14

Nyhedsbureauets Glavreds korrespodent i Warszawa meddeler, at den polske anklagemyndighed forleden har rejst tiltate efter straffeloven mod den ukrainske ambassadør i Polen, Oleksandr Nikonenko. Ambassadøren står anklaget for overfald på og vold mod en politibetjent. Hverken den ukrainske repræsentation i Warszawa eller Ukraines udenrigsministerium har kommenteret den pågældende hændelse.

Som Glavred tidligere har skrevet, anholdt det polske politi den 25. august Ukraines ambassadør i Polen Oleksandr Nikonenko. Han var på anholdelsestidspunktet ikke i besiddelse af dokumenter og kørte bil i beruset tilstand. Ambassadøren startede et slagsmål på politistationen. Gravred.info.

01.10.03. Kutjma vil ikke genopstille og ønsker direkte præsidentvalg

Ukraines præsident Leonid Kutjma bekræftede i går, at han ikke agter at genopstille til posten som Ukraines præsident. ”Jeg har ikke tænkt mig at stille op til noget som helst og vil ikke gå ind i noget spil”, - sagde han på en pressekonference.

Samtidig sagde Kutjma, at han går ind for ”direkte landsdækkende præsidentvalg, som skal finde sted i 2004”. I Verkhovna Rada befinder der sig en række ændringsforslag til forfatningen, hvoraf det ene foreslår, at præsidenten vælges af parlamentet.

Kutjma understregede, at han ”er tilhænger af sit eget lovforslag” i forhold til en forfatningsreform, ”hvor der er en stærk præsident, et stærkt parlament og regering”. Leonid Kutjma understregede, at hvis der i forfatningsreformen bliver indført en mekanisme, som gør det muligt for parlamentet at udpege en koalitionsregering, mens præsidenten får lov til at opløse parlamentet, så vil det betyde, at ”jeg har opfyldt min opgave. Alt det andet er underordnet, selvom der ikke kan være noget underordnet i forfatningen”. Leonid Kutjma mindede om, at han er gået med til det afstemte lovforslag om forfatningsændringer, som 292 deputerede bakkede op om i parlamentet.

Den 4. september 2003 indregistrerede Verkhovna Rada et lovforslag ”Om ændringsforslag til Ukraines forfatning”, som var et kompromis, som præsidentens stabschef Viktor Medvedtjuk havde udarbejdet sammen med kommunisternes leder Petro Symonenko og socialisternes leder Oleksandr Moroz.

Lederne af 9 flertalsfraktioner i parlamentet var medforslagsstillere på lovforslaget, som i alt samlede 233 underskrifter.

Den 11. september indgik det pågældende lovforslag til forfatningsdomstolen. Den 12. september erklærede Leonid Kutjma, at 292 folkedeputerede havde sat deres underskrifter på denne variant af lovforslaget om forfatningsændringer.

Med hans ord ”er det i dag lykkedes – efter langvarige forhandlinger med deltagelse af flertallet af de kræfter, der er repræsenteret i Verkhovna Rada – at afstemme en version, som jeg støtter. 292 folkedeputerede har allerede set deres underskrift under denne variant. Leonid Kutjma fremhævede, at nærværende lovforslag om forfatningsændringer tager sigte på at demokratisere det ukrainske samfund, skabe de optimale betingelser for folkets frie valg mellem partiprogrammer der vedrører den social-økonomiske udvikling og udformningen af et virkelig ansvarligt og genuint styre.

Som Leonid Kutjma sagde, vil man som følge af reformen klart have afgrænset præsidentens, parlamentets og regeringens rettigheder og ansvar. Med hans ord er forandringernes essens den, ”at tilvejebringe en klog balance mellem de forskellige magtgrene og magtniveauer, hvor disse styrker hinanden i stedet for at svække”. ITAR-TASS. Ukraine.ru. Podrobnosti. UNIAN.

01.10.03. Kutjma indrømmer, at EU ikke ønsker Ukraine som medlem

”Hvis vi i dag fik tilbuddet om at træde ind i Den europæiske Union, ville jeg sige nej”, - sagde Leonid Kutjma.

På en pressekonference tirsdag spurgte han retorisk journalisterne, da han blev bedt om at forklare sit udsagn: ”Uanset hvad, så vær venlig at fortælle mig, hvem i Europa har brug for de ukrainske fly? Maskiner? Kulindustri?”.

”Vi vil ikke kunne holde så meget som blot en måned til den konkurrence der er i EU”, - mente den ukrainske præsident, som tilføjede, at ”Ukraine bør have sit eget præg”. Han føjede desuden til, at han ”ikke vil komme med nogle prognoser”. ”jeg er enig med tjalyj – hvor længe kan man holde os på EU’s dørtærskel? Jeg kan gentage efter ham”. ”ingen europæisk embedsmand har sagt, at han gerne ser Ukraine i EU”, - mindede Kutjma om.

Han fortalte desuden om sit møde med Günther Verheugen. ”Jeg mødtes med EU’s udvidelseskommissær, han er et meget sympatisk menneske. Vi havde et møde og vi syntes godt om hinanden. Jeg sagde, det jeg tænkte, mens han sagde halvdelen af det, som han gerne ville sige”, - påpegede Kutjma.

Med Kutjmas ord sagde Verheugen ærligt, at han ikke kan komme med erklæringer om, at Europa gerne vil se Ukraine blandt sine medlemmer.

”Der kan ikke være dobbelte eller tredobbelte standarder i forhold til Ukraine”, - sagde præsidenten. Kutjma mindede om, at Ukraine er ”dét ene land, som ikke har fået tildelt status som en markedsøkonomi, er det en politisk beslutning? politisk”.

"Med hensyn til associeret medlemskab - er der tale om en politisk beslutning – det nægter man også at tale om”, - sagde Kutjma. ”Jeg siger til dem: hør her kære venner: i har nu i 40 år haft Tyrkiet som associeret medlem – det dør man ikke af”, - sagde præsidenten.

”Ukraine er i forhold til Europa altid først og fremmest blevet betragtet i lyset af relationerne til Den russiske Føderation”, - sagde Kutjma og tilføjede, at ”sådan er det, hvad enten vi kan lide det eller ej”.

Han udtrykte desuden håb om, at der vil være ”en eller anden konkret dialog i Jalta”. UP. Podrobnosti. UNIAN.

02.10.03. Justitsministeren ønsker et memorandum med EU om harmonisering af lovgivning

Inden Verkhovna Radas ratificering af aftalen om oprettelsen af det fælles økonomiske rum mellem "kvartetten" af SNG-lande er det kun præsidenten eller regeringen, der kan rette en forespørgsel til forfatningsdomstolen med henblik på at undersøge, hvorvidt dokumentet er i overensstemmelse med landets forfatning, oplyste Ukraines justitsminister Oleksandr Lavrynovytj under en "varm linje" i justitsministeriet, hvor nogle journalister var tilstede. "Hverken parlamentet eller en gruppe af deputerede har denne ret", - præciserede han overfor nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina.

Ifølge justitsministeriets leder er det først efter, at parlamentet har ratificeret dokumentet, muligt for mindst 45 folkedeputerede at rette henvendelse til forfatningsdomstolen med henblik på at få en vurdering af lovformeligheden af ratificeringen af det pågældende dokument. Ifølge Lavrynovytj har regeringen ikke behandlet dette spørgsmål for nærværende.

Lavrynovytj kunne også oplyse, at der ikke i Ukraine i dag eksisterer et lovgivningsgrundlag for en harmonisering af den nationale lovgivning med lovene i de lande, som har underskrevet aftalen om oprettelsen af det økonomiske fællesrum. Samtidig mindede ministeren om, at tilpasningen af Ukraines lovgivning til EU's lovgivning på nuværende tidspunkt er reguleret forskellige lovbestemmelser som præsidentens dekret, lov om konceptet for tilpasningsprogrammet og regeringsbeslutning som er under forberedelse til en 1. behandling som lovforslag "Om tilpasningsprogrammet".

Lavrynovytj fortalte også om, at der i finansloven for 2004 var afsat utilstrækkelige midler til finansiering af den proces, der skal tilpasse ukrainsk lovgivning Den europæiske Unions normer. "Der er afsat 846.000 Hryvna (ca. 16.000 $) til i finanslovforslaget", - sagde ministeren. Med hans ord havde hans ministerium "bedt om betydelig mere" med henblik på at kunne gennemføre den plan for ukrainsk lovgivnings tilpasning til EU indenfor finansielle ydelser, som skal realiseres til næste år. Samtidig henledte han opmærksomheden på, at tilpasningsprocessen "bør være tosidig" (med EU's deltagelse), hvilket er forudsat i aftalen med Eurokommissionen.

Ministeren mindede om, at han allerede har henvendt sig til EU's repræsentanter med forslag herom, og at der i øjeblikket arbejdes på et memorandum-projekt, hvori "man teknisk vil beskrive Eurokommissionens og den ukrainske parts tilgange og arbejdsfordelingen - hvem der skal lave hvad".

Med hensyn til muligheden for at underskrive et sådant memorandum, oplyste Lavrynovytj, at man fra ukrainsk side havde bedt om at få underskrevet memorandumet under topmødet "Ukraine-EU" i Jalta. "Men de (EU-kommissionens repræsentanter) er ikke sikre på, at denne frist vil være nok til at få udarbejdet dette dokument, og foreslår december", - sagde Lavrynovytj. UP.

02.10.03. Ukraine vil i Jalta kræve status som associeret medlem af EU

På topmødet Ukraine - Den europæiske Union, som finder sted i Jalta den 7.-8. oktober, forventes underskrivelsen af mindst to dokumenter - en fælleserklæring og en aftale om samarbejde i den videnskabelige og teknologiske sfære, oplyste vice-udenrigsminister med ansvar for europæisk integration Oleksandr Tjalyj i et interview tirsdag.
Med hans ord vil aftalen om samarbejde i den videnskabelige og teknologiske sfære blive underskrevet på regeringsniveau. "I dag kan vi ikke komme med prognoser af resultatet af topmødet", - fremhævede vice-udenrigsministeren, da han blev spurgt om, hvorvidt der ville blive underskrevet andre dokumenter.
Tjalyj sagde også, at spørgsmålet om status som associeret medlem for Ukraine "vil blive genstand for en diskussion under topmødet". "Hvorvidt den (den mulige beslutning) vil blive nævnt i det afsluttende dokument, vil afhænge af, om vi kan finde et fælles syn på det problem", - understregede han. Vice-ministeren mindede om, at der i dag eksisterer forskellige tilgange til dette spørgsmål. "Europa-parlamentets holdning er mere gunstig for Ukraine og landets eurointegrationsbestræbelser. Det officielle Bruxelles holdning er mere forsigtig", - fremhævede Tjalyj.

Tirsdag kom lederen af Europaparlamentets delegation Jan Wirsma i Kyiv med en erklæring om, at EU havde holdt igen i spørgsmålet om et konkret signal fra Eurounionens side om Ukraines europæiske udsigter.

Det forventes, at topmødet finder sted med deltagelse af Ukraines præsident Leonid Kutjma, udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenko, første vice-premierminister Mykola Azarov, formand for EU-kommissionen Romano Prodi, EU's udenrigspolitiske koordinator Havier Solana og Italiens premierminister Silvio Berlusconi - det land, som har formandsskabet i EU i øjeblikket. Interfaks-Ukrajina. UP.

02.10.03. Udenrigsminister overtaler NATO's generalsekretær til at besøge Ukraine

Det forventes, at NATOs generalsekretær George Robertson vil besøge Ukraine den 20. oktober. Generalsekretærens besøg i Ukraine blev drøftet tirsdag i Bruxelles mellem Ukraines udenrigsminister Hrysjtjenko og Robertson, oplyser udenrigsministeriets pressetalsmand, Markijan Lubkivskyj overfor Interfaks-Ukrajina.

Under sit besøg i Kyiv vil alliancens generalsekretær holde et møde med Ukraines præsident Leonid Kutjma.

Under mødet talte Hrysjtjenko og Robertson om nødvendigheden af at intensivere samarbejdet mellem Ukraine og alliancen, som efter deres mening har et stort potentiale. Parterne drøftede også spørgsmålet om afholdelsen af et møde i kommissionen Ukraine-NATO i Istanbul i maj 2004 på øverste niveau og på udenrigsministerniveau, de nuværende relationer mellem Ukraine og NATO, herunder opfyldelsen af mål-planen for 2003 og udarbejdelsen af en sådan plan for det kommende år.

Den ukrainske minister understregede den ukrainske sides beslutsomhed i dens ihærdige kurs mod den euroatlantiske integration, inklusive et medlemskab af NATO.
Robertson kom med en positiv vurdering af Ukraines opfyldelse af målplanen for 2003 og fremhævede, at den Handlingsplan Ukraine-NATO, som blev vedtaget på Prag-mødet i 2002 og de årlige målplaner er en vigtig fase i udviklingen af relationerne mellem Ukraine og alliancen til et kvalitativt nyt niveau. UP.

02.10.03. Kutjma imod at indføre russisk som officielt sprog

Præsident Kutjma mener, at "man bør reagere" på erklæringen fra den russiske vice-udenrigsminister Mitrofanovas erklæring om, at russisk skal være et officielt sprog i SNG-landene.

"Der bør reageres omgående", sagde præsidenten på sin i Kyiv i tirsdags. Hvis de [udenrigsministeriet] ikke er kommet med [en erklæring], så vil jeg hjælpe dem, - sagde præsidenten. -"Hvis udenrigsministeriet ikke er kommet med den erklæring, så mener jeg, at det er en mangel". I en kommentar til, at Mitrofanova har til hensigt at indføre russisk som officielt sprog i SNG sagde Kutjma, at han helst vil tro, at det ikke er staten Ruslands politik. Hvad angår det forhold, at russiske skoler bliver lukket i Ukraine, sagde Kutjma, at det er "en absurditet". "Det er aldeles usandfærdigt".
"Det er en proces i gang og forældrene forstår, at barnet bør kunne perfekt ukrainsk, fremhævede Kutjma. Efter hans opfattelse "har revolutioner aldrig medbragt noget godt, uanset hvilket mål de forfulgte". UP.

02.10.03. Verheugen til Ukraine: økonomisk integration i stedet for associeret medlemskab

Indenfor det næste halve år vil Ukraine få tilbudt en handlingsplan i forhold til Den europæiske Union, som opererer med en fuld økonomisk integration. Det sagde udvidelseskommissær Günther Verheugen efter mødet med den ukrainske udenrigsminister Hrysjtjenko. Ifølge Verheugen går planen ud på Ukraines fulde integration i EU's økonomiske strukturer, oplyser BBC's ukrainske afdeling. Samtidig sagde han, at det indtil videre er for tidligt at tale om et associeret medlemskab for Ukraine.

"Handlingsplanen" vil bestå af konkrete skridt, mål og en tidsplan for Ukraines fulde økonomiske integration i EU. Han sagde også, at han ikke ser nogen modsætning mellem dette mål og Ukraines indtræden i et fælles økonomisk rum med tre andre SNG-lande.
    "I denne "handlingsplan" skal vi finde ud af, indenfor hvilke sektorer vi kan forbedre vores samarbejde", - sagde Verheugen, - "Vi kan blandt andet forestille os Ukraines fulde integration i alle Eurounionens økonomiske strukturer. Det er i sig selv et ekstremt ambitiøst projekt og vil kræver enorme anstrengelser fra begge parters side. Det bliver et klart signal om, at Ukraine og EU ikke kun deler værdier og mål, men også et økonomisk potentiale, som vil garantere opblomstring for begge parters borgere".
    Han sagde til journalisterne, at der indtil videre ikke er tale om Ukraines associerede medlemskab af EU, som ville have givet landet mulighed for at blive fuldt medlem af organisationen i fremtiden. Lige nu er der ikke tale om ændringer i de rammer, der udgør forholdet til EU, sagde Verheugen.
    Strategien med "det bredere Europa", som blev indført sidste år for de nye nabolande til EU opererer ikke med medlemskab hverken for Ukraine, Belarus, Moldova eller Middelhavslandene, som også indgår i det nye koncept.
    Både den ukrainske minister og EU's kommissær afviste at kommentere Leonid Kutjmas erklæringer om EU. Hrysjtjenko sagde, at Ukraine også fremover vil henholde sig til eurointegrationskursen.
    Samtidig erklærede EU's repræsentanter, at de gerne ser et større fremskridt i Ukraines økonomiske vækst, i spørgsmålet om kontrollen med grænsen og indvandring. Og derfor er der håb om, at netop disse spørgsmål vil dominere under EU-topmødet i Jalta i næste uge. UP.

02.10.03. Mange hårde beslutninger nødvendige på vej mod NATO-medlemskab

En militærreform vil kræve hårde politiske og militære beslutninger, sagde NATO's generalsekretær George Robertson under et møde med Ukraines udenrigsminister Hrysjtjenko, oplyser Deutsche Welle.

Lederen af den nordatlantiske alliance mener, at NATO's relationer med Ukraine nu befinder sig i en meget god form. Han mindede om, at alliancen vil gøre alt der er muligt, for at hjælpe med moderniseringen af den ukrainske hær, som er indeholdt i handlingsplanen Ukraine-NATO og i den årlige målplan.
George Robertson påpegede, at Ukraine skal løfte hovedbyrden i denne opgave. NATO-generalsekretæren erklærede: "Reformprocessen er begyndt, den går godt, men minister Martjuk skal endnu til at træffe mange hårde beslutninger, før de ukrainske væbnede styrker kan sammenligne sig med de standarder, som menneskene i Ukraine nu behøver".
"NATO yder blot hjælp og rådgivning, men gennemførelsen af militærreformen er et spørgsmål, som skal løses af ukrainerne for ukrainernes skyld. Men de ureformerede væbnede styrker er blot en udgift for statsbudgettet og skatteyderne", - påpegede Robertson. Han understregede, at gennemførelsen af en militærreform er i Ukraines egen interesse. UP.

02.10.03. Polen har indført visumpligt for ukrainske statsborgere

Den 1. oktober trådte visumpligten på grænsen mellem Polen og Ukraine i kraft. Indtil videre er visum for ukrainerne gratis. Men de, som vil indrejse uden en gæsteinvitation, skal medbringe mindst 300 zloty (ca. 80 US$) til tre dage eller et kreditkort. Der er 5 polske konsulater i Ukraine - i Lviv, i Kharkiv, i Kyiv, i Odesa og i Lutsk (Volyn).

Shehyny er en af de største grænsestationer på den ukrainsk-polske grænse. Polen ligger blot et skridt herfra, eller rettere sagt 50 meter. Men for at passere denne strækning har ukrainerne nu brug for et visum som det her.

Kl. er 11 om formiddagen. Der står et par biler, mens de ansatte i den lokale café holder pause. Så sent som i går var der propfyldt med kunder; men i dag har der blot været et par stykker forbi. Selv grænsevagterne mindes ikke en sådan stilstand.

Ljudmyla Makarevytj, overinspektør ved grænsekontrollen: "For et døgn siden var der rigtig mange mennesker. Alle skulle ud. Men som de selv kan se det, så er der helt mennesketomt i dag. Jeg kan fortælle dem, at ca. 10 biler indtil videre har krydset grænsen. Af dem var der 5 ukrainere med et visum". (I juni ventede jeg ca. 6 timer på at krydse grænsen til Polen i bil, red.)

Og det er slet ikke fordi, at ukrainerne lige pludselig har mistet lysten til at rejse til Polen. Folk har bare ikke nået at få det fornødne visum. Det er medarbejdere i ukrainsk-polske joint-ventures, som for det meste kan bryste sig af de små grønne stempler i deres pas. Men flertallet af dem, som altid plejede at køre - eller rettere: spadsere - over grænsen, er arbejdsløse indbyggere fra de nærliggende distrikter. I folkemunde blev de kaldt myrerne. Det er personer, der krydsede grænsen nogle gange om dagen og medbragte for det meste cigaretter og vodka. På hver udflugt tjente de nogle dollars, som de faktisk levede af. Nu er de desperate. "De havde sagt noget om, at de vistnok ville udskyde visumet, men i dag kommer det som lyn fra en klar himmel".

Det er vanskeligt at få visum. Det polske konsulat i Lviv har allerede i en uge været præget af lange køer. Bare for at indgive dokumenterne skal man bruge nogle dage. "Jeg har ikke kunnet få et ansøgningsskema i tre dage".

Konsulatet arbejder indtil kl. 15. Hvis hun er heldig, så vil denne kvinde nå at få et ansøgningsskema i dag. Visumet vil hun få om en to ugers tid. Tatjana Logunova, Podrobnosti - Inter.

03.10.03. Polen kræver, at Ukraines ambassadør får frataget sin immunitet

Distriktsadvokaturen i Mokotovska-distriktet i Warszawa har indledt en retssag mod Ukraines ambassadør i Polen, Oleksandr Nikonenko. Sagen blev rejst i forbindelse med en hændelse, hvor ambassadøren angiveligt havde ført bil i beruset tilstand og forhånet en polititjenestemand. Det oplyser den polske rigsadvokats presseattache Macej Kujawski i et interview med Hromadske Radio.

Ifølge ham har ambassadøren diplomatisk immunitet, og derfor har polske domstole ikke ret til at sætte ham under anklage. Samtidig har man fra polsk side ret til at anmode Ukraine om at fratage ambassadøren hans immunitet. De polske diplomater har endnu ikke modtaget noget svar fra Ukraine. Hvis ambassadøren får frataget sin immunitet, så vil han blive tiltalt for at have kørt bil i beruset tilstand og udvist foragt for en politibetjent. De to forseelser har i Polen en strafferamme på henholdsvis to og et års fængsel. UP.

I Ukraines udenrigsministerium mener man, at oplysningerne i en række massemedier om, at det skulle være nødvendigt at bekræfte fra ukrainsk side, at Oleksandr Nikonenko har diplomatisk immunitet, er ukorrekte.

"Diplomatisk immunitet (for en ambassadør og andre diplomater ved diplomatiske repræsentationer) eksisterer på grundlag af Wien-konventionen om diplomatiske relationer fra 1961.

Derfor kræver eksistensen af diplomatiske immuniteter ingen yderligere bekræftelser", - siger lederen af udenrigsministeriets pressetjeneste Markian Lubkivskyj til Interfaks-Ukrajina. Udenrigsministeriet er indtil videre ved at opklare informationen om, at den polske anklagemyndighed har rejst tiltale efter straffeloven mod Nikonenko og afholder sig fra kommentarer.

En række massemedier har tidligere oplyst, at Nikonenko bliver beskyldt for at have overfaldet og slået en politibetjent. Den 25. august anholdt det polske politi angiveligt ambassadøren uden dokumenter og i beruset tilstand bag rettet, hvorefter denne skal have indledt et slagsmål på politidistriktet.

Ifølge nyhedsbureauet har man fra polsk side endnu ikke fremsendt nogen officiel anmodning til Ukraine om at fratage ambassadøren hans immunitet. UP.

03.10.03. Hrysjtjenko kritiserer EU's forslag til Ukraine

Udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenko kritiserer dokumentet "Et bredere Europa" for ikke at indeholde et klart signal om EU's holdning til Ukraine, skriver Financial Times ifølge BBC's ukrainske afdeling. Avisen citerer Hrysjtjenko for at sige, at Eurounionen aldrig har sagt til de lande, som ikke er medlemmer, hvad de skal gøre for at blive optaget i EU.

"Med hr. Hrysjtjenkos ord er reformpolitikerne og de pro-europæiske kræfter i Ukraine bange for, at denne udvidelse vil betyde opførelsen af en ny mur i Europa". Hr. Hrysjtjenko, som i øjeblikket er i Bruxelles for at holde møder med højtstående EU-repræsentanter, siger, at et løfte om et medlemskab i Eurounionen ville fremme reformerne i de lande, som snart vil blive medlemmer af EU. Som hr. Hrysjtjenko siger, så vil Ukraine alligevel gennemføre reformer, men de kan muligvis udvikle sig i en anden retning end EU-lovgivningen", - skriver avisen.

"Financial Times" påpeger, at Eurokommissionens holdning til de lande, som ikke er kandidater til EU, er blevet formuleret i dokumentet "Et bredere Europa". I det dokument afsatte EU næsten en milliard euro til befæstelsen af EU's nye grænser med Rusland, Belarus, Ukraine, de vestlige Balkanlande og Middelhavet.
Men "den ukrainske udenrigsminister kritiserer dette dokument for ikke at have formuleret et direkte og klart signal til Ukraine, som ville have hjulpet folk til at forberede sig til de svære reformer". "Ukraine har ikke bedt om særlige aftaler. Ifølge hr. Hrysjtjenko "ønsker vi blot en generel forståelse for, at Europas helhed ikke vil kunne opnås uden Ukraine", - hedder det i avisen.

Ifølge Ukraines repræsentanter er forvisningen om, at Eurounionen gerne vil samarbejde med Ukraine, nødvendig for at fremskynde reformerne. UP. BBC.

03.10.03. USA arbejder på at få Ukraine ind i WTO

USA's nye ambassadør i Kyiv John Herbst bekræfter USA's holdning i forhold til støtten til Ukraines indtræden i Verdenshandelsorganisationen, WTO.

"Vi støtter Ukraines tilslutning til denne organisation og arbejder med Ukraine hen imod at gøre denne tilslutning til en realitet", - sagde ambassadøren til journalisterne efter mødet med Ukraines udenrigsminister, Kostiantyn Hrysjtjenko.
    Hrysjtjenko oplyste, at man under mødet havde drøftet de ukrainsk-amerikanske relationer. "På det seneste iagttages der en alvorlig positiv dynamik i dem, og mødets vigtigste tema er at give den (dynamikken, red.) en praktisk anvendelse", - sagde han.
    Under mødet drøftede man også præsident Leonid Kutjmas og formand for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyns nylige besøg i USA samt premierminister Viktor Janukovytjs kommende besøg i landet. Det drejede sig om at sikre, "at de (besøgene, red.) bliver nyttige".
    Herbst bekræftede også "en betydelig forbedring" i de bilaterale relationer.

På mødet deltog direktøren for det ukrainske økonomiministeriums WTO-departement Volodymyr Vasjtjenko, formanden for statsdepartementet for veterinærmedicin, chefinspektøren ved Ukraines veterinære medicin Petro Verbytskyj, direktøren for økonomiministeriets juridiske departement Petro Krupko og direktøren for statsdepartementet for statspolitik indenfor udenrigshandelssfæren, handelsbegrænsninger og kontrol med den udenrigsøkonomiske aktivitet, Vasyl Andrijasjtjuk. Mødet, som startede 17.30, varede i ca. 2 timer. Interfaks-Ukrajina. UP.

04.10.03. Russisk olieselskab får lov til at bruge "Odesa-Brody" i sydgående retning

Bestyrelsen i aktieselskabet "Ukrtransnafta" traf i går en beslutning om at acceptere det russiske selskab TNK-BP's tilbud om en kredit i form af teknologisk olie af typen Urals i størrelsesordenen 380-420.000 tons, som skal transporteres gennem olierørledningen "Odesa-Brody".
"Ukrtransnafta" oplyser overfor Interfaks-Ukrajina, at 4 personer stemte "for", 3 - "imod" og 1 afholdt sig fra at stemme.
I alt består "Ukrtransnafta"s bestyrelse af 10 personer. Som tidligere oplyst meddelte TNK-BP forleden dag, at man nu ville trække sit tidligere tilsagn om at levere olie til "Ukrtransnafta" i form af et treårigt lån til brug for en opfyldning af olierørledningen Odesa-Brody tilbage, hvis Ukraine ikke traf en afgørelsen inden den 8. oktober.

Det russiske selskab foreslår at bruge olierørledningen "Odesa-Brody" til at transportere 9 mill. tons russisk olie om året til Odesa med henblik til videre eksport.

Nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina har tidligere oplyst, at den første strækning af "Odesa-Brody" blev indviet i maj 2002. Dens transportkapacitet er på 9-14,5 mill. tons om året med en reservoirpark til i alt 200.000 kubikmeter.
    Olieterminalen "Pivdennyj" i Odesa er i stand til at modtage tankskibe med en lastekapacitet på indtil 100.000 tons. Man regner med en udvidelse af olierørledningens kapacitet på indtil 40-45 mill. tons om året med en reservoirpark til i alt 600.000 kubikmeter.
    I begyndelsen var det hensigten, at olierørledningen "Odesa-Brody" skulle udnyttes til at transportere let olie fra Det kaspiske Hav til Europa.
    Men siden hen har en række russiske olieselskaber anmodet Ruslands og Ukraines regeringer om at medvirke til en reversudnyttelse af olierørledningen til transport af 9 mill. tons olie om året med henblik på eksport.
    Ukraines regering har udskudt den endelige beslutning om, hvilken variant - den oprindelige eller den sydgående - der skal gælde for olierørledningen "Odesa-Brody" og har besluttet at inddrage en uafhængig ekspert i tenderen med henblik på at vurdere perspektivet i dens reversudnyttelse til at pumpe russisk olie til Odesa.
    Påfyldningen af olierørledningen med russisk teknologisk olie giver kun mening, hvis olierørledningen fremover skal bruges til at transportere russisk olie i retning af Odesa. Interfaks-Ukrajina. UP.

04.10.03. Den ukrainske ambassadør i Polen reddet af diplomatisk immunitet

Hvis Ukraine ikke fratager sin Polens-ambassadør, Oleksandr Nikonenko, hans diplomatiske immunitet, så vil sagen mod ham blive afsluttet. Sagen vil også blive afsluttet, hvis Nikonenko vender hjem til Ukraine, oplyser talsmand for Warszawas distriktsanklagemyndighed, Macej Kujawski overfor Deutsche Welle.

Strafferammen for den lovovertrædelse, som Nikonenko har gjort sig skyldig i for at have ført en bil i beruset tilstand og modsat sig anholdelsen er 5 år efter polsk straffelov.
Repræsentanten for distriktsanklagemyndigheden Zbigniew Zhelezinski siger, at sagen nu er næsten færdigbehandlet, men at ambassadør Nikonenko nyder beskyttelse i kraft af den diplomatiske immunitet. Ifølge ham er sagen blevet overdraget til en højere instans.

Nikonenko har for nylig været i Kyiv, hvor han har redegjort for den episode, som fandt sted i Warszawa.

Politiet i Warszawa anholdt Ukraines ambassadør i Polen den 25 august. Ifølge oplysningerne skulle diplomaten have udvist en ubehøvlet opførsel og var muligvis alkoholpåvirket. Uofficielle kilder, som er tæt på den ukrainske ambassade i Polen, hævder, at Nikonenko inden sin anholdelse havde fejret Ukraines uafhængighedsdag med russiske diplomater.

I forbindelse med episoden sigtede distriktsadvokaturen i Warszawa den 10. september ham for at have ført bil i beruset tilstand og have ødelagt en dør på politistationen. Der er ikke oplyst andre detaljer i sagen. UP.

06.09.03. Janukovytj på arbejdsbesøg i USA

Ukraines premierminister Viktor Janukovytj skal i denne uge på et arbejdsbesøg til USA. Efter planen skal han mødes med vice-præsident Dick Cheney.

Regeringens pressetjeneste oplyser overfor Interfaks-Ukrajina, at mødet skal finde sted den 7. oktober, og at man allerede har fået en bekræftelse fra amerikansk side af, at mødet vil finde sted i Det hvide Hus.

Desuden skal den ukrainske regeringsleder ifølge programmet mødes med USA’s udenrigsminister, Colin Powell og præsidenten for Verdensbanken, James Wolfensohn.

Janukovytj agter desuden at møde formanden for Repræsentanterne Hus’ udenrigspolitiske komite, Henry Haid og formanden for Senatets komite for internationale relationer, Richard Lugar.

Den 7. oktober vil premierministeren desuden holde en tale under overskriften ”Perspektiverne i det strategiske samarbejde mellem Ukraine og USA”. Det finder sted konferencen ”Ukraine på vej mod en moden national statslighed (statehood, red.): Ukraines overgang til en udviklet markedsøkonomi” og vil holde en række møder med repræsentanter for erhvervslivet og ukrainske emigrantorganisationer.

Han vil også besøge Arlington Memorial Kirkegården, som blev indviet den 15. juni 1864. Her ligger 260.000 faldne soldater fra alle de nationale krige, lige fra Den amerikanske Revolution til Krigen i Den persiske Golf og Somalia. Desuden rummer kirkegården også Den ukendte Soldats grav fra Anden Verdenskrig.

Janukovytj flyver til Washington på mandag og vender hjem til Kyiv på fredag.

Det er Janukovytjs første besøg i USA som premierminister. I slutningen af september besøgte Ukraines præsident Leonid Kutjma og formanden for Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn, Staterne. UP.

06.09.03. USA vil overtage Ukraines NGO-sektor (eng.)

OP-ED by E. Morgan Williams
The Kyiv Post
Kyiv, Ukraine
Thursday, September 25, 2003

Ukraine has made remarkable progress in some ways. Kyiv has become a showplace, and seems destined to become one of Europe's premier capitals. However, much like the so-called Potemkin villages of Katherine the Great, Kyiv is a beautiful facade for a nation still largely mired in its Soviet past. The reasons are at once simple and immensely complex. But the most important reason much of Ukraine is so depressed is the concentration of power at the top in Kyiv, while other cities are left with little power and less money.

If Ukraine is to progress toward its avowed goal of European and Euro-Atlantic integration, mechanisms must be put in place now that expand power and responsibility to secondary and tertiary levels of government. There, local leaders can implement tax measures and local initiatives to improve the lives of their own citizens and create jobs.

Western governments and NGO's could play an important role by teaching local leaders how to convince the national government to make the changes necessary for sharing power and resources, so that cities make more of their own decisions, thus serving their citizens better.

The United States and other Western countries have already spent millions of dollars training a class of young, well-educated managers who are beginning to take on roles at all levels in government, and in private business. Tens of thousands of Ukrainians have now had the benefit of higher education outside the country. But more should be done.

At the same time that a new class of strong local government and NGO managers is being trained, the national leadership has to be willing to transfer powers to those regional towns and cities that are willing and able to begin the localization of both management and resource development. Resource development is a fancy phrase with a simple meaning. It really comes down to this: how do we get the authority and funding to do what our citizens or members want us to do, but that they cannot do by themselves or through their own organizations?

In some cases, there should be a change in national law to allow cities to impose special local taxes to meet special local needs. In others, NGOs should be able to expand their revenues beyond just collecting members' dues. For instance, tax breaks might be given to donors.

As cities develop increased local revenue sources, or are successful in lobbying for national government revenues, the time will come when smaller cities will have some of the options that Kyiv now enjoys. For example, they will have the ability to go to domestic and international lenders for long-term loans, or to sell tax free bonds publicly to support specific infrastructure, and other development, projects.

Not only are those changes badly needed in local government, but there are great advantages to allowing an expansion of NGOs' power. They're already well-established at the national level; now they've got to establish themselves in the regions.

These same principles are applicable to other sectors of the economy and society.

One the largest and most effective farm organizations in the U.S. is the American Farm Bureau Federation (AFBF). AFBF has, for the last century, been an organization that exerted pressure on government at the local, state and national levels. As with most Western organizations of its type, AFBF is controlled by its farmer-members from the bottom up. In fact, the AFBF frequently finds itself in disagreement with government, and works hard to assure that government decisions are made with farmers' needs in mind.

One of the strengths of the AFBF is that United States law allows NGOs to own for-profit subsidiaries that may freely compete for the business of NGO members, and also for that of non-members. Profits earned by the subsidiaries may be used for expanding their own business bases, or may be plowed back into parent organizations. Virtually every state affiliate of the AFBF, for example, owns an insurance company that competes for the business of its farmer-members, of homeowners, of auto owners and of a host of other specialized insurance buyers. The AFBF is able to provide insurance tailored to meet its customers' needs.

The AFBF way is not the only way, but it certainly has been successful in helping American farmers and small farm-oriented cities take control of their own future.

The point is that hundreds of thousands of NGOs in the West have led the way in reining in overly expansive national governments, and catalyzing transfer of power and responsibilities to cities, farm groups, and a myriad of other entities distinct from national governments.

Perhaps most important of all, these NGOs are democratically run, with members having the power to discipline or discharge their elected leadership.The cities of Ukraine and such sectors as agriculture, properly organized and funded, could become the engines of major economic growth. But this will only happen if Ukrainians insist that national leaders let power devolve.

E. Morgan Williams, an expert in organizational development, is a senior advisor to the U.S.-Ukraine Foundation.

07.09.03. SDPU (o): Kutjma vil kunne vælges for en 3. valgperiode

Leonid Kutjma kan blive valgt til en tredje embedsperiode som præsident, hvis forfatningsdomstolen godkender en sådan beslutning, siger en af lederne af partiet SDPU (O), Nestor Shufrytj i et interview med Tjerkasy-avisen ”Antena”.

Da han blev spurgt ”om der er mulighed for en udvikling, hvor Leonid Kutjma bliver genvalgt til præsident”, svarede Shufrytj: ”Hvis forfatningsdomstolen træffer en sådan beslutning, ja”. ”Ifølge de seneste meningsmålinger er tilliden til den nuværende præsident steget til 13%. På den ene side beror det på vores mentalitet – når en person går af, bliver vedkommende mere afholdt. Men på den anden side er det utvivlsomt, at landet i de ti år, Leonid Kutjma har været præsident, har opnået en vis stabilitet og en udviklingsimpuls”, - antog Shufrytj.

Han er overbevist om, at hvis parlamentet skal vælge præsidenten, så vil Viktor Janukovytj blive præsident.

”Hvis vi skal vælge præsidenten direkte, så har Viktor Janukovytj en reel mulighed for at blive kandidat på vegne af flertallet. Selvom jeg selvfølgelig helst så Viktor Medvedtjuk som fælleskandidat, men i dag er det for tidligt at snakke om det”, - sagde Shufrytj.

Hvis præsidenten skal vælges af Verkhovna Rada, så vil det efter Shufrytjs mening kunne blive Viktor Jusjtjenko. ”Jeg vil ikke udelukke, at det bliver Viktor Jusjtjenko, der som leder af et politisk parti vil kunne føje 100 af sin bloks stemmer til parlamentsflertallet og sikre valget af præsident, som kræver mindst 300 stemmer. Men indtil videre ved vi ikke, at hvad der vil ske om et halvt år med ”Vores Ukraine” og flertallet”, - sagde han.

Selv går Shufrytj ind for, at præsidenten skal vælges af parlamentet. ”Hvad formål har det at stikke folket blår i øjnene og proklamere et direkte valg, hvis præsidentens beføjelser i henhold til den nye forfatning vil blive beskåret kraftigt. …Under de omstændigheder ville folkets direkte valg af præsidenten blive en imitation. Så har man da mistet al respekt både for sig selv og for folket”, - slutter Shufrytj. UP.

07.10.03. Grænsestrid mellem Ukraine og Rusland i Sortehavet

Præsident Leonid Kutjma går imod Ruslands planer om at opføre en dæmning i Kertj-strædet, som vil forene den russiske Taman-halvø med odden Tuzla, som tilhører Ukraine. Det fortalte Kutjma under et besøg i Simferopol.

”Jeg tror kun svagt på, at det sker efter de lokale magthaveres ønske”, - sagde Kutjma. Ifølge ham burde man have afholdt nogle konsultationer herom. Præsidenten tilføjede, at han under mødet med Ruslands præsident Vladimir Putin på odden Birjutjij (Azov-havet), som fandt sted i september, havde drøftet spørgsmålet om en opdeling af de to stater søterritorium, men præsidenterne blev ikke enige. ”Jeg ser på Ruslands-kortet og spørger mig selv; måske har de for lidt af et eller andet?” – sagde Kutjma.

Ruslands og Ukraines udenrigsministre mødtes i går i Moskva og drøftede situationen omkring opførelsen af dæmningen i Kertj-strædet.

Ruslands udenrigsminister Igor Ivanov sagde efter forhandlingerne med sin ukrainske kollega, Kostiantyn Hrysjtjenko, at han havde informeret ham om, at de lokale myndigheder i Krasnodar-regionen gennemfører jordarbejde med henblik på en genetablering af Taman-halvøens kystområde, som har lidt stor skade som følge af brud på den økologiske balance.

Ivanov oplyste, at arbejdet finder sted som følge af en beslutning truffet af Krasnodar-regionens udvalg for katastrofesituationen. ”Jeg forsikrede om, at disse arbejder ikke vil bryde de eksisterende aftaleforpligtelser parterne imellem”, - påpegede Ivanov.

Med hans ord aftalte parterne et møde sidst på måneder med henblik på at afklare hele problematikken omkring Azov-havet og Kertj. Et møde som dette skal stimulere forhandlingsprocessen omkring dette spørgsmål, sagde ministeren.

Udenrigsministeriet har krævet, at Rusland standser byggeriet af en dæmning i Kertj-halvøen mellem Tuzla-odde og Taman-halvøens russiske kyststrækning.

Azov-havet og Kertj-strædet er ukrainsk og russisk søterritorium, som indtil videre har en ubestemt status. Podrobnosti. RIA Novosti, Ukrajinski Novyny.

07.10.03. Rusland i utilsløret diplomatisk offensiv mod Ukraine

I det russiske udenrigsministerium peger man på, at de russisk-ukrainske relationer på det seneste er blevet mere aktive, men indrømmer, at der stadig er en række uløste spørgsmål mellem Moskva og Kyiv.

Det sagde det russiske udenrigsministeriums officielle talsmand Aleksandr Jakovenko i forbindelse med den ukrainske udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenkos forestående besøg i Moskva.

Hrysjtjenko var i går på kort besøg i Rusland. Indenfor rammerne af besøget blev der som bekendt holdt et møde med Ruslands udenrigsminister, Igor Ivanov.

Inden besøget blev der holdt et pressemøde, hvor den russiske udenrigstjenestes repræsentant fremhævede, at det vil være den ukrainske udenrigsminister Hrysjtjenkos første besøg i Rusland, og at man håber på, at det vil forløbe succesfuldt.

Med Jakovenkos ord regner man under forhandlingerne med at komme ind på nøglespørgsmål som nødvendigheden af en styrket koordinering af Ruslands og Ukraines tilgang til aktuelle internationale spørgsmål, herunder den strategiske stabilitet og sikkerhed, styrkelsen af FN’s centrale rolle i systemet af de internationale relationer samt iværksættelse af et samarbejde i etableringen af et globalt system som skal modvirke nye trusler og udfordringer.

Det vil også drejer sig om de to landes samspil indenfor rammerne af SNG, de regionale europæiske organisationer, først og fremmest OSCE, Europarådet, Eurounionen samt internationale økonomiske strukturer, sagde udenrigsministeriets officielle repræsentant.

Der vil blive udvekslet synspunkter omkring de videre tiltag i forhold til opfyldelsen af de dokumenter om etableringen af EEP, som blev underskrevet under SNG-topmødet i Jalta, fremhævede Jakovenko.

Desuden vil man efter hans ord efter planen drøfte situationen i forhandlingerne omkring Azov-havets og Kertj-strædets retlige status som Ruslands og Ukraines indre farvande, samt i forhold til problemet med det tidligere USSR’s faste ejendom i udlandet.

Der vil blive rettet en særlig opmærksomhed mod nødvendigheden af styrkelsen af det humanitære samarbejde, spørgsmålet om en effektiv sikring af de kulturelle og uddannelsesmæssige behov hos russerne i Ukraine og ukrainerne i Rusland, samt deres rettigheder og friheder.

Som udløber af Hrysjtjenkos arbejdsbesøg til Moskva vil der blive underskrevet en plan for konsultationerne mellem udenrigsministerierne for 2004.

"Et vidnesbyrd om den strategiske karakter af vores relationer og vores støtte til Ukraine i en svær tid, er aftalen om leverancerne af 166.000 tons korn til Ukraine til gunstige priser”, - fremhævede Jakovenko.

I Moskva har man hilst det velkomment, at der er sket en styrkelse af samspillet i informationspolitikkens sfære, men peger også på eksisterende problemer. ”Men problemerne består. De hænger først og fremmest sammen med nedskæring af russisk-undervisningen i Ukraines uddannelsesinstitutioner”, - sagde Jakovenko.

Som repræsentanten for Ruslands udenrigsministerium påpegede, tilbagestår der endnu et stort arbejde med den russisk-ukrainske grænse. ”Som bekendt er afgrænsningsprocessen med hensyn til landegrænsen mellem Rusland og Ukraine praktisk talt afsluttet, og i januar underskrev præsidenterne en aftale om den russisk-ukrainske statsgrænse. Det er vigtigt, at vi i princippet har bestemt os for Azov-havets og Kertj-halvøens retlige status som de to staters indre farvande. Selvom der endnu tilbagestår tungt arbejde med hensyn til en endelig regulering af dette spørgsmål”.

Forleden sagde lederen af det ukrainske udenrigsministeriums pressetjeneste, Markian Lubkivskyj, til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina, at situationen omkring det russiske byggeri af en dæmning i Kertj-strædet med henblik på at forene Tuzla-odde med Taman-halvøens russiske kyst, ville blive et centralt tema i forhandlingerne.

Tidligere sagde det ukrainske udenrigsministerium sagt, at man omgående havde reageret i forbindelse med en erklæring fra den russiske grænsestyrkes repræsentant om, at der ville blive opstillet en russisk grænsepost på Tuzla-odde, når arbejdet med dæmningen i Kertj-strædet var afsluttet.

Den 30. september blev Ruslands midlertidige ambassadør i Ukraine kaldt ind til Ukraines udenrigsministerium, hvor han fik overrakt en relevant note. Udenrigsministeriet er især bekymret over den potentielle mulighed for, at Ukraines statsgrænse vil blive krænket. Interfaks-Ukrajina. UP.

08.10.03. Journalist frataget pressekort til "Ukraine-EU" topmødet pga. "genstridighed"

Krims Sammenslutning af Frie Journalister kom i mandags med en erklæring, hvori de "kraftigt protesterer" mod den ukrainske præsidents pressetjenestes og hans pressesekretær Olena Hromnytskas handlinger. Som det påpeges i erklæringen, forhindrer de journalisterne i at udføre deres professionelle arbejde.

Videre hedder det i erklæringen, at journalist Lilija Budzhuruva "blev udsat for pres fra medarbejdere i præsidentens pressetjeneste og Hromnytska personligt" under et officielt arrangement, som fandt sted i Simferopol den 6. oktober med deltagelse af Leonid Kutjma. Hromnytska "insisterede" overfor journalisten på ikke at spørge præsidenten om situationen omkring Ruslands handlinger i Kertj-strædet.
Et af argumenterne var, at der under arrangementet ikke var afsat tid til en pressebriefing, hvor journalisterne normalt har muligheden for at stille statsoverhovedet deres spørgsmål. Men da præsidenten hørte anmodningen fra pressens repræsentanter, gik han med til at kommentere denne hændelse, som er aktuel for det ukrainsk-russiske forhold.

Et stykke tid efter fik Budzhurova at vide, at hun ikke ville få adgang til topmødet "Ukraine-EU", som finder sted den 7-8. oktober i Jalta - på trods af, at journalisten havde fået et pressekort til denne begivenhed i rette tid og havde overholdt alle de formelle krav, som arrangørerne stillede. Om aftenen den 6. oktober blev informationen om annulleringen af hendes pressekort bekræftet.

En repræsentant for Ukraines udenrigsministerium havde om dagen fortalt Budzhurova, at hendes efternavn var med på listen over de journalister, som dækker topmødets arbejde. Samme aften sagde han, at man ville skrive en anden journalist end Budzhurova ind i den liste, som var blevet godkendt af Hromnytska.

"Krims Sammenslutning af Frie Journalister er i denne situation nødt til at drage den konklusion, at Ukraines præsidents pressesekretær har valgt at "straffe" journalisten for "genstridighed". Samtidig forhindrede Hromnytska i strid med gældende lovgivning og ved at misbruge sin stilling som embedsmand en repræsentant for massemedierne i at udføre sine professionelle pligter", - hedder det i erklæringen.

"Vi er også overbevist om, at denne adfærd udvist af en embedsmand ved præsidentens administration bekræfter den tanke, som er blevet formuleret i Europarådets parlamentariske forsamlings resolution vedrørende pressefriheden i Ukraine".
    "Det er kendetegnende, at den ukrainske journalist blev frataget sit pressekort netop til topmødet "Ukraine-EU", hvor Ukraine igen vil deklarere sit europæiske valg, hengivenheden overfor de demokratiske principper, menneskerettigheder og ytringsfrihed", - hedder det i erklæringen fra Krims Sammenslutning af Frie Journalister
    Krims Sammenslutning af Frie Journalister konstaterer desuden, at "det på det seneste er blevet kendetegnende for" præsidentens pressetjeneste, at den indskrænker pressefriheden.
    "Journalisterne havde næsten på intet tidspunkt under hele Leonid Kutjmas sommerferie på Krim, hvor han arbejdede og deltog aktivt i forskellige aktiviteter på halvøen, mulighed for at spørge statsoverhovedet om hans syn på de allervigtigste begivenheder i landet og viderebringe dem til de ukrainske borgere".
    Krims Sammenslutning af Frie Journalister erklærer, at den arbejdsmåde, som præsidentens pressetjeneste har lagt for dagen, ikke alene er et uacceptabelt fortilfælde for et land, som kalder sig europæisk, men også er et attentat mod de ukrainske borgeres forfatningssikrede ret til at modtage information. UP.

08.10.03. Havier Solana ankommet til Krim. Romano Prodis deltagelse tvivlsom

Tirsdag danner Jalta rammen om et topmøde mellem Ukraine og EU med deltagelse af statsoverhoveder og lederen af Den europæiske Union. Under topmødet vil et af spørgsmålene under forhandlingerne være ukrainsk lovgivnings tilpasning til Den europæiske Unions lovgivning.
    Ifølge justitsminister Oleksandr Lavrynovytj er det Ukraines justitsministerium, der har stået for forberedelsen af denne del af topmødet, inklusive forslaget til et Memorandum om virkeliggørelsen af en tilpasning og en afstemning af køreplanen for tilpasningen. Ifølge Lavrynovytj "er der lige nu problemer i forhold til Eurounionen med hensyn til algoritmen i samspillet i forhold til tilpasningen af ukrainsk lovgivning til europæisk, samt med hensyn til opfyldelsen af begge parters forpligtelser".
    I løbet af Kutjmas forhandlinger med EU's formand, Italiens premierminister Silvio Berlusconi, EU's udenrigspolitiske koordinator Havier Solana og medlem af Europakommissionen og den ansvarlige for udenrigspolitiske forbindelser, Chris Patten, planlægger man blandt andet at drøfte Ukraines forslag til ukrainsk lovgivnings tilgang til adopteringsprocessen og fastlæggelsen af prioriteringer i denne proces.
    Efter planen skal formanden for EU-kommissionen Romano Prodi også være med i mødet.
    Som tidligere oplyst rejste Ukraines præsident Kutjma allerede mandag til Krim for at deltage i dette møde. Podrobnosti. UNIAN.

08.10.03. Medvedtjuks lobbyist i USA kommenterer Janukovytjs besøg

Korruptionsniveauet i Ukraine er begyndt at falde, mener præsidenten for Det ukrainsk-amerikanske erhvervsråd Kempton Jenkins.

Jenkins betegner spørgsmålet om bekæmpelse af korruption, spørgsmålet om at tildele Ukraine status som et markedsøkonomisk land og ophævelsen af Jackson-Wennick tillægget vedrørende import af ukrainske varer som de vigtigste i Viktor Janukovytjs forhandlinger med de amerikanske embedsmænd, oplyser Radio Liberty.

Under sit besøg i Washington planlægger Janukovytj at mødes med Jenkins selv.

Jenkins påpeger, at problemet med korruption i de øverste regeringskredse i Ukraine er et traditionelt problem i USA's relationer med mange andre stater. Samtidig understreger han, at han ikke ved noget om den ukrainske regeringschefs forbindelser til Rinat Akhmetov, som Jenkins betegner som oligark.

Han fremhæver desuden, at korruptionsniveauet i Ukraine ifølge EERD og Verdensbanken på det seneste er begyndt at aftage. Og amerikanske selskaber har ikke stødt ind i problemer i relationerne med skattevæsnet i Lviv eller andre byer i Ukraine.

"Vores selskaber driver forretninger i hele verden og de ser Ukraine som et attraktivt sted for erhvervsdrivende. Jeg kan ikke tale på hver eneste selskabs vegne eller deres erfaring i Lviv. Hvis skattefolkene virkelig har chikaneret erhvervslivet dér, så har jeg i hvert fald ikke modtaget nogle klager. Og de amerikanske selskaber ville helt sikkert have fortalt det", - fremhæver eksperten.

Jenkins minder om kornkrisen i Ukraine og betegnede de ukrainske embedsmænds reaktion på den som fejlagtig. Samtidig fremhævede han også Viktor Janukovytjs resultater som premierminister.

"Sammenlignet med de tidligere regeringschefer har han været ret stærk. Det er lykkedes ham at gennemføre en skattereform i Ukraine - en politisk set meget vanskelige proces, som sluttede med en 13%-beskatning på indkomster. Det vil stimulere den ukrainske økonomis produktivitet, og han skal have den fornødne ros. Men jeg ved ikke, hvilken indflydelse han har på det ukrainske landbrug", - siger analytikeren.

Jenkins mener, at de ukrainske selskabers deltagelse i genopførelsen af Irak vil blive et af de vigtigste punkter på dagsordenen under Viktor Janukovytnjs forhandlinger med de amerikanske embedsmænd.

Han ved, at man fra ukrainsk side allerede har henvendt sig til amerikanske selskaber med forespørgsler om mulige kontrakter i Irak. Den ukrainske premierminister vil kunne oplyse om svaret fra amerikanernes side.

Blandt andre vigtige spørgsmål nævner Jenkins Amerikas utilfredshed med, at Ukraine har fastholdt de handelsbarrierer i forhold til amerikansk kyllingekød, som USA mener er diskriminerende.

"Det tredje spørgsmål er det traditionelle problem med overtrædelsen af intellektuelle rettigheder, dvs. ulovlig kopiering af lyd- og videoproduktion, som udgør et betydeligt problem for vores musikindustri", - siger han.

Jenkins medgiver, at disse problemer har været på dagsordenen i de bilaterale relationer i ret lang tid og har ført til en afkøling af de økonomiske relationer. Men han håber på, at det vil lykkes at løse i det mindste ét af disse problemer under Janukovytjs besøg i USA.

P.S. Udover sit arbejde i Det ukrainsk-amerikanske erhvervsråd er Kempton Jenkins medarbejder ved PR-firmaet "APCO" og er en af Medvedtjuks og Surkis' lobbyister i USA. UP. Radio Liberty.

08.10.03. SDPU (o): forholdstalsvalg til parlamentet tidligst om 4 år

Formanden for Ukraines juristforbund, folkedeputeret Valerij Jevdokimov (SDPU (o) er overbevist om, at Ukraine ikke behøver at gennemføre en folkeafstemning om den politiske reform.

"I vores stat finder den slags begivenheder sted på en mildt sagt ikke særlig demokratisk måde, og i dag vil resultatet af en folkeafstemning blive såvel positivt som negativt - afhængigt af, hvordan denne folkeafstemning bliver forberedt, og hvem der forbereder den, og hvilke kræfter der støtter de spørgsmål, som er lagt ud til folkeafstemningen", - sagde han på en pressekonference i nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina.

Desuden mener han, at "vi i dag godt kan leve med denne forfatning, men det vigtigste er, at lovene bliver overholdt". "Men når lovene ikke bliver overholdt, folkeafstemning og forfatningsændringer eller ej - så vil landet forblive dér, hvor det er", - sagde den deputerede og understregede, at "i Ukraine er menneskerettighederne meget godt forsvaret i forfatningen, men de bliver jo ikke efterlevet".

Samtidig med det er Jevdokimov overbevist om, at Ukraine har brug for en politisk reform. Derfor har Ukraines juristforbund taget initiativ til at afholde et Ukrainsk borgerforum med henblik på at diskutere reformerne. Resultatet af drøftelse vil blive sendt til Verkhovna Rada.

Jevdokimov mener, at spøgsmålet om afholdelse af forholdstalsvalg til parlamentet nødvendigvis må udsættes i 4 år - indtil det næste valg. "I dag er det yderst vigtigt at bevare det blandede valgsystem 50x50, eftersom afholdelsen af et forholdstalsvalg vil kunne fremkalde misforståelser i samfundet", - understregede han.

Det seneste parlamentsvalg i Ukraine fandt sted i foråret 2002. Verkhovna Radas valgperiode er 4 år. Ifølge gældende lovgivning vælges 225 folkedeputerede ved et forholdstalsvalg mellem partilister (den landsdækkende valgkreds), mens andre 225 vælges i enkeltmandskredse. UP.

09.10.03. Janukovytj beroliger USA i forhold til EEP

Den aftale om etableringen af EEP, som præsidenterne for Ukraine, Rusland, Belarus og Kazakhstan har underskrevet "har karakter af en rammeaftale". Det sagde premierminister Viktor Janukovytj på pressekonferencen "Ukraine på vej mod en moden national statslighed: Ukraines overgang til en udviklet markedsøkonomi" i Washington.

"De har karakter af en rammeaftale. Og derfor kræver de indførelsen af et betydeligt antal tillægsaftaler", - sagde han.
    "Vi har klart fastlagt basisniveauet for integration i det økonomiske rum - det er etableringen af en frihandelszone. Det vil på ingen måde få nogen betydning for Ukraines strategiske kurs mod Den europæiske Union og Den euroatlantiske integration. Det vil ikke hindre Ukraines indtræden i Verdenshandelsorganisationen", - betonede Janukovytj.
    Ved at koncentrere sin tale udelukkende omkring økonomiske spørgsmål, sagde premierministeren imidlertid ikke et eneste ord om olierørledningen "Odesa-Brody" og sin holdning til, i hvad retning olien skal flyde - til Europa eller væk fra Europa.
    Udover at deltage i konferencen planlægger premierministeren tirsdag at mødes med USA's vice-præsident, Dick Cheney og Verdensbankens præsident, James Wolfensohn. Ljuba Shara, UP, Washington.

"Ukraine bør passe meget på, så at ikke denne aftale (EEP) kommer i strid med landets vestlige orientering og dets mål om at blive medlem af WTO og Det europæiske samvirke", - sagde USA's ambassadør i Ukraine i et indlæg på konferencen "Ukraine på vej mod en moden national statslighed: Ukraines overgang til en udviklet markedsøkonomi", som blev afholdt i Washington 7-8 oktober.

Herbst, som formelt set har været ambassadør i Ukraine i lidt over tre uger, nævnte plusser og minusser i det amerikansk-ukrainske forhold. På minussiden nævnte han Gongadze-sagen, Koltjuga-skandalen og det forestående præsidentvalg.

På plussiden nævnte Herbst Ukraines beslutning om at sende et hold eksperter i kemisk og bakteriologisk krigsførelse, registreringen af de politiske institutioner (National Democratic Institute) og International Republican Institute i Ukraine samt tilladelsen til indførelse af amerikansk kyllingekød til Ukraine. Ljuba Shara, UP, Washington.

09.10.03. Kutjma: Ukraines og EU's holdning tæt på hinanden eller næsten sammenfaldende

Den vigtigste konklusion på topmødet "Ukraine - Den europæiske Union" blev, at man nu har flyttet drøftelsen af konceptet "Et udvidet Europa", som en mekanisme der er beregnet på at skabe en ny kvalitet i forholdet mellem Ukraine og EU, over i et praktisk felt, sagde præsident Kutjma.

"Vi blev enige om, at endemålet for realiseringen af konceptet "Et udvidet Europa" bør være en medvirken til Ukraines indfrielse af landets eurointegrationsbestræbelser samt en væsentlig fremskyndelse af tilnærmelsen mellem Ukraine og EU indenfor konkrete samarbejdssfærer", - sagde Kutjma i tirsdags på en pressekonference i Jalta.
    På topmødet i Jalta er Ukraine og Den europæiske Union nået til en væsentlig tilnærmelse af holdninger til en forøgelse af Eurounionens tekniske hjælp til Ukraine og har aftalt at udarbejde nye mekanismer for dens tildeling, sagde Kutjma.
    I et indlæg på tirsdagens pressekonference i Jalta efter afslutningen af topmødet "Ukraine-EU", påpegede Kutjma desuden, at man tillagde spørgsmålet om Eurounionens anerkendelse af ukrainsk økonomi status som markedsøkonomi en stor vægt.
    Med hans ord fremhævede partnerne det fremskridt, som har fundet sted i opfyldelsen af Aftalen om partnerskab og samarbejde, og kom med en positiv vurdering af den fælles beretning om implementeringsstatus på denne aftale, som var blevet godkendt under det 6. møde i Rådet for samarbejde mellem Ukraine og EU, som fandt sted i Bruxelles i marts i år.
    Kutjma fremhævede, at det centrale i diskussionen under topmødet var drøftelsen af virkningerne af en udvidelse af EU for de videre relationer mellem Ukraine og Eurounionen.
    "Vi nåede til enighed om, at de beslutninger, som er vedtaget i dag, bør blive startskuddet til indledningen af en fælles indsats i forhold til at udnytte nye muligheder, som åbner sig i forbindelse med udvidelsen og komme med behørige svar på den udfordring, som udvidelsen er", - sagde præsidenten.
    Ifølge ham berørte man fra ukrainsk side spørgsmålet om nødvendigheden af at intensivere dialogen i forhold til forenklingen af visumreglerne til EU-staterne for Ukraines borgere og en forøgelse af hjælpen til Ukraine i tilnærmelsen af ukrainsk lovgivning til Eurounionens lovgivning.
    Kutjma oplyste, at partnerne aftalte at styrke samarbejdet i forhold til den ukrainske infrastruktur og dens integration i det fælleseuropæiske system, herunder transport og energisystemet.
    Ifølge ham hilste EU det velkomment, at Ukraines rolle som en vigtig bidragyder til sikringen af fred og sikkerhed på kloden er blevet styrket, og anerkendte Ukraines evne til at handle som en strategisk partner for Eurounionen i realiseringen af unionens kommende sikkerhedsstrategi.
    Præsidenten oplyste, at parterne bekræftede intentionen om også fremover at udbygge samarbejdet i den europæiske sikkerheds- og forsvarssfære.
    Kutjma fremhævede, at diskussionerne under topmødet havde fundet sted i en åbenhjertig atmosfære, havde været konstruktive og rettet mod at opnå konkrete resultater. "De diskussioner, som fandt sted, viste, at vores holdninger i de fleste af de omhandlede temaer enten er tæt på hinanden eller så godt som sammenfaldende". Interfaks-Ukrajina. UP.

09.10.03. Et indslag i Tv-stationen Inter om Topmødet i Jalta

Den 7. oktober var Livadija-paladset igen fuld af gæster. Det var anden gang indenfor en måned, at Krims bilejere måtte vige pladsen for de højtstående delegationers korteger. Det var de samme sorte mercedes'er og slipseklædte mænd, men forskellen var blot den, at i september hed det "EEP", mens det i dag allerede er "EU". Grunden er, at Jalta denne gang danner rammen om det 7. topmøde mellem Ukraine og Den europæiske Union.

Ukraine er på topmødet repræsenteret ved præsident Leonid Kutjma, første vice-premierminister Nikolaj Azarov, formanden for præsidentens administration Viktor Medvedtjuk og 1. vice-udenrigsminister med ansvar for europæisk integration Aleksandr Tjalyj. Fra Eurounionens side ankom formandslandet Italiens premierminister Silvio Berlusconi, formanden for Den europæiske Kommission Romano Prodi, EU's udenrigspolitiske koordinator Havier Solana, kommisær ved Eurokommissionen Chris Patten.

Indenfor rammerne af topmødet drøftede man handlingsplanen Ukraine-EU, som Ukraines repræsentanter i stor udstrækning ser anderledes på end kollegerne i Unionen. Således agter Ukraine at udarbejde en plan for 2 år med det endelige mål at opnå et associeret medlemskab i EU.

Fra Eurounionens side taler man om at udarbejde en samarbejdsplan for 4-5 år, som, hvis den bliver ført ud i livet, godt nok vil føre til en betydelig udbygning af samarbejdet; men: der er ingen association med Ukraine i euroembedsmændenes planer.

På topmødet venter man, at Ukraine vil fortælle, hvordan de økonomiske reformer i landet forløber. Vores delegation har også en del spørgsmål til EU's repræsentanter. Mest af alt er Ukraine bekymret for de tab, landet vil lide, som følge af EU's udvidelse, som vil føre til en ændring af handelsregimerne med de stater, der indtræder i EU. Ukraine er i færd med at afklare de juridiske muligheder for at modtage en kompensation fra EU.

Ukraine agter - ligesom med EEP - at opnå en frihandelszone. Det ser ud til, at Nikolaj Janovitj Azarov drømmer om en fri strøm af varer fra Lissabon til Vladivostok og fra London til Karaganda.

Imidlertid er de europæiske politikere mere interesseret i den politiske reform i Ukraine og præsidentvalget i 2004 end at høre om en frihandelszone, et associeret medlemskab eller de andre ukrainske initiativer. Netop præsidentvalget vil kunne få en større betydning for relationerne til EU end alle de forudgående deklarationer tilsammen. Derfor har EU's repræsentanter ved dette topmøde gerne villet høre de ukrainske kollegaers bud på, hvad de forestående ændringer går ud på, og hvor langt den politiske reform vil gå.

På den fælles pressekonference for topmødets deltagere sagde præsident Kutjma, at Ukraines og EU's holdninger i de fleste af de omhandlede temaer enten er tæt på hinanden eller så godt som sammenfaldende. Kutjma betegnede det som en vigtig udgang på topmødet, at "vi har flyttet drøftelsen af konceptet "Et udvidet Europa", som en mekanisme der er beregnet på at skabe en ny kvalitet i forholdet mellem Ukraine og EU, over i et praktisk felt".

Som Kutjma fremhævede det, så har topmødedeltagerne "åbenhjertigt og ærligt udvekslet syn på karakteren af vores relationer i løbet af de nærmeste år, og udvekslet synspunkter angående deres indholdsmæssige berigelse".

Kutjma fremhævede også, at Ukraine og EU har opnået en væsentlig tilnærmelse af holdninger til en forøgelse af Eurounionens tekniske hjælp til Ukraine og har aftalt at udarbejde nye mekanismer for dens tildeling. Ifølge præsidenten tillagde man spørgsmålet om Eurounionens anerkendelse af ukrainsk økonomi status som markedsøkonomi en stor vægt. Eurounionen støtter Ukraine i landets arbejde på at blive medlem af WTO.

Som det hedder i en fælles erklæring fra præsident Kutjma og EU's ledere, har landene "med tilfredshed hilst væksten i den bilaterale samhandel mellem EU og Ukraine velkommen samt den succesfulde indgåelse af den bilaterale protokol om adgang til markeder og tjenester indenfor rammerne af Ukraines indtræden i WTO".

Parterne fremhævede også vigtigheden af et samarbejde indenfor Ukraines og EU's infrastruktur i en EU-udvidelseskontekst. Deltagerne i topmødet fremhævede i den forbindelse, at energi- og transportsystemerne, inklusive deres tilslutning til de europæiske transportkorridorer og det trans-europæiske transportnet, er særlig vigtige. Desuden drøftede de muligheden for en styrkelse af samarbejdet i en kontekst af begrebet "Et udvidet Europa".

I lyset heraf har Ukraine bekræftet sin dybe interesse i, at Den europæiske investeringsbanks mandat bliver udbredt til Ukraine, herunder indenfor energisfæren, transportsfæren, miljøsfæren og det grænseoverskridende samarbejde.

I erklæringen fremhævedes det, at parterne i løbet af topmødet har drøftet spørgsmål af fælles interesse i transportsektoren, herunder spørgsmålet om pålidelighed og sikkerhed, samt transportsystemernes tekniske og juridiske forenelighed. Parterne har fremhævet vigtigheden af et samarbejde mellem Ukraine og EU vedrørende satellitnavigationssystemet Galileo, har udtrykt tilfredshed med vedtagelsen af en Fælles Ukraine-EU erklæring om samarbejde indenfor satellitnavigationssystemet Galileo, og opfordrer vores private selskaber og videnskabelige medarbejdere til at sætte skub i samarbejdet indenfor denne sfære. Ligeledes har erklæringens forfattere hilst det velkomment, at der er blevet etableret en Ukraine-EU arbejdsgruppe indenfor rumforskning og rummets civile udnyttelse.

Desuden agter Ukraine og den Europæiske Union at aftale en forenkling af visumreglerne. Justitsminister Aleksandr Lavrinovitj oplyste, at EU's repræsentanter under forhandlingerne havde bekræftet, at spørgsmålet om en forenkling af visumreglerne ville blive taget op i EU om kort tid. Men i den nære fremtid vil visumreglerne kun kunne blive forenklet i forhold til nogle snese ukrainere, som er i besiddelse af et diplomatpas. Ukraine agter at insistere på, at EU liberaliserer visumregelsættet også for almindelige borgere og håber på at få hjælp til at bringe sine grænser i orden. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny. UNIAN.

09.10.03. Talsmand: Dick Cheney imod reversudnyttelse af "Odesa-Brody"

Den amerikanske regering agter at hjælpe Ukraine med at virkeliggøre udnyttelsen af olierørledningen "Odesa-Brody" i europæisk retning, sagde vice-præsident Dick Cheney.

Ukraines 1. vice-udenrigsminister Volodymyr Jeltjenko oplyste overfor journalister, at Cheney var kommet med udtalelsen under sine forhandlinger med den ukrainske premierminister Viktor Janukovytj i Washington i tirsdags. Ifølge Jeltjenko var spørgsmålet om den mulige udnyttelse af "Odesa-Brody" blevet rejst af USA's vice-præsident.

"Han ville gerne kende den ukrainske ledelses præcise planer med hensyn til, hvorvidt olierørledningen skal udnyttes i den oprindelige eller i den sydgående retning", - sagde Jeltjenko. Efter Cheneys opfattelse eksisterer der ikke nogen beslutning om at udnytte olierørledningen i sydgående retning (i retningen væk fra Europa, red.).

I sit svar mindede Janukovytj om, at "hele hans arbejde som premierminister har været rettet mod en udnyttelse af olierørledningen "Odesa-Brody" i retning af Brody".

"Samtidig med det har der udover deklarationer og forsikringer ikke været ét eneste vestligt olieselskab, som har foreslået et konkret omfang af olie til transport gennem denne olierørledning", - citerede den ukrainske diplomat premierministeren.

Fra ukrainsk side mindede man også om eksistensen af et forslag fra "TMK-British Petrolium" om at udnytte olierørledningen i sydgående retning.

"Men Ukraines regering har udskudt den endelige beslutning i denne sag og afventer realiseringen af de forslag, som vestlige partnere har stillet. Der findes i dag ingen beslutning om en reversudnyttelse. Vores valg forbliver europæisk, og det gælder også udnyttelsen af olierørledningen", - sagde Jeltjenko med henvisning til Janukovytj.

Han oplyste også om, at "Janukovytj bad Cheney om at få de amerikanske selskaber til at gå fra deklarationer til konkrete forslag".

"I løbet af forhandlingerne gav USA's vice-præsident udtryk for - og det er i øvrigt den amerikanske regerings holdning - at valget af en reversudnyttelse af olieledningen ville betyde en væsentlig forringelse af Ukraines chancer for at spille en nøglerolle som garant-land, gennem hvilket Vesteuropas energiressourcer skal transporteres igennem. Cheney lovede, at han ville tage sig af dette spørgsmål", - sagde Jeltjenko.

USA ser med forståelse på Ukraines deltagelse i realiseringen af forslaget om etableringen af EEP med Rusland, Belarus og Kazakhstan, oplyste Ukraines 1. viceudenrigsminister Volodymyr Jeltjenko.

Dette synspunkt fremsatte han i et interview med journalister i Washington i en kommentar til forhandlingerne mellem USA's vice-præsident Richard Cheney og premierminister Janukovytj.

"Spørgsmålet om EEP interesserede ikke USA så meget som andre af vores partnere. Det er et spørgsmål om strategi og taktik. Ukraines strategi er en integration i Den europæiske Union og indtræden i NATO, mens taktikken er at bringe den ukrainske økonomi i et normalt leje. Muligvis til deltagelsen i EEP med realiseringen af den første fase - frihandelszonen - medvirke til det", - sagde Jeltjenko.

Under forhandlingerne mellem Janukovytj og Cheney blev det også aftalt, at Ukraine og USA fra begyndelsen af næste år vil gå over til et konkret arbejde med en bilateral protokol om adgang til markeder for varer og tjenesteydelser.

Dette spørgsmål vil blive løst parallelt med, at Ukraine får tildelt status som et land med markedsøkonomi.

"Vi har aftalt, at vi i den nærmeste tid vil drøfte spørgsmålet om at tildele Ukraine status som et land med markedsøkonomi og om underskrivelsen af en fælles protokol om WTO", - sagde Janukovytj selv til journalisterne.

Jeltjenko sagde til journalisterne, at "problemet" havde bestået i Ukraines forbud mod at indføre amerikansk kyllingekød. "I dag er dette problem løst. Fra Cheneys side blev der forsikret om, at USA ikke har tænkt sig at skabe nogen yderligere hindringer eller fremsætte nogen yderligere betingelser", - sagde han.

Samtidig med det fremhævede man fra amerikansk side eksistensen af "visse problemer i ukrainsk lovgivning, som står i vejen for anerkendelsen af Ukraine som en markedsøkonomi".

"I lyset af, hvordan vores parlament arbejder i dag, kan man håbe på, at (de nødvendige love) vil blive vedtaget inden årets udgang, og fra starten af næste år vil man kunne gå over til konkret arbejde med underskrivelsen af WTO-protokollen med USA. Spørgsmålet om at tildele Ukraine status som et land med markedsøkonomi er knyttet til dette spørgsmål og vil blive løst sideløbende", - understregede Jeltjenko.

Cheney støttede også Ukraines initiativ til genopbygningen af lufthavnen i byen El-Kut i Irak, hvor de ukrainske troppers hovedkvarter befinder sig.

1. vice-udenrigsminister Jeltjenko oplyste, at lufthavnen praktisk talt var blevet tilintetgjort. "Hvis det kunne lykkes at genopbygge den, ville det lette spørgsmålet om de ukrainske styrkers kontingent og leveringen af humanitære forsyninger. Premierministeren fremhævede, at vores land er parat til at udføre de bygningsarbejder selvstændigt, men vi har brug for navigationsudstyr til lufthavnen, hvilket den amerikanske part kan levere", - fremhævede Jeltjenko.

Han oplyste også, at Cheney havde "forsikret om, at koalitionsstyrkernes kommando ville få de relevante direktiver fra regeringen med henblik på at drøfte de konkrete tiltag på ekspertniveau". UP. Interfaks-Ukrajina.

09.10.03. Berlusconi driller Prodi med en fælles pressekonference og erklæring med Kutjma

EU-formandslandet Italiens premierminister Silvio Bersulconi mener, at Ukraine vil kunne opfylde alle de procedurer, der er nødvendige for at træde ind i EU betydelig tidligere end i 2011.

Som præsident Kutjma oplyste under den fælles pressekonference med Berlusconi efter mødet på Krim i går, havde han informeret den italienske premierminister om, at Ukraine har sat sig for, at "være klar til at indlede forhandlinger med EU om Ukraines indtræden i EU i 2001".

"Det betyder, at vi til den tid skal opfylde alle de standarder, som EU kræver", - sagde Kutjma.

"Men kollegaen kritiserede mig i stumper og stykker for, at jeg havde sat et så langsigtet mål. Jeg gav ham med glæde ret", - understregede præsidenten.

I Kutjmas og Berlusconis fælleserklæring efter de ukrainsk-italienske forhandlinger hedder det, at Italien støtter Ukraines kurs mod den fulde integration i EU.

"Idet vi understreger vigtigheden af en aktiv fortsættelse af de indenrigspolitiske og økonomiske reformer samt på grundlag af det nye initiativ "Det udvidede Europa", vil det (Italien) støtte realiseringen af Ukraines strategiske langsigtede mål om fuld integration i Europa", - hedder det i dokumentet.

Italien understreger vigtigheden af en proces hen imod en konsekvent overgang til mere fuldkomne former for demokrati og demokratiske institutionelle strukturer, som vil sikre overholdelsen af menneskerettighederne, meningspluralismen, pressefriheden og udviklingen af et åbent civilsamfund for alle lande de i Central- og Østeuropa, som for nylig er blevet uafhængige.

Italien bekræfter, at det er parat til at støtte Ukraines indtræden i WTO og opfordrer landet til at fortsætte bestræbelserne på at bringe lovgivningen i overensstemmelse med WTO's normer.

Fra italiensk side sætter man stor pris på Ukraines støtte til Italiens kandidatur til indtræden i Sikkerhedsrådet som ikke-permanent medlem i 2007-2008.

Berlusconi understregede, at Italien altid har støttet Ukraines integrationsbestræbelser, som, med hans ord, er "et vigtigt land set ud fra et territorialt synspunkt".

"Ukraines ønske om at træde ind i Den europæiske Union er et ønske, som virkelig bygger på et solidt grundlag, og vi vil gøre alt for, at jeres vej (ind i EU) skal opnå en vis støtte", - sagde Italiens premierminister.

I en kommentar til udgangen på Ukraine-EU topmødet i Jalta sagde Berlusconi: "Jalta har altid været opdelingernes sted. Men i dag er byen blevet et sted, hvor der har lydt et ønske om forening" UP. Interfaks-Ukrajina.

09.10.03. Dansk hjælp til nedbrydning af ubrugelige pesticider

Den danske organisation "Miljøbistand Øst" (DANCEE) har bevilget Ukraine omkring 8 millioner hryvna (10 millioner kroner) indenfor rammerne af den første fase af et fælles ukrainsk-dansk projekt med titlen ”Fjernelsen af risikoen forbundet med ubrugelige og forbudte pesticider”.

Det fortalte lederen af projektet fra dansk side, Jørn Lauridsen, på en pressekonference. Ifølge ham har man indenfor rammerne af projektet siden 1999 kortlagt situationen omkring bevarelsen af ubrugelige og forbudte pesticider og realiseret et pilotprojekt på et lager for giftkemikalier i Lozovskyj distriktet i Kharkiv-regionen, hvor man fik nedbrudt 160 tons ubrugelige pesticider i overensstemmelse med sikkerhedskravene.

”I Ukraine befinder de ubrugelige pesticider sig rundt om i alle regioner og deres opbevaring svarer ikke til sikkerhedsnormerne…”, - sagde Lauridsen. Lauridsen sagde også, at DANCEE i anden fase agter at afsætte 0,5 millioner US$ til udviklingen af det pågældende projekts infrastruktur – man vil afholde øvelser, indkøbe udstyr, ekvipering, samt tønder til opbevaring af pesticiderne.

Desuden vil hver eneste region få tildelt 1,2 millioner hryvna hver til løsningen af problemet med en sikker opbevaring og tilintetgørelsen af de ubrugelige pesticider.

Der er i alt omtrent 22.000 ubrugelige pesticider i Ukraine. Det største antal ubrugelige pesticider er ifølge Ukraines videnskabernes akademis økologiske center placeret i Kyiv-regionen (2.500 tons), Sumska-regionen (2.500 tons) og Vinnytsa-regionen (1.500 tons).

De ubrugelige pesticider skal ikke genbruges. Siden 2003 er det selskabet ”Elga” (Shostka, Sumska-regionen), der har stået for deres tilintetgørelse. Siden starten af 2003 har selskabet nedbrudt 40.000 tons ubrugelige pesticider. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

09.10.03. Ruslands ambassadør: EEP vil kun fremskynde Ukraines indtræden i EU

Ruslands ambassadør i Ukraine, Viktor Tjernomyrdin, er overbevist om, at ikke alene vil Det fælles økonomiske rum ikke være nogen hindring for Ukraines indtræden i Den europæiske Union, men vil endda fremskynde denne proces.

"EEP er ikke en hindring, men vil tværtimod fremskynde Ukraines indtræden i Eurounionen. Jeg kan entydigt slå fast, at sådan bliver det. Det er sværere [at gøre det] hver for sig", - fremhævede ambassadøren på en pressekonference i Kyiv i onsdags.

Tjernomyrdin understregede, at "det ene står ikke i vejen for det andet" - "forholdet til Rusland vil kun være medvirkende til løsningen af mange spørgsmål, herunder integrationen i Eurounionen". UP. Interfaks-Ukrajina. Podrobnosti.

10.10.03. Ruslands ambassade: EEP har ikke nogen skjult politisk dagsorden

Den russiske Føderations ambassade i Ukraine påpeger, at Aftalen om etableringen af Det fælles økonomiske rum, som blev underskrevet den 19. september 2003 under SNG-topmødet i Jalta af præsidenterne for Belarus, Kazakhstan, Rusland og Ukraine ikke har nogen skjult politisk dagsorden og har udelukkende et økonomisk præg. Udtalelsen er fremsat i en pressemeddelelse udsendt af Ruslands ambassade i Ukraine.

I ambassaden fremhæver man, at den integrationsmodel, som er fundamentet for EEP-konceptet til fulde modsvarer verdensøkonomiens nuværende virkelighed og passer ind i en kontekst, hvor de verdensøkonomiske forbindelser globaliseres. Under udarbejdelsen af denne model har man inddraget såvel SNG's og Eurounionens erfaring som WTO's normer og regler.

"De EEP-dokumenter, som blev underskrevet i Jalta, har ingen skjult politisk dagsorden og har udelukkende et økonomisk præg. De sigter på at mindske det infrastrukturelle belastningsniveau ved produktion, transport og salg af industri-og landbrugsprodukter. Dette skal medvirke til at lette vareproducenternes samarbejde indenfor de fire landes område og føre til styrkelsen af deres varers konkurrenceevne på verdensmarkedet", - hedder det i pressemeddelelsen.

Så meget desto mere som, at de fire i økonomisk henseende mest veludviklede SNG-staters overgang til et kvalitativt nyt og højere integrationsniveau bliver dikteret af selve logikken i deres økonomiers udvikling og modsvarer erhvervslivets forventninger, fremhæver Ruslands ambassade.

Under udarbejdelsen af EEP's basisdokumenter blev der rettet en særlig opmærksomhed mod hver enkelt af aftaleparternes økonomiske og politiske egenarter. Det er blevet afspejlet i, at integrationen vil foregå i forskellige niveauer og tempi med en ufravigelig overholdelse af de fælles principper for etableringen af EEP samt den multivariable mekanisme for en koordinering af medlemsstaternes holdninger under tilslutningen til WTO.

Idet aftalelandene har lagt en kombination af mellemstatslige og overnationale elementer til grund for EEP-organernes systemer med en gradvis forøgelse af det sidstnævnte elements vægt, har aftalelandene fulgt eksemplet fra den almengyldige europæiske praksis. I den forbindelse skal beslutningerne i det styrende EEP-organ træffes på grundlag af konsensus. Det fælles reguleringsorgan, hvor man vil bruge det vægtede afstemningsprincip under hensynstagen til parternes økonomiske potentiale, skal efter planen oprettes i takt med en bevægelsen hen imod en styrkelse af integrationssamarbejdet. Påstande om, at suveræniteten indenfor "kvartetten" af partnere bliver krænket for slet ikke at tale om Ruslands forsøg på at "genskabe Sovjetunionen" er grundløse, hedder det i pressemeddelelsen.

Ifølge den russiske ambassade strider udformningen af EEP ikke mod Ukraines eller andre af "kvartettens" medlemsstaters europæiske vektor i udenrigspolitikken og befinder sig indenfor det leje, som den aktuelle fælleseuropæiske integrationsopbygning finder sted i. En effektiv integration mellem de fire lande vil tilføre udviklingen og styrkelsen af udviklingen i deres ligeberettigede og gensidigt fordelagtige dialog med EU en ny impuls.

Samtidig med det stemmer oprettelsen af EEP overens med de fælles forsøg på at udforme et samlet økonomisk rum, som finder sted indenfor rammerne af dialogen Rusland-EU og Ukraine-EU.

I pressemeddelelsen redegøres der for, at EEP vil blive udformet i flere faser. Det forventes, at man i første fase skal sikre etableringen af et frihandelsregelsæt i forhold til import af varer fremstillet i EEP-medlemsstater, som vil være udgangspunktet for aftaler om toldtariffer, danne grundlag for en toldunion og et fælles konkurrencemiljø. I den anden fase vil der blive etableret en toldunion med en enhedstoldtarif, man vil afslutte udformningen af en frihandelszone uden undtagelser og begrænsninger og føre en fælles konkurrencepolitik. I den tredje fase, som vil være den afsluttende fase i udformningen af EEP, vil man sikre en fuldstændig fri bevægelse af tjenester, varer, kapital og arbejdskraft. I fremtiden vil man foreslå at gå over til en økonomisk union af de fire stater med en fælles valuta, fremhæver Ruslands ambassade i Ukraine. Podrobnosti, UNIAN.

10.10.03. Kutjma vil frem for alt undgå en ny Berlin-mur

Ukraines præsident Leonid Kutjma fremhæver, at EU-kandidatlandenes indførelse af visumpligt i forhold til Ukraine allerede er begyndt at sætte sit præg på ukrainske borgere.

Det ukrainske statsoverhoveds pressesekretær Olena Hromnytska oplyser, at udtalelsen faldt under Kutjmas møde med Belarus’ præsident Аleksandr Lukashenko, som fandt sted i går i præsidentens landsted ”Zalisya” ved Kyiv.

Ifølge pressesekretæren fremhævede Kutjma, at der i Lviv er enorme kødannelser med folk, der gerne vil have et visum”. Vi vil gerne have, at EU’s grænse ikke bliver en forhindring”, - sagde Kutjma og fremhævede, at ”det ikke kun vil gå ud over ukrainerne”.

Desuden understregede præsidenten, at tilnærmelsen af EU’s grænse efter nye medlemmers indtræden vil få en negativ effekt på Ukraines handel med nabolandene, som er kandidatmedlemmer af Eurounionen. ”De forlader frihandelsblokken, hvilket betyder, at der vil være økonomiske tab på begge sider”, - sagde Kutjma. ”Det vigtigste for os er, at der ikke kommer en ny Berlin-mur”, - tilføjede han.

Ifølge pressesekretæren orienterede præsidenten sin hviderussiske kollega om udfaldet af topmødet ”Ukraine-EU”, som fandt sted i Jalta i tirsdags. Med Kutjmas ord udtalte han under topmødet, at det vigtigste for Ukraine er at opnå en europæisk levefod, et demokratisk samfund og andre værdier.

”Vi rejser ikke spørgsmålet om, at vi skal optages i EU i morgen; men vil gerne se en partner i EU”, - sagde præsidenten. Han understregede, at topmødet havde fundet sted i en gunstig atmosfære, og at dets deltagere forstod nødvendigheden af, at man ”bør løse de eksisterende problemer” i stedet for at føre dem ind i en blindgyde”.

Alt i alt er Ukraines og Belarus’ præsidenter Leonid Kutjma og Aleksandr Lukashenko tilfredse med resultatet af mødet.

”Jeg tror, at et møde som det var nødvendigt: vi fik mulighed for at drøfte mange påtrængende problemer – såvel for Ukraine som for Belarus”, - citerer hans pressesekretær Kutjma.

Lukashenko betegnede på sin side samtalen med sin ukrainske kollega som ”åben”. ”Mig og Leonid Danilovitj taler altid åbent og uden hemmelighedskræmmeri”, - sagde han.

Ifølge ham havde de blandt andet drøftet spørgsmål omkring den ukrainsk-hviderussiske grænse, den gensidige gældsætning og spørgsmål vedrørende ejerforhold. Desuden havde han og Kutjma, ifølge ham, talt om situationen omkring Irak, de ukrainske fredsbevarende styrkers arbejde samt realiseringen af projektet med opførelsen af transportflyveren An-70.

De to præsidenter kom også ind på den indenrigspolitiske situation. ”Begge lande bør støtte hinanden uanset den politiske kamps genvordigheder, fordi vi kun har én vej – forbedringen af folks liv”, - fremhævede Lukashenko. ”På det plan vil vi både samarbejde med Den europæiske Union og Den russiske Føderation”, - sagde han.

Lukashenkos sidste besøg i Ukraine fandt sted på Jalta i forbindelse med SNG-topmødet. Den 19. september underskrev Ukraine, Rusland Belarus og Kazakhstan en Aftale om EEP. (Lukashenko udtalte lige efter underskrivelsen, at han håbede, at den siddende ukrainske præsident ville være der i mange år endnu, red.) Interfaks-Ukrajina. UP.

10.10.03. Polen: NATO bør holde døren åben for Ukraines medlemskab

NATO bør holde døren åben for Ukraine, mener den polske præsident Aleksander Kwasniewski. Det sagde han i en tale i går i det rumænske parlament.

Efter hans mening bør NATO’s udvidelse ikke blive begrænset til de syv lande, der bliver optaget i alliancen i 2004 og som tidligere var medlemmer af den socialistiske lejr (Bulgarien, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Litauen, Letland og Estland). I den forbindelse fremhævede præsidenten, at han regner med, at Bukarest vil støtte Ukraines indtræden i NATO – et land der grænser både op til Polen og Rumænien.

NATO etablerede samarbejde med Ukraine i 1997, men i 2002 blev forholdet forværret pga. mistanke om, at dette land havde overtrådt en våbenembargo mod Irak. UP. Interfaks-Ukrajina.

11.10.03. USA er Ukraine fortsat taknemmelig for deltagelse i stabiliseringen af Irak

Washington vil også fremover gøre en forbedring af relationerne betinget af en væsentlig forbedring af Kyivs reelle skridt indenfor menneskerettighederne samt af en garanti for, at næste års præsidentvalg bliver frit og gennemsigtigt.

Det var en del af indholdet af den samtale, som premierminister Viktor Janukovytj i torsdags havde med udenrigsminister Colin Powell. Den amerikanske minister betonede, at udbygningen af de økonomiske og politiske reformer vil kunne hjælpe Kyiv med at realisere planerne for den euroatlantiske integration, oplyste det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Richard Baucher.

"Udenrigsministeren lagde vægt på en støtte til Ukraines bestræbelser på at nærme sig de euroatlantiske og europæiske institutioner samt at træde ind i WTO", - sagde han.

"Men samtidig talte udenrigsministeren om vigtigheden af udviklingen af demokrati og sikringen af menneskerettighederne i Ukraine. Han gjorde det klart, at en garanti for et frit, åbent og ærligt præsidentvalg i 2004, samt en garanti for en styrkelse af massemediernes og retssystemets uafhængighed vil have en nøglebetydning for Ukraines succesfulde bevægelse hen ad den af landet valgte kurs", - sagde Baucher.

USA er også Ukraine taknemmelige for beslutningen om at sende tropper til Irak.

"For udenrigsministeren var det en anledning til at sige tak til Ukraine for landets vigtige bidrag til de fælles anstrengelser i forhold til en stabilisering af Irak. Ukraine står for det fjerdestørste troppebidrag i Irak. Vi er dem meget taknemmelige for det, samt for deres aktive medvirken i den generelle krig mod terrorismen", - betonede udenrigsministeriets talsmand.

"France-press" minder om, at de ukrainsk-amerikanske relationer begyndte at blive forværret, da skandalen om Gongadze-sagen begyndte at rulle, og blev yderligere skærpet sidste år efter beskyldningerne om, at Kyiv havde godkendt salget af radarsystemet "Koltjuga" til Irak.

Ukraine har altid tilbagevist anklagerne for at have overtrådt FN's våbenembargo mod Saddam Husseins regime, men disse dementier blev ikke afgørende for den nuværende optøning af forholdet, ligesom amerikanernes manglende evne til at bekræfte selve overdragelsen. UP. BBC's ukrainske afdeling.

11.10.03. Ukrainske grænsetropper skærper bevogtningen af stræde øst for Krim-halvøen

Ukraines grænsebevogtning har befæstet grænsen i Kertj-strædet i forbindelse med Ruslands opførelse af en dæmning, som strækker sig fra den russiske Taman-halvø til den ukrainske Tuzla-odde (der er reelt tale om en lille ø, der ligger midt i Kertj-strædet mellem Krim og Rusland; men hører til Ukraine, red.). Der er nu blevet opstillet en befæstet grænsepost, som er forsynet med radiopejleudstyr og projektører, ingeniørudstyr, kommunikation, køretøjer og en helikopterlandingsbane. Befæstelsen af grænsen blev påbegyndt den 30. september, oplyser Glavred med henvisning til grænsekomiteens pressetjeneste. De ukrainske grænsevagter er bevæbnede, men deres antal og våbentype holdes hemmelig. Alle grænsevagterne har fået udleveret en instruktion med anvisninger om, hvordan man skal forholde sig i den givne situation og understreges, at Ukraine støtter venskabelige relationer med Rusland. Tidligere har der ikke været nogen ukrainsk grænsepost på Tuzla. Bevogtningen af området hørte under Marinebevogtningen, som jævnligt patruljerede tangen. Dæmningen befinder sig allerede i en afstand af 1,5 km fra Tuzla, mens den administrative grænse mellem Ukraine og Rusland ligger 150 meter øst for Tuzla. Marinebevogtningens kuttere patruljerer nu området ved kontrollinjen. De russiske myndigheder har sagt, at de ikke agter at krydse kontrollinjen. Byggeriet af dæmningen pågår i døgndrift, men de seneste dage er byggeriets intensivitet aftaget noget pga. uvejr i området. Udenrigsministeriet har krævet, at Rusland stopper byggeriet af dæmningen i Kertj-strædet mellem Tuzla-odde og Taman-halvøens kyst. Azov-havet og Kertj-strædet er såvel Ukraines som Ruslands søterritorium uden en klart fastlagt status. Versii.

Kommentar: Det ligner mest af alt et forsøg på at efterligne en klassisk grænsestrid i og omkring et etnisk blandet territorium, hvor den stærkere part forsøger at udnytte et reelt eller indbildt ønske om genforening hos en befolkningsgruppe på den anden side af grænsen. Samtidig giver det præsident Kutjma mulighed for at score nogle billige points som "fædrelandets beskytter" og fortrænge "Vores Ukraine" og Viktor Jusjtjenko fra deres "monopol på fædrelandskærlighed". Mens præsident Putin kan signalere til de russiske vælgere (der skal være valg i Rusland i december) der kan I se: jeg går ikke ind og blander mig i nationalisternes eventyrpolitik". Komedien kan derfor godt være blevet aftalt på forhånd mellem Kutjma og Putin.

11.10.03. Krims regeringschef går personligt ind i sagen om dæmningsbyggeri øst for Krim

Formanden for Krims regeringsråd og leder af Krims civilforsvar, Sergej Kunitsyn, har underskrevet et dekret om ingeniørbeskyttelse af odden Tuzla i Kertj-strædet i forbindelse med, at Rusland er i gang med at opføre en dæmning fra Taman-halvøen, som nærmer sig Tuzla.

Det meddelte Kunitsyn selv under et rådsmøde i Krims ministerråd. Kunitsyn tilføjede, at ministerrådet og katastrofe- og Tjernobylministeriet i øjeblikket er ved at udarbejde tiltag, som skal bevare den afstand, der i dag eksisterer mellem øen og den kunstige opfyldning, samt forsvare Kertj-strædets ukrainske del.

"I går var jeg på øen sammen med general i grænsetropperne Nazarenko, og i løbet af vores ophold dér overtrådte russerne Ukraines statsgrænse to gange. Man må være klar over, når legen går over i alvor", - sagde Kunitsyn. Ifølge ham finder opførelsen af dæmningen sted i henhold til et dekret udstedt af guvernøren for Krasnodar-regionen (den russiske region, hvorfra dæmningen udgår, red.) om ingeniørmæssig beskyttelse af kyststrækningerne, men han kom ikke ind på detaljerne i dekretet.

Som tidligere oplyst har det russiske udenrigsministerium forklaret byggeriet af dæmningen i Kertj-strædet med, at der er opstået økologiske problemer. Den statslige grænsebevogtning har befæstet bevogtningen af grænsen i Kertj-strædet i forbindelse med Ruslands byggeri af dæmningen.

Der er nu blevet opstillet en befæstet grænsepost, som er forsynet med radiopejleudstyr og projektører, ingeniørudstyr, kommunikation, køretøjer og en helikopterlandingsbane. Dæmningen befinder sig allerede i en afstand af 1,5 km fra Tuzla, mens den administrative grænse mellem Ukraine og Rusland ligger 150 meter øst for Tuzla. Marinebevogtningens kuttere patruljerer nu området ved kontrollinjen. Azov-havet og Kertj-strædet er såvel Ukraines som Ruslands søterritorium uden en klart fastlagt status. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

11.10.03. Rusland begrunder byggeriet af dæmningen med miljømæssige problemer

Det russiske udenrigsministerium forklarer opførelsen af dæmningen i Kertj-strædet mellem Tuzla-odde (Ukraine) og Taman-halvøen (Rusland) med de opståede miljømæssige problemer, oplyser rådgiver ved Ruslands ambassade i Ukraine Aleksej Sazonov med henvisning til Ruslands udenrigsministeriums note til Ukraines udenrigsministerium.

"Der er reelt tale om en genoprettelse af den odde, som eksisterede (Tuzla var tidligere forbundet med Taman-halvøen; men blev på et tidspunkt delvist oversvømmet, red.). Netop ødelæggelsen af odden har medført forskellige negative økologiske følger", - forklarede han.

Ifølge Sazonov har ødelæggelsen af odden ført til en erosion af den russiske kyst samt en ændring af det territorium, hvor fisken yngler. "Beslutningen er truffet ... af Krasnodar-regionens administration. Og tager netop sigte på at likvidere nødsituationer", - fremhævede diplomaten.

Han understregede, at der er tale om handlinger, der udføres på russisk territorium. "Der er aldeles ingen planer om ensidige handlinger i Ruslands hensigter. Disse handlinger har ikke til formål ... at ændre de politiske relationer mellem vore lande", - sagde Sazonov.

Som tidligere omtalt har Ukraines udenrigsministerium sendt en note, hvori det har krævet, at Rusland stopper opførelsen af dæmningen.

Азовское море и Керченский пролив являются водными территориями Украины и России с неопределенным пока статусом.

Стороны ведут переговоры по определению этого статуса. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

11.10.03. Ukrainsk grænsebevogtning i forhøjet beredskab

De ukrainske grænsetropper på øen Tuzla er sat i forhøjet beredskab, meddeler lederen af pressetjenesten ved Ukraines grænsestyrelses regionale afdeling i Azov-Sortehavsområdet, Serhij Piddubnyj til Hromadske Radio.

”I dag er situationen af en sådan art, at den kræver aktive handlinger til beskyttelse af Ukraines såvel økonomiske som politiske og territoriale integritet. Derfor er der blevet truffet en beslutning om at opstille en grænsepost, som i øvrigt også hedder ”Tuzla”, og hvor grænsesoldaterne allerede er i gang med at patruljere”, - forklarer Piddubnyj.

”Der er opstillet en grænsepost, der er projektorstationer, som belyser kystlinjen, vi holder øje med byggeriet og melder tilbage til hovedafdelingen, som forsyner os med alt det nødvendige, der skal til for at udføre en grænsebevogtningsopgave og tjene vor stats interesser ved vore grænser”, - oplyste han.

Piddubnyj kunne også fortælle, at man fra russisk side fortsætter byggeriet i et lyntempo – ”omkring 100 til 120 biler deltager i byggeriet, og de udfører ca. 600-700 kørsler i døgnet”.

Ifølge ham forklares russernes handlinger i officielle kilder som beskyttelse af Taman-halvøen og beskyttelse mod en erosion af Taman-kysten. Piddubnyj oplyste, at der finder møder sted med den russiske part.

”Under møderne svarer man fra russisk side overvejende, at man ikke forstår, hvad det drejer sig om, og at der pågår et planlagt byggeri. Når man så spørger dem om, hvorfor [det sker] uden forhåndsaftale med den ukrainske part – slår de alle ud med armene og svarer, at beslutningen er truffet af Temrjukskij-distriktets niveau, altså af Temrjukskij-distriktets myndigheder, og at de ikke ved noget”, - sagde han. UP.

13.10.03. "Vores Ukraine" advarer mod ny russisk militærdoktrin

Formanden for Ukrainsk Folkepartis (UNP indgår i blokken "Vores Ukraine, red.) analytiske råd, Oleksandr Mosijuk, siger, at de informationer, som kommer ind fra Kertj-halvøen tyder på, at russerne er ved at forberede en erobring af de ukrainske ø Tuzla.

Ifølge UNP's pressetjeneste oplyser han, at "der er tale om afprøvning af en ny militærdoktrin i forhold til SNG-landene, som blandt andet opererer med præventive angreb med henblik på at beskytte "etniske russere" i SNG-landene. Således kan man sågar begrunde erobringen af Krim-halvøen, hvor flertallet af befolkningen er etniske russere".

Som Oleksandr Mosijuk påpeger "har Ukraines ledelse endnu ikke erkendt truslens omfang. Russerne har åbenbart allerede vedtaget en beslutning omkring Tuzla, og den ville kun kunne ændres med meget mere aktive handlinger fra ukrainernes side, herunder at opstille ukrainske militærstyrker, herunder flåden, i den omstridte zone. UNP agter desuden at rette henvendelse til FN's Sikkerhedsråd og Den internationale domstol i Haag. Efter Mosijuks mening bør parlamentet behandle spørgsmålet om begivenhederne i Kertj-strædet og vedtage de nødvendige appeller.

Mosijuk er overbevist om, at Ukraines præsident "helst så hurtigt som muligt bør vedtage en ny militærdoktrin, som tager hensyn til de nye realiteter og Ruslands tilsvarende doktrin. Desuden er det nødvendigt at fremskynde Ukraines indtræden i NATO. I en situation, hvor Ukraines forfatning forbyder fremmede militærbaser på Ukraines territorium (Sortehavsflåden har fået en midlertidig undtagelse) kunne en af de fælles aktiviteter består i at oprette en fælles Ukraine-NATO styrke á la den ukrainsk-polske bataljon med den tilsvarende infrastruktur og moderne bevæbning.

UNP's analytiker mener, at de politikere, som forbinder russernes seneste handlinger udelukkende med politisk PR op til valget, tager alvorlig fejl. Det er uomtvisteligt, at en del af det skyldes valget, men den del er langt fra den dominerende. Der er en grænse som ikke må overskrides i spillet om at tiltrække vælgere med bestemte sproglige og kultur-historiske sympatier. En hel del propræsidentielle kræfter i Ukraine har allerede overskredet den. Rusland hører ikke til de parter, som tillader én at få noget ud af at indlade sig på et spil med at underskrive aftaler, som er attraktive for Rusland, og som de ukrainske underskrivere ikke agter at indfri.

Således bliver de ukrainske magthavere frivilligt til gidsler af deres eget scenarium, fordi fyldestgørende handlinger i situationer som den i Kertj-strædet, ødelægger deres valgte strategi.

Rusland er temmelig klart og konsekvent i gang med at virkeliggøre projektet med en genskabelse af et euroasiatisk indflydelsescenter, eller som [Jeltsins tidligere privatiseringsminister og russisk højrepolitiker] Tjubajs har formuleret det - "et liberalt imperium". Det er en langsigtet strategi, som rækker meget længere end en hvilket som helst valgkamp. Podrobnosti. UNIAN.

13.10.03. Ruslands doktrin om præventive angreb sammenlignet med Hitler-Tyskland

Georgiens præsident Eduard Shevarnadze sagde fredag, at der ikke ville komme nogen forbedring i det georgisk-russiske forhold, så længe Rusland fastholdt retten til at rette præventive slag mod andre staters territorium.

"Det vil ikke ske, så længe at man i Rusland taler om at have ret til at foretage præventive angreb", - sagde præsidenten fredag, da han talte ved præsentationen af en propræsidentiel valgblok "For et nyt Georgien". Shevarnadze sagde, at han var bekymret for muligheden af, at Rusland ville rette præventive slag mod andre stater, og mindede om læren fra den europæiske historie i det 20. århundrede.

"Jeg mindes i øvrigt også Hitlers udtalelser, som jo ikke talte om, at han ville underlægge sig hele Europa, men sagde: "vi vil hjælpe Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen og andre", - sagde Georgiens præsident.

Samtidig understregede han, at nødig ville drage direkte paralleller mellem Hitlers udtalelser og russiske lederes erklæringer om retten til præventive angreb. "Jeg vil ikke komme med direkte sammenligninger med visse russiske lederes udtalelser, som har talt om præventive angreb mod andre stater, hvis russiske statsborgere i disse stater er udsat for en trussel", - sagde Georgiens præsident.

Ikke desto mindre erklærede han, at der "ingen i dagens verden har ret til at rette præventive slag mod andre stater". Shevarnadze sagde også, at Georgien vil støtte Rusland, hvis landet "vil hælde mod retfærdighed, objektivitet og samarbejde".

Putin: Rusland forbeholder sig retten til brug af præventive angreb, hvis en sådan praksis fortsat vil finde sted i verden, sagde Ruslands præsident Vladimir Putin.

I den afsluttende tale i forbindelse med de bilaterale tysk-russiske konsultationer sagde Vladimir Putin, at "hvis praksisen med de præventive angreb de facto vil finde udbredelse og styrke, så forbeholder Rusland sig retten til lignende handlinger". "Vi er imod det, men vi forbeholder os retten til præventive angreb", - sagde Ruslands præsident.

Han fortalte om de missiler, som ikke har været i højeste alarmberedskab og har været opbevaret uden brændstof. "Det er et langsigtet perspektiv, indtil midten af det 21. århundrede. I løbet af denne tid vil vi arbejde på at forbedre forsvarssystemerne, herunder sammen med USA og vi er allerede i gang med at forhandle om det. ", - sagde det russiske statsoverhoved. Podrobnosti. NEWS.ru.

13.10.03. Kutjma tildeler Moamar Gaddafi fortjenstmedalje

Ukraines præsident Leonid Kutjma har underskrevet et dekret, som tildeler den libyske leder oberst Moamar Gaddafi fyrst Jaroslav Mudryj medaljen af 1. grad (Jaroslav Mudryj er Kyiv-statens grundlægger, red.)

Præsidentens pressetjeneste oplyser, at medaljen tildeles lederen af Den store septemberrevolution for hans enestående personlige indsats for udviklingen af de ukrainsk-libyske relationer, oplyser præsidentens pressetjeneste. Kutjma befinder sig i øjeblikket på et firedages besøg i Libyen. Lørdag aften overdrog den ukrainske præsident den libyske leder den høje statslige ukrainske udmærkelse. Interfaks-Ukrajina. UP.

14.10.03. Reagans tidligere sikkerhedsrådgiver opfordrer USA til at komme Ukraine i møde

Washington burde støtte op om en europæisk udnyttelse af olierørledningen Odesa-Brody, hvilket ville mindske Ukraines afhængighed af den russiske olie, ville sprede dens forsyninger til Polen og især Tyskland og ville give Kazakhstans olie mulighed for at finde vej til Europa.

Det skriver præsident Ronald Reagans tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Robert MacFarlain fredag i en artikel under overskriften "Hvordan skal man forhindre Kyiv i at falde for fristelsen", som er blevet bragt i den europæiske udgave af det amerikanske dagblad "Wall Street Journal", oplyser Radio Liberty. Ifølge forfatteren bør De forenede Stater støtte Ukraine i form af konkrete skridt for ikke at skade landets demokratiske fremtid.
    Der udspiller sig et drama mellem de tidligere sovjetrepublikker og Rusland, som er meget vigtigt for Vesten: det kan blive afgørende for, hvorvidt disse nye uafhængige lande vil overleve som suveræne stater, der er orienteret mod demokrati og frihed, eller om de igen vil blive presset ind i en afhængighed af Rusland. Og den allermest intensive kamp finder sted i Ukraine, mener MacFarlain.
    Han mener desuden, at det fælles økonomiske rum mellem de fire SNG-lande vidner om Ruslands åbenlyse bestræbelse på at bringe disse lande ind under mere politisk organiserede relationer med Moskva.
    Efter hans mening giver et blik på de seneste begivenheder tilstrækkelig med vidnesbyrd om, at Ukraine omsider har truffet en klar beslutning om at vende sig imod Vesten generelt og USA i særdeleshed, idet man håber på, at den støtte som man vil modtage til gengæld, vil hjælpe til med at stå imod presset fra øst. Ukraines inddragelse i reguleringen af Irak, landets opmærksomhed omkring mange af de sfærer, hvor reformerne er nødvendige: fra en forbedring af beskyttelsen af den intellektuelle ejendom til bestræbelserne på at træde ind i WTO, er alt sammen noget, der set med forfatterens vidner herom.
    Men det nok tydeligste skridt vil blive det storslåede og principielt vigtige skridt hen imod demokratiet som en norm i Ukraine, når Ukraines nuværende præsident om et år træder tilbage fra sin post, påpeger den amerikanske analytiker.
    Ukraine vil gerne være et vestligt land, men har brug for støtte, skriver han. Og ifølge forfatteren burde USA's præsidents George Bush's regering hjælpe til, både med ophævelsen af handelsbegrænsningerne i Jackson-Vennick tilføjelsen og støtten til investeringer i Ukraine.

USA og dets allierede i Den europæiske Union er ifølge MacFarlain meget interesserede i at forhindre, at Ukraine og de tidligere sovjetstater vender tilbage til Ruslands fold.

Tiden er inde til at besvare Ukraines gode vilje med en konkret støtte, opfordrer analytikeren. For hvis man ikke gør det, så vil presset fra Moskvas side blive alt for stort, og med hans ord "vil vi miste en historisk mulighed for at sikre Ukraines demokratiske fremtid". UP.

14.10.03. Ukrainsk grænsepost på Tuzla holder til i nedlagt pensionat

Lederen af Ukraines grænsestyrelse, general-oberst Mykola Lytvyn, har underskrevet et dekret om etableringen af en grænsepost på øen Tuzla i stedet for en grænsebevogtning. Den ukrainske grænsestyrelses afdeling for samspil med massemedier og kontakt med offentligheden oplyser overfor nyhedsbureauet UNIAN, at Mykola Lytvyn og stedfortrædende sekretær for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Petro Shatkovskyj, har aflagt et besøg på øen Tuzla.

Målet med besøget var nødvendigheden af personligt at sætte sig ind i situationen på ulykkesstedet og kontrollere, hvordan beskyttelsen af statsgrænsen i pågældende distrikt blevet foranstaltet. Der blev holdt et møde med ledelsen af den regionale afdeling i Azov og Sortehavsregionen samt grænsebevogtningen "Tuzla", hvor det blev understreget, at grænsevagterne under ingen omstændigheder måtte lade sig trække ind i politiske misforståelser mellem to stater.
    Derfor vil de ukrainske grænsevagter ikke bruge våben i forbindelse med anholdelsen af grænseoverskridere i det pågældende distrikt, uanset hvordan den videre situation måtte udvikle sig.
    Men det indebærer ikke, at de vil være passive iagttagere: de har tilstrækkeligt med midler og træning til at gennemføre styrkebetonede operationer og anholdelser under alle mulige forhold. På mødet vedtog man en korrigeret plan for den operative og tjenestegørende virksomhed under forskellige mulige scenarier.
    I Grænsestyrelsen oplyser man, at "grænsevagter er kommet til øen for at blive der i lang tid".
    Den nye deling vil indtil videre blive placeret i et af de lokale pensionater, hvor der er blevet oprettet en række opholdsrum for grænsebetjentene. I løbet af de seneste to uger har man her modtaget for over 250.000 UAH (300.000 kr.) fra styrelsen.

Status den 13. oktober kl. 7.00 lokal tid var, at den russiske side allerede havde opført 2.624 meters dæmning. Der er nu 1.228 meter tilbage til den skillelinje, hvor Ukraines grænse begynder, oplyste man i Grænsestyrelsen.
    Som tidligere oplyst, blev byggeriet af en dæmning i Kertj-strædet fra Taman-halvøen i retning af byen Kertj som skal forene halvøen med den ukrainske ø Tuzla, påbegyndt den 29. september i år. Ifølge informationerne fra russisk side er det Temrjukskij-distriktet i Krasnodar-regionen, der står for byggeriet, som finder sted på foranledning af de lokale myndigheder.
    Den 30. september sendte Ukraines udenrigsministerium en officiel note til Ruslands udenrigstjeneste med anmodning om en redegørelse for situationen. I noten accentuerede man fra ukrainsk side, at arbejdet pågår i en grænsezone og bør aftales med begge lande. Den 6. oktober sagde Ruslands udenrigsminister Igor Ivanov under et møde med sin ukrainske kollega Kostiantyn Hrysjtjenko, at arbejdet med opførelsen af dæmningen ikke vil betyde en overtrædelse af de eksisterende aftaleforpligtelser mellem Rusland og Ukraine.
    Lederen af Ukraines grænsestyrelse, general-oberst Mykola Lytvyn er lillebror til formanden for Ukraines parlament, Volodymyr Lytvyn. UP. UNIAN.
    Inters nyhedsprogram Podrobnosti - en af de mest sete nyhedsudsendelser i Ukraine - viste både fredag og søndag et indslag, hvor guvernøren for Krasnodar-regionen på spørgsmålet om, hvorvidt byggeriet ville føre til en overskridelse af Ukraines grænse, svarer: "Nej, det tror jeg ikke".

14.10.03. Polen lover at være en god advokat for Ukraine i EU

Polen støtter Ukraines indtræden i Den europæiske Union og håber på, at den kommende udvidelse af EU i 2004 vil fremme Ukraines eurointegrationsbestræbelser og ikke vil få en negativ betydning for de ukrainsk-polske relationer. Det sagde formanden for den polske Sejm, Marek Borowski, i mandags, da han talte ved åbningen af en session i Ukraines og Polens parlamentariske forsamling.

"Polakkerne er meget interesseret i, at vores gode naboforhold til Ukraine vil blive længevarende. Vi vil ikke have, at den (udvidelsen af EU) skal adskille os fra Ukraine, men at den skal blive en impuls til, at Ukraine også kan træde ind i de vestlige strukturer", - sagde Borowski, som endnu en gang forsikrede de tilstedeværende om, at "Polen er interesseret i, at der ikke bliver opført nogle fordelingslinjer".
    Den polske parlamentsformand understregede, at Polen efter sin indtræden i Eurounionen vil tage aktivt del i skabelsen af en sådan politik i EU, "som vil kunne medvirke til et nyt godt naboskab".
    "Polen har altid støttet den europæiske orientering i Ukraines politik, og vi vil være gode advokater, og vi vil også medvirke til, at Eurounionen bliver udvidet mod øst", - sagde Borowski og understregede: "Vi forstår, at vejen mod EU ikke bør være lukket for ét eneste europæisk land, og vi ønsker ikke, at dørene skal lukkes for Ukraine".
    Formanden for Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn, sagde i sin tale ved åbningen af forsamlingens session, at Polen og Ukraine "bør gøre alt for at Eurounionens grænser ikke skal adskille vore folk og for at vi ikke skal være vidner til de fænomener, som vi har set i de seneste dage, som blokeringer af grænsekontrollen". [I Ukraines vestlige regioner har de lokale indbyggere blokeret grænseovergange ved den ukrainsk-polske grænse i protest mod indførelse af visumpligt].
    Den ukrainske parlamentsformand udtrykte sin overraskelse over det og sagde, at "der etableres i virkeligheden nogle kunstige betingelser for at mennesker kan bevæge sig frit", og fremhævede, at "det er et af de ømme punkter, som vi bør tale om".
    I afslutningen af sin tale udtrykte Lytvyn håb om, at Ukraine "kun bør være i det europæiske hus, og dér vil vi opnå en tolerant holdning såvel til os selv som til vores stat, hvis navn er Ukraine". I den forbindelse fremhævede parlamentsformanden, at spørgsmålet om udveksling af erfaringer indenfor eurointegrationen" også er hovedproblemet for Ukraine".
    Samtidig fremhævede næstformanden for Verkhovna Rada og medformand for Ukraines og Polens mellemparlamentariske forsamling, Oleksandr Zintjenko, i sin åbningstale dens vigtige rolle i udbygningen af det bilaterale ukrainsk-polske samarbejde.
   En af de vigtigste opgaver, som forsamlingen står overfor, er "at finde generelle tilgange og generelle syn på eurointegrationsprocesserne og hjælpe begge vore stater i at udnytte fordelene ved EU's udvidelse og minimere de mulige negative følger (af EU-udvidelsen) for vores bilaterale samarbejde", - sagde Zintjenko.
    Ukraines og Polens parlamentariske forsamling er blevet skabt med det formål at monitorere situationen i det bilaterale forhold og samarbejde, udarbejde fælles tilgange til tilpasningen af de to landes nationale lovgivning i forhold til EU's normative akter, samt at udarbejde en aktiv fortsættelse af den ukrainsk-polske dialog på alle niveauer, udveksle erfaringer og yde praktisk støtte til etableringen af mekanismer som skal sikre Ukraines eurointegrationskurs. UP. Interfaks-Ukrajina.

14.10.03. Russisk kongres på Krim kræver Kutjma genopstillet i 2004

Kongressen af de russiske samfund på Krim mener, at den nuværende præsident Leonid Kutjma bør genopstilles som præsidentkandidat ved valget i 2004, og at præsidentvalget bør være direkte. Forslaget kommer i en erklæring fra Kongressen. Det understreges i erklæringen, at en sådan udvikling vil være "den mest acceptable måde at sikre stabilitet og orden i samfundet og i staten på".

Kongressen af de russiske samfund mener, at opstillingen af Kutjma til endnu en præsidentperiode ikke strider mod Ukraines forfatning. Kongressen forklarer det med, at Kutjmas præsidentperiode fra 1994 til 1999 ikke kan betegnes som en fuldbyrdet embedsperiode for en præsident, fordi Ukraines Grundlov først blev vedtaget den 28. juni 1996.
Således er det kun perioden fra 1999 til 2004, som bør anses for at være en fuldbyrdet embedsperiode for en præsident, hvilket giver Ukraines nuværende præsident lov til at opstille til den anden embedsperiode i 2004.
Kongressen af de russiske samfund på Krim har henvendt sig til de deputerede i Krims Øverste Sovjet med krav om at udarbejde en relevant anmodning til Ukraines forfatningsdomstol samt til Ukraines folkedeputerede fra Krim med et pålæg om at danne en initiativgruppe til udarbejdelsen af en sådan anmodning. Podrobnosti. UNIAN.

14.10.03. Jusjtjenko kræver, at parlamentet fordømmer opførelse af dæmning i Kertj-strædet

Lederen af fraktionen "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko går ind for, at parlamentet vedtager en resolution vedrørende Den russiske Føderations opførelse af en dæmning i Kertj-strædet. "Det er en demonstration af manglende respekt for vores territoriale helhed og statslige suverænitet", - sagde Jusjtjenko. "Parlamentet bør ikke gentage regeringen og præsidenten og bevare tavsheden", - understregede han overfor journalister.

Jusjtjenko mener, at spørgsmålet om byggeriet af dæmningen bør rejses under parlamentets høring om de ukrainsk-russiske forbindelser, som skal finde sted den 22. oktober. I løbet af denne høring er det blandt andet planen at udenrigsministeren og formanden for Grænsestyrelsen skal komme aflægge beretning.
    Lederen af "Vores Ukraine" understregede, at parlamentet bør vedtage en passende erklæring om sagen, hvori man "vil komme med en klar vurdering af det som finder sted".
    Desuden bør Ukraine efter Jusjtjenkos opfattelse tage initiativ til politiske konsultationer med garant-landene indenfor rammerne af atomsikkerheden i Europa samt rette henvendelse til FN's sikkerhedsråd med anmodning om at tage spørgsmålet op på rådets førstkommende møde.
    Byggeriet af dæmningen blev påbegyndt den 29. september. Arbejdet finder sted på russisk territorium og i farvandet umiddelbart ud for den russiske kyst. Længden af sundet mellem Taman og Tuzla (se evt. kort længere oppe på siden, red.) er 4,5 km, mens øen Tuzla Oddes længde er omtrent 6,5 km. På øen befinder der sig nogle pensionater, som tilhører ukrainske virksomheder. UP. Interfaks-Ukrajina.