31.03.00. Fortsat uklarhed om konsekvenserne af folkeafstemningen
31.03.00. Træt premierminister under pres fra øst og vest
31.03.00. Lønstigninger til Ukraines politiske ledelse
31.03.00. Ukraine er transitland for narkohandel
31.03.00. Unge besættere risikerer op til syv år
30.03.00. Parlamentet skal vedtage love som svækker parlamentet
30.03.00. Ny chef for IMF lover ikke godt for Ukraine
30.03.00. Fristen for lukningen af Tjornobyl stadig uklar
30.03.00. Fem dræbt i gas-eksplosion i Kyiv
29.03.00. Afgørelse om folkeafstemning offentliggøres i dag
29.03.00. Russisk gigant privatiserer førende ukrainsk virksomhed
29.03.00. Russisk olie til Ukraine
29.03.00. USA går ind i efterforskning omkring ukrainsk bankskandale
29.03.00. Sikkerhedspolitiet i håbløst forsøg på Internet-kontrol
28.03.00. Hvem der står bag folkeafstemningen
28.03.00. Parlamentsformand tager deputerede i forsvar
28.03.00. Mafiamord i Kyiv
28.03.00. Jordskred i Dnipropetrovsk truer menneskeliv
27.03.00. Chef for olie-og gasselskab tvunget til at gå af
27.03.00. 7 parlamentsmedlemmer sigtet for korruption
27.03.00. Sikkerhedstjenesten vil kontrollere Internet-udbydere
27.03.00. Amerikansk og polsk regeringsbesøg i Kyiv
27.03.00. Tam kommunistisk demonstration i Kyiv
27.03.00. Forberedelsen af folkeafstemningen i fuld gang
24.03.00. Ukraines forhold til Valutafonden og EBRD når nyt lavpunkt
24.03.00. Kutjma: Jeg vil tvinge statsapparatet til arbejde for mennesket
24.03.00. Leszek Balzerowitz på lynvisit i Kyiv
24.03.00. Ukrainsk kystvagt sænker tyrkisk trawler
23.03.00. Fortsat uklarhed i Radaen om regeringens program
23.03.00. Rigsadvokaten rejser tiltale mod Kyivs energiselskab
23.03.00. Radaens formand besøger Polen
22.03.00. Spørgsmål om opløsning af parlamentet foreslås strøget
22.03.00. Krise mellem oligarkerne og regeringen
22.03.00. Udovenkos Rukh besætter Kostenkos Rukh
21.03.00. Flertallet i Radaen kræver en koalitionsregering
21.03.00. Tjornobyl nærmere en lukning
21.03.00. Kutjma nægter at underskrive lov om politiske partier
21.03.00. Forfatningsdomstol udsætter folkeafstemnings-afgørelse
21.03.00. Mykolajiv lejrjord-fabrik tæt på privatisering
20.03.00. Regeringen afviser vestlige skriverier
20.03.00. Staten er gået glip af 5 mia. USD i energisektoren
20.03.00. Bank føler sig udsat for politisk motiveret pression
20.03.00. Fyringer i kølvandet på mineulykke
20.03.00. Forhandlinger om privatisering af Telekom i hårdknude
17.03.00. Radioaktiv losseplads kan true Kyiv
17.03.00. New York Times i nye anklager mod Ukraine
17.03.00. Myndigheder lukker førende oppositionsavis
17.03.00. Rada går imod præsident omkring lov om politiske partier
17.03.00. Dræbte minearbejderes familier får hjælp
16.03.00. Ukraine har fået omlagt lån til 2,7 mia. USD
16.03.00. Blyforurening ved Rumæniens-grænsen
16.03.00. Skattepolitiet anholder bankdirektører
16.03.00. Olielobby presser Kutjma til skattefritagelse
16.03.00. Forfatningsdomstol tager stilling til folkeafstemning
 

16.03.00. Ukraine har fået omlagt lån til 2,7 mia. USD

I går blev det officielt meddelt, at det er lykkedes Ukraine at få omlagt landets udenlandske lån til den samlede sum af 2,7 mia. USD. 88% af kreditorerne gik med til den af regeringen foreslåede udsættelsesplan. Ukraine har dermed undgået en defolt, hvilket f.eks. mislykkedes for Rusland efter finanskrisen i august 1998. Den 4. februar fremlagde Ukraine planen om ombytningen af sine gældsforpligtelser til 7-årige statsobligationer. Ifølge eksperter øger den indgåede aftale Ukraines muligheder for at få den næste udbetaling fra den internationale valutafond (IMF). Den britiske avis 16.03.00. Ukraine har fået omlagt lån til 2,7 mia. USD Den britiske avis Financial Times    forsikrede imidertid i en artikel i går, at IMF vil standse udbetalingen af lån til Ukraine, indtil det er blevet afklaret, hvor store den ukrainske nationalbanks valutareserver i virkeligheden er. Ifølge artiklen i Financial Times var det netop de kunstigt forhøjede oplysninger om Ukraines Nationalbanks reelle valutabeholdning, der kom til at danne grundlaget for, at Ukraine kunne få lån fra IMF i 1997 og 1998.
    Ukraine modtog sin sidste lånerate fra IMF i efteråret 1999. En mission fra IMF var i Ukraine indtil for to uger siden. Det gav regeringen et vist håb om en genoptagelse af långivningen. IMF besluttede imidlertid at vente til efter revisionen af Ukraines Nationalbank (UNB) og endnu en forhandlingsrunde med den ukrainske regering. Resultaterne af revisionen af den ukrainske nationalbanks virksomhed for perioden 1997 - primo 1998 viste, at UNB tre gange har modtaget lån fra IMF på grundlag af forhøjede valutabeholdninger. Derudover har UNB gennemført valutaoverførsler til udenlandske banker og tilbage til Ukraine, som betød at valutabeholdningen blev fordoblet. I præsidentens administration i Kyiv kender man ikke noget til disse resultater. Agenturet Dow Jones mener, at omlægningen af lån vil åbne for Ukraines adgang til en fornyelse af IMFs hjælp. Økonomer i Ukraines parlament deler imidlertid ikke denne optimisme. Ifølge Oleksandr Turtjynov fra "Batkivsjyna", der er formand for budgetudvalget, vil IMFs lån tidligst komme til sommer, når det er for sent. Tidligere finansminister Viktor Suslov, som var en af hovedpersonerne i Radaens efterforskning af Nationalbankens virksomhed, mener at det ukrainske finansministeriums "omlæg lån eller mist alt" holdning overfor landets kreditorer vil skræmme investorer væk og styrke Ukraines image som et usikkert land. Det forhold, at det var finansministeren og ikke premierministeren, der senest er taget til Washington, siger måske noget om, at man i Vesten allerede har mistet tilliden til premierminister Jusjenko. I præsidentens administration i Kyiv mener, man at det primært hænger sammen med tragedien i Luhansk, der gjorde at premierministeren til at blive i landet. Ifølge Viktor Suslov er Radaen også ved at miste tilliden til den ukrainske premierminister, idet såvel flertallet som mindretallet er begyndt at kritisere regeringens nye program. Derudover er der IMFs kritik og udsigten til, at landet ikke får de ønskede kreditter.
    Ukraines præsident Leonid Kutjma indrømmede i går, at der var problemer i forbindelse med en genoptagelse af IMFs lån til Ukraine. Men ifølge ham er der "mere politik end økonomi" i forholdet mellem IMF og Ukraine i øjeblikket. Det hang ifølge Kutjma sammen med de igangværende processer internt i IMF og præsidentvalget i USA.
 

16.03.00. Skattepolitiet anholder bankdirektører

Ukraines skattepoliti har hæftet lederne af banken "Slavjanskyj" i Zaporizjzja. "Slavjanskyj" er en af de største og mest indflydelsesrige banker i Ukraine. Skattepolitiet sigter ledelsen for financielle manipulationer og pengeflugt til udlandet. Tidligere hed banken "Zaporizhtranformatorbank". Efter at banken udskiftede ejerne, blev bankens udvikling mere dynamisk. Den fik nogle tunge kunder, herunder selskabet "Ukraines forenede energisystemer", som dengang var ledet af Julia Tymoshenko, som nu er vice-premierminister, men som dengang var meget tæt på den landsforviste ex-premierminister Pavlo Lazarenko. I dag tæller bankens kunder nogle af Ukraines tunge industrier som Nikopol ferrolegeringsfabrik og Makijivka Metalurgi Kombinat.
 

16.03.00. Blyforurening ved Rumæniens-grænsen

Den økologiske situation ved Tysa-floden på grænsen til Rumænien er blevet forværret. Koncentrationen af bly i den ukrainske del af floden overstiger nu den tilladte grænseværdi med 2,5 gang. Det er ifølge ukrainerne en følge af, at man i den rumænske kulmine Bajaborza har udledt vand fra sit vandreservoir, der var forurenet med ioner fra tungmetaller. Den 13 marts gik der et hul i vandreservoiret, men rumænerne giver stadig ikke nogen officiel information om ulykken. Det er vel at mærke anden gang det ionholdige vand bliver udledt fra vandreservoiret. Første gang var den 10. marts. Dengang blev der smidt 20.000 kubikmeter forurenet vand fra slambeholderen. Ifølge forskellige vurderinger oversteg indholdet af giftige stoffer i flodens vand den tilladte grænseværdi fra  4 til 50 gange. Ifølge ministeriet for Ukraines katastrofeministerium kom hoveddelen af forureningen ud den 13. marts i omegnen af byen Tjop og drev videre til Ungarn. Der er i Ukraine endnu ikke konstateret tilfælde af fiskedød eller forgiftelser blandt mennekser.
 

16.03.00. Olielobby presser Kutjma til skattefritagelse

Den ekstremt magtfulde ukrainske lobby af importører af olie-og olieprodukter har tilsyneladende fået presset præsident Kutjma til at underskrive et dekret, som midlertidigt fritager de olieprodukter som importeres til Ukraine fra toldafgift og beskatning. Officielt hedder det sig, at dekretet skal sikre, at landbruget får tilstrækkeligt mange olieprodukter i så-perioden. Og det er da også vigtigt. Men reelt ligner det endnu et knæfald for olieimportør-lobbyen, der kun tænker på sine egne og ikke på landets interesser. Det bliver spændende at se, hvor midlertidigt dette dekret bliver. Det er ikke i Ukraines interesse at blive ved med at importere dyre olieprodukter på 10. år. Det er derimod i landets interesse, at de ukrainske olieraffinaderier får importeret noget råolie, de kan bearbejde og sælge på hjemmemarkedet eller evt. eksportere. På længere sigt skal landet selvsagt arbejde henimod, at udvidde sin egen olieudvinding eller få bygget en olieterminal i Odessa, som kan aftage olie fra andre lande end Rusland.
    At Kutjmas foræring til olie-lobbyen kommer mindre end en uge efter, at forretningsmanden Zia Bazhajev blev dræbt i et flystyrt på vej fra Moskva til Kyiv for bl.a. at forhandle om betingelserne for at indføre olie til olieraffinaderiet i Kherson og derefter sælge det i Ukraine, sætter det hele i et lidt grotesk skær. Ikke mindst, når man tænker på, at sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, ifølge visse kilder blev udsat for et attentat, som kredse tæt på olieimportør-lobbyen kunne tænkes at stå bag som hævn mod Martjuks kamp for at afsløre kriminaliteten indenfor denne sektor.
    Præsident Kutjma fløj i går til Georgien og kunne nok føle sig ret sikker om bord på sit fly. Under besøget i Georgien, som er det 4. besøg Kutjma aflægger i dette land i løbet de sidste fem år, har man utvivlsomt drøftet problemet med at få åbnet olieruten til Ukraines via Georgien. Et spørgsmål, som Ukraine har syltet i mange år og er blevet overhalet af alle andre lande omkring sig.
 

16.03.00. Forfatningsdomstol tager stilling til folkeafstemning

Den ukrainske forfatningsdomstol forventes senest den 18. marts at komme med sit svar på 108 folkedeputeredes søgsmål vedrørende lovligheden af præsident Kutjmas dekret om gennemførelse af folkeafstemning den 16. april. De folkedeputerede påstår, at præsidenten overtrådte landets forfatning, da han udsendte en række forfatningsændringer til folkeafstemning uden at der forinden var samlet et 2/3 flertal for ændringerne i Verkhovna Rada.
 

17.03.00. Radioaktiv losseplads kan true Kyiv

Der er fare for, at radioaktive affaldsstoffer inden længe kan komme ud i Dnipro-floden, der løber igennem hele Ukraine. Udenfor Kyiv er der et depot for radioaktivt affald, som efterhånden i en årrække har befundet sig i en havari-tilstand. Allerede for 8 år siden begyndte det farlige stof tritium at sive ned under jordoverfladen, men foreløbigt kun i det område, hvor depotet er placeret. For at forhindre tritium i at komme videre, kræves der en akut reparation af depotet.
    Ukraines største opbevaringsplads for industrielt radioaktivt affald uden for Kyiv blev opført tilbage i 1962. Dengang befandt den sig meget langt væk fra boligområder af nogen art. 38 år senere er byen imidlertid rykket tæt ind på depotet. Fagfolk kalder stedet for en "radioaktiv gravplads". Indbyggerne i den nærliggende landsby kalder det for "minireaktoren". Det er en af de i alt seks opbevaringspladser for industrielt radioaktivt affald, som findes i Ukraine. Allerede for otte år siden begyndte miljøfolk at slå alarm. Det viste sig nemlig, at Kyiv-depotet allerede fra starten i 1962 var blevet opført med nogle alvorlige tekniske mangler. Det radioaktive affald blev kørt derud uden forarbejdning, kastet ned i et hul og tildækket med beton. I årenes løb ødelagde vind og vand depotet, og der kom revner i betonen. Et af de farligste stoffer - tretium - begyndte at sive ned i vandet. Tritium skulle ellers udelukkende opbevares i forseglede containere med cementering og fortætning. Det blev ikke gjort i sin tid, hvorfor tritium stille og roligt begyndte at sive ned i grundvandet. Teknikken siger, at der skal være ½ meter tykke lerlag mellem jordoverfladen og affaldet. De radioaktive stoffer skulle være blevet overhældt med lag af cement. Det er overhovedet ikke sket hidtil. Radionukleider begynder nu p.g.a. vandets arbejde at sive ud. Visse ansatte på depotet forlanger, at Kyivs bystyre tager depotet under sin kontrol og ser på det som et potentielt farligt objekt. Ledelsen har dog ikke travlt. Forskellige instanser har imidlertid beregnet, at faren for, at tritiumet kommer i Dnipro-floden først vil opstå om ca. 50 år. Ingen tør dog spå om, hvilke ulykker der kan nå at ske inden da.
 

17.03.00. New York Times i nye anklager mod Ukraine

Den amerikanske avis New York Times skrev i går, at Ukraines premierminister Viktor Jusjenko udsatte sin rejse til Washington ikke p.g.a. kulmine-ulykken i Luhansk, men fordi den amerikanske regering først vil tage imod ham, efter at Viktor Jusjenko har besvaret beskyldninger fra de internationale kreditorer om, at Ukraines Nationalbank (som han var leder for 1993-99) har manipuleret med sin valutabeholdning for at føre IMFs ledelse bag lyset. Hvis ikke denne manipulation havde fundet sted, havde IMF afvist at yde Ukraine lån, skriver New York Times. Ukraine gav ifølge avisen i 1996 og 1998 usandfærdige informationer om sine egne valutareserver. Hvis IMF havde vidst, hvad landets virkelige financielle situation var, havde Ukraine fået afslag.
 

17.03.00. Myndigheder lukker førende oppositionsavis

Efter myndighedernes lukninger af oppositionsaviserne Vseukrajinskie Vedomosti, Pravda Ukrajiny, Kievskije Vedomosti i 1998-99 er turen nu tilsyneladende kommet til et af de sidste oppositionelle dagblade i Ukraine, den venstreorienterede landbrugsavis Silski Visti.
    Det er kun tredje gang i sin 80-årige historie, at Silski Visti ikke er kommet i trykken. Første gang var under 2. verdenskrig, hvor Ukraine var besat af Hitler-Tyskland. Anden gang skete det under gammelkommunisternes kup i 1991. Og nu altså tredje gang, lige før avisens 80-års fødselsdag. Skattepolitiet har arresteret avisens bankkonti og selv avisens papir. Skatteadministrationen i Radjanskyj distriktet i Kyiv har i tre måneder gennemsøgt avisens redaktion og fremsat beskyldninger om manglende betaling af skat. Nogle år siden stillede avisens redaktion 12 lejligheder til rådighed for sine medarbejdere. I 1996 blev avisen undersøgt at skattemyndighederne, som foreslog avisen at betale indtægterne fra statslejlighederne til statskassen i form af indtægtsskat. Men sagen blev lagt i bero og blev først genoptaget fornylig. Over 1 million Hryvna (200.000 USD) er blevet trukket ud af avisens bankkonti. Avisens redaktion mener, at dette er en politisk motiveret forfølgelse af avisen, som støtter det kommunistisk orienterede Bondepartiet og dets formand og tidligere formand for Radaen, Oleksandr Tkatjenko, en af præsident Kutjmas hårdeste kritikere under præsidentvalget.
    Silski Visti har anket skattemyndighedernes beslutning både til Rigsadvokaten, distriktsadvokaten og skatteadministrationen for Radjanskyj-distriktet. Ingen af henvendelserne er blevet besvaret. Inden længe vil Silski Visti indbringe sagen for Voldgiftsdomstolen. Chefredaktøren forsøgte desuden i går at hente støtte i parlamentet.
 

17.03.00. Rada går imod præsident omkring lov om politiske partier

Der er i øjeblikket 9 registrerede fraktioner og 4 såkaldte deputeret-grupper i parlamentet. Tre fraktioner er for nylig ophørt med at eksistere. Samme skæbne er ved at overgå fraktionen "De uafhængige". Derimod går det rimelig godt for den nye centrumfraktion "Solidarnist", som består overvejende af ex-medlemmer af SDPU (o) og Bondepartiet. I går fik de tilgang fra endnu to medlemmer. Den ene er den kendte "forfatningsnattens helt" Mykola Syrota, der tidligere var formand for oligark-fraktionen "Trudova Ukrajina". Som begrundelse for, hvorfor han netop valgte "Solidarnist" og ikke nogen af de andre flertalsfraktioner, sagde Syrota: "Alle de andre vægtige fraktioner vurderer vi som værende repræsentanter for de finans-industrielle og oligarkiske gruppers interesser".
    Radaen drøftede i går præsidentens ændringsforslag til loven om politiske partier, som Kutjma har nægtet at underskrive i den oprindelige udgave. Blandt de ca. 30 bemærkninger fra præsidenten er der en passus om, at en deputeret, der er valgt på partilisten ikke kan skifte fraktion uden derved at miste sit mandat. De folkedeputerede stemte for denne ændring. Ifølge visse iagttagere gjorde de det, fordi at der ikke findes nogle mekanismer til en sådan sanktion, hvorfor alt vil blive ved det gamle. En anden nyhed var, at et parti for at blive registreret i justitsministeriet skal samle 10.000 underskrifter i 2/3 af alle distrikterne i 2/3 af alle regionerne, Kyiv og Krim. Det er en regel der i praksis umuliggør en forøgelse af det nuværende meget store antal politiske partier. Det gavner partibosserne, som fra nu af ikke behøver at frygte nye konkurrenter. Så meget desto mere, fordi at de folkedeputerede ikke kunne støtte præsidentens ide om en omregistrering af de eksisterende partier efter de nye regler. Det havde nemlig betydet, at flertallet af de nuværende partier var blevet forbudt. Parlamentarikerne er ikke sikre på, hvorvidt præsident Kutjma nu vil underskrive loven om politiske partier efter de seneste ændringer, eftersom Radaen fuldstændigt ignorerede hans hovedændring: at indføre en lovbestemmelse om oppositionen.
 

17.03.00. Dræbte minearbejderes familier får hjælp

Udover de 10 mill. Hryvna, som regeringen har bevilget som følge af ulykken i lørdags på Barakov-kulminen i Luhansk i Øst-Ukraine, vil regeringen ikke bevilge flere penge. Ifølge kabinetsekretær Viktor Lysytskyj er de 10 mill. Hryvna nok til at løse alle problemerne. Udover de 10 mill. Hryvna fra regeringens reservefond har familierne til de dræbte og tilskadekomne ved ulykken modtaget over 2,3 mill. Hryvna.
    Den regeringskommission, som blev nedsat efter ulykken, skal løse to hovedspørgsmål: afklare årsagen til at 80 minearbejdere mistede livet og finde ud af, i hvor stort et omfang de familier, der har mistet deres forsørger, har brug for hjælp. I går hørte medlemmerne af regeringskommissionen bag lukkede døre en beretning fra eksperter. Ifølge energiminister, Serhij Tulub, kan man allerede i dag tale om, at der fandt et meget groft brud på sikkerhedsreglementet sted i selve minen. Der blev blandt andet arbejdet med åben ild. Den anden opgave for kommissionen er at fordele den materielle hjælpe til de dræbte minearbejderes familier og pårørende. Kommissionen har oprettet en særskilt sagsmappe for hver af de dræbte. De summer, som skal udbetales pr. familier ligger på mellem 30.000 og 100.000 Hryvna. 8 mill. Hryvna er allerede blevet bevilget til formålet fra regeringens reservefond. Pengene bliver efter de pårørendes eget ønske indsat på sparekassebøger eller kontant. Samtidigt kommer der frivillig hjælp fra hele Ukraine. Til dags dato er der allerede kommet 2,7 mill. Hryvna fra hele Ukraine. Det er Barakov-kulminen, der skal stå for fordelingen af disse penge.
    Desværre viser erfaringen fra tidligere dødsulykker, at virksomhedsledelsen kan misbruge rådigheden over disse beløb. Ofte har ledelsen overhovedet ikke opfyldt de statslige kommissioners beslutninger.

20.03.00. Regeringen afviser vestlige skriverier

Rækken af artikler i førende vestlige aviser, der sætter negativt focus på Ukraines forhold til internationale finansielle organisationer, fortsatte i fredags. Såvel New York Times som Wall Street Journal bragte fredag artikler om Ukraines Nationalbank og Den internationale Valutafond (IMF).
    New York Times bragte nye detaljer om den ukrainske nationalbanks ureglementerede overførsler af IMF-midler til Cypern gennem den kendte schweiziske bank Credit Suisse First Boston. Denne bank blev i øvrigt den første private bank, som fik den ukrainske regerings tilladelse til bankoperationer i Ukraine. Lederen af Credit Suisse's repræsentation i Kyiv, Oleksandr Bazarov, siger i interviewet, at banken har gennemgået alle operationer med de af IMF til Ukraine overdragne midler uden at finde nogle uregelmæssigheder. Bazarov er ukrainsk statsborger og har i sin tid været ansat i Ukraines nationalbank. New York Times hævder i den omtalte artikel, at Bazarov står Viktor Jusjenko nær. Viktor Jusjenko er Ukraines premierminister i dag og var i 1993-99 formand for Nationalbankens bestyrelse.
    Wall Street Journal skrev fredag, at repræsentanter for den amerikansk-ukrainske fond udtalte sig for en genoptagelse af USAs kreditgivning til Ukraine. Wall Street Journal vil ikke udelukke, at det er Moskva, der står bag beskyldningerne mod Ukraine for uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelse af IMFs midler. Ifølge avisen skal bankudvalget i Repræsentanternes Hus i Washington den 23. marts afholde en høring om bl.a. dette spørgsmål. Kongresmedlemmerne har ifølge Wall Street Journal endnu ikke tungtvejende beviser for, at IMFs penge blev anbragt i private banker.
    Præsident Leonid Kutjma kommenterede fredag de skandaløse materialer. Han sagde, at disse materialer kan have en negativ effekt på forholdet mellem Ukraine og IMF. Kutjma hævdede, at det er bestemte politiske kredse i og udenfor Ukraine, der er interesserede i sådanne publikationer.
    Inden har vendte hjem til Kyiv fra sin besøg i Georgien og Azerbajdzhan sagde Leonid Kutjma desuden, at hvis forfatningsdomstolen underkender hans dekret om folkeafstemning den 16. april, så vil det parlamentariske flertal være opløst den næste dag.
    Premierminister Viktor Jusjenko forsøger at ignorere de mange kompromitterende skriverier om Ukraines Nationalbank i vestlige aviser. Alle artiklerne om uregelmæssigheder i den ukrainske nationalbanks forvaltning af de penge, som Ukraine havde fået fra IMF og dens bevidste svigagtige forhøjelse af størrelsen af Ukraines valutareserver, anser den ukrainske regering for at være "politiske spil".
    Jusjenko-regeringens nye program "Reformer for velstand" er i modsætning til Pustovojtenko- regeringens "Ukraine 2010" en fireårsplan. Jusjenko siger, at dette program allerede har haft de første positive resultater. Således er industriproduktionen i Ukraine i løbet af de første 2 måneder af 2000 steget. Det samme er skatteindtægterne og hele BNP. "Vi opfordrer dem, som ikke tror på en tilvækst i BNP i år, at indgå et væddemål med regeringen i dag" sagde Jusjenko optimistisk på et pressemøde fredag. Premierministeren forsikrede, at regeringen indtil videre føler sig sikker i sadlen takket være parlamentsflertallets støtte. Samtidigt antydede premierministeren om muligheden for at træde tilbage, hvis dette flertal smuldrer.
 

20.03.00. Staten er gået glip af 5 mia. USD i energisektoren

Præsident Leonid Kutjma underskrev den 14. marts et dekret om ekstraordinære forholdsregler i energisektoren. Dekretet bygger på det nationale sikkerheds-og forsvarsråds beslutning fra februar i år. Kontollen med beslutningens udførelse skal sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, stå for. Jevhen Martjuk blev for en måned siden udsat for et attentat, der formentlig hang sammen med, at han i sit virke har angrebet dele af den ukrainske energi-mafias vitale interesser. Ifølge kilder, som har set præsident Kutjmas "energi"-dekret, virker dekretet "deklarativt". Dekretet synes at mangle konkrete mekanismer til beslutningens udførelse. Regeringens vice-premierminister med ansvar for energi, Julia Tymoshenko, er imidlertid sikker på, at de forholdsregler, som trods alt er nedfældet i præsidentens dekret, giver mulighed for at slippe af med mellemhandlerne af energiprodukter og derved væsentligt mindske de ukrainske energiressourcers produktionsomkostninger.
    Pr. 1.1.2000 udgjorde den ukrainske stats tilgodehavender hos forbrugere af alle former for energiressourcer over 26 mia. Hryvna (5 mia. USD). Denne sum ikke ligger langt fra hele det ukrainske statsbudget for år 2000. En stor del af de 26 mia. Hryvna er uafvindeligt havnet på bankkonti hos firmaer, som befinder sig meget tæt på de øverste magtlag i Kyiv. Den 13. januar 2000 holdt den nye ukrainske Jusjenko-regering et lukket møde, hvor man godkendte programmet for ekstraordinære forholdsregler til en forbedring af situationen i Ukraines energisektor. I de efterfølgende uger holdt regeringen en række møder med de forskellige interessegrupper indenfor det vidt forgrenede energimarked i Ukraine. Møderne gav ikke den ventede effekt, idet gælden til staten fortsatte med at vokse med ekspresfart.
    Rigsadvokaten og sikkerhedstjenesten (SBU) blev nu inddraget i den af sikkerhedsrådet og Jevhen Martjuk initierede efterforskning. Den 29. februar - 10 dage efter det mislykkede attentat mod Martjuk - rettede regeringen således henvendelse til Rigsadvokaturet og SBU. Dette mundede så ud i præsident Kutjmas underskrivelse af det ovenomtalte dekret to uger senere. Ifølge præsidentens administration "står alt det, om hvordan beslutningerne skal føres ud i livet, i dekretet". Dekretet pålægger en omgående afskaffelse af skattefordelene for en række firmaer og en grundig undersøgelse af de statslige selskaber "Enerhoatom" og "Naftohaz Ukrajiny". Regeringen forpligtes til "snarest" at udarbejde en række lovforslag, som skal løse problemerne indenfor den ukrainske brændstof- og energisektor (forkortet på ukrainsk: PEK). Den 16. marts holdt regeringens PEK-udvalg et møde, hvor den godkendte udkastet til en regeringsbeslutning om, at indføre salg af ukrainsk olie, gaskondensering og kul via auktioner. Auktionerne påbegyndes fra 1. april. Ifølge Julia Tymoshenko viser regeringens beregninger, at disse auktioner vil give alene det statslige olieselskab "Ukrnafta" en ekstraindtægt i 2000 på mindst 700 mill. Hryvna. I løbet af de senere år blev den olie og andre brændstoffer, der udvindes i Ukraine, efter dekret fra oven solgt til spotpriser til en række firmaer. Disse firmaer solgte denne olie videre til forbrugerne til markedspriser. Den enorme profit, som man derved opnåede, gik til de personer, der stod magttoppen nærmest. Denne form for uddeling af olie og olieprodukter har indenfor de sidste 3 år kostet "Ukrnafta" 500 mia. Hryvna. "Ukrnafta" har over 700 mill. Hryvna til gode hos regionale og kommunale budgetter på alle niveauer. Ifølge Julia Tymoshenko bliver regeringens næste skridt endnu vanskeligere end det ovenomtalte. Det bliver nemlig en reform af markedet for elektricitet. Dette marked har ifølge hende en endnu stærkere lobby, som vil modvirke reelle reformer.
 

20.03.00. Bank føler sig udsat for politisk motiveret pression

Efter 72 timers anholdelse blev ledelsen af en af Ukraines største banker, "Slavjanskyj", sat på fri fod. Repræsentanter for banken holdt fredag en pressekonference i nyhedsbureauet UNIAN. De kom med en erklæring om, at alle de anklager, som skattemyndighederne har fremsat mod banken omkring ulovlig forhøjelse af indlånsrenter, er usande. Skattepolitiet anklager "Slavjanskyj"s ledelse i ulovlig tilegnelse af en del af renteindtægterne fra valutakonti - 400% årligt og Hryvna-konti op til 1000% årligt til fordel for sig selv og familiemedlemmer. Samtidigt skulle almindelige kunder have nøjedes med en 40-60% årligt. Bankens ledelse mener, at myndighedernes anholdelse af ledelsen er "bestilt arbejde". Årsagen til det kan ifølge ledelsen være, at banken vandt retssagen mod skattevæsenet om antallet af skatter, som "Slavjanskyj" skulle erlægge. Ganske vist vidste bankens ledelse ikke, hvorfra "bestillingen" kunne komme.
    En af bankens største kunder var "Ukraines Forenede Energisystemer" A/S. "Ukraines Forenede Energisystemer" A/S blev dengang ledet af Julia Tymoshenko - på det tidspunkt tæt fobundet med den landflygtige ex-premierminister Pavlo Lazarenko, som nu opholder sig i USA. Visse analyser antager, at netop samarbejdet med "Ukraines Forenede Energisystemer" kan have afstedkommet "Slavjanskyjs" problemer med myndighederne. Bankens ledelse kan dog bevise, at hverken "Ukraines Forenede Energisystemer" eller deres familiemedlemmer nogensinde har været aktionærer i banken. Ifølge bankens talsmand er det helt ubestridt og undersøgt af skattemyndighederne selv, som beslaglagde en liste over 12.000 indlånere med henblik på at kontrollere deres retsstatus overfor "Slavjanskyj" og sågar kontrollerede bankens aktionærer og deres forbindelser, at hverken selskabet "Interpipe", "Ukraines Forenede Energisystemer" eller Pavlo Ivanovytj Lazarenko nogensinde har været aktionærer i banken og haft indflydelse på bankens strategi og taktik.
    Vice-formanden for bankens bestyrelse mener, at skattevæsenet ikke burde have beskyldt banken for svindel, før en domstol havde bestemt bankens skyld. Den slags beskyldninger har nemlig de sidste dage medført, at bankens indlånere er begyndt på at opsige deres kontrakter. Han sagde endvidere, at "Slavjanskyj" ikke vil modsætte sig, at kunderne bryder med banken og nok skal opfylde alle sine forpligtelser overfor kunderne.
    Markedsøkonomi i Ukraine anno 2000.
 

20.03.00. Fyringer i kølvandet på mineulykke

80 minearbejdere omkom og 7 fik svære kvæstelser den 11. marts i den hidtil største mineulykke i det uafhængige Ukraine. Den regeringskommission, som blev nedsat lige efter ulykken, nåede allerede fredag - dvs. efter mindre end en uges undersøgelser - frem til, at det var antændelsen af olie og iltballonens reduktor under arbejdet med ild i en af Barakov-kulminens afsnit, der var årsagen til den støv-luftholdige blandings eksplosion. Desuden var tilstedeværelsen af eksplosionsfarlige  kulstøv-affaldsstoffer en medvirkende årsag til eksplosionen. Havarikommissionen konkluderede endvidere, at der var tale om en utilfredsstillende organisation af kontrollen med overholdelsen af sikkerhedsreglerne. Som en konsekvens af havarikommissionens konklusioner vil direktøren for kulminen, chefingeniøren og andre ledere, som bærer ansvaret for sikkerhedsreglernes overtrædelse, blive fyret.
 

20.03.00. Forhandlinger om privatisering af Telekom i hårdknude

Ukraines regering og Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) fortsætter forhandlingerne om financieringen af forberedelsen af Ukrainsk Telekom til privatisering. Ukraine håber på, at få et stort lån. Det formodes, at lånet fra EBRD vil være oppe på flere hundreder millioner USD. Den 22. marts ankommer EBRDs 1. vicepræsident Charles Frank til Kyiv, hvor han bl.a. skal mødes med ledelsen af Ukraines statskomite for kommunikation "Derzhkomzvjazok" og ledelsen af Ukrtelekom.
    Efter planen skal EBRDs lån finansiere udviklingen af Ukraines telekommunikationsnet. Det forventes i betydelig grad at forøge UkrTelekoms værdi forud for selskabets privatisering. Forinden er det dog nødvendigt at løse problemet omkring lovgivningen, eftersom kommunikationssektoren ikke må privatiseres ifølge lovgivningen. De folkedeputerede i Verkhovna Rada lover, at en lov om privatisering af sektoren allerede vil blive bragt ud til høring. Radaens privatiseringsudvalg, udvalget for byggeri, transport og kommunikation samt økonomiudvalget er i øjeblikket i gang med at forberede lovforslaget. Ukrtelekom håber desuden på at forøge sin markedsværdi i kraft af købet af de vestlige medaktionærer i joint-venture selskabet Utel, hvorom der har været forhandlinger i et par år, men foreløbig uden resultat.
    Det ukrainsk-hollandsk-tysk-amerikanske joint-venture Utel blev oprettet i 1992 med henblik på at tilbyde ukrainerne international telekommunikation. International telekommunikation er en meget mere indbringende forretning end indenlandsk telekommunikation. Derfor ønsker UkrTelekom ikke at dele Utels aktier med udlændinge. Men for at udlændigene skal gå med til at sælge deres aktier er UkrTelekom nødt til at finde betydelige summer. Sidste år lå Utels indtægter således på over 1 mia. Hryvna (200 mill. USD), hvoraf de 400 mill. Hryvna var rent overskud. Derfor er der ikke noget at sige til de vestlige krav.
 

21.03.00. Flertallet i Radaen kræver en koalitionsregering

Viktor Jusjenko blev premierminister den 22.12.99. Lige efter udnævnelsen meddelte han, at han har to programmer: "100 dage" og "1000 dage". De 1000 dage udløber først om knapt tre år, men de 100 dages frist udløber allerede den 30. marts. Men netop i går, på den 90. dag for Jusjenkos tjeneste som premierminister, blev det klart, at regeringens seneste udspil "Reformer for velstand", som officielt er blevet støttet af det nye flertal i Radaen, vil få en svær fødsel.
    Regeringen har allerede i flere uger ført forhandlinger med Radaen, Ukraines parlament. Også i går morges tog premierministeren og økonomiministeren den korte spadsertur fra regeringens bygninger til Verkhova Rada skråt over Hrushevky Street, for at forhandle med lederne af flertallets fraktioner. Det viste sig, at flertallet ikke var parat til en 1. behandling i salen. Endnu mangler 5 udvalg og tre fraktioner - KPU, SPU og den ellers pro-præsidentielle "Regionernes Genfødsel" med superoligarken Volkov - at stifte bekendskab med programmet. Man blev derfor enige om, at regeringen skal sætte dem ind i programmets indhold for på fredag at fremlægge ikke udkastet med selve programmet. En afvisning af selve programmet kan nemlig afstedkomme en regeringsrokade.
    Det bliver stadig sværere at skjule konflikten mellem Radaens flertal og regeringen. Økonomiminister Serhij Tyhypko mente, at konflikten skyldes, at "der er visse personer i regeringen, som ikke tilfredsstiller flertallet". Radaens formand Ivan Pljusj afviste, at der var nogen konflikt mellem flertallet og regeringen, omend han indrømmede at der kunne være personlige gnidninger. Deputeret Mykhajlo Brodskyj mente, at udsættelsen af vedtagelsen af programmet er udtryk for politisk studehandel. Ifølge den tidligere ejer af avisen Kievskie Vedomosti, som i 1998 blev lukket p.g.a. sin uafhængige linje og siden overtaget af oligarken Hryhorij Surkis, fik regeringen i går besked på, at Radaens flertal ønsker en koalitionsregering. Det forventes på den baggrund ikke, at parlamentet vil godkende regeringsprogrammet før april, hvor IMFs mission i øvrigt påny ankommer til Kyiv.
    Økonomiminister Serhij Tyhypko forsøgte i går at bevare optimismen og sagde, at han regnede med, at Radaen ville godkende regeringsprogrammet den 7. april. Ifølge Tyhypko er regeringen parat til at "tage hensyn til alle de bemærkninger, som parlamentarikerne er kommet med". De folkedeputerede har allerede fået indført et nyt afsnit i programmet under navnet "sikring af det nødvendige sikkerhedsniveau for borgerne". Regeringen regner med at få de sidste forslag fra de folkedeputerede tirsdag aften og lover at arbejde med dem "dag og nat". Hvis Verkhovna Rada afviser regeringens program, så kan det netop være Serhij Tyhypko, der får skylden, eftersom han er en af dokumentets hovedarkitekter. Både han og muligvis også hele regeringen vil så være nødt til at gå af, sagde Tyhypko på et pressemøde i Kyiv Club for Market Reforms.
 

21.03.00. Tjornobyl nærmere en lukning

Den ukrainske stat har nu udbetalt det lønefterslæb, som den har haft overfor de ansatte i landets atomenergi-sektor, sagde brændsels-og energiminister, Serhij Tulub, i går. Den ukrainske regering er angiveligt bekymret over, at fonden for "Ukryttja"- projektet, der skulle bygge et nyt sakrofag rundt om den i 1986 forulykkede atomreaktor i Tjornobyl, står halvtom. Ud af de 760 mill. USD, som fonden skal have, findes der kun henved 400 mill. USD. Ukraines andel af de 760 mill. USD udgør 50 mill. USD. Men den ukrainske stat har hidtil kun overført 28 mill. Hryvna til fonden. På mandag vil der blive holdt et møde i arbejdgruppen mellem Ukraine og G7, hvor parterne skal finde frem til en konkret dato for lukningen af Tjornobyl-værkets eneste virksomme 3. reaktor. Ukraine er utilfreds med omverdenes ligegyldighed overfor de sociale problemer, som vil opstå i kølvandet på lukningen af Tjornobyl-værket, sagde ministeren.
    Ukraines regering skal på fredag godkende et beslutningsforslag om at lukke Tjornobyls 3. reaktor. Ifølge vice-premierminister Julia Tymoshenko vil regeringsbeslutningen "pålægge de relevante ministerier og styrelser en køreplan for forberedelsen til lukningen af den 3. reaktor og Tjornobyl atomkraftværket som helhed". Lukningen af Tjornobyl forventes at skabe et elektricitetsunderskud i Ukraine på 6 mia. kwT.
    Den 28-29 marts bliver der i den til Tjornobyl-værket knyttede by Slavutytj afholdt en forsamling for de donor-lande, som financierer "Ukrytja"-projektet, dvs. sakrofaget omkring den forulykkede 4. reaktor. Mødet skulle gerne rejse de 375 mill. USD, som indtil videre mangler i fonden "Ukrytja".

21.03.00. Kutjma nægter at underskrive lov om politiske partier

Præsident Kutjma har meddelt, at han ikke vil underskrive lov om politiske partier, som Verkhovna Rada vedtog i sidste uge. Kutjma er citeret for at sige følgende: "Jeg mener i det hele taget, at denne lov helt skal skrives forfra. Loven om politiske partier bør indeholde de værdier, som alle andre lande har udarbejdet i tilsvarende love. Når vi i dag ser oprettelsen af marionetpartier med dig selv, konen og hunden som medlem, så mener jeg, at den slags partier er overflødige".
 

21.03.00. Forfatningsdomstol udsætter folkeafstemnings-afgørelse

Forfatningsdomstolen har udskudt datoen for sin afgørelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt præsidentens dekret om folkeafstemning den 16. april er i overensstemmelse med Ukraines forfatning. Ifølge pressetalsmanden i forfatningsdomstolen, Volodymyr Shljapnykov, afsluttedes domstolens offentlige høringer den 16. marts. I går fortsatte sagens behandling i et lukket retsmøde. Ukraines højeste retsinstans havde ellers lovet at offentliggøre sin beslutning senest den 18. marts. Ifølge Volodymyr Shljapnykov er man imidlertid fortsat i gang med at bearbejde beslutningen. Han  kunne ikke sige, hvornår domstolen ville komme med sin endelige afgørelse.
    Den af præsidenten dekreterede folkeafstemning drejer sig om seks punkter, der i tilfælde af et forventet positivt svar - p.g.a. forventet lignende afstemningsprocedure som ved præsidentvalget i efteråret - vil give Ukraines præsident større magtbeføjelser end nogen anden statsleder i Europa har, måske lige bortset fra Lukashenko i Hviderusland. Europarådet har meddelt, at Ukraine vil blive frataget medlemsskabet i Europarådets parlamentatiske forsamling, hvis folkeafstemningen bliver gennemført. Også ifølge oppositionen og langt ind i de ikke-kommunistiske rækker i Ukraine opfattes folkeafstemningen i bedste fald som uhensigtsmæssig og i værste fald som værende udskrevet i strid med Ukraines forfatning.
 

21.03.00. Mykolajiv lejrjord-fabrik tæt på privatisering

Den meget langtrukne og indviklede sag omkring privatiseringen af en af Ukraines største og mest profitable virksomheder, Mykolajiv lejrjord-fabrik (MGZ), er ved at få sin afslutning. Den foreløbige vinder af konkurrencen om købet af 30% af aktierne i MGZ blev selskabet "Ukrajinskyj aluminij". Privatiseringen af MGZ skulle i år foregå så åbent og gennemsigtigt som aldrig før.
    Selskabet "Ukrajinskyj aluminij" er ikke en af de tunge drenge indenfor alluminiumsmarkedet. Ikke desto mindre havde dette selskab foreslået næsten 100 mill. USD for 30% af aktierne i den meget indbringende virksomhed. Det viste sig at være det dobbelte af det, som det store russiske selskab "Sibirskij alluminij", der i lang tid har forsøgt at få fingre i MGZ, kom op med. Det ser imidlertid ud til, at de to selskaber samarbejder, og at "Sibirskij alluminij" fuldt ud vil kunne kontrollere MGZ. Men alle forsøg fra journalisternes side i går på at få indblik i, hvem der i virkeligheden står bag det hidtil ukendte ukrainske selskab "Ukrajinskyj aluminij", blev afvist af de ansatte i den statslige privatiseringskomite, som henviste til "om nogle dage".
    Selskabet "Krasnojarskij alluminij" blev tidligere i forløbet taget ud af konkurrencen, eftersom denne virksomhed ikke kunne give Ukraines statslige ejendomsfond alle de nødvendige informationer. Det verdenskendte firma Trans World Group har officielt afslået at deltage i privatiseringskonkurrencen. Iagttagere er imidlertid fortsat tilbøjelige til at anse netop Trans World Group for at være den reelle ejer af "Krasnojarskij alluminij", som de jure kontrolleres af den russiske Duma-deputerede og forretningsmand, Roman Abramovytj. Det kan ikke udelukkes, at "Krasnojarskij alluminij" ad rettens vej vil forsøge at anke resultaterne af konkurrencen omkring privatiseringen af en af ukrainsk økonomis få vidunderbørn - Mykolajiv lejrjord-fabrik.
 

22.03.00. Spørgsmål om opløsning af parlamentet foreslås strøget

I mandags meddelte lederen af initiativgruppen til afholdelse af den landsdækkende folkeafstemning den 16. april i år, Rostyslav Rudytj fra Zhytomyr, at medlemmer af hans initiativgruppe nr. 1 har besluttet at rette henvendelse til Ukraines præsident, Verkhovna Rada og Forfatningsdomstolen med forslag om at fjerne det første spørgsmål af de i alt seks, som efter præsident Kutjmas dekret skal ud til folkeafstemning den 16. april, skriver avisen Den. Det spørgsmål, initiativgruppe nr. 1 ønsker strøget, handler om mistillid til den nuværende Verkhovna Rada. Samtidigt oplyste Rostyslav Rudytj, at initiativgruppen fra Zhytomyr besluttede sig at henvende sig til andre initiativgrupper for folkeafstemningen med henblik på at få støtte til dette forslag. Som begrundelse for sin anmodning angav Rostyslav Rudytj, at "arbejdskollektivet på A/S Biomedsklo i Zhytomyr, på hvis initiativ spørgsmålet om en mistillid til Radaens nuværende samling oprindeligt var blevet fremsat, ikke længere anså spørgsmålet for at være relevant, eftersom der nu var skabt et konstruktivt og arbejdsdueligt flertal i parlamentet", hedder det. Ifølge visse lokale iagttagere, skriver Den, har initiativgruppen fra Zhytomyr fået besked om at fremsætte ovenomtale udtalelse "fra oven". Ligesom folkeafstemningen i sin tid blev initieret "ovenfra" gennem Zhytomyr-initiativgruppen.
    Bestyrelsesformanden for A/S Biomedsklo, Oleksandr Rudenkyj, er i øvrigt formand for den lokale afdeling af sammenslutningen "Zlahoda" i Zhytomyr-regionen. "Zlahoda" blev oprettet sidste år på basis af daværende premierminister Pustovojtenkos parti NDP for at organisere de lokale statsadministrationens støtte til præsident Kutjmas genvalg. NDP og "Zlahoda" har arbejdet tæt sammen med super-oligarken Oleksandr Volkov og hans parti "Demokratisk Union" med henblik på at få samlet de nødvendige underskrifter til folkeafstemingen, og de har efter alt at dømme taget initiativ til de initiativgrupper, som så formelt har bedt præsident Kutjma om at give "folket mulighed for at udtrykke sin vilje via en folkeafstemning".
Kommentar:
Enhver iagttager af ukrainsk politik de seneste to-tre måneder vil studse over Zhytomyr- initiativgruppens begrundelse for, at en folkeafstemning om spørgsmålet om mistillid til parlamentet ikke længere er relevant: "eftersom der nu er skabt et konstruktivt og arbejdsdueligt flertal i parlamentet". Rent faktisk så tyder lige netop de seneste dages udvikling i Radaen på, at det flertal som vitterligt var "konstruktivt og arbejdsdueligt" siden starten af februar, er ved at gå op i limningen p.g.a. oligarkernes utilfredshed med dele af regeringens politik. Men det er imidlertid først nu, at de initiativgrupper, som tilsyneladende er styret af folk fra kredsen omkring den meget magtfulde oligark Oleksandr Volkov og den nuværende ledelse af Verkhovna Rada, finder anledning til at understrege overfor præsident Kutjma, at flertallet i Radaen er "konstruktivt og arbejdsdueligt" og derfor skal fredes. Det kan selvsagt være et sammentræf af omstændigheder. Men det kan også hænge sammen med den konflikt mellem de magtfulde oligark-fraktioner SDPU (o) og "Regionernes Genfødsel" på den ene side og regeringen på den anden side, der i går kom op til overfladen. Oligarkerne synes nu at være mere utilfredse med regeringen politik og måske især sammensætning end de er med parlamentet. Derfor vil de gerne bevare parlamentet uændret.
 

22.03.00. Krise mellem oligarkerne og regeringen

Noget overraskende foreslog de to ledende fraktioner i Radaens flertalskoalition, SDPU (o) og "Regionernes genfødsel" i går at udsætte behandlingen af regeringens nye program "Reformer for velstand" til om en måned. To timer senere meddelte økonomiminister Serhij Tyhypko, at regeringen afviser ideen om en udsættelse, fordi "den deraffølgende uklarhed ikke vil være til fordel for regeringens arbejde. Vi vil få en tilsvarende uklarhed i forhold til de internationale finansorganisationers og investorers holdning til os", sagde Tyhypko. Modstanden mod regeringsprogrammet er altså organiseret af de to yderst magtfulde og tunge - både politisk og økonomisk - fraktioner SDPU (o) og "Regionernes genfødsel", der tæller nogle af Ukraines rigeste mænd, Dynamo Kyiv-bossen Hryhorij Surkis fra SDPU (o) og Oleksandr Volkov fra "Regionernes genfødsel". Ifølge folkedeputeret Artem Bilous, der også er en kendt politolog, er oligarkernes pres mod regeringen i dag fremkaldt af deres utilfredshed med ikke at have fået nogle regeringsposter. Men primært er årsagen ifølge Bilous den, at regeringen til en vis grad har stækket oligarkernes adgang til at berige sig på markedet for energiressourcer. Folkedeputeret Taras Stetskiv peger på, at det primært er Julia Tymoshenko, der er en torn i øjet på SDPU (o). Og det skyldes ifølge ham først og fremmest dette partis interesser i energisektoren. Formålet med de to fraktioners politiske spil skulle være at presse regeringen til væsentlige indrømmelser i form af ministerposter til SDPU (o) og "Regionernes genfødsel".
    Premierminister Viktor Jusjenko gik i går med til at føre direkte forhandlinger med "Regionernes genfødsel". Det var i går endnu uvist om premierministeren ville få fraktionen "Regionernes genfødsel" til at støtte regeringsprogrammet.
 

22.03.00. Udovenkos Rukh besætter Kostenkos Rukh

Præsident Leonid Kutjma mødtes i går med lederen af Narodny Rukh Ukrajiny (NRU), Hennadij Udovenko. Mødet handlede primært om afholdelsen af en mindehøjtidelighed for den legendariske leder af NRU, Vjatjeslav Tjornovil, som døde i en trafikulykke den 26. marts 1999 under stadig ikke helt afklarede omstændigheder. Kort før Tjornovils tragiske død var Rukh blevet splittet i to dele.
    Denne splittelse nåede i går en foreløbig kulmination. I en nærmest tragikomisk aktion besatte aktivister fra NRU, altså Udovenkos Rukh, de lokaler, som "udbryderne" fra Kostenkos Rukh fik tilranet sig under splittelsen sidste år. Kostenko-Rukhs lokaler blev besat kl. 8.30 om morgenen uden modstand og slagsmål. Forhenværende medlemmer af NRUs sekretariat gik ind i bygningen på Hontjar Street og proklamerede den befriet for Kostenkos Rukh. Kl. 12.30 indledte medlemmer af NRU en pressekonference om "befrielsen af NRUs bygning på Hontjar 33 i Kyiv". Et medlem af NRUs parlamentsgruppe forklarede, hvad besætterne ville foretage sig inde i "udbrydernes" bygning. De ville 1) sætte en mindeplade for den afdøde Vjatjeslav Tjornovil, 2) oprette et minimuseum i kontor nr. 4, hvor Vjatjeslav Tjornovil arbejdede og 3) at få anerkendt, at denne bygningen tilhører NRU. Ifølge Vjatjeslab Kyrylenko fra Kostenkos Rukh skal voldgiftsdomstolen først tage stilling til det sidstnævnte spørgsmål og begge dele af Rukh kan have en lige stor ret til bygningen.  Ifølge Udovenkos Rukh havde Kostenkos Rukh for et år siden taget bygningen i besiddelse på ulovlig og "ekstremistisk" vis. Medlem af Kostenkos Rukh, Mykhajlo Ratushnyj meddelte til gengæld, at han nu ville afsløre, at Udovenkos Rukh i virkeligheden stod bag besættelsen af KPUs bygningen for to uger siden, idet de anholdte studerende ifølge ham skulle have afgivet forklaring, der peger på personer fra Udovenkos Rukh. Denne påstand blev imidlertid blankt afvist af NRUs repræsentanter på pressekonferencen, som tilføjede, at de ikke havde noget som helst med besættelsen af KPUs bygning at gøre. Mykhajlo Ratushnyj stod i øvrigt selv udenfor KPUs bygning og gav hånden til de studerende da de kom ud af bygningen inden de blev anholdt af politiet.
    Statsadvokaten for Podilsk-distriktet kunne dog i går bekræfte, at der stod nogle bag studenteraktivisternes besættelse af KPUs bygning den 9. marts, og statsadvokaten allerede havde vedkommendes identitet. Han understregede dog samtidigt, at bagmanden ikke tilhørte nogle af de politiske partier.
 

23.03.00. Fortsat uklarhed i Radaen om regeringens program

Viktor Jusjenkos regering kunne i går fejre sin 90. dag. Ifølge kabinetsekretær Viktor Lysytskyj og vice-premierminister Mykola Zhulynskyj kan Jusjenko-regeringen allerede være stolt af sine resultater. Ifølge Jusjenko-regeringen er de lokale budgetters indtægter i 2000 øget med 57% i forhold til samme periode af 1999, mens statens budget har fået 1/3 flere penge ind i år. På regeringsmødet i går drøftedes bl.a. den færdige udgave af regeringsprogrammet "Reformer for velstand". Det vanskelige energispørgsmål blev udsat til på fredag.
    Viktor Jusjenko gav i går økonomiministeriet besked på at samle alle de forslag, der er indkommet fra Radaens udvalg og fraktioner, og indføje de sidste ændringer til regeringsprogrammet. Ifølge Viktor Lysytskyj er programmets hovedformål at udbrede præsidentens strategi. Muligvis kan der komme visse "redaktionelle præciseringer", men ikke af principiel art, sagde han. I "hovedstrategens" administration er der næsten ingen tvivl om, at regeringens program vil blive godkendt i allernærmeste fremtid og under alle omstændigheder. "Præsidenten håber på, at programmet vil blive godkendt af Verkhovna Rada. Derfor...er alle de antydninger, som man på det seneste har hørt fra regeringsmedlemmernes side...om "hvis og hvis", så mener præsidenten ikke, at der kommer noget "hvis", fordi programmet vil blive godkendt", understregede præsident Kutjmas noget omtågede talsmand, Oleksandr Martynenko. Det er værd at hæfte sig ved, at talsmanden syntes at lange en smule ud efter unavngivne regeringsmedlemmer. Der har som omtalt på det seneste været nogle gnidninger mellem regeringen og de oligarker, som menes at stå præsidenten meget nær. Er det et vink til regeringen om at bøje af overfor oligarkerne? Radaens 1. viceformand Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o) betegnede forleden dag visse regeringsmedlemmers trussel om at gå af, hvis programmet ikke bliver godkendt, som politisk pression. Dertil svarede Viktor Jusjenko, at han ikke mente, at udtalelsen ville bidrage konstruktivt til samarbejdet. Samtidigt med at Verkhovna Radas kommunistiske facade er ved at blive ombygget, så har Radaens flertal altså tilsyneladende også ændret sin holdning til regeringen. Det drejer sig interessant nok især om de fraktioner, som ellers var drivkraften i oprettelsen af det nye ikke-kommunistiske flertal.
    Ifølge regeringens folk er dette program det mest indholdsrige for så vidt angår "humanitære og sociale spektrum af problemer og veje til deres løsning". Ifølge Mykola Zhulynskyj har der været alvorlig kritik fra parlamentet, men "Radaen synes denne gang alligevel at udvise en langt større interesse for regeringens program". Regeringsprogrammets endelige udkast skal være færdigt inden fredag. Efter regeringsmødet holdt Viktor Jusjenko i Radaen møde med den såkaldte centrum-venstre fraktion "Solidarnist", som nu forsøger at blive den nye regerings-og præsidentvenlige fraktion med mini-oligarken Petro Poroshenko i spidsen, der sammen med tre andre for nogle uger siden af mindre klare årsager pludselig brød med fraktionen SDPU (o). Til forskel fra SDPU (o), og "Regionernes genfødsel", som har stillet sig meget kritisk i forhold til regeringsprogrammet og foreslået at udsætte behandling af det i en hel måned, så har "Solidarnist" anser det for "muligt" at drøfte programmet allerede fra starten af april. Ifølge lederen af "Solidarnist", matadoren Petro Poroshenko, "ville det efter vores mening være ukonstruktivt og noget destabiliserende for parlamentets arbejde at flytte den aftalte køreplan for vedtagelsen af regeringsprogrammet i to-tre måneder". "Solidarnist" er heller ikke særlig ivrige efter personudskiftninger i regeringen, bortset fra at de mener, at vice-premierminister Mykola Zhulynskyj beskæftiger sig for ensidigt med sprog-spørgsmålet og for lidt med videnskab og forskning.
    Radaens formand, den altid rolige og smilende Ivan Pljusj, sagde i går inden sit besøg i Polen, at han håbede på, at man samtidigt med vedtagelsen af regeringsprogrammet ville kunne underskrive et memorandum mellem regeringen og parlamentet vedrørende "deres indbyrdes ansvar" og at præsident Kutjma kunne være medunderskriver af dette memorandum. På trods af visse fraktioners nu åbenlyse forsøg på at udskyde behandlingen af regeringsprogrammet, håber Viktor Jusjenko stadig på, at det kan ske i starten af april.
 

23.03.00. Rigsadvokaten rejser tiltale mod Kyivs energiselskab

En embedsmand i brændsels-og energiministeriet, Anatolij Shevtjuk, hævdede i går, at situationen i energisektoren i Ukraine fortsat var kritisk. Han pointerede, at det kul, der befinder sig på kraftvarmeværker, blev reduceret betydeligt i løbet af sidste uge. I brændsels-og energiministeriet er man derfor bekymret. Aldrig har kulreserverne nemlig så små. Den minimale brændselsreserve udgør for Ukraine 400.000 tons kul. Hvis denne reserve bliver mindre, så vil hele energisystemet være på randen af sammenbrud. Pr. 23. marts udgør kulreserverne 550.000 tons.
    Den ukrainske vice-rigsadvokat, Mykola Harnyk, bekræftede i går, at der er blevet rejst tiltale for overtrædelse af straffeloven mod Kyivenerho, som er Kyivs energiforsyningsselskab og i øvrigt det mest profitable af slagsen i hele Ukraine. I selve Kyivenerho dementerede man på en pressekonference i går, at der skulle være rejst nogen som helst tiltaler overfor selskabet.
    Intrigen omkring Kyivenerho startede med, at pressebureauet Interfax i søndags fik en meddelelse om, at Rigsadvokaturet havde rejst tiltage for overtrædelse af straffeloven overfor Kyivenerhos ledelse og personligt dens bestyrelsesformand, Ivan Platjkov, som indtil december havde været energiminister. I går blev det imidlertid klart, at selve Ivan Platjkov overhovedet ikke har hørt noget om det. "Til dags dato har der ikke været nogen officielle henvendelser til selskabets ledelse fra rigsadvokaten", sagde han.
    Selskabets ledelse er under mistanke for alvorlige embedsmisbrug, bl.a. køb af 2 millioner aktier til spotpris, ubegrundet forhøjelse af tariffer med 200.000 Hryvna og overtrædelse af lov forpagtning af hovedstadens varmenetværker og to el-varmecentraler. Den sidste affære skulle angiveligt have kostet staten 15 mill. Hryvna. Kyivenerhos ledelse hævder, at alle anklagerne er grundløse. "Der har ikke været nogen lovovertrædelser og staten har ikke mistet noget", sagde Ivan Platjkov i går. Det står imidlertid fast, at Rigsadvokaten har rejst en tiltale for overtrædelse af straffeloven, men ikke mod konkrete personer i Kyivenerho, men kun på grundlag af selve lovovertrædelsen.
    Det er ikke udelukket, at intrigerne omkring Kyivenerho er en del af magtkampen i hovedstaden, som på det seneste igen er blevet tilspidset.
 

23.03.00. Radaens formand besøger Polen

Formand for Verkhovna Rada siden februar i år, Ivan Pljusj, ankom i går på officielt besøg til Polen. Det er Ivan Pljusj's første udenlandsrejse. Hans forgænger, kommunisten Oleksandr Tkatjenko, ignorerede besøg til europæiske lande, eftersom han forsøgte at finde allierede mod øst og nord.
    Polen orienterer sig primært mod Vest. Men Polen anser Ukraine for at være en vigtig geopolitisk partner i takt med, at forholdet mellem Rusland og Polen er dårligere end det har været i lang tid. Den polske regerings hovedopgave er integration i EU. Under Ivan Pljusj's besøg vil man blandt drøfte spørgsmålet om det fælles ukrainsk-polske korps. Den polske Sejm har allerede vedtaget en lov om det fælles ukrainsk-polske korps. Den ukrainske Rada har endnu ikke vedtaget en tilsvarende lov p.g.a. venstrefløjens modstand. Eksistensen af et fælles ukrainsk-polske korps og dets udførelse af fredsskabende opgaver på Balkan, vil blive et reelt skridt for Ukraine mod NATO.
 

24.03.00. Kutjma: Jeg vil tvinge statsapparatet til arbejde for mennesket

På kongressen for Ukraines ansatte i kultursektoren  i går opfordrede præsident Leonid Kutjma dem til at støtte den af ham dekreterede folkeafstemning og sagde, at modstandere af folkeafstemningen gør alt for at fortie afstemningens egentlige formål: optimiseringen af statsmagtens system og tvinge den til at arbejde for mennesket. Præsidenten er åbenbart overbevist om, at oplyst enevælde - som ifølge mange modstandere vil blive resultatet af folkeafstemningen - er den bedste garanti for, at det gennemkorrupte statsapparat vil arbejde for samfundet.

24.03.00. Ukraines forhold til Valutafonden og EBRD når nyt lavpunkt

Vice-direktøren for Den internationale Valutafond (IMF) Stanley Fisher meddelte i går i Washington, at IMF allerede har fået de første resultater af den internationale revision af Ukraines Nationalbank, som det kendte firma Price, Waterhouse & Coopers har gennemført. Revisionen vidner om at Ukraine, som det længe har været antaget, kunstigt har forhøjet omfanget af landets valutareserver, hvorved det opnåede at få kreditter fra IMF i 1997-98. Fisher lagde ikke skjul på, at forholdet mellem Ukraine og IMF er blevet værre. Han advarede om, at en gentagelse af den nævnte situation vil væsentligt mindske Kyivs chance for at modtage financiel støtte fra IMF. I gårsdagen udgave af den ukrainske avis Fakty har kommenterede premierminister Viktor Jusjenko de seneste begivenheder omkring IMF. Han var overbevist om, at artiklerne i vestlige massemedier om den ukrainske nationalbanks misbrug af lånemidler har sit udspring i Ukraine. "Jeg er overbevist om, at denne diskreditering af Ukraine er initieret og financieret fra Ukraine. Der findes ingen bedre end ukrainere til skabe problemer for deres stat", sagde Jusjenko uden dog at konkretisere, hvem hans mistanke samledes om. Han tilføjede, at der i dag foregår nogle vanskelige processer internt i IMF forbundet med valget af en ny ledelse. Derfor kan man ifølge ham ikke udelukke, at der er elementer af en anti-ukrainsk kampagne i det.
    I går blev IMFs nye direktør omsider valgt. Det blev tyskeren Horst Keller, tidligere præsident for den europæiske bank for rekonstruktion og udvikling (EBRD). Netop EBRDs nye præsident, Charles Frank, ankom i går til Kyiv som leder af en EBRD-delegation. Delegationen mødtes med den ukrainske regering for at drøfte betingelserne for lukningen af Tjornobyl-kraftværket eller sagt på en anden måde: det drejede sig om EBRDs financiering af færdigopførelsen af de to reaktorer på Khmelnytskyj og Rivne-atomkraftværkerne i Ukraine. Efter alt at dømme er forhandlingerne mellem Charles Frank og den ukrainske regering gået i hårdknude. Der kom i hverfald ingen konkrete aftaler omkring lukningen eller financiering af færdigopførelsen af Khmelnytskyj og Rivne-reaktorerne på mødet i går. EBRDs kommende chef sagde: "Det giver ingen mening for os, at investere penge i disse A-kraft værker, hvis der ikke bliver sikret et tilstrækkeligt højt indtægtsniveau til, at vores lån kan blive tilbagebetalt". Ifølge et memorandum indgået mellem G7-landede og Ukraine har Ukraine forpligtet sig til at lukke Tjornobyl-kraftværket på betingelse af, at færdigopførelsen af de to reaktorer på Khmelnytskyj og Rivne-atomkraftværkerne vil blive financieret. Financieringen blev fastsat til 180 mill. EURO, men EBRD ser i dag ikke nogen tæt forbindelse mellem færdigopførelsen af de to reaktorer og lukningen af Tjornobyl-værket. "Hvis vi financierer Khmelnytskyj og Rivne værkerne, så vil Tjornobyl-værket blive lukket. Men Tjornobyl kan jo blive lukket også uden financieringen af disse stationer", sagde Charles Frank. Ukraine har allerede lovet hele verden at landet vil lukke Tjornobyl atomkraftværket allerede i år. Charles Frank kunne i går informere om, at "alternative varianter" var mulige uden at komme konkret ind på, hvad det er for nogle varianter.
 

24.03.00. Leszek Balzerowitz på lynvisit i Kyiv

Polen vil meget gerne hjælpe nabolandet Ukraine i dets gennemførelse af administrative og økonomiske reformer, sagde den polske vice-premierminister, Leszek Balzerowitz, i går under sit besøg i Kyiv. Han er kendt som den polske økonomiske chokkurs fader. Det var langtfra hans første besøg i Ukraine. Formålet med dette besøg syntes klart: politisk støtte til den unge reformregering, omend polakkerne ikke siger det direkte, men nøjes med at tale konkret om forskellige samarbejdsområder. "Jeg kom hertil for at møde mine ukrainske kolleger. Vi er parate til at øse af vores erfaringer med vellykkede økonomiske reformer. Polen er meget interesseret i Ukraines succes. Det er Europa også, eftersom Ukraine er strategisk vigtig for Vesten. Den polske delegation mødtes først med 1. vice-premierminister Jurij Jekhanurov. Efter forhandlingerne, som Balzerowitz betegnede som "behagelige, konkrete og forretningsmæssige" underskrev parterne et memorandum om polsk teknisk og ekspertmæssig bistand til Ukraine. "Vi planlægger at delegere vores bedste medarbejdere til arbejdet med denne ukrainske regering. Det er godt, at begge parter vil arbejde intensivt for hurtigst muligt at opnå gode resultater for befolkningen". I løbet af dagen mødtes Leszek Balzerowitz og hans delegation af regeringsfolk og forretningsfolk med præsident Kutjma, premierminister Jusjenko, ministre og folkedeputerede, finansfolk og studerende fra Kyiv Mohyla Academy.
 

24.03.00. Ukrainsk kystvagt sænker tyrkisk trawler

Om aftenen den 22. marts sænkede patruljuebåde fra den ukrainske kystvagt i den vestlige del af Sortehavet et tyrkisk fiskefartøj, som var i gang med at udføre ulovlig fangst af rødspætter. 18 medlemmer af besætninger blev bjerget ombord på det ukrainske flådefartøj. En anden tyrkisk trawler blev beskudt efter at den havde nægtet at standse. En person blev dræbt om bord på dette skib. Et tredje fartøj lykkedes at undslippe. Den ukrainske statskomite for gænse meddelte i går, at tilfangetagelsen af tyrkiske krybfiskere var en på forhånd planlagt aktion. I løbet af januar og februar konstaterede den ukrainske kystvagt, at 44 tyrkiske krybfisker-trawlere havde befundet sig i det ukrainske fiskefarvand og i det område, hvor rødspætten yngler. Den ukrainske grænsevagt har ifølge egne oplysninger henvendt sig til den tyrkiske grænsevagt, Tykiets ambassade i Ukraine, det ukrainske udenrigsministerium sendte noter til den tyrkiske udenrigsministerium. Der kom tilsyneladende ikke nogen svar fra den tyrkiske side. Den 22. marts opdagede de ukrainske kystfartøjer således 4 tyrkiske trawlere, som havde sejlet 50 km ind på ukrainsk økonomisk terrritorium. 4 patruljebåde tog ud for at standse krybfiskerne. Kun det ene af de tyrkiske fartøjer gik med til at standse og blev sejlet ind til Odesa. Overfor de resterende 3 fartøjer måtte patruljebådene åbne ild for at få dem til at standse. Den ene af trawlerne gik til bunds, men alle dens besætningsmedlemmer blev som allerede nævnt reddet. Den ukrainske transportstatsadvokat har rejst tiltale mod alle de anholdte krybfiskere. Medlemmer af den tyrkiske besætning vil blive sendt tilbage, ligeså snart man har fået fastlagt deres identitet og borgerskab. Fartøjernes kaptajner vil blive draget til ansvar. Tyrkiet var i går endnu ikke kommet med nogle officielle erklæringer hændelsen.
 

27.03.00. Chef for olie-og gasselskab tvunget til at gå af

Formanden for det statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny", Ihor Bakaj, som i sin tid blev udnævnt til posten af præsident Leonid Kutjma, meddelte på en pressekonference i fredags, at han træder tilbage fra posten "efter eget ønske", hvilket han har meddelt Ukraines premierminister. I brevet hedder det bl.a., at Ihor Bakaj "ikke ønsker, at hans navn skal være genstand for politisk pression fra de øverste officielle personer i staten".
    Konflikten omkring "Naftohaz Ukrajiny" og dets formand startede med dannelsen af den nye regering. Ihor Bakajs vigtigste modstander blev vice-premierminister med ansvar for energi, Julia Tymoshenko, som holdt ham ansvarlig for den kraftige stigning af gælden til det russiske selskab "Gazprom". Avisen Den skriver, at præsident Kutjma under sit seneste besøg i USA fik at vide, at Ihor Bakaj havde fast ejendom i USA til en værdi af 6 mill. USD, som han ikke havde gjort rede for hjemme i Ukraine. Derfor kan Bakajs tilbagetræden godt have noget at gøre med regeringsens nye anti-korruptions politik.
    Bakaj sagde, at han "tror, at det var frihedens vinde fra Vest" der fik ham fjernet. Ihor Bakaj indrømmede dog, at hans største fejl var gælden til "Gazprom" på flere mia. USD. Denne gæld er alene i år steget med 0,5 mia. USD. Men han gav dog regeringen hovedskylden, fordi den ifølge ham ikke har kunnet "regne den årlige gasbalance" ud. "Naftohaz Ukrajiny" står i dag for udvinding, transport af og salg af gas og olie i Ukraine. Ihor Bakaj er overbevist om, at de personer i regeringen, som nu vil splitte "Naftohaz Ukrajiny" op, også senere vil købe selskabet.
 

27.03.00. 7 parlamentsmedlemmer sigtet for korruption

Første gang i Ukraines nyere historie bliver en hel gruppe folkedeputerede fra parlamentet sigtet på én gang. På en fælles pressekonference i fredags offentliggjorde chefen for sikkerhedstjenesten (SBU) Leonid Derkatj og indenrigsminister Jurij Kravtjenko en liste over folkedeputerede, om hvilke myndighederne har indsamlet materiale vedrørende diverse kriminelle forhold. Sagerne er sendt til Rigsadvokaturet. Det drejer sig ifølge SBU bl.a. om følgende folkedeputerede: Valerij Babytj - ex-præsident for "Den ukrainske Finansgruppe", Serhij Kryvosheja - vice-præsident for selskabet "Shelton", Volodymyr Pljutynskyj - ex-formand for agroselskabet "Zorja", Leonid Tjernovetskyj - ex-præsident for koncernen "Pravex" og Vasyl Khmelnytskyj - ex-formand for selskabet "Real Grup". De 4 af de 7 deputerede, som sigtes, er medlemmer af fraktionen "De Grønne".
    Når det tilsyneladende er lykkedes tidligere parlamentsformand, Oleksandr Tkatjenko, at få sin korruptionssag stillet i bero, kan det skyldes, at han antageligt indgik en eller anden aftale med præsident Kutjma om at være med til at oprette den nye fraktion "Solidarnist", der tilsyneladende skal bruges til at svække fraktionen SDPU (o) under ledelse af oligarken Surkis og 1. viceparlamentsformand Medvedtjuk og andre "oligarkiske" fraktioner, der tilsyneladende er utilfredse med regeringens tiltag omkring nedskæringen af visse firmaers skattebegunstigelser. En af medstifterne af "Solidarnist" er nemlig Tkatjenkos tro væbner fra Bondepartiet, Serhij Dovhan. En del af Bondepartiets opløste fraktion indgår nu i "Solidarnist". Det er uvist, om Tkatjenko selv bliver medlem af "Solidarnist".
    SBU har holdt fortegnelsen over de 7 sigtede hemmelig i over en måned for at holde de folkedeputerede under pres i forbindelse med magtkampen mellem præsident Kutjma og Radaen. Udover at beskylde de 7 parlamentsmedlemmer for korruption, undgik SBU-chefen Derkatj at nævne konkrete sigtelser. Men det drejer sig nok om, at de sigtede på ulovlig vis har kombineret deres deputeret-status med forretnigsvirksomhed - noget som stort set alle andre folkedeputerede har fået lov til at gøre uantastet. Selv Derkatj antydede, at sagerne meget vel kan strande i Rigsadvokaturet, eftersom Radaen lige har vedtaget en lovændring til loven om forretningsvirksomhed, hvoraf det fremgår, at folkedeputeredes eventuelle korrupte handlinger kun kan blive bedømt administrativt.
    Alle de sigtede afviser beskyldningerne. Radaens reglementsudvalg, som har med den slags sager at gøre, har endnu ikke hørt noget som helst om sigtelserne. En kopi af brevet til Rigsadvokaten er stilet Radaens nye formand, Ivan Pljusj. "De Grønnes" pressetjeneste er ved at forberede en erklæring i anledning af sigtelserne. Som et kuriosum kan nævnes, at Leonid Derkatj søn - Andrij Derkatj - er valgt til parlamentet for netop "De Grønne", der ved valget i 1998 blev støttet af israelsk-ukraineren Vadym Rabinovich, som SBU i sommers forbød at indrejse i Ukraine i fem år. Men det forhidrede ikke Rabinovich i at besøge Kyiv i september sidste år på årsdagen for nazisternes massakre ved Babij Jar i 1941.
 

27.03.00. Sikkerhedstjenesten vil kontrollere Internet-udbydere

På pressekonferencen i fredags erklærede SBUs leder Derkatj i øvrigt, at de informationer om Ukraines Nationalbanks misbrug af Den internationale Valutafonds kreditter, som blev offentliggjort i den britiske avis Financial Times og senere i New York Times og Wall Street Journal, fik avisen gennem Internettet fra som han sagde det "et af Verkhovna Radas informationsbureauer". Derfor har SBU ifølge Derkatj til hensigt fra nu af at kontrollere Internet-udbyderne i Ukraine.
 

27.03.00. Amerikansk og polsk regeringsbesøg i Kyiv

John Tedstrom fra USA nationale sikkerhedsråd holdt fredag en velbesøgt pressekonference i Kyiv, som samlede væsenligt flere deltagere end SBUs og Indenrigsministeriets ditto. John Tedstrom sagde, at man gerne ser premierminister Viktor Jusjenko i USA "så hurtigt som muligt", og at dette spørgsmål allerede drøftes med den ukrainske regering. Tedstrom mente, at Jusjenkos besøg vil være produktivt, eftersom Jusjenko ifølge ham er kendt i Washington ikke alene som en talentfuld person, men også som en fremragende reformator.
    Præsident Kutjma sagde fredag under et møde med den polske vice-premierminister Leszek Balzerovisc, at han "fuldt ud støttede regeringen". Den monetarisme-inspirerede Leszek Balzerovisc var helt tilbage i 1993 rådgiver for Ukraines regering, da Kutjma en overgang var premierminister. Syv år senere er Polen inde i en sprudlende udvilkling, mens Ukraine er på vej den anden vej. Leszek Balzerovisc gav dog Ukraine et kompliment ved at sammenligne landet med Polen i 1989, da Polen var på tærsklen til reformer og sagde farvel til sovjet-kommunismen. I dag kom Leszek Balzerovisc med nye råd. Han mente eksempelvis, at en forudsætning for Jusjenko-regeringens succes var, at den havde parlamentets fulde støtte i minimum to år. Ifølge den polske vice-premierminister bør man i Ukraine først og fremmest støtte erhvervslivet, blive medlem af WTO og gennemføre en skattereform. Ifølge iagttagere styrker den polske vice-premierministers besøg i Kyiv først og fremmest Viktor Jusjenkos regering, men er samtidigt også en meget væsentlig vestlig bekræftelse af Ukraines renomé som et land, der er seriøst indstillet på at gennemføre markedsreformer.
 

27.03.00. Tam kommunistisk demonstration i Kyiv

Det ukrainske kommunistparti (KPU) arrangerede fredag en demonstration foran regeringsbygningerne og parlamentet. Demonstrationen samlede ifølge officielle kilder ca. 2.000 demonstranter. Lignende demonstrationer blev gennemført i andre ukrainske storbyer. KPUs leder Petro Symonenko holdt som sædvanlig en abstrakt tale, hvor han lagde skylden for problemerne i landet på "det eksisterende magtsystem", hvorved denne statsautoriserede oppositionsleder undgik at rette skytset mod konkrete personer, men mod hele Ukraines status som en selvstændig stat. KPU er ligesom nationalistpartierne og det meste af den øvrige opposition imod folkeafstemningen den 16. april.
 

27.03.00. Forberedelsen af folkeafstemningen i fuld gang

Selvom Ukraines Forfatningsdomstol endnu ikke har taget stilling til lovligheden af præsident Kutjmas dekret om afholdelse af folkeafstemningen den 16. april, så er Den centrale Valgkommission i Kyiv i fuld gang med at forberede valghandlingen, der skal sikre en væsentlig forøgelse af præsident Kutjmas beføjelser. De ukrainske vælgere bliver bl.a. spurgt om, hvorvidt der kan indføres forfatningsændringer via folkeafstemning, og om de kan gå med til at fjerne parlamentsmedlemmernes immunitet. En samlet opposition fra højre til venstre i Ukraine gå imod folkeafstemningen, som den mener er dekreteret i strid med forfatningen. Præsident Kutjmas totale kontrol med de elektroniske og den næsten totale kontrol med trykte medier betyder imidlertid, at han vil få endnu nemmere ved at få et flertal end ved præsidentvalget i efteråret, hvor han trods alt "kun" fik 36% i 1. valgrunde. Et ja til alle de seks stillede spørgsmål og en valgdeltagelse på over 50% anses for at være en formalitet i et land, hvor præsidentens og regeringens apparat har langt mere kontrol med samfundet end tilfældet er i f.eks. Rusland.
    Den centrale Valgkommission præsenterede fredag masteren for hver af de 6 stemmesedler, som vælgerne skal have udleveret - en for hvert af spørgsmålene. Hver eneste stemmeseddel vil rumme selve spørgsmålet og en "forklaring" på, hvordan den skal udfyldes. Der skal i alt trykkes 240 mill. stemmesedler. Det giver ca. 2 mill. ekstra stemmesedler pr. spørgsmål, som myndighederne kan bruge til kreativ afstemning de steder, hvor et "ja" er i fare.
 

28.03.00. Hvem der står bag folkeafstemningen

Europarådets juridiske eksperter i den såkaldte Venedig-kommission har afleveret en sønderlemmende faglig kritik af præsident Kutjmas dekret om folkeafstemningen den 16. april. Mellem linjerne i konklusionen antydes det, at Kutjma-dekretet i bedste fald er juridisk makværk og i værste fald et politisk motiveret forsøg på at tilrane sig den magt på bekostning af Verkhovna Rada, som forfatningen formelt ikke giver Ukraines præsident mulighed for. Den skarpe vurdering fra den ansete kommission under Europarådet er måske en af årsagerne til, at den ukrainske forfatningsdomstol tilsyneladende er lidt i vildrede om, hvordan den skal stille sig til lovligheden af det dekret, som ifølge Europas højeste juridiske ekspertise ikke alene er i strid med forfatningen, men heller ikke på andre punkter hænger sammen med hverken ukrainsk lovgivning eller landets internationale forpligtelser. Desuden er der modstrid mellem det som Ukraines justitsminister sagde til Europarådets delegation i februar; nemlig at folkeafstemningen kun var vejledende, og det som præsident Kutjma sagde til den selvsamme delegation; nemlig at folkeafstemningen var bindende. Det ser ud til, at Ukraines Forfatningsdomstol nu sidder med nøglen til, om Ukraine ryger ud af Europarådet. Lederen af Ukraines Forfatningsdomstols pressetjeneste, Volodymyr Shljapotjnykov, sagde i går, at "han ikke kunne sige noget om, hvornår" domstolen ville komme med sin beslutning vedrørende folkeafstemningen, selvom folkeafstemingen er planlagt til afholdelse om mindre end 3 uger.
    Der kan dog være andre årsager til Forfatningsdomstolens tøven. Et indslag i ukrainsk TV i går bekræftede formodningen om, at initiativgruppen i Zhytomyr, der startede underskriftsindsamlingen, udgår fra fonden "Social Beskyttelse", som kontrolleres af den magtfulde finanspolitiske magnat (oligark) Oleksandr Volkov. STB-journalisten Artem Shevtjenko fik omsider adgang til at besøge initiativgruppens lokaler i Zhytomyr lidt vest for Kyiv. Kameramanden Stepanov var så venlig at køre lidt rundt i lokalerne og vise seerne en plakat for fonden  "Social Beskyttelse", der hang på en dør, hvor der nedeunder sad et papirskilt med påskriften "leder af repræsentationen", dvs. af fondens repræsentation i Zhytomyr. På væggen ved siden af hang et kæmpe portræt af præsident Kutjma. Så meget for det folkelige initiativ. Selvom initiativgruppen i Zhytomyr kategorisk afviste, at deres beslutning var styret ovenfra.
   Som omtalt i nyhedstjenesten den 22.3.00. så har Zhytomyr-initiativgruppen nr. 1 til gennemførelse af folkeafstemingen forleden henvendt sig til præsident Leonid Kutjma med en anmodning om at stryge det første spørgsmål i folkeafstemningen; nemlig det der handler om en mistillid til Verkhovna Rada og et følgespørgsmål, om præsidenten i givet fald kan opløse denne Verkhovna Rada. Zhytomyr-initiativgruppen nr. 1, som altså sandsynligvis er lønnet af fonden "Social Beskyttelse", forklarer det med, at der nu er skabt et flertal i parlamentet [som støtter præsidenten].
    Zhytomyr er en by lidt vest for Kyiv. Den har 300.000 indbyggere. Den 9. december sidste år fandt der et "historisk" møde sted i den statslige TV-stations afdeling i byen. Her valgte en forsamling en gruppe på 26 repræsentanter, som skulle tage initiativ til folkeafstemningen. I første omgang nægtede Den centrale Valgkommission i Kyiv at inregistrere initiativgruppen. Denne afgørelse blev kæret til en retsinstans, som godkendte gruppen og afviste valgkommissionens beslutning. Herefter var vejen banet for etableringen af andre lignende initiativgrupper over hele Ukraine, som endte med at indsamle 4 mill. underskrifter. Blandt borgerne i Zhytomyr er der dog nogle som ikke tror på det folkelige i initiativet. En lokal aktivist fra Socialistpartiet fortalte desuden, at han allerede i oktober sidste år - altså inden initiativgruppens formelle oprettelse - var vidne til, hvordan der midt i Zhytomyr blev indsamlet underskrifter til støtte for folkeafstemningen.
    Den omstændighed, at massemedierne først nu har fået adgang til at tale med folkeafstemningens formelle initiativtagere og dermed reelt kaste lys over deres udspring i fonden "Social Beskyttelse" tyder dog på, at stærke kræfter i Ukraines parlament har brug for at vise omverdenen, at det er dem Kutjma kan takke for folkeafstemningen.

28.03.00. Parlamentsformand tager deputerede i forsvar

Skandalen omkring de 7 folkedeputerede, som sikkerhedstjenesten (SBU) og politiet i fredags beskyldte for korruption, tager til. Ifølge lederen af SBUs pressetjeneste Valerij Sakhno drejer det sig om medlemmer af Verkhovna Rada: Valerij Babytj, Serhij Kryvoshyja, Serhij Rys, Ihor Kirjushyn, Volodymyr Pljutynskyj, Leonid Tjernovetskyj og Vasyl Khmelnytskyj. I går blev disse beskyldninger afvist af flertallet af de folkedeputerede. De fleste mente, at SBU leder efter "en sort kat" som ikke er der. Gennem længere tid har SBU, politiet og rigsadvokaten holdt Radaen i spænding og afvist at offentliggøre listen over de sigtede. Indenrigsminister Kravtjenko viste fra talerstolen en klade med fotos og navne, som man dog ikke kunne se fra pladserne. Hele dette show var sandsynligvis iværksat som led i det generelle forsøg på at kompromittere landets øverste lovgivende forsamling for at oppiske en stemning i befolkningen imod parlamentet, som kunne bruges til at fremme et ja ved folkeafstemningen.
    I går kom den nyvalgte formand for Radaen, Ivan Pljusj, sine kolleger til hjælp. Han havde fået materialerne om morgenen og havde studeret dem. Han sagde lige ud, at han var forundret over SBUs og politiets "retlige nihilisme", eftersom sigtelserne mod de folkedeputerede for at have stiftet  kommercielle selskaber stred mod en nyligt vedtagen lovændring, som tolker den slags situationer til fordel for de folkevalgte. Lederen af "De Grønne" Vitalij Kononov sagde, at dette var politisk bestilt arbejde mod de medlemmer af hans fraktion, som ikke har villet gå over til nogle af de andre fraktioner. Han ville heller ikke udelukke, at aktionen havde noget at gøre med den forestående folkeafstemning. Deputeret Oleksandr Zhyr, der er en kendt anti-korruptionspolitiker, mente at de deputerede som var nævnt i SBUs liste, i deres økonomiske virksomhed åbenbart har stået i vejen for personer, som står de nuværende magthavere nær.
 

28.03.00. Mafiamord i Kyiv

Tajmuraz Savlokhov, en kaukasisk mafialeder i Kyivs kriminelle underverden, blev mandag nat skudt ned og dræbt på Tytjyna-prospekt i Kyiv. Der blev skudt mod den Mercedes, som Tajmuraz Savlokhov kørte i lige før kl. 1. Savlokhovs chauffør blev dræbt med det samme, mens Savlokhov selv forsøgte at flygte, inden han blev fældet af tre skud. Den bygning, hvor Tajmuraz Savlokhov - en tidligere kendt sportsmand i Ukraine - blev myrdet ved, bor der en kvindelig gymnastiktræner som Tajmuraz Savlokhov kendte og sandsynligvis var på vej ud til.
    I går fortsatte sagen mod Savlokhovs storebror, Boris, som anklages for "huliganisme" og afpresning. Iagttagere forudser en hurtig afslutning på sagen i retten i Kyivs centrale Petjersk-distrikt. Der er rejst 38 sigtelser for overtrædelse af straffeloven mod medlemmerne af den kriminelle grupperinng, som ifølge politiet blev ledet af formanden for Den ukrainske association for kampsport Tajmuraz Savlokhovs bror Boris Savlokhov. For nogle uger siden blev en armensk leder af Kyivs underverden skudt ned og dræbt foran sin bopæl på Kyivs centrale hovedstrøg, Khresjatyk. Dette mord menes også at have forbindelse til den igangværende retssag. Enten er der tale om en fjernelse af vidner, eller også er der tale om, at selve politiet bruger retssagen til at skaffe sig af med mafiosi der har fået for meget magt. Denne fremgangsmåde har de ukrainske ordensmyndigheder haft stor succes med i en årrække.
 

28.03.00. Jordskred i Dnipropetrovsk truer menneskeliv

I Leonid Brezhnevs (Sovjetunionens leder 1964-82) og Leonid Kutjmas (Ukraines leder siden 1994) hjemby Dnipropetrovsk lider befolkningen under gentagne jordskred. I juli 1996 blev beboelseskvarteret Topol ramt af et jordskred, som afstedkom, at en femetagers ejendom, to børnehaver og en skole forsvandt under jorden. Et år senere blev tre beboelsesejendomme i kvarteret Balka Povstanska ødelagt. Mandag morgen kom turen til kvarteret Balka Aptekarska. En 70 meter lang og 20 meter bred jordklump udgjorde en alvorlig trussel mod en række familiers liv.
    Jordskredet skete kl. 5 om morgenen og tvang beboerne i nr. 33 på Tokarnja-gaden til lynhurtigt at redde sig selv og bære sine ejendele ud. De blev herefter vidner til, hvordan en del af huset forsvandt under jorden. En vred beboer fortalte, at hun om fredagen havde henvendt sig på rådhuset og afleveret et brev til borgmesteren Kulitjenko (som i øvrigt lige er blevet valgt med over 80% af stemmerne). Senere ringede hun for at høre svaret. Hun fik fat i en vis kammerat Budkov, som ifølge hende havde hævdet, at den skrænt, som de levede ved "ikke var spor farlig" og at "man kunne bo der i endnu 100 år".
    Beboerne nåede lige at redde de vigtigste ejendele ud. De lokale myndigheder har allerede lovet beboerne at sørge for nye lejligheder. Ifølge en repræsentant for bystyret har man allerede i dag stillet en 3-værelses lejlighed til rådighed og er i gang med at stille en 2-værelses lejlighed til rådighed. Man vil desuden gå i gang med såkaldte modforholdsregler mod jordskælvet. Næsten hver eneste familie i kvarteret Balka Aptekarska frygter nye jordskred og ville allerhelst fraflytte området.
 

29.03.00. Afgørelse om folkeafstemning offentliggøres i dag

Ukraines Forfatningsdomstol har allerede truffet sin afgørelse i sagen vedrørende lovligheden i den af præsident Kutjma og efter et folkeligt initiativ dekreterede folkeafstemning. To grupper af folkedeputerede havde indbragt spørgsmålet for Forfatningsdomstolen. Den officielle beslutning bliver offentliggjort i dag onsdag. Hverken Forfatningsdomstolen eller Den centrale Valgkommission havde nogle kommentarer i går. Europarådets juridiske ekspertise har i et udkast, der bliver officielt offentliggjort den 31. marts, betegnet præsident Kutjmas dekret om en folkeafsteming den 16. april som illegitim. Europarådets parlamentariske forsamling vil indføre sanktioner mod Ukraine, hvis folkeafstemningen alligevel bliver gennemført. Folkeafstemningen skal ifølge præsidentens dekret omhandle 6 spørgsmål, herunder spørgsmålet om mistillid til parlamentet, præsidentens ret til at opløse parlamentet indenfor nogle af lovgivningen fastsatte tilfælde, ophævelse af de folkedeputeredes parlamentratiske immunitet, reduktion af antallet af folkevalgte fra de nuværende 450 til 300, oprettelsen af et to kammer parlament samt godkendelse af forfatningsændringer ved folkeafstemninger.
    Kommunistpartiets formand Petro Symonenko forudså i går, at Forfatningsdomstolen vil anbefale præsidenten at fjerne spørgsmålet om mistillid til parlamentet og spørgsmålet om godkendelse af forfatningsændringer ved folkeafstemninger, men vil godkende de fire øvrige spørgsmål. Præsidenten for Ukrainian Legal Foundation, folkedeputeret Serhij Holovatyj sagde i går, at Forfatnings- domstolen kun har mulighed for at svare "ja" eller "nej" på det af de folkedeputerede rettede søgsmål. Søgsmålet fra dem lød nemlig: Er præsidentens dekret om folkeafstemningen i overensstemmelse med Ukraines forfatning eller ikke? Alle andre varianter vil ifølge ham være retsstridige, fordi Forfatningsdomstolen ikke har fuldmagt til at kommentere de enkelte punkter, der er sat til afstemning. Hvis Forfatningsdomstolen begynder at kommentere de enkelte spørgsmåls overensstemmelse med forfatningen, så vil domstolen ifølge Holovatyj selv overtræde forfatningen. Men både Holovatyj og professor Viktor Musiaka, der sammen med socialistlederen Oleksandr Moroz har etableret en ny alliance rettet mod det de tre anser for at være præsident Kutjmas diktatur, forudser ligesom kommunistlederen Symonenko, at Forfatningsdomstolen kommer med en politisk og ikke juridisk begrundet beslutning, der nogenlunde tilfredsstiller præsident Kutjmas magtambitioner og giver et figenblad til Forfatningsdomstolens illusion om uafhængighed af præsidentens apparat. Sådan er ganske enkelt de politiske realiteter i Ukraine i dag. Man behøver ikke at have overværet den måde, Forfatningsdomstolens formand under Kutjmas inauguration bad "ærede Leonid Danilovitj" om at sværge på forfatningen, for at vide det. Det mest sandsynlige anses for at være det, som kommunistlederen Symonenko forudså i går, at Forfatningsdomstolen godkender de fire af de seks spørgsmål.
 

29.03.00. Russisk gigant privatiserer førende ukrainsk virksomhed

Ukraines statslige ejendomsfond (FDM) som administrerer de statsvirksomheder som er udbudt i privatisering erklærede i går aktieselskabet "Ukrajinskyj Aluminij" som vinder af auktionen vedrørende købet af 30% af aktierne i en af Ukraines største og mest profitable virksomheder, Mykolajivs lejrjordfabrik (MGZ). Lejrjord er den råvare, som alluminium bliver fremstillet af. Det er velkendt at "Ukrajinskyj Aluminij" er tæt knyttet til den russiske gigant "Sibirskij Alluminij", som i fovejen ejer 38% af aktierne i MGZ. Dermed har det russiske selskab fået den totale kontrol med MGZ, et vigtigt skridt mod monopoliseringen af alluminiumsmarkedet i SNG.
    Købet af de 30% af aktierne i MGZ kostede "Ukrajinskyj Aluminij" 547 mill. Hryvna (100 mill. USD). Det er den største sum penge, som Ukraine nogensinde har fået på én gang for salget af en konkret virksomheds aktier. De 25% som den ukrainske stat fortsat ejer vil ifølge chefen for FDM O. Bodar blive solgt på et senere tidspunkt, men vil foreløbigt enten blive overgivet i administration til den nye ejer eller til den lokale statsadministration. Ifølge en repræsentant for "Ukrajinskyj Aluminij" giver opkøbet mulighed for at opbygge den største integrerede alluminiumstruktur i SNG. En betingelse for salget af de 30% af aktierne i MGZ er, at den russiske ejer moderniserer virksomheden og får produktionen af lejrjord op på 1,3 mill, tons om året. Til det formål har "Ukrajinskyj Aluminij" allerede investeret 35 mill. Hryvna i virksomheden.
 

29.03.00. Russisk olie til Ukraine

Olieraffinaderiet i Odessa ved Sortehavet genoptog forleden dag grundforarbejdningen af råolie og produktion af olieprodukter. Raffinaderiet forarbejder næsten 4.000 tons olie i døgnet. I løbet af 25 dage i marts måned har Odesa-virksomheden modtaget lidt over 83.000 tons olie fra det russiske olieselskab "Lukoil". "Lukoil", som også har leveret olie til Krim for nyligt og dermed reddet halvøens såsæson, planlægger at levere endnu 100.000 tons olie til Odessas olieraffinaderi. Fra april måned vil "Lukoil" levere indtil 300.000 tons råolie om måneden. Det fremgår ikke, hvordan Odesa lige pludselig har fået råd til at betale for den dyre russiske olie. Kan der have været tale om en pakkeløsning, hvor russerne har fået noget i stedet for. Det er nemlig så godt som umuligt at forestille sig, at russerne har fået rede penge for deres olie. Den nye Putin-regering er sikkert interesseret i at forhindre, at Ukraine får olie fra Azerbajdzhan eller Georgien.
 

29.03.00. USA går ind i efterforskning omkring ukrainsk bankskandale

USA er igang med at lede efter personer, som kunne have fået en gevinst som følge af de financielle transaktioner, som Ukraines Nationalbank gennemførte sammen med banken Credit Suisse First Boston. Det oplyste den britiske avis Financial Times i gårsdagens udgave. USA har endnu ikke gjort det klart, hvor grundig en revision af Ukraines Nationalbanks finanstransaktioner man forventer. Det er endvidere også uklart, i hvor vidt omfang den ukrainske regering er parat til at samarbejde med USA i dette spørgsmål. USAs finansminister Laurens Sumners aflagde i sidste uge vidnesbyrd i den amerikanske kongres i sagen og antydede, at USA gerne vil stille de personer i ex-Sovjetunionen til anvar, som har været med til at misbruge Den internationale Valutafonds penge. USA insisterer på at få en afklaring af, hvad der har fundet sted, som betingelse for fortsat kreditgivning i fremtiden, skriver Financial Times. En rigtig afslutning på sagen har en vigtig betydning for forholdet mellem USA og Ukraine, eftersom Ukraine er USAs tredjestørste bidragmodtager efter Israel og Egypten. Den landflygtige ex-premierminister og anti-Kutjma oligarken Pavlo Lazarenko var ligeledes blevet indbudt som vidne i Repræsentanternes Hus' bankudvalg. Uanset Lazarenkos interesse i og forsøg på at beskylde visse personer i Ukraine for at være involveret i de omtalte transaktioner, så synes USA fortsat at støtte premierminister Viktor Jusjenko, skriver Financial Times.
    Ukraine forsøger, ligesom Rusland for et år siden, at ignorere den vestlige kritik, indtil den politiske situation har ændret sig i og omkring USA og præsidentvalget til november. Den økonomiske situation i Ukraine er dog sådan, at landet er langt mere afhængig af vestlige kreditter end Rusland, der nyder godt af en verdensmarkedspris på olien på omkring de 25 USD pr. tønde.
 

29.03.00. Sikkerhedspolitiet i håbløst forsøg på Internet-kontrol

Det ukrainske sikkerhedspolitis chef, den lidt komiske og klodsede Leonid Derkatj, sagde i forgårs, at informationerne om den ukrainske nationalbanks misbrug af vestlige kreditter i berigelsesøjemed, som bl.a. er blevet bragt i avisen Financial Times, er udarbejdet i Ukraine. Det kompromitterende materiale (ukr: kompromat) skulle ifølge Derkatj være kommet de vestlige medier i hænde via Internettet. Leonid Derkatj fremlagde dog ingen beviser for sin påstand og har åbenbart heller ikke fantasi til at forestille sig, at den slags materialer også kan sendes pr. telefax. Det er tydeligt, at sagen nu bruges af SBUs chef til at foreslå øget kontrol med Internet-udbydere i Ukraine. Derkatj sagde, at SBU vil "overvåge informationsstrømmen fra Ukraine til det verdensomspændende netværk".
    Fagfolk hævder imidlertid, at det praktisk talt er umuligt at overvåge informationsudvekslingen i Internettet. Alene teknikken ville kræve hundredertusindvis af investeringer, og alligevel vil det ønskede resultat udeblive. Det var da også selve meningen med Internettet oprettelse, som værn i tilfælde af en atomar ødelæggelse. Oleksandr Stepanov, der er leder af Ukraines største Internet-udbyder "Global Ukraine", siger: "Programmerne er det største problem. Der findes ikke i Ukraine i dag programmer, som gør det muligt at kontrollere informationsstrømmen i Internettet. Det skal altsammen opbygges fra bunden af. Vestlige programmer kan vi på ingen måder bruge, fordi der ikke er nogen garanti for, at selv et meget dyrt program ikke vil indeholde "trojanske heste", som vil kunne føre informationer fra Ukraine til Vesten".
    Ukrainsk lovgivning regulerer ikke engang Internet-udbydernes tilladelse til at være Internet- udbyderne. I øjeblikket findes der ingen begrænsninger af juridisk art i Ukraine for så vidt angår adgang til Internettet. Præsident Kutjmas beslutninger om kontrol med informationerne i Internettet virker ikke. Parlamentet afviste sidste år nogle lovændringer fra Kutjma, som ville have indført kontrolforanstaltninger i forhold til Internet-providerne. I de love, der giver sikkerhedstjenesten lov til aflytning, er der heller ikke et ord om Internettet, selvom en persons elektroniske brevveksling godt kan blive genstand for efterforskning efter en domstolsbeslutning. Men selv her kan enhver, der føler at der er fare på færde lynhurtigt slette de relevante filer.
    Derfor ser det ud til, at SBU-chefen Derkatj er ude i et håbløst og naivt projekt - at kontrollere Internettets informationsstrøm. Hans forslag afslører desuden en total uvidenhed om, hvad Internettet går ud på. Enhver moderne tænkende sikkerhedschef bør tænke på de muligheder, Internettet giver, i stedet for begrænsninger.
 

30.03.00. Parlamentet skal vedtage love som svækker parlamentet

Ukraines parlament Verkhovna Rada er reelt blevet forpligtet af Ukraines Forfatningsdomstol til at vedtage en lovgivning der: 1) Giver præsidenten ret til at opløse parlamentet, hvis det inden en måned ikke har skabt et flertal, eller hvis det inden tre måneder ikke vedtaget statsbudgettet, 2) Fjerner de folkedeputeredes immunitet mod retsforfølgelse, 3) Reducerer antallet af folkedeputerede fra 450 til 300 og 4) Indfører et to-kammer parlament og dermed svækker Verkhovna Radas - der i så fald bliver et underhus - indflydelse.
    Dette er den logiske følge af den ukrainske Forfatningsdomstols afgørelse vedrørende lovligheden af præsident Leonid Kutjmas dekret om folkeafstemning den 16. april, som domstolen først valgte at offentliggøre i går. Med stemmerne 15 mod 3 vedtog Forfatningsdomstolens dommere, at folkeafstemningen den 16. april er i overensstemmelse med Ukraines forfatning, dog skal borgerne  ikke svare på de oprindelige 6 spørgsmål, men kun de 4 af dem, jvf. ovenfor. Forfatningsdomstolen kendte spørgsmål 1, der omhandlede mistillid til Verkhovna Radas nuværende samling og spørgsmål 6, der omhandlede retten til at vedtage forfatningsændringer via folkeafstemninger, ugyldige. De fire resterede spørgsmål har Forfatningsdomstolen derimod godkendt som værende i overensstemmelse med Ukraines forfatning.
    Hvad der er nok så væsentligt er, at Forfatningsdomstolens afgørelse i modstrid med Europarådets konklusioner har bestemt, at folkeafstemningen den 16. april ikke er vejledende, men  fuldt ud forpligtende for samtlige statsorganer, dvs præsidenten, parlamentet og Den centrale Valgkommission. I praksis betyder det som nævnt, at Verkhova Radas flertal skal vedtage en lovgivning baseret på "folkets vilje", der reelt omdanner Verkhovna Rada til et gummistempel for præsidenten.
    Selv de toneangivende fraktioner i det nye pro-præsidentielle flertal i Radaen - Batkivsjyna, Solidarnist og SDPU (o) - synes ikke at være entydigt begejstrede tilhængere af folkeafstemningne, selv med de 4 tilbageblevne spørgsmål. Oleksandr Turtjynov, Batkivsjyna: "[Forfatningsdomstolens afgørelse] er netop det kompromis, som politologer og analytikere snakker om. Det er et kompromis, som giver mulighed for at gennemføre folkeafstemningen, dvs. giver initiativtagerne mulighed for at redde ansigtet. På den anden side kan den ikke have særlig alvorlige eller destabiliserende følger for landet". Petro Poroshenko, Solidarnist: "Det man burde have ændret er ikke spørgsmål 1 og 6. Jeg er mest bekymret for indførelsen af et tokammer parlament, eftersom det truer vores unitære stat, og afskaffelsen af den parlamentariske immunitet, eftersom det er en almen civiliceret norm, at folk skal kunne sige, hvad de mener. Ex-præsident Leonid Kravtjuk, SDPU (o): "Det virker meget fornuftigt efter min mening... Jeg vil ikke sige noget om, hvor forfatningsstridigt det er eller ej...det er et proffessionelt problem...Det første spørgsmål var efter min mening forkert, for det første fordi vi allerede har et flertal i Verkhovna Rada, som arbejder. Derfor ville en mistillid betyde en mistillid til flertallet. For det andet fordi, at når folket udtrykker mistillid, så er det automatisk en opløsning af mandatet, og så har man ikke brug for at præsidenten også skal bestemme, om han skal opløse eller ikke, om han skal lytte til folket eller ej".
    I præsident Kutjmas administration sagde hans talsmand Oleksandr Martynenko, at præsidenten snarest vil udstede et dekret om, at folkeafstemningens spørgsmål 1 og 6 skal annuleres. I præsidentens administration virker det som om, at man er sikker på, at folkeafstemningen vil give et positivt resultat. Det skyldes sikkert erfaringerne fra sidste præsidentvalg i november 1999, hvor der har været dokumentation for omfattende valgsvindel i de mest folkerige nøgleregioner kombineret med massemanipulation via de præsidentkontrollerede elektroniske medier, der netop kan sikre det ønskede flertal for 4 x "Ja". Præsidentens administration er sikker på, at det er det fornuftigste at lade "folkets stemme" afgøre landets skæbne. Desuden håber man på, at Europarådet vil se med mildere øjne på Ukraine efter Forfatningsdomstolens beslutning.
    En rundspørge på gaden i byerne Kyiv, Lviv, Mykolajiv og Dnipropetrovsk viste, at borgerne i Lviv er mest fjendtligt indstillede overfor parlamentet og de folkedeputerede, mens borgerne i de andre byer var mere delte i spørgsmålet om folkeafstemningen, hvor en del var direkte imod.
    Kommunistpartiet (KPU) og De progressive socialister (PSPU) beskylder Den centrale Valgkommission (CVK) for at have skabt kunstige forhindringer for en registrering af deres initiativgrupper til gennemførelsen af en alternativ folkeafstemning, hvor KPU, PSPU og Bondepartiet vil spørge borgerne, om de går ind for en afskaffelse af præsidentembedet i Ukraine (dvs. reelt afskaffelse af Ukraine som stat, red.), styrkelse af de lokale råds rolle og styrkelse af sociale garantier.
 

30.03.00. Ny chef for IMF lover ikke godt for Ukraine

Den nyudnævnte leder af Den internationale Valutafond (IMF), tyskeren Horst Keller, siger i et interview i går i Wall Street Journal, at han er imod at yde milliardlån til lande, som har et betydeligt militært potentiale. Netop Ukraine og Rusland, som har et uafklaret forhold til økonomiske og retlige reformer, men politisk er meget vigtige for Vesten, har via pres fra de industrielt udviklede lande modtaget lån fra IMF, mener Keller. Den nye direktør for IMF er imidlertid imod politisk motiveret långivning af denne art. Han lover i interviewet at gennemføre en mere forsigtig politik for at undgå en ulovlig udnyttelse af modtagne lån. Horst Keller støtter den amerikanske finansministers ide om, at IMF kun skal give ekstraordinære lån til lande for at føre dem ud af krisen. De langsigtede kreditter er det Verdensbanken, der må stå for, siger IMF-chefen ifølge Wall Street Journal.

Lucas Barbonnez, som er Verdensbankens direktør for Ukraine og Hviderusland, ankom i går til Kyiv. Han skal på en uges ophold drøfte det tre-årige samarbejdsprogram mellem Ukraine og Verdensbanken. Programmet skulle allerede være udarbejde sidste år, men afventede resultatet af det ukrainske præsidentvalg.
 

30.03.00. Fristen for lukningen af Tjornobyl stadig uklar

Ukraines regering kom i går for første gang nogensinde med en klar erklæring om at ville lukke Tjornobyl-atomkraftværket inden udgangen af 2000, som man har forpligtet sig til overfor Vesten. Men regeringen har dog ikke nævnt nogen konkret dato. Det endelige politiske beslutning om, hvornår præcist Tjornobyl-værket skal standse sin drift, skal nemlig ifølge den ukrainske vice-premierminister med ansvaret for enegrisektoren, Julia Tymoshenko, vedtages af præsident Kutjma. Regeringens beslutning fra i går regulerer blot den fremgangsmåde, hvormed Tjornobyl-atomkraftværket skal afvikles. Der er afsat tre måneder til at udarbejde de tekniske aspekter og de økonomiske betingelser for at standse den eneste fungerende 3. reaktor på værket og dermed lukke værket helt. "Vi kan ikke lukke Tjornobyl-atomkraftværket, hvis der ikke skabes visse betingelser, som kan forhindre social-teknologiske ulykker", sagde Julia Tymoshenko i det for den ukrainske regering typiske dobbeltsprog, som antyder, at Vesten skal komme med pengene. Hvilket Vesten i øvrigt nærmest har afslået.
    Tjornobyl-atomkraftværket står blot med sin ene fungerende reaktor i dag for hele 10% af Ukraines el-produktion. Eksperter i Ukraine hævder, at statskassen herved mister henved 15 mill. USD om året. Ukraine ved ikke, hvordan landet skal financiere færdigopførelsen af to kompensationsreaktorer på atomkraftværkerne i Rivne og Khmelnytskyj, når ikke EBRD vil give pengene. Lukningen af Tjornobyl-atomkraftværket forventes desuden at medføre en lang række sociale problemer, idet Tjornobyls medarbejdere, der næsten alle er bosat i atombyen Slavutytj, skal finde nye arbejde.
    På trods af ukrainske eksperters vurdering af, at Tjornobyls 3. reaktor godt kunne køre frem til 2004 så har den ukrainske regering i går omsider klart tilkendegivet, at den vil opfylde det memorandum, som den underskrev med G7-landende i 1995. Til det formål har regeringen nedsat en delegation, som skal føre forhandlinger med G7-landede og EU. "Vi bør opnå nogle præcise og klare aftaler om lukningen af Tjornobyl, både hvad angår financieringen, fristerne, og først derefter kan vi komme med en konkret dato for lukningen af Tjornobyl-atomkraftværket", sagde Julia Tymoshenko.
 

30.03.00. Fem dræbt i gas-eksplosion i Kyiv

Med gårsdagens gaseksplosion i et hus på Redutna street i det centrale Petjersk-distrikt i Kyiv er antallet af dræbte ved gas-eksplosioner i Ukraine i år allerede oppe på 25, hvilket allerede er mere end hele sidste år. Politiet udelukkede i går, at der kunne være tale om en terror-handling, selvom ulykken ramte et kvarter, hvor der bor relativt mange folk fra den politiske og økonomiske elite. Ifølge politiets teknikere var årsagen til tragedien skødesløs omgang med ild. Tre gasplader var åbnet og gas-luft blandingen eksploderede på et tidspunkt mid om natten. Brandfolkene fik først slukket ilden hen mod kl. 5 om morgenen.
 

31.03.00. Fortsat uklarhed om konsekvenserne af folkeafstemningen

Præsident Kutjma udstedte i går et dekret om folkeafstemning 16. april, som tog hensyn til Forfatningsdomstolens afgørelse. Dvs. at præsidenten strøg spørgsmål 1 og 6 fra folkeafstemningen.
    På sin rundtur til en nyåbnet metrostation i Kyiv i går sammen med den nye parlamentsformand, Ivan Pljusj og Kyivs borgmester, syntes Leonid Kutjma, der såmænd også allerede er blevet æresborger i Kyiv, at komme med en vis åbning for så vidt angår etableringen af et to-kammer parlament. I et kort TV-interview sagde præsidenten på sit ikke særlig fremragende ukrainske: "Nu skal man så udfra folkeafstemningens resultater...hvis der kommer en positiv tilkendegivelse...føre det helt bestemt ud i livet, bortset fra punkt 5 (spørgsmålet om et to-kammer parlament, red.), som behøver mange så at sige...trin gennem parlamentet...jeg tænker på et  to-kammer parlament", sagde Kutjma idet han drejede hovedet mod Ivan Pljusj, som stod lige ved siden af og fortsatte: "For os bliver folkeafstemningens beslutning ligesom Forfatningsdomstolens beslutning absolut bindende". Ivan Pljusj kom med sit bud på udviklingen: "For så vidt angår antallet af parlamentsmedlemmer og for så vidt angår et to-kammer parlament, så er det den slags spørgsmål, som man endnu i dag kan diskuttere...Der findes jo både lande med det ene og med det andet system, og derfor...ved De...Verkhovna Rada, som jo har retten i dag til at træffe disse beslutninger, den vil jo ikke... den forholder sig jo subjektivt til denne beslutning. Derfor er folkets vilje hvad angår disse spørgsmål for os som et direktiv".
    Det man kan udlede af denne ordveksling er formentlig, at selvom folkeafstemningens resultat bliver 4 gange "ja", så vil Verkhovna Rada ikke automatisk vedtage disse beslutninger og dermed indskrænke sin egen magt. Det skal være genstand for forhandling. Man kan allerede spore en kommende konflikt mellem præsidenten og den nye formand for Radaen. Ivan Pljusj har lige været i Polen og dermed fået en afgørende polsk "blåstempling" i dagens ukrainske politik - et yderst klogt træk. Den smilende og altid rolige Pljusj er en langt stærkere parlamentsformand end sin  noget selvhøjtidelige og anti-vestlige forgænger, Oleksandr Tkatjenko.
 

31.03.00. Træt premierminister under pres fra øst og vest

Premierminister Viktor Jusjenko, der i dag kunne fejre de første stormfulde 100 dage på posten som regeringschef, underskrev i går officielt aftalen om salget af 30% af aktierne i Mykolajiv Lejrjordsfabrik til det russisk-kontrollerede selskab "Ukrajinskyj Aluminij", som dermed har den fulde kontrol med en af Ukraines mest profitable virksomheder. At dømme udfra Jusjenkos og privatiseringschef Bondars mine, så er den ukrainske regering sikkert blevet presset til salget i kulisserne af den nye hårde russiske "aktier for gasgæld" linje, der med de stadig mere skeptiske vestlige kreditorer ikke levner Ukraine mange muligheder for at manøvrere udenom den rige "storebror". De 30% aktier kostede i starten af auktionen kun 115 mill. Hryvna, men "Ukrajinskyj Aluminij" vandt auktionen ved at byde 547 mill. Hryvna - den bedste handel for den ukrainske regering under hele privatiseringsforløbet. Men tydeligvis et prestigetab såvel for regeringen som for den statslige ejendomsfond, at det var "den broderlige hjælp" østfra og ikke de langt mere eftertragtede vestlige investorer, der løb af med sejren. Udover den efter ukrainske forhold store sum, så har "Ukrajinskyj Aluminij" måttet påtage sig den forpligtelse at opføre en fabrik i Ukraine til fremstillingen af primæralluminium, hvilket vil fremme skabelsen af en lukket produktionscyklus i Ukraine. Parterne hævdede, at den mangeårige alluminiumskrig i Ukraine hermed var afsluttet.
    Ligeledes i går gav den ukrainske regering tilladelse til indførelse af biler, der er op til otte år gamle. Den tidligere begrænsning var på 5 år.
    Viktor Jusjenko har ellers haft noget at se til i de første 100 dage. Selvom han blev anset for at være en slags "Vestens darling", så var dem først og fremmest ham der kom i skudlinjen, da den britiske avis Financial Times i februar indledte rækken om kompromitterende artikler om den ukrainske nationalbanks - som Jusjenko var chef for 1993-99 - misbrug af vestlige kreditter fra IMF i 1997-98. Denne artikelserie blev fortsat i et par af de allermest indflydelsesrige amerikanske aviser og har virkelig givet Ukraines - i forvejen ikke imponerende - internationale omdømme et skud for boven, som det vil tage lang tid at rette op på. Dertil kommer Verkhovna Radas afvisning af regeringens program, der nu skal forhandles i Radaen i næste uge. En afvisning af programmet kan medføre en ny regeringskrise og Jusjenkos tilbagetræden. Dog skal Jusjenko-regering fremhæves for den succes, som den vellykkede omlægning af obligationslån i udlandet for 2,7 mia. USD, må siges at være. Selvom ukrainerne nærmest stillede långiverne overfor et ultimatum, der formentlig betyder, at Ukraine ikke vil kunne få andre end nyttige idioter til at købe ukrainske statsobligationer i en overskuelig fremtid. Et andet plus på Jusjenkos konto er, at de foreløbige tal tyder på, at BNP i Ukraine for første gang i 8 år har stabiliseret sig og måske endda er på vej op.

Viktor Jusjenko mødtes i dag med Verdensbankens direktør for Ukraine og Hviderusland, Luca Barbonnez. Som kommentar til artiklerne i de vestlige aviser om Ukraines påståede misbrug af vestlige kreditter, sagde Barbonnez, at Verdensbanken ingen indvendinger har mod Ukraines anvendelse af Verdensbankens midler. Verdensbanks-direktøren understregede dog, at Ukraine er nødt til at vente på afslutningen af den internationale revision af Den ukrainske Nationalbanks udnyttelse af IMFs kreditter, før man kan forvente en genoptagelse af samarbejdet med IMF. Den ukrainske regering vil få Verdensbankens støtte til et program der handler om regeringens udvikling af "det menneskelige potentiale".
 

31.03.00. Lønstigninger til Ukraines politiske ledelse

De folkedeputerede (medlemmer af parlamentet) får lønforhøjelse, så gennemsnitslønnen for en folkedeputeret nu udgør 1.450 Hryvna (263 USD) om måneden. Den gennemsnitlige løn for medarbejder i Verkhovna Rada såvel som i regeringen hæves til 631 Hryvna om måneden, mens den gennemsnitlige løn for medarbejder i præsidentens administration forhøjes til 635 Hryvna om måneden.
 

31.03.00. Ukraine er transitland for narkohandel

Det ukrainsk-producerede narko er det mest populære i Ukraine. 80% af de ukrainske narkomaner sværger til valmue og cannabis planter, meddelte det ukrainske indenrigsministerium i går. Vice-indenrigsminister Volodymyr Melnykov sagde, at politiet sidste år udryddede 28 hektar ulovlig valmue og cannabis afgrøder. Narkomanerne bliver ifølge Melnykov yngre og yngre. Gennemsnitsalderen for en narkoman i Ukraine er mindre end 23 år. Det er de industrielle områder i øst og syd Ukraine, der er hårdest ramt af narkomisbrug. Der gå 17 narkomaner pr. 10.000 indbyggere. Ukraine er fortsat det mest attraktive land til eksport af narko mod Vesten (primært fra Afghanistan, red.). Politiet og andre specialtjenester likviderede sidste år 14 smuglerruter gennem Ukraine.
 

31.03.00. Unge besættere risikerer op til syv år

Den gruppe unge nationalister, der den 9. marts besatte det ukrainske kommunistpartis centralkomites bygning, står til 7 års fængsel, hvis det findes godtgjort i retten, at det var dem, der gav 2. sekretæren i KPU Adam Martynjuk en betydelig mængde tåregas og overhældte ham med benzin. En mildere dom lyder på fem år. Det er straffen for besættelse af administrative bygninger og ødelæggelse af kommunisternes kollektive ejendom. De national-radikale studenters forsvarer, Rukh-politikeren Vjatjeslav Kyrylenko, siger: "Alle ved, at der er bogstavet og ånden, ikke lovens men begivenhedens. Begivenhedens bogstav taler om indtagelse af en administrationsbygning, men begivenhedens ånd har et helt andet grundlag og kontekst". I slutningen af april forventes rettens kendelse i sagen mod de 11 nationalister. Da vil vi få at vide, om det er den patriotiske ånd eller det kriminelle bogstav, der vil have den afgørende vægt. De 11 nationalister sidder i øjeblikket i isolation i Lukjanivsk-fængslet.

                                        Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester