29.02.00. Forfatningsdomstol tager i dag stilling til folkeafstemning
29.02.00. Socialistpartiet danner ny alliance
29.02.00. Ukrainsk - russisk grænsestrid i Azov-havet
29.02.00. Regeringen lover skattefordele for olieimportører
28.02.00. Opgør mellem vicepremierminister og oligarker
28.02.00. Økonomiminister vil give skattefordele til mellemhandlere
28.02.00. Psykisk syge ofre for bedrageri
28.02.00. Stor sending heroin beslaglagt i Krim
25.02.00. Energisektoren kan kun håbe på at det bliver varmere
25.02.00. Minister foreslår Tjornobyl først lukket i 2004
25.02.00. Premierminister Jusjenko taler om økonomisk vækst
24.02.00. Joint-ventures mister skattefordele
24.02.00. Aftale med IMF ventes på plads i næste uge
24.02.00. Ukraine igen i fare for mørklægning
24.02.00. Dødsstraffen afskaffet i Ukraine
24.02.00. Flere partier kalder folkeafstemning forfatningsstridig
23.02.00. Præsident Kutjma antyder at han ikke vil opløse Radaen
23.02.00. Vinnytsas borgmester går af
23.02.00. Ukraine skylder Rusland 1,41 mia. USD for gas
22.02.00. Attentatforsøg mod Jevhen Martjuk
22.02.00. Hårde forhandlinger mellem IMF og Ukraine
22.02.00. Præsident Kutjma skal i dag tale i Radaen
22.02.00. Ukraine leverer bombefly til Rusland for gas
21.02.00. Ukraine kan igen få problemer med Europarådet
21.02.00. Spørgsmålet om dødsstraf afklares i denne uge
21.02.00. Russisk olie udgør 70% af Ukraines behov
21.02.00. Situationen i energisektoren fortsat kritisk
21.02.00. Hårde forhandlinger med valutafond
18.02.00. Tre dræbt i gasekpslosion på skole
18.02.00. Statsbudgettet for 2000 vedtaget. Penge afsat til folkeafstemning
18.02.00. Kun oligarkerne kan aflyse folkeafstemning
18.02.00. Ukrainske fly godkendt i Rusland
17.02.00. Kutjma giver indrømmelser til Europarådet
17.02.00. Forfatningsdomstol ophæver huslejeloft
17.02.00. Nyt afregningssystem i energisektor
17.02.00. Privatisering skal give 2,5 mia.
16.02.00. Mulig splittelse af det kommunistiske parti på vej
16.02.00. USAs kongres ind i sagen om Ukraines nationalbank
16.02.00. Forfatningsdomstol stadfæster lov om lokalt selvstyre
16.02.00. Europarådet bekymret men optimistisk
15.02.00. Ukraines regering skal skaffe 2,7 mia. USD
15.02.00. Budgettet til 3. behandling på torsdag
15.02.00. Ukraine hægtet af i det kaukasiske olieeventyr

15.02.00. Ukraines regering skal skaffe 2,7 mia. USD

Den ukrainske regering skal i de kommende uger turnere rundt i europæiske hovedstæder med det formål at få omlagt private indskyderes lån i ukrainske statsobligationer. Størrelsen af det lån, som regeringen derved forsøger at få udskudt indfrielsen af i syv år, udgør 2,7 mia. USD, hvilket er næsten halvdelen af Ukraines statsbudget. Præsentationerne af de ukrainske obligationer finder sted i Frankfurt, Zürich, München, Wien, Milano og Paris. Resultaterne af denne turné vil blive kendt efter den 16. marts.
    Netop i går, på dagen for den ukrainske regeringsdelegations ankomst til London, bragte avisen Financial Times nye afsløringer - den tredje i rækken - af det som avisen betegner som den ukrainske nationalbanks "tvivlsomme operationer" med penge, som den modtog fra den internationale valutafond, IMF. Den seneste artikel hedder "Stanken fra hjertet af den ukrainske finanssektor". Heri bringes supplerende oplysninger omkring angiveligt ulovlige operationer, som Ukraines nationalbank skulle have foretaget med landets valutareserver i 1997-98. Ukraines nationalbank afviser beskyldningerne og understreger, at Ukraines nationalbank selv har taget initiativ til en grundig revision af banken, som foretages af det kendte revisionsfirma Price, Waterhouse, Cooper.
IMFs mission under ledelse af Mohhamed Shadman-Valavi ankom i går til Kyiv for at føre forhandlinger vedrørende en genoptagelse af IMFs lån til Ukraine. Mohhamed Shadman-Valavi mødtes straks efter sin ankomst til Hotel National, der ligger et stenkast fra Verkhovna Rada, med en gruppe folkedeputerede, som satte ham ind i den indenrigspolitiske udvikling i Ukraine, der jo bl.a. har ført til en de facto vedtagelse af et balanceret statsbudget - et af IMFs vigtigste krav. For så vidt angår artiklerne i Financial Times nøjedes Shadman-Valavi med at sige, at de også ville blive inddraget i drøftelserne med den ukrainske ledelse. IMFs Extended Facility Fund program for Ukraine blev suspenderet i september 1999 p.g.a. Ukraines manglende overholdelse af IMFs krav bl.a. angående fjernelse af de mange tilskud til borgerne. Af de 2,6 mia. USD, som EFF-programmet fra 1998 skulle tildele Ukraine, har landet hidtil kun modtaget 900 mill. USD. Hvis IMF genoptager rateuddelingen, kan Ukraine i år regne med at få op til 800 mill. USD ekstra. Umiddelbart ser det ud til at man med det nye statsbudget omsider har gjort IMF tilfreds. Men så begyndte artiklerne om Ukraines misbrug af IMFs midler pludselig at dukke op i intet mindre end Financial Times. Ukraines 1. vicepremierminister, Jurij Jekhanurov, er overbevist om, at artiklerne er skrevet "efter bestilling for at forhindre at forhandlingerne ender godt". IMFs mission skal arbejde i Ukraine indtil udgangen af februar. Ifølge Jurij Jekhanurov vil IMFs direktionsråd i begyndelsen af marts tage endelig stilling til, om Ukraines skal have genoptaget kredit-linjen.
    Ukraine skal alene i år betale udenlandske långivere næsten 3 mia. USD, hvilket er halvdelen af landets budget. Det er en så godt som umulig opgave. I fjor kunne Ukraine ikke engang betale en gældsforpligtelse, der var det halve af dette års. Det lykkedes imidlertid Ukraine at få omlagt lån for henved 2 mia. USD. I år er euroobligationernes indehavere Ukraines største forfaldne kreditorer. På anden pladsen kommer IMF. Dernæst følger SNG-lande og først derefter kommer Verdensbanken. Euroobligationernes indehavere er udover en række store banker også private kreditorer. Det er de sidstnævnte, der bliver sværest for den ukrainske regering at overbevise, fordi de i langt højere grad end de institutionelle investorer er påvirkelige af den slags artikler, som blev bragt i Financial Times. For at lokke investorer tilbyder Ukraine nogle ret gunstige betingelser for en ombytning af obligationerne; nemlig 10-12% i årlig forrentning med start på udbetaling allerede i år. De første resultater af forhandlingerne er ifølge en talskvinde for regeringen optimistiske, idet de ukrainske værdipapirer på en række markeder er gået i vejret.
    Det er efter de flestes vurdering IMF, der sidder med nøglen til hvorvidt Ukraine kan fortsætte med vestlige kreditter. Giver fonden et positivt tilsagn, vil det automatisk få en afsmittende virkning på de øvrige kreditorer.
 

15.02.00. Budgettet til 3. behandling på torsdag

På gårsdagens møde for lederne af de forskellige fraktioner i Radaen blev det besluttet, at 3. behandlingen af statsbudgettet skal finde sted på torsdag den 17/2. Venstrefraktionerne deltog som ventet ikke i mødet. Ifølge formanden for budtgetudvalget, Oleksandr Turtjynov fra "Batkivsjyna", er der stadig to knaster tilbage. Den ene er spørgsmålet om forholdet mellem statens og de regionale eller lokale budgetter, idet der mangler 1,6 mia. Hryvna til at de to kan balancere. Det andet problem er spørgsmålet om afskaffelsen af de statslige tilskud til meget store grupper af borgere, der i forvejen er udsatte. Det sidste er et politisk problem.
    I betragtning af, at kun det regeringstro flertals repræsentanter var tilstede på dagens møde, var det noget overraskende, at flertallet af fraktionerne støttede budgetudvalget afvisning af regeringens anmodning om at afsætte 47 mill. Hryvna til den kommende folkeafstemning den 16. april om en indskrænkning af Radaens magt, som præsident Kutjma har udskrevet. Oleksandr Turtjynov oplyste, at det var umuligt at finde de 47 mill. Hryvna som regeringen ønskede afsat til folkeafstemningen. Han blev støttet af de fleste fraktions-og udvalgsformænd. De mener, at er kan findes bedre anvendelsesmuligheder for de 47 mill. Hryvna. Ifølge Turtjynov er det bl.a. blevet foreslået at bruge en del af disse penge til behandling af nyfødte, til retsvæsenet og til andre formål.
    Der går for tiden rygter om, at kommunistpartiet snart vil blive splittet op i to fraktioner, idet en udbryder fraktion under ledelse af Borys Olijnyk - den hidtige formand for udenrigsudvalget - vil danne en fraktion under betegnelsen Det ukrainske kommunistparti - UKP. Fraktionen skulle angiveligt bestå af de kommunister, der i modsætning til den nuværende ledelse, anerkender Ukraines statslige suverænitet. Desuden vil UKP være mere pragmatisk i andre politiske spørgsmål end den ortodokse kommunistleder Symonenko er. Symonenko afviser rygterne som spekulationer, som "visse kredse" søger at udnytte op til det kommende valg.
    Næstformand i Radaen, Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o), sagde i går på et pressemøde, at partiet Rukhs forslag om at forbyde KPU i øjeblikket behandles i udvalg. Medvedtjuk påpegede, at et politisk parti ifølge forfatningen kun kan blive forbudt efter en domstolsbeslutning. Men dette spørgsmål skal være reguleret af en lov. En sådan lov skal ifølge ham afgøre, hvilken domstol der kan træffe denne beslutning og på hvilket grundlag.
    Med hensyn til informationerne om, at rigsadvokaten vil rejse sigtelser mod 7 folkedeputerede, påpegede Viktor Medvedtjuk, at endnu ikke havde modtaget svar på sin offentlige forargelse over, at sikkerhedstjenstens chef Leonid Derkatj er kommet med den slags trusler mod folkevalgte politikere. På den baggrund antog Medvedtjuk, at man kan udlede, at der slet ikke findes en såkaldt liste over syv folkedeputerede, der står til retsforfølgelse. Medvedtjuk erklærede endvidere, at han indtil efterforskningens afslutning, ikke havde grund til at antage, at overfaldet i sidste uge på oppositionspolitikeren Oleksandr Jeljashkevytj var andet end gadeuorden.
 

15.02.00. Ukraine hægtet af i det kaukasiske olieeventyr

Ukraines allierede Georgien, som ligger lige syd for det krigshærgede Tjetjenien, er parat til at opfylde alle de forpligtelser, som landet har påtaget sig i forbindelse med projekterne omkring byggeriet af olierørledningen Baku (Azerbajdzhan) - Tbilisi (Georgien) - Ceyhan (Tyrkiet) samt den transkaspiske olierørledning Baku-Tbilisi-Supsa (Georgien), meddelte Georgiens præsident Eduard Shevarnadze forleden. Hermed bekræftede Shevarnadze sit lands interesse i disse projekter, som skal føre den kaspiske olie videre til Europa. Sidste år tjente det fattige Georigen 7 mill. USD ved driften af olierørledningen Baku-Supsa. Projektet har givet den georgiske økonomi en indsprøjtning på 0,5 mia. USD, hvilket svarer til næsten hele det borgerkrigshærgede lands indtægter. Georgierne har med vilje sat tarifferne lavt, men satser til gengæld på at være med i opførelsen af den for vestlige interesser særdeles vigtige olierørledning fra Baku over Tbilisi til Ceyhan. Ukraine er forblevet ved sidelinjen som passiv tilskuer til Azerbajdzhans og Georgiens succes. Det giver Rusland øgede pressionsmidler i forhold til Ukraine. Ukraine er ikke nået længere end flotte erklæringer om "spredningen" af olieforsyningerne. Ukraines interesse ligger i at skabe forudsætningerne for, at olien via Georgien kan havne i Ukraine. Men Ukraine har endnu ikke fået bygget en olierørledning fra Odesa til Brody og en ny olieterminal i Odesa.
    Hvis Georigen i løbet af denne uge indgår en aftale med sine investorer omkring investeringsgarantier og tariffer for olietransitten for Baku-Ceyhan olierørledningen, skal Georgiens, Tyrkiets og Azerbajdzhans parlamenter bare blåstemple dette projekt, som vil forøge Vestens indflydelse i Kaukasus i betragtelig grad. Det er noget man ikke er glade for i Rusland. Iagttagere forventer, at Rusland som svar herpå vil puste til ilden i den georgiske udbryderregion Abkhazien og i den azerbajdzhanske udbryderregion Nagorno-Karabakh. Men både for Georgien og for Azerbajdzhan er de vestlige energiinvesteringer en langt bedre sikkerhedsgaranti end russiske ditto. For at bygge olieterminalen i Supsa har Georgiens parlament måtte vedtage over 450 love, som skal sikre de vestlige investeringer. Det kunne Ukraines parlament godt lære noget af. Ukraine har endnu ikke modtaget én eneste tønde af den azerbajdzhanske olie, der går via Georgien.
 

16.02.00. Forfatningsdomstol stadfæster lov om lokalt selvstyre

En række parlamentsmedlemmer havde indbragt loven om lokalt selvstyre for den ukrainske forfatningsdomstol med henblik på at få afklaret, hvorvidt loven var i strid med landets forfatning. Forfatningsdomstolens kendelse kom i går og den fastslog, at loven stort set var i overensstemmelse med forfatningen. Den eneste ændring, som forfatningsdomstolens beslutning medfører, er en beskåring af de lokale råds ret til at fjerne formændene for landsbyråd, småbyråd og byråd.
    De lokale råd kan efter denne afgørelse således ikke inden valgperiodens udgang ophæve  landsby-, småby- og byformændenes mandat efter behag. For at kunne ophæve mandatet for en formand skal rådene opfylde nogle regler, der er klart fastlagt i loven om lolkalt selvstyre. Det var forfatningsdomstolens eneste præcision omkring loven. Resten af loven kendte forfatningsdomstolen som værende helt i overensstemmelse med forfatningen. En gruppe folkedeputerede samt bl. a. Tjerkasys borgmester Volodymyr Olijnyk argumenterede med, at f.eks. en byrådsformand og byrådet har forskellig status. Domstolen besluttede imidlertid, at princippet omkring opdelingen i lovgivende og udøvende magt ikke gælder på lokalt niveau. Ifølge en af dommerne, er det selve forfatningens og lovens logik, at et råd og en formand for en landsby, småby eller by, uanset at de begge så at sige får deres mandat fra de samme vælgere, ikke er ligeberettigede.
    Forfatningsdomstolen behandler i øjeblikket fortsat en række kommunistiske folkedeputerede krav om en post factum ophævelse af Verkhovna Radas Præsidiums dekreter fra 1991 om en midlertidig suspension og forbud mod kommunistpartiet, som Verkhovna Rada for længe siden har ophævet.
 

16.02.00. USAs kongres ind i sagen om Ukraines nationalbank

Komiteen for banker i Repræsentanternes Hus i USA meddelte i går, at den har tænkt sig at gennemføre en selvstændig undersøgelse af påståede misbrug i den ukrainske nationalbanks transaktioner i årene 1997-99, oplyste den britiske Financial Times. Som bekendt bragte Financial Times nogle dage inden, at den ukrainske regering i London skulle fremlægge sit forslag til en omlægning af landets udenlanske obligationer, en række artikler om den ukrainske nationalbank. Gårsdagens artikel er den 5. i rækken. Den ukrainske nationalbanks talsmand Dmytro Rikberg meddelte i går, at revisionsselskabet Price, Waterhouse, Coopers endnu ikke har afluttet sin revision af den ukrainske nationalbanks operationer med valutabeholdningen. Price, Waterhouse, Coopers bliver tidligst færdige om 10 dage.
    I går formiddags fremlagde Ukraines premierminister Viktor Jusjenko og finansminister Ihor Mitjukov et program for omlægningen af Ukraines udenlandske obligationer til i alt 2,7 mia. USD til syvårige obligationer med en årlig forrentning på 10-12%. Næsten 100 repræsentanter for banker og andre kommercielle kreditorer var tilstede under præsentationen i London. Efter præsentationen tog en yderst tilfreds Jusjenko hjem til Ukraine, hvor han allerede havde aftalt et møde med IMFs mission. Mitjukov bliver tilbage i Vesteuropa for at præsentere det ukrainske omlægningsprogram i andre af Europas finansielle centre. I Kyivs lufthavn Boryspil sagde Viktor Jusjenko til journalisterne, at der var opnået en pricipiel enighed med kreditorerne, og at de ukrainske betingelser for låneomlægningen generelt blev modtaget positivt. Dog er det for tidligt at sige, at alle kreditorerne har givet et tilsagn om låneomlægning, fordi den formelle side af sagen endnu ikke er indledt. Hovedproblemet er, at der er mange små private kreditorer, som hver især skulle snakke med regeringen og aftale særskilt. IMFs accept af omlægningsprogrammet har haft en positivt effekt på de ikke-institutionelle investorer.
 

16.02.00. Mulig splittelse af det kommunistiske parti på vej

350 folkedeputerede var i går morges tilstede i parlamentet ud af 450 mulige. Dvs. at KPUs fraktion for første gang siden parlamentskrisen deltog i mødet. Dvs. at man hermed kan betragte krisen som afsluttet med centrum-højre partierne og de såkaldte oligarker som vindere. Højreflertallet har sat sig på samtlige udvalg og på samtlige ledende poster i Radaen. Den ortodokse venstrefløj - som er den eneste venstreopposition i Ukraine - har lidt et historisk nederlag efter en fløjlsrevolution, som kom med 10 års forsinkelse. Der er med samarabejdet mellem den nye regering og Radaen håb om, at Ukraine kan begynde at fungere som en nogenlunde normal stat, hvor parlamentet vedtager de nødvendige love.
    De progressive socialisters 11 deputerede fortsætter imidlertid boykotten af møderne og sidder på tilhørerpladserne på balkonen. Ifølge kommunistlederen Petro Symonenko er det første møde vedrørende stiftelsen af et alternativt kommunistparti blevet afholdt et sted i Tjerkasy-regionen. KPU-lederen beskyldte præsident Kutjmas administration i at stå bag det såkaldte Ukrainske kommunistiske parti. Præsidentens talsmand Oleksandr Martynenko dementerede Symonenkos anklager og sagde, at "præsidentens administration ikke kan stå bag stiftelsen af et kommunistisk parti, eftersom Ukraines præsident ikke er tilhænger, men snarere modstander af, den kommunistiske ideologi". Folkedeputeret Borys Olijnyk, som af mange nævnes som den sandsynligste leder af et reformeret Ukrainske Kommunistiske Parti (UKP) understregede, at hvis han skulle stå for et sådant projekt, så ville det have foregået åbent og ikke bag om ryggen på offentligheden.
    Formanden for den centrale valgkommission Mykhajlo Rjabets sagde i øvrigt på en pressekonference i går, at hvis Radaen ikke afsætter penge til folkeafstemningen den 16. april, så vil den ikke finde sted.
 

16.02.00. Europarådet bekymret men optimistisk

"Vi er meget bekymrede for situationen omkring folkeafstemningen", - siger rapportør for Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) Hanne Severisen MF (V) inden sit besøg i Kyiv i et interview til avisen Den. Ukraine er åbenbart lidt for tidligt blevet beroliget af sin forfatningsdomstols beslutning vedrørende det forfatningsstridige i den gældende dødsstraf. Europarådet vil gerne se nogle fremskridt i landets lovgivning og i situationen omkring pressefriheden. Europarådet er ikke glad for splittelsen af Verkhovna Rada. Alt dette vil danne grundlag for den næste rapport til PACE, hvis høring forventes i juni. Indtil da, understreger Severinsen, skal Ukraine vise, at man har forstået Europarådets position.
    "Folkeafstemningen er farlig, fordi dens resultater kan bringe Ukraine ind på en forkert vej, væk fra og ikke imod demokrati, udtaler Hanne Severinsen til Den. Det vil ske, hvis guvernørerne som skal udgøre parlamentets overhus, skal udpeges af præsidenten og ikke vælges af folket. Det danske folketingsmedlem håber at kunne mødes med præsident Leonid Kutjma for at drøfte dette aspekt. Indtil videre opfordrer Europarådet de ukrainske magthavere til ikke at forcere begivenhederne omkring en folkeafstemning, før det officielle svar fra Europarådets Venedig-kommission kommer. Kommissionen er igang med en grundig analyse af folkeafstemningen og dens indholds overensstemmelse med Ukraines forfatning. Svaret vil som ventet foreligge den 1. april, dvs. to uger før den planlagte dato for folkeafstemningen.
    Med hensyn til konflikten i Radaen sagde Hanne Severinsen, at flertallet utvivlsomt har ret til at vælge parlamentsformanden, men må samtidigt være indstillet på at give noget til mindretallet. Hun er imidlertid imponeret over den proces, som førte til skabelsen af det nye parlamentsflertal samt valget af Viktor Jusjenko som premierminister. Derudover vil Severinsen gerne have at vide, hvordan sagerne omkring de konstaterede overtrædelser af lovgivningen under præsidentvalget - bl.a. i Donbas - forløber. Præsidentvalget vil også blive berørt i rapporten til Europarådet. Hun vil også mødes med sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, for at drøfte fremskridt i korruptionsbekæmpelse.
    Pressefrihed - er også et spørgsmål, der hele tiden er på dagsordenen. Lige nu kan Hanne Severinsen ifølge Den  konstatere, at ukrainsk presse efter valget virker noget friere. Men alligevel mener hun, at der er problemer. Hendes generelle vurdering af situationen i Ukraine er den, at den udvilker sig i forkert retning, med mindre Ukraine selvfølgeligt løser problemet omkring parlamentet og folkeafstemningen. Lige nu er der ingen der kan sige noget om, hvilken "dom" Europarådet vil give Ukraine til juni. Selv er Hanne Severinsen ifølge Den optimistisk og positivt indstillet overfor Ukraines perspektiver. Hvis alle Europarådet standarter bliver opfyldt og den økonomiske situation bliver bedre, kan Kyiv sende en ansøgning til EU, mener hun.
 

17.02.00. Kutjma giver indrømmelser til Europarådet

En delegation fra Europarådets parlamentariske forsamling (PACE) ankom i går til Ukraine, hvor de skal være frem til den 19. februar. Leder af delegationen er folketingsmedlem Hanne Severinsen (V). De mødtes i går med Ukraines præsident Leonid Kutjma og 1. viceformand for parlamentet Viktor Medvedtjuk. Mødet varede tre gange længere end planlagt. Det væsentligste spørgsmål der blev drøftet, var den kommende folkeafstemning som foreløbig er fastsat til den 16. april. Ifølge præsidentens talsmand Oleksandr Martynenko var delegationens medlemmer tilfredse med Leonid Kutjmas erklæring om, at den endelige beslutning vedrørende folkeafstemningens afholdelse er op til Forfatningsdomstolen. Ifølge Martynenko sagde den ukrainske justitsminister under mødet, at Forfatningsdomstolen endnu ikke havde modtaget en eneste klage over folkeafstemningen fra en folkedeputeret. Derimod havde flere folkedeputerede henvendt sig til Europarådet. Det var ifølge ham underligt, når man tænker på, at Radaen ligger tæt på Forfatningsdomstolen (præsidentpaladset ligger dog tættere, red.). Ifølge præsidentens talsmand var PACE bekymret over, at præsidenten vil udpege medlemmer at evt. kommende overhus eller 1.kammer. Leonid Kutjma erklærede - noget overraskende og modsat sine tidligere udtalelser - at der i tilfælde af oprettelsen af et overhus vil ske lovændringer der medfører, at guvernørerne som skal sidde i overhuset, skal vælges af folket og ikke udpeges af præsidenten. Dermed kom præsidenten med en konkret indrømmelse til Europarådet, der kan dæmpe dets kritik af Ukraine
.

17.02.00. Forfatningsdomstol ophæver huslejeloft

Ukraines forfatningsdomstol besluttede for anden gang at ophæve det af Radaen fastsatte moratorium over huslejestigninger og prisstigninger for gas, el, vand og varme samt transport.
Moratoriet blev indført af Radaen i juni 1998. Ifølge forfatningsdomstolen havde parlamentet ved at vedtage loven brudt med prisfastsættelsespolitikken og påtaget sig retten til at regulere priser; en ret der ifølge dommens præmisser kun tilfalder den udøvende magt og det lokale selvstyres organer. Ifølge økonomiministeriets beregninger skal de ovennævnte serviceydelser stige med 1,3, hvis der skal være 100% egenbetaling fra borgernes side. I dag har de fleste af Ukraines regioner allerede inden dommen hævet priserne.
 

17.02.00. Nyt afregningssystem i energisektor

Sidste år "glemte" energisektoren i Ukraine at tilbageføre næsten 1,5 mia. Hryvna til statskassen. Ifølge vicepremierminister Julia Tymoshenko er disse penge blevet stjålet. Det sagde hun i går på et fælles møde for regeringen og fagforeningerne i energisektoren. Fagforeningerne forholder sig skeptisk til regeringens løfter om at bringe orden i branchen på 1½ måned. Denne skepsis blev ikke mindre efter gårsdagens møde. Energiens repræsentanter advarede derimod om, at endnu en måneds venten ville få katastrofale følger, som at atomreaktorer må lukke. Atomenergien står for produktionen af halvdelen af landets elforsyningen p.t. Premierminister Viktor Jusjenko slog fast, at sålænge man ikke stiller hver eneste repræsentant for energisektoren til ansvar for situationen, vil den ikke blive bedre. Ifølge Jusjenko er 99% af al varmeforsyning gratis. Tymoshenko forsikrede om, at det er lykkedes at stoppe afregning i form af byttehandel og veksler mellem energisektorens parter. Hun sagde imidlertid også, at visse grupper er begyndt at gøre modstand, og at disse grupper har beskyttere også "højere end på regeringens niveau". Ifølge regeringen vil man om to uger have færdiggjort et program, som skal overvinde energikrisen i landet. Programmet hedder "100 dage".
 

17.02.00. Privatisering skal give 2,5 mia.

Privatiseringen skal i år give statskassen 2,5 mia Hryvna (0,5 mia. USD). Sidste år var det planen at privatiserinerne skulle give 800 mill. Hryvna, men de gav kun 700 mill. Hryvna, oplyste Ukraines privatiseringschef Oleksandr Bondar i går i parlamentet. Det årlige privatiseringsprogram er siden 1992 hvert år blevet vedtaget i Verkhovna Rada. Hvert år har virkeligheden ikke svaret til planen. Dvs. at statsbudgettet ikke har fået de forventede indtægter. Flertallet af de privatiserede virksomheder er heller ikke blevet mere effektive. Den såkaldte certifikat-privatisering er blevet en farce. Privatiseringen af visse energiselskaber har kun gavnet nogle ganske få. Det nye træk ved årets privatiseringsprogram er, at den udelukkende skal ske for penge. Desuden vil man sælge de store aktier i nogle af de "strategiske" virksomheder i landet, bl.a. Ukrainsk Telekom.
    Præsident Kutjma har udstedt et dekret der fratager firmaer med udenlansk kapital alle former for skattefordele. Ifølge folkedeputeret Serhij Terjokhin mistede statsbudgettet alene sidste år næsten 3 mia. Hryvna som følge af "ubegrundede" skattefordele for joint-ventures. "Uden disse skattefordele", - siger Terjokhin, "havde vi ikke haft oliekrisen i 1998 og 1999".
 

18.02.00. Tre dræbt i gasekpslosion på skole

Tre personer blev dræbt og ni alvorligt såret som følge af en eksplosion i skole nr. 304 i Kyivs Leningrad-distrikt onsdag 22.30. Politiet var på ulykkestedet kun 7 minutter efter. De afviste med det samme muligheden af en terrorhandling. Eksplosionen skete i en kælder, som skolen har forpagtet til et AmbA. Firmaet producerede snedkerremedier og byggekonstruktioner. Eksplosionsbølgen ødelagde kældermuren og konstruktionerne mellem kælderen og stueetagen. Der opstod en brand, hvorefter der gik ild i letantændeligt farvemateriale. Den hurtigt ankomne redningstjeneste fik med det samme syv personer ud af halvruinerne. Inden kl. 6 torsdag morgen blev endnu to reddet ud. Ifølge politiet var det en blanding af gas og luft, der eksploderede.
    På grund af manglende finansiering fra statens side, er de fleste skoler, børnehaver og uddannelsesinstitutioner henvist til at forpagte dele af bygningerne til forskellige private virksomheder. Dermed stiger faren for den slags episoder. Selvom politiet har afvist enhver mulighed for terrorhandling, kan man ikke vide, om ikke eksplosionen var et led i et opgør, som mange ukrainske private firmaer er involveret i.
 

18.02.00. Statsbudgettet for 2000 vedtaget. Penge afsat til folkeafstemning

I statsbudgettet for 2000 bliver udgifterne til uddannelsessektoren i betragtning af inflationen ikke større end i 1999. Budgettet balancerer med en udgifts-og indtægtsside på 33 mia. Hryvna - ca. 6 mia. USD. Det lykkedes tilhængerne af folkeafstemningen den 16. april at overbevise et flertal af de folkedeputerede om at finde penge til folkeafstemningen. Det blev vedtaget at afsætte 30 mill. Hryvna til folkeafstemningen, hvilket er langt mindre end de 47 mill., som regeringen oprindeligt havde regnet med. Det øger blot faren for valgsvindel og manglende engagement fra borgernes side.
    Den konstant faldende hvide økonomi i Ukraine betyder, at statsbudgettets muligheder for omfordeling bliver stadig mindre. I årets statsbudget kan man måske som aldrig før tale om en omfordeling fra de fattige til de rige. F.eks. vedtog et stort flertal en væsentlig formindskelse af afgiften for transport af olie. Et forslag fra regeringen om at alle virksomheder skal aflevere et vist beløb til en såkaldt innovationsfond, blev nedstemt på trods af finansministerens forsikringer om, at fonden vil blive afviklet næste år. De hårdeste debatter foregik omkring § 62, som begrænser skattefordelene og skattefradrag til invalide, Tjornobyl-ulykkens ofre, familier til en der er dræbt i krigen samt militærpersoner. Man kunne godt have fundet penge til disse grupper, hvis man havde vedtaget en §, som fjerner skattefordelene for dem, som står for den såkalte kritiske import, dvs. bla. energiressourcer. Men olie-og gasimportørernes og i det hele taget importørernes lobby er en af de stærkeste i parlamentet, så det blev der ikke noget af. Efter en to timers pause besluttede et flertal ikke at vedtage de afsnit, som ellers ville have givet staten væsentlige indtægter gennem fjernelse af skattefordele for virksomheder. Derudover lykkedes det regeringen at bevare innovationsfonden, men den gik med til en sænkning af den ret hårde afgift. Deputeret Jevhen Zhovtjak fra Rukh konstaterede, at årets budget var "oligarkernes budget", idet de almindelige lønmodtagere, læger, lærere m.v. har mistet 20-25% i forhold til sidste år. Finansminister Mitjukov sagde, at "dem som får regelmæssig løn og ligger lidt højere, de vil mærke en nedgang, mens de som får pension eller en lav løn, får en fremgang". Ifølge premierminister Viktor Jusjenko er årets budget "det hidtil mest effektive, som har krævet et enomt politisk mod, som flertallet af parlamentet har udvist."
 

18.02.00. Kun oligarkerne kan aflyse folkeafstemning

I går mødtes premierminister Viktor Jusjenko med Europarådets parlamentariske delegation i Kyiv. Han sagde på mødet, at alle de forpligtelse som Ukraine har påtaget sig overfor Europarådet, men endnu ikke opfyldt, hører under Verkhovna Radas kompetence. Parlamentet har således endnu ikke vedtaget en retsplejelov og en straffelov. For så vidt angår Ukraines image i udlandet, så bemærkede PACEs repræsentanter, at det i den nærmeste fremtid vil afhænge af situationen omkring folkeafstemningen i april. Hvis de europæiske eksperter vurderer, at afholdelsen af folkeafstemningen er illegitim, og Ukraine vælger at ignorere denne beslutning, så vil landets omdømme blive væsentlig forværret i Europa. Ifølge lederen af delegationen Hanne Severinsen var det ikke lykkedes at nå til enighed med præsident Kutjma om, at suspendere folkeafstemningen indtil Venedig-kommissionen er fremkommet med sin vurdering af folkeafstemningens overensstemmelse med Ukraines forfatning. Den ukrainske forfatningsdomstol skal en af de nærmeste dage tage stilling til, hvorvidt den skal tage stilling til en begæring fra en række folkedeputerede om hvorvidt præsidentens dekret om folkeafstemningen den 16. april er i overensstemmelse med forfatningen.
    Ifølge en række af de førende ukrainske politologer er det oligarkerne, forfatningsdomstolen eller præsidenten selv, der idag er de eneste der kan aflyse folkeafstemningen. Forfatningsdomstolen vil efter deres mening næppe have mod til at underkende præsidentens dekret som forfatningsstridigt. Derfor vil den ukrainske folkeafstemning højst sandsynligt finde sted som planlagt den 16. april, på trods af parlamentsflertallet ihærdige demonstration af sin loyalitet overfor præsidenten. Folkeafstemingens resultat kan præsidenten ifølge politologerne bruge efter sit forgodtbefindende, enten opløse parlamentet eller tage initiativ til forfatningsændringer. Det eneste, der så vil stå tilbage, er en nogenlunde præsentation af folkeafstemningens resultater for verdenssamfundet.
 

18.02.00. Ukrainske fly godkendt i Rusland

Det urkrainsk fremstillede transportfly AN-140 er blevet prøvefløjet under ekstreme kuldegrader i Rusland. Om natten vendte flyet tilbage til Ukraine. Til sommer forventes det, at det første ukrainsk designede fly vil blive fremstillet i Samara i Rusland og i Iran. 90% af certifikaterne er blevet opfyldt. Et AN-140 fly koster omkring 8 mill. USD. Prøveflyvningerne varede 33 dage og bestod af i alt 43 flyvninger. Flyet demonstrerede sin evne til landing på forskellige overflader og under meget lave temperaturer ned til - 55 Cº. Repræsentanterne for flyvepladser og flyselskaber fra de nordlige og sibiriske regioner indrømmede, at der ikke findes noget bedre fly til deres vejrforhold. Visse russiske flyselskaber er allerede parate til at købe et antal AN-140. F.eks. vil regionen Jakutsks præsident have have et sådant fly. Også franskmænd og Iranere er interesserede i AN-140.
 

21.02.00. Hårde forhandlinger med valutafond

Fredagens forhandlinger mellem Ukranes 1. vicepremierminister, Jurij Jekhanurov, og lederen af Den internationale valutafonds mission i Ukraine, Mohammad Shadman-Valavi, blev betegnet som "temmelig hårde", hvilket er et usædvanligt sprogbrug. Efter mødet afviste Mohammad Shadman-Valavi at kommentere forhandlingerne. Anonyme kilder, som deltog i møderne, oplyste samtidigt til Interfaks, at forhandlingerne vil fortsætte og at det er for tidligt at komme med konklusioner.
 

21.02.00. Situationen i energisektoren fortsat kritisk

Situationen i den ukrainske energisektor er fortsat meget kritisk. I løbet af hele sidste uge var det ikke lykkedes at få strømfrekvensen i det ukrainske el-net op på over de kritiske 49 Hertz.
    Den kommunale varmeforsyning er en af Ukraines største debitorer hvad angår gas og elektricitet. Fra årets begyndelse er denne sektors gældsætning for så vidt angår gas vokset til over 700 mill. Hryvna. Disse tal offentliggjorde Ukraines premierminister Viktor Jusjenko i fredags. Det er de kommunale kraftvarmeværker i Vinnytsa-regionen, Rivne-regionen, Donetsk-regionen og Kyiv-regionen, der skylder staten allermest. Fra 1. februar 2000 er der i disse og andre regioner, som ikke på behørig vis har afregnet for deres varmeforbrug, blevet nedsat nogle særlige kommissioner, hvori der indgår repræsentanter for ministeriet for brændselsenergi og kontrol-revisionsstyrelsen. Jusjenko understregede, at det nu er nødvendigt at genindføre et system med hårde begrænsninger for varmeforbrug, der bl.a. indebærer at man slukker for varmetilførslen til dem der ikke har betalt regningen. Tarifferne for varme, el, gas og vand bør ifølge ham enten forhøjes så de er på niveau med omkostningerne, eller bør man finde penge i de lokale budgetter, som kan dække tariffernes hidtige niveau.
    Præsidenten for det statslige selskab for atomkraft "Enerhoatom", Volodymyr Bronnikov, meddelte fredag, at selskabet har forudbetalt Rusland for brændsel til de to A-kraft reaktorer nr. 1 på Zaporizjzja-værket og nr. 2 på Det sydukrainske A-kraftværk. Det russiske selskab "Tvelle" vil inden længe levere atombrændslet. Det er ikke offentliggjort, hvor meget man har betalt russerne.
    Vicepremierminister Julia Tymoshenko meddelte fredag, at regeringen var begyndt at gennemføre
sit program "for en ren energi". Formålet med programmet er eliminere forudsætningerne for  magtmisbrug og korruption i energisektoren. Som første skridt i realiseringen af det nye program besluttede regeringen at afskaffe samtlige mellemhandlere mellem Rusland og Ukraine på markedet for atombrændsel.
 

21.02.00. Russisk olie udgør 70% af Ukraines behov

Ifølge økonomiministeriet er tilgangen af benzin til det ukrainske marked reduceret med 14,5%, mens tilgangen af dieselolie er reduveret med 65%. I starten af 2000 var benzin-og solaroliereserverne i Ukraine 1/3 mindre end sidste år. I den nærmeste fremtid forudsiger forhandlerne en prisstigning på brændsel på 30%.
    Sidste gang det ukrainske marked for olieprodukter "gik amok" var i juli 1999, hvor benzinpriserne på en uge blev næsten tredoblet. På det tidspunkt var det ukrainske landbrug i gang med at forberede sig på høsten. Nu er det igang med at gøre klar til såningen. Efter visse eksperters prognoser kan man allerede indenfor kort tid forvente, at priserne på benzin og solarolie stiger med 30%.
    Torsdag i sidste uge genoptog Rusland leveringen af olie til Ukraine for første gang i 2000. Den nye pris er 170-180 USD for 1 ton. Det svarer næsten til verdensmarkedets pris. Hviderusland får eksempelvis sin olie fra Rusland til en pris, der er 1½ gang billigere med omkring 125 USD for 1 ton. Det betyder, at det faktisk ikke kan svare sig at forarbejde olien i Ukraine i dag. Et ukrainsk olieraffinaderi opnår en udgift på - 20% af at forarbejde den russiske olie i dag. Som bekendt er verdensmarkedsprisen på olie mere end fordoblet på et år. De 20% omkostninger samt en 5-6% fortjeneste må så hentes hos den ukrainske forbruger, som dermed skal til at betale 25-30% mere for benzin og andre olieprodukter.
    En udvej ud af denne prisstigning er forhandlinger med Rusland. Ukraine skal simpelthen bede Rusland om at nedbringe eksportafgiften til 7,5 ECU pr. 1 ton olie, som forholdene var indtil maj 1999. En anden udvej er, at godtgøre momsen for de olieselskaber, som importerer olie til Ukraine. Det vil kunne nedbringe olieprisen i Ukraine på niveau med Hviderusland.
    På trods af mange års snak om at etablere alternative olieforsyningsruter udenom Rusland, så er 70% af den olie som Ukraines modtager, stadig fra Rusland. Ukraine udvinder selv omkring 20% af sit oliebehov, mens de resterende godt 10% overvejende kommer fra Kazakhstan. Olieraffinaderiet i Kherson arbejder som det eneste i Ukraine udelukkende med olie fra Kazakhstan. Ukraines forhandlinger med Azerbajdzhan har ikke givet landet tilførsel af olie fra Det kaspiske Hav.
 

21.02.00. Spørgsmålet om dødsstraf afklares i denne uge

 Fredag drøftede Ukraine parlament spørgsmålet om afskaffelse af dødsstraf. Ukraine har påtaget sig en forpligtelse overfor Europarådet at afskaffe dødsstraffen. Desuden har Ukraines forfatningsdomstol i december 1999 kendt dødsstraffen i den ukrainske straffelov som værende forfatningsstridig og forpligtet Verkhovna Rada til at bringe lovgivningen i overensstemmelse med  denne beslutning. Forslaget går på at udskifte dødsstraf med livstid.
    Radaen vedtog flertallet af præsidentens forslag vedrørende loven om accept af og stationering af andre landes væbnede styrker på Ukraines territorium. Radaen gik med til at fjerne den del af loven, som bestemmer, at en hvilken som helst international aftale som indebærer, at andre landes tropper stationeres på ukrainsk territorium, først skal have parlamentets accept. Denne ændring vil gøre samarbejdet med f.eks. NATO betydeligt lettere.
    Ukraines forfatningsdomstol vil indlede behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt præsidentens dekret om afholdelse af folkeafstemning i Ukraine er i overensstemmelse med forfatningen. Det vil ske inden udgangen af indeværende måned. Forfatningsdomstolens beslutning vil finde sted inden den såkaldte Venedig-kommission har givet sin vurdering af samme spørgsmål. Forfatningsdomstolens formand, Viktor Skomorokha, erklærede at forfatningsdomstolen ikke kan vente på Venedig-kommissionens vurdering af præsidentens dekret og den vil træffe sin beslutning i overensstemmelse med Ukraines forfatning.
 

21.02.00. Ukraine kan igen få problemer med Europarådet

Rapportørerne fra Europarådets parlamentariske forsamlings overvågningskomite holdt fredag en pressekonference omkring deres besøg i Ukraine. Ifølge Hanne Severinsen skal det officielle Kyiv afstå fra gennemførelsen af folkeafstemningen for at undgå, at landets forhold til Europarådet bliver forværret. Rapportørerne fra Europarådets parlamentariske forsamlings overvågningskomite kan ikke se nogen alvorlig grund til, at gennemføre folkeafstemningen, eftersom der i Ukraines parlament nu er skabt et flertal, som er i stand til at samarbejde med regeringen. Efter deres mening bør man heller ikke forcere ændringer i selve forfatningen. Europarådet har rettet henvendelse til Venedig-kommissionen - det højeste organ for juridisk rådgivning i Europa - for at få dens repræsentanter til at vurdere det forfatningsmæssige i gennemførelsen af folkeafstemningen. Ifølge rapportørerne har præsident Leonid Kutjma erklæret, at han ikke vil rette sig efter Venedig-kommissionen konklusioner, "eftersom det ukrainske folk, som tog initiativ til folkeafstemningen, har ret til at udtale sig". Europarådet vil komme med sin vurdering af  folkeafstemningen efter Venedig-kommissionen konklusioner. Her kan det måske endda komme på tale at ekskludere Ukraine af Europarådet. Men rapportørerne fra Europarådets parlamentariske forsamlings overvågningskomite håber på, at det ikke når så vidt.

Den centrale valgkommissions formand, Mykhajlo Rjabets, holdt fredag et åbent møde i Den centrale valgkommission om folkeafstemningens gennemførelse. Afstemningsstederne vil være åbne fra kl. 7 morgen til kl. 20 aften. Hver vælger får 6 stemmesedler med to mulige svar: "ja" eller "nej". Hvis en vælger på selve valgdagen ikke kan stemme, har han ret til at gøre det i løbet af 10 dage inden den 16. april. Folkeafstemningen vil anses for at være gyldig, hvis halvdelen af de vælgere der er anført i valglisterne, tager del i den. For at præsidenten skal kunne opløse parlamentet, skal mindst 66,67% af vælgerne have deltaget i afstemningen om dette spørgsmål. Den centrale valgkommissions formand sagde også, at Den centrale valgkommission vil være nødt til at søge om penge i regeringens reservefond eller skære ned på visse udgifter i forbindelse med folkeafstemningen, fordi man i budgettet har fået 30 mill. Hryvna i stedet for de forventede 48 mill. Hr. Udgifterne i forbindelse med opbygningen af et særligt PC-netværk og særlige kommunikationskanaler vil blive pålagt de lokale statsadministrationer. Herom forberedes der et dekret fra præsidentens side. Det giver præsidenten ekstra god mulighed for at kontrollere valgresultatet i en ønsket retning. Der skal fremstilles 240 mill. stemmesedler ud af 600 tons specialpapir.
 

22.02.00. Hårde forhandlinger mellem IMF og Ukraine

Ukraine og Den internationale valutafond (IMF) har de sidste dage ført nogle ret hårde forhandlinger. I går havde parterne det sidste møde i denne omgang af IMF-missionens besøg i Ukraine. Missionens leder Mohammad Shadman-Valavi mødtes med mødtes med premierminister Viktor Jusjenko. Muligheden for en genoptagelse af samarbejdet mellem IMF og Ukraine er nu tæt forbundet med den revision af Ukraines nationalbank, som gennemføres af revisionsfirmaet Price, Waterhouse and Cooper. Ifølge Ukraines 1. vice-premierminister Jurij Jekhanurov er situationen omkring forhandlingerne blevet "vanskeliggjort" i forbindelse med artiklerne i Financial Times.
Derudover er parterne uenige om, hvor realistisk indtægtssiden i årets ukrainske budget er. Efter gåsdagens forhandlinger sagde Mohammad Shadman-Valavi, at det lykkedes at nå visse positive resultater, men at der selvsagt fortsat var spørgsmål, som vil blive drøftet under premierminister Jusjenkos besøg i næste uge til Washington. Ifølge Mohammad Shadman-Valavi er det nødvendigt, at Ukraines parlament vedtager en ekstra lovpakke, som regeringen har fremlagt. Det direktionsråd i IMF, hvor spørgsmålet om genoptagelse af långivningen til Ukraine vil blive afgjort, vil sandsynligvis finde sted i marts.

Ukraines regering besluttede iøvrigt i går at lade den ukrainske nationale valuta Hryvnaen "flyde". Det betyder, at regeringen har opgivet politikken med at forsøge at fastholde Hryvna'ens kurs i en meget snæver "korridor". Regeringen og nationalbanken meddelte i går, at de vil holde øje med udviklingen i pengemarkedet for at sikre beskyttelsen af pengesystemet, Hryvna'ens stabilitet og valuta- korridorens dynamik, som skal begunstige den økonomiske udvikling. Under udarbejdelsen af forslaget til budgettet 2000 gik regeringen ud fra, at Hryvna'ens gennemsnitlige kurs ligger på 5,78 for 1 USD og 6,2 Hr. for 1 USD sidst på året. Premierminister Jusjenko meddelte, at indførelsen af en flydende Hryvna-kurs vidner om den nationale valutas stabilitet, samt at pengepolitikken befinder sig indenfor kontrollerede parametre. Han understregede, at det var vedtagelsen af et statsbudget uden underskud, der gjorde introduktionen af en flydende kurs mulig. Desuden var der det forhold, at nationalbanken afslog at låne penge. Jusjenko udtrykte "dyb overbevisning" om, at indførelsen af en flydende Hryvna-kurs ikke ville føre til en destabilisering på valutamarkedet. Ifølge Interfaks-Ukrajina har valutamarkedets første reaktioner på den flydende kurs været, at de anser den for en formalitet, som ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på valutamarkedet.
 

22.02.00. Attentatforsøg mod Jevhen Martjuk

Sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, kom fredag aften kl. 18.35 lokal tid ud for en trafikulykke på Obukhovska chausseen, da han var på vej hjem fra arbejdet i præsidentpaladset. Ifølge de første meldinger fra politiet kørte Martjuks chauffør galt på en temmelig glat vej, fordi hans udsyn blev blændet af en modkørende bil. Udover Martjuk, der brækkede hofteleddet, kom også hans stedfortræder og chaufføren selv til skade. Alle tre er nu indlagt på sikkerhedstjenesten SBUs hospital i Kyiv. Ordensmagten udelukkede i muligheden af et attentat. Ifølge UA Today bekræfter flere øjnevidners forklaring, at der ikke kunne være tale om andet end en trafikulykke.
    Denne vurdering er Martjuks politiske tilhængere i Unionen af Demokratiske Kræfter (SDS) ikke enige i. Ifølge SDS taler visse begivenheder, der har fundet sted i den senere tid, imod påstanden om at det trafikuheld, som sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd Jevhen Martjuk kom ud for, er en banal trafikulykke.
    Jevhen Martjuk er altså i øjeblikket indlagt i SBUs hospital i Kyiv, hvor han befinder sig i den såkaldte reanimationsafdeling. Jevhen Martjuk var iøvrigt selv chef for SBU i 1991-94. Han har som følge af trafikuheldet fået fem brud. Udover hofteleddet er der tale om en beskadigelse af hofte-lårbensleddet, som anses for at være en meget alvorlig skade. Informationerne om selve ulykken og den tilskadekomnes helbredstilstand er yderst sparsomme. TV-stationen STB formåede imidlertid i går at komme i telefonisk forbindelse med Jevhen Martjuk. Han sagde: "Hovedet, armene og gudskelov også benene er i orden. Rygsøjlen er også hel. Men jeg er nødt til at blive her i mindst en måned. Men hovedet kan godt arbejde". Ordensmagten har endnu ikke offentliggjort nogen som helst detaljer, idet de begrunder det med "hensynet til efterforskningen". Det øger mistanken om, at havariet ikke var helt tilfældigt eller hændeligt.
    Partiet Socialdemokratisk Union, som støttede Martjuk under præsidentvalget i efteråret 1999, mener bl.a. at ulykken ikke var et banalt trafikuheld. Ifølge pressechef Serhij Markov er der p.g.a. nationale sikkerheds-og forsvarsråds arbejde blevet rejst hundredevis af kriminelle sigtelser indefor områder som bl.a. svindel med joint-ventures og svindel indenfor olie-og gassektoren, hvor mellemhandlere har tjent styrtende med penge på samfundets bekostning lige siden 1992. Der er ifølge Markov store penge, der er blevet ramt af Martjuks og regeringens fælles tiltag. En stor del af de ramte aktører, hvis moral udelukkende baserer sig på et princip: penge for enhver pris, vil ikke bare sådan aflevere deres enorme fortjenester.
    Jevhen Martjuk var selv også tilbageholdende med at kommentere omstændighederne omkring ulykken. Men han vil ikke direkte afvise muligheden af et planlagt attentat. "Først må vi lige se på, hvad de professionelle har gjort, hvordan de har efterforsket, og hvad resultaterne er. Fordi at, vejen er ret rolig og i god stand, chaufføren var også erfaren. Men en vej er en vej". Martjuk tilføjede, at han har tænkt sig at fortsætte med at arbejde på trods af den tilstand han er i. Han holder møder med sine assistenter og taler i telefon med kolleger. Men for en periode vil han dog ikke være i stand til at arbejde aktivt. Martjuk siger i dag til avisen Den, at han allerede har snakket med præsident Kutjma, premierminister Jusjenko og chefen for præsidentens administration V. Lytvyn, som alle ønskede ham held og lykke med at blive hurtigst muligt rask. Avisen Dens korrespondent hæfter sig ved, hvor sparsom informationen om uheldet havde været i de elektroniske medier i Ukraine. Kun TV-kanalen "Novy kanal" kom fredag aften med en meddelelse om Martjuks trafikuheld. Lørdagsprogrammerne var yderst sparsomme og gik slet ikke ind i en nærmere analyse af sagen, som det ellers ville være sket et hvilke som helst sted i Vesten, hvis en af landets førende politiske skikkelser var kommet ud for et trafikuheld, hvad enten det så var planlagt eller ej.
    Jevhen Martjuk blev udnævnt til sekretær for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd af præsident Leonid Kutjma midt under præsidentvalget sidste år. Inden den tid var han kendt som en af Kutjmas værste kritikere. Alliancen med Martjuk sikrede Kutjma en komfortabel sejr i anden valgrunde.
 

22.02.00. Præsident Kutjma skal i dag tale i Radaen

Parlamentet drøftede i går, hvordan præsident Kutjma skal holde sin årlige tale til Radaen. Der er indbudt næsten 500 gæster til denne åbningstale. Det er både diplomater, journalister, højtstående embedsmænd, religiøse ledere, guvernører og borgmestre. Det fortalte parlamentsformand Ivan Pljusj på et møde for lederne af udvalg og fraktioner i går. Lederne af venstrefraktionerne boykottede traditionen tro mødet. Visse journalister spurgte, om der i dag ville finde protestaktioner sted fra venstrefløjens side midt under Kutjmas tale. Ivan Pljusj var dog overbevist om, at der ikke var nogen grund til uro. Han mente, at oppostionen hverken vil protestere eller boykotte, eftersom "både højre og venstre ser frem til præsidentens tale".
    Præsident Leonid Kutjma holdt i dag en slags pressemøde for journalister. Præsidentens pressemøder består som regel af, at præsidenten holder en tale, mens journalisterne kun stiller ukritiske spørgsmål eller ledende spørgsmål. Det er ikke fordi, at det udtrykkelig forbudt at stille kritiske spørgsmål, men det er der simpelthen ingen der tør i denne situation. Altså nogenlunde det samme, som når Dronning Margrethe II holder møde med journalister. Forskellen er blot, at det ukrainske statsoverhoved har noget mere at skulle have sagt. Det er også grunden til, at præsidentens sætninger ofte virker lidt uklare og man må selv gætte sig til, hvad han egentlig mener. Men det er de ukrainske journalister meget godt indøvet i. Præsidenten talte om sit syn på de folkedeputerede, som i øjeblikket både har et sæde i Radaen og en position som regeringsmedlemmer eller embedsmænd. Han talte også om behovet for at gennemføre en folkeafstemning. Præsidenten sagde bl.a.: "Jeg tror, at man i denne uge skal have afsluttet altsammen entydigt [med hensyn til dobbeltmandater]. Dette var en undtagelse, som var forbundet med en vigtig dato i parlamentets og landets liv. Men i denne uge må alle bestemme sig. Enten dér eller dér... Det er en vanskelig... proces... altfor, skabelsen af en koalition i selve parlamentet. Som I kan se er der et væld af forskellige holdninger, vi har næsten 100 politiske partier. Dertil kommer, at vores mentalitet er sådan, at enhver...er hetman som helt sikkert skal have et scepter (bulava), derfor vil den slags uoverensstemmelser også sikkert være der fremover. De vil være der indtil at, der i forfatningen klart er fastslået - er der et flertal, er der et parlament, uden et flertal er der intet parlament eller normalt liv i landet".
 

22.08.00. Ukraine leverer bombefly til Rusland for gas

I går lettede de sidste to ukrainske strategiske TU-160 bombefly fra deres base i Ukraine med kurs mod Rusland. De overdrages til Rusland som led i regeringsaftalen mellem Ukraine og Rusland om, at Ukraine kan nedskrive en del af sin gæld for russiske gasleverancer ved at levere Rusland 8 TU-160 bombefly og 3 TU-95MS bombefly. Derved vil den ukrainske gæld blive nedbragt med 275 mill. USD. Ifølge eksperter er flyene i god stand og de vil inden udgangen af april gå ind som en del af Ruslands langtrækkende flyvevåben.
 

23.02.00. Præsident Kutjma antyder at han ikke vil opløse Radaen

Ukraines præsident Leonid Kutjma var optimistisk i sine økonomiske prognoser for 2000 i sin årlige tale til Ukraines parlament Verkhovna Rada i går, idet han forventede en vækst i BNP på 6-7%. En af årsagerne til optimismen kan være, at præsidenten sagde, at al hidtil illegitim kapital skal legitimeres. Kampen mod korruption og skyggeøkonomi var påny et hovedelement i Kutjmas tale. Kutjma undgik helt at omtale det væsentligste politiske stridspunkt i Ukraine i dag, nemlig spørgsmålet om en folkeafstemning, som af flere kredse har været betegnet som forfatningsstridig. Til gengæld antydede præsidenten, at der ikke vil blive parlamentsvalg foreløbigt. Og eftersom det næste ordinære parlamentsvalg skal afholdes i marts 2002, så var der en del folkedeputerede, der åndede lettet op. Store dele af højre side i parlamentssalen brød ud i spontane klapsalver, der afbrød Kutjmas tale. Han kunne ikke lade være med at smile og kiggede derefter på venstre side i salen og sagde: "Klap nu." Venstrefløjen forholdt sig demonstrativt tavs, men man undgik pinlige scener og optrin.
    Der var kommet væsentligt færre gæster i parlamentet end dem, der var blevet indbudt. Alligevel blev journalisterne forment adgang til balkonen og salen. Det var i stedet de indbudte guvernører og borgmestre, der tog plads der. De proggressive socialister sad oppe på balkonnerne, fordi de som bekendt i protest mod den nye ledelse af Radaen boykotter deres pladser i salen. Leonid Kutjma holdt en næsten 1 time lang tale, som væsentligt adskilte sig fra en tidligere offentliggjort udgave af talen, der var rent økonomisk i sit indhold. Præsidentens tale var ironisk ikke mindst overfor sine hovedmodstandere - kommunisterne. Han sagde f.eks., at "jeg vil give 10 kommunistiske forvaltere for en dygtig kapitalistisk". I næste øjeblik beroligede han de klappende Rukh-deputerede med, at han sådan set bare havde citeret Lenin. Kutjma sagde, at han overvejede en ny bølge af udskiftninger i det nu post-kommunistiske magtapparat. Kutjma var dog ikke kun ude efter kommunisterne, idet han sagde, at "alle mere eller mindre attraktive virksomheder, der har en likvid produktion, er delt op i indflydelsessfærer mellem diverse klaner. Det er på tide en gang for alle at gøre op med den praksis." Det er noget præsident Kutjma vistnok har sagt lige siden 1994, som anti- korruptionspolitikeren Hryhorij Omeltjenko da også bemærkede efter talen. Men det skal dog siges til præsidentens forsvar, at fredagens sandsynlige attentatforsøg mod hans nyudnævnte sekretær for det nationale sikkerhedsråd, Jevhen Martjuk, tyder på, at regeringen er ved at skære ind til benet på en del af skyggeøkonomien, som derfor har forsøgt at hævne sig på Martjuk. Kutjma understregede, at "netop i dag er tiden kommet til at legalisere den økonomiske skyggesektor"..."i går var det umuligt, men i morgen er det for sent". "Jeg understreger, at der vil være tale om en legalisering, ikke en amnesti", sagde præsidenten. Årsagen til, at det netop skulle ske nu forklarede Kutjma med, at "der er langt til næste parlamentsvalg og endnu længere til næste præsidentvalg".
    De fleste folkedeputerede virkede lettede efter præsidentens tale, idet han antydede, at han ikke vil opløse Radaen. Når Kutjma siger den slags, må det være fordi han føler, at han endeligt har fået et parlament, som han kan samarbejde med. Og så ville det være dumt at give venstrefløjen chance til at øge deres pladser i parlamentet. Generelt var der tilfredshed også med den økonomiske side af præsidentens tale. Kommunisternes leder Petro Symonenko krævede dog, at præsidenten sagde, hvad han havde tænkt sig at stille op med de 40%, som stemte på kommunisterne [ved præsidentvalget].
    Radaen besluttede desuden i dag at fratage 5 folkedeputerede, som har dobbeltmandat, deres status som folkedeputerede. Det drejer sig om 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov, guvernøren for Mykolajiv-regionen Oleksij Harkusha, landbrugsministeren Ivan Kyrylenko, videnskabsminister Vasyl Kremin og formanden for den statslige komité for kommunikation Oleh Shevtjuk. Fem andre folkedeputerede med dobbeltmandater har endnu ikke indgivet erklæring om frivillig nedlæggelse af deres deputeret-status. Det skal de gøre inden udgangen af denne uge. Det drejer sig om sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Jevhen Martjuk, vice-premierminister Julia Tymoshenko, miljøminister Ivan Zajets, vice-minister for agroindustri Ivan Shmit og formand for statskomiteen for informationspolitik Ivan Dratj.
 

23.02.00. Vinnytsa-borgmester går af

Vinnytsas ikke særligt populære borgmester Dmytro Dvorkis har besluttet at gå af som bychef og hellige sig arbejdet i Verkhovna Rada, hvor han har siddet siden 1998. Han har været Vinnytsas borgmester i otte år. I 1998 blev han nedstemt af et flertal i byrådet, men blev siddende ved hjælp af præsident Kutjma, idet lokalstyret i byen blev suspenderet. Det førte til massive borgerprotester og sultestrejke blandt medlemmer af Vinnytsas byråd. I november sidste år blev Dmytro Dvorkis, som er medlem af partiet SDPU (o), udsat for et attentat i Vinnytsa, der var tæt på at koste ham hans liv. Der går rygter om, at præsident Kutjma inden længe vil udnævne Dvorkis til ambassadør i Kirgyzstan, der er en tidligere sovjetrepublik.
 

23.02.00. Ukraine skylder Rusland 1,41 mia. USD for gas

Ukraines premierminister Viktor Jusjenko sad i går i hårde forhandlinger med Ruslands vice-premierminister Mikhail Kasjanov. Ved ankomsten til Kyiv sagde Kasjanov, at Ukraines gæld for russisk gas langt overstiger 2 mia. USD. Men efter forhandlingerne med de ukrainske regeringsrepræsentanter nævnte Mikhail Kasjanov et kompromisbeløb på 1,41 mia. USD.
    Hvis man skulle dømme udfra de ukrainske regeringsrepræsentanters anstrengte ansigter og smil var forhandlingerne med russerne mildest talt svære. Hovedspørgsmålet var naturligvis energi og brændstofsforsyningen, gæld og udenrigspolitik. Det lykkedes dog at blive enige om, hvor meget Ukraine skylder Rusland for gasleverancer. Pr. 1.2.2000 udgør denne gæld således 1,41 mia. USD. Den russiske vice-premierminister fik på den efterfølgende pressekonference Viktor Jusjenko til at læse op af det fælles kommuniké for dermed offentligt at bekræfte at den ukrainske gæld for gas udgør 1,41 mia. USD pr. 1.2.00. Dette beløb er dog ikke endegyldigt, idet russiske virksomheder også har gæld overfor de ukrainske. Ifølge Kasjanov var der udover de 1,4 mia. en række "alvorlige gældsposter, som endnu ikke var blevet bekræftet fra ukrainsk side, og dem arbejder vi videre med. Det drejer sig om nogle hundreder millioner dollars". Ifølge premierminister Viktor Jusjenko er de ukrainske gældsposter til Rusland blevet afstemt for 96% vedkommende. Det næste skridt bliver forhandlinger om, hvordan Ukraine skal betale denne gæld tilbage. Netop ved denne lejlighed forventes det, at Rusland åbent vil begynde at snakke om aktier i de ukrainske virksomheder, som russiske interesser mest er interesseret i.
 

24.02.00. Joint-ventures mister skattefordele

Præsident Kutjma underskrev i går et dekret, som afskaffer skattefordele for joint-ventures med udenlandske investeringer. Egentlig er præsidentens forfatningsmæssige beføjelser til at udstede økonomiske dekreter udløbet for over et halvt år siden, men eftersom dette tiltag for så vidt er rettet mod skyggeøkonomien i Ukraine og givetvis er afledt af det nationale sikkerhedsråds arbejde med korruptionsbekæmpelse, regner man med, at den nye præsidenttro Rada vil støtte dette dekret udfra en konkret politisk vurdering. Præsidenten har siden valgsejren iøvrigt ikke haft de store moralske skrupler over at udstede dekreter. Det er simpelthen Leonid Kutjmas måde at stimulere parlamentets arbejde på. F.eks. blev det nye Kutjma-tro flertal først for alvor etableret, efter at Kutjma midt i sidste måned udstedte sit udfra et forfatningsmæssigt synspunkt på flere punkter tvivlsomme dekret om folkeafstemning den 16. april.
    Fra og med det seneste dekrets ikræfttræden gælder der nu i Ukraine en ensartet beskatning for de virksomheder, som er oprettet med deltagelse af udenlandsk kapital såvel som de virksomheder, som de joint-ventures der er udelukkende består af ukrainske investeringer. Dekretet omfatter ikke en særlov af 19. september 1997 om stimulering af automobilproduktionen i Ukraine; en lov der var skræddersyet til det delvist sydkoreansk ejede joint-venture Autozaz-Deo, som altså fortsat nyder skattebegunstigelser.
    Leonid Kutjma underskrev i går et andet økonomisk dekret, der sigter mod en virkeliggørelse af det økonomiske vækstprogram, som han opridsede i sin tale til parlamentet i forgårs. Ifølge programmet skal regeringens hvert halve år aflægge rapport om opfyldelsen af programmet. Ifølge præsidentens administration er det nye økonomiske program "et principielt nye program", som "konkret gør rede for de enkelte etaper i den økonomiske vækst". Anatolij Haltjynskyj, som er præsidentens økonomiske rådgiver, siger at Ukraine har "særdeles gunstige forudsætninger for at kunne virkeliggøre programmet". Efter overvindelsen af krisen vil den ukrainske økonomi "bevæge sig som en tretrinsraket". Den kritik som er blevet rettet mod programmet betegnede Anatolij Haltjynskyj som "forvrøvlet sludder". Adspurgt af journalisterne om, hvilke metoder præsidenten konkret vil tage i anvendelse for at legalisere økonomiens skyggesektor, sagde Haltjynskyj at der inden længe vil blive udarbejdet en hel pakke dokumenter, men at "I må forstå, at det ikke er et problem, som man kan tale om på forhånd".

24.02.00. Aftale med IMF ventes på plads i næste uge

1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov offentliggjorde i går det, som han kaldte "3/4 af det som Den internationsle valutafond (IMF)-missionens rapport om Ukraine vil indeholde" og som missionen med Mohammad Shadman- Valavi i spidsen vil færdiggøre om en uge. Ifølge Jekhanurov har IMFs mission stillet spørgsmålstegn ved 1 mia. Hryvnas indtægter i dette års ukrainske statsbudget. IMF insisterer på, at Ukraines regering definitivt går væk fra at blande sig i den fortsatte materielle og tekniske forsyning af  landbruget. Desuden forlanger IMF, at der bliver indført et pålideligt system til registrering af retten til jord. I forhold til privatiseringen insisterede IMF-missionen på, at der hurtigst muligt blev vedtaget en lov, der legaliserede privatiseringen af ukrainsk Telekom. IMF foreslår at udarbejde et tre-årigt privatiseringsprogram i Ukraine og kvittere for de 3 mia. USD, som vil blive resultatet af privatiseringen. IMFs mission insisterede endvidere igen på, at Ukraine forøger omfanget af gas som sælges på auktioner og på nødvendigheden af, at landet opfylder programmet for lukning af kulminer. Ifølge Jekhanurov kan alle disse problemer blive løst, og de er ikke en væsentlig hindring for en genoptagelse af IMFs långivning til Ukraine. Om en uge vil premierminister Jusjenko til Washington, hvor han skal drøfte alle de resterende problemer med IMFs ledelse i håb om, at IMF vil geoptage det låneprogram, som fonden suspenderede i september 1999.
 

24.02.00. Ukraine igen i fare for mørklægning

Det statslige energiselskab "Naftohaz Ukrajiny" har forhøjet prisen på gas for virksomheder indenfor den kommunale energisektor og andre virksomheder med 213 Hr. pr. kubikmeter. Det skal ses i lyset af, at virksomhederne i olie-gassektoren allerede inden prisstigningen stod for den største gældsforøgelse for den af dem forbrugte gas.
    Ukraine er igen i fare for mørklægning, som det skete den 24. januar i år, da strømfrekvensen i det ukrainske ledningsnet faldt til under den kritiske nedre grænse på 49 Hz. Dengang lykkedes det at redde energisystemet fra et totalt sammenbrud kun i kraft af talrige akutte stop for strømforsyningen, som bl.a. betød at sågar de centrale TV-stationer i nogle timer slet ikke kunne gå i luften og eldrevne tog ikke kunne køre. I dag er situationen i den ukrainske energisektor ganske lig med den i sidste måned. Der er kun 760.000 tons kul i kraftvarmeværkernes lagre. Det rækker kun til en 7-8 dages energiproduktion. En del af kullet bliver allerede indført fra udlandet - primært fra Rusland. Ukraines gæld for det udenlandske kul overstiger nu allerede 50 mill. Hryvna (9 mill. USD). Statens reserver af kul er næsten udtømt. Mangelen på kul forsøges kompenseret ved hjælpe af gas, som der imidlertid skal afregnes for udelukkende med likvide penge. Hvis ikke der falder rede penge for den leverede gas, vil leveringen af gassen straks ophøre. Derfor er forbruget af gas sat ned på et absolut minimum. Meteorologerne forventer, at der kommer en ny koldfront over landet i de nærmeste dage. Temperaturfaldet, som endda forventes at være væsentligt, vil automatisk føre til et øget forbrug af elektricitet. Det sker samtidigt med, at atomkraftreaktorer på Zaporizja og Khmelnytskyj atomkraftværket er blevet sat ud af drift. Hvis man ikke når at få dem bragt i arbejdsmæssig stand i rette tid, så kan Ukraines energisystem påny risikere et sammenbrud.
 

24.02.00. Dødsstraffen afskaffet i Ukraine

Lord Russel-Johnston, som er generalsekretær for Europarådet og Walter Schwimmer, som er formand for Europarådets parlamentariske forsamling, har rost det forhold, at Ukraines parlament omsider har afskaffet dødsstraffen. De understregede, at Ukraine dermed har opfyldt de forpligtelser, som det har påtaget sig overfor Europarådet. Netop ophævelsen af dødsstraffen vidner ifølge dem om, at Ukraine vil overholde europæiske demokratiske værdier. Dermed er dødsstraffen afskaffet i 38 ud af 41 medlemsslande i Europarådet.
    Journalister i Zhytomir-regionen i Ukraine har imidlertid taget initiativ til en underskriftsindsamling, der skal rette en appel til præsident Kutjma om at gøre en undtagelse fra reglen om dødsstraffens afskaffelse for så vidt angår massemorderen Anatolij Onoprienko. Som et kuriosum kan nævnes, at initiativet til en folkeafstemning om beskåring af parlamentets magt den 16. april ligeledes udgik fra borgere i Zhytomir-regionen. Men det er selvfølgeligt et helt tilfældigt sammenfald.
 

24.02.00. Flere partier kalder folkeafstemning forfatningsstridig

Repræsentanter for en række venstrepartier og centrumpartier, med socialistpartiets leder Oleksandr Moroz i spidsen, mener at afholdelsen af den af præsident Kutjma dekreterede folkeafstemning den 16. april vil være et forfatningsstridigt kup. De insisterer på en annulering af præsidentens dekret og opfordrer Verkhovna Rada til hurtigst muligt at "regulere" spørgsmålet om folkeafstemningens afholdelse. Forfatningsdomstolen bør efter deres mening ikke forhaste sig med sine konklusioner vedrørende folkeafstemingens legitimitet, inden Venedig-kommissionen har afsagt sin vurdering af folkeafstemningen.
    Partierne, som også tæller repræsentanter for det nye præsidenttro flertal i parlamentet (bl.a. Mykola Syrota fra "Trudova Ukrajina"), håber på ved hjælp af en koordineret anstrengelse at forhindre de mulige negative følger af folkeafstemningen i april eller evt. helt at undgå  folkeafstemningens afholdelse. De tvivler på legitimiteten i folkeafstemningen og dens retlige følger. Men de er dog overbeviste om, at den udøvende magt med støtte fra finans-industrielle grupper vil gøre alt for at få et for dem positivt resultat i folkeafstemningen. De håber på Forfatningsdomstolen, Europarådets Venedig-kommissions konklusioner og egne kræfter. Oleksandr Moroz sagde således: "Vi skal udnytte alle de muligheder, som de forskellige lokale partiorganisationer har. Vi skal oprette lokale komiteer til støtte for forfatningen, demokratiet og parlamentarismen. Vi skal udnytte al den lokale presse, der står til vores rådighed, og der hvor de politiske partier har en indflydelse på statsapparatet, så bør vi også udnytte dette for at forklare folk, hvad det her er for noget". Forberedelsen til folkeafstemningen går imidlertid videre. Statskomiteen for informationspolitik, der nu er under ledelse af Ivan Dratj fra Rukh-partiet, samlede i går en rundbordskonference for repræsentanter for de strukturer, som forbereder afstemningen. Justitsministeriet har for gud ved hvilken gang bekræftet, at folkeafstemningen gennemføres i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning. Den centrale valgkommission har lovet at beskære folkeafstemningens budget, for ikke at overskride de 30 mill. Hryvna, som de har fået i statsbudgettet. Spørgsmålet om, hvordan folkeafstemningens resultater skal føres ud i livet, er imidlertid fortsat åbent.
 

25.02.00. Energisektoren kan kun håbe på at det bliver varmere

Krisen i den ukrainske energisektor er blevet forværret efter de ikke planmæssige standsninger af en række atomreaktorer. Ud af de i alt 13 fungerende atomreaktorer, som Ukraine har, er det kun 10 der i øjeblikket er i drift. I begyndelsen af marts forventes det, at endnu to atomrektorer må standses. Natten til den 5. marts standses således Zaporizjzja-værkets 3. reaktor, og fra den 26. februar standses værkets 6. atomreaktor med henblik på reparation, der varer 6 måneder. Zaporizjzja-værkets 1. reaktor er allerede under reparation lige nu. Det betyder, at ud af de i alt seks atomreaktorer, der findes på Europas største A-kraftværk, vil kun de tre være virksomme i starten af marts.
 

25.02.00. Minister foreslår Tjornobyl først lukket i 2004

EU-kommisionen har vil give Ukraine lidt over 52 mill. USD til fornyelse af sakrofragen over den i 1986 forulykkede 4. reaktor på Tjornobyl-kraftværket i Ukraine. Pengene skal bruges til at omdanne betonsakrofaget til et økologisk sikkert "objekt". EU har i alt tildelt Ukraine 100 mill. USD til arbejder på og omkring betonsakrofaget, også kaldet "objekt Ukrytja".
    Ifølge de forpligtelser, som Ukraine har påtaget sig overfor G7-landene, skal Tjornobyl-værket og dets eneste tilbageblevne 3. reaktor i år lukkes ned for bestandigt. Men man har endnu ikke bestemt sig for, hvilken dato det skal ske på. Desuden er det nu slet ikke sikkert, at det bliver netop i 2000. Fagfolk er for tiden i tvivl om det hensigtsmæssige i det. Ved at fører 3. reaktor ud af drift mister man 1000 mW, hvilket svarer til over 6 mia. kilowatt timer. Atomeksperterne tvivler ikke på, at 3. reaktoren på Tjornobyl-værket er sikker nok. Derfor mener de, at problemet med at lukke den er et såkaldt polititsk-psykologisk problem. Forpligtelsen overfor G7 landene er Ukraine nødt til at opfylde. Men det vil altså ifølge dem påføre Ukraine betydelige tab. Alene lukningen af 3. reaktor
betyder tabet af over 3 millioner USD om året. For at opretholde de lukkede Tjornobyl-reaktorer i forsvarlig stand kræves der endnu ekstra 30 mill. USD om året. Eftersom G7 endnu ikke har bevilget Ukraine lån til at færdigbygge de to erstatningsreaktorer på Rivne og Khmelnytskyj A-kraftværkerne er Ukraine nødt til at skaffe pengene ved at eksportere elektricitet. Desuden er der problemet med at få borgerne i atombyen Slavutytj beskæftiget. Slavutytj kan blive en spøgelsesby som følge af Tjornobyls lukning.
    På den baggrund foreslår Tjornobyls medarbejdergrupper sammen med Ukraines brændsels-og energiminister at udskyde lukningen af 3. reaktoren til 2004.
 

25.02.00. Premierminister Jusjenko taler om økonomisk vækst

Ukraines premierminister Jusjenko var i går i Kharkiv i Øst-ukraine. Ved ankomsten erklærede han stolt, at der i januar 2000 for første gang i det uafhængige Ukraines historie er konstateret en vækst i BNP på næsten 3,5%. "Det er et godt tegn på, at man bør være ambitiøs og sikker på det vi gør er rigtigt", sagde premierministeren. Han var i Kharkiv for at føre personligt opsyn med, hvordan regionen forbereder sig til såsæsonen. Han forsikrede, at regeringen allerede har udstedt en bekendtgørelse om kreditgivning til landbrugets producenter under såsæsonen. Det agroindustrielle kompleks får en milliard Hryvna i lån fra private banker, mens staten påtager sig at indfrie alle de renter, som hidrører fra lånet. Denne ordning skal kun gælde for dette forår, men den kan reelt sikre en landmand et rentefrit lån.
    På en konference for virksomheder i landbrugssektoren snakkede man i går desuden om en ny jordlov for Ukraine, der kunne gøre det muligt at sælge og pantsætte jord. Man talte også om nødvendigheden af en lov, der gav skattelempelser for dem, som importerer brændstof til landbrugets producenter. Kun 2/3 dele af maskinerne er nu klar til forårets såsænon. Værst er situationen i Volyn, Zhytomir, Kirovohrad, Ivano-Frankivsk og Sumska regionerne. Landbrugene der mangler 200.000 traktorer, mens 3/4 af de eksisterende traktorer og mejetærskere har allerede overskredet to forældelsesfrister.
    Man regner med, at der vil være nok brændsel og olie til de første uger af såningen. Regeringen er nu igang med at forhandle med Grækenland og Azerbajdzhan om køb af dieselbrændstof. Ifølge minister for det agro-industrielle kompleks Ivan Kyrylenko bør Verkhovna Rada allerede på tirsdag genskabe skattefordele for de mellemhandlere, som importerer brændstof og smørelse til Ukraine.
    Dermed går Kyrylenko stik imod regeringens nye hårde linje overfor mellemhandlerne. Alene det, at han har mod til at sige sin egen regeringschef og præsidenten imod, vidner om hvor stærk brændstofsimportør-lobbyen er i Ukraine.
 

28.02.00. Opgør mellem vicepremierminister og oligarker

Premierminister Viktor Jusjenko understregede i torsdags, at der under de ukrainsk-russiske forhandlinger i sidste uge på intet tidspunkt blev snakket om muligheden for, at Ukraine betaler af på sin gæld for russiske gas- og oileleverancer med aktier i ukrainske virksomheder. Dette blev fredag bekræftet af vicepremierminister Julia Tymoshenko. Ifølge hende har den ukrainske regering ingen planer om at afregne for den russiske gas med statslig ejendom.
    På fredagens møde med lederne af de regionale statsadministrationer (guvernørerne) og gasselskaber erklærede Tymoshenko, at regeringen ikke vil ændre tarifferne for den russiske olies transit gennem Ukraine. Hun udtrykte håb om, at det nye afregningssystem som snart vil blive indført, vil betyde en væsentlig forbedring af betalingen for naturgas. I dag udgør betalingerne højst 16%. Det betyder, at Ukraine næsten hver dag forøger sin gældsætning overfor det russiske selskab "Gazprom". Det statslige ukrainske olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny"s gæld overfor "Gazprom", konstaterede vicepremierministeren, er på bare 1 måned og 20 dage blevet forøget med 280 mill. USD. Det nye afregningssystem, som regeringen vil indføre, indbærer bl.a. oprettelsen af et nyt massivt apparat, som skal føre tilsyn med leverancen af gas til industrielle forbrugere og energisektoren. Dette nye apparat kan godt gå hen og blive en hård konkurrent til "Naftohaz Ukrajiny". I regeringsgangene tales der nemlig om at overlade administrationen af de strategiske gasrørledninger til "visse selskaber". Reformen kan således væsentligt ændre situationen på markedet. Konflikten mellem den nye vicepremierminister Julia Tymoshenko og ledelsen af "Naftohaz Ukrajiny" bliver alt mere åbenlys. Tymoshenko taler ret åbent om, hvem der er reformens modstandere: "I dag er der i det nationale aktieselskab Naftohaz Ukrajiny en hel masse rod, som fører til at Ukraine reelt mister sin økonomiske uafhængighed p.g.a. Naftohaz' voksende gæld overfor Rusland". Hvis regeringen virkeligt vil gå ind og styre gasmarkedet, vil sammenstødet mellem forskellige højtstående personer være uundgåeligt. Julia Tymoshenko er tilsyneladende endnu ikke sikker på, at hun ikke vil falde i striden med diverse "energioligarker". Således har hun på trods af præsident Kutjmas klare indirekte opfordringer endnu ikke givet afkald på sit parlamentssæde. Ifølge ukrainsk lov kan man ikke både være en del af den udøvende og den dømmende magt.
 

28.02.00. Økonomiminister vil give skattefordele til mellemhandlere

Efter at såvel parlamentet som præsidenten har afskaffet de gunstige skatteregler for joint-ventures i Ukraine, ser det ud til at landets magtfulde olie-og gaslobby er gået i offensiven for at få Radaen til at genindføre skattefordele for så vidt angår de virksomheder, der står for import af energiressourcer til Ukraine. Deres interesser går dermed stik imod den strategiske kurs, som bl.a. det nationale sikkerhedsråd har udstukket; nemlig at man satser på at finde nye olie-og gasruter og samtidigt fjerner så mange mellemled som muligt på olie-og gasmarkedet. Denne kurs har præsident Kutjma også markeret, da han forleden udstendte et dekret, der fratog joint-ventures med udenlandske investeringer deres hidtige skattefordele.
    Det ser ud til, at olie-og gaslobbyen har haft fat i såvel minister for det agro-industrielle kompleks, Ivan Kyrylenko, som nu senest økonomiminister Serhij Tyhypko. Sidstnævnte sagde nemlig på en pressekonference i fredags, at der på trods af Ruslands planer om at forhøje eksporttolden på olie og olieprodukter ikke i den nærmeste fremtid vil ske prisstigninger på brændsel i Ukraine, fordi som han sagde det "regeringen har til hensigt at henvende sig til parlamentsflertallet med et lovforslag, som indfører skattefordele for joint-ventures, som står for indførslen af næsten 90% af alle olieprodukter til Ukraine. "Hvis det sker, så tror jeg ikke, at vi vil få væsentlige prisstigninger, selvom det skulle ske i Rusland". Olieimportør lobbyen er meget stærk i Ukraine, når den kan få to af regeringens nøgleministre til at gå stik imod regeringens og præsidentens nye strategi på området. Spørgsmålet er så, om denne lobby påny løber af med sejren. Visse kredse satte Jevhen Martjuks bilulykke forrige fredag i forbindelse med denne lobby.
    Serhij Tyhypko sagde desuden, at hvis man til april ikke får genoptaget långivningen fra den internationale valutafond, så kan Ukraines valutareserver blive væsentligt indskrænket. I øjeblikket udgør valutareserverne over 1 mia. USD. Dette forhold kunne ifølge Tyhypko skræmme såvel ukrainske som udenlandske investorer og føre til en devaluering.
 

28.02.00. Psykisk syge ofre for bedrageri

Ukraine mangler lovgivning, der beskytter personer med psykiske lidelser, hvilket er en arv fra kommunisttiden, hvor det hed sig, at psykisk syge personer ikke kunne forekommer i et socialistisk samfund. Man nægtede, som med så meget andet, at skabe begreber, der kunne bruges i forhold til denne gruppe af mennesker. Og det alene fordi, at de ikke passede ind i den marxistisk-leninistiske ideologi. Som et af Europas mest marxistisk inficerede samfund, er det ikke underligt, at Ukraine i dag står med en manglende beskyttelse af de psykisk syge.
    I Ukraine sker det af og til, at sågar slægtninge eller familiemedlemmer til en psykisk syg laver om på indehaverbeviset til en psykisk sygs lejlighed for at få vedkommendes lejlighed. Herved bliver den syge person smidt på gaden. Alene sidste år modtog sammenslutningen af psykiatere over 700 henvendelser fra syge, som var blevet bedraget på denne måde. I bedste fald bliver de psykisk syge anbragt på et plejehjem for psykisk syge eller sindsygeanstalter, hvor forholdene ofte er kummerlige.
Normalt sker bedrageriet ved, at bedrageren lover den psykisk syge at forære ham noget, hvorefter den psykisk syge formås til at sætte en underskrift på et dokument om at sælge lejligheden. Der er endda et eksempel på, at bedragerne fik en lejlighed på 40 m2 ved at love den psykisk syge beboer en is. En jurist der er ansat i Kyjevs sindsygehospital siger, at det oftest er umuligt at få lejligheden tilbage, idet den som regel er blevet solgt videre gennem en hel masse skuffeselskaber. Ifølge denne jurist gør anklagemyndigheden intet for at retsforfølge disse overtrædelser. Det samme gælder for de lokale politifolk. Det er de lokale såkaldte boligdriftskontorer (ZhEK), som uundgåeligt er med i bedrageriet, idet de skal godkende en ny beboer. Da den opsøgende journalist fra TV ville tage et interview med lederen af et sådant kontor i en ejendom, hvor der havde fundet svindel sted, blev hun afvist og nærmest gennet ud.
 

28.02.00. Stor sending heroin beslaglagt i Krim

En særlig anti-narko enhed fra sikkerhedspolitiet på Krim har anholdt en stor sending heroin. Stoffet havde efter sigende en mege høj kvalitet. I en bil, som tilhørte en statsborger fra Tadjikistan, fandt man næsten et kilo heroin til en værdi på mellem 600.000 og 1 mill. USD. Sikkerhedspolitiet mener, at denne person var det sidste led i en transitkæde, som førte heroinen fra Afghanistan eller Pakistan gennem Centralasien og Rusland og til Krim. Officielt er der 3.500 narkomaner på Krim, heraf er de 70% stiknarkomaner. Men det reelle tal narkomaner er væsentligt højere. Fra 1995 er halvøen desuden blevet ramt af en AIDS-epidemi. Der er 3.700 HIV-smittede i Krim, hvoraf flertallet er blevet smittet gennem intravenøs indtagelse af narko. Desuden er Krim et knudepunkt for den internationale narkotikahandel. Efter at der sidste år i Sevastopol blev beslaglagt en sending med 600 kilo kokain, har der været en tendens til, at narkohandlerne sender kun små partier af gangen spredt ud på flere kurerer.
 

29.02.00. Forfatningsdomstol tager i dag stilling til folkeafstemning

Ukraines forfatningsdomstol indleder i dag behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt præsident Kutjmas dekret om folkeafstemning er i overensstemmelse med forfatningen. Forfatningsdomstolen har modtaget to indstillinger underskrevet af hhv. 103 og 108 folkedeputerede fra Verkhovna Rada. På et møde fornyligt med repræsentanter for Europarådets parlamentariske forsamling sagde Leonid Kutjma, at kun forfatningsdomstolen kan tage endelig stilling til folkeafstemningens lovlighed.

Radaen genoptager i dag sit arbejde. To oppositionelle fraktioner, Bondepartiet og "Hromada", er i fare for at blive opløst, fordi de ikke kan mønstre de nødvendige 14 medlemmer. Mens det forventes, at Bondepartiet vil få hjælp fra et par repræsentanter for kommunistpartiet, så ser det straks mere sort ud for "Hromada". "Hromada" havde lige efter det seneste valg til Radaen i marts 1998 næsten 30 medlemmer af sin parlamentsfraktion, som dengang lededes af den senere flygtede ex-premierminister Pavlo Lazarenko med nuværende vicepremierminister Julia Tymoshenko som næstformand. Efter skandalen omkring Pavlo Lazarenko, som Leonid Kutjma betragtede og formentlig stadig betragter som sin farligste politiske modstander, måtte Lazarenko flygte fra Ukraine i februar 1999. Julia Tymoshenko oprettede en udbryderfraktion "Batkivsjyna" (Fædreland), som indtog en mere pragmatisk holdning overfor samarbejdet med præsidenten og regeringen. "Batkivsjyna" er nu en vigtig fraktion i det nyoprettede flertal, idet Julia Tymoshenko er blevet vicepremierminister og Oleksandr Turtjynov fra Batkivsjyna har overtaget hendes plads som formand for Radaens budgetudvalg.
    Hvis ikke Bondepartiet og "Hromada" senest den 29 marts igen kommer op på 14 medlemmer, vil de blive opløst i overensstemmelse med Radaen reglement. En af de tilbageblevne ledende skikkelser i "Hromada", Viktor Omelytj, der fortsat er formand for Radaens udvalg for reglementet, sagde at det var muligt, at "Hromada" bliver omdannet til at være en gruppe, idet man bør respektere de vælgere, som i 1998 stemte på "Hromada", sagde han.
    Formand Ivan Pljusj har lovet, at man snart vil løse problemet med dobbeltmandater. De folkedeputerede Julia Tymoshenko, Jevhen Martjuk og Ivan Shmitt, som siden er blevet udnævnt til diverse poster i regeringen, er de eneste, der endnu ikke har givet afkald på deres pladser i parlamentet, som de ellers skal ifølge parlamentets regler.
 

29.02.00. Socialistpartiet danner ny alliance

Socialistpartiets leder Oleksandr Moroz og lederne af partiet "Vpered Ukrajino" (Fremad Ukraine) har underskrevet en samarbejdsaftale. Ifølge aftalen vil de to partier gå sammen om at bekæmpe den såkaldte "oligarkiske kapitalisme". Som led i denne kamp vil de gennemføre aktionen "anti-folkeafstemning". Aftalen er gældende indtil 1.1.2003. De to partier vil samarbejde i forbindelse med parlamentsvalget i 2002, men har endnu ikke taget stilling til, om de vil danne en samlet blok. Oleksandr Moroz, der var formand for Rada i 1994-98, sagde at ethvert parti både fra højre og venstre side af spektret kan indgå i aftalen.
 

29.02.00. Ukrainsk - russisk grænsestrid i Azov-havet

En ny ukrainsk-russisk skandale er under opsejling og har været det længe. Ukraine har ensidigt trukket (delimiteret) sin statsgrænse med Rusland i Azov-havet øst for Krim. Forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland om grænsen i Azov-havet har stået på i en årrække uden at give noget resultat. De ukrainske grænsevagter mener, at en klar søgrænse i Azov-havet er meget nødvendig, eftersom denne region er tæt på det urolige Kaukasus-område (Tjetjenien, Georgien m.v.). Der er forlydender om, at der bliver leveret våben, ammunition og narko til Ukraine fra Kaukasus, sagde næstkommanderende for Ukraines statslige grænsekomite Pavlo Shysholin til STB. Ruslands udenrigsministerium har reageret på den ensidige søgrænsedragning med en protestnote.
    297 kilometer og 600 meter er den nøjagtige længde på den søgrænse, som Ukraine nu har trukket i Azov-havet. Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Moskva forsøgt at udskyde Kyivs initiativer omkring grænsedragning i Azov-havet. Ruslands principielle holdning er, at hele Azov-havet bør være tilgængeligt for begge lande efter ønske. I 1993 indgik Ukraine og Rusland en fiskeriaftale, hvor man opdelte havet i fangstområder. Russiske fiskerifartøjer har fuldt ud lovligt gennemført fangst ved Ukraines kyster. Denne situation varede dog ikke ved, idet de russiske patruljebåde er blevet underlagt fiskeriinspektionen, som jo har langt større bevægelsesfrihed. Den russiske fiskeriinspektion har ifølge de ukrainske myndigheder sin egen flåde. I den ukrainske havneby Mariupols havn fortæller man om, at man har set ukrainske fiskere bliver forfulgt af russiske patruljebåde helt hen til den ukrainske kyst, fordi de nægtede russerne at komme om bord. Officielt afviser ukrainske militærfolk, at der overhovedet har fundet episoder sted. Men formentlig er det netop den slags episoder, der i forening med de frugtløse forhandlinger har tvunget Ukraines regering til at dele Azov-havet op uden at spørge russerne. Grænsedragningen er officielt hemmelig, men fiskere har fået den udleveret. At dømme udfra et af disse kort har Ukraine taget ca. 2/3 af Azov-havet, hvilket svarer til den ukrainske kystlinje, som er noget længere end Ruslands. Den ukrainske Azov-kystvagts base findes i Mariupol i Donetsk-regionen. Derimod befinder patruljefartøjerne sig om vinteren i Kertj på Krim og kommer i brug til foråret, dvs. marts....Hvis de vel og mærke får noget brændstof. Ifølge den lokale garnisonchef mangler ukrainerne både solarolie og smørelse til flåden. De ukrainske fiskefartøjer indleder sæsonen i marts. De ved imidlertid ikke, om de med den nye grænsedragning kan tillade sig at overskride det, som fra ukrainsk side anerkendes som Ruslands internationale søgrænse. Krybfiskerne indleder deres sæson samtidigt med fiskerne. Det illegale fiskeri i Azov-havet giver føde til tusinder af mennesker på begge sider af grænsen. Ukraines hovedproblem kan imidlertid blive, at flåden der skal patruljere Azov-havets grænse ikke har noget brændstof. Ifølge geologiske eksperter er Azov-havets kyststrækning fyldt med store naturgasreserver.
 

29.02.00. Regeringen lover skattefordele for olieimportører

Ukraine bliver snart ramt af en ny energikrise i forbindelse med såningen. Regeringen forsøger at opnå en aftale med olieimportørerne om leverancer af brændstof til landbruget. Vicepremierminister Julia Tymoshenko holdt i går et møde med repræsentanterne (lobbyisterne) for olieimportørerne.
    Importen af olieprodukter er på det seneste kraftigt faldet. I løbet af de sidste fire dage er kun omkring 1500 tons benzin og 26000 tons dieselolie kommet over grænsen til Ukraine. Importørerne af olieprodukter siger, at de er klar til at samarbejde med regeringen, men kun efter at der er blevet vedtaget en lov, der giver dem skattefordele, som regeringen ifølge dem har lovet. En af olielobbyisterne sagde det meget direkte: "Hvis der kommer en lov onsdag eller torsdag, så vil olieprodukter med det samme strømme ind [i Ukraine]". Julia Tymoshenko forsikrede den magtfulde lobby af olieimportører, at Radaen "helt sikkert" på onsdag vil vedtage denne lov. Vedtagelsen af denne lov, der altså giver importørerne nogle eksklusive skattefordele, er faktisk også blevet fremmet af lobbyister fra landbrugssektoren, som i øjeblikket kun er forsynet med brændstof til 20% af deres behov. En af de nærmeste dage vil Ukraine få leveret olie fra Azerbajdzhan, som er øremærket til det agroindustrielle kompleks. Dieselolien fra Azerbajdzhan vil koste det samme som på verdensmarkedet. Det vil betyde, at dieselolien vil koste det samme som 95 oktan.

                                        Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester