28.04.00. Reformer i energisektor fortsætter
28.04.00. Verdensbanken kritiserer de ukrainske energireformer
28.04.00. To dræbt da mur styrtede sammen i Lviv
28.04.00. Suppleringsvalg i 10 kredse til Verkhovna Rada
27.04.00. 14-året for Tjornobyl-ulykken. Status
27.04.00. Kutjma: Forfatningsændringer et spørgsmål om ære
27.04.00. TV-optagelse afslørede årsag til missil-ulykken. Ukraine og NATO
27.04.00. Stolt finansminister: Budgettets indtægtsside overholdes
26.04.00. Russisk Sortehavsflåde skyder mod ukrainsk skib
26.04.00. Kutjma fremlægger forfatningsændringer i Radaen
26.04.00. Nyt ukrainsk superfly
26.04.00. Premierminister lover at Tjornobyl bliver lukket
25.04.00. Forsvaret indrømmer at missil var skyld i tragedie
25.04.00. Biflod til Dnipro forurenet af industriudledninger
24.04.00. Premierminister anmoder om afsked
24.04.00. Vildfarent missil dræber tre og lemlæster fem
24.04.00. Skattechef truer parlamentsmedlemmer
19.04.00. Kort Putin-besøg i Kyiv. Ingen konkrete resultater
19.04.00. Kutjma og Putin besøger Sevastopol
19.04.00. Tjornobyl-høring i Radaen
18.04.00. Folkeafstemningens resultater
18.04.00. Vælgerkomiteen kritiserer oppositionen for passivitet
18.04.00. Blandede kommentarer fra ukrainske politikere
17.04.00. Kæmpe flertal for udvidede magtbeføjelser til Kutjma
17.04.00. Omfattende pres på vælgerne under folkeafstemningen
17.04.00. USA bakker op om Leonid Kutjma. Uklarhed om Tjornobyl
17.04.00. Kutjma til Rusland: vær hårdere i gas-krav
01.04.-14.04.00. er i arkiv
 

17.04.00. Kæmpe flertal for udvidede magtbeføjelser til Kutjma

De ukrainske vælgere skulle i går ved en folkeafstemning, der havde strukket sig over 10 dage, tage stilling til fire spørgsmål: 1) præsidentens ret til at opløse parlamentet, hvis det ikke har oprettet et dueligt flertal, eller hvis det ikke har vedtaget statsbudgettet 2) afskaffelse af parlamentsmed- lemmernes immunitet, 3) begrænsning af antallet af parlamentsmedlemmer fra 450 til 300 samt 4)  oprettelse af et to kammer parlament.
    Over 70% af vælgerne tog del i folkeafstemningen. Dermed vil samtlige spørgsmål være gyldige, eftersom der kræves mindst 50% valgdeltagelse.
    De første prognoser kl. 22.00 på baggrund af 105.780 optalte stemmesedler viste, at alle fire spørgsmål ville få et massivt flertal på "ja", med stemmetal der næppe er set i noget andet demokratisk land.  Det eneste disse tal minder om, er faktisk den første folkeafstemning i det uafhængige Ukraine den 1.12.1991, da Ukraine med over 90% stemte for uafhængighed af Sovjetunionen og dermed gav Boris Jeltsin mulighed for at fjerne Mikhail Gorbatjov og opløse "det onde imperium".
    På baggrund af informationer fra 21 ud af Ukraines 27 regioner ville spørgsmålet om præsidentens ret til at opløse parlamentet, hvis det ikke har oprettet et dueligt flertal, eller hvis det ikke har vedtaget statsbudgettet opnå 90,7% "ja"-stemmer; spørgsmålet om afskaffelse af parlamentsmedlemmernes immunitet opnå over 92% "ja"-stemmer; spørgsmålet om begrænsning af antallet af parlamentsmedlemmer fra 450 til 300 ville opnå knap 93% "ja"-stemmer; og endelig ville spørgsmålet om oprettelsen af et to kammer parlament opnå 89,7% "ja"-stemmer. Altså en total triumf for Kutjmas planer om udvidede magtbeføjelser til sig selv og bureaukratiet.
    Folkeafstemning har demonstreret, at præsident Kutjma nu har opbygget en stort set ubegrænset magt i Ukraine. Hvis han vil, kan han i teorien gennemføre flere folkeafstemninger, der eksempelvis kan sikre, at han ikke behøver at skulle træde tilbage i 2004, men kan sidde frem til 2010 som præsident. Ifølge politologen Mykola Tomenko har oppositionen lidt et totalt nederlag i sit forsøg på at overbevise befolkningen om, at de skulle boykotte folkeafstemningen. Desuden mener Tomenko, at resultaterne viser, at præsidentens magtbase nu først og fremmest udgøres af det lokale bureaukrati. Det er de regionale og distrikts-statsadministrationer, som Kutjma udnævner suverænt, der reelt har sikret folkeafstemningens massive "ja" ved at agitere, bede, opfordre, true, presse og manipulere vælgerne. Ifølge Mykola Tomenko trak de finans-politiske støtter for Kutjma, der oprindeligt tog initiativ til folkeafstemningen, sig efterhånden ud af processen, således at det hele til sidst blev overladt til det lokale statsbureaukrati. Og man må sige, at kun kommunistpartiet i Sovjet-tiden kunne sikre et bedre resultat med stemmeprocenter på 99,8 end det kutjmokrati, som nu har fejret en historisk triumf.
    Leonid Kutjmas kommentar i går var da også, at han "mener, at det ikke er den sidste folkeafstemning i vores liv". Det eneste der måske kan gøre det vanskeligere for Kutjma at indføre et direkte præsidentstyre via en ny folkeafstemning er, hvis de lovede økonomiske resultater udebliver p.g.a. den fortsatte massive korruption i samfundet. Spørgsmålet er i givet fald, om Kutjma vil gå planken ud og indføre et totalitært system, hvor man simpelthen laver om på sandheden via den totale kontrol med massemedierne som i Sovjet-tiden og skjuler dårligdommene og/eller giver Vesten, Rusland, EU, Europarådet, historien, kommunisterne, jøderne osv. skylden for den fortsatte misære? Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre i et moderne samfund med telefax, internet og mobiltelefoner - ting man jo ikke havde før 1991. De kan jo næppe lade sig gøre overfor samfundets elite. Spørgsmålet er vel også, hvad Kutjmas finans-politiske støtter (oligarkerne) har af planer for det kommende parlamentsvalg i 2002 og præsidentvalget i 2004. Indgår en ny periode til Kutjma i spidsen for et nationalistisk diktatur, der bliver mere og mere isoleret fra omverdenen, i deres planer? Omvendt har denne folkeafstemning vist, at Kutjma godt kan regne med at han kan basere sin magt udelukkende på statsadministrationerne og regeringen. specielt indenrigsministeriet, skattevæsenet, statsadvokaturet og forsvarsministeriet. Og der er ingen tvivl om, at Kutjmas bureaukati er parat til at indføre diktatur i morgen, hvis det skulle blive bedt om det.
    Politologen Tomenko forudser, at man til september kan forvente en politisk krise, der kan resultere i nyvalg til parlamentet, Radaen, som en reaktion på, at Radaen ikke vil vedtage nogle af de spørgsmål, som nu har fået et massivt flertal ved folkeafstemningen.
 

17.04.00. Omfattende pres på vælgerne under folkeafstemningen

Ukraines vælgerkomité (KVU), som er en statskontrolleret NGO der overvåger valghandlinger i og udenfor Ukraine, holdt søndag en pressekonference, hvor de berettede om omfattende overtrædelser af valgloven under gennemførelsen af folkeafstemningen inden den 16. april og på selve dagen. De væsentligste overtrædelser ifølge KVUs informationer skete først og i forbindelse med tvunget afstemning. Der har været adskillige eksempler på, at vælgere er blevet forpligtet til at stemme før tiden og komme tilbage med valgstedets bekræftelse på, at man har stemt. Eftersom der ikke er nogen lov, der fastlægger hvordan en sådan bekræftelse skal se ud, brugte man på de enkelte valgsteder de respektive stempler som bevis på, at en vælger har stemt. "Hvert valgdistrikt har sit eget stempel og vælgerne bliver meget indtrængende bedt om at medbringe den og får at vide, at de ikke kan komme på arbejdet uden en sådan bekræftelse. Patienter på sygehuse fik at vide, at hvis de ikke stemte før tiden, så ville de blive udskrevet den 16. april. Der er eksempler på, at dekaner tager ud til valgstederne og kontrollerer i vælgerfortegnelserne, om den eller den studerende har stemt. Hvis de ikke har stemt endnu, får de at vide, at de skal hen og stemme", fortalte Ihor Popov fra KVU.
    Ifølge KVUs valgobservatører herskede der kaos på flere af valgstederne under den del af afstemningen, der fandt sted før den 16. april. Der blev eksempelvis stemt udenfor stemmeboksene, folk stemte for deres familiemedlemmer, osv. Denne gang var der kun ganske få internationale observatører i sammenligning med præsidentvalget. Ifølge KVU var der kun inregistreret 69 internationale observatører, heraf var de 43 ukrainske statsborgere.
    KVU mener, at selve ideen om folkeafstemning til en vis grad er blevet deskrediteret af de lokale lederes iver i forsøget på at opnå den størst mulige stemmeprocent. Folk var parate til selv at gå hen og stemme. Men fordi de blev presset til det og sågar før tiden, kan ifølge KVU medføre at mange får den opfattelse, at folkeafstemningen var forkert og udemokratisk.
 

17.04.00. USA bakker op om Leonid Kutjma. Uklarhed om Tjornobyl

Den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright afsluttede lørdag et to dages besøg i Ukraine. Madeleine Albright ankom efter eget udsagn til Kyiv for at bakke op omkring den nye ukrainske reformregering og bekræfte USAs beslutning om fortsat at støtte Ukraine såvel økonomisk som politisk. Den amerikanske udenrigsminister forsikrede, at USA vil støtte Ukraine såvel bilateralt som i de internationale finansinstitutioner, dvs. primært Den internationale Valutafond og Verdensbanken. "Når jeg kommer til Kyiv, så forstår jeg at det en af de bedste byer i Europa. Nu er det forår, tid til naturens fornyelse, og som jeg har forstået det, så lover dette forår i Ukraine også at blive et forår for politisk fornyelse. Tiden er kommet til at angribe gamle problemer med nye metoder. Vi erkender også vores rolle i denne proces. Og jo stærkere vores støtte vil være, des stærkere vil de ukrainske reformer være", sagde Albright. Hun påpegede, at USA sætter stor pris på Ukraines regering og dens virke, som er rettet mod en fortsættelse og en fremskyndelse af de økonomiske reformer.
    Et særligt tema under hendes møde med præsident Kutjma var lukningen af Tjornobyl atomkraftværket. Ukraines præsident bekræftede for gud-ved-hvilken-gang at Tjornobyl værket vil blive lukket. Albright lovede på USAs og G7-landenes vegne at støtte lukningen økonomisk, men tilføjede, at Ukraine burde komme med en præcis dato for lukningen. "Hvad angår Tjornobyl", sagde Leonid Kutjma om lørdagen midt under en træbeplantning i "Ærens park" i Kyiv, "så er de vigtigste spørgsmål som er tilbage, det er økonomiske spørgsmål. I går drøftede jeg dette problem med Ivan Stepanovytj (Pljusj, parlamentsformanden, red.). Hvis vi bare med lukkede øjne lukker Tjornobyls 3. reaktor, så vil vi sidde med natlamper til vinter".
    Under forhandlingerne mellem Albright og den ukrainske ledelse blev det understreget, at virkeliggørelsen af ideen om en olierørledning der fører fra Odessa til Brody er meget vigtigt for såvel Ukraine som Europa. Men uden økonomisk støtte bl.a. fra USA vil dette projekt blive trukket ud. (Der har været talt om projektet lige siden 1992). Derfor foreslog Ukraine amerikanerne at støtte Odessa-Brody projektet økonomisk.
 

17.04.00. Kutjma til Rusland: vær hårdere i gas-krav

Det næste væsentlige besøg i Ukraine vil finde sted allerede i starten af denne uge, når Ruslands nyvalgte præsident Vladimir Putin efter planen skal ankomme til Kyiv på officielt besøg. Leonid Kutjma sagde i lørdags, at han som præsident "er interesseret i, at Rusland indtager en mere hård position hvad angår Ukraines gæld for gas". Det forventes, at problemet omkring Ukraines milliardstore gæld for russiske gasleverancer, vil blive et af hovedemnerne under Putins besøg.
    "Vi kan ikke tillade os at at brænde gassen af så ugudeligt, som vi gør det i dag", sagde Kutjma i lørdags iført Adidas-træningstøj. "I løbet af 1. kvartal har vi forbrugt gas for 500 millioner dollars. Så vær venlig at sige mig: hvad kan vi forvente i forhold til Ukraine, når vi ikke har betalt en kopek til Rusland, andet end at det er naturligt, at Rusland stiller hårde krav, og vi naturligt bør tænke over det og leve efter evne".
 

18.04.00. Folkeafstemningens resultater

Hele 81% af de ukrainske vælgere deltog i folkeafstemningen, hvilket er ukrainsk rekord ved en valghandling, bortset fra den første folkeafstemning i 1991. Resultaterne blev et kæmpe "ja" for alle de fire spørgsmål, nemlig:
- 90,16% stemte for at skære antallet af parlamentsmedlemmer ned fra de nuværende 450 til 300;
- 89,26% stemte for nødvendigheden af at begrænse parlamentsmedlemmernes immunitet;
- 82,15% stemte for nødvendigheden af at oprette et tokammer parlament, hvor det ene kammer skal repræsentere regionernes interesser;
- 85,87% stemte for at give præsidenten ret til at opløse det nuværende etkammer parlament Verkhovna Rada, hvis det inden 1 måned ikke har kunnet skabe et permanent parlamentarisk flertal eller, hvis det inden 3 måneder ikke har kunnet godkende det af regeringen fremlagte statsbudget.

Præsident Kutjma sagde i går i en kommentar til folkeafstemningen, at "han ikke kan være andet end tilfreds, eftersom der har været alt for mange insinuationer omkring denne folkeafstemning. Og initiativtagerne til disse insinuationer var netop os ukrainere, hvis man kan kalde nogle af dem det, fordi de arbejdede ikke for Ukraines interesser, men imod dem". "Efter at folkeafstemningens resultater bliver offentliggjort vil jeg henvende mig til parlamentet med nogle konkrete forslag angående indføjelsen af folks vilje i Ukraines forfatning".
 

18.04.00. Vælgerkomiteen kritiserer oppositionen for passivitet

Komiteen af ukrainske vælgere (KVU) mener, at folkeafstemningens resultat først og fremmest er en følge af oppositionens "formløshed". De oppositionelle politiske kræfter havde ifølge KVU slet ikke udbredt agitationsmateriale imod folkeafstemningen. Selv reaktionen på dens resultater var temmelig vag. "Hvis man virkelig ønsker det, kan man finde temmelig mange forhold, som er så massive, at de endda kan sætte spørgsmålstegn ved folkeafstemningens resultater. Det bliver spændende at se, om vores opposition vil gøre det. Foreløbigt ser vi ikke tegn på det", sagde Ihor Popov fra KVU på et pressemøde i går. KVU kom tilsyneladende ikke ind på det forhold, at myndighederne slog ned på ethvert forsøg på at udbrede agitation imod folkeafstemningen.
    Der var kun 73 internationale observatører over hele Ukraine i modsætning til de næsten 1000, der var der under præsidentvalget. Det skyldes, at de internationale organisationer først modtog de officielle invitationer for sent. Ifølge KVU var tvunget afstemning den væsentligste lovovertrædelse under folkeafstemningen. Oftest var de skyldige i denne tvang ledelsen på læreanstalter (herunder skoler), sygehuse, militærforlægninger og fænglser. Det kan ifølge KVU langt fra udelukkes, at de ubrugte stemmesedler også blev anvendt (som man i øvrigt så det allerede under præsidentvalget). Ifølge den lov der gælder for folkeafstemnigen er det umuligt at stille nogen til ansvar for disse lovovertrædelser. "Loven om folkeafstemningen giver ikke mulighed for en almindelig klage over disse beslutninger", siger Jevhen Radtjenko fra KVU. "Den centrale Valgkommission kan hvad enten den vil det eller ej ikke reagere normalt på disse forhold".

18.04.00. Blandede kommentarer fra ukrainske politikere

Den tidligere formand for parlamentet, Oleksandr Moroz, var kritisk overfor folkeafstemnings- resultatet, idet han erklærede, at der fortsat ville være "politiske slagsmål" omkring indføjelsen af det  i forfatningen. Men det var også derfor folkeafstemningen blev iværksat sagde Moroz og tilføjede ironisk, at han havde ventet minimum et 100% vælgerfremmøde. Han påpegede desuden det pres, som den udøvende magt udsatte borgerne for og afstemningens tvunge karakter.
    Tidligere præsident og nu medlem af parlamentet for partiet SDPU (o) Leonid Kravtjuk sagde, at Ukraine fortsætter at øve sig i demokrati og gør det godt. Folket havde sagt "ja". Han var dog bange for, at folkeafstemningen ikke ville løse op for problemet mellem den lovgivende og den udøvende magt. "Præsidenten har sagt, at flertallet skal skabes på grundlag af hans program. Men hvad skal partiernes så gøre? Give afkald på deres programmer?", spurgte Kravtjuk. "Det er svært at forstå en vælger, som i går stemte på en folkedeputeret og i dag siger, at han er et dumt svin".
    Kommunistpartiets noget mere velformulerede leder Petro Symonenko sagde, at det ikke var en folkeafstemning, hvor folket tilkendegav sin vilje overfor magthaverne, men endnu et skridt på vej mod diktaturet og afskaffelsen af demokratiske institutioner i det ukrainske samfund. "Statsadministrationerne kørte en "socialistisk kappestrid" om at være den mest tro mod præsidenten for så vidt angår sikringen af det størst mulige antal fremmødte - det er det klareste bevis for det jeg nævnte", sagde Symonenko. Ifølge kommunistlederen vil den politiske udvikling resten af året medføre en opløsning af Verkhovna Rad til efteråret, en regeringskrise hen imod starten af vinteren og derefter et præsidentvalg før tiden. "Jeg vil ikke udelukke, at bestemte fraktioner i parlamentet får besked på ikke at stemme for forslagene til forfatningsændringer. Dermed vil man skabe en situation, der gør det muligt at opløse Verkhovna Rada", sagde han og tilføjede, at hvis der bliver indføjet ændringer til Ukraines forfatning, vil parlamentet miste sin vægt. "Radaen mister sin uafhængighed og bliver underlagt præsidentens administration og regeringen", konstaterede kommunistlederen, der endnu engang skarpt kritiserede Den centrale Valgkommission for at være partisk, fordi den ikke har villet inregistrere kommunistpartiets og andre venstrepartiers underskrifter til fordel for en alternativ folkeafstemning.
    Andre folkedeputeredes vurdering var som følger:
    Ivan Pljusj, parlamentsformand, havde følgende svar på spørgsmålet om størrelsen af "ja"-procenten: "Meningsmålingsinstitutterne her i landet har lært at lave prognoser, som ikke afviger fra resultatet. Derfor bør de nok spørge dem om, hvordan de kunne få det sådan"
    Oleksandr Jemets, Reformer-Kongres: "Udfra en sandsynlighedteoretisk betragtning ligger det resultat, som Transkarpatien viste, lidt udenfor de matematiske lovmæssigheder, for slet ikke at tale om de politiske ditto".
    Viktor Aljoshyn, Rukh-Kostenko: "Det var en prøve på de regionale repræsentanters loyalitet, om de var i stand til at organisere et massivt fremmøde eller i det mindste en opvisning".
De fleste folkedeputerede havde en ironisk holdning til resultatet. Ikke desto mindre har flertallet ingen planer om at gøre oprør. Flertallet skal nu i gang med at finde ud af, hvordan og hvornår "folkeviljen" skal indføjes i forfatningen.
    Oleksandr Volkov, "Regionernes Genfødsel": "Jeg tror, at enten i dag eller i morgen vil præsidenten komme med et lovforslag, og som Verkhovna Radas formand har lovet, så vil det spørgsmål blive drøftet snarest. Og det vil vi gerne hjælpe med".
    Viktor Medvedtjuk, SDPU (o) og 1. viceformand for Verkhovna Rada: "Præsidenten retter henvendelse til Verkhovna Rada vedrørende forfatningsændringer, og Verkhovna Rada vil behandle den i overensstemmelse med forfatningens 13 afsnit. Dvs. at først skal den vedtages af et simpelt flertal i den ene samling, så skal Forfatningsdomstolen komme med en indstilling, og siden vil man kunne vedtage den endegyldigt i næste samling. Resultaterne vil være kendt sidst i april, dvs. at Verkhovna Rada til maj vil vente på en indstilling til forfatningsændringer".
    Oleksandr Turtjynov, "Batkivstjyna": "Oprettelsen af et andet kammer vil fremskynde regionaliseringsprocessen i vort land. Jeg vil meget gerne håbe på, at spørgsmålet om regionalisering ikke vokser over i et spørgsmål om føderalisering".
    Oleksandr Jemets, Reformer-Kongres: "Det er nødvendigt at kigge på regeringens beføjelser, præsidentens beføjelser, proceduren for ministerudnævnelse. Den som har sat det hele i gang kan ikke engang selv forstå, hvad han har sat gang i".
 

19.04.00. Kort Putin-besøg i Kyiv. Ingen konkrete resultater

Den russiske præsident Vladimir Putins besøg i Kyiv i går var det tredje statsbesøg på ganske kort tid i Ukraine efter den britiske og amerikanske udenrigsministre. Den 6 juni forventes desuden USAs præsident Bill Clinton at ankomme til Kyiv.
    Putin ankom til Kyiv sent mandag aften. Tirsdag morgen spiste han morgenmad med Ukraines præsident Leonid Kutjma og gik herefter over til Marijinskyj paladset, hvor kortvarige forhandlinger fandt sted med deltagelse af de to landes statsoverhoveder, regeringschefer, forsvarsministre og udenrigsministre. Sortehavsflåden og den ukrainske gas-gæld til Rusland var forhandlingernes hovedtema. For næsten tre år siden kom Boris Jeltsin med de overraskende og berømte ord om, at enhver russisk embedsmand når han vågner som det første bør tænke på, hvad han har gjort for Ukraine. Det skete under underskrivelsen af venskabs-og samarbejdsaftalen mellem Rusland og Ukraine. En aftale som begge landes parlamenter har ratificeret og som danner grundlaget for relationerne mellem de to suveræne stater. I dag er der imidlertid ingen der forventer den slags sentimentale udbrud af Jeltsins efterfølger Putin, snarere tværtimod. Det sentimentale i forholdet mellem de to broderfolk er overstået. Det sås tydeligt under møderne i går. Den russiske delegation holdt sig for sig selv, og der var næsten ingen der snakkede med hinanden, bortset fra ved forhandlingsbordet. Putins besøg i Ukraine var et såkaldt arbejdsbesøg uden æresgarde eller afspilning af nationalmelodier.
    Hovedemnet var altså den ukrainske gas-gæld. Ifølge de forskellige vurderinger, så ligger Ukraines gæld for russisk gas i øjeblikket på mellem 1,5 og 2,5 mia. USD. Denne gæld er først og fremmest opstået som følge af Kyivs såkaldte usanktionerede aftapning af den russiske gas, som eksporteres til Vesteuropa via Ukraine. En stor del af denne reelt stjålne gas menes Ukraine at eksportere videre til Polen. Kutjma lovede at sætte en stopper for såvel re-eksporten som aftapningen fra og med i dag. "Den gas, som bliver frataget uvist af hvem, og hvor den går hen. Vi kan ikke mærke nogen tilbagevenden til statskassen. Men det vigtigste er, at gælden vokser og vokser. Fra og med i morgen lover jeg, at vi vil tage hårde midler i brug i Ukraine" sagde Ukraines præsident. Ruslands præsident ville desuden have, at Ukraine lukkede de tjetjenske informationscentre, som opererer på ukrainsk territorium.
    Putin talte i de sædvanlige generelle vendinger om det strategiske partnerskab med Ukraine og det gode naboskab. De ventede hårde udtalelser kom ikke, i det mindste ikke under pressemødet. Efter al sandsynlighed kom Putin blot for at se de ukrainske ledere an og udskyde de hårde samtaler til senere.
    Det var tydeligt, at der ikke blev opnået enighed under forhandlingerne mellem Kutjma og Putin vedrørende hovedspørgsmålet: betingelserne for indfrielsen af Ukraines gældt til Rusland for russisk gas. Ifølge bureauet UNIAN foreslog Ukraines premierminister Viktor Jusjenko under forhandlingerne en såkaldt mekanisme for gældsafdraget, som de russiske eksperter nu skal studere i en måneds tid. Ifølge Vladimir Putin er det endnu for tidligt at tale om, hvad det er for en mekanisme der foreslås, men han betegnede den som "konstruktiv".
    Inden Putins ankomst blev der gennemført meget omfattende og indgribende sikkerheds- foranstaltninger, der bl.a. medførte bilkøer på flere timer i Kyivs centrum. Meget typisk for de ukrainske myndigheders foragt for deres egen befolkning, der to dage forinden havde givet dem en meget stor opbakning ved folkeafstemningen, blev der slet ikke givet nogen forudgående information om, hvad og hvor der ville blive spærret af, og i hvilke tidsrum. Demonstranter for "Det unge Rukh" beskyldte Putin for at have "lammet" Ukraines hovedstad i to timer. Men i virkeligheden var det jo deres egne ukrainske myndigheder, der havde lammet Kyiv formentlig i et velment forsøg på at eliminere selv den mindste sandsynlighed for et tjetjensk attentat. Men i et normalt europæisk land kan den slags sikkerhedsforanstaltninger godt gennemføres uden at en hel storbys centrale del bliver lammet.
 

19.04.00. Kutjma og Putin besøger Sevastopol

Efter forhandlingerne i Kyiv stillede Leonid Kutjma sit eget præsidentfly til rådighed for sin russiske kollega, hvorefter de to præsidenter fløj ned til Den autonome republik Krim med den store russiske flådebase i Sevastopol. Hernede var sikkerhedsforanstaltningerne, tro det eller ej, endnu mere omfattende end i Kyiv. Langs hele den 20 km lange strækning fra den militære lufthavn Belbek til Sevastopol var der opstillet maskingeværpatruljer hver 50-100 meter.
    Dagen forinden begyndte der at løbe rygter i byen om, at Ukraine som afdrag på sin gasgæld til Rusland vil give byen Sevastopol til Rusland. Pro-russiske Sevastopol-borgere samledes på en af de centrale gader med plakater, hvorpå der stod: "Putin er vores præsident" og "Vi overgiver os til Rusland". Men en tæt blokade af marinesoldater holdt dem i behørig afstand af Putin. Præsidenterne lagde krans ved monumentet for Sevastopols forsvarere under 2. verdenskrig og drog herefter videre for at inspicere flagskibene "Hetman Sahajdatjnyj" og "Moskva". Efter inspiceringen sagde Putin, at den russiske Sortehavsflådes tilstedeværelse i Sevastopol er såvel i Ukraines som i Ruslands interesser. Flådens status er fastlagt og vil ikke blive ændret. Det sagde Kutjma åbenbart ikke noget imod, selvom den russisk-ukrainske flådeaftale fra 1997 klart fastlægger, at Rusland forpagter flådebasen i Sevastopol i 25 år, hvorefter en genforhandling skal finde sted. Kutjma er imidlertid kendt for aldrig at lade sig provokere af diverse stormagtsfikserede udtalelser fra russiske politikere.
 

19.04.00. Tjornobyl-høring i Radaen

Den traditionelle årlige Tjornobyl-høring i Ukraines parlament bragte ikke noget nyt, bortset fra måske en endnu større forvirring om, hvorvidt Tjornobyl-værket overhovedet vil lukke. En usikkerhed præsident Kutjma bl.a. skabte i forbindelse med den amerikanske udenrigsministers besøg. Ifølge Radaen vil værket lukke til december...hvis de internationale organisationer, herunder G7-landene, opfylder deres del af aftalen, først og fremmest den økonomiske. For at gennemføre likvideringen af atom-ulykkends følger skal der ifølge parlamentet årligt bevilges 9 mia. Hryvna, hvilket er næsten 1/3 af årets statslige budget, som kun har afsat 1,8 mia, Hryvna til formålet. Regeringen valgte at prioritere udbetalingen af Tjornobyl-pensionerne og helbredelsen af syge børn.
    Hovedproblemet er stadig det såkaldte sarkofag, også kaldet "Ukrytja", der indeslutter den i 1986 forulykkede reaktor 4. Her 14 år efter ulykken kan videnskabsfolk ikke rigtig forudsem hvordan de radioaktive materialer inde i den forulykkede reaktor vil opføre sig. Taget og andre konstruktioner i "Ukrytja" giver anledning til bekymring. Visse folkedeputerede påstod imidlertid, at deres bekendte besøger Tjornobyl-zonen uden problemer. Det blev dog modsagt af formanden for miljøudvalget Samojlenko.
 

24.04.00. Premierminister anmoder om afsked

Ukraines premierminister siden december 1999 Viktor Jusjenko bad den 20. april præsident Leonid Kutjma om sin afsked, skriver avisen Zerkalo Nedeli. Afskedsbegæringen blev afvist af præsidenten. Baggrunden for det usædvanlige skridt var efter sigende den hårde kritik af regeringen, som præsident Kutjma fremkom med under regeringsmødet den 19. april. Ifølge Zerkalo Nedeli slog Kutjma på mødet bl.a. fast, at Jusjenko-regeringen ikke kunne tage æren for den tilsyneladende forbedring af den økonomiske situation i landet i de første måneder af 2000, idet det efter præsidentens opfattelse primært var den forudgående regerings fortjeneste. Desuden kritiserede præsidenten situationen i den ukrainske energisektor - økonomiens achilleshæl. Skytset blev først og fremmest rettet mod Kutjmas gamle politiske modstander, vice-premierminister Julia Tymoshenko, som Jusjenko efter sigende overtalte Kutjma til at tage med som kurator for energisektoren. Ifølge Zerkalo Nedeli har Julia Tymoshenko dog tilsynelande overlevet angrebet i første omgang, men skal nok indstille sig på, at hun vil blive forflyttet fra energisektoren, hvor hun i løbet af kort tid har skaffet sig mange magtfulde modstandere p.g.a. sine forsøg på at reformere energimarkedet og fjerne nogle af de mange mellemhandlere, som skovler penge ind fra forbrugerne i stedet for at aflevere dem til staten, som jo er den primære producent af energi i Ukraine.
    Jusjenko-regeringens tiltag indenfor specielt energisektoren og den generelle ubøjelighed som den unge reformator har demonstreret, har skabt gnidninger mellem regeringen og det parlamentsflertal som styres af Ukraines p.t. stærkeste finans-politiske fyrster, nemlig tandemparret Hryhorij Surkis og Viktor Medvedtjuk fra partiet SDPU (o) og Oleksandr Volkov fra "Regionernes genfødsel". Efter sigende betragter dette triumvirat Viktor Jusjenko som den største trussel op til næste præsidentvalg, hvor triumviratet gerne ser Viktor Medvedtjuk som sin kandidat. De eneste der bakker Jusjenko op 100% er højrefløjen, som udgøres af fraktionerne "Rukh" og "URN" samt "Batkivstjyna", som reelt også er dem der har sæde i regeringen udover præsident Kutjmas faste "marionetter".
 

24.04.00. Vildfarent missil dræber tre og lemlæster fem

Torsdag den 20. april omkom to kvinder og en mand som følge af en eksplosion i en 9-etagers beboelsesejendom i byen Brovary udenfor Kyiv. Fem personer fra samme ejendom er indlagt med forskellige skader som følge af ulykken. Alt tyder på, at det var et vildfarent jord-til-jord missil, der forårsagede eksplosionen. Missilet var blevet affyret under en øvelse på Hontjarivsky militære øvelsesterræn i Tjernihiv-regionen nordøst for Kyiv. Netop den 20. april fandt den eneste affyring af et 9M-79 missil sted på den omtalte øvelse. Der blev skudt med løs ammunition. Missilet blev affyret kl. 15.05. Eksplosionen i beboelsesejendommen i Brovary fandt sted mellem kl. 15.10 og 15.20. Det sovjetisk-fremstillede 9M-79 missils rækkevidde udgør 120 km. Missilet er en del af arven efter Sovjetunionens opløsning  i 1991. Missilets "garantiperiode" er allerede udløbet, selvom journalister inden øvelsens start blev forsikret om, at missilerne var i "udmærket stand". Der er ca. 90 km fra Hontjarivsky militære øvelsesterræn til byen Brovary. Desuden ligger Brovary på vejen mellem øvelsesterrænnet og målet for det affyrrede missil.
    I Ukraines forsvarsministerium sagde man i lørdags, at efterforskningens første resultater først vil blive kendt mandag og nægter at besvare spørgsmål fra journalister. En række kilder tæt på efterforskningen har imidlertid overfor STB bekræftet, at eksplosionen i Brovary blev forårsaget af missilet. Samtlige disse kilder ønsker at forblive anonyme. STBs nyhedsprogram blev lørdag nægtet adgang til at filme det øvelsesterræn, hvor det affyrede missil efter planen og efter militærets egne påstande faldt ned. Så sent som fredag havde militærfolk ellers udtalt til journalisterne, at de var velkomne til at filme det sted, hvor missilet planmæssigt ramte det fiktive mål, og at man fra militærets side ville kunne vise dette mål. Anonyme kilder tæt på politiet fortalte journalisterne, at man i en af de ødelagte lejligheder fandt et emne der kun kunne stamme fra et et løst jord-til-jord missil. Netop det, som blev affyret i torsdags.
    Ifølge det ukrainske forsvarsministeriums pressetjeneste er en "specialkommission" i øjeblikket igang med at arbejde på øvelsesterrænnet. Familierne til de dræbte og tilskadekomne har fået en engangs hjælpepakke på hhv. 5.000 og 2.000 Hryvna (knap 1.000 og 400 USD).
 

24.04.00. Skattechef truer parlamentsmedlemmer

Den magtfulde chef for Ukraines skatteadministration og præsident Leonid Kutjmas ven, Mykola Azarov, udtalte på et møde i anti-korruptionsrådet torsdag i sidste uge, at hele 364 (ud af 450, red.) folkedeputerede i Ukraines parlament har en direkte eller indirekte tilknytning til private selskaber og modtager indtægter fra disse. Ifølge Azarov kontrollerer de deputerede gennem deres respektive private selskaber 1/4 af den ukrainske import og 1/10 af den ukrainske eksport. Denne udtalelse blev dagen efter kommenteret temmelig negativt fra alle sider af det politiske spektrum i Verkhovna Rada.
    Ifølge kommunisten Leonid Stryzhko bør den slags erklæringer basere sig på konkrete fakta, idet man i modsat fald ikke kan betragte dem som andet end politisk pression. Formålet med en sådan skulle ifølge Stryzhko være endnu engang at oppiske en bølge af beskyldninger overfor Radaen, og denne gang også at tage den venstre side af spektret med fremfor kun at dække "oligarkerne" og dem, som "er kommet herind for at kompensere den million, de har brugt på at blive valgt". Ifølge Jevhen Zhovtjak fra Rukh var dette endnu en uansvarlig erklæring fra "repræsentanter for vores skatte-og retshåndhævelsesorganer". Efter han mening var tallet åbenlyst sat for højt. Folkedeputeret Oleksij Kutjerenko fra en af Radaens førende "oligarkiske" fraktioner "Regionernes genfødsel": "Inden meget kort tid vil vores præsident på grundlag af folkeafstemningen fremsætte sine ændringsforslag til forfatningen, og idet man forudser, at man her langtfra vil møde den samme totale accept og positive modtagelse, er man gået i gang med en psykologisk bearbejdning". Ifølge 1. vice-formand for Radaen, Viktor Medvedtjuk, er der ikke noget dårligt i Azarovs informationer, bortset fra én ting, nemlig at folkedeputerede er ledere af 202 selskaber. For at få dette tal bekræftet, hvilket Medvedtjuk tvivler meget på vil ske, så har 1. vice-formanden sendt en forespørgsel til Azarov med anmodning om at han skal give navnene på disse 202 folkevalgte, der er ledere af selskaber. Medvedtjuk minder om, at det godt nok er ulovligt for en folkedeputeret at være leder af en virksomhed, men derimod har det altid været legalt at være ejer eller stifter af en virksomhed.
 

25.04.00. Forsvaret indrømmer at missil var skyld i tragedie

Ukraines forsvarsministerium indrømmede i går, at det var et jord-til-jord missil som den 20. april ramte en beboelsesejendom i byen Brovary i Kyiv-regionen, dræbte tre og lemlæstede fem personer. Missilet var blevet affyret fra Hontjarivsky militære øvelsesterræn i Tjernihiv-regionen. Kommandant for artilleriets raket-styrker Volodymyr Terestjenko forklarede i går, at grunden til at forsvarsministeriet i fire dage ikke ville indrømme at det var deres eget missil der var skyld i ulykken, var "en hel del tvivl". Ifølge ham fløj missilet i 8.000 meters højde med en hastighed på 600-700 meter i sekundet. Da missilet ramte ejendommet med denne fart, blev det straks forvandlet til skrot, hvilket angiveligt gjorde det sværere at bevise, at det var et missil. En af de mulige årsager til tragedien var ifølge Terestjenko den, at styresystemet svigtede. Kilder tæt på Ukraines forsvarsministerium sagde i går, at der under opsendelsen af det ulyksagelige missil var blevet overtrådt en række sikkerhedsregler. Desuden kom det frem, at der i byen Brovary befinder sig en deling af Ukraines anti-luft forsvar, som altså ikke formåede at afværge missilet.
    To af beboerne i Nezalezhna-gaden nr. 9 blev begravet i lørdags, mens den tredje dræbte beboer blev begravet i går mandag. De lokale myndigheder i Brovary dækkede alle omkostninger ved begravelsen. Ifølge formanden for byrådet har familierne til de dræbte modtaget 7.000 Hryvna (godt 1000 USD) hver og fået tildelt nye lejligheder. Andre beboere i den ødelagte opgang er blevet midlertidigt placeret på det lokale hotel "Sport". Ukraines forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk var hverken i lørdags eller i går tilstede ved begravelserne, selvom kilder i forsvarsministeriet oplyser, at hans deltagelse i begravelserne blev forberedt.
    På en pressekonference i går i Kyiv beklagede og undskyldte forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk det, der var sket. Forsvaret har nu indledt en undersøgelse af ulykken og forsvarets anklager har rejst sigtelser. Forsvaret var ifølge ministeren parat til at erstatte såvel de materielle som de moralske mén.
    Ifølge avisen Den skete der i søndags en mindre sensation i det ukrainske samfund, da højtstående repræsentanter for Ukraines forsvarsministerium i den direkte udsendelse "Epicentr" på den anden landsdækkende kanal "1+1" indrømmede overfor TV-værten Roman Pikhovshek, at det var militæret, der var "99,9%" skyld i tragedien i Brovary. Kommandant for artilleriets raket-styrker Volodymyr Terestjenko sagde sågar, at han var parat til at gå af, "hvis det ville hjælpe". Dermed var det direkte TV-program med til at bryde forsvarets tavshed siden ulykken skete i torsdags. TV-værten håbede på, at forsvarsministeriets eksempel på åbenhed overfor samfundet ville blive et eksempel på efterfølgelse for andre dele af det ukrainske statsapparat. Det er også nødvendigt, hvis Ukraine skal være medlem af NATO i nær fremtid.
 

25.04.00. Biflod til Dnipro forurenet af industriudledninger

En biflod til Ukraines hovedflod Dnipro i den sydlige Poltava-region blev forleden udsat for en alvorlig forurening, da 80.000 kubikmeter spildevand blev udledt i floden Staryj Kobyljatjok.
Ifølge Ukraines ministerium for ekstraordinære tilstande skete forureningen af Staryj Kobyljatjok - og dermed Dnipro selv - som følge af gennembrydningen af en slamophobningsdæmning på Poltavas bjergværksfabrik i byen Komsomolsk. Man er nu igang med at reparere den ødelagte dæmning.
 

26.04.00. Russisk Sortehavsflåde skyder mod ukrainsk skib

Den russiske Sortehavsflådes generalstab reagerede temmelig stejlt på et uheld i Sortehavet forleden, hvor et russisk missil ramte det ukrainske skib "Verestjagin". De russiske admiraler beskyldte de ukrainske søfolk for at have udføt en ikke tilladt manøvre ind i et militært øvelsesområde og afviste af samme grund enhver klage fra ukrainsk side. Den 23. april ramte et missil af typen "Progress", som blev afskudt fra den russiske flådes kystbatteri på Khersones-næsset ved Sevastopol på Krim, det ukrainske skib, hvorved et besætningsmedlem blev hårdt såret. Han blev dog straks af russerne sendt til deres nærmeste militære hospital. De russiske admiraler beklagede hændelsen. Ifølge militæreksperter i Sevastopol kan de personer, som førte kontrol med aflukningen af skydeområdet, ikke løbe fra ansvaret. Det var dem, der burde have sikret sig en ekstra gang imod, at udenstående skibe indfandt sig i området. Ukraines udenrigsministerium venter med sin reaktion, idet den vil afhænge af de relevante organers konklusioner, meddelte lederen af udenrigsministeriets pressetjeneste Ihor Hrjushko i går. Ifølge ham er såvel ukrainske som russiske eksperter ved at undersøge forholdene omkring ulykken.
    Samtidigt er den russiske Sortehavsflåde og den ukrainske marine gået i gang med at forberede sig på den næste fælles øvelse, som skal finde sted til sommer. Det drejer sig om den internationale militærøvelse "Cooperating partner 2000", som indledes den 16. juni i den nord-vestlige del af Sortehavet.
 

26.04.00. Kutjma fremlægger forfatningsændringer i Radaen

Ukraines præsident Leonid Kutjma fremsatte i går en række lovforslag til de forfatningsændringer, som han den 16. april fik et massivt flertal for ved en folkeafstemning. Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om en reduktion af antallet af folkedeputerede fra 450 til 300, et forslag om indskrænkelse af den parlamentariske immunitet mod retsforfølgelse samt et forslag om at give præsidenten beføjelse til at opløse parlamentet, hvis det ikke har kunnet oprette et dueligt flertal eller ikke har vedtaget budgettet. Præsidenten har desuden skrevet et brev til formanden for Verkhovna Rada Ivan Pljustj og regeringschefen Viktor Jusjenko, hvor han informerer dem om nedsættelsen af en kommission som skal udarbejde lovforslag, som baserer sig på folkeafstemningens beslutninger. Præsidenten har foreslået en sammensætning af denne kommission.
    I Verkhovna Rada er stemningen blandt de fleste folkedeputerede den, at det vil tage flere måneder at behandle præsident Kutjmas lovforslag. For hver dag der går, mister centrum-højre flertallet den monolitiske opbakning fra et klart flertal, som hele tiden har været Leonid Kutjmas ønske. 270 "bajonetter" er indtil videre det maksimale flertallet har kunnet præstere. For at kunne gennemføre de af præsidenten foreslåede forfatningsændringer kræver selvsamme forfatning imidlertid 300 stemmer. Det forventes derfor, at det politiske establishment endnu et års tid vil være spundet ind i et net af politiske intriger og magtkampe. Ifølge Petro Poroshenko, der er leder af fraktionen "Solidarnist", vil man næppe kunne nå til enighed om forslagene i år. Ifølge deputeret Seminozhenko fra "Regionernes Genfødsel" har Ukraine brug for et "rundt bord ligesom i Davos" for at kunne behandle forfatningsændringerne. Ifølge Mykola Syrota fra "Solidarnist" vil den væsentligste politiske batalje foregå mellem repræsentanter for de finans-politiske klaner og grupper, som kan tænkes at ville begrænse den udøvende magts og præsidentens administrations beføjelser.
    Forfatningsdomstolen skal også lige tage stilling til det af præsidenten fremsatte lovforslag. Præsidenten har helt udeladt forslaget om indførelsen af et to-kammer parlament i sit seneste lovforslag. Tilsyneladende ved præsidenten ikke engang selv, hvordan man skal oprette et andet kammer, hvorfor han han nedsat ovenomtalte særlige kommission, som skal består af repræsentanter for de tre magtgrene.
    Præsidenten undlod dog ikke at advare de folkedeputerede om, at hvis de "forsinker" behandlingen af hans lovforslag, så vil folkeafstemningens resultater "blive indført på anden vis". Hvad dette er for en "anden vis" er endnu uvist.
 

26.04.00. Nyt ukrainsk superfly

Ukraine, Rusland og Tyskland skal i dag holde et møde omkring produktionen af et nyt militært transportfly af typen AN-7X. AN står for "Antonov", som er Ukraines største flyfabrik og en af de største i SNG. AN-7 X, som er blevet designet i overenstemmelse med NATOs krav, vil snart blive udbudt som transportfly til de forskellige NATO-lande og bliver støttet i Bundeswehr. Et fly står i næsten 50.000 mill. USD. I går modtog desuden ruteflyet af typen AN-140 sin godkendelse. Det betyder, at AN-140 snart vil blive seriefremstillet. Prøveflyvningen af ruteflyet skulle være sket under endnu hårdere krav end dem, der stilles til europæiske og amerikanske fly. AN-140 er et passagerfly, som skal erstatte det "moralsk forældede" AN-24. 140 ukrainske virksomheder skal deltage i produktionen af reservedele til AN-140. Der er allerede indgået aftaler om produktion af 200 fly i Rusland og Iran, hvor de 60 fly skal bruges på det ukrainske marked. Ifølge formanden for Det nationale ukrainske luftfartselskab Mykola Plaksij er flyene dog nok for dyre til, at et ukrainsk selskab får råd til dem.
 

26.04.00. Premierminister lover at Tjornobyl bliver lukket

Ukraines premierminister Viktor Jusjenko forsikrede i går endnu engang om, at Tjornobyl atomkraftværket vil blive lukket inden udgangen af 2000 i overensstemmelse med en regeringsbeslutning. Han påpegede, at tidspunktet for den endelige lukning vil blive offentliggjort "senere". Imens fortsætter de interne ukrainske stridigheder om, hvorvidt det overhovedet er hensigtsmæssigt at lukke Tjornobyl, hvis 4. reaktor forulykkede 26. april 1986 og medførte verdenshistoriens største civile atomulykke. I 1999 udarbejdede den sidste fungerende 3. reaktor på Tjornobyl-værket over 3 mia. kW timer elektricitet og indtjente 222 mill. Hryvna, heraf 101 mill. som ren profit. Den 3. reaktor har i princippet kapacitet til at køre videre i endnu 11 år, men det vel at mærke under forudsætning af tilgang af nyt atombrændsel. Ifølge Tjornobyls egne eksperter vil lukningen af den 3. reaktor og dermed hele Tjornobyl kun få negative følger. Her tænker man først og fremmest på de 3.000 medarbejdere, der bliver arbejdsløse. Problemet er også, at de medarbejdere, der skal nedlukke reaktoren, skal gøre det for første gang nogensinde.
 

27.04.00. 14-året for Tjornobyl-ulykken. Status

I går var det 14-året for Tjornobyl-ulykken, verdens hidtil største ulykke på et atomkraftværk. Ukraine lider fortsat under følgerne af denne tragedie. Hvert år dør over 3.000 ukrainere, som med fare for liv og helbred og på heroisk vis var med til at forsøge at begrænse katastrofens omfang i de første dage, uger og måneder efter den skæbnesvangre 26. april 1986. 80% af disse redningsarbejdere var for 12 år siden raske. I dag er det kun de 10% af dem, der kan siges at være raske. Der konstateres stadig flere tilfælde af kræft i skjoldbruskirtlen og mælkekirtlen samt leukæmi. Volyn, Zhytomir, Kyiv, Tjernihiv og Rivne-regionerne er de regioner i Ukraine der fortsat er hårdest ramt af katastrofen. 54.000 km2 - altså mere end Danmarks territorium - er i dag forurenet. Det er 8,8% af Ukraines territorium. Det område, der er afspærret og rømmet for beboere, udgør næsten 260.000 hektarer, hvoraf halvdelen er skov. 91.000 indbyggere i Ukraine har måttet flytte som følge af Tjornobyl-ulykken. Det samlede antal af ofre for katastrofen i Ukraine udgør op til 3,5 mill. mennesker.
    Der er dog visse lyspunkter. I går åbnede Ukraines første klinik for transplantation af rygmarv i Kyiv, som præsident Leonid Kutjma blev vist rundt i sammen med Kyivs borgmester Omeltjenko. Efter Tjornobyl-katastrofen er antallet af blodkrafttlfælde drastisk steget. Deres eneste håb om overlevelses lå tidligere i at komme på en klinik i Europa, hvor en rygmarvstransplantation koster 30.000 USD. Lægerne i den nye klinikker regner med at kunne gennemføre 40 operationer om året, hvilket er en dråbe i havet, da det anslås at tusinder af blodkraftsyge ukrainere har behov for en transplantation. Det er dog bedre end ingenting.
    Præsident Kutjma bekræftede endnu engang, at Tjornobyl-kraftværket nok skal blive lukket for bestandigt, men at der stadig er en masse uløste problemer tilbage. "Der er brug for en affaldsbeholder. Man kan ikke bare lukke det uden at have et opbygget...Der er jo også brug for at bygge et kedelanlæg...som skal sikre denne station med elektricitet. Hvis vi bare slukker på må og ikke har elektrisk energi der, så kan det føre til et eller andet uforudsigeligt", sagde præsidenten.
    Præsidenten understregede, at der endnu ikke er fundet en endegyldigt dato for lukningen af Tjornobyl-kraftværket. Hovedargumentet for at standse den sidste reaktor vil ifølge ham være "total sikkerhed".
 

27.04.00. Kutjma: Forfatningsændringer et spørgsmål om ære

Ifølge Leonid Kutjma er de kommende forfatningsændringer, som han har foreslået i overensstemelse med folkeafstemningens resultat "et spørgsmål om ære for Ukraines og den lovgivende magt". "Jeg mener", slog præsidenten fast, "at vi simpelthen er forpligtede til at vise omverdenen, at Ukraine som sædvanlig kan løse vores problemer på en civiliseret måde". Radaens formand stod ved siden af ham og fortrak ikke en mine.
    En temmelig oprørt præsident dementerede i øvrigt visse forlydender om, at den tidligere premierminister Valerij Pustovojtenko var blevet udpeget som ny leder af det statslige olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny".
 

27.04.00. TV-optagelse afslørede årsag til missil-ulykken

Ukraines forsvarsministerium meddelte i går, at årsagen til, at et vildfarent missil den 20. april ramte en beboelsesejendom i byen Brovary og dræbte tre personer, var en eksplosion i gasgeneratoren i missilets energiforsyningssystem. Hvis ikke TV-stationen STBs kamera havde fikseret selve affyringen af raketten den 20. april, så havde man ifølge forsvarsministeriet ikke kunnet fastslå den virkelige årsag til tragedien. Optagelsen gjorde det muligt for eksperterne at slå fast, at der 12  sekunder efter affyringen af missilet klart ses et lynglimt i halen af missilet. Netop dette lynglimt medførte en eksplosion i gasgeneratoren i missilets energiforsyningssystem, som er placeret i halepartiet på missilet. Missilet mistede herefter styringen og slog ned det forkerte sted.
    Det positive er, at denne i øvrigt tragiske sag tyder på, at Ukraine er ved at nærme sig "NATO"-standard omkring militæres offentlighed i forhold til befolkningen og påtagen sig ansvaret for ulykker, der rammer civilbefolkningen. Et klart resultat af de senere års tilnærmelser mellem NATO og Ukraine, som Ukraine bør blive medlem af inden for de næste 10 år. Ukraine er inde i en proces, hvor man uden at krænke Ruslands ære alt for meget, stille og roligt tilpasser sig NATOs militære kommandostruktur. Ukraine kan se på Polens, Tjekkiets og Ungarns eksempel, at det er langt nemmere at blive medlem af NATO end at blive medlem af EU. Det er en proces Rusland ikke har den store indflydelse på.
    Leonid Kutjma vil ikke fyre sin forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk p.g.a. ulykken. "Inden man beskylder mennesker, bør man først lige finde ud af hvad årsagen er", sagde Kutjma i går. "Vi har brug for at fornye teknologien. Hvis vi hele vores liv vil leve med en forældet teknologi, hvor garantien er overskredet, så vil vi igen opleve den slags ulykker", sagde den tidligere raketingeniør for SS-20 missiler fra Dnipropetrovsk - en af Sovjet-tidens største militærfabrikker. Ingen turde selvfølgelig spørge præsidenten om, hvorvidt laverestående militærpersoner, som skal have et umiddelbart kendskab til missilets forældelse, ville blive stillet til ansvar i form af afskedigelser.
 

27.04.00. Stolt finansminister: Budgettets indtægtsside overholdes

Ukraines finansminister, Ihor Mitjukov, kunne i går stolt oplyse offentligheden om, at det var lykkedes regeringen i første kvartal af 2000 at opkræve hele 22% (dvs. næsten de planmæssige 25%) af de i statsfinanserne planlagte indtægter for i år. Det er det dobbelte af sidste års resultat. Det indkrævede beløb udgør 8,5 mia. Hryvna. En del af indtægterne kommer dog fra et par usædvanligt vellykkede privatiseringer i løbet af årets første måneder. Finansministeren var også stolt over, at det tilsyneladende er lykkedes at overholde statsbudgettet problembarn - indtægtssiden - uden brug af de nu forbudte clearinger mellem staten på den ene side og virksomheder og institutioner på den anden. Ifølge Ihor Mitjukov kan forbuddet mod clearinger dog muligvis give problemer senere på året, men bør dog alligevel ikke genoptages. Det forventes dog, at forbuddet mod clearingerne kan betyde et tab for staten henimod slutningen af året på op til 3 mia. Hryvna. Til maj vil man for at foregribe denne udvikling ifølge Mitjukov fjerne visse skattebegunstigelser og nedskære visse udgifter. Premierminister Viktor Jusjenko har beordret samtlige ministerier, statskomiteer m.v. samt regionerne til inden udgangen af denne uge at komme med deres egne forslag til deres egne budgetoverholdelsesplaner. Hvis en institution ifølge Mitjukov ikke vil kunne overholde budgetdisciplinen, så blive den nødt til at skære ned i sine udgifter.
 

28.04.00. Reformer i energisektor fortsætter

De reformer i energisektoren, som vice-premierminister Julia Tymoshenko har påbegyndt, møder fuldstændig opbakning hos regeringen og præsidenten. Det erklærede Julia Tymoshenko i går. Dermed lagde hun afstand til rygterne om, at hun var tæt på en fyring. Hovedideen i Tymoshenkos reformer består af en adskillelse af salget og transporten af elektriciteten. Indtil for nyligt var det de regionale energiselskaber - de såkaldte oblenerho - som havde et monopol på disse to funktioner.
    Regeringen vil altså adskille og differentiere pengestrømmen på energimarkedet. Man vil nu holde øje med, hvordan elektriciteten bliver solgt og transporteret. Derudover vil regeringen fuldstændigt forbyde tuskhandel, clearinger og veksler i omløb. Julia Tymoshenko hævder, at man på denne måde vil kunne berøve de mange mellemhandlere på energimarkedet deres ekstraprofitter, hvorved el-værkerne omsider vil få rede penge til indkøb af brændsel. "80% bestod af clearinger og tuskhandel-ordninger. Jeg mener, at hvis vi begynder at indføre 100% afregning med likvide midler, så kan vi som minimum nedbringe produktionsomkostningern for elektriciteten med 20%" sagde Tymoshenko til journalisterne.
    Hvis de distribuerende selskaber ikke vil overholde de nye regler, vil de miste statens tilladelse til at sælge elektricitet. Ifølge Tymoshenko findes reformernes hovedmodstandere blandt de 7 privatiserede regionale energiselskaber, som nu vil miste deres skyggeprofitter. Disse energiselskabers ejere - det skulle ifølge pålidelige kilder være interesser tæt på SDPU (o)-bosserne Viktor Medvedtjuk og Hryhorij Surkis - prøver nu af al kraft at presse regeringen. De udfald i de af dem kontrollerede massemedier mod selskabet "Ukraines forenede energisystemer" (EESU), som Julia Tymoshenko tidligere var præsident for, betragter hun som et element i dette politiske pres. "Regeringen vil ikke reagere på den slags handlinger, som reelt stopper normale reformer på engros markedet for elektricitet. Jeg mener, at vi nok skal overvinde denne modstand", fastslog Julia Tymoshenko. Hun forsikrede journalisterne om, at regeringen i øjeblikket fører forhandlinger om fortsættelsen af omlægningsfristen for gælden til det russiske selskab "Gazprom" fra 3 til 5 år.
 

28.04.00. Verdensbanken kritiserer de ukrainske energireformer

Verdensbanken vil ikke støtte det under ledelse af Julia Tymoshenko udarbejdede ovenomtalte projekt for reformeringen af elektricitetsmarkedet i Ukraine. Verdensbankens eksperter mener, at dette projekt i realiteten skaber forudsætningerne for en renationalisering af de privatiserede el-selskaber og deres tilbagevenden under energi-og brændselsministeriets vinger. Verdensbanken støtter en opdeling af engros energimarkedet og det statslige energiselskab "Ukrenerho". Men banken finder imidlertid, at en bedre måde at organisere engros energimarkedet på, ville være en privatiseret non-profit virksomhed eller en sammenslutning af markedets medlemmer. Verdensbankens eksperter er fremkommet med 15 kritikpunkter. De mener bl.a. at realiseringen af denne regeringsbeslutning vil føre til en formindskelse af de regionale energiselskabers indtægter og vil kunne undergrave privatiseringsprocessen og pengestrømmene til Ukraine. Verdensbankens eksperter understreger, at kun en privatisering af energiselskaberne med deltagelse af langsigtede investorer vil sikre sektorens økonomiske overlevelse.
 

28.04.00. To dræbt da mur styrtede sammen i Lviv

To personer blev dræbt, da muren omkring Krakivsky-markedet i den vest-ukrainske by Lviv styrtede sammen forleden dag. En hel del blev kvæstet, heraf fire alvorligt. Der er to forklaringer på tragedien: øjnevidner siger, at et lyn slog ned i muren, mens en særlig kommission hælder mod den antagelse, at den adskillige årtier gamle mur simpelhen ikke kunne holde til det samlede pres fra vand og jordmasserne. Den aften da ulykken skete, nåede vandstanden på den udvendige side af muren en halv meter. De lokale myndigheder har besluttet at nedtage resten af muren. I går besluttede Lviv-regionens ledere at tildele en engangshjælpe til de dræbtes familier i størrelsesordenen 2.000 Hryvna.
 

28.04.00. Suppleringsvalg i 10 kredse til Verkhovna Rada

Den 25. juni 2000 afholdes der et suppleringsvalg i ti kredse til parlamentet. Flertallet af landets politiske partier og fremtrædende politikere har allerede meddelt, at de deltager i valget. I den kendte valgkreds nummer 221 i Kyiv vil 39 personer stille op til det ene sæde i Radaen. Nedskæringen af antallet af parlamentsmedlemmer til 300 personer ligger endnu ude i fremtiden. Ud af de nuværende 450 mandater er de 10 nu ubesat. Det er disse pladser kampen skal stå om den 25 juni. Nogen mener, at de allerede er sikre på deres parlamentsmandat. Kun to af de 39 kandidater har indtil videre udfyldt de nødvendige dokumenter. Det er Ivan Salij, som er viceborgmester i Kyiv og Jurij Orobets, som er assistent-konsulent for en nuværende folkedeputeret. Det er tredje gang Orobets prøver at blive valgt i dette distrikt. Han er overbevist om, at resultat blev forfalsket sidste gang. "Jeg håber på, at valgkommissionerne denne gang under Europaråds-parlamentarikeres årvågne blik og Verkhovna Radas undersøgelsesudvalgs ditto ikke længere så skamløst vil kunne udføre rollen som politisk inkvisition". Orobets, som står udenfor partierne, blive støttet af Socialistpartiet, som stiller sine kandidater op i tre valgsteder. Socialistpartiet har indgåt en alliance med andre partier. Ifølge Socialistpartiets leder Oleksandr Moroz er det vigtigste i dag at forhidre, at repræsentanterne for de klan-oligariske strukturer kommer i parlamentet. Socialistpartiet bliver bakket op af partiet "Vpered Ukrajino" og dets leder Viktor Musijaka, som opstiller i Lviv-distriktet nr. 115, hvor bl.a. den legendariske Vjatjeslav Tjornovils søn, Taras Tjornovil. Der er blevet bevilget 5 mill. Hryvna til suppleringsvalget. Kommunistlederen Petro Symonenko erklærede i går, at præsidenten efter hans opfattelse snart vil opløse parlamentet.
 
                                    Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester