• 30.11.99. Zaporizhstal på vej op
  • 30.11.99. Øverste anklager beskyldes for dobbelt-standard
  • 30.11.99. IMF-besøg i Ukraine den 1.december
  • 30.11.99. Kutjma indsættes i embedet i dag kl. 13.00 lokal tid
  • 29.11.99. Kutjmas inauguration ved at være på plads
  • 28.11.99. 100-års kulderekord i Kyiv
  • 27.11.99. Ny tvivl om hvorvidt Tjornobyl lukkes
  • 27.11.99. Oleksandr Volkov - valgets egentlige triumfator
  • 26.11.99. Pustovojtenko fører fortsat forhandlinger om flertal
  • 26.11.99. 22 regioner lider fortsat under uvejret
  • 26.11.99. Basale fødevarer stiger p.a. kulden
  • 26.11.99. Verdensbanken besøger Ukraine på tirsdag
  • 26.11.99. Politichefer fyres i "Symonenko"-regioner
  • 25.11.99. Interview om valgsvindel i Donetsk
  • 25.11.99. Kutjma insisterer på inauguration udenfor parlamentet
  • 25.11.99. Tjornobyls 3. blok bliver tilsluttet el-nettet
  • 25.11.99. Pludseligt frostvejr medfører kaos i flere regioner
  • 24.11.99. Attentat mod Vinnytsas borgmester
  • 23.11.99. Ukraine mangler gas til vinteren
  • 23.11.99. Vil Vesten have en ny premierminister?
  • 22.11.99. Førende politolog om kommende regering
  • 22.11.99. Ukraines befolkning nede på 49,8 millioner
  • 21.11.99. Ny premierminister ventes en af de nærmeste dage
  • 20.11.99. OSCE-chef: Ukraine risikerer udelukkelse
  • 20.11.99. Konflikt mellem Kutjma og parlamentet genopblusset
  • 19.11.99. Vælgerkomite: Valgsvindel var størst i Donetsk
  • 19.11.99. Statsadministrationen bør afpolitiseres
  • 19.11.99. Parlamentsformand Tkatjenko kommer til Danmark 22-24.11.
  • 19.11.99. Situationen efter valget muliggør et centrum-højre flertal i Radaen
  • 18.11.99  Eksempler på valgfusk i 1. og 2. runde af præsidentvalget (engelsk)
  • 18.11.99  Eksempler på valgfusk i 1. runde af præsidentvalget
  • 18.11.99. Symonenko truer med at gå til domstolene om valgsvindel
  • 18.11.99. Det endelige valgresultat
  • 18.11.99. Kutjma forsøger at samle flertal i parlamentet
  • 17.11.99. Amerikansk valgobservatør roser Ukraine
  • 17.11.99. Fortsat censur af STB
  • 17.11.99. Ukrainske massemedier har svigtet deres rolle
  • 17.11.99. Europarådet: valgsvindel har næppe været afgørende for resultatet
  • 17.11.99. OSCEs foreløbige rapport bekræfter Lviv-valgsvindel (engelsk)
  • 17.11.99. Lvivs guvernør beder Kutjma om udnævnelser af Lviv-folk
  • 17.11.99. Den amerikanske regering bekymret over valgsvindel
  • 17.11.99. Det endelige valgresultat bliver offentliggjort på fredag
  • 16.11.99. Resultatet i de enkelte regioner: Vestukraine overrepræsenteret
  • 16.11.99. Rapporter om valgsvindel i Lviv
  • 16.11.99. Valgobservatører: mere omfattende svindel i 2. runde
  • 16.11.99. Kutjma: Jeg må respektere dem, der stemte imod
  • 16.11.99. Mystisk valgresultat i Donetsk må skyldes valgsvindel
  • 16.11.99. 100% af stemmerne optalt

  •  

    16.11.99. Mystisk valgresultat i Donetsk må skyldes valgsvindel

    Valgresultatet i Donetsk er som allerede omtalt temmelig overraskende, for ikke at sige sensationelt. Her lykkedes det Leonid Kutjma at opnå hele 53% af stemmerne mod Petro Symonenkos kun 41%. Det skal ses på baggrund af, at Symonenko i første runde af præsidentvalget opnåede næsten det samme resultat som i anden runde, nemlig 39,4% i 1. runde mod 41% i 2. runde. Det er lidt af et mysterium, hvordan det kunne lykkes Kutjmas valgkampagne at trække stort set samtlige vælgere, der i 1. runde havde stemt på de øvrige venstrefløjskandidater, til Leonid Kutjma, hvorved Symonenko reelt ikke fik nogen nettostemmetilvækst. Donetsk er en af de rødeste regioner i Ukraine overhovedet, udover at det er Petro Symonenkos hjemstavn.
        Hvordan i al verden kan man få et valgresultat, hvor Symonenko i sin hjemstavn, i en region, hvor venstrefløjen i øvrigt altid har overvældende flertal, undgår at opnå en fremgang på mere end 2%?!    Det er fuldstændig ubegribeligt, at næsten ingen af de venstre-protestvælgere, der den 31. oktober har stemt på Vitrenko eller Moroz, gav deres stemme på Symonenko. Det er et billede, der er i total modstrid med billedet i resten af landet, lige bortset fra det vestlige Ukraine. I samtlige regioner bortset fra lige netop Donetsk - den mest folkerige region i Ukraine - har Symonenko fået en fremgang, der mere eller mindre afspejlede, at en stor del af de øvrige venstrevælgere afgav deres stemme på ham.
        Det er på den baggrund desværre meget svært at udlede andre konklusioner af resultatet i Donetsk, at der er begået en eller anden form for valgfusk, som der allerede er blevet indgivet klager om.
     

    16.11.99. Kutjma: Jeg må respektere dem, der stemte imod

    Den genvalgte præsident Leonid Kutjma sagde på sit første møde med pressen efter valget, at han ikke følte, at han havde fået vinger og kunne flyve p.g.a. sejren, men at han dog "ikke havde sovet i nat". Præsidenten tilføjede: "Jeg er nødt til at tage hensyn til dem, der stemte imod...men jeg tror ikke, at de stemte for kommunismen, for den kommunistiske ide har spillet fallit verden over. De stemte imod det liv, som de har i dag. Det er først og fremmest ældre mennesker...jeg forstår dem, og er på ingen måder vred på dem." For så vidt angår det fremtidige politiske liv sagde præsidenten: "Jeg kunne godt tænke mig, at oppositionen blev mere civiliseret og europæisk, så den ikke igen opfordrede til brosten, ulydighed og kamp til sidste patron..." Meget typisk for ukrainsk mikrofonholder-journalistik var der ingen der stillede præsidenten det relevante spørgsmål: hvornår har nogen oppositionspolitiker i Ukraine sidst opfordret til brosten, ulydighed og kamp til sidste patron?
        Ukrainsk politiks onde geni, lederen af præsidentens valgstab Dmytro Tabatjnyk, der også er tidligere leder af præsident Kutjmas administration, forudsagde på en pressekonference, at der ville komme et stormløb i Radaen mod Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko p.g.a. hans opbakning til oppositionen og senest kommunistpartiet under valget. Selv socialistpartiets leder Oleksandr Moroz blev mandag citeret for, at der snart vil opstå en situation i Radaen, der vil gøre det muligt at fjerne Oleksandr Tkatjenko fra formandsposten. Tkatjenko skal i øvrigt efter planen besøge Folketingets formand Ivar Hansen den 22-24. november.
        Kommunistpartiets formand, Symonenko sagde, at Leonid Kutjmas genvalg blev sikret af "det korrupte magtsystem". Han mener ikke, at hans nederlag er fuldstændigt, idet næsten 40% af vælgerne overvandt frygten og stemte på ham. Symonenko forudså, at udbetalinger af løn og pension inden længe vil blive stoppet, Hryvna'ens kurs vil falde og priserne vil stige.
     

    16.11.99. Valgobservatører: mere omfattende svindel i 2. runde

    Formanden for den ukrainske organisatione "Ukraines vælgerkomite", Ihor Popov, sagde på en pressekonference, at der var blevet konstateret flere overtrædelser af valgloven i 2. runde af præsidentvalget end i 1. runde. Alle data omkring uregelmæssigheder i 2. valgrunde bliver nu samlet og vil snart blive trykt i en "sort bog", som vælgerkomiteen vil udgive. Vælgerkomiteen er ellers kendt for at være en af de mere loyale NGO'er. I slutningen i september gjorde de således Leonid Kutjma til "studenternes præsident" i et valg, der blev kritiseret kraftigt fra oppositionens side.
        OSCEs mission i Ukraine fremkom med lignende kritik på sin pressekonference. I midten af december vil OSCE-Ukraine udgive en rapport om præsidentvalget i Ukraine, hvor alle overtrædelser vil blive opremset. Foreløbigt går OSCEs klager først og fremmest på, at statsansatte embedsmænd blev brugt som valgkampsagitatorer: direktører for virksomheder, ledere af hospitaler og uddannelsesanstalter i er i høj grad blevet tvunget til at presse sine ansatte eller studerende til at stemme i flok for den siddende præsident.
     

    16.11.99. Rapporter om valgsvindel i Lviv

    Såvel polske som danske journalister, der var stationeret i Lviv i Vestukraine på valgdagen, rapporterer sammenstemmende om, at valgsvindel har fundet sted. Det bliver bekræftet af valgobservatører fra OSCE, herunder den danske valgobservatør MF (V) Hanne Severinsen. Den polske regering og præsident Kwasniewski personligt har et meget godt forhold til Leonid Kutjma og hans styre. Det skal som et af de få positive glimt ved Kutjma-styrets politik indrømmes, at det meget vigtige forhold mellem Polen og Ukraine næppe har været bedre end det er med Kutjma og Kwasniewski - to gamle kommunister - ved roret. I ugerne op til valget i Ukraine kørte der en massiv propaganda i Polen for genvalg af Kutjma. Effekten heraf bør ikke overses, eftersom mange ukrainere især i Lviv-regionen daglig besøger Polen eller ser polsk fjernsyn eller hører polsk radio. Når så en modig polsk journalist i den statslige polske radio tager bladet fra munden og beretter om, at værnepligtige, indsatte i fænglser, psykisk syge eller andre patienter på sygehuse i det vestlige Ukraine er blevet tvunget til at stemme og endda flere gange i træk, virker det rimelig troværdigt. Troværdigheden i rapporterne om ukrainsk valgsvindel bliver ikke mindre af, at den danske avis Politikens korrespondent i Lviv, Michael Andersen, faktisk bekræfter den polske journalists beretning i en artikel tirsdag. Det anti-kommunistiske hysteri var kørt så højt op i Vestukraine, at man har skabt et klima omkring afstemningen, der har gjort valgsvindel legitimt i stort set alle tilforordnedes og vælgeres øjne. Der var næsten ingen kommunistiske eller socialistiske valgtilforordnede i Lviv, der i første runde af præsidentvalget støttede Kutjma og Martjuk, der nu er allierede, efter at Kutjma i sidste uge udpegede Martjuk til den indflydelsesrige post som sekretær for det nationale sikkerhedsråd. Resultatet af den manglende kontrol med valghandlingen tyder på svindel i stor stil, der har bragt den siddende præsident den største tilslutning i en enkelt region i absolutte tal: 1.6 millioner vælgere, svarende til over halvdelen af hele Lviv-regionens befolkning, stemte på Kutjma.

    16.11.99. Resultatet i de enkelte regioner: Vestukraine overrepræsenteret

    Regionerne er nævnt i (ukrainsk) alfabetisk rækkefølge. Indtil videre har vi kun regionsresultatet udfra en optælling af 98,49% af stemmerne. Optællingen af de sidste 1,5% viste en tilvækst på 0,4% i Symonenkos stemmetal. Når de endelige tal bliver bragt, vil nedestående tabel blive opdateret. Fra avisen Vetjirnij Kyiv, 16.11.99.
     
    REGION KUTJMA i % SYMONENKO i %
    Autonome republik Krim 433.843 43,97 505.355 51,22
    Vinnytsa 346.885 34,06 601.464 59,02
    Volyn 443.724 75,73 110.843 18,92
    Dnipropetrovsk 1.180.736 56,36 798.302 38,10
    Donetsk 1.394.219 52,98 1.084.781 41,22
    Zhytomyr 337.567 48,81 312.174 45,13
    Zakarpatska 607.551 83,82 73.437 10,13
    Zaporizja 473.731 44,83 525.042 49,16
    Ivano-Frankivsk 859.839 92.30 41.769 4,48
    Kyiv by 790.392 64,84 317.567 26,05
    Kyiv region 554.682 57,59 338.224 35,12
    Kirovohrad 235.490 40,33 310.149 53,11
    Luhansk 598.522 40,74 791.408 53,87
    Lviv 1.609.092 91,55 91.175 4,82
    Mykolajiv 300.881 45,90 322.225 49,16
    Odesa 581.688 53,09 441.608 40,31
    Poltava 355.382 35,20 582.249 57,66
    Rivne 527.111 76,92 116.648 17,02
    Sevastopol by 94.710 50,17 82.479 43,69
    Sumska 407.513 48,54 363.773 43,33
    Ternopil 713.025 92,18 37.308 4,82
    Kharkiv 754.049 46,75 747.681 46,35
    Kherson 267.271 41,88 337.438 52,88
    Khmelnytsky 445.143 50,94 366.795 41,97
    Tjerkasy 317.598 40,01 415.120 52,25
    Tjernihiv 290.231 37,49 435.544 56,25
    Tjernivtsi 375.996 73,21 110.069 21,43

    I de 92 valgsteder oprettet ved diplomatiske repræsentationer udenfor Ukraine fik Leonid Kutjma 10.336 stemmer og Petro Symonenko - 2.384 stemmer.
         Der er 38 mill. stemmeberettigede i Ukraine. 15,8 mill. (41,6%) af dem stemte på den siddende præsident.
     

    17.11.99. Det endelige valgresultat bliver offentliggjort på fredag

    Den centrale valgkommission har meddelt, at den vil offentliggøre det endelige resultat af præsidentvalgets 2. runde på fredag.
     

    17.11.99. Den amerikanske regering bekymret over valgsvindel

    USAs regering sagde i en officiel meddelelse i går, at den deler OSCEs kritik af forløbet af præsidentvalget i Ukraine. I en erklæring fra talsmanden for USAs udenrigsministerium, James Rubin, hedder det bl.a., at den amerikanske regering opfordrer Ukraines magthavere til ved det næste præsidentvalg at undgå de lovovertrædelser, som blev konstateret ved dette års valg; dvs. udover overtrædelser af valgloven, massemediernes manglende objektivitet i dækningen af de forskellige kandidater og statslige embedsmænds koordinerede og retsstridige deltagelse i begge runder af præsidentvalget på den nuværende præsidents side.
     

    17.11.99. Lvivs guvernør beder Kutjma om udnævnelser af Lviv-folk

    Kun to dage efter, at Lviv-regionen - formentlig bl.a. via manipulationer og valgsvindel - sikrede en opbakning til Leonid Kutjma på over 90% af stemmerne, har Lviv-regionens guvernør, Stepan Sentjuk meddelt, at han vil anbefale Leonid Kutjma folk fra Lviv-regionen, "som allerede har den nødvendige beredskab og færdigheder" til ansvarlige poster i Kyiv. Stepan Sentjuk understregede, at Lviv-regionen var en af de tre mest aktive, hvad angår valgdeltagelse og nummer 1 hvad angår støtten til Kutjma.
     

    17.11.99. OSCEs foreløbige rapport bekræfter Lviv-valgsvindel (engelsk)

    The conduct of the campaign for the second round of the Presidential election in Ukraine was in breach of the election law and the relevant OSCE Commitments on democratic elections and shows no improvement over the first round of the election.
        State administration and public officials were again observed campaigning for the President and against his challenger. The ODIHR Election Observation Mission uncovered clear evidence that this campaign by State institutions was systematic and co-ordinated across the country.
        The electronic and State-owned media comprehensively failed to live up to their legal obligation to provide balanced and unbiased reporting on the candidates and the campaign in their news coverage of the second round.
        In the first round, observers were generally satisfied with the conduct of voting although some minor irregularities were seen. During the second round of these elections voting day procedures according to the law were not followed as closely as they were in the first round. Observers saw instances of more serious violations. Observers in Lviv Oblast in particular saw voters given several ballot papers and casting more than one vote in a number of rural polling stations visited. They also noted instances of family voting and breaches of the secrecy of the vote.
     

    17.11.99. Europarådet: valgsvindel har næppe været afgørende for resultatet

    Lederen af Europarådets parlamentariske forsamlings (PARE)  valgobservatører i Ukraine, Hanne Severinsen MF (V) sagde på en pressekonference i Kyiv i går, at PAREs valgobservatører fandt det yderst mistænkeligt, at der på visse valgdistrikter i Lviv-regionen var et vælgerfremmøde på 99%, skriver avisen Den. Ifølge den danske politiker må det formodes, at der en sammenhæng mellem valgdeltagelsen og det administrative pres, som blev udøvet lokalt. Samtidigt indrømmede Hanne Severinsen ifølge Den, at afstanden mellem de to kandidater var så stor, at det er svært at sige, at de omtalte forhold var afgørende for resultatet. Adspurgt om, hvorvidt de mange lovovertrædelser under valget vil betyde, at Ukraine bliver udelukket af Europarådet, svarede Severinsen ifølge Den, at det afhang af den politiske proces efter valget.
     

    17.11.99. Ukrainske massemedier har svigtet deres rolle

    De ukrainske massemedier viste sig ude af stand til at sikre en objektiv dækning af præsidentvalget. Denne konklusion fremlagde lederen af det europæiske institut for massemedier (EIM) Dushan Relic på en pressekonference i Kyiv i går, skriver avisen Den. Han udtrykte desuden en bekymring for så vidt angår massemediernes udvikling efter valget. "Det europæiske institut for massemedier er meget bekymret for denne situation, og instituttet har endnu ikke et billede af, hvad vej Ukraine går, når det hvad prressefrihed angår bevæger sig i modsat retning af resten af Europa", understregede Dushan Relic.
        EIMs overvågning af de ukrainske massemedier op til valget viste, at den statslige TV-kanal UT-1 helt åbenlyst støttede den siddende præsident: både antallet af indslag og deres indhold var til hans fordel. De to øvrige landsdækkende TV-stationer "1+1" og "Inter" sørgede ifølge Relic heller ikke for at være et objektivt alternativ til den forudindtagede kanal UT-1, skriver Den.
        EIMs analyse af fjernsynets dækning af 2. runde af præsidentvalget viste ifølge repræsentant for EIM, Gillian MacCormack, at Leonid Kutjma fik 6 timers dækning på UT-1, mens Petro Symonenko kun 1 time. Dertil kommer, at 91 af indslagene om Kutjma var positive, mens samtlige 35 indslag om Symonenko var negative, oplyser Interfaks-Ukrajina. ifølge Den. TV-kanalen "1+1" var heller ikke objektiv, idet den tildelte Kutjma 57% af tiden og kun 17% til Symonenko. L. Kutjma fik dobbelt så meget TV-tid på den tredje landsdækkende kanal "Inter". Dertil kommer, at indslagene om Leonid Kutjma var enten positive eller neutrale, mens indslagene om Petro Symonenko var udelukkende negative.
     

    17.11.99. Fortsat censur af STB

    Jeg kan til det ovenstående tilføje, at den fjerde landsdækkende TV-kanal i Ukraine, den private STB, som når ud til 80% af TV-seerne i Ukraine, og som Dansk-Ukrainsk Selskab har mulighed for at se via sattelit, også var censureret både op til 1. og 2. runde af præsidentvalget. Op til anden runde af valget var STBs dækning af Leonid Kutjma overvejende positiv, mens dæknigen af Petro Symonenko var overvejende negativ. Dertil kommer, at Kutjma og hans støtter fik langt mere TV-tid på STB end Symonenko og hans fløj. Denne tendens er fortsat også efter valget i søndags, og alt tyder dermed på, at censuren af STB ikke vil ophøre foreløbigt.
        For at stoppe STBs planlagte transmissioner fra parlamentssamlingen, som skulle indledes i starten af september i år, fik Kutjma skattevæsenet til at lukke den private TV-stations bankkonti i slutningen af august 1999. Ved derefter at "overtale" den hidtige chef for STB, Volodymyr Sivkovytj, til at sælge sin aktieandel i kanalen mod at bevare kanalen og dens 3.000 medarbejdere over hele landet, har præsidenten tvunget STB til at ansætte en censor fra præsidentens administration, Serhij Kutsy, på kanalen. Serhij Kutsy censurerer fortsat STBs nyhedsudsendelser. Han har banet vejen for system-tro journalister, der har "befængt" den uafhængige TV-kanal med totalitær journalistik. Disse journalister er, udover Serhij Kutsy selv, Vadym Denysenko, Andrij Omeltjenko og Svitlana Koljada. De er selvfølgelig blot lydige brikker i Kutjmas kvælning af pressefriheden, men der er vel noget der hedder journalistisk stolthed.
        Det er de nedennævnte journalister til gengæld gode eksempler på. Flertallet af de gamle og kritiske journalister er blevet på kanalen. Uden at acceptere censuren lever de med den, bekæmper den så godt de kan og håber på, at det på et tidspunkt igen bliver muligt at lave rigtig TV-journalistik i Ukraine. Det er journalister som Olena Froljak, Oleksandr Radtjenko, Iryna Vannykova, Jehor Tjetjerynda, Artem Petrenko, Serhij Shvets, Ljubov Khazan m.fl.
        To af STBs journalister er i år døde under mystiske omstændigheder. Begge var drivkræfter i en  række udsendelser, der bl.a. fokuserede på den ukrainske mafia.
     

    17.11.99. Amerikansk valgobservatør roser Ukraine

    Den tidligere rigsadvokat i USA og nuværende guvernør i Pennsylvania, Dirk Thornberg, som er leder af Det internationale republikanske instituts gruppe af observatører ved det ukrainske præsidentvalg, sagde på en pressekonference i går, at de ukrainske vælgere under præsidentvalget "havde mulighed for at ytre sig i en atmosfære fri af trusler og forsøg på at skræmme dem", skriver avisen Fakty, der er den mest præsidenttro af de større aviser i Ukraine.
        Uanset at "visse massemedier var tendensiøse" og at "embedsmænds overtrædelse af deres beføjelser skabte en atmosfære af skuffelse", så har det afholdte valg ifølge Thornberg "styrket de demokratiske traditioner, som bliver udviklet i Ukraine, og klart demonstreret det ukrainske folks tydelige valg, hvad angår Ukraines fremtid". Til sidst udtalte guvernøren for Pennsylvania håb om, at den ukrainske ledelse ville lægge tage ved lære af de mangler, som de internationale observatører har peget på, og at Ukraine ikke ville forlade "de økonomiske reformers kurs og efterleve de demokratiske principper", skriver Fakty.
     

    18.11.99. Kutjma forsøger at samle flertal i parlamentet

    Præsident Kutjmas regeringschef, Valerij Pustovojtenko, skal ifølge forfatningen gå af, straks efter at den nyvalgte præsident, Leonid Kutjma, indtræder i sin næste embedsperiode den 30. november efter edsaflæggelse i Verkhovna Rada i Kyiv. Pustovojtenko har allerede meddelt, at han vil indgive sin afskedsbegæring straks efter inaugurationen. Spørgsmålet er nu, hvem der skal være den nye premierminister, og om denne regering i givet fald vil kunne samle et flertal i Radaen. Inden præsidentvalget stillede Leonid Kutjma i udsigt, at han ville søge at skabe et parlamentarisk flertal bag regeringens politik, og hvis det ikke lykkedes, ville han gennemføre en folkeafstemning vedrørende en forfatningsændring, der ville skabe et to-kammer system i Ukraine.
        Straks efter valget begyndte visse fremtrædende medlemmer af Leonid Kutjmas valgstab at tale om, at den nuværende parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko (bondepartiet) skulle afgå som speaker. (hr. Tkatjenko besøger i øvrigt Danmark på invitation af Folketinget den 22-24 november, red.). Årsagen til præsidentfraktionernes utilfredshed med Tkatjenko skal søges i hans rolle under præsidentvalget som oppositionens uofficielle leder og katalysator af kritikken mod Kutjma. Den største fraktion i Radaen - kommunisterne - afviste dog straks kategorisk enhver snak om at afsætte deres allierede under valget 2. runde, Tkatjenko. Så foreslog Leonid Kutjma at flytte den højtidelige indsættelse af ham i embedet fra parlamentet til Palads Ukrajina, hvor der sikkert vil være flere venligtsindede tilskuere end i den oppositionsdominerede Rada.. I første omgang sagde Radaens ledelse nej til denne nyskabelse og "traditionsbrud". Men med ukrainsk politik vanlige hang til hemmelige og uofficielle kompromiser og studehandler fik Kutjma og Radaens ledelse i går tilsyneladende fundet en løsning, der så vidt jeg kan vurdere indebærer, at Radaen bøjer sig for præsidentens krav om at holde indsættelsesproceduren i Palads Ukrajina lidt udenfor Kyivs centrum, mod at præsidenten til gengæld stopper al snak blandt sine støtter i Radaen om at fjerne Tkatjenko. Desuden ser det ud til, at præsidentens planer om en folkeafstemning foreløbigt er udsat.
        Meget afhænger nu af, om hvorvidt det vil lykkes at samle et flertal i Radaen, der kan være regeringens parlamentariske grundlag. Dette spørgsmål hænger nøje sammen med, hvem der bliver udnævnt som premierminister efter Kutjmas indtrædelse i embedet. Den nyudnævnte premierminister skal nemlig godkendes af Radaen. I øjeblikket er de forskellige politisk-finansielle grupperinger, der har støttet præsident Kutjmas genvalg for en ny femårig periode, ved at line forskellige kandidater op. Der tales, udover den nuværene premierminister Pustovojtenko, om nuværende næstformand for Radaen, Viktor Medvedtjuk, der kommer fra det stenrige oligark-parti SDPU(o), hvor en af de mange frontfigurer er multimillionæren og Dynamo Kyiv-bossen, Hryhorij Surkis. Udover de to herrer er den tidligere formand for Ukraines industriledersammenslutning, Anatolij Kinakh, nævnt som et muligt emne som premierminister. Kinakh er i øjeblikket 1. vicepremierminister med ansvar for energisektoren. Leonid Derkatj, nuværende leder af sikkerhedstjenesten, er ligeledes nævnt. Dette er altsammen folk, der er loyale Kutjma-støtter. For at disse personer skal kunne samle et flertal i Radaen, må det forventes, at der skal deles nogle ministerposter ud til de forskellige fraktioner, der godkender den nye premierminister.
        Oleksandr Tkatjenko har i sin vanlige selvsikre stil foreslået en centrum-venstre koalition, der skal danne grundlaget for en koalitionsregering. Den pragmatiske Tkatjenko har foreslået kommunisterne at indgå i en koalitionsregering og har desuden sagt, at en udløber af et parlamentarisk flertal bag regeringen må blive en forfatningsændring, der medfører, at Radaen og ikke præsidenten udnævner og afsætter premierministeren og regeringen. Hvordan en sådan regering skulle kunne samarbejde med den markedsorienterede Kutjma er dog imidlertid svært at se. Venstreoppositionen i Radaen er nemlig domineret af den yderste venstrefløj, og ikke som det ville være normalt i de fleste lande - et socialdemokratisk parti. Desuden har både kommunistpartiet og det venstreradikale PSPU kategorisk afvist at indtræde i nogen regering og er tilsyneladende indstillet at leve resten af sine dage som gold opposition mod "det folkefjendtlige regime".
        Premierminister Valerij Pustovojtenko sagde temmelig skråsikkert i går, at der "i princippet" allerede var et centrum-højre flertal i Radaen, hvorefter han opregnede alle de ikke-socialistiske fraktioner, der overhovedet fandtes. Samme øvelse blev forsøgt lige efter parlamentsvalget i 1998 og uden større held. Ifølge Julia Tymoshenko, leder af centrum-fraktionen "Batjkivsjyna" har Kutjmas tilhængere i Radaen formået at få 150 folkedeputerede til at skrive under på, at de vil støtte en koalitionsregering. Der skal imidlertid 226 mandater til et flertal i Radaen og her er centrum-venstre tættere på de magiske 226. Valerij Pustovojtenko sagde noget i går om, at "der føres forhandlinger med de folkedeputerede, der er "uafhængige" og "udenfor fraktionerne", dog uden at sige noget konkret. Desværre ser ukrainsk politik efter valget til igen at blive en noget rodet affære med en sandsynlig fortsættelse af konflikten mellem parlament og præsident. Det næste spørgsmål bliver så: har Kutjma mod til en virkelig samlingsregering, vil han fortsætte de sidste fem års zigzag-kurs mod afgrunden eller vil han fremtvinge en forfatningsændring med et to-kammersystem og evt. folkevalgte guvernører?
     

    18.11.99. Det endelige valgresultat

    Den centrale valgkommission i Kyiv fremlagde i dag det endelige valgresultat af præsidentvalgets 2. runde.
     
    Vælgere i alt 37.880.581
    Deltog i valget 28.212.484
    Ugyldige stemmesedler 706.161
    For Leonid Kutjma 15.870.722
    For Petro Symonenko 10.665.420
    Mod begge 980.181

    18.11.99. Symonenko truer med at gå til domstolene om valgsvindel

    Som led i magtkampen i Radaen vedrørende en eventuel etablering af et parlamentarisk flertal og dets eventuelle støtte til en nyudpeget premierminister, har kommunistlederen Petro Symonenko truet med at offentliggøre den dokumentation omkring valgsvindel i præsidentvalgets 2. runde, som kommunistpartiets lokale repræsentanter har indsamlet. Desuden truer Symonenko med at gå til Højesteret. Det er den eneste mulighed for at forfølge sagen retsligt, eftersom den øverste statsadvokat, Mykhajlo Potebenjko, i går (ikke overraskende for dem, der kender hans uforbehodne støtte til Kutjma, men alligevel skuffende, red.) udtalte, at han overhovedet ikke mente, at der var blevet begået uregelmæssigheder under valgkampen fra præsident Kutjmas side. Nogenlunde det samme har den centrale valgkommissions formand Mykhajlo Rjabets udtalt, omend han i sagens natur har flere informationer om valget end rigsadvokaten og derfor er nødt til at være lidt mere nuanceret.
        Oleksandr Jeljashkevytj, der er formand for Radaens særlige ad hoc komite til kontrol med overholdelsen af borgernes rettigheder ved Ukraines præsidentvalg, mener ifølge avisen Vetjirnij Kyiv, at "de personer, som gik med til at forfalske folkets stemmeafgivelse, bør stilles til retsligt ansvar". Jeljashkevytj fremlagde oplysninger, som vidner om svindel ved 1. valgomgang, som f.eks.: misforhold i antallet af brugte stemmesedler og de stemmesedler, som forblev ubrugte; de territoriale valgkommissioners (som der er 225 af, red.) oplysninger om antallet af de til vælgerne udleverede stemmesedler var ofte i modstrid med det faktiske antal af vælgere. Som et ret sigende eksempel nævner Vetjirnij Kyiv, at en af præsidentkandidaternes repræsentant på et møde i den centrale valgkommission (CVK) fremviste en protokol over stemmeafgivelsen med stempel påsat af en af de territoriale valgkommissioner og oplyste, at CVK af en eller anden grund havde et dokument med de modsatte tal. Et medlem af CVK indvendte, at "CVK tilfældigvis havde modtaget to protokoller fra samme territoriale valgkommission, hvorfor man havde returneret bege to. Men herefter kom der ganske vist en enkelt protokol tilbage, som var anderledes end de to forrige og var kun underskrevet af 15 ud af den teritoriale valgkommissions 22 medlemmer.
     

    18.11.99 Eksempler på valgfusk i 1. runde af præsidentvalget

    Den social-patriotiske oppositionsavis, Vetjirnij Kyiv, er efterhånden den eneste af de førende ukrainske internet-aviser, der gider at beskæftige sig med den valgsvindel, der er oplysninger om ved det ukrainske præsidentvalg. Den anden førende oppositionsavis, Den, er p.g.a. hensynet til sin mentor Jevhen Martjuk, der jo som bekendt fik en toppost af Leonid Kutjma efter 1. valgrunde, logisk nok nødt til at være mere tilbageholden i sin kritik af valgresultatet og af Kutjma. Vetjirnij Kyiv, der økonomisk støttes af den ukrainske diaspora og derfor er mere uafhængig af ukrainsk indenrigspolitik, skriver bl.a. i dagens udgave:
        Efter 1. valgrunde indgik der en hel del klager til den centrale valgkommission (CVK):
    - På det psykiatriske hospital im. Jusjenka i byen Vinnytsa blandede cheflægen sig i stemmeprocessen, de politifolk, som skulle sikre selve valghandlingen, kastede stemmesedler i boksene, fjernede valgobservatører udenfor valglokalet, førte agitation på selve valgdagen m.v.;
    - seks medlemmer af en valgdistriktskommission i Dnipropetrovsk-regionen sendte oplysninger til CVK om, at der blev indført ændringer i stemmeafgivelsesprotokollen uden deres vidende;
    - formanden for en af distriktsvalgkommissionerne i Ivano-Frankivsk-regionen hjalp ældre mennesker med at stemme;
    - I Odessa-regionen er der konstateret et tilfælde, hvor vælgerfortegnelsen blev lavet "i hånden", "gæstende" uden den nødvendige legitimation fik lov til at stemme; i Odessas Kyiv-distriktsadministration (der er underordnet regionsguvernøren, der igen er underordnet Kutjma...red.) blev der oprettet en såkaldt central for overvågning af valget, hvortil formændende for de enkelte valgdistrikter blev tilkaldt;
    - Formanden for en af distriktsvalgkommissionerne i Poltava-regionen ville ikke udlevere kopier af stemmeafgivelsesprotokollen til de øvrige medlemmer af valgkommissionen;
    - i et valgdistrikt i Kharkiv-regionen blev stemmeafgivelsesprotokollen udfyldt med blyant;
    - i et af distrikterne i Tjernihiv-regionen blev stemmeafgivelsesprotokollenerne fra de enkelte valgdistrikter af en eller anden grund sendt ind til distriktsadministrationen...
        Dette er bare en del af de klager, som indgik til CVK, skriver Vetjirnij Kyiv. Når man tæænker på, at L. Kutjmas repræsentanter udgjorde det overvældende flertal af formændende for de enkelte valgdistrikters bestyrelser, kan man regne ud, at disse klager ikke kan være tilfældige.
        Visse iagttagere af det ukrainske valg bemærkede endvidere, at antallet af ugyldige stemmesedler ved 1. runde af præsidentvalget var ret høj, og derfor usandfærdig: 3,9% af vælgerne havde åbenbart ødelagt deres stemmesedler...eller blev de måske ødelagt af nogle andre, der dermed frarøvede visse kandidater en del stemmer, spørger avisen. Det forekommer sandsynligt, så meget desto mere, som at der er konstateret en meget stor forskel på de ugyldige stemmesedlers procenter i de enkelte storkredse: nogle steder er der kun 2% andre steder hele 6%.
        Selvom der kun var to kandidater at vælge mellem i 2. runde, var antallet af ugyldige stemmesedler kun godt 2%.
     

    18.11.99 Eksempler på valgfusk i 1. og 2. runde af præsidentvalget (engelsk)

    Nedenfor følger eksempler på uregelmæssige op til 2. valgrunde i Vinnytsa-regionen. Vinnytsa blev Kutjmas dårligste region. Man kan derfor kun gisne om, hvor meget svindel til fordel for Kutjma, hans tilhængere kunne komme igennem med i de områder, hvor Kutjma fik f.eks. 60, 70 eller 90% af stemmerne. Oplysningerne er modtaget fra Johannes Wamberg Andersen, OSCE Vinnytsa.

    The following information was obtained by the Vinnytsia mission on November 11. from Valery Lasarenko, local correspondent for Radio Freedom in Vinnytsia. All information concerns Vinnytsia Oblast. The information is unconfirmed by the mission, but is regarded trustworthy. Mr. Lasarenko claims to be a trusted person in the community and so people would come to him with their claims.

    At Vul. Pyrogovo 76A, Vinnytsia city, apartment building for blind people. The lodgers didn't vote because they didn't know that one has to write an application in advance, asking the local authority to send out the team with the mobile ballot box. They only learned about it on October 31., when they phone the polling station, but nobody showed up. So they could not vote.

    Vul. Vatutina 32/ 20  ph. 27 68 21, Vinnytsia city.
    Yury Ivanovich Tsvirkun is a disabled person of the 2nd category. He phoned the polling station October 31. asking the local authority to send a team for him to vote. He lives at  the distance of 500m from the polling station and they arrived 30 min. before the voting closed. So he
    did vote but for the same reason he couldn't vote at the elections to Verhovna Rada in March 1998. He has a son of age who is addicted to drugs and is detained at a local militia station. A militia man in charge of the elections propaganda made him sign a document making sure he would vote for Kuchma, and threatened that otherwise he would send him to forced treatment in Peshchansky Rayon.

    Stragegorod, Teplitsky Rayon. The principle of school is a sister of the rayon state administration Galiy V.T.  54,9% of voices were given to Moroz, that's why Galiy handed in a resignation letter. His sister had done her best to make sure everyone voted for Kuchma: when old people
    with bad eyesight were looking closer at the ballots the teachers themselves put a X for Kuchma.

    Mogilev-Podolsky. The head of local administration Brovko P.P. In 1994 and 1998 he was appointed mayor. he has been an active member of RUKH since 1997.  At the elections to Verkhovna Rada in 1994 he was supported by Chornovil. He is an anti communist. On November 7. at 22 p.m.. somebody put 2 bombs under his car. He was lucky to have reared up the
    car so he didn't get injured. He claims to have no personal enemies and believes the attack to be connected to the elections. May be those were the communists who organized the attack, he thinks, as Symonenko twice came to the town and had a great success at the meetings with people. The case was brought to court.

    Pressure on students. Verified information that the students of the Medical University in Vinnytsia City have been told by their dean Mr. Moroz that he on his computer easily could find out who did vote and who did not, "encouraging" the student to vote, otherwise "measures would be taken".
    "It is up to you how you vote, but you should vote", as he said. Students told the mission that they know how it was in the Soviet times when people that didn't turn out to vote had mobile ballot team visiting them in their homes and fear that the dean actually has the information available.
     

    19.11.99. Situationen efter valget muliggør et centrum-højre flertal i Radaen

    Ukraines parlament skal i starten af næste måned godkende en ny premierminister. Højre-fraktionen Rukh-Udovenko mener ifølge avisen Fakty, at et centrum-højre flertal i Radaen kan sikre Ukraine økonomiske og åndelige genfødsel. Efter Rukhs opfattelse kræver de seneste ændringer i Ukraines politiske liv, at Radaen også ændrer sin kurs. På den baggrund opfordrer Rukh alle dem, som er villige til at bruge sin "patriotisme, redelighed og professionalisme til den fælles opbygning af den ukrainske stat." Rukh-Udovenko indgik i øvrigt i går en alliance med fraktionen "Reformy-Kongres".
    Kommunistlederen Symonenko har sagt, at han er parat til at overlade hele ansvaret for den Tymoshenkonuværende misære til centrum-højre partierne og gå i opposition. Konstellationen i Radaen muliggør nu et spinkelt centrum-højre flertal til støtte for den nye regerings reformpolitik. Meget afhænger bl.a. af budgetkomiteens formand Julia Tymoshenko (foto) og hendes fraktion "Batkivsjyna", der er en slags tungen på vægtskålen i Radaen, idet de muligvis kan få resterne af den præsident-fjendtlige "Hromada"-fraktion i tale, idet Batkivsjyna er udsprunget af Hromada. Avisen Den vurderer, at Radaen på nuværende tidspunkt er parat til at godkende en næsten hvilken som helst premierminister, som præsident Kutjma udpeger.
     
    Højre-fraktioner deputerede Centrum-fraktioner deputerede Venstre-fraktioner deputerede
    SDPU (o) 
    (Kravtjuk)
    33 Batkivsjyna (Turtjynov) 29 KPU (Symonenko) 121
    NDP (Karpov) 25 Solidarnist
    (Poroshenko)
    17 SPU (Moroz) 20
    NRU-Kostenko 29 Udenfor fraktionerne 39 PSPU (Vitrenko) 14
    Regionernes genfødsel (Volkov) 39 Uafhængige  13
    Trudova Ukrajina (Pintjuk) 23
    De Grønne (Kononov) 17
    Reformy-Kongres (Pinzenyk) 15
    Rukh (Udovenko) 16
    I alt 197 I alt  98 I alt 155
     Kilde: STB, Den, Fakty, Zerkalo Nedeli
    Der er i alt 450 folkedeputerede i parlamentet. Seneste opdatering: 21.3.00.
     

    19.11.99. Parlamentsformand Tkatjenko kommer til Danmark 22-24.11.

    Den ukrainske parlamentsformand, Oleksandr Tkatjenko (foto), Tkatjenko holder tale ved byen Khmelnytskykommer til Danmark den 22. november. Han er inviteret af sin danske kollega, Folketingets formand Ivar Hansen (V). Tkatjenko skal bl.a. mødes med Folketingets præsidium, Folketingets internationale udvalg, Det udenrigspolitiske Nævn, den danske delegation til Europarådet, statsminister Poul Nyrup Rasmussen, udenrigsminister Niels Helveg Petersen, Folketingets ombudsmand samt besøge slagteriet Steff Houlberg i Ringsted. Med sig har hr. Tkatjenko en gruppe ukrainske folkedeputerede, som repræsenterer diverse udvalg i Radaen, bl.a. budgetudvalget, udvalget for statsbygning og lokalt selvstyre samt landbrugsudvalget. Besøget vil vare frem til den 24. november.
     

    19.11.99. Statsadministrationen bør afpolitiseres

    Den polsk-ukrainske presseklub har på sit seneste seminar i Kyiv drøftet spørgsmålet om "magtapparatets afpolitisering: Polens erfaring, Ukraines muligheder", skriver avisen Fakty. Volodymyr Jatsuba, der er vicestabschef i Ukraines regering meddelte ifølge Fakty, at "der er ved at blive udarbejdet en særlig beslutning", som skal styrke og stimulere "statsadministrationens medarbejdere fra det enkelte distrikt op til regeringen og præsidentens administration". Ifølge Jatsuba er lønniveauet for statsansatte i Ukraine reelt det laveste blandt alle erhverv.
        Vicestabschefen mener, at statsapparatet skal være fuldstændig afpolitiseret. Samtidigt bemærkede han, at "ministre er politiske personer", eftersom de er der i en valgperiode, "mens statsapparatet fortsætter med at arbejde også efter regeringsomdannelsen".
        Ifølge en lov, som Radaen har vedtaget, men som præsidenten har nedlagt veto mod, er regeringsmedlemmer øverste befuldmægtigede i Ukraines udøvende statsapparat med en særlig status og regnes ikke for at være statslige embedsmænd, skriver Fakty.
     

    19.11.99. Vælgerkomite: Valgsvindel var størst i Donetsk

    Næstformand for organisationen "De ukrainske vælgeres komite", Jevhen Radtjenko, bekræfter i et interview her til morgen til TV-stationen STB, at valgsvindel har fundet sted under det ukrainske præsidentvalg. Radjtenko kunne desuden oplyse, at Donetsk-regionen var det område, hvor vælgerkomiteens observatører iagttog det største antal uregelmæssigheder. "De ukrainske vælgeres komite" havde sine observatører placeret ved 1.365 valgsteder ved 2. runde af præsidentvalget i et repræsentativt udsnit af landet. "Vores parralelle stemmeoptælling ligger indenfor 1% afvigelse fra det officielle valgresultat", siger Radtjenko. "Vi har derfor ingen formodning om, at selve stemmeoptællingen var forfalsket, selvom der er konstateret en lang række andre overtrædelser af valgloven".
        Som allerede omtalt, undrede Dansk-Ukrainsk Selskab sig over, hvordan Symonenko var "i stand" til kun at få 2,0% fremgang ved valget i Donetsk-regionen, en kommunistisk højborg, mens han i alle andre regioner (bortset fra Vest-ukraine) fik en fremgang, der mere eller mindre agspejlede, at størstedelen af de to øvrige venstrekandidater, Moroz' og Vitrenkos, vælgere havde stemt på kommunisten Symonenko i 2. runde, hvorved Symonenko på landsplan gik fra 22 til 38%. Ved 1. valgrunde fik Symonenko 39% i sin hjemstavn Donetsk, mens de øvrige venstrekandidater også fik et pænt valg. På den baggrund strider det mod enhver logik, at valgresultatet fra 2. runde i Donetsk, hvor Kutjma fik 53% mod Symonenkos 41%, skulle være opnået via et regulært stemningsskred til fordel for Kutjma. En del oplysninger bekræfter nu denne tvivl.
        1. Den centrale valgkommission, som ellers viger udenom alle kontroversielle emner, oplyste i går, at der netop i Donetsk konstateres tilfælde af masseuddeling af vodka til vælgerne lige inden de skulle stemme. Selvom CVK ikke sagde direkte, hvem vodkauddelerne opfrodrede folk til at stemme på, kan man ikke forestille sig andet end, at de stadig mere berusede - og utvivlsomt lykkelige - vælgere opfordredes til at stemme på Kutjma.
        2. Vælgerkomiteens næstformand berettede, at hans organisation iagttog følgende, som især var omfattende i Donetsk-regionen: Valgobservatører og valgtilforordnede fra kommunistpartiet (som der var mange af i Donetsk, red.) og i visse tilfælde sågar valgtilforordnede for Kutjma blev jaget ud af valglokalet af politiet. Herefter blev der lagt bundter af stemmesedler ned i stemmeurnerne.
        3. Ifølge Jevhen Radtjenko var den væsentligste lovovertrædelse i forbindelse med valget - at vælgerne blev tvunget til at stemme. Dette er en overtrædelse af valglovens § 1, som taler om ret - og ikke pligt - til at stemme. Ledelsen af undervisningsinstitutioner og kulminer (som der er mange af især i Donetsk-området, red.) truede medarbejderne med fyring eller andre sanktioner, hvis de ikke gik ud og stemte, eller hvis resultatet fra distriktet ikke var "tilfredsstillende".

    Statsorganerne blandede sig direkte i valgprocessen, hvilke også er i strid med loven. I Rivne iagttog en valgobservatør, hvordan en politimand forsøgte at smide 26 stemmesedler ned i stemmeurnen. I byen Ostrihs hospital for psykisk syge var der kun registreret 15 vælgere ved valgets 1. runde. I 2. valgrunde var antallet af registrerede vælgere pludselig steget til 200. Valgresultatet fra hospitalet viste imidlertid, at hele 359 havde stemt. Dvs. at man i strid med valgloven havde indført halvanden hundreder ekstra vælgere i fortegnelsen over vælgere på hospitalet.
        Vælgerkomiteen vil nu gå til den offentlige anklager med de beviser på valgsvindel, som det er lykkedes komiteen at registrere. Man overvejer desuden at gå til domstolene. Kommunistlederen
    Symonenko har også overvejet at gå til domstolene.
     

    20.11.99. Konflikt mellem Kutjma og parlamentet genopblusset

    Gårsdagens begivenheder i Radaen bekræftede endnu engang, at ukrainsk politik er en meget foranderlig størrelse. Forleden dag hed det sig, at nu havde Radaens ledelse holdt møde med præsident Kutjma og gået med til at opfylde hans ønske om, at flytte den højtidelige indsættelse af ham i embedet - efter hans genvalg i søndags - til palads "Ukrajina" i stedet for at holde det i parlamentet, som man tidligere har gjort det. De fleste iaggtagere var enige om, at præsidenten og Radaens formand Tkatjenko havde indgået en eller anden form for studehandel, der bl.a. indebar, at de præsidentvenlige fraktioner i Radaen stoppede deres planer om, at vælge en ny formand i stedet for Tkatjenko.
        Mens præsident Kutjma imidlertid var i Istanbul til OSCEs konference for stats-og regeringsledere, kom der som så ofte før gang i den politiske proces i Radaen. Bedst som man troede, at der nu var ved at være et centrum-højre flertal klart til støtte for en ny regering, som Kutjma skal udpege i december, opstod der splittelse i lejren af centrum-højre partier. Fraktionerne "Rukh" og "Reformy - Kongres" foreslog, at man alligevel holder præsidentens indsættelse i embedet i Radaen "i overensstemmelse med forfatningen og traditionen". Oleksandr Jemets fra "Reformy-Kongress" sagde: "Vi har nogle traditioner i vores stat, som man bør respektere. Derfor er det svært at forstå, hvorfor man har valgt at afholde inaugurationen i et palads, hvor der fortrinsvis optræder klovne fra Moskva..." Den liberale Serhij Holovaty var mere principiel og hævdede, at der findes klare regler i forfatningen for, at den højtidelige indsættelse skal foregå i parlamentet. Præsident Kutjmas administration hævder, at der ikke af forfatningen udtrykkelig fremgår, at inaugurationen skal afholdes i Radaen, men blot, at den skal afholdes under "en højtidelig samling i Radaen".
        Den drevne taktiker som han er, selvom han fortsat sidder løst i formandsposten og hans fraktion mister medlemmer, var parlamentsformand Tkatjenko ikke sen til at gribe chancen for en genoptagelse af den situative alliance mellem venstrefløjen og den ikke-oligarkiske del af højrefløjen, som har tegnet Radaens politik de senere år, og fik udnyttet stemningen til at få et flertal på hele 285 folkedeputerede for at holde præsidentens indsættelseshøjtidelighed i Radaen - som det skete første gang, Ukraine valgte sin præsident i 1991. Leonid Kravtjuks (Ukraines første præsident) fraktion SDPU (o) stemte da også for forslaget fra Rukh om at afholde højtideligheden i Radaen. Det samme gjorde naturligvis den samlede venstrefløj og resterne af Hromada, mens Julia Tymoshenkos "Batkivsjyna" denne gang støttede præsidenten - formentlig fordi Tymoshenko fortsat håber på en plads i regeringen.
        Som sædvanlig, når det gælder beslutninger, der går ham imod, blev præsident Kutjma vred og sagde impulsivt i Istanbul: "Skal jeg aflægge ed til parlamentet? Det er det ukrainske folk, jeg skal aflægge ed overfor." "Parlamentet har endnu engang vist, at det ikke er rede til et konstruktivt samarbejde med mig", sagde Kutjma. "Det tvinger mig til at tænke over andre passende modforholdsregler, og de skal nok komme", truede Kutjma ifølge avisen Den, uden dog at komme nærmere ind på, hvad han mente med det. Kutjma har tidligere fremkommet med lignende halvt skjulte trusler, uden dog at særlig mange har taget det alvorligt. Tanken om Kutjma som en slags mini-diktator er nærmest latterlig. Diktatur ligger ikke til den ukrainske folkesjæl, og Kutjma er nu engang på godt og ondt en typisk ukrainer. Det, der tidligere har været på tale, er at man fra præsidentens side ville forsøge at få gennemført en folkeafstemning om at erstatte det nuværende et-kammer parlament med et to-kammer system, som f.eks. i Rusland. Ved det seneste præsidentvalg fik Kutjma selv efter en meget hård og hjernevaskende valgkampagne fra hans side samt formodentlig en smule kreativ afstemning hist og her især i Lviv og Donetsk samlet 15,8 mill. ud af i alt 37,8 mill. ukrainske vælgere bag sit genvalg. Og det endda med en dybt ortodoks kommunist som modstander. Det er næppe det bedste udgangspunkt for en folkeafstemning, der skal gennemføre et system, der i modsætning til præsidentvalget vil kunne samle både venstre og højreoppositionen bag et nej til præsidentens forslag.
        I næste uge skal de folkedeputerede ud og arbejde i deres valgkredse, mens formand Tkatjenko aflægger et kort besøg i Danmark. Uge 48 samles de folkedeputerede påny i Radaen i Kyiv, hvor Leonid Kutjmas højtidelige embedsindsættelse skal holdes den 30. november.
        Desværre ligner de seneste begivenheder alt for meget det politiske dødvande, der har præget Ukraine lige siden Leonid Kutjma blev præsident i 1994 og indledte en reformpolitik, der ikke støttes af det venstreorienterede flertal, som folket har indvalgt i Radaen i 1994 og i 1998.
     

    20.11.99. Ukraine risikerer udelukkelse af OSCE

    Præsidentvalget i Ukraine blev overvåget af ODIHR (Office for Democratic Institutions and Human Rights), som arbejder under OSCE og er støttet af Europarådets parlamentariske forsamling. OSCEs repræsentanter har offentliggjort resultaterne af sine iagttagelser efter såvel 1. og 2. valgrunde. I begge rapporter kritiseres forløbet af valgkampen og valget skarpt. Det officielle Ukraine har nærmest forsøgt at ignorere OSCEs konklusioner, som imidlertid har bekymret europæiske politiske kredse så alvorligt, at man i det nye år kan vente, at spørgsmålet om fratagelse af Ukraines medlemsskab af OSCE, kan blive aktuelt, skriver avisen Den. Avisens korrespondent mødtes forleden dag med formanden for OSCEs mission i Ukraine, Simon Osborn, og lederen af medie-monitoring gruppen, Rostyslav Kuzhel. Nedenfor følger Dens interview med de to herrer:
        Den: OSCEs valgobservatører har offentliggjort sin foreløbige erklæring. Det demokratiske niveau i dette års valg bliver kritiseret skarpt. Kunne De fortælle nærmere om Deres iagttagelser og konklusioner?
        Simon Osborn: Vores valgobservatører har registreret utallige overtrædelser, ikke kun af Ukraines egen lovgivning, men også af de internationale forpligtelser, som landet har påtaget sig. Mere konkret, så var deltagelsen af alle statslige embedsmænd i valgkampen udelukkende på en enkelt kandidats side, ikke en tilfældighed. Vi mener, at det var en systematisk, ovenfra koordineret og langvarig aktion, som er i strid med Ukraines valglov og de internationale forpligtelser og rettigheder, som Ukraine har påtaget sig. Repræsentanter for den udøvende magt brød systematisk landets love. Politifolk gik fra lejlighed til lejlighed og agiterede for én af kandidaterne, hvorved de udøvede pres mod borgerne. Læger tvang deres patienter til at stemme på en bestemt måde. Skolelærere samlede forældre i skolerne og førte agitation for én af kandidaterne. Studerende blev i deres institutter tvunget til at stemme under deres læreres overvågning. Og det er kun det, der er dokumenteret. Der er også militærkaserner, fængsler, lukkede institutioner, vi har informationer om overtrædelser også der, men har ikke en dokumentation herfor. Alle lovovertrædere ved, at de aldrig vil blive retsforfulgt, og hvis det skulle ske, så vil de aldrig blive straffet. Valgloven i Ukraine virker ganske enkelt ikke, og bliver ikke implementeret.
        Vi har informationer fra et valgsted, hvor valgdeltagelsen var på over 100%. Observatørerne undrede sig over det og sammenlignede vælgerfortegnelsen i 1. og 2. valgrunde. Det viste sig at de afveg fra hinanden. Derefter undersøgte man vælgernes underskrifter. Det viste sig, at der i visse tilfælde stod forskellige underskrifter udfor det samme navn i 1. og 2. valgrunde. Det samme mødte vi på andre valgsteder. Enkelte af den slags eksempler er registreret i over 33.000 valgsteder (dvs. samtlige, red.).
        Den: Hvad er Deres vurdering af graden af objektivitet og demokrati i de ukrainske massemediers dækning af valgkampen?
        Simon Osborn: Hverken massemedierne centralt eller de regionale så meget som forsøgte at overholde valgloven og Den centrale Valgkommissions cirkulære om massemediers dækningn af valget.
        Rostyslav Kuzhel: Tag nu f.eks. antallet af indslag om de enkelte præsidentkandidater i TV-kanalen UT-1's nyhedsprogrammer. Vi er enige med med den opfattelse, som mange har meddelt os, at programmer som "Accent" med Valerij Lapikura (Ukraines egen mini-Goebbels, red.), "Dossier" og "Pytannja Dnja" ikke er tegn på demokrati. Men i vores monitoring har vi endda fravalgt disse programmer samt film med en politisk tendens og de utallige politiske reklamer, for at få et klarere billede. UT-1 er en statslig TV-kanal. Det betyder, at den såvel efter de ukrainske love som efter de europæiske skal give de enkelte kandidater nogenlunde samme dækning. Det var der på ingen måde tale om på UT-1. Kun én kandidat (Leonid Kutjma, red.) fik udelukkende ros, mens alle de øvrige, hvis de overhovet blev nævnt, blev stærkt kritiseret. En sådan holdning hos vel og mærke en statslig TV-kanal, vinder om, at staten svigtede sikringen en af de vigtigste menneskerettigheder- retten til fri information.
        Tilsvarende monitoring er foretaget i forhold til de private landsdækkende TV-kanaler: "1+1", "Inter" og STB. Selvom disse selskaber er private, så har de journalister, som arbejder der, og først og fremmest ledelsen på disse kanaler, også overtrådt journalistikkens hovedprincip: de har ikke forsynet seerne med en troværdig og alsidig information om samtlige kandidater.
        Vores oversigt viser, at samtlige fire nationale TV-kanaler under valgkampen op til 2. runde udelukkende roste én kandidat (Kutjma, red.) og gav ikke engang nogen neutral information om den anden (Symonenko, red.). Det vidner om et alt for lavt demokrati-niveau i Ukraine. Tilsvarende tal har vi fået fra vores monitoring af ca. 20 regionale TV-selskaber. Det skal understreges, at hvis der iblandt dem fandtes stationer, der forsøgte at holde sig til loven, dvs. blot nogenlunde at give en afbalanceret dækning af alle præsidentkandidater, blev de forfulgt.
        Vi gennemførte også en monitoring af en række af de mest populære og indflydelsesrige aviser. Her er billedet mere varieret. Hvis f.eks. aviserne Urjadovyj Kurjer, Fakty og Segodnja overvejende skrev positivt om Kutjma (op mod 80% af de politiske spalter), så skrev avisen Holos Ukrajiny mest om Tkatjenko (25%) og Moroz (13%), mens avisen Den skrev om Martjuk (25%). Under valgkampen op til 2. runde af præsidentvalget agiterede aviserne Urjadovyj Kurjer, Fakty og Segodnja for Kutjma uden overhovedet at nævne Symonenko, mens Holos Ukrajiny gjorde det modsatte. Den skrev negativt om begge kandidater. Først til allersidst besluttede Den sig for at støtte Kutjma.
        Vores monitoring har vist, at den generelle situation i Ukraine omkring ytringsfrihed og friheden til at modtage information, er meget vanskelig i øjeblikket, hvilket også vil blive drøftet på OSCEs konference.
        Den: Kan de overtrædelser, som de har konstateret, efter Deres mening have haft en afgørende indflydelse på valgets resultat?
        Simon Osborn: Det er meget svært at afgøre, hvor mange personer, der kom ind under dette pres og hvor mange, der ikke har været presset, og hvorledes det har indvirket på resultatet. Der var også overtrædelser fra andre kandidaters side. Men, hvis de øvrige kandidaters repræsentanter overtrådte loven, blev de øjeblikkeligt anholdt eller blev på anden vis stoppet i deres aktiviteter - mens overtædelser fra Leonid Kutjmas repræsentanters side blev tolereret i langt større målestok, og uden at det på nogen måde blev forsøgt stoppet. Det skal påpeges, at afstanden mellem vinderen og taberen er meget stor. Derfor kan jeg ikke svare på, hvorvidt alle de af os registrerede overtrædelser havde en fatal betydning for valgresultatet.
        Den: Skete der nogle forbedringer under indtryk af Deres kritik?
        Simon Osborn: Vi besøgte mange højtstående embedsmænd og fremlagde vores kritik, kom med forslag. Der var ingen reaktion på vores erklæringer fra præsidentens eller fra regeringens side. Ydermere var der et informationsbureau, der bragte vores meddelelse om overtrædelserne systematiske karakter i form af et fuldstændigt fejlcitat.
        I øjeblikket studerer vi de klager, som er indbragt til os og til Den centrale Valgkommission. Der er flere bind af dem. Vi undersøger, om der er blevet fulgt op på disse klager fra de udøvende og de dømmende myndigheders side.
        Den: Er der det?
        Simon Osborn: For det meste, nej. For det meste blev klagerne sendt fra den territiriale valgkommission til Den centrale Valgkommission. Herfra blev den sendt til politimyndighederne og statsadvokaturet. Når klagerne havner hos de udøvende myndigheder, forsvinder de bare. Det er meget svært at finde ud af, hvad der er sket med dem.
        I december vil jeg færdiggøre en udvidet rapport om det ukrainske valg, som jeg vil fremlægge for andre lande, der er OSCE-medlemmer. De må så selv finde ud af, hvordan de vil reagere. USA har meddelt, at de fuldt ud støtter såvel den første som den anden af vores rapporter om præsidentvalget. De er fuldt ud enige i vores konklusioner.
        Den: Er det muligt, at der bliver iværksat visse sanktioner af f.eks. økonomisk eller politisk art overfor Ukraine?
        Simon Osborn: Det er snarere et spørgsmål om graden af tillid til Ukraine som partner og landets internationale omdømme. De stater, som har sendt observatører, kan tænkes at ændre politik i forhold til Ukraine. Det mest ekstreme eksempel er, når landet bliver ekskluderet fra det europæiske eller internationale samfund og bliver boykottet. De kan nok forstå, at det ikke er særlig positivt, når man mødes med landets ledelse, påpeger nogle konkrete overtrædelser, endda flere gange, men alligevel bliver man ignoreret, og overtrædelserne fortsætter uanfægtet. Det er muligt, at Ukraine bliver frataget medlemsskabet af Europarådets parlamentariske forsamling. Man skal dog tænke på, at en sådan beslutning ikke alene vil blive truffet på grundlag af det overståede valg. I min endelige rapport vil jeg give en række anbefalinger vedrørende det videre arbejde i Ukraine. Jeg håber, at de vestlige regeringer, når de har læst den, vil komme til Ukraine og spørge: er der noget vi kan hjælpe jer med?
     

    21.11.99. Ny premierminister ventes en af de nærmeste dage

    Navnet på den ny kandidat til premierministerposten vil blive offentliggjort en af de nærmeste dage, oplyste 1. vicepremierminister med ansvar for energi, Anatolij Kinakh lørdag. Han understregede, at det drejede sig ikke om personer, men om et påtrængende behov for at transformere resultatet af præsidentvalget over i noget konkret og proffessionelt arbejde fra alle statsmagtens organer og fortsatte strukturreformer. Det kan man ifølge Kinakh kun gennemføre ved en "holdindsats" og en "konstruktiv approach" fra både den lovgivende og den udøvende magts side. Disse ord faldt under mødet i den arbejdsgruppe, der skal sikre "den euro-asiatiske oliekorridors" funktion. Ifølge Kinakh er 1. prioriteten i øjeblikket, at sikre, at olierørledningen fra den ukrainske by Odessa til den polske by Brody kan påbegynde sit virke allerede fra år 2000. "Spørgsmålet om en omlægning af energistrukturen i Ukraine er et spørgsmål om national sikkerhed", sagde Kinakh og understregede, at energiforsyningssituationen er blevet skærpet i forbindelse med "vanskelige politiske processer i Rusland og p.g.a. de seneste dages strenge begrænsninger af import af olie, olieprodukter og fortyndet gas til Ukraine". "Efter underskrivelsen forleden dag i Istanbul af aftalen om opførelse af en olierørledning fra Baku via Georgien til den tyrkiske havneby Ceyhan, er Ukraines strategiske situation blevet forværret", pointerede Anatolij Kinakh. Anatolij Kinakh, der er mangeårig præsident for det ukrainske industriforbund, som Leonid Kutjma også tidligere var præsident for, er selv blevet nævnt som en af de mulige kandidater til posten som ny regeringsleder.
     

    22.11.99. Ukraines befolkning nede på 49,8 millioner

    Pr. 1.10.99 udgjorde Ukraines befolkning 49,8 millioner ifølge Ukraines statistiske komite, skriver avisen Zerkalo Nedeli. 67,8% af den ukrainske befolkning lever i byerne og 32,2% lever på landet. De mest folkerige regioner er Donetsk (4,97 mill. indbyggere), Dnipropetrovsk (3,72 mill. indbyggere) og Kharkiv (2,98 mill. indbyggere). Det er ligeledes i disse regioner, at der er flest byboere. Den største landbefolkning findes i Lviv-regionen (1,07 mill.). Pr. 1.10.99 boede der 2,63 mill. indbyggere i hovedstaden Kyiv og 2,12 mill. indbyggere i Den autonome republik Krim.
        Indbyggertallet i Kyiv og på Krim har reelt ikke forandret sig siden årets start - faktisk er det steget med ca. 100.000 begge steder. Derimod er der sket et yderligere fald i befolkningstallet på landsplan. I startet af året levede der 50,1 mill. mennesker i Ukraine, heraf 34,02 mill. i byerne og 16,09 mill. på landet. Pr. 1.1.98 levede der 50,3 mill. mennesker i Ukraine, heraf 34,11 mill. i byerne og 16,16 mill. på landet, skriver Zerkalo Nedeli.
        Siden 1991 er Ukraines indbyggertal faldet med 3,5 mill.
     

    22.11.99. Førende politolog om kommende regering

    Ifølge prognoser fra "Institut for Politik" i Kyiv vil følgende fraktioner danne grundlag for et nye parlamentarisk flertal for den kommende regering: NDP, SDPU (o), Regionernes genfødsel, Trudova Ukrajina, Batkivsjyna, De Grønne, PSPU samt begge Rukh-fraktionerne, skriver nyhedsbrevet Svoboda Vyboru. Som ny formand for Radaen regner "Institut for Politik" med en kompromiskandidat, nemlig Ivan Pljusj, som tidligere har været formand for Radaen. Adam Martynjuk fra KPU vil ifølge politologerne forblive 1. viceformand.
        For så vidt angår den ny regerings sammensætning, så mener instituttets leder, Mykola Tomenko, at Kutjmas holdning i dette spørgsmål forbliver afgørende (Kutjma sagde forleden, at han vil genudpege Pustovojtenko, red.). Mykola Tomenko mener, at det bliver den nuværende viceformand for parlamentet, Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o), der bliver ny premierminister, mens den nuværende premierminister, Valerij Pustovojtenko, snarere bliver stabschef i regeringen.
     

    23.11.99. Vil Vesten have en ny premierminister?

    Ifølge Ukraines forfatning skal regeringen træde tilbage efter, at landets nyvalgte præsident er blevet indsat i embedet, hvilket finder sted den 30. november i parlamentet. Premierministeren udpeges af præsidenten, men skal først godkendes af et simpelt flertal i Radaen. Avisen Den mener, at der en sammenhæng mellem uklarheden om, hvem der skal være den nye premierminister og det forhold, at Ukraine endnu ikke har fået den næste rate på 184 mill. USD af landets Extended Facility Fund kredit fra IMF. Denne rate var ellers blevet godkendt af IMF i september, men tilbageholdt, dels fordi man ventede på valgresultatet, dels fordi man var utilfreds med Ukraines økonomiske resultater for så vidt angår budgettets overholdelse og Nationalbankens valutabeholdning.
        IMFs kredit til Ukraine er på 2,6 mia. USD og skal løbe over tre år. Siden september 1998 har Ukraine fået 965 mill. USD i tre forskellige rater. Spørgsmålet er, hvad er det IMF og Vesten venter på, når de tilbageholder den fjerde rate? Avisen Den mener, at de vestlige kreditorer venter på et signal fra Ukraine om, at landet vil påbegynde nogle strukturelle reformer i den ukrainske økonomi. Et af disse signaler kan blive en ny premierminister, mener Den.
        Forleden dag sagde 1. vicepremierminister, A. Kinakh, at "spørgsmålet er ikke engang så meget hvem det bliver" eftersom Ukraine i dag har ekstremt brug for at "transformere et væsentligt politisk resultat over i konkrete professionelle og ansvarlige handlinger fra de forskellige grene af statsmagten til fordel for landets videreudvikling og strukturelle demokratiske og økonomiske reformer".
        Udover Pustovojtenko, som præsident Kutjma nu foreslår, er skattechef Azarov, viceformand for parlamentet Medvedtjuk og sikkerhedschef Leonid Derkatj nævnt. Så selve drøftelsen i Radaen af de nævnte kandidater betyder langt fra at de bliver godkendt som premierministre. Det er muligt, at disse personer bare skal rydde pladsen for professionelle økonomer som, ikke er afhængige af forskellige oligarkiske lobbygrupper i parlamentet der kræver dividender for deres andel i Kutjmas genvalg. I denne forbindelse nævnes vice-premierminster Serhij Tyhypko og nationalbankdirektør Viktor Jusjenko.
        Under alle omstændigheder vil selve kandidaten til posten som premierminister være nok til at afsløre Leonid Kutjmas økonomiske politik mener Den.
     

    23.11.99. Ukraine mangler gas til vinteren

    Det lykkedes ikke for 1. vicepremierminister A. Kinakh under forhandlinger i Bruxelles med direktøren for den russiske gigant Gazprom, Rem Vjakhirev, at nå frem til en aftale om indkøb af russisk gas til vinteren. Ifølge Kinakh regner regeringen med, at der vil blive mangel på gas i Ukraine i novmeber og december på i alt 3,5 mia. kubikmeter gas, mens gasunderskuddet i første kvartal af 2000 beregnes til at ville udgøre 5 mia. kubikmeter gas. Han håbede på, at premierminister Valerij Pustovojtenko eller præsident Kutjma vil kunne nå en aftale med russerne under deres respektive besøg i Moskva i slutningen af november og i starten af december. En kilde i Ukraines statslige oliegasselskab oplyser, at Ukraine i øjeblikket modtager endda mere gas fra Rusland end planlagt. Det sker i kraft af ikke sanktionerede beslaglæggelser, hvorfor gasmangelen ikke kan mærkes.
     

    24.11.99. Attentat mod Vinnytsas borgmester

    Vinnytsas borgmester Dmytro Dvorkis blev i går morges kl. 8.00 udsat for at attentat, som kostede hans chauffør livet, mens en livvagt blev alvorlig såret. Borgmesteren selv blev såret af en maskinpisolsalve i brystet og i halsen. Han blev straks opereret på det lokale sygehus og er udenfor livsfare. Angrebet fandt sted midt under borgmesterens traditionelle morgenspadsertur på hjørnet af gaderne Maksymovuitj og Vinnytske chausse. Det er endnu ikke afklaret, hvem der deltog i attentatet og hvorfra attentatmændene skød. Politiet i Vinnytsa arbejder med flere teorier om attentatmotivet og vil ikke udelukke et økonomis eller kriminielt motiv.
        Dmytro Dvorkis var indtil 1. november i år udover at være borgmester også guvernør for Vinnytsa-regionen. Han måtte imidlertid forlade sidstnævnte post efter præsidentvalgets første runde, idet socialisten Moroz vandt i netop hans regionen. Dvorkis har tidligere været medlem af det præsidentfjendtlige parti Hromada, men har siden meldt sig ind i det præsidentvenlige parti SDPU(o), som da også i starten af året fik Kutjma til at gøre Dvorkis til guvernør i Vinnytsa.
    Vinnytsa var den region i valgets 2. runde, hvor præsident Kutjma fik det dårligste resultat.

    Præsident Kutjma fyrede i går Jevhen Kartashov fra posten som guvernør for Zaporizja-regionen og Mykola Kruglov fra posten som guvernør for Mykolajiv-regionen. "Efter eget ønske" forlod desuden fire lokale administrationschefer i Luhansk-regionen deres poster, mens de lokale administrationschefer i Tjernihiv-regionen er fyret p.g.a. "utilfredsstillende udførelse af deres pligter i embeds medfør". I 2. runde af præsidentvalget vandt Petro Symonenko i alle de fire regioner, der her er nævnt.
     

    25.11.99. Pludseligt frostvejr medfører kaos i flere regioner

    Massivt nedbør kombineret med et pludseligt frostvejr er igen i år tilsyneladende kommet bag på de ukrainske myndigheder, som dog har den "undskyldning", at de det seneste halve år har været optaget af at sikre præsident Kutjmas genvalg i stedet for befolkningens daglige fornødenheder.
         Store dele af syd-og østukraine, men også dele af vest- og centralukraine er nu lammet p.g.a. kraftigt nedbør med efterfølgende nattefrost, glatis og snestorm. 2.854 bebyggelser i 23 af Ukraines 25 regioner var i går uden strøm, 13 lufthavne var lukket og adskillige togafgange stoppet. Situationen er værst i Dnipropetrovsk, Vinnytsa, Kharkiv og Zaporizja-regionerne, hvor i alt næsten 300 bebyggelser er uden strømforsyning. 42 bebyggelser i Donetsk-regionen er således uden elektricitet. I Kyiv og Mykolajiv-regionerne er det tilsvarende tal 45 bebyggelser, Tjerkasy-regionen - 62, Luhansk-regionen - 93, Lviv-regionen - 139, Poltava-regionen - 195, og endelig er præsidentens egen region Dnipropetrovsk den hårdest ramte med 360 bebyggelser, efterladt uden strømforsyning. Glatis på elledningerne har desuden tvunget jernbanedriften over på kulfyrede lokomotiver. Godstogsdriften er helt stoppet. I Zaporizja-regionen er der erklæret undtagelsestilstand p.g.a. uvejret. Et menneske er blevet dræbt under et forsøg på egenhændigt at forene et beskadiget ledningsnet. Hele Volnjansky-distriktet i denne region er nu uden el. Mange af bebyggelserne i Zaporizja har mistet telefonforbindelsen. Adskillige togafgange fra Zaporizja er blevet indstillet, flere motorveje østpå er lukket p.g.a. træer, der er faldet ned på vejene under snemassernes tryk. 134 trolleybusser og 190 sporvogne i byen Zaporizja er indstillet p.g.a., at elledningerne er faldet ned. Adskillige skoler og andre institutioner er nu uden varmefosyning. I Kyiv kunne man i går kun køre 20 kilometer i timen. Regnen fra i forgårs gik over i våd sne, hvorefter det satte ind med nattefrost - et almindeligt fænomen i Ukraine i november. Ministeriet for ekstraordinære situationer har nedsat en krisestab, der arbejder på at løse problemet. Dets vigtigste problem er at forhindre, at A-kraftværker og øvrige kraftværker bliver ramt af strømsvigt. Ministeriets styrker har allerede genoptaget strømforsyningen i 71 af de ramte bebyggelser. Allerede i dag skulle nedbøren imidlertid aftage, mens temperaturen stadig vil ligge i nærheden af 8-10 minusgrader.
     

    25.11.99. Tjornobyls 3. blok bliver tilsluttet el-nettet

    A-kraftværket Tjornobyls 3. reaktor bliver tilsluttet det øvrige ukrainske el-net en af de nærmeste dage, som reaktion på de seneste dages strømsvigt i store dele af Ukraine. Dermed bliver den eneste tilbageblevne atomreaktor på Tjornobyl en af de 10 af i alt 15 ukrainske reaktorer, der for tiden er i drift.
        Finlands ambassadør i Ukraine mindede i går om, at EU forlanger, at Ukraine lukker Tjornobyl-værket helt inden år 2000, som Ukraine har forpligtet sig til for en række år siden. Ifølge den finske ambassadør har EU allerede overført 200 mio. USD til den såkaldte Tjornobyl-fond.
        I går gik man fra ukrainsk side igang med at styrke de bærende konstruktioner, der holder sakrofagen omkring den i 1986 forulykkede 4. reaktor på Tjornobyl-værket tæt. Ifølge eksperters vurdering kunne en forsinkelse af denne reparation medføre brud på det 3.500 m2 store tag, hvilket kunne føre til radioaktiv forurening af området, der jo som bekendt blev ramt af verdens hidtil værste atomulykke 26.4.1986.
     

    25.11.99. Kutjma insisterer på inauguration udenfor parlamentet

    På en pressekonference i går kunne præsident Kutjmas talsmand, Volodymyr Martynenko, meddele, at inaugurationen af præsident Kutjma i præsidentembedet alligevel finder sted i Palads Ukrajina i Kyiv den 30. november 1999 og ikke i parlamentet Radaen, som et parlamentsflertal ellers havde besluttet forleden dag. Martynenko afviste, at dette ville være i modstrid med forfatningen, der taler om "parlamentets højtidelige samling". Han var endvidere overbevist om, at flertallet af de folkedeputerede nok skulle komme til fornuft og stemme for at nedstemme den parlamentsbeslutning, der i fredags samlede et flertal på 285 ud af 450 for at holde inaugurationen i Radaen som det tidligere er sket. Martynenko var arrogant nok til at sige, at han regnede med, at Radaens formand nok skulle være med til at åbne inaugurationen i Palads Ukrajina, og at samtlige folkedeputerede skam vil få en invitation til at deltage. Han kunne ikke give et svar på, hvad man ville gøre, hvis de folkevalgte lige pludseligt demonstrativt ville begynde at forlade inaugurationen. Han regnede dog med, at "flertallet af de folkedeputerede ikke ville søge en konfrontation med præsidenten allerede den første dag, han er i det nye embede", "præsidenten håber på, at den sunde fornuft får overtaget, og at han vil kunne gennemføre højtideligheden sammen med hele Radaens formandsskab (dvs. inklusive formand Tkatjenko og 1. næstformand kommunisten Martynjuk, red.) i Palads Ukrajina", sagde Kutjmas talsmand.
     

    25.11.99. Interview om valgsvindel i Donetsk

    Oleksandr Kushnir, der er formand for komiteen for statsbygning og lokalt selvstyre i Ukraines parlament, var i Danmark den 22-24. november 1999 som medlem af den parlamentariske delegation med Radaens formand Oleksandr Tkatjenko i spidsen, som besøgte det danske Folketing på invitation fra Folketingets formand Ivar Hansen. Oleksandr Kushnir er medlem af kommunistpartiets (KPU) Centralkomite og er tæt på KPUs formand Symonenko, der selv er fra Donetsk, KPUs højborg. På valgdagen den 14. november 1999 var han Symonenkos overordnede koordinator for KPU i storkreds nr. 45 i Donetsk. Dansk-Ukrainsk Selskab har tidligere behandlet det noget mystiske valgresultat i Donetsk-regionen, der efter en simpel vurdering må være fremkommet v.h.a. uregelmæssigheder. Derfor bad Dansk-Ukrainsk Selskab et øjnevidne kommentere disse formodninger. Som bekendt har samtlige ukrainske myndigheder benægtet, at der overhovedet har fundet nogle som helst uregelmæssigheder sted i forbindelse med 2. og afgørende valgrunde fra deres side. Dette interview viser, at den ukrainske opposition har en anden opfattelse.
        Dansk-Ukrainsk Selskab: Hvordan forklarer De, at kommunisten Symonenko kun fik en tilvækst på 2% (41% i 2. valgrunde mod 39% i 1. valgrunde) i en region, der er kendt for at være en af de rødeste i Ukraine?
        Oleksandr Kushnir: Jeg vil først fortælle lidt om baggrunden. Valgloven om præsidentvalget blev udarbejdet i et samspil mellem alle politiske partier i parlamentet. Hovedformålet med valgloven fra alle partiers side var, at udarbejde en lov, der kunne sikre lige rettigheder for alle præsident- kandidater under valgkampen og en ærlig og fair optælling af stemmerne. Det vigtigste formål var med andre ord, at den nye præsident blev legitimt valgt. Så dem, der havde tabt, kunne vågne næste dag og anerkende, at de havde tabt og ikke omvendt: at folk ville sige om og om igen: vi blev snydt på ny. Præsident Kutjma nedlagde som bekendt veto mod valgloven. Stort set alle de over 70 ændringer, han foreslog til valgloven, drejede sig om at favorisere ham selv og begrænse
    mulighederne for et fair valg. Dette blev selvsagt ikke godkendt af Radaen, som nedstemte
    præsidentens veto og stort set alle hans ændringsforslag. Men vi var alt for store idealister, idet det
    viste sig, at magthaverne simpelthen lod hånt om loven om præsidentvalget. Det begyndte med
    oprettelsen af de lokale og territoriale valgkommissioner og deres godkendelse i distrikts-og
    regionsrådene (de folkevalgte organer, red.). Ifølge valgloven havde hvert parti lov til at opstille to personer til den enkelte valgstyrelse. Loven fastlagde ikke, hvordan posterne som formand, næstformand og sekretær skulle fordeles, men sagde blot at disse tre poster skulle besættes af folk fra forskellige partier. Efter pres fra de lokale statsadministrationer, der jo arbejdede for Kutjma, godkendte det ene råd efter det andet en sammensætning af valgstyrelserne, hvor det overvejende flertal af formænd, næstformænd og sekretærer enten direkte var Kutjmas repræsentant eller kom fra et af Kutjmas støttepartier; De Grønne, Rukh og andre partier hele spektret over. Således blev KPU, som jo var den største konkurrent til Kutjma, allerede fra begyndelsen af forfordelt. Det betød så, at vores medlemmer i de enkelte valgstyrelser før 2. valgrunde stod stort set alene overfor en samlet blok, der var imod vores præsidentkandidat.
     Alligevel havde KPU en del folk tilbage ude på valgstederne i bestyrelserne samt som observatører. Det som magthaverne så gjorde for at sikre sig en forfalskning af afstemningen og optællingen i 2.
    valgrunde var, at de ca. en uge før den 14. november indledte et moralsk og fysisk pres mod vores
    medlemmer af valgstyrelserne. Det fandt f.eks. sted i distrikterne Proletarsky og Budenivsky i
    Donetsk - storkreds nr. 42 samt i min egen 45. storkreds i Donetsk, hvor jeg arbejdede som Petro
    Symonenkos repræsentant. Da jeg mødte på arbejdet i KPUs valghovedkvarter for det 45. storkreds den 14. november, fortalte den kvindelige formand mig, at hendes dør var blevet overhældt med benzin og antændt kl. halv to om natten til den 14. november. Formålet med denne handling var at skræmme hende, så hun ikke mødte op på valgdagen. Som leder af valgkontoret havde hun den 14. november ansvaret for at fordele KPUs observatører og organisere KPUs lokale
    valgstyrelsesmedlemmers arbejde og mange andre spørgsmål. Hvis hun havde bukket under for
    terroren og ikke var mødt på arbejdet kl. 6 om morgenen efter en søvnløs nat, så risikerede vi, at
    hele KPUs valgkoordination i storkreds nr. 45 på selve valgdagen var gået galt fra starten af. Hun
    overvandt dog chokket og mødte op på arbejdet som planlagt. I storkreds nr. 41 i Donetsk var det
    parlamentsmedlem for KPU, Ljubov Fedorenko, der var Petro Symonenkos repræsentant. Hun selv
    og hendes medarbejdere kom også under pres en uge før valget. Visse af dem blev gennemtævet
    rent korporligt, nogle blev forsøgt skræmt med trusler.
        Hvordan blev de gennemtævet og af hvem?
        Politiet har endnu ikke fastslået, hvem det var. De blev gennembanket med knytnæveslag, men tunge genstande, nogle af dem ligger stadig på sygehuset. Deres hjem blev overhældt med maling, døre skåret op - dvs. alle former for intimidering. Hvad angår Ljubov Fedorenko, så fik hun af sin chauffør på selve valgdagen at vide, at han havde fået besked på “at bryde sammen” efter kl. 12, så han ikke længere kunne køre for hende. Hun fik så fat i en anden chauffør, som kørte hende rundt på de forskellige valgsteder. Idet hun kom ud fra et af valgstederne, var denne nye chauffør pludselig væk. Der var nogle mænd, der var gået hen til ham og tvunget ham til at køre væk. På samme valgsted blev Ljubov Fedorenko krænket og ydmyget. Jeg tilbød hende derefter at tage hjem i et par timer for at komme over det. Jeg bad desuden Petro Symonenko om at ringe fra Kyiv for at trøste hende og støtte hende moralsk. Alle vores henvendelser til politiet blev bare ignoreret. Formålet med disse aktioner var at paralysere vores valgobservatører og medlemmer af valgstyrelsernes arbejde.
        Hvilke andre uregelmæssigheder fandt sted?
        Sagen er den, at søndag den 14. november blev erklæret for en arbejdsdag på stort set samtlige arbejdspladser og institutioner i byen Donetsk. Derfor blev der oprettet valgsteder i tilknytning til disse arbejdspladser - skoler, fabrikshaller m.v. Det medførte, at alle de ansatte dér skulle møde på arbejdet med streng ordre om, at de skulle stemme på deres arbejdsplads og derfor skulle medtage en seddel om, at de var blevet overført fra et valglokale i nærheden af deres bopæl til valglokalet på deres arbejdsplads. Årsagen til det er indlysende: på en arbejdsplads, hvor man kender alle medarbejderne, kan man langt bedre kontrollere, hvordan folk har stemt. Hvis resultatet bliver negativt for den siddende præsident, ved man, at det er fordi flertallet af de ansatte på lige netop har stemt imod. Jo større procenten imod Kutjma des værre kunne konsekvenserne blive for lige netop denne arbejdsplads.
        Fik de ansatte så besked på, hvordan de skulle stemme?
        Efter første valgrunde begynde man på de enkelte arbejdspladser en storstilet skræmmekampagne overfor medarbejderne. De blev truet med at få lukket deres virksomhed, hvis de stemte mod Kutjma, med at få inddraget bevillinger, investeringer o.s.v. Ofte hed det sig: Nu er økonomien ved at komme på fode, og så vil I ødelægge det hele. KPUs forsøg på i det mindste at kontrollere dette lykkedes ikke. Det hang igen sammen med den intimidering, som jeg allerede har talt om.
        Det er værste er næsten - og det er dokumenteret sort på hvidt efter pågribelsen af bestemte
    personer - at der var blevet udstedt en ordre om, at der på hver eneste afstemningssted i byen
    Donetsk (sikkert også i hele Donetsk-regionen) skulle smides 300-400 stemmesedler ind i urnerne
    udfyldt med et kryds for præsident Kutjma. Man havde på hver eneste valgsted fået udleveret et antal stemmesedler, der svarer til antallet af inregistrerede vælgere i det distrikt. Formanden for valgstedets styrelse gik så hen og afleverede en 300-400 stemmesedler til en eller anden person. Efter vores bestyrkede formodning var det politifolk, der modtog disse stemmesedler. På de valgdistrikter, der var blevet oprettet på de enkelte arbejdspladser, var det som regel direktøren eller lederen, der modtog disse stemmesedler. Politimanden eller direktøren havde nu til opgave at udfylde alle disse stemmesedler til fordel for Kutjma og sørge for, at de blev smidt ned i urnerne. Vi havde selvsagt vores observatører ved urnerne på de fleste distrikter. Men politiet var der også, så den kunne holde øje med KPUs folk. Når vores observatører så af en eller anden grund var væk i et øjeblik, kom der folk hen til urnerne og kastede store mængder af stemmesedler ned i urnerne. Da vi f.eks. dukkede op på et valgsted, så fik vi forevist en urne, hvor selve sprækken var revnet, åbenlyst p.a.., at der var nogle der havde proppet et for stort antal stemmesedler ned på en gang. Vores observatører pågreb denne gerningsmand og afleverede ham til politiet, som derefter lod som om, han løb fra dem. Vi har masser af eksempler på, at vores observatører har set stakkevis af stemmesedler bliver proppet ned i stemmeurnen af én person, uden at denne blev anholdt af politiet, som jo ellers var overalt.
        Hvordan kunne det gennemføres? Det kræver jo, at man ved hvilke vælgere, der ikke dukker op, så man kan skrive under udfor deres navne og “få” en stemmeseddel udleveret?
        Det var så valgbestyrelsens formand, der skulle sørge for, at påføre et tilsvarende antal
    underskrifter i selve vælgerfortegnelsen. Det skete typisk mod slutningen af valgdagen - mellem kl.
    19.00-20.00, hvor man havde det bedste overblik over, hvem der ikke dukkede op for at stemme og hvis stemme man kunne “bruge”.
       Der var således to opgaver, der skulle være løst fra Kutjma-folkenes side: 1) at fjerne vores
    observatører, for at sikre sig, at man kunne kaste disse 300-400 stemmesedler i ubemærkethed.
    2) at fjerne vores medlemmer af selve valgstedets bestyrelse, så de ikke så, at de øvrige medlemmer
    satte falske underskrifter i vælgerfortegnelsen. Der er eksempler på, at politiet simpelthen jog
    vores medlemmer af valgstyrelsen ud af lokalet hen mod slutningen af valgdagen.
        Hvordan mener De denne svindel påvirkede valgresultatet i Donetsk, og hvorfor skete det netop i det omfang i Donetsk?
        Hvis valget i Donetsk havde været ligeså relativt fair som i første runde, så havde Symonenko slået Kutjma i Donetsk med 10-15% afstand, måske endda mere. Selv med den massive propaganda, der havde kørt i alle massemedier. Uden de 300-400 ekstra falske stemmer på Kutjma på valgstederne, så havde Symonenko alligevel vundet med en 2-3%.
       Årsagen til, at netop Donetsk var blevet udset til en nøgleregion er i og for sig åbenlys. Donetsk er kendt for sin politisk aktive arbejderbefolkning. Det er minearbejdere, metalarbejdere og maskinarbejdere. Hvis ikke Kutjma havde vundet i Donetsk, så havde hans sejr kun baseret sig
    på Vest-ukraine, som ikke er særlig populær i hele Donbas-området.
       En tidligere medarbejder i politiet sagde på en pressekonference med Symonenko i Kyiv, at
    Indenrigsministeriet med minister J. Kravtjenko i spidsen havde givet ordre til samtlige politikredse
    i hele landet om, at alle midler skulle tages i brug fra ordensmagtens side, for at den nuværende præsident skulle få flertallet. En politimand i Donetsk blev f.eks. fyret med øjeblikkelig virkning, blot fordi det viste sig, at hans mor var tilforordnet fra KPU på et af valgstederne.
     

    26.11.99. Politichefer fyres i "Symonenko"-regioner

    Indenrigsminister, Jurij Kravtjenko, har fyret fire regionale politichefer i Kirovohrad, Poltava, Kharkiv og Kherson. Regionale politichefer fra andre regioner forventes også snarest at ville modtage en fyrreseddel, skriver avisen Vetjirnij Kyiv. Indenrigsministeren afviste kategorisk, at fyringerne havde noget at gøre med, at præsident Kutjma havde tabt i netop de berørte regioner. Efter hans mening bliver den slags rygter udbredt af dem, som ser en fordel i en destablisering af situationen i landet.
        Samtlige administrative fyringer siden valget har - utvivlsom fuldstændig tilfældigt - interessant nok udelukkende ramt ledere i regioner eller distrikter, hvor Kutjma tabte til Symonenko.
     

    26.11.99. Verdensbanken besøger Ukraine på tirsdag

    Fungerende direktør for Verdensbanken for Hviderusland og Ukraine, Lilie Chu, ankommer til Ukraine den kommende tirsdag, skriver avisen Den. Frem til den 5. december skal der foregå drøftelser omkring op mod 30 Verdensbank-proekter, som befinder sig i forberedelses-eller startfasen, bl.a. reformen af den statslige administration, udviklingen af den private sektor samt restrukturiseringen af den finansielle sektor og kulindustrien.
        Siden 1992 har Ukraine og Verdensbanken underskrevet aftaler om lån og bevillinger fra banken svarende til i alt 3,041 mia. USD, hvoraf Ukraine allerede har modtaget 2,015 mia. USD. For så vidt angår nye lån, så viser statistikken ifølge Den, at først følger efter, at forholdet til IMF genoptages.
     

    26.11.99. Basale fødevarer stiger p.a. kulden

    Som følge af det pludselige uvejr med strømsvigt i store dele af Ukraine, er priserne på basale fødevarer steget i store dele af landet. I hovedstaden Kyiv, som ellers har undgået de værste ulykker, er priserne på pulvermælk steget fra 0,75-0,80 Hryvna i sommers til 1,50 Hryvna for en karton, skriver Vetjirnij Kyiv. Prisen for almindeligt mælk er steget fra 0,60-0,70 Hryvna i sommers til 1 Hryvna i dag. Pensionisterne, som fortrinsvis lever af brød og mælk, står hver morgen i lange køer efter den billigste mælk.
     

    26.11.99. 22 regioner lider fortsat under uvejret

    Ifølge det ukrainske ministerium for ekstraordinære situationer var 2051 beboede områder i 22 af Ukraines 25 regioner i går fortsat uden strømforsyning som følge af massivt snefald, glatis og glatføre. Over 7.000 transformatorstationer var ude af drift, skriver avisen Fakty. Den værst ramte region var Dnipropetrovsk-regionen med 476 beboede områder uden strøm, Zaporizja - 282, Lviv - 89, Poltava - 199, Kharkiv - 58, Khmelnytsky - 110 og Tjerkasy - 57. Omkring 20.000 medarbejdere har deltaget i redningsarbejdet ved hjælp af ca. 7.000 tekniske enheder.
     

    26.11.99. Pustovojtenko fører fortsat forhandlinger om flertal

    Ukraines premierminister Valerij Pustovojtenko mødtes i går med ledere af 19 af de 24 partier, der støttede Leonid Kutjmas genvalg til præsidentposten. Mødet var et led i det arbejde, Pustovojtenko nu gennemfører i et forsøg på at samle et flertal bag sig i Radaen som ny premierminister, idet præsident Kutjma har sagt, at han foretrækker at Pustovojtenko bliver genudnævnt til posten. Partierne erklærede, at de var interesseret i at samle et flertal både i den nuværende og i den kommende parlamentssamling og danne en koalitionsregering. Partierne blev desuden enige om, at arbejde åbent og ikke kritisere hinanden offentligt. Premierminister Pustovojtenko bad deltagerne om at hjælpe ham med at danne et flertal i Radaen. Problemet er imidlertid, som han også selv erkendte, at de 19 partier er for små. Kun hans eget NDP har en vis vægt i Radaen - alliancepartneren SDPU (o) har overhalet NDP i størrelse og kører nu sit eget løb, idet dette halvt parti halvt forretningsimperium håber på, at få sin egen leder Vitkor Medvedtjuk udpeget som premierminister. Valerij Pustovojtenko indrømmede da også, at han førte ret hårde forhandlinger med forskellige partier i parlamentet om at støtte ham som PM. "Det gælder jo ikke bare at få et flertal til at vælge mig, som så igen falder fra hinanden lige efter og fjerner mig efter en måned p.g.a. manglende resultater.", sagde premierministeren. Som svar på spørgsmålet, om det var lykkedes ham at opnå bare én parlamentsfraktions 100% støtte, sagde Pustovojtenko: "Nej".
     

    27.11.99. Oleksandr Volkov - valgets egentlige triumfator

    Han ligner nærmest klassens tykke dreng. Med en tyrenakke og en kropsvægt, der får Brian Nielsen til at ligne en letvægter, fremtræder Oleksandr Volkov i disse dage som ukrainsk politiks mest solide bagmand i mere end én forstand. Ifølge den britiske avis Financial Times er der mange, der dårlig tør nævne hans navn i Kyiv - andre gør det med bæven i stemmen. En amerikaner ville omVolkov og venner Volkov sige: "he definitely calls the shots". Oleksandr Volkov (nr. 3 fra venstre) er for anden gang i træk blevet hovedstrategen bag Leonid Kutjmas triumfs i et ukrainsk præsidentvalg. De politiske frugter af den seneste triumf har ikke ladet vente på sig ret længe.
    1) I går meddelte Ukraines øverste anklager, at han har afvist at rejse sigtelse mod Oleksandr Volkov for påståede valutamanipulationer; en sag som de to parlamentsmedlemmer, Hryhorij Omeltjenko og Anatolij Jermak, i årevis forgæves har søgt fremmet. Det amerikanske forbundspoliti FBI undersøger i øjeblikket ex-premierminister Pavlo Lazarenko storstilede hvidvask af penge. FBI's næste "offer" i Ukraine kan imidlertid blive Oleksandr Volkov.
    2) Ligeledes i går meddelte Ukraines Højesteret, at kommunistlederen Petro Symonenkos klage over valget den 14. november, ikke vil blive behandlet.
    3) På en pressekonference i går kunne Volkov og en anden deputeret fra fraktionen "Regionernes genfødsel" oplyse, at 232 folkedeputerede nu til Radaens sekretariat havde afleveret et forslag til en resolution om, at den højtidelige genindsættelse af Leonid Kutjma i præsidentembedet skal afholdes i Palads Ukrajina og ikke i Radaen. I sidste uge havde 285 deputerede ellers støttet en resolution om, at afvise Kutjmas ønske om, at holde inaugurationen i Palads Ukrajina.
    4) På samme møde udtalte Volkov, at hvis ikke Radaen inden nytåret fik stablet et fast flertal bag regeringen på benene, havde dette parlament efter hans mening ingen eksistensberettigelse.
        Oleksandr Volkov har rigtig meget indflydelse. Han har det med at få sin vilje. Derfor gør mange ukrainske politikere klogt i at i det mindste lytte til, hvad manden siger.
        Den ukrainske ugeavis Zerkalo Nedeli analyserer Oleksandr Volkovs bidrag til Leonid Kutjmas genvalg på denne måde:
        "Det var Volkov, der for to år siden overtalte Kutjma til at meddele, at han agtede at genopstille til præsidentposten. Dermed sendte Kutjma et signal til mange personer, som på det tidspunkt var ved at gå over i Pavlo Lazarenkos lejr - den senere detroniserede super-oligark, der nu afventer retsforfølgelse i USA. I september sidste år oprettede Volkov en valgstab, som kort tid efter stiftede fonden "Social beskyttelse", der tilbød politiske, økonomiske og rådgivningsmæssige ydelser. Visse kilder hævder, at der i dag arbejder titusindvis af mennesker i denne organisation. Fonden har sine repræsentanter visse steder selv på landsbyniveau. Det var fonden "Social beskyttelse", der sørgede for at indsamle den million underskrifter, der krævedes for at stille Kutjma op til præsidentvalget. Andre kandidater fik også tilbudt fondens hjælp med underskrifterne. Oleksandr Volkovs fond udviklede sig til centrum for informationer fra regionerne og pengemænds bidrag til Kutjmas genvalg. Under de to valgrunder var det primært Volkovs folk, der "støttede" medlemmerne af de lokale valgkommissioner." Som bekendt var mange tilforodnede utilfredse med honoraret for deres borgerlige ombud.
        Fonden "Social beskyttelse" kan blive hønen, der ligger guldæg. Den kan være med til at realisere politiske mål i præsident Kutjmas kommende valgperiode - så som at vinde folkeafstemninger og opbygge succesfulde politiske partier. Man forventer, at der snart vil blive oprettet et nyt politisk parti - "Demokratisk Union". Det eneste problem bliver at opretholde et så stort og dyrt apparat igennem flere år. Derudover kan Oleksandr Volkov, på trods af den øverste anklagers beskyttende hånd, næppe slippe af med de beskyldninger, som p.g.a. de belgiske myndigheder og visse folkedeputeredes ihærdige arbejde nok vil forfølge ham i det meste af verden, så længe han er en politisk synlig person.
        Oleksandr Volkov er ifølge Zerkalo Nedeli den person i Ukraines elite, der har de tætteste kontakter til den russiske super-oligark, Boris Berezovsky. Det menes at være Volkovs fortjeneste, at det Berezovsky-relaterede Trans World Group, har overtaget Ukraines største virksomhed, Mykolajiv Lejrjordsfabrik.
        Oleksandr Volkovs nærmeste planer med fonden "Social beskyttelse" omfatter formentlig skabelsen af et holdingselskab med aviserne "Segodnja", "Nezavisimost'", tidsskriftet "PiK" samt en række regionale blade. I forvejen ejer Volkov de regionale TV-stationer "Hravis" og "TV-Tabatjuk" og har en betydelig indflydelse på den anden landsdækkende ukrainske TV-kanal "1+1", der er delvist amerikansk ejet.
        Oleksandr Volkov har været Kutjmas vigtigste rådgiver i over 5 år. Når Volkov bliver spurgt om, hvad hans officielle stilling egentlig er, svarer han: "Jeg er Oleksandr Volkov".
     

    27.11.99. Ny tvivl om, hvorvidt Tjornobyl lukkes

    En aftale mellem Ukraines regering og G7 landene fra 1995 pålægger Ukraine at lukke Tjenobyl-værket inden år 2000. Til gengæld ville G7 yde et milliardlån til Ukraine med henblik på at færdiggøre to reaktorer i Rivne og Khmelnytsky (R2-K4) som erstatning for den 3. Tjornobyl-reaktor, som er den eneste nu fungerende reaktor på det i 1986 forullykede Tjornobyl-kraftværk. Nu går der imidlertid rygter om, at G7 har fået kolde fødder og alligevel ikke vil yde pengene til de to ikke-færdigbyggede reaktorer. Den ummidelbare årsag til det er, at Tysklands rød-grønne koalition nedlagde veto mod financieringen p.g.a., at de to atomreaktorer var utidssvarene og ikke opfyldte de europæiske sikkerhedsnormer. Omvendt har Ukraine gang på gang vist, at man ikke er klar til at lukke Tjornobyls 3. reaktor. Senest er den blevet genopstartet denne weekend som svar på uvejret, som har skadet Ukraines elforsyning.
        Medlemmer af Europaparlamentet, som besøgte Ukraine i den forløbne uge påpegede, at en anden vigtig årsag til de manglende lån til R2-K4 er, at ukrainske energisektors manglende betalingsevne. "Vi er meget bekymrede for den situation, det ukrainske energimarked er i", sagde MEP Jan Virsma bl.a. "Vi kan godt låne jer penge, men I ukrainere skal betale for energien. Så længe folk ikke betaler deres el-regninger, har vi et problem. Men jeg tror alligevel, at vi vil finde en løsning på det, og at pengene vil komme. At lukke denne reaktor (Tjornobyl 3, red.) er meget vigtigt", sagde Virsma.
        540 mill. Euro er det beløb, man på Tjornobyl-værket mener, det vil koste at lukke værket helt over en 15-årig periode samt at finde arbejde til 3.000 arbejdsløse Tjornobyl-folk. Allerede nu går der imidlertid rygter på Tjornobyl-værket om, at den meget urentable 3.reaktor vil blive lukket allerede i efteråret 2000. Fra officielt ukrainsk hold er man derimod begyndt at snakke om, at forlænge Tjornobyl 3's drift i en 10-årig periode. Det ville kræve en 120-300 mill. USD ekstra. Til sammenligning ville en færdigbyggelse af R2-K4 koste flere milliarder USD - penge som G7 altså endnu ikke har villet bevilge p.g.a. tysk modstand.
     

    28.11.99. 100-års kulderekord i Kyiv

    Den sydlige cyklon, som passerede Ukraine i tirsdags, var den mest enestående af slagsen, i al den tid fænomenet har været iagttaget i Ukraine, skriver avisen Fakty med henvisning til Ukraines ledende meteorologer. "Meteorologer mindes ikke, at en natlig cyklon har dækket hele Ukraine. Derudover medbragte denne cyklon en ny kulderekord: den 25. november blev der i Kyiv registreret den allerlaveste gennemsnitlige døgntemperatur i 100 år, nemlig - 13,8 ºC, hvilket er 13ºC under normen for denne dag (den hidtige kulderekord var på - 13,2 ºC i 1921). Også natten til den 26. november var den koldeste hidtil med - 17,6ºC (- 15,1ºC i 1921)", siger Raisa Sosnovska fra meteorologisk institut til Fakty.
        Ifølge ministeriet for ekstraordinære situationer var 1191 bebyggelser fredag morgen fortsat uden strømforsyning: 382 i Zaporizja-regionen, 355 i Dnipropetrovsk, 54 i Lviv, 53 i Vinnytsa, 46 i Poltava, 45 i Tjerkasy, 39 i Khmelnytsky og 31 i Kharkiv. Strømforsyningen var fredag fuldt ud genetableret i regionerne Ivano-Frankivsk, Zakarpatja, Zhytomir, Tjernihiv og Tjernivtsi, samt Krim, Kyiv og Sevastopol på Krim.
     

    29.11.99. Kutjmas inauguration ved at være på plads

    Præsident Kutjmas talsmand Oleksandr Martynenko meddelte fredag, at der forelægger en foreløbig plan for den højtidelige indsættelse af præsident Kutjma i hans næste embedsperiode den 30. november, skriver avisen Fakty. Hoveddelen af indsættelsen skal finde sted i Palads Ukrajina, men en del af festlighederne henlægges til andre steder. Hvilke vides ikke endnu. Det bliver efter planen Radaens formand Oleksandr Tkatjenko, der åbner højtidelighederne, mens formanden for forfatningsdomstolen byder Kutjma op til at aflægge eden. Desuden har præsidenten forberedt en tale til Ukraines folk, skriver Fakty.
        Efter inaugurationen er planen den, at statsoverhovedet nedlægger blomster ved nationaldigteren Taras Sjevtjenkos og nationalhelten Mykhajlo Hrushevsky's grave, hvorefter han drager videre til Sofia-katedralen. Her bliver han modtaget af Det fællesukrainske råd for kirker og religiøse sammenslutninger. De ukrainske kirkers repræsentanter vil velsigne Leonid Kutjma i hans præsidentembede. Herefter skal der nedlægges en krans ved den ukendte soldats grav. Herfra går turen til Marijinsky-paladset, hvor der afholdes en officiel reception for de udenlandske gæster. Om aftenen afholdes der i Palads Ukrajina en festreception for alle indbudte ukrainske gæster, herunder deputerede og regionernes repræsentanter, skriver Fakty.
     

    30.11.99. Kutjma indsættes i embedet i dag kl. 13.00 lokal tid

    Ukraines genvalgte præsident, Leonid Kutjma, får sin vilje og bliver højtideligt indsat i embedet i Palads Ukrajina og ikke i parlamentet Radaen, som han blev det første gang i 1994 og hans forgænger i embedet blev det i 1991. Præsident Kutjma, der selv var parlamentsmedlem da han blev valgt første gang i 1994, sagde i går efter et møde med Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko, at han "såmænd ikke har insisteret på, at inaugurationen absolut skulle holdes i Palads Ukrajina fremfor parlamentet", men behovet opstod simpelthen p.g.a. fare for pladsmangel i Radaen, da man havde inbudt et stort antal gæster, og at et uventet stort antal desuden havde meldt sig til at overvære indsættelsesceremonien.
        "Den atmosfære, der skal være i Radaen under en højtidelig samling, vil fuldt ud blive genskabt i Palads Ukrajina. Selve scenariet for inaugurationen bliver i øjeblikket afstemt med Radaens administration", sagde lederen af præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn i går. Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko, understregede efter et møde med præsident Kutjma, at "det ikke er hensigtsmæssigt, at skulle lukke gæster fra det nære og fjerne udland ude." Parlamentsformanden forsikrede på et møde med Radaens fraktioner, at Radaen "nok skulle træffe en velovervejet beslutning og opnå en forståelse med præsidenten". Fredag den 19 november havde Radaens flertal nemlig vedtaget en resolution, der pålagde præsidenten at aflægge eden i Radaen. Efter en del tovtrækkeri ser det nu ud til, at Oleksandr Tkatjenkos egen fraktion "Bondepartiet" er blevet enige om at følge præsident Kutjmas anmodning om, at afholde ceremonien i Palads Ukraijna og bryde med traditionen fra 1991 og 1994. I formiddag kan man derfor forvente, at et flertal i Radaen stemmer for en resolution, der godkender, at inaugurationen afholdes i Palads Ukrajina.
     

    30.11.99. IMF-besøg i Ukraine den 1.december

    Direktør for Den internationale valutafonds (IMF) 2. europæiske afdeling, John Olding-Smi ankommer til Kyiv den 1.december. Han skal mødes med vice-premierminister Serhij Tyhypko, finansminister Ihor Mitjukov, sekretær for det nationale sikkerhedsråd Jevhen Martjuk, Radaens budgetudvalgs formand Julia Tymoshenko og økonomiminister Vasyl Rohovy. De endelige brikker skulle gerne falde på plads i mødet mellem IMFs repræsentant og nationalbankdirektør Viktor Jusjenko, præsident Leonid Kutjma og premierminister Valerij Pustovojtenko (som træder tilbage i dag), skriver avisen Den. Pustovojtenko sagde forleden: "Inden vi påbegynder forhandlingerne om restruktureringen af Ukraines udlandsgæld, har regeringen brug for en fornyelse af IMFs Extended Facility Fund program". Vice-premierminister Serhij Tyhypko bragte klarhed over premerministerens ord og sagde, at hvis regeringen får gennemført de ændringer, som den har lovet IMF, så kan Ukraine få de nye kreditter allerede til januar 2000. Det forventes at blive en sum på 300 mill. USD, skriver Den.
     

    30.11.99. Øverste anklager beskyldes for dobbelt-standard

    Den 16.6.99. nedsatte parlamentet efter folkedeputeret H.Omeltjenkos initiativ et ad hoc
    udvalg, der skulle undersøge højtstående ukraineres oprettelse af valutakonti i udlandet og deres anvendelse til at skjule valutaindtægter. Omeltjenko, som til daglig er leder af den lille fraktion "Antimafia", præsenterede parlamentsmedlemmerne for materialer vedrørende ex-rådgiver for Ukraines præsident, deputeret O. Volkovs udenlandske forretningsvirksomheder (oprettelse af forretningsstrukturer, valutakonti samt brug og anbringelse af valutaindtægter), skriver Den.
        Omeltjenko mener, at Ukraines øverste anklager demonstrerer "dobbelt-standard og dobbeltmoral", når denne forleden afviste at rejse sigtelse mod folkedeputeret Oleksandr Volkov for hans påståede ulovlige oprettelser af valutakonti i udlandet. Omeltjenko sagde bl.a. ifølge Den: "Desværre afhænger statsadvokatens vilje til at rejse sigtelse ikke af spørgsmålet om skyld kontra uskyld, men af spørgsmålet om, hvor højtstående folk der er tale om og, hvor tæt de befinder sig på Ukraines præsident Leonid Kutjma". Ifølge Omeltjenko er "O.Volkovs handlinger identiske med Pavlo Lazarenkos, men i sidstnævntes tilfælde anerkendtes det som lovovertrædelse, mens det i O. Volkovs tilfælde ikke ansås for at være nogen forbrydelse".
        Pavlo Lazarenko er ex-premierminister, ex-leder af partiet Hromada og ukrainsk oligark, der er ved at blive sigtet i USA for valutasvindel i 100 millioner dollar - klassen. Han var siden sin fyring som premierminister i meget hård opposition til præsident Kutjma og endte med at måtte forlade Ukraine i februar 1999, da over 300 parlamentsmedlemmer blev overtalt til at stemme for at fjerne hans parlamentariske immunitet. Lazarenko ansås indtil sin flugt for at være den største enkelte trussel mod Kutjmas genvalg.
     

    30.11.99. Zaporizhstal på vej op

    Efter nogle års uafbrudt fald i produktionen, er metalgiganten "Zaporizhstal" i Zaporizja i syd-Ukraine på vej op, skriver Den. Produktionen i årets første 10 måneder er sammenlignet med den tilsvarende periode i 1998 vokset med over 43%. produktionen af råjern er vokset med 7,1%, stål - med 8,7% og færdigvalset stål med 6,8%. I dag fremstiller "Zaporizhstal" 55% af den samlede ukrainske produktion af varmvalset plademateriale og næsten 60% af det koldvalsede plademateriale, samt hele den ukrainske produktion af varmt-og koldvalset plademateriale af rustfrit og legeret stål, blik og krumme profiler.

                                                    Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester