15.06.01. Vurderinger af den politiske udvikling

Hvad medfører præsidentens indførelse af statssekretærembedet?
Samtlige adspurgte journalister gav en negativ bedømmelse af ovennævnte dekret. Ikke en af de adspurgte kunne vurdere dette dekret som "et logisk skridt henimod en forbedring af det administrative system i Ukraine" eller "som et element af en vestlig omdannelse af magtens udøvende gren". De adspurgte journalister valgte overordnet 2 svarvarianter: "som en befæstelse af præsidentens kontrol med den udøvende magt (24 stemmer), og "som et skridt imod opbygningen af et bureaukratisk system, som ikke står til ansvar overfor samfundet" (20 stemmer).
    Visse af journalisterne følte sig ikke dækket ind af de forlods præsenterede svar og gav deres egne vurderinger: "Som forsøg på et forfatningsstridigt kup" (2 stemmer), "Som en konstruktion, der udadtil ligner en vestlig model, men i virkeligheden er et forsøg fra Bezsmertnyj-Lytvyn gruppens side på at skabe en administrativ model for præsidentens administrations kontrol med den udøvende magt og en svækkelse af parlamentets ditto", "Som sikring af kontrollen med den administrative ressource op til det næste parlamentsvalg".
    Journalisterne har vurderet dette dekret som en "styrkelse af præsidentens kontrol med den udøvende magt", og som "et skridt i retning af skabelsen af et bureaukratisk system, der ikke står til ansvar overfor samfundet". Halvdelen af de adspurgte mener, at dekretet vil "føre til afviklingen af demokratiet i Ukraine", og ligeså mange mener, at "det ikke vil ændre noget væsentligt".
    På spørgsmålet om, hvordan dekretet vil påvirke demokratiet, delte journalisterne sig i to holdninger: 19 journalister mener, at "det vil føre til en afvikling af demokratiet", mens 23 mener, at dette dekret "ikke vil ændre noget væsentligt"
    Hovedargumenterne hos dem, der er bekymrede for demokratiet, går først og fremmest på, at dette dekret:
1) vil føre til, at arbejdsgangen og beslutningsprocessen i ministerierne bliver lukket, vil styrke den lyssky interessevaretagelse i forhold til den udøvende magt og vil blive endnu et skridt henimod skabelsen af et almægtigt og ansvarsløst bureaukratisk system (6 stemmer);
2) vil tippe magtbalancen, eftersom den udøvende magt "kun vil skulle stå til ansvar for præsidenten og hans administration" ("Indførelsen af statssekretærembedet vil sammen med fravalget af et forholdstalsvalgsystem til parlamentet skubbe Ukraine endnu længere i retning af et system, hvis essens blev formuleret af Ludvig den 14: "Staten - det er mig") (7 stemmer);
3) vil føre til den udøvende magts uansvarlighed, eftersom det bliver uklart, hvem der træffer beslutningerne og bagefter står til ansvar for deres følger (2 stemmer);
4) vil skabe "endnu en kilde til at tilfredsstille de såkaldte "oligarkers" appetitter og vil styrke økonomiens "mørklægning" (3 stemmer);
5) vil gøre partiernes politiske kamp meningsløs (1 stemme);

Dem, som mener, at det ovennævnte dekret ikke ændrer noget væsentligt, har følgende hovedargumenter:
1) at dette dekret vil lide alle tidligere dekreters skæbne og vil ikke blive ført ud i livet, "dekretet kan ikke føres ud i livet", "dekretet er ikke konsekvent og er eklektisk (5 stemmer);
2) dekretet tilfører ikke styrkeforholdet noget nyt og befæster blot den eksisterende tendens til en omnipotent præsident ("der sker en legalisering af den kontrol med regeringen, som præsidentens administration de facto har haft siden 1994") (7 stemmer);
3) I det store hele er Ukraine ikke nogen demokratisk stat, og derfor kan dekretet ikke forværre situationen omkring demokratiets tilstand ("det er umuligt at udvikle eller afvikle noget, som i det store hele ikke findes") (6 stemmer).

Hvad betyder udnævnelsen af Tjernomyrdin
Flertallet af journalisterne er enige i, at Tjernomyrdins udnævnelse (til Den russiske Føderations ambassadør i Ukraine) først og fremmest vidner om "styrkelsen af Ruslands økonomiske ekspansion ind i Ukraine" - det mener 27 af de adspurgte. 12 journalister vurderer denne udnævnelse som "en diplomatisk forvisning", 8 som "en anerkendelse af Ukraines særlige status i Ruslands øjne". 4 stemte på vurderingen "som udnævnelsen af en general-guvernør for en af Ruslands provinser" og " som en af de konsekvente skridt på vej mod en integration af Ukraine i SNG". Kun 1 journalist vurderede udnævnelsen som "et skridt henimod befæstelsen af de venskabelige relationer mellem Ukraine og Rusland".
    Tre journalister gav deres egne svar; nemlig, at Tjernomyrdins udnævnelse var "et bevis på Putin-holdets pragmatisme", "støtte til de antiukrainske kræfter (først og fremmest KPU, SDPU (o), Demokratisk Union m.v.) inden valget til Verkhovna Rada", "et forsøg på at skabe en magtstruktur, som er loyal overfor Rusland, herunder med henblik på et ekstraordinært præsidentvalg (satsning på Serhij Tihipko)".
    Flertallet af journalisterne - 19 - mener, at denne udnævnelse "overhovedet ikke vil får nogen indflydelse" på udviklingen i de ukrainsk-russiske relationer, 17 af de adspurgte forudser en negativ effekt, og kun 5 mener, at denne udnævnelse får en positiv effekt.

Hvad betyder pave Johannes Poul II besøg i Ukraine
Det altdominerende flertal af journalisterne er overbevist om, at pavens besøg vil have en positiv indflydelse på "Ukraines image i verden" (35 stemmer), fem mener, at dette besøg ikke vil have nogen som helst betydning på dette image, mens kun 1 mener, at effekten vil være negativ.
    Med hensyn til besøgets indflydelse på de interkonfessionelle relationer i Ukraine blev de adspurgtes opfattelse delt: 17 journalister mener, at det vil få en negativ indflydelse, mens 16 journalister har den modsatte opfattelse. 8 af de adspurgte finder, at det forestående besøg ikke vil have nogen effekt overhovedet.
    Med hensyn til pavebesøgets indflydelse på de ukrainsk-russiske forbindelser, forudser flertallet - 22 af de adspurgte - at den vil være negativ, 16 mener, at det ikke vil have nogen som helst indflydelse, mens tre mener, at virkningen vil være positiv.
 

18.06.01. Ukraines finans-politiske klaner anno 2001

Ukraines politiske liv var i april og maj måned domineret af valget af en ny premierminister. Valget faldt på præsidenten for erhvervs-og industriforbundet og minister i flere tidligere regeringer, Anatolij Kinakh, fra ex-premierminister Valerij Pustiovojtenkos parti, NDP.
    Krisen handler om en række politiske og finansielle grupperingers kamp om kontrollen med Ukraine. Der står således en del på spil. Dels er landet nu ved at afslutte omfordelingen af ejendom. Energisektoren, telekommunikationssektoren, metalindustrien, muligvis også gastransportsystemet, er ved at komme under hammeren. Den gruppe, som opnår kontrollen med denne proces, vil sandsynligvis få muligheden for at bestemme udviklingen i landet årtier frem. Dertil kommer, at parlamentsvalget nærmer sig (marts 2002), og et godt resultat her vil blive et sprængbræt til det eftertragtede mål - sejren ved det kommende præsidentvalg i 2004. Selvom et ekstraordinært præsidentvalg ikke kan udelukkes.
    I denne situation får Rusland en reel chance for at øve indflydelse på udformningen af en ny politisk konfiguration i Ukraine. Sloganet "Væk fra Moskva" er langt fra ligeså populært i Kyiv som bare for nogle år siden. Det samme gælder sloganet "Fuld fart mod Europa". I Moskva har man dog vist nok endnu ikke taget stilling til, hvem man skal satse på.

De provestlige kræfter og oppositionen
Viktor Jusjenkos tilbagetræden og forløbet omkring den indikerer svækkelsen af de provestlige kræfters rolle i ukrainsk indenrigspolitik.
    "Den vestlige orientering" som idé møder ikke længere den tidligere sympati i den ukrainske politiske elite og forretningseliten. "Generalprøven" på vestlig kapitals ekspansion i Ukraine - energiprivatiseringen - har vist, at Europa ikke har tænkt sig at tage hensyn til ukrainsk forretningslivs interesser: efter direkte anvisning fra Den europæiske bank for genopbygning og udvikling blev de ukrainske selskaber udelukket fra deltagelsen i privatiseringen af de regionale energienheder.
    USAs og EUs alt mere klare støtte til oppositionen imod Kutjma, der også er fjende for flertallet af de ukrainske finans-politiske grupper, har også gjort det klart for disse, at hovedtruslen mod dem kommer vestfra.
    Den antirussiske propaganda på de ukrainske Tv-kanaler, som er kontrolleret af staten og oligarkerne, er afløst af antivestlig propaganda. De ukrainske massemedier genoptrykker og genudsender med fornøjelse russiske medieindslag, hvor Jusjenko bliver fremstillet som en amerikansk proselyt. De antivestlige stemninger, som den officielle propaganda tidligere ihærdigt forsøgte at skjule, bliver nu gødet af den.
    På baggrund af fiaskoer og fraværet af reelle resultater kan man iagttage en splittelse mellem den radikalt indstillede gruppe med Julia Tymoshenko i spidsen og de mere moderate højrekræfter, hvor de sidstnævnte afslog at støtte Tymoshenkos idé om afholdelse af en folkeafstemning om mistillid til Kutjma. Viktor Jujsenko selv udviser også manglende lyst til at søge en konfrontation med præsidenten.
    Uden støtte fra forretningslivet og den administrative ressource, uden kontrol med massemedier (Tymoshenko kontollerer dog en rimelig stor Kyiv-avis, red.), samt støttende sig på de i de fleste af landets regioner upopulære nationalisters og moderate venstrefolks partistrukturer kan de provestlige kræfter i dag næppe regne med succes.

Surkis og Co. og Kyiv-klanen
Den reelle magtkamp udspiller sig mellem tre grupper, som repræsenterer de ukrainske forretningskredses og dele af det administrative apparats interesser. Netop disse kræfter vil komme til at blande kortene til ukrainsk politiks kabale.
    Dels er der den finans-politiske gruppering under Medvedtjuk og Surkis (Viktor Medvedtjuk er 1. viceformand for parlamentet og Hryhorij Surkis er en kendt forretningsmand og præsident for fodboldklubben "Dynamo Kyiv" og begge er ledere af partiet Ukraines socialdemokratiske parti (det forenede) - SDPU (o). Denne gruppes forretninger har traditionelt været baseret på byttehandelsskemaer i landets brændsels-industrielle kompleks. Da disse skemaer sidste år blev udryddet, led grupperingen nogle alvorlige tab. Desuden kom den til kort i kampen om privatiseringen af en række af de store ukrainske virksomheder. Med Jusjenko-regeringens tilbagetræden håber grupperingen på at genvinde de mistede indtægter og genetablere de tabte positioner i brændsels-og energisektoren og på andre markeder. Men en sådan udsigt til en ny omfordeling af ejendommen fremkalder bange anelser hos alle andre ukrainske finans-politiske grupper, samt hos russiske finans-politiske grupper, som befinder sig i Ukraine. I Kutjmas præsidentielle administration er man også mistænksom overfor Medvedtjuk og Surkis, fordi man er bekymret for, at disse kammerater, såfremt de får magt som de har agt, vil gennemføre en hurtig udskiftning af den siddende præsident. Gruppens stærke side er den velorganiserede politiske struktur under navnet SDPU (o) og indflydelsen indenfor førende ukrainske medier (bl.a. Tv-stationen Inter, red.), retsvæsenet og sikkerhedstjenesterne. Dertil kommer, at Surkis-Medvedtjuk har indgået en alliance med den tidligere så indflydelsesrige gruppe Volkov-Bakaj (Oleksandr Volkov er præsident Kutjmas nære allierede, mens Ihor Bakaj er den tidligere leder af det nationale aktieselskab "Naftohaz Ukrajiny", og begge er ledere af partiet "Demokratisk Union"). Sidst men ikke mindst har gruppen Surkis-Medvedtjuk en betydelig indflydelse i Det ukrainske industri-og erhvervsforbund, som den nye premierminister Anatolij Kinakh er kommet fra.

Dnipropetrovsk-klanen
Den anden hovedaktør udgøres af en alliance af forskellige grupper, som alle udspringer fra Dnipropetrovsk, og som er forenet i partiet "Trudova Ukraina" ("Det arbejdende Ukraine" eller "Arbejdets Ukraine", red.), hvis leder Serhij Tihipko i lang tid blev anset for at være en af de mest sandsynlige kandidater til premierministerposten. Den, der imidlertid reelt fastlægger gruppens politik, er Kutjmas svigersøn Viktor Pintjuk (lederen af selskabet "Interpipe") og Derkatj-familien med den tidligere leder af Ukraines sikkerhedstjeneste Leonid Derkatj og hans søn Andrij i spidsen. Alle lederne af "Arbejdets Ukraine" er tæt forbundet med den russiske storindustri. Således har Pintjuk ført aktiv lobbyvirksomhed for gruppen "Alfa"s interesser i Ukraine, og takket være Derkatj-familiens anstrengelser har "Sibirskij-alluminium" overtaget Mykolajiv jordler-fabrik. Desuden har Derkatj-familien i lang tid haft gode forbindelser til Anatolij Tjubajs (Jeltsins privatiseringsminister, red.)
    På den anden side har Serhij Tihipko, som er tidligere vice-premierminister med ansvar for økonomiske reformer i flere ukrainske regeringer, gode forbindelser i Vesten. Gruppen råder over et veludviklet net af industri,- handels og finansforetagender, en vidtforgrenet partistruktur og en solid vifte af massemedier.

Den regionale gruppe og Donetsk-klanen
Den tredje gruppe, som er koncentreret i partiet "Ukraines Regioner", repræsenterer en alliance mellem en række grupperinger, hvoraf ingen har den afgørende stemme. I begyndelsen blev partiet oprettet som en analog til det russiske "Jedinstvo" (præsident Putins støtteparti, red.) - som en præsidenttro sammenslutning af regionale ledere. Lederen af Ukraines skattevæsen, Mykola Azarov, blev udpeget til formand for "Ukraines Regioner". Han støttes af en række regionale ledere og industrifolk i Ukraines østlige regioner. Det andet bærende element i partiet er erhvervsgruppen "Ukrprominvest" (konditorindustri og maskinindustri) under den kendte præsidenttro politiker, Petro Poroshenko (leder af fraktionen "Solidaritet" i parlamentet, red.). Senere fik "Ukraines Regioner" tilslutning fra den såkaldte Donetsk finansindustrielle gruppe, som er den største i landet. Det betød en væsentlig styrkelse af partiets økonomiske grundlag og åbnede op for muligheden for at påvirke Donbas-regionens vælgere. Partiet "Ukraines Regioner" støtter sig til forskellige grupper, som er knyttet til industrivirksomhed, og derfor ses den ofte som et modstykke til de øvrige ukrainske finansindustrielle gruppers mere "handels-og mellemhandler"- orienterede virksomhed, især gruppen Surkis-Medvedtjuk-Bakaj. Et solidt økonomisk grundlag, støtte i nøgleregionerne og Azarovs nære forbindelser til præsidenten gør partiet "Ukraines regioner" til den potentielt stærkeste finanspolitiske aktør i Ukraine. Det skal desuden fremhæves, at partiets ledere har ret gode forbindelser til Anatolij Kinakh, som præsidenten da også endte med at udnævne til premierministerkandidat. Derfor er Kinakh en slags kompromiskandidat, som i høj grad tilfredsstiller præsident Kutjmas nærmeste omgivelser.

Den administrative klan
Leonid Kutjmas egen politiske ressource er blevet mærkbart forringet i løbet af krisen. Ikke desto mindre eksisterer der fortsat en række uafhængige grupper omkring den ukrainske leder, som ikke kan henføres til nogen af de ovennævnte klaner. Det gælder først og fremmet lederen af præsidentens administration Volodymyr Lytvyn og kuratoren for det ukrainske militær-industrielle kompleks Volodymyr Horbulin. Begge to er selvstændige politikere, men deres mål og opgaver har meget tilfælles: forhindre en markant styrkelse af en af de konkurrerende magtgrupperinger, splitte oppositionen og de provestlige kræfter. Således har Kutjma opretholdt muligheden for at balancere på knivsæggen af uoverensstemmelser blandt den politiske strids aktører, og har derfor alle chancerne for at sidde perioden ud.

Den russiske vektor
Hvis man ser bort fra de provestlige, så er alle de ovenfor beskrevne gruppers muligheder nogenlunde ens. Derfor får den ydre påvirkning, som kunne gå hen og vippe balancen til den ene eller den andens fordel, en voksende betydning. Af de ovenfor anførte grunde kan Vesten ikke længere udgøre en sådan kraft, men det kan Rusland derimod. Derfor er det kendetegnende, at de potentielle premierministerkandidater i slutningen af april begyndte at besøge netop Moskva.
    Selvfølgelig garanterer forværringen af den ukrainske elites relationer til Vesten ikke, at de nu søger mod Rusland, men visse tendenser synes dog at være klare.
    I løbet af 1990-erne blev Ukraines uafhængighed af Rusland af ukrainsk erhvervsliv betragtet som et vellykket kommercielt træk, som gjorde det muligt effektivt at forhindre tilstrømningen af Moskvas kapital til de ukrainske virksomheder. Men henimod udgangen af 2000 blev de ukrainske erhvervsgrupper påny opsplittet i to hold. Det første fortsætter med at arbejde med mellemhandler-skemaer og prøver febrilsk at overtage industrielle virksomheder. Disse forretningsfolk går naturligvis ind for skrappe begrænsninger i forhold til de finansielt stærkere russeres adgang til det ukrainske marked. Det andet hold af finansindustrielle grupper har i begyndelsen af 2001 afsluttet udformningen af sine finansindustrielle konglomerater. Og nu, hvor begge grupperinger fra løsningen af politiske opgaver (omfordeling af ejendom) er gået over til rent virksomhedsmæssige opgaver, er de hurtigt kommet i tanker om såvel det russiske afsætningsmarked som de iturevne økonomiske forbindelser og prisen på energi.
    Et karakteristisk eksempel. I midten af 1990-erne sagde en Ukraines dengang største forretningsfolk Jevhen Stjerban fra Donetsk (er siden omkommet under mystiske omstændigheder, red.), at den største trussel mod ukrainsk erhvervsliv udgår fra den russiske kapital, som stræber efter at "erobre ejendom" i Ukraine. I 2001 talte Donetsk-guvernør Viktor Janukovytj på en pressekonference i Moskva om nødvendigheden af en styrkelse af integrationen mellem Ukraine og Rusland, udviklingen af produktionssamarbejde og fælles Donetsk-russiske projekter omkring produktionen af rør-og kulmineudstyr. Og forskellen kan forklares med, at de store forretningsfolk i Donetsk (inklusive Stjerban) i midten af 1990-erne først lige var begyndt at konkurrere om ejendom og betragtede derfor de russiske oligarker som mere alvorlige konkurrenter. Men henimod begyndelsen af 2001 havde Donetsks finansindustrielle gruppe allerede opnået en solid kontrol med alle regionens vigtigste virksomheder og etableret produktionsvirksomheder indenfor kul,- metal og maskinsektoren. De nuværende økonomiske forhold i Donbass-regionen er derfor bestemmende for den regionale elites holdning til Rusland. For Donbass såvel som for hele den ukrainske industri som helhed er Rusland et naturligt afsætningsmarked og mulighed for virksomhedssamarbejde og leverancen af relativt billig energi.
    Dertil kommer yderligere et vigtigt aspekt. De ukrainske grupper forstår udmærket godt, at de godt kan glemme alt om overtagelsen af ejerskabet af infrastrukturelle enheder, f.eks. gastransportsystemet. Og det skyldes ikke blot de begrænsede økonomiske midler, men også landets geopolitiske positioner. Disse positioner er alt for svage, mens betydningen af gastransportsystemet er alt for stor til at den kan forblive på ukrainske hænder. Derfor hersker der i Ukraine en forståelse for, at disse enheder før eller siden helt eller delvist vil være at overdrage i store udenlandske investorers hænder.
    Eftersom erfaringen med de vestlige selskaber har været yderst negativ, er vektoren for den ukrainske elites interesser begyndt at flytte sig mod Rusland. I den seneste tid hører man stadig oftere samtaler i Kyiv om nødvendigheden af at lade de russiske selskaber få adgang til at administrere landets gastransportsystem, privatisere telekommunikationsselskaberne og energien om fælles projekter indenfor det militær-industrielle kompleks og rumfartsindustrien. Samtidigt forventes det, at russerne ikke vil forgribe sig på de virksomheder, som allerede er gledet ind i de ukrainske finansindustrielle gruppers synsfelt, samt at de vil fjerne begrænsningerne for de ukrainske produkters adgang til det russiske marked. Ideelt set er der tale om en aftale om en opdeling af indflydelsessfærer mellem de to "broderlandes" kapitaler. Der er tale om en alternativ - sammenlignet med Hviderusland - integration mellem de tidligere republikker.

NATOs udvidelse - trussel mod russiske kapitalinteresser
Det er imidlertid endnu ikke klart, hvordan Rusland vil agere. Men udnævnelsen af Viktor Tjernomyrdin som ambassadør i Ukraine tyder på, at man i Moskva trods alt er tilbøjelig til at indgå aftaler mellem ligeværdige parter. Viktor Tjernomyrdin er langfra en ukendt skikkelse for den ukrainske elite, idet mange af dens repræsentanter gang på gang har ordnet deres problemer via den tidligere russiske premierminister i Moskva. På den anden side er en af Tjernomyrdins vigtigste opgaver i Kyiv efter de fleste iagttageres mening at sikre Rusland kontrollen med de vigtigste dele af ukrainsk statsejendom, og først og fremmest gastransportsystemet.
    Rusland mangler dog endnu at finde ud af, hvem man skal føre disse forhandlinger med i Ukraine. Rusland har endnu ikke en klar forestilling om, hvilken politisk magtfaktor man kan satse på i Kyiv. Ikke desto mindre har man i Kreml allerede tydeligt formulerede kriterier for en sådan samarbejdspartner. "Det vigtigste er, at denne person er i stand til at have en fuld kontrol med situationen og ikke stræber mod at komme ind NATO", - sagde lederen af en af de russiske præsidentielle strukturer, som for tiden arbejder med Ukraine, til Ekspert.

Kommentar: Ruslands modstand mod NATOs udvidelse mod øst har formentlig følgende årsager:
Den nye russiske ledelse med Vladimir Putin i spidsen er slået ind på en udenrigspolitik, som skal genoprette noget af Ruslands indflydelse i det tidligere Sovjetunionen gennem russisk kapitals overtagelse af så stor en del af de nye landes økonomier som muligt. NATO bliver i denne sammenhæng set som en bremseklods, fordi et østlands NATO-medlemsskab i sig selv baner vejen for vestlig kapital og giver antirussiske politiske kræfter vind i sejlene - begge faktorer er med til at fortrænge russisk indflydelse, herunder den økonomiske. Det er da også de mest russofobe lande, der har været og er de ivrigste fortalere for NATOs udvidelse; nemlig Polen, USA og de baltiske lande, samt Danmark (især med Niels Helveg som udenrigsminister). Objektivt set er Kremls analyse af NATOs udvidelse mod øst som værende et antirussisk, russofob, russer-hadende, anti-østslavisk, anti-ortodoks og latiniserende projekt og et led i visse politiske kredses intrige mod Rusland og "den østslaviske kultur" ikke uden hold i virkeligheden. En udvidelse af NATO så langt mod øst som muligt - med præsident Bush' ord: "en udvidelse af frie nationer helt frem til Ruslands grænser" - vil sætte en stopper for de russiske planer om "økonomisk ekspansion" indenfor det tidligere Sovjetunion og varsler på længere sigt en tilintetgørelse af russisk sprog kultur i lande som Ukraine og de baltiske lande. Men det er vel også det, der dybest set er meningen med NATOs udvidelse - at eliminere Rusland som en politisk faktor i Europa. Lenin talte om "imperialismen som kapitalismens højeste stade". Rusland kan dag med rette tale om "russofobien som Den kolde Krigs højeste stade".
 

18.06.01. Kutjma ønsker udvidede magtbeføjelser

19.06.01. IMF-penge måske allerede i år

19.06.01. Rigsadvokaten på vej ud

19.06.01. Ledende ministre beskyldes for underslæb

20.06.01. "Arbejdets Ukraine" ved at overtage antimonopolkomiteen

20.06.01. Moroz: Gongadze-sagen langtfra afsluttet

20.06.01. WHO: Ukraine er centrum for AIDS-epidemi

20.06.01. Kutjma foreslår privatisering af gastransportsystemet

21.06.01. Administrationschef Lytvyn: USA støtter ubetinget Kutjma

21.06.01. EUs formandsskab støtter Ukraines integration i Europa

21.06.01. Ukraine opfører selv atomreaktorerne K-2 og R-4

21.06.01. Anklageskrift i 9. marts-sagen klar

22.06.01. IMFs makroøkonomiske krav til Ukraine

22.06.01. Kutjma vil kæmpe mod ny valglov til det sidste

22.06.01. Moroz offentliggør nye Kutjma-bånd

D: Hvad angår Ivantjenko-sagen, så går alt efter planen. Indtil videre er der ingen knaster.
K. Ingen knaster og ingen resultater.
D. Hvorfor nu det. Da han sad der og begyndte at sige til alle, at han ligesom blev bestrålet. Jeg siger så: overfør ham til indenrigsministeriets isolationsfængsel, da satte man ham så ind, hvor der er 20 eller 30 personer, så bad han 15 minutter efter, om han kunne afgive forklaring. Det var det hele. Jeg siger: [hvis han siger] jeg vil ikke sidde der - send [ham] til indenrigsministeriet. Nu afgiver han så forklaring.
Alle griner.
D. Der er en ting til...
K. Hvad så, kommer han allerede med forklaringer?
D. Han skriver alt under
K. Hvornår afslutter I?
D. Det skulle gerne være færdigt til april.
U. Er det mord? Det der... hvor mordzonen er. Hvor man tog ham...
K. Taler du om Rusland?
D. Vi ville jo ikke i en bunke.
U. Så kontakter du Rusland.
Kr. Nu skal han idømmes, og bagefter skal vi overdrage materialerne dertil.
D. Og bagefter tilføje materialer.
Kr. Udlevere, lad dem lave en udlevering, og tage til...
D. Jeg tror, at hvis... er der mange.
K. Og vi bør gøre det hele i rækkefølge - og ind under kammerat Moroz.
Alle griner.
 

22.06.01. FBI undersøger Melnitjenkos båndoptagelser

Moroz gav ikke noget konkret svar på, hvilke midler Melnitjenko lever i Amerika for: "Der er bekendte og venner, som hjælper og som forstår personens situation". SPUs leder afviste muligheden af, at majoren kunne sætte sig i forbindelse med pressen: "Lige nu har han ikke lyst til at indlade sig i brede kontakter, fordi det vil have en betydning under fastlæggelsen af hans status. På den anden side hænger det sammen med sikkerheden, for derover [i Amerika] er der nogen, der er ude efter ham".
    Hvad angår offentliggørelsen i går af nye uddrag af Melnitjenkos båndoptagelser og Kutjmas og hans omgivelsers medvirken til attentatet mod Vitrenko, sagde Moroz: "Det, som jeg har hørt, og det, som major Melnitjenko har fortalt mig, giver mig anledning til at påstå, at alt dette blev afstemt med ham [Kutjma] fra første dag".
    Moroz sagde, at det udpluk, som blev uddelt til journalisterne - "ikke er alt", og at der endnu findes båndoptagelser omkring bombeeksplosionen i Kryvyj Rih. Samtidigt tilføjede socialistlederen, at han ikke er i besiddelse af disse optagelser - "dem har efterforskningsudvalget". "Det er ikke alt, men bare et brudstykke. Jeg har ikke nogen, men man kan finde dem".
    Men selv de offentliggjorte materialer er ifølge Moroz nok til, at man kan blive overbevist om, at "Kutjma hele tiden kontrollerede sagens gang og gav specifikke anvisninger", skriver UP.
 

22.06.01. Verkhovna Rada godkender udenlandske tropper

22.06.01. Får oligarker og Rusland monopol på privatisering?

22.06.01. Gongadze-udvalg anmoder Kutjma om vidneforklaring

25.06.01. Kutjma bruger pavebesøget politisk

26.06.01. Verkhovna Rada sænker omstridt eksportafgift

26.06.01. The Washington Post om "Mr.Kuchma and Mr.Gongadze"

26.06.01. The New York Times om Gongadze-sagen

26.06.01. Europarådet behandler Ukraine til efteråret

26.06.01. IMF og EBRD holder Ukraine på pinebænken

27.06.01. Ukraine bør ikke "forcere" europæisk integration

27.06.01. Den nye regering på plads

27.06.01. Pavens besøg: Tomme gader i Kyiv - ekstase i Lviv

Indenrigsminister Jurij Smirnov vurderede sine underordnedes indsats under den romerske paves besøg i Kyiv meget positivt. Ifølge ham blev alt gjort alene i overensstemmelse med protokollen. At der så var 30.000 politifolk på Kyivs gader - ja, det var kun for en sikkerheds skyld. Busser fyldt med troende blev kun stoppet af politiet for at vise dem vej, forsikrede Jurij Smirnov. Og der er ingen grund til at give ordensmyndighederne skylden for, at der var ret få troende under pontifikus' liturgier.
    "Vi uddelte invitationer, og der var ikke særlig meget bud efter dem. Folk var ikke særlig ivrige. Derfor har politiet ikke haft nogen som helst effekt på, at der ikke var 300.000, men f.eks. 150.000. Der har overhovedet ikke været nogen modarbejdelse fra politiets side i forhold til deltagerne i liturgien", - sagde Smirnov. (Ligesom skattechef Azarov bruger den etniske russer Smirnov sit modersmål i offentligheden, selvom han ved sin tiltræden lovede de overvejende vestligt orienterede ukrainske journalister, at han nok skulle tale ukrainsk næste gang, red.).
    Smirnov reagerede kritisk på gårsdagens erklæring fra lederen af præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn, om, at politiet var gået lidt over gevind i sine sikkerhedsforanstaltninger:
    "Hos er det altid sådan, at enten er man gået for vidt, eller også har man sovet i timen. Hvis der var faldet noget ned på den romerske pave... faldet noget ned på [ham], så havde vi fået at vide: hvorfor har I ikke opstillet hele politiet? Hvis der var faldet noget ned... Hvis noget var gået galt... så havde man revet hovedet af os. Det kan jeg garantere jer... Men når alt forløber som det skal, når alt forløber som det skal, så er man selvfølgelig gået for vidt".
    For så vidt angår anonyme telefonopringninger med trusler om mulige terrorhandlinger, som lederen af præsidentens administration som den første fortalte om i går, så sagde Smirnov, at man var i gang med at lede efter bøllerne.
 

27.06.01. Overrabbiner i trafikullykke efter møde med Johannes Paul II

27.06.01. Jusjenkos hustru sagsøger ukrainske medier

28.06.01. Ukraine er mindre korrupt end Kenya og Uganda

The 2001 Corruption Perceptions Index
             1 Finland
                    2 Denmark
                    3 New Zealand
                    4 Iceland
                    Singapore
                    6 Sweden
                    7 Canada
                    8 Netherlands
                    9 Luxembourg
                    10 Norway
                    [...]
                    44 Peru
                    Poland
                    [...]
                    79 Equador
                    Pakistan
                    Russia
                    82 Tanzania
                    83 Ukraine
                    84 Azerbaidzhan
                    Bolivia
                    Cameroun
                    Kenya
                    88 Indonesia
                    Uganda
                    90 Nigeria
                    91 Bangladesh
 

28.06.01. Ukraine indfører moms på varer fra Rusland

28.06.01. SDPU (o): IMF ignorerer ukrainske realiteter

28.06.01. Kutjma til grin i Lviv - paven hyldet af 1,5 millioner

29.06.01. PACEs monitoring-komite til Ukraine i september

29.06.01. Kutjma yderst tilfreds med pavens besøg

29.06.01. Ukraine - en ærlig og konsekvent partner for Europa

29.06.01. Kutjma brugte paven i sin egen interesse