30.06.04. Ekspert: Kutjma som præsident bidrager ikke til NATO-medlemskab
29.06.04. NATO betoner nødvendigheden af et frit præsidentvalg
29.06.04. Kutjma gentager, at Ukraine endnu ikke er klar til NATO
28.06.04. Jusjtjenko har besluttet sig for at stille op til præsidentvalget
28.06.04. Ukrainsk fodboldhold blev henrettet for at vinde
27.06.04. Kutjma mødes med Putin og Lukashenko inden NATO-topmødet
25.06.04. Kutjma håber på, at olierørledning snart kommer i gang
24.06.04. SDPU (o) støtter Janukovytj til præsidentvalget
22.06.04. Moroz og Jusjtjenko trækker forhandlinger i langdrag
21.06.04. Anklagemyndigheden: centralt vidne i Gongadze-sagen blev myrdet
21.06.04. Janukovytjs kandidat vinder suppleringsvalg i Poltava
21.06.04. Nye afhøringer i sagen om Gongadze-mordet (eng.)
21.06.04. Dobbeltafstemninger ved suppleringsvalg i Poltava
20.06.04. Den politiske reform genoptages på onsdag
17.06.04. Kutjmas udtalelser skuffer NATO-tilhængerne
16.06.04. General: NATO skal først "fordøje" sin seneste udvidelse
14.06.04. Viceparlamentsformand udnævnt til Jusjtjenkos kampagneleder
14.06.04. Kutjma: Ukraine ikke klar til en indtræden i NATO
11.06.04. Ekspert: Som præsident vil Janukovytj være afhængig af Kutjma
10.06.04. Kutjma gentager, at han ikke vil stille op til en ny embedsperiode
10.06.04. Politolog: Mere demokrati i Ukraine efter Kutjma
09.06.04. SBU menes at have beskyttet Melnitjenko mod attentat
08.06.04. Kampen om indflydelse mellem Pintjuk og Medvedtjuk (eng.)
08.06.04. Ukraine har fået en kontrakt i Irak
07.06.04. 49% upåvirket af oplysninger om Janukovytjs fængselsstraf
07.06.04. Journalister aktionerer for større ytringsfrihed
04.06.04. Jusjtjenko opfordrer Europarådet til at sende en særlig udsending
04.06.04. Europarådet fortsat utilfreds med efterforskningen i Gongadze-sagen
03.06.04. PACE regner ikke med at behandle Ukraine på junisessionen
03.06.04. Wesley Clark lover Ukraine medlemskab af NATO
02.06.04. Vice-parlamentsformand kræver fyringer i Mukatjevo-sagen
02.06.04. Politimand: politiet med til valgsvindel i Mukatjevo
01.06.04. Hanne Severinsen advarer mod mistænkeliggørelse af NGO'er
01.06.04. Borgmester var indstillet på at træde tilbage efter valgsvindel
Europarådets parlamentariske forsamlings Ukraine-rapportører, Hanne Severinsen og Renate Wohlwend havde ikke rejst spørgsmålet om Ernest Nusers tilbagetræden fra posten som Mukatjevos borgmester under deres møde med ham, sagde Severinsen i Odesa, hvor hun er observatør i forbindelse med et suppleringsvalg til Verkhovna Rada.
Som bekendt indgav Nuser i fredags sin afsked, idet han begrundede det med ukendte personers trusler mod ham og hans familie. Forinden havde han holdt møde med Severinsen og Wohlwend, hvor de havde drøftet borgmestervalget i Mukatjevo. "Fra vores side har der ikke været tale om en tilbagetræden, og de ord forekom slet ikke", sagde Severinsen. Ifølge hende forløb mødet med Nuser "i en venskabelig atmosfære".
Severinsen sagde, at man under mødet havde rejst spørgsmålet om forskellen mellem det officielle resultat af borgmestervalget i Mukatjevo og den parallelle stemmeoptælling - ifølge det førstnævnte vandt Nuser, mens Baloha blev sejrherren ifølge det sidstnævnte resultat. Med Severinsens ord så Nuser melankolsk ud under mødet "som følge af, at Mukatjevo efter forløbet i forbindelse med valget var blevet kendt verden over". "Hvis det bliver nødvendigt, så vil jeg gerne forlade denne post, for jeg klamrer mig ikke til denne post, og jeg vil have let ved at træde tilbage", citerede Severinsen Nuser. Severinsen sagde, at hun ikke kunne kommentere Nusers beslutning om sin tilbagetræden.
Under besøget i Mukatjevo mødtes hun og Wohlwend også med formanden for appelretten, Zakarpatska-regionens anklager, ledelsen af indenrigsministeriet, samt "Vores Ukraines" kandidat, Viktor Baloha. Severinsen ville heller ikke kommentere selve Mukatjevo-valgets forløb, eftersom hun ikke havde været tilstede dér. "Til gengæld var observatører fra Europarådets kongres for lokalråd tilstede, og repræsentanterne for monitoreringskomiteen har studeret deres rapport, foruden at vi har modtaget oplysninger fra andre kilder", sagde hun. Severinsen sagde desuden, at valget i Odesa også vil blive behandlet i Europarådet, hvis der finder alvorlige overtrædelser sted.
Hun sagde, at hun sammen med Wohlwend har henvendt sig til repræsentanterne for territorialvalgkommissionen og anmodet dem om at sikre dokumentationen omkring valget, samt at protokollerne fra valgdistrikterne bliver afleveret i den territoriale valgkommission.
"Det er situationen i Mukatjevo, der har tvunget os til at rette en sådan anmodning: her havde man nemlig offentliggjort valgresultatet uden at der forelå protokoller, som bekræftede dette", sagde Severinsen. Med hendes ord har man fra den territoriale valgkommissions side lovet at sikre en behørig opbevaring og beskyttelse af protokollerne. Severinsen har også rettet henvendelse til politiet (indenrigsministeriet, red.) med henblik på at sikre ro og orden i Odesa, så man undgår en gentagelse af situationen i Mukatjevo. UP. Odesa.
Journalisternes belysning af valghandlingen i Odesa er arrangeret med støtte fra den internationale fond "Genfødsel".
Europarådets parlamentariske forsamlings Ukraine-rapportør, Hanne Severinsen, betragter den rapport om NGO'ers arbejde, der er blevet forelagt i parlamentet, som et farligt fænomen. "Jeg har hørt om denne rapport og mener, at den er meget farlig", sagde Severinsen på en pressekonference i Odesa, hvor hun befinder sig for at observere et suppleringsvalg til parlamentet.
"Samfundsorganisationerne (NGO'erne, red.) og herunder vi gør et nyttigt stykke arbejde. Det er farligt, hvis man danner en sådan præcedens", sagde hun. Som bekendt offentliggjorde formanden for parlamentets ad hoc udvalg til undersøgelse af finansieringen af NGO'er, Valerij Mishura (Kommunistpartiet), den 21. maj "en præliminær rapport", som imidlertid ikke var blevet drøftet på udvalgets møde. Rapporten kom med en negativ bedømmelse af NGO'ernes arbejde, idet Mishura anklagede disse for udenlandsk indblanding i ukrainske anliggender.
"Vi mener ikke, at vi blander os i de indre anliggender. Vi observerer og ønsker, at Ukraine udvikler sig i en demokratisk retning, eftersom dette var hovedbetingelsen for landets indtræden i Europarådet", sagde Severinsen. Desuden understregede hun, at Europarådet "er en specifik struktur, som holder øje med overholdelsen af demokratiske procedurer i alle medlemslande, og ikke kun i et konkret land".
I Odesa udtalte Severinsen, at Europarådets monitoreringskomite ikke bakker op om en eller anden bestemt politisk bevægelse i Ukraine. Ifølge hende er det underligt for hende at høre den slags beskyldninger fra kommunisternes side, "eftersom netop kommunisterne for nogle år siden bad os om at bakke op om visse spørgsmål"
På PACE's session i januar 2004 beskyldte som bekendt KPU's leder Petro Symonenko Severinsen for at være farvet. UP.
Sergent ved Mukatjevo-politiets patruljetjeneste Mykola Zhmelja bekræfter, at ledelsen af Mukatjevos afdeling af indenrigsministeriets styrelse var indblandet i bortskaffelsen af stemmesedler og protokoller fra valget i Mukatjevo. Det oplyste i går den ukrainske ombudsmand, Nina Karpatjova, fra parlamentets talerstol, idet hun henviste til en erklæring, som hun har modtaget fra sergent ved politiet i Mukatjevo Mykola Zhmelja, der den pågældende nat bevogtede rådhuset.
Karpatjova oplæste Zhmeljas erklæring, hvori det blev påpeget, at der natten til 20. april på rådhuset havde været et møde i den territoriale valgkommission. Efter at Zintjenko og hans kolleger havde beordret en forøgelse af bevogtningen og havde forladt bygningen, ankom 20 minutter senere lederen af politiet i Mukatjevo, Vasyl Shvenda, rådgiver Opatjka Lahojda samt "endnu en lavstammet person med kommunefarvet hår" til rådhuset. Ifølge Zhmelja inddrog disse personer vagtens nøgler til bagdøren, hvilket fremkaldte undren hos vagterne.
Zhmelja, som bevogtede det hemmelige rum, fik selv besked på at forlade sin post og gå ned i stueetagen. Dernæst gik ifølge sergenten Shvenda og Kornejev ned og beordrede patruljen at forlade porten og køre patrulje inde i byen. Hvorefter de forlod rådhuset efter at have tilbageleveret de nøgler, som havde været i deres varetægt i næsten to timer.
Ved 2-tiden om natten hørte de, ifølge Zhmeljas forklaring, ihærdige ringetoner fra alarmen, og da de var kommet op på 1. sal, opdagede de, at det hemmelige rum havde været udsat for indbrud, mens den vagthavende Levandovskyj var blevet gennemtævet.
Desuden påpegede sergenten i sin erklæring, at Dernovyj, Shvenda og Kornejev ankom til stedet 15 minutter efter opdagelsen af indbruddet i det hemmelige rum, og efter dem ankom en række repræsentanter for kriminalpolitiet. Desuden oplyste Zhmelja, at han, da vice-rigsadvokat Kudrjavtsev var kommet til byen, havde informeret denne om hændelsesforløbet, men anklagemyndighedens repræsentant virkede ikke synderlig interesseret.
Efter at Karpatjova havde oplæst erklæringen fra sergent Zhmelja, bad hun ham om at bekræfte sine ord. Dertil svarede Zhmelja, som befandt sig på parlamentets balkon: "Jeg bekræfter". Herefter rejste de deputerede fra "Vores Ukraine" sig fra deres pladser og klappede ad den "modige" sergent. UP.
Formand for parlamentets efterforskningsudvalg i forhold til begivenhederne i Mukatjevo, vice-parlamentsformand Oleksandr Zintjenko, siger, at der bør rulle hoveder i sagen. Udtalelsen faldt i går under Zintjenkos fremlæggelse af sin beretning vedrørende begivenhederne i Mukatjevo. Ifølge Zintjenko er situationen i Mukatjevo et udtryk for "styrets systemkrise", "symbiosen mellem de kriminelle, styret og ordensmyndighederne", hvilket udgør en trussel mod forfatningen".
Han betonede, at parlamentets komite fastholder sine foreløbige konklusioner, som siden blot er blevet underbygget af yderligere forhold. Zintjenko påpegede, at man såvel før som efter valget har bekræftet tilfælde i byen af forfølgelse ud fra partitilhørsforhold. Komiteen fortsætter med at insistere på, at valget er forfalsket, mens det byrådsmøde, som indsatte Nusers som borgmester, har været ulovligt, og kræver en reaktion fra kriminalpolitiets side.
Samtidig udtrykte han sin undren over anklagemyndighedens passivitet, idet han påpegede, at efterforskningen ikke var kommet med nogle konklusioner overhovedet. "Hvis der er sat spørgsmålstegn ved resultaterne fra 12 valgdistrikter, er dette så ikke nok til at kende valget ugyldigt, og er det virkelig så svært at sammenligne valgprotokollerne fra 4 distrikter med optagelsen af valgkommissionsformandens ord på video", spurgte Zintjenko.
Desuden var han oprørt over beslutningen fra retten i Uzhgorod, som kendte valgresultatet gyldigt uden at så meget som at udbede sig materielle beviser. Formanden for efterforskningsudvalget opfordrede parlamentet til at "vise vilje og kræve en efterforskning af begivenhederne i Mukatjevo til bunds". I forhold til de politiske følger af begivenhederne i Mukatjevo, fremhævede Zintjenko, at konflikten var startet endnu ved sidste valg.
"Således forekom der fejl fra forskellige deltageres side, herunder fra "Vores Ukraine", og eksempler på alt andet end en engleagtig opførsel. Her er der grundlag for en politisk fordømmelse, men ikke for sigtelser", sagde han.
"Men fra SDPU (o)'s side blev ønsket om at få valgt den rigtige kandidat støttet både administrativt, fra ordensmyndighedens side og fra den dømmende magts side. Fordi hele magtstrukturen i Zakarpatska-regionen kontrolleres totalt af SDPU (o). Og alle disse strukturer var aktivt medvirkende til at realisere scenariet i Mukatjevo", påpegede han.
I den forbindelse understregede Zintjenko også, at alle handlingerne "ikke kunne undgå at blive koordineret fra den transkarpatiske administrations side" og at "de afgørende beslutninger blev taget i Kiev, for det er netop der vi har centeret for antikrisestyringen". "Vi bør hele tiden gå tilbage til disse begivenheder og iværksætte et pres på repræsentanterne for styret for at forhindre en gentagelse af disse begivenheder", sagde vice-parlamentsformanden.
Ifølge ham bør man først og fremmest opnå, at alle embedsmændene, der har begået disse overtrædelser, bliver stillet administrativt til ansvar. For det andet bør man indenfor lovgivningens rammer nøje kontrollere efterforskningsprocessen og kræve resultater og tage skridt i tilfælde af forhaling. For det tredje bør man "omgående afskaffe hullerne i valglovgivningen" og overveje at nedsætte en parlamentarisk monitorering af valgprocessen, sagde Zintjenko. UP.
Ukraines præsident Leonid Kutjma mødtes med den kendte politiker fra Amerikas Forenede Stater, Wesley Clark. Det oplyste onsdag præsidentens pressetjeneste.
I løbet af samtalen drøftede man internationale politiske anliggender, herunder situationen i Irak. I løbet af samtalen betegnede Clark tilstedeværelsen af det ukrainske kontingent i Irak som en led i den fredsbevarende styrke som meget vigtig og fremhævede de ukrainske fredsbevarende troppers høje professionalisme. "Jeg har arbejdet sammen med de ukrainske soldater i Bosnien og ved, at et sådant samarbejde var meget effektivt", sagde han.
Under mødet fremhævedes desuden vigtigheden af at gennemføre systemtiltag med henblik på en vellykket afslutning af operationen i Irak og vedtagelsen af en tilsvarende resolution i FN's Sikkerhedsråd. Samtaleparterne drøftede det nuværende samarbejde mellem Ukraine og NATO. I starten af samtalen fremhævede Ukraines præsident: "Vi mindes med tilfredshed vores samarbejde og Deres rolle som øverstkommanderende for NATO's forenede væbnede styrker. Jeg tror, at samarbejdet mellem Ukraine og NATO var mærkbart". Desuden understregede Kutjma, at Ukraine også fremover er parat til et konstruktivt samarbejde med Alliancen.
For sin del betegnede Wesley Clark det som en rigtig beslutning fra Ukraines side at fastlægge den strategiske kurs mod NATO. "Ukraine er et nøgleland for Europa, betonede han. - Jeg mener, at Ukraine i fremtiden vil blive medlem af NATO".
Under samtalen fremhævede Wesley Clark "det markante økonomiske fremskridt, som Ukraine har opnået i løbet af de senere år". Han kom også ind på spørgsmålet om investeringssamarbejdet mellem Ukraine og USA: "Et af formålene med mit besøg er at gøre amerikanske forretningsfolk interesserede i at komme til Ukraine".
For sin del understregede Leonid Kutjma: "I dag har vi alle mulighederne for en mere aktiv tilstedeværelse af amerikansk erhvervsliv i Ukraine".
Desuden handlede mødet om det kommende præsidentvalg i Ukraine og i USA. UP.
Europarådets parlamentariske forsamlings (PACE's) rapportør i forhold til Ukraine, Hanne Severinsen, mener, at PACE på sin session i juni ikke vil behandle det ukrainske spørgsmål. Det meddelte hun i onsdags i forbindelse med et interview på Tv-stationen 5. kanal. "Den parlamentariske forsamling vil ikke ikke behandle Ukraine-spørgsmålet i juni. Vil skal have nogle møder med medlemmerne af monitoreringskomiteen. Jeg vil tro, at vores forslag vil gå ud på at fortsætte monitoreringen frem til præsidentvalget i Ukraine", sagde Severinsen. Hun tilføjede, at man burde fortsætte overvågningsprocessen frem til en gang i september for at bedømme valgprocessen og valgkampen.
"Vi har også tænkt os at besøge Ukraine under præsidentvalget, og derefter må vi så vurdere, om vi skal stoppe monitoreringen af Ukraine eller ej. Man ville da ønske at monitoreringen blev stoppet", påpegede Severinsen.
Desuden sagde hun, at der i forbindelse med valget i Ukraine vil være mange internationale observatører, hvilket premierminister Janukovytj blandt andet også havde lovet på deres møde i onsdags. Severinsen betonede også vigtigheden af tilstedeværelsen af lokale observatører, herunder fra NGO'ernes side. På spørgsmålet om, hvorvidt det ville lykkes Ukraine at afholde et ærligt og gennemskueligt valg, svarede Severinsen, at "det hele afhænger af den enkeltes vilje".
"Det er meget vigtigt, at I undgår at gentage det, som vi tidligere har set, nemlig en uforholdsmæssig udnyttelse af den administrative ressource. Det er meget vigtigt, at de, som beklæder offentlige embeder for at opretholde den orden som vice- indenrigsministeren nævnte for os, at disse mennesker sikrer alles interesser, og ikke kun dem, de betragter som de personer, der bør have magten", betonede hun.
Desuden understregede Severinsen nødvendigheden af en oplæring af medarbejderne ved valgkommissionerne, idet hun fremhævede, at valget i Odesa havde afdækket et lavt niveau hos medarbejderne i valgkommissionerne. Hun tilføjede, at det var netop det spørgsmål, de havde rejst på møderne med den centrale valgkommissions repræsentanter og premierminister Janukovytj.
Hvad indholdet af mødet med Janukovytj angik, fremhævede Severinsen, at Janukovytj "var parat til at love at gennemføre et ærligt valg", og lovede i øvrigt at indføre et moratorium mod kontrol af massemedierne, samt at sikre ytringsfriheden. "Vi håber, at I vil kunne overholde dette løfte", påpegede rapportøren for PACE's monitoreringskomite. UP.
Europarådets parlamentariske forsamlings Ukraine-rapportør, Hanne Severinsen, siger, at de ukrainske massemedier, som fremfører oppositionens synspunkter, er truet. "De medier, som fremfører oppositionens synspunkter, er truet på deres eksistens. Det er ikke nogen særlig god situation", sagde Severinsen på en pressekonference som afslutning på sit besøg i Ukraine. Ifølge hende er "det værste", at den statslige Tv-kanal UT-1 "lader sig styre af temnikerne". Severinsen sagde, at hun inden pressekonferencen havde besøgt parlamentets udstilling om temnikerne. "Og jeg fik overrakt en temnik, hvor mit navn bliver nævnt", sagde Severinsen.
"Jeg ved, at Tv-stationerne afspejler det, som er blevet anvist i temnikerne", sagde hun endvidere. Severinsen fortalte journalisterne, at premierminister Viktor Janukovytj forleden havde forsikret hende om, at han "er interesseret i en ærlig præsidentvalgkamp". "Han sagde, at han gik ind for et ærligt og retfærdigt valg. I bør som journalister holde øje med at informere om, hvorvidt det i virkeligheden forholder sig sådan", tilføjede hun.
Ifølge PACE-repræsentanten har Ukraine "en betydelig mængde samfundsorganisationer", som kan monitorere ligheden i adgangen til massemedierne. Severinsen sagde også, at "i har en meget bedre situation i sammenligning med Rusland". Severinsen sagde, at hun på eftermiddagens møde med Ukraines rigsadvokat ville tage spørgsmålet om Georgij Gongadze-sagen op.
Situationen omkring efterforskningen af denne sag betegnede hun som "meget besynderlig". "I oktober 2003 havde vi et møde i Strasbourg med rigsadvokat Piskun, og denne sagde, at han i realiteten havde fundet de skyldige. Men efterfølgende blev Piskun afskediget", sagde hun. UP.
Lederen af "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, mødtes i går med rapportørerne for Europarådets parlamentariske forsamlings monitoreringskomite, Hanne Severinsen og Renate Wohlwend, oplyser Viktor Jusjtjenkos pressetjeneste.
Mødets hovedtema var det forestående præsidentvalg. Ifølge PACE's repræsentanter har erfaringerne fra borgmestervalgene i Odesa og Mukatjevo gjort det aktuelt med en opdatering af listen over de ukrainske vælgere.
Jusjtjenko fremhævede, at der i dette års finanslov er afsat 60 mill. hryvna til udarbejdelsen af et enhedsregister over vælgerne og indførelsen af de enkelte valgsteder i computerbasen. Den centrale Valgkommission har imidlertid indtaget en anden holdning og har ikke tænkt sig at føre disse planer ud i livet i den nærmeste fremtid.
Lederen af "Vores Ukraine" betonede, at hans blok i parlamentet er parat til at tage spørgsmålet om nødvendigheden af tildeling af penge til dette formål, men det fordusætter, at styret påtager sig forpligtelsen til at opdatere vælgerlisterne.
Under mødet berørte Jusjtjenko problemet med ukrainernes afstemning i udlandet. "I dag befinder millioner af vore landsmænd sig som gæstearbejdere udenfor Ukraines grænser, og de, som er indregistreret som legal arbejdskraft, bør kunne stemme. Styrets og de lokale ambassaders forpligtelse er at oprette et tilstrækkelig stort antal valgsteder og sikre disse menneskers viljesytring", understregede Jusjtjenko.
Under mødet kom man også ind på spørgsmålet om en særlig repræsentant for PACE, som skal gennemføre en skrupuløs monitorering af det ukrainske præsidentvalgs lovlighed og gennemsigtighed. Wohlwend og Severinsen sagde, at Europa vil holde nøje øje med, at alle kandidaterne får en lige adgang til massemedierne, samt forsamlingsretten. PACE håber, at styret opfylder sine forpligtelser i forhold til kontrollen med massemedierne under valgkampen.
"Eksemplet med Mukatjevo har bekræftet, at
det ukrainske styre endnu ikke er parat til at aflægge en eksamen i
demokrati", sagde Jusjtjenko, idet han mindede om situationen
omkring borgmestervalget. Han understregede vigtigheden de
internationale observatørers arbejde, blandt andet PACE's holdning
under dette valg, fordi det efter hans mening netop var de
internationale observatører, der forhindrede styret i at gennemføre en
åbenlys valgsvindel inden selve valget.
"Derfor blev det gjort om natten i den territoriale valgkommissions
lokaler. Men anklagemyndigheden har endnu ikke rejst tiltage for
stemmefusk på valgstederne og har indtaget en anden holdning -
maksimalt at trække sagen i langdrag", hedder det i
pressemeddelelsen.
"Styret er virkelig ikke interesseret i at afsløre de skyldige, men forsøger at gøre gode miner til slet spil", tilføjede Jusjtjenko. Ifølge lederen af "Vores Ukraine" er Ernest Nusers tilbagetræden "ikke et spørgsmål om hans samvittighed eller samvittighedskvaler. Det er et spørgsmål om Kutjma får lov til at komme til Istanbul eller ej".
Søndag dannede aviserne "Lvivska Hazeta", "Ukrajina Moloda" og "Ukrajinska Pravda" i Kiev rammerne om en protestaktion mod pression og censur i Ukraine.
I løbet af dagen blev der udgivet en række numre af "Den levende avis", som blev produceret direkte på Kievs hovedstrøg, Khresjtjatyk, lige ud for Ukraines journalistforbunds hovedbygning.
Artiklerne blev færdigredigeret direkte i "Den levende avis'" redaktion på bærbare PC'er. Redaktionen befandt sig på et afgrænset område på gaden. Avisen blev trykt umiddelbart efter og udkom i flere hundrede eksemplarer, som blev delt ud blandt de forbipasserende.
En af de første artikler man kunne læse, handlede om journalisten Jehor Sobolevs og medlem af Det nationale radio og Tv-råds Vitalij Shevtjenkos ytringsfrihed, samt Volodymyr Arjevs undersøgelse af Leonid Kutjmas ophold denne vinter i Baden-Baden. I anden nummer bragte man et interview med redaktøren af den oppositionelle avis "Hrani+", Jurij Lutsenko, samt artikler fra avisen "Ukrajina Moloda".
Den 3. udgave af "Den levende avis" bestod af Vakhtang Kipianis artikel om ændringen i ytringsfrihedssituationen i Ukraine i løbet af de sidste 10 år, samt en artikel fra talsmanden for Vælgerkomiteen, Oleksandr Tjernenko.
Alle de aviser, som blev bragt i "Den levende avis", var førstegangsartikler og var blevet produceret netop til formålet.
Formålet med aktionen er ifølge arrangørerne "at vise, at man kan lave en avis, selv når betingelserne herfor ikke er særlig gunstige - dvs. at der hverken er det fornødne tekniske udstyr eller trykkeri- og at man således kan overvidne de pressionsformer, som styret anvender, og udføre sit arbejde ret ærligt og professionelt."
Flere journalister og politikere var med til indvielsen af "Den levende avis", herunder de deputerede Volodymyr Filenko, Jurij Lustenko og Mykola Tomenko. Aktionen blev arrangeret i et samarbejde mellem Ukraines journalistforbund, Institut for masseinformation, Verkhovna Radas ytringsfrihedsudvalg, samt koalitionen "Frihed til at vælge". UP.
61,8% af de adspurgte i en rundspørge foretaget af Center for politiske og økonomiske studier opkaldt efter Aleksander Razumkov støtter ideen om, at der vedtages en lov, der forbyder personer, der er tidligere straffet, i at deltage i præsidentvalget.
Respondenterne skulle besvare følgende spørgsmål: "Ville de støtte vedtagelsen af en lov, i medfør af hvilken en person, der er tidligere dømt efter straffeloven, kan blive præsident, også selvom han er blevet renset?" 25,8% af de adspurgte er imod vedtagelsen af en sådan lov, mens 12,4% ikke vidste, hvad de skulle svare.
Det er værd at hæfte sig ved, at der i Vestukraine er 66,8% af de adspurgte, der går ind for vedtagelsen af en sådan lov. Det mindste antal tilhængere af en sådan lov finder man i de centrale regioner af landet; nemlig 57,5%. Undersøgelsen er gennemført den 2-8. april med deltagelse af i alt 2020 personer. Den statistiske usikkerhed udgør 2,3%. Som det tidligere er blevet oplyst, er premierminister Viktor Janukovytj to gange, nemlig i 1967 og 1970 blevet dømt efter straffeloven. Efter at kosmonauten Beregovoj i 1978 gik i brechen for ham, blev dommene omstødt.
Ifølge Razumkov-centrets undersøgelse var 22,3% i marts parat til at støtte lederen af blokken "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, ved det kommende præsidentvalg. 13,2% ville støtte Janukovytj.
Næsten halvdelen af ukrainerne 48,9% siger, at oplysningerne om, at Ukraines premierminister Viktor Janukovytj er tidligere straffet, ikke har ændret deres holdning til ham som en mulig præsidentkandidat. Det viser resultatet af telefoninterviews gennemført i den 2-3. juni 2004 af Razumkov-centret i Kiev. 1192 tilfældigt udvalgte personer over 18 år deltog i undersøgelsen, som var blevet bestilt af ugebladet "Mirror Weekly".
31,45% sagde, at deres holdning til premierministeren var blevet forværret, 1,7% svarede, at den var blevet bedre, mens 18% ikke vidste, hvad de skulle svare.
På spørgsmålet om, de havde vidste noget om Janukovytjs domfældelse før informationskampagnen i massemedierne svarede 53,9% "ja", 24,5%, at de havde fået det at vide indenfor den seneste måned, mens 20,9% "havde hørt om Janukovytj fængselsstraf for det første gang"
På spørgsmålet om, de troede på oplysningerne om, at premierministeren begge gang var blevet uberettiget straffet, svarede 42,1% "nej", 15,3% "ja", mens 42,6% havde svært ved at svare. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
Ukraines udenrigsministerium bekræfter informationerne om, at et ukrainsk selskab har indgået den første kontrakt vedrørende deltagelsen i genopbygningen af Irak.
"Vi kan tale om, at den første kontrakt er blevet underskrevet", sagde lederen af udenrigsministeriets pressetjeneste, Markijan Lubkivskyj i tirsdags. Han ville ikke komme nærmere ind på, hvad det var for et selskab, der var tale om, idet han sagde: "Eftersom der er tale om en økonomisk hemmelighed, ville jeg ikke offentliggøre kontraktens detaljer". Lubkivskyj bekræftede også, at den første underskrevne kontrakt ville være "en god inspiration" for andre ukrainske selskaber til at deltage i tenderne.
USA's forsvarsministerium har tidligere sagt, at tenderen på leverance af udstyr til den irakiske hær var vundet af JV'et ANHAM (kontraktsummen udgør over $120 mill.). Ifølge kontraktens vilkår skal 65% af hele leverancen produceres i Ukraine. Kontrakten vil også blive udført i USA, Canada, Storbritannien, Rumænien og Kina. Interfaks-Ukrajina. UP.
by Taras Kuzio
Former U.S. President George Bush was the latest in a long line of senior U.S. policy-makers to visit Ukraine on May 20-21. The visit should be understood as part of the on-going election campaign in Ukraine. This visit was Bush's first since July 1991 when he gave a speech to the Ukrainian Supreme Soviet, recommending against Ukrainians adopting "suicidal nationalism." The Bush visit was privately organised by President Leonid Kuchma's son-in-law Viktor Pinchuk, who is one of Ukraine's wealthiest oligarchs from the Dnipropetrovsk clan.
Pinchuk's lobbying of U.S. policymakers has separated him from the anti-American and pro-isolationist wing of Ukrainian politics, represented by the Communist Party (KPU) and Viktor Medvedchuk's Social Democratic United Party (SDPU-o) (Ukrayinska Pravda, April 29). As head of the presidential administration, Medvedchuk seeks to control which foreign dignitaries are given access to Kuchma. Medvedchuk unsuccessfully attempted to block a meeting between Kuchma and US billionaire and philanthropist George Soros. Medvedchuk failed in that attempt after Pinchuk interceded. Medvedchuk organised an anti-Soros campaign on three television channels he controls (State Television 1, 1+1, Inter) and through physical provocations against Soros in the Crimea and in Kyiv.
This month, Kuchma agreed to meet former U.S. National Security adviser Zbigniew Brzezinski and former President Bush, who were both privately invited by Pinchuk. At the same time, Kuchma refused to meet Deputy Assistant Secretary of State for Europe and Eurasia and former U.S. Ambassador to Ukraine Steven Pifer, as well as Jeffrey Hirschberg, a member of the U.S. Broadcasting Board of Governors, which oversees all U.S. non-military international broadcasting. Hirschberg had visited Kyiv to attempt to intercede after two Ukrainian FM stations were prevented from continuing to re-transmit Radio Liberty's Ukrainian-language service. Hirschberg believes that this hostility to Radio Liberty stems from Kuchma's determination "to prevent the people of Ukraine from listening to RFE/RL." (Wall Street Journal Europe, May 21)
Why then is Pinchuk interested in only selectively lobbying US policy makers? An optimistic explanation is demonstrated by recent trends in oligarch gentrification. Pinchuk has been the most vocal of Ukraine's elites in supporting the need for Ukraine's oligarchs to transform themselves into normal businessmen, especially by separating themselves from politics. This process is related to both this year's presidential and upcoming 2006 parliamentary elections.
The 2006 elections will be the first to be held with a fully proportional election law. Opposition parties have traditionally fared better in proportional elections, which were held for half of Parliament's seats in 1998 and 2002. Centrist, oligarchic parties have preferred single mandate districts that will no longer be available in the 2006 election. Pinchuk has left the Labor Party, which has begun a process of de-oligarchization to improve its public image. The party is currently viewed as a "business holding" for the Dnipropetrovsk clan. Other pro-presidential parliamentary factions have also united as the first step towards party consolidation. This reorganization and de-oligarchization of the centrist camp is being undertaken with an eye to the 2006 elections. On the surface, Ukraine's oligarchic camp is dividing into those seeking to gentrify, such as Pinchuk, and those who wish to continue to play by the old rules, such as Medvedchuk. In organizing Bush's visit, Pinchuk hoped, "to clean up his reputation, (and) legalize himself and his activities, not only in Ukraine but in the world at large," opposition leader Yulia Tymoshenko believes (Ukrayinska Pravda, May 24).
Nevertheless, Pinchuk's gentrification has to be treated with caution. As Kuchma's son-in-law, he cannot break completely with Kuchma's legacy while Kuchma remains in office. Organization of Bush's visit to Ukraine was for the benefit of Kuchma and the pro-presidential camp -- not the opposition. Invitations to events that included Bush were sent by the presidential administration. Pinchuk also selected which student-written questions were passed to Bush during the discussion that followed his speech at Kyiv's Taras Shevchenko State University. Questions critical of Ukraine's human rights record were ignored by Pinchuk.
Pinchuk sought to provide his guest with a positive image of Ukraine's changes since 1991, when Bush last visited Ukraine, to counter Ukraine's poor international image. Pinchuk believes that Ukraine should be judged after it has been visited, and not by an image created abroad. "Ukraine is far better than its image testifies", Pinchuk believes (Ukrayinska Pravda, May 20).
Kuchma and the pro-presidential camp regularly blame the opposition for blackening Ukraine's international image. The non-Communist opposition met with Bush, discussing upcoming elections, democratization and human rights in Ukraine. Opposition leader Yulia Tymoshenko said after the meeting, "I was very impressed by this politician who expressed a deep understanding of our situation and who adequately reacted to that which is taking place in Ukraine" (Ukrayinska Pravda, May 24).
A second and more crucially important reason for the visit was to lobby two branches of the U.S. government: the U.S. National Security Council and the Department of Defence -- which Ukrainian elites and some Western analysts believe emphasize the global war on terrorism and Iraq over democratization. In testimony provided during the "Ukraine's Future and United States Interests" congressional hearings on May 13, Anders Aslund, director of the Russian and Eurasian Program at the Carnegie Endowment for International Peace, outlined the choice for U.S. policy towards Ukraine as being that of Ukrainian troops in Iraq or democratization. Currently, Aslund claimed, "No observer can draw any other conclusion than that troops in Iraq supersede everything else." Aslund also believes, "This balance in U.S. policy toward Ukraine needs to be redressed" (Action Ukraine Report, May 14).
Pinchuk sought to achieve two strategic goals in sponsoring the Bush visit. The first goal was to lay a foundation for the first meeting between Kuchma and Bush at the NATO Istanbul summit next month. Former President Bill Clinton visited Ukraine three times in the 1990s and Kuchma visited Washington. Bush has previously refused to meet Kuchma because of Kuchmagate and Kolchugate.
The second goal
is to obtain a quid pro quo from the U.S. Kuchma hopes to use the
presence of Ukrainian troops in Iraq to blunt U.S. criticism of human
rights abuses and potential election fraud later this year. Bush warned
the opposition against voting for the removal of Ukrainian troops from
Iraq. At the same time, he raised the importance of free elections and
democratization as a prerequisite for Ukraine's Euro-Atlantic
integration (Ukrayinska Pravda, May 24).
Volodymyr Tsvil', der er en af figuranterne i "båndskandalen", hævder, at den tidligere chef for sikkerhedspolitiet Leonid Derkatj gjorde en hel del for at redde den afhoppede livvagt, Mykola Melnitjenkos, liv. Det udtaler Tsvil' i et interview i gårsdagens udgave af ugebladet "Hovedstadsnyheder".
"Hvad Derkatj angår, så kan jeg afsløre endnu en hemmelighed. Som leder af SBU (sikkerhedstjenesten, red.) gjorde han meget ud af fysisk at beskytte Melnitjenkos liv", sagde Tsvil.
Ifølge Tsvil blev der under Melnitjenkos illegale ophold i Tjekkiet rent faktisk planlagt et attentat mod ham. "Men det kom ikke fra sikkerhedstjenestens side, men derimod fra kriminelle strukturer, der var tæt forbundet med det ukrainske styre. Fordi, at Melnitjenkos bånd indeholdt omtale af netop disse kriminelle strukturer", - tilføjede han.
Tsvil hævder, at SBU-officerernes besøg i Vesteuropa under Derkatjs ledelse tog sigte på at redde Melnitjenkos liv. "Hvis der var sket et eller andet med ham, så ville mistanken straks blive rettet mod Ukraines ordensmagt og nærmere betegnet - mod SBU...". I den forbindelse ville Tsvil ikke præcisere, hvilke grupperinger det var, som havde forberedt et attentat mod Melnitjenko, og hvorvidt Semen Mogilevitjs kriminelle strukturer var iblandt dem. Majoren har for nylig offentliggjort bånd, som dokumenterer præsident Kutjmas forbindelse til Mogilevitj.
Desuden præciserede Tsvil, at han aldrig har sagt, at Martjuk, Radtjenko og Smeshko kendte til aflytningen af præsidentens kabinet. "Jeg har aldrig sagt, at de kendte noget til det. Jeg har talt om den rolle, som Martjuk spillede under optagelserne i præsidentens kabinet. Og senere [har jeg talt om] Radtjenkos og Smeshkos viden..."
På spørgsmålet om, hvorvidt Derkatj fortsatte med at stå udenfor denne proces, svarede Tsvil, at der var en gang, hvor Derkatj "på præsidentens personlige opdrag lavede et akut sikkerhedstjek for at finde aflytningsudstyr".
Da han blev spurgt om, hvad der kom ud af dette sikkerhedstjek, svarede Tsvil: "Det er et særskilt tema! Som vi muligvis endnu vil vende tilbage til. Vi har endnu en del vi skal snakke om". Desuden påpegede han, at vidnerne fra Kutjmas bevogtning, som overværede dette sikkerhedstjek, endnu er tjenestegørende. UP.
Den tyske politolog fra det Berlin-baserede Tyske Udenrigspolitiske Selskab Aleksandr Rahr mener, at der efter præsident Kutjmas afgang fra magten vil komme mere demokrati i Ukraine, uanset hvem der bliver den næste præsident.
Det siger han i et interview med Radio Liberty. "Efter 10 år vil Kutjmas ære virkelig nå sin afslutning i 2004. Jeg tror, at der ikke bør være nogen tvivl herom det. Han er virkeligt på vej ud. Kutjma er en politiker, som bliver stadig svagere i sine vælgeres øjne. Han har ikke længere hverken energien, den politiske vilje eller muligheden for at stille op til en tredje embedsperiode. Jeg tror, at det vigtigste han vil drage omsorg for, er det image, som han vil gå over i historien med", påpeger Rahr.
I den forbindelse tilføjer han, at Kutjma ikke kan gøre særlig meget på det indenrigspolitiske område, eftersom han ikke vil kunne gennemføre den reform, han har udtænkt. "Ukrainsk økonomi er blevet lidt bedre, men ikke nok til at forbinde denne forbedring med et succesfuldt lederskab fra hans side. Der er ikke sket de store fremskridt indenfor de politiske reformer. Er der noget, man trods alt vil forbinde ham med i fremtiden, så er det udenrigspolitikken", mener den tyske politolog.
Ifølge Rahr vil Kutjma i udenrigspolitisk forstand trods alt forsøge på at "rejse et provestligt mindesmærke til sig selv".
"Jeg vil ikke tro, at Kutjmas styre nogensinde i historien vil blive karakteriseret som en tilbagevenden til Rusland. Snarere som en meget snedig manøvrering mellem Rusland og Vesten", mener politologen. Som eksempel peger Rahr på det forhold, at Kutjma traf den for sin karriere rigtige beslutning og undlod at tilslutte sig trioen Paris-Moskva-Berlin (hvilket en del af hans omgivelser tænkte på at gøre i marts 2003), men sluttede sig til amerikanerne i Irak, og "i dag er Ukraine USA's eneste seriøse allierede i Irak, udover Polen".
Adspurgt om den forestående præsidentvalgkamp og præsidentens stabschef Medvedtjuks forhold til premierminister Janukovytj, svarer Rahr: "Medvedtjuk får aldrig et højere embede end det, som han nu bestrider. Det er et ret betydningsfuldt embede".
"Det, som er vigtigere her, er, at der er tale om en aftale mellem tre-fire økonomiske og politiske grupper af ukrainske oligarker til fordel for Janukovytj. For et år siden lignede den en utopi. Men nu er den en realitet. Taberen bliver Vestukraine og oppositionen mod Kutjma. De vigtigste aktører er blevet enige og går til valg sammen", tilføjer han. Samtidig betoner han: "I indenrigspolitikken vil det formentlig kun gå i retning af mere demokrati, uanset hvem der bliver præsident".
"I økonomien vil tingene afhænge af, hvorvidt Ukraine bliver integreret i WTO. I udenrigspolitikken er der ikke de store manøvremuligheder: andet end manøvreringen mellem Rusland og Vesten i håb om, at Den europæiske Union og NATO omsider vil åbne døren for Ukraine. Rusland vil også fremover være for svag til fuldstændig at assimilere Ukraine politisk, men økonomisk vil der naturligvis være et samarbejde", påpeger den tyske politolog. UP.
Præsident Leonid Kutjma mener, at premierminister Viktor Janukovytj ville blive glad, hvis Kutjma stillede op til en 3. embedsperiode.
"Hvis jeg sagde, at jeg stillede op, så ville Janukovytj blive det lykkeligste menneske... tænk, at slippe for den byrde!", sagde Kutjma under dagens pressekonference i Kiev. Men han mindede om, at han ikke har tænkt sig at stille op: "Jeg har meddelt det, og har ikke tænkt mig at ændre beslutningen". "Sagt halvt i spøg, så vil jeg gerne se på et Ukraine uden Kutjma", sagde præsidenten.
Under pressekonferencen lod Kutjma endnu en gang forstå, at han ikke vil stiller op for tredje gang. Da han eksempelvis blev spurgt om problemerne omkring afholdelsen af "Melodigrandprix 2005" i Ukraine, sagde han, at "hvis der opstår problemer i den forbindelse, så er det ikke mine problemer..."
Da han senere blev mindet om, at han allerede havde vundet to valgkampe, grinte han og sagde: "Tro mig, jeg ville også vinde den tredje".
Som en generel betragtning sagde Kutjma, at hele Ukraines historie har båret præg "af kampen om magten, om bulavaen, og ikke af kampen for selve Ukraine". Han var oprørt over, at de politiske partier har det med at bruge sloganet "Overlad magten til mig, og så skal jeg vise jer". "Men der er ingen der siger, hvad det er de, vil vise".
"Indtil vi har givet afkald på den udmarvende magtkamp, som hæmmer Ukraines udvikling, og så længe vi ikke respekterer os selv, vil vi heller ikke blive respekteret af andre", sagde han.
I udlandet forstår man efter Kutjmas mening ikke de ukrainske politikere. "Lige nu er der fx en vanskelig politisk situation i Polen... Men det betyder ikke, at polakkerne rejser til Ukraine, til USA eller til Bruxelles... De siger: vi kan selv [løse alle problemerne]". UP.
Viktor Janukovytj er allerede blevet modnet som en ikke-uafhængig politiker, og netop han bliver den eneste kandidat fra styrets side. Jusjtjenko vil derimod miste op mod 20% af sit vælgerkorps, fordi han er bange for en sammenslutning med Tymoshenko, udtaler politologen Volodymyr Polokhalo i et interview med avisen "Postup", som blev offentliggjort i dag.
Hans vurdering af sandsynligheden af opstillingen af en samlet kandidat fra styrets side er: "Den kandidat er der allerede - det er Viktor Janukovytj". Ifølge politologen vil "Janukovytj som en mulig tredje præsident være mere afhængig af den anden præsident og dennes omgivelser, end den anden præsident (Kutjma) var afhængig af den første præsident (Kravtjuk)". Som en bekræftelse på denne afhængighed anser Polokhalo det forhold, at Janukovytj i onsdags i Vinnytsa præsenterede den nye guvernør - SDPU (o) medlemmet Hrohorij Kaletnik - og at forinden havde sagt god for, at en repræsentant for hans eget parti - Viktor Kotsemir - blev fyret fra stillingen.
Ifølge politologen "var det en mærkbar begivenhed, som vidner om, at Janukovytj er ved at tabe kampen om kadrenes placering til Viktor Medvedtjuk". "Det vidner også om, at det ikke er premierminister Janukovytj, der i dag styrer de regionale bureaukratiske eliter, men derimod præsidentens stabschef Medvedtjuk. Og det betyder, at Janukovytj har brug for Medvedtjuk ikke alene i forhold til medieressourcer og andre ressourcer, men også i forhold til personaleressourcer", tilføjer Polokhalo.
Ifølge Polokhalo er det netop nu, at Janukovytj fremtidige afhængighed som potentiel præsident bliver etableret. "Det vidner om, at der allerede nu er blevet skabt en "grå eminence" ikke alene i den siddende præsidents, men også i den kommendes, omgivelser", mener politologen.
Ifølge Polokhalo får Janukovytj klart at vide, at "hvis han gerne vil være hovedkandidaten, så bør han tage hensyn til andre magtfulde aktørers interesser; nemlig først og fremmest Kutjmas, Pintjuks og Medvedtjuks".
"Reelt er vi vidner til, hvordan Janukovytj
omdannes fra en kandidat fra Regionernes Parti eller
"Donetsk-klanen" til Kutjmas og SDPU (o)s kandidat. Og, hvad
der er nok så vigtigt, så forstærkes denne afhængighed", siger
Polokhalo.
Netop fordi, at "Janukovytj allerede er blevet modnet som en
ikke-uafhængig politiker, som ikke kan få den monopolagtige kontrol
med de politiske og økonomiske processer i Ukraine, som Kutjma har i
dag, vil styret satse på ham", er Polokhalo overbevist om.
I en kommentar til rigsadvokaturens planer om at fratage Julia Tymoshenko hendes parlamentariske immunitet, siger Polokhalo, at styret dermed forsøger at hindre en alliance under valgkampen mellem Tymoshenko og Viktor Jusjtjenko. "Styrets tiltag imod Tymoshenko er rettet mos Jusjtjenko selv, og det er netop ham, der er styrets mål", mener Polokhalo.
Hvis Jusjtjenko, efter hans mening "isolerede
sig fra en så magtfuld allieret som Tymoshenko, ville det blive en
kæmpe sejr for styret, fordi en alliance mellem de to oppositionsledere
ville betyde, at en stor del af Tymoshenkos vælgere - 2/3 - næsten
automatisk ville stemme på Jusjtjenko". Og det er ifølge hans
beregning mellem 6 og 20% af vælgerkorpset.
Ved at stille op alene vil han (Jusjtjenko) ikke alene miste Julia
Tymoshenkos vælgere, men også den protestvælgermæssige andel af sit
vælgerkorps, fordi denne del af Jusjtjenkos vælgerkorps vil komme i
tvivl om, hvorvidt han er i stand til at stå imod den administrative
ressource og pressionen fra styrets side", forudser Polokhalo og
tilføjer: "Og i det hele taget vil en del af hans vælgerkorps
komme i tvivl om, hvorvidt Jusjtjenko overhovedet ønsker magten og
hvorvidt han tørster efter sejren". UP.
Ukraines præsident Leonid Kutjma siger, at Ukraine i den nuværende fase ikke er parat til at træde ind i NATO, og at landet befinder sig på samme trin i forhold til en indtræden i Alliancen som i forhold til et EU-medlemskab.
"Hvad en indtræden i NATO angår, så har jeg følgende opfattelse: vi befinder os på samme niveau som i forhold til Den europæiske Union. I dag er vi ikke parat til at sige "Ja", sagde præsidenten, da han besvarede spørgsmål fra journalisterne i landsbyen Spaske i Zaporizhja regionen. Kutjma fremhævede, at Ukraine endnu har mange problemer, som landet skal løse, før det kan træde ind i Alliancen.
"I kan jo se, hvilke problemer vi har. Blandt andet, hvordan vi skal opbevare vores ammunition. Ved I, hvor meget ammunition vi har på Ukraines territorium, og hvor meget af den, det er nødvendigt at tilintetgøre", sagde statsoverhovedet.
Han fremhævede, at Ukraine ville være NATO taknemmelig for en hjælp til en genbrug af ammunitionen. Præsidenten understregede, at landet vil gøre alt det fornødne for at opnå det niveau, som er nødvendigt for at opnå et NATO-medlemskab. Samtidig sagde Kutjma, at Ukraine har opnået "konkrete, konstruktive og effektive relationer til denne organisation". "Ukraine deltager i anti-terror koalitionen, fredsbevarende aktioner og er nuværende deltager i programmet "Partnerskab for fred", sagde præsidenten. Samtidig fremhævede han, at der i den nuværende fase opstår mange spekulationer omkring relationerne mellem Ukraine og Alliancen. "Det, at der i dag er meget overfladisk snak omkring det - såvel i selve landet som udenfor det, - der er mange spekulationer i den anledning, og ind imellem foregår det i form af ultimatumer", sagde Kutjma.
"Jeg kan overhovedet ikke acceptere det (ultimatumer). Vi har aldrig arbejdet på den måde, og vil aldrig arbejde på den måde", fremhævede præsidenten. I forhold til det kommende NATO-topmøde i Istanbul fremhævede Kutjma, at han ikke forventer "nogle særlige ændringer" i Ukraines relationer til Alliancen som følge af dette møde. Men præsidenten betegnede mødet som nødvendigt. "Vi vil på et højt plan have mulighed for at sige - det gælder hver eneste part - hvad man mener om situationen i dag og i morgen", sagde statsoverhovedet. Interfaks-Ukrajina. UP.
Parlamentets viceformand, Oleksandr Zintjenko, er blevet udpeget til leder af Viktor Jusjtjenkos valgstab under præsidentvalget, oplyser en kilde tæt på lederne af "Vores Ukraine" overfor UP. Ifølge kilden blev beslutningen truffet i mandags på et møde i "Vores Ukraines" koordinerende råd. Med på mødet var lederne af fraktionen "Vores Ukraines" partigrupper, Borys Tarasyuk, Viktor Pynzenyk, Jurij Kostenko, samt første næstformand for det koordinerende råd, Petro Poroshenko, og rådets sekretær, Mykola Martynenko. Desuden var Oleksandr Turtjynov tilstede på mødet som repræsentant for BJuT.
Ifølge UP's kilde blev beslutningen afstemt med lederen af Jusjtjenkos stab, Roman Bezsmertnyj, der ligeledes beholder sin post. En anden kilde i blokkens ledelse påpegede overfor UP, at spørgsmålet om udnævnelsen af Zintjenko var blevet drøftet på det koordinerende råd, og at "alle gav udtryk for en støtte til denne ide". UP.
Inden Ukraines indtræden i NATO har alliancen brug for at "fordøje" følgerne af den seneste udvidelse mod Øst.
Det siger den firestjernede tyske general Klaus Reinhardt, som står i spidsen for en delegation af tyske militærfolk, som i øjeblikket befinder sig i Kiev, oplyser "Deutsche Welle". "NATO's udvidelse har skabt nye vanskeligheder for alliancen af organisatorisk og militær karakter, og selve "fordøjelsen", om så må sige, af de nye medlemmer, vil kræve noget tid", siger Reinhardt.
På den anden side står Ukraine efter hans mening "foran en lang række opgaver af politisk, strukturel og juridisk karakter, som det er nødvendigt at løse". "Jeg mener, at den (en indtræden i NATO) er et spørgsmål om tid, og overhovedet ikke sætter spørgsmålstegn ved udsigten til Ukraines medlemskab af NATO", mener generalen. Men samtidig, understreger han, "er det vigtigt, at Ukraine, uanset hvilke politiske kræfter der har magten i landet, fastholder denne kurs uden at ændre sine mål".
Reinhardt mener, at hvis Ukraine trådte ind i NATO, så ville man kunne etablere et endnu tættere samarbejde. "I NATO vil vi have brug for Ukraine i et langvarigt perspektiv", betonede den tyske general. Indenfor rammerne af samarbejdet mellem de to landes forsvarsministerier, handler det for den tyske side om "at forklare de ukrainske venner, hvordan det er lykkedes os at integrere de væbnede styrker i statens demokratiske samfundsorden".
"Det er klart, at Ukraine har brug for tid til dette. Spørgsmålet er følgende: hvad kan vi sammen gøre for at fremskynde Ukraines indtræden i NATO og Den europæiske Union, og for at udbygge den økonomiske integration. Netop disse spørgsmål vil blive drøftet med stadig større intensitet i de kommende år. For os drejer det sig også om en modernisering af de væbnede styrker og om militærreformens sociale profil", påpegede Reinhardt.
Hvad spørgsmålet om den civile kontrol med militære angår, bemærkede general Reinhardt, at man ud fra bestemte forestillinger i Vesteuropa altid lader civile politikere stå i spidsen for forsvarsministeriet. Generalstaben fungerer som et rådgivende organ, der er kaldet til at hjælpe de civile ministre i løsningen af faglige spørgsmål. De politiske ledere, og det lagde den tyske general særlig vægt på, bærer det politiske ansvar for hærens udvikling. Den firestjernede pensionerede general i Bundeswehr, Klaus Reinhardt, er tidligere øverstkommanderende for NATO's styrker i Europa og øverstbefalende for de internationale styrker i Kosovo. Han er den tyske kurator for samarbejdsprogrammet mellem forsvarsministerierne i Tyskland og Ukraine. UP.
I sit svar forleden på et tydeligvis planlagt spørgsmål fra en journalist, sagde Leonid Kutjma, at Ukraine havde ligeså langt til NATO som til EU, "vi kan ikke sige "ja" til NATO, eftersom vi har en uendelig mængde problemer, herunder med militære ammunitionslagre" m.v., skriver UP's analytiker, Oleksandr Palij, i en kommentar.
Tidligere har NATO gentagne gange sagt, at man i relation til Ukraine var parat til at gå ligeså langt, som Ukraine var det. Men nu er Ukraine ifølge Kutjma "ikke parat" længere. I samme åndedræt forklarede Kutjma årsagerne til det seneste kursskifte i udenrigspolitikken. Kutjma sagde, at han var oprørt over "de ultimatumer, som nogle har fremsat": "Det kan jeg overhovedet ikke acceptere. Vi har aldrig arbejdet fra en sådan synsvinkel, og vil aldrig gøre det".
Sagen er, at NATO's parlamentariske forsamling for en uge siden gik ud med en erklæring, hvori den ret entydigt henledte opmærksomheden på det uacceptable i, at Leonid Kutjma stiller op til en tredje embedsperiode. Det var åbenbart det, som forårsagede Kutjmas vrede svar.
Erklæringen fremsat af præsidentens vice-stabschef Baziv var også skarp. "Hvornår præsident Kutjma - der selvom han efter forfatningsdomstolens beslutning har ret til at stille op, har besluttet sig for ikke at gøre det - skal gå af, er præsidentens og det ukrainske folks beslutning, og ikke en af de udenlandske - der er efterhånden en del af dem - parlamentariske forsamlingers beslutning", sagde Baziv.
Man kan undre sig over det inadækvate i Kutjmas og hans embedsmænds reaktion. For det første er de vestlige politikere i stand til at tælle til tre, og ikke kun til to, og det er nok ikke præsidentembedernes antal man bør bebrejde dem. Selvom forfatningsdomstolen, naturligvis, kan mene, at Kutjma har været præsident én gang, bør man bære over med, at de ikke fordringsfulde europæiske hjerner kan have svært ved at følge dens logik.
Desuden har Ukraines ledelse ved at underskrive og ratificere en række dokumenter med NATO, påtaget sig nogle helt konkrete forpligtelser indenfor demokratisfæren. Og derfor er NATO-strukturenes, herunder den parlamentariske forsamlings, øgede interesse for disse problemer, legitim.
Men det vigtigste er, at integrationen i NATO ikke er et spørgsmål om Kutjmas forfængelighed. Det er et spørgsmål om det ukrainske folks sikkerhed. Spørgsmålet er meget enkelt. Hvordan vil Ukraine forsvare sig i tilfælde af en ændring i de geopolitiske konjunkturer, som hidtil har været ret gunstige for Ukraine? Hvad vil Ukraine gøre i tilfælde af et "Tuzla-2"? Hvad styret vil gøre, er det ikke så svært at forudsige. I bedste fald vil det råbe om hjælp for døve øren.
Det er nu, at der skal arbejdes på en strategisk og langsigtet garanti for den nationale sikkerhed. Ukraine kan ikke forblive en "gråzone" mellem Rusland og NATO, som det fremgår af Kutjmas erklæring. Det er en kurs, som vil føre til usikker tilværelse for staten, hvilket kan ende med en katastrofe for folket af endnu større omfang end de hidtidige tragedier.
Ukraine er arealmæssigt den største europæiske stat, som er beliggende dér, hvor strategisk vigtige kommunikationslinjer mødes. Kontrollen med Ukraine sikrer geopolitisk indflydelse i Den central-og østeuropæiske region samt Balkan. Derfor er spørgsmålet om kontrollen med Ukraine en udenrigspolitisk risiko værd, hvilket vil sige, at det under visse omstændigheder også vil være en krig værd.
Kun en i udenrigspolitiske spørgsmål meget kortsynet person eller en politiker, der bekender sig til "neutralitet" i spørgsmål af national sikkerhed for sit land, kan ignorere denne omstændighed. Faktisk har Ukraine - et land med kolossale ressourcer og muligheder - tabt til dværglandene Letland og Estland med hensyn til det vigtigste spørgsmål for en hvilken som helst stat. Disse to lande er allerede medlemmer af såvel NATO og EU, selvom de i modsætning til Ukraine ikke er i stand til at yde et væsentligt bidrag til sikkerheden for landene i det euroatlantiske rum. Deres hæres samlede krigspotentiale kan end ikke jævnføres med det ukrainske.
Så Kutjma har med sine ord åbenlyst lidt et sammenbrud i den ydre sikkerheds sfære. Man bør fremhæve, at en hvilken som helst ukrainsk regering, hvis man lige ser bort fra en åbenlyst landsforræderisk af slagsen, vil stræbe mod den hurtigst mulige tilslutning til NATO, alene af den grund, at det svarer til Ukraines overlevelsesinteresser, som desuden, når vi taler om forsvarssfæren, er tæt på, og indimellem sågar identiske med, NATO's og dets medlemsstaters interesser.
Det gælder først og fremmest interessen for at sikre Ukraines uafhængighed og territoriale integritet og sikringen af international fred i Østeuropa. NATO vil endnu længe forblive rygraden i den internationale sikkerhed i vores region. Ukraine er takket være sin størrelse, strategiske og geopolitiske placering samt militære muligheder i stand til at indtage en værdig plads i NATO.
Hvis denne sag skal afvente et nye patriotisk styre, mens Kutjma fortsætter med at spilde den tid, som kunne være brugt på at styrke sikkerheden, er det uacceptabelt. Den ukrainske ledelse bør ikke mangedoble sin skyld overfor det ukrainske folk.
Og derfor bør Kutjma om to uger ikke alene drage til Istanbul til NATO-topmødet. Den ukrainske ledelse bør gøre ALT for at Ukraine om to og et halvt år under NATO's næste topmøde bliver endegyldigt optaget i NATO. Derfor er statens nuværende ledelse udfra Ukraines nationale sikkerhedsinteresser forpligtet til så hurtigt som muligt og så grundigt som muligt at udmønte Alliancens nødvendigt anbefalinger samt klart og entydigt at bekræfte Ukraines ønske om en hurtig integration i NATO. UP.
På onsdag vil Verkhovna Rada tage stilling til to forfatningsændringslovforslag - nr. 4180 og 3207-1, oplyste fredag medformand i det særlige der arbejder med forfatningsændringsforslagene, koordinator for parlamentsflertallet, Stepan Havrysh. Efter et møde udvalget om fredagen oplyste han overfor journalister, at udvalget indtil videre anbefaler parlamentet at behandle lovforslag nr. 4180. Lovforslag nr. 3207-1 skal drøftes på udvalgets møde mandag med det formål at kunne fremlægge det til behandling i parlamentssalen.
"Vi har aftalt, at vi på mandag kl. 13.
holder endnu et møde vedrørende lovforslag nr. 3207-1. Til det formål
har vi nedsat en arbejdsgruppe for at afstemme "Vores
Ukraines" holdning med andre af medlemmerne i det særlige udvalg
med henblik på at udarbejde en fælles holdning. Vi foreslår udvalget
også at fremlægge lovforslag nr. 3207-1 til behandling i Verkhovna
Rada", fremhævede Havrysh.
Ifølge ham er det første, man vil se på på mandagens møde i
udvalget, et ændringsforslag til loven om Den centrale Valgkommission.
Herefter tager man lovforslag nr. - 3207-1 under behandling. Dette
forslag er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe med Oleksandr Moroz fra
SPU, løsgængeren Viktor Musiyaka og Mykola Kateryntjuk fra "Vores
Ukraine" i spidsen. "Jeg mener, at det er muligt ikke alene at
opnå et juridisk, mens tillige et politisk kompromis. Det kommer til at
afhænge af "Vores Ukraine", hvorvidt dette lovforslag vil
finde tilhængere i parlamentssalen, men det vil helt sikkert blive
behandlet på onsdag", sagde han.
Havrysh understregede, at udvalget foreslår, at parlamentet på onsdag skal koncentrere sig om forfatningsændringerne og loven om Den centrale Valgkommission, hvis det koordinerende råd går ind for det. Han fremhævede, at behandlingsproceduren omkring disse lovforslag vil være traditionel for en 1. behandling.
Efter den foreløbige godkendelse vil lovforslagene blive sendt til forfatningsdomstolen. Adspurgt om udvalgets beslutning i forhold til lovforslag nr. 4180, betegnede Havrysh det som "et bredt kompromis mellem alle politiske kræfter", fordi selv repræsentanter for "Vores Ukraine" ifølge ham er parat til at stemme for visse bestemmelser i forslaget.
Medformand i udvalget, lederen af Socialistpartiet Oleksandr Moroz, henledte opmærksomheden på lovforslag 4180's overgangsbestemmelser og oplyste, at forfatningsændringerne vil træde i kraft efter den nye præsidents edsaflæggelse, bortset fra de paragraffer, hvis udførelse "kræver dannelsen af en koalition på grundlag af valget i 2006".
"Disse afsnits ikrafttræden bliver udmøntet senere. Regeringen vil ikke indgive sin afskedsbegæring, og vil arbejde så længe der ikke er nogen grund til at den træder tilbage", tilføjede han. Interfaks-Ukrajina. UP.
Et af hovedproblemerne omkring suppleringsvalget til Verkhovna Rada i valgkreds nr. 151 i Poltava er et stort antal ansøgninger om at få lov til at stemme lokalt, hedder det i en pressemeddelelse fra borgerbevægelsen "Et rent Ukraine", som blev offentliggjort i søndags - på selve valgdagen. Det oplyses, at flertallet af de 9.000 ansøgninger er blevet indgivet på en standardblanket og ikke udfyldt med en individuel håndskrift.
"Uanset, at den territoriale valgkommission har udstedt en særlig bekendtgørelse i denne anledning, ignorerer flertallet af valgdistrikterne den deklarativt", oplyser "Et rent Ukraine".
"Således var kun 63 af 142 ansøgninger stilet til valgdistrikt nr. 6 i byen Karlivka (valglokale spiritusfabrikken) udfyldt på individuel basis, mens resten var udfærdiget på ulovlige blanketter. Af 150 lignende ansøgninger i landsbyen Vilkhovytja (distrikt nr. 184 i Tjutivskyj distriktet) er der overhovedet ingen, som er udfyldt på individuel basis".
"Men på trods af alt det, agter medlemmerne af valgudvalget både i det første og i det andet tilfælde at godkende disse ansøgninger som lovlige", påpeger "Et rent Ukraine", idet man tilføjer, at forholdene bevirkede, at observatører har skrevet anmeldelser om lovovertrædelser. Desuden hævder "Et rent Ukraine", at valgkommissionen på distrikt nr. 16 i Karlivka kun tog ud med mobile stemmeurner til de folk, der på forhånd var gået med til at stemme på styrets kandidat, Oleksij Leljuk.
UP's korrespondent oplyser, at formanden for Den centrale Valgkommission, Serhij Kivalov, på en pressekonference om søndagen sagde, at "det er ikke vigtigt, hvordan man har skrevet" ansøgningen med anmodning om at stemme i hjemmet, eftersom det ikke af loven fremgår, at der skal være tale om en håndskreven ansøgning eller, at det kan være en tekst skrevet på computeren og underskrevet.
Et andet problem ved valget har været fraværet af borgere i valglisterne på de enkelte afstemningssteder (distrikter). Eftersom løsningen af det problem kræver en henvendelse til domstolen, afholder man personer fra at stemme, som bor 30-40 km fra distriktets centrale by og ikke kan komme til retten. Formanden for Den centrale Valgkommission Kivalov har foreslået at transportere folk til domstolen i busser betalt af Den centrale Valgkommission.
Ifølge talsmand for Ukraines Vælgerkomite,
Oleksandr Tjernenko, modtog de inden valget nogle informationer om, at
vælgere var blevet købt til at stemme på den uafhængige kandidat
Gontjarov - vælgerne havde fået 20-30 UAH. Observatører påpeger, at
SDPU (o)-kandidaten Burhijs mandskab er gået over til Gontjarov, efter
at Burhij har trukket sig.
Kl. 16 søndag havde 50% af valgkredsens vælgere stemt. I landsbyen
Pavlivka førtes på selve valgdagen agitation for en af kandidaterne,
og der blev i den forbindelse udleveret to flasker øl ved
afstemningsstedet. UP.
Oleksij Leljuk, som var opstillet af Regionernes parti , har vundet suppleringsvalget i valgkreds 151 i Poltava-regionen. Det foreløbige resultat blev bekendtgjort mandag af den territoriale valgkommission. 31,8% af vælgerne havde stemt på Leljuk. Andenpladsen tilfaldt "Vores Ukraines" kandidat Volodymyr Kulyk med 22,24%. På tredjepladsen fulgte bankmanden Mykhajlo Gontjarov med 8,99% og på fjerdepladsen kom den tidligere vice-premierminister Leonid Kozatjenko med 6,67%.
Omvalget i 151. kreds blev udskrevet efter, at deputeret Ivan Tjetverikov, som indgik i "Regionernes parti"s fraktion, afgik ved døden. UP.
Journalisterne rejse til suppleringsvalget i Poltava-regionen blev arrangeret med støtte fra Den internationale fond "Genfødsel".
Ifølge den officielle konklusion fra retsmedicinske eksperter døde Ihor Gontjarov - en tidligere medarbejder ved det ukrainske bagmandspoliti - som følge af en rygmarvslæsion.
Det oplyste lederen af rigsadvokaturens pressetjeneste, Serhij Rudenko, på en pressebriefing. Ifølge ham havde rigsadvokaturen den 13. maj rejst tiltale efter straffeloven mod funktionærerne i varetægtsarrest nr. 13 for embedsmisbrug, og netop dette medførte Gontjarovs død.
Rudenko sagde, at "en hvilken som helst anden årsag til Gontjarovs død er ikke-officiel". Som bekendt oplyste den britiske avis "Independent" i lørdags med henvisning til de retsmedicinske materialer, at Gontjarov godt kunne være omkommet som følge af injektioner af det narkotiske stof Tiopental.
"Folk har mulighed for at sige, hvad der falder dem ind, men der er kendsgerninger, som vi ikke kan komme uden om", sagde Rudenko.
Den 1. august 2003 døde som bekendt den tidligere medarbejder med UBOZ (Bagmandspolitiet, red.) Gontjarov, der af rigsadvokaturen blev sigtet for at have stået bag en bande "beskidte politibetjente".
Via sin advokat nåede Gontjarov at få en række breve og henvendelser ud i friheden, hvoraf det fremgik, at mordet på Georgij Gongadze blev begået af "Kisels" bande med deltagelse af Bagmandspolitiets medarbejdere på befaling af den daværende indenrigsminister Jurij Kravtjenko og præsident Kutjma. UP.
I sidste uge afskedigede Kutjma Kravtjenko fra posten som Skattevæsnets chef.
Lederen af Socialistpartiet, Oleksandr Moroz, siger, at han tvivler på, at Viktor Janukovytj allerede er blevet styrets samlede kandidat og vil derfor ikke udelukke, at Leonid Kutjma deltager i præsidentvalget. Det sagde Moroz på en pressekonference i Lviv i weekenden, oplyser BBC.
Men ifølge Moroz vil Kutjmas møde med den amerikanske præsident George Bush den kommende weekend under NATO-topmødet i Istanbul få en afgørende indflydelse på spørgsmålet om Kutjmas tredje embedsperiode. Lederen af SPU sagde endvidere, at socialisternes kandidat helt sikkert vil komme i 2. runde af præsidentvalget. Ganske vist sagde Oleksandr Moroz ikke, hvem der bliver socialisternes kandidat. Dette spørgsmål vil blive afgjort på SPU's ordinære kongres den 4. juli.
Oleksandr Moroz udtalte, at muligheden for en valgalliance med Viktor Jusjtjenko og Julia Tymoshenko er betinget af disses støttet til forfatningsændringer inden præsidentvalget.
I weekenden sagde "Vores Ukraines" leder Viktor Jusjtjenko i Nova Kakhovka, at "for at undgå en gentagelse af fejlen fra 1994 og 1999 bør "Vores Ukraine", socialisterne og BJuT opstille en samlet kandidat". Jusjtjenko lagde også vægt på de igangværende forhandlinger med de omtalte politiske partier. De er næsten afsluttet med Julia Tymoshenkos Blok, men er stadig i gang med Oleksandr Moroz. "Vores Ukraine" er under forhandlingerne repræsenteret af bl.a. Petro Poroshenko", oplyste lederen af "Vores Ukraine".
På spørgsmålet om forfatningsreformen betonede Jusjtjenko, at "Vores Ukraines" holdning ikke har ændret sig: "Vi går ikke ind for det af styret foreslåede reformforslag, fordi der i virkeligheden ikke er tale om en reform, men om et forræderi mod de nationale interesser".
"Det er ikke indholdet af den politiske reform, men tidspunktet for dens udmøntning, der adskiller vores og SPU's holdning til reformen", sagde Jusjtjenko. - For os er reformen og valget to vidt forskellige ting, som bør finde sted hver for sig". "Derfor bør forfatningsreformen træde i kraft allerede efter valget af det nye parlament med dets nye beføjelser; herunder retten til at danne regering", påpegede lederen af "Vores Ukraine".
"Lovforslag nr. 3207-1 er det eneste dokument, som man kan føre en polemik omkring. Lovforslag nr. 4180 er derimod fuldstændig identisk med lovforslag nr. 4105, som parlamentet har afvist. Derfor kan man ikke mere vende tilbage til det samme forslag", - sagde Jusjtjenko ifølge "Vores Ukraines" pressetjeneste.
Som bekendt har forfatningsreformarbejdsgruppen med 1. viceparlamentsformand Adam Martynjuk i spidsen netop anbefalet parlamentet at behandle lovforslag nr. 4180. UP.
SDPU (o)s Politbureau støtter nu Viktor Janukovytj som kandidat til posten som Ukraines præsident og opfordrer andre partier til at gøre det samme. Beslutningen blev truffet den 23. juni 2004 i Kiev på et udvidet møde i SDPU (o)s politbureau, oplyser partiets pressetjeneste. På mødet drøftedes også den politiske situation i Ukraine forud for starten på valgkampen op til præsidentvalget. Politbureauet opfordrede alle parlamentets politiske partier til konsolidering og en positiv afstemning omkring forfatningsændringerne på Verkhovna Radas 6. session (som indledes i september, red.).
"Den politiske reform, som Ukraines præsident Kutjma iværksatte for over 1 år siden, bør efter de forenede socialdemokraters mening være afsluttet inden valget den 31. oktober 2004", hedder det i politbureauets meddelelse.
"Dette er vores principielle holdning og vores overbevisning, der først og fremmest bygger på den overvældende folkelige opbakning til nødvendigheden af de påkrævede ændringer i Ukraines forfatning. Som en bekræftelse herpå kan også ses resultatet af den offentlige drøftelse af forfatningsændringsforslaget, samt resultatet af afstemningerne i Ukraines Verkhovna Rada", påpeges det i udtalelsen.
SDPU (o)'s politbureau har også vedtaget en erklæring vedrørende den fælles kandidat til Ukraines præsidentpost fra "en bred koalition af stats-patriotiske kræfter".
"Som et parti, der klart og åbent har tilkendegivet vores principielle støtte til en stabil og gradvis udvikling af Ukraine, erklærer vi herved med fuld ansvarlighed, at et bevidst skridt til bevarelsen af demokratiet og stabiliteten vil være de demokratiske centrumkræfters opstillingen af en fælleskandidat. En sådan kandidat er den nuværende premierminister, Viktor Fedorovytj Janukovytj", hedder det i dokumentet.
"For os er den samfundsmæssige enhed det
vigtigste succeskriterium for reformerne og styrets handlinger generelt.
Derfor støtter vi Janukovytjs kandidatru til posten som Ukraines
præsident og opfordrer alle politiske partier, som ikke er ligeglade
med statens skæbne, til at forene sig for Ukraines fremtids skyld og
for vore medborgeres vel" hedder det i erklæringen.
Mødet vedtog også at indkalde til partiets 18. kongres den 4. juli i
år.
Desuden godkendte politbureauet den statistiske beretning for 1. kvartal af 2004. Ifølge den har SDPU (o) for tiden 400.053 partimedlemmer, der er sluttet sammen i 27 regionale, 778 distikts- og bymæssige samt 19.899 lokale partiorganisationer.
De største partiorganisationer findes i Zakarpatska, Kharkiv og Zaporizhja regionerne. Over halvdelen af SDPU (o)'s medlemmer; nemlig 51,5%, er kvinder, mens 31% er under 30 år gamle. Den gennemsnitlige alder for partiets medlemmer er 39 år.
13,5% medlemmer af SDPU (o) arbejder i landbruget, 10,4% er undervisere og forskere, 7% arbejder i sundhedsvæsnet, 8,2% arbejder i industrien og 7,8% i handels- og servicesektoren. 9,2% af medlemmerne er studerende og 2,6% er ansat ved de lokale myndigheder. Partiet har 3 Ukraines Helte, 30 Sovjetunionens Helte og 12 Socialistiske Arbejdes Helte.
SDPU (o)'s medlemsskare tæller 137 professorer og 550 videnskabelige kandidater, påpeger partiets pressetjeneste. UP.
Præsident Leonid Kutjma håber, at det joint-venture, som den ukrainske og den polske monopolist indenfor olietransporten, hhv. selskabet Transneft og PERN Przyjazn, har oprettet, snart vil indlede sit arbejde.
Det sagde Kutjma på det ukrainsk-polske økonomiske forum i Jalta. "Det er vigtigt, at de omtalte selskaber i den nærmeste fremtid ikke kun begynder at arbejde for fuld styrke, men også får nye deltagere", sagde Kutjma. Ifølge ham er Polen i øjeblikket i gang med at lægge sidste hånd på de stiftende dokumenter. Præsidenten håber på, at man fra ukrainsk side hurtigt vil sige god for disse dokumenter.
Som tidligere meddelt besluttede "Ukrtransneft" og PERN Przyjazn i august 2003 at oprette et joint-venture med henblik på at opføre olierørledningen "Brody-Plock", som ville transportere olien fra olierørledningen "Odesa-Brody" til Polen og andre europæiske lande. I slutningen af maj 2003 underskrev Ukraine, Polen og Den europæiske Union en deklaration, som støttede forslaget om at føre olie fra Det kaspiske Hav ad "Odesa-Brody" ruten med en forlængelse af denne til Plock, hvorfra olien kunne nå frem til Gdansk ad den allerede eksisterende olierørledning. Efter "Ukrtransnaftas" vurdering skal længden af "Brody-Plock" ledningen være på ca. 500 km, kapaciteten på omkring 25 millioner tons olie om året, mens prisen skal være i nærheden af 450 mill. euro.
I slutningen af 2001 afsluttede "Ukrtransnafta" byggeriet af "Odesa-Brody" ledningen, hvis kapacitet er 9 mill. tons om året og længden er 674 km, men har indtil videre ikke formået at tiltrække olieselskaber, som kunne være interesseret i at transportere olien af denne rute. Podrobnosti, Ukrajinski Novyny.
På sin rundrejse i Tjernihiv-regionen den 27. juni mødtes Ukraines præsident Leonid Kutjma med Ruslands præsident Vladimir Putin og Belarus' præsident Aleksander Lukasenko.
De tre statsoverhoveder tog del i en åbningsceremoni for Det internationale ungdomsfestival "Venskab-2004", oplyser Ukraines præsidents pressetjeneste. Dette forum finder sted i anledning af Ungdommens dag, og er de sidste 30 år blevet afholdt i nærheden af Venskabets Monument på grænsen mellem de tre stater - Ukraine, Rusland og Belarus - i nærheden af landsbyen Senkivka i Tjernihiv-regionens Horodjanskyj distrikt.
Under festivalen besøgte Kutjma, Putin og Lukashenko det karnevalsoptog, som deltagerne fra Ukraine, Rusland og Belarus havde arrangeret. De tre statsoverhoveder overværede koncerten "Den slaviske verdens skatte" med deltagelse af diverse kunstnere og besøgte markedsudstillingen "Den slaviske gårdsplads", hvor de blev præsenteret for den folkelige kunst fra Ukraine, Rusland og Belarus.
Det ukrainske statsoverhoved snakkede også med festivaldeltagerne. I en henvendelse til forumets deltagere opfordrede præsident Kutjma dem til, "at det, som vore forfædre opfordrede til, og som vi betragter som fælles, vil finde en respons i hjertet på den nuværende og den fremtidige generation".
"Vi voksede op, levede og arbejdede i én familie af broderlige folk. Og i dag giver vi jer, de tre staters unge generation, påbudet: at I skal leve og arbejde som en familie i fremtiden", sagde Kutjma.
Det forventes, at de tre staters præsidenter vil besøge byen Novhorod-Siverskij, hvor de bliver præsenteret for de nyrenoverede historiske mindesmærker, Spaso-Preobrazhenskij klostret, og vil nedlægge en krans ved monumentet for nazismens ofre.
Desuden forventes det, at præsidenterne samme dag vil besøge landsbyen Tjajkino i Novhorod-Siverskij distriktet, hvor de besøger Den hellige Martyr Paraskeva Fredags kirke og nedlægger en krans ved monumentet for de af landsbyen beboere, som faldt under Den store Fædrelandskrig. UP.
af Anders Fenger
Denne utrolige historie er omtalt både i officiel ukrainsk
historieskrivning, af forfatteren Andy Dougan i bogen "Dynamo -
Defending the Honour of Kiev", samt af Guardian-journalisten Sean
Ingle. Kilderne står omtalt forneden i denne tv-kommentar, så
interesserede kan læse mere.
Men nu da en læser har reageret - og vi alle ser fodbold - vil det være
på sin plads at genfortælle historien. Kort. Den er til at tabe pusten
af.
Efter at Kiev var blevet besat af tyske tropper i begyndelsen af Anden
Verdenskrig, overlevede Dynamo Kievs fodboldspillere ved at tage arbejde
i Bageri nr. 1. Og de begyndte straks igen at spille fodbold på en tom
grund i nærheden.
De tyske besættelsesstyrker tilbød dem at træne på Zenith Stadium og
foreslog ligefrem at de stillede op til en venskabskamp mod et tysk hold
bestående af veltrænede soldater.
Dynamo Kiev-spillerne accepterede tilbuddet og kaldte deres hold Start.
Den 12 juni 1942 meddelte plakater på byens mure, "Fodbold.
Tysklands Væbnede Styrker versus Start."
Tyskerne, der var I god form, scorede det første mål. Så opsamlede
ukrainerne al sin styrke og udlignede. Det gamle Dynamo-talent begyndte
så småt at udfolde sig. De kom snart foran 2-1 til publikums højlydte
glædesudbrud.
Tyskerne var rasende. I pausen opsøgte en tysk kommandant
Dynamo-spillernes omklædningsrum og beordrede dem til ikke at spille så
"fanatisk" og "veloplagt". Ellers ville de
"blive skudt."
Publikum og fans - der var fuldstændig uvidende om denne trussel - brølede
ukrainerne frem I anden halvleg til 4-1.
Kommandant Eberhardt og følge forlod stadion før kampen var slut
Den 17 juli stillede tyskerne med et helt nyt og forstærket hold. Men
tabte 0-6. To dage senere spillede Dynamo mod et nazi-venligt ungarsk
hold og bankede dem 5-0.
Den tyske militærledelse var rasende og besluttede at give Dynamo en lærestreg.
Det magtfulde tyske og "altid glorværdige" Flakelf-hold blev
inviteret. Men også de tabte.
Det ukrainske hold fik herefter tre dage til at "tænke sig om
i." Og den 9. august var der omkamp. Som Dynamo vandt. Trods
presset.
De fleste spillere på Dynamo-holdet blev arresteret og ført til Babyn
Yar, hvor de blev henrettet.
I dag er der et monument for spillerne i Kiev. Deres heltedåd har
senere inspireret skaberne af filmen "Escape to Victory" med
Sylvester Stallone og Pelé.
Kilder:
Andy Dogans bog "Dynamo - Defending the Honour of Kiev: http://tamachan.bookcrossing.com/journal/737406)
Den korte beretning af Andrew Gregorovich på hjemmesiden
http://ukrhistory.tripod.com/page-14.html
eller Guardian-journalisten Sean Ingle på
http://football.guardian.co.uk/print/0%2C3858%2C4143860-103%2C00.html
Endelig omtaler den fabelagtige forfatter Eduardo Galeano hændelsen i
fodboldbogen "I sol og Skygge".
Lederen af "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenkjo oplyste i går, at han har besluttet at stille sig selv op til præsidentvalget. Beskeden kom på en pressekonference i Kryvyj Rih, oplyser Viktor Jusjtjenkos pressetjeneste.
"Alle de partier, som indgår i "Vores
Ukraine" har sagt, at de bakker op om mig som præsident. Jeg har
besluttet at stille op selvstændigt, fordi jeg repræsenterer et
program, som ikke kun bliver støttet af "Vores Ukraines"
partier, men også af mange samfundsorganisationer, som ikke er en del
af blokken", sagde lederen af "Vores Ukraine".
"Desuden, tilføjede Jusjtjenko, vil hovedopgøret ved det
forestående præsidentvalg ikke finde sted mellem repræsentanterne for
bestemte politiske kræfter, men mellem styrets repræsentant og folkets
repræsentant".
Præsident Leonid Kutjma siger, at Ukraines nuværende problemer ikke gør det muligt at tale om en konkret dato for indtræden i NATO. Udtalelsen blev fremsat i Istanbul på en fælles pressekonference med NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer efter mødet i kommissionen "Ukraine - NATO".
"Den reelle udvikling, der er i Ukraine og i vores lands økonomi, i civilsamfundet, samt opfyldelsen af de kriterier, som det er nødvendigt at opfylde for at kunne træde ind i NATO, giver hverken Ukraine eller NATO mulighed for at tale om en reel dato for Ukraines indtræden i NATO".
"Vi har meget vi skal arbejde på, og tiden vil så vise, hvor og hvornår, der skal ske hvad", tilføjede Kutjma, da han blev spurgt om, hvornår Ukraine kan træde ind i Alliancen. "Jeg vil gerne endnu en gang betone, at Ukraine og NATO har et meget godt og konstruktivt forhold", tilføjede Kutjma.
"Jeg kan tilslutte mig alt det, som præsident Kutjma har sagt", besvarede NATO's generalsekretær Hoop Scheffer denne replik.
Adspurgt om, hvorvidt Rusland kunne træde ind i NATO, sagde Kutjma: "Det er ikke et spørgsmål til mig. Man bør spørge hr. generalsekretæren om, hvornår NATO har en indtræden på sin dagsorden". Hvortil Hoop Scheffer sagde: "Jeg er et alt for beskedent menneske til at tale på vegne af den russiske regering". UP.
Præsident Leonid Kutjma er enig med NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer i, at præsidentvalget i Ukraine bør være ærligt og demokratisk.
På en pressekonference efter mødet i kommissionen Ukraine-NATO sagde generalsekretæren, at militærreformer alene ikke er nok til at bevæge sig hen imod Alliancen.
"Medlemmerne af NATO har igen hilst Ukraines ønske om fuldt ud at blive integreret i de euroatlantiske strukturer velkommen", sagde Hoop Scheffer. "Vi mener også, og det har vi sagt åbent til præsident Kutjma, at disse anstrengelsers succes (integrationen i NATO) muligvis kræver mere end indsatsen af militære delinger eller en militærreformen som sådan".
Ifølge ham "kræver Ukraines integration i NATO en hengivenhed til de højeste værdier, som ligger i selve Alliancens grundlag".
Hoop Scheffer påpegede, at medlemmer af NATO havde opfordret Kutjma til "at være særlig opmærksom på den ukrainske ledelses ansvar for styrkelsen af demokratiet, ytringsfriheden, friheden for massemedierne og lovens overhøjhed".
NATO-landenes ledere "tillægger i den forbindelse nødvendigheden af et frit og demokratisk valg en særlig stor betydning".
"Medlemmerne af Alliancen har også udtrykt og bekræftet en hengivenhed til støtten til Ukraine i gennemførelsen af nødvendige reformer i denne og i andre sfærer", sagde Hoop Scheffer. "Uden tvivl er disse værdier grundlaget for de meget vigtige relationer mellem Ukraine og NATO", tilføjede han.
"Således mener jeg, at vi havde en meget nyttig, åben og ærlig diskussion i forhold til de værdier, som NATO står ved, og som NATO altid beskytter", sluttede Alliancens generalsekretær.
I sit svar sagde Kutjma, at det på mødet
Ukraine-NATO "ikke kun havde drejet sig om
det militær-teknologiske samarbejde, men også de demokratiske
ændringer og det kommende præsidentvalg". "Jeg deler fuldt
ud det, som min ærede kollega har sagt", sagde Kutjma.
Scheffer takkede også Kutjma for, at denne kom til NATO's topmøde. "Ukraine er tilfreds med det diskussionsniveau, som vi havde på topmødet. Vi har skabt nogle gode forudsætninger for et samarbejde mellem Ukraine og NATO", sagde Kutjma.
"Partnerskabet mellem NATO og Ukraine er sundt og under udvikling, ligesom det blev forudsat i den handlingsplan Ukraine-NATO, som blev underskrevet i Prag", sagde Scheffer. UP.
Leonid Kutjmas præsidentskab bidrager ikke til Ukraines indtræden i den Nordatlantiske alliance, siger ekspert i sikkerhedsspørgsmål ved "Jane's Defence Review" Alex Vatanka i et interview med BBC's ukrainske afdeling.
"Hvis de [de ukrainske ledere] er seriøst indstillet til et medlemskab i NATO, så mangler de endnu en hel del, før NATO seriøst vil se på et medlemskab for et land med et så stort territorium og en historie som Ukraine", siger eksperten.
"Der er nogle politiske forhindringer her. Hr. Kutjmas præsidentskab vil utvivlsomt ikke være befordrende for Ukraine i den henseende. Det er et meget kontroversielt præsidentskab, og amerikanerne og europæerne vil kigge på Ukraine med en vis mistro", siger Vatanka.
Ifølge ham har visse østeuropæiske lande, som lige er kommet ind i NATO, måske en anden opfattelse, men samlet set er NATO indtil videre "overhovedet ikke travlt med at gøre Ukraine til medlem".
"I organisationer som NATO og Den europæiske Union føler man en træthed efter den store udvidelse for nylig, hvor mange nye lande blev medlemmer. Derfor har man i de nærmeste 10 år ingen planer om Ukraines medlemskab af NATO", påpeger eksperten. Han betoner, at det vigtigste i denne henseende er gennemførelsen af reformer, og først herefter kan man tale om en indtræden i NATO.
"I dag er situationen i Ukraine ikke den allerbedste, og derfor bør man ikke forvrænge forventningerne og bruge sine ressourcer og politiske kapital på en forkert måde. Hvad NATO-medlemmerne angår, er spørgsmålet om et medlemskab for Ukraine ikke et emne for dem lige nu" fremhæver Vatanka.
Adspurgt om, hvorvidt relationerne mellem Vesten og Rusland vil kunne medvirke til Ukraines indtræden i NATO, påpegede Vatanka: "hvis NATO ændrer sin holdning til Ukraine, og hvis forholdet mellem NATO eller USA og Rusland vil blive så forværrede, at USA fx vil ønske at bruge Ukraine som et anti-russisk kort, så vil hele scenen ændre sig fuldstændigt".
"I så fald vil ukrainerne kunne regne med støtte og hjælp, og det vil gøre det muligt for dem langt tidligere at blive medlemmer af alliancen. Men det er der ikke tale om i dag", tilføjede Vatanka. UP.