Ivan Nester Nielsen, formand for Dansk-Ukrainsk Selskab siden 1996. Født i 1966. Ivan Nester Nielsen er efterkommer af Peter Hiort Lorenzen, den berømte dansk-slesvigske politiker, hvis aktioner i stænderforsamlingen i Slesvig fra 1842 for alvor satte gang i den danske nationale vækkelse i Hertugdømmet Slesvig (Sønderjylland). Tre af Ivan Nester Nielsens forfædre på mødrene side var riddere af Dannebrogordenen. Ivan Nester Nielsens tipoldefar Johan Frederik Lorenzen og Per Stig Møllers tipoldefar H.R. Hiort-Lorenzen var brødre og sønner af Peter Hiort Lorenzen.

 

 

· Afsluttede i 1994 Det humanistiske fakultet ved Københavns Universitet som cand. mag. i øststatskundskab og historie.

 

· Ekspert i ukrainsk historie, samfundsforhold og nationalisme.

 

· Taler dansk, ukrainsk og russisk (flydende) og engelsk og tysk (godt).

 

· Fra åbningen af Ukraines ambassade i Danmark i 1995 har han samarbejdet med Ukraines ambassade i Danmark med henblik på at fremme kendskabet til ukrainsk kultur, historie og samfundsforhold i Danmark.

 

· Siden 1996 har han været formand for Dansk-Ukrainsk Selskab. I 2017 blev han genvalgt for en toårig periode.

 

· Dansk-Ukrainsk Selskab afholder aktiviteter med henblik på at informere den danske offentlighed om Ukraine, dets sprog, historie, samfundsforhold og kultur samt koncerter og udstillinger. DUS er medlem af Den europæiske Kongres af ukrainere og samarbejder med Ukrainian World Congress, Den ukrainske kirke og andre ukrainske foreninger i Danmark.

 

· DUS er den vigtigste dansk-ukrainske venskabsforening i Danmark og har altid haft et konstruktivt samarbejde med repræsentanterne for det officielle Ukraine. Bestyrelsen for DUS tæller blandt andet danske erhvervsfolk med interesser i Ukraine.

 

· Den største succes i samarbejdet mellem DUS og Ukraines ambassade i Danmark var opstillingen i 2010 af et monument over den ukrainske nationaldigter Taras Shevchenko i Østre Anlæg i København – det første monument af sin art i Nordvesteuropa. Ivan Nester Nielsen var koordinator på projektet i tæt samarbejde med Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. Monumentet blev sponsoreret af Ukraines daværende ambassadør i Danmark.

 

· Den 22. december 2008 tildelte Ukraines udenrigsminister Ivan Nester Nielsen et æresdiplom for hans virke for at give Ukraine et positivt image i udlandet.

 

· Den 18. august 2009 tildelte Ukraines præsident Ivan Nester Nielsen den ukrainske stats Meritorden af 2. grad.

 

· Gennem 12 år (i perioderne 1996-98 og 2004-14) var Ivan Nester ansat i Københavns Kommune, som social- og sundhedshjælper, hvor han primært arbejdede med psykisk/fysisk tunge og udsatte borgere under 65 år.

 

· I dag arbejder Ivan Nester Nielsen som selvstændig tolk og konsulent.