Om Ukraine

Areal: 603,7 tusinde km2

Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014. De efterfølgende begivenheder på Krim og Østukraine repræsenterer Ruslands modoffensiv mod "vestliggørelsen" og afrussificeringen af Ukraine.

Hovedstad: Kyiv (Kiev)

Største byer: Kyiv (2,6 mill. indbyggere), Kharkiv (1,5 mill.), Dnipropetrovsk (1,2 mill.), Donetsk (1 mill.), Odessa (1 mill.).

Administrativ inddeling: 25 oblast’er (regioner), 2 byer med regional status (Kyiv og Sevastopol) og 1 autonom republik (Krim).

Økonomisk struktur: Industri og landbrug dominerer. Det tidligere Sovjetunionens største koncentration af højteknologisk våbenproduktion findes i det østlige Ukraine. F.eks. blev de berygtede SS-20 missiler fremstillet i Dnipropetrovsk. Ukraines største eksportsektorer er den kemiske industri, våbenindustrien samt metal- og maskinindustrien. Ukraines eksport udgør ca. 50% af Ukraines BNP. Ukraines største import ligger indenfor olie og gas. Derfor er ukrainsk økonomi meget følsom overfor politisk motiverede handelsblokader. Samhandelen med EU øges år for år, mens samhandlen med Rusland og SNG falder år for år. Alligevel er Rusland stadig Ukraines største eksportmarked (ca. 30% af Ukraines samlede eksport), og det var netop den russiske trussel om en embargo, der i 2013 fik Ukraine til at udsætte Associering- og Frihandelsaftalen med EU. Ukraines økonomiske vækst var i 2004 den højeste i Europa, men oplevede et drastisk fald i 2008-09. Ukraines BNP er nu på samme niveau som før finanskrisen i 2008-09 og udgør i 2012 ca. 135 mia. euro. BNP i 2013 var på ca. 182 mia. dollars. Forventet BNP i 2014 på 175 mia. dollars. Statsgælden udgør 40% af BNP. I 2010 sendte ukrainske gæstearbejdere 5 mia. USD hjem til Ukraine. 4 gange så mange USD som UAH i omløb. 45,6 millioner indbyggere (1.1.12). "Sort BNP" menes at udgøre ca. 45% af det officielle BNP. Hvilket vil sige, at landets reelle BNP ligger på ca. 250 mia. euro. Ukraines statsgæld udgør pr. 01.12.13. 137 mia. USD, hvilket var 77% af det officielle BNP på 177 mia. USD. Efter Maidan-revolutionen i 2014 har Ukraine droslet ned på de økonomiske forbindelser til Rusland. Dog menes ca. 20% af Ukraines eksport at gå til Rusland. IMF, WB, USA og EU har i 2014 ydet Ukraine omfattende lån for at forhindre landets statsbankerot og har reelt overtaget styringen af Ukraines økonomi. Vestlige lån ses som mere legitime og mindre politisk følsomme af den ukrainske regering end russiske lån. I 2015 forventes Ukraine at modtage mindst 25 mia. USD i vestlige lån og donationer.

• Energipolitik: Efter at Ukraine den 2. juni 2014 betalte et afdrag på 0,786 mia. dollars til Gazprom, gav Gazprom Ukraine henstand med forudbetaling for gassen til først den 9. og siden en 10. juni 2014.

Ukraines gasforbrug udgjorde i 2014 kun 42,46 mia. m3 – et fald på 15,7% i forhold til 2013. Ukraines gasimport i 2014 udgjorde kun 19,46 mia. m3 – et fald på 30,4% i forhold til 2013. Den 30.06.15 brød gasforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland sammen. Den 01.07.15 stoppede Moskva for al salg af gas til Ukraine. Transitten er dog upåvirket. Rusland kræver forudbetaling af Ukraine for at genoptage gasleverancerne til landet.

Ukraine havde pr. 01.07.15 11 mia. m3 gas i sine underjordiske lagre. Ukraine skal bruge yderligere 7,5 mia. gas pumpet ned i sine lagre for at klare vinteren. Takket være gasleverancer fra Polen, Slovakiet og Ungarn havde Ukraine øget beholdningen i sine lagre fra 5 mia. kubikmeter til 17 mia. kubikmeter gas (oktober 2014).

 

Den 01.07.15 meddelte Gazprom, at man ikke vil justere gasprisen før kontraktens udløb i 2019.

Importen fra Rusland dækkede i 2013 50% af Ukraines gasforbrug. Dette tal var i 2014 faldet til 28%. Over halvdelen af den gas, Rusland sender til EU, går igennem Ukraine. Resten går igennem North Stream og Polen. 40% af Tysklands gas kommer fra Rusland. Litauen får næsten 100% af deres gas fra Rusland. I alt importerer EU 27% af sit gasforbrug fra Rusland.

Transitten af gas via de ukrainske pipelines udgjorde i 2014 kun 62,19 mia. m3 – et fald på 27,8% i forhold til 2013.

Også på olieområdet spiller Rusland en stor rolle som leverandør af en tredjedel af EU’s import af råolie og olieprodukter. Det internationale oliemarked er imidlertid så åbent, at mængden af olie fra Rusland ikke i sig selv er et problem, vurderer EU-kommissionen. Til gengæld er den bekymret over, at russiske selskaber i stigende grad overtager raffinaderier i EU. 60% af det russiske statsbudgets indtægter udgøres af eksport af olie, gas og kul. 60% af Gasproms indtægter kommer fra det europæiske marked.

I 2005, efter den provestlige præsident Yushchenko kom til magten, hævede Rusland Ukraines gaspris fra 50 $ pr. 1000 kubikmeter til 250 $ pr. 1000 kubikmeter. Da Ukraine nægtede at betale den højere pris, stoppede russerne for gassen pr. 01.01.06. (Fortsættes forneden).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

...Efter forhandlinger blev man enige om en gaspris på 95 $ pr. 1000 kubikmeter. Tymoshenko og Putin underskrev den 20. januar 2009 en 10-årig gaskontrakt, som Rusland nægter at ændre. Ifølge kontrakten skulle den ukrainske stat importere mindst 41,6 mia. kubikmeter gas fra Rusland om året, men i 2013 importerede den ukrainske stat kun 12,9 mia. kubikmeter gas fra Rusland. Derfor har russerne forlangt, at Ukraine betaler en bøde for manglende indkøb af gas, som 2009-kontrakten opererer med. Ukraine truer med at indbringe Gazprom for Stockholm-domstolen.

Rosukrenergo blev i 2009 fjernet som importør af russisk gas. I forbindelse med Kharkiv-aftalerne fra 2010 blev gasprisen reduceret med 1/3 og RusUkrenergo blev genindsat som gasimportør.

Ifølge eksperter har 2009-aftalen kostet Ukraine en ekstraudgift på 20 mia. $., hvilket svarer til 70 mia. kubikmeter gas. 2009-aftalen var ifølge den tidligere regering med til at underminere Ukraines økonomi og bringe landet på randen af statsbankerot, da Rusland iværksatte en handelsblokade i 2013.

I december 2013 sænkede Rusland gasprisen til 268,5 $ pr. tusind kubikmeter. Men så kom Maidan-revolutionen og forudsætningerne for denne reduktion i prisen forsvandt. Efter Maidan-revolutionen i 2014 hævede Rusland gasprisen til 485 $ pr. 1000 kubikmeter for at lægge politisk pres på den nye regering og destabilisere situationen i landet. Rusland har desuden forlangt, at Ukraine tilbagebetaler 11 mia. $ i ubetalte gasregninger. EU har tilbudt at betale Ukraines gasregninger. Efter EU’s mægling kom det russiske krav til Ukraine om tilbagebetaling af gæld ned på 4,4 mia. dollars.

Skifergas kan i løbet af 5 år give Ukraine op til 5 mia. kubikmeter gas. Hvis Ukraine får lov til at importere 10-15 mia. $ gas fra Europa, kan Ukraine om få år gøre sig helt uafhængigt af import af russisk gas.

I 2010 importerede Ukraine 42 mia. kubikmeter gas fra Rusland. I 2012 var tallet faldet til 34 mia. kubikmeter. Ukraine importerede i 2013 28 mia. kubikmeter gas fra Rusland. 13 mia. af dem stod Rosukrenergo for. Indtil 2009 importerede Ukraine årligt 50 mia. kubikmeter gas fra Rusland. Det anslås, at Ukraines gasimport fra Rusland vil falde yderligere i 2014. Regeringsleder Yatsenyuk sagde dog i juni 2014, at Ukraine indtil videre ikke kan undvære russisk gas.

Fra 16.06.14 lukkede Rusland for gasleverancerne til Ukraine, dog ikke den transitgas, der går til Europa via Ukraine. Rusland leverer 30% af Europas gas og 35% af Europas olie. Over halvdelen af den gas, Rusland sender til EU, går igennem Ukraine. Desuden kræver Rusland nu, at Ukraine skal betale forud for gas. Samtidig anlagde russerne sag mod Ukraine ved den internationale voldgiftsdomstol i Stockholm for at inddrive gasgælden på 4,5 mia. $.

Ifølge Ukraines regerings opgørelse fra december 2014 var landets årlige gasforbrug i 2014 på 53 mia. kubikmeter, hvoraf 20 mia. kubikmeter udgøres af gas udvundet i Ukraine, mens 12 mia. kubikmeter er hentet fra de underjordiske gaslagre. Strukturen af Ukraines gasimport i 2014 er følgende: Import fra Gazprom: 14,9 mia. kubikmeter og import fra EU (revers): 5 mia. kubikmeter. Landets import af gas faldt således fra 27,9 mia. kubikmeter i 2013 til 19,9 mia. kubikmeter i 2014.

Der mangler kul på kraftværkerne i Ukraine, som plejer at blive forsynet fra de 88 kulminer, som terroristerne kontrollerer i Donbas-området. De kontrollerer således 88 ud af 140 kulminer i landet.

Det ukrainske flag:

Ukraines statsvåben:

---   <<<  Kortet kan ses ved at klikke her

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab

Designed by Anton Matveev

 

 

 

 

Indbyggertal: 45,6 millioner (1.1.12). 68.7% af befolkningen bor i byerne, mens 31.3% bor på landet. Til sammenligning levede i 1926 kun 18,5% af Ukraines befolkning i byerne. 3 millioner ukrainske statsborgere arbejder som sæsonarbejdere i Vesten og Rusland.

 

Gæstearbejderne i Europa overførte i 2014 109,4 mia. USD til deres respektive hjemlande, oplyser Den internationale fond for landbrugsudvikling (IFAD) i en rapport, som blev offentliggjort i juni 2015.

 

Ukraine er det land, som modtager flest overførsler. 7,58 mia. USD overførte ukrainerne til deres hjemland sidste år. Polen kommer på 2. pladsen med 7,46 mia. USD. På tredjepladsen følger Nigeria med 7,41 mia. USD overført. IFAD's rapport er baseret på Verdensbankens data.

 

Ifølge den ukrainske nationalbank er Rusland, Tyskland og Grækenland de europæiske lande, hvorfra der blev overført flest penge til Ukraine i 2014.

 

I 2014 boede der 8500 personer født i Ukraine her i landet (tallet omfatter både ukrainske og danske statsborgere).

 

Ukrainske mænd mellem 30-59 år har med 94% (i 2014) den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt samtlige indvandrergrupper i Danmark. Kilde: Danmarks statistik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rurik-dynastiet. Rurik stammede muligvis fra Hedeby. De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den muligvis danske vikingehøvding Rurik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rurik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskerkongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1800-tallet opstod en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.  

Internationalt samarbejde: Ukraine er medlem af FN, Europarådet, OSCE, SNG, WTO,  Partnerskab for Fred (samarbejde med NATO) samt en række regionale samarbejdsorganisationer som GUAM (et samarbejde mellem Georgien, Ukraine, Azerbajdzhan og Moldova). Ukraine og EU har færdigforhandlet en Associeringsaftale og en Frihandelszoneaftale. Den mangler dog at blive underskrevet. Ukraines hovedproblem er den lave folkelige tilslutning til et NATO-medlemskab. Den manglende konsensus i Ukraine om et NATO-medlemskab skyldes dels frygten for Ruslands reaktion, dels den russiske påvirkning gennem medierne og russisk økonomisk pression. I 2010 besluttede Ukraine at være "udenfor blokkene". Efter Maidan-revolutionen i 2014 annullerede det nye parlament beslutningen, hvorefter præsidenten bekendtgjorde, at man regner med at ansøge NATO om optagelse i ca. 2020, når alle kriterierne er opfyldt og en folkeafstemning som forventet har vist flertal for NATO-medlemskab.

Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.

Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.