14.02.00. Ukraine beskyldes for misbrug af støttemidler
14.02.00. Statsbudgettet for 2000 til 3. behandling
14.02.00. Rigsadvokaten sigter ex-parlamentsformand
14.02.00. Rukh vil have kommunistpartiet forbudt
11.02.00. Uforsonligt opgør om statsbudgettet
11.02.00. Atomsektoren på randen af kollaps
11.02.00. Kendt oppositionspolitiker udsat for overfald
11.02.00. Fagforeningerne i masseprotest
10.02.00. Uafklaret situation omkring folkeafstemningen
10.02.00. Valgkommissionens formand om folkeafstemning
10.02.00. Minearbejderne fortsætter strejken. Gassektor i krise
10.02.00. Sikkerhedspolitiet truer 7 parlamentsmedlemmer
09.02.00. Håndgemæng i parlamentet
09.02.00. Skattetrykket skal øges
09.02.00. Staten skylder minearbejderne 0,5 mia. USD
09.02.00. Borger i Lviv i historisk retssag om det ukrainske sprog
08.02.00. "Neutrale" politikere advarer mod oligarkernes diktatur
08.02.00. To gør krav på at sidde i Radaens formandsstol
07.02.00. Budgetstrid mellem Kyiv og Krim
07.02.00. Privatisering skal give 2,5 mia. i år
07.02.00. Minearbejdere demonstrerer mod budgettet
07.02.00. Pressen nægtet adgang til parlamentet
04.02.00. Privatiseringen fortsætter
04.02.00. Regeringen vil stabilisere energikrisen
04.02.00. Kutjma garanterer mod nedskæringer
04.02.00. Fløjlsrevolutionen en realitet. Politisk afklaring på vej
03.02.00. Kutjma mødes med EBRD
03.02.00. Fløjlsrevolution i Ukraines parlament
03.02.00. Ukraine frataget stemmeret i FN
02.02.00. Kutjma vil muligvis "opbløde" folkeafstemningen
02.02.00. Desperat mindretal indleder sultestrejke i Radaen
02.02.00. 250 folkedeputerede bag det nye flertal
01.02.00. Borgerne i Ternopil har fået nok
01.02.00. Kutjma belønner Donetsk og Dnipropetrovsk
01.02.00. Verdenskendt revisionsfirma skal undersøge støtte til Ukraine
01.02.00. Kutjma-støtte vinder borgmestervalg med 81%
01.02.00. Radaen fortsat opdelt i to parlamenter
01.02.00. 5 døde af influenza i Ukraine
 

01.02.00. 5 døde af influenza i Ukraine

Det officielle antal personer der er døde som følge af den seneste influenzaepidemi i Ukraine er nu oppe på 5. Det seneste dødsfald var en otte-årig pige fra Ternopil-regionen. Tidligere døde en 19–årig kvindelig student fra Dnipropetrovsk, en 15-dreng fra Odesa, en 40-årig kvinde fra Lviv og en 40-årig mand fra Vinnytsa. Ifølge Ukraines sundhedsministerium er 942.500 ukrainske borgere blevet smittet af influenzaen siden epidemiens start. Sammenlignet med sidste uge har den ramt 77% flere. Skolerne i hovedstaden Kyiv er lukkede af samme grund frem til foreløbigt den 5. februar.
 

01.02.00. Radaen fortsat opdelt i to parlamenter

Flertallet i Ukraines parlament vil gennemføre dagens møder i "Det ukrainske Hus" og altså ikke i Radaens bygning, hvor mindretallet fortsætter deres møder med den hidtige formand og 1. vice-formand - Tkatjenko og Martynjuk - som mødeledere. Vice-formand Medvedtjuk skal fortsat lede flertallets møde i "Det ukrainske Hus". Flertallet vedtog i dag den endelige fordeling af udvalgsformandsposterne mellem sig uden at mindretallet får en eneste post tilbage. Jurij Kostenkos Rukh-fraktion, der anses fot at være den mere progressive del af Rukh-bevægelsen, fik hele fire formandsposter, herunder formandsposten i udvalget for brændsel og energi. Henadij Udovenkos mere konforme Rukh-fraktion fik deres mand som leder af Verkhovna Radas administration. Fraktionen "Regionernes genfødsel", der tæller nogle af landets største oligarker, fik formandsposten udvalget for retsreform og landbrugsudvalget. Fraktionen SDPU (o), der også anses for at være en af de såkaldt "oligrakisk" dominerede fraktioner, overtager formandsposten i udvalget for ytringsfrihed fra socialisterne og i udvalget for national sikkerhed fra kommunisterne. Den tredje "oligarkiske" fraktion; nemlig "Trudova Ukrajina" har fået formandsposten i udvalget for statsbygning og i økonomiudvalget. Julia Tymoshenkos udbryderfraktion fra den præsident-fjendtlige "Hromada"-bevægelse fik udvalgsposterne i tre udvalg, herunder finansudvalget, som de hele tiden har haft. Præsident Kutjma og premierminister Jusjenko havde i går et møde med fraktionerne, der udgør flertallet i Radaen.
    Jurij Kostenkos Rukh-fraktion kunne i går fejre endnu en politisk sejr, da næstformanden i fraktionen, Ivan Zajets, blev udnævnt til miljø- og naturresurceminister. Jurij Kostenko har selv tidligere været miljøminister, inden han i 1997 blev valgt til Radaen.
    I dag starter således den 14. Radas 5. session såvel i "Det ukrainske Hus" som bag Verkhovna Rada hammer-og segludsmykkede facade. Efter et møde i flertallets koordinationsråd i går oplyste flertallets officielle leder Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o), at det ikke lykkedes flertallet at blive enige med venstrefløjen om at holde 5. sessions første mødedag i Verkhovna Radas bygning. Han forklarede det med, at "Vi er parate til at flytte mødet i morgen for at undgå at uoverensstemmelserne mellem fletallet og mindretallet i morgen ikke ender i korporligheder". Deputeret Serhij Dovhan fra Bondepartiet sagde, at "vi har ikke tænkt os at slås med dem, vi foreslår dem bare at løse problemerne ad lovens vej". Venstremindretallet er ubøjeligt i sit krav om, at det er den nuværende formand Oleksandr Tkatjenko, som flertallet har stemt væk fra formandsposten, der skal åbne dagens møde. De mener også, at flertallets beslutning om udskiftningen af Radaens ledelse bør stemmes om i Radaens mødesal. Kommunistlederen Symonenko vil lade det hele være op til en regulær afstemning i Radaen efter at sessionen er blevet åbnet af den hidtige ledelse.
    De 11 fraktioner, der udgør flertallet, har allerede afstemt dagsordenen for mødet i "Det ukrainske Hus" i dag. Planen er, at flertallet - som i øjeblikket består af 263 deputerede - vil vælge den nye trio, der skal lede Radaen. Desuden skal man vælge - eller rettere godkende - de 13 nye udvalgsformænd. Stepan Havrysh fra fraktionen "Regionernes genfødsel" løftede sløret for, at flertallet vil indføre en hidtil uset form for "åbenhed" i et parlament; nemlig at samtlige afstemninger i morgen skal ske åbent. "Det betyder, at vi en gang for alle gør en ende på hemmelige afstemninger og vil påtage os ansvaret for såvel parlamentets og vores lands skæbne". Flertallets ledere hævder, at man ved fordelingen af udvalgsposterne har taget hensyn til fraktionernes størrelse. Flertallet regner med, at det vil kunne vedtage statsbudgettet for 2000 allerede i morgen.
 

01.02.00. Kutjma-støtte vinder borgmestervalg med 81%

De gode gamle sovjetiske dage med rekordhøje stemmetal på magthaverne er ved at være tilbage i Ukraine. Således lykkedes det den Kutjma-støttede siddende borgmester i Kutjmas hjemby Dnipropetrovsk, Ivan Kuretjenko, at opnå hele 81% af stemmerne under søndagens afstemning. Hans modstander, kommunisten Volodymyr Tjeklalin, fik kun 8% af stemmerne i en by, hvor 40% af vælgerne så sent som i november sidste år stemte på en kommunist ved det ukrainske præsidentvalg. Det hører dog med til historien, at under 40% af de stemmeberettigede mødte op til borgmestervalget i søndags.
 

01.02.00. Verdenskendt revisionsfirma skal undersøge støtte til Ukraine

Det verdensomspændende revisionsfirma Price Waterhouse skal undersøge den ukrainske nationalbanks udnyttelse af de midler, som den Internationale Valutafond bevilgede i 1997. Ukraines nuværende premierminister, Viktor Jusjenko, var i 1997 formand for nationalbankens bestyrelse. Han meddelte i går, at "det under de daværende arbejdsbetingelser ikke var muligt for nationalbanken at anvende IMFs penge på ulovlig vis".
 

01.02.00. Kutjma belønner Donetsk og Dnipropetrovsk

De regionale guvernører i Donetsk og Dnipropetrovsk, som er de to ukrainske regioner der reelt sikrede Leonid Kutjma hans flotte genvalg i november, ser ud til omsider at have fået en belønning for anstrengelserne. Ved et præsidentielt dekret er det nemlig blevet besluttet, at Dnipropetrovsks regionale statsadministration får overdraget administration af de statslige energiselskaber "Dniproenerho" og "Dniproblenerho", mens Donetsks regionale statsadministration får ansvaret for "Donbasenerho" og "Donetskoblenerho". Samme dekret bestemmer, at der inden den 1. juni skal udarbejdes et projekt vedrørende oprettelsen af energiselskaber, som skal består af "Donbasenerho", "Dniproenerho" samt nogle kuludvindende virksomheder og kulberigningsvirksomheder.
 

01.02.00. Borgerne i Ternopil har fået nok

Borgerne i den vestukrainske region Ternopil har fået nok af den seneste tid konstante stop for strøm-og varmeforsyningen overalt i Ukraine. I går blokerede en aktionsgruppe ved landsbyen Bilobozhnitsa hovedvejen mellem byerne Tjortkiv og Ivano-Frankivsk. Det skete som protest mod, at de hver dag flere timer i træk er udsat for, at der bliver afbrudt for forsyningen af elektricitet.
    Landsbyen er efterhånden vant til at være uden elektricitet 10-12 timer på en dag. Det der fik bægeret til at flyde over var efter alt at dømme, at elektricitetssvigtet også ramte det lokale hospital, hvor man derfor oftere og oftere bliver nødt til at behandle patienter med et stearinlys som eneste oplysning. I skolerne sidder børnene i iskolde klasseværelser, fordi det vand, som skal opvarme lokalerne bliver pumpet rundt af en elpumpe. Situationen er ifølge en lokal lærer blevet særlig uudholdelig netop i det nye år, hvor der har været dage, hvor man kun har haft elektricitet tre timer om dagen. Den 16. januar sendte landsbyens indbyggere en henvendelse til lederne af distriktets og regionens statsadministration samt til præsidentens administration, idet det er præsidenten der udnævner de lokale guvernører. I brevet krævede borgerne at løse problemet med strømforsyningen. Der kom et svar fra distriktsadministrationen, hvor man forklarede, at de hyppige strømafbrydelser skyldes landsbyindbyggernes ubetalte el-regninger og "den vanskelige situation i energisektoren". Landsbyernes indbyggere stillede sig ikke tilfredse med dette svar og gik derfor på gaden. Borgerne i Bilobozhnitsa har sendt nye krav til Ukraines præsident: Hvis der inden der er gået en uge ikke kommer et svar på henvendelsen fra præsidenten, truer landsbyborgerne med den 8. februar at lukke såvel hovedvejen som jernbaneforbindelsen i en længere periode.
    Ternopil var en af de regioner, der ved præsidentvalgets 2. runde gav en af de største opbakninger til den siddende præsident Kutjma.
 

02.02.00. 250 folkedeputerede bag det nye flertal

250 folkedeputerede fra Ukraines parlament mødtes i dag som tidligere planlagt i "Det ukrainske Hus", mens selve parlamentsbygningen fortsat holdes "besat" af et venstrefløjsmindretal på 157 folkedeputerede. Den hidtige kommunistiske ledelse af Radaen nægter fortsat at anerkende, at et flertal af højredeputerede med støtte af centrum har afsat parlamentsformand Tkatjenko og hans 1. viceformand Martynjuk. Omfattende demonstrationer undgik at udvikle sig korporligt kun takket være politiets massive tilstedeværelse. Centrum-højrekræfterne var langt flere end venstrefløjens repræsentanter. Begge parter beskyldte hinanden for at være blevet købt for 10 Hryvna. De demonstranter der støttede flertallet var overvejende unge mennesker, der tilsynelandende var kommet mere for at hygge sig og have det skægt end for at demonstrere. De færreste af dem kunne svare på, hvad de egentlig var kommet her for. Repræsentanterne for "de røde" var overvejende ophidsede pensionister, der råbte skældsord mod moddemonstranterne og var anderledes klare i deres budskaber. Omkring 10.000 mennesker var tilstede ved demonstrationerne foran Radaens bygning - det største antal siden studenterdemonstrationerne i oktober 1990, der tvang den daværende kommunistiske regering til at gå af. Efter mødet gik det national-demokratiske optog hen til "Det ukrainske Hus", hvor de blev modtaget af den folkelige Ivan Pljusj. Menneskemængden råbte "hurra", da resultaterne af flertallets møde blev forkyndet.
    Højreflertallet valgte altså i går definitivt og enstemmigt den tidligere formand for Radaen 1991-94 og en veteran i ukrainsk politik, Ivan Pljusj fra NDP, til Radaens nye formand efter Oleksandr Tkatjenko. Hans 1. viceformand bliver socialdemokraten Viktor Medvedtjuk, og viceformand bliver deputeret Stepan Havrysh, leder af fraktionen "Regionernes genfødsel". Ligeledes valgtes samtlige formænd for Radaens udvalg. Således har venstrefløjen intet tilbage, andet end et mindretal på ca. 157 deputerede. Fraktionen "Batkivsjyna" beholdt budgetudvalget med formand Oleksandr Turtjynov, der aflyser Julia Tymoshenko, der er blevet vicepremierminister. Turtjynov var allerede i går var til møde i regeringen, hvor den seneste udgave af budgettet skulle afstemmes. Den uafhængige deputerede Ihor Ostash er blevet formand for udenrigsudvalget. Han sagde i går, at Ukraines forbindelse med SNG-landene primært skulle udvikle sig bilateralt med vægt på det økonomiske. Deputeret Zintjenko fra SDPU (o) blev formand for udvalget for ytrings-og informationsfrihed. Ifølge ham er der brug for "en radikal forandring af det system som hidtil har været det dominerende indenfor vores massemedier". Deputeret Mykhajlo Brodskyj blev formand for erhvervsudvalget. Han vil arbejde en styrkelse af erhvervslivet som grundlag for industriens fremgang, med vægt på virksomhedens management og marketing.
 
 

02.02.00. Kutjma vil muligvis "opbløde" folkeafstemningen

Flertallets medlemmer ville ikke i går sige, hvor længe det nye parlament kommer til arbejde. Det der giver dem en vis uro er præsident Kutjmas forsikring om, at han vil opløse parlamentet, hvis et flertal af vælgerne ved folkeafstemningen den 16. april vil udtrykke deres mistillid til parlamentet. Sekretæren for det nationale sikkerhedsråd, Jevhen Martjuk, sagde i går, at det vil have en enorm betydning, hvorvidt samtlige medlemmer af flertallet vil være med til arbejdet. Hjernen bag Leonid Kutjmas folkeafstemning, Oleksandr Volkov, sagde i går: "Hvis Radaen vil arbejde med et flertal, der ikke er situationsbestemt men konstant, vil der ikke blive tale om at opløse parlamentet".
    Fra og med i dag planlægger flertallet at overtage Radaens bygning. Det næste møde i Radaen er planlagt til den 8. februar. Alligevel er en stor del af de folkedeputerede overbevist om, at Radaen først vil blive komplet, når flertallet har opnået en aftale med mindretallet. At dømme udfra mindretallet beslutsomme indstilling, bliver der næppe fred i Radaen, hvis mindretallet føler, at de har fået frataget al indflydelse. Men samtidigt understreger flertallet, at alle dets beslutninger er endegyldige og er ikke til forhandling.
    I går mødtes præsident Kutjma med den nye trio, der skal lede Radaens samlinger indtil næste valg. Præsident Kutjma mener, at regeringen og Radaens flertal fra nu af bør påtage sig det fulde ansvar for situationen i landet. Den nyvalgte formand for Radaen, Ivan Pljusj, understregede at parlamentets mål efter hans opfattelse er at skabe det lovgivningsmæssige grundlag for de reformer, som præsidenten har foreslået. Samtidigt mener Pljusj, at parlamentet ikke bør være entydigt for præsidenten, men bør være et sådant, der kan opnå en konsensus med præsidenten.
    Jevhen Martjuk sagde i går til journalister, at Leonid Kutjma under et møde flertallets repræsentanter i mandags erklærede, at det er muligt at det første spørgsmål af de i alt 6, der er lagt ud til folkeafstemning, vil blive ændret såfremt "parlamentets arbejde bliver normaliseret". Ifølge præsident Kutjma vil det første spørgsmål i folkeafstemningen blive ændret fra "mistillid til parlamentet" til "tillid til parlamentet", hvis parlamentet vil arbejde effektivt og bl.a. vedtage statsbudgettet for 2000. Martjuk selv er af den opfattelse, at afholdelsen af et parlamentsvalg før tiden ikke vil være den bedste måde at løse konlikten på. Han understregede, at muligheden for nyvalg afhænger af flertallet, som "har meget det skal nå at lave for at klare situationen".
 
 

02.02.00. Desperat mindretal indleder sultestrejke i Radaen

Radaens formand Oleksandr Tkatjenko åbnede således i dag den nye samling med at anklage statens ledelse for at have "ruineret Ukraine", groft at have overtrådt forfatningen, love og have organiseret "ulovlige tiltag rettet mod parlamentet".
    Som den ukrainske venstrefløjs åndelige fader Karl Marx sagde, så gentager historien sig som en farce. Højreflertallet har ikke levnet venstremindretallet én eneste udvalgsformandspost eller administrativ ledelsespost i parlamentet, altså ligesom de kommunistiske bolsjevikker i 1917 fratog de øvrige partier alle rettigheder. Dagens kommunister forsøger alligevel at holde liv i håbet om, at højrefløjen i sidste ende vil vige fra en konfrontation i selve parlamentet, når den rent fysisk skal overtage de poster, som den har tildelt sig selv. Kommunisten Volodymyr Mojisejenko, som er mest kendt for konsekvent at nægte at stå oprejst, når Ukraines nationalmelodi bliver spillet, sagde fra talerstolen: "Deres knæ ryster, fordi de udmærket ved, at de under alle omstændigheder vil ryge i fængsel. Jeg har selv talt med Pljusj (den nyvalgte parlamentsformand) to gange i den seneste tid. Hans hænder og ben ryster under samtalen". Men alt tyder på, at venstrefløjen skal indstille sig på en belejring, hvis de fortsat nægter at bøje sig for de politiske realiteter. I går fik Radaens mødesal således afbrudt for sin interne kommunikation. Takket være de progressive socialister, som forudseende havde taget deres eget kommunikationsudstyr med, kunne forbindelsen genoptages, således at også demonstranterne udenfor bygningen kunne høre mindretallets "svanesang". De progressive socialister med den farverige populist Natalia Vitrenko i spidsen, var kategorisk imod midlertidigt at afbryde mødet p.g.a. manglende kvorum og sende en forhandlingsdelegation til "Det ukrainske Hus". Natalia Vitrenko var overbevist om, at alle venstredeputerede burde blive tilbage i Radaen for at undgå, højrefløjen overtager den. Desuden proklamerede den farverige politiker, at hun og hendes fraktion hermed indledte en sultestrejke i selve Radaen. "Vi nægter forlade denne sal - og jeg er sikker på at vi bliver støttet af vores allierede i de andre fraktioner - indtil de mennesker, som kaldes Ukraines folkedeputerede, vender tilbage til deres arbejdsplads". Efter et samråd besluttede et flertal af de 157 deputerede at gå med til den af Vitrenko foreslåede sultestrejke. Det næste møde vil allerede blive holdt i dag kl. 10.00.
    Alligevel rapporteres det fra Radaen, at stemnigen er pessimistisk blandt venstrefløjens deputerede. Intet tyder således på, at der efter den "borgerlige" revolution kommer en "socialistisk", som i 1917.
 

03.02.00. Ukraine frataget stemmeret i FN

Ukraine fik i går frataget sin stemmeret ved FN. Det skyldes, at Ukraine ifølge FN ikke har betalt sit kontingent i to år og har oparbejdet en gæld på 15 mill. USD. 45 andre lande har fået frataget stemmeretten samtidigt med Ukraine p.g.a. gæld til FN. Ukraines udenrigsministerium oplyser, at FN i 1992 gav en ubegrundet høj ansættelse af Ukraines årlige BNP som grundlag for kontingentansættelsen. I december 1999 havde FN ellers godkendt at omlægge Ukraines gæld. Ukraine har de forgange år betalt 115 mill. USD af sin gæld til FN. Formanden for Radaens udenrigsudvalg, Ihor Ostash, sagde i går, at der i det nye statsbudget nok vil kunne findes penge til at betale Ukraines gæld til FN. Ukraine er midlertidigt medlem af FNs sikkerhedsråd siden 1999.
 

03.02.00. Fløjsrevolution i Ukraines parlament

Det kommunistiske mindretal i Ukraines parlament var i går forsamlet i kun to timer. Udenfor Radaen var nogle få tusinde kommunistiske sympatisører mødt op med USSRs og Sovjetukraines flag og slagord rettet mod præsident Kutjma og det nye centrum-højre flertal. De progressive socialister sultestrejker på andet døgn i protest mod det, de betegner som flertallets lovstridige handlinger. De  havde tilbragt hele natten i Radaen. Alle telefoner og Radaens afstemningssystem er slukket. Efter en kort debat meddelte formand Oleksandr Tkatjenko, der altså nægter at gå af, at han og hans 1.viceformand Adam Martynjuk har forseglet deres kontorer og går over til at arbejde i selve mødesalen og i udvalgsværelserne. Resten af venstrefløjen vil også arbejde der, bortset fra de progressive socialister, som besluttede at fortsætte sultestrejken uden at forlade mødesalen. Oleksandr Tkatjenko meddelte at det næste møde starter i morgen kl. 10.00.
    Præsidentens permanente talsmand i Radaen, Roman Bezsmertyj, mener at det er uhørt i et parlament, at et mindretal vil gennemtvinge sin vilje overfor et flertal. (Han havde åbenbart glemt 1917 i Rusland). Som et eksempel nævnte han, at flertallet var nødsaget til at flytte sine møder til en anden bygning end parlamentsbygningen, fordi mindretallet ikke ville rette sig efter flertallet. Han understregede, at flertallet ikke har nogle planer om at anvende magt overfor det ubøjelige mindretal for at vende tilbage til det gamle parlament. Så er det efter visse deputeredes mening bedre at flytte til en helt ny parlamentsbygning. Man kunne f.eks. indrette "Det ukrainske Hus" som et parlament. Radaen med dens kommunistiske symbolik på facaden og inde i bygningen kunne så blive omdannet til et museum sammen med de tilbageblevne deputerede. Ifølge Bezsmertnyj kom fløjlsrevolutionen i det ukrainske parlament 9 år for sent, hvilket han forklarede med ukrainsk blødsødenhed.
    Flertallet har i øvrigt ved en juridisk spidsfindighed undgået, at folkeafstemningen kan få den følge, at parlamentet bliver opløst. I folkeafstemningens punkt 1 tales der nemlig om "mistillid til Verkhovna Radas 14. samling", men flertallet har vedtaget, at omdøbe "14. samling" til "3. samling".
    I mellemtiden har flertallet faktisk stille og roligt overtaget ledelsen af de 8 parlamentsudvalg, som kommunisterne eller deres allierede tidligere sad på. Det skete uden korporligheder eller skandaler. Kommunisterne har tilsyneladende næsten alle kastet deres kræfter ind på et forsvar for mødesalen og præsidiet med formanden i spidsen. Flertallet regner med allerede på tirsdag at påbegynde arbejdet i den gamle parlamentsbygning. Det er flertallet primært tvunget til, fordi de gerne vil vedtage statsbudgettet inden den 15. februar, som Den internationale valutafond har fastsat. Ifølge Oleksandr Turtjynov, som leder budgetudvalget, er det umuligt at nå at stemme om samtlige punkter, hvis ikke man har afstemningssystemet "rada" til sin rådighed. Og dette system findes kun i Radaen.
 

03.02.00. Kutjma mødes med EBRD

Præsident Kutjma mødtes i går med 1.vicepræsident for den europæiske bank for rekonstruktion og udvikling, Charles Frank. Kutjma hæftede sig ved, at EBRD spiller en vigtig rolle i reformeringen af den ukrainske økonomi, idet altimens andre internationale organisationer overvejer om de fortsat skal finansiere Ukraines reformer, så har EBRD ikke standset samarbejdet. I løbet af 1999 har EBRD givet Ukraine kreditter for 244 mill. euro. Charles Frank roste oprettelsen af et flertal i Ukaines parlament, eftersom "samarbejdet mellem Ukraine og EBRD netop blev hæmmet af parlamentets manglende vedtagelse af visse love". EBRDs 1.vicepræsident sagde desuden, at EBRD er klar til at finansiere færdigbygningen af de to atomreaktorer i Rivne og Zaporizja.
    EBRDs 1.vicepræsident Charles Frank mødtes også med Ukraines premierminister Viktor Jusjenko og vice-premierminister Julia Tymoshenko. Sidste år godkendte EBRD altså som sagt at finansiere projekter i Ukraine for 244 mill. euro, hvilket er mere end Rusland får. I alt kan Ukraine i teorien regne med at få 800 mill. euro fra EBRD i lån til projekter. Reelt kan landet dog ikke regne med at modtage mere end højst 350 mill. euro. De 140 mill. kan allerede være på vej snart, men på én betingelse: at Verkhovna Rada ratificerer de 4 fælles projekter, som den skal drøfte i næste uge. Sidste år nedstemte det daværende flertal i Radaen hele 5 af den slags projekter. Derfor mener Viktor Jusjenko, at proceduren omkring disse projekter bør ændres, således at regeringen får en vis "kvote", hvorefter den bindende kan godkende projekterne uden først at skulle fremlægge dem i Radaen.
    Et stort uløst problem er færdigbygningen af de to reaktorer i Rivne og Khmelnytsky, privatiseringen af Ukrainsk Telekom m.v. Det er også uvist, om EBRD skal tage del i privatiseringen af energiselskaber i Ukraine. Viktor Jusjenko forsikrede EBRD om, at hver eneste projekt fra nu af får en ansvarlig embedsmand, der "er personligt ansvarlig for projektets realisering". Om en måned skal Viktor Jusjenko mødes med EBRDs præsident.
 

04.02.00. Fløjlsrevolutionen en realitet. Politisk afklaring på vej

Den nye formand for Ukraines parlament, Ivan Pljusj, og hans viceformand, Stepan Havrysh, fik i går adgang til deres respektive kontorer i Verkhovna Rada. Oleksandr Tkatjenko og Adam Martynjuk, som Radaens flertal har fjernet fra disse to poster, forlod disse kontorer i forgårs med besked om at forsegle dem, indtil Forfatningsdomstolens beslutning omkring legitimiteten af flertallets beslutninger var kendt. Den nye ledelse for Radaen måtte tvinge sig ind i lokalerne ved hjælp af 3 delinger sikkerhedsvagter, som stillede sig op foran kontorerne og forhindrede repræsentanter for venstrefløjsfraktionerne i at komme ind til den nye parlamentsformand.
    Af en eller anden grund fandt det nye parlamentsflertal det nødvendigt at lukke af for journalisters adgang til Radaen fra morgenstunden. Så selv de journalister, som er akkrediterede i Radaen, ikke engang kunne komme ind de steder, hvor der er fri adgang. På spørgsmålet om, hvorfor journalisterne ikke kunne komme ind i pressecentret, svarede vagterne, at det var kommandantens befaling. Den ekstra sikkerhed kunne hænge sammen med den håndgemæng der opstod i morges under Ivan Pljusj's ankomst til parlamentet i følge med en gruppe sikkerhedsfolk, der var nødt til at fjerne en række kommunistiske folkedeputerede med magt, der havde taget opstilling foran kontorerne. Senere forsøgte også kommunistpartiets formand Symonenko forgæves at komme ind til den nye fomand Ivan Pljusj. Efter at lideskaberne havde aftaget en smule, holdt Pljusj et møde med premier-ministeren Viktor Jusjenko omkring vedtagelsen af statsbudgettet. Det var meningen at regeringen i går skulle fremlægge budgetudkastet, men nu er det foreløbigt bleve udsat til i dag. Det progressive socialistparti og visse andre fortsætter med at sultestrejke i selve parlamentssalen.
    Lederen af kommunistpartiets fraktion, Petro Symonenko, meddelte i går, at repræsentanter for flertallet og mindretallet i dag havde ført forhandlinger omkring en løsning på krisen. Ifølge Symonenko lykkedes det at nedsætte en bilateral kommission, som skal udarbejde betænkning om årsagerne til opståelsen af konflikten i Radaen. Forhandlingerne fortsætter i dag.
    Parlamentsflertallet koordinationsråd indledte i går på et møde med premierminister Jusjenko forberedelsen af behandlingen af budgettet for 2000. Mødet foregik i formand Ivan Pljusjs kabinet, som hele tiden var under forstærket bevogtning af sikkerhedsvagter. Viktor Jusjenko lykønskede de deputerede med et konstruktive samarbejde. I dag vil regeringens budgetudkast blive fremlagt i parlamentet. En politisk afklaring, der omsider kan ende otte års "stalemate" mellem præsidenten og parlamentet, synes nu omsider at bane vejen for reelle reformer i Ukraine. Reformer, der desværre kommer til at gøre endnu mere ondt end tilfældet ville have været tidligere, og derfor kan give den yderste venstrefløj ekstra fremgang ved næste valg.
 

04.02.00. Kutjma garanterer mod nedskæringer

En demonstration på et par tusinde mennesker bestående af repræsentanter for Unionen "Tjornobyl", Afghanistan-veteraner og minearbejder protesterede i går mod det foreslåede budgets nedskæringer i omfanget af subsidier til de dårligst stillede grupper. Efter en halv times venten ved Radaen gik demonstrationen de 100 meter hen til regeringsbygningen, hvor der imidlertid ikke var nogen, der kunne snakke med dem. De demonstrerende krævede: "Giv folket dets subsidier tilbage". Formanden for Ukraines uafhængige minearbejdernes fagforening, Mykhajlo Volynets, meddelte til STB, at 10.000 minearbejderne vil deltage i strejker i Kyiv, Luhansk og Dnipropetrovsk.Ifølge ham har den nye regeringen brudt den gamle regerings løfter til minearbejdernes fagforeninger. I budgetudkastet for 2000 har Jusjenkos regering fastsat langt mindre udgifter til støtte for minesektoren. Ifølge fagforeningerne kræver minesektoren i alt 4 mia. Hryvna. "Først kom der en regeringsrepræsentant ud og sagde, at Jusjenko nu har 40 i feber og er indlagt. Det tjekkede vi, og det viste sig, at Jusjenko var til møde i landbrugsministeriet. Så sagde de, at [1. vicepremierminister] Jekhanurov er optaget p.g.a. møde med udlændinge. Så gik ind i vicepremierminister Julia Tymoshenkos forkontor og foreslog hende at indlede drøftelser med os, men hun afviste ligeledes med den begrundelse, at hun havde travlt", sagde Volynets. En repræsentant for Tjornobyl-fonden sagde: "Vi har i dag snakket med folk fra præsidentens administration, og de foreslog, at repræsentanterne for vores ogranisationer Unionen "Tjornobyl", afghanistan-veteranerne og krigsveteranerne mødtes med præsidenten og løste problemerne sammen med ham. Præsidenten erklærede, at han ikke vil tillade nedskæringerne".
    Ukraines socialministerium anser ifølge sin nyeste beregning kun 1 mill. mennesker i Ukraine for at være fattige. Socialministeren Ivan Sakhan mener, at man er fattig, hvis husstandens samlede indtægt ikke overstiger 50 Hryvan (10 USD) om måneden. En effektiv indsats mod fattigdommen kræver mindst 350 mill. Hryvna. I statsbudgettet for 2000 er der imidlertid afsat et beløb, der er 50 gange mindre. Regeringen har beregnet, at hvis man skulle betale alle de tilskud der er i Ukraine i dag, så skal man bruge hele landets budget.
 

04.02.00. Regeringen vil stabilisere energikrisen

I løbet af 100 dage skal der ske en stabilisering af energisektoren i Ukraine, mener regeringen. Ifølge regeringen er der i det dokument, der er udarbejdet i den forbindelse, skabt en hindring for misbrug indenfor energisektoren, som omsider likviderer den sorte økonomi på markedet for energiresurser. Programmet opererer med at de regionale energiselskaber kan gå konkurs, herunder også de som er privatiserede, såfremt de ikke har sikret staten en indtægt eller har oparbejdet gæld. Det er vicepremierminister Julia Tymoshenko, der har fremlagt programmet og har foresået en renationalisering af visse energiselskaber.
 

04.02.00. Privatiseringen fortsætter

Sidste år modtog statens ejendomsfond (FDM) 760 mill. Hryvna fra privatiseringen af statsejendom, hvilket kun er 40 mill. under det af budgettet planlagte. Mykolajiv og Dnipropetrovks var de regioner, der modtog flest penge fra privatisering. I år planlægger FDM at få hele 2,5 mia. Hryvna ud af privatiseringen af over 1.000 virksomheder. Ifølge Oleksandr Bondar, formand for FDM, vil man forsøge at sælge energiselskaber, UkrTelekom (hvis det når at blive klart) samt de største virksomheder indenfor metalindustrien og den kemiske industri. Ifølge formanden for Radaens privatiseringsudvalg Oleksandr Rjabtjenko, skal privatiseringen fremskyndes for, at undgå at det nuværende fald i efterspørgslen p.g.a. selskabstømning og investeringsfrygt s.f.a. bl.a. august-krisen 1998 skal slå alt for meget igennem i statens evne til at opfylde de planlagte indtægter fra privatiseringen.
 

07.02.00. Pressen nægtet adgang til parlamentet

Konfrontationen i det ukrainske parlament mellem flertallet og mindretallet fortsætter. Flertallet var i den forløbne uge forsamlet i udvalgene, hvor flertallets repræsentanter nu sidder på samtlige formandsposter. Mindretallet sidder fortsat i selve parlamentssalen og "holder vagt". Den lille fraktion af progressive socialister, PSPU, sultestrejker på 5. døgn. Siden i onsdags har der været opstillet en øget politipatrulje udenfor Radaens bygning. Inde i selve bygningen er der fortsat forhøjet beredskab. Selvom der i øjeblikket finder vigtige samfundsrelevante ændringer sted i Radaen - landets parlament - så har myndighederne frataget journalisterne mulighed for at informere offentligheden inde fra selve Radaens bygning, som de ellers plejer. Af samme åsag holdt formændene for de tre venstrefraktioner KPU, PSPU og Bondepartiet pressekonference i fredags. Formanden for kommunisterne KPU Petro Symonenko betegnede det der skete i torsdags som "et kup", men sagde iøvrigt, at hans fraktion havde forladt de udvalg, hvor de tidligere havde formandsposten. Han fortalte, at der overalt i bygningen var opstillet militærpersoner, der hindrer de folkedeputeredes frie bevægelighed inde i parlamentsbygningen. Derimod nægter det lille kommunistisk-orienterede Bondeparti at trække deres repræsentant, den hidtige formand for Radaen Oleksandr Tkatjenko, fordi "det ville være at anerkende kupmagerne", som Bondefraktionens formand forklarede det. Formand for det trotskistiske parti "de progressive socialister" PSPU sagde, at hans fraktion vil sultestrejke indtil tirsdag, hvis "problemerme bliver løst". Venstrefløjens ledere sagde på pressemødet, at en af deres betingelser for at genåbne samlingen den 8. februar var, at der blev fundet en kompromiskandidat der skal lede samlingen, dvs. en der hverken repræsenterer flertallet eller mindretallet. Det er imidlertid uforeneligt med flertallets krav om, at den af dem valgte formand Ivan Pljusj skal anerkendes som sådan. Det bekræftede den nyvalgte næstformand for Radaen, Stepan Havrysh. Ifølge ham vil flertallet gerne samarbejde med mindretallet, men kun hvis mindretallet anerkender flertallets valg af en ny ledelse i Radaen. Symonenko oplyste desuden, at han var sikker på, at Radaen ville blive opløst efter folkeafstemningen den 16. april og at der vil blive holdt nyvalg den 25. juni. De to blokke forventes at holde konsultationer i dag.
 

07.02.00. Minearbejdere demonstrerer mod budgettet

Ifølge formanden for parlamentets budgetudvalg, Oleksandr Turtjynov, vil Ukraines statsbudget 2000 i bedste fald kunne blive fremlagt i Radaen i dag mandag. Indtil videre tyder alt på, at forskellige interessegrupper kæmper til det sidste for at få en så stor bid af kagen som muligt. Det gælder bl.a. ifølge visse eksperter de manifestationer, som minearbejdere har foranstaltet foran  regeringens bygning i Kyiv. Minearbejdernes krav er, at kulindustriens andel af statsbudgettet fordobles til 3,1 mia. Hryvna i 2000, hvilket ville gøre denne sektor til landets største. Iagttagere mener, at minearbejdernes protester tjener energi-og brændselsministeriets interesser. Minearbejder bekræfter anonymt, at energi-og brændselsminister Serhij Tulub var med til at organisere deres protestaktioner, altså et eksempel på, at der indenfor regeringen findes to modstridende interesser. Da journalisterne begyndte at spørge ministeren, om det var rigtigt, blev hans pressemøde afbrudt. Ifølge premierminister Jusjenko og hans reformministre er det fuldstændigt urealistisk at give over 3 mia. Hryvna til kulsektoren i den nuværende økonomiske situation. Det er ikke første gang i Ukraines nyere historie, at visse korporative interesser bruger minearbejderne som våben i deres lobbyarbejde overfor regeringslederen. Jusjenko har med sin reformpolitik allerede skaffet sig uvenner iblandt sine egne ministre.
 

07.02.00. Privatisering skal give 2,5 mia. i år

Pr. 1. februar har privatiseringen i Ukraine indbragt staten næsten 100 mill Hryvna i år. Det skal ses på baggrund af, at privatiseringens plan opererer med, at privatiseringen i 1. kvartal af 2000 skal give 500 mill. Hryvna. Dvs. at der skal privatiseres for 400 mill. Hryvna i februar og marts for at overholde planen, som ikke vil blive ændret. På et møde i fredags mellem præsident Leonid Kutjma og lederne af statens privatisering betegnede præsidenten privatiseringen af statsejendom som et af de vigtigste områder. Kutjma understregede endvidere, at enhver diskussion om en omprivatisering af visse energiselskaber bør forstumme. Chefen for det statslige ejendomsselskab, som står for udsalget af statsejendom, Oleksandr Bondar, sagde at privatiseringen af energiselskaber i år vil blive gennemført "med nye mekanismer og vil være gennemsigtig". Derudover oplyste Bondar at der snart vil komme et resolution fra præsidenten om at udarbejde en plan over administrationen af statsejendom og korporative rettigheder.
 

07.02.00. Budgetstrid mellem Kyiv og Krim

Jusjenko-regeringens nye budget kan udløse en ny politisk strid mellem Kyiv og Den autonome republik Krim. Krims forfatning af 1998 fastslår et "envejsprincip", dvs. at 100% af alle de skatter der bliver opkrævet på halvøen, skal gå i de lokale budgetters kasser. Ifølge Kyiv-regeringens nyeste budgetudkast skal Krim aflevere 265 mill. momsindtægter til Ukraines statsbudget. Krims parlamentsformand kommunisten Leonid Hratj er parat til at føre retssag imod Kyiv-regeringen. "Hvis Centrum selv går ind for groft lovbrud, så vil vores autonomi selvfølgelig modsætte sig det politisk og juridisk i Forfatningsdomstolen". Ifølge Krim-regeringens - og dermed Kyivs - plan beholder den autonome republik Krim 100% af indtægterne fra forbrugsafgifterne, virksomhedsskatten, skatten på overskud samt den øremærkede statsunderstøttelse for brændstof. Til gengæld skal Krim så aflevere noget af momsindtægten, hvoraf en del dog kommer tilbage i form af subsidier. Ifølge Krims premierminister Kunitsyn er dette "den eneste reelle variant". "Vores levestandard er i dag et hoved højere end resten af Ukraine", sagde Kunitsyn med henvisning til finansministeren i Kyiv, Mitjukov. Uenigheden om budgettet vil ikke just forbedre det i forvejen anspændte forhold mellem den Moskva-tro kommunist Leonid Hratj og Kutjma-marionetten Serhij Kunitsyn. Budget-slagsmålet med Kyiv kan muligvis gavne Hratj's autoritet, som har lidt skade under opgøret i Krims parlament.
 

08.02.00. To gør krav på at sidde i Radaens formandsstol

I dag kan man forvente en kaotisk situation i Ukraines parlament, når to forskellige personer gør krav på at sidde i den samme stol, nemlig formandens. De to er den af flertallet udpegede Ivan Pljusj fra det folkedemokratiske parti NDP og den hidtige formand for Radaen, Oleksandr Tkatjenko, der støttes af et mindretal bestående af kommunisterne og deres støttepartier.
    Der var i dog alligevel i går tegn på, at visse ændringer allerede har sat sit aftryk på det daglige arbejde, idet det for første gang var den nye formand for Radaen, der ledede dagens møde for fraktionernes og udvalgenes formænd. Mødet havde ganske vist udelukkende deltagelse af deputerede fra flertallet, men eftersom flertallet sidder på alle udvalgsformandsposter, gjorde det ikke den store forskel. Mindretallet ignorerer flertallets beslutninger og fortsætter med at befinde sig i mødesalen, hvor de 14 deputerede fra de progressive socialisters fraktion PSPU fortsætter deres sultestrejke. PSPU er de mest radikale i deres krav og vil overhovedet ikke høre tale om at indgå kompromiser med højrefløjen. De vil fortsætte sultestrejken indtil alt vender tilbage, som det var før der opstod et nyt flertal til højre. PSPU og Bondepartiet presser det store KPU til at fastholde en ubøjelig linje overfor flertallet. Dette giver flertallet påskud til at afvise alle venstrefløjens forslag.
    Den nye formand Ivan Pljusj var gav i går for første gang siden den parlamentariske konflikts start en pressekonference. Han antydede bl.a., at der kan ske ændringer i indholdet af den folkeafstemning, som er fastsat til den 16. april og som omhandler et-kammerparlamentets videre skæbne. "Hvis [flertallet i Radaen] kan sikre, at parlamentet arbejder konstruktivt, så er det ikke udelukket, at der kommer en ny initiativgruppe med andre forslag til en folkeafstemning", sagde Ivan Pljusj. Adspurgt om det ikke var en god ide at vise viljen til kompromis ved at lade en "neutral" deputeret åbne samlingen i dag, svarede Pljusj imidlertid afvisende: "Det kunne jeg godt gøre, hvis det kunne ske i forhold til en eller anden bestemmelse. At overlade pladsen til en "neutral" deputeret ville være et direkte brud på alt".
    I går aftes holdt repræsentanterne for højreflertallet og venstremindretallet nye forhandlinger under ledelse af Leonid Kravtjuk fra flertallet og Petro Symonenko fra mindretallet. Forhandlingerne foregik i Radaens mødesal. Antallet af tilstedeværende folkevalgte var ligeså stort, som under valget af den seneste premierminister. Journalister havde ikke adgang til mødet. Forklaringen var, at der var behov for at "tale åbent ud om problemerne". På mødet forelagde man bl.a. konklusionerne fra den fælles arbejdsgruppe, som flertallet og mindretallet nedsatte med henblik på at undersøge, hvad der skete den 19. januar, da formand Tkatjenko nægtede at anerkende flertallets beslutning om at han skulle gå af som formand for Radaen. Fællesmødet foregik i en rolig atmosfære, hvilket de folkedeputerede forklarede med, at pressen ikke var tilstede. Mødet endte uden at noget kompromis var opnået, fordi venstrefløjen under ingen omstændigheder ville anerkende de forhåndsbetingelser for et kompromis, som højrefløjen har opstillet; nemlig at mindretallet anerkender legitimiteten af de møder, som flertallet holdt i "Det ukrainske Hus", hvor det vedtog at udskifte Radaens nuværende ledelse. Flertallet meddelte på trods af det manglende resultat, at det regnede med at gennemføre morgendagens samling i Radaens mødesal. Man kan derfor se frem til en en kaotisk situation i Ukraines parlament, hvor to forskellige personer gør krav på at sidde i formandens stol.
 

08.02.00. "Neutrale" politikere advarer mod oligarkernes diktatur

Socialistpartiets leder Oleksandr Moroz har på det seneste bevæget sig væk fra den mere uforsonlige del af venstrefløjen og tilnærmet sig en gruppe deputerede, som har valgt at stå udenfor den aktuelle opdeling i et flertal og mindretal i Radaen. Den såkaldte neutrale blok tæller de kendteste liberale ukrainske politikere som Anatolij Matvijenko, Serhij Holovatyj og Oleksandr Jeljashkevytj. Det særlige ved dem er, at de - lidt forenklet sagt - på én gang er imod nationalisterne, imod kommunisterne og imod oligarkerne. I denne gruppe kan man også finde "Ukraines korruptionsbekæmper nr. 1", Hryhorij Omeltjenko. Oleksandr Moroz holdt i går en pressekonference sammen med disse politikere. Moroz sagde bl.a. at hans fraktion i Radaen har tænkt sig at møde op og tage del i samlingen i dag tirsdag. Han understregede, at det vigtigste er at få flertallet tilbage til parlamentet, at bevare Verkhovna Rada som [et-kammer] parlament og forhindre Ukraines skred mod et diktatur.
    Denne gruppe folkedeputerede holdt i går en pressekonference, hvor de erklærede sig enige i, at der skulle skabes en "centrum-gruppe" i Radaen. Derudover hævdede de, at et diktatur var på vej i Ukraine. Ifølge dem er det de ukrainske oligarker (finans-politiske sværvægtere) der har taget initiativet til krisen i Radaen. Det skal de have gjort for at ændre forfatningen og indføre et enmandsstyre i landet og dets økonomi. Ifølge Anatolij Matvijenko er det vigtigste at bevare demokratiet og parlamentratismen. Ifølge ham risikerer Ukraine at havne i den gruppe SNG-lande, der magthaverne udnytter folkeafstemningsinstrumentet til at skabe sine egne spilleregler. Ifølge Oleksandr Jeljashkevytj har oligarkerne invisteret store beløb i dette projekt og forlanger derfor bestemte gevinster.
 

09.02.00. Håndgemæng i parlamentet

Om natten havde en hundepatrulje gennemsøgt parlamentets mødesal for eventuelle sprængladninger. Parlamentets møde gik i gang kl. 10 i går. Forinden var der kl. 7.10 om morgenen opstået en håndgemæng mellem deputerede fra venstrefløjen og en række højredeputerede, da højreflertallet forsøgte at få adgang til Radaens præsidium, som mindretallet hidtil havde blokeret. Det lykkedes efter et kort slagsmål flertallets "fortrop" på 80 deputerede at få kæmpet sig frem til præsidiet, som de holdt vagt ved, indtil det nyvalgte formandsskab for Radaen - Ivan Pljusj, Viktor Medvedtjuk og Stepan Havrysh - kunne træde ind i salen og sætte sig på de poster, som flertallet har valgt dem til efter langvarige forhandlinger højrefraktionerne imellem. Den afgående formand og 1. vice-formand, kommunisterne Oleksandr Tkatjenko og Adam Martynjuk, måtte nøjes med at sidde på tilskuerpladserne lige ved siden af kommunistfraktionen. De 257 folkedeputerede til højre klappede takfast, mens de 160 folkedeputerede til venstre råbte "skam over tyveknægtene". Et mindretal på en 30-35 såkaldte neutrale folkedeputerede var enten fraværende eller sad tavst på deres pladser.
    Da den nye formand Ivan Pljusj indledte mødet kl. 10.00 var næsten samtlige af de 450 folkedeputerede tilstede. I protest mod flertallets "lovstridige beslutninger" fortsatte venstrefløjen med i næsten fire timer at banke deres hænder i bordene og råbe slagord for at aflede flertallets opmærksomhed og forhindre det i at arbejde effektivt. En henstilling fra Ivan Pljusj med trussel om udelukkelse fra mødesalen hjalp ikke. Repræsentanter for det progressive socialistparti skældte ud på alt og alle - dog mest på flertallet - og satte et banner op, hvor der stod "Vi vil forsvare Ukraine mod forræderne fra IMF". En ung kommunist forsøgte at hænge et rødt flag ned fra en af balkonnerne med tilhørerpladserne, men blev resolut stoppet af tililende sikkerhedsvagter. De folkedeputerede fra højrefløjen, som var tilstede i Radaens mødesal i går, forsøgte at ignorere den konstante larm fra bænkene til venstre. De vedtog en resolution om ændringer i Radaens reglement. De vedtog desuden ændringer i loven om de folkedeputeredes status. Lovændringen betyder, at begreberne "parlamentsflertal" og "parlamentsmindretal" bliver lovfæstet. Flertallet drøftede desuden en række økonomiske lovforslag. Udenfor Radaen var der en temmeligt stor demonstration af kommunister og deres sympatisører. Kommunisterne opfordrede deres tilhængere til at gøre sig klar til "endnu mere".
    Det er klart, at Radaen ikke kan fungere, så længe kommunisterne og deres allierede foranstalter den larm, som de gjorde i går. Der er ikke noget der i går tydede på, at mindretallet ville holde op med det. Mindretallet protesterer nok primært mod det forhold, at flertallet i deres øjne indfører et parlamentarisk diktatur, hvor det forsøger at lovfæste sin egen status som flertal - en immervæk mærkværdig praksis for et parlament. Den ikke-oligariske del af flertallets beslutninger kan dog godt primært være taktisk bestemt for at komme folkeafstemningen i forkøbet og undgå en opløsning af Radaen og skabelsen af et to-kammerparlament.
 

09.02.00. Skattetrykket skal øges

Sidste år lykkedes det skattevæsenet i Ukraine at hente 26,5 mia. Hryvna til statsbudtgettet. I år er "planen" 28 mia. Hryvna - hvilket er nogenlune det samme i USD p.g.a. kursfaldet. De 28 mia. Hryvna svarer til budgetudkastets indtægtsside. Det betyder, at skattevæsenet skal sørge for 700 mill. Hryvna ekstra om måneden i forhold til 1999, og det vel og mærket kun i form af likvide midler. Hvordan man på én gang kan sænke skattetrykket - regeringens erklærede mål - og samtidigt øge skatteindtægterne blev i går drøftet på et møde i Ukraines Skattevæsen, hvor både premierministeren, finansministeren og rigsanklageren var med. Skattefolkenes opgave i år bliver ikke nemmere af, at antallet af ansatte skal skæres ned med 10%. Premierminister Viktor Jusjenko  understregede, at ordet "skatteopkrævning" er "et brutalt ord", og det der er brug for, at "skabe betingelserne for, at skatterne bliver betalt". Skattevæsenet vil koncentrere sig om olie-gasmarkedet, forsyningen  af brændstof og smøremiddel samt joint-ventures, hvoraf mange er fiktive eller havlfiktive, hvor den udenlandske investor f.eks. kun har investeret 50 dollars men modtaget skattefordele for langt mere. . Med undtagelse af våbenhandel - som man åbenbart ikke vil gribe ind overfor - er det i disse sektorer, de største profitter i Ukraine bliver hentet. "Hvis vi tager de konstruktioner som vi har indenfor gas-og energimarkedet, forsyningen af brændstof og smøremiddel samt brændstof til atomreaktorer. Hver af de nævnte konstruktioner koster staten årligt 1,5-2 mia. Hryvna", sagde skattechef Mykola Azarov. Skattefolkene har foreslået en forenkling af skatteafregningen, en mindskning af antallet af kontrolbesøg og bødernes størrelse. Skattevæsenet har endvidere udarbejdet et forslag om en legalisering af indtægterne hos de personer, som arbejder i skyggesektoren. Disse forslag vil blive indeholdt i regeringsprogrammet "100 dage", som regeringen vil fremlægge i Radaen i næste uge.
 

09.02.00. Staten skylder minearbejderne 0,5 mia. USD

Den ukrainske stat gæld til minearbejderne i form af ubetalte lønninger og pensioner udgjorde pr. 1.1.2000 2,5 mia. Hryvna (0,5 mia. USD). Ifølge formanden for Ukraines uafhængige minearbejderforbund, Mykhajlo Volynets, har regeringen i budgettet for 2000 afsat 1,6 mia, Hr, hvilket er halvdelen af det, kulminesektoren ifølge ham reelt har brug for. Minerabejderne truer påny med protestaktioner i slutningen af feburar og begyndelsen af marts. Ifølge minearbejdernes formand er regeringen slet ikke interesseret i at løse det vanskelige kulmine-problem og mangler forståelse for problemerne i sektoren. Minearbejderne har svaret med at varsle en genoptagelse af strejker. Forbundet vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne for at finde ud af, hvor indstillede medlemmerne er på nye strejker. Selvom de er klar over, at et stop for kuludvindingen  kan ødelægge kraftvarmesektoren fuldstændigt, er de ikke desto mindre parate til at gå planken ud i forhold til regeringen.
 

09.02.00. Borger i Lviv i historisk retssag om det ukrainske sprog

Mykhaljo Pavlyshyn fra den vestukrainske by Lviv har klaget til en af byens distriktsdomstole vedrørende en påstået krænkelse af hans rettigheder som forbruger. Klageren er utilfreds med, at et tidsskrift har bragt en reklame på russisk og ikke på ukrainsk, som er landets officielle sprog. Desuden er Pavlyshyn utilfreds med, at der i en forretning i Lviv blev reklameret på russisk for en gruppe varer, som var udstillet i forretningens vindue. Alt dette er ifølge klageren en overtrædelse af hans forbrugerrettigheder. Lviv-borgerens klage kan danne præcedens i ukrainsk retspraksis, eftersom det er første gang, at en borger i Ukraine vil forsvare det officielle sprogs rettigheder i en retssal.
 

10.02.00. Uafklaret situation omkring folkeafstemningen

Retten i Kyivs Petjersk-distrikt - svarer til København K. - besluttede i går, at afgående parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko og hans stedfortræder Adam Martynjuk har handlet i strid med loven. Retten pålægger Oleksandr Tkatjenko at aflevere de Verkhovna Rada - stempler, som han tog med sig fra sit kontor, da han forlod det. Dommeren meddelte desuden, at han har til hensigt at rejse en sigtelse mod ikke nærmere angivne folkedeputerede for overtrædelse af straffelovens § 187 stk.5, der taler om "hindring af en statsinstitutions arbejde". De folkedeputerede Petro Symonenko, Oleksandr Moroz og Serhij Holovatyj kritiserede samme dag Petjersk-rettens afgørelse.
    2. behandlingen af Ukraines statsbudget er blevet udsat til i dag. Visse af fraktions- og gruppelederne var ifølge den nye Rada- formand Ivan Pljusj parate til at drøfte budgetudkastet torsdag, selvom at de fleste deputerede "ikke har haft nok tid til en grundig gennemgang af forslaget". Mødet i går foregik langt mere fredeligt end i forgårs. Kommunisterne nøjedes med at holde plakater op med slogans som: "Journalister, hvor er jerer samvittighed?" og "Dermokratur (dermo=lort) er det første skridt mod diktatur". Det eneste tidspunkt, hvor de kommunistiske deputerede genoptog deres banken i bordet var, da Ivan Pljusj afbrød deres leder Symonenko, da denne fra talerstolen sagde, at kommunisterne alligevel ikke anså flertallets beslutninger i "Det ukrainske Hus" for at være legitime. Kommunisternes allierede - det langt mindre socialistparti - betragter det nye formandstriumvirat i Radaen som et formandskab udelukkende for det flertal i Radaen, der har valgt dem. Det lille progressive socialistparti valgte at boykotte dagens møde og har tænkt sig at gøre det, indtil Forfatningsdomstolen har talt i sagen.
    Efter kommunisternes udvandring begyndte flertallet at drøfte tre nye udgaver af en ny lov om folkeafstemning. Den gældende lov fra 1991 er i modstrid med den nuværende forfatning. Den folkeafstemning, som præsident Kutjma har dekreteret til den 16. arpil er udarbejdet efter den gamle lov, og det fremkalder en del tvivlsomme miner iblandt flertallets deputerede. Folkedeputeret Borys Bezpalyj fra De uafhængige sagde: "Hvis folkeafstemningen er udskrevet efter denne lov, og der til den tid er en anden lov, så kan jurister selvsagt godt finde ud af det, men hvorfor skal man forvirre situationen, når situationen omkring folkeafstemningen den 16. april udfra et juridisk synspunkt i forvejen er meget forvirrende". Folkedeputeret Serhij Nikolajenko fra socialistpartiet sagde, at hans parti gerne deltager i behandlingen af den ny lov om folkeafstemning, fordi det mener, at fraværet af en sådan lov gør hele afstemningen formålsløs. Hans parti vil gøre alt for at folkeafstemningen den 16. april vil finde sted og vil efterfølgende tage initiativ til en folkeafstemning om mistillid til Kutjma efter de samme spilleregler. Indtil videre skal Forfatningsdomstolen udtale sig om, hvorvidt præsident Kutjmas dekret om folkeafstemningen er i overensstemmelse med forfatningen. Det er kommunistpartiet, der har indbragt spørgsmålet for domstolen.
    Præsident Leonid Kutjma har forleden luftet tanken om at ændre formuleringen af det første punkt i folkeafstemningen fra en "mistillid" til Verkhovna Rada til et spørgsmål om "tillid". Den nye parlamentsformand Ivan Pljusj anser det for sandsynligt, at man helt kan undgå en folkeafstemning "hvis parlamentet arbejder konstruktivt".
 

10.02.00. Valgkommissionens formand om folkeafstemning

Formanden for Den centrale valgkommission (CVK) Mykhajlo Rjabets sagde i går på et møde med repræsentanter for diverse ambasser, at folkeafstemningen den 16. april kun kan omhandle de spørgsmål, som er formuleret i præsident Kutjmas dekret. "Ingen i Ukraine kan ændre formuleringen af de spørgsmål, som er udskrevet i folkeafstemningen den 16. april. Hvad angår muligheden for at annullere folkeafstemningen, så...øh...kan det spørgsmål kun blive løst af det organ, som har retten til at udskrive [folkeafstemningen]...eller den person. Præsidentens dekret kan kun blive annulleret som forfatningsstridigt af Ukraines Forfatningsdomstol". Formanden for CVK meddelte desuden, at såkaldte initiativgrupper forsøger at samle tilstrækkeligt mange underskrifter til gennemførelse af i alt tre alternative folkeafstemninger. CVK er i gang med at undersøge de indleverede underskrifter og vil snart enten inregistrere initiativgrupperne eller afvise dem. Kravet for en folkeafstemning er, at der indsamles mindst tre millioner gyldige underskrifter, som er indsamlet i mindst 2/3 af landets regioner, med mindst 100.000 underskrifter i hver region.
 

10.02.00. Minearbejderne fortsætter strejken

Ud af de 112 kulminer, som i forgårs nægtede at aflæsse kul, var de 97 i går fortsat med i protestaktionen, meddelte Ukraines uafhængige kulminearbejderforbund. Det største antal strejkeramte kulminer ligger i de østlige byer Donetsk, Snizhne, Torez, Sulidove samt i den vestlige Lviv-region. I går indstillede minearbejderne i Luhansk strejken. Ud af de 100.000 tons kul, som kraftvarmeværkerne behøver på et døgn, er der kun blevet aflæsset 65.500 tons kul. Værkerne er kun blevet reddet takket være ekstraordinære forsyninger fra Polen og Rusland. Den tre døgn lange minearbejderstrejke er indledt for at forøge statens finansiering af kulminesektoren. I dag skal premierminister Viktor Jusjenko mødes med formanden for de ansatte i kulminesektoren, Viktor Tumanov.
    De kommunale virksomheder i Ukraine har den største gæld for den gas, de modtager fra den ukrainske stat, idet de kun har betalt 3% af regningen med likvide midler. Derfor er deres gæld til staten alene i januar steget med 0,5 mia. Hryvna. I går skulle lederne af de kommunale varmeforsyninger stå skoleret i regeringslokalerne. Varmeforsyningerne har i januar modtaget gas til et beløb af 600 mill. Hryvna, men har kun afregnet for 52 mill. Hryvna., hvoraf de 32 mill. Hryvna er afregnet i Kyiv - der er landets mest velstående område. Ingen region har opfyldt den gældsafdragsordning, der er indgået med staten. Premierminister Viktor Jusjenko var åbenbart blevet træt af at høre på ledernes traditionelle hentydninger til befolkningens fattigdom og produktionsfaldet. Han sagde til en lokal leder far Zhytomir-regionen, at "vi kan sende 98% gassen udenom Dem fra Kyiv" og "hvis man ansatte en abekat, så ville den give den samme opkrævningsniveau". En af hovedåsagerne til den lave betalingsevne er ifølge lederne af de kommunale varmeforsyninger den pris, som de får gassen for; nemlig 440 Hryvna pr. kubikmeter. De hævdede, at vicepremierminister Julia Tymoshenko havde lovet en pris, der lå på det halve. I denne situation mener lederne, at man enten må sænke prisen eller hæve de kommunale tariffer. Regeringen svarede, at den forhøjede pris skyldes den indberegnede bøde for forfaldne regninger. Fra nu af vil regeringen fyre lederne af de kommunale varmeforsyninger, hvis betalingen ligger på et for lavt niveau. Den skæbne kan inden længe ramme varmeforsyningslederne i nogle af de fattigste regioner Zhytomir, Vinnytsa, Poltava og Kirovohrad.
 

10.02.00. Sikkerhedspolitiet truer 7 parlamentsmedlemmer

Rigsanklageren Mykhajlo Potebenko meddelte i gå på en fælles pressekonference med præsident Kutjmas talsmand Martynenko, indenrigsminister Kravtjenko og lederen af sikkerhedstjenesten SBU Leonid Derkatj, at rigsanklagerens kontor er igang med at nyvurdering af sagen om sammenslutningen "Jord og mennesker", som var ledet af forhenværende parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko. Nyvurderingen skal afklare, hvorvidt dens tidligere beslutning om at henlægge sagen var velbegrundet. Oleksandr Tkatjenkos sammenslutning "Jord og mennesker" optog et statslån på 70 mill. USD, som ikke blev tilbagebetalt. SBUs leder Derkatj meddelte, at der vil blive rejst sigtelser for overtrædelse af straffeloven mod 7 parlamentsmedlemmer. De vil blive sigtet for korruption og deltagelse i økonomiske forbrydelser. Lederne af ordensmyndighederne kunne selvfølgelig ikke undgå at komme ind på deres ynglingstema - den tidligere premierminister Pavlo Lazarenko - som der er udstedt arrestordre på i Ukraine, og som i øjeblikket befinder sig i varetægtsfængsel i USA. Rigsanklager Potebenko var den eneste der kom med nye oplysninger, da han sagde, at Lazarenko har overført i alt 250 mill. USD - en hidtil uhørt stor sum i ukrainsk sammenhæng - til parlamentsmedlemmers konti som tak for deres politiske støtte. En liste over modtagerne ville blive offentliggjort efter en afslutning af efterforskningen. Potebenko afviste oplysninger om, at Lazarenko er begyndt at afgive forklaring i amerikansk varetægtsfængsel. Indenrigsminister Kravtjenko fortalte journalisterne, at man har afsløret 60% af dem, der stod bag de seneste års mest opsigtsvækkende mord eller mordforsøg. SBUs leder Leonid Derkatj kom med en skjult trussel mod socialistpartiets formand Oleksandr Moroz i forbindelse med, at attentatet mod Natalia Vitrenko snart ville blive afklaret.
 

11.02.00. Uforsonligt opgør om statsbudgettet

I går foregik 2.behandlingen af budgettet for 2000 sted i Verkhovna Rada. Behandlingen af regeringens seneste budgetudkast foregik i en uforsonlig og fjendtlig atmosfære mellem flertallet og mindretallet. Kommunistpartiet, som er mindretallets største blok, erklærede at det er kategorisk imod udkastet fra regeringen. Under mødet holdt kommunistiske deputerede bannere op mod pressen med slagord som "Nej til røveri af folket". Den venstreradikale fraktion PSPU er blevet opløst, fordi antallet af dens medlemmer nu er under 14. Resterne af fraktionen med lederen Natalia Vitrenko i spidsen fulgte mødet fra tilskuerbalkonen med de sædvanlige tilråb.
    Ifølge finansminister Ihor Mitjukov er de sociale udgifter i årets budget øget i kraft af nedskæringer i statsadministrationen med 400 mill. Hryvna. Derudover meddelte han, at der i budgettet-2000 var afsat midler til en fuldstændig indfrielse af statens gæld til pensionister. Ellers er "den stramme livrem" hovedideologien i budgettet-2000. Reelt har nedskæringer dog været virkelighed for de menige ukrainere, siden Leonid Kutjma blev præsident for første gang i 1994. At man nu er begyndt at sige det lige ud, kan vise sig at være en fordel. Formanden for Radaens budgetudvalg Oleksandr Turtjynov opfordrede de folkedeputerede til ikke at afvige fra denne ideologi og "starte med sig selv". Budgettet skal være uden underskud og balancen mellem udgifter og indtægter udgør 41,3 mia. Hryvna (ca. 8 mia. USD). Forslaget skal nu til 3. behandling. Her forventes en hård debat om de vigtigste poster på statens finanser. Kun 24% af skatteindtægterne skal ifølge forslaget forblive i regionerne. Resten returneres til centralregeringen i Kyiv og indgår dermed i statsbudgettet. De der har udarbejdet lovforslaget begrunder denne ulige fordeling med den enorme såvel udenlandske som indenlandske gæld, som Ukraine har oparbejdet. Ifølge deputeret Inna Bohoslovska fra fraktionen "Trudova Ukrajina" er det sidste gang, at parlamentet går med til et så centraliseret budget. Det der imidlertid bekymrer allermest er § 62, som drejer som en reduktion af diverse tilskud. Ifølge lovforslaget er det kun invaliderede, veteraner, krigsinvalider og Tjornobyl-atomulykkens ofre i 1986, der beholder tilskudene. Alle andre grupper af borgere vil blive frataget tilskud til gas, vand, el, varme, transport, installering af telefon, kurophold og gratis bil. Først og fremmest kommer § 62 til at ramme indenrigsministeriet, sikkerhedstjenestens og militærets folk. De folkedeputerede vil også fratage sig selv visse privilegier. Det er her, at budgetudvalgets formand Turtjynov opfordrer sine kolleger til "at starte med sig selv og gå forrest" i afskaffelsen af tilskudene. Venstrefløjen er kategorisk imod budgettet, som de kalder "anti-socialt" og "morderisk" og tager ikke del i afstemningerne. Men der er dog stadig tvivl om, hvorvidt der vil være flertal for en så drastisk reduktion af tilskuddene.
    Det forventes dog, at budgettet 2000 vil blive vedtaget allerede på torsdag. De folkedeputerede mener, at dette budgetforslag er det hidtil mest realistiske. Det afspejler nogenlunde den inflation, der har fundet sted i løbet af sidste år. Det eneste spørgsmålstegn er om den i budgettet forudsatte gennesnitlige kurs på Hryvnaen - 5,7 til 1 USD - vil holde gennem hele 2000. Udgifterne til social sikkerhed stiger til 2,6 mia. Hryvna, men det skyldes primært, at regeringen formentlig inddrager "den sociale fond" fra fagforeningernes administration. Der er desuden afsat 5,9 mia. Hryvna til tilbagebetaling af Ukraines udlandsgæld.
 

11.02.00. Atomsektoren på randen af kollaps

Den ukrainske atomsektor har det værre end nogensinde. Ukraine er fuldstændig afhængig af sin atomkraft, idet den står for næsten halvdelen af al elproduktion i landet. I går mødtes vicepremierminister Julia Tymoshenko med repræsentanter for atomkraftindustriens parter. Atombrændsel-reserverne på de ukrainske A-kraftværker er i øjeblikket næsten helt opbrugt. Hvis nyt atombrændsel ikke bliver leveret rettidigt, risikerer visse A-kraftværker at være på randen af lukning. Det var beskeden fra Julia Tymoshenko, der samtidigt foreslog atomkraftindustriens folk at fastsætte den mindst mulige pris for 1 kW - 0,75 Hryvna med moms. I dag udgør virksomhedernes gæld for modtaget elektricitet fra A-kraftværker hele 6 mia. Hryvna. Atomsektorens gæld til sine medarbejdere svarer til 4 måneders løn. Fagforeningerne mener, at det bringer atomkraftværkernes videre funktionering i fare. De vil derfor henvende sig til den internationale atomkommission og Europa og anmode dem om at gribe ind overfor den ukrainske regering. Regeringens repræsentanter beskylder "den organiserede energi-kriminalitet" for de manglende betalinger. Ifølge Tymoshenko er alle de største mafiosi i Ukraine koncentreret i energisektoren. Regeringen skal inden længe udarbejde en ny afregningsmetode for at redde situationen i atomkraftsektoren.
 

11.02.00. Kendt oppositionspolitiker udsat for overfald

En af Ukraines kendteste ikke-kommunistiske oppositionspolitikere, medlem af Radaen Oleksandr Jeljashkevytj, blev sent onsdag udsat for et groft overfald på vej hjem fra Verkhovna Rada til Hotel Moskva i Kyivs centrum. Idet Jeljashkevytj nærmede sig hotellet bemærkede han en ukendt person. Da personen nåede hen til Jeljashkevytj, slog han oppositionspolitikeren i ansigtet og forsvandt. Som følge af overfaldet fik Jeljashkevytj brækket næsen og slap med en lettere hjernerystelse. Han blev straks indlagt i sygehuset "Feofania", som er et særligt sygehus for højtstående statsansatte, hvor journalister ikke har nogen adgang. Ifølge et telefoninterview fra sygehuset blev de ovennævnte skader forvoldt s.f.a. kun ét, men et meget proffesionelt udført slag. Denne omstændighed samt visse andre vidner ifølge den folkedeputerede, at overfaldet var et planlagt attentat, som man formentlig ønskede at få passet ind under "almindelig gadevold". "Jeg er overbevist om, at overfaldet skete for at tilføre mig så meget skade, at jeg for en tid må forlade arbejdet i parlamentet. Men det vigtigste ved overfaldet er en advarsel til mig og en påmindelse fra dem der har beordret det om, at jeg skal ændre min linje", sagde Jeljashkevytj fra sygesengen til STB.
    Oleksandr Jeljashkevytj er som sagt en kendt oppositionspolitiker i Ukraines parlament. Som så mange andre af de mere seværdige og selvstændige ukrainske politikere i dag startede han sin politiske karriere indenfor den senere landsforviste ex-premierminister Pavlo Lazarenkos parti "Hromada", men var kritisk overfor sin ex-patrons finansmanipulationer. Jeljashkevytj trådte for alvor i karakter, da han i forbindelse med præsidentvalget var formand for Radaens særlige udvalg for overholdelsen af borgernes rettigheder under præsidentvalget og var leder af den af Radaen foranstalede parallelle stemmeoptælling ved valget 1. runde. Oleksandr Jeljashkevytj er af den opfattelse, at den parlamentariske krise i Ukraine delvist er fremprovokeret af udenlandske kræfter, herunder den kendte russiske politiker Boris Berezovskij, der efter Jeljashkevytjs mening har forbindelser til de ledende personer i den ukrainske stat - dvs. bl.a. præsident Kutjma.
    Efterforskningen føres af indenrigsministeriet hovedafdeling og Starokyivsk-distriktets politi. Indtil videre har politiet afvist at kommentere de mulige årsager til overfaldet.
 

11.02.00. Fagforeningerne i masseprotest

Regeringen vil i den nye budgetudkast indlemme "Den sociale forsikringsfond" i statskassen - alt 1,3 mia. Hryvna. Fonden har hidtil været administreret og reelt ejet af den officielle ukrainske fagbevægelse, der er en fortsættelse af sovjettidens ditto. Den officielle ukrainske fagbevægelse gik med til at støtte præsident Kutjmas genvalg, men havde nok ikke regnet med en sådan tak fra hans nye premierminister. Derfor blev der i går i flertallet af Ukraines regioner afholdt protestmøder mod regeringens inddragelse af "Den sociale forsikringsfond". Flere tusinde personer var således samlet foran parlamentet for at protestere mod det nye budgetforslag. Fagforeningerne mener, at deres medlemmer som følge af reformen vil miste tilskud ved hospitalsophold og tilskud til børnenes sommerferie. 30 mill. Hryvna af de 1,3 mia. går til at finansiere fagforeningernes apparat, mens 47 mill. Hryvna går til de såkaldte reserver, som kun fagforeningerne selv ved, hvad er. Ifølge de uafhængige fagforeninger er der for mange "pampere", der sidder og forvalter pengene til egen fordel. Enhver lønmodtager i Ukraine betaler 4% af sin løn til "Den sociale forsikringsfond" uanset, hvilken fagforening, han er medlem af. Repræsentanterne for de uafhængige fagforeninger mener ikke, at der sker den store ulykke ved at, det nu bliver regeringen og ikke fagbevægelsen, der nu skal forvalte fonden.
 

14.02.00. Ukraine beskyldes for misbrug af støttemidler

Den britiske avis Financial Times hævdede i en artikel i fredags, at Den internationale valutafond (IMF) nu intensiverer sin efterforskning af de misbrug, der muligvis har fundet sted fra Ukraines Nationalbanks side. Financial Times er angiveligt kommet i besiddelse af dokumenter, som vidner om, at Ukraines Nationalbank i årene 1997-99 gennemførte valutaoperationer med henblik på at "sminke" Ukraines reelle beholdning af guldreserver for at opfylde de af IMF opstillede betingelser for modtagelse af kreditter. Financial Times påpeger, at disse informationer sætter spørgsmålstegn ved Ukraines mulighed for fortsat at modtage støtte fra IMF i form af de såkaldte Extended Facility Fund lån og svækker landets evne til at få andre vestlige kreditter. Ukraines forventede lån fra Vesten er indberegnet i 2000-budgettets udgiftsside, og deres udeblivelse kan derfor betyde, at Ukraine allerede på forhånd har et kæmpemæssigt underskud på statsfinanserne. Financial Times'
artikel er ikke den første af slagsen, der retter søgelyset mod Ukraines Nationalbank, hvis daværende leder Viktor Jusjenko som bekendt i dag er landets premierminister. Eksperter i Kyiv påpeger, at den første artikel af slagsen dukkede op nogle dage inden, præsident Kutjmas besøg i det årlige økonomiske forum i Davos i Schweiz. Den seneste artikel dukkede op kun en dag før, at Viktor Jusjenko i London skal udbyde Ukraines udenlandske statsobligationer til ombytning til nye kreditorer.
    Ukraines Nationalbanks pressechef, Dmytro Rikberg, sagde i fredags at denne artikel var en planlagt kampagne fra visse kredse rettet mod at diskreditere Ukraine. Han kunne ikke uddybbe hvilke "kredse" han hentydede til. Ukraines Nationalbank afviser, ifølge pressechefen, samtlige beskyldninger rettet mod banken og begrunder det med, at banken selv har taget initiativ til den igangværende revision, som foretages af et verdenskendt revisionsfirma.
    Formanden for Ukraines præsidents administration, Volodymyr Lytvyn, kommenterede ligeledes oplysningerne i den britiske avis i fredags. "Materialet og informationerne kommer fra Ukraine og dukker så op i forskellige medier. Det er et kendt scenarium, der her bliver kørt op. Det samme skete i Rusland. Men vi bør gå udfra, at hver eneste konkrete beskyldning, uanset karakteren af den, kræver en nøje undersøgelse, herunder den igangværende revision af Ukraines Nationalbank, hvilket præsidenten også har meddelt. De konkrete resultater heraf vil blive offentliggjort.Jeg indrømmer blankt, at vores forhandlinger med de internationale kreditinstitutioner i dag er meget vanskelige, men fra ukrainsk side gør man alt der står i vores magt for at samarbejdet kan fortsætte. Jeg vil ikke gå ind på en analyse af de konkrete forhandlinger, fordi det vil alligevel ikke stoppe artiklerne".
    Siden september 1999 har IMF fastfrosset den rate på knap 1 mia. USD, som Ukraines skulle have fået udbetalt i overnesstemmelse med det EFF-lån, som IMF bevilgede Ukraine i september 1998.
    Ifølge formanden for Verkhovna Radas budgetudvalg, Oleksandr Turtjynov, er oplysningerne i Financial Times blot en gentagelse af de oplysninger, som Verkhovna Rada fik, da parlamentet for et halvt års tid siden gennemførte en undersøgelse af nationalbankens aktiviteter. Dengang beluttede Radaens særlige udvalg, at der ikke var særlig anledning til at stille spørgsmålstegn ved nationalbankens ledelse.
 

14.02.00. Statsbudgettet for 2000 til 3. behandling

Det uafhængige Ukraines første statsbudget uden underskud skal til 3. og afsluttende behandling i dag. Det blev vedtage af det nye flertal udenom mindretallet. Kommunisterne og de progressive socialster boykottede afstemningen.
    Flertallet mener, at statsbudgettet er temmelig "gennemsigtigt" og realistisk. Udgangspunktet for statsbudgettet-2000 er, at staten fattes penge og man derfor er nødt til at sætte tæring efter næring. Alligevel har den ukrainske regering forpligtet sig til i år at udbetale al gæld i form af pensioner og til dels i form af lønninger til offentligt ansatte. Kritikken af budgettet går på, at det i hidtil uset omfang nedskærer de sociale ydelser til den i forvejen fattige befolkning. De 32 mia. Hryvna (6 mia. USD) som samtlige tilskud til forskellige grupper af borgere koster staten årligt, er det ganske enkelt umuligt at fremskaffe for en stat, der reelt er bankerot. På den anden side bryder Radaens flertallet med Ukraines forfatning, der forbyder staten at begrænse borgernes rettigheder. Ifølge socialistpartiets formand Oleksandr Moroz bør man tage pengene først og fremmest hos forskellige mellemhandlere, formidlere og joint-ventures, som bl.a. på grundlag af et dekret, som Kutjma udstedte da han var premierminister i 1992, har fået enorme skattefordele". Men faktisk har årets budget ikke flere skattefordele for joint-ventures. Noget andet er, at ukrainsk politik er skruet sådan sammen, at visse selskaber, som er tæt på de såkaldte oligarker, alligevel opnår skattefordele på grund af særlige forbindelser i regeringen. Det gælder især mellemhandlervirksomheder indenfor energisektoren, der har taget stort set alle de penge, som staten skulle have haft. På et møde i sidste uge meddelte den nye vicepremierminister Julia Tymoshenko, at regeringen nu vil sætte en stopper for, at regionale energiselskaber benytter sig af diverse mellemled til at afregne med statsbudgettet i stedet for at afregne direkte.
    En meget vigtig diskussion drejede sig om spørgsmålet om graden af budgettets centralisering. Kun 24% af de skatteindtægter, som bliver indkrævet lokalt, forbliver i de lokale budgetter. Resten går til regeringen i Kyiv og dermed til statsbudgettet. Regeringen forklarer den ekstreme centralisering med, at det er den eneste måde, som den ukrainske stat kan begynde at udbetale sin enorme gæld på. Mange folkedeputerede har udtalt, at det er sidste gang, de vil være med til et så centraliseret budget. Radaen har hele tiden den trussel hængende over sig, at præsident Kutjmas folkeafstemning den 16. april fører til, at der bliver indført et to-kammerparlament, hvor Radaen mister indflydelse og bliver et underhus.
    Ifølge formanden for budgetudvalget i Radaen, O. Turtjynov, betyder den efterhånden berømte § 62 i statsbudgettet, at en meget stor del af den almindelige befolknings skattefordele og tilskud bliver skåret væk, iøvrigt efter krav fra bl.a. IMF. Dog bibeholder § 62 tilskuddene til de grupper af borgere, som har allermest brug for dem; det er invaliderede, krigsveteraner, familier der har mistet forsørgeren, o.s.v. Til gengæld vil man også begrænse tilskud til store grupper af statsansatte som f.eks. militærpersoner, statsembedsmænd og folkedeputerede. Ifølge Turtjynov må de folkedeputerede, altså politikerne, starte med sig selv og fjerne de tilskud - f.eks. gratis transport - som man fratager sine vælgere. Han bekræftede desuden, at "den sociale fond" som hidtil har været administreret af Ukraines officielle fagforeninger, nu vil blive inddraget i statsbudgettet.
 

14.02.00. Rigsadvokaten sigter ex-parlamentsformand

Ukraines rigsadvokatur besluttede torsdag i sidste uge at rejse sigtelse mod den nu afsatte parlamentsformand, Oleksandr Tkatjenko, der så sent som i november 1999 var på officielt besøg i Danmark. Det nye parlamentsflertal vil uden tvivl ophæve ex-formandens immunitet. Sigtelsen drejer sig om en overtrædelse af den ukrainske straffelov. Det drejer sig om en sag, som i flere år har ligget under overfladen i Ukraines politiske liv. Tkatjenko var tidligere formand for landbrugsvirksomheden "Jord og mennesker", som indkøbte landbrugsudstyr m.v. i USA ved hjælp af en regeringsgaranti på 70 mill. USD. Da firmaet gik konkurs, tabte den ukrainske stat disse penge. Da præsident Kutjmas allierede i 1998 gik med til at vælge Oleksandr Tkatjenko til formand for parlamentet, skete det bl.a. fordi de regnede med, at man havde krammet på Tkatjenko politisk. Under præsidentvalgkampen gik Tkatjenko imidlertid i åben konfrontation med præsident Kutjma og nåede at støtte 4 forskellige oppositionelle præsidentkandidater. Denne gamlbling mislykkedes som bekendt, idet præsident Kutjma vandt stort over kommunisten Symonenko, som Tkatjenko støttede til sidst. Efter præsidentvalget skete der en omgruppering i parlamentet, som betød, at det flertal, som Tkatjenko hidtil havde baseret sin position på blev erstattet af et nyt præsident-tro flertal, som udskiftede Tkatjenko med Ivan Pljusj fra det folkedemokratiske parti.
    Som i tilfældet med ex-premierminister Pavlo Lazarenko, rejser rigsadvokaturet først sigtelse mod Tkatjenko efter at denne har forladt sin højtstående position. Som i tilfældet med Lazarenko er Tkatjenkos største brøde ikke, at han har begået ulovligheder, men at han politisk er gået ind for at begrænse eller direkte fjerne præsident Leonid Kutjmas magt. Det er ikke udelukket, at Tkatjenko også må søge om en slags politisk asyl, som ex-premierminister Lazarenko. I hans tilfælde vil denne nok finde sted i Moskva, idet Tkatjenko er en stor ven af de russiske kommunister og har ført en udpræge pro-russisk linje i de 1½ år, han var formand for Radaen. Tkatjenko går åbenlyst ind for, at Ukraine skal tilslutte sig unionen mellem Rusland og Hviderusland. Udover den pro-russiske linje har "den røde oligark" Tkatjenko ladet Radaens talerstol blive brugt til en regn af afsløringer om korruption blandt præsident Kutjmas nærmeste omgivelser op til præsidentvalget. Dermed kom han ligesom Lazarenko i en sårbar position i forhold til landets egentlige magthavere, der er centreret omkring præsident Kutjma: oligarkerne. Ved at fjerne Tkatjenko har oligarkerne slået to fluer med ét smæk - skabt relativt ro omkring "afsløringerne" af dem selv og indledt en ny stor korruptionssag, der kan svække det største oppositionsparti i Ukraine - det meget ortodokse kommunistparti, KPU. KPU og Tkatjenko har nemlig hele tiden kørt et tæt politisk parløb og under præsidentvalget indrømmede Tkatjenko: "jeg har altid været og vil altid være kommunist". Hvis det kommer til en retssag mod "den røde oligark" vil den utvivlsomt blive brugt at ham som en ny politisk platform.

14.02.00. Rukh vil have kommunistpartiet forbudt

KPU har tilsynelandende skiftet taktik i kampen mod Radaens nye flertal. I fredags fangede de den nye formand Ivan Pljusj i en uheldig bemærkning, da denne afviste at give kommunisterne ordet med henvisning til, at de ikke som krævet i reglementet har ladet sig inregistrere via parlamentets eget elektroniske system "rada". Denne bemærkning var for kommunisterne en direkte indrømmelse af, at højreflertallets beslutninger i "Det ukrainske Hus" i sidste måned var illegitime, fordi heller ikke de var gået igennem systemet "rada". En domstol har imidlertid anerkendt disse beslutninger som legitime.
På en pressekonference sagde KPUs formand Symonenko, at KPU kommer med et  lovforslag om at udskrive parlamentsvalg i utide.
    I torsdags fremlagde fraktionen Rukh et lovforslag om at forbyde KPU - Ukraines kommunistparti. Ifølge KPU afslører Rukh, at det ikke respekterer forfatningen, idet et politisk parti ifølge den nye lov kun kan forbydes ved en domstolsbeslutning. Formanden for Rukh, Henadij Udovenko, begrundede på en pressekonference lovforslaget bl.a. med, at "kommunistpartiet med sit virke både overtræder Ukraines forfatning og love, når de opfordrer til en genskabelse af Sovjetunionen og en eller anden slavisk union - i sidstnævnte tilfælde er der tale om en opdeling efter racemæssigt princip". Udovenko vil dog ikke forbyde et kommunistisk parti i retten til eksistens, når det bare laver sit navn om fra Ukraines kommunistiske parti (KPU) til Det ukrainske kommunistparti, hvorved de ifølge Rukh ville anerkende Ukraines suverænitet.
    Lederen af den største og stærkeste afdeling af KPU, Krims parlamentsformand Leonid Hratj, fordømte ikke overraskende Rukhs initiativ, men sagde samtidigt, at KPU måske kunne have undgået at blive fjernet fra samtlige poster i Radaen ved at være mere fleksibel og pragmatisk.

                                        Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester