31.08.02. Seminozhenko foreslår en forlængelse af Kutjmas embedsperiode
30.08.02. Kutjma foretager omrokeringer i administrationen
30.08.02. Viktor Jusjtjenkos krav til Kutjma og styret
29.08.02. Rukh-partierne nægter at være i opposition og går solo
29.08.02. Jusjtjenko opretter et nyt politisk forum
29.08.02. Forfatningsdomstolen vil give Kutjma en 3. embedsperiode
27.08.02. 71,7% ville bakke op om Kutjmas frivillige tilbagetræden
26.08.02. Jusjtjenko foruroliget over den politiske situation i Ukraine
26.08.02. Kutjma forsøger så splid mellem Jusjtjenko og venstrefløjen
26.08.02. Vice-stabschef regner ikke med, at Kutjma genopstiller
26.08.02. Der bliver ingen sammenlægning af Ukraines kirker (eng.)
26.08.02. Ukraine's Quest for Mature Nation Statehood-Roundtable III
24.08.02. Præsidentens stabschef får udvidet sine beføjelser
24.08.02. Viktor Jusjtjenko bliver Ukraines 3. præsident
23.08.02. Jusjtjenko udeblev fra mødet i oppositionskvartetten
22.08.02. Oppositionen skal ikke regne med støtte fra Omeltjenko
22.08.02. Ukraine's Image
22.08.02. The Embassy of Ukraine Responds to The Washington Post
21.08.02. Den 16. september markerer starten på protestaktioner
21.08.02. Kutjma tilskynder selv "Vores Ukraine" til en radikal holdning
19.08.02. Rukh-fløjen frustreret: truer med at gå i opposition
19.08.02. Nye Melnitjenko-bånd: overfald på parlamentsmedlem og ambassadeaflytning (eng.)
19.08.02. Ukraine appoints new Prosecutor-General as Kuchma targets opposition
16.08.02. "Vores Ukraine" misfornøjet med præsidentens administration
16.08.02. EUs udvidelse truer ukrainsk-polsk grænsehandel
15.08.02. Kyiv-borgmesterens positioner svækkes
14.08.02. IMF-direktørens besøg udsat på ubestemt tid
13.08.02. "Vores Ukraine" er splittet omkring protestaktioner
12.08.02. Op ad bakke for Ukraines elite under den nye verdensorden
12.08.02. Stolen vakler under Kyiv-borgmester Omeltjenko
12.08.02. Information, 5.7.02. "Ukraine - et land langt fra EU" (orig.)
12.08.02. Western Ukrainian Autonomist Sentiment
10.08.02. Kutjma holder fødselsdag hos Putin i Moskva
09.08.02. Ukraine economy: Deflation and a stable currency
09.08.02. Der er rejst tiltale mod Kyivs borgmester
09.08.02. The Washington Post: Ukraine and the West
08.08.02. IMF vil ikke yde flere lån foreløbig
08.08.02. Piloter får skyld for flyulykken i Lviv (orig.)
08.08.02. The Washington Post: Ukraine Resolves to Integrate With Europe (orig.)
07.08.02. Kommunisterne splitter oppositionskvartetten
07.08.02. Ukraine har i 2002 modtaget 330 mill. $ i lån fra Verdensbanken
06.08.02. Ukrainsk våbenteknologi kan blive Saddams redning?
06.08.02. What went wrong with foreign advice in Ukraine?
06.08.02. Ukraine's asperations to 're-join Europe' still not taken seriously
 

06.08.02. Ukraine's asperations to 're-join Europe' still not taken seriously

RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, PRAGUE, CZECH REPUBLIC
RFE/RL NEWSLINE Vol. 6, No. 138, Part II, 25 July 2002

By Taras Kuzio

Ukraine and the European Union held a summit in Copenhagen on 4 July followed five days later by a visit by NATO Secretary-General Lord George Robertson to Kyiv on the fifth anniversary of the NATO-Ukraine charter. The outcome of both events reflects the skepticism with which Ukraine's strategic foreign policy goal of "returning to Europe" through integration into trans-Atlantic and European structures is still met in Brussels.

In his annual address to parliament in May, President Leonid Kuchma outlined a timetable for the creation of a free-trade area with the EU by 2004, a customs union in 2005-07, signing an associate agreement in 2007, and fulfilling all of the criteria laid out by the EU in order to join the union by 2011. On the eve of the Copenhagen summit, the Ukrainian parliament issued an appeal approved by 257 out of 450 deputies asking the summit to upgrade the 1994 Partnership and Cooperation Agreement (PCA), which was ratified and put into effect only in 1998, "to a qualitatively new level of development" that would lead to EU membership. But the joint EU-Ukraine summit statement reaffirmed that only the PCA would be the basis "for developing our relations further" (PCAs do not recognize aspirant membership status and were signed only with CIS members, while the EU signed association agreements with other postcommunist states). The EU also refused at the Copenhagen summit to grant Ukraine the status of a "market economy."

Why has Ukraine again failed to convince Europe of its right to join the EU? Denmark, which took over the EU presidency in July, is the only EU member to have closed down its Ukrainian Embassy, itself a reflection of its lack of interest in that country. For the EU it is highly convenient that Ukraine's domestic policies simply reinforce the deeply held view in Brussels that Ukraine is not part of "Europe." Bertel Haarder, Danish Minister for Refugees, Immigration, and Integration, laughed off Kuchma's plan to gradually move into the folds of the EU by 2011 as reminiscent of Soviet-era announcements that communism was on the verge of being achieved, but never actually was. "Instead of statements and expectations for clear signals, the Ukrainian authorities should switch to fulfilling arrangements and fulfilling their declarations," Haarder advised.

A major obstacle to "returning to Europe" is the deeply ingrained Soviet political culture that eastern Ukrainian leaders, such as Kuchma and his oligarchic allies, are seemingly incapable of breaking with. The executive and its oligarchic allies fail to grasp that their unwillingness to resolve the murder of journalists such as Heorhiy Gongadze undercuts their desire to switch from a PCA to an association agreement as the stepping stone to future EU membership. Only nine days after the Copenhagen summit, Our Ukraine member and anti-Kuchma campaigner Oleksandr Zhyr was removed, through a flagrant misuse of the legal system, from contesting repeat elections in Dnipropetrovsk he was set to win. His removal ensured a victory for the pro-Kuchma For a United Ukraine candidate.

The visit by NATO Secretary-General Robertson to Ukraine was more productive than that of the EU summit because the EU has a closed-door while NATO has an open-door policy on membership. Whereas the EU rules out moving from a PCA to an association agreement, NATO is willing to upgrade Ukraine from a charter to a Membership Action plan (MAP), which must be fulfilled for membership. But Ukraine is still at least 10 years away from NATO membership.

For the moment, NATO still doubts Kyiv's willingness to adopt the necessary all-round nonmilitary reforms that make up four of out five MAP sections. Robertson warned that Kyiv would have to display "a sustained commitment to the implementation of political, economic, and defense reforms" and uphold human rights, the rule of law, and freedom of the media.

NATO also remains concerned that Soviet-era ties between CIS intelligence services could compromise shared intelligence between Ukraine and NATO. Ukraine's annual expenditure of $590 million on the military is abysmal and would require a six- to sevenfold increase. Hungary, with armed forces only one-seventh the size of Ukraine's, spends twice as much annually on the military ($1.09 billion), while Poland, with a population only slightly less than Ukraine's, spends $3.58 billion annually. Ukraine spends only $2,900 per serviceman per year, compared to $9,700 by Romania, one of the poorest NATO aspirants, or Poland's $18,000.

The newspaper "Zerkalo nedeli/Dzerkalo tyzhnya" pointed to a lack of enthusiasm in NATO for Ukraine's membership and a Polish newspaper reported that only one-third of NATO members support Ukraine's membership. NATO is also tempering its enthusiasm so as not to damage its new strategic relationship with Russia.

The 23 May decision by Ukraine's National Security and Defense Council (NSDC) to seek NATO membership was transformed into a presidential decree during Robertson's visit. Nevertheless, NATO, like the EU, believes Kuchma issues declarations that go unfulfilled. The government has not, for example, made any attempt to mobilize public support for NATO membership or to create a consolidated position on NATO among the Ukrainian leadership, which presidential administration head and oligarchic Social Democratic Party-united leader Viktor Medvedchuk opposes. A July poll by the Ukrainian Center for Economic and Political Studies found that the same proportion (32 percent) supported and opposed NATO membership, with 22 percent of Ukrainians undecided.

The EU still continues to rule out Ukraine's membership and it would be only forced to change this position if someone it has faith in to implement Ukraine's "Europeanization," such as former Prime Minister Viktor Yushchenko, was elected president in 2004. If, on the other hand, Kuchma succeeds in engineering the election of a like-minded successor, Ukraine's aspirations for EU membership will be again thwarted for five to 10 years. NATO's secretary-general believes that Ukraine's membership also remains "hypothetical" and "long-term," and that "membership is not on the agenda right now." Nevertheless, at least NATO has not fully ruled out Ukraine's membership, unlike the EU.

--------------------------------------------------------------------------------
 

06.08.02. What went wrong with foreign advice in Ukraine?

There is no mention of the looting committed by the looters (ie. the mafia oligarchy in power in Ukraine) in this World Bank article. Nor that the loot ended up in the banks of Western countries which sent the foreign advisers to Ukraine (e.g., IMF).
Stefan Lemieszewski

http://www.worldbank.org/transitionnewsletter/julaug99/pgs3-4.htm
World Bank
Transition Newsletter
What Went Wrong with Foreign Advice in Ukraine?
by Vira Nanivska

Reform in Ukraine has been greatly hampered by its government's lack of institutional capacity for policymaking. The reform process was conceived, designed, and guided by donors. So what went wrong? Somehow the political will to go the "Western way" did not manifest itself in concrete policy decisions. The government lacked the institutional capacity to make radical political choices. To fix what has already gone wrong, Western technical assistance must be reassessed and shifted to enable Ukrainians to initiate their own institutional capacity building.

After Ukraine gained independence in December 1991, the general view was that it had great economic potential. Already blessed with well-educated people, abundant natural resources, relatively well-developed industry and agriculture, Ukraine's geographical location in the heart of Europe was also advantageous for world trade.

Lowering High Expectations

Instead of reaching this great potential, however, Ukraine endured one of the world's worst depressions in modern history. Even among the struggling countries of the former Soviet Union, Ukraine stands out as having one of the longest and deepest periods of economic decline--one lasting for nearly nine years and with a contraction in GDP of more than 60 percent. The effect of this economic downturn on the people has been severe. Most Ukrainians live on less than half the income of a few years ago. At least 30 percent--and perhaps up to 75 percent--of families now live below the poverty line. Sickness from preventable causes is rising, death rates are climbing, life expectancy is falling, and the population is shrinking.

Poor policy decisions and the lack of a sound economic strategy have exacerbated the economic decline in Ukraine. While the president and government have articulated a clear, medium-term economic policy, its implementation bears little resemblance to its vision. As a result, Ukraine has stumbled from one crisis to another, and the government has been bogged down in putting out fires.

While reformists did not have the necessary skills, experience, or resources to defend their course, well-organized opposition groups rapidly attracted financial resources and retained social support by successfully using familiar Communist slogans.

[ . . . ]

Donors' Miscalculations

Foreign technical assistance to date has not helped to develop Ukraine's analytic competence inside and outside the government. Recommendations offered to the government by groups of foreign experts who conduct their own research cannot directly be used with any great or lasting effect on Ukrainian policymaking.

[ . . . ]

More Training, Less Advising

On the contrary, Ukraine has paid a high price for early democratization, which has not been matched by the government's institutional capacity to take reform decisions in the presence of opposition and freedom of speech. Market forces, embedded in people's vested interests, thrive in Ukraine. Private initiative is far ahead of regulatory framework, and a "shadow economy" makes up 60 percent of GDP. The problem lies in the reform design. This design did not account for the Soviet institutional legacy and for the market behavior of people who instinctively make money wherever possible and who are unwilling to wait for the proper and correct legislation or procedures to be in place.

[ . . . ]
 

06.08.02. Ukrainsk våbenteknologi kan blive Saddams redning?

Torsdag i sidste uge drøftede man i det amerikanske udenrigsministerium en forøgelse af sikkerhedsforanstaltningerne omkring kontrollen med ukrainske missilteknologier. Pressemødet i Washington handlede imidlertid ikke kun om missiler, skriver UP. Uagtet, at den ukrainske anklagemyndighed har besluttet ikke at rejse tiltale efter straffeloven omkring overdragelsen af radarer af "Koltjuga"-typen til Irak, forventer det amerikanske udenrigsministerium som før, at Kutjma lever op til den lovede efterforskning og er selv i gang med at udarbejde en rapport.
    Derfor er det for tidligt at sige, at USA ikke har noget at erindre overfor Ukraine. Der er indvendinger og deres antal vokser.
    I USA ved man, at delegationer fra Iran og Irak kommer til Ukraine i et forsøg på at skaffe sig adgang til våbenteknologi. Og Washington har allerede advaret Kyiv om, at spørgsmålet om, hvordan Ukraine sikrer sig kontrollen med sine hemmelige våbenteknologier kan blive afgørende for, om landet bliver inviteret i NATO, oplyser Associated Press med henvisning til en højtstående embedsmand i USAs udenrigsministerium, som ønskede at være anonym.
    Højteknologiske instrumenter, visse stålarter, gyroskoper samt den viden, der besiddes af personer, som har arbejdet med nukleare materialer, klassificerede kilden ligeledes som hemmelige teknologier.
    "Ukrainerne har nogle utrolige teknologier, især indenfor missilfremstilling. Vi ved, at lande med et blakket rennomé gerne vil have fat i disse teknologier", citerer Reuters og BBC repræsentanten for det amerikanske udenrigsministerium.
    Ifølge ministeriets presstalsmand, Philip Ryker, ser USA i dag med stor alvor især på udbredelsen af våbenteknologier. "Vi har selvfølgelig drøftet det spørgsmål med mange lande, herunder Ukraine", citerer nyhedsbureauerne ham for.
    Desuden fortalte den højtstående embedsmand, at amerikanske embedsmænd i øjeblikket arbejder med Ukraine og hjælper med at styrke sikkerhedssystemet på de 11 atomkraftværker og andre objekter, som indeholder materialer, som kan blive anvendt til fremstillng af våben, herunder af de såkaldte "beskidte bomber".
    Et andet område, som bekymrer amerikanerne, er styrkelsen af grænserne mellem Ukraine og Rusland i Sortehavet. Det er nødvendigt af hensyn til at forhindre illegal transport af nukleare våben.
    En anden klar tese, som UP har fundet i materialerne fra Radio Libertys Prag-korrespondent, men af en eller anden grund ikke har set i andre kilder, er, at den fremtrædende embedsmand fra udenrigsministeriet konstaterede, at "Ukraine de senere år til en vis grad er blevet politisk meget afhængigt af Rusland". Med hans ord er Ukraines præsident Leonid Kutjma blevet "yderst afhængig af (Ruslands præsident Vladimir Putin) for at kunne have en politisk tillid såvel derhjemme som i udlandet".
    Det amerikanske udenrigsministerium glemmer heller ikke noget om det militær-teknologiske samarbejde mellem Ukraine og Irak. Som UP allerede har oplyst, skal USAs udenrigsministerium i løbet af to måneder klargøre en detaljeret rapport herom. Ifølge den unavngivne embedsmand er De forenede Stater ikke i besiddelse af beviser for, at Ukraine har overdraget Irak teknologier af nogen art. Men som han påpegede, så afventer Washington resultatet af den efterforskning, som præsident Leonid Kutjma havde lovet af den organisation som handler med Irak.
    Som bekendt har den ukrainske Rigsadvokatur, som nærmest har fået et feberanfald i iveren efter at efterforske samtlige højtprofilerede sager, oplyst, at den ikke vil efterforske straffesagen i retning af sporene efter artiklerne omkring salget af "Koltjuga" til Irak. For efter en "grundig undersøgelse" afsløredes det, at informationerne bragt i publikationerne ikke stemte overens med sandheden. Hvad betyder erklæringen fra embedsmanden i USAs udenrigsministerium, der jo kom efter Rigsadvokaturens beslutning? Måske forventes det, at Kyiv som minimum foretager en helt anden efterforskning.
 

07.08.02. Ukraine har i 2002 modtaget 330 mill. $ i lån fra Verdensbanken

Verdensbanken har i 2002 bevilget Ukraine lån for i alt 330 mill. $, skriver Ukraine.ru.
    Ifølge Verdensbanken har dens samlede lånebevillinger til lande i denne region udgjort rekordstore 5,5 mia. $
    Det allerstørste beløb (3,55 mia. $) tilfaldt Tyrkiet, hvor Verdensbanken er gået i gang med at finansiere et fremskyndet program for strukturelle reformer, som skal føre landet ud af krisen.
    Ifølge Verdensbanken har Rusland i løbet af 2002 modtaget 351 mill. $, Kroatien - 202 mill. $ og Slovakiet 201 mill. $.
    Banken oplyser desuden, at en stor del af lånemidlerne i Europa og Centralasien er blevet tilført den finanssektoren, landbruget og social sikkerhed.
 

07.08.02. Kommunisterne splitter oppositionskvartetten

På tredje ugen efter underskrivelsen af anti-Kutjma pakten ser det ud til, at den allerede slår revner. Tirsdag offentliggjorde kommunisternes leder Petro Symonenko en erklæring, som sår tvivl om hvorvidt der er fodslag i oppositionen, skriver UP i en kommentar.
    Symonenko begyndte at tvivle på samarbejdspartnernes oprigtighed: han mindede om, at de fire oppositionspartier havde aftalt ikke at føre valgkamp for en kommende præsidentkandidat. Størst betydning må man imidlertid tillægge den sidste side i erklæringen, hvor Symonenko har formuleret nogle "principielle politiske og socio-økonomiske krav", som er "en af de afgørende betingelser for, at kommunisterne og deres tilhængere deltager i protestaktioner".
    De sidste to punkter anser UPs kommentator for at være en tyk streg henover oppositionens fællesgrav. De lyder som følger:
    "reprivatisering i de arbejdende kollektivers interesse og nationalisering af industriens strategiske sektorer;
    - forbud mod afhændelse af jord".
    Symonenko tager desuden følgende forbehold: "Vi forstår, at højreoppositionen kan have egne krav, der er forskellige fra vores. Kommunisterne er rede til at drøfte dem".
    Det spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvad tvang Symonenko til et sådant skridt? Retorikken minder en del om den mislykkede oppositionens-kvintet fra 1999. Hvem har Symonenko snakket med under sine spadserture langs med Krims regeringssanatorier? Der kan være flere forklaringer.
    Hovedforklaringen er, at kommunisterne gøder jordbunden for at melde fra til protestaktionerne. Ifølge Oleh Rybatjuk fra "Vores Ukraine" er KPU-lederens økonomiske krav "rettet mod, at den ufærdige koalition skal falde fra hinanden". "Hvis man fremsætter nogle ideologisk så uacceptable krav, så ligner det, at man leder efter påskud til at stå af oppositionstoget".
    På den anden side lader Symonenko ikke entydigt forstå, om hans krav er ultimative. Han insisterer på, at parterne ikke skal revidere de indgåede aftaler. Men konsensus bestod jo netop i, at en forudsætning for efterårsrevolutionen var, at den økonomiske ideologi blev kraftigt nedtonet. I den anti-Kutjma pakt, som Moroz, Symonenko, Tymoshenko og Bezsmertnyj underskrev, nævnes der intet om økonomi.
    Hvad mere er, så undlod man i den hellige konsensus' navn at skrive i dokumentet, at
protestaktionerne finder sted under de statslige faner. Nu vil den del af "Vores Ukraine", som er loyal overfor styret, få endnu sværere ved at blive overbevist om, at det er nødvendigt at kæmpe mod Kutjma, fordi de nu har den manglende enighed med Symonenko som undskyldning.
    Kommunisterne har endnu en god undskyldning for at overgive sig til styret; nemlig den igangværende ståhej omkring Tymoshenko, idet de kan sige: "vi vil ikke være venner med forbrydere". KPU er i en blindgyde: de går på barrikaderne sammen med en person, som har en straffesag hængende over hovedet. Straffesagen er rejst af en rigsadvokat, som kommunisterne har 100% tillid til. Det siges, at Tymoshenko i løbet af lang tid havde forsøgt at overbevise Symonenko om at slutte sig til anti-Kutjma fløjen.
    En anden forklaring på Symonenkos opførsel er, at han muligvis prøver på at bringe sig en mere fordelagtig forhandlingsposition. Ved at fremsætte på forhånd uacceptable krav kan han i løbet af forhandlingsprocessen giver køb på dem med færre tab til følge.
    Symonenko er en person, hvis ambitioner altid er unge. Under det seneste præsidentvalg havde KPUs leder tilsyneladende ikke noget mod at nå til enighed om en fælles venstre-kandidat. Ganske vist på den betingelse, at det skulle være kommunisternes leder.
    På grund af sine anakronistiske slogans og sit specielle forhold til styret har Symonenko altid været det sorte får i oppositionskvartetten. De andre deltagere - "Vores Ukraine", Tymoshenkos blok og SPU - samles omkring Jusjtjenko. Temaet om hvem der skal være den fælles præsidentkandidat blev for en tid begravet. Men, som Symonenko skriver i sin erklæring, så sagde socialisten Lutsenko i Lviv, at de støttede lederen af "Vores Ukraine".
    UP forhørte sig hos Lutsenko selv, som fortalte, at det var partiorganet "Kommunist", der med henvisning til en anden avis havde informeret om hans påståede udtalelser. Men avisen tog ganske enkelt fejl - Lutsenko havde talt om, at SPU blandt andre kunne tænkes at bakke op om Jusjtjenko som premierminister (altså ikke som præsident). Men han bør være aftemt med hele kvartetten: "Lige nu drejer det sig ikke om personer, men i det hele taget om at skabe betingelserne for frie valg. Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt".
    Ifølge Oleksandr Moroz kan kommunistlederens erklæring forklares med "manglende overensstemmelse i praktiske spørgsmål" indenfor selve KPU. "De principper, der ligger til grund for den fælles politik, som Petro Symonenko henviser til i dagens erklæring, var blevet afstemt lige fra starten. Det er ikke et stridspunkt", - påpegede han.
    En tredje, omend mindre reel forklaring på Symonenkos handlemåde kan være et forsøg på at rehabilitere sig selv overfor partiets aktivister. Hvordan skal man ellers bortforklare den pinlige sag, hvor markismens-leninismens nr. 1 i Ukraine er gået i ledtog med borgerlige nationalister?
    Hvorom alting er, så betyder Symonenkos erklæring den første sprække i kvartetten. Den kom fra den mindst standhaftige side. Symonenko har allerede én gang sluttet sig til anti-Kutjma aktiviteterne - det var da han fik samlet nogle tusinde partifæller til den allerførste demonstration ved teltlejren i december 2000. Det var KPUs sidste optræden under båndskandalen.
 

08.08.02. The Washington Post: Ukraine Resolves to Integrate With Europe

West's Uneasiness With President May Hinder His Plans to Join NATO and EU

Peter BakerWashington Post Foreign Service
August 5, 2002; Page A11
KIEV, Ukraine -- Like many former Soviet cities, Kiev retains unmistakable signs of the past in the form of towering Stalinist buildings in the heart of downtown. These days, though, the aging behemoths bristle with dozens of satellite dishes. And they are all pointed west. After a decade of independence and straddling the line between two worlds, Ukraine has decided that it wants more from the West than television signals. As Russia draws closer to the West after the Sept. 11 terrorist attacks, Ukraine fears being left behind and has set its sights on finally integrating with the rest of Europe.

President Leonid Kuchma announced recently that, after years of flirting, Ukraine plans to seek NATO membership. The two sides are considering how to proceed and, according to a senior diplomat here, may announce this fall that Kiev will begin the application process, which is likely to be an uphill struggle. Kuchma has also put together a task force to work on joining the European Union, setting a goal of becoming an associate member by 2007 and a full member by 2011.

The main obstacle is ambivalence on both sides. The West, especially the United States, has been loath to work with Kuchma because of allegations that he ordered a journalist's murder and shipped military equipment to Iraq. And Kuchma has yet to demonstrate a sustained commitment or capacity to follow through on the painful economic, political and military changes necessary to link up with the West.

"He realizes that Europe is where Ukraine should be," said Markian Bilynskyj, vice president of the U.S.-Ukraine Foundation here. "But to undertake the serious reforms it would take would cause severe difficulty -- not for the population, which has already suffered a lot in the last decade, but for powerful political players here."

The stakes are substantial not just for Ukraine but also for the West. Ukraine -- Europe's second-largest country after Russia, and its fourth most populous -- sits at a strategic crossroads with an abundance of natural resources. Its educated if impoverished population of nearly 50 million offers an important workforce and a potentially lucrative market. And, analysts say, anchoring Ukraine in the West would help keep Russia in Europe as well.

Until now, Ukraine has trod carefully in pursuing ties with the West for fear of offending Moscow, and for a time last year Kuchma drew closer to Russia as scandal repelled the West. But now that Russia has created a joint council with NATO, political leaders here believe they have more freedom to maneuver.

Ukraine would seem to have little choice. Europe is integrating its neighbors all around it. If Ukraine does not join the trend, it risks becoming Europe's "gray zone," as legislative leader Yuri Kostenko put it.

"After September 11, Russia achieved Western respect and went to a higher status," said Heorhiy Pocheptsov, a Kuchma adviser and head of his new office for strategic initiatives. "That's why we can follow Russia's steps, because Russia has gone further."

"Suddenly, the geopolitical wind started blowing the other direction," said a senior Western diplomat here. "The internal dynamics are pulling Ukraine to say, at least, that it wants to integrate with Europe. The big question everybody has is, will the leadership stick with it?"

In a gesture of encouragement, NATO Secretary General George Robertson paid a high-profile visit a few weeks ago, as did U.S. Treasury Secretary Paul H. O'Neill. NATO and Ukrainian officials are developing a plan to put Kiev on a path toward membership, and NATO will complete a force structure analysis in September. By November, when NATO will hold a summit in Prague, the two sides hope to announce that Ukraine has entered "intensified dialogue" with NATO, the first step toward applying for membership.

In reaching out to the West, Kuchma has allowed U.S. military planes to fly through Ukrainian airspace more than 2,500 times as part of the war on terrorism and has made some halting progress on reforms. Ukraine has achieved notable success in increasing agricultural output by allowing land sales.

But real integration would require a more dramatic break with the past. Vitaliy Opryshko, director of the Institute of Legislation, conducted a study to determine the reforms needed to remodel Ukraine in European fashion. All told, he figured, Ukraine needed 469 new laws.

"Today it's hard to find somebody who's against [integration], because everybody understands that today it's hard to survive on your own," Opryshko said. But "the question of whether to join the European Union or not is not so simple. Are we ready for this? We need to think about it."

All of which has the potential to stoke passionate opposition. Older Ukrainians remain nostalgic for Soviet times and resist the idea of abandoning their Slavic brothers.

"They're trying to pull us into NATO and turn Ukraine into an instrument of their struggle for world empire and an instrument in their struggle against our brothers in Belarus and Russia," complained Nadezhda Trofimova, a regional leader of the Progressive Socialist Party. Yet in reality the West has done little to aid Ukraine's shift because of Kuchma.

A former bodyguard defected in 2000 with secret audiotapes purporting to prove the president conspired to have journalist Heorhiy Gongadze murdered. More recently, the bodyguard produced a transcript of a tape suggesting Kuchma authorized sale of a sophisticated $100 million radar system to Iraq.

Kuchma has disputed the allegations, but U.S. leaders consider him untouchable.

To some here, though, U.S. disengagement has only made a bad situation worse. When Kuchma had Viktor Yushchenko, a pro-Western reformer, as prime minister, Washington provided little new financial assistance, and he was ousted last year after just 16 months.

Legislative leader Kostenko, head of the Ukrainian Popular Movement and a Yushchenko ally, called it "the biggest political mistake." During a visit to Washington, he said he pressed senior U.S. officials: "You give money to all the corrupt governments of Ukraine, but you did not give it to the first non-corrupt democratic government." A White House official told him it reflected "the absence of real Western policy for Ukraine," he said.

Bilynskyj agreed that the White House policy has been one of "benign interest" and noted that it has left U.S. Ambassador Carlos E. Pascual struggling. "You sense that he's frustrated," Bilynskyj said. Pascual declined to comment.

U.S. officials are debating whether to reengage with Ukraine. Policymakers are considering whether to invite Kuchma to a meeting with President Bush and Polish President Aleksander Kwasniewski this fall, according to sources familiar with the situation.

Such a prospect worries Kuchma's opponents, who are trying to organize a coalition to give them control of parliament and have rallied behind Yushchenko's presumed presidential bid in 2004. A meeting between Bush and Kuchma "would be an endorsement of what he's doing," said Oleksandr Moroz, head of the Socialist Party and former speaker of the Supreme Council, the parliament.

"Both NATO and the European Union understand perfectly well that Ukraine is not ready and in the next 10 years won't be ready," he said. "They understand our Ukrainian politics. This is all political speculation for the purpose of diverting U.S. and Western attention from illegal arms sales and other issues."
 

08.08.02. IMF vil ikke yde flere lån foreløbig

Den internationale Valutafond vil ikke tildele Ukraine den næste rate indenfor rammerne af programmet for udvidet finansiering (EFF) som udløber den 3. september i år, hedder det i en erklæring fra Den internationale Valutafonds repræsentation i Ukraine, som blev offentliggjort i går.
    "IMF har ikke længere mulighed for at afslutte revisionen af programmet indenfor rammerne af aftalen om mekanismerne for den udvidede finansiering", - konstateres det i dokumentet.
    Som hovedårsag til denne beslutning peger Fonden på de uløste problemer i budgetsfæren: det alt for store omfang af skattebegunstigelser samt gældssætningen i forhold til moms-kompensationer, hvilket "undergraver princippet af lovens overhøjhed og skader eksportens konkurrenceevne".
    Samtidig oplyser IMF, at man agter at "fortsætte det tætte samarbejde med Ukraines regering og venter indenfor den nærmeste fremtid på muligheden for at drøfte samarbejdsformer, som i størst mulig grad tilgodeser Ukraines interesser".
    Regeringen og Ukraines nationalbank havde planer om i løbet af 2002 at modtage tre EFF-lånerater til en samlet sum af 550 mill. $, men forhandlingerne mellem Kyiv og Washington mundede ikke ud i en aftale. Sidste gang IMF tildelte Ukraine penge var den 25. september sidste år i størrelsesordenen 290,8 mill. $.
    I september 1998 åbnede IMF en fornyet kreditering af Ukraine efter programmet EFF til en samlet sum af 1,92 mia. $, hvoraf landet allerede har modtaget 1,19 mia. $.
    Onsdag offentliggjorde premierminister Anatolij Kinakh nye tal for industriproduktionen i Ukraine i januar-juli 2002, som viser en stigning på 6,1% sammenlignet med den tilsvarende periode af sidste år.
    I juli udgjorde væksten i den ukrainske industriproduktion ligesom måneden forinden 7,5%.
    Som tidligere oplyst så udgjorde den industrielle vækst i første halvår af 2002 5,8%, skriver UP.
 

09.08.02. The Washington Post: Ukraine and the West

NATO'S COMING eastward expansion and its new partnership with Russia have prompted a major change in direction by one of Europe's largest and most unsettled nations, Ukraine. A country of more than 50 million people that is still struggling to gain its political and economic footing after a decade of independence, Ukraine has abruptly dropped its longstanding policy of balancing itself between the West and Russia. Its government recently requested talks on becoming a full member of both NATO and the European Union. The reaction has been guarded: Both European governments and the Bush administration seem unsure whether Ukraine should be a part of the Western alliance in the future, and there is resistance even to upgrading its relations with the EU. But Ukraine is too big to be safely kept on the back burner. The United States and Europe must formulate a clear answer.

In some respects, the question of what to do about Ukraine seems easy. Given its huge size, strategic location in southern and central Europe and relatively sophisticated industrial economy, Ukraine is a natural member of the transnational organizations that are slowly spreading across the continent. Without Ukraine, the longstanding Western goal of a Europe "whole and free" will remain incomplete; without an anchor in those institutions, the country's long-term stability and even its viability as an independent nation could be seriously threatened. Yet Ukraine as it exists today is a most difficult partner for the West to take on. Its economy remains a post-Communist shambles, and though it is nominally a democracy, its president, Leonid Kuchma, has frequently resorted to thuggish tactics. His own poll ratings are in single digits, but Mr. Kuchma managed to manipulate a recent parliamentary election so that his cronies, rather than opposition parties that won 70 percent of the popular vote, maintained control.

Of even greater concern is Ukraine's involvement in improper arms trafficking and service as a transit point for illegal drugs and other contraband. Flouting Western appeals, Ukraine's big weapons companies have shipped arms to Macedonia, Serbia and East Africa; secretly recorded audiotapes suggest that Mr. Kuchma himself at least discussed selling sophisticated antiaircraft systems to Iraq. Iraq recently opened an embassy in Kiev and announced it was interested in purchasing Ukrainian industrial goods and technology.

The Bush administration and most European governments have steadily distanced themselves from Mr. Kuchma. Congress has reduced U.S. aid. Some officials argue that Ukraine should not be invited even to begin discussions with NATO on conditions for becoming a member, at least as long as Mr. Kuchma and his cronies are in power. But NATO, which has laid out comprehensive and detailed reform programs for each of the countries seeking membership offers later this year, could also provide a structure for long-term change by Ukraine. A dialogue could constructively begin on such issues as arms sales, drug trafficking and military reform, with the understanding that these are the first steps in a membership preparation process that could extend for a decade. Making countries such as Ukraine fit for the club of Western democracies may not be NATO's first purpose, but the alliance is the best vehicle that exists for managing what is, ultimately, a transition vital to long-term European security.

© 2002 The Washington Post Company
 

09.08.02. Der er rejst tiltale mod Kyivs borgmester

Statsadvokaten i den ukrainske hovedstad - Kyiv - har rejst tiltale efter straffeloven mod lederen af Kyivs bystyre, Oleksandr Omeltjenko. Det oplyste velunderrettede kilder i går til UP. Straffesagen skal være blevet rejst for embedsmisbrug.
    Sammenslutningen af ukrainske byer, som borgmester Oleksandr Omeltjenko er leder af, kunne i går på sin hjemmeside bekræfte oplysningerne om, at der er rejst tiltale mod Omeltjenko.
    Ifølge Sammenslutningen er der rejst tiltale for embedsmisbrug.
    Samtidig fik UP oplyst i Kyiv-statsadvokatens pressetjeneste, at "der ikke er informationer om at nogen straffesag skulle være blevet rejst mod Omeltjenko".
 

09.08.02. Ukraine economy: Deflation and a stable currency

EIU ViewsWire 15 Jul 2002
FROM THE ECONOMIST INTELLIGENCE UNIT

Aside from the 1.4% monthly rise in consumer prices recorded in April--sparked primarily by an increase in food prices--Ukraine has seen unseasonal deflation in three of the last four months, which has accentuated the sharp slowdown in inflation seen over the past year. By May year-on-year inflation had fallen to a record low of 1.4% (compared with 15.1% in May 2001) and the consumer price index stood unchanged from the start of the year.

Deflation in February and March was partly a reflection of political factors, with local officials ensuring price caps on basic food items in advance of the election, and the central government resisting any moves to raise electricity tariffs. However, it also reflects the bumper grain harvest recorded in 2001, which reduced food prices (food items are heavily weighted in the consumer basket). Although an EU decision to raise duties on Ukrainian wheat exports resulted in a significant drop in domestic wheat prices in May, the major contributors to deflation in that month were a drop in prices of services, milk and eggs.

A stable exchange rate and weak commodity prices have played a major role in ensuring consumer price stability over the past year. In the coming year, a gradually weakening exchange rate, as well as a rise in international prices for energy and manufactures as a result of global economic recovery, should cause inflation to accelerate. Higher domestic energy tariffs (a precondition for both World Bank funding and successful energy privatisation), as well as moderate rises in the prices of telecommunications and transport, are also anticipated during the second half of 2002. Given the need to boost interest in upcoming privatisations, a long overdue increase in service prices is also expected to take place in the second half of the year.

The hryvnya remained relatively stable in nominal terms against the US dollar, the rouble and the euro over the first five months of 2002. Two factors helped in this regard: the tight control over foreign-exchange markets maintained by the National Bank of Ukraine (NBU, the central bank) and the large surplus of trade in goods and services. Because consumer price inflation in Ukraine was low relative to its trading partners over this period, this nominal stability translated into a slight real depreciation against the currencies of the US and the euro zone, and a stronger real depreciation against the rouble.

Although the market has anticipated a gradual depreciation for some time, owing to slower export growth and a drying up of privatisation-related inflows, the NBU continues to prioritise currency and price stability over external competitiveness. The hrynvya's recent real effective depreciation will have helped to fend off calls for swifter nominal depreciation-- although pressure from both business and government circles is likely to force the NBU to accept greater currency softening over the remainder of the year. In real effective terms, the hryvnya still remains some way below the level it reached before the 1998 financial crisis, when it was overvalued to an even greater extent.
 

10.08.02. Kutjma holder fødselsdag hos Putin i Moskva

Fredag fejrede præsident Kutjma sin 64-års fødselsdag i Moskva, hvor han befandt sig på et to-dages arbejdsbesøg inviteret af præsident Putin.
    Kutjmas pressesekretær, Olena Hromnytska, oplyste overfor journalister, at Leonid Kutjma om morgenen den 9. august blev varmt lykønsket af Ruslands præsident Vladimir Putin, som skænkede ham et sæt med jagtredskaber i præsidentens sommerresidens "Zavidovo" 100 km nordvest for Moskva.
    Ruslands præsident påpegede, at man i Rusland værdsætter Kutjmas personlige bidrag til den gradvise udvikling af det alsidige samarbejde mellem de to lande, oplyste den russiske leders pressesekretær Aleksej Gromov.
    Ruslands præsident var overbevist om, at den oparbejdede positive potentiale i relationerne mellem Rusland og Ukraine skaber et solidt grundlag for det langsigtede strategiske partnerskab.
    "Putin takkede endvidere den ukrainske leder oprigtigt for hans beslutning om at tilbringe sin fødselsdag i Rusland. Ukraines præsident udtrykte en dyb taknemmelighed for lykønskningen", - oplyste Gromov.
    Efterfølgende gik de to statsledere på spadsertur i parken i "Zavidovo".
    Kutjma blev også lykønsket af Ruslands ambassadør i Ukraine, Viktor Tjernomyrdin. Kutjma og Putin ankom til "Zavidovo" torsdag aften efter forhandlinger i Kreml.
    Senere på dagen vendte de tilbage til Moskva. Senere på dagen skulle Kutjma flyve tilbage til Krim. UP og Interfaks-Ukrajina.
 

12.08.02. Western Ukrainian Autonomist Sentiment

Autonomy and even separatism, subjects that were long taboo in Ukraine, are now being openly discussed in mainstream Ukrainian publications. Unlike the earlier association of this phenomenon with Russophone eastern Ukraine and the Crimea, it is now to be found in Ukrainophone western Ukraine. Although calls for autonomy are more common than separatist demands, a recent poll found that 40 percent of western Ukrainians would support separatism if Ukraine were to join the Russia-Belarus Union.

by Taras Kuzio

The political, economic and cultural stagnation of the second half of Leonid Kuchma's second term is fueling growing regional tension. Whereas in the past, such movements have been mainly associated with Donbas and Crimea, now discontent is rising in Galicia and more broadly western Ukraine. That these issues are being widely discussed in influential and respected Ukrainian publications suggests that they should be taken seriously, and not just dismissed as the ravings of a small group of crackpots.

In general, demands for federalism, autonomy and separation are protectionist measures against an actual or perceived threat from elsewhere. This is true of western Ukraine, which has always been the heartland of the Ukrainian national consciousness, and was the region that produced the most dissidents during the Soviet era and propelled Ukraine to independence in 1989-1991.

Historically, Ukraine has a tradition of supporting autonomist and federalist projects. Mykhailo Drahomaniv, the late 19th century political theorist, was a supporter of federalism. Mykhailo Hrushevsky, the doyen of Ukrainian historiography and (unelected) president of the Central Rada of the Ukrainian People's Republic (UNR) in 1917-1918, advocated a German-style federal arrangement of "lands" (lander). When the West Ukrainian People's Republic (ZUNR) united with the UNR in January 1919, it did so on the basis of an agreement that it would be accorded autonomy.

Autonomist sentiment resurfaced in Galicia in March 1990 after republican and local elections had removed the Communist Party from power in all three Galician oblasts -- Lviv, Ivano-Frankivsk and Ternopil. The then-leader of Rukh, Vyacheslav Chornovil, who was elected chairman of Lviv Oblast Council, wanted to create a mechanism to safeguard the democratic victory in Galicia from the remainder of Communist-ruled Ukraine. He proposed a Galician Assembly, which would promote the transformation of Ukraine along federal lines, the ultimate goal of which was to convert 24 oblasts into 10 or more "lands."

Elites sideline westerners

With the sudden arrival of independence in January 1992, Rukh dropped its backing for federalism and the Galician Assembly was discarded. President Leonid Kravchuk was not a supporter of federalism, which he feared would lead inevitably to Ukraine's disintegration. The only exception Kravchuk made was Crimea, which was allowed to change from an oblast to an autonomous republic after a local referendum in January 1991. Speaking at a conference at the University of Birmingham in 1996, Kravchuk said that he had little choice in the matter. If Kyiv failed to grant autonomy, the Crimeans were threatening to appeal to the USSR's Supreme Soviet to annul the 1954 decision transferring Crimea from Russia to Ukraine. This meant that Ukraine would have become independent without Crimea.

Autonomist and federalist sentiment raised their heads again in Donbas and Crimea in 1993-1995.

In Crimea in the early 1990s, autonomist sentiment grew into a full-blown separatist movement. Yury Meshkov, the head of the Russia Bloc, was elected as Crimean president in January 1994. This separatist movement proved short-lived, however, collapsing in early 1995 when President Kuchma abolished the institution of the Crimean president. The separatist Russia Bloc could not compete against the pro-autonomist "party of power" (the Party of Economic Revival of Crimea, and later the People's Democrats) or the far larger Crimean Communists, who supported autonomy within Ukraine, in the belief that it would ultimately return to a revived USSR.

In Donbas, the autonomist movement was at the time said to reflect resistance to the "Ukrainianization" policies Kravchuk was promoting in alliance with the national democrats. However, the real reasons were different. The eastern elites from Dnipropetrovsk and Donbas, who had run Ukraine during the Soviet era, felt excluded from what they saw as their rightful share of the benefits of running the country.

Since eastern Ukraine had remained largely passive in the drive for independence, Kravchuk was forced to rely on the Kyiv elites and his national democratic allies. This kind of alliance was not unique to Ukraine. Regional elites that had ruled Soviet republics were also replaced in the three Baltic states, Moldova, Tajikistan (where it led to a civil war between the north and south) and elsewhere.

Eastern Ukraine wanted to return to being "top dog" in independent Ukraine, and the general economic collapse and hyper-inflation of 1993 allowed the eastern Ukrainian elites to mobilize disgruntled coal miners against Kravchuk. President Kravchuk was forced to replace the incompetent Prime Minister Leonid Kuchma with Yufym Zvyahilsky, a coal boss and former mayor of Donetsk.

The election of Kuchma as president in July 1994 marked a return to the Soviet-era domination of the "Dnipropetrovsk mafia." Western Ukraine has been sidelined ever since. Ukraine's stagnation today is therefore reminiscent of the "era of stagnation" under Leonid Brezhnev. Galician resentment grows

Ukraine's "era of stagnation" has produced a new movement for federalism and autonomy in Galicia, where it was originally propagated in 1990. Taras Wozniak, editor of the journal "Ji" (I) and head of foreign affairs for the Lviv city council, has championed the ideas of Galician autonomy and a federal territorial-administrative structure for Ukraine [see "Ukraine should consider federalism," Kyiv Post, May 23]. His ideas have been supported by the local newspaper Postup, which has its origins in the samizdat Post Postup newsletter published in the late Soviet era by the Tovarystvo Lev NGO. Other writers published articles supporting Wozniak's proposals in a recent issue of the well-known literary-political monthly Suchasnist, and at various times in the Internet-based Ukrainska Pravda and the daily newspaper Den.

The reason for the popularity of these ideas should be clear. Galicia and western Ukraine have felt excluded from running the country since Kuchma returned Ukraine to rule in the Soviet tradition after 1994. Western Ukraine is in a severe socio-economic crisis and survives largely thanks to funds sent home by locals working abroad, often illegally, or from shuttle trade with Poland and other central European countries. During the Kuchmagate crisis in early 2001, most of the demonstrators were from west Ukraine and Kyiv. Now the region feels cheated by Kuchma's unwillingness to accept the victory in the March parliament elections of Viktor Yushchenko’s Our Ukraine bloc, which swept western and central Ukraine. The executive's antics in forcing Volodymyr Lytvyn into the position of Rada speaker, and its refusal to replace Prime Minister Anatoly Kinakh after the bloc he supported (For a United Ukraine) received only 12 percent of the vote are all contributing to a sense of Ukraine's new "era of stagnation." The air show disaster in Lviv on July 27 is also bound to increase anti-Kuchma feeling in the region.

Galicia and western Ukraine also feel threatened by what they see as the Kyiv authorities' "Little Russian" cultural policies, which continue Soviet-era Russification. The view of the "Dnipropetrovsk mafia" that Ukraine should "re-join Europe together with Russia" is also disconcerting to western Ukrainians. They understand very well that this means Ukraine will never "re-join Europe" since Russia has never expressed a desire to join either the EU or NATO.

While it seems unlikely at the moment that Galicia will ever campaign for outright separatism, the threat clearly exists. A recent article in the Polish magazine Polityka reprinted on the Ukrainska Pravda Web site claimed that slogans have appeared on walls in Lviv calling for "Nezaleznist Halycyny!" (Independence for Galicia) written in Latin letters to emphasize the point. A local poll also found that 40 per cent of Galicians would support their region's separation if Kyiv decided to ever join the Russian-Belarusian union.

In the next two years Ukraine's territorial integrity will be severely tested by three events. First, the negative psychological effect of the introduction of visas by Poland in July 2003 will be greater in western Ukraine than in other regions. Second, the enlargement of NATO and the EU in 2002-2004 will bypass Ukraine, intensifying the feeling of being shut out of "Europe." Third, regional disgruntlement in western Ukraine will grow if the 2004 presidential elections lead to the victory of Kuchma’s chosen successor.

One can only imagine the stagnation awaiting Ukraine during another two terms under a ruler cast in Kuchma's mould. Ukraine would probably have to change its foreign policy from "returning to Europe" to "returning to Eurasia." But in that case, it might have to do so without Galicia.
 

12.08.02. Stolen vakler under Kyiv-borgmester Omeltjenko

Kyivs borgmester Oleksandr Omeltjenko bekræfter, at der er rejst en straffesag mod ham i forbindelse med beskyldninger for overtrædelse og misbrug af embedet fra lederne af Kyiv-byrådets administrations side. Det oplyste Omeltjenko i et interview til ugebladet "Dzerkalo Tyzhnja", skriver UP.
    "I en telefonsamtale over regeringslinjen den 7. august oplyste vice-rigsadvokat og statsadvokat for Kyiv, Vasyl Prysiazhnjuk, overfor mig kort, at rigsadvokaturen havde rejst tiltale efter straffeloven mod mig på anklager for overtrædelse og misbrug af embedet fra ledernes af Kyiv-byrådets administrations side". Ifølge Omeltjenko underskrev Prysiazhnjuk  beslutningen om tiltalerejsningen samme dag, den 7. august.
    Som Kyivs borgmester oplyste er sagen ikke rejst mod en konkret person, men netop "for konstaterede overtrædelser og misbrug af embedet". Omeltjenko fortalte, at han "ikke var gået nærmere ind i, hvilke konstaterede forhold der var tale om, idet han havde modtaget en af statsadvokaten underskrevet beslutning om en anholdelse eller ophævelse af en række af beslutningerne vedtage af Kyivs byråd".
    Ifølge Kyivs borgmester har statsadvokaturen alt i alt nedlagt protest mod fem af byrådets beslutninger. Den første blev nedlagt mod Kyiv-radaens beslutning fra 1998 om oprettelsen af en økologisk fond. "Den anden blev nedlagt mod den forrige samlings beslutning om sammenlægningen af Kyiv-bys objekter. Dvs. "Kyivenergo"s, affaldsforbrændingsfabrikkens, "Teplokomunenergo"s, "Akademenergo"s og "Kyivgas"' kommunale objekter. Den beslutning er ligeledes allerede efterkommet, siger Omeltjenko.
    "Den tredje beslutning, som der nu er nedlagt protest mod, blev truffet i år og vedrører oprettelsen af en administration af jordens ressorcer. Kyiv-radaen tog dette skridt i henhold til Jordlovssamlingen og Loven om lokalt selvstyre", fortalte Kyivs borgmester. En anden annulleret beslutning er beslutningen af oprettelsen af en underafdeling af styrelsen for Kyiv-bys ejendomsfond. Omeltjenko er af den opfattelse, at det også var "Kyiv-radaens ret 8at vedtage det]".
    "Den sidste indvending drejede sig om godkendelsen af nye "røde linjer". Det er et begreb, som arkitekter og de personer, som udarbejder matrikler. Disse linjer følger bygrænsen eller distriktsgrænserne eller de centrale gaders grænser. Bag dem er der ikke noget at hente. Op til dem er der et vist antal kilometer beskyttelseszone", - oplyste Kyivs overhoved.
    Ifølge Omeltjenko "har Kyivs bystyre besvaret alle fem af statsadvokatens protester, hvoraf de fire var blevet underskrevet i al hast den 30. juli, i form af officielle, velbegrundede og rettidige svar". En af statsadvokaturens indvendinger - hvad angår administrationen af jordressourcer - blev efter at Kyiv-radaen var fremkommet med en begrundelse af videresendt af statsadvokaten til Shevtjenko-domstolen, oplyste borgmesteren.
 

12.08.02. Op ad bakke for Ukraines elite under den nye verdensorden

Efter en periode med næsten tropisk varme i relationerne mellem Kyiv og Moskva, som blev indledt i den kolde vinter 2000 under indtryk af "Melnitjenkos bånd" og som fortsatte indtil det ukrainske parlamentsvalg, er der noget der tyder på, at tiden er kommet hvor det ukrainsk-russiske venskabs pendul svinger den modsatte vej", skriver journalist Andrej Miseljuk på den russiske avis Nezavisimaja Gazeta.
    Der er en del som peger i den retning: a) Kyivs insisteren på at virkeliggøre det overvejende ukrainske projekt med oprettelsen af en frihandelszone i GUUAM som et alternativ til EurAzES domineret af Rusland: b) en ny fase i handelskrigen, som hænger sammen med indførelsen af en 32% importafgift på russiske biler; c) forsøgene på at brolægge sin egen "uafhængige" vej til NATO udenom Moskva; d) fratagelsen af Sortehavsflådens kystobjekter via domstolene; e) beredvilligheden til at erstatte Rusland i de fredsbevarende operationer i SNG-området (først og fremmest i Abkhazien)...
    Det er klart, at det her alene er tale om enkelte dele af en kompliceret politisk og økonomisk farveskala for de bilaterale relationer. Og hvis man ønsker, kan man godt finde symptomer på den øgede afhængighed - fx det prekære spørgsmål om skabelsen af et gastransport-konsortium til udnyttelse af det ukrainske gastransport-system, hvor Rusland helt bestemt vil deltage, mens Tyskland kun vil gøre det muligvis.
    Ikke desto mindre betyder Kyivs ønske om en hård forfægtelse af egne interesser snarere en begyndende bevægelse af de bilaterale relationers pendul i retningen "het vid Moskvy", altså "væk fra Moskva" (et populært slagord blandt ukrainske intellektuelle i 1920erne). Så meget desto mere, at Ukraine har haft en god lærermester: Kyiv har fået Putins og hans holds pragmatisme og hårdhed at føle "på sin egen ryg" straks efter Putins opdukken på toppen af russisk politik.
    Kyiv har været tvunget til at fremkomme med en eller anden form for reaktion på den russiske diplomatiske offensiv i første halvdel af 2002, som afsluttedes med et G-8 topmøde og med et NATO-Rusland møde i formatet "De 20". Politologen Vadim Karasev fremhæver, at problemets kerne for Ukraine ikke så meget består i Ruslands indlemmelse i klubben af rige stater som næsten ligeberettiget, som i tendensen til udformningen af en struktur af internationale relationer på grundlag af "de store (først og fremmest anti-terror) staters koncert". Det pågår en dannelse af en verdenselite med deltagelse af Rusland med de indbyggede risici for, at Ukraine kommer ind i den russiske indflydelses-og kontrolsfære.
    Det er åbenlyst, at Kyiv gerne vil forsøge at spille sin egen rolle i denne koncert, også selvom det ikke bliver som solist. Derfor er det af så stor betydning for Ukraine at opretholde et format af relationer med EU og NATO udenom Rusland. Det gælder topmøderne Ukraine-EU samt charteret om det særlige partnerskab mellem Ukraine og NATO. Det ugunstige i situationen for Kyiv består i, at disse særlige relationer var af betydning for USA (i mindre grad for EU) i anden halvdel af 1990'erne, da der eksisterede et spændingsfelt "NATO-Rusland-Ukraine". Da "handlede" Kyiv aktivt med sin geopolitiske placering, hvorved man opretholdt en høj efterspørgsel på sin egen identitet og aktivitet hos såvel Rusland som Vesten.
    Men efter udbruddet af "båndskandalen" i slutningen af 2000 og Vestens hårde pres på Leonid Kutjma ændrede den ukrainske præsident sin udenrigspolitiske kurs i retning "væk fra Vesten" og bevægede sig i Moskvas favn. Det var i denne tilstand af en tæt omfavnelse med Rusland, at Ukraine blev taget på sengen af de nye geopolitiske realiteter, som opstod efter den 11. september. USA og Rusland var nu pludselig i samme - anti-terroristiske - båd, og konflikten mellem dem mistede i det mindste for en stund sin tidligere skarphed. Men det nye status-quo i relationerne mellem de to stater fikserede Ukraines position i den russiske indflydelsessfære.
    Kyiv forsøger mere aktivt at føre et selvstændigt spil uafhængigt af Moskva. De russiske politikeres opførsel tyder snarere på, at Rusland indtil videre for det meste iagttager Ukraines forsøg på at spille sin egen rolle.
    Det ser ud til, at der på nuværende tidspunkt ikke er den store mening for USA i at forstyrre denne tilstand. Det bekræftede det seneste topmøde i GUUAM i Jalta, hvor amerikanerne repræsenteret ved vice-udenrigsminister Richard Armitage og koordinator i USAs udenrigsministerium indenfor bistand til Europa og Euroasien, Willian Taylor, temmelig entydigt lod forstå: GUUAMs skæbne afhænger alene af selve organisationens aktivitetsniveau. Jo da, USA var parat til at yde hjælp til visse projekter indenfor rammerne af sammenslutningen, men ville ikke "trække læsset".
    Forståelsen heraf kunne også høres i den ukrainske præsidents indlæg på topmødet. "Vi vil være meget glade, hvis vi kan regne med umiddelbar deltagelse af tredje lande i GUUAMs fælles projekter og inddragelse af interesserede donorer til realiseringen af dem. Men hovedansvaret for financieringen af de fælles projekter påhviler, udenfor enhver tvivl, netop vore stater", - sagde Kutjma. Han føjede desuden til, at USAs deltagelse i GUUAMs arbejde afhænger af, i hvor høj grad organisationen vil kunne vise og bevise seriøsiteten af sine hensigter.
    Derfor forsøger Ukraine nu at demonstrere overfor begge sine strategiske partnere - såvel USA som Rusland - sin evne til selvstændigt at virkeliggøre regionale projekter med perspektiv i. Og man kan ikke sige, at denne bestræbelse møder en reel opbakning fra begge landene. Hvad USA angår, så er det indlysende, at Bush lige nu har andet end Ukraine at tænke på - han er meget mere optaget af forberedelsen af en militær kampagne mod Irak og løsningen af den amerikanske økonomis problemer. Desuden kan en vis kølighed i Washingtons holdning til Ukraines udenrigspolitiske aktiviteter forklares med den negative holdning til præsident Kutjmas skikkelse. Mere præcist, så har Staterne ikke travlt med at investere i Ukraine, så længe Leonid Kutjma er landets præsident.
    Rusland forholder sig også uden en eksplicit billigelse til Ukraine forsøg på at give den rollen som regional leder i fx GUUAM. Ruslands ambassadør i Ukraine, Viktor Tjernomyrdin, gav under topmødet på Jalta udtryk for sit lands skeptiske holdning til GUUAM.
    Kyiv forstår lige så godt som Moskva, at det økonomiske partnerskab indenfor rammerne af GUUAM ikke er særlig effektivt. GUUAM-landene står for kun 2% af Ukraines udenrigshandel. Og for Ukraine er en frihandelszone med Rusland af langt større vigtighed. Men Moskva vil kun tale med Ukraine om en sådan zone indenfor rammerne af EurAzES, hvor Ukraine ikke ønsker at træde ind, men foretrækker en observatørstatus.
    Den russiske økonomiske egoisme indenfor EvrAzES er temmeligt åbenlys, og det er aldeles klart, at man næppe kan regne med en genuin frihandel. Ukraine forsøger at finde en modvægt til det. Ind imellem ender det med lokale økonomiske krige. Man kan også se en frihandelszone indenfor rammerne af GUUAM som en mild politisk-økonomisk russisk afpresning, forklarer politolog Vladimir Fesenko Kyivs holdning.
    Ukraine er under disse omstændigheder tvunget til en klar markering af sine interesser og - såfremt det bliver nødvendigt - at beskytte dem mod Rusland. Det ser man fx i den ukrainske øverste anklagemyndigheds forsøg på at fravriste Ruslands Sortehavsflåde nogle kystobjekter via domstolene. Ifølge den ukrainske politolog Aleksandr Dergatjov er det af stor betydning for Ukraine, at Rusland fornemmer, at aftalerne med Sortehavsflåden om dens status ved Sortehavet - på ukrainsk territorium - har en rent juridisk karakter.
    "Rusland skal forstå, at selvom det er i besiddelse af magtmidler, så har det ikke en 100% garanti for, at det kan blive (i Sevastopol) for evigt. Men Rusland erklærer demonstrativt, at man ikke agter så meget som at overveje en eller anden alternativ udstationering af sin egen Sortehavsflåde", - siger politologen.
    Det samme gælder "handelskrigene", hvor Ukraine på det seneste har udvist en ikke mindre hårdhændet og beslutsom adfærd end Rusland. Som NG allerede har skrevet, så følger den ukrainske parts svar på gentagne importbegrænsende foranstaltninger fra russisk side overfor ukrainske varer nogle få dage efter. Og vice versa. Disse tiltag vil de to lande fortsætte med en rum tid endnu, erkender ambassadør Tjernomyrdin. I en kommentar til Ukraines nylige indførsel af afgifter på russiske biler, siger han: "Det er en normal og civiliseret forholdsregel - hver part beskytter sit marked. Vi beskytter vores metalmarked, mens Ukraine beskytter sit bilmarked. Hver enkelt udgår fra sine egne interesser, de økonomiske først og fremmest".
    Man kan således drage følgende konklusion: på det seneste kan samtlige diplomatiske og økonomiske ukrainske skridt indenfor det russisk-ukrainske partnerskab sagtens rummes indenfor den ukrainske elites motivationsspektrum. Som politologen Karasev understreger, så er den ukrainske elite ved at lære - foreløbig via halvreflekser og uden en klar doktrinær udformning - at reagere på de for den uheldssvangre tendenser indenfor såvel verdensordenen som den postsovjetiske orden, der er ved at aftegne sig.
    GUUAM, bestræbelserne i retning af europæisk integration, forholdsregler der skal forbedre konkrete, herunder udenrigshandelsøkonomiske positioner, signalerne om fortsatte problemer i forhold til Sortehavsflådens udstationering og de efter alt at dømme kommende skridt og signaler - alt det er på den ene side blot den løbende økonomiske og politiske konjukturs problemer. På den anden side er der tale om spørgsmål om national overlevelse, selvstændighed og den ukrainske politiske elites kompetence indenfor rammerne af "de store nationers" fred.
    Tendensen til en "neutralisering af Ukraines udenrigspolitik i forhold til Rusland er kun lige ved at aftegne sig. Men, som medlem af Ukraines Verkhovna Radas udvalg for europæisk integration Roman Zvarych siger, så er et brat kursskifte i udenrigspolitikken praktisk taget umuligt. Han formoder, at man kan forvente etapevise ændringer i betoningerne i relationerne mellem Kyiv og Moskva. Disse betoninger vil være mere synlige i takt med den videre udvikling af Ukraines samarbejde med EU og NATO.
    Det er under alle omstændigheder åbenlyst, at Kyiv forsøger at føre et mere aktivt selvstændigt spil uafhængigt af Moskva. De russiske politikeres handlemåde vidner snarere om, at Rusland indtil videre vælger at være tilskuer til Ukraines forsøg på at køre sit eget spil. Spørgsmålet om, hvorvidt det nuværende relativt ubetydelige konfliktniveau i de to landes relationer vil blive bevaret eller vil blive væsentlig forøget, vil afhænge af, hvilken taktik Moskva vil slå ind på i forhold til et Kyiv, der er ved at "blive voksen".
 

13.08.02. "Vores Ukraine" er splittet omkring protestaktioner

"Vores Ukraines" forretningsudvalg, "det politiske råd", har ikke truffet beslutning om deltagelse i september måneds protestaktioner, som oppositionen har bebudet. Det oplyste en anonym kilde i ledelsen af "Vores Ukraine" til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina, skriver UP.
    Ifølge kilden har der ikke været afholdt nogle møder i forretningsudvalget hverken umiddelbart før eller umiddelbart efter meddelelsen om protestaktionerne.
    Som tidligere oplyst havde repræsentant for Socialistpartiet Josip Vinskij meddelt, at de fire politiske partier - "Vores Ukraine", Kommunistpartiet, Socialistpartiet og Julia Tymoshenkos blok -  agtede at annoncere den 24. august, at de ville gennemføre fælles protestaktioner i løbet af efteråret.
    "Vores Ukraines" koordinator, Roman Bezsmertnyj, havde på vegne af sit parti underskrevet en aftale herom med de andre partier, hvilket han hævdede, at han havde fuldmagt til.
    Samtidig sagde lederen af partiet UNR, Jurij Kostenko, at blokken "Vores Ukraine" indtil videre ikke havde truffet beslutning om, hvorvidt man ville deltage i den landsomfattende ukrainske protestaktion med krav om ekstraordinært præsidentvalg. Aktionerne er planlagt til at løbe af stabelen den 16. september. Ifølge Rukh-politikeren har forretningsudvalget, der skal træffe den slags beslutninger, endnu ikke kunne træde sammen, da mange af de forskellige medlemspartiers ledere er på ferie.
 

14.08.02. IMF-direktørens besøg udsat på ubestemt tid

Tidspunktet for Den internationale Valutafonds (IMF) direktør, Horst Kohlers, besøg i Ukraine er indtil videre ukendt, hedder det tirsdag i en pressemeddelelse fra IMF.
    Det fremgår af pressemeddelelsen, at Kohler "utvivlsomt har til hensigt at besøge Ukraine i de nærmeste måneder", men at den præcise dato for hans besøg ikke kan bekræftes. Samtidig understreges det i dokumentet, at de ukrainske massemedier henviser til, at IMF-direktørens besøg vil finde sted den 14. oktober 2002.
    Uanfægtet af, hvornår Kohlers besøg end finder sted, "forventer IMF et fortsat tæt samarbejde med Ukraine på en hvilken som helst måde, der er bekvem for regeringen", hedder det i erklæringen.
    I sidste uge afviste IMF at tildele Ukraine den næste rate indenfor rammerne af programmet Extended Facility Fund. Hovedårsagen til den manglende bevilling af penge var de uløste problemer indenfor beskatningssfæren: det alt for høje antal skattebegunstigelser samt gældsbyrden i forhold til moms-kompensationer, hvilket "undergraver princippet af lovens overhøjhed og skader eksportens konkurrenceevne".
    Samtidig agter IMF "at fortsætte det tætte samarbejde med Ukraines regering og ser på muligheden for i den nærmeste tid at drøfte de samarbejdsformer, som i størst mulig grad vil tilgodese Ukraines interesser". (Man mangler en begrebsafklaring: hvad er "Ukraines interesser" er det folkets interesser eller regimets interesser eller en blanding af de to dele?, red.)
    I september 1998 åbnede IMF en fornyet kreditering af Ukraine efter programmet EFF til en samlet sum af 1,92 mia. $, hvoraf landet allerede har modtaget 1,19 mia. $.
 

15.08.02. Kyiv-borgmesterens positioner svækkes

Præsident Leonid Kutjma kræver af borgmester Oleksandr Omeltjenko, at denne forlader tanken om dannelsen af alternative udøvende magtorganer i administrationen af hovedstaden, oplyser Ukrajinski Novyny ifølge korrespondent.
    "Præsident Leonid Kutjma har pålagt formanden for Kyivs statsadministration, Oleksandr Omeltjenko, til straks at tage skridt til at indstille handlinger, som tilintetgør enhedssystemet af de udøvende magtorganer...", - hedder det i en pressemeddelelse fra præsidentens administration.
    Administrationen oplyser endvidere, at Kutjma som eksempel havde nævnt Kyiv-bystyrets oprettelse af nye organer til administration af jordressourcer og privatisering.
    Den 7. august rejste den øverste anklagemyndighed i Ukraine en straffesag for embedsmisbrug mod lederne af Kyiv-radaens administration.
    Anklagemyndigheden omstødte Kyiv-radaens beslutning fra 1998 om oprettelsen af en økologisk fond og Kyiv-radaens beslutning om en sammenslutning af bystyrets kommunale virksomheder "Kyivenergi", affaldsforbrændingen, "Varmekomuneenergi", "Akademienergi" og "Kyivgas" til en samlet kommunal virksomhedsstruktur i Kyiv.
    Anklagemyndigheden omstødte endvidere Kyiv-radaens beslutning fra i år om oprettelsen af administration af jordressourcer i Kyiv og suspensionen af Kyiv-radaens beslutning om oprettelsen af en ny underafdeling af ejendomsfonden for Kyiv.
    I et interview til ugebladet "Zerkalo nedeli" beskyldte Oleksandr Omeltjenko lederen af præsidentens administration, Viktor Medvedtjuk, for forsøg på at fjerne ham fra posten ved hjælp af en ny lov om hovedstaden. Ifølge Omeltjenko er man i præsidentens administration og i justitsministeriet i gang med at udarbejde et lovforslag, som opererer med at overføre hele magten fra den folkevalgte Kyiv-borgmester til den leder af byadministrationen, som præsidenten udpeger.
    "Der er et eneste mål - fratage Kyivs bystyre en personlighed, eller for at sige det mere enkelt - Omeltjenko. Men der betales jo en høj pris for det; nemlig afskaffelsen af Loven om hovedstaden og af alt det, som Kyiv-samfundet har oparbejdet og opnået", - sagde Omeltjenko i et interview til "Zerkalo nedeli".
    Kyivs borgmester antager, at Verkhovna Rada ikke vil støtte dette lovforslag.
    Omeltjenko føjede til, at den nye lov var forfatningsstridig, var i strid mod Det europæiske charter for lokalt selvstyre, samt lovene om lokalt selvstyre og byen Kyiv.
    Ifølge Omeltjenko har næstformændene for præsidentens administration Oleh Djomin og Oleksij Isjtjenko allerede godkendt lovforslag, på trods af, at det er forfatningsstridigt.
    "Næstformændene i administrationen Isjtjenko og Djomin kan ikke have handlet uden stabschef Medvedtjuks vidende, sagde Omeltjenko. Det kan de faktisk kun, når det er planlagt, koordineret og gennemkontrolleret".
 

16.08.02. EUs udvidelse truer ukrainsk-polsk grænsehandel

Der er kun 120 km fra den polske by Przemysl, som ukrainerne husker som Peremyshl, og den ukrainske by Lviv, men snart vil de synes at være endnu længere væk fra hinanden: Polens mål er medlemsskab af Den europæiske Union, og den kræver, at Polen styrker sine østgrænser for at beskytte den udvidede Eurounion mod uønskede besøgende. EUs krav truer imidlertid handelen først og fremmest med Ukraine skriver dagbladet Wall Street Journal onsdag i sin europæiske udgave, oplyser Radio Liberty.
    Ukraines borgere skal, såvel som borgere i Rusland og Hviderusland, fra juli næste år have visum for at besøge nabolandet efter et årti med forholdsvis uhindret indrejse til Polen. Det bekymrer embedsmænd på begge sider af den polsk-ukrainske grænse, skriver Wall Street Journal-journalisten - indførelse af visumpligten vil begrænse tilstrømningen af ukrainske handlende og arbejdere, som hver eneste dag krydser grænsen til Polen for at handle eller for at arbejde, og det vil skade de økonomisk tilbagestående regioner i Ukraine og i Polen.
    Avisen citerer de ord, som Ukraines præsidents rådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål, Anatoij Orel, fremsatte i marts: "Vil EUs borgere føle sig mere sikre ved, at fruen fra Lviv ikke vil kunne rejse på indkøb til Peremyshl?"
    Tusinde af småhandlende fra Ukraine, forklarer avisen sine læsere, krydser grænsen i et væk for at købe møbler, beklædning, bilreservedele, byggematerialer og andre varer, som de kan videresælge derhjemme. Disse ukrainere, der går under betegnelsen "myrerne" er takket være deres evne til at flytte en kæmpemæssig mængde af varer en stærk økonomisk faktor: de tager ophold i polske hoteller, spiser i de polske restauranter, og indimellem medbringer de deres egne varer, der er billigere i Ukraine end i Polen.
    Formanden for det regionale handelskammer i Przemysl, Roman Stempka, som Wall Street Journal's europæiske udgave citerer, mener, at "myrerne" er "meget vigtige" for hans by med 70.000 indbyggere og med en arbejdsløshed, der er langt højere end de gennemsnitlige 18% på landsplan.
    "Myrernes" import og eksport lader sig kun vanskeligt registrere. Institut for markedsøkonomi i Gdansk ligger inde med tal fra Polens samlede såkaldte jernbanesamhandel med Ukraine, Hviderusland og Rusland: den toppede i midten af 1990-erne med 3,6 mia. US$. Den russiske økonomiske krise i 1998, som også gav efterdønninger i nabolandene, kostede samhandelen 2,2 mia. US$ i 2001.
    Ifølge økonomerne, som erhvervsavisen citerer, vil prisen for og besværet med at skaffe polske visa begrænse antallet af besøgende fra Ukraine og overføre det meste af grænsehandelen til inregistrerede firmaer med en vis tyngde. "Visum vil ikke blive noget problem for de store selskaber", - siger formanden for Przemysls handelskammer, Roman Stempka.
    Men forsker ved det polske videnskabernes akademi Dariusz Stola advarer om, at de store selskaber ikke vil kunne opsamle størstedelen af småhandelen: de bliver også nødt til at tage hensyn til statslige krav og officielle regelsæt, skriver avisen.
    Ukrainerne er på deres side skuffede over polakkernes samtykke til at indføre Eurounionens visumpligt, og forudser, at Polen vil komme til at fortryde den beslutning. Endnu engang citerer Wall Street Journal den ukrainske præsidentrådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål, Anatolij Orel, som i marts havde udtalt, at "Polens østregioner vil blive nødt til at tælle de økonomiske tab".
    Men det er ukrainerne der åbenlyst vil være de største tabere ved indførelsen af visumpligten, skriver dagbladet Wall Street Journals europæiske udgave. De økonomer, som avisen citerer, siger, at tusinder af ukrainerne flokkes på det sorte polske arbejdsmarked og påtager sig uofficielle jobs som bygningsarbejdere, au-pairs eller landbrugsmedhjælpere. "Millioner af ukrainske hjem afhænger af den indtægt, som de har opnået i udlandet", - siger Dariusz Stola fra det polske videnskabernes akademi.
    Den polske regering hævder imidlertid, at alle de økonomiske omkostrninger, som følger i kølvandet på indførelsen af visumpligt, vil blive kompenseret af endnu større økonomiske fordele ved et medlemsskab af EU, som Warszawa håber på i 2004. Polen lover, at det vil åbne konsulater i hele Østeuropa for at behandle visumansøgninger og gøre denne proces så let og så acceptabel som muligt.
    Formanden for den polske delegation ved forhandlingerne med EU, Jan Truszchinski, som Wall Street Journals europæiske udgave slutter med at citere, siger, at visumpligten for de østlige naboer i sidste ende vil være til gavn for hans eget land, fordi de langt om længe vil gøre grænsehandelen mere "civiliseret".
 

16.08.02. "Vores Ukraine" misfornøjet med præsidentens administration

Viktor Jusjtjenko og parlamentsmedlemmer fra "Vores Ukraine" henledte under mødet med Ukraines præsident, Leonid Kutjma, opmærksomheden på "visse problemer, som udgår fra præsidentens administration". Det oplyste en af deltagerne i mødet, folkedeputeret Jevhen Tjervonenko, til UP.
    "Vores Ukraine" gav udtryk for, at man søger en normal dialog, og at præsidenten og "Vores Ukraine" har ansvaret for den politiske situation i landet", - påpegede Tjervonenko. "Vi vil ikke have, at præsidentens administration bliver omdannet til en fabrik, som producerer fjender af præsidenten".
    Ifølge Tjervonenko var et af problemerne, som blev drøftet under mødet, spørgsmålet om ordensmagtens pres mod virksomheder, som tidligere havde tilhørt medlemmer af "Vores Ukraine".
    Ifølge den folkedeputerede demonstrerede Leonid Kutjma en beredvillighed til "at forholde sig normalt til forslagene fra "Vores Ukraine". "Mødet var konstruktivt", - var Tjervonenkos vurdering.
    Tjervonenko sagde endvidere, at "Vores Ukraine" afviste brug af magtmidler under dannelsen af et parlamentsflertal. "Verkhovna Rada har et grundlag for at skabe en flertalskoalition, men ikke efter princippet "hvem er vores fælles modstander", men efter et princip, hvor man vedtager normale økonomiske love, som vil fastlægge lige vilkår for alle".
    Adspurgt om, hvordan udvælgelsen af mødedeltagerne havde fundet sted, sagde Tjervonenko, at det var selvstændige personer, som ikke havde lavet forretninger via politik, som ikke var præsidenten fremmede og som havde arbejdet med ham tidligere". (Tjervonenko har selv arbejdet som Leonid Kutjmas rådgiver).
    Den folkedeputerede fra "Vores Ukraine" oplyste endvidere, at repræsentanterne for hans parti havde aftalt med præsidenten at mødes endnu en gang indenfor selvsamme personkreds den 25. august. Parlamentsformand Volodymyr Lytvyn deltog ligeledes i forhandlingerne den 13. august.
 
 

17.08.02. Ukraine appoints new Prosecutor-General as Kuchma targets opposition

RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, PRAGUE, CZECH REPUBLIC RFE/RL NEWSLINE Vol. 6, No. 147, Part II, 7 August 2002
By Taras Kuzio

The Ukrainian parliament on 4 July approved by 347 votes President Leonid Kuchma's candidate for prosecutor-general, Svyatoslav Pyskun. Less than a month into his new position, Pyskun's first major move was to reopen the case against anti-Kuchma oppositionist Yuliya Tymoshenko, accusing her of violating eight articles of the Criminal Code. This follows the arrest of four of her former colleagues from Unified Energy Systems, which she headed in the mid-1990s, in Turkey on 1 June. The Ukrainian authorities are demanding their extradition to Ukraine.

Pyskun is a former lieutenant general in the State Tax Administration (DPA) and served since May as that organization's deputy head. Pyskun's appointment consolidates the growing power of the Social Democratic Party of Ukraine-united (SDPU-o), whose leader, Viktor Medvedchuk, is now head of the presidential administration. Pyskun and Prime Minister Anatoliy Kinakh have close ties to Medvedchuk's SDPU-o clan.

The Prosecutor-General's Office had long been discredited under its previous head, Mykhaylo Potebenko, who was elected to parliament on the Communist Party of Ukraine (KPU) list, because of his failure to reduce the extent of oligarchic and executive corruption. He had also failed to make any progress in solving the murder of opposition journalist Heorhiy Gongadze.

Pyskun promised shortly after his appointment to rid Ukraine of corruption and resolve Gongadze's murder. But as a Kuchma appointee, Pyskun is unlikely to succeed in eradicating corruption, which has always been targeted in a highly selective manner. Corrupt oligarchs who have supported Kuchma financially or politically have never been investigated.

Yuliya Tymoshenko and, after he was allowed to flee Ukraine, former Prime Minister Pavlo Lazarenko were only accused of corruption charges after they went into political opposition to Kuchma. A Kyiv court ruled on 30 April that criminal charges against Tymoshenko and her husband, Oleksandr, who was arrested earlier in August 2000, were "groundless."

In reopening the case against Tymoshenko, Pyskun is continuing his predecessor's policy of only accusing of "corruption" individuals who are in opposition to the executive. As the newspaper "Zerkalo nedeli/Dzerkalo tyzhnya" noted in its 6-13 July edition, "People from the world of big money have become the major driving force behind Pyskun's success." Socialist Party leader Oleksandr Moroz accused Kuchma of being directly behind Pyskun's new move against Tymoshenko, which, according to Moroz, is an attempt to intimidate the opposition ahead of an announced protest action in September. Pyskun is further discrediting the Prosecutor-General's Office, Moroz believes, by refusing to investigate the oligarchs' involvement in corruption. But opening any cases against oligarchs would be impossible now that Medvedchuk is head of the presidential administration.

As for the Gongadze case, President Kuchma said in a BBC Television documentary aired in April, "Killing the Story," that he is interested above all in resolving the murder. The most contentious issue will be whether Pyskun utilizes the tapes made illicitly by security guard Mykola Melnychenko in Kuchma's office, the FBI expert reports on the tapes, and the testimony Melnychenko has offered to give in the United States in the investigation. Pyskun has created a new investigative group on Gongadze and has hinted at undertaking a fifth autopsy on the headless corpse found in November 2000.

Why is Pyskun in such a hurry to deal with this case, which is not the only example of political repression or intimidation of journalists? And why is Pyskun in such a hurry to establish his credentials as an "anticorruption" fighter? Two factors may have a bearing on this urgency.

The first is the presidential elections due in October 2004. The Gongadze scandal is one of the main reasons why Kuchma is so discredited domestically. The "Kuchmagate" affair that erupted after November 2000 led to the creation of Ukraine's largest protest movements and the defeat of the pro-Kuchma For a United Ukraine (ZYU) in the March elections. Any candidate proposed by Kuchma to replace him as his chosen successor would stand little chance of being elected, unless Kuchma succeeds in salvaging his image.

Ukraine's political spectrum is now evenly divided into two camps. Four ideologically driven opposition groups on the left and right (Socialists, Yuliya Tymoshenko Bloc, Viktor Yushchenko's Our Ukraine Bloc, and the Communists) are pitted against an ideologically amorphous, pro-Kuchma, oligarchic center that has grown out of ZYU and the SDPU-o. The latter is working with Kuchma to ensure stage-managed presidential elections that would lead to a victory by Kuchma's hand-picked successor and his immunity from prosecution. The former seeks to push for early elections, and most want Kuchma impeached. Each side has 218 deputies in parliament, a factor that may make it difficult for Pyskun to obtain the required 226 votes to remove Tymoshenko's immunity unless the Communists switch sides and back the move.

Second, Pyskun was heavily involved in launching a trumped-up criminal case of "corruption" against Borys Feldman's Slovyanskyy bank and Tymoshenko (which is why her bloc voted against Pyskun's appointment). The executive tried every method to prevent the Yuliya Tymoshenko Bloc from entering parliament but failed. In a May poll conducted by the Ukrainian Center for Economic and Political Studies, Tymoshenko was seen by Ukrainians as the most radical of the four opposition groups. The poll found that her popularity had increased from 5.7 in December 2001 to 14.2 percent today, just 13 percentage points fewer than Yushchenko. She is ready to replace Yushchenko as opposition presidential candidate if he fails to rise to the challenge. Interviewed in "Moloda Ukrayina" on July 25, Tymoshenko warned that, "If we see that Mr. Yushchenko's team is not able to protect Ukraine, then we will strive to attain power independently. A potential candidate should prove his right to lay claim to this post through consistent and decisive actions and through responsibility before the people."

Pyskun's new case against Tymoshenko is Kuchma's response to Tymoshenko's prioritization of impeachment proceedings in the newly elected Verkhovna Rada, the creation of the Tymoshenko-backed Citizens Defense Committee Against Tyranny, and the threat felt by Kuchma from the uniting of four opposition groups for the first time. The opposition plans to launch mass protests calling for early presidential elections on 16 September, the second anniversary of Gongadze's abduction. During the "Kuchmagate" scandal of 2000-01, the Communists did not back the opposition, while Yushchenko was forced to be neutral as he was then prime minister and had not yet united Ukraine's national democrats into the Our Ukraine Bloc.

Pyskun's appointment to the position of prosecutor-general is not a sign of progress in the rule of law in Ukraine, as the executive has now combined two state institutions -- the State Tax Administration and the Prosecutor-General's Office -- into one office that is already being used to pursue political repression ahead of the presidential elections.
 

17.08.02. Transcript excerpts from Melnychenko tapes

RFERL Poland, Belarus, Ukraine Report, 6 August 2002
The "Ukrayinska pravda" website www.pravda.com.ua/ on 30 July published a transcript of what it claims to be a secret audio recording made by former presidential bodyguard Mykola Melnychenko of President Leonid Kuchma's conversation on 7 February 2000 with then-Security Service Chairman Leonid Derkach. The recording, the website asserts, sheds light on the beating of lawmaker Oleksandr Yelyashkevych on 8 February 2000.

Below is a translation of the "Ukrayinska pravda" transcript of the conversation, with "stage directions" supplied by the website. The language of the conversation is very strong in its obscenity and spontaneous anti-Semitism, but "RFE/RL Poland, Belarus, and Ukraine Report" decided to reproduce it as closely as possible to the original (with some original terms supplied in brackets) in order to let readers experience the flavor of the vernacular -- essentially Russian, but with Ukrainian intrusions -- that apparently is used in Ukraine's corridors of power.

The "Ukrayinska pravda" transcript:

The office of Ukrainian President Leonid Kuchma.

A conversation in the office between Leonid Kuchma and then-Ukrainian Security Service Chairman Leonid Derkach. A television set is on with a live broadcast of a session of Ukraine's Verkhovna Rada.

People's Deputy of Ukraine Oleksandr Yelyashkevych is addressing the session of Ukraine's Verkhovna Rada.

Leonid Kuchma, instantly agitated by Yelyashkevych's proposals, breaks off his conversation with Derkach.

KUCHMA: [Very loudly, in a state of extreme agitation]: Here is a f**king [blyad] Yiddish sprout [zhydenysh]!

Yelyashkevych continues to address the session, while Kuchma and Derkach suddenly begin to speak in low voice.

KUCHMA: He will get [what's coming to him].

DERKACH: F**k him up!

KUCHMA: F**k him up! Let's [do it]! Let the little Jew [evreichik] be handled by yids [zhydy]!

DERKACH: Be handled and done for. What does he f**king think [he is], in the end? [Let them] beat him a little and say: Prick [mudak]!

KUCHMA: Let the yids [handle] the yid! Well, I agree. [The name of the man charged with the direct task of organizing an assault is voiced -- "Ukrayinska pravda" website's note.]

DERKACH: Let's hurry! At this moment, parliamentary speaker Ivan Plyushch begins to comment on one of Yelyashkevych's proposals that was voiced shortly before [regarding the announcement of a recess in the session to hold consultations among the leaders of all parliamentary caucuses]. Kuchma, agitated by this, says loudly in his characteristic style that the speaker has to continue the session without announcing a recess before the time stipulated by parliamentary regulations.

KUCHMA: Drag it out until 12:00, you motherf**ker! The conversation between Kuchma and Derkach, interrupted for a moment, resumes.

DERKACH: He'll meet his end!

KUCHMA: You arrange everything.

DERKACH: By what date?

KUCHMA: Tomorrow.

DERKACH: Good. He'll be at home!

tsb: Finish [him] off! He, the little yid [zhydok], will f**king get [what he's got coming]!

Kuchma tries to reach first deputy speaker [Viktor] Medvedchuk by phone, but it is impossible to connect with him for the moment. Medvedchuk is in the presidium in the session hall, and it is impossible to find an assistant who has the right to enter the session hall to summon [Medvedchuk to the phone].

Kuchma becomes extremely nervous. He switches to exquisitely vile swearwords. He demands that he be immediately connected with Medvedchuk, [and] he demands that Medvedchuk's secretary be sacked.

Eight minutes after his previous address, Yelyashkevych is once again allowed to take the floor. His speech is heard in the presidential office. Comments in low voices are heard.

DERKACH: He will get [what he's got coming]! At this moment, Kuchma begins to talk with Medvedchuk on the phone.

KUCHMA: [loudly and very swiftly, mumbling]: Hello! [unintelligible] Listen! There is no need to take an early break. It is necessary to continue until 12. Otherwise, they will celebrate a victory. They will mess up everything. Under no circumstances. Drag it out. Any issues [you like]. Good.

Kuchma and Derkach again listen to deputy Yelyashkevych's speech. Kuchma says in low voice:

KUCHMA: Let them beat him! He's become impudent, that son of a bitch [suka]!

...AND SUGGEST THAT KUCHMA WAS NOT ONLY TAPED, BUT ALSO TAPED OTHERS. The "Ukrayinska pravda" website on 5 August published a transcript of what it claims to be a secret audio recording made by former presidential bodyguard Melnychenko of President Kuchma's conversation on 9 September 2000 with then-Security Service Chairman Derkach. The recording, the website says, testifies to the fact that Ukraine's Security Service successfully bugged embassies of several NATO countries (including Turkey and Spain) and -- "if Derkach did not lie" -- broke the codes of secret messages sent by those embassies to their governments. As in the above transcript, the website supplied "stage directions."

The "Ukrayinska pravda" transcript:

9 September 2000 Kuchma's office Ukrainian Security Service Chairman Leonid Derkach reports [to the president].

Kuchma rustles papers that Derkach brought him.

DERKACH: All these are a decoding of the... The embassy sends classified information to Spain -- we read it. And we read Turkey as well. We have taken programs from Switzerland, [as well as] algorithms and some equipment. Most likely, five [or] six pieces more, and [we] should [one word is unintelligible -- website's note] 26 other states. Kuchma continues to rustle papers.

DERKACH: These are all three, almost one by one [literal translation -- compiler's note]. And here is one more.

KUCHMA: What's this?

DERKACH: A scheme how to ship out [vyvezti] millions of hryvnas.

(Jan Maksymiuk)
 

19.08.02. Rukh-fløjen frustreret: truer med at gå i opposition

Lederen af Ukraines Folkebevægelse Rukh (UNR) erklærede i weekenden, at han på mødet i "Vores Ukraines" politiske råd agter at fremsætte forslag om at gå i opposition, såfremt "Vores Ukraine"s bestræbelser på at udforme et parlamentsflertal bliver afvist. Kostenko er leder af den mindst oppositionelle del af "Vores Ukraine".
    "Det vil betyde, at "Vores Ukraine", som et oppositionelt parti, vil kræve det nuværende styres afgang, et ekstraordinært præsidentvalg og vil henvende sig til borgerne for at bede om deres opbakning i protestaktionerne mod det nuværende styre", - hedder det i Kostenkos kommentar, som er blevet offentliggjort af hans pressetjeneste.
    Lederen af UNR understregede i pressemeddelelsen, at de oppositionelle aktiviteters scenarium "uomgængeligt vil føre til en forværring af de gennemsnitlige borgeres liv", og derfor vil et sådant forløb være "yderst beklageligt". "Men såfremt "Vores Ukraine"s forslag forbliver ubesvaret, vil blokken ikke have nogen anden udvej end at danne en demokratisk opposition", - sagde Kostenko.
    Jurij Kostenko er af den opfattelse, at "det er fraværet af en klar holdning hos præsidenten til dannelsen af et parlamentarisk flertal, som netop tilskynder" til et sådant forløb.
    "Alle forsøg fra "Vores Ukraine"s side på at sikre, at Ukraine oplever en økonomisk vækst inden præsidentvalget støder på en modstand fra de oligarkiske klangrupperingers side, som øver indflydelse på holdningen hos statens præsident", - forklarede Kostenko.
    Ifølge Rukh-lederen gælder det først og fremmest de forenede socialdemokraters aktiviteter med deres leder - den nuværende formand for præsidentens administration, Viktor Medvedtjuk, i spidsen - som forsøger at skabe et såkaldt "flertal" udenom "Vores Ukraine".
    Hvis "Vores Ukraine" bliver ignoreret, skriver Kostenko, vil spørgsmålet om konkrete former for oppositionelle aktiviteter også blive beluttet på det møde i forretningsudvalget, som finder sted i slutningen af august.
    Tidligere har Jurij Kostenko været talsmand for en forsigtig holdning til efterårets protestaktioner. Under formandsvalget i Verkhovna Rada førte han forhandlinger med fraktionen "For et samlet Ukraine", skriver UP.
 

21.08.02. Kutjma tilskynder selv "Vores Ukraine" til en radikal holdning

Styrets egen adfærd kan få indflydelse på Viktor Jusjtjenkos bloks "Vores Ukraine"s deltagelse i efterårets protestaktioner, siger folkedeputeret Jurij Pavlenko, som er medlem af parlamentsfraktionen "Vores Ukraine" for gruppen "Razom".
    Ifølge Pavlenko findes der i dag to holdninger hvad angår blokkens støtte til de oppositionelle kræfter. Den første holdning går ud på at deltage aktivt og endda går forrest i protesterne. Den anden holdning er at lægge luft til protesterne. Men styret kan få en indflydelse på "Vores Ukraine"s beslutning, påpegede den folkedeputerede.
    Ifølge Pavlenko er Bankova-gadens (præsidentpaladsets, red.) holdning til "Vores Ukraine" og medlemmerne af dets fraktion for tiden ikke venlig: parlamentsmedlemmerne udsættes for pres, der rejses straffesager mod dem, og man forsøger at intimidere aktivisterne i regionerne. Disse styrets handlinger kan ifølge Jurij Pavlenko "tvinge vores blok til at appelere til borgerne og bede dem om at gå på gaden og udtrykke den holdning, som de gav udtryk for ved valget den 31. marts".
    Hvad angår deltagelsen i masseprotestaktioner, så lover Jusjtjenko-folkene, at de tager endelig stilling i løbet af denne uge. Ifølge Pavlenko "vil beslutning blive hård". Men den vil
blive offentliggjort senest på uafhængighedsdagen den 24. august.
 

21.08.02. Den 16. september markerer startskuddet på protestaktioner

Deltagerne i aktionen "Ukraine uden Kutjma" mener, at et "rundt bord" mellem de anti-præsidentielle kræfter og styret bør blive udgangen på efterårets protestaktioner.
    Medkoordinator af aktionen "Ukraine uden Kutjma" Volodymyr Tjeremys oplyste på en pressekonference tirsdag, at en række af oppositionens krav bør blive genstand for "rundbordssamtalerne":
- løsladelse af alle politiske fanger;
- omfordelingen af præsidentens magtbeføjelser til parlamentet og regeringen, overgangen til en parlamentarisk republik;
- ekstraordinært præsidentvalg;
- dannelsen af en overgangs-koalitionsregering med deltagelse af repræsentanter for den parlamentariske "kvartet";
En af hovedopgaverne for koalitionsregeringen bliver forberedelsen og sikringen af frie og demokratiske præsidentvalg. Set i lyset af det skal koalitionsregeringen ledes af en person, som ikke stiller op til denne post, hedder det i kravene fra "Ukraine uden Kutjma".
    Disse punkter er indeholdt i erklæringen fra 12 "initiativtagere og aktivister" i aktionen "Ukraine uden Kutjma", som deltog i protestkampagnen i vinteren 2000-2001. Ifølge Tjeremys mangler nogle af de oppositionelle, som i øjeblikket befinder sig på ferie, at skrive under på dokumentet.
    Tjeremys påpeger i en kommentar til protestaktionen, som er planlagt til den 16. september med deltagelse af repræsentanter for "Vores Ukraine", KPU, SPU og Julia Tymoshenkos blok, at "Ukraine uden Kutjma" ikke forener politiske partier, men konkrete personer. Samtidig agter "Ukraine uden Kutjma" at gennemføre sine møder sammen med "kvartetten".
    Ifølge Tjeremys vides det endnu ikke, om "kvartetten" forbliver i sin nuværende konstellation, og om den ikke bliver omdannet til en "duo". Han understregede dog, at deltagerne i "Ukraine uden Kutjma" under alle omstændigheder vil være tilstede på Uafhængighedspladsen den 16. september på to-årsdagen for Georgij Gongadzes forsvinden. Derfor vil de "vente på repræsentanterne for parlamentskvartetten på Uafhængighedspladsen for sammen at tilkendegive sin protest mod de autoritære metoder, som landets ledelse bruger".
    Adspurgt om hvilke skridt der bil blive taget, såfremt styret ikke går med til rundbordssamtaler, sagde Tjeremys, at "et alternativ hertil kan blive et forløb, der minder om den 9. marts 2001".
    Samtidig påpegede han, at såfremt der er massivt fremmøde allerede første gang, vil det i sig selv kunne tilskynde styret til rundbordssamtaler.
    Adspurgt om mulige provokationer under aktionerne sagde en anden af lederne af "Ukraine uden Kujtma", Mykhajlo Svystovytj, at "Ukraine uden Kujtma" i sin appel har henvendt sig til repræsentanterne for ordensmagten og oppositionen med anmodning om at "umuliggøre voldshandlinger og forhindre et nyt 9. marts". "Det er kun Kutjma, Lytvyn, Medvedtjuk og andre ledere af det fallerede regime, der har brug for blod på Kyivs gader i dag", - påpeger deltagerne i "Ukraine uden Kujtma" ifølge UP.
 

22.08.02. The Embassy of Ukraine Responds to The Washington Post

Thursday, August 15, 2002

An Aug. 8 editorial about the prospects for Ukraine's integration into the West said President Leonid Kuchma "has frequently resorted to thuggish tactics," a groundless and politically motivated accusation. Moreover, its statements about the manipulation of the recent parliamentary elections in Ukraine are inconsistent with the conclusions of the Organization for Security and Cooperation in Europe, the Council of Europe, European Union and other international observers.

Ukraine's economy is far from being a shambles, as the editorial claimed. Last year Ukraine's GDP grew by 9.1 percent; this year's 4.3 percent GDP growth ranks Ukraine among the most dynamic economies in Eastern Europe.

I further refute allegations of Ukraine's illegal selling of armaments. Neither the United Nations nor the U.S. government has ever given credit to them. I also was surprised by The Post's negative emphasis on the fact that Iraq opened an embassy in Ukraine; many European capitals have Iraqi embassies.

In regard to the selling of arms to Macedonia, the transactions were conducted pursuant to contracts concluded before the outbreak of hostilities in that country. In response to Western appeals, Ukraine suspended shipment of heavy weaponry to Macedonia and reached an understanding on this issue within the NATO framework.

The editorial said Ukraine was "a transit point for illegal drugs and other contraband." Combating these crimes remains one of the priorities of Ukraine's policy. Despite Ukraine's requests, Western countries are still hesitant about rendering adequate support for upgrading border infrastructure. Nevertheless, Ukraine pursues an open policy and will address this problem during a conference on border control, international terrorism, illegal migration and drug trafficking in November.

VOLODYMYR YATSENKIVSKYI
Charge d'Affaires
Embassy of Ukraine
Washington
 

22.08.02. Ukraine's Image

by Roman Kupchinsky
Ukrayinska Pravda, 6 August 2002
A recent two year study of Ukraine's image conducted world wide by two companies, MIP and Troon Fields produced 5 large volumes of data. It shows that Ukraine is seen in the eyes of policy makers around the world as a state run by the mafia: a corrupt, unreliable and rather distasteful place. Most respondents associate Ukraine with the killing of Gongadze and the long string of scandals and corruption which have plagued the country for the past 7 years.

The only pleasant associations they saw in Ukraine were "culture" and sports. The company which commissioned the study, Ukraine Cognita," when releasing the study, announced that it had applied to the Ukrainian government for a grant of 20 million Hryvnia's to bolster the image of the country.

It plans to do this by first inviting a group of 20 or so journalists to tour parts of the country and show them the finer side of Ukrainian reality. This might indeed be a painless way of improving the image in the short term, but in the greater picture it would be a terrible waste of money. In order to improve Ukraine's image in a meaningful way, much more needs to be done then merely wining and dining 20 journalists so that they in turn would write nice articles about Ukraine.

A few suggestions which might save Ukrainian taxpayers 20 million hryvnia's and dramatically improve Ukraine's image can be as follows:

President Leonid Kuchma should resign his position as President of Ukraine immediately and new elections be held within a period set by parliament. He is the person most responsible for Ukraine's terrible image and there is no way that a Ukrainian state led by Kuchma will ever improve its image in the world.
The real killers of Gongadze must be arrested and tried in a court of law. Those among them who presently hold parliamentary immunity must of deprived of this shield. Their names are not a state secret and every reasonable person who has followed developments in the case knows their names, as does Mr. Piskun, the new Prosecutor General. For some strange reason however, he pretends that he knows nothings and insists that elected members of parliament and journalists also refrain from learning the truth - under penalty of prosecution. Mr. Piskun promised to bring the killers of Gongadze to trial in 6 months, by January 2003. Will he keep his promise to a parliament which confirmed him, or will he continue to push Ukraine's image into the gutter as his predecessor Poteben'ko did?
Those responsible for illegal arms sales to criminal regimes and those who stole millions, including those now hiding in parliament, must be prosecuted to the full extent of the law. This includes such people as Alexander Volkov for his alleged money laundering and other illegal acts; Andriy Derkach for his alleged involvement in illegal arms sales and financial crimes, Ihor Bakaj for alleged fraud and depriving the state treasury of millions of dollars by his activity as head of Naftogaz Ukraina. Mykola Azarov must be brought to trial for abusing his official position by activities which were highly illegal. Mykola Poteben'ko should be tried for obstructing justice and possibly receiving bribes. Vadym Rabinovich should be made to stand trial for his alleged involvement in the illegal arms trade. Yuriy Lytvyn should be made to answer charges of being an accomplice to a number of high crimes. Oleksander Tkachenko should be made to stand trial for alleged fraud. Gregoriy Surkis should be investigated for possible involvement in the murder of Jefferey Ostrovsky in New York. This is the short list. The long list is too long to elaborate upon. Once they are indicted and placed on trial you can count upon Ukraine's' image to dramatically improve.
The Ukrainian military must be brought under civilian control before it is too late. Their record of incompetent criminal behavior followed by cover-ups reached its limits by the downing of the Russian airplane over the Black Sea and the tragedy at the Lviv Air Show disaster. It seems that the military leadership of the country cannot be trusted to command when left to it's own cadres. If anything, they are a major factor for Ukraine's terrible image of a state out of control.
The Ministry of Foreign Affairs should be investigated for possible criminal activities, including bribe taking for assigning positions abroad, illegal commercial activities, incompetence of some of its staff and mismanagement.
The SBU should be deprived of a role in domestic police work. It cannot be a tool of the President to gather compromising information about his political opponents. The numerous illegal operations mounted by Mr. Leonid Derkach when he headed the SBU contributed greatly to the image of Ukraine becoming what it is today. This seems to have ceased under the new management, but it can emerge again.
Ukraine's borders should be made more visitor friendly. The long and complicated entry procedures, the needless redundant paperwork and the often hostile attitude of the border inspectors all contribute to a shocking "welcome to Ukraine" for first time visitors. Why is it that Poland, the Czech Republic, Hungary and other former socialist countries have managed to make their entry points friendly and welcoming, while the protectors of Ukrainian borders are still more geared to keeping Western spies out of the country then making visitors feel welcome? The Soviet era managers of Ukrainian borders should once and for all be told that the cold war has ended, that Ukraine wants to join NATO and that visitors from the West are not saboteurs and agents, but VIP's who do not want to pay the outrageous bribe charged by the "VIP Lounge" in order to be treated as people.
Ukraine, as they say, must "clean up its act" and then its image will improve very rapidly. There are many people in the West who want to see Ukraine succeed and join the European community of states. The image will not improve however, if the hard political and legal measures are avoided. It is no use trying to fool the World by pretending that the cause of Ukraine's poor image is the Western press which is "hostile to Ukraine." This is nonsense. You do not shoot the messenger of bad news.
 

22.08.02. Oppositionen skal ikke regne med støtte fra Omeltjenko

Kyivs borgmester Oleksandr Omeltjenko afviser oppositionens beskyldninger om, at myndighederne i hovedstaden vil sætte hindringer i vejen for de anti-præsidentielle kræfter i gennemførelsen af de protestaktioner, som starter den 16. september.
    "Kyiv og bystyrets organer har altid udfyldt deres funktioner indenfor rammerne af forfatningen og på demokratisk vis, og jeg medregner ikke de forfatningsstridige handlinger", som tilskrives dem i fremtiden, - sagde Omeltjenko onsdag.
    Lederen for byadministrationen sagde endvidere, at "Kyiv og Kyiv-borgerne altid har støttet den statsloyale holdning, velovervejethed, klogskab og vished" så at hovedstaden altid er garant for den politiske og sociale ro.
    Samtidig erklærede hovedstadens borgmester, at han "ikke deler oppositionens holdning", som kræver en ændring af styret og dets strukturer, "idet man sigter på ledige stillinger, som man bagefter vil kunne udnytte". Interfaks-Ukrajina, UP.
 

23.08.02. Jusjtjenko udeblev fra mødet i oppositionskvartetten

Lederen af partiet "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, var ikke tilstede under mødet mellem de fire oppositionelle partier, som fandt sted torsdag. De oplyste Julia Tymoshenko på en pressekonference i Kyiv torsdag.
    Ifølge Tymoshenko indtager hendes parti, KPU og SPU nogle "klare holdninger". Spørgsmålet om, hvorvidt "Vores Ukraine" deltager i protestaktionerne vil blive drøftet under forberedelserne til protestaktionerne. "Det er meget svært at sige, hvad Viktor Jusjtjenkos holdning bliver", - tilføjede hun.
    Samtidig påpegede hun, at forberedelserne til oppositionens protestaktioner er i gang uafhængigt af, hvem der deltager, og at protesterne vil finde sted i henhold til den aftalte drejebog.
    Adspurgt om, hvorvidt hun regner med, om aktionen vil få succes, sagde Tymoshenko, at meningsmålinger viser, at 30% af borgerne er rede til at tage del i protesterne. Ifølge hende er dette nok til, at man i løbet af kort tid vil kunne afsætte styret.
    Tymoshenko påpegede, at hun har tænkt sig at ignorere rigsadvokaturens handlinger (som har genoptaget sagen mod hende, red.). Hun sagde, at samfundet i løbet af de 6 år har vænnet sig til, at hun bliver udsat for forfølgelse, og at det derfor er blevet en efterhånden normal baggrund for hendes kamp, oplyser UP.
 

24.08.02. Viktor Jusjtjenko bliver Ukraines 3. præsident

Razumkov-centret har stillet vælgerne følgende spørgsmål: "Hvem ville De stemme på, hvis der var præsidentvalg den kommende søndag?" Viktor Jusjtjenkos popularitet svarer til den høje stemmeprocent, hans parti "Vores Ukraine" opnåede ved valget den 31. marts. Derimod er Symonenkos popularitet noget lavere end hans partis stemmeandel ved valget.
Sandsynlig præsidentkandidat august 2002 i % juni 2002 i %
Viktor Jusjtjenko (centrum-højre) 23,8 26,2
Petro Symonenko (kommunist) 11,9 13,5
Julia Tymoshenko (centrum-venstre) 5,9 6,2
Viktor Medvedtjuk (socialdemokrat) 5,8 9,4
Natalia Vitrenko (progressiv socialist) 5,1 5,5
Oleksandr Moroz (socialist) 3,8 4,4
Anatolij Kinakh (centrum) 3,3 3,5
Volodymyr Lytvyn (centrum) 1,8 1,7
Oleh Dubyna (centrum) 1,0 0,9
Volodymyr Seminozhenko (centrum) 0,5 0,3
Serhij Tihipko (centrum) 0,4 0,8
Ville stemme mod alle 11,1 10,0
Ville boykotte valget 9,5 6,8
Ved ikke 16,1 10,8

Razumkov-centret er et uafhængigt meningsmålingsinstitut, der sympatiserer med Jusjtjenko. Det har gennemført sin rundspørge blandt 2004 personer i dagene fra den 7. til den 16. august.
    På trods af, at han er stort set afskåret fra medierne fortsætter lederen af "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko med at være vælgernes klare favorit. Hele 25,1% af ukrainerne støtter ham fuldt ud, mens 33% støtter nogle af hans tiltag.
    Jusjtjenko efterfølges af Petro Symonenko, som støttes fuldt ud af 13,9% og delvist af 22,4%. Tredjepladsen indehaves af den nuværende regeringschef Anatolij Kinakh og oppositionslederen Julia Tymoshenko, som begge fuldt ud støttes af 10,7% af ukrainerne. Dele af premierministerens tiltag støttes af hele 40,9% af vælgerne, mens Julia Tymoshenko må nøjes med 21,8%.
    Dernæst følger Viktor Medvedtjuk, som støttes fuldt ud af 9,7% og delvist af 29,3%. Medvedtjuks tilslutning er dalet efter at han er blevet udpeget til præsidentens stabschef. I juni blev han nemlig bakket op fuldt ud af 13,4% og delvist af 34,5%.
    Præsident Kutjmas tal er henholdsvis 6,4% og 32% og er dermed lavere end oppositionsledernes, premierministerens og sin egen stabschef.
    De mindst afholdte politikere i Ukraine er Natalia Vitrenko, som har 57,3% af vælgerne imod sig, dernæst kommer Leonid Kutjma med 54,1% af vælgerne skarpt forfulgt af sin hovedmodstander, Julia Tymoshenko med 52,6%.
    Lederen af Razumkov-centeret, Anatolij Hrytsenko, siger, at hovedkonklusionen må være, at styrets kandidat ikke vil kunne opnå det nødvendige antal stemmer for at komme i anden runde af præsidentvalget. "Parret Jusjtjenko-Symonenko har ligget i spidsen i halvanden års tid. Hvis der var valg i dag, ville Jusjtjenko vinde overbevisende".
    Som Razumkov-centerets undersøgelse viser, så har Vestukraine allerede valgt Jusjtjenko til sin præsident. 53,1% af vælgerne i Vestukraine ville stemme på ham i dag. I Centralukraine er Jusjtjenkos tilslutning på 27,6%. Syd-og Østukraine er de steder, hvor Jusjtjenko står relativt svagt med hhv. 9,2% og 10,1%.
    De oppositionelle kandidater opnår over tre gange så mange stemmer tilsammen som de pro-præsidentielle, mener Razumkov. UP.
 

24.08.02. Præsidentens stabschef får udvidet sine beføjelser

Præsident Leonid Kutjma har underskrevet et dekret "Om tiltag der skal fuldkommengøre Ukraines præsidents administrations arbejde".
    Et af punkterne i dokumentet opererer med, at ansvarsfordelingen mellem lederen af præsidentens administration (stabschef, red.), dennes 1. stedfortræder og præsidentens 1. assistent samt stabschefens assistenter bliver fastlagt af stabschefen selv.
    Dekretet er indført "med henblik på at skabe en mere effektiv mekanisme til sikring af statsoverhovedets virkeliggørelse af sine forfatningsmæssige beføjelser og fuldkommengørelsen af Ukraines præsidentadministrations struktur på baggrund af aktuelle behov og krav".
    Ifølge dekretet, hvis tekst er blevet lagt ud på Verkhovna Radas hjemmeside, har sammensætningen af præsidentens administration også undergået forandringer.
    Lederen af præsidentens administration har to 1. assistenter, en enkelt almindelig assistent samt fem assistenter for præsidentens stabschef der er samtidig ledere af hver sin hovedafdeling af præsidentens administration.
    Præsidentens administration indbefatter endvidere:
- Ukraines præsidents 1. assistent,
- Ukraines præsidents pressesekretær,
- gruppen af rådgivere og assistenter for Ukraines præsident,
- præsidentens administrations sekretariat,
- 10 hovedafdelinger
- 9 afdelinger
- 4 permanente repræsentanter for Ukraines præsident (i Verkhovna Rada, Forfatningsdomstolen, Ministerrådet og ved Tjernobyl-atomkraftværket)
- Ukraines præsidents fuldmægtige repræsentant for kontrol med Ukraines sikkerhedstjenestes virksomhed,
- afdelingen for udarbejdelsen af Ukraines præsidents beretninger og taler,
- et sekretariat af Det nationale Råd for koordineringen af nationale, regionale og det lokale selvstyres organer.
    Det nationale Institut for strategiske studier, som ledes af en rådgiver for præsidenten, er tilknyttet Ukraines præsidents administration. Det nationale Institut for strategiske studier er i år overflyttet fra Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd til at være underlagt præsidentens administation. UP. Interfaks-Ukrajina.
 

Ukraine's Quest for Mature Nation Statehood-Roundtable III: Ukraine and the EuroAtlantic Community - Oct. 8-9

New York, NY (UCCA) -- Just steps from the White House, on October 8th and 9th, a veritable "who's who" of foreign policy establishments from the United States, Ukraine, the European Union and NATO will gather to evaluate Ukraine's prospects for eventual integration into the structures of the EuroAtlantic community. Over 70 government leaders, international foreign policy experts, and prominent figures from research centers and academia are slated to participate at the third annual "Ukraine's Quest for Mature Nation Statehood" roundtable series.

The subject of Ukraine's 'EuroAtlantic future' has been broached on a theoretical level at the conference's two predecessors - Roundtables I and II. Roundtable III: "Ukraine and the EuroAltantic Community" will take into account Ukraine's efforts to move matters from theory to practice, as exemplified by its firm backing of the U.S.-led struggle against global terrorism, its various probes to stimulate serious discussion concerning its entry into the EU, and its formal request, announced on May 24, 2002, to be considered a candidate for NATO membership

The two-day conference, which will be held at the JW Marriott on Pennsylvania Avenue in the heart of our nation's capital, will feature twelve panels, held during the course of four regular sessions, two working luncheons, and four special focus sessions. Additionally, Roundtable III will play host to two evening receptions -- including a celebration dedicated to marking a special event for the Ukrainian American community -- the 25th Anniversary of the Ukrainian National Information Service.
 

26.08.02. Vice-stabschef regner ikke med, at Kutjma genopstiller

Præsidentens administration er ikke i færd med at udarbejde et scenarium for Kutjmas tredje periode som Ukraines præsident. Det sagde vice-formand for præsidentens administration, Valerij Khoroshkovskyj, på en pressekonference i Kyiv i fredags.
    Journalisterne bad ham om at kommentere den forespørgsel til Forfatningsdomstolen, som fraktionen "Vores Ukraine" er i gang med at udfærdige omkring muligheden for Kutjmas opstilling til en tredje embedsperiode: "Man får det indtryk, at de ikke har noget at arbejde på, og selv søger efter en anledning. Nu har de så fundet denne".
    Khoroshkovskyj forsikrede de tilstedeværende om, at "alle i den nærmeste fremtid vil blive overbevist om, at man ikke forbereder sig på en tredje embedsperiode i præsidentens administration". Han ville dog ikke præcisere, hvornår det ville ske. Kutjma løftede dog selv lidt af sløret i sin tale til nationen på uafhængighedsdagen den 24. august, da han sagde, at han gik ind for en fredelig magtoverdragelse fra den ene præsident til den anden ligesom sidste gang (i 1994).
    Hvad angår de 100 underskrifter, som man angiveligt allerede havde underskrevet forespørgslen til Forfatningsdomstolen, sagde Khoroshkovskyj: "Jeg har arbejdet i Verkhovna Rada, og jeg ved, hvordan underskrifter bliver indsamlet". UP.
 

26.08.02. Kutjma forsøger så splid mellem Jusjtjenko og venstrefløjen

I sin tale til nationen den 24. august fremsatte præsident Kutjma noget som kunne se ud som om en indrømmelse til den anti-præsidentielle opposition. De egentlige årsager som tvinger et menneske, der er autoritær af natur, til et sådant skridt, må man forhøre sig om hos sociologer og politologer. Kutjma har ganske enkelt ikke sin egen kandidat, som han ville kunne betro hele arsenalet af den nuværende præsidents beføjelser. Kynismen i talen bekræfter de ord, som han udtalte fornylig, da han betegnede Verkhovna Rada som "centrum for landets destabilisering".
    Jusjtjenko, som er oppositionens vigtigste aktør, er på ny blevet stillet overfor et valg: enten skal han endnu en gang vælge at tro på - denne gang - en offentlig forsikring fra Kutjmas side eller gå på barrikaderne. Det er ikke udelukket, at han vælger begge dele med et ukendt resultat til følge.
    Hvad er det egentlig Kutjma tilbyder (Ordret citat fra præsidentens henvendelse):
    "Beslutsomme ændringer i det politiske system er afgørende for en vedvarende og dynamisk udvikling af Ukraine".
    Forholdene har betydet, at der er blevet dannet en præsidentielt-parlamentarisk republik i Ukraine med alle de fortrin og mangler, som dette system indebærer. Måske havde vi ikke nogen anden vej. Fraværet af demokratiske traditioner og svage politiske partier gjorde, at præsidenten måtte tage ansvaret for vedtagelsen af vigtige beslutninger. Herunder og først og fremmest - indenfor økonomiske anliggender.
    Hvis vi husker tilbage, var det netop præsidentens dekreter, der iværksatte mange reforminitiativer, som senere blev bakket op af samfundet og parlamentet.
    Men jeg er sikker på en ting: Ukraine må gå over til et parlamentarisk-præsidentielt system
for at kunne udvikle sig fremover.
    Så sent som i slutningen af 2000 blev der taget reelle skridt i den retning. Dengang så det ud til, at Verkhovna Rada havde formået at skabe et parlamentsflertal. 11 fraktioner og grupper foreslog en premierminister, og jeg imødekom deres forslag.
    Men desværre lykkedes det ikke at skabe en mekanisme for et afstemt samarbejde mellem regeringen og det parlamentariske flertal. Selvom det må siges, at de første resultater var lovende.
    Jeg er sikker på, at vi ikke har behov for at opfinde en ukrainsk dyb tallerken. Denne mekanisme eksisterer forlængst. Den indebærer en koalitionsregering, og den baserer sig på et vedvarende parlamentarisk flertal. Det parlamentariske flertal danner regeringen og bærer ansvaret for dens arbejde. Lad mig minde om, at det svarer til ånden i beslutningerne truffet ved folkeafstemningen i 2000.
    Netop med en sådan opdeling af beføjelserne er magtens grene interesseret i et tæt samarbejde, deres ansvar ovårfor folket styrkes. Partiernes og det civile samfunds rolle skulle gerne styrkes med indførelsen af en sådan model.
    Derudover bår den anførte model medvirke til forståelsen mellem styret og den konstruktive del af oppositionen, som ofte udtaler sig til fordel for netop denne variant.
    Derfor henvender jeg mig til Verkhovna Rada og opfordrer den til at skabe et parlamentsflertal. Jeg mener, at det flertal indenfor kort tid bør danne regering. Lad denne regering sammen med det parlamentariske flertal virkeliggøre sine økonomiske politik og bære ansvaret for denne politik overfor folket. Denne praksis bør utvivlsomt blive nedfældet i forfatningen. Derfor bør man hurtigst muligt påbegynde arbejdet med at foretage ændringer i forfatningen.
    Et skridt i denne retning kunne blive en reform af vores valglovgivning, som bør svare til det parlamentarisk-præsidentielle systems behov. Med andre ord har vi brug et forholdstalsvalgsystem efter europæisk forbillede.
    Det er også på tide, at vi får sat skub i den administrativt-territoriale reform. Det er ikke længere muligt at udsætte dens udfærdigelse og koncept samt den brede folkelige drøftelse.
    Overgangen til den parlamentarisk-præsidentielle model og styrkelsen af det lokale selvstyre - det er netop vores europæiske valg. Det er netop den slags systemer, der demonstrerer deres effektivitet i flertallet af Europas lande.
    Jeg har allerede besluttet, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et udkast til en politisk reform, og jeg vil opfordre alle politiske kræfter, herunder de oppositionelle, til at gå med i denne proces.
    Jeg understreger: man bør påbegynde den politiske reform allerede i dag. Afslutningsvis henvender jeg mig endnu en gang til alle, for hvem Ukraines skæbne ikke er ligegyldig, og med en opfordring til at støtte op om disse initiativer". UP.
 

26.08.02. Jusjtjenko foruroliget over den politiske situation i Ukraine

I en kommentar til præsident Leonid Kutjmas forslag til en forfatningsændring og dannelsen af et parlamentsflertal, sagde den politiske nøgleaktør i Ukraine i dag, Viktor Jusjtjenko, at der er fare for en udemokratisk overgang fra et præsidentielt-parlamentarisk styre til et parlamentarisk- præsidentielt styre, oplyser Ukrajinski Novyny.
    Ifølge Jusjtjenko er det åbenlyst, at den politiske situation, der er opstået i Ukraine, risikerer at komme ud af kontrol og blive uforudsigelig.
    Hovedårsagen er ifølge Jusjtjenko det forhold, at "de kræfter, som opnåede den mindste opbakning fra vælgerne ved det seneste parlamentsvalg, i dag har bemægtiget sig magten i Ukraine". Ifølge lederen af "Vores Ukraine" bliver situationen misfarvet af, at "de kræfter, som nyder folkets opbakning, er blevet frarøvet en deltagelse i styringen af landet, som står i forhold til deres tilslutning ved valget".
    Jusjtjenkos holdning er, at stabiliteten i landet ikke bør søges opnået ved hjælp af "Rasputin-projekter", men ved at man søger hen imod en samling af de politiske kræfter i parlamentet, som har vundet valget, og på det grundlag udformer en samfundsbaseret politisk aftale, som vil harmonisere såvel de parlamentariske som de eksekutive kræfters ageren i det politiske og økonomiske liv.
    Derudover betonede Jusjtjenko, at meget i den nuværende situation afhænger af, om styret er i stand til at drage nøgterne konklusioner, tage nøgterne skridt og forholde sig med forståelse overfor, hvad der finder sted i Ukraines politiske liv i dag. UNIAN, UP.
 

27.08.02. 71,7% ville bakke op om Kutjmas frivillige tilbagetræden

Flertallet af ukrainere er parat til at støtte præsident Kutjma i en beslutning om at indgive en frivillig afskedsbegæring. Ifølge meningsmålingsinstituttet Razumkov-centret, har 71,7% (med en fejlmargen på 2,3%) af 2004 personer, som fik stillet spørgsmålet i en undersøgelse gennemført mellem den 7. og 16. august, afgivet dette svar.
    Hvis Leonid Kutjma mod forventning gik hen og traf en sådan beslutning, ville 13,4% være imod den, mens 14,9% ikke ved, hvad de skal svare.
    Det største antal tilhængere af denne ide forefindes i Vestukraine; nemlig 83,7%, det mindste antal tilhængere af præsidentens frivillige tilbagetræden finder vi i Sydukraine med "kun" 62,3%.
    Spørgsmålet om, hvorvidt præsident Kutjma skal afsættes før sin embedsperiode (rigsretssag), støttes af færre; nemlig 52,4%, mens 28,9% går imod at afsætte præsidenten, før hans embedsperiode udløber.
    Kun 35% af ukrainerne har hørt om den oppositionelle "kvartets" beslutning om at gennemføre masseprotester i september med krav om Kutjmas afgang.
    Undersøgelsen viser, at 21,2% er parat til at tage del i "lovlige protestaktioner i sin egen by med krav om afsættelse af præsidenten". Kun 5,1% er parat til at komme til Kyiv for egen regning. Såfremt oppositionen vil refundere/dække udgifterne til transport, forplejning og indkvartering er 13,2% villige til at deltage i protestaktionerne.
    Razumkov-centret har endvidere undersøgt folks holdning til den information om oppositionens handlinger, som de landsdækkende Tv-kanaler udbreder. 20,4% af ukrainerne har tillid til denne information, mens hele 58,8% ikke stoler på den.
    Et flertal af ukrainerne mener desuden, at det kommende præsidentvalg vil være udemokratisk. Det er 51% af borgerne overbevist om, mens 21,2% af ukrainerne tror på, at det bliver et demokratisk valg. 27,8% kunne ikke svare på spørgsmålet.
    Ifølge undersøgelsens resultater vil kun hver tiende gå ind for lovændringer, som ville muliggøre valg af Ukraines præsident til en tredje embedsperiode i træk. Af disse ville kun 8,6% stille sig positivt overfor ideen om at lade Leonid Kutjma stille op til en tredje embedsperiode. Samtidig forholder 71,8% sig afvisende overfor tanken om, at Kutjma lovligt stiller op til det næste præsidentvalg.
 

29.08.02. Forfatningsdomstolen vil give Kutjma en 3. embedsperiode

Det næste ordinære præsidentvalg i Ukraine finder sted i 2004, skriver Radio Libertys Julia Zhmakina i en analyse. Men allerede i dag drøfter man i Ukraine spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende præsident - Leonid Kutjma - har ret til at deltage i det kommende valg. Det er et spørgsmål, som optager såvel styrets som oppositionens repræsentanter. De førstnævnte har brug for en begrundelse for, at hr. Kutjma muligvis vil søge at blive præsident en 3. gang, mens andre har brug for at påvise det ulovlige alene i tanken herom. Efter sigende ser formanden for præsidentens administration, Viktor Medvedtjuk, der er professionel jurist, mulighed for en tredje embedsperiode til Leonid Kutjma. Oppositionen derimod vil gerne høre det fra Forfatningsdomstolens side.
    Det er et interessant spørgsmål - kan Leonid Kutjma for tredje gang stille op til posten som Ukraines præsident, eller kan han ikke. Begge parter har kørt simple argumenter i stilling, såvel styret og oppositionen. De planer, som er under udarbejdelse på Bankova-gaden, i præsidentens administration, har nu igennem flere måneder været et hedt samtaleemne. Det ser sågar ud til, at repræsentanter for oppositionen gør det lettere for juristerne fra præsidentens administration ved at lægge tankegangen til rette. Leonid Kutjmas lobbyister kan i hvert fald støtte sig til den kendsgerning, at en ukrainsk statsborger ifølge Forfatningen ikke kan beklæde præsidentembedet mere end to embedsperioder i træk, hvilket netop er det, som Leonid Kutjma er i gang med. Ukraines nuværende forfatning blev imidlertid vedtaget i 1996. Således kan præsidentens nuværende embedsperiode betragtes som den første under den nye Forfatning. Forleden dag begyndte repræsentanterne for Viktor Jusjtjenkos blok "Vores Ukraine" at snakke om, at præsidentens administration netop pønser på en sådan plan. Men næstformand for præsidentens administation, lederen af afdelingen for indenrigspolitik, Valerij Khoroshkovskyj, dementerede disse rygter. Hvad angår "Vores Ukraine"s handlinger sagde han:
    "Jeg har det indtryk, at de mangler et indhold, altså noget at tage sig til. Så finder de et eller andet påskud, nu har de så fundet det. Jeg vil tro, at I i den nærmeste fremtid vil få en umiddelbar bekræftelse af, at man ikke er ved at udarbejde den slags scenarier i præsidentens administration".
    Ikke desto mindre har "Vores Ukraine" betonet, at man allerede har startet indsamlingen af underskrifter fra folkedeputerede under en henvendelse til Forfatningsdomstolen, som bliver bedt om at afsige en kendelse omkring spørgsmålet om, hvorvidt Leonid Kutjma har ret til at genopstille til præsidentposten. Efter sigende skal der allerede være blevet indsamlet 100 underskrifter. Kommunisternes leder, Petro Symonenko, har skarpt kritisteret sine partnere under efterårets civile ulydighedsaktioner fra "Vores Ukraine". Han mener, at de blot provokerer. Symonenko siger:
    "Jeg ville gerne ønske, at enhver der i dag kommer med den slags erklæringer, forstår, at netop deres erklæring vil føre til, at Forfatningsdomstolen efter en nøje gennemgang vil beslutte, at præsidenten har ret til at genopstille til en 3. embedsperiode. Hvis det er det, man ønsker, så tror jeg, at erklæringen er mere provokatorisk i forhold til at tilfredsstille præsidentens behov. Så det ikke bliver præsidenten eller jurister og fagfolk, der retter henvendelse, men et politisk parti. Og i den forbindelse forudser jeg, at netop dette vil betyde, at repræsentanter for højrekræfterne vil holde sig ude af noget af den aktive fase af september måneds protestaktioner. Det er med bekymring, at jeg modtog denne information, og mener, at den af præsidenten kontrollerede Forfatningsdomstol netop vil benytte sig af henvendelsen til at bestemme, at hr. Kutjma godt kan stille op til præsidentposten for 3. gang.
    Den bekymring, som aktive (som Julia Tymoshenko), passive (som Petro Symonenko) eller moderate (som Viktor Jusjtjenko) modstandere af Leonid Kutjma udtrykker i forhold til Kutjmas mulighed for at blive Forfatningens garant for tredje gang i træk, er imidlertid svær at forstå. De hævder, at store dele af Ukraines borgere er utilfredse med deres liv, og derfor er tilhængere af oppositionen. At stille op betyder jo ikke, at man vinder valget, og da slet ikke med så stor en mængde protestvælgere. Eller antager man i oppositionen, at der i Ukraine endnu en gang vil være 16 millioner mennesker, som netop vil være Leonid Kutjmas urokkelige argument?, skriver Radio Liberty.
 

29.08.02. Jusjtjenko opretter et nyt politisk forum

"Vores Ukraines" leder, Viktor Jusjtjenko, overvejer at skrive et åbent brev til Ukraines præsident. Appellen vil inden længe blive overbragt Kutjma og offentliggjort i massemedierne.
    Denne beslutning blev truffet under mødet i "Vores Ukraines" politiske råd (forretningsudvalg, red.), som blev afholdt onsdag. Forretningsudvalget godkendte desuden forberedelsen og gennemførelsen af Det alukrainske Forum for Demokratiske kræfter, som finder sted i Kyiv den 15. september.
    Mødet besluttede at støtte initiativet bag indkaldelsen den 15. september 2002 af Det alukrainske Forum for Demokratiske kræfter med henblik på at drøfte den situation, som er opstået i landet samt forsøgene på at finde en udvej af krisen og rette henvendelse sig til de politiske partnere med forslag om deltagelse i Det alukrainske Forum for Demokratiske kræfter og nedsættelse af en organisationskomite for Det alukrainske Forum for Demokratiske kræfter.
    Blokken foreslår, at lederne af de politiske partier, som indgår i Vores Ukraine, skal indgå i organisationskomiteen, men Jusjtjenko skal stå i spidsen for organisationskomiteen, oplyser Vores Ukraines pressetjeneste til UP.
    Efter at have drøftet blokkens deltagelse i protestaktionerne besluttede blokkens forretningsudvalg at udpege blokkens politiske koordinator, Roman Bezsmertnyj, til at være ansvarlig for koordinationen af aktionerne med deltagerne i de civile protestaktioner.
    Under mødet drøftede man udsigterne til udvidelsen af blokken "Vores Ukraine". Jusjtjenko og Bezsmertnyj informerede de tilstedeværende om forhandlinger desangående med partiet "Jednist".
    Medlemmer af forretningsudvalget vedtog desuden inden længe at offentliggøre "Vores Ukraines" officielle holdning til Kutjmas seneste erklæring. UP
 

29.08.02. Rukh-partierne nægter at være i opposition og går solo

Deputeretfraktionerne Rukh og UNR har tænkt sig at rejse spørgsmålet om at bringe fraktionen "Vores Ukraine"s deltagelse i "kvartetten", som består af "Vores Ukraine", Julias blok, SPU og KPU, til ophør.
    Det meddelte medlem af fraktionen Rukh Roman Zvarytj til journalister. Han påpegede, at Rukh har tænkt sig at forlange en udtræden af "kvartetten", eftersom Rukh altid har sat spørgsmålstegn ved "kvartettens" fælles indsats i parlamentet.
    Samtidig påpegede Zvarytj, at "Vores Ukraine" godt kan deltage i protestaktionerne, men kun dem, som blokken selv tager initiativ til.
    Zvarytj sagde desuden, at "Vores Ukraine" ikke vil deltage i parlamentsflertallet, som i dag bliver opbygget af de propræsidentielle kræfter. Han påpegede, at det spørgsmål ikke er blevet drøftet indenfor fraktionen. UP
 

30.08.02. Viktor Jusjtjenkos krav til Kutjma og styret

Lederen af "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, har i sit åbne brev til præsident Leonid Kutjma opfordret til at "tage omgående skridt til at eliminere truslerne mod Ukraines demokrati og statslighed".
    Der er i brevet indeholdt en række krav, som "Vores Ukraine" stiller til præsidenten, herunder: "sammen med det demokratisk etablerede flertal i Ukraines Verkhovna Rada og Ukraines regering at underskrive en samarbejdsaftale; støtte "Vores Ukraines" initiativ til at skabe det parlamentariske flertal på grundlag af et politisk parti, som blev størst ved parlamentsvalget, og udelukke præsidentens administration fra selve processen omkring dannelsen af flertallet; udnævne en koalitionsregering, som er udformet af parlamentsflertallet.
    Blokken "Vores Ukraine" mener, at præsidenten bør "tage skridt til at sikre en lige adgang til massemedierne for alle politiske partier og forbyde censur i alle dens afskygninger; standse præsidentens administrations systematiske indblanding i den lovgivende, udøvende og dømmende magts arbejde, det lokale selvstyres organer; standse presset mod og forfølgelsen af borgere udfra politiske motiver og standse udrensningen af embedsmænd i centrale og lokale magtorganer ud fra politiske motiver".
    "Vores Ukraine" understreger bl.a., at præsidenten bør "styrke den praktiske indsats, som er rettet mod at integrere Ukraine i de europæiske og transatlantiske strukturer, standse Ukraines forhandlinger omkring tilslutningen til Den euroasiatiske Union som værende i strid med Ukraines europæiske valg; sikre styrets deltagelse i Det alukrainske Forum for Demokratiske kræfter, hvilket vil demonstrere, at styret er parat til en åben dialog med samfundet".
    "Som et bevis på, at styret er rede til en dialog med borgerne og en konsolidering af de demokratiske kræfter, bør man omgående træffe beslutninger af personalemæssig, organisationsmæssig og normativ art samt Deres offentlige støtte til de i dette brev nævnte krav", - hedder det i "Vores Ukraine"s åbne brev.
    I brevet understreges det endvidere, at "styrets manglende evne til at standse landets skred mod en social og økonomisk katastrofe, fortsættelsen af en politik, der afvikler demokratiet, fratagelsen af borgernes konstitutionelle rettigheder og friheder" vil tvinge parlamentsmedlemmerne til at opfordre vælgerne til at "gå ud og forsvare demokratiet og Ukraines nationale interesser og uafhængighed", oplyser "Vores Ukraine"s pressetjeneste. UP.
 

30.08.02. Kutjma foretager omrokeringer i administrationen

Præsident Kutjma har udpeget Valerij Khoroshkovskyj til 1.viceformand for præsidentens administration, dvs. Viktor Medvedtjuks 1.stedfortræder.
    Kutjma underskrev et dekret herom torsdag, oplyste præsidentens pressesekretær Olena Hromnytska.
    Samtidig underskrev Kutjma et dekret, der afskediger Khoroshkovskyj fra posten som viceformand for præsidentens administration og leder af hovedafdelingen for indenrigspolitiske spørgsmål.
    Khoroshkovskyj blev udnævnt til viceformand for præsidentens administration i juni 2002.
    Han er født i 1969 og var folkedeputeret i parlamentets forrige samling. Han er uddannet som jurist fra Kyiv statslige Taras Shevtjenko universitet. Han stillede op til Verkhovna Rada i 2002 som nr. 1 på partiet "Vintergenerationens Hold"s (KOP) liste.
    Den 20. august udstedte Kutjma et dekret "Om tiltag, der skal fuldkommengøre Ukraines præsidents administrations arbejde". Ifølge dokumentet består præsidentens administration af: stabschefen, hans to 1. viceformænd, præsidentens 1. assistent, viceformand for administrationen og fem andre viceformænd, som står i spidsen for hver deres hovedafdelinger under præsidentens administration, samt præsidentens pressesekretær og gruppen af rådgivere og assistenter for statens overhoved.
    Et af punkterne i dokumentet opererer med, at ansvarsfordelingen mellem lederen af præsidentens administration (stabschef, red.), dennes 1. stedfortræder (1. viceformanden for præsidentens administration) og præsidentens 1.assistent samt stabschefens assistenter bliver fastlagt af stabschefen selv.
    Lige nu er Oleh Djomin den anden 1. viceformand for præsidentens administration. Interfaks-Ukrajina. UP.
    Kommentar: Under valgkampen benyttede såvel Medvedtjuks som Khoroshkovskyjs partier sig af russiske spindoctorer - og gør det efter sigende stadig. Præsidentens nye hjemmeside president.gov.ua er udarbejdet af det russiske "Fonden for effektiv politik", som også står bag SDPU (o)s og Medvedtjuks hjemmesider. Mange kritikere hånede Medvedtjuks som Khoroshkovskyjs forholdsvis pauvre valgresultater. Men de færreste kan vel benægte, at de to mænds indflydelse efterfølgende snarere er steget end dalet. Der er næppe heller nogen tvivl om, at når "Vores Ukraine" kræver "omgående beslutninger af personalemæssig, organisationsmæssig og normativ art" fra Kutjmas side, så hentydes der til, at man helst ser Medvedtjuks og Khoroshkovskyjs indflydelse beskåret, fordi "Vores Ukraine" ser dem som mere Moskva-venlige end en mand som Lytvyn eller for den sags skyld Kravtjenko, der en overgang var på tale som Lytvyns afløser som præsidentens stabschef.
 

31.08.02. Seminozhenko foreslår en forlængelse af Kutjmas embedsperiode

Vice-premierminister Volodymyr Seminozhenko mener, at "det ville kunne vise sig at være velgørende at forlænge præsidentens embedsperiode i mindst to år" på et tidspunkt, hvor landet befinder sig i en situation af indre ustabilitet, skriver UP.
    "En tilstand af permant valgkamp i Ukraine er lige netop det, som i dag er med til at hindre den stabilitet, som er nødvendig for de økonomiske transformationer, som Ukraine i dag har brug for", - citerer Part.org.ua. lederen af Regionernes Parti.
    Ifølge Seminozhenko har denne tilstand af permanent valgkamp grebet om sig i alle magtens organer i en sådan grad, at de ikke er i stand til at arbejde normalt.
    "Det betyder, at det handler om valg efter valg efter valg uden den mindste form for stilstandsperiode, men som en permanent process", - sagde han.
    Tidligere var det kun oppositionsledere og visse politologer, der talte om, at Kutjma havde planer om at stille op til en tredje embedsperiode og muligheden for at forlænge hans beføjelser. Seminozhenkos erklæring er første gang denne ide bliver luftet af en af magtens repræsentanter.
 

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester