18.12.03. Europarådet bliver bedt om at undersøge forfatningsændringer

18.12.03. "Vores Ukraine" har indsamlet over 3 millioner underskrifter for præsidentvalg

17.12.03. Parlamentet påbegynder arbejdet med Medvedtjuks forfatningsændringsforslag

17.12.03. SDPU (o) på Krim forsøger at sætte kommunister op mod "Vores Ukraine"

17.12.03. Tymoshenko-politikers hus og bil forsøgt brænd ned

17.12.03. Uafhængig journalist fundet hængt i eget hjem

16.12.03. Commentary: Ukrainians ambivalent to 1932-33 tragedy

16.12.03. Ukraine: Mourning the Famine

16.12.03. Medvedtjuk vil drive en kile ind mellem venstre- og højreoppositionen

16.12.03. Kutjma håber på fortsat samarbejde med Azerbajdzhan

15.12.03. Georgiens nye magthavere i tæt samarbejde med "Vores Ukraine"

15.12.03. Kutjma har ikke tænkt sig at afgive magten før embedsperiodens udløb

15.12.03. "Vores Ukraine" kritiserer forfatningsdomstolens seneste beslutning

15.12.03. USA's 2. viceudenrigsminister: Vi er lidt nervøse for forfatningsændringerne 

15.12.03. USA's 2. viceudenrigsminister: Vi er lidt nervøse for de ukrainske forfatningsændringer

UP har bragt et interview med USA's 2. viceudenrigsminister og tidligere ambassadør i Ukraine 1996-2000, Steven Pifer. Nedenfor følger en dansk oversættelse.

UP: Hvordan vil USA's reaktion være, hvis præsidentvalget i Ukraine ikke finder sted i oktober 2004, eller sker på en udemokratisk og lukket måde?

Pifer: Jeg tror, at Ukraines venner og de i Vesten, som støtter Ukraine, vil blive meget skuffede, hvis valget ikke finder sted, eller hvis valget bliver afholdt på en udemokratisk måde. For os er det allervigtigste aspekt i demokratiet et valg, hvor I giver folk mulighed for selv at vælge, viser folk den tillid og lader dem træffe et selvstændigt valg med hensyn til, hvem de ønsker som leder. Forlader man den holdning, vil det kunne ses som et negativt skridt ikke alene af mange i Amerika, men også i Europa. I vore samtaler med regeringsfolk i Kiev har vi betonet vigtigheden af, at man overholder tidsplanen for afholdelsen af valget, og vi har fået at vide fra højeste sted, at valget vil finde sted som planlagt i oktober 2004. Vi lod ligeså tydeligt forstå, at valget, og det gælder ikke kun afstemningsdagen, men også det, som vil finde sted to, tre, fem og seks måneder inden valget, skal være så demokratisk som overhovedet muligt. Efter min opfattelse vil dette tema blive det vigtigste element i vores dialog med den ukrainske regering i de kommende måneder.

UP: Ukraines forfatningsdomstol tager lige nu stilling til muligheden for, at præsident Kutjma kan stille op til en tredje embedsperiode. Hvordan vil USA's reaktion blive, hvis Kutjma beslutter sig for at stille op?

Pifer: Vores ambassade i Kiev holder nøje øje med dette spørgsmål. Det overordnede princip er her, at Ukraine har ret til at bestemme, hvordan landet skal organisere sin regering i henhold til sine egne forfatningsmæssige bestemmelser. Når det er sagt, så mener jeg, at man også bør sige, at vi er begyndt at være lidt nervøse i forbindelse med de forfatningsmæssige ændringer, som finder sted inden valget. Vi forstår det sådan, at det er bedst ikke at indføre ændringer i sidste minut, idet I jo bestræber jer på at have etablerede regler for afholdelse af valg, så alle kandidater ved, hvilke spilleregler der skal være under valget. Jeg vil blot påpege, at under mit besøg i Ukraine i juli fik ambassadør Pascual og jeg umiddelbart at vide af selve Kutjma, at han ikke agter at blive siddende på posten efter 2004, og at valget finder sted i oktober 2004. Jeg tror, at det spørgsmål vil være meget vigtigt for vores forståelse af demokratiets udvikling i Ukraine.

UP: Kender De til den kampagne, som nu kører i den centrale ukrainske Tv-kanaler, hvor USA's ambassadør i Georgien bliver sat i forbindelse med de nylige begivenheder i Tbilisi, blandt andet præsident Shevarnadzes tilbagetræden? Hvis valgresultatet i Ukraine bliver forfalsket, hvordan vil den amerikanske regering forholde sig til det ukrainske folks ret til at gå på gaden sådan som det georgiske folk gjorde det, og kræve et retfærdigt valg?

Pifer: Ja, jeg har hørt om det... Tillad mig at starte med den første del af Deres spørgsmål. Jeg tror, at der er en vis form for desinformation om den rolle, som vores ambassadør i Tbilisi har spillet, samt om den holdning, som De forenede Stater forsøgte at fremføre. En uge før Shevarnadze besluttede sig for at træde tilbage, gik vores holdning, som vi formidlede via vores ambassadør i Tbilisi; men også via vores udenrigsminister Powell, som talte med Shevarnadze den weekend, ud på at bevare tilbageholdenheden og samarbejde med oppositionen om at finde løsninger uden at anvende magt mod demonstranterne i gaderne. Men vi tilskyndede ikke til noget mere end det og til en eller anden speciel linje for Shevarnadze. Det var Shevarnadzes beslutning at træde tilbage, og jeg tror, at det byggede på hans egen vurdering af den politiske situation i Georgien.

Hvad Ukraine angår, så er den situation, som De tegner, ret hypotetisk, og min rådgiver i samfundsanliggender siger altid: "Man skal ikke besvare hypotetiske spørgsmål". Vi håber på, at valgprocessen og afstemningen i oktober 2004 vil være sådan, at ukrainerne kan sige: "Vi har haft mulighed for at stemme frit og sejrherren har opnået en demokratisk legitimitet". I vil gerne have demokrati, hvor beslutningen om, hvem der står i spidsen for landet, træffes via stemmeurnerne og ikke på gaden. Jeg er ikke Georgiens-ekspert, men mener, at det som skete dér, skete fordi folk, en betydelig del af befolkningen, ikke var sikre på valgprocessen. Hvad vi vil se, er en valgproces i Ukraine, hvor Deres kolleger når dagen er omme vil kunne sige: "Det var en proces, som vi godkender, vi har et legitimt resultat, det hele er foregået frit og ærligt". Og så er der ikke noget behov for at gå på gaden. 

UP: Hvordan vurderer De Ruslands indflydelse på valget i Ukraine i 2004?

Pifer: Der vil være en vis indflydelse i betragtning af Ruslands nærhed til Ukraine. Vi holder meget nøje øje med det, eftersom der er visse spørgsmål der vil kunne bekymre os. Der opstår altid et spørgsmål: hvad er landets interne anliggender, og hvad er ikke. Fra amerikansk side, og det gjorde vi, mens jeg var i Ukraine, og gør det også i dag, kan vi fornemme, at det er helt acceptabelt at tale om demokratiet i Ukraine og om, hvordan det udvikler sig. Vi fornemmer også, at det er rigtigt at kritisere, når vi ser ting, som er uforenelige med demokratiske principper...

Ukraine har skrevet under på OSCE's standarder. Ukraine har gentagne gange sagt til os: "Vi vil gerne til Vesten. Vi vil gerne være medlemmer af Den europæiske Union. Vi vil gerne være medlemmer af NATO". Og i den forbindelse er NATO ikke bare en forsvarsalliance; det er også en alliance af fælles demokratiske og økonomiske værdier. Vi mener, at det er fuldt ud acceptabelt for os at drøfte valgprocessen. Men vi mener, at det er uacceptabelt både for os og for andre lande at føre lobbyvirksomhed for en konkret person for Ukraine. Jeg er allerede blevet spurgt om det i 1998 og 1999. Den linje, som vi holder os til, går ud på, at vi støtter de kræfter i Ukraine, som støtter politiske og økonomiske reformer samt gode forbindelse med De forenede Stater. Men vi går ikke videre end det, fordi det er et valg for 48 millioner ukrainske borgere. Jeg håber, at andre lande vil have en approach til valget i Ukraine ud fra det samme perspektiv som vi. Det er et valg, hvor ukrainerne har stemmeretten.

UP: Mange ukrainske regeringsembedsmænd hævder, at USA vil anerkende en hvilken som helst vinder, selv hvis han bliver valgt udemokratisk, hvis bare denne kandidat bevarer Ukraines geopolitiske status-quo, altså garanterer, at Ukraine ikke bliver omdannet til et Belarus og ikke bliver en del af Rusland. Hvad er Deres kommentar?

Pifer: Jeg ville ikke være enig i den påstand. Fordi det drejer sig ikke kun om forholdet mellem Ukraine og Rusland. For os er det et spørgsmål om, hvilket Ukraine vil dette Ukraine være. Vil landet fortsætte med at bevæge sig i retning af demokratiske reformer? Vil det være en stat, som styrker de demokratiske institutioner? Vi vil ikke have det trygt i en situation, hvor en eller anden vil sige til os: "Jeg vil bevare Ukraine i en bestemt geopolitisk situation, men så skal i derover i De forenede Stater, og i derover i Vesten gå med til hvilke som helst af vores interne tiltag, uanset hvor udemokratiske de end måtte være". Og vi bør ikke føle os veltilpas, for lad os se på landene i Centraleuropa, som har styrket deres demokratiske institutioner i de sidste 10-12 år. Polen, Ungarn, Den tjekkiske republik, de baltiske lande - jo mere de udvikler sig, jo bedre passer de til Europa. Og den mest afgørende faktor er ikke deres udenrigspolitik, men deres demokratiske og økonomiske systemer, som man allerede kan sammenligne med de europæiske. Således er jeg ikke enig i Deres påstand. For os vil det ikke kun være den nye præsidents udenrigspolitik, som vil være vigtig, men også hvordan han bliver valgt og hvilken politik han vil føre i forhold til politiske og økonomiske ændringer.

UP: Har USA's holdning i forhold til efterforskningen af sagen om mordet på Georgij Gongadze ændret sig?

Pifer: Nej, det har den ikke. Vi fortsætte med at følge sagen, og ambassadør Herbst har flere gange sagt - såvel offentligt som privat - at vi fortsætter med at tro på nødvendigheden af en åben, gennemskuelig og pålidelig efterforskning af det, som skete med Gongadze. Indtil videre mener vi ikke, at det er sket.

Although estimates of the number of deaths in Soviet Ukraine run from 7 to 10 million, Ukraine has no annual day of mourning and, on the 70th anniversary, 22 November, only a few events were organized. The government put on several concerts, but the main event--an outdoor candle-lighting ceremony--was arranged by the leading opposition party, Our Ukraine.

Only 2,000 Ukrainians attended. The ceremony received scant coverage on the evening television news, and very little publicity beforehand.

Almost immediately, the leader the Ukrainian Greek-Catholic Church, Lyubomyr Huzar, wrote a letter to Prime Minister Viktor Yanukovych, criticizing the government for not paying sufficient respect to the millions of victims of the famine.

He also condemned the government for not attending the candle-lighting ceremony in larger numbers. Yanukovych, Parliamentary Speaker Volodymyr Lytvyn, and the mayor of Kiev, Oleksandr Omelchenko, were the only senior officials at the service. President Leonid Kuchma sent a wreath, but was unable to attend because he was in hospital, recovering from surgery.

Cardinal Huzar believed that representatives from each region, each party, and major state organizations should have been present.

"Everyday problems were more important for the authorities that the commemoration," Huzar wrote.

Famine as genocide

The low-key, low-profile nature of the commemoration contrasts with efforts by the Ukrainian government to persuade the international community to consider the famine an act of genocide against Ukrainians.

In February, Ukraine's parliament, the Verkhovna Rada, held special hearings about the famine. These resulted, on 15 May, in a statement to the nation that the famine was genocide, and "a terrorist action of the political system of Stalinism."

Although many details are debated, the famine began in 1932 after Stalin raised the quota that Ukraine was required to give to the central authorities by 44 percent. Since the farms had been collectivized, and Soviet law said that the collective farms could not dole out grain to its farmers before the government's quota was filled, millions of peasants began to starve. The NKVD (which later became the KGB), the police, and the army were ordered to hunt down anyone hoarding grain--eventually confiscating even seed grain from the peasants. Any peasant caught taking grain from a collective farm could be arrested or executed. A system of internal passports was instituted, so that the starving peasants could not leave their villages to search for food in other parts of Ukraine.

In September, Kuchma called on the United Nations to acknowledge the holodomor, as the famine is known in Ukraine, as genocide. On 11 November, roughly 30 delegations at the UN signed a resolution calling the famine "a national tragedy for the Ukrainian people" that "took 7 to 10 millions of innocent lives."

However, they did not call it a genocide. Ukraine's special envoy to the UN, Natalya Zarudna, says there are ongoing consultations in the UN about how to designate the famine.

A decision "should not be made on the emotional level, because it demands the thorough work of the historians, lawyers, diplomats, and archive specialists in order for the UN to grant the holodomor the status of genocide," stated Zarudna.

The first country to call the famine of 1932-33 "genocide" was the United States, in 1988.

Roman Krutsyk, a former member of parliament and now head of the Kiev-based Memorial Society, believes that the government's campaign is only the result of pressure from the Ukrainian diaspora and Ukrainian nationalist groups.

He sees this year's lackluster commemorations evidence of government's reluctance to recognize what was the most devastating period in Ukraine's bloody 20th-century history. The authorities "cared much more about the ‘Year of Russia' in Ukraine than about the commemoration of the holodomor," he stated.

