Dansk-Ukrainsk Selskab

På en pressekonference i går efter Radaens afvisning af Valerij Pustovojtenko som premierminister sagde præsident Leonid Kutjma, at parlamentet ikke havde nogen grund til at vrage den nuværende premierminister, eftersom "hans regering forsøger at stabilisere situationen i energisektoren og fører forhandlinger med den internationale valutafond om en restrukturering af Ukraines gældsposter". Denne "ukonstruktive holdning" fra de folkedeputeredes side kræver ifølge præsident Kutjma, at "statsoverhovedet må minde om, at han under valgkampen lovede at ændre parlamentet". "Enten bliver parlamentet et andet eller også vil der ikke være noget. Sådan bliver det.", sagde præsidenden til journalisterne, hvoraf flere grinte og en del klappede. "Jeg viger ikke tilbage fra en folkeafstemning og vil gerne have støtte til det. Hvis vi ikke i vores forfatning får fastlagt en mekanisme med en gensidig ansvarlighed mellem den lovgivende og den dømmende magt, vil hele verden igen pege fingre ad os". Præsidenten ville dog ikke gøre en folkeafstemning afhængig af spørgsmålet om for eller imod Pustovojtenko. Han lovede, at han i løbet af de nærmeste dage vil gennemføre konsultationer med de 9 fraktioner i Radaen, som gerne vil støtte ham, og vil derefter have en ny kandidat til premierministerposten klar. Præsidenten ville helst ikke løfte sløret for, hvilke nye ansigter der vil dukke op i den nye regering. Iagttagere hæftede sig ved, at Kutjma virkede selvsikker, afslappet og vittig under mødet med pressen. Han virkede altså ikke ulykkelig over, at hans mest trofaste væbner gennem over fem år lige var blevet vraget som premierminister.

15.12.99. Reduktion i antallet af ministerier i vente

Efter dekretet om delvis privat eje af landbrugsjorden forventer iagttagere, at præsident Kutjmas næste reformskridt bliver en administrativ reform. Sandsynligvis vil dette dekret allerede blive underskrevet i dag. Reformen af statsadministrationen opererer bl.a. med at reducere antallet af ministerier fra 21 i dag til 15. De nuværende 24 statskomiteer (styrelser) skal efter planen reduceres til ligeledes 15. Bl.a. bliver energiministeriet og ministeriet for kulindustri slået sammen til Ministeriet for brændselsenergi. Udenrigsøkonomiministeriet og økonomiministeriet vil ligeledes blive slået sammen.

15.12.99. De fleste kollektivbrug er tynget af gæld

8.500 ud af 10.000 ukrainske kollektive landbrugsvirksomheder er tynget af en mangeårig gæld til staten, som nu udgør 1,3 mia. hryvna (260 mill. USD). De står for 40% af den fødevareproduktione, der går ind på det ukrainske fødevaremarked. De private landbrug, der kun udgør 17% af det samlede antal landbrug i Ukraine, står fo over 60% af den ukrainske landbrugsproduktion. Vicechef for præsidentens administration, Pavlo Hajdutsky, er overbevist om, at man til april 2000 vil have reformeret 70-75% af landbrugsjorden. I løbet af tre måneder skal regeringen træffe beslutning om, hvad der skal ske med de nuværende landbrugskollektivers gæld til staten og private.
Privatiseringen af landbrugsjorden i Ukraine har indtil videre haft form af en udstykning. Den blev afsluttet sidste år. Som resultat af udstykningen har næsten 6 millioner bønder, overvejende ældre mennesker, juridisk set overtaget ejendomsretten til den landbrugsjord, de arbejder på. Det mindste stykke jord, en ukrainsk bonde har fået ved udstykningen, er 1,5 hektar (Vestukraine), mens de største lodder blev udstykket i den østukrainske Luhansk-region (op til 9 hektar pr. bonde). Enhver bonde har sammen med sin jordlod overtaget en del af kollektivbrugenes gæld til staten på 1,3 mia. hryvna. Et hektar landbrugsjord koster gennemsnitlig 7.000 hryvna (1400 USD). Landbrugsjorden kan imidlertid ikke sælger frit. En køber skal først og fremmest have en speciel landbrugsuddannelse og herefter godkendes af en særlig kommission. En anden begrænsning er, den samme køber højst kan erhverve 50 hektar. Derimod er der ingen begrænsninger i retten til at forpagte landbrugsjorden, bortset fra, at lejen skal være på mindst 1% af jordens anslåede værdi, dvs. i gennemsnit - 70 hryvna.

15.12.99. Ukraine forventer først at øge gasudvinding i 2002

Selskabet "Ukrgasvydobutok" ("ukrainsk gasudvinding", red.), som står for udgravning af nye gasforekomster i Ukraine, har i løbet af i år gennemført prøveboringer svarende til en længde af 95 kilometer. I løbet af 1999 har det statslige ukrainske selskab "Naftogas Ukrajiny" åbnet 6 gasforekomster - Krasnohradske (Kharkiv-region), Kruzhylivske (Luhansk-regionen), Vereshytske og Orkhovytske (Lviv-regionen), Uljanovske (Dnipropetrovsk-regionen) samt Pivnitjno-Kazantytske (ved Azovhavets kontinentalsokkel), skriver avisen Den med henvisning til en kilde i "Ukrgasvydobutok". De forgange år udgjorde den årlige tilvækst i Ukraines gaslagre 5-6 mia. kubikmeter om året. I år er tallet kommet op på 10 mia. kubikmeter, og i 2000 forventer "Ukrgasvydobutok" at komme op på 16-18 mia. kubikmeter gas, skriver Den. For så vidt angår en tilvækst i udvindingen af gas via et stigende antal boringer, kan det ikke ske før 2002-2003.
"Ukrgasvydobutok" er Ukraines største gasudvindingsselskab. Fra januar til november i år har "Ukrgasvydobutok" reduceret gasudvindingen med 0,7% til 12,3 mia. kubikmeter. "Ukrgasvydobutok" står for næsten 75% af al gasudvinding i Ukraine. Selskabet har i perioden fra april til oktober påbegyndt gasudvindingsprojekter på 36 nye boringer, mens olieudvinding er indledt på 11 nye boringer, oplyser Den.
Ukraine er bl.a. på baggrund af den tilspidsede situation omkring de russiske leverencer og de stigende verdensmarkedspriser som aldrig før blevet afhængig af i højere grad end hidtil at satse på egne olie-og gasressourcer. Disse blev i sovjettiden bevidst negligeret af regeringen i Moskva, mens de største investeringer blev foretaget i Vestsibirien og Tjumen-regionen i Rusland. Ukraine dækker i øjeblikket højst omrking 15% af sin olie-og gasefterspørgsel via hjemlig produktion.

16.12.99. Præsidentdekret halverer statsadministrationen

Præsident Leonid Kutjma udstedte i går det ventede dekret, der mere end halverer antallet af ministerier, styrelser og statskomiteer i Ukraine. I stedet for de nuværende 89 ministerier, styrelser og komiteer indskrænker præsidentens dekret antallet af det administrative statsapparats centrale organer til 35. Den kommende regering skal kun bestå af 20 ministre: premierministeren, 1.vicepremierministeren, 3 vicepremierministre og 15 ressortministre. "Nu kan den ny premierminister sige, at han kender alle regeringsmedlemmerne af udseendet", spøgte lederen af Kutjmas administration, Volodymyr Lytvyn under fremlæggelsen af præsidendekretet. En lang række af ministerier og styrelser er således blevet afskaffet. Der er som regel tale om sammenlægninger. F.eks. bliver energiministeriet og kulindustriministeriet fra nu til ministeriet for brændel og energi. Derimod bliver et ministerium sim industriministeriet reduceret til at være en statskomite. Dekretet har også afskaffet styrelsen for administration af korporative rettigheder, der har forvaltet statens interesser i delvist statsejede virksomheder. Styrelsen for administration af korporative rettigheder er ofte blevet beskyldt for korruption i forbindelse med slag og overdragelse af statens aktier.
Det mest kontroversielle af præsidentens tiltag er imidlertid afskaffelsen af den af Radaen oprettede nationalgarde. Dette må anses for at være en direkte udfordring til parlamentet, som Kutjma flere gange har "truet" med en folkeafstemning, der skal gøre den nuværende Rada til et 2. kammer. Præsidentens talsmand, Lytvyn, begrundede dekretet om afskaffelsen af nationalgarden med, at "Ingen andre steder i verden har hver magtgren en væbnet struktur, så den kan anvendes, hvis det skulle komme så vidt". Der er imidlertid ingen tvivl om, at Radaen vil betragte netop dette dekret som forfatningsstridigt og ugyldiggøre. Præsidenten har i det hele taget ikke ret i forfatningen til at udstede bindende dekreter. Den administrative reform af statsapparatet kan der dog formentlig ikke indvendes så meget mod, eftersom præsidenten ifølge forfatningen er leder af den udøvende magt og har derfor i princippet lov til ipso facto at gennemføre den slags ændringer i det centrale statsapparats struktur.
En af de kommende dage vil præsident Kutjma udstede et dekret, der bl.a. begrænser statslige embedsmænds forskellige privilegier. Ifølge Lytvyn vil det dreje sig om "ca. 40%", uden at konkretisere, hvad det er for nogle "40%". Men man kan forvente, at en del embedsmænd skal til at se sig om efter et nyt arbejde.

16.12.99. Kutjma mødes med Rada-fraktioner om ny PM

Præsident Kutjma holdt hele dagen i går møder med Radaens 9 ikke-socialistiske fraktioner med henblik på at finde en ny premierministerkandidat i stedet for Valerij Pustovojtenko, som ikke kunne samle et flertal i Radaen bag sig i tirsdags og derfor er ude af billedet efter 2½ år på posten. De fire socialistiske fraktioner KPU, SPU, PSPU og Bondepartiet har meddelt, at de ikke ønsker at deltage i forhandlingerne. Ifølge pålidelige kilder har flertallet af de 9 fraktioner anbefalet Leonid Kutjma at foreslå den nuværende nationalbankdirektør Viktor Jusjenko som ny premierminister. Viktor Jusjenko skal i dag holde møde med præsidenten. En anden sandsynlig premierministerkandidat i tilfælde af Jusjenkos afvisning, er den nuværende vicepremierminister med ansvar for økonomi, Serhij Tyhypko. Viktor Jusjenko har været leder af Ukraines nationalbank i fire år og har bl.a. fået gennemført en valutareform i september 1996. Han anses for at være dén ukrainske politiker, som de vestlige kredinstitutter (IMF, WB og EU) har størst tillid til. Selvom han ikke har forhindret den ukrainske møntfod i at rasle ned specielt efter august-krisen i Rusland i 1998, så har har dog formået at få inflationen nogenlunde i ave, men godt nok på bekostning af manglende løn-og pensionsudbetalinger. Så han skulle være en mand lige efter IMFs hoved. Serhij Tyhypko har været i regeringen i et par år og anses for at være mindre monetaristisk end Jusjenko. Hans fordel er primært erfaringen fra energisektoren og forhandligerne med Rusland.

16.12.99. Symonenko vil have Kutjma anklaget for højforræderi

Kommunistpartiets leder, Petro Symonenko, der fornylig tabte i 2. runde af præsidentvalget til Leonid Kutjma, rettede i går en appel til de folkedeputerede i parlamentet Radaen om at indlede en rigsretssagsprocedure mod præsident Leonid Kutjma i forbindelse med dennes dekret om "øjeblikkelige tiltag angående en fremskyndelse af reformerne i landbrugssektoren". Symonenko vurderer præsidentens underskrivelse af dette dekret som højforræderi og foreslår påny at overveje spørgsmålet om Ukraines fødevaremæssige sikkerhed. Ifølge det ovennævnte præsidentdekret skal de lokale myndigheder reformere de kollektive landbrug, således at alle medlemmer af kollektivbrugene får ret til frit at forlade disse medtagende den jord og ejendom, som de har fået udstykket efter den forudgående landbrugsreform. Kutjmas dekret giver som noget afgørende nyt bønderne lov til at oprette deres egne private landbrug på grundlag af den udstykkede ejendom.
Nærværende strid er et led i det opgør mellem Radaen og præsidenten, som allerede har stået på i adskillige år. Kutjma truer hele tiden Radaen med en folkeafstemning, som skal reducere Radaens status fra 1. kammer til 2. kammer. Symonenkos trussel om en rigsretssag er et modtræk, som deog næppe vil få opbakning fra et flertal af de folkevalgte, som nu er indstillet på et mere eller mindre konstruktivt samarbejde med den genvalgte præsident og hans nye regering. "Jeg foreslår alle bevidste ukrainske patrioter, som kæmper for fremtiden og landets økonomiske uafhængighed, at forene sig i dag med henblik på at samle en gruppe, som kan påbegynde rigsretssagsprocedure mod præsidenten for højforræderi i forbindelse med hans dekret om reformer i landbrugsektoren", sagde Petro Symonenko i dag på russisk fra Radaens talerstol. Kommunisterne fik støtte fra Bondepartiet, SPU og PSPU, dvs hele venstrefløjen. De er enige om, at mene, at præsidentens dekret strider mod forfatningen og jordloven, der rigtig nok ikke opererer med privat ejendomsret. Tilhængere af præsidentens jorddekret mener derimod, at dekretets bestemmelse om, at bønderne frit kan forlade kollektivbruget, er i overensstemmelse med forfatningens bestemmelse om valgfrihed. Folkedeputeret Asadtjev fra partiet Rukh mindede venstrefløjen om, at selveste Lenin - den ukrainske venstrefløjs Gud - allerede i 1917 udstedte et dekret, hvorefter bønderne overtog hele ejendomsretten til jorden fra de daværende godsejere.
Senere blev bønderne igen stavnsbundet af Stalin og hans kommunistparti for at opnå den politiske magt over dem. I dag opnår den ukrainske venstrefløj en meget stor del af sine stemmer netop blandt kollektivbønderne. Hvis de går hen og bliver private landmænd, kan det være, at de bliver "mindre kommunistiske". Og det er den ortodokse ukrainske venstrefløj nok allermindst interesseret i. KPUs forslag om at sætte spørgsmålet om en rigsretssagsprocedure på dagsordenen fik kun 183 stemmer ud af de påkrævede 226. Efter samråd besluttede KPUs 122 mand store fraktion at "vente til i morgen".

17.12.99. Nationalbankdirektør foreslås som PM

Ukraines præsident Leonid Kutjma skal i dag holde et møde med nationalbankdirektør Viktor Jusjenko, om hvorvidt denne er villig til at lade sig opstille til premierministerposten til godkendelse i parlamentet Radaen på tirsdag. Viktor Jusjenko har tidligere sagt, at han er ganske tilfreds med posten som nationalbankdirektør (formand for Nationalbankens bestyrelse). Præsidenten meddelte imidlertid i går, at han i dag vil bede Radaen om, at indstille Viktor Jusjenko som ny premierminister. Fra vestlig side så man helst Jusjenko bevare posten som formand for Nationalbankens bestyrelse, mens Serhij Tyhypko - den nuværende vicepremierminister - ses som Vestens foretrukne premierminister. Derfor er spørgsmålet åbent endnu. På en pressekonference i går sagde Kutjma om sit møde med Radaens centrum-højre fraktioner: "Jeg inviterede en 10-11 parlamentsfraktioner, som jeg mener mere eller mindre har en demokratisk indstilling. Jeg inviterede ikke kommunisterne, socialisterne og de proggressive socialister. De foreslog mig Jusjenko som kandidat til premierminister, og det gik jeg med til". Kutjma mener, at Radaens forhandlinger om en ny premierminister er det sidste forsøg på at finde et parlamentarisk flertal. Dette flertal skulle endvidere gerne vælge en ny ledelse og sætte sig på samtlige udvalgs formandsposter, mener præsidenten. Ellers vil han få gennemført en folkeafstemning om at give præsidenten ret til at opløse parlamentet, når det falder ham ind.

17.12.99. Regering i ruiner efter præsidentdekret

Præsident Kutjmas seneste dekret, der mere end halverer antallet af ministerier, styrelser og statskomiteer, har skabt en nedtrykt stemning i regeringsbygningerne på 12/2 Hrushevskoho Street i Kyivs centrum. Man havde ganske vist ventet visse administrative forandringer, men ikke en så soleklar nedskæring af det centrale statsapparat. Dertil kommer, at regeringen i tirsdags mistede sin hidtige leder og indpisker, Valerij Pustovojtenko, der efter 5½ års tro tjeneste i Kutjmas diverse regeringer og de sidste 2½ år som PM, risikerer nu at blive skubbet ud af rampelyset. Fungerende 1. vicepremierminister, Anatolij Kinakh, holdt i går en pressekonference for at forsikre journalisterne om, at alt var under kontrol. "Desværre har vi p.g.a. den manglende økonomiske og finansielle styrke ikke tid nok til nye eksperimenter og at starte på en frisk", sagde Kinakh. Leonid Kutjmas administrative reform samt Radaens udsættelse af statsbudgettets vedtagelse er med til at give den fungerende regering ekstra grå hår i hovedet. Statsbudgettet vedtagelse vil ikke finde sted, før en ny regering er på plads. Og det kan i bedste fald ske lige før nytår. Til næste står Ukraine til at skulle betale hele 3,5 mia. USD tilbage på sin udlandsgæld. Det er næsten halvdelen af det foreslåede statsbudgets indtægtsside."Der er tale om, at budgettet skal balancere på en sådan måde, at vi først og fremmest kan opfylde vores forpligtelser overfor de udenlanske kreditorer", sagde Kinakh. "Derudover er det afgørende, at undgå at Ukraine bliver erklæret som fallent af disse kreditorer". Efter Kutjmas administrative nedskæringer er man henvist til at omdanne regeringen fuldstændigt. Den nye regeringen vil slet ikke ligne den hidtidige. Hvem der kommer til at sidde i den nye, afhænger i høj grad af de kommende dages forhandlinger i Ukraines politiske establishment.

17.12.99. Venstrefløjen i desperat søgen efter flertal i Radaen

Ukraines parlament Radaen genoptog i går drøftelsen af præsident Kutjmas dekret vedrørende fremskyndelsen af reformerne i den agrare sektor. I går overtog Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko, teten fra kommunistpartiets formand Symonenko i vestrefløjens fælles angreb på præsident Kutjmas jorddekret og ønske om at indlede en rigsretssag mod præsidenten for "højforræderi".
Visse af højre-fraktionerne kunne i går tilslutte sig, at visse dele af dekretet havde behov for en præcisering. Det drejer sig f.eks. om, hvem der skal overtage kollektivbrugenes gældsposter, når bønderne nu går hen og bliver landmænd. Denne præciseringen kan dog indføjes, uden at man behøver at nedstemme hele dekretet, som venstrefløjen ønsker. Tkatjenko førte fra sin formandsstol an i et flere timer langt forgæves forsøg på at samle et flertal på 226 folkedeputerede bag kravet om at sætte præsidentens dekret og spørgsmålet om dets følger for præsidenten på dagsordenen. Tkatjenko kaldte jorddekretet for illegitimt og udstedt udelukkende for at tækkes den internationale valutafond. Hele 15 gange i træk satte Tkatjenko forslaget om at sætte jorddekretet på dagsordenen til afstemning i parlamentssalen. Det højeste tal for at sætte dekretet på dagsordenen, man kom op på, lå lige under 200 stemmer - altså langt fra et flertal. Tkatjenko mobiliserede alle sine oratoriske og underholdningsmæssige evner: "Man kan ikke kun forstå landbruget med sin mavesæk" sagde Tkatjenko efter et nyt nederlag i afstemningen. Da han så, at fraktionen SDPU (o) igen havde stemt nej, sagde han "Socialdemokrater, er I blevet trætte af at spise brød? Eller tror I bare, at man vil hente det til jer i sække?"
Gårsdagens afstemninger viste klart, at venstrefløjen og dens sympatisører ikke er i stand til at samle det fornødne flertal. Som protest mod den mislykkede afstemningm, trak Symonenkos KPU afstemningskortene ud, mens Natalia Vitrenkos PSPU udvandrede. Dermed blokerede de for det videre arbejde i salen. Det kan lade sig gøre p.g.a. centrum-højrefraktionernes lave fremmøde. Tkatjenko lovede at vende tilbage til spørgsmålet senere. Gårsdagen batalje om Kutjmas jorddekret demonstrerede med al ønskelig tydelighed, hvordan den fortsatte magtkamp mellem præsident og parlament udskyder vedtagelsen af vigtige love, som Ukraine har forpligtet sig til overfor f.eks. Europarådet. Viktor Suslov, der fornyligt forlod Oleksandr Tkatjenko Bondeparti-fraktion i protest mod formandens tætte parløb med KPU, mente i en kommentar, at afstemningsresultatet vidner om, at Tkatjenkos autoritet i Radaen er blevet kraftigt svækket.

18.12.99. Viktor Jusjenko tager betænkningstid til på mandag

Parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko kunne i går meddele i Radaen, at præsident Leonid Kutjma havde henvendt sig til Radaen med en anmodning om, at godkende den nuværende nationalbankdirektør, Viktor Jusjenko, som ny premierminister. Der er imidlertid det lille men ved sagen, at Jusjenko selv har sagt, at han først kommer med det endegyldige svar om, hvorvidt han er villig til at stille op som premierminister i Radaen, på mandag. Adspurgt direkte svarede Jusjenko, at "det er et vanskeligt valg, der kræver tid" og at "der går mange følelser igennem én". Jusjenko sagde desuden, at han hele tiden har ønsket at holde sig så langt væk som muligt fra politik, fordi "det ville skade min sag". Han bekræftede, at han havde haft et par samtaler med præsident Kutjma. Jusjenko ønskes af en lang række af parlamentets ikke-socialistiske fraktioner.
    Oleksandr Tkatjenko sagde i går, at afstemningen om den nye premierminister vil blive gennemført onsdag den 22. december. Han vurderer, at den nuværende nationalbankdirektør "har chancer for at blive regeringschef". Tkatjenko og Jusjenko skal holde et møde i dag lørdag. De fleste folkedeputerede vurderer, at Jusjenko har gode chance for at opnå et flertal i det ellers splittede parlament. Kun kommunisterne og de proggressive socialister er på forhånd imod ham. De har dog tilsammen under 1/3 af Radaens stemmer. En del afhænger af de tre centrum-højrefraktioners - "Regionernes genfødsel", "Trudova Ukrajina" og SDPU (o) - indstilling. De er stiftet omkring de meget indflydelsesrige finansfyrster-"oligarker" Volkov, Pintjuk og Surkis, som alle tre har haft en afgørende finger med i spillet omkring Leonid Kutjmas genvalg til præsident. Leonid Kutjma er også fortsat afhængig af deres støtte, hvis han eksempelvis skal ud i en folkeafstemning og at begrænse Radaens magt. Hvis disse fraktioner kan nå til en vis konsensus med den nye PM-kandidat, anses Jusjenko for at være sikker på valg.
    Politologen Volodymyr Polokhalo, som er chefredaktør for tidsskriftet Politytjna Dumka havde i går følgende vurdering af Viktor Jusjenkos chancer for at blive Ukraines næste premierminister:
    "Der er visse faktorer, som tyder på, at Viktor Jusjenko, hvis han beslutter sig for det, har gode chancer. Først og fremmest fordi han har bevaret et image som en politiker, som ikke er belastet af væsentlige sager "bag kulisserne" i forbindelse med støtte til forskellige regionale eller centrale eliter. Det næste er, at Jusjenko har et meget godt image i Vesten, hvor han betragtes som en person, der orienterer sig i den moderne verdens økonomiske og finansielle processer, er dygtig i sit fag og samtidigt er pragmatiker.
    Problemet med parlamentet er, at det endnu ikke er opdelt efter ideologiske skillelinjer. Man har forskellig interessegrupper, som i høj grad har latente og skjulte interesser. Deres omskiftelige standpunkt omkring den forrige premierminister, som også førte til hans fald, er på sin vis logiske, fordi de mener, at de har haft en vigtig betydning for præsident Kutjmas sejr og derfor ser sig berettigede til at få noget for det. Det ser man også i mange andre lande. Derfor betyder en ændring af disse gruppers holdning, at disse synspunkter efter deres mening ikke er blevet tilgodeset af præsidenten. Der foregår en uformel kamp "bag kulisserne" og "i gangene", hvor det er meget svært at nå et kompromis. Dog er der visse tegn på, at de trods alt godt kan blive enige om den ene eller den anden kandidat.
    Hvis Jusjenko skulle gå hen og bliver vraget af Radaen, så vil det primært være et slag mod præsidentens image, som jo klart har udtalt sig om, at han ville være "en ny præsident", som sætter skub i virkelige reformer, som ikke blev gennemført i den første periode. Jusjenko ville være legemliggørelsen af denne nye kurs. Jeg ser ingen mere farverige kandidater end Jusjenko, der både ville kunne tilfredsstille Vesten og det ukrainske establishment. Et andet spørgsmål er så, om Jusjenko får lov til at samle en reform-regering. Det er straks sværere at svare på. Man kan sige, at der er ikke så mange reformatorer i Ukraine, som både havde et langsigtet mål for Ukraines udvikling og ikke primært tænkte på sig selv og egne eller korporative interesser, men på de nationale interesser. Viktor Jusjenko er dog klog nok til at indse, at han ikke vil kunne gennemføre nogen som helst politik, hvis ikke der i hans regering sidder folk, der deler hans synspunkter. Men hovedproblemet er stadig, at flertallet af den ukrainske politiske elite i dag tænker mere på at sætte fælder op for hinanden, end at opnå en konsensus eller et kompromis.

18.12.99. Ukraine får egen produktion af guldbarrer

Fra nu af kan Ukraine fylde nationalbankens guldreserver op med guldbarrer, der er omsmeltet af guld indvundet i Ukraine i Transkarpato-regionen (Uzhhorod). I går blev den ukrainske stats guldbeholdning 500.000 Hryvna (100.000 USD) rigere takket være ankomsten af den føste ukrainske guldbarre på 12 kilo. Man regner med årligt at producere 1 tons guldbarrer af ukrainsk oprindelse.

18.12.99. Nyt hårdt opgør om jorddekret i Radaen i går

Parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko forsøgte i forgårs med femten afstemninger i træk at samle et flertal for at sætte præsident Leonid Kutjmas "statsfjendtlige" dekret om en jordreform på Radaens dagsorden. I går satte Tkatjenko en ny rekord: hele 25 gange satte han dette spørgsmål til afstemning. Ved en enkelt afstemning lykkedes det venstrefløjen, hvis ideologiske allierede Tkatjenko entydigt er, at samle 224 stemmer for, dvs. kun sølle 2 stemmer fra, et flertal. Højrefløjen meddelte, at man ikke var imod at sætte præsidentens dekret om landbrugreformen på dagsordenen i overensstemmelse med en høringsprocedure. Venstrefløjen blev imidlertid ved med at insistere på, at lige netop selve dekret skulle til behandling og afstemning. Det fik deputeret Asadtjev fra det moderate nationalistparti Rukh sige fra sin plads: "De har brug for at bremse udelukkende dette dekret, så det, Gud forbyde det, ikke blev ført ud i livet. For så ville det nemlig fjerne det trug, som har fodret dem i 80 år". Atmosfæren var højspændt i Radaen og splittelsen mellem højre og venstre tydeligere end nogensinde. Nogle af Rukhs repræsentanter berigede det gamle Lenin-citat "jord til bønderne" med "jord til bønderne og ikke til baronerne; selv ikke de røde" ("baroner" og "røde" rimer på ukrainsk i dativ). Det kom tæt på korporligheder, da Radaens mest højtråbende deputerede, Martjenko fra partiet de proggressive socialister, gik hen for at bede Rukh-fraktionens ledere om at "holde kæft" med de "idiotiske" bemærkninger.
Præsident Leonid Kutjmas dekret har tilsyneladende formået at forene de hidtige konkurrenter internt i venstrefløjen - kommunisterne og de proggressive socialister - til at optræde i rørende enighed. En enighed, der altså var tæt på at skaffe et flertal til venstrefløjens linje i går. Samtidigt formår de stadig at blokere for andre beslutninger ved at udvandre i protest. Efter pausen lykkedes det dog at opnå et kompromis, der medfører, at Radaen på torsdag i næste uge vil drøfte spørgsmålet om "overholdelsen af jordlovgivningen". Der er dog ingen tvivl om, at det skarpe ideologiske opgør vil fortsætte.

19.12.99. Jusjenko siger sandsynligvis ja til at stille op som PM

Ukraines nationalbankchef, Viktor Jusjenko, indledte i går den række samtaler med forskellige politiske kræfter i Ukraines parlament, der henimod tirsdag gerne skulle ende i en afklaring om, hvorvidt den 43-årige reformpolitiker vil stille op til premierministervalget i Radaen, onsdag den 22. december og måske blive Ukraines hidtil yngste premierminister. Allerede sent i forgårs meddelte Jusjenko imidlertid, at han reelt allerede havde "indstillet sig på", at forsøge sig som leder af regeringen. Han tilføjede dog, at han håbede på, at hans virke i regeringen vil finde sted på den betingelse, at han ikke skal til at gennemføre diverse finansielle og økonomiske "handler". "Det er parlamentets problem, om det vil kunne skabe et levedygtigt flertal bag regeringen", sagde Jusjenko og tilføjede, at han var sikker på, at den næste uge ville give et positivt resultat i den henseende.
Efter samtaler med Radaens formand Oleksandr Tkatjenko sagde Viktor Jusjenko i går, at den nye regerings program vil bestå af en 12-13 punkter. Han understregede, at "vi vil fortsætte reformerne, som ikke vil være svære at gennemføre. Hvis jeg bliver valgt [til premierminister] vil jeg foreslå et gennemskueligt regeringsprogram, som også vil være forståeligt for almindelige borgere". Jusjenko afslog at sætte navne på sine kommende vicepremierministre. For så vidt angår sin efterfølger på posten som formand for nationalbankens bestyrelse, mente han, at hans nuværende stedfortræder, Volodymyr Stelmakh, passende kunne komme på tale.

20.12.99. Lange udsigter til ukrainsk medlemsskab af EU

På EUs seneste regeringskonference i Helsinki vedtog man som ventet en ny strategi vedrørende Ukraine. Dermed afsluttedes første etape i integrationen mellem EU og Ukraine, som indledtes i 1994 med underskrivelsen af samarbejds-og partnerskabsaftalen. En proces, som ifølge bladet Zerkalo Nedeli ikke har givet Ukraine ret meget. Den vedtagne strategi indeholder traditionen tro en hel del positiv politisk retorik rettet mod Kyiv, samtidigt med, at der ikke er et eneste ord om "fuldt" eller bare "assosieret" medlemsskab af EU. Ukraines ønske om at få indføjet netop sådanne formuleringer i den endelige tekst blev i Vesteuropa vurderet som "udtryk for en manglende forståelse for sagens kerne" og "en udenrigspolitisk idealisme, som ikke har noget grundlag og er kontraproduktiv". Ifølge Zerkalo Nedeli bliver det i EU understreget, at Ukraines politik i forhold til EU på forunderlig vis "kombinerer en til idealisme sig grænsende voluntarisme med en ofte total ligegyldighed hos Ukraines lovgivende og udøvende strukturer overfor denne politiks centrale problemer, hvis løsning ville have gjort det muligt at komme i en kvalitativt ny situation". De vestlige eksperter er overbeviste om, at den ovennævnte symbiose af manglende forståelse og ligegyldighed vil, hvis den fortsætter, endegyldigt fastfryse Ukraines forhold til Bruxelles i den nuværende stagnation. En stagnation hvis udspring ligger i Ukraines besvær med at gennemføre økonomiske og politiske reformer.
    Indtil videre har Ukraine ikke kunnet og ikke villet forstå, at EU ikke så meget er en geografisk organisation som et historisk-politisk fænomen. Som en højtstående britisk diplomat engang påpegede overfor ukrainske kolleger, som bad om støtte til Ukraines assosierede medlemsskab, så "skal vi i EU alle kunne stole fuldt ud på hinanden, og uanset vores forskelligheder og fra tid til anden uenigheder, ved vi, at vi i bund og grund tænker og handler udgående fra en fælles indre logik og værdisystem". Med de antivestlige meldinger, der bl.a. kommer fra venstrefløjen i Ukraines parlament, er der ikke noget at sige til, at Vesten har haft grund til at tvivle på Ukraines europæiske valg.
    Ukraine bør indse, skriver Zerkalo Nedeli's analytiker, at Rusland fortsat er og vil være en vigtig udenrigspolitisk prioritet for EU. For visse EU-medlemmer er Rusland et kæmpe fremtidgt marked, for andre er det et vigtigt instrument til at opveje den amerikanske tilstedeværelse i Europa og en overdreven udvidelse af de EU-lande, som traditionelt specialiserer sig i den østlige retning. Begge parter vil lytte varsomt til Moskvas reaktion på enhver "uforholdsmæssig" tilnærmelse mellem Kyiv og Bruxelles. Desuden skal man i Kyiv forstå, at man i Vesteuropa ikke "køber" tesen om, at der skulle være forskel på Ukraine og Rusland for så vidt angår deres EU-perspektiv. Ukrainerne kommer ingen vegne med "vi vil gerne være medlemmer af EU - men det vil russerne ikke". En mere produktiv tilgang for Ukraine i arbejdet for en tilnærmelse til EU ville være en tilgang, som fik støtte fra samtlige vesteuropæiske lande: en integration af Ukraine i EU vil være i overensstemmelse med alle dets naboers - inklusive Ruslands - langsigtede interesser. Derfor bør Ukraine arbejde for at opnå Ruslands fulde støtte til ukrainske medlemsskab af EU, mener Zerkalo Nedeli.
    Fremfor at skræmme vesteuropæerne væk med sine kategoriske forslag burde ukrainerne i stedet grundigt studere andre østeuropæiske landes erfaringer indenfor samme felt - udformningen af de visumfri ordninger mellem Polen og Tyskland, Tjekkiet, Ungarn og Østrig, erfaringen med den gensidigt fordelagtige liberalisering af følsomme varegruppers adgang, erfaringen med at skabe frihandelszoner og tillempelsen af de tidligere socialistiske lande til det europæiske økonomiske rum.
    En af de vigtigste forudsætnigner for, at forholdet mellem Ukraine og EU kan få en ny start og for alvor bevæge sig fremad er, at der i Ukraine bliver udformet noget der ligner et politisk konsensus omkring holdningen til den europæiske integration, som det er sket i alle andre østeuropæiske lande. Det kræver, at der bliver skabt et flertal i Radaen (parlamentet), som vil arbejde for det europæiske perspektiv. Det kunne f.eks. ske ved at danne en tværgående parlamentsgruppe for europæisk integration, som f.eks. kunne udvikle forbindelser til Europaparlamentet. Lige i øjeblikket er parlamentet splittet i en pro-russisk og pro-kinesisk venstrefløj med formand Tkatjenko i spidsen og en mere vestligt orienteret - omend for det meste enten alt for stereotyp eller alt for blåøjet i sit syn på Vesten - borgerlig fløj. Et andet stort problem for de ukrainske politikere er måske fortsat deres relative provinsionalisme og mindreværdskompleks såvel overfor Vesten som Rusland.

21.12.99. Usikkerhed om premierministerafstemning i morgen

Nationalbankdirektør og premierministerkandidat, Viktor Jusjenko, betegnede i går sine samtaler med repræsentanter for Radaens største fraktion - kommunisterne - som "konstruktiv". KPUs stilling til afstemningen om premierministeren på onsdag den 22.december blev imidlertid ikke drøftet. Under præsidentvalgets 2. runde lovede KPUs leder Symonenko ellers Jusjenkos hoved på et fad, hvis førstnævnte blev valgt, hvilket han som bekendt ikke gjorde. Lederen af SDPU (o)s fraktion i Radaen - næstformand i Radaen, Viktor Medvedtjuk - vil ikke udelukke, at hans parti ikke vil støtte Viktor Jusjenkos kandidatur under afstemningen på onsdag. Ifølge STBs korrespondent i Radaen er de deputerede i løbet af dagen i går blevet lidt mindre sikre på, at Jusjenkos udnævnelse til premierminister ville foregå helt gnidningsfrit. De fraktioner, som entydigt støtter Jusjenko mener, at man for at undgå en gentagelse af nedstemningen af den forhenværende premierminister, bør gennemføre en såkaldt åben afstemning, enten ved opråb eller stemmesedler. Imidlertid var såvel Petro Symonenko fra KPU, Vitkor Medvedtjuk fra SDPU (o) - Radaens to største fraktioner - samt ikke mindst dens formand Oleksandr Tkatjenko i går imod, at man ændrede spillereglerne for afstemningen i forhold til den hidtige praksis. Iagttagere påpeger, at hvis afstemningen om Valerij Pustovojtenko som premierminister i sidste uge havde foregået ved en åben procedure, var han sandsynligvis blevet godkendt. Han manglede kun 20 stemmer fra et flertal.
I dag skal Viktor Jusjenko efter planen mødes med 6 parlamentsfraktioner. På gårsdagens møde for de forskellige fraktioners og udvalgs formænd, bekræftede parlamentsformand Tkatjenko, at afstemningen om Jusjenko som premierminister vil finde sted i morgen onsdag.

21.12.99. Uvist om statsbudgettet kan nå at vedtages i år

Fungerende vicepremierminister, Serhij Tyhypko, har meddelt, at regeringen inden den 22. december vil fremlægge statsbudgettet for næste år i Radaen til 2. behandling. Radaens næstformand V. Medvedtjuk forsikrede i går, at parlamentet ville komme regeringen imøde og vedtage budgettet inden årets udgang. Det var formanden for parlamentets budgetudvalg, Julia Tymoshenko, imidlertid knap så sikker på. Ifølge hende har regeringen overtrådt fristerne for 2000-budgettets behandling i Radaen. Desuden er Julia Tymoshenko oberbevist om, at det budgetudkast, som regeringen er ved at udarbejde, væsentligt afviger fra det forslag, som Radaen allerede har vedtaget efter 1. behandling. Parlamentet vil ifølge hende alligevel blive beskyldt for at trække den endelige vedtagelse af finansloven ud. Derfor vil forkvinden for budgetudvalget foreslå vedtaget en "særlig forretningsorden for budgettets finansiering for 1. kvartal af 2000". Hvis hendes kolleger stemmer for forslaget, vil regeringen blive frataget muligheden for at råde over statsmidlerne "efter eget forgodtbefindende". "De folkedeputerede skal nok til tvinge regeringens medlemmer til en nøje opfyldelse af parlamentets beslutning, så længe loven om et helt års budget mangler", siger hun. En hel del deputerede mener, at det er meningsløst at debattere budgettet, inden premierministeren er blevet godkendt.

21.12.99. Selv højrepolitikere er imod tokammer parlament

Både under valgkampen op til præsidentvalget og efterfølgende har præsident Leonid Kutjma truet parlamentet med, at han vil forsøge at få udskrevet en folkeafstemning om en forfatningsændring, der som en væsentlig nyskabelse vil skabe et tokammerparlament og dermed begrænse det nuværende etkammerparlament Radaens indflydelse. Præsidenten er utilfreds med, at oppositionen har alt for meget magt i parlamentet og kan blokere for hans og regeringens økonomiske reformer. Kutjma vil gerne kunne gennemføre sine reformer uden at parlamentet blander sig. Parlamentsformanden, O. Tkatjenko, mener at det der mere er brug for, er en forfatningsændring der pålægger et parlamentsflertal at danne regering. Han er overbevist om, at Radaen ikke vil kunne arbejde effektivt, hvis flertallet kun bliver dannet for at tækkes enten præsidenten eller parlamentsformanden.
På en konference arrangeret af den ukrainske sammenslutning af unge politologer og politikere, som fandt sted i Kyiv i går, drøftedes det hensigstmæssige i et tokammerparlament fremfor det nuværende etkammersystem. Konferencen havde deltagelse af flere fremtrædende centrum-højrepolitikere samt en repræsentant for præsident Kutjmas administration, Oleh Soskin. Næsten samtlige deltagere blev overraskende nok enige om, at det ikke er det rigtige tidspunkt at rejse spørgsmålet om et tokammerparlament. Selv præsident Kutjmas rådgiver, Oleh Soskin, viste sig at være imod udfra en økonomisk synsvinkel. "Landet befinder sig på randen af betalingsstandsning. Vi skal betale 3,5 mia. USD af på udlandsgæld til næste år, foruden vores gæld til Rusland og Turkmeninstan. De penge har vi ikke. Og rent tekninsk, hvor meget vil en folkeafstemning koste? Minimum en 400 millioner Hryvna", mente han. Deputeret Borys Bezpaly fra fraktionen "Reformer-Kongres" sagde, at aktualiteten ved en folkeafstemning er kunstigt skabt fra oven for at aflede opmærksomheden fra de virkelige problemer i samfundet. Deputeret Oleksandr Lavrynovutj fra Rukh mente, at et tokammerparlament utvivlsomt vil blive en bremseklods i forhold til reaktionshastigheden i lovgivningsarbejdet på den ene side, og på den anden side vil det sænke kvaliteten i lovgivningsarbejdet.
For at få et tokammerparlament er det som nævnt nødvendigt med en forfatningsændring. Der er ingen garanti mod, at den ene forfatningsændring vil føre andre med sig og blive en vane, mente nogle af deltagerne ved konferencen. Folkedeputeret Ivan Zajets fra Kostenkos Rukh var en af de få tilhængere af et tokammerparlament. Efter hans mening er hans kolleger ikke så meget bange for et tokammerparlament og Ukraines føderalisering, som for deres egne mandater. Men selv han og andre meningsfæller mente, at man burde vente med at indføre et tokammersystem i Ukraine en ti år endnu.

22.12.99. Jusjenko har gode chancer efter forhandlinger i Radaen

Præsident Leonid Kutjmas kandidat til posten som premierminister, Viktor Jusjenko, har efter parlamentsformand Oleksandr Tkatjenkos vurdering gode muligheder for at blive godkendt som ny premierminister i Radaen efter hans samtaler med de forskellige fraktioner i parlamentet hele dagen i går. Jusjenko sagde, at han var tilfreds med forhandlingerne. Forhandlingerne var imidlertid ikke helt færdige i går. Flere politikere i Radaen er stadig i tvivl om Jusjenkos muligheder. Tvivlen fik næring efter at et forslag om åben afstemning om premierministeren ikke gik igennem. Det er klart, at hvis et flertal allerede havde besluttet sig til fordel for Jusjenko, så havde dette flertal jo ikke noget at skjule. Det overraskende var, at kun halvdelen af de to dominerende borgerlige fraktioner SDPU (o) og "Regionernes genfødsel" stemte for forslaget om åben afstemning. Det var bl.a. disse to fraktioner, der ledes af nogle af Kutjmas vigtigste finansielle og politiske støtter - de såkaldte oligarker - der i sidste uge foreslog præsident Kutjma at pege på Viktor Jusjenko. Uden de to fraktioners opbakning bliver Jusjenkos valg meget afhængig af kommunisterne og ligesindede, som har meddelt, at de endnu ikke har bestemt sig. Men det er imidlertid svært at forestille sig, at KPU og de venstreradikale, i en situation hvor de præsident-tro fraktioner svigter den af præsidenten foreslåede kandidat til premierministerposten, vil være redningsplanke for nationalbankdirektøren, som KPU har kritiseret for at være i lommen på Vesten.
Serhij Sobolev fra partiet "Reformy i porjadok", som samarbejder med Rukh, sagde at det seneste afstemningsresultat mindede ham meget om resultaterne af afstemningen om et forslag om åben stemmeafgivelse omkring den hidtige premierminister Valerij Pustovojtenko. Efter hans vurdering viste stemmefordeling på de enkelte fraktioner, at først og fremmest SDPU (o) fører en form for taktisk spil. SDPU (o) har tidligere været initiativtager til en parlamentarisk undersøgelseskommission, som skulle undersøge påstande om embedsmisbrug i Nationalbanken, hvor Jusjenko som bekendt fortsat er leder. Viktor Jusjenko var imidlertid helt rolig vedrørende de tilsyneladende paraleller til Pustovojtenko-afstemingen. "Det er ikke mit problem, hvilken afstemningsprocedure, som bliver valgt".
Det ser ud til, at nationalbankdirektøren dog har fået støtte fra en uventet kant, nemlig socialistpartiets fraktion, som tæller 24 deputerede i Radaen. SPUs leder Oleksandr Moroz sagde på et pressemøde, at han ikke ville udelukke at hans fraktion og delvist kommunisterne vil støtte Jusjenko under afstemningen i dag onsdag. "Det princip som jeg står for består i, at der i regeringen ikke bør være nogle repræsentanter for klanerne og oligarkerne. Jusjenko har selv sagt det til mig, og det mener jeg er sympatisk. Dette argument kan blive vigtigt for os, eftersom det er sammenfaldende med den linje, som vi stod for under valgkampen", sagde Moroz.

22.12.99. Lov om politiske partier vedtaget

Parlamentet vedtog i går loven om politiske partier. Den fastslår, at kun Ukraines Højesteret kan forbyde et parti. Desuden får militærpersoner ikke lov til at være medlemmer af et parti, og det bliver forbudt for partier at have væbnede grupperinger.
Parlamentet godkendte desuden en udsættelse af værnepligten for pædagoger i folkeskolen og gymnasiet.
Parlamentet vedtog ligeledes i går en resolution, hvori Radaen lægger hele ansvaret for sammenbruddet i forretningsordenen for budgettets godkendelse på regeringen. Budgetudvalgets formand, Julija Tymoshenko, har regeringen overtrådt fristen for indgivelse af finanslovsudkastet til 2. behandling med 18 dage. Uagtet Radaens henvendelser har regeringen endnu ikke indgivet udkastet til behandling. Dette udelukker ifølge hende, at budgettet kan nå at blive vedtaget i år. Regeringen forsikrede i går, at finanslovsudkastet allerede vil blive indleveret til Radaens 2. behandling den 23. december.

22.12.99. Hårde energiforhandlinger i Moskva

Ukraines fungerende 1. vicepremierminister, Anatolij Kinakh, informerede i går om de igangværende forhandlinger mellem Ukraine og Rusland om førstnævntes milliardstore gæld for gas-og olieleverancer fra Rusland og om fortsat russisk energiforsyning til den hårdt trængte ukrainske økonomi og almindelige husstande. Forhandlingerne som blev indledt den 17. december i Moskva omhandler de sædvanlige ukrainsk-russiske problemer: prisen for Ukraines transit af russisk gas til Europa, prisen på russisk gas til Ukraine samt afgiftspolitikken. Om to dage ville der ifølge Kinakh blive undertegnet en aftale om forsyning af Ukraine med russisk gas for 4. kvartal af 1999 og 1. kvartal 2000. Det vil for en kort stund løse problemet omkring ukrainernes ulovlige aftapning af den russiske transitgas. Ifølge Kinakh er det heller ikke usandsynligt, at de to landes energisystemer, som blev afkoblet lige efter det ukrainske præsidentvalg i sidste måned, igen kan blive tilsluttet hinanden, så Ukraine formentlig undgår de ekstreme energimangelsituationer i vinterens løb, som man har oplevet siden midten af november, hvor hele regioner har været uden elforsyning i flere timer ad gangen midt på dagen. En aftale om en genopkobling af energisystemerne ventes underskrevet i denne uge mellem det ukrainske energiministerium og det statslige russiske selskab RAO EES, som ledes af Anatolij Tjubajs. Ukraine har været nødt til at minde om de russiske olieselskabers forpligtelser og truede med at revurdere visse privatiseringer i Ukraine med russisk kapital.
Med henblik på at mindske afhængigheden af Rusland vil den ukrainske præsident Kutjma som en af sine første embedshandlinger i det nye år besøge Turkmenistan og Kazakhstan, som er SNGs næststørste gaseksportører efter Rusland.

22.12.99. Kyivs energiforsyning sikret til vinteren

Ukraines hovedstad Kyiv har tilstrækkelige mængder af energiressourcer til vinteren, og der vil ikke ske omfattende afbrydelser af varme og elforsyningen (som i andre regioner), forsikrede lederne af energiselskabet "Kyivenerho" på et pressemøde i går. Tidligere var der tale om, at der måske kun var dieselolie nok til jule/nytårsferien. Men det var lykkedes "Kyivenerho" at anskaffe ekstra energireserver. Kyiv har som hovedstad en strategisk betydning for landet, og har derfor førsteprioriteten i energiforsyningsspørgsmål. Generaldirektør for "Kyivenerho", Borys Jasjenko, understregede imidlertid, at de dårligste betalere, som overvejende ligger i husholdningssektoren og den industrielle sektor, ikke vil undgå afbrydelser i varm-og elforsyningen. Kyivs energiselskab er fortsat nr. 1 blandt energiforsyningsselskaberne i Ukraine hvad angår kundernes betalingsevne - 70%. Alligevel er kundernes gæld til "Kyivenerho" alene for elforsyningen i år steget med 134 mill. Hryvna (ca. 27 mill. USD).

23.12.99. Jusjenko valgt som premierminister med stort flertal

Ukraines hidtige nationalbankdirektør, den 44-årige Viktor Jusjenko, blev i går af parlamentet godkendt som premierminister. Hele 296 deputerede - næsten 2/3 af medlemmerne - støttede Viktor Jusjenkos kandidatur. Dette resultat var langt over forventet og et af de største flertal en ukrainsk premierminister har opnået i Radaen. Stort set kun kommunistpartiet, Bondepartiet, et mindretal i socialistpartiet og 11 ud af 14 proggressive socialister undlod at stemme for Jusjenko eller stemte imod. Selv det ellers præsidentfjendlige parti "Hromada" (samfund) stemte overraskende for Jusjenko. Efter afstemningen blev de tre proggressive socialister, der havde stemt for Jusjenko, smidt ud af deres fraktion. Det betyder, at Natalia Vitrenkos fraktion kan blive opløst, hvis den ikke inden to uger igen kommer op på 14 medlemmer.
    Præsident Leonid Kutjma havde indtil sent i forgårs aftes holdt drøftelser med 11 af Radaens fraktioner for at få dem til at støtte Jusjenko. Det fik formentlig en afgørende betydning. Allerede fra morgenstunden var stemningen helt anderledes positiv end ved afstemningen om Jusjenkos forgænger, Valerij Pustovojtenko. Et forslag om at holde afstemningen ved navneopråb blev således denne gang godkendt af et flertal af de folkevalgte.
    I talen til parlamentet understregede Jusjenko, at hans nye regering kun vil kunne gennemføre sin "mission", hvis man finder en mekanisme, der vil dele ansvaret solidarisk mellem regering og parlament. Han foreslog, at en sådan mekanisme blev formaliseret via en aftale mellem regering, præsident og parlament. Hvis denne vigtigste ifølge Jusjenko betingelse bliver opfyldt, så regner han med at kunne sidde i flere år.
    Jusjenko fremlagde følgende hovedpunkter for den nye regering: 1. Regeringen bør rense sig for korrupte medlemmer og blive reformernes politiske leder; 2. Hryvna'ens stabilisering; 3. Skabe betingelser for et civiliseret forretningsliv; 4. Problemet med den udlandske gæld skal løses; 5. De sociale problemer skal løses. Udover et 100-dages program, så har Jusjenko også et 1000-dages program klart. Uden at flirte med venstrefløjen udtalte han sig negativt om oprettelsen af frie økonomiske zoner. Til gengæld går han ind for en såkaldt gennemsigtig "pengeprivatisering". Han lovede "jord til bønderne", lavere skatter til forretningsdrivende, investeringer i økonomien; især hjemlige. Som erfaren pengemand, ser han grundlaget for fremtidens stabilitet i en stabil national møntenhed - Hryvna'en. Hvad angår Ukraines største problem - tilbagebetalingen af udlandsgælden - så mener han ikke, at gælden er et "fatalt problem".
    Forhenværende finansminister og ledende Jusjenko-kritiker i Radaen, den uafhængige folkedeputerede Viktor Suslov, havde følgende kommentar til Jusjenkos udnævnelse: "Den internationale valutafond og andre stærke vestlige organisationer og regeringer står bag Jusjenkos udnævnelse. Jeg vil gå så langt som til at sige, at Ukraine har fået sin første åbenlyst pro-vestlige regering". Industrimagnat og folkedeputeret Petro Poroshenko fra partiet SDPU (o) havde følgende kommentar: "I dag er der ingen fraktioner, der har problemer med Viktor Jusjenko. Vi mener, at det er en reformregering og et af Ukraines sidste håb". Folkedeputeret Ihor Jushko sagde: "Alle ønsker nogle nye ideer, nye tanker, og det var hovedårsagen til den enstemmighed, som vi stemte for Viktor Jusjenko med".
    Socialistpartiets leder, Oleksandr Moroz, stemte med en del af sin fraktion for Jusjenko. Han udtrykte bagefter tilfredshed med, at parlamentet har et flertal, som vil påtage sig ansvaret for regeringens virksomhed. Jurij Kostenko, leder af den borgerlige fraktion Rukh-Kostenko, mener at man endelig har opnået mulighed for at danne en reformregering og gennemføre reformer, som kan sikre landets økonomiske og politiske fremtid. En af lederne af fraktionen de proggressive socialister, Valerij Martjenko, sagde i en kommentar til Jusjenkos udnævnelse, at Ukraine i fremtiden vil blive koloniseret, eftersom Den internationale valutafond ikke vil give Viktor Jusjenko lov til at gøre noget som helst for at udvikle den hjemlige produktion og løse landets sociale problemer".

23.12.99. Jusjenko - den mest pro-vestlige premierminister

Viktor Jusjenko blev født 23. februar 1954 i Sumska regionen i Østukraine. I 1975 blev han kandidat fra Ternopil finans-økonomiske institut. Efter afstået værnepligt arbejdede han først i en årrække som vice-økonomichef i et kollektivbrug i Ivano-Frankivsk regionen i Vestukraine. Herefter blev han leder af en filial af det daværende Sovjetunionens statsbank i Sumska regionen. Da Ukraine blev selvstændigt i 1991 arbejdede Jusjenko i Sovjetunionens Agroindustribank, som efter uafhængigheden skiftede navn til "Bank Ukrajina". 1990-92 var Viktor Jusjenko næstformand for den ukrainske nationalbanks bestyrelse, og fra januar 1993 til december 1999 var han formand for bestyrelsen i nationalbanken. Lige siden sin udnævnelse til leder af nationalbanken har Jusjenko arbejdet for at skabe et stabilt ukrainsk banksystem. Det er lykkedes ham at få bugt med hyperinflationen i 1993-94. Den almindelige ukrainer vil først og fremmest huske Viktor Jusjenko som den, der 1. september 1996 introducerede den nationale valuta Hryvna'en. Siden har Jusjenko kæmpet en hård og ofte ret håbløs kamp for at bevare befolkningens tillid til Hryvna'en. Det lykkedes ham nogenlunde at holde Hryvna'ens kurs på 1,8 til 1 USD i næsten to år, indtil august 1998-krisen i Rusland, hvor det russiske banksystem brød sammen og den massive kapitalflugt sendte rublen på en rutjetur ned til en sjettedel af dens værdi, delvist ramte Ukraine. Da Hryvna'en de første dage under august-krisen begyndte at falde som følge af den voksende panik i befolkningen, stoppede Viktor Jusjenko al salg af valuta i Ukraine og udarbejdede et anti-krise program, som reddede Ukraines banksystem og Hryvna'en fra det totale kollaps. Alligevel faldt Hryvna'ens kurs dengang ned til 4 Hryvna for 1 USD og siden til over 5 Hryvna.
Det lykkedes Jusjenko nogenlunde at opretholde Hryvna'ens stabilitet takket være støtteopkøb, som han hentede fra de valutareserver, som bl.a. bestod af Den internationale valutafonds lån. Jusjenko blev i den forbindelse beskyldt af parlamentet for at "bortødsle" lånte penge. Sandsynligvis derfor nægtede han at stille op til præsidentvalget som den national-demokratiske højrefløjs foretrukne kandidat. Under præsidentvalget holdt Jusjenko sig i sikker afstand af at blive trukket ind i den politiske mudderkastning.
Han er en af de få ukrainere, der fortsat har et godt omdømme i Vesten, som en af de få ikke-korrumperede ukrainske statsembedsmænd og en reformator, som passer sit arbejde. Netop Vestens positive indstilling overfor Jusjenko bliver af ukrainske iagttagere betegnet som en af hovedårsagerne til hans udnævnelse som premierminister. Udover sin hovedinteresse - et stabilt banksystem - er Viktor Jusjenko desuden kendt for sin velgørenhedsvirksomhed. Det var blandt andet takket være hans evne til at samle nogle af de ledende bankfolk i Ukraine, at der blev rejst penge til at genopbygge Mykhajlivsky katedralen midt i Kyiv og opføre et mindemuseum på nationaldigteren Taras Shevtjenkos hjemegn.

23.12.99. Rusland presser Ukraine til verdensmarkedspriser

To fremtrædende medlemmer af det russiske aktieselskab Gazproms ledelse har på det seneste gentaget den kritik af Ukraines "ulovlige" aftapning af russisk transitgas, som Ruslands ministerpræsident fremkom med for et par uger siden. Bestyrelsesmedlem i Gazprom Jurij Komarov sagde i tirsdags, at hverken sanktioner eller aftaler om stop for aftapningen havde nogen som helst effekt på Ukraine, skriver avisen Den.
    Er dette psykologiske angreb på Ukraine tilfældigt, spørger Den. Samtidigt med Komarovs udtalelse var Ukraines fungerende 1. vicepremierminister Anatolij Kinakh i gang med en pressekonference i Kyiv efter hjemkomsten fra sine forhandlinger i Moskva. Kinakh kunne meddele, at det statslige olieselskab "Naftohaz Ukrajiny" var igang med at lægge sidste hånd på aftaler i Moskva om levering af ekstra gasforsyninger til Ukraine. Ifølge Kinakh skulle det løse problemet omkring aftapningerne af russisk gas fra ukrainske transportledninger.
    Avisen Dens eksperter mener, at formålet med de russiske udtalelser er at lægge pres på Ukraine for at få landet til at gå med til højere priser. Rusland foreslår i øjeblikket en pris, der hedder 80 USD for 1000 kubikmeter gas. Ifølge Kinakh er denne pris "reelt over verdensmarkedsprisen". Ukraine har nok ikke andet valg end at gå med til disse betingelser, selvom en følge heraf utvivlsomt bliver en forringelse af de ukrainske varers konkurrenceevne og en forøgelse af udlandsgælden. Rusland har imidlertid en del trumfkort i forhandlingerne med Ukraine. Det er dels den nye gasledning, der går udenom Ukraine (Jamal - Vesteuropa, den såkaldte "blå strøm" som vil føre gassen til Tyrkiet ad Sortehavets bund), dels er det olierørledningen til den russiske by Arkhangelsk, som vil gøre det muligt at eksportere russisk olie til Europa udenom Ukraine. En repræsentant for det statslige selskab Ukraines Forenede Energisystemer udtaler til Den, at indførelsen af en alternativ russisk gasrute udenom Ukraine vil medføre et fald i gastransitten via Ukraine på 40 mia. kubikmeter gas.
    Det har just forbedret Ukraines forhandlingsposition, at det mislykkedes landet at sprede sine energikilder til flere lande. Gazprom har således opkøbt 20 mia. kubikmeter gas i Turkmenistan, som oprindelig var blevet tiltænkt for Ukraine. Nu kan russerne enten eksportere den til Europa eller til Ukraine.
    Indtil videre har Ukraine ikke helt mistet muligheden for at stå imod Ruslands diktat, skriver Den. Visse mere vidtgående ukrainere foreslår bare for en enkelt kold dag at stoppe for transitten af den russiske gas. Men det er et altfor ydeliggående skridt. Det er meget mere realistisk at blive enig om en vis nedsættelse af de ukrainske transitafgifter til gengæld for nedsættelsen af prisen for transporten af 5 mia. kubikmeter gas fra Kazakhstan til Ukraine.
    Verdensmarkedspriserne på olie og gas er i øjeblikket de højeste i 15 år og giver Rusland betydelige ekstra milliardindtægter årligt, som landet ikke har haft siden 1980erne, da det som led i den kolde krig lykkedes USA at få overtalt de rige Golf-stater til at sænke verdensmarkedsprisen på råolie for at fratage Sovjetunionen dens største kilde til valutaindtægter. Dette samt den indenrigspolitiske situation i Rusland, der går hen imod en bekymrende konsensus omkring en ny offensiv stormagtsrolle, bør virkeligt bekymre Ukraine. Hvis ikke Ukraine på længere sigt gør sig uafhængig af de russiske olie-og gasleverancer og af udsvingningerne i verdensmarkedspriserne, kan landet risikere at blive en vasalstat under Rusland, der er nødt til at betale for energiressourcerne med virksomheder og ejendomme inde i Ukraine. Ukraine har således allerede været nødt til at aflevere en del af Sortehavsflåden til Rusland på den konto.

23.12.99. IMFs beslutning om lån til Ukraine udsat til februar

Den internationale valutafonds mission i Ukraine er slut for denne omgang. Indtil videre er beslutningen om at genoptage IMFs lån til Ukraine, som landet oprindeligt skulle have haft i september, udskudt til februar 2000, hvor direktionen i IMF skal træffe afgørelsen. Ifølge fungerende vicepremierminister, Serhij Tyhypko, var IMFs forhandlingsposition under det seneste besøg i Kyiv meget hård. IMF fremsatte nogle meget skrappe betingelser, som kræver at Ukraine gennemfører både finansielle reformer og strukturelle reformer som deregulering af økonomien, privatisering, en administrationsreform, samt reformer af energisektoren og landbruget, udtaler han til avisen Den.

24.12.99. Økonomisk krig mellem Rusland og Ukraine mulig

"En økonomisk krig mellem Ukraine og Rusland er mulig", sagde Ukraines præsident Leonid Kutjma i går i Donetsk i Østukraine. Efter at regeringen i Moskva har indført eksporttold på olie, gas og andre produkter til Ukraine, overvejer regeringen i Kyiv som svar herpå at hæve tarifferne for transit af russisk gas og olie via Ukraine til Europa. Ifølge Kutjma har hverken Ukraine eller Rusland gavn af "den slags lege". "Lad os lade være med at skade hinanden. Jeg er sikker på, at det ikke kommer fra det øverste statsniveau, men fra de massive russiske monopoler, som i høj grad bestemmer politiken", tilføjede han. Ifølge Kutjma har Ukraine når alt kommer til alt ikke en fremtid uden Rusland, men de to landes forbindelser skal være et åbent partnerskab. "En tilbagevenden til unionen er umulig" fastslog Ukraines præsident. "Man kan ikke på den ene side skubbe Ukraine væk og samtidigt sige, at vi gerne vil være venner", mente Kutjma. Ifølge en ukrainsk udenrigspolitisk ekspert har Rusland overtrådt §2 i de to landes aftale om frihandel fra 1993 ved at indføre eksporttold på 70 forskellige varegrupper.
Kommunistpartiet i Ukraines parlament forsøgte i går forgæves at vedtage en beslutning om at pålægge et af Radaens stående udvalg at udarbejde et forslag om Ukraines gradvise tilslutning til den nyligt indgåede union mellem Rusland og Hviderusland. Der kræves 150 stemmer svarende til 1/3 af medlemmerne for at pålægge et udvalg i Radaen at udarbejde et beslutningsforslag. Kommunisterne og deres allierede - de proggressive socialister og Bondepartiet - kunne imidlertid kun samle 143 stemmer for denne beslutning, som dermed faldt til jorden.

24.12.99. Energiproblemet kan kun løses ved hjælp af atomkraft

Ledelsen i den østukrainske Kharkiv-region insisterer overfor regeringen i Kyiv på genoprettelsen af en såkaldt energi-ø i Kharkiv, Sumy og Poltava-regionerne. Efter frakoblingen af det ukrainske og det russiske energisystem har størstedelen af Kharkiv og Sumy regionernes industrigiganter, som jo betalte for russisk energiforsyning ved produktionsleverancer til Rusland, været næsten uden strøm. En genforening af de to landes energisystemer er imidlertid først mulig i midten af januar 2000.
Genopstarten af Rivne-atomkraftværkets 3. reaktor samt den maksimale tilkobling af Tjornobyls-atomværkets eneste fungerende 3. reaktor er for lidt til at det russiske og det ukrainske energisystem vil kunne blive genforenet i en stabil cyklus. Det eneste, der kan sikre det ukrainske energisystems mere eller mindre stabile virksomhed er, at der på Zaporizja-atomkraftværket i Sydukraine sker en tilkobling af to ekstra reaktorer. Dette år har ellers været et af de sværeste for Zaporizja atomkraftværket (ZAES) - et af Europas største atomkraftværker. Manglende atombrændsel var hovedproblemet i efteråret. Det var årsagen til, at kraftværkets 4. reaktor stod stille i hele tre måneder. I dag er det længe ventede atombrændsel omsider ved at blive fyldt op i reaktoren. Fra januar 2000 vil ZAES derfor igen arbejde med fuld kapacitet. Et tilbageværende problem er afregningen for den forbrugte elektricitet. I 1999 har kunderne kun batalt i rede penge det, der svarer til 7% af el-regningen. Det er årsagen til, at ZAES er en af de største skyldnere overfor de regionale myndigheder med 760 mill. Hryvna. Dette beløb svarer nogenlunde til, hvad forbrugerne skylder ZAES for modtaget strøm. Ikke desto mindre forventer ZAES' ledelse at kunne producere de ca. 3 mill. KwT, som Ukraine i øjeblikket mangler. Det vil ske ved at tage samtlige atomkraftværkets 6 reaktorer i brug, altså oveni Rivne-atomkraftværkets 3. reaktor. Hvis det sker, kan Ukraine omsider komme væk fra de midlest talt ubehagelige og direkte skadelige strømafbrydelser i tide og utide, som har gjort størstedelen af befolkningen endnu mere utilfredse med levevilkårene her i den kolde ukrainske vinter og skadet produktionen. Til næste år regner ZAES omsider med at få løst problemet med at få opbevaret farligt atomaffald ved at åbne et såkaldt tørt opbevaringssted for atomaffald i tilknytning til produktionsområdet. Det vil betyde, at ZAES ikke længere vil være afhængig af at bruge de russiske atomlossepladser i Krasnojarsk og vil årligt spare 50 mill. USD, hvilket er rigtig mange penge i Ukraine i dag.

24.12.99. Ny kulminearbejderstrejke på vej

Ifølge lederen af Ukraines uafhængige kulminearbejderforbund, Mykhajlo Volynets, planlægger hans fagforening at stoppe arbejdet kulminerne og indlede en storstilet strejke til februar. Årsagen er ifølge ham, at regeringen den 19 oktober i år vedtog at tildele kulminesektoren 3, 141 mia. Hryvna (0,6 mia. USD) i statsbudgettet for 2000. Volynets mener, at finansministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af finansloven for næste år, men selvfølgelig først efter præsidentvalget, halverede denne bevilling.