arkiv_1099

Radaen ratificerede i går aftalen mellem Den europæiske Bank for Rekonstruktion og Udvikling (EBRD) og byen Zaporizjas vandforsyningsselskab (Vodokanal) om et lån på 28 mill. USD til den totale rekonstruktion af byen Zaporizjas vandforsyning. Lånet får dermed en tilbagebetalingsgaranti fra den ukrainske regering. Zaporizja har 1 mill. indbyggere og modtager sit drikkevand fra floden Dnipro (rus: Dnepr). Projektet, der er planlagt til at vare 4 år, skal medføre en væsentlig forbedring af drikkevandskvaliteten i byen over de kommende år. Efter planen skal 64 kilometer af den eksisterende vandforsyning udskiftes. Desuden skal projektet eliminere spild af drikkevand og indføre moderne rensningsteknologi. Lånet skal tilbagebetales over 15 år. Det forventes, at Zaporizjas bystyre efter projektets afslutning vil kunne spare over 2 mill. USD årligt på vandforsyningen. Det er bl.a. disse penge, der skal bruges til at betale EBRDs lån tilbage med. Efter krav fra EBRD stiger tarifferne for Vodokanals tjensteydelser med 30% allerede fra i år. Disse penge skal også bruges til at tilbagebetale lånet.

21.10.99. Tjornovils søn i bilulykke

Den tidligere leder af Rukh Vjatjeslav Tjornovils søn Taras Tjornovil kom søndag aften ud for et biluheld, da han sammen med næstformanden for Rukh, Jurij Kljutjkovsky, kørte på en bro over Dnipro-floden, oplyser Rukhs pressecenter. Deres bil undgik kun med nød og næppe et frontalt sammenstød med en Peugot, der pludselig drejede ind i deres vejside midt ude på broen. Udover Taras Tjornovil, der fik en lettere hjernerystelse, var der ingen tilskadekomne.
Taras Tjornovils fader var den legendariske stifter af nationalistpartiet Rukh, Vjatjeslav Tjornovil, som blev dræbt ved en tragisk bilulykke udenfor Kyiv den 25 marts i år. Taras Tjornovil er kendt som en af de skarpeste kritikere af myndighedernes håndtering af omstændighederne omkring sin faders død.

21.10.99. Vitrenkos fraktion udeblev fra attentathøring

De proggressive Socialisters fraktion i Radaen med præsidentkandidat Natalia Vitrenko i spidsen boykottede i går en høring, som Radaens særlige undersøgelsesudvalg omkring attentatet på folkedeputeret og præsidentkandidat Natalia Vitrenko havde indkaldt til. Det særlige udvalg blev nedsat kort efter attentatet mod Vitrenko, men hendes parti har af uforståelige grunde været imod ideen lige fra starten. Muligvis fordi de proggressive socialister er bange for, at deres kollegaers konklusioner vil pege i en for Vitrenko ugunstig retning, som f.eks., at hun selv var med til at planlægge attentatet for at hæve sin tilslutning. Som tidligere omtalt, har militæreksperter udtalt, at ingen af de sprængladninger, som blev anvendt ved attentatet, var livsfarlige.
I høringen deltog bl.a. den øverste anklager Mykhajlo Potebenjko, ombudmand Nina Karpatjova samt repræsentanter for sikkerhedspolitiet SBU. Formanden for det særlige undersøgelsesudvalg, folkedeputeret Oleksandr Zhyr, satte spørgsmålstegn ved objektiviteten i myndighedernes hidtige efterforskning af terrorhandlingen mod fru Vitrenko i Kryvyj Rih. Han henviste til en fotokopi af sigtede Volodymyr Ivantjenkos forklaringer til hans advokat, som denne fornylig har afleveret til undersøgelsesudvalget. Denne kopi indeholder bl.a. navne på de personer, som ifølge mistænkte Ivantjenko ansporede ham til attentat, samt hans forklaring på, hvorfor han gik med til det. Ifølge Oleksandr Zhyr er oplysningerne i dette dokument forskellige fra myndighedernes officielle version. Denne oplysning viste sig at være en overraskelse for øverste anklager Potebenjko, som meddelte, at det var første gang han havde hørt om disse forklaringer og, at han var overrasket over, at de ikke var blevet overdraget til SBU, som efterforsker sagen. Herefter vedtog Radaen en resolution, der anmoder den øverste anklager om, at overtage den personlige kontrol med sagen og komme med en konklusion allerede den 22. oktober.

21.10.99. Strategiske bombefly som afdrag på gas-gæld

I dag påbegynder Ukraine overdragelsen af i alt 11 strategiske bombefly til Rusland. Selve den tekniske klargøring af flyene og afsendelsen af dem skal være afsluttet inden årets udgang. Overdragelsen sker som led i den aftale, der blev underskrevet mellem den ukrainske og russiske regering under topmødet den 9. oktober i år i Jalta på Krim. Aftalen indebærer, at Ukraine overdrager 11 fly af typen TU-160 og TU-95 til Rusland som delvis afdrag på den 1 mia. USD store gas-gæld, som landet har oparbejdet overfor sin nord-østlige nabo. Efter aftalen vil flyene, når leveret, slette i alt 285 mill. USD af Ukraines milliardstore gas-gæld til Rusland.

21.10.99. Videnskabsfolk kræver flere bevillinger

Omkring 500 medarbejdere fra Ukrainske Nationale Videnskabernes Akademi (NANU) demonstrerede i dag foran regeringsbygningen og Radaen. De kræver bl.a., at regeringen ændrer finanslovsforslaget for 2000, således at videnskaben i statsbudgettet får 1,35% af BNP, indfrier statens gæld til dem på i alt 14,5 mill. USD for udeblevne lønninger i 1998 og 1999 og modregner gælden i det, de videnskabelige institutioner skylder i form af kommunal service, dvs. gas, vand, el og varme. Desuden krævede de, at parlamentet opstiller en særlig post i statsbudgettet for 2000, der hedder lønninger til medarbejderne i NANU.

22.10.99. Kostenko vil ikke trække sig for Martjuk

"Jevhen Martjuk kan ikke gøre krav på at være eneste præsidentkandidat for de national-demokratiske kræfter", sagde lederen af Rukh-2, Jurij Kostenko, ifølge avisen Fakty. Anledningen var, at en organisation der kalder sig "Åben politik", der består af udbrydere fra regeringspartiet NDP, tidligere på ugen havde opfrodret højrefløjens præsidentkandidater til at trække deres kandidatur til fordel for Jevhen Martjuk. Kostenko sagde til journalister, at national-demokraterne aldrig vil gå med til det, fordi Jevhen Martjuk ifølge ham aldrig har været talsmand for demokratiske ideer, skriver avisen Fakty. Kostenko henviste bl.a. til, at Martjuk havde underskrevet koalitionsaftalen med socialisten Moroz og parlamentsformand Tkatjenko. Tidligere udenrigsminister Henadij Udovenko affivste forslaget fra "Åben politik" som en "provokation".
Tidligere under valgkampen tog Kostenko mindst ligeså stærk afstand til premierminister Valerij Pustovojtenkos forsøg på at få Kostenkos Rukh-2 over på præsident Kutjmas side i valgkampen, som han også betegnede som en "provokation".

22.10.99. Tkatjenko forhindret i at mødes med vælgere

Under sin valgturne til byen Mykolajiv i sydlige Ukraine, blev parlamentets formand Oleksandr Tkatjenko udsat for diverse modforholdsregler fra administrationens side. Således kunne han ikke komme til at møde lederen af Mykolajivs statsadministration, Mykola Kruhlov. Parlamentsformanden blev ligeledes forhindret i at tale på byens største virksomhed Tjornomorsky-skibsværftet. Efter at han havde meddelt, at mødet ville finde sted på en plads udenfor fabriksbygningen, lukkede byadministrationen virksomheden for en dag og lod arbejderne holde fri. Selve pladsen blev i løbet af tre forudgående døgn overhældt med vand og nærmest forvandlet til en sump. Under selve mødet blev der pludselig slukket for strømmen og talerne måtte bruge en megafon. Tkatjenko lovede, at lederen af statsadministrationen Mykola Kruhlov ville blive fyret efter valget, oplyser websiten Den varme linje, der er oprettet af organisationen "Svoboda vyboru".
På et pressemøde i Mykolajiv sagde Oleksandr Tkatjenko, at det var det ukrainske sikkerhedspoliti og det almindelige politi, der
stod for diverse uroligheder i Kyiv forleden dag, som de ellers forsøgte at gøre medlemmer af de fires alliance ansvarlige for. Flere hundreder aktivister fra fagforeningen "Solidaritet", som støtter Tkatjenko, blev forhindret i at gennemføre en fredelig manifestation foran regeringsbygningen, men blev forhindret adgang til området af talstærkt politi.

22.10.99. Premierminister beskyldes for at støtte russiske interesser

Radaens ad hoc udvalg for undersøgelse af privatiseringen af en af Ukraines største virksomheder, Mykolajiv Lejrjordsfabrik, fremlagde forleden dag resultaterne af sit arbejde. Udvalgets konklusioner nævner bl.a. premierminister Pustovojtenko som lobbyist for tvivlsomme multinationale kapitalinteresser i form af firmaet Tranz World Group (TWG), hvis russiske ejer fornylig har fået sine bankkonti arresteret i Storbritanien og Schweiz. Efter at TWGs repræsentant, Nikolaj Naboka, i juni blev udnævnt til direktør for virksomheden, er gælden i virksomheden steget mens rentabiliteten er faldet. Ifølge formanden for ad hoc udvalget folkedeputeret Inna Bohoslovska har udvalget en begrundet mistanke om, at lejrjordsfabrikkens nye direktør i løbet af få måneder bevidst har opbygget store gældsposter overfor selskaber, der kontrolleres af TWG. Det er sket for at TWG senere vil kunne overtage aktier i det gældsramte Mykolajiv Lejrjordsfabrik som afdrag på gælden, skriver internetavisen UAToday.
De ukrainske folkedeputerede som tog del i undersøgelsen har protesteret mod, at Ukraine bliver brugt til iværksættelse af TWGs privatiseringskonstruktioner. Ifølge deputeret Bohoslovska har TWG planer om, at privatisere en række ukrainske indenfor metalindustrien, bl.a. "Kryvorozhstal". Den regeringskommission, som er i gang med at værdiansætte denne virksomhed, ledes af vice-industriminister, Serhij Hrysjenko, som i juni præsenterede Nikolaj Naboka som Mykolajiv-fabrikkens nye direktør. Bohoslovska beskyldte endvidere Ukraines premierminister Valerij Pustovojtenko og kabinetsekræter Anatolij Tolstoukhov for at være lobbyister for TWGs interesser og beskytte den nye direktør Naboka mod enhver indblanding fra retshåndhævelsens organers side.
Radaens ad hoc udvalg vedrørende Mykolajiv lejrjordsfabrik vil i den nærmeste fremtid undersøge, i hvor stort et omfang selskabets aktier er blevet opkøbt af personer, som der tidligere eller løbende er rejst tiltale imod.

22.10.99. Politipatruljer døgnet rundt fra den 25.oktober

Ukraines indenrigsminister Jurij Kravtjenko har udsendt et dekret, der indfører forhøjet beredskab for alle politienheder fra midnat 25.10.99. Ifølge Kravtjenko vil dette give sig udslag i et forøget antal af politipatruljer på gaderne døgnet rundt samt en mere effektiv reaktionsevne i forhold til oplysninger om planlagte eller igangværende lovovertrædelser, hvorved hele indenrigsministeriets tilrådighedsstående personel vil blive aktiveret, herunder brandvæsenet. "I betragtning af de seneste begivenheder, kan man forvente, at alt kan ske. I dag er den politiske magt for visse kandidater ikke menneskeliv værd", sagde indenrigsministeren. Kravtjenko har flere gange offentligt udtalt, at han ikke ser nogle alternativer til den siddende præsident. Oppositionen har kritiseret hans underordnede for manglende evne og vilje til at reagere på falske løbesedler m.v. rettet mod oppositionens kandidater, mens politiet omvendt ofte overreagerer og diskriminerer oppositionens repræsentanter.

23.10.99. Vitrenkos parti stod tilsyneladende selv bag attentatet

En sensationel afsløring i den russiske Statsduma - parlament - kaster alvorlige skygger over præsidentkandidat Natalia Vitrenko, som den 2. oktober var udsat for et granatattentat. En hidtil hemmeligholdt afhøringsrapport tyder på, at det var en person i Vitrenkos egen lejr, der bestilte attentatet hos to russiske statsborgere. Såvel de ukrainske myndigheder som Vitrenko selv har hidtil med nogen held forsøgt at koble præsident Kutjmas hovedrival, socialisten O. Moroz, til attentatet.
     Ad en eller anden kanal havnede en strengt fortrolig forhørsprotokol fra Ukraines sikkerhedspoliti (SBU) i hænderne på russiske politikere, som lod dens indhold oplæse under et møde i komiteen for geopolitiske spørgsmål i den russiske Statsduma - parlament - fredag. Protokollen stammede fra den første afhøring af den hovedmistænkte Volodymyr Ivantjenko. Ifølge TV-stationen STB lød hans forklarling som følger: "Det var Natalia Sukorenko, der præsenterede sig som Natalia Vitrenkos betroede person, der foreslog Ivantjenko at opføre forestillingen: attentatet mod Vitrenkos liv". Avisen Fakty bekræftede denne oplysning i sin lørdagsudgave.
    Disse afsløringer rokker afgørende ved troværdigheden af Vitrenkos egne oplysninger samt myndighedernes forsøg på at få det til at fremstå som, at Ivantjenko var blevet hyret af én person fra Oleksandr Moroz' lejr. Da journalisterne spurgte SBUs repræsentanter om, hvordan sådan et hemmeligt dokument kan havne i Moskva og blive oplæst i parlamentet, svarede 1. viceformand for SBU, Vasyl Horbarjuk: "Det ved jeg ikke." Adspurgt om, hvorfor Vitrenko-sagen blev behandlet i den russiske Duma, svarede han: "Lækket kunne være sket under de første undersøgelser, som blev gennemført af andre organer, hvorefter den så blev overdraget til SBU".
     En repræsentant for Natalia Vitrenko sagde, at oplysningerne fra Dumaens høring ikke var rigtige og henviste til, at den omtalte Natalia Sukorenko, so altså blev udpeget af gerningsmanden som hende der havde bestilt terrorhandlingen, selv er indlagt med flere granatsplinter som følge af attentatet. De russiske myndigheder er primært blevet involveret i sagen, fordi det var to russiske statsborgere, der blev anholdt i forbindelse med attentatet.

23.10.99. Kutjmas medierådgiver censurerer privat TV-kanal

Nyhedstjenesten har tidligere berettet om det pres og den chikane, som den udøvende magt i Ukraine har udsat den private TV-station STB for. Presset blev intensiveret fra maj måned - i øvrigt lige efter at Dansk-Ukrainsk Selskabs formand fik installeret en parabolantenne, der kunne modtage STBs signal. Som bekendt var STBs udsendelser inden censuren satte i værk hovedkilden til denne nyhedstjeneste. Nu er jeg nødt til at supplere dem med de ukrainske Internet-aviser.
    I går kom det omsider frem i oppositionsavisen Den, at Ukraines præsident Leonid Kutjma via sin assistent Serhij Kutsy har udøvet direkte censur mod STBs jounalister igennem flere måneder. Erklæringen kom fra STB-journalisterne Ivanna Kobernyk, Artem Petrenko og Iryna Tjeremys, som sammen med et par andre står for det direkte debatprogram "Det aktuelle kamera".
    Ivanna Kobernyk fortalte Den, at hun og Artem Petrenko i onsdags (den 20/10) havde planlagt at give ordet til stationens tidligere chef Mykola Knjazhytsky, som nu er medlem af Rådet for TV og Radio. Knjazhytsky skulle sammen med en repræsentant for Ukraines Forfatningsdomstol diskuttere journalistisk etik i forbindelse med et nystartet sagsanlæg. Sagsanlægget er startet af Knjazhytsky mod avisen Kievskie Vedomosti, fordi avisen i sommers tillod sig at offentliggøre private breve, som en lige afdød STB-journalist havde sendt til netop Knjazhytsky. Præsident Kutjmas assistent Serhij Kutsy nedlagde imidlertid veto mod, at Knjazhytsky skulle komme i fjernsynet. I stedet for temaet "journalistisk etik" foreslog Kutsy, at man diskutterede de parlamentariske ad hoc udvalg. Herunder understregede han, at tingene skulle drejes derhen, at "...disse udvalg er der mange af, men de er til ingen gavn", skriver Den.
    Ivanna Kobernyk og Artem Petrenko sagde imidlertid nej til at følge Serhij Kutsys direktiver, som i øvrigt blev støttet af fungerende chefredaktør på STB, Vadym Denysenko, som nu nærmest har overtaget rollen som studievært i "Det aktuelle kamera" (Noget han er uegnet til p.g.a. sin ringe udstråling og dårlige ukrainske, red.). Kl. 19.45 samme dag meddeltes det, at Knjazhytsky under ingen omstændigheder ville få mulighed for at komme i studiet. Herefter meddelte Ivanna Kobernyk og Oleksandr Bohutsky - de to studieværter i "Det aktuelle Kamera" - at de nægtede at gå i studiet.
    En uge før denne episode havde den hidtige formand for STBs administrative råd, Volodymyr Syvkovytj, forladt sin stilling. Samtidigt overdrog han sine aktier til en anden af kanalens stiftere - offshoreselskabet "Norkros-corporation", der er tilknyttet det russiske olieselskab "Lukoil". Hans begrundelse for at gå var hensynet til kanalens og dens 3.000 medarbejderes overlevelse. Efter at skattevæsenet havde anlagt sag mod STB for påstået skatteunddragelse, var spørgsmålet for Syvkovytj, at enten blev kanalen lukket eller også gik han sin vej. Som tidligere fortalt er der næppe nogen tvivl om, at skattevæsenets konklusioner byggede på et for spinkelt grundlag. Formålet var rent politisk - censur eller lukning.
    Efter skattevæsenets lukning af STBs bankkonto sidst i august, er Serhij Kutsys censurvirksomhed mod kanalen blevet intensiveret. (Hvilket jeg personligt som seer også har kunnet mærke, red.). Ifølge Dens oplysninger blander han sig direkte i programfladen, nyhederne og journalisternes tekster. Indtil fornylig gik Serhij Kutsys censur på selve belysningen af præsident Kutjma. Men i takt med at valgdagen nærmer sig, er han begyndt at insistere på, at de øvrige præsidentkandidater blev fortiet eller belyst negativt, evt. så det kunne anspore dem mod hinanden. De journalister, der ikke følger direktiverne bliver truet med fyring.
    Den egentlige årsag til, at Volodymyr Syvkovytj blev presset ud af STB, var at han i foråret underskrev en aftale med parlamentet om at transmittere en time daglig fra Radaen i programmet "Vikna-Parlament". Da STB begyndte at bryde de øvrige elektroniske mediers totale boykot af Radaen, indledte diverse sundhedsinspektioner og frekvens-tilsyn at aflægge besøg på TV-stationen. Det har Nyhedstjenesten beskrevet meget nøje (se arkiv).
    Foreløbig har en række journalister sagt fra overfor censuren og foreslået at gå på en mindre orlov. Den noget grå Vadym Denysenko har nu haft rollen som studievært i "Det aktuelle Kamera" både onsdag og torsdag. I går var den hidtige studievært, Oleksandr Bohutsky, imidlertidig kommet tilbage. Før præsidentvalget er overstået kan man næppe forvente en lempelse af censuren. Man kan blot konstatere, at ytringsfriheden i Ukraine får det stadig dårligere.
    Avisen Fakty meddelte i går, at Leonid Kutjmas medierådgiver, Serhij Kutsy, snart kan ventes at dukke op på en af TV-kanalerne for at genoptage sin virksomhed som journalist. Bliver det mon på STB?

23.10.99. USA er bekymret for pressefriheden i Ukraine

Under en tale den 14. oktober i år i New York kom udenrigsminister Madeleine Allbright ind på forholdet mellem USA og Ukraine, bl.a. i lyset af valgkampen i Ukraine op til præsidentvalget. For første gang mindede hun tilhørerne om problemer med ytringsfriheden i Ukraine, hvilket hun illustrerede med de vanskeligheder, som TV-stationen STB har oplevet det seneste halve år, skriver ugebladet Zerkalo Nedeli. I et interview i det seneste nummer af bladet gentager USAs vice-udenrigsminister med ansvar for Østeuropa Strobe Talbott denne bekymring. Den amerikanske Ruslands-ekspert sagde bl.a.:
"Frie og retfærdige valg og en uafhængig presse spiller en nøglerolle i Ukraines omdømme og virkeliggørelsen af "det europæiske valg" - den retning, som det ukrainske folk har valgt for at sikre sig en demokratisk fremtid og velstand. Ukraine har opnået fremskridt i udviklingen af demokrati og en fri og åben presse. Men vi er bekymrede for visse problemer i den igangværende valgkamp. Vi modtager oplysninger om regeringens pression mod og indblanding i en række massemediers forhold, herunder TV-stationer. Som et eksempel vil jeg nævne, at den uafhængige TV-kanal STB, som havde fået et omdømme som en afbalanceret og objektiv nyhedskilde, er blevet udsat for et betydeligt pres med det formål at påvirke kanalens belysning af præsidentvalgkampen. Desuden er der talrige oplysninger om, at ukrainske statsorganer som Skatteadministrationen og Sikkerhedspolitiet agerer til støtte for bestemte politiske gruppers interesser".
Derudover forsikrede Talbott, at OSCE med den amerikanske regerings støtte vil spille en nøglerolle i overvågningen af selve valget. "Vi vil også tilbyde vores hjælp til ukrainske NGO'er og Den centrale Valgkommission med henblik på at garantere et fair valg", sagde den amerikanske vice-udenrigsminister ifølge Zerkalo Nedeli.

23.10.99. 1/3 af valgbestyrelserne er i fare for at blive underkendt

På et møde i dag i Zaporizja udtalte lederen af Ukraines centrale valgkommission (CVK) Mykhajlo Rjabets, at 1/3 af de 33.000 valgdistrikters bestyrelser kun består af det absolut minimale antal medlemmer - 8. Ifølge lovgivningen skal hver valgbestyrelse bestå af 15 medlemmer, svarende til antallet af opstillede præsidentkandidater. Formanden for CVK oplyste endvidere, at hvis der på valgdagen møder færre end 5 medlemmer af valgbestyrelsen op på et valgdistrikt, så kan CVK ikke godkendte afstemningsresultatet på det pågældende valgsted.
Indtil videre har ingen af de 15 præsidentkandidater officielt trukket sig ud af valget til fordel for en af de andre kandidater. Fristen herfor er onsdag den 27 oktober.

24.10.99. Kutjma: folkevalgte guvernører om 100 år

På et valgmøde for et par uger siden løftede præsident Leonid Kutjma sløret for de planer, han har med hensyn til en forfatningsændring, der skal omdanne Ukraines politiske system kardinalt. Forfatningsændringen skulle medføre, at der oprettes et to-kammerparlament, i stedet for det nuværende et-kammerparlament, Verkhovna Rada. Underhuset skal nogenlunde svare til den nuværende folkevalgte Rada. Overhuset derimod skal delvis bestå af de 24 guvernører, som præsidenten ifølge den ukrainske forfatning selv udpeger. Ganske vist skal en anden del af Overhuset ifølge planen nok bestå af folkevalgte lokale råds-formænd, men med en blok på ca. 25 bundloyale medlemmer af et Overhus, en blok som helt og holdent består af præsidentudpegede guvernører, er der en del der tyder på, at Leonid Kutjma er ude på at skaffe præsidentembedet det gummistempel-parlament, som han umuligt kan opnå med den nuværende forfatning, hvor der hele tiden har været et venstreflertal i Radaen, som har kunnet blokere for præsidentens og regeringens radikale markedsreformer. Ved samme lejlighed sagde Kutjma, at han ikke mente at Ukraine var "modent" til at have folkevalgte guvernører "den næste måske 100 års tid". I de regeringskontrollerede massemedier og presse har der nu gennem et stykke tid kørt en populistisk kampagne med den slet skjulte undertone: Vores præsident er god nok, det er Radaen, der forhindrer ham i at gennemføre sin politik til gavn for befolkningen. Det havde været bedre for folket, om der var diktatur i Ukraine.
Sammenslutningen af regionale ledere i Ukraine har bakket op om præsident Kutjmas ide om en folkeafstemning, der skal gennemføre en forfatningsændring, der omdanner Radaen til et Underhus og udpeger de regionale bosser til fødte medlemmer af et nyoprettet Overhus - nogenlunde samme model som i Rusland under Boris Jeltsins 1993-forfatning. Det skal understreges, at dette projekt kun lige er i støbeskeen og vil kuldsejle, hvis der kommer en anden præsident end Kutjma. Retfærdigvis skal også det siges, at de regionale lederes forslag sigter mod at regeringen skal basere sig på et flertal i Underhuset uanset præsidentens politiske farve, altså ligesom i Frankrig. Men i den ukrainske politiske virkelighed er der utænkeligt at forestille sig, at en præsident som Kutjma eller for den sags skyld en anden vil finde sig i, at han ikke selv kan udpege regeringen, som han i øjeblikket kan efter forfatningen af 1996. Han vil sandsynligvis bruge Overhuset til at blokere uønskede lovforslag. I dag kan præsidenten blokere Radaens love med et veto, der imidlertid ofte bliver overtrumfet af Radaen.
Leonid Kutjma har gennem alle sine år som først premierminister i 1992/93 og fra 1994 som præsident ønsket at få de størst mulige beføjelser, så han kunne få lov til at gennemføre de økonomiske reformer, han så gerne ville gennemføre. Kutjma har en tyrkertro på, at han politik i bund og grund har været god nok, selvom alle nøgletal tyder på det modsatte. Han har hele tiden beklaget sig over sine manglende beføjelser, selvom hans administrative beføjelser gør ham til en af Europas mest magtfulde præsidenter. Nu vil han have afskaffet de sidste rester af parlamentarisk kontrol i Ukraine ved at indføre et gummistempel-parlament ovenpå det folkevalgte organ Radaen, hvis hovedskavank i Kutjmas forestillingsverden er, at dets folkevalgte flertal er kritisk overfor Kutjmas politik. Ganske vist har Kutjma også udtalt, at han går ind for et system, der ligner det amerikanske "checks and balances", men hans seneste initiativer og hans udtalelser i TV forleden tyder på, at Ukraine går en ny forfatningsstrid i møde, hvis Leonid Kutjma bliver genvalgt. Venstrefløjen i Radaen har således bebudet, at man vil starte en underskriftsindsamling til støtte for en folkeafstemning med henblik på at afskaffe præsidentembedet helt. En ny forfatningskamp initieret af Kutjma vil dræne Ukraines politiske organer for tid og kræfter og blot udskyde vedtagelsen af den lovgivning, som landet i 1995 urealistisk forpligtede sig overfor Europarådet til at få vedtaget indenfor to år: dvs. bl.a. straffelov, straffeprocesslov, civilretslov m.v.

25.10.99. 240 russiske eksperter hævdes at skulle stå for valgsvindel

På et pressemøde tidligere på ugen hævdede de fires alliance bestående af præsidentkandidaterne Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk, at de har "oplysninger om", at 40 russiske "eksperter i valgfalcifikation" er ankommet til Kyiv for at styre en omfattende valgsvindel til fordel for Leonid Kutjma den 31. oktober. I forvejen arbejder der efter de fires beregninger ca. 200 PR-folk under Kutjmas valgstab. Ifølge folkedeputeret Hryhorij Omeltjenko, som før har demonstreret, at han tilsyneladende har et par gode informatorer i det ukrainske sikkerhedspoliti, er der i forskellige ukrainske banker blevet trykt falske stemmesedler, som er ved at blive kørt ud i regionerne. De fire oplyste endvidere, at de "havde besluttet, at den nuværende præsident ikke skulle få lov til at komme i 2. valgrunde", skriver nyhedstjenesten Center for Journalistisk Research. Ifølge Oleksandr Moroz ville man "gøre alt, hvad der var muligt" med henblik herpå, inklusive forhandlinger med Europarådets parlamentariske forsamlings repræsentanter.
De fires alliance holdt igen i går konsultationer med kommunistpartiets leder, Petro Symonenko. Sent i går aftes var man endnu ikke nået til et resultat med hensyn til en evt. fælleskandidat, som kunne forene de fire og KPU. Det formodes, at "de fem" primært koordinerede bestræbelserne på, at forhindre valgsvindel på søndag den 31.10 - noget hvor de fire og KPU efter alt at dømme har en fælles interesse. Det anses for mest sandsynligt, at Jevhen Martjuk under ingen omstændigheder vil være med til at pege på Symonenko. Det er dog ikke udelukket, at Tkatjenko bliver en slags kompromiskandidat, som KPUs leder Symonenko måske vil acceptere som sit partis kandidat. Den endelige frist for, hvornår kandidater kan forlade valget, er onsdag den 27. oktober.

25.10.99. Martjuk udpeget som de fires præsidentkandidat

Ifølge nyhedsbureauet Interfax er Jevhen Martjuk (foto) blevet udpeget til at være de fires eneste præsidentkandidat efter nattens forhandlinger mellem de fire og kommunistlederen Petro

Symonenko. Denne beslutning medfører, at tre af de "de fire" O.Moroz, O.Tkatjkenko og V.Olijnyk trækker sig ud af valget og anbefaler sine vælgere at stemme på Martjuk. I lang tid ansås det for at være det mest sandsynlige, at Oleksandr Moroz ville blive de fires fælleskandidat, subsidiært, at Moroz og Martjuk ville fortsætte valgkampen alene. I morgen vil Jevhen Martjuk gennemføre en pressekonference i Verkhovna Rada - parlamentet. Martjuks popularitet har i lang tid været opadgående på trods af massive forsøg fra Leonid Kutjmas valgkampagne på at bringe ham i vanry gennem negativ omtale i medierne samt falske løbesedler og aviser. Martjuk anses for at være en karismatisk politiker, der bl.a. kan tiltrække vælgere på det overvejende emotionelle plan. Denne egenskab er en stor fordel i dagens Ukraine, hvor der køres en meget beskidt valgkamp og ethvert rationelt argument drukner i en syndflod af bagvaskelse og mistro. Netop det karismatiske element i Martjuks personlighed kan vende al den negative reklame, som Leonid Kutjmas valgkampagne har ført mod Martjuk til noget positivt. Karismaen ernærer sig bl.a. efter princippet: dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

26.10.99. Moroz støtter Martjuk men trækker sig ikke

De politiske partier og bevægelser, som har opstillet socialisten O. Moroz som deres kandidat til præsidentvalget, gennemførte i går udvidede konsultationer umiddelbart i forlængelse af de fires beslutning om at pege på Jevhen Martjuk som fælleskandidat. På en pressekonference efter mødet sagde Oleksandr Moroz til journalister, at hans blok vedtog at støtte de fires opstilling af Jevhen Martjuk, men pålagde samtidigt Oleksandr Moroz at forblive i præsidentvalget for at "konsolidere venstre og centrum-venstrevælgerne, og dermed forhindre, at en del af dem går over til den nuværende præsident". Moroz-blokken var i øvrigt enig med deres leder i, at Jevhen Martjuk p.g.a. sin placering i centrum-højre spektret er den af de fire, der har de bedste chancer for at tage stemmer fra Leonid Kutjma og dermed være med til at forhindre, at Kutjma kommer i den anden valgrunde. Men blokken finder det åbenbart nødvendigt at beholde Moroz' opstilling af hensyn til de af hans venstrevælgere, der ikke ville svinge til Martjuk, men enten til Kutjma eller en af de øvrige kandidater. Det der nok ville ske med Moroz' vælgere, hvis Moroz havde trukket sig helt ud til fordel for Martjuk er, at 75% af dem nok ikke ville stemme på Martjuk alligevel. Det man så forventer i Moroz' hovedkvarter er, at dem der ville støtte Martjuk i mangel på Moroz bare kan gøre det i overensstemmelse med Moroz' egen opfordring. Samtidigt vil Moroz vil beholde de vælgere, der ville være gået til bl.a. Kutjma og Symonenko.
Den uafhængige politolog Mykola Tomenko mener, at tandemet Martjuk - Moroz med Moroz som en slags "back-up" er en bedre variant end kun Martjuk. Politologen Iryna Bekeshkina fra Fonden for Demokratiske Initiativer mener, at Moroz', Martjuks og Tkatjenkos vælgere er "ledsagerelektorat" for andre kandidaters vælgerkorps efter skemaet Vitrenko-Moroz, Symonenko-Tkatjenko og Kutjma-Martjuk. Det betyder ifølge hende, at Moroz og Martjuk ved at forblive i ræset begge to undgår at afgive vælgere til en af deres hovedmodstandere; Vitrenko eller Kutjma. Andre "officielle" politologer mener, at Martjuk højst vil opnå 12% af stemmerne i første runde - langtfra nok til at hente Kutjma, Vitrenko eller Symonenko - vel at mærke efter de officielle meningsmålinger. At disse meningsmålinger er ret utroværdige, kan enhver med et mere end blot overfladisk kendskab til den ukrainske post-sovjetiske virkelighed analysere sig frem til. Det er således en kendsgerning, at frygt for magthaverne, for aflytning og for meddelelser til sikkerhedspolitiet stadig er så stor en faktor i Ukraine, at en betydelig del af de adspurgte i meningsmålinger, som støtter en kandidat, som hører til den nuværende præsidents hovedmodstandere - primært Moroz og Martjuk - enten siger at de endnu ikke har besluttet sig, eller siger navnet på en "harmløs" kandidat som Vitrenko og Symonenko, eller vælger den helt "sikre" variant - Kutjma. Men denne korrektion tager de ukrainske meningsmålingsinstitutter ikke højde for, hvilket er en klassisk brøler. Dermed risikerer de at tage grueligt fejl, hvilket sandsynligvis også vil blive bevist den 31.oktober.

26.10.99. Martjuk-tilhænger gennembanket

Natten til den 23.10.99. blev Viktor Prysjazhnjuk, leder af et af de partier der støtter Jevhen Martjuk, udsat for et røverisk og voldeligt overfald i sin egen opgang i Kyiv. Ukendte gerningsmænd slog ham til jorden og begyndte at sparke ham i hovedet, brystet og maven, skriver avisen Den. Viktor Prysjazhnjuk fik en alvorlig hjernerystelse. Det eneste overfaldsmændende stjal fra ofret var en mappe med dokumenter vedrørende hans arbejde i Martjuks valgstab. Dagen forinden havde Prysjazhnjuk som led i sit agitationsarbejde for Martjuk gennemført en lang række valgmøder i de sydlige landbrugsregioner. Martjuks valgblok mener klart, at der er tale om et politisk motiveret overfald, da det langtfra er det første af slagsen.

26.10.99. Kutjma til politiet: skyd først spørg bagefter

I søndags viste ukrainsk TV en "samtale" mellem præsident Leonid Kutjma og nogle vælgere, hvor Kutjma bl.a. sagde, at de ukrainske politifolk burde tage ved lære af deres amerikanske kolleger og ikke være bange for at bruge deres skydevåben, selvom de står kun overfor en potentiel trussel. Som et eksempel nævnte Kutjma en episode med en sovjetisk diplomat i New York, som blev skudt ned af amerikansk politi kun fordi, han i stedet for at tage hænderne på nakken greb efter sit diplomatiske pas i inderlommen, hvorved politifolkene følte sig truet.
I går sagde Leonid Kutjma om den del af pressen, der er kritisk overfor ham, at "man får engang imellem lyst til at give dem sådan et ordentligt los, så de for altid mister lysten til at komme med den slags snavs. Men det skal vi nok vende tilbage til", sagde præsidenten.

26.10.99. Duma-medlemmer til forsvar for fængslede russere

Repræsentanter for den russiske Statsduma med formanden for det geopolitiske udvalg, Aleksej Mitrofanov i spidsen, var i går i Kyiv for at afklare omstændighederne omkring det forhold, at to russiske statsborgere uden videre og længe før der overhovedet er fældet dom, er blevet udråbt til gerningsmænd i attentatet mod præsidentkandidaten Natalia Vitrenko tidligere på måneden. "Vi kom til Kyiv for at få nogle svar, men er rejst hjem med endnu flere spørgsmål", sagde Mitrofanov på et pressemøde efter at have holdt møder med repræsentanter for sikkerhedstjenesten SBU, lederen af Radaens ad hoc udvalg til undersøgelse af attentatet, den russiske ambassadør i Kyiv, de to anholdte russeres nærmeste samt selve "heltinden" Natalia Vitrenko. Mitrofanov og hans stedfortræder Filatov ville gerne høre om, hvordan selve efterforskningen var forløbet, og hvorledes de ukrainske myndigheder så hurtigt var nået frem til den konklusion, der straks gjorde to russiske statsborgere til hovedmistænkte. I sidste uge havde Aleksej Mitrofanovs komite i den russiske Duma studeret fortrolige dokumenter fra SBU vedrørende den første afhøring af sigtede Vladimir Ivantjenko, hvor denne peger på en repræsentant for Natalia Vitrenkos eget parti som bagmanden. Ifølge dette af de ukrainske myndigheder hidtil formentlig bevidst fortiede dokument, som af uransagelige kanaler alligevel var havnet i Dumaen i Moskva, foreslog en af Vitrenkos lokale repræsentanter, at Ivantjenko skulle agere syndebuk uden at han selv behøvede at kaste granaterne. Vitrenko-repræsentnanten skulle ifølge Ivantjenko have lovet ham at få ham løsladt fra arresten efter tre dage og betale ham et honorar på 3.000 USD. Det er ikke sket. Ivantjenko og hans "makker" sidder stadig i fængslet. Mitrofanov forlanger nu en grafologisk undersøgelse for at fastslå, om det overhovedet var Ivantjenko, der leverede den forklaring, som de ukrainske myndigheder har brugt til bl.a. at sætte præsidentkandidat Oleksandr Moroz i forbindelse med attentatet. Mitrofanov mindede også om, at noget tyder på, at det ikke kun var granater med en farlig sprængladning, der blev kastet mod Vitrenko. Det er nemlig også kommet frem, at et vidne - en Vitrenko-tilhænger - har forklaret til politiet, at den genstand der faldt i nærheden af Vitrenko slet ikke var en granat men derimod en plastikflaske med "et eller andet i". Det er heller ikke fastslået om der overhovedet var en rigtig eksplosion eller om det bare var en fyrværkerilignende genstand der blev brugt, mens selve granaterne blev kastet et sted, hvor Vitrenko ikke var i fare. Vitrenko selv var ikke i tvivl om, at det eneste formål med de russiske politikeres besøg var at undergrave hendes autoritet. Hun var overbevist om, at "klanerne" med Lazarenko og Tjernomyrdin i spidsen stod bag det.

27.10.99. De fires alliance er annuleret. Tkatjenko støtter Symonenko

Jo nærmere man kommer valget, jo klarere fremstår det egentlige formål med de fires alliance mellem Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk: at tiltrække den størst mulige opmærksomhed fra mediernes side ved hele tiden at stille de forventningsfulde og sensationshungrende journalister i udsigt, at nu vil der snart komme en overraskende beslutning. Mange journalister på præsidentvenlige massemedier blev egentlig mod deres egen vilje tvunget til at dække "de fire" kandidater langt mere, end tilfældet havde været med hver enkelt af dem, hvis alliancen ikke havde eksisteret, indrømmer avisen Fakty. "De fire" har været på alles læber lige siden alliancen blev stiftet den 24 august. Når man tænker på den informationsmæssige blokade af især Martjuk og Moroz, som de af præsident Kutjma kontrollerede elektroniske og skrevne massemedier oprindeligt havde planlagt og forsøgte at gennemføre, så må man sige, at alliancen var en taktisk genistreg, hvis dens hovedformål var at bryde det informationsmæssige tomrum og samtidigt fjerne opmærksomheden fra de mere perifære kandidater. Selv Leonid Kutjma har været tvunget til gang på gang at vende tilbage med mere eller mindre dybsindige analyser og vurderinger af de fires alliance. Hvis alliancens hovedformål derimod har været at pege på én samlet kandidat, som der på et tidspunkt var udsigt til i går, må man sige, at det blev en eklatant fiasko. Ikke alene går de to hovedkandidater Moroz og Martjuk nu hver for sig. Også parlamentsformand Tkatjenkos parti har i 11 time besluttet, at trække ham til fordel for en helt tredje kandidat, nemlig kommunisten Symonenko - en beslutning der i øvrigt er et vist hold i, fordi Tkatjenkos vælgere ideologisk er tættere på Symonenko end på nogen anden kandidat. Tkatjenko har indenfor lidt over en uge nået at meddele, at han støtter tre forskellige kandidater: først var det Moroz, så blev det Martjuk og siden endte det med at blive Symonenko. Tkatjenkos beslutning øger alt andet lige Symonenkos chancer for at blive præsident.
Det er imidlertid tvivlsomt om det nogensinde har været alliancens formål at opstille én eller bare to fælleskandidater.
"Det lykkedes ikke for os andre at overbevise Moroz om at overholde den indgåede aftale og støtte Martjuk. Hans blok ville ikke gå med til det. Derfor så vi ingen anden udvej end at konkludere, at den opgave vores alliance var sat til at løse ikke mere var aktuel", sagde Oleksandr Tkatjenko ifølge avisen Fakty. Jevhen Martjuk slog fast, at hver eneste af alliancens medlemmer nu fører en selvstændig valgkamp, og at den aftale, der var indgået den 25 oktober om at støtte ham alene, var annuleret som følge af Oleksandr Moroz' beslutning, skriver Fakty. Volodymyr Olijnyk forventes at trække sin kandidatur til fordel for Martjuk, som lovet.

27.10.99. Moroz: alliancen har opfyldt sin hovedfunktion

Oleksandr Moroz, hvis nerver for mange at se svigtede, da han blev stillet overfor sit baglands massive pres for at blive i stedet for at trække sig til fordel for Martjuk, sagde i går, at de fires alliance havde udfyldt sin hovedopgave - at bryde informationsblokaden i massemedierne. Som eksempel herpå kan nævnes, at Moroz endnu ikke har haft så mange minutters TV-tid på den ukrainske kanal-1, som lige efter hans meddelelse om, at han ikke ville trække sig ud af valget. Moroz sagde, at det ærgede ham, at de fires alliance ikke opnåede en aftale med kommunisterne, og at han fandt Oleksandr Tkatjenkos beslutning om at trække sig til fordel for Symonenko velovervejet.

27.10.99. Kutjma-alliance har samlet 6 mill. underskrifter

Alliancen "Zlahoda" som støtter Leonid Kutjmas genvalg hævder at have indsamlet 6 mill. underskrifter på en række "krav" til Leonid Kutjma, som de vil have ham til at opfylde i tilfælde af hans genvalg. Det er ikke klart, hvad det er for nogle krav de seks millioner personer angiveligt har skrevet under på.

27.10.99. 510 internationale valgobservatører ankommet

Ifølge Den centrale Valgkommission (CVK) er der i løbet af de seneste to uger ankommet 510 valgobservatører til Kyiv fra henholdsvis OSCE, Det internationale republikanske institut, USA Kongres' Ukraine-komite, Det internationale selskab for menneskerettigheder, Den internationale fond for valgsystemer (IFES) samt repræsentanter for diverse ambassader. Ifølge CVKs repræsentant Davydovytj skal CVK-chef Mykhajlo Rjabets den 30. oktober - dagen før valget - mødes med en gruppe OSCE repræsentanter. I øjeblikket er CVK igang med at fordele de i alt 38.800.000 stemmesedler ud til de 225 storkredse, som herefter skal videregive dem til de ca. 33.000 valgsteder (valgdistrikter), skriver avisen Fakty. Hr. Davydovytj understregede, at stemmesedlerne for første gang en hel række foranstaltninger mod forfalskning, som kun en lille kreds af personer i hele landet er klar over, hvorfor forfalskninger er udelukket, mener Fakty.
Davydovytj kunne i øvrigt bekræfte, at to kandidater havde meddelt ham, at de inden den 27 oktober kl. 24.00 vil trække sig ud af valgkampen. Det drejer sig formentlig om Tkatjenko og Olijnyk.

27.10.99. Moroz-tilhængere overfaldet i Lviv

I går nat blev to medlemmer af partiet "Vpered Ukrajino!" som støtter præsidentkandidat Oleksandr Moroz overfaldet i den vestukrainske by Lviv, mens de var i færd med at sætte plakater op på dertil indrettede stande. Begge de to ledende medlemmer af partiet "Vpered Ukrajino!", Ihor Mamtjur og Roman Khanas, fik begge fysiske kvæstelser som følge af overfaldet. Overfaldsmændende kørte i en bil, som bar statslige nummerplader, oplyser nyhedstjenesten "Den varme linje". Det er ikke første gang Moroz' tilhængere får en så voldsom medfart i den ukrainske nationalismes traditionelle højborg i Lviv.

27.10.99. Vitrenko-attentat op i den russiske Duma

En af lederne af partiet LDPR i den russiske Duma, Aleksej Mitrofanov, foreslog i dag Dumaen at vedtage en udtalelse vedrørende de to russiske statsborgeres tilbageholdelse i Ukraine i forbindelse med attentatet mod præsidentkandidat Natalia Vitrenko. De to russere mistænkes for at stå bag attentatet mod Vitrenko. Mitrofanovs forslag blev afvist, men Dumaens formand foreslog Mitrofanov at genfremsætte forslaget på morgendagens møde i Dumaen.
Vitrenkos parti PSPUs pressetjeneste afleverede i dag et brev fra deres partifælle og Natalia Vitrenkos personlige repræsentant Natalia Sukorenko, som den ene af de sigtede russere ifølge Mitrofanov oprindeligt udpegede som attentatets egentlige bagmand. (Formålet med pseudoattentatet skulle så have været, at forhøje Vitrenkos popularitet). Ifølge PSPUs meddelelse til nyhedsbureauet Interfax har Sukorenko skrevet i brevet, at den fotokopi af afhøringen af den sigtede russer Ivantjenko, som den russiske Duma og Mitrofanov er kommet i besiddelse af, i virkeligheden er "et falsk dokument, som intet juridisk grundlag har". Sukorenko hævder, at hun ikke havde noget at gøre med attentatet mod sin overordnede Vitrenko, som sigtede Ivantjenko ifølge Mitrofanov har afgivet forklaring om.

28.10.99. 20-årig massemorder anholdt i Kharkiv

Kriminalpolitiet i den østukrainske by Kharkiv anholdt forleden dag en 20-årig Kharkiv-borger, som indrømmede at have stået bag tre mord på kvinder og et mordforsøg på en politimand i løbet af oktober i år. Desuden indrømmede den sigtede, at han i 1998 under et arbejdsophold i den sydukrainske by Odessa havde myrdet to kvinder. Politiet efterforsker i øjeblikket andre drab og overfald i Kharkiv og omegn, der muligvis kan sættes i forbindelse med massemorderen Pavlo, som avisen Fakty allerede har døbt ham. Motivet til drabene i såvel Kharkiv som Odessa var udelukkende berigelse, har denne Pavlo indrømmet. Gerningsmanden havde et gennemgående mønster - mellem kl. 9 og 11 om aftenen passede han ensomme forbipasserende op, stødte en kniv i ryggen på dem og frarøvede dem alle omsættelige værdier. De fire seneste overfald fandt sted henholdsvis den 7. 11. 18. og 22. oktober i år. To af de myrdede var mennesker, som gerningsmanden sporadisk kendte i forvejen, skriver Fakty.

28.10.99. To kandidater trak sig i går ud af valget

Præsidentkandidat Oleksandr Tkatjenko meddelte i går via sin repræsentant, at han fra og med i morgen ikke længere er kandidat til det ukrainske præsidentvalg. I overensstemmelse med sin partibestyrelses indstilling støtter Oleksandr Tkatjenko fra nu af kommunistlederen Petro Symonenko, der herved får forbedret sine chancer for at komme i 2. runde af valget på bekostning af Jevhen Martjuk og måske især Oleksandr Moroz. Det vurderes dog, at Tkatjenkos vælgertilsutning er meget lille - hans hovedstyrke er at han har temmelig mange repræsentanter i de 33.000 valgbestyrelser rundt om i landet. Oleksandr Tkatjenko bryder hermed med den oprindelige aftale, som han havde med Martjuk om at støtte ham.
Præsidentkandidat Volodymyr Olijnyk, der samtidigt er borgmester i byen Tjerkasy, meddelte ligeledes i går, at han inden midnat den 27.10.99. trækker sig ud af præsidentvalget og støtter Jevhen Martjuk, i overensstemmelse med den oprindelige aftale.

28.10.99. Moroz vil ikke gå i clinch med Martjuk

Jevhen Martjuk betegnede Moroz' beslutning i sidste minut om alligevel ikke at holde sig til de fires aftale om Martjuk som enhedskandidat som en "alvorlig personlig politisk fejltagelse". Moroz har ikke villet svare på denne erklæring og andre udtalelser fra Martjuks stab, som er fortørnet over, at Moroz i sidste minut løb fra en klokkeklar aftale, der var indgået efter lange natlige forhandlinger mellem den 24 og 25 oktober. På en pressekonference i går sagde Moroz bl.a. at han så sent som i foregårs foreslog, at Olijnyk støttede Martjuk, mens Tkatjenko bakkede op om Moroz. En sådan løsning fik imidlertid ikke støtte fra Tkatjenkos side. Socialistpartiets politbureau, sagde Moroz, insisterede på, at jeg fortsætter valgkampen. Og jeg kan ikke ignorere et parti, der har arbejdet så længe på at få mig valgt. Ifølge socialistpartiets egne valganalytikere, der er ligeså trovædige eller utroværdige som de officielle meningsmålinger, har Moroz mege gode chancer for at komme i 2. valgrunde. Desuden gentog Moroz, at selvom de fires aftale ikke nåede frem til en enkelt kandidat, så havde den opfyldt sit hovedformål: at bryde informationsblokaden, at forhindre Kutjma i at gennemføre en polariseret valgkamp mellem ham og venstrefløjen samt at skabe betingelserne for, at valget kan foregå nogenlunde fair. Moroz forsikrede endvidere, at alliancens modstandere ikke skal forvente, at hans stab begynder at bekrige Martjuks stab med beskyldninger. Dermed viste Moroz, at et andet vigtigt formål med alliancen var, at undgå at oppositionen sloges indbyrdes.

28.10.99. Frygt for valgsvindel i Tjernihiv

En række politiske bevægelser i Tjernihiv-regionen, der henholdsvis støtter kandidaterne Jevhen Martjuk, Henadij Udovenko og Oleksandr Moroz, meddelte på en pressekonference i går, at de har pålidelige oplysninger om, at den udøvende magt blander sig i valgkampen lokalt bl.a. gennem pres og trusler mod ledere af industrivirksomheder, landbrugsvirksomheder, hospitaler, uddannelsesinstitutioner samt endvidere mod medlemmer af de enkelte valgbestyrelser, skriver avisen Den. Formålet er ifølge oppositionens repræsentanter i Tjernihiv, at opnå, at de ovennævnte grupper af mennesker medvirker til valgsvindel til fordel for Leonid Kutjma. Som eksempel nævnes, at viceguvernøren for Tjernihiv regionen Oleksandr Sokolov på et møde med skoleinspektører i Tjernihiv-regionen fornylig sagde, at "det er nødvendigt at tvinge lærerne til at stemme på Leonid Kutjma". Et andet eksempel er, at den nyudnævnte formand for Bobrovytska-distriktets statsadministration, Volodymyr Martjenko, (der samtidigt er Leonid Kutjma fuldmægtige under valget) gennemførte "personlige samtaler" med distriktets virksomhedsledere og organisationsledere, hvor han sagde lige ud: "Hvis ikke mindst 70% af dine medarbejdere har stemt på Kutjma, så ved du hvad vi vil gøre ved dig". Dette er ifølge oppositionen i Tjernihiv bare et par af en lang række eksempler på de overtrædelser af loven om præsidentvalget i Ukraine, straffeloven og loven om massemedierne, som finder sted i Tjernihiv-regionen, skriver Den.

28.10.99. PRP vil under ingen omstændigheder støtte Kutjma

Næstformanden for det liberale parti PRP - Partiet for Reformer og Orden - Volodymyr Filenko, sagde i går, at hvis det bliver Kutjma og én fra venstrefløjen, der kommer i 2. valgrunde, så vil PRP opfordre sine tilhængere og sine samarbejdspartnere fra Udovenkos Rukh til at stemme mod begge kandidater. "Eftesom det ikke ser ud til, at en højrekandidat vil kunne vinde i dag, så er højrefløjen henvist til at være i opposition", sagde Filenko. "Vi kan hverken støtte en venstrekurs eller den kurs, som Leonid Kutjma står for, idet vi anser begge dele for at være et lige stort onde".

29.10.99. Ukraines nyrige stjerner støtter Kutjma

Tro mod sig selv bringer avisen Fakty i dag en række dybt intelligente udtalelser fra kendte kunstnere og sportsfolk om hvorfor de vil stemme på Leonid Kujtma på søndag. Sangerinden Katja Buzhynska siger bl.a., at Kutjma og hans kone hjalp hende med at vinde festivalen Slavjansky Bazar i 1996. En ukrainsk ishockey-spiller i NHL i USA, Dmytro Khrystytj, siger: Vi er ikke politikere. Det er meget nemmere for os at tro på en person, som vi allerede kender, end tro på nye mennesker, som kun lover. Skuespilleren Taisia Povalyj siger bl.a.: Ukraines vigtigste gevinst i dag er, at vore sønner, brødre og fædre ikke er i krig og vi ikke modtager meddelelser om deres død. Alt det andet skal nok komme, hvis vi bare fortsætter den kurs, som blev påbegyndt af Leonid Kutjma for fire år siden (Kutjma blev nu allerede valgt i 1994, red.). Sangerinden Ruslana Lyzhytjko siger bl.a.: Leonid Kutjmas reformer og udenrigspolitik er et bevis på, at Ukraine er et civiliseret europæisk land. Jeg føler, at det er min borgerpligt at støtte Leonid Kutjma. Og så skal alt sammen nok gå. Ukraines måske mest talentfulde rocksanger, Oleksandr Ponomarjov, er også hoppet på "vognen": Jeg opfordrer alle de mennesker, som gerne vil leve i fred og ikke i krig, som gerne vil se deres børn lykkelige og deres forældre beskyttede, som gerne vil tænke og handle frit - at støtte Leonid Kutjma på søndag. Den kendte sangerinde Natalia Mohylevska siger bl.a.: Se jer omkring: praktisk talt alle vore naboer er i krig: Rusland, Jugoslavien... I Ukraine har vi fred.
Denne række af dybt intelligente og gennemtænkte analyser fra diverse kunstneres og sportsfolks side får for alvor "trumf på", når verdensmesteren i boksning Vitalij Kljutjko slår fast: Jeg er overbevist om, at netop Leonid Kutjma er den eneste, der reelt kan skabe noget i vores land, i stedet for at ødelægge det skabte, som andre kandidater foreslår. Holdkaptajnen på Ukraines ishockey-landshold, Vasyl Bobrovnykov, siger bl.a., at det er et væsentligt argument til støtte for Kutjma, at der i Ukraine - modsat Rusland - ikke har været væbnede konflikter.

29.10.99. Kyiv-avis om Kutjmas resultater

Den oppositionelle avis Vetjirnij Kyiv, som støtter Jevhen Martjuk, forsøger at gøre facit over fem års Kutjma-styre. Avisen skriver:
- Sociologer, politologer og økonomer har betegnet Brezhnev-tiden (1964-82, red.) som stilstandsperioden. Leonid Kutjmas fem år som præsident kan man derimod roligt betegne som det økonomiske sammenbruds epoke, hvor befolkningen er gjort ludfattig, produktionen faldet permanent, mens præsident og parlament har befundet sig i en permanent konflikt. Lad os gøre facit over Kutjmas fem år som præsident.
- Hvad er steget?
Befolkningsdødeligheden, arbejdsløsheden, antallet af forældreløse, hjemløse, subsistensløse, tuberkulose-tilfælde, AIDS-sygdomme, andre sygdomme: 70% af børnene anses for at være syge, over 50% af de unge mænd i den værnepligtige alder anses for at være uegnet til militærtjeneste p.g.a. helbredstilstanden. Steget er endvidere: antallet af narkomaner og alkoholikere, statens ubetalte lønninger og pensioner, priserne på alle former for offentlig transport, priserne på fødevarer er steget 2 til 5 gange og på ekviperingsartikler - 2 til 7 gange. tarifferne for kommunale serviceydelser (vand, el, gas m.v.), medicinalpriserne, antallet af ansatte i præsidentens administration, lønninger og pensioner til parlamentsmedlemmer, medarbejdere i præsidentens administration og andre statslige tjenestemænd. I løbet af 9 år er den ukrainske befolkning blevet opsplittet i rige og stenrige - 2-5% og fattige og ludfattige - 65%.
- Hvad der faldet?
den gennemsnitlige levealder, fødselshyppigheden, antallet af vuggestuer, børnehaver, børne-og ungdomssommerlejre, feriecentre, antallet af undervisningsanstalter med gratis undervisning, gratis lægehjælp, produktionen af kød, smør, æg samt forbruget heraf pr. indbygger, produktionen af indenlandske fødevarer og industrivarer, Ukraines maskin-og traktorpark, høstudbyttet, tilførslen af mineralgødning i jorden, antallet af videnskabsfolk, kulturfolk og kunstnere.
Den massive propaganda for pseudoreformer og pseudosuccesser, som præsident L. Kutjma, hans administration, regeringen og hans korrupte omgivelser tager i anvendelse kan føre de ukrainske vælgere bag lyset, få dem til at træffe en forkert afgørelse og endnu engang føre L. Kutjma til magten, mener altså Vetjirnij Kyiv.

29.10.99. Vælgerkomite laver parralel stemmeoptælling

Formanden for NGO'en "Vælgernes komité" Ihor Popov har meddelt, at hans organisation har fået inregistreret 15.000 repræsentanter, som på valgdagen skal indsamle oplysninger på de enkelte valgsteder vedrørende afstemningsresultatet. Det skal ske ved at Vælgerkomiteens repræsentanter får udleveret en kopi af det endelige optællingsresultat fra det enkelte afstemningssted, som der er 33.000 af i Ukraine. Disse oplysninger bliver så sendt til Kyiv. Vælgerkomiteens parralelle stemmeoptællingen regner med at inddrage et repræsentativt udsnit af i alt ca. 1 mill. vælgere, skriver nyhedsbrevet Harjatja linia.
Der finder også en anden og mere omfattende alternativ stemmeoptælling sted på valgdagen. Den ledes af Radaens særlige komite for overholdelse af vælgeres rettigheder med oppositionspolitikeren Oleksandr Jeljashkevitj i spidsen. Denne totale stemmeoptælling, som er oppositionens forsøg på at forhindre valgsvindel til fordel for Kutjma, baserer ligeledes sine resultater på de kopier af det officielle stemmeoptællingsresultat, som alle medlemmer af hver enkelt valgsted (valgdistrikt) ifølge loven har krav på at modtage, inden det bliver sendt videre til en af de 225 storkredses valgkommissioner.

29.10.99. Oppositionel avis muligvis lukket

Ukraines førende oppositionelle avis Den, hvis Internet-udgave i lang tid har været den mest besøgte ukrainske hjemmeside, er tilsyneladende blevet lukket af myndighederne. Internet-læsere af Den kunne fra og med i går aftes således ikke åbne avisens hjemmeside på adressen http://www.day.kiev.ua. Normalt plejer Dens morgenudgave allerede at være lagt ud på Internettet omkring kl. 21.00 om aftenen dansk tid, ligesom i øvrigt et par andre af de mest læste ukrainske aviser Fakty og Vetjirnij Kyiv - Dens konkurrenter. Men heller ikke i skrivende stund (kl. 14.30 den 29.10.99) har Dens Internet-læsere overhovedet kunnet komme igennem til den ovennævnte adresse. Jeg ringede i dag til Den og fik at vide, at man tilsyneladene havde lukket adgangen til Dens Internet-provider. Den trykte udgave af avisen bliver ved med at udkomme op til valget. P.g.a. Kujtmas censur mod STB, har denne ellers Den-sympatiserende kanal heller ikke bragt noget i løbet af dagen i dag, der kunne fortælle offentligheden lidt mere om, hvad der er sket med Dens internetadgang. Netop Dens politiske linje leder én hen på den tanke, at den ukrainske sikkerhedstjeneste eller beslægtede strukturer evt. med russisk hjælp har gennemført en operation, der lige op til præsidentvalget har lukket adgangen til provider, som Den betjener sig af. Der vil i så fald være tale om en uhørt krænkelse af ytringsfriheden og en ulovlig kontrol med Internettet fra Kutjma-styrets side.

29.10.99. Hryvna'en rutjer ned

I dele af landet blev den ukrainske Hryvna i går officielt handlet til op mod 5 Hryvna for 1 USD, skriver nyhedstjenesten Harjatja linia. Dvs., at man skulle betale 5 Hryvna for en amerikansk dollar, mod kun ca. 4,5 Hryvna for blot en måned siden. I hovedstaden Kyiv nåede vekselkursen i gennemsnit op på 4,68 Hryvna ved salg af dollar og
4,81 Hryvna ved køb af dollar.
Hryvna'ens rutjetur kan hænge sammen med, at kommunistlederen Petro Symonenko på en pressekonference, som han i går holdt med Oleksandr Tkatjenko, sagde, at hvis han bliver præsident, så er det stensikkert, at den nuværende nationalbankchef Viktor Jusjenko, der er kendt for sin fastkurspolitik, bliver arbejdsløs.

30.10.99. Skatteinspektion brændt ned i Odesa. 6 døde.

Et selvmordsattentat fredag eftermiddag i den ukrainske sortehavsby Odessa kostede mindst 6 mennesker livet. Adskillige er indlagt med alvorlige forbrændinger og er stadig i livsfare. Mordbranden gik ud over Prymorsky-distriktets skatteinspektion, der var belliggende på 2. sal i en bygning, der tilhører Odessas filmstudium. Efter de foreløbige oplysninger var det en yngre forretningsmand fra Odessa, der stod bag angrebet på skatteinspektionen. Årsagen er formentlig en konflikt mellem forretningsmanden og skattemyndighederne. Selvmorderen gik ind i skatteinspektionens lokaler under et eller andet påskud, overhældte sig selv med brandfarlig væske og tændte ild til sig. Over 100 brandfolk brugte halvanden time på at slukke den eksplosive brand.
Otte personer blev bragt til brandafdelingen på et af Odessas sygehuse med en forbrænding på over 50% af kroppen, hvilket ofte kan være letalt. 8 kontorer og skatteinspektionens arkiv er udslettet som følge af brandattentatet.
I dag lørdag mødes efter planen omkring 15.000 erhvervsdrivende i Odessa til en protestdemonstration for lempeligere skatteregler og mod politiets mulighed for at tilbageholde erhversdrivende, der er under mistanke for skattesnyd.

30.10.99. 3.652 falske stemmesedler fundet i Odessa

Den territoriale valgkomission i 133. valgkreds i Odessa har opdaget et forsøg på at placere 3.652 falske dvs. ikke nummererede stemmesedler i byen. Stemmesedlerne kom fra Kyiv. På valgkommissionens møde forleden, hvor der bl.a. deltog observatører fra OSCE, et medlem af den centrale valgkommission og et parlamentsmedlem, besluttedes det at sende de ikke-nummererede stemmesedler til Den centrale Valgkommission i Kyiv og melde sagen til den øverste anklagers kontor, skriver avisen Vetjirnij Kyiv.

30.10.99. 20 europarådsparlamentarikere overvåger valget

20 parlamentarikere der er medlemmer af Europarådets parlamentariske forsamlings særlige komite til overvågning af præsidentvalget i Ukraine, er ankommet til Kyiv. De 20 politikere repræsenterer et bredt udsnit af lande og politiske holdninger. De skal være i Ukraine til den 2 november, hvor det endelige valgresultat formentlig vil være klart. Delegationen skal bl.a. mødes med præsident Kujtma, parlamentsformand Tkatjenko, premierminister Pustovojtenko, formand for Den centrale Valgkommission Rjabets, en række præsidentkandidater, parlamentets partier, repræsentanter for NGO'er samt journalister, oplyser Vetjirnij Kyiv.

30.10.99. Præsident Kutjma i fornemt selskab

Ifølge den internationale organisation Commite for Journalists' Protection i New York er Ukraines præsident Leonid Kutjma udpeget som en af de ti værste statsledere for så vidt angår forholdet til pressefrihed og journalister. Her er den top ti udfærdiget 3.6.1999, hvor Ukraines præsident Kutjma uheldigvis er havnet i:
1. Slobodan Milosevic, Jugoslaviens præsident
2. Zhan Tse Min, Kinas præsident
3. Fidel Castro, Kubas præsident
4. Lauren Kabila, Den demokratiske republik Kongo's præsident
5. Meles Zenavi, Etiopiens premerminister
6. Leonid Kutjma, Ukraines præsident
7. Zin Adbin, Tunis' præsident
8. Mahatyr Mohamad, Malaysias premierminister
9. Alberto Fujimori, Perus præsident
10. Hosni Mubarak, Egyptens præsident

30.10.99. Politiet forhindrer debatprogram i lokal-TV

TV-stationen "Alt" i byen Tjerkasy syd for Kyiv havde i går kl.19.00 Kyiv-tid planlagt en direkte udsendelse med en række oppositionelle journalister omkring problemer med pressefrihed i Ukraine. Men en halv time før programmets start blev alle indgange til TV-stationen blokeret af politiet, som forklarede de ekstraordinære foranstaltninger med, at der kl. 18.07 var blevet indtelefoneret en besked til det lokale politidistrikt om, at der var blevet anbragt en mængde sprængstof i TV-Alt's studie. Under påskud af at skulle gennemse hele TV-studiet for sprængstof bad politiet alle journalister om omgående at forlade TV-stationens bygning, skriver en uafhængig journalist fra Tjerkasy i en chat på Jevhen Martjuks hjemmeside, som bliver brugt som en alternativ informationskanal for oppositionen p.g.a. avisen Dens midlertidige lukning i Internettet. Da journalisterne krævede at få svar på, hvorfra truslen var blevet indtelefoneret og hvordan stemmen lød, forblev politifolkene tavse; efter alt at dømme bare for at trække tiden ud. Bombeafdelingen ankom først kl. 20.00. En halv time inden da, havde en specialhund gennemgået hele studiet uden at finde nogen som helst tegn på sprængstof. Hele politiets bevidst langsommelige opførsel og fraværet af nogen som helst reel trussel, skabte det indtryk hos de lokale journalister, at hovedformålet med hele alarmen var at forhindre TV-udsendelsen med de oppositionelle journalister i at komme ud i æteren her kun to dage før valget. Hvilket også lykkedes, skriver journalisten Tetjana Nemtjenko..

31.10.99. Ny magtkamp mellem Rada og præsident efter valget

Den ansete ukrainske ugeavis Zerkalo Nedeli prøver i sin seneste udgave at kigge på den anden side af den magiske dato - den 31. oktober - og analysere de forskellige politiske scenarier efter den 1.runde af præsidentvalget.
    Loven om præsidentvalget stiller krav om, at hver eneste stemmeseddel skal være påtrykt nummeret på det enkelte valgdistrikt (valgsted). Det er vedtaget for i størst mulig grad at forhindre ombytning af stemmesedler. Lederen af Den centrale Valgkommission Mykhajlo Rjabets har udtalt, at han finder denne regel problematisk inden 2.runde af præsidentvalget, fordi valgkommissionen ikke vil kunne nå både at trykke 38 mill. nye stemmesedler med de to finalister på og forsyne dem med valgdistriktnummeret inden den 14. november. Rjabets har derfor sagt, at 2.runde af valget risikerer at blive aflyst. Reelt vil man måske nok være nødt til at flytte valgdatoen til f.eks. den 22. november. Disse spørgsmål vil Radaen drøfte på et ekstraordinært møde den 3. november.
    Det, der forventes at samle størst opmærksomhed på Rada-samlingen den 3. november, er derimod den sandsynlige behandling af spørgsmålet om at annulere Leonid Kutjmas kandidatur til præsidentvalget p.g.a. påstået misbrug af embede under valgkampen. Denne behandling er sandsynlig, fordi Kujtma er en ret sandsynlig deltager i 2. runde enten som nr. 1 eller nr. 2 efter den første runde. Ifølge Zerkalo Nedeli er der to måder, spørgsmålet om Leonid Kutjmas udelukkelse fra det fortsatte valg kan løses på: 1) Radaens særlige komite for overholdelse af vælgeres rettigheder med oppositionspolitikeren Oleksandr Jeljashkevitj i spidsen indbringer spørgsmålet for Højesteret; 2) De folkedeputerede overtrumfer præsident Kutjmas veto mod en lovændring til loven om præsidentvalget i Ukraine, hvor parlamentet har nedfældet en meget konkret mekanisme til at udelukke en præsidentkandidat fra valget p.g.a. lovovertrædelser. "Uanset hvad placering han (Leonid Kutjma, red.) opnår i den første runde af præsidentvalget, anser jeg det alligevel for nødvendigt, at Højesteret tager stilling til det lovlige i hans handlinger som præsidentkandidat under valgkampen", sagde Jeljashkevitj ifølge Zerkalo Nedeli. Jeljashkevitj vil endvidere ikke udelukke, at Radaen, hvis Kutjma skulle gå hen og vinde valget, vil påbegynde en rigsretssags-procedure. En rigsretssag vil dog teknisk set være næsten umulig at gennemføre, omend selve processen vil føre en hel del furore med sig, forudser avisen. Der findes også en anden måde, at neutralisere en evt. Kutjma-valgsejr på: blokering fra Radaens side af præsidentens tiltrædelse i embedet, som ifølge forfatningen skal ske senest 30 dage efter valgresultatets offentliggørelse. Kun 112 folkedeputerede, svarende til 1/4 af de i alt 450 Rada-medlemmer, har underskrevet en officiel erklæring om støtte til præsident Kutjma. Det vil derfor ikke være usandsynligt, at der blandt de resterende 3/4 vil findes dels et simpelt flertal dels et 2/3 flertal til at gøre livet ret surt for den evt. genvalgte præsident Kutjma, mener Zerkalo Nedeli. Ifølge avisen vil kulminasionen på de ovennævnte procedurer overfor præsidenten finde sted i tidsrummet mellem 1. og 2. valgrunde.
    For at modvirke denne udvikling kan præsident Kutjma, forudsat han altså når videre til 2. valgrunde, f.eks. udskifte regeringen og dermed spise en del af den nuværende opposition i Radaen af med en række nøgleposter i regeringen, bl.a. premierministerposten. Det ville være et defensivt træk. Præsident Kutjma har imidlertid også et offensivt træk i baghånden, nemlig en folkeafstemning om et to-kammer parlament i stedet for det nuværende et-kammer Øverste Rada, som så ofte har gjort livet så surt for Kutjmas ambitioner. Den 27 september i år underskrev Leonid Kutjma en aftale med repræsentanter for Unionen af ledere af lokale og regionale myndigheder. Et af punkterne i denne aftale opererer med udskrivelsen af en folkeafstemning om oprettelsen af et to-kammerparlament. Ifølge initiativtagerne skulle der allerede være blevet indsamlet 2 mill. underskrifter over hele landet til fordel for en folkeafstemning. Derfor kan man ifølge Zerkalo Nedeli forvente, at der sker følgende mellem 1. og 2. valgrunde: 1) 2. valgrunde; 2) en svækkelse af svindelsikkerheden i stemmesedlerne; 3) omrokerninger i regeringen og andre dele af det administrative apparat; 4) et tredje forsøg på at ekskludere præsident Kutjma fra præsidentvalget.
    Natten mellem den 31 oktober og 1 november 1999 vil Øverste Radas bygning i Kyiv under stærkt forhøjet bevogtning desuden danne rammerne om en central for alternativ optælling (parralel optælling) af stemmerne, under ledelse af Radaens særlige komite for overholdelse af vælgeres rettigheder.

31.10.99. 176.400 ukrainske vælgere udenfor Ukraine

Der er i forbindelse med præsidentvalget etableret 92 valgsteder ved de ukrainske repræsentationer i udlandet. I repræsentationernes valglister er der indført 176.400 ukrainske borgere, som bor eller opholder sig i udlandet, oplyser Interfax-Ukraine. Det største antal ukrainere, der skal stemme i udlandet, bor i Tyskland - 51.800, derefter følger Israel med 36.000 ukrainske statsborgere, USA med 26.000 og Rusland med 7.800 personer.
I selve Ukraine er 37,3 mill. ukrainske borgere indført i valglisterne - Ukraines befolkning udgør lidt under 50 mill. mennesker. Der er oprettet 225 territoriale valgkommisioner. Selve afstemningen foregår på 32.800 valgsteder (valgdistrikter), der ledes af en valgkommission, der udgøres af repræsentanter for de 13 opstillede præsidentkandidater.
Natten til den 1. november vil der i Ukraines parlament Radaen arbejde en valgcentral, som angiveligt skal tjene som offentlighedens kontrol med stemmeoptællingen. Der er tale om en stemmeoptælling, der foregår parralelt med Den centrale Valgkommissions ditto. Formanden for Den centrale Valgkommission, Mykhajlo Rjabets, har lovet at offentliggøre de første valgresultater om formiddagen den 1. november. Det endelige valgresultat forventer han først at have klart den 3 november. De sandsynligste deltagere i 2. valgrunde den 14. november er Leonid Kutjma, Petro Symonenko, Natalia Vitrenko, Oleksandr Moroz eller Jevhen Martjuk.