31.05.03. Ukrainsk parlamentsformands fly strandet i Sibirien
30.05.03. Ukraine skal indrømme, at begivenhederne i Volyn var "etnisk udrensning"
30.05.03. Meningsmålinger om Kutjmas forfatningsforslag
29.05.03. Culture, Nation, and Identity: The Ukrainian-Russian Encounter
29.05.03. Pulitzer Prize board begins review of Duranty's award
29.05.03. EU-kommissionen giver penge til feasibility study af Odesa-Brody-Plock
29.05.03. Kendt revisionsfirma forsvarede olieruten Odesa-Brody i Bruxelles
28.05.03. 4,8 mill. støtter uden forbehold Kutjmas reformer
28.05.03. Tymoshenko mener, at Irak-styrken er Kutjmas "amnesti"
27.05.03. Ukraine tæt på skandale omkring olierørledningen Odesa-Brody
27.05.03. Kutjma nedlægger statssekretær-embedet
27.05.03. Ukraine sender ca. 1700 soldater til Irak
27.05.03. Ukrainsk fly styrter ned i Tyrkiet
Den 26 maj om morgenen styrtede et ukrainsk Jak-42 passagerfly ned i det
nordøstlige Tyrkiet i nærheden af byen Trabzon. Ombord på flyet, der var på
vej fra Bishkek i Kirgizistan til Saragoza i Spanien, var 74 personer,
heriblandt 62 spanske militærpersoner fra den fredsbevarende styrke i
Afghanistan og 12 besætningsmedlemmer.
Ifølge den tyrkiske Tv-station skete katastrofen den 26. maj
om morgenen 30 mil fra den tyrkiske havneby ved Sortehavet Trabzon, hvor flyet
skulle mellemlande.
Ifølge det anatoliske nyhedsbureau forsøgte det ukrainske
fly to gange at lande i Trabzons lufthavn for at få fyldt brændstof på tanken
og begge gange mislykkedes det piloterne at lande, fordi, som det hedder, de
ikke kunne se landingsbanen.
Flyets besætning anmodede ifølge nyhedsbureauet om en tredje landingstilladelse, hvorefter det forsvandt fra radarskærmene. Årsagerne til katastrofen er endnu ukendte.
Ifølge El Mundo var flyet på vej fra Kabul til Saragoza. Der var 62 spanske militærpersoner om bord, som er udstationeret i Afghanistan og 12 besætningsmedlemmer. Ifølge CNN-Turk omkom alle 74 ombord. Flyet styrtede ned i bjergene 50 kilometer syd for Trabzon.
Flyet styrtede ned i det øjeblik, da det for tredje gang forsøgte at mellemlande under dårlig sigtbarhed. Flyet forsvandt fra radarerne kl. 04:45 Kiev-tid. Hele dagen i går pågik der redningsarbejder på nedstyrtningsstedet. Podrobnosti, News.ru-RBK
Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd vedtog enstemmigt at sende ukrainske fredsbevarende styrker til Irak med henblik på deres deltagelse i stabiliseringsstyrkerne indenfor den polske division. Det meddelte sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, på en pressebriefing den 26. maj. Ifølge ham vil denne beslutning blive lagt ud til en afstemning i det ukrainske parlament den 5. juni. Martjuk oplyste endvidere, at man efter planen vil sende mellem 1600 og 1700 kontraktsoldater, der sandsynligvis vil udgøres af en brigade (mekaniseret infanteri). Ifølge Martjuks oplysninger skal overflytningen af de ukrainske fredsbevarende styrker til Irak ske senest i midten af august. Han fremhævede, at de ukrainske fredsbevarende styrker skal være i Irak i mindst et halvt år. Men det vil blive præciseret i en tilsvarende aftale. Podrobnosti.
Embederne statssekretær og vice-statssekretær er blevet afskaffet ved et dekret udstedt af præsident Kutjma den 26. maj. I stedet for har han indført embederne 1. vice-minister og vice-minister, som skal udpeges af præsidenten efter en indstilling fra premierministeren. Regeringslederen skal komme med sine indstillinger i løbet af to måneder. Podrobnosti.
Pressesekretæren for det statslige ukrainske olie-og gasselskab Naftohaz Ukrajiny, Konstantin Borodin, sagde i mandags, at den hensigtsprotokol, som de ukrainske statsselskaber Naftohaz Ukrajiny og Ukrtransnafta havde underskrevet med det russiske selskab Transneft og Tyumens olieselskab TNK opererer med transporten af 9 mill. tons olie om året ad olierørledningen "Druzhba" (som ligger på grænsen mellem Ukraine og Hviderusland, red.) til Brody i Lviv-regionen (Vestukraine, red.) og videre ad olierørledningen "Odesa-Brody" til olieterminalen "Pivdennyj" i Odesa.
Ifølge Borodin vil prisen for olietransporten fra Hvideruslands og Ukraines grænse til terminalen i Odesa efter planen andrage 6,6 US$ pr. ton, mens TNK har indvilget i at yde et lån ved at stille den tekniske olie til rådighed, som skal udfylde "Odesa-Brody" rørledningen.
Repræsentanten for Naftohaz Ukrajiny understregede, at selskabets og Ukrtransnaftas beslutning ikke betyder, at man har droppet ideen om at transportere den kaspiske olie i retningen Odesa-Brody. Olietransitten i denne retning er mulig, såfremt olieselskaberne kommer med et relevant forslag.
Senere i løbet af mandagen trak man i land, og Ukrtransnaftas pressesekretær Oksana Balyun meddelte med henvisning til en erklæring fra selskabets leder Oleksandr Todijtjuk, at man afviste beslutningsdygtigheden i den hensigtsprotokol, som selskabets repræsentanter havde underskrevet vedrørende transporten af den russiske olie ad olierørledningen "Odesa-Brody" i sydgående retning (fra Brody til Odesa), oplyste Ukrajinski Novyny.
"Protokollen har ingen retskraft. (1. viceformand for bestyrelsen i Ukrtransnafta Stanislav) Vasylenko havde ingen ret til at underskrive den", - sagde hun og tilføjede: "Det var en hemmelig beslutning, som først kom frem for nogle dage siden".Oksana Baljun sagde endvidere, at "Ukrtransnafta" går imod transitten af den russiske olie i retningen Brody-Odesa og støtter projektet for transitten af den kaspiske olie i retningen Odesa-Brody. Ifølge hende "har Ukrtransnaftas bestyrelse ikke truffet nogen beslutning om at olierørledningen skulle pumpe olien i den modsatte retning".
Informationen om aftalen om transitten af den russiske olie ad "Odesa-Brody" olierørledningen dukkede op i avisen Kievskie Vedomosti dagen inden den planlagte præsentation af projektet for transitten af den kaspiske olie ad ruten "Odesa-Brody-Gdansk", som skal finde sted i dag, den 27. maj, i Bruxelles under Den europæiske Unions auspicier med deltagelse af den ukrainske vice-premierminister Vitalij Hajduk og Polens vice-premierminister Marek Pol.
Polakkerne vil gerne have ført olierørledningen til byen Plock i det nordlige Polen.
Olierørledningen "Odesa-Brody", som er 674 km lang blev opført med det erklærede formål at transportere den kaspiske olie fra Odesa til Brody (i Lviv-regionen) og herfra til Europa via olierørledningen "Druzhba".
Kapaciteten af den første fase af "Odesa-Brody", som stod færdig i slutningen af 2001, udgør 9 mill. tons olie om året. Efter planen skal den færdige olierørledning have en kapacitet på 45 mill. tons olie om året.
Foreløbig er det lykkedes Ukrtransnafta (til mange vestlige investorers undren, red.) at påbegynde transitten af russisk olie gennem en 52 km lang strækning af "Odesa-Brody"-ledningen til Odesas olieterminal "Pivdennyj", hvorfra den skal lastes på tankskibe, der sejler den videre til Europa. Således strømmer olien for øjeblikket i den stik modsatte retning af den, der var påtænkt, hvilket nok har overrasket en del iagttagere, især i betragtning af, at hele projektet i sin tid blev begrundet med Ukraines behov for at blive mere uafhængig af den russiske olie. Podrobnosti.ua Korrespondent.net.
Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråds beslutning om at afsende ukrainske soldater til Irak for at deltage i "stabiliserende processer" "er et spekulativt og uansvarligt skridt fra styrets side, hvilket ikke har noget som helst til fælles med statens nationale og geopolitiske interesser".
Denne erklæring blev udsendt af Julia Tymoshenkos bloks
pressetjeneste. Ifølge blokken er beslutningen om at sende de ukrainske
soldater til Irak "et ønske fra Kutjmas side om at få tilgivelse fra USA
for de alvorlige forbrydelser, som er blevet begået mod demokratiet,
menneskerettighederne og det internationale samfund".
"Kutjma forsøger at opnå en personlig amnesti på
bekostning af vore drenges helbred for at kunne blive siddende på posten som
statsoverhoved til efteråret 2004 uden de store strabadser", - hedder det
i dokumentet.
Julia Tymoshenkos blok minder om, at Ukraines deltagelse i en
hvilken som helst operation i udlandet kun er mulig efter en tilsvarende
sanktion fra FNs side og en officiel invitation fra den regering, hvis land
styrken bliver sendt til. "Hvad Irak angår, så er ingen af disse
betingelser opfyldt", - påpeger blokken.
"I dagens Ukraine er der hverken penge til læger eller
til lærere, der er heller ikke noget brød, mens selveste hæren er så
dårligt udrustet, at den næppe vil kunne kæmpe selv for Ukraines statslige
interesser", - mener man i Julia Tymoshenkos blok.
Mandag besluttede Ukraines nationale sikkerheds-og
forsvarsråd at afsende en ukrainsk fredsbevarende styrke til Irak. Nu skal
Ukraines parlament godkende denne beslutning. UP.
Over halvdelen af de borgere, der deltog i de landsdækkende drøftelse af Leonid Kutjmas forfatningsændringer, støtter betingelsesløst hans forslag. 9 376 530 borgere har deltaget i drøftelsen, og af dem har de 4 802 849 bakket op om præsidentens forslag til forfatningsændringer uden nogen som helst modforslag.
Dette resultat blev i går offentliggjort af
justitsminister Oleksandr Lavrynovytj. Lavrynovytj påpegede, at de
borgermøder, hvor der blev udtrykt støtte til præsidentens forslag uden nogen
som helst tilføjelser eller ændringer, kunne tyde på, at "møderne
foregik uden den store debat".
Ifølge ham er det "det mindst værdifulde"
materiale under den landsdækkende drøftelse. Dem, som har givet udtryk for
deres holdninger, har været imod indførelsen af et tokammer parlament,
juridisk bindende folkeafstemninger samt synkroniserede valg af præsidenten,
Verkhovna Rada og de lokale råd.
Ministeren oplyste, at han havde overdraget præsidenten resultatet af forslagenes afstemning, og at det ikke tilkommer ham at udarbejde et lovforslag på grundlag af dem.
Lavrynovytj oplyste, at der i alt deltog 9 376 530
borgere i den landsdækkende drøftelse, inklusive kollektive drøftelser.
I alt deltog 456 950 "personer", det være sig private borgere,
forsamlinger af borgere, politiske partiers afdelinger, lokale styrende organer
o.s.v. Der blev i alt afgivet 39 793 forslag.
478 399 borgere er imod lovforslaget til
forfatningsændringer uden at komme med modforslag;
4 802 849 borgere støtter forslaget uden tilføjelser mens 4
095 282 borgere støtter forslaget, men med ændringer og tilføjelser. UP.
Det internationale revisionsselskab Pricewaterhouse Coopers, som har studeret økonomien og rentabiliteten i olierørledningen Odesa-Brody, sandsynliggjorde i forgårs, at projektet er økonomisk tiltrækkende, økologisk forsvarligt og en sikker rute for transporten af den kaspiske olie, oplyser ВВС.
Projektet blev præsenteret for EU-kommission bl.a. af PwC's
rådgiver, den tidligere britiske forsvarsminister Malcolm Rifkind. Hr. Rifkind
forklarede, at efterspørgslen efter olie i Europa vil vokse i løbet af de
kommende 10 år, mens udvindingen af olie i Nordsøen vi falde, og udvindingen
af den kaspiske olie vil vokse.
Eftersom transporten af olie gennem Bosporus-strædet næsten ikke vil stige
p.a. miljømæssige begrænsninger, vil projektet Odesa-Brody Gdansk et
vinderprojekt, mener PwC's rådgiver. Hvert år sejler der 120-130 millioner
tons olie gennem Bosporus-strædet, og dette antal er det umuligt at øge med 20
millioner tons. Samtidig vil udvindingen af den kaspiske olie ifølge eksperters
vurdering øges frem til 2010 til 100-140 millioner tons årligt.
"Efter vores opfattelse er "Odesa-Brody" det mest åbenlyse svar på dette spørgsmål, alene hvis man går ud fra, at 600 kilometer af denne olierørledning allerede står klar og kan udnyttes eller blive forlænget til Polen og den kaspiske region. Der er en stor entusiasme i anledning af Ukraines integration med Den europæiske Unions lande og med landene i Central- og Østeuropa, og projektet olierørledningen "Odesa-Brody-Plock" er en realisering af en sådan integration" - sagde Malcolm Rifkind.
Konferencen om olierørledningen Odesa-Brody-Gdansk blev
indledt tirsdag i Bruxelles. Faktisk er der tale om en præsentation af
projektet overfor EU-kommissionen. I konferencen deltager den ukrainske
vice-premierminister med ansvar for energi Vitalij Hajduk, den polske
vice-premierminister Marek Pol, som også har ansvaret for energispørgsmål,
samt Eurokommissionens stedfortræder Loyola De Palacio.
Ifølge ВВС's korrespondent i Bruxelles er
der tale om en præsentation af projektet for EU-kommissionen, som tidligere har
underskrevet en erklæring om en politisk støtte til projektet i lyset af dets
betydning for Europas energisikkerhed. Ved åbningen erklærede EUs delegation
på ny sin støtte til olierørledningen Odesa-Brody-Gdansk, mens der tidligere
kun havde lydt opbakning fra USA og enkelte europæiske lande som Tyskland.
Hus Mingarelli, som er formand for EUs direktorat i
Østeuropa sagde, at den nye gasrørledning vil føre Ukraine til Europa og
tilskynde investeringer i Ukraine. Desuden fremhævede han Polens nøglerolle i
realiseringen af dette projekt.
Det ukrainske udenrigsministeriums statssekretær Oleksandr
Tjalyj sagde, at projektets revision for nylig havde godtgjort, at det lever op
til de nødvendige indikatorer og udtrykte håb om, at den tekniske revision af
olieterminalen "Pivdennyj" i nærheden af Odesa også vil nå frem til
et positivt resultat.
"Uanset alle de spekulationer der er omkring
projektet Odesa-Brody-Gdansk, betragter Ukraine det som et af de vigtigste
instrumenter i eurointegrationspolitikken", - sagde Tjalyj. Ifølge
Oleksandr Tjalyj vil projektet Odesa-Gdansk få en stor betydning også for de
polsk-ukrainske relationer.
På en pressekonference i onsdags sagde præsident Kutjma, at
han ikke så noget problem i, at man indtil videre brugte den eksisterende
olieledning mellem Odesa og Brody til at transportere olie i den omvendte
retning, altså fra nord mod Odesa i syd.
Europa-kommissionen har ydet et støttebeløb i størrelsesordenen 2 mill.
Euro til et feasibility study af forlængelsen af olieledningen Odesa-Brody til
Plock i Polen, oplyste Kommissionens næstformand, kommissær for transport og
energi, Loyola de Palacio.
Tirsdag underskrev repræsentanter for Polens og Ukraines
regering samt EU-kommissionen en fælles deklaration om støtte til udviklingen
af den euroasiatiske olietransportkorridor.
Ifølge næstformanden skal midlerne gå til udarbejdelsen af et feasibility study af forlængelsen af olierørledningen Odesa-Brody til Plock. Spørgsmålet overlades til en arbejdsgruppe, hvis første møde finder sted på lørdag i Kyiv. Gruppen består af statslige koordinatorer og eksperter fra Ukraines og Polens side, herunder selskabet "Perns", som står for driften af de polske olieledninger.
Det forventes, at gruppens arbejde munder ud i forslag til
private investorer om at deltage i en koncern, der skal færdigbygge
olieledningen.
Til journalister sagde Ukraines vicepremierminister Vitalij
Hajduk, at Ukraine
vil finansiere en del af færdigbyggeriet af ledningen Brody-Plock. Ifølge de
Palacio er EBRR parat til at yde lån til byggeriet af olieledningen Brody-Plock,
som vurderes til 450 mill. $.
Samtidig sagde formanden for bestyrelsen i "Ukrtransnafta"
Oleksandr Todijtjuk efter underskrivelsen af erklæringen, at selskabet har
foreslået, at man transporterer let olie fra Sibirien ad Odesa-Brody
strækningen.
"Vi har bedt PricewaterhouseСoopers om at gå i gang med at arbejde med selskaber, som transporterer let sibirsk olie gennem Tuapse (ved den russiske Sortehavskyst, red.)", - sagde han. Ifølge Todijtjuk vil de russiske selskaber som følge af dette projekt få mulighed for at levere deres olie til Europas olieraffinaderier. Desuden vil det aflaste Bosporus-strædet.
"Vi vil gerne maksimalt afbalancere de store
aktørers interesser på dette marked", - sagde Todijtjuk, da han skulle
forklare det nødvendige i supplerende udnyttelse af ledningen Odesa-Brody.
Omfanget af transporten af let sibirsk olie via Odesa-Brody
strækningen er endnu ikke kendt. Interfaks-Ukrajina. UP.
29.05.03. Duranty campaign result: Pulitzer Prize board to review Duranty's award
Pulitzer Prize board begins review of Duranty's award
PARSIPPANY, N.J. - In response to an international campaign, The Pulitzer Prize Board has begun an "appropriate and serious review" of the award given to Walter Duranty of The New York Times, an administrator of the Pulitzer Prizes said on May 20.
The board's administrator said in a telephone interview that the review began as a result of the thousands of letters and e-mails the board received in early May. A confidential review by the 18-member Pulitzer Prize Board is intended to seriously consider all relevant information regarding Mr. Duranty's award, said Sig Gissler, administrator for the Pulitzer Prizes.
"There are no written procedures regarding prize revocation. There are no standards or precedents for revoking the prize. We look at what would be reasonable and analyze the factors that would have to be considered," Mr. Gissler said, referring to the fact that since the creation of the Pulitzer Prizes in 1917 the board has never revoked an award.
The letters, postcards and e-mails the Pulitzer office received since the campaign began this spring have not yet been accurately
counted, but Mr. Gissler did say that the number was in the thousands.
Throughout Ukraine's turbulent history, its cultural and national identity and political fate were shaped and, in many instances, determined by the nature of its relations with neighbouring states and peoples. It is impossible to understand Ukrainian history without a grasp of the cultural, social, and political relations between Ukrainians and Russians, Poles, Germans, Belarusians, Hungarians, Romanians, and other East and Central European nationalities.
In order to shed light on these complex issues, the Canadian Institute of Ukrainian Studies Press has published several multi-faceted studies of the Ukrainian-Russian, Ukrainian-Polish, Ukrainian-Jewish, and Ukrainian-German historical encounters. (Descriptions and sample pages of these, as well as other CIUS Press publications, may be found at <www.utoronto.ca/cius>).
In April 2003, the CIUS Press published a new and important book on Ukraine's historical relations with its most powerful neighbour, Russia. Culture, Nation, and Identity: The Ukrainian-Russian Encounter (1600–1945) is based on a series of four sessions of a conference held alternately at Columbia University and Cologne University from June 1994 to September 1995. These sessions had their origin in both the world of great political events and the realm of scholarly discussions.
Ukraine's declaration of independence, ratified by the referendum of 1 December 1991, and subsequent international recognition led to the dissolution of the Soviet Union on 25 December 1991. These developments made Ukrainian-Russian relations a major international issue. The establishment of these two independent neighbouring states ushered in a new, difficult, and uncertain phase in their relations. Since Russia would clearly remain a major world power, while Ukraine was the largest and one of the most populous states of Europe, those relations took on more than regional significance. The post-Soviet order depends largely on how these two countries work out their relations.
The editors of Culture, Nation, and Identity, representing the East European History Seminar at Cologne University, the Harriman Institute at Columbia University, and the Canadian Institute of Ukrainian Studies at the University of Alberta, invited seventy specialists to examine the Russian-Ukrainian encounter in four chronological symposia, from the seventeenth century to the present. The present volume is a selection of sixteen articles developed from presentations on the Ukrainian-Russian encounter from the early modern period to World War II. In their contributions, scholars from Canada, Germany, Russia, Ukraine, and the United States employ diverse methodologies to examine the many spheres in which Russians and Ukrainians and their identities and cultures interacted. The publication of Culture, Nation, and Identity has been generously supported by the Ukrainian Studies Fund, Inc. (New York City).
5 ukrainske meningsmålingsinstitutter har efter ordre fra præsident Leonid Kutjma gennemført en meningsmåling om vælgernes holdning til den af præsidenten foreslåede politiske reform. De fem meningsmålingsinstitutter er Kyivs internationale institut for sociologi, SOCIS, Det ukrainske institut for meningsmålinger og centret "Social monitorering" samt Razumkov-centret.
Lederen af Razumkov-centret, Anatolij Hrytsenko, oplyste på en
pressekonference i torsdags, at spørgeskemaerne var blevet udformet af Viktor
Medvedtjuk og de to sociologer, der er knyttet til præsidentens administration,
Oleh Rafalskyj og Mykhajlo Pohrebynskyj.
Alle fem meningsmålingsinstitutter var enige om, at en drøftelse af reformen
havde fundet sted, men at folket ikke var særlig bevidst om, hvad det var de
drøftede. Kun mellem 23 og 27% af alle de adspurgte kendte til flertallet eller
samtlige forslag.
Hvis en folkeafstemning om præsidentens forslag fandt
sted i dag, så kan ukrainernes situation sammenlignes med en person der vil
stoppe en tidsindstillet bombe og ikke ved, hvad ledning han skal klippe over.
Hrytsenko: "Det er et stort ansvar; men vidensniveauet er minimalt".
På spørgsmålet om de var bekendt med præsidentens
forslag til en politisk reform, svarede borgerne således:
| KIIS | SOCIS | UIM/CSM | Razumkov-centret | |
| Er bekendt med samtlige forslag | 9% | 9% | 9% | 12% |
| Er bekendt med flertallet af disse forslag | 14% | 18% | 16% | 15% |
| Er bekendt med visse af disse forslag | 38% | 42% | 36% | 39% |
| Har aldrig hørt om dem før | 38% | 29% | 38% | 33% |
| Ville ikke svare | 1% | 2% | 1% | 1% |
Den største forskel i resultaterne hos de enkelte meningsmålingsinstitutter
konstateredes i forhold til gennemførelsen af en offentlig drøftelse.
Følgende svar blev givet på spørgsmålet: "Har der i Deres
lokalområde været afholdt offentlige drøftelser, som de havde mulighed for at tage
del i?".
| KIIS | SOCIS | UIM/CSM | Razumkov-centret | |
| Ja | 11% | 13% | 14% | 16% |
| Nej | 31% | 36% | 27% | 25% |
En anden vigtig del af udformningen af den offentlige mening har ifølge
sociologerne været massemedierne. Således havde 96% ifølge Khmelko hørt om
reformen via massemedierne. 85-89% af dem fik det at vide i fjernsynet, mens
næsten hver anden havde læst om det i aviserne.
Forslaget om indførelsen af et to kammer parlament støttes af ca.
1/3, mens ca. 1/3 er imod og den sidste ca. 1/3 ved ikke.
Direktøren for SOCIS, Mykola Tjurylov mener, at ideen om et to kammer parlament
ikke har opnået støtte i befolkningen.
Forslaget om at mindske det samlede antal af deputerede i de to kamre fra 450
til 381 bliver til gengæld støttet af mellem 76% og 78%. Ifølge Hrytsenko
ville man have fået de samme høje procenter, hvis man havde spurgt om en evt.
reduktion af præsidentens administration eller regeringen.
35%-41% går ind for forslaget om at give parlamentet ret
til at afskedige premierministeren, mens 21-26% er imod. 37-42% af de
adspurgte støtter forslaget om at give Kutjma lov til at beholde retten til
at udnævne de såkaldte magtministre, men mellem 25 og 29% er imod. 62-67%
af de adspurgte går ind for, at en deputeret, som er valgt af et politisk
parti eller en blok, får frataget sit sæde i parlamentet, hvis han forlader
dette partis fraktion.
I spørgsmålet om folkeafstemninger har Kutjma mere eller mindre
fået opbakning. Mellem 45 og 49% af de adspurgte støtter, at love bliver lagt
ud til folkeafstemninger. Mellem 23 og 29% er imod det.
I en kommentar til resultaterne af meningsmåling påpeger formanden for Det
ukrainske institut for meningsmålinger Oleksandr Jaremenko, at der er al
mulig grund til at mene, at "Kutjmas forslag har fået opbakning"
blandt de brede masser, som et tegn på, at han kan gå videre med det. Ifølge
politologen kan man i lyset af den meget store mistillid til præsident Kutjma
og styret generelt godt udlede, at folket har givet Kutjma et forskud af tillid.
Men ifølge Jaremenko har folket "visdom" og "erfaring" til
at gennemskue Kutjmas forslag. Der er to ting, der indikerer det; nemlig den
manglende støtte til Kutjmas forslag om at kunne udpege magtministrene og at
kunne fratage deputerede deres mandat, hvis de svigter det parti, som de blev
valgt til parlamentet for.
Anatolij Hrytsenko er uenig i hans forslag. Han påpeger, at 47% af de
adspurgte mener, at Kutjmas forslag er et udtryk for, at han gerne vil styrke
præsidentens magt. Årsagen til det er ifølge politologen
parlamentshøringerne om den politiske reform og folkets mistillid til Kutjma
personligt. Det er meget svært for præsidenten at tage initiativ til noget som
helst, "man stoler ganske enkelt ikke på ham". Ifølge Hrytsenko tror
55%, at den politiske reform vil føre til en forlængelse af Kutjmas embede.
Over halvdelen af de adspurgte mener, at Kutjma, de deputerede og borgmestrene
burde til valg i 2004. På spørgsmålet "Hvis der bliver vedtaget
forfatningsændringer, ifølge hvilke parlamentsvalg, lokalvalg og
præsidentvalg skal afholdes indenfor samme år, hvad år bør man efter Deres
opfattelse så afholde det første af den slags valg" svarede vælgerne
som følger:
| KIIS | SOCIS | UIM/CSM | Razumkov-centret | |
| 2004 | 38 | 44 | 37 | 43 |
| 2005 | 4 | 4 | 6 | 6 |
| 2006 | 2 | 2 | 3 | 2 |
| Efter 2006 | 1 | 2 | 3 | 2 |
| Ved ikke | 15 | 17 | 11 | 11 |
Blandt de vælgere, som havde hørt om præsidentens forslag, gik mellem 60
og 65% ind for omvalg på alle niveauer i 2004. UP.
Polen og Ukraine kunne ikke blive enige om en fælles erklæring om en
historisk udsoning. Det oplyste folkedeputeret Mykola Zhulynskyj til Deutsche
Welle efter afslutningen på de ukrainsk-polske parlamentariske forhandlinger i
Kyiv. Den næste konsultationsrunde finder sted den 10. juni i Warszawa.
Torsdag havde Verkhovna Radas og den polske Sejms
delegationer planlagt at nå frem til erklæringens sluttekst, hvis vedtagelse
ville have sat et punktum for de to landes historiske stridigheder. Deputeret
Jan Byra, som leder Sejmens delegation, afviste at kommentere
forhandlingsforløbet.
Deutsche Welle erfarede fra en af mødedeltagerne, at diskussionen havde været meget hård, men uproduktiv. Den polske delegation havde bl.a. foreslået at kvalificere Den ukrainske Oprørsarmes (UPA) handlinger i 1940-erne som "etniske udrensninger". Den ukrainske side meddelte, at man ikke kunne give efterkommerne af de dræbte "Volyn-polakker" et grundlag for fremdeles at sagsøge Ukraine ved krigsforbrydertribunalet i Haag.
Folkedeputeret Mykola Zhulynskyj hævder, at den polske side har bedt om en pause for at afstemme erklæringsteksten med sine fraktioner i Sejmen. Diplomaterne arbejder på at blive enige inden midten af juli, hvor Ukraine og Polen skal markere 60-årsdagen for tragedien i Volyn.
Desuden forhindrer fraværet af en gensidig undskyldning
ifølge uafhængige iagttagere de to lande i at bevæge sig ad den europæiske
integrations vej. Fredag fordømte 39 ukrainske folkedeputerede fra forskellige
fraktioner de begivenheder, som fandt sted i Volyn for 60 år siden, og som
førte til den civile polske befolknings død.
"Vi Ukraines folkedeputerede, som repræsenterer
forskellige parlamentsfraktioner og er tilhængere af forskellige politiske
synspunkter, fordømmer ubetinget de handlinger, som for 60 år siden førte til
massemord på den polske civilbefolkning i Volyn", - hedder det i en
erklæring, som blev offentliggjort i avisen Holos Ukrajiny.
Underskriverne understreger især, at forsøgene på at beskytte de mennesker,
som har kvinders og børns blod på deres hænder, er "amoralske og yderst
kyniske", og betragter det som værende uacceptabelt, at "visse
offentlige personer og parlamentarikere forsøger at fremprovokere en
polsk-ukrainsk strid i dette spørgsmål med deres uovervejede og rent
emotionelle og pseudopatriotiske udtalelser". Samtidig opfordrede
underskriverne Polens ledende kredse til "ensidigt at fordømme de
handlinger, som fremkaldte massemord på den civile ukrainske befolkning",
oplyser Interfaks-Ukrajina.
Erklæringen er bl.a. underskrevet af parlamentsformand
Volodymyr Lytvyn, Viktor Musijaka (Europæisk valg), Nestor Shufrytj og Borys
Andrejsyuk fra SDPU (o), Taras Tjornovyl og Jurij Karmazin fra "Vores
Ukraine" samt Oleksandr Karpov fra NDP.
I en kommentar til erklæringen mindede Shufrytj om, at en
gruppe deputerede for snart to uger siden offentliggjorde en anden erklæring i
forbindelse med Volyn-begivenhederne. Ifølge ham omtalte de 33 deputerede bag
erklæringen, som overvejende kom fra den national-demokratiske lejr,
udelukkende polakkernes skyld. Den deputerede understregede, at såvel den
polske som den ukrainske side har noget at bebrejde sig selv, men at det er
amoralsk udelukkende at tale om polakkernes skyld og faktisk beskytte dem, som
myrdede uskyldige polakker.
Ifølge ukrainske historikere blev mindst 20.000 ukrainere
ofre for polakkerne under den ukrainsk-polske konflikt i Volyn-regionen i årene 1943-1944.
Polakkerne siger, at OUN-UPA myrdede mellem 80.000 og 100.000 polske borgere.
Polen vil gerne her på 60-året for de tragiske begivenheder
nå til enighed med Ukraine om, at de polske borgere med deres familier kan
besøge stedet for tragedien. Samtidig har en række radikale politiske
organisationer i Ukraine opfordret politikerne til at boykotte de arrangementer,
som finder sted i anledningen af årsdagen for "Begivenhederne i Volyn".
Parlamentsmedlem Petro Poroshenko beskylder den tekniske afdeling i lufthavnen i Khabarovsk (Rusland) for slendrian under den tekniske service af et fly med en delegation fra Ukraines parlament, som var på vej hjem fra et officielt besøg i Japan.
I Poroshenkos erklæring, som blev offentliggjort lørdag,
anføres det, at "uagtsomheden og uansvarligheden i det pågældende
tilfælde kunne være endt tragisk. Det drejer sig om sikkerheden ved flyvninger
ikke alene i Ukraine eller Rusland - lignende problemer findes også i hele det
tidligere USSR".
Desuden oplyste Poroshenko (som var med Lytvyn i Japan,
red.), at lufthavnsledelsen i Khabarovsk ikke havde skabt de nødvendige
elementære forhold for passagererne på det ukrainske fly, som måtte forblive
ombord på flyveren i hele 28 timer.
Samtidig takkede Poroshenko den tekniske
lufthavnsmedarbejder, som havde informeret dem om, at den hane, ved hjælp af
hvilken man tilfører det materialer, som stabiliserer flyets brændstof, var
lukket. På grundlag af denne erklæring besluttede det ukrainske flys kaptajn
at får udskiftet brændstoffet.
Desuden oplyste Poroshenko, at udskiftningen af
brændstoffet havde taget ni timer i stedet for de lovede to timer, samt at der
havde været problemer for besætningen med at få adgang til flyet i
forbindelse med, at en flybesætning ikke må arbejde i mere end 17 timer uden
hvile.
"Selv efter vores stædige krav om at skabe betingelserne for
besætningens hvile, blev det problem først løst efter tre timer", -
sagde Poroshenko.
Torsdag blev den ukrainske parlamentsdelegation med formanden
for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyn i spidsen på vej hjem fra et officielt
besøg i Japan tvunget til at gøre ophold i lufthavnen i Khabarovsk af tekniske
grunde. Ukrajinski Novyny. UP.
Fredag eftermiddag vente flyet hjem til Kyiv.