20.03.01.
Oversvømmelser i Transkarpatien fortsætter
20.03.01. Der Spiegel
bringer udskrifter af Kutjma-bånd
20.03.01. Indenrigsministerens
afsked bekræftet
20.03.01. Rigsadvokatens
afsked kan være nært forestående
20.03.01. Befolkningen har tillid
til Jusjenko-regeringen
19.03.01.
Rusland er interesseret i et uafhængigt og stærkt Ukraine
19.03.01. Blev
indenrigsministeren skandalens andet offer?
19.03.01. Oppositionen
optimistisk efter møder i Polen
19.03.01. 16 personer
savnes efter 9. marts urolighederne
19.03.01. Brutal politivold
mod anholdte den 9. marts (eng.)
19.03.01. USA vil bruge
750.000 $ på ukrainske massemedier
19.03.01.
Jusjenko: præsidenten kan ikke have bestilt et mord
16.03.01. Mødet mellem
Kwasniewski og Kutjma
16.03.01.
Interview med Julia Tymoshenko (orig. version)
16.03.01. Underskriftsindsamling
til støtte for Jusjenko
16.03.01. Oligarker
vil udnytte Kutjmas politiske svækkelse
16.03.01.
Serhij Tihipko som Ukraines svar på Tony Blair
16.03.01. Kommunister
udløser slagsmål i Verkhovna Rada
16.03.01. Wall
Street Journal om russisk kapital i Ukraine
16.03.01. Ombudskvinde får
anholdte løsladt
15.03.01. Kwasniewski
møder oppositionen før mødet med Kutjma
15.03.01. Sikkerhedspolitiet:
demonstranter blev betalt
15.03.01.
Tymoshenko skriver i Financial Times (orig. version)
15.03.01. BNP-tilvækst
i januar-februar udgjorde 7,6%
15.03.01. Nye demonstrationer
i Kyivs centrum
15.03.01. Anholdte
risikerer mellem 2 og 12 års fængsel
14.03.01. Delegation fra
USA på to-dages besøg
14.03.01. Kwasniewski
vil forære Kutjma et rundt bord
14.03.01. Tyske aviser:
Kutjma går ikke ned alene
14.03.01. Radio Liberty
offentliggør nye Kutjma-bånd
14.03.01.
Europarådets rapportør på fact-finding besøg
i Ukraine
14.03.01.
International energikonference i Kyiv, 21-22. marts (orig. version)
13.03.01. SDPU (o) giver oppositionen
skylden
13.03.01. Hvem er statens
anklager: SBU eller rigsadvokaten?
13.03.01. Jurij Kostenko
kritiserer åbent Kutjma
13.03.01. Stormløbet
mod regeringen foreløbigt afblæst
13.03.01. Le Monde:
Ukraines styre glider mod autoritarisme
13.03.01.
Financial
Times: Kutjma i knibe (orig. version)
12.03.01.
Liberale deputerede kræver, at magthaverne stilles til ansvar
12.03.01.
Headquarters of the Forum of National Salvation Statement
12.03.01. Over hundrede
studerende fortsat anholdt
12.03.01.
Kutjma fordømmer demonstranterne og drager på ferie
12.03.01. Politiet
gennemtæver og anholder 70 UNA-UNSO aktivister
12.03.01. Sikkerhedspolitiet
sigter "Ukraine uden Kutjma"
12.03.01. Oppositionen
bebuder protester med 100.000 deltagere
12.03.01. USA til Kutjma: Overhold
demokratiet og menneskerettighederne
11.03.01. 203 Kutjma-modstandere
anholdt
11.03.01.
CNN
om massedemonstrationerne mod Kutjma (orig. version)
01.03.01-09.03.01 er i arkiv
11.03.01. 203 Kutjma-modstandere
anholdt
Det ukrainske sikkerhedspoliti, SBU, mener, at aktionerne den 9. marts
2001 i Kyiv var en forbrydelse mod staten, og derfor er det SBU, der skal
stå for efterforskningen af straffesagen på grund af masseuroligheder
i Kyiv den 9. marts. SBU er ved at få rejst sigtelser mod 203 personer,
som blev anholdt i løbet af fredagen og lørdagen.
Straffesagen er rejst af SBUs efterforskningsafdeling
efter den ukrainske straffelovs § 71 for "grov overtrædelse
af den offentlige orden kl. 15.00 i Kyiv på Bankova-gaden (præsidentens
administration) og Luteranska-gaden (en tværgående gade til
Bankova- gaden), hvorunder der blev gjort modstand mod politimænd
i funktion med brug af sten, kæppe og andre redskaber", skriver UP.
De kriminelle anti-Kutjma folk kan se frem til mellem
2 og 12 års fængsel. Sigtelserne skal forkyndes for de anholdte
i løbet af 10 dage.
Ifølge SBU havde handlingerne i Kyiv et kriminelt
forsæt som f.eks. "organisering af masseuorden, som blev efterfulgt
af vold mod personer, pogromer, brandstiftelser, ejendomsbeskadigelse,
modstand modstand mod myndighederne ved hjælp af våben, samt
massiv deltagelse i masseuordenen".
Af de 203 personer, der lørdag var blevet
anholdt mistænkt for forbrydelser mod staten var omkring de 100 studerende,
som blev anholdt på Kyivs hovedbanegård.
Politiet har intet sagt om antallet af tilskadekomne
anti-Kutjma folk denne blodige fredag. Indenrigsministeriets tab skulle
være 12 tilskadekomne politifolk.
"Forum for National Frelse" (FNP), partiet "Batkivstjyna",
UNA-UNSO og bevægelsen "Ukraine uden Kutjma" har oprettet en "operativ
stab til eftersøgning af de sporløst forsvundne og løsladelse
af de anholdte demonstranter". Derudover meddeler FNP, at
politiets eliteenhed "Spetsnaz" fredag ødelagde Det ukrainske
republikanske Partis hovedkontor. Partiets leder er tidligere samvittighedsfange
i sovjettiden, Stepan Khmara. Alle dem, som befandt sig i lokalerne på
det tidspunkt "blev anholdt".
12.03.01. USA: Overhold
demokratiet og menneskerettighederne
USA har kommenteret begivenhederne i Kyiv på "den blodige fredag"
ved at opfordre alle parterne i konflikten til dialog. På en briefing
i det amerikanske udenrigsministerium betegnedes den nuværende situation
i Ukraine endnu en gang som en prøvelse på demokratiet og
lovens overhøjhed, skriver
UP.
Adspurgt om, hvad der foregik i Kyiv, opfordrede
udenrigsministeriets talsmand Richard Boucher alle parterne i konflikten
til at udvise mådehold. Han tilføjede: "Vi håber selvfølgelig
på, at det ukrainske styre vil holde, det man har lovet; nemlig at
løse problemet ad en forfatningsmæssig vej og ved hjælp
af en dialog".
"Vi mener, at den nuværende politiske atmosfære
er en prøve for Ukraine og dets ledere på evnen til at følge
loven, demokratiet og menneskerettighederne", - erklærede Boucher.
Talsmanden tilføjede, at de ukrainske myndighedspersoner allerede
har givet udtryk for at være rede hertil.
Nogle timer efter det amerikanske udenrigsministeriums
reaktion erklærede Kutjma endnu engang, at han ikke alene ikke anser
de protesterende for at være en opposition, men heller ikke for at
være mennesker.
"Hvis denne opposition foreslår, at præsidenten
skal forlade præsidentembedet, så er det ikke nogen opposition",
- erklærede Kutjma under et sportsstævne.
Ifølge Ukraines præsident "må
oppositionen arbejde indenfor civiliserede rammer, som overalt i verden",
såfremt oppositionen gør krav på at være en sådan.
"Valget er overstået, videre skal der være
parlamentsvalg og præsidentvalg - så værsgå at
vinde og overtage magten, hvis I vinder", - sagde han.
Trusler er efter Kutjmas opfattelse ikke "et grundlag
for forhandlinger". Han mindede straks om, at han allerede har tilbude
forskelligartede politiske partier "at sætte sig ved det runde bord
med henblik på konsultationer, hvis de er interesseret i Ukraines
videre skæbne".
Men disse opfordringer fra Kutjmas side hører
man ikke i Amerika. Den 9. marts kom radiostationen Voice of Americamed
den amerikanske regerings officielle erklæring, som lyder:
"I februar gennemførte tusindvis af mennesker
fredelige demonstrationer på den ukrainske hovedstads gader i protest
mod præsident Leonid Kutjma. Frem til sidste uge blandede regeringen
sig ikke. Men den 1. marts tilintetgjorde politiet teltlejren i Kyivs centrum
og smed 100 personer ud af et halvt hundrede telte. Teltlejren blev opstillet
i december af demonstranter, som krævede præsident Kutjmas
afgang. Præsident Kutjma beskyldtes for at netop ham havde beordret
bortførelsen af en journalist, hvis halshuggede lig blev fundet
måneden forinden. Præsidenten afviser beskyldningerne.
Det ukrainske folk har retten til at forsamle sig
frit. Det er dets vigtigste ret, som regeringen har pligt til at respektere.
Den ukrainske regering bør gå ind i en dialog med oppositionen
og gennemføre en grundig efterforskning af omstændighederne
omkring mordet på journalisten Georgij Gongadze.
Mistanken om, at regeringen er delagtig i mordet
på Gongadze har frembragt en lille koalition i parlamenten, som har
stillet sig i opposition til præsident Kutjma. Denne gruppe, som
kalder sig Forum for National Frelse, opfordrer til gennemførelse
af demokratiske reformer.
De ukrainske massemedier mærker et pres fra
styrets side, som vokser alt mere. Staten udnytter sine regler til at forfølge
sådanne massemedier som Radio Kontinent, som bliver afkrævet
en ny licensansøgning. Tv-stationen 1+1 er kommet med en
erklæring, hvori det hedder, at ytringsfriheden i Ukraine er truet
som følge af forøgelsen af det politiske pres.
I det budskab, som den amerikanske ambassadør
i Kyiv overgav til præsident Kutjma, understregede præsident
Bush, at USA deler Ukraines ønske om at bygge et demokratisk samfund
med markedsøkonomisk orientering, som vedkender sig princippet om
lovenes øverhøjhed og er integreret i det euro-atlantiske
samvirke.
Men den nuværende politiske krise er en prøvelse
på det ukrainske styres hengivenhed overfor dette mål", - hedder
det i den amerikanske regerings erklæring fra den 9. marts ifølge
UP.
12.03.01. Oppositionen
bebuder protester med 100.000 deltagere
Medlemmer af oppositionsbevægelsen "Forum for National Frelse" drøftede
på et møde i lørdags de nærmeste forholdsregler,
som skal træffes indenfor rammerne af aktionen "Ukraine uden Kutjma".
"Man diskuterede spørgsmålet om et svar på det diktatur,
som er indført i Ukraine", - erklærede en af aktionens koordinatorer
Volodymyr Tjemerys, som deltog i mødet. Han oplyser iføge
korrespondent.net,
at der de nærmeste dage vil finde et møde i Kyiv med "100.000
deltagere", men den præcise dato er endnu ikke bestemt.
Ifølge Tjemerys, der sammen med Jurij Lutsenko
har været en frygtløs frontfigur i "Ukraine uden Kutjma",
agter de folkedeputerede, der er medlemmer af Fronten for Nationens Frelse
at "trække" de studerende og medlemmer af organisationen UNA-UNSO,
som blev anholdt i Kyiv i fredags "ud af fængslet", skriver Interfaks-Ukrajina.
"Indtil videre er ingen af dem blevet løsladt,
og vi har informationer om, at de anholdte, blandt hvilke der også
er mindreårige, er blevet grusomt gennemtævet på politistationen",
- sagde Tjemerys.
Aktionens medkoordinator bekræftede, at borgerkomiteen
"Ukraine uden Kutjma" på søndag planlagde at afholde en manifestation
foran Ukraines indenrigsministerium. Desuden er man gået i gang med
at planlægge en studentstrejke i byerne Kyiv og Lviv. "Det bliver
studenteraktioner, som vil foregå inden for rammerne af den ukrainske
forfatning", understregede Tjemerys.
12.03.01. Sikkerhedspolitiet
sigter "Ukraine uden Kutjma"
Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) har sigtet bevægelsen "Ukraine
uden Kutjma" for overtrædelse af straffeloven ved at have foranstaltet
masseuroligheder i Kyiv den 9. marts under afholdelse af aktionen "Ukraine
uden Kutjma". Det meddelte man i det ukrainske indenrigsministeriums pressetjeneste
i Kyiv, skriver korrespondent.net.
Medkoordinator for aktionen Jurij Lutsenko meddelte,
at omkring 100 studerende fra byen Lviv fredag aften blev anholdt af politiet
på Kyivs hovedbanegård.
Ifølge foreløbigt ubekræftede
oplysninger blokerede en gruppe af folkedeputerede omkring kl. 11.00 lørdag
den 10. marts indgangen til Indenrigsministeriets hovedkontor i Kyiv.
12.03.01. Politiet
gennemtæver og anholder 70 UNA-UNSO aktivister
Medkoordinator for aktionen "Ukraine uden Kutjma" Jurij Lutsenko oplyste
i weekenden til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina, at 70 medlemmer
af den højreradikale organisation UNA-UNSO er blevet arresteret,
mens organisationens hovedkvarter er blevet raseret, skriver korrespondent.net.
Ifølge Lutsenko var UNA-UNSO folkene på vej tilbage til deres
hovedkvarter fredag eftermiddag, da de blev omringet af politiet på
Krasnoarmejskaja-gaden ved Det olympiske sportskompleks, gennembanket og
kørt væk. Ifølge de foreløbige oplysninger var
UNA-UNSOs leder Andrij Shkil blandt de anholdte.
Lutsenko oplyste endvidere, at repræsentanter
for ordensmyndighederne brød ind i UNA-UNSOs hovedkvarter på
Dimitrov-gaden, "foranstaltede en pogrom" og pågreb alle, som i dette
øjeblik befandt sig i hovedkvarteret, skriver Interfaks-Ukrajina.
Ifølge medlem af "Ukraine uden Kutjma"-aktionens
studenterkomite Anton Kalmaz, som var henne ved UNA-UNSOs hovedkvarter
kort efter, stod der to busser fyldt med politifolk ved
Republikkens Stadion, mens to busser magen til stod på Dimitrov-gaden.
"Kontoret i organisationens hovedkvarter er smadret,
møblerne væltet omkuld og der var tre civilklædte politifolk
i rummet", - sagde Kalmaz.
De ordens-og retshåndhævende myndigheder
havde ingen kommentarer til de oplysninger, idet de henviste til fravær
af informationer om den påståede hændelse.
Telefonen i UNA-UNSOs hovedkvarter var "død".
Ukraines præsidents pressesekretær,
Oleksandr Martynenko, sagde i lørdags, at hvis hændelsen ved
siden af præsidentens administration var fremprovokeret, så
var det UNA-UNSOs medlemmer, der stod bag.
I et interview til Interfaks-Ukrajina sagde
Martynenko med henvisning til den information, som han var i besiddelse
af, at de deltagere i manifestationen, som forsøgte at bryde igennem
til præsidentens administration, overdyngede politiet med møtrikker
og brosten, og ikke med æg, som Andrij Shkil ellers havde påstået.
(Tv-billeder fra aktionen viser, at der blev kastet med sten og vejafspærringer
foran præsidentens administration; forinden var Indenrigsministeriets
bygning blev overdænget med æg, red.). Politiet smed tåregasgranater
ind i mængden og fik dem tilbage i hovedet.
Ifølge øjnevidner demonterede omkring
200 demonstranter metalafspærringerne på Bankova-gaden og brugte
det som rambuk mod politiet.
"Hvis dette var en mårettet provokation, som
lederen af UNA-UNSO taler om, så var det denne organisations medlemmer,
der var provokatørerne", - påpegede Martynenko.
En del af politifolkene blev skadet under sammenstødene
på Bankova-gaden, som i fredags nåede ud til alverdens Tv-kanaler.
Under sammenstødene foran præsidentens
administration blev der for første gang siden begyndelsen af aktionen
"Ukraine uden Kutjma" anvendt tåregas.
12.03.01. Kutjma
fordømmer demonstranterne og drager på ferie
Ukraines præsident Leonid Kutjma drog i lørdags afsted på
en kort ferie, som han agter at holde på Krim. Kutjma kunne ikke
sige præcist, hvor længe hans ferie ville vare, men sagde blot:
"Det må livet vise".
Efter åbningsceremonien ved mesterskabet i
gymnastik "Derjugina-pokalen" sagde det ukrainske statsoverhoved sagde
til journalister, at "Jeg kører med det samme til lufthavnen". Præsidenten
tilføjede, at "han ikke kan sige, at det vil blive en ferie", eftersom
"der som sådan ikke kan være tale om, at en præsident
holder ferie", oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge korrespondent.net.
Kutjma oplyste, at han hele tiden vil modtage post,
og at "det bliver nødvendigt hele tiden at sidde ved telefonen",
idet der er planlagt mange møder.
Den 15. marts vil præsidenten således
mødes med Polens præsident, Aleksandr Kwasniewski.
Kutjma ville ikke udelukke muligheden af et møde
med deltagerne i det tredje møde for repræsentanter for Georgien
og Abkhazien, som finder sted den 15. marts i Jalta under FNs auspicier.
"Jeg har først og fremmest lyst til at få
sovet ud", - sagde præsidenten om sin ferie.
Kutjma betegnede demonstranterne i Kyiv som "den
brune pest" og "fascister".
12.03.01. Over hundrede
studerende fortsat anholdt
Folkedeputeret Taras Stetskiv fra "Reformy-Kongres" fortæller ifølge
UP,
at politiet om aftenen den 9. marts begyndte at anholde alle de unge mennesker,
som omkring kl. 19.00 steg ud af metroen for at begive sig hen imod Kyivs
hovedbanegård. "Fyrene blev slået i ansigtet, pigerne blev
hevet i håret", beretter Steskiv, der er en af lederne af den nyoprettede
komite "For sandheden".
Politiet fandt frem til dem, som det var nødvendigt
at anholde og banke, enten udfra et tørklæde med påskriften
"Sandheden, tak" eller udfra flag eller anden form for national symbolik.
De to unge folkedeputerede Taras Steskiv og Taras
Tjornovil ankom til hovedbanegården en halv time efter at de havde
fået at vide, at masseanholdelserne af de studerende var indledt.
Ud af de 200 anholdte lykkedes det dem at "befrie" omkring 70 personer.
Om lørdagen blev 50 studerende yderligere løsladt. Om morgenen
den 11. marts var op mod 110 personer stadig bag lås og slå.
Det var i går aftes stadig uvist, hvor de fleste af dem befandt sig.
Ifølge de folkedeputerede blev de unge kørt væk til
forskellige politistationer, oplyser UP.
Allerede den 10. marts blev der afholdt retsmøder.
Flertallet af de anholdte er blevet idømt et bødeforlæg,
nogle har fået mellem 5 og 15 døgn i arresten. Ifølge
Stetskiv fik journalisten for Lviv-avisen
Postup 15 døgn,
bare fordi han havde indtalt en reportage om begivenhederne i Kyiv på
sin diktofon.
Alle dem, som blev anholdt, blev registreret i politiets
kartotek. Ifølge de folkedeputerede har de respektive højere
læreanstalter allerede modtaget lister og en mundtlig ordre om at
smide dem på listen ud. De, som befandt sig på politistationerne,
blev slået og tvunget til at afgive forkerte forklaringer. De løsladte
studerende fortalte de folkedeputerede, at de fik forevist en videoopotagelse
af slagsmålet foran præsidentens administration og fik at vide:
"Se
der, ham med tørklæddet om ansigtet, det er dig - underskriv
tilståelsen herom". De anholdte blev stuvet inde i overfyldte celler
og fik først noget føde kl. 10 om aftenen, fortalte de folkedeputerede.
Om morgenen den 11. marts forsøgte de folkedeputerede
Taras Stetskiv, Taras Tjornovil, Oleksandr Zhyr og Viktor Shyshkin at få
foretræde hos ledere af politiet i Kyiv, vice-indenrigsminister Smirnov.
Men dette blev afvist med den begrundelse, at hr. Smirnov vat til møde
hos ministeren.
De deputerede har siden om aftenen den 9. marts
forgæves forsøgt at få en information om det nøjagtige
antal af anholdte og deres tilholdssted. Ifølge de folkedeputerede
har de kun kunnet få fat i Kyiv-politiets ledelse telefonisk. De
blev afvist af samtlige politichefer for de distrikter, hvor de havde rettet
henvendelse. "I Kharkivs distriktspoliti blev jeg og Taras Tjornovil ganske
enkelt brutalt skubbet væk", - fortalte Taras Stetskiv. Ifølge
ham befinder 35 studerende fra Lviv, Kyiv og Lutsk på en politistation
i Podil-distriktet. Men lederen af politiet i Podil siger, at de ikke har
modtaget nogen.
12.03.01. Headquarters
of the Forum of National Salvation Statement
On the 9th of March 2001 the government one more time proved that it chose
to use provocations,
terrorism and repressions towards the representatives of the democratic
opposition in Ukraine.
At 8AM massive special troops of militia used force to stop the
pacific demonstration near
the monument to Taras Shevchenko in Kyiv. Several participants of the
demonstration (among
them also the members of the Parliament of Ukraine) were arrested and
beaten up.
At the daytime the special militia troops used a tear gas towards
the pacific demonstration.
They also provoked several severe fights.
After this Kyiv has seen massive arrests and repressions. Around
5PM 2001 the participants
of pacific demonstration were arrested, many people are missing.
The "Forum of National Salvation" categorically protests against
terrorism and extremism
of power structures, which act according to the orders of Kuchma. With
its wild and criminal
actions on the 9th of March 2001 the regime of Kuchma has positioned
itself beyond the law and
Constitution.
The "Forum of National Salvation" calls upon all the citizens
of Ukraine not to obey the
criminal regime and to do everything possible to release the arrested
and to find the missing.
The government continues its repressions. In the evening of 9th
of March 2001 the special
troops of militia have demolished the office of the Ukrainian Conservative
Republican Party.
Everybody present at that time in the office was arrested.
Now (8PM, 09.03.2001) the militia is performing the checks in
railway stations, bus
stations, and student residences and arrests everybody who – to its
judgment – was participating in
demonstrations.
12.03.01. Liberale
deputerede kræver, at magthaverne stilles til ansvar
Folkedeputerede Oleksandr Zhyr, Volodymyr Bondarenko, Taras Stetskiv, Taras
Tjornovil og Volodymyr Filenko fra fraktionen "Reformy-Kongres" har sendt
et brev til Ukraines præsident Leonid Kutjma, hvori de understreger,
at begivenhederne den 9. marts 2001 i Kyiv vidner om, at en videre tilspidsning
af den politiske situation i Kyiv er "ikke ufarlig" og "utilladelig".
"Vore landsmænds første blod er blevet
udgydt på Kyivs gader. Dem, som står bag gennemtævningen
af borgere og ordensudøvere, bør straffes hårdt. Dette
blod bør sætte et punktum for spørgsmålet: "hvem
leder landet?", hedder det i henvendelsen.
De fem parlamentarikere understreger, at "medlemmer
af regeringen, administrationsledere, ledelsen af de rets-og ordensudøvende
organer, samt Ukraines præsident bør stå reelt til ansvar
for loven".
Brevets forfattere er overbeviste om, at samfundet
bør vide sandheden om sine ledere, og i første omgang om
Ukraines folkedeputerede og deres indtægter, herunder udenfor Ukraines
grænser, samt om deres konti i udlandet.
Underskriverne beder præsidenten om at svare
på spørgsmål, som efter deres opfattelse i dag er afgørende
for en løsning af situationen:
"bekræfter De, at de folkedeputerede og Ukraines
præsident er lige for loven; har ukrainske borgere, der har begået
handlinger, som Ukraines straffelov kvalificerer som forbrydelser, moralsk
ret til at bestride posten som folkedeputerede og Ukraines præsident;
er en rigsretssag nødvendig, hvis beviserne for, at lovovertrædelser
generelt og en overtrædelse af Ukraines straffelov specifikt begået
af den ukrainske statsborger, der bestrider hvervet som Ukraines præsident,
er uomtvistelige og forståelige for den almindelige borger".
Brevets forfattere er overbeviste om, at stabilitet
i staten kun er mulig, hvis én betingelse er opfyldt: borgernes
tillid til et styre, som er rent overfor loven og ikke er kriminelt, oplyser
korrespondent.net
med henvisning til liga online.
13.03.01. Le
Monde: Ukraines styre glider mod autoritarisme
Den kendte franske avis Le Monde bragt i søndags denne artikel,
som UP har bragt i en ukrainsk oversættele:
"Fredag den 9. marts fandt en manifestation sted
i Kyiv med deltagelse af over 10.000 personer, som gik imod Ukraines præsident
Leonid Kutjmas regime. I Vesten lyder der alt oftere en kritik i relation
til denne republiks tilbagevenden til autoritarisme. Efter Sovjetunionens
sammenbrud opfattede man den som en mulig modvægt til russisk indflydelse.
Kutjma har styrket sit greb om magten og søger efter opbakning fra
"oligarker", der oftest er forbundet med russiske energiselskaber.
De vestlige rådgivere i Kyiv giver udtryk
for skuffelse. 10 år efter opnåelsen af uafhængighed
har Ukraine, et land beliggende mellem Polen og Rusland, endnu ikke levet
op til de håb, som var knyttet til det. Kritikken af præsident
Kutjma for at vende tilbage til autoritarisme lyder alt oftere. Frygten
for, at den slaviske republik vender tilbage i Moskvas skød, finder
næring netop på et tidspunkt, hvor nabolandet Moldavien demonstrerer
bestræbelser på at vende tilbage i Moskvas fold.
I 1994, da hyperinflationen i Ukraine nåede
op på 20.000%, og da muligheden for en væbnet konflikt med
Rusland p.g.a. Krims status endnu ikke var udelukket, indgød valget
af Leonid Kutjma til præsident helt andre håb. De forenede
Stater stillede sig i spidsen for bestræbelser, som var rettet mod
at støtte demokratiseringsprocessen i landet og gennemførelsen
af økonomiske reformer, efter at det lykkedes at overtale Ukraine,
den tredjestørste atommagt efter USSRs opløsning, til at
give afkald på sit atomarsenal.
Jimmy Carters tidligere rådgiver Zbigniew
Brzezinski betegnede dette land som "en geopolitisk drivkraft", som kontinentets
fremtid kommer til at afhænge af. "Uden Ukraine er Rusland ikke noget
imperium". Ukraine blev den tredjestørste modtager af bilateral
amerikansk støtte i verden efter Egypten og Israel. Washington har
truet med at standse denne støtte, efter at politiet fornyligt afviklede
en teltlejr, som blev oprettet i Kyiv af Kutjmas modstandere.
Omfanget af vestlig finansiel hjælp til Ukraine
efter 1991 beløber sig til 10 mia. $. Men det har ikke ført
til nogle bare overfladisk fortrøstningsfulde resultater. I stedet
for at handle som de centraleuropæiske lande i Europa har gjort og
bevæge sig henimod en indtræden i Den europæiske Union,
begyndte Kyiv lidt efter lidt at glide henimod et diktatur a la den hviderussiske
model. Netop denne diagnose stillede den amerikanske finansmand George
Soros, som offentliggjorde et indlæg i Financial Times, som
rummede en opfordring til Kutjma om at træde tilbage. Ifølge
ham "gør Kutjma det af med oppositionelle politikere og massemedier"
og forhindrer en efterforskning i sagen om mordet på journalisten
Georgij Gongadze, som ytrede kritik mod det korrupte styre.
Fundet af Gongadze halshuggede lig i november 2000
og afspilningen i det ukrainske parlament af lydbåndoptagelser, som
tyder på en forbindelse mellem dette dødsfald og samtaler
som præsident Kutjma førte i sit embedskabinet, forårsagde
politiske uroligheder i Ukraine.
Leonid Kutjma har styrket sit regime p.g.a. den
overraskende "båndskandale". Han fortsætter anholdelserne og
fremsætter erklæringer om "destabiliseringen" af landet af
uvist hvilke "magtfulde kræfter". Det minder om hans hviderussiske
kollega Aleksandr Lukashenko hvis medlemskab i Europarådet blev suspenderet,
efter at han i 1996 havde tilranet sig magten i landet.
Den tidligere direktør for en af de største
sovjetiske militærfabrikker Leonid Kutjma baserer sin magt på
en gruppe oligarker, som oftest er forbundet med store russiske enerigselskaber,
samt på den tidligere sovjetiske nomenklatura. Politologen Mykola
Tomenko påpeger, at en tredjedel af det ukrainske parlament befinder
sig under disse klaners indflydelse og er således bestemmende for,
hvilken skæbne en evt. rigsretssag mod præsidenten vil lide.
Men et scenarium, hvor Kutjma bliver afsat, anses
for at være "højst usandsynligt". Det mener en ukrainsk journalist,
som i lang tid har forsket i de lokale oligarker. "De rets-og ordenshåndhævende
myndigheder har en afgørende rolle. Indenrigsministeriet har 300.000
politifolk til sin rådighed over hele landet, og de kan på
et hvilket som helst tidspunkt anholde hvem som helst. Oligarkerne ved,
at den parlamentariske immunitet ikke vil være i stand til for alvor
at beskytte dem". I Ukraine såvel som i Rusland er skattevæsenets
kontrolbesøg og domstolsundersøgelser blevet meget populære.
Siden skandalens udbrud har Kutjma nydt en relativ
velvilje i Moskva. På dagen for underskrivelsen af en aftale mellem
de to republikker indenfor den militær-industrielle sektor betegnede
præsident Putin de ubehageligheder, som det ukrainske styre har oplevet,
som "interne anliggender". Indholdet af de underskrevne dokumenter forbliver
meget omtåget. Putin sagde da, at relationerne mellem landene i det
tidligere Sovjetunionen bør "genoprettes". Moskva har i de senere
år styrket sin økonomiske tilstedeværelse i Ukraine
takket være energileverancerne.
"Vi har ingen problemer med russerne", - erklærede
Serhij Tyhypko i Kyiv. Han er bankmand og formodes at have nære forbindelse
til oligarkerne. Ifølge kilder i præsidentens omgivelser forudses
Tyhypko som en regeringschef, der skal få den politiske krise til
at falde til ro. "Vi har opdelt Sortehavsflåden, underskrevet en
venskabsaftale... Vi mangler kun at få betalt for vores gasgæld,
det er normalt". Fornyligt drog Tyhypko til Rusland for at sikre sig støtte
fra sådanne højtstående embedsmænd som Anatolij
Tjubajs og Sergej Kirijenko.
Ifølge filosofen Myroslav Popovytj har skandalen
med Kutjma i centrum medvirket til at "vække det civile samfund til
dåd" efter 10 års apati. Uanset ligheden i problemerne, så
er Ukraine ikke Hviderusland, hvor uafhængighedsideerne endnu ikke
har slået rod. Ikke en eneste "betydelig" politisk kraft i Ukraine
går ind for en indtræden i unionen mellem Rusland og Hviderusland,
skriver politologen Mykhajlo Pohrebynskyj.
Men pessimisterne taler om faren for en "KGB-restauration",
idet de henviser til, at det ukrainske KGBs tidligere chef Jevhen Martjuk,
som aldrig har lagt skjul på sine præsidentielle ambitioner,
vokser i indflydelse. Martjuk er 15 år ældre end Vladimir Putin.
Ligesom Kreml nuværende leder har han arbejdet i det sovjetiske KGBs
tyske afdeling".
13.03.01. Stormløbet
mod regeringen foreløbigt afblæst
Ukraines ledende modstander af premierminister Viktor Jusjenko - Viktor
Medvedtjuk - slog de forsonende toner an på sin traditionelle mandagspressekonference,
her 29 dage inden Jusjenko regeringens skæbne skal afgøres
i parlamentet. Verkhovna Radas 1. viceformand, der under Kutjmas ferie
og Pljustjs sygdom er blevet nr. 2 i staten efter premierministeren, er
rede til at forlænge Jusjenkos liv, skriver UP.
Mødet i søndags mellem Verkhovna Radas
fraktionsledere og Jusjenko var ifølge Medvedtjuk "meget tilfredsstillende
for mig". Medvedtjuks fikse ide om en koalitionsregering vil blive virkeliggjort
via underskrivelsen af en politisk aftale om et fælles politisk ansvar.
I søndags blev et udkast til aftalen præsenteret af Jusjenko,
og man nedsatte straks en arbejdsgruppe, som skal finpudse projektet under
ledelse af 1. vice-premierminister, Jurij Jekhanurov, og viceformand for
Verkhovna Rada, Stepan Havrysh. De principper, som er nedfældet i
udkastet, er såvel Medvedtjuk som Jusjenko enige om.
"Der er ingen grund til at stille det op som om,
at man absolut skal have en lov om betingelserne for dannelsen af en koalitionsregering.
Hvorfor ikke sætte sig til forhandlingsbordet og aftale, et fælles
ansvar forudsætter samvirke. Og forsøge
som et eksperiment at cementere flertallet ved hjælp af interesser.
Et fælles ansvar betyder samvirke, og det kan føre til et
positivt resultat. Gårsdagens møde hos premierministeren demonstrerede
til min store tilfredshed, at man i regeringen tænker aldeles på
samme måde", - erklærede Medvedtjuk på gårsdagens
pressekonference.
De betingelser, som vil give Jusjenko en carte blanhce
fra Medvedtjuk - og dermed fra premierministerens opponenter indenfor flertallet
- er: "Hvad kan blive genstand for en aftale mellem flertallet og regeringen?
Hovedspørgsmålet omkring realiseringen af bestemmelserne omkring
en koalitionsregering handler ikke kun om selve regeringssammensætningen,
men også om lederne af statsadministrationerne og deres udnævnelse
efter aftale med flertallet".
Verkhovna Radas 1. viceformand erklærede,
at SDPU (o) "ikke gør krav på en eneste ministerpost i regeringen".
Socialdemokraterne gjorde kun krav på et par guvernørposter.
Først og fremmest guvernøren for Zakarpatska-regionen - SDPU
(o)s bastion - som efter et skænderi med SDPU (o)s ledelse gennemførte
en ideologisk udrensning af socialdemokrater i regionens administrative
apparat. Hvilke andre guvernører der var tale om, ville Medvedtjuk
ikke sige.
Medvedtjuk så ingen grund til at tage afstand
til sit to uger gamle ultimatum og lovede, at efterkommerne vil takke ham
for det. Han kunne ikke have handlet anderledes, eftersom en sådan
"holdning" og sådanne "principper" har socialdemokraternes leder.
For at udrense blandt principløse mennesker
i styret, foreslog Medvedtjuk at omregistrere flertallet. Desuden luftede
han ideen om at foreslå at man bestemte sig for, om man støttede
Kutjma eller var i opposition til ham - og det gjalt ikke kun ministrene,
men også premierministeren og hans stedfortrædere. Det, som
ikke står i Ukraines love, skræmte ikke Radaens 1. viceformand:
"Kun i vores demokrati skal alle normer skrives på loftet".
Medvedtjuk kendte imidlertid ikke noget svar på
det vigtigste spørgsmål - centrum-højre flertallets
fremtid. En måned før parlamentet går over til sin 7.
session, er denne sessions dagsorden endnu ikke vedtaget, skriver UP.
Kommentar: Det bliver spændende at se, om Jusjenko kan
imødekomme Medvedtjuks ønske på guvernørområdet.
Ifølge Ukraines forfatning er det nemlig præsidenten der suverænt
udnævner de regionale chefer - guvernørerne.
Flertallets koordinator Oleksandr Karpov sagde i
går ifølge proUA, at 263 deputerede (ud af 450) er
parat til at stemme imod regeringen, hvis der ikke bliver dannet en koalitionsregering.
13.03.01. Jurij Kostenko
kritiserer åbent Kutjma
Et symptom på den seneste tids demokratisering af den offentlige
debat i Ukraine er, at partier som tidligere har været tilbageholdende
med selv den mindste kritik af præsident Leonid Kutjma, nu åbent
ytrer deres uenighed med landets overhoved. Således udtalte lederen
af partiet UNRs fraktion i Verkhovna Rada, Jurij Kostenko, i går,
at præsident Leonid Kutjmas tale den 6. marts, som indeholdt hovedteserne
i det årlige budskab, som Kutjma traditionen tro afleverer i Radaen,
men i stedet valgte at sende i skriftlig form, rummer en række selvmodsigelser,
skriver Vesti online med henvisning til podrobnosti.com.ua.
Kostenko er uenig med Kutjmas konklusioner om, at
Jusjenko-regeringens resultater blev grundlagt af hans forgængere.
Kostenko peger på, at man dermed ignorerer det faktum, at regeringen
i et helt år har arbejdet med støtte fra et frertal i parlamentet
og traf de beslutninger, som det ville have været umuligt at vedtage
uden et sådant flertal. Desuden understreger Kostenko, at regeringen
"har ført en meget klar politik rettet mod skabelsen af gennemsigtige
økonomiske relationer i staten, hvilket har bevirket, at statens
budget har fået flere indtægter". UNRs leder betegner præsidentens
forslag til statsansatte om at klargøre deres politiske standpunkt
som "politisk nonsens". Ifølge Kostenko er myndighederne i Ukraine
"afpolitiseret" (modsat i kommunisttiden, red.).
Leonid Kutjmas vurdering af den politiske situation
i landet betegnede Kostenko som "noget emotionel og ikke svarende til de
politiske realiteter", "Man kan ikke bare lukke øjnene for det,
som finder sted i staten. På den ene side er det at undervurdere
situationen, og på den anden side er det et udtryk for, at man ikke
vil søge efter de løsninger, som ville gøre det muligt
for Ukraine at bevæge sig i retningen af en demokratisk udvikling",
- understregede han.
På et møde i det nationale råd
for koordinationen af de statslige og regionale magtorganer samt det lokale
selvstyre den 6. marts krævede Leonid Kutjma, at alle de statsansatte
skulle afgøre med sig selv, hvilken position de indtager i den nuværende
situation og understregede, at han ikke ville acceptere oppositionelle
indenfor regeringen og det administrative apparat. Præsidenten udtalte
sig desuden imod forfatningsændringer, som opererer med en overgang
til en parlamentarisk styreform.
13.03.01. Hvem er
statens anklager: SBU eller rigsadvokaten?
De ukrainske myndigheder agter at rejse tiltale for straffelovsovertrædelser
"mod en snes personer, som deltog i aktionen i Kyiv den 9. marts". Efterforskningen
sidder ikke med hænderne i skødet - sikkerhedspolitiet SBU
ved allerede, hvordan "kamptropperne" blev betalt for at ankomme til Kyiv
fra regionerne, skriver UP.
Det var den ukrainske rigsadvokats stedfortræder,
statsadvokat Serhij Vinokurov, der fortalte om planerne om en tiltale efter
straffeloven mod "en snes personer" under et interview til det ukrainske
statslige Tv-1's aktualitetsprogram "Syv dage" i søndags.
Dagen efter bekræftede lederen af SBUs efterforskningsafdeling
Volodymyr Prystajko imidlertid, at der den 9. marts blev begået forbrydelser
mod staten, og at det derfor var SBU, der rejste sagerne med hjemmel i
den ukrainske retsplejelovs § 12.
En statslig efterforskningsgruppe bestående
af repræsentanter for flere styrelser er blevet nedsat for at efterforske
forbrydelsen mod staten. Efterforskningen arbejder døgnet rundt
og har allerede afhørt over 150 personer, og "der er indsamlet materielle
beviser". "Efterforskningen skal utvivlsomt finde ud af, hvem der stod
bag "kamptroppernes" handlinger og ansporede dem til retsstridige handlinger.
Vi har oplysninger om, hvordan dem, som ankom til aktionen fra andre byer
- Lviv, Rivne, Ternopil og Tjerkasy - blev betalt", - oplyser Prystajko.
Men han sagde intet om detaljer.
Vice-indenrigsminister Oleksandr Kharlamov tilføjede
samtidigt, at politiet den 9. marts havde opført sig "tolerant".
Oppositionen har i mellemtiden fået lederen
af UNA-UNSO, Andrij Shkil, tilbage. Han blev løsladt fra fængslet
p.g.a. manglende beviser på det strafbare i hans handlinger. Denne
beslutning blev truffet af Leningrad-distriktsdomstol i Kyiv på et
retsmøde søndag eftermiddag.
Ifølge en af UNA-UNSOs aktivister Jurij Tyma
er en række af organisationens medlemmer blevet indlagt på
sygehuse med svære kvæstelser og diagnoser som "kraniebrud"
og "de indre organers beskadigelse" hos nogle af dem. Ifølge Tyma
blev "selv de medlemmer, som ikke deltog i aktionerne, grusomt tævet
og anholdt af politiet under den pogrom, som politiet foranstaltede i UNA-UNSOs
hovedkvarter den 9. marts".
Socialistpartiets (SPU) Kyiv-organisation, som ledes
af folkedeputeret Valentyna Semenjuk, mener, at det fysiske overgreb mod
dens leder på en gang er et vidnesbyrd om "styrets frygt og magtesløshed"
og "en åbenlys provokation fra styrets side", som med sine handlinger
anstiftede oppositionen til overtrædelse af den offentlige orden.
SPUs bykomite oplyste, at "det forbeholder sig ret
til at anklage hver eneste politiofficer for at have overfaldet og tævet
Valentyna Semenjuk, indtil de egentlige skyldige bliver fundet", skriver
UP.
13.03.01. SDPU (o) giver
oppositionen skylden
Det Kutjma-loyale parti SDPU (o) sagde i en erklæring udsendt i går,
at det lægger det fulde ansvar for volden og provokationerne under
begivenhederne den 9. marts på oppositionen, herunder Forum for National
Frelse. "For netop disse mennesker anså det for muligt for dem selv
at marchere i kolonner med stastikalignende flag. Med deres ord og handlinger
og med personlige ambitioner som formål ansporede netop de kamptropperne
og førte reelt de forledte unge mennesker "til storm", hedder det
i partiets erklæring.
SDPU (o) betegner oppositionens beskyldninger mod
de rets- og ordenshåndhævende myndigheder for at have provokeret
volden som "direkte løgn". Ifølge partiet vidner disse om,
at oppositionen håber på, at det ukrainske folk forstår
den og støtter den.
SDPU (o) hævder, at oppositionens ledere forsøger
at snyde de civiliserede landes offentlighed ved "at fremstille sig selv
som demokratiets tilhængere". Partiet drager endnu en gang paraleller
mellem "det ukrainske demokratis beskyttere" og fascister.
Partiet henvender sig til "den del af oppositionen,
som har bevaret den sunde fornuft og bare en krumme kærlighed til
Ukraine: erklær et moratorium for benyttelse af vold og provokationer,
lad være med at skubbe landet i en borgerkonflikts afgrund". "Hvis
I ikke er i stand til at styre mængden - afvis at gennemføre
massedemonstrationer. Hvis I erklærer, at I ønsker en demokratisering
af samfundet og staten - opbyg jeres program, på grundlag af hvilket
det ville blive muligt at føre forhandlinger mellem styret og oppositionen.
Og kun herefter vil vi fra vores side gøre alt muligt for at sikre,
at sådanne forhandlinger blev en realitet", - erklærer socialdemokraterne.
Partiet udtrykker håb om, alle deltagerne
i 9.marts begivenhederne vil drage deres slutninger. De rets-og ordenshåndhævende
myndigheder skal gennemføre en grundig efterforskning og drage dem,
som stod bag masseurolighederne, og de skyldige i volden til ansvar i overensstemmelse
med lovgivningen.
"Oppositionens ledere bør forstå, at
de kampmetoder, som de har valgt, aldrig vil føre til deres sejr,
selvom de godt kan destabilisere den politiske situation i Ukraine betydeligt,
for hvilket de vil stå til ansvar overfor deres eget folk og historien",
- hedder det i SDPU (o) erklæring.
Kommentar: Ukrainsk politik er en forunderlig
størrelse. Alle iagttagere er enige om, at partiet "Jabluko" er
tæt forbundet med SDPU (o), som formentlig finansierer "Jabluko".
"Jablukos" parlamentariske ledere - de ukrainske borgere Brodsky og Suslov
- står SDPU (o)s ledere Surkis, Medvedtjuk og Zintjenko rimeligt
nær. Mange af "Jablukos" medlemmer indtager ikke alene en åbent
regeringsfjendtlig linje, men sågar en præsidentfjendtlig linje.
Efter de første afsløringer af Kutjma-båndene var "Jablukos"
deputerede Brodsky og Tjarodejev blandt dem, som gik forrest i angrebet
på indenrigsminsteren og sikkerhedschefen under en høring
i parlamentet.
14.03.01. Europarådets
rapportør på fact-finding besøg i Ukraine
Hanne Severinsens kontor har i går udsendt følgende pressemeddelelse:
Europarådets Ukraine-rapportør, Hanne Severinsen, MF, V,
blev på Monitor-kommiteens møde i Paris i sidste uge, bedt
om, at besøge Ukraine i perioden 28.-30. marts.
Formålet er, at udarbejde en rapport, der
skal debatteres ved næste session i Strasbourg.
Hanne Severinsen skal blandt andet mødes med Præsidentens
administration, det parlamentariske undersøgelsesudvalg, den ukrainske
udenrigsminister, lederne af såvel de ukrainske regerings-
som oppositionspartier, og den dommer, der har udstedt demonstrationsforbud
som førte til de demonstrerendes teltlejrs rydning i Kiev. Hun vil
også besøge den fængslede tidligere Vice- Premierminister
Julia Timoshenko.
I februar gennemførte tusindvis af mennesker
fredelige demonstrationer i Kievs gader under parolen "Ukraine uden Kutjma",
bl.a. iført tørklæder med påskriften "sandheden
tak!", med slet skjult henvisning til den myrdede journalist Georgij Gongadze.
Præsidenten beskyldes for at have beordret bortførelsen af
Gongadze, hvis halshuggede lig blev fundet i efteråret.
Derfor har Hanne Severinsen ligeledes planlagt møde
med den ukrainske justitsminister, og anklagemyndigheden.
Den 1. marts tilintetgjorde politiet teltlejren
i Kievs centrum, der i december blev opstillet af demonstranter, som krævede
præsidentens afgang. Præsidenten afviser dog beskyldningerne,
selv om afslørende lydbånd, optaget af hans tidligere sikkerhedsofficer
Melnitjenko, opstiller klare beskyldninger imod ham.
Hanne Severinsen påpeger, at regeringen og
anklagemyndighederne ikke har gjort spor for at opklare omstændighederne
bag den forsvundende journalist. Hun holder defor bl.a. møde med
politikeren Taras Tjernovil, som har genkendt samtaler fra båndet,
hvor han har talt med Præsidenten. Udover at være søn
af den formodet myrdede tidligere uafhængighedspolitiker er han også
en af hovedkræfterne bag ”Fronten for National frelse”.
Demokratiet er i fare i Ukraine. Vi risikerer forhold,
der ligner Hviderusland. Der findes flere og flere eksempler på myndighedernes
magtmisbrug. At være journalist er en særdeles farlig beskæftigelse
hvis ikke man taler regimet efter munden.
Hanne Severinsen finder det vigtigt, at Vesten sender
et signal om, at man ikke tolererer sådanne former for brud på
menneskerettigheder, ytringsfrihed og undertrykkelse.
14.03.01. Radio Liberty
offentliggør nye Kutjma-bånd
Den 9. marts offentliggjode Radio Liberty's ukrainske afdeling den
5. episode blandt de
seneste dechifrerede digitale båndoptagelser fra præsident
Kutjmas kabinet, som major Melnitjenko har optaget. Den handler om Den
ukrainske intelligentsias Kongres, Julia Tymoshenkos energipolitik, hvad
man skal gøre med Viktor Jusjenko m.v.
Episode 5. Kutjma i samtale med en person, hvis identitet man ikke har
kunnet fastslå præcist - men det er formentlig lederen af præsidentens
administration, Volodymyr Lytvyn.
Kutjma: Tak!
Ubekendt (formentlig Lytvyn): Leonid Danylovytj, kan du afse
en time til mig?
Kutjma: Det ved jeg ikke; hvad har du?
Ubekendt: Om det hele. I fredags var der et møde i KUI
- Den ukrainske intelligentsias Kongres holdt det der. Han ringede til
mig og sagde - er det støtte til regeringen, er det (Julias ?) tilbagetræden
og så videre. Han ringede om aftenen, lovede, at han selv havde fundet
ud af visse. Den vigtigste var (...). Han sagde, at der var en forkvinde
for en afdeling. Han var den, der holdt mest tale der. Så, det er
jo usandt, for det første. Og til den slags møder i Ukraine
har jeg altid - indenrigspolitiske (...). Vi har en vis (Kisilkovyj
?) der.
Kutjma: (...)
Ubekendt: (Det faktum ?), at deltagelse, videre. Ingen af vores
holdt tale til den. De vedtog en erklæring, for, det skrives jo i
pressen, videre. Men erklæringen var ret (...) til dem - til præsidenten,
altså deres (opbakning ?) Præsidenten (sagde ?), at der er
en sådan der. (Videre følger et ukrainsk ordsprog, som jeg
ikke kan oversætte, red.) Så det var en normal, mådeholden
erklæring, skal jeg sige dem. Og det vigtigste er, at det var spændende
for (præsidenten, virksomhederne ?) informationen... lederen af indenrigspolitikken
var der. Og holdt allermest tale. Uden mig, uden mit, et eller andet sted,
samtykke, bliver den slags ikke gjort. Desuden forekommer det overhovedet
ikke.
Kutjma: Hvad med hende, som ringede, har hun slet ikke. Er der
ikke efter afslutningen (så at sige ?). Vi har hendes dokumenter.
Jeg har ikke (regnskabernes union ?), men der er to ting, som ligesom.
Ubekendt: Med regeringen?
Kutjma: (...) med hende.
Ubekendt: Men (han udtaler tilsyneladende et efternavn) skriver
en række erklæringer om, at der fejlslag og siger - Jusjenko
måske er ved at rette dem ud.
Kutjma: (kan ske ?)
Ubekendt: Ik'
Kutjma: Så, hvordan han, ser du, han vil ikke lave det.
Ubekendt: Han kom forbi... jeg snakkede jo, for jeg er jo, og
sagde dengang. Han kom og talte. Jeg talte ikke med ham, men sådan
fra omgivelserne. De plejer kontakter sådan, et eller andet sted.
Men nu er (han) i en vanskelig situation og kender ikke en udvej, hvordan.
Kutjma: (...)
Ubekendt: Lad ham f.eks. ofre premierministeren, aflevere, afskedige.
Nu vil de beskylde, at han (ofrer ?) lederne. Lønningerne (bliver
frataget ?), der er grunde til det. D.v.s. rådvildhed.
Kutjma: Vidste han ikke, hvem han udnævnte?!
Ubekendt: ...Leonid Danylovytj, det er jo...
Kutjma: Han vidste jo, hvem han tog. Jeg, jeg har personligt
talt med ham to gange.
Ubekendt: (...) Jeg (gjorde journalisten ?)
Kutjma: Gå hen og læs samizdats materiale. Hele
denne (presse ?) stiller spørgsmål. De har for helvede først
fjernet (disse ?) nu. For det første var det manden, der underskrev
alle dokumenterne, hun gjorde det ikke. Først havde hun en offensiv.
For det andet er vi først begyndt at (...) disse materialer, disse
dokumenter. Selvfølgelig. Det er nødvendigt... hun begyndte
at danne blokke, så at sige (...). I verden er der kamp mod (...)
Men hvorfor. De gik i gang med kontoen - ingen konti... Hvem her. Men sagen
der (...) har været i lang tid. Den blev ikke lukket og arbejdede!
Ubekendt: Derfor.
Kutjma: Nu har vi så, først nu har vi fået
et eller andet... Cypern... ligeså snart Cypern afleverede disse
dokumenter til statsadvokaturen. Så er der med det samme grundlag
for en anholdelse. Men bare at anholde for, at der er rygter og f.eks.
flyvninger?
Ubekendt: Men (herom) tales der, så at sige, der tales
om, at (...) det alene var omstændighederne, der tvang Julia allerede
i dag til at arbejde til fordel for staten! Kun omstændighederne!
Kutjma: Hør her en gang! Er du okhujel (russisk kraftudtryk,
noget i retning af "tænker du med din p..", red.) eller hva'! Hvem
har sagt til dig, at hun arbejder til fordel for staten? Hun arbejder bljad
("luder", når det bruges om en kvinde, red.), i sin...
Ubekendt: Der er en klar tendens til hvidvaskning...
Kutjma: (Er der ?)
Ubekendt: Men, regeringen...
Kutjma: Hør her en gang! Under ingen omstændigheder
var der det. De penge, som er der fra energimarkedet (dokumenter ?), har
hun jo... gud ved ad hvilke... hun (regulerings ?) betalingen og så
videre. For kullet, for det hersens, for dieselolie, bljad, og for. Der
er jo ingen, der ved noget!
Ubekendt: (Ministeriet har ?) ...sådanne informationer.
Kutjma: Der er (nogle). Det er taget... i loven (om social ?)
kontrol. Der var tyverier, men der er tusinder af de hersens - konti. Siger
- hvordan jeg? Det vil jeg ikke engang finde ud af på to år!
Ubekendt: Selvfølgelig, hvor skulle det ellers hen.
Kutjma: Lad gå...
Ubekendt: ...halvtreds, hundredevis af millioner. Nu er betalingen
gået i gang... og var nødt til.
Kutjma: Betalingen er gået i gang, men ikke så meget
som det angives. Men på budgettet holder de (det her ?) sådanne
for nar.
Ubekendt: Men netop... budgettet (bliver fyldt op ?)
Kutjma: Nul og niks! Der tilgår budgettet nul! Og alle
de penge (trækker ?) hun et eller andet sted og de sendes til udlandet...
til... kontoen.
Ubekendt: Julia, er vist nok lidt...
Kutjma: Var det mig, der tog personen? Der er jo...
Ubekendt: Premierministeren, selvfølgelig!
Kutjma: De siger i forvejen, at han (pause) leger blindebuk.
Ubekendt: (Nu ?) skal der træffes en beslutning...
Kutjma: (...) og først derefter ska der træffes
en beslutning...
Ubekendt: (Skal det gøres ?) ... Leonid Danylovytj.
Kutjma: På en anden måde.
Ubekendt: ... hvis det er om det... vil vi... udarbejde en konkret
... altså (pashas ? - diminutiv for Pavlo/Pavel, red.) fabrik. Om
en halvanden måned vil vi starte (pashas ?) fabrik, som (var ?),
så man siger... ikke, ikke. Ikke værre (end ?)...
Kutjma: Hvis Viktor vil redde ansigt, så må han,
bljad, officielt... (pause) Og samle de folk, som (bljad ?), er i stand
til, bljad, at arbejde effektivt.
Ubekendt: Selvfølgeligt er det sådan! Ingen kræfter
eller evner til eller behov for at spille politiker. Der er en præsident.
Så det er bare...
Kutjma: ... og hvad skal han med principper? Med disse (pensioner
?)
Ubekendt: ... (frostvejr, frostvejr ?) og det er sandt, at han
(den nedrige ?).
(En af dem): (Det var jo ikke sådan jeg ville?)
.... (vi har finansieret der ?)
Ubekendt: ... på andres bekostning (...) Snarere det.
Men af hvilken grund er alt dette, indtil videre sådan..
Kutjma: (...)
Ubekendt: ... finansieret.
Kutjma: Absolut.
Ubekendt: ... (en og tyve ?) millioner har han hævet i
sidste måned. Jeg var på ferie...
Kutjma: ... er det (ikke finansielt ?) hverken videnskab, kultur
eller til sundhedsvæsenet, (ikke ?).
Ubekendt: ... for de udbetalte pensioner. Hvem ved, hvor meget
han kunne (i kraft af) inden årets udgang, (nej ?), så at (det
?)...
Kutjma: Så meget desto mere, at vi sidste år (afbetalte
?) sekshundrede halvfems på gælden.
Ubekendt: (han ?)
Kutjma: Er det et beløb: (fire ?) halvtreds, så
vi har i d.. sidste år mere, tjent mere, end dette (års) budget.
Ubekendt: Vi har jo i vinters, faktisk (afdraget ?)...
Kutjma: (Ja ?)
Ubekendt: Inden premierministerudnævnelsen. Men der er
jo det problem, selvfølgelig er det meget alvorligt.
Kutjma: ... (NB: en lang udforståelig sætning)
Ubekendt: ... Ja, de har underskrevet
Kutjma: (ideen er i kraft ?) premierministeren (bljad ?) (i
Rusland ?) så fornyede han... (bljad ?)
Ubekendt: ... (to georgiere ?)
Kutjma: (Blev indlemmet ?)
(NB: uklart i syv sekunder)
Ubekendt: ... men han er præsident, det er hans grundlag,
statens rygmarv. Slut.
Kutjma: ... muligvis, som...
Ubekendt: Leonid Danylovytj og så er der skattevæsenet.
Kutjma: (Alligevel ?)
Ubekendt: Der er en (præcedens ?)... Den opstod i et distrikt,
en måned (afholdt sig fra ?)...
Kutjma: (...)
Ubekendt: Jeg har vedlagt en vejledning her, som forbyder...
distriktets statsadministration... at udbrede information...kun efter...skatteinspektørens
samtykke... det er jo, øh ... den første myndighedsperson,
og hvis dette er... skal siges.
(NB: uklart i 15 sekunder)
Ubekendt: ... (det høres ?) seriøst, men der er
lidt problemer... jeg vil ikke tvære nogen ud der, der arbejdes normalt.
Men, når en modstandsproces er i gang, når denne proces bliver
pisket op. Så tværer de også forretningsfolk ud...
14.03.01. Tyske aviser:
Kutjma går ikke ned alene
Die Welt gav mandag Leonid Kutjma et 5-tal (på en 13-skala)
i sin vurdering af, hvordan tre kendte personer har klaret sig i ugens
løb, oplyser radiostationen Deutsche Welle's ukrainske afdeling
ifølge UP.
"Inden han tog på ferie til Krim, lod den
ukrainske præsident endnu en gang med al tydelighed sine landsmænd
forstå, at han ikke betragter de personer, som står bag de
protestaktioner, som er rettet mod ham, som en opposition. En del demonstranter
kan han ikke engang "betragte som mennesker". Med den slags erklæringer
vælger Kutjma selv sin politiske fremtid: han indskriver sig i den
lange række af magthavere, som selv under deres fald bliver ved med
at synge en sang om deres egen ufejlbarlighed. Spørgsmålet
er blot, hvor mange medborgere han vil trække med sig i afgrunden.
Autokrater af denne slags kan ikke lide at falde alene", - skriver Die
Welt.
"Lukningen af Tjernobyl, dette den gode viljes gestus,
er fuldstændigt glemt. Alle koncentrerer sig nu udelukkende om båndene.
Hvem er interesseret i, at reformerne standser i Ukraine, som sidste år
havde nogle gode økonomiske resultater? Hvem er interesseret i at
fremvise forfalskede bånd i parlamentet?", - spørger Kutjma
i et interview til tidsskriftet
Focus.
Kutjma afviser påstanden om, at hans stemme
er optaget på båndet: "Jeg har sagt, - påpeger han, -
at jeg ikke kan udelukke, at en eller anden kunne optage præsidentens
samtaler. I dette land, hvor alle kun tænker på deres egne
interesser, mens ingen tænker på landets interesser, er alt
muligt". Kutjma foreslår, at major Melnitjenko vender tilbage til
Ukraine med de originale båndoptagelser og forklarer deres oprindelse.
Adspurgt om ikke Melnitjenko i givet fald ville
blive arresteret, svarer Ukraines præsident: "Selvfølgelig.
Det er spionage. En alvorlig forbrydelse. Men Vesten kommer endda med åbne
opfordringer: ærede herskaber, aflyt bare jeres præsidenter
og premierministre, så vil vi give jer politisk asyl". Leonid Kutjma
påpeger i interviewet, at han har overvejet at træde tilbage.
"Hvis jeg havde været premierminister, så ville jeg bare have
skrevet en erlæring og gået af, - siger han. - Der hersker
en psykose omkring mig. Se blot på dette cirkus med demonstrationerne.
Og folk bliver jo betalt for at deltage i det her. For mange studerende
er det en sand forretning".
Avisen Frankfurter Rundschau skriver, at
Kutjma vil få en svær tid under sin ferie. "Demonstrationerne
i weekenden har tilsyneladende ikke ansporet ham til eftertanke. Den arrogante
bemærkning om, at han er blevet valgt af 16 millioner ukrainere,
og at tre tusinde demonstranter ikke kan vælte ham, bekræfter
hans moralske indstilling.
I virkeligheden er det ikke et talspil; folk afkræver
Kutjma et svar på, hvad han har udrettet i sit embede. Mordet på
den oppositionelle journalist Georgij Gongadze fremkalder fortsat ret alvorlige
mistanker forbundet med Kutjma og hans omgivelser. I starten blev det hele
fejet af bordet i flere måneder, og båndoptagelserne blev betegnet
som forfalskninger (på det plan er intet bevist endnu), men præsidentens
ønske om, at Gongadze "forsvandt" er ikke blevet dementeret en eneste
gang. Endeligt blev de, som forsøgte at protestere, jaget væk
ved brug af kendte politimetoder. Nu bliver mordet efterforsket, men igen
af folk, som står Kutjma nær".
"Allerde nu er der tegn på, at de politiske
kredse, som hidtil har bakket op om præsidenten, allerede er ved
at indstille sig på en tid efter Kutjma eller, i det mindste, forsøger
de at udnytte den nuværende situation til deres fordel politisk...",
skriver Frankfurter Allgemeine.
"De ukrainske kommunister kan vise sig at blive
betydeligt farligere for præsidenten end demonstranterne fra de oppositionelle
bevægelser, som kun er enige i en ting; nemlig at Kutjma bør
gå af. Deres leder Symonenko erklærede for nogle dage siden,
at kommunisterne i denne uge gerne vil afholde møder og demonstrationer
overalt i landet. Deres mål er at vise magthaverne og præsidenten,
at flertallet af befolkningen ikke længere støtter den nuværende
politiske kurs. Kommunisterne sigter ikke blot efter Kutjma, men også
efter premierminister Jusjenko. Deres fordækte angreb er rettet først
og fremmest mod dennes reformer".
Handelsblatt skriver følgende om begivenhederne:
"Oppositionen i Ukraine kræver stadig højere, at præsident
Leonid Kutjma skal gå af. På sin side ville han gerne kunne
fjerne premierminister Viktor Jusjenko fra posten. Det ser ud til, at også
visse oligarker intrigerer mod regeringschefen. Den 5. april (10. april,
red.) skal premierministeren afgive sin årlige beretning til parlamentet.
Såfremt de deputerede ikke godkender hans beretning, så vil
Jusjenko være nødt til at træde tilbage.
De store erhvervsfolk omkring Kutjma og først
og fremmest parlamentets viceformand Viktor Medvedtjuk kræver ligeledes
Jusjenkos afgang. For hvis præsidenten bliver tvunget fra posten
eller selv giver afkald på sit embede, så vil det udøvende
statsoverhoveds beføjelser automatisk overgå til premierministeren.
Desuden skal der inden længe (om et år, red.) afholdes parlamentsvalg,
og den, som får sine folk anbragt på ministerposterne, vil
også kunne have indflydelse på bestemte dele af vælgerne".
14.03.01. Kwasniewski
vil forære Kutjma et rundt bord
Polens præsident Aleksander Kwasniewski sagde i tirsdags til den
polske radio Zet, at han under mødet med Ukraines præsident
Leonid Kutjma i morgen vil forsøge at overbevise ham om det nødvendige
i at indlede en dialog med oppositionen. Mødet finder sted på
kurstedet Kazimierz Dolna ca. 100 km fra Warszawa.
"Jeg vil gerne sige til præsident Kutjma,
at det i den moderne verden er umuligt at gribe til magtanvendelse, eftersom
det ikke fører til noget godt. Den, der i dag spreder en eller anden
demonstration, forårsager blot, at begivenhederne begynder at udvikle
sig i et hurtigere tempo. Det er simpelthen et forkert valg", - sådan
vurderede Kwasniewski det ukrainske styres reaktion på oppositionens
demonstration i Kyiv i fredags.
Ifølge den polske præsident har Ukraine
i dag ikke brug for magtanvendelse, men for dialog. Han mindede videre
om, at det bord, som de daværende kommunister og oppositionens repræsentanter
satte sig ned omkring i 1989, stadig befandt sig i præsidentens administrationsbygning
i Warszawa. "Heldigvis har Polen ikke længere brug for dette bord,
eftersom demokratiet virker rimeligt godt hos os. Dette runde bord er skilt
ad. Det kan når som helst køres til Kyiv i en jernbanevogn
eller i en lastbil. Jeg vil overbevise Kutjma om nødvendigheden
af en dialog", - understregede den polske leder.
Ifølge Kwasniewski er begivenhederne i Ukraine
fremkaldt af "en klar mangel på politisk initiativ" fra det lovlige
styres side. Han tilføjede, at den ukrainske opposition også
burde huske på, at Kutjma er en lovligt valgt præsident. Men
det betyder ikke, at Kutjma ikke må kritiseres, og at han ikke skal
tvinges til dialog. "Demokratiet gør ind imellem ondt som et dårligt
valgt jakkesæt, men det er jo ikke det samme som at være nøgen,
fordi dette jakkesæt alligevel beskytter mod forkølelse og
endda mod lungebetændelse".
Kwasniewski understregede, at hans møde med
Kutjma vil få en meget vigtig betydning.
Den i Polen kendte højrefløjspolitiker
Stefan Nesiolowski mener, at mødet mellem de to præsidenter
burde aflyses, indtil situationen i Ukraine er afklaret. "Situationen i
Ukraine er mildest talt uafklaret. Der er en alvorlig mistanke om, at hr.
præsident Kutjma er indblandet i en beskidt sag om mordet på
en oppositionel journalist. Det er kriminelle sædvaner. Modstanden
i Ukraine vokser. Det ville have været bedre at vente en afklaring
af situationen", - sagde Nesiolowski i et interview til polsk radios populære
program 3.
Ifølge deputeret Nesiolowski vil mødet
mellem Kutjma og Kwasniewski "blive en helt unødvendig støtte-gestus
i forhold til Kutjma i den nuværende situation. Måske viser
det sig, at det ukrainske samfund ikke længere ønsker Kutjma.
På den baggrund vil et sådant møde blive en alvorlig
fejl". Han opfordrede endvidere Kutjma til selv at aflyse besøget
for ikke at fremkalde mistanken om, at han midt i en intern krise søger
støtte fra udlandet.
Centrum-politikeren og formanden for det polske
parlament Maciej Plaszynski mener derimod, at en aflysning af mødet
ville blive en uvenlig gestus. "Jeg er ikke sikker på, at situationen
i Ukraine er af en sådan art, at man bør lave en sådan
gestus", skriver UP.
14.03.01. Delegation
fra USA på to-dages besøg
En officiel amerikansk delegation ankom i går til Kyiv for at forberede
den ukrainske udenrigsminister Anatolij Zlenkos besøg i USA, som
foreløbigt er fastsat til at skulle finde sted den 27. marts i forbindelse
med Ukraines formandskab i FNs sikkerhedsråd, skriver proUA.
På en briefing i går i det ukrainske
udenrigsministerium sagde pressetalsmand Ihor Zlenko, at delegationen består
af viceassistent for den amerikanske udenrigsminister, John Pernell, direktør
for den østeuropæiske afdeling under det nationale sikkerhedsråd,
Cameroun Manter og formanden for udenrigsminsteriets afdeling for Ukraine,
Moldova og Hviderusland, William Perett.
I løbet af besøget, som varer til
den 15. marts, planlægger man at holde møder i det ukrainske
udenrigsministerium vedrørende mange aspekter af de ukrainsk-amerikanske
relationer.
I programmet indgår desuden møder for
den amerikanske delegation i regeringen, Verkhovna Rada og Ukraines nationale
sikkerheds-og forsvarsråd.
15.03.01. Anholdte
risikerer mellem 2 og 12 års fængsel
Borgerkomiteen "For sandheden" og den ukrainske menneskerettighedsgruppe
"Helsinki-90" meddelte den 12. marts ufølge online avisen proUA,
at myndighederne i mandags gennemførte de første arrestationer
på grundlag af politiske lovovertrædelser.
Efter en kendelse i Kyivs Leningrad-distrikt Kl.
13.00 mandag overførte medarbejdere i den ukrainske sikkerhedstjeneste
to medlemmer af organisationen UNA-UNSO, herunder formanden for Kyiv-afdelingen,
bedre kendt som kommandant for teltlejren, som stod på Khrestjatyk
indtil den 1. marts - Ihor Mazur (Topol) - til sikkerhedspolitiets isolationsfængsel
på Volodymyrivska-gaden. De bliver sigtet for organisation af masseuroligheder
efter § 71 i den ukrainske straffelov, der har en strafferamme på
mellem 2 og 12 års fængsel.
Administrerende direktør i gruppen "Helsinki-90",
Jevhen Dykyj, udtaler til proUA, at der her er tale om det første
eksempel på åbenlyst politiske arrestationer i Ukraine siden
Andropov-tiden (Andropov var Sovjetunionens leder 1982-84).
Folkedeputerede fra Ukraines parlament gik mandag
i gang med at udfærdige et klagemål til Kyivs byret over Leningrad-distriktsrettens
kendelse.
15.03.01. Nye demonstrationer
i Kyivs centrum
Begivenheder den 9. marts har ikke frataget anti-Kutjma folkenes lyst til
at protestere, og i går gik de oppositionelles kolonner påny
igennem Kyiv. Omkring Bankova-gaden, hvor præsident Kutjma administration
er beliggende, var der udstationeret en stor gruppe politifolk. På
hjørnet af Ljuteranska og Bankova-gaden stod der fire busser. Civilklædte
betjente med videokameraer havde taget opstilling ved det hjørne,
hvor det i fredags kom til de voldsomste sammenstød mellem ordensmagten
og demonstranterne. I nærheden af forfatningsdomstolen - lige klods
op ad præsidentens administration - stod to militære vandkanoner.
Mellem 1.000 og 2.000 deltagere i aktionen "Ukraine
uden Kutjma", som havde demonstreret foran Verkhovna Rada i anledning af
indenrigsministerens og sikkerhedschefens beretning inde i parlamentet,
bevægede sig derefter ned mod Rigsadvokaturens kontor på Riznitska-gaden,
nogle kilometer fra Radaen. Demonstranterne gik ned ad Hrushevskyj-gaden
og Moskovska-gaden uden dog at spærre af for trafikken. Anti-Kutjma
folkene understregede demonstrationens fredelige karakter og det store
antal pensionister. For at komme eventuelle provokationer i forkøbet
gik unge mennesker ude i kolonnens side for at holde øje med evt.
udefrakommendes indtrængen. Lutsenko - som er medkoordinator i aktionen
- opfordrede mængden til ro og disciplin og "lade være med
at krænke politiets medarbejdere". Efter et protestmøde foran
rigsadvokaturen begav optoget sig hen til indenrigsministeriet.
De protesterende krævede indenrigsministeren
Kravtjenkos, rigsadvokaten Potebenjkos og Kutjmas afgang. Demonstranterne
havde forberedt en overraskelse til Kravtjenko, som aldrig dukkede op.
"Vi vil afgive en dråbe blod hver og stille et helt glas på
Verkhovna Radas talerstol, når han skal holde sin beretning", - sagde
Lutsenko og viste en pakke med engangssprøjter. Demonstranterne
efterlod næsten et halvt glas fyldt med deltagernes blod på
trapperne foran indgangen til indenrigsministeriet.
Ved 14-tiden ankom de ca. 2.000 demonstranter til
præsidentens administration, oplyser oppositionens online-avis UKROP,
hvor der på det tidspunkt kun var nogle få politifolk og soldater.
Demonstranterne havde taget 5 sørgekranse med, som de ville aflevere
til "det politiske lig". Kransene havde påskriften "Til Kutjma fra
Gongdze", "Til Kutjma fra de 2 millioner, som er udslettet", "Til Kutjma
fra Tjernobils kvinder", "Til Kutjma fra Korosten" og "Til Kutjma fra Tjernobils
invalider". Jurij Lutsenko foreslog, at man skulle holde et minuts tavshed.
Derefter drog kolonnen ned mod Kyivs hovedgade - Khrestjatyk.
Mødet foregik under faner fra Det socialistiske
Parti, Det patriotiske Parti, Ukraines Narodnyj Rukh (UNR), "Batkivstjyna",
Ukraines socialdemokratiske Parti, UNA-UNSO og ungkommunisterne, oplyser
UP.
15.03.01. BNP-tilvækst
i januar-februar udgjorde 7,6%
Væksten i Ukraines bruttonationalprodukt - den samlede værdi
af varer og tjenesteydelser - udgjorde i februar i år 6,2% sammenlignet
med den tilsvarende måned i 2000. I løbet af de to første
måneder af 2001 udgjorde BNP-tilvæksten i landet 7,6% i forhold
til den tilsvarende periode sidste år. Det meddelte Ukraines første
viceøkonomiminister Viktor Kalnyk på et åbent regeringsmøde
i onsdags, skriver Vesti online.
15.03.01. Sikkerhedspolitiet:
demonstranter blev betalt
Den nye leder af Ukraines sikkerhedstjeneste, SBU, Volodymyr Radtjenko,
hævdede i går i det ukrainske parlament, at de demonstranter,
der den 9. marts deltog i sammenstødene med politiet, dagen i forvejen
havde fået udbetalt penge og var blevet vejledt i, "hvordan de skulle
opføre sig", skriver online-avisen podrobnosti.
"Den hidtige efterforskning har slået fast,
at deltagerne i aktionen havde fået penge og var blevet instrueret
i, hvordan de skulle overfalde politiet, og hvordan de skulle forholde
sig under afhøringerne, hvis de blev anholdt", - sagde han.
SBU-formanden sagde endvidere, at der var blevet
organiseret indkøb af benzin og fremstilling af flasker med antændelige
blandinger.
Ifølge Radtjenko er 250 mennesker blevet
afhørt til den foreløbige efterforskning i sigtelsen for
overtrædelse af straffelovens § 71. Der er blevet beslaglagt
materielle beviser, og man er fortsat i gang med at fastlægge identiteten
på de personer, som overfaldt politifolkene. Han føjede endvidere
til, at efterforskningen i straffesagen ville blive afsluttet i den nærmeste
fremtid, og sagen overgivet til domstolene.
Radtjenko erklærede, at "SBU er parat til
en konstruktiv samtale med de interesserede parter med henblik på
at forhindre den slags begivenheder i fremtiden". "Vi håber på,
at de folkedeputerede og partilederne vil kunne overbevise deres tilhængere
om at føre den politiske kamp indenfor lovens rammer", - understregede
han.
SBU-chefen oplyste endvidere, at det takket være
aftaler, som var blevet indgået i dagene op til den 9. marts med
visse politiske kræfter i regionerne, lykkedes at undgå lignende
kritiske situationer i 16 af Ukraines regioner og på Krim. Han understregede,
at "SBU ikke beskæftiger sig med en total kontrol af samfundets politiske
liv".
Volodymyr Radtjenko opfordrede desuden aktionens
organisatorer til at holde kontakt til de rets-og ordensudøvende
myndigheder. "Jeg vil gerne advare enkelte ledere af radikale grupperinger
mod magtanvendelse i den politiske kamp. Vi bør ikke tillade en
eskalering i samfundet", - påpegede han.
SBUs formand oplyste endvidere, at de intensiverede
sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til statens ledere den 9. marts bl.a.
hang sammen med, at det ukrainske indenrigsministeriums vagthavende sektion
dagen i forvejen havde modtaget to telefonopkald, som hævdede, at
der var planlagt terrorhandlinger mod statens ledelse, herunder med brug
af sprængstof. "En af dem, som ringede blev identificeret som korrespondent
for Radio Liberty. Vi har afholdt en samtale med ham, og
de materialer er vedlagt straffesagen", - sagde Radtjenko.
Med hensyn til antallet af de politifolk og andre
ordenshåndhævere, som deltog i beskyttelsen af den offentlige
orden den 9. marts, fremhævede SBUs leder, at der var halvt så
mange som under den amerikanske præsidents besøg i Ukraine.
Dengang deltog 408 medarbejdere i den statlige tjeneste, 275 medarbejdere
fra sikkerhedspolitiet og over 5.000 af indenrigsministeriets medarbejdere.
Den 9. marts stod 97 af statens sikkerhedsvagter og 2.000 af indenrigsministeriets
medarbejdere for ordenshåndhævelsen.
Vice-indenrigsminister Mykola Dzhyha aflagde beretning
om begivenhederne den 9. marts i stedet for sin chef Jurij Kravtjenko,
som udeblev fra parlamentet, som han har et mildest talt anspændt
forhold til.
Vice-indenrigsministeren rekapitulerede kronologien
af forløbet den 9. marts og nævnte navnene på den, som
stod bag - de to koordinatorer af aktionen "Ukraine uden Kutjma" Jurij
Lutsenko og Volodymyr Tjemerys, lederne af UNA-UNSO, Andrij Shkil og Jurij
Tyma, samt en række folkedeputerede.
Samtidigt kunne Dzhyha ikke svare konkret på
et eneste spørgsmål fra de folkedeputerede, idet han begrænsede
sig til at komme med generelle vendinger. Han oplyste endvidere, at indenrigsministeren
Jurij Kravtjenko var forhindret i at komme i dag, fordi han for tiden gennemgik
en behandling.
Parlamentsformand Ivan Pljustj er åbenbart
også under behandling, idet hans plads i præsidiet indtoges
i går af Viktor Medvedtjuk.
Kommentar: Visse iagttagere peger på, at det er SBU selv,
der kan have haft en rolle i de voldelige aktioner den 9. marts, idet det
er almen antagelse i Ukraine, at f.eks. den radikale organisation UNA-UNSO
med de sort-røde armbind og flag i sin tid blev oprettet af SBU.
Nogle påstår, at det er det russiske FSB, der også står
bag. Formål: at kunne destabilisere den politiske situation. Det
er vigtigt at understrege, at alle disse påstande er udokumenterede.
Det er også påfaldende, at voldsomheden
i aktionerne mod politiet først er taget til, efter at Volodymyr
Radtjenko har afløst Leonid Derkatj som SBU-chef. Det var vel ikke
det præsident Leonid Kutjma just havde drømt om, dengang han
lod sin mangeårige bundloyale kammersjuk Derkatj udskifte med Radtjenko.
Det er i den forbindelse værd at hæfte sig ved, at UNA-UNSOs
leder Andrij Shkil meget hurtigt kom på fri fod efter den 9. marts
"p.g.a. mangel på beviser på det kriminelle i hans handlinger",
selvom han som formand for denne radikale bevægelse jo nødvendigvis
må have været med i planlægningen af UNA-UNSOs slagsmål
med politiet. Det er også værd at hæfte sig ved, at SBU
suverænt har påtaget sig at behandle sagerne og rejse de relevante
sigtelser. Politiet og statsadvokaten er nærmest skubbet til siden
i den sag.
15.03.01. Kwasniewski
møder oppositionen før mødet med Kutjma
Repræsentanter for den ukrainske opposition og offentlighed mødtes
i går med den polske
præsident Aleksandr Kwasniewski i Warszawa, dagen inden hans
møde med præsident Leonid
Kutjma, skriver korrespondent.net.
Kwasniewski tog imod delegationen af progressive
ukraniske politikere og samfundaktivister, herunder folkedeputerede som
Taras Tjornovil, Ihor Koliushko, SPUs sekretær S. Nikolajenko, filosofiprofessor
Myroslav Popovytj, redaktør for tidsskriftet “I”, Taras Voznjak
og pressesekretær i Forum for National Frelse, Oleksandr Kryvenko.
De ukrainske udsendinge informerede den polske præsident
om oppositionens synspunkt på
de begivenheder, som finder sted i Ukraine. Præsident Kwasniewski
erklærede, at han under mødet
med den ukrainske præsident, som skal finde sted i dag, den 15.
marts i Polen, vil lægge særlig vægt
på nødvendigheden af en konstruktiv dialog med oppositionen,
en fredelig regulering af de
eksisterende konflikter, samt respekten for Ukraines forfatning.
Polens præsident fremhævede, at det
er utilladeligt, at de positive landvindinger, som Ukraine har opnået
i løbet af de 10 års uafhængighed, bare uerstatteligt
forsvinder, herunder den polsk-ukrainske forsoning og det gode naboskab.
Kwasniewski opfordrede repræsentanterne for
den ukrainske opposition til tilbageholdenhed og brug af udelukkende fredelige
og lovlige metoder til opnåelsen af sine mål.
Den ukrainske opposition mødtes desuden med
chefen for Polens nationale sikkerhedsbureau, Marek Sivec og deputerede
i det polske parlament, oplyser tidsskriftet “I” med henvisning til sin
redaktør.
Polens præsident foreslog forleden at arrangere
et møde mellem Ukraines præsident Leonid
Kujtma og den ukraniske opposition, som forlanger hans afgang. Den
15. marts skal Polens og Ukraines præsidenter efter planen mødes.
Polske partier har protesteret mod dette møde, og det ukrainske
parti “Sobor” har i den forbindelse sendt et brev til præsident Kwasniewski
med anmodning om, at fortælle Leonid Kutjma, hvad Vesten mener om
den politiske krise i Ukraine, skriver korrespondent.net.
Ifølge STB har den polske præsident
allerede tilkendegivet, at han bl.a. skal viderebringe
Frankrigs, Tysklands og Polens syn på den ukrainske krise, som
de tre landes ledere fornyligt
formulerede under præsident Chiracs, forbundskansler Shcröders
og præsident Kwasniewski
topmøde i en tysk by i sidste måned.
16.03.01. Ombudskvinde får
anholdte løsladt
Journalist Dymtro Shurkhalo var sammen med 6 medlemmer af Lvivs komite
"For sandheden" varetægtsfængslet indtil onsdag aften, skriver
proUA.
Journalisten ankom til Kyiv den 9. marts som korrespondent for avisen Postup
og skulle dække protestaktionerne i hovedstaden. Da har om aftenen
den 9. marts ville stige på det tog, som kørte fra Kyiv til
Lviv, fik Dmytro beslaglagt sit pressekort og sin diktofon, da han forsøgte
at få afklaret hos politiet, hvad årsagen til massearrestationerne
på Kyivs banegård var. Ifølge ham gik to civilklædte
mænd efterfølgende hen til ham og bad ham om at fremvise legitimation,
som han af gode grunde ikke havde på sig, da det lige var blevet
taget af ordensmyndighederne. Han fik herefter armene vredet om og gennet
ind i en politivogn. Der blev afholdt et kort retsmøde, og han blev
fængslet i 15 døgn.
Dmytro Shurkhalo og resten af de anholdte blev løsladt
onsdag aften takket være indblanding fra det ukrainske parlaments
ombudskvinde Nina Karpatjova. Hun opdagede massevis af overtrædelser
af retsplejeloven under anholdelsen af medlemmerne af komiteen "For sandheden".
Næsten samtlige anholdte hævder, at de under fængslingen
blev tævet af politiet, da det forsøgte at hjælpe dem
til at mindes, hvordan de forstyrrede den offentlige orden.
Onsdag morgen meddelte Lvivs guvernør Stepan
Sentjuk under henvisning til en samtale med Leonid Kutjma, at ikke ne eneste
Lviv-borger var tilbage i Kyivs varetægtsarrester. De løsladte
ankom i går kl. 11.30 til Lviv sammen med folkedeputeret Taras Stetskiv
fra "Reformer-Kongres", oplyser proUA.
16.03.01. Wall
Street Journal om russisk kapital i Ukraine
"Mens Leonid Kutjma beskyldes for medvirken til en journalists død,
er der ingen der har travlt med at komme ham til undsætning. Med
undtagelse af Rusland.
Den politiske krise har ført til en hidtil
uset spænding i forholdet mellem Ukraine og Vesten, som i forvejen
var begyndt at kritisere situationen med menneskerettighederne og økonomiske
reformer i Ukraine", skriver det kendte amerikanske dagblad ifølge
Vesti
online.
"Rusland har - i sin vante rolle som kolonimagt
- udstrakt en hjælpende hånd. Da protestaktionerne mod Kutjma
begyndte på Kyivs gader, gav Moskva udtryk for sin støtte
til den siddende præsident, og visse ukrainere gik i gang med at
stille sig det spørgsmål: hvilken pris kommer man til at betale
for det.
Disse to lande har utvivlsomt øget deres
bilaterale og erhvervsmæssige kontakter betragteligt. De russiske
olieselskaber og metalindustrien, som ikke mangler kapital takket være
de høje verdensmarkedspriser på deres produktion, og som ikke
lægger særlig mærke til det bureaukratiske tovtrækkeri,
korruption og organiserede kriminalitet, som afskrækker vestlige
investorer, opkøber store aktieposter i de ukrainske virksomheder.
I forreste række ser man russiske oliegiganter som "Lukoil". "Lukoil"
har opkøbt Odessas olieraffinaderi, stiftet et joint-venture med
den store Kalushkij oliekemiske fabrik og planlægger at opkøbe
100 ukrainske tankstationer. Sidste år opkøbte Tjumens olieselskab
Lisitjanskij olieraffinaderi og en lokal Tv-station.
Visse af de russiske investeringer har fremkaldt
diskussioner. Sidste års tender, som resulterede i, at Mykolajivs
alluminiumsfabrik gik til selskabet "Russisk alluminium", blev kritiseret
for fravær af gennemsigtighed. Siden opstod der en usædvanligt
offentlig diskussion i regeringen i anledning af privatiseringen af en
stor alluminiumsfabrik i byen Zaporizhja. Ukraines statslige ejendomsfond
solgte 68% af denne virksomheds aktier til det russiske selskab "ZAO AvtoVAZ
Invest" på trods af premierminister Viktor Jusjenkos indvendinger,
som foretrak det ukrainske firma "KrAZ" som ejer.
Eksperter forudsiger endog endnu tættere økonomiske
relationer mellem de to lande, hvis Kutjma fortsat vil læne sig op
ad den russiske politiske rygdækning. De henviser i den forbindelse
til topmødet mellem Kutjma og Putin, som fandt sted i sidste måned
i Dnipropetrovsk - det faldt tidsmæssigt sammen med en kulmination
på protetsaktionerne rettet mod Kutjma.
Næste dag arresterede statsadvokaturen den
tidligere vice-premierminister og leder af oppositionen Julia Tymoshenko.
De efterfølgende uger tilintetgjorde ordensmagten den teltlejr,
som protestaktionens deltagere havde opstillet i Kyiv, og der blev grebet
til magtanvendelse overfor de mest aktive demonstranter.
Tymoshenkos tilhængere er overbeviste om,
at Rusland gav Kutjma et grønt lys til at anvende mere voldelige
metoder. Ifølge dem, blev der som kompensation underskrevet en modsætningsfyldt
plan for genforeningen af det russiske og det ukrainske energisystem. Selvom
Tymoshenko på det tidspunkt indgik i regeringen, gik hun imod denne
plan, idet hun mente, at Ukraine burde begrænse sin afhængighed
af den billige russiske el-energi og udvikle sine egne genereringskapaciteter.
Vesten er imidlertid foruroliget over de russiske
selskabers voksende kontrol med den ukrainske industri. Ifølge eksperter
vil de familimæssige bånd mellem de to lande kun blive styrket,
jo mere Vesten presser Kutjma. Bush's administration siger, at de hårde
metoder, som Kutjma anvender mod oppositionen, truer USAs fortsatte støtte.
EU understreger, at Gongadze-sagen fremkalder frygt i forhold til overholdelsen
af ytringsfriheden i Ukraine. Den internationale Valutafond har stillet
långivning til Ukraine i bero grundet fraværet af genuine reformer".
16.03.01. Kommunister
udløser slagsmål i Verkhovna Rada
Årsagen til slagsmålet blev et rødt flag, som to assistenter
for kommunistiske folkedeputerede i går forsøgte at hænge
op på Verkhovna Radas tilhørerloge. De blev forhindret i det
af et medlem af partiet Rukh, hvorefter der opstod en håndgemæng
på tilhørerbalkonen. På samme tidspunkt afviste et flertal
af de folkedeputerede at give ordet til repræsentanter for kommunisternes
fraktion, hvis tilhængere i går demonstrerede foran Verkhovna
Rada. Som protest forlod hele KPUs fraktion parlamentssalen. Efter en halv
times pause fortsatte parlamentet sit arbejde, oplyser korrespondent.net.
Omkring 3.000 kommunistiske tilhængere gennemførte
et protetsmøde foran parlamentsbygningen i går. Da slagsmålet
inde i parlamentet opstod, blev der straks tilkaldt vagter. Slagsmålet
blev som sagt udløst af et rødt flag, som kommunisterne forsøgte
at hænge udfra balkonen. De blev forhindret heri af et Rukh-medlem,
som hev flaget ud af hænderne på dem og lagde det ned i inderlommen.
Den efterfølgende håndgemæng varede i 10 minutter, oplyste
man i parlamentets informationstjeneste.
Verkhovna Rada genoptog kl. 12 drøftelsen
af Tjornobyl- erfaringens problemer. Efter et stykke tid forlod demonstranterne
området ved Verkhovna Rada uden at få adgang til talerstolen.
Fra morgenstunden havde omkring 3.000 tilhængere
af diverse kommunistiske grupper; nemlig KPU, Bondepartiet, Ukraines union
af sovjetiske officerer, Den ukrainske leninistiske ungdom m.v. taget opstilling
ved parlamentet. Demonstranterne råbte slagordene: "Ned med Kutjma!",
"Ned med Jusjenko!", "Ned med oligarkerne!", "Symonenko er vores præsident",
samtidigt med at de sang internationale og revolutionære slagsange.
Desuden fik kommunisterne gennemtvunget, at parlamentets
møder blev transmitteret via højtalere ud på pladsen
foran Verkhovna Rada, hvor lyden blev blandet op med de aktinerende råb
og skabte en del larm i centrum af den ukrainske hovedstad.
Medlemmer af den kommunistiske fraktion i parlamentet
krævede, at parlamentet gav ordet til repræsentanterne for
de demonstrerende indenfor rammen af den al-ukrainske protestaktion, som
kommunistpartiet gennemfører som modvægt til oppositionens
aktioner. De andre fraktioners deputerede tilbød kommunisterne selv
at fremlægge de aktionerendes synspunkter.
Blandt kommunisternes krav var at sikre afholdelsen
af forholdstalsvalg, dannelsen af et rigtigt flertal i parlamentet, forbuddet
mod salg af jord, genoprettelsen af alle tilskud for veteranerne, tilbagebetalingen
af alle de midler, som indskydere havde mistet som følge af inflationen,
Ukraines tilslutning til unionen af Rusland og Hviderusland og gennemførelsen
af en forfatningsreform, som skal føre til at der etableres en parlamentarisk
styreform i Ukraine, oplyser korrespondent.net med henvisning til
UKROP.
Parlamentet ville imidlertid ikke støtte
kommunisterne forslag. Som en reaktion på det forlod hele kommunistparitiets
fraktion mødesalen. Kommunistpartiets fraktion er den største
fraktion i Verkhovna Rada med 112 ud af 449 deputerede. Verkhovna Radas
vice-formand Viktor Medvedtjuk, som agerede mødeleder i formandens
fravær grundet sygdom, erklærede en pause på 30 minutter.
Efter pausen blev mødet genoptaget.
16.03.01. Serhij
Tihipko som Ukraines svar på Tony Blair
De nye ukrainske ledere fortsætter med at opdage Amerika. Efter socialistlederen
Oleksandr Moroz' besøg i USA er turen nu kommet til Serhij Tihipko,
der er leder af partiet "Arbejdets Ukraine". Tihipko sørgede denne
gang for at sige det, som man gerne vil høre fra en ung og perspektivrig
politiker. Kodeordene for et vellykket besøg er følgende:
europæisk integration, hurtige reformer og en gennemsigtig efterforskning
af Gongadze-sagen, skriver UP.
Men der er ifølge UP også andre
teser, som er kendetegnende for lige netop Tihipko, og indtil videre er
det uklart, hvordan de er blevet opfattet i Washington.
F.eks. mener Tihipko, at "dannelsen af en ny og
på en bredere koalition baseret regering" er ligeså nødvendig
for en overvindelse af den nuværende krise som en hurtig efterforskning
af Gongadze-sagen.
På en briefing i Radio Liberty's bureau
sagde Tihipko, at de "kritiske fejl", som var blevet begået i Gongadze-sagen,
kan rettes ved hjælp af inddragelse af udenlandske efterforskere,
herunder fra FBI. Desuden sagde han, at Kutjma efter hans overbevisning
bør sidde sin embedsperiode ud, hvis efterforskerne beviser, at
han ikke er medvirkende til mordet. (sic!)
Den nuværende Jusjenko-regering bør
være reformeret og udvidet gennem inddragelsen af en bredere masse
af partier. Et sådant skridt vil efter Tihipkos opfattelse skabe
betingelserne for et fælles ansvar for de økonomiske og politiske
reformer mellem parlamentet, præsidenten og regeringen.
Tihipko opfordrede også til "ikke at overdrive
oligarkernes rolle", for slet ikke at tale om deres personlige og korrupte
forbindelser med de ukrainske ledere. Efter hans opfattelse bør
oligarkerne få afsat deres rolle i samfundet, samt love, som ville
kunne regulere deres virke.
Tihipko sagde endvidere, at han gerne så,
at Ukraine fortsat var orienteret mod Europa, men Kyiv bør efter
hans mening have "betydningsfulde forbindelser" med Rusland. Men han understregede,
at "Ukraine aldrig vil blive et andet Hviderusland".
Rusland er blevet et problem for Ukraine, fordi
russiske forretningsfolk ofte er parate til at betale mere for ukrainske
forretninger end ukrainerne. Tihipko sagde, at den eneste måde, man
kan redde Ukraine på, er at gennemføre reformerne hurtigere
end i Rusland. Han sagde, at hans partis vigtigste princip er "new labourism"
- som vil beskytte såvel ejerne som lønmodtagerne.
Tihipko forklarede, at han var i Washington både
for at afklare USAs holdning til Ukraine og for at fremme et mere aktivt
samarbejde mellem Amerika og Ukraine, skriver UP med henvisning
til Radio Liberty.
16.03.01. Oligarker
vil udnytte Kutjmas politiske svækkelse
I går blev den tredje forhandlingsrunde i arbejdsgruppen omkring
underskrivelsen af en samarbejdsaftale mellem regeringen og parlamentets
ni centrum og centrum-højre fraktioner afholdt i Kyiv. Repræsentanterne
for regeringen, de ni fraktioner og præsident Kutjma blev enige om,
at et sådant dokument er nødvendigt og stillede nogle konkrete
betingelser op for at underskrive et memorandum.
Ifølge Oleksandr Volkov, der er leder af
fraktionen "Regionernes genfødsel", vil hans fraktion støtte
en aftale mod at få fem ministerposter, herunder økonomiministeriet
og ministeriet for ekstraordinære begivenheder (katastrofeministeriet).
SDPU (o) kræver udover guvernørposten i Zakarpatska-regionen
endvidere at få udnævnt en partifælle som guvernør
i naboregionen Tjernivtsi. Fraktionen "Arbejdets Ukraine" - som er flertallets
største - han endnu ikke konkret tilkendegivet, hvad den ønsker.
Det samme gælder de små fraktioner i flertallet. Ukraines præsident
har ifølge sin stadig mere selvudslettende talsmand, Roman Bezsmertnyj,
har foreslået en såkaldt "2+1" formel. Det vil sige, at Kutjma
som præsident skal optræde som memorandumets garant og underskrive
dokumentet.
Men i går kunne man godt fornemme, hvor meget
præsident Kutjma - der efter mødet med sin polske kollega
vel at mærke ikke tog til Kyiv men til Krim - er svækket politisk.
1. viceformand for parlamentet Viktor Medvedtjuk fra SDPU (o) tillod sig
for åben skærm forsigtigt at råde præsidenten til
at iagttage dokumentet fra siden:
"Snakken om, at dette bør bekræftes
og stadfæstes af Ukraines præsident er efter min mening uhensigtsmæssig,
selvom det er klart, at hvis Leonid Danilovytj Kutjma vil udtrykke et sådant
ønske..., så kan det enten ske under hans overværelse
eller med hans godkendelse".
Medvedtjuk er overbevist om, at et frugtbart samarbejde
mellem premierministeren og regeringen kan give mulighed for, at en mistillidsdagsorden
kan undgås. Forsigtigheden i erklæringerne fra de oligarkiske
fraktioners side demonstrerer deres beslutsomhed og præsidentens
svækkelse, hed det i går i STB.
16.03.01. Underskriftsindsamling
til støtte for Jusjenko
Fire højrepartier - Rukh, "Reformer og orden", Kongressen af ukrainske
nationalister og UNR - har fra i dag startet en underskriftsindsamling
på skoler, i supermarkeder og på gaden. Partiet "Fædrelandet",
som den fængslede Julia Tymoshenko er leder af, er ikke med i indsamlingen.
Initiativtagerne siger, at underskrifterne ganske
vist ikke vil have nogen juridisk gyldighed, men de vil udgøre et
psykologisk pres på Kutjma og parlamentet, så de ikke giver
efter for oligarkernes og kommunisternes forsøg på at fjerne
den siddende premierminister, Viktor Jusjenko. Under den nuværende
premierminister lider både oligarkerne og kommunisterne efter de
fire højrepartiers mening skade, dels som følge af destruktionen
af skyggeøkonomien, dels p.g.a. formindskelsen af protestvælgernes
masse.
"Den største trussel mod regeringen er, at
man med kommunisternes demonstrationer i baghånden siger, at på
den ene side er landet truet af den røde trussel, og på den
anden side, at Jusjenko ikke klarer opgaven og derfor bør afskediges.
Det er oligarkerne, der står bag det hele, som gnider sig i hænderne
og drømmer om at tage magten i Ukraine", - mener Kostenko, der er
leder af UNR.
De første, der skrev under til støtte
for Viktor Jusjenko, var de fire ledere, Hennadij Udovenko, Viktor Pynzenyk,
Jaroslava Stetsko og Jurij Kostenko.
Frem til den 10. april - den dag Jusjenko-regeringen
skal aflægge beretning i parlamentet - håber Pynzynyk at få
nogle hundreder tusinde underskrifter, Kostenko håber på nogle
millioner. Når underskrifterne er indsamlet, så vil de ifølge
Pynzenyk "blive højtideligt båret ind i parlamentssalen i
sække, og muligvis også til præsidentens administration".
Partiet "Fædrelandet" blev som nævnt
ikke inviteret med til underskriftsindsamlingen, selvom den fuldt ud støtter
Jusjenkos regering og endda er partner sammen med UNR i sammenslutningen
"Det ukrainske Højre". Udovenko sagde til UP, at han anser
partiet for at være "oligarkisk", og at Kostenko "har problemer,
fordi han samarbejder med det". Kostenko selv henviste til, at han var
blevet inviteret af de tre andre højrepartier "Reformer og Orden",
KUN og Rukh, selvom han håber på, at man kan danne en fælles
højreblok op til parlamentsvalget, herunder sammen med "Fædrelandet".
Det fremgik klart af pressekonferencen, at det eneste,
der afholder partierne fra en åben opposition til Kutjma netop er
Jusjenko. Hvis Jusjenko bliver afskediget, kan præsidenten regne
med ikke alene "gadens parlament" men også ideologisk klart formulerede
opponenter, som har deres egen Kostunica, skriver UP.
16.03.01. Mødet mellem
Kwasniewski og Kutjma
"Vi havde en meget åbenhjertig samtale. Vi undlod ikke at komme ind
på et eneste vanskeligt tema", - sagde Polens præsident Aleksander
Kwasniewski efter mødet med sin ukrainske kollega i Polen i går.
Han fortsatte: "Det strategiske partnerskab er det vigtigste aktiv uafhængigt
af vejret i vores relationer. Jeg talte om det nyttige i at føre
en åben dialog, og at ingen magtanvendelse vil kunne løse
noget som helst problem". Kwasniewski fremhævede, at Ukraine er i
en anden situation end Polen var i 1989. Ukraine har allerede sine demokratiske
institutioner i dag. Han understregede samtidigt, at der "i den moderne
verden ikke er plads til facsistiske ideologier, ligesom der i den moderne
verden heller ikke er plads til magtanvendelse som en løsning på
problemer".
Ukraines præsident Leonid Kutjma hævdede,
at han altid er parat til dialog med oppositionen, men kun med dem, som
ønsker en fremtid for Ukraine. "Jeg er parat til at snakke med oppositionen,
som støtter Ukraines europæiske valg", sagde præsident
Kutjma. Da en polsk journalist spurgte Kutjma om, han var parat til at
tale med Julia Tymoshenko, svarede Kutjma: "Det er efterforskningsorganerne,
Julia Tymoshenko skal snakke med". Derfor er chancerne for en samtale mellem
præsidenten og oppositionen i Ukraine nok begrænsede, konstaterede
STBs
polske korrespondent.
Ifølge STB sagde Kutjma efter mødet,
at han var parat til at føre en dialog med enhver opposition, der
byggede på den ukrainske stat - den uafhængige ukrainske stat
- og ikke kræver ændringer i Ukraines strategiske kurs, samt
virker indenfor Ukraines jurisdiktion. Hvis denne opposition anerkender,
at
"brostenen er proletariatets våben", så vil Leonid Kutjma ikke
tale med den. Han var også parat til at tale med "Forum for National
Frelse", "såfremt det bliver registreret". Han håbede desuden,
at "den ukrainske intelligentsia" snart ville komme med en erklæring
omkring situationen i Ukraine.
19.03.01. Jusjenko:
præsidenten kan ikke have bestilt et mord
"For nogle uger siden sagde præsidenten, at han var parat til at
aflægge ed på Bibelen på, at han ikke har noget at gøre
med journalisten Gongadzes forsvinden. Jeg er kristen og har en dyb forståelse
af værdien af disse ord. Jeg er overbevist om, at præsidenten
ikke kunne have bestilt mordet på et menneske. Jeg siger det ikke
som premiermininster, men som et almideligt menneske", - sagde Ukraines
premierminister Viktor Jusjenko på et pressemøde i fredags
ifølge UP.
Det er premierministerens tillidserklæring
til præsidenten. Selvom Kutjma allerede har svigtet Jusjenko adskillige
gange - hvilket båndoptagelserne da også synes at bekræfte
- fortsætter Jusjenko med at udvise en beundringsværdig loyalitet
overfor Kutjma. Det er dog også værd at bemærke, at Kutjma
har fastholdt Jusjenko på posten trods gentagne rygter om det modsatte.
De fleste politiske iagttagere er enige om, at Kutjma lige netop i dag
har brug for Jusjenko som aldrig før. Jusjenko er Kutjmas altafgørende
alibi i forhold til Vesten. Omvendt er Kutjma Jusjenkos eneste beskyttelse
mod hans politiske modstandere i Ukraine.
Jusjenkos ovennævnte erklæring var i
øvrigt et svar på spørgsmålet fra en udenlandsk
journalist om, hvorvidt Kutjma i den nuværende situation ikke burde
træde tilbage. Jusjenko har i øvrigt gjort det til sit varemærke
at svare sløret og mangetydigt på spørgsmål.
"Jeg udelukker rent moralsk, at præsidenten
kunne have været medvirkende til en journalists forsvinden. Jeg vil
gerne opføre mig ærligt", - sagde Jusjenko.
For at finde frem til sandheden bør styret
lægge alle sine anstrengelser i at tilvejebringe en "fyldestgørende
juridisk proces". Jusjenko var endvidere overbevist om, at det er nødvendigt
at indlede en forhandlingsproces, i stedet for "at udnytte situationen
og lave politik". Det ville efter hans opfattelse "ikke føre til
sandheden, men til løgnen".
"Denne løgn er efter min overbevisning fordelagtig
for kræfter, som ikke ønsker at se et stabilt Ukraine, men
gerne vil have Ukraine som en marionet... Disse provokationer bruges af
tredje kræfter, som i dag optræder som fredsskabere og forsvarere
af forfatningen".
Premierministeren insisterer, modsat præsidenten,
på en dialog med oppositionen - "alle bør sætte sig
ved forhandlingsbordet". At han mener det, beviste Jusjenko rent faktisk
i torsdags, da han havde et møde med lederne af den kommunistiske
demonstration, som forlangte hans afgang.
Men Jusjenko understregede, at det, som "pladsen
eller gaden siger, netop er de modsætninger, som eksisterer indenfor
det politiske flertals rammer"
Som det fremgik af premierministerens traditionen
tro forviklede og omtågede udtalelser, så nærer han en
mistanke om eksistensen af en samlet sammensværgelse - ikke alene
mod præsidenten, men også mod regeringen.
"De politiske kræfter, som står bag
denne krises oppiskning, er interesseret i, at destabiliseringen bliver
endnu mere alvorlig, så at denne krise vokser over i en alvorlig
krise i parlamentet og en regeringskrise. Men Ukraines regering er forblevet
uberørt af krisen. Ukraines regering forbliver i dag en ø
af stabilitet", - mente premierministeren.
Jusjenko gjorde det ikke helt klart, hvilke kræfter,
der efter hans mening stod "bag oppiskningen af krisen", men han var overbevist
om, at han kendte til deres mål.
"Disse kræfter vil gerne efterfølgende
oprette et regime med en "fungerende", og i 2002 vil de udnytte den regionale
administration til at afholde valgkampen".
Der er endnu en politiske nuance. På det seneste
er interessekonflikten mellem premierministeren og visse repræsentanter
for partiet SDPU (o) blevet så tydelige, at ingen længere forsøger
at skjule den. Premierministeren blev spurgt om, hvorfor han har fået
så dårligt et forhold til SDPU (o).
Svaret var kort - "vi har forskellige interesser
og forskellige metoder", men alt i alt "er SDPU (o)s ide ikke i konflikt
med regeringen". "Det er bare nogle personer... Regeringen er ikke SDPU
(o)s regionale filial".
Mandag drager Viktor Jusjenko til Krim for at mødes
med præsident Kutjma, skriver UP.
19.03.01. USA vil
bruge 750.000 $ på ukrainske massemedier
"USA og EU har fælles spørgsmål i relation til Ukraine,
men har også fælles håb". Richard Morningstar, som i
fire år var den amerikanske præsidents og udenrigsministers
rådgiver omkring bistanden til landene i det tidligere USSR, præsenterede
i fredags fonden for udviklingen af de ukrainske massemedier, skriver UP.
USA opstarter en fond på 750.000 $, som er
øremærket til udviklingen af de ukrainske massemedier. Amerikanernes
hjælp vil ske under hensyntagen til, at "Ukraine gennemgår
en svær udviklingsfase". "Vi kan ikke løse de problemer, men
kan bidrage til en løsning af dem. Det er problemet omkring de statslige
organer, og om de er tilstrækkeligt transparente. Det er problemet
omkring massemediernes ejere, og om hvorvidt der mellem udgiveren og journalisten
er forbindelser, som gør det muligt for medierne at være objektive.
Det er spørgsmålet om journalisternes objektivitet. Det er
spørgsmålet om journalisternes professionalisme. Og det er
spørgsmålet om dommernes rolle, eftersom der er ret så
mange eksempler på, at massemedierne bliver stævnet for retten",
- sagde den amerikanske ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, i
Kyiv i fredags.
Fondens præsentation blev overladt til en
mand med en mangeårig erfaring omkring Ukraine -Richard Morningstar,
som var præsident Clintons og udenrigsminister Mrs. Albrights særlige
rådgiver i spørgsmål der vedrørte de nye uafhængige
stater. I Bush-administrationen har Morningstar fået en post som
USAs EU-ambassadør. Selvom Morningstar repræsenterer den afgåede
regering, så forbliver han en af de største amerikanske eksperter
i Ukraine, idet han besøgte landet næsten hver tredje måned
som rådgiver under Clinton. På sin nye ambassadørpost
lovede Morningstar endnu en gang, at "Ukraine er overordentlig vigtig såvel
for USA som for Den europæiske Union". "Vi (USA og EU) har fælles
spørgsmål i relation til Ukraine, men har også fælles
håb".
Amerikanerne vil hjælpe, fordi de fornemmer,
at alle anerkender behovet for en fri presse, herunder Kutjma - med henvisning
til hans årlige redegørelse til parlamentet. Og Gongadze-sagen
har kun styrket amerikanerne i denne tro.
Diplomaterne bekræftede Ukraines rolle og
deres optagethed af at se landet som "demokratisk og markedsorienteret".
"Vi var dybt skuffet over begivenhederne den 9. marts p.g.a. begge de stridende
parters handlinger. Vi bliver ved med at understrege, at et af kendetegnene
på et demokratisk samfund er muligheden for at give udtryk for uenighed
uden at blive straffet. På den anden side bør demonstrationerne
have et fredeligt præg. Muligheden for at give udtryk for en anden
mening i Ukraine er meget skrøbelig. Og begivenhederne den 9. marts
har ikke besvaret alle disse spørgsmål".
Disse og andre ukrainske realiteter har tilskyndet
amerikanerne til stiftelsen af fonden for udviklingen af de ukrainske massemedier.
For 750.000 $ vil ukrainerne modtage juridisk bistand og udvikle internet-ressourcerne
og tilkoblingen til nettet, samt legater til massemedier og udstationering
af journalister. Medie-institutioner og NGO'er kan rette henvendelse angående
ansøgning om støtte på e-mail: mediafund@usemb.kiev.ua,
skriver UP.
19.03.01. Brutal
politivold mod anholdte den 9. marts
Uddrag af artikel i Kyiv Post, 16.03.01.
The violence that occurred at an afternoon riot outside the presidential
office on March 9 didn't end when the protesters went home and the TV cameras
stopped filming.
According to demonstrators and eyewitnesses, the police rounded up hundreds
of demonstrators in a series of raids throughout the capital. Individuals
suspected of being involved in the violent protests were arrested and,
in some cases, severely beaten.
While the police defended the roundup, opposition groups slammed authorities
for arresting innocent bystanders and using excessive force that landed
several victims in the hospital.
The roundup started after protesters turned violent and began hurling
fences, rocks and other objects at the riot police guarding the presidential
office. Several policemen were injured during the 20-minute onslaught,
which President Leonid Kuchma and authorities blamed on right-wing anarchists.
Television footage seemed to back up the official line that the police
handled the attack, which appeared to be unprovoked, professionally. Law
professor Gary Waldron, a former police officer in the United States who
videotaped the riot, said he was impressed with how professional and
restrained the police were during the riot.
But what he saw later changed his mind.
"When the cameras are off and people aren't watching," Waldron explained,
the story is different.
Several hours after the riot, near Olympiysky stadium, Waldron watched
as seven handcuffed young men were led away by a group of mainly plainclothes
men. Waldron saw the men hit two of the handcuffed and sedate captives.
Next Waldron followed a group of riot police to the stadium, where he
found eight men face down on the ground with their hands behind their heads.
One plainclothes man was walking around grabbing the captive's hair and
peering into their faces. When he found the man he was looking for he slammed
his face into the concrete. Two uniformed policemen were clubbing two sedate
prisoners on their backs, "just like Rodney King."
Waldron approached one of the plainclothes men that seemed to be in
charge. He was told it was "a police matter and to get back." But he stayed
on to watch 15 prisoners pushed onto a bus. As the last man entered the
bus a plainclothes man began "beating the hell out of him.? The man was
slamming the prisoner's head into the bus with such force and repetition
that Waldron feared for his life and shouted a warning.
"I emphasize none of them [the handcuffed men] were resisting," Waldron
said.
Interior Ministry spokesman Oleksandr Zarubytsky later denied that excessive
force was used. He told the Post that force was used only on those who
resisted arrest. He maintained that those taken were "hooligans" who attacked
the police during the earlier riot.
The "hooligans" he refers to are mainly members of the nationalist group
UNA-UNSO, who were some of the most active participants in the violence.
When returning home after the afternoon riot, groups of UNA-UNSO and anyone
who happened to be with them were beaten and arrested.
UNA-UNSO member Mykola Lyahovych is in the hospital with a broken rib
and severe internal bleeding. This is his second broken rib this year,
the earlier injury occurred when police beat him after an opposition rally.
Lyahovych was arrested on administrative charges and taken to a hospital,
where he underwent an operation to stop his bleeding. The two policemen
who stand guard outside his hospital room won't say how long he will be
held. His mother found him after seeing him on TV. It took her four more
days to locate her younger son at another hospital.
"We are lucky," Lyahovych's friend Olena says. "A lot just disappeared."
Zarubytsky said that 217 individuals were arrested after the rallies
on March 9. Opposition members say the number is closer to 300. Zarubytsky
said that 52 people remained under arrest as of March 13.
Those who have been released from custody report that the brutal police
roundup of demonstrators was carried out by elite Interior Ministry Berkut
forces and plainclothes cops, who victims believed were members of the
State Security Service (SBU).
The biggest roundup of suspects occurred at the headquarters of the
Ukrainian Conservative Republicans party, where UNA-UNSO members, mostly
from Western Ukraine, had been allowed to stay while in Kyiv.
"They [the police] threw tear gas into the office and when people were
paralyzed they were taken out and beaten and then electrocuted," said UNA-UNSO
member Valentyn, who avoided injury because he is disabled.
Valentyn said it was special Berkut troops who beat the men, but plainclothes
officers, whom Valentyn thought were from the SBU, who carried out the
raid.
Others fared worse. Vasily Bondar, a 45-year old UNA-UNSO member, can
barely walk, talk or sit down. Bondar and 23 others were beaten by police
and arrested near Khmara's office. He maintains he was active during the
protests but did not throw any objects.
His doctor said Bondar's major injuries are a concussion and an injured
right kidney. The doctor gave his name but told us he would be in trouble
for talking to us. Even before we left, his boss was berating him.
Bondar is not worried about the police coming back for him. "I think
they just let me be here because they figured they already taught me enough."
That lesson may not be one they want the world to know about.
19.03.01. 16 personer
savnes efter 9. marts urolighederne
Det nationalistiske parti UNA-UNSOs pressecentrum offentliggjorde i lørdags
navnene på 16 medlemmer, som forsvandt i forbindelse med politiets
arrestationer efter urolighederne i Kyiv den 9. marts, og som UNA-UNSO
betragter som værende sporløst forsvundet:
1. Savenko
2. Vjatjeslav Rohozij
3. Volodymyr Khamashko
4. Serhij Ostrovskyj
5. Bolotnyj
6. Hashuk
7. Lytvynenko
8. Ihor Kinash
9. Vasyl Nazar
10. Artur Vatus
11. Pavlo Smirnov
12. Dovitjenko
13. Roman Derkatj
14. Vasyl Ozohanytj
15. Mykola Holovatj
16. Mykola Jatsuk
11 medlemmer befandt sig lørdag i sikkerhedstjenestens isolationsfængsel,
mens 18 medlemmer var indespærret på en politistation i Kyivs
Dniprovskyj-distrikt.
19.03.01. Oppositionen
optimistisk efter møder i Polen
Efter at have ført samtaler med repræsentanter for det polske
styre, herunder præsident Aleksander Kwasniewski, er medlem af Fronten
for National Frelse folkedeputeret Taras Tjernovil sikker på at præsident
Kutjma ikke længere kan komme udenom en dialog med oppositionen,
skriver UP. Komiteen "For sandheden!", som Tjornovil også
er et fremtrædende medlem af, har en række krav til præsidenten,
inden forhandlinger kan indledes, og vil ikke udelukke muligheden af at
starte en underskriftsindsamling til støtte for afholdelse af et
ekstraordinært præsidentvalg.
Oppositionen vendte hjem fra Polen med en god portion
optimisme i bagagen. Den polske præsident, som efter visse kilder
havde sit hidtil mest alvorlige og "ligefremme" møde med sin ukrainske
ven og kollega Leonid Kutjma til dags dato, havde bare et døgn forud
for mødet med Kutjma taget imod hans modstandere.
Selve den kendsgerning, at mødet fandt sted,
finder komiteen "For sandheden!" at være "en politisk erklæring".
Mødet med Kwasniewski varede i næsten 20 minutter, og Kutjma
kan nu ikke længere "vride sig fri af en dialog med oppositionen",
sagde Taras Tjornovil i fredags.
Ifølge Tjornovil er Kutjma endnu ikke "tilpas
klar til at sætte sig omkring det runde forhandlingsbord" og man
kan efter hans mening mærke "en rådvildhed" i præsidentens
handlinger. Han forlanger, at Fronten for National Frelse skal registreres
i justitsministeriet og peger på kommunisterne som den eneste ideologisk
funderede opposition. "Forum for National Frelse er parat til at yde Kutjma
juridisk bistand", - sagde Tjornovil og tilføjede, at dialogen med
oppositionen i Polen blev indledt, selvom det daværende "Solidaritet"
ikke var officielt registreret. Kutjma vil heller ikke kunne sige, at Kwasniewskis
formidlerfunktion er en indblanding i Ukraines indre anliggender, eftersom
"efterdønningerne i Europa er meget høje".
Kwasniewski skulle også overbringe Kutjma
"Weimar-trekantens" - Polen, Frankrig og Tyskland - holdning. "Weimar-trekantens
erklæringer er ikke et officielt dokument, men en mundtlig enighed
mellem Europas førende lande, der reelt afspejler EUs holdning til
rettigheder og friheder i Ukraine. Kwasniewski fortalte, hvordan Europa
opfatter denne begivenhed - den ukrainske lovgivning, det utilladelige
i en usurpation af magten, tolerance overfor oppositionen, xenofobien og
antisemitismen. Han sagde, at han ville sige det samme til Kutjma, men
bare i en mere hård form".
"For sandheden!" har også en række forhåndsbetingelser.
De vil ikke sætte sig til rundbordsforhandlinger, før præsidenten
indrømmer, at oppositionen eksisterer og, at der er en mulighed
for, at når han rejser sig fra bordet, så bliver det som eks-præsident",
- sagde Tjornovil. Desuden har modstandskomiteen andre krav; nemlig "afskedigelsen
af alle de personer, som er medvirkende til en skæpelse af den politiske
krise og som figurerer i "båndsagen" og i Gongadze-sagen", "fastlæggelsen
af forhandlingskredsen", "fjernelsen af oligarkiske kredse fra ledelsen
af staten". "For sandheden!" indrømmer, at det vigtigste for komiteen
ikke er, at Kutjma træder tilbage, men at "den politiske konfiguration
ændres". Det anses for at være det vigtigste forhandlingstema.
Modstandskomiteen vil ikke udelukke, at den vil
starte en underskriftsindsamling for afholdelsen af et ekstraordinært
præsidentvalg, hvis den forenede [ikke-kommunistiske] opposition
træffer en sådan beslutning. Forum for National Frelsen har
ifølge Tjornovil seriøst drøftet dette initiativ.
Men indtil videre håber han på "det runde bord".
Indenfor komiteen "For sandheden!" har der fundet
en vis holdningsændring sted - den vigtigste taktiske trussel er
for dem i dag ikke så meget en "miskreditteret" Kutjmas eksistens,
men at "oligarkerne ved hjælp af kommunisterne kommer til magten"
ved at fjerne Jusjenko-regeringen.
Derfor vil "For sandheden!" afholde støttemøder
for Jusjenko den 9. og 10. april. Forinden vil man den 30. marts afholde
en anti-Kutjma koncert, og den 24. marts vil der blive afholdt en videnskabelig-praktisk
konference med titlen "Ukraine efter Kutjma".
Adspurgt om Kwasniewskis tilbud om at være
mellemmand er indblanding i en stats interne anliggender svarede Ukraines
første præsident og sidste kommunistiske partichef, Leonid
Kravtjuk, SDPU (o):
"De stridende parter vil ikke kunne løse
problemet "alene sådan som de ønsker at løse det".
"Oppositionen mener, at kun den har ret i de spørgsmål. Alle
andre tager fejl, herunder styret. I løbet af 10 års uafhængighed
har vi ikke alene løst de problemer, som vi fået, men også
skabt vores. Og alt det er skab - der er et styre, der er en opposition,
der er partier, der er Verkhovna Rada, der er en præsident og der
er en regering. I dag bør man sætte sig ned omkring det runde
bord. Man bør indlede en dialog uden ambitioner og uden forhåndsbetingelser.
Oppositionen siger, at den ikke ønsker at sidde ved samme bord som
Kutjma. Men hvis man stiller det sådan op, så vil vi aldrig
få en dialog. Hvis administrationen siger, at vi ikke vil sætte
os ved et bord, hvis Moroz også sidder der, så vil der ikke
være noget. I 1988 gik jeg med til at tage en diskussion med Rukh
uden forhåndsbetingelser. Der var ingen der stillede spørgsmålet
om, hvorvidt jeg ønsker at omgås Dratj eller Pavlytjko. Og
ideen om, at Polens præsident skal være mellemmand er helt
tåbelig. Hvis man tager sagens rent diplomatiske side - så
er der tale om en indblanding i et lands interne forhold. Det findes ikke
i verden. Præsidenter kan optræde som mellemmænd, hvis
der opstår mellemstatslige problemer. Her bør vi selv løse
det spørgsmål. Hvis vi ønsker det, så vil vi
indlede en offentlig dialog. Hvis det bliver en dialog bag lukkede døre,
og journalisterne vil så få en pressemeddelelse - så
er det bedst ikke at begyde den".
Den manglende løsning af problemerne på
demokratisk vis anser Kravtjuk for at være styrets største
fejl. "Journalist Gongadzes død. Jeg er endnu aldrig stødt
på tilfælde, hvor man hver eneste dag giver forskellige informationer
vedrørende et og samme spørgsmål. Det fremkalder med
det samme mistillid. Efter min opfattelse kunne hverken indenrigsministeriets,
rigsadvokaturens eller SBUs ledere omdanne sig selv til interviewere. Hver
eneste har en pressetjeneste, som burde have givet en information, som
er gennemprøvet tital af gange. Også selvom den kun består
af en sætning. Men her ser man, at førstemanden træder
frem foran journalisterne, bliver fanget på ordet, og en skandale
bliver blæst op. Dengang jeg var i Tyskland, USA og Østrig
sagde de det samme: "I har skabt flere fejl under selve løsningen
af problemet. I har ikke haft en gennemsigtighed og en ægte demokratisk
tilgang til løsningen af disse problemer", siger Kravtjuk ifølge
UP.
19.03.01. Blev
indenrigsministeren skandalens andet offer?
Hele dagen i går kom der modstridende oplysninger om, hvorvidt den
ukrainske indenrigsminister Jurij Kravtjenko er blevet fyret. Ifølge
BBC's
ukrainske afdeling blev bl.a. UP's og Vesti online's oplysninger
"fra velunderrettede kilder" om Jurij Kravtjenkos afskedigelse hverken
be-eller afkræftet fra officielt hold.
I et interview til den russiske
radiostation Moskvas Ekko fornyligt sagde sekretæren for Ukraines
nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, at de to udskiftninger
som fandt sted i februar, ikke var de sidste indenfor Ukraines rets-og
ordenshåndhævende myndigheder. Han ville dog ikke præcisere,
om han i den forbindelse hentydede til mulige ændringer i ledelsen
af Ukraines indenrigsministerium, skriver BBC.
Ifølge flere ukrainske nyhedsservere afskedigede
Leonid Kutjma i weekenden indenrigsminister Jurij Kravtjenko. En af de
hidtige vice-indenrigsministre; nemlig Jurij Smirnov, skulle være
blevet udnævnt til ny indenrigsminister. Jurij Smirnov har tidligere
været leder af indenrigsministeriets afdeling i Kutjmas hjemby Dnipropetrovsk
og har på det seneste stået i spidsen for politiet i Ukraines
hovedstad - Kyiv, oplyser Vesti online, UP og podrobnosti.
Efter fyringen af Leonid Derkatj fra posten som
sikkerhedspolitiets leder, forudsagde politologer i Kyiv, at Jurij Kravtjenko
ville blive den næste. Kravtjenko er den minister i regeringen, som
har siddet på posten i længst tid; nemlig siden juli 1995.
Kutjma har været præsident siden juli 1994. Mange mistænker
netop Kravtjenko for at have udført ordren om bortførelsen
af journalisten Georgij Gongadze, som siden blev fundet med hovedet skåret
af i en skov udenfor Kyiv. Politikeren Taras Tjornovil har desuden sagt,
at han er overbevist om, at han har grundlag for at påstå,
at hans far - den kendte nationale leder Vjatjeslav Tjornovil - blev fjernet
af netop den samme specialafdeling, om hvilken indenrigsminister Kravtjenko
fortalte Kutjma i de af Melnitjenko optagede samtaler: "Jeg har et rigtigt
kamplystent hold nu, det er nogle rigtige vovehalse, de gør lige,
hvad man be'r dem om". Vjatjeslav Tjornovil omkom i en trafikulykke den
25. marts 1999.
19.03.01. Rusland
er interesseret i et uafhængigt og stærkt Ukraine
Spørgsmålet om dannelsen af nye unionsstrukturer, herunder
mellem Rusland, Hviderusland og Ukraine hverken er eller har været
aktuelt for Ruslands regering og præsident, meddelte næstformanden
for Den russiske Føderations præsidents administration, Sergej
Prikhodko, som kommentar til konferencen "Ukraine, Belarus og Rusland -
unionen er uundgåelig", som fandt sted i weekenden i Kyiv og som
bl.a. opfordrede de tre landes præsidenter til at arbejde for oprettelsen
af en union mellem de tre lande, skriver korrespondent. net.
"Selvfølgelig findes der både i Ukraine
og Rusland et bredt spektrum af synspunkter på fremtiden i vores
relationer. Den generelle dimension i disse synspunkter er at styrke samarbejdet
og ligeberettigelsen. Det var netop, hvad en lang række møder
mellem præsidenterne, regeringsmedlemmerne og lederne i de to lande
handlede om".
"Rusland er interesseret i et uafhængigt og
stærkt Ukraine. Netop det er forklaringen på, at Ruslands præsident
Vladimir Putin har pålagt regeringen og den udøvende magt
at styrke et sådant ligeberettiget og gensidigt fordelagtigt samarbejde",
- fremhævede næstformanden for Putins administration.
"Hvad angår enkelte af den russiske Statsdumas
medlemmers rejse, - understregede næstformanden for præsident
Putins administration, - så er de bestemt af disse partiers og sammenslutningers
mål. Det er netop forklaringen på den rejse til Ukraine, som
repræsentanter for Dumaens venstre-partier nu foretager".
20.03.01. Befolkningen har
tillid til Jusjenko-regeringen
Politologen Mykola Tomenko, som er direktør for Institut for Politik,
udtalte i går, at der for første gang er grundlag for at tale
om, at Ukraine har en regering, der nyder folkets tillid, oplyser Vesti
online. Herom vidner en undersøgelse, som Institut for Politik
har gennemført i slutningen af februar og i starten af marts. Ifølge
meningsmålingen betragter 35% af de adspurgte sig som tilhængere
af Viktor Jusjenkos regering, mens kun 15% betegner sig som modstandere
af denne regering. Samtidigt siger hele 63%, at de er tilhængere
af Viktor Jusjenko som person.
Ifølge 43% af de adspurgte bør Verkhovna
Rada under Jusjenkos beretning i næste måned støtte
Jusjenko, mens kun 19% mener, at parlamentet bør anbefale præsidenten
at afskedige regeringen. Ifølge Mykola Tomenko er der på den
baggrund intet grundlag for at tale om regeringens afsked, mens al snak
om en sådan kun skyldes enkelte politikeres ambitioner.
Ifølge undersøgelsen er selv tilhængere
af de partier, som er kritiske overfor Jusjenkos politik, overvejende positivt
indstillet overfor regeringen. Det gælder 68% af SDPU (o)s tilhængere,
71% af "Jabluko"s tilhængere, 67% af Arbejdende Ukraines tilhængere
og 67% af tilhængerne af Demokratisk Union (=Regionernes genfødsel).
Selv blandt vælgere, der sympatiserer med kommunisterne, støtter
omkring 33% den nuværende regerings politik, oplyser politologen
Tomenko.
20.03.01. Rigsadvokatens
afsked kan være nært forestående
Formanden for Verkhovna Radas udvalg til bekæmplese af den organiserede
kriminalitet og korruption, Jurij Karmazin, sagde i går, at man i
løbet af ugen kan forvente, at Ukraines øverste anklager,
rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko, bliver afskediget.
Ifølge Karmazin foregår der i øjeblikket
en aktiv kamp mellem parlamentets "oligarkiske fraktioner" (SDPU (o), Regionernes
genfødsel, Arbejdets Ukraine, Jabluko og Solidaritet, red.) om retten
til at øve indflydelse på den nye kandidat til posten som
rigsadvokat. Samtidigt afviste Karmazin at kommentere de mulige kandidater
til posten som rigsadvokat, skriver Vesti online under henvisning
til UFS.
Jurij Karmazin kom i går med en anden sensationel
oplysning; nemlig, at Leonid Kutjma havde afskediget formanden for præsidentens
administration, Volodymyr Lytvyn.
Der var dog i går ingen, som kunne bekræfte denne information
fra officielt hold.
20.03.01. Indenrigsministerens
afsked bekræftet
Den permanente repræsentant for Ukraines præsident i Verkhovna
Rada, Roman Bezsmertnyj, bekræftede i et interview til BBC's
ukrainske afdeling i går, at præsident Leonid Kutjma har underskrevet
et dekret om afskedigelsen af sin indenrigsminister gennem næsten
6 år - Jurij Kravtjenko.
Bezsmertnyj sagde, at dette dekret i den nærmeste
fremtid vil blive offentliggjort i de officielle massemedier, hvorefter
dekretet vil træde i kraft.
Oppositionen, herunder aktivisterne i aktionen "Ukraine
uden Kutjma", har gennem længere tid krævet Jurij Kravtjenkos
afsked.
En af aktionens koordinatorer Volodymyr Tjeremys
hilste Kravtjenkos afskedigelse velkommen, og betegnede den som "et positivt
skridt" fra præsident Kutjmas side.
Dog gav oppositionens repræsentanter udtryk
for, at ministerens afsked ikke var et resultat af deres forhandlinger
med styret, og at de også fremover ville kæmpe for at få
opfyldt alle deres mål, herunder afskedigelsen af præsident
Kutjma.
Ifølge visse kilder er det general-oberst
Jurij Smirnov, som i øjeblikket er leder af politiet i hovedstaden
Kyiv, og som forinden arbejdede i præsident Kutjmas hjemby i Dnipropetrovsk,
afløse den 50-årige Kravtjenko på posten som indenrigsminister.
I sidste måned afskedigede Kutjma formanden
for Ukraines sikkerhedstjeneste og lederen af det statslige sikkerhedskorps.
Afskedigelserne kom efter de største protestaktioner i Kyiv i ti
år.
Folkedeputeret og formand for Verkhovna Radas finansudvalg,
Oleksandr Turtjynov, sagde i går, at Leonid Kutjma allerede havde
underskrevet et dekret om udnævnelsen af Jurij Smirnov til posten
som indenrigsminister.
Ifølge repræsentanter for de rets-og
ordensudøvende myndigheder, så befandt såvel Kravtjenko
og Smirnov i går i provinsen i forbindelse med deltagelse i begravelse
af slægtninge. Netop det skulle ifølge visse kilder være
forklaringen på, at præsidentens dekreter om ændringer
i ledelsen af indenrigsministeriet endnu ikke er blevet offentliggjort,
skriver Vesti online.
20.03.01. Der Spiegel
bringer udskrifter af Kutjma-bånd
Under overskriften "Watergate in Kiew" bringer det tyske ugeblad Der
Spiegel en række stenogrammer af de kompromitterende båndoptagelser,
som major Melnitjenko tidligere har fået offentliggjort i Ukraine,
og som har været lagt ud på denne hjemmeside i et stykke tid.
Den danske oversættelse af artiklen "Watergate
in Kiew" kommer i morgen.
I en leder i samme nummer skriver bladet:
"Forrige sommer beklagede Ukraines præsident
Leonid Kutjma i et Spiegel-interview: "Borgerne er kede af det kaos, som
er hos os". Nu sørger han imidlertid selv for kaos. I begyndelsen
af måneden mundede mostanden mod statsoverhovedet for første
gang ud i blodige gadeslagsmål. Den bliver opflammet af stadig nye
detaljer fra en aflytning, som gennem flere måneder blev gennemført
af Kutjmas tidligere livvagt i hans embedskabinet. Optagelserne sandsynliggør,
at Kutjma er involveret i likvideringen af en journalist, som var kritisk
overfor regimet. Der Spiegels redaktør, Christian Neef, fik
udleveret de første kopier af båndoptagelserne for nogle uger
siden under konspiratoriske omstændigheder kort før midnat
i Kievs Nobel-club "Gold Cup". Den næste morgen mødte sikkerhedstjenesten
op på Neef's kontaktmands adresse, gennemrodede hans kontor og tog
hans PC med sig. I mellemtiden var det lykkedes det at få omfattende
aflytningsmaterialer til Hamborg (Spiegels hovedkvarter, red.) Der Spiegel
lod
båndoptagelserne blive undersøgt i diverse institutter med
henblik på at fastslå deres autenticitet og bringer i dag nogle
uddrag. Der var en ting, der især forbløffede Neef i Kiev:
Ukrainerne er mindre chokerede over samtalernes indhold, end over den primitive
jargon hos deres statsoverhoved".
20.03.01. Oversvømmelser
i Transkarpatien fortsætter
Oversvømmelserne i Zakarpatska-regionen i Ukraine på grænsen
til Ungarn ser ud til at have udløst en kurre på tråden
mellem nabolandene Ungarn og Ukraine. Tre landsbyer i Berehivskyj-distriktet
i Zakarpatska-regionen befinder sig stadig under vand. Det er tre landsbyer,
som aldrig før er blevet ramt af flodbølgen, eftersom der
ikke er nogen floder i nærheden. I forgårs kom der vand fra
Tysa-floden, som i dette distrikt går gennem ungarnsk territorium.
I lørdags blev der forhandlet til sent ud
på aftenen mellem den ukrainske katastrofeminister og hans ungarnske
kollega, samt lederne af de to landes grænseregioner. De ungarnske
embedsmænd indrømmede, at de var tvunget til at lede flodbølgen
ind over ukrainsk territorium for at forhindre oversvømmelsen af
deres egne beboede områder.
"Vores fagfolk sag, at hvis ikke vil laver en regulering
af vandet, kunne det føre til, at Beregove ville blive oversvømmet
(en by på den ukrainske side grænsen, red.). Da vi var i færd
med at grave vejen op, så blev otte beboede områder hos os
ligeledes oversvømmet", - sagde en ungarnsk embedsmand til STB.
Ungarerne lovede at rette op på situationen
bl.a. ved at åbne sluserne og stille pumper op for at få vandet
væk fra de ukrainske landsbyer og tilbage til Tysa. Men de bebudede
forholdsregler blev hverken indledt i forgårs eller i går.
Vandet bliver ved med at strømme ned til de ukrainske landsbyer
fra den ungarnske side grænsen. Det er endnu ikke kommet til en international
skandale, men det ukrainske udenrigsministerium er allerede gået
ind i sagen, oplyser STB.