18.04.09. Meningsmåling: Jatsenjuk øger sin tilslutning

Hvis der var valg i Ukraine på søndag, ville Viktor Janukovytj, Julia Tymoshenko og Arsenij Jatsenjuk have de bedste chancer for at vinde, viser resultatet af en dugfrisk meningsmåling foretaget af Kievs internationale sociologiske institut den 17. april, oplyser Dzerkalo Tyzhjna.

Viktor Janukovytj ville få 25,6%, Julia Tymoshenko - 14,4% og Arsenij Jatsenjuk - 13,6% i 1. valgrunde.

Petro Symonenko ville opnå 3,3%, Volodymyr Lytvyn - 2,9% og den nuværende præsident Viktor Jusjtjenko ville få 2,4% af stemmerne. 13,6% af de adspurgte har endnu ikke besluttet sig for, hvad de vil stemme, 11,1% siger, at de vil stemme mod alle, mens 9,4% svarede, at de ikke ønsker at stemme.

Hvis Tymoshenko og Janukovytj kom i en 2. valgrunde, ville den nuværende premierminister få 27,3% af stemmerne, mens lederen af Regionernes parti ville få 33,8% af stemmerne.

Hvis 2. runde kom til at foregå mellem Janukovytj og den unge vestligt orienterede politiker Jatsenjuk, så ville de opnå henholdsvis 32,7% og 29,4%.

Hvis der på søndag var valg til parlamentet, ville Regionernes parti få 23,3% af stemmerne, men Julia Tymoshenkos Blok ville få 12,5%. Jatsenjuks Blok ville opnå 10,2%.

Kommunistpartiet ville opnå 3,5% af stemmerne, Lytvyns blok - 2,7% og Viktor Jusjtjenkos blok "Vort Ukraine" ville kun få 1,9%. UP.

21.04.09. Ukraine og Rusland beregner RosUkrEnergos gæld

Selskabet RosUkrEnergos nettogæld til den russiske gasmonopol Gazprom udgør 514,16 millioner dollars. Det meddelte Ukraine og Ruslands Regnskabskamre (rigsrevision) i en fælles erklæring med henvisning til informationsafdelingen i Ruslands regnskabskammer, meddeler UNIAN.

Dokumentet blev underskrevet i dag tirsdag i Bejing af lederne af de to landes rigsrevisioner, Valentyn Symonenko fra ukrainsk side og Sergej Stepashyn fra russisk side under det 2. møde i arbejdsgruppen INTOCAI (Den internationale organisation for de øverste statslige kontrolmyndigheder).

Ifølge det fælles dokument har Gazprom som deltager i det joint-venture, som RosUkrenergo er, ifølge Gazpromgs egne regnskaber  modtaget et udbytte på over 750 millioner dollars fra RosUkrEnergo i årene 2006-07.

Den faktiske mængde af den transporterede naturgas udgjorde i 2007 104,3 mia. kubikmeter, og 107,1 mia. kubikmeter i 2008. Transitgebyret for 100 kubikmeter gas pr. 100 km ukrainsk territorium udgjorde i 2007 1,6 dollar og 1,7 dollar i 2008.

Som det understreges i det fælles kommunike har JV RosUkrEnergo solgt gassen til Naftohaz Ukrajiny for 179,50 dollars for 100 kubikmeter. Gassen var beregnet på de ukrainske forbrugere.

 

 

Ukraine har brug for en forfatningsreform

 

 

af Viktor Jusjtjenko, Ukraines præsident

 

Jeg vil gerne indlede min artikel med en analyse af den indenrigspolitiske situation i Ukraine og de udfordringer, som har ført til de seneste politiske beslutninger fra min side. Men først et lille tilbageblik.

I december 2004 opdagede hele verden det nye Ukraine. I en samlet protest mod magtmisbrug demonstrerede ukrainerne på overbevisende og fredelig vis, at de ønskede at forsvare retten til selv at vælge landets øverste ledelse.

Året inden havde verden været vidne til det entusiastiske Georgiens ”roserevolution”. På sin vis blev ”de kulørte revolutioner” i de postsovjetiske lande en logisk fortsættelse af 1980’ernes østeuropæiske frihedsbevægelser, bedre kendt under betegnelsen ”fløjlsrevolutionerne”.

