14.06.02. Er Medvedtjuk tiltænkt rollen som Kutjmas kronprins?
14.06.02. Medvedtjuk skal stække aspiranter til præsidentembedet
13.06.02. Viktor Medvedtjuk udnævnt til Kutjmas stabchef
13.06.02. Når det regner på Putin, drypper det på Kutjma
12.06.02. Nationalism in Ukraine. Towards a New theoretical and Comparative Framework'
12.06.02. Moscow Times: Lame duck president Kuchma (orig.)
12.06.02. Leonid Kravchuk: Are we with or under Russia?
11.06.02. Ukraine får omlagt halvdelen af sin gæld til USA
11.06.02. Ukraine vil have status af markedsøkonomi
10.06.02. Kutjma og Putin underskriver gasaftale
10.06.02. Kompromis omkring fordelingen af udvalg i parlamentet
10.06.02. Ukraine after the elections: Belarusianization or Europeanization?
07.06.02. Styrets partier får formandsposten i 5 udvalg
07.06.02. Vores Ukraine kræver mere magt til parlamentet
06.06.02. Får Kutjma-blokken kun 4 udvalg?
06.06.02. NATO-medlemsskab forudsætter reformer
06.06.02. Udsigt til kompromis i fordelingen af udvalgsposter
04.06.02. Polen vil hjælpe Ukraine ind i EU
04.06.02. Kutjma bekymret for højredrejning i EU-landene
04.06.02. Tysk politolog om flertallet i Verkhovna Rada
03.06.02. The Economist om Ukraine og Hviderusland (orig.)
03.06.02. Har civilsamfund og NATO noget med hinanden at gøre?
03.06.02. Ukraine vil gerne være associeret medlem af EU
 

03.06.02. Ukraine vil gerne være associeret medlem af EU

Under mødet for statsoverhovederne for de centraleuropæiske lande i Slovenien, opfordrede Ukraines præsident EU til at fremskynde sin tilnærmelse til Ukraine og komme med nogle klarere perspektiver for forholdet til Ukraine, skriver korrespondent.net med henvisning til Ukrajinski Novyny.
    Kutjma understregede, at Ukraine i løbet af de senere år har demonstreret sin stræben efter at komme ind i de europæiske strukturer og føjede til, at denne stræben er en katalysator for de indre reformer.
    Præsidenten kritiserede EUs planer om at udvikle relationerne til Ukraine - der har sat sig for at blive associeret medlem af EU inden 2007 - som en kommende nabo til en udvidet union.
    Han sagde, at Ukraine ikke betragter nabo-konceptet som et passende svar på Ukraines eurointegrationsbestræbelser, eftersom Ukraine alene opnår den status i kraft af sin geografiske beliggenhed.
    "Ukraine kan ikke hilse det velkommen, at Eurounionen har fået øje på en stor region øst for sine kommende grænser. Vi håber, at man vil nøje overholde Rådets beslutning om en differentieret tilgang til de enkelte stater", - sagde præsidenten.
    Ifølge nyhedsbureauet aftalte Kutjma og Eurokommissionsformand Romano Prodi midt i maj, at EU sidst på året vil drøfte spørgsmålet om at tildele Ukraine en status af naboland som tidligere nævnt af EU.
    Kutjma fremhævede, at Ukraine er bekymret over, at kandidatlandene til EU-medlemsskab skal indføre visumpligt overfor ukrainerne.
    "Det vil medføre en betydelig svækkelse af mine landsmænds muligheder for at se vore naboers fremskridt i opbygningen af et demokratisk samfund og tage ved lære og lade sig inspirere af dem", - sagde Kutjma.
    Han sagde, at en stor del af ukrainerne i øjeblikket støtter en kurs henimod den europæiske integration, hvilket parlamentsvalget i marts havde bevist, idet flertallet af dets deltagere ikke sætter spørgsmålstegn ved Ukraine eurointegrationsbestræbelser.
    "Tilbage står spørgsmålet - hvad skal de proeuropæisk indstillede kandidater gå til valg på [i 2004], hvis Den europæiske Union ikke til den tid kan aftegne nogle perspektiver for sine fremtidige relationer til vores stat?, - sagde Kutjma.
    Han gav udtryk for det standpunkt, at tilliden til Europa ikke vil være fuldkommen, så længe kontinentet bliver ved med at trække nye og gamle delingslinjer.
    "Jeg er sikker på, at alle de store projekter for det nye Europa, inklusive udvidelsen af EU, først og fremmest bør tjene til at overvinde barrierer, som endnu eksisterer såvel på geografisk kort som i folks bevidsthed. Europa er for alle og ikke kun for de udvalgte", - sagde Kutjma afslutningsvis.
    Ifølge nyhedsbureauet har Kutjma sendt Verkhovna Rada en appel, hvori han opstiller det mål, at Ukraine inden 2007 skal være associeret medlem af EU.
    Videre skal Ukraine ifølge præsidentens plan i 2005-2007 danne en toldunion med EU, og i 2007-2011 skal landet opfylde de betingelser, som stilles for at blive medlem af Eurounionen.
 

03.06.02. Har civilsamfund og NATO noget med hinanden at gøre?

Fra amerikansk side har man ikke ændret opfattelsen med hensyn til problemet omkring gennemskueligheden af efterforskningen af sagen om journalist Georgij Gongadzes forsvinden blot fordi Ukraines ledelse har erklæret, at Ukraine har til hensigt at blive medlem af NATO. Det sagde De forenede Staters ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, til Radio Liberty under sit besøg på Krim den 31. maj.
    USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, er overbevist om, at Ukraine efter erklæringen om at ville træde ind i NATO bør påtage sig visse forpligtelser, og det ikke alene indenfor den militære og sikkerhedsmæssige sfære.
    Carlos Pasqual:
    "USAs holdning med hensyn til efterforskningen af Gongadze-sagen baserer sig på to grundlæggende værdier, som man fra amerikansk side inderligt tror på; nemlig lovens overhøjhed og pressens frihed. Sådanne værdier er blevet endnu vigtigere og de er endnu vigtigere at have som eksistentielle prioriteter for de lande, hvis mål er at blive medlem af NATO. Den euroatlantiske integration virker netop af den grund, at de lande som tager del i den, har værdier, som de er fælles om at tro på; nemlig demokratiets og markedsøkonomiens værdier. Vi kas se det i eksemplet med de lande, som er rykket tæt på EU og som for ikke så længe siden trådte ind i NATO, vi kan se, at de vigtigste og vanskeligste spørgsmål for lande som eksempelvis Polen, Den tjekkiske Republik og Ungarn i deres reformer ikke så meget var militære spørgsmål som indenrigspolitiske spørgsmål, spørgsmålet om den indre reformering netop i retning af udviklingen af deres civilsamfund".
    "Der har ikke været nogen isolationspolitik i forhold til Ukraine", - sagde Pasqual på en pressekonference lørdag, da han blev spurgt om, hvorvidt han med Kutjmas seneste besøg i de europæiske lande mente, at perioden med den internationale isolation var slut samt, hvorfor George Bush for første gang under en amerikansk præsidents Europa-turne undlod at besøge Ukraine [i forbindelse med et besøg i Rusland].
    USAs ambassadør holdt lørdag den 1.6.02 en pressekonference i Simferopol som afslutning på sit tredages besøg på Krim.
    Samtidig påpegede han, at "man fra amerikansk side har en meget konkret tilgang på det strategiske plan, som består i, at situationen omkring journalisten Georgij Gongadzes forsvinden og mord og informationen herom på de såkaldte Melnitjenko-bånd har stillet to meget alvorlige spørgsmål: hvilke handlinger er Ukraine parat til for at sikre lovens overhøjhed og spørgsmål relateret til pressens frihed".
    Efter ambassadørens opfattelse "er det De forenede Staters grundlæggende værdier og i øvrigt også NATO-landenes eneste værdier".
    For så vidt angår et møde mellem Amerikas og Ukraines præsidenter, som ikke blev til noget i denne omgang, mindede Carlos Pasqual den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice's ord under en Tv-bro på Kanal "1+1":
    "Grundideen var, at et sådant møde på allerhøjeste niveau kan finde sted, når der bliver forudsætninger for, at dette møde kan give nogle konkrete resultater, - sagde ambassadøren. Nøglen til det er, at der opnås en vis forståelse i en række spørgsmål, som vil få konkrete resultater i forlængelse af dette møde", skriver UP.
 

04.06.02. Tysk politolog om flertallet i Verkhovna Rada

"Ukrainsk demokrati" - sådan kommenterede den tyske politolog ved universitetet i Köln Gerhard Simon begivenhederne i den ukrainske hovedstad. I de vestlige lande med et veludviklet demokrati kan man ikke engang forestille sig en situation analog med den, som er opstået i Ukraines Verkhovna Rada, sagde han til Radio Libertys ukrainske afdeling.
    "Det utrolige er sket i Ukraines parlament: de politiske partier, som ved valget ikke opnåede støtte fra befolkningens side (18% af stemmerne, red.), har dannet Verkhovna Radas ledelse, mener Simon. Ifølge den tyske politolog er det et vidnesbyrd om, at man ikke længere kan betragte det ukrainske parlament som en selvstændig politisk faktor, som arbejder ved siden af de udøvende magtorganer - regeringen og præsidentens administration. "Verkhovna Rada forbliver, ligesom før i tiden, afhængig af den udøvende magt og det pres, som der bliver udøvet mod de deputerede", sagde han til Radio Liberty.
    Samtidig er den tyske politolog optimistisk indstillet i forhold til den fremtidige udvikling af parlamentarismen i Ukraine.: "Det, som nu foregår, altså manipulationen af parlamentet fra præsidentens side, er ikke noget nyt for Ukraine. Men der er nu håb om, at parlamentet i fremtiden ikke vil være noget let offer for sådanne manipulationer".
    I den forbindelse henledte Gerhard Simon opmærksomheden på, at der findes grupper og partier, som nu vil kunne forfægte en selvstændig politik og komme med alternative forslag. Selvom deres forslag bliver afvist af flertallet og af præsidentens administration, har de en platform for at give udtryk for deres holdninger. Som eksempel på sådanne partier nævnte Simon først og fremmest "Vores Ukraine".
    "Man kan således opsummere, at en oppositionel kerne nu er i gang med at blive skabt i parlamentet, også selvom denne opposition er blevet forvandlet til et mindretal - i øvrigt imod vælgernes ønske. Hvis det lykkes Viktor Jusjtjenko at bevare sin fraktions enhed i de kommende år, kan det i sig selv anses for at være et positivt resultat", understregede den tyske politolog, skriver UP.
 

04.06.02. Kutjma bekymret for højredrejning i EU-landene

Ukraines præsident, Leonid Kutjma, opfordrer lederne af de europæiske stater til at afskaffe skillelinjerne på kontinentet, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    "Jeg er dybt overbevist om, at den omkringliggende verdens tillid til Europa ikke vil være intakt så længe nye og gamle skillelinjer vil gennemskære Europa", - sagde Kutjma i sit indlæg på det 9. uformelle møde for de centraleuropæiske landes statsoverhoveder i den slovenske by Brdo den 1. ds, skriver korrespondent.net.
    "Begrænsningen af de menneskelige kontanter med Europa vil næppe stimulere væksten i det ukrainske samfunds støtte til det europæiske valg", - sagde Kujtma bl.a. Efter præsidentens opfattelse er det "vanskeligt at se en sammenhæng mellem hensigten om at opbygge et forenet og frit Europa og indførelsen af Schengen-reglerne ved Ukraines vestlige grænse. Kandidatlandenes indførelse af "temmelig hårde visumregler overfor ukrainerne" vil medføre en væsentlig begrænsning i ukrainernes muligheder for at opretholde de menneskelige kontakter med Europa", sagde han.
    Desuden fremhævede præsidenten, at den europæiske idé i selve Vesteuropa "oplever en slags identitetskrise". "De politiske eurointegrationsprojekter bliver desværre ikke mødt med særlig stor begejstring i de brede befolkningslag", - sagde Kutjma.
    Et andet alvorligt symptom ser han i den udbredelse, som radikale højrebevægelser samt fremmedhad og antisemitisme har fået i Europa.
    "Det er symptomatisk, at disse fænomener ikke udgår fra Østeuropa, hvor demokratiet skulle have mindre fodfæste", - sagde Leonid Kutjma.
    Efter hans opfattelse "foregår der i de gamle klassiske demokratier et skred i den offentlige mening, som i høj grad kan true den europæiske integrations tempo og dybde".
 

04.06.02. Polen vil hjælpe Ukraine ind i EU

Den polske premierminister, Leszek Miller, er overbevist om, at Polens indtræden i EU vil gavne udviklingen af det ukrainsk-polske strategiske partnerskab, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    "Polen er medlem af NATO, og det har ikke påvirket de ukrainsk-polske relationer i negativ retning. Og når Polen træder ind i EU, bliver landet en endnu mere perspektivrig partner for Ukraine", - sagde Leszek Miller mandag den 3. juni på en pressekonference i byen Rszesow.
    "Efter Polens indtræden i EU vil Ukraine få en umiddelbar kontakt med et kæmpe marked, som omfatter 450 millioner mennesker og 25 stater. På sin side vil Polen være i stand til effektivt at udvikle sit strategiske partnerskab med Ukraine", - sagde Leszek Miller.
    Den ukrainske premierminister, Anatolij Kinakh, tilføjede, at de to parter i Rzsesow var nået til enighed om, at begge stater vil gøre alt for at udvidelsen af EU og NATO mod Øst ikke skal forværre præmisserne for det bilaterale forhold, men tværtimod skabe mere effektive og gunstige betingelser for et handels-økonomisk, åndeligt og kulturelt samkvem mellem det ukrainske og polske folk og de to stater, skriver korrespondent.net.
 

06.06.02. Udsigt til kompromis i fordelingen af udvalgsposter

Forhandlingerne mellem lederne af de seks parlamentsfraktioner fortsætter torsdag morgen, oplyste lederen af "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, onsdag efter afslutningen på et møde mellem fraktionslederne.
    Jusjtjenko sagde endvidere, at man onsdag skal holde møder i de enkelte fraktioner for at drøfte medlemmernes holdning til fordelingen af parlamentskomiteerne.
    Han kunne bekræfte, at fraktionerne "Jedyna Ukrajina" og SDPU (o) var gået med til at "overlade finansudvalget og udvalget for den økonomiske politik til "de fire" (V.U., KPU, Julia og SPU, red.)".
    Onsdag blev de deputerede enige om at udskyde mødet i Verkhovna Rada til torsdag kl. 12.30, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
 

06.06.02. NATO-medlemsskab forudsætter reformer

USA er parat til at støtte Ukraines hensigter om at tilslutte sig NATO, hvis landet ikke blot nøjes med erklæringer, men tager konkrete skridt henimod oprettelsen af strukturer, som er sammenfaldende med Alliancens tilsvarende strukturer, sagde assistent for USAs vice-udenrigsminister og tidligere amerikansk ambassadør i Ukraine, Steven Pifer, under en videokonference onsdag.
    Ifølge Pifer "har USA hele tiden støttet Ukraines bestræbelser på vej mod NATO", eftersom det vedrører et "Europa, som USA gerne vil set det".
    Samtidig understregede han, at USA "er parat til at samarbejde med Ukraine" og hjælpe det, hvis Ukraine tager sine erklæringer "seriøst" i stedet for bare at nøjes med deklarationer. Ifølge Pifer vil hensigten om at tilslutte sig NATO kræve store anstrengelser af Ukraine indenfor reformeringen af den militære sfære samt, hvad der er nok så vigtigt, indenfor den økonomiske og politiske sfære, eftersom NATO ikke blot er en militæralliance, men et samvirke, som forfægter demokratiets og markedsøkonomiens værdier.
    Den tidligere amerikanske ambassadør i Ukraine fremhævede, at ligeså snart de nødvendige reformer bliver gennemført, vil Ukraine straks "se et resultat"; nemlig USAs støtte.
    Pifer pegede desuden på, at for at blive en potentiel partner til NATO er Ukraine nødt til at orientere sig mod nye opgaver efter begivenhederne den 11. september i stedet for de gamle opgaver, som Alliancen stod overfor under Den kolde Krig, skriver UP.

06.06.02. Får Kutjma-blokken kun 4 udvalg?

Ifølge Ukrajinski Novyny har parlamentet to forslag til fordeling af udvalgsposterne på tegnebrættet, skriver korrespondent.net.
    Ifølge KPUs repræsentant Adam Martynjuk går det første forslag ud på, at fraktionerne "Et samlet Ukraine" og SDPU (o), hvis repræsenanter allerede er valgt til Radaens præsidium, får formandsposterne i 4 udvalg, mens Vores Ukraine, Det kommunistiske Parti, Julia Tymoshenkos blok og Det socialistiske Parti vil få formandsposterne i de resterende 19 udvalg og 1 kommission.
    "Et samlet Ukraine" og SDPU (o) kan desuden få lov til at udpege deres 1. næstformand i 20 udvalg, mens Vores Ukraine, KPU, Julia og SPU må nøjes med næstformansposterne i de 4 udvalg.
    Martynjuk sagde endvidere, at denne løsning er mere realistisk end den anden, ifølge hvilken Vores Ukraine, KPU, Julia og SPU får samtlige formandsposter, mens
"Et samlet Ukraine" og Ukraines forenede socialdemokratiske Parti får samtlige poster som 1. næstformand i udvalgene.
    Martynjuk understregede, at der under forhandlingerne er opstået uoverensstemmelser i spørgsmålet om fordelingen af konkrete udvalg efter den første model.
    "I øjeblikket diskuteres det, hvem der skal begynde (være den første til at vælge et udvalg)", - sagde KPUs 2. sekretær.
    Viktor Jusjtjenko har erklæret, at "Vores Ukraine" bl.a. mener, at fraktionen "Et samlet Ukraine", hvis leder Volodymyr Lytvyn er formand for parlamentet, ikke bør får overdaget formandsposten i budgetudvalget.
    "Vores Ukraine"s leder var alt i alt positivt stemt overfor forhandlingernes forløb og udtrykte håb om, at lederne af parlamentsfraktionerne i løbet af dagen vil kunne nå fremt til en fordeling af udvalgene, skriver korrespondent.net.
 

07.06.02. Vores Ukraine kræver mere magt til parlamentet

Fraktionen "Vores Ukraine" vil ikke tage del i fordelingen af udvalgsposter, før parlamentets partier har underskrevet en Overenskomst om fælles tiltag - en slags handlingsplan - som opererer med en omfordeling af magtbeføjelser til Verkhovna Radas fordel. "For os er Overenskomsten et nøgletema, for uden Overenskomsten vil vi ikke sætte vores underskrift på et eneste dokument", - sagde Jusjtjenko-blokkens politiske koordinator, Roman Bezsmertnyj, i går ifølge UP.
    Han oplyste, at fordelingen af udvalg "kun er et tillæg til aftalen". "Før vi har fået afklaret problemet omkring parlamentsflertallets regeringsdannelse er der ingen svar på spørgsmål om udvalgenes fordeling.
    Bezsmertnyj foreslog at holde pause i parlamentets arbejde frem til tirsdag, eftersom aftaleparterne indtil videre ikke var blevet enige. Adspurgt om, hvorvidt "Et samlet Ukraine" var parat til at støtte de ændringer, som Vores Ukraine har foreslået, sagde Bezsmertnyj, at "80% af fraktionens medlemmer støtter disse tiltag". Samtidig påpegede han, at "det bremses af, at "Et samlet Ukraine" ikke er nogen selvstændig enhed".
 

07.06.02. Styrets partier får formandsposten i 5 udvalg

Fungerende fraktionsleder for "Et samlet Ukraine" Serhij Tihipko ville i går ikke udelukke, at parlamentet fredag ville stemme om fordelingen af udvalgene.
    Tihipko sagde under mødet mellem lederne af Radaens seks fraktioner til journalister, at man er i gang med at drøfte en yderligere variant af fordelingen af udvalg ifølge hvilken fraktionerne "Et samlet Ukraine" og SDPU (o) får 5 formandsposter og 14 1. næstformandsposter.
    Tihipko oplyste desuden, at posterne som et udvalgs 1. viceformand i løbet af drøftelserne var blevet fordelt efter forskellige modeller. For øjeblikket beslutter lederne af "de fire" (oppositionen, red.), hvilke formandsposter og 1. næstformandsposter hver af fraktionerne skal have.
    Lederen af "Et samlet Ukraine"s fraktion understregede, at hans fraktion og SDPU (o) allerede er på det rene med den indbyrdes fordeling indenfor to varianter. Han sagde endvidere, at der findes to fordelingsnøgler hvad udvalgene angår. Den første løsning går ud på, at "Et samlet Ukraine" beholder finansudvalget, mens udvalget efter den anden model skal gå til "Vores Ukraine". Men Tihipko indrømmede dog, at udvalget sandsynligvis ville gå til "Vores Ukraine".
    Ifølge parlamentsmedlemmet får "Et samlet Ukraine" i den første variant formandsposten i udvalgene for banker og finanssektoren, transport, forretningsorden og økologi (miljø, red.). I den anden model får "Et samlet Ukraine" formandsposten i finans-, transport-, brændsel- og energi samt forretningsordens- og økologiudvalget.
    Tihipko udtrykte håb om, at fraktionslederne vil nå frem til en fordeling af udvalgene i løbet af torsdagen for at kunne forelægge fraktionerne deres beslutning fredag. Lige nu afventer man "de fires" beslutning, sagde han.
    Desuden vil "Vores Ukraine" og "Et samlet Ukraine" udarbejde en samarbejdsaftale, som muligvis vil blive underskrevet inden afstemningen om fordelingen af udvalgene, kunne Tihipko oplyse. Han understregede, at denne aftale er grundlaget for samarbejde og inkluderer en politisk, en økonomisk og en social del. Ifølge "Et samlet Ukraine"s fraktionsleder indeholder aftalen også en løsning på spørgsmålet om, hvem der skal være premierminister, men det spørgsmål bliver der forhandlet om, skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Ifølge en af lederne af "Vores Ukraine" forretningsmanden Petro Poroshenko forventer "de fire" , at fraktionerne "Et samlet Ukraine" og SDPU (o) går på kompromis i forhold til spørgsmålet om finansudvalget. Poroshenko sagde, at man i dag drøfter en fordelingsnøgle for så vidt angår formandsposter for udvalgene, som indebærer, at "de fire" får 20 udvalg, mens "Et samlet Ukraine" og SDPU (o) får 5 formandsposter.
    Poroshenko understregede, at "Vores Ukraine"s holdning er uændret: "vi er rede til at drøfte alle de foreliggende fordelingsnøgler, herunder denne - vi støtter den, men som en aftale" (den politiske aftale, som er foreslået af fraktionen "Vores Ukraine").
    Desuden føres der forhandlinger mellem "Vores Ukraine" og "Et samlet Ukraine" om en politisk aftale, som bl.a. handler om premierministerposten.
    Ifølge Poroshenko er den fungerende leder af "Et samlet Ukraine"s fraktion Serhij Tihipko og enkelte medlemmer af denne fraktion "positivt stemt" overfor ideen om en aftale.
    Ifølge Poroshenko har man endnu ikke drøftet spørgsmål om, hvem der skal være premierminister, såfremt en sådan aftale kommer i hus.
 

10.06.02. Belarusianization or Europeanization?

RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, PRAGUE, CZECH REPUBLIC RFE/RL Newsline Vol. 6, no. 97, Part ii, 24 May 2002
By Taras Kuzio

The Belarusianization camp seeks to transform Ukraine into a presidential republic along the lines of the majority of CIS states by implementing the internationally unrecognized results of the April 2000 referendum. During the March parliamentary elections the use of "administrative resources" proved impossible in Lviv, while it was completely successful in Donetsk Oblast, which has been redefined as Ukraine's "Belarus" and is the only oblast where For a United Ukraine finished first. In Donetsk, voters were transported on "ecological picnics" to different election districts with absentee ballots in order to swing votes in United Ukraine's favor, while hired thugs from organized-crime groups threatened election officials, the Committee of Voters NGO, and observers.

The Belarusianization United Ukraine camp is composed of conservatives who are attempting to hold the country back without providing any direction in domestic and foreign affairs. United Ukraine was soundly defeated in the elections, finishing third with only 11.98 percent in the half of seats elected proportionately. But by blatantly using "administrative resources" in single-mandate constituencies, United Ukraine was able to greatly better this result. Regional governors were replaced for failing to ensure the necessary United Ukraine vote in Lviv, Vinnytsya, and Sumy, three oblasts that Viktor Yushchenko's Our Ukraine won. The original 120 United Ukraine deputies prior to the opening of the Verkhovna Rada last week was expanded to become the majority Rada faction with 177 deputies through blackmail. Deputies were summoned to the Prosecutor-General's Office and "discreetly warned that they have dossiers on all deputies." In condemning such tactics, Our Ukraine has said it believes this is evidence that "Ukraine is being transformed into a totalitarian state."

Although the Belarusianization camp lacks distinguishing ideological features, its members are nevertheless very Soviet in their political culture. United Ukraine has never ruled out cooperation with the Communist Party (KPU), as was demonstrated by the coalition of pro-presidential parties and the KPU against the Yushchenko government in April 2001. The manner in which both President Leonid Kuchma and United Ukraine have cynically attempted to change the election results in the Verkhovna Rada is another example of their Soviet-style contempt for the will of voters. Forcing the population to demonstrate in support of the authorities is another revival of Soviet political culture, as evidenced on 1 May when 300,000 people were constrained to show their support for President Kuchma and United Ukraine in Kharkiv, Donetsk, Dnipropetrovsk, and Zaporizhzhya.

The creation of a mega United Ukraine faction is linked to the attempt to have Volodymyr Lytvyn, the head of the presidential administration and United Ukraine, elected as Rada chairman followed by the installation of the disgraced former head of the Internal Affairs Ministry, Yuriy Kravchenko, to replace him as head of the presidential administration. These three steps are aimed at enabling Kuchma to leave office with immunity in 2004.

Lytvyn's leadership of United Ukraine in the elections and his activities since then in the Verkhovna Rada have led many deputies to view him as an "odious," "suspicious," and "narrow-minded" figure, the newspaper "Zerkalo nedeli/Dzerkalo tyzhnya" observed. "A force that secured 11 percent in the elections does not have the moral right to vie for the leading post in parliament," Our Ukraine leader Yushchenko argued.

If Lytvyn becomes Rada chairman, United Ukraine will simply disintegrate more quickly than it is otherwise expected to do. In the 1998-2002 Verkhovna Rada, the first attempt at creating a "party of power" through the Peoples Democratic Party (NDP) failed. The NDP began with 89 deputies and ended four years later with 14, the minimum required to register a faction. United Ukraine is likely to divide into four of its five constituent parties -- the Party of Regions (60), NDP (58), Labor Ukraine (35), and Agrarians (27), with the remainder as "independents."

The executive and United Ukraine are, however, faced with an increasingly restless business and political elite who believe that Kuchma is holding the country back domestically and internationally. As the 2004 presidential election campaign begins next year, many will desert United Ukraine knowing that this is Kuchma's last term. In a highly critical article last week in "Den," former President Leonid Kravchuk, a leading member of the oligarchic Social Democratic Party Ukraine-united (SDPU-o), argued that Ukraine lacks any domestic or foreign policies and strategic aims and that it is high time the parliament adopted clear policies leading to integration into Europe. According to Kravchuk's argument, Ukraine's pro-European orientation currently exists only "on paper."

Support for Europeanization is led by Our Ukraine, which former Rada Chairman Ivan Plyushch, who has deserted the NDP, sees as the kernel of a future union of patriotic, democratic forces drawn from 33 parties. Our Ukraine has proposed the most far-reaching radical changes as the basis for Ukraine's Europeanization as a "transitional consensus" to the 2004 presidential elections. Titled "On Joint Actions of the Fourth Supreme Rada of Ukraine," it seeks to transform Ukraine from a country where politics are conducted in a Soviet, nontransparent fashion, to one in the open. The Verkhovna Rada would define Ukraine's domestic and foreign policy strategy that the executive would merely manage with purely representational functions. Administrative reform would reduce the number of oblasts and end state (executive) administrations in Kyiv and Sevastopol (for the proposals in full, see http://www.razom.org.ua/news/?news_id=4968 and 4971).

The executive would no longer be able to play off factions in the struggle over Verkhovna Rada positions and other institutions where the Rada allocated members, as these positions would be divided fairly between those factions who signed the agreement. Ukraine would move to a full proportional system of voting so that the composition of the Rada reflected the election result. Not surprisingly after the antics of United Ukraine, all other factions support this change, which would be followed by new laws prohibiting the use of "administrative resources." Local and parliamentary elections would be held at different times, the Rada would have the exclusive authority to form the Central Election Commission, and opposition groups would be guaranteed equal access to the media.

Other envisaged changes would make the Verkhovna Rada responsible for forming a coalition government and for its performance. The Tax Administration and State Customs Committee, hitherto under the executive and a source of both corrupt revenue and intimidation of the opposition, would be brought under the government. (After the elections, "corruption" charges against oppositionist Yuliya Tymoshenko and her husband, imprisoned since August 2000, were dropped.) Regional governors would be elected, rather than being appointed by the executive, a move welcomed by most governors. The Verkhovna Rada would be able to appoint and discharge the chairman of the Security Service and the prosecutor-general. The legal status of the president would be defined with his powers greatly reduced, especially vis-a-vis the government. The most controversial proposal is to establish procedures for impeachment of the president.

These proposals, "Zerkalo nedeli/Dzerkalo tyzhnya" believes, "should lead to the country's internal transition to European values and processes." They will nevertheless be opposed by those seeking to export the Belarusian experiment in Donetsk to the rest of Ukraine.
--------------------------------------------------------------------------------

Dr. Taras Kuzio is a resident fellow at the Centre for Russian and East European Studies, University of Toronto.
 

10.06.02. Kompromis omkring fordelingen af udvalg i parlamentet

Torsdag lykkedes det det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, noget overraskende at nå til enighed om en kompromisløsning i fordelingen af de i alt 25 poster som udvalgsformand med 10 til Vores Ukraine, 6 til KPU, 4 til Jedyna Ukrajina, 2 til hhv. SPU og Julia Tymoshenkos blok samt 1 til SDPU (o). Efter langvarige forhandlinger og tovtrækkerier blev de 6 politiske partier enige om, at parlamentets udvalg skal have følgende ledelse:

1. Retsudvalget: formand - Vasyl Onopenko (Julia Tymoshenkos blok), 1. næstformand - Mykola Onisjtjuk (Vores Ukraine);
2. Udvalget for statsbygning og lokalt selvstyre: formand - Anatolij Matvijenko (Julia Tymoshenkos blok), 1. næstformand - Viktor Slauta (Jedyna Ukrajina);
3. Social-og arbejdsudvalget: formand - Vasyl Khara (Kommunistpartiet), 1. næstformand - Vjatjeslav Kyrylenko (Vores Ukraine);
4. Udvalget for sundhed, kvinder og børn: formand - Mykola Polisjtjuk (Vores Ukraine), 1. næstformand - Mykhajlo Loboda (Kommunistpartiet);
5. Udvalget for ungdom, idræt, sport og turisme: formand - Kateryna Samojlyk (Kommunistpartiet), 1. næstformand - Ravil Safiullin (Jedyna Ukrajina);
6. Videnskabs-og uddannelsesudvalget: formand - Stanislav Nikolajenko (Socialistpartiet), 1. næstformand - Ihor Jukhnovskyj (Vores Ukraine);
7. Kultur- og åndelighedsudvalget: formand - Les Tanjuk (Vores Ukraine), 1. næstformand - Pavlo Movtjan (Vores Ukraine);
8. Udvalg for økonomisk politik, styringen af folkehusholdningen, ejendom og investeringer: formand - Stanislav Hurenko (Kommunistpartiet), 1. næstformand - Volodymyr Demjokhin (Jedyna Ukrajina);
9. Budgetudvalget: formand - Petro Poroshenko (Vores Ukraine), 1. næstformænd: Valerij Konovaljuk og Ljudmyla Suprun (begge Jedyna Ukrajina);
10. Udvalget for finanser og bankvirksomhed: formand - Serhij Burjak (Jedyna Ukrajina), 1. næstformænd: Viktor Kapustin (Vores Ukraine) og Vasyl Tsushko (Socialistpartiet);
11. Industri- og erhvervsudvalget: formand - Jurij Jekhanurov (Vores Ukraine), 1. næstformand - Vadym Hurov (Jedyna Ukrajina);
12. Energi-, brændsels-, atompolitik-, og atomsikkerhedsudvalget: formand - Andrij Kljujev (Jedyna Ukrajina), 1. næstformand - Mykola Martynenko (Vores Ukraine);
13. Byggeri-, transport- og kommunikationsudvalget: formand - Valerij Pustovojtenko (Jedyna Ukrajina), 1. næstformænd - Anatolij Ljovin (SDPU o) og Stanyslav Dovhyj (Jedyna Ukrajina);
14. Udvalget for landbrugspolitik og jordspørgsmål: formand - Ivan Tomytj (Vores Ukraine), 1. næstformand - Vasyl Kalyntjuk (Jedyna Ukrajina);
15. Udenrigsudvalget: formand - Dmytro Tabatjnyk (Jedyna Ukrajina), 1. næstformand - Oleh Hratjov (Kommunistpartiet);
16. Udvalget for miljø, naturudnyttelse og likvideringen af følgerne af Tjornobyl-katastrofen: formand - Ivan Rizak (SDPU o), 1. næstformand - Ivan Zajats (Vores Ukraine);
17. Udvalget for den lovgivningsmæssige sikring af ordensmagten: formand - Volodymyr Mojsyk (Vores Ukraine), 1. næstformand - Oleksandr Bandurka (Jedyna Ukrajina);
18. Udvalget til bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og korruption: formand - Volodymr Stretovytj (Vores Ukraine), 1. næstformand - Ivan Vernidubov (Jedyna Ukrajina);
19. Det nationale sikkerheds- og forsvarsudvalg: formand - Georgij Krjutjkov (Kommunistpartiet), 1. næstformand - Borys Andresiuk (SDPU o);
20. Udvalget for forretningsorden, de deputeredes etik og organiseringen af Verkhovna Radas arbejde: formand - Valentyn Matvejev (Kommunistpartiet), 1. næstformænd - Vasyl Havryljuk (Jedyna Ukrajina) og Serhij Sas (Julia Tymoshenkos blok);
21. Udvalget for ytrings- og informationsfrihed: formand - Mykola Tomenko (Vores Ukraine), 1. næstformand - Serhij Pravdenko (Julia Tymoshenkos blok);
22. Udvalget for menneskerettigheder, nationale mindretal og interetniske relationer: formand - Hennadij Udovenko (Vores Ukraine), 1. næstformand Mykola Shulha (Kommunistpartiet);
23. Udvalget for pensionister, veteraner og vanføre: formand - Petro Tsybenko (Kommunistpartiet), 1. næstformand - Valerij Aljoshin (Vores Ukraine);
24. Udvalget for europæisk integration: formand - Borys Tarasiuk (Vores Ukraine), 1. næstformand - Oleh Zarubinskyj (Jedyna Ukrajina);
25. Valentyna Semenjuk (Socialistpartiet) er valgt til formand for den særlige kommission for kontrol med privatiseringen, mens Ljudmyla Kyrytjenko (Jedyna Ukrajina) er næstformand;
Valentyn Zajtjuk (Jedyna Ukrajina) er valgt til formand for Verkhovna Radas apparat.

Kilde: UP, 7.6.02.
 

10.06.02. Kutjma og Putin underskriver gasaftale

I går underskrev Ukraines og Ruslands præsidenter, Leonid Kutjma og Vladimir Putin, i Sct. Petersborg en erklæring om et strategisk samarbejde mellem de to lande i gassfæren.
    Dokumentet, som nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina er kommet i besiddelse af, pålægger de to landes regeringer hurtigst muligt at klargøre til underskrivelse en ukrainsk-russisk aftale om strategisk samarbejde indenfor gassfæren, som bl.a. opererer med oprettelsen af et konsortium (joint-venture) på lige vilkår, som skal styre og udvikle Ukraines gastransport-system.
    Deltagerne i konsortiumet skal ifølge erklæringen "i fællesskab og på grundlag af koncensus fastlægge betingelserne for europæiske gasselskabers deltagelse i konsortiet og indbyder dem til samarbejde".
    Det understreges i dokumentet, at forordningen til regeringerne udstedes "for at højne effektiviteten af udviklingen af Ukraines gastransportsystem, sikre en uafbrudt gasforsyning gennem Ukraines territorium til de europæiske lande og en sikker forsyning til forbrugerne".
    I erklæringen bekræfter præsidenterne de to landes gensidige bestræbelse på at udvikle det handels-økonomiske samkvem i alle sfærer, herunder energisfæren, som skal fremme den økonomiske vækst, fremskyndelsen af integrationen i den europæiske og internationale økonomi og forbedringen af velstanden hos begge landes befolkninger.
    De to statsledere udtrykte tilfredshed med den vellykkede udvikling af det bilaterale ukrainsk-russiske samarbejde, som bygger på det strategiske partnerskabs principper.
    I en kommentar til den underskrevne aftale udtalte Ukraines 1. vice-premierminister, Oleh Dubyna, at spørgsmålet om Ruslands opførelse af en gasrørledning udenom Ukraine nu er skrinlagt.
    "Det tema eksisterer ikke i dag", - sagde 1. vice-premierminister til journalisterne efter præsidenternes undertegnelse af dokumentet.
    Ifølge Dubyna er der nogle foreløbige aftaler bl.a. med italienske, tyske og franske selskaber om deltagelsen i koncernen. "Det er "Ruhrgas", og Italien og Frankrig, det er det hele", - sagde Dubyna, som lovede mere detaljerede oplysninger efter det trilaterale møde mellem Ukraines, Ruslands og Tysklands præsidenter mandag.
    Han understregede, at betingelserne, som foreløbig er blevet drøftet med russerne, "både er acceptable for Ukraine og for Rusland".
    Ifølge Dubyna vil den undertegnede aftale få en positiv effekt på Ukraines og Ruslands samarbejde i gassektoren, salget af gassen til Europa og en øget tillid til det ukrainske gastransport-system. "[Det ukrainske gastransport-system] vil få tilført penge, og det vil blive udviklet", - sagde 1. vice- premierministeren.
    Han påpegede, at et sådant partnerskab med Rusland bliver "en garanti til Europa for, at gassen virkelig vil blive leveret i det reelle omfang".
    Dubyna påpegede desuden, at aftalen, som de to landes regeringer har fået pålagt at udarbejde, skal ratificeres af parlamenterne.
    Den russiske regerings vice-premierminister, Viktor Khristenko, sagde til journalisterne, at man efter hans mening vil kunne underskrive dokumentet inden august.
    "Vi foreslår, at hver eneste af de udenlandske partnere bliver indbudt til at deltage på optionsvilkår og fastholde pariteten mellem Rusland og Ukraine i denne koncern", - sagde Khristenko.
    Han sagde, at aftalen går ud på at udvikle og understøtte gasledningsnettet. Khristenko betegnede dagens aftale og et lignende dokument, som fredag blev underskrevet mellem Rusland og Kazakhstan, som "den samme kæde".
    Khristenko sagde, at man i slutningen af juni vil underskrive en kontrakt med Ukraine om gastransit for de næste ti år.
    "Vi har lagt os fast på konkrete vilkår for næste år og ikke alene vilkårene for gassens transit, men også dens opbevaring", - sagde Khristenko.
    Adspurgt om, hvorvidt Rusland fortsat agter at opføre en gasrørledning til Vesteuropa udenom Ukraine, sagde Khristenko: "Termen "udenom" har vi helt udeladt af sprogbrugen, og jeg vil gerne bede jer journalister om også at gøre det. Dagens aftale er i det hele taget en nøgleaftale i forhold til overvejelser omkring et hvilket som helst andet projekt", skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
 

11.06.02. Ukraine vil have status af markedsøkonomi

Den endelige beslutning om at tildele Ukraine status som et land med markedsøkonomi som udløber af anti-dumping efterforskningen vil blive truffet i slutningen af august. Det sagde USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, på en pressekonference i mandags, oplyser podrobnosti.
    Ambassadøren oplyste, at Ukraine som led i landets ansøgning om at få tildelt status som et land med en markedsøkonomi, fornylig har forelagt amerikanerne yderligere dokumenter. Nu skal private og statslige subjekter i USA i løbet af en måneds tid komme med deres bemærkninger vedrørende de dokumenter, som ukrainerne har fremlagt.
    Denne omtrentlige dato for tildelingen til Ukraine af status som markedsøkonomi blev nedfældet i en fælles erklæring fra Ukraines regering og De forende Staters regering, som blev underskrevet den 19. april efter afslutningen på det 11. møde i Den Ukrainsk-amerikanske økonomiske komite.
    Den ukrainske regering har gentagne gange henvendt sig til USA og anmodet om at fremskynde behandlingen af forslaget om at tildele Ukraine status af et land med markedsøkonomi. Således rejste den ukrainske delegation under mødet i den ukrainsk-amerikanske i Washington i maj 2001 spørgsmålet om at anerkende Ukraine som et land med markedsøkonomi i anti-dumping efterforskningen og indrømme det et regime af normale handelsrelationer på permanent grundlag. De relevante forslag blev sendt til USA i oktober 2001, men USAs repræsentanter fik aldrig besvaret dem.
    Ifølge den ukrainske regering vil anerkendelsen af Ukaine som et markedsøkonomisk land lette beskyttelsen af ukrainske varer i anti-dumping procedurerne.
    I oktober 2000 besluttede Den europæiske Unions direktørråd at anerkende Ukraine som et land med markedsøkonomi.
 

11.06.02. Ukraine får omlagt halvdelen af sin gæld til USA

Ukraine har fået restruktureret gælden til USA i størrelsesordenen 179 mill. US$, hvilket udgør 62,6% af Ukraines samlede gæld til det land. En aftale herom blev mandag underskrevet i Kyiv mellem Ukraines finansminister, Ihor Jushko og USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, oplyser korrespondent.net med henvisning til Ukrajinski Novyny.
    "De forenede Stater er tilfredse med, at vi i dag kunne underskrive denne aftale, hvorved vi således fuldt ud opfylder de amerikanske forpligtelser indenfor rammerne af Pariser-klubben", - sagde Pasqual efter underskrivelsen af aftalen.
    Ukraines gæld til USA er blevet omlagt til en 12-årig perionde med en 3-årig henstand. Ukraine skal begynde at tilbagebetale gælden fra september. Disse vilkår er ens for Parisklubbens kreditor-lande. Ifølge USAs ambassade i Ukraine udgør den samlede sum af Ukraines gæld til USA 286,1 mill. US$.
    Underskrivelsen af aftalen havde oprindelig været planlagt til at finde sted den 5. juni.
    Ukraines regering agter at omlægge gælden til de øvrige medlemmer af Pariser-klubben - Japan, Frankrig og Italien i løbet af juni.
    I december sidste år underskrev Ukraine en aftale om omlægningen af gælden med det første medlemsland i Pariser-klubben, Tyskland, til en samlet sum af 295,5 mill. $.

