31

Den 14. juli omkom korrespondenten for Institut for masseinformation i Dnipropetrovsk, Volodymyr Jefremov, i en trafikulykke. Hans kolleger i IMI vil ikke udelukke, at der er tale om et bestillingsmord.

Jefremov kørte om morgenen mod Kyiv, hvor han var indbudt til at deltage i festligheder i anledning af Frankrigs nationaldag. Chaufførens forkullede lig blev fundet ved 10-tiden den 14. juli. Hans bil brændte ned efter et sammenstød med en lastbil af mærket "MAZ", oplyser
ІМІ. Samme dag bekræftede Jefremovs datter, at liget tilhørte hendes far.

Efterforskningen af omstændighederne omkring tragedien ledes af kriminalassistent ved Ukraines indenrigsministeriums distriktsafdeling i Dnipropetrovsk-regionen, Andrij Zintjuk.
    Volodymyr Jefremov var korrespondent ved Institut for masseinformation i Dnipropetrovsk de sidste tre år. Inden da havde han været chefredaktør for Dnipropetrovsk-avisen "Sobor", som tilhørte Dnipropetrovsks regionalråd, leder af den 11. Tv-station, et nyhedsbureau, som også hed "Sobor" samt avisen "Dnipropetrovsk".
    Jefremov havde ifølge lederen af IMI, Alla Lazareva, i sin tid en konflikt med indflydelsesrige mennesker, og derfor vil hun ikke udelukke bestllingsmord.
    "I sin tid havde han en ret alvorlig konflikt med visse indflydelsesrige politikere i Ukraine, og det kostede ham sågar flere dages fængsel. Vi kan ikke sige, at vi direkte mistænker, men ville meget gerne have, at efterforskningen forløber grundigt. Fordi denne person kunne godt have haft indflydelsesrige fjender og personer, som kunne være imod, at han videregav nogle informationer", siger lederen af IMI, Alla Lazareva.
    Formanden for Verkhovna Radas udvalg for ytrings- og informationsfrihed, Mykola Tomenko, har rettet henvendelse til Ukraines rigsadvokat Svjatoslav Piskun og indenrigsminister Jurij Smirnov med anmodning om personligt at kontrollere efterforskningen af omstændighederne omkring Volodymyr Jefremovs død.
    "I betragtning af, at Volodymyr Jefremov de seneste år har monitoreret overtrædelser af ytringsfriheden i Dnipropetrovsk-regionen og har haft et aktivt samarbejde med Verkhonva Radas udvalg for ytrings- og informationsfrihed samt internationale menneskerettigheds- organisationer, mener jeg, at efterforskningen af denne tragiske begivenhed bør være særlig tilbundsgående", påpeger Tomenko i sit brev, som hans pressetjeneste har offentliggjort.

16.07.03. Opgøret om borgmestervalget i Mukachevo fortsætter

Retten i Lvivs Sukhivskyj-distrikt har på et møde i går aftes omstødt en beslutning truffet af den lokale valgkommission i byen Mukachevo i Zakarpatska-regionen om at anerkende valget af kandidaten fra "Vores Ukraine", Vasyl Petyovka, til byens borgmester.

Hermed tog domstolen den anden borgmesterkandidats, Ernest Nusers, klage til følge, og annullerede valgresultatet i 15 ud af 36 distrikter. Retten pålagde den lokale valgkommission at træffe en ny beslutning på grundlag af afstemningsresultatet i løbet af to dage.
Som tidligere oplyst anerkendte den lokale valgkommission i Mukachevo Petyovka som vinder af borgmestervalget den 30. juni, hvor 49,9% af vælgerne havde stemt på ham. Hans nærmeste modstander, Nuser, som var blevet støttet af SDPU (o), og havde opnået

16.07.03. Kutjma vil muligvis tilbagekalde sit lovforslag om forfatningsreform

Ukraines præsident Leonid Kutjmas erkæringer "om, at han ønsker at tilbagekalde sit lovforslag" om ændringer i forfatningen er ikke tilstrækkelige. Eftersom "det er parlamentet, der er det indbringende subjekt", efter at en resolution herom er blevet sendt fra Verkhovna Rada til forfatningsdomstolen, mener folkedeputeret Mykola Kateryntjuk fra "Vores Ukraine".

"Derfor er det kun det lovgivende organ, der kan tilbagekalde præsidentens lovforslag. I henhold til Verkhovna Radas resolution er det nødvendigt at samle 226 deputerede bag en tilbagekaldelse af dette lovforslag, hvorefter formand Volodymyr Lytvyn skal underskrive en henvendelse herom til forfatningsdomstolen og indsende den", - blev Kateryntjuk citeret af "Vores Ukraines" pressetjeneste tirsdag.
    Den deputerede mener, at de to lovforslag om forfatningsændringer, der via en relevant resolution blev indbragt for forfatningsdomstolen, "reelt ikke har løst spørgsmålet om en procedure omkring sådanne henvendelser".
    Spørgsmålet om en mekanisme i et sådant lovgivningsinitiativ forbliver ureguleret, "det er endnu uklart, hvorvidt 150 folkedeputerede eller præsidenten kan gøre det", sagde Kateryntjuk.

Han understreger, at proceduren for indbringelsen af sådanne lovforslag til forfatningsdomstolen i henhold til en forfatningsdomstolsbeslutning fra 1998 skal være nedfældet i en lov, mens en resolution er en sekundær akt, og derfor "kan den ikke betegnes som et element i en lovregulering af dette spørgsmål".
    På en pressekonference i tirsdags sagde Kutjma, at han har bedt om en redegørelse for de retlige aspekter af en tilbagekaldelse af sit lovforslag om forfatningsændringer fra forfatningsdomstolen. UP.

17.07.03. "Vores Ukraine" skærper retorikken overfor styret

Begivenhederne i Mukachevo har vist, hvor langt det nuværende styre kan gå i ønsket om at bevare sine positioner og hvor afhængige de ukrainske domstole er, men "Vores Ukraine" er parat til modforholdsregler.

Således kommenterede Viktor Jusjtjenko kendelsen afsagt af retten i Sykhivskyj-distriktet i Lviv, som i mandags underkendte valgresultatet ved borgmestervalget i Mukachevo, som blev vundet af Vasyl' Petyovka fra "Vores Ukraine".
    "Det ukrainske styre er gennemsyret af stalinistiske principper: "Det vigtigste er ikke, hvordan man stemmer; men hvem der tæller stemmerne". Gårsdagens begivenheder i Lviv har vist, at der i dette land er én optæller, én statsanklager og én dommer. Vi så, hvor langt det nuværende styre kan gå i ønsket om at bevare sine positioner og hvor afhængige de ukrainske domstole er", - hedder det i Jusjtjenkos erklæring, som blev bragt af hans bloks pressetjeneste.
    "VU"s leder påpeger, at der ikke er noget mærkeligt i, at kun 11% af befolkningen stoler på de ukrainske domstole, og at mandagens begivenheder ikke øger domstolsmyndighedens autoritet. Retten i Sykhiv-distriktet har efter Jusjtjenkos mening ignoreret vidneforklaringerne, herunder Verkhovna Radas ombudskvinde, Nina Karpatjova, folkedeputerede og vælgere. "Kendelsen blev skrevet på forhånd og forfattet i Kyiv. De politiske svindlere betragter valget som et kortspil med falske kort", - påpegede Jusjtjenko.
    Ifølge Jusjtjenko hører "evnen til at kunne bære et nederlag med oprejst pande stærke politikere til". "Det ukrainske styre er svagt. For et styre, som folket ikke kan lide og ikke støtter, kan ikke have autoritet. Derfor forsøger styret som aldrig før at øge sine repressioner, undertrykkelsen og lovløsheden", mener han.
    "Vores Ukraine" vil sætte sig op mod dette. Vi vil appellere til byens samfund, og vi er parat til at afholde omvalg i visse kredse eller nyvalg, fordi vi er sikre i vores positioner. Vasyl Petyovka vandt på ærlig vis, og han bliver støttet af Mukachevos indbyggere. Jeg er overbevist om, at den særlige valgkommission, som er nedsat af Verkhovna Rada til at undersøge valget i Mukachevo, vil se på lovløsheden ved dette valg", - understregede Viktor Jusjtjenko i erklæringen. razom.org.ua. UP.

17.07.03. Vidste journalisten Jefremov for meget?

Datteren til journalist Volodymyr Jefremov, som forleden omkom i en trafikulykke, siger i et interview til Deutsche Welle, at "det ikke var en almindelig trafikulykke". "Den seneste tid havde far været ret urolig. Han modtog diverse opringninger. Lige da han var taget af sted til Kyiv, var der en eller anden mand, som ringede og udspurgte, hvor han var kørt hen og i hvilket transportmiddel. Desuden havde far sagsøgt regionalrådet i Dnipropetrovsk. Og retten ville efter alt at dømme have givet ham medhold".

Datteren Julia vil heller ikke udelukke, at Jefremovs død hænger sammen med "Lazarenko-sagen".
"For nogle måneder siden fik han besøg af amerikanske efterforskere i "Lazarenko-sagen" og far gik med til at afgive vidneforklaring. Efter samtalerne med de amerikanske efterforskere, begyndte hans bil at blive skygget. Der var altid en "skygge" bag hans bil. På det seneste sagde han tit, at han blev overvåget", siger hun.
Datteren henviser desuden til de mærkelige omstændigheder omkring faderens død. "Hans personbil kørte på en helt jævn og relativt tyndt trafikeret vej, og der var kun tre lastbiler, som kørte i modsatte kørebane. Så begyndte hans bil at blive kastet fra side til side og kørte ind i de mellemste af lastbilerne. Der skete en kraftig eksplosion, hvorefter bilen brændte totalt ned. Der opstod meget store huller i asfalten ned til 20 cm i dybden. Bilen havde været i behørig stand inden afrejsen. Far fik sin bil tjekket hos bilsynet, hver gang inden han skulle til Kyiv. Vi udelukker fuldstændig, at der kunne være sket noget med bilen. Rettere sagt, så mener vi, at det der skete med bilen, skete med overlæg. Desuden er det uklart, hvorfor der opstod en så kraftig brand. Far havde altid en næsten tom benzintank, når han tog afsted, og tankede først op i Krementjug".

Direktør for Institut for masseinformation (IMI), Leonid Zverev, mødtes tirsdag med den ukrainske vice-rigsadvokat, Viktor Shokin, som forsikrede om, at sagen befinder sig under personlig kontrol af vice-rigsadvokat Oleksandr Medved'ko, som overvåger de sager, som indenrigsministeriet efterforsker.
Ifølge Viktor Shokin figurerer Volodymyr Jefremov ikke på listen over de personer, som man fra amerikansk side vil afhøre som vidner i Lazarenko- sagen. Samtidig hævder Deutsche Welle, at Harold Rosenthal - en af Pavlo Lazarenkos advokater - under sit besøg i Ukraine havde understreget, at Volodymyr Jefremov var et centralt vidne i sagen mod den tidligere ukrainske premiermininster.
UPs kilder hævder, at Jefremovs efternavn figurerer i forsvarets vidnefortegnelse. Anklagemyndigheden har indtil videre kun fået en vidnefortegnelse fra anklagemyndighedens side. UP.

18.07.03. Der skal sandsynligvis være omvalg i Mukachevo

Distriktsretten i Sykhiv i Lviv omstødte i går den beslutning, som byen Mukachevos valgkommission havde truffet tidligere på dagen om at anerkende valget den 29. juni af Vasyl Petyovka som Mukachevos borgmester. Retten i Lviv gav dermed borgmesterkandidat Ernest Nuser medhold i hans klage over afgørelsen.

Retten i Sykhiv pålagde Mukachevos territoriale valgkommission at fastsætte og afholde et omvalg til borgmesterposten i byen. Nyhedsbureauet kunne dog ikke officielt få bekræftet denne oplysning. Som tidligere meddelt betød den territoriale valgkommissions oprindelige beslutning, at Petyovka havde vundet borgmestervalget, idet han havde fået 49,9% af stemmerne. Hans nærmeste modstander - den SDPU (o) støttede Ernest Nuser - som havde opnået 41,5% af stemmerne afgivet af byens indbyggere, hævdede, at valgloven var blevet overtrådt og krævede at underkende valghandlingen på 15 af valgstederne.
Tirsdag gav den lvivske lokalret Nuser medhold og underkendte afstemningsresultaterne på 15 ud af i alt 36 valgsteder. Han forpligtede den lokale valgkommission at gennemføre en omtælling af stemmerne uden hensyn til afstemningsresultatet på de førnævnte 15 valgsteder og fastsætte et nyt afstemningsresultat i løbet af to dage.
Onsdag anerkendte Mukachevos territoriale valgkommission igen Petyovka som vinder af borgmestervalget. UP. Interfaks-Ukrajina.

18.07.03. Ukraine and the OSCE work together

Outside of the people we deal with on a regular basis, there may not be a general awareness of OSCE. However, OSCE has had and is having an important impact in Europe. It is an integrating force. It helps nations accomplish their goals.

OSCE is unique in its composition and its mission. It is the only entity recognized as a regional security organization under the UN Charter. It has 55 member nations. Ukraine is an important member.

Originally conceived in 1975 by some to be a counterweight to NATO, now it is one of a number of effective complementary entities, which includes NATO, as well as the EU and the UN, among others. Its structure and composition changed dramatically in 1991 and during the two or three years thereafter, and it became a primary means through which relations between Western nations and the states of the former Soviet Union could be conducted. Previously, it met to confer; and in 1994, it became a more-or-less established entity with a headquarters, a secretariat and regular meetings. It incorporated the work of years of negotiations with respect to mutual and balanced force reductions, and confidence and security-building measures. It developed its own code of conduct with respect to politico-military aspects of security. It meets daily at the working levels, weekly at the ambassadorial level, annually at the ministerial level, and every two or three years at the level of heads of state. Today, it has partners from as far away as Japan and Korea.

Its assets include a variety of means to try to maintain regional stability: A conflict prevention center, a forum for security dialogue, mechanisms to provide early warnings of regional disputes and for resolving disputes, crisis management and means to assist in post-conflict rehabilitation. Groups working in Vienna with OSCE administer a conventional forces treaty, an open skies treaty, and peace arrangements in the Balkans.

While it is a security organization, it defines security broadly to include economic, environmental and human issues, and not just military defense. In the context of the broader definition, OSCE has developed special expertise in institution building. It supports rule of law and independent and transparent judicial systems. It supports organization and training of responsible police, prosecutors and judges.

Through the Office of Democratic Institutions and Human Rights, it helps nations develop and administer free and transparent elections. Through the Office of Freedom of the Media, it assists in promoting free media. The High Commissioner for National Minorities is involved in minority rights matters. Through other divisions, it also deals with economic, environmental, and social issues, sometimes on a regional basis, and sometimes on behalf of individual member states.

OSCE has a presence in Ukraine. This office is unique among OSCE offices due to the uniqueness of Ukraine. Our presence is defined by our title: OSCE Project Coordinator's office in Ukraine. We are the product of an agreement between OSCE and Ukraine, which was approved by the Verkhovna Rada in 1999.

That mutual agreement between OSCE and Ukraine requires our office to work closely with Ukrainian authorities to help Ukraine accomplish its goals, which are consistent with the principles of OSCE. We help develop and implement projects, which are subject to approval by the Ministry of Foreign Affairs and OSCE authorities in Vienna. We frequently work with other organizations to implement projects. We occasionally provide funding for projects implemented by governmental authorities, such as a project to change the soviet era system of registration of persons to one that conforms to international standards with respect to freedom of movement.

The predecessor to this office, established in 1994, was involved in matters concerning Crimea. More recently, we have been involved in supporting programs that deal with conversion of former military bases to civilian use and to helping retiring military personnel make a transition to civilian life. We have worked with non-governmental organizations and the international community to assist in the fight against human trafficking.

Our office has been working with the courts and lawmakers to assist in developing law and procedures that are consistent with international norms. Just a couple of weeks ago, OSCE's Conflict Prevention Center and its Parliamentary Assembly and Ukrainian authorities held a conference in Kyiv to discuss OSCE's code of conduct.

We have been fortunate to have received excellent cooperation from the authorities, NGOs, individuals, and the international community. There are several Ukrainian citizens among our colleagues in our office. Those of us from other countries are proud of our relationships with them and of the work they do. We are from several different countries, and we are all impressed with the quality of the people here. We are grateful to our hosts for the wonderful hospitality we are receiving. We recognize that we are guests in this country, and we intend to act accordingly.

Even though it has maintained a fairly low profile during the last few years, our office has been a participant in many projects which have served the citizens of Ukraine in the areas mentioned above. For the future, we hope to be in a position to help develop and implement even more meaningful projects that will help Ukraine maintain good government and prosperity.

21.07.03. Melnitjenko: Holovatyj stod for tur efter attentatet mod Jeljashkevytj i 2000

UP bragte den 9. juli den 2. og sidste del af sit seneste interview med den tidligere livvagt for præsident Kutjma Mykola Melnitjenko (MM).

UP: Hvad nyt er der fra Oleksandr Jeljashkevytj? Hvorfor har vi ikke nogle informationer omkring hans bebudede retssag mod Kutjma i USA?

MM: Personligt er jeg ikke i tvivl om, at retssagen "Jeljashkevytj mod Kutjma" nok skal finde sted. Hvorfor tror I, at Kutjma er så bange, at han gør alt for at forlænge sin embedsperiode som præsident eller for at få de nødvendige garantier. Jeljashkevytj arbejder meget på, at retssagen skal få en logisk afslutning for den, som beordrede hans likvidering. Uanset hvor meget det ukrainske styre desinformerer samfundet om det umulige i retssager mod Kutjma, så vil de helt sikkert finde sted - det er bare et spørgsmål om tid. Hvor meget er der ikke blevet talt om, at en amerikansk domstol ikke kan træffe nogle beslutninger med hensyn til Ukraines præsident! Bagefter finder alle ud af, at den en amerikansk domstol har besluttet at afhøre Kutjma [i Lazarenko-sagen] samt om grundlaget for en sådan beslutning.

UP: Men den eneste information om Jeljashkevytjs retssag mod Kutjma har vi indtil videre kun fra Taras Tjornovil. Engang i marts sagde Jeljashkevytj til ham, at retssagen mod Kutjma vil begynde på det mest upassende tidspunkt for Kutjma. Jeljashkevytj selv ønsker ikke at diskutere sagen offentligt. Hvorfor?

MM: For det første, så mener han ganske rigtigt, at en offentlig diskussion af spørgsmål, som hænger sammen med den juridiske proces, ikke er formålstjenlig. Og forsøg på at provokere ham til at afsløre forbryderne vigtige dele, er forgæves. For det andet ønsker han ikke, at forskellige finanspolitiske grupperinger skal udnytte hans navn i et eller andet øjemed. Og da slet ikke, så at nogle begynder at handle med Kutjma om sagen om attentatet mod ham.

MM: Han har al mulig grund til at mene det. Og i det hele taget er jeg selv blevet overbevist om, at Oleksandr Jeljashkevytj havde ret, da han prøvede på at tale mig fra at offentliggøre visse dele af sagen. I november sidste år bragte UP fx en dechifrering af brudstykker af en af Kutjmas mange samtaler om Jeljashkevytj. Den samtale fandt sted den 8. februar 2000, og af samtalen fremgår det, at Kutjma og den daværende leder af SBU, Derkatj, arrangerede et attentat mod Jeljashkevytj, som fandt sted om aftenen næste dag ved det hotel, som den folkedeputerede boede på. Indholdet af brudstykket af denne samtale og de tilsvarende materialer blev overgivet til de kompetente amerikanske organer. Og allerede i slutningen af august sidste år blev der bragt en anonym forfalsket dechifrering på en af de hjemmesider, som en af figuranterne i sagen har noget at gøre med. Der var øjnesynlig tale om et ægte udsnit af en samtale, hvis indhold imidlertid fuldstændig adskilte sig fra den, som var blevet skrevet ned og dechifreret af mig. Hvorfor det blev gjort, er klart: fordi forbryderne var blevet bange for de urokkelige beviser, som befinder sig udenfor deres rækkevidde. Men inden det skete, havde jeg fået at vide, at forbryderne havde pålagt omgående at få fat i en kopi af pågældende samtale. Hvilket lykkedes for dem. Den konklusion når man frem til, når man i den forfalskede tekst som blev trykt, genkender visse steder, som vitterlig var med i samtalen, men udenfor det udklip, som blev offentliggjort. Så det lykkedes altså styret at få en vigtig information fra en kopi af optagelsen af en samtale, som var i den forrige Verkhovna Radas særlige undersøgelsesudvalgs varetægt. Derfor drog jeg visse konklusioner (netop derfor vil de materialer, som vedrører højtprofilerede sager, herunder yderligere dokumenter vedrørende Gongadze, komme til massemediernes kendskab under retssagerne i USA).

UP: Hvorfor rykkede De ikke dengang ud med en dementi af det falsum, som blev bragt?

MM: Jeg gjorde meget mere, idet jeg officielt overdrog de juridisk udformede materialer til de relevante organer i USA. Det gælder også teksten med afkodningen af denne samtale og den relevante erklæring, som jeg via Hryhorij Omeltjenko overdrog til Ukraines rigsadvokat Piskun. Deri påtog jeg mig officielt at indestå for disse vidneudsagns troværdighed.

UP: Har rigsadvokaturen modtaget andre beviser i sagen om attentatet mod Jeljashkevytj?

MM: Ja. Det drejer sig både om afkodningen af den anden af Kutjmas samtaler om Jeljashkevytj og kopien af brudstykket med denne samtale samt resultatet af de ekspertiser, som er blevet gennemført desangående.
Jeg vil dog gerne påpegede, at disse brudstykker af samtaler, som jeg har talt om, kun er en lille del af beviserne i sagen om attentatet mod Jeljashkevytj. Selvom disse beviser ville være nok til at straffe forbryderne.

UP: Hvorfor blev der talt sådan i præsidentens kabinet om netop Jeljashkevytj. Hvilken reel trussel mod Kutjma og hans omgivelser udgjorde Jeljashkevytj?

MM: I starten undrede jeg mig selv over, hvorfor der blev snakket så meget om Jeljashkevytj i præsidentens kabinet. Først bagefter, efter at jeg var begyndt at arbejde med diverse materialer, gik det op for mig, hvilken fare Oleksandr Jeljashkevytj udgør for Kutjma.
Man må lade ham, at Kutjma har evnen til at finde ud af og fornemme, hvorfra truslen mod ham udgår. Han kendte Jeljashkevytj personligt. Han kendte ham som deputeret, på hvis initiativ der allerede i 1995 var blevet nedlagt veto i parlamentet mod nogle nøgledekreter fra præsident Kutjma, bl.a. hans dekret om de finans-industrielle grupper, som allerede dengang ville have gjort det muligt for Kutjmas klaner at overtage Ukraine økonomisk. Kan De huske, hvor meget postyr Kutjma rejste i den anledning?

Kutjma vidste også glimrende, hvilken rolle Jeljashkevytj havde spillet i 1996 i parlamentets nedstemning af præsidentens planer om at lægge den af Kutjma ønskede forfatningsreform til folkeafstemning, og hvordan de forskellige fraktioners repræsentanter dengang havde optrådt under møderne med præsidenten. Kutjma vidste godt, hvem der havde holdt møder med Oleksandr Moroz fra morgenstunden den 27. juni 1996 og hvad samtalen havde drejet sig om.
    Kutjma vidste rigtig meget om, hvordan forfatningen var blevet vedtaget, og husker glimrende, hvem der sammen med andre deputerede fra fraktionen "Reformer" havde forlangt, at Kutjma underskrev den af Verkhovna Rada vedtagne forfatningstekst.
    Husker de, hvordan Kutjma i sine erindringer skrev, at han meget længe havde været i tvivl om, hvorvidt han skulle underskrive den forfatning, som parlamentet havde godkendt?
    Kutjma kunne ikke tilgive Jeljashkevytj dennes idelige hårde og åbenhjertige udtalelser om ham, og heller ikke Jeljashkevytjs initiativ til en rigsretssag mod præsidenten.
    Kutjma husker især dagen den 25. september 1998, da der på Jeljashkevytjs initiativ i Kherson blev afholdt Ukraines første borgerforum, som enstemmigt vedtog at tage initiativ til en folkeafstemning om en ekstraordinær ophævelse af Kutjmas præsidentbeføjelser.
    Og hvordan vil Kutjma nogensinde kunne glemme den samtale med Jeljashkevytj, som han havde i december 1998 i selskab med den nu desværre afdøde Oleksandr Razumkov.

UP: Hvad var det, der var så specielt ved den samtale?

ММ: Jeg havde aldrig hørt nogle, der tillod sig at tale så åbent og principielt til Kutjma. Det var dén samtale, hvorunder Kutjma ikke var i stand til at tøjle sit temperament og flere gang mistede kontrollen over sine følelser, for Jeljashkevytj havde med sin logik presset præsidenten op i en krog. Samtalen sluttede med Kutjmas ord: "Nå så du er kommet for at stille mig ultimatumer?!". Og det husker præsidenten meget godt.

UP: ???

MM: I 1999 var Jeljashkevytj blevet formand for parlamentets udvalg for afholdelse af præsidentvalget. Det var netop dengang, under valgkampen, at de direkte sendinger fra Verkhovna Rada blev stoppet efter et uofficielt Kutjma-dekret. Ikke uden grund var Kutjma meget bange for, at hvis samfundet kom til at høre visse deputeredes velargumenterede indlæg, så ville det forhindre ham i at snyde det ukrainske folk. Men for Kutjma selv og hans administration var den direkte transmission af parlamentets møder derimod sikret. Den direkte transmission fik det ukrainske folk først igen tre år senere, da det nye parlament begyndte at arbejde.

UP: Var Jeljashkevytj en af de deputerede på grund af hvilke Kutjma havde udstedt dekretet om at slukke for den direkte transmission? Tror De, at Kutjma som præsidentkandidat var bange for hans indlæg om brugen af den administrative ressource eller de ulige vilkår for kandidaterne? Mener De, at der var ingen, der på det tidspunkt havde været klar over dette?

MM: Det var ikke kun omkring valgsvindelen og lign. Der var temaer, som Kutjma frygtede allermest. F.eks. havde Jeljashkevytj netop på samme tid rejst spørgsmålet omkring en selvangivelser om præsidentkandidaternes familiers formue og netop hans lovforslag herom blev vedtaget af Verkhovna Rada. Men Kutjma blev bange for det og nedlagde veto mod det for at forhindre landet i at få at vide, hvad præsidentens og hans families formue var.
Der er ikke særlig mange i Ukraine, som er klar over, at Kutjmas barnebarn, som for nylig blev født i Østrig, er den rigeste arving i Ukraine. For nu at vende tilbage til begivenhederne i 1999, så vil jeg på grundlag af beviser, som jeg er i besiddelse af, hævde, at Jeljashkevytjs professionelle arbejde som udvalgsformand var en af de farligste faktorer for Kutjma i præsidentvalgkampen. Og Kutjma kan godt huske, hvad han sagde om Jeljashkevytj på det tidspunkt. Netop Jeljashkevytjs kommission fastslog, at præsidentvalget havde været udemokratisk og at dets resultat var blevet forfalsket. "Kutjma vandt, men han vandt over demokratiet og det ukrainske folk", - sagde Oleksandr Jeljashkevytj dengang fra parlamentets talerstol, og han ville ikke anerkende præsident Kutjmas legitimitet.

UP: Men attentatet mod Jeljashkevytj blev trods alt begået noget senere?

MM: Ja, for lige efter præsidentvalget var der mange af Oleksandrs kolleger, der ikke ville forstå, hvordan følgerne af dette valg ville blive. Jeg vil igen citere et lille uddrag af den bog, som Jeljashkevytj skriver på: "Kujtmas løfter om, at alle ville få en ny præsident at se, blev af mange opfattet som et håb. Så meget desto mere, fordi nogle var blevet fristet af embeder, mens andre p.a. udnævnelsen af Jusjtjenko til premierminister var blevet parate til at tilgive Kutjma "gamle synder" og lign. En del af demokraterne betragtede for alvor etableringen af et oligarkisk-demokratisk flertal i parlamentet som en "fløjsrevolution" uden at se den store fare for den videre mekanisme for vedtagelsen af parlamentsbeslutninger, som denne begivenhed havde åbnet op for.

Og uden at forstå, at man i kraft af Tymoshenko-fraktionens stemmer og flertallet af Jusjtjenkos tilhængere havde vedtaget et sådant reglement for drøftelsen og vedtagelsen af beslutninger i parlamentet, som gjorde Verkhovna Rada til en struktur, der igennem flere år var afhængig af Kutjma"
Og selvom Jeljashkevytj af Surkis var blevet advaret om, at han "ville få et rør i hovedet", hvis han ikke holdt op med at gå imod præsidenten, blev Oleksandr med sine indlæg ved med at afsløre essensen i det, som fandt sted, og foreslog kollegerne nogle konkrete skridt for at bevare parlamentet som et parlament og lod være med at følge præsidentens scenarium, der gav Kutjma muligheden for at forfalske den såkaldte folkeafstemning.
Det blev så farligt for Kutjma, at han dengang vedtog en endelig beslutning om at tilintetgøre Jeljashkevytj fysisk. Efter Jeljashkevytj talte Derkatj og Kutjma i øvrigt om, hvad de skulle gøre med en anden farlig deputeret.

MM: Ja. Det var Serhij Holovatyj. Han var meget farligt for Kutjma p.a. sit arbejde såvel i parlamentet som i de internationale organisationer. Først og fremmest i PACE og Den venezianske Kommission.
Men man tøvede alligevel med at gå til værks overfor ham på den måde, især fordi Jeljashkevytj jo havde overlevet og med det samme havde sagt, at han betragtede Leonid Kutjma som bagmand for attentatet mod ham. Desuden har jeg for nylig fundet, hvordan en repræsentant for parlamentets retsudvalg dengang i pressen reagerede på attentatet mod Jeljashkevytj: "Det, som er sket med Oleksandr Jeljashkevytj, kan man ikke forklare med simpel gadeuorden. Selvfølgelig kunne det godt have været det, hvis det var sket et eller andet sted derhjemme eller på diskoteket i "Dynamo-lux"; men når det sker i midten af Kyiv på vejen mellem parlamentet til den deputeredes hotelværelse, mellem to specialbevogtede zoner, ligner det en åbenlys udfordring" - sagde den nuværende justitsminister, Oleksandr Lavrynovytj, dengang.

Og her er et andet citet: Jurij Karmazin, daværende formand for parlamentets udvalg for bekæmpelse af korruption og organiseret økonomisk kriminalitet: "Motivet til dette overfald kan kun være politisk, fordi O. Jeljashkevytj ikke havde noget andet liv end det politiske.
    Det var et overfald på en statsmand, et ukrainsk parlamentsmedlem, og derfor burde man entydigt have rejst en sigtelse efter straffelovens § 58. Men af en eller anden grund er der tildelt yderst lidt opmærksomhed efterforskningen af denne sag".
    Jeg tror, at han i dag er meget forundret over, at det kriminelle styre er bange for en reel efterforskning af Jeljashkevytj-sagen og hvorfor man fra ukrainsk side indtil videre har været tavs i forhold til Oleksandr Jeljashkevytjs asylmeddelelse i forbindelse med truslen mod hans liv umiddelbart fra Kutjmas side.
    Desværre er jeg nødt til at konstatere, at det store flertal af Jeljashkevytjs kolleger i parlamentet reelt har givet deres samtykke til mordet på deres kollega p.a. deres undladelser og manglende ønske om at standse forbryderen.

21.07.03. Jusjtjenko og tilhængere lader op til det kommende valg

Repræsentanterne for blokken "Vores Ukraine" med deres leder, Viktor Jusjtjenko, i spidsen har besteget Ukraines højeste bjerg - Hoverla i Ivano-Frankivsk regionen, som er 2.061 meter høj.

Omkring 5.000 repræsentanter for forskellige af Ukraines regioner deltog i bestigningen, idet de gik op ad bjerget af forskellige ruter. Ifølge Jusjtjenko sker bestigningen for at markere to-året for stiftelsen af blokken "Vores Ukraine", som fandt sted den 20. juli 2001 på toppen af Hoverla.
    Under opstigningen dannede repræsentanterne for "Vores Ukraine" og de national-liberale kræfter en levende kæde på flere hundrede meter og skanderede "Ud med Kutjma!".
    Det var "Vores Ukraine"s leders 29. bestigning af Ukraines højeste bjerg. "Jeg har været på Hoverla lige siden 1971 kun afbrudt af et enkelt år, da jeg var i hæren", - citerer "Vores Ukraines" pressetjeneste Jusjtjenko.
    Inden opstigningen blev der holdt et møde ved foden af bjerget, hvor Jusjtjenkos valgsymbolik blev præsenteret. På de orangefarvede flag stod der med røde farver og sølvfarver: "Ja til Jusjtjenko!" samt en hestesko i sølvfarve.
    Som "Interfaks-Ukrajine"s korrespondent oplyser var vejret i området i begyndelsen udmærket kun forstyrret af stærke vindstød. Bagefter begyndte en stærk regn med hagl, som varede omkring 40 minutter. Omkring 1000 personer, som befandt sig på toppen af bjerget, inklusive Jusjtjenko selv, blev ramt af uvejret.

Lederen af "Vores Ukraine" besteg bjerget fra Jaremtja-siden og steg ned i retning af Transkarpatien (Zakarpatska-regionen). Mandag drog han afsted til Mukachevo, hvor han skulle holde en pressekonference omkring valget af borgmesteren i byen.

21.07.03. "Vores Ukraine" vil ikke gå med til at ophæve oppositionelle deputeredes immunitet

"Vores Ukraine" vil aldrig støtte parlamentets resolution om at lade de oppositionelle deputerede Julia Tymoshenko, Oleksandr Turtjynov og Stepan Khmara blive retsforfulgt efter straffeloven. Det sagde Viktor Jusjtjenko i et direkte interview til Ivano-Frankivsks regionale Tv-station, oplyser "Vores Ukraine"s pressetjeneste.

"Jeg forstår udmærket, at Ukraine ofte bliver beskyldt for, at styret er kriminelt, men hvis anklagemyndigheden vil understrege, at den er tro mod lovens bogstav, og at den ikke har nogen politiske filtre og at der i Verkhovna Rada er en række navne, hvis virksomhed man kan være i tvivl om, vil jeg gerne have, at anklagemyndigheden siger det åbelyst", sagde Jusjtjenko.
    I den forbindelse påpegede han, at han ikke forstår anklagemyndighedens princip om, at rive nogle navne ud for at varetage nogle politiske interesser.
    "Hvis vi tillader rigsadvokaturen at demonstrere et sådan selektivt princip, så vil det kunne give startskuddet til negative processer i ukrainsk politik", - påpegede Jusjtjenko og understregede, at det netop er grunden til, at "Vores Ukraine" ikke vil støtte rigsadvokaturens anmodning.
    Som tidligere oplyst har rigsadvokaturen i midten af juli fået indregistreret en anmodning til Verkhovna Rada om tilladelse til at rejse tiltale efter straffeloven mod deputerede Julia Tymoshenko, Oleksandr Turtjynov og Stepan Khmara (fraktionen "Julia Tymoshenkos blok").
    Statsadvokaturen i Kyivs Shevtjenko-distrikt har rejst tiltale efter straffeloven for de folkedeputeredes under ledelse af Julia Tymoshenkos retsstridige handlingner, som fandt sted den 20-21 juni 2003 i Lukjanivskyj-varetægtsfængslet.
    Vice-rigsadvokat Viktor Shokin sagde i et interview med avisen "CN-Stolitjka", at de deputerede trængte ind på varetægtsfængslets område, hvor varetægtsfængslets medarbejdere "ikke alene blev krænket, men også fik tildelt fysiske skader". Anklagemyndigheden i Tjernihiv har rejst tiltale efter straffelovens § 345 stk. 2 overfor Stepan Khmara. Ifølge Shokin "rev han skulderklapperne af en af medarbejderne ved varetægtsfængslet i Tjernihiv, kravlede over afspærringen og tilføjede legemsbeskadigelser".
    Desuden meddelte rigsadvokaturen i maj, at man indenfor en måned ville anmode Verkhovna Rada om at gå med til at retsforfølge Julia Tymoshenko efter straffeloven i sagen om "Ukraines forenede energisystemer".

Efremov, correspondent in the city of Dniepropetrovsk [Dnipropetrovsk] of the press freedom group the Institute of Mass Information (IMI), was editor of the newspapers Sobor and Dniepropetrovsk and founder of the regional TV station TV11, which have backed former prime minister Pavlo Lazarenko, a Kuchma opponent. He had agreed to give evidence at a 18 August hearing in the United States of charges against Lazarenko for embezzlement of public funds.

Reporters Without Borders called on interior minister Yuri Smirnov to determine the cause of the crash, in which Efremov's car collided with a lorry near the eastern town of Verkhnyodniprovsk. It requested that the car be carefully examined. The local representative of the interior ministry, Andriy Zinchuk, has been named to head the investigation.

Efremov had said in the government paper Golos Ukrainy [Holos Ukrainy] on 13 October 2001 that he feared he would be killed because of his journalistic activities, probably in a staged road accident.

The authorities seized the transmitters of TV11 on 17 March 1999, after shutting the station down on 9 March for supposed technical reasons, although the station had a broadcasting licence valid until 2001. Efremov was arrested on 13 January 1999 and jailed for two days in Dniepropetrovsk for alleged irregularities in a 1995 loan agreement involving Sobor. Efremov said he had fully repaid the loan and said he had probably been arrested because TV11 had broadcast a New Year message from Lazarenko instead the one from Kuchma that all other stations had broadcast.

Reporters Without Borders defends imprisoned journalists and press freedom throughout the world, as well as the right to inform the public and to be informed, in accordance with Article 19 of the Universal Declaration of Human Rights. Reporters Without borders has nine national sections (in Austria, Belgium, France, Germany, Italy, Spain, Sweden, Switzerland, and the United Kingdom), representatives in Abidjan, Bangkok, Buenos Aires, Istanbul, Montreal, Moscow, New York, Tokyo and Washington and more than a hundred correspondents worldwide.

28.07.03. Will Kuchma's constitutional reform outwit the opposition?

RFE/RL Poland, Belarus, and Ukraine Report
Vol. 5, No. 24, 25 June 2003
A Survey of Developments in Poland, Belarus, and Ukraine by the
Regional Specialists of RFE/RL's Newsline Team

Ukrainian President Leonid Kuchma submitted a modified version of his constitutional-reform bill to the Verkhovna Rada on 20 June, as he had promised in a televised address to the country the previous day. Kuchma told Ukrainians that, guided by the public discussion of the draft and by his desire to find a compromise with Ukrainian political forces, he had decided to scrap some of his earlier proposals. Opposition activists claim, however, that in pursuing the constitutional reform, Kuchma is still seeking to prolong his term in power beyond 2004.

Kuchma withdrew his previous suggestions to introduce a bicameral legislature, reduce the number of deputies, and apply the results of national referendums directly, without seeking other approval. "It is these three contentious points that have spurred the most heated discussion between the president and his opponents," Kuchma said on television. "But we have no right to continue to engage in a tug of war to mark time, which is why I have removed these barriers."

Like the earlier version, Kuchma's latest proposal still urges that the prime minister be appointed by parliament after his candidacy has been proposed by a "permanently functioning parliamentary majority" and submitted to the Verkhovna Rada by the president. The Verkhovna Rada should also appoint all ministers except for the foreign minister, the defense minister, and the interior minister, who are to be appointed by the president. Under Kuchma's constitutional-reform bill, the president would also have the right to appoint the heads of the Security Service, the State Customs Committee, the State Tax Administration, and the State Border Committee.

The new bill stipulates that the president has the right to disband parliament if it fails to create a permanent majority within one month, if a new cabinet has not been approved within 60 days after the resignation of the preceding government, or if parliament fails to approve the national budget for the next year by 1 December.

The new bill also retains Kuchma's previous proposal that the president, parliamentarians, and local lawmakers be elected to five-year terms in elections held in the same calendar year. "Ukraine needs a stable electoral cycle, because one cannot regard as normal a practice in which society only passes from one electoral campaign to another, while politicians literally never leave the electoral barricades," Kuchma said. "I believe that elections should be held once in five years. This is quite enough.... I have repeatedly stressed and I want to stress it again: The next presidential election should be held in 2004."

Kuchma did not, however, tell viewers how he envisages switching to this new electoral cycle. But Ukrainian print media highlighted a provision in the bill that states the Verkhovna Rada must approve a date for the first such election within two months of the constitutional reforms' adoption. According to some Ukrainian observers, the provision is a clear indication that Kuchma is seeking to outwit the opposition and prolong his term in power beyond 2004. While constitutional amendments require 300 votes for passage, the approval of a bill setting the date for the next presidential elections (as well as for parliamentary and local ballots) would require just 226 votes -- well within the reach of the pro-Kuchma parliamentary majority. And this date, Kuchma's opponents argue, could be set for 2005, 2006, or even 2007.

The Socialist Party has launched a signature drive among lawmakers on a petition requesting the Constitutional Court to rule on whether Kuchma may run for a third presidential term. Meanwhile, Viktor Yushchenko's Our Ukraine has called on lawmakers to introduce a moratorium on constitutional amendments until 2006, when a regular parliamentary election is to take place. It seems that Our Ukraine has finally decided that it is not going to take part in reforming the constitutional system as long as Kuchma is in power. Without Our Ukraine's participation in the process, it is unlikely that the pro-Kuchma forces in the parliament will be able to muster the 300 votes necessary to pass the Kuchma-submitted bill, especially as the Socialist Party and the Yuliya Tymoshenko Bloc are sponsoring a rival constitutional-reform bill.

The weekly "Zerkalo nedeli" in its 21-27 June issue commented sarcastically on Kuchma's recent constitutional-reform proposal, saying that the number of scenarios under which he could remain in power for more than two terms is constantly increasing. The weekly cited four such scenarios.

Scenario 1: The Constitutional Court rules that the Kuchma may run for a third term since he was elected in 1994 and 1999 under different constitutions. Ukraine promulgated its current constitution in 1996, when Kuchma was serving his first term. Thus, under the 1996 constitution, Kuchma is formally serving his first term.

Scenario 2: The Verkhovna Rada passes the constitutional-reform bill proposed by Kuchma and the pro-presidential majority subsequently schedules the next presidential election well beyond 2004.

Scenario 3: The Verkhovna Rada passes the constitutional-reform bill proposed by Kuchma, a new president is elected in 2004 for a transition period until 2006 or 2007, when the country is to enter the five-year electoral cycle. Kuchma does not participate in the 2004 election but chooses to run again in 2006 or 2007. The Ukrainian Constitution prohibits one person from serving more than two consecutive presidential terms, but it does not restrict the total number of presidential terms an individual may serve.

Scenario 4: A new president and new parliament are elected in 2004. The parliament fails to form a permanent parliamentary majority or a cabinet or to approve a budget within the constitutionally prescribed term, and the president disbands it. This automatically means that a new election cycle is launched, and Kuchma obtains the possibility of running once again.

"It is simply amazing how it is possible for one to go hunting so many at the same time," "Zerkalo nedeli" wrote. "Will the 450 potential hunters [lawmakers] ever become tired of being game?"

A good question, indeed.

28.07.03. Spillet om hvilken retning olien skal strømme gennem olieledningen Odesa-Brody

Lidenskaberne spidser til omkring projektet "Odesa-Brody". Det statslige selskab "Ukrtransnafta" fortsætter med at lede efter støtte til udnyttelsen af olieledningen i den europæiske retning, og i sidste uge besøgte en delegation fra selskabet Tyskland. Samtidig med det hører man Kutjmas side en skarp kritik af brændsels- og energiministeren Jermilov for dennes løfte om ikke at udnytte ledningen i sydgående retning. Den russiske lobby øger sit pres gennem Kasianov, skriver UP i en analyse.

Det statslige selskab "Ukrtransnafta" er den vigtigste støtte til ideen om at udnytte "Odesa-Brody" i den europæiske retning. Den vigtigste lobbyist i forhold til udnyttelsen af olieledningen i den sydgående (revers) retning er TNK-Ukrajina, som er en hovedinvestor i landets oliesektor og ejer af det største olieraffinaderi i Ukraine i Lysytjansk.
Det er lykkedes russerne (TNK, red.) at opnå premierminister Kasianovs støtte. Han har under sine seneste forhandlinger med [premierminister] Janukovytj direkte sagt, at aftalen om transporten af olie fra Rusland via Ukraine vil kunne blive underskrevet efter at man har løst spørgsmålet om transporten af den russiske olie ad olieledningen "Brody-Odesa". Den russiske premierminister brugte netop denne omvendte betegnelse.
Kutjma indtager en afventende position. På den ene side har han sagt, at det er regeringen, der skal beslutte sig for udnyttelsen af "Odesa-Brody". I den forbindelse har han kritiseret brændsels-og energiminister Jermilov for at have afvist den sydgående retning. "For hvis ministeren udviser mangel på mådehold, så må man stå til ansvar for sådanne ting. Der må kun være en enig beslutning. Lad være med at slynge om dig med beslutninger, som skal træffes af regeringen og ikke af ministre", - understregede Kutjma på en pressekonference i sidste uge. På den forrige pressekonference i maj gik Kutjma ind for en midlertidig reversudnyttelse af olieledningen.

At han har den holdning, kan forklares med et ønske om at skabe røre omkring "Odesa-Brody". Selv om der også foreligger en anden mulighed - selskabet TNK har som sin vigtiste aktionær den russiske "Alfa-grup", som i dag har en stærk partner i Ukraine i skikkelse af præsidentens svigersøn, Viktor Pintjuk.

Udnyttelsen af olieledningen "Odesa-Brody" i sydgående retning fra Brody til Odesa, er blevet endnu en PR-kampagne, som de russiske industrigiganter gennemfører i det ukrainske medielandskab. Noget lignende så vi for tre et halvt år siden inden privatiseringen af Mykolajivs lerjordsfabrik.
    I dag bliver avisspalterne, ligesom dengang, købt op i hobetal. Artiklerne skrives efter en skabelon, hvor man kun udskifter de eksperter, der kritiserer den europæiske retning af "Odesa-Brody". Det er TNK, der finansierer kampagnen. Den midlertidige sydgående benyttelse er russerne kongstanke. "Indtil I har fået aftalt leverancerne af olien fra Det kaspiske Hav til Europa, kunne vi lige bruge olieledningen lidt i den modsatte retning. Og ligeså snart I har fået aftalen på plads, så stopper vi", - sådan lyder omtrent den sydgående retnings lobbyisters holdning.
    Samtidig anser en kilde i "Ukrtransnafta" den dag, hvor man påbegynder reversudnyttelsen, som projektet "Odesa-Brodys" dødsdag - en tyk streg over det som en europæisk oliemagistral. "Lige nu pågår der forhandlinger om leverancen af den første olie fra Det kaspiske Hav til olieraffinaderier i det sydlige Tyskland. Og hvis man starter med at transportere olien i en sydgående retning, så vil de europæiske partnere få et forkert signal, og alle de forudgående aftaler vil blive aflyst, og så vil det være russerne, der vil bestemme over "Odesa-Brodys" skæbne", - siger en velunderrettet kilde til UP. Leverancerne af den kaspiske olie til Europa vil i så fald blive realiseret gennem en olieledning der går fra Sortehavet til Rumænien.
    UPs kilder er overbeviste om, at ideen om en reversudnyttelse af systemet "Odesa-Brody" blot er et midlertidigt skalkeskjul for russernes virkelige planer. De består i, at eliminere Ukraine som en selvstændig spiller i forhold til olietransitten fra Det kaspiske Hav til Europa. Og når de vestlige selskaber, efter at reversudnyttelsen er påbegyndt, dropper ideen om at bruge "Odesa-Brody", så vil russerne også gå væk fra reversudnyttelsen. Og så vil de begynde at pumpe olien mod vest; men denne gang på egne vilkår. Ukraine vil så ikke have noget andet valg end at tage til takke med dem i mangel på bedre vestlige alternativer.
    Kilden fra "Ukrtransnafta" har en række argumenter om, at det er umuligt for alvor at benytte "Odesa-Brody" i sydgående retning. For det første vil den russiske olie - hvis reverset skulle gå hen og blive en realitet - blive transporteret udenom: fra øst til Brody i det vestlige Ukraine (nord for Lviv, red.), og bagefter igen mod øst; nemlig mod Odesa.

"Ukrtransnafta" foreslår russerne at transportere olie mod det sydlige Ukraine mere direkte og gennem en anden ledning; nemlig Prydniprovskyj olieledningen. Men de siger nej tak. Det vækker mistanker om, at de ikke så meget er ude på at transportere olie som at sikre sig "Odesa-Brody".
Men endnu et argument om, at reverset blot er et skalkeskjul, ligger i problemet med Bosporus-strædet og Dardanellerne. Hvis russerne skal stå for transitten af olien til Odesa, så vil der ikke være andre veje end at laste den på olietankere og sejle dem gennem Sortehavet. Men man kan kun komme fra Sortehavet til Middelhavet ad disse to stræder, som allerede i dag har en så stor overkapacitet, at benyttelsen af denne rute vil være tabsgivende. Ifølge vestlige eksperter skal tankerne vente i indtil 10 dage, hvilket koster dem op mod

29.07.03. Ukrainsk stabiliseringsstyrke skal være under polsk kommando

Ukraines forsvarsministerium og Polens nationale forsvarsministerium har aftalt, at de ukrainske fredsbevarende styrker i Irak skal være under polsk kommando.

Det oplyste forsvarsministeriets pressetjeneste med henvisning til det memorandum om gensidig forståelse mellem Ukraines og Polens forsvarsministerier omkring, at Ukraines væbnede styrkers 5. mekaniserede brigade kommer under kommando af den irakiske stabiliseringsstyrkes multinationale division "Syd-Center", som blev underskrevet den 24. juli.

Memorandummet blev fra ukrainsk side underskrevet af næstkommanderende for hovedafdelingen for militær forberedelse under Ukraines væbnede styrkers landtroppers hovedkommando, generalmajor Igor Fedorov, mens det fra polsk side blev underskrevet af Polens vice-forsvarsminister Janusz Zemke.

Ukraine vil sende 1.800 fredsbevarende tropper til Irak, som vil blive udstationeret i provinsen Vasit, 120-140 kilometer sydøst for Bagdad. De fredsbevarende styrker skal påbegynde deres fredsbevarende mission i Irak den 1. september. Podrobnosti. Ukrajinski Novyny.

29.07.03. Loyal nationalism in postcommunist states
RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY,
PRAGUE, CZECH REPUBLIC
RFE/RL NEWSLINE Vol. 7, No. 122, Part II,
30 June 2003

Links between the intelligence services and pro-regime nationalist parties are common in Russia, Serbia, Ukraine and other postcommunist states. In 1990, Soviet President Mikhail Gorbachev allowed the creation of the Liberal Democratic Party led by Vladimir Zhirinovskii in order to create the impression of a multi-party democracy such as existed in other central European states where satellite parties were allowed to exist alongside the all powerful Communists.

Following the collapse of the USSR, the successor Liberal Democratic Party of Russia (LDPR) continued to play an important role in drawing nationalist votes away from the "red-brown opposition" comprising the Communist Party of the Russian Federation and other parties in the National Salvation Front. President Vladimir Putin has less need of Zhirinovsky's LDPR because he himself came to power in 1999-2000 on a wave of anti-NATO, anti-U.S., and anti-Chechen Russian nationalism. His "party of power," Unity (now, Unified Russia), has successfully integrated Soviet and Russian tsarist symbols into a pragmatic Eurasianist ideology.

In Serbia, Vojislav Seselj's "loyal nationalist" Serbian Radical Party (SRS) was supported by the ruling Socialists (SPS). Seselj's nationalists competed with Vuk Draskovic's opposition nationalist Serbian Renewal Movement (SPO) for the right to lead the revival and rehabilitation of the World War II royalist Cetnik movement.

The SRS served two useful purposes. Yugoslav President Slobodan Milosevic was able to create a broad coalition ranging from diehard Marxists of the United Yugoslav Left, led by Milosevic's wife, to the SPS and the SRS on the right. Allowing the SRS and other paramilitaries to undertake the worst atrocities in Bosnia and Kosova meant Milosevic could distance himself from those actions.

Ukraine, for its part, has witnessed the emergence of a series of "loyal" nationalist parties, whose interests and agendas do not always coincide, and two of which subsequently aligned with the opposition. Of the three nationalist groups now active in Ukraine, the newly formed People's Movement of Ukraine-Statist Opposition is a "loyal nationalist" opposition. The Ukrainian National Assembly (UNA) has become part of the Yuliya Tymoshenko bloc and the Congress of Ukrainian Nationalists (KUN) was eventually allowed to join former Prime Minister Viktor Yushchenko's Our Ukraine. In Ukraine in the first half of the 1990s, evidence emerged that the intelligence services and the Ukrainian Orthodox Church-Kyiv Patriarch (UOC-KP) were supporting the UNA. The UNA's paramilitary arm, the Ukrainian People's Self-Defense Forces (UNSO), earned a fearsome reputation fighting on the side of separatist forces in Moldova and Chechnya, and on behalf of Georgia in Abkhazia. Chechen President Djokhar Dudaev's bodyguard included a member of the UNA-UNSO.

After Leonid Kuchma was elected Ukrainian president in 1994, he had no use for UNA-UNSO, and it was temporarily banned after it was involved in riots in 1995 during the funeral of Patriarch Romaniuk of the UOC-KP. In the late 1990s, UNA went into opposition to President Kuchma and it began to obtain financial support from "dissident-oligarch" Fatherland Party head Yuliya Tymoshenko. In the 2002 parliamentary elections UNA members were elected within the Tymoshenko bloc. Last year, Tymoshenko's Fatherland Party merged with Stepan Khmara's Conservative Republican Party, which is close to UNA. Until the late 1990s Tryzub (Trident) led by Yevhen Fil was the paramilitary organization of KUN, with Tryzub camouflaged as the Stepan Bandera Sports-Patriotic Association. KUN was established in 1992 as the overt political party of the emigre, secretive Organization of Ukrainian Nationalists (Stepan Bandera faction), the most radical of the three emigre wings of OUN. KUN was the only political party established in Ukraine by emigres.

Rukh for Unity, led by Bohdan Boyko, was created after February 1999 when Rukh divided first into two and later into three wings. Originally created in 1988-89 as the Popular Movement for Restructuring (better known as Rukh), it was led for most of the 1990s by Soviet-era dissident and political prisoner Vyacheslav Chornovil who died in a still-unexplained car crash a month after Rukh's split.

Rukh for Unity became notorious between 2000-02 when it, together with Tryzub, defended Kuchma against the opposition during the Kuchmagate scandal. Acting as agents provocateurs, Tryzub was behind Ukraine's worst riots in March 2001. Blame for the riots was placed on the pro-opposition UNA, 17 members of whom were sentenced the following year in an attempt to tarnish the opposition. During the March 2002 parliamentary elections, Rukh for Unity created a bloc together with another pro-Kuchma nationalist group, the Organization of Ukrainian Nationalists in Ukraine, led by former political prisoner Ivan Kandyba. The bloc's aim of taking away votes from Yushchenko's Our Ukraine was unsuccessful and it only obtained 0.16 percent.

Tryzub parted ways with KUN in the late 1990s, and its emigre backers, OUNb, also split from it in 2000 amid suspicions that high-ranking members of KUN, such as its deputy leader Serhiy Zhizhko, had covert links with the intelligence services. An emigre was chosen to head OUNb, while Slava Stetsko continued to lead KUN until her death in 2003 (between 1992-2000 she had led both OUNb and KUN)

Tryzub was subsequently co-opted, like Rukh for Unity, by the executive as "loyal nationalists," and since the late 1990s, Tryzub and Rukh for Unity have played the same role as Seselj's SRS and Zhirinovskii's LDPR in Serbia and Russia, respectively. On 11 June, the People's Movement of Ukraine-Statist Opposition bloc was announced for the October 2004 Ukrainian presidential elections. The two founding groups are "loyal nationalist" Boyko's People's Rukh for Unity and Fil's paramilitary organization Tryzub.

This "loyal nationalist" bloc is hostile to Yushchenko and formally claims it is also in opposition to Kuchma. As a "third force," its anti-U.S. and anti-opposition rhetoric is louder than that directed against Kuchma, the oligarchs or Russia. It claims Tymoshenko and Yushchenko are undertaking "anti-Ukrainian" policies, a view long touted by the "loyal nationalist" Lviv newspaper "Za vilnu Ukrayinu." Other attributes of the new bloc's program are populist, such as re-privatization. Two other slogans popular in western Ukraine are banning the Communist Party and official recognition for the OUN and the Ukrainian Insurgent Army (UPA). The "loyal nationalist opposition," just like the emigre OUNb, is opposed to working together with the left on any question. This differentiates them from opposition nationalists, such as UNA, who work within the Tymoshenko bloc with the opposition Communists and Socialists.

The hope of the "loyal nationalist opposition" presidential candidate, who will be announced in the fall, is to obtain 3 percent in the first round of the 2004 presidential ballot. Although not much, those votes could be crucial if transferred to a Kuchma loyalist in the second round. In the second round of the 1994 elections, Kuchma only won by 6 percent over then-incumbent Leonid Kravchuk.

Dr. Taras Kuzio is a resident fellow at the Centre for Russian and East European Studies, University of Toronto.

30.07.03. Ukraine moves closer to future in NATO

Ukraine obtained its second "civilian" defense minister with the appointment in late June of Yevhen Marchuk, who had been secretary of the National Security and Defense Council (NSDC) for the previous four years. Valery Shmarov, the first experiment at introducing a civilian defense minister in the mid 1990s, is now seen to have been a failure.

What has changed in the meantime and why now? Marchuk's appointment is likely to be more successful because the armed forces have changed in the last decade and because Ukraine now has a clear goal of NATO membership. The two issues are linked. Ukraine's armed forces are now more willing to accept a civilian Defense Minister because they have become more pro-Western and pro-NATO. The hostility toward the United States and NATO that dominates the Russian military is largely absent in the Ukrainian military. Marchuk was instrumental in pushing for the May 2002 decision by the NSDC to openly declare the goal of NATO membership.

Since joining NATO's Partnership for Peace (PfP) in February 1994, Ukraine has been the most active CIS state in the organization. Ukraine has participated in 200 PfP exercises and hosts the NATO PfP training centre at the former Yavoriv military base in western Ukraine, where large scale PfP exercises are held annually.

During Kuchma's first term in office, Ukraine successfully used the "NATO card" to obtain Western backing for its independence and territorial integrity in the face of a hostile Russia. During the second half of the 1990s, Ukraine became the third largest recipient of U.S. assistance and the largest country with which the United Kingdom had a bilateral military relationship. A strong bilateral military relationship also developed with the United States through the "In the Spirit of PfP" program. The benefits of the NATO-Ukraine relationship are seen in the transformation of the country's military officer corps into a pro-NATO institution. The NATO-Ukraine Joint Working Group on Defense Reform has assisted in improving transparency in the military budget and other reforms in the military and border troops. NATO assistance has also been invaluable in the radical reduction in Ukraine's armed forces from 780,000 inherited from the former USSR to 295,000 in 2003, a figure which is to be halved to 150,000 by 2010. Like the Ministry of Foreign Affairs, the Ministry of Defense backs the country's "European choice" beyond mere rhetoric. The driving force behind the open declaration of seeking membership was the NSDC under Marchuk, which also campaigned successfully for sending peacekeeping troops to Iraq. The Presidential Administration is more divided in its attitudes towards NATO. Ukraine's 2,000 troops will be the fourth largest contingent in Iraq. Based in the Polish sector, they can build upon many years of cooperation in the Ukrainian-Polish Peacekeeping battalion (Ukrpolbat) promoted by NATO and the United States. Ukrpolbat has been based in Kosovo since July 2000 as part of KFOR.

NATO has developed cooperation with the military, the Ministry of Emergency Situations and border troops. Cooperation with non-military security forces, such as the Security Service and Ministry of Interior, is less developed and NATO should pay more attention to them on issues of democratic control and reform.

Under two pro-Western foreign ministers, Henady Udovenko and Borys Tarasyuk, from 1994-2000, Ukraine talked only vaguely of "Euro-Atlantic" integration. It was not until May 2002 that Ukraine formally announced its intention of seeking NATO membership.

Discussion of Ukraine's membership of NATO still remains hypothetical. The same was true, however, of the Baltic States until only a few years before they were invited to join NATO at the November 2002 Prague summit. It is most likely that Albania, Croatia and Macedonia will be invited to join at the 2007 NATO summit. The question for Ukraine is if it will be invited at the same time as these three states or at the following NATO summit in 2012. The issue of NATO membership is therefore no longer theoretical, but a matter of when.

The seriousness with which NATO treats Ukraine's membership aspirations could be seen at the high-powered conference held at the Center for Strategic and International Studies in Washington in May 2003. Older NATO members from Germany, Italy, Turkey, Norway, the United States and Portugal, and new NATO members Hungary, Romania, Slovenia, Estonia, Latvia, Lithuania, Poland, sent their defense ministers. The Czech Republic sent its deputy defense minister. The United States and Ukraine were represented up to presidential level.

The next high-level meeting on Ukraine will take place in Poland in 2004 confirming again that Poland will lobby Ukraine's interests inside both NATO and the EU.

Ukraine has never seen NATO enlargement as a threat to its security. On the contrary, it was understood as bringing security up to Ukraine's western borders. Russia only reduced its view of NATO as a threat under President Vladimir Putin, allowing a major enlargement to take place in 2002 into the former USSR.

The Russian military (unlike the Ukrainian) remains anti-Western and primarily concerned with regaining Russia's superpower status. It has little interest in the "common values" promoted by the EU and NATO. The Ukrainian military has a better understanding of the link between domestic adherence to "common values" and the success of a country's in integration into Euro-Atlantic structures.

At the heart of this is a different world view in Ukraine and Russia, something that has been recognized by NATO, but not the EU. One has only to compare the recent example of Iraq, where Russia fundamentally disagreed with the United States and joined France, Germany and Belgium in opposition to the United States' "unilateralist" military action. Ukraine was the only CIS state to send troops to the U.S.-led coalition - in the form of a chemical, radiological and bacteriological defense battalion. It has also [lent] its air space to NATO for operations in Afghanistan and Iraq and then dispatched one of the largest peacekeeping units to post-Saddam Iraq. Russian officials have commented negatively on Ukraine's open declarations to seek NATO membership. The United States, as the pre-eminent member of NATO, would be forced to take Russia's views into account to some extent. But this would not be to the same extent as by the EU. NATO would be less concerned about Russia's negative reaction to Ukraine's membership in NATO than would the EU about offering membership to Ukraine, but not Russia. This is even more the case under the more "unilateralist" President George Bush, which is precisely why the NSDC pushed so eagerly to send troops to Iraq. A United States "punish-reward" foreign policy provides Kyiv, and other post-communist states, with an incentive to go along with the United States in Iraq.

The dispatch of Ukrainian peacekeeping troops to Iraq will improve relations with Kyiv, but it will not return them to the high level they achieved during the Clinton era. This would only be possible in the post-Kuchma era. Other issues important to the United States include improving Ukraine's control on arms exports, democratization and human rights (the NATO-Ukraine Action Plan adopted at the Prague summit has large sections devoted to these issues), the Russian-Ukrainian gas consortium, the Odessa-Brody oil pipeline and cooperation with NATO.

Marchuk's appointment as defense minister is linked to Ukraine's fulfillment of the 2002 Action Plan with NATO, which called for the creation of a civilian minister of defense and greater civilian (democratic) control over the military and other security forces. The fulfillment of this Action Plan is in Ukraine's hands and if accomplished, will lead to NATO membership later in the decade.

This makes it very different from the action plans, which are to be drawn up with the EU in its new Wider Europe initiative. The fulfillment of these action plans with the EU does not lead to EU membership, which is still not being offered to Ukraine or any other CIS state. NATO's open door policy therefore contrasts with the EU's closed-door policy. There will therefore be less incentive by Ukraine to fulfill its action plans with the EU than with NATO.

outlines not only military objectives. The documents are mainly devoted to non-military objectives. These include ensuring the balance of power between the three branches of power, strengthening democratic and electoral institutions, judicial authority and independence, development and strengthening of civil society, the rule of law, and human rights. Other objectives include ensuring religious freedom and freedom of assembly, completing administrative reform, and fighting corruption and money laundering . After a highly successful relationship between Ukraine and NATO made possible by NATO's open door policy, the goal of NATO membership is in sight. NATO has clearly placed the responsibility for fulfilling the action plan and moving toward a membership action plan as the precursor for membership.

If the EU were to adopt a similar strategic open-door vision toward Ukraine, the results could also be deeply felt. With a new president and NATO membership the EU will be forced, sooner or later, to change its current ambivalent stand toward Ukraine.

Dr. Taras Kuzio is a resident fellow at the Centre for Russian and East European Studies, University of Toronto. He is joint editor of the newly published Ukrainian Foreign and Security Policy (Praeger, 2002).

30.07.03. Kommunisterne vil hellere have Kutjma end Jusjtjenko som præsident

Blokeringen af forfatningsreformen betyder, at præsident Kutjma er begyndt at arbejde på at få valgt Viktor Jusjtjenko til præsident i 2004. Det mener lederen af Ukraine kommunistiske Parti, Petro Symonenko, i et interview med avisen Kievskij Telegraf. Symonenko påpeger, at "denne proces udvikler sig indenfor en kontekst af lederen af "Vores Ukraine"s magtinteresser. Fordi selv samme Jusjtjenko gang på gang har sagt, at hans blok går imod ændringer i forfatningen".

KPUs leder mener desuden, at "der foregår et fordækt spil til støtte for Viktor Jusjtjenko ved hjælp af udadtil kritiske udmeldinger om ham fra præsidentens side". "I dag befinder vi os ved afgrunden: tilliden til præsidenten og hans omgivelser er opbrugt, og i denne situation begynder Kutjma under pres fra Vesten at arbejde på Jusjtjenkos image", - mener kommunisternes leder.
    Symonenko "lægger heller ikke skjul på" sin "kritiske holdning til Jusjtjenko", "fordi folk skal vide, hvad alt dette kan føre til". Det, at man påtvinger samfundet en forventning om "et valgmirakel", og at der nu vil komme en "messias" og få rettet op på det hele, fører til, at tilliden til magtens institutioner i det hele taget langsomt begynder at forsvinde".
    I sit interview påpeger den folkedeputerede imidlertid, at "både præsidenten og Jusjtjenko er afhængige af den vestlige politik. Hvis både den ene og den anden "sættes i bevægelse" af Vesten - afhængigt af de geopolitiske prioriteringer og taktiske opgaver - så er de uadskillige som et tandem. Derfor er statsoverhovedet og lederen af "Vores Ukraine" indbyrdes afhængige på det ideologiske og geopolitiske plan".
    Symonenko forudser desuden, at hvis Jusjtjenko kommer til magten, vil der blive ført "en hårdere politik overfor folket, fordi Jusjtjenko er endnu mere afhængig af de ydre faktorer, først og fremmest af USA".
    "Efter min mening er en Jusjtjenko-magtovertagelse en trussel mod staten og mod Ukraines folk. Det er der ingen tvivl om, fordi Jusjtjenko vil begynde at udvikle ideer, som er nedfældet i det Memorandum om samarbejde med Den internationale Valutafond, som han underskrev mens han var premierminister. Hvis man mindes essensen af dette dokument, så bliver det åbenlyst, at Viktor Andrejevitj ikke er Ukraines patriot".
    "Desuden vil Jusjtjenko bane vejen for udenlandsk kapital i Ukraine: her behøver man blot at mindes hans forsøg på at sælge "energihovedafbryderen" under sin tid som premierminister. Men "hovedafbryderen" skal være under statslig kontrol!", - siger Symonenko.
     Desuden har Jusjtjenko "et temmelig odiøst team". "Prøv bare at forestille dem Vasyl Tjervonij som indenrigsminister, og "den store makroøkonom Viktor Pynzenyk som premierminister", - er Symonenkos bud.
    "Når man derfor taler om at overdrage styret til Jusjtjenko bare for en kort stund, bare i to år, så skal man sig klar, at dette team med det samme vil kaste sig over landet som sultne ulve og sønderlemme landet", - er den ledende kommunists bud.
    Symonenko indrømmede desuden, at "samkvemmet indenfor rammerne af kvartetten" altid har fremkaldt et indre ubehag hos ham". "I virkeligheden har der aldrig været en oppositionel kvartet", "man behøver bare at mindes, hvordan Jusjtjenko sluttede op om oppositionens protestaktioner - efter pres fra omstændighederne og sit team".
    Og derefter sendte "Jusjtjenko nogle delegerede fra "V.U." til alle møderne mellem lederne af de antipræsidentielle fraktioner i stedet for selv at møde op: Bezsmertnyj, Poroshenko... jeg tilkendegav straks overfor både Moroz og Tymoshenko, at jeg er kategorisk modstander af sådanne "relationer mellem ligestillede".
    "Derfor mener jeg, at der ikke er nogen "kvartet", men at venstrefløjens og national-demokraternes interesser blot var sammenfaldende i en bestemt fase omkring nødvendigheden af en ændring af det styrende regime", - sagde Symonenko. UP.

31.07.03. Kyiv er blevet billigere at leve i

Livet i Kyiv er blevet mere tilgængeligt sammenlignet med sidste år, mener det britiske analyseinstitut "Economist Intelligence Unit", som sammenligner leveudgifterne i forskellige af verdens byer.
I det barometer, som det prise analyseinstitut udarbejder to gange om året, er Kyiv gået fra en 82. til en 94. plads. Det betyder, at prisen på varer og tjenester i den ukrainske hovedstad er faldet i løbet af de seneste 12 måneder, oplyser Radio Liberty.
Tokio er fortsat den dyreste by i verden, mens byen Osaka er næstdyrest. De dyreste byer i Europa er Oslo, Zürich og København. Paris har overhalet London, som i løbet af mange år var den dyreste by på det europæiske kontinent. Paris er nu den ottende dyreste by i verden, mens London er den tiende dyreste.

Moskva er fortsat den dyreste by i Østeuropa. Selv om Ruslands hovedstad sammenlignet med sidste år er faldet fra en 32 plads til en 36 plads på verdensbarometeret.

Budapest er af eksperterne blevet udpeget til den billigste østeuropæiske hovedstad med en 144. plads. Forholdsvis billigt er desuden livet i Prag. Den tjekkiske metropol er havnet på en 82. plads, selvom livet her for et år siden var billigere end i Kyiv.
P.a. faldet i den stedlige valuta er Latinamerikas tre største storbyer: Rio de Janeiro, Sao Paolo og Buenos-Aires blevet ikke alene nogle af de billigste i regionen, men i hele verden. UP.

31.07.03. Amerikanske eksperter kommenterer Washington Post-artikel

USAs regering vil ikke se gennem fingre med problemerne med demokrati i Ukraine til gengæld for støtten til operationen i Irak. Det siger førende analytiker ved den amerikanske forskningsinstitution "RAND Corporation", Steven Lereby.
    "Jeg fornemmer ikke, at USA har mindsket sin bekymring over problemerne med demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder i Ukraine. Hvis de læser ambassadør Carlos Pascuals afskedstale, så vil de heri se en betydelig betoning af nødvendigheden af at respektere menneskerettigheder, henholde sig til lovens overhøjhed og støtte de uafhængige massemedier".
    Samtidig erkender han, at relationerne mellem USA og Ukraine er blevet bedre efter landets beslutning om at sende soldater til Irak. "Jeg erkender også, at Kutjma har udnyttet den mulighed for at skaffe sig en velvillig holdning fra USAs side. Han opfattede det som en mulighed for at komme ud af den internationale isolation. Og det er til en vis grad lykkedes".
    Ekspert ved Den nationale fond for demokrati Nadia Duke mener ikke, at man kan tale om en fundamental ændring i USAs politiske kurs i forhold til Ukraine, eftersom der tilbagestår vigtige problemer i de bilaterale relationer.
    "De internationale relationer står ikke i stampe. Man har kunnet forudse, at der ville komme nye begivenheder, som ville ændre Amerikas politik overfor Ukraine noget... Der er en specifik holdning til styret i Ukraine, men alt i alt har Amerika endnu en meget positiv holdning overfor det ukrainske folk".
    Imidlertid bliver alle disse sager: Gongadze-sagen, "Koltjuga"-sagen og den manglende registrering i Ukraine af de politiske institutter NDI og IRI – Det nationale demokratiske og Det internationale republikanske - ved med fortsat at være ømfindtlige problemer i relationerne. Jeg tror, at ingen her i Amerika har glemt det", - tilføjer hun.
    Samtidig med det er de amerikanske eksperter enige om, at Washington har brug for den ukrainske militærstyrke i Irak først og fremmest for at skabe indtrykket af en international støtte til stabiliseringskræfterne i Irak.
    "Amerikanerne har muligvis ikke brug for 1800 ukrainere i Irak, men de har brug for en bredere inddragelse af allierede og andre af verdens lande. Det skyldes på den ene side vanskelighederne med at opretholde 150.000 amerikanske soldater i Irak gennem længere tid. Men, hvad der er nok så vigtigt, har USA brug for allierede i Irak for at stabiliseringsstyrken dér kan få en større international legitimitet", - påpeger "RAND Corporation"-eksperten Steven Lereby.

USAs administration er havnet i en blindgyde, og den er glad for en hvilken som helst hjælp, og derfor beder den om hjælp hos alle, den overhovedet kan få fat i, herunder Ukraine", - tilføjer han. Lereby udelukker heller ikke, at præsident Kutjma, som er gået med til at yde en sådan hjælp, håber på at få et afladsbrev fra Det hvide Hus:

"Jeg ville ikke blive overrasket, hvis han regnede med det, men jeg tror ikke, at han vil få det. USA vil fortsætte med at presse Ukraine. I Ruslands tilfælde har vi meget sværere ved at øve indflydelse på det, som finder sted i Tjetjenien. Samtidig har vi betydelig flere løftestænger med hensyn til at forbedre situationen inden for menneskerettighedssfæren, sikringen af massemediernes uafhængighed og s.v. i Ukraine". UP.

31.07.03. Lazarenkos advokater: USAs regering med i aftale mod Lazarenko

Lazarenkos amerikanske advokater forsøger på at inddrage endnu en højtstående embedsperson i forsvaret for sin klient. Der er ingen mindre end Bill Clinton. Han var USAs præsident i otte år.

Den 25. juli blev der i San Fransisco afholdt endnu en høring i sagen "USA mod Lazarenko". Under høringen blev der fremsat nogle begæringer fra advokaternes side. De anser selv disse spørgsmål for at være "de mest centrale i den pågældende sag".

Lazarenkos amerikanske advokat Harold Rosenthal fortalte UP detaljerne i et interview.
"Forsvaret har fremsat en begæring overfor retten om at få inddraget hele den brevveksling og alle de forhandlinger, som blev ført i årene 1999-2000 mellem de to landes - USAs og Ukraines - præsidenter og som befinder sig i den amerikanske regerings varetægt. Efter vores opfattelse eksisterede der visse aftaler mellem de to landes præsidenter, som bl.a. mundede ud i en straffesag mod Pavlo Lazarenko i USA", - sagde advokaten.

Rosenthal ville ikke ud med flere detaljer. Det fremgår af det sagte, at de mistænker Bill Clinton for meddelagtighed i en aftale med Kutjma om at rejse en sag mod Lazarenko.
    Disse dokumenter er ikke de eneste, som advokaterne gerne vil se:
    "Forsvaret har anmodet den amerikanske regering om materialer om korruption, eksistensen af bankkonti og ejendom såvel i Ukraine som i udlandet vedrørende Ukraines præsident Leonid Kutjma, medlemmer af hans familie samt Jevhen Martjuk, Viktor Pintjuk, Vasyl Gurejev, Jurij Karasyk, Oleksandr Volkov, Ihor Bakaj, Valerij Pustovojtenko, Mykola Azarov og andre".
    Ifølge Rosenthal "vil denne information hjælpe os med at få sandfærdige svar under afhøringerne" af disse mennesker, som retten har godkendt som forsvarets vidner.
    Desuden oplyste Rosenthal, at havde henvendt sig med en anmodning om at få nogle materialer, på grundlag af hvilke USAs udenrigsministerium har udarbejdet en rapport om menneskerettighedernes tilstand i Ukraine i 2002.
    I udenrigsministeriets dokument "står der, at Ukraines anklagemyndighed ikke er et uafhængigt organ og er et straffeinstrument for det eksisterende
regime", forklarede han. "Eftersom det er det officielle Washington, der har offentliggjort sådanne kategoriske konklusioner, har forsvaret ret til at få samtlige materialer, som findes i State Department vedrørende det emne", - sagde Rosenthal.

"Forsvaret har officielt forespurgt om at få udleveret samtlige optagelser udført af major Mykola Melnitjenko, som befinder sig i USAs anklagemyndigheds varetægt for at få bekræftet, at repræsentanter for det eksisterende regime i Ukraine har udført kriminelle handlinger".
    "I den forbindelse har forsvaret betonet, at ægtheden af Mykola Melnitjenkos optagelser allerede er blevet bekræftet af USA. Det drejer sig bl.a. Ukraines ulovlige salg af militæranlægget "Koltjuga" til staten Irak".
    Det er således de "centrale" begæringer i Lazarenko-sagen. Ifølge den tidligere premierministers forsvarere skal dommer Jenkins "i de nærmeste dage" træffe en beslutning om alle disse begæringer fra advokaternes side.
    Advokaterne påpegede desuden, at der under dette vigtige retsmøde var mindst tre ukrainske journalister tilstede i salen samt en repræsentant for Ukraines ambassade i USA, som opmærksomt nedskrev alle spørgsmålene. Samtidig fremhæver Lazarenkos forsvare fraværet af nogen som helst informationer om denne høring i massemedierne.

15.07.03. Kendt journalist omkommer i trafikulykke

16.07.03. Opgøret om borgmestervalget i Mukachevo fortsætter

16.07.03. Kutjma vil muligvis tilbagekalde sit lovforslag om forfatningsreform

17.07.03. "Vores Ukraine" skærper retorikken overfor styret

17.07.03. Vidste journalisten Jefremov for meget?

18.07.03. Der skal sandsynligvis være omvalg i Mukachevo

18.07.03. Ukraine and the OSCE work together

21.07.03. Melnitjenko: Holovatyj stod for tur efter attentatet mod Jeljashkevytj i 2000

21.07.03. Jusjtjenko og tilhængere lader op til det kommende valg

21.07.03. "Vores Ukraine" vil ikke gå med til at ophæve oppositionelle deputeredes immunitet

28.07.03. Journalist, critic of President Kuchma, killed in car crash
Ukraine List 203
compiled by Dominique Arel
Reporters Without Borders, www.rsf.org
15 July 2003

28.07.03. Will Kuchma's constitutional reform outwit the opposition?

28.07.03. Spillet om hvilken retning olien skal strømme gennem olieledningen Odesa-Brody

29.07.03. Ukrainsk stabiliseringsstyrke skal være under polsk kommando

29.07.03. Loyal nationalism in postcommunist states
RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY,
PRAGUE, CZECH REPUBLIC
RFE/RL NEWSLINE Vol. 7, No. 122, Part II,
30 June 2003

30.07.03. Ukraine moves closer to future in NATO

30.07.03. Kommunisterne vil hellere have Kutjma end Jusjtjenko som præsident

31.07.03. Kyiv er blevet billigere at leve i

31.07.03. Amerikanske eksperter kommenterer Washington Post-artikel

31.07.03. Lazarenkos advokater: USAs regering med i aftale mod Lazarenko

15.07.03. Kendt journalist omkommer i trafikulykke

16.07.03. Opgøret om borgmestervalget i Mukachevo fortsætter

16.07.03. Kutjma vil muligvis tilbagekalde sit lovforslag om forfatningsreform

17.07.03. "Vores Ukraine" skærper retorikken overfor styret

17.07.03. Vidste journalisten Jefremov for meget?

18.07.03. Der skal sandsynligvis være omvalg i Mukachevo

18.07.03. Ukraine and the OSCE work together

21.07.03. Melnitjenko: Holovatyj stod for tur efter attentatet mod Jeljashkevytj i 2000

21.07.03. Jusjtjenko og tilhængere lader op til det kommende valg

21.07.03. "Vores Ukraine" vil ikke gå med til at ophæve oppositionelle deputeredes immunitet

28.07.03. Journalist, critic of President Kuchma, killed in car crash Ukraine List 203 compiled by Dominique Arel Reporters Without Borders, www.rsf.org 15 July 2003

28.07.03. Will Kuchma's constitutional reform outwit the opposition?

28.07.03. Spillet om hvilken retning olien skal strømme gennem olieledningen Odesa-Brody

29.07.03. Ukrainsk stabiliseringsstyrke skal være under polsk kommando

29.07.03. Loyal nationalism in postcommunist states RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, PRAGUE, CZECH REPUBLIC RFE/RL NEWSLINE Vol. 7, No. 122, Part II, 30 June 2003

30.07.03. Ukraine moves closer to future in NATO

30.07.03. Kommunisterne vil hellere have Kutjma end Jusjtjenko som præsident

31.07.03. Kyiv er blevet billigere at leve i

31.07.03. Amerikanske eksperter kommenterer Washington Post-artikel

31.07.03. Lazarenkos advokater: USAs regering med i aftale mod Lazarenko

28.07.03. Journalist, critic of President Kuchma, killed in car crash
Ukraine List 203
compiled by Dominique Arel
Reporters Without Borders, www.rsf.org
15 July 2003

29.07.03. Loyal nationalism in postcommunist states
RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY,
PRAGUE, CZECH REPUBLIC
RFE/RL NEWSLINE Vol. 7, No. 122, Part II,
30 June 2003