Krutsyk, whose organization tries to document Soviet crimes, is himself convinced that the famine was genocide, saying, "The famine in Ukraine in 1932-33 is one of the biggest tragedies in world history." But, he continues, "unfortunately, there are too many obstacles in the way for the famine to given the status of genocide."

Other views

Another view is that the famine was a violation of human rights, and not specifically targeted at Ukrainians. This was the view adopted by Russian President Vladimir Putin when he spoke at the UN about the famine. It was, he said, a "national tragedy" for Ukraine. He also mentioned "millions of people in the Volga region, in North Caucasus and other regions of Russia who died" during the collectivization of the 1930s.

While Putin accepts that that the famine was man-made, Russia's ambassador to Ukraine, Viktor Chernomyrdin, told journalists that Russia would not apologize for the holodomor. Some Ukrainians have been pushing for an apology, on the grounds that Russia is the officially recognized successor of the Soviet Union.

Ukraine's Communists have refused to accept that the famine, which killed up to a quarter of the Ukrainian population, was not a natural disaster. The party walked out of the Verkhovna Rada in May when parliament was discussing whether the Stalinist policy amounted to genocide.

An opinion poll compiled in November suggested that most Ukrainians believe the famine was deliberate. The poll, which was organized by the UNIAN news agency, found that 4.8 percent of Kievans believe that the holodomor was designed to force peasants join collective farms, while 6.1 percent said it was intended to eradicate wealthy peasants. In total, 27.5 percent said the famine was an attempt to annihilate the Ukrainian nation. Another 45.5 percent said the Soviet leadership had deliberately created the famine, but ascribed different motivations to Stalin and other Soviet leaders.

Campaigners suffered another setback on 21 November, when the committee that awards the Pulitzer prize for journalism refused to revoke a prize awarded in 1932 to Walter Duranty, a New York Times journalist who has been accused of deliberately ignoring the famine. An admirer of Stalin, Duranty said reports about the famines were lies--although he reportedly told a British diplomat that he believed the famine may have cost 10 million lives.

The tragedy

The task of uncovering the full truth about the period of collectivization in Ukraine began after the collapse of the Soviet Union in 1991. Even after Ukraine gained independence, many documents from the period continued to be treated as official secrets. Experts are still finding new material, mostly in the regions. According to Krutsyk, these newly uncovered documents indicate that the final death-toll of the famine may be more than 10 million.

Survivors of the holodomor also tend to be reluctant to talk, perhaps because of the horror of those years. By the time the famine ended, up to a quarter of the Ukrainian population had died. Reports of cannibalism are common.

However, the effects live on in many families. Opposition leader Viktor Yushchenko, who gave the keynote speech at the candle-lighting ceremony, recalled that because of the famine, his mother "still keeps several bags of dry bread at home. I can't persuade her not to."
Yushchenko's paternal grandfather, Ivan, died in the famine, along with 600 others in their village.
Special church services were held across the country, and NGOs organized events in various parts of the country. In five cities (Kiev, Kharkiv, Mykolaiv, Ivano-Frankivsk, and Lviv), the Union of Ukrainian Humanists of Ukraine gave people the chance to try a special bread, made from a recipe by a survivor of the famine. The flour was of the worst quality, mixed in with a few herbs.

However, some Ukrainians argue that the tragedy requires more formal, state recognition. They are calling for a Day of Mourning.

They appear to be some way ahead of public opinion. Only 16.6 percent of those polled by UNIAN felt a national day of mourning should be established. A full 25 percent argued that the 70th anniversary should not be commemorated at all.

Ukraine has more than the famine of 1932-33 to mourn. Between 1921 and 1923, between 1.5 and 2 million starved to death. In 1946-47, famine killed another 2 million.

17.12.03. Uafhængig journalist fundet hængt i eget hjem

Forleden dag blev viceredaktør for avisen "Kurjer" i Melitopol i det sydlige Ukraine, journalist ved web-avisen Vlasti.net og formand for det regionale uafhængige journalistforbund, Volodymyr Karatjentsev fundet død. Ifølge avisen "Lvivska Hazeta" blev han den 14. december fundet hængt i sit hjem. Chefredaktøren for avisen "Kurjer" Ihor Jenin oplyser overfor avisen, at den retsmedicinske undersøgelse havde fastslået følgende: "Dødsårsagen skyldes mekanisk kvælning som følge af hængningen". Efterforskerne er tilbøjelige til at anse journalistens død for at skyldes et uheld.  

"Volodymyr blev fundet hængt op i et køleskabshåndtag, og der var tilsyneladende ikke spor efter kamp. Han blev fundet af sin tidligere ægtefælle. Hun sagde til os, at han ikke kunne have begået selvmord. Men politiet siger, at hun til dem har fortalt, at han godt kunne finde på det", - oplyste Igor Jenin. Han betragter det også som værende mærkeligt, at politifolkene var så bange. Journalisterne i Melitopol agter at gennemføre deres egen efterforskning. "Vi forstår ikke, at hvordan en voksen person, en tidligere officer, kunne ende sine dage hængt op i et køleskabshåndtag", - fremhæver "Kurjers" chefredaktør.

"Lvivska Hazeta" oplyser, at Jenin og afdøde i den seneste tid havde arbejdet på en række opsigtsvækkende temaer. Det drejer sig blandt andet om korruption blandt højtstående embedsmænd i Melitopol, borgmesterens salg af statslig ejendom for en slik, fabrikken "Starts" konkurs, m.m. "For 10 måneder siden blev jeg gennembanket, men straffesagen er skrinlagt, - påpeger Jenin og tilføjer, at Karatjentsev gentagne gange havde modtaget telefontrusler. Hensigten med mordet kunne være at stoppe offentliggørelsen af sandheden om styrets arbejde, mener Jenin. UP.

17.12.03. Tymoshenko-politikers hus og bil forsøgt brænd ned

Natten mellem den 15. og 16. december forsøgte ukendte gerningsmænd at antænde deputeret (fraktionen BJuT) Jevhen Kyryltjuks hus, garage og bil. Partiet "Batkivsjtjynas" (Fædrelandet) pressetjeneste oplyser, at ildebranden skete efter, at Jevhen Kyryltjuk og en gruppe folkedeputerede den 15. december forhindrede Borgerforum i byen Lutsk, som var blevet sammenkaldt af styret til støtte for den såkaldte politiske reform, at vedtage en beslutning om at godkende forfatningsændringerne i forhold til valget af præsidenten i parlamentet. Det var netop efter Jevhen Kyryltjuks tale, at forumets delegerede stemte for et direkte landsdækkende præsidentvalg "idet de endegyldigt beviste, at ethvert initiativ taget af det nuværende styre er dømt til at mislykkes", - fremhæver pressetjenesten.

"Der kan ikke herske tvivl om, at antændelsen af Jevhen Kyryltjuks ejendom var en direkte hævn for forpurringen af præsidentadministrationens kampagne med at arrangere skueprocesser i landets byer for at demonstrere, at hele folket "støtter" de initiativer, som er blevet taget for at bevare det eksisterende regime", - påpeges det i meddelelsen. Desuden fremhæves det, at den fysiske tvangs metoder, truslerne og den moralske og psykiske pression bliver "en af hovedfaktorerne" i den politiske kamp mod oppositionen, jo nærmere vi kommer valget.

"Fædrelandet" henvender sig til rigsadvokaturens ledelse, indenrigsministeriet og Ukraines sikkerhedstjeneste med krav om at de erkender, at "der i Ukraine er blevet iværksat en politisk terror, og omgående at iværksætte de fornødne foranstaltninger, som skal sikre en objektiv og uafhængig efterforskning som skal finde banditoverfaldets gerningsmænd og bagmænd", - hedder det i oplysningen.

17.12.03. SDPU (o) på Krim forsøger at sætte kommunister op mod "nazister" i "Vores Ukraine"

Partiet SDPU (o) lokalafdeling på Krim beskylder "Vores Ukraine" for at være nazister og begynder en underskriftsindsamling til støtte for  tilbagekaldelsen af Ternopils bystyres beslutning om at opkalde en af byens gader "Divisionen Galiciens soldater".

Beslutningen blev truffet af SDPU (o) republikkomite på et møde den 13. december, hedder det i en pressemeddelelse udsendt tirsdag. "Alt imens lederen af "Vores Ukraine" og hans tilhængere stak Krims indbyggere blår i øjnene med taler om lighed, broderskab partnerskab med Rusland, om det ukrainske og russiske sprogs ligeberettigelse, blev de ukrainske soldater i nazi-divisionen SS "Galicien" åbenlyst hyldet i Ternopil", - hedder det i pressemeddelelsen.

"Det er svært at forestilles sig, hvor langt tilhængerne af "Vores Ukraine" vil gå, hvis alt dette forbliver ustraffet og det ukrainske folk, som mistede millioner af sine medborgere under krigen, forbliver tavst", - mener republikafdelingen. "Krim-borgerne kan ikke passivt være vidner til, hvordan den brune pest begynder at betræde vor jord iført præsentable jakkesæt. Nazismens essens forbliver den samme", - erklærer Krims socialdemokrater. "SDPU (o)s republikafdeling på Krim har drøftet den opståede situation og vedtaget at rette en appel til Ukraines præsident som forfatningens garant med opfordring til at udnytte sine magtbeføjelser og annullere Ternopil-bystyrets beslutning som værende i strid med moral og samvittighed og som krænker mindet om de faldne", - oplyser SDPU (o). "Fra i dag indleder Krims republikafdeling en underskriftsindsamling til støtte for vores appel og opfordrer alle Krim-borgerne til at aktivt at modsætte sig nazismens fremmarch. Underskriftsindsamlingen vil finde sted frem til den 24. december 2003, hvorefter underskriftsbladene vil blive overdraget Ukraines præsident og ledelsen i Verkhovna Rada", - hedder det i meddelelsen. Desuden oplyser Krims republikafdeling af SDPU (o) at Alibutajev, som havde udtalt sig til støtte for Jusjtjenko og som af samme grund er blevet ekskluderet af SDPU (o), er udnævnt til at være leder af "Vores Ukraines" valgstab i Bilogirksij-distriktet.

"Viktor Nevirko, som blev ekskluderet af SDPU (o) for et halvt år siden, har sagt på vegne af en partiorganisation, som han ikke har noget at gøre med, at han støtter blokken "Vores Ukraine" og dens leder Jusjtjenko, mens den tidligere leder af SDPU (o) i Bilogirskij-distriktet Alibutajev har gentaget hans ord i en anden meddelelse, hvorefter denne blev udnævnt til leder af blokken "Vores Ukraine"s valgstab i Bilogirskij-distriktet", - hedder det i pressemeddelelsen.

Desuden har SDPU (o) i perioden fra den 9. til den 13. december, da Nevirkos og Alibutajevs erklæringer blev bragt i massemedierne og SDPU (O)s republikafdeling kom med en reaktion på dem, modtaget 150 indmeldelser i SDPU (o), og af disse kom 35 indmeldelser fra distriktsrådsmedlemmer", - oplyser republikkomiteen. UP.

17.12.03. Parlamentet påbegynder arbejdet med Medvedtjuks forfatningsændringsforslag

Den kommende torsdag vil Verkhovna Radas særlige udvalg for udarbejdelsen af lovforslag om forfatningsændringer begynde at arbejde sig igennem punkt for punkt lovforslag nr. 4105 (Symonenko-Medvedtjuk), som et flertal af parlamentsmedlemmerne er gået med til at lægge til grund. Det oplyste folkedeputeret Mykola Kateryntjuk ("Vores Ukraine") efter et møde tirsdag i Verkhovna Radas specialudvalg. "Mit indtryk er, at flertallet af de deputerede ikke interesserer sig for de grundlæggende bestemmelser i 4105 (som også bliver betegnet som Medvedtjuks og Symonenkos lovforslag) og 4180 (Havryshs, Bohatyrjovas og andres ditto). De er mest bekymret for overgangsbestemmelserne, som vedrører proceduren for valget af præsidenten", - sagde Kateryntjuk ifølge "Vores Ukraines" pressetjeneste.

"Vi foreslog, at man startede drøftelsen af lovforslagene fra lige netop dette spørgsmål, men parlamentarikerne syntes ikke at være særlig begejstrede for dette forslag. I en hel time kunne repræsentanterne for udvalget ikke blive enige om, hvilken procedure for behandlingen af lovforslagene man skulle bruge, hvordan afstemningen skulle finde sted, hvordan forfatningsdomstolens konklusioner ville blive inddraget", - oplyste den folkedeputerede. Han oplyste også, at der blev stillet et spørgsmål om, hvordan kommissionen i Venedig havde forholdt sig til alle tre lovforslag. Ifølge Kateryntjuk gik flertallet af deputerede med til at lægge lovforslag 4105 med overgangsbestemmelser til grund og nedsætte et råd af eksperter med inddragelse af forskere, repræsentanter for statsinstitutioner og jurister med henblik på en detaljeret gennemgang af dette dokument. "Under diskussionen kunne man se, at de oppositionelle fraktioner var mest indstillet på kompromis og interesseret i, at få et afbalanceret magtsystem og medvirke til samfundets demokratiske udvikling. Derimod klamrede det propræsidentielle flertal sig til visse bestemmelser i lovforslagene 4105 og 4180, som Venedig-kommissionen har underkastet en del kritik, og som har mange uoverensstemmelser og mangler", - understregede Mykola Kateryntjuk. Desuden oplyste han, at kommunisterne har lovet at nå til en afklaring af deres holdning til lovforslag 4105 efter partikongressen, som finder sted den 20. Her vil KPU afstemme sin holdning til, under hvilken form præsidentvalget skal finde sted.

"Den kommende torsdag vil Verkhovna Radas særlige udvalg arbejde sig igennem lovforslag nr. 4105 punkt for punkt. Vi vil forsøge at får indføjet nogle rettelser og præciseringer, som er i forfatningsdomstolens konklusioner, og desuden vil vi insistere på, at dokumentet skal tage hensyn til Venedig-kommissionens konklusioner, idet der er kommet en del bemærkninger til lovforslagene 4105 og 4180", - påpegede Kateryntjuk. "I næste uge vil alle tre lovforslag komme til afstemning i VR. De folkedeputerede skal beslutte, hvilket af lovforslagene man går videre med hen imod dets endegyldige vedtagelse med over 300 af de folkedeputeredes stemmer", - sagde den deputerede. UP.

18.12.03. "Vores Ukraine" har indsamlet over 3 millioner underskrifter for direkte præsidentvalg

3.168.000 borgere har fulgt "Vores Ukraines" opfordring og skrevet under på kravet om direkte præsidentvalg som led i den 40-dage lange aktion "Ukraine skal have en folkevalgt præsident". Det oplyste aktionens koordinator Taras Stetskiv på en pressekonference i onsdags, oplyser "Vores Ukraines" pressetjeneste. Aktivisterne havde i dagene 7.11 - 16.12.2003 opstillet i alt 441 telte i alle Ukraines regioner inklusive Den autonome republik Krim, hvor de indsamlede underskrifter fra borgerne.

Det største antal underskrifter blev hentet i Lviv-regionen med 312.000, Vinnytsa med 194.000 og Luhansk med 192.000 underskrifter. 21 af regionerne nåede op på over 100.000 underskrifter. Ifølge folkedeputeret Stetskiv "har Ukraines borgere bevist, at de er parate til aktive tiltag for at forsvare deres forfatningsmæssige ret til at vælge præsidenten ved direkte landsdækkende valg". Repræsentanten for "Vores Ukraine" fremhævede det forhold, at der ofte var kødannelser ved de telte, som underskrifterne blev indsamlet ved. UP.

18.12.03. Europarådet bliver bedt om at undersøge forfatningsændringer

Medlem af fraktionen BJuT Anatolij Matvijenko vil have parlamentet til at anmode Europarådets monitoreringskomite om at undersøge det forslag om at præsidenten skal vælges i parlamentet, som er indeholdt i to af forfatningsændringslovforslagene. Det meddelte Matvijenko under en pressebriefing onsdag i Kiev, idet han fremhævede, at det er nødvendigt, at overgangen fra direkte valg af præsidenten til et valg af statsoverhovedet i parlamentet sker efter en landsdækkende folkeafstemning. "Man har overtrådt proceduren for overgangen fra et direkte valg [af præsidenten] til et valg af præsidenten [i parlamentet]", - fremhævede Matvijenko, idet han udtrykte håb om, at Europarådets monitoreringskomite vil bede Venedig-kommissionen om endnu engang at analysere de relevante lovforslag. Som tidligere omtalt er Venedig-kommissionens eksperter efter at have gennemgået tre af forfatningsændringsforslagene kommet med en række bemærkninger til dokumenterne. UP. Interfaks-Ukrajina.

18.12.03. Forfatningsdomstolen bliver bedt om at se på indirekte valg af præsidenten

Folkedeputeret og medlem af parlamentsudvalget for statsbygning og lokalt selvstyre Anatolij Matvijenko har taget initiativ til at rette en forespørgsel til forfatningsdomstolen angående reglerne for overgangen til indirekte valg af præsidenten i parlamentet. Matvijenko mener, at uanset at Ukraines forfatningsdomstol har bestemt, at Medvedtjuks-Symonenkos og Havryshs forfatningsændringsforslag som opererer med et indirekte valg af præsidenten i parlamentet er i overensstemmelse med forfatningen, har forfatningsdomstolen efter hans mening ikke undersøgt den eventuelle procedure for sådanne ændringers ikrafttræden. Anatolij Matvijenko er overbevist om, at ændringer, som "vedrører den forfatningsmæssige ordens grundlag, er omtalt i Ukraines forfatnings afsnit I og kun kan ændres efter en landsdækkende folkeafstemning", - oplyser partiet URP "Sobor"s pressetjeneste.

I forbindelse med det har han taget initiativ til en forespørgsel rettet til forfatningsdomstolen, hvor han blandt andet henviser til Ukraines forfatnings § 5, som fastslår, at "folket er den eneste suverænitetsbærer og den eneste magtkilde i Ukraine. Folket udøver sin magt direkte eller gennem et statsligt organ eller et lokalt selvstyreorgan". Formanden for udvalget for statsbygning og lokalt selvstyre henviser også til forfatningens § 69 ("folkets viljesytring eksekveres gennem valg, folkeafstemning eller andre former for direkte demokrati") og forfatningens § 103, som forlener Ukraines borgere med en ret til at vælge Ukraines præsident direkte for en periode af fem år på grundlag af en almindelig, lige og direkte valgret gennem en hemmelig afstemning.

Matvijenko betoner, at indførelsen af de bestemmelser i lovforslagene nr. 4105 og 4180 om forfatningsændringer, som opererer med at Verkhovna Rada skal vælge Ukraines præsident, fører dels til begrænsningen af folkets ret til direkte udøvelse af sin magt, dels til en uddelegering af denne ret til et statsorgan - parlamentet Verkhovna Rada. Han fremhæver, at selvom forfatningsdomstolen har fastslået, at parlamentets valg af Ukraines præsident ikke forudsætter en ophævelse eller indskrænkning af menneskerettigheder og borgernes rettigheder og friheder, så "modificerer det på markant vis Ukraines forfatningsmæssige orden". Matvijenko mener, at indførelsen af bestemmelserne i lovforslagene nr. 4105 og 4180 om forfatningsændringer, som opererer med valget af Ukraines præsident i Verkhovna Rada, udelukkende kan træde i kraft efter en landsdækkende folkeafstemning i henhold til forfatningens § 5 ("retten til at udforme og ændre den forfatningsmæssige orden i Ukraine tilhører udelukkende folket og kan ikke blive usurperet af staten, dens organer eller embedsmænd"). I den forbindelse anmoder Matvijenko forfatningsdomstolen om at komme med en officiel udlægning af begrebet "den forfatningsmæssige orden", som er indeholdt i Ukraines forfatnings § 5 og komme med en officiel konklusion om i hvilken grad indførelsen af de bestemmelser i lovforslagene nr. 4105 og 4180 om forfatningsændringer, som opererer med at præsidenten skal vælges af parlamentet, medfører (ikke medfører) en ændring af den forfatningsmæssige orden, og som følge heraf er omfattet (ikke omfattet) af bestemmelserne i forfatningens § 5".

Matvijenko forudser, at der allerede inden næste uge vil blive indsamlet underskrifter fra 45 deputerede under denne forespørgsel. UP.

19.12.03. Rigsadvokaten: Gontjarov døde en naturlig død

Ihor Gontjarov, lederen af den organiserede kriminelle gruppering kendt under navnet "vendekåbernes bande", døde ikke nogen voldsom død. "Ekspertisen har ikke fastslået, at døden indtraf efter vold", - oplyste rigsadvokat Hennadij Vasyljev, da han skulle svare på journalisterne spørgsmål under en pressekonference i Kiev torsdag. Samtidig fremhævede han, at man endnu mangler at gennemføre nogle ekspertundersøgelser. Adspurgt om rigsadvokaturen er i besiddelse af data om den såkaldte "2. vendekåbebande", som Vasyljevs to forgængere på posten som rigsadvokat har hævdet, svarede Vasyljev, at rigsadvokaturen ikke ligger inde med sådanne materialer. "Jeg ved ikke hvad sådanne udtalelser bygger på. Vi har ikke sådanne materialer", - sagde han. Som tidligere oplyst døde Gontjarov den 1. august 2003 i varetægtsfængslet, hvor han sad i forbindelse med beskyldninger om at stå bag en kriminel gruppering. UP. Interfaks-Ukrajina.

19.12.03. Jusjtjenko håber på direkte præsidentvalg i 2004

Viktor Jusjtjenko er sikker på, at det bliver Ukraines borgere, der skal vælge landets præsident. Det sagde han den 17. december under et møde med repræsentanterne for Sammenslutningen af udgivere af periodisk presse i Ukraine, da han blev bedt om at kommentere den politiske reform i Ukraine, oplyser "Vores Ukraines" pressetjeneste. "Det er ikke alene min egen holdning - det er også jeres holdning og flertallets af ukrainernes holdning. For at beskytte denne norm i forfatningen er vi parate til at handle beslutsomt", - fremhævede lederen af "Vores Ukraine". Når Verkhovna Rada til foråret skal diskutere forfatningsændringerne kan "Vores Ukraine" ifølge ham bevise rigtigheden i sin holdning ved at understøtte den med tre millioner underskrifter fra borgere som støtter bevarelsen af direkte valg af statens overhoved. "Vores Ukraines" leder er overbevist om, at "hvis folket berøves retten til at stemme og vælge en præsident, så bliver det gadens tur, og så er det ikke udelukket, at der vil blive taget andre former for ulydighed i anvendelse". Jusjtjenko var positiv omkring forhandlinger med andre parlamentsfraktioner om den politiske reform. "I dag er der opnået et betydeligt fremskridt i forhold til bevarelsen af et direkte præsidentvalg i 2004 og afholdelsen af et parlamentsvalg i 2006 efter et rent forholdstalsvalgprincip. Denne beslutning vil snart blive formaliseret", - lovede Jusjtjenko.

I en kommentar til forhandlingerne omkring et forholdstalsvalgsystem bemærkede lederen af "Vores Ukraine", at der kan spores betydelige fremskridt indenfor dette spørgsmål. "Det eneste spørgsmål, hvor man endnu ikke har nået et kompromis er spørgsmålet om spærregrænsen. I dag diskuterer man i forhold til, hvor mange procent den skal være på - to, fire eller fem procent, men det er ikke et principielt spørgsmål, og det vil utvivlsomt blive løst", - understregede Jusjtjenko. Desuden sagde han, at mange deputerede i parlamentet er enige i, at en forlængelse af det nuværende parlaments mandat er en uacceptabel betingelse, som er nedværdigende for ærlige politikere. UP.

19.12.03. Rigsadvokaten trækker Tymoshenko-begæring tilbage

Ukraines rigsadvokat Hennadij Vasyljev har trukket den begæring tilbage om restforfølgelse af folkedeputeret Julia Tymoshenko efter straffeloven, som hans forgænger havde sendt til parlamentet. "Forleden dag underskrev jeg et brev stilet til formanden for Verkhovna Rada om tilbagekaldelsen af begæringen om at rejse tiltale mod Tymoshenko efter straffeloven", - sagde Vasyljev gårsdagens pressekonference. "Efterforskningen fortsætter, men jeg kan ikke sige, at der ikke er et element af forbrydelse i Julia Tymoshenkos handlinger", - understregede rigsadvokaten. Han fremhævede, at efterforskningen af denne sag var ret vanskelig og krævede en stor indsats, eftersom "Tymoshenko-sagen ikke er en isoleret sag", idet den efterforskes sammen med den tidligere premierminister Pavlo Lazarenkos sag. Alt i alt er der ifølge Vasiljev 7.000 bind i den samlede sag, hvoraf de 2.000 drejer sig om Tymoshenko. Vasiljev forklarede tilbagekaldelsen med, at rigsadvokaturens ledelse er blevet udskiftet. 

Som tidligere oplyst blev den seneste begæring om accept af en tiltalerejsning efter straffeloven mod folkedeputeret Julia Tymoshenko med supplerende oplysninger sendt til parlamentet i slutningen af oktober. I starten af oktober returnerede parlamentsformand Volodymyr Lytvyn rigsadvokaturens tidligere begæring om accept om tiltalerejsning mod Tymoshenko på grundlag af en beslutning truffet af udvalget for forretningsordenen. En af begrundelserne for udvalgets beslutning var en på det tidspunkt endnu ikke omstødt kendelse fra Kiev-regionens appelret om indstillingen af samtlige sager mod Tymoshenko og "EESU". UP. Interfaks-Ukrajina.

19.12.03. OSCE og Europarådet bekymret over journalists død

OSCE og Europrådet er bekymret i anledning af Volodymyr Karatjentsevs - chefredaktør for avisen "Kurjer" - død, meddeles det i en pressemeddelelse fra OSCE's repræsentantskab for pressefrihed udsendt i går af Europarådets generalsekretær Wolter Schwimmer og OSCE's ansvarlige for pressefrihed Fleimut Duwe, hvori de endnu engang udtrykker deres bekymring over nok en journalists død i Ukraine. "Det er ikke første gang en journalist bliver fundet død i Ukraine under mistænkelige omstændigheder. I oktober 2002 blev direktøren for nyhedsbureauet Mykhajlo Kolomyjets fundet død og hængt i en landsby i nabolandet Belarus. Man har endnu ikke opklaret sagen mod en myrdede journalist Georgij Gongadze", - sagde Duwe.

"Karatjentsev var blevet truet efter han havde skrevet nogle artikler om korruption blandt de regionale embedsmænd og forretningsfolk. Karatjentsevs hustru mener også, at hans død ikke var noget uheld eller selvmord", - hedder det i pressemeddelelsen. "Siden 1991 har medieorganisationer registreret 18 erhvervsrelaterede dødsfald blandt journalisterne i Ukraine. Mange af dem er fortsat uopklarede", - er man bekymret i Europarådet. "Vi opfordrer det ukrainske styre til at sikre en fuld og hurtig efterforskning af Volodymyr Karatjentsevs død og offentliggøre resultaterne", - siger Schwimmer. Volodymyr Karatjentsev blev fundet død den 14. december i byen Melitopol i Zaporizja-regionen. Også "Reportere uden grænser " og Institut for masseinformation rettede torsdag henvendelse til Ukraines rigsadvokat Hennadij Vasyljev med et brev, hvori de anmoder ham om personligt at tage sig af efterforskningen af Volodymyr Karatjentsevs død. Volodymyr Karatjentsev var viceredaktør for avisen "Kurjer" i Melitopol i det sydlige Ukraine, journalist ved web-avisen Vlasti.net og formand for det regionale uafhængige journalistforbund. UP.

19.12.03. Jusjtjenko advarer om georgiske tilstande i tilfælde af valgsvindel

Lederen af "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko, siger, at forsøgene på at forfalske valgresultatet eller aflyse valget vil fremkalde protestaktioner i befolkningen. "Hvis det sker, så vil det være gaden der taler, og i så fald vil de politiske analytikere søge paralleller med den jugoslaviske, den georgiske eller den russiske løsning", - sagde Jusjtjenko på en pressekonference i Warszawa med titlen "Ukraine i Europa". "Styret bør huske, at der er findes en forfatning og et folk, og at det lovmæssige ret er at komme og afgive sin stemme". Jusjtjenko opfordrede desuden de europæiske institutioner til at deltage i kontrollen med valgets demokratiske forløb. "Den europæiske Unions, Europaparlamentets og Europarådets opgave består ikke blot i at sikre valgets afholdelse, men at det sker på en ærlig måde. Alt andet - spørgsmålet om hvem man vil stemme på - det er forbeholdt vælgerne", - sagde han. Jusjtjenko fremhævede, at "det ukrainske styre har iværksat den politiske reform med ét eneste formål, fordi det vil tabe valget som en procedure". "Styret har brug for enten en forlængelse, en rotation eller en overdragelse af embedet. Intet er muligt uden en forfatningsændring", - sagde han. Jusjtjenko betegnede ændringen af valgsystemet ved valgene til parlamentet som det vigtigste punkt i ændringen af magtsystemet. "Hvis vi taler om en reform, så lad os først og fremmest vedtage, at valget skal ske efter forholdstalsprincippet", - påpegede lederen af "Vores Ukraine". I går deltog Jusjtjenko i konferencen "Ukraine i Europa", som var arrangeret af den polske fond "Know How". Ifølge konferencens materialer var repræsentanterne for de propræsidentielle fraktioner også indbudt til konferencen, men de udeblev imidlertid. UP. Warszawa.

22.12.03. Kommunisterne imod indirekte valg af præsidenten i 2004

Ukraines kommunistparti er kategorisk imod, at præsidenten skal vælges af det nuværende parlament i 2004, og er desuden imod at forlænge det nuværende parlaments mandat til 2007. Lørdag behandlede Kommunistpartiets Centralkomites plenum ét spørgsmål; nemlig partiets holdning til en reform af Ukraines politiske system, oplyser Kommunistpartiet overfor UNIAN. Lederen af KPU, Petro Symonenko, understregede, at Kommunistpartiet kun vil støtte forfatningsændringerne efter 2. behandling, hvis den lov om forholdstalsvalg til parlamentet, som kommunisterne har foreslået, bliver vedtaget og underskrevet af præsidenten. KPU's fraktion vil støtte forfatningsændringslovforslag nr. 4105, som opererer med, at præsidenten skal vælges direkte i 2004, mens den nye Verkhovna Rada i 2006 skal vælge en ny præsident. Symonenko understregede, at: "Oligarkerne og de nationalistiske kræfter er overbevist om, at deres leder uomgængeligt vil blive valgt til Ukraines præsident, og derfor vil de ikke have, at hans beføjelser skal blive begrænset, herunder deres merkantile appetit". "De højrenationalistiske kræfters mål er at konservere det nuværende magtsystem, hvorunder statsoverhovedet har koncentreret næsten ubegrænsede beføjelser og der er skabt betingelser for bevarelsen af de oligarkiske klaners og det korrumperede bureaukratis magt i landet", - erklærede Symonenko. Plenumet pålagde KPU CK's præsidium med udgangspunkt i den konkrete situation at træffe operative beslutninger i forhold til vedtagelsen af den politiske reforms forskellige bestemmelser og Kommunistpartiets fraktions adfærd i parlamentet. Som bekendt vil de propræsidentielle kræfter ikke kunne gennemføre en politisk reform uden Kommunistpartiets stemmer. I december sagde SDPU (o)s repræsentanter, at de vil støtte et lovforslag, der opererer med, at præsidenten skal vælges af den nuværende Verkhovna Rada. UP.

22.12.03. Kommunistpartiet udelukker opstilling af fælleskandidat med andre partier

Kommunistpartiet mener, at det er umuligt at opstille en fælles præsidentkandidat med "Vores Ukraine". Det fremgår af en beslutning truffet af KPU's Centralkomités plenum, som kommunisternes pressetjeneste offentliggjorde lørdag. "Det fremgår klart og entydigt, at Kommunistpartiet ikke ser nogen reel mulighed for eller finder det politisk formålstjenligt at opstille en fælles kandidat for den såkaldte "demokratiske opposition" af højrenationalister og venstrekræfter", - hedder det i en pressemeddelelse fra plenumet. "Det er ingen hemmelighed, at man prøver at påtvinge kommunisterne "Vores Ukraines" leder som en sådan fælleskandidat", - hedder det i pressemeddelelsen fra KPU. Kommunisternes reelle allierede "kan i dag og i et langsigtet perspektiv teoretisk set kun være SPU", hedder det i Kommunistpartiets meddelelse. "Samtidig blev det i al åbenhed sagt, at socialisternes holdninger i visse principielle spørgsmål mildest talt har fremkaldt undren. Blandt andet er det deres holdning i forhold til støtte til Janukovytj-regeringens handlinger, som er uforståelig, deres støtte til Arbejdsloven, som befæster arbejdernes fornedrende afhængighed af arbejdsgiveren, samt i en række andre spørgsmål", - påpeger kommunisterne. Plenumet besluttede, at kommunisterne vil deltage i præsidentvalget "som en selvstændig politisk kraft" med støtte fra "samfunds-politiske organisationer og arbejdernes sammenslutninger, samt Ukraines folk". På græsrodsniveau er det Petro Symonenko der er blevet foreslået som kandidat.

Endvidere afslog Kommunistpartiets plenum den propræsidentielle lejrs opfordring om at etablere en centrum-venstre blok med deltagelse af KPU. Plenumets deltagere erklærede, at "både SDPU (o), NDP, "Arbejdets Ukraine" og andre såkaldte centrumkræfter er den oligarkiske kapitals partier, som intet har med venstreorienterede ideer og venstrebevægelsen at gøre". Som bekendt har formanden for præsidentens administration og lederen af SDPU (0) Viktor Medvedtjuk i sidste uge sagt, at dannelsen af en bred politisk centrum-venstre koalition er stærkt påkrævet, fordi i dag "udgår den største trussel mod demokratiet nu ikke fra den politiske venstrefløj, men fra den politiske højrefløj". UP.

22.12.03. Ny lov skal beskytte samfundsmoralen

Ukraines præsident Leonid Kutjma har underskrevet en lov vedtaget af Verkhovna Rada ”Om beskyttelse af samfundsmoralen”. Statsoverhovedets pressesekretær Olena Hromnytska siger, at denne lov fastlægger det juridiske fundament for samfundets beskyttelse mod udbredelsen af produktion, som har en negativ indflydelse på samfundsmoralen. Loven træder i kraft fra den dag, den offentliggøres.

Som tidligere oplyst vedtog parlamentet den 20. december en lov ”Om beskyttelse af samfundsmoralen mod produktion, som propaganderer pornografi”, som var blevet fremsat af folkedeputeret Leonid Tjernovetskij. Loven foreslår at fastlægge det juridiske fundament for samfundets beskyttelse mod udbredelsen af produktion, som har en negativ indflydelse på samfundsmoralen. Loven forbyder produktion og udbredelse af en hvilken som helst form for produktion af pornografisk art i Ukraine. Kriterierne for om et produkt er pornografisk i sin karakter skal fastsættes af et særligt bemyndiget kultur- og kunstorgan under den udøvende magt.

Det er kun tilladt at fremstille og udbrede produkter af erotisk karakter og produkter, som indeholder elementer af vold og grusomhed på betingelse af, at de overholder de af lovgivningen fastsatte grænser. Loven forbyder fremstilling og udbredelse af produktion, som propaganderer:

-         krig, etnisk og religiøs fjendskab, samt ændring af Ukraines forfatningsmæssige orden og territoriale integritet på voldelig vis,

-         nazisme og nynazisme,

-         fanatisme, blasfemi og despekt for nationale og religiøse helligdomme,

-         uvidenhed og despekt for forældre,

-         fornedrelse af personligheden og udtryk for forhånelse af fysisk og psykisk handicappede og ældre,

-         narkomani, toksikomani, alkoholisme, tobaksrygning og andre usunde levevaner.  

22.12.03. Kutjma støtter flertallets forfatningsændringsforslag

Præsident Leonid Kutjma har givet sin støtte til de forfatningsændringslovforslag, som parlamentsflertallet har fremsat. Det sagde Kutjma lørdag under et møde med lederne af flertallets fraktioner og politiske partier, hvor også premierminister Viktor Janukovytj og Volodymyr Lytvyn deltog. Under mødet opsummerede man regeringskoalitionens arbejde for 2003, oplyser præsidentens pressetjeneste. Kutjma understregede på ny vigtigheden af, at parlamentets og regeringens arbejde foregår konsolideret og, at der bliver vedtaget en række spørgsmål af afgørende betydning for staten. Man drøftede også spørgsmålet om vedtagelsen i parlamentet af en række vigtige lovforslag, som er nødvendige for Ukraines vellykkede opfyldelse af sine udenrigspolitiske forpligtelser og gennemførelsen af social-økonomiske reformer. Forfatningsændringerne havde en særlig bevågenhed. Som bekendt skal parlamentet den 23. december have den første afstemning om de tre forfatningsændringsforslag, som forfatningsdomstolen har godkendt som værende i overensstemmelse med forfatningen. UP.

23.12.03. Parlamentsflertallet vil ikke stemme om forholdstalsvalg i dag

Lovforslaget om forholdstalsvalg til parlamentet  vil ikke blive behandlet på tirsdag, oplyste præsidentens permanente repræsentant i parlamentet Oleksandr Zadorozhnij til journalisterne mandag efter et koordinationsmøde med parlamentets ledelse, oplyser Interfaks-Ukrajina. Han fremhævede, at spørgsmålet om at tage stilling til det pågældende forfatningsændringslovforslag blev bakket op af fire fraktioner, som i alt tæller 201 deputeret. Således kunne spørgsmålet ikke samle flertal på koordinationsmødet, og derfor vil det ikke blive behandlet på tirsdag den 23. december. Zadorozhnij oplyste også, at man på koordinationsmødet vedtog forretningsordenen for behandlingen af forfatningsændringsforslagene. Hvert eneste af de tre forslag vil blive fremlagt af forslagsstillere, som herefter vil besvare eventuelle spørgsmål, hvorefter lederne af fraktionerne og grupperne vil få ordet. Han understregede, at parlamentsflertallets og administrationens lovforslag ikke er et afstemt lovforslag. Samtidig med det er alle forfatningsdomstolens kommentarer medtaget. Koordinationsmødet kunne heller ikke bakke op om fraktionen "Vores Ukraines" forslag om, at parlamentet skulle tage stilling til resolutionsforslag om forfatningsændringsforslagenes uoverensstemmelse med forfatningen. Zadorozhnij oplyste, at de deputerede, som er blevet valgt i enkeltmandskredse, ifølge de foreløbige oplysninger er parate til at støtte forfatningsændringerne. Samtidig sagde han, at forslaget om at tage stilling til et lovforslag om valg af folkedeputerede efter forholdstalsprincippet bliver fremsat med det formål at "undergrave den konsensus, som skabes". Adspurgt om han regner med, at parlamentets arbejde vil blive blokeret i forbindelse med behandlingen af disse lovforslag, svarede Zadorozhnij: "Mon ikke."

Som tidligere oplyst har parlamentet nu modtaget 3 lovforslag om forfatningsændringer, som forfatningsdomstolen har stadfæstet som værende i overensstemmelse med forfatningen, dog med en række bemærkninger. Det lovforslag, som er blevet udarbejdet af Oleksandr Moroz, Anatolij Matvijenko og Viktor Musijaka opererer blandt andet med, at der skal afholdes direkte præsidentvalg i 2004. Det lovforslag, som er blevet udarbejdet af deputerede sammen med præsidentens administration og har fået opbakning fra 292 deputerede, opererer blandt andet med valg af præsidenten i parlamentet i 2006. Det lovforslag, som er blevet udarbejdet af blandt andre Stepan Havrysh og Rajisa Bohatyrjova, opererer blandt andet med, at præsidenten skal vælges i parlamentet i 2004, mens Verkhovna Radas mandat skal forlænges til 2007.

I sidste uge vedtog parlamentets forfatningskommission, at det forfatningsændringsforslag, som opererer med, at præsidenten skal vælges af parlamentet i 2006, skal lægges til grund. Den 23. december vil Radaen stemme om de forskellige forfatningsændringsforslag. Som bekendt har kommunisternes fraktion erklæret, at den kun vil støtte forfatningsændringsforslagene, efter at loven om forholdstalsvalg er blevet vedtaget. UP.

23.12.03. Oppositionen blokerer parlamentets arbejde og synger sange

Det lykkedes ikke den ukrainske parlamentsformand Volodymyr Lytvyn at åbne mødet i parlamentet her til morgen, fordi repræsentanterne for "Vores Ukraine", SPU og BJuT blokerede talerstolen og præsidiet. Formanden bekendtgjorde 1 times pause og bad lederne af grupperne og fraktionerne om at mødes i parlamentsformandens kabinet.

Kyiv, 30 December 2003 (RFE/RL) -- Ukraine's Constitutional Court today ruled that President Leonid Kuchma is eligible to run for a third term in elections due to be held in October.

Kuchma was first elected in 1994. He completes his second term next year and has said publicly that he will not seek another term.

The ruling by the Constitutional Court was made at the request of 100 Ukrainian Parliament members who had asked for an official interpretation of the constitution.

Ukraine's constitution limits the president to two consecutive terms.

Kuchma was elected president twice -- in July 1994 and November 1999. The Ukrainian Constitution was adopted in June 1996.

The deputies claim Kuchma has been elected president under the provisions of the current constitution only once and thus may be re-elected. The Constitutional Court supported this opinion in its ruling today.

Opposition parties have repeatedly accused Kuchma of intending to run again. Anatoli Matvienko is a leader of the opposition Ukrainian Republican Party.

I think this masterpiece is called 'How the Constitutional Court Was Raped On New Year's Eve.' As far as I know, [chief of staff Viktor] Medvedchuk met with each member of the court. I believe we should realize that a new political adventure is under way. Kuchma will be proposed as a presidential candidate for a third term. He will refuse. All the people will beg him to run. Groups of workers will stage meetings, rallies, and demonstrations. Kuchma will see how everybody loves him and will concede to running for a third term in office. Most probably, his election by the parliament in 2004 is already under way," Matvienko said.

The president of Ukraine is elected by popular vote. On 24 December, however, the Ukrainian Parliament gave initial approval to an amendment to the constitution that provides for the president to be elected by parliament. The amendment must also be approved by the Constitutional Court.

Many observers believe the amendment, if finally approved, won't go into effect until after next year's presidential election, however. Mikhailo Pogrebinsky is a political scientist in Ukraine who is considered close to Kuchma's administration.

"Formally, this decision [by the Constitutional Court] is one of the instruments of political struggle. It is clear that the opposition will interpret it as a decision for the extension of Kuchma's rule for one more term. Other political forces will have to decide whether to call off plans for a joint candidate. The Constitutional Court's decision was quite predictable for those who follow this problem. It is not an important part of political life because Leonid Kuchma has repeatedly said that he is not going to run for the presidency again," Pogrebinsky said.

In many former Soviet states, presidents have found ways of staying in power beyond constitutional limitations. In some countries, such as Kazakhstan, Tajikistan, and Uzbekistan, referendums were held to extend the terms of authority for heads of state. Kazakhstan has also abolished constitutional limitations on the maximum age of the president, as well as on the number of terms in office.

Vasil Onopenko is a deputy in the Ukrainian Parliament and head of a committee on legal politics. He believes something similar may be happening in Ukraine and agrees with Pogrebinsky that Kuchma will not run again, despite the ruling.

"The Constitutional Court has become a presidential court, a royal court. So there is nothing to be surprised about. Why else to stage that request [from the deputies]? That kind of a decision was arranged for from the very beginning. But as strange as it may seem, the decree is of no use to the president. I am convinced that Kuchma is not going to stand for re-election -- neither in the [parliament] vote nor in direct nationwide polls. It is simply another important element in the political game. It is an important political order that was carried out by the Constitutional Court," Onopenko said.

Kuchma has been accused by opposition groups of corruption and involvement in the killing of an opposition journalist. He denies these allegations.

08.01.04. Kutjma lover stabilitet og en fast hånd for at sikre en evolutionær udvikling

Præsident Leonid Kutjma opfordrede i sin fjernsynsnytårstale til stabilitet i landet. "For Ukraine er social og politisk stabilitet livsvigtig for at sikre en evolutionær og vedvarende udvikling", sagde han. "Andre lande, som ikke er ligegyldige for os, har givet os en lektion, fordi de er blevet et legetøj i stærke tredjekræfters spil (der henvises først og fremmest til Georgien, red.). Det vi ser er, hvordan politikeres spekulationer i fortidens uheldssvangre stereotyper vækker komplekser til live, som man troede allerede for længst var blevet historie. Og burde vi ikke være i stand til at drage vores ukrainske slutninger på baggrund af de processer, som finder sted omkring os?", - påpegede Kutjma. 

Efter Kutjmas opfattelse har Ukraine "brug for et selvbærende politisk og socialt kompromis, hvor politikerne giver køb på deres ambitioner til fordel for det ukrainske folk". I sin henvendelse til folket fremhævede Kutjma desuden: "Jeg ved, at mange af Jer ikke kan lide politik, og jeg forstår Jeres holdning". "Det er umuligt ikke at trække på smilebåndet, når man iagttager, hvordan denne eller hin politiker ændrer sin holdning fem gange om måneden, og ti gange om måneden undlader at sige noget konkret eller siger hvad som helst, bare for at være afholdt af alle uden at have sagt noget konkret".

"Men det er der på sin vis en fordel i - fordi stadig flere af os forstår, at hver enestes personlige liv afhænger netop af vores personlige aktivitet. Og at politikken ikke udgør essensen i vores liv", - tilføjede han. Ifølge Kutjma "drømmer jeg kun om én ting" - at undgå nogen som helst former for rystelser, som vil kunne forhindre Ukraines økonomi i at komme ud af "en dyb og systembetinget krise". "Jeg er sikker på, at I også ønsker det. Jeg er sikker på, at de evolutionære positive ændringer vil fortsætte og blive fremskyndet næste år, men uden rystelser og revolutioner, som Ukraine allerede har fået mere end nok af". "Som følge af den politiske reform, som vi omsider vil få tilendebragt, vil magtsystemet blive mere ansvarligt, demokratisk og mere europæisk og derfor mere effektivt", - forsikrede Kutjma. 

"Styret vil være hårdhændet og konsekvent for at forhindre en kuldsejling af den ukrainske skude og dens omdannelse til et byttekort i nogle for Ukraine fremmede kræfters studehandler", - understregede Kutjma. UP.

08.01.04. Why is the opposition weak in Ukraine?
By Taras Kuzio

RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, PRAGUE, CZECH REPUBLIC
RFE/RL Poland, Belarus, and Ukraine Report
Vol. 5, No. 46, 9 December 2003

The "velvet revolution" last month in Georgia that led to the resignation of President Eduard Shevardnadze should make us contemplate why similar developments did not take place in Ukraine in 2000-2002. The severity of the Kuchmagate crisis, after all, led to opposition demonstrations as large as those in Georgia (20,000-50,000 people). Ukrainian President Leonid Kuchma was on the defensive from November 2000, when the Kuchmagate crisis began, to March 2001, when he regained the initiative after violence erupted at a mass opposition demonstration in Kyiv.

Although the authorities did poorly in the proportional half of the March 2002 parliamentary elections, they made up for this when most deputies elected in one-seat constituencies joined pro-presidential factions. Since the elections, the authorities have consolidated their power by taking control of all key institutions. Ukrainians are disillusioned with politics as a whole, and not just with the authorities. All institutions -- presidential and parliamentary -- obtain low levels of public trust. A June poll by the Democratic Initiatives polling center found that a striking 48.8 percent of respondents did not trust NGOs and political parties; 57.5 percent said, in the main, they did not trust those groups.

A November Democratic Initiatives poll found that only five parties could make it through the 4 percent threshold of parliamentary representation, of which two were pro-presidential: Ukraine's Regions and the Social Democratic Party-united (SDPU-o). None of the parties that belong to Our Ukraine would individually make it (unlike the Communist Party, the Socialist Party, and Yuliya Tymoshenko's Fatherland Party).

Most Ukrainians believe change is required but do not believe that they have the power to push these changes through. A poll cited by the "Ukrayinska pravda" website on 11 March found that only 7 percent believed few changes were necessary in Ukraine. Meanwhile, 45 percent, 38 percent, and 11 percent believed that "radical," "evolutionary," and "revolutionary" changes, respectively, were needed in Ukraine.

Nevertheless, this does not translate into support for opposition activities. A Razumkov Center poll cited in "Zerkalo nedeli" on 27 September found that half of Ukraine's population did not back the opposition protests. A poll cited by Interfax on 25 April found even higher negative views of demonstrations, with 69.2 percent of respondents unwilling to take part in them. Do the public desire to learn the views of the opposition (something which is difficult because they have limited access to television)? When asked if they knew the views of the opposition, 64 percent said "no," according to a 28 May combined poll by four leading sociological organizations on the "Ukrayinska pravda" website. When asked if they wished to learn more, only 46 percent said "yes" completely or partially whereas even more -- 54 percent -- said "no" completely or were primarily disinterested.

How is this explained? A Center for Sociological and Political Research poll reported by the "Ukrayinska pravda" website on 25 April found that although 33.2 percent supported the opposition and only 15.9 percent the authorities, again a striking 31.4 percent supported neither side.

This reflects a high degree of atomization of the population. An August Razumkov Center poll found that 90 percent and 92 percent of Ukrainians believe they have no influence over local and central authorities, respectively, while 91 percent also believe that human rights are regularly infringed.

During the 2002 election campaign then head of the presidential administration, Volodymyr Lytvyn, who is currently parliamentary speaker, said that the "opposition does not enjoy the support of the population," according to UNIAN on 23 February 2002. Although the four opposition parties and blocs (Our Ukraine, Yuliya Tymoshenko Bloc, the Socialist Party, and the Communist Party) obtained nearly two-thirds of the votes in the proportional half of elections, Lytvyn's comment is partially true.

This, of course, does not mean the authorities are popular either. A November poll by Democratic Initiatives found that if elections were held at that time, 1.5 percent would vote for Kuchma, 1.3 percent for Lytvyn, and 3 percent for current head of the presidential administration, Viktor Medvedchuk, whose SDPU-o party is one of Ukraine's largest by members.

The problem for the opposition is that large negative votes are to be found both for the authorities and for them. In a May Democratic Circle poll, Tymoshenko and Communist Party leader Petro Symonenko obtained two of the highest negative ratings -- 29 percent and 26.9 percent, respectively. Both leaders suffer from different problems -- Tymoshenko is a "dissident oligarch" and Symonenko is a Communist hard-liner. The November Democratic Initiatives poll gave both Kuchma and Medvedchuk negative ratings of 50 percent. That was not good news for the opposition as Tymoshenko and Symonenko followed closely with negative ratings of 44 percent and 25 percent, respectively.

Even Our Ukraine leader Viktor Yushchenko, who is always the most popular candidate in polls, does not escape some negative ratings. Yushchenko is the only opposition leader who obtains higher positive than negative ratings and the lowest negative ratings. At the same time, 32 percent of Ukrainians would never vote for Yushchenko, according to a poll cited by the "Ukrayinska pravda" website on 18 August.

In December 2002 Democratic Initiatives and September Democratic Circle polls, Yushchenko's negative ratings were between 14.4 percent-17 percent. Yushchenko reached the peak of his popularity in April 2002 just after the elections with 29.3 percent, which declined to between 18-21 percent in September of the following year.

Questions of "trust" are also a factor in public attitudes to the opposition. The December 2002 Democratic Initiatives poll gave low levels of "trust" and high levels of "distrust" to Symonenko (14.8 percent versus 46.6 percent), Tymoshenko (12.5 percent versus 53.8 percent), and Socialist Party leader Oleksandr Moroz (12.2 percent versus 42.6 percent). The September Democratic Circle poll found that Yushchenko was trusted fully or mainly by 48 percent of Ukrainians, although 37 percent still distrusted him completely or partially. Higher levels of distrust than trust were found for all other leading Ukrainian officials and opposition leaders.

Large numbers of Ukrainians will never vote for the majority of leading politicians. According to the September Democratic Circle poll, this ranges from 34 percent-36 percent for Medvedchuk, Tymoshenko, and Symonenko and 20 percent-25 percent for Lytvyn, Prime Minister and Party of Regions leader Viktor Yanukovych, and National Bank Chairman and Labor Ukraine leader Serhiy Tyhypko. Yushchenko and Moroz are the most popular: 19 percent and 22 percent, respectively, would never consider voting for them.

08.01.04. Ukraines forfatningsdomstol i lommen på præsidenten

af Mykola Tomenko, parlamentsmedlem

Mens forfatningsdomstolens beslutning om forfatningsændringerne såede en alvorlig tvivl i samfundet om dens dommeres kompetence og uvildighed, så har domstolens beslutning om, at præsident Leonid Kutjma kan vælges for en tredje embedsperiode, slået en streg over forfatningsdomstolen som et autoritativt statsligt organ i Ukraine. 

Jeg vil gerne her minde om, at samtlige de forfatningsdokumenter, som har været gældende i Ukraine - URSRs forfatning fra 1978, forfatningsaftalen fra 1995 samt Ukraines forfatning af 1996 - udelukker, at én og samme person kan beklæde præsidentembedet i mere end to perioder i træk. Den gældende 1996-forfatnings § 103

Det bør fremhæves, at forfatningsaftalen mellem præsidenten og Verkhovna Rada slog fast, at "én og samme person kan ikke være Ukraines præsident mere end to embedsperioder i træk (§ 21 i forfatningsaftalen). Således har samtlige de forfatningsmæssige dokumenter, som har været gældende under hele Leonid Kutjmas præsidentskab udtrykkeligt udelukket, at en præsident kan vælges for mere end to embedsperioder. Da Den centrale Valgkommission i 1999 registrerede Leonid Kutjma som præsidentkandidat, anførte man hans daværende stilling - Ukraines præsident. 

Forfatningsdomstolen har med sin beslutning ikke alene ringeagtet lovens bogstav, men også dens ånd. Man indførte den forfatningsmæssige norm som forbyder mere end to præsidentperioder for at forhindre en hvilken som helst person i at blive siddende på præsidentposten i en for samfundet faretruende lang tid. Forfatningsdomstolen har gjort alt - og uden held - for bare nogenlunde legitimt at forbigå denne norm, alt imens dens pligt er at håndhæve den. Forfatningsdomstolens beslutning fremprovokerer en omskrivning af forfatningen hver eneste gang en eller anden person vil ønske at forlænge sit mandat. Forfatningsdomstolens beslutning om muligheden af en tredje præsidentperiode for Leonid Kutjma blev en ret klar og virksom prøve på forfatningsdomstolens dommeres redelighed og professionalisme. Således har denne beslutning fra forfatningsdomstolens side slået fast, at dette organ ser det som sin vigtigste opgave at forsvare præsident Leonid Kutjma og ikke forfatningen og det ukrainske folks lovmæssige rettigheder.

Det betyder, at når der allerede næste år sandsynligvis vil komme en del juridiske uoverensstemmelser i forbindelse med det ordinære præsidentvalg, så vil forfatningsdomstolen være ude af stand til at opfylde sine pligter i henhold til sin bestemmelse; nemlig at forsvare Ukraines forfatning og borgernes rettigheder. Denne beslutning har rettet et slag mod Ukraine juridiske videnskab. 

Jeg er vidende om, at de konklusioner som de juridiske professorer  i nogle af de fire juridiske institutioner, som støttede muligheden af valget af Leonid Kutjma for en tredje embedsperiode - herunder i Kharkivs juridiske Jaroslav Mudryj-akademi - havde udarbejdet til brug for forfatningsdomstolen, fuldstændig var i modstrid med de konklusioner, som disse institutioners ledelser sendte til forfatningsdomstolen. Det bør fremhæves, at forfatningsdomstolens beslutning om lovligheden af en tredje embedsperiode til Leonid Kutjma blev vedtaget parallelt med beslutningen om lovligheden af Kiev-borgmester Oleksandr Omeltjenkos forbliven på posten som formand for Kievs by-administration.

Begge disse beslutninger blev reelt vedtaget som "en pakkeløsning", hvor beslutningen om Kievs borgmester skulle dæmpe den negative samfundsmæssige reaktion på den ulovlige beslutning om Leonid Kutjmas tredje præsidentperiode. Hvis "afstemningen" ved håndsoprækning i Verkhovna Rada var en åbenlys farce for alle, så kan forfatningsdomstolens beslutning have tragiske følger for udsigterne til den politiske proces i Ukraine. Fordi man nu vil kunne forsøge at bruge forfatningsdomstolens beslutning til at legitimere farcen i form af en lov. 

Jeg er sikker på, at oppositionen er parat til et sådant begivenhedsforløb. Den vil handle på en passende måde, vel vidende, at dens vigtigste allierede er folket. Ingen beslutninger fra forfatningsdomstolens og andre diskrediterede statsorganers side kan til syvende og sidst holde stand mod den simple og for befolkningen forståelige bestemmelse om, at netop folket er kilde til al magten i Ukraine. 

Mykola Tomenko er formand for Verkhovna Radas udvalg for ytrings-og informationsfrihed og medlem af fraktionen "Vores Ukraine". UP.

09.01.04. Nyvalg til borgmesterposten i omstridt by

Den 8. januar holdt den territoriale valgkommission i byen Mukatjevo et møde om borgmestervalget i byen. Mukatjevos borgmesters pressetjeneste meddelte, at efter at have studeret dekretet fra Ukraines præsident om udnævnelsen af Myroslav Opatjko til fungerende borgmester og afholdelse af nyvalg til borgmesterposten besluttede byens territoriale valgkommission at afholde nyvalg til borgmesterposten i Mukatjevo den 18. april i år. Som tidligere oplyst vandt forretningsmanden Vasilij Petjovka den 29. juni 2003 borgmestervalget i Mukatjevo. Han blev støttet af "Vores Ukraine". På andenpladsen kom næstformanden for Transkarpatiens regionalråd, Ernest Nuser, som blev støttet af SDPU (o). Den 22. juli 2003 bekræftede Mukatjevos valgkommission beslutningen om at anerkende Petjovka som vinder af borgmestervalget.

Den 14. november 2003 afviste Højesteret at behandle borgmesterkandidat Ernest Nusers begæring om en omstødelse af Mukatjevos byrets kendelse, som havde afvist hans begæring om at underkende valgresultatet. Højesteret fremhævede, at Mukatjevos byrets beslutning var endegyldig i henhold til den civile proceslovgivning og derfor ikke kunne kæres.

Den 26. december 2003 underskrev Ukraines præsident Leonid Kutjma et dekret om nyvalg til borgmesterposten i Mukatjevo og udnævnte samtidig Myroslav Opatjko (vice-guvernør i Transkarpatien og medlem af SDPU (o)) til fungerende borgmester i Mukatjevo, indtil en borgmester blev valgt i henhold til loven.

Dekretet pålægger blandt andet Ukraines justitsministerium at træffe de i loven bestemte forholdsregler i forhold til efterlevelsen af Lviv-distriktsrettens beslutning af den 17. juli 2003 vedrørende en påklage af Mukatjevos territoriale valgkommissions beslutning om afstemningsresultatet og udfaldet af borgmestervalget den 29. juni 2003 i Mukatjevo i Transkarpatien-regionen. Desuden pålægger dekretet at "foreslå Den centrale Valgkommission at sikre Mukatjevos territoriale valgkommissions arbejde under afholdelsen af nyvalg af Mukatjevos borgmester konsultativt og metodisk". Podrobnosti. UNIAN.

09.01.04. Kiev  mellem Øst og Vest. Skærpet kamp om kursen

Die Presse, Wien, 8. januar 2004

Oppositionen slår alarm: myndighederne i Kiev fører alt oftere Ukraine i kølvandet af Moskva, skriver Die Presses korrespondent Burchard Bischoff i en artikel bragt i avisen den 8. januar:

Alt imens den ukrainske præsident Leonid Kutjma indtil midten af januar opholder i Baden-Baden efter en maveoperation, har begivenhederne i Kiev taget fart: økonomiminister Valerij Khoroshkovskyj er trådt tilbage pga. uenighed med finansministeren. Der pågår en skærpet kamp mellem præsidentens administration og udenrigsministeriet om, hvem der skal træffe beslutninger omkring de udenrigspolitiske spørgsmål. De politiske uroligheder har deres egentlige årsag: lige siden landets uafhængighed i 1991 drejer sagen sig om Ukraines strategiske valg mellem Øst og Vest. På den ene side handler det om relationerne med den store nabo Rusland, på den anden side drejer det sig om at etablere konkrete relationer mellem Kiev og EU, NATO og USA.

Dette spørgsmål har splittet landet dybt mellem det vestligt orienterede Vestukraine og prorussisk indstillede Central- og Østukraine. Nylige meningsmålinger tyder på, at ca. halvdelen af befolkningen går ind for en indtræden i EU, mens en anden halvdel af befolkningen går ind for et nærmere samarbejde med Rusland. 11% gik i december ind for et medlemskab af NATO, 12% gik ind for en militærunion med Rusland, mens 63% af befolkningen gik ind for ukrainsk neutralitet.

Oppositionens frontfigur, den populære tidligere premierminister Viktor Jusjtjenko advarer konsekvent mod det nuværende styres kurs, som alt oftere fører Ukraine i Moskvas kølvand. Det er ifølge analytikere så meget desto farligere, fordi decembervalget til Dumaen i Putins Rusland gav en uventet høj tilslutning til højrepopulister, ultranationalister og tilhængere af et Storrusland, hvilket vidner om en klar stigning i de imperialistiske tendenser.

Autokratiske tendenser er mærkbare såvel i præsident Kutjmas som i Ruslands præsident Vladimir Putins indenrigspolitik. De russiske virksomheder har i de senere år overtaget nøgleindustrier i ukrainsk økonomi. Den russiske ambassadør i Kiev, tidligere premierminister Viktor Tjernomyrdin opfører sig efter mange iagttageres opfattelse som statholder.

Officielt forbinder man økonomiminister Valerij Khoroshkovskyjs afskedsbegæring med en strid med finansminister Mykola Azarov. Økonomiministeren anses for at være tilhænger af dybe markedsreformer og et tæt samarbejde med Vesten; Azarov henregnes ligesom premierminister Viktor Janukovytj derimod til forsigtige reformatorer, som ikke ønsker at give afkald på statslig kontrol med de strategisk vigtige industrielle sektorer og går ind for et tæt samarbejde med Rusland.

Forholdet til Rusland er i sidste ende stridens kerne i den vedvarende konflikt mellem præsidentens administration og udenrigsministeriet. Stabschefen Viktor Medvedtjuk, som engang skødesløst betegnede sig selv som "Ruslands vigtigste lobbyist i Ukraine" og formanden for præsidentadministrationens udenrigsafdeling Anatolij Orjol fører en såvel åbenlys som fordækt kamp mod udenrigsminister Konstantin Hrysjtjenko omkring relationerne i det diplomatiske apparat og udnævnelsespolitikken i ministeriet. Hrysjtjenko, som indtil han i september blev udenrigsminister havde været Ukraines ambassadør i USA, anses for at være en erfaren diplomat, der er ligeså god til at lave aftaler med europæerne og amerikanerne som med russerne. Den idelige indblanding fra præsidentens administration - den var årsagen til den proeuropæiske udenrigsminister Borys Tarasyuks afgang i efteråret 2000 - har tilsyneladende fuldstændig forpestet forholdet mellem Hrysjtjenko og den temmeligt uforskammede Orjol. Dertil kommer den maniske trang til kontrol hos folkene i præsidentadministrationen, der er nået så vidt, så at de fx gerne vil vide, hvad de ukrainske diplomater og deres koner køber i udlandet. Korrespondent.net.

12.01.04. Kravtjuk antyder, at uomgængelig valgsvindel til fordel for Kutjma kan isolere Ukraine

Lederen af SDPU (o)'s fraktion Leonid Kravtjuk mener, at "Ukraines isolation i forhold til Vesten" kan blive følgen af Leonid Kutjmas "forkerte eller upræcise skridt" efter, at han har fået lov til at stille op til præsidentvalget i 2004. Det udtaler Kravtjuk i et interview med avisen Den i en kommentar til forfatningsdomstolens beslutning om, at Kutjma har lov til at deltage i præsidentvalget endnu en gang.

Kravtjuk ville dog ikke nærmere komme ind på, hvilken af Kutjmas beslutninger der ville betyde, at Ukraine kom i miskredit i Vesten. "Jeg vil ikke anbefale præsident Kutjma, hvilken beslutning han skal træffe - det er hans personlige anliggende. Og det er et anliggender, der i sig selv er ret følsomt", - påpeger han. "Man kunne blot ønske, at denne afgørelse [Kutjmas afgørelse om at stille op i 2004] ville være til fordel for Ukraine og ville øge landets internationale omdømme", - tilføjede Kravtjuk.

"Men for mig som den første præsident er det vigtigste, at denne beslutning bliver til fordel for Ukraine, udviklingen af demokratiet, at det vil ske på civiliseret måde, og at de civiliserede lande vil bedømme præsident Kutjmas handlinger som demokratiske". Ifølge Kravtjuk vil en forkert beslutning fra Kutjmas side og en deraf følgende isolation i forhold til Vesten "åbne den eneste mulige vej for os; nemlig i armene på Rusland". For mig som den person, der lagde grundstenen for det nuværende Ukraines uafhængighed, ville det være en politisk tragedie".

I en kommentar til forfatningsdomstolens beslutning, som tillod Kutjma at stille op til præsidentvalget i 2004, anfører Kravtjuk: "Vi har forfatningsdomstolens første sammensætning, og der er mange problemer dér, såvel økonomiske, politiske som personlige". "Omfanget af forfatningsdomstolens ansvarlighed - jeg understreger omfanget af ansvarlighed - overfor forfatningen, retten og demokratiet er for tiden ikke så stor som man kunne ønske sig", - tilføjede han. Ifølge Kravtjuk hersker der den opfattelse, at forfatningsdomstolens beslutning skal skræmme oppositionen, og dermed fremskynde den politiske reform.

"De har gjort præsident Kutjma og stabschef Viktor Medvedtjuk til "fugleskræmsel" for oppositionen og antydet, at hvis ikke I får vedtaget en politisk reform, så vil præsident Kutjma stille op til en tredje embedsperiode, og så vil I få det værre. Jeg er sådan set imod en sådan edværdigelse af højtstående embedsmænd og en pression som denne. Jeg ville ønske at dette valg havde været bevidst", - forklarer han. UP.

12.01.04. Kutjma lykønsker Kravtjuk på 70-års dagen

Ukraines præsident Leonid Kutjma lykønsker folkedeputeret Leonid Kravtjuk med 70-års fødselsdagen, oplyser Glavred med henvisning til præsidentens pressetjeneste. I statsoverhovedets lykønskning hedder det blandt andet: "Den fremtrædende rolle, som De har spillet i Ukraines historie i slutningen af det 20. århundrede, har vitterlig sikret Deres historiske udødelighed". "Opnåelsen af den statslige uafhængighed, etableringen af det politiske system og udviklingen af civilsamfundet - i det hele taget Ukraine i en moderne betydning - er uløseligt forbundet med Den første Præsidents navn, - er Leonid Kutjma overbevist om. Deres målrettethed, politiske fremsyn, fornemmelsen for millioner af ukraineres aspirationer blev de faktorer, som Den ukrainske Stat kan takke for sin tilblivelse, samt at den befæstes og styrkes. "Deres liv er et soleklart eksempel på et liv der har været viet det ukrainske folk samt den civile konsensus' og humanismens idealer. Deres hæderkronede jubilæum er en mærkedag for hele Ukraine, og en vigtig milepæl for alle dem, for hvem ordet "Ukraine" er fyldt med den højeste værdi", - hedder det i lykønskningen. Leonid Kutjma ønsker jubilaren et kosak-helbred, et langt og lykkeligt liv og nye succeser. Versii.

13.01.04. Kutjma udpeger tre nye ministre

Præsident Leonid Kutjma har udnævnt Mykola Derkatj til minister for økonomi og Ukraines europæiske integration, oplyser præsidentens pressetjeneste. Derkatj kommer fra en stilling som Ukraines ambassadør i Litauen. Samtidig afskedigede Kutjma Valerij Khoroshkovskij, som allerede havde indgivet sin afskedsbegæring. Den nye minister er blevet udnævnt efter Industripartiet og Arbejdets Ukraines kvote i regeringen. Desuden har Kutjma udpeget Viktor Slauta til Ukraines minister for landbrugspolitik og samtidig afskediget Serhij Ryzhuk fra denne post. I stedet har Kutjma gjort Ryzhuk til guvernør i Zhytomyr-regionen og har afskediget Mykola Rudtjenko fra denne post. Viktor Slauta er deputeret og medlem af Agrarpartiets fraktion. Han blev valgt til parlamentet i valgkreds nr. 63 i Donetsk-regionen efter at have været vice-guvernør i Donetsk under Janukovytj. Posten som landbrugsminister tilhører Agrarpartiets fraktions kvote. Desuden har statsoverhovedet udnævnt Oleksandr Neustrojev til Ukraines industriminister og afskediget Anatolij Mjalytsa fra posten. Oleksandr Neustrojev er bestyrelsesformand i Nikopols rørfabrik, en virksomhed som indgår i holdingselsakbet "Interpipe", som tilhører Viktor Pintjuk. Ved parlamentsvalget i 2002 stillede Neustrojev op som nr. 50 på "For et samlet Ukraines" opstillingsliste, og er medlem af partiet "Arbejdets Ukraine". Posten som industriminister tilhører Industripartiet og Arbejdets Ukraines fraktions kvote. Den hidtidige minister Anatolij Mjalytsa beklædte posten som repræsentant for Industripartiet og han var den eneste minister i partiet, som repræsenterede Kinakhs parti. Tidligere blev det oplyst, at Ukraines regering mandag ville præsentere tre nye ministre: økonomi, industri- og landbrug.

13.01.04. Ukrainske tropper deltager i gadekampe i Sydirak

I den irakiske by El-Kut har der været sammenstød mellem demonstranter og tropper assisteret af politi. To ukrainske soldater og en række politifolk er blevet såret, oplyser den Qatar-baserede Tv-station "Al-Jazeera". Det er anden dag i træk, at der finder sammenstød sted mellem de ukrainske soldater og de arbejdsløse demonstranter i den irakiske by El-Kut. Næstkommanderende for de ukrainske tropper siger, at en ukendt person under demonstrationen kastede en håndgranat efter de ukrainske styrker, som havde beskyttet byens administrationsbygning. Herefter åbnede soldaterne ild mod demonstranterne. Flere blev såret. Der forelå i går eftermiddags endnu ikke oplysninger om antallet af tilskadekomne.

Forleden dag brugte de ukrainske soldater tåregas til at sprede de arbejdsløses demonstration i El-Kut. De arbejdsløses demonstrationer i Irak er på det seneste blevet stadig mere omfattende. Lørdag omkom syv personer i byen Amara syd for Bagdad som følge af sammenstød mellem de arbejdsløse og politiet. Skyderiet begyndte, da demonstranterne forsøgte at bryde ind i Amara-provinsens administrationsbygning med krav om arbejde, idet de beskyldte embedsmændene for at trække indfrielsen af kravene i langdrag. Politifolkene svarede med at åbne ild mod demonstranterne. Arbejdsløsheden i Irak menes at være næsten 60%.

Ukraines forsvarsministeriums pressetjeneste dementerede imidlertid oplysningerne om, at de ukrainske fredsbevarende styrker i Irak skulle have anvendt tåregas. Fungerende talsmand for Ukraines forsvarsministerium Ihor Khaljavisnkyj oplyste, at Tv-stationen Al-Jazeera's oplysninger var en "ren og skær provokation". Ifølge ham er de ukrainske fredsbevarende styrker ikke bevæbnet med tåregas. RIA Novosti. UP. UNIAN. Podrobnosti.

13.01.04. Lytvyn beder PACE's repræsentanter om at komme til Ukraine

PACE's monitoreringskomite har foreslået PACE's Bureau at godkende en hastebehandling af Ukraine-spørgsmålet under PACE's session i januar 2004. I den anledning har formand for Ukraines parlament, Volodymyr Lytvyn, sendt et brev til PACE's præsident, Peter Schider, hvori Lytvyn informerer ham og medlemmerne af PACE's Bureau om de seneste begivenheder i det ukrainske parlament i forbindelse med vedtagelsen af beslutningen om en forfatningsreform i Ukraine. I brevet til Schider fremlægger Lytvyn forfatningsreformens kronologiske forløb og de vigtigste ideer, som lå til grund for lovforslagene om forfatningsændringer, hedder det i en meddelelse fra Verkhovna Radas informationsafdeling. "Det er værd at fremhæve, at sådanne ideer [om en forfatningsændring] også tidligere var blevet fremført af repræsentanter for forskellige politiske partier i Ukraine", - hedder det i brevet.

Lytvyn oplyser blandt andet, at forfatningsdomstolen foreløbig har behandlet tre forfatningsændringslovforslag, hvorefter de blev behandlet af Venedig-kommissionen, hvis ekspertkonklusioner blev genstand for en nøje granskning i parlamentets midlertidige særlige udvalg, som efter at have færdigbehandlet de tre lovforslag, lagde lovforslag nr. 4105 til grund og fremlagde det i parlamentet. "Denne beslutning stødte ikke på de folkedeputeredes indvendinger", - siger Lytvyn. "I den forbindelse regnede man med at skulle behandle og stemme om alle tre lovforslag (nr. 3207-1, 4105 og 4180), som Ukraines forfatningsdomstol havde udtalt sig om".

Den 24. december 2003 blev lovforslag nr. 4105 godkendt af parlamentet i en foreløbig afstemning, og 276 folkedeputerede stemte for denne beslutning i en åben afstemning ved håndsoprækning. Afstemningen, fremhæver Lytvyn, blev dokumenteret med parlamentsmedlemmernes personlige underskrifter. Lytvyn indrømmer, at "en sådan afstemningsform afviger fra den gængse afstemningsform i parlamentet, hvor man stemmer ved hjælp af elektroniske kort; men den er hverken i strid med Ukraines forfatning eller Ukraines parlaments forretningsorden".

"Dertil kommer, at de folkedeputerede besluttede at ændre den i forretningsordenen fastsatte afstemningsmåde og bekræftede denne beslutning med deres underskrifter, efter at repræsentanterne for oppositionens fraktioner i parlamentet havde sat det elektroniske stemmeoptællingssystem ud af funktion", - fremhæver Lytvyn. I den forbindelse fremhævede formanden for Verkhovna Rada, at oppositionen ikke gik med til et eneste forslag om mulige afstemningsmåder og udveje på krisesituationen.

Lytvyn oplyser, at eftersom der var blevet føjet ændringer til det præliminært godkendte lovforslag nr. 4105, blev det nok engang sendt til Ukraines forfatningsdomstol med henblik på at få en vurdering af dets overensstemmelse med forfatningen.

Lytvyn anmoder således PACE's præsident og bureau-medlemmerne om "en velovervejet tilgang til monitoreringskomiteens forslag af den 7. januar 2004 hvad angår behandlingen af det særlige Ukraine-spørgsmål og afstå fra at vedtage beslutninger uden en udtømmende og tilbundsgående granskning af dette spørgsmål umiddelbart i Ukraine". Som bekendt har repræsentanter for fraktionerne "Vores Ukraine", BJuT og SPU sagt, at de agtede at kræve en ekstraordinær behandling af Ukraine-spørgsmålet på PACE's januar-session. UP.

13.01.04. Havrysh foreslår at genvælge Kutjma som præsident frem til 2006

Koordinatoren for flertallet i det ukrainske parlament, Stepan Havrysh, mener, at et genvalg af Leonid Kutjma som præsident frem til 2006 er den løsning der er "mest gunstig for Ukraine", hvis forfatningsreformen bliver ført ud i livet. Det sagde han i et interview til erhvervsugebladet "Biznes", som udkom mandag.

Adspurgt om han ikke mener, at årene 2004-2006 vil blive tabt for Ukraine, fordi det er umuligt at føre et normalt program ud i livet i løbet af en sådan periode, sagde Havrysh: "Man kan ikke stille det sådan op. Dels er det åbenbart, at Ukraines politiske og økonomiske elite er interesseret i en præsident, som ikke vil have egne ambitioner i forhold til 2006, og den vil lede efter en person, der som mindstemål vil kunne sikre en stabilitet i udviklingen og en stabilitet i reformerne. Jeg tror, at den siddende præsident Leonid Kutjma er den eneste som kan være en sådan præsident, hvor mærkeligt det end lyder". "Hvis en ny person med alvorlige ambitioner kommer til magten uden at kunne gennemføre sit program i løbet af disse år, så vil vi få en konflikt, som vi endnu ikke har set i Ukraine", - understregede han.

Adspurgt om valget af Leonid Kutjma i oktober i år vil være den optimale løsning for den ukrainske økonomi, sagde Havrysh: "Jeg mener, at denne variant er den mest gunstige for Ukraine". Som tidligere oplyst har Ukraines parlament den 24. december 2003 foreløbig godkendt et forfatningsændringslovforslag, som parlamentets flertal og præsidentens administration har udarbejdet i fællesskab. Dette lovforslag bestemmer, at Ukraines borgere skal vælge deres præsident i 2004 for en toårig periode, hvorefter statsoverhovedet skal vælges af parlamentet i 2006. Lovforslaget vil kunne blive vedtaget i sin helhed på den kommende parlamentssession med mindst 300 folkedeputeredes stemmer.

Den 30. december offentliggjorde Ukraines forfatningsdomstol en beslutning om, at den person, hvis første valg til præsident under den nuværende forfatning fandt sted i 1999, har ret til at stille op ved det ordinære præsidentvalg i landet i 2004. Interfaks-Ukrajina. UP.

13.01.04. The Washington Post leder: USA bør støtte demokratiet i Ukraine

A Resolution for Ukraine
Monday, January 12, 2004

ACCORDING TO Secretary of State Colin L. Powell, the Bush administration's first foreign policy resolution for 2004 is "to expand freedom." And not only in Iraq and the Middle East: In an op-ed article published in the New York Times, Mr. Powell promised to support "the consolidation of freedom in many new but often fragile democracies . . . in Latin America, Europe, Asia and Africa." We hope that support will extend beyond the rhetoric that too often has substituted for genuine democratic advocacy during President Bush's first three years -- and that it will be applied even where the United States has interests that make toleration of autocracy tempting.

One region where such U.S. engagement, or its absence, might prove decisive is the band of former Soviet republics to the west and south of Russia. Several are struggling democracies; others are ruled by autocrats. Almost all are under threat from Moscow's resurgent imperialism. As the tiny state of Georgia recently demonstrated, democracy is the best defense against Russian President Vladimir Putin's attempts to create a Kremlin-dominated sphere of influence. Countries that have held free and fair elections have tended to gravitate toward strengthening their independence and seeking good relations with the West, while unstable autocrats are more likely to yield to Mr. Putin.

The country closest to a tipping point may be Ukraine. Like Russia, Ukraine has an electoral democracy tainted by corruption and strong-arm tactics and an economy warped by clans of oligarchs. Much of its population, however, aspires to integration with the West. President Leonid Kuchma has been linked to corruption and serious human rights violations. In recent months he has been moving steadily closer to Mr. Putin, allowing a Russian takeover of much of Ukraine's energy industry and signing an economic integration treaty.

Now Mr. Kuchma appears to be looking for ways to curtail Ukraine's democracy so that he can prolong his own hold on power when his term expires this year. Last month his allies in Parliament pushed through the first draft of a constitutional amendment that would cut short the term of the president due to be elected in October and provide that future presidents be chosen by Parliament -- where Mr. Kuchma's forces retain control. Then the judges he appointed to the supreme court ruled that the constitution's two-term limit does not prevent Mr. Kuchma from serving again. The president's cronies protest that they are only moving the country toward a more parliament-centered system, and Mr. Kuchma coyly says he has not "yet" decided to seek another term. But the effect of his moves would be to neutralize the country's most popular leader, Viktor Yushchenko, who, polls say, would win the next presidential election if it were fairly held.

More than Mr. Kuchma's quest for continued power is at stake. Mr. Yushchenko is popular precisely because he is associated with those Ukrainians who seek to consolidate an independent democracy and move the country toward integration with Europe. Mr. Putin surely will be sympathetic to Mr. Kuchma's subversion of the system. The question is whether the Bush administration will work with Western Europe to mount an effective counter. Freedom could be consolidated this year in Ukraine or slip away. The outcome may just depend on how well Mr. Powell keeps his resolution.

14.01.04. Lytvyn synes at gå ind for Kutjma som præsident frem til 2006

Formaden for Ukraines parlament, Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn, ser positivt på, at Leonid Kutjma bliver på præsidentposten indtil 2006. Da han blev bedt om at kommentere Stepan Havrysh's forslag om at genvælge Kutjma som præsident, sagde Lytvyn: "Det ville være en god idé [at beholde Kutjma som præsident]. Det hele ville falde på plads og alle ville falde til ro". Lytvyn trak lidt på smilebåndet, da han udtalte denne sætning, og derfor var det lidt svært at forstå, om han mente det ironisk. Lytvyn mindede om, at præsidentembedet i Ukraine ikke går i arv. Hvad angår valget af Kutmja i 2004 sagde Lytvyn, at "der er brug for, at en række politikere holder deres mund lukket med syv segl, men det vigtigste er, at præsident Leonid Danilovitj Kutjma selv skal sige det". Lytvyn mindede om Kutjmas tidligere udtalelser om, at han ikke agtede at stille op til præsidentvalget.

Som bekendt har Stepan Havrysh i et interview med erhvervstidsskriftet "Biznes" sagt, at genvalget af Leonid Kutjma som præsident frem til 2006 under forudsætning af gennemførelsen af forfatningsreformen "er den mest gunstige løsning for Ukraine". UP.

14.01.04. Lytvyn: En magtkamp på liv og død udspiller sig i parlamentet

Parlamentsformand Volodymyr Lytvyn sagde i går, at han ikke ville åbne Verhovna Radas møde, fordi oppositionens fraktioner er løbet fra de indgåede erklæringer. Det sagde Lytvyn på en pressekonference efter sit møde med fraktionslederne tirsdag formiddag. "I går var vi kommet frem til en forståelse, men man får det indtryk, at visse ledere er blevet bange for deres egen beslutsomhed med hensyn til at hæve blokaden af parlamentets arbejde", - sagde Lytvyn.

Ifølge ham havde man siddet i parlamentet indtil kl. halv to i nat og sammensat et kompromis, som alle fraktionerne var gået med til om mandagen. Ifølge Lytvyn gik kompromisresolutionen ud på en foreløbig godkendelse af forfatningsændringsforslagene fra Moroz og Havrysh, og som punkt to ville man vedtage, at bestemmelsen om, hvordan præsidenten skulle vælges, først ville træde i kraft efter en landsdækkende folkeafstemning. Desuden opererede resolutionen med en henvendelse til forfatningsdomstolen med anmodning om straks at behandle alle forfatningsændringsforslag med henblik på 2. behandling på næste session. Kompromiset opererede også med, at man i 1. behandling ville vedtage lovforslaget fra Rudkovskyj og Kljutjkovskyj om forholdstalsvalg til Verkhovna Rada.

Lyvtyn sagde, at da man forhandlede om at støtte det pågældende lovforslag, så blev man enige om, at Verkhovna Radas forfatningskommission så skulle træffe afgørelse om spærregrænsen og udformningen af opstillingslisterne til valget. "I går var alle undtagen BJuT enstemmigt for vedtagelsen af en sådan resolution. I morges begyndte man så at trække i land i forhold til disse aftaler", - sagde Lytvyn. "Derefter skulle der kun en gnist til at få alle til at løbe fra de aftaler, som der var indgået".

I en kommentar til oppositionens krav om at annullere afstemningen ved håndsoprækning om forfatningsændringerne (Medvedtjuks og Symonenkos lovforslag), sagde Lytvyn: Dette krav blev ikke vedtaget. Denne beslutning er allerede indregistreret og man kan kun annullere den via en resolution om annullering af den, hvis Verkhovna Rada vil stemme for den". Lytvyn foreslog dem, som er uenige i beslutningen, om at indbringe den for domstolene. Samtidig tilføjede han, at spørgsmålet om afstemningen ved håndsoprækning for Medvedtjuks og Symonenkos lovforslag var blevet "trukket udenfor parentes" under mandagens samråd. Ifølge formanden forsøger oppositionens fraktioner ved hjælp af videooptagelser at bevise, at der dengang ikke var 276 folkedeputerede tilstede i salen. "Men det er min påstand, at det var der", - sagde Lytvyn. Ifølge ham har samtlige 276 folkedeputerede efterfølgende "frivilligt" bekræftet dette resultat med deres underskrifter.

Det, som finder sted i parlamentet, er ifølge Lytvyn "en nådesløs magtkamp på liv og død om magten i Ukraine". Lytvyn føjede til, at fraktionernes repræsentanter vil fortsætte mødet om tirsdagen for at hæve blokaden af parlamentets arbejde. UP.

14.01.04. Jusjtjenko forudser, at parlamentet vil vælge præsidenten i 2004

Viktor Jusjtjenko siger, at oppositionen vil fortsætte med at blokere parlamentets arbejde, hvis de propræsidentielle kræfter ikke går med til en omafstemning af forfatningsændringsforslagene i Medvetjuks og Symonenkos udgave. Ifølge lederen af "Vores Ukraine" afviste flertallets fraktioner på et møde i koordinationsudvalget tirsdag at foretage en omafstemning af denne resolution i salen via systemet "Rada". "Det er en hellig ko for dem, som ikke står til at ændre", - sagde Jusjtjenko.

Jusjtjenko begrunder oppositionens krav om en omafstemning med, at flertallets fraktioner i modsat fald vil stemme for forfatningsændringerne i 2. behandling på samme måde som i første. "Og så vil parlamentet vælge præsidenten allerede fra 2004, og det vil så vælge en person, som er velkendt for jer", - forklarede Jusjtjenko. Lederen af "Vores Ukraine" sagde også, at oppositionen på et møde i forfatningskommissionen tirsdag vil forsøge at få vedtaget et ændringsforslag til Havrysh's forslag, som går ud på, at parlamentets valg af præsidenten skal godkendes ved en folkeafstemning. UP.

14.01.04. "Vores Ukraine" kræver folkeafstemning om indirekte præsidentvalg

"Oppositionens fraktioner kan af mange forfatningsmæssige og juridiske grunde ikke godkende afstemningen den 24. december 2003. "Vores Ukraine", BJuT og socialisterne mener, at Verkhovna Rada bør vende tilbage til en forfatningsmæssig drøftelsen af forfatningsændringerne. Vi er parate", - siger Borys Tarasyuk i en kommentar til de begivenhederne omkring forfatningskrisen i det ukrainske parlament. Den folkedeputerede understreger, at "enhver forfatningsændring forudsætter, at spørgsmålet om måden præsidenten skal vælges på, skal lægges ud til en folkeafstemning. Lad det ukrainske folk i en folkeafstemning udtale sig om, hvorvidt det er enig i, at Verkhovna Rada skal vælge præsidenten. Meningsmålingerne vidner overbevisende om, at det ukrainske folk foretrækker at bevare sin ret til at vælge præsidenten direkte ved et landsdækkende valg".

Desuden siger formanden for Rukh, at "de oppositionelle fraktioner anser det for nødvendigt, at netop det sejrende parti ved valget eller de sejrende partier ved valget skal danne en regering og bære ansvaret for den". Endvidere insisterer vi på, at mødet, hvor forfatningsændringerne skal drøftes, skal foregå åbent, så det ukrainske folk får hørt de forskellige parters holdninger, fordi oppositionen ikke har mulighed for at henvende sig til det ukrainske folk via de landsdækkende kanaler, der i øvrigt drives for skatteydernes penge. Vi går ind for at afholde Tv-debatter om forfatningsændringer med deltagelse af repræsentanterne for forskellige fraktioner i Verkhovna Rada", - fremhævede Borys Tarasyuk.

"Den forhånelse af parlamentarismen og demokratiet, som fandt sted den 24. december, har givet de oppositionelle kræfter grund til at henvende sig til Europarådets parlamentariske forsamling, som på sit møde i januar i år vil drøfte den nuværende politiske situation i Ukraine, som hænger sammen med forsøgene på at vedtage forfatningsændringerne på en ulovlig måde. Desuden har Europaparlamentet også rettet opmærksomheden mod situationen i Ukraine, især omkring præsidentens ulovlige og forfatningsstridige handlinger i forbindelse med begivenhederne omkring Mukatjevos borgmester. Som bekendt har præsidenten i strid med Det europæiske Charter for lokalt selvstyre, vore internationale forpligtelser og Ukraines forfatning og love fjernet den af byens borgere lovligt valgte borgmester Vasyl Petyovka. Alt dette vil selvfølgelig ikke forblive ubemærket i det internationale samfund, og man kan forvente, at disse handlinger vil have en negativ effekt på udsigten til Ukraines integration i Den europæiske Union", - understregede den folkedeputerede. Razom.org.ua.

14.01.04. Havrysh advarer om, at Radaen kan blive opløst i næste session

Flertallets politiske koordinator Stepan Havrysh kan ikke se nogen mulighed for at opnå et kompromis med oppositionen i den indeværende parlamentssession. "Der er ikke noget kompromis under det ukrainske egetræ", - sagde Havrysh i en kommentar til journalisterne. "Vi kan ikke høre hinanden". Havrysh mindede om, at flertallets fraktioner forleden dag var blevet enige om at stemme om en resolution, som gik ud på en foreløbig godkendelse af de to andre forfatningsændringslovforslag, samt at spørgsmålet om parlamentets valg af præsidenten krævede en folkeafstemning. Flertallet blev også enig om at vedtage oppositionens lovforslag om forholdstalsvalg i 1. behandling og udskyde spørgsmålet om spærregrænsen og opstillingslisternes udformning til senere.

"Trioen har ødelagt denne aftale. Der vil ikke blive noget kompromis, og derfor vil den bedste løsning være at lukke parlamentets session for at falde til ro, og når den næste session så starter om to uger, at prøve på at finde en kompromisbeslutning", - sagde Havrysh. Samtidig forkastede Havrysh kategorisk oppositionens krav om en omafstemning om Medvedtjuks og Symonenkos lovforslag: "Det er under ingen omstændigheder muligt". "Vi er nået til den konklusion, at det ikke er realistisk at tale om kompromis under idelige ultimatumer", - tilføjede Havrysh. Han oplyste, at det planlagte møde i forfatningskommissionen tirsdag ikke er blevet til noget, fordi der ud af de 23 medlemmer kun var fremmødt 9.

Da journalisterne spurgte ham om, hvorfor der ikke blev noget møde i parlamentet tirsdag, sagde Havrysh, at det var den første dag ud af de 30 uarbejdsdygtige dage i træk, som skal til for at præsidenten skal have ret til at opløse parlamentet. "Nedtællingen til parlamentets opløsning er startet", - sagde Havrysh. Han tilføjede, at "denne variant udelukkende hænger sammen med oppositionens handlinger: hvis den ønsker dette scenarium, så skal den få det". UP.

14.01.03. Moroz foreslår folkeafstemning om indirekte præsidentvalg om to år

Lederen af Det socialistiske partis fraktion, Oleksandr Moroz, mener, at man bør afholde en landsdækkende folkeafstemning om indirekte præsidentvalg i Ukraine efter parlamentsvalget i 2006. Det udtaler han i et interview med nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina http://www.interfax.kiev.ua tirsdag. Moroz begrunder det med, at Ukraines forfatning begrænser parlamentets og præsidentens beføjelser i forhold til folkeafstemninger og lægger vægten på det folkelige initiativ. Ifølge Moroz "er det et meget elastisk begreb, som afhænger af mange tilfældigheder". Han forklarer, at det drejer sig om, at det lovforslag om forfatningsændringer, som er blevet foreløbigt godkendt i parlamentet og overdraget til forfatningsdomstolen, opererer med parlamentets ret til at vælge præsidenten i 2006.

Samtidig hedder det ifølge SPU-lederen i forfatningsdomstolens beslutning om en tredje embedsperiode for præsidenten, at præsidenten ikke kan blive valgt for en mindre periode end af 5 år. Således bør denne norm efter hans mening bestemt blive inddraget, eftersom den ellers ville miste sin betydning. Moroz fremhæver, at spørgsmålet om, hvorvidt parlamentet skal vælge præsidenten, fortsat er uafklaret. Hvis parlamentet skal deltage i præsidentvalget, så kan det efter hans mening ikke ske før 2009. Ifølge Moroz kan man indføre ændringer i de overgangsbestemmelser der er i forfatningsreformforslag # 4105, som er blevet foreløbigt godkendt af parlamentet, og fjerne de bestemmelser, som vedrører parlamentets valg af præsidenten. Det vil gøre det muligt at afholde de relevante konsultationer angående dette spørgsmål og samle de nødvendige 300 stemmer for en forfatningsændring inden den næste session og den endelige afstemning om lovforslaget, mener Moroz. SPU's leder udtrykker håb om, at hans holdning i dette spørgsmål vil blive støttet såvel af hans egen fraktion som af fraktionerne "Vores Ukraine" og BJuT, som tidligere har fremsat udtalelser.

I henhold til Ukraines gældende forfatning skal der afholdes præsidentvalg i efteråret 2004 (for en femårig periode). Hvis man i løbet af foråret indfører de forfatningsændringer, som er indeholdt i lovforslag # 4105, skal den i 2004 valgte præsident træde tilbage i 2006, efter at parlamentet har valgt en ny præsident. UP.