19.05.03. Ukraine fejrede Europas dag 

19.05.03. Tv-stationer undgik omtale af afhøring af Kutjma

19.05.03. Amerikanske eksperter ankommer til Kyiv for at afhøre prominente ukrainere

19.05.03. Polish-Ukrainian reconciliation

18.05.03. Parlamentet godkender Charteret for mindretalssprog

16.05.03. Jurister der bl.a. skal afhøre Kutjma, ankommer i næste uge

16.05.03. Lazarenkos advokat: Kutjma er med på vidnefortegnelsen

16.05.03. Military cooperation within the CIS

15.05.03. USA anmoder Kutjma om at sende tropper til Irak

15.05.03. USA-repræsentant afviser, at Kutjma skal afhøres

15.05.03. Financial Times: USAs justitsministerium vil afhøre Kutjma i Lazarenko-sagen (orig.)

15.05.03. Strasbourg truer med at indføre sanktioner mod Ukraine

15.05.03. USA-repræsentant afviser, at Kutjma skal afhøres

Præsident Kutjma står ikke på den liste over personer, som San Franciscos kredsanklager gerne vil mødes med, når har ankommer til Ukraine for at indsamle supplerende oplysninger og materialer i sagen om hvidvaskning af "sorte penge" mod den tidligere ukrainske premierminister Pavlo Lazarenko, sagde den amerikanske assisterende vice-udenrigsminister med ansvar for Europa og Euroasien, Steven Pifer. 

    På en pressekonference i Kyiv i onsdags oplyste Pifer, som er tidligere ambassadør i Ukraine, at "præsident Kutjma ikke er med på den liste, hvis vidnesbyrd den amerikanske regering agter at få".

    Han oplyste desuden, at han ikke var klar over, om personer fra Ukraines ledelse var med på denne liste.

    Pifer understregede, at han ikke havde set denne liste, men tilføjede, at listen nok ville blive offentliggjort på et vist tidspunkt. 

    Onsdag havde den velansete britiske avis Financial Times skrevet, at USAs justitsministerium ville rette henvendelse til personer i Ukraines ledelse, herunder præsident Leonid Kutjma, med anmodning om at vidne i "Lazarenko-sagen". UP. Interfaks-Ukrajina.

    Pifer bekræftede imidlertid, at USA er i gang med at gøre klar til retssagen i sagen mod Lazarenko, som skal indledes i august i år i San-Francisco. Ifølge Pifer vil San-Franciscos kredsanklager gerne have bestemte materialer fra ukrainsk side for at bruge dem som vidnesbyrd under retssagen. Til det formål ankommer der en delegation til Kyiv, og desuden ankommer Lazarenkos advokater med henblik på at indhente bestemte vidneforklaringer. Ifølge massemedierne ankommer delegationen fra den amerikanske anklagemyndighed til Ukraine den 19. maj og vil tilbringe en 3-4 uger her. Gruppen kommer til at bestå af syv repræsentanter for De forenede Staters anklagemyndighed under ledelse af Martha Boersch. Podrobnosti. UNIAN.

15.05.03. USA anmoder Kutjma om at sende tropper til Irak

USAs assisterende vice-udenrigsminister med ansvar for Europa og Euroasien, Steven Pifer, håber på, at ukrainske soldater vil kunne tage del i den internationale stabiliseringsstyrke i Irak.

På en pressekonference i Kyiv påpegede han, at de ukrainske soldater "har store muligheder, som vil være nyttige". Dette indtryk bygger ifølge Pifer på den ukrainsk-polske bataljons arbejde, samt kontakterne mellem de ukrainske og amerikanske militærfolk.

Samtidig oplyste statssekretær for det ukrainske udenrigsministerium, Volodymyr Jeltjenko, at der den 22. maj i Warszawa vil blive holdt et møde for repræsentanterne for de lande, som muligvis vil sende deres soldater til Irak for at deltage i stabiliseringsstyrkerne.

Ifølge ham vil Ukraines rolle i disse styrker samt opdelingen af sektorer i Irak blive drøftet i detaljer. Statssekretæren fremhævede, at "Ukraine har ønsket og muligheden" for at deltage i de internationale stabiliseringsstyrker.

Diplomaterne oplyste, at Ukraines mulige bidrag til stabiliseringsstyrkerne også havde været et emne under mødet i den ukrainsk-amerikanske udenrigspolitiske komite, som fandt sted i Kyiv om onsdagen.

Pifer oplyste, at dette spørgsmål var blevet drøftet "grundigt" og gav udtryk for sin overbevisning om, at Ukraine vil kunne give et væsentligt bidrag til oprettelsen af denne styrke.

Tidligere har USA foreslået Ukraine at opstille som minimum et brigadehovedkvarter og to bataljoner i Irak. Irak skal efter planen deles op i mindst tre zoner - under hhv. USAs, Storbritanniens og Polens kommando. Man regner med, at de ukrainske soldater skal være under britisk eller polsk kommando.

Dette spørgsmål drøftede Pifer i går med Ukraines præsident.
Kutjma og Pifer udtrykte tilfredshed med de tendenser, som på det seneste kan spores i relationerne mellem Ukraine og USA, oplyser præsidentens pressetjeneste. Parterne udtrykte håb om, at resultatet af mødet i den ukrainsk-amerikanske komite for udenrigspolitik har bekræftet den gensidige bestræbelse på at udvide de bilaterale forbindelser.
    Pifer understregede, at "der er sket positive bevægelser på det seneste i de to landes relationer". "Vi håber på, at bevægelsen i denne retning vil blive fastholdt. Det vil medvirke til at opnå succes i mange spørgsmål, herunder økonomisk og sikkerhedsmæssigt", - sagde han.
    Kutjma understregede, at Ukraine er interesseret i et omfattende bilateralt samarbejde med USA indenfor alle sfærer.
    På mødet drøftedes desuden spørgsmålet om den internationale sikkerhed. Pifer fremhævede, at Ukraine havde demonstreret sin evne til at yde et væsentligt bidrag til sikringen af den europæiske og internationale sikkerhed.
    Parterne drøftede desuden spørgsmålet om Ukraines bevægelse henimod WTO. Pifer understregede, at USA støtter Ukraines skridt i retning af WTO, "fordi det er et væsentligt skridt" for Ukraine på ved mod en integration i de europæiske og euroatlantiske strukturer".
    På mødet drøftede parterne desuden Kutjmas forslag til en forfatningsreform i Ukraine. UP. Interfaks-Ukrajina.

15.05.03. Strasbourg truer med at indføre sanktioner mod Ukraine

PACEs monitoreringskomite lover at reagere, at hvis præsident Kutjma griber til forfatningsstridige skridt under gennemførelsen af den politiske reform. Det sagde lederen af monitoreringskomiteen Jozett Durierre under den afsluttende pressekonference i Kyiv.

Referenten for Ukraine, Hanne Severinsen, mindede om, at PACE efter folkeafstemningen i 2000 havde vedtaget en resolution, som anbefalede at fratage Ukraine stemmeretten i Ministerrådskomiteen, hvis "forfatningsændringerne bliver gennemført på forfatningsstridig vis".

"Det er et meget alvorligt problem", - sagde Severinsen. "Under mit ophold har jeg hørt så mange rygter om forlængelsen af præsidentens embedsperiode, om en tredje periode og en folkeafstemning. Men i henhold til forfatningen kan man ikke gennemføre en folkeafstemning, som har lovkraft". 

Severinsen sagde, at hun havde rejst disse spørgsmål under mødet med Leonid Kutjma, og at han havde forsikret hende om, at han "ikke vil foretage sig forfatningsstridige skridt".

Såvel Durierre som Severinsen sagde, at fungerende rigsadvokat Sergij Vinokurov havde forsikret dem om, at straffesagen mod journalisterne allerede var afsluttet. "Vinokurov sagde, at disse sager var blevet lukket, stillet i bero, men hvis begivenhederne fik en anden gang, så lovede han at informere Europarådets referenter derom".

Samtidig citerede medlem af monitoreringskomiteen Anatolij Rakhanskyj Vinokurov for at sige: "Vi måtte gennemføre en efterforskning, nu er efterforskningen slut, og sagen vil blive lukket".

Severinsen påpegede, at det er "fuldstædig uacceptabelt, når man rejser tiltale [mod journalister] på sådanne grundlag".

Samtidig fremhævede Jozett Durierre gentagne gange i løbet af pressekonferencen, at  Ukraine "har opnået fremskridt" i forhold til Europarådets krav.

Blandt Ukraines uopfyldte lovgivningsforpligtelser blev blandt andre nævnt Charteret om mindretallenes sprog og retsplejeloven.

Deltagerne på pressekonferencen oplyste endvidere, at PACEs monitoreringskomites rapport om Ukraine ikke vil blive drøftet på sommersessionen; men på efterårssessionen. "Det er ikke et politisk, men et organisatorisk spørgsmål. Inden PACEs møde om Ukraine har skal vi nå at afholde endnu et møde i monitoreringskomiteen", - forklarede Durierre.

Severinsen oplyste endvidere som svar på et spørgsmål, at hun i forberedelsen af rapporten om Ukraine vil bruge Human Rights Watch's rapport.

Denne menneskerettighedsorganisation udarbejdede i marts 2003 en rapport om ytringsfriheden i Ukraine, hvor det blev påpeget, at "Ukraines præsidents administration overtræder ytringsfriheden ved direkte at pålægge Tv-kanalerne, hvordan de skal formidle nyhederne". UP.

16.05.03. MILITARY COOPERATION WITHIN THE CIS

Johnson's Russia List, #7174
9 May 2003
JRL RESEARCH AND ANALYTICAL SUPPLEMENT
Editor: Stephen D. Shenfield
Issue No. 19
May 2003

SOURCE. Reports on www.psan.org

Cooperation between Russia and other post-Soviet states in the military field, and especially in military industry, is becoming more intensive, and also drawing in previously reluctant partners.

In March 2003 there were meetings of the chiefs of military staffs as well as of the foreign and finance ministers of several post-Soviet states. Formally the meetings took place under the aegis of the Collective Security Treaty (CST). However, participants included not only the CST member states (Russia, Belarus, Armenia, Kazakhstan, Kyrgyzstan, and Tajikistan) but also Ukraine and Georgia, which do not belong to the CST. The agenda included:

The fact that Ukraine still does not formally belong to multilateral structures of military cooperation in the CIS looks increasingly anomalous: its military-industrial ties with Russia grow ever closer and it is starting to cooperate on military matters with Belarus as well. (2) In February 2003 there was a meeting between the top people in the armaments industries and armed forces weapons procurement administrations of the two countries. The following joint projects were considered most promising:

Commentators in the Ukrainian press say that the main impetus to closer defense industry cooperation comes from Ukraine not Russia. Except perhaps in the aerospace industry, Ukraine needs Russia much more than Russia needs Ukraine. Ukraine's military industry cannot survive without close cooperation with Russia, nor can Ukraine's armed forces get by without a reliable supply of spare parts from Russia. For Russia, however, Ukraine is one of several alternative partners and is not necessarily given preference over, for instance, India. Thus in February 2003 the Ilyushin organization made a $250m deal with Hindustan Aeronautics to cooperate in building a new military transportation plane.

The contrast habitually drawn between Belarus' total dependence on Russia in the military field and Ukraine's relative independence may no longer be valid, especially in view of the deadlock in the envisaged unification of Russia and Belarus. (3) No political decision to merge the armed forces of the two states has yet been made.

In the Southern Caucasus, Russia is trying to hold on in Georgia and retains a strong military presence in Armenia. There is a joint air defense system (covering Karabakh as well), joint exercises are held, and there is a Russian military base near Gyumri (formerly Leninakan) in northern Armenia. However, there is no longer an exclusive Russian-Armenian axis directed against Azerbaijan. In February 2003, when Russian defense minister Sergei Ivanov visited Baku, the first military cooperation agreement between Russia and Azerbaijan was signed. It appears to be a framework agreement to prepare the ground for more specific agreements on arms sales, training, joint exercises, etc. Unlike many of Russia's CIS neighbors, Azerbaijan actually has the money to buy Russian weapons. (4) Other likely Russian motives are to "balance" Azerbaijan's increasing military cooperation with the US and to block (at least partly) the re-equipment of Azerbaijan's armed forces with weapons from NATO countries.

In Central Asia, the most important recent development is Russia's acquisition of an air base at Kant near Bishkek, the capital of Kyrgyzstan. (5) The air group deployed there under the aegis of the CIS Collective Rapid Reaction Forces is planned to constitute 19 planes (including 10 fighters and 4 military transportation planes) and 2 helicopters. Kant "balances" the new US air base at Gansi, also near Bishkek. So Russian and American troops are deployed cheek by jowl -- a situation that also exists in Georgia. Ukrainian experts observe that military cooperation is the least controversial aspect of integration in the post-Soviet region. Arguably it is also the most successful aspect.

NOTES

1. In the past other states have pressed the issue of rotating the post among representatives of the various member states instead of always appointing a Russian general. They seem now to have given in to the inevitable.
2. The Ukrainian and Belarusian defense ministers met in April 2003. Among the points on the agenda was the possibility of Belarus allowing the Ukrainian air force to use military airfields in Belarus.
3. See RAS No. 16 item 11.
4. Russia owes Azerbaijan $100m for the Gabala radio station. Baku may agree to accept arms in repayment of the debt.
5. For the political background to this development, see RAS No. 18 item 8.

16.05.03. Lazarenkos advokat: Kutjma er med på vidnefortegnelsen

Leonid Kutjma er godkendt som vidne i den amerikanske retssag mod Pavlo Lazarenko. Det oplyser Lazarenkos advokat i Kyiv, Maryna Dolhopola, til UP.

Ifølge Dolhopola havde hun forleden dag en samtale med Lazarenkos amerikanske advokat Harold Rosenthal. Denne bekræftede, at dommer Martin Jenkins den 9. maj havde efterkommet forsvarets anmodning og godkendt Leonid Kutjma som vidne i sagen "USA mod Lazarenko". 

Kyiv-advokaten understreger, at det ikke har nogen betydning for det amerikanske retsvæsen, hvem der initierer indkaldelsen af vidner - forsvaret eller anklageren.

Dolhopola påpegede, at godkendelsen af vidner i sagen "USA mod Lazarenko" stadig var i gang. Den fuldstændige vidnefortegnelse ville blive offentliggjort herefter. 

Ifølge advokaten kan den gruppe, som består af repræsentanter for forsvaret og anklagemyndigheden, ankomme fra USA til Kyiv allerede i næste uge. UP.

16.05.03. Jurister der bl.a. skal afhøre Kutjma, ankommer i næste uge

USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pascual, bekræfter, at præsident Leonid Kutjma er med på listen over de personer, som skal afgive vidneforklaring under ed i sagen mod den tidligere premierminister Pavlo Lazarenko, og som er blevet indleveret til retten af ex-premierministerens forsvarere. 

I et interview med nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina mindede Pascual om, at processen mod Lazarenko efter planen skal finde sted i USA til august.

"USA og Ukraine er interesseret i, at han (vice-premierministeren) skal stilles for retten. For at gøre det muligt, skal man have vidnernes forklaringer",  - sagde han.
    Ambassadøren præciserede, at såvel regeringen som forsvaret havde indleveret lister til dommeren. "Disse fortegnelser er reelt allerede blevet offentliggjort. Jeg kan hævde, at Kutjmas navn ikke findes på regeringens liste. Hans navn står på den liste, som forsvaret har indleveret", - understregede Pascual.
    USAs ambassade oplyste i går, at en gruppe amerikanske eksperter, som skal udspørge de personer, som står på de to vidnefortegnelser, ankommer til Ukraine i starten af næste uge. UP.
    

18.05.03. Parlamentet godkender Charteret for mindretalssprog

Ukraines parlament Verkhovna Rada godkendte i torsdags Det europæiske charter for regionale sprog og mindretalssprog. 249 deputerede stemte for og 10 stemte imod ud af de 405 parlamentarikere, som var blevet registreret in session.  "For" stemte centrum- fraktionerne og kommunisterne, mens "Vores Ukraine", Socialisterne og Julia Tymoshenkos blok ignorerede afstemningen.

Ifølge dokumentet skal Charterets bestemmelser finde anvendelse på følgende mindretalssprog i Ukraine - hviderussisk, bulgarsk, gagausisk, græsk, jødisk, krim-tatarisk, moldavisk, tysk, polsk, russisk (russisk er reelt et flertalssprog i de ukrainske byer; men russerne udgør kun 17% af befolkningen ifølge den seneste folketælling, red.), rumænsk, slovakisk og ungarsk. 

Charterets bestemmelser vil finde anvendelse i forhold til hvert af de ovennævnte sprog indenfor undervisning, de administrative organers virksomhed, offentlige serviceydelser, udvekslinger over grænsen, massemediernes virksomhed, kulturel virksomhed og de midler, som de skal varetages ved hjælp af. 

Desuden vil Charterets bestemmelser finde anvendelse indenfor retsvæsnet, herunder indenfor strafferet, civilret eller under behandlingen af sager, der vedrører administrative spørgsmål vedrørende brugen af regionale sprog eller mindretalssprog.

Charterets bestemmelser vil også følge i det økonomiske og sociale liv, idet Charterets parter bl.a. forpligter sig til at forbyde brug af nogen som helst bestemmelser i de interne regler for selskaber samt private dokumenter, som udelukker eller begrænser brugen af regionale sprog eller mindretalssprog, i det mindste mellem personer, som benytter det samme sprog (det betyder reelt en legalisering af den brug af russisk, som i forvejen finder sted udenfor statsinstitutioner, red.).

Samtidig anses tiltag, som tager sigte på at manifestere det ukrainske sprog som et statssprog samt dets udvikling og funktion, ikke som værende en hindring for eller en trussel mod bevaringen og udviklingen af regionale sprog eller mindretalssprog.

Det europæiske Charter for regionale sprog og mindretalssprog blev udarbejdet af Europarådet og lagt ud til underskrivelse den 5. november 1992 og opnåede retskraft den 1. marts 1998. Pr. 17. oktober 2002 var det blevet underskrevet af 29 stater, hvoraf de 17 har ratificeret det.

I henhold til de forpligtelser, som Ukraine påtog sig under sin indtræden i Europarådet i 1995, skulle Ukraine have tilsluttet sig Charteret indenfor et år. Ukraine underskrev Charteret den 2. maj 1996. Den 24. december 1999 vedtog Verkhovna Rada en lov om ratificeringen af Charteret. Men Forfatningsdomstolen afsagde den 12. juli 2000 en kendelse, som kendte denne lov ugyldig p.a. overtrædelse af de forfatningsmæssige procedurer omkring dens underskrivelse. Derfor blev Charteret på ny fremlagt i Verkhovna Rada.

Forud for Charterets ratificering var der foregået heftige diskussioner i parlamentet, hvor hovedstridspunktet var, hvorvidt man kunne henregne det russiske sprog til et mindretalssprog. Interfaks-Ukrajina. UP.

19.05.03. Polish-Ukrainian reconciliation

Kyiv Post, By Marcin Wojciechowski

Zbyszek, Yaroslav discover the way

Many Poles don't know exactly what happened in Volhynia in 1943 and they are not aware how many Ukrainians and Poles died. But they learned in school, at home and in books, that we, and only we, were victims during this tragic conflict.

Passing over in silence the truth about tragic events in Volhynia in 1943 won't help to fight against stereotypes between the Poles and Ukrainians. Only an open, frank and sometimes mutually painful dialogue can bring our two nations together.

A couple of days ago I was traveling from Warsaw to Lviv by bus. There were only a few passengers in the coach. Two young guys took a seat just beside me. They were about 30 years old. The first was a Pole, Zbyszek, and the second, Yaroslav, a Ukrainian. They had never met before. Just after we departed, they opened their bags and at the same time pulled out and cracked open two cans of beer. They laughed, shook hands, clinked their cans, and started a conversation, which was to continue all the way to Lviv.

"How do you like Poland?" Zbyszek asked.

"Poland is cool. I've been working here for three years," Yaroslav answered. "But I can't understand why the Poles so often call me a Rusek." I always explain I'm Ukrainian, but for you all the people east of the Bug River are Russians."

Zbyszek laughed and apologized. He started to talk about the Polish fascination with the West, especially in most recent years, and their total disrespect for the East, something that goes back centuries.

"We were always in opposition to the Russian empire, we were the last country in "Catholic Europe,'" Zbyszek explained. "We always felt we were Europeans, and we endeavored to feel and be fully European like the French, Germans or British. Disrespect for countries to the east is a typical Polish complex. We look to Ukrainians and other nations in the former Soviet Union in the same manner like French, Germans or Austrians see the Poles: they are poor people from a poor country."

Yaroslav seemed to be satisfied by this answer. After the third beer, Zbyszek and Yaroslav started to talk about history.

"Why do the Poles think we are cruel and aggressive? Why are you always calling us rezuny (rebellious peasants)? I don't know anyone more peaceful than Ukrainians," Yaroslav said.

Zbyszek at once mentioned the Volhynia events. He mentioned the burned villages, the bloody massacres, people who were axe murdered, as if he had been there. Many Poles don't know exactly what happened in Volhynia in 1943, how many people died on the Polish and Ukrainian sides, but they learned in school, at home and in books that Poles and only Poles were the victims of this conflict.

Talking to my newly made friends I try to explain to them that not all in Volhynia was black-and-white, but Zbyszek would hear nothing of it. His ignorance made his manner of speech increasingly animated.

"Banderowcy [as Poles often refer to the Ukrainian Insurrectionist Army] were bandits and idiots," Zbyszek said. "They wanted to remove all the Poles from the region. Can you imagine what they did in Volhynia? I will remember that forever. This is an unforgivable crime."

"They were heroes," Yaroslav replied. "They fought for Ukraine. The Poles occupied our territory and for many years oppressed Ukrainians. This is our land. They were right to start fighting."

I braced myself for the worst scenario. I was sure Zbyszek and Yaroslav would re-enact the battle fought 60 years ago. The old bus could not contain such fury. Several passengers quickly moved in expectation of a fierce scuffle. The driver was clearly nervous and unsure what to do.

Suddenly Zbyszek and Yaroslav went silent. A suspicious calm followed.

"Yaroslav, forgive me. I didn't want to offend you. You have the right to your own vision of your history. I never thought about Volhynia from a Ukrainian perspective," Zbyszek said.

"That's OK. I can imagine what happened there. I'm really sorry. I don't want to justify crimes, but in general Ukrainian nationalists are not bandits, as I heard dozens of times in Poland. Poles take the incidents in Volhynia and treat them as indicative of everything that is Ukrainian and all of Ukraine," Yaroslav said.

Throughout the rest of the trip they chatted in a friendly manner about Poland, Ukraine, their jobs, salaries, women and family. In Lviv they shook hands and each went his own way.

I'm telling this simple story because of a lesson it contains. I have participated in several Polish-Ukrainian seminars about Volhynia. I have talked to the historians from both countries, and with Polish and Ukrainian participants of these tragic events. But for the first time I could hear what ordinary people, small businessmen from Warsaw and Lviv, think about this tragedy. And I must say I'm positively surprised. For the first time I realized that the Volhynia incidents do not have to cause an inevitable rift between our nations.

The Poles want to commemorate the Volhynia massacres after 60 years to begin the healing of painful wounds, wounds which were marginalized and passed over in silence for many years. The families of the victims and people who left Volhynia in 1943 have the right to moral satisfaction, to commemorate their relatives, and to pray over their graves. For many it will be the final opportunity; come the 65th or 70th anniversary many witnesses and victims may no longer be with us.

In the last several months some Polish veterans' organizations have used unacceptable language of hate and revenge. Using words like genocide, crime against humanity, and planned mass killing doesn't serve the cause of reconciliation and confidence-building. It was a big mistake by a couple of Polish officials to speak in similar terms in speeches or letters. To their credit they almost immediately recognized their mistake and corrected their tone.

The Volhynia tragedy should be analyzed in the context of pre-war Poland's discriminatory policies towards the Ukrainian minority. Poles should understand that the Ukrainians in Volhynia and Halychyna not only could feel they were discriminated against, but that they were victims of organized and planned oppression by the Polish state and local administrative structures. At the same time, there is no justification for attacking civilians, burning entire villages, and the campaigns of terror conducted by some UPA units.

I would like President Aleksandr Kwasniewski to apologize for Ukrainian victims in Volhynia during the commemoration ceremony in July. He should mention the mistakes Poland made towards Ukrainians and Ukraine throughout our history. I don't know how Leonid Kuchma should react, what words he should use. This will depend on his conscience and political vision.

After the Polish roundtable talks in 1989, an independent Poland initiated the process of reconciliation with all its neighbors. We have a very good dialogue with Germany and Lithuania, and we have encouraging results with Russia. In 1996, Presidents Kwasniewski and Kuchma issued a common declaration on Polish-Ukrainian reconciliation which is a good base to go ahead with this process. We know by experience that commemoration of painful events is difficult, but also that ultimately it helps alleviate the pain.

I don't agree with Taras Kuzio that commemorating the massacres in Volhynia will increase anti-Ukrainian sentiments in Poland. To the contrary, and the best proof of this was provided by Zbyszek and Yaroslav during the bus ride to Lviv. We need dialogue on all painful issues, and many people in Poland and Ukraine are convinced the time has come. Let's take the lead in this dialogue and let's look to the future, lest the debate be conducted by extremists on both sides.

Last November I participated in an unforgettable ceremony at Lviv's Lychakiv Cemetery, home to graves of victims of the 1918-1919 Polish-Ukrainian war for Lviv and Halychyna. The ceremony was organized, without any governmental support, by leading supporters of reconciliation of our two nations under the leadership of former Solidarity activist Jacek Kuron. A common prayer ceremony was led by two cardinals: Lubomyr Husar and Marian Jaworski, both of whom were born in Lviv before World War II. We prayed in both languages, we lit candles on Ukrainian and Polish graves.

"It was a miracle!" said Kuron (also from Lviv) after the ceremony. "You see? And some people say there are no miracles," the cardinals replied. It's not too late to make the commemorating of the Volhynia events another miracle in Polish-Ukrainian relationships.

19.05.03. Amerikanske eksperter ankommer til Kyiv for at afhøre prominente ukrainere

Ukraines rigsadvokatur bekræfter, at en gruppe amerikanske eksperter den 19. maj ankommer til Kyiv i forbindelse med den efterforskning, der pågår i USA i sagen mod Ukraines tidligere premierminister Pavlo Lazarenko.

Rigsadvokaturens pressetjeneste oplyste i fredags, at den amerikanske delegation vil bestå af repræsentanter for anklagemyndigheden, forsvaret, FBI og oversættere.
    Rigsadvokaturen mindede om, at det i henhold til gældende lovgivning "er forbudt at kommentere to landes efterforskning uden samtykke fra den modsatte part". 
    Efter ankomsten til Ukraine vil amerikanerne og ukrainerne diskutere "kommentarernes mulige omfang" efter de møder, som skal finde sted i Ukraine".
    Tidligere fortalte USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pascual, at processen mod Lazarenko er planlagt til at finde sted i USA i august. "USA og Ukraine er interesseret i, at han (eks-premierministeren) kommer til at stå til ansvar overfor loven. For at gøre det muligt, skal man indhente vidneforklaringer", - sagde han.
    Ambassadøren sagde, at både regeringen og forsvaret havde indgivet dommeren listerne over de personer, som er indbudt til at afgive vidneforklaring. "Disse lister er reelt allerede offentiggjort. Jeg kan påstå, at Kutjmas navn ikke er i regeringssidens liste. Hans navn står på den fortegnelse, som forsvaret har indleveret", - understregede Pascual. 

Lazarenko stod i spidsen for den ukrainske regering i 1996-97 р. Siden 1999 har Lazarenko befundet sig i det føderale fængsel i San-Francisco. USAs anklagemyndighed beskylder ham for at have hvidvasket  $114 millioner gennem private amerikanske pengeinstitutter.
    I Ukraine er der også rejst tiltale mod Lazarenko med anklage for finansielle manipulationer og en række andre forbrydelser. I Schweiz er han allerede blevet kendt skyldig for at have hvidvasket penge og er blevet idømt 18 måneder in absentia af retten i Geneve.
    I Ukraines rigsadvokatur hævder man, at Lazarenko har været indblandet i at arrangere mord på folkedeputeret Jevhen Sjtjerban og formanden for Ukraines interbank valutabørs, folkedeputeret Vadym Hetman. UP. Interfaks-Ukrajina.

19.05.03. Tv-stationer undgik omtale af afhøring af Kutjma

Ukraines borgere har ingen anelse om, at deres præsident skal afgive vidneforklaring i en straffesag. En sag, som man i USA har rejst mod Leonid Kutjmas "allerstørste fejl", Pavlo Lazarenko.

I oktober 2002 offentliggjorde UP artiklen "Skammens dag for ukrainsk Tv". Efterårets naivitet fik os til at blive oprørt over, at Tv-nyhederne havde fortiet, at dommer Vasylenko havde rejst en tiltale efter straffeloven mod præsident Kutjma. Men det viste sig, at denn "skammens dag" blot var business as usual i ukrainsk Tv.
    Det er ærgerligt, at parlamentarikerne fra PACE ikke ankom til Ukraine et par dage senere, for så havde de ved selvsyn konstateret, hvad "temniki" er for noget i Ukraine.

I Ukraine er der otte forskellige Tv-nyheder på landsdækkende Tv-stationer:

UTN på TV-1,
"Pidsumki" på TRK "Era",

TSN på "1+1",

"Podrobnosti" på "Inter"
"Visti" på "ТЕТ",
"Vikna" på STB,
"Reporter" på "Novyj kanal" samt

"Fakty" på "ICTV"

Af disse otte var der kun "Novyj kanal" der har oplyst om, at den amerikanske dommer Martin Jenkins havde inkluderet Kutjma som vidne i sagen "USA mod Lazarenko". En ud af otte nyhedsudsendelser i et land med 50 millioner indbyggere tillod sig at fortælle det, som ville have været ugens eller månedens nyhed i en normal stat.

    I "Novyj kanal" var det slet ikke den første nyhed og det blev oplyst flygtigt. "Reporter" viderebragte et par ord om Financial Time's  artikel om Kujtmas vidneforklaring for derefter at fortælle, at Pifer havde sagt, at anklagemyndigheden ikke havde krævet at få afhørt Kutjma. 

    Torsdag bekræftede den amerikanske regerings officielle repræsentant, at Lazarenkos advokater havde gennemtvunget, at Kutjma skulle afgive vidneforklaring. Men ingen kanaler sagde så meget som et eneste ord herom. (Inters nyhedsudsendelse kl. 20.00 lokal tid faldt af uransagelige grunde ud torsdag aften, red.)

    Lederne af nyhedsudsendelserne havde følgende forklaring på deres overtrædelse af borgernes ret til at modtage informationer: 

Oleksij Mustafin, leder af Inters informations-analytiske afdeling: "Det har vi ikke belyst, det er rigtigt. Der sker ret mange af den slags ting, og vi mener ikke, at det er en sensationel nyhed.   
    Både jeg, min stedfortræder og nyhedsredaktøren, beslutter i fællesskab, og vi mente, at det var en uvæsentlig nyhed. Vi kan ikke bringe alle nyheder. Når vi beslutter, hvad der skal bringes, så skal vi finde ud af, om det er en vigtig nyhed eller om det er noget, der ligger i forlængelse af et eller andet begivhedsforløb. Lazarenko-sagen er jo en af de sager. Men i dette tilfælde var det principielt for os. Er det en ændring af situationen? Har der fundet en afhøring sted? Er informationen troværdig?

    Vi mener ikke, at det er noget, der principielt ændrer sagen mod Lazarenko. Vi mener ikke, at afhøringen er en fuldbyrdet kendsgerning. Fordi de amerikanske repræsentanter er altså ikke ankommet endnu. Og der er meget tvivl om troværdigheden af denne information. Til forskel fra Internet-aviser, så kan vi ikke offentliggøre informationer, som vi ikke har verificeret. Desuden bærer I ikke ansvaret for indholdet, men det gør vi. Når Kutjma er blevet afhørt, skal vi nok fortælle om det, hvis der kommer en information om, at han vitterligt er blevet afhørt".

Vasyl Kostyk, chefredaktør for "Vikna-STB": "Denne information fandt jeg på UPs hjemmeside og i starten ventede jeg på flere informationer, men så begyndte man i løbet af dagen at trække i land. Pifer sagde, at Kutjma ikke var med på listen, hvorefter nyheden desavouerede sig selv.

    Jeg betragter personligt ikke længere Financial Times som en kilde til objektiv information. Bagefter kom der henvisninger til Pavlo Lazarenkos advokater; men amerikanernes officielle repræsetant, Pifer, afviste det. 
    Det er en væsentlig information, men den kræver efterprøvning... For mig er det mærkeligt, at landets præsident skal afhøres af en repræsentant for USAs anklagemyndighed. Det er en formulering, der krænker statens værdighed. Massemediernes funktion er at bringe troværdige og efterprøvede informationer. Men denne information viste sig at være utroværdig.
    Mandag kommer en amerikansk kommission, og situationen vil udvikle sig. Den information, som vi modtog i den fase, var utilstrækkelig til at man kunne be- eller afkræfte den".
Oleksandr Belov, chefredaktør for "Fakty",  ICTV: "Vi har ikke modtaget nogen information om det. Jeg har travlt lige nu; I kan komme til Tv-stationen i morgen, og så kan vi snakke".
Vjatheslav Pikhovshek, chefredaktør for TSN på "1+1": "Vi vender tilbage til dette emne, hvis det [Kutjmas vidneforklaring] virkeligt finder sted.
    Indtil videre ligner det altsammen en PR-operation: først bringer man en nyhed over Internettet med henvisning til Financial Times. Så afventer man om journalisterne vil reagere på den, og hvem der i givet fald gør det. Så kommer Pifers dementi og Pascuals bekræftelse. Der var tale om en aktion med flere træk, hvor man tog opmærksomheden fra en kontroversiel oplysning.

    Det var tydeligt, at der var tale om en PR-operation, og derfor bragte vi hverken Pifers bemærkning, som var blevet optagetm, eller Pascuals ord. Vi må se, hvordan processen kommer til at forløbe.
    Hvorfor denne PR-operation? Muligvis for at "hænge Kutjma op" lige inden afsendelsen af styrkerne til Irak. Jeg ved ikke, hvem der står bag".

19.05.03. Ukraine fejrede Europas dag 

Ukraines udenrigsminister, Anatolij Zlenko, mener, at Ukraine og Rusland i fællesskab bør arbejde for at integrere sig i Eurounionen. Det sagde han ifølge Interfaks-Ukrajina lørdag den 17. maj i Kyiv, da han under sin tur rundt i "Den europæiske miniby" på Kresjtjatyk indenfor rammerne af fejringen af Europas dag besvarede journalisters spørgsmål.  

"Jeg tror, at vi i et ukrainsk perspektiv ikke har noget alternativ til medlemskab af EU, men at vi heller ikke har noget andet valg end at styrke vores venskabelige og gode naborelationer til Rusland", - understregede Anatolij Zlenko.
    Ministeren mindede om, at den russiske præsident Vladimir Putin i en henvendelse til Statsdumaen havde sagt "klart og tydeligt, at Rusland bevæger sig mod Europa".

"Hvordan kan vi så stå tilbage uden den vej, som vi har valgt? Skulle vi følge Rusland eller skulle vi stå på et sidespor? Jeg tror, at man i fællesskab bør søge (veje ind i Europa)", - tilføjede Zlenko.

Han fremhævede, at fejringen af den første Europas Dag i den ukrainske hovedstad er et symbol på Ukraines bestræbelser hen imod de fælleseuropæiske værdier.

"Jeg tror, at dagen i dag vil give mulighed for mange af os, især de unge, til at åbne vores øjne og se, hvad EU laver, stifte bekendtskab med Eurounionens programmer. Det er et yderst betegnende eksempel", - konkluderede ministeren. Korrespondent.net.