19.02.01. Kutjma er overbevist om, at liget tilhører Gongadze
19.02.01. Kutjma prøver at så splid i regeringen og parlamentet
19.02.01. Die Welt om "statskrisen i Ukraine"
19.02.01. The Economist om Kutjmas svækkelse
19.02.01. Financial Times om Gongadze-sagen
19.02.01. New York Times om krisen i Ukraine
16.02.01. Statens ledere vil blive sagsøgt for æreskrænkelse
16.02.01. Rigsadvokaten udsat for intern kritik
16.02.01. Parlamentsformand interviewet i Time Magazine
16.02.01. "Reportere uden grænser" skriver protestbrev til Kutjma
16.02.01. Anti-Kutjma teltlejren i Kyivs centrum vokser
16.02.01. "Freedom House" anmodet om analyse af Melnitjenkos bånd
15.02.01. Financial Times og Independent om Ukraines krise
15.02.01. Jusjenko kritiseres for at svigte Tymoshenko
15.02.01. Die Welt: Krisen i Ukraine antager faretruende omfang
15.02.01. BBC World Service resume af Kutjmas appel (orig. version)
15.02.01. Jusjenko skriver under på Kutjma-appel til folket
14.02.01. EU-delegation drøfter Gongadze-sagen med Kutjma
14.02.01. Julia Tymoshenko arresteret
14.02.01. Ukrainske politikere klassificeres efter indflydelse
14.02.01. Newsweek om præsidenten og den forsvundne journalist (orig. version)
14.02.01. Ingen grund til bekymring efter Kutjma-Putin møde
14.02.01. Det militære samarbejde mellem Ukraine og USA fortsætter
14.02.01. OSCE kræver en international efterforskning i Gongadze-sagen
13.02.01. New York Times om den politiske krise i Ukraine
13.02.01. BBC World Service om den politiske krise i Ukraine (orig. version)
13.02.01. Gazprom tilbydes privatisering af ukrainsk rørfabrik
13.02.01. Kutjma og Putin mødes på fabrik for atommissiler
13.02.01. Nye Kutjma-bånd bekræfter valgsvindel i 1999
01.02.01-12.02.01. er i arkiv
 
 

13.02.01. Nye Kutjma-bånd bekræfter valgsvindel i 1999

I et eksklusivt BBC-interview med Ukraines vice-rigsadvokat, Oleksij Bahanets, som bladet Zerkalo Nedeli offentliggjorde, siger Bahanets, at båndene med skattechef Azarov er forfalskninger. "...Jeg vil ikke kommentere et eller andet om korruption. Det eneste, jeg kan sige er, at jeg personligt har modtaget det, som er blevet offentliggjort i (hvis jeg ikke tager fejl) Ukrajinska Pravda. Jeg læste Azarovs dialog med præsidenten, hvor Azarov angiveligt taler ukrainsk. Det er jo det rene sludder!".
    Ifølge Ukrajinska Pravda (UP) er det rigtigt, at alle i Ukraine ved, at Azarov ikke behersker det ukrainske sprog. Derfor henviser UP til, at Azarov på de offentliggjorte båndoptagelser rent faktisk taler med en tydelig russisk accent.
    Desuden henviser UP til det seneste nye i major Melnitjenkos afslørende lydbånd. Her taler Azarov kun russisk (måske fordi samtalen her fandt sted et halvt års tid før den samtale, som Bahanets refererede til, og Azarov i mellemtiden har forbedret sit ukrainske, red.). Optagelserne stammer fra oktober-november 1999, hvor præsidentvalgets 1. og 2. runde skulle afholdes. Man får et godt indblik i, hvordan "den administrative ressource" fungerede ved denne lejlighed og sikrede Kutjma en klar valgsejr.

1. Leonid Kutjma taler med skattechef Mykola Azarov.
A. Goddag
K. Goddag, Sæt dig ned, og lad os drikke noget té.
...Altså, jeg har nogle...til dig. Du skal samle dine bljad, ("bljad" - et udbredt russisk bandeord, red.) skattefolk, ned til distrikt[sniveau] - jeg ved ikke, lad os sige de regionale. Og advare dem: den, hvis distrikt taber valget, kommer ikke til at arbejde efter valget.
A.- ...
K.- Ikke en eneste får lov at blive. Du forstår; ned til landsbydistriktet. Du bør jo sætte dig ned sammen med hver eneste formand, bljad og sige: enten vil du, bljad, komme i fængsel (og jeg har allermest på dig), eller du vil skaffe stemmerne. Passer det, eller hva'?
A.- Jeg forstår... Skal ske...
K.- Jeg vil nu sige det til [indenrigsminister] Kravtjenko. Bagefter siger du, hvad er det nu det hedder, så de i fællesskab...sammen med hver eneste formand for kollektivbruget..
A.- Godt... Fra formanden for distriktsafdelingen af, ikke?
K.- (Taler i telefon med indenrigsministeren). Jeg har Azarov siddende her. Altså, vi har følgende fremgangsmåde. De har i realiteten noget på hver eneste formand for kollektivbruget. De skal samles sammen i hvert eneste distrikt, politichefen og skattechefen... Og sige: venner, hvis I ikke, bljad, giver det, så at sige, nødvendige antal, så vil I i morgen alle sammen være der, hvor I hører til... Ja. Man skal samle, så at sige, venner... bortset fra de vestlige regioner, er det ikke nødvendigt. Men disse her, bljad, centrale - Kherson, Kirovohrad, Tjernihiv, bljad, Tjerkasy... alle disse regioner. Ja, netop... Og når de så ser, at de sammen med... Så de klart ved besked om, at vi ikke vil lege julelege, bljad, mere... Jeg talte jo om det på mødet i går... Nej, jeg sagde: du er valgt af hele folket, men... Og punktum, sagde jeg. Lad ham tænke over det (latter). Godt. Det er jo disse bljad, suki, bljad kolkhozformænd. Alle er jo... Jeg sagde i går: alle er jo godsejere og baroner... Der sker bare det lige efter valget, at vi indfører den strengeste orden...
A.- Selvfølgelig
K.- Vi må ikke slappe af. Dernæst så skal vi vinde med et stort forspring. Det er meget vigtigt. Forstår du. Når det kun er et par procent, så er det ikke nogen sejr. Derfor bør vi gøre sådan, at disse her sætter sig ned, bljad, på et vist sted og siger: i dag er det protest... det er alle proteststemmerne,... - det er jo dem, som stemte på dig.
A.- Ja. Selvom det ikke er alle selvfølgelig, Moroz-vælgerne...

2. Leonid Kutjma taler efter al sandsynlighed med sikkerhedspolitiets (SBU) chef Leonid Derkatj i telefon.
- Politiet skal virkelig gøre en indsats, altså skatte[politiet]. Hver eneste kolkhozformand i hver eneste landsby skal have besøg af en skatteinspektør og have at vide: kære kammerat, du har vel en udmærket forestilling om, hvor mange materialer vi har til at sikre, at du i morgen kommer til at sidde i et ikke særlig fjerntliggende sted... Ja eller nej? Sikkert. Derfor skal politiet,... altså tjenesterne... de skal alle, altså, fordele sig og snakke seriøst med hver eneste kolkhoz-formand. Det er de, bljad, skiderikker, der anstrenger sig og gør ved... Landsbyen stemmer jo imod.

Der skal også tales alvorligt med kirken endnu engang, så at sige, så de, altså, tager de nødvendige skridt...for eksempel. Ja, jeg forstår at... Men mere, så at sige aktivt, så at sige. Men jeg tror, at vi i dag, altså, forståeligt, kommunisme eller, eller... eller... Ja...Ja.

3. Leonid Derkatj aflægger beretning til Kutjma lige efter valget 1.runde.
D.- Efter valget vil vi rense ud der...Jeg tror...Hvis vi tager den strategiske militære forlægning...den er direkte underlagt SBU. Alle for Martjuk! Alle for Martjuk! Instituttet for infanteritropperne, minister (...?) Jeg tror, Leonyd Danilovitj, at man skal beordre rigsadvokaten til direkte at sende en ordre ned lokalt... Der, hvor den "røde lampe er begyndt at lyse", så lad ham tilkalde kolkhozens formand. Til sam-ta-le! Hvad skal vi miste magten for! Hvis vi har magten, så er det jo vores magtinstrument, - statsadvokaturen.
K.- Statsadvokaturen...og politiet...

4. Kutjma taler med Azarov, sandsynligvis over selektortelefonen. (Det er uklart, hvordan diktofonen har kunnet optage Azarovs stemme i telefonen, men der må have være tændt for medhørsknappen, red.)
K.- Har I fået valgresultaterne for alle de enkelte distrikter.
A.- Jeg er med...
K.- Sig til dem: Venner, det er [resultatet] af jeres arbejde, bljad. For at ikke tvinge kolkhozformændende, bljad..., til at danse efter vores pibe, k... din mor.
A.- ...Jeg skal lige have talt med Kravtjenko. Vitalij har kigget på de vestlige regioner...
K.- Lad Vest[ukraine] være. Der er ingen problemer.
A.- Men dem her: Tjerkasy...
K.- Vinnytsa, Zhytomir...

5. Indenrigsminister Jurij Kravtjenko aflægger beretning til Kutjma
J. K.- Hvad angår redaktøren af denne hersens avis..., Lazarenko-avis...hvad er det nu han...
K.- Horobets
J. K.- Nej, ikke Horobets. Den nye avis, som jeg viste i august
K.- "Svoboda"?
J.K.- Fanden tage den...en Lazarenko-avis... økonomisk set...Den er ikke særlig stor af format. Efter et års tid vil vi...klemme ham. KGM har ...skræmt ham en smule om aftenen... Vi får se, hvad det bliver til. Opgaven... er der stadig.
Den generelle situation er kontrolleret og normal... processerne fortsætter.
 

13.02.01. Kutjma og Putin mødes på fabrik for atommissiler

Vladimir Putin blev den første russiske præsident, som henlagde et officielt besøg i Ukraine til en regional hovedstad i stedet for Kyiv. Desuden blev han den formentlig den første højtstående udenlandske gæst, som fik adgang til den førhen tophemmelige atommissil-fabrik "Pivdennyj" ("Juzhnyj"). Leonid Kutjma og Vladimir Putin blev vist rundt af "Pivdennyjs" direktør Jurij Aleksejev og chefkonstruktør Stanislav Konjukov. (Jurij Aleksejev sagde inden besøget, at USA planer om et missilskjold "gav de to præsidenter noget at stikke hovederne sammen om"). Vladimir Putin understregede, at besøget var planmæssigt, idet det var blevet drøftet tilbage i december, da ukrainske industrifolk og forretningsfolk besøgte Moskva.
    "Det særlige ved dette møde med Vladimir Vladimirovitj [Putin] er, at vi denne gang besluttede at rette opmærksomheden mod et samarbejde indenfor højteknologi", sagde Kutjma.
    Præsidenterne underskrev en fælles erklæring om samarbejde indenfor fremstilling af missil-og rumteknologi. I en samtale med russiske journalister fremhævede Putin, at det kun drejer sig om en fredelig erobring af rummet sammen med Ukraine. De forældede missiler, som i øjeblikket befinder sig i Ruslands arsenal, kun ville blive udskiftet med de russiske "Topol" 1M.
    I løbet af besøget blev der underskrevet 12 aftaler på regerings-og styrelsesniveau, som blev paraferet af vice-premierministrene Ilja Khlebanov og Oleh Dubyna. De to landes premierministre deltog ikke i topmødet.
    Derudover underskrev de to vice-premierministre nogle programmer vedrørende regional-og grænsesamarbejde.
    "Det er foretaget et ret alvorligt skridt indenfor told-og skatteområdet for producenterne af missilteknologi i begge lande. Det vidner i sig selv om, at vores producenter får en meget god chance til en effektiv indsats på tredjelandes markeder.
    De to præsidenter underskrev et memorandum om samarbejde indenfor elektricitetssfæren mellem Den russiske Føderation og Ukraine. Det betyder, at det russiske og ukrainske energisystem igen vil kunne arbejde parralelt. Ifølge formanden for det forenede russiske energisystem, Anatolij Tjubajs, kommer Ukraine til at blive meget mindre afhængig af gas, mens Rusland vil få styrket sine generationskapaciteter. "Enhver eksport til Ukraine betyder ekstra muligheder for produktion af elektricitet i Rusland", - sagde Tjubajs i STB.
 

13.02.01. Gazprom tilbydes privatisering af ukrainsk rørfabrik

Det russiske olie-og gasselskab RAO Gazprom kunne godt tage del i privatiseringen af Khartsyzsky rørfabrik, meddelte Ukraines 1. vice-premierminister, Jurij Jekhanurov ifølge nyhedsserverend Vesti online. Ifølge Jekhanurov kunne Gazprom således løse problemet omkring rørleverancer. Den ukrainske statslige ejendomsfond aflyste den 28. september 2000 tenderen omkring 76% af aktierne i Khartsyzsky rørfabrik p.g.a. manglende henvendelser fra investorer. Startprisen på aktierne var 333,75 mill. Hryvna (godt 60 mill. $). Samme dag underskrev formanden for den statslige ejendomsfond et dekret vedrørende den videre eftersøgning af investorer. Ifølge visse oplysninger overvejede russerne at deltage i tenderen, men indgav aldrig en ansøgning.
 

13.02.01. New York Times om den politiske krise i Ukraine

UP bragte i går en oversættelse af en ny stor artikel i New York Times om den politiske udvikling i Ukraine.
    "Tusindvis af demonstranter gik for anden gang i løbet af denne uge gennem den ukrainske hovedstads gader, idet de krævede præsident Leonid Kutjmas afgang og nyvalg til præsidentposten.
    Op mod 5.000 mennesker var vidner til, hvordan demonstranterne lagde en sørgekrans ved det ukrainske sikkerhedspolitis bygning som symbol på, at Kutjma i lørdags fyrede to nærtstående medarbejdere - Leonid Derkatj og Valerij Strogov. De var begge blevet kritiseret for angreb på pressefriheden og repressalier mod Kutjmas modstandere.
    Henimod aften tændte demonstranterne lys på Uafhængighedspladsen (til minde om Georgij Gongadze, red.), og vendte siden tilbage til teltlejren, som de kalder "Kutjma-fri zone".
    "Kutjma har ikke moralsk ret til at stå i spidsen for staten, og vi skammer os i forhold til verden over, at vi har sådan en præsident", sagde Tjerkasys borgmester, Volodymyr Olijnyk, i sin tale til forsamlingen.
    Forinden havde en stor kolonne marcheret igennem Kyivs centrum, idet de skanderede "Ned med Kutjma!" bærende et stort ukrainsk flag og plakater fra den halve snes partier, som har stiftet Forum for Nationens Frelse, som skal arbejde for en rigsretssag mod Kutjma. Andre slogans var "Ukraine er en politistat" og "Kutjma kaput".
    Politiske partier med det socialistiske fra venstre over mod erhvervsvenlige partier til højre har forenet sig i en opposition mod Kutjma p.g.a. en skandale, hvori angiveligt beskydles for mordet på journalisten Georgij Gongadze, og i forbindelse med offentliggørelsen af hemmelige optagelser, som blev lavet under sofaen i Kutjmas kabinet.
    Optagelserne, som blev lavet af Mykola Melnitjenko, en major i Kutjmas livvagt som for tiden har søgt skjul i Europa antyder, at den ukrainske leder sidste sommer beordrede sin indenrigsminister Jurij Kravtjenko "at skaffe sig af med" journalisten, på en måde, så det så ud som om han var blevet bortført. Gongadzes hovedløse lig blev fundet i en skov udenfor Kyiv den 2. november, men Kutjmas rigsadvokat nægtede at starte en straffesag.
    Yderligere optagelser, som udkom i sidste måned, har medført en ny række anklager gående ud på, at Kutjma var meget vel vidende om enkelte tilfælde af korruption på højeste niveau i den berygtede energisektor.
    I dag, hvor demonstrationerne har blokeret et område på en mils længde i Kyivs centrum, er Kutjma fløjet 200 mil mod øst til byen Dnipropetrovsk for at mødes med den russiske præsident Vladimir Putin, hvis rådgivere i Moskva har rådet ham til at udnytte demonstrationerne til at få Kutjma tilbage i ordenen med henblik på at styrke de økonomiske og politiske forbindelser.
    Siden sin uafhængighedserklæring for ti år siden har Ukraine nærmet sig Europa og samarbejder med NATO indenfor programmet "Partnerskab for fred", hvorved landet modsætter sig Ruslands forsøg på at skabe en alliance som den, der eksisterer mellem Moskva og Hviderusland.
    Demonstranter i Dnipropetrovsk forsøgte at organisere en protest langs med Putins kortege, men sikkerhedsstyrker jagede dem væk og anholdt nogle af dem, hævder øjnevidner.
    Kutjma var i sovjettiden leder af Ukraines største missilfabrik i Dnipropetrovsk, hvor begge ledere, som forventet, vil underskrive aftaler om styrkelsen af industrisamarbejde i konstruktionen af missiler til kommercielle rumopsendelser og destruktion af langdistancemissiler, som er efterladt her fra sovjettiden.
    Inden Putins besøg slog han pludselig over i et forsigtigt sprog omkring demonstrationerne. På et møde med ukrainske journalister i Østrig, hvor han afsluttede et statsbesøg, sagde den russiske leder: "Det, som sker - er Ukraines interne anliggende, og det ville være ukorrekt for os at kommentere dette problem". "Generelt, - fortsatte han, - "er der ikke noget usædvanligt i, at den indenrigspolitiske kamp fortsætter. Jeg tror, at det er et tegn på et normalt demokratisk samfund", men han tilføjede, at det var "vigtigt, at alle disse processer foregår indenfor lovens rammer".
    Kutjma nåede ikke i løbet af weekenden at forklare, af hvilken grund han havde fyret Derkatj og Strogov. Men det var netop med dem som ledere, at Melnitjenko foretog de hemmelige digitale optagelser efter at have anbragt en mikrofon under præsidentens divan. Disse optagelser står i øjeblikket i centrum af den skandale, som udfolder sig.
    Folkemængden efterlod ordene "Den første kaput" sammen med den krans, som de lagde ved Derkatjs hovedkvarter. Det afspejler deres håb om, at Kutjma og hans højtstående assistenter også snart vil gå af.
    En af demonstranterne - den 21-årige Oleksandr Didenko - sagde, at han sluttede sig til protestaktionerne, fordi han "er bekymret over, hvad der skete med Gongadze". "At støtte et styre, som kan gøre noget sådant med en af dets egne borgere, er ganske enkelt umuligt", siger han.
    Først sagde Kutjma, at båndene var et falsum. Men rigsadvokat Potebenjko indrømmede offentligt i denne måned, at det i sandhed var Kutjmas stemme, som var på båndene, selvom han fremhævede, at de var blevet klippet sammen.
    To fremtrædende politikere, hvis stemmer findes på optagelserne af deres private samtaler med Kutjma, er trådt frem med erklæringer om, at båndene er autentiske.
    Kutjma fortsatte med at forsvare sig, og gjorde gældende i sidste uge i et interview til Financial Times: "Jeg kan aflægge ed på Bibelen eller Forfatningen om, at jeg aldrig har beordret udryddelsen af et menneske. Det er ganske enkelt absurd. Muligvis forekom ordet Gongadze i samtaler, det kan jeg ikke huske. Men jeg giver mit æresord på, at jeg aldrig nogensinde har kendt denne journalist".
 

14.02.01. OSCE kræver en international efterforskning i Gongadze-sagen

Efter EU  har nu også den nye amerikanske administration og OSCE omsider meldt hårdt ud med krav om en efterforskning af Gongadze-sagen. "Ærlig talt, så er vi bekymrede over det hidtige fravær af efterforskning i sagen", - meddelte det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Richard Baucher forleden dag i Washington. OSCE kræver ganske enkelt en nye undersøgelse, skriver UP.
    USAs udenrigsministerium har opfordret den ukrainske ledelse til at gennemføre en grundig efterforskning af årsagerne til den oppositionelle journalist Georgij Gongdzes død, erklærede Baucher. "Vi har også givet udtryk for bekymring over den sag, der vedrører Gongadzes forsvinden, - citerer nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina den officielle amerikanske talsmand for. "Vi har altid insisteret på en åben efterforskning af omstændighederne omkring det, som er sket, og har opfordret regeringen til at forholde sig alvorligt til denne sag".
    USA har gentagne gange ladet den øverste ukrainske ledelse forstå, at man er bekymret over dette problem, siger Baucher. Amerika kræver, at Ukraine "gennemfører en fuld, grundig og gennemsigtig efterforskning og en fuld orientering af den ukrainske offentlighed om dens forløb".
    Forholdene mellem massemedierne og styret i Ukraine fik også nogle for et diplomatisk sprogbrug hårde ord med på vejen: "Vi mener, at de uafhængige massemedier, og G. Gongadze repræsenterede et af dem, er et uundværligt element i ethvert demokratiske samfund, og journalisterne bør have mulighed for at udføre deres arbejde uden at være bange for forfølgelse, intimidering eller straf.
    Adspurgt om, hvorvidt udenrigsminister Colin Powell eller repræsentanterne for den nye administration har været i kontakt med Ukraines ledelse, sagde Baucher, at USAs ambassade i Ukraine holder øje med udviklingen. Adsuprgt om den nuværende amerikanske administration anser Columbia, Indonesien, Ukraine og Nigeria som nøglelande, hvor demokratiets og det åbne markeds fremskridt er afgørende, sagde udenrigsministeriets talsmand, at han indtil videre ikke havde hørt udenrigsministeren nævne en sådan liste over lande. "Men alle disse lande forbliver utvivlsomt i et eller andet omfang en genstand for hans interesse", - tilføjede han.
    I Wien i sidste uge, nærmere den 8. februar, anbefalede OSCEs repræsentant for massemediernes pressefrihed, Freimut Duwe, at Ukraine gennemføre en international efterforskning af sage og standser forfølgelsen af massemedierne.
    Duwe berettede OSCE permanente råd om journalisten Georgij Gongadzes forsvinden, oplyser USAs informationsbureau. Med henblik på en undersøgelse af omstændighederne omkring denne sag har Duwe sendt sin rådgiver, som befandt sig i Kyiv fra den 31. januar til den 2. februar. "Den generelle konklusion, som konsulenten nåede frem til, er, at efterforskningen af omstændighederne omkring Gongadzes forsvinden blev gennemført "yderst uprofessionelt", og at spørgsmålet om identifikationen af det hovedløse lig, som blev fundet den 2. november 2000, er begravet i hemmelighedskræmmeri", - hedder det i OSCEs pressemeddelelse.
    På OSCEs permanente råds møde oplyste Duwe, at han havde anbefalet den ukrainske regering at gøre følgende: at invitere internationale eksperter med henblik på at gennemføre en ny efterforskning af Gongadze-sagen, standse forfølgelsen af massemedierne og afholde en offentlig høring om pressefrihedsproblemer i Ukraine.
    Duwe mindede desuden Ukraines regering om, at hans anbefalinger vedrørende situationen med massemedierne, som han fremsatte i marts sidste år, endnu ikke er blevet efterlevet.
    Det bliver spændende at se, om det ukrainske udenrigsministerium vil reagere ligeså skarpt på denne kritik som det svarede på kritikken fra EUs formandsskab, skriver UP.
 

14.02.01. Det militære samarbejde mellem Ukraine og USA fortsætter

Den 12. februar - samme dag som præsident Kutjma mødtes i Dnipropetrovsk med sin russiske
kollega - modtog sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarsråd, Jevhen Martjuk,
imod repræsentanten for det amerikanske forsvarsministerium, dr. Jeffrie Star, skriver avisen Den.
(Avisen kontrolleres af Martjuk; hans kone er redaktør, red).
    Under mødet, som den amerikanske Ukraine-ambassadør, Carlos Pasquale, deltog i, konstaterede man, at det bilaterale militære samarbejde er på et højt niveau og har en høj effektivitet, og at dette samarbejde fortsat vil udvikles og forblive et vigtigt element i det strategiske
partnerskab mellem Ukraine og USA. I den forbindelse analyserede man opfyldelsen af de
beslutninger, som det seneste møde i den Ukrainsk-amerikanske mellemstatslige kommissions
komite vedrørende sikkerhedsspørgsmål, som fandt sted sidste år i USA, vedtog.
    Samtalepartnerne udvekslede synspunkter for så vidt angår det bilaterale samarbejdes
prioriteringer, som er rettet mod en styrkelse af den civile kontrol i Ukraines forsvarssfære, støtten
til virkeliggørelsen af de vigtigste mål og opgaver for reformeringen af Ukraines væbnede styrker.
Man drøftede ligeledes de aktuelle spørgsmål indenfor international og national sikkerhed, som har
en fælles interesse for begge stater, herunder udviklingen af samarbejdet indenfor Ukraines særlige
partnerskab med NATO, oplyser Den.
 

14.02.01. Ingen grund til bekymring efter Kutjma-Putin møde

Præsidenterne Kutjma og Putin fik efter alt at dømme beroliget de vestlige massemedier, som inden deres møde havde peget på muligheden af en genoptagelse af den fælles produktion af bæreraketter, skriver avisen Den.
    Dagen før topmødet sagde "Juzhmash"s (den fabrik hvor topmødet fandt sted, red.) administrerende direktør, Jurij Aleksejev, at "Ukraine har accepteret en status som en atomfri stat og denne status betyder, at vi ikke vil fremstille bæreraketter til masseudryddelsesvåben". "Ukraine, sagde han, - opfylder sine forpligtelser overfor det internationale samfund til punkt og prikke".
    I det hele taget stillede "Juzhmash"-direktøren et spørgsmålstegn ved muligheden og hensigtsmæssigheden af at genoptage produktionen af langsdistanceraketter af typen SS-18 "Satan". "Da den russiske Duma, - fortalte han, - ratificerede START-2 aftalen, rettede Dumaen en officiel henvendelse til os, om hvor hurtigt vi ville kunne genopage produktionen af disse SS-18. Vi konsulterede vores eksperter og svarede, at uden enorme investeringer ville det i den nærmeste fremtid ikke være muligt at gøre det". Ifølge Aleksejev er det desuden umuligt, fordi SS-18 er en installation, som bliver affyret som en minekaster. Dvs. at raketten skal starte fra en bestemt kontainer. Men deres produktion i Rusland er imidlertid helt ophørt, mens fabrikken udenfor Smolensk "er totalt likvideret". Fremstillingen af specielle komplekser til missilerne på fabrikken i Voronezh er også indstillet.
    "På den anden side, - påpegede Aleksejev, - er det overhovedet nødvendigt at genoptage fremstillingen af disse raketter på "Juzhmash"? I dag har Rusland sit eget enorme potentiale. Og den paritet, som er blevet etableret mellem Rusland og USA, sikres af det antal bæreraketter, som landet råder over. Ukraine deltager kun i deres garanterede betjening efter de indgåede aftaler".
    Leonid Kutjma betegnede Dnipropetrovsk-mødet som "et enormt fremskridt". "Mødet var positivt og frugtbart", sagde Vladimir Putin. Næstformand for den russiske præsidents administration, Sergej Prikhodko, betegnede de to præsidenters møde som "yderst pragmatisk, ekonomisk og sågar teknologisk", oplyser Den med henvisning til nyhedsbureauet Interfaks.
    At dømme udfra de officielle meddelelser blev hovedvægten lagt på det økonomiske samarbejde mellem de to lande. Præsidenterne godkendte en erklæring vedrørende udvidelsen af samarbejdet indenfor missil-, rum- og luftfartsteknologi. Desuden blev der under topmødet underskrevet et memorandum om samarbejdet indenfor elektricitet mellem den ukrainske regering og Ruslands forenede energisystemer "RAO EES RF". Desuden udveksledes 12 dokumenter, som var blevet underskrevet tidligere. Vice-premierministrene Oleh Dubyna og Ilja Klebanov aftalte, at de i marts skal afholde en detaljeret drøftelse omkring udviklingen af Antonov-70 transportflyveren (som Tyskland tilsyneladende igen udviser en interesse for). Med hensyn til en bro, som skal forbinde den ukrainske halvø Krim med den russiske Kuban-region (over Kertj-strædet), har parterne indtil videre aftalt at studere projektet i alle detaljer.
    Et af de mest kontroversielle dokumenter blev memorandumet med det forenede russiske energisystem, som blev underskrevet af den ukrainske energiminister, Serhij Jermilov og formanden for RAO EES RF, Anatolij Tjubajs. Memorandumet har til hensigt at genoptage det paralelle arbejde mellem de to landes energisystemer. Men selve memorandumet er kun en hensigtserklæring. En af hensigterne er, at den russiske elektricitet skal gå igennem ukrainsk territorium (bl.a. til det sydlige Rusland og til Europa), skriver Den.
 

14.02.01. Ukrainske politikere klassificeres efter indflydelse

Politolog Mykhajlo Pohrebynskyj, der til dagligt er leder af Kyiv-center for politiske studier og konfliktologi, præsenterede forleden dag sin månedlige klassificering af de ukrainske politikere efter graden af indflydelse. Tallene er indsamlet i januar 2001. Resultatet viser, at Kutjma og Jusjenko fortsat ligger på hhv. 1. og 2. pladsen, mens Radaens 1. viceformand Medvedtjuk igen har fortrængt socialisten Moroz fra tredjepladsen. Til gengæld står det klart, at to Kutjma-mostandere - Tymoshenko og Moroz - nu befinder sig blandt de fem mest indflydelsesrige personer i Ukraines politiske liv, oplyser UP.
    I løbet af januar er det lykkedes præsident Kutjma at lægge afstand til premierminister Jusjenko, som i december var kommet meget tæt på at overhale præsidenten i indflydelse. I den forbindelse henleder Pohrebynskyj, hvis analyse baserer sig på en rundspørge blandt 50 eksperter, i sin kommentar opmærksomheden på det faktum, at "premierministeren i januar "accepterede" Julia Tymoshenkos tilbagetræden".
    Parlamentets reelle leder og den mest sandsynlige efterfølger til Kutjma, Viktor Medvedtjuk, er igen vendt tilbage til 3. pladsen - en plads han i øvrigt havde af i løbet af næsten hele 2000.
    Tymohsenko har igen indtaget placeringen som nr. 4 - "uagtet hendes tilbagetræden og straffelovssigtelsen mod hende", - påpeger Pohrebynskyj. "En sådan rokade mellem Tymoshenko og Moroz vidner om, at eksperterne er tilbøjelige til at betragte den tidligere vice-premierminister som den mest indflydelsesrige person blandt de oppositionelle politikere", mener politologen.
    En anden oppositionspolitiker, Serhij Holovatyj, befinder sig fortsat i top 20, omend han er faldet en enkelt plads i forhold til december. Men takket være de "99,6%" har rigsadvokat Potebenjko lavet en spurt og havnet på 7.pladsen. Det var dog inden, han blev sendt på rekreation.
    For første gang er udenrigsminister Zlenko havnet i top 10. "Det kan ikke udelukkes, at eksperterne har vurderet ministeren ikke så meget på hans udenrigspolitiske initiativer som den hurtige og passende reaktion på mordet på en ukrainsk borger i Polen", siger Pohrebynskyj. Kutjma-oligarkerne Surkis, Volkov og Pintjuk indtog i januar hhv. pladserne 11, 12 og 13.
 

14.02.01. Julia Tymoshenko arresteret

Tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko blev i går eftermiddags anholdt. Næstformanden for hendes hendes parti "Batkivstjyna" Oleksandr Turtjynov meddelte, at man ville fortsætte aktionerne, som Julia Tymoshenko var en af initiativtagerne til. Partiet agter desuden at kræve, at domstolen løslader hende med henvisning til, at anklagerne er grundløse og udokumenterede.
    Ifølge en af Tymoshenkos advokater havde Tymoshenko stadig influenza, da hun i går blev arresteret i sit fritidshus udenfor Kyiv. Kl. 14 skulle hun have givet interview til en række udenlandske journalister, bl.a. de tyske Spiegel og Die Zeit. Men kort før dette møde fik Tymoshenko besøg af en rigsadvokaturens undersøgere samt en læge, som efter en at have undersøgt den syge konkluderede, at det var muligt at afhøre hende. Ifølge samme advokat, som proUA har interviewet, blev den tidligere vice-premierminister kørt til rigsadvokaturen, hvor hun fik oplæst beslutningen om, at de retslige forholdsregler mod hende hermed blev ændret fra et udrejseforbud til en varetægtsfængsling.
    Ukraines øverste anklagemyndighed rejste i sidste måned en sigtelse mod Julia Tymoshenko for en overtrædelse af straffeloven i form af dokumentfalsk, gassmugling og skatteunddragelse, hvilket tjente som formel anledning til hendes afskedigelse fra posten som vice-premierminister med ansvar for energisektoren.
    På det seneste har Julia Tymoshenko været betragtet som en af lederne af den politiske opposition, mens det hendes parti "Batkivstjyna" officielt har tilsluttet sig anti-præsident aktionen "Ukraine uden Kutjma. Julia Tymoshenko var blandt de politikere, som i weekenden var med til stifte Forum for National Frelse.
    I lyset af, at grupperingen Surkis-Medvedtjuk-Martjuk får en stadig større indflydelse på præsidenten, skriver proUA i sin kommentar, måtte styret før eller siden tage skridtet fuldt ud og anholde Tymoshenko. Ikke mindst fordi der på det seneste er sat rygter i omløb om Tymoshenko som hovedsponsor for aktionen "Ukraine uden Kutjma". Dertil kommer, at Verkhovna Radas viceformand, Viktor Medvedtjuk, gik til domstolene for at blive renset for Tymoshenkos udtalelser i pressen. Eftersom sikkerhedspolitiets chef her i landet ikke bliver fyret p.g.a. konkrete sager eller uvirksomhed, men efter rådslagning med SDPU (o)'s ledelse, mens Potebenjko (rigsadvokaten, red.) får lov til at være i fred, eftersom selvsamme Medvedtjuk ikke ser grund til andet, så må man konkludere, at den tidligere advokat (Medvedtjuk, red.) har besluttet sig for at spare lidt på advokatudgifterne i denne omgang, skriver proUA. ProUA har på det seneste stillet skarpt på SDPU (o) trioen Surkis-Medvedtjuk-Martjuk. ProUAs politiske favorit er tilsyneladende Vestens yndling, premierminister Viktor Jusjenko. Fra i forgårs og indtil i går eftermiddag var proUAs website nede "grundet tekniske vanskeligheder". Pudsigt nok skete det dagen efter et møde i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, hvor rådets formand Martjuk advarede oppositionen om, at man også ville bruge internettet "til de nødvendige forholdsregler".
 

14.02.01. EU-delegation drøfter Gongadze-sagen med Kutjma

EUs delegation, som i går ankom til Ukraine, fik lejlighed til at  drøfte spørgsmålet om pressefrihed og problemerne omkring efterforskningen af journalisten Georgij Gongadzes forsvinden med den ukrainske præsident. Efter mødet sagde EUs repræsentanter, at de ville fortsætte samarbejdet med Ukraine, oplyser korrespondent.net. EUs delegation bestod af udenrigskoordinator, Xavier Solana, udenrigskommissær Chris Patten, samt den svenske og den belgiske udenrigsminister.
    Ifølge den ukrainske udenrigsminister, Anatolij Zlenko, var mødedeltagerne enige om det nødvendige i "at færdiggøre efterforskningen af sagen om Gongadzes forsvinden, føre den til en logisk afslutning og koncentrere sig om at finde de skyldige". Ifølge Zlenko understregede parterne, at situationen omkring ytringsfriheden i Ukraine er blevet noget bedre, omend de anerkendte eksistensen af problemer, som det er nødvendigt at arbejde med løsningen af, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    EUs repræsentanter understregede under mødet, at EU "vil fortsætte samarbejdet med Ukraine" og er indstillet på, at "dette samarbejde skal udvides og uddybes".
     I ukrainsk Tv sagde Solana, at EU var interesseret i en så hurtig og objektiv undersøgelse af sagen omkring den ukrainske journalist Gongadzes forsvinden som muligt.
   Anatolij Zlenko blev bedt om at kommentere det amerikanske udenrigsministeriums erklæring i mandags vedrørende efterforskningen af Gongdze-sagen. Ministeren understregede: "Vi kan ikke afvise denne erklæring". Han tilføjede, at det amerikanske udenrigsministeriums holdning faldt sammen med den ukrainske ledelses tilgang til sagen, idet den går ind for sagens hurtigst mulige opklaring.
    Parterne berørte desuden spørgsmålet forbundet med Tjornobyl-atomkraftværkets lukning, idet det blev understreget, at både Ukraine og EU har opfyldt deres forpligtelser til at lukke kraftværket.
    I den forbindelse understregede Kutjma vigtigheden af at forsætte samarbejdet i denne sfære, eftersom der efter lukningen af Tjornobyl er opstået problemer i relation til de tidligere medarbejderes sociale vilkår.
    Man drøftede desuden spørgsmålet om Ukraines vestgrænse, som EU ønsker styrket p.g.a. illegale indvandrere. Ukraines præsident understregede, at han tillægger dette problem en stor betydning og påpegede nødvendigheden af en fælles løsning af problemet omkring den illegale immigration, oplyser korrespondent.net.
 

15.02.01. Jusjenko skriver under på Kutjma-appel til folket

Den populære ukrainske premierminister, Viktor Jusjenko, valgte forleden dag omsider side i konflikten mellem tilhængerne og modstanderne af Ukraines præsident Kutjma. I en følelsesladet appel til det ukrainske folk, opfordrede Kutjma, Pljustj og Jusjenko til at stå sammen om at bevare stabiliteten og den forfatningsmæssige orden. Samtidigt advarede de mod "faren for fascisme". Dermed forsøger landets ledelse at stigmatisere oppositionen på en lignende måde som den russiske præsident Jeltsin gjorde det under det blodige opgør med Den øverste Sovjet i efteråret 1993. Men hvor Jeltsin dengang havde hele den vestlige opinion på sin side i opgøret med "de rød-brune", så er billedet langt fra ligeså entydigt i dag, hvor EU bevidst lægger luft til Kutjma, mens USA indtil videre afholder sig fra en åben støtte til Kutjma.
    Formanden for Kutjma-partiet SDPU (o), Viktor Medvedtjuk, der samtidigt er en slags de facto formand for parlamentet og Kutjmas kronprins, opfordrede i weekenden Jusjenko til at støtte Kutjma, vel vidende, at Jusjenko i bekræftende fald ville miste noget af sin aura som reformator og blive nemmere at besejre i et kommende præsidentvalg.
    Formanden for oppositionspartiet "Batkivstjyna"s fraktion i Verkhovna Rada, Oleksandr Turtjynov, blev i går bedt om at kommentere Jusjenkos udmelding:
    "Jeg skammer mig på Jusjenkos vegne over, at han har sat sin underskrift ved siden af Kutjmas underskrift", - sagde Turtjynov ifølge den ukrainske nyhedsserver Vesti online, der henviser til UFS.
    Men det betyder ikke, at "Batkivstjyna" vil ændre sin pricipielt positive holdning til Jusjenko. "Så længe Jusjenko, som vi i et helt år har bekæmpet med den lyssky økonomi sammen med og som vi indledte reformerne i Ukraine sammen med, befinder sig i regeringen, er vi nødt til at støtte ham. Hvad angår den nye situation, som nu er opstået (Julia Tymoshenkos arrestation, red.), så agter vi at drøfte spørgsmålet i vores fraktion og vedtage de relevante beslutninger", - sagde Turtjynov.
    Kutjma, Jusjenko og Pljustj vedtog i forgårs en fælles erklæring til det ukrainske folk. I brevet tales der bl.a. om "en hidtil uset politisk kampagne med alle tegn på en psykologisk krigsførelse". Ifølge de tre ledere er deres henvendelse "fremtvunget af forsøgene på at stille Ukraine overfor store prøvelser og trække landet ind i skadelige begivenheders malstrøm".
 

15.02.01. Die Welt: Krisen i Ukraine antager faretruende omfang

"Den politiske krise i Ukraine, som blev fremkaldt af den oppositionelle journalist Georgij Gongadzes forsvinden og den ukrainske præsidents mulige medvirken hertil, har antaget faretruende dimensioner. Præsidentens administration befinder sig under et stærkt pres fra oppositionen og gadedemonstrationer, hvilket ikke udelukker præsident Leonid Kutjmas snarlige afgang, skriver den tyske avis Die Welt i en artikel, som Vesti Online bragte i går.
    De politiske kræfter i Ukraine er stærkt opsplittet; præsidentens lejr udgøres af repræsentanterne for sikkerhedstjenesten og de finansgrupper, som står Kutjma nær og kontrollerer størstedelen af massemedierne, og som i tilfælde af præsidentens afgang ville miste deres magt. Oppositionen udgør et bredt spektrum fra venstresocialistiske partier til radikale nationalister.
    Demokraterne og nationalisterne så gerne den nuværende premierminister Viktor Jusjenko som den næste præsident, kommunisterne går ind for Kutjmas afgang, men er imod Jusjenko, eftersom de betragter ham som USAs kandidat p.g.a. hans hengivenhed overfor radikale reformer. Andre reelle kandidater, som ville kunne afløse den siddende præsident, findes ikke, med mindre Kutjma selv går af som Jeltsin gjorde det og udpeger en lidet kendt person som sin arvtager, der ville kunne sikre hans immunitet mod mulig retsforfølgelse. Som arvtager peges der allerede nu på formanden for SDPU (o) Viktor Medvedtjuk.
    Den poltiske krise i Ukraine kan fremkalde en eskalering af konflikten mellem Rusland og USA omkring landets fremtid. Moskva ønsker ikke, at begivenhederne i Ukraine skal udvikle sig i overensstemmelse med et serbisk scenarium, mens USA frygter, at man i tilfælde af Kutjmas fortsatte greb om magten med hans på det seneste ret klare drejning i Ruslands retning, vil risikere at få "det andet Hviderusland" i Ukraine".
 

15.02.01. Jusjenko kritiseres for at svigte Tymoshenko

Forum for National Frelse, som den anholdte tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko er formand for, henvendte sig i går til premierminister Viktor Jusjenko i et åbent brev, hvori Forumet beskyldte ham for at være i modstrid med "menneskelige og guddommelige love". Jusjenko underskrev Kutjmas og parlamentsformand Pljustjs appel til det ukrainske folk samme dag, som hans nære allierede fra regeringen blev sat i Lukjanivskyj isolationsfængslet i Kyiv.
    I går kommenterede Jusjenko Tymoshenkos fængsling på sin sædvanlige uklare facon: "Det tema, som er opstået omkring Julia Tymoshenko, er efter al sandsynlighed, efterfulgt af en konfrontation mellem finansielle interesser og formueinteresser, som berører disse klaner". Hvis man skal oversætte det til et forståeligt sprog, så mener Jusjenko, at det er oligarkerne, som har sat Tymoshenko i fængsel. Noget, som de fleste iagttagere er enige med ham om.
    Jusjenko påpegede, at det "ud fra et tjenestemæssigt og et moralsk synspunkt" er "meget svært" for ham at kommentere dette problem, og at regeringen i øjeblikket ikke har nogen konkrete informationer om, hvilke sigtelser der er rejst mod Tymoshenko.
    Ifølge Jusjenko er hovedspørgsmålet, som kan forekomme omkring dette problem, det, at "arrestationen ikke skal tolkes som et politisk uberettiget skridt fra efterforskningsorganernes side", som fører til opståelsen af "politiske spørgsmål der, hvor der ikke bør være politik".
    Jusjenko understregede desuden, at han "stadig har et håb tilbage om, at det bliver lovens magt og ikke magtens lov, der kommer til at afgøre dette problem", skriver korrespondent.net.
    Formanden for det præsidenttro parti De Grønne, Kononov, sagde i går, at arrestationen af Tymoshenko politisk set var en fejl, fordi oppositionen dermed fik muligheden for at få "sin egen Jeanne D'Arc".
    Tv-stationen STB oplyste i går, at oppositionen fra pålidelige kilder havde fået oplysninger om, at Jusjenkos underskrift under Kutjmas appel til folket var et led i en studehandel gående ud på, at hvis Jusjenko skrev under, så ville Tymoshenko blive løsladt. Et andet rygte ville vide, at Jusjenko i virkeligheden slet ikke havde sat sin underskrift på appelen fra Kutjma og Pljustj.
    Tymoshenkos advokater, partiet "Batkivstjyna" og Forum for National Frelsen agter at appelere frihedsberøvelsen af Tymoshenko til Ukraines Højesteret, hvis præsident Bojko, Leonid Kutjma ifølge Melnitjenkos bånd omtalte som "afskum".
    Partierne Reformer-Kongres og UNR meddelte i går, at de havde til hensigt at mødes med Jusjenko omkring fængslingen af Tymoshenko. Et møde med præsident Kutjma kunne også komme på tale.
 

15.02.01. Financial Times og Independent om Ukraines krise

Den 14. februar bragte de førende britiske aviser mindst tre artikler helliget Ukraine, oplyser UP. De to af dem kom i den verdenskendte avis Financial Times. Den ene artikel var kort og omhandlede Tymoshenkos anholdelse. Artiklens forfatter Charles Clover omtaler hende som "den lysende eks-vicepremierminister".
    "Men arrestationen fandt sted midt under dramatiske politiske ændringer i denne engang så fredelige tidligere sovjetrepublik. Tymoshenko er en ivrig opponent til Kutjma, som i øjeblikket er stødt ind i voksende folkelige uroligheder i forbindelse med mordanklager", hedder det bl.a. i Financial Times.
    Desuden er en af avisens ledere er helliget resultatet af weekendens møde mellem den ukrainske og russiske præsident i Dnipropetrovsk.
    Avisen hævder, at Ukraine og Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud "har forholdt sig til hinanden med en gensidig mistillid, for ikke at sige animositet".
    Nu har situationen ændret sig, herunder takket være det russiske erhvervslivs succesrige opkøb af dele af ukrainsk industris vigtige sektorer.
    Det seneste møde mellem præsidenterne viste, at "tendensen i relationerne mellem de to lande klart er rettet mod et samarbejde og ikke en konflikt". "Og denne kurs bør ikke med det samme opfattes med mistro i Vesten. Ukraine og Rusland er hinandens naturlige økonomiske partnere og man bør fremelske genoprettelsen af deres erhvervsmæssige forbindelser. Men der er samtidigt to farer. Den ene fare er, at Moskva vil udnytte Ukraines afhængighed af dens energiressourcer til at opkøbe fonde billigt til gengæld for ubetalte restancer for gas og el. Den anden fare er, at visse kræfter i det russiske establishment endnu er tilbøjelige til at være fristet til at destabilisere det ukrainske styre i håb om at svække landets uafhængighed.
    Problemet er, at de svage økonomiske og politiske reformer er til gavn for sådanne kræfter. Kutjma lykkedes aldrig at tæmme den vidt udbredte korruption i regeringen og forretningslivet. Demokratiet i landet er stadig en grønskolling og fortsat svag, mens præsidentens og bureaukratiets magt er alt for stor til at blive antastet ved en domstol.
    USA og Den europæiske Union forsøger fremfor alt at bevare Ukraines uafhængighed. Den bedste metode hertil er at styrke demokratiet og fremskynde de økonomiske reformer. Men det er også i Moskvas interesse. Putins rådgivere bør klart forstå, at et uafhængigt Ukraine uden betalingsevne er en byrde, som Rusland ikke har brug for. Rusland og Vesten bør arbejde sammen til fordel for et fælles mål - et uafhængigt og blomstrende Ukraine", skriver Financial Times i sin leder.
    En anden fremtrædende britisk avis, Independent, som har haft en meget intens dækning af Ukraine på det seneste, skriver ligeledes om frihedsberøvelsen af Julia Tymoshenko, som "forsøger at forene oppositionen mod præsident Leonid Kutjma". Ifølge journalisten har det "uddybet krisen i landet", eftersom "hendes anholdelse kan øge oppositionens protester mod Kutjma".
    Independent bringer herefter indholdet af de seneste optagelser fra major Melnitjenko vedrørende brugen af administrationen til at forfalske valgresultatet under præsidentvalget. "På båndene hører man, hvordan Kutjma giver ordrer til de lokale administrationschefer om, at hvis ikke han vinder med en stor margen i deres region, så vil de miste deres arbejde eller blive sat i fængsel".
    En af medarbejderne, som var ansat på et valgsted i Donetsk, sagde til Independents journalist, at "hun og hendes kolleger hver modtog 100 stemmesedler, som allerede var krydset af udfor Kutjma, som de skulle smide ned i valgurnen, hvilket de gjorde. De fik også at vide, at hvis disse stemmesedler dukkede op, så ville de miste deres arbejde", oplyser UP.
 

16.02.01. "Freedom House" anmodet om analyse af Melnitjenkos bånd

Det internationale presseinstitut har modtaget en officiel henvendelse fra Verkhovna Radas ad hoc udvalg til undersøgelsen af Georgij Gongadzes forsvinden vedrørende en stemmeanalyse af 9 brudstykker af  båndoptagelser af 25 minutters varighed hver, som indeholder samtaler, som angiveligt fandt sted mellem præsident Leonid Kutjma, formanden for hans administration og indenrigsministeren. Det meddelte den internationale USA-baserede organisation "Freedom House", som samarbejder med det internationale presseinstitut og vil yde sin bistand under analyserne af båndoptagelserne, skrev online-avisen Vesti online i går.
    "Samtalerne drejer sig om sagen med den forsvundne jouralist Georgij Gongadze og en række tilfælde af intimideringer af massemedier og politiske opponenter, som angiveligt har fundet sted. Det internationale presseinstitut og "Freedom House" vil arbejde på at stemmeanalysen bliver sikret af en vestlig organisation med en høj autoritet, som gennemfører samme slags undersøgelser, med inddragelse af en af de førende vestlige laboratorier for analyser af lydbånd", - hedder det i erklæringen. "Samtlige detaljer i undersøgelsen vil blive offentliggjort i form af en rapport efter enighed med det internationale presseinstitut, efter afslutningen af den tekniske analyse", - oplyser PartOrgUa med henvisning til Interfaks-Ukrajina, skriver Vesti online.
 

16.02.01. Anti-Kutjma teltlejren i Kyivs centrum vokser

I går morges var antallet af telte, som indgår i aktionen "Ukraine uden Kutjma" på Kyivs hovedstrøg Krestjatyk vokset til 43 stk, oplyser Vesti online. Det sker på trods af, at retten i Kyivs Starokyivskyj distrikt den 12. februar pålagde lederne af aktionen "Ukraine uden Kutjma" at forlade det af dem egenhændigt besatte område på Khrestjatyk (fra konservatoriet overfor Uafhængighedspladsen og ned mod Besarabska pladsen) bestående af en teltlejr. Det var Kyiv bystyres styrelse til beskyttelse af historiske mindesmærker og kultur, der havde indgivet søgsmålet mod "Ukraine uden Kutjma".
    Efter rettens afgørelse mødte de såkaldte retseksekutorer op hele to gange for at kræve af teltlejrens organisatorer, at disse forlod Krestjatyk i overensstemmelse med rettens afgørelse. Retseksekutorerne indskrev i deres retsbog, at teltlejrens koordinator Jevhen Filendash fra UNA-UNSO og folkedeputeret Valentyna Semenjuk fra SPU nægtede at eksekvere ordren om at rette sig efter domstolsbeslutningen.
    Flere folkedeputerede, herunder Holovatyj, Tjernovil, Matvijenko og Moroz privatiserede de enkelte telte efter Starokyivskyj-rettens beslutning, hvorved eksekveringen af rettens dom blev gjort retsstridig.
    Filendash og Semenjuk fortalte de tilstedeværende gennem en megafon, at de sådan set har efterlevet rettens afgørelse, men at de anser retseksekutorernes forsøg på at likvidere teltlejren for at være ulovlig. Retseksekutorerne anmodede derefter Kyivs byadministration (der befinder sig lige på den anden side af Krestjtyk, red.) om assistance, men fik et afslag. På samme tidspunkt begyndte de mennesker, som stimlede sammen for at støtte aktionen "Ukraine uden Kutjma" at skandere "Hanba!" (skændsel). Retseksekutorerne måtte indtil videre slukørede forlade protestaktionen, oplyser Vesti online med henvisning til UKROP.
    På pladsen overfor indgangen til Metro Krestjatyk er der i går blevet opstillet fem telte med repræsentanter fra Tjerkasy-regionen. Den dag, Tymoshenko blev frihedsberøvet, opkaldt man et af teltene efter hende. Derudover er der blevet opstillet et telt, hvorpå der hænger et skilt med ordene: "major Melnitjenko er de ukrainske officerers ære og samvittighed". Der findes også et "Georgij Gongadze-telt".
 

16.02.01. "Reportere uden grænser" skriver protestbrev til Kutjma

Generalsekretæren for den internationale franskbaserede journalistorganisation "Reportere uden grænser", Robert Menar, mener ikke, at man længere kan ignorere mordet på journalisten Gongadze. Han har derfor sendt et brev til Ukraines præsident Kutjma, oplyser UP. "Det er deres ansvar at foretage alt det nødvendige for at imødekomme alle de krav om sandheden, som bliver fremsat, i stedet for at bremse dem", - tilføjede Menar.
    "Reportere uden grænser" protesterer mod truslerne fremsat mod eksperterne, som efterforsker sagen om mordet på Gongadze, herunder mod hr. Ivasjuk, samt styrets forsøg på at bremse den voksende modstand i landet v.h.a. magtanvendelse. (Ivasjuk var med til at obducere Gongadzes lig og har forleden søgt politisk asyl i England p.g.a. påstået forfølgelse, red.).
    "Reporterne" forlanger, at det ukrainske styre langt om længe træffer de nødvendige forholdsregler og gennemfører de nødvendige ekspertiser med henblik på at fastslå og straffe de skyldige i Georgij Gongadzes død og advarer om, at såfremt det ukrainske styre i løbet af de nærmeste uger ikke beviser, at det virkeligt ønsker at kaste lys over og undersøge denne sag, vil "Reportere uden grænser" anbefale, at Europarådet stiller Ukraines medlemskab i bero, og at EU i lyset af de himmelråbende overtrædelser af alle europæiske standarder indenfor menneskerettighedsspørgsnål i landet, drager de nødvendige konklusioner for så vidt angår de politiske og økonomiske relationer til Ukraine.
    Ifølge nyhedssiten RbK har præsident Kutjma endnu en gang demonstreret sin beslutsomhed til at modsætte sig de manifestationer, som er en følge af sagen om mordet på journalisten Georgij Gongadze, idet han mener, at det udgør en trussel mod "Ukraines sikkerhed".
    Valerij Ivasjuk, retsmedicinsk ekspert for den parlamentariske Gongadze-kommission, har anmodet om politisk asyl i Storbritannien, efter at den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU) angiveligt har truet med at anholde ham. Han har også modtaget anonyme mordtrusler via telefonen.
    En delegation fra "Reportere uden grænser" var i Kyiv mellem den 5. og 12. januar 2001 for at undersøge sagen om journalist Gongadzes forsvinden. Den havde bl.a. et møde med hr. Ivasjuk, der var et af de mest aktive medlemmer af den parlamentariske kommission til efterforskning af Gongadze-sagen. Den 10. januar 2001 blev hr. Ivasjuk afhørt i 4 timer i SBU i Kyiv. Ivasjuk havde adgang til konklusionerne som blev ført til protokols efter den første obduktion af det hovedløse lig, som blev fundet i en skov i nærheden af Kyiv den 2. november. Hr. Ivasjuk tog sammen med andre oppositionelle deputerede initiativ til at gennemføre en uafhængig DNA-analyse i Tyskland, for med fuldt sikkerhed at fastslå, hvem liget tilhører. Han insisterede desuden på en ny obduktion af liget med henblik på at fastslå dødsårsagen.
    I den rapport, som "Reportere uden grænser" foranstaltede om mordet på Gongadze, konstaterede organisationen en ophobning af fejl, som blev lavet af de ukrainske rets-og ordensmyndigheder under efterforskningen af journalisten Georgij Gongadzes forsvinden og mord. Man fik det indtryk, at efterforskningen arbejdede ikke for at nå frem til sandheden, men havde kun en interesse - at beskytte de højtstående embedsmænd fra de alvorlige beskyldninger mod dem.
    Efter flere måneders obstruktion bør efterforskningen gennemføres i fuldt omfang og til enden, erklærer "Reportere uden grænser". De handlinger, som tog sigte på at skræmme og forfølge journalisten få uger inden han forsvandt, kræver ligeledes en dybdgående undersøgelse. En ny obduktion ville muliggøre afdækningen af vigtige detaljer med henblik på at opklare omstændighederne om mandens død, - hedder det i henvendelsen.
 

16.02.01. Parlamentsformand interviewet i Time Magazine

Den ukrainske parlamentsformand, Ivan Pljustj, er blevet interviewet i det amerikanske
tidsskrift Time, oplyser UP. Pljustj slog i interviewet fast, at der ingen grund er til at indlede en rigsretssag i Ukraine. Verkhovna Radas formand kom med følgende argumenter: "Vi har ingen endelige resultater af efterforskningen af sagen om journalisten Gongadzes forsvinden og båndskandalen, og man kan først drage slutninger efter en retssag".
    I en kommentar spørger UP: Hvordan man "kan drage slutninger" efter en retssag, når ingen endnu har været sigtet i sagen om Gongadze, og når der sandsynligvis slet ikke vil være nogen retssag, især når henses til, som Kutjma siger, at verden endnu ikke kender årsagen til Olof Palmes og Kennedys død. Det andet spørgsmål UPs kommentator stiller er, hvordan der kan være en retssag mod Kutjma, som vil kunne være den hovedmistænkte i sagen, når han ifølge lovgivningen har immunitet. Og denne kan han kun få frataget som følge af en rigsretssag.
    Ifølge UP kan Ivan Pljustj udtalelser til det amerikanske tidsskrift udlægges omtrent sådan: der vil ikke komme nogen rigsretssag, fordi at der først skal en retssag til, og der vil ikke være nogen retssag, fordi der forinden kræves en rigsretssag. Dermed er ringen sluttet.
    Udover det, at parlamentet ikke har nogen chancer for at "ryge" præsidenten ud af præsidentpaladset, så berettede Pljustj endvidere om, at "der i Ukraine ikke findes nogen administrativ eller politisk krise, eftersom alle magtens grene fungerer normalt".
    Pljustj mener, at man dog alligevel bør indlede en dialog, "for at undgå en unødvendig konfrontation". Ifølge parlamentsformanden, traf han, præsidenten og premierministeren beslutningen af om henvende sig til folket på mødet i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd.
    Adspurgt om teltlejren i Kyvs centrum, som deltagerne i aktionen "Ukraine uden Kutjma" har opstillet, sagde Pljustj, at det "er normalt, når visse politiske kræfter har mulighed for at udtrykke deres protest selv via demonstrationer i gaderne, men indenfor lovens rammer, som det bør være i enhver demokratisk stat".
    Men samtidigt mener parlamentsformanden, at den protestform, som deltagerne har valgt, ikke er den bedste, skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
 

16.02.01. Rigsadvokaten udsat for intern kritik

Rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko vendte i forgårs for en kort stund hjem fra ferie, som i øvrigt officielt slutter i dag den 16. februar. På en pressekonference betegnede han den oppositionelle Fronten til Nationens Frelse som forfatningsstridig. Han antydede i øvrigt, at denne organisation i virkeligheden skulle frelse Julia Tymoshenko fra fængslet, som han betegnede som kriminel. Hovedproblemet ifølge rigsadvokaten var, at de folkevalgte politikere havde immunitet mod retsforfølgelse. Potebenjko virkede træt, forvirret og lød mere vrøvlet, end han plejer (hvilket ikke siger så lidt). I dag fylder han 64, og oppositionen har allerede planlagt en happening foran rigsadvokaturen på Reznitska-gaden.
    Formanden for Verkhovna Radas udvalg til bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, Jurij Karmazin, mener, at Potebenjko snart vil træde tilbage fra sin post, skriver korrespondent.net med henvisning til nyhedsbureauet UNIAN. Ifølge Karmazin vil det enten ske af egen kraft eller efter præsident Leonid Kutjmas dekret, eftersom der på det seneste er kommet alt for mange anonyme breve med kritik af rigsadvokaten. Karmazin siger samtidigt, at parlamentet ikke kunne drømme om at udtrykke mistillid til Potebenjko, fordi det er en fordel for såvel parlamentet som oppositionen at have ham som leder af rigsadvokaturen. Ifølge Karmazin er han en fordel, fordi han "personificerer styret". "Potebenjko som rigsadvokat er en stor fordel for oppositionen, og hvis han går af, vil det være et stort tab for den". Man kan tilføje, at det ser ud til, at Potebenjko er ved at overtage den tidligere SBU-chef Derkatjs rolle som præsident Kutjmas lynafleder, fordi han på skuespilleragtig vis kombinerer et usympatisk væsen med et talent for komisk selviscenesættelse.
    Ifølge Karmazin "foregår der mærkelige begivenheder" i selve rigsadvokaturen for tiden. Hans udvalg har således modtaget et anonymt brev underskrevet af "medarbejdere i rigsadvokaturen". I brevet peger man på, at rigsadvokaturen modtager åbne breve fra anklagemyndighedens medarbejdere i regionerne, som ifølge det anonyme brev vidner om, at "visse statsadvokater ikke længere kan holde den lovløshed og vilkårlighed, som Mykhajlo Potebenjko udøver, ud".
    Vedlagt i dette brev var kopien af et andet anonymt brev, som var underskrevet af "medarbejdere i regionernes anklagemyndighed", - oplyste Karmazin.
    "Medarbejderne i regionernes anklagemyndighed" mener, at M. Potebenjkos umenneskelige kvaliteter uden moral eller ære" klart er kommet til udtryk under hans ledelse af efterforskningen af Gongadze-sagen, citerede Karmazin brevet.
    Men "det allerværste" ifølge brevets forfattere er, at "M. Potebenjko er blevet garant for beskyttelsen af banditter og mordere, gør kort proces med ærlige og principfaste anklagere, begunstiger spytslikkere, karrieremennesker og bestikkelige embedsmænd, for derefter at bruge dem til at skabe lovløse tilstande og at slå ned på styrets modstandere". Ifølge Jurij Karmazin er brevets forfattere overbeviste om, at "det alvorligt syge samfund under alle omstændigheder vil blive helbredt, mens det frygtelige "potebenjko-styre" bliver en lektion og en alvorlig advarsel for de kommende generationers juridiske videnskab og anklagemyndighedens praksis".
    Karmazin understregede, at "sådanne henvendelser modtager han i dag, og han derfor ikke kan påstå, at de ikke findes". Ifølge den folkevalgte politiker, kan man forklare brevenes anonymitet med, at "man er bange for rigsadvokaten".
    Verkhovna Rada har truffet en beslutning om, at man vil høre rigsadvokatens årlige beretning i februar. Flertallet af parlamentsmedlemmerne udtalte sig ved denne lejlighed til fordel for at udtrykke mistillid til ham. Parlamentet fik dog ikke fastsat en endelig dato for hans beretning. Rigsadvokaten selv sagde, at han ikke har tænkt sig at aflægge nogen som helst beretning for de folkedeputerede, oplyser korrespondent.net.
 

16.02.01. Statens ledere vil blive sagsøgt for æreskrænkelse

Stifterne af "Forum for National Frelse" er ved at udarbejde søgsmål mod præsident Kutjma, parlamentsformand Pljustj og premierminister Jusjenko, oplyser Vesti online med henvisning til UP. Søgsmålene vil være konkrete mod hver eneste af de tre højtstående personer og vil blive indgivet i de relevante retskredse. Anledningen er de tre lederes henvendelse til det ukrainske folk, hvor oppositionen bl.a. betegnes som "en affart af national socialisme, hvorfra der kun er et skridt til fascisme (fascisme er på ukrainsk synonymt med nazisme, red.)". Herom meddelte en af lederne af "Forum for National Frelse", Serhij Holovatyj. Holovatyj oplyste desuden, at man nok skal få samlet såvel 150 underskrifter som 226 stemmer til at indlede en rigsretssagsprocedure. "Vi vil arbejde henimod deres totale overgivelse, uden nogen som helst separate aftaler, og embeder og karrierer har ingen betydning for os. Alle beslutningerne truffet af "Forum for National Frelse" bliver truffet i konsensus, når der ingen stemmer er "imod".
    Samtidig har "Forum for National Frelse" ikke tænkt sig at etablere sig som en juridisk enhed (person). "Det er et borgerinitiativ, vel at mærke et partiernes borgerinitiativ og ikke nogle personers", - påpegede Holovatyj. "Og vi kæmper ikke mod en konkret person - eftersom der i morgen kan komme en Tjutjma eller Butjma i stedet for Kutjma - vi kæmper mod magtens usurpation i én mands hænder". Hvad angår forumets politiske orientering, så vil det aldrig nogensinde føre forhandlinger med det kommunistiske parti.
    I øjeblikket indgår 63 stiftende medlemmer i forumet. Valerij Ivasjuk, som i øjeblikket skjuler sig i Storbritannien, har sendt en ansøgning pr. faks. 16 personer indgår i Rådet for "Forum for National Frelse". Den sidst ankomne er en deputeret ved navn Oleksij Shekhovtsov - tidligere medlem af Lazarenkos "Hromada"-fraktion.
    Holovatyj oplyste endvidere, at han er ved at udarbejde et søgsmål mod det ukrainske Tv-1's program "Panorama". Søgsmålet verører kommentarer i en udsendelse angående Europarådets normers overensstemmelse med præsident Kutjmas dekret om at fritage Holovatyj fra hans post i Venedig-kommissionen.
 

19.02.01. New York Times om krisen i Ukraine

Det verdenskendte amerikanske dagblad The New York Times bragte fredag endnu en artikel om den politiske krise i Ukraine under overskriften "In Mid-Crisis, Ukraine President Lashes Out at Opposition", oplyser UP.
    "Præsident Kutjma - hedder det i artiklen skrevet af Patrick Taylor - sendte en skarp advarsel til de politiske kræfter, som har samlet sig imod ham, om at han vil bruge al den magt, som hans beføjelser giver ham, til at forsvare sig selv i en krise, som udfolder sig grundet korruption og mordet på en fremtrædende journalist, siger vestlige officials efter denne uges arrestation af Julia Tymoshenko - en førende oppositionspolitiker.
    Kutjma understøttede sit synspunkt ved at underskrive en skarpt formuleret udtalelse sammen med premierministeren og parlamentsformanden, hvori det hedder, at bevægelsen "Ukraine uden Kutjma", som blev dannet denne vinter, forsøger at etablere "gadens parlament" i landet, idet "den benytter sig af åbenlys provokation og tvinger styret til magtanvendelse".
    Erlæringen var konklusionen på mange dages spænding i forbindelse med forventningerne om, at Kutjma forberedte en spaltning af oppositionen efter en udskiftning af sikkerhedstjenesternes ledelse og mødet med den russiske præsident Vladimir Putin i mandags.
    Forvirringen i landet frembragte, muligvis, det mest markante øjeblik i Ukraines ti år lange kamp for at forvandle sig til et moderne demokrati, fri for klan-kapitalisme og autoritarisme, som ellers er blevet en pest for de post-sovjetiske republikker. Kutjma styrede Ukraine i en vestlig retning, henimod et markedsøkonomisk og demokratisk system, men er nu stødt sammen med en bred koalition af partier, som er overbevist om, at han har forrådt det civile samfunds principper, som han i sin tid etablerede i landet.
    Hans konflikt med opponenterne nåede en kulmination i tirsdags, da Ukraines rigsadvokatur, som er direkte underlagt Kutjma, sendte Tymoshenko i fængsel - mindre end en måned efter, at hun blev fyret fra posten som vice-premierminister. Hendes arrestation skete efter, at hun i et helt år havde ført en kampagne mod korruptionen i landets energisektor, som kontrolleres af Kutjma.
    Tymoshenko sigtes for korruption med hensyn til hendes fortid som forretningskvinde i energisektoren; men i et interview fornylig erklærede hun, at sigtelserne mod hende skyldes de anti-korruptionstiltag, som hun stod i spidsen for i regeringen.
    "Denne arrestation er et forsøg på at skræmme oppositionen", - siger Oleksandr Turtjynov, leder af parlamentsfraktionen "Batkivstjyna" - Tymoshenkos parti. Partiet tilsluttede sig koalitionen "Ukraine uden Kutjma" for en afskedigelse af præsidenten. Vesten, inklusive USA, demonstrerer en tilbageholdenhed i kritikken af Kutjma i den nuværende situation - bl.a. fordi, de er overbevist om, at en kritik blot vil skubbe Ukraine i retning af en forening med Rusland. Ruslands præsident arrangerede et stort anlagt møde med Kutjma på en missilfabrik, som Kutjma indledte sin karriere på, og som nu er blevet ombygget til at fremstille varer til befolkningen.
    I et interview undgik den amerikanske ambassadør [i Ukraine] Carlos Pasquale at give en direkte kommentar i anledning af arrestationen af Tymoshenko, men opfordrede Kutjmas regering til at henholde sig til rettens overhøjhed under løsningen af krisen.
    "Ukraine må selv beslutte, hvordan det vil komme ud af denne politiske ustabilitet og politiske uafklarethed, - erklærede Pasquale, - samt, om man også fremover har tænkt sig at holde kursen mod en uafhængig, demokratisk og markedsorienteret stat".
    Efter disse anbefalinger lød der andre bemærkninger fra udenrigsministeriets talsmand, Richard Busher, som sagde, at Bush-administrationen "er bekymret over fraværet af fremskridt" i efterforskningen af mordet på journalist Georgij Gongadze, som forsvandt i september og hvis hovedløse lig blev fundet seks uger senere i en intermistisk grav 200 kilometer udenfor Kyiv.
    Den skandale, som fulgte efter Gongadzes død, udviklede sig videre og førte til en politisk krise i november, da en tidligere medarbejder i Kutjmas livvagt forlod landet efter offentliggørelsen af hemmelige optagelser af private samtaler, hvor Kutjma beordrer sin assistenter til at organisere en bortførelse af Gongadze.
    Samtalernes sandfærdighed blev bekræftet af flere politiske skikkelser, hvis samtaler med Kutjma var blevet optaget. Optagelserne er i øjeblikket ved at blive undersøgt af uafhængige eksperter i Det internationale Presseinstitut i Wien støttet af "Freedom House".
    Offentliggørelsen af de første samtaler fremkaldte demonstrationer i december og opsplittede det Kutjma-tro flertal i parlamentet. Endnu mere fuldstændige afkodninger af optagelser, som dukkede op i januar, satte ham for første gang i forbindelse med officials, som mistænkes for at have udsuget et ti-tal af millioner $ ved transporten af naturgas under det statslige energimonopol "Naftohaz Ukrajina"s kontrol.
    Optagelserne, som blev udført af major i præsidentens sikkerhedstjeneste Mykola Melnitjenko, som bliver konfronteret med påstande om, at det er umuligt at aflytte præsidentens kabinet, blev en kritisk faktor i krisen. Uanset, at adskillige journalister er forsvundet og dræbt her, i Hviderusland, i Rusland og i Centralasien, var mordet på Gongadze, før båndoptagelserne dukkede op, bare endnu en journalists mistænkelige død, som styrets trædemølle forsøgte at kværne. Han havde sågar personligt stillet Kutjma spørgsmål om sigtelser for korruption under en Tv-diskussion.
    Optagelserne, som blev afspillet i parlamentet og blev offentliggjort i aviserne over hele landet, bragte præsidentens private krav om bortførelsen af Gongadze tilsat bandeord på de landsdækkende debatters niveau i relation til Ukraines eget image.
    Major Melnitjenkos egen skæbne synes imidlertid at være usikker. De politikere, som opretholder en kontakt med ham, siger, at han fik afvist sin ansøgning om politisk asyl i en række vestlige lande, herunder USA, uanset at Kutjmas sikkerhedstjeneste er ved at gennemsøge hele Europa i forsøgene på at finde ham med henblik på en udlevering.
    For USA, som trofast støtter Kutjma med mere end 2 mia. $ og fremelsker den uafhængige kurs, som han hævder i sine relationer til Rusland, kan den nuværende krise gå hen og blive en risiko og demonstrere, at Washington alt for længe har vendt det blinde øje til den korruption, som er kendetegnende for hans regime.
    Den amerikanske ambassadør Pasquale slog ind på en forsigtig tone i interviewet, idet han begrundede det med, at USA bør se på, hvad der er godt for Ukraine på lang sigt, uafhængigt af, hvem fremtiden bliver sammen med - Kutjma eller en anden.
    "At formulere en politik på grundlag af ustabilitet er en fejlagtig opskrift", siger Pasquale.
    Indtil videre siger vestlige officials og mange ukrainere, at det er umuligt at forudse, hvem der har føringen i konfrontationen. Nogle hævder, at Kutjma truende erklæring har vist, at han har indtaget en truende attitude i håb om, at oppositionen ganske enkelt vil køre fast og begynde at søge kompromiset, som kan gå ud på, at Kutjma fyrer de fleste af sine rets-og ordenshåndhævende ministre, som er involveret i Gongadze-sagen, og overlader mere magt til parlamentet i den økonomiske sfære.
    I sin erklæring siger Kutjma, at "landets ledelse fortsat er åben for en dialog" med dem, "som virkeligt ønsker en sådan dialog".
    Men oppositionens ledere siger, at de ikke ønsker noget kompromis.
    Deputeret og medlem af det udvalg, som efterforsker Gongadze-sagen, Serhij Holovatyj, siger: "Vores mål er, at bevise at båndene er ægte, at man vitterligt hører præsidentens stemme på dem, at de vitterligt har talt om dette, og på dette grundlag vil vi forsøge at opbygge en sigtelse mod præsidenten for overskridelse af magtbeføjelser, overtrædelse af forfatningen og strafferetten".
    I sidste uge dannede oppositionen et forum bestående af mange partier under navnet "Forum for National Frelse", som skal arbejde i parlamentet og i gaderne, for at tvinge Kutjma til at gå med til et ekstraordinært valg.
    Lederen af partiet "Sobor" - Kutjmas tidligere allierede Anatolij Matvijenko - siger, at koalitionen har en reel mulighed for at skabe en majoritet i parlamentet med henblik på at fratage Kutjma de mange beføjelser, som han har akkumuleret i præsidentens administration.
    "Vi ved, hvad vi skal gøre, hvordan vi skal gøre det, og jeg er overbevist om, at vi får succes", siger Matvijenko".
 

19.02.01. Financial Times om Gongadze-sagen

"Hvis landets præsident taler om landets mulige sammenbrud, så er der efter alt at dømme krise. Det er sådan, situationen i øjeblikket er i Ukraine. Præsident Leonid Kutjma er "under belejring", men vil sandsynligvis blive siddende på sin post. Men hans problemer, som er fremkaldt af et mord og en aflytningsskandale, befinder sig udenfor hans styringsevne, som altid i bedste fald har været svage, skriver det britiske Financial Times' journalister Charles Clover og Robert Cottrel i en artikel fredag, som den ukrainske nyhedssite korrespondent.net bragte en ukrainsk oversættelse af.
       "I mere end en uge har der været demonstrationer i gang i Kyiv for at få Kutjma til at træde tilbage. Forestillingen om Ukraine som det tidligere USSR's mest fredelige republik er forduftet. Anholdelsen af oppositionslederen og den tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko viser noget om præsidentens desperation.
    Kutjma selv betegnede de just overståede hændelser som "sandhedens time". I et interview i onsdags bemærkede han: "Jeg mener, at hvis krisen bliver støttet, især udefra, så kan det kun føre til et: Ukraines sammenbrud."
    Forestillingen om "den ydre påvirkning" er kendetegnende nok udflydende og upræcist. I løbet af en årrække spillede Ukraine på sin sårbarhed overfor russisk intervention for at få støtte fra Vesten. I dag hælder landet med ligeså stor energi mod Rusland. Putins nylige besøg i Ukraine fremkaldte forskellige reaktioner: nogle anså det for at være en hjælpende gestus til Kutjma, for andre var målet med dette besøg at afklare, hvad Rusland kunne få ud af en svækkelse af Kutjma.
    Uanset sin fattigdom, så har Ukraine et stort potentiale. Landets territorium og befolkning er næsten lig med Frankrigs territorium og befolkning. Ukraine var en gang USSRs kornkammer og vigtigste våbenproducent. Olie-og gasrørledninger går igennem Ukraine og transporterer de russiske energiressourcer til Vesteuropa. Russerne betragter ukrainerne som deres nærmeste slaviske slægtninge.
    Krisen i Ukraine har bredt sig langt udover den udløsende årsags grænser - Georgij Gongadzes forsvinden sidste år og det mulige mord på ham.
    Kutjmas medvirken til denne forsvinden er bekræftet af båndoptagelser, som angiveligt blev udført i hans kabinet sidste år, og som Oleksandr Moroz offentliggjorde den 28. november.
    Der er også andre grunde til at mistænke styret - måske ikke Kutjma umiddelbart - for at stå bag Gongadzes forsvinden: det er den langstrakte efterforskning, de selvmodsigende offentlige erklæringer og forbuddet mod uafhængige eksperters adgang til at undersøge det lig, som blev fundet den 3. november.
    Kutjma havde ikke noget andet valg end at indrømme, at det er hans egen stemme, der er på båndene, og at hans kabinet muligvis er blevet aflyttet. (I interviews i sidste uge til aviserne Financial Times, Den og radio Liberty's russiske afdeling, red.). Han forklarede sin omfattende brug af kraftudtryk med "en virksomhedsleders ordforråd..." Men samtidigt insisterer han på, at optagelserne af klippet sammen af brudstykker af diverse samtaler. Eksperterne siger, at computerteknologier giver mulighed for at sammenklippe en samtale ved hjælp af brudstykker på en sådan måde, at en ekspertise ikke kan opdage forfalskningen.
    Hele sagen rejser to store spørgsmål, udover optagelsernes autenticitet: hvem aflyttede Kutjmas kabinet og hvordan?
    I december sagde Mykola Melnitjenko, at han havde optaget 300 timer med præsidenten efter at have anbragt en digital diktofon under sofaen. Nogle dage før offentliggørelsen, indrejste han i Tjekkiet.
    Kutjma insisterer på, at der kræves "et eller andet superudstyr" for at kunne aflytte kabinettet, eftersom ikke engang ukrainske specialister ifølge ham kan fastslå, hvordan det blev gjort. I sidste uge afskedigede Kutjma sikkerhedspolitiets chef, Leonid Derkatj.
    Et andet spørgsmål, som bliver stillet af visse, går på, hvorvidt Gongadze kunne være blevet dræbt af den, som gennemførte båndoptagelserne? "Tanken om, at samtalerne på båndene er rigtige, frastøder mig", - siger Olena Prytula, Gongadzes kollega i Internet-projektet. "Man kan drage to slutninger af det: det første er, at mordet er udført efter ordre fra præsidenten; det andet er, at den, som lavede optagelserne, var den, som dræbte Georgij. Jeg kan ikke udelukke nogen af de to teorier". Gongadzes forsvinden har mange fælles træk med en hviderussisk journalists forsvinden.
    Hvis Kutjma har ret i, at aflytningen af ham er et led i en stor sammensværgelse, så tillader ukrainsk politiks logik os at fremsætte to formodninger: Rusland, som stræber mod at få et svagt Ukraine, som man kan manipulere eller undergrave; vestlige efterretningstjenester, som teoretisk set kunne være bekymrede over Kutjmas tilnærmelse til Rusland og derfor forsøger at skifte ham ud med en mere provestlig præsident.
    Den tredje teori er, at Kutjmas politiske opponenter kunne have tilvirket båndene. Efterforskere mener, at det kunne være Tymoshenko.
    I dag er det ikke så vigtigt, hvem der aflyttede Kutjma og, hvorvidt båndoptagelserne har været fabrikeret, eftersom en uoprettelig skade allerede er forvoldt. Selv hvis det lykkes Kutjma at komme fri af anklagerne om medvirken til Gongadze-sagen, så ved vi ikke, hvad der endnu kan dukke op blandt de 300 timers optagelser, som blot venter på at blive offentliggjort.
    De allerede offentliggjorte bånd beviser, eller er fabrikeret til at bevise, at Kutjma har været involveret i bestikkelse og valgsvindel.
    Hvis Kutjma ikke får held med at "revanchere sig", så vil dette blive slutspillet på Ukraines tabte årti. Ukraine, som både udgør en interessesfære for Rusland og for Vesten, fik en unik mulighed for at få noget for sig selv efter USSRs sammenbrud. Vesten sendte meget hjælp til Ukraine, mens Rusland fremprovokerede en stor ukrainsk gæld. Begge - såvel Rusland som Ukraine håbede på at vinde Ukraine politisk
    Men pengene og handlingerne druknede i korruption, ineffektivitet og intriger.
    Sidste år afslørede en efterforskning, at Nationalbanken i 1997-98 tjente hundreder af millioner af dollars på lyssky operationer med lån og udenlandske banker. Pengenes endestation er imidlertid ukendt.
    Antallet af ukrainere, som tog beskyldningerne mod deres egen præsident for mord og lyssky operationer for pålydende, siger i sig selv meget om det styre, som de har måttet vænne sig til i løbet af det sidste årti.
    Kutjma sagde i sidste uge: "Vis mig en syndefri politiker. Lad ham som den første kaste en sten efter mig". Men ingen af politikerne reagerede på denne udfordring.
    Men man kan godt forstå de ukrainske vælgere, hvis de har lyst til at træde ud i afgrunden."
 

19.02.01. The Economist om Kutjmas svækkelse

Artiklen i det ansete britiske tidsskrift er bragt på UPs hjemmeside i en ukrainsk oversættelse.
    "Umiddelbart ser chancerne for at få afsat præsident Kutjma, hans oligarkiske bagland og de rets-og ordenshåndhævende ministre ud til at være usandsynligt åbenlyse. Skandalen omkring delagtigheden i mordet på journalisten Georgij Gongadze og den mystiske aflytning af private samtaler har skadet den ukrainske leder gevaldigt. Optagelserne, hvis de er autentiske, viser præsidenten som en mand, der hyppigt anvender kraftudtryk, er korrupt og muligvis endda er meddelagtig i mord. Styrets dementier ser indtil videre forvirrede og lidet overbevisende ud.
    Tusinder af mennesker har tilsluttet sig demonstrationerne "Ukraine uden Kutjma" i de seneste dage. Hundredevis af mennesker har slået sig ned i telte på Kyivs hovedgade. Massemedierne er blevet lidt mindre frygtsomme i deres reportager om protestaktionerne og skandalens seneste udvikling, som f.eks., at den læge, som var den første der identificerede Gongadze og nu siger, at han frygter for sit eget liv, er flygtet til udlandet.
    Sidste uge bragte de første tab i præsidentens nærmeste omgivelser. Han afskedigede lederen af sikkerhedstjenesten SBU - den allestedsnærværende og skumle - samt lederen af sit personlige sikkerhedskorps. Rigsadvokaten - en anden af de personer, som blev involveret i Gongadze-sagen - blev sendt væk i nogle uger. De forretningsklaner, som står Kutjma nær, er sandsynligvis knap så entusiastiske omkring disse hændelser.
    Præsidenten har også mødt en uvant kritik fra vestlige politikeres side, som ellers plejer at støtte ham som en bastion mod Ruslands hegemoni i det postsovjetiske område. Såvel det amerikanske udenrigsministerium som Den europæiske Union har kritiseret den mangelfulde handlemåde under efterforskningen af Gongadzes forsvinden. EUs udenrigshold med Xavier Solanan fra ministerrådet og Chris Patten fra kommissionen i spidsen, besøgte Kyiv i denne uge med blandede opdrag: Kritik af Kutjma og hans venners, men en fortsættelse af støtte til de ukrainske reformer og integrationen med resten af Europa.
    Men Kutjma slår igen. Hans vigtigste mål hidtil var en kvinde, som hævdedes at finansiere protesterne. Julia Tymoshenko, der selv har en fortid som energioligark, og som indtil sin afskedigelse fra regeringen i januar i år, var ansvarlig for energisektoren. Hendes reformer berørte interesserne hos mange af de forretningsfolk, som står styret og præsidenten nær. Hun blev anholdt den 13. februar sigtet for korruption og tilbragte Valentins dag i fængslet ligesom hendes mand, der er forretningsmand og blev anholdt i august. Den 13. februar var også den dag, da Kutjma tvang premierminister Jusjenko og parlamentsformand Pljustj til at underskrive en skarp fælles erklæring, som stemplede protesternes arrangører som egoister, der for enhver pris vil have del i magten. De blev beskyldt for at bruge "national-socialismens" taktik med det formål at provokere styret til repressalier og for at sætte "selve Ukraines eksistens, dets territoriale integritet og borgerfred på spil".
    Det ser ikke godt for de protesterende, som gerne havde set Jusjenko som præsident, men nu beskylder ham for forræderi. Styret har pålagt at fjerne teltlejren. SBU truer de protesterende med, at repressalierne kan øges. På denne baggrund meddeler regeringen, at den har til hensigt at forøge de offentligt ansattes lønninger med op til 70%.
    Kutjma og hans allierede kan mene, at de har været meget overbærende. Desuden har protesterne endnu ikke erobret nationens bevidsthed. Det synes som om, at der endnu er langt til de folkelige revolutioner, som bølgede gennem Cetraleuropa for ti år siden. Forfatningen giver parlamentet ret til at afsætte præsidenten, men det er i praksis meget vanskeligt. Protesterne fra Vesten overdøves af ønsket om at støtte den ukrainske regering med Jusjenko i spidsen og forhindre Ukraines skred mod Rusland.
    Det sidste kan imidlertid godt ske. Et af Kutjmas vigtigste skridt i sidste uge var en godmodig samtale med hans russiske kollega Vladimir Putin. De to underskrev en række aftaler indenfor forskellige sfærer som genforeningen af de elektriske systemer og ny produktion af rummissil-teknologi.
    Russiske selskaber opkøber i stigende grad den ukrainske industri, og oftest ret billigt. Oppositionspolitikere hævder, at der eksisterer hemmelige politiske priser for sådanne operationer. Ukraine kan f.eks. tilslutte sig unionen mellem Rusland og Hviderusland. Kutjma har ganske vist benægtet det ofte og indædt.
    Putin har ikke offentligt ytret sig om Kutjmas problemer. Men en indflydelsesrig Kreml-website har lagt en kommentar ud, som støtter Kutjma og betegner deltagerne i protesterne [i Ukraine] som tilhængere af fascister, opportunister og reformatorer, som fører folk bag lyset. Websiten kalder desuden de seneste begivenheder som "tragedie", der er iscenesat efter Vestens plan mod Rusland. Samtidigt med det ser det ud til, at en svag Kutjma - hvis han ellers kan styre sine nerver - er havnet i en ophængt tilstand, i det mindste indtil videre.", - hedder det i The Economist.
 

19.02.01. Die Welt om "statskrisen i Ukraine"

Alexander Rahr, som er direktør for SNG-programmerne under Det tyske udenrigspolitiske selskab, leverede forleden en analyse af den politiske situation i Ukraine, som blev bragt i det ansete tyske dagblad Die Welt. Hermed en oversættelse af UP's ukrainske oversættelse.
    "Den store skandale, som blev frembragt af beskyldningerne mod den ukrainske præsident Leonid Kutjma for at skaffe sig af med en oppositionel journalist, er blevet til en statskrise. Præsidentens administration er magtesløs overfor oppositionens og gadedemonstranternes pres. Men frygten for, at Kutjma går i panik og griber til autoritære metoder, er aldeles ubegrundet - den moralsk og politisk fornedrede præsident vil snarere vælge at gå af. Det fremkalder det næste spørgsmål: hvad sker der herefter? Vil Kutjmas fald styrke demokratiet eller vil det føre til anarki i det østeuropæiske land med 50 millioner indbyggere?
    Kutjma har reelt indrømmet sandfærdigheden af de bånd, som en sikkerhedsofficer hemmeligt optog i hans kabinet. Men hver eneste dag bliver der offentliggjort stadig nye båndoptagelser, som kaster lys over Kutjmas allerhelligste samtaler. Det står således klart: præsidenten er blevet aflyttet i løbet af temmelig lang tid og der er fare for, at statshemmeligheder har kunnet havne i fremmede hænder. Er aflytningen virkeligt blevet organiseret af oppositionen eller, som man hævder i præsidentens administration, er det udenlandske spionagetjenesters værk? Kutjma fyrede i vrede lederen af sikkerhedspolitiet SBU og lederen af sit vagtkorps.
    De politiske kræfter i Ukraine er blevet opsplittet. Præsidentlejren udgøres for det meste af repræsentanter for de rets-og ordenshåndhævende myndigheder og finansgrupperinger, som står Kutjma nær. Hvis Kutjma bliver væltet, vil disse finansstrukturer, som i dag kontrollerer en stor del af massemedierne, miste deres magt. Oppositionen har forenet et meget bredt politisk spektrum: fra venstre socialister til radikale nationalister. Den bliver støttet af mægtige finansgrupperinger, som kæmper for indflydelsessfærer imod "pro-Kutjma" oligarkerne. Demokraterne og nationalisterne ønsker at udskifte Kutjma med premierminister Jusjenko, en klog reformator, men han har ikke tilstrækkelige magtbeføjelser. Den tredje lejr udgøres af kommunisterne. De ønsker også at afsætte Kutjma, men er ligeså beslutsomt imod Jusjenko, idet de mener, at han er USAs marionet.
    Hvis Kutjma erkender sit nederlag, vil Jusjenko ifølge forfatningen midlertidigt overtage præsidentposten. Han vil næppe kunne vinde et demokratisk valg i betragtning af de pro-russiske stemninger i den østlige del af landet. Ikke alene modsætningerne mellem Øst- og Vestukraine, men også opdelingen af indflydelsessfærer mellem de magtfulde oligarker, kan blive en alvorlig trussel.
    "Båndskandalen" risikerer også at formørke selv det amerikansk-russiske forhold. Amerikanerne og russerne forsøger hver at trække ukrainerne over på sin side. Moskva frygter, at Ukraine efter Kutjmas afgang vil følge Serbiens eksempel og nærme sig Vesten. USA under Bush's ledelse er bange for, at Kutjma, såfremt han overlever magtkampen, vil skubbe sit land tættere på Rusland og  skabe et nyt Hviderusland. Putins nylige besøg skulle styrke Kutjmas positioner og markere en ny etape i de russisk-ukrainske relationer, bl.a. indenfor den militære sektor.
    Det står ikke helt klart, hvilken vej der er ud af statskrisen. Kutjma ville utvivlsomt have kunnet redde sin magtposition, hvis han gennemførte en grundig efterforskning af mordet på journalisten. Teoretisk set kunne han vælge den russiske 1999-variant og udpege sin arvtager til premierminister og sikre sig en evig immunitet mod retsforfølgelse - og derefter træde tilbage. Han behøvede ikke at søge efter en kandidat særligt længe - det kunne blive lederen af det forenede socialdemokratiske parti SDPU (o), Viktor Medvedtjuk.
    Hvordan skal Vesten forholde sig? I en privat samtale udtalte Kutjma sig til fordel for et pragmatisk partnerskab mellem Kyiv og Berlin, gående ud på at skabe et forum for en bilateral dialog - efter russisk forbillede. Vesten vil indledningsvist næppe reagere på dette forslag, når henses til den ukrainske situation. Men man bør ikke glemme, at uanset alle de mistanker om mordet på en oppositionel journalist, der samles om Kutjma, bør man takke netop ham for mange års stabilitet, udenrigspolitiske succes'er (herunder en omfattende aftale med Rusland), opretholdelsen af et partnerskab med EU og NATO, og sidst men ikke mindst, lukningen af Tjornobyl- atomkraftværket."
 

19.02.01. Kutjma prøver at så splid i regeringen og parlamentet

Kommentar:
Præsident Leonid Kutjma overlader det politiske initiativ til den ukrainske premierminister Viktor Jusjenko for at skabe en splittelse i regeringen og parlamentet. Det skal aflede opmærksomheden fra problemerne med båndskandalen og mordet på Gongadze.
    Jusjenko ser ud til at have fået frie hænder til at føre den politik, han nu engang finder rigtig. Dvs: ingen aftaler med Rusland om parallelt elektricitetsnet, ingen russiske privatiseringer af ukrainske virksomheder, samt fortsat kurs mod det tættest mulige samarbejde med de USA-baserede internationale finansinstitutioner. Jusjenko prøver at forhale godkendelsen af et russisk selskabs privatisering af Ukraines næststørste alluminiumsfabrik (ZALK), på trods af, at russerne har vundet licitationen og har overført pengene til Ukraines statslige ejendomsfond, som i øvrigt ikke er underlagt regeringen. Kampen om alluminiumsfabrikken i Zaporizja har i øvrigt stået på i næsten et år, med Jusjenko som indædt modstander af, at russisk kapital overtager virksomheden. Jujsenko begynder mere og mere at ligne en russofob. En ukorrupt russofob - lige i USAs smag. Det er nok også sådan Kutjma ønsker, at "udstille" Jusjenko.
    De frie hænder er Jusjenkos pris for at blive medunderskriver på appellen til det ukrainske folk i sidste uge og hans accept af sin forbundsfælle Julia Tymoshenkos arrestation. Det er en mesterlig manøvre fra Leonid Kutjmas side i en situation, hvor han er presset som aldrig før. En manøvre, der  eroderer samtlige energipolitiske aftaler, Ukraine på det seneste har underskrevet med Rusland og stiller hele højrefløjen tilfreds.
    Kutjma bekræftede i fredags, at han ingen planer har om at afskedige Jusjenko: "Han er ung endnu, lad ham klø på." - sagde præsidenten. Ved denne lejlighed hånede Kutjma parlamentets forsøg på at danne en koalitionsregering, som flere af de Kutjma-tro fraktioner ifølge rygterne ellers deltager i forhandlingerne om. Kutjma ønsker altså en regering, der baserer sig på USAs støtte og 10-20% af vælgerne. (Ligesom Jeltsin i sin tid gjorde).
    Hvis man ser bort fra, at Kutjma endnu engang beviser, at han er genial politiker, så tyder splittelsen i den ukrainske regering på en fortsat krise. Kutjma sørgede nemlig for at skabe tilpas meget tvivl om, hvor meget Jusjenko måtte bestemme. Jusjenko har sendt et officielt brev til Kutjma med krav om afskedigelse af energiminister, Serhij Jermylov, og formanden for den statslige komite for regulering af elektricitet, Oleksandr Gridasov. Præsidenten sagde i fredags, at udskiftningerne  indenfor brændsels-og energikomplekset "vil ske, når den nye vice-premierminister kommer med forslag". "Den nye vice-premierminister" er Oleh Dubyna, som afløste Julia Tymoshenko. Serhij Jermylov og Oleksandr Gridasov menes at tilhøre hans fløj. Den Jusjenko-venlige nyhedssite proUA (igen nede - er det hr. Martjuk der spøger?) mener, at Kutjma faktisk satte Jusjenko på plads i forhold til spørgsmålet om udskiftninger.

Den russiske avis Nezavisimaja Gazeta (NG) kommenterer udviklingen:
    "Præsidentens omgivelser har åbenbart forregnet sig, - skriver NGs Kyiv- korrespondent Viktor Tymoshenko (det hedder han faktisk, red.), - da de troede, at de med afskedigelsen og arrestationen af vice-premierminister Julia Tymoshenko ville få en marionetagtig Viktor Jusjenko.
    Det var Viktor Jusjenkos underskrift på præsidentens og parlamentsformandens appel til folket "i anledning af de seneste politiske begivenheder i staten", der gav præsidenten anledning til at tro, at Jusjenko fra nu af ville være kontrollerbar.
    Ganske vist er premierministerens politiske autoritet indenfor oppositionen faldet betydeligt, og flere af tilhængerne af Leonid Kutjmas omgående afsked erklærede, at "de skammer sig over Viktor Jusjenko". Men premierministerens krav om at afskedige Serhij Jermilov og Oleksandr Gridasov vidner om, at Viktor Jusjenko fører sit eget spil vel vidende: den som bestemmer indenfor energipolitikken i Ukraine er også i besiddelse af alle den økonomiske og politiske magts løftestænger.
    Hvad mere er, så har premierministeren i går rent faktisk nægtet at kendes ved de ideer, udfra hvilke han dagen i forvejen havde underskrevet appellen sammen med præsidenten og parlamentsformanden. Efter hans opfattelse er de radikale slogans, som befolkningen i dag fremsætter, en absolut åbenlys og enkel reaktion på ignoreringen af folks interesser".
    Viktor Jusjenko mener, at "fejlinformationens og pressionens vej fører i en blindgyde, og at myndighederne bør føre en åben dialog med oppositionen".
    De politiske kredse, som betragter Jusjenko som deres leder, har fremsat et forslag om, at alle de 16 russisk-ukrainske dokumenter, som blev underskrevet i Dnipropetrovsk, først skal ratificeres af Verkhovna Rada. Hermed er NGs prognose om, at det officielle Kyiv ikke vil være i stand til at opfylde præsidenternes Dnipropetrovsk-aftaler, ved at gå i opfyldelse. Lederne af Rukh og partiet PRP, Hennadij Udovenko og Viktor Pinzenik mener, at Rusland udnytter den nuværende politiske situation i Ukraine til at øge det politiske pres mod Kyiv.
    Leonid Kutjmas svar var at prøve at finde støtte hos regionale ledere, i det han lænede sig op ad Ruslands autoritet. I går blev der holdt et møde i Kharkiv mellem Ruslands og Ukraines udenrigsministre Igor Ivanov og Anatolij Zlenko. Mødet mundede ud i underskrivelsen af en russisk-ukrainsk aftale vedrørende "Reguleringen af flytningsprocesserne og beskyttelsen af de flyttendes rettigheder".
    Fra ukrainske side deltog guvernørerne fra Donetsk, Zaporizhja, Luhansk, Sumska, Kharkiv, Tjernihiv, samt Krims regeringschef i mødet. Fra russisk side var guvernørerne for regionerne Kursk, Tula, Brjansk, Belgorod, Voronezh og Rostov, samt Krasnodar - altsammen grænseregioner til Ukraine (bortset fra Tula) tilstede. Guvernørerne vedtog en henvendelse til Ruslands og Ukraines regeringschefer "Vedrørende samarbejde mellem grænseregionerne" og drøftede problemet med uddybningen af samhandelen og produktionssamarbejdet mellem grænseregionernes virksomheder.
    Samme dag gjorde Leonid Kutjma endnu et forsøg på at få så meget politisk indflydelse som muligt ind under sig. Det skete med oprettelsen af det politiske råd under Ukraines præsident. Rådets opgave vil være at udarbejde og fremsætte forslag til løsningen af aktuelle indenrigspolitiske problemer. Rådet kommer til at bestå af repræsentanter for politiske partier, men det er kun præsidenten, der i overensstemmelse med "bekendtgørelsen om rådet" kan beslutte, hvilke partier skal have lov til at rådgive præsidenten om, hvordan man styrer landet.", - skriver NG.
 

19.02.01. Kutjma er overbevist om, at liget tilhører Gongadze

Præsident Kutjma undsagde i weekenden sin rigsadvokat Potebenjko og sagde, at han var overbevist om, at det lig, som blev fundet i en skov ved byen Tarastja syd for Kyiv, tilhører journalisten Georgij Gongadze. "Jeg er teknikker og har en forbandet stærk tiltro til tal", - sagde den tidligere direktør for missilfabrikken "Juzhmash", som de seneste seks og et halvt har været Ukraines præsident. Kutjma benyttede lejligheden til endnu engang at rose de internationalt anerkendte russiske DNA-eksperter, som slog fast, at liget med 99,6% sandsynlighed er identisk med Gongadze, oplyser UP med henvisning til Kutjmas interview i den russiske kanal RTR.
    Med hensyn til den fængslede Julia Tymoshenko, ja, så har Kutjma allerede inden hun er blevet dømt, udformet en klar mening om sagen - Ukraines forenede energisystemer (EESU) bestak højtstående russiske generaler: "I dag er vi i besiddelse af samtlige beviser, konkrete dokumenter, som beviser Julia Tymohsenkos skyld og delagtighed i disse beskidte operationer".
    "Man behøver ikke gå særlig langt; det russiske forsvarsministerium overførte på en gang 450 millioner $ til EESUs konti i udlandet. EESUs gæld til Den russiske Føderation udgør den dag i dag 350 millioner $. Så...", - tilfredsstillede den ukrainske præsident de nysgerrige russere.
    Kutjma forsikrede endnu en gang, at "Ukraine har ikke haft og har ikke nogle hensigter om at træde ind i NATO". "Og hvis Ukraine da havde indsendt en ansøgning, hvem havde så [optaget] det... Man bør ikke lave gestuser, som hverken gør Ukraine eller blokken NATO ære eller gavn, for slet ikke at tale vores relationer til Rusland".
    I det interview, som var bestemt for den udenlandske seer, svarede Kutjma på et spørgsmål, som forlængst er afklaret i selve Ukraine - Ukraine har ingen hensigter om at træde ind i unionen mellem Rusland og Hviderusland. "I dag er Rusland ikke i stand til at trække Hviderusland op, for slet ikke at tale om at forsørge det 50-millioner store Ukraine. "Hvem var den første til at underskrive en økonomisk union mellem Rusland, Hviderusland og Ukraine?", - spurgte Kutjma de russiske journalister og svarede: "Tjernomyrdin, Kutjma og Shushkevitj. Alt det, som var indeholdt deri skulle være meget og meget tæt. Det var ikke på grund af Ukraine, at den [ikke] skulle vare længe".
    "For første gang i flere måneder sagde Ukraines præsident det, som mange havde ventet fra hans side - en fyldestgørende og åben information om, hvad der skete og sker med Ukraine", - fremsagde kommentaren højtideligt. Ganske vist så lød Kutjmas indrømmelser - som det nu er præsidentadministrationens stil - for udenlandske massemedier.
    Interviewet var eksklusivt. To journalister ankom for at gennemføre det, og tre kameraer optog interviewet. Det er kendetegnende, at samtalen med det russiske statsfjernsyns korrespondenter fandt sted fem dage efter Kutjmas møde med Putin.
    Kutjma sad på en stol midt i sit kabinet. I baggrunden kunne man fra tid til anden skimte det verdensberømte sofahjørne, skriver UP.
 
 

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester