Ivan Nester Nielsen

Cand. mag. i øststatskundskab og historie fra Københavns Universitet (1994).

48 år.

Formand for Dansk-Ukrainsk Selskab siden 1996.

Arbejdede i 12 år i Københavns Kommune med udsatte borgere. I dag selvstændig tolk og konsulent.

Begyndte at interessere mig for Ukraine på universitetet.

Taler flydende ukrainsk og russisk.

Modtog i 2009 den ukrainske stats Meritorden af 2. grad af Ukraines præsident.

Organiserede i 2009-10 opstillingen af Shevchenko-monumentet i København.

Grænselandet

Ukraines frugtbare jord

Den tidlige jernalder 1000-600 BC

Skytherne 600-200 BC  
- et indoeuropæisk rytterfolk erobrer Ukraine
ET

Sarmaterne 200 BC-200 AD
Et indoeuropæisk rytterfolk erobrer - over en 100-års periode - Skythien.

Goterne 200-300 AD

Goterne 200-300 AD

Hunnernes invasion 375 AD

Anterne menes at have været iraniserede slaver, dvs. slaver, som havde optaget resterne af Det nordlige Sortehavsområdes skythiske og gotisk-sarmatiske etniske grupper i sig. Efter at have optaget store dele af den skythisk-sarmatiske kultur, traditioner og sprog bliver anterne det led i den etnogenetiske kæde, som forbinder skytho-sarmaterne med ruthenerne og dermed ukrainerne.

Khazarerne og poljanerne 650 AD

Vikingetidens sejlruter

Vikingernes ekspansion

Rurik/Rorik (af Dorestad/Hedeby)

Danske sagnkonger

Kong Rorik

Kong Rorik

sidst omtalt i 873

Bror eller nevø til Harald Klak.

Regent i Frisland. I 850 angreb

Rorik Frisland, og kejser Lothar

skænkede ham da Dorestad og

andre landområder. Rorik blev

drevet ud af Frisland i 867.

Ifølge Nestor-krøniken inviteres

Rurik til Ruthenien efter 862.

Rurik/Rorik (af Dorestad/Hedeby)

Danmark og Kiev-Rus i vikingetiden

Indtil antagelsen af kristen-dommen i 988 var Kiev-Rus en dansk-inspireret hedensk vikingestat, som var domineret af det dynastiske arvefølgeprincip, hvor den ældste i slægten til enhver tid stod til at arve tronen. Dette medførte utallige borgerkrige om kontrollen med residensstaden Kiev. Vikingerne blev brugt som lejesoldater af de skiftende fyrster, der kæmpede om magten. Således erobrede den senere fyrst Volodymyr den Hellige Kiev i 978 med en hær bestående af vikingelejesoldater. 

 

De danske vikinger havde handelssamkvem med Rusland allerede i starten af det 8. århundrede, muligvis i skarp konkurrence med svenskerne. Tidspunktet passer med, at denne alternative sejlrute bliver aktuel efter arabernes erobring af Middelhavet, der som nævnt sker omkring 711.

Saxo omtaler adskillige steder Ruthenien, Rusland, ruthenere og russere. Da Saxo skrev sin Danmarkskrønike i slutningen af 1100-tallet fandtes der kun ét Rusland, nemlig Kiev-Rus med Kiev som hovedstad. Der findes på Saxos tid ganske enkelt ingen andre lande med det navn. Moskovien – det nuværende Rusland – tager først patent på sin nuværende betegnelse i slutningen af 1600-tallet. Derfor må man udlede, at når Saxo taler om danernes samkvem med ”ruthenerne” eller ”russerne”, så mener han vikingestaten Kiev Rus. Dette forklarer også det forhold, at Saxo også skriver om ”ruthenske vikinger”.

Poljanerne og Kiev-Rus (882)

Sviatoslav 942-972

Volodymyr den Hellige 958-1015

Yaroslav den Vise 983-1054

Volodymyr og Mstislav (1113-1132)

VolodymyrMonomakhos (søn Juri, Mstislav m. fl.)

     Mstislav (datter Ingeborg)

YuriyDolgorukiy

(1099 – 15 May 1157) was a Rurikid prince and founder of Moscow. He reigned as VelikiyKniaz (Grand Prince) of Kiev from September 1149 to April 1151 and then again from March 1155 to May 1157. Yuri played a key role in the transition of political power from Kiev to Suzdal following the death of his elder brother Mstislav the Great.

Parallel tilblodgildeti Roskilde, somogsåfandtstedi 1157.

Kievs ødelæggelse i 1169 (Suzdal/Moskva) og 1240 (mongolerne)

Andriy af Suzdal raserer Kyiv i 1169

Efterfølgerstaten Galicien-Volynien (1245-1349)

Ukraine under Litauen 14-16. årh.

Ukraine under Polen-Litauen i det 15-17. årh.

Ukraine i 1640. Kosakkerne.

Historisk kort over flere epoker

BohdanKhmelnytskyi. Pereyaslav 1654

Kosakstaten 1648-1667

Slaget ved Konotop 1659

En allieret ukrainsk-krimtatarsk styrke under hetman Ivan Vygovskyi tilføjer den moskovittiske hær et alvorligt nederlag. Moskva mister hele sit elitekavaleri.

Kun intern splittelse i kosakkernes lejr forhindrer et totalt moskovittiske nederlag.

Slaget ved Konotop blev første gang markeret officielt i Ukraine i 2009.

Moskva og Polen deler Ukraine i 1667.

Ukraine deles mellem Polen og Moskva i 1667

Ivan Mazepa 1639-1709 (Poltava)

Katarina II 1729-1796

Polens delinger

Nationalromantikken (Shevchenko)

De fem faser i ukrainsk nationalisme - kronologisk

1. National-romantikken (Shevchenko)

2. Den liberale nationalisme (Dragomanov)

3. Den integrale nationalisme (Dontsov)

4. Dissidentbevægelsen (Chornovil)

5. Nation-building efter 1991.

Taras Shevchenko

Kosakstaten (1648-1775) manglede en national mytologi.

Romantikken - dominerende filosofisk retning fra starten af 1800-tallet. Tyskland – Herder (Volkstum), Grimm-brødrene. (Danmark – Oehlenschläger, Grundtvig, Kuhlau).

Oplysningstiden betonede fornuften. Romantikerne hævdede, at følelsen var kernen i tilværelsen. Idealisering af almuens kultur.

De tre faser i de nationale bevægelser: 1) Akademisk (Kharkiv-romantikernefsva. Ukraine), 2) sproglig og 3) politisk. Shevchenko inkorporer 2. og 3. fase fsva. Ukraine.

Via hans passionerede, mytologiske og idealiserende digtning italesættes troen på Ukraine som en særskilt nation, der er undertrykt af først og fremmest russerne (moskovitterne).

Paradigmeskift

Hans digtning baner vejen for et gennembrud for nationalismen som en af de dominerende ideologier i det 19. og det 20. århundredes Ukraine.

”Ukraine” italesættes som nationsbegreb. Paradigmeskift fra provins til nation.

Nationalfølelsen knyttes til begrebet ”Ukraine”.

Monumentet i Østre Anlæg i København

Den liberale nationale bevægelse

Den nationale bevidsthed skulle opbygges gennem uddannelse og folkeoplysning. Fremskidtet skulle sikres via evolution og ikke via revolution.

Tro på folkeoplysning og uddannelse som vejen til at opnå større velstand for den almindelige befolkning og større forståelse mellem klasserne.

Der var ingen fornuftige grunde til et modsætningsforhold mellem klasserne og nationerne. 

Liberal nationalisme (Dragomanov)

Liberal nationalisme (Hrushevskyi)

Nederlag til den russiske bolsjevisme i 1917-20

Uenighed mellem tilhængerne af monarkiet og socialisterne.

Kravet om Ukraines uafhængighed var lidt fremmed for den demokratiske og socialistiske ukrainske elite.

Ideologisk havde den en vis sympati for marxismen og ideen om en føderation med Sovjetrusland.

Den russiske bolsjevisme appellerede til instinktet/ folks basale behov: fred, brød og jord her og nu, og vandt genklang hos russere og jøder i Ukraine.

Den etniske sammensætning i de ukrainske byer

Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:

Kyiv 1919: 23%, 2001: 82% 

Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62% 

Odessa 1926: 17%, 2001: 61% 

Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72% 

Lviv 1931: 16%, 2001: 88%

Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%

Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%

Kherson 1926: 36%, 2001: 75%

Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%

Ukraine deles igen mellem Polen og Rusland

Integral nationalisme (Dontsov)

Nationsfilosofien

Hovedteserne i Dontsovs hovedværk ”Nationalisme” (1926)

Ukraine er en del af den vestlige civilisation, som Rusland er en trussel mod. Ukraine er forpost mod Rusland i enhver afskygning.

Bolsjevismen er en rød russisk nationalisme kamufleret som proletariatets diktatur.

Nationen er den vigtigste aktør i international politik, uanset hvilken klasse, der står i spidsen for den. Elitens rolle er altafgørende.

Dontsovs nationsfilosofi

Idealisering af Middelalderens og Korstidens dyder.

Vilje over intellekt, affekt over refleksion, handling over kontemplation, intuition over logik, aggression over passivitet, dogmatisme over relativisme, tro over viden og mystik over afklaring. 

Eliten og skal føre nationen til kontrol over sit territorium og give det i arv til sine efterkommere. Vold er legitimt middel.

Organisationen af ukrainske nationalister (OUN)

OUN bliver dannet i 1929. Dens ideologi er integral nationalisme og inspireret af kredsen omkring DmytroDontsov samt chefteoretiker MykolaStsiborsky.

OUN forkaster demokratiet som værende for blødsødent overfor Ukraines fjender. Liberale, demokratiske og socialistiske partier anses for at være 5.kolonne. Natiokrati. 

Legitimt at bruge vold og terror i kampen for Ukraines uafhængighed, fordi det er en absolut værdi. (Parallel til bolsjevismens forherligelse af vold og diktatur).

Stalin frygter nationalisme i Sovjetukraine

Fra begyndelsen af 1930erne betragtede Stalin truslen fra Vestmagterne som værende reel. Da Ukraine var et grænseområde, er det nærliggende at tro, at han var bange for, at landet ville lade sig indlemme i den polske diktator Jozef Pilsudskis Storpolen. 

Hungersnøden1932-33 tjente det formål at styrke det prosovjetiske  element i Ukraine gennem at rense landet for ukrainere og erstatte dem med mere loyale indvandrere fra Rusland og omdanne Ukraine til en stødpude i stedet for en potentiel femtekolonne. Stalin var bange for at miste Ukraine, fordi han vidste, at der langt ind i det ukrainske kommunistpartis rækker fandtes nationalt orienterede personer, som baserede deres nationale tanker på Lenins tese om nationernes selvbestemmelse og den klippefaste tro på, at det ukrainske proletariat - arbejderne og bønderne - til enhver tid ville vælge den socialistiske vej, og at dette af sig selv ville bevare Ukraine i en union med Rusland.

Stalin stolede imidlertid ikke på, at ukrainerne ville vælge den socialistiske vej og dermed unionens vej, fordi det store flertal af befolkningen - bønderne - havde vist sig modvillige til at lade sig kollektivisere fra 1929. Det ukrainske samfund var orienteret mod den national-kommunistiske kurs, og Stalin var bange for, at det nationale tog overhånd, hvilket meget i Ukraine tydede på.

Stalins hungersnød i 1932-33

Ukraine under 2. verdenskrig

Ukraines bødler: Hitler og Stalin

Ukraines demografiske udvikling i  det 20.århundrede

Jalta 1945


Væbnet kamp i Vestukraine 1942-52

StepanBandera 1909-1959

OUN-UPA

Bandera-fraktionen opretter i slutningen af 1942 Ukraines oprørshær (UPA), som bliver OUN’s militære gren.

I 1943-44 er UPA aktiv i etnisk udrensning af polakker i det vestlige Ukraine.

UPA kæmper frem til 1952 mod sovjetiske sikkerhedstropper i Ukraine.

Efter nederlaget går nationalisterne ind i den ukrainske dissidentbevægelse.

Ukraine efter 2. verdenskrig

Nationalisterne og dissidentbevægelsen

Ivan Dzyuba - kritik af den russiske chauvinisme og russificeringen fra leninistisk standpunkt.

PetroShelest – ”nationalistisk” partichef bliver afsat i 1972, anklaget for separatisme.

Nationalistisk undergrundslitteratur cirkulerer ”Samvydav”. ”UkrayinskyiVisnyk” fra 1970, redaktør ViacheslavChornovil.

Partichefer 1938-1963

Nationalisterne og dissidentbevægelsen

Ivan Dzyuba - kritik af den russiske chauvinisme og russificeringen fra leninistisk standpunkt.

PetroShelest – ”nationalistisk” partichef bliver afsat i 1972, anklaget for separatisme.

Nationalistisk undergrundslitteratur cirkulerer ”Samvydav”. ”UkrayinskyiVisnyk” fra 1970, redaktør ViacheslavChornovil.

Nationalkommunisme (Shelest)
1963-72

Dissidentbevægelsen (Chornovil)
1963-1991

Neostalinisme (Shcherbytskyi)
1972-1989

Kommunismens sammenbrud og nation-building.

Glasnost i 1980’erne indebærer, at nationalistisk litteratur cirkulerer frit i Ukraine. I 1989 danner dissidenterne partiet Rukh, hvis mål er et uafhængigt Ukraine.

Ved det første frie parlamentsvalg i 1990 går samtlige ukrainske partier ind for uafhængigheden (bortset fra KPU).

I 1991 stemmer 90% af vælgerne for uafhængighed. Kommunismen demonteres og erstattes med nation-building projektet.

Chornobyl-ulykken i 1986

Augustkuppet i 1991

01.12.1991. Ukraine forlader USSR







Ukraines første præsidenter
1991-2004





1991-2001

Op gennem 90’erne samarbejder nationalisterne  med præsidenterne Kravchuk og Kuchma om nation-building. Interessefællesskab. Vesten støtter projektet. Putin som modspiller fra 2000.

”Båndskandalen” i 2000-2001 får Kuchma til at mistænke USA for at ville vælte ham.

Kuchma tror på Putins påstand om, at amerikanerne står bag, selvom andre mener, at Rusland (FSB) står bag ”båndskandalen” i et forsøg på at destabilisere Ukraine.

2001-2004

I 2001 vælter oligarkerne og Kuchmas støtter i parlamentet den nationalistiske premierminister Viktor Yushchenko, der som modtræk danner det nationalistiske parti ”Vort Ukraine” og vinder parlamentsvalget i 2002.

Det politiske landkort ændres hen imod en opdeling i et nationalistisk Vest/Centrum og russisktalende Sydøst – ”Skillelinjen”.

Politisk opdeling af Ukraine 1991-2014

Den orange revolution 2004. Nationalisterne kommer til magten.


Yushchenko og Tymoshenko 2005-2010.  Integral nationalisme kontra liberal nationalisme.

Konflikten Tymoshenko-Yushchenko 2000-2010

I 1999 danner Tymoshenko et national-liberalt parti.

”Båndskandalen” i 2000-01 skærper uenigheden mellem Tymoshenko og Kuchma. Den national-liberale Tymoshenko modarbejder alliance mellem den intregrale nationalist Yushchenko og oligarkerne. Her har hun et interessefællesskab med Putin.

I april 2004 frafalder USA tiltalen mod Tymoshenko i Lazarenko-sagen. Muligvis presses hun dermed til ikke at opstille i 2004 og give plads til Yushchenko.

Den orange Revolution i november 2004. Yushchenko og Tymoshenko kommer til magten. USA presser Kuchma til ikke at sætte kampvogne ind mod ”Den orange revolution”.

2005-2010

Som præsident intensiverer Yushchenkoukrainiseringen, dyrkelsen af de nationale symboler og omskriver historiebøgerne. Forsøg på at opnå NATO-medlemskab.

Vælgervandringer internt i blokkene. Opslidende strid mellem Tymoshenko og Yushchenko. Tymoshenko vinder vælgere fra Yushchenko med en blanding af socialpopulisme og nationalisme.

Ideologisk mistillid mellem liberale nationalister (Tymoshenko) og integrale nationalister (Yushchenko) kulminerer i 2009, da Tymoshenko indgår gasaftale med Putin. SBU rejser på Yushchenkos foranledning sigtelse mod Tymoshenko. Jf. ”Dolkestødslegenden”.

”Skillelinjen” og vælgervandringer

Præsidentvalget i 2004

Parlamentsvalget i 2006

”Skillelinjen” og vælgervandringer

Parlamentsvalget 2007

Præsidentvalget 2010

Yanukovychscome back i 2010.


2010-2013

Yanukovych bliver præsident i starten af 2010. Samarbejde mellem oligarker og Jushchenko sikrer, at Tymoshenko ikke vinder præsidentvalget.

Yanukovychs Donetsk-klan har i løbet af 00’erne sat sig på magten i Regionernes Parti, men viser sig at være langt mere nationalistisk, end Rusland havde håbet på.

RPs venstrefløj får dog nogle ”lunser”. Kharkiv-aftalerne. Historiebøgerne justeres. Russisk bliver ligestillet i Sydøstukraine. Nato-medlemskabet bliver udsat på ubestemt tid.

YuliyaTymoshenko ryger i fængsel

Økonomisk nationalisme

Donetsk-klanen nærer mistillid til russisk storkapital. Yanukovych fører en nationalistisk kurs i økonomien for at sikre oligarkerne og deres formuer mod russisk storkapital.

Samarbejde mellem Yanukovych og Yushchenko om at forbedre landets image. I 2012 afvises formaliseret deltagelse i den russisk-ledede Toldunion. Ukraine forhandler med EU om frihandelszone EU og Ukraine tæt på aftale.

Yanukovychs ”Familie” får større og større politisk og økonomisk magt grundet forfatningsændring i 2010.

Russisk afpresning i 2013

Hen over sommeren 2013 iværksætter Rusland en embargo overfor Ukraine for at forhindre en Associeringsaftalen i Vilnius. Vesten forholder sig passivt i forhold til den russiske afpresning af Ukraine.

EU insisterer på, at Yanukovychs styre opfylder 21 betingelser for en Associeringsaftale. Yanukovych når at opfylde 19 ud af 21 kriterier.

Udsigt til om økonomisk kollaps og statsbankerot tvinger Ukraines regering til den 21.11.13 at droppe en AA i Vilnius.

Euromaydan og Moskva-aftalen

Yanukovych havde i starten af november 2013 tolket signaler fra USA derhen, at USA ikke vil støtte en folkelig opstand og et magtskifte i Ukraine, selvom Ukraine venter med AA.

Omfattende pro-Europa demonstrationer mod regeringen presser regeringen til at afvise Toldunion med Rusland.

Putin går så med til at yde et stort lån til Ukraine og reducere gasprisen, men begynder efter nytår 2014 at stille politiske krav til Yanukovych om at ”bringe orden i sit hus”.

YuliyaTymoshenkos fravær

Fængslingen af YuliyaTymoshenko medfører, at højrefløjen i hendes national-liberale parti Fædrelandet under ledelse af ArseniyYatseniuk og AndriiParubii overtager magten i partiet og indleder et tæt samarbejde med det højrenationalistiske (integral-nationalistiske) parti Svoboda under ledelse af Oleg Tiagnibok.

Ved at fængsle Tymoshenko fjernede Yanukovych således en hindring for et for ham farligt samarbejde mellem Fædrelandet og Svoboda.

Samarbejde mellem liberale nationalister og højrenationalister

ArseniyYatseniuk, Fædrelandet

Oleg Tiagnibok, Svoboda

Maidan-revolutionen

Legitimitetstab og revolution 

Ved at acceptere et stort russisk lån i december 2013 forlader Yanukovych den økonomiske nationalisme. Putins efterfølgende forsøg på at presse Yanukovych opfattes som, at Yanukovych har afgivet suverænitet til Rusland. Yanukovych mister derfor definitivt legitimitet.

I januar 2014 eskalerer urolighederne i Kyiv, da den Bandera-inspirerede revolutionære organisation ”Right Sector” går til angreb på politiet og indtager flere regeringsbygninger.

Oligarkerne ser deres snit til at komme ud af ”Familiens” jerngreb, støtter ”Right Sector” og trækker tæppet væk under Yanukovych. 

Yanukovych afsættes i februar 2014 efter en revolution, som bliver accelereret af ”Right Sector”. Muligvis forbindelse til SBU.


Right Sector – Pravyi Sektor

DmytroYarosh - leder

Right Sector’s opbygning

Krim og separatisme i Østukraine

Ruslands ”forebyggende” annektering af Krim i marts 2014 transformerer det ukrainske politiske landskab.

Uden Krims vælgere udgør Sydøstukraine kun 43% af befolkningen i landet. Dette gør det til en matematisk umulighed for RP igen at vinde et nationalt valg.

RP i ruiner efter Maidan-revolutionen. Separatisme i Østukraine – Donetsk-klanens forsøg på at presse Kyiv-regeringen til en føderalisering, så Donetsk-klanen kan beholde et ”fyrstendømme” i Donbas.

Forsøget løber løbsk. Primært pga. russisk involvering pga. overordnede strategiske interesser i Ukraine.

Ruslands strategiske interesser i Ukraine. Indflydelsessfære

Forhindre ukrainsk Nato-medlemskab

Forhindre brugen af Ukraine som opmarchområde til et angreb på Rusland

Forhindre Nato-missilskjold i Ukraine

Forhindre, at ukrainsk luftrum bliver kontrolleret af Nato

Forhindre Nato-kontrol med Sortehavsflåde

Valget af PetroPoroshenko

Poroshenkos valgsejr ved præsidentvalget den 25.05.14 er den klareste i Ukraines nyere historie og betyder en national samling omkring en provestlig kurs.

Poroshenko er ideologisk tæt på Yushchenko, som er gudfar til to af hans børn.

Russisk frygt for lustration/udrensning i Ukraine og eliminering af det russiske net af agenter i Ukraine = endegyldigt tab af indflydelse på UA.

Ukraines militære fremgang efter valget af Poroshenko får russerne til at frygte de østukrainske separatisters nederlag.

PetroPoroshenko

Præsidentvalget 2014: Den historiske ”skillelinje” er udvisket.

”Subtelnyis linje”

Etniske russere i Ukraine

Ukraine – udbredelsen af russisk

Nation-building og nationalisternes fremgang i 2002

Parlamentsvalget i 1998

Parlamentsvalget i 2002

Præsidentvalget i 2010

Ukraine – udbredelsen af russisk

”Novorossiya” i en miniudgave

Udeblivelsen af ”det russiske forår” i resten af Sydøstukraine overbeviser formentlig Putin, at en regulær invasion af hele Ukraine er politisk for risikabelt (Afghanistan-syndromet).

Efter separatisternes nederlag i Slovyansk i starten af juli 2014 går Rusland i gang med at forsyne dem med tunge våben og ødelægge den ukrainske grænsekontrol.

For at forhindre en ukrainsk nedkæmpelse af separatisterne i august 2014 går 6 russiske bataljon-taktiske grupper med ekstremt tunge våben ind i Østukraine.

”Transdniestrisering” af Donbas: en af Rusland militært afhængig mini Novorossiya-stat. 

Ukrainiseringen af de ukrainske storbyer

Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:

Kyiv 1919: 23%, 2001: 82% 

Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62% 

Odessa 1926: 17%, 2001: 61% 

Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72% 

Lviv 1931: 16%, 2001: 88%

Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%

Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%

Kherson 1926: 36%, 2001: 75%

Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%

Nøglespillere i Østukraine i 2014

Konklusion

Med kommunismens sammenbrud opnåede de ukrainske nationalister deres vigtigste mål – en uafhængig ukrainsk enhedsstat.

Dette gav nationalisterne et interessefællesskab (ikke at forveksle med værdifællesskab) med den postsovjetiske elite (primært fra Østukraine), der primært så den uafhængige ukrainske enhedsstat som et business-projekt - kilde til personlig berigelse.

Interessefællesskabet mundede ud i en stiltiende forståelse om, at nationalisterne fik deres uafhængige ukrainske enhedsstat, mens den postsovjetiske elite fik lov at beholde magten og ”rage til sig”.

Konklusion

Den blotte eksistens af en uafhængig ukrainsk stat accelererede ukrainiseringen og afrussificeringen af samfundet.

Men med nej’et til EU i november og Moskva-aftalerne i december 2013 forlader Yanukovych den økonomiske nationalisme. Interessefællesskabet med nationalisterne forsvinder. 

Maidan-revolutionen og tabet af Krim tipper balancen mellem Østukraine og Vestukraine til Vestukraines fordel.

Derfor mister Donetsk-klanen og RP følelsen af medejerskab til det ukrainske projekt og interessen i at bevare Ukraine som centraliseret enhedsstat. Separatistiske kræfter slippes løs i Østukraine.

Rusland vil ikke annektere Donbas, men bruge Donbas som brohoved til en destabilisering af rest-Ukrainem.h.p. at sikre Rusland strategiske mål i Ukraine. Frossen eller ulmende konflikt.

Et mere homogent Ukraine

Den vigtigste konsekvens Maydan-revolutionen er, at Ukraine er blevet et stort set monoetnisk land (hvis man ser bort fra de ungarnske og rumænske mindretal i Transkarpatien og Bukovina). De jure tabet af Krim og de facto tabet af de store byer i Donbas (Ukraines Ruhr-distrikt) betyder, at andelen af etniske russere nu udgør højst 5% af rest-Ukraines befolkning. (De 17% stammer fra 2001-folketællingen). Derfor er det på sin plads at drage paralleller til Danmarks situation efter 1864. Og den reelt tabte krig i Donbas - men dog med æren i behold - kan sammenlignes med slaget ved Dybbøl.

Ukraine nøgletal

Landets BNP var i 2013 ca. 182 mia. dollars. I år forventes Ukraine BNP at nå op på 175 mia. dollars. ”Sort BNP” udgør ca. 40% af officielt BNP. Statsgælden udgør 40% af BNP, mens den ukrainske nationalbanks valutareserver er på 16 mia. USD. I 2010 sendte ukrainske gæstearbejdere 5 mia. USD hjem til Ukraine. 4 gange så mange USD som UAH i omløb. 45,6 millioner indbyggere (1.1.12). 68.7% af befolkningen bor i byerne, mens 31.3% bor på landet. I 1926 levede kun 18,5% i byerne. Etniske ukrainere udgør 78% af befolkningen.