28.05.09. Ukrainerne ønsker fortsat direkte præsidentvalg

28.05.09. Meningsmåling: Janukovytj fører over Tymoshenko

18.05.09. Jusjtjenko frygter for Ukraines gasledninger

17.05.09. Forfatningsdomstolen afviser samtidigt præsident- og parlamentsvalg

13.05.09. Tymoshenko: Jusjtjenko har vundet tid

04.05.09. Ny gasaftale mellem Putin og Tymoshenko

01.05.09. Political instability in Ukraine raises fears of intervention by security forces

22.04.09. Jusjtjenkos forslag til forfatningsreform

21.04.09. Ukraine og Rusland beregner RosUkrEnergos gæld

18.04.09. Meningsmåling: Jatsenjuk øger sin tilslutning

17.04.09. Fresh face wins reputation as Kyiv's Obama

17.04.09. Yushchenko gives Yatsenyuk the poisoned chalice

17.04.09. Russian "National Identity" and the Ukraine-EU pipeline deal

17.04.09. Tymoshenko bypasses parliament for IMF loan

16.04.09. Ex-præsident tror på Tymoshenko som præsident

16.04.09. Partier kæmper om Tv-station

14.04.09. Parlamentet lover at stemme om IMF-love

14.04.09. Parlamentet afviser samarbejde med IMF

13.04.09. Tjornovil: Janukovytj tvivlsom til præsidentvalget

13.04.09. Tomenko: Jusjtjenko vil i parlamentet

05.04.09. Opening salvos of a new gas war: Russia versus the EU and Ukraine

05.04.09. Yushchenko urges reforms as he reveals 25-30% drop in GDP

05.04.09. Yushchenko urges reforms as he reveals 25-30% drop in GDP

April 1, 2009

By Roman Olearchyk in Kyiv

Ukraine's president Viktor Yushchenko yesterday called for urgent economic and political reforms in response to a huge drop in the country's output, and launched a bitter attack on the prime minister, his fierce rival, over her handling of the crisis.

In a state of the nation address to parliament, Mr Yushchenko claimed Ukraine's gross domestic product had plunged by an annual 25-30 per cent in January and February.

He urged lawmakers to press ahead with legislation to clear the way for an International Monetary Fund rescue and constitutional reforms to clarify the division of power between the president and parliament.

The president slammed Yulia Tymoshenko, his flamboyant prime minister, saying the country had been "ill prepared to confront the crisis" and accusing the government of purposefully trying to "conceal" the slowdown by releasing economic data quarterly, rather than monthly.

His speech underscored the depth of the economic crisis facing Ukraine, the European country worst affected by the credit crunch, and the damage done to political stability by the deep rifts in the Kyiv leadership.

Parliament is most unlikely to co-operate with Mr Yushchenko's constitutional reform plans. But the divided assembly is scheduled this week to consider legislation required to unfreeze a $16.4bn standby loan granted by the IMF last autumn.

The Fund's first $4.5bn tranche last autumn helped to stabilize Kyiv's shaky banking system and currency, which lost 40 per cent of its value last year.

But further disbursements have been delayed because of IMF concerns over the size of Ukraine's budget deficit and political infighting.

Mr Yushchenko has told parliament to bring the budget deficit down to less than 3 per cent.

Yesterday, parliament raised taxes on petrol, cigarettes and alcohol.

But Ms Tymoshenko is refusing to cut spending or raise utility tariffs, insisting it would be too much of a burden on citizens. She says the president's allies are sabotaging her initiatives to meet the IMF's demands.

Ukraine has been hit hard by falling global trade, frozen credit and plunging prices for steel, the country's main export. Unemployment has doubled to 1m since autumn and polls suggest a rising number of Ukrainians are sympathetic to anti-government protests as their trust and patience in the government is eroded by the political stalemate.

Eurasia Daily Monitor Volume: 6 Issue: 59
March 27, 2009

05.04.09. Opening salvos of a new gas war: Russia versus the EU and Ukraine

By Roman Kupchinsky

The Ukrainian - EU agreement on renovating the main Ukrainian gas trunk pipeline signed in Brussels on March 23 was greeted with a virulent reaction from Moscow. Russian Prime Minister Vladimir Putin, who runs his countries gas sector with an iron fist, threatened to "review" existing gas supply contracts and prices with EU states and Ukraine (UNIAN press agency March 24) as well as relations with the EU and Ukraine. The ostensible reason for Putin's reaction was that Russia was not included in the deal.

According to the EU-Ukrainian agreement, the EU would allocate $2.57 billion towards the renovation of the pipeline. Ukrainian Prime Minister Yulia Tymoshenko asked that the renovation include expanding the present through-put capacity of 145 billion cubic meters of gas annually by 58.6 billion. The deal includes a basic demand put forth by Ukraine that EU gas companies would now buy Russian gas at the Ukrainian-Russian border and pay Ukraine the transit fee.

This would de-facto integrate the Ukrainian pipeline into the EU gas transportation system, a major defeat for Putin's conception of creating a gas pipeline consortium with Russian participation which would manage the Ukrainian system, but allow Ukraine to maintain ownership of the pipeline. However, the Putin plan called for Russia to insure the transit of its gas to Europe through Ukraine with Russia paying Ukraine the transit fee.

The vice chairman of the European Regulators' Group for electricity and gas (ERGEG), Walter Boltz, told the newspaper Kommersant on March 25, "In reality there are no reasons why Russia should insure transit (of gas) and why we shouldn't pay for transit. We buy gas at the Ukrainian-Russian border and worry about its delivery ourselves. I believe there is no alternative."

At the heart of the matter are a number of issues vital for Russian interests; maintaining its gas hold over Europe and its geopolitical goal of bringing Ukraine into Russia's sphere of influence. If the through-put capacity of the Ukrainian pipeline is expanded by almost 60 billion cubic meters there would be no commercial justification for building either the Nord Stream or South Stream pipelines. The cost of upgrading the Ukrainian pipeline is estimated at about $5-7 billion, far less than the estimated $12 billion needed to build Nord Stream and the $13 billion needed for South Stream.

In his reaction to the EU-Ukraine agreement to expand the Ukraine pipeline, Putin lashed out by asking the far from rhetorical question: "Nobody asked us if we are ready to transport such quantities (of gas)" (UNIAN, March 24). Was this a threat or a bluff by Putin, the hidden CEO of Gazprom? More likely than not, it was an emotional outburst based on rational fear. If Nord Stream and South Stream are doomed by an expansion of the Ukrainian pipeline, then the Nabucco pipeline might become far more acceptable for those EU member states who had already signed up for South Stream.

With European demand for Russian gas down by 40 percent in February 2009 from a year ago, Gazprom is now caught in a dangerous cash flow situation and has already warned that it would reduce its vitally needed investment program into exploring for new fields -yet the company continues to pour money into building its new skyscraper in St. Petersburg and announced that it would take its option on buying from Italy's ENI the remaining 20 percent of Gazpromneft at the current price of $2.1 billion in April 2009 (Kommersant, March 25).

Putin's threat to unilaterally "review" the price of gas for the EU and Ukraine is a more direct form of intimidation. This can be done only if Russia decides to abandon the existing price based on oil products and devises a new pricing formula, one based on political and financial considerations convenient to Gazprom.

By March 25, the pressure mounted on the Ukrainian government. Russian President Dmitri Medvedev told the Russian National Security and Defense Council that he was cancelling "indefinitely" a meeting between Russian and Ukrainian negotiators to discuss, among other matters, a loan request for $5 billion from the Ukrainian side. Part of the $5 billion was to be used by Ukraine to pay Russia for gas purchases in 2009 (Kommersant, March 25).

In the meantime, Yulia Tymoshenko headed to Japan for a meeting with Japanese corporations and banks to discuss possible loans and greater Japanese investments into Ukraine (Ukrayinska Pravda, March 25) Tymoshenko can well be looking to Japan to extricate her from a potentially embarrassing refusal by Russia to lend her government $5 billion for which has personally lobbied.

Within Ukraine, the agreement with the EU was instantly criticized by the largely pro-Russian Party of Regions. The shadow cabinet's energy minister, Yuriy Boyko, went on the air where he supported Putin's views and argued that "Without the full inclusion of Russia, the main supplier (of gas) it is impossible to guarantee that the Ukrainian gas transportation system will receive any gas. Ignoring Russia's concerns is contrary to Ukraine's interests" (Ukrayinska Pravda, March 23).

Despite Boyko's reservations, most energy analysts see the agreement as a major breakthrough in cleaning up the murky, corruption ridden gas transport schemes which some attribute to Boyko and his constant lobbying of shady middleman schemes. What is certain is that Gazprom and Vladimir Putin will fight this new arrangement tooth and nail in order to keep the Ukrainian pipeline system linked as close as possible to the Kremlin in order to prolong the millions of dollars of hidden rents which benefit both Russian and Ukrainian elites.

13.04.09. Tomenko: Jusjtjenko vil i parlamentet

Næstformanden for Ukraines parlament, Mykola Tomenko fra partiet Julia Tymoshenkos Blok, sagde på en pressekonference i mandags, at genåbningen af partiet "Vores Ukraine"s hovedkvarter efter hans mening hænger sammen med, at præsident Viktor Jusjtjenko gerne vil stå i spidsen for dette parti ved det kommende ekstraordinære parlamentsvalg.

"Jeg tror, at "Vores Ukraine" som et fremtidigt projekt for en Viktor Jusjtjenko Blok godt kan blive vakt til live. Og det hænger først og fremmest sammen med præsidentens accept af, at afholde præsidentvalg og parlamentsvalg samtidig", sagde Tomenko.

"Det er klart for alle, at hvis præsidenten går med til et sådant scenarium, så er det fordi han har planer om at stå i spidsen for en lille parlamentsfraktion, som dog er hans egen. Før at det kan ske, skal han som minimum blive valgt til parlamentet", sagde Tomenko og tilføjede med et glimt i øjet: "Vi har på fornemmelsen, at han hverken vil være at finde på Julia Tymoshenko Blokkens eller Regionernes Partis opstillingsliste.

På spørgsmålet om, hvem der kunne tænkes at yde finansiel støtte til genoplivningen af "Vores Ukraine", svarede Tomenko:

"Vi har oplysninger om, at der er visse ukrainske oligarker, som kærer sig om ukrainsk økonomi og politik, og at disse mennesker mener, at afholdelsen af et samtidig parlaments- og præsidentvalg vil være til gavn for dem".

Politologen Vadym Fesenko har i en kommentar påpeget, at en præsidentkandidat ifølge ukrainsk lovgivning ikke kan stille op til parlamentet, hvis præsidentvalget og parlamentsvalget bliver afholdt samtidigt. UP.

13.04.09. Tjornovil: Janukovytj tvivlsom til præsidentvalget

Lederen af Regionernes Parti, Viktor Janukovytj, har ikke tilstrækkelig stor opbakning i sit parti, det gælder også den økonomiske side af sagen. Dette truer hans deltagelse i præsidentvalget, mener det fremtrædende medlem af partiets fraktion i parlamentet, Taras Tjornovil, der sidste år forlod Regionernes parti. Hans udtalelser faldt i interview til Tv-stationen "TVi".

"Der vil aldrig ske et brud i Regionernes parti. Så længe Janukovytj har sin officielle holdning, er det eneste de andre kan gøre, at undlade at give penge, personale og støtte, hvorefter Janukovytj enten ikke længere kan være præsidentkandidat eller også vil være en kandidat, der er uden en reel støtte fra partiets side", forudser Tjornovil.

"Janukovytjs spil i et meget snævert forretningsmiljø har dømt han til en konflikt på de indre linjer. Han har i dag ikke opbakning fra repræsentanterne for det store erhvervsliv og de industrifolk, der er i partiet", tilføjede Tjornovil.

"Jeg kan bare iagttage det, som sker - og Janukovytj har brændt alle broer i forhold til Akhmetov", mener Tjornovil, som dog fremhæver, at han på det seneste kun har snakket med Akhmetov om fodbold og ikke om politik. Akhmetov er ejer af storklubben Shakhtar Donetsk.

Hvis man ser på Janukovytjs omgangskreds, så kan man kun komme i audiens hos ham, hvis man får lov af Ljovotjkin, og al den information, som Janukovytj modtager, går igennem Anna Germans censur. Således modtager Janukovytj ingen informationer udefra, og hvis han siger noget, som ikke er til gavn for gruppen omkring Ljovotjkin-Firtash-Bojko-German, bliver dette censureret og stoppet", hævder Tjornovil, der har et indgående kendskab til forholdene i toppen af Regionernes parti.

Han vil ikke udelukke, at Regionernes Parti ved det kommende præsidentvalg ikke har en kandidat med en reel opbakning indenfor partiet. "Og det vil betyde, at partiet begynder at falde fra hinanden", mener Tjonovil, som understreger, at der selv indenfor Regionernes parti er ret mange mennesker, der ikke tror på, at Janukovytj er parat til at stille op til præsidentvalget. I dag er kredsen omkring Janukovytj på udgik efter økonomisk støtte.

Ifølge Tjonovil har hver eneste af spidskandidaterne til præsidentvalget brug for et kampagnebudget på ca. 1 milliard dollars, når man indregner tyveri og misbrug af en stor del af kampagnebidraget. "Og Janukovytj har ikke disse midler i dag", konstaterer Tjornovil.  Podrobnosti. UP.

14.04.09. Parlamentet afviser samarbejde med IMF

Ukraines parlament har i dag afvist at sætte de tre lovforslag, som er nødvendige for at modtage den anden lånerate fra IMF, på dagsordenen.

200-208 deputerede stemte for at sætte de tre lovforslag på dagsordenen. Kommunisterne, Regionernes Parti og flertallet af "Vores Ukraine" deltog ikke i afstemningen.

Det første lovforslag ville give det statslige gasselskab "Naftogaz Ukrajiny" en budgetkompensation svarende til forskellen på prisen på importeret naturgas og salget af gassen til forbrugernes varmeforbrug.

Det andet lovforslag skulle rationalisere udnyttelsen af penge fra statsbudgettet og Pensionsfondens budget, herunder et loft over størrelsen af den maksimale pension.

Desuden gik lovforslaget ud på at fastsætte et fast indskud på den statslige pensionsopsparing for private borgere, der er erhvervsdrivende, og som har valgt en særlig form for beskatning.

Det tredje lovforslag vedrørte også spørgsmålet om reguleringen af pensioner, herunder beregningen af værdien af et års forsikringstrin og reglerne for overførslen af pensioner til pensionister, der er i arbejde.

Alle disse love var betegnet som en forudsætning for at få et lån fra IMF.

"Det er en følge af gårsdagens møde, hvor man blev enige om at træffe beslutninger, der er i landets interesse", kommenterede parlamentsformand Lytvyn afstemningsresultatet.

En talsmand for Lytvyns Blok, Oleksandr Zarubynskyj, foreslog at spørge præsidenten om, hvordan det kan være, at hans fraktion ikke fulgte hans opfordring til at stemme for lovforslagene.

"Enten er det fordi, at man selv i præsidentens egen fraktion ikke længere adlyder præsidenten, eller også er der tale om hykleri. Måske burde man spørge præsidenten om, hvad hans opfordring reelt gik ud på.", foreslog Zarubynskyj.

Talsmanden for Regionernes Parti, Oleksandr Jefremov, opfordrede i stedet til at "få det igennem, som er muligt, og fortsætte i henhold til dagsordenen". UP.

14.04.09. Parlamentet lover at stemme om IMF-love

Det ukrainske parlament skal nok stemme om den krisepakke, som er en forudsætning for, at IMF genoptager långivningen til Ukraine, meddelte parlamentsformand Volodymyr Lytvyn efter et møde i parlamentets koordinationsudvalg i dag.

"Vi har aftalt, at såfremt præsidenten henvender sig til parlamentet med appel om at stemme om krisepakken, så vil parlamentet tage fornøden stilling til præsidentens forslag", meddelte formanden.

"Hvis der opnås en enighed blandt fraktionerne, vil vi have mulighed for at tage stilling til disse forslag allerede på torsdag. Det giver halvanden dag til konsultationer", tilføjede formand Lytvyn.

I morges afviste det ukrainske parlament at sætte IMF-lovforslagene på dagsordenen. UP.

16.04.09. Partier kæmper om Tv-station

Regionernes parti er forarget over "den uansvarlighed, som deputerede fra Julia Tymoshenkos Blok udviser ved at blokere parlamentets arbejde", hedder det i en pressemeddelelse fra partiet.

Regionernes parti er utilfreds med, at de deputerede fra Julia Tymoshenkos Blok "forhindrer parlamentet i at vedtage de nødvendige love på et for landet kritisk tidspunkt."

"Det er svært at begribe, hvorfor parlamentets talerstol bliver blokeret. Den største fraktion i regeringskoalitionen - BJuT - forsøger at få kontrollen med en af de mest indflydelsesrige Tv-stationer i Ukraine", hedder det i erklæringen.

"Sådanne tilgange og en sådan holdning til ytringsfriheden i Ukraine anser vi for at være uacceptable. Vi opfordrer BJuT til at vende tilbage til det demokratiske udgangspunkt og til en respekt for ytringsfrihedens principper i Ukraine", understreges det i pressemeddelelsen fra Regionernes parti. UP.

16.04.09. Ex-præsident tror på Tymoshenko som præsident

Ukraines tidligere præsident Leonid Kravtjuk udtaler til tidsskriftet "Fokus", at han tror på en stor koalition mellem Julia Tymoshenkos Blok og størstedelen af Regionernes parti.

"Hele Regionernes parti kan ikke indgå i en alliance hverken med Jusjtjenko eller Tymoshenko. Men størstedelen af partiet, nemlig dets mere pragmatiske fløj, kan efter min opfattelse godt gå sammen med BJuT", udtaler ex-præsidenten.

Ifølge Kravtjuk burde Regionernes parti og BJuT gå sammen om at vedtage et fælles udkast til forfatningsændringer, i stedet for at tænke så meget på deres image".

"De kan ikke blive enige. For det første overvurderer Regionernes parti efter min opfattelse sig selv som politisk parti. For det andet er der ingen enighed internt i partiet", mener han.

Desuden kommenterede Kravtjuk oplysningerne om et samarbejde mellem premierminister Julia Tymoshenko og Viktor Medvedtjuk (tidligere stabschef under præsident Kutjma): "Tymoshenko har aldrig dementeret, at dette samarbejde finder sted. Jeg har ikke siddet med til møderne, men ved, at Tymoshenko og hendes team beder Medvedtjuk om råd".

"Det gælder blandt andet i spørgsmålet om Rusland - han har rigtig mange venner i Rusland, og gode kollegaer, som kan hjælpe med at aftale møder på topplan", siger Kravtjuk.

Kravtjuk siger, at han ikke vil stille op til det næste præsidentvalg, som han tror, at Tymoshenko vil vinde.

"Hvis der bliver en 2. runde, så vil Tymoshenko blive præsident", er ex-præsidentens overbevisning. UP.

17.04.09. Tymoshenko bypasses parliament for IMF loan

April 14 2009

By Roman Olearchyk

Yulia Tymoshenko, the Ukrainian prime minister, said her government had unilaterally adopted initiatives needed to unlock an International Monetary Fund loan for her recession-battered country after MPs failed to adopt conditions.

The development comes after months of tough talks with IMF officials and amid heightened concerns that Ukraine may plunge deeper into financial disarray without IMF support. Kiev’s feuding lawmakers have, in recent months, failed to adopt legislation needed to unfreeze a $16.4bn IMF standby loan granted last autumn.


Speaking at an extraordinary cabinet meeting, Ms Tymoshenko accused her bitter rival Viktor Yushchenko, Ukraine’s president, of sabotaging plans for parliament to adopt IMF-related legislation. Ms Tymoshenko said her government had adopted the needed measures as cabinet resolutions hours after parliament failed to do so. Ukrainian legal experts said it was unclear if Kiev’s government had such authority.


Ms Tymoshenko’s government is formally backed by a hairline majority in parliament. Her foes, including other parties, have refused to back the three IMF-related laws that are aimed at balancing the finances of Ukraine’s budget, pension fund and state gas company.

IMF representatives have in recent months urged Kiev’s politicians to consolidate behind a single anti-crisis strategy, but have not taken sides with either political grouping.

But sitting alongside Ms Tymoshenko at a press conference, Ceyla Pazarbasioglu, IMF mission chief to Ukraine, said the IMF would closer study the government resolutions adopted, and carefully added: “As the prime minister said, perhaps this is the way to go given the political circumstances.”

Complete article: http://www.ft.com/cms/s/0/416a1cc2-290d-11de-bc5e-00144feabdc0.html

17.04.09. Russian "National Identity" and the Ukraine-EU pipeline deal

April 8, 2009

Taras Kuzio

In February 2007, Tymoshenko mobilized 430 deputies to vote for a law that banned the sale, lease or rent of Ukraine's gas pipelines. The move was a response to a threat by the Viktor Yanukovych government to create a Ukrainian-Russian consortium for the pipelines.  


Ukraine's gas pipeline deal with the EU on March 23rd led to an avalanche of Russian outrage that had less to do with the agreement, but exposed the Kremlin's use of Russian national identity.

Russia apparently felt 'betrayed' by Europe and Ukraine. Russian state-controlled media attacked its exclusion from the negotiations, maintaining that without Russia the modernization of the pipelines would not be viable, cast doubt on the viability of the plans and vilified the 5 to 7 billion promised by the EU as far too little. On March 23 Rossiya TV said the EU had forgotten that the pipelines are "mere junk without gas." Far more was involved than a show of anger over Moscow's exclusion from the deal. On March 25 Rossiyskaya Gazeta claimed, "Europe does not want to see our country [as part of Europe] and sometimes does not even want to listen to it." While Komsomolskaya Pravda noted that, "Europe wants to control our gas all by itself, so to speak. Russia has been assigned the role of a docile gas supplier, an appendix which possesses natural resources." Elsewhere, the Russian media was no less critical, describing the EU and Ukraine as adopting a "disrespectful attitude towards [Russia's] interests." A report on Center TVInternational on March 28 concluded that, "Our European partners are incapable of being loyal on either geopolitical or economic issues" (Trud, Center TV International, March 25, 28).

Russia's over-reaction was a product of its inability to see Ukraine as a fully fledged independent state.  


The March pipeline deal also revealed the immaturity of Ukrainian domestic politics. Since mid-2008 Tymoshenko has been savagely attacked in Ukraine by the president and his secretariat because the prime minister was allegedly doing the bidding of Putin in return for Russian support in the presidential elections. They demanded the prosecutor's office institute criminal charges of "treason" against her, which the prosecutor found insufficient evidence to warrant.

Fedor Lukyanov, editor of the Russia in Global Affairs journal, pointed out that one reason for Putin's over-reaction was that he felt "betrayed" by Tymoshenko (Vremya Novostey, March 25). Putin was committed to the January gas agreement signed with the Ukrainian prime minister as the basis, "for building a political and energy partnership." As a former FSB officer Putin knows that duplicity is central to the post-Soviet psyche. Tymoshenko explained the deal as protecting national interests and that she did not "betray" Russia. Instead Ukraine "has decently and clearly protected its main gas transit pipeline" (Ukrayinska Pravda, March 24). On March 29 Tymoshenko told Ukraine's 1+1 TV, "One needs courage to defend Ukraine's national interests and I have never backed the strategic aims of other countries to by-pass Ukraine with alternative pipelines and thereby leave our gas transit system without gas, without transit fees, without at a minimum $3 billion dollars each year for Ukraine's economy."

Russia had not criticized Ukraine for seeking EU membership until now because it had always been seen this as an unrealistic objective  


In February 2007, Tymoshenko mobilized 430 deputies to vote for a law that banned the sale, lease or rent of Ukraine's gas pipelines. The move was a response to a threat by the Viktor Yanukovych government to create a Ukrainian-Russian consortium for the pipelines. Tymoshenko pointed out that, "I have always defended the gas transit system from dishonest privatization, from dishonest consortiums and knew that in doing so Ukraine is protected from being a geopolitical object of energy supplies to a direct partner and player" (1+1 TV, March 29).

Deputy Prime Minister Hryhoriy Nemyria (Tymoshenko's unofficial "foreign minister" on her visits to the West) explained that Ukrainian politicians were wrong to portray Ukraine's relations with Russia as a zero-sum game against its relations with the West. In fact, "the absence of a deep strategic analysis has made Ukrainian politicians uninterested in Europe, the USA and Russia" (Ukrayinska Pravda, April 2).

On March 26 a discussion between Ukraine's Ambassador to Russia Kostyantyn Hryshchenko, shadow foreign minister in the pro-Russian Party of Regions, and Russia's representative to NATO Dmitriy Rogozin on NTV showed that Russia's over-reaction was a product of its inability to see Ukraine as a fully fledged independent state. In addition, the pipeline deal was evidence that Ukraine was continuing to distance itself from Russia. Rogozin, like most Russians, regards the Orange Revolution as Ukraine, "embarking on a course of splitting the East Slav world." Russia had not criticized Ukraine for seeking EU membership until now because it had always been seen this as an unrealistic objective (unlike NATO membership which Moscow thought was imminent after Yushchenko's election). Hryshchenko stated that Ukraine seeks good relations with Russia. NTV refuted this, saying it is not perceived in Moscow and said it was a "tragedy for Russia" that Ukraine, "does not want to be with us and instead they want to be in NATO, which means that our former neighbors and our fraternal countries do not believe in Russia, do not believe in its course and do not want to be part of it."

Ukraine's integration into the EU rather than into NATO (whose current expansion drive is stalled), might be raising fears in Moscow following Kyiv's pipeline agreement and an imminent free trade agreement with the EU. These steps make Ukraine appear as a more realistic candidate for EU membership. Ironically, Tymoshenko and Nemyria might be more of a threat to Russia's interests than Yushchenko as they both emphasize Ukraine's priority as integration into the EU, which unlike possible NATO membership has popular support within Ukraine.

For more information:

17.04.09. Yushchenko gives Yatsenyuk the poisoned chalice

April 13, 2009

Taras Kuzio

For Ukraine group leader Vyacheslav Kyrylenko told Channel 5 television on April 10 that Ukrainian President Viktor Yushchenko has chosen former Parliament Speaker Arseniy Yatsenyuk as his successor. It remains unclear if Yatsenyuk has gotten round to sending a "thank you" to the president for his endorsement.

This reminds me of the U.S. elections, but not in the same way as Ukrainian diaspora Mychailo Wynnyckyj [Kyiv Post, March 19, "Yatsenyuk, unlike current leaders, inspires hope for better democracy"] and Roman Olearchyk [Financial Times, April 7, "Fresh face wins reputation as Kyiv's Obama"] have wrongly described Yatsenyuk as Ukraine¹s new Barack Obama.

In the U.S. presidential elections, the popular television show, Saturday Night Live, used comedians to depict President George Bush, Senator John McCain and Governor Sarah Palin (http://news.lalate.com/2008/10/23/will-ferrell-palin-snl-video/). The best episode is when the actor playing McCain is seen to be extremely unhappy at receiving the actor Bush¹s endorsement because of the real Bush's low popularity of 20 percent.

Now think of Ukraine, where the real President Victor Yushchenko has only 3 percent support and gives his endorsement to Yatsenyuk, who must be as thrilled to receive it as the actor playing candidate McCain on Saturday Night Live.

How can Yatsenyuk claim to be a "candidate of change" if he is Yushchenko¹s chosen successor? This is where Wynnyckyj and Olearchyk have typically, as the romantic Ukrainian diaspora, gotten their analysis wrong as Obama was an outsider to the Democratic Party which initially backed Hillary Clinton.

Since when has Yatsenyuk ever been an outsider?

Yushchenko and presidential chief of staff Victor Baloga see Yatsenyuk and ex-Prime Minister Victor Yanukovych as two candidates who can halt the election of Prime Minister Yulia Tymoshenko. Indeed the entire Yushchenko-Baloga strategy can be called "Halt Yulia!"

What Yatsenyuk has yet to come to terms with is that if he wants to receive Yushchenko-Baloga¹s administrative resource support it means that he cannot act like Obama did in the US elections. Like Obama, Yatsenyuk has sought to act positively and not get drawn into negative campaigning. This has assisted Yatsenyuk who, while hardly saying a word, has risen in the polls while support for Yushchenko, Yanukovych and Tymoshenko have declined.

Will Yatsenyuk agree to become involved in the president's strategy of negative campaigning against Tymoshenko in exchange for their support? If he does agree, then he has no right to be compared to   Obama and he can expect that voters will punish him as they have those in power. During the Ukrainian elections, Yatsenyuk will have to take a stance, for a change.

In Saturday Night Live, the actor playing Bush says: "When you go into the voting booth and vote for McCain, think of me," as he points to his face. In the voting booths in October, Ukrainian voters should likewise think of Yushchenko¹s face and then vote for Yatsenyuk.

Taras Kuzio is editor of the bi-monthly Ukraine Analyst and teaches in the Institute of European, Russian and Eurasian Studies, Carleton University, Ottawa. He can be reached at tkuzio@rogers.com.

17.04.09. Fresh face wins reputation as Kyiv's Obama

April 7, 2009
By Roman Olearchyk

Squeezed by recession and fed up with poisonous politics, Ukrainian voters are desperate for a leader to rekindle the lost optimism of the Orange Revolution.


"It is clear that Yatseniuk is trying to position himself as a Ukrainian Obama," says Olexiy Haran, a political science professor in Kyiv. "He is capitalising on the deep disappointment voters have with Ukraine's current leadership. Voters desperately want new faces."

A member of parliament, Mr Yatseniuk has yet formally to announce his candidacy, but he is already talking about hiring advisers from the US president's campaign team. He is expected to throw his hat into the ring on May 22, when he turns 35, Ukraine's presidential age requirement.

"We have a revolutionary situation," he says. Many citizens are in a panic, unable to retrieve deposits from troubled banks. Officials say unemployment in the country of 46m could soon double to 2m.

An economic liberal, Mr Yatseniuk says his rivals are scrambling to keep new faces out. He warns of a "constitutional conspiracy" between the leading parties to eliminate the presidency, or cut most of its powers, before the election.

Unlike his opponents, Mr Yatseniuk is fluent in English, a skill he says is "crucial to communicating to the world". Lacking this skill, Kyiv's current leaders have struggled to build international understanding and support for Ukraine.

As president, Mr Yatseniuk says he would keep Ukraine's foreign policy pro-western, sticking to long-term goals while improving relations with Russia.


Prof Haran says Mr Yatseniuk has yet to answer important questions about his candidacy. "What is his team, his programme for Ukraine and who are his financial backers?"

The key to power in Ukraine has lain in recent years in winning the backing of business. Political analysts say Mr Yatseniuk's rising appeal with voters comes, in part, from his favourable coverage on oligarch-controlled television channels.

Victor Pinchuk, billionaire son-in-law of Leonid Kuchma, former president, is a key financier of Mr Yatseniuk's philanthropic activities.


Yanukovich in poll pole position A poll by the Razumkov think-tank centre last month suggests that 17 per cent of Ukrainians would cast their vote for Viktor Yanukovich, the former premier who was backed by Moscow in the 2004 election; almost 16 per cent for Yulia Tymoshenko, prime minister; and 12 per cent for Arseniy Yatseniuk.

Support for Viktor Yushchenko, the president, who was backed by a majority of Ukrainians after he was propelled to power by the pro-democracy Orange Revolution, was 3.5 per cent.

Complete article:


18.04.09. Meningsmåling: Jatsenjuk øger sin tilslutning

Hvis der var valg i Ukraine på søndag, ville Viktor Janukovytj, Julia Tymoshenko og Arsenij Jatsenjuk have de bedste chancer for at vinde, viser resultatet af en dugfrisk meningsmåling foretaget af Kievs internationale sociologiske institut den 17. april, oplyser Dzerkalo Tyzhjna.

Viktor Janukovytj ville få 25,6%, Julia Tymoshenko - 14,4% og Arsenij Jatsenjuk - 13,6% i 1. valgrunde.

Petro Symonenko ville opnå 3,3%, Volodymyr Lytvyn - 2,9% og den nuværende præsident Viktor Jusjtjenko ville få 2,4% af stemmerne. 13,6% af de adspurgte har endnu ikke besluttet sig for, hvad de vil stemme, 11,1% siger, at de vil stemme mod alle, mens 9,4% svarede, at de ikke ønsker at stemme.

Hvis Tymoshenko og Janukovytj kom i en 2. valgrunde, ville den nuværende premierminister få 27,3% af stemmerne, mens lederen af Regionernes parti ville få 33,8% af stemmerne.

Hvis 2. runde kom til at foregå mellem Janukovytj og den unge vestligt orienterede politiker Jatsenjuk, så ville de opnå henholdsvis 32,7% og 29,4%.

Hvis der på søndag var valg til parlamentet, ville Regionernes parti få 23,3% af stemmerne, men Julia Tymoshenkos Blok ville få 12,5%. Jatsenjuks Blok ville opnå 10,2%.

Kommunistpartiet ville opnå 3,5% af stemmerne, Lytvyns blok - 2,7% og Viktor Jusjtjenkos blok "Vort Ukraine" ville kun få 1,9%. UP.

21.04.09. Ukraine og Rusland beregner RosUkrEnergos gæld

Selskabet RosUkrEnergos nettogæld til den russiske gasmonopol Gazprom udgør 514,16 millioner dollars. Det meddelte Ukraine og Ruslands Regnskabskamre (rigsrevision) i en fælles erklæring med henvisning til informationsafdelingen i Ruslands regnskabskammer, meddeler UNIAN.

Dokumentet blev underskrevet i dag tirsdag i Bejing af lederne af de to landes rigsrevisioner, Valentyn Symonenko fra ukrainsk side og Sergej Stepashyn fra russisk side under det 2. møde i arbejdsgruppen INTOCAI (Den internationale organisation for de øverste statslige kontrolmyndigheder).

Ifølge det fælles dokument har Gazprom som deltager i det joint-venture, som RosUkrenergo er, ifølge Gazpromgs egne regnskaber  modtaget et udbytte på over 750 millioner dollars fra RosUkrEnergo i årene 2006-07.

Den faktiske mængde af den transporterede naturgas udgjorde i 2007 104,3 mia. kubikmeter, og 107,1 mia. kubikmeter i 2008. Transitgebyret for 100 kubikmeter gas pr. 100 km ukrainsk territorium udgjorde i 2007 1,6 dollar og 1,7 dollar i 2008.

Som det understreges i det fælles kommunike har JV RosUkrEnergo solgt gassen til Naftohaz Ukrajiny for 179,50 dollars for 100 kubikmeter. Gassen var beregnet på de ukrainske forbrugere.

Kontrollen er nået frem til, at RosUkrEnergos gæld overfor Gazprom pr. 6.2.2009 udgjorde 1,054 mia. dollar, mens Gazproms gæld overfor RosUkrEnergo udgjorde 540,53 millioner dollars.

Det betyder, at RosUkrEnergos samlede nettogæld til Gazprom er på 514,16 millioner dollars.

Lederne af Ruslands og Ukraines rigsrevisioner understregede, at de to kontrolinstanser har haft et fortrinligt samarbejde under gennemførelsen af den parallelle revision og har aftalt at fortsætte med at styrke og udvikle samarbejdet, som baserer sig på en aftale mellem Ruslands og Ukraines øverste finanskontrolinstanser fra 1998.

I den forbindelse foreslog formanden for Ukraines rigsrevision at gennemføre en parallel miljørevision i Azovhavet, samt indenfor andre områder af fælles interesse. UP


22.04.09. Jusjtjenkos forslag til forfatningsreform



Ukraine har brug for en forfatningsreform



af Viktor Jusjtjenko, Ukraines præsident


Jeg vil gerne indlede min artikel med en analyse af den indenrigspolitiske situation i Ukraine og de udfordringer, som har ført til de seneste politiske beslutninger fra min side. Men først et lille tilbageblik.

I december 2004 opdagede hele verden det nye Ukraine. I en samlet protest mod magtmisbrug demonstrerede ukrainerne på overbevisende og fredelig vis, at de ønskede at forsvare retten til selv at vælge landets øverste ledelse.

Året inden havde verden været vidne til det entusiastiske Georgiens ”roserevolution”. På sin vis blev ”de kulørte revolutioner” i de postsovjetiske lande en logisk fortsættelse af 1980’ernes østeuropæiske frihedsbevægelser, bedre kendt under betegnelsen ”fløjlsrevolutionerne”.

  De globale politiske ændringer har udover deres strålende sejre også deres komplicerede baggrund og nuancer, som ofte bliver stående i historiens kulisser, men dog har en umiddelbar indflydelse på den.

Hvad skete der i december 2004 i Ukraine bagved ”den orange revolutions” kulisser? De afgående magthavere gik med til at bøje sig for nationens krav, men på betingelse af en ændring af forfatningen. Derfor blev forfatningen ændret i al hast uden eksperters og forskeres udsagn og uden en drøftelse i parlamentet. I virkeligheden placerede initiativtagerne til disse forfatningsændringer en tidsindstillet bombe. Deres mål var ikke at forbedre det politiske system, men derimod at bringe det ud af balance. Præsidenten mistede derved mange beføjelser, parlamentet skulle ikke længere stå til ansvar for nogen og den længe lovede og presserende lokale selvstyrereform blev udskudt på ubestemt tid.  

Senere viste det sig, at hele dette politiske skakspil havde en klar kalkule: det totale kaos skulle berøve landet mulighederne for reelle ændringer.

På trods af gentagne forsøg på at sikre en enighed blandt de øverste magthavere havde jeg til sidst ikke noget andet valg end at tage initiativ til en forfatningsreform. Vi nedsatte et fællesnationalt forfatningsråd og indbød alle politiske partier, herunder de oppositionelle, samt jurister, forskere og forfatningseksperter til at deltage.

Efter lange, seje og langstrakte forhandlinger udarbejdede mit team et udkast til en reformeret forfatning. I slutningen af marts 2009 fremlagde jeg dette udkast i Ukraines parlament og foreslog både parlamentet og hele den ukrainske nation at tage stilling til det.

Der er tale om presserende reformer inden for alle sfærer af landet politiske og offentlige liv.

Det vigtigste i den nye forfatning er sikringen af menneskerettigheder og borgerrettigheder. Det understreges særskilt, at alle borgere er lige for loven og domstolene. Hertil kommer en styrkelse af den forfatningsmæssige beskyttelse af børns rettigheder. Desuden er der formuleret en ny paragraf om rettigheder for mennesker med fysiske handicaps.

De foreslåede forfatningsændringer er affødt af behovet for en reformering af hele rets- og politivæsenet. Når fx anklagemyndigheden får frataget den i Stalin-tiden grundlagte ret til forundersøgelse, vil den blive afløst af fredsdommerinstitutionen.

Der vil ske en betydelig styrkelse af det umiddelbare folkestyre, blandt andet via det folkelige lovgivningsinitiativ. Som eksempler har vi brugt de folkestyreformer, som i dag er vidt udbredt i mange EU-lande, blandt andre i Østrig, Italien, Spanien, Litauen, Letland, Polen, Portugal, Ungarn m. fl.

Hvis ændringerne i valgloven bliver gennemført, vil det give myndighederne mere autoritet og gøre de folkevalgte mere ansvarlige overfor vælgerne.

Med udgangspunkt i de erfaringer, vi kender fra andre lande, har jeg foreslået at indføre et to-kammer parlament, som forener de politiske partier og repræsentanterne for lokalsamfundene og de enkelte regioner.

For det første foreslår vi at skære ned på antallet af folkevalgte parlamentsmedlemmer fra de nuværende 450 til 380 personer (300 folkevalgte i underhuset og 80 folkevalgte i overhuset). For det andet foreslår vi at afskaffe de folkevalgtes ubegrænsede immunitet, eftersom den fører til uansvarlighed og straffrihed.

Underhuset, som skal hedde Deputeretkammeret, skal være et organ for folkets politiske repræsentation. Valget til underhuset skal foregå med ”åbne opstillingslister”, således, at vælgeren kan stemme både på partiet og de konkrete kandidater, der er opstillet for det. I dag foregår parlamentsvalget i Ukraine med lukkede partilister, hvor vælgeren kun kan se navnene på de fem øverste kandidater.

Overhuset, som skal hedde Senatet, skal vælges i enkeltmandskredse med tre senatorer for hver region. Senatet skal repræsentere regionernes interesser, have ret til at foretage udnævnelser af embedsmænd udenfor regeringen og tage stilling til præsidentens beslutninger indenfor den statslige forsvars- og sikkerhedssfære.

Eksistensen af to kamre i parlamentet vil gøre det muligt at afgrænse de politiske indflydelser og udnævnelser i de statslige institutioner. Disse ændringer tager sigte på at styrke den politiske stabilitet.

Næsten 2/3 af landene i EU, som Ukraine jo gerne vil være medlem af, har et to-kammer system. Det drejer sig om enhedsstater som Italien, Irland, Spanien,  og Frankrig. Efter kommunismens sammenbrud er et tilsvarende system blevet indført i lande som Polen, Rumænien, Slovenien og Tjekkiet.

Ifølge den foreslåede nye forfatning vil Ukraines præsident, som vælges direkte af folket, bevare sin status som garant for den statslige suverænitet, sikkerhed og territoriale integritet, samt overholdelsen af forfatningen og menneskerettighederne og borgerrettighederne.

Regeringen vil få ret til selv at varetage de statslige udøvende funktioner og vil blive dannet på et parlamentarisk grundlag. Det er også regeringen, som skal stå for den daglige udenrigs- og indenrigspolitik.

Det afsluttende led i en balanceret styreform vil være en reform af det lokale selvstyre. Den primære lokale enhed bliver lokalsamfundene, som danner et distrikt, mens en række distrikter danner en region. Vi har haft lejlighed til at følge med i, hvordan en sådan reform er blevet gennemført med succes i Polen, hvor man efter det socialistiske regimes fald fik en ”gmina” – det primære lokalsamfund. En følge af reformen blev en langt mere effektiv udnyttelse af statens finansielle og produktionsmæssige ressourcer.

Forleden sendte jeg det nye udkast til en forfatningsreform til Den europæiske kommission ”For demokrati via retsstaten” i Venedig. Det er mit ønske, at dette udkast skal basere sig på europæiske traditioner og leve op til internationale retsnormer.

Partierne i det ukrainske parlament, som er i hård indbyrdes konkurrence, har fundet et noget ejendommeligt svar på mit initiativ; de har besluttet at afholde et ekstraordinært præsidentvalg i oktober 2009. Det er muligt, at partierne både  var bange for at tage en dialog med præsidenten og sine egne vælgere. For i de senere år er nationens demokratiske holdninger blevet befæstet, og borgerne forlanger stadig oftere en grundlæggende fornyelse af det politiske liv.

Mine modstanderes beslutning om at holde et præsidentvalg før tid har ikke haft den forventede effekt. Jeg klamrer mig ikke til magten. For mig har magten aldrig været et mål i sig selv, men blot et redskab til at gøre det vigtigste i mit liv – at tjene mine landsmænd og Ukraine.

Ukraine har brug for en ny kvalitet i det politiske liv. Det er netop derfor, jeg går et skridt videre og i dag foreslår, at der afholdes et ekstraordinært præsident- og parlamentsvalg samtidig.

Men for at sikre, at valgresultatet giver en ny politisk kvalitet, er det et krav fra min side, at følgende vilkår, som er nødvendige for det ukrainske demokrati, bliver opfyldt: en ændring af valgloven (partierne bør foreslå åbne opstillingslister, så folk kan vælge konkrete kandidater, der står til ansvar for dem politisk og personligt) og en afskaffelse af den parlamentariske immunitet for de deputerede

(for at sikre, at parlamentet bliver stedet, hvor man vedtager love, i stedet for at skjule sig for loven).

Det vigtigste for mig er således at sikre, at de demokratiske standarter og den reelle retfærdighed for mennesker, som allerede er opnået i Ukraine, bliver yderligere konsolideret.

Mit mål er at bane vejen for en bedre fremtid for Ukraine via en befæstelse af frihedens og fremskridtets forfatning i vort land.


01.05.09. Political instability in Ukraine raises fears of intervention by security forces

Eurasia Daily Monitor Volume: 6 Issue: 74
April 17, 2009

Taras Kuzio

On April 13 Parliamentary Speaker Volodymyr Lytvyn said on CTV, "There is a potential threat of a forced takeover of power (in Ukraine)." A possible cancellation of elections could be part of an "attempt to maintain oneself in power by undertaking any risky action" Lytvyn added (CTV, April 13). Ukrainian political consultant Kost Bondarenko warned that Ukraine was on the verge of "chaos and dictatorship" and that such a threat, "appears where there is the temptation to seek simple solutions to problems" (Ukrayinska Pravda, March 16).

Ukraine, together with Latvia and Hungary, are the three post-communist countries hardest hit by the global financial crisis. Ukraine's crisis is made worse by political instability and political in-fighting, as seen in the second failure on April 13 to adopt legislation required by the IMF before it releases the second tranche of its stand-by agreement to Ukraine.

Opinion polls suggest as many as 76 percent of Ukrainians do not feel "protected" by the state from internal threats (Ukrayinska Pravda, April 1). Interior Minister Yuriy Lutsenko has threatened to deal harshly with what he believes to be the inevitable "revolution" and "social explosion" caused by unemployment. The unregistered NGO Shchyt (Shield), drawn from security service veterans and Interior Ministry (MVS) cadets, recently destroyed a peaceful protest and volunteered to "counter anarchy, corruption and paid for political actions in order to bring order to Ukraine" (Ukrayinska Pravda, March 21). Shchyt promised to "assist in undertaking order on the streets of our cities" (Ukrayinska Pravda, March 27).

Politicians incessantly debate the possible consequences of pre-term presidential and parliamentary elections and whether there is sufficient time or enough parliamentary votes to change the constitution again (the last time being in 2006). While there is also continued speculation concerning a possible impeachment of President Viktor Yushchenko.

Lytvyn's warnings are reminiscent of ex-President Leonid Kuchma and his presidential administration head Viktor Medvedchuk attempting to extricate themselves from impending election defeat. The current political atmosphere is similar, with Yushchenko now in his last year in office, and his chief of staff Viktor Baloga exploring ways to remain in politics and receive immunity from prosecution. To achieve this, Yushchenko and Baloga have three options: the use of force to introduce presidential rule, becoming a life senator if Yushchenko's constitutional reforms proposed on March 31 are adopted (leading to a bicameral parliament), or being elected to parliament through simultaneous elections on October 25.

The second failure to adopt IMF-mandated legislation rested on the lack of support from the United Center and For Ukraine, two pro-presidential wings of the Our Ukraine-People's Self Defence (NUNS) faction. The two groups, accounting for 27 of the 72 NUNS deputies, are holding Ukraine to ransom because Yushchenko and Baloga desperately want simultaneous elections in order to transfer from the executive to parliament and receive immunity. This would protect them in the event of Yulia Tymoshenko being elected president. The Tymoshenko bloc (BYuT) political scientist Oleh Medvedev suggested that Yushchenko, in seeking to bring down Tymoshenko, might inadvertently destroy Ukraine (Ukrayinska Pravda, April 14).

First Deputy Prime Minister Oleksandr Turchynov warned that "in the presidential team there is a persistent desire to utilize the security forces -Security Service (SBU) and Procuracy- to defend its political and corporate interests" (Zerkalo Nedeli, March 21-27). Yushchenko has drawn on the security forces more often than his predecessor. In the spring 2007 crisis SBU, presidential guard and Interior Ministry units clashed and the president dispatched Interior Troops to Kyiv (EDM, January 25 and June 1, 2007). The head of the military general staff was brought into the National Security and Defense Council (NRBO) and the Interior Troops were placed under the president's command, which were unconstitutional acts. In the fall of 2008 Yushchenko was prepared to dissolve parliament if a grand coalition of BYuT and the Party of Regions had been established following their joint voting on September 2, 2008 (Zerkalo Nedeli, March 21-27). The vote led to the withdrawal of NUNS from the orange coalition.

Yushchenko has gathered the greatest number of security forces under his control, to a far greater extent than Kuchma ever attempted. He has tried to transfer military hardware and units to the presidential guard, re-create a National Guard from the MVS Interior Troops and place the border troops and the special government communications service under his sole command. During the 1990's Ukraine's National Guard was under joint parliamentary and presidential control.

On April 14 Deputy Prosecutor General Renat Kuzmin, revealed in an interview with Komsomolskaya Pravda that the SBU continued its Kuchma-era practice of illegal surveillance on the opposition as well as politicians who had fallen foul of the president. This confirmed allegations first made by Yushchenko's former staunch ally and former Defense Minister Anatoliy Grytsenko, who said "today the SBU is dealing more with repression of the presidents opponents" instead of undertaking its professional duties (UNIAN, September 23, 2008).

On March 4, the SBU raided Naftogaz Ukrainy in what Ukrainian deputies saw as a blatant defense of the RosUkrEnergo (RUE) gas intermediary. Grytsenko told parliament that the SBU was unprofessional and was setting a bad example in failing to separate business and politics with the first deputy head of the SBU Valeriy Khoroshkovsky being described as a "hryvnia billionaire" (www.grytsenko.com.ua, March 6, EDM, March 11). Khoroshkovsky also has close links to RUE co-owner Dmytro Firtash.

Constitutionally the president already controls the NRBO, Defense and Foreign Ministries as well as the MVS, if his coalition is in government (through the government quota allocated to the president's NUNS). Grytsenko, who heads the parliamentary committee on national security and defense, represents the main barrier against this threat of authoritarianism and the further intervention of the security forces in Ukrainian politics. Political instability risks delaying Ukraine's recovery from the affects of the global financial crisis and threatens one of Yushchenko's legacies -the holding of free elections.

04.05.09. Ny gasaftale mellem Putin og Tymoshenko

I januar 2009 fremstillede den ukrainske premierminister Julia Tymoshenko det som en personlig succes, at det var lykkedes hende at underskrive en aftale, som afsluttede gaskrigen mellem Ukraine og Rusland og fastlagde nogle retningslinjer for det fremtidige samarbejde mellem Ukraine og Rusland indenfor gassfæren.

Men allerede her i april var den ukrainske premierminister igen nødt til at rejse til den russiske hovedstad for at løse de problemer, som Ukraine var stødt på allerede under de første måneder med ”europæiske standarder” i det ukrainsk-russiske gassamarbejde.

Der er tre hovedproblemer, som er affødt af januar-aftalerne:

1.    - Den nye afregningsmodel for den gas, Ukraine forbruger – afregning i løbet af den førstkommende uge efter forbrugsmåneden – er yderst vanskelig for Ukraine at overholde og er en dårligere ordning end den gamle, hvor afregningen fandt sted i løbet af den førstkommende måned efter forbrugsmånedens afslutning. Som det er nu, så starter hver måned med en diskussion om Ukraines manglende betalingsevne.

2.    - Ukraines anslåede gasforbrug er beregnet alt for upræcist. Hvad værre er, så har man knyttet Ukraines forventede gasforbrug til princippet ”aftag eller betal”, hvilket vil sige, at hvis Ukraine aftager en mindre mængde gas, end den, der er aftalt, så skal landet betale en bøde til Gasprom

3.    - Betingelserne for og måden hvorpå naturgassen bliver leveret til de ukrainske underjordiske gaslagre er ikke blevet aftalt.

                Summa summarum er, at Ukraine er ude af stand til at betale for gassen med de priser og de betingelser, som blev aftalt i januar 2009. Hvilket den russiske premierminister Vladimir Putin da også konstaterede: ”Ukraine har ikke til fulde levet op til sine forpligtelser i forhold til aftagning af gas. Det skyldes dog ikke skødesløshed, men den objektive situation, som Ukraine er havnet i under den verdensomspændende krise.

Vi forstår Ukraine. Det er aftalt med Gasprom, at der ikke skal betales bøde. I dag er Ukraine ikke i den bedste økonomiske situation".

Tymoshenko var nødt til at takke den russiske kollega for, at han havde udvist ”forståelse” for de problemer, som Ukraine selv skabte, da landet underskrev januar-aftalerne: ”Vi takker for, at Ukraine i dag kun skal betale for den gas, som vi rent faktisk aftager, og for at vi har muligheden for at aftage den mængde gas, som vi har brug for ".

Tymoshenko var også nødt til at sidde og høre på Putins belæring, som formelt var rettet til en journalist: ”Prisen for den gas Ukraine aftager er 5 milliarder dollars. Hvorfor tager I ikke til Bruxelles og henter 5 milliarder og betaler Gasprom – så vil der ikke være mere at komme efter. Det er småpenge det drejer sig om! Men vi taler altså om, at vi også kan yde det lån”.

I det store hele kan man sige, at Kreml ved at give afkald på bødeopkrævningen har hjulpet Tymoshenko ud af det hul, som hun selv var havnet i som følge af sin manglende evne eller manglende vilje til at forsvare de nationale interesser.

Putin fik endnu engang demonstrativt betonet, at de ukrainske magthavere er ude af stand til at føre en selvstændig politik, og er ude af stand til at løse problemer, som er af vital betydning for landet, og derfor er nødt til at bede andre om at gøre det. 

Indenfor gassfæren står valget mellem Moskva og Bruxelles, hvor Moskva efter januar-aftalerne har en  reel indflydelse på Ukraines holdning, mens Bruxelles kun har en hensigtserklæring underskrevet den 23. marts på den internationale konference i Bruxelles om moderniseringen af Ukraines gastransitsystem.

 Ruslands klare ønske er, at prisen for at hjælpe Ukraine med at løse et vigtigt, men lokalt ukrainsk problem, nemlig at få fyldt de ukrainske gaslagre i 2009 (samt en bonus i form af afkald på bøder) bliver den, at Ukraine overdrager Rusland kontrollen med det ukrainske gasledningsnet, hvilket er en vigtig strategisk opgave for Rusland.

Hvis det sker, vil det reelt sætte Bruxelles-konferencens resultater ud af kraft og ødelægge Ukraines mulighed for at forblive en vigtig spiller på gasmarkedet i Europa.

I Moskva er man klar over, at det ikke er realistisk at opnå eneretten til det ukrainske gasledningsnet. Netop derfor forsøger man at overbevise Bruxelles om, at Ukraine er ”uegnet” som selvstændig aktør og, at Bruxelles i stedet for at underskrive hensigtserklæringer med Kiev burde vende tilbage til ideen om en trepartskonsortium, som kunne forpagte det ukrainske gasledningsnet.

I dag ser det ud til, at de gasaftaler, som blev underskrevet i januar, først og fremmest skulle bruges i taktiske øjemed.

For Tymoshenko var det vigtigt at demonstrere, at hun kunne indgå aftaler med den russiske ledelse. For Putin var det vigtigt at tage endnu et skridt på vejen mod det strategiske mål: at sikre Den russiske Føderation kontrollen med transitten af russisk gas til EU-landene.

Resultatet af disse taktiske overvejelser bag januar-aftalerne er, at Ukraine er kommet under et permanent gas-politisk pres fra Ruslands side, mens Rusland er tættere end nogensinde på ”tvinge Ukraine til gasfred”. En afvisning af de russiske krav, efter at Rusland er kommet Ukraine i møde og har undladt at pålægge Ukraine en bøde for den manglende aftagning af gas, vil sandsynligvis føre til, at Rusland går tilbage til januar-aftalens principper, nemlig ”aftag eller betal”.

Efter april-forhandlingerne er det blevet klart, at det ukrainsk-russiske samarbejde, som blev indledt i januar, kun varede i tre måneder. Aftalerne vil blive revideret, og spørgsmålet er kun, hvornår og af hvem. Det er heller ikke uden betydning, hvad Ukraines repræsentant vil være styret af. Spørgsmålet er også, hvor rolig man kan sove i Europa, når revisionen af de ukrainsk-russiske gasaftaler finder sted.

Volodymyr Nagirnyi, Informationsagenturet ”Kontekst-media”. UP.


13.05.09. Tymoshenko: Jusjtjenko har vundet tid

Premierminister Julia Tymoshenko siger, at præsident Viktor Jusjtjenko har fået et par ekstra måneder på præsidentposten takket være forfatningsdomstolens beslutning om, at underkende parlamentets lov, som fastsatte datoen for det kommende præsidentvalg til den 25. oktober 2009. Bemærkningen faldt i en kommentar på spørgsmålet om, hvornår valget efter hendes mening vil finde sted.

"Vi må regne med, at præsidenten har fået et par ekstra måneder takket være forfatningsdomstolen. Men det er parlamentet, som fastsætter valgdatoen, og derfor kan jeg ikke kommentere det", sagde hun.

"Den dato, som parlamentet fastsætter i overensstemmelse med forfatningen og gældende lovgivning, vil også blive valgdatoen", tilføjede hun.

På spørgsmålet om, hvorfor Julia Tymoshenkos Blok har stemt for "en forfatningsstridig valgdato", svarede hun:

"Alle 400 deputerede var overbeviste om, at den 25. oktober var en dato, som var i overensstemmelse med forfatningen. Men siden forfatningsdomstolen har besluttet, at det er nødvendigt at forlænge det hele med nogle måneder, så vil parlamentet stemme for en anden valgdato".

Tidligere indrømmede Regionernes partis talsmand, Oleksandr Jefremov, at afstemningen om at fastsætte valgdatoen til den 25. oktober var "emotionel". UP.

17.05.09. Forfatningsdomstolen afviser samtidigt præsident- og parlamentsvalg

Formanden for Ukraines forfatningsdomstol, Andrij Stryzhak, siger, at det ifølge gældende ukrainsk lovgivning ikke er muligt at afholde ekstraordinært parlaments- og præsidentvalg samtidigt.

"I princippet er der jo ikke noget, der er umuligt. Men det kræver en lovgivningsmæssig base. Hvis vi tager de to love - loven om præsidentvalg og loven om valg til parlamentet - så er det ikke muligt at afholde dem på samme tid. Der er tale om to forskellige valgperioder", sagde formanden for forfatningsdomstolen til den ukrainske Tv-station ICTV.

"For at kunne afholde de to valg på samme tid, er det nødvendigt med nogen lovændringer", - sagde han.

På spørgsmålet om, hvilken dato præsidentvalget skal afholdes, efter at forfatningsdomstolen har underkendt parlamentets beslutning om at holde præsidentvalget den 25.10.09 som forfatningsstridig, svarede Stryzhak: "Jeg kender datoen, men kan ikke offentliggøre den, fordi det er parlamentets kompetence".

"Parlamentet må finde ud af det, gennemlæse forfatningen, og regne sig frem til, hvad den sidste søndag i den sidste måned i det femte år af præsidentens embedsperiode er", sagde formanden for forfatningsdomstolen.

I en kommentar til, om der i forfatningsdomstolen er et flertal, der er for præsidenten eller for et andet politisk parti, siger Stryzhak: "Ifølge forfatningen er Ukraine et af de få lande i verden, hvor forfatningsdomstolen bliver sammensat på følgende måde: præsidenten, parlamentet og dommerkongressen udpeger hver 6 dommere - 18 i alt".

"Hvor ligger flertallet? Ifølge loven kræves der 10 stemmer for at have flertal. Derfor er enhver tale om, at der eksisterer et flertal for den ene eller den anden part, bare et forsøg på tolke vores beslutninger i en bestemt retning", - påpeger forfatningsdomstolens formand.

På det seneste har vi truffet beslutninger med 14-15 stemmers overvægt. Derfor lyder det naivt, at alle disse dommere skulle være i lommen på præsidenten", påpeger Stryzhak. UP.

18.05.09. Jusjtjenko frygter for Ukraines gasledninger

Præsident Viktor Jusjtjenko er bekymret for, at Ukraine risikerer at miste sit gasledningsnet pga. landets manglende evne til at betale for den russiske gas. Udtalelsen kom i et interview med avisen "Delo", oplyser præsidentens pressetjeneste.

Jusjtjenko er bekymret for den økonomiske situation, som det statslige gasselskab "Naftogaz Ukrajiny" befinder sig i pga. den ukrainsk-russiske gasaftale, som blev underskrevet i januar 2009.

Præsidenten vil ikke udelukke, at selskabets manglende evne til at betale for gasforbruget kan føre til, at Naftogaz vil være nødt til at betale med sine aktiver, herunder gasledningsnettet, som løber igennem Ukraine.

Jusjtjenko understregede dog, at han vil gøre brug af alle sine forfatningsmæssige beføjelser for at forhindre, at situationen omkring Naftogaz udvikler sig så faretruende.

I en kommentar til ukrainsk økonomis nuværende tilstand understregede Jusjtjenko igen, at de makroøkonomiske indikatorer, som finansloven for 2009 hviler på, ikke svarer til de reelle økonomiske tendenser, der viser en nedgang i økonomien. Her henviste præsidenten til udviklingen af de basale sektorer.

"Således giver ikke engang finansloven svaret på den økonomiske krises vigtigste udfordringer", understregede præsidenten. UP.

28.05.09. Meningsmåling: Janukovytj fører over Tymoshenko

Hvis der var præsidentvalg i Ukraine den kommende søndag, ville lederen af Regionernes parti, Viktor Janukovytj, få flest stemmer. Det viser en dugfrisk meningsmåling gennemført af meningsmålingsinstituttet "Sofia" i perioden fra den 13. til den 22. maj 2009.

24,8% af de adspurgte ville stemme på Janukovytj, 16,6% for premierminister Julia Tymoshenko og 14,7% ville stemme på den tidligere parlamentsformand Arsenij Jatsenjuk. Kommunisternes leder Petro Symonenko ville opnå 3,7% af stemmerne, mens den nuværende parlamentsformand Volodymyr Lytvyn ville få 3,4% af stemmerne. Den nuværende præsident Viktor Jusjtjenko ville få 2,1% af stemmerne.

1,3% af de adspurgte ville stemme for lederen af partiet "Svoboda", Oleg Tyagnibok, 1,1% ville stemme på parlamentsmedlem Anatolij Hrytsenko, mens 1% af stemmerne ville gå til bankmanden Sergiy Tihipko.

Resten af kandidaterne ville opnå under 1% af stemmerne. 8,5% af de adspurgte var i tvivl om, hvad de ville stemme, mens 9,6% svarede, at de ikke ønskede at stemme.

På spørgsmålet om, hvem de ville stemme på, hvis Tymoshenko og Janukovytj kom i anden runde af præsidentvalget, svarede 35% af de adspurgte, at de vil stemme på Janukovytj.

29,6% af de adspurgte ville i 2. valgrunde stemme på Tymoshenko. Samtidig svarede 22% af de adspurgte, at de ikke ville stemme på nogen af kandidaterne, mens 9,2% svarede, at de vil blive hjemme.

Et flertal på 69% af de adspurgte ser negativt på Viktor Jusjtjenkos planer om at genopstille til præsidentvalget. 21,1% forholder sig neutralt eller er ligeglade, mens 7,3% vurderer det positivt, at præsidenten genopstiller til en anden periode.

Flertallet af de adspurgte (79,7%) mener, at Jusjtjenko reelt ikke har nogen chancer for at blive genvalgt, mens 14,6% mener, at han har en chance. UP.

28.05.09. Ukrainerne ønsker fortsat direkte præsidentvalg

Flertallet af ukrainerne er imod ideen om, at præsidenten skal vælges i parlamentet. Det viser en ny meningsmåling gennemført af meningsmålingsinstituttet "Sofia" i perioden 13-22. maj 2009.

Hel 80,6% af vælgerne svarede negativt eller overvejende negativt, da de blev spurgt om deres holdning til at vælge præsidenten i parlamentet.

8% af de adspurgte svarede, at de forholder sig neutralt til denne ide eller er ligeglade, mens 6,1% forholdt sig positivt. Desuden er 39,4% af de adspurgte overvejende negativt indstillede overfor ideen om at indføre et to-kammer parlament,  22,6% var overvejende positive overfor ideen, mens 20,1% var neutrale overfor ideen eller ligeglade.

Et flertal af de adspurgte mener desuden, at forfatningsændringer ikke vil afhjælpe krisen.

52% af de adspurgte mener, at forfatningsændringerne ikke vil gavne situationen, mens 29,6% mener, at der bør indføres forfatningsændringer. 18,4% var i tvivl.

Desuden mener et flertal af ukrainerne, at en alliance mellem Julia Tymoshenkos Blok og Regionernes parti er uacceptabel.

56,1% af de adspurgte betegnede et samarbejde mellem de to partier som umuligt, 23,1% mener, at de to partier bør arbejde sammen, mens 20,8% var i tvivl.

39,7% af de adspurgte er negative overfor en koalition mellem Julia Tymoshenkos Blok og Regionernes parti, mens 24,1% er neutrale eller ligeglade, mens 22,6% er positive. UP.