  De globale politiske ændringer har udover deres strålende sejre også deres komplicerede baggrund og nuancer, som ofte bliver stående i historiens kulisser, men dog har en umiddelbar indflydelse på den.

Hvad skete der i december 2004 i Ukraine bagved ”den orange revolutions” kulisser? De afgående magthavere gik med til at bøje sig for nationens krav, men på betingelse af en ændring af forfatningen. Derfor blev forfatningen ændret i al hast uden eksperters og forskeres udsagn og uden en drøftelse i parlamentet. I virkeligheden placerede initiativtagerne til disse forfatningsændringer en tidsindstillet bombe. Deres mål var ikke at forbedre det politiske system, men derimod at bringe det ud af balance. Præsidenten mistede derved mange beføjelser, parlamentet skulle ikke længere stå til ansvar for nogen og den længe lovede og presserende lokale selvstyrereform blev udskudt på ubestemt tid.  

Senere viste det sig, at hele dette politiske skakspil havde en klar kalkule: det totale kaos skulle berøve landet mulighederne for reelle ændringer.

På trods af gentagne forsøg på at sikre en enighed blandt de øverste magthavere havde jeg til sidst ikke noget andet valg end at tage initiativ til en forfatningsreform. Vi nedsatte et fællesnationalt forfatningsråd og indbød alle politiske partier, herunder de oppositionelle, samt jurister, forskere og forfatningseksperter til at deltage.

Efter lange, seje og langstrakte forhandlinger udarbejdede mit team et udkast til en reformeret forfatning. I slutningen af marts 2009 fremlagde jeg dette udkast i Ukraines parlament og foreslog både parlamentet og hele den ukrainske nation at tage stilling til det.

Der er tale om presserende reformer inden for alle sfærer af landet politiske og offentlige liv.

Det vigtigste i den nye forfatning er sikringen af menneskerettigheder og borgerrettigheder. Det understreges særskilt, at alle borgere er lige for loven og domstolene. Hertil kommer en styrkelse af den forfatningsmæssige beskyttelse af børns rettigheder. Desuden er der formuleret en ny paragraf om rettigheder for mennesker med fysiske handicaps.

De foreslåede forfatningsændringer er affødt af behovet for en reformering af hele rets- og politivæsenet. Når fx anklagemyndigheden får frataget den i Stalin-tiden grundlagte ret til forundersøgelse, vil den blive afløst af fredsdommerinstitutionen.

Der vil ske en betydelig styrkelse af det umiddelbare folkestyre, blandt andet via det folkelige lovgivningsinitiativ. Som eksempler har vi brugt de folkestyreformer, som i dag er vidt udbredt i mange EU-lande, blandt andre i Østrig, Italien, Spanien, Litauen, Letland, Polen, Portugal, Ungarn m. fl.

Hvis ændringerne i valgloven bliver gennemført, vil det give myndighederne mere autoritet og gøre de folkevalgte mere ansvarlige overfor vælgerne.

Med udgangspunkt i de erfaringer, vi kender fra andre lande, har jeg foreslået at indføre et to-kammer parlament, som forener de politiske partier og repræsentanterne for lokalsamfundene og de enkelte regioner.

For det første foreslår vi at skære ned på antallet af folkevalgte parlamentsmedlemmer fra de nuværende 450 til 380 personer (300 folkevalgte i underhuset og 80 folkevalgte i overhuset). For det andet foreslår vi at afskaffe de folkevalgtes ubegrænsede immunitet, eftersom den fører til uansvarlighed og straffrihed.

Underhuset, som skal hedde Deputeretkammeret, skal være et organ for folkets politiske repræsentation. Valget til underhuset skal foregå med ”åbne opstillingslister”, således, at vælgeren kan stemme både på partiet og de konkrete kandidater, der er opstillet for det. I dag foregår parlamentsvalget i Ukraine med lukkede partilister, hvor vælgeren kun kan se navnene på de fem øverste kandidater.

Overhuset, som skal hedde Senatet, skal vælges i enkeltmandskredse med tre senatorer for hver region. Senatet skal repræsentere regionernes interesser, have ret til at foretage udnævnelser af embedsmænd udenfor regeringen og tage stilling til præsidentens beslutninger indenfor den statslige forsvars- og sikkerhedssfære.

Eksistensen af to kamre i parlamentet vil gøre det muligt at afgrænse de politiske indflydelser og udnævnelser i de statslige institutioner. Disse ændringer tager sigte på at styrke den politiske stabilitet.

Næsten 2/3 af landene i EU, som Ukraine jo gerne vil være medlem af, har et to-kammer system. Det drejer sig om enhedsstater som Italien, Irland, Spanien,  og Frankrig. Efter kommunismens sammenbrud er et tilsvarende system blevet indført i lande som Polen, Rumænien, Slovenien og Tjekkiet.

Ifølge den foreslåede nye forfatning vil Ukraines præsident, som vælges direkte af folket, bevare sin status som garant for den statslige suverænitet, sikkerhed og territoriale integritet, samt overholdelsen af forfatningen og menneskerettighederne og borgerrettighederne.

Regeringen vil få ret til selv at varetage de statslige udøvende funktioner og vil blive dannet på et parlamentarisk grundlag. Det er også regeringen, som skal stå for den daglige udenrigs- og indenrigspolitik.

Det afsluttende led i en balanceret styreform vil være en reform af det lokale selvstyre. Den primære lokale enhed bliver lokalsamfundene, som danner et distrikt, mens en række distrikter danner en region. Vi har haft lejlighed til at følge med i, hvordan en sådan reform er blevet gennemført med succes i Polen, hvor man efter det socialistiske regimes fald fik en ”gmina” – det primære lokalsamfund. En følge af reformen blev en langt mere effektiv udnyttelse af statens finansielle og produktionsmæssige ressourcer.

Forleden sendte jeg det nye udkast til en forfatningsreform til Den europæiske kommission ”For demokrati via retsstaten” i Venedig. Det er mit ønske, at dette udkast skal basere sig på europæiske traditioner og leve op til internationale retsnormer.

Partierne i det ukrainske parlament, som er i hård indbyrdes konkurrence, har fundet et noget ejendommeligt svar på mit initiativ; de har besluttet at afholde et ekstraordinært præsidentvalg i oktober 2009. Det er muligt, at partierne både  var bange for at tage en dialog med præsidenten og sine egne vælgere. For i de senere år er nationens demokratiske holdninger blevet befæstet, og borgerne forlanger stadig oftere en grundlæggende fornyelse af det politiske liv.

Mine modstanderes beslutning om at holde et præsidentvalg før tid har ikke haft den forventede effekt. Jeg klamrer mig ikke til magten. For mig har magten aldrig været et mål i sig selv, men blot et redskab til at gøre det vigtigste i mit liv – at tjene mine landsmænd og Ukraine.

Ukraine har brug for en ny kvalitet i det politiske liv. Det er netop derfor, jeg går et skridt videre og i dag foreslår, at der afholdes et ekstraordinært præsident- og parlamentsvalg samtidig.

Men for at sikre, at valgresultatet giver en ny politisk kvalitet, er det et krav fra min side, at følgende vilkår, som er nødvendige for det ukrainske demokrati, bliver opfyldt: en ændring af valgloven (partierne bør foreslå åbne opstillingslister, så folk kan vælge konkrete kandidater, der står til ansvar for dem politisk og personligt) og en afskaffelse af den parlamentariske immunitet for de deputerede

(for at sikre, at parlamentet bliver stedet, hvor man vedtager love, i stedet for at skjule sig for loven).

Det vigtigste for mig er således at sikre, at de demokratiske standarter og den reelle retfærdighed for mennesker, som allerede er opnået i Ukraine, bliver yderligere konsolideret.

Mit mål er at bane vejen for en bedre fremtid for Ukraine via en befæstelse af frihedens og fremskridtets forfatning i vort land.

 

01.05.09. Political instability in Ukraine raises fears of intervention by security forces

Eurasia Daily Monitor Volume: 6 Issue: 74
April 17, 2009

Taras Kuzio

On April 13 Parliamentary Speaker Volodymyr Lytvyn said on CTV, "There is a potential threat of a forced takeover of power (in Ukraine)." A possible cancellation of elections could be part of an "attempt to maintain oneself in power by undertaking any risky action" Lytvyn added (CTV, April 13). Ukrainian political consultant Kost Bondarenko warned that Ukraine was on the verge of "chaos and dictatorship" and that such a threat, "appears where there is the temptation to seek simple solutions to problems" (Ukrayinska Pravda, March 16).

Ukraine, together with Latvia and Hungary, are the three post-communist countries hardest hit by the global financial crisis. Ukraine's crisis is made worse by political instability and political in-fighting, as seen in the second failure on April 13 to adopt legislation required by the IMF before it releases the second tranche of its stand-by agreement to Ukraine.

Opinion polls suggest as many as 76 percent of Ukrainians do not feel "protected" by the state from internal threats (Ukrayinska Pravda, April 1). Interior Minister Yuriy Lutsenko has threatened to deal harshly with what he believes to be the inevitable "revolution" and "social explosion" caused by unemployment. The unregistered NGO Shchyt (Shield), drawn from security service veterans and Interior Ministry (MVS) cadets, recently destroyed a peaceful protest and volunteered to "counter anarchy, corruption and paid for political actions in order to bring order to Ukraine" (Ukrayinska Pravda, March 21). Shchyt promised to "assist in undertaking order on the streets of our cities" (Ukrayinska Pravda, March 27).

Politicians incessantly debate the possible consequences of pre-term presidential and parliamentary elections and whether there is sufficient time or enough parliamentary votes to change the constitution again (the last time being in 2006). While there is also continued speculation concerning a possible impeachment of President Viktor Yushchenko.

Lytvyn's warnings are reminiscent of ex-President Leonid Kuchma and his presidential administration head Viktor Medvedchuk attempting to extricate themselves from impending election defeat. The current political atmosphere is similar, with Yushchenko now in his last year in office, and his chief of staff Viktor Baloga exploring ways to remain in politics and receive immunity from prosecution. To achieve this, Yushchenko and Baloga have three options: the use of force to introduce presidential rule, becoming a life senator if Yushchenko's constitutional reforms proposed on March 31 are adopted (leading to a bicameral parliament), or being elected to parliament through simultaneous elections on October 25.

The second failure to adopt IMF-mandated legislation rested on the lack of support from the United Center and For Ukraine, two pro-presidential wings of the Our Ukraine-People's Self Defence (NUNS) faction. The two groups, accounting for 27 of the 72 NUNS deputies, are holding Ukraine to ransom because Yushchenko and Baloga desperately want simultaneous elections in order to transfer from the executive to parliament and receive immunity. This would protect them in the event of Yulia Tymoshenko being elected president. The Tymoshenko bloc (BYuT) political scientist Oleh Medvedev suggested that Yushchenko, in seeking to bring down Tymoshenko, might inadvertently destroy Ukraine (Ukrayinska Pravda, April 14).

First Deputy Prime Minister Oleksandr Turchynov warned that "in the presidential team there is a persistent desire to utilize the security forces -Security Service (SBU) and Procuracy- to defend its political and corporate interests" (Zerkalo Nedeli, March 21-27). Yushchenko has drawn on the security forces more often than his predecessor. In the spring 2007 crisis SBU, presidential guard and Interior Ministry units clashed and the president dispatched Interior Troops to Kyiv (EDM, January 25 and June 1, 2007). The head of the military general staff was brought into the National Security and Defense Council (NRBO) and the Interior Troops were placed under the president's command, which were unconstitutional acts. In the fall of 2008 Yushchenko was prepared to dissolve parliament if a grand coalition of BYuT and the Party of Regions had been established following their joint voting on September 2, 2008 (Zerkalo Nedeli, March 21-27). The vote led to the withdrawal of NUNS from the orange coalition.

Yushchenko has gathered the greatest number of security forces under his control, to a far greater extent than Kuchma ever attempted. He has tried to transfer military hardware and units to the presidential guard, re-create a National Guard from the MVS Interior Troops and place the border troops and the special government communications service under his sole command. During the 1990's Ukraine's National Guard was under joint parliamentary and presidential control.

On April 14 Deputy Prosecutor General Renat Kuzmin, revealed in an interview with Komsomolskaya Pravda that the SBU continued its Kuchma-era practice of illegal surveillance on the opposition as well as politicians who had fallen foul of the president. This confirmed allegations first made by Yushchenko's former staunch ally and former Defense Minister Anatoliy Grytsenko, who said "today the SBU is dealing more with repression of the presidents opponents" instead of undertaking its professional duties (UNIAN, September 23, 2008).

On March 4, the SBU raided Naftogaz Ukrainy in what Ukrainian deputies saw as a blatant defense of the RosUkrEnergo (RUE) gas intermediary. Grytsenko told parliament that the SBU was unprofessional and was setting a bad example in failing to separate business and politics with the first deputy head of the SBU Valeriy Khoroshkovsky being described as a "hryvnia billionaire" (www.grytsenko.com.ua, March 6, EDM, March 11). Khoroshkovsky also has close links to RUE co-owner Dmytro Firtash.

Constitutionally the president already controls the NRBO, Defense and Foreign Ministries as well as the MVS, if his coalition is in government (through the government quota allocated to the president's NUNS). Grytsenko, who heads the parliamentary committee on national security and defense, represents the main barrier against this threat of authoritarianism and the further intervention of the security forces in Ukrainian politics. Political instability risks delaying Ukraine's recovery from the affects of the global financial crisis and threatens one of Yushchenko's legacies -the holding of free elections.

04.05.09. Ny gasaftale mellem Putin og Tymoshenko

I januar 2009 fremstillede den ukrainske premierminister Julia Tymoshenko det som en personlig succes, at det var lykkedes hende at underskrive en aftale, som afsluttede gaskrigen mellem Ukraine og Rusland og fastlagde nogle retningslinjer for det fremtidige samarbejde mellem Ukraine og Rusland indenfor gassfæren.

Men allerede her i april var den ukrainske premierminister igen nødt til at rejse til den russiske hovedstad for at løse de problemer, som Ukraine var stødt på allerede under de første måneder med ”europæiske standarder” i det ukrainsk-russiske gassamarbejde.

Der er tre hovedproblemer, som er affødt af januar-aftalerne:

1.    - Den nye afregningsmodel for den gas, Ukraine forbruger – afregning i løbet af den førstkommende uge efter forbrugsmåneden – er yderst vanskelig for Ukraine at overholde og er en dårligere ordning end den gamle, hvor afregningen fandt sted i løbet af den førstkommende måned efter forbrugsmånedens afslutning. Som det er nu, så starter hver måned med en diskussion om Ukraines manglende betalingsevne.

2.    - Ukraines anslåede gasforbrug er beregnet alt for upræcist. Hvad værre er, så har man knyttet Ukraines forventede gasforbrug til princippet ”aftag eller betal”, hvilket vil sige, at hvis Ukraine aftager en mindre mængde gas, end den, der er aftalt, så skal landet betale en bøde til Gasprom

3.    - Betingelserne for og måden hvorpå naturgassen bliver leveret til de ukrainske underjordiske gaslagre er ikke blevet aftalt.

                Summa summarum er, at Ukraine er ude af stand til at betale for gassen med de priser og de betingelser, som blev aftalt i januar 2009. Hvilket den russiske premierminister Vladimir Putin da også konstaterede: ”Ukraine har ikke til fulde levet op til sine forpligtelser i forhold til aftagning af gas. Det skyldes dog ikke skødesløshed, men den objektive situation, som Ukraine er havnet i under den verdensomspændende krise.

Vi forstår Ukraine. Det er aftalt med Gasprom, at der ikke skal betales bøde. I dag er Ukraine ikke i den bedste økonomiske situation".

Tymoshenko var nødt til at takke den russiske kollega for, at han havde udvist ”forståelse” for de problemer, som Ukraine selv skabte, da landet underskrev januar-aftalerne: ”Vi takker for, at Ukraine i dag kun skal betale for den gas, som vi rent faktisk aftager, og for at vi har muligheden for at aftage den mængde gas, som vi har brug for ".

Tymoshenko var også nødt til at sidde og høre på Putins belæring, som formelt var rettet til en journalist: ”Prisen for den gas Ukraine aftager er 5 milliarder dollars. Hvorfor tager I ikke til Bruxelles og henter 5 milliarder og betaler Gasprom – så vil der ikke være mere at komme efter. Det er småpenge det drejer sig om! Men vi taler altså om, at vi også kan yde det lån”.

I det store hele kan man sige, at Kreml ved at give afkald på bødeopkrævningen har hjulpet Tymoshenko ud af det hul, som hun selv var havnet i som følge af sin manglende evne eller manglende vilje til at forsvare de nationale interesser.

Putin fik endnu engang demonstrativt betonet, at de ukrainske magthavere er ude af stand til at føre en selvstændig politik, og er ude af stand til at løse problemer, som er af vital betydning for landet, og derfor er nødt til at bede andre om at gøre det. 

Indenfor gassfæren står valget mellem Moskva og Bruxelles, hvor Moskva efter januar-aftalerne har en  reel indflydelse på Ukraines holdning, mens Bruxelles kun har en hensigtserklæring underskrevet den 23. marts på den internationale konference i Bruxelles om moderniseringen af Ukraines gastransitsystem.

 Ruslands klare ønske er, at prisen for at hjælpe Ukraine med at løse et vigtigt, men lokalt ukrainsk problem, nemlig at få fyldt de ukrainske gaslagre i 2009 (samt en bonus i form af afkald på bøder) bliver den, at Ukraine overdrager Rusland kontrollen med det ukrainske gasledningsnet, hvilket er en vigtig strategisk opgave for Rusland.

Hvis det sker, vil det reelt sætte Bruxelles-konferencens resultater ud af kraft og ødelægge Ukraines mulighed for at forblive en vigtig spiller på gasmarkedet i Europa.

I Moskva er man klar over, at det ikke er realistisk at opnå eneretten til det ukrainske gasledningsnet. Netop derfor forsøger man at overbevise Bruxelles om, at Ukraine er ”uegnet” som selvstændig aktør og, at Bruxelles i stedet for at underskrive hensigtserklæringer med Kiev burde vende tilbage til ideen om en trepartskonsortium, som kunne forpagte det ukrainske gasledningsnet.

I dag ser det ud til, at de gasaftaler, som blev underskrevet i januar, først og fremmest skulle bruges i taktiske øjemed.

For Tymoshenko var det vigtigt at demonstrere, at hun kunne indgå aftaler med den russiske ledelse. For Putin var det vigtigt at tage endnu et skridt på vejen mod det strategiske mål: at sikre Den russiske Føderation kontrollen med transitten af russisk gas til EU-landene.

Resultatet af disse taktiske overvejelser bag januar-aftalerne er, at Ukraine er kommet under et permanent gas-politisk pres fra Ruslands side, mens Rusland er tættere end nogensinde på ”tvinge Ukraine til gasfred”. En afvisning af de russiske krav, efter at Rusland er kommet Ukraine i møde og har undladt at pålægge Ukraine en bøde for den manglende aftagning af gas, vil sandsynligvis føre til, at Rusland går tilbage til januar-aftalens principper, nemlig ”aftag eller betal”.

Efter april-forhandlingerne er det blevet klart, at det ukrainsk-russiske samarbejde, som blev indledt i januar, kun varede i tre måneder. Aftalerne vil blive revideret, og spørgsmålet er kun, hvornår og af hvem. Det er heller ikke uden betydning, hvad Ukraines repræsentant vil være styret af. Spørgsmålet er også, hvor rolig man kan sove i Europa, når revisionen af de ukrainsk-russiske gasaftaler finder sted.

Volodymyr Nagirnyi, Informationsagenturet ”Kontekst-media”. UP.

 

13.05.09. Tymoshenko: Jusjtjenko har vundet tid

Premierminister Julia Tymoshenko siger, at præsident Viktor Jusjtjenko har fået et par ekstra måneder på præsidentposten takket være forfatningsdomstolens beslutning om, at underkende parlamentets lov, som fastsatte datoen for det kommende præsidentvalg til den 25. oktober 2009. Bemærkningen faldt i en kommentar på spørgsmålet om, hvornår valget efter hendes mening vil finde sted.

"Vi må regne med, at præsidenten har fået et par ekstra måneder takket være forfatningsdomstolen. Men det er parlamentet, som fastsætter valgdatoen, og derfor kan jeg ikke kommentere det", sagde hun.

"Den dato, som parlamentet fastsætter i overensstemmelse med forfatningen og gældende lovgivning, vil også blive valgdatoen", tilføjede hun.

På spørgsmålet om, hvorfor Julia Tymoshenkos Blok har stemt for "en forfatningsstridig valgdato", svarede hun:

"Alle 400 deputerede var overbeviste om, at den 25. oktober var en dato, som var i overensstemmelse med forfatningen. Men siden forfatningsdomstolen har besluttet, at det er nødvendigt at forlænge det hele med nogle måneder, så vil parlamentet stemme for en anden valgdato".

Tidligere indrømmede Regionernes partis talsmand, Oleksandr Jefremov, at afstemningen om at fastsætte valgdatoen til den 25. oktober var "emotionel". UP.