14.02.03. Jusjtjenko vil gerne støtte en lov, som giver ex-præsidenter immunitet
14.02.03. Ukraine og Polen har aftalt gratis visa til Polen og visumfrihed til Ukraine
14.02.03. FATF anbefaler medlemslande at ophæve sanktionerne mod Ukraine
14.02.03. Den første parlamentshøring om 1932-33 hungersnøden (eng.)
13.02.03. Jusjtjenko fører fortsat suverænt meningsmålinger op til præsidentvalget
13.02.03. Parlamentet holder høring om 1933-hungersnøden
13.02.03. "Vores Ukraine" har tænkt sig at deltage i oppositionens marts-protester
13.02.03. Jusjtjenko: nødvendigt at forbedre relationerne mellem Ukraine og USA
13.02.03. Jusjtjenko træt af at høre om Ukraine som "de tabte muligheders land"
12.02.03. Kendt tidligere oppositionel parlamentariker omkommet
12.02.02. Deputerede bekræfter, at båndet samtale mellem dem og Kutjma har fundet sted
12.02.03. Oxford Analytica East Europe Daily Brief: Ukraine, Vesten og Rusland (Taras Kuzio)
11.02.03. Kravtjuk: Parlamentsflertallet er i realiteten gået i opløsning
11.02.03. Øget russisk økonomisk indflydelse i Ukraine er Ukraines problem?
10.02.03. Kutjma deprimeret over de dårlige relationer mellem Ukraine og USA (eng.)
10.02.03. Jusjtjenko forsøger at redde Ukraines image i de førende vestlige lande og starter med USA
10.02.03. Menneskerettighedsgruppe går i brechen for dommer Vasylenko
10.02.03. Jusjtjenko opfordrer Vesten til at støtte uafhængige massemedier i Ukraine
10.02.03. Jusjtjenkos nationalliberale blok satser på USAs NGO-relaterede bistandsprofil i Ukraine
10.02.03. Irak-krisen får antallet af NATO-tilhængere til at falde
08.02.03. The Voice of America og Radio Free Europe/Radio Liberty reducerer Østeuropa-udsendelser
08.02.03. Kutjma håber på Polens hjælp til at realisere Ukraines euroatlantiske kurs
07.02.03. Parlamentet tilpasser lovgivningen til FATFs krav
07.02.03. Ukrainiseringen har medført, at den ukrainske etniske gruppe er vokset til 77,3%
07.02.03. USA betragter Jusjtjenko som "en af lederne af oppositionen"
07.02.03. Speech by U.S. ambassador to Ukraine at the Center for Strategic and International Studies
06.02.03. Ukraine og Rusland har inregistreret et fælles gastransportkonsortium
06.02.03. Ukrainske massemedier fortsætter med at modtage "temniki"
06.02.03. Support for Ukraine's independence returns to 1991 levels (Taras Kuzio)
06.02.03. Ukraine and Euro-Atlantic integration (Taras Kuzio)
05.02.03. Kutjma vil lægge vægt på den økonomiske integration indenfor SNG
05.02.03. SDPU (o) ligger afstand til deputerets yderliggående forslag
05.02.03. Bush-administrationen beskærer hjælp til Ukraine og Rusland i 2004 med 40-50%
04.02.03. Moroz hævder, at der eksisterer en frimurerorden for den ukrainske elite
04.02.03. FATFs sanktioner mod Ukraine vil afhænge af Verkhovna Radas beslutninger
04.02.03. Parlamentsmedlem foreslår, at anmode Rusland om at tilbagegive atomarsenal til Ukraine
04.02.03. Parlamentsmedlem foreslår, at Ukraine indstiller de diplomatiske forbindelser til USA
03.02.03. Præsidentens talsmand sår tvivl om Europarådets troværdighed
03.02.03. Ukraine: amerikanske banker har indført sanktioner mod Ukraine
03.02.03. USA satser på ukrainske NGO'er fremfor myndighederne p.a. "Koltjuga"-sagen

03.02.03. USA satser på ukrainske NGO'er fremfor myndighederne p.a. "Koltjuga"-sagen

De forenede Stater vil overføre de penge, som er blevet bevilget til den ukrainske regering, til borgerretsorganisationer, fordi Ukraine ikke medvirker til at opklare sagen om salget af radaranlægget "Koltjuga" til Irak, oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge korrespondent.net.
    Ifølge en repræsentant for USAs udenrigsministerium er denne beslutning en udløber af revisionen af Amerikas politik i forhold til Ukraine i forbindelse med det mulige salg af "Koltjuga"-systemerne til Irak.
    Det drejer sig om, at enhver form for støtte til statslige urkainske strukturer bliver indstillet.
    Omfanget af amerikansk bistand til Ukraine kunne i 2003 være kommet op på 220 millioner US$.
    UP skrev i lørdags, at præsident George Bushes regering har besluttet at næste den ukrainske regering 34 millioner dollars i tidligere lovet støtte. Bush-regeringens officielle repræsentant sagde i fredags, at en sådan beslutning blev truffet efter, at præsident Kutjma havde sanktioneret salget af "Koltjuga" til Irak.
    Flertallet eller alle pengene bliver kanaliseret over til at støtte NGO i Ukraine, sagde repræsentaten, som ønskede at forblive anonym.
    Hele bistandsprogrammet til Ukraine udgør omkring 150 millioner dollars. Ændringerne kommer ikke til at berøre de militære programmer og programmer, der skal forhindre spredningen af atomvåben.
    Den officielle repræsentant sagde, at USA agter at fortsætte arbejdet med Ukraine for at fremme politiske og økonomiske ændringer, oplyser AP.
    Samtidig påpeger Deutsche Welle, at beslutningen, som repræsentanten for USAs udenrigsministerium talte om, er en følge af Amerikas revision af sin politik i forhold til Ukraine i forbindelse med de mulige leverancer af "Koltjuga" til Irak.
    De amerikanske Tv-stationer oplyser, at det drejer sig om afviklingen af en hvilken som helst form for støtte til ukrainske statslige strukturer, eftersom Ukraine ikke medvirker til efterforskningen af sagen om salget af radaranlæggende "Koltjuga" til Irak.
    Kommentar: Tilbage står en klarlægning af, hvor stor en reduktion af den meget omfattende amerikanske hjælp til Ukraine der er tale om. Den amerikanske regering havde meddelt i efteråret, at man suspenderede 54 mill. $ i støtte til Ukraine; nu hører man om en decideret reduktion af støttebeløbet med 34 mill. $. Hvad så med de resterende godt 100 millioner $? Hvad sker der med disse penge? Er det altsammen midler, der bliver brugt på samarbejdet mellem amerikansk og ukrainsk militær samt på at forhindre spredningen af atomvåben (inkl. destruktion), eller er der en del af dette beløb, som allerede i dag bliver brugt på at støtte NGO'er i Ukraine. Sålænge disse spørgsmål er ubesvaret, er det tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er tale om en nedskæring af bistanden til Ukraine.

03.02.03. Ukraine: amerikanske banker har indført sanktioner mod Ukraine

De forenede Staters banker er begyndt at indføre sanktioner mod de ukrainske banker. Ifølge præsidenten for associationen af ukrainske banker, Oleksandr Suhon'ako, blev der opnået en aftale herom mellem USAs finansministerium og de amerikanske banker, som havde haft en måned til at gennemgå finansministeriets forslag.
    Samtidig med det sagde Oleksandr Suhon'ako, at de amerikanske bankers sanktioner ikke vil være hårdere end de sanktioner, som de europæiske, herunder engelske eller tyske, allerede har iværksat.
    Præsidenten for sammenslutningen af ukrainske banker mindede om, at Sammenslutningen af amerikanske banker allerede omkring den 20. januar
 havde sendt et brev til De forenede Staters finansministerium om, at de sanktioner, som man har foreslået overfor Ukraine, er svære at realisere og vil være ineffektive.   
    De ukrainske banker, som har korrespondentkonti i amerikanske banker, har på det seneste udtrykt bekymring for de lidet forståelige og foruroligende handlinger fra såkaldte processuelle agenters side. "Det er en underlig situation. De gamle konti bliver lukket, mens de nye bliver oprettet med skyhøje priser, og aftaleforhandlinger bliver trukket i langdrag. Indimeller har man på fornemmelsen, at de ikke ønsker direkte at lukke kontierne, og derfor gennemfører det via agenter", - siger en bankmand.
    Som tidligere omtalt opfordrede Den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask af sorte penge (FATF) den 19. december sine medlemslande til at indføre sanktioner mod Ukraine i forbindelse med, at Ukraine ikke har vedtaget nogen effektiv lov mod legalisering (hvidvask) af midler, som er skaffet på kriminel vis, og som svarer til internationale standarder.
    Samme dag betegnede De forenede Staters finansminister Ukraine som et land, som giver anledning til en særlig bekymring i forbindelse med hvidvask af sorte penge.
    Han meddelte, at man agter at indføre særlige tiltage mod Ukraine, som bl.a. omfatter registrering og regnskabskontrol med bestemte transaktioner, herunder over personerne, der er involveret, samt ejere af de midler, som indgår i transaktionerne, modtagelsen af informationer om ejerne af en hvilket som helst konto, der er blevet oprettet i De forenede Stater af en udlænding eller hans repræsentant, identifikationen og modtagelsen af informationer om klienter, som har tilladelse til at bruge udenlandske bankers transit- eller korrespondentkonti eller hvis transaktioner går via udenlandske bankers bankkonti.
    I henhold til USAs Patriot Act af den 26. oktober 2001 skal de banker, som har oprettet deres korrespondentkonti i amerikanske banker, vælge et ikke finansielt firma - en amerikansk borger eller fysisk person - en USA-borger eller indbygger, som vil påtage sig at være en officielt agent overfor Rigsadvokaturen og De forenede Staters finansministerium.
    Den 12. februar 2002 vil FATF bestemme sig for, hvorvidt Ukraine har fjernet manglerne i sin lovgivning omkring bekæmpelsen af "sorte penge" i tilstrækkelig grad til, at sanktionerne kan blive hævet. Interfaks-Ukrajina. Korrespondent.net.
    Interfaks-Ukrajina skrev i lørdags, at USA vil medvirke til at hæve FATFs sanktioner overfor Ukraine, hvis Kyiv vil øge effektiviteten i bekæmpelsen af hvidvask af penge. Washington er også  parat til at støtte Ukraines bestræbelser  på at blive optaget i Verdenshandelsorganisationen WTO.
    Det meddelte den ukrainsk-amerikanske komite for økonomisk samarbejde efter det 12.møde i komiteen, som fandt sted i Washington i sidste uge, oplyser det ukrainske økonomiministerium og ministerium for europæisk integrations pressetjeneste til Interfaks-Ukrajina.

03.02.03. Præsidentens talsmand sår tvivl om Europarådets troværdighed

Lederen af Hovedafdelingen for informationspolitik under Ukraines præsidents administration, Serhij Vasyljev, mener, at Europarådets parlamentariske forsamlings Ukraine-rapporteur, Hanne Severinsen, "bevidst vildleder Europarådets parlamentariske forsamling og bruger utroværdige oplysninger omkring forholdene for ytringsfriheden i Ukraine". Det sagde Vasyljev torsdag til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina i en kommentar til det, som fandt sted på PACEs seneste session.
    Den 28. januar støttede PACE en ændring af sin resolution som byggede på resultatet af en høring i parlamentet omkring ytringsfriheden i pressen, som en række ukrainske journalister og eksperter havde foreslået. Ifølge dem instruerer Ukraines præsidents administration massemedierne i, hvordan de skal belyse de vigtigste politiske begivenheder på den rigtige måde.
    En af PACEs Ukraine-rapporteurs Hanne Severinsen, sagde, at monitoringkomiteen havde modtaget en lang række henvendelser, som giver anledning til at tale om, at der eksisterer politisk cesnur i Ukraine. Hun hævdede, at styret kontrollerer Tv-stationer, mens skattevæsnet blander sig i massemediernes arbejde.

04.02.03. Parlamentsmedlem foreslår, at Ukraine indstiller de diplomatiske forbindelser til USA

Folkedeputeret Volodymyr Netjyporuk foreslår Verkhovna Rada at rette henvendelse til Ukraines præsident Leonid Kutjma og udenrigsministeriet med anmodning om at tilbagekalde Ukraines ambassade i De forenede Stater og afslutte de diplomatiske forbindelser med denne stat, oplyser Ukrajinski Novyny.
    Volodymyr Netjyporuk, der er medlem af SDPU (o)s fraktion, har fået offentliggjort sit beslutningsforslag i ugeavisen "Zerkalo Nedeli". Det lyder som følger:
    "[Verkhovna Rada] beslutter at tilbagekalde Ukraines ambassade i USA og indstille de diplomatiske forbindelser med det land, som i internationale relationer benytter sig af magt, afpresning, kyniske løgne og trusler", - hedder det i beslutningsforslaget.
    Socialdemokraten foreslår desuden, at Verkhovna Rada tager initiativ til at fratage De forenede Staters ambassadørs, Carlos Pascuals, hans akkreditiver i Ukraine og erklære ham for en persona non grata.
    "[...] foreslår Ukraines præsident og udenrigsministeriet at erklære USAs ambassadør for en persona non grata og forpligte ham til at forlade Ukraines territorium i løbet af 24 timer p.a. kynisk indblanding i vores stats anliggender", - hedder det i beslutningsforslaget.
     Volodymyr Netjyporuk foreslår endvidere at forbyde USAs og NATOs luftvåben at benytte sig af Ukraines luftrum. Disse skridt foreslår parlamentsmedlemmet at indføre, hvis USA ikke opfylder en række betingesler.
    Netjyporuk foreslår bl.a., at Radaen retter henvendelse til De forenede Staters Kongres og landets præsident, George Bush, med anmodning om at stille de dokumenter til rådighed på grundlag af hvilke Ukraine blev anklaget for at have leveret early warning systemerne "Koltjuga".
    Endvidere foreslår han, at disse amerikanske myndigheder skal anmodes om at offentliggøre beslutningen fra den amerikansk-britiske kommission, som har efterforsket beskyldningerne om leveringen af "Koltjuga" til Irak.
    I beslutningsforslaget beskylder Volodymyr Netjyporuk den amerikansk-britiske kommission for at kræve at få informationer om forhold vedrørende systemet "Koltjuga", som er en teknologisk og kommerciel hemmelighed.
    "...I stedet for at offentliggøre de virkelige resultater af undersøgelsen kræver den amerikansk-britiske kommission, at Ukraine stiller teknologiske og kommercielle hemmeligheder til rådighed vedrørende det ukrainske system "Koltjuga", - hedder det i forslaget.
    I den forbindelse foreslår den folkedeputerede, at Verkhovna Rada kræver, at USAs Kongres og USAs præsident giver Ukraine en undskyldning via verdens massemedier.
    "[...] anser det for nødvendigt, at kræve, at USAs Kongres og præsident undskylder overfor Ukraine via verdens massemedier for det i internationale relationer utilladelige forsøg på ved brug af magt og afpresning at skaffe sig aldeles hemmelige informationer omkring systemet "Koltjuga"s teknologer", - hedder det i forslaget, korrespondent.net. Ukrajisnki Novyny.

04.02.03. Parlamentsmedlem foreslår, at anmode Rusland om at tilbagegive atomarsenal til Ukraine

Deputeret Volodymyr Netjyporuk foreslår Verkhovna Rada at rette henvendelse til Ruslands præsident Vladimir Putin og landets Statsduma med anmodning om at tilbagegive det atomvåbenarsenal, som er blevet kørt ud af Ukraine og genetablere landets status som en atommagt. Det er indholdet i et beslutningsforslag fra Netjyporuk, som er medlem af SDPU (o)s fraktion.
    "[...] rette henvendelse til Statsdumaen og til Ruslands præsident med anmodning om at yde Ukraine hjælp til en omgående tilbagelevering og udstationering på ukrainsk territorium af atomvåben, som er blevet bragt til Rusland og genetablere Ukraines status som en stærk og uafhængig atomvåbenstat", - hedder det i forslaget.
    Desuden foreslår den folkedeputerede at rette en anmodning til Rusland mo at yde hjælp til at færdigbygge atomreaktorerne på Rivne og Khmelnytske atomkraftværkerne samt at genstarte driften af reaktor 3 på Tjornobyl-kraftværket.
    I beslutningsforslaget foreslår Netjyporuk desuden Radaen at standse tilintetgørelsen af Ukraines kernereserver og sikre bevarelsen af strategiske våben, der er egnet til realisering og benyttelse på det internationale marked for våbenhandel.
    Netjyporuk foreslår desuden Radaen at anbefale Ukraines regering om at indlede forhandlinger om at sikre, at de atomare magter opfylder deres forpligtelser overfor Ukraine, som de har påtaget sig i forbindelse med, at landet gav afkald på atomvåben.   
    Ukraine fik i arv fra Sovjetunionen det tredjestørste atomare arsenal i verden og har givet afkald på det til gengæld for brændsel fra atomreaktorer i Rusland.
    I perioden fra 1998 til 2001 likviderede Ukraine samtlige underjordiske affyringsramper, som var beregnet på afsendelse af missiler med atomspænghoveder. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

04.02.03. FATFs sanktioner mod Ukraine vil afhænge af Verkhovna Radas beslutninger

FATFs beslutning vedrørende Ukraine vil i høj grad afhænge af, om Verkhovna Rada i denne uge får vedtaget ændringsforslag til lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af sorte penge. Det oplyste økonomiminister Valerij Khoroshkovskyj på en pressekonference i nyhedsbureauet UNIAN mandag. (FATF-mødet, som skal tage stilling til Ukraines bekæmpelse af hvidvask af sorte penge samt spørgsmålet om indførelse af sanktioner mod landet, finder sted den 12-14. februar 2002 i Paris).
    Ifølge UNIAN sagde Khoroshkovskyj, at det først og fremmest drejer sig om at få ændret loven "Om banker og bankvirksomhed" samt Straffeloven og Retsplejeloven.
    Blandt de krav, som Ukraine skal opfylde for at forhindre FATFs sanktioner, er ifølge Khoroshkovskyj også Finanstilsynets uafhængighed.
    Samtidig understregede økonomiministeren vigtigheden af den politiske erklæring, som vil blive fremsat på vegne af Ukraine under FATFs møde.
    V. Khoroshkovskyj sagde endvidere, at FATFs beslutning nok i høj grad vil afhænge af sammensætningen af delegationen, og hvem der står i spidsen for den. Samtidig sagde han, at det endnu ikke er klart, hvem der vil være delegationens leder, og tilføjede, at beslutningen herom vil blive truffet "på allerhøjeste niveau - af præsidenten)
    Mange lande har på det seneste lagt vægt på, at deres holdning til sanktioner i vid udstrækning vil afhænge af, hvor hurtigt Ukraines parlament kan for vedtaget en række ændringer i lovgivningen. USA har f.eks. lovet at hjælpe maksimalt i forhold til at forhindre sanktionerne fra FATF, hvis Ukraine indfører ændringer til Straffeloven, Loven om banker og bankvirksomhed samt går med til at mindske loftet for bankoperationer, som ikke er underlagt overvågning. Lige nu er dette loft i Ukraine på 55.000 US$, men nationalbanken er ved at udarbejde et forslag om at sænke loftet tre gange.
    I denne uge vil Verkhovna Rada gå i gang med 2. behandlingen af lovforslaget om ændringer i loven "Om banker og bankvirksomhed", som forbyder finansielle institutioner at oprette og føre anonyme konti eller konti oprettet med et fiktivt navn samt foreslår at forpligte bankerne til at udarbejde og indføre programmer, der skal modvirke udnyttelsen af banksystemet til at legalisere indtægter, som er opnået på kriminel vis. Desuden udvider lovforslaget finansielle institutioners beføjelser i forhold til at få identificeret klienten.
    Ifølge de seneste oplysninger har følgende lande pr. 30. januar 2003 tilsluttet sig FATFs opfordring til at forpligte deres banker til nøje at studere alle operationer med Ukraine for at finde forsøg på hvidvask af kriminelle indtægter: Storbritannien, Tyskland, Kanada, USA, Sverige, Schweiz, Belgien, Østrig, Danmark samt Japan og Hongkong. UNIAN.

04.02.03. Moroz hævder, at der eksisterer en frimurerorden for den ukrainske elite

Formanden for Det socialistiske Parti, Oleksandr Moroz, sagde på en pressekonference i går, at 300 højtstående ukrainere tilhører en frimurerloge. "300 højtstående personer indgår i frimurerlogen - Den hellige Stanislavs orden", - sagde Moroz på en pressekonference ifølge Ukrajinski Novyny.
    I den forbindelse præciserede Oleksandr Moroz, at Den hellige Stanislalv-ordens ledende organ befinder sig i udlandet. Han fremviste en bog, som indeholdt fotos, der viste indvielsen af visse folkedeputerede i kredsen af ordensriddere.
    "Hans høje excellence, den store magister af Den hellige Stanislav orden lykønsker hans høje excellence, Ukraines første præsident, Leonid Kravtjuk, med at være blevet slået til ridder af ordenen", - oplæste Moroz en af teksterne underbogens fotografier.
    Oleksandr Moroz oplyste, at folkedeputeret Ivan Kuras og tidligere forsvarsminister og nuværende folkedeputeret Oleksandr Kuzmuk indgår i ordenen.
    I den forbindelse sagde lederen af oppositionspartiet, at Ukraines ledere, som indgår i Den hellige Stanislavs orden, bør forlade deres statslige embeder. "Ingen, som indgår i en frimurerloge, har ret til at arbejde i statens tjeneste", - sagde Oleksandr Moroz.
    Frimurevæsenet er en religiøst-etisk bevægelse, som opstod i England i begyndelsen af det 18. århundrede og senere bredte sig til Frankrig, Tyskland, Spanien, Rusland, Danmark, Sverige, Indien, De forenede Stater og en række andre lande.
    Oprindelig havde bevægelsen et borgerligt præg, men i anden halvdel af det 18. århundrede gik mange oplysningsfilosoffer ind i bevægelsen. Frimurerne bestræbte sig på at skabe en hemmelig verdensomspændende organisation med henblik på at forene menneskeheden i en religiøs broderlig union. Korrespondent.net.
    Podrobnosti på Tv-kanalen Inter viste i sin sene aftenudsendelse et indslag, hvor man kunne se tidligere premierminister Valerij Pustovojtenko blive slået til ridder af føromtalte orden i 1999. Også den tidligere SBU-chef Leonid Derkatj og den tidligere skattechef, Mykola Azarov viser sig at være medlemmer af ordenen.

05.02.03. Bush-administrationen beskærer hjælp til Ukraine og Rusland i 2004 med 40-50%

Præsident George W. Bush's regering har skåret ned på hjælpen til Ukraine og andre stater i det tidligere Sovjetunionen, som bevilges i henhold til programmet Freedom Support Act.
    Administrationen vil i år anmode Kongressen om 576 millioner US$ til de 12 lande, hvilket er 24% mindre end regeringen havde bedt om sidste år (755 millioner US$). Det er indholdet i det lovforslag til finansloven for 2004, som Det hvide Hus sendte til Kongressen i mandags.
    Ukraine, Rusland, Hviderusland, Moldova, Armenien, Georgien, Azerbajdzhan og Kazakhstan får alle beskåret hjælpen med mellem 10 og 50%.
    Bevillingerne til Ukraine udgør ifølge lovforslaget 94 millioner $ (for 2003 er der bevilget 155 millioner $). Nedskæringen af hjælpen til Ukraine er særlig mærkbar, oplyser Reuters, p.a. Washingtons afvisning af Kutjma, som mistænkes for at sælge radarer til Irak.
    Tidligere er det blevet oplyst, at Bush's administration ville nedskære hjælpen til Ukraine med 34 millioner $.
    Bevillingerne til Rusland er faldet fra 148 millioner $ i 2003 til 73 millioner $ i 2004.
    Ifølge den amerikanske regerings embedsmænd er nedskæringerne initieret af Det hvide Hus' kontor for administation og budget, og at det i tilfælde med stater som Ukraine var svært at argumentere til fordel for en forøgelse af bevillingerne.
    Samtidig planlægger man at øge hjælpen til de centralasiatiske stater - Kirgisien, Tadzhykistan, Turkmenistan og Uzbekistan. Forøgelsen af de bevilgede midler udgør mellem 11% og 55%. USAs politik tager sigte på at støtte af de centralasiatiske lande, som hjalp USA i kampagnen mod Taliban-regeringen i Afghanistan.
    Udenrigsministeriet anmoder om 42 millioner $ til Uzbekistan (mod 31,5 mill. $ i år), 40 mill. $ til Kirgisien (mod 36 mill. $ i budgettet for 2003) og 35 mill. $ til Tadzhykistan (mod 22,5 mill. $ i år). UP.

05.02.03. SDPU (o) ligger afstand til deputerets yderliggående forslag

Det forenede socialdemokratiske Partis fraktion i Ukraines parlament lagde i går luft til deputeret Volodymyr Netjyporuks initiativer, som havde udarbejdet et beslutningsforslag med krav til USA om at levere beviser for beskyldningerne mod Ukraine for at have solgt våben til Irak, og - i modsat fald - afbryde de diplomatiske forbindelser til dette land.
    "Vi holdt et særligt møde i fraktionen, hvor vi lagde afstand og fordømte (Netjyporuks holdning)", - sagde lederen af SDPU (o)s fraktion Leonid Kravtjuk tirsdag til journalister. Han understregede, at denne erklæring var en overraskelse for fraktionen og partiet.
    "Vi har sagt, at Netjyporuk altid i lignende situationer bør accentuere, at han ikke udtaler sig som medlem af fraktionen, men som folkedeputeret og medlem af deputeretsammenslutningen "Ukraine-Irak", - understregede Kravtjuk.
    Tidligere kunne en række massemedier informere om et resolutionsforslag i parlamentet udarbejdet af Netjyporuk med titlen "Om henvendelse til De forenede Staters Kongres og præsdident i forbindelse med udbredelsen til hele verden af ubekræftede informationer, som ikke stemmer overens med sandheden, hvori Ukraine og landets præsident beskyldes for at have leveret "Koltjuga"-systemerne til Irak.
    Det foreslås blandt andet at kræve af USAs ledelse en bekræftelse af sådanne beskyldninger, forlange undskyldninger, og hvis disse udebliver - erklære USAs ambassadør for en persona non grata og afbryde de diplomatiske forbindelser med dette land. Desuden havde Netjyporuk foreslået at rette henvendelse til Ruslands Statsduma og præsident med anmodning om at yde Ukraine hjælp til at færdigbygge atomreaktorerne på Rivne og Khmelnytskyj, genopstarte driften af Tjornobyl- atomkraftværkets 3. reaktor samt omgående at tilbagelevere og udstationere på ukrainsk territorium de atomvåben, som er blevet overført til Rusland, og dermed føre Ukraine tilbage til en status som en stærk og uafhængig atommagt. Interfaks-Ukrajina. UP.

05.02.03. Kutjma vil lægge vægt på den økonomiske integration indenfor SNG

Præsident Kutjma anser som sin hovedopgave på posten som leder af Rådet af SNG-præsidenter at overføre relationerne indenfor rammerne af SNG  til det økonomiske plan.
    På en pressekonference tirsdag i Kyiv betegnede Leonid Kutjma det sidste SNG-topmøde som et "væsentligt skridt", som vidner om, at SNGs muligheder ikke er udtømte.
    "Hvis alle (SNG-stater) havde været enige om, at man bør gå fra politiske spørgsmål over til de økonomiske, så ville det være et positivt fænomen i post-sovjetiske rum", - sagde det ukrainske statsoverhoved.
    Kutjma påpegede, at Ukraine for øjeblikket kun udnytter 10% af de muligheder, som Fællesskabets fællesmarked giver. "Vi er røget fra 100% til 10%", - sagde præsidenten og understregede, at "Vi har ikke ret til at miste mulighederne (som SNG giver).
    "Vores opgave er at optræde mere aktivt i dette rum og afslutte det, som Ukraine har talt om i alle de år; nemlig at oprette en frihandelszone", - sagde Kutjma.
    Han fortalte endvidere, at staterne i Central- og østeuropa også er interesseret i et samarbejde med SNG: Polen, Bulgarien og Slovakiet. "Det, som de fremstiller, er ikke specielt efterspurgt i det gamle Europas lande".
    Adspurgt om, hvorvidt Kyiv nu bliver forvandlet til SNGs hovedstad, svarede Kutjma sarkastisk: "Måske skal vi gøre det til EUs centrum?".
    Kuitjma sagde, at der "har været mange spekulationer" omkring hans valg, og "at det var en langsigtet stilling". "Jeg ville foreslå at offentliggøre SNGs statut i internettet, så man ikke udbreder overflødige ting", - tilføjede han.
    Kutjma sagde desuden, at han ikke anser indtoget af russisk kapital til Ukraine for at være en ekspansion. "Vi har inviteret hele verden til at ekspandere. [...] Russerne har det i Ukraine som en fisk i vandet. De vestlige investorer støder derimod på problemer ikke alene af sproglig karakter, men også på den ukrainske virkelighed, når hver eneste embedsmand fortolker lovene efter forgodtbefindende, påpegede præsidenten.
    Kutjma sagde desuden, at han er "glad" for at russerne har købt en række olieraffinaderier i Ukraine. "Fordi fabrikkerne arbejder og der ikke er problemer med olieprodukter".
    Samtidig understregede Kutjma, at Ukraines stræben henimod "de europæiske standarder" er "en aksiom". "Jeg taler her ikke om spørgsmålet om indtræden, fordi jeg godt forstår, at der er lang vej endnu". Han sagde, at integrationen i EU vil kræve en række etaper: indtræden i WTO, associeret medlemskab... "Og så må resten komme, om Gud vil. Eller rettere ikke om Gud vil, men om vi kan finde ud af at arbejde på det".
    Kutjma understregede desuden, at EU uden Ukraine er en "uafsluttet formation". UP.
    I går stemte i øvrigt 154 deputerede (altså et godt stykke under et flertal på 226) for at tage spørgsmålet om indledningen af en rigsretssag mod Kutjma op i parlamentet.

06.02.03. Ukraine and Euro-Atlantic integration

KYIV POST
Jan. 16 2003.
By Taras Kuzio
To many Western observers, Ukraine¹s foreign policy appears confused, indecisive and shot through with contradictions. It is instructive to compare Russia and Ukraine in this regard. While the two countries¹ foreign policies are fundamentally different in theory, they are becoming increasingly similar in practice.

Russia has never expressed an interest in NATO or EU membership. It continues to see itself as a great power, even though its GDP is smaller than that of the Netherlands. Russia is interested in participating in the G8. While cooperating with the United States against international terrorism, it is also seeking an alignment with the Chinese to counter-balance U.S. hegemony.

As a member of NATO, Russia would have a single vote the same as a country like Denmark. Instead, it prefers to give the appearance of dealing with NATO as an ³equal² through the NATO-Russia Council. Unlike Ukraine, Russia under President Boris Yeltsin vigorously opposed NATO enlargement and continued to see NATO as a threat. Moscow was furious when it failed to organise a CIS anti-NATO lobby during NATO¹s military action against Serbia in 1999.

Geopolitics not reform is paramount for Russia. It has always sought to dominate the CIS and transform it into a viable structure with supra-national institutions. Moscow is backing Sovietophile Belarus, Communist Moldova and authoritarian regimes throughout the CIS. In its relations with Ukraine, Russia has been President Leonid Kuchma¹s most loyal supporter since the Kuchmagate crisis began in 2000. Although Russia has enthusiastically endorsed the international struggle against terrorism since Sept. 11, it has in the past covertly backed separatist movements in Georgia, Moldova and Azerbaijan.

Ukraine¹s foreign policy is quite different, at least in theory. Traditionally, Ukraine has been opposed to deep CIS integration, suspicious of Russian-led institutions (such as the Eurasian Economic Community), and in favor of balancing NATO and the United States against Russia. It seeks NATO and EU membership as part of a long-touted commitment to "return to Europe." Ukraine has never opposed NATO enlargement, and it has been the most enthusiastic CIS country cooperating with NATO through Partnership for Peace and bilateral programmes.

In an article "Ukraine¹s Euro-Atlantic Choice: Is Failure Inevitable? published in late 2002, James Sherr, a specialist with the Royal Military College at Sandhurst who has long been involved in the British Ministry of Defence¹s military cooperation with Ukraine, described the impact of cooperation with NATO upon Ukraine¹s armed forces: "No one of significance in Ukraine¹s military establishment believes that Russia could 'support' this reform. In all the areas where progress is sought low-intensity operations, joint operations, professionalisation, planning and budgetary transparency, civil-military collaboration NATO is seen as a repository of experience and expertise."

He contrasted this with the Ukrainian military¹s belief that Russia has undertaken "inconsistent and internally contested reforms." "In addition, Russia¹s aims are mistrusted and its methods regarded with suspicion," he added. Ukrainian foreign policy in practice.

These theoretical differences between Ukrainian and Russian foreign policies have narrowed in practice during Kuchma¹s second term in office. The Rada has never ratified the CIS Charter, so Ukraine is technically not a member of the CIS. Nor is it an "Associate Member," as Kuchma pointed out last month, since no such status exists. Even so, Ukraine has progressively increased its participation in the organization since the mid 1990s. The CIS is no longer a "civilised divorce," as it was described under President Leonid Kravchuk, and it clearly continues to render an important psychological service to post-Soviet leaders. As Kuchma recently said, in Moscow he can find a common language unlike in the West where the sides often seem to be speaking at cross-purposes. The CIS is currently growing in strength under Russia¹s President Vladimir Putin. Putin¹s more pragmatic policies towards CIS states have been backed up by growing ties between CIS oligarchs.

Ukraine is an observer at the EEC, the former CIS Customs Union, and is under severe Russian pressure to join. Geographically, Ukraine¹s membership would allow Moldova to join. Ukraine has been a long time "Associate Member" of the CIS Anti-Defence Agreement, a full member of the CIS Inter-Parliamentary Assembly and the CIS Anti-Terrorist Council (run in Moscow by the Russian domestic intelligence agency, the FSB).

Although Ukraine has made tremendous progress in its relationship with NATO, last year¹s Iraqi arms scandal has been a major setback to its plans to join. Ukraine has set its sights on membership at either of the next two NATO summits in 2007 or 2012. But this will only be possible if Ukraine improves its non-military reforms, and this is dependent on who is elected president in 2004.

Meanwhile, relations with the EU remain poor. Ukraine is the only CIS state, apart from Moldova, that seeks EU membership. However, the EU has never considered offering membership to CIS countries and only signed partnership and cooperation (not association) agreements with CIS countries such as Ukraine. Given its worsening record on democratization and human rights, Ukraine¹s chances for joining the EU are unlikely. Ukrainian, Russian foreign policies are merging Ukraine cannot be entirely written off as a typical CIS authoritarian state.

It differs from the remainder of the CIS in that it possesses a sizeable domestic pro-Western and pro-reform movement. Moldova is the only other CIS country whose parliament is strong enough to serve as a counter-balance to the executive. Reformist and anti-presidential forces have public majority support. Based on the 2002 election results and a change in the election law to fully proportional, the anti-oligarchic opposition could possibly win an outright majority in the 2006 elections.

However, Ukraine is also very different to Central-Eastern Europe and the Baltic states. Many Ukrainian and some diaspora scholars are given to comparing the country positively to other CIS states. But this is not an appropriate comparison to make given that Ukraine alone among CIS states is seeking Euro-Atlantic integration. A better comparison would be with non-CIS countries (such as Bulgaria and Romania), and here Ukraine falls down.

Two significant factors are increasingly hampering Ukraine¹s Euro-Atlantic integration and drawing it closer to the CIS. Firstly, the growing importance since 1998-99 of oligarch support for Kuchma. The requirements of reform, a transparent budget and political system, free media and clampdown on corruption, all policies required for Euro-Atlantic integration, would harm the interests of this new (and former Soviet) ruling class. Russian support for Kuchma is strengthening this oligarchic alliance, as Putin has himself failed to eliminate their power in Russia.

Secondly, Ukraine¹s Euro-Atlantic integration is weak because the political center is not ideologically committed to it. The national democrats are committed to Euro-Atlantic integration. At the opposite end of the ideological sprectum, the Communists are opposed. In the countries of Central-Eastern Europe, the center is also ideologically committed and they are backed in turn by former Communists who have become social democrats, as in Poland.

Such a consensus is lacking in Ukraine. The center consists of oligarchic groups whose commitment to Euro-Atlantic integration as to anything is purely rhetorical and dependent on how it affects their clan and financial interests. For example, the pro-Kuchma For a United Ukraine bloc backed a stronger presidency during the 2002 elections. Today, their successors support the opposite.

During Kuchma¹s first term in office (1994-99), the centrist-oligarchs and executive saw Russia as the principal threat. Forming an alliance with the national democrats, they leaned towards NATO and the United States. This threat largely disappeared after Russia recognised Ukraine¹s borders and Putin replaced Yeltsin in 1999-2000. While seeking to maintain Ukraine within Russia¹s sphere of influence, Putin is not challenging Ukraine¹s independent statehood.

During Kuchma¹s second term in office, the oligarchs and executive have begun to perceive a new threat coming from the United States, and this has led to growing anti-American rhetoric. Kuchma seems to believe sincerely that Washington is behind the Kuchmagate scandal. This anti-Americanism is clearly grounded in the Soviet origins of Ukraine¹s new oligarchic class and seems to have little popular basis. A study entitled "What the World Thinks in 2002" just released by the Washington-based Pew Research Center found that Ukrainians held more favorable views of Americans than Poles, Bulgarians, Czechs, Russians or Slovaks. In fact, the Czechs, Slovaks and Russians had far higher negative views of Americans than Ukrainians. Ukraine¹s vague multi-vector policy has easily been adjusted from a Western to an Eastern leaning orientation. The oligarchs' only attempt to find an intellectual support for this re-orientation was the slogan "To Europe With Russia!" Although this slogan is not official Foreign Ministry policy, it has become so in practice. In effect, Kuchma has returned to the views he first aired in the 1994 presidential elections. Needless to say, "To Europe with Russia!" will take Ukraine to Russia, but never to Europe.

06.02.03. Support for Ukraine's independence returns to 1991 levels

RFE/RL Poland, Belarus, and Ukraine Report
Vol. 5, No. 2
21 January 2003
By Taras Kuzio
Two recent Ukrainian opinion polls have indicated both positive trends in Ukraine's post-Soviet transition and an alarming degree of schizophrenia in Ukraine's identity. A late-December poll by the Kyiv International Institute for Sociology (KMIS), based at the Kyiv Mohyla Academy, provided evidence that Ukraine had recovered from its postindependence depression. The KMIS poll found that support for state independence had returned to the same high levels that existed in the December 1991 referendum, in which 90.3 percent of those participating in the referendum -- 84.3 percent of the electorate took part -- supported independence from the Soviet Union, which translates into 76.1 percent of Ukrainian voters. The KMIS poll found that 77 percent of Ukrainians now support independence.

A number of factors have led to this return to high levels of support for independence. The KMIS poll was conducted two years after the economic recovery of Ukraine, which saw the country's first economic growth since 1989. In addition, the hardcore 20 percent opposed to independence found in the KMIS poll are likely to be supporters of the Communist Party of Ukraine (KPU) (in the March 2002 parliamentary elections, the KPU obtained 19.98 percent of the vote under a proportional party-list system). The March elections and subsequent opinion polls have showed that the popularity of the KPU is in decline. Its current parliamentary strength is less than half of what it had been in the 1998-2002 Verkhovna Rada.

The KPU is no longer seen as the sole opposition party to the executive and oligarchs. When it was the only opposition party, it received the protest vote from noncommunist voters unhappy with their socioeconomic situation. In last year's elections, three other opposition forces appeared: Viktor Yushchenko's Our Ukraine, the Socialists, and the Yuliya Tymoshenko Bloc. Yushchenko said in an interview in "Dzerkalo tyzhnya" of 21-27 December that "our political force is oppositional."

The KPU suffers from being associated with the Soviet past, to which Ukrainians have a schizophrenic attitude. The KPU's continuing popularity of 20 percent is countered by a higher proportion of Ukrainians who hold negative views about communism.

This negative attitude was capitalized upon by Leonid Kuchma in the second round of the 1999 presidential elections, which showed how it would be impossible for a Communist to win the presidency in Ukraine. The impact of the growth of historical consciousness concerning crimes committed in the Soviet era, such as the 1933 famine, to which a large monument will be unveiled this year in Kyiv (a small one has existed since 1993), has reduced KPU support. Ukrainian leaders tirelessly repeat that independence will ensure that tragedies such as the 1933 famine and the April 1986 Chornobyl nuclear accident will be not repeated.

At the same time, Ukrainians remain divided over the Soviet legacy. The KMIS poll found that 38.6 percent agreed with the view that Josef Stalin was a "great leader" (vozhd). Stalin is associated both with crimes against Ukrainians (such as the famine) and with victory in the Great Patriotic War (World War II). Another poll this month by the Ukrainian Democratic Circle (UDK) found that 40 percent of Ukrainians -- twice the number of those supporting the KPU -- identified with the Soviet Union.

Meanwhile, 47.7 percent identified themselves with Ukraine, a figure far lower than public support for independence. The UDK poll also found that one-third of Ukrainians remained positive about the Soviet legacy, 42.2 percent held a positive attitude toward the Bolshevik Revolution, and 44.5 percent held negative views of this same event. During the 1990s, nationalist, anti-Bolshevik governments of the 1917-1921 era were rehabilitated in Ukraine, which may have affected attitudes regarding the Bolshevik Revolution. The UDK poll found that the doyen of Ukrainian historiography and president of the 1917-1918 Tsentralna Rada, Mykhaylo Hrushevskyy, was the third-most-positive historical figure for Ukrainians. Between the 1930s and the 1980s, Hrushevskyy, who worked in Soviet Ukraine during the 1920s, was attacked as a "bourgeois nationalist" and "German agent."

Ukrainians hold contradictory views of the Soviet era: nostalgic for the days of near-complete employment and cheap prices, when wages and pensions were paid on time, coupled with negative views of the crimes committed by the Soviet regime. Hence, not all of the 58.7 percent who lamented the disintegration of the Soviet Union in the UDK poll are KPU voters.

The year 2002 also witnessed the revival of the popularity of national democrats to the same levels they held in the December 1991 presidential elections when five national democratic candidates obtained a combined vote of 34.2 percent. In the March 2002 elections, national democrats obtained a combined total of 30.77 percent (Our Ukraine received 23.56 percent and the Yuliya Tymoshenko Bloc 7.21 percent). This revival of national democratic fortunes has also been seen in polls during the last two years, which have given Yushchenko stable ratings of 25-30 percent.

These different factors are closely interlinked. While Ukrainian statehood was still perceived to be threatened during the presidency of Leonid Kravchuk and during Kuchma's first term (1991-1999), the national democrats and former oligarchs held a mutual alliance against domestic (Communist) and foreign (Russian) threats.

As Ukrainian statehood became de facto and de jure no longer questioned in Kuchma's second term, the major focus of attention of different political groups switched to the issue of what kind of Ukraine was being built. On this question, the national democrats parted company with the centrist oligarchs and Kuchma, feeling they had more in common with the left. The Socialists had themselves evolved toward a pro-statehood position during Kravchuk's tenure and Kuchma's first term. Meanwhile, the threat once represented by the Communists in Kuchma's first term was replaced by the authoritarianism and corruption of the centrist oligarchs in Kuchma's second.

The 1991, 1994, and 1999 presidential elections were dominated by issues of Ukrainian statehood. This will no longer be the case. The main issue that will be fought over in the presidential elections next year will be the nature of the system to be built in Ukraine.

06.02.03. Ukrainske massemedier fortsætter med at modtage "temniki"

Formanden for parlamentets udvalg for ytrings-og informationsfrihed, Mykola Tomenko, mener, at Ukraines øverste anklagemyndighed bør rejse en sigtelse efter straffeloven p.a. præsidentens administrations overtrædelse af de paragraffer i straffeloven, ifølge hvilke det er strafbart at forhindre journalister i udøvelsen af deres proffession.
    I et indlæg i parlamentet onsdag understregede Tomenko, at rigsadvokat Svjatoslav Piskun bør opfylde det løfte, han afgav under høringen i parlamentet vedrørende ytringsfrihed og censur i Ukraine, og rejse en sigtelse efter straffeloven mod præsidentens administration.
    Formanden for udvalget mindede om, at et flertal i Europarådets parlamentariske forsamling havde vedtaget en resolution, hvor man bl.a. anbefalede Ukraine at "gøre et eller andet" for at forhindre, at præsidentens administration begynder at styre landets informationssfære ved at rundsende de såkaldte "temniki" - instrukser om, hvordan man skal belyse forskellige begivenheder.
    "Jeg troede, at situationen i Ukraine herefter ville blive bedre, men lederne af Tv-selskaberne har givet mig en hel række af nye "temniki", - understregede     Tomenko.
    Ifølge ham er hele Verkhovna Rada nu kommet på "den sorte liste" i de nye "temniki", og altså ikke kun de oppositionelle fraktioner. Man anbefaler bl.a. at indhente prognoser for så vidt angår parlamentets arbejde i den nuværende session hos Zintjenko, Volkov og Pohrebynskyj. I sit indlæg kom Tomenko også ind på de metoder, som myndighederne anvender i forberedelserne på oppositionens protester den 9. marts.
    Parlamentarikeren oplyste, at afdelingen for indenrigspolitik ved præsidentens administration har rundsendt et direktiv til de lokale statsadministrationer om at indsamle informationer om de oppositionelle partiers planer samt de virksomheder, hvis ansatte kan tænkes at bakke op om protestaktionerne, m.v.
    Ifølge parlamentsmedlemmet skal de regionale statsadministrationer indsamle de relevante informationer og sende dem til Bankova-gaden. "Lad præsidentens administration, som i dag har flere ansatte end Kommunistpartiets Centralkomite i sin tid havde, hjælpe Leonid Kutjma med at udøve de umiddelbare pligter - at lede staten i stedet for at beskæftige sig med overvågning og andet tvivlsomt arbejde", - citerer "Vores Ukraine"s pressetjeneste Tomenko.
    Han oplyste endvidere, at han agter at overdrage disse "temniki" til den øverste anklagemyndighed. Interfaks-Ukrajina. UP.

06.02.03. Ukraine og Rusland har inregistreret et fælles gastransportkonsortium

Selskaberne "Naftohaz Ukrajina" og "Gazprom" har inregistreret et internationalt gastransportkonsortium. Det meddelte lederen af det ukrainske selskab "Naftohaz Ukrajina", Jurij Bojko, i onsdags.
    Ifølge Bojko ankommer Ruslands vice-premierminister Viktor Khrystenko i slutningen af denne uge til Ukraine med henblik på at drøfte spørgsmål i relation til det kommende konsortium. Den 29. oktober 2002 underskrev "Naftohaz Ukrajina" og "Gazprom" i Kyiv stiftelsespapirerne for "Det internationale konsortium til administration og udvikling af Ukraines gastransportsystem". Konsortiet oprettes som en udløber af regeringsaftalen mellem Ukraine og Rusland "Om det strategiske samarbejde indenfor gassektoren", meddeler ITAR-TASS. Ukraine.ru.

07.02.03. Speech by U.S. ambassador to Ukraine at the Center for Strategic and International Studies

On January 9, 2003, the U.S. Ambassador to Ukraine Carlos Pascual gave a speech at a meeting of the Russia and Eurasia Program Working Group on Ukraine of the Center for Strategic & International Studies. Part of his speech is excerpted here. To read the full text, see:
www.niagara.com/~blacksea
/pascual.pdf U.S.: Washington looks to Poland to help its dialogue with Ukraine
Carlos Pascual: Let me also just say at the beginning: Many of you, people here, have commented on the speech, which I gave at the European University in Kyiv on December 12. I am going to try not to repeat the same things I said in that speech. But if anybody is interested, the embassy web site is [www.] usembassy.kiev., unfortunately, K-i-e-v, not K-y-i-v, so please forgive me for that, .ua [www.usembassy.kiev.ua], and you can pick it up there.

I think that Ukraine right now presents one of, if not the biggest, unsolved security challenges in Europe. Over the past couple of months, we¹ve seen NATO invite seven new members. We¹ve seen the European Union invite ten new members. We expect they would finish the process of joining those institutions in 2004. Russia has developed a new relationship with the European Union, with NATO, with the United States. And here lies Ukraine. It is clearly in our strategic interests. It has a direct impact on the eastern and southern security of Europe. It has some of the most sophisticated technologies in the world. Indeed, Ukraine had the brains of the Soviet missile industry. Economically, it¹s crucial to Europe. It has fifty million people, the size of France and Germany. It has, I think, probably the best agricultural land in Europe; if nothing else, Ukraine at some point will destroy the European Common Agricultural Policy. And it has a phenomenally well-educated people.

And so, the question one asks is: Should Ukraine belong in the Euro-Atlantic community? I think the answer is yes. Whether it will depends on Ukraine. And while there are many, many factors that will affect the outcome of this question, I think three sets of issues are particularly important. The first is the quality of Ukraine¹s democracy: Whether its elections are free and fair and transparent and reflect the will of the people; whether its media is independent and allows a reflection of what is happening in society to be transmitted back to the people; whether civil society is allowed to grow, and whether that society is allowed to hold its leaders accountable.

Second is non-proliferation and export controls. The so-called "Kolchuga affair" has unfortunately shone quite a bright light on this issue. But it has raised, again, the importance of maintaining controls over technologies, especially in countries that have such sensitive ones. And the third is how Ukraine presents itself as a partner on strategic issues as such the global war on terrorism, Iraq, and protection of some of its technologies.

If Ukraine is serious about positively answering the question of Euro-Atlantic integration, it is going to require, I think, a radical change in dynamics. [...]

The goals in the relationship between the United States and Ukraine remain the same. They are the same as they were when the Ambassador Popadiuk was there, Ambassador Miller was there, Ambassador Pifer was there, and from the time that I started. We support a democratic and market-oriented Ukraine that is integrated with Europe. It is good for Ukraine. It is good for Europe. It is good for the United States. And we have to be driven by those goals. And we have to keep remembering that, and reminding ourselves of that. I purposefully re-state them for myself in speeches that I give, because if we are not driven by long-term goals, and if we are driven by every short-term crisis, then we will have a bad policy. And so we have to keep focused on the long term. [...]

A major question [...] is how Ukraine will respond to these open doors, because we can try to handle one side of it, but it does not work unless both sides have a willingness to proceed. [...]

Let me suggest five steps that I think are important. [..] First, there has been an inevitable cost to the Kolchuga affair. [..] But there is a constructive way in which to use the energy which has been focused on this question, and that is to help Ukraine reform its export control system. [...]

And I have been very explicit about the importance of breaking the link between the SBU and Ukraine¹s arms export agency, because if these two entities can collaborate and determine what information goes into the official export control system, they can strongly influence the outcome of potentially illicit deals. [...]

The second measure is that we need to engage broadly with the Ukrainian government. This includes the formal structures that we have created in the past the foreign policy committee, the defense committee, the economics committee. It means continued engagement with ministries. [...]

We also want to encourage relations between our parliaments. And while we believe firmly in the separation of powers, we will obviously encourage the U.S. Congress to stay engaged with the Rada [Verkhovnda Rada]. [...]

Another piece of engagement is the trilateral relationship with Poland. It has been extraordinarily helpful, and I can¹t over-emphasize the importance of the role that President Kwasniewski and senior Polish officials have played in this relationship. They have the ability to talk honestly with the Ukrainians and to talk from their own experience to express what they found necessary to make the successful transition to Euro-Atlantic integration. [...]

A third area is to support a more democratic environment and stronger civil society. There are steps that Ukraine can take. One is to continue to recognize the importance of a role for the opposition and to encourage it and facilitate it. Second, is to respect an independent media, in particular to respect Article 10 of the Council of Europe Convention on Human Rights and Fundamental Freedom and to withdraw pressures from the press. [...]

Third is to complete the registration of projects with the International Republican Institute, the National Democratic Institute, and the Institute for Sustainable Communities. [...]

There are extremely important things that can be done in the media sector. There are four large-size projects that we¹re looking at, not necessarily for grant funding. [...] Among these four projects are an independent news agency, an independent daily newspaper, strengthening of public radio, andworking on developing local programming that can be used by regional television stations that have a little bit more independence. [...]

The fourth area is continuing to develop our military-to-military ties. [...] Ukraine has a strategy forstreamlining and making its military, over time, inter-operable with NATO. [..] We have been very engaged with Ukraine in doing this, so has NATO. [...]

And finally, fifth, I would say that it is extraordinarily important for us to help Ukraine join international and regional institutions such as NATO and WTO. [...]

In May, there will be a foreign ministers meeting of NATO, and by that point, our hope is that Ukraine has some progress to show, and that there has been some public dialogue on these issues. Because if in fact it is serious about implementing this action plan, it is a real opportunity to build credibility and put itself in the position to be a credible candidate for membership at a future date.

Now, am I optimistic about this? To me, it all really hinges on one word, which is ³accountability.² In Ukraine, politics have always been based on power. There is a reason for that, because of the Soviet tradition from which they came. I would not pretend that power is not an important part of politics anywhere. But at some point, there needs to be a recognition that politics must have accountability, that accountability requires responsiveness to constituents, and in particular it means that you encourage constituencies to develop and strengthen, so that they can hold government accountable, and in the end government can produce results that lead to a more prosperous nation. It is encouraging to me that I see Ukrainian people who want to change. [...]

When we look at Ukraine, what we see is a country of potential, and we want to see that potential realized. When we look at history, what we also see is that values matter. That freedom, and human dignity, and openness, and competition in society are not just mere words, but they are fundamental to prosperity. And what we do want to see is a Ukraine which is obviously independent and sovereign, but one which is also free and which is prosperous. There is no side-door to membership in the Euro-Atlantic community, but there is a front door, The position that we have taken is that the front door is open, and we hope that Ukraine will take the steps that will allow it to walk through. Thank you.
 

07.02.03. USA betragter Jusjtjenko som "en af lederne af oppositionen"

USA er interesseret i, at alle valgprocessens deltagere sikres lige vilkår under det kommende præsidentvalg i Ukraine, sagde USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pascual, på en pressekonference i Kyiv.
    "Vi vil ikke stille os på den enes eller den andens side og vil ikke støtte en eller anden bestemt kandidat. USAs interesse i 2004-valget består i at sikre lige betingelser for alle spillere. Vi vil støtte udviklingen af det civile samfunds institutioner, uafhængige medier og andre institutioner, som medvirker til, at ukrainerne kan træffe et ansvarligt valg for deres fremtid", - sagde Pascual.
    Adspurgt om der i den nærmeste fremtid vil blive planlagt amerikansk-ukrainske topmøder, sagde Pascual, at der endnu ikke er sådanne planer. "Vi har indtil videre ikke nogen planer om at afholde møder mellem vores præsident eller vice-præsident og Ukraines præsident", - sagde han og mindede om, at USA er parate til at uddybe dialogen med de ukrainske embedsmænd, herunder dem på højt niveau.  
    Den amerikanske ambassadør mindede om økonomiminister Valerij Khoroshkovskyjs og forsvarsminister Volodymyr Shkidtjenkos besøg til USA. Han mindede om, at USA ikke udelukker møder med repræsentanter for præsidentens administration.
    Samtidig kommenterede Pascual de planlagte møder, som lederen af blokken Viktor Jusjtjenko skal have med officials i Washington. Han sagde, at man i USAs hovedstad er interesseret lære "en af de ledende repræsentanter for oppositionen" at kende og bl.a. høre ham om, hvor lige betingelser der er for oppositionens adgang til massemedierne.
    Han tilføjede, at Jusjtjenko er i USA "på privat besøg" og var skeptisk overfor en journalist, der i sit spørgsmål antog, at Jusjtjenko var rejst til USA for at bede om penge til præsidentvalgkampen. "Om det er rigtigt, at han er rejst derover efter finansiering, ved jeg ikke. Jeg tror ikke, at det er formålet med hans besøg", - sagde ambassadøren. UP.
    Samtidig ser Pascual meget optimistisk på muligheden for at forbedre de bilaterale forbindelser mellem Ukraine og USA endnu under den nuværende ledelse. "Det er bestemt muligt at forbedre vores forbindelser. Og det sker allerede", sagde ambassadøren og fremhævede en række positive skridt fra ukrainske side i forhold til lovgivningen, der skal sikre bekæmpelsen af sorte penge og møderne i Washington med deltagelse af medlemmer af den ukrainske regering.
    Men da journalisterne spurgte ham om, hvad præcist ambassadøren kunne råde Kutjma, at Ukraine skule gøre for at forbedre kontakterne mellem Ukraine og USA. Han mindede blot om, at Ukraine i sine bestræbelser på at blive medlem af NATO og EU selv har påtage sig en række forpligtelser, som det er nødvendigt at opfylde. Disse forpligtelser drejer sig først og fremmest om udviklingen af demokratiets grundlag, det civile samfund og de uafhængige massemedier.
    Pascual henledte opmærksomheden på, at disse krav "ikke er opfundet for bestemte ledere eller stater, men er opfundet for hele samvirket". UP.

07.02.03. Ukrainiseringen har medført, at den ukrainske etniske gruppe er vokset til 77,3%

Færre personer i Ukraine identificerer sig som russere. Hvor det i 1989 var 11,36 millioner (22,1% af befolkningen), så er det ifølge den seneste folketælling (december 2001, red.) 8,33 millioner (17,3%) der betegnede sig selv om russere, oplyser formanden for Den statslige komite for nationaliteter og migration, Hennadij Moskal'.
    På en pressekonference torsdag i anledning af Ukraines nationale sammensætning kunne Moskal' desuden oplyse, at antallet af rumænere, armenere og azerbajdzhanere er blevet forøget i løbet af de seneste år, hvilket skyldes migrationsprocesser.
    Flertallet af de øvrige etniske grupper, herunder bulgarer, moldavere, hviderussere, jøder, tatarer, sigøjnere og tyskere er faldet i antal.
    Iføgle Moskal' vidner folketællingen om, at den ukrainske etniske gruppe dominerer i flertallet af Ukraines regioner, bortset fra Krim. 37,54 millioner personer regner sig selv for etniske ukrainere, hvilket svarer til 77,8% af hele befolkningen, som i dag udgør 48,24 millioner personer.
    Den russiske etniske gruppe er den næststørste, mens i alt 22,2% af indbyggerne i Ukraine anser sig selv for at høre til etniske mindretal. I alt er der i Ukraine 134 nationaliteter og etniske grupper.
    Ifølge folketællingen bor der i Ukraine 275.800 hviderussere, 258.600 moldavere, 248.200 krimtatarer, 204,600 bulgarer,  156.600 ungarere, 151.000 rumænere, 144.000 polakker, 103.600 jøder, 99.900 armenere, 91.500 grækere, 73.300 kazantatarer, 47.600 sigøjnere (romaer), 45.200 azerbajdzhanere, 34.200 georgiere, 33.300 tyskere og  31.900 gagausere.
    Desuden bor der i Ukraine 21.400 gutsulere, 6.600 arabere, 2.900 estere, 1.200 karaimer, 2.900 tjetjenere samt 672 personer, som betegner sig selv som "lemko", 131 "bojko'er", 22 "lytvyn'ere" og 9 "polistjuk'er". Desuden betegnede 10.200 sig som "rusinere".
    De mest ukrainske regioner er Ivano-Frankivsk (97,5% ukrainere og 1,8% russere) og Ternopil , (97,8% ukrainere og 1,2% russere).
    I Kyiv-regionen er 92,5% af indbyggerne ukrainere og 6% russere, i Lviv-regionen er 94,8% ukrainere og 3,6% russere, i Zhytomyr-regionen er 90,3% ukrainere og 5% russere, i Zakarpatska-regionen er 80,5% ukrainere og 12,1% russere og i Donetsk-regionen bor der 56,9% ukrainere og 38,2% russere.
    I Tjerkasy-regionen er 93,1% af indbyggerne ukrainere og 7,2% russere, i Poltava-regionen er det henholdsvis 91% og 7,2%, mens det i en af de mest multietniske regioner i Ukraine - Odesa - er 62,8% der betegner sig som ukrainere, mens 20,7% siger, at de er russere, 6,1% - at de er bulgarer, 5% - at de er moldavere, mens 0,5% betegner sig som jøder. Interfaks-Ukrajina. UP.
 

07.02.03. Parlamentet tilpasser lovgivningen til FATFs krav

Verkhovna Rada har vedtaget en række ændringsforslag til de love, der skal forhindre udnyttelsen af banker og andre finansielle institutioners til at hvidvaske sorte penge. 377 ud af 442 tilstedeværende parlamentarikere stemte for lovforslaget, mens 62 undlod at stemme, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Fra nu af skal banker og finansielle institutioner identificere deres klienter, som gennemfører finansielle operationer. Banker og finansinstitutioner får retten til at modtage relevant information om klienter fra statslige myndigheder og relevante styrelser. Med andre ord: det er nu forbudt at oprette anonyme bankkonti i Ukraine.
    Loven træder i kraft samtidig med, at loven om forebyggelse og modvirken af legaliseringen af indtægter erhvervet på kriminel vis, træder i kraft.
    Desuden har parlamentet vedtaget ændringer i loven om forebyggelse af legaliseringen af indtægter indtægter erhvervet på kriminel vis, ifølge hvilken loftet over de beløb, der skal kontrolleres af Finanstilsynet, er sænket til 80.000 UAH (14.000 Euro).
    Ifølge loven er banker og finansinstitutioner forpligtet til at udarbejde, implementere og hele tiden at fornye reglerne for intern og finansiel monitoring og programmet for dets gennemførelse under hensyntagen til lovgivningen til forebyggelse af hvidvask af "sorte" penge.
    Nationalbanken skal under kontrollen med bankernes virksomhed højst en gang om året gennemføre en kontrol af dem med henblik på at undersøge, om de har opfyldt den lovgivning, som regulerer relationerne i denne sfære.
    Bankerne forbydes at oprette og drive anonyme konti, forbydes at indgå aftaler med klienter - juridiske og fysiske personer - såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt denne person optræder på vegne af sig selv.
    De finansielle institutioner og banker forpligtes i overensstemmelse med lovgivningen til at identificere klienterne, som opretter konti i banker, gennemfører operationer underlagt financiel monitoring, gennemfører operationer med kontanter uden at oprette en konto til et beløb der overstiger 50.000 UAH (8.600 Euro) samt personer, som er befuldmægtiget til at handle på sådanne klienters vegne.
    Det er kun tilladt at oprette en konto og gennemføre de ovenomtalte operationer efter en identifikation af klienterne og forholdsregler i henhold til lovgivningen.
    Banker og finansielle institutioner har ret til at forlange, at en klient er forpligtet til at stille dokumenter og oplysninger til rådighed, som er nødvendige for at opklare hans person, hvad han laver og hans økonomi. Såfremt sådanne dokumenter ikke bliver stillet til rådighed, eller der overlagt bliver stillet urigtige data til rådighed, vil banken afvise at ekspediere klienten.
    Samtidigt bestemmer loven, at identifikationen af bankens klient ikke er obligatorisk ved gennemførelsen af enhver operation, hvis klienten allerede er blevet identificeret i henhold til lovgivningen.
    Samtlige dokumenter omkring gennemførelsen af finansielle operationer er underlagt en finansiel monitoring, og resultatet af identifikationen af personer, som står bar transaktionerne, er banken forpligtet til at opbevare i 5 år efter operationen har fundet sted. Resultatet af identificeringen af den kontoejer eller person, der har fuldmagt til at handle på hans vegne, skal også opbevares i 5 år.
    Lederen af Finanstilsynet udnævnes og afskediges i henhold til en i loven fastsat procedure. Loven forbyder desuden brug af et befuldmægtiget organ i et partis, en gruppes eller en persons interesser. Det forbydes endvidere partier, bevægelser og andre samfundsforeninger, der har politiske mål, at arbejde i dette organ.
    Ifølge loven suspenderes embedsmænds og tjenestemænds medlemskab af sådanne sammenslutninger for den tid, hvor de er ansat i det befuldmægtigede organ. Undtagelsesvist tillades medlemskab af fagforeninger for medarbejdere i det befuldmægtigede organ.
    Verkhovna Rada støttede desuden ændringer i Strafflovens § 306. Nu opererer man med straffeansvar for at anbringe midler, som er erhvervet via ulovlig omløb af narkotika, euforiserende stoffer eller deres anologer og forløbere, i banker, virksomheder, institutioner, organisationer eller deres underafdelinger, eller brugen af sådanne midler til at anskaffe sig objekter, formue, som skal privatiseres eller udstyr til produktionsmæssige og andre behov, eller med henblik på at videreføre et ulovligt omløb af narkotika, euforiserende stoffer, deres analoger og forløbere.
    Sådanne handlinger straffes med mellem 5 og 12 års frihedsberøvelse med fratagelse af retten til at bestride bestemte embeder eller beskæftige sig med en bestemt gerning i tre år fra det øjeblik, man har fået konfiskeret midler eller andre ejedele, som er erhvervet på en kriminel måde, samt en konfiskation af formuen.
    Loven forpligter Ukraines regering og Nationalbank til i løbet af en måned fra den dag, hvor denne lov træder i kraft, at sikre vedtagelsen af bestemmelser, som er nødvendige for at føre loven ud i livet.  
    USA, Tyskland, Storbritannien, Kanada, Japan, Sverige og Schweiz har allerede indført sanktioner mod Ukraine, som pålægger banker nøje at overvåge samtlige operationer, der involverer Ukraine i et forsøg på at finde tilfælde af hvidvask af penge.
    Østrig, Danmark, Tyrkiet og Finland har erklæret, at de agter at indføre sanktioner, som er anbefalet af FATF, i den nærmeste fremtid.
    Den 12.-14. februar holder FATF et plenarmøde i Paris, hvor man muligvis vil tage stilling til at ophæve sanktioner.
    Udover ændringer i Straffeloven anser FATF det for nødvendigt at vedtage ændringsforslag til loven "Om banker og bankvirksomhed" i den del, der vedrører bankernes forpligtelse til at  identificere  deres klienter.

08.02.03. Kutjma håber på Polens hjælp til at realisere Ukraines euroatlantiske kurs

Indenfor rammerne af sit formandsskab for SNG-landene vil Ukraine være det samlende led mellem den udvidede Europæiske Union og SNG-staterne, sagde præsident Kutjma i sin tale i torsdags til repræsentanter for det diplomatiske korps i Kyiv. Han betegnede i den forbindelse samarbejdet med EU, Polen, Den russiske føderation samt udviklingen af relationerne til NATO som ukrainsk udenrigspolitiks prioriteringer.
    "Vores omgivelser er først og fremmest den gamle verden, Europa, vores moderkontinent, som mange generationer af mine landsmænds historie er uløseligt forbundet med", - sagde Kutjma.
    I forbindelse hermed understregede han, at "Ukraine ikke har nogen historisk ret til og vil ikke forblive udenfor foreningsprocesserne i Europa". "Europa vil ikke være forenet, sålænge bare en eneste nation, som føler sig som en del af det, står udenfor", - sagde præsidenten.
    Ifølge ham vil Ukraine også fremdeles sætte sin lid til De central- og østeuropæiske landes støtte. "Vi har særlige forhåbninger til en uddybelse af det strategiske partnerskab med Rebublikken Polen, hvis forslag til et samarbejde mellem Ukraine og EU har en høj stjerne hos os og som vi støtter", - sagde Kutjma.
    Præsidenten betegnede relationerne til Den nordatlantiske Alliance som en af prioriteringerne, idet han fremhævede, at den handlingsplan Ukraine-NATO som blev vedtaget på topmødet i Prag er et vidnesbyrd om anerkendelse og støtten til Ukraines euroatlantiske kurs.
    Han understregede, at Ukraine ikke har "bare den mindste hensigt" om at forlade de erklærede prioriteringer i realiseringen af den euroatlantiske kurs. Ifølge præsidenten agter Ukraine "heller ikke at gå væk fra en uddybning af de strategiske partnerrelationer med Den russiske Føderation".
    "I den forbindelse ser jeg den europæiske og den russiske dimension i Ukraines udenrigspolitiske aktiviteter som gensidigt berigende", - sagde han.
    Kutjma konstaterede med tilfredshed, at det i løbet af de seneste måneder var lykkedes Ukraine at opnå reelle fremskidt i løsningen af en række problemer i forholdet til Rusland. Han fremhævede, at man indenfor rammerne af Ruslands år i Ukraine agter at føre samarbejdet indenfor økonomien, videnskaben og kulturen "op på en ny bane". "Vores vigtigste bestræbelser vil uden tvivl blive viet løsningen af problemerne på det handel-økonomiske felt", - sagde præsidenten.
    Desuden bekræftede Kutjma, at USA fortsætter med at være en strategisk partner for Ukraine. "I sine relationer til USA har Ukraine - på trods af de problemer der desværre findes - forblevet hengiven overfor det strategiske partnerskabs idealer. Jeg vil gerne understrege med fuld ansvarlighed - at vi aldrig har villet eller agter at revidere vores politik overfor USA". Interfaks-Ukrajina. UP.

08.02.03. 10 Eastern Europe broadcasts to end

By Olga Kryzhanovska
THE WASHINGTON TIMES

     The Voice of America will end its foreign-language service to 10 Eastern European countries under its 2004 budget, officials said this week.
     The U.S. government-run service will shut down its services in Bulgarian, Czech, Estonian, Hungarian, Latvian, Lithuanian, Polish, Slovene, Slovak and Romanian, the officials said. There will also be substantial cuts in its Ukrainian and Armenian services.
     According to VOA management, the changes are motivated by strategic rather than economic reasons. VOA's budget for 2004 was increased by 9.5 percent to $563.5 million.
     But VOA wants to use the increased funding to develop programming aimed at the Middle East and Southeast Asia. A total of $30 million will be used to initiate the Middle East Television Network, a new satellite service in Arabic. Indonesian programming will be doubled to five hours a week.
      "Our world is changing," said VOA Director David Jackson in a telephone interview. "Ever since VOA was created 62 years ago our countries have changed as the geopolitical situation has changed."
     Some analysts agree it's time for VOA to rethink its strategy. Simon Serfaty, director of European studies at the Center for Strategic and International Studies, said he was sympathetic to the decision to reduce the European division.
     "In the conditions of scarce resources, Europe doesn't hold that kind of priority for pursuing such activity as other parts of the world," he said.
     VOA, supervised by the Broadcasting Board of Governors (BBG), beams about 1,000 hours of news, information, and educational and cultural programs every week to an audience of about 94 million people worldwide in more than 50 languages, according to the VOA Web site.
     "We operate much like the private media journalistically," Mr. Jackson said. "However, part of our mission is to report on the U.S. government and its policies."
     The BBG also oversees Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), Radio Sawa and Radio Farda in Arabic, Radio Free Asia , Radio and TV Marti, and Worldnet Television.
     RFE/RL, which was created to broadcast local news in countries where free speech is suppressed, will also drop services in six languages: Bulgarian, Croatian, Estonian, Latvian, Lithuanian and Slovak. Operational costs of Armenian, Georgian, Serbian and Ukrainian services will be reduced as well.
     In a statement to VOA staff this week, BBG Chairman Kenneth Tomlinson said the victory in the Cold War was a direct result of VOA broadcasts to Eastern and Central Europe.
      He said that "the goal these services struggled and sacrificed for has been achieved, and they should take great pride in the role they played in this historic mission."
     Mr. Jackson said the broadcast service is doing its best to help workers find new jobs. However, according to union leaders, many VOA employees believe the European services are still needed.

10.02.03. Irak-krisen får antallet af NATO-tilhængere til at falde

Antallet af tilhængere af Ukraines indtræden i NATO udgør 21,9%, mens over en tredjedel af Ukraines befolkning; nemlig 37,7% - går imod at landet træder ind i alliancen.
    Det er resultatet af den seneste NATO-meningsmåling, som er gennemført af meningsmålingsinstituttet under Det ukrainske Razumkov-center for økonomiske og politiske studer i dagene fra den 27. januar til den 3. februar 2003.
    2023 personer over 18 år i samtlige Ukraines regioner blev bedt om at svare på spørgsmålet "Hvis der næste søndag blev afholdt en folkeafstemning om Ukraines indtræden i NATO, hvad ville De da stemme?".
    23,9% af de adspurgte var i tvivl om, hvad de skulle svare, mens 16,5% ikke ville stemme.
    Fordelingen af stemmer "for" og "imod" en indtræden i NATO har undergået visse forandringer indenfor den sidste måned. I december 2002 støttede 27,2% af de adspurgte et medlemskab af NATO, 33% var imod, mens 20,3% var i tvivl og 19,5% sagde, at de ikke ville stemme.
    Ifølge direktøren for Razumkov-centrets internationale programmer, Valerij Tjalyj, skal sådanne resultater helt overvejende forklares med den ukrainske befolknings negative holdning til den operation, som er under opsejling i Irak, samtidig med den samfundsmæssige identifikation af USAs og NATOs holdning i denne sag.
    Samtidig er reduktionen af antallet af tilhængere af en indtræden i alliancen blandt de ukrainske borgere et alvorligt signal til den ukrainske ledelse, som har besluttet at gøre den euro-atlantiske integration til en prioritet.
    Samfundets manglende adgang til vigtige dokumenter og den svage informationskampagne i forhold til at afklare den nuværende status og udsigterne til samarbejdet mellem Ukraine og NATO influerer også negativt på samfundsopfattelsen.
    Men ifølge Tjalyj kan en sådan fordeling af stemmerne hos respondenterne godt undergå forandringer under indflydelse af mange interne og eksterne faktorer. Blandt de interne faktorer kan man fremhæve først og fremmest spørgsmålet om, hvor dybtgående og konsekvente de interne reformer vil være, som tager sigte på at nå op på det euro-atlantiske samvirkes standarder.
    Befolkningens holdning til Ukraines euro-atlantiske integration vil ifølge ham i mangt og meget bestemmes af, hvordan den geopolitiske situation i verden kommer til at udvikle sig og hvor konsekvent, effektiv og forståelig for befolkningen Ukraines politik i forhold til alliancen vil være. Interfaks-Ukrajina. UP.

10.02.03. Jusjtjenkos nationalliberale blok satser på USAs NGO-relaterede bistandsprofil i Ukraine

Lederen af den nationalliberale blok "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko var i dagene 7-10. februar på besøg i USA, hvor han blandt andet mødtes med vice-præsident, Dick Cheney, og USAs tidligere udenrigsminister Madeleine Allbright. Den 7. februar havde Jusjtjenko desuden et møde med USAs vice- udenrigsminister Richard Armitage. Samtalen varede i stedet for den afsatte halve time næsten en hel time. Ifølge lederen af "Vores Ukraine" var det "en venskabelig og varm samtale". Jusjtjenko og Armitage drøftede en række temaer, som i dag er genstand for en livlig debat i det amerikanske samfund, bl.a. problemet med tilblivelsen af demokratiet i Ukraine, nødvendigheden af en konsolidering af de demokratiske kræfter, behovet for at udvikle de bilaterale ukrainsk-amerikanske relationer mellem NGO'er på forskellige niveuaer.
    Efter samtalen med Richard Armitage mødtes Viktor Jusjtjenko og hans to stedfortrædere Oleh Rybartjuk og Roman Bezsmertnyj med Zbigniew Brzezinski, hvor parterne drøftede den nuværende politiske situation i Ukraine.
    Samme dag havde Viktor Jusjtjenko et møde med USAs tidligere ambassadør i Ukraine og nuværende rådgiver for den amerikanske udenrigsminister Steven Pifer. Under mødet drøftede parterne den politiske situation i Ukraine, problemet med ytringsfriheden samt fremskridt indenfor respekten for menneskerettighederne.
    Under mødet fremhævede Steven Pifer, at Amerikas Forenede Stater er interesseret i at samarbejde med Ukraine indenfor en række vigtige felter, herunder opbygningen af et åbent civilsamfund, udviklingen af demokrati og overholdelsen af menneskerettighederne.
    Inden afslutningen på sit besøg i Amerikas Forenede Stater gav Viktor Jusjtjenko et interview til avisen "Washington Times" og en public service radio. Adspurgt af journalister omkring "Koltjuga"-skandalen sagde Jusjtjenko, at problemet hverken blev drøftet under hans møde med Richard Cheney, på mødet med Richard Armitage eller under samtalerne med de andre repræsentanter for myndighederne. "Det spørgsmål bør rettes til det officielle Kyiv", - understregede lederen af "Vores Ukraine".
    I en kommentar til journalisternes spørgsmål om, han kender noget til Ukraines samarbejde med Irak indenfor den militær-teknologiske sfære, sagde Jusjtjenko, at han ikke kunne kommentere problemerne omkring våbenhandel. Ifølge ham "giver det system for kontrol med våbeneksport, som er gældende i vores stat, ikke regeringen lov til at gennemføre i det mindste en politisk overvågning af sådanne operationer".
    Hvad angår det mulige salg af ukrainske radaranlæg til Irak sagde Jusjtjenko, at den endelige afklaring af dette problem ligger indenfor det juridiske felt. Han fremhævede også, at hans holdning til det spørgsmål forbliver entydig: hvis der er en resolution fra FNs Sikkerhedsråd i forhold til et bestemt land, så skal denne resolution opfyldes til punkt og prikke. "Det er den nationale regerings forpligelse. Resten er et spørgsmål om lov og moral", - er "Vores Ukraine"s leder overbevist om. Razom.org.ua. UP.

10.02.03. Jusjtjenko opfordrer Vesten til at støtte uafhængige massemedier i Ukraine

Vestens lande bør komme med en moralsk opbakning til de uafhængige massemedier i Ukraine, fordi problemet med ytringsfriheden er et af de mest påtrængende problemer i det ukrainske samfund. Det sagde Viktor Jusjtjenko den 7. februar under mødet med amerikanske journalister. Ifølge ham "holder styret via sendetilladelsesinstrumentet de elektroniske massemedier i en kort snor, og derfor er der alvorlige problemer med hensyn til nye initiativer indenfor radio-og Tv-sfæren. "Derfor er de elektroniske massemedier, de af de ukrainske medier, der er allermest afhængige af myndighederne", - sagde Jusjtjenko. Han understregede, at "der i vores stat er en del massemedier, som står for demokratiske principper i deres arbejde, og flertallet af dem er regionale trykte medier".
    Lederen af "Vores Ukraine" lovede, at hans blok ville støtte alle initiativer, som tager sigte på at forbedre situationen med pressefriheden i landet. Jusjtjenko informerede de amerikanske journalister om de ukrainske kollegaers planer om at oprette en sammenslutning for lokale massemedier og sagde, at "Vores Ukraine" støtter dette initiativ.
    Den folkedeputerede berørte endvidere spørgsmålet om massemedierne arbejde inden valget. "For at sikre adgangen til massemedierne for repræsentanter for alle politiske kræfter og den frie udformning af den offentlige mening, er det hensigstmæssigt inden valget at oprette en uafhængig avis, radiostation, Tv-station, som ville give lige rettigheder til alle valgets deltagere", - foreslog Jusjtjenko. Efter hans opfattelse er "en monitorering af massemedierne i forhold til, om de tildeler alle politiske kræfter lige muligheder vigtig allerede i den nuværende fase, og dens rolle vil stige betydeligt, når valgkampen går i gang og man vil kende navnene på kandidaterne til præsidentposten".
    Adspurgt om problemet om mulig valgsvindel kom Jusjtjenko med en ros til de internationale observatørers arbejde under parlamentsvalget i 2002. "Man bør også inddrage internationale observatører under det kommende præsidentvalg", - sagde lederen af "Vores Ukraine". Han understregede behovet for at gennemføre en teknisk forberedelse af de udenlandske observatører, så de kender til Ukraines valglovgivning". razom.org.ua.
 

10.02.03. Menneskerettighedsgruppe går i brechen for dommer Vasylenko

"Vi betragter Det øverste Justitsråds handlinger i forhold til at initiere en afskedigelse af Jurji Vasylenko som en politisk forfølgelse p.a. hans overbevisning, personlige redelighed, principfasthed, professionalisme, uafhængighed og frisind", hedder det i en erklæring fra Kharkiv Human Rights Protection group, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Ukraines øverste Justitsråd vedtog på et møde den 5. februar at foreslå Verkhovna Rada at afskedige dommer ved Kyivs appeldomstol Jurij Vasylenko, som har rejst to sigtelser efter straffeloven mod Ukraines præsident, Leonid Kutjma.
    Beslutningen truffet af Det øverste Justitsråd i sagen mod dommer Jurij Vasylenko er "tegn på etableringen af et politisk diktatur i Ukraine", erklærer Kharkiv Human Rights Protection group.
    Efter menneskerettighedsgruppens opfattelse er sagen mod Jurij Vasylenko "en klar demonstration af den udøvende magts og en del af den dømmende magts reelle og ikke deklarative hensigter i forhold til det europæiske valg, respekten for menneskerettigheder og meningspluralismen".
    Hele den seneste tids seneste begivenheder vidner ifølge menneskerettighedsgruppen om, at Ukraine bevæger sig ikke så meget i retning af en retsstat som henimod en "politistat, hvor loven enten ikke er noget værd eller er et undertrykkelsesinstrument i ledelsens hænder".
    Kharkiv Human Rights Protection Group har rettet henvendelse til Verkhovna Rada med krav om at "støtte Ukraines autoritet" og afvise opfordringen [fra Det øverste Justitsråd] om at afskedige Jurij Vasylenko. Korrespondent.net. Interfaks-Ukrajina.

10.02.03. Jusjtjenko forsøger at redde Ukraines image i de førende vestlige lande og starter med USA

Lederen af de ukrainske nationalliberale i "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, opfordrer De forenede Staters Kongres-medlemmer til ikke at mindske samarbejdsniveauet med Ukraine. Det oplyser Ukrajinski Novyny med henvisning til "Vores Ukraine"s pressetjenestes omtale af Jusjtjenkos tale under hans besøg i USA.
    "De bilaterale amerikansk-ukrainske relationer kan ikke konserveres", - sagde Viktor Jusjtjenko. Ifølge ham gælder det i første omgang samarbejdet mellem de to staters parlamentariske, erhvervsmæssige og kulturelle liv.
    Under sit besøg i USA mødtes lederen af "Vores Ukraine" med USAs vice-præsident, Dick Cheney, og formanden for Direktionsrådet ved Det nationale demokratiske institut, USAs tidligere udenrigsminister, Madeleine Allbright.
    Fredag den 31. januar underkastede Viktor Jusjtjenko de ukrainske myndigheder kritik for den manglende klarhed i den udenrigspolitiske kurs.
    Tidligere beskyldte Jusjtjenko de nuværende magthavere for en forværring af forholdet med Den europæiske Union og De forenede Stater.
    Jusjtjenko planlægger i første halvdel af 2003 desuden at besøge Tyskland, Frankrig og Storbritannien. korrespondent.net

10.02.03. Kutjma deprimeret over de dårlige relationer mellem Ukraine og USA (eng.)

The Washington Post
Reuters
Tuesday, February 4, 2003; 10:01 AM

KIEV, Ukraine (Reuters) - Ukrainian President Leonid Kuchma said Tuesday he was at a loss over what to do to patch up ties with the United States after it slashed the amount of aid for the ex-Soviet state over his alleged arms sales to Iraq.

A resigned-looking Kuchma, who weathered the toughest months of his tenure last year after failing to dispel concerns he had approved the sale of a "Kolchuga" air defense system to Baghdad, said he just hoped the row would soon be forgotten.

"On my word, I do not know what else we need to do to change the mind of the United States," Kuchma told a news conference.

"It will pass. Our strategic interests match, we do not have disagreements on the main questions...Let's see how to sort out the problems which have been discussed in the United States. Our guys came back from there in a good mood, although to be frank, I do not share it."

He reiterated that Ukraine had proven its innocence to U.S. and British experts probing the Kolchuga charges.

According to U.S. budget documents, Washington has cut an aid allocation for Ukraine to $94 million from $155 million because of U.S. displeasure over Kuchma's alleged breach of U.N. sanctions over the arms sales.

A recent Ukrainian delegation, headed by Economy Minister Valery Khoroshkovsky, left Washington largely empty handed with few promises but a clear message that the country of 49 million people must reform to secure economic growth.

Economic growth has faltered recently but the country's newly appointed Finance Minister Mykola Azarov has boasted that Ukraine, sandwiched between Russia and an expanding European Union, does not yet need help from Western lending bodies.

Isolated by the West over alleged human rights abuses, money laundering and the arms sales, Kuchma, who is due to step down in October next year, also faced months of mass street demonstrations last year over his alleged link to the killing of a reporter critical of his rule.

The veteran leader, who has served two four-year terms as president, has repeatedly denied the charges.

Western diplomats say that relations with Ukraine are unlikely to improve until the leader leaves office.

11.02.03. Øget russisk økonomisk indflydelse i Ukraine er Ukraines problem?

Amerikanske regeringsstrukturer holder øje med Ruslands og ugennemsigtige russiske investeringers indflydelse på Ukraine og ukrainsk økonomi. Det oplyste De forenede Staters ambassadør, Carlos Pascual, i et interview med programmet "Epicentr" på Tv-stationen 1+1 (ukrainsk Tv-2).
    "Hvad angår Ruslands indflydelse i Ukraine, så holder vi øje med denne proces og monitorerer den. Den er en overraskelse for os; men det er Ukraines problem", - sagde ambassadøren.
    "Her er det efter min opfattelse nødvendigt at markere to faktorer: på det seneste har fraværet af genneskuelighed i de økonomiske relationer mellem Rusland og Ukraine medført en tilstrømning af russiske investeringer. Men når man kigger på den officielle statistik, ser man det ikke. Så opstår spørgsmålet, om Ukraine gør alt det, der er muligt for at ansætte sine rigdomme? Og hvis russisk kapital kommer ind på en uigennemskuelig måde, øver de så ikke på en eller anden måde indflydelse på den politiske proces?" - påpegede han.
    Til sammenligning fremdrog Pascual eksemplerne fra de baltiske stater og Tjekkiet. "Da de havde opnået uafhængighed, havde de et klart indtryk af, hvad de ikke ønskede, og hvor de ønskede at bevæge sig hen. Og de bevægede sig målrettet i den retning. De sagde: vi vil gerne være medlemmer af NATO, vi vil gerne være medlemmer af EU. Og de veg ikke fra denne kurs".
    "Ukraines spørgsmål består i, hvor man vil bevæge sig henad. Vil landet gerne følge sin vestlige naboer. På vores side siger vi: "Vore døre er åbne".
    Pascual afviste endvidere muligheden af eksistensen af en "geopolitisk aftale" mellem USA og Rusland om, at Ukraine og Georgien overgår til Kremls indflydelsessfære: "Det stemmer ikke med vore interesser. Vi tror ikke på det. Vi bakker fast op om Ukraines, Georgiens og andre af regionens landes suverænitet og uafhængighed".
    Adspurgt af USAs holdning til Ukraines præsident sagde Pascual, at "at bygge politik, som udelukkende baserer sig på ledernes personligheder, vil altid være en bevægelse i en ond cirkel".
    "Processen omkring revisionen af politikken, som fornylg er afsluttet i Washington, blev godkendt på et meget højt niveau. Af regeringsmedlemmer, som udformer udenrigspolitikken. Og jeg kan sige, at vi uagtet de nylige vanskeligheder, som har været i vores forbindelser, igen har bekræftet vores strategiske mål for de ukrainsk-amerikanske relationer". UP.

11.02.03. Kravtjuk: Parlamentsflertallet er i realiteten gået i opløsning

Lederen af Ukraines forenede socialdemokratiske partis parlamentsfraktion, Leonid Kravtjuk, mener at "flertallet eksisterer på papiret, men at det i virkeligheden ikke fungerer. Ifølge ham "bliver de fælles tiltag i parlamentet ikke afstemt" og hver eneste fraktion, som indgår i flertallet, "tager selvstændigt stilling til problemet med afstemningen omkring det ene eller det andet projekt".
    Det sagde han mandag i et interview til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina.
    Ifølge Kravtjuk er årsagen hertil "tabet af reelle muligheder for indflydelse på situationen i parlamentet" efter underkendelsen af resultatet af afstemningerne omkring resolutionen om omfordelingen af udvalgsformandsposterne. Han påpegede, at ansvaret for de vedtagne love i så fald påhviler hele parlamentet.
    Kravtjuk understregede, at "det vil være meget svært at gøre forsøg på få skub i flertallets arbejde" så længe en lov om parlamentsflertallet og parlamentsmindretallet ikke er vedtaget.
    "Vi kan vælge en koordinator og genoptage de regelmæssige møder og formelle aftaler, men vi har ikke nogen løftestænger til at gennemføre vores politik", - understregede Kravtjuk og tilføjede, at har går ind for vedtagelsen af et sådant dokument".
    Samtidig påpegede Kravtjuk, at hvis de otte andre fraktioner i flertallet vil anse det for nødvendigt at vælge en koordinator, så vil han ikke være afvisende.
    Ifølge ham har hans fraktion ikke drøftet spørgsmålet om, hvorvidt medlem af NDPs fraktion Anatolij Tolstoukhov, som bliver foreslået til posten som koordinator, skal være det. Kravtjuk påpegede, at han har kendt Tolstoukhov i lang tid som en "parat, aktiv og erfaren" person.
    Fraktionen "Ukraines Regioner" har indtil videre heller ikke nogen endelig beslutning omkring en kandidat til parlamentsflertallets koordinator.
    I et interview til nyhedsbureauet sagde lederen af fraktionen, Rajisa Bahatyrjova, at flertallets fraktioner og grupper drøfter spørgsmålet.
    Ifølge hende snakker man også om Tolstoukhov som koordinator. Bohatyrjova oplyste, at fraktionerne "har taget en mindre pause" for at tage stilling til spørgsmålet, og vil sandsynligvis informere om deres beslutning i næste uge.
    Samtidig betegnede hun det som en "intrige", at der gik rygter om, at der muligvis ville blive formuleret et nyt flertal i Verkhovna Radam, som "bevidst bliver sat i omløb for at svække det arbejde, der pågår i flertallet". "Der er overhovedet ikke tale om en anden udformning end et fast flertal", - tilføjede hun.
    Lederen af fraktionen "Demokratiske initiativer", Stepan Havrysh, mener, at "parlamentsflertallet politisk er ophørt med at eksistere" og "har ikke nogen konsolideret politisk interesse til at handle samstemmende".
    Ifølge ham er eksistensen af flertallet "virtuelt", fordi det reelt ikke løser spørgsmål, men afstemmer "tekniske holdninger omkring lovforslagene".
    Spørgsmålet om en koordinator er ikke aktuelt i dag, fordi der eksisterer en koordinering på det tekniske niveau. "Der er intet grundlag for at vælge en koordinator før end man har fået løst det vigtigste, strategiske spørgsmål om selve parlamentsflertallet, dets funktion og den politiske holdning", - understregede han.
    Ifølge Havrysh er Tolstoukhov "en politisk manager af høj klasse". Samtidig er denne kandidat efter hans opfattelse "ikke strengt påkrævet, da der ikke er noget at koordinere". Gruppen "Demokratiske initiativer" drøfter ikke spørgsmålet om valget af en flertalskoordinator, idet det i øjeblikket ikke er ham, som var nødvendig, sagde Havrysh.

12.02.03. Oxford Analytica East Europe Daily Brief: Ukraine, Vesten og Rusland (Taras Kuzio)

January 31, 2003
by Taras Kuzio
EVENT: On January 22, NATO and Kyiv published the Ukraine-NATO Action Plan.

SIGNIFICANCE: The plan, agreed by both parties at the NATO Prague summit last November, sets out steps to improve collaboration between Ukraine and NATO. Washington is concerned that the recent worsening of relations between Ukraine and the West has driven Kyiv into Moscow's orbit.

ANALYSIS: During President Leonid Kuchma's first term in office (1994-99), Ukraine adopted the strategic goal of integration into Euro-Atlantic structures. This foreign policy was initially continued in Kuchma's second term, during the government of Viktor Yushchenko (December 1999-April 2001).

Balancing Russia. Until 1999-2000 the strategic goal of Ukraine's Euro-Atlantic integration was a common objective held by the United States and NATO as well as by two of the three principal political groups inside Ukraine -- the national democrats and pro-presidential oligarchic centrists (see EEDB, June 21, 2002, II). The oligarchic centrists saw Russia's far wealthier oligarchs as a threat, and strategic partnerships with the United States and NATO were seen as important to balance against a hostile Russia while Ukraine's statehood was being consolidated.

In 1998-99, the oligarchs established a presence in parliament, and backed Kuchma's re-election for a second term. The rise of Ukraine's oligarchic class took longer than in Russia because Ukraine did not launch economic reforms until after 1994-95. The oligarchs provided a new power base for Kuchma during his second term in office. The interests of the new oligarchic class rested on an authoritarian regime at home and on close economic ties with Russia abroad.

Domestic split. These two interests resulted in a split with the national democrats. The split was worsened by the 'Kuchmagate' crisis that began in November 2000, and revealed details of election rigging and violence against the opposition and the media. After this crisis began, the issue of immunity for Kuchma and the oligarchs in the post-Kuchma era became a central factor in Ukraine's politics. A mutual fear for their fate pushed the executive and the oligarchs into an even closer alliance to consolidate an authoritarian regime. The national democrats allied themselves with the left in favour of democratisation and in opposition to the centrists.

In terms of foreign policy, the split 's strategic foreign policy goal of integration into Euro-Atlantic structures. The left had always been lukewarm or hostile to such moves. For the pro-presidential centre, integration remained at the level of empty rhetoric, as the domestic policies required to fulfil this goal contradicted the consolidation of an authoritarian regime. The national democrats remain pro-Western, but have been forced into opposition.

Russian reorientation. The 'Kuchmagate' disclosures worsened relations with the West, which reached their lowest level in autumn-winter 2002, when the United States accused Ukraine of agreeing to supply military equipment to Iraq -- a charge denied by Ukraine. Kuchma was advised not to attend the NATO summit in Prague in November (see EEDB, November 18, 2002, II), and although he ignored this advice he was cold-shouldered by most leaders at the summit.

Ukraine's foreign policy has been re-oriented eastwards (see EEDB, September 26, 2002, I). Under Putin, Russia's goal in Ukraine changed from seeking to undermine its statehood to maintaining it within Moscow's sphere of influence -- Russia finally came to terms with Ukraine's statehood in 1999-2000, when it ratified the 1997 border agreement. In return for diplomatic support for Kuchma -- most recently, on January 29, Kuchma was elected, at Putin's suggestion, chairman of the council of CIS heads -- Moscow obtained access to privatisation in Ukraine's economy. Putin has used economic links that financially benefit both countries' oligarchs as a way of cementing closer ties. The development of a Ukrainian-Russian gas consortium will allow Gazprom to control Ukraine's pipelines, a Russian strategic goal since 1992 (see EEDB, November 15, 2002, II). Putin and Kuchma, therefore, share the goal of preventing the election of the pro-Western Yushchenko in 2004.

Western warming. Washington now aims to reverse the sharp decline in US-Ukrainian relations that took place in 2000-02, which, it fears, has served to shift Ukraine further into the Russian sphere of influence. It is seeking to utilise Poland as an intermediary -- Polish President Aleksandr Kwasniewski has attempted to facilitate a round-table between the opposition and authorities in Ukraine, and has also been pushing for a more active EU policy towards the countries on its future eastern border.

On January 22, the Ukraine-NATO Action Plan, adopted at the November summit in Prague, was made public. The plan is based upon the traditional Annual Target Plans, that Ukraine has fulfilled for many years under the 1997 Ukraine-NATO Charter and its membership of the Partnership for Peace (PfP) programme. If sufficient progress is made, a Membership Action Plan (MAP) -- agreed with all NATO aspirants, outlining targets that need to be fulfilled prior to attaining membership -- will be implemented, allowing membership to be considered at the 2007 NATO summit.

Domestic obstacles. The improvement of Western relations with Ukraine in 2003-04 will be limited. Ukraine's poor commitment to democratisation will damage its chances of fulfilling the Ukraine-NATO Action Plan in order to progress towards adopting a MAP. Half of the Action Plan consists of political-economic factors that Ukraine should prove its commitment to, in addition to military factors. Fundamental obstacles remain:

1. Media control. Georgii Gongadze, an opposition journalist murdered in autumn 2000, became an important test case for Ukraine's international image. US President George Bush refused to meet Kuchma until the issue was resolved. Upon becoming prosecutor-general in July 2002, Svyatoslav Pyskun promised to close the Gongadze case within six months. He has failed to do so -- allegedly because of high-level involvement in the abduction. The executive will continue to exercise tight control over the media in the lead-up to the 2004 presidential election (see EEDB, October 9, 2002, I).

2. Election uncertainties. The executive has been attempting to strengthen its control of institutions in order to ensure a guided transition to the post-Kuchma era, and will need to manipulate the 2004 election in order to ensure the victory of a loyal successor to Kuchma (see EEDB, January 24, 2002, I). Since Russian interests coincide with those of the executive and the oligarchs, Russia will facilitate and accept the outcome of unfair elections.

However, Ukraine's international image would worsen. The West would look upon the lack of free and fair elections as a further sign that the executive and the oligarchs were hostile to democratisation. Such a view would reinforce the dominant opinion within the EU that Ukraine cannot be considered as a future EU member, and worsen Kyiv's relations with the Council of Europe and the Organisation for Security and Cooperation in Europe (OSCE).

3. Security forces. Progress has taken place in reform of the military through PfP, but other branches of the security forces (Security Service, Ministry of Internal Affairs) remain unreformed and stand accused of involvement in corruption, arms trafficking, political murders and surveillance of the opposition.

CONCLUSION: Domestic developments in Ukraine will pose a considerable obstacle to the country's integration into Euro-Atlantic structures. In the long term, improvements in relations with the West will depend on domestic political changes. In the absence of these, Russian influence is likely to increase.

Keywords:EE, Ukraine, Russia, NATO, United States, Poland, EU, economy, industry, international relations, politics, integration, privatisation, media, foreign policy, summit, security, arms control, corruption, defence, government, military, opposition, party, reform, human rights, corruption.

12.02.02. Deputerede bekræfter, at båndet samtale mellem dem og Kutjma har fundet sted

Folkedeputeret Borys Olijnyk bekræftede i går autenticiteten af hans samtale med præsidenten, som angiveligt er blevet optaget af den tidligere major i Ukraines sikkerhedstjeneste, Mykola Melnitjenko.
    Det sagde han under et møde i den parlamentariske undersøgelseskommission, der beskæftiger sig med mordet på journalisten Georgij Gongadze og andre højtprofilerede sager.
    De deputerede, som var blevet tilsagt til mødet, fik lov til at aflytte optagelserne af deres samtaler med Ukraines præsident, Leonid Kutjma, som angiveligt fandt sted i statsoverhovedets kabinet og blev optaget af Mykola Melnitjenko.
    I begyndelsen af mødet bekræftede Borys Olijnyk adspurgt af undersøgelsesudvalgets formand, Hryhorij Omeltjenko, at han havde haft et møde med Leonid Kutjma i juni 2000 i præsidentens administration. Inden han hørte filen med optagelsen, besvarede Borys Olijnyk en række spørgsmål om indholdet af samtalen. Podrobnosti. Interfaks-Ukrajina.
    Også forfatteren og parlamentsmedlemmet Ivan Dratj kunne efter en tilsvarende procedure i går overfor udvalget bekræfte autenticiteten af hans samtale med præsident Kutjma.
    Den tredje person, som var blevet tilsagt til undersøgeleskommissionens møde i går, journalisten Vjatjeslav Pikhovshek fra "1+1", dukkede ikke op. Kutjmas samtale med Olijnyk fandt sted den 8. juni 2000, mens Pikhovshek og Dratj besøgte Kutjma samme dag, den 12. juni 2000.
    Samme dag fandt der yderligere 2 samtaler sted i Kutjmas kabinet, som kan være nøglen til afsløringen af to forbrydelser - mordet på Geogrij Gongadze og bortførelsen af Oleksij Podolskij, som var med til at udgive oppositionsbulletinen "My".
    Den 12. juni 2000 indrapporterede daværende indenrigsminister Jurij Kravtjenko telefonisk til Kutjma, hvordan hans brigade havde kørt Podolskyj ud i en skov og tævet ham. Selve Podolskyj mødte også op i går og kunne bekræfte overfor kommissionen, at Kravtjenko fortalte Kutjma nogle detaljer om operationen, som kun personer, der gennemførte bortførelsen, kan have kendskab til.
    Samme dag, den 12. juni 2000, viste daværende SBU-chef Leonid Derkatj Kutjma den nu legendariske artikel fra Nezavisimaja Gazeta, som handlede om, at "Andrij Derkatj er den ukrainske Putin". Derkatj fortalte Kutjma, at det altsammen var noget Gongadze havde opfundet (selvom det i virkeligheden var Derkatj- junior selv, der var ophavsmanden). Samtidig lovede faderen at komme efter rygtesprederen.
    Derkatj: Leonid Danilovitj, her er lige noget De skal læse - det tager to minutter. Hvad er det, hvem er det, der står bag den artikel om, at den næste ukrainske Putin er Andrij Derkatj. Det er ham der Gongadze.
    Kutjma: Er det Gongadze?
    Derkatj: Ja, ja.
    Kutjma: I kan jo godt "fucke ham up"?
    Dekatj: Ja, han bliver "fucked up". Jeg skal satan'ederme få revet den af på ham. Brodskyj har givet ham penge.
…
    Derkatj: At Gongadze er et kreatur, vil jeg lige sige Dem, så De ved det - det at han har skrevet denne artikel - det er altsammen nonsens, og der er ingen der har brug for den, men se lige hvad han laver (han viser Kutjma artiklerne). Jeg skal få revet den af på ham, både på egne og Deres vegne. Se lige, hvad det er for nogle digte han har skrevet... lad være med at læse, det er snavs. (Kutjma læser).
    Kutjma: Hm-tja, men hvis Hrysha finansierer...
    Derkatj: Jamen, det er godt. Det er jo advokaten, som har købt hende. De forstår jo reelt, at hvis de [laver] sådanne... uden videre, det gøres jo ikke bare uden videre, de spiller jo deres eget spil.
    Kutjma: Her har du Gongadze, jeg læser ham ikke. Få gjort kål på ham.
    Derkatj: Jeg skal nok sætte Gongadze på plads; men hvis de fortsat finansierer ham, så vil vi også... (udskriften er stillet til rådighed af Hryhoryj Omeltjenko. På russisk). UP.

12.02.03. Kendt tidligere oppositionel parlamentariker omkommet

Den 11. februar omkom tidligere parlamentsmedlem Anatolij Jermak i Zaporizjzja regionen. Jermak var i flere år medlem af deputeretsammenslutningen "Antimafia" og medlem af Det ukrainske Republikanske parti "Sobors" Centrale råd. Han var sammen med Hryhoryj Omeltjenko i sin tid initiativtager til stiftelsen af "Antimafia"- grupperingen i parlamentet.
    Meddelelsen om hans død blev bragt i tirsdags af URP "Sobor"s pressetjeneste. Anatolij Jermak var kendt som aktiv i en række anti-korruptionsefterforskninger og var med til at afsløre forbrydelser begået af højtstående embedsmænd og politikere. UP.
   

13.02.03. Jusjtjenko træt af at høre om Ukraine som "de tabte muligheders land"

Lederen af "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko foreslår at vende tilbage til erfaringen fra 1993 i løsningen af problemerne i relationerne mellem Ukraine og USA.
    På en pressekonference i Kyiv oplyste Jusjtjenko, at når de bilaterale forbindelser på topplan befinder sig i en blindgyde, så bør de samfundspolitiske kræfter  overtage initiativet [til at forbedre relationerne].
    "Dem, som har et navn og et glimrende politisk omdømme kan arbejde på [at forbedre] de bilaterale forbindelser", - mener blokkens leder.
    Han påpegede, at det nuværende niveau, som relationerne befinder sig på, minder om 1993. "Men dengang var begge parterne et ubeskrevet blad for hinanden. I dag er bladet ikke ubeskrevet, men fuldskrevet", tilføjede han.
    Den eneste bremseklods, "som står i vejen" for relationerne med USA er ifølge Jusjtjenko "Ukraines udemokratiske udvikling".
    Lederen af "Vores Ukraine" sagde, at han under møderne i de amerikanske politiske kredse og regeringskredse gang på gang måtte høre om Ukraine som "de tabte muligheders land". "Det gjorde mig ondt at høre det", - sagde Jusjtjenko.
    "Interessen er i dag forsvundet indenfor mange områder, som så meget lovende ud i betragtning af det nye Europa-kort", - sagde han.
    Adspurgt om den informationsvirksomhed, som lederen af præsidentens administration, Viktor Medvedtjuk, har hyret i USA, svarede Jusjtjenko, at "desinformationen" gør et meget dårligt stykke arbejde. UP.
    I et interview med ugebladet "Zerkalo Nedeli" (08.02.2003) havde Jusjtjenko sagt, at der foregår en alvorlig vildledning i USA af de amerikanske borgere og det politiske liv ved hjælp af brugen af private firmaer. "Hvor vi end befandt os henne, fik vi beretninger om massive forsøg på at misinformere USAs offentlighed om det som finder sted i Ukraine. Sådan var det i Det demokratiske Institut, i Det republikanske og i Senatet",  - hævdede lederen af "Vores Ukraine". Kontekst.

Tidligere på ugen havde Jusjtjenko et møde med præsident Kutjma, hvor han bl.a. tog spørgsmålet om den politiske forfølgelse af "Vores Ukraines" deputerede op. Det fortalte Jusjtjenko under sin pressekonference.
    "Siden september har der været et politisk folkemord i gang mod blokken "Vores Ukraine". Vi ved, at vi lever i Ukraine og havde ikke forventet politisk barmhjertighed, men nu er man begyndt at gå efter sfærer, som ligger langt fra politik - spørgsmål som familie, ejendom og basale politiske værdier. Vi fik at vide, at det altsammen blev gjort på vegne af præsidenten", sagde Jusjtjenko.
    Han sagde, at Kutjmas reaktion på den fremsatte bekymring var "ægte".
    Jusjtjenko sagde desuden, at de "havde en rimelig god samtale omkring konsolideringen af demokratiske kræfter" i spørgsmål, som er basale for oppositionen og
de propræsidentielle kræfter.
    Han oplyste, at han ikke havde modtaget nogen som helst instrukser fra præsidenten inden sin rejse til USA. Jusjtjenko sagde, at han "var blevet inviteret af præsidenten", og at samtalen varede halvanden time. Det var det første møde mellem Jusjtjenko og Kutjma i år. UP.

13.02.03. Jusjtjenko: nødvendigt at forbedre relationerne mellem Ukraine og USA

Lederen af blokken "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, mener, at det er tvingende nødvendigt for Ukraine at overvinde krisen i relationerne med USA. Det sagde Jusjtjenko på onsdagens pressekonference.
    "Jeg er sikker på, at vi kan afvente fremskridt (i forholdet til USA)", - sagde han. I den forbindelse bemærkede Jusjtjenko, at relationerne mellem Ukraine og USA befinder sig på samme niveau som for 10 år siden. "Blot med den forskel, at vi dengang var et ubeskrevet blad for hinanden; mens vi i dag ikke er det. Bladet er fuldskrevet", - sagde Jusjtjenko.
    Han bemærkede endvidere, at hans nylige besøg i Amerika vil medvirke til at forbedre relatinerne mellem Ukraine og De forenede Stater, som efter hans mening var det besøg i løbet af de seneste tre år, som blev modtaget på det højeste niveau. Samtidig fremhævede Jusjtjenko, at Ukraines udemokratiske udvikling kan forværre forholdet mellem Ukraine og USA.
    "Fortsættelsen af Ukraines udemokratiske udvikling kan blive den eneste bremseklods", - sagde lederen af "Vores Ukraine".
    Han føjede til, at det skar i hans hjerte, da han under besøget måtte hører fra amerikanske samtalepartnere, at Ukraine var det mest korrupte land, hvor der ikke er ytringsfrihed og, hvor skyggeøkonomien og klanøkonomien dominerer. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

13.02.03. "Vores Ukraine" har tænkt sig at deltage i oppositionens marts-protester

De partier, som indgår i blokken "Vores Ukraine", vil deltage mest muligt i oppositionens marts-aktioner. Det sagde lederen af blokken, Viktor Jusjtjenko, på sin pressekonference i onsdags.
    Han fremhævede, at beslutningen om at deltage i aktionerne sker p.a. nødvendigheden af en konsolidering af alle demokratiske kræfter i Ukraine. Ifølge ham bør man ikke indsnævre begrebet "demokratiske kræfter" til parlamentariske eller oppositionelle kræfter; men bør se på de demokratiske kræfter i en mere bred forstand.
Podrobnosti. UNIAN.
    Initiativet til marts-aktionerne udgår som bekendt fra Julia Tymoshenkos blok, Socialistpartiet og Kommunistpartiet. Partiet "Jabluko" med den kontroversielle Brodsky i spidsen har også tilkendegivet, at de vil tage del i protesterne.

Ifølge Jusjtjenko er situationen i Ukraine i dag af en sådan art, at aktionerne den 1. og den 9. marts "skal have maksimal deltagelse af partierne under "Vores Ukraine".  
    KPU, SPU og BjuT agter den 1. marts at gennemføre en kongres for oppositionsdeputerede på alle folkevalge niveauer. Den 9. marts planlægger "trioen" at afholde et massemøde i Kyiv med krav om Leonid Kutjmas tilbagetræden.
    Adspurgt om, hvorvidt det er tænkeligt, at oppositinoen opstiller en samlet kandidat, svarede Jusjtjenko, at kun "en politisk konsolidering" kan føre til en demokratisk kandidats valg.
    "Hvis vi beslutter at gå ad den legende vej og tabe, så skal vi fremsætte ultimatumer [om umuligheden af at opstille en fælles oppositionel kandidat fra "kvartetten"]. Jeg vil ikke fremsætte ultimatumer".
    Ifølge Jusjtjenko "er den politiske situation i Ukraine ude af kontrol". Derfor vil en manglende sammenslutning af demokrater kunne "brolægge en bred og kort vej til skabelsen af en klan-politisk model i mange år fremover".
    Ifølge Jusjtjenko vil spørgsmålet om en samlet kandidat fra oppositionen være "den alvorligste test i løbet af de 11 år", den ukrainske stat har eksisteret. UP.

13.02.03. Parlamentet holder høring om 1933-hungersnøden

Onsdag den 12. februar indleder Verkhovna Rada høringer til ære for mindet om ofrene for hungersnøden i 1932-33. Det er første gang i 70 år, at denne tragiske begivenhed officielt bliver drøftet i parlamentet.
    Initiativtagerne til høringen håber på at vedtage en appel til de internationale institutioner, herunder Den internationale Domstol i Haag, med anmodning om at indlede en efterforskning af årsagerne og fastlæggelsen af de skyldige i tragedien.
    Ekspert i ukrainske anliggender og lektor ved Toronto-universitetet, Taras Kuzio, betegner i et interview med BBC høringerne som "en meget vigtig begivenhed ud fra den moralske fordømmelse af hungersnødens forbrydelser, som havde 10 millioner mennesker som ofre".
    Taras Kuzio forklarer udsættelsen af debatten med det forhold, at den nuværende ukrainske elite "er udgået af den kommunistiske elite".
    Eksperten er desuden overrasket over, at de centristiske propræsidentielle kræfter har besluttet sig for at tage en diskussion om hungersnødstemaet netop nu, hvor man har Ruslands år i Ukraine. "Det er muligt, at det ukrainske styre på denne måde håber på at så splid i oppositionen", - fremhævede Taras Kuzio.
 

14.02.03. Den første parlamentshøring om 1932-33 hungersnøden (eng.)

KYIV, February 12 (ArtUkraine.com)..A hearing about the great Ukrainian Famine of  1932-1933 was conducted today in Kyiv by the Verkhovna Rada (parliament) in accordance with a Resolution passed by the Rada on November 28, 2002.
    The famine hearing was opened by Rada speaker Volodymyr Lytvyn with a moment of silence to honor the memory of the victims of the 1932-1933 and in remembrance of the Holodomor.
    Lytyyn then acknowledged the research and investigative work conducted by the Commission On The Ukraine Famine, appointed by the United States Congress, during the late 1980's. Speaker Lytvyn especially acknowledged Dr. James Mace, who served as staff director of the Commission, and was present at the hearing, reported the ArtUkraine.com journalist in Kyiv.
    In his speech Speaker Lytvyn emphasized the need to present a proper and objective assessment of the events that took place in Ukraine in 1932-33.
    Lytvyn said there should be a list developed and made public that contains all the names of the victims of the famine. He stated that a proper monument to the famine victims should be built in Kyiv, to take the place of the memorial that is currently in Kyiv, according to ArtUkraine.com reporter.
    During his speech Lytvyn read a few passages from the original diary of Oleksandra Radchenko that depicted the horrors of Ukrainian famine she experienced personally.
    Oleksandra Radchenko, a witness to the famine, was later accused of anti-Soviet propaganda by the authorities. Lytvyn obtained the diary from the archives of the SBU (Security Service of Ukraine).
    Lvtvyn's presentation was accompanied by showing, on a large screen in the Rada, several photographs taken during the famine and also the showing of some original famine related documents of that period.
    According to the speaker all the material from the hearing will be published and the next famine hearing will take place in May of 2003 and will be attended by President Leonid Kuchma.
    The ArtUkraine.com journalist in Kyiv said the entire hearing was shown on a live broadcast on the First National TV channel.
    The Humanitarian Vice Prime Minister Dmytro Tabachnuk spoke on behalf of the Ukrainian government. The Minister called the famine that took place in Ukraine a voluntary terrorist act that claimed the lives of up to10 million people, and turned Ukrainian villages into "a horrible social reservation the size of which shocked the entire world."
    Minister Tabachnyk announced the government is planning to build a National Famine Memorial Complex. According to the information provided by Tabachnyk and also by Henady Udovenko (Nasha Ukrayina bloc), Chairman of the Rada's Human Rights Commission, the Memorial Complex will include a monument, museum, and a historical research center.  
    Henady Udovenko, in his speech at the hearing, informed the Rada and the Ukrainian people the Canadian government is going to establish a Day of Commemoration for the Victims of the Ukrainian Famine. The special day will be the last Sunday of November, the same as was designated in Ukraine by President Kuchma a few years ago.
    The chairman of the Ukrainian Famines Researchers' Association Levko Lukianenko (Yulia Tymoshenko bloc) announced that the Rada will address the United Nations in New York and ask the UN to recognize internationally the famine as a genocide against the Ukrainian nation.
    More than 30 persons made presentations at the famine hearing according to ArtUkraine.com. Speakers included Dr. James Mace, Victor Yushchenko, Stanislav Kulchytsky of the National History Institute, Les Taniuk of the Memorial Society and many other members of parliament and representatives of other organizations researching the famine.
    The main theme of all the speeches was the need to recognize the famine of 1932-1933 as a genocide committed against the Ukrainian nation and to have further extensive research conducted in Ukraine about the tragic events of the early 1930's.
    Petro Symonenko, leader of the Communist Party of Ukraine gave what was undoubtedly the most controversial part of the hearing, reported the ArtUkraine.com representative.
    The Communist leader denied the artificial nature of the famine and instead blamed disastrous weather conditions, the low harvest in two previous years, and the "heritage" of the pre-1917 period when he said famines took place every few years.
    Even though Communist leader Symonenko did acknowledge that some distortions took place in agricultural policy in Ukraine, the famine was, according to Symonenko, totally the fault of the local authorities who were subsequently punished by the Soviet Ukraine Government.
    This point of view was immediately and strongly denied by Ivan Pliushch (Demokratychni Initsiatyvy faction) who blamed the "cruel and godless Bolshevik regime" for what happened in Ukraine during the famine.
    At the end of the Famine Hearing, speaker Lytvyn said that this was only the beginning of the Rada's discussion about the famine, and more events would follow.
    The Rada speaker finished the hearing by sharing his hope that in the near future every small Ukrainian town would have their own famine memorial. One that would knock on the heart of every Ukrainian, reported the journalist for ArtUkraine.com in Kyiv. (END)

14.02.03. FATF anbefaler medlemslande at ophæve sanktionerne mod Ukraine

Den internationale organisation som udarbejder finansielle instrumenter til bekæmpelse af hvidvask af penge erhvervet på kriminel vis (FATF) har anbefalet sine medlemslande at ophæve sanktionerne mod Ukraine. Det meddelte Tysklands ambassadør i Ukraine. Ditmar Stüdemann. den 12. februar.
    Ifølge ambassadøren spillede Tysklands repræsentanter en afgørende rolle i beslutningen om at ophæve sanktionerne. "Vi er alle glade for, at det lykkedes os at løfte disse sanktioner, og det vel at mærke med Tyskland som aktivt medvirkende. Ikke alene har Tyskland formandsposten; men vi er også gået ret aktivt ind for, at sanktionerne skal ophæves, efter at Ukraines lovgivning er begyndt at leve op til kravene", - sagde Stüdemann.
    Ifølge Stüdemann forbliver Ukraine fortsat i "den sorte liste" over lande, som ikke i tilstrækkelig grad bekæmper hvidvask af penge.
    Ambassadøren sagde endvidere, at en FATF-mission vil blive sendt til Ukraine, hvor missionen vil undersøge implementeringen af lovgivningen, som er rettet mod at bekæmpe pengehvidvask, og vil træffe beslutning om at fjerne Ukraine fra "den sorte liste".
    Formanden for Ukraines Nationalbank, Serhij Tihipko, siger, at han den 12. februar har talt i telefon med formanden for nationalbankens afdeling for bekæmpelse af hvidvask af penge, Aleksej Berezhnyj, som sagde, at FATF agter at ophæve sanktionerne mod Ukraine.
    "Han (Berezhnyj) har venskabelige relationer med FATFs medarbejdere og er i besiddelse af denne information. Men i første omgang går han ud fra forhandlingsforløbet", - siger Tihipko.
    Formanden for NBU vurderer, at Ukraine endnu et halvt år efter ophævelsen af FATFs sanktioner vil befinde sig på listen over de lande, som ikke bekæmper hvidvask af penge, - FATF vil holde øje med, hvordan Ukraine udarbejder sit monitoringsystem af mistænksomme operationer.
    Senere vil Ukraine efter Tihipkos mening kunne blive strøget af "den sorte liste".
    FATF indførte i december 2002 sanktioner mod Ukraine p.a. en elendig bekæmpelse af hvidsvask af penge.
    Ifølge FATFs anbefalinger har følgende lande indført sanktioner mod Ukraine: Kanada, USA, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og Sverige.
    Finland og Danmark har desuden tilkendegivet, at de agter at indføre sanktioner, mens Østrig har sagt, at man overvejer muligheden.
    Japans regering har anbefalet banker og andre finansielle institutioner i sit land at holde et vågent øje med operationer, som involverer Ukraine
    FATF er utilfreds med den lov om bekæmpelse af hvidvask af sorte penge, som Verkhovna Rada vedtog i december sidste år, og krævede at skærpe de forholdsregler, som tages i anvendelse for at som bekæmpe hvidvask af sorte penge.
    29 lande er medlemmer af FATF, herunder USA, Kanada, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Nederlandene, Brasilien, Spanien, Schweiz, Sverige, Mexico, Østrig, Danmark og Japan.
    I januar-februar i år vedtog Verkhovna Rada en række lovændringer, som tager sigte på at skærpe kontrollen med pengestrømme i landet. Ukrajinski Novyny. Podrobnosti.

14.02.03. Ukraine og Polen har aftalt gratis visa til Polen og visumfrihed til Ukraine

Ukraine og Polen har aftalt, at Ukraines borgere vil få udstedt gratis visa til Polen. Det sagde præsident Leonid Kutjma under en pressekonference.
    På sin side vil Ukraine afskaffe visa for polske statsborgere, der indrejser til Ukraine. Kutjma takkede den polske præsident, Aleksander Kwasniewski for denne beslutning, som han betegnede som et udtryk for den gode vilje.
    Kutjma betegnede desuden reguleringen af visumspørgsmålet for de to landes borgere som et politisk spørgsmål, som blev løst af Ukraines strategiske partner - Polen.
    Polens præsident Akeksander Kwasniewski ankom i går morges til Ivano-Frankivsk for at føre forhandlinger med de ukrainske myndigheder. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
    De to præsidenter aftalte endvidere at gennemføre "Polens år i Ukraine" i 2004. I 2005 agter Polen til gengæld at afholde "Ukraines år i Polen".
    I januar indledte Kutjma og Ruslands præsident, Vladimir Putin, åbningen af "Ruslands år i Ukraine" i 2003. I 2002 afholdt man "Ukraines år i Rusland". Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

14.02.03. Jusjtjenko vil gerne støtte en lov, som giver ex-præsidenter immunitet

Lederen af blokken "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, mener, at det er nødvendigt at vedtage garantier for, at en præsident ikke bliver retsforfulgt efter, at han har forladt sit embede.
    Det meddelte "Vores Ukraines" pressetjeneste med henvisning til Jusjtjenko. "Dertil kræves sandsynligvis en politisk beslutning vedrørende en garanti til præsidenten, så interessen for fortiden ikke overskygger interessen for fremtiden, - bliver Jusjtjenko citeret for. - Men dette dokument skal bygge på indenfor rammerne af ukrainsk lovgivning".
    Ifølge meddelelsen anser Jusjtjenko spørgsmålet aktuelt i forbindelse med, at vi nærmer os præsidentvalget, som finder sted i efteråret 2004.
    Deputeret Serhij Kyvalov har fremsat et lovforslag i Verkhovna Rada, som skal sikre præsidenten en livslang immunitet mod retsforfølgelse.
    Verkhovna Radas formand, Volodymyr Lytvyn, støtter forslaget, mens oppositionen går imod det. Bl.a. anser lederen af Det socialistiske Parti, Oleksandr Moroz, lovforslaget for uacceptabelt. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester