02.08.99. Vice-premierminister fyret efter kritik

02.08.99. 95% utilfredse

03.08.99. Ukraines største tenor død

04.08.99. Fortsat privatisering efter pres fra IMF

04.08.99. Luzhkov provokerer Ukraine

04.08.99. Provokationer mod TV-kanal fortsætter

05.08.99. Pensionen stiger pr. 1.september

 05.08.99. Prisstigninger på benzin skaber inflation

05.08.99. 58% tror på valgsvindel ved præsidentvalg

Ifølge en meningsmåling gennemført i juni 1999 af instituttet Socis-GALLUP tror 58% af de adspurgte ukrainere, at det kommende valg i det store hele bliver uærligt og uretfærdigt. Kun 24% tror på, at det vil blive et fair valg, mens 16% var i tvivl om, hvad de skulle svare, oplyser avisen "Den".  Hele 62% tror ikke på, at valgkampen vil blive fair og retfærdig. Troen blandt borgerne på, at deres stemme vil påvirke magthavernes handlinger er også dalende. I år troede kun 57% på, at deres stemme ville påvirke magthaverne, mens de tilsvarende tal i de tre forudgående år var 59%, 67% og 60%. Ifølge parlamentsmedlem Serhij Holovaty er de ni præsidentkandidater ved at dele sig i to lejre, hvor Udovenko og Vitrenko - uanset deres vidt forskellige politiske ståsted - entydigt vil støtte den nuværende præsident og hans "kutjmokrati" (efter Kutjma). De fleste andre vil efter hans mening gå ind for fair og retfærdige valg og dermed udgøre en opposition til det nuværende styre.
     Som allerede nævnt tidligere ser det mere og mere ud som om, at kommunisten Symonenko med hans enorme partiapparat i ryggen, vil komme til at spille en afgørende rolle i præsidentvalget den 31. oktober, ligesom han gjorde det i 1994, da kommunisternes vælgere støttede Leonid Kutjma mod den mere nationalistiske Leonid Kravtjuk. Går Symonenko allerede inden første valgrunde sammen med den øvrige opposition om at opstille en samlet moderat venstrekandidat, vil Kutjma få det meget svært.
 

05.08.99. Pressekonference om Kutjmas dekret

Chefen for præsident Kutjmas administration, Mykola Biloblotsky, sagde på en pressekonference onsdag, at Kutjmas seneste dekret om genoptagelse af privatiseringen i energisektoren, er udarbejdet primært for at varetage statens interesser. Biloblotsky mente ikke dekretet var ulovligt, selvom forfatningens overgangsbestemmelser kun giver præsidenten lov til at udstede økonomiske dekreter indtil den 28.6.99. Dekretet er fuldt ud lovligt, fordi det er et dekret, præsidenten har modtaget fra regeringen, og ikke selv har taget initiativ til. Det er i virkeligheden et lovforslag fra regeringen, der er blevet udformet som et præsidentielt dekret, sagde Bilobolotsky.  Dekretet pålœgger regeringen inden der er gået en måned at udarbejde en bekendtgørelse om privatisering af de resterende regionale energiselskaber (undtaget Kyiv) efter en konkurrence om aktierne. Investorerne kan købe op til 50+1% af aktierne. Monopolkomiteen skal sørge for, at en enkelt investor ikke opkøber en for stor del af selskaberne. Det menes nemlig at være sket sidste gang, da koncernen Slavutych med Ukrainian Credit Bank i spidsen opkøbte op til otte af de 9 hidtil privatiserede regionale energiforsyningsselskaber. Hidtil har kommentarerne fra oppositions- politikere mod dette dekret, der dels går udover forfatningens overgangsbestemmelser, dels strider mod Radaens afvisning af flere privatiseringer i energisektoren, foreløbig udeblevet.
 

05.08.99. Nationalbanken vil ikke intervenere

Chefen for Ukraines Nationalbank, Viktor Jusjenko, sagde torsdag, at han ikke har planer om at intervenere med Hryvna-opkøb for at bremse den panikagtige vækst i efterspørgslen efter dollaren, som har fået den ukrainske møntenhed Hryvnaen ned på et historisk lavt niveau i forhold til dollaren siden den nye valutas introduktion i september 1996. Torsdag var kursen helt nede på 4,7 Hryvna for en dollar i de officielle vekselbutikker. Jusjenko mener, at det ikke giver mening at intervenere til støtte for Hryvnaen sålænge der stadig hersker uro på benzinmarkdet, hvor priserne siden maj er blevet mere end fordoblet.
         Vice-premierminister Mykhajlo Hladij sagde torsdag, at benzinkrisen var overstået, fordi man efter at have høstet 80% af kornhøsten stadig har benzin nok, som man i år har fået i rigelige mængder fra Azerbajdzhan og Grækenland. Han afviste dermed tidligere prognoser om, at Ukraine kan se frem til den værste høst i årtier. Ifølge Hladij ville brødpriserne højst stige en 7% som følge af benzin og diesel-prisstigningerne. Landbruget skal således aflevere 5 mill. tons korn til staten som betaling for statens forsyning af landbruget med landbrugsmaskiner, benzin og gødning.
        Ifølge Nationalbankens talsmand Jaroslav Soltis gik Den internationale Valutafond (IMF) torsdag med til at give den ukrainske nationalbank lov til at lade Hryvnaen falde udover den officielt fastlagte valuta øvre grænse på 4,55 Hryvna for en USD. Torsdag var Hryvnaen allerede faldet til 4,8 og sågar 4,9 for en dollar. IMF mødes sidst i august for at tage stilling til, at give Ukraine et nyt lån.
 

06.08.99. Stor international militærøvelse i Lviv

Lviv i Vest-ukraine bliver indtil den 15 august vært for den årlige militærøvelse i Lviv-regionen under betegnelsen "Shield of the World", hvor der deltager soldater fra over 15 lande, som er med i samarbejdet "Partnership for Peace" sammen med en række NATO-lande, herunder Danmark. Udover Danmark er det Ukraine, Azerbajdzhan, Bulgarien, Ungarn, Grækenland, Georgien, Italien, Moldova, Polen, Rumænien, USA og Tyrkiet. I alt 1200 soldater deltager, herunder den første fælles polsk-ukrainske fredsskabende bataljon. Rusland er ikke med i øvelserne, fordi landet trak sig ud af "Partnership for Peace" bl.a. i protest mod NATOs aktion i Kosovo, skriver avisen "Den".
 

07.08.99. 10 præsidentkandidater

Ukraines Højesteret gav fredag medhold i socialdemokraten Vasyl Onopenkos klage over at være blevet kasseret som præsidentkandidat af den centrale valgkommission. Højesteret tilsidesatte den centrale valgkommissions afgørelse, hvori det hævdedes, at Onopenko havde benyttet sig af mindreårige og ikke-eksisterende eller døde opstillere for at nå de en millioner underskrifter. Nu kan Vasyl Onopenko træde ind i feltet af præsidentkandidater på linje med de ni øvrige. Onopenko brød sidste år med det toneangivende parti SDPU (o), fordi han var utilfreds med, at det ifølge ham var blevet klanernes og oligarkernes parti, og stiftede sit eget Socialdemokratisk Union. Onopenko er ligesom 7 af de øvrige præsidentkandidater medlem af Radaen.
 

07.08.99. Kyiv-borgmester vinder i Højesteret

Ukraines Højesteret satte fredag punktum for den 2 måneder lange strid om det legitime i det borgmestervalg, der fandt sted i Kyiv den 30 maj i år, hvor den siddende borgmester O. Omeltjenko vandt overlegent over sin nærmeste rival Dynamo Kyiv-bossen, Hryhorij Surkis. Lige efter valgresultatets offentliggørelse, indbragte Surkis og en anden deltager i valget, Mykola Hrabar, vælgernes afgørelse for en distriktsdomstol udenfor Kyiv med påstand om, at valget skulle gå om uden Omeltjenkos deltagelse p.g.a., at kandidaterne ikke havde haft lige betingelser samt påstået valgsvindel. Distriktsdomstolen gav den 22 juli klagerne medhold f.s.v. angår påstanden om urimelig favorisering af den siddende borgmester, hvilket udløste et politisk ramaskrig i hovedstaden, som truede med at lamme millionbyens basale funktioner op til præsidentvalget. Formentlig på baggrund af den store folkelige utilfredshed med ham samt sin politiske isolation i sagen, besluttede Hryhorij Surkis noget overraskende ikke at stille op i et evt. omvalg. Dette skridt viser det sig nu, at han næppe havde behøvet at tage. Surkis' og Mykola Hrabars advokater har en sidste mulighed, nemlig at indbringe afgørelsen for Højesterets kollegium, hvor det dog ikke anses for særlig sandsynligt, at den seneste afgørelse bliver ændret.
 

07.08.99. Medarbejderne vinder første runde

En distriktsdomstol i byen Mykolajiv besluttede fredag, at underkende fyringen af den direktør Vitalij Meshyn fra posten som direktør Mykolajivs lejrjordfabrik. Domstolen slog fast, at styrelsen for de korporative rettigheder, som hører under Ukraines statslige ejendomsfond (FDM), overskred sin kompetence ved den 24 juni i år at fyre Meshyn og indsætte M. Naboka i hans sted. Fyringen af Vitalij Meshyn, der tilsyneladende har haft en enig skare af medarbejdere bag sig i kampen mod det, mange i Ukraine opfatter som et forsøg fra halv-kriminelle russiske finansgrupperingers side på udemokratisk vis at overtage et af verdens største producenter af aluminiumsråstof for derved at fuldbyrde sit monopol på aluminiumsmarkedet i SNG, var ifølge dommeren en overtrædelse af den kontrakt, Meshyn havde underskrevet med FDM frem til december 2000.
        Mykolajivs lejrjordsfabrik (MHZ) ejes af den ukrainske stat og er en af de mere velfungerende virksomheder i Ukraine, hvor medarbejderne bl.a. får løn til tiden, og hvor mange af sovjettidens medarbejdergoder er blevet bevaret. I løbet af de sidste fem år har multinationale selskaber, der kontrollerer aluminiumsmarkedet i Rusland, haft et godt øje til MGZ med henblik på en privatisering for at sikre sig et monopol på lejrjord i SNG. Fortalere for den hidtige direktør hævder, at hans fyring netop skal ses i lyset af, at kampen om det russiske aluminiumsmarked er blevet flyttet ind i Ukraine, som hidtil har undgået en ligeså blodig og vild privatisering af statens ejendom, som den man har været vidner til i Rusland. Kritikere af Meshyn, dvs. primært styrelsen for korporative rettigheder, mener derimod, at Meshyn er totalt uegnet til at køre fabrikken og har bragt den på konkursens rand. På den anden side kan det ikke fornægtes, at han tilsyneladende har alle medarbejdernes fulde opbakning, der lige siden hans fyring har demonstreret udenfor fabrikken og nægtet at samarbejde med den nye ledelse, som iøvrigt kommer fra Rusland og Kazakhstan og har været tilknyttet selskabet Trans World Group, der kontrollerer aluminiumsmarkedet i Rusland. Styrelsen for korporative rettigheder har allerede meddelt, at de vil appelere distriktsdomstolens afgørelse til regionsdomstolen i Mykolajiv- regionen.
 

07.08.99. Foretrukne kvaliteter hos en præsident

Ifølge Kyiv-avisen Den har fonden "Demokratiske initiativer" gennemført en meningsmåling blandt 1200 ukrainere over 18 år, som blev spurgt om, hvilke personlige egenskaber betragter De som værende allervigtigst hos Ukraines præsident?
(De adspurgte kunne nævne højst tre blandt en række på forhånd opstillede svar. Nedenfor er kun angivet de svar, der fik over 10%):
 

er rede til at forsvare almindelige menneskers interesser	53%
er ærlig, redelig og ukorrupt	29%
har økonomisk erfraring	29%
er ansvarlig og holder sit ord	29%
har politisk erfaring	24%
er parat til at indføre lov og orden for enhver pris	20%
har intellektuelle kvaliteter og dannelse	15%
har en klar og konsekvent politisk linje	13%
er viljestærk, har styrke og mod	12%
er en statsbygger (dvs. går ind for at styrke statsbygningsprocessen)	12%

Meningsmålingen ser ud til at bekræfte den tendens til accentuering af det sociale på bekostning af det nationale, som har været fremherskende lige siden Ukraines nuværende præsident startede sine markedsøkonomiske reformer i 1994.
 

08.08.99. Dekreter har ikke en lovs retsvirkning

Ifølge Pavlo Hajdutsky fra præsident Kutjmas administration, betyder udløbet af den i forfatningen fastlagte 3-årige tidsrammer for, at Ukraines præsident kan udstede dekreter vedrørende økonomiske spørgsmål, ikke at præsident Kutjma helt er holdt op med at arbejde på den slags dekreter og udstede dem, skriver avisen Fakty. Forskellen er ifølge Hajdutsky nu blot den, at præsident Kutjmas økonomiske dekreter efter den 28.6.99. ikke vil have samme direkte retsvirkning som en lov. Dette gælder således den tidligere omtalte lov om fortsat privatisering i energisektoren samt andre dekreter af mere administrativ art, som præsident Kutjma vil underskrive i den kommende tid. Ifølge Hajdutsky har præsidenten i løbet af juli og august vetoet ni love, vedtaget af Radaen. Omvendt er præsidenten parat til snarest at underskrive loven om midlertidige indbetalinger til Pensionsfonden, hvorfra udbetalinger af folkepension i Ukraine finder sted. Loven opererer med 1% afgift på køb og slag af fast ejendom, 5% afgift ved salg af tobakvarer og 6% afgift ved salg af mobile teletjenester, oplyser Fakty. Det står stadig hen i det uvisse, hvilken juridisk vægt Kutjmas dekreter så har, når de ikke har en lovs retsvirkning.
 

10.08.99. Hryvnaen falder fortsat overfor dollaren

Nationalbanken udsendte mandag en besked til alle større banker om, at de ikke måtte sælge dollaren til en kurs der oversteg den officielle på 4,67 Hr. Uofficielt var dollaren i Kyiv allerede oppe på langt over 5 Hr. Nationalbankdirektør Jusjenko bliver ved med at forsikre, at der er ingen grund til panik, og at efterspørgslen efter dollaren nok skal aftage, når benzinkrisen er overstået. En liter 95-benzin - den mest brugte i Ukraine - koster i øjeblikket ca. 1 dollar i Kiev, dvs. nogenlunde det samme som i Danmark, men i et land, hvor lønningerne er meget mindre.
        Den nye første vice-premierminister Anatolij Kihakh sagde mandag, at der ikke vil blive tale om nogle større støtteopkøb fra Nationalbankens side, fordi bankens valutareserver er for små. Samtidigt sagde han, at en udvidelse af valutakorridoren - som p.t. er på 4,67 Hryvna for 1 dollar - overhovedet ikke kan komme på tale. Det er svært at se hvordan disse to ting kan forenes - ingen støtteopkøb på den ene side og på den anden side en stædig fastholden af en efterhånden urealistisk Hryvna-kurs. Kinakh mente dog, at det drejede sig om at skabe de gunstigst mulige importforhold for olie-og benzinimportører - bl.a. ved at afskaffe momsen på derres aktiviteter - så skulle benzinmarkedet nok stabilisere sig og den øgede dollarefterspørgsel nok aftage. Nationalbankens og regeringens hidtige valutakorridor var 3,4 - 4,6 Hryvna for 1 US dollar.
 

10.08.99. Kutjma kritiseres for diktatur-tendenser

Præsident Kutjma fik på sin 61-års dag en "gave" af Komiteen for beskyttelse af journalister i New York i form af et brev, hvor komiteen, der som medlem har alle USAs største medier, udtrykker bekymring for , at den udøvende magt i Ukraine - præsidentens forlængede arm i valgkampen - fornylig har lukket de eneste fire uafhængige TV-kanaler på Krim, skriver avisen Den. Som tidligere omtalt i Nyhedstjenesten blev de fire kanaler lukket p.g.a. "manglende retmæssig licens". Den amerikanske komite ser en sammenhæng mellem det forestående præsidentvalg den 31. oktober og lukningen af de fire kanaler og kvalificerer denne handling som "endnu et eksempel på, at præsidentens administration vil tvinge de uafhængige og oppositionelle TV-kanaler i Ukraine til at holde kæft". Som et andet eksempel nævner komiteen hele den vercerende sag omkring den landsdækkende kanal STB, hvor chikanerne fra myndighedernes side ifølge Den foreløbig er mundet ud i, at der er rejst sigtelser mod stationens hidtige chef. Direktøren for den amerikanske komite Ann Cooper anmoder præsident Kutjma om, at give de fire kanaler på Krim lov til at sende igen, og at alle ukrainske journalister igen får lov til at arbejde uden frygt for repressalier. De fire lukkede Krim-stationer benyttede sig at sendefrekvenser, som Ukraines Frekvensstyrelse nu har overdraget til de præsident-tro kanaler UT-1, UT-2 og "Inter". Det er sket som det hedder "for at styrke de statslige TV-kanaler på øen".
        Det bør retfærdigvis påpeges, at Ukraine og Krim på det seneste er blevet udsat for et øget pres fra den anti-ukrainske Moskva-borgmester Jurij Luzhkov, som drømmer om at omdanne Krim til et Moskva-protektorat, så det kan tjene som et næsten gratis ferieparadis for de millioner af nyrige russere, som Luzhkov baserer sin magt på. I den sammenhæng kan udvidelsen af de statslige TV-kanalers rækkevidde også ses som et forsøg fra Kievs side til at styrke sit greb om halvøen i forhold til Rusland.
 

10.08.99. Kvindemorder anholdt i Kyiv

I slutningen af marts-starten af april i år blev der i Kyiv og omegn fundet lig af i alt syv unge kvinder. Flertallet af dem blev skudt i hovedet, resten enten kvalt, hakket eller skåret til døde, skriver avisen Fakty. I torsdags fandt politiet i hovedstadens Kharkiv-distrikt frem til en 32-årig aleneboer, som efter en ransagning, hvor der blev fundet fældende beviser mod ham - blandt andet den pistol ofrene blev skudt med - tilstod at have myrdet otte personer, herunder et mord, som politiet slet ikke var klar over havde fundet sted i en landsby udenfor Kyiv. Det fremgår ikke af Fakty's artikel, hvorvidt der var sexuelle motiver til mordene udført af personen, som avisen kalder "Jack the Ripper".
 

10.08.99. Masseslagsmål mellem fodboldfans

Tilhængere af fodboldklubben "Dynamo Kyiv", som onsdag møder den danske klub Aab i Champions League, kom lørdag aften i masseslagsmål med tilhængere fra klubben "Tjonomorets Odessa", som ankom til Kyiv for at overvære en turneringskamp mellem de to hold. Masseslagsmålet, som ifølge vidner havde flere hundrede deltagere endte med en sejr til de talmæssigt overlegne Kiev-fans, hvoraf mange dog havnede i politiets varetægt, skriver Fakty. Slagsmålet fandt sted i en tunnel ved Kievs centrale plads Majdan Nezalezhnosti. Årsagen til slagsmålet og fjendskabet mellem de to klubbers fans er ifølge Kyiv-tilhængerne Odessa-tilhængernes provokerende anti-patriotiske holdning, som de betegner som "moskalstvo" (efter det nedsættende "moskal" - en fra Moskva). Odessa-tilhængerne hævder imidlertid, at Kyiv-fansene bevidst provokerer dem til slagsmål. I Sovjetunionens sidste år havde Dynamo Kyivs tilhængere adskilliger slagsmål med tilrejsende fans fra de to Moskva-klubber "Spartak" og "CSKA".
 

10.08.99. Kutjma: Jeg er interesseret i et fair valg

Under sit nylige besøg i Krim kommenterede præsident Kutjma kort valgkampen op til præsidentvalget den 31. oktober til avisen Fakty. Han sagde, at hans modstanderes valgkamp kun baserer sig på en kritik af ham. Han er ikke bange for kritik, men håber på, at alle regioner vil støtte ham og i hvertfald flertallet af Krims befolkning, eftersom "folk forstår, at Ukraine har brug for stabilitet, mens enhver ændring vil føre til det modsatte resultat." Desuden sagde præsident Kutjma, at han var "interesseret i at valget bliver afholdt på en fair måde, og vil gøre alt hvad der står i min magt for at sikre det".
        Samtidigt skriver avisen Den fra Mykolajiv-regionen - en naboregion til Krim - at samtlige massemedier i området konstant roser Kutjma til skyerne i alle sine meddelelser, som var man tilbage i den værste Brezhnev-tid i 70erne, hvor man dårligt nok kunne tænde for fjernsynet uden at høre "den kære leders" navn. Årsagen til denne "sovjetiske" lovprisning af Kutjma i den traditionelt kommunistiske region kan ifølge Den evt. søges i det notat, som lederen Ukraines sikkerhedstjeneste forleden sendte til en medarbejder i præsidentens administration, som omhandlede spørgsmålet om, hvordan man kunne sikre, at alle massemedier i regionen kun støttede den siddende præsident.
 

11.08.99. Russisk pyramide-bande afsløret i Kyiv

Politiet og sikkerhedstjenesten i Kyiv har afsløret en ny af de såkaldte pyramidespils-bander, som de senere år også har hærget Ukraine, skriver avisen Fakty. Under anholdelsen af de otte fupmagere, hvoraf 6 viste sig at være russiske statsborgere, konfiskerede politiet over 100.000 dollars i fremmed valuta. Overfor de bag lyset førte godtroende borgere hævdede fupmagerne at komme fra en regional kulurel forening. De tilbød en model, hvorefter man for at være med i pyramide-spillet skulle indskyde 1900 dollars og underskrive en erklæring om, at han frivilligt giver dette beløb til velgørenhedsformål.. Derefter kunne en deltager få lov til at skaffe nye deltagere. For hver ny deltager, man fik med, ville man få 300 dollars tilbage. Fup-magerne begyndte deres virksomhed i Kyiv i maj i år. På grundlag af det foreliggende materiale er der rejst sigtelse for ulovlig valutahandel.
        Sagen er den tredje af sin art i år i Ukraine, skriver Fakty. I Dnipropetrovsk og Sumy i det østlige Ukraine har der været eksempler på, at folk, der var blevet snydt af pyramide-spillene, greb til desperate handlinger som at sætte sig på jernbaneskinnerne og besætte statslige institutioner i protest imod myndighedernes manglende evne til at beskytte borgerne mod svindlerne. Massemedierne i Ukraine har gang på gang advaret folk om at falde for fristelsen og lade sig lokke af unge, smarte og veltalende mænd i jakkesæt. Men det hjælper åbenbart ikke.
 

11.08.99. Amnesti til 40.000

Præsident Kutjma har underskrevet loven om amnesti, som Radaen vedtog den 16. juli, skriver Fakty. Amnestien omfatter de såkaldt mest udsatte grupper af indsatte: mindreårige, kvinder, ældre, krigsveteraner, invalider og indsatte der er bærere af den mest smitsomme afart af tuberkulose. Undtaget er dog indsatte, der har gentagne lovovertrædelse på samvittigheden, også efter de er kommet i fængsel eller er blevet prøveløsladt eller indsatte der har begået ubetydelige
lovovertrædelser, som imidlertid har haft alvorlige følger for de skadelidte, eller har begået  lovovertrædelser der har påført den skadelidte betydelige moralske og materielle mén; røveriske overfald, røverier, voldtægter, omfattende lejlighedsindbrud og narkorelaterede forbrydelser.
 

11.08.99. Ingen indgreb til fordel for Hryvna'en

I en fælleserklæring fra Ukraines regering og Nationalbanken i dag hed det sig, at man ved hjælp af koordinerede tiltag vil udbedre den mangel på olieprodukter og den deraffølgende prisstigning og inflation, der truer Ukraines økonomi. Der vil ikke blive tale om administrativ indblanding i prisdannelsen, og regeringen vil udstede forbud mod sådanne indgreb fra lokale myndigheders side. I stedet vil man tillade den friest mulige strøm af benzin og landbrugsvarer gennem det ukrainske marked, men samtidigt føre en hård kurs mod monopoldannelser omkring handelen med benzin-og olieprodukter og spekulationer på valutamarkedet. Der vil ikke blive tale om støtteopkøb til fordel for Hryvna'en, selvom Nationalbankens valutareserver giver mulighed for det. Valutaeksperter i Kyiv forudser, at Hryvna'ens kurs overfor dollaren snart vil stige igen og stabilisere sig på 4,7 - 4,8 Hryvna for 1 USD. Den officielle kurs er nu 4,68 Hr. for 1 USD.
 

11.08.99. Fælles kommunistfremstød på Krim

Lederen af Ukraines kommunistparti Petro Symonenko sagde under sit besøg i Krim i dag, at han ikke vil udelukke, at han i 2. runde af præsidentvalget vil give sine stemmer til fordel for en anden venstrefløjskandidat uden nærmere at komme ind på, hvem det skulle være. Denne udtalelse kom under en fælles pressekonference med Ukraines to topkommunister, Symonenko og formanden for Krims Øverste Sovjet, Leonid Gratj. Selve den omstændighed, at Leonid Gratj ville vise sig sammen med Symonenko og gennemføre en pressekonference med ham, betragtes som overraskende og en streg i regningen for præsident Kutjma, som netop havde satset og stadig satser på, at Krims kommunister vil støtte ham, ligesom de gjorde i 1994-valget. Således er Leonid Gratj's næstkommanderende, Boris Deutj, blevet Kutjmas kampagneleder på Krim. Men under dagens pressemøde, hvor de statskontrollerede elektroniske medier samt den Boris Berezovsky-kontrollerede TV-kanal Inter glimrede med sit fravær, svarede Leonid Gratj på spørgsmålet om, hvem han ville støtte ved præsidentvalget, ret utvetydigt: "Gratj er og forbliver kommunist". Det er imidlertid et svar, som i ukrainsk politik sagtens kan give manøvremuligheder for Gratj, hvis personlige relationer med kommunistlederen Symonenko ifølge iagttagere aldrig har været specielt varme. Det hænger sammen med, at Krims afdeling er en så stor del af det samlede Ukraines kommunistparti, at Krim-kommunisternes leder nærmest føler sig overordnet i forhold til Symonenko. Gratj har i øvrigt tilkendegivet, at han vil stille op til præsidentvalget i 2004. Det ukrainske kommunistpartis kongres skal i løbet af efteråret tage endelig stilling til, om man vil støtte en fælles venstrekandidat. Ifølge de omstridte ukrainske meningsmålinger er Symonenko i øjeblikket nr. 2 i meningsmålingerne efter Kutjma.
 

13.08.99. Domstolsafgørelse udsat

Sagen omkring Mykolajivs lerjordsfabrik er en meget god illustration af, hvordan en domstolsafgørelse, der ikke passer myndighederne kan trækkes i langdrag, skriver avisen Den.
Advokaterne for den fyrede direktør ved Mykolajis lerjordsfabrik, Vitalij Mesjyn, har ifølge
Som tidligere omtalt i Nyhedstjenesten besluttede en distriktsdomstol i byen Mykolajiv den 6 august at den fyrede direktør Vitalij Mesjyn med øjeblikkelig virkning skulle genindsættes i sin stol, hvorfra han den 24 juni i år var blevet fyret af Det nationale agentur for korporative rettigheder under Ukraines statslige ejendomsfond. Domstolens afgørelse blev sendt til agenturet for korporative rettigheder, som straks udstedte en befaling om at genindsætte Vitalij Mesjyn. Samtidigt med denne befaling udstedte selvsamme organ en ny befaling om at fyre Mesjyn fra hans direktørpost. På denne juridiske spidsfindighed lykkedes det at komme uden om at skulle gennemføre en uønsket domstolskendelse. Distriktsdomstolens svar var, at genindsættelsen af Mesjyn i direktørstolen, som skulle være sket allerede den 11 august, nu er udsat på ubestemt tid, "Eftersom der er kommet nye papirer i sagen". Mesjyns advokater kalder domstolens tøven og agenturets modtræk mod domstolen for "retsløshed" og "selvtægt". Ifølge dem går det hele ud på, at forhindre Mesjyn i at betræde sin gamle post og beholde M. Naboka, som medarbejderne tilsyneladene slet ikke vil arbejde under. Resultatet har foreløbig været, at fabrikken stort set står stille, og dens gæld vokser stødt. Når fabrikkens gæld så bliver tilpas bundløs, vil halv-kriminelle typer fra Rusland så dukke op og tilbyde staten - dvs. den statslige ejendomsfond - at købe aktier i virksomheden til gengæld for at stryge gælden, forudser tilhængere af den fyrede direktør med parlamentsmedlem Inna Bohoslovska fra Kharkiv i spidsen.
 

13.08.99. 260.000 deporterede vendt hjem til Krim

Den ukrainske regering har besluttet at give et 10-årigt rentefrit lån til repræsentanter for de folkeslag, der blev deproteret under Sovjet-tiden og nu vender hjem til Ukraine. Det gælder først og fremmest Krim-tatarer, men også bulgarer, armenere og tyskere. Lånet skal gå til opførelse af nye boliger til de hjemvendte minoriteter, hvoraf alene Krim siden 1992 har modtaget 260.000 tilflyttere. De fleste af de hjemvendte har ikke et ordentligt tag over hovedet. Krim-tatarerne er Krims oprindelige folkeslag, som blev deporteret under 2.verdenskrig af den sovjetiske sikkerhedstjeneste p.g.a. påstået samarbejde med tyskerne.
        Efter et møde onsdag med præsident Kutjma sagde Krim-taternes leder Mustafa Dzjamilev, at hans vælgere fra det krimtatariske mindretal under ingen omstændigheder vil støtte en venstre-kandidat under det forestående præsidentvalg. Dzjamilev er leder af Det krimtatarske Folks Råd - Medhzlis - som for nogle år siden blev oprettet af Kutjma. Dzjamilev, som også er medlem af Radaen i Kyiv, minder en del om kosovoalbanernes ikke-voldelige leder Ibrahim Rugova - både af udseende og i sin politiske grundholdning. Hans ikke-voldslinje menes at være hovedårsagen til, at den potentielt sprængfarlige etniske konflikt mellem krimtatarer og de russisk-talende indbyggere på Krim ikke har udviklet sig til blodige sammenstød, på trods af adskillige provokationer mod krimtatarerne fra den russiske side. Dzjamilevs linje er blevet støttet af centralregeringen i Kyiv og af de nationalt-orienterede ukrainske partier som modvægt mod den russiske dominans på Krim. I maj gennemførte krim-tatarerne en række fredelige protestaktioner på Krim, hvor de krævede indførelsen af tatarsk sprogundervisning i skolerne og ligelig repræsentation i de lokale magtorganer på Krim. Krim-tatarerne har truet med at gentage sine protestaktioner til september. Der vil ifølge Dzjamilev først og fremmest blive tale om at opslå en teltlejr udenfor Sovjetten og regeringsbygningen i hovedstaden Simferopol.
      På mødet med Dzjamilev lovede præsident Kutjma at han vil gøre hvad der står i hans magt for at lette proceduren for krimtatarernes modtagelse af ukrainsk statsborgerskab. Jo flere krimtatarer der når at blive statsborgere inden præsidentvalget, jo flere stemmer vil Kutjma formentlig kunne regne med i et opgør med en venstre-kandidat. Kommunisterne og socialisterne i Radaen forhindrede sidste år indførelsen af en lov, der gjorde det lettere for krim-tatarerne at få ukrainsk statsborgerskab.
 

13.08.99. Benzinpriser falder i Kiev

I 17 af Ukraines 25 regioner er der i den forløbne uge konstateret prisfald på den mest brugte benzin i Ukraine - Oktan 95. Også dieseloliepriserne er faldet. Den billigste Oktan-76 og 95 benzin samt diesel kan i øjeblikket fås i regionerne Kyiv, Odessa og Poltava. De høje benzin- og diselpriser findes stadig i regeionerne Tjernivtsi, Kirovohrad, Ternopil og Krim.
 

13.08.99. Lokal chef truer journalister

I sidste uge sagde chefen for den regionale statsadministration - en post hvortil man bliver udpeget af præsidenten - i Tjernivtsi-regionen i det lokale fjernsyn, at artiklerne i de to oppositionsaviser "Tjas" og "Doba", som beskæftigede sig med følgerne af oversvømmelser og jordskred, "var løgn alt sammen" og "Med sådanne massemedier er vi nødt til at sætte de mennesker, der tillader sig alt for meget og tror at alt er tilladt, på plads.", skriver avisen Den. Eftersom der allerede har været problemer i længere tid omkring visse uafhængige aviser, og den seneste udtalelse ses som en trussel der måske kan føre til en likvidering, har den regionale journalistforening valgt at reagere på den lokale guvernørs seneste udtalelse ved at indkalde til pressekonference, hvor de offentliggjorde deres version af sagen. Mindst 60 journalister er blevet myrdet i Ukraine siden 1991.
 

13.08.99. Stjal dieselolie fra rørledning

Ved en rutinekontrol anholdt politiet i Zhytomir-regionen en bande, der havde stjålet 50.000 liter dieselbrændsel fra olierørledningen "Druzhba" til en samlet sum af over 45.000 Hryvna. Tyvene kom fra Kyiv og Sumy-regionerne, skriver avisen Fakty. Desværre beretter avisen ikke noget om, hvordan det kunne lade sig at gøre at stjæle en så betydelig mængde af det for Ukraine så vigtige dieselolie, og hvordan man i fremtiden vil forhindre gentagelser. Det er næppe et enkeltstående tilfælde af olietyveri i Ukraine.
 

13.08.99. Turkmenistan truer Ukraine

Turkmenistans regering i Ashkhabad meddelte fredag, at man vil slæbe Ukraine for den internationale voldgiftsdomstol, hvis ikke landet straks påbegynder at tilbagebetale gælden for dette års levering af naturgas fra Turkmenistan. Indtil Turkmenistan stoppede naturgasforsyningen af Ukraine den 21 maj i år, havde Ukraine modtaget alene i år over 9 mia. kubikmeter gas til en samlet værdi af 315 mill. USD. Ukraine har indtil i dag kun formået at betale ca. 10% af dette beløb. Ifølge kontrakten skulle Turkmenistan eksportere 20 mia. kubikmeter naturgas til Ukraine i løbet af 1999. Den turkmenske gaseksport til Ukraine startede i 1993.
 

13.08.99. Sensationelt nyt i Lazarenko-sagen

Avisen Financial Times citerede i dag den schweiziske undersøgelsesdommer Laurent Casper Ansermé for at oplyse, at den nu udviste tidligere ukrainske premierminister, Pavlo Lazarenko, i løbet af sin tid som premierminister overførte hele 72 mill. USD til to bankkonti i Schweiz. Pengene stammede fra kontrakter som et selskab på Cypern havde indgået med statslige ukrainske firmaer. Det har hidtil været formodet, at Lazarenko, der hjemme i Ukraine i januar i år fik fjernet sin parlamentariske immunitet og sigtet for tyveri af statens midler i særlig stor omfang, "kun" havde anbragt knap 4 mill. USD i schweiziske banker. Det var dette - i manges øjne ikke særlig store - beløb der dannede grundlag for den retssag, der skulle skulle være kørt mod Lazarenko i Ukraine.
         Lazarenko befinder sig i øjeblikket i USA, hvor han bedt om politisk asyl. Den 1. oktober i år påbegynder en sag om hans udvisning fra USA. Selvom Lazarenko ikke længere er i Ukraine menes han stadig at trække i trådene ikke mindst i kraft af sine millioner af dollars. Lazarenkos parti "Hromada" er nok det mest præsident.fjendtlige parti i Radaen og vil gøre alt for at få valgt en ny præsident, eftersom den nuværende i deres øjne har ødelagt Lazarenkos politiske liv af frygt for at Lazarenko ville tvinge ham fra magten. Efter sin fyring som premierminister i sommeren 1997 startede Lazarenko et politisk parti og med flere aviser og TV-stationer i ryggen kørte han op til parlamentsvalget i 1998 en meget hård anti-Kutjma kampagne. Mange iagttagere mener, at dette i virkeligheden var hovedårsagen til, at han - i modsætning til andre - har måttet bøde for sit magtmisbrug.
 

14.08.99. Hryvna'en retter sig op

I løbet af torsdagen og fredagen rettede Hryvna'en sig op overfor dollaren. Bankerne kom op på 4,6 Hryvna for en dollar - dvs. det officielle loft fastsat af Nationalbanken, skriver avisen Fakty.
Ifølge flere bankfolk er efterspørgslen efter dollar faldet bl.a. p.g.a. en nedgang i efterspørgslen på benzinmarkedet. Desuden forventer mange, at dollaren vil blive endnu billigere og venter derfor.
I vekselbutikkerne kunne man få en dollar for fra 4,65 til 4,75 Hryvna, et fald fra først på ugen med ca. 0,20 Hr.
 

14.08.99. Bande fremstillede falske dollarsedler

Politiet i Donetsk-regionen har anholdt en gruppe på ni personer, som sigtes for at have solgt falske 100-dollarsedler, oplyser Fakty. De 6 af bandemedlemmerne kom fra Dagestan og Tjetjenien i Nordkaukasus i det sydlige Rusland. Ved anholdelsen fik de konfiskeret 51 falske sedler á 100 dollar stk. samt tre personbiler. Politiet fortsætter efterforskningen for at finde eventuelle medsammensvorne og bagmænd.
 

15.08.99. 36% har det "mere eller mindre tilfredsstillende"

Avisen Den har offentliggjort en meningsmåling foretaget af selskabet GfK-USM, hvor 1000 ukrainere i alderen 15 til 59 år fik stillet følgende spørgsmål: Hvad kan de sige om deres families økonomiske situation?
 

Vi har det godt uden nævneværdige materielle problemer	0,5%
Vi har det mere eller mindre tilfredsstillende	36%
Vi lever under fattigdomsgrænsen	7%
Vi har knapt nok til dagen og vejen	55%
Ved ikke	1,5%

 16.08.99. Fem kandidater godkendt af Højesteret

 I løbet af sidste uge gav Ukraines Højesteret medhold til fem kandidater til præsidentposten, som i første omgang var blevet afvist af den Centrale valgkommission. Det betyder, at antallet af præsidentkandidater tilk 1. runde af valget den 31. oktober nu er oppe på 14. De fem nye er socialdemokraten Vasyl Onopenko (tidl. justitsminister), lederen af Det patriotiske Parti Mykola Haber, lederen af sammenslutningen "Én familie" Oleksandr Rzhavsky, lederen af "Slavisk Parti" Oleksandr Baseljuk samt lederen af partiet "De Grønne" Vitalij Kononov. Alle de fem kandidater havde samlet over en million underskrifter til støtte for sin kandidatur, som krævet i loven, men var alligevel i første omgang blevet afvist, fordi Den centrale Valgkommission ikke fandt, at alle underskrifterne var ægte. Højesteret fandt imidlertid, at Valgkommissionen ikke kunne løfte bevisbyrden for, at et tilstrækkelig stort antal af underskriftsbladene eller underskrifterne var uægte og dermed ugyldige. Samtidigt udtalte Højesteret en kritik af selve loven, eftersom den stillede det nærmest umenneskelige krav til Valgkommissionen, at den skulle være færdig med kontrollen af en kandidats indleverede papirer fem dage efter indleveringen.
 

16.08.99. Kommunistformand: "Kontrakt" på fælleskandidat

Kommunistpartiets formand og en af  favoriterne til præsidentvalget, Petro Symonenko, sagde under besøget på Krim forleden, at hvis hans parti sammen med socialist-og bondepartiet blev enige om en fælles venstrekandidat allerede inden første valgrunde, er det sandsynligt, at denne kandidat ville blive likvideret inden den 31. oktober. Det skulle så være grunden til, at han og de to øvrige venstrekandidater, socialisten Moroz og bondepartiets Tkatjenko, ikke vil trække sig til fordel for en af de øvrige inden 1. valgrunde. Symonenko ville dog ikke uddybe, hvem han mente evt. kunne stå bag en mordkontrakt på en samlet venstrekandidat, men hele hans pressekonference på Krim var præget af de sædvanlige udfald mod den internationale kapital, der efter hans mening forsøger at omdanne Ukraine til et transitland for kapitalbevægelser. Han glemte heller ikke at minde journalisterne om, at de russiske "oligarker"  sponsorerer Kutjmas genvalg.
 

16.08.99. Bombetrussel mod valgmøde

Under et valgmøde i Luhansk mellem præsidentkandidaten Jevhen Martjuk og borgere, der havde mistet alle deres sparepenge efter Sovjetunionens sammenbrud, blev der intelefoneret en bombetrussel, der gjorde det nødvendigt at evakuere samtlige deltagere. I det hele taget var Martjuks besøg i det østligste Ukraine præget af vanskeligheder. De borgere i Luhansk og Donetsk, der gerne ville deltage i mødet med den tidligere premierminister og nuværende socialdemokratiske parlamentsmedlem, blev truet med fyring eller med at få frataget deres sociale goder. Martjuk har i længere tid været udsat for en hård chikane fra myndighedernes side i forbindelse med sin valgkamp. Det skyldes formentlig først og fremmest, at han er den eneste ikke-venstrekandidat, der udgør en reel trussel mod den siddende præsident. Det vigtigste strategiske mål for den siddende præsident Kutjma har derfor været at forhindre, at Martjuk overhovedet kommer i de statslige medier. Nu hvor Martjuk er blevet godkendt som præsidentkandidat, er Kutjma-strategernes vigtigste plan at forhindre at han tager for mange stemmer fra Kutjma. Martjuk er tidligere chef for den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, og menes at have en hel del kampagnemedarbejdere med en fortid i den berygtede sikkerhedstjeneste. Han fører sig frem som en moderne og åben "europæisk" politiker med et socialdemokratisk islæt og samtidigt en klart patriotisk grundholdning, der forener vest-og øst-Ukraine. Martjuk har polsk blod i årene og taler indtil flere sprog, herunder både engelsk og tysk.
 

16.08.99. Forenet venstrefløj i Donetsk

De fire ukrainske venstrefløjspartier (KPU, SPU, PSPU og Bonde) er i Donetsk regionen gået sammen med socialdemokratiet USDP (ikke af forveksle med det andet socialdemokrati i Ukraine - SDPU) og Det slaviske Parti i en valgalliance, der skal sikre dem den størst mulige repræsentation i de territoriale valgkommissioner, der skal forestå og kontrollere valgets afholdelse lokalt. De territoriale valgkommissioner skal udpeges af den regionale Rada (Amtsråd). I Donetsk's regionale Rada skal denne afstemning finde sted i morgen. Flere af de 14 præsidentkandidater har ikke repræsentanter overalt som f.eks. i Donetsk, og de 6 partiers repræsentanter i regionen er bekymrede for, at den regionale statsadministration - hvis leder udpeges af præsidenten - vil bruge dette som påskud til at besætte de manglende poster i valgkommissionen med folk, der vil arbejde for præsident Kutjma. Det er meget typisk for den atmosfære af mistillid, som præger den ukrainske præsidentvalgkamp, at parterne er så forudindtagede overfor hinandens hensigter.
 

17.08.99. Sukker i stedet for pension

Den ukrainske regering har udstedt en bekendtgørelse om delvis tilbagebetaling af statens gæld til landets pensionister i form af sukker, som hentes fra statens reservefond. Inden årets udgang modtager pensionsfonden 2.000 tons sukker til uddeling blandt pensionisterne. Staten fastsætter selv prisen på den sukker, der skal udleveres af autoriserede firmaer. Udenfor de store byer er afregning med pensionister i naturalier stadig meget almindeligt i Ukraine.
 

17.08.99. Rimelig kornhøst trods tørken

Med 21 millioner tons er kornhøsten i år acceptabel, når der tænkes på de dårlige vejrforhold med nattefrost i maj og tørkemåneder om sommeren, selvom årets høst er en bundrekord i sig selv. Den er imidlertid højere end de mest pessimistiske prognoser fra eksperters side forudså for bare en måned siden. Med 21 millioner tons korn kan Ukraine uden problemer brødføde sig selv og endda have et overskud til eksport - hvilket også er nødvendigt for at nedbringe dele af den enorme gæld, landet har i  forhold til de SNG-lande, der leverer olie og gas. Tidligere på året indgik regeringen og kornproducenterne de såkaldte varekreditter, som betyder, at kornproducenterne får al det nødvendige brændstof, kunstgødning m.v. stillet til rådighed, mod at de indfrier lånet i form af dele af efterårets kornhøst. I år er værdien af disse regeringskreditter svarende til 6 mill. tons korn. Men selv om lånet er forfalden til betaling, har bønderne kun indleveret under 1 mill. tons korn til staten som afdrag på varekreditterne. Dette kan ses som et eksempel på den typiske ukrainske bondesnuhed, men bønderne selv mener, at statens priser er urimelige. Ifølge formanden for den ukrainske kornsammenslutning, Volodymyr Klymenko, kan regeringen ikke forlange, at bønderne skal komme løbende med deres byg og hvede, når de ved, at de på markedet kan få et beløb, der er 60% højere. Så er det bedre for dem at holde kornet tilbage og håbe på bedre tider. Han foreslår derfor, at man lader bønderne sælge kornet på det fri marked for derefter at afregne med staten. Det vil regeringen imidlertid ikke gå med til - af dårlig erfaring. Der er indført en så hård statslig kontrol med kornhøsten rundt om i landet, at nogle iagttagere taler om "prodrazverstka" - dvs. den del af Sovjet-perioden tid, da kommunisterne tvangsmæssigt beslaglagde kornet hos bønderne. Således er der anbragt skatteinspektører på samtlige kornsiloer i landet, mens al øvrig trafik med kornvarer bliver kontrolleret på vejene. Det er denne regering, der overfor vælgerne påstår, at Ukraine er truet af en kommunistisk revanche ved efterårets præsidentvalg!
 

17.08.99. Tjernomyrdin håber på Kutjma-genvalg

Bestyrelsesformanden for det russiske Gasimperium "Gazprom" - Ruslands tidligere premierminister Viktor Tjernomyrdin - sagde under sit besøg i Kutjmas hjemby Dnipropetrovsk, at han håbede på, at Leonid Kutjma ville vinde præsidentvalget. "Jeg var direktør og han var direktør, jeg var premierminister og han var premierminister", sagde Tjernomydin, der også sagde, at han havde kendt Kutjma i mange år. Dnipropetrovsk er en nøgleregion i ethvert ukrainsk valg, fordi det er en af de største regioner rent befolkningsmæssigt. Det at en af Ruslands mægtigste - og måske en af verdens - rigeste mænd nu kaster sin lod i præsident Kutjmas vægtskål, er noget Kutjmas modstandere virkelig bør være bekymrede for. Tjernomyrdin indgik under sit besøg en aftale med den lokale guvernør om levering af russisk naturgas til Dnipropetrovsk. Dette kan være et eksempel på skjult valgkampsbidrag, idet Dnipropetrovsk-borgerne vil kunne takke Kutjma for at han skaffede dem bedre opvarmning og belysning via sin gode ven Tjernomyrdin. Tjernomyrdin, som menes at være tæt knyttet til Jeltsins inderkreds - kaldet "familien" - har med sin støtte til Kutjma demonstreret, at den herskende russiske elite helst ser Kutjma beholde præsidentembedet.
 

17.08.99. Kutjma-udpegede regionale ledere for Kutjma

Præsident Kutjmas pressetjeneste meddelte mandag, at Kutjma har underskrevet erklæringen fra regionale ledere, som udtrykker støtte til den nuværende præsidents reformkurs, som han indledte efter sit valg i 1994, skriver avisen Fakty. De 28 ledere repræsenterer udover de 25 regioner også byerne Sevastopol og Kyiv samt den autonome republiks Krims regering. I deres erklæring påpeger de, at der på trods af en fortsat vanskelig økonomisk situation forværret af stemningen under præsidentvalgkampen, overalt i landet mærkes en tendens til "en forbedring af det sociale liv". De regionale ledere, der er tale om, er alle udnævnt af præsidenten, som ifølge forfatningen kan udpege og fyre ledere af den udøvende magt regionalt og lokalt. Denne model blev vedtaget i 1996 for at sikre Ukraines territoriale integritet, idet man mente, at præsidentens vidtgående beføjelser på det område var nødvendige for at forhindre, at landet gled fra hinanden p.g.a. de meget store regionale forskelle, der kun ville blive uddybet, hvis man vedtog en føderal model. Men de politikere, der gik med til denne ordning, havde nok ikke regnet med, at den siddende præsident ville bruge disse beføjelser til at anbringe sine marionetter på samtlige regionale statsadministrationsposter. P.g.a. den samtidige eksistens i Ukraine af to magtstrukturer regionalt og lokalt - nemlig den præsidentudpegede statsadministration og det folkevalgte råd - vil den ovenomtalte erklæring fra den udøvende magts regionale ledere uundværligt føre til en skærpelse af konfrontationen mellem statsadministrationerne og de folkevalgte sovjetter, som skal stå for sammensætningen af de territoriale valgkommissioner inden præsidentvalget. Oppositionspolitikerne beskylder den udøvende magt for at krænke de uafhængige massemedier og gøre alt for at forhindre oppositionens kandidater i at nå ud til en bred vælgerskare. Som et modtræk mod det, man så som "den udøvende magts hensynsløshed" vedtog Radaen i sidste måned at genetablere den parlamentariske immunitet for de folkevalgte på regionalt og lokalt plan, således, at de kun kan retsforfølges efter samtykke fra den givne sovjets (lokale råds) side. Kutjma har returneret loven til Radaen med sine rettelser og forslag. Loven forventes derfor næppe at træde i kraft før - og hvis - Radaen har samlet en 2/3 flertal, der kan overtrumfe Kutjmas sandsynlige veto.
 

18.08.99. Direktør træt af præsidenten

Den fyrede direktør for en af Ukraines største statsejede virksomheder - Mykolajivs lejrjordsfabrik, Vitalij Mesjyn, var i 1994 den nuværende ukrainske præsident Leonid Kutjmas repræsentant i Mykolajiv-regionen, hvor Kutjma fik en af de største opbakninger. I dag er Mesjyn blevet godt træt af Kutjma og den "afskyelige position, som præsidentens hold indtager", skriver avisen Den. Utilfredsheden skyldes først og fremmest den holdning, som præsidentens administration og regeringen har indtaget omkring Mesjyns fyring, hvor ikke engang den lokale domstols afgørelse til fordel for Mesjyn er blevet respekteret af Det statslige agentur for forvaltning af korporative rettigheder, som på regeringens vegne administrerer virksomheden Mykolajivs lejrjordsfabrik. "Det som i øjeblikket sker med landet udelukker denne persons [Kutjmas] fortsættelse som præsident" siger Mesjyn, der kritiserer præsidenten for at være leder for et udøvende magtapparat, hvor der på "...alle niveauer - fra præsidenten til de lokale embedsmænd - ikke er loven men telefonretten (en betegnelse, der bruges om mundtlige aftaler  opad i embedsmandssystemet) der gælder."
 

18.08.99. Sultedød i Transkarpato-regionen

I landsbyen Solontsi ved Uzhhorod døde en 36-årig arbejdsløs mand af udmattelse og sult ved et busstoppested. En anden 29-årig mand begik indbrud i en bagerforretning, for at få noget at spise, skriver avisen Den. Hungersnøden  hænger sammen med den række af oversvømmelser, der har ramt grænseregionen mod Ungarn og Rumænien indenfor det sidste år. Samtidigt undrer avisen Den's korrespondent sig over, at de lokale myndigheder har arrangeret en storstilet koncert til støtte for præsident Kutjmas genvalg, i stedet for at hjælpe de fattige og hjemløse, som der er mange af i området. Det dominerende parti i området er det såkaldte socialdemokrati SDPU (O).
 

18.08.99. Aktier overdrages til energiministeriet

Den ukrainske regering vil fratage Det nationale agentur for forvaltningen af korporative rettigheder (agenturet) retten til på regeringens vegne at administrere aktierne i de 27 regionale energiselskaber, som står for energiforsyningen i Ukraine, meddelte 1. vice-premierminister Anatolij Kinakh tirsdag. Ifølge Kinakh, der tiltrådte posten for mindre end en måned siden, har agenturets virksomhed i det forløbne år vist, at dets medarbejdere mangler erfaring og kompetence i at forvalte statslige aktier i virksomheder, der er omdannet til aktieselskaber med helt eller delvist statsligt ejerskab. Som eksempel nævnte han, at flere af de regionale energiselskabers aktier blev overdraget til diverse private selskabers administration uden den tilstrækkelige teknisk-økonomiske ekspertise, hvilket førte til en forværring af energiselskabernes situation. På den baggrund ville regeringen, ifølge Kinakh, revidere principperne for agenturets fremtidige virke. Om dette i givet fald ville indbefatte en revision af agenturets virksomhed i relation til Mykolajiv-fabrikken, hvor agenturet nærmest beskyldes for korruption, står hen i det uvisse. Administrationen af statens aktier i de 27 selskaber overdrages til Ukraines energiministerium.
 

18.08.99. Kutjma: Ukraine kan leve bedre allerede fra i morgen

I sin tale til Postvæsenets medarbejdere i Kyiv tirsdag sagde præsident Kutjma, at Ukraine helt sikkert havde passeret de værste tider og har et godt og håbefuldt perspektiv og muligheden for at leve bedre ikke i den nærmeste fremtid men allerede fra i morgen, skriver avisen Fakty. Han henledte tilhørernes opmærksomhed på, at Ukraine i hans år som præsident "havde forøget sit internationale omdømme, bevaret sin integritet og oprethold fred og fordragelighed i samfundet." Præsidenten understregede, at, at det takket være "utrolige anstrengelser" var lykkedes at opnå en lille tilvækst i produktionen i løbet af årets første syv måneder på 0,3%, og at gælden i form af manglende lønudbetalinger til statsansatte i løbet af samme periode var faldet med hhv. 16% for statsansatte under de lokale budgetter og 5% for ansatte, der aflønnes gennem statsbudgettet.
           På baggrund af præsidentens udtalelser omkring den lille vækst i produktionen virkede det mildest talt uforståeligt, at 1.vice-premierminister Kinakh samme dag ifølge avisen Den på et møde for de ukrainske industrifolk oplyste, at Ukraines BNP i løbet af årets syv første måneder var faldet med yderligere 2,9%. Hvilken produktion præsidenten så havde i tankerne, der var steget med 0,3% i samme periode, får stå hen i det uvisse indtil videre.
 

18.08.99. Moroz' valgbus beskudt i Kharkiv

Tirsdag blev socialisten Oleksandr Moroz' agitationsbus beskudt i Kharkiv. Det var dog ikke Moroz selv, der sad i bussen men hans befuldmægtige valgkoordinator for Kharkiv, Volodymyr Proskurin. Angrebet fandt ifølge ham sted mens valgbussen kørte for stærkt nedsat fart og udførte agitation blandt forbipasserende for socialisten Moroz, der stiller op til præsidentvalget den 31 oktober i år. Kuglen ramte forruden uden at nå sit mål. Den eneste personskade skete på Proskurins kvindelige ledsager, der måtte på skadestuen for at få fjernet glassplinter.
 

19.08.99. Strid mellem valgkommission og Højesteret

Der er opstået en alvorlig uenighed mellem Den centrale valgkommission og Ukraines Højesteret. En uenighed, der i værste fald kan blive brugt til at underkende valgresultatet den 31. oktober. Uenigheden drejer sig om, at Højesteret har givet medhold til de 6 kandidater, som havde anket Den centrale Valgkommissions afvisning af at registrere dem som præsidentkandidater. Den centrale Valgkommission er forpligtet til at følge Højesterets afgørelser, men kommissionens formand Mykhajlo Rjabets har på den ene pressekonference efter den anden utvetydigt sagt, at han mener, at Højesteret har truffet en forkert beslutning. Efter hans mening har ingen af de seks vragede kandidater - som udover de fem allerede omtalte tæller Rada-medlem Jurij Karmazin - indsamlet den nødvendige 1 million uforfalskede underskrifter med mindst 30.000 af dem fra mindst 18 regioner i landet. Højesteret har ment, at valgkommissionen ikke har været i stand til at godtgøre, at de af underskrifterne der var blevet vraget, var forfalskede eller ikke ægte. Præsident Kutjma har nu blandet sig i sagen via sin permanente repræsentant i Radaen, Roman Bezsmertny. På en pressekonference onsdag sagde Bezsmertny, at Højesterets positive indstilling til de fem -seks vragede præsidentkandidater - der alle er medlemmer af Radaen - hang sammen med, at "bestemte deputerede i Radaen" under sommerens afstemning om udpegelsen af Højesteretsdommere "plejede bestemte interesser". Denne form for vage udtalelser er typisk for Bezsmertny, men det han og Kutjma utvivlsomt vil sige er, at Højesteret er ikke uafhængige af Radaen, fordi den føler, at den "skylder" "visse deputerede" noget. Og det, præsidentens administration vil bruge dette til i tilfælde af et for Kutjma uheldigt valgresultat, vil sandsynligvis være at forlange valget underkendt. Idet, som Rjabets sagde, enhver kandidat kan nu appellere til domstolene og påstå, at kandidaterne fra starten af ikke havde lige vilkår. Præsident Kutjma er også tidligere blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene ved at antyde, at de ikke var uafhængige.
        En af Kutjmas modstandere ved præsidentvalget, Jevhen Martjuk, ser ud til at have lugtet lunten. Han kan tilsyneladende godt regne ud, at de seks ekstra kandidater vil kunne blive en dobbelt fordel for Kutjma. Dels vil de sprede stemmerne blandt Kutjmas modstandere både til venstre og højre og dermed øge Kutjma-marionetten Vitrenkos chance for at blive nr. 1 eller 2 og komme i 2. runde med Kutjma kun for at lade ham vinde, dels vil de kunne bruges af Kutjma til at få valgresultatet annulleret, hvis det går dårligt for Kutjma. Ifølge avisen Fakty har Martjuk sagt, at "det sådan set ikke har nogen betydning, hvor mange kandidater der er" (dvs. at det netop har nogen betydning, red.), men at det ligner "juridisk absurdidet" at registrere en kandidat, som ikke har samlet de krævede 1 million underskrifter. Det vil efter hans mening senere kunne blive brugt til at få valgresultatet underkendt.
 

19.08.99. Rabinovitj vil slæbe socialistavis for retten

Den kendte ukrainsk-jødiske forretningsmand Vadim Rabinovitj, der bl.a. er formand for Den ukrainske jødiske Kongress (VEK), vil ifølge avisen Fakty nu anlægge sag mod socialistpartiets avis Tovarysh for æreskrænkelse og målrettet skadesforvoldelse mod hans forretningsinteresser. Sagen vil blive ført ved Petjersky distriksdomstolen i Kyivs centrale del. Efter hans mening har Tovarysh i sin artikel om "Fænomenet Rabinovitj" ikke alene vildledt folk, men har påbegyndt en beskidt og "makashovsk" anti-jødisk kampagne og opildner til etnisk splid i landet. Rabinovitj er overbevist om, at det er socialistpartiets ledelse, der står bag artiklen, fordi Rabinovitj for ikke så lang tid siden nægtede at give penge til Oleksandr Moroz' valgkamp. Rabinovitj, som ikke er ukrainsk men derimod israelsk statsborger, fik den 24 juni i år et indrejseforbud til Ukraine på 5 år for det, som Den ukrainske Sikkerhedstjeneste betegnede som "forøvelsen af omfattende økonomisk skadelig virksomhed i Ukraine". Rabinovitj sad i 1980erne 7 år i fængsel og har et indrejseforbud til USA p.g.a. formodet tætte forbindelser til en mafia-sigtet russisk-jødisk forretningsmand. Dette har dog ikke hindret Rabinovitj i at have et temmelig omfattende forretningsimperium i Ukraine baseret på reklame-og medievirksomhed. I en analyse af de mest indflydelsesrige mænd i Ukraine fornylig havnede han på en 4. plads. Måske er hans søgsmål mod socialistpartiet og Kutjmas gamle fjende Moroz et forsøg på at indynde sig hos sin gamle mentor Leonid Kutjma, som bestemt har noget at skulle have sagt i forhold til sikkerhedstjenesten, som har udstedt indrejseforbud mod Rabinovitj.
 

19.08.99. TV-journalist overfaldet

Mandag aften overfaldt en ukendt gerningsmand redaktøren for TV-stationen "Prostir+" Natalja Dovha i byen Vinnytsas centrum. Gerningsmand slog hende flere gange med en knytnæve i ansigtet, væltede hende omkuld på fortorvet og løb væk, skriver avisen Den. TV-stationens ledelse udsendte derefter en pressemeddelelse, hvori den beskyldte såvel byens som regionens ledelse for at køre chikane mod den uafhængige TV-station, hvilket har vist sig ved adskillige ubegrundede kontrolbesøg, telefoniske trusler mod journalisterne og ledelsen og forsøg på at presse de organisationer, som samarbejdeer med TV-stationen. Overfaldet på Natalja Dovha er en logisk følge heraf, fordi hun er blevet kendt for sine kritiske programmer om  den regionale guvernør Dmytro Dvorkis, hedder det. Dvorkis blev udpeget af præsident Kutjma fornylig. Sidste år blev det lokale selvstyre ophævet i Vinnytsa-regionen via en beslutning i regions-Radaen. De folkevalgte distriktspolitikere har været stærkt utilfredse med denne form for direkte styre fra oven, som Dvorkis nu står for. Ledelsen i TV-stationen "Prostir+" udtaler ifølge Den, at den "har stået og fortsat vil stå i vejen for korrupte mafia-klaner, som er kommet til magten i vores region."
 

19.08.99. 108 faldskærmssoldater på vej til Kosovo

 Tirsdag drog de første ukrainske soldater ud på en fredsbevarende mission i provinsen Kosovo. Det 37. særlige forsyningskompagni med base i Zhytomir er blevet oprettet til formålet på basis af den 95. luftbårne brigade. Blandt de 108 soldater findes flere med erfaring fra Afghanistan, Angola og Bosnien, skriver avisen Den. Faldskærmskompagniet skal arbejde i den amerikanske sektor i Kosovo. Deres opgaver bliver primært bevogtning af forsyningslagre, hospitaler og andre dele af de fredsbevarende styrkers infrastruktur. Foreløbig skal de være i Kosovo i et halvt år. Soldaterne kan regne med en månedsløn på ca. 500 USD og officererne kommer op på en 8-900 USD om måneden. Pengene bliver udbetalt af den ukrainske regering. Oprindeligt havde Ukraine vedtaget at sende hele 800 soldater til Kosovo, men det blev ændret efter aftale med NATO til foreløbigt det ene forsyningskompagni.
 

20.08.99. Ukraine og Moldova indgår grænseaftale

Under sit besøg i Ukraine underskrev Moldovas præsident Petro Lutjinsky sammen med Ukraines præsident Leonid Kutjma en række aftaler, herunder den længe ventede grænseaftaler mellem de to nabolande, hvis underskrivelse gennem mange år har været udsat bl.a. p.g.a. konflikten i den russisk dominerede udbryderprovins Transdnjestr. De to lande underskrev også en række toldaftaler. Torsdag besøgte de to præsidenter landsbyen Sorotjynske ved byen Poltava, som er hjemstedet for en af 1800-tallets Ruslands største forfattere - den ukrainsk-fødte Mykola (Nikolaj) Gogol. Det aflagde også besøg ved det berømte Sorotjynsky-marked, der bliver afholdt omkring den 20 august hvert år og samler folk fra alle dele af Europa og Amerika. I år var der repræsentanter fra bl.a. USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Sverige, Norge og Grækenland. Sorotjynsky-markedet indeholder et optog i klassiske ukrainske bondedragter som en slags nostalgisk tilbagevenden til det idyliserede ukrainske landsbyliv, som var en uundværlig del af Mykola Gogols forfatterskab.
 

20.08.99. 65% har ikke fået deres håb indfriet

Her otte år efter at Den øverste Rada den 24. august 1991 reelt knuste Sovjetunionen ved at proklamere Ukraines statslige suværenitet, viser en frisk meningsmåling i avisen Den, at 65% af de adspurgte ikke mener, at deres forhåbninger fra den gang er blevet indfriet. Selskabet "Social monitoring" gennemførte den 17-18 august 1999 et telefoninterview med 800 borgere over 18 år i byerne Dnipropetrovsk, Luhansk, Donetsk, Kyiv, Lviv, Odesa, Simferopol og Khmelnytsky (100 personer i hver by), hvor de adspurgte fik stillet følgende spørgsmål:
Er de forhåbninger, som de havde i 1991 under proklamationen af Ukraines uafhængighed, blevet indfriet i løbet af de år, der er gået siden?
 

Ja	9%
Nej	65%
Der var ingen håb dengang	21%
Ved ikke	9%

20.08.99. 46% for Ukraines uafhængighed

I samme telefoninterview, som blev omtalt i forrige artikel, blev deltagerne adspurgt om deres indstilling til Ukraines uafhængighed og den kommende årsdag for uafhængigheden. 46% af de adspurgte sagde, at de var positive overfor den kendsgerning, at Ukraine er selvstændig. Ligeledes 46% var ligefrem stolte over at være borgere i Ukraine. Hele 38% var imidlertid negative overfor det forhold, at Ukraine er en selvstændig stat. På spørgsmålet om, hvad de vil foretage sig på uafhængighedsdagen, svarede 16%, at de helt sikkert vil deltage i festlighederne, 11% sagde, at de støttede selve ideen om en festdag på uafhængighedsdagen, mens 17% var helt afvisende og sagde, at de vil bruge dagen til "noget helt andet". 52% svarede, at de var ligeglade med uafhængighedsfesten og ville bruge dagen uafhængigt af årsdagen.

20.08.99. Kutjma sidder på samtlige valgkredse i Ivano-Frankivsk

Leonid Kutjmas repræsentanter har sat sig på formandsposterne i 5 ud af 6 kredsvalgkommissioner i Ivano-Frankivsk regionen - en af Ukraines traditionelt mest nationalt bevidste områder, skriver avisen Den. Kredsvalgkommissionerne bliver nedsat med henblik på at lede valgproceduren under det forestående præsidentvalg, herunder optællingen. Kommissionernes antal svarer altså til antallet af valgkredse i en given region. I Ivano-Frankivsk- en af Ukraines mindste regioner - deres antal kun 6. Kommissionernes sammensætning bliver endelig godkendt - som også er sket i dette tilfælde - af den regionale Rada. Formandsposten i den 6 valgkommission i Ivano-Frankivsk tilfaldt Kutjmas allierede Hennadij Udovenkos repræsentant. Udovenko er leder af den såkaldt legitime del af det splittede Rukh, som traditionelt har haft denne region som en af sine højborge. Hennadij Udovenko efterfulgte i foråret den legendariske Vjatjeslav Tjornovil som formand for den ene fraktion i det splittede Rukh-parti, efter at Tjornovil den 25. marts i år blev dræbt ved en tragisk bilulykke i nærheden af Kyiv. Resultatet af kredsfordelingen i Ivano-Frankivsk tyder på, at det her er lykkedes præsident Kutjma at få hele den nationalistiske fløj på sin side som eneste alternativ til venstrefløjen. Det er en betydelig triumf for Kutjmas stab, selvom Ivano-Frankivsk med sine kun 6 valgkredse måske er Ukraines mindste region.
 

20.08.99. Aftale med IMF kræver huslejeforhøjelser

Vice-premierminister med ansvar for økonomi Serhij Tyhypko udtrykte efter sine samtaler med Den internationale Valutafond (IMF) i Washington onsdag håb om, at Ukraine inden årets udgang modtager den næste rateudbetaling på 180 mill. USD indenfor det Extended Facility Fund-lån på 2,2 mia. USD, som IMF bevilgede Ukraine sidste efterår. Ifølge Tyhypko var der kun én forudsætning, Ukraine skulle opfylde, nemlig at sætte egenbetalingen for kommunale serviceydelser op til 100% af deres værdi, skriver avisen Den.
        Men netop her er IMF stødt ind i et politisk sprængfarligt emne. Allerede i starten af 1999 vedtog Radaen på initiativ fra Jevhen Martjuk at forbyde regeringen at forhøje tarifferne for de kommunale ydelser til borgerne (gas, vandforsyning, el, transport) indtil at regeringen har udbetalt alt det, staten skylder i pension, lønudbetalinger og lign. For at opfylde IMFs krav nedlagde præsident Kutjma veto mod denne lov, og efter at Radaen overtrumfede præsidentess veto, indklagede han Radaens afgørelse til Forfatningsdomstolen, som besluttede at parlamentet, altså de folkevalgte, ikke havde ret til at blande sig i, hvilke tariffer regeringen fastlægger. Så lavede Radaen et nyt forsøg på at undgå, at IMFs krav blev til virkelighed. På initiativ af Jevhen Martjuk vedtog Radaen loven om "Ændringer til loven om priser og prisdannelse", ifølge hvilken det blev forbudt regeringen at forhøje prisen på de kommunale serviceydelser før regeringen har udbetalt det, staten skylder borgerne i udeblevne lønninger og pension m.v. Ifølge Den mener eksperter imidlertid, at regeringen godt kan omgå denne lov, idet ændringen af tariffer på kommunale serviceydelser ifølge en domstolsafgørelse netop ligger under de lokale byråds og distriktråds kompetence.  Derfor startede vice-premierminister Serhij Tyhypko efter sin hjemvenden med at besøge Kyivs byråd, for at overbevise de folkevalgte om at lade priserne for de kommunale serviceydelser stige til 100% af deres værdi for at få den næste udbetaling fra IMF. Kyiv er landets mest likvide område, dvs at her får næsten alle udbetalt løn og pension til tiden. Det skyldes i høj grad den relativt store koncentration af velhavende mennesker i og omkring hovedstaden. F.eks. har en statistik over antallet af personbiler fornylig vist, at der i Kyiv er 1 personbil for hver anden familie. Hvilket ikke er så dårligt i hovedstaden for et land, der har et af Europas laveste BNP pr. indbygger, der bare bliver ved med at falde som det eneste sted i det tidligere Sovjetunion. Dette misforhold er en god illustration af, hvor stor en rolle den sorte økonomi og de ubeskattede indtægter desværre spiller i dagens Ukraine.
       Indtil videre har Kyiv-byrådets medlemmer endnu ikke taget stilling til, om de skal forhøje prisen for de kommunale ydelser til 100% af deres værdi, idet det er uvist, hvordan de dårligst stillede bliver ramt af en eventuel forhøjelse. Selvom vice-premierminister Tyhypko forsikrede om, at de dårligst stillede ifølge IMF vil blive undtaget, viser erfaringer fra Ukraine, at enhver ændring kun fører til en forværring af situationen for de i forvejen dårligst stillede.
 

20.08.99. Tkatjenko: Kutjma - god direktør men en dårlig præsident

Formanden for Radaen Oleksandr Tkatjenko sagde under et valgmøde på Krim, at den ukrainske økonomi er kollapset takket være præsident Kutjma og Kutjma derfor burde "sige undskyld til folket og afstå fra at tage del i præsidentvalget, som en person der fra naturens hånd åbenlyst ikke er blevet benådet med evnen til at styre et land", skriver avisen Den. Tkatjenko tilføjede, at Kutjma "sikkert var en god fabriksdirektør, men han var en dårlig premierminister (1992-93, red.) og så meget desto mere en dårlig præsident (fra 1994, red.). Desuden sagde Oleksandr Tkatjenko, at han udmærket kender de gode og dårlige sider hos samtlige 14 præsident- kandidater. På spørgsmålet om en kvindelig præsident, svarede han, at det havde han i princippet intet imod, men når man tænker på, at den eneste mulige kandidat i denne omgang er Natali Vitrenko fra præsidentpartiet PSPU, så mente Tkatjenko, at "hun burde først lære at styre et distrikt, for slet ikke at tale om en region". "Førend man begiver sig ud i at styre et land, bør man have prøvet at lede en mindre enhed og lade være med at føre eksperimenter med et land med 50 millioner indbyggere". Tkatjenko sagde også, at han gik ind for en "socialisme med et menneskeligt ansigt". Den meget selvsikre formand for Radaen sagde ifølge STB, at hans "sjette sans" fortalte ham, at han ville blive præsident, fordi han var den mest egnede blandt alle kandidaterne. Præsident Kutjma har om formand Tkatjenko sagt, at "han vil give folket socialisme og sig selv kapitalisme."
 

21.08.99. Kutjmas repræsentanter i ledelsen i alle valgkredse i Lviv

Præsident Kutjma ser tilsyneladende ud til at klare sig bedre end forventet ved udpegningen til kredsvalgkommissionerne i de mest nationalt bevidste dele af Ukraine, hvor han i 1994 fik det dårligste valgresultat. Forleden dag besatte hans befuldmægtige valgpersoner reelt samtlige formandsposter i de 6 kredsvalgkommissioner i den vestlige Ivano-Frankivsk region. I går løb Kutjmas repræsentanter af med en klar sejr ved valget til kredsvalgkommissionerne i Lviv - Ukraines nationale højborg og centrumet for århundreders national frihedskamp. Den endelige udpegning af formænd, næstformænd, sekræterer samt menige medlemmer i de 12 kredsvalgkommissioner i regionen skete under Lvivs regionale Radas ekstraordinære samling i går. Kutjmas befuldmægtigede fik formandsposterne i de 5, næstformandsposterne i de 4 og sekretærposterne i de 2 af Lvivs valgkredse. De to Rukh-kandidater Udovenko og Kostenko erobrede hver to af formandsposterne, mens de sidste tre kredse "gik" til fire mindre betydningsfulde nationalt-orienterede kandidater. Det er ganske godt klaret af Kutjma, der ikke selv har noget parti, der har opstillet ham, og som aldrig har været specielt populær i hverken Ivano-Frankivsk eller Lviv, at få sine folk som formænd i 10 ud af 18 mulige kredsvalg- kommissioner i den mest nationalistiske del af Ukraine. Lviv er normalt det national-demokratiske Rukh-partis højborg. Men afstemningen viste med al ønskelig tydelighed, at et splittet Rukh-parti med to tidligere ministre i spidsen mere og mere er ved at blive en filial af Kutjmas valgkampagne, der er indrettet på at fremstille Kutjma som den eneste redningsplanke mod "den røde fare".
      I den stemning af gensidig mistillid, der præger den ukrainske valgkamp til præsidentposten, tillægges det set med danske øjne en utrolig stor betydning, hvem der bliver formand eller næstformand i de komiteer, der skal forestå organisationen af valghandlingen i de enkelte valgkredse og senere stå for optællingen. Det er som om, man på forhånd forventer eller frygter, at en formand for en valgkreds automatisk vil snyde for at få det bedst mulige valgresultat for den kandidat, hvis befuldmægtigede person, han er. Hvad så med alle de andre medlemmer af valgkredsens bestyrelse? Er de netop ikke blevet valgt for at forhindre at sådan noget sker, kunne man fristes til at spørge som dansker.
 

21.08.99. Myndighederne fortsætter chikane mod TV-kanal

Ukraines eneste uafhængige landsdækkende TV-kanal - STB - er nu på tredje måned udsat for diverse kontrolforanstaltninger fra myndighedernes side, der mest af alt ligner chikanerier og provokationer, for at finde et påskud til at lukke den ubøjelige TV-kanal, hvor journalisterne insisterer på deres ret til at lave kritiske og dybdeborende udsendelser.
     Som det allerede er blevet omtalt har den såkaldte frekvensstyrelse allerede forsøgt at få TV-kanalen lukket under påskud af manglende licens, som STB imidlertid havde. Iøvrigt var licensen ikke påkrævet ifølge lovgivningen. I det hele taget virker det som om STB har orden i alle sine juridiske sager, hvorfor ingen myndighed vil kunne lukke stationen via en retssag. Myndighederne er i stedet gået over til at gennemføre jævnlige kontrolbesøg på stationen m.h.p. enten at finde noget ulovligt eller måske fremprovoke en reaktion hos STB, der kan blive påskud til at rejse en sigtelse. Subsidiært regner myndighederne formentlig med, at hele virvarret omkring TV-stationen vil koste den reklamekunder og dermed undergrave dens økonomiske fundament.
    Fredag den 20.8.99. fik STB besøg af hele fire kontrollerende myndigheder. Udover den igangværende revision af regnskaberne ved Kontrolrevisionsstyrelsen og skatteinspektøren for Radjansky-distriktet (hvor STB befinder sig) kom folk fra to nye organer - Kyiv bys skatteinspektion og skattepolitiet i Radjansky-distriktet. De to unge og temmelig lyssky skattepolitifolk kunne slet ikke fremvise behørig legitimation eller ordre og henviste til skatteinspektøren "som har en tilladelse fra byens administration". Foran TV-kameraerne blev de mere og mere forvirrede og drejede til sidst deres ansigter bort. Da de blev bedt om at fremvise behørig instruks, der gav dem ret til at gennemse relevante materialer, viste det sig, at de ikke havde nogle instrukser af nogen art, men blev bare mere og mere aggresive. Den lidt ældre og erfarne skatteinspektør sagde, at alle var forpligtet til at give skattepolitiet lov til at komme ind overalt uden hindring. Da TV-journalisten efter skatteinspektørens "møde" med stationens ledelse bad ham om en kommentar, stirrede han bare ondt på hende uden at svare. Skatteinspektøren forlod STB efter at have taget nogle papirer med sig - uden at efterlade en behørig kvittering. STB har til hensigt også fremover at forsvare sine rettigheder på grundlag af eksisterende lovgivning.
 

21.08.99. Russiske fascister aktive i Donetsk

Byen Shakhtersk i Donetsk-regionen er blevet arnested for en underafdeling af den berygtede russiske fascistiske bevægelse "De sorte Hundreder", der går ind for genskabelsen af Det russiske Imperium som det så ud før 1917, smide alle jøder ud, gøre den ortodokse kirke til den eneste tilladte trosretning  m.v. Ifølge avisen Fakty blev den ukrainske underafdeling  oprettet af fire Donetsk-beboere, som har overklistret byen Shakhtersk med plakater og vægaviser samt delt særtryk af den i Moskva redigerede ortodokse patriotiske avis "Tjornaja Sotnja" ud. Denne ukrainske "filial" er ikke inregistreret af myndighederne i Ukraine, fordi "De sorte Hundreder" er en organisation, der opildner til national og religiøs ufordragelighed og intolerance. Den slags bevægelser, der så udbredte i Rusland, hvor de agerer nærmest helt åbenlyst og uhindret, er forbudt i Ukraine. Politiet i byen har foreløbigt advaret lederen af den fascistiske gruppe om, at deres aktiviteter er ulovlige og kan retsforfølges, skriver Fakty. Desværre er den udbredte arbejdsløshed og stigende håbløshed i kulmineområdet Donbas - tæt på Rusland - en god grobund for alskens ekstremistiske bevægelser, der tilbyder lette løsninger på alle problemer.
 

21.08.99. Hryvna'en steget til 4,4 for 1 USD

Hryvna'en ser ud til at have stabiliseret på 4,4 for 1 USD sig efter kursfaldet overfor dollaren i forbindelse med benzinkrisen tidligere på måneden, hvor en dollar kostede helt op til 4,9 Hryvna. Nationalbankens officielle valutakorridor er på 4,6 Hr. for en dollar.
 

22.08.99. Komité for folkekontrol med ekstremist i spidsen ?

Præsident Kutjma indrømmede fredag, at han i et svar til en journalist, der spurgte ham om, hvad han ville gøre, hvis han kom ud i 2. valgrunde med den venstreektreme Natali Vitrenko fra partiet de progressive socialister (der bl.a. vil stoppe al samarbejde med vestlige finansinstitutioner, sende alle korrupte embedsmænd i nyoprettede GULAG-lejre og genoprette kommandoøkonomi som i Sovjet, red.) havde sagt, at han ville foreslå hende at blive forkvinde for Komitteen for Folkekontrol - som hun selv havde ytret ønske om. Uafhængige eksperter har længe peget på, at fænomenet Vitrenko, der blev skabt af Kutjma for at splitte den seriøse del af venstrefløjen, nu truer med at vokse over i et monster, der bl.a. kan ødelægge Ukraines samarbejde med Vesten. Spørgsmålet er så, om det er en risiko Leonid Kutjma er villig til at tage for at få fem år til i præsidentbygningen på Bankova gaden og så ellers håbe på, at han temmelig hurtigt vil kunne fyre Vitrenko, ligesom Jeltsin i sin tid fyrede general Lebed, efter at denne havde hjulpet ham med at slå kommunisterne?
     Den normalt velunderrettede oppositionsavisen Den mener på baggrund af informationer fra "en kilde", at Kutjmas russiske kampagneledere har udarbejdet en plan, som allerede inden den 1. runde af præsidentvalget den 31.oktober skal gøre Natali Vitrenko til "en ukrainsk Lebed". Ifølge "planen" skal der i slutningen af august påbegyndes en kampagne i de statskontrollerede medier til fordel for ideen om at oprette den af Vitrenko foreslåede Komité for folkekontrol. I første halvdel af september vil Leonid Kutjma "efter de arbejderne massers opfordringer" via et dekret oprette en sådan komité. En af komiteens første aktioner vil være sammen med Centrale Valgkommission at forhindre, at valgloven bliver overtrådt i massemedierne. Samtidigt med det indledes efter "planen" en kampangne imod Vitrenko i de statskontrollerede nmassemedier. Herefter skal præsidenten tage Vitrenko i forsvar ved at opfordre massemedierne til at stoppe den  beskidte propaganda mod folkets beskytter(ske). Folket vil tiljuble præsidenten, som i slutningen af september så vil foreslå Vitrenko at blive formand for Komiteen for Folkekontrol. Kort tid efter kommer der en officiel meddelelse fra Kutjma og Vitrenko, om at den sidstnævnte trækker sig som præsidentkandidat til fordel for præsidenten. Dermed skulle en del af venstrefløjens vælgerkorps allerede i 1. runde stemme på Kutjma, hvilket vil øge hans chancer betydeligt. Hvis dette er "planen", så vil Kutjmas sandsynligste modstander i 2. runde blive kommunisten Symonenko. I sidste uge var Symonenko i Odessa, hvor han sagde, at han ikke ville gå i alliance med andre kandidater, fordi "det drejer sig om ikke at bekæmpe præsidenten, men systemet og regimet." "Jeg vil ikke gå imod Kutjma blot for at en Kostenko eller Udovenko eller en anden bliver nye ledere af regimet", sagde kommunisternes formand, som bl.a. kunne se en plakat, hvor en af hans tilhængere havde skrevet "Lenin, Stalin og Symonenko - de arbejdende massers ledere".
 

30.08.99. Massemorder dødsdømt af Højesteret

I sidste uge afviste Ukraines Højesteret en appel fra massemorderen Onoprienkos advokat om at benåde ham i form af livsvarigt fængsel. Højesteret stadfæstede distriktsdomstolen i Khmelnytsky's tidligere dødsdom. Onoprienko er dømt for over 50 mord, begået i løbet af en periode på fem år. Han har selv indrømmet de fleste af mordene og på TV udtalt, at han ville ønske at blive henrettet. I et andet interview til TV udtalte Onoprienko imidlertid, at han ikke var vendt tilbage til Ukraine efter sit ophold i Tyskland, hvis ikke han havde regnet med, at dødsstrafen var blevet afskaffet her. Ukraines sovjetiske straffelov giver mulighed for dødsstraf, og selvom præsident Kutjma i marts 1997 efter vestligt pres udstedte et moratorium mod dødsstraf, har Ukraines parlament på trods af sine forpligtelser overfor Europarådet om at ophæve dødsstraffen, endnu ikke vedtaget en ny og mere moderne straffelov, der bl.a. afskaffer dødsstraffen. Den eneste der kan redde Onoprienko nu er præsident Kutjma, som imidlertid næppe vil benåde ham på denne side af præsidentvalget den 31. oktober, idet folkeopinionen stadig er for dødsstraf og især i dette særligt ekstreme tilfælde. Kutjma udtalte på ukrainsk TVom massemorderen - allerede efter han havde udstedt et dødsstrafmoratorium - at: "Den slags udyr kan vi ikke have i Ukraine. Anden mening kan der ikke være om den sag, hverken hos præsidenten eller andre". En højtstående medarbejder ved Radaens juridiske afdeling udtalte til Dansk-Ukrainsk Selskab i sidste uge, at Radaen ved den næste samlings start i september vil genoptage drøftelsen af de love, som den har forpligtet sig at få vedtaget inden januar 2000 for at beholde sin parlamentariske delegation i Europarådet. Medarbejderen fra Radaens lovkontor beklagede sig samtidigt over, at "regeringen og præsidenten ødelægger arbejdet i parlamentet ved at føre valgkamp for Kutjma i stedet for at koncentrere sig om at løse landets økonomiske problemer. Det tvinger Radaen til at foretage modforholdsregler i stedet for at beskæftige sig med det påkrævede lovgivningsarbejde. F.eks. har præsidenten fortsat med at udstede økonomiske dekreter, selvom denne bemyndigelse er ophørt den 28.6.99." Det er på den baggrund svært at være optimistisk m.h.t. Ukraines muligheder for at blive i Europarådet, med mindre Europarådet tager et historisk enestående hensyn til, at Ukraines parlament er oppe imod noget der ligner en statslig mafia, som siger til parlamentet: I kan bare vedtage de love, I skal - det er det, I er der for. I mellemtiden så skal vi nok køre vores eget løb - for der er ingen love, der gælder for os alligevel. Og lad så vær med at blande jer i, hvordan vi administrerer landet. Det er jo en overgangsperiode, må I nok kunne forstå.
 

30.08.99. Skattepolitiet kvæler uafhængig TV-kanal

Som tidligere omtalt er den eneste uafhængige nationale TV-station i Ukraine - STB - siden maj i år blevet udsat for gentagne chikanerier fra de ukrainske myndigheders side. Det er med overvejende sandsynlighed sket for at knægte TV-stationens uafhængige journalistik ikke mindst op til præsidentvalget den 31. oktober. I modsætning til de fire øvrige landsdækkende TV-kanaler har STB, som ejes af et lukket aktieselskab, nægtet at lovprise præsident Kutjma og samtidig lukke af for alle andre præsidentkandidaters mulighed for at komme til ordre i TV. STB har holdt fast i en kritisk belysning af samtlige præsidentkandidater. På det seneste har STB kørt en  udsendelsesrække om det forestående præsidentvalg, hvor man har draget parralel til valget i Rusland i 1996. Den gennemgående undertone i udsendelserne har været, at vælgerne ikke skulle lade sig narre af den nuværende præsidents valgkamp, der gik ud på, at bilde folk ind, at man i Ukraine kun havde valget mellem Kutjma og en kommunist.
       I en erkendelse af, at man aldrig vil kunne lukke STB via en domstolsbeslutning, er myndighederne fra maj i år gået over til ren og sker chikane for at køre stationens medarbejdere psykisk ned og fratage potentielle reklamekunder lysten til at reklamere på TV-stationen. Hidtil har Ukraines parlament beskyttet STB mere eller mindre, men parlamentets sommerferie er åbenbart blevet brugt til at intensivere kontrollen med STB. Chikanen fra myndighederne er foreløbigt kulmineret i, at skattepolitiet i det distrikt i Kyiv, hvor STBs hovedkontor befinder sig, har blokeret TV-stationens bankkonti i Ukreksimbank. Skatteinspektørens officielle anledning til at beslaglægge STBs bankkonti er, at man har konstateret "manglende dokumentation for regnskabsaflæggelse i forbindelse med skatteindbetaling". I virkeligheden har STB ikke haft de konkrete dokumenter på sig, fordi de lå hos Kontrolrevisionen, som er en af de utallige myndigheder, som er blevet pudset på STB indenfor det sidste måneder. Ifølge TV-stationens præsident Dmytro Prykordonny kan dette medføre, at STB må stoppe udsendelserne, fordi man ikke vil kunne betale den næste regning fra frekvensprovideren. Aktieselskabet MMC-STB har over 3.000 personer ansat over hele Ukraine, som snart kan se frem til en fyreseddel eller suspension, idet mange iagttagere regner med, at presset mod de uafhængige medier vil aftage efter den 14 november, hvor præsidentvalgets 2.runde vil blive afholdt. Visse iagttagere påpeger, at situationen i Ukraine minder om den i Hviderusland lige op til Lukashenkos personlige diktatur blev indført i 1996. Det er dog svært at se, hvordan den ukarismatiske og grå Kutjma vil kunne blive diktator. Men det er der heller ikke brug for, når bare man har skatteinspektionen.
 

31.08.99. Kutjma vil have skrottet udenlandsk gæld

Præsident Kutjma sagde mandag i Luhansk, at hvis han bliver genvalgt, vil han kunne forhandle sig frem til at rekonstruere Ukraines enorme udenlandsgæld, skriver avisen Den. Til næste år skal Ukraine efterbetale 3 mia. USD fra sit sparsomme statsbudget til vestlige kreditorer. Ukraines statsbudget operer for i år med en indtægtsside på 7 mia. USD. Til sammenligning har det danske statsbudget en indtægtsside på over 60 mia. USD. Det internationale kreditvurderingsinstitut Moody's i London har allerede erklæret Ukraine reelt bankerot (default). "Jeg er sikker på, at jeg som præsident vil kunne omlægge denne gæld, så den først skal betales mange år efter, sagde Kutjma og tilføjede, at Ukraine i øjeblikket fører forhandlinger med vestlige kreditorganisationer om at afskrive dele af Ukraines udenlandsgæld, skriver Den. Præsidenten havde dog svært ved at give vægtige argumenter for, hvorfor denne gæld ville blive omlagt, andet end, at han sagde, at "hvis verden i fællesskab vil hjælpe Ukraine, som bygger et demokratisk samfund, så vil den gå med til det. Polen fik strøget 15 mia. USD af sin gæld." Verdensbankens repræsentant i Ukraine Andri Storozhuk siger i en kommentar, at Verdensbanken og IMF næppe kan drøfte spørgsmålet om gældseftergivelse i den nærmeste fremtid. Ukraines største gældsbyrde ligger i forhold til private kreditorer, så derfor vil det ifølge ham være afgørende for Ukraine at opnå en ordning med de private kreditorer, som Ukraine skal tilbagebetale 1 mia. USD til i år 2000. Til næste år vil Ukraine modtage mellem 200 og 500 mill. USD i kreditter fra Verdensbanken, IMF og andre internationale finansorganisationer. Disse kreditter kan ifølge Storozhuk (der er af ukrainsk afstamning) evt. bruges til at omlægge lånene hos de private kreditorer.
 

31.08.99. Rabinovitj - et produkt af "kutjmanomics"

Avisen Vetjirnij Kyiv har under ovenstående overskrift bragt uddrag af den artikel i avisen Tovarysh, som afstedkom, at finansmanden Vadim Rabinovitj har sagsøgt denne avis, som er et talerør for Ukraines socialistparti, hvis formand og præsidentkandidat er Leonid Kutjmas gamle fjende (måske endda fjende nr. 1) Oleksandr Moroz. Her bringes nogle interessante passager:
"Omkring 1992 bliver Vadim Rabinovitj en af lederne i den ukrainske økonomiske kriminalitet. På samme tidspunkt dukker han for første gang op på de bonede gulve i de ukrainske regeringskontorer, hvilket tidsmæssigt utroligt nok falder sammen med starten på Leonid Kutjmas tid som premierminister (1992-93, red.). På samme tid... deltager Vadim Rabinovitj i visse operationer omkring firmaet "Nordeks" (et østrigsk selskab, som er notorisk kendt i Vesten)..., hvilket offentligheden fik nys om takket være parlamentsmedlem Hryhori Omeltjenkos offentlige afsløringer." Herefter beretter Tovarysh om Rabinovitj's forbindelser til "familien Kutjma", om tjenesteydelser til magtelitens selskaber gennem "Donkavemet" (Zviahilsky-Kravtjuk-Kutjma), "Atton" (Zviahilsky-Markulov-Sjerban-Kutjma-Kravtjuk), det kendte selskab "Blasko", og andre beslægtede selskaber...  "...På denne tid styrkes hans (Rabinovitj's) venskab med Oleksandr Volkov, "Kutjma-familiens skatmester". ...I løbet af få måneder var Rabinovitj rykket ind og blevet en af præsidentens mest betroede personer." Herefter omtaler Tovarysh Volkovs og Rabinovitj's mæcen-virksomhed indenfor massemedierne, blandt andet fordelingen og den kommercielle brug af radio-og TV-stationer som "1+1", "UT-1", "UT-2", "IP-Kyiv", "Perekhid media", "Hravis", "Novyj kanal", "Inter", TRK "Era" m.fl., reklamebureauer samt trykte udgivelser. Påny omtales firmaet "Nordeks", mens avisen regner ...Rabinovitj's infiltration af det statslige selskab "Ukrspetseksport" (eksport af våben og det militær-industrielle kompleks' produkter) for at være hans allerstørste bedrift... "...Konflikten med Horbulin (formand for det nationale sikkerhedsråd, red.) (dvs. Kutjma) blev den sidste dråbe, der bevirkede, at SBU - den ukrainske sikkerhedstjeneste - udstedte et fem-årigt forbud mod Rabinovitj's indrejse i Ukraine. Denne konflikt hænger sammen med ændringer i ledelsen for "Ukrspetseksport" ...Efter en beslutning, der ikke var blevet drøftet med Rabinovitj, blev Valerij Shmarov, en person der er mere loyal overfor og skylder Kutjma og Horbulin en del, udpeget til at lede dette statslige selskab". Shmarov var forsvarsminister, indtil Kutjma var nødt til at afskedige ham bl.a. på grund af tunge korruptionsbeskyldninger fra en gruppe folkedeputerede med ovenomtalte Omeltjenko i spidsen.
Våbeneksport er ifølge Volodymyr Horbulins nylige interview i avisen Fakty en af Ukraines vigtigste eksoportindtægtskilder. Ukraine ligger på syvendepladsen i verden hvad angår omfanget våbeneksport med de største kunder i Asien, omend lande som Tjekkiet, Tyskland og Ungarn også hører til de interesserede, beretter Fakty.

                                                Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester