28.02.02. PACE vil se nærmere på de ukrainske massemedier
28.02.02. Al administrativ ressource sat ind til fordel for "ZaJEdU!"
28.02.02. Bud på omridserne af et valgresultat
27.02.02. Krim igen på randen af politisk storkonflikt
27.02.02. NATO kræver stop for våbensalg til Makedonien
27.02.02. Radio Liberty om Vestens ændrede syn på Ukraine
26.02.02. Den danske forsvarsmininster i Ukraine
26.02.02. Byret udelukker Krims-parlamentsformand fra valgdeltagelse
26.02.02. Europarådsmission besøger Ukraine
25.02.02. USA om Melnitjenko og valget
25.02.02. Stemmesedlen: KPU og "Vores Ukraine" har skudt papegøjen
23.02.02. Den danske regering slår hånden af Ukraine
23.02.02. Ukraine Debates the Role of Civil Society (eng.)
22.02.02. Javier Solana på besøg i Kyiv
22.02.02. Danmark lukker sin ambassade i Ukraine
22.02.02. SDPU (o) kritiserer lukning af Internet-redaktion
21.02.02. Mindst én dobbeltgænger i 47 enkeltmandskredse
21.02.02. "1+1" giver mulighed for åbne Tv-debatter
21.02.02. Autenticitet af båndoptagelser bekræftet på ny
20.02.02. Kutjma mener, at et ærligt valg er en umulighed
20.02.02. Ukraines indenrigsministerium afviser beskyldninger
20.02.02. Den danske ambassade i Kyiv truet af lukning
19.02.02. Omeltjenko overtaler Kutjma til at tilbagekalde dekret
19.02.02. Kharkiv Group for Human Rights Protection. Informative bulletin 1/2002 (orig.)
19.02.02. Nyt kvindeparti står til at komme ind i parlamentet (eng.)
19.02.02. Ukraine og Danmark markerer 10-året for diplomatiske forbindelser
18.02.02. Madeleine Albright tog bestik af valgkampen
18.02.02. Medvedtjuk kritiserer Senatets resolution
 

Arkiv - 1999-2002
 

18.02.02. Medvedtjuk kritiserer Senatets resolution

SDPU (o) er gået i gang med at indbringe konstaterede eksempler på embedsmisbrug fra magthavernes side under valgkampen for domstolene. "I fire byer er vi gået til domstolene som svar på retsstridige handlinger fra repræsentanter for lokale magthaveres side", - oplyse socialdemokraternes leder Viktor Medvedtjuk lørdag efter mødet med formanden for USAs nationale demokratiske institut, Madeleine Albright.
    Medvedtjuk oplyste, at han havde informeret Albright om muligheden for at imødegå den administrative ressource gennem appel til valgkommissioner og domstole.
    Søndag offentliggjorde SDPU (o)s pressetjeneste Medvedtjuks kommentar vedrørende det amerikanske Senats resolutionsforslag omkring parlamentsvalget i Ukraine.
    "Nuvel, vores valglov er ikke ideel, og den situation, hvor magthavernes repræsentanter lokalt kun støtter et bestemt valgforbund, er unormal. Men USA kan i øvrigt heller ikke brøste sig af, at alt er i skønneste orden. For ganske nyligt var vi vidner til forløbet af valghandlingen i staten Florida. På trods af utallige optællinger og omtællinger har man endnu ikke vished for, at optællingen var rigtig".
    Ifølge Medvedtjuk "er det klart for alle også i USA, at det forældede valgmandssystem er uretfærdigt". "Det er klart for enhver, at staternes ret til at trykke hver sin stemmeseddel giver de enkelte guvernører mulighed for at øve indflydelse på resultatet af valget. Men i USA ser man meget konservativt på sine love og har ingen hast med at ændre dem".
    "Hvad giver på den baggrund USAs Senat ret til sådan en resolution? Fire millioner dollars til monitoring og 150 millioner til udvikling af parlamentarismen?", - undrer SDPU (o)-lederen sig.
    "Vi går selvfølgelig ind for internationale observatører, gennemskuelige valg og er imod pression mod massemedierne. Vi hilser det selvfølgelig velkommen, at USA er interesseret i styrkelsen af demokratiet i vores land og fortsat betragter Ukraine som en vigtig partner. Men efter min mening har dem, som står bag resolutionen, mistet fornemmelsen for rimelighed og takt", - erklærede Medvedtjuk ifølge UP.
 

18.02.02. Madeleine Albright tog bestik af valgkampen

Formanden for Det nationale demokratiske Institut, den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright siger, at det eneste formål med hendes besøg var at komme med en vurdering af valgkampen og valgkampsspektret i Ukraine.
    Albright er glad for, at hun besøgte Ukraine halvanden måned før valget, fordi det giver mulighed for at "rette op på visse ting". "Jeg kan få øje på visse problemer og fænomener, som bekymrer mig", - sagde Albright på en pressekonference søndag, skriver UP.
    "Jeg havde en åben diskussion med de ukrainske ledere, - svarede Albright adspurgt om den ukrainske ledelses reaktion på hendes påpegninger. - I min tid ved magten viste jeg mig selv som en åben politiker, og har ikke aflagt mig dette træk. Jeg tror, at De bør spørge præsident Kutjma om hans reaktion".
    På spørgsmålet om der er deltagere i valgprocessen som overtræder valglovgivningen oftere end andre, svarede Albright: "Det er ret indlysende, hvilke partier, der har adgang til den administrative ressource".
    "Jeg kan ikke tale på den amerikanske regerings vegne, men de amerikanske organisationer holder et vågent øje med valget i Ukraine og dets resultater vil vise, hvad Ukraine er for et land", - tilføjede hun.
    "Jeg betragter mig som en ven af Ukraine, som er interesseret i ærlige og gennemsigtige valg. Den demokratiske evolution i Ukraine er ikke alene vigtig for dets borgere, men for hele regionen. Jeg mener, at det for Ukraine er meget vigtigt at være en del af Europa", - tilføjede hun.
    "De kommentarer, som jeg fremkommer med i Ukraine, sker i en god mening med et ønske om, at Ukraine bliver et demokratisk og åbent land og indtræder i verdens og Europas fællesskab af demokratiske lande".
    Med hensyn til efterforksningen af mordene på de ukrainske journalister Georgij Gongadze og Ihor Aleksandrov understregede Albright, at "det fulde efterforskning" af den slags sager "er en fordel for ethvert land og ethvert lands borgere". "Som tidligere statslig embedsmand og almindelig borger vil jeg gerne sige, at pressefrihed, massemediernes alsidighed og pluralismen i de meninger, der blive fremsat i dem, er en absolut substantiel og vigtig faktor i et demokrati. Det er vigtigt, at folk forstår pressens og massemediernes rolle, eftersom massemedierne er demokratiets hjørnesten", - tilføjede hun.
    Albright fremlagde en rapport over det arbejde, som Det nationale demokratiske Instituts mission havde udført med anbefalinger til regeringsstrukturerne. Ifølge hende vil dokumentet tilgå repræsentanterne for Ukraines magthavere.
 

19.02.02. Ukraine og Danmark markerer 10-året for diplomatiske forbindelser

Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) blev den 14. februar rammen om et "rundt bord" i anledning af 10-året for etableringen af de diplomatiske relationer mellem Ukraine og Kongerige Danmark, oplyste det ukrainske udenrigsministerium i mandags til nyhedsbureauet Ukrinform.
    Arrangementet havde deltagelse af medlemmer af Dansk-Ukrainsk Selskab, repræsentanter for parlamentet, udenrigsministeriet og landets videnskabelige kredse. Ukraines ambassadør i Danmark, Oleksandr Sliptjenko, lagde i sit indlæg vægt på det irreversible i Ukraines europæiske valg og udtrykte håb om, at samarbejdet mellem EU og Ukraine bliver uddybet under Danmarks forestående formandsskab i Den europæiske Union, hvilket vil bidrage til en mere aktiv integration af den ukrainske stat i det europæiske fællesskab.
    Formand for Danmarks delegation til Europarådets parlamentariske forsamling, Hanne Severinsen, vice-direktør i udenrigsministeriets departement Uffe Balslev og formanden for Dansk-Ukrainsk Selskab, Ivan Nester, fremhævede den positive udvikling i det ukrainsk-danske samarbejde, Ukraines fremskridt på vej mod demokratiske forandringer og markedsreformer. Man lagde især vægt på det forestående parlamentsvalgs betydning for sikringen af skabelsen af et civilt samfund i Ukraine og styrkelsen af dets konstruktive deltagelse i de europæiske institutioners arbejde.
    Ifølge nyhedsbureauet Ukrinform fik mødedeltagerne, som i øvrigt udviste en stor interesse for de reformer som finder sted i Ukraine, udleveret en kopi af Ukraines præsident Leonid Kutjmas tale på mødet med medlemmer af det diplomatiske korps i Kyiv, hvor han understregede realiseringen af Ukraines udenrigspolitiske mål - opnåelse af et assosieret medlemsskab af Den europæiske Union, oplyser Ukraine.ru.
 
 

RFE/RL Poland, Belarus, and Ukraine Report Vol. 4, No. 6, 12 February 2002 A Survey of Developments in Poland, Belarus, and Ukraine by the Regional Specialists of RFE/RL's Newsline Team

GENDER ISSUES IN ELECTION CAMPAIGN

                       by Taras Kuzio

                       In the late Soviet era, fixed quotas ensured that one-half of seats in local
                       councils and a third of the seats in Ukraine's Supreme Soviet were
                       allocated to women of the Ukrainian SSR. In Ukraine's three parliaments
                       elected in 1990, 1994, and 1998, women's representation initially declined
                       and then slightly increased from 2.9 to 4.6 to its current 8 percent, but it
                       still lags far behind that of the Soviet era. Nevertheless, women's issues
                       continue to remain marginal to the concerns of mainstream politicians in
                       Ukraine.

                       In the March 1998 parliamentary elections, only one party -- the
                       All-Ukrainian Party Women's Initiative (VPZhI) -- campaigned on a
                       gender platform. Its result of 0.58 percent of the vote placed it 22nd on the
                       list of 30 blocs and parties competing in that ballot.

                       In contrast, Women for the Future (ZhzM), one of two election groups in
                       the current election campaign with a gender platform, has scored far more
                       impressive results in opinion polls, which have averaged between 6-7
                       percent. These figures ensure that the group will easily pass the 4 percent
                       voting barrier to qualify for the distribution of 225 seats contested under a
                       proportional system. According to a January poll by the Ukrainian Institute
                       for Social Studies, 10 percent of women and 2 percent of men will vote for
                       Women for the Future.

                       Within Ukraine's 130 registered political parties, five are devoted to
                       women's issues. The VPZhI, registered in October 1997, is the oldest of
                       these. It is also the only party based outside Kyiv, in Kharkiv. Three others
                       are also small parties -- the Women's Party of Ukraine (registered in
                       March 1997), the Women's People Party United (September 1998), and
                       the Solidarity with Women Party (December 1999).

                       Women for the Future's rise to third place in popularity among the 35
                       election blocs and parties has been meteoric. Its registration on 30 March
                       of last year was suspiciously only a day before the deadline for parties to
                       be registered to ensure they could compete in the 31 March parliamentary
                       elections. Within less than a year, Women for the Future has managed to
                       allegedly attract 320,000 members within 500 branches, an impressive
                       figure when compared to the Communist Party's 140,000 members.

                       Women for the Future is led by individuals with ties to the former Soviet
                       Ukrainian nomenklatura and to Leonid Kuchma when he was prime
                       minister in 1992-93. According to Professor Alexandra Hrycak, a Western
                       expert on gender in Ukraine, the ideology of Women for the Future is
                       Soviet and not in tune with gender issues and the women's rights
                       movement in the West. Women for the Future does not oppose the
                       Soviet-era stereotype of women's role in politics being confined to areas
                      such as maternal and child-welfare issues. Valentyna Dovzhenko, the
                       head of Women for the Future, also heads the All-Ukrainian Voluntary
                       Fund of Hope and Good (VDFND). She is also the former head of the
                       now-defunct Ministry of Family and Youth Affairs, which was established
                       in 1997. She is currently the head of the parliamentary Committee on
                       Family and Youth. The head of the controlling committee of VDFND and
                       the president of another NGO, the National Fund for the Social Defense of
                       Mothers and Children, is Lyudmyla Kuchma. The VDFND was
                       established by the Soviet-era Union of Ukrainian Women led by Maria
                       Orlyk, a leading member of Women for the Future.

                       The answer to the question of why the Women for the Future party has
                       managed to become so popular so quickly is access to "administrative
                       resources." "Administrative resources" or closeness to centers of power,
                       such as the executive, ensure high popularity and victory in Ukraine's
                       elections. Independent and thereby genuine women's parties, such as the
                       four women's parties other than the ZhzM, stand little chance in elections
                       when Women for the Future has executive support and -- more
                       importantly -- the backing of the country's first lady, Lyudmyla Kuchma.
                       The only other registered gender party for the elections, the Women's
                       Party of Ukraine, has no access to these resources and has been unable to
                       attract any popularity.

                       Women for the Future was created especially to ensure that another
                       pro-presidential faction would exist in the next parliament. It will therefore
                       play the same role as the Greens in the 1998 elections, who were able to
                       win 5.43 percent of the vote by targeting floating voters, the undecided,
                       and those disillusioned with party politics. In this sense, Women for the
                       Future campaigns on a platform of hostility to the very idea of the
                       worthiness of party politics. The platform of Women for the Future and its
                       traditional campaigning style appeals to women aged between 30-40 and
                       centers on such issues as women's rights, health (e.g. breast cancer), and
                       domestic violence. Women for the Future's closeness to Ukraine's first
                       lady has also drawn comparisons to the Yugoslavian United Party of the
                       Left led by Slobodan Milosevic's wife, Mira Markovich. Women for the
                       Future has been defined as an "albino" by the weekly "Zerkalo
                       Nedeli/Dzerkalo Tyzhnya" because it is devoid of any ideological platform.
                       The party's popularity has not grown because of advertising or rousing
                       speeches in defense of women's rights. On the contrary, its members have
                       instead traveled around Ukraine distributing material assistance at schools,
                       military bases, and factories. In Sumy and Kharkiv oblasts, foodstuffs have
                       been distributed free of charge. In all rayons in Chernivtsi Oblast, "Photos
                       for Mother" actions were undertaken in each school, kindergarten, library,
                       and cultural clubs -- free photos were made of children standing next to
                       Women for the Future party symbols. Afterward, presents were
                       distributed free of charge to poor and needy families. Dovzhenko has
                       denied that this is tantamount to drawing on "administrative resources" or
                       that there was anything immoral in doing this.

                       According to the Committee of Voters of Ukraine, a third of the
                       distribution of free assistance by election blocs in Ukraine is undertaken by
                       Women for the Future. Grandiose concerts by Ukrainian and Russian pop
                       stars in towns and villages throughout Ukraine organized by the party cost
                       some $100,000, according to "Zerkalo Nedeli/Dzerkalo Tyzhnya." Yet, the
                       party is vague about the sources of the funds to finance the high cost of
                       running such a brash campaign by Ukraine's newest women's party.

                       Women for the Future is likely to enter the next Ukrainian parliament. But,
                       this is not likely to advance women's rights, in the sense understood by
                       women's movements in the West, because of the Soviet ideological
                       influence on the party. Instead, Ukraine will obtain another pro-presidential
                       faction in parliament that differs little from other oligarchic factions led by
                       the opposite gender.

                       (This report was written by Taras Kuzio, a research associate at the
                       Center for Russian and East European Studies, University of Toronto.)

                       Postscript:

                       The authorities would only like one (party of power) women's party to be
                       allowed in the elections. The Central Election Commission annulled its
                       previous decision to register the Women of Ukraine (Zhinky Ukrayiny)
                       party. The commission's decision followed a ruling by a Kyiv court that the
                       resolutions of the party's congress that proposed party-list candidates for
                       the election were illegal. In addition, the court said the party has not paid
                       an election security deposit of some $48,000. This followed the refusal to
                       register Larysa Skoryk's Women for the Future of Children party which
                       will now enter the elections as the All Ukrainian Party of Inter-Ethnic
                       Understanding.
 

19.02.02. Omeltjenko overtaler Kutjma til at tilbagekalde dekret

Mandag aften kunne nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina meddele, at Kyivs borgmester var på vej til et møde med Ukraines præsident. Lidt senere kunne nyhedsbureauet oplyse, at man havde nyheden fra selveste borgmesteren. Ifølge Omeltjenko agtede han på det kommende møde med præsidenten og en række ministre at tale om "de sociale spørgsmål, samt nøgletallene for Kyivs planlagte sociale udvikling for 1. kvartal af indeværende år", skriver UP.
    Omeltjenko betegnede det kommende møde som "et arbejdsmøde" og tilføjede, at han gerne ville drøfte spørgsmålet om "stemningen i kollektiverne omkring valget". Han nævnte ikke et eneste ord om dekretet eller antydede, at Kutjma ville trække sin beslutning fra sidste uge tilbage.
    Henad midnat kunne Interfaks-Ukrajina så oplyse, at nu havde præsident Kutjma ophævet sit dekret om den midlertidige afskedigelse af Omeltjenko fra posten som formand for Kyivs statsadministration. Ifølge UP har Omeltjenko formentlig fået overtalt formanden for præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn, til at gå i forbøn for ham hos præsidenten.
    Via en rundspørge hos de journalister, som stod og ventede foran præsidentens administration, lykkedes det UP at afklare, at borgmesteren forlod administrationsbygningen kl. 18.20 uden at tale med pressen.
    Ingen havde tilsyneladende bidt mærke i de ord, som borgmesteren fremsatte under et tidligere besøg hos præsidenten; nemlig, at han havde talt med Lyvyn om, at vi vil samarbejde om at skabe et flertal i parlamentet og danne en regering. Og allerede dengang sagde han med sikkerhed, at Kutjma ville trække sit dekret tilbage.
    Det var også det, der skete med virkning fra tirsdag morgen. Fra og med tirsdag beklæder Oleksandr Omeltjenko igen posten ikke alene som hovedstadens borgmester, men også som leder af hovedstadens statsadministration. Dekretet af den 11. februar er hermed sat ud af kraft.
    Ifølge fungerende leder af afdelingen for information og kontakt med offentligheden under præsidentens administration Andrij Tjyrva påpeges det i dekretet, at det er udstedt "i forbindelse med Omeltjenkos anmodning om at blive tilbagekaldt fra orlov", som han tog "mens valgkampsagitationen stod på".
    Forløbet omkring denne sag tyder på, at præsident Kutjma så småt er ved at indstille sig på, at han på et tidspunkt skal overdrage sine beføjelser til en afløser, som meget kan blive formanden for præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn, der i sagen om borgmester Omeltjenko indtog en afventende position.
 

20.02.02. Den danske ambassade i Kyiv truet af lukning

10 danske ambassader og generalkonsulater skal nedlægges som led i en spareplan i
Udenrigsministeriet, erfarer Ritzau ifølge DR-nyheder.

I morgen vil Udenrigsministeriets ledelse orientere medarbejderne i ministeriet om lukningerne på et
samarbejdsudvalgsmøde, hvor "repræsentationsnedlæggelser" er eneste punkt på dagsordenen ud over "eventuelt".

På listen over nedlæggelser står ambassaderne i de afrikanske lande Zimbabwe, Eritrea og Malawi, som regeringen har slettet som programsamarbejdslande.

Desuden skal de danske ambassader i Argentina, Australien, Filippinerne, Saudi-Arabien og Ukraine angiveligt også lukkes. Den danske repræsentation skal efter de ventede lukninger varetages af danske ambassader i nærliggende lande.

Ud over de otte ambassader ventes generalkonsulaterne i Los Angeles og i Düsseldorf at blive
nedlagt.
 

20.02.02. Ukraines indenrigsministerium afviser beskyldninger

Det ukrainske indenrigsministeriums center for kontakten til offentligheden afviste i går kategorisk beskyldninger om, at ministeriet skulle have "modarbejdet valgforbundet "Vores Ukraine"s virksomhed aktivt".
    "Som det allerede flere gange er blevet slået fast, så består politiets bundne opgave i forbindelse med valgkampen i at sikre den offentlige ro og orden samt vælgernes og kandidaternes sikkerhed. Lederne af de forskellige afdelinger og underafdelinger i politiet er blevet pålagt at føre personlig tilsyn med informationer om enhver form for lovovertrædelser overfor de folkedeputerede, kandidaterne, deres assistenter og familiemedlemmer samt at sikre en tilbundsgående undersøgelse af dem og beslutningernes lovmæssighed", hedder det i pressemeddelelsen fra indenrigsministeriets center for kontakten til offentligheden.
    "Til det formål er der i Ukraines indenrigsministerium og dets underafdelinger lokalt blevet oprettet hovedkvarterer, hvori der indgår kommissioner som består af yderst kvalificerede fagpersoner. Informationen om registrerede lovovertrædelser og resultaterne af ordensmyndighedernes reaktion på dem bliver omgående viderebragt til massemedierne".
    Det ukrainske indenrigsministeriums center for kontakten til offentligheden udtaler, at indenrigsministeriet "står udenfor politik og vil ikke lade sig trække ind i den politiske kamp".
 

20.02.02. Kutjma mener, at et ærligt valg er en umulighed

Præsident Leonid Kutjma sagde forleden, at valget til Verkhovna Rada ikke kan gennemføres med en 100% overensstemmelse med europæiske standarder p.a. demokratiets lave udviklingsstade i landet, skriver "Vores Ukraine"s nyhedstjenste med henvisning til korrespondent.net.
    "Hvis I ser, hvad der udspiller sig på vores politiske scene, kan man så med 100% sikkerhed forvente et valg som i europæiske lande?, - erklærede Kutjma i en kommentar til den bekymring, som en delegation af udenlandske eksperter med den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright i spidsen gav udtryk for under deres nylige besøg.
    Kutjma erkendte, at der i Ukraine forekommer eksempler på, at myndighederne gør brug af deres magt i valgkampen.
    Samtidig med det gav præsidenten udtryk for den opfattelse, at udnyttelsen af den administrative ressource også finder sted i andre lande, herunder europæiske, hvor partiledere indtager de ledende positioner i landet.
    Kutjma opfordrede til ikke at overdrive den administrative ressources indflydelse, idet han påpegede, at vælgerne kun vil støtte de ledere, som har vist sig fra deres gode side og som de har tillid til.
 

21.02.02. Autenticitet af båndoptagelser bekræftet på ny

Formanden for det ukrainske parlaments ad hoc udvalg til undersøgelse af journalisten Georgij Gongadzes forsvinden, Oleksandr Zhyr, sagde i går, at den amerikanske ekspertise (som er gennemført af et anerkendt FBI-tilknyttet firma, red.) har bekræftet autenticiteten af endnu et udsnit af "Melnitjenko-båndene", som vedrører overfaldet på folkedeputeret Serhij Holovatyjs assistent, Oleksij Podhornyj, oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge korrespondent.net.
    Zhyr mindede om, at den amerikanske ekspert Bruce Koenig allerede har bekræftet autenticiteten af udsnit af båndoptagelser, som angiveligt er blevet udført i præsident Leonid Kutjmas kabinet og som indeholder en samtale om et attentat mod deputeret Oleksandr Jeljashkevytj.
    Ifølge Zhyr er resultatet af ekspertisen modtaget via email. Det hævdes i rapporten, at der i disse udsnit af optagelserne "ligesom i de forudgående ikke er foretaget nogen ændringer eller sammen- klipninger".
    På grundlag af disse dokumenter vil de skadelidte ifølge Zhyr sagsøge de personer, hvis stemmer man kan høre på båndene, oplyser korrespondent.net.
 

21.02.02. "1+1" giver mulighed for åbne Tv-debatter

Tv-stationen "1+1" (ukrainsk Tv2, red.) vil fra den 5. marts give de forskellige politiske partier og valgforbund som stiller op til parlamentsvalget mulighed for at mødes i direkte debatudsendelser, skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    I den pressemeddelelse, som Interfaks-Ukrajina modtog onsdag, inviterer kanalen kun de partier, som ifølge meningsmålingsinstitutterne "har den bedste mulighed for at komme ind i parlamentet". "Vi er dog sikre på, at de partier som vi har indbudt, vil afspejle alle de vigtigste politiske kræfter i landet", fremhæver "1+1".
    "Vi går udfra, at en virkelig forståelse af de holdninger, som deltagerne i den politiske proces står for, kan præsenteres via en åben og skarpest mulig konfliktladet diskussion mellem repræsentanterne for de politiske kræfter, som befinder sig i et reelt konkurrenceforhold til hinanden", - hedder det i pressemeddelelsen.
    Ifølge "1+1"'s medarbejderkollektiv er eksempler herpå diskussioner mellem Ukraines kommunistiske Parti og blokken "For et samlet Ukraine!"; Ukraines forenede socialdemokratiske Parti (SDPU o) og blokken "Vores Ukraine"; blokken "Natalia Vitrenko" og blokken "Julia Tymoshenko"; Ukraines socialistiske Parti og blokken "Jednist" samt blokken "Ukraines demokratiske Parti" - partiet "Demokratisk Union" og Det kommunistiske Parti af arbejdere og bønder. (Sidstnævnte to partier har ifølge meningsmålingerne dog ingen jordisk chance for at komme ind i modsætning til De Grønne og Kvinder for Fremtiden, red.)
    Det påpeges i pressemeddelsen, at man tidligere har haft planer om at inddrage Ukraines grønne Parti og den alukrainske politiske sammenslutning "Kvinder for Fremtiden", men de afslog at deltage efter at have set det foreløbige program. Derfor agter "1+1" at udskifte dem med to andre deltagere.
    Debatterne finder sted i prime time direkte fra kl. 22.00 til 22.45 tirsdage og torsdage. Kanalen har rundsendt informationer om debatreglementet til alle de ovennævnte partier og blokke og afventer svar senest den 28. februar. Det endelige program for debatterne bliver offentliggjort efter den officielle bekræftelse fra partier og blokke.
    Hver eneste debatdeltager ska stille med sin spidskandidat, en eller flere kandidater fra listens top 5 samt en støttegruppe på indtil 20 personer.
 

21.02.02. Mindst en dobbeltgænger i 47 enkeltmandskredse

Der er blevet opstillet i alt 123 dobbeltgængere (navnebrødre) til det ukrainske parlamentsvalg fordelt på 47 enkeltmandskredse, oplyste formanden for den centrale valgkommission Mykhajlo Riabets på en pressekonference i onsdags, skriver podrobnosti.
    I Zakarpatska-regionen er der blevet opstillet navnebrødre i samtlige enkeltmandskredse pånær en. Det allerstørste antal dobbeltgængere finder man i 13. kreds i Vinnytsa-regionen, hvor der er registreret fire med efternavnet Melnyk.
    I 9 enkeltmandskredse finder man tre personer med samme efterhavn, der kæmper alle om retten til at sidde i Ukraines parlament fra samme valgkreds. Det er 3 gange Fedorenko i 41. kreds i Donetsk-regionen, 3 gange Petrenko i 64. kreds i Zhytomyr-regionen, 3 gange Fita i 71. kreds i Zakarpatska-regionen, 3 gange Petrenko (heraf to med fornavnet Mykola) i 98. kreds i Kyiv-regionen, 3 gange Stetskiv i 119. kreds i Lviv-regionen, 3 gange Hudyma i 119. kreds i Lviv-regionen, 3 gange Suprunenko i 146. kreds i Poltava-regionen og 3 gange Ostapenko i 195. kreds i Tjerkasy-regionen. I 27 af enkeltmandskredsene er der opstillet to navnebrødre.
    Mykhajlo Riabets var overbevist om, at den metode som valgkommissionen havde valgt til at skelne navnebrødrene fra hinanden på stemmesedlerne - numre foran efternavnet - ville gøre det muligt for vælgerne at skelne dem fra hinanden. Han mente ikke, at et kontrafej på stemmesedlerne i enkeltmandskredsene ville ikke være muligt hverken ved dette eller ved kommende valg.
    Samtidig mindede Riabets om, at Den centrale Valgkommission under lovarbejdet havde foreslået parlamentet at tillade en kandidat brugen af et pseudonym, men dette forslag blev afvist.
    Der er på nuværende tidspunkt opstillet 4055 kandidater i enkeltmandskredse og 3461 kandidater ved forholdstalsvalget.
    Dertil kommer, at CVK har registreret 31 bemyndigede repræsentanter for politiske partier og blokke ved CVK, 124 bemyndigede ved forholdstalsvalget samt 3795 repræsentanter i enkeltmandskredse, oplyser podrobnosti.
 

22.02.02. SDPU (o) kritiserer lukning af Internet-redaktion

Formanden for SDPU (o)s fraktion i Verkhovna Rada og parlamentets udvalg for ytringsfrihed og informationsfrihed, Oleksandr Zintjenko, kommenterede forleden dag hændelsen omkring redaktionen af den kritiske Internet-avis obkom.net.
    "Det, som i dag fandt sted i Internet-avisen Obkom.nets redaktion, vil helt sikkert ikke undgå at blive behandlet i parlamentets udvalg for ytringsfrihed og informationsfrihed. Jeg kan som leder af dette organ ikke være andet end bekymret for skatteinspektørernes handlinger overfor denne net-avis, som i en valgkampssituation retfærdigvis må betegnes som et forsøg på at begrænse ytringsfriheden. Ukrainske journalister har en lovmæssig ret til at komme med kritiske bemærkninger og vurderinger af enhver politiker, også selvom de beklæder de højeste embeder. Og det kan ikke give en anledning til en afstraffelse af dem", - fremhævede Zintjenko.
    Ifølge udvalgsformanden har "Obkom" også hele tiden - ofte ubegrundet - kritiseret de forenede socialdemokrater. "Men for partiet og dets ledere har det på ingen måde tjent som anledning til at udøve nogen former for administrativ pression mod redaktionen af denne net-avis. Vi finder den slags metoder ganske enkelt uacceptable. Vi forstår hele det ansvar, som ligger på vort partis skuldre, og er bevidste om, at der ikke er noget demokrati uden en fri presse, og især i en valgkamp", - understregede lederen af SDPU (o)s fraktion.
    Zintjenko opfordrede repræsentanterne for det ukrainske styre til at være mere påpasselige i relation til pressen, idet handlinger som dem skattevæsnet begik den 19. februar, kun forværrer Ukraines image, "som på det seneste i forvejen er blevet udsat for upartisk kritik fra verdenssamfundets side af forholdene for de ukrainske massemedier".
    Ifølge Internet-avisen "Obozrevatel" fortalte den tidligere leder af den ukrainske net-avis "Obkom.net" Oleksij Mironov sine kolleger den 19. februar, at skattepolitiet var i gang med en undersøgelse i "Obkom"s kontorer.
    Skattevæsnet beslaglagde computerudstyr og andet teknisk udstyr og nægter at aflevere det til redaktionen. Produktionen af nyheder på "Obkom.net" er gået i stå, selvom hjemmesiden stadig er tilgængelig.
 

22.02.02. Danmark lukker sin ambassade i Ukraine

Regeringen lukker ti danske ambassader og generalkonsulater. Det bekræfter udenrigsminister Per Stig
Møller efter et møde i Udenrigspolitik Nævn.
    Lukningerne vil give 50 mio. kr. i salg af ejendomme, mens 120 ansatte fyres eller forlader Udenrigsministeriet ved naturlig afgang.
    Ambassaderne i Eritrea, Malawi og Zimbabwe, Ukraine, Argentina og Australien samt Filippinerne
lukkes.
    Desuden lukker repræsentationskontoret i Bhutan og to generalkonsulater i Los Angeles og Düsseldorf, oplyser DR-Nyheder.

22.02.02. Javier Solana på besøg i Kyiv

Generalsekretær for Den europæiske Unions råd og Højkommissær for den fælles udenrigspolitik, Javier Solana, sagde efter sit møde med Ukraines præsident Leonid Kutjma, at alle og enhver i Ukraine lige fra regeringsorganerne over valgkomiteerne, partierne til borgerne bør arbejde for at gøre valget frit og gennemskueligt.
        Ifølge nyhedstjenesten Obozrevatel takkede Javier Solana Ukraines præsident for den fælles indsats i en række sfærer. "Vi havde et meget godt møde i Jalta i september 2001 under det meget vigtige topmøde mellem Den europæiske Union og Ukraine. Vi forventer et nyt topmøde, som skal afholdes i juli 2002. Fra september til juli arbejder vi meget produktivt på at udbygge relationerne mellem EU og Ukraine. Det er vores mål og vores ønske", - sagde Javier Solana til journalisterne. EUs officielle repræsentant sagde, at han var overbevist om, at "vi fra nu af og frem til juli vil fortsætte vores samarbejde indenfor den økonomiske, energimæssige og politiske sfære, hvor der er en meget bred vifte af spørgsmål".
    "Fra nu af og frem til topmødet, som finder sted i juli, gennemgår Ukraine en meget vigtig proces - et parlamentsvalg", - understregede EUs højkommissær for udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. "I demokratiske lande er valgprocessen en glædelig proces, fordi det er øjeblik, hvor folket giver sin mening til kende", - sagde Solana og udtrykte sin tro på, at "Ukraines folk ved dette valg vil udtrykke sin mening frit".
    "Enhver bør bidrage til at gøre valget frit og gennemskueligt; det gælder både regeringsorganer, komiteer, partier og selvfølgelig - borgerne. Jeg håber virkelig, at Ukraine efter valget vil bevæge sig fremad og vil være politisk stabilt. Dette skridt på vej mod den politiske stabilitet vil være medvirkende til gennemførelsen af økonomiske reformer og en uddybning af samarbejdet med Den europæiske Union. Dette er vores ønske, og jeg er sikker på, at det er ønske hos alle Ukraines borgere", - understregede Javier Solana.
    Ukrines præsident påpegede, at det forestående valg er Ukraines fremtid. Med hans ord vil valget tjene som et bevis på, "at vi virkelig er rede til at blive en europæisk stat". Leonid Kutjma sagde, at han havde forsikret Javier Solana om, at han som præsident først og fremmest er interesseret i, at valget bliver gennemskueligt og ærligt. Ifølge Kutjma er der til det formål vedtaget en demokratisk valglov, sikret en lige adgang til massemedierne for alle deltagere i valgprocessen, og at der er et ønske fra flertallet af de politiske kræfter om at handle på en måde, så at valget bliver demokratisk. Kutjma mindede om, at ukrainsk valglovgivning ikke adskiller sig fra europæisk og sagde at "valget bliver ligeså demokratisk som vi selv og de kræfter, der deltager i det, er".
    Kutjma understregede, at Ukraine har inviteret en bred vifte af observatører til valget, eftersom "kun de kan" - "selvfølgelig hvis de ønsker" - komme med en objektiv analyse af valget.
 

23.02.02. Ukraine Debates the Role of Civil Society (eng.)

RFE/RL NewsLine 15 February 2002
By Taras Kuzio

On 16-17 February Ukraine will hold a forum of Civic Organizations entitled "Society Before the Elections." The aims of the forum are to assist in the holding of free and fair parliamentary and local elections on 31March through civic control over the election process, prevention of the
use of "administrative resources," equal access to the media, and high voter turnout. Two-thirds of Ukrainians do not believe that the authorities will ensure a free and fair election and half do not believe Ukraine is a democracy. Three-quarters of election irregularities last month were undertaken by the pro-Kuchma For a United Ukraine (ZYU), the Voter's Committee of Ukraine reported.

The forum will also debate the role, function, and expansion of the activity of civic organizations and civil society within Ukraine. It will be attended by 300 civic groups from throughout Ukraine, foundations, political parties, and election blocs.

The number of civic groups in post-Soviet Ukraine has grown each year, with 1999-2000 recording the largest expansion. Young people and students participated in the "Ukraine without Kuchma" movement and the "For Truth" civic group that grew out of "Kuchmagate." Many of the young leaders of both of these groups were well-known activists from the 1990-91 student movement, such as Oles Doniy, who is now a member of the radical anti-Kuchma Yulia Tymoshenko election bloc. In the last decade, civil society in Ukraine has become more professional and efficient in its activity, but civic groups remain fragmented.

Two laws were adopted "on Civic Associations" in 1992, which underwent changes in 1993, 1997, and 1998, and a law "on Charity and Charitable Organizations" in 1997. By 2000 the Kyiv-based Innovation and Documentation Center (IDC) recorded 28,000 civic groups in Ukraine, of which 23,065 were civic organizations and the remainder charitable foundations.

During 1991-96, Democratic Initiatives found that public faith in civic organizations had declined from 30 to 13 percent. Only 7.8 percent of Ukrainians were members of the 28,000 civic groups, compared to 4.6 percent who were members of the country's 130 political parties, according to a 1999 IDC poll. Two-thirds of Ukrainians have never participated in civic activities, primarily due to a lack of time, distrust or lack of information about them, that poll established.

A major problem facing civic groups is financial. Only a third of civic groups actually collect membership dues, another third have no funds, and the remainder survive on less than $2,000 a year. The major source of financing remains Western, particularly U.S. foundations. Social Democratic Party of Ukraine-United (SDPU-O) leader Viktor Medvedchuk recently complained that as a result, American influence over Ukraine's civil society is "unrivalled."

Volodymyr Lytvyn's article "Civil Society: Myths and Realities" in the mass pro-Kuchma "Fakty i Komentarii" newspaper on 19 January provided the backdrop to the February forum. Lytvyn is head of the presidential administration and the ZYU election bloc. Lytvyn's article plagiarized an article by Thomas Carothers entitled "Civil Society" that appeared in the Winter 1999-2000 issue of "Foreign Policy," a journal published by the Washington-based Carnegie Endowment for International Peace. The intellectual reputation of Lytvyn, a professor of history and member of the National Academy of Sciences, was severely damaged by this revelation of plagiarism. Hryhorii Nemirya, chairman of the Board of the Renaissance (Soros) Foundation, said, "Except for microscopic fragments, it's essentially the same article."

Lytvyn was forced to admit that he had "re-written" Carothers' article, but refused to apologize or accept responsibility for his act of academic dishonesty. Subsequently, other Ukrainian academics and scholars have come forward to list a history of plagiarism by Lytvyn stretching back to 1990. A refusal to respect intellectual property by such a high-ranking official and the unwillingness to deal with CD music and computer piracy, a factor that led to U.S. sanctions being imposed on Ukraine last month, is
symptomatic of a deeper psychological problem facing post-Soviet Ukraine.

The issue of plagiarism was made worse, Carothers believes, by the manner in which Lytvyn's article was used to undermine civil society, the very opposite of what Carothers had intended. Lytvyn's (and Kuchma's) fear of civil society is influenced by the growth of civic activism and public awareness since "Kuchmagate" and during the current election campaign. The authorities feel threatened by the growth of civic activism in support of democratization and against corruption at a time when between 50 and 57 percent of Ukrainians believe that political and economic reforms respectively are moving too slowly, according to a December 2001 International Foundations for Electoral Systems poll.

Anatoliy Grytsenko, president of the Ukrainian Center for Economic and Political Studies, gave the sharpest rebuttal to Lytvyn. Reading between the lines, Grytsenko understands Lytvyn's views as saying defense of citizens' rights lies not within the realm of civil society but through a "strong state and president." "The authorities would like citizens to remain silent, to not react to provocations against civil society, to not destabilize the situation or create a threat to national security," Grytsenko concluded.

Lytvyn's views on civil society represent the ideology of ZYU, the election bloc that is the official face of the "party of power" which a presidential decree on January 28 openly ordered state officials to back. Its views on civil society, business, and politics are influenced by the Soviet legacy which has evolved in the post-Soviet era into supporting a corporatist model for the state that plays a guiding and controlling role within society. The state sees civic activism and the mobilization of citizens as a threat to its capture and perceived ownership, of the state. Citizens are only meant to display activism during elections, as in a delegative democracy, when they need to be guided as to whom to vote for.

The ruling ideology of Ukraine's post-Soviet elites and the ZYU has therefore been "zlahoda" (concord), civic stability and social peace. "Stability" is therefore the "fundamental idea" upon which ZYU is campaigning. To them, civil society and citizens are not something to negotiate with, respect, or admit responsibility for one's actions to. State policies have therefore served to dampen the growth of civil society and reduce feelings of efficacy, something the forum of civic groups starting tomorrow is striving to change.

Taras Kuzio is a research associate at the Center for Russian and East European Studies, University of Toronto.
 

23.02.02. Den danske regering slår hånden af Ukraine

Denne udtalelse vil blive fremlagt på den ordinære generalforsamling i Dansk-Ukrainsk Selskab den 28.2.2002.

Regeringens beslutning om at nedlægge den danske ambassade i Ukraine virker egennyttig og
kortsigtet. Den nye danske regering synes generelt at være alt for villig til at give Danmarks internationale anseelse og omdømme i pant for Dansk Folkepartis parlamentariske støtte. Det er skuffende, at de to regeringspartier, som rummer adskillige internationalt orienterede politikere, vil lægge navn til DFs nyisolationisme. I et år, hvor Danmark fra juli er formandsland i EU, sender ambassadelukningen i Ukraines hovedstad Kiev et signal om, at Ukraine kan sejle sin egen sø, og sår tvivl om EUs kommende formandsland overhovedet ser Ukraine som et fremtidigt medlem af EU.
    Regeringens begrundelse for at nedlægge ambassaden i Kiev er, at handelssamkvemmet med
dette land ikke har levet op til de forventninger om et vækstmarked, som man havde ved
oprettelsen af ambassaden i 1992. Desuden er man i forlængelse heraf af den opfattelse, at de danske
interesser kan passes af ambassaden i et naboland.
    Regeringen ser stort på den kendsgerning, at Ukraine i 2001 efter mange års produktionsfald
med en stigning i BNP på 9% oplevede Europas højeste vækstrater. Også i år forventer den
ukrainske regering, at væksten i BNP vil fortsætte med næsten uformindsket styrke.
Investeringsbanken JP Morgan international betegnede fornylig i en rapport Ukraine som det mest
investeringsattraktive land i 2001 med en profit return på 57% af de udenlandske investeringer. Det
er i den sammenhæng værd at bemærke, at Argentina, som regeringen hvad økonomisk og
handelsmæssig udsigtsløshed angår har slået i hartkorn med Ukraine som argument for også at
skrotte den danske ambassade i Buenos Aires, er placeret i bunden af selvsamme barometer med en
profit return på - 66% i 2001. Regeringens økonomiske bevæggrunde for at nedlægge den danske
ambassade i Kiev synes derfor ikke at holde vand i den nuværende situation.
    Går man over til at se på, hvilke af Ukraines nabolande med en dansk repræsentation det vil
være mest praktisk at henlægge Kiev-ambassadens opgaver til, er der fire lande der reelt kan komme
på tale, idet hovedstæderne i Polen, Rusland, Ungarn og Rumænien i fugleflugtsrute ligger omtrent
lige langt fra Kiev. Da Ukraine har visumfrihed ved indrejse til Polen og Rusland, men ikke ved
indrejse til Ungarn og Rumænien, synes kredsen af mulige erstatningsambassader reelt at blive
reduceret til et spørgsmål om Polen eller Rusland. Som bekendt har den polske regering fornylig
meddelt, at man agter at indføre visumpligt for ukrainske statsborgere fra juli 2003, hviket sker som
led i opfyldelsen af EUs optagelseskriterier. Derimod ser det ikke ud til, at Rusland og Ukraine vil
indføre visumpligt overfor hinanden lige med det samme. De danske interesser i Ukraine vil således
formentlig skulle varetages af ambassaden i Moskva, hvilket har den praktiske fordel, at der sjældent
vil opstå sporgvanskeligheder, idet de ukrainske borgere, som af den ene eller den anden grund skal
have et visum til Danmark, behersker russisk. Bagsiden af medaljen er imidlertid, at Danmark ved at
overføre udenrigstjenestens Ukraine-relaterede funktioner til Rusland bærer ved til at skubbe
Ukraine yderligere ind under den russiske indflydelsessfære og væk fra Vesten på trods af den
ukrainske regerings gentagne forsikringer og oprigtige ønske om at integrere sig i Europa og
hurtigst muligt at opnå et associeret medlemsskab af EU.
 

25.02.02. Stemmesedlen: KPU og "Vores Ukraine" har skudt papegøjen

Fredag gennemførte Den centrale Valgkommission en lodtrækning om, hvilken placering de opstillede partier og valgforbund skal have på stemmesedlen ved valget til Ukraines Verkhovna Rada den 31. marts i år. De to favoritter KPU og "Vores Ukraine" var heldige med at få udtrukket hhv. nr. 1 og nr. 2. Der forlyder ikke noget om seeding. UP vurderer, at topplaceringen mindsker chancerne for at mindre "klonede" partier som KP (o), KPRF og Bojkos Rukh hugger stemmer fra valgets to favoritter
    Stemmesedlen får følgende rangorden:

1. Ukraines kommunistiske Parti (KPU, red.)
2. Viktor Jusjtjenkos blok "Vores Ukraine"
3. Blokken "Ukraines demokratiske Parti - partiet "Demokratisk Union"
4. Den alukrainske sammenslutning af kristne
5. Natalia Vitrenkos blok
6. Ukraines grønne Parti (De Grønne, red.)
7. Blokken "Mod alle"
8. Det kommunistiske parti af arbejdere og bønder
9. Partiet "Ny kraft"
10. Julia Tymoshenkos blok
11. Ukraines parti for rehabilitering af alvorligt syge
12. Det fornyede kommunistiske Parti
13. Ukraines socialistiske Parti (SPU, red.)
14. Valgforbundet "For et samlet Ukraine!" ("ZaJEdU!", red.)
15. Blokken "Enhed"
16. Det alukrainske arbejderparti
17. Ukraines fornyede liberale Parti
18. Blokken Det ukrainske parti og Det alukrainske Parti for gensidig mellemnational forståelse "Ny verden"
19. Partiet den alukrainske venstre-sammenslutning "Retfærdighed"
20. Blokken "Vintergenerationens Hold"
21. Folkepartiet af indskydere og for social sikkerhed
22. Ukraines bondeparti
23. Ukraines forenede socialdemokratiske Parti (SDPU (o), red.)
24. Blokken "Ukraines folkebevægelse" (Bojkos Rukh, red.)
25. Ukraines nationale forsamling (UNA, red.)
26. Blokken "ZUBR" (For Ukraine, Hviderusland og Rusland)
27. Ukraines søparti
28. Det ukrainske politiske parti "Den kristne bevægelse"
29. Ukraines socialdemokratiske parti
30. Den russiske blok
31. Den alukrainske politiske sammenslutning "Kvinder for fremtiden"
32. Partiet "Jabluko"
33. Partiet "Ukraines nye Generation"
 

25.02.02. USA om Melnitjenko og valget

Da der ikke findes nogen udleveringsaftale mellem USA og Ukraine vil ex-premierminister Pavlo Lazarenko og ex-major Mykola Melnitjenko, som i øjeblikket befinder sig på amerikansk område, ikke kunne udleveres til de ukrainske myndigheder efter disses begæring. Det meddelte den tidligere amerikanske ambassadør i Ukraine og nuværende assistant deputy state secretary Steven Pifer på en pressekonference i Kyiv den 23. februar, oplyser Ukraine.ru.
    USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, tilføjede, at der ikke findes nogen udleveringsbestemmelse i den ukrainsk-amerikanske regeringsaftale om retshjælp. Pasqual fremhævede, at en anden årsag til, at USA ikke udleverer personer til andre lande, er de amerikanske myndigheders tvivl om, hvorvidt de pågældende landes rets-og fængselsvæsen fungerer tilfredsstillende.
    Ifølge Pasqual er man godt klar over i USA, at Ukraine ikke har nogen lov om fri retspleje, at præsident har nedlagt veto mod den nye civilretslige lovpakke samt at den ukrainske ombudsmand, Nina Karpatjova, åbent taler om brud på menneskerettigheder og dårlige forhold for indsatte i de ukrainske fængsler. I de tilfælde, fremhævede ambassadøren, er det svært at tale om udlevering af nogen som helst fra USA til Ukraine.

Steven Pifer sagde på samme pressekonference, at den nuværende valgkamp i Ukraine demonstrerer en masse positive momenter, hvilket skaber håb om, at landet får en god bedømmelse fra OSCE-observatørernes side og vil tvinge Den europæiske Union til at se på Ukraine som et land, som stræber mod demokrati og reformer, oplyser podrobnosti.
    Steven Pifer tilbragte to dage i Ukraine. Han mødtes med repræsentanter for præsidentens administration, medlemmer af regeringen og lederne af den alukrainske monitoringkomite.
    "Jeg ser alvorlige bestræbelser fra NGO-aktivisternes side i forhold til at udbrede informationer om valget. Der er koordinerede handlinger som går ud på at overvåge, hvordan valgkampen foregår, hvordan partierne fører den og hvordan valgkampen bliver belyst i massemedierne. Det er altsammen på et kvalitativt nyt niveau sammenlignet med de valg, som fandt sted, mens arbejdede her".
    Steven Pifer fremhævede især den kendsgerning, at de statslige strukturer i dag reagerer meget mere effektivt på meddelelser om alvorlige overtrædelser i løbet af valgkampen end før i tiden. Men det er langt fra alt, diplomaten er tilfreds med. I går talte han om misbruget af den administrative ressource og den ulige adgang for partier og blokke til massemedierne.
    Pifer understregede, at de amerikanske valgobservatører, såfremt de kommer til det ukrainske valg, vil agere indenfor rammerne af OSCEs mandat og vil ikke anfægte denne organisations konklusioner.
 

26.02.02. Europarådsmission besøger Ukraine

Tirsdag den 26. februar ankommer Europarådets mission til Kyiv for tage bestik af valgkampen. Delegationen vil være i Kyiv frem til den 2. marts og vil efterfølgende udarbejde en rapport, meddeler Interfaks-Ukrajina ifølge korrespondent.net. Det er PACEs to Ukraine-Rapporteurs Hanne Severinsen MF (V) og Renata Wolvend fra Luxembourg, der står i spidsen for delegationen. Onsdag den 27.2 skal delegationen efter planen mødes med formanden for OSCE i Ukraine Michel Wigant, pressen og Europarådsmedlemslandenes ambassadører. Torsdag den 28.2 skal delegationen efter planen mødes med næstformanden for Verkhovna Rada, Stepan Havrysh, formanden for Den centrale Valgkommission Mykhajlo Riabets, den ukrainske delegation til PACE og parlamentets fraktioner. Fredag skal delegationen efter planen mødes med præsident Leonid Kutjma, udenrigsminister Anatolij Zlenko og medlemmer af den centrale valgkommission.
 

26.02.02. Byret udelukker Krims-parlamentsformand fra valgdeltagelse

Retten i Simferopols centrale distrikt afsagde i går en kendelse, ifølge hvilken registreringen af Krims parlamentsformand Leonid Hratj som kandidat til valget til Krims Verkhovna Rada kendtes ulovlig og pålagde valgkommissionen at annulere den. Leonid Hratj står i spidsen "Leonid Hratjs Krim-blok" og er 1. sekretær i Krims republikanske afdeling af KPU, oplyser UP. Mandag mistede Leonid Hratj således rettet til at stille op til Krims parlament. Hratj var opstillet i Simferopols 25. kreds.
    Det var en betroet medarbejder til kandidat til Krims Verkhovna Rada Tetjana Krasikova - der også er præsident for Tv-selskabet "Tjornomorska" - som havde appeleret en beslutning truffet af Simferopols kredskommission om at registrere Hratj som kandidat til parlamentet. Krasikova stiller op i samme kreds som Hratj.
    Retten fandt, at Hratj havde overtrådt valgloven. Dels havde han ikke indleveret registreringspapirerne til kredskommissionen i egen person, men gennem en person, der ikke havde fuldmagt til det. Dels havde Hratj ikke givet kredskommissionen en erklæring lydende på, at han gav afkald på sine beføjelser som formand så længe valgkampen var i gang, som Krims valglov ellers kræver det; men blev ved med at udfylde sine pligter som statslig tjenestemand.
    Men det afgørende var, at Hratj i den af ham indgivne selvangivelse ikke havde oplyst indtægter fra salget af en lejlighed og desuden havde oplyst sit boligareal til at være mere end 200 km2 mindre.
    Retten fandt, at kredskommissionen havde "overtrådt principperne for en fri og ligeberettiget opstilling af kandidater til deputerede, åbenheden og lige muligheder for alle kandidater i gennemførelsen af valgkampen og hele valgprocessen". Rettens kendelse er endegyldig og kan ikke appeleres.
    Retsmødet foregik under stor ståhej, idet omkring 500 kommunister havde taget opstilling udenfor retsbygningen og med slagord som "Hænderne væk fra Hratj!", "Dommer! Folkets vrede er frygtelig!", "Kutjma! Beskyt Hratj!". Demonstranterne overfaldt journalister og havde nær knust "Novyj Kanals" videokamera.
    I en tale til forsamlingen sagde Hratjs næstkommanderende og Krims vice-premierminister Lentun Bezazijev, at kommunisterne efter en sådan afgørelse i retten ikke har noget andet valg end at gå til folket for at få gennemført en folkeafstemning om Krims tilslutning til Rusland. Han mente, at "det ikke kan være de lokale politiske gadedrenge, men Kyiv der står bag". Ifølge iagttagere vil kommunisterne gå videre. Der bliver snarest tale om at tage det tunge skyts i brug - det russiske kort.
    Hratj selv har nu kun sin placering som nr. 14 på KPUs liste til valget til Ukraines Verkhovna Rada tilbage, og han vil selvfølgelig ikke affinde sig med den tilstand. Han har altid betragtet Krim som sit vigtigste brohoved, idet han forstår, at han indtil videre er en ukendt politiker i resten af Ukraine. Hratj har virkelig noget at miste, hvis han berøves den plads, der ville have sikret ham en fortsættelse som parlamentsformand. En post, som giver ham mulighed for at regulere spørgsmålet om ejendomsretten, og som han har brug til at love russisk kapital adgang til at opkøbe Krims ferie-og kursteds komplekser.
    Fornylig sagde Krims premierminister Valerij Horbatov efter et besøg i Moskva til journalister, at han i Ruslands hovedstad til fulde havde fået bekræftet, at Leonid Hratj havde lovet at "afregne" med Krims ejendomme til gengæld for støtte.
    Rettens beslutning var ikke alene et chok for Hratj, men også for journalisterne, som ikke havde ventet et sådant mod fra retsformand Oleksandr Opanasiuks side. Nu venter de på, at dommeren vil komme under pres, mens Krim vil opleve en bølge af protestmøder arrangeret af kommunisterne.
 

26.02.02. Den danske forsvarsmininster i Ukraine

Det ukrainske forsvarsministerium var i går vært ved den danske forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) besøg. De to parter drøftede et tættere partnerskab mellem Ukraine og NATO-landet Danmark. På mødet mellem forsvarsminister Volodymyr Shkidtjenko og hans danske kollega Svend Aage Jensby kom parterne ind på perspektiverne i udviklingen af det militære samarbejde og reformerne i de væbnede styrker, oplyser podrobnosti.
    Forsvarsministeriet i Kyiv dementerede i går oplysninger om, at Ukraine er i gang med at forberede en ansøgning om NATO-medlemsskab. Det statslige program for samarbejdet mellem Ukraine og NATO for 2001-2004 opererer, ligesom i øvrigt andre officielle dokumenter, ikke med Kyivs indtræden ind i Den nord-atlantiske Alliance.
    Konstantin Khyvrenko, leder af forsvarsministeriets pressetjeneste, siger ifølge podrobnosti: "Statens prioriteringer, herunder på det militær-politiske område, bliver fastlagt af statens ledelse, herunder dens udenrigstjeneste. Og visse massemediers kommentarer om, at forsvarsministeriet angiveligt skal have forberedt og foreslået at indgive en ansøgning om medlemsskab af NATO, har intet som helst på sig og vidner kun om, at de massemedier, som har bragt denne information til torvs, er inkompetente."
 

27.02.02. Radio Liberty om Vestens ændrede syn på Ukraine

De besøg, som vice-udenrigsminister Paula Dobryansky og ex-udenrigsminister og nuværende leder af Det nationale demokratiske institut (NDI) Madeleine Albright fornylig aflagde i Ukraine, afspejler på linje med NDIs beretning om Albrights besøg og kongressens to resolutioner her på det seneste USAs bekymring for Ukraines politiske kurs, mener den USA-baserede Radio Free Europe/Radio Liberty's europæiske afdeling, skriver korrespondent.net.
    Konsulent ved den amerikanske Helsinki-komission for sikkerhed og samarbejde i Europa Orest Deichakyvsky har udtalt, at : "Alle disse dokumenter tyder på, at USA har en stærk interesse i det kommende valg, fordi de vil være vigtige fingerpeg om Ukraine bevæger sig fremad i sin demokratiske udvikling og integration i Europa".
    Der er fire hovedgrunde til USAs nuværende bekymring for Ukraine. For det første antager USAs og Ruslands ledere, at Ukraines uafhængighed nu er garanteret, og "den hviderussiske variant" bliver kun støttet af det yderste venstre (der i så fald omfatter KPU, red.). En rapport, som Det polske center for østlige studier fremlagde i januar konkluderer, at der i Ukraine næppe vil dukke "seriøse politiske grupper op", der vil kræve en union med Rusland.
    Ukraines ledelse er således ikke længere i stand til at øve afpresning mod Vesten med henvisning til truslen om "russisk imperialisme". Følgelig har Vesten en lang række redskaber til sin rådighed i styringen af Ukraine; nemlig kritik af landets indenrigspolitik, når denne politik ikke er forenelig med de tidligere deklarerede mål om "en tilbagevenden til Europa". Samtidig efterlades de ukrainske ledere med et formindsket manøvrerum til taktiske forsøg på at spille Vesten og Rusland ud mod hinanden med henblik på at opnå det maksimale ud af begge parter, som de gang på gang var i stand til i 1990-erne.
    Den amerikanske kritik af Ukraines inderigspolitik betyder ikke, som den ukrainske ledelse fejlagtig tror, at USA ikke længere anser Ukraine for at være en strategisk vigtig partner. Ikke desto mindre forbliver det amerikansk-ukrainske "strategiske partnerskab" for det meste på papiret og har en større betydning for Ukraine end for De forenede Stater. I 2000 udgjorde eksporten fra Ukraine 5,8% og importen 2,5% af den samlede amerikanske udenrigshandel.
    For det andet ændrede Vesten fra sidst i 90erne sin vurdering af menneskerettighedernes og pressefrihedens vilkår og korruptionens omfang i Ukraine i negativ retning. Hovedanstødsstenen har været afstanden mellem den officielle retorik og den faktiske politik i retning af de gode gamle sovjetdage. Denne opfattelse er blevet så befæstet, at de amerikanske politikere "uden for referat" indimellem omtaler Ukraine som "Kuchmastan". Kyivs center for fred, omstilling af våbenproduktion og udenrigspolitik nåede i januar til den konklusion, at USAs nye administration "ikke længere tror på de ukrainske topfolks garantier og forsikringer om deres hengivenheder overfor de europæiske værdier og europæisk integration".
    Den amerikanske bistand i år til Ukraine har en passus ifølge hvilken udenrigsministeriet skal fremlægge en rapport for Kongressen om myrdede journalister, herunder den uopklarede sag om den myrdede journalist Georgij Gongadze. Det ukrainske parlamentsudvalg under ledelse af Oleksandr Zhyr, der er medlem af valgforbundet "Vores Ukraine", har forelagt det første parti af optagelser fra '"Kutjmagate" for FBI. Eksperterne konkluderede, at de optagelser, som de havde undersøgt, ikke havde været genstand for sammenklipninger, hvilket undergravede en af de ukrainske myndigheders vigtigste forklaringer i deres forsøg på at rense Kutjma for anklagerne.
    FBI-eksperterne foreslog at stille som vidner, hvis en retssag påbegyndes, og deres rapporter om optagelserne vil kunne bruges som troværdigt bevismateriale ved amerikanske og vesteuropæiske domstole. Den ukrainske parlamentariske kommission foreslår nu at fremlægge de bevismaterialer, som er optaget på bånd til det internationale samfunds bedømmelse, idet det er lidet sandsynligt, at der i Ukraine vil blive holdt en retssag, som vil basere sig på de skandaløse bånd.
    International ret står over ukrainsk lovgivning, det gælder også FNs Konvention mod tortur, som 118 stater har underskrevet. De ukrainske ledere, som ifølge optagelserne har gjort sig skyldige i ugerninger, kan i teorien blive anholdt i ethvert af disse lande.
    For det tredje befinder Ukraine sig udenfor de geopolitiske forskydninger, som berører Central-og østeuropa. Ukraine er ikke med i gruppen af 10 lande, som står på spring til at komme ind i NATO under alliancens november-topmøde i Prag. Fem af disse lande (De tre baltiske, Slovakiet og Slovenien) vil sandsynligvis allerede komme ind i NATO i år, mens Rumænien og Bulgarien er mulige kandidater. Makedonien, Albanien og Kroatien menes ikke at have nogen chancer for at  komme ind. Den 6. februar afviste den amerikanske udenrigsminister Colin Powell at sige noget om, hvor mange kandidater man vil tilbyde medlemsskab, men han sagde: "Jeg tror, at der vil ske en ret betydelig forøgelse af deltagerne i alliancen".
    Hvis Slovakiet og Rumænien skulle have været optaget i NATO i år, så havde Ukraine fået en fælles grænse med fire medlemmer af alliancen.
    Ukraine har indsnævret sine udenrigspolitiske målsætninger til et medlemsskab af EU som associeret medlem i 2004 og fuldgyldigt medlem i 2001, men heller ikke disse mål er realistiske, fordi Ukraine hverken kommer ind i den "første" eller "anden" ansøgergruppe til kommende medlemsskab af EU.
    Polen har fornylig præsenteret EU for en rapport på 92 sider, som drejer sig om styrkelsen af den østlige grænse med Ukraine, lige fra indførelsen af visumpligten næste år, oprettelsen af yderligere grænsetropper til installering af moderne udstyr. I 2001 besøgte 15 millioner ukrainere, russere og hviderussere Polen. Fra 2004 vil Polens østgrænse blive EUs ydre grænse, hvilket de facto stiller Ukraine udenfor "Europa".
    For det fjerde udtalte præsident Kutjma sig under sit besøg den 11-13 februar i Tjumen-regionen - som er Ruslands vigtigste centrum for produktion af olie-og gas - sig flere gange kritisk om Ruslands planer om at føre gasrørledningen udenom Ukraine, fordi det ville betyde, at Ukraine mister kontrollen med den russiske energieksport. I sidste måned fik de vesteuropæiske forbrugere af russisk gas aftvunget Polen en fjernelse af landets hidtige indvendinger mod den nye gasrørledning, som kommer til at løbe gennem Hviderusland, Polen og Slovakiet.
    Disse fire faktorer udgør Kutjmas fundamentale dilemma. Han kan undgå en retsforfølgelse og opnå immunitet, hvis han opnår støtte i et velvilligt parlament, som er valgt ved hjælp af "ikke helt frie" valg; noget som vil betyde, Ukraine godt kan skyde en hvid pind efter en tilbagevenden til Europa. Eller han kan afholde frie valg, som vil genoprette Vestens tillid til Ukraine, men som vil bringe hans planer om en fredelig afgang fra magten efter embedsperiodens udløb i 2004, i fare og indskrænke hans mulighed for at rejse til Vesten, såvel nu som i fremtiden.
 

27.02.02. NATO kræver stop for våbensalg til Makedonien

Hvis Ukraine ikke snart reagerer på NATOs "anmodninger" om at indstille våbenleverancerne til Makedonien er en skandale omkring det ukrainske våbensalg til Skopje en reel mulighed. Alliancen ser nu spørgsmålet om NATOs samarbejde med Ukraine i sammenhæng med et stop for denne transport af våben. Det officielle Kyiv ser ud til at reagere efter det klassiske skema for en samtale mellem to døve; nemlig med afvisninger af, at våbenleverancer til Makedonien overhovedet finder sted samt forsikringer om, at NATO slet ikke tager dette emne op, skriver Forum.
    Også i går dementerede Ukraines udenrigsministerium således forlydender i en række massemedier om, at spørgsmålet om Ukraines deltagelse i NATOs Prag-topmøde i november i år og den fortsatte udvikling af relationerne mellem Ukraine og NATO afhang af, om der bliver sat en stopper for det militær-teknologiske samarbejde mellem Ukraine og Makedonien. "Spørgsmålet om et militær-teknologisk samarbejde mellem Ukraine og Makedonien er ikke på dagsordenen i forholdet mellem Ukraine og NATO. De seneste våbenleverancer til Makedonien fra Ukraine blev gennemført sidste år, og der er ikke nogen nye leverancer af ukrainske våben til dette land og heller ingen planer herom", - meddelte det ukrainske udenrigsministeriums officielle talsmand, Ihor Dolhov, i går. Han fremhævede, at man ikke kan gøre spørgsmålet om Ukraines våbenleverancer til Makedonien til et vilkår for et fortsat samarbejde mellem Ukraine og NATO, idet Makedonien ikke er omfattet af nogen våbenembargo, sanktioner eller nogen andre begræsninger, som FN indfører overfor visse lande. Han mindede om, at vice-statssekretær i Ukraines udenrigsministerium Ihor Khartjenko under sit besøg i Bruxelles den den 5. februar slog fast, at der ikke finder våbenleverancer til Makedonien sted. Og at der ikke er planer om det.
    I mellemtiden har det ret så Ukraine-venlige Polen i sidste uge erklæret, at man skam er interessereet i en uddybning af forholdet mellem Ukraine og NATO i sikkerhedssfæren, men at man som NATO-medlem anser ukrainske våbenleverancer til Makedonien for at være en stor hindring herfor. Det meddelte den polske NATO-attache i et interview med "Deutsche Welle". Han sagde, at man i alliancens hovedkvarter så med stor alvor på, at Ukraine leverer våben til Makedonien. Med hans ord, så havde NATO under flere møder med ukrainske repræsentanter forklaret, at man tilstræber, at Kyiv skal ophøre med at levere våben til Skopje. Ifølge diplomaten ønsker visse af alliancens stater slet ikke at udvikle samarbejdet med Ukraine, så længe landet ikke har afvist at sælge våben til dette Balkan-land. Hidtil har NATOs hovedkvarter ikke kunnet modtage en klar redegørelse fra Kyiv om detaljerne i det militære samarbejde med Makedonien - hvilke typer våben det drejer sig om, og hvor længe våbensalget skal vare. Diplomaten fremhævede, at de ukrainske repræsentater havde forsikret alliancen om, at de gamle våbenkontrakter med Skopje var udløbet, og at der ganske enkelt ikke findes nye. Men som den polske repræsentant ved NATO understregede, så bliver der ved med at ankomme våben til Makedonien. Ifølge ham tilstræber Polen som NATO-medlem også, at Ukraine ikke skal levere våben til Skopje. Som diplomaten understregede, så er Waszawa jo interesseret i at udvikle relationerne mellem Kyiv og NATO.
    I mellemtiden havde EU-rådets generalsekretær og udenrigspolitiske koordinator Javier Solana ifølge nyhedsbureauet "Defence-express" under sit sidste besøg i Kyiv efter alt at dømme overbevist præsident Kutjma om at stoppe våbenleverancerne til Makedonien. En officiel erklæring herom ventes snart. Der vil i hvertfald være flere anledninger hertil i løbet af den kommende uge. Det er muligt, at Ukraines "afkald" vil blive offentliggjort under premierminister Anatolij Kinakhs i NATOs hovedkvarter den 1. marts. Under Kinakhs besøg i Bruxelles skal Ukraine og Den nord-atlantiske Alliance drøfte det fremtidige "kvalitative" samarbejde. Man skal efter planen bl.a. drøfte samarbejdet indenfor den europæiske sikkerhedssfære og problemet med terrorisme-bekæmpelsen, oplyste Ihor Dolhov på gårsdagens pressekonference i det ukrainske udenrigsministerium.
    Ifølge Dolhov havde Ukraines udenrigsminister Anatolij Zlenko den 25. februar en telefonsamtale med NATOs generalsekretær George Robertson. Under samtalen kom parterne bl.a. ind på spørgsmålet om Ukraines samarbejde med NATO indenfor fredsoperationerne på Balkan samt, hvordan man kan uddybe samarbejdet mellem Ukraine og Alliancen. Zlenko og Robertson kom ind på spørgsmålet om forberedelsen til NATO-topmødet i Prag i november i år samt foranstaltningerne op til markeringen af fem-året for underskrivelsen af Charter om særskilt samarbejde mellem Ukraine og NATO. Desuden oplyste Dolhov, at der den 3-4. marts vil blive holdt en "Ukraine-NATO" konference i Berlin, hvor emne vil være en opsummering af resultaterne af samarbejdet mellem Ukraine og Alliancen samt fastlæggelse af det fremtidige samarbejde. Fra ukrainsk side forventer man, at udenrigsministeren, forsvarsministeren, sekretæren for Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd samt folkedeputerede Ihor Ostash og Borys Andrejsiuk deltager. Det forventes endvidere, at NATOs generalsekretær, George Robertson, og EUs udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, deltager, oplyser Forum.
 

27.02.02. Krim igen på randen af politisk storkonflikt

Sent tirsdag besluttede Krims valgkommission på et lukket møde at fratage en række kandidater til Krims Verkhovna Rada deres registrering som opstillede til valget. Ifølge UP havde valgkommissionen modtaget klager med anmodning om at fjerne omkring 30 personer fra registreringen.
    Blandt dem, som valgkommissionen har strøget fra listen er lederen af "Kunitsyns Hold", Krims tidligere premierminister Serhij Kunitsyn, formanden for Ministerrådets (regeringens, red.) juridiske afdeling Larysa Opanasiuk (der er hustru til den dommer i Simferopols centrale distriktsdomstol, som forleden dag underkendte Leonid Hratj som opstillingsberettiget), medlemmer af komiteen "Den gennemskuelige magt" Serhij Velizhanskyj, Tetjana Krasykova (præsidenten for Tv-stationen "Tjornomorska") og Andrij Sentjenko, der er direktør for den statslige Tv-og radiostation "Krim" Valerij Nyzovyj, vice-kulturminister Jurij Zyrjanov, direktøren for Kertjs handelshavn Andrij Manutjarov, formand for Bilogorodska distriktsstatsadministration Mykhajlo Sheveljov, formand for Lenin- distriktsstatsadministrationen Volodymyr Tsyhanskyj, hans stedfortræder Ilmi Umerov, Dzhankojs borgmester Valentyn Synytskyj, Krims vice-premierminister Oleksandr Rjabkov, Krims kursteds- og turismeminister Oleksandr Tarjanyk, tidligere minister på Krim Oleh Gavryn, viceminister i Krims ministerråd Olha Udovina, formand for parlamentets kommission for mandat- og deputeretetik samt massemedierne Jevhen Maksymenko, direktør for fodboldklubben "Tavrija" Ruvim Aronov, formand for Krims kontrol-revisionsstyrelse og tidligere assistent for Serhij Kunitsyn, Tetjana Zvereva, formand for partiet "Union"s politiske råd Volodymyr Klytjnykov og andre.
    Disse personer har alle det tilfælles, at de er modstandere til Leonid Hratjs Krim-blok ved valget.
    Hovedargumentet for beslutningen var enten, at kandidaternes underskrift på registreringspapirerne manglede troværdighed, eller at de ikke havde fralagt sig deres embedsførelse under valgkampen.
    Ifølge iagttagere er der tale om intet andet end den af Leonid Hratj kontrollerede Krims valgkommission hævn.
    De forudsiger, at den klart ulovlige handling tage sigte på at skabe en situation, hvor valget på Krim kan blive kendt ugyldige. I medfør af § 24 i Ukraines lov om "Valget af deputerede til Krims Verkhovna Rada", har valgkommissionen på nuværende stade af valgkampen ret til at fjerne kandidater fra valglisten.
    Denne ret tilhører alene kredsvalgkommissionerne, som "omstøder beslutninger om at registrere en kandidat til deputeret efter rettens afgørelse, såfremt kandidaten har overtrådt nærværende lov", skriver UP.
 

28.02.02. Bud på omridserne af et valgresultat

Et gennemsnit af meningsmålingerne siden oktober peger i retning af følgende stemmefordeling ved valget af de 225 deputerede, som vælges ved forholdstalsvalg. Som vi senere skal se, tegner der sig et andet billede af valget i de 225 enkeltmandskredse.

"Vores Ukraine"                   17,3%         (gennemsnit af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
KPU                                    16,4%         (gennemsnit af 18 meningsmålinger siden oktober 2001
"Kvinder for fremtiden"         5,6%         (gennemsnit af 13 meningsmålinger siden november 2001)
SDPU (o)                             5,3%         (gennemsnit af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
De Grønne                            5,3%         (gennemsnit af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
"ZaJEdU!"                             4,8%        (gennemsnit af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
Julia Tymoshenkos blok          3,3%       (gennemsnit af 17 meningsmålinger siden oktober 2001)
SPU                                      3%            (gennemsnit af 16 meningsmålinger siden oktober 2001)
"Jabluko"                               2,6%         (gennemsnit af 13 meningsmålinger siden november 2001)
Natalia Vitrenkos blok           2%            (gennemsnit af 10 meningsmålinger siden oktober 2001)
DPU/Dem. Union            ca.  1%
"Jednist"                          ca. 1%
NRU (Bojko)                  ca. 1%
KOP (Vinterholdet)         ca. 0,5%
Ny generation                 ca. 0,5%
Bondepartiet                   ca. 0,5%
UNA                              ca. 0,5%
Andre                             ca.   5%
25-30% har endnu ikke besluttet sig.

De ovenstående tal giver følgende fordeling af de 225 forholdstalsvalgte deputerede:
Vores Ukraine                       -    67
KPU                                     -    64
Kvinder for fremtiden             -    33
SDPU (o)                              -    21
De Grønne                            -     21
ZaJEdU!                               -     19

I alt er 33 partier og blokke opstillet på landsplan. Der kæmpes om 225 deputeretpladser ved forholdstalsvalg med en spærregrænse på 4%. 225 deputerede bliver valgt i enkeltmandskredse, hvor vinderen er den kandidat, der opnår flest stemmer i kredsen.
    Hvis Julia Tymoshenko og SPU eller evt. "Jabluko" eller DPU/Dem. Union skulle komme over spærregrænsen vil mandatfordelingen i sagens natur blive en anden, jvf. tabellen nedenfor.
    Det springende punkt bliver således udfaldet af valget i de 225 enkeltmandskredse. Langt de fleste steder gør den udøvende magt ihærdige forsøg på at overbevise vælgerne om at støtte en kandidat fra den præsident-venlige fløj, dvs. Kvinder for fremtiden, ZaJEdU!, SDPU (o), De Grønne, Jednist og DPU/Dem. Union. Man må formode, at denne blok vil løbe af med sejren i enkeltmandskredse og i kraft af pres på vælgerne, delvise desinformationskampagne og valgsfusk på selve valgdagen vil hive mindst 150 af de 225 mandater i land. Kutjma vil i givet fald have et rent Kutjma- flertal af præsident-tro partier, og sammen med den moderate opposition i Vores Ukraine eller i KPU vil han kunne samle flertal for forfatningsændringer, som der kræves 301 stemmer til, som vil kunne forlænge hans embedsperiode med 5 år til 2009. Det eneste, der kan nå at ændre billedet, er hvis de radikale oppositionspartier Julia Tymoshenkos blok og SPU kommer over spærregrænsen på 4% og opnår repræsentation i parlamentet. De vil kunne mobilisere en så stærk modstand mod præsidenten, at han vil få svært ved at gennemføre ændringerne. Netop derfor kan man forvente, at valgsvindelen vil blive sat ind for at forhindre Tymoshenkos blok og SPU i at komme over spærregrænsen. Allerede nu gøres der alt for så vidt muligt at afskære dem fra at føre valgkamp via massemedierne. Ligesom der gøres ihærdige forsøg på at forhindre, at de mest oppositionelle kandidater for Vores Ukraine bliver valgt i enkeltmandskredse.
    Mit bud på mandatfordelingen i parlamentet tager højde for, at mange adspurgte i meningsmålingerne ikke tør indrømme, at de har tænkt sig at stemme på Tymoshenko, SPU eller KPU, fordi det er ugleset af magthaverne og for KPUs vedkommende er det ganske enkelt ikke in at stemme på KPU, hvilket kan sammenlignes med Socialdemokratiets position herhjemme. Jeg antager, at KPU står til flere stemmer end i de fleste meningsmålinger, at SPU med Moroz i spidsen vil kunne klare spærregrænsen, mens Tymoshenko muligvis ikke gør det. Hvis valget derfor forløber nogenlunde fair og med så lidt valgsvindel som muligt, tror vi vil kunne få et parlament med følgende mandatfordeling. Mit bud på fordelingen af de 225 forholdstalsmandater er sat i parentes:
 
Parti eller valgforbund (blok) Mandater opnået ved forholdstalsvalg Mandater opnået i enkeltmandskredse
ZaJEdU  19 (17)  ca. 100 (i kraft af den administrative ressource)
KPU  64 (60) ca. 30
Vores Ukraine 67 (55) ca. 25
Kvinder for fremtiden 33 (27) ca. 20
Jednist 0 ca. 5
DPU/Dem. Union 0 ca. 5
SDPU (o) 21 (18) ca. 10
De Grønne 21 (18) ca. 5
SPU 0 (15) 0
Tymoshenkos blok 0 (15) 0
Andre 0 ca. 25
I alt 225 (225) 225 

28.02.02. Al administrativ ressource sat ind til fordel for "ZaJEdU!"

Ukraines vælgerkomite har offentliggjort en omfattende rapport om forløbet af den ukrainske valgkamp, hvor man opremser adskillige overtrædelser af lovgivningen fra myndighedernes side og forsøg på at obstruere oppositionelle partiers og blokkes valgagitation. Her bringes konklusionen på rapporten:
    1. De lokale myndigheder agerer mestendels forudindtaget overfor valgdeltagerne. Det kommer til udtryk ved massive og systematiske tilfælde af embedsmisbrug til fordel for blokken "For et samlet Ukraine" (ZaJEdU) og enkelte kandidater i valgkredsene samt embedsmænds agitation til fordel for disse. Det, som især giver anledning til bekymring er, at ledere af statsorganer, institutioner og virksomheder ofte ikke engang forsøger på at fremstå som værende upartiske i forhold til partier og kandidater.
    2. Vilkårene for gennemførelsen af valgagitation er ulige for de forskellige valgdeltagere. Partier, blokke og kandidater, som ikke nyder styrets opbakning, bliver sat forskellige hindringer af administrativ og kriminel karakter i vejen under valgkampen.
    3. Usikkerheden omkring, hvilke lokaler der er afsat til gennemførelse af valgagitation, skaber forudsætningerne for, at de rets-og ordenshåndhævende myndigheder foretager en vilkårlig fortolkning af lovgivningens bestemmelser og har en selektiv tilgang i reaktionerne på tilfælde af opsætning af valgmaterialer fra forskellige aktivisters side.
    4. Omkring halvdelen af de partier og blokke, som Den centrale valgkommission har registreret som opstillende til valget, fører overhovedet ikke nogen valgkamp. I skrivende stund har 9 partier og 3 blokke ikke overført en eneste kopek til deres valgfondskonto. Det vidner om, at målet med disse valgdeltagere ikke er at opnå pladser i Verkhovna Rada, men at de forfølger andre mål, som er knyttet til udnyttelsen af muligheden for at øve indflydelse på valgkampens forløb.
    5. Sammenlignet med januar er valgprocessens deltagere blevet mere aktive i anmeldelsen af beslutninger, handlinger og undladelser i forbindelse med valget. Imidlertid forbliver denne aktivitet med at være på et lavt blus, idet valgsubjekterne foretrækker massemedierne som det sted, hvor de offentliggør informationerne om de krænkelser de udsættes for fremfor at indbringe en officiel klage over en lovovertrædelse. Dette er medvirkende til at skabe en atmosfære af straffrihed og uansvarlighed, især når det drejer sig om overtrædelser fra embedsmænds side, skriver UP.
 

28.02.02. PACE vil se nærmere på de ukrainske massemedier

Europarådet er meget optaget af, hvordan valgkampen bliver belyst i de ukrainske massemedier. Det sagde Rapporteur ved Europarådets parlamentariske forsamling Hanne Severinsen under gårsdagens møde med repræsentanter for de ukrainske massemedier. Medlemmerne af PACEs delegation interesserede sig for situationen omkring radio "Kontinent" og Tv-selskabet "1+1" samt om der kunne være en sammenhæng mellem, at begge har fået frataget sendetilladelsen, skriver podrobnosti med henvisning til UNIAN.
    Direktøren for radiostationen "Kontinent", Serhij Sholokh, sagde, at "der ikke er nogen sammenhæng", og ville ikke udelukke, at situationen omkring "1+1" var blevet "bevidst fremprovokeret". Ifølge Sholokh blev han i sidste uge opfordret til at forlade Ukraine sammen med sin familie, mens et af medlemmerne af Det nationale Tv-og radioråd havde sagt til ham, at "Tv-og radioråd ikke havde noget personligt mod "Kontinent" og ikke ville have det lukket, men havde fået besked derpå oppefra".
    PACEs repræsentanter interesserede sig endvidere for, hvorvidt massemedierne bliver underkastet kontrol fra skattevæsnet og lign. som det havde været tilfældet under præsidentvalget i 1999.
    Under mødet drøftede man endvidere problemerne for de Tv-og radioselskabernes, som viderebringer udenlandske massemediers udsendelser. Hanne Severinsen var desuden optaget af spørgsmålet om Tv-debatter på de ukrainske kanaler og de statslige massemediers holdning under valgkampen.

Nyheder---Om Selskabet---Om Ukraine---Aktiviteter---Medlemsskab---Holodomor---Home
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester