30.09.03. Vil Severinsen monitorere selv en præsident Jusjtjenko?
30.09.03. PACE besluttede at fortsætte monitoreringen af Ukraine
30.09.03. "Det store spil" om det postsovjetiske område
30.09.03. Rukh har indsamlet 55.000 underskrifter mod Kutjma
30.09.03. Strasbourg kritiserer præsidentens administrative indblanding
30.09.03. Hanne Severinsen: uhensigtsmæssigt at stoppe monitoreringen af Ukraine
29.09.03. Lytvyn imod forfatningsbestemmelse om forholdstalsvalg
29.09.03. Ex-ambassadør: Europarådet vil ikke kunne holde til forfatningsudkastet
29.09.03. Review of book on Ukrainian national identity
29.09.03. Putin's speech at UN General Assembly: cites "hunger in Ukraine"
27.09.03. Kutjma-loyalt parti går ind for folkeafstemning om EEP
27.09.03. Kutjma betalte sig til møder med højtstående jødiske lobbyister i USA
26.09.03. Ukraine kræver, at EU anerkender landet som en markedsøkonomi
26.09.03. Lviv i oprør over EEP-aftale og Medvedtjuks bror
26.09.03. Dick Cheney havde ikke tid til Ukraines parlamentsformand
26.09.03. Parlamentsformand ønsker tættere økonomisk samkvem med USA
26.09.03. Kutjma fik hilst på George W. Bush
26.09.03. Medvedtjuk forudser hårde debatter om ratificeringen af EEP
25.09.03. Formand for udenrigsudvalget råder PACE til at begrænse monitoreringen
25.09.03. Ukraine utilfreds med usikkerheden omkring genopbygningen af Irak
25.09.03. PACEs monitoreringskomite retter skarp kritik mod Ukraine
25.09.03. Ruslands ambassadør langer ud efter USA's ambassadør
25.09.03. Den amerikanske ambassadørs udtalelse omkring EEP blev ikke oversat korrekt
24.09.03. Putin vil have Bush til at give Ukraine-ambassadør mundkurv på
24.09.03. Amerikansk ekspert advarer USA's regering mod Putin
24.09.03. Rigsadvokaturen meddeler, at man har opklaret mordet på journalist Aleksandrov
24.09.03. "Vores Ukraine" erkender det håbløse i at få Kutjma for en rigsret
24.09.03. Kommunistpartiet kræver folkeafstemning om EEP
24.09.03. Kommunistpartiet langer ud efter USA’s ambassadør
23.09.03. Kutjmas talsmand: ratificeringen af EEP finder sted om 2-3 måneder
23.09.03. Jusjtjenko kritiserer styrets krumspring omkring forfatningsreformen
23.09.03.
Over
160 deputerede vil vælge præsidenten i parlamentet i 2004
23.09.03. Ivan Pljusjtj skifter til fraktionen "Vores Ukraine"
23.09.03. Leonid Kravtjuk ser store knaster ved etableringen af en frihandelszone
22.09.03. PACE vil tage stilling til Ukraines implementering
22.09.03. Kutjma deltager i FN's generalforsamling og mødes med toppolitikere
22.09.03. Økonomiminister har ikke skrevet under på EEP-aftalen
22.09.03. Ukraines tidligere USA-ambassadør træder tilbage i protest mod EEP
22.09.03. "Vores Ukraine" tæt på at beskylde Kutjma for hø
jforræderi19.09.03. Ukraine fik ét forbehold igennem. Kutjma rystende nervøs
19.09.03. Aftalen om oprettelsen af EEP underskrevet
19.09.03. Rusland truer med ikke at underskrive EEP-aftalen pga. Ukraines forbehold
19.09.03.
Kutjma
har ikke noget imod en folkeafstemning og EEP
19.09.03.
Ukraines udenrigsminister formand for SNG-råd
19.09.03. Centrum-fraktionerne foreslår, at Radaen vælger præsidenten i 2004
19.09.03. USA's ambassadør advarer Ukraine mod EEP
19.09.03. USA's ambassadør er bekymret for ytringsfriheden i Ukraine
19.09.03. USA's ambassadør kritiserer forfølgelsen af navngivne oppositionelle
18.09.03. EU-udtalelse i anledning af årsdagen for Gongadzes død
18.09.03. 291 deputerede sagde god for præsidentens underskrivelse af EEP
18.09.03. Drama i Verkhovna Rada pga. fremrykning af afstemning
18.09.03. Regeringen har godkendt underskrivelsen af EEP, men med forbehold
18.09.03. Forsøg på en rekonstruktion af Georgij Gongadzes sidste timer
17.09.03. 278 deputerede for underskrivelsen af EEP, men med forbehold
17.09.03. Kors opstillet til ære for Gongadze på hans formodede dødssted
17.09.03. Amerikansk NATO-lobbyist advarer mod EEP og en ny opdeling af Europa
17.09.03. Ukraines parlament skal først stemme om EEP den 18. september
16.09.03. Ukrainske generaler skal styrketræne, hvis de skal opfylde NATOs standarder
16.09.03. USAs ambassadør kræver "et frit og retfærdigt valg i 2004"
16.09.03. 85% af ukrainerne vil have en folkevalgt præsident
16.09.03. Ukraine forventer at opnå ca. otte undtagelser indenfor EEP
16.09.03. Jusjtjenko tror, at Kutjma pønser på at blive i premierminister
16.09.03. Amerikansk tidsskrift håner Europarådet (eng.)
15.09.03. USAs nye ambassadør er ankommet til Ukraine
15.09.03. Ukraines EU-ambassadør advarer mod EEP
15.09.03. 70% af ukrainerne går ind for landets indtræden i EEP
Et flertal af Ukraines borgere går ind for, at landet
skal træde ind i SNG-fællesmarkedet EEP, som fire SNG-lande står bag. Det er
holdningen hos 70% af deltagerne i en meningsmåling foretaget af Center
for sociale og politiske undersøgelser "SOCIS". Kun 19% af de
adspurgte går imod EEP, mens 11% af de adspurgte var i tvivl om, hvad de skulle
svare.
Samtidig støtter over halvdelen af ukrainerne (56%) ideen om
Ukraines indtræden i EU, mens 20% går imod den, og 24% er i tvivl.
Desuden mener borgerne, at disse to alternativer ikke er
gensidigt udelukkende. Således har næsten 40% af alle adspurgte svaret, at
Ukraine både bør tilslutte sig EEP og Eurounionen.
I fire af fem ukrainske regioner overgår antallet af
tilhængere af landets indtræden EEP antallet af modstandere, og kun i den
vestlige region (Volyn, Zakarpatska, Ivano-Frankivsk, Lviv, Rivne, Ternopil og
Tjernivtsi) var der lige mange tilhængere og modstandere; nemlig 41%
"for" og 40% "imod".
Det største antal tilhængere af en indtræden i EEP findes
i den østlige region (Donetsk, Luhansk og Kharkiv) - 85% "for" og 9%
"imod".
I den sydlige region (Krim, Zaporizjzja, Mykolajiv, Odesa og
Kherson) går 88% ind for EEP-medlemskabet, mens kun 14% er imod. I den
centraløstlige region (Dnipropetrovsk, Poltava, Sumska og Tjernihiv) går 81%
ind for EEP, mens 10% er imod. I den centralvestlige region (Kyiv, Kyiv-regionen,
Vinnytsa, Zhytomyr, Kirovohrad, Khmelnytska og Tjerkasy) går 66% ind for EEP,
mens 20% er imod.
Blandt de respondenter, der ved det kommende præsidentvalg
påtænker at stemme på kommunisternes leder Petro Symonenko, går 93% ind for
Ukraines indtræden i EEP, mens kun 4% går imod.
51% af de vælgere, der agter at stemme på lederen af
"Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko, støtter ideen om Ukraines
indtræden i EEP, mens 35% er imod.
83% af premierminister Viktor Janukovytjs potentielle
vælgere går ind for en indtræden i EEP; 10% er imod.
Meningsmålingen blev gennemført i dagene 28-31. august. Et
repræsentativt udsnit af befolkningen på i alt 2000 personer deltog. Interfaks-Ukrajina.
UP.
Det egentlige formål med det økonomiske enhedsrum mellem Ukraine, Rusland,
Belarus og Kazakhstan er "tilintetgørelsen af Ukraines europæiske
integration og enhver udsigt til Ukraines indtræden i Den europæiske
Union", hedder det bl.a. i et brev, som Ukraines officielle repræsentant
ved EU, Roman Shpek, har sendt til premierminister Viktor Janukovytj, oplyste
ugeavisen Dzerkalo Tyzhnja lørdag.
I et langt brev fremhæver Shpek bl.a., at "en analyse
af EEP-konceptet i en kontekst af internationale processer giver grundlag for at
konkludere", at etableringen af et enhedsrum har til hensigt at gennemføre
"en ny opdeling af Europa og en genoplivning af en blok, der ligner Det
russiske Imperium eller USSR". UP.
I går, den 14. september, ankom USAs ambassadør John Herbst til Kyiv. Mandag skal han mødes med udenrigsministeren i forbindelse med ambassadørens overrækkelse af kopier af sine akkreditiver. Efter mødet i UM vil Herbst komme med en pressemeddelelse foran ministeriets bygning.
Herbst vil overrække præsidenten sine akkreditiver indenfor den nærmeste fremtid efter sin ankomst.
Sammen med Herbst ankommer hans kone Nadezhda og tre af deres fem børn til Kyiv. Den 51-årige Herbst har inden sin udnævnelse til ambassadør i Ukraine været ansat som USAs ambassadør i Uzbekistan, og forinden som generalkonsul i Jerusalem.
Tidligere har han arbejdet som 1. stedfortrædende ambassadør med særligt opdrag i SNG-landene og regionaldirektør i det amerikanske udenrigsministeriums Mellemøstlige afdeling. Desuden har USAs nye ambassadør arbejdet i Moskva (Rusland), Tel-Aviv (Israel) og Saudi-Arabien. Herbst har været ansat ved diplomatiet siden 1979. Ambassadøren taler flydende russisk, kan arabisk på forhandlingsniveau og er gået i gang med at lære ukrainsk.
I juli udnævnte USAs præsident George Bush Herbst til ambassadør i Ukraine som afløser for Carlos Pascual. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
Transitions
Online - Intelligent Eastern Europe
Monday, 25 August 2003
A man's torso is found in a shallow grave, his head severed. The central government spirits the body away from the local morgue without telling the morgue owners or local officials. Secret tapes surface that indicate a foul-mouthed president might have ordered the killing. The president takes personal control of the investigation, appointing prosecutors who answer to him. The prosecutor-general refuses to cooperate with a parliamentary commission.
After 12 months of investigation, prosecutors tell the world press that their main finding is that the dead man didn't kill himself. Nearly three years later, a report into the investigation is released. It claims that the efforts of the prosecutors are "sincere and in conformity with general standards applied by the public prosecution in democratic societies in similar circumstances," complains that the prosecutors were "put under considerable pressure to present the public quickly with concrete results and that, as a consequence, a number of mistakes were made during the first two years of the investigation," and downplays the tapes--which record a voice similar to the president's saying "let the Chechens have him"--as the "the only element" that suggest the murder "may be linked to his activities as an opposition journalist."
Most people would expect the author of the report to be the president's man. But in fact, the author is an independent expert for the Parliamentary Assembly of Council of Europe (PACE), a traditionally more critical arm of the Council of Europe, an organization set up in the wake of World War II to promote "individual freedom, political liberty, and the rule of law.''
A death that has become emblematic of the many cases of dead journalists and suspicious deaths of politicians or senior figures in Ukraine, a death that has prompted sometimes violent showdowns between the authorities and the opposition in a country of 48 million receives less than 2,000 words of substance. A case in which the alleged direct or indirect commissioner of the killing--the president--takes control of the investigation produces no reference to democratic deficiencies. Indeed, there is no reference to the president's role in the investigation, even though this is a report on the "legal and judicial aspects" of the case. An investigation that has creaked along--it took a month even to call Georgy Gongadze's wife to identify the body--is deemed to be proceeding "without undue delay."
How can we explain the tone of exoneration in this report, submitted on 27 June but first brought into the public eye on 19 August by Reporters Without Borders? The reason why fundamental flaws become mere "mistakes" could be that this is an individual's judgment--and the speaker of Parliament Assembly of the Council of Europe, Hanne Severinsen, has said that the report is not Council's official line. It could be because of a limited remit. Or it could be a one-off case of cowardice.
First, though, perspective is needed. This is just one report in PACE's ongoing monitoring of the situation in Ukraine. When the PACE rapporteurs produce a report in January, they may or may not agree with 's views. Moreover, Gongadze's wife is taking a case against the Ukrainian government to the European Court of Human Rights, an offspring of the Council of Europe. She may win.
Still, none of these explanations affords the PACE or the Council of Europe--a body made up of heads of states of 45 member countries--much protection from criticism. The independent expert, Hans Christian Krueger, is a former deputy secretary general of the organization. His views, most would assume, reflect as much the nature of the organization he worked for as one individual's can.
If the PACE did not ask the independent expert to look at the framework of police and judicial proceedings, it gave too small a mandate.
If it gave too small a mandate because of political considerations, there are no justifications, just excuses. The PACE would lose next to nothing by criticizing Ukraine. The country will not join the EU in the next decade; its much-reviled president is being cold-shouldered by European leaders and should be out of office in a little over a year's time, and its record on the media is grotesque. If the PACE is indifferent or cowardly in this case, it could prove cowardly in every case.
Which, unfortunately, seems very close to the truth. This is not a one-off, but part of a pattern of weakness. Ukraine itself provides another example. In 1997, the Council gave Ukraine a final warning that its delegation would be barred from the Parliamentary Assembly because of its record on the death penalty. This would hardly have been the worst of punishments to bear, but the Council has few weapons. Other "final" warnings followed. Nothing happened.
At one point, the Council of Europe became the only international organization to sanction Russia over Chechnya, suspending its parliamentary delegation. But last year the Council of Europe decided to water down criticism of Russia's record in Chechnya. In the process it stabbed its rapporteur in the back. The political pressure was heavy. It also looked decisive.
Could the nature of the institution therefore condition it to cowardice? Possibly. The Council of Europe was an organization that set out to set up international standards on "political liberty and the rule of law." The European Court of Human Rights has done so. It is the court of last resort and a motor for the harmonization of European law codes. But after 1989 (and 1991), the standard-setter also became the standard-bearer for the eastward advance of democracy. The Council has referred to itself as an antechamber to membership of other Western organizations such as the EU and NATO.
The two roles create a contradiction: On the one hand, the standard-setter, through the European Court of Human Rights, lifts the bar higher and higher. On the other, the standard-bearer advances rapidly to put down the flag of democracy in post-communist countries. The danger is that, by expanding so fast to incorporate countries so far short of its previously [sic] requirements, its standards have become the lowest common denominator. There is no doubt that the Council of Europe can have an effect. This week, Kazakhstan said it plans to impose a moratorium on the death sentence, while Georgia's President Eduard Shevardnadze said he regretted that Georgia had been forced to end capital punishment. Probably neither abolition process would have begun without pressure from the Council of Europe.
It also does good works in its huge range of activities, from promoting social cohesion to anti-corruption systems to youth programs.
However, a conviction about the virtues of fighting corruption hardly persuaded Azerbaijan--the 95th most corrupt country in Transparency International's 102 monitored states--to join the Council of Europe. Nor is it likely that Kazakhstan wants to join because it too likes an independent judiciary and media. The reason for their interest in membership is simply for the legitimacy it gives them as "democracies." They want to repeat what the chairman of Ukraine's parliament Volodymyr Lytvyn said in May: a Council of Europe meeting in Kiev was evidence, he said, that Ukraine is on the "right path."
The heads of state who make up the Council of Europe should see its role in a similarly plain light. Most people will judge it by its willingness to fight for democracy. It will not be judged by its promotion of innovative approaches to drug-related issues, its reports on demographic trends, or its smorgasbord of other programs.
For starters, it could consider expelling Ukraine for the authorities' proven record on the media, such as sending out weekly memoranda about what to cover, as well as the Gongadze case. (Since the report was written, the prime suspect in the case has died while in police custody.) As it equates the abolition of the death penalty with democratization, it should say publicly that Shevardnadze is going against European democratic values. If Kazakhstan's President Nursultan Nazarbaev believes that stopping executions is enough for his country to win membership, the Council should disabuse him of the notion.
If the Council of Europe needs extra reason to act it should consider how it looks to outsiders. It had seemed like a watchdog without teeth. This report on the Gongadze investigation suggests that it is a watchdog that has only half an eye open. The people of countries in transition to decent democracy need a watchdog that is leaner, stronger, and with sharper teeth and eyes. Outsized, spineless, toothless, and almost blind--or deliberately blinkered by heads of government--this watchdog has now become unsightly.
Lederen af
blokken ”Vores Ukraine”, Viktor Jusjtjenko, forudser, at præsident Leonid
Kutjma vil blive valgt til premierminister, hvis Verkhovna Rada vedtager det
forslag til politisk reform, som er blevet fremsat af de deputerede Stepan
Havrysh, Rajisa Bohatyrjova og Ekateryna Vasjtjuk.
Erklæringen
er blevet offentliggjort af ”Vores Ukraine”’s pressetjeneste.
”Hvis der i
februar bliver fundet 300 deputerede til støtte for Bankovas lovforslag, så
vil vi fra juli kunne få en ny premierminister med en præsidents beføjelser,
hvis efternavn er Kutjma”, - citerer pressetjenesten Jusjtjenko.
Efter hans
mening er udmeldingerne om, at der allerede er indsamlet 292 underskrifter til
støtte for lovforslaget om politisk reform et psykologisk pressionsmiddel
overfor deputerede og borgere.
Som tidligere
oplyst sagde præsident Kutjmas repræsentant i parlamentet, Oleksandr
Zadorozhnij, i fredags, at lovforslaget har opnået støtte fra 292 deputerede,
mens Radaens formand, Volodymyr Lytvyn, tidligere har oplyst om fraværet af 300
stemmer til støtte for forslaget.
De deputerede
Havrysh, Bohatyrjova og Vasjtjuk har fremsat et lovforslag om forfatningsændringer,
som bl.a. indeholder et forslag om at præsidenten skal vælges af Radaen fra
2006, samt om at begrænse præsidentens beføjelser og forøge
premierministerens beføjelser.
Den 9.
september sendte Radaen lovforslaget til forfatningsdomstolen. Tidligere har
oppositionen gentagne gange beskyldt Kutjma for forsøg på at bruge den
politiske reform til at forlænge sin periode ved magten. Podrobnosti,
Ukrajinski Novyny.
Ukraines justitsministerium har indført rettelser i udkastet til aftalen om et økonomisk enhedsrum, som indebærer, at Ukraine ikke er forpligtet af nogen som helst beslutninger truffet af EEP's overnationale organer. Ifølge den russiske avis Vedomosti blev denne undtagelse udformet som en af tre "ud af de i alt ca. 8, der er under udarbejdelse".
Med henvisning til justitsministeriets pressetjeneste
påpeger avisen, at Ukraine ifølge rettelserne har "ret til at formulere
undtagelser fra hvilke som helst aftaler indenfor rammerne af EEP", samt at
harmonisere den ukrainske lovgivning "efter reglerne i den kommende
frihandelszone kun i det omfang det ikke strider mod Ukraines kurs mod den
europæiske og euroatlantiske integration".
"Som det fremgår af det udkast til en handlingsplan
"Ukraine-EU", som blev sendt til Bruxelles i august, er Ukraine villig
til at indføre visumpligt overfor tredjelande, herunder Rusland, Belarus og
Kazakhstan, for til gengæld at få et associeret medlemskab i
Eurounionen", - skriver Vedomosti.
Avisen citerer også koordinator for parlamentsflertallet
Stepan Havrysh for at sige, at de relevante dokumenter vil blive underskrevet af
"kvartettens" præsidenter den 18. september i Jalta.
"Ifølge deputeret i Verkhovan Rada Ivan Zajets, er
rettelserne blevet til i et samarbejde mellem det ukrainske økonomiministerium,
udenrigsministerium og justitsministerium", - skriver Vedomosti og
tilføjer, at Khoroshkovskyj "har tidligere erklæret, at han er parat til
at tage sin afsked, hvis dokumenterne om etableringen af EEP bliver underskrevet
uden de ukrainske rettelser".
Samtidig "forstår de russiske embedsmand ikke
kollegernes holdning". "Hvis nogle ikke er klar, så bør man ikke
bryde med hele konceptet, men bør muligvis i stedet for ganske enkelt afvise at
være med i integrationen", - siger en kilde i den russiske regering til Vedomosti.
"Underskrivelsen [af aftalen med de af Ukraine
foreslåede rettelser] mister sin mening, og jeg tror ikke, at andre lande i
"kvartetten" vil gå med til det, - siger Anatolij Martynov, der
er generaldirektør i Center for handelspolitik og ret. - Selvom det muligvis
blot er ukrainerne taktik inden underskrivelsen: at fremsætte maksimale krav,
for i sidste ende at give køb på noget mod at få noget til gengæld".
Den russiske avis bringer også tal fra den meningsmåling,
der viser, at 70% af ukrainerne går ind for landets indtræden i EEP. Hen ved
19% går imod Ukraines indtræden i EEP.
Samtidig udtaler formanden for parlamentet, Volodymyr Lytvyn,
at det vil blive svært for parlamentet at vedtage nogen som helst beslutning om
oprettelsen af EEP.
Mandag kom Lytvyn med et bud på, hvordan den kommende
drøftelse af dette spørgsmål, som er berammet til tirsdag, vil forløbe:
"Det vil nok først og fremmest være en manifestation af holdninger fra de
forskellige partiers side, der er repræsenteret i parlamentet".
Ifølge ham "vil det være svært at træffe nogen
beslutning om EEP, når der er så mange forskellige holdninger".
Samtidig understregede Lytvyn, at han har svært ved at
forudsige, hvordan tingene vil udvikle sig under drøftelsen i salen, fordi
"der kan være uventede holdninger". Han forudsagde desuden en
længerevarende drøftelse end planlagt.
"Dette spørgsmål er så politisk og internationalt
farvet, at alle vil være interesserede i at give deres holdning til
kende", - understregede formanden. Interfaks-Ukrajina. UP.
Ukraines præsident skal vælges ved et direkte landsdækkende valg af folket, mener 85% af ukrainerne. Kun 6% af befolkningen støtter, at det skal være parlamentet, der vælger præsidenten. Det er resultatet af en meningsmåling gennemført af "Den ukrainske demokratiske kreds".
Ifølge meningsmålingen mener 58% af ukrainerne, at
Ukraines næste præsident skal vælges i 2004 for fem år. 28% af de adspurgte
mener, at den næste præsident skal vælges for to år.
36% mener, at Verkhovna Rada skal danne regering efter indstilling fra
premierministeren, mens præsidenten kun skal have lov til at udpege
udenrigsministeren og forsvarsministeren. 27% af de adspurgte mener, at
Verkhovna Rada skal danne regering efter indstilling fra præsidenten. Hele 37%
var i tvivl om, hvad de skulle svare.
75% af ukrainerne mener, at guvernørerne skal vælges af regionernes
befolkninger. Kun 11% går ind for, at det er præsidenten, der udnævner
lederne af de regionale statsadministrationer (guvernørerne), mens 4% mener, at
premierministeren skal have den beføjelse.
Meningsmålingen blev gennemført den 2-9. september 2003 efter anmodning fra
Institut for Politik. Et repræsentativt udsnit på 1000 personer over 18 år
deltog i undersøgelsen. UP.
USAs ambassadør i Ukraine, John Herbst, insisterer på nødvendigheden af et frit valg til præsidenten i 2004. Det sagde han efter overrækkelsen af en kopi af sine akkreditiver til Ukraines udenrigsminister, Kostiantyn Hrysjtjenko.
"Såvel som Ukraines præsident og Ukraines regering
ønsker vi også at se Ukraine integreret i Det euroatlantiske samvirke, for at
dette samarbejde skal videreføres med succes og for at vores relationer skal
blive styrket.
Vi ser fortrøstningsfuldt ind i fremtiden, når det
ukrainske folk får virkeliggjort sine demokratiske aspirationer gennem
afholdelsen af frie og retfærdige præsidentvalg i 2004", - sagde Herbst i
sin tale til journalister.
Han påpegede desuden, at han ser det som sin vigtigste
mission at "forbedre de bilaterale forbindelser mellem Ukraine og USA i
alle aspekter".
Herbst påpegede desuden, at USA "værdsætter højt den
ukrainske præsidents og det ukrainske folks beslutning om at sende tropper til
Irak".
Ambassadøren læste sin korte tale op på ukrainsk.
Udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenko påpegede, at USAs
ambassadør kan begynde på at udføre sine forpligtelser fra det øjeblik han
har overdraget kopierne af sine akkreditiver.
Hrysjtjenko oplyste, at han har kendt Herbst "i længere
tid" og, at de har mødtes i Washington. "Vi har en bred vifte af
samtaleemner og resultater, som vil have en alvorlig betydning for realiseringen
af Ukraines euroatlantiske aspirationer, herunder en indtræden i WTO."
"I det hele taget kan man ikke løse nogle alvorlige
problemer uden USA", - sagde Ukraines udenrigsminister. UP.
Den næste etape i Ukraines indtræden i NATO bliver NATO-topmødet på allerhøjeste plan i 2004.
Ukraines forsvarsminister Jevhen Martjuk oplyste søndag i
en direkte Tv-udsendelse på kanalen ICTV, at Ukraine til den til skal være
klar til "Medlemskabshandlingsplanen". "I dag er vores regime -
Handlingsplanen", - mindede Martjuk om.
"Hvis det lykkes os at overbevise det store flertal af
NATO-lande til at stemme for at give os en handlingsplan med indbyggede frister
i 2004, - så vil det blive betragtet som en stor succes", - sagde
ministeren.
Han pegede desuden på, at "finansiering" er den
største hæmsko for en modernisering af den ukrainske hær efter
NATO-standarder.
Han mener desuden, at Ukraines indtræden i NATO ikke vil
vanskeliggøre forholdet til Rusland: "Der vil ikke være nogle
vanskeligheder, selvom der er forskellige synspunkter og diskussioner - de er
der i dag, og vil muligvis være der i fremtiden". "Jeg er overbevist
om, at vi vil lave en aftale med Rusland og med NATO", - sagde Martjuk.
Ministeren er desuden overbevist om, at de ukrainske
generaler vil bestå de fysiske tests, som er mindstekravet i NATO. "Det
overvældende flertal af de ukrainske generaler, især de nye generaler, vil
sagtens kunne bestå dem og mere til", - lovede Martjuk.
Han tilføjede, at "disse normer er ret krævende".
"De handler om udholdenhed, - det er løb, beherskelse af sin krop,
armbøjninger og styrkeøvelser. UP.
Ukraines folkedeputerede har udskudt afstemningen om ratificeringen af
aftalen om et økonomisk enhedsrum mellem Ukraine, Rusland, Belarus og
Kazakhstan til torsdag den 18. september. 191 folkedeputerede
stemte for denne beslutning.
Tidligere havde folkedeputeret Roman Zvarytj og Jurij
Kljutjkovskyj (fraktionen "Vores Ukraine") fremsat et lovforslag,
ifølge hvilket man den 16. september skulle have stemt om konklusionen på
regeringen beretning om forberedelsen af aftalen om EEP og de mulige følger for
Ukraine.
Underskrivelsen af aftalen om EEP er planlagt til at finde
sted under mødet for SNG-landenes statsoverhoveder i Jalta den 18-19.
september. UP.
Den amerikanske ekspert Bruce Jackson anser etableringen af EEP for at være "ikke den allerbedste ide, som jeg nogen sinde har hørt om". Det siger han i et interview med avisen "Den".
"Som amerikaner kan jeg huske, at vi i Jalta
underskrev en dårlig aftale, som opdelte Europa i de næste 50 år. Jeg mener,
at Jalta-2 rummer de samme farer", - sagde Jackson.
"Set udfra et erhvervsmæssigt synspunkt er EEP utrolig
uforståelig: til gengæld for Ukraines suverænitet vil I blot få en
begrænset stemmeret. "Hvad sker der? Man siger, at ukrainerne fremstiller
varer af så dårlig kvalitet, så der ikke er nogen efterspørgsel efter dem i
Europa, og de kun kan sælge til fattige lande. Men det samme sagde man om
japanerne; nemlig at de var ude af stand til at producerer fjernsyn,
radiomodtagere... Da markederne blev åbnet, så begyndte japanerne at producere
elektronik af en sådan kvalitet, som ingen havde gjort før dem".
"Desuden er ideen om EEP en hæmsko for Ukraines
bestræbelser på at blive et medlem af det euroatlantiske samvirke. EEP går
Ukraines ansøgning om et medlemskab i WTO meget vanskeligere. Ukraine sender et
meget kraftigt signal til europæerne - EEP - i henhold til hvilket I ikke vil
være i stand til at blive integreret i det europæiske marked, da I er
tilfredse med det, som I allerede har - med en anden union".
Ifølge Jackson "undergraver ideen om EEP
argumentationen hos personligheder som Aleksander Kwasniewski og Zbigniew
Brzezinski, som forfægter Ukraine og beviser, at landet bør være i
Europa".
"Jeg har endnu ikke hørt noget større sludder end
bestræbelsen på at træde ind i den samme klub som Nursultan Nazarbajev og
Aleksander Lukashenko. Lukashenko kan ikke tage så meget som ét skridt i de
europæiske staters retning, mens Ukraine forsøger at lave en eller anden
aftale med ham".
Ifølge Jackson kan han ikke finde nogle mennesker, der kan
fortælle ham om fordelene ved ideen med EEP. "Den bedste forsikring, som
jeg har hørt, gik ud på argumentet om, at I skal ikke være bekymret, for vi
vil alligevel ikke efterleve EEP, fordi uanset hvilke aftaler indenfor rammerne
af SNG, man har underskrevet, er de ikke ført ud i livet. Men hvorfor skal man
betale en politisk pris for det, som I alligevel ikke agter at realisere?"
"Jeg er overbevist om, at Ukraine bør have varme og
lige relationer til Rusland og de centralasiatiske lande. Det er vigtigt for
landets fremtid. Men disse relationer skal basere sig på sunde økonomiske
beregninger, som modsvarer de ukrainske interesser".
Bruce Jackson er præsident for projektet
"Overgangsdemokratier" og for NGO-en USAs komite for NATO. I sin tid
arbejdede han sammen med Richard Perle, som anses for at være en af de mest
indflydelsesrige rådgivere i De forenede Staters forsvarssfære; med Dick
Cheyney - USAs vice-præsident; med Poul Wulfowitz, der er
vice-forsvarsminister. Visse analytikere spøger ofte med, at uden Bruce Jackson
var NATO aldrig blevet udvidet mod øst. UP.
I skovkanten til Tarasjtja-skoven har man nu opstillet et kors til mindet om journalisten Georgij Gongadze.
"Det er et sted, hvor folk kan komme og vise Georgij
Gongadze den sidste ære", - påpegede folkedeputeret Jurij Lutsenko under
åbningsceremonien for monumentet.
Lederne af SPU og "Vores Ukraine", Oleksandr Moroz
og Viktor Jusjtjenko var også tilstede under ceremonien, ligesom medlem af
fraktionen BJuT Hryhorij Omeltjenko. Efter åbningen af mindesmærket blev der
afholdt en kort gudstjeneste.
Oleksandr Moroz sagde i sin tale: "Der er nu gået tre
år uden at Georgij Gongadzes lig er blevet stedt til hvile. Muligvis er det
symbolsk for det, der kendetegner vores styre, men det er også symbolsk, fordi
hans sjæl er ved siden af os".
"Jeg forstår, at dette kors vil være en ligtorn for
det nuværende styre, men lad dem vide, at den, der vil krænke dette kors, ikke
vil blive tilgivet. Det er et symbol på sandheden i Ukraine", - sagde
Moroz.
"Det er et sted, som symboliserer en symbolsk handling i
Ukraines navn. Det er Georgij Gongadzes dåd. Han gik ind i Ukraines historie i
det sværeste øjeblik", - sagde Jusjtjenko.
"Hans navn er blevet et symbol på kampen for
Ukraine", - tilføjee Jusjtjenko.
Omkring 200 mennesker var samlet ved indvielsen af
mindekorset for Georgij Gongadze. Selvom begivenheden var planlagt som en
politisk manifestation, bar de tilstedeværende flag fra Det socialistiske
Parti, partiet "Sobor", "Batkivsjtjyna" samt partiet
"Reformer og Orden". UP.
Ni grupper og fraktioner i parlamentet, som i alt udgør 278 deputerede, har udtalt deres støtte til underskrivelsen af aftalen om oprettelsen af et økonomisk enhedsrum (EEP) efter, at den er blevet bragt i overensstemmelse med Ukraines lovgivning og de internationale aftaler, som Ukraine har underskrevet.
Deputerede fra fraktionerne SDPU (o), PPPU-"Arbejdets Ukraine", KPU, "Ukraines Regioner og gruppen "Det europæiske valg" var uden forbehold i deres støtte til Ukraines præsidents intentioner om at underskrive en aftale om oprettelsen af EEP med Rusland, Kazakhstan og Belarus. I den forbindelse nævnte de i deres indlæg, at dokumentet ikke måtte være i strid med Ukraines forfatning, underskrevne internationale aftaler og modsvare statens interesser og den af staten proklamerede kurs mod den euroatlantiske integration.
Lederen af SDPU (o)s fraktion, Leonid Kravtjuk, sagde til journalisterne, at man ikke skal være bange for EEP, men at det derimod er nødvendigt at lære at bruge det til fordel for Ukraines interesser. Med hans ord skal dokumentet være rent økonomisk. Efter hans mening vil det være først og fremmest Ukraine, der vil nyde godt af oprettelsen af en frihandelszone med de tidligere SNG-lande. Leonid Kravtjuk bemærkede desuden, at man ikke bør love mennesker i tilfælde af aftalens underskrivelse, at "livet vil blive godt" allerede fra i morgen. for "det er ikke alt sammen så ligetil, alt kræver tid og evner". Han opfordrede til at forlade de politiske diskussioner, som der er gået valgkamp i.
Repræsentanten for fraktionen PPPU-"Arbejdets Ukraine" Hryhorij Dashutin fremhævede, at hans fraktion støtter Ukraines tilslutning til EEP og mener, at det vil medvirke til en vækst i Ukraines økonomi og vil som følge heraf fremskynde Ukraines integration i Eurounionen.
Ifølge lederen af fraktionen "Ukraines Regioner", Rajisa Bohatyrjova, mener hendes fraktion, at det er nødvendigt at støtte aftalen, men gøre alt for at få den til at modsvare statens interesser og ikke være i strid med dens lovgivning. Hun understregede, at det er nødvendigt at have en overvejet tilgang til dette spørgsmål og udarbejde en kompromisbeslutning, idet hun fremhævede, at den er skæbnetung for Ukraine.
Lederen af gruppen "Det europæiske valg", Volodymyr Pekhota, sagde til journalister, at det er nødvendigt at underskrive aftalen om EEP, men udarbejde en række forbehold, som ville forsvare Ukraines interesser. Med hans ord skal forbeholdene være gældende selv ved Ukraines indtræden i Eurounionen, fordi virksomhederne og Ukraines økonomi som helhed ikke er parat til det.
Lederen af KPU Petro Symonenko opfordrede de deputerede til at behandle spørgsmålet om EEP "uden politisk hysteri". Med hans ord er Ukraines underskrivelse af EEP efter kommunisternes opfattelse en søgen efter veje til at løse den ukrainske økonomis problemer. Han understregede, at flertallet af Ukraines befolkning støtter ideen om en indtræden i EEP og foreslog at gennemføre en folkeafstemning for at overbevise dem, der er i tvivl, om at over 78% af befolkningen støtter en indtræden i EEP. Med Petro Symonenkos ord bevidnede de tre ministres indlæg i parlamentet i dag (1. vicepremierminister Nikolaj Azarov, økonomiminister Valerij Khoroshkovskij og udenrigsminister Konstantin Hrysjtjenko), at "den midlertidige regering under Viktor Janukovytj er ved at afslutte sit arbejde". Ifølge kommunisternes leder "bør der i dag dukke nogle dekreter op om afskedigelse af disse ministre, hvis der vel at mærke findes en præsident i landet".
Lederen af fraktionen "Ukraines Agrarfolk", Ekaterina Vasjtjuk, sagde til journalisterne, at hendes fraktion også støtter ideen om underskrivelsen af en aftale, som vil fremme en mere effektiv udvikling af staten. Med hendes ord vil denne aftale være et skridt fremad, men den skal ikke stride mod ukrainsk lovgivning og statens interesser. Ekaterina Vasjtjuk opfordrede regeringen til at tænke sig om en ekstra gang".
Lederen af gruppen "Folkets valg", Nikolaj Hapotjka, gik også ind for EEP, idet han bemærkede, at aftalens endelige udgave kræver at blive afstemt med den ukrainske forfatning.
Ifølge lederen af gruppe "Folkemagt", Bohdan Hubskyj, oplyste, at hans gruppe går ind for oprettelsen af en frihandelszone på WTOs grundlag mellem de ovennævnte lande. Han understregede, at alle EEP-dokumentets bestemmelser skal være i overensstemmelser med de internationale aftaler, Ukraines forfatning og dens eurointegrationskurs. Han fremhævede, at en række af bestemmelserne i EEP, bl.a. om oprettelsen af et overnationalt organ, strider mod Ukraines forfatning. Desuden skal Ukraine ifølge Bohdan Hubskyj samarbejde med Rusland og er forpligtet til det, men samarbejdet skal ikke stride mod Ukraines aftaler og lovgivning.
Repræsentanten for gruppen "Demokratiske initiativer" Borys Rajkov henledte journalisternes opmærksomhed på, at Ukraine efter hans gruppes mening bør føre en politik, der tager sigte på at forsvare de nationale interesser, mens alle landets aftaler med andre lande skal være fordelagtige og interessante for staten. I denne kontekst er et samarbejde med SNG-landene et logisk skridt efter "Demokratiske initiativers" mening. Med hans ord er det nødvendigt at forbedre denne aftale med udgangspunkt i, at alle landene skal være ligeberettigede partnere.
Efter NDP-lederen Valerij Pustovojtenkos mening kan Ukraines indtræden i det økonomiske fællesrum efter de principper, som er fastlagt i aftaleforslaget, medføre tab af landets selvstændighed. Han var overbevist om, at det er nødvendigt at udsætte underskrivelsen af enhver form for aftale der vedrører en gradvis integration med SNG-landene, indtil man har afsluttet udarbejdelsen og vedtaget et program for Ukraines gradvise integration i Den europæiske Union. Valerij Pustovojtenko sagde endvidere, at det er nødvendigt at udvikle samarbejdet mellem Ukraine og Rusland indenfor rammerne af den af Verkhovna Rada ratificerede aftale om etableringen af en frihandelszone. Som Valerij Pustovojtenko understregede, har den russiske Statsduma endnu ikke ratificeret denne aftale.
Repræsentanten for SPU Stanislav Nikolajenko sagde, at det er nødvendig med en tilgang til vurderingen af aftalen om EEP, som tager udgangspunkt i statens nationale interesser. Når man analyserer dokumentet, kan man nå til den konklusion, at Ruslands økonomi får mest ud af det, fordi de ukrainske virksomheder ikke vil klare konkurrencen med de russiske. Efter hans overbevisning bør parlamentet ikke vedtage nogen som helst beslutning. "Lad præsidenten og regeringen påtage sig den fulde forpligtelse og underskrive", og så kan parlamentet bagefter, når det har modtaget alle beregningerne om hensigtsmæssigheden af denne aftale fra regeringen, tage stilling, mener Stanislav Nikolajenko.
Lederen af BJuT Julia Tymoshenko pegede på, at det ukrainske parlament i mange år "er blevet sønderrevet af fremmede nationale interesser", det er både vestlige interesser - given afkald på masseødelæggelsesvåben, lukningen af Tjornobyl uden Vestens kompensation, og russiske interesser - underskrivelsen af aftalen om EEP. Hun sagde, at hun virkelig havde en drøm om, at der ville opstå en ukrainsk lobby i det ukrainske parlament, som ville forfægte de nationale interesser. Efter hendes overbevisning, må man ikke rejse spørgsmålet på følgende måde: "hvis I elsker Rusland, er I for EEP, og hvis ikke, så er I imod Rusland". Efter Julia Tymoshenkos mening er det nødvendigt at elske Rusland, men at Ukraines nationale interesser bør være overordnede". Der var drøje hug fra hende til udkastet til EEP-aftalen, og hun fremhævede, at de ikke modsvarer statens nationale interesser.
Lederen af fraktionen "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko påpegede også, at Rusland var og forbliver Ukraines strategiske økonomiske partner og det ville være meningsløst at afvise det. Samtidig med det har Vesten de "største markeder med en omsætning, som kan måles i trillioner af penge". Viktor Jusjtjenko påpegede, at det ville være en stor fejl, hvis man udformede vores politik som et "enten-eller". Efter hans overbevisning skal der være en gensidigt supplerende integration. Med hans ord går "Vores Ukraine" ind for udviklingen af forholdet til Rusland, for etableringen af en frihandelszone med Rusland uden nogen begrænsninger og for en afstemt, men ikke fælles politik. Samtidig er Viktor Jusjtjenko overbevist om, at aftalen om EEP overtræder forfatningen, fører til tab af statens suverænitet og slår en streg over muligheden for en integration i de europæiske strukturer. Han betegnede underskrivelsen af aftalen som et forræderi mod Ukraines nationale interesser.
Hvis aftalen bliver underskrevet, er 226 stemmer nok til at ratificere den i parlamentet.
Som tidligere nævnt afviste de deputerede i går at stemme om EEP-udkastet den pågældende dag. Kun 191 deputerede ud af 419 tilstedeværende gik ind for at stemme i går.
Formanden for Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn sagde, at beslutningen vil blive truffet på torsdag den 18. september. Netop den dag skal aftalen om oprettelsen af EEP underskrives af Ukraines, Ruslands, Belarus' og Kazakhstans præsidenter på SNG-topmødet i Jalta. Podrobnosti. UNIAN.
af Olena Prytula
Når du lever med bevidstheden om dødens uundgåelighed, som venter os alle før eller siden, begynder du at værdsætte hvert eneste minut af dit liv. Du forstår, at du ikke kan spilde tiden på bagateller som skænderier, intriger og løgn. Vores liv er så kort, at vi ikke kan tillade os det.
Georgij levede intuitivt hver eneste dag som var det hans sidste.
Den sidste dag i hans liv blev den 16. september 2000.
Når man husker tilbage på den dag, ønsker at man at finde noget symbolsk.
Den morgen var han i dårligt humør og sagde fortvivlet: "I dette land er
det umuligt at tjene til livets opretholdelse. Selvom man knokler som en okse,
får man ingenting. Hvad hvis jeg dør? Hvad skal der så ske med mine
børn?"
Hen imod aftenen steg hans humør, og han slappede af foran fjernsynet i "Ukrajinska
Pravda"s kontor på Volodymyrivska-gaden. I restauranten diskuterede vi
højlydt UP's perspektiver, og Georgij gentog gang på gang: "Bare rolig,
vi skal nok klare det!". Det var hans løsen i forhold til alle livets
genvordigheder. Og de sidste ord han sagde inden han gik ud i natten, var -
"Vi ses i morgen!".
Jeg fulgte ham ikke en gang til dørs og fik ikke sagt
farvel.
Kun den, der myrdede Georgij, kan vide, hvad der skete denne
kolde september-nat. Vi vil rekapitulere begivenhedsforløbet ved hjælp af de
informationer, vi har til rådighed.
De uniformerede "kammerater" mødte Georgij i hans
opgang. De præsenterede sig og foreviste deres legitimation. De satte ham ind i
en bil og kørte ham ind til Bagmandspolitiet på Moskva-pladsen. Han blev
tævet. Hensigten var at give ham en "lærestreg" og lemlæste ham i
et sådant omfang, at han endnu i lang tid ikke ville kunne komme til at skrive.
Georgij ville ikke bede om nåde. Han opførte sig alt for næsvist efter
strissernes opfattelse, som var vant til en anderledes opførelse fra
"ofrets" side. Det blev hans død.
Det er uvist, hvad det var, som tvang dem til at trykke på
aftrækkeren - Georgijs trusler om, at de nok skal få betalt for alt dette,
eller hans åbenlyse forhånelse af strisserne, eller måske noget andet.
De skød ham i hovedet.
De besluttede omgående at skaffe sig af med liget. Han blev
gravet ned ikke langt fra en af landsbyerne i Kyiv-regionen. Ikke i Tarasjtja.
Jeg tror ikke, at dem der havde udført mordet, med det samme
fortalte ordregiveren - Jurij Kravtjenko - om hvad der var sket. De har snarere
sagt, at alt var forløbet efter planen. Muligvis fortalte strisserne først
sandheden dagen efter, da hele landet havde fået den frygtelige nyhed om den
forsvundne journalist.
Men Kravtjenko havde ikke travlt med at informere
hovedordregiveren - Kutjma - om det. I løbet af nogle uger kunne Kutjma og
mange andre kun gisne om, at hvad der var sket, og forsøgte at trøste sig selv
med - "knægten har slået sig på flasken, han skal nok dukke op".
Såvel ordregiverne og udøverne var overbevist om, at Gongadze-sagen snart
ville blive glemt. Aktionen "Find journalisten", hvor alle Tv-kanaler
viste et billede af Gongadze, stak en lille kæp i hjulet på deres planer. Men
det havde de også råd for - de kunne jo følge med i, hvordan aktionen
efterhånden døde ud.
Muligvis ville man endnu længe have skjult sandheden fra
præsidenten af frygt for "patriarkens vrede". Men alt for mange
mennesker i vores land ønsker af den ene eller den anden grund hurtigst muligt
at skaffe sig af med Kutjma. Og selve Gud synes heller ikke at være på hans
side.
Det, som var sket med Georgij, kom til Martjuks kendskab. For
resten vidste denne person lige fra starten af, at Kutjmas kabinet blev
aflyttet. Det er ikke udelukket, at han kunne vide noget om den fare, som truer
Georgij. Velinformerede personer hævder, at han ikke var blind for at udnytte
denne sag til at fremme sine egne interesser. Netop hans folk gravede Georgijs
lig op og gravede det ned igen i Tarasjtja. Hans folk sørgede for, at vi andre
stødte på dette forfærdelige fund på det pågældende sted.
Martjuk havde håbet på, at styret snart ville blive
udskiftet, og at ingen ville få noget at vide om det. Men Kutjma viste sig at
have "ni liv".
Formelt set er det svært at kende Kutjma skyldig i mordet.
Det er rigtigt, at han ikke udtalte ord som "myrde, begrave" eller
noget lignende. Men i et system, hvor man handler udfra begreber, siger
mafiabosserne ikke "jeg vil gerne have, at han bliver dræbt". Det
højeste, de kan sige er, "det virker som om, at denne person er begyndt at
gå mig på nerverne". De mennesker, som omgiver ham, og efterlever de
love, som han har skabt, skal ikke have den slags beskeder gentaget.
Kutjma kan godt i et forsøg på at rense sig selv,
overbevise sig selv om, at han intet havde med det at gøre. At han ikke
ønskede Georgijs død. Muligvis. Men hans ord har stor vægt. Og prisen for
hans ord blev Georgijs liv.
Jeg har stadig svært ved at forstå, hvordan en person, som
i princippet skulle bruge al sin tid til fordel for landet, kan bruge den til at
nærlæse kritiske materialer om sig selv og læse aflytningsudskrifter.
Han burde have husket, at han er udødelig, og at alt før
eller siden vil komme for en dag. Før eller siden skal vi alle stå til
regnskab for vore ord og handlinger.
PS. til dem, som gerne vil oprette deres "ære" ved
domstolene, hvis retfærdighed i Ukraine jeg personligt for længst har mistet
troen på. I lyset af anklagemyndighedens manglende evne til at bevise det, som
de allerede ved, erkender jeg, at alt indholdet i denne artikel er min
personlige "skønsmæssige vurdering".
Ukraines regering har godkendt præsident Leonid Kutjmas underskrivelse af aftalen om oprettelsen af et økonomisk enhedsrum med Rusland, Belarus og Kazakhstan med forbehold for, at en sådan aftale ikke må være i strid med Ukraines forfatning og Ukraines kurs mod den europæiske og euroatlantiske integration. Det fortalte deputeret Jurij Pavlenko fra fraktionen "Vores Ukraine" til journalister.
"Premierministeren oplyste, at en sådan beslutning er truffet med forbehold, som vi, de folkedeputerede, fik udleveret", - sagde Pavlenko.
Med hans ord informerede premierminister Viktor Janukovytj de deputerede, som mødte op til regeringsmødet, om, at en sådan beslutning havde regeringen truffet allerede den 10. september.
"Ukraine tager del i aftalen om etableringen af et økonomisk enhedsrum i den del af dens bestemmelser, realiseringen af hvilke ikke strider mod Ukraines forfatning og Ukraines kurs mod den europæiske og euroatlantiske integration", - oplæste Pavlenko af den beslutning vedrørende EEP, som regeringen havde delt ud.
I februar underskrev Ukraines, Belarus', Ruslands og Kazakhstans præsidenter en hensigtserklæring om at etablere et økonomisk enhedsrum og pålagde sine regeringer at forberede et udkast til denne aftale inden september.
Det forventes, at de fire landes præsidenter vil underskrive en aftale om etableringen af EEP på SNG-topmødet, som finder sted i Jalta den 18-19 september. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
Premierminister Viktor Janukovytjs pressesekretær, Taras Avrakhov, oplyste, at Ukraines forbehold består i, at Ukraine skal deltage i aftalen i den del af dens bestemmelser, hvis realisering ikke strider mod forfatningen og landets internationale aftaler.
"Etableringen af EEP skal og vil blive realiseret i en form og indenfor
rammer, som ikke forhindrer realiseringen af Ukraines kurs mod den europæiske
og euroatlantiske integration og ikke vil forhindre Ukraines hurtigst mulige
indtræden i WTO", - sagde han.
Avrakhov understregede, at "hovedformålet først og
fremmest bør være oprettelsen af en frihandelszone uden undtagelser og
begrænsninger, samt etableringen af betingelser for en uhindret strøm af
varer, tjenester, arbejdskraft og kapital".
"I denne kontekst ser regeringen med optimisme på
EEPs perspektiv som et middel til at udbygge det alsidige økonomiske samarbejde
og skabe betingelserne for en stabil og effektiv udvikling af økonomien samt
styrkelsen af statens befolknings levestandard", - sagde han.
Pressesekretæren mindede om, at aftalen om oprettelsen af
EEP er en rammeaftale.
"Hver eneste medlemsland skal selvstændig bestemme
integrationsniveauet ved hver eneste fase af en udvikling af samarbejdet.
Regeringen forfægter de nationale interesser og erkender, at det gensidigt
fordelagtige samarbejde med de traditionelle økonomiske partnere netop ligger i
sfæren af vores nationale interesser", - understregede Avrakhov.
Som bekendt udspillede der sig en skandale ved
regeringsmødet onsdag. De folkedeputerede erklærede, at premierminister
Janukovytj kun havde godkendt et enkelt forbehold i den endelige udgave af
teksten om EEP. "Ukraine tager del i aftalen om oprettelsen af EEP i den
del, som ikke strider mod Ukraines forfatning og kursen mod den europæiske
integration".
Medlem af "Vores Ukraine" Jurij Pavlenko, som var
tilstede ved mødets start, foreviste journalisterne en fotokopi med
premierministerens underskrift på. Pavlenko oplyste, at denne beslutning var
blevet underskrevet af samtlige medlemmer af regeringen.
Med hans ord blev beslutningen om EEP-dokumenterne truffet
på regeringsmødet den 3. september.
Men tidligere blev det0 oplyst, at regeringen ikke havde
vedtaget nogen beslutning om EEP hverken den 3. eller den 10. september. I
stedet blev det oplyst, at det var blevet besluttet at sende EEP-dokumenterne
til justitsministeriet, udenrigsministeriet og økonomi- og
eurointegrationsministeriet - med henblik på at få dem afstemt med ukrainsk
lovgivning.
"Faktisk kan man tale om, at Ukraines regering har
forrådt Ukraine og snydt de folkedeputerede og samfundet", - sagde den
deputerede.
Han henledte også opmærksomheden mod den kendsgerning, at
ikke et eneste af de forslag, som justitsministeriet, udenrigsministeriet og
økonomiministeriet var kommet med, er blevet regnet med i dette forbehold. Interfaks-Ukrajina.
UP.
Ukraines Verkhovna Rada har støttet en resolution om at flytte afstemningen om vedtagelsen af en beslutning på baggrund af regeringens beretning vedrørende oprettelsen af EEP til om onsdagen.
241 deputerede ud af 423 tilstedeværende stemte for
beslutningen. Straks efter afstemningen forsøgte repræsentanter for
"Vores Ukraine" og andre oppositionelle fraktioner at blokere
parlamentets tribune, hvorefter formanden meddelte en 30 minutters pause og
inviterede lederne af fraktioner og grupper ind til sit kabinet. I går havde de
deputerede ellers besluttet at stemme om EEP på torsdag.
Verkhovna Rada vedtog desuden en forespørgsel til
rigsadvokaten og lederen af SBU i anledning af visse handlinger begået af visse
højtstående embedsmænd med Ukraines præsident Leonid Kutjma i spidsen,
"som tager sigte på at forråde Ukraines nationale interesser" i
forbindelse med planen om at underskrive en aftale om oprettelsen af EEP.
121 folkedeputerede ud af de 422, som deltog i afstemningen,
stemte for den forespørgsel, som blev fremsat af medlem af fraktionen
"Vores Ukraine" Volodymyr Javorivskyj.
Parlamentets beslutning på baggrund af regeringens beretning
om EEP vil blive truffet onsdag. UP. Interfaks-Ukrajina.
Ukraines
Verkhovna Rada vil støtte et udkast til aftalen om etableringen af det økonomiske
fællesrum, som er i overensstemmelse med Ukraines forfatning, love og
internationale aftaler, hedder det i en erklæring, som parlamentet vedtog
onsdag.
291 deputerede
stemte for erklæringen og 13 stemte imod ud af de i alt 415 tilstedeværende.
Parlamentet
godkendte denne beslutning med ordene ”idet vi bekræfter nødvendigheden af
en uddybning af det gensidigt fordelagtige økonomiske samarbejde med Ukraines
traditionelle økonomiske partnere Rusland, Kazakhstan og Belarus og er
overbeviste om, at et sådant samarbejde vil medvirke til at styrke
samarbejdsniveauet og den internationale arbejdsdeling, adgangen til
EEP-staternes markeder, hvilket vil igen medvirke til skabelsen af nye
arbejdspladser, høje økonomiske vækstrater og en højnelse af ukrainernes
levestandard”, hedder det i erklæringen.
Idet Verkhovna
Rada endvidere går ud fra, at ”hvert eneste medlemsland selvstændigt
bestemmer, i hvor stort et omfang det vil deltage samt i hvilken retning det ønsker
at udvikle integrationen, hvilket giver mulighed for beskytte Ukraines nationale
interesser i hver eneste fase af udviklingen af samarbejdet som udtryk for vore
vælgeres ønske og den politiske konsolidering
af samfundet, som flertallet af de ukrainske borgere støtter, erklærer vi på
dette grundlag, at vi tilslutter os udkastet til aftalen om etableringen af EEP,
som skal være i overensstemmelse med Ukraines forfatning, love og statens
internationale forpligtelser”.
Formanden for
Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn oplyste, at samtlige ledere af fraktioner og
grupper repræsenteret i parlamentet gav deres tilslutning til dette
resolutionsforslag under koordinationsmødet den 15. september.
Fraktionerne
”Vores Ukraine” (102 mandater) og BjuT (18 mandater) deltog imidlertid ikke
i afstemningen den 17. september. Udover de propræsidentielle kræfter stemte
KPU og SPU ”for”.
Som bekendt
finder ratificeringen af aftalen om etableringen af EEP først sted efter, at præsidenterne
har underskrevet den. Tidligere har udenrigsministeriets ledelse erklæret, at
et flertal på 300 stemmer vil være nødvendigt.
Det forventes,
at præsidenterne for de fire ovennævnte lande vil underskrive aftalen om
etableringen af EEP under SNG-topmødet, som finder sted i Jalta i dagene 18-19.
september. UP. Interfaks-Ukrajina. Podrobnosti.
Ukrajinski Novyny. UNIAN.
Den europæiske Union er kommet med en særlig erklæring i forbindelse med treårsdagen for Georgij Gongandzes forsvinden, hvori man "udtrykker bekymring i forbindelse med manglende fremskridt i efterforskningen af omstændighederne omkring hans død". Erklæringen er blevet udsendt af Italien, som har formandskabet i Eurounionen. Ifølge nyhedsbureauet Forum bliver det desuden fremhævet i EU-erklæringen, at "i løbet af de tre år efter mordet på ham er flere andre journalister blevet myrdet eller blevet udsat for overfald". "EU er desuden bekymret for, at journalisterne i Ukraine ikke er frie i deres arbejde og bliver udsat for trusler, når de skal indhente information". "EU deler de ukrainske myndigheders ønske om at styrke forbindelsen med Den europæiske Union. Men udviklingen af disse relationer afhænger i vidt omfang af, om de ukrainske myndigheder handler i overensstemmelse med europæiske værdier og standarder". De grundliggende værdier i EU er ifølge erklæringen "lovens overhøjhed, domstolenes uafhængighed, massemediernes frihed og journalisternes beskyttelse". Brevet indeholder også følgende sætning: "Eurounionen hilser med tilfredshed det ønske om at give massemedierne lov til at arbejde i overensstemmelse med europæiske standarder, som de ukrainske myndigheder har givet udtryk for med hr. Medvedtjuks brev til EU's ledelse". "EU hilser konkrete fremskridt i den retning velkommen, især i lyset af Ukraines ledelses forsikringer om at gøre 2004-valget ærligt og gennemskueligt samt give samtlige kandidater og partier en lige adgang til massemedierne". Det hedder endvidere i erklæringen, at de politiske reformer og situationen i massemedierne vil blive drøftet på topmødet mellem Ukraine og EU i Jalta i oktober 2003. Udover de 15 EU-lande har erklæringen fået støtte fra de 10 stater, som bliver medlemmer af Eurounionen i 2004. Versii.
Ukraines
indtræden i det økonomiske fællesrum sammen med Rusland,
Belarus og Kazakhstan modsvarer ikke fuldt ud landets interesser,
sagde USA's ambassadør i Ukraine, John Herbst.
På
en pressekonference i torsdags i Kyiv påpegede han, at der kan
opstå et hav af spørgsmål i denne sag: vil det hjælpe Ukraine
eller vil det tværtimod hindre Ukraine i at tilslutte sig
forskellige internationale organisationer.
Samtidig
fremhævede Herbst, at Ukraine skal træffe en selvstændig
beslutning i denne sag.
”Naturligvis
er det den ukrainske regerings beslutning, hvilke skridt den skal
tage for at træde ind i EEP. Men jeg tror, at man bør kigge nøje
på følgerne af disse skridt og hvorvidt de harmonerer med
Ukraines bestræbelser hen imod at integrere sig i det
euroatlantiske samvirke. Det er i Ukraines interesse ikke at tage
sådanne skridt, som vil vanskeliggøre en sådan integration”,
- understregede ambassadøren.
Han
understregede desuden, at USA støtter Ukraines euroatlantiske
bestræbelser.
”USA
støtter fuldt ud Ukraines bestræbelse på at blive medlem af det
euroatlantiske samvirke og tilslutte sig det økonomiske
verdenssamfund. Vi arbejder tæt sammen med Ukraines regering for
at fremme landets indtræden i WTO”, - sagde han.
John
Herbst sagde desuden, at amerikanske styrker ikke vil blive
udstationeret på ukrainsk territorium.
Han
sagde, at udstationeringen af USA's tropper i Uzbekistan under
hans arbejde som ambassadør i dette land skyldtes den situation,
som var opstået på det tidspunkt.
Derfor betragter jeg det som underligt, når folk antager, at når der blev udstationeret styrker, mens jeg var ambassadør i dette land, så vil der også blive udstationeret amerikanske tropper, mens jeg arbejder i Ukraine”, - understregede Herbst. Interfaks-Ukrajina. UP.
I
Amerikas Forenede Stater er man bekymret for
ytringsfrihedssituationen i Ukraine, sagde USA's ambassadør i
Ukraine, John Herbst, på en pressekonference i Kyiv.
Med
hans ord ”er vi bekymret for krænkelsen af pressefriheden i
Ukraine. Man får det indtryk, at mange indflydelsesrige personer
forsøger at handle efter den gamle metode, som blev anvendt i
sovjettiden”.
I
den forbindelse bemærkede Herbst, at ”vi lever i en ny tid, og
der er journalister, der tænker i nye baner”. En kæmpe
tragedie består med hans ord i, at personer, der er i besiddelse
af våben, får lyst til at dræbe journalister. ”Det bekymrer
os meget, og vi vil støtte de journalister, som benytter sig af
deres journalistiske frihedsrettigheder”, - fremhævede ambassadøren.
Podrobnosti. UNIAN.
Han
sagde desuden, at USA opfordrer Ukraine til hurtigst muligt at
drage de skyldige i journalisten Georgij Gongadzes død til
ansvar. ”Der er mange spørgsmål uden svar, når det drejer sig
om Gongadzes død. Og vi ser gerne, at disse spørgsmål bliver
afklaret, så at de, som har ansvaret for dette dødsfald, bliver
draget til ansvar”, - sagde ambassadøren.
John Herbst deltog i konferencen ”Ytringsfrihed og menneskerettigheder i Ukraine”, som var arrangeret af USA's ambassade i Ukraine i samarbejde med ”Kharkiv Human Rights Protection Group”. UP. Interfaks-Ukrajina.
Respekten for menneskerettighederne i Ukraine giver fortsat anledning til bekymring, sagde USA's ambassadør John Herbst i sit indlæg under konferencen "Ytringsfriheden og menneskerettighederne i Ukraine-2003".
Han fremhævede, at det i denne uge er tre år siden journalisten Georgij Gongadze forsvandt, "og vi ved stadig ikke, hvad der er sket med ham". Efter ambassadørens overbevisning skal ukrainerne ikke være tilfredse med fremskridtene i deres land, "så længe de lever i et land, hvor der forekommer fænomener som "temniki" (forhåndscensur fra administrationens side, red.).
Desuden mener Herbst, at forfølgelsen af dommer ved Kyivs appelret Jurij Vasylenko kræver en opmærksomhed fra statens og det internationale samfunds side. Han vil også holde øje med advokaten og menneskerettighedsaktivisten Andrij Fedurs arbejds- og livsbetingelser, samt moderen til den afdøde journalist Gongadze, Lesia og hans kone Myroslava.
Med ambassadørens ord fremkalder hændelser som journalist Volodymyr Jefremovs død i en trafikulykke og overfaldene på journalisterne overalt i Ukraine fortsat bekymring, og derfor vil holdningen til journalisterne i Ukraine fortsat være genstand for en fælles international bevågenhed.
Herbst betegnede det som "positivt, at man i maj 2003 har lukket straffesagerne mod en række ukrainske forlag, som angiveligt havde krænket Ukraines præsident Leonid Kutjmas ære og værdighed".
Ifølge Herbst giver 2004 Ukraine mulighed for at styrke demokratiet, og USA er parat til at hjælpe til med det.
I slutningen af sit indlæg forsikrede han om, at "han med glæde vil arbejde for, at alle i Ukraine skal få det godt". Podrobnosti. UNIAN.
Flertallets fraktioner har foreslået ændringer til det tredje lovforslag til forfatningsændringer, som var blevet forhandlet på plads mellem de propræsidentielle fraktioner og KPU.
"Ændringerne vedrører lovforslagets afsluttede bestemmelser og foreslår, at Verkhovna Rada vælger præsidenten allerede i oktober 2004. Det nuværende parlaments valgperiode bliver til gengæld forlænget til oktober 2007", - oplyste flertallets politiske koordinator Stepan Havrysh overfor journalisterne. Han fortalte desuden, at 150 underskrifter allerede var blevet indsamlet til støtte for forslaget.
Havrysh oplyste, at parlamentsflertallets koordinerende råd var initiativtager til ændringerne. Han oplyste desuden, at flertallet havde informeret kommunisterne herom, "som ikke havde noget imod".
Samtidigt sagde lederen af KPU, Petro Symonenko, i et interview, at KPU er "kategorisk imod, at den nuværende Verkhovna Radas valgperiode bliver forlænget til 2007". "Det er entydigt. Vi er blevet valgt af folket med de beføjelser, som er gældende i fire år", - sagde Symonenko. I en kommentar til forslaget om at vælge præsidenten i parlamentet allerede i 2004, sagde lederen af KPU, at "det bør overvejes".
"Jeg kom med et principielt forslag om, at man skulle vælge præsidenten i parlamentet, efter at man i 2006 har afholdt et forholdstalsvalg til parlamentet. Hvordan det kan lade sig gøre i 2004, har jeg svært ved at sige noget om. Det som skaber tvivl er, at Verkhovna Rada med det den del af de deputerede, som er blevet valgt i enkeltkredse og som indgår i det propræsidentielle flertal, ikke modsvarer befolkningens interesser", - påpegede Symonenko. UP.
SNG-landenes
udenrigsministre valgte på deres møde i Ukraine den ukrainske udenrigsminister
Kostiantyn Hrysjtjenko til formand for SNG-landenes udenrigsministerråd.
I den
forbindelse sagde Hrysjtjenko, at udformningen af en frihandelszone og dens
funktion vil være en prioritet for ham. Ministeren
sagde også, at han vil arbejde på at gøre beslutningsprocessen i SNG mindre
konfliktfyldt og mere effektiv.
I en erklæring
vedtaget på mødet erklærede SNG’s ministre, at SNG var fast besluttet på
at være deltager i den internationale koalition til bekæmpelse af terror.
Ukraines præsident
Leonid Kutjma er enig med forslaget om at gennemføre en folkeafstemning om
borgernes holdning til oprettelsen af Det økonomiske fællesrum mellem Ukraine,
Rusland, Belarus og Kazakhstan.
Rusland vil muligvis undlade at underskrive aftalen om EEP, hvis Ukraine underskriver den med forbehold. Det oplyser avisen Kommersant's korrespondent i Jalta Andrej Kolesnikov med henvisning til sine kilder.
"Jeg fik at vide i går aftes, at hvis
Ukraine underskriver dokumentet med forbehold, så vil Rusland
ikke underskrive det", - skriver han i Kommersant.
Avisen påpeger, at EEP-dokumenterne er klar
til underskrift, men, at "hr. Kutjma på det seneste er
begyndt at få kolde fødder". "Nu antyder han overfor
sine kolleger, at hvis han underskriver det, så vil han blive
hakket ihjel af oppositionen, fordi det truer hele Ukraines i
forvejen skrøbelige forfatningsorden. Selv er han ligeglad, men
folk vil muligvis have svært ved at forstå ham".
"Da lederne mødtes, blev de direkte
udspurgt, om de ville skrive under, og så blev præsidenterne
tydeligt forvirrede og begyndte at se på hr. Kutjma, fordi han er
topmødets vært. Men hr. Kutjma så over på hr. Nazarbajev som
den, som oprindelig fik ideen. Kazakhstans præsident begyndte
malende at beskrive det fornuftige samarbejde mellem
arbejdsgrupperne, som stod for forberedelsen af denne aftale. Det
var først efter det uddybende spørgsmål om, hvorvidt lederne
ville underskrive et eller andet, at hr. Nazarbajev til sidst
direkte sagde, at han ikke så nogen hindringer herfor. Hr. Putin
gav ham ret".
"Hr. Lukashenko erklærede, som en person,
der ikke er vant til at komme med udflugter, at hvis Ukraine
underskriver dokumentet uden forbehold, så vil det være det
vigtigste resultat af deres fælles arbejde. Men hr. Kutjma, der
er er vant til at komme med udflugter, fortalte, at i morgen vil
kollegerne mødes under mødet, og i dag vil de lige snakke om det
mest påtrængende".
Det forventes ifølge nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina,
at Ukraines, Ruslands, Belarus' og Kazakhstans
præsidenters underskriver aftalen om EEP under SNG-topmødet på
fredag . UP.
Præsidenterne for landene i "Kvartetten" bestående af Rusland, Belarus, Ukraine og Kazakhstan underskrev fredag en aftale om at etablere et økonomisk fællesrum (EEP). Præsidenterne godkendte endvidere konceptet for oprettelsen af EEP. Konceptet er et tillæg til aftalen om en uadskillelig del af den.
Aftalen om etableringen af EEP er åben for andre stater, fremhæves det i dokumentet. Efter gensidig enighed mellem partnerne kan der føjes ændringer og tilføjelser til aftalen i form af særskilte protokoller, der er en uadskillelig del af aftalen, fremhæves det i dokumentet. Diskussioner og tvister mellem parterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende aftales bestemmelser skal løses via konsultationer og forhandlinger.
Aftalen om oprettelsen af EEP træder i kraft efter, at hver af parterne har gennemført de interne statslige procedurer. Aftalen er indgået på ubestemt tid. Det forventes, at hver af parterne kan træde ud af aftalen ved at sende en skriftlig meddelelse herom til depositaren seneste 12 måneder inden udtræden.
Kazakhstan har indvilget i at fungere som aftalens depositar. Depositaren skal inden en måned informere alle medlemslandene om et medlemslands udtræden af aftalen, oplyser RIA Novosti. Ukraine.ru.
Ukraine, Rusland, Kazakhstan og Belarus underskrev Aftalen om oprettelsen af Det økonomiske fællesrum (EEP). Aftalen blev underskrevet af de fire præsidenter - Leonid Kutjma, Vladimir Putin, Nursultan Nazarbajev og Aleksandr Lukashenko.
Ukraine underskrev aftalen med forbehold om, at den ikke må være i modstrid med Ukraines forfatning. "Jeg var ikke et minut et tvivl om, at det er i overensstemmelse med Ukraine nationale interesser", - sagde Kutjma.
Målet med det økonomiske fællesrum er at skabe betingelserne for en stabil og effektiv udvikling i deltagerlandenes økonomier og en højnelse af borgernes levestandard. I aftaleteksten er EEP defineret som et økonomisk fællesrum, som forener deltagerlandenes toldområder, med økonomiske reguleringsmekanismer, der er baseret på fælles principper. Endvidere sikres en fri bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft, ligeså vel som der føres en fælles udenrigshandelspolitik og en koordineret (afstemt, red.) indenrigsøkonomisk politik - i det omfang det er nødvendigt for at sikre en ligeværdig konkurrence og støtte til den makroøkonomiske stabilitet under en gensidig liberalisering af markederne.
I henhold til konceptet bliver EEP udformet etapevist med hensynstagen til muligheden for en integration i flere niveauer og hastigheder. Hver eneste stat afgør selv, hvornår den vil gå over til en højere form for integration.
Deltagerlandenes nationale lovgivning, internationale aftaler samt beslutninger truffet af EEP's institutionelle organer, som vil blive etableret, udgør den retlige base for EEPs udformning og virke.
Parterne fremhævede især, at det økonomiske fællesrums udformning og virke vil ske under hensyn til WTO's normer og regler, som hver eneste af de fire stater planlægger at tilslutte sig. EEP vil endvidere være åben for andre landes indtræden.
Første fase i integrationen indenfor rammerne af EEP er etableringen af en frihandelszone uden undtagelser og begrænsninger, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke i samhandelen må benyttes anti-dumping og andre særlige beskyttelsesforanstaltninger, og at de fælles konkurrenceregler og forskellige former for statsstøtte respekteres. Den ukrainske delegation insisterede på det sidstnævnte. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny. UNIAN.
Ruslands præsident Vladimir Putin oplyste på den fælles pressekonference, at Leonid Kutjma havde underskrevet aftalen om oprettelsen af EEP med et forbehold.
Putin sagde, at forbeholdet handler om, at EEP ikke bør være i modstrid med Ukraines forfatning. Ifølge Putin "kastrerer" dette forbehold "ikke" aftalen om EEP.
Kutjma sagde, at "hver eneste præsident handler som forfatningens garant i overensstemmelse med forfatningen - ingen tvivl om det".
"Da jeg underskrev dette dokument, var jeg ikke et minut i tvivl om, at det stemmer overens med Ukraines nationale interesser", - tilføjede Kutjma.
Pressemødet blev transmitteret direkte på Ukraines Tv-1 (UT-1). Under sit indlæg efter underskrivelsen af aftalen rystede Leonid Kutjma tydeligvis på hænderne. UP.
Medlemmer af "Vores Ukraine" har taget initiativ til at anklage præsident Leonid Kutjma for højforræderi i forbindelse med hans underskrivelse af aftalen om Det økonomiske fællesrum mellem Ukraine, Rusland, Belarus og Kazakhstan. Rigsretssagen er omtalt i et åbent brev til Kutjma, som medlemmer af blokken "Vores Ukraine" er begyndt at samle underskrifter til.
Det hedder bl.a. i brevet: "Deres deltagelse i
dannelsen af et såkaldt "økonomisk fællesrum" på et grundlag, som
strider mod Ukraines gældende forfatning, lovgivning og internationale
forpligtelser samt den af Dem proklamerede kurs mod den europæiske integration,
har oprørt ukrainske borgere... Eftersom De på trods af de fremførte
argumenter har underskrevet aftalen, kræver vi, at Verkhovna Rada indleder en
rigsretssagsprocedure mod Dem for forræderi mod Ukraines nationale
interesser".
I henvendelsen til Kutjma påpeges det endvidere, at der under hans ledelse sker
"et angreb på demokratiet, på vores ret til at vælge statsoverhovedet og
udforme det lokale selvstyre". "Den såkaldte "politiske
reform" tager sigte på at bevare magten i hænderne på de kræfter med
Dem i spidsen, som ikke har vores tillid", - citerer Ukrainsk Folkeparti (UNP)
det brev, som er blevet adresseret til Kutjma.
Fredag understregede lederen af Rukh Borys Tarasyuk, at
initiativet til indsamlingen af underskrifter til støtte for at indlede en
rigsretssagsprocedure mod præsidenten er et initiativ, som udgår fra
"alle patriotiske kræfter i og udenfor blokken "Vores Ukraine".
Han understregede, at aftalen om EEP er "et entydigt
politisk projekt". "Vi vil blive forsikret om, at den udelukkende er
af økonomisk karakter, men det er retorik", - understregede den
folkedeputerede.
Tarasyuk er overbevist om, at "det er Rusland, der er
allermest interesseret i oprettelsen af EEP, især den russiske ledelse, som gør
klar til valg", og som "har brug for argumenter, som fremstiller
Rusland som samler lande under sine vinger".
Rukh anser Ukraines parlaments ratificering af denne aftale
med flertallets og kommunisternes stemmer for en mulighed, fremhævede han, men
blokken "Vores Ukraine er ifølge ham ved at udarbejde forbehold til loven
om ratificeringen af dokumenter om etableringen af EEP.
Han forudser desuden en diskussion i parlamentet om, hvorvidt
disse dokumenter skal ratificeres som en almindelig aftale (226 stemmer) eller
som en aftale, som unionslignende aftale, hvilket vil kræve et forfatningsmæssigt
flertal på 300 stemmer.
Tarasyuk mindede om, at de folkedeputerede først har ret til
henvende sig til forfatningsdomstolen efter at aftalen er blevet ratificeret.
Samtidig med det har præsidenten eller regeringen med hans ord ret til at
henvende sig til forfatningsdomstolen inden ratificeringen. Men, som han
understregede, "det vil de ikke gøre".
Den folkedeputerede understregede desuden, at Rukh og andre
partier i blokken "Vores Ukraine" "utvivlsomt vil rette
henvendelse til forfatningsdomstolen" såfremt EEP-aftalen bliver
ratificeret. UP.
Ukraines ambassadør i Rumænien, Anton Butejko, har taget sin afsked på grund af Leonid Kutjmas underskrivelse af aftalen om Et økonomisk fællesrum. Det oplyser Radio Liberty's ukrainske afdeling.
Anton Butejko er en af de allermest erfarne ukrainske diplomater. Han har været vice-udenrigsminister og Ukraines ambassadør i USA. Butejko har været ude med en offentlig og meget skarp kritik af af disse aftaler. Inden underskrivelsen af aftalen om EEP sendte han et brev til præsident Kutjma og premierminister Janukovytj samt parlamentsformand Lytvyn. "Jeg opfordrer jer til ikke at begå en historisk fejl, forhindre underskrivelsen af den ovennævnte aftale og koncept, samt at afstå fra at underkaste det ukrainske folk et nyt åg", - hed det i brevet.
"Aftalens bestemmelser og EEP's koncepter strider mod
Ukraines nationale interesser og forhindrer samtlige de eksisterende væsentlige
handelsøkonomiske problemer i de ukrainsk-russiske relationer i at blive løst",
- påpegede Butejko. UP.
Ukraines minister for økonomi og europæisk integration, Valerij Khoroshkovskyj, støtter regeringens beslutning om at godkende underskrivelsen af Aftalen om EEP med forbehold om, at dette dokument ikke må i være i strid med forfatningen og landets kurs mod den europæiske og euroatlantiske integration.
Det oplyste økonomiministeriets presseafdeling i fredags
med henvisning til ministerens assistent Maksyn Karyzhskyj. Assistenten påpegede
desuden, at "Khoroshkovskyjs underskrift ikke kunne stå" i
regeringens beslutningsprotokol vedrørende EEP, - hedder det i meddelelsen. Som
tidligere oplyst blev protokollen vedrørende godkendelsen af EEP underskrevet
af samtlige regeringens ministre den 3. september. Interfaks-Ukrajiny. UP.
Ukrianes præsident Leonid Kutjma er søndag taget af sted til New York for at deltage i FM's generalforsamlings 58. session. Hans arbejdsbesøg i USA vil vare frem til den 24. september.
Sammen med præsidenten deltager Ukraines vice-premierminister og formanden for regeringens kommission til bekæmpelse af HIV/AIDS, Dmytro Tabatjnyk, Ukraines udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenko, sundhedsminister Andrij Pidajev, præsidentens stabschef, Viktor Medvedtjuk og hans stedfortræder Serhij Ljovotjkin.
I henhold til det foreløbige program for besøget, skal Kutmja den 22. september deltage i åbningen af et plenarmøde på højt niveau i anledning af FN's generalforsamlings 26. særlige session "Realiseringen af deklarationen om forpligtelsen til at bekæmpe HIV/AIDS". Efter planen skal den ukrainske præsident holde et indlæg, oplyser Interfaks-Ukrajina.
Samme dag skal Kutjma efter planen mødes med FN's generalsekretær, Kofi Annan og afholde uformelle møder med lederne af organisationerne "Transatlantiske partnere i kamp mod AIDS" John Tedstrom, Leo Ginderi, Michael Margelow og Steven Massee. Ukraine er regional kurator for dette spørgsmål.
Tirsdag den 23. september vil den ukrainske leder deltage i åbningen af de fælles debatter ved FN's generalforsamling. Samme dag skal han, som forventet, have en arbejdsfrokost med USA's tidligere udenrigsminister Henry Kissinger og præsidenten for Rådet for USA's udenrigsrelationer, Richard Haas.
Efter planen skal Kutjma desuden mødes med ledelsen af de internationale jødiske organisationer: præsidenten for Den jødiske Verdenskongres, Edgar Bronfman, formanden for Antidiffamerings-ligaen Glen Tobias samt præsidenten for den internationale sammenslutning "Bney Brit", Joel Kaplan.
Ukraines præsident forventes desuden at mødes med Pakistans præsident Pervez Musharaf og Nederlandenes premierminister Jan Peter Balkenende. Om aftenen skal den ukrainske leder efter planen deltage i et protokolarrangement til ære for delegationslederne ved FN's generalforsamling, som USA's præsident George Bush afholder. Kutjma planlægger desuden at deltage i et protokolarrangement i anledning af 30-året for Tysklands medlemskab i FN, som forbundskansler Gerhard Schröder afholder.
Onsdag den 24. september forventes det, at Kutjma vil tale under de fælles debatter ved FN's 58. generalforsamling. Samme dag forventes det, at han holder et arbejdsmøde med den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver for USA's præsident Bush og præsidenten for Scowcroft Group, general Brent Scowcroft. Onsdag ventes, at Kutjma flyver hjem. Interfaks-Ukrajina. UP.
Europarådets parlamentariske forsamling vil i denne uge behandle spørgsmålet, om hvorvidt Ukraine har efterlevet de forpligtelser, som landet påtog sig ved dets indtræden i Europarådet. Ifølge radiostationen Deutsche Welle mener PACE’s Ukraine-referenter Hanne Severinsen og Renate Wolwendt, at Ukraine uagtet betydelige fremskridt endnu er langt fra at opfylde sine forpligtelser som medlem af Europarådet. Ifølge radiostationen står der i Severinsens og Wolwendts beretning, at lovens overhøjhed skal være gældende indenfor de statslige organer, samt at Ukraine bør styrke dommernes uafhængighed og genskabe almenhedens tillid til retssystemet generelt, oplyser Interfaks-Ukrajina. Deutsche Welle. Hromadske Radio.
Etableringen af en frihandelszone, som er forudsat i aftalen om EEP, "vil blive yderst" problematisk. Men hvis man ikke begynder med det [etableringen af en frihandelszone], så vil EEP falde fra hinanden som f.eks. andre strukturer har gjort det", - siger formanden for SDPU (o)s parlamentsfraktion, Leonid Kravtjuk i et interview med BBC's ukrainske nyhedstjeneste.
Han tilføjer desuden, at "hvis de lande, som er
forenet i EEP, med det samme begynder fra overbygningen; altså fra en
toldunion, en valutaunion, så vil det betyde den totale fiasko for EEP".
Kravtjuk uddyber sit syn på frihandelszonens problematik
med, at da han som præsident i 1993 "underskrev vi en aftale om en
frihandelszone" "blev 195 varer næste dag, i overført betydning,
friholdt fra at være omfattet af frihandelszonen". Netop derfor har han
"forbehold som en person, der var medstifter af SNG", - sagde Kravtjuk.
"Da vi vedtog beslutningen i Belarus om opsigelsen af Sovjetunionen som et
geopolitisk system og oprettelsen af SNG, så hed det sig, at SNG blev etableret
som en international struktur, der skulle etableres langsomt nedefra og
opefter", - påpeger han.
Kravtjuk tilføjer, at "man med det samme begyndte at
tale om, at man bør vedtage vedtægter for SNG, SNG's økonomiske union, En
euroasiatisk union indenfor rammerne af SNG, og jeg lod være med at underskrive
et eneste dokument, fordi de i det pågældende tilfælde var i modstrid med
vores aftaler som det første og for det andet svarede de ikke til befæstelsen
af den uafhængige ukrainske stat". "Jeg tror, at man skal handle
sådan i dag", - siger Kravtjuk.
Ifølge det uafhængige Ukraines første præsident vil EEP
ikke i fremtiden blive et "mini-USSR". "I dette dokument er der
ikke noget der giver grundlag for at hævde det. Det forudser ikke, at EEP kan
blive omdannet til et system, et politisk system, som en gang hed
Sovjetunionen", - påpeger Kravtjuk.
I en kommentar til Ukraines multivektor integration, siger
formanden for SDPU (o)s fraktion, at "Ukraines strategiske kurs er Den
europæiske Union, mens de taktiske skridt udgøres af EEP". "Hvis vi
taler i metaforer, så skal man altså tjene nogle penge for at kunne købe en
passende frakke, som man kan være bekendt at komme til Europa, så man ikke kan
se de pjalter, som endnu er i de lande, som gerne vil ind i Europa", -
siger Kravtjuk.
Efter hans mening "er oprettelsen af EEP for Putin
snarere en moralsk faktor, det at han har opnået, at EEP er blevet
oprettet".
I en kommentar til partiet SDPU (o)s holdning til EEP
påpegede Kravtjuk, at socialdemokraterne støtter "ideen om
integration". Men "selve integrationens form, indhold og de
organisatoriske aspekter - det er netop de ting, som man bør studere, analysere
og godkende de relevante dokumenter." UP.
Folkedeputeret Ivan Pljusjtj har skrevet en erklæring om sin udtræden af gruppen "Demokratiske initiativer" og indtræden i fraktionen "Vores Ukraine". Det meddelte han den 19. september i en direkte udsendelse på Tv-stationen "Era".
Ifølge Pljusjtj skal formanden for Verkhovna Rada meddele hans beslutning på det nærmeste plenarmøde. Efter Verkhovna Radas forretningsorden kan en deputeret først træde ind i en anden fraktion efter at parlamentsformanden er kommet med en officiel erklæring herom på et plenarmøde.
Pljusjtjs udtræden af "Demokratiske initiativer" vil være den fjerde gang gruppen mister et medlem, efter at gruppens leder Stepan Havrysh blev udnævnt til parlamentsflertallets koordinator i september 2003 года. Podrobnosti. UNIAN.
Parlamentsflertallets
lovforslag om, at præsidentvalget-2004 skal afholdes i parlamentet, samtidig
med, at Verkhovna Radas valgperiode bliver forlænget til 2007 er allerede
blevet indregistreret og underskrevet af over 160 deputerede, oplyser
flertallets koordinator, Stepan Havrysh.
Mandag den 22.
september sagde Havrysh, at lovforslaget var blevet indregistreret i fredags,
den 19. september. Dokumentet er med hans ord ”i virkeligheden en korrektion
af det forudgående lovforslag, som blev sendt til forfatningsdomstolen”.
Stepan Havrysh
fremhævede, at indbringelsen af lovforslaget for forfatningsdomstolen vil finde
sted i henhold til den procedure, som parlamentet godkendte den 11. juli 2003.
Lovforslaget vil blive sendt til forfatningsdomstolen med formand Volodymyr
Lytvyns underskrift. ”Vi vil ikke ændre proceduren for dets indbringelse”,
- fremhævede Havrysh.
Stepan Havrysh
forklarede, at ændringerne i det nye lovforslag kun berører
overgangsbestemmelserne i det forudgående lovforslag, som er blevet udarbejdet
sammen med præsidentens administration. Det foreslås således, at parlamentet
skal vælge præsidenten i 2004 (med mindst 300 mandater ”for”) samt, at der
skal afholdes forholdstalsvalg til
parlamentet i 2007 i én fællesnational valgkreds. (modsat valg i
enkeltmandskredse, red.)
Ifølge Stepan
Havrysh er denne udgave af lovforslaget kommet som udløber af ”diskussioner
omkring mulige varianter af forfatningsreformen, og at der var tale om et krav
fra et flertal af de deputerede fra parlamentsflertallet”.
Samtidig er drøftelsen
af den politiske reform indtil videre ikke mundet ud i noget konkret, fordi
”en bestemt del af oppositionen har rettet en temmelig skarp kritik” af
reformen, bemærkede han.
Stepan Havrysh
mener, at hoveddiskussionen omkring lovforslagene vil finde sted, når
forfatningsdomstolen er kommet med en bedømmelse af dem. Den deputerede
betegnede det forslag, som parlamentets forfatningsudvalg har udarbejdet, som
uantageligt, fordi en række af dets bestemmelser kan ”ødelægge det
balancesystem”, som eksisterer i Ukraine. Stepan Havrysh er overbevist om, at
dette lovforslag vil blive bedømt kritisk af forfatningsdomstolen og vil ikke
blive støttet af de deputerede. Bestemmelserne i de to andre lovforslag vil med
hans ord blive diskuteret, og spørgsmålet er kun, hvilken overgangsmodel –
den første eller den anden – kompromiset vil samles om. Podrobnosti.
Interfaks-Ukrajina.
Lederen af
”Vores Ukraine” Viktor Jusjtjenko mener, at det nye lovforslag om
forfatningsændringer er et forsøg på at indføre forholdstalsvalg og undgå,
at magten skifter hænder.
I ”Vores
Ukraine”’s pressetjeneste oplyser man, at Viktor Jusjtjenkos udtalelse faldt
under et møde med journalister fra massemedierne i regionerne Tjernovtsy og
Khmelnytskyj, da han skulle kommentere folkedeputeret Stepan Havrysh’s erklæring
vedrørende det nye lovforslag, som foreslår, at parlamentet vælger præsidenten
i 2004, mens det næste parlamentsvalg bliver udskudt til 2007.
Viktor
Jusjtjenko sagde, at han betragter den såkaldte ”forfatningsreform” og
ideen om et økonomisk fællesrum som to sider af samme sag. Ifølge ”Vores
Ukraine’s” leder erkender styret, efterhånden som valget nærmer sig, at
det ikke har nogen udsigt til at vinde et retfærdigt valg, og opfinder derfor
forskellige krumspring med det formål at forlænge sit mandat og søger efter
allierede såvel internt i landet som udenfor.
Stepan
Havrysh’s initiativ er ifølge Viktor Jusjtjenko et forsøg på at finde et
kompromis med kommunisterne om, hvordan man kan indføre et
forholdstals-valgsystem uden at magten skifter hænder.
”Diskussionerne
i Verkhovna Rada omkring forfatningsreformen og underskrivelsen af aftalen om
EEP har til en vis grad polariseret det politiske spektrum”, - fremhævede
Viktor Jusjtjenko. Samtidig er han overbevist om, at de ”sunde politiske kræfter
bør gøre alt for at forhindre en parlaments- og regeringskrise, som allerede
nu er ved at blive instrueret på Bankova-gaden, fordi det er en fordel for præsidentens
administration, at der kun er ét effektivt magtcentrum i Ukraine”. Podrobnosti.
Dokumenterne vedrørende ratificeringen af aftalen om oprettelsen af et økonomisk fællesrum mellem fire SNG-lande vil om 2-3 måneder tilgå parlamentet med henblik på en ratificering, mener præsidentens talsmand i parlamentet, Oleksandr Zadorozhnij. Den vurdering kom han med på et pressemøde i mandags. "Det er aldrig sket før, at en aftale er kommet i Verkhovna Rada dagen efter den er blevet underskrevet", - fremhævede præsidentens talsmand. Han forklarede, at lignende dokumenter er ca. et år om at blive behandlet i regeringen, udenrigsministeriet og andre instanser.
I en kommentar til en række oppositionelle deputeredes erklæringer om, at de efter en ratificering af aftalen om etableringen af EEP agter at sende aftalen til forfatningsdomstolen med henblik på en udtalelse, understregede Zadorozhnij: "En præventiv forfatningsmæssig juridisk ekspertise er allerede én gang blevet gennemført af forfatningsdomstolen".
Med hans ord har forfatningsdomstolen kun en enkelt gang udtalt sig om, at en aftale ikke kan blive ratificeret, inden forfatningen er blevet ændret. Det drejede sig om aftalen om den internationale straffedomstols Rom-statut. Zadorozhnij mindede om en lovgivningsnorm ifølge hvilken alle internationale aftaler, som er i strid med forfatningen, ikke kan blive ratificeret, inden der er foretaget ændringer i grundloven.
Samtidig sagde præsidentens talsmand, at proceduren for indbringelsen af aftalen for forfatningsdomstolen er nem: man sender den til domstolen med henblik på en konklusion, hvorefter domstolen gennemfører en ekspertise og kommer med en konklusion. Han understregede endnu en gang, at det dokument, som er blevet underskrevet af de fire landes præsidenter "er en politisk erklæring, et rammedokument og dets bestemmelser er i overensstemmelse med forfatningen". Ifølge Zadorozhnij er det vigtigste, at alle andre dokumenter, som bliver underskrevet efter underskrivelsen af aftalen, også vil være i overensstemmelse med forfatningen.
Zadorozhnij kunne også fortælle journalisterne, at det nye lovforslag om
forfatningsændringer vil kunne sendes til forfatningsdomstolen med henblik på
en bedømmelse allerede mandag. "Jeg vil tro, at Volodymyr Lytvyn
underskriver brevet i dag", - sagde han.
Han udtrykte håb om, at forfatningsdomstolens konklusioner
vil blive returneret til parlamentet "hvis ikke samtidig med det første
lovforslag (som præsidentens stab havde været med til at udarbejde sammen med
parlamentsflertallet, og som 292 deputerede havde støttet), så dog i det
mindste tæt på." "Vi må håbe, at forfatningsdomstolen i starten af
oktober vil glæde os", - fremhævede Zadorozhnij. Interfaks-Ukrajina.
UP.
I Moskva har man bemærket USA's Ukraine-ambassadør John Herbst's udtalelse om, at Ukraines indtræden i det økonomiske fællesrum med Rusland, Belarus og Kazakhstan ikke er helt i overensstemmelse med de ukrainske interesser.
"En sådan erklæring er fremsat af den amerikanske diplomat i stil med
traditionen fra den amerikansk-sovjetiske styrkeprøve. Og at det sker på et
tidspunkt, hvor Ruslands og Ukraines præsidenter i Jalta var i gang med at
drøfte perspektiverne for SNG-landenes økonomiske integration, fremkalder i
det mindste forundring", - siger en kilde i Kreml til nyhedsbureauet Interfaks.
Ifølge ham "er det ikke passende for en diplomat fra et
tredjeland at herse med to præsidenter".
Ifølge kilden ønsker man fra russisk side at "gøre
situationens alvor klart". "I den forbindelse ville kilden ikke
udelukke, at spørgsmålet om det amerikanske udenrigsministeriums kontrol med
sine medarbejdere i udlandet kunne blive rejst fra russisk side under Ruslands
præsidents Vladimir Putins besøg i USA".
På en pressekonference i torsdags erklærede Herbst, at
Ukraines indtræden i det økonomiske fællesrum med Rusland, Belarus og
Kazakhstan ikke helt svarer til landets interesser. Med hans ord kan Ukraines
tilslutning til EEP fremkalde et utal af spørgsmål: vil det hjælpe eller vil
det tvært imod være en hindring for Ukraines integration i det euroatlantiske
rum.
I en kommentar i avisen The Wall Street Journal Europe skriver Vladimir Sokor, der er senior ekspert ved Washington-instituttet for professionelle strategiske og politiske studier, at USA's præsident George W. Bush bør advare den russiske leder Vladimir Putin om, at det er uacceptabelt at genne Ukraine og Belarus ind i den "euroasiatiske økonomiske union" EEP, som Rusland står i spidsen for.
Det fremhæves i kommentaren, at EEP genopretter "Moskvas kontrol med den del af Europa, som er den nye nabo til NATO og EU". Artiklen udkommer lige inden Bush's og Putins møde. "De forenede Staters præsident bør benytte anledningen til at overbevise Putin om, at Sovjetunionens opløsning er endegyldig og uigenkaldelig", - skriver Sokor i The Wall Street Journal Europe.
"På det tidligere USSR's territorium fra Belarus og
Ukraine til Centralasien forsøger Putin nu at etablere en handels- og
valutablok mellem 6 lande under Moskvas ledelse (udover EEP-kvartetten tænkes
der på Tadzhikistan og Kirgizien, som indgår i EurAsES)". "Denne
såkaldte "euroasiatiske økonomiske union" (EEP) tager først og
fremmest sigte på at danne lukkede markeder for ukonkurrencedygtige produkter
og orientere Ukraine i retning af Rusland og dermed kvæle landets europæiske
fremtid".
"På trods af alt det søger Putin næsten entydigt
under sit møde med den amerikanske leder dennes støtte til Ruslands indtræden
i WTO efter laveste standarder og kriterier. Han vil formentlig få at vide, at
et medlemskab i EEP og WTO er uforenelige".
Som The Wall Street Journal Europe's ekspert påpeger,
bør Bush udover spørgsmålet om EEP rejse endnu "to vigtige
spørgsmål" overfor Putin. "Moskva bør indstille forsøgene på
endnu en underkastelse af Georgien og Moldova. Der skal heller ikke være noget
russisk monopol på transitten af den kaspiske olie og gas til Europa".
I artiklen påpeges det, at Putin har gjort disse tre mål
til sin allerhøjeste prioritet. "Men har er bevidst om, at han kun vil
opnå et sejr i disse lande, hvis Vesten lider nederlag dér. Han forudser,
måske mere klart end visse vestlige embedsmænd, de vanskeligheder i
økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, som Europa og USA vil stå
overfor som følge af deres politiske nederlag".
Moskvas sejr på disse fronter ville undergrave den status
quo i Europa, som blev skabt efter afslutningen på "den kolde krig".
Det ville også øge Vestens afhængighed af de russiske energiressourcer og
gøre det muligt for Moskva at forhindre postsovjetiske staters koalitioner med
USA - i det tilfælde, hvor Moskva er imod sådanne operationer".
"Der knyttede sig to hovedforhåbninger til Putin: man
så i ham en person, der ville reformere og modernisere Rusland samt en allieret
for Amerika i bekæmpelsen af terrorismen og udnyttelsen af kernevåben. Han har
skuffet dybt i begge spørgsmål. Lige nu er spørgsmålet ikke, om han vil
blive tilgivet. Men selvom han skulle blive tilgivet, så bør det under ingen
omstændigheder ske ved, at man lader hans forsøg på at samle stumperne af
hans fordums magt på det euroasiatiske territorium gå upåtalt hen", -
påpeges det i Sokors indlæg i The Wall Street Journal Europe.
Ukraines rigsadvokatur har opklaret mordet på journalist Ihor Aleksandrov, oplyste rigsadvokaturens pressetjeneste i går.
Lige nu afgiver forbrydelsens anholdte gerningsmænd og
bagmænd forklaring med deres advokater tilstede. Ukraines rigsadvokat
Svjatoslav Piskun udtrykker personligt en stor taknemmelighed overfor de
tidligere medarbejdere i indenrigsministeriet, medarbejdere ved rigsadvokaturens
operative efterforskningsgruppe samt folkedeputerede og medlemmer af
parlamentets udvalg for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og
korruption, som har medvirket til efterforskningen og opklaringen af denne
forbrydelse, hedder det i pressemeddelelsen.
For nylig sagde Piskun, at sagen om mordet på journalist
Ihor Aleksandrov befinder sig i den afsluttende fase, men at morderne allerede
er blevet anholdt.
Direktør for Tv-selskabet "TOR" (Slovjansk,
Donetsk regionen) Ihor Aleksandrov blev overfaldet og døde efter et
kompliceret kraniebrud den 7. juli 2001. Anklagemyndigheden
beskyldte Jurij Veredjuk for mordet, men den 17. maj 2002 frikendte Donetsk
appeldomstol ham grundet bevisets manglende stilling.
Donetsks anklagemyndigheder kærede rettens afgørelse, og to
måneder senere døde Veredjuk efter en blodprop i hjertet. Den 25. juli 2002
besluttede Ukraines Højesteret at sende sagen om mordet på Aleksandrov til
fornyet efterforskning og omstødte frikendelsen af Veredjuk. Interfaks-Ukrajina.
UP.
Underskriftsindsamlingen til Ukraines præsident Leonid Kutjma i forbindelse med hans underskrivelse i Jalta af dokumenterne om oprettelsen af det økonomisk fællesrum er en politisk handling. Det sagde lederen af Ukrainsk Folkeparti, som indgår i blokken "Vores Ukraine", Jurij Kostenko, i et interview med nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina tirsdag.
Som tidligere oplyst har partiet Rukh (NRU), som indgår i blokken "Vores Ukraine" taget initiativ til en landsdækkende indsamling af underskrifter på et brev til Kutjma. Dokumentet indeholder bl.a. et krav til Verkhovna Rada om at indlede en rigsretssagsprocedure mod Ukraines præsident i forbindelse med underskrivelsen af aftalen om dannelsen af et økonomisk fællesrum mellem Ukraine, Rusland, Belarus og Kazakhstan, som initiativtagerne til denne aktion i brevet betegner som "et forræderi mod Ukraines nationale interesser".
"Vi betragter det som en politisk og ikke en juridisk handling, eftersom det er omsonst at forvente, at Verkhovna Rada indleder denne procedure, når vi ikke har en lov om en rigsretssag mod præsidenten", - understregede Kostenko, som forklarede, at det er umuligt at "vente et positivt resultat, når der er et administrativt flertal, som præsidenten har skabt".
Ukrainsk Folkepartis leder påpegede, at underskriftsindsamlingen vil give et langt bedre resultat "set ud fra et politisk synspunkt". "Det er meget vigtigt på baggrund af det forestående præsidentvalg og mulige folkeafstemninger om indtræden i EEP eller forfatningsændringer", - understregede han. Han oplyste, at et brev med borgernes underskrifter ville blive sendt til parlamentet.
Samtidig har initiativtagerne til underskriftsindsamlingen ikke lagt sig fast på et bestemt antal underskrifter. "Vi har ikke sat os for at indsamle 10 millioner underskrifter inden den 7. november i anledning af revolutionsdagen", - fremhævede Kostenko, som igen understregede, at det er "en politisk proces". Kostenko oplyste endvidere, at der pågik forhandlinger med bl.a. lederen af partiet "Sobor" (Samling, red.) Anatolij Matvijenko om deltagelse i underskriftsindsamlingen. UP.
Ukraines
kommunistparti kræver, at spørgsmålet ”Støtter De Aftalen om oprettelsen
af et økonomisk fællesrum mellem Belarus, Kazakhstan, Rusland og Ukraine?”
bliver lagt ud til en folkeafstemning, såfremt ratificeringen af denne aftale
bliver bevidst trukket i langdrag, hedder det i KPU’s henvendelse til Ukraines
folk, lederne af de politiske partier og samfundsorganisationer, oplyser Forum.
I brevet, som partiets 1. sekretær Petro Symonenko har underskrevet, hedder det
bl.a., at underskrivelsen den 19. september i år i Jalta af aftalen om
oprettelse af et økonomisk fællesrum mellem de fire ovennævnte lande –
”er et resultat af et konsekvent, protesterende politisk pres mod den
ukrainske magtelite fra Kommunistpartiets og andre ukrainske venstrekræfters
side”. ”Vi, kommunister, understreger, at underskrivelsen af aftalen om EEP
på ingen måde er i strid med Ukraines nationale interesser,… aftalen om EEP
er på ingen måde i strid med Ukraines forfatning, eksisterende lovgivning
eller de internationale dokumenter, som vores land har underskrevet”, hedder
det i meddelelsen. Efter KPU’s opfattelse bør Verkhovna Rada hurtigst muligt
tage stilling til ratificeringen af Jalta-aftalerne. ”Vi ved, at de højrenationalistiske
kræfter i Verkhovna Rada vil aktivt og uforskammet modarbejde det og skræmme
Ukraines borgere med ”russisk imperialisme” og ”moskovitisk
chauvinisme”… Vi kan ikke udelukke, at præsident L. Kutjma og hans lydige
parlamentsflertal efter pres fra USA og dets allierede vil blokere, trække i
langdrag eller forplumre ratificeringsprocessen”, - erklærer P. Symonenko,
som opfordrer til, at man i så fald gennemfører en landsdækkende
folkeafstemning. Versii.
Det
kommunistiske parti anser den amerikanske ambassadør John Herbst’s udtalelser
omkring Ukraines deltagelse i det økonomiske fællesrum for at være udtryk for
foragt overfor til ukrainerne og en indblanding i landets indre anliggender,
meddeler KPU’s pressetjeneste. KPU’s centralkomite er overordentlig
foruroliget og oprørt over, at USA’s højeste diplomatiske repræsentanter i
Ukraine tillader sig at blande sig i de indre anliggender”, - hedder det i
pressemeddelelsen.
Efter partiets
mening har man dermed krænket princippet om ikke-indblanding i et lands interne
anliggender, den diplomatiske praktiks principper samt de ukrainske love.
Som tidligere
oplyst sagde Herbst den 18. september, at Ukraines deltagelse i EEP ikke helt
stemmer overens med landets nationale interesser.
Formanden for parlamentets udenrigsudvalg, Stanyslav Stashevskyj mener, at der ikke er noget grundlag for, at PACE's monitoreringskomite (der som bekendt har den danske MF'er Hanne Severinsen (V) som formand, red.) arbejder aktivt i Ukraine. Det sagde han på et pressemøde i Kyiv i onsdags, oplyser Interfaks-Ukrajina. Han udtrykte håb om, at de beslutninger, som måtte blive vedtaget på PACE's session, ville fremme Ukraines kurs mod den europæiske og euroatlantiske integration.
"Ukraine opfylder for det meste alle de forpligtelser, som landet har påtaget sig overfor Europarådet", - påpegede han. Samtidig tilføjede udvalgsformanden, at "selvom alt skulle gå efter bogen, så ville det det alligevel nødvendigt med observatører".
PACE's ordinære session finder sted i Strasbourg den 25.9
- 2.10. Behandlingen af "det ukrainske spørgsmål" er berammet til
den 29. september. Adspurgt om udvalgets holdning til ratificeringen af aftalen
om oprettelsen af EEP, siger Stashevskyj, at indtil videre har udvalget ikke
modtaget det dokument, som det er nødvendigt at sætte sig ind i. Samtidig
sagde udvalgsformanden, at hvis det er i overensstemmelse med forfatningen,
Ukraines love og de internationale aftaler, som Ukraine har underskrevet, så
vil dokumentet opnå udvalgets støtte.
Stanyslav Stashevskyj blev valgt til formand for
udenrigsudvalget som repræsentant for "Arbejdets Ukraine", efter at
den forudgående formand Dmytro Tabatjnyk blev udnævnt til
vice-premierminister. Stashevskyj var, inden han blev valgt til parlamentet,
stedfortræder for Kyivs borgmester med byggeri som ansvarsområde samt energi-
og brændselsminister i Jusjtjenkos og Kinakhs regeringer.
Premierminister Viktor Janukovytj henleder USA's opmærksomhed på nødvendigheden af at løse problemerne i de bilaterale relationer og foretage nogle konkrete skridt med henblik på at udvikle de strategiske relationer.
Det sagde Janukovytj onsdag til USA's nyudnævnte
ambassadør i Ukraine, John Herbst. "Vi er interesserede i at udvikle de
strategiske relationer, og der er en række vigtige og yderst aktuelle
spørgsmål, så som genopbygningen af Irak efter krigen og de ukrainske
selskabers deltagelse i dette arbejde. Det er et meget vigtigt spørgsmål,
fordi Ukraine håber på at have partnerskabsrelationer med USA, og vi er
forpligtet til at tage de relevante skridt", - sagde premierministeren.
Idet Janukovytj kom ind på de handels-økonomiske relationer
mellem de to lande, fremhævede Janukovytj væksten i samhandelen mellem Ukraine
og USA, som har fundet sted på det seneste. "Men vi ser visse hindringer
på denne vej", - tilføjede han.
Med hans ord er sådanne hindringer "nogle meget gamle
spørgsmål", som eksempelvis eksistensen af Jackson-Vennick tilføjelsen i
forhold til Ukraine. Vi kan godt fornemme på de to parters stemning, at vi er
ved at være tæt på en løsning på dette spørgsmål. Jeg håber på, at vi i
fællesskab vil løse dette spørgsmål i den nærmeste fremtid", -
fremhævede den ukrainske premierminister.
Som et andet problem nævnte han spørgsmålet om at tildele
Ukraine status som et land med markedsøkonomi.
På sin side sagde Herbst, at USA er interesseret i ukrainske
selskabers deltagelse i genopbygningen af Irak efter krigen.
"Vi vil gerne hjælpe vores partnere (Ukraine), men det
er også rimeligt, at vi tror på markedsprincipperne. Vi forventer, at
ukrainske selskaber tager del i genopbygningen af Irak", - sagde
ambassadøren onsdag på en pressebriefing efter mødet med Janukovytj.
Adspurgt om, hvorvidt han under mødet med Janukovytj havde
rejst spørgsmålet om det kommende præsidentvalg i Ukraine, mindede Herbst om,
at han tidligere "allerede klart har sagt", at USA er interesseret i
frie og retfærdige valg. Interfaks-Ukrajina. UP.
Europarådet fordømmer Ukraine pga. menneskerettighedsovertrædelser og foragt for demokratiske standarder. Europarådet er især foruroliget over den hårdhændede behandling, som indsatte får, forfølgelsen af uregerlige dommere og som det vigtigste - en alvorlig indskrænkning af pressefriheden.
I rapporten, som er udarbejdet for den parlamentariske forsamling af de deputerede Hanne Severinsen og Renate Wolwendt, understreges det, at Ukraine "i mange sfærer" overtræder de demokratiske retsstatsprincipper, som landet påtog sig, da det blev medlem af Europarådet. Under deres offentliggørelse af resultatet af deres monitorering rettede de to menneskerettighedspolitikere især opmærksomheden mod Europarådets komites konklusion angående bekæmpelse af tortur. Komiteens eksperter hævder, at de ukrainske indsatte trues af tortur. Fængslerne er overfyldte, og sundhedsforholdene er dårlige.
Desuden er personer, der er idømt "alt for hårde straffe", fortsat fængslet, hvilket må klassificere dem som "politiske fanger". Ifølge PACE- eksperternes mening bør varetægtsfængslerne, som hører under indenrigsministeriet og SBU, underlægges justitsministeriet.
Europarådet bebrejder Ukraine, at landet krænker retsvæsnets uafhængighed. PACE-eksperterne angiver som eksempel rigsadvokaturens pression mod genstridige dommere, "som forsøger at afsige kendelser i overensstemmelse med loven".
Ifølge Severinsen og Wolwendt bør Europarådets ministerkomite iværksætte et undervisningsprogram, som skal forklare de ukrainske statsanklagere, hvad menneskerettigheder går ud på. Ministerkomiteen er Europarådets højeste organ, som består af repræsentanter for 45 medlemslande.
I rapporten er en betydelig del af opmærksomheden rettet mod pressefriheden. PACE-eksperterne fordømmer "den ekstremt lave grad af opklaring af de utallige voldshandlinger begået mod journalister". Blandt andet er opklaringsarbejdet omkring mordet på journalisterne Ihor Aleksandrov og Georgij Gongadze stadig uafsluttet. I provinsen bruger ordensmagten og skattepolitiet deres beføjelser til at bringe de kritiske massemedier til tavshed.
Europarådet betragter de officielle retningslinjer for informationsformidlingen - de såkaldte "temniki" - som en "Ny form for skjult censur". Strasbourg kritiserer Ukraine for, at oppositionen ikke har nogen adgang til de elektroniske medier, hvilket især gælder Det nationale Tv- og radioselskab, som kontrolleres af staten.
Desuden giver den ukrainske lovgivning vedrørende massemediernes arbejde anledning til "dyb bekymring" hos Europarådet. Netop denne følsomme sfære "bør ikke være underlagt den mindste politiske indblanding". Severinsen og Wolwendt henviser direkte til forsøg fra styrets side - med præsident Kutjma i spidsen - på at underkaste de statslige massemedier, oligarkernes massemedier og de uafhængige massemedier en endnu hårdere kontrol. Podrobnosti. Frankfurter Rundschau.
Ruslands ambassadør i Ukraine Viktor Tjernomyrdin kritiserer USA's Ukraine-ambassadør John Herbst for dennes udtalelser vedrørende Ukraines deltagelse i det økonomiske fællesrum. Det fortalte han til journalister. "Forstår han overhovedet, hvad det er for noget? Hvad bilder han sig ind at komme med vurderinger? Af os og vores stat. Han må bringe orden i sit eget hus!", - sagde Tjernomyrdin. Han tilføjede desuden, at han ikke kendte Herbst.
Den 18. september erklærede Herbst, at Ukraines deltagelse i EEP ikke helt er i overensstemmelse med landets nationale interesser. Fredag i sidste uge underskrev Ukraine, Rusland, Belarus og Kazakhstan en aftale om oprettelsen af EEP. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
Visse ukrainske nyhedsbureauer var ikke helt præcise i deres gengivelse af USA's Ukraine-ambassadørs, John Herbsts, udtalelse om det økonomiske fællesrum. Årsagen var en oversætterfejl. Ambassadøren havde angiveligt sagt, at Ukraines indtræden i det økonomiske fællesrum med Rusland, Belarus og Kazakhstan ikke fuldt ud er i overensstemmelse med landets interesser, oplyser Voice of America's ukrainske afdeling.
Men flertallet af massemedierne citerede Herbst i henhold til følgende oversættelse: "Hvis man ser på dette spørgsmål - spørgsmålet om det økonomiske fællesrum - så er det efter min mening ikke helt i overensstemmelse med Ukraines interesser".
I virkeligheden var John Herbsts svar mere diplomatisk: "Jeg tror, at man skal se på det med udgangspunkt i, om det (det økonomiske fællesrum) tjener Ukraines interesser". UP.
Præsidentens stabschef og leder af Det forenede socialdemokratiske parti Viktor Medvedtjuk forudser vanskeligheder under ratificeringen af aftalen om oprettelsen af det økonomiske fællesrum i Verkhovna Rada. Det siger Medvedtjuk i et interview med Ukraine.ru.
"Jeg forudser skarpe meningsudvekslinger og en del vanskeligheder vedrørende nogle af aftalepunkterne. Men jeg vil tro, at vanskelighederne vil blive overvundet", - siger han.
Lederen af SDPU (o) fremhæver, at 291 deputerede har støttet oprettelsen af EEP, men at der er en forskel mellem en principiel støtte til dokumentet og en ratificering.
Medvedtjuk siger desuden, at det i den nuværende fase af EEP's oprettelsen indtil videre kun drejer sig om en økonomisk tilnærmelse. Han fremhævede desuden, at det er vigtigt, at aftalen har taget højde for det ukrainske synspunkt om muligheden for EEP-medlemslandenes integration i forskellige tempi og etableringen i første fase af en frihandelszone uden undtagelser og begrænsninger.
Som tidligere nævnt oprettede Ukraine, Rusland, Belarus og Kazakhstan den 19. september EEP. Tidligere havde regeringen og Radaen støttet oprettelsen af EEP i den del, som ikke er i strid med Ukraines forfatning, lovgivning og internationale aftaler.
Ifølge parlamentsformand Volodymyr Lytvyn vil aftalen om EEP blive fremlagt i Radaen til ratificering om 1-3 måneder. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.
Ukraines præsident Leonid Kutjma har haft en kort samtale med USA's præsident George W. Bush under den amerikanske leders reception, oplyser den ukrainske statsleders pressesekretær, Olena Hromnytska.
I løbet af samtalen, som fandt sted onsdag i New York fremhævede Bush den store betydning, som USA tildeler Ukraine.
De to landes præsidenter udtrykte håb om en fortsættelse af samarbejdet.
Præsident Kutjma holdt også et møde med Frankrigs præsident Jacques Chirac og Tysklands kansler Gerhard Shröder. Hovedtemaet på mødet var spørgsmålet om FN's rolle i verden i dag.
Den 21-24. september var Kutjma på besøg i USA, hvor han blandt andet deltog i FN's generalforsamlings 58. session. Interfaks-Ukrajina. UP.
"De processer, som finder sted i Europa, dikterer Ukraines og De forenede Staters gensidige interesse i en uddybning af det bilaterale samarbejde", - sagde formand for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyn i en tale den 24. september i Carnegie Endowment for International Peace i Washington, der havde overskriften "Demokrati i Ukraine ved en skillevej". Lytvyn understregede, at Ukraine har sat kurs mod en bredspektret integration i de euroatlantiske strukturer, herunder Den europæiske Union. Med hans ord skal alle andre udenrigspolitiske skridt, som vor stat foretager, ses som et supplement til Ukraines primære valg. I den forbindelse understregede Lytvyn, at man ikke kan stille spørgsmålstegn ved Ukraines geostrategiske valg i forbindelse med Kyivs planer om at løse de eksisterende og løbende økonomisk udviklingsproblemer. Formanden for Verkhovna Rada erklærede, at. en uddybning af det økonomiske samarbejde med USA er strategisk vigtigt for Ukraine. Han oplyste, at der i Ukraine arbejder omkring 1200 virksomheder med amerikansk kapital og med hans ord har 250 strategiske investorer fra Amerika planer om at samarbejde med Ukraine. Formanden for Verkhovna Rada understregede også, at en etablering af et samarbejde mellem Verkhovna Rada og USA's Kongres er yderst vigtig for Ukraine, hvilket vil medvirke til en bedre forståelse mellem vores folk for den politiske linje. Versii. Forum.
Det møde
mellem formanden for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyn og USA’s vice-præsident
Dick Cheney, som ellers var blevet annonceret, finder ikke sted.
Lvivs bystyre
har rettet en appel til Ukraines Verkhovna Rada med krav om ikke at ratificere
dokumenterne om oprettelsen af et økonomisk fællesrum. 60 ud af 99 deputerede
i byrådet i Lviv stemte for appellen. De begrunder deres beslutning med, at
oprettelsen af EEP er i strid med Ukraines forfatning og statens strategiske
kurs mod eurointegrationen og vil desuden føre til, at Ukraine bliver opslugt
af Rusland.
Spørgsmålet
om oprettelsen af EEP skal diskuteres i Lvivs regionalråd.
Samtidig med
det var over 6.000 personer mødt frem foran regionalrådet til en demonstration
mod EEP. Demonstranterne protesterede også mod præsidentens udgave af
forfatningsreformen og kræver, at lederen af skattevæsnet i Lviv-regionen
Serhij Medvedtjuk bliver afskediget.
Lvivs
politi leder efter en person, som torsdag morgen ringede til alarmcentralen
”03” og oplyste, at rådhuset, hvor bystyret holder til, var blevet mineret.
Ukraines 1. vice-udenrigsminister for eurointegration Oleksandr Tjalyj mener, at Eurounionen i dag udviser en diskriminerende handelspolitisk holdning til "lande af Ukraine's type".
Det sagde han den 25. september under en rundbordskonference vedrørende spørgsmålet om fremskyndelsen af implementeringen af naboskabskonceptet på baggrund af Eurounionens udvidelse.
Ifølge Tjalyj er Ukraine meget interesseret i udarbejdelsen af en konkret fælles handlingsplan med EU, hvor man også kan rejse spørgsmålet om et mere liberalt regelsæt for adgangen til Eurounionens markeder og indgåelse af sektoraftaler. Men han fremhævede, at en handlingsplan ikke er et mål i sig selv, Ukraine er parat til at arbejde på den, hvis den vil sikre nye konkrete samarbejdsinstrumenter og vil vise, hvilke transformationsfinansieringskilder, der vil være tale om. Han fremhævede, at Ukraines holdning er meget pragmatisk, og at landet "er træt af generelle vendinger".
Vice-udenrigsministeren svarede, at "vi vil gerne få konkrete svar på spørgsmålet om, hvornår man vil løfte elementerne i det diskriminerende regelsæt og hvornår Ukraine vil få tildelt en status som et markedsøkonomisk land". Han forstår ikke, hvorfor Ukraine endnu ikke har opnået en sådan status.
Tjalyj fremhævede, at den kommende handlingsplan skal være kortfristet, eftersom Aftalen mellem Ukraine og EU om partnerskab og samarbejde vil blive alvorligt modificeret indenfor de kommende år, "uanset om vi vil det eller ej". Blandt andet vil der allerede i 2004 opstå et praktisk spørgsmål om en politisk tilpasning af Aftalen til 10 nye medlemmers indtræden i EU. Den kommende aftale mellem Eurounionen og Ukraine skal demonstrere en overgang fra "partnerskabets æra til integrationens æra og fra samarbejdets æra til sammenslutningens æra".
Ifølge Tjalyj står Ukraine i dag overfor tre opgaver: at gennemarbejde handlingsplanen Ukraine-EU, at træde så hurtigt ind i WTO som muligt, samt at påbegynde forhandlinger med Eurounionen om en frihandelszone. Han fremhævede, at den kommende handlingsplan Ukraine-EU for første gang i historien bliver fremstillet som et fælles dokument, selvom det for Eurounionen ville være mere naturligt at udarbejde sin strategi for relationerne til tredjelande som et EU-dokument. Det vil efter Tjalyjs mening kræve, at parterne vil søge kompromisløsninger. Han er overbevist om, at Ukraine er parat til at gå på kompromis, men forventer, at EU i sin forhandlingsposition vil være parat til at imødekomme Ukraine. Podrobnosti. UNIAN.
Partiet "Arbejdets Ukraine" anser forslagene om at gennemføre en landsdækkende folkeafstemning vedrørende spørgsmålet om Ukraines deltagelse i det økonomisk fællesrum med Rusland, Belarus og Kazakhstan for at være "aktuelle og nødvendige". Det er indholdet i en udtalelse fra "Arbejdets Ukraine". "Afholdelsen af folkeafstemningen vil muliggøre Ukraines folks forfatningsmæssige meningstilkendegivelse i forhold til denne skæbnetunge beslutning for vores land", - hedder det i dokumentet.
I erklæring påpeges det, at partiet allerede offentligt har udtalt sin principielle støtte til aftalen om oprettelsen af EEP, som Ukraines præsident, Leonid Kutjma, underskrev i Jalta den 19. september. "Denne aftale vil utvivlsomt medvirke til at udvikle nationaløkonomien, at sikre den soci-økonomisk stabilitet og højnelsen af vore landsmænds levestandard", - hedder det i erklæringen.
Ukraines kommunistparti har også forleden udtalt, at det vil tage initiativ til en landsdækkende folkeafstemning vedrørende spørgsmålet om oprettelsen af EEP, såfremt styret vil trække ratificeringsprocessen kunstigt i langdrag.
Som tidligere oplyst, at sagde Ukraines præsident Leonid Kutjma lige inden underskrivelsen af aftalen om EEP, at han er enig i forslaget om at gennemføre en folkeafstemning for at afklare borgernes holdning til etableringen af et økonomisk fællesrum mellem Ukraine, Rusland, Belarus og Kazakhstan. Interfaks-Ukrajina. UP.
For første gang siden starten på Gongadzegate for tre år siden har Kutjma sat sine ben på amerikansk jord. Der er ingen grund til at juble og tro på dem, som forsikrer, at det er en sejr for Kutjma, skriver Leonid Amtjuk i en research, som er blevet bragt i UP. Vladimir Arjev skriver i Obozrevatel, at Kutjmas besøg må betegnes som en fiasko især på baggrund af de erklæringer, der samtidig kom fra russisk side og som klart viser, at den russiske ledelse ser underskrivelsen af EEP som startskuddet til yderligere integration.
Kutjmas besøg i USA var turisme med FN som den inviterende part. Selv Castro kommer til møder i denne halvdøde organisation. Der var overhovedet ikke tale om noget gennembrud på den amerikanske front. Den ukrainske præsidents besøg i New York vil ikke kunne tælle som et besøg i USA. Og derfor fandt Kutjmas seneste officielle besøg i USA stadigvæk sted i december 1999.
Hovedindtrykket fra Kutjmas besøg var det mødeprogram, som blev offentliggjort i lørdags. Hvis man nærlæser det, så kan det ikke andet end overraske, at præsidenten for et af Europas førende lande ikke mødes med verdens ledere, men med frimurere, lobbyister og PR-folk. Det hed sig i mødeprogrammet, at Kutjma skal mødes med præsidenten for Den jødiske verdenskongres Edgar Bronfman lederen af Antidefamationsligaen Glen Tobias samt præsidenten for den internationale sammenslutning "Bney Brit" Joel Kaplan.
De tre organisationer udgør den jødiske lobby i USA. "Bney Brit" er en organisation af indflydelsesrige jøder. En af Ukraines ledende rabbinere har direkte betegnet "Bney Brit" som "en frimurerloge". Antidefamationsligaen er en organisation, der specielt bekæmper antisemitisme. Og den Jødiske Verdenskongres er den vigtigste jødiske organisation i verden.
Tirsdag blev det oplyst, at Kutjma havde holdt møder med Den jødiske Verdenskongres og Antidefamationsligaen. "Parterne drøftede de jødiske samfunds rolle i styrkelsen af de ukrainsk-amerikanske og ukrainsk-israelske relationer", oplyste præsidentens pressetjeneste.
Der foreligger intet fra mødet med "Bney-Brit". Men selve det
forhold, at denne organisation figurerer i Kutjmas officielle program, kan
overraske. Det vides ikke, hvem der har skrevet den ind i programmet. Men det er
ingen hemmelighed, at Viktor Pintjuk (Kutjmas svigersøn, red.) på det seneste
har arbejdet aktivt med den jødiske lobby i USA.
Et andet interessant punkt i programmet var Kutjmas møder
med Henry Kissinger og Brent Scowcroft. I Obozrevatel betegner Vladimir
Arjev sidstnævnte som leder af et særligt råd under USA's præsident, som
kommer med anbefalinger af, hvordan landets sikkerhedstjenester skal koordinere
deres arbejde under CIA's paraply. Kissinger blev i pressemeddelelsen omtalt som
"en fremtrædende amerikansk samfundsborger og modtager af
Nobelprisen". Men i den forbindelse blev det ikke sagt, at Kissinger
arbejder med politisk protektion for penge. Han har simpelt hen gjort sit navn
og sine forbindelser til en indbringende forretning.
En af Kissingers klienter er for tiden Mikhael Khodorkovskyj, som leder efter
lobbyister, der kan tvinge Bush til at tage ejeren af "Jukos" i
forsvar overfor Putin. "Aldrig før har en amerikansk politiker af
Kissingers kaliber været i Kreml som betalt agent for en russisk
forretningsmand. Derfor kan Putin tillade sig med tilfredshed at iagttage,
hvordan den legendariske kriger fra Vietnam-krigen går i forbøn for
Khodorkovskyj, sin nuværende sponsor", - skrev "The
Russia Journal" for nylig.
Kissinger af leder af Kissinger Associates, Inc. samt
Kissinger McLarty Associates. "Kissinger McLarty Associates yder strategisk
konsultation og forsvar med amerikanske og internationale selskaber som
klienter", - påpeger avisen "Daily
Republican".
"Henry Kissiger er modtager af Nobel-prisen og sin
generations kendteste diplomat. Desuden er han George Bush's konsulent indenfor
internationale forretninger og udenrigspolitik", - skrev "Daily
Republican" i slutningen af 2002. Videre bliver det imidlertid oplyst, at
Kissinger "en skønne dag trak sig som formand for en kommission, som
skulle efterforske sikkerhedstjenesternes fejltrin i forbindelse med angrebet
den 11. september 2001". "Kissinger henviste til en interessekonflikt,
da han blev bedt om at afsløre navnene på sine klienter, som indbefatter mange
udenlandske regeringer".
Det vides ikke, hvem der er Kissinger-firmaets klient -
Kutjma, Medvedtjuk eller staten Ukraine. Men det ukrainske styre benytter sig af
den aldrende diplomats tjenester. Således foretog Medvedtjuk midt under "Koltjuga"-skandalen
et ekspres-besøg til USA med henblik på møder i FN. Netop Kissingers kontor
stod som den indbydende part.
Denne gang var det Kutjmas tur til at mødes med Kissinger.
Man kan kun gisne om, hvad præsidenten har bedt ham om at føre lobbyvirksomhed
for.
Et andet punkt i programmet var Kutjmas møde med Brent
Scowcroft. Han er tidligere assistent i nationale sikkerhedsspørgsmål under
præsidenterne Ford og Bush-senior. Men alle disse titler er i dag blev en
givtig indtægtskilde. Brent Scowcroft står i spidsen for "The
Scowcroft Group", som yder konsulentbistand, ligesom Kissingers gruppe.
Den største succes menes at være et møde med Bush, som i virkeligheden ikke
var noget møde. Selvom det under Kutjmas forrige besøg i FN lykkedes at
arrangere forhandlinger mellem Kutjma og Clinton.
I 2003 lykkedes det ikke Kutjma at mødes på tomandshånd med nogle af verdenslederne. Ifølge Kutjmas pressetjeneste afholdt præsidenten 5 møder: med lederen af Pakistan Musharaf, lederen af Nederlandene Balkenende, Schweiz, Portugal og Congo. Resten var begrænset til håndtryk under receptioner, som i præsidentadministrationens pressemeddelelse betragtes som "uformelt møde". Onsdag morgen oplyste præsidentens pressetjeneste, at han således havde kontakt med Tysklands kansler Scröder, Estlands præsident, Canadas premierminister, Serbiens og Montenegros præsident samt Perus præsident.
Dagen forinden deltog Kutjma desuden i "et uformelt møde (en frokost)
for Frankrigs, Italiens, Irlands, Nederlandenes, Nigerias, Portugals, Perus og
Maroccos ledere. "Under møderne udvekslede partnerne synspunkter om
styrkelsen af FN's effektivitet og drøftede fred og sikkerhed i verden".
Onsdag aften kom sensationen. Kutjma havde en "kort samtale" med Bush!
Det skete også "under den amerikanske leders reception". Det er
svært at sige hvad "en kort samtale ved en reception" er for en
forhandlingsform. Var der tale om få sekunder eller mere end et minut. Hvorom
alting er, så vil der være noget at tilføje i biografien. Ifølge Vladimir
Arjev var der i virkeligheden blot tale om, at de to ledere hilste på hinanden
under en reception i anledning af åbningen af Generalforsamlingens session. Det
hele varede få sekunder.
Det er i så fald den anden "forhandling" mellem Kutjma og Bush i menneskehedens historie. Den første fandt sted under endnu en reception i den tjekkiske præsidents residens under NATO-topmødet i Prag i 2002. Dengang sagde Tjekkiets NATO-ambassadør med henvisning til Ukraines ambassadør, at Kutjma og Bush tilsyneladende gav hinanden hånden".
Putin has neatly coopted the Ukrainian genocide--Holodomor--with his statement about millions of "Russian" victims of starvation. The The Russian president plays a clever game of "If you can't beat 'em, join 'em," thus undercutting Ukrainian efforts to focus media attention on the genocide in Ukraine.BBC
Monitoring
Source: Channel One TV
Moscow, in Russian
25 Sep 03
Russian President Vladimir Putin addressed the UN General Assembly session on 25 September. In his speech Putin stressed the significance of UN direct involvement in rebuilding Iraq, noted the UN role in fighting terrorism, and spoke of the need to reform the UN and to increase the effectiveness of its Security Council. Putin also called for a continued fight against proliferation and space militarization, and detailed the commitments to the UN that Russia was undertaking. Fragments of his speech follow: [...]
I would like to use the opportunity to thank all staff of the United Nations organization, nongovernmental organizations and certainly numerous volunteers involved in this noble work. Realizing the value of the UN humanitarian action, Russia sees it as a crucial political task. We are already making a contribution to it and we will be increasing our contribution. Over the past three years, Russia has written off a total of 27.2bn dollars' worth of the developing countries' debt. It is currently granting them significant tariff concessions. For the first time in many years, as the Russian economy itself has grown, our country has become a UN World Food Programme donor. Our own history has shown us the horror that is hunger. We know about this from the situation which emerged in our country following the civil war and forced collectivization [establishment of collective farms] in the 1920s and the 1930s. This is the period during which millions of people in the Volga region, the North Caucasus and other regions of the country died of starvation.
Hunger was also a national tragedy for the peoples of Ukraine, and we consider it our moral duty to develop further our participation in food aid programmes. [...]
Rusland:
Hungersnøden 1932-33 national tragedie for Ukraine
I
en tale den 26. september ved FN’s generalforsamling betegnede
Vladimir Putin den kunstigt skabte hungersnød i 1932-33 som
Ukraines nationale tragedie.
Det
er for første gang Ruslands øverste ledelse offentligt har indrømmet,
at hungersnøden fandt sted. Meget betegnende gjorde Vladimir
Putin det på den samme generalforsamlingssession, som den
ukrainske præsident havde henvendt sig til med opfordring til det
internationale samfund om at støtte Kyivs initiativ og ære de
omkomnes minde. Podrobnosti.
By Taras
Kuzio
Mikhail Molchanov,
Political Culture and National Identity in Russian-Ukrainian Relations
(College Station, TX: Texas A & M University Press, 2002)
1-58544-191-0
Molchanov's book is another addition to the extensively studied Ukrainian
national identity. It follows in the genre of "ideological allies"
such as Andrew Wilson, Anatol Lieven and David Laitin.
Molchanov's 300-page book is divided into seven chapters, with the first
providing a good theoretical survey of "political culture" and its
relationship to national identity. The other six chapters deal with
Russian-Ukrainian relations, the disintegration of the USSR and creation of an
independent Ukrainian state, Russian and Ukrainian political culture, Russia as
Ukraine's "Other" and the triangular Russian-Ukrainian relationship
with the West.
Although much has been written about national identity in Ukraine Molchanov¹s
volume is the first to ground this in political culture. For this we have to
only thank him. Initially therefore one has a positive impression that Molchanov
is contributing something original to the nearly exhausted debate on Ukrainian
national identity.
Unfortunately, then the reader becomes highly disappointed at two factors.
First, as with Molchanov¹s "ideological allies", biases are
masqueraded as an objective scholarly study. Throughout the volume the reader is
never completely clear if he/she is reading an academic work or one which is
policy oriented, as the author regularly interjects policy recommendations.
Second, Molchanov's understanding of theories of nationalism, identity and
nation building are weak and confused.
Molchanov claims the "mainstream view among historians" (p.60) is
that all three east Slavs arose in Kyiv Rus. Really? In Russia (and the West
which copied Russian imperial historiography) and the USSR only Russians were,
and still are, seen as descending from Kyiv Rus. Ukrainians either appeared in
the fourteenth century (Soviet view) or never existed as a separate entity (Russian
and Western view). In Ukraine the dominant historiography of Kyiv Rus in the
education system is of Kyiv Rus as a proto-Ukrainian state. According to
Molchanov there is no Ukrainian history prior to the sixteenth century (even
Soviet historiography gave the fourteenth!). Like Wilson, Molchanov believes it
bizarre that "Ukrainian history" can go as far back as Kyiv Rus. Have
Molchanov (or Wilson) ever picked up a history of Britain which goes back to the
Celts? Western histories are those of the territory of the modern nation-state.
Paul R. Magocsi"s A History of Ukraine (University of Toronto, 1996) is
such an example and it goes back thousands of years before Kyiv Rus!
Molchanov is desperate throughout the volume to give the Russian viewpoint.
The Tsarist bans on the Ukrainian language are blamed on "geopolitical"
factors and the author does not contrast this with more liberal policies in the
Austro-Hungarian empire.
Molchanov is also desperate to prove that the Soviet regime was "anti-Russian"
and not so bad for Ukrainians. As he puts it, "Russian nationalism remained
an unrealised project" (p.91). Who is he kidding? The only republic to not
declare independence (a factor Molchanov ignores) from the USSR was Russia.
Ukrainians were allegedly involved in implementing the famine and the UPA was
put down "largely by locals" (p.177). Stalinism in Russia was as much
a "national tragedy" as it was in Ukraine (p.82). Molchanov is
critical of the claim that Russians ruled the USSR and cites examples of Soviet
leaders from Ukraine, but he forgot to mention that they were all Russians. If
the imperial legacy was as bad for Russians why are they so reluctant to ditch
it today, instead voting to reintroduce Soviet symbols?
The author's biases are evident throughout the volume and are common to his
"ideological school". The derogratory term "nationalists" is
only used for Rukh (p. 93) and western Ukrainians (p. 241). The OUN-UPA are
portrayed as pro-Nazi while the Russian Vlasov army are compared to Irish
revolutionaries in 1916 who also sought German assistance.
Although Molchanov is critical of the Russian tendency to look at Ukrainian
nationalism as "artificial" and "externally promoted" (p.
71) he does the same. When writing about the "nationalist diaspora" he
claims it returned to Ukraine in the early 1990s and "now spearheads the
so-called national-democratic right in parliament" (p. 182). Is he
referring to KUN (Congress of Ukrainian Nationalists), which was linked to the
émigré OUNb only until 2000? If yes, then KUN contributes a minute proportion
to the Our Ukraine and the Yulia Tymoshenko blocs. No other diaspora party has
registered in Ukraine as a political party.
Three areas are particularly poor in the book. First, it is simply not a
serious proposal to suggest, as Molchanov does, that Russia and Ukraine should
help each other overcome their crises and move towards "Europe"
together. To suggest that, "Russia's influence could actually aid Ukraine¹s
democratic development" (p.120) shows that his biases blind him to the
realities on the ground in the CIS. If, as Molchanov admits, Russia under
Vladimir Putin is creating a conservative, statist, authoritarian-corporatist
state how will this assist Ukraine¹s democratisation?
Molchanov, like his "ideological allies", are [sic] highly critical
of the "nationalist" national democrats. But, what are the
alternative[s] to them? Centrist parties have been completely taken over by the
oligarchs and agree with Molchanov¹s prescription for cooperating with Russia.
Non-oligarchic controlled liberal parties do not exist in Ukraine (the last one,
Inter-Regional Bloc of Reforms, merged with the People's Democrats [NDP] in
2001). Only the national democrats and Socialists support democratisation; after
all, that's why they are in opposition.
Molchanov paints a picture of a rabidly anti-Russian nation building project
in Ukraine. Ukraine is an "ethnically nationalising" state (p. 12)
while Russia could never be, itself a biased application of Rogers Brubaker's
framework that is common to Molchanov's "ideological school". Maybe
Molchanov should ask the Tatars if they like the use of the Tsarist double
headed eagle or the 80,000 Chechens who have died in conflict if Russia is not a
"nationalising state"?
To claim that Ukraine has chosen the "French nation-state model"
(p. 230) and that the assimilation of national minorities is encouraged (p. 210)
shows how Molchanov confuses policies towards Russians with the de-russification
of non-Russian minorities, as only the former complain about Ukrainian policies
(Ukraine has the best reputation for dealing with its Jewish minority in the
former USSR). Molchanov is adamant that Russian is under direct threat in
Ukraine and is in fear of being "ghettoised" (p. 200). Whilst it is
true that education has gradually switched to Ukrainian, except in the Donbas
and Crimea, to say the same in the media and book publication is a patent
untruth. 57 percent of media publications in Ukraine are in Russian and one of
the two main private channels (Inter) is in Russian. The 2001 census showed a
two percent decline in Ukrainian native language use since the 1989 Soviet
census. Is this proof of a "nationalising state"?
In the foreign policy arena Molchanov's conclusions are similar to Lieven's and Wilson's which are, in turn, those of centrist oligarchs from eastern Ukraine. All three authors believe Ukraine should not move to join NATO or the EU without Russia. If Ukraine joins NATO, which it could in 2007 or 2012, its relations with Russia will become like Russian-Polish relations, something Molchanov does not find heartening. But, would this step not force Russia to finally abandon its neo-imperial pre-occupation? Molchanov should be honest and admit that tying Ukraine's goal of joining the EU and NATO to Russia is tantamount to stating Ukraine will never join them as Russia does not seek membership in these two organisations.
De
indvendinger, som Ukraines tidligere ambassadør i Rumænien,
Anton Butejko har mod det fælles økonomiske rum ”betyder under
ingen omstændigheder, at jeg er imod almindelige og gode
naborelationer med Rusland”, - siger han i et interview med
ugeavisen Dzerkalo Tyzhnja.
Han
bekræfter desuden i interviewet, at den primære og vigtigste årsag
til hans tilbagetræden fra posten var ”uenigheden med indholdet
af de dokumenter om EEP, som blev underskrevet i Jalta”. ”Jeg
er uenig i selve underskrivelsen, måden forhandlingerne blev ført
på og godkendelsen af udkastene til disse dokumenter i
Ukraine”, - fremhævede Butejko.
Efter
hans overbevisning vil det ”ikke alene få en negativ
indflydelse på Ukraines europæiske perspektiv, men i det hele
taget på vores lands nationale interesser (som jeg ser dem) i
relationerne med mange af verdens stater, herunder med Rumænien”.
Butejko
indrømmede desuden, at han ser underskrivelsen af
EEP-dokumenterne i sammenhæng med ”forfatningsreformen”.
”Den ækvilibristik, som finder sted omkring forfatningen, bedrøver,
tynger og gør mig i en vis forstand flov. Disse følelser opstår
hos mig som en person, der var med til at udarbejde denne
forfatning, var en af dens forfattere og en af dem, som vedtog
den”, - sagde ex-ambassadøren. Han mindede om, at det første
forfatningsudkast ”blev sendt til Ukraines ambassader i andre
stater med henblik på en afstemning i de pågældende lande”.
”Det
første udkast kunne man redegøre for. Det andet kunne man også
forklare med udviklingen af en forfatningstanke; men det tredje og
fjerde… Det er alt for meget”, - fremhæver Butejko og tilføjer,
at ”hverken Europarådet eller Venedig-kommissionen vil kunne
holde til det”.
”Det
er absurd teater. Jeg kan ikke gå med til det. Det er en anden
del af en jepnuta politik (ordspil med ”jepnuta” og ”EEP”;
”jepnuta” kan fra vulgærrussisk til engelsk oversættes med
”fucked up”, red.). Jeg vil ikke være med til det”, - sagde
diplomaten.
Adspurgt
om, hvem der vil være hans efterfølger på posten som Ukraines
ambassadør i Rumænien, svarede Butejko, at ”det er nu
ministerens og præsidentens problem”.
Han
sagde desuden, at han er tilfreds med sit arbejde i Rumænien.
”Vi har opnået en normal mellemstatslig dialog. Som eksempel
kan det nævnes, at den ukrainske premierministers officielle besøg
i Rumænien var det første i elleve år og fandt sted udelukkende
mens jeg var ambassadør”.
”For
første gang er der blevet afholdt et ukrainsk-rumænsk
erhvervsforum. Vi har afsluttet en 12-årig forhandlingsproces med
løsningen af alle aspekter af bekræftelsen af den eksisterende
statsgrænse. For første gang var Virsky-ensemblet på besøg i
Rumænien”, - mindede Butejko om.
Han
tilføjede desuden, at samhandelen mellem de to stater er vokset
med 285 mill. US$.
I
en kommentar til gisningerne om, at han efter sin afsked ville
tilslutte sig blokken ”Vores Ukraine”, anførte Butejko, at
han ”først og fremmest” gerne ville tilslutte sig ”sin
familie og sit hjem”. ”Jeg vil gerne se, om alt derhjemme er
som det skal være. Og ellers vil jeg arbejde videre og være en
aktiv borger i Ukraine”, - sagde ex-ambassadøren.
I
starten af ugen modtog Kutjma den ukrainske Rumæniens-ambassadør
Anton Butejkos afskedsbegæring. Butejko havde taget beslutningen
pga. en ”principiel uenighed” med Ukraines deltagelse i
dannelsen af Det fælles økonomiske rum mellem SNG-”kvartetten”.
UP.
Formand
for Verkhovna Rada, Volodymyr Lytvyn, udtaler, at en af det
ukrainske parlaments vigtigste opgaver er vedtagelsen af en
civiliseret valglov. Radaens presseafdeling har oplyst, at Lytvyn
er kommet med udtalelsen i en tale i ”Carnegie Endowment for
International Peace”, hvor han holdt et oplæg med titlen
”Demokratiet i Ukraine ved en skillevej”.
I
den forbindelse udtrykte den ukrainske parlamentsformand, at det
vil være uhensigtsmæssigt at vedtage en bestemmelse i Ukraines
forfatning om, at valg skal afholdes efter forholdstalsmetoden,
oplyser UNIAN. ”Vi har demokrati i Ukraine, og det
vigtigste spørgsmål at finde ud af, i hvilken grad vi har
det?” – sagde formanden for Verkhovna Rada.
Lytvyn
fremhævede, at i år og næste år vil være afgørende for,
hvordan Ukraines kommende årti vil tage sig ud. Derfor er det i
dag nødvendigt at bestemme, hvilke mærkesager der skal anvise
Ukraines udvikling i de næste 10 år. ”For mig som formand for
Verkhovna Rada er det vigtigste spørgsmål stadigvæk, hvad
parlamentet bør og kan gøre og under hvilke omstændigheder”,
- sagde han.
Blandt
de vigtigste opgaver i parlamentet nævnte formanden desuden befæstelsen
af lovens overhøjhed, vedtagelsen af en række love, som ville
sikre Ukraines stabile økonomiske udvikling samt etableringen af
virkeligt uafhængige domstole.
Lytvyn
fremhævede også nødvendigheden af en politisk strukturering af
det ukrainske samfund. Hos os er familierelationer forvrænget
over i klan-relationer, mens partirelationerne i mange tilfælde
baseres på feudale principper”, - sagde han og tilføjede, at
mange politiske partier i Ukraine i dag ”minder om
forretningsklubber, som er kendetegnet ved et bestemt erhverv”.
Det er uhensigtsmæssigt at stoppe Europarådets monitorering af Ukraine inden præsidentvalget i 2004, sagde den ansvarlige for Europarådets monitorering af Ukraine, Hanne Severinsen, på et pressemøde.
Severinsen fortalte, at hun lige har
modtaget den ukrainske delegations forslag til resolutionsudkastet
om Ukraine. Hun har stiftet bekendtskab med nogle af forslagene og
mener, at man godt kan gå med til enkelte af dem, især med
hensyn til de ændringer, som tilvejebringer en opdateret
information, fordi de ansvarlige referenters rapport blev
udarbejdet i november sidste år og blev endegyldigt stadfæstet
tilbage i maj i år. Men PACEs Ukraine-referenten kan ikke gå med
til den ukrainske delegations hovedforslag - om at indstille
monitoreringen af Ukraine. "Jeg tror ikke, at vi skal gøre
det, fordi om et år skal der afholdes et meget vigtigt
præsidentvalg. Det valg vil betyde en del for Ukraines fremtid,
og for at sikre et ærligt og frit valg og pressefriheden bør vi
fortsætte monitoreringen", - sagde Severinsen.
Endvidere gik hun imod en automatisk
indstilling af monitoreringen, såfremt Ukraine vedtager de
nødvendige love. "Jeg vil være imod det. Jeg vil tro, at vi
næste år, når præsidentvalget har været afholdt, skal se på,
om vi har haft et ærligt og åbent valg og om situationen med
massemedierne er blevet forbedret, og så skal vi overveje at
indstille monitoreringen", - understregede
Ukraine-referenten.
Severinsen forklarede, at det forudgående
præsidentvalg og parlamentsvalg i Ukraine ikke havde været
genuint frit og ærligt, "og derfor har vi brug for at se i
det mindste ét enkelt sådant valg, inden vi vil indstille
monitoreringen. Det er hovedårsagen".
Med hendes ord ønsker Ukraine at være et
genuint medlem af Europarådet, og det er, hvad alle mennesker
forventer sig: at leve under demokratiske forhold og at vælge
præsidenten og Verkhovna Rada efter befolkningens frie
viljesytring.
Severinsen gav en positiv vurdering af det
arbejde, som parlamentet havde gennemført. "Jeg mener, at
Verkhovna Rada har lavet meget positivt, vedtaget mange love, og
selvom der gik lang tid, så har den gjort det. Og vi bør se på
dette som noget positivt. Men efterfølgende skal lovene føres ud
i livet. Det er ikke nok at have gode love; man skal sørge for,
at de bliver ført ud i livet".
Referenten var tilfreds med Ukraines
rigsadvokat Svjatoslav Piskuns informationer, herunder om, at man
havde fundet journalist Ihor Aleksandrovs mordere og næsten
opklaret sagen om Georgij Gongadze. "Jeg ville ønske at det
også forholdt sig sådan", - sagde Severinsen og tilføjede:
Vi vil se, om han (Piskun) vil sende os en skriftlig redegørelse,
og vi vil muligvis ændre resolutionen i lyset af det, som er
sandt."
Som tidligere omtalt har medlemmer af den
permanente ukrainske delegation i Europarådets parlamentariske
forsamling foreslået PACEs session at vedtage en beslutning om,
at man i lyset af Ukraines indfrielse af sine forpligtelser
indleder en ophørsprocedure i forhold til monitoreringen og
overgår til en "postmonitoreringsdialog".
Ifølge medlem af Ukraines permanente
delegation i PACe, Anatolij Rakhanskyj, har man fra ukrainsk side
udarbejdet et stort antal rettelser til resolutionsforslaget.
Hovedforslaget fra de ukrainske deputerede går ud på, at Ukraine
skal fritages for monitoreringsproceduren og overføres til en
postmonitoreringsovervågning. Dette forslag begrunder de
deputerede med, at Ukraine har indfriet det overvældende flertal
af de forpligtelser, som landet påtog sig ved sin indtræden i
Europarådet. Rakhanskyj mindede om, at kun tre ud af over 30
punkter i dag endnu er uopfyldt. Det drejer sig om
strafferetsplejeloven og civilretsplejeloven. Desuden er
fængselsvæsnet heller ikke blevet reformeret. Den deputerede
understregede i den forbindelse, at Verkhovna Rada skal vedtage de
to love i oktober-november i år. UNIAN. UP.
Europarådets parlamentariske forsamling skal i dag mandag tage stilling til en beretning om forholdene i Ukraine. Dokumentet, som er udarbejdet af medlemmer af PACEs monitoreringskomite, Hanne Severinsen og Renate Wolwendt, foreslår at fortsætte monitoreringen af Ukraine. Blandt de indkomne forslag, som der skal stemmes om mandag, er, at man skal sende en særlig mission til Ukraine med henblik på at "overvåge forberedelsen af afholdelsen" af det kommende præsidentvalg.
PACE kommer desuden med en
"hensigtserklæring om, at man vil overvåge
afholdelsen" af valget af landets statsoverhoved i 2004. I
udkastet til lovforslaget påpeges det, at "PACE ser med
bekymring på forsøgene fra præsidentens administrations side
på at etablere en endnu stærkere kontrol med de statslige, de af
oligarkerne kontrollerede og de uafhængige massemedier".
PACE "udtrykker sin dybe bekymring... i
forbindelse med de systematiske anvisninger, som den øverste
myndighed (i originalen: highest executive) udsteder til
rigsadvokaturen vedrørende visse strafferetslige tiltag og i
særdeleshed dem, som vedrører journalister".
PACE udtrykker også "bekymring" for,
at journalister stadig får pålagt "til en vis grad
officielt godkendte instruktioner i, hvordan begivenheder skal
belyses (de såkaldte "temniki") som en ny form for
skjult censur".
PACE opfordrer Ukraines magtorganer til at
sikre, at oppositionen får "en retfærdig adgang" til
de statslige landsdækkende Tv-kanaler.
Endvidere "fordømmer" PACE "de
hyppige tilfælde af vold mod journalister", hvor mordene på
Georgij Gongadze og Igor Aleksandrov nævnes som de mest berygtede
eksempler.
"Forsamlingen er også foruroliget over
det magtmisbrug fra skattemyndigheders, reguleringsorganers og
indenrigsministeriets organer, som især finder sted i regionerne
og som har til hensigt at intimidere de oppositionelle
massemedier".
"Forsamlingen gentager sin opfordring til
Ukraines magtorganer om at føre en sådan politik i forhold til
massemedierne, som på overbevisende vis vil demonstrere deres
respekt for ytringsfriheden i landet".
Med hensyn til den politiske reform i Ukraine
betoner PACE, at forfatningsændringerne bør ske i
"ubetinget overensstemmelse med alle den gældende
forfatnings bestemmelser".
Desuden opfordrer Forsamlingen Ukraines
magtorganer til at man "i fuld udstrækning" tager de
konklusioner, som Venedig-kommissionen er i gang med at udarbejde,
til efterretning.
PACE opfordrer desuden til at fortsætte
retsreformen i Ukraine.
I resolutionsudkastet påpeges det, a Ukraine
"ikke har opfyldt alle sine forpligtelser som et medlemsland
i Europarådet", men i den forbindelse fremhæves det, at
"der er opnået mærkbare fremskridt".
Samtidig har de ukrainske medlemmer af PACE for de propræsidentielle fraktioner ifølge UP's oplysninger udarbejdet 18 ændringsforslag til resolutionsforslaget. Deres hovedtese er, at monitoreringen af Ukraine bør ophøre. UP i Strasbourg.
Partiet Narodnyj Rukh Ukrajiny (Rukh) har indsamlet 55.000 underskrifter fra ukrainske borgere på et åbent brev til præsident Leonid Kutjma med krav om hans afgang. Det meddelte formanden for NRU Borys Tarasyuk den 28. september på et forum for demokratiske kræfter i Khmelnytskyj regionen, oplyser "Vores Ukraines" pressetjeneste.
Formanden for Rukh sagde: "Jeg lige kommet fra Zhytomyr, hvor jeg havde et møde med hundreder af vælgere. Forinden var jeg i Poltava-regionen. Dem jeg har talt med mener, at i dag er tiden kommet til, at en ukrainsk præsident skal vælges til statsoverhoved; nemlig Viktor Jusjtjenko.
Med Tarasyuks ord støtter alle bevidste borgere i dag Jusjtjenkos opstilling som kandidat til præsidentposten. Han mindede om, at Rukh på sin kongres den 3. maj havde vedtaget en henvendelse til Jusjtjenko med anmodning om at lade sig opstille til præsidentposten.
Tarasyuk understregede desuden, at "styrets kynisme i dag har nået sit højdepunkt. Folks tålmodighed er ved at briste. Samfundet er træt af dette styre og tørster efter forandringer. Vi er sammen med dig, ukrainske folk og ukrainske patrioter skal skabe en atmosfære af pres mod dette styre". I den forbindelse har Rukh taget et initiativ til et åbent brev til Kutjma, hvori vi kræver en rigsretssag mod ham.
"Vi har allerede indsamlet 55.000 underskrifter. 55.000 ukrainske borgere udtrykker deres mistillid til dette styre i dag. I morgen vil det være millioner af vores landsmænd", er Rukh-formanden overbevist om. Podrobnosti. UNIAN.
Siden midten af 1990-erne har der udspillet sig nogle begivenheder i den sydlige del af det postsovjetiske område, som visse vestlige politologer har givet betegnelsen "The Great Game" (Det store spil). En hel række verdensmagter og regionale magter deltager i spillet, fordi de blandt andet kæmper om Det kaspiske Deltas rige energiressourcer.
De vigtigste aktører - USA og Rusland - forfølger to diametralt modsatte mål i regionen. Ved hjælp af politiske og økonomiske midler forsøger Rusland at bevare sin tilstedeværelse i Sydkaukasus og Centralasien for at bevare muligheden for en reintegration af det tidligere sovjetiske territorium. Amerika forsøger omvendt af al kraft at forhindre Moskva i på ny at samle det tidligere Sovjetunionens republikker under sig. I "Det store spil" optræder lande som Tyrkiet, Ukraine og til en vis grad Eurounionen som USA's allierede, mens Kazakhstan, Iran og til en vis grad Kina er Ruslands allierede.
Ved hjælp af USA har de fem postsovjetiske stater (Georgien, Ukraine, Uzbekistan, Azerbajdzhan og Moldova) oprettet den såkaldte union GUUAM. I anden halvdel af 1990'erne var det netop disse lande, der blev målet for USA's mest aktive bestræbelser på at virkeliggøre NATO-programmet "Partnerskab for Fred". Allerede Bill Clintons regering skabte et solidt grundlag i en række SNG-lande for, at det efter begivenhederne den 11. september 2001 blev muligt hurtigt at etablere amerikanske militærbaser i Centralasien og Georgien.
En af Vladimir Putin-diplomatiets første opgaver blev at modarbejde Vestens forsøg på at presse Rusland ud af den sydlige del af det postsovjetiske område. Denne opgave er indtil videre ikke løst, men de første skridt er taget. Det er lykkedes Moskva sammen med ledelsen af de lande, som ikke er kommet ind i GUUAM, at genskabe Organisationen for aftalen om kollektiv sikkerhed. Under Putin har man set en styrkelse af Shanghai-organisationen, som visse iagttagere betragter som en russisk-kinesisk alliance mod USA's øgede indflydelse i Centralasien. Det er også lykkedes at trække Uzbekistan væk fra GUUAM og ind i Shanghai-organisationen.
Putins vigtigste succes i den retning er imidlertid befæstelsen af en genuin strategisk union med Kazakhstan. Det er lykkedes Rusland at udarbejde en yderst vanskelig aftale med dette land om Det kaspiske Hav. På trods af alle forsøg fra USA's side på at trække Kazakhstan væk fra det russiske kredsløb, gik præsident Nursultan Nazarbajev ikke med til USA's og Tyrkiets lokkende tilbud om nye rørledninger til transport af kazakhisk olie udenom Rusland, hvilket Azerbajdzhan med glæde gik med til.
Militærbaser som indflydelsesfaktor
Men det forbliver en kendsgerning, at de amerikanske baser i Centralasien, som blev opstillet indenfor rammerne af den internationale krig mod terrorisme, har skabt en situation, hvor USA politisk kontrollerer denne region mere effektivt end Rusland.
Rusland forsøger at bevare sin indflydelse i Sydkaukasus ved hjælp af militærbaserne i Armenien, Azerbajdzhan og Georgien samt via sine fredsbevarende styrker på grænsen mellem Georgien og den separatistiske republik Abkhazien. Det er lykkedes Rusland at genvinde den fulde kontrol med energi- og elforsyningen til Armenien og Georgien. Men hvad har det i praksis givet Rusland? Som svar på Ruslands styrkede rolle har USA øget presset på Tyrkiet i et forsøg på at tvinge landet til at åbne grænsen til Armenien. Jerevan har på sin side udtrykt håb om at deltage i NATO-øvelser, som finder sted i Azerbajdzhan.
Moskvas svar på NATO's aktiviteter på det tidligere sovjetiske område lod ikke vente på sig. Rusland afholder nu med jævne mellemrum sine egne militærøvelser, som i omfang minder om sovjettidens.
Indtil videre driller politikerne og militærfolkene fra landene i "Det store spil" for det meste hinanden. Rusland udelukker en konfrontation mellem USA og Rusland i "den sydlige bug". Men bag kulisserne tager opdelingen af indflydelsessfærer i det postsovjetiske område til.
"Det store spil" fortsætter for så vidt angår transportvejene fra Den kaspiske region. Det er ingen hemmelighed, at både zarens og den sovjetiske udenrigspolitik som deres mål altid har haft befæstelsen af transportkorridoren Nord-Syd, som kunne forhindre vestlige staters forsøg på at trække landene i Kaukasus og Centralasien ud af den kunstige isolation ved at opføre en alternativ Vest-Øst [transport]korridor. I årene med Boris Jeltsin ved magten lykkedes det efter manges mening De forenede Stater og Eurounionen at genoplive den såkaldte "silkevej" som transportvej for varer fra Europa til Asien fremover.
Men denne konklusion viste sig at være forhastet. Endnu en af Putin-diplomatiets synlige succeser i det postsovjetiske område blev netop genskabelsen af Ruslands rolle som det vigtigste transitland, som forener det europæiske og euroasiatiske kontinent. "Silkevejen" forbliver indtil videre fiktion, selvom opførelsen af olierørledningen Baku-Ceyhan er ved at være afsluttet. Det vil i så fald være allerede den anden olierørledning fra Det kaspiske Hav, som går udenom russisk territorium.
En ny konflikt mellem Rusland og Ukraine er under opsejling, fordi Ukraine kræver, at olierørledningen Odesa-Brody skal tilsluttes transporten af den kaspiske olie til de europæiske markeder, hvorved man vil svække Ruslands transportmonopol.
"Det store spil" er langt fra afsluttet, og man kan endda sige, at det først lige er ved at komme i gang. Hvem der bliver vinder af dette geostrategiske kapløb om kontrollen med "broen" mellem de to kontinenter, de to verdenscivilisationer og den region, hvor det fremtidige Nord-Syd forhold bliver determineret, er ikke fastlagt endnu. Putin skjuler konflikterne på dygtig og snu vis og kører ideen om et samarbejde mellem Rusland og USA i kampen mod international terrorisme i stilling som den fremherskende i sin udenrigspolitik.
Det er ikke udelukket, at Ruslands planlagte tilslutning til fælles fredsskabende operationer med USA i Irak, og i fremtiden måske også i Afghanistan, som mål har en "nænsom udstødning" af de amerikanske baser fra SNG-området efter "noget for noget" princippet.
Kulminationen ligger langt forude
"Det store spil" har sandsynligvis overhovedet ikke nået sin kulmination endnu. Antageligvis kan der opstå følgende scenarium. Washington vil under George Bush's anden regeringsperiode gå over til den tredje NATO-udvidelsesfase. Efter den forventede snarlige optagelse af de tre baltiske stater i NATO, vil man om nogle år kunne indbyde de nuværende medlemmer af GUUAM i NATO, hvilket disse lande da også stræber mod. Således kan halvdelen af de tidligere sovjetrepublikker være medlemmer af NATO i midten af indeværende årti. Hvad har Rusland tilbage at gøre i denne situation? Skal det selv træde ind i alliancen? Muligvis var det netop det mål Putin havde i tankerne i forbindelse med styrkelsen af det militære samarbejde med USA indenfor rammerne af antiterror-koalitionen.
Det kan ikke udelukkes, at en ny stærk aktør snart vil holde sit indtog i "Det store spil"; nemlig Eurounionen. EU er aktivt ved at transformere sig fra en rent økonomisk union til en alliance med egne og ret klare militære strukturer. På Balkan er EU allerede i gang med fredsskabende operationer uden USA's ledelse. Den nye "europæiske sikkerheds-og forsvarspolitik" er rettet mod øst - imod de potentielle konflikter på GUUAM's og SNG's område.
I Bruxelles er man ved at udarbejde scenarier for fælles fredsskabende indsatser med Rusland i Moldova og Kaukasus. Eurounionen er ved at opbygge sine politiske muskler og lægger ikke skjul på, at den også har sine egne interesser i den kaspiske region. I den forbindelse agter EU ikke at optræde som USA's hjælper i Kaukasus og Centralasien, fordi den netop er imod den amerikanske politik, som går ud på en "synkron inddæmning" af Rusland, Iran og Kina.
Eurounionen vil næppe gå ind i denne region uden russisk accept. Og Moskvas accept vil hjælpe skabelsen af en energialliance, som skal være fundament for landets integration med Bruxelles.
En af de næste faser i "Det store spil" vil være forsøg fra USA's og Ruslands side på at øve indflydelse på den kommende udskiftning af lederne i GUUAM-landene. Spørgsmålet om, hvem der bliver afløser for de tidligere medlemmer af SUKPs centralkomite vil være direkte bestemmende for den kommende udvikling i denne region. Men Eurounionen er ikke med i spillet her.
Rusland har fået en yderligere chance for at styrke integrationsprocessen i det postsovjetiske rum. Sagen er den, at den fremherskende (om end uudtalte) opfattelse i EU's ledelse er blevet den, at organisationens udvidelse reelt skal stoppe nu. For Ukraine, Moldova, Belarus og andre SNG-lande har man i Bruxelles udarbejdet er "ersatz-strategie" - det såkaldte "direkte naboskab". Målet med den nye ide er, at befæste et "evigt partnerskab" på grundlag af et "evigt naboskab" med disse lande uden direkte medlemskab. Når de postsovjetiske lande, som banker på EU's dør, har forstået de nye realiteter, vil det til den tid styrkede Rusland kunne tilbyde dem sin egen integrationsmodel. Podrobnosti. Nezavisimaja Gazeta.
Europarådets parlamentariske forsamling har besluttet at fortsætte monitoreringen af Ukraine. 104 af PACE's deputerede stemte for resolutionen, 5 stemte imod og 3 afstod fra at stemme.
Forinden havde man stemt om ændringsforslagene til PACE's resolution. De to forsøg på at afskaffe monitoreringen og gå over til "postmonitoreringsdialogen" fik ikke tilslutning. De pågældende ændringsforslag var blevet fremsat af delegerede fra Ukraines præsidentloyale fraktioner i Verkhovna Rada.
PACE vedtog kun en enkelt af de over tyve ændringsforslag, som de ukrainske deputerede fra de propræsidentielle fraktioner havde fremsat for at opbløde resolutionsteksten.
PACE's delegerede afviste de ændringsforslag, som ville
fjerne fordømmelsen af det ukrainske styres direktiver til den ukrainske
rigsadvokat "vedrørende visse strafferetslige tiltag"
fra resolutionsteksten. Desuden bibeholdt PACE kritikken af censuren i de
ukrainske massemedier, "temniki" samt oppositionens manglende adgang
til de elektroniske massemedier.
I PACEs resolution påpeges det, at "de ansvarlige for
Georgij Gongadzes død endnu ikke er blevet stillet for retten". Det eneste
ændringsforslag fra de propræsidentielle fraktioner, som PACE støttede,
vedrørte tempoet i Ukraines indfrielse af anbefalingerne fra Den europæiske
anti-tortur komite.
I sine indlæg havde Ukraine-rapportørerne for
Europarådet, Hanne Severinsen og Renate Wolwendt insisteret på en
fortsættelse af monitoreringen i landet.
I sit indlæg på mødet i PACE om Ukraine fremhævede
Wolwendt, at der i Ukraine "kan konstateres mange bevægelser i den rigtige
retning og betydelige forbedringer".
Rapportøren fremhævede, at der i Ukraine er blevet vedtaget
en række nye love som en strafferetsplejelov og en civilretsplejelov. Samtidig
med har Ukraine ifølge hende ikke opfyldt alle forpligtelserne, herunder
indenfor den retlige sfære Wolwendt opfordrede Ukraine til inden opfyldelsen af
handlingsplanen "Ukraine-EU" at sikre anklagemyndighedens
uafhængighed, som skal underlægges justitsministeriet. Desuden er problemet
med registreringen af indvandrere stadig uløst.
Severinsen fremhævede, at "det ukrainske samfund
orienterer sig ligesom før mod det kommando-administrative system" og
derfor "endnu ikke kan anses for at være åbent".
Med hendes ord kan man ikke betegne det seneste
parlamentsvalg som åbent, og valgsystem kræver en forbedring. Severinsen
understregede, at det er nødvendigt at fortsætte monitoreringen i det mindste
frem til oktober 2004, hvor præsidentvalget afholdes.
Desuden er en monitorering af gennemførelsen af den
politiske reform i Ukraine nødvendig for at sikre, at den sker i
overensstemmelse med forfatningen. Ifølge Severinsen er en årsagerne til en
fortsættelse af monitoreringen problemerne med ytringsfriheden. Hun mindede om,
at ytringsfrihedsprincippet er et af de vigtigste i Europarådets medlemslande.
Severinsen fremhævede, at ytringsfrihedsprincippet
"støder på alvorlige hindringer". Ifølge hende er det nødvendigt
at gennemføre en behørig efterforskning af mordene på journalisterne Georgij
Gongadze og Ihor Aleksandrov, samt en række andre sager med journalister
involveret.
Severinsen understregede, at der stadig eksisterer censur i
Ukraine. Med hendes ord "giver præsidentens administration
anvisninger" til massemedierne om, hvordan begivenhederne skal belyses.
Samtidig foreslog medlemmerne af Ukraines permanente
delegation i PACE at afslutte monitoreringsproceduren i Ukraine og gå over til
en postmonitoreringsperiodeprocedure. Således understregede medlem af Verkhovna
Radas delegation, Anatolij Rakhanskyj, at Ukraine allerede har opfyldt næsten
30 af de forpligtelser, som det havde påtaget sig overfor Europarådet.
Rakhanskyj understregede, at monitoreringsproceduren overfor
Ukraine godt kan blive afsluttet og at man i stedet kan indlede en
"postmonitoreringsdialog". Denne holdning blev bakket op af lederen af
de ukrainske delegation, Borys Olijnyj, som også gik ind for overgangen til en
postmonitoreringsdialog. UP Strasbourg, Interfaks-Ukrajina.
Et ærligt præsidentvalg kan kun være en af betingelserne for ophøret af monitoreringen af Ukraine fra PACE's side. Det sagde Ukraine-rapportør Renate Wolwendt på en pressekonference i Strasbourg.
"Efter monitoreringen under selve præsidentvalget kan Europarådet sige, at valget har været åbent og ærligt. Det kan være et af argumenterne for at gå over til en postmonitoreringsprocedure", - sagde hun.
Samtidig sagde Wolwendt, at der "ikke er en eneste stat i Europa, som kan tjene som et ideal for Europa". PACE's rapportører fremhævede også, at det der kræves fra Ukraine, ikke er den formelle vedtagelse af de nødvendige love, men at staten respekterer lovene.
"Vi er interesseret i lovenes implementering og ikke
en liste over, hvor mange af dem, som er blevet godkendt", - sagde den
anden Ukraine-rapportør Hanne Severinsen.
Om sit møde med rigsadvokat Svjatoslav Piskun vedrørende
Gongadze-sagen, sagde Severinsen, at han ikke kom med nogle tidsfrister for
forbrydelsens opklaring. Severinsen oplyste, at hun havde hørt om "nye
personer, som er mistænkt i Gongadze-sagen", men "af en eller anden
grund bliver deres efternavne ikke offentliggjort". "Når man leder
efter nogle mennesker, vil det ikke være en fordel at kende deres
efternavne?", - undrede Severinsen sig. Hun betegnede det også som
"skidt", at Ihor Gontjarov var omkommet, fordi Severinsen anser ham
for at være "et hovedvidne" i Gongadze-sagen. UP Strasbourg.