THIS COUNTRY CANNOT LIVE ACCORDING TO THE FORMULA, FULL AHEAD, STEER ASTERN. THERE HAS TO BE A STRAIGHT ANSWER TO THE STRAIGHT QUESTION: ARE WE WITH OR UNDER RUSSIA?

By Leonid Kravchuk, Peoples Deputy, Former President of Ukraine

The fourth parliament of independent Ukraine is at work. Already the first plenary sessions are evidence that political rather than legislative issues come first, and that there are more such problems than effective and realistic solutions.

Verkhovna Rada has no operating strategy, living according to the principle that we hear what the cabinet has to offer, and fill the intermissions (often longer than deliberations) with political brawling. There are a number of reasons for all this, the main one being the absence of a national concept of the underlying principles of our domestic and foreign policies. The parliament has since 1993 practically never shown a comprehensive approach to the strategic fundamentals of those policies, just as it has never defined this country’s foreign policy course. Rather than cope with these tasks (as a constitutional obligation and authority vested in parliament), the deputies engage in fruitless discussions, trying to determine who has to do the job, the parliament or president. As a result, Ukraine does not have any clearly formulated and readily available domestic or foreign policy principles allowing for world development forecasts.

At present, Ukraine remains undefined (e.g., incomplete political formulas) with regard to many global problems and this without doubt seriously damages the national interests.

Consider several examples.

We hear from various politicians (depending on the situation) that Ukraine is a neutral country outside any blocs. But please tell me what document is there to this effect? Has Verkhovna Rada passed a single resolution to this effect? No, it has not. Is this Ukrainian stand recognized by the international community? No, it is not. If so, what makes them make such statements?

Likewise, our stand toward the CIS remains to be clearly formulated. Ukraine did not sign the CIS Charter, just as the president did not sign the Minsk Convention on the CIS interparliamentary assembly of May 26, 1995. Nor is Ukraine a member of the CIS defense alliance, even though we are a member of the CIS parliamentary assembly (peremptorily pushed through by a parliament resolution), sign military agreements with Russia, pay CIS membership fees, and so on. Where is the logic here? How can this extremely peculiar Ukrainian stand be understood in the East and West? I think that even our domestic politicians are hard put to understand it. Hence, the first and foremost task of the fourth Ukrainian parliament (in keeping with Article 85 of the Constitution of Ukraine and allowing for the eleven years of experience in building an independent state, new world realities, and changes in the alignment of forces) is to adopt its domestic and foreign policy principles. This document must specify Ukraine’s strategic positions with regard to the market economy (all market economy components), CIS, European structures, and Euro-Atlantic ones. We must clearly define our status: Who are we? A non-bloc neutral country or one aspiring for NATO membership?

This can be defined as a strategic political course, as this country’s prospects for decades of well-planned consistent work by all state agencies, parties, and political organizations. NATO is concerned with defense and security. How can a country truly participate in all-European security arrangements without being a NATO member?

It is time we stopped waffling between East and West, because this moving to and fro will get us nowhere. This country cannot live according to the formula, full ahead, steer astern. If we want to be respected, we must make our stand perfectly clear, we must make the European choice. We must announce that we are determined to join all the European structures, forward the appropriate applications, and adopt an action plan to carry out this historic task.

It is important to emphasize that for the past several years the dynamics of relations with certain partners, particularly in the West, has been declining, as has our rate of approach to the European standards of state building, and as has the integration process. For the most part our stated European choice, slow, but sure movement toward Europe remains on paper. Practical steps in that direction have been replaced by the ambiguous notion of some multivector policy, which mainly implies the equivalence of Ukrainian relationships in the international arena, but actually means running with the hare and hunting with the hounds.

In short, this approach is nothing more than an attempt in the realm of official foreign policy to reconcile two hostile pro-Russian and pro-European camps within the Ukrainian political elite. In reality, such a multivector policy means an equivocal foreign policy, an ambiguous Ukrainian geostrategy, indefinite maneuvering on the continent and elsewhere in the world.

Under the circumstances, Ukraine cannot but fall under some external influence or another, depending on the situation. Yet a policy of balancing between the East and West cannot be an active foreign policy course. It is a time-serving policy with an eye to the world situation but often turning a blind eye to the national interests.

An active foreign strategy means that Ukraine takes a stand on all the key issues of world politics and conducts its own policy concerning neighboring countries; it means taking a stand in time on any local or world military and/or political crisis, and being able to implement this stand.

Thus, as an independent state, Ukraine must define its position along the said lines. There is a fierce struggle among the political parties and in the public domain, between those supporting the Western and Northeast vectors. Determining Ukraine’s national interest here is its strategic choice. Making this decision will determine Ukraine’s destiny for many years. We must finally and unhesitatingly set a political course conforming to our national political interests.

There has been lively debate of late concerning Ukraine’s membership of the Eurasian Economic Community and the to Europe-with-Russia doctrine. Some have even built a Moscow-Brussels-Kyiv bridge. I think this philosophy should be discarded once and for all. Ukraine has been an independent state for over a decade; it cannot be someone else’s playground or training ground. Also, the Europe-with-Russia formula is vague, leaving far more questions than answers.

There are practically no political forces in Ukraine opposing mutually advantageous and pragmatic relations with Russia. On the other hand, the objective need to uphold Ukrainian-Russian cooperation is impeded by the Russian political elite’s claim to hegemony in the post-Soviet region. Contrary to the Russian leadership’s assurances that they allow for the CIS partners’ interests in their foreign policy, particularly those of Ukraine, far from all in Moscow realize the necessity of equal relations with Kyiv. We must give a straight answer to the straight question: Are we with or under Russia? If we are with Russia as an equal partner, this can only be welcomed, for it serves the interests of both nations.

It is a matter of choice, of designating strategic targets. Where are we? In Europe or in Asia? Who is there to say no to trade exchanges with Russia if we have something to sell? Do such exchanges and economic relations necessarily imply political relations? Is it an alliance with Russia or a Eurasian economic one?

Should economic relationships and integration be made dependent on political loyalty and various kinds of alliances, this trend would be of little use to us. I do believe that President Putin’s pragmatic approach will allow Russia and Ukraine to construct their relationship in keeping with international standards.

The European choice does not mean folding up economic, cultural, and political relationships with Russia and the other CIS states. These relations are warranted by economic and political expedience, by the historical past and current realities of both peoples. However, I am convinced that Ukraine and Russia must also think of the future, scientific and technological progress, civilized and democratic living standards. We all know that this standard exists in the West. In other words, setting a foreign policy course means choosing the future for the nation.

The European choice does not mean acting contrary to Russian interests, unless Russia takes a stand against Europe and for a special way of development. Russia has made its European choice. There are nuances, of course, but they are not crucial. Therefore, we must not falter in defending our interests in a civilized manner just because Moscow knits its brow, for if we do we might well come up empty-handed.

As for the West, the most Ukraine can expect to achieve at this stage is gradual integration into West European structures. Such is the current reality, and we must reckon with it. However, this does not mean dim prospects. Ukraine’s future is its European choice. This formula must be superimposed on the action plans of Verkhovna Rada, the president, and government. In the absence of such plans and of foreign and domestic political principles, with foreign political vectors constantly shifting, it makes no sense to discuss our foreign policy course or expect understanding from without. In this situation it is not worth reducing Ukraine’s involvement in the world process to choosing between Russian and Western orientations. In both cases it is necessary first to adequately develop our domestic potential, upholding equal relationships with other countries, based on mutual corporative interests rather than the need to support one side or another.

We must discard the thesis that Europe is waiting for us. No one waits for the weak. No one waits for those who have no sense of self.

Naturally, we must enter Europe strong and economically advanced, which means that the southeast foreign political sector is quite promising in that it contains a sizable market for Ukrainian goods, progressive technologies, and investment; here we can earn enough to buy ourselves a good dinner jacket to feel confident at the European party.

Characteristically, the Ukrainian political community lacks unity and agreement on foreign policy priorities. Practically all political parties formally support Ukraine’s integration into the European and world communities, emphasizing that Ukraine’s national interests are the underlying principle of shaping and implementing its foreign policy.

Simultaneously, none of these parties has it own concept of the national interest and Ukraine’s place and role in the international arena, as evidenced ever so clearly by the party programs concerning NATO and EU membership.

Their stands range from the Communist vociferous condemnation of NATO to the People’s Movement (Rukh) of Ukraine’s demand that Ukraine immediately apply for membership. In fact, even parties of the same election bloc do not show a common stand on the issue.

Unless we all set ourselves the single task of building a strong economy and advanced national culture meeting the European standard, unless we proceed to build all this and secure a political system capable of guiding this society along the democratic road, it is no use to discuss Ukraine’s place in Europe and the rest of the world.

European and Euro-Atlantic integration must be approached as a single package including Ukraine’s involvement in regional, international political, economic, financial, and other organizations and bodies, such as the OSCE, Council of Europe, and European Union. As for the latter, it is clear that there are certain distinctions and specifics on the road to EU and NATO integration.

Within this context, Ukraine must honor its commitments and bring its legislation into conformity with Council of Europe norms and standards as quickly as possible, speeding up its democratic and socioeconomic reforms in all spheres, further integrating the Ukrainian economy into the European and world economic frameworks, securing freedom of expression along with other rights and freedoms for Ukraine’s citizens..

To solve these problems in a timely fashion, it is worth studying the possibility of another agreement at the July Ukrainian-EU summit in Copenhagen, so as to raise the existing accords on associate EU membership. Passively waiting for an EU signal could have a negative effect on the very political idea of Ukraine’s European integration as one of the most important factors of Ukrainian social consolidation.

Time is knocking on the door. Ukraine cannot stand another decade of political waffling. Rather than an independent, prosperous, and democratic country, we will become subordinate to the interests of other states, and they will have corresponding attitudes toward us. We will then have not what we have but what we deserve.
--------------------------------------------------------------------------------
May 21 2002 «The Day» In using our publications, reference to The Day is mandatory. © The Day
 

'Nationalism in Ukraine. Towards a New theoretical and Comparative Framework', Journal of Political Ideologies, vol.7, no.2 (June 2002), pp.133-162.

Just published and available from t.kuzio@utoronto.ca

Nationalism is a phenomenon that has been with us since at least the late eighteenth century; some scholars would argue that it pre-dates the modern era of industrialisation and urbanisation. Nevertheless, nationalism (and nation) continue to be misused or used in a loose manner by scholars. Barrington defines the misuse of these terms as, used in a way that is completely outside how the term is used by nationalism scholars. A loose use, on the other hand, is one in which the author has captured only part of the concept or has stretched the meaning of the term to an extreme degree. As Motyl points out, The answer to the question "what is nationalism" depends on the definition and, more substantially, on the definer". How it is used and defined is therefore often more a reflection of the ideological and subjective preferences of the scholars themselves than any commonly understood definition of nationalism?. The misuse and loose use of these terms is commonplace in both a narrow and negative manner within contemporary Ukrainian studies. Studies of nationalism in Ukraine are usually area studies accounts and the discussion of nationalism? is therefore usually not placed within a theoretical or comparative perspective.

The assumption that the West is devoid of nationalism while nationalism is common in the East where it has to be by definition bad still has tremendous influence among scholars. This view has its roots in the work of Kohn who contrasted good Western civic with bad Eastern ethnic nationalisms. Since the 1930s-1940s and the rise and fall of Nazism in Germany, nationalism has often been defined – as it was by Soviet ideology and still is today in most writing on Ukraine – as extreme, right-wing and ethnic. Nationalism in the West, in contrast, either is assumed not to exist or is described by the more acceptable form, patriotism. This traditional approach fails to deal adequately with two questions. Firstly, because the nation-state is the forum for electoral politics, the left too aspires to represent the nation. Nationalism also, frames the practice of political democracy. Billig's "banal nationalism" is an everyday nationalism promoted by the state and independent institutions (such as the media) in Western nation-states. Nationalism therefore exists in a Western mature democracy (as in a young nation-state such as Ukraine) through discourse of the national interest, defence of sovereignty, territorial integrity and factors unique to the population that make them different to outsiders.

Secondly, it assumes that a civic nation-state has no ethno-cultural defining attributes. No nation-state exists which does not in some shape or form appeal to, emotional, historical or cultural links. This problem stems from the lack of attention paid to nation building processes by political theorists and scholars of democratisation in their study of transition in former authoritarian states.

This article seeks to critically survey the narrow use of nationalism within contemporary Ukrainian studies and to develop a new framework for understanding this concept within the Ukrainian context by broadening its undestanding. The article is divided into three sections. The first discusses nationalism and nationalism within Ukraine within a theoretical and comparative perspective. The second critically surveys the misuse and loose use of nationalism within contemporary Ukrainian studies. The third section outlines a new framework for understanding nationalism within post-Soviet Ukraine.

View the paper in an Adobe Acrobat format:
Nationalism in Ukraine. Towards a New theoretical and Comparative Framework' - Taras Kuzio
http://www.niagara.com/~blacksea/kuzio.pdf
 

13.06.02. Når det regner på Putin, drypper det på Kutjma

Ukraines præsident, Leonid Kutjma, mener, at den erklæring om samarbejde indenfor udnyttelsen af de ukrainske gasrørledninger, som Ukraines, Ruslands og Tysklands præsidenter underskrev i mandags, handler om "hele det samlede Europas fremtid".
    "Det (det undertegnede dokument) handler ikke kun om morgendagen for såvel Ukraine som Rusland og Tyskland. Det er et dokument, der også berører det samlede Europas fremtid som helhed, fordi den energimæssige sikkerhed i dag træder frem i forreste række" - erklærede Kutjma efter mødet med den russiske præsident, Vladimir Putin, og Tysklands forbundskansler, Gerhard Schröder, hvorunder førnævnte erklæring blev underskrevet.
    "Jeg tror, at vi skal være tilfredse med resultatet af dagens møde", - sagde Kutjma.
    Han takkede desuden Schröder for, at denne tog godt imod forslaget fra Ukraines og Ruslands præsidenter. "Det er nemmere at løse problemet, når man er tre", - sagde den ukrainske præsident.
    På sine side bemærkede Forbundsrepublikkens kansler, at han anser forslaget fra Ukraines og Ruslands præsidenter om at stifte et international konsortium med deltagelse af europæiske selskaber for at være "en blændende ide".
    "Oprettelsen af konsortiet, som i første omgang skal tage sig af moderniseringen af [det ukrainske gastransit] system, er meget vigtigt for den europæiske økonomi", - sagde han under det trilaterale møde med Ukraines og Ruslands præsidenter Leonid Kutjma og Vladimir Putin.
    Han mener, at denne beslutning vil føre til "en ny kvalitet i den europæiske energipolitik i Europa og for Europa".
    Schröder understregede, at det for deltagerne i det internationale konsortium vil betyde "en højnelse af energisikkerheden".
    Desuden vil det med hans ord føre til, at gassen til Europa vil blive leveret til "fornuftige priser".
    "Projektet får en økonomisk stabilitet i regionen: i Europa, i Ukraine og Rusland, og den økonomiske stabilitet vil føre en politisk stabilitet med sig", - sagde Schröder, idet han understregede: "Jeg slutter helt og aldeles op om dette projekt".
    Vladimir Putin påpegede i sin kommentar til pressen, at oprettelsen af et internationalt konsortium vil gøre det muligtat tilføre 2,5 mia. US$ indenfor den nærmeste fremtid til omstruktureringen af Ukraines gastransportsystem og indtil 15 mia. US$ i løbet af de næste 10 år.
    "I Rusland og vores partnere i Centralasien kan være sikre på, at afsætningsmarkedet for deres gas vil blive sikret, mens de, som kontrollerer gasfordelingssystemet, vil være sikre på, at de modtager et produkt til de nødvendige priser og til tiden, hvilket ikke kan andet end føre til positive resultater, - sagde Putin ifølge UP og Interfaks-Ukrajina.
 

13.06.02. Viktor Medvedtjuk udnævnt til Kutjmas stabchef

Præsident Kutjma har udnævnt Viktor Medvedtjuk til formand for præsidentens administration (stabschef, red.), oplyste statsoverhovedets pressesekretær, Olena Hromnytska, onsdag aften i Kyiv, skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrjaina.
    Kutjma underskrev et dekret herom samme dag.
    Medvedtjuk blev født den 7. august 1954 i Krasnojarsk-regionen i Rusland. Han er dr. jur., folkedeputeret og leder af partiet SDPU (o). I den nyvalgte Verkhovna Rada er han medlem af social- og arbejdsudvalget.
    I 1998-2000 var han næstformand og i 2000-2002 1. næstformand for Ukraines parlament Verkhovna Rada (3. samling). Medvedtjuk har været præsident for Ukraines advokatforbund siden 1990. Han har desuden været formand for Den højeste kvalifikationskommission under Regeringens advokatur (kammeradvokatur, red.) siden 1994 og medlem af Arbejdsgivernes råd under Ukraines præsident samt medlem af Det højeste økonomiske Råd under Ukraines præsident.
    Han er grundlægger af en række erhvervsvirksomheder, herunder Den ukrainske kreditbank, F.C. Dynamo Kyiv A/S, Det internationale advokatselskab "B.I.M." og Den ukrainske industri-finansielle koncern "Slavutytj". Medvedtjuk er kandidatmedlem af Ukraines økonomiske videnskabers Akademi, Ukraines journalistforbund og har titlen "Ukraines højtdekorerede jurist" (en slags æresdoktor, red.). Han har desuden modtaget de statslige udmærkelser: Fortjenstordenen af III og II grad og Den hellige fyrst Volodymyr orden af VI grad.
    Stillingen som leder af Ukraines præsidents administration har været ledig siden den 29. april 2002, da præsidenten undertegnede dekretet om afskedigelsen af Volodymyr Lytvyn fra denne post i forbindelse med hans valg til folkedeputeret, oplyser UP.
 

14.06.02. Medvedtjuk skal stække aspiranter til præsidentembedet

"Der er mange, der lige nu er bekymrede for, at Viktor Medvedtjuk går hen og bliver præsidentens stabschef. Han er en god manager og en kendt politiker. Hvis Leonid Kutjma med Julia Tymoshenkos præcise karakteristik i øjeblikket både er parlamentsformand, premierminister og præsident, så vil Viktor Medvedtjuks udnævnelse til stabschef betyde, at det er ham der bliver både parlamentsformand, premierminister og præsident", - skrev ugeavisen Dzerkalo Tyzhnja den 1-7. juni 2002.
    Onsdag gik en del af denne profeti i opfyldelse, da præsident Kutjma gjorde Viktor Medvedtjuk til leder af præsidentens administration.
    "Det var ventet", - siger politolog og parlamentsmedlem for "Vores Ukraine", Mykola Tomenko, som reaktion på nyheden om Medvedtjuks udnævnelse.
    "Denne udnævnelse var forudsigelig, idet Viktor Medvedtjuk under spillet omkring udnævnelsen af parlamentets ledelse havde opført sig på en for præsidenten mere passende og forståelig måde end dennes officielle repræsentant i parlamentet og hans forhenværende stabschef Volodymyr Lytvyn. Det såkaldte toleranceprincip og det politiske kompromis' princip, som Serhij Tihipko, Lytvyn og [præsidentens officielle repræsentant i parlamentet] Zadorozhnij forfægtede, vandt ikke klangbund hos præsidenten.
    Medvedtjuk, som indtog en mere uforsonlig holdning, fik en større anerkendelse.
    Et andet kendetegn ved Kutjmas nuværende personalepolitik er hensynet til at skabe en balance mellem de vigtigste politiske og financielle grupper. Kutjma har ønsket, at Medvedtjuks og Surkis' Kyiv-gruppering, som i dag er svækket, forblev på den politiske arena og fortsat var en politisk faktor.
    Hvis man ser subjetktivt på det, så har Kutjma med udnævnelsen givet Medvedtjuk den sidste chance for at bide sig fast i den kommende præsidentvalgkamp, eftersom der indtil videre ikke er nogen andre seriøse kandidater", siger Tomenko til UP.
    Den SDPU (o)-nære politolog Mykhajlo Pohrebynskyj har følgende kommentar til udnævnelsen af Medvedtjuk. "Præsidenten er nok gået ud fra, at han havde brug for en politisk administrator. Han har sagt, at han gerne så en politiker i spidsen for præsidentens administration. Medvedtjuk er både politiker og en politisk administrator, som i to år ikke alene har demonstreret evnen til organisatorisk arbejde, men også evnen til at indgå kompromiser, hvilket fordelingen af udvalgene er et vidnesbyrd om, hvor Medvedtjuk også var ret aktiv. Præsidenten sætter først og fremmest sin lid til Medvedtjuks erfaring som en politisk manager".
    "Overordnet kan man sige, at det politiske liv er blevet mere interessant. I forbindelse med udnævnelsen til den nye post er Medvedtjuks chancer for at blive præsident i 2004 ikke blevet mindre, men heller ikke blevet forøget", siger Pohrebynskyj til UP.
    "Det er op til præsidenten at udnævne den administrationschef, som han anser for at være den rette til posten. Det er hans ret, og den ret har han gjort brug af. Efter min opfattelse skal man i høj grad hæfte sig ved offentliggørelsen samme dag af en anden udnævnelse - nemlig Ljovotjkin (som Kutjmas assistent)", - kommenterer præsidenten for Det ukrainske center for politiske og økonomiske studier opkaldt efter O. Rozumkov, Anatolij Hrytsenko, udnævnelsen af Medvedtjuk.
    "Man kan sagtens se et klart signal stilet til dem, som iagttager omfordelingen af de stridende grupperingers indflydelse hos præsidenten og reguleringen af adgangen til landets 1. kabinet, - fremhæver Hrytsenko.
    "Det er åbenlyst, at der efter Medvedtjuks udnævnelse bliver sat en dæmper på Jusjtjenko og Co.'s ønske om at kræve embeder i den udøvende magt, fordi det nuværende forhold mellem de to gange Viktor udelukker et normalt samarbejde mellem dem. Jeg vil tro, at Medvedtjuks juridisk funderede og filigrane hårdhed i hans samkvem med politiske modstandere vil tvinge de oppositionelle kræfter til at skifte taktik og genoverveje deres strategi frem til 2004. Det gælder først og fremmest Jusjtjenko og Tymoshenko", - mener politologen Hrytsenko.
 

14.06.02. Er Medvedtjuk tiltænkt rollen som Kutjmas kronprins?

Ved at udnævne Viktor Medvedtjuk til leder af præsidentens administration "styrker Leonid Kutjma de tendenser, som kan være medvirkende til en fredelig overdragelse af magten, hvor gadens parlament ikke er med", siger den kendte politolog Mykhajlo Pohrebynskyj til Interfaks-Ukrajina.
    Pohrebynskyj mener, at præsidenten i dag "ikke har nogen konkrete planer" med hensyn til den næste præsidentvalgkamp.
    "Lige nu arbejder han på at styrke de positive tendenser, som kan medvirke til en fredelig overdragelse af magten, men jeg ved ikke, hvilken manøvre han slår ind på om et halvt år", - siger politologen ifølge UP.
      Ifølge Pohrebynskyj vil Medvedtjuks udnævnelse "ikke mindske hans chancer for at vinde" et præsidentvalg. "Det er en meget høj satsning, og hvis det lykkes Medvedtjuk at realisere sig selv i denne position, så vil det øge hans chance", - mener han.
    Pohrebynskyj vil ikke udelukke muligheden af en konkurrence under den kommende præsidentvalgkamp mellem parlamentsformand Volodymyr Lytvyn og Medvedtjuk. "Den konkurrence bør vi snakke lidt senere om, når det bliver klart, hvem der stiler efter hvad", siger han og tilføjer, at "det ikke vil være aktuelt i løbet af det næste års tid".
    Desuden vurderer Pohrebynskyj, at præsidenten med denne udnævnelse "havde i tankerne, at relationerne mellem præsidentens administration og parlamentet skal ændres".
    "Præsidenten har selv vist i hvad retning denne ændring skal pege, da han insisterede på, at de reelle vindere SDPU (o) og "Jedyna Ukrajina" skulle overlade en stor del af parlamentets udvalg til de 4 andre fraktioner", - påpeger politologen og tilføjer, at "det var åbenlyst, at de er præsidentens holdning, idet "de to" havde opnået de 226 mandater til at dele det hele mellem sig, men her insisterede præsidenten på et kompromis".
    Ifølge Pohrebynskyj er Leonid Kutjma "moden til at søge kompromis i den ny situation, det er nu principielt muligt, da det lige nu er meget nemmere for ham at bevæge sig i retning af en større tolerance overfor parlamentet, hvor over 300 deputerede i princippet er enige i præsidentens syn på fremtiden".
    Adspurgt af nyhedsbureauet påpeger Pohrebynskyj, at Medvedtjuks prorussiske holdning "er en af myterne i ukrainsk politik". Han understreger, at der i SDPU (o)s program er en klar deklarering af en europæisk orientering. "Som pragmatiker adskiller Medvedtjuk sig bare fra de politikere, som klart mener, at enhver aftale med Rusland er tabsgivende for Ukraine".
    "Han holder i et stykke tid op med at være partipolitiker og vil realisere præsidentens politiske kurs, som klart er udstukket i talen til parlamentet", - forudsiger Pohrebynskyj.

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester