31.05.02. Elites not interested in healing divisions in society
31.05.02. Udenlandske investeringer steg i 1. kvartal 2002 (eng.)
30.05.02. OSCE konstaterer ejendommeligt afstemningsmønster
30.05.02. Det russisk-amerikanske topmøde og Ukraines muligheder
30.05.02. Præsentation af Lytvyn, Vasyljev og Zintjenko
29.05.02. Rusland-NATO - Ukraine-NATO
29.05.02. Lytvyn valgt til parlamentsformand med 226 stemmer
28.05.02. Oppositionen prøver igen at få valgt sit præsidium
28.05.02. Ukraine risikerer at sætte sig mellem to stole
27.05.02. Ukrainsk NATO-medlemsskab har lange udsigter
24.05.02. Jeljashkevytj vil anlægge sag mod Kutjma i USA
24.05.02. NATO afventende overfor Ukraines tilnærmelse
24.05.02. Ukraines mål er NATO-medlemsskab
24.05.02. Ukraine og arven fra Periaslav-aftalen i 1654 (eng.)
23.05.02. Oppositionen fortsætter forhandlinger i parlamentet
23.05.02. Melnitjenko holdt stor pressebriefing i Washington

22.05.02. Den 21. maj ville Georgij Gongadze være fyldt 33
22.05.02. Krisen i Ukraines udenrigspolitiske doktrin set fra Warszawa
22.05.02. Rusland udviser stadig mangel på respekt for Ukraines suverænitet (eng.)
21.05.02. Verdensbanken stiller "umulige" betingelser for nye lån
21.05.02. Alle fraktioner forhandler om fælles program
21.05.02. "Vores Ukraine" betinger sig demokratiske reformer
21.05.02. Valgsvindel sikrede "Jedyna Ukrajina" storsejr i Donetsk-regionen (eng.)
20.05.02. Krigsmonument i Lviv fortsat polsk-ukrainsk stridsæble
20.05.02. Usikkerhed om nye IMF-kreditter i år
17.05.02. Prodi og Kutjma holdt uformel arbejdsfrokost om EU-Ukraine forholdet
17.05.02. Kutjma får et tiltrængt pusterum i "Koltjuga"-sagen
17.05.02. Tyskland siger tak til Ukraine for tilbagelevering af Bach-arkiv
17.05.02. Ukraine tilbagegiver stort nodesamling til Tyskland: Krigsbytte fra 2. verdenskrig
16.05.02. Lytvyn-Martynjuk-Zintjenko sandsynligvis VRs ny ledelse
16.05.02. "JedU"-fraktionen sætter alt ind på at få flertal med SDPU (o)
16.05.02. Arbejdets Ukraine-leder forudser en opsplitning af "JedU"
16.05.02. Lytvyn kom under beskydning lige fra starten
16.05.02. Oppositionen fik vedtaget hemmelig afstemning
 

16.05.02. Oppositionen fik vedtaget hemmelig afstemning

    Ukraines parlament vedtog i går at afstemningen om, hvem der skal være formand, 1. næstformand og næstformand for parlamentet, skal være hemmelig. Et flertal på 231 folkedeputerede ud af de 437 tilstedeværende stemte for resolutionen, som var blevet fremlagt af fraktionerne "Vores Ukraine", KPU, Julia Tymoshenkos blok og SPU.
    Parlamentsledelsen skal vælges samlet. Fire fraktioner; nemlig "Vores Ukraine", "JedU", KPU og SDPU (o) var fremkommet hver med deres forslag, hvor det eneste gennemgående var, at kommunisten Adam Martynjuk bliver 1. næstformand (naturligvis foreslog KPU ham som formand). Hver af de fire fraktioner fik 15 minutter til at argumentere for forslaget. Hver af formandskandidaterne; nemlig Lytvyn, Martynjuk og Pljustj fik 10 minutter til at argumentere for sig selv. Der måtte ikke uddeles materialer om kandidaterne. Der blev afsat tre minutter til at diskutere de enkelte fraktioners kandidater. Hvis ikke en eneste af formandskonstellationerne får det tilstrækkelige antal stemmer, vil der blive holdt en ny afsteming lige efter, oplyser podrobnosti med henvisning til UNIAN.
 

16.05.02. Lytvyn kom under beskydning lige fra starten

Lederen af fraktionen "Jedyna Ukrajina" og Kutjmas tidligere stabschef, Volodymyr Lytvyn, som hans egen fraktion samt SDPU (o) har foreslået som ny parlamentsformand, ser det som sin primære opgave "under hensynstagen til deputeretgruppers, fraktioners og [de] enkelte folkedeputeredes interesser at omsætte disse interesse til en ukrainsk politik, som Verkhovna Rada skal føre ud i livet", skriver UP.
    Til sin egen fraktions udspørger Serhij Shevtjuk svarede Lytvyn, at har frem for alt agter at sætte alt ind på at få samarbejdet mellem Verkhovna Rada, præsidenten og regeringen sat på skinner. Som parlamentsformand ville han "udelukkende" lade sig styre af forretningsordenen, så at hans arbejde blev "produktivt til fordel for det ukrainske folks interesser", sagde formandskandidaten i et svar til KPUs udspørger Alla Aleksandrovska. Eftersom spørgsmålet var blevet stillet på russisk, svarede Lytvyn også på russisk. Herefter begyndte repræsentanter for "Vores Ukraine" at råbe "Hanba" (skændsel) og kræve, at han holdt sig til statssproget.
    Repræsentanten for Ukraines socialistparti og medkoordinator af aktionen "Ukraine uden Kutjma" Jurij Lutsenko understregede i sit spørgsmål, at lederne af parlamenterne i de andre lande "ikke vil have noget at gøre" med en Lytvyn på denne post. Han fremhævede desuden, at Lytvyn figurerede på "Melnitjenkos bånd", der har dannet grundlag for oppositionens beskyldninger mod landets ledelse for medvirken til en række forbrydelser. "Har Ukraine virkelig fortjent sådan en formand?", spurgte Lutsenko.
    I sit svar understregede Lytvyn, at han "var forberedt". Han betonede, at han uanset oppositionens beskyldninger i sin egenskab af formand for præsidentens administration i løbet af de senere år i andre lande var blevet modtaget på "et niveau, som ikke en eneste af Socialistpartiets repræsentanter er blevet modtaget på".
    Da han kom ind på "Gongadze-sagen" sagde den tidligere leder af præsidentens administration, at da Lutsenko besøgte hans kabinet "sagde han noget helt andet".
    Repræsentanten for Tymoshenkos blok Stepan Khmara såede tvivl om, hvorvidt Lytvyn havde "den moralske ret til at være formand for parlamentet", og spurgte desuden, hvorfor fraktionen "Jedyna Ukrajina" havde opstillet ham som kandidat til denne post.
    Lytvyn understregede: "Vi har fornuftige mennesker i vores fraktion, som ikke drøfter dumme spørgsmål".
    Repræsentanten for "Vores Ukraine" Jaroslav Kendzior tvivlede på, om "den politiske logik" var tilstede i præsidentstabens handlinger, når man kan insistere på at få valgt en repræsentant for "Jedyna Ukrajina" og ikke fraktionen "Vores Ukraine", som vandt valget.
    Dertil svarede Lytvyn, at han anser Kendziors logik for at være "absurd", eftersom "fraktionernes størrelse er et vidnesbyrd om valgets resultat". "Jeg har gjort mere end nogen af jer har", - sagde Lytvyn.
 

16.05.02. Arbejdets Ukraine-leder forudser en opsplitning af "JedU"

En af lederne af blokken "Et samlet Ukraine" ("Jedyna Ukrajina") Serhij Tihipko forudser, at "fraktionen "Jedyna Ukrajina" bliver splittet op på 5 mindre fraktioner. "Jeg vil tro, at det finder sted inden ferien", - sagde Tihipko i et interview med UP.
    Samtidig sagde han, at "indtil videre foreligger der ikke nogen beslutning herom, men erfaringen viser, at selv tekniske spørgsmål kan være vanskeligt at løse for en [så stor] fraktion". Ifølge Tihipko "ligger det i luften".
    Lederen af partiet "Arbejdets Ukraine" understregede, at selvom blokken bliver splittet op på fem fraktioner, så vil man ikke forlade princippet om enighed i beslutningerne og koordinationen af politikken i parlamentet.
    Tihipko selv går ind for ideen, og ifølge ham er 35 deputerede allerede parat til at træde ind i en genopstået "Arbejdets Ukraine"-fraktion. Han siger endvidere, at man allerede nu bør gå i gang med forberedelserne til parlamentsvalget i 2006, som efter hans opfattelse vil foregå udelukkende efter forholdstalsprincippet.
 

16.05.02. "JedU"-fraktionen sætter alt ind på at få flertal med SDPU (o)

Folkedeputeret Kyryllo Polisjtjuk, som blev valgt i en Kyiv-enkeltmandskreds, hvor han stillede op for "Vores Ukraine", skriftede i går over til fraktionen "Jedyna Ukrajina", oplyser UP med henvisning til UNIAN. "JedU" fik også lokket den uafhængige Viktor Horbatjov, som blev valgt i en enkeltmandskreds i Mykolajiv over på sin side, oplyste fungerende parlamentsformand Adam Martynjuk.
    Herefter kan den Kutjma-loyale blok "Jedyna Ukrajina" mønstre 178 mandater, "Vores Ukraine" er oppe på 118 mandater, KPU har 64 mandater (fraregnet Oleh Panasovskyj genvalgt i 47. kreds for KPU, men mangler indtil videre på partiets fraktionsliste, som i øvrigt tæller Ukraines tidligere konsul i Danmark Ihor Aleksejev), SDPU (o) - 31, Julia Tymoshenko har 23 og SPU har 22 deputeretpladser.
    Styrets forsøg på at presse det maksimale antal uafhængige og "Vores Ukraine" deputerede over på sin side kan forklares med, at man ønsker at komme det alternative flertal bestående af Jusjtjenko, Tymoshenko, KPU og SPU til livs. Lige nu kan "oppositionen" eller det alternative flertal nemlig stadig mønstre over 226 mandater; nemlig omkring 230, hvis man tæller 5-6 "die hard" uafhængige deputerede med.
 

16.05.02. Lytvyn-Martynjuk-Zintjenko sandsynligvis VRs ny ledelse

KPUs "pakkeløsning" med Martynjuk som formand, Musijaka (V.U.) som 1. næstformand og Tolotjko (Tymoshenko) som næstformand for parlamentet samlede 172 stemmer, mens Vores Ukraines ledertrio med Pljusjtj som formand, Martynjuk som 1. næstformand og Musijaka som næstformand kun opnåede støtte hos 140 deputerede (V.U. + Julia).
    Derfor ser "JedU"s og SDPU (o)s kandidatur til præsidiet: Lytvyn - Martynjuk - Zintjenko ud til at kunne opnå mindst 209 stemmer.
 

Ukraine tilbagegiver stort nodesamling til Tyskland: Krigsbytte fra 2. verdenskrig

Laura-klosterkatedralen i Kijev vil nu blive helt igennem restaureret - for tyske penge. Det hænger sammen med afslutningen på et over 50 år gammelt sovjetisk-tysk mellemværende om krigsbytte fra Anden Verdenskrigs tid. Nu i maj markeredes nemlig i Berlin den endelige tilbagelevering af omkring en halv million nodeblade fra Berlins Sang Akademi, som Den Røde Hær i 1945 bemægtigede sig som krigsbytte. Noderne havnede i Kijev - der var bare ingen i Vesten, der vidste det i meget lang tid.
    Da det drejer sig omn 5500 enkelte musikværker, vil det tage musikforskere adskillige år, før de mange, ganske overvejende håndskrevne noder er gået helt igennem. Men så meget véd man, at der er adskillige værker af Bach-sønnerne Carl Philipp Emmanuel og Wilhelm Friedemann iblandt. Noderne var ligesom talrige andre tyske kultur- og kunstgenstande bragt i sikkerhed i skove, slotte, mineskakter, kældre mv. under Anden Verdenskrig. Denne samling på et slot i Ullersdorf i Øvre Schlesien.
    Under Den Kolde Krig fik det kommunistiske Østtyskland (DDR) enkelte korbøger udleveret fra Sovjetunionen, og der begyndte at versere rygter om, at det store nodearkiv befandt sig i Kijev. Først efter at Jerntæppet gik op kort efter 1990 turde en pensioneret kvindelig bibliotekar ved det nu
selvstændige Ukraines musikkonservatorium give nærmere oplysninger til udlændinge om nodesamlingen.
    Det endelige gennembrud for Tysklands bestræbelser på at få nodeskatten tilbage kom dog først i 1999, da musikprofessor Christoph Wolff sammen med at par andre tyske musikologer fik lov til at se nodesamlingen - som en videre udvikling af det opklaringsarbejde, forskere fra de russiske og ukrainske forskningsinstitutter ved det amerikanske Harvard Universitet havde ivæksat for simpelthen at få overblik over, hvad Sovjet besad af tysk krigsbytte.
    I lang tid havde den ukrainske statssikkerhedstjeneste - også længe efter at Ukraine var blevet selvstændigt -afvist henvendelser, såvel fra forskere som fra officiel tysk side. Man besvarede dem simpelthen ikke. Wolff, der ikke kunne støtte sig på nogen inventarliste over noderne - den fandtes
nemlig ikke - besluttede sig til at gå forsigtig frem og i første gang blot anmode om at få lov til at mikrofilme dem. Han selv deler sin tid mellem et professorat ved Harvard Universitet i USA og lederskabet af Bach Arkivet i Leipzig, hvor Johann Sebastian Bach i årene 1723-50 var leder af det
berømte - og stadig eksisterende - Thomanerkor.
    Den ukrainske regering bekendtgjorde, at et politisk samarbejde med Tyskland kunne iværksættes, hvorved også værdifulde tyske bøger og grafikker, som var i Ukraines besiddelse, kunne tilbageleveres. En modydelse blev mere end antydet. Men det var vigtigt, at Tyskland ikke købte noderne tilbage. Det ville nemlig have signaleret en accept af ukrainsk ejerskab.
    Tyskland lod da forstå, at det ville give Ukraine en økonomisk håndsrækning ved at bekoste restaureringen af Laura-katedralen, der ligger i et kloster i Kijev. Tilbageleveringen gennemførtes  relativt hurtigt, således at alle noder i december 2001 var bragt tilbage til Berlin - helt præcis til byens statsbibliotek. Berliner Sang Forening har ikke selv kapacitet til at opbevare de mange noder. Sagen fremmedes ved, at præsident Leonid Kutjma engagerede sig personlig i sagen.
    Hvad nodesamlingen helt præcis indeholder, vil det som anført tage forskere adskillige år at indkredse. Men det står fast, at der ikke er noget af J.S. Bach - den del af nodesamlingen solgte Berliner Sang Akademi nemlig allerede i 1800-tallet til kongen af Preussen. En tiendedel af
noderne dækker musik af Carl Philipp Emanuel Bach og andre Bach-sønner - men heriblandt er der 20 passioner og 50 cembalokoncerter, hvoraf to tredjedele ikke er offentliggjort.
    Der befinder sig endvidere 220 kantater af Bachs samtidige Georg Philipp Telemann , 400 værker af brødrene Carl Heinrich og Johann Gottlieb Graun m.m.m. Derudover bl.a. håndskrifter af Mendelssohn Bartholdy og Goethe. Det er for tidligt at vurdere, hvor meget af denne musik, der udgør såkaldte
unika, dvs. hidtil ukendte værker, men en ikke ringe del skønnes at være af en sådan karakter.
 

17.05.02. Tyskland siger tak til Ukraine for tilbagelevering af Bach-arkiv

Berlins Sangakademis arkiv, som i mange blev opbevaret i Ukraine, er omsider vendt tilbage til Tyskland. Denne begivenhed menes at have en stor betydning såvel i Tysklands musikliv som for de tysk-ukrainske relationer. Det sagde den tyske udenrigsminister Joshka Fischer under den højtidelige afleveringsceremoni for det såkaldte Bach-arkiv, som fandt sted den 15. maj 2002 i Berlins filharmoni, oplyser podrobnosti.
    Ifølge Forbundsrepublikkens ambassade i Ukraine takkede Joshka Fischer under afleveringsceremonien den ukrainske regering, som "bekender sig til den fælles europæiske kultur", og takket være dette modige skridt er blevet banebryder i den vanskelige og ømtålelige sag det er at tilbagelevere kulturskatte, der er blevet forflyttet som følge af en krig.
    Ifølge den tyske udenrigsminister vil der efter afleveringen af disse dokumenter "snart følge andre kulturskatte, som vi stadig forhandler om". På det seneste er bevidstheden om, at der også i Tyskland endnu findes kulturværdier, der er blevet bragt hertil på ulovlig vis, vakt til live. Og derfor er der efter Washington-konferencen i 1998 om Holocaust periodens formuer, og primært dem som tilhørte jøder, allerede blevet returneret betydelige kulturværdier, og flere er i vente, forsikrede Fischer.
    Udover Forbundsudenrigsministeren blev der holdt taler ved Forbundsregeringens ansvarlige for kultur og massemedier, Statsminister Julian Nida-Rümelin, Ukraines ambassadør i Tyskland, Anatolij Ponomarenko, samt direktør for Berlin-filharmonien, Franz Ksawer Ohnesorg. Berlinfilharmonikerne spillede stykker fra den tilbagevendte nodesamling.
    Som bekendt afsluttedes i slutningen af november 2001 i Kyiv forhandlinger om tilbagetagelsen af arkivet, som udgør en af Tysklands allermest værdifulde historiske samlinger. Det rummer over 5000 værker herunder Bach-sønnernes værker, som endnu ikke er blevet spillet. I 1943 blev arkivet overført fra Berlin til Ullersdorf-slottet i Schlesien. Der blev det fundet af sovjetiske soldater, som tog det med sig til Sovjetunionen. I slutningen af 90-erne konstaterede man, at arkivet befinder sig i Kyiv. Inden hjemkomsten til Tyskland blev værkerne overført til mikrofilm, således at de også fremover vil kunne bruges i Ukraine til videnskabelige formål. Arkivet vil blive overdraget til Berlins Statsbibliotek og undersøgt i samarbejde med ukrainske videnskabsfolk, skriver UNIAN.
 

17.05.02. Kutjma får et tiltrængt pusterum i "Koltjuga"-sagen

De forenede Staters udenrigsminister Colin Powell siger, at hans land ikke er i besiddelse af beviser på, at ukrainske våben eller højteknologisk udstyr er blevet solgt til Irak, skriver UP med henvisning til BBC.
    Udtalelsen blev fremsat ombprd på flyet på vej hjem fra NATO-udenrigsministermødet i Reykjavik.
    Ifølge den amerikanske udenrigsminister blev spørgsmålet kun lige berørt under hans møde med den ukrainske minister Anatolij Zlenko, eftersom spørgsmålet var blevet drøftet via de diplomatiske kanaler, og i sidste uge havde begge udenrigsminstrene sendt et brev til hinanden i den anledning.
    Ifølge Colin Powell opfattede den amerikanske side hr. Zlenkos forsikringer om, at der ikke havde fundet nogen våbenforsyninger til Irak sted, som udtryk for Ukraines forståelse af De forenede Staters bekymring.
    Hr. Powell oplyste endvidere, at han og Anatolij Zlenko havde drøftet NATO-blokkens og Ukraines relationer. Han tilføjede, at ukrainerne stræber mod at blive optaget i alliancen, men at der kræves at de gør mere, end de lande som allerede afventer en optagelse.
    Hermed fik Leonid Kutjma et hårdt tiltrængt pusterum midt i beskyldningerne, som hele den ukrainske medieverden efterhånden taler åbent om.
    Den 21. maj, når Kutjma og Polens præsident Aleksander Kwaniewski sammen indvier den polske heltekirkegård i Lviv (rejst til ære for polske soldater, der døde i den polsk-ukrainske krig 1918-19) har Melnitjenko bebudet en pressekonference i Washington, hvor Radio Liberys kontor i den amerikanske hovedstad danner rammen om afsløringen af nye detaljer i Irak-sagen. 21. maj er i øvrigt Georgij Gongadzes fødselsdag, oplyser korrespondent.net.
 

17.05.02. Prodi og Kutjma holdt uformelt møde om EU-Ukraine forholdet

Onsdag aften holdt Ukraines præsident Leonid Kutjma et møde i Bruxelles med formanden for Europakommissionen Romano Prodi, oplyste præsidentens administration ifølge nyhedsbureauet Ukrinform. I løbet af det to timer lange møde drøftede man det fremtidige forhold mellem Ukraine og EU, skriver Ukraine.ru.
    Romano Prodi sagde efterfølgende til journalisterne, at "vores fælles mål er at opbygge et område, hvor de fælles økonomiske og samfundsmæssige interesser vil blive overholdt". Han oplyste endvidere, at de konkrete samarbejdsskridt vil blive drøftet under det næste topmøde mellem Ukraine og EU, som i København i juli.
    Ukraines præsident sagde, at Ukraine først vil søge om medlemsskab i Den europæiske Union, når landet har nået europæiske standarder. Leonid Kutjma fremhævede endvidere, at "hverken os eller EU ønsker, at der skal opstå nye skillelinjer" i Europa.
    Leonid Kutjma og Romano Prodi havde under mødet en grundig drøftelse af Eurounionens forslag om at tilbyde Ukraine status som EU-naboland.
    Samme dag besøgte major Mykola Melnitjenko den belgiske hovedstad, hvortil han var blevet indbudt af de internationale journalist-organisationer. Under mødet med journalisterne, som er akrediteret i Bruxelles, berettede major Melnitjenko om den korruption, som Kutjma ifølge ham havde gjort sig skyldig i fra 1999. Han fortalte også om mordet på Gongadze, andre journalister samt våbensalg. Efter pressemødet i Bruxelles tog han videre til London, hvorfra han fløj tilbage til USA, fortæller Radio Liberty.
    Ukraines præsident Leonid Kutjma var forinden også ankommet til Bruxelles for at deltage i et såkaldt frokostmøde, som på ingen måde kan indskrives i diplomatiske formalia, mens snarere minder om forretningsfolks mødeform.
    Ukraines ambassadør ved EU Roman Shpek gjorde alt for at bryde den udenrigspolitiske blokade eller vise, at Kutjma ikke er isoleret fra den vestlige verden.
    Hvad skete der efterføglende? En snes skuffede journalister, som stod i centrum af Bruxelles på Grand Place i venten på en eller anden erklæring fra hr. Kutjma eller fra Den europæiske Kommissions formand Romano Prodi, som havde inviteret Kutjma. Ikke så meget som én erklæring, intet program og intet varsel af journalisterne.
    Da Radio Libertys korrespondent Slavko Volynskyj bad præsidentens talskvinde Olena Hromnytska om at kommentere mødet, fik han svaret: "Uden kommentarer".
 

20.05.02. Usikkerhed om nye IMF-kreditter i år

Den internationale Valutafonds (IMF) mission er for tiden i Kyiv, hvor man bliver til den 24. ds. Delegationen ledes af assistant director for IMFs 2. europæiske department Emanuel Van Der Mensbrügge. Ifølge en repræsenant for IMFs kontor i Kyiv, har missionen til hensigt at drøfte forløbet af de økonomiske reformer i Ukraine og udsigterne til en fornyelse af programmet Extended Facility Fund (EFF), skriver UP.
    Udover tempoet i de økonomiske reformer skal missionen igen se på omfange af budgetunderskuddet og præcisere, hvilke tiltage regeringen skal gøre for at få det ud af verden. I regeringskredse udtrykkes det håb om, at Ukraine, hvis det viser sig, at landet har opfyldt alle kravene, får en chance for at modtage to rater på en gang, og at det allerede kan ske i juli. Spørgsmålet om bevilling af penge vil også blive behandlet under missionens ophold.
    Et af de vigtigste spørgsmål, som IMFs eksperter vil stille den ukrainske regering, er problemet med momskompensation til eksporterhvervene, forbedring af budgetdisciplinen og reformer i energisektoren.
    Efter en gennemgang af "det ukrainske spørgsmål" i januar besluttede IMF foreløbig at udsætte tildelingen af den næste lånerate til Ukraine på omkring 370 mill. US$.
    En del eksperter har til bladet "Kontekst" givet udtryk for "at de tvivler meget på, at regeringens forhåbninger bliver indfriet". "Hovedårsagen til udsættelsen af beslutningen om at tildele Ukraine den næste lånerate er ikke af økonomisk art", - sagde en af eksperterne, som ikke ønskede sit navn offentliggjort i medierne, - selvom de økonomiske problemer også er en kilde til stor bekymring hos fondens repræsentanter".
    Problemet er ifølge eksperterne, at Fondens repræsentanter ikke er sikre på, hvorvidt den nuværende regering får lov til at blive siddende særlig længe. "Fonden har brug for at være stensikker på, at den giver kreditter til en regering, som vil være i stand til at bære ansvaret for at tilbagebetale lånet i stedet for at bruge det til løbende at "lukke hullerne i budgettet" eller nogle andre kortsigtede interesser", - påpegede eksperten.
    Økonom i Centret for anti-krise undersøgelser Olekandr Hrinevytj siger ligeledes, at "IMF næppe i den nærmeste fremtid vil vedtage at genoptage långivningen, eftersom den nuværende regerings position er usikker". Mens spørgsmålet om at bevilge lånet ifølge uafhængige eksperter "i bedste fald vil blive afgjort til efteråret eller inden årets udgang".
    Ukraine modtog den seneste lånerate på 375 mill. US$ i september sidste år. Regeringen og nationalbanken har kalkuleret at modtage tre lånerater indenfor EFF-programmet i løbet af 2002 til en samlet sum af 550 mill. $.
    IMF bevilgede i september 1998 Ukraine en EFF-kredit på i alt 2,6 mia. $, af hvilken Ukraine har modtaget 1,6 mia. $. Programmet skal efter planen være afsluttet den 3. september i år.
 

20.05.02. Krigsmonument i Lviv fortsat polsk-ukrainsk stridsæble

Polens præsident Aleksander Kwasniewski meddelte fredag, at han ikke vil rejse til Lviv den 21. maj, hvor han sammen med Ukraines præsident Leonid Kutjma skulle have foretaget en ceremoniel indvielse af et polsk krigsmonument på Lytjakivskyj kirkegården. Det oplyste Det polske presseagentur fredag ifølge UNIAN. Ifølge PAP erklærede Kwasniewski, at der ikke er grundlag for nogen højtidelig indvielse af mindeanlægget.
    Den 16. maj bekræftede de deputerede i Lvivs byråd en resolution fra 2000 om den endegyldige indskrift på polakkernes fællesgrav på Lytjakivskyj-kirkegården: "Til de ukendte polske soldater, som døde for Polen". Ordet "heroisk" og "uafhængighed", som den polske side havde insisteret på, var strøget. Den polske side havde foreslået følgende tekst: "Til de ukendte polske soldater, som døde en heltedød for Polens uafhængighed".
    Indvielsen af mindelunden på Lytjakivskyj-kirkegården i Lviv med deltagelse af Ukraines og Polens præsidenter skulle efter planen have fundet sted den 21. maj.
    Under mødet den 27. april 2002 i Huta i Ivano-Frankivska regionen meddelte Polens præsident Kwasniewski og Ukraines præsident Kutjma officielt, at åbningen af mindesmærket skal finde sted på 5-års dagen for underskrivelsen af Erklæringen om forsoning mellem Ukraine og Polen - den 21. maj.
    Den polske side har i næsten 8 år arbejdet på at rekonstruere de polske militære fællesgrave på Lytjakivskyj-kirkegården, skriver UP.
 

21.05.02. "Vores Ukraine" betinger sig demokratiske reformer

Fraktionen "Vores Ukraine"s hovedbetingelse for at støtte Volodymyr Lytvyn som formand for parlamentet er, at man får nagelfaste garantier for, at der inden udgangen af den nye Verkhovna Radas 1. session bliver dannet en koalitionsregering med Viktor Jusjtjenko i spidsen. D.v.s. inden den 12. juli. Det udtalte en af "Vores Ukraines" mere eller mindre officielle talsmænd, direktøren for Instituttet for politik, den liberale deputerede Mykola Tomenko.
    Ifølge ham skal "Vores Ukraine" for at kunne støtte Lytvyn også have garantier for, at der inden den 12. juli vil blive indføjet ændringsforslab til forfatningen, som vil udvide regeringens og det lokale selvstyres beføjelser sideløbende med en kraftig beskæring af Ukraines præsidents beføjelser, oplyser UP.
 

21.05.02. Alle fraktioner forhandler om fælles program

Den politiske del af Overenskomsten om fælles tiltag fremsat af "Vores Ukraine" finder opbakning hos samtlige fraktioner, som Viktor Jusjtjenko førte med mandag (dvs. alle pånær det forhadte SDPU (o), red.). Det meddelte Jusjtjenko efter mødet med lederen af "Jedyna Ukrajina" Volodymr Lytvyn, skriver UP.
    "Dagen i dag har vist, at der ikke er nogen uoverensstemmelser i den politiske del af dokumentet. Der er blot nuancer. Mandag mødtes lederen af "Vores Ukraine" endvidere med lederne af Julia Tymoshenkos fraktion, Socialistpartiet og Kommunistpartiet.
    Samtidig med det fremhævede Jusjtjenko, at "de fleste diskussioner under forhandlingerne havde drejet sig om den økonomiske og sociale blok". "Vi vil forsøge at medregne disse forslag, men det er vigtigt, at dokumentet ikke mister sin struktur og helhed", - sagde Jusjtjenko. Han kunne også oplyse, at Roman Bezsmertnyj fra "Vores Ukraine" var trådt ind i den arbejdsgruppe, som skal strikke Overenskomsten sammen.
    Fraktionslederen oplyste desuden, at man under formiddagsmøderne var blevet enige om ikke at berøre spørgsmålet om navne på kandidaterne til de ledende poster i parlamentet.
    Da han blev bedt om at kommentere udsigterne til, at "Jedyna Ukraine" og "Vores Ukraine" kunne nå til enighed, svarede Jusjtjenko, at alene det forhold, at der pågår forhandlinger er "en af formerne for tilnærmelse". Han kunne oplyse, at "Vores Ukraine" er interesseret i "den samarbejdspartner, som gør hovedparten af de forslag, som er formuleret i forslaget til en Overenskomst om fælles tiltag, til grundlaget for sit arbejde"
    Jusjtjenko ville ikke udelukke, at "Vores Ukraine" ville kunne beslutte sig, hvilke forslag til de ledende poster i Radaen man støtter, allerede ved 19-tiden mandag.
 

21.05.02. Verdensbanken stiller "umulige" betingelser for nyt lån

Ukraines præsident Leonid Kutjma mødtes i går med Verdensbankens præsident for den europæiske og centralasiatiske region, Johannes Linn. Ukraine kan imødese næste lån på 250 millioner US$ fra Verdensbanken, men dertil kræves, at landet opfylder 4 betingelser. Disse krav forelagde Johannes Linn Ukraines premierminister Anatolij Kinakh under deres møde senere på dagen, oplyser podrobnosti.
    Det første vilkår er, at Ukraines statsbudget for 2002 bliver opfyldt. De udenlandske kreditorer er først og fremmest optaget af regeringens og statsskatteadministrationens konkrete handlinger der skal begrænse væksten i underskuddet på statsfinanserne.
    Den anden betingelse ligger indenfor privatiseringen. Johannes Linn fremhævede, at regeringen har gjort "betydelige fremskridt" indenfor privatiseringen af den første gruppe af regionale energiselskaber. Nu skal den ukrainske regering ifølge ham tage det næste skridt og gå i gang med at privatisere den næste gruppe af regionale energiselskaber. De største vanskeligheder kan ventes hos Den statslige ejendomsfond, idet ni ud af de regionale energiselskaber, som man planlægger at afhænde i år, har oparbejdet en betydelig gæld.
    Anatolij Kinakh indrømmede, at forberedelsen til denne opgave, især hvad angår begrænsningen af gældsætningen overfor energimarkedet, behøver nye tilgange. Fra nu af, understregede premierministeren, agter regeringen at sikre en lige adgang til deltagelse i privatiseringstenders såvel for udenlandske som for nationale investorer. Allerede den 28. maj vil man under regeringsmødet gå i gang med at udarbejde et nyt strategisk program for privatisering i 2003.
    Endelig var der den sidste betingelse; nemlig oprettelsen af et enhedsorgan for registrering af ejendomsret til løsøre og fastejendom. Hvad angår personændringer i sammensætningen af selve kommissionen, vil lederen for Verdensbankens repræsentation i Ukraine, Gregory Edzheychak, blive overført til Washington. Mens direktøren for bankens sektion for Ukraine, Hviderusland og Moldova, Luca Barbonnez, og lederen af projektet for programsystemlånet, Marc Davis, fortsat vil arbejde i Kyiv, skriver UP.
 

RUSSIA CONTINUES TO DISRESPECT UKRAINIAN SOVEREIGNTY
RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, RFE/RL NEWSLINE Vol. 6, No. 86, Part I, 9 May 2002

By Taras Kuzio

It took Russia five years after the demise of the USSR to sign an
all-encompassing interstate treaty with Ukraine in 1997, and then a further
two for both chambers of the Russian parliament to ratify that treaty. Three
years later, Russia's actions in a number of areas show that although
Ukraine's borders might no longer be in question, Moscow still finds it
extremely difficult to recognize Ukraine as an equal and sovereign state.
Former Russian Premier Viktor Chernomyrdin was appointed ambassador to
Ukraine and "special presidential envoy for the development of
Russian-Ukrainian trade and economic ties" in May of last year. Since then,
his actions show confusion as to whether he also has a third unofficial
position, that of regional governor. Chernomyrdin's appointment was meant
to consolidate the Russian vector in Ukraine's "multivector" foreign policy as
the primary one at a time when the West was becoming increasingly
disenchanted with Ukraine. During the 31 March elections, Chernomyrdin
openly interfered in favor of pro-presidential parties, helped fan the flames of
an "antinationalist" campaign against pro-Western forces, and chided
Ukrainian Foreign Ministry State Secretary Oleksandr Chaly as "obtuse"
when he listed among Ukraine's goals joining the European Union, not the
alternative Eurasian Economic Community.

Two factors, both of them related to Russian perceptions of national identity,
form Chernomyrdin's gubernatorial style. First, Russia has looked upon the
CIS since its creation in December 1991 as a loose commonwealth or
confederation guided and led by Russia. In Russia's view, other CIS member
states only possess partial sovereignty as the "near abroad," a region that is
no longer part of the USSR but, at the same time, is not as fully sovereign as
the "far abroad." Chernomyrdin and other members of the Russian elite are
hostile to the Our Ukraine election bloc's foreign policy objective of
integration into the European Union and NATO because this is seen as an
attempt at fully breaking from Russia. Hence, Russia's open support for the
pan-Slavic and pro-Soviet Communist Party of Ukraine and for oligarchic
centrist parties that back a foreign policy strategy of "to Europe with
Russia." Second, Russia still finds it difficult to accept Ukraine (and Belarus)
as separate countries with independent statehood. Russian Foreign Minister
Igor Ivanov told "Rossiiskaya gazeta" in February that Ukraine and Russia
are destined to be close "strategic partners" because of "our shared linguistic,
religious, cultural, and historical legacy, our kindred mentality..." A year ago,
Russian President Vladimir Putin tasked his Foreign Ministry to protect the
rights of Russian speakers ("compatriots") in the CIS and organized the first
congress of "compatriots" in Moscow last October. Russia has used this
concern for "compatriots" as a pretext for repeated complaints about the
alleged infringement of their rights in education and the media in Ukraine.

Although only the extreme left in Ukraine supports Ukraine's membership of
the Russia-Belarus Union, Russia still holds out hope that this will change. In
an interview in "Trud" in January, Chernomyrdin was asked if a union of the
three eastern Slavic peoples was possible. His reply was indicative: "When
Ukrainian society matures to this point it will opt for such a step." According
to a March poll by the Russian Public Opinion Fund, almost 50 percent of
Russian citizens would like Russia and Ukraine to unite, while another 35
percent believe Ukraine and Russia should remain independent but remove
border restrictions and have no visas or customs controls.

When Russia equates demarcation with erecting a "fence" between two
countries, it is referring to the kind of border demarcation that was formerly
undertaken by the Soviet Union. In Russia's eyes, the only difference
between the former borders between the constituent republics of the USSR
and the present frontiers between CIS states is that the latter can be now
delimited on maps. But this is as far as Russia will go. Demarcation should
only be applied -- as it was in the USSR -- to the "external frontiers" of the
CIS. Chernomyrdin, whose views have been echoed by other Russian
officials, said that "demarcation is out of the question" because it is being
imposed on Ukraine and Russia by the West.

To some extent this is true. Ukraine cannot make good on its rhetoric in
favor of aspiring to become an associate and then full member of the EU if it
has not demarcated its 2,000-kilometer-long eastern border with Russia (the
2,600-kilometer western border was demarcated in the Soviet era). But this
is not the only reason why Ukraine has unsuccessfully pushed for
demarcation. Ukraine's elites have always steadfastly defended their
sovereignty and territorial integrity, and to them borders are a symbol of this
sovereignty.

To accept Russia's division of borders in the CIS into delimited "internal" and
delimited-demarcated "external" ones would be to accept a status of only
partial sovereignty. Some 30,000 migrants manage to enter Ukraine each
year because of its transparent border with Russia. The security of the
Russian-Ukrainian border cannot be therefore resolved without demarcation,
according to National Security and Defense Council Secretary Yevhen
Marchuk. As is common with Russian officials who like to speak on behalf
of the CIS, Chernomyrdin claimed that the decision not to proceed with
demarcation was taken by "mutual agreement." This is not the case.
Ukrainian Foreign Ministry First Deputy State Secretary Volodymyr
Yelchenko responded by saying demarcation is an integral part of the
legalization of national borders. Nevertheless, three years after its ratification
of the border treaty, Russia continues to rule out taking the next logical step;
namely, border demarcation. Delimitation of the border is all but settled
except for the Azov Sea, which Russia wants to maintain as a common lake.

In an article published last month in the journal "Nations and Nationalism,"
Vera Tolz outlined advances made in Russian post-Soviet historiography on
Ukraine that she suggested reflect a Russian retreat from its traditional
imperial, "big brother" paternalistic attitude. Nevertheless, Tolz concluded
that it will take decades to redefine Ukrainian-Russian relations "on the basis
of Russia's full acceptance of an independent Ukraine as an equal partner in
the international arena." This would be similar to the protracted process of
Polish-Ukrainian reconciliation, which began after World War II but
eventually only bore fruit in the 1980s.
 

22.05.02. Krisen i Ukraines udenrigspolitiske doktrin set fra Warszawa

Den kedelige historie med den polske militærkirkegård i Lviv vil ikke få nogen afgørende betydning for den videre udvikling af de polsk-ukrainske relationer. Men den har med al ønskelig tydelighed vist, hvad de polske eliter i virkeligheden mener om Ukraine. Det, som man hidtil har afholdt sig fra at sige højt i Polen, blev denne gang sagt klart og tydeligt og det vel at mærke af indflydelsesrige personer og kapaciteter, som har en ikke ubetydelig indflydelse på formuleringen af den polske udenrigspolitik, fortæller Radio Libertys korrespondent Hanna Stetsiv fra Warszawa.
    I Warszawa er man skuffet over og beklager, at det ikke lykkedes at indvie den polske militærkirkegård i Lviv den 21. maj. Pressen, de kendte politologer og eksperter kommenterer denne hændelse på baggrund af mere vidtrækkende ændringer, som afventer Ukraine i den nærmeste fremtid. I Polen er man nu åbenlyst begyndt at tale om uenighed i udenrigspolitikken mellem det ukrainske udenrigsministerium og præsidenten. Hvad Leonid Kutjma angår, så er kommentarerne endda dårligere end de var i starten af båndskandalen. Her er, hvad avisen Trybuna skriver: "Da byrådsmedlemmerne i Lviv lagde en krans på den polske østpolitiks grav, holdt præsident Kutjma samtaler i Sotji med præsident Putin uden at bekymre sig om præsident Kwasniewski skuffelse og beklagelse. Hvad mere er, så kom der en melding fra Sotji om, at Ukraine allerede i den nærmeste fremtid kan blive medlem af Den euroasiatiske økonomiske Union sammen med Rusland med dets venner - Hviderusland, Kazakhstan, Kyrgyzstan og Tadzhikistan... Og det vel at mærke efter så mange års ihærdig polsk arbejde for de ukrainske interesser på den internationale arena, efter mange og ofte meget kontroversielle gestus fra præsident Kwasniewskis side...", - skriver altså den polske avis "Trybuna".
    Man er i Warszawa begyndt at tale om krisen i Ukraines udenrigspolitiske doktrin. De polske analytikere siger, at man fra Warszawa lettere kan se, at Ukraine definitivt er faret vild i sine vektorer. Historien med kirkegaarden for de polske "unge ørne" var med politologen prof. Zdyslaw Najders ord startskuddet til åbenlyst at tale om Ukraines desperate skred i politisk henseende. "Ukraines såkaldte europæiske valg, - skrev Zdyslaw Najder den 20. maj i avisen "Rzeczpospolita" - og har er en person med betydelig indflydelse på udformningen af Polens udenrigspolitik - er intet andet end deklarationer som aldrig har medført hverken systemændringer eller resultater i de økonomiske reformer. Set fra Bruxelles virker Ukraine som Ruslands slørede vedhæng".
    De polske eksperter antyder, at Polen bør ændre sin politik overfor Ukraine. De foreslår, at man holder op med at se på Ukraine som en nabo, der har en chance for en gang at blive integreret i Den europæiske Union. Man kan ikke i en uendelighed vente på, at Ukraine begynder at holde det, man har lovet. Man bør tænke på, at hovedmålet for Eurounionens østpolitik, som Polen bør have en indflydelse på, er sikkerhed. Og her skriver prof. Najder: "Moldavien signalerer fremkomsten af større regional spænding. Det kan ikke udelukkes, at den også kan dukke op i det vestlige Ukraine..." Med andre ord skinner det mellem linjerne utvetydigt igennem, at man bør styrke Eurounionens østlige grænser, altså den nuværende ukrainsk-polske grænse. Der er i dette standpunkt en principiel forskel i forhold til relationerne til Ukraine. Indtil fornylig opfordrede de polske eliter til ikke at skubbe Ukraine fra sig (Brzezinski gør det stadig, red.) med tværtimod sætte alle kræfter ind på at hjælpe landet med at integreres i den vestlige verden. Nu er det meget let få øje på andre accentueringer. Det er prisen for et enkelt ord på længst afdøde soldaters grav. Står de to ting mål med hinanden? Det bør vi spørge os selv om og tænke over begrebet "patriotisme"s væsen, foreslår Radio Libertys korrespondet.
 

Den 21. maj ville Georgij Gongadze være fyldt 33

af Olena Prytula, UPs redaktør og Gondazes efterfølger som leder af internetavisen.

I dag har jeg en helt anderledes skarp fornemmelse af de dage, som jeg tilbringer, fordi jeg råder over en så utilladelig luksus som livet. Og så længe jeg lever, har jeg friheden til at gøre alt det, som samvittigheden påbyder mig.
    Tilbage har jeg mindet om den blide forårsvind der strejfer min kind. Jeg har altid haft lyst til at stille mig med ansigtet mod vinden og mærke dens strøm. Jeg er glad for solen, indimellem sågar en dyster himmel og især torden og regnvejr.
    Men en så lys fornemmelse af livet har jeg ikke altid haft - den kom først efter den smertelige erkendelse af, at HAN aldrig mere kommer til at se det. I begyndelsen fremkaldte det tårer. Nu forstår jeg, hvor vigtigt det er bare at leve. Bare at se på knopskydningen og se børn vokse op.
    Georgij kommer aldrig mere til at se det. Han vil altid være 31, selvom vi i dag markerer hans 33-års fødselsdag - Jesus' alder. Den korsfæstede Georgij er endnu ikke begravet. Der er nu gået over halvanden år.
    Tiden har ingen betydning mere for ham. Han er vigtig for os. Hvert eneste år vil vi blive ældre, og hans børn vil vokse op. Når vi er 50 vil han fortsat være så forbandet ung. Det er hans eneste fordel i forhold til os andre.
    Til forskel fra ham har vi livet i behold, men indimellem kan man spørge sig selv, om det er værd at leve det hundeliv, som nogen af os lever? Den "luksus" kunne han ikke tillade sig. Georgij havde mange ansigter, men han var aldrig gemen eller kujon.
    Mindet om ham er ikke alt, hvad vi skylder at gøre for ham, men bare en lille smule af det, som vi kan.
    Tillykke med fødselsdagen, Georgij!
 

23.05.02. Melnitjenko holdt stor pressebriefing i Washington

Den 21. maj holdt den afhoppede major Mykola Melnitjenko en detaljeret briefing, hvor han bl.a. fortalte om illegal våbensalg til Irak, hvor det primært er det nuværende ukrainske parlamentsmedlem Leonid Derkatj, der er tidligere leder af Ukraines sikkerhedstjeneste, der er hovedpersonen. Pressekonferencen i Washington var arrangeret af Radio Liberty. For første gang i et år kunne pressekonferencesalen i Radio Libertys hovedkontor i USAs hovedstad knap nok rumme alle dem, der ønskede at høre major Melnitjenkos vidneudsagn fra hovedpersonen selv, skriver UP med henvisning til Radio Liberty.
    "Denne operation foregik på følgende måde: Derkatj har forbindelser til Irans og Iraks ledelse. De holder kontakten vedlige gennem deres folk. Iraks ledelse er interesseret i at modtage et raketsystem. Det fortæller de Derkatj via sine folk. Derkatj går så i gang med at forberede operationen. Formålet med denne specialoperation er at sælge våben, tjene penge, "beskidte" penge, og kanalisere dem over i politik og samtidig forblive straffri. Hvordan sørger man for at blive straffri? Og så vælger han at fejlinformere CIA", - fortalte Mykola Melnitjenko.
    Ifølge Melnitjenko fik Leonid Derkatj overbevist CIAs agenter om, at netop han er den person, som bekæmper den organiserede kriminalitet, og således blev han i foråret 2000 inviteret til Iran og Irak for at sondere deres behov for militærteknologi.
    Efterfølgende besøgte de mellemøstlige udsendinge Jordan, hvor de fik demonstreret det pågældende våben.
    Georgij Gongadze og UP beskrev disse processer, og derfor lovede Derkatj i utvetydigt barske vendinger Kutjma "at gøre kål på Gongadze".
    Mykola Melnitjenko citerede fra den pågældende samtale.
    Leonid Derkatj var også den person, som ifølge Melnitjenko rapporterede til Kutjma om den vellykkede operation med salg af lastvogne af mærket KRAZ - med andre ord: salget af "Koltjuga"-radarer - til Irak.
    Melnitjenko fortalte desuden, at han er blevet indkaldt for at bistå med den efterforskning, der pågår på USAs territorium. "Men jeg vil gerne sige, at der ikke er tale om en efterforskning i Lazarenko-sagen. Og jeg er ikke blevet kaldt ind i Lazarenko-sagen. Jeg har afgivet vidneforklaring i Grand Jury. Og jeg tror, at det inden længe vil munde ud i noget konkret. Mere kan jeg ikke sige om efterforskningen i San Fransisco. Men jeg er overbevist om, at denne efterforskning vil være en hjælp i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet.
    Mykola Melnitjenko afviste desuden de generelle udsagn om, hvem der er indblandet i det illegale våbensalg. "Jeg vil gerne forsikre jer, at Ukraine som stat ikke har noget at gøre med illegal våbensalg til noget som helst land. Det er de fremtrædende topfolk, der var indblandet i våbenhandel", - understregede han..
    Det er ifølge UP værd at fremhæve, at Washington-briefingen havde deltagelse af den kendte amerikanske ekspert i lyd-og videooptagelser Bruce Koenig, som har været ansat i det amerikanske forbundspoliti FBI med teknologisk ekspertise som speciale. Der dukker hele tiden spørgsmål op, som forsøger at anfægte troværdigheden af Melnitjenkos optagelser i den ukrainske præsidents kabinet.
    Bruce Koenig gennemførte en rent teknisk analyse af såvel udstyret som båndopagelsen. Han kunne ud fra en rent teknisk vurdering forkaste som unøjagtige de konklusioner, som firmaet "Kroll Associates" var nået frem til med hensyn til lydoptagelsesprocessen. Ifølge ham efterlod den af hans firma "BEK TEK" gennemførte analyse af de originale optagelser ingen tvivl om deres autenticitet og fraværet af nogen som helst forsøg på at tilvirke og manipulere stemmen.
    "Vi har set det hele igennem ned til mindste detaljer; hver eneste optagelsessegment, som vi fik stillet til rådighed - hævder Koenig, - Vi har ikke hundreder af timer af optagelser; vi analyserede alene dele, som vedrørte denne sag. Disse dele blev udvalgt af majoren og andre mennesker, som er involveret i denne sag. Og vores konklusion er, at der ikke er blevet pillet ved disse filer. Vi medtog imidlertid en række bemærkninger i vores rapport for den størst mulige præcisions skyld: kan man ændre en digitaloptagelse på en sådan måde, at det er umuligt at opdage det? Og svaret er, at "ja, det er muligt". Men en sådan mulighed er minimal. De kan ikke modellere forskellige ord og gøre dem til sætninger. Det er meget svært at påhæfte en optagelse, som er lavet en anden dag eller et andet sted til vores fil på en sådan måde, at det er umuligt at spore. Og det er noget vi tjekker efter. Vi ser på de digitale filer for at finde ud af, om de på en eller anden måde har været beskadiget... Og vi tror altså ikke, at noget i den retning har fundet sted".
    Efter anmodning fra ordstyreren holdt man i Washington et minuts stilhed for at markere journalist Georgij Gongadzes fødselsdag. Efterforskningen på grund af hans død er endnu ikke afsluttet på trods af forsikringer fra den ukrainske topledelse.
    Til forskel fra de forudgående møder med "Kuchmagate" som tema var der en hel del amerikanske journalister til stede på Melnitjenkos og Kupchinskys pressebriefing, som ganske vist for det meste stillede indlysende spørgsmål. Men alene deres fremmøde kl. 8.30 om morgenen til en begivenhed med Ukraine som tema vidner om den voksende interesse for sagerne om mordet på Gongadze og våbensalget til Irak. I den nærmeste fremtid kan man forvente et interview med Melnitjenko på det offentlige radio og fjernsyn.
    Det nye ved denne pressekonference ifølge UPs korrespondent på stedet var, at Melnitjenko fortalte meget indgående om de tekniske detaljer, diktofonen og om sin beslutning for at optage den ukrainske præsident. Ifølge ham var han selv tilstede under nogle af Kutjmas samtaler og blev rystet, hvilket fik ham til at lave optagelserne. "Beslutningen om at optage Kutjma traf jeg på egen hånd. Målet var at gøre en ende på organiseret kriminalitet. Der er ingen som beordrede mig til det, og der er ingen som har givet mig penge for at optage Kutjma. Det er det svar jeg under ed gav til Grand Jury ".
    Melnitjenko fremsatte den teori, at mordet på Georgij Gondadze var fremkaldt at dennes artikler om våbensalget. Artiklerne gjorde Derkatj rasende. Som dokumentation for sine påstande offentliggjorde Melnitjenko en del af en for det store publikum endnu ukendt optagelse af Kutjmas møde med den tidligere leder af sikkerhedspolitiet [Derkatj]. Majoren startede med at beklage det obskøne sprog i samtalerne, og oversætteren havde flere gange svært ved at oversætte nogle af de værste gloser i det omfattende russiske bandeordsregister.
    Majoren gik ikke ind i detaljer omkring de øvrige af de vidneudsagn, han havde aflagt til Grand Jurys, men sagde blot, at "vi meget snart vil have et resultat". Ligeså generelle var hans kommentarer til efterforskningen i San-Fransisco, som ifølge Melnitjenko ikke er forbundet med Lazarenko-sagen.
    Oleksandr Moroz' spådomme om en parlamentsformand der ikke kan rejse til Vesten, kan i den nærmeste fremtid gå i opfyldelse på for en for hr. Lytvyn "unaturlig" måde, som det hedder i den ukrainske straffelov. Melnitjenko hævder, at netop Lytvyn var den der rådede Kutjma til at "gøre kål på" Gongadze ved hjælp af [daværende indenrigsminister] Kravtjenko, ligesom han skulle "gøre kål på" organisationer som Freedom House og Vælgerkomiteen.
    Under briefingen betegnede Melnitjenko Lytvyn som en af dem der har blod på hænderne: "Derkatj er tidligere leder af Ukraines sikkerhedstjeneste og for nærværende folkedeputeret i fraktionen "For et samlet Ukraine", det er den fraktion, som har samlet allerflest personer der har overtrådt Ukraines love, som af al kraft forsøger at beholde magten og bringe deres egne folk til magten i Verkhovna Rada - folk, som har blod på deres hænder. Det er folk som Lytvyn - lederen af fraktionen "For et samlet Ukraine" - Derkatj, Kutjma og Kravtjenko". Tilbage står blot at vente på, at et eller andet lille men meget fordringsfuldt europæisk land, som Lytvyn i sin egenskab af parlamentsformand ankommer til for at deltage i et internationalt forum for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, anholder ham direkte i lufthavnen.
    Og til sidst om våbensalget til Irak. Takket være Roman Kupchinskys anstrengelser er de ofte spredte og sporadiske detaljer omkring våbenleverancerne til Saddam Hussein begyndt at antage mere klare konturer, som danner et billede af forløbet og forbrydelsens banalitet. Hr. Kupchinsky hævder, at de ukrainsk-irakiske relationer blev indledt tilbage i Sovjet-tiden, da Ukraine var en del af det sovjetiske militær-industrielle kompleks. Tilnærmelsen fandt sted i slutningen af 90'erne, da Saddam Hussein søgte efter teknologi, der kunne bruges imod de amerikanske Stealth-fly.
    Hr. Kupchinsky kom også ind på det israelske selskab "LR Avionics Technologies Ltd", som angiveligt har været mellemled for våbensalg til Etiopien. Interviewet med lederen af selskabet hr. Michael Amsel blev offentliggjort den 17. maj i den ukrainske avis "2000". I artiklen præsenterer hr. Amsel sit firma som et mønstereksempel på redelighed og lovlighed, mens Kupchinsky hævder, at netop dette firma var indblandet i de illegale våbensalg fra Rumænien til Eritrea i 1999, hvor man brugte forfalskede certifikater.
 

23.05.02. Oppositionen fortsætter forhandlinger i parlamentet

"Vores Ukraine", Det kommunistiske Parti, Det socialistiske Parti og Julia Tymoshenkos blok har afstemt deres kandidater til de ledende poster i Verkhovna Rada. Det meddelte SPUs leder Oleksandr Moroz, KPUs leder Petro Symonenko og Julia Tymoshenko ifølge Ukrajinski Novyny, skriver korrespondent.
    De fire partier er blevet enige om at fremlægge to forslag til afstemning, hvor det ene indebærer en repræsentant for KPU som parlamentsformand, mens det andet har "Vores Ukraine"s Ivan Pljusjstj som parlamentsformand. Begge forslagene til valget af Radaens præsidium skal fremlægges af lederne af samtlige de fire fraktioner. Den 23. maj skal de fire efter planen holde et nyt møde.
    Moroz oplyste til journalisterne, at et positivt resultat af afstemningen vil afhænge af, om samtlige medlemmer af "Vores Ukraine" vil stemme for de kandidater, som oppositionen har afstemt. Hvis "Vores Ukraine" kan sikre en enig stemmeafgivning, vil alt være i orden", - understregede Oleksandr Moroz.
    Verkhovna Rada kunne i sidste uge ikke samle flertal hverken for Volodymyr Lytvyn fra "Jedyna Ukrajina", Ivan Pljustj fra "Vores Ukraine" eller Adam Martynjuk fra Kommunistpartiet som ny formand for parlamentet.
 

UKRAINE'S 'PERIASLAV COMPLEX.'

RFE/RL Poland, Belarus, Ukraine Report 7 May 2002, Volume 4, Number 18
By Dr.Taras Kuzio

On 13 March, President Leonid Kuchma issued a decree to commemorate
the 350th anniversary of the Periaslav Treaty of 8 January 1654 between
Ruthenia/Ukraine and Muscovy/Russia. Kuchma ends his second term in
office in October 2004, so the commemoration would therefore be one of
his final acts before leaving office. It would follow two years of "Ukraine
in Russia" and "Russia in Ukraine" celebrations in 2002 and 2003.

The decree appointed Volodymyr Lytvyn, the head of the presidential
administration and the For a United Ukraine election bloc, as the head of
the organizing committee. Other members of the committee were drawn
from the government, Academy of Sciences, parliament, state
administration, and cultural sphere. The activities planned during the
commemoration include academic conferences, roundtables, publication of
books and brochures, cultural events, competitions for students, exhibitions,
and television and radio programs. The Ukrainian and Crimean
governments, and the State Committee on Information, Television, and
Radio were instructed to ensure that all of these events were financed and
efficiently organized.

In the Soviet era the Periaslav Treaty was commemorated as the
"reunion" of two "brotherly peoples" who were united in the medieval state
of Kyiv Rus and later torn apart by foreign intrigue but fated to be always
in union. This was to buttress the argument of Soviet nationality policy that
Russia was the "elder brother" and the sole inheritor of the Kyivan legacy.
An association of equals with Ukrainians was therefore out of the question
as they were "younger brothers" and junior partners. As "union" was the
natural state of affairs, the desire of post-Soviet Belarus to reunite with
Russia is understood as normal while Ukrainian independence is confusing,
abnormal, and unlikely to last. A view still held by the majority of Russian
citizens asserts that Ukraine was never an independent state and
Ukrainians are not a separate nation to Russians.

A small group of Russophiles in Ukraine has continued to promote such a
historiography. Former Crimean President Yuriy Meshkov celebrated the
anniversary of the Periaslav Treaty in January 1994, the same month he
was elected. This year the Russian Movement of Ukraine appealed to
President Kuchma to make 8 January "the day of Russian-Ukrainian
union." The Communist Party of Ukraine also continues to hold similar
views.

Only political forces that oppose Ukrainian statehood continue to subscribe
to this Russophile and Sovietophile historiography, which makes Kuchma's
decree on commemorating the Periaslav Treaty even more baffling. In
post-Soviet Ukraine, historiography is dominated by the statist school that
discusses the Cossacks within the framework of national-liberation
terminology and refers to the 1648 uprising led by Hetman Bohdan
Khmelnytsky as a "Ukrainian national revolution."

Historiography in Russia, coupled with historiography of Russia in the
West, has not changed its views on the Periaslav Treaty. In contrast,
Ukrainian historiography has undergone a radical rewriting since the late
Soviet era on such issues as the Periaslav Treaty. Just after being elected
president and the holding of the referendum on independence on 1
December 1991, Leonid Kravchuk said the empire that had existed since
1654 had ended because of Ukraine's independence. "For me this is a
source of great personal pride," Kravchuk added. On the 400th
anniversary of Hetman Bohdan Khmelnytsky's birth in 1995, Kuchma
defined the Periaslav Treaty as giving birth to a new state, Ukraine, which
was independent of the Polish-Lithuanian Commonwealth. In other words,
not submission to, or "reunion" with Russia as the treaty was traditionally
understood.

Post-Soviet Ukrainian historiography defines the Periaslav Treaty as a
"confederal military alliance" undertaken with Muscovy as the lesser of
two evils, a treaty between two states that were very different in
language, culture, and ethnicity. The treaty was not, therefore, unilateral
submission, as the tsars understood it, or "reunion" as it was defined in the
USSR, but a contractual relationship of two equals between Ukraine and
the Muscovite monarchy. Hetman Khmelnytsky demanded that the
Muscovite tsar take an oath to them, in the same manner as had Polish
kings, a step rejected by the tsar. Ukrainian historiography also now
stresses that the treaty provided for a great deal of autonomy. In
Ukrainian eyes, therefore, the treaty was similar to the 1707 treaty
between Scotland and England; the major difference being that England
respected the contractual arrangement of two equals and Muscovy/Russia
reneged on it.

Kuchma's decree is especially confusing because of the widely shared
view among the intelligentsia and the elite that the Periaslav Treaty was a
disaster for Ukraine. In contrast, Russian/Soviet historiography lauded the
Periaslav Treaty as Ukraine's salvation from Polish Catholic assimilation.
This viewpoint of the treaty as a disaster influences Ukraine's foreign
policy because of the fear that too close a relationship with Russia, as in
the case of Belarus, would be again harmful to Ukraine. Yevhen Marchuk,
the secretary of the National Security and Defense Council, saw the treaty
as a complete disaster that led to a decline in Ukraine's national
consciousness. The treaty led to the transfer of the jurisdiction of the Kyiv
Orthodox Metropolitan to Moscow in 1686, a factor that has contemporary
relevance because the largest of Ukraine's three Orthodox Churches is
still subordinated to the Moscow Patriarchate.

Over a century after the treaty, Ukraine's autonomy was completely
destroyed. In the 1830s its system of city self-government based on the
Magdeburg law was abolished and the Ukrainian Catholic (Uniate) Church
was made illegal in central Ukraine. A few decades later any publication
in the Ukrainian language was banned, a step that was not applied to any
other language in the tsarist empire.

Kravchuk, Marchuk, and the Ukrainian intelligentsia must be therefore
baffled as to what there is in the Periaslav Treaty to commemorate. Its
commemoration is a sad reflection of the schizophrenia found in Kuchma
and some sections of the former Soviet Ukrainian elite, a disposition that
negatively impacts their ability to decide, once and for all, whether Ukraine
belongs to Europe, Eurasia, or straddles both as a "bridge." The Periaslav
Treaty removed Ukraine from the European family of nations, the
newspaper "Ukrayina moloda" argued, and its commemoration at the state
level "signifies that in the near future [Ukraine] will not return to this
family." This is certainly true as long as the current elite remain in power.

24.05.02. Ukraines mål er NATO-medlemsskab

Sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, meddelte i går, at Ukraine har indledt en langsigtet process, som skal munde ud i et medlemsskab af NATO. Denne beslutning blev vedtaget på sikkerheds-og forsvarsrådets møde den 23. maj, oplyser UNIAN ifølge podrobnosti.
    På en briefing den 23. maj bemærkede Martjuk, at det er nødvendigt at udarbedje en strategi, hvis endegyldige mål i fremtiden bliver Ukraines tilslutning til det kollektive sikkerhedssystem i Europa, som baserer sig på NATO. Martjuk sagde, at set i lyset af ændringerne af udformningen af det kollektive sikkerhedssystem i Europa er en fortsættelse af Ukraines alliancefri politik perspektivløs.
    Disse planer vil blive forelagt NATOs generalsekretær George Robertson, når han besøger Ukraine den 9. juli i forbindelse med markeringen af 5-året for underskrivelsen af samarbejdsaftalen mellem NATO og Ukraine.
    Ukraines præsident Leonid Kutjma betegnede sikkerheds-og forsvarsrådets resolutionsforslag om integrationsprocessen i forhold til NATO for "skæbnesvanger", oplyste præsidentens pressetalsmand Olena Hromnytska på en briefing torsdag.
    Ifølge Kutjma findes der i dag ikke et eneste land, som ikke forstår, at NATO er en struktur, som sikrer den europæiske sikkerhed, og netop derfor tillægger Ukraine forholdet til alliancen en stor betydning.
    Under mødet i sikkerhedsrådet foreslog Kutjma, at man i løbet af tiden op til det planlagte Ukraine-NATO møde på statsoverhoved- og regeringslederniveau i Prag i november udarbejder og afstemmer de mulige varianter af en ny samarbejdsform mellem Ukraine og alliancen.
    En af disse varianter kan efter præsidentens opfattelse blive en overgang i de bilaterale forbindelser til "en kvalitativt ny dialog, som tager sigte på at støtte Ukraines euroatlaniske integration".
    Samtidig med det forholder Ruslands ambassadør i Ukraine, Viktor Tjernomyrdin, sig roligt til Ukraines planer om at indtræde i NATO.
    "Udbygningen af relationerne til NATO er det suveræne Ukraines sag", - sagde Tjernomyrdin torsdag til Interfaks-Ukraijna.
    "Tilnærmelsesprocessen mellem Ukraine og Den nordatlantiske alliance fastlægges af de to partnere - Ukraine og NATO", - understregede han ifølge UP.
 

24.05.02. NATO afventende overfor Ukraines tilnærmelse

Blækket på det ukrainske sikkerheds-og forsvarsråds resolution om Kyivs planer om at ansøge om NATO-medlemsskab var knap nok nået at blive tørt, før nyheden om denne historiske begivenhed var nået frem til alliancens hovedkvarter, skriver Radio Liberty.
    NATOs officielle repræsentant Robert Psher udtaler følgende overfor Radio Liberty om alliancens reaktion i den anledning:
    "Ja, vi kender Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråds beslutning. Det vidner om Ukraines holdning til hensigterne om at ville udvikle en langsigtet sikkerheds-og forsvarspolitik. Men på nuværende tidspunkt kan vi endnu ikke komme med officielle erklæringer, eftersom NATO ikke er blevet officielt underrettet af hr. Martjuk og den ukrainske regering om Ukraines ønske om at indgive en officiel ansøgning om NATO-medlemsskab under alliancens topmøde i Prag. Men sikkerhedsrådets beslutning synes logisk, eftersom Ukraine igennem 5 år har haft et succesfuldt samarbejde med NATO indenfor rammerne af "Partnerskab for fred".
    Eftersom karakteren af Euroatlanikkens sikkerhedsarkitekturs ændrer sig, bør NATOs og Ukraines relationer også ændre sig".
    Adspurgt om NATO vil sige "hjertelig velkommen til vores klub" til Ukraine svarede Robert Psher, at alliancen indtil videre ikke er parat til at komme med en kommentar i den anledning.
    Som bekendt vedtog USAs Senat den 18. maj at støtte NATOs kommende udvidelse med ca. 7 nye medlemmer (Rumænien, Bulgarien, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen) og bevilge disse lande 55 mill. US$ i militærbistand.
 

24.05.02. Jeljashkevytj vil anlægge sag mod Kutjma i USA

Radio Liberty undersøger under rubrikken "Kuchmagate" det tidligere Hromada-deputerede Oleksandr Jeljashkevytjs muligheder for at føre retssag mod den ukrainske præsident.
    Hver eneste person, som har opholdstilladelse i USA, må gerne rette henvendelse til domstolene med en hvilken som helst anmodning, som kan blive juridisk underbygget. Men at retsforfølge en udenlandsk leder på USAs territorium er af flere grunde en meget vanskelig sag. Først og fremmest bør man tage hensyn til en række internationale aftaler, som vanskeliggør udfoldelsen af en sådan proces. For det første er der de territoriale jurisdiktioners afgørelse og for det andet er der respekten for andre staters og deres lederes suverænitet. Eksempelvis ville det fremme søgsmålet betydeligt, hvis den udenlandske leder allerede havde begået kriminelle handlinger på USAs område, fx hvidvasket penge, som han havde stjålet fra sin egen befolkning. En person som er bosiddende i USA kan imidlertid rette henvendelse til en civil domstol fremfor en kriminalret, og vil altså kunne forlange sagen fremmet indenfor rammerne af den internationale torturbestemmelse, Man kan fx henvende sig til domstolen med henblik på at få behandlet en sag om, at denne eller hin person er blevet gennemtævet eller kommet til skade indenfor konteksten af torturbestemmelsen, og at det er sket på den udenlandske leders ordre. Den tidligere premierminister Pavlo Lazarenko har i et forsøg på at opnå politisk asyl i USA og med henblik på at undgå at blive udleveret til Schweiz ligeledes henholdt sig til denne internationale torturbestemmelse. Ganske vist er chancerne for at bringe sagen til en afslutning heller ikke særlig store i betragtning af den anklagedes territoriale fravær. Det eneste umiddelbare aspekt, hvor sagsøgeren fx kan blive tilfredsstillet, kan blive, at en sådan retssag kunne få politiske følger for selve den udenlandske leder. Der er tale om indenrigspolitiske og internationale følger.
 

27.05.02. Ukrainsk NATO-medlemsskab har lange udsigter

NATOs generalsekretær, George Robertson, mener, at der hverken nu eller under NATO-topmødet i Prag til november kan være tale om en ukrainsk ansøgning om medlemsskab af Den nordatlantiske Alliance.
    Ifølge NATOs chef, der besvarede spørgsmål fra russiske journalister i Bruxelles, har sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, entydig sagt, at hans land indtil videre ikke vil indgive nogen officiel ansøgning om optagelse i alliancen. Det er et langsigtet mål, hvilket fuld ud er i tråd med de diskussioner, som NATO allerede fører indenfor rammerne af den politiske dialog med Ukraine. Spørgsmålet om NATOs forhold til Ukraine er under udvikling og der tilbagestår endnu mange diskussioner over det tema. Han afviste at gå ind i rollen som "spåmand om fremtiden" og mindede i den forbindelse "de vidunderlige ord", som han hørte i 2000 under sit første besæg i Moskva, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin sagde: "skridt for skridt". "For nærværende har NATOs nogle bestemte samarbejdsformer med Rusland og Ukraine, og jeg vil gerne arbejde indenfor disse rammer. Fremtiden skal nok komme til sin ret", - understregede NATOs generalsekretær ifølge strana.ru.
    Midt under STBs aftenudsendelse torsdag ringede Jevhen Martjuk ind for at præcisere overfor den NATO-begejstrede studievært Roman Skrypin, at man lige skulle spise brød til, og at Ukraine stod bagerst i køen i betragtning til en evt. NATO-invitation.
    Ukraines præsident, Leonid Kutjma, sagde fredag, at Ukraines integrationsproces i forhold til NATO var langvarig og sammenvævet med integrationen i Den europæiske Union, oplyser UP.
    "Det hænger nøje sammen med integrationen i EU - de to ting er hinandens forudsætninger", - sagde Kutjma til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina på en pressekonference fredag i Kherson. Præsidenten mener, at Ukraines ønske om at blive integreret i NATO "er i overensstemmelse med alle ukrainernes interesse og ikke kun ukrainernes", "fordi at det er umuligt at opbygge den europæiske sikkerhed uden Ukraine".
    Kutjma påpegede, at visse massemedier efter det nationale sikkerhedsråd-og forsvarsråds beslutning af den 23. maj havde informerede om, at Ukraine næsten havde indgivet ansøgning om et NATO-medlemsskab. "Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det er en langvarig proces", - understregede præsidenten.
    Han sagde, at det var Ukraines hensigt at blive integreret i NATO - "det er ikke nogen nyhed", eftersom vi også tidligere har erklæret, at vi gerne vil integreres i de euro-atlantiske strukturer, men "livet fortsætter, og vi er nødt til at bestemme os og kalde ting ved deres rette navn, herunder NATO".
    Kutjma påpegede, at "der i verden ikke findes en eneste politiker, som ikke forstår, at NATO er en militær-politisk struktur, at er stabilitetens garant". "Ukraine kan ikke stå udenfor disse processer", - sagde præsidenten.
    Han fremhævede desuden, at man i første omgang skal intensivere dialogen mellem Ukraine og NATO, og i anden omgang skal man udarbejde et handlingsprogram for Ukraines indtræden i alliancen. I dag er Ukraine ifølge Kutjma endnu ikke parat til at træde ind i Den nordatlantiske Alliance. "Vi har brug for at blive modnet", - sagde han.
    Som en understregning af nødvendigheden af Ukraines integration i NATO sagde præsidenten: "Vi kan se, at Rusland i dag har en ny form for forbindelse med NATO, det er reelt en medlemsskab - ikke et fuldt, men det er tæt på". Desuden et formålet med Ukraines indtræden i NATO en styrkelse af stabiliteten på kontinentet. "Mit ønske er, at vi aldrig skal føre krig", - sagde Kutjma.
    USAs udenrigsminister, Colin Powell, sagde under sit besøg i Sct. Petersborg lørdag, at han godt kunne tænke sig at få lidt mere at vide om Kyivs konkrete planer i den henseende. Under alle omstændigheder, sagde udenrigsministeren, ligger den tid hvor man kan indlede en officielt procedure for Ukraines indtræden i NATO endnu temmelig fjernt, oplyser UP med henvisning til Deutsche Welle.
 

28.05.02. Ukraine risikerer at sætte sig mellem to stole

Den kanadiske politolog Taras Kuzio, som har arbejdet som leder af NATOs informationskontor i Kyiv, mener, at den hensigtserklæring om Ukraines indtræden i NATO, som sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Jevhen Martjuk offentliggjorde i sidste uge lige efter præsidentens erklæring om at ville træde ind i Det euroasiatiske økonomiske samarbejde, vidner om, at Ukraines regime er autokratisk.
    Kuzio siger til UP, at der opstår to problemer i forlængelse af denne beslutning:
    "For det første er spørgsmålet, hvad skal man med en beslutning om på den ene side at arbejde henimod en indtræden i NATO og på den anden side en træde ind i Det euroasiatiske økonomiske samvirke, i første omgang som associeret og senere som fuldgyldigt medlem? For de normale postkommunistiske lande anses medlemsskabet i NATO for at være et afgørende skridt på vej henimod EU. Men Ukraine kan ikke på én gang tilslutte sig Det euroasiatiske økonomiske samarbejde og EU. Og hvad skal man med en skisofren udenrigspolitik, som bevæger sig mod vest i relation til NATO men mod øst i økonomisk og kulturel forstand?
    For det andet tyder selve beslutningen og det, at Kutjma traf beslutningen om at træde ind i EurAsØS på egen hånd, at de ukrainske borgere er fuldstændig overflødige i hans øjne, når den slags beslutninger skal træffes. Kutjma er overbevist om, at han kan ændre sin udenrigspolitik efter forgodtbefindende uden at spørge nogen til råds. Demokrati er noget helt andet, og den kendsgerning bekræfter endnu en gang, at Ukraine er et autokrati", mener Taras Kuzio.
 

28.05.02. Oppositionen prøver igen at få valgt sit præsidium

Lederne af de fire fraktioner besluttede i går efter lange forhandlinger igen at opstille de to formandspakker, som parlamentet ikke kunne samle flertal for i torsdags.
    Lederen af fraktionen "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, oplyste, at den første formandspakke vil blive fremlagt af KPU og den anden af "Vores Ukraine". "V.U." foreslår igen pakken Bezsmertnyj (V.U.) -Martynjuk (KPU) -Nikolajenko (SPU).
    KPU foreslår Adam Martynjuk som formand, Roman Bezsmertnyj som 1. viceformand og Julia Tymoshenko som viceformand. Det forslag opnåede i sidste uge langt under de krævede 226 stemmer. Siden har luften været tyk af gensidige beskyldninger mellem KPUs leder Petro Symonenko og V.U.s Viktor Jusjtjenko om, at den anden var løbet fra aftalen.
    Jusjtjenko anser sin fraktions forslag for at være det klart bedste bud på en vinderkombination. Ifølge Jusjtjenko er 115-117 deputerede fra Vores Ukraine og 60 medlemmer af KPU parate til at støtte pakken med Bezsmertnyj som formand, hvis V.U. kan levere 108 stemmer for pakken med Martynjuk som formand.
    Ifølge Jusjtjenko blev disse to forslag allerede fredag godkendt af Vores Ukraine, Socialistpartiet og Tymoshenkos blok, mens kommunisternes leder ikke ville skrive under på aftalen med den begrundelse, at han endnu ikke var kommet til bunds i det, som fandt sted i torsdags. Ifølge Jusjtjenko havde han og Symonenko under mødet  mandag aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en tosidig erklæring omkring aftalebruddet i torsdags.
    Lederne besluttede at fremlægge denne erklring før Verkhovna Rada træder sammen i dag tirsdag. "Det vil gøre det muligt at få et gennembrud i forhandlingsprocessen", påpegede Jusjtjenko. Ifølge ham har både "Vores Ukraine" og kommunisterne "været lidt for hurtige på aftrækkeren med erklæringer og følelseslade vurderinger" efter afstemningen om Martynjuk-pakken.
    Ifølge Jusjtjnenko "bør man indrømme", at det var følelserne, der ved den lejlighed "tog overhånd". Han oplyste endvidere, at pakken fremsat af "V.U"s Serhij Terjokhin med Bezsmertnyj-Vasyljev- Nikolajenko ikke var blevet afstemt med fraktionen "Vores Ukraine" og derfor vil blive taget af bordet.
    Jusjtjenko oplyste endvidere, at lederen af fraktionen "Et samlet Ukraine", Volodymyr Lytvyn, ikke havde forelagt de andre fraktioner formandspakken fra "Et samlet Ukraine", oplyser UP.
 

29.05.02. Lytvyn valgt til parlamentsformand med 226 stemmer

Formandspakken med Volodymyr Lytvyn (Jedyna Ukrajina) som formand, Hennadij Vasyljev (Jedyna Ukrajina) som 1. viceformand og Oleksandr Zintjenko (SDPU (o) som viceformand kunne i går aftes opnå det nødvendige minimale flertal på 226 deputerede, oplyste formanden for Verkhovna Radas midlertidige regnskabsudvalg, Valerij Mishura. I alt var der blevet udleveret 309 stemmesedler, men kun 226 deltog i afstemningen, oplyser UP.
    Lederen af fraktionen "Jedyna Ukrajina", Volodymyr Lytvyn, får lederen af Regionernes Partis deputeretfraktion Hennadij Vasyljev (valgt i en enkeltmandskreds i Donetsk) som 1. næstformand for Verkhovna Rada, mens SDPU (o)s vice-formand Oleksandr Zintjenko nu også kan smykke sig med titlen vice-formand for parlamentet.
    Afstemningen gik i gang efter kl 17 i parlamentets foye. Pakken Lytvyn-Vasyljev-Zintjenko var blevet fremlagt af "Jedyna Ukrajina" og SDPU (o). "Vores Ukraine" boykottede afstemningen. KPU, SPU og Tymoshenkos blok modtog alle deres stemmesedler, men tog heller ikke del i afstemningen.
    En af lederne af "Jedyna Ukrajina" Serhij Tihipko forudsagde under afstemningen, at Lytvyn-pakken ville samle 227 stemmer.
    UP erfarede, at syv deputerede fra "Vores Ukraine" havde fået udleveret stemmesedler til afstemningen om pakken Lytvyn-Vasyljev-Zintjenko. Ifølge fraktionen "Vores Ukraine"s beslutning skal de medlemmer, som deltager i afstemningen om en pakke med Lytvyn som formand, automatisk ekskluderes fra fraktionen.
    De syv deputerede fra "Vores Ukraine", som modtog en stemmeseddel, var Volodymyr Sjtjerban, Ernest Halijev, Dmytro Sandler, Oleksij Jaroslavskyj, Oleksandr Burjak, Serhij Bondartjuk og Taras Dovhyj.
    I en kommentar til, hvorfor han deltog i afstemningen stik imod fraktionens beslutning, sagde V. Sjtjerban, at han havde "sin egen holdning", som han havde gjort Jusjtjenko bekendt med. Ifølge  Sumska-regionens tidligere guvernør burde "Vores Ukraine" have støttet pakken med Lytvyn som formand, en deputeret fra Jusjtjenko-fraktionen som 1. næstformand og en næstformand fra SDPU (o).
    "Jeg er jo ikke kommet her i parlamentet for at kæmpe mod styret i to år. Hvis vores udgangspunkt har været, at de alle er forkætrede kreaturer, så må De have mig undskyldt. Skal vi nu også til at skyde dem", sagde han til journalister.
    Ifølge UPs oplysninger afgav socialisterne en enkelt stemme til støtte for Lytvyn, mens KPU afgav hele 10 stemmer. Men KPUs leder Petro Symonenko erklærede, at hans fraktion ikke havde deltaget i afstemningen om pakken Lytvyn-Vasyljev-Zintjenko. Ifølge ham havde samtlige fraktionsmedlemmer indleveret deres stemmesedler til ham.
 

29.05.02. Rusland-NATO - Ukraine-NATO

På pressekonferencen efter underskrivelsen af Rom-erklæringen om oprettelsen af rådet NATO-Rusland ville journalisterne, herunder Radio Libertys Slavko Volynskyj, vide hvilken indflydelse aftalen ville få på relationerne mellem Rusland og Ukraine og, hvordan Vladimir Putin ser på de seneste udmeldinger fra den ukrainske ledelses side om "klart at bestemme sig for en integration i NATO", svarede den russiske leder:
    "De senere år har relationerne mellem Ukraine og Rusland været særdeles positive. Hvad angår NATOs udvidelse som helhed, er Ruslands holdning uændret. Men det betyder på ingen måde, at Ukraine skal forblive på sidelinjen i forhold til de nuværende processer, som fremmer freden og sikkerheden i Europa og på hele jordkloden. Ganske vist har vi ikke drøftet spørgsmålet om Ukraine med vore kolleger i denne omgang".
    Ukraine er en suveræn stat - fortsatte Putin - som har ret til selv at vælge vejen til sin egen sikkerhed. Fx ved at oprette en lignende struktur som den, der nu er oprettet mellem Rusland og NATO. Og det spørgsmål bør Ukraine drøfte med Alliancens ledelse. Hvad angår relationerne mellem Rusland og Ukraine, påpegede den russiske leder, så "har jeg fornylig mødt præsident Kutjma, og vi agter at udbygge vores forbindelser på den bedste måde".
    Repræsentanter for NATO kunne i øvrigt oplyse, at Ukraines udenrigsminister, Anatolij Zlenko, onsdag ankommer til Bruxelles for at deltage i mødet i kommissionen Ukraine-NATO. Mødets hovedtema bliver forberedelsen af jubilæumsmødet Ukraine-NATO, som finder sted den 9. juli i Kyiv.
 

30.05.02. Præsentation af Lytvyn, Vasyljev og Zintjenko

Ukraines nye parlamentsformand:
LYTVYN, Volodymyr Mykhajlovytj. Dr. hist., korrespondentmedlem af Ukraines nationale videnskabernes Akademi, medlem af APrNU, medlem af præsidiet i VAK.
Født den 28. april 1956 i landsbyen Sloboda-Romanivska i Novgorod-Volynsky distriktet i Zhytomyr-regionen. Etnisk ukrainer. Fader til to børn.
    Uddannelse:
1978: Optaget på Kyivs nationale Taras Shevtjenko-universitets historiske fakultet
1984: Kandidatafhandling "Ukraines kommunistiske Partis arbejde med at fuldkommengøre undervisere i de samfundsvidenskabelige fag (1966-75)".
1995: Doktorafhandling: "Ukraines politiske arena: aktører og udøvere (Ukraines samfundsvidenskabelige udvikling i anden halvdel af 90-erne".
1998: Hædersbevisning som videnskabsmand
1999: Modtager af Ukraines statspremie indenfor videnskab og teknik med omkring 200 publikationer.
    Karriere:
1978-86: Rektorassistent, underviser, seniorunderviser, docent ved Shevtjenko-universitetets historiske fakultet.
1986-89: Formand for styrelsen for URSRs videregående og mellemuddannelse
1989-91: Konsulterende lektor, assistent for KPUs Centralkomites sekretær
1991-94: Docent ved det historiske fakultet, doktorant ved Kyivs Shevtjenko-universitet.
    Med Kutjma:
fra august 1994 ansat som Ukraines præsidents assistent;
november 1995-september 1996: vice-stabschef for præsidentens administration;
september 1996-november 1999: Ukraines præsidents 1. assistent, leder af gruppen af assistenter og referenter for Ukraines præsident;
november 1999-april 2002: stabschef for præsidentens administration.
I maj 2002 valgt til formand for den 4. Verkhovna Rada.

Kilde: Hvem er hvem i Ukraine.

1. viceformand for Verkhovna Rada - Hennadij VASYLJEV. Født i 1953, valgt i enkeltmandskreds nr. 61 i Donetsk-regionen, hvor han blev bakket op af "ZaJedU!".
    Vasyljev var også deputeret i forrige samling, hvor han var medlem af komiteen til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, medlem af det midlertidige udvalg til efterforskningen af Gongadze-sagen og efterforskningen af andre store forbrydelser. I 2000 blev han medlem af gruppen "Arbejdets Ukraine". Inden han i 1998 blev valgt til parlamentet, arbejdede han som statsadvokat for Donetsk-regionen.

Viceformand for Verkhovna Rada - Oleksandr ZINTJENKO, født i 1957, valgt til parlamentet som nr. 3 på SDPU (o)s liste. Siden 1996 medlem af SDPU (o)s råd og politbureau, siden 1998 1. viceformand for partiet. I det afgående parlament var han leder af SDPU (o)s fraktion, formand for udvalget for ytringsfrihed og informationsfrihed. Ærespræsident for TV-stationen Inter. Er uddannet som cand.scient og er medlem af Ukraines nationale televisionsakademi. Har fået tildelt ordenen "Hellige Fyrst Volodymyr af 4. grad".
 

30.05.02. Det russisk-amerikanske topmøde og Ukraines muligheder

Radio Libertys ukrainske afdeling. Diirekte udsendelse fredag den 24. maj. Olha Burjak er i studiet i Prag og Viktor Minjajlo befinder sig i Kyiv. Gæster i studiet: præsidenten for Ukraines atlantiske Råd, Vadym Hretjaninov, og direktør for Razumkov-centrets internationale programmer, Valerij Tjalyj.
    USAs præsident Bush indledte i dag et tre-dages besøg i Rusland. Det russisk-amerikanske topmøde anses for at være et fingerpeg om de nye relationer mellem USA og Rusland og et positivt grundlag for det langsigtede partnerskab mellem to mægtige lande, der har en overordentlig stor betydning for Ukraine. Vi ved allerede, at præsidenterne Bush og Putin har underskrevet en aftale om nedskæringer i de strategiske offensive potentialer og Erklæringen om nye strategiske relationer. Vores Moskva-korrespondent Vitalij Portnikov er med os. Vitalij, lad os prøve at komme med en prognose for hvilke perspektiver erklæringen om det strategiske forhold mellem USA og Rusland åbner for Ukraine?
    Vitalij Portnikov, Radio Liberty, Moskva: Vi har allerede været vidner til de første perspektiver. Her tænker jeg på mødet i Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, som for første gang i mange år kom med en temmelig konkret udmelding om det fremtidige forhold mellem Ukraine og Den nordatlantiske Alliance. Nu, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at det nye klima i de russisk-amerikanske relationer har muliggjort en ny form for forhold mellem Rusland og NATO, ville det se ret mærkeligt ud, hvis Rusland har noget at indvende mod udvidelsen af NATOs forbindelser til en anden stat, fx Ukraine. Jeg har flere gange været nød til at sige, at jeg anså det russiske diplomatis protester med hensyn til udvidelsen af Den nordatlantiske Alliance for ikke alene at være ulogiske, men også være rettet mod Ruslands egne interesser. Ukraine har nu mulighed for at tage et ryk og være sig bevidst, at Rusland ikke er USAs ligeværdige spiller på verdensarenaen, og at Bushs og Putins forhandlinger har bevist det. Rusland er en stat, som redder ansigt, men skal være med til at opbygge den nye sikkerhedsstruktur, hvor USA kommer til at spille en ret vigtig rolle. Den russiske politiske ledelse erkender sine muligheder og den dybe politiske og økonomiske krise, som Den russiske Føderation nu befinder sig i 10 år efter indledningen på sine reformer, og vil ikke foretage nogen uforsigtige skridt. Det betyder for Ukraine en integration mod Vest og en klar erkendelse af, at alene de vestlige civilisationsstandarder vil bevare den politiske klasse, som i dag hersker i Ukraine og undgå at komme på anklagebænken ved en eller anden international økonomisk domstol.
    Olha Burjak, Radio Libertys Prag-studie: Du mener, at tiden nu er inde for Ukraine til at udnytte det, at Rusland, muligvis, ikke vil hindre Ukraines bestræbelser henimod NATO?
    Vitalij Portnikov, Radio Liberty, Moskva: Rusland har ikke en sådan mulighed, det kan kun gøre det deklarativt. Det er nu tiden er inde for Ukraine til at rykke mod Vesten og for den ukrainske politiske ledelse til at redde skinnet.
    Viktor Minjajlo Radio Libertys Kyiv-studie: Før den 11. september var der frygt for, at Ukraine er en "skillemønt" mellem Vesten og Rusland. Men nu er situationen ved at ændre sig. Hvor Moskva før i tiden reagerede med skinsyge på Kyivs tætte relationer til Bruxelles, hvordan vil man så reagere i dag? Kan man sige, at præsident Putin har sagt farvel til panslavismen som ideologi og til drømmene om en genforening af Rusland, Hviderusland og Ukraine?
    Valerij Tjalyj - direktør for Razumkov-centrets internationale programmer: Jeg var glad for det hr. Portnikov sagde, fordi han malede et rosenrødt billede. Hvis alle i Rusland tænkte som hr. Portnikov, så ville det utvivlsomt være meget gavnligt for os. Jeg tror ikke, at disse varme omfavnelser, som vi i øjeblikket er vidner til, er så langvarige, og at det er den endegyldige afslutning på alle problemer i relationerne mellem USA og Rusland. Der er mange mennesker i Rusland, der er imod et sådant samarbejde. Putin overhaler også en del bureaukrater indenom, herunder dem fra forskellige indflydelsesrige styrelser. Selvfølgelig anvender Rusland for tiden det muliges politik, herunder drøfter man spørgsmålet om den russiske rolle i fremtiden. Reelt vil Rusland gerne spille den samme rolle i det tidligere SNG som den rolle USA spiller på verdensplan. Det, som sker i øjeblikket, er meget gavnligt for Ukraine, fordi det giver os en mulighed, fjerner den negative holdning hos Rusland, som man havde til NATOs udvidelse. Denne situation er gunstig for en udbygning af relationerne mellem Ukraine og NATO. Men desværre har Ukraine i løbet af de 10 endnu ikke været i stand til at fastlægge en selvstændig udenrigspolitisk kurs og har været tvunget til at afvente en optøning i det amerikansk-russiske forhold, før man kunne gå i gang med at løse sine problemer i Den euroatlantiske integration.
    Vadym Hretjaninov, Ukraines atlantiske Råd: Jeg er enig i den betragtning. Vi kunne godt være kommet med den erklæring noget tidligere, fordi vi vurderede situationen efter Blairs erklæring, som lå til grund for "De 20", og man kunne godt være kommet med den erklæring noget tidligere og ikke i kølvandet på Rusland. Situationen i Europa og Den euroatlantiske Region udvikler sig på en sådan måde, at modsætningerne mellem NATOs europæiske og amerikanske del eksisterer og er meget markante. På den ene side forsøger Europa og på den anden side forsøger USA i kraft af forholdet til Rusland at styrke deres potentiale. Og det bør man tage hensyn til. Når spørgsmålet om Ukraine i NATO vil blive taget op en gang i den nærmeste fremtid, vil Rusland allerede optræde som medlem af NATO. Alt i alt har vi en situation, hvor vi skal arbejde, tænke og handle.
    Olha Burjak, Radio Libertys Prag-studie: Mine herrer, lad os se på spørgsmålet, om Rusland virkelig er interesseret i, at Ukraine bliver en europæisk stat. På trods af euforien omkring Amerikas og Ruslands tilnærmelse mener mange amerikanske politologer, at Putin og hans nærmeste omgivelser er aktivt i gang med at befæste den russiske indflydelse i Ukraine, vel at mærke ved at satse på modstandere af Ukraines europæiske integration i Ukraine. Set i det lys, er Rusland til syvende og sidst interesseret i, at Ukraine skal blive en europæisk stat?
    Vadym Hretjaninov, Ukraines atlantiske Råd: Det afgørende her er NATOs holdning, som er interesseret i, at der ikke skal være store forskelle i relationerne mellem Rusland og NATo og Ukraine og NATO. Det er farligt. Jeg tror, at NATO vil komme Ukraine imøde, fordi at Rusland trods alt ikke har det sidste ord i NATO i dag.
    Valerij Tjalyj: Rusland er selv interesseret i at være en europæisk stat ligesom Ukraine. Hvad angår interessen i et kommende ukrainsk medlemsskab i EU og NATO, så er det politiske establishment i dagens Rusland ikke parat til en sådan udvikling. Fornuftige mennesker i Rusland er interesseret i at tilnærme vore standarder i økonomien til de europæiske, fordi at Putin står for en pragmatisk linje, som er rettet mod en konsolidering af staten ved at tage netop de økonomiske midler i brug. Han er interesseret i at få en forudsigelig Ukraine-nabo, for at have mulighed for at kunne få gælden tilbage og et økonomisk samarbejde. Hvad angår de forskellige politiske kræfter, så kan vi se på Statsdumaens SNG-komites medlemmer og deres reaktion. De var kategorisk imod denne erklæring og pegede på en overtrædelse af Ukraines forfatning, hvilket i mine øjne ikke passer. Der skal nok være modstand i Rusland, og den vil øges, jo mere Ukraine nærmer sig Vesten.
    Olha Burjak: Vitalij, under valgkampen i Ukraine fremstillede de russiske kanaler, der er kontrolleret af Kreml ukrainske reformatorer, der var orienteret mod Vest, fx Jusjtjenko, som farlige sammensvorne, som arbejder mod russiske interesser. Man mener, at Kreml af al magt forsøger at forhindre Jusjtjenko i at blive præsident. Betyder det ikke, at Rusland fortsat nærer planer om at knytte Ukraine til sig?
    Vitalij Portnikov, Radio Liberty, Moskva: Jeg vil helst sondre mellem personlige og strategiske spørgsmål. Når vi taler om Tv-kanaler som er kontrolleret af Kreml er spørgsmålet, hvilken del af Kreml. Der findes ikke en enig Kreml-top. Visse politologiske centre arbejdede for Jusjtjenkos opponenter, som står i ledtog med visse grupperinger i præsidentens administration og kontrollerer disse Tv-kanaler. Denne forbindelse ser ikke særlig statslig ud, hvor gerne visse ukrainske politologer end ville have det. Jeg ville være meget forsigtig i vurderingerne. Når vi taler om, at den russiske præsidents stabschef, Voloshyn, arbejder på at styrke den russiske indflydelse i Ukraine, så betyder det ikke den russiske indflydelse, men den klans indflydelse, hvis interesser hr. Voloshyn repræsenterer i præsidentens administration. Ruslands styres i dag reelt af en række indflydelsesrige politisk- erhvervsmæssige grupperinger, mens præsident Putin i sit virke optræder som en person, som skal træffe nogle praktiske beslutninger med udgangspunkt i de reelle muligheder.
    De klaner, som Rusland styres af, er i det hele taget ligeglade med udenrigspolitik, for den er i dag overhovedet ikke forbundet med deres finansielle indtægtskilder.
    Når vi ser på den reelle situation, eksempelvis forholdet til USA, forholdet til Europa, så ser vi, at Rusland i dag ganske enkelt ikke har nogen reel mulighed for at være De forenede Staters opponent. Rusland er for tiden en mellemstor europæisk stat hvad angår potentiale.
    Alle Ruslands muligheder havde ingen betyding, såfremt der fandtes en eller anden politisk vilje fra den ukrainske ledelses side, fra det ukrainske politiske establishments side, hvis man fra ukrainsk side, fra den politiske elites side, ikke havde været så afhængig af russiske erhvervsgrupperinger i selve Ukraine. Det hænger sammen med praktisk talt samtlige blokkes interesser, som i dag er repræsenteret i det ukrainske parlament.
    Jeg er meget bange for, at den reelle fare for vores vestlige integration i dag ligger netop i denne permanente afhængighed hos ukrainske politikere i alle lejre af den russiske kapital. Og det er netop denne fare, man bør bekæmpe ved hjælp af en fuld gennemsigtighed i disse kontakter, ved at være helt åben omkring finansieringskilderne under valgkampen, ikke alene de propagandamæssige, men først og fremmest de finansielle kilder. Det kunne have været vigtigt, og det kan man gøre, når en reel euroatlantisk integrationsproces for Ukraine bliver indledt.
    Olha Burjak: Er det muligt for Ukraine at udnytte Vladimir Putins omdømme i dets tilnærmelse til NATO og Den europæiske Union? Hr. Tjalyj?
    Valerij Tjalyj: Det er ikke helt korrekt at udnytte Vladimir Putin. Hvad angår den opståede situation så er den virkelig objektivt set gunstig for løsningen af vores problemer med at bevæge os i den europæiske retning. Alt afhænger alene af, hvor alvorligt ment det er.
    Forresten så har vi endnu ikke set de dokumenter. Lad os se, hvad der vil være indholdet i præsidentens dekret, og hvad der vil blive udmøntet reelt og i praksis og i udenrigspolitikken, i den nye militærdoktrin, hvilke reelle midler man fra statslig side vil bruge på at omsætte disse erklæringer i handling.
    Olha Burjak: Som vi allerede har talt om, så har Ukraine omsider taget sig mod til at udnytte tilnærmelsen mellem USA og Rusland til en kvalitativ ændring af sit forhold til NATO.
    I går fremlagde Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd en ny strategi for en tilnærmelse af Ukraine til Den nordatlantiske Alliance. Sekretær for rådet, Jevhen Martjuk, sagde, at Ukraines neutralitet og alliancefrihed, der som bekendt blev proklameret af præsident Kravtjuk efter uafhængigheden, i dag er uden perspektiv og sågar skadelig for Ukraine.
    Jevhen Martjuk sagde bl.a.:
"Den videre henholden sig til den alliancefri politik, eller, som man nogen gange har kaldt den - neutralitet - er udsigtsløs. Hvad mere er, så kan den i visse tilfælde endda vise sig at være skadelig".
    Og derfor handlede det under dagens møde om nødvendigheden af at udarbejde en strategi og godkende en sådan strategi, hvis endegyldige mål skal være, at Ukraine i fremtiden vil tilslutte sig det kollektive sikkerhedssystem i Europa, som i dag baserer sig på NATO.
    Chefredaktør for tidsskriftet "Politytjna Dumka", Oleksandr Dergatjov forklarer det officielle Kyivs beslutning om at tilnærme sig NATO således:
    "Der er nu skabt forudsætninger for at fjerne Ruslands kunstige indvendinger mod at udvide NATO til det postsovjetiske område. Vi kan allerede nu se, at både Putin og Tjernomyrdin er ret neutrale i deres kommentarer til muligheden af, at Ukraine tilnærmer sig NATO.
    Desuden er det blevet klart, at vi står i stampe. Nu skal vi snart markere 5-året for Charteret om de særlige relationer mellem Ukraine og NATO, men der er endnu blevet gjort for lidt for virkelig at tilnærme standarderne, sikkerhedsbegrebet, tillidsniveauet og sidst men ikke mindst de demokratiske reformer, som sikrer denne tillid i de internationale relationer.
    Det er til syvende og sidst nødvendigt for at undgå at komme til at stå udenfor og totalt marginaliseret i forhold til de fælleseuropæiske processer.
    I november forventes det, at både Slovakiet, Rumænien og desuden også de baltiske lande vil blive budt indenfor i NATO. Sideløbende med det får vi en udvidelse af Den europæiske Union, men Ukraine står udenfor denne proces. Jeg tror, at vi i dag har en situation, som vil være uafklaret indtil november, når topmødet i Den nordatlantiske Alliance og mødet på højeste informationsniveau NATO-Ukraine vil finde sted.
    Hvis Kutjma allerede er blevet inviteret til Prag, så bør han tage afsted med nogle mere forståelige forslag og opstille nogle perspektiver: Her er hvad vi har i dag, og her er, hvad vi vil gøre".
    Olha Burjak: Jeg vil gerne præcisere, at der kun er planer om at invitere Ukraines præsident Leonid Kutjma til topmødet i Prag, der er endnu ikke sendt nogen officiel invitation.
    Viktor Minjajlo: Hr. Hretjaninov, i hvor høj grad afhænger Ukraines bevægelse mod NATO af relationerne mellem USA og Rusland, og hvorfor er det spørgsmål rejst netop nu?
    Vadym Hretjaninov, Ukraines atlantiske Råd: Jeg tror, at det alt i alt afhænger, men man bør handle på en måde, så afhængigheden bliver mindre end vi taler om.
    Da Putin og Kutjma mødtes i Sotji gav Putin et stiltiende grønt lys i den henseende. Fordi at Ukraine generelt i dag med den beslutning om en fremtidig integration i NATO ikke passer ind i andre politiske tiltag fra Ruslands side.
    På den ene side er vi observatører i Det euroasiatiske Samvirke. Det er tilsyneladende en god detalje at observere, hvad der sker, men på den anden side er en observatørstatus - et trin i integrationen. Vi har også en nabostatus i Den europæiske Union. Hvordan hænger det sammen, og hvor er vi på vej hen? Det siger noget om, at vi ikke længere står udenfor alliancer eller er neutrale.
    Hvordan kan man forklare en sådan holdning? Når 1. vice-premierminister Oleh Dubyna lige er kommet hjem fra Iran, hvor han indgik vidt forskellige aftaler, men dagen efter træffer vi beslutning om, at vi er på vej ind i NATO, når vi ved, at alle de førende stater i NATO er imod kontakter til Iran (og det gentog Bush overfor Putin)?
    Så derfor kan jeg ikke for nærværende se nogen bevægelse i forhold til den europæiske integration i retning af NATO. Jeg vil tro, at det bør man se på som noget negativt i vores holdning.
    Olha Burjak: Hr. Tjalyj, kan Ukraine efter Deres opfattelse overhovedet berige NATO? Formanden for den russiske Statsdumas udenrigskomite Dmitrij Rogozin mener, at Ukraines indtræden i NATO vil blive startskuddet til en opløsning af NATO. Hvad er Deres holdning til det?
    Valerij Tjalyj, leder af Razumkov-centrets internationale programmer: For det første vil jeg gerne føje lidt til det forudgående spørgsmål. Jeg tror, at vi ofte overdriver den eksterne indflydelse og da glemmer, at den interne situation og økonomiens udvikling, muligheden for en demokratiske udvikling i mangt og meget har en større betydning for muligheden for at forfægte sin position end eksterne indflydelser. Og det bør man lægge mærke til i denne fase.
    Jeg vil tro, at præsident Kutjma har mulighed for at gøre brug af den politiske vilje til, at de spørgsmål som er blevet proklameret trods alt bliver omsat til et reelt indhold.
    Hvad angår Rogozins erklæring, så ved Rogozin måske i forvejen noget om, hvordan det altsammen vil gå i opløsning? I det hele taget ved vi endnu ikke for tiden, hvad der vil ske med NATO efter et stykke tid, når Ukraine vil være parat til at omsætte det spørgsmål i noget praktisk.
    De færreste lagde mærke til, at sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd talte om det kollektive sikkerhedssystem. Rusland opfatter forresten sig selv i 20-gruppen som et medlem af et sådant system. Derfor er Ukraines erklæringer fuldstændig logiske.
    Jeg vil gerne se det i form af et dokument - er det indtræden i NATO som en forsvarsunion, eller er det i virkeligheden en fremtidig indtræden i det kollektive sikkerhedssystem på basis af NATO? Det er som jeg ser det helt forskellige ting, derfor må vi vente og se, hvordan begivenhederne vil udvikle sig.
    Hvad angår NATOs opløsning, så ved I, at der i øjeblikket pågår store diskussioner i lyset af NATOs udvidelse om, hvorvidt NATO overhovedet vil eksistere, og hvilke opgaver det vil få. Hvis den proces kommer tilstrækkelig effektivt i gang, så vil NATO blive opløst før os.
    Hvad angår Ukraine og vores bidrag. Netop sikkerhedsspørgsmålene, de militære spørgsmål, er efter min opfattelse en af de få sfærer, hvor vi virkelig kan yde et reelt bidrag til det kollektive sikkerhedssystem eller til sikringen af forsvarspolitiske beslutninger og problemer.
 

30.05.02. OSCE konstaterer ejendommeligt afstemningsmønster

Den 28. maj offentliggjorde OSCEs internationale valgmission sin afsluttende rapport om det ukrainske parlamentsvalg den 31. marts i år. Hovedkonklusionen er, at "selvom der er mangler, så har det afholdte valg ført Ukraine nærmere de internationale forpligtelser for gennemførelse af demokratiske valg".
    På trods de forholdsvis pæne ord kunne rapporten dog ikke skjule en undren hos OSCE og Europarådet over det særegne afstemningsmønster i de ukrainske enkeltmandskredse. Som tidligere omtalt, så sendte OSCE og PACE en postelektoral delegation til Ukraine for at undersøge det ejendommelige fænomen, at et politisk parti, som havde opnået knap 12% af vælgernes opbakning, kunne få den største fraktion i parlamentet. Missionen var i Kiev i tre dage uden dog tilsyneladende at finde noget begribeligt svar på dette paradoks.
    I en særlig sektion af OSCEs udførlige og detaljerede valgrapport, som er helliget valgresultatet, henleder observatørerne opmærksomheden på det underlige fænomen; nemlig at politiske partier, som overhalede alle andre ved forholdstalsvalget, kun fik et mere end beskedent resultat ved valget i enkeltmandskredse.
    Teoretisk set er det sådan, at de valgsystemer, hvor vinderen er den kandidat som opnår det største antal stemmer (valg i enkeltmandskredse), netop begunstiger de partier, som har opnået et godt landsresultat. Hvad mere er, så får disse politiske partier ofte en højere procent netop i enkeltmandskredse end i den landsdækkende forholdstalskreds.
    De europæiske observatører undrer sig over, at det af en eller anden grund gik lige omvendt i Ukraine. Ved mange valgsteder viste det sig, at borgerne ved forholdstalsvalget stemte for de oppositionelle partier men for de propræsidentielle kandidater ved valget i den pågældende enkeltmandskreds, eller evt. for uafhængige, som senere alligevel sluttede sig til den pro-præsidentielle blok - det skete bare inde i parlamentet.
    Denne anomali (det er missionens ord) kan man aflæse af følgende tal:
Ukraines kommunistiske Parti sejrede i 100 valgkredse, men partiets kandidater vandt kun i 7 kredse. "Vores Ukraine" blev størst i 94 valgkredse, men vandt 42 kandidater i enkeltmandskredse. "For et samlet Ukraine" sejrede kun i 18 valgredse, men hele 66 kandidater som var støttet af "For et samlet Ukraine" blev erklæret som vindere i enkeltmandskredsene (desuden er der de "uafhængige" kandidater, som senere sluttede sig til "For et samlet Ukraine". Julia Tymoshenkos blok vandt kun en enkelt valgkreds, men har ikke kunnet fremvise en eneste vinder i enkeltmandskredsene (bortset fra Andrij Shkil). Socialisterne blev størst i 12 valgkredse, men kun 3 af deres kandidater blev valgt i enkeltmandskredse. Og endelig vandt SDPU (o) ikke en eneste valgkreds, men fik valgt hele 5 kandidater i enkeltmandskredse.
    Således opnåede "For et samlet Ukraine" at få valgt 48 deputerede i de kredse, hvor det var nogle helt andre politiske partier, der ellers opnåede flest stemmer ved forholdstalsvalget.
    Desuden hæftede de internationale observatører, der gennemgik resultaterne i enkeltmandskredsene, sig ved det usædvanlig høje antal stemmesedler, der blev kendt ugyldige samt eksempler på, hvordan vælgere stemte "mod alle". Gennemsnitligt var tallene hhv. 5,6% og 7,4%. I visse kredse nåede antallet af personer, der havde stemt "mod alle" op på en 17-22%. I næsten 1/4 af alle valgkredse nåede antallet af proteststemmesedler op på 10%. Ifølge missionen var denne tendens særlig markant i Donetsk, Kiev, Krim og Kharkiv.
    Et meget højt antal ugyldige stemmesedler kunne desuden konstateres i Zakarpatska-regionen. I de otte valgkredse nåede antallet af ugyldige stemmesedler op på 10%.
    De internationale observatører indrømmer, at der ikke tilkommer dem at diskutere netop valgresultatet - de skal nemlig observere folkets viljesytring. Men mon det lykkedes dem begribe, hvordan et valg finder sted på ukrainsk, spørger UP?
 

FOREIGN DIRECT INVESTMENT IN UKRAINE UP 14. 3% IN Q1

Source: Interfax, May 21, 2002

Foreign direct investment reached $4.53 billion as of April 1 2002.

Foreign investment totaled $237.9 million in January-March, while $116.9 million was withdrawn.

Foreign direct investment amounted to $166.6 million in the first quarter of 2001, while $50.3 million was withdrawn.

Monetary investments amounted to $129 million, or 54.2% of the total, while movable assets and real estate accounted for 26.0%, or $61.9 million.

Foreign direct investment was received from 112 countries.

The largest investments were
$763.3 million from the United States (72.1% of the total),
$485 million from Cyprus (10.7%),
$426.3 million from Britain (9.4%),
$383.8 million from the Netherlands (8.5%),
$317.7 million from Russia (7.0%),
$277.8 million from the Virgin Isles (6.1%),
$251.3 million from Germany (5.5%),
$194.9 million from Switzerland (4.3%), and
$170.5 million from Korea (3.8%).

The most appealing sectors for investment included the food and processing
of agricultural products, which received $806.9 million (17.8% of the total),
while
$673.4 million went into wholesale trade and mediation in trade (14.9%),
$375.4 million to the financial sector (8.3%);
$343.2 million to engineering (7.6%),
$319.4 million to transport (7.0%),
$248.3 million to metallurgy and metal processing (5.5%),
$200.1 million to chemicals and petrochemicals (4.4%), and
$190.8 million on real estate operations, leasing and legal entity services.

Foreign investment went into 7,992 Ukrainian companies.
 

31.05.02. Elites not interested in healing divisions in society

Kyiv Post, 17 May 2002

By TARAS KUZIO

As the parliamentary elections this March showed, nationalism remains a
taboo subject in Ukraine. It is still difficult to hold a quiet, intelligent debate
here about a phenomenon that has been an important factor in world history
ever since nation-states started appearing in the late 18th century. In the
Soviet era, intense ideological campaigns were regularly directed against
"Ukrainian bourgeois nationalism." The inclusion of the word "bourgeois" in
this epithet was meant to suggest that Ukrainian nationalism was a class
enemy in Marxist-Leninist terms, as well as being an obstacle to the
friendship between the "brotherly" Russian and Ukrainian peoples. In reality,
the term "bourgeois" nationalism was applied indiscriminately to anybody who
upheld national consciousness, including those who held on to the Ukrainian
language in the face of Russification.

As a result, the Soviet Gulag was filled with dissidents who opposed the
Soviet campaign against Ukrainian culture, language and traditions. Divisions
were deliberately fostered between western and eastern Ukrainians. Western
Ukrainians were depicted as bloodthirsty "bourgeois nationalists" or, even
worse, "Banderovtsi" (followers of Stepan Bandera, leader of the
Organization of Ukrainian Nationalists) in the pay of the West.

After a decade of independence, very little has changed. Ukraine's
post-Soviet elites have not sought to overcome regional divisions. As the last
elections showed, they deliberately play them up when threatened by serious
opposition forces. Meanwhile, they have not even begun to initiate a
reconciliation between hostile groups such as veterans of the Soviet army and
supporters of the OUN and the Ukrainian Insurgent Army (UPA), whose
quarrels go back to the Second World War and the immediate post-war
period. This really should not be so difficult. The Spanish Civil War was also
brutal and yet the different sides have managed to overcome its bitterness
and move on. On the interstate level, Ukraine has notched up some notable
achievements since independence. Poland and Ukraine experienced centuries
of bitter conflict right through to the late 1940s. While there are still
occasional glitches in the relationship between the two countries, in general,
their reconciliation ranks as a European success story alongside the example
of France and Germany post-1945.

Reconciliation between different groups within Ukraine itself appears much
harder to achieve for some reason. This is mainly due to the lack of resolve
and interest on the part of the elites. Ukraine's elites have not attempted to
deal with these questions for two inter-connected reasons. Firstly, regional
divisions allow Ukraine's elites to maintain their self-appointed role as umpires
between the "nationalist west" and the "pro-Russian east." The former Soviet
Ukrainian elites, who are today's oligarch centrists, promote their "pragmatic"
policies as the only means open to Ukrainian society to maintain "zlahoda"
(accord) between different regions and groups. A favorite buzzword among
the elites, "zlahoda" actually means support for stability and the policies of
paternalistic elites who pretend to know what is best for the country and its
citizens. Without this ingredient, it is argued, western and eastern Ukraine
would soon be at each other's throats and Ukraine would disintegrate.

The country's ruling elites therefore have no interest in overcoming regional
divisions or promoting reconciliation along Spanish lines. Such policies would
squeeze out their base of support in eastern and southern Ukraine. The
pro-presidential parties understandably feel threatened by Our Ukraine and
other opposition groups with power bases in western and central Ukraine,
such as the Socialists and Yulia Tymoshenko's bloc. Their response in the last
election was to launch an anti-nationalist campaign that bore all the hallmarks
of the Soviet era, labelling Our Ukraine "nationalists" and accusing it of being
financed by the United States.

Secondly, the former Soviet Ukrainian elite cannot undertake the step of
reconciliation because this would mean dealing with the OUN and UPA as a
part of Ukraine's history, alongside the Soviet war effort, and would remove
them from the field of political debate. By keeping the issue open, the OUN,
UPA and other military formations, such as the Galicia Division of the
Waffen SS, can be wheeled out whenever the elites need them to discredit
their "nationalist" opponents. This is really nothing but a more-refined version
of the Soviet era "anti-nationalist" policy.

The elites are also ideologically amorphous. They lost their faith in
communism back in Brezhnev's "era of stagnation" and were only too happy
to ditch the Communist Party in August 1991. The slogans of Ukraine's
pro-presidential forces and oligarchs, such as "zlahoda," "pragmatic centrism"
and "multi-vectorism," are all designed to mask their complete lack of
ideology. Without any domestic or foreign policies, they instead promote what
the Ukrainian sociologist Yevhen Holovakha calls a "momentocracy." That is,
everybody lives for the moment and short term. In reality, nationalism is not
the exclusive preserve of the "bourgeois," western Ukrainians or Ukrainian
speakers. It can operate through any ideology from extreme left to right. The
Cuban, North Korean and Chinese regimes are at once communist and
nationalist. For Gennady Zyuganov, leader of Russia's Communists, the
"national idea" is more important than Marxism-Leninism. A more liberal type
of civic nationalism is commonly able to exist within the constraints of
Western nation-states.

After a decade of independence, it is clear that Ukraine still lacks the sort of
nationalism/patriotism we find in the West and in developing countries such as
South Korea. The former-Soviet elites who have run Ukraine since
independence cannot promote civic nationalism/patriotism and national
integration because their "centrism" is ideologically empty. Those that prefer a
"momentocracy" see Ukraine as a milking cow to be squeezed dry. It will be
up to the next generation of politicians, less tainted by Soviet cynicism, to
offer the Ukrainian state the patriotic civic nationalism that is the norm in
nation-states. Only when "momentocracy" is replaced by concrete domestic
and foreign policies will Ukraine see a reduction in the gap between elites and
the population, national integration and the overcoming of historical divisions.
By consigning the OUN and UPA to history, the Ukrainian state could
proceed to create a modern civic nationalism - one that allows people to feel
pride in their country on the basis of the successes of domestic and foreign
policies that worked in the national interest, rather than in the interest of
offshore bank accounts and clans that act like an occupying medieval army.

Dr. Taras Kuzio is a resident fellow at the Centre for Russian and East European Studies, University of Toronto.
 


Nyheder---Om Selskabet---Om Ukraine---Aktiviteter---Medlemsskab---Holodomor---Home
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester