28.02.01. Vestlig medieomtale skandaliserer Kutjma
28.02.01. FSB og SBU underskriver samarbejdsaftale
28.02.01. Paven kommer til Ukraine i juni
28.02.01. Kutjma-støtte: NATO står bag båndskandalen
28.02.01. Rigsadvokaten: Gongadze blev myrdet med overlæg
28.02.01. Gongadze foreslås nomineret til OSCEs journalistpris
27.02.01. Medvedtjuk og Jusjenko kæmper om arvefølgen
27.02.01. New York Times interviewer Melnitjenko
27.02.01. Rigsadvokaturen: Liget fra Tarastja er Gongadze
26.02.01. Folkedomstol kræver Kutjma mentalundersøgt
26.02.01. Kutjma interviewet i CNN
26.02.01. Viktor Jusjenko årets politiker i 2000
26.02.01. Flagafbrænding foran USAs ambassade i Kyiv
26.02.01. The Times om retsmediciners flugt fra Kutjma (orig. version)
26.02.01. Congress-delegation fra USA på besøg i Ukraine
26.02.01. Die Zeit om "De døde heltes land"
23.02.01. The Washington Post: Slaget om Ukraine
23.02.01. Los Angeles Times: Kutjma er inkompetent og korrupt
23.02.01. USAs bistand giver Ukraine handelsoverskud med USA
23.02.01. Jusjenko i konflikt med distriktsdomstol i Kyiv
23.02.01. Mistillidsvotum mod rigsadvokaten kunne ikke samle flertal
23.02.01. Polen går med til gasrørledning udenom Ukraine
23.02.01. Bundestag-delegation på besøg i Ukraine
22.02.01. Time Magazine: "Død og kaos i Kyiv"
22.02.01. Taras Tjornovil dokumenterer offentligt samtaler med Kutjma
22.02.01. Kutjma nedlægger veto mod lov om parlamentsvalg
22.02.01. The Times om de seneste Kutjma-bånd
22.02.01. Den 25. februar 2001 bliver folkedomstolens dag
21.02.01. Washington Post om anklagerne mod Kutjma
21.02.01. New York Times om Kutjmas 1999-valgsvindel
21.02.01. Gazprom nærmere en aftale med Polen
21.02.01. Energipolitisk konflikt efter aftaler med Rusland
20.02.01. Der Spiegel om "statskrisen i Ukraine"
20.02.01. Tyske eksperter om Kutjma-bånd: forfalskning umulig
20.02.01. Kutjma slår Volkov og Martjuk til ordensriddere
13.02.01.-19.02.01 er i arkiv
 

20.02.01. Kutjma slår Volkov og Martjuk til ordensriddere

Præsident Kutjma har på ny slået politikeren og finansmanden Oleksandr Volkov til ordensridder. Formanden for partiet Demokratisk Union, som har en straffesag hængende over sig i Belgien og har sagsøgt Radio Liberty for at have omtalt sagen, blev belønnet af Ukraines præsident "for selvopofrende arbejde og betydelige personlige fortjenester indenfor Ukraines socio-økonomiske udvikling". Også sikkerhedsrådets formand, Jevhen Martjuk, fik en af landets højeste fortjenstmedaljer, skriver UP. Den tidligere Kutjma-modstander Martjuk har på det seneste været mere i medierne end Kutjma selv og advaret befolkningen om, at "fremmede magters sikkerhedstjenester har foranstaltet en nådesløs psykologisk krigsførelse mod landet." Martjuk menes desuden at være en af ophavsmændende til teorien om, at netop vestlige efterretningstjenester står bag skandalen omkring Melnitjenkos bånd. Nyhedsserveren proUA har i løbet af sidste uge været nede to gange "grundet tekniske vanskeligheder". Selvsamme server havde i to artikler umiddelbart inden det første "uheld" stillet skarpt på Martjuks KGB-fortid og stillet følgende spørgsmål: Hvorfor er Martjuk ikke med på Melnitjenkos bånd? Hvorfor udtalte Melnitjenko sig så positivt om Martjuk til Radio Liberty? Martjuk var i øvrigt den første ukrainske politiker, der tilbage i 1997 lagde sin avis Den ud på nettet. ProUAs server er igen tilgængelig, men...
    Volkov modtog ordenen "For fortjenester" af 2. grad, mens Martjuk blev slået til ridder af "Jaroslav Mudryj" ordenen af 5. grad. Martjuk fyldte 60 forleden. Begge de to nyslåede ordensriddere sad ved siden af hinanden i første række under overrækkelsen og havde julelys i øjnene, oplyser UP.
    Guvernøren i Dnipropetrovsk-regionen, Shvets, modtog den samme orden som Volkov. Shvets regnes for at være en af Kutjmas mest trofaste guvernører. Oleksandt Ljashko, tidligere premierminister i sovjettiden, som for en uge var medunderskriver på en appel fra tre tidligere premierministre om at danne en national samlingsregering med kommunisterne, modtog ligesom Martjuk "Jaroslav Mudryj" ordenen af 5. grad.
    Desuden overrakte Kutjma et såkaldt personligt skydevåben med indgraveret navn til Ukraines første astronaut, Leonid Kadenjuk. I alt fik omkring 90 fremtrædende ukrainere overrakt diverse fortjenester, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Præsident Kutjma var af uvist hvilken grund trist og rolig, da han holdt tale til modtagerne af statens fortjenstmedaljer. Kujtma sagde, at Ukraine for tiden gennemlevede "svære tider". Men "vi bør sikre os, at Ukraine bliver en blomstrende stat". "Så vil verden også se på os med andre øjne - ikke fra en belærende position, men med respekt", skriver UP.
 

20.02.01. Tyske eksperter om Kutjma-bånd: forfalskning umulig

Det tyske ugeblad Der Spiegel oplyser i en artikel mandag, at det har gennemført en selvstændig ekspertise af båndene med den ukrainske præsidents stemme i "Berliner Zentrum für Allgemeine Sprachwissenschaft". Resultatet beviser ifølge bladet, at det "med en til vished grænsende sandsynlighed" er teknisk umuligt at forfalske stemmen. Ifølge Spiegels ekspertise har de stemmer, som deltager i samtalerne, "udfra et akustisk-og signalfonetisk synspunkt" en meget stor lighed med de stemmer, som man brugte som sammenligningsgrundlag, oplyser Vesti online med henvisning til UKROP.
 

20.02.01. Der Spiegel om "statskrisen i Ukraine"

Det tyske ugeblad Der Spiegel bragte i går en stor artikel om den politiske krise i Ukraine. Hermed en dansk oversættelse.
    "Statskrise i Ruslands vigtigste naboland: Præsident Kutjma advarer mod anarki og borgerkrig, hans modstandere kræver hans afgang. Krisen begunstiger Moskva, som gerne vil dæmme op for Vestens indflydelse i Ukraine.
    Så meget politisk enhed har der aldrig været. Det er skærende koldt, fra Dnjepr blæser der en ubehagelig vind, men på Krestjatyk, Kievs pragtgade, har en samling regimemodstandere nu i flere uger holdt stand - i en broget teltlejr, der er ligeså broget som det ukrainske partilandskab.
    Det er både grønne, tidligere afghanistankæmper, tilhængere af socialistføreren Moroz og det lige stiftede inntellektuelle parti "Fædreland" (Batkivstjyna), dissidenter fra sovjettiden og folk fra provinsen. En gruppe formummede unge mænd i sorte læderjakker med røde armbind sørger for orden: paramilitære højreekstremister fra "Ukraines nationale selvforsvar" (UNSO).
    "Kutjma-kaputt" har teltlejrens beboere skrevet på deres husly, og med antisemitiske undertoner: "Sæt præsidenten på vand og brød - og bagefter til Tel Aviv med ham". Den kommende søndag  indledes den næste stordemonstration. Kun kommunisterne deltager ikke - et parti, der er præsidentens forkælede "statslige opposition", som de protesterende foragteligt kalder dem. Teltlejren er det ydre tegn på den hidtil største politiske krise, som Ukraine er gerådet ud i i løbet af  ti års uafhængighed. Midtpunktet er Leonid Kutjma, 62 år, tidligere missilbygger i Dnipropetrovsk, som knap 16 millioner af de 37,5 millioner stemmeberettigede ukrainere i november 1999 genvalgte som præsident for Europas arealmæssigt næststørste land.
    I et formodet "skæbneslag mod kommunisterne" kunne præsidenten dengang endnu godt mobilisere tilhængere. Nu er den politiske basis borte. Vestukraines nationalister er ligeså utilfredse som de russisktalende indbyggere i øst og på Krim: Den ene part ytrer ubehag over Kutjmas tilnærmelse til Moskva, mens de andre føler sig forrådt af den fortgående ukrainisering.
    Alle klager de over magthavernes vilkårlighed, manglende borgerrettigheder og alle de politiske institutioners magtesløshed. Reformer skrider kun langsomt frem. Ganske vist er der nu en let vækst i økonomien. Men landbruget i det, der engang var Europas kornkammer, ligger fortsat i bund, el og gas er mangelvarer selv om sommeren, mens den gennemsnitlige månedsløn på omtrent 100 DM ligger fortsat under den officielle fattigdomsgrænse.
    "Kutjma skal væk", kræver oppositionen. Ifølge rundspørger har kun 6% af ukrainerne tillid til præsidenten - ganske vist nyder parlamentet ikke større tillid.
    Statskrisen har alle atributterne til at ligne en krimi - et gådefuldt lig, aflytninger og frihedsberøvelse af en prominent skikkelse. Moskva-avisen Izvestija har allerede fundet tegn på optræk til en "borgerkrig". Præsidenten, som i forvejen ikke er de slebne ords mand, beroliger med en tvivlsom sammenligning: Det, som fandt sted på Krestjatyk, er ligeså latterligt som Hitlers "Ølstue-kup" i München i 1923.
    Indenfor teltbyens synsvidde lader Kutjma for tiden opføre et monument i anledning af 10-året for uafhængigheden - et tegn på, at vil gå "opad". For Kutjma-modstandere er tiden derimod inde til den "anden fløjlsrevolution", efter samme mønster som Prag i 1989 - selvom den fredelige opstand indtil videre udspiller sig indefor den politiske elite. Dog har revolutionen allered tre helte:
    Den første - journalisten Georgij Gongadze - er formentlig død. Den hårde kritiker af Kutjma forsvandt i september sidste år. Nogle uger senere blev der udenfor Kiev fundet et halshugget lig, som højst sandsynligt tilhørte Gongadze. Alt imens rigsadvokaten trak efterforskningen i langdrag, forsøgte myndighederne at true oppositionspressen til tavshed. Et provisorisk mindesmærke er rejst til ære for martyren Gongadze ved indgangen til Metro-stationen Krestjatyk.
    Major Nikolaj (Mykola) Melnitjenko, som engang var Kutjmas livvagt, holdt sit indtog som det andet symbol. Igennem længere tid havde han gennemført hemmelige båndoptagelser i præsidentkabinettet for derefter i november at overdrage dem til en af Kutjmas modspillere - parlamentsmedlem og leder af Det socialistiske Parti, Oleksandr Moroz. Herefter drog Melnitjenko afsted til det vestlige udland.
    Uddragene af de omkring 20 timer lange samtaler er en sammensværgelsesagtig afsløring. De fremlægger eksempler på, at præsidenten og hans nærmeste fotrolige skal være forviklet i mordet på Gongadze. Hvad mere er: De indeholder samtaler om, hvordan man sætter andre oppositionelle og sågar ubekvemme regeringsmedlemmer ud af spillet.
    En "uhørt provokation", lod Kutjma med det samme forstå; hans tidligere livvagt var "syg i hovedet". Alt er blot "løgne og forfalskning" stemte rigsadvokaturen i.
    I mellemtiden har begge instanser slået over i backgear: Samtaler, som dem på Melnitjenkos bånd, kunne "ikke udelukkes", hed det sig nu. Som ethvert andet normalt menneske tager han også en gang imellem "bladet fra munden", retfærdiggør Kutjma dialogernes sjofle tone. Men han kunne ikke desto midre sværge på Bibelen eller forfatningen, at "jeg aldrig har udstedt ordrer om at udslette et andet menneske".
    I en erklæring, som Spiegel har indhentet i "Berliner Zentrum für Allgemeine Sprachwissenschaft", udelukkes en rent teknisk forfalskning af båndet "med en til vished grænsende sandsynlighed". Ifølge  ekspertisen har de stemmer, som deltager i samtalerne, "udfra et akustisk-og signalfonetisk synspunkt en meget stor lighed med de stemmer, som man brugte som sammenligningsgrundlag".
    I mellemtiden er såvel Europarådet som Det internationale Presseinstitut i Wien også i gang med en analyse af båndene. Alt imens Kievs sikkerhedstjeneste febrilsk leder efter Melnitjenko i Vesten og kræver "forræderens" udlevering, fejrer Kutjma-modstanderne i teltlejren majoren som legemliggørelsen af "alle ukrainske officerers ære og samvittighed".
    Ligesom den af Melnitjenko udløste skandale kaster Gongadzes skæbne i bedste fald lys over den måde, som den nuværende politiske ledelse i Ukraine foregår på. En tredje person fører muligvis hen til krisens baggrund. Siden forrige uge har hun været symbolet på modstanden: Julia Tymoshenko.
    Den attraktive 40-årige kvinde var indtil fornylig vice-premierminister i den ukrainske regering og ansvarlig for energisektoren. Hun er for tiden "den eneste mand i ukrainsk politik", som en Kiev-kommentator begejstret formulerede det.
    Tymoshenko, også kaldet "olie-princessen" havde forsøgt at bekæmpe skyggeøkonomien og liberalisere energimarkedet. Olie skulle fra nu af kun sælges på offentlige auktioner, hvilket tidoblede statens indtægter. En ligeså velplanlagt reform af den miserable kulindustri blev ifølge Tymoshenko forhindret af sikkerhedstjenesten, SBU.
    Præsident Kutjma luftede offentligt sin kritik af fru Tymoshenko, og i januar afskedigede han hende efter kun et år på posten. Begrundelse: Hun skal som leder af energikoncernen EESU i midten af halvfemserne have omdirigeret betalingerne for importeret russisk naturgas til sine egne konti i udlandet og bedraget skattevæsenet for millioner.
    Efter fyringen begik fru Tymoshenko ganske vist to utilgivelige folk i Kutjma-mandskabets øjne: I et interview til Moskva-avisen Izvestija udstillede hun berigelsespraksen hos de ukrainske oligarker, som støttede Kutjma med deres penge ved valget i 1999.
    To af sponsorerne havde ifølge Tymoshenko overført 80% af indtægterne fra forskellige regionale energiselskaber til udlandet. Ukraines samlede magtapparat skulle ifølge hende imidlertid være anfængig af nogle få oligarker, og klan-økonomien fungerede som "som et blodudskiftningssystem".
    Følgen af disse udtalelser blev, at Tymoshenkos interview i Izvestijas ukrainske udgave blev strøget af censuren; mens den kvindelige interviewer lidt senere blev stukket ned (forsøgt stukket ned, red.) i opgangen til sit hus.
    Forrige weekend sluttede den ærgerrige politiker, der med sin 33 mandater store "Fædreland"- fraktion har parlamentets fjerdestørste gruppe og i sin tid sikrede flertallet, sig åbenlys til oppositionen: hun blev medlem af det nys oprettede "Forum for national frelse", hvis forretningsudvalg består af kendte personligheder, som via forfatningsændringer vil forvandle Ukraine til et parlamentarisk demokrati.
    Tymoshenkos navn gav dette forbund en særlig glans. Kutjma rakkede ned på forumet i en appel til folket og betegnede det som et "broget konglomerat af splittede politikere", som ville skabe en atmosfære af "hysteri og psykose" og fremkalde "faren for en omfattende borgerkonflikt".
    Den samme dag blev Tymoshenko sat i fængsel. Statsadvokaturen påstår, at fru Tymoshenko har overført 79 mill. $ til sin formodede yngling, den tidligere premierminister Pavlo Lazarenko, som i øjeblikket sidder fængslet i USA.
    Tymoshenkos pegen fingre ad oligarkerne kaster lys over den reelle baggrund for magtkævleriet: Den tidligere sovjetfunktionær Kutjma er forbundet med de interessegrupper, som har delt de mest indbringende dele af ukrainsk økonomi op imellem sig. De råder over deres egne aviser og fjernsynsstationer. Og de blander sig via deres egne parlamentspartier i politikken. Således kontrollerer den forhenværende præsidentrådgiver Oleksandr Volkovs gruppe store dele af gas-og olieforretningerne. Volkov skal have anbragt store pengesummer og købt en meget nobel bilpark i Belgien; p.g.a. mistanke for pengehvidvask er hans konti i Belgien blevet spærret af myndighederne i dette land.
    Hryhorij Surkis, ejer af fodboldklubben "Dymano" Kiev og næstformand for parlamentet, Viktor Medvedtjuk, råder ifølge russisk efterforskning over aktiemajoriteten i otte regionale energikoncerner.
    Den tredje klan er i besiddelse af aktiemajoriteten i de store stål-og koksfabrikker. Den ledes af Andrij Derkatj, søn til den tidligere SBU-chef, og Viktor Pintjuk, som er Kutjmas svigersøn.
    Disse tre grupper har hidtil fungeret som Kutjmas lobby i parlamentet Verkhovna Rada. Vil præsidentens magt så falde sammen under gadens tryk? Socialistleder O. Moroz mener, at det vil ske senest i maj.
    Hvorom alting er: De seneste dage er det lykkedes præsidenten at vinde nogle points. På grund af den pinlige aflytningssag ofrede han sin sikkerhedschef og erstattede ham med en profi, den tidligere KGB-mand Volodymyr Radtjenko. Det nød sågar anseelse i oppositionskredse.
    Så tog han premierminister Jusjenko til sin side og overtalte ham til at blive medunderskriver af en appel vendt mod "Forum for national frelse" - et besk slag for oppositionen og fru Tymoshenko, som altid har ageret som den vestligt orienterede premierministers hemmelige forbundsfælle.
    Også udenrigspolitisk fandt Kutjma rygdækning. I Dnipropetrovsks missilfabrik "Juzhmash", hvis direktør han var i sovjettiden, mødtes han i forrige uge med sin russiske kollega, Vladimir Putin. De to præsidenter blev enige om at genoplive rum-ogvåbenindustrien og genforene de to landes energisystemer - "et vidtgående slag mod den ukrainske uafhængighed", protesterede oppositionen.
    For ikke at udnytte den pressede ukrainske præsident alt for meget havde Putin afkortet sit besøg og ikke ladet sig foranledige til at tage stilling for eller imod Kutjmas opponenter: Disse protester, sagde Putin, er "normale demokratiske processer".
    Kutjma er ikke Moskvas bedste potentielle partner, skrev Moskva-avisen Novosti lige ud. Hans midlertidige svækkelse giver Putin den sidste historiske chance for at "trække Ukraine tilbage til Ruslands geopolitiske rum" - og berøve Vesten dens bejlende indflydelse, skrev Sevodnja.
    Russerne antydninger gav næring til rygter i Kiev om, at hele skandalen er blevet iscenesat  med henblik på at udskyde det næste valg og erstatte Kutjma, når tiden er inde, med en stærk mand: nøjagtig ligesom det skete i tilfældet med Ruslands leder Boris Jeltsin og hans kronprins Vladimir Putin."
 

21.02.01. Energipolitisk konflikt efter aftaler med Rusland

Verkhovna Radas udvalg for brændsels-og energikomplekset, atompolitikken og atomsikkerheden har rettet henvendelse til Ukraines premierminister Viktor Jusjenko med krav om at suspendere gennemførelsen af Memorandum om overførslen af Ukraines og Ruslands energisystemer til en parallel drift, indtil der er blevet gennemført en tilbundsgående undersøgelse af det teknisk-økonomiske, juridiske og politiske grundlag for underskrivelsen af Memorandumet, meddeler nyhedsserveren UFS med henvisning til udvalget pressetjeneste.
    Desuden har formanden for det ovennævnte energiudvalg, Oleksandr Hudyma (nationalistpartiet Rukh), skrevet et åbent brev til præsidenten for Ukraines nationale Tv-selskab, Vadym Dovhanov, hvori han pegede på det utilladelige i den ensidige dækning af det ovennævnte Memorandum i ukrainske Tv-1 (UT-1). Det hedder bl.a. i brevet, at den russiske præsident Vladimir Putins udtalelser om, at den parallelle drift af Ukraines og Ruslands energisystemer ville betyde et løft for den ukrainske generering, ikke stemte overens med virkeligheden, eftersom denne parallelle drift ville sætte en effektiv stopper for den ukrainske generering [af el] og stille den ukrainske kulsektor "på knæ".
    Det hedder desuden i brevet, at den ukrainske energi-og brændselsminister Serhij Jermilovs udtalelser om, at formanden for Verkhovna Radas energi-og brændselsudvalg havde sagt undskyld til ham - Jermilov - for at have krævet hans afgang, ikke svarede til sandheden og krænkede den folkedeputeredes ære og værdighed. I den forbindelse kræver O. Hudyma at få lov til at komme til orde i en af UT-1 nærmeste aftenudsendelser for at fremlægge sin holdning og dementere S. Jermilovs udtalelser.
    Som tidligere oplyst blev Memorandum om Ukraines og Ruslands samarbejde indenfor energisektoren underskrevet af Ukraines brændsels- og energiministerium og RAO Ruslands Forenede Energisystemer den 12. februar 2001 i Dnipropetrovsk, oplyser UFS.
    Memorandumet indeholder bl.a. en deklaration om parternes hensigter om at gennemføre kommercielle overførsler af elektricitet, deltage i investeringssamarbejde indenfor elektricitet, samt samarbejde indenfor organisationen af eksport af elektricitet fra Rusland via Ukraines energinet. Desuden deklareres den gensidige accept af den russiske parts deltagelse i den ukrainske energisektors aktiekapital.
    Ifølge energiminister S. Jermilov kan den parallelle drift af Ukraines og Ruslands energisystemer blive genetableret den 1. marts, skriver UFS.
 

21.02.01. Gazprom nærmere en aftale med Polen

Bestyrelsesformanden i det russiske olie-og gasselskab Gazprom, Rem Vjakhirev, har ført forhandlinger i Warszawa vedrørende opførelsen af en ny gasrørledning gennem dette lands territorium og udenom Ukraine. Polens økonomiminister Janusz Stejnhoff sagde i en kommentar til forhandlingerne med Gazprom, at Warszawa er interesseret i at lade en sådan gasrørledning gå igennem sit territorium, oplyser korrespondent.net.
    Rem Vjakhirev mødtes med repræsentanterne for den polske regering i Warszawa. I løbet af møderne, som fandt sted mandag, drøftede man ifølge nyhedsbureauet Novosti diverse realiserbare samarbejdsplaner, samt betingelserne for den fælles udnyttelse af allerede gennemførte projekter.
    Den polske vice-premierminister og økonomiminister J. Stejnhof sagde i en kommentar, at Warszawa er interesseret i en ny gasrørledning gennem sit territorium. Men han sagde ikke nærmere, hvilken rute den skulle følge efter polakkernes opfattelse.
    I løbet af diskussionen præsenterede "Gazproms" bestyrelseschef ifølge Stejnhof polakkerne for en mulig alternativ rute for gasrørledningen, som vil blive bygget langs Østersøens bund og herfra videre til Vesteuropa; udenom Polen.
    Polen foreslog under mødet, at de to eneste aktionærer i firmaet "Europolgas" - som skal være ejer af det polske afsnit gasrørledningen Jamal-Europa - bliver "Gazprom" og den statslige polske olie-og gaskoncern, hver med 50%.
    Polens regering foreslår, at aktieselskabet "Gas trading", som ejer 4% af "Europolgas"'s aktier og er oprettet af en række polske firmaer, "Gazprom"'s datterselskab - "Gaseksport" og den tyske koncern Wintershall, bliver købt ud som aktionær. "Vi fornemmer, - sagde den polske vice-premierminister, - at den russiske part er rede til at komme os i møde i dette spørgsmål".
    I december sidste år erklærede "Gazprom"'s næstformand Petr Rodionov, at spørgsmålet om opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine reelt var afgjort, idet Polen og Slovakiet ifølge ham faktisk har givet sin tilslutning til at opføre en tværgående gasrørledning via deres territorium udenom Ukraine.
    Den 18. oktober 2000 blev der i Moskva underskrevet en aftale om dannelsen af et konsortium, som skal stå for opførelsen af en gasrørledning gennem Polen og Slovakiet udenom Ukraine. Konsortiet består efter korrespondent.net's oplysninger af 5 selskaber: Gazprom, italianske SNAM (en underafdeling af ENI), franske Gaz de France, og de tyske Wintershall og Ruhrgas.
    Polen har tidligere udtrykt bekymring over Gazproms planer, men meddelte efterfølgende, at den godt kan give sit samtykke til Ruslands planer om at opføre endnu en gren af Jamal-gasrørledningen til Europa udenom ukrainsk territorium.
    Den polske præsident, Aleksander Kwasniewski, understregede dog samtidigt, at en forudsætning for en sådan beslutning ville være, at Ukraine også ville få mulighed for at benytte sig af dette projekts økonomiske fordele, skriver korrespondent.net.
 

21.02.01. New York Times om Kutjmas 1999-valgsvindel

Den kendte amerikanske avis The New York Times fortsætter artikelrækken om den politiske krise i Ukraine. Den seneste artikel af korrespondenten Patrick E. Tyler bærer overskriften "New Tapes Appear With Threats by Ukraine's President" og bringes af UP.
    "Nye offentliggjorte hemmelige optagelser af Ukraines præsident Leonid Kutjmas samtaler vidner om, at han i efteråret 1999 beordrede politiet og skattevæsenet at indlede en massiv trussels-og intimideringsskampagne med henblik på at sikre sit genvalg under præsidentvalget.
    I en samtale med lederen af sikkerhedstjenesten og formanden for skatteadministrationen beordrer hr. Kutjma ifølge optagelserne dem til at benytte sig af trussler om fængsling og fyring fra arbejdet i forhold til lederne af de lokale administrationer, såfremt disse ikke sikrer et antal stemmer, som ville gøre det muligt for ham at vinde med "en væsentlig overvægt".
    "Sæt jer sammen med hver eneste formand og sig til ham, at enten kommer han i fængsel, eller også skaffer han stemmerne", - siger Kutjma angiveligt. Optagelserne vidner også om, at Ukraines sikkerhedstjeneste fører et dossier over de lokale ledere, som den bruger for at true dem til at sikre disciplinen og loyaliteten overfor Kutjma.
    Optagelserne, som er en del af hundredevis af timers samtaler, som den tidligere officer i præsidentens livvagt Mykola Melnitjenko hemmeligt har gennemført, blev offentliggjort i slutningen af sidste uge af Internet-avisen Ukrajinska Pravda og oversat til engelsk af ugeavisen Kyiv-Post, som udkommer i Ukraines hovedstad.
    De forrige optagelser, som blev offentliggjort tidligt på vinteren, har allerede fremkaldt en politisk krise i Ukraine, som er en af de største postsovjetiske republikker. Det reformvenlige flertal, som støttede Kutjma i det ukrainske parlament, faldt fra hinanden, og en bred koalition af partier forenedes om at forlange hans afsked. Kyivs centrum er i dag en permanent lejr for dem, som protesterer i aktionen "Ukraine uden Kutjma".
    De nyeste optagelser sætter et endnu større spørgsmålstegn ved Kutjma-styrets legitimitet. Folkeafstemningen i 1999 (2000, red.) blev i sin tid kritiseret for at være blevet afholdt i en atmosfære af forfølgelser af de uafhængige massemedier og ulovlige systematiske forsøg fra styrets side på at påvirke resultaterne.
    Den 2. december 1999 sagde USAs daværende ambassadør i Ukraine, Steven Pfeifer, at selvom der under forberedelserne til folkeafstemningen blev konstateret visse overtrædelser, så "vidner resultatet om stabil demokratisk proces" og folkeafstemningen "afspejler vælgernes vilje".
    Ligesom på de forudgående optagelser, hvis autenticitet er blevet bekræftet af visse politiske skikkelser, hvis stemmer blev optaget sammen med Kutjmas, karakteriserer de nye optagelser Kutjma som en kortsigtet og autokratisk leder, som bruger hele sit politis og sin efterretningstjenestes styrke til at forfølge kritikere, få uafhængige journalister til at tie, og i visse tilfælde til ved magtanvendelse eller trusler om fængsling at skaffe sig af med sine politiske modstandere.
    "En skattefunktionær bør sige til hver eneste formand for kollektivbruget i hver eneste landsby: "Kære kammerat, du ved jo udmærket godt, hvor meget alskens materialer, vi har på dig, til at du allerede i morgen vil sidde i fængsel", - siger Kutjma angiveligt til formanden for Ukraines skattevæsen, Mykola Azarov, og den daværende leder af sikkerhedspolitiet, Leonid Derkatj.
    "Og advar dem", - fortsætter Kutjma, idet han hentyder til de administrationsformænd, hvis regioner ikke viser sig at kunne skaffe det nødvendige antal stemmer, "at de ikke kommer til at arbejde efter valget." Og han tilføjer: "Ikke en eneste vil blive tilbage, du forstår mig vel, ned til landsbyniveauet."
    Kutjma påstod, at der "er mere end rigeligt materiale på hver eneste kolkhozformand", til at "overbevise" dem om, at de kan havne i fængslet, hvis de ikke sikrer det nødvendige resultat af afstemning i deres distrikter. "Vi bør ikke slappe af", - sagde Kutjma. "Vi bør vinde valget med en betydelig overvægt."
    Kutjma fik 36,49% af stemmerne i valgets første runde, som fandt sted den 31. oktober 1999. I anden valgrunde, den 14. november, hvor han var oppe mod det kommunistiske partis kandidat, Petro Symonenko, fik Kutjma 56,2% af stemmerne, mens Symonenko fik 37,8%.
   Optagelserne viser, at Kutjma efter valget ville indføre "den strengest mulige orden" i forhold til dem, som ikke fik sikret ham støtte. Derkatj, som var chef for SBU indtil sidste uge, lovede at eksekvere alt som bør sig og anbefalede også at inddrage statsadvokaterne i presset på de lokale ledere.
    "Hvorfor skal vi miste magten?`", - spørger Derkatj. Kutjma giver ham ret: "Hvis vi udgør styret, så er statsadvokaturen jo et redskab for vores magt".
    Alle de optagelser, som Melnitjenko gennemførte, overdrog Verkhovna Radas udvalg til undersøgelse [af Gongadzes forsvinden] til Det internationale Presseinstitut i Wien med henblik på ekspertise. Indledningsvis hævdede Kutjmas assistenter, at optagelserne var forfalskede, men i januar indrømmede de, at stemmen på båndet tilhører præsidenten, selvom de fastholder, at båndene og optagelserne er sammenklippet sådan, at de skal bringe præsidenten i miskredit.
    Siden Melnitjenko forlod Ukraine, har han skjult sig i Europa, hvor han efter sigende søger politisk asyl i de vestlige lande. Ukraine kræver hans udlevering med henblik på en retssag, hvor han er sigtet for ulovlig aflytning af præsidentens kabinet. Melnitjenko har i to interviews til Radio Liberty hævdet, at han gennemførte optagelserne efter at have anbragt en mikrofon under Kutjmas divan. Og at det var nødvendigheden af at afsløre korruption, der tvang ham til at offentliggøre optagelserne.
    De første optagelser, som blev offentliggjort i november, indeholdt brudstykker af samtaler, hvor Kutjma beordrede sin indenrigsminister Jurij Kravtjenko at organisere Georgij Gongadzes bortførelse. Denne journalist forsvandt i september 2000, og hans hovedløse lig blev sidenhen fundet  i en intermistisk grav i nærheden af Kyiv,
    De Forenede Stater og Europaunionen har kritiseret Kutjmas regering for manglende evne til at sikre en behørig efterforskning af mordet på Gongadze. Gongadze, 31 år, var grundlægger af internet-projektet Ukrajinska Pravda, hvor indholdet af de samtaler, som Melnitjenko har offentliggjort, er lagt ud. Efter Gongadzes død fortsætter denne site at arbejde takket være hans kolleger".
 

21.02.01. Washington Post om anklagerne mod Kutjma

En anden kendt amerikanske avis Washington Post er nu også begyndt at skrive om den politiske krise i Ukraine, udløst af båndskandalen og mordet på Gongadze. Den grundige artikel glemmer af en eller anden grund at omtale Melnitjenko, men kun hans bånd. Sharon LaFraniere's artikel under overskriften "Scandals Enveloping Leader Threaten Ukraine Democracy", bringes af UP.
    "Den ukrainske præsident Leonid Kutjma, som i lang tid lod sig selv fremstå som demokratiets vigtigste beskytter i landet, er nu stødt på beskyldninger om, at han intet har tilfælles med det.
    Hans modstandere beskylder ham for at have bestilt bortførelsen og mordet på en næsvis journalist, tilskyndelsen til sprængningen af sin politiske modstander, trusler mod de lokale ledere om at sætte dem i fængsel, som ikke skaffer nok stemmer for ham, samt for at han havde kendskab til tyveriet af 100 mill. $ statslige midler
    Skandalen, som af Kutjma betegnes som "absurd" og "vanvid", kostede ham kontrollen med parlamentet, og førte tusinder af protesterende ud på gaderne i en hovestad, som er en blanding af kirker fra det 11. århundrede og utilitaristiske bygninger fra sovjetæraen.
    Konfrontationen begyndte i en kritisk fase for Ukraines 10 år gamle demokrati. Det kan nu blive afgjort, om Ukraine, som efter sin målestok er nogenlunde på størrelse med Frankrig og har en befolkning på 47 mill., i virkeligheden er en diktaturstat af sovjetiske tilsnit, ligesom nabolandet Belarus.
    Det bliver også afgjort nu, hvorvidt Ukraine vil dreje mod Vesten, som ifølge Kutjma han håber på, eller om det vil vende tilbage til den russiske indflydelsessfære. Ukraine, som befinder sig ved Sortehavet syd-vest for Rusland, erklærede sig uafhængigt efter USSRs opløsning i 1991.
    Regeringen synes at vakle mellem at lukke skandalen, også selvom det vil betyde kvælningen af kritikere, eller at forsøge at finde frem til hele sandheden, også selvom det vil medføre præsidentens afgang. USA og de europæiske organisationer taler om en øget uro over Kutjma- anklagemyndighedens handlinger i forhold til efterforskningen af den 31-årige journalist Georgij Gongadzes forsvinden, hvis lig blev fundet i november. "Vi har ingen klarhed over, hvordan de reelt har tænkt sig at komme videre", - siger en højtstående vestlige diplomat.
    I et timelangt interview insisterede Kutjma på, at han mere end nogen anden vil vide, hvem der halshuggede Gongadze, overhældte hans krop med syre og gravede ham ned i en intermistisk grav i en skov udenfor Kyiv. Kutjma siger, at de optagelser, hvor man hører hvordan han bestiller bortførelsen af Gongadze, er en forfalskning, selvom han indrømmer, at hans livvagt godt i hemmelighed kunne optage visse af hans samtaler.
    "Forestil dem denne absurede situation, når præsidenten ringer til nogle ministre og pålægger dem at skaffe sig af med en journalist", siger den 63-årige Kutjma, som inden han kom ind i politik var leder af en sovjetisk missilfabrik og rådede til demokrati og markedsreformer. Han blev premierminister i 1992 og præsident i 1994. I 1999 blev han genvalgt.
    "Det har ikke alene skadet mit image, det har ramt mig i hjertet. Jeg tror, at der er kommet nye hakker i mit hjerte. Jeg er hele mit liv, herunder hele mit præsidentembede igennem, blevet kritiseret for at være meget blødt menneske. Jeg tillader aldrig mig selv at handle på en måde, som ville kunne tolkes som grovhed og bryskhed. Men ikke desto mindre påstås det, at jeg har bestilt attentatet på en journalist".
    Kutjma regner med at han vil klare sig igennem "det politiske show", vil genetablere kontrollen med parlamentet og konsekvent fortsætte sine pro-markedsreformer.
    Han afviser dem, som protesterer mod ham og kræver hans afgang i teltlejren på hovedgaden, som nogle der altid har det skidt. "Almindelige mennesker, de arbejder", - siger han lænet forover på en hvid divan foran et lavt rundt træbord i hjørnet af præsidentens modtagerværelse. "Lad dem sidde der, hvis Gud ønsker det".
    I løbet af hans 10-årige politiske karriere som lovgiver, premierminister og præsident, siger Kutjma, har han aldrig jaget protesterende væk eller udøvet pression mod kritikere og vil aldrig gøre det. På samme tid vil han med sine egne ord ikke give efter for modstandernes krav om at fyre statsadvokaten og andre højtstående rets-og ordenshåndhævende ledere. Hvis han gør det, siger han, vil de rets-og ordenshåndhævende ministre miste deres evne til at arbejde og "almindelige mennesker vil miste troen på landet og styret. Og så vil der sikkert findes mennesker, som vil bede om en jernhånd i nabostaten", - idet han sandsynligvis hentyder til, at Ukraine kan fortsætte med at komme ind under russisk indflydelse.
    På samme tid siger visse vestlige iagttagere, at Kutjmas hårde position ikke er andet end strategi, og den kan godt vise sig at være god. Politolog Volodymyr Polokhalo, chefredaktør for tidsskriftet "Politytjna Dumka" siger, at mange ukrainere ved meget lidt om politik og er optaget af deres egne hverdagsproblemer til at hidse sig op over en død journalist. Protester fra 5.000 kan man ignorere. 100.000 - det er straks noget andet.
    "Jeg er chokeret over udtalelserne", - siger han. "Mange af mine kolleger er chokerede. Men den del af samfundet, som er chokeret er ikke blevet en kritisk masse. Samfundet er svagt, skræmt og ude af stand til at gennemføre en selvstændig protest. Enhver tænker kun på at overleve. Flertallet af menneskene tænker således: "Vi vil ikke have, at det bliver værre".
    Vækkelsen af offentligheden er sikkert Kutjma-modstandernes eneste udfordring. De er delt op af filosifiske forskelle og fraværet af en samlende karismatisk leder. Selv hvis det skulle lykkes dem at samle nok stemmer til en rigsretssag, så rummer loven ikke nogen klar rigsretssagsprocedure.
    Mykola Tomenko, som er leder af Institut for Politik i Kyiv, er overbevist om, at Kutjma vil blive presset med henblik på at få ham til at give indrømmelser til parlamentet.
    Ifølge Tomenko er der efter hans beregning 163 deputerede ud af 450, som støtter Kutjma. 180 deputerede er parat til at stemme for en rigsretssag, og omkring 100 deputerede kan både tænkes at stemme for og imod.
    "Det, som skal ske med præsidenten, afhænger i højere grad af, hvordan disse mennesker vil stemme. Og det afhænger igen af, hvilke skridt præsidenten tager".
    Indtil nu er rigsadvokaturens efterforskning af Gongadze-sagen af alle blevet vurderet som uacceptabelt ringe. En gruppe fra "Reportere uden grænser" erklærede i sin rapport i sidste måned, at anklageren gennemførte efterforskningen "med et eneste formål - at føre landets ledelse væk fra ansvaret".
    Parlamentet nedsatte et udvalg, der skulle efterforske Gongadze-sagen. Men dette udvalg har meget begrænsede beføjelser, og dets formand Oleksandr Lavrynovytj sagde i et interview, at det ikke kan indlede bestemmelsen af båndenes autenticitet, før det får originalerne. Han siger desuden, at situationen er så politisk prekær, at det havde været bedre, hvis han aldrig var gået med til at blive formand for udvalget. "Reelt har jeg overhovedet ingen opbakning", siger han.
    For nogle gav Europarådets tilbud om hjælp et håb. Europarådet gik med til at offentliggøre resultatet af en uafhængig efterforskning af båndoptagelserne, som Det internationale Presseinstitut i Wien og Freedom House står for. Kyivs videnskabelige forskningsinstitut, som har undersøgt kopier af båndoptagelserne, erklærede, at man ikke kunne identificere stemmerne p.g.a. optagelserne dårlige kvalitet.
    Kutjma siger, at han vil hilse en hvilken som helst udenlandsk hjælp velkommen. "Vi er åbne. Vi forsøger ikke på at skjule noget", siger han.
    Gongadzes moder, den 58-årige Lesja, hilser ligeledes tilbuddet om hjælp velkommen. Men hun venter et andet resultat. Hun forstod, at efterforskningen af hendes søns død først begyndte efter at anklageren havde bedt hende om at underskrive et usandt punkt om, at sønnen havde en stor gæld, da han forsvandt i september.
    "Jeg er overbevist om, at det er sandt - det, som er på båndene", sagde hun i et interview i en venindes lejlighed fyldt med mennesker. "I dag er det min søn, og i morgen kan det ske for enhver af os. Netop derfor bør jeg få sandheden at vide. Jeg er nødt til at gå til den bitre ende".
 

22.02.01. Den 25. februar 2001 bliver folkedomstolens dag

Lederen af den ultranationalistiske ukrainske organisation UNA-UNSO, Andrij Shkil, siger ifølge den ukrainske nyhedssite Vesti online, at folkedomstolen den 25. februar enten bliver begyndelsen til styrets endeligt eller begyndelsen til repressalier mod oppositionen. UNA-UNSOs sort-røde symbolik har været meget synlig i forbindelse med anti-Kutjma protesterne, og organisationens medlemmer fungerer som en art sikkerhedskorps for aktionen i Kyiv. Ifølge UNA-UNSOs leder vil fraværet af repressalier mod oppositionen efter den 25. februar vidne om, at styret er ved at opgive. Shkil oplyste, at folkedomstolen den 25. februar vil finde sted i alle de regionale hovedstæder i landet og i alle de større byer.
    Adspurgt om muligheden for forhandlinger med styret, erklærede Shkil, at han aldrig vil gå i forhandlinger med folk som f.eks. [leder af Det politiske Råd under Ukraines præsident] Pustovojtenko, og at oppositionens ledere heller ikke vil gøre det. UNA-UNSO vil kun føre forhandlinger med styret vedrørende spørgsmålet om Kutjmas tilbagetræden, og ikke vedrørende en fra hans inderkreds.
    På Kyivs hovedgade Khrestjatyk, hvor anti-Kutjma teltlejren befinder sig, dukkede der forleden dag plakater op med de anklager, som vil blive fremsat mod Leonid Kutjma under folkedomstolen den 25. februar, skriver Vesti online. Anklagerne er følgende: deltagelse i organisationen af mordet på Gongadze, korruption og modtagelse af bestikkelse fra embedsmænd, organisationen af folkemordet på det ukrainske folk, forsøg på en anti-konstitutionel sammensværgelse og magtmisbrug.
    Andrij Shkil sagde på en pressekonference i går, at styrets eneste realistiske mulighed for at redde situationen ville være Kutjmas afgang og den nuværende premierminister Jusjenkos overtagelse af dennes post. Ifølge Shkil er det netop dette scenarium præsidentens administration i øjeblikket gør alt for at virkeliggøre. I dag ville UNA-UNSO være tilfredse med en Jusjenko som præsident, men partiet mener, at han vil blive en overgangsfigur, hvorefter der vil blive dannet et hold, som ifølge organisationen vil være "et nationalt styre".
    UNA-UNSOs leder erklærede, at Jusjenko aldrig nogen sinde ville kunne blive leder af de national-demokratiske kræfter. Det har aldrig været hans skæbne at blive en helt, og med ham som præsident vil alt være afhængigt af hans omgivelser. Hvis oligarkerne forbliver ved magten, så vil udskiftningen af Kutjma med Jusjenko ikke ændre noget, mente Shkil.
 

22.02.01. The Times om de seneste Kutjma-bånd

Det kendte britiske dagblad The Times er det seneste i rækken af førende vestlige aviser, som belyser den politiske krise i Ukraine med udgangspunkt i båndoptagelserne af præsident Kutjma. I en artikel, som bærer overskriften "New tapes haunt Kuchma", har Giles Whittell ifølge UP følgende beretning fra Kyiv:
    Ifølge de magnetbånd, som angiveligt blev optaget i hans kabinet, har præsident Kutjma, Ukraines belejrede leder, givet ordrer til, at de lokale administrationschefer skulle afpesses, trues med kompromitterende materialer og fængsel for at tvinge dem til at sikre hans valgsejr ved præsidentvalget i 1999.
    De bånd, som er blevet afsløret hidtil, sætter præsidenten i forbindelse med mordet på en journalist, hvis lig blev fundet i nærheden af Kyiv sidste år. De nye optagelser synes at afsløre ham i grove kraftudtryk og kravene om at mobilisere politiet og skattefolkene i alle regioner og niveauer "helt ned til distriktsniveau" med henblik på at sikre stemmer nok. Han skal have talt med lederen af sin skatteadministration, Mykola Azarov og lederen af sin sikkerhedstjeneste Leonid Derkatj, som blev fyret i sidste uge.
    Præsident Kutjma vandt sin anden præsidentperiode i oktober 1999 efter en valgkamp, hvor han fik en altoverskyggende støtte fra de statsstyrede massemedier. Oppositionen kritiserede dækningen af begivenhederne. Oppositionen har forenet sig omkring opfordringerne til hans afgang i forbindelse med Georgij Gongadze død - en journalist, som åbent belyste den dybe korruption indenfor præsidentens allernærmeste omgivelser.
    De offentliggjorte bånd udgør en del af de 300-timer lange samtaler, som angiveligt blev udført af den tidligere livvagt for præsidenten, Mykola Melnitjenko, som i øjeblikket skjuler sig og søger efter asyl i Vesteuropa. Præsident Kutjma hævder, at båndene blev sammenklippet.
 

22.02.01. Kutjma nedlægger veto mod lov om parlamentsvalg

Præsident Leonid Kutjma har nedlagt veto mod loven om valget af folkedeputerede efter et forholdstalsvalgsystem. Kutjma returnerede i tirsdags loven til en ny behandling i Verkhovna Rada, oplyser Vesti Online.
    Den 18. januar vedtog Verkhovna Rada en ny lov om "Valget af Ukraines folkedeputerede". Ifølge loven skal de deputerede vælges til parlamentet udelukkende som medlemmer af politiske partier efter partilister. For at få sæde i parlamentet skal partiets kandidater samlet have fået mindst 4% af stemmerne. Herefter bestemmer partilisterne, om de kommer ind i parlamentet, og antallet af deputerede for et parti vil afhænge af, hvor stor en procentdel af det samlede vælgerkorps, det pågældende parti har opnået.
    Nu skal Verkhovna Rada til at overtrumfe præsidentens veto. Hertil kræves mindst 300 stemmer. Det giver to af de store pro-Kutjma fraktioner - SDPU (o) og "Trudova Ukrajina" - en afgørende stemmevægt.
    Politologen Mykola Tomenko siger, at præsidentens veto kan øge spændingen i samfundet og være med til yderligere at mobilisere oppositionen.
 

22.02.01. Taras Tjornovil dokumenterer offentligt samtaler med Kutjma

Ukraines første offentlige aflytning - in casu af Leonid Kutjmas samtale med politikeren Taras Tjornovil - fra major Melnitjenkos "samlinger fra under en divan", fandt sted tirsdag i denne uge i den vestukrainske by Lviv i kafeen "Ljalka". Kafeen var fyldt til randen med nysgerrige, og køen fortsatte ud på gaden, oplyser proUA.
    Sønnen til den afdøde leder af nationalistpartiet Rukh fortalte journalisterne, at han endnu før han fik kendskab til Melnitjenkos optagelser, gav udtryk for, at han agtede at optræde som vidne i båndskandalen. Ligeså snart majoren i et interview til Radio Liberty bekendtgjorde, at han var i besiddelse af optagelsen, rettede Taras Tjornovil henvendelse med anmodning om at få båndene stillet til rådighed med henblik på genkendelse.
    "Min samtale med præsidenten fandt sted den 26. september ca. kl. 12. Forud for mig havde Kutjma haft en samtale med Azarov, og efter mig drøftede man spørgsmålet om Mariupols smelteværk", - sagde Tjornovil inden den offentlige afspilning af minidisketten. Jeg ved, at jeg som politiker ikke vil få noget ud af offentliggørelsen af denne samtale, men jeg kan oplyse jer om, at andre og mere oppositionelle deputerede opførte sig ikke særlig heltemodigt i dette kabinet".
    Samtalen kom i stand takket være deputeret Bohdan Bojko, som i øjeblikket er medformand i Rukh "For Enhed", men dengang var han med i Udovenkos Rukh. På det tidspunkt havde han planer om at genforene ikke blot de to Rukh-partier, men også forhenværende medlemmer. "Først bagefter, - sagde Tjornovil, - forstod jeg, at alt dette var blevet udarbejdet i præsidentens administration, og at disse processer bliver styret derindefra og forfølger et helt andet mål".
    Tjornovil havde konsulteret eksperter i Moskva angående selve samtalens tekniske karakterika. I starten af samtalen kunne man tydeligt høre ordet "Tjornovil", dette var en tilkaldelse til selektoren. "Bagefter åbnede jeg døren, - fortalte Tjornovil, - og Leonid Kutjma trådte mig i møde. I midten af kabinettet (hvis areal er ca. 25 x 10 meter) sagde jeg "Goddag" (dette ord høres meget tydeligt på optagelsen, proUA), hvorefter vi gik hen til netop den divan, under hvilken Melnitjenkos diktofon var anbragt".
    Mellemrummet mellem "Goddag" og den næste ordveksling er meget lille, hvilket ifølge de russiske eksperter bekræfter, at diktofonen startedes af lyden. Og ganske rigtigt; først hører man nogle skridt ved selve divanen, herefter divanens knirken og siden en fortsættelse af samtalen. "Kutjma satte sig på divanen, og jeg satte mig i lænestolen, - siger Tjornovil , - jeg sad en meter fra præsidenten og 40 cm fra divanen. Jeg høres tydeligere, eftersom jeg talte næsten direkte i diktofonen, mens præsidentens stemme høres dårligere, eftersom hans ord først skulle gå igennem divanens garnering. Specialisterne i Moskva bekræftede overfor mig, at optagelsen netop vil se sådan ud, når en person i realiteten sidder på det optagende udstyr". På disketten hører man særlig tydeligt divanens knirken og de lyde, som fremkommer ved, at præsidenten rumsterer på den.
    Alt det ovennævte beviser ifølge Tjornovil uomtvisteligt, at diktofonen befandt sig netop under divanen og dementerer den seneste teori, som [præsidentens repræsentant i parlamentet] Roman Bezsmertnyj fremkom med om, at optagelserne blev gennemført efter tilladelse eller ved hjælp af skjulte mikrofoner (bugs) og derefter blev stjålet. Havde det været tilfældet, så havde kvaliteten af optagelsen været væsentlig bedre. Samme Bezsmertnyj har tidligere påstået, at Leonid Kutjma har en meget god rengøringsdame, som gør meget grundigt rent under denne divan.
    Tjornovil vil ikke udelukke, at der kan være optagelser, som er tilvirket på anden vis, men i hans tilfælde skete optagelsen tydeligvis med en diktofon. "Jeg er overbevist om, at diktofonen var under divanen, - siger han. - Hvad angår de rets-og ordenshåndhævende myndigheder, så foregik præsidentens samtaler med dem ved bordet, og høres derfor dårligere. Jeg efterlod et eksemplar af min stemme i statsadvokaturen. I Moskva talte jeg med eksperter i lydbåndsapparater, som klart bekræftede optagelserne autenticitet".
    Samtalens tema var en afklaring af principper og personer, som Rukh-folkene skulle samles omkring. "Udovenko er diplomat, duer ikke. Kostenko har miskrediteret sig selv, dur ikke. Lavrynovytj er forbundet med socialdemokraterne, dur ikke". Taras Tjornovil udtalte sig ved selvsamme lejlighed imod dannelsen af et regeringstro flertal, eftersom "det faktisk ville føre til Jusjenkos tilbagetræden". Som afskedsgave overrakte han præsidenten en kuvert med 12 korn fra den skæbnesvangre lastbil af mærket "KamAZ", som hans far Vjatjselav Tjornovils bil stødte ind i på en mørk landevej, den 25. marts 1999.
    Angående Martjuks videobånd, hvor planen for mordet på Vjatjeslav Tjornovil bliver beskrevet, så sagde Taras, at han var 99,9% sikker på, at informationen på det bånd er sandfærdig. Han er også sikker på, at den officer, som fortalte om attentatet på Rukh-lederen, blev likvideret allerede dagen efter optagelsen. Disse konklusioner nåede han frem til på grundlag af general Martjuks opførsel, og hvordan han forvilder sig i sine forklaringer. Desuden er Taras overbevist om, at han har grundlag for at påstå, at hans fader blev fjernet af netop den samme specialafdeling, om hvilken indenrigsminister Kravtjenko fortalte Kutjma i de af Melnitjenko optagede samtaler: "Jeg har et rigtigt kamplystent hold nu, det er nogle rigtige vovehalse, de gør lige, hvad man be'r dem om", skriver proUA.
 

22.02.01. Time Magazine: "Død og kaos i Kyiv"

Det kendte amerikanske ugeblad TIME, som i sidste uge bragte et interview med parlaments- formand Ivan Pljustj, har i denne uge igen en artikel om Ukraine. Under den elskværdige overskrift "Død og kaos i Kyiv" fortæller Paul Quinn-Judge ifølge UP om Kutjmas genvordigheder:
    "Den ukrainske præsident Leonid Kutjma elsker at promovere sig selv om en overbevisende skikkelse - måske en smule farveløs, men trods alt en leder, som gerne stille og roligt ville tilnærme Ukraine økonomisk og politisk til Vesten. Visse personer troede på dette image: Ukraine var en stor favorit i Clinton-administrationen og tredjestørste modtager af USAs bistand, efter Israel og Egypen.
    Dette omdømme nu er blevet opløst i påstande om mord, valgsvindel og en serie af båndoptagelser fra kabinettet, som efter alt at dømme udstiller Kutjma som en bandit, der bruger kraftudtryk som siger spar to og er omgivet af grove og sleske assistenter. Landet er på randen af en åben konflikt, efter at opponenterne har erobret gaderne med krav om en rigsretssag mod Kutjma, samtidigt med at han kommer med beskidte antydninger af mulig magtanvendelse imod den såkaldte officielle "fascisme".
    I sidste uge forsøgte Kutjma imidlertid at genoprette balancen. I den sydlige by Dnipropetrovsk, længst muligt væk fra hovedstadens demonstranter, modtog han den russiske præsident Vladimir Putin i en demonstrativt varm serie af møder, hvormed han signaliserede sin fornyede sympati til den østlige nabo. Putin undgik bevidst politik under besøget, men accentuerede i stedet aftaler vedrørende energien og det økonomiske samarbejde. Straks efter mødet med Putin arresterede det ukrainske styre Julia Tymoshenko, en forretningsmagnat, som havde været vice-premierminister og en af lederne af de oppositionelle demonstrationer. Hun blev anholdt i forbindelse med sigtelser for at have uddelt bestikkelser for omkring 80 mill. $.
    Ingen af parterne har indtil videre været i stand til at overtage initiativet, selvom begge forudser deres egen sejr. "Kutjma vil ikke gøre brug af magtanvendelse", - siger den oppositionelle leder Oleksandr Moroz, som er overbevist om, at præsidenten vil gå af senest i starten af juni. Men styrets retorik skærpes. I en henvendelse til folket i sidste uge beskyldte Kutjma oppositionen for "et spil under demokratiske slagord, som sætter et spørgsmålstegn selve Ukraines eksistens, dens territoriale integritet og borgerfred". En af Kutjmas nærmeste allierede, parlamentsspeakeren Ivan Pljustj, sagde på samme tidspunkt til TIME, at hvis oppositinen afviser styrets opfordring til dialog, "vil vi handle i overensstemmelse med loven".
    Den frygtelige hilstorie om, hvordan Ukraine kunne nå frem til et sådant kaos, er meget kort. En aften i midten af september kom den 31-årige journalist Georgij Gongadze, som havde specialiseret sig i efterforskning af korruption, ikke hjem.
    I starten af november fandt man i en skov udenfor Kyiv et hovedløst lig, som med sikkerhed tilhører journalisten. Tre uger senere offentliggjorde Moroz, leder af Det socialistiske Parti, dechiffreringerne af samtaler, som ifølge ham indeholder optagelser af Kutjmas samtaler med hans nærmeste rådgivere.
    En stor del af samtalerne er vendt mod Gongadze - ganske vist uden at nævne mord, men der er mange grovheder, kynisme og uovertrufne uanstændigheder. "Overlad ham (Gongadze) til tjetjenerne", - siger en stemme, som er identificieret som Kutjmas. En anden stemme, som formentlig tilhører indenrigsminister Jurij Kravtjenko, praler ondskabsfuldt med, at han har et særligt "kamplystent hold" vågehalse, som præsidenten kan betro en hvilken som helst opgave til.
    De optagelser, som blev offentliggjort at Moroz, blev udført at major Melnitjenko, som var medlem af præsidentens sikkerhedstjeneste, og som nu skjuler sig et eller andet sted i Europa.
    Ligesom flertallet af hovedpersonerne i denne historie er Melnitjenkos motiver ikke helt klare - selvom han siger, at han begyndte at handle efter at han havde hørt, hvordan Kutjma og dennes assistenter drøftede forfatningsstridige handlinger. Ifølge Moroz udførte Melnitjenko optagelserne over halvandet til to år, idet han brugte en digital diktofon, som han gemte under en divan.
    I starten afviste styret båndenes autenticitet, idet de sagde, at ingen kunne aflytte noget i præsidentens kabinet. Men i starten af denne måned dementerede styrets repræsentanter sig selv. Rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko, præsidentens tro tjener, formodede, at der ikke havde været sådanne samtaler: optagelserne blev sammenklippet, sagde han, fra enkelte ord og brudstykker. Straks efter denne antagelse tog Potebenjko på en langvarig rekreation. Visse russiske officials føler, ligesom mistænksomme ukrainske naitonalister, at denne krise giver Rusland muligheden for at genoprette dets tidligere indflydelse i Ukraine.
    Men Kreml undgår at komme med nogen som helst erklæringer, som man ville kunne tolke som en offentlig støtte til Kutjma. En sådan forsigtighed vidner om, at de er mindre optimistiske omkring den kommende præsident, end Kutjma forestiller sig".
 

23.02.01. Bundestag-delegation på besøg i Ukraine

De vigtigste temaer under diskussionen mellem den tyske Forbundsdags og Ukraines Verkhovna Radas medlemmer blev spørgsmålene omkring udvidelsen af EU, faldet i de tyske investeringer i den ukrainske økonomi, Tjornobyl-problemerne, samt udbetalingen af kompensationerne til de tidligere straffearbejdere under det "tredje rige", oplyser Vesti online.
    Det er første gang, at en delegation fra den tyske Forbundsdag, som udgøres af medlemmer af udenrigsudvalget, mødtes med deres ukrainske kolleger. Formanden for komiteen for udenrigsanliggender i Verkhovna Rada, Ihor Ostash, afviste de tyske deputeredes antagelser om, at Ukraines udenrigspolitiske kurs er blevet ændret i forbindelse med de seneste aftaler mellem Ukraines og Ruslands præsidenter i Dnipropetrovsk. Han erklærede, at der er tale om en midlertidig bevægelse i retning af Rusland, som hænger sammen med ændringen af den indenrigspolitiske situaiton i Ukraine. Ihor Ostash forsikrede de tyske deputerede om, at situationen om kort tid ville forandre sig, og Ukraine vil igen gøre krav på en mere aktiv deltagelse i udvidelsen EU mod øst. Formanden for Forbundsdagens udenrigsudvalg, Hans-Ulrich Klose, lod forstå, at Ukraines grænseproblemer i forbindelse med udvidelsen af EU mod øst er genstand for vedvarende diskussioner ikke alene i forbundsdagen, men også på EU-niveau. "Vi forstår dette problem, eftersom udvidelsen af EU vil foregå etapevis, og der er ingen mening i hver gang at lave nye grænser østpå", - erklærede Hans-Ulrich Klose, ifølge radiostationen Deutsche Welle.
 

23.02.01. Polen går med til gasrørledning udenom Ukraine

Det russiske gas-og olieselskab Gazprom og Polens regering har overvundet alle tvister omkring spørgsmålet om opførelsen af en gasrørledning fra Polen til Slovakiet udenom Ukraine, skriver den ukrainske nyhedssite Vesti online. Kilder tæt på forhandlingerne siger til Bureauet for olieinformation, at parterne er nået frem til respektive aftaler i løbet af Gazprom-chefen Rem Vjakhirevs nylige beøsg i Polen, hvor han mødtes med Polens økonomiminister Janusz Stejnhof. Ifølge den russiske Tv-station NTV, blev det under forhandlingerne konstateret, at "uoverensstemmelsernes og modsætningernes periode er ovre, og en etape af konstruktivt samarbejde omkring dette projekt er nu indledt".
    Som Vesti online tidligere har oplyst, havde Polen indtil fornylig den opfattelse, at det pågældende projekt ikke var økonomisk begrundet, men havde en politiske karakter, og opfordrede derfor at skyde penge ind i ombygningen og udvidelsen af de gastransportfaciliteter, som er beliggende på ukrainsk territorium, i stedet for at investere i byggeriet af nye gasrørledninger. På dette punkt faldt den officielle polske linje sammen med Ukraines. Men efter at Gazproms hensigter om at bygge en gasrørledning udenom Ukraine blev formaliseret i form af dannelsen af et internationalt konsortium, begyndte forhandlingsprocessen med den polske part at udvikle sig i en positiv retning for Gazprom. Visse iagttagere mener, at ændringen i Polens position skyldes, at de lykkedes russerne at overtale Ukraines præsident til ikke at modsætte sig projektet. Polen havnede herefter i en situation, hvor de kom til at definere, hvad der var Ukraines nationale interesser uden at modtage den fornødne opbakning fra Kyiv.
 

23.02.01. Mistillidsvotum mod rigsadvokaten kunne ikke samle flertal

Oppositionen mod præsident Kutjma led i går en fiasko i et forsøg på at vedtage et mistillidsvotum til hans trofaste allierede rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko. Lovforslagene om mistilliden til Potebenjko samlede mellem 93 og 111 stemmer "for", mens der kræves 226 stemmer for at opnå flertal. Følgende fraktioner deltog ikke i afstemningen: "Trudova Ukrajina", "Regionernes genfødsel", "Solidarnist", SDPU (o), NDP, De Grønne og "Jabluko". Medlemmer af kommunisternes fraktion hev deres stemmekort ud, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Enkelte deputerede fra forskellige fraktioner og grupper stemte for mistillidsdagsordenen.
    Den fortsatte drøftelse af Potebenjkos skæbne i parlamentet blev i går indledt med Lesja Gongadzes tale, hvori hun opfordrede til at afskedige rigsadvokaten. "Befri folket fra Potebenjkos type. Han vil aldrig forsvare jer", - sagde moderen til den myrdede journalist.
    "Personer som Potebenjko er døve og blinde, og de vil aldrig høre os, - henvendte Lesja Gongadze sig til parlamentet. På samme måde som han ignorerede på Georgijs skriftlige henvendelse til ham med anmodning om at beskytte ham og straffe dem, som forfulgte ham".
    Kutjma og Potebenjko "hjalp ikke og beskyttede ikke" Georgij. "Sådanne mennesker bør man ikke lade være ved magten, så de fornedrer os, mig, min familie og Ukraine".
    Medlem af parlamentets udvalg vedrørende undersøgelsen af Gongadze-sagen Viktor Shishkin betegnede rigsadvokaturens handlinger som "humbug". "De rets-og ordenshåndhævende organers, herunder rigsadvokaturens, indenrigsministeriets og SBUs bestræbelse på at trække efterforskningsprocessen i langdrag for at hjælpe præsidenten" er åbenlyse.
    Hverken den bil, som holdt øje med Georgij, eller de mennesker, som gjorde det, er blevet bestemt. "Journalister har tilsyneladende allerede fastslået det, men rigsadvokaturen har ikke været i stand til det, hvilket ifølge udvalget også er meget mærkeligt. Eller også har de ikke villet gøre det. Efter min opfattelse er denne efterforskning en hån mod borgernes retsbevidshed - det er det rene humbug".
    I sin beretning om udvalgets arbejde fortalte Shishkin om, at de rets-og ordenshåndhævende myndigheder har til hensigt at "nivellere" Gongadze-sagen og "føre alt over i et andet leje". Han tilføjede, at dette også gjalt arrestationen af Julia Tymoshenko.
    "Er det ikke absurd, når en rigsadvokat, som er indbudt til at deltage i udvalgsarbejdet, inden han ved hvilke spørgsmål medlemmerne vil have til ham, reagerer forudindtaget og bruger sine beføjelser til at øve indflydelse på andre personer - for at undgå, at der kommer informationer ud", - spurgte han.
    Parlamentets henvendelse til Europarådets parlamentariske forsamling af den 21. januar med anmodning om at bistå med gennemførelsen af uafhængige eksperiser, blev ikke sendt rettidigt til PACE. Udvalget sendte kun en kopi af parlamentets resolution til PACEs præsident. Rigsadvokaturen fremsendte ikke nogen kopi af konklusionerne på ekspertisen af Melnitjenkos båndoptagelser, som justitsministeriets institutioner havde foranstaltet.
    Samtidigt fremhævede han, at udenrigsminister Anatolij Zlenko var parat til at bistå udvalget i dets arbejde. Efter hændelsen i det ukrainske konsulat i Munchen, hvor der blev gjort et forsøg på at afhøre den ukrainske statsborger Ihor Stelmakh, mødte udenrigsministeren op i udvalget for at fremlægge sin forklaring.
    Under debatterne i Verkhovna Rada blev det åbenlyst, at der er en splittelse i parlamentets Gongadze-udvalg. Ifølge formanden for udvalget, Oleksandr Lavrynovytj, fik udvalgsmedlemmerne i tirsdags ikke udleveret Shishkins beretning. Derfor var det ikke udvalgets beretning, men en enkelt deputerets beretning, sagde han.
    Samtidigt tilføjede Lavrynovytj, at Holovatyj "i løbet af længere tid har fremsat insinuationer om udvalgets arbejde", skriver UP.
 

23.02.01. Jusjenko i konflikt med distriktsdomstol i Kyiv

Retsformanden for retten i Kyivs Petjersk-distrikt, Mykola Zamkovenko, meddelte i går, at Ukraines premierminister Viktor Jusjenko kan blive tiltalt for manglende eksekvering af regeringsbeslutningen om at indsætte den tidligere leder af det statslige energiselskab "Naftohaz Ukrajiny" Ihor Didenko i hans tidligere stilling, oplyser den ukrainske online-avis korrespondent.net.
    For en måned siden afsagde Petjerskyj distriktsret en kendelse, som genindsatte Ihor Didenko i hans embede. Regeringen havde sidste år fyret ham p.g.a. manglende udførelse af premierministerens beslutninger. Ikke desto mindre er det fortsat Vadym Kopylov, der er formand for "Naftohaz Ukrajiny"s bestyrelse. Kopylov blev udnævt til posten af præsident Leonid Kutjma efter Didenkos afskedigelse.
    Dommer Zamkovenko er overbevist om, at dette er udtryk for en ignorering af rettens beslutning og en demonstration af manglende respekt for den tredje magtgren.
    Pressetalsmand for 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov, Hennadij Harmas, siger imidlertid, at regeringen er parat til at rette sig efter domstolskendelsen. Problemet er imidlertid, at man i regeringens juridiske departement ikke ved, hvordan man skal gøre det, eftersom der ikke eksisterer et embede som fungerende formand for "Naftohaz Ukrajiny"s bestyrelse (det var nemlig Didenkos titel, da han blev fyret). Desuden vil regeringen indklage dommerens beslutning for at være "ulovlig".

23.02.01. USAs bistand giver Ukraine handelsoverskud

Samhandelen mellem Ukraine og USA udgjorde i 2000 1.085.730 $, oplyser
Vesti online med henvisning til Finport efter premierminister Viktor Jusjenkos møde med en gruppe amerikanske kongresmedlemmer, der er på besøg i Kyiv.
    Eksporten fra Ukraine til USA havde en værdi af 725,35 mill. $ i 2000, mens importen var på 360,38 mill $, hvorved handelsoverskuddet overfor USA blev på 364,97 mill. $.
    I 2000 steg de amerikanske investeringer i Ukraine med 46,3 mill. $ og udgjorde 635,82 mill. $. De amerikanske forretningsfolk er fortsat de største investorer i ukrainsk økonomi, men sammenlignet med 1999 er andelen af amerikanske investeringer i forhold til de samlede investeringer i ukrainsk økonomi faldet fra 24,7% til 16,4%.
    I dag er der inregistreret 1036 virksomheder i Ukraine med deltagelse af amerikansk kapital, hvoraf de 261 beskæftiger sig med produktion.

23.02.01. Los Angeles Times: Kutjma er inkompetent og korrupt

Leonid Kutjmas inkompetente og korrupte regering har forvandlet Ukraine, der er rigt på naturressourcer, til et land, der er afhængigt af hjælp fra internationale velgørenhedsorganisationer, skriver den amerikanske avis Los Angeles Times.
    USA og de vesteuropæiske lande troede, at Kutjma ville være i stand til at føre Ukraine ud af Moskvas indflydelsessfære og skænke sit land en opblomstring. Derfor, samt desuden p.g.a. Ukraines afkald på atomvåben, har Vesten i årevis ydet Kutjma en gavmild økonomisk hjælp, og har ofte set gennem fingrene på, at pengene fossede ud i en bundløs sæk.
    Nu har Vesten besluttet, at det ikke længere kan blive ved. Kutjma har miskreditteret sig en gang for alle. Men USA og andre vestlige lande bør støtte Ukraine i genuine demokratiske initiativer, og bør også fremover fremme det private erhvervslivs udvikling i Ukraine, mener avisen ifølge Vesti online.
 

23.02.01. The Washington Post: Slaget om Ukraine

"Af alle de tidligere sovjetrepublikker, som for ti år siden opnåede deres uafhængighed, havde Ukraine de største fordele", - skriver den kendte amerikanske avis i en artikel som referes af Vesti online. - "Med et areal og en befolkning på størrelse med Frankrigs, betragtedes Ukraine som en uadskillelig del af Europa. Hvis man dertil lægger en rig industriel base, et rigt sprog og kultur, så syntes Ukraine at ville blomstre op uden Moskvas dominans. Landet blev medlem af NATOs partnerskab for fred program, og præsident Leonid Kutjma blev genvalgt til sin anden præsidentperiode, idet han lovede at føre Ukraine nærmere Vesteuropa.
    Men lige nu synes Kutjma at være parat til at kaste sig i armene på den sultne nye russiske leder Vladimir Putin, som har gjort en genoprettelse af Moskvas herredømme over de tidligere republikker til en prioritet. Ukraine er blevet et land, der lider under en mislykket politisk ledelse og korruption, mens Kutjma selv er blevet beskyldt for mordet på en journalist. De vestlige regeringer har reageret på det med at kræve en efterforskning af opklaring af mordet. Den internationale Valutafond har under henvisning til økonomisk misbrug sagt, at den godt kan tænkes at udskyde det næste lån.
    På samme tid modtager Putin Kutjma med åbne arme. I sidste uge ankom han til en missilfabrik, hvor de to stater ledere underskrev en aftale, ifølge hvilken det ukrainske og russiske energinet bliver forenet, udover at der vil blev oprettet en fælles luft-og rumteknologisk produktion. Putin erklærede sin støtte til Kutjma. Den russiske præsident bør være tilfreds: udover de økonomiske aftaler er Ukraine fornylig gået med til at give Rusland adgang til en hvilken som helst NATO-øvelse, som bliver afholdt på ukrainsk territorium, samt et tæt samarbejde mellem den ukrainske og russiske flåde, som begge har baser i Sevastopol".
 

26.02.01. Die Zeit om "De døde heltes land"

UP bringer en oversættelse af den seneste artikel om Ukraine i det kendte tyske ugetidsskrift Die Zeit.
    "For Myroslava Gongadze er Ukraine et "land uden helte". "Helte bliver her undertrykt, forfulgt og myrdet", - hævder den 28-årige enke til journalisten Georgij Gongadze. "Man begynder først at respektere folk, når de er døde. Når det er for sent", - siger Myroslava.
    Hver dag ser hun sin mand på demonstranternes plakater. I midten af november modtog hun hans rester fra myndighederne..."Der var hverken arme eller ben. Her er et ben, og her er skuldrene, sagde de til mig og gav mig nogle knogler", - fortæller Myroslava, idet hun mindes det værste øjeblik i sit liv. Hvem der myrdede hendes man er endnu uvist. Statsadvokaturens efterforskning har indtil videre ikke givet et eneste resultat. Myroslava Gongadze vil gerne have sandheden at vide, og er ikke ude på hævn. "Jeg er bange for den politiske kamps eskalering. Jeg og mine børn risikerer at miste livet", - siger Gongadze.
    Efter Georgij Gongadzes død er Ukraine blevet et andet land. Optagelserne af præsidentens samtaler cirkulerer over alt. Parlamentet og præsidenten beskylder hinanden for alvorlige forbrydelser. Rigsadvokaten har anholdt oppositionens leder, kolonner af demonstranter og politifolk går gennem gaderne. Hovedstaden Kyiv minder om Wallensteins lejr. Alle har glemt ordet "konsensus". Modsatrettede grupperinger vil trænge ind til magtens centrum: præsident Kutjma, politikerne, som støtter ham, og en "semiloyal" premierminister Jusjenko kæmper mod socialisternes leder Oleksandr Moroz og den tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko.
    Årsagen til statskrisen i Ukraine blev præsident Kutjma. Hans stemme fra de ulykkelige bånd lyder overalt i Kyiv: i radioen, i Internettet og gennem parlamentets højtalere. Kutjma siger frygtelige ting om Gongadze: "Han skal simpelthen deporteres til Tjetjenien og smides ad helvede til..." (det er ikke alle præsidentens ord, man kan sige højt). Kutjma hævder fortsat, at det er en montage, men hans omdømme har lidt en alvorlig skade.
    Udover sin egen stemme hører Kutjma også oppositionens proteststemme. Præsidenten kalder de demonstrerende for "nazister", mens de på deres side har lagt hans regime i ruiner. De bliver ved med at tale om manipulationer under præsidentvalgkampen i 1999, om kammerateri og korruption, om underslæb af statslig ejendom og om "facadedemokrati". "Hvor befinder vi os efter 10 års uafhængighed?", - spørger mange ukrainere trist.
    Demonstranterne har opslået en teltlejr på Khrestjatyks brede fortorv og har delvist spærret for trafikken. Overalt er der plakater: "Kutjmafri zone". Ukraines præsident har ikke noget at komme her efter. Her uddeles varm suppe, gratis salamipølse, der hænger ukrainske flag og portrætter af Gongadze. Oprørte ukrainere valfarter hertil fra hele landet for at klage over de lave lønninger, kolde bygninger, lukkede fabrikker og naturligvis over Kutjma selv. Der er opstået en broget koalition. Socialister, officersforbund, de grønne side om side med højreorienterede ungdomsorganisationer. De er samlet omkring en fælles modstander - præsidenten.
    Oppositionen ledes af Oleksandr Moroz. Socialisternes leder fortæller, hvordan Kutjma inden valget i 1999 truede virksomhedslederne med sanktioner fra rigsadvokaturens side, såfremt de ikke sikrede ham det nødvendige antal stemmer. De senest offentliggjorte båndoptagelser med Kutjmas samtaler bekræfter det. "Alle hans vassaler er korrupte, de står med det ene ben i fængslet", - siger Moroz, der dengang selv forsøgte at blive præsident. Moroz går for at være et retsskaffent menneske, omgivet af en aura af socialdemokratiske idealer. Et ansvarsfuldt menneske, men ikke nationens helt.
    Kyivs heltinde Julia Tymoshenko sidder for tiden bag træmmer, og det bliver foreløbigt ikke til det lovede interview til Die Zeit. I hendes tomme kabinet er der kun ikoner og hendes egne plakater tilbage. Energisk, emotionel, smuk, men ikke pletfri. Tymoshenkos arrestation er et typisk eksempel på ukrainsk politik. Tymoshenkos beskyldes for synder, som mange repræsentanter for den ukrainske elite har begået: dobbelt bogholderi, aftaler under bordet, tvivlsomme transaktioner til udlandet. Beviser? De er overflødige.
    Det formelle grundlag for frihedsberøvelsen af Tymoshenko er hendes virke som leder af Ukraines forenede energisystemer i første halvdel af 90erne, men den reelle årsag er hendes gerning som vice-premierminister. Tymoshenko bragte orden i energisektoren, som hun kendte som sin bukselomme. Vice-premierministeren tvang de ukrainske virksomheder til at afstå fra den fordelagtige tuskhandel-afregning for energien og overgå til betaling med likvide midler. De statslige energiselskabers indtægter begyndte at vokse med lyntempo, mens premierne til Kutjma og de politikere, som støtter ham, begyndte at falde. Efter skiftet til oppositionen kom Tymoshenkos fuldstændig ud af styrets kontol. Og så kom rigsadvokaturen i tanker om de kompromitterende materialer, som den havde på vice-premierministeren.
    Ikke alene i Ukraine, men også i Rusland, var der nok folk, som var utilfredse med Julia Tymoshenko. De russiske energigiganter har udvalgt de ukrainske virksomheder, som de er faldet for. Men Tymoshenko ønskede ikke at give den slaviske "bror" nogle begunstigelser, som denne naturligvis ellers havde regnet med. Mens den ukrainske statsadvokatur studerede Tymoshenkos dossier, mødte Kutjma og Putin i Dnipropetrovsk. Den russiske præsident involverer selv rigsadvokaturen i løsningen af politiske spørgsmål, og han er også godt inde i problemet med journalisterne. Putin gjorde Kutjma en tjeneste ved at trykke hans ikke helt så rene hånd. Putin synes godt om Kutjma, fordi denne har underskrevet en række aftaler, som knytter den russiske og ukrainske militærindustri stærkt til hinanden, samt et memorandum om genoprettelsen af den bilaterale energiunion. To dage efter mødet købte russiske "Avtovaz" en fabrik for alluminiumsproduktion i Zaporizhja. Det kostede den 70 mill.$, selvom et ukrainsk firma havde tilbudt 102 mill.
    Oppositionen er oprørt over "salget" til Rusland. Indtil fornylig havde den kunnet regne med støtte fra den liberale premierminister Viktor Jusjenko, som står i vejen for indførelsen af en "størst mulig begunstigelse" ordning med Moskva. Han var engang Julia Tymoshenkos allierede. Men Jusjenko, som Kutjma udpegede som premierminister, er bange for en åben konfrontation med præsidenten. Først underskrev han Kutjmas appel til demonstranterne, siden har han opfordret til dialog. Den ukrainske premierminister er ikke gjort af det stof, som de sande helte er.
    Protesterne vokser og antallet af "Kutjma-fri zoner" vokser. Vil de mon standse præsidenten? Statsinstitutionerne, hæren, sikkerhedstjenesten og bankerne står bag Kutjma. Kutjmas egne ord, som bliver magfoldiggjort i form af stadig nye bånd, er blevet en forbandelse for ham. I Kyiv kæmper en hjælpeløs opposition med en lammet præsident. Her vil den svageste af de to tabe. Selvsikre ukrainere tror endnu ikke på, at hele lande vil blive taber.
 
 

26.02.01. Congress-delegation fra USA på besøg i Ukraine

De amerikanske kongresmedlemmer, som forlod Ukraine i fredags efter et par dages besøg i landet,
ser teltlejren i centrum af Kyiv som det bedste udtryk for demokrati. De amerikanske parlamentsmedlemmer understregede på den afsluttende pressekonference, at noget sådant er typisk i USA. Næsten alle staterne oplever dagligt, at der er mennesker som protesterer foran magtens institutioner. De amerikanske gæster er overbevist om, at de ukrainske magthavere ikke vil gribe til magtanvendelse mod oppositionen og vil overvinde krisen ved hjælp af legale metoder. Det var i hvert fald det, som præsident Leonid Kutjma, som amerikanerne havde en to timer lang samtale med, forsikrede dem om.
    "Amerikanerne understreger, at de sammen med resten af verden aktivt følger efterforskningen af Gongadze-sagen, og har endda erklæret, at de lovovertrædelser, som er sket under sagen, kan få en negativ indvirkning på de ukrainsk-amerikanske relationer; men håber dog på, at dette ikke vil ske", - sagde Curt Veldon, som er formand for Kongressen gruppe for begunstigelse af Ukraine. Han sagde endvidere:
    "Vi har foreslået, at FBI, Den internationale Tribunal og retsinstitutioner bistår ved opklaringen, for at sikre den størst mulige tillid til efterforskningen i Gongadze-sagen. Men spørgsmålet om at tage imod denne hjælp er Ukraines interne anliggende, og vi vil ikke lægge pres". Ifølge UP gik Leonid Kutjma med til at anmode FBI om at foretage endnu en DNA-analyse af liget, som ifølge russiske retsmedicinere med 99,9% sikkerhed tilhører Gongadze. Ifølge STB er de russiske retsmedicinere af den opfattelse, at den resterende tvivl skyldes, at liget kunne tilhøre Gongadzes bror eller Lesja Gongadzes anden søn. Rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko sagde i fredags, at der sandsynligvis vil blive truffet en beslutning om, at "liget fra Tarastja" tilhører Gongadze, selvom der vil være 0,1% sandsynlighed for, at journalisten er i live. Rigsadvokaten fremhævede, at "han er parat til at påtage sig det fulde ansvar, såfremt Georgij Gongade dukker op i live", oplyser Vesti online.
    De amerikanske parlamentarikere ser også Ukraines samarbejde med USA indenfor udvekslingen af efterretningsinformation omkring truslen om udbredelsen af kemiske, biologiske og atomare våben. De foreslog forsvarsministeren at gennemføre forhandlinger om sikring mod missiltrusler.
    "Over 200 lande bygger i øjeblikket missiler. Disse våben bliver brugt aktivt af sådanne ustabile lande som Iran, Irak, Syrien, Lybien og Nordkorea for at skræmme naboerne. Derfor bør Ukraine bekymre sig mere om det end USA, eftersom der i Iran og Irak findes mellemdistanceraketter".
    Samarbejdet mellem de to stater planlægges desuden indenfor social-, landbrugs- og medicinsfæren. Dette samarbejde vil blive drøftet nærmere af den permanente arbejdsgruppe mellem Verkhovna Rada og USAs kongres, oplyser STB.
 

26.02.01. Flagafbrænding foran USAs ambassade i Kyiv

Medlemmer af den fåtallige organisation "Unionen af sovjetiske officerer" demonstrerede fredag foran den amerikanske ambassade i Kyiv på Den røde Hærs dag, som i Ukraine hedder "Fædrelandets forsvareres dag". Det officielle slagord var "Nej til udbredelsen af amerikansk indflydelse i Ukraine". Demonstranterne bar røde sovjetflag og et flag med Che Guevarra. Senere fik den ellers fredelige protestdemonstration følgeskab af formummede unge mænd, som præsenterede sig som medlemmer af ikke-eksisterende pro-kommunistiske organisationer. Den kontroversielle provokatør Dmytro Kortjynskyj, som er leder af den radikale organisation "Stjyt Batkivstjyny" (Fædrelandets skjold), dukkede også op, hvilket sikkert ikke var tilfældigt. Efter ankomsten af "forstærkningerne" blev den ellers tamme demonstration forvandlet til en højtråbende velplanlagt happening med afrænding af et hjemmelavet amerikansk flag og af en Mickey Mouse-figur. De unge mænd begyndte at kaste snebolde og McDonalds-glas fyldt med knaldperler mod ambassadebygningen, idet de råbte anti-amerikanske slagord. Politiet optrådte loyalt overfor de højtråbende demonstranter, oplyser STB.
 

26.02.01. Viktor Jusjenko årets politiker i 2000

Det ukrainske centrum for økonomiske og politiske studier opkaldt efter Razumkov har
i perioden mellem 22. januar og 2. februar 2001 adspurgt 2000 ukrainske vælgere om, hvem som efter deres mening fortjener titlen som årets politiker i 2000 - det år, hvor den største politiske skandale i Ukraines ti-årige historie som en uafhængig stat udbrød. Ifølge undersøgelsen blev den nuværende premierminister Viktor Jusjenko en suveræn vinder af titlen som årets politiker, idet hele 32,5% af de adspurgte pegede på ham. Præsident Leonid Kutjma kom på 2. pladsen med 14%. Socialistpartiets og kommunisternes leder Oleksandr Moroz og Petro Symonenko kom på en delt tredjepladse med 5,8% hver. Den fængslede tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko fik 2,8%, den progressive socialist Natalia Vitrenko fik 1,9%, ex-præsident Leonid Kravtjuk fik 1,7%, sekretær for det nationale sikkerhedsråd Martjuk fik 1,3% og oligarken Hryhorij Surkis fik 1%. Alle andre fik under 1%, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Samme undersøgelse viste bl.a., at 88,6% af de adspurgte havde hørt om "båndskandalen", der blev udløst, da oppositionen offentliggjorte båndoptagelser fra præsident Kutjmas arbejdskabinet, udført af en tidligere sikkerhedsvagt for Kutjma, Mykola Melnitjenko.
 

26.02.01. Kutjma interviewet i CNN

Lørdag den 24. februar kl. 18.00 Kyiv-tid viste den verdenskendte Tv-station CNN en interview med den ukrainske præsident Leonid Kutjma. UP offentliggør en oversættelse af dette interview. Søndag bragte CNN desuden et indslag om anti-Kutjma demonstrationen i Kyiv.
    Kutjma blev interviewet siddende ved den kendte divan, som major Melnitjenko havde skjult sin diktofon under. I starten så han usikker ud, men da samtalen så gik over til at dreje sig om "den såkaldte opposition", begyndte Kutjma at fare op, hoppe i lænestolen og vrænge mund. UP vurderer, at den vestlige seer generelt så en vred mand, der retfærdiggjorde sig selv.
CNN: De er for tiden ramt af en hel del politiske problemer; politiske demonstrationer mod Dem, en teltlejr, der rejst i protest imod Dem i byens centrum, en skandale med lydbånd er brudt ud i lys lue, samt mordet på journalisten Gongadze. Det virker som om, at De har at gøre med en alvorlig politisk krise. Hvordan har De tænkt Dem at løse denne krise?
Kutjma: Ved De, jeg er kategorisk imod at bruge ordet krise. Vi har ingen krise som sådan, og alle magtens grene arbejder normalt. Der er tegn på nogle enkelte mindre sindsbevægelser i hovedstaden, men i regionerne er alt roligt. Der er ikke tale om at danne en eller anden ny opposition, den er opstået med nye og fuldstændigt afvigende krav, der ikke drejer sig om, hvordan man ændrer landet. Nej, det er revolutionære, der lever efter princippet - jo værre, des bedre. Det er destruktive kræfter, som forener ultravenstre og ultrahøjre, halvfascister og antisemitter, som demonstrerer med hagekors. Dette er den såkaldte opposition.
    Præsidenten har i øjeblikket én hovedopgave - at bevare flertallet i parlamentet, så
regeringen har mulighed for at gennemføre nogle gode love, godkende et statsbudget, hvor der er balance mellem udgifter og indtægter, samt at godkende privatiseringen. Og takket være det er BNP samt industriproduktionen vokset med 6%. For første gang i ti år er der en vækst i den agroindustrielle produktion.
    Vær venlig at sige mig, hvad har jeg at frygte fra mine politiske modstandere? Jeg har ingen hensigter om at vælges til en tredje præsidentperiode. Det vigtigste for mig nu er at få økonomien til at fungere, så Ukraine kan indtage en behørig placering i verden.
CNN: Deres opponenter anklager styret for at være korrupt. De mister støtte i det internationale samfund p.g.a. skandalen. Der er dem, der mener, at det skubber Ukraine i armene på Rusland. Hvad har De at sige til det?
Kutjma: Det er økonomien, der først og fremmest dikterer det. Ukraines største samhandelspartner er Rusland. Energiressourcer - olie og gas - får vi først og fremmest fra Rusland. Indenfor højteknologi, såsom luftfart, arbejder vi sammen med Rusland. Og jeg er overbevist om, at resten af verden, inklusive USA, er interesseret i stabilitet i denne region. Men Rusland og Ukraine er partnere. Jeg fremfører altid følgende ekspempel - hvorfor kan USA og Canada godt være partnere, men samtidigt mener man af en eller anden grund, at Ukraine enten bør genforenes med Rusland eller være Ruslands slave. Lad os være partnere - det er i alles interesse.
CNN: I lyset af alle disse politiske problemer og skandaler; hvordan bliver så de næste tre uger, måneder?
Kutjma: Jeg ville gerne sige det vigtigste. Ingen bør være i tvivl om, at Ukraine aldrig vil afstå fra sit strategiske mål - intergration i Europa. Vi har altid betragtet USA som den vigtigste partner, som yder os politisk og økonomisk støtte. Europa har aldrig hjulpet os så meget som USA.
    Men i dette for Ukraines historie kritiske øjeblik, som kan føre til, jeg vil nødigt bruge det ord, statens sammenbrud, er der i dag virkeligt nogle, som ønsker at ødelægge alt det, som vi har opnået. Det er ikke svært at forudse, hvad der sker. Jeg håber, at folk tænker over det. Enten bliver Ukraine en rig stat og vil indtage en betydelig placering i Europa, eller den bliver en halvruineret barriere, en bufferzone mellem Øst og Vest. Jeg tror ikke, at det ville være i Europas eller USAs interesse.
 

26.02.01. Folkedomstol kræver Kutjma mentalundersøgt

Søndag den 25. februar blev der holdt en folketribunal mod Ukraines præsident Kutjma, skriver UP. Retten kendte præsidenten skyldig i Gongadzes forsvinden, i repressalier mod politiske modstandere og uafhængige massemedier, korruption, bestikkelse, magtmisbrug og forsøg på forfatningsstridigt kup. Desuden insisterede retten på en retspsykiatrisk undersøgelse af tiltalte, hvis dukke fortsat er frihedsberøvet. I en anden kendelse vedtog retten en "generel skam og skændsel over Kutjma samt folkets foragt". Det blev besluttet at sende "folketribunalens" beslutning til Verkhovna Rada.
    En kolonne på flere tusinde mennesker gik ned ad Instytutska-gaden og hen til Højesteretsbygningen, hvor man opstillede et bur med en "Kutjmelo" i (dannet af ordene Kutjma og det russiske ord for fulgeskræmsel). Herefter bevægede mængden sig ned til indenrigsministeriet råbende "Ned med Kutjma!", hvorefter de passerede præsidentens administration på vej ned mod Khrestjatyk.
    Den udstoppede Kutjma-dukke var iført et gråt jakkesæt og en for Kutjma traditionel "uofficiel" sort rullekravesweater. I betragtning af, at man i går fejrede den traditionelle ortodokse tilgivelsesdag, sagde Lutsenko (en af aktionens ledere), at man var parat til at tilgive Kutjma, men på en betingelse: hvis han træder tilbage.
    Da demonstranterne - som noget nyt - fik lov til at passere forbi præsidentens administration på Bankova-gaden, var bygningen bevogtet af et massivt politiopbud med elitestyrken OMON i spidsen.
    Som tiltalt ved folkedomstolen fik Kutjma det sidste ord. "Dommere er i det hele taget afskum, bljad", råbte en af demonstranterne, idet han citerede en af de berømte båndoptagelser.
    Under mødet på Khrestjatyk var der ifølge journalisterne samlet omkring 5-7.000 mennesker, som ganske vist dækkede et meget stort område af hovedgaden, som bliver spærret af for kørende trafik i weekenden.
    Flertallet af tilskuerne var positive overfor demonstranterne, tog imod løbesedler og forsøgte at komme op på mastesoklerne for bedre at kunne skimte plakaterne. Pressesekretæren i bevægelsen "Ukraine uden Kutjma", Mykhajlo Svystovytj, som politiet ellers havde anholdt, blev løsladt henover middag.
    Generelt virker det som om, at magthaverne er rådvilde og ikke har nogen klar handleplan for at stoppe aktionerne mod præsidenten. Sandsynligvis fordi budskabet fra Kutjmas administration indtil videre er, at man skal lade dem marchere.
    Protestaktionen "Ukraine uden Kutjma" har planlagt at agitere i regionerne for at vende tilbage til Kyiv til marts, oplyser UP.
 

27.02.01. Rigsadvokaturen: Liget fra Tarastja er Gongadze

Dagen i går bød på en ny sensation: Rigsadvokaturen - Ukraines øverste anklagemyndighed - erklærede, at det lig, som blev fundet i en skov ved byen Tarastja i starten af november 2000, tilhører Georgij Gongadze. Således har Gongadzes moder og hustru opnået status som skadelidte. Der er hermed sat et punktum i en tre og halv måned gammel sag, som har afdækket mange ledende ukrainske embedsmænds inderste væsen, skriver UP - en kritisk online-avis, som den myrdede Georgij Gongadze var arkitekt og primus motor bag.
    Vice-rigsadvokat Bahanets kom med de nye instrukser til efterforsker Vasylenko, efter at rigsanklagemyndigheden var blevet gjort bekendt med "yderligere oplysninger fra ekspertisen", som godtgjorde, at liget tilhører Georgij Gongadze med 99,9% sikkerhed, og ikke 99,6%, som selvsamme DNA-analyse tidligere fastslog, skriver UP.
    Beslutningen er ifølge UP ikke historisk, men er et udtryk for det reelle styrkeforhold i kampen "mennesket vs systemet" og kan tjene som en slags regimets diagnose. Rigsadvokat Potebenjkos etat har demonstreret sin "menneskelighed" tre og en halv måned efter, at der blev fundet et hovedløst lig udenfor byen Tarastja et par hundrede syd for Ukraines hovedstad.
 

27.02.01. New York Times interviewer Melnitjenko

I sin seneste artikel om den ukrainske politiske skandale under overskriften "From Under a Couch, an Effort to Stop Corruption in Ukraine" inddrager journalisten Patrick Tyler major M. Melnitjenko som vidne i sagen. UP bragte i går en oversættelse af artiklen:
    "Sikkerhedsofficeren, som offentliggjorde de hemmelige båndoptagelser udført under den ukrainske præsidents divan - et land, som for tiden er den postkommunistiske stat, der modtager den største amerikanske bistand - erklærer, at hans handling i lige høj grad er dikteret af ønsket om at "stoppe al denne korruption og al denne vederstyggelighed", som er opstået efter det sovjetiske systems sammenbrud.
    Under det første møde med en journalist, siden at han gik under jorden for tre måneder siden, oplyste Mykola Melnitjenko, hvis afsløringer har rystet præsident Leonid Kutjmas magt, at når han afslutter dechifreringen af de hundreder af timers optagelser, som han i efteråret førte ud af Ukraine, vil han punkt for punkt kunne bevise korruptionen i magttoppen og andre af Kutjmas kriminelle handlinger.
    Hvis det sker, vil Melnitjenko kunne blive noget i retning af en helteskikkelse på ruinerne af det sovjetiske imperium. Millioner af nødlidende mennesker er bitterligt skuffede over, at deres nye uafhængige stater i stedet for de lovede markedsøkonomi og demokrati er havnet i hænderne på mennesker - af hvem mange har en fortid som kommunistiske bosser, som Kutjma - som har skaffet sig en enorm magt og overflod på bekostning af den nationale rigdom.
    "Mit mål er en fuld afdækning af korruptionens omgang i Ukraine, som en anden Don Quijote, og sikre, at det bliver umuligt for hvilke som helst andre forbrydere nogensinde igen at komme til magten i Ukraine", - siger Melnitjenko.
    I lørdags ankom den 34-årige ukrainer til et hemmeligt møde i et af de centraleuropæiske lande iført en pageparyk og en tyk frakke, som skulle tilsløre hans udseende. Seks timer senere gik han iført den samme påklædning og bad sine gæster om at vente fem minutter, inden de forlod hotellet, som befinder sig 250 mil fra hovedstaden i et land, hvis navn han bad os ikke at oplyse.
    I løbet af det lange interview beskyldte han Kutjma for at have taget mindst 1 mia. $ i besiddelse med et privat eller politisk mål for øje. Desuden erklærede han, at den fulde dechifrering af båndoptagelserne, som blev startet i hr. Kutjmas kabinet senest i 1998, vil yde beviser for, at "...der ikke findes en større forbryder i Ukraine end Kutjma".
    I starten afviste Kutjma, at det er hans stemme, som lyder på de Melnitjenko-optagelser, hvis indhold har ført til en politisk krise i Ukraine, som har modtaget 2 mia. $ i amerikansk bistand siden 1994, da hr. Kutjma - en tidligere direktør for en sovjetisk missilfabrik - blev præsident.
    Siden har den ukrainske rigsadvokatur indrømmet, at stemmen tilhører præsidenten, men erklærer samtidigt, at Melnitjenko har udført manipulationer med optagelserne for at forvrænge deres indhold.
    Melnitjenko vurderede De Forenede Staters hjælp til Ukraine positivt og påpegede, at de amerikanske efterretningstjenester har været fremmende for demokratiet og efterforskningen af korruptionssager. Men ifølge ham blev flertallet af beviserne blot overdraget Kutjma, som efterfølgende tog skridt til at holde hånden over og beskytte de oligarker, som finansierer hans regime.
    "Alle disse mennesker handler efter Kutjmas dekreter", - siger han. "De har hvidvasket penge efter ordre fra Kutjma og har fordelt dem imellem sig".
    Han hævder, at hr. Kutjma kører en "beskyttelsesforretning", som hytter oligarker og forretningsfolk, som overfører millioner af ulovligt tjente dollars til konti, der er kontrolleret af Kutjmas bankier og nære rådgiver Oleksandr Volkov, der er et magtfuldt parlamentsmedlem. "Enhver, som arbejder hos os, skal betale beskyttelsespenge", - citerer han Kutjmas ord, som er optaget på bånd.
    Melnitjenko, som ifølge eget udsagn, har afsluttet et militærakademi i Ukraine og aftjent sin værnepligt i den sovjetiske hær, har været ansat i præsidentens livvagt igennem 6 år. Forinden havde han som KGB-medarbejder i et år arbejdet i den sidste sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjovs, livvagt.
    I dag fremstiller Melnitjenko Kutjma som så almægtig, at han kunne tilkalde statsadvokaterne, skattefolkene og lederne af de rets-og ordenshåndhævende myndigheder og beordre dem til f.eks. at sikre en tilstrækkeligt stor sejr under præsidentvalget i 1999, rejse straffelovssager mod politiske modstandere eller "udslette" de forretningsfolk, som støttede hans modstandere.
    "Det , som fremkaldte en særlig vederstyggelighed i mig, var, at forretningsvirksomhed, som kunne have været succesfuld og sikret folk arbejdspladser, blev kvalt af Kutjma udfra hans personlige politiske motiver", - siger Melnitjenko. "Et af de største onder, som Kutjma har tilført landet er, at han har forvandlet et helt land til sin egen kilde for tvivlsomme berigelser".
    Han siger, at visse uddrag af optagelserne vidner om, at hr. Kutjma deltog i drøftelsen af, hvordan statens sikkerhedsagenter skulle organisere et attentat ved hjælp af håndgranater mod en oppositionskandidat, den ekstremt populistiske Natalia Vitrenko. Han hævder, at han har en optagelse af de samtaler, som hr. Kutjma førte "før og efter" den 2. oktober, da Vitrenko og tre andre personer blev såret under et møde i industribyen Kryvyj Rih.
    Hr. Kutjma håbede på at beskylde Det socialistiske Partis leder Oleksandr Moroz for attentatet. Moroz blev anset for at være en trussel mod Kutjmas genvalg, siger Melnitjenko.
    Han afviste at svare på spørgsmålet om, hvorvidt andre medarbejdere i livvagten bistod ham med optagelserne, men han beskrev den atmosfære af kynisme og forræderi, som herskede i Kutjmas inderkreds, hvor lederne af sikkerhedsstrukturerne aflyttede hinanden og udleverede hr. Kutjm beviserne på hinandens medvirken til korruption til.
    Melnitjenko siger, at han i sit skjul dechifrerer båndoptagelserne, men vil ikke offentliggøre andre samtaler, får de uafhængige eksperter har fastslået, at båndoptagelserne er autentiske.
    En kommission, som er sammenkaldt af Det internationale Presseinstitut i Wien og støttet af Freedom House, undersøger i øjeblikket hundreder af optagede samtaler, som Melnitjenko overdrog i sidste måned.
    Siden han lækkede de første optagelser sidst i november, har Melnitjenko to gange
givet et telefoninterview til Radio Liberty, som finansieres af Amerika. Han erklærede, at han ringede op ved hjælp af flere telefonapparater for at forhindre, at det ukrainske sikkerhedspoliti opdagede ham. SBU har forsøgt at finde ham og tvinge ham til at vende tilbage til Ukraine med henblik på sigtelser i en straffesag vedrørende ulovlig aflytning af hr. Kutjma.
    Hr. Melnitjenko siger, at fristen for hans lovlige ophold i landet udløb i tirsdags, og at han ville anmode De forenede Stater eller Storbritannien om at medvirke til at beskytte hans familie, indtil han har afluttet sit arbejde.
    Hr. Melnitjenko har givet udtryk for en bekymring over hans kones og den fire-årige datter Lesjas sikkerhed. De holder sig skjult sammen med ham. Han oplyser, at han ikke ønsker at anmode om politisk asyl i Vesten, eftersom han er bange for at blive beskyldt for, at han har arbejdet for Vesten.
    Som hr. Melnitjenko siger, så tog han 2000 dollars med sig ved udrejsen fra Ukraine, idet han formodede, at han ville vende tilbage nogle uger senere. Han troede, at hans første afsløringer af hr. Kutjmas rolle i bestillingen af bortførelsen af journalisten Georgij Gongadze, som senere blev fundet død, ville være nok til at få præsidenten væk fra embedet.
    Hr. Gongadze forsvandt i september. Hans hovedløse lig blev fundet ikke langt fra Kyiv, den ukrainske hovedstad, i starten af november.
    Journalistens forsvinden ansporede hr. Melnitjenko til at aflytte de bånd, som blev optaget af ham og muligvis af andre. Han stødte på en samtale, hvor hr. Kutjma, ifølge ham, beordrer indenrigsminister Jurij Kravtjenko til at "fjerne" hr. Gongadze ved at organisere en bortførelse, som man ville kunne tilskrive "tjetjenerne", hvis republik er kendt for menneskehandel.
    Hr. Melnitjenko fortæller, at han havde tænkt sig at overdrage et notat om det, han vidste, til USAs forhenværende og nuværende ambassadører i Ukraine, Steven Pafer og Carlos Pasquale, da de besøgte hr. Kutjma i efteråret. Men der var alt for mange mennesker omkring, siger han. (Senere har Pasquale kritiseret den langsomme gang i efterforskningen af Gongadzes død, og i fredags erklærede Kutjma, at Ukraine tager imod FBIs hjælp indenfor den retsmedicinske sfære).
    Fanget i en blindgyde overdrog Melnitjenko siden båndet til hr. Moroz, lederen af Det socialistiske Parti og tidligere parlamentsformand. Melnitjenko opfandt en historie om, at han forlader stillingen i livvvagten for at arbejde i et privat vagtkorps og er på vej til London med henblik på oplæring. Han forlod Ukraine netop inden, at Moroz den 28. november i parlamentet "afspillede" de første optagelser med hr. Kutjmas krav om at fjerne hr. Gongadze.
    "Jeg troede virkeligt på, at når nogle af disse ting blev kendt for offentligheden, så ville Kutjma træde tilbage", - siger hr. Melnitjenko. "Jeg kan ikke tro, at han stadig er ved magten".
    En af de alvorligste korruptionsbeskyldninger fremgår af en optagelse, hvor hr. Kutjma drøfter spørgsmålet om at slette sporene og skjule de millionstore operationer, ved hjælp af hvilke Ihor Bakaj, en tidligere leder af det ukrainske energimonopol, angiveligt stjal 30 millioner dollars indtægter fra handel med naturgas.
    Hr. Bakaj blev fyret fra posten i april og blev medlem af parlamentet, hvormed han sikrede sig immunitet mod strafferetligt ansvar. Han har ikke været i parlamentet i flere måneder. Hr. Melnitjenko hævder, at CIA og FBI har forelagt hr. Kutjma beviser for, at Bakaj har overført penge til USA, hvor hr. Bakaj efter sigende har opsparet millioner af dollars i fast ejendom, herunder en ejendom til flere millioner i Neapel, Florida. Amerikanske embedsmænd har sagt, at hr. Bakaj, ligesom hr. Volkov, har fået et indrejseforbud til USA p.g.a. sigtelser for delagtighed i pengehvidvask".
 

27.02.01. Medvedtjuk og Jusjenko kæmper om arvefølgen

På sin traditionelle mandagspressekonference kom Verkhovna Radas 1. viceformand, Viktor Medvedtjuk, med en monolog, som efter hans opfattelse måske kunne gå hen og blive historisk og føre parlamentsflertallet ud af krisen, skriver UP. Det er ikke tilfældigt, at formanden for Verkhovna Radas pressetjeneste inden pressemødet fortalte, at 1. viceformadens tale falder sammen med indledningen på den ortodokse fastemåned. Viktor Medvedtjuk, der er leder af det indflydelsesrige og navnlig pengestærke parti SDPU (o), erklærede, at parlamentsflertallet eksisterer og fortsætter med at arbejde, eftersom der ikke har været nogen meddelelser fra dets medlemmer om en udtræden.
    "Vi dannede ikke parlamentsflertallet for, at visse politikere skulle holde taler, men for at det skulle arbejde. Når det i dag diskuteres, hvorvidt parlamentsflertallet findes eller ej, så synes jeg, at både regeringen og premierminister Viktor Jusjenko, som udadtil støtter flertallet, bør indtage en aktiv rolle heri. Han har påtaget sig at gøre alt det nødvendige for at sikre, at parlamentsflertallet skal eksistere i fremtiden. Men man bør gå over fra ord til konkrete handlinger. Tvivlen omkring eksistensen af flertallet opstår blandt de fraktioner og grupper, som kalder sig regeringstro (dvs. højrefløjen, red.)", - erklærede Radaens 1. viceformand, der sidste år var arkitekten bag centrum-højre flertallets magtovertagelse af det indtil da venstredrejede ukrainske parlament.
    Ved hjælp af spørgsmål lykkedes det at omdanne Viktor Medvedtjuks traditionelle retorik til en sætning. "En koalitionsregering mod, at Jusjenko bliver på posten som premierminister". Tonen i Medvedtjuks udtalelser, der som jurist og en meget forsigtig og snu politiker ellers altid vejer ethvert ord på en guldvægt, kan man ifølge UP betegne med et enkelt ord - trussel. Han truede Jusjenko! Han mener, at Jusjenko ikke har langt igen. Utvivlsom husker Jusjenko udmærket, at hans regerings immunitet, som blev nedfældet i "handlingsplanen", udløber i starten af april. Og han forstår udmærket, at de som for et år siden lagde billet ind på hans post, i dag som aldrig før er interesseret i at få regeringslederposten og ministerposter. Måske var det også derfor, at Jusjenko indledte samtalerne om en koalitionsregering. Men ligesom han startede, sluttede han med ingenting.
    "Jusjenko talte om en koalitionsregering og indledte konsultationer. Hvor er så resultatet af disse konsultationer?", - spurgte Viktor Medvedtjuk (Her skal man tænke på, at præsident Kutjma for en uges tid siden offentligt hånede tanken om en koalitionsregering, red.). Det er sandt, at diskussionen om en koalitionsregering er gået i stå. Spørgsmålet er, hvordan man juridisk kan udforme denne koalition, eftersom der ikke findes en sådan mekanisme i forfatningen.
    For Medvedtjuk er det imidlertid ikke noget problem, eftersom flertallet ifølge ham har arbejdet normalt i et års tid uden at være lovfæstet. Det er heller ikke et problem, at flertallet kan smuldre. "Der kan blive dannet et reformflertal i parlamentet, som kan danne en ny reformregering med en ny premierminister i spidsen", - erklærede Medvedtjuk. Han udtalte ordet "reformflertal" nogle gange. Måske ønskede han at lægge afstand til den midlertidige alliance mellem flertallet og kommunisterne under afstemningen om rigsadvokatens fremtid. Men det er ikke nogen hemmelighed, at oligarkerne og kommunisterne igen vil kunne finde sammen i spørgsmålet om Jusjenko.
    De ukrainske oligarker har brug for deres egne folk i regeringen. Og de vil gå hele vejen, fordi situationen i dag er en anden end for et år siden. Sidste år tog præsidenten Jusjenko i forsvar og forhindrede oligarkernes nedslagtning af ham. I dag har præsidenten selv brug for oligarkernes støtte, mener UP.
    Den kendte politolog Mykola Tomenko kom en time før Medvedtjuks pressekonference med sin udlægning af Viktor Jusjenkos fremtid. Tomenko mener, at der findes en stor sandsynlighed for, at Verkhovna Rada i april vil afskedige Jusjenko. Den formelle anledning hertil kan blive det, at regeringen ikke har opfyldt sit program. Tomenko pegede endda på de kræfter, som er interesseret i at få Jusjenko skiftet ud: SDPU (o), "Regionernes genfødsel", "Trudova Ukrajina" og kommunisterne. Politologens prognose er, at Medvedtjuk overtager premierministerposten. Medvedtjuk selv smiler og siger, at han er tilfreds med sin nuværende post.
    Det er dog værd at understrege, at Jusjenko stadig har retten til at vælge. "Viktor Andrijovytj har mulighed og tid til at bevise den af ham proklamerede støtte fra flertalets side", - erklærede Medvedtjuk. Det vil man kunne forstå som, at Jusjenko bør udnævne alle de interesserede personer nøgleposterne i sin regering og berolige "pro-jusjenko" fraktionernes oppositionelle følelsesudbrud. Så har han en chance for at bevare posten. Situationen i landet er langt fra stabil, og hvis præsidenten går af før tiden, så vil premierministerstolen bane vejen til magtens tinder. Kampen om denne post vil derfor være en kamp på liv eller død (som politologen og politikeren Artem Bilous siger: "Kampen står om, hvem der bliver "Putin", red.)
    Viktor Jusjenko var ikke længe om at tage handsken op. I et svar på Medvedtjuks ultimatum rettede premierministeren skytset mod Verkhovna Rada og opfordrede landets parlament til selv at udvise et initiativ og fremlægge et lovforslag "om koalition". Og i det hele taget er det ifølge Jusjenko "på tide at ændre de politiske styringsmekanismer" med henblik på at foregribe kriser, refererer UP.
    "Frem for alt bør man rent lovgivningsmæssigt sikre denne proces, og først derefter at gå over til den fremtidige koalitions persongalleri", - erklærede premierministeren i en kommentar til en mulig koalitionsregering. Ordene faldt under den ukrainske liberale højrefløjs møde med vice-formanden for det russiske underhus Dumaen, Irina Khakamada fra Unionen af Højrekræfter. Jusjenkos pressetjeneste præciserede, at Jusjenko ønskede at have en "lovgivningsmæssig base" for relationerne mellem Verkhovna Rada og regeringen.
    Khakamada støttede Jusjenkos ide og mindede om sit arbejde i den russiske koalitionsregering. En sådan ville desværre blive "alt for ineffektiv", når mekanismen for samarbejdet mellem regeringen og det lovgivende organ ikke er fastlagt i lovgivningen.
    Alt i alt er Jusjenko ikke glad ved udsigten til fraværet af den politiske støtte til realiseringen af den økonomiske reformkurs.
    Jusjenko blev mere global og foreslog at bekæmpe "de utilstrækkelige mekanismer i samfundets politiske system". Denne "utilstrækkelighed" er endda mere skyld i den nuværende krise, end "bestemte politiske skikkelser". For et par uger siden gav Jusjenko oppositionens fascister skylden for det hele. Det skete i henvendelsen fra "de tre": Kutjma, Pljustj og Jusjenko, skriver UP.
 

28.02.01. Gongadze foreslås nomineret til OSCEs journalistpris

Ukraines delegation til OSCEs parlamentariske forsamling har foreslået, at Georgij Gongadze får OSCEs pris indenfor journalistik og demokrati. Det meddelte den parlamentariske forsamlings vice-præsident, formanden for Ukraines Verkhovna Radas udenrigsudvalg, Ihor Ostash. I overensstemmelse med reglerne for tildeling af OSCEs pris, er den ukrainske journalists kandidatur foreslået til at blive nomineret til prisen i 2001, eftersom "Gongadze-sagen" ifølge Ostash blev den mest omtalte sag i Ukraine i år.
    "Ukraines delegation er overbevist om, at indstillingen af den ukrainske journalist til den prestigefyldte pris er et symbolsk og vigtigt skridt i forhold til forsvaret for ytringsfriheden og journalisternes rettigheder i Ukraine"- erklærede Ostash. "Jo mere vi i verden taler om, at vi værdsætter den professionelle gerning udøvet af journalister som Gongade, at vi respekterer og støtter alle journalister, som har civil courage og oprigtighed, des mere vil vores lands autoritet vokse, des mere vil Ukraines image som en stat, der kæmper for ytringsfriheden, blive styrket", skriver Vesti online.
    Ostash fortalte endvidere, at prisen på 20.000 $ i overensstemmelse med praksis for premietildeling vil kunne tilgå hans hustru, såfremt journalisten Gongadze virkeligt er død.
    Prisen vil blive overrakt i juli 2001 i Paris, hvor OSCEs parlamentariske forsamlings møde finder sted. OSCEs pris bliver hvert år tildelt de journalister, som qua deres virke kæmper for menneskerettighedernes og demokratiets principper. Prisen blev grundlagt under Budapest Deklarationen i 1994 med det formål at fremme ytringsfrihedens og den journalistiske friheds ideer. Sidste år blev den russiske journalist og korrespondent for Radio Liberty, Andrej Babitskij, nomineret til en pris indenfor journalistik og demokrati, oplyser Vesti online.
 

28.02.01. Rigsadvokaten: Gongadze blev myrdet med overlæg

Ukraines rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko har sammen med sine efterforskere og sin stedfortræder Oleksandr Bahanets i overensstemmelse med de straffeprocesretlige normer truffet en beslutning om at indlede en strafferetlig efterforskning i sagen om det overlagte mord på journalisten Georgij Gongadze, oplyste rigsadvokaturens pressetjeneste i går ifølge nyhedsserveren UFS.
    Ifølge den øverste anklagemyndigheds oplysninger blev en sådan beslutning truffet "i forbindelse med yderligere molekulær-genetiske undersøgelser af fragmenter af resterne af liget, som blev fundet i Kyiv-regionens Tarastja-distrikt, og ifølge hvilke den beregnede sandsynlighed for, at de knogledele fra det uidentificerede mandelig, som blev genstand for ekspertisen, med 99,9% sikkerhed kan tilhøre Gongadze".
    Derudover fremhæver rigsadvokaturen, at der er grundlag for "en kritisk tilgang til videnudsagnene (der som bekendt har påstået, at de så G. Gongadze efter dennes forsvinden)".
    Der er også truffet en beslutning om, at G. Gongadzes kone og moder vil blive anerkendt som skadelidte i sagen, og at liget vil blive udleveret dem med henblik på begravelse.
 

28.02.01. Kutjma-støtte: NATO står bag båndskandalen

De seneste måneder har Ukraine levet efter princippet: ikke en dag uden en sensation, skriver UP. Nu har den trofaste Kutjma-støtte og formand for det nyoprettede splittelsesparti "Rukh for enhed", Bohdan Bojko, tilsluttet sig den kampagne, som præsidentens tilhængere har iværksat og som tager sigte på pådutte ukrainerne den opfattelse, at sikkerhedstjenester står bag Melnitjenko. "Mykola Melnitjenko befinder sig på en af NATO-landenes militærbaser", - erklærede Bojko ifølge UP. De folkedeputerede ved godt, præcist hvilket land det er, som har givet Melnitjenko asyl, men vil ikke sige det. "Jeg vil vente på en officiel bekræftelse eller dementi fra NATOs side", - siger Bojko.
    Hvad giver Bohdan Bojko grundlag for at fremsætte disse påstande, spørger UP.
    "Ukraines Narodnyj Rukh har igennem længere tid haft kontakter i udlandet. Det er via disse mangeårige kanaler vi har modtaget denne information", - siger han. Samtidigt afviser han at sige noget konkret om, hvad det er for nogle informationskilder og i hvilken grad de er troværdige. Han nøjes blot med følgende formulering: "mange af vore statsborgere arbejder i disse strukturer". På grundlag af sådanne "uomstødelige beviser" drager hr. Bojko følgende slutninger:
    1. NATO-landes sikkerhedstjenester står bag Melnitjenko;
    2. Kun et af NATO-landenes sikkerhedstjenester var i besiddelse af den tekniske mulighed for at kunne aflytte præsidentens kabinet;
    3. Sikkerhedstjenester har været i forbindelse med "den såkaldte" opposition;
    4. Major Melnitjenko er blevet overflødig for sikkerhedstjenesterne. Herom vidner hans interviews og samtaler angående asyl;
    5. Den første fase i sikkerhedstjenesternes operation, som omfattede en hurtig fjernelse af præsidenten, mislykkedes, og operationen gik over i en ny fase. Det betyder, at man forsøger at kompromittere præsidenten med nye båndoptagelser, som vedrører økonomiske overtrædelser og valgkampen;
    6. De sammensvorne mod Ukraine har udnyttet mordet på Gongadze, eller også har de selv organiseret det.
    I denne fortegnelse over Bohdan Bojkos "tanker" synes det interessante at være det, at han præcist ved, hvad man vil kompromittere præsidenten med, skriver UP i en kommentar. Måske ved han, at der findes sådanne kompromitterende oplysninger. Men Bojko begrænser sig ikke til konklusioner og fortæller om sine næste skridt:
    1. Som folkedeputeret kræver Bojko, at regeringens ledelse straks retter henvendelse til NATO-landene vedrørende major Melnitjenkos mulige ophold på deres territorium og et krav om hans øjeblikkelige udlevering;
    2. Han kræver at der bliver nedsat et særligt undersøgelsesudvalg i Verkhovna Rada vedrørende denne sag;
    3. Han retter en forespørgsel til rigsadvokaten om at indlede en straffesag vedrørende en sammensværgelse mod staten med et statskup som mål.
    Rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko har i et brev til parlamentsformanden Ivan Pljustj ellers meddelt, at "folkedeputerede ikke har ret til at henvende sig til en anklager eller en efterforsker og give dem anvisninger i konkrete sager". Det bliver interessant at se, hvordan anklagemyndigheden vil handle i dette tilfælde, og om rigsadvokaten i sin næste meddelelse vil omtale Bojko blandt dem, som "ved deres uretmæssige handlinger udøver et psykologisk pres på efterforskningens medarbejdere med henblik på at opnå uretmæssige beslutninger indenfor konkrete sager".
    Bohdan Bojko kom med flere "interessante" udmeldinger, refererer UP fra pressekonferencen. "Melnitjenko er forræder og ikke en nationalhelt". Desuden sagde Bojko, at de andre Rukh-partier også er i besiddelse af denne information (informationskilderne stammer fra dengang, da Rukh var ét parti), men de har ikke offentliggjort deres viden. Bojko forholdt sig desuden meget varsomt i forhold til vestlige landes holdning og deres hjælp i sagen.
    Adspurgt om, hvordan han forholdt sig til den internationale ekspertise af Melnitjenko-båndene, svarede han: "Jeg har ikke noget imod en international ekspertise, hvis den finder sted i Ukraine".
    Bojkos "Rukh za jednist" (bevægelse for enhed) blev stiftet i november sidste år. Journalister og politikere begyndte straks at tale om, at det nye parti er skabt af præsidentens administration - ikke med det formål at forene de tre Rukh-partier, men forvirre vælgerne yderligere for at gøre det af med det engang så betydningsfulde parti en gang for alle. Der har været rygter fremme om, at SDPU (o) finansierer dette parti. Bojkos version af båndskandalen synes at lægge i forlængelse af præsident Kutjma seneste udmeldninger, hvoraf det fremgår, at Kutjma er overbevist om, at "sikkerhedstjenester" står bag båndskandalen.
 

28.02.01. Paven kommer til Ukraine i juni

Repræsentanter for organisationskomiteen til forberedelse og gennemførelse af Pave Johannes Poul II's bes'g i Ukraine drøftede på et stiftende møde i Kyiv i mandags alle spørgsmålene i forbindelse med forberedelsen af besøget. Det oplyser det ukrainske udenrigsministeriums pressetjeneste til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina.
    Ukraines udenrigsminister Anatolij Zlenko gennemførte det første møde i organisatinskomiteen.
    Udenrigsministeren understregede den indenrigspolitiske betydning af besøget og understregede, citat: "Vi håber, at Pavens ophold i Ukraine vil give en ny impuls til den ukrainske stats åndelige udvikling og konsolideringen omkring de evige kristne værdier, som er traditionelle for vores folk".
    Det blev oplyst, at Pave Johannes Poul som Vatikanets statsoverhoved har til hensigt at besøge Ukraine den 23-27 juni i år på invitation af Den ukrainske græsk-katolske kirke og Ukraines præsident.
    Det forventes, at den katolske kirkes overhoved vil tilbringe to dage i Kyiv og to dage i Lviv. Efter planen skal Paven afholde to messer i hver af de to byer.
 

28.02.01. FSB og SBU underskriver samarbejdsaftale

Direktøren for det russiske efterretningsvæsen (FSB), Nikolaj Patrushev, og lederen af den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU), Volodymyr Radtjenko, har under det igangværende møde i Moskva mellem ledelsen af de to efterretningstjenester underskrevet en række dokumenter, der vedrører samarbejdet mellem de to landes sikkerhedstjenester, oplyser Korrespondent.net med henvisning til RBK.
    Aftalerne gør det muligt at udvikle det praktiske samarbejde i Ruslands og Ukraines interesser på et nyt niveau, "og opstille reelle hindringer for udviklingen af den internationale kriminalitet". I løbet af de igangværende drøftelser kommer man også ind på spørgsmål, der vedrører den fælles indsats indenfor sikringen af Ruslands og Ukraines økonomiske sikkerhed, bekæmpelsen af smugling, samt ulovlige finansoperationer, oplyses det.
 

28.02.01. Vestlig medieomtale skandaliserer Kutjma

Hele Tjetjenien ville ikke have kunnet rumme alle de udenlandske journalister, som efter Gongadze-sagens begyndelse har viet Ukraine og dens præsident spalter i deres aviser og den bedste sendetid i deres Tv-og radiokanaler, skriver UP.
    Den russiske afdeling af Voice of America, som bliver finansieret af de amerikanske skatteydere, bragte i går en oversigt over, hvad den amerikanske presse har skrevet om den ukrainske krise på det seneste. Mandag havde tre forskellige aviser ligefrem skrevet redaktionelle kommentarer om sagen og draget konklusioner.
    Kutjma er bragt i vanry og bliver beskyldt for det største magtmisbrug i hele Østeuropa, oplyser Los Angeles Times. "Hans fremstrakte arm vil nu næppe fremkalde en medfølelse i de vestlige hovedstæder".
    "Ukraine, som altid har været Sovjetunionens kornkammer, er i dag blevet snylter, - hedder det i en leder i Los Angeles Times. Det uduelige og korrupte regering, som præsident Leonid Kutjma har stået i spidsen for siden 1994, har forvandlet et land med de rigeste naturressourcer til tiggere, som brødfødes af internationale udviklingsagenturer. USA og dets europæiske allierede mente, at Kutjma ville være i stand til at føre landet ud af Moskvas indflydelsessfære og sikre den 52-millioner store befolkning velstand. De har ydet ham rundhåndet støtte til gengæld for samarbejdet om at demontere Ukraines atomvåbenarsenal og så igennem fingre på, at disse penge sivede ud et ukendt sted". "Det vil ikke ske igen", slår lederen fast.
    Vesten bør ikke endegyldigt vende Ukraine ryggen, "eftersom Rusland fortsætter med at vise klør, og ser på Ukraine med et rovdyrs blik". Men Los Angeles Times foreslår en eneste form for støtte: "Kutjma har vanrøgtet sig selv, men Washington og andre af Vestens hovedstæder bør fortsætte med at yde Ukraines demokratiske NGO'er støtte".
    "Ukraines evne til at yde modstand mod Kutjmas forbryderiske manøvrer og Moskvas fornyede dominans afhænger af, hvor stærke landets demokratiske institutioner viser sig at være under disse forhold", hedder det i kommentaren i en af de mest indflydelsesrige aviser: Washington Post. "Hidtil har vi set visse tegn, der gav håb. Takket være en uafhængig presse, som inkluderer den myrdede journalist Georgij Gongadzes website, er der i løbet af de sidste to uger blevet afholdt politiske demonstrationer i Kyiv - de største i løbet af Ukraines tiårige eksistens som uafhængig stat".
    "Det er klart, - skriver Washington Post -, at Kutjma er parat til at gribe til yderliggående midler for at standse sine modstandere. Vesten bør gøre alt, hvad der står i dets magt, for at støtte dem".
    Dallas Morning News opfordrer direkte Kutjma til at træde tilbage: "Præsident Bush bør slutte sig til koret af dem, som opfordrer Kutjma til at træde tilbage fra sit embede".
    "Ukraines gennemlever en krise, og udgangen på krisen kan være bestemmende for, hvorvidt landet vil bevæge sig ad Polens, Ungarns eller Tjekkiets vej, dvs. blive et normalt demokratisk land, eller om det vil blive til endnu et appendiks til Rusland, som Belarus. Det indre pres på Kutjma vokser, demonstrationerne mod regeringen tager til i styrke og intensivitet".
    Hvis Kutjma ikke træder tilbage, "vil investorer forlade Ukraine, økonomien vil gå i hårdknude, og Ukraines afhængighed af Rusland vil være truet".
    "Mange vil undre sig, hvis de får at vide, at Ukraine er Europas største land; større end den europæiske del af Rusland. Alene det er nok til, at denne tidligere sovjetrepublik burde fortjene mere opmærksomhed fra USAs side. Men den er også vigtig som en bro mellem Vest og Øst. Det er ikke tilfældigt, at Madeleine Albright som udenrigsminister inkluderede Ukraine i rækken af de vigtigste demokratiske lande, som bliver født, og hvis overlevelse spiller en nøglerolle for dens regioner og USAs udenrigspolitik. Efter "den kolde krigs" afslutning har Washington spenderet 2,8 mia. $ på Ukraine" -, skriver Dallas Morning News.
 
 


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester