Ivan Nester Nielsen

Cand. mag. i øststatskundskab og historie fra Københavns Universitet (1994).

f. 1966.

Formand for Dansk-Ukrainsk Selskab siden 1996.

Begyndte at interessere mig for Ukraine på universitetet (i starten af 90’erne).

Modtog i 2009 den ukrainske stats Meritorden af 2. grad af Ukraines præsident.

Organiserede i 2009-10 opstillingen af Shevchenko-monumentet i København.

Har arbejdet 12 år med udsatte borgere i kommunalt regi. I dag tolk og konsulent.

 

Ukraines historie – fra skytherne og sarmaterne til i dag

1. Del: Antikken, Jernalderen, Vikingetiden, Middelalderen, Renæssancen og Oplysningstiden. (ca. 40 minutter)

2. Del: Fra 1800 – til i dag. (ca. 45 minutter)

 

Ukraines geografi og jordens fertilitet

Europa i 1000-tallet BC. BC = før Kristi fødsel.

750 BC: Chernoles/proto-slaverne (blå) og proto-skytherne (gul) bebor Ukraine.

Ukraine i 1000-700 BC: Proto-slaverne og proto-skytherne (kimmerer)

Ukraine i 700-200 BC: Skytherne (et indo-iransk rytterfolk) tager kontrol med landet ET

Skythernes invasion og blanding med proto-slaverne.

Fra 700 BC: disse to etniciteter blandes (inden for nuv. Ukraine).

Skytherne (perserne):

Balto-slaverne:

Ukraine i 200 BC-200 AD – Sarmaterne - en blanding af skytherne og balto-slaverne – regerer landet.

Sarmatien på et kort over Europa i år 50 AD

Ukraine i 200-375 AD: Goterne bosætter sig i Ukraine. Det gotisk-sarmatiske rige opstår.

Ukraine i ca. 400 AD. Hunnernes invasion ødelægger det gotisk-sarmatiske rige.

Ukraine i ca. 500 AD. Udkrystalliseringen af den østslaviske stamme Antes.

 

1. Proto-slaverne og indo-iranerne (skytherne) bliver til sarmaterne.

2. Sarmaterne og goterne bliver til anterne

 

3. Anterne (Antes) –> de præukrainske stammeforbund -> Ruthenerne -> Ukrainerne.

 

Eksempler på ukrainere i dag – en blanding af slaviske og iransk-persiske træk.

Eksempler på ukrainere i dag – en blanding af slaviske og iransk-persiske træk.

Eksempler på ukrainere i dag – en blanding af slaviske og iransk-persiske træk.

Eksempler på ukrainere i dag – en blanding af slaviske og iransk-persiske træk.

Kijev-staten (Kyivska Rus’) 882-1240.

Vikingetiden (700-1000 e. Kr.): sejlrute fra Norden til Byzans ad Borisfen (Dnipro) via Kijev.

Rurik/Rørik

Rurik’s ancestry (iflg. Peter Lawætz)

Rørik d. 714

 

Harald (Hildetand) d. 770

 

Rørikd. 772Halfdan d. 808

 

Harald (Klak)RørikHemming

 

until about 1100HaraldRørik/Rurik

Rørik/Rurik og Kijev-staten

Written sources:

Nestor Chronicle (Kiev-krønikeskriver fra 12. årh.): After 862 AD is Scandinavian Prince Rurik (wife Ingerid) invited by Slavic tribes.

According to Western sources [Danish-Schleswigian] Rorik of Hedeby in 867 AD was driven out of Frisland by the German-Roman Emperor.

Nestor: In 882 AD Rurik's son Igor and his Guardian Oleg sail a navy from Novgorod via Dnipro to Kijev and conquer Kijev. Rurik dynasty founds Kiejvan-Rus State.

Rurik’s family, Nestor’s version

Rurik d. 880

~ IngeridOleg d. 912

 

Igor b. a.878, d. 446

~ Olga from Pskov

Sviatoslav

 

JaropolkOlegVladimir the Great

Rurik’s family: Peter Lawætz’ version

Rurik/Rørik d. 880

~ Ingerid Helgesdatter

Oleg/Helge d. 912

 

Igor/Ivar d. 946[Rurik]

~ Olga from Pskov

Oleg/Helge d. 943 Olga Igor/Ivar Akun/Håkon

~ Volodislav

 

Sviatoslav

Fyrst Oleg af Kijev - Igors værge ifølge Nestor. Ruriks søn ifølge P. Lawætz - 882-912. 2. felttog mod Konstantinopel i 907. Traktaten af 911.

Fyrst Igor af Kijev – Ruriks søn ifølge Nestor. Rurik/Røriks barnebarn ifølge P. Lawætz - 912-945). 3. og 4. felttog mod Konstantinopel (941 and 944). Felttog mod Volga i 920erne.

 

Henryk Semiradsky (Ukrainian painter, 1843-1902) Funeral of a Kijevan-Ruthenian noble (with human sacrifices), 1883

 

Ibn Farlan, deputy of the Caliph of Baghdad, describes in 922 the fire at Volga, where the Rhos people bury their chief and burn his body in a ship with a female slave.

 

 

Fyrst Sviatoslav af Kijev - 942-972 - de facto regeringstid 964-972. Ifølge P. Lawætz – søn af Igors datter Olga og en lokal slavisk fyrste. Felttog mod Bulgarerne, Khozarerne og nordøst-slaverne.

Henryk Semiradsky (Ukrainian painter, 1843-1902)

Soldiers of Svyatoslav bring the captives to the pagan gods during the siege of Dorostol (Silistra) in 970.

 

The pagan population of Kijev sacrificed humans to the gods as late as 983, according to Nestor.

 

Fyrst Volodymyr af Kijev (Sviatoslavs søn – regerer fra 979-1015). Felttog mod Polen og Ungarn, unionen med Galicien og Volynien (990). Indfører Kristendommen i Kijev i 988.

Volodymyr (søn af Svitoslav) og Mstislav (søn af Volodymyr) (1113-1132)

Volodymyr Monomakhos (sønner Mstislav, Yuriy m. fl.)

Mstislav I (datter Ingeborg)

Kijev-blodbadet i 1169 ved Andrey Bogouliubskiy – den første Muscovy-regent.

Andrey Bogouliubskiy brænder Kiev ned til grunden som hævn for mordet på sin fader Yuriy Dolgourukiy. Fratager Kiev det hellige Gudmoder ikon - det største relikvie i Kiev-staten.

Der havde været en tradition for, at fyrsterne skånede civilbefolkningen i andre ruthenske byer. Andrey Bogouliubskiy brød med denne tradition. Parallel til det Stockholmske blodbad, men i langt større målestok.

Mongolernes erobring af Kijev i 1240. Efterfølgerstaten Galicien-Volynien (1245-1349)

Ukraine under Litauen: 14-16. årh.

Ukraine under Polen (1569-1648). Katolikker vs. ortodokse.

1648-54: Ukrainernes opstand mod Rszechpospolita (Polen).

Bohdan Khmelnytskyi (1595-1657). Organisator og leder (hetman) af opstanden.

Kosakstaten (1648-1667). Pereyaslav- aftalen (1654). Konotop-slaget (1659)

1667: Ukraine deles mellem Polen og Muscovy (Moskva-staten)

Moskvas (Muscovys) ekspansion.

Efter den mongolske erobring af Kiev-riget (i 1240) tilbyder den unge by Moskva sig som vasal og skatteopkræver pva. mongolerne – ”Den gyldne horde”.

Denne position udnytter Moskva til fra 1240-1480 at underlægge sig alle nabofyrstendømmerne.

Efter i 1480 at have smidt mongolerne ud, begynder Muscovy at ekspandere østover.

Fra ca. 1650 udnytter Muscovy den polsk-ukrainske konflikt og begynder en ekspansion vestover.

 

Ukraines hetman Ivan Mazepa (1639-1709)

Kejserinde Katarina II (1729-1796)

1772-95: Katarina II’s ekspansion vestover

år 1800: de ”sydrussiske” (ukrainske) provinser under det russiske imperium

Pause og spørgsmål

Nationalromantikken (1800-1861)

Tyskland: Schiller, Grimm brdr., Goethe, Herder og Hegel – påvirker også Østeuropa og Ukraine.

Før ca. 1800: renæssancen, barokken og oplysningstiden ophøjer fornuften. Styreform: absolutisme, enevælde ”af Guds nåde”.

Fra ca. 1800: romantikken ophøjer almuens sprog og kultur. Følelser (modsat fornuft) ses som noget positivt. Styreform: konstitutionelt monarki på et nationalt og folkeligt grundlag.

Nationalromantikkens tre faser (jf. Hroch) i forhold til Ukraine:

1) akademisk (Kharkiv romantikerne; fra 1790’erne),

2) sproglig (Kharkiv universitet; fra 1804)

3) politisk (Taras Shevchenko/ Skt. Petersborg diasporaen; fra 1838).

 

Taras Shevchenko

1814:Født syd for Kiev som søn af livegne bønder.

1828: Godsejer Engelhardt tager ham med til Vilno, hvor Taras begynder at uddanne sig til maler.

1831: De flytter til Skt. Petersborg (det russiske imperiums hovedstad).

1838 : Taras bliver løst fra livegenskabet og optaget på det imperiale Kunstakademi. Historiske sidestudier og det ukrainske miljø i Skt. Petersborg er med til at forme Taras. Han begynder at skrive nationalromantiske digte.

Gennembrudsdigtet er det anti-moskovittiske digt ”Kataryna” fra 1838. Shevchenkos poesi spiller på nationalfølelsen og glorificerer Ukraines fortid, især den autonome kosakstat. (Han symboliserer nationalromantikkens 3. fase).

I 1840 udkommer Shevchenkos første digtsamling ”Kobzar” (barden).

Кохайтеся, чорнобриві, (Dyrk elskov, I sortbrynede)

Та не з москалями, (Men bare ikke med moskali (”moskali” betyder omtrent ”de forbistrede russere”.

Бо москалі — чужі люде, (For moskali er fremmede folk)

Роблять лихо з вами. (De gør jer fortræd)

Москаль любить жартуючи, (En moskal elsker sarkastisk)

Жартуючи кине; (Sarkastisk vil han forlade jer)

Піде в свою Московщину, (Han vil rejse hjem til sit Muscovy)

А дівчина гине... (Катерина, 1838) (Mens pigen går til grunde).

Kateryna som symbolet på Ukraine. (1840)

Khmelnytsktyi dekonstrueres, fordi han lukkede moskovitterne ind.

Kritik af den ukrainske overklasse

Дніпро, брат мій, висихає, Мене покидає, І могили мої милі Москаль розриває... Нехай риє, розкопує, Не своє шукає, А тим часом перевертні Нехай підростають Та поможуть москалеві Господарювати, Та з матері полатану Сорочку знімати. Помагайте, недолюдки, Матір катувати».

1843

Min broder Dnipro bliver tørlagt

og forlader mig,

Og mine kære gravhøje

Bliver gravet op af moskovitten…

Lad ham bare rode og grave,

På jagt efter fremmed guld

Alt imens vendekåberne

Vokser op og hjælper

Moskovitten med at herske,

Og frarøve moderen hendes

Sammenlappede skjorte.

Kom så, I umennesker, og hjælp

Med at mishandle moderen”.

 

Shevchenkos paradigmeskift

Baner vejen for en ukrainsk nationalfølelse, der fordrer national uafhængighed fra Rusland, men er også stærkt kritisk over for polakker og jøder

Paradigmeskift fra ”provins” til ”nation”. ”Ukraine” bliver et nationalt begreb.

Shevchenkos digte rummer også en klar social protest.

I 1847 fængsles og forvises Shevchenko. Han bliver løsladt i 1857, men dør allerede i 1861.

 

Liberal nationalisme (1861-1916)

Taktikken ændres pga. den russiske styres hårdhændede reaktion.

Evolution og ikke revolution er vejen frem.

Den nationale bevidsthed skal opbygges gennem uddannelse og folkeoplysning.

Liberale, konstitutionelle og demokratiske ideer i centrum.

Forsigtig kritik af absolutismen/Zaren.

Ukrainsk liberalnationalismes hovedskikkelser

Mykhaylo Dragomanov (1841-1895)

Ivan Franko (1856-1916)

Dragomanovs hovedteser

Demokrati (parlamentarisk styre, borgerne tildeles demokratiske rettigheder og friheder);

Føderalisme (decentralisering, indførelse af selvstyre, staten opbygges nedefra, Ukraine som autonomi inden for en russiskledet føderation);

Europæisme (Ukraines bånd til Vesteuropa er kilden til en progressiv udvikling);

Kulturalisme (frihedskampen skal føres udelukkende med folkeoplysende metoder);

Evolution (pragmatiske og moderate krav og stimulering af reformprocessen nedefra).

 

1. verdenskrig, det russiske imperiums sammenbrud og den ukrainske revolution

I starten (1917-18) nærer den ukrainske UNR-regering håb om kompromis med Lenins russiske bolsjevikker – jf. deres fælles oppositionelle fortid i de fem Dumaer (1905-1917).

Men de russiske bolsjevikker ønsker at erstatte den gamle orden med proletariatets diktatur og udslette alle klassefjender og politiske modstandere.

Lenins bolsjevisme er revolutionær, fundamentalistisk og elitær, selvom den bygger på den historisk materialisme.

Bolsjevikkernes løfter om nemme løsninger og hadretorik om at myrde burgøjserne og give folket fred, brød og jord, vinder genklang hos dele af befolkningen i Rusland.

Ukrainerne er i 1917-20 stadig i mindretal i de ukrainske byer.

Borgerkrig 1918-21

Den etniske sammensætning i de ukrainske byer i ca. 1920:

Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:

 

Kyiv 1919: 23%, 2001: 82%

Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62%

Odessa 1926: 17%, 2001: 61%

Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72%

Lviv 1931: 16%, 2001: 88%

Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%

Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%

Kherson 1926: 36%, 2001: 75%

Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%

 

1921: Ukraine deles mellem Polen og Sovjetrusland

Sovjetukraine under kommunistisk styre (1922-41).

I Brest-Litovsk (marts 1918) blev bolsjevikkerne tvunget til at anerkende Den ukrainske Folkerepublik (UNR).

Da Ukraine i 1922 så skal indlemmes i det kommunistiske USSR som UkrSSR, må sovjetleder Lenin nødtvunget gå med til en grænsedragning mellem RSFSR og UkrSS, som nogenlunde svarer til UNR’s 1918-grænser.

Lenins og Stalins tese: Ukrainske SSR skal være ”national i sin form, men socialistisk i sit indhold”.

1920’erne: de ukrainske kommunister er nødt til at gå ukrainiseringens vej for at have et minimum af legitimitet>>>> Nationalkommunismen opstår.

Vestukraine under Polen i 1920-39: udviklingen af en fundamentalistisk ukrainsk nationalisme

 

Fra 1920’erne udvikles i det polskkontrollerede Vestukraine den integrale (fundamentalistiske) variant af den ukrainske nationalisme.

Ophavsmanden til denne ideologi er juristen og publicisten Dmytro Dontsov (1883-1973).

Fra 1922 til 1939 er han redaktør for Polens førende ukrainske tidsskrift ”Visnyk”.

Den polske præsident (1925-35) Josef Pilsudski ser ukrainerne som en buffer mod den russiske bolsjevisme og tolererer ”Visnyk”.

Dmytro Dontsov – grundlæggeren af den ukrainske integralnationalisme: opskriften på, hvordan ukrainerne skal blive herrer i eget hus.

Hovedteser i Dontsovs hovedværk ”Nationalisme” fra 1926.

”Det demokratiske Kyiv… kunne ikke modstå den første ildkamp, fordi man alt for ofte lod sig styre af ”demokratiske principper” og i alt for ringe grad tænkte på den ”revolutionære handling”. Det ukrainske demokrati gik mere op i trofastheden overfor dogmet, end i at ruske op i masserne og bringe dem i revolutionær ekstase med utopiens fantastiske illusion; det ukrainske demokrati gik mere op i kompromis end i en absolut ide. Sovjetterne gjorde det modsatte og er derfor indtil videre sejrherrer”.

Hovedteser i Dontsovs hovedværk ”Nationalisme” fra 1926.

Ukraine har derfor brug for en ny elite, der arbejder for en national revolution og et totalt brud med Rusland (politisk, økonomisk og kulturelt).

Den fundamentalistiske russiske bolsjevisme skal modsvares af en fundamentalistisk ukrainsk nationalisme.

Parallel til noget vi kender i dag (?): IS og anti-IS.

 

 

 

Hovedteser i integralnationalismen

Ukraine er en del af den vestlige civilisation.

Rusland er Den gyldne hordes arvtager.

Den russiske bolsjevisme er en ekstrem variant af den autoritære russiske tradition.

En reaktion på et ukrainsk nationalt trauma.

Ukraine kan kun overleve som nation, hvis den bryder alle bånd til Rusland.

 

Hovedteser i integralnationalismen (fortsat)

Opgør med oplysningstiden, humanismen og den historiske materialisme.

Ophøjelse af middelalderens og korstidens dyder (følelser, vilje, affekt, handling, intuition, aggression, dogmatisme, tro og mystik).

En ny og fanatisk revolutionær elite skal erobre de ukrainske massers bevidsthed og lede en revolutionær kamp for statslig uafhængighed.

1929: Organisationen af ukrainske nationalister (OUN) dannes.

OUN er i høj grad inspireret af Dontsov. Men udarbejder dog et selvstændigt program.

OUN forkaster liberale, demokratiske og socialistiske ukrainske partier (i Polen) som ”kollaboratører”.

OUN godkender brugen af vold og terror i kampen for en uafhængig ukrainsk stat. Statens uafhængighed er vigtigere end styreformen.

OUN er både anti-russisk og anti-polsk og begår flere terrorhandlinger i 1930’ernes Polen.

Sovjetukraine i 1930erne: Hungersnød, tvangskollektivisering og udrensninger.

Fra begyndelsen af 1930erne frygter Sovjetleder Stalin invasion fra Vestmagterne og deres annektering af Ukraine. 

Han iværksætter derfor Hungersnøden 1932-33 (Holodomor - death by starvation) for at styrke de prosovjetiske og kommunistiske elementer i Ukraine. Dertil kommer omfattende udrensninger.

3-5 millioner ukrainere dør i 1932-33. 25 lande anser i dag Holodomor for at være et folkedrab på den ukrainske nation.

Kort over hungersnøden i Ukrainske SSR i 1932-33

Ukraine under 2. verdenskrig (1941-45): Holocaust og tvangsarbejde.

Stepan Bandera (foto) bliver i 1940 leder af OUN’s revolutionære fløj - OUN (B).

Født i Vestukraine. Leder af OUNs revolutionære fløj fra 1940 til 1959.

 

Bandera sidder i fængsel i 1936-39, hvor han genlæser Dontsovs værker, og ender med den konklusion, at ukrainerne bør sætte lid til egne kræfter, fordi ingen andre er interesseret i Ukraines uafhængighed.

 

UPA’s væbnede kamp i 1942-52

1942: OUN (B) opretter Ukraines oprørshær - UPA.

I 1943-44: etnisk udrensning af polakker i Vestukraine (Volynien).

Indtil 1952 kæmper UPA mod sovjetiske sikkerhedstropper i Vestukraine.

I 1952 får UPA amnesti og går ind i den ukrainske dissidentbevægelse.

1945 – genforening af Ukraine. Kommunistisk styre, 1945-91.

Nationalisterne og dissidentbevægelsen

1960’erne: Nationalisterne sætter sig på Sovjetukraines dissidentbevægelse.

Afvisning af samarbejde med andre sovjetiske dissidenter, fordi man frygter, at det nationale spørgsmål vil blive overskygget af andre dagsordener (f.eks. menneskerettigheder og borgerlige rettigheder).

 

 

Ukrainske kommunistiske partichefer fra Khrustjov til Podhornyi.

Den ukrainske dissidentbevægelsens leder i 1963-1991: Viacheslav Chornovil.

Dissidentbevægelsen (fortsat)

1960’erne: Ukraines kommunistparti (KPU) påvirkes i en nationalkommunistisk retning.

Starten af 1970’erne: Nationalistisk undergrundslitteratur cirkulerer som ”Samvydav” (”Samizdat”).

”Ukrayinskyi Visnyk” fra 1970, redaktør Viacheslav Chornovil.

 

Nationalkommunistisk partichef, Petro Shelest (1963-1972) - Ukrainisering.

Leonid Brezhnev, Sovjetunionens ukrainsk-fødte leder, 1964-82

Leonid Brezhnev

Født i Kamenske (Dniprodzerzhynsk) i Ukraine

 

Battles/warsWorld War II Vietnam War Warsaw Pact invasion of Czechoslovakia War of Attrition Sino-Soviet border conflict Soviet war in Afghanistan

Neo-stalinistisk partichef, Volodymyr Shcherbytskyi (1972-1989) - Russificering.

Chornobyl-ulykken i 1986

Kommunismens sammenbrud

Chornobyl-ulykken i 1986 får Glasnost til at accelerere i Ukraine. Censuren ophæves.

Fra 1987 cirkulerer nationalistisk litteratur fuldstændig frit.

1990: første frie parlamentsvalg. Samtlige ukrainske partier bortset fra KPU går ind for uafhængighed.

I 1991: 90% af vælgerne stemmer for uafhængighed.

01.12.1991: Ukraine forlader USSR, som opløses 08.12.1991

1991-2001. Helstatsalliancen og nation-building

I 1991 opnår de ukrainske nationalister en suveræn ukrainsk helstat.

Interessefællesskab med den postsovjetiske elite.

Den postsovjetiske elite ser nemlig primært uafhængigheden som nøgle til magt og personlig berigelse.

Op gennem 90’erne samarbejder nationalisterne derfor med Kravchuk og Kuchma om nation-building og privatisering.

Ukraine afleverer sine A-våben.

Præsidenterne Leonid Kravchuk og Leonid Kuchma (1991-2004)

Nation-building og nationalisternes fremgang 1998-2002

Parlamentsvalget i 1998

Parlamentsvalget i 2002

2001-2004

Efter 2002 går den provestlige nationalistleder Viktor Yushchenko målrettet efter at erobre præsidentposten i 2004.

Russisk indblanding i præsidentvalget i 2004 på oligarkernes og Yanukovychs side.

USA og EU støtter Yushchenko, som vinder.

I baggrunden lurer konflikten Yuliya Tymoshenko-Viktor Yushchenko.

 

Den orange revolution (2004).

Tymoshenko vs. Yushchenko

Yuliya Tymoshenkos ”Fædrelandspartiet” betoner demokratiet og retsstaten. Hun er derfor i opposition til ”Helstatsalliancen”

Hun presses i april 2004 af USA til ikke at opstille til præsidentvalget i nov. 2004 for at bane vejen for Yushchenko.

Den orange Revolution i nov.-dec. 2004. Yushchenko kommer til magten.

Yushchenko og Tymoshenko 2005-2011. Integral nationalisme vs. liberal nationalisme.

Viktor Yushchenko (2005-2010)

Som præsident accelererer Yushchenko ukrainiseringen og afrussificeringen.

Mistillid mellem Tymoshenko og Yushchenko kulminerer, da Tymoshenko i jan. 2009 indgår gasaftale med Putin.

SBU rejser på Yushchenkos foranledning sigtelse mod Tymoshenko.

Viktor Yanukovych (2010-2014)

” Helstatsalliancen” sikrer, at Yanukovych slår Tymoshenko i feb. 2010.

Yanukovychs Donetsk-klan kører Regionernes Parti.

Historiebøgerne justeres og russisk bliver sidestillet med ukrainsk i dele af Sydøstukraine.

Forfatningsændring i 2010. Yanukovychs ”Familie” får større og større politisk og økonomisk magt.

Men han fortsætter forhandlinger med EU om associeringsaftale og frihandelszone.

2013: EU og Ukraine tæt på en aftale.

 

Russisk afpresning af Yanukovych

Fra foråret 2013 iværksætter Rusland en embargo mod Ukraine for at forhindre en associeringsaftale mellem EU og Ukraine.

EU insisterer på, at Yanukovychs styre opfylder 21 betingelser for en associeringsaftale.

I november siger Yanukovych nej til Associeringsaftalen mellem EU og Ukraine.

Yuliya Tymoshenko i fængsel fra 2011 til feb. 2014

Yuliya Tymoshenkos fravær

Højrefløjen i hendes nationalliberale parti ”Fædrelandet” overtager magten i partiet og indleder et tæt samarbejde med det højrenationalistiske (integral-nationalistiske) parti ”Svoboda”.

De nationalliberale accepterer nu højrenationalisternes revolutionære og anti-russiske dagsorden.

Nationalliberale og højre-nationalister i fælles front > Euromaidan.

Arseniy Yatseniuk, Fædrelandspartiet

Oleg Tiagnibok, Svoboda

Jan.- feb. 2014: Maidan-revolutionen

 

I januar 2014 går oppositionen til angreb på politiet og indtager flere regeringsbygninger.

Oligarkerne ser deres snit til at komme af med Yanukovych og ”Familien”.

Yanukovych afsættes i februar 2014 efter den voldelige og Bandera-inspirerede fase af Maidan-revolutionen.

Maidan-revolutionen, jan.- feb. 2014

Krim og separatisme i Østukraine

Ruslands ”præventive” annektering af Krim (marts 2014) transformerer det ukrainske politiske landskab.

Donetsk-klanen beslutter sig for løsrive Donbas.

Yanukovych spiller en nøglerolle med sin offentlige anmodning til Putin om en invasion af Ukraine.

I april 2014 starter hans loyalister i Donbas et oprør mod Kiev. Rusland hjælper formentlig oprøret på vej.

Maj 2014: valget af Petro Poroshenko

Poroshenkos valgsejr ved præsidentvalget den 25.05.14 betyder en national samling omkring en nedkæmpelse af oprøret i Donbas.

Poroshenko sætter den fulde militære styrke ind i Østukraine. Vestlige sanktioner giver Ukraine politisk rygdækning til en militær nedkæmpelse af oprøret.

 

Præsident Petro Poroshenko, 2014-

Præsidentvalget 2014: Den historiske ”skillelinje” er udvisket.

Minsk-processen

Udeblivelsen af ”det russiske forår” i Syd-østukraine overbeviser Putin om, at en regulær invasion af Ukraine er politisk for risikabel (jf. Afghanistan-krigen 1979-89).

Internationalisering af konflikten. Efter de højintensive kampe i aug.-sep. 2014 og jan.-feb. 2015 har Minsk-processen skabt en lavintensiv konflikt, der ofte er tæt på en frossen konflikt.

Senest 23.08.17. blev der aftalt våbenhvile. OSCE-monitorering. 2017: FN’s domstol: Rusland part i konflikten

2017: Ukraine har bevaret 92% af sit territorium

De vestlige sanktioner mod Rusland har primært haft en politisk effekt som legitimering af Ukraines forsvar af sit territorium.

5 mill. ukr. borgere p.t. uden for ukrainsk kontrol på Krim og i ”DNR-LNR”.

En russisk invasion af Ukraine er i dag lidet sandsynlig. En russisk invasionsstyrke vil ikke kunne holde Ukraine besat.

Rusland kan ikke tåle alt for høje tab af landtropper i udlandet og har meget begrænset kapacitet i landkrig.

Konklusion: 2017: Nation-building i Ukraine er fuldendt.

Ukrainiseringen slog først for alvor igennem efter den orange revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014.

I holdningen til Rusland har de ukrainske liberalnationalister accepteret integralnationalisternes dagsorden.

I holdningen til EU og vestlige værdier pågår der stadig en magtkamp mellem liberalnationalisterne og integralnationalisterne.

Konklusion: 2017 - fortsat

De postsovjetiske eliter i Ukraine og Rusland har en interesse i at reproducere den konfliktfyldte fortid og bruge nationalismen.

2017: 92% af Ukraines befolkning betegner sig selv som etniske ukrainere.

Andelen af etniske russere er kun 6% mod 17% i 2001 og 20% i 1979.

 

 

Konklusion: ukrainiseringen af de ukrainske byer er fuldendt.

Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:

 

Kyiv 1919: 23%, 2001: 82%

Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62%

Odessa 1926: 17%, 2001: 61%

Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72%

Lviv 1931: 16%, 2001: 88%

Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%

Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%

Kherson 1926: 36%, 2001: 75%

Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%

 

Konklusion, status: Normativt-militære centre i Europa

Primære normative center: EU

Sekundære normative center: Rusland

Primære militær-politiske center: NATO

Sekundære militær-politiske center: CSTO

Lande på Østbalkan, i Kaukasus samt Moldova ligger klemt mellem disse centre.

Meget vanskeligt for Ukraine at navigere imellem disse centre. Militært pres i Østukraine.

Mere usikkerhed efter valget af Trump, men USA vil næppe fjerne støtten til Ukraine.

2016: Ukraine stopper med at importere gas fra Rusland. 2017: Samhandlen med EU udgør over 40%.

Eksport til EU stiger

Ukraines gaskonsumption

Nøgletal 2016

Ifølge det ukrainske tidsskrift "Weekly Mirror", som henviser til ACCA (International Association of Chartered Certified Accountants), udgjorde ​​"skyggeøkonomien" i Ukraine 1,1 billioner UAH (ca. 300 mia. DKK) i 2016. Landets officielle BNP udgjorde i 2016 2,38 billioner UAH (ca. 630 mia. DKK), mens det ukrainske statsbudget for 2016 var på 595 milliarder UAH (ca. 158 mia. DKK). Hvis tallene er rigtige, så udgjorde Ukraines "skyggeøkonomi" i 2016 45% af landets officielle BNP. (Til sammenligning var Danmarks officielle BNP i 2016 på godt 2 billioner DKK).

Ukraine-EU samhandel

Ukrainske karaktertræk

Hårdtarbejdende, emotionelle og direkte. Kan godt være lunefulde. Snaksalige.

Gæstfrie og kulturelt åbne overfor vesterlændinge.

Ironi er mere udbredt og socialt accepteret hos ukrainerne end hos fx russere, tyskere, svenskere og franskmænd.

Religion: 98% af befolkningen er kristne. Kvinderne har relativt høj status. Forventer en vis ”galanthed” fra mændenes side.

 

 

Opsummering: Ukrainsk Y-DNA

The composition of male Ukrainians by haplogroups Y-DNA (2007):

 

R1a - 54% ("scytho-aryan"),  I - 18% ("trypillya" = proto-slavic),  G - 4% (Caucasian),  (haplogroups I and G is also called "Group F".) E1b1b - 4% (berberian, north-african), J - 6% (Semitic, Arabian), N —6% (Uralic, Finnish),  R1b - 2% (West European),  and T - 2% (afroazian, possibly from the Gagauz), a total of 96%.

In the north-eastern areas R1a constitutes over 60%. These areas are believed to be craddle of the haplogroup.

 

Opsummering: Den etniske udvikling i UA fra ca. 1000 BC til ca. 900 AD.

Den genetiske nærhed til ukrainerne: Y-DNA analyse fra 2007.

Den genetiske nærhed til ukrainerne: X-DNA analyse fra 2007.

Slut

Spørgsmål

Andelen af etniske ukrainere i landets forskellige dele i 2001.

Etniske russere i Ukraine i 2001

Strategisk – en ny terrorbalance ?

Missilskjoldet i Polen og Rumænien og de russiske mellemdistancemissiler og krydsermissiler genskaber til en vis grad terrorbalancen.

USA vil fra de kommende missilbaser i Polen og Rumænien på få minutter kunne udslette den russiske ledelse i Moskva eller Sotji.

Omvendt er Ruslands mellemdistancemissiler i stand til på få minutter at udslette de kommende missilbaser i Polen og Rumænien og de to landes infrastruktur. Truer også NATO-flådefartøjer.

Nato-missilskjoldet vil måske blive opgraderet til at kunne imødegå de russiske krydsermissiler ”Kalibr” og ”Satan-2”.

Våbenkapløb på vej ?