11.-18.04.01. Dansk-Ukrainsk Selskabs formand besøger Kyiv
11.04.01. Afhuggede hoveder fundet i Kyiv-regionen
11.04.01. Kutjma lægger hele ansvaret over på parlamentet
11.04.01. Havrysh: Ukraine vil opfylde alle forpligtelser inden juni-session
11.04.01. Oppositionen kræver sandhed og rigsretssag mod præsidenten
10.04.01. Danmarks dronning giver 800.000 $ til miljø i Ukraine
10.04.01. Politologer: Jusjenko overlever den 17. april
10.04.01. En folkeafstemning mod Kutjma har ringe udsigter
10.04.01. 5.000 demonstrerede for Jusjenko i Lviv
09.04.01. Ukrainske politikere rystet over kritik fra Europarådet
09.04.01. Ukrainske katolikker takker Kutjma for invitation af Paven
09.04.01. USAs ambassadør håber på fornyet ukrainsk konsensus
09.04.01. Tymoshenko i rollen som oppositionens uformelle leder
09.04.01. Oppositionen vil gennemføre nye aktioner mod Kutjma
09.04.01. "Reformer-Kongres": oligarkerne er kun ude efter regeringen
09.04.01. SDPU (o) og "Arbejdets Ukraine": flertallet i realiteten opløst
06.04.01. Radaen overvinder veto mod lov om partier
06.04.01. Udvalgsformand: Ny straffelov træder i kraft i september
06.04.01. Verkhovna Rada vedtager omsider ny straffelov
06.04.01. Nye båndudskrifter bekræfter aflytning af SDPU (o)s ledere
05.04.01. Tymoshenkos politiske aktiviteter vurderes positivt
05.04.01. Kun en døv ser ikke Kutjmas vilje til dialog
05.04.01. Tymoshenko må ikke forlade Kiev
05.04.01. Forfatningsdomstolen skal tage stilling til lovforslag
05.04.01. Kutjma mener, at krisen i Ukraine er en velplanlagt aktion
05.04.01. 52,3% tror på ledelsens medvirken til Gongadzes forsvinden
04.04.01. 52% tror på Jusjenko - 53% tror slet ikke på Kutjma
04.04.01. Kutjma til journalister: Jeg skal nok gå af........i november 2004
04.04.01. SBU-chef bekymret for afsløring af statshemmeligheder
04.04.01. Gongadzes mor og enke forlanger adgang til liget
04.04.01. The Washington Post om USAs dilemma i Ukraine
03.04.01. Tymoshenko løsladt påny efter Højesterets afgørelse
03.04.01. Rekordhøj industriel vækst i Ukraine i år
03.04.01. George Robertson: NATO bør fortsat støtte Ukraine
02.04.01. Nye båndudskrifter bekræfter total aflytning af telefonsamtaler-2
02.04.01. Wall Street Journal Europe om Ukraines krise (eng.)
02.04.01. Tymoshenko anholdt igen
02.04.01. Oppositionen kræver nu også Martjuks afgang
02.04.01. Financial Times skriver at Kutjma er skræmt
 

02.04.01. Financial Times skriver at Kutjma er skræmt

Oppositionen mod en ukrainsk præsident, der er skræmt af beskyldninger om korruption og medvirken til mordet på en oppositionel journalist, vokser, skriver det britiske dagblad Financial Times' Ukraine-korrespondent, Charles Clover, i en artikel fra den 30. marts, oversat af korrespondent.net. Oppositionens ledere agter at få initiativet tilbage, efter at de tidligere kommunister greb det i 1991, og rense landet for apparatjiks. Vesten viser stadig større interesse for den ukrainske opposition.
    De sidste 10 år har sat sine spor i form af gråsprængt hår og ekstra kilo, men det er de samme højtråbende idealister. De - det er lederne af af den oppositionelle bevægelse, som har sat sig det mål at fjerne Ukraines præsident Leonid Kutjma.
    "Dagens oppositionelle - det er dem, som kæmpede for uafhængigheden i 1991", - fortæller Andrij Destjytsa, som i sin tid ligeledes kæmpede for Ukraines uafhængighed, men i dag arbejder i et amerikansk analytisk center i Kyiv.
    I den bar, som er blevet det uofficielle hovedkvarter for den oppositionelle bevægelse, stifter hans gamle venner modstandskomiteer og fronter for nationens frelse og studerer de uofficielle meningsmålinger.
    En af dem er Volodymyr Tjemerys, som i 1991 organiserede den legendariske studentersultestrejke. Han er i dag leder af "Ukraine uden Kutjma". "Det er kun de post-kommunistiske lande, som har virkeligt har renset sin ledelse fra kommunister, der har opnået fremskridt. Det samme bør vi gøre", - siger Tjemerys.
    Hver uge har der været samlet mindst 5.000 mennesker til fredelige demonstrationer i Kyiv, men manifestationen den 9. marts mundede ud i sammenstød mellem medlemmer af UNA-UNSO og politiet. Tilhængerne af Kutjmas afgang rykkede sammen sidste år, da offentligheden fik kendskab til optagelser, der angiveligt beviser, at præsidenten var medvirkende til drabet på journalisten Georgij Gongadze. Kutjma selv afviser kategorisk beskyldningerne.
    Arrestationen af oppositionspolitikeren og tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko i februar - hun blev dog løsladt i tirsdags - var kun med til at hælde benzin på bålet. Selvom de fleste endda tror på de korruptionsanklager, som er fremsat overfor Tymoshenko, så kunne man ikke bedømme hendes arrestation som andet end politisk motiveret.
    Oppositionens ledere erklærer, at de er imod den stigende autoritarisme, som den tidligere direktør for en missilfabrik, der blev valgt i 1994, er slået ind på. Sidste år forsøgte Kutjma ved hjælp af en folkeafstemning at koncentrere endnu mere magt i sine hænder. Indtil videre har det været uden held, men mange mener, at det kun er et spørgsmål om tid. Desuden er præsidenten begyndt at styrke forbindelserne til Rusland, som efter nationalisternes mening truer Ukraines selvstændighed.
    Ligesom i 1990-91, da massernes ikke-voldelige aktioner gjorde de af med kommunismen og tilføjede Sovjetunionen et dødsstød, så bliver den nuværende opposition for det meste støttet i det vestlige Ukraine, alt imens Kutjma primært henter støtte i den russificere østlige del af landet.
    Taras Tjornovil er en anden af oppositionens ledere og søn af Vjatjeslav Tjornovil, der indtil sin død i 1999 var leder af den nationalistiske bevægelse. "Efter at landet er blevet selvstændigt, har de tidligere kommunister overtaget initiativet, - siger Tjornovil junior. - Vi er forpligtet til at genvinde dette initiativ".
    Skeptikerne påpeger, at dagens ukrainske nationalistiske bevægelse kun er en skygge af det, som den var for 10 år siden. Det største parti "Rukh" er blevet spaltet op i tre dele, som har konstante skærmydsler og er underlagt styret.
    Ikke desto mindre er Kutjma skræmt af det stigende antal ukrainere, som kræver hans afgang, og han er ikke i stand til at tilbyde en klar modstrategi eller en dialog med oppositionen.
    De vestlige regeringer udviser i mellemtiden en stadig stærkere interesse for den ukrainske opposition. USA har f.eks. i denne måned bevilget 750.000 $ til udviklingen af et uafhængigt fjernsyn i Ukraine. Radio Liberty's ukrainske afdeling, som tidligere var et talerør for antisovjetisk propaganda unde under den kolde krig, er nu blevet omdannet til hovedalternativ til de officielle informationskilder, og tilbyder lytterne stadig nye dechifreringer af de optagelser, som Kutjmas tidligere livvagt angiveligt har lavet i præsidentens kabinet.
    Slava Stetsko, som er forkvinde for Kongressen af ukrainske nationalister, bemærker, at Det national-demokratiske institut, som finansieres af USAs Demokratiske Parti, samarbejder med fire-parti koalitionen, som udgør oppositionens grundlag. "De opfordrer os til at forene os og finde en fælles leder", - siger Stetsko.
    På linje med mange andre oppositionspolitikere ville hun gerne have set premierminister Viktor Jusjenko som en sådan leder, der stædigt følger det image som "reformator", som er blevet skabt omkring ham på trods af en række skandaler i forbindelse med hans post som leder af nationalbanken i 1993-99. Selvom der i premierministerens opførsel ikke er bare antydningen af at ville stå i spidsen for oppositionen, så har han efter iagttageres mening et godt øje til præsidentvalget i 2004.
 

02.04.01. Oppositionen kræver nu også Martjuks afgang

Forum for national frelse kom i fredags med en pressemeddelelse om, at de kræver Jevhen Martjuk fyret fra posten som sekretær i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd og indledning af en straffesag mod ham, oplyste Vesti onlines korrespondent. Frontens ledere beskylder Martjuk for at skjule beviserne i sagen omkring Vjatjeslav Tjornovils død og mener, at hans indtagelse af et hvilket som helst statsligt embede skader Ukraines nationale interesser.
    Som tidligere nævnt "tabte" Martjuk et videobånd, som kunne have bevist, at en specialafdeling under indenrigsministeriet havde planlagt den trafikulykke, hvor Tjornovil omkom. Daværende præsidentkandidat Jevhen Martjuk demonstrerede dette bånd (i 1999) til de deputerede Hryhorij Omeltjenko og Anatolij Jermak, samt Tjerkasys borgmester, Volodymyr Olijnyk.
    Lederen af Ukraines republikanske Parti, Levko Lukjanenko, sagde i den anledning, at hans parti i 1999 støttede Martjuk til præsidentvalget, fordi man mente, at han var den bedste kandidat. Men efter hans overgang til Kutjmas lejr og overtagelsen af posten som sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, anser Ukraines republikanske Parti har for at være en tjener for den nuværende præsidents regime.
    Såvel vice-rigsadvokat Oleksij Bahanets som Martjuk selv har tidligere erklæret, at de anser det føromtalte videobånd, hvor en maskeret officer fortæller om planlægningen og udførelsen af bilulykken som Tjornovil kom af dage i, for at være et falsum.
    Oppositionens krav kan hænge sammen med en anonym artikel "Martjuk - de hemmelige medarbejderes præsident", som i sidste uge blev lagt ud på oppositionsserveren oksamyt.org.ua, hvor Martjuk bliver fremstillet som ukrainsk politiks grå eminence, der stræber efter præsidentposten. Artiklen hævder, at store dele af præsidentens administration, centralt placerede oligarker og Martjuks agenter i sikkerhedstjenesten er i færd med at arbejde i den retning. Artiklens påstand er desuden, at netop Martjuk "opfandt" det internetprojekt, som den myrdede journalist Gongadze blev leder af. Ideen med projektet skulle angiveligt være den, at Gongadzes afsløringer ville provokere den hysteriske præsident Kutjma til at beordre ham fjernet - hvilket jo også skete. Alt imens den formodede Martjuk-agent, major Melnitjenko, optog Kutjmas samtaler på bånd. Artiklen leverer også en række andre interessante "detaljer"; f.eks., at netop Martjuk som leder af sikkerhedstjenesten i 1991 angiveligt sikrede det fornødne overvældende resultat under den folkeafstemning, som den 1.12.91. sikrede, at over 90% af de ukrainske vælgere sagde "ja" til Ukraines statslige uafhængighed.
 

02.04.01. Tymoshenko anholdt igen

Præsidiet i Kyivs byret afsagde fredag en kendelse, som ophævede den beslutning om at løslade forhenværende vice-premierminister Julia Tymoshenko, som retten i Kyivs Petjersk-distrikt havde afsagt i sidste uge, oplyste lederen af parlamentsfraktionen "Fædrelandet", Oleksandr Turtjynov, i lørdags. Ifølge ham "brød rigsadvokaturens repræsentanter i følge med indenrigsministeriets specialstyrker ind på hospitalet "Medikom", hvor Julia Tymoshenko opholder sig, og arresterede hende", skriver korrespondent.net med henvisning til podrobnosti og UNIAN.
    Ifølge Turtjynov trådte byretten sammen lige efter, at delegationen fra Europarådets parlamentariske forsamling havde forladt landet, ca. kl. 21.00 fredag den 30. marts, og mødet varede under en time. Advokater var ikke indkaldt.
    Ifølge UP dukkede den senior efterforsker fra anklagemyndigheden, som har hendes sag, op på det værelse, hvor Tymoshenko ligger, sammen med 3-4 specialbetjente fra indenrigsministeriet og foreholdt hende retsbogudskriften med byrettens kendelse.
    Det er kendetegnende, at loven fastslår, at byretten har to uger til at træffe en afgørelse vedrørende en kære fra statsadvokaturen. Ikke desto mindre blev afgørelsen truffet kun et døgn efter, at klagen var indgået og vel at mærke sent fredag aften.
    Tymoshenko ville ikke underskrive kendelsen, eftersom hele proceduren foregik uden hendes advokater. Derfor blev protokollen oplæst for hende i korridoren i sygehuslederens og en læges nærvær. Tymoshenkos nærmeste kampfælle, Oleksandr Turtjynov, var også tilstede.
    Den tidligere vice-premierminister forklarer byrettens beslutning med sit seneste interview. Efter mødet med Hanne Severinsen fra Europarådets parlamentariske forsamling på sygehuset fredag lod hun i nogle ret utvetydige vendinger forstå, at landet ikke ville eksistere med Kutjma. Tymoshenko mener, at rettens imødekommelse af anklagemyndighedens protest er udtryk for en omgående reaktion fra styrets side på hendes udtalelser. Hun agter at kære afgørelsen til Højesteret.
    I weekenden var der ifølge øjnevidner udstationeret 2 specialpolitifolk i Tymoshenkos værelse på sygehuset. Desuden opholder en kvindelig overvåger sig konstant i Tymoshenkos nærhed. Alle telefoner er slukkede, alle møder er aflyst og forbudt og hun vil blive sat i fængsel ligeså snart, at hun bliver udskrevet fra sygehuset.
    Byrettens plenum begrundede sin omstødelse Petjersk-rettens beslutning med, at man ikke kan tage hensyn til begæring fra 72 deputerede, som ville stå inde for Tymoshenko. For så vidt angår hendes helbred, så meddeler anklagemyndigheden, at Tymoshenko havde fået tilbudt lægehjælp i fængslet, men afslog den. Hertil replicerede Tymoshenko omgående: "Det er løgn".
    Desuden gjorde statsadvokaturen gældende, at Tymoshenko havde til hensigt at skjule sig i udlandet og var i færd med at undersøge mulighederne herfor. Statsadvokaturen lod sig ikke besvære med at forelægge nogen som helst beviser for en sådan formodning, idet man henviste til, at disse oplysninger udgjorde en statshemmelighed.
    Indtil videre befinder Tymoshenko sig derfor i en de facto frihedsberøvelse på hospitalet. Ligeså snart hun bliver udskrevet, så vil hun med det samme komme i fængsel, skriver korrespondent.net med henvisning til UP.
 

02.04.01. Wall Street Journal Europe om Ukraines krise (orig.v.)

By Roman Solchanyk, an international security policy analyst in Santa Monica, California and the author of "Ukraine and Russia: The Post-Soviet Transition" (Rowman & Littlefield, 2001).

"A pesky investigative journalist who criticized the president found decapitated. Concealed tapes that seem to implicate the president in political murder. A clumsy attempt by authorities to stonewall a criminal investigation. Opposition parties demanding the president's resignation. Demonstrators and police clashing in the streets. And, most alarmingly, Soviet-style preventive arrests of student activists.

These are the main ingredients of Kuchmagate, a political scandal named after Ukrainian president Leonid Kuchma that has grown into a full-blown political crisis in a country of 50 million that the West has come to view as a linchpin of stability and security in an otherwise precarious zone between Russia and the rest of Europe. With Europe steadily shifting its borders eastward and Russia determined to assert its great power ambitions, the future of this geostrategic post-Soviet state may determine the future frontiers of Europe itself.

The U.S. has led the way in providing both financial and political support to Ukraine. Kiev has long been the third-leading recipient of American aid, after Israel and Egypt. It is the only former Soviet republic besides Russia that has a formal "special relationship" with NATO. But it is also quite clear that, with the exception of the Baltic states, for the time being the new Europe will stop at the borders of the old Soviet Union. The key question for European security is whether this will be a temporary or permanent state of affairs.

Even a cursory glance at the old Soviet neighborhood reveals why Western policy planners believe Ukraine will either be the solid keystone in a regional arch, or become the place where the curtain on the East may come down for good.

Belarus, which like Ukraine shares borders with both Russia and Europe, is run by an outspokenly anti-Western leader who has threatened to redeploy nuclear weapons on its territory in response to NATO enlargement. Minsk and Moscow have been moving toward reunification, a decision that makes little economic or political sense except in terms of a pointed warning to the West. Neighboring Moldova has largely been dysfunctional since gaining its independence because of the Russian-supported separatist movement in its Transdniester province. Last month's parliamentary elections there witnessed a first in the so-called post-Soviet space -- a near total victory for the
communists, who want to bring Moldova into the Russia-Belarus union state.

The three Transcaucasian states -- Armenia, Georgia, and Azerbaijan -- have all been shaken by intermittent and violent domestic crises, and all are embroiled in ethnically-fueled territorial conflicts with no end in sight. Armenia is locked into a tight political and military alliance with Moscow. Until recently, most of Central Asia was able to avoid the ethnic strife and political volatility characteristic of many of the other former Soviet republics. But the price for this apparent stability has been the progressive institutionalization of authoritarian, one-man rule throughout the region. Meanwhile, the threat to Central Asia from Islamic rebels has translated into increased dependency on Russian military support, which, of course, comes with a political price tag.

And then there is Russia itself, where the Kremlin, apart from all else, seems unable to cope with one basic reality: Russia is no longer the Soviet Union. The frustration that comes with being unable to realize global ambitions on a national budget that is less than what the department store chain Kmart takes in annually from American shoppers leaves Moscow playing the role of international spoiler. The latest example is the resumption of arms sales and nuclear know-how to Iran.

Against this background -- and compared to most of the other post-Soviet states -- Ukraine has had all the markings of a more or less "normal" country. Since its declaration of independence in 1991, Ukraine has held three presidential elections, all of which witnessed the peaceful and constitutionally sanctioned transfer of power. Parliamentary elections were held in 1994 and 1998, and they too passed without incident -- no boycotts by the opposition and no tanks in the streets. Although corruption is rife and economic reform is painfully slow, last year GDP increased by 6% after a
decade of decline. Western financial institutions expect further economic growth this year.

The country has not fallen apart along regional, ethnic and linguistic cleavages, as was widely predicted in the West after 1991. Ukraine is an enthusiastic participant in NATO's Partnership for Peace Program, and its official policy is aimed at integration into European political, security and
economic structures, including membership in the European Union.

This "normalcy," however, is only surface deep. What Kuchmagate reveals is that Ukraine is burdened by the same fundamental transition problems stemming from sovietization as are its neighbors Belarus, Moldova and Russia.

For instance, Ukraine has an unreconstructed and thoroughly Soviet ruling elite that is equally comfortable under conditions of "communism" and "democracy," and that continues to excel at what it knows best -- namely, manipulating the levers of state power for the sole purpose of
self-aggrandizement. It has a splintered and ineffective national democratic opposition that has proved unable to mobilize either its national or democratic components. It has a mass of citizenry that, after 10 years of pseudo-reforms, largely equates democracy and free markets with
impoverishment.

Ultimately, what Kuchmagate reveals is that it is time for the Western allies to undertake a long-overdue review of their policies toward Ukraine and, indeed, the region as a whole. It is in their own interest to move beyond sound bites like "strategic partnership" and on to something that more
closely approximates policies that promote, dare I say it, nation building.

Washington in particular needs to understand that nation building -- including the nurturing of civil and legal society, institutions and democratic norms -- is not the same as peacekeeping. Nation building, as the concept is well understood in Europe, is what can make peacekeeping
unnecessary.

The alternative here is to contemplate the possibility that Ukraine will go the way of Belarus and Moldova, which means the consolidation of an unstable gray zone on the periphery of Europe that we can imagine in terms of a "New Eastern Europe." Moscow has already made its choice".
 

02.04.01. Nye båndudskrifter bekræfter total aflytning af telefonsamtaler-2

Radio Liberty's ukrainske afdeling offentliggjorde i sidste uge de seneste i rækken af udskrifter af hemmelige diktofonoptagelser fra præsident Kutjmas kabinet, som den afhoppede major Melnitjenkos har stillet til rådighed. Episode 8, 2. del (1. del bragt den 30. marts). Kutjma taler med daværende chef for sikkerhedspolitiet Derkatj i juni 2000, i øvrigt på samme tid som Gongadzes internetprojekt Ukrajinska Pravda blev søsat. De gennemgår bl.a. sikkerhedspolitiets udskrifter af aflyttede telefonsamtaler. Tegnet (...) betyder, at et ord fra båndoptagelsen ikke kunne tydes, mens tegnet (... ...) betyder, at flere ord ikke kunne tydes. Et spørgsmålstegn efter et ord i parantes betyder, at personen, der skrev det optagede ned, ikke kunne tyde ordet med sikkerhed.

Derkatj: Hun har dette her, vist nok, hun er i (visse ?). (Karaum ?) var meget med hende, de mødes aktivt og endnu før valgkampen.
Kutjma: (... ...) jeg mødes engang om måneden. Nej, jeg, jeg, er bare, hvad er det du pizdish for (russisk kraftudtryk, red.)? (Jemets ?) har materiale. (Til Petr ?) ... hvad er der, du bliver også filmet.
Derkatj: Ja, hvis præsidenten har brug for det, så er han sammen med dem!
Kutjma: Det er jo (sne ?)
Derkatj: (siger nogle ord utydeligt, pause)
Kutjma: (er sikkert ved at læse) Natalia, ... (pause i 22 sek.) Denne her Natasja har (...). (pause) (Har hun ?).
Derkatj: Uhu. (pause i 13 sek.)
Kutjma: (er sikkert ved at læse) (Jeg havde ikke, sådan ?). (fniser)
Derkatj: (griner og siger tilfreds) Læs det op for Surkis, her er deres.
En af dem: Hvad (Pikhovshek ?) ... (pause i 33 sek.)
Kutjma: Tihipko (...) vi har (tørt foran gud ?), bljad (russisk kraftudtryk, red.) (pause)
Derkatj: (...) situationen mellem dem er i øvrigt vanskelig
Kutjma: (hæver stemmen) (...), kakovo khuja (russisk kraftudtryk, red.) har du, bljad, slået til mod, mod ham denne her (...) til støtte for disse her sortpander!
Derkatj: Jamen (mener de ?) (stalnik ?) - smid det ud!
Kutjma: (råber) Hvad for noget ?!!
Derkatj: (hæver stemmen) Jamen, Leonid Danilovitj!
Kutjma: (afbryder ham med et råb) Hvad for noget ?!!
Derkatj: Leonid Danilovitj! De skal nok få det, de jo har lavet det med deres egne hænder!
Kutjma: Ja, så kom med det (...)!
Derkatj: Godt! Jeg lyver ikke for dem! Spørg de hos Volodja (diminutiv af Volodymyr, red.), jeg har allerede givet det til Volodja, Volodja har det papir. Jeg sværger, at han, jeg, hvad skulle jeg, spille dumrian for, og påtage mig et eller andet. Alle dem skal de...
Kutjma: (afbryder) (...) (du bliver fyret ?) (på en gang, nu ?)!
Derkatj: (afbryder Kutjma) Nej, for to uger siden.
Kutjma: (Nej, nej ?) Ikke for to uger siden!
Derkatj: Nåmen så tre uger. Og de sagde direkte, og sagde kun, at det kun var Ternopil, jeg ved ikke hvem.
Kutjma: (rolig i stemmen) Jeg har besluttet mig. Hvad med her.
Derkatj: (hæver stemmen) Nej, han ham, gik et eller andet sted hen. Jeg [fortalte] ham om dette. Sasha (diminutiv af Oleksandr, red.), jeg lagde ikke de julelege.
? Ukendt: (Har du ikke givet ?)
? Derkatj: (...).
Kutjma: (rolig i stemmen) Pikhovshek giver det rigtige her. (Fjodor ?). (der bladres i papirer)
? Ukendt: (Det missede jeg ?).
Derkatj: Således. (pause) Lad mig tage alt det, tag det her i, eller også kan jeg sige nu, lad ham vise.
Kutjma: (Nej, det skal du ikke ?)
Derkatj: Jamen, de har jo selv sat et hak, jeg har jo (pause i 1 minut og 15 sek, der bladres i papirer)
Kutjma: (Hvad med ham her ?). (pause i 30 sek.) De største blå mærker får præsidenten. Ha! Pikhovshek, bljad, (kraftudtryk ?). (pause i 9 sek)
Derkatj: Han (det samme ?). (pause i 19 sek.)
Kutjma: Han har kørt fandens hårdt på vore, i alt, alle fortæller han forskelligt, (bljad ?). (pause i 50 sek.)
Derkatj: Der er, jeg vil jo komme med en oversigt, der er et eller andet sted, hvor Pikhovshek taler med disse, med (amerikanernes ?), altså med Staterne, så, jeg støtter jo alt i alt Jusjenko, men han, siger han, er sådan en hjælpeløs mudak (russisk kraftudtryk, red.), men hvad, hvad skal vi gøre, vi bliver jo nødt til at fra hans side på en eller anden måde. Han siger, (hvad er det han hedder ?), det er jo i relation til Jusjenko (...), UNA-UNSO er begyndt at støtte ham meget aktivt nu. Tihipko har tilbudt ham, og han er, i det hele taget ved jeg ikke, hvad dér, der var gang i dér, han meldte ligesom ud, at han ikke ville blive formand for Rukh, men han bliver stille og roligt presset imod at stille sig i spidsen for Rukh.
En af dem: Jusjenko ?
Derkatj: Ja, så at han kunne blive en stor politiker, så at han, når han bliver afskediget, så at han skulle dette her (... ...).
Kutjma: Men han vil gå ind i Rukh!
Derkatj: Deò vil han, men det er (...). (pause) Aktiviseringen af, lad os antage, deres vestlige Rukh - det er ikke kun en modarbejdelse af kommunisterne, det er en modarbejdselse af alle de øvrige, men den østlige erfaring, hvis en aktiv Rukh-bevægelse begynder, så vil de ikke tage imod Rukh. Det var foreløbig alt (...), men, konstruktivt.
Kutjma: (...) øst vil ikke tage imod Rukh!
Derkatj: Nej.
En af dem: Selvfølgelig!
Derkatj: Der er flere mennesker, og der er (pause) (er han hos dem ?), det er bare sådan, at sålænge de sådan stanger hinanden, er det som om (...), (pause). Jeg ved ikke, men situationen er sådan, selv hvis man tænker udfra deres sikkerhed, i dag overvåger vi f.eks. dette UNA-UNSO, fordi populariteten f.eks. (mener de om ?), Jusjenkos popularitet, den kan føre til en eller anden ekstremisme, de er helt skøre, de mener, at Rukh og Vesten allerede har vundet. De går allerede ind for, at Jusjenko skal danne en eller anden koalitionsregering (... ...). Der er mange spørgsmål, altså. Vi smed en artikel om vore ud i internettet, om Jusjenko. Og efter de breve her, at (eventyr ?) (...), at han er ved at oprette gennem en amerikansk organisation, for at... Der er den god, han blev kaldt amerikansk (...). Det står mellem linjerne der. Så der er brug for at trække sig lidt tilbage, fordi at. (pause) Det er svært! (De ?).
Kutjma: Der kan du se! (sukker)
Derkatj: Jeg ved ikke, altså (...) regeringsmedlem... ... der er, og snakkede med (Suzanna ?) og med ham ... (Mudrilka ?), de (siger ?) de forstår slet ikke. Henter han dem ind i regeringen, (ikke ?)? Hvis det er sådan der, så de har en forestilling om det, dette her (som er fra organerne ?) papir. Dette her (bord ?) (lukkede vi ?), efter (antal ?), at han er en stor, som... Jeg (...) hvad er der med jer, hvad er det, du laver. De [svarede] mig - vi ville (se på dem ?), for at finde ud af, hvordan landet ligger...
? Ukendt: ...
Kutjma: ...
Derkatj: Nej da, de betyder ikke en skid for mig, dem der. Forstår I, vi har jo helt ærligt ... det er bare det her.
Kutjma: Det ved jeg!
Derkatj: Det var kun dér, dér foreslog jeg ham det (...) (hverdage ?), jeg troede af en eller anden grund, at han er et redeligt menneske.
En af dem: (Af os ?)
Derkatj: Det er igen ham Jekhanurov. Han siger, at jeg kan ikke, til dem der. (to beslutninger ?) (...) kom han med. Om morgenen på (kirkegå.. ?).
Kutjma: (Går han derhen ?), se lige engang, han underskrev i går, bljad. (pause) Det er jo en overtrædelse, bljad.
En af dem: (Tjetverjov ? eller fire ?).
Derkatj: Nej, nej da, hvorfor dog Leonid Danilovitj, det var mig.
Kutjma: (fremsiger følelsesladet et par ord)
Derkatj: Jeg har i det hele taget ikke, ikke deltaget.
Kutjma: Jeg er overbevist om, at Tjornovil vil vinde dér, (var det alt ?).
Derkatj: Altså jeg, såvidt jeg er informeret, så, uanset alle disse shows, her. Disse shows er gået for vidt. Og i dag fremstiller de shows som overskydende penge, hvor er pengene fra. (pause) Angående Kulik, (blja ?), tage. (pause)
Kutjma: (Ja ?). (pause)
Derkatj: De afholder jo vanvittige koncerter dér med deltagelse af et enormt opbud af mennesker, men ... Kulik kan selvangive det eller ej, han er jo også. (pause) Det er jo ikke spontant (disse ?), en eller anden, proces. (pause)
Kutjma: Hvad (med ... ?) (bliver han valgt ?).
Derkatj: Ja. (pause) Sagen er den, at han stiller op, det er en kreds, hvor der bor (... ...)
Kutjma: Ja.
Derkatj: Derfor, (for at ?) hver eneste for sig vil give mere. (pause) Men alt i alt er der dér (pause) (skal jeg ringe ?)
Kutjma: (stiller et kort utydeligt spørgsmål) (pause) hvad med (pokhologanjev ?).
Derkatj: Han bliver kørt i stilling, det er den tidligere leder af (Pavlodat-kul ?).
Kutjma: Uhu.
Derkatj: Nu kan man (med Jesnikov ?) (...) indgå en aftale med ham, Volynets, så kunne de tvære Tihipko ud. Nu er det ufordelagtigt for Tihipko at overtale Volynets nu til at trække sig.
Kutjma: Nej, (det må jeg sige ?) (Kholomenko ?) (...) (skal han selv have den ?).
Derkatj: (...) men så siger han, at jeg i så fald, hvis han ikke kan, så bør Volynets deltage i valget, så hvis han køber ham, så vil de 12% ikke gå til Tihipko, måske tre-fire, mens resten vil gå dertil (pause i 10 sek.)
Kutjma: (Dorutjivska ?), det hele skal lukkes, det hele skal lukkes her (...).
Derkatj: Uhu ! (pause i 40 sek.)
Kutjma: (Lad ham læse, at det er miss ?), bljad.
Derkatj: (...)
Kutjma: Hva' ?
Derkatj: (Ja ?). (pause 1 min. 14 sek., der bladres i papirer)
Kutjma: Ser I noget til Khmara?
En af dem: (Han har jo ?) (...). (pause) (...). (pause i 4 sek.)
En af dem: Khmara er der ikke. (pause i 53 sek., der bladres i papirer)
Derkatj: Jeg synes ellers. (pause)
Kutjma: (Men Krosh ?) (han ?) havde styr på hele administrationen, bljad. Det er jo (Tjikhaltjin ?) (eller ?), det har allerede glemt.
Derkatj: Og der er noget med ham der (Vstupnikov ?).
En af dem: (... ...). (pause i 4 sek.)
Derkatj: De sagde, at han ville give mig dem tilbage. Jeg har endnu ikke besluttet mig.
En af dem: (Vedrørende gas ?). (pause)
Kutjma: Hvad med, denne hersens plan over. (... ...) penge. (pause i 7 sek.)
Kutjma: Lad gå da. (sukker) Jeg (et eller andet smækker, pause) (Sabij ?). Fem-og tredive (mens en anden ?) (klyngede ?) tredive.
Derkatj: Skal der trynes lidt der?
Kutjma: (Orobets ?) nej det er ikke nødvendigt!
En af dem: Skal han trynes?
Kutjma: Ja, sådan skulle det have været forlængst, afskum!
 

03.04.01. George Robertson: NATO bør fortsat støtte Ukraine

"Eftersom Ukraine stadig kæmper med overgangsperiodens udfordringer, bør NATO ikke mindske bestræbelserne på at støtte dette "bærende land", erklærede NATOs generalsekretær, George Robertson, i en tale om den europæiske sikkerhed i det 21. århundrede holdt søndag  på Warszawas universitet. Han påpegede, at "vi bør fortsætte vores bestræbelser og hjælpe Ukraine med at finde den vigtigste plads i det ny Europa", skriver korrespondent.net med henvisning til MIGnews.com.ua.
    Generalsekretæren mindede om, at Polens indtræden i NATO gjorde Ukraine til alliancen umiddelbare nabo, "og gode naboer bør støtte hinanden, især i vanskelige tider". Denne tese udviklede George Robertson da han henviste til eksemplet med samarbejdet mellem NATO og Ukraine indenfor reformerne af de væbnede styrker. "En moderne og velorganiseret hær er mindre belastende for økonomien", bemærkede han. Derfor tilbyder NATO via en fælles arbejdsgruppe omkring reformer af de væbnede styrker Ukraine sin erfaring indenfor denne sfære. "Ukraine bør, ligesom resten af vores naboer, være stabil og opblomsrende", forklarede alliancens generalsekretær.
    Lige nu foregår der efter hans ord en svær og til tider også smertelig overgangsproces til demokrati og markedsøkonomi. "Vi vil fortsat støtte Ukraine i denne svære proces, samtidigt med at vi fortsat vil minde om nødvendigheden af at landet slutter op om de værdier og principper, som vi deler", sagde han.
    Ifølge George Robertson "kan Polen spille en meget vigtig rolle her og gør det konstant". Det seneste møde mellem præsidenterne Leonid Kutjma og Aleksander Kwasniewski var efter hans udsagn meget vigtig i den henseende, skriver korrespondent.net.
 

03.04.01. Rekordhøj industriel vækst i Ukraine i år

Ifølge SNG-landenes statistiske komite oplevede Ukraine i løbet af januar-februar 2001 den største vækst i industriproduktionen blandt SNG-landene; nemlig 16,7%. Til sammenligning havde Kirgizien en vækst på 15,4%, Tadzhikistan - 12,9%, Armenien - 11,4%, Kazakhstan - 9,8%, Azerbajdzhan - 6,6,%, Moldavien - 4,5%, Rusland - 3,1% og Hviderusland - 1,8%. Georgien havde et fald i industriproduktionen på hele 13,5%, oplyser Vesti online med henvisning til korrespondent.net.
    Hviderusland havde i februar den højeste inflation i forbrugerpriserne; nemlig- 3,9%. I Rusland var stigningen i forbrugerpriserne på 2,3%, i Kirgizien - 1,3%, Tadzhikistan - 1,2%, Kazakhstan - 0,7%, Azerbajdzhan, Georgien og Ukraine havde alle en stigning på 0,&%, mens inflationen i forbrugerpriserne i Moldavien var på 0,3%. Armenien oplevede en deflation på 0,9%.
    For så vidt angår industriproduktionsindekset, så havde Hviderusland og Tadzhikistan en inflation i februar på 3,7%, Armenien - 2,4%, Kirgizien - 2,1%, Kazakhstan - 2,0%, Rusland - 1,8%, Moldavien - 0,7% og Ukraine - 0,6%. Azerbajdzhan oplevede et fald i industriprisindekset på 0,6%.
    Ukraines vækst er specielt bemærkelsesværdig i lyset af, at landet i modsætning til de fleste andre SNG-lande stort set ikke råder over egne olie-og naturgasreserver, som for tiden indbringer store summer i eksportindtægter p.g.a. de relativt høje verdensmarkedspriser på råolie.
 

03.04.01. Tymoshenko løsladt påny efter Højesterets afgørelse

Tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko blev i går løsladt for anden gang i løbet af en uge. Hun betegnede selv mandagen som "en unik dag". "Efter Højesterets beslutning i dag har jeg for første gang mulighed for at flyve og rejse, hvor jeg vil og bevæge mig frit omkring. Der er ingen som helst underskrifter på, at jeg ikke må forlade byen. Men jeg vil gerne sige, at mine planer vil ikke blive ændret. Jeg nægter kategorisk at forlade Ukraine". Sin fremtid lovede Tymoshenko at hellige kampen mod Kutjma i oppositionens rækker, for at fjerne præsidenten gennem en folkeafstemning, skriver UP.
    Efter løsladelsen gik Tymoshenko ud til pressen, som havde forsamlet sig i det private klinik "Medikom", hvor Tymoshenko opholder sig. Denne gang smilede hun og var iført en en grå-blå sportsdrag og sportssko.
    Ifølge Tv-stationen Novyj Kanal, kan rigsadvokaturen appelere til Højesterets plenum, såfremt kollegiet for kriminalsager lader Højesterets kendelse stå ved magt. Rigsadvokaturen kan også udstede en ny arrestordre efter fremlæggelsen af en ny sigtelse.
    Ifølge nyhedsprogrammet TSN blev de bevæbnede vagter foran Tymoshenkos værelse på sygehuset først borttaget kl. 16.00 mandag.
    Ifølge Tymoshenkos advokat Viktor Shvets vil Tymoshenko tilbrige de nærmeste dage på sygehuset. Varigheden af hendes hospitalsophold og den behandlingsform, som hun skal undergå, vil blive bestemt af lægerne efter "en alvorlig og begrundet" medicinsk undersøgelse, oplyste Shvets.
    Ophævelsen af bevogtningen vil ikke fremskynde Julia Tymoshenkos udskrivning fra klinikken "Medikom", mener advokaten. "Hun har brug for en stationær behandling, og hun vil blive behandlet", - sagde Shvets.
    Ukraines Højesteret omstødte mandag Kyivs byrets kendelse fra i fredags, der i tirsdags havde omstødt Petjersk-distriktets domstols beslutning fra sidste uge om at løslade Tymoshenko.
    Mandag morgen indgav Viktor Shvets en begæring til Højesteret vedrørende byrettens afgørelsen.
    Højesterets kendelse underskrevet af dens præsident, Vitalij Bojko, havde følgende ordlyd: "Med hjemmel i den ukrainske retsplejelovens § 387 afsiger jeg følgende kendelse: Eksekveringen af Kyivs byrets kendelse af 30. marts 2001 vedrørende Julia Volodymyrivna Tymoshenko indstilles indtil afslutningen af behandlingen under retligt tilsyn".
 

04.04.01. The Washington Post om USAs dilemma i Ukraine

I  artiklen "Cold War Chills in Ukraine" i den indflydelsesrige amerikanske avis The Washington Post sætter  korrespondenten Jackson Diehl USAs aktuelle Ukraine-dilemma på dagsordenen.
    "Forestil dem en stat beliggende dér, hvor de strategiske veje krydser hinanden, hvor en upopulær og ubehagelig leder bliver belejret af en opposition. Han ønsker, at amerikanerne skal give ham politisk støtte, til gengæld herfor lover han at støtte USAs strategiske interesser i sin region. Han truer med at vende blikket mod Moskva, hvis der kommer et afslag. Realisterne i udenrigsministeriet vil gerne støtte ham, men det er ikke nemt: Når alt kommer til alt, er der ret tunge beviser på, at han er medvirkende til ikke alene korruption på øverste niveau og valgsvindel, men sågar mord.
    Det ligner et dilemma fra den kolde krigs tid, som USA tidligere stødte ind i i den såkaldte tredje verden; men det her finder sted i dag, i Europa, i Ukraine - i centrum af den region, hvor Moskva og Washington ifølge det 21. århundredes version vil kæmpe om indflydelsen. Ukraine er en af det halve dusin ustabile stater mellem Polen og Det kaspiske Hav, som udvikler sig i et spændingsfelt mellem ønsket om at tilslutte sig det opblomstrende og demokratiske Europa og vende tilbage til sin historie som tidligere sovjetrepublik, et ønske som på det seneste er blevet styrket i takt med væksten i den russiske præsidents ambitioner.
    De tror måske, at deres valg er nemt, men i Ukraines tilfælde ses det, at landet ikke har forladt denne vej. 10 år efter uafhængighedserklæringen er Ukraine - et land på størrelse med Frankrig og en befolkning på 49 millioner - stadig fortvivlet fattigt, og dets økonomi er forkrøblet af korruption og oligarkernes monopoler, mens de tidligere kommunistiske apparatjiks dominerer i det politiske system. Siden i efterået er præsident Kutjma, der er tidligere direktør for en raketfabrik, stødt på kriminelle anklager, herunder båndoptagelser, som sætter ham i forbindelse med mordet på en journalist, hvis lig blev fundet i halshugget tilstand.
    Da den oppositionelle koalition gennemførte gadedemonstrationer af hidtil uset omfang i hovedstaden Kyiv, sendte begge sider deres udsendinge til Washington for at anmode Bush's administration om støtte. Kutjmas udenrigsminister Anatolij Zlenko var i byen i sidste uge, og hans meddelelse var enfoldig: det ukrainske regime er tilbøjelig til at tro på, at den verdensorden, som USA er ved at etablere, med en eneste supermagt "har mange fordele", og udtrykte endda sympati for Bush-administrationens planer om missilforsvaret. "Hvad vejer tungest", spurgte han auditoriet i Heritage Foundation, "amerikanske nationale interesser eller forsikringen" om at styret er veldokumenteret demokratisk?
    Hvis Amerika træffer det forkerte valg, vil det ukrainske styre hurtigt pege på et alternativ. Den russiske præsident Vladimir Putin ankom til Ukraine i sidste måned og omfavnede nærmest Kutjma, inden han foreslog han en række aftale om styrkelsen af de økonomiske og militære bånd mellem Ukraine og Rusland. "Det store problem ligger i, at I har at gøre med en præsident, som er ramt af et morderisk slag, og russerne er parat til at stikke næsen i vejret og tilbyde ham hjælp", siger Clinton-administrationens tidligere ambassadør i regionen, Steven Sestanovich.
    Lignende dilemmaer eksisterer i hele regionen... I Georgien og Moldova har de post-kommunistiske regeringer forsøgt og i højere grad faldet igennem hvad angår opbygningen af demokrati, markedsøkonomi og etableringen af relationer til NATO og Den europæiske Union. I dag, hvor Rusland bliver styrket, længes de tilbage. I Moldova, som har fået et afslag på medlemskab af EU, har kommunistpartiet fornylig genetableret sin magt og har proklameret sit ønske om at bygge en ny union med Rusland. Georgien har fornyligt givet efter for Moskvas pres, som fortsætter ufortrødent, og har afstået fra planerneom en integration med NATO. Uanset Zlenkos forsikringer overfor Bush' administration gik Kutjma sidste efterår med til at Ruslands krav om at afskedige hans udenrigsminister Borys Tarasjuk, Ukraines mest fremtrædende provestlige politiker. Putins mål ligger ikke i en genetablering af Sovjetunionen, men i at føre lande som Ukraine, Moldova, Georgien, Hviderusland og Azerbajdzhan tilbage ind under Ruslands indflydelsessfære - en zone, hvor en telefonopringning fra Moskva kan koste en udenrigsminister arbejdet, eller, som det skete i sidste måned, medføre en aflysning af et regionalt topmøde.
    På linje med udviklingen af den europæiske integration og den vestlige indflydelse, kan denne gruppe af stater blive omdannet til en særskilt lejr, hvor Rusland fører og dermed øger sin mulighed for at påvirke EU og NATO.
    Er det noget, der bekymrer Bush's administration. Ja, og det blev tydeligvis demonstreret af det faktum, at udenrigsminister Colin Powell, som havde lagt afstand til fredsforhandlinger mellem araberne og israelitterne, i denne uge vil være vært for et topmøde i Key West, Florida, med deltagelse af Azerbajdzhans og Armeniens præsidenter, og håber på en fredsaftale.
    ... Ukraine er en mere vanskelig test. Der er ikke noget olie, men der er en vigtig geopolitisk placering, og der er langt flere chancer for, at demokratiet vinder over apparatjikerne og oligarkerne. Ifølge en højtstående embedsmand i State Department ønsker Powell "at finde en vej, som vil kunne løse problemet på en måde, der styrker det ukrainske demokrati". Det virker rigtigt, men betyder det støtte til Kutjma eller til hans opposition? Indtil videre er der ingen klar svar på det spørgsmål".
 

04.04.01. Gongadzes mor og enke forlanger adgang til liget

"Uden at man er sikker på, at Tarastja-ligets alder og fysiske parametre er sammenfaldende med Georgijs alder og fysiske parametre, er enhver DNA-analyse meningsløs. Men rigsadvokaturen afviser at give os adgang til resultaterne af de retsmedicinske ekspertiser, som må indeholde de første oplysninger om dødstidspunktet, dødsårsagen og personens alder, fysiske parametre og særlige kendetegn m.v.", hedder det i Myroslava og Oleksandra Gongadzes henvendelse af 30. marts, som nyhedsserveren Forum har modtaget fra "Institut for masseinformation" i Kyiv, og som de to kvinder den 2. april offentliggjorde på en pressekonference i Kyiv. "Uden at få adgang til denne information kan vi ikke vide, hvorvidt det var liget fra Tarastja (altså det lig, som blev fundet i en lysning i en skov ved byen Tarastja syd for Kyiv den 2.11.2000. og bragt til lighuset i byen, hvor det blev genkendt som Gongadze, hvorefter det forsvandt, red.) og ikke et andet lig, som var det lig: 1) hvis knogler Myroslava fik forevist, 2) hvis DNA blev analyseret i Moskva, 3) hvis fragmenter Olena Prytula opbevarede og siden indleverede til den anden DNA-analyse", - fremhæves det i erklæringen. "Rigsadvokaturen begrunder sin afvisning med, at efterforskningen endnu ikke er afsluttet. En sådan tilgang savner enhver form for logik og er en overtrædelse af vores rettigheder. I mere end et halvt år har landet diskuteret Georgijs forsvinden, mens forskellige officielle personer fra rigsadvokaturen er fremkommet med en lang række offentlige erklæringer i den anledning, hvoraf en del af dem dementerede forudgående erklæringer. I den situation har vi mistet troen på de mundtlige erklæringer. Sammen med vore advokater vil vi gerne have mulighed for at få adgang til (en ret der ikke er forbudt ifølge ukrainsk lov) at stifte bekendtskab med de materialer, som de ukrainske retsmedicinske eksperter har gennemført i sagen", - erklærer Georgij Gongadze mor og enke.
    "Hvis domstolen kan sikre os adgang til materialerne og vi kan forsikre os om, at liget fra Tarastja vitterligt svarer til Georgijs alder og fysiske parametre, er vi parat til at stille alt det til rådighed, som der er brug for fra vores side for at gennemføre yderligere eller gentagne genetiske og andre undersøgelser", - forsikrer Myroslava og Oleksandra Gongadze. "Men det kun på den betingelse, at fragmenterne fra resterne af liget fra Tarastja bliver udtaget i vores nærvær med overholdelsen af alle de nødvendige procedurer", - understreger de ifølge Forum.
 

04.04.01. SBU-chef bekymret for afsløring af statshemmeligheder

Under efterforskningen af båndskandalen har Ukraines sikkerhedstjeneste, SBU, afsløret "spor efter og tegn på" en udenlandsk efterretningstjenestes arbejde og er envidere begyndt at være urolig over offentliggørelse af statshemmeligheder. SBUs leder, Volodymyr Radtjenko, meddelte i den forbindelse, at han gerne ville mødes personligt med major Mykola Melnitjenko og drøfte "nogle spørgsmål" med ham, oplyser UP.
    Under sit indlæg på gårsdagens seminar for regionale massemedier ville Radtjenko ikke sige, hvilke landets hemmelige tjenester der har haft en finger med i spillet omkring båndskandalen. "Lad os lade være med i dag at sige, at det var den russiske, den turkmenske eller et andet lands sikkerhedstjeneste. Men der er spor efter og tegn på, atdet  så at sige ikke kun var hjemlige fagfolk, der arbejdede".
    Lederen af SBU udtrykte endvidere en bekymring over, hvilke statshemmeligheder der kunne have været afsløret i forbindelse med båndskandalen. Den ukrainske sikkerhedstjeneste er allerede begyndt at overveje, hvordan man kan neutralisere en mulig skade, som landet kan blive forvoldt efter offentliggørelsen af denne information.
    Men på trods af al denne bekymring og nysgerrighed veg Radtjenko udenom et konkret svar på spørgsmålet om, hvorvidt man kan anse Melnitjenkos bånd for at være autentiske. Ifølge SBU-chefen kan han først begynde at tale om det, når han "vil have ekspertisens konklusioner vedrørende det spørgsmål i hænderne". Radtjenko har også nogle spørgsmål vedrørende udrustningen af Kutjmas kabinet.
    Her ville sikkerhedstjenesten kunne modtage hjælp af en af dens medarbejdere, som i øjeblikket anser det for at være bedst at gemme sig i Europa. Radtjenko mindede om, at SBU efter anmodning fra rigsadvokaturen er i gang med at fastslå, hvor Mykola Melnitjenkos opholdssted er. I den forbindelse udtrykte sikkerhedschefen et håb om et personligt møde med majoren med henblik på at drøfte "nogle spørgsmål", bl.a. i forbindelse med bevarelsen af statshemmeligheder, skriver UP.
    Adspurgt om UNA-UNSO lederen Andrij Shkils tilstand, svarede Radtjenko, at Shkil objektivt set kun kunne få det bedre under det nuværende opholdsbetingelser. Han tilføjede, at 13 af de personer, som var blevet anholdt i forbindelse med urolighederne den 9. marts, fortsat sad i varetægtsarrest i SBUs særlige fængsel i Kyiv.
 

04.04.01. Kutjma til journalister: Jeg skal nok gå af......i november 2004

"Hvem er I, siden I mener at kunne bedømme mig?" - spurgte Ukraines præsident Leonid Kutjma Ukrajinska Pravdas pågående journalist i går på sin første organiserede pressekonference i Kyiv i et halvt år eller rettere: siden båndskandalen og Gongadzegate for alvor kom i omdrejninger den 28.11. Det var tydeligt, at tonen og stemningen på pressekonferencen var mere afslappet end tidligere ved lignende arrangementer, der bestod af forsigtige spørgsmål fra udvalgte journalister og en monolog fra Kutjmas side. Denne gang var det anderledes. Frygten for Kutjma er klart aftaget. Måske hang det også sammen med, at det var den nye SBU-leder, Volodymyr Radtjenko, og ikke Kutjmas trofaste kammersjuk og lakaj Leonid Derkatj, der flankerede statsoverhovedet. Radtjenko ligner ikke en mand, som Kutjma stikker hovederne sammen med efter pressekonferencen og beordrer at slå ned på denne eller hin journalist eller nyhedsmedie, som har fremkaldt en irritation hos Kutjma.
    "Ligner jeg en unormal person, siden I tror, at jeg skal sætte mig [til forhandlingsbordet] med dem, som kræver min afgang. Jeg har ikke tænkt mig at sætte mig til forhandlingsbordet med sådanne krav". På sin første pressekonferencen i Kyiv i næsten et halvt år afviste Kutjma påny oppositionens krav.
    Præsidenten nævnte den eneste mulige løsning på konflikten: "Ja, jeg skal nok træde tilbage......." Efter flere sekunder, hvor han nedstirrede forsamlingen, tilføjede han: "....i november 2004". Herefter demonstrerede Kutjma et kendskab til folklore, da han fremsagde et ordsprog, hvis essens illustrerede hans modstanderes desperation med at få ham afsat.
    Adspurgt om UP om en mulig tilbagetræden fra embedet før tiden svarede Kutjma traditionelt: "Jeg har ikke tænkt mig at kapitulere". ""Hvem er I, siden I mener at kunne bedømme mig? Jeg er en præsident, der er valgt af hele folket og udgår fra det", - svarede Kutjma nærmest råbende ifølge UP.
    Den minimale opbakning fra befolkningens side - som UPs journalist også henviste til i sin modige udspørgen - ser Kutjma heller ikke som nogen hindring for at udøve sin skrantende autoritet i endnu 3½ år: "Jeg foreslår jo ikke at I skal lukke Ukrajinska Pravda, for den nyder overhovedet ikke tillid (UP har nu haft over 6 mill. besøgende siden den blev startet af Georgij Gongadze i juni sidste år, red.). Det, at jeg hele tiden har imødekommet krav (afskedigelsen af Derkatj og Kravtjenko, red.), er I begyndt at opfatte som svaghed". Derfor lod Kutjma klart forstå, at han ikke ville følge oppositionens krav om udskiftninger som forudsætning for at indlede forhandlinger - nemlig afskedigelse af Potebenjko, Azarov, Martjuk, Dolhanov og Lytvyn.
    Kutjma konstaterede endnu engang, at parlamentsflertallet var pist borte, og han gav først og fremmest "de regeringstro" fraktioner "Fædrelandet" og "Reformer-Kongres" samt journalisterne ansvaret herfor. Han tilsluttede sig i øvrigt de oligarkiske centrumfraktioners ønske om en "omregistrering" af flertallet, hvor hver eneste fraktion får stolen sat for døren og stillet spørgsmålet: er i en del af parlamentsflertallet eller ej.
 

04.04.01. 52% tror på Jusjenko - 53% tror slet ikke på Kutjma

Premierminister Viktor Jusjenko anses af de ukrainske vælgere for at være den mest værdige efterfølger for Leonid Kutjma som Ukraine præsident, og de råder ham desuden til ikke at støtte en eneste af parterne i den nuværende politiske konflikt. Over halvdelen af ukrainerne mener, at Kutjma bør lytte til oppositionen.
    I løbet af marts er antallet af tilhængere og modstandere af Jusjenko blevet næsten lige store. I dag nyder han en "fuldstændig tillid" hos næsten 28% af ukrainerne. En nøjagtigt ligeså stor del "har overhovedet ikke tillid" til premierministeren. Det er fonden "Demokratiske initiativer" og firmaet "Socis", der har adspurgt 1600 respondenter i en meningsmåling, som UP refererer fra.
    Hvad angår premierministerens skæbne op til regeringens beretning i parlamenteten 17. april er ukrainerne mindre delte. Direkte adspurgt om, hvordan de deputerede bør stemme efter regeringens beretning, råder 52% af de adspurgte de folkevalgte til at støtte Jusjenkos regering. 23% ønsker hans tilbagetræden, mens hver fjerde ikke havde nogen mening om sagen.
    Sociologerne har desuden konstateret, at indbyggerne i Kyiv (84%) og i den vestlige del af landet (81%) bakker allermest op om regeringen. Den eneste region, hvor et flertal går ind for Jusjenko-regeringens afgang, er Krim (54% for og kun 15% imod).
    Tilhængerne af partiet Rukh (Udovenko) og - noget overraskende - tilhængere af Jusjenko-kritikeren Pustovojtenkos parti NDP er dem, som er allermest imod Jusjenko-regeringens tilbagetræden med henholdsvis 11% for og 83% imod hos Rukh og 15% for og 76% imod hos NDP. Selv blandt det regeringskritiske parti SDPU (o)'s tilhængere var der et klart flertal imod regeringens afgang; nemlig 68% mod 21%. Blandt det Jusjenko-neutrale Socialistpartiets tilhængere er 23% for regeringens afgang, mens 53% er imod. Selv blandt det decideret Jusjenko-fjendtlige Kommunistpartis tilhængere går kun 36% ind for regeringens tilbagetræden, mens endnu flere; nemlig 38% er imod den.
    For så vidt angår spørgsmålet om Kutjmas videre skæbne i relation til "båndskandalen" er der to holdninger, der klart dominerer: 25% støtter hans tilbagetræden før tiden og udskrivning af et ekstraordinært præsidentvalg, mens 24% går ind for, at han sætter sig til forhandlingsbordet med oppositionen og ordner situationen i mindelighed. Men samtidigt har over halvdelen af ukrainerne "overhovedet ikke tillid" til Kutjma (kun 11% har "fuldt ud" tillid til Kutjma, mens 27% "stoler på ham ligeså meget, som de mistror ham").
    Hele 67% af ukrainerne råder dog Jusjenko til ikke at tage parti i den nuværende konflikt og fortsætte med at udøve sit embede. Kun 4% går ind for, at premierministeren går over til oppositionen, mens 13% mener, at Jusjenko bør støtte Kutjma. 17% af de adspurgte betegnede Jusjenko som den mest værdige næste præsident, mens 11% mente, at kommunisten Symonenko var det. Næsten 59% havde endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål, skriver UP.
 

05.04.01. 52,3% tror på ledelsens medvirken til Gongadzes forsvinden

Ifølge en undersøgelse af den offentlige mening, som Det ukrainske Videnskabernes Akademis institut for sociologi gennemførte i februar, tror 52,3% af den ukrainske befolkning i større eller mindre omfang på, at landets øverste ledelse har været indblandet i journalisten Georgij Gongadzes forsvinden, oplyser Vesti onlines korrespondent. Af dem tror 15,1% fuldt ud på denne teori, mens de resterende 37,2% tror på den, men mener, at den skal bekræftes af en international ekspertise. Samtidigt nægter 6,5% helt og aldeles at tro på, at landets ledelse har været indblandet i sagen, mens andre 8,4% er overvejende utilbøjelige til at tro på denne teori.
    I den forbindelse mener 15,8% af de adspurgte, at præsidenten og de rets-og ordenshåndhævende ministre omgående bør træde tilbage fra deres poster, 29,9% mener, at de bør træde tilbage, såfremt den internationale ekspertise bekræfter teorien, mens 5,3% mener, at præsidenten bør afskedige de rets-og ordenshåndhævende ministre. Kun 14% af de adspurgte mener, at "båndsagens forfalskere" straks bør stilles til ansvar, skriver Vesti online.
 

05.04.01. Kutjma mener, at krisen i Ukraine er en velplanlagt aktion

Ukraines præsident Leonid Kutjma erklærede, at den politiske krise er "en velplanlagt aktion", og at landet nu skal "gå videre". "Nogle ser en fordel i, at Ukraine forsvinder", - mente han. Hvem det er - det spørgsmål bad præsidenten at tænke over. Kutjma sagde, at han ikke selv ved det, og hvis han ved det, vil han ikke sige det. "Det er klart", - sagde præsidenten under tirsdagens møde i Kyiv med repræsentanterne for de regionale massemedier, skriver korrespondent.net.
    Med hensyn til forværringen af Ukraines internationale omdømme i forbindelse med de seneste begivenheder i landet, sagde præsidenten: "Hvad er der at kommentere, man bør rejse sig og gå videre". Ifølge ham burde man nødvendigvis drage sine slutninger og "afklare årsagerne til det - om du faldt af dig selv, eller nogle spændte ben for dig". Kutjma mente f.eks., at der i det pågældende tilfælde var nogle, der "spændte ben" for Ukraine og præsidenten, og understregede, at han ville kende navnet på hver eneste bagmand. "Vi er ved at nærme os det", - sagde han. Han fremhævede, at mange lande har været igennem lignende problemer, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    Kutjma mener, at Ukraine nødvendigvis bør "have viljens styrke, ånd, beslutsomhed og lyst til at gå fremad". "Nogle ser en fordel i, at Ukraine forsvinder", - mente han. Den ukrainske statsleder opfordrede journalisterne til at tænke sammen med ham over svaret på spørgsmålet om, hvem der har gavn af det, og fremhævede, at der kan komme "interessante svar". "Med hvad formål en sådan opgave bliver stillet, ved jeg ikke. Hvis jeg ved det, vil jeg ikke sige det", - sagde han. Præsidenten tilføjede, at han hele tiden anmoder om at få de originale bånd, men "der er ingen, der kommer med dem", og beklagede: "Jeg forstår ikke hvorfor".
    Han rettede opmærksomheden på, at han havde afholdt en 20-30 møder med premierminister Viktor Jusjenko og parlamentsformand Ivan Pljustj og stillede spørgsmålet: "Hvor er bare en optagelse [af de møder]?" Efter hans opfattelse var der tale om altafgørende møder, hvor han for det meste optrådte som "iagttager".
 

05.04.01. Forfatningsdomstolen skal tage stilling til lovforslag

Lovforslaget vedrørende ændringer i Ukraines forfatning med hensyn til overførsel af beføjelser mellem magtens grene blev i går indleveret til Ukraines forfatningsdomstol, oplyser BBC.
    Domstolen skal afgøre, om lovforslaget er i overensstemmelse med landets forfatning. Verkhovna Rada havde den 22. marts besluttet at sende dokumentet til forfatningsdomstolen. Visse deputerede betegnede den forsinkede fremsendelse af lovforslaget til forfatningsdomstolen som sabotage og sammensværegelse mellem præsidentens administration og Verkhovna Radas ledelse. 1. viceformand - og fungerende formand - for Verkhovna Rada, Viktor Medvedtjuk, forklarede forsinkelsen med "dokumentets tekniske udforming".
    Lovforslaget, som er fremsat af deputerede Oleksandr Moroz (SPU), Petro Symonenko (KPU) og Anatolij Matvijenko (Sobor) opererer med en indskrænkning af præsidentens magtbeføjelser, oplyser BBC.
 

05.04.01. Tymoshenko må ikke forlade Kiev

Tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko har igen fået nedlagt forbud mod at forlade hovedstaden Kyivs grænser. Den ukrainske rigsadvokatur har for anden gang truffet beslutning om at indskrænke den sigtede Julia Tymoshenkos bevægelsesfrihed, denne gang altså i form af en forpligtelse om ikke at forlade Kyiv, mens sagen mod hende behandles.
    Tymoshenkos advokat Viktor Shvets oplyste, at rigsadvokaturens efterforsker traf ovennævnte beslutning i forbindelse med Højesterets afgørelse, der, som tidligere omtalt, omstødte den kendelse om at omstøde en lavere retsinstans løsladelse af Tymoshenko, som Kyiv byrets præsidium havde afsagt fredag aften i sidste uge.
    Det viste sig i mellemtiden, at rigsadvokaturens forholdsregel var overflødig, eftersom Tymoshenko som lovet havde afleveret to af sine eksterne pas - pas til brug under udlandsrejser - til rigsadvokaturen.
    Tirsdag afsatte den tidligere vice-premierminister til at pleje sit helbred. Hun gennemgik en undersøgelse i forskellige medicinske institutioner, herunder hos lægerne i et gastroenterologisk center.
    Ifølge Interfaks-Ukrajina, der henviser til velunderrettede kilder, kan man næppe forvente, at Højesteret kan nå at tage stilling i Tymoshenko-sagen i løbet af denne uge. Nyhedsbureauet kilde oplyser, at Højesteret nu er ved at gennemgå alle de retsafgørelser, som er blevet afsagt i sagen mod den tidligere vice-premierminister. Tymoshenko var fra december 1999 til januar 2001 Ukraines vice-premierminister med ansvar for reformerne i energisektoren.
    Hvis en afgørelse truffet i Kyivs byret blev indanket, så skal sagen ifølge kilden behandles af Højesterets kollegium.
    "Det hele er suspenderet nu og sagen undersøges nærmere", - understregede nyhedsbureauets kilde, skriver UP.
 

05.04.01. Kun en døv ser ikke Kutjmas vilje til dialog

I går samlede præsident Kutjma forskellige partier "Det ukrainske Hus" i Kyiv med henblik på at etablere en dialog, men endnu engang demonstrerede han sine dårlige manerer, skriver UP i en sarkastisk kommentar fra mødet. Præsidenten viste påny, at han nægter at se en opposition, der siger nogle ikke særligt behagelige ting til ham, hedder det i UP's reportage fra "Det ukrainske Hus" i Kyiv, hvor man i går for første gang så noget, der ligner et "rundt bord" med deltagelse af omkring 75 partier. Det var dog kun de særligt udvalgte, som fik fonøjelsen af at sidde ved siden af præsidenten; nemlig lederen af Demokratisk Union, Oleksandr Volkov, lederen af SDPU (o), Viktor Medvedtjuk, initiativtager til dannelsen af sammenslutningen "Centrum", Andrij Derkatj, Det demokratiske Partis erobrer Hanna Antonjeva, Ukraines ledende liberale Volodymyr Stjerban og den "grønne" Vitalij Kononov,
    Oppositionen blev sammen med forskellige småpartier som "Søpartiet" eller partiet "Lyset fra Øst" under ledelse af den polemiske Oleksandr Tjarodejev fra "Jabluko"-fraktionen henvist til de bagerste rækker på gelejen. Pynzenyk, som på det seneste er kommet i unåde hos Kutjma, blev også placeret længst væk fra Kutjma.
    Ifølge øjnevidner startede partiernes ledere indledningsvis en konkurrence i spytslikkeri overfor Kutjma. "Vi påtager os ansvaret for økologien i landet, for floraen og faunaen. Tak, Leonid Danilovitj, fordi De er til!", - lød den beskedne hilsen fra repræsentanten for et eller andet miljøparti.
    Alle bønders leder Serhij Dovhan takkede Kutjma for, at denne langt om længe havde vendt blikket mod Rusland, alt imens alle mulige Moroz'er valfartede til Washington.
    Andre fortsatte i samme stil, indtil turen kom til repræsentanter for oppositionen. Stepan Khmara fra Det konservative republikanske Parti sagde på sin karakteristiske mildest talt taktløse maner, at præsidenten ikke har moralsk ret til at lede landet. To andre medlemmer af Forum for national frelse - Dmytro Tjobit og Jurij Buzduhan - nåede lige at få ordet. Men Kutjma ignorerede med vilje socialisten Jurij Lutsenko, som er en af lederne af aktionen "Ukraine uden Kutjma" (og den 9. marts ifølge de officielle Tv-optagelser råbte "Kutjma er morder" i en højtaler, mens han gik i spidsen for menneskemængden, red.).
    Som svar på en af mødedeltagernes bemærkning til Kutjma om, at Lutsenko ville have ordet, sagde præsidenten lige ud, at han ikke ville give Lutsenko ordet.
    Herefter havde oppositionen ikke noget andet valg end at forlade mødet, fortalte Lutsenko bagefter. Sammen med ham forlod endnu omkring ti politikere forsamlingen. Til sidst mindede Lutsenko om det løfte, som avisen Granis permanente skribent Tetjana Korobova havde givet præsidenten om at forsyne ham med friske udgaver af avisen. "Jeg vil ikke læse det skidt!", - replicerede præsidenten skarpt. "Det var synd, det kunne man ellers godt få brug for i cellen", svarede den frygtløse Lutsenko ham.
    Præsidentens pressesekretær sagde til journalisterne efter mødet, at "de oppositionelles" indlæg kunne reduceres til, at præsidenten burde træde tilbage. "Oppositionen har i dag vist, at den ikke vil gå ind i forhandlinger med præsidenten, eftersom dens eneste krav er Leonid Kutjmas afgang", - konkludere Martynenko.
    Præsidenten selv hævder, at parterne under mødet "forsøgte at lytte til hinanden". "Og vi hørte på hinanden, mens dem, som ikke hører så godt, de forlod også mødet".
 

05.04.01. Tymoshenkos politiske aktiviteter vurderes positivt

Lederen af partiet "Fædrelandet", den korruptionssigtede tidligere vice-premierminister Julia Tymoshenko, fører den positive rating for marts måned. Præsident Leonid Kutjma er leder af den negative rating i marts måned, skriver nyhedsserveren Forum med henvisning til en rundspørge, som Center for politisk analyse gennemførte i dagene fra den 31. marts til den 2. april blandt politologer, specialister i ikke-statslige organisationer og journalister ved tidsskriftet "Politytjna Dumka".
    Ligesom i forrige måned blev de adspurgte bedt om at vurdere, hvorvidt navngivne politikeres indlæg, udtalelser og handlinger har været positiv eller negativ. Der blev i alt peget på 32 politikere.
    De mest omstridte politiske skikkelser i marts måned blev Kutjma, Medvedtjuk og Tymoshenko.
De blev oftest nævnt såvel i en positiv som i en negativ kontekst. Tymoshenko fastholder for anden måned i træk sin føring i den positive rating, bemærker Centrets eksperter. Sammenlignet med februar fik premierminister Jusjenko genetableret eksperternes sympati. 11 af dem omtalte ham enten positivt eller refererede til ham i en neutral tone, og kun en enkelt omtalte ham negativt.
    Præsident Kutjma var på trods af en to-ugers pause i marts ret aktiv, og ytrede sig adskillige gange, mødtes med andre landes politiske ledere, traf beslutninger om udskiftninger på diverse poster i regering og administration, besøgte landets regioner og mobiliserede sine undersåtter, noterer Centrets eksperter sig. Han omtaltes oftere end nogen anden; nemlig 16 gange.
Men flertallet af eksperterne er ikke overbevist om, at hans politiske arbejde i marts har været konstruktivt. Præsidenten fik 13 negative bedømmelser fra eksperterne og 3 positive, hvorefter han indtager førstepladsen i den negative rating.
    To repræsentanter for rigsadvokaturen er også i spidsen for den negative rating; nemlig rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko og hans stedfortræder Mykola Obikhod. Parlamentets vice-formand Viktor Medvedtjuks politiske aktiviteter i marts har også været genstand for eksperternes vurdering. I løbet af marts truede han åbenlyst regeringen og lidt senere lovede han ligeså åbent sin støtte til den i parlamentet. Resultatet af det blev 6 negative bedømmelser og 2 positive, hvilket giver ham en sikker anden plads efter Kutjma i den negative rating, påpeger eksperterne.
 

06.04.01. Nye båndudskrifter bekræfter aflytning af SDPU (o)s ledere

Radio Liberty's ukrainske afdeling offentliggjorde den 3. april de seneste i rækken af udskrifter af hemmelige diktofonoptagelser fra præsident Kutjmas kabinet, som den afhoppede major Melnitjenkos har stillet til rådighed. Samme dag gentog Kutjma i et interview til samme radiostation, at han fastholdt, at de bånd, som Moroz offentliggjorde den 28.11.2000, var falsknerier.
    I episode 9, som efter UPs vurdering er optaget den 3. juli 2000, taler præsident Kutjma igen med daværende chef for sikkerhedspolitiet Derkatj. Samtalen drejer sig om den kritiske journalist Gongadze, internetavisen UP, avisen Grani, samt SDPU (o)-lederne Surkis' og Medvedtjuks forretninger og privatliv. Tegnet (...) betyder, at et ord fra båndoptagelsen ikke kunne tydes, mens tegnet (... ...) betyder, at flere ord ikke kunne tydes. Et spørgsmålstegn efter et ord i parantes betyder, at personen, der skrev det optagede ned, ikke kunne tyde ordet med sikkerhed.

Derkatj: Leonid Danilovitj!
Kutjma: (Midlertidigt ?). (pause, derefter siger han nogle utydelige ord)
Derkatj: Jeg har jo.
Kutjma: Jeg, jeg har læst alt dette!
Derkatj: Så De har læst det?
Kutjma: "Ukrajinska Pravda" (...).
Derkatj: Nåå! Jam', det er jo ham tævesønnen, ham.
Kutjma: Hvad med os da?
Derkatj: Fører en sag! I øjeblikket aflytter vi ham på alle kanaler, sådan der. Alle hans forbindelser i Kiev endevender vi. Så sådan er.
Kutjma: (Pressen ?)
Derkatj: Og nu er han efterhånden ved at glide over til ham der, til Moroz.
Kutjma: Det er jo klart, at han nu samarbejder med Moroz dér!
Derkatj: Han kommer der! (pause) Der er det ved det, at han også har taget (Nikita ?) med. Situationen er i virkeligheden sådan. (der bladres i papirer og herefter en pause på 40 sek.)
Kutjma: Hende Markovska, den luder, hende doktoren.
Derkatj: Uhu. (bekræftelse, red.)
Kutjma: Den tæve, fører sig frem. (pause)
Derkatj: Jeg synes, at De pruster lidt, er De forkølet monstro?
Kutjma: (hoster) Nej da. (pause) (Forbrændt ?) Gongadze, dér (ved silov ikke ?).
Derkatj: Alt i alt er denne pest. Og (nikononova ?) der (...). (pause i 14 sek.)
Kutjma: Hvor bliver de trykt?
Derkatj: "Grani"?
Kutjma: Ja!
Derkatj: Dernede, mod Volyn, De skal læse videre dér. Vi har allerede smidt dem ud af Volyn. Og nu leder de så efter et sted. Og så via Internettet, smider de det hele ud. (pause) Er (redaktionen beskrevet ?) dér. (pause i 4 sek.)
Kutjma: Og så bør man advare Zhytomir.
Derkatj: Denne her doktor har [givet] mig... (Zhytomir ).
? Kutjma: (banker i bordet)
Derkatj: Uhu. (pause) (Er det dem ?). Den ungdom. (der bladres i papirer efterfulgt af en pause på 30 sek.)
Kutjma: Men hvis man ikke kan (skille dem ad ?). (pause) (Agrotsa ?) udbombe.
Derkatj: Det skal vi straks (skal ske ?). (Så det er til ham ?) (operationelt ?) operativt og bagefter vil vi inddrage, og (KRU ? = kontrolrevisionen), og skatterådet. (Er det nurvej ?). Det vil vi tvære ud! (pause) Så det er ikke kun det (han fører ?). Der er jo ... det er Jeltsov. Så nu er de (hos Dotsenko ?), (er alle dér ?). (pause)
En af dem: (Syrota ?).
Derkatj: Alt det (vidste hun ikke ?), (ingen ?) (og Dratj heller ?). (pause i 47 sek.)
Kutjma: (Penge, det er det samme ?)
Derkatj: Uhu. (pause)
Kutjma: Hvem er det, der sagde det til mig.
Derkatj: (... ...)
Kutjma: (Ja ?)
Derkatj: Jeg kommer med det hele (pause i 1 min. og 24 sek.)
?Kutjma: (Og hvordan ?). (pause i fem sek.)
Derkatj: Ivan Fjodorovitj, (til ham ?), (måske ?) vil jeg dokumentere.
Kutjma: (Hvordan ?)
Derkatj: Med kontanter, at de vil give penge, sådan.
Kutjma: (...)
Derkatj: (Har de ikke bemærket ?). Og bagefter, når denne her vil give (til Gongadze ?). (Og så er der en gæld et eller andet sted dér ?) (har de Surkis ?) ... Har de?
Kutjma: Selvfølgelig!
Derkatj: For at dette skal, hvis (under dette ?) ... var.
Kutjma: Man (skal ?) tage dem i røven, som tog imod det (med ?).
Derkatj: Ja, og så... (stemmerne overdøver hinanden)
Kutjma: (Det er jo deres konto ?), (hvor er, hvor er indbetaleren ?). (banker i bordet)
Derkatj: Uhu.
Kutjma: Og (skal det gå videre ?). Ikke registreret (bljad, denne ?). Der er jo (sagen ?) (...) (kriminelle midler ?) i (fremstillingen ?).
Derkatj: ... blot at dokumentere alt dette med det samme. (pause i 16 sek.)
Kutjma: (Telesnikov ?) (er de begyndt at kravle ?) omkring SBU. (griner)
Derkatj: (...). (pause i 6 sek.)
Kutjma: Den bljad.
Derkatj: Det er Surkis (...) der er konti her. (Lyver ?) om kontierne, det er til Alja.
Kutjma: (siger nogle ord utydeligt)
Derkatj: Vi er nu ved at undersøge nogle konti på Cypern. Kan De huske, at jeg viste Dem dengang, da Surkis, (hvor den mon er blevet af?). De ringede jo dertil, så at de, som han har (nu ?).
Kutjma: (Har han bidt hovedet af al skam ?), ja.
Derkatj: Ja, så oprettede de kontierne med de (...) valgte en pige, dette fandt sted.
En af dem: Nej, jeg er her.
Kutjma: Men han er jo (...) med denne pige, men slår ikke op med den anden.
Derkatj: Ja, sagen er.
Kutjma: Hvad er der med, at Medvedtjuk er blevet skilt? Han er jo ikke blevet skilt, men lever sammen med hende.
Derkatj: Lever sammen med er så meget sagt, han, de har samkvem. Men han bor ikke med hende. (Hvad med hende ?) (...). Hun venter nu hos ham, hun var gravid dengang. (pause) Sagen er den, at de har konti og dengang Medvedtjuk (...), så at de penge, som Surkis har, så de tog og fjernede dem, og lod så lidt som muligt blive tilbage. Så, hvis han deler med konen (denne her mørke ?), som var, sidste år. Så at de deler, så der bliver mindre af dette, (de er der ?)... (pause i 7 sek.) Det er jo der (rettere hos Dem ?).
Kutjma: (Surkis-Segel ?).
Derkatj: (Denne ..., ?) (Surkis-Segel ?). (pause)
Kutjma: Han er jo kortspiller, eller rettere det hersens, (hvad har han ?), spiller roulette.
Derkatj: (Ja, ham ?), med hvem, (med den, i dette ?). (pause i 17 sek.)
Kutjma: (Andrej ?) den store, ham den store det er Grishas, men hende den lille (...).
Derkatj: Uhu.
Kutjma: (griner, pause)
Derkatj: Her er det de taler sammen, (for at deres ?) (ikke skal falde fra hinanden ?), (Hvis der er et eller andet ?), vil der være en eller anden samtale med dem. Der skal desuden komme meldinger om, at Grisha gerne vil. Her, der er et eller andet på dem, de har nogle hemmeligheder, (der er et eller andet dér ?). (pause)
En af dem: (siger nogle ord utydeligt, hvorefter der følger en pause på 1 min. og 20 sek.)
Derkatj: (Vi har jo ?) ... (siger nogle ord utydeligt, hvorefter han tilsyneladende nævner et efternavn) han sender denne kendsgerning til ham, (hvad er der ?) med den iranske ambassadør, her er de ved at (finde ud af ?) en eller anden rejse, eller snakker om, hvad, hvad de har (finder ud af noget nyt ?). (Er det ikke for at afstemme, (pause) afstemme, et eller andet ?). (pause i 1 min. og 43 sek., der bladres i papirer) (...) (pause) (Her er han ?). (Ja, her ?).
Kutjma: (siger nogle ord utydeligt)
Derkatj: Nej, men vi har jo underskrevet en aftale med dem, vi har jo ...
Kutjma: ... (det er ligesom ikke ham selv ?) (han sakker agterud ?) alle de sager.
Derkatj: (Fra libanon synes jeg ikke ?), i otteoghalvfems, selv i femoghalvfems (ankom ?), alt i alt er der et potentiale for et sted over to hundrede millioner...
Kutjma: (flere stemmer og flere ord oveni hinanden) ... (premierminister ?) ... premierministeren kom jo, engang i seksoghalvfems.
Derkatj: Og så har jeg et spørgsmål til. (Tror ?) De (på Slezhko ? måske Svezhko ?)?
Kutjma: Nej !
Herefter afbrydes optagelsen, som efter al sandsynlighed fandt sted den 3.7.2000.
 

06.04.01. Verkhovna Rada vedtager omsider ny Straffelov

Ukraines parlament Verkhovna Rada vedtog i går forslaget til en ny Straffelov efter tredjebehandling med 279 stemmer for. I overensstemmelse med parlamentets resolution, skal udvalget til bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og korruption og udvalget til den lovgivningsmæssige sikring af parlamentets virksomhed i løbet af en måned bringe bestemmelserne i Ukraines Strafferetsplejelov i overensstemmelse med den vedtagne Straffelov, samt at føje ændringer og tilføjelser til andre gældende love, så de kommer i overensstemmelse med den nye Straffelov, oplyser Vesti online med henvisning til UFS.
    Lovforslaget til den nye Straffelov blev vedtaget af parlamentet den 14. september 2000 i andenbehandling og den 21. november 2000 tilgik lovforslaget til Ukraines Straffelov med præsidentens forslag og ændringer til tredjebehandlingen Vekhovna Radas udvalg.
Vedtagelsen af Straffeloven er en af de forpligtelser, som Ukraine påtog sig under sin indtræden i Europarådet.
    Nu er spørgsmålet så, om præsident Kutjma underskriver loven. Formanden for det udvalg, som har udarbejdet loven i samarbejde med landets bedste juridiske ekspertise, Jurij Karmazin, var i går aftes overbevist om, at han ville gøre det. Karmazin henviste til, at loven var blevet afstemt med såvel Europarådet og præsidentens administration.
 

06.04.01. Udvalgsformand: Ny straffelov træder i kraft i september

Forfatteren til Ukraines Straffelov Jurij Karmazin sagde i går, at vedtagelsen af Straffeloven er et enormt skridt imod Europa, eftersom alle de internationale konventioners bestemmelser er indeholdt i den. Ifølge den folkedeputerede, der er formand for Radaens udvalg til bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og korruption, vil Straffelovens ikrafttræden betyde en løsladelse af en del af de nuværende indsatte, skriver Vesti online.
    Jurij Karmazin erklærede desuden, at der nu ikke vil være nogen der vil forfølge en eneste journalist efter Straffeloven - "nu er der ikke længere nogen, der vil sidde i fængsel p.g.a. ord". Til kanalen STB sagde han i går aftes, at den nye straffelov ikke indeholder en bestemmelse om "krænkelse" og "bagvaskelse". Man bibeholder dog ansvaret for falsk vidnesbyrd.
    Jurij Karmazin fremhævede, at den nye udgave af Straffeloven indeholder nogle helt nye indfaldsvinkler bl.a. til beslaglæggelse af ejendom - nu vil beslaglæggelsen finde sted i forbindelse med alvorlig berigelseskriminalitet, som er reguleret af et særligt kapitel i Straffeloven. Ifølge den folkedeputerede er der tale om en enorm revolution, som vil kunne medføre, at antallet af hjemløse i landet vil blive reduceret.
    Karmazin påpegede desuden, at der i den nye Straffelov er blevet indført nye strafformer - som f.eks. frihedsindskrænkning - hvilket betyder, at et menneske kan leve med sin familie, arbejde og samtidigt afsone en straf. Ifølge den folkedeputerede er der her tale om et skridt udi fremtiden, der tager sigte på at bevare den ukrainske genofond.
    Ifølge Karmazin indeholder den nye Straffelov også begrænsninger af mulige misbrug fra retsinstansernes og ordensmagtens side i disses fortolkninger af lovene. Straffeloven vil efter hans opfattelse træde i kraft fra og med september. I øjeblikket skal der gennemføres en massiv indsats for at forklare Straffelovens bestemmelser.
    Adspurgt af en korrespondent for centret LIGA svarede Karmazin, at resolutionen i anledning af vedtagelsen af Straffeloven opererer med et redaktionelt arbejde med Straffelovens afsluttende bestemmelser. I forbindelse med vedtagelsen af Straffeloven vil der ske ændringer og tilføjelser i den eksisterende Strafferetsplejelov, oplyser Vesti online.
 

06.04.01. Radaen overvinder veto mod lov om partier

Ukraines partipolitiske liv vil fra nu af være reguleret af en lov "Om politiske partier", som blev vedtaget i går med 321 stemmer for, 11 imod og ingen afholdt sig fra af stemme af de 412 forsamlede parlamentsmedlemmer.
    Fraktionen "Fædrelandet" boykottede afstemningen. Deputeret Seminozhenko var den eneste, der stemte i fraktionen "Solidaritet", mens kun 6 ud af 15 medlemmer af fraktionen "Reformer-Kongres" stemte for.
    Loven om de politiske partier i Ukraine blev vedtaget i en ny redaktion, efter at parlamentet havde tilføjet 5 af de 18 ændringsforslag, som præsident Kutjma var kommet med. Nu skal loven underskrives af Kutjma for at træde i kraft.
    Lovens vedtagelse er en god illustration af samarbejdsånden eller mangel på samme mellem parlamentet og præsidentens administration, som ikke mener, at der skal være andet end statsstyrede partier i Ukraine. Loven blev første gang vedtaget i december 1999, hvorefter Kutjma imidlertid nedlagde veto og sendte den tilbage til de deputerede. Det knækkede dog ikke de folkedeputeredes modstand, som med et flertal på 351 overvandt Kutjmas veto. Men Kutjma brugte igen sin vetoret. Denne gang i forhold til loven i en ny redaktion.
    Vedtagelsen af loven "Om politiske partier i Ukraine" er en af de forpligtelser, som Ukraines påtog sig, da landet blev medlem af Europarådet.
    I den seneste udgave af love om politiske partier har de deputerede bl.a. tilsluttet sig Kutjmas forslag om et forbud mod, at politiske partier bliver finansieret af statslige og kommunale virksomheder, institutioner og organisationer, samt virksomheder, institutioner og organisationer, hvis ejendom indeholder dele af statlig eller kommunal ejednom. Det er også forbudt firmaer eller organisationer, som tilhører andre landes statsborgere at finansiere partierne.
    Samtidigt forkastede Verkhovna Rada lovforslaget om parlamentsflertallet og parlamentsmindretallet i første behandling.
    172 deputerede stemte for lovforslaget om parlamentsflertallet, mens 128 stemte imod ud af de i alt 394 deputerede, der på det tidspunkt havde registreret sig. Det var en alliance mod de oligarkiske Kutjma-loyale fraktioner, der stemte imod eller undlod at stemme. Kommunisterne, "Fædrelandet", UNR, "Reformer-Kongres" afviste at støtte lovforslaget. "Solidarnist" gav 4 ud af sine 23 stemmer, halvdelen af Rukh og 4 ud af 16 socialister.
    Ifølge lovforslaget skulle parlamentsflertallet defineres som en frivillig sammenslutning af folkedeputerede, som var dannet på grundlag af en afstemning af de politiske holdninger bestående af mindst 226 personer. Parlamentsformanden er flertallets leder, oplyser UP.
 

09.04.01. SDPU (o) og "Arbejdets Ukraine": flertallet i realiteten opløst

Lederen af fraktionen SDPU (o) i Ukraines parlament, Oleksandr Zintjenko, sagde i fredags, at de forenede socialdemokrater ikke vil underskrive den politiske aftale mellem parlamentsflertallet og regeringen. Zintjenko begrundede denne holdning med, at fraktionerne "Reformer-Kongres", UNR og "Fædrelandet", som allesammen indgår i det parlamentsflertal, der officielt består af 282 deputerede, undlod at støtte lovforslaget om parlamentsflertallet og oppositionen, som blev nedstemt i torsdags, skriver Vesti online med henvisning til korrespondent.net.
    Zintjenko fremhævede, at vedtagelsen af den lov, som skulle regulere flertallets og mindretallets pligter og rettigheder, var en af betingelserne for hans fraktions underskrivelse af den politiske aftale mellem parlamentet og regeringen. 1.vice-premierminister Jurij Jekhanurov sagde ellers forleden dag, at en sådan aftale reelt allerede var i hus.
    Socialdemokraternes leder betegnede UNRs og "Reformer-Kongres"s holdninger som "inkonsekvente", idet de ifølge ham så sent som i onsdags havde givet udtryk for, at de ville gå med til en omregistrering af flertallet, men "demonstrerede i torsdags, at de ikke ønsker flertallets lovfæstede eksistens".
    Fraktionsformanden var overbevist om, at fraværet af denne nøglelov "udvandede" flertallets ansvarlighed og "forståelsen for dets væsen", idet han fremhævede, at det "savnede enhver mening" at underskrive en aftale med regeringen under disse betingelser, oplyser Vesti online.
    I en næsten enslydende erklæring senere på dagen meddelte "Arbejdets Ukraine" - Radaens næststørste fraktion og den største fraktion i flertallet - at den fra og med fredag den 6. april trak sig ud af forhandlingerne i det såkaldte koordinationsråd under parlamentsflertallet, idet fraktionen anså dette afstemmende organs arbejde som værende resultatløst under de givne betingelser.
    Medlemmerne af de arbejdende ukraineres fraktion bekendtgjorde deres beslutning overfor massemedierne i en særlig erklæring. I denne erklæring påpegedes det, at fraktionerne "Fædrelandet", "Reformer-Kongres", UNR, samt gruppen "Solidaritet" under torsdagens afstemninger om lovforslagene vedrørende "parlamentsflertallet og parlamentsoppositionen", "Ukraines præsident", "den særlige offentlige anklager og de særlige efterforskere", samt visse andre lovforslag "endnu engang havde undladt at opfylde de beslutninger om solidarisk stemmeafgivning, som flertallets koordinationsråd havde vedtaget", oplyser UP.
    "Arbejdets Ukraine" henledte opmærksomheden på, at de føromtalte deputeretgrupper og fraktioner allesammen officielt indgik i flertallet, tog del i koordinationsrådets møder og nød godt af den kvote for udvalgsformandsposter, som flertallets medlemmernes er berettiget til.
    Således ser de arbejdende ifølge UP ud til at være nået frem til den slutning, at sagaen om omregistreringen af parlamentsflertallet er ved at blive omdannet til en farce af de oppositionelle og halvoppositionelle fraktioner. Således lavede en af de mest fremtrædende oppositionelle Volodymyr Filenko fra "Reformer-Kongres" en happening ud af omregistreringen ved at sætte sin underskrift som den første. Derefter fulgte den fælles erklæring fra Rukh, UNR og "Reformer-Kongres" om, at de alle ville skrive under, men kun for at bevare Jusjenko som premierminister, mens Kostenko  tilføjede, at han ikke var et sekund i tvivl om, at der ville komme nye krav fra "de andre i flertallet", underforstået: oligarkerne er kun ude på at sabotere Jusjenko-regeringen. Og deri fik Kostenko nok ret: "De arbejdende" oligarker kunne alligevel ikke dy sig for at finde den første og bedste anledning til at sætte et spørgsmålstegn ved flertallets reelle eksistens.
    Videre hedder det i "Arbejdets Ukraine"s erklæring: "I lyset af en så principløs holdning, som den er kommet til udtryk hos en betydelig del af Verkhovna Radas flertal, der for egen vindings skyld saboterer parlamentets konstruktive arbejde og åbenlyst tragter efter det ene mål at bevare formandsposterne i udvalgene, mener Verkhovna Radas deputeretgruppe "Arbejdets Ukraine", at parlamentsflertallet, som blev skabt i januar sidste år i Det ukrainske Hus, endegyldigt har mistet sin politiske formålstjentlighed og reelt er ophørt med at eksistere efter afstemningerne den 5. april i år".
 

09.04.01. "Reformer-Kongres": oligarkerne er kun ude efter regeringen

Fraktionen "Reformer-Kongres" udsendte den 6. april en pressemeddelelse med følgende ordlyd: "I går, den 5. april, erklærede en række oligarkiske fraktioner, herunder SDPU (o), at de ikke agter at underskrive den politiske aftale mellem regeringen og parlamentet, idet de begrundede det med, at andre fraktioner indenfor parlamentetm, herunder "Reformer-Kongres" ikke ønsker en lovfæstelse af det (flertallet).
    Erklæringer af denne art er intet andet end et nyt påskud for at afholde sig fra at underskrive aftalen mellem regeringen og parlamentet, ødelægge parlamentsflertallet og opløse Jusjenko-regeringen", - mener lederen af partiet "Reformer og Orden"s parlamentariske fraktion "Reformer-Kongres", Viktor Pynzenyk. - "De oligarkiske fraktioner prøver at finde en hvilken som helst anledning til at fjerne Jusjenko- regeringen".
    "Den 5. april undlod fraktionen "Reformer-Kongres" at stemme for loven "om parlamentsflertallet og oppositionen"; ikke fordi den er imod den lovfæstelse af parlamentsflertallet og oppositionen, som præsidenten havde fremlagt", - siger medlem af Verkhovna Radas retsudvalg og medlem af "Reformer-Kongres" Borys Bespalyj. - "Dette lovforslag er forfatningsstridigt, eftersom en af dens paragraffer forudsætter en ekstraordinær opløsning af Verkhovna Rada udfra motiver, som der ikke er taget højde for i den gældende forfatning", oplyser Vesti online.
    Partierne "Reformer og Orden", Rukh og UNR har taget initiativ til at en underskriftsindsamling til støtte for "Viktor Jusjenkos reformregering og imod oligarkerne og kommunisterne". Indtil videre oplyser de tre partier, at der er blevet indsamlet 1 million underskrifter.
 

09.04.01. Oppositionen vil gennemføre nye aktioner mod Kutjma

På mandag indleder den præsidentfjendtlige opposition en todages protestaktion mod Leonid Kutjma. Den 9. april agter præsidentens modstandere at gennemføre et møde foran hans administrationsbygning. De vil gerne foreslå Kutjma at sværge ved Ukaines forfatning på, at han ikke har begået forbrydelser. Hvis præsidenten afslår eller undlader at komme ud til demonstranterne, vil de kræve hans ekstraordinære afsked, skriver korrespondent.net.
    "Enten må han sværge ved forfatningen, eller også må han gå af", - siger en af de fremtrædende medlemmer af oppositionen Volodymyr Tjemerys til nyhedsserveren Ukrajinski Novyny.
    Om tirsdagen planlægger oppositionen at afholde en march gennem Kyivs centrale gader på vej til Verkhovna Rada, hvorefter de vil gennemføre et to timer langt møde på en af pladserne i byens centrum. Mødet vil også være rettet mod præsidenten og repræsentanterne for det store erhvervsliv, som oppositionens beskylder for korruption og banditvirksomhed.
    Oppositionens repræsentanter siger, at de planlagte demonstrationer først og fremmest vil bestå af de studerende fra Kyivs højere læreanstalter, som støtter bevægelsen mod præsidenten. Desuden vil de efter planen få følgeskab af medlemmer af partier som SPU, UNR, Rukh, "Fædrelandet", "Sobor" og "Reformer og Orden".
    De oppositionelle afviser at komme med prognoser om, hvor mange mennesker der tager del i aktionerne mod styret. "Til foskel fra demonstrationerne til støtte for præsidenten planlægger vi ikke antallet af deltagere. Der kommer det antal mennesker, som gerne vil komme", - siger Tjemerys.
    Denne protestaktion bliver den første af sin art i april måned. I marts måned samlede oppositionen mod Kutjma hele tre store demonstrationer i hovedstaden. Den største af dem fandt sted den 9. marts og havde deltagelse af mellem 10.000 og 20.000 personer.
 

09.04.01. Tymoshenko i rollen som oppositionens uformelle leder

På et møde i Kyiv i lørdags vedtog Forum for National Frelse (FNP) en resolution om at påbegynde forberedelsen til en folkeafstemning om mistillid til præsident Kutjma. Mandag vil FNPs bestyrelse ifølge deputeret Serhij Holovatyj tage stilling til "parametrene af muligheden for at gennemføre ideerne" i folkeafstemningen, som han formulerede det overfor UPs korrespondent. Ifølge Holovatyj bør FNPs bestyrelse studere "mange juridiske og politiske aspekter, forfatningsdomstolens beslutning, gældende lovgivning, den centrale valgkommissions holdning, retsfølgerne, samt omfanget af "befolkningens skræmthed". Holovatyj påpegede, at FNPs bestyrelse efter at have overvejet alle disse hensyn "når frem til folkeafstemningsrealiseringens parametre".
    Lederen af partiet "Fædrelandet", Julia Tymoshenko, sagde i et interview til UP, at der er tre-fire formuleringer af folkeafstemningens spørgsmål, "såfremt vi når frem til de endegyldige resultat". "Når over 70% af menneskene i landet kan give udtryk for, at de ikke ønsker at se Kutjma som præsident, så vil hverken Ukraine eller verdenssamfundet kunne holde den folkelige vækkelse nede. Jeg ser ingen anden udvej end en folkeafstemning om embedsperiodens udløb på grundlag af et folkeligt initiativ. Det er den eneste udvej. Filosofferne siger, at det er bedst at træffe beslutninger, når der ikke er noget alternativ".
    FNP nåede endvidere til enighed om, at man afviser forhandlinger med Kutjma. "Vi gør ordet "forhandlinger" til et tabu, - sagde Holovatyj under mødet. Tymoshenko agter på mandag at henvende sig til FNPs bestyrelse med et forslag om at "indstille enhver form for samtaler om forhandlinger, indtil Kutjma selv fremsætter et ønske om at indlede forhandlinger om sin tilbagetræden".
    Mødet i lørdags var oppositionens største i de næsten to måneder FNP har eksisteret, og det fandt sted et halvt hundrede meter fra Kutjmas administration på Bankova-gaden. I alt mødte ca. 200 personer op. Akademimedlem Sytnyk åbnede mødet. Til venstre for Sytnyk sad Moroz, Tymoshenko, Tymoshenkos lægmandsforsvarer i retten, Stepan Khmara og lederen af UNRs Kyiv-organisation, Jevhen Zhovtjak. Til højre for Sytnyk sad Taras Tjornovil, Anatolij Matvijenko, Serhij Komissarenko og Levko Lukjanenko. Serhij Holovatyj ankom med forsinkelse lige fra lufthavnen efter et møde i Europarådets parlamentariske forsamling.
    Først holdt den tidligere London-ambassadør Serhij Komissarenko en lang og kedelig beretning om FNPs virksomhed. Komissarenko er professor og direktør for institut for biokemi. I 1999 var han leder af Jevhen Martjuks valgstab. Essensen af hans indlæg var, at der var blevet udført et stort stykke arbejde, men der var behov for at gøre endnu mere, f. eks. luftede han ideen om at danne en selvstændig parlamentsfraktion, "som i dag ville kunne samle omkring 100 deputerede". Han mente desuden, at der "den 9. marts var tale om en manglende afstemning af oppositionens handlinger", og at der desuden "var vanskeligheder i koordinationen af arbejdet med de to Rukh-partier og "Reformer og Orden", hvis ledere ikke indgår i FNP". Komissarenko sagde endvidere, at man "opfatter folkeafstemningen om mistillid som en yderste udvej". "Såfremt Kutjma ikke går med til forhandlinger, så vil oppositionen ikke have noget andet valg end at indlede en rigsretssagsprocedure, tage initiativ til en folkeafstemning eller afholde fredelige protestaktioner". Og her kom han til at fortale sig: "Der er ingen, der vil garantere præsidenten immunitet".
    En anden af ordførerne, Taras Stetskiv fra "Reformer-Kongres", afslørede en spirende uenighed indenfor FNP omkring kravet om Kutjmas afgang. Han sagde, at Kutjmas fjernelse ikke var hovedmålet eller et mål i sig selv. Udover omfordelingen af beføjelserne indenfor trekanten præsident-parlament-regering nævnte han også en reform af retssystemet og skabelsen af "virkeligt uafhængige massemedier".
    Oppositionens program indeholdt udover en række traditionelle også det interessante mål om at danne en regering, der bygger på folkets tillid, hvis program bliver bekræftet af parlamentet. Socialistpartiets leder Oleksandr Moroz forklarede efterfølgende til UP, at der her tænkes på en fremtidig situation, når parlamentet bliver sammensat på grundlag af forholdstalsvalg.
    FNP agter desuden at tilfredsstille Kutjmas ønske om en legalisering af oppositionen: borgerinitiativet "Forum for National Frelse" er en offentlig, ikke-kommerciel, non-profit organisation, som virker på hele Ukraines territorium", hedder det i forslaget til FNPs status. FNP er en juridisk person iog legaliseres gennem en meddelelse. Medlemskabet af FNP er ifølge forslaget individuelt.
    Efter at forsamlingen var begydt at tale om en længerevarende platform og, at fjernelsen af Kutjma ikke var den primære opgave for FNP, tog Julia Tymoshenko ordet. Selv de journalister, som traditionelt midbilliger hende, bemærkede, at Ukraine langt om længe havde fået en leder med virkelig karisma.
    Tymoshenko kritiserede forsigtigt mange af de ideer, som på det seneste var blevet fremherskende i FNP. Hun anså det for en fejl at omdanne et ad hoc Forum til endnu et parti med handlingsprogram, en bureaukratisk opbygning og forsøg på at tjene point inden parlamentsvalget. "Vi er en midlertidig organisation", - erklærede Tymoshenko og sammenlignede FNP med anti-Hitler koalitionen fra 2. Verdenskrig. Det ville efter hendes overbevisning have været meningsløst i denne koalition at tale om en sammenslutning af deltagerlandene og valg af en leder. Hun kritiserede ideen om at skabe en samlet fraktion i parlamentet. Levko Lukjanenko støttede hende i denne kritik.
    En anden fejl var efter Tymoshenkos opfattelse at indlede en forhandlingsproces. Hvordan kan man føre forhandlinger med ham, når hovedkravet er en fjernelse af Kutjma fra magten. Tymoshenko argumenterede med, at det var nødvendigt at gå hele vejen og bekæmpe netop Leonid Danilovitj. Men hun fremhævede, at hun "ikke ønsker, at der skal skabes det indtryk, at der er nogle personlige animositeter overfor Kutjma". "Kutjma er efter min opfattelse ikke nogen personlighed, og kan ikke fremkalde følelser", - erklærede Tymoshenko. Videre brugte "jernladyen" endnu en af sine allegorier. Kutjma er som en prop i en flaske fyldt med uafhængighedens vin. En prop, som forhindrer Ukraines borgere i at smage denne vin.
    Julia Tymohsenko fremsatte efterfølgende det første konkrete forslag. En omgående indledning af folkeafstemningsproceduren er en absolut nødvendighed. Det er nødvendigt omgående at starte med at samle underskrifter og omsætte gadeaktionerne i noget organiseret. Det er nødvendigt at udarbejde en klar fremgangsmåde; i hver eneste opgang og i hver eneste læreanstalt skal der oprettes en folkeafstemningsstab.
    Oleksandr Moroz opfordrede mødedeltagerne til omgående at vedtage at indlede forberedelsen til en folkeafstemningsprocedure. Han mindede forsamlingen om, at oppositionen bestod af tre parallelle bevægelser (FNP, "Ukraine uden Kutjma" og "For sandheden!"), som burde fortsætte med at arbejde blandt masserne. Det var ifølge ham afgørende at fremskynde dannelsen af "den kritiske masse i befolkningens tålmodighed". Han opfordrede desuden påny at koncentrere sig om aktioner på gaden. "Gaden bør oplyse præsidenten", - sagde SPUs leder.
    Lige fra de første indlæg begyndte UPs korrespondenter at fornemme, at visse medlemmer af FNP ikke tror på en hurtig sejr og bereder sig på en langvarig eksistens. Således skræmte lederen af partiet "Sobor" (koncil), Anatolij Matvijenko, de forsamlede med planerne om en kongres den 24. august.
    Oleksandr Moroz var af en anden opfattelse. Han var overbevist om, at det er nødvendigt at "smede mens jernet er varmt". "Sejren opnås i farten", - erklærede Moroz og tilføjede, at han regnede med en sejr allerede til sommer.
    I et følelsesladet  indlæg støttede deputeret Taras Tjornovil fra "Refomrer-Kongres" ideen om en folkeafstemning, men med det forbehold, at et nederlag i denne aktion kunne vise sig at være værre end en afståen fra omgående at omsætte denne ide til virkelighed. Ifølge medlemmet af FNPs bestyrelse ville folk frygtsomt skrive dataer fra deres pas ned i underskriftsbladene, mens styret møjsommeligt ville studere hver eneste autograf der er afgivet imod Kutjma. Derfor ville en acceptabel fremgangsmåde efter hans mening være at gennemføre de offentlige aktioner den 9-10. april og herefter yderligere "to spiraler", hvorefter folks frygt ville være nedbrudt, og man ville kunne begynde at virkeliggøre folkeafstemningsideen.
    Tjornovil håbede desuden på, at man til maj kan vælge en ny ledelse i partiet Rukh - som han fortsat er medlem af, skønt han forlod dets fraktion i Radaen - hvilket ifølge ham ville gøre det muligt for oppositionen at inddrage "hele den højrecentristiske blok".
 

09.04.01. USAs ambassadør håber på fornyet ukrainsk konsensus

USAs Ukraine-ambassadør, Carlos Pascual, er en aktiv herre. Lørdag dukkede han ifølge UP uventet op på et forum i Det internationale institut for management i Kyiv og holdt et indlæg om, hvad det ukrainske styre burde gøre i den nuværende situation.
    "Jeg tror, at Ukraine indenfor de nærmeste to måneder kan træffe nogle konkrete foranstaltninger, som vil forbedre såvel dets indre som dets ydre omdømme betydeligt", - sagde Pascual.
    Ambassadøren pegede også konkret på de sfærer, hvor USA gerne så "de konkrete foranstaltninger". Efter hans opfattelse var en genoprettelse af en konsensus omkring reformprogrammet mellem præsidenten, premierministeren og formanden for Verkhovna Rada af stor betyding. En demonstration heraf kunne blive regeringens beretning og afstemning om denne, en genetablering af parlamentsflertallet, konkrete skridt henimod en opklaring i Gongadze-sagen og inddragelsen af FBI i identifikationen af liget, en demonstration af respekt for pressefriheden, dialog med den politiske opposition, en vellykket afslutning på konkrete økonomiske opgaver (eksempelvis privatisering af de regionale energiselskaber) og en genoptagelse af samarbejdet med IMF, som vil åbne dørene til et videre samarbejde med Verdensbanken og vil muliggøre en omlægning af Ukraines gæld til Pariser-klubben.
    "Jeg tror på, at disse mål kan nås, men dertil kræves en stærk politisk vilje", - mindede Pascual om.
    Den amerikanske diplomat lod det ikke blive ved det og opremsede de fejl, Kutjma havde begået, og hvor han havde begået dem. Ifølge Pascual er den første krise - den politiske - forbundet med efterforskningen i Gongadze-sagen, den såkaldte "båndskandale" og disse begivenheders indvirkning på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og lovens overhøjhed i Ukraine.
    "USAs holdning består i, at alene Ukraine kan finde ud af at løse disse problemer. Enhver beslutning, som vil komme udefra, fra USA eller fra et hvilket som helst andet land i verden, vil ikke være vellykket", - mente ambassadøren.
    Men USA vil dog gerne rent fakultativt hjælpe den ukrainske præsident med at forbedre sig: "Hvad USA kan gøre er at være fortaler for de principper, som vi tror på: lovens, ytringsfrihedens og forsamlingsfrihedens overhøjhed. Ved at styrke disse principper kan vi hjælpe Ukraine med at skabe en politisk atmosfære, hvori det kan drøfte disse spørgsmål og finde svar på dem".
    Ifølge Carlos Pascual er USA parat til at bistå i konkrete spørgsmål. USA overvejer bl.a. muligheden af, at FBI yder konkret hjælp i efterforskningen af Gongadze-sagen. Ambassadøren mindede desuden om, at USA for nogle uger siden "iværksatte et program til støtte for de uafhængige medier". "Disse ting kan sikre en støtte, men vil heller ikke diktere løsningen".
    Den anden krise var ifølge Pascual af strategisk art: "Da det politiske miljø ændrede sig, stillede det ukrainske politiske liv sig "på hovedet", og den politiske konsensus omkring de økonomiske reformer, som vi så i slutningen af sidste år, blev meget skrøbelig". Efter hans opfattelse har Ukraine "nået det kritiske punkt", hvor landet med sine egne tiltag bør demonstrere, om denne økonomiske konsensus kan blive genetableret".
    Pascual udtalte åbent sin støtte til [premierminister] Jusjenko og mindede Kutjma om dennes seneste udtalelser til støtte for regeringen. "Det spørgsmål, som verdensopinionen og de udenlandske investorer vil stille efter den 19. april, vil være følgende: fik Ukraine taget skridt i retning af en fornyet politisk konsensus med henblik på en bevægelse fremad ad de økonomiske reformers vej gennem et samarbejde indenfor den politiske trekant "præsident-regering-parlament". Ambassadøren betegnede dette spørgsmål som "et nøglespørgsmål, der afgør fremtiden".
    Den tredje krise er af udenrigspolitisk art. Den kan ifølge Pascual løses via økonomiske reformer og en konsekvent udenrigspolitik. "Relationerne mellem Ukraine og Vesten har altid været afhængige af disse resultater". "Jo mere Ukraine bevæger sig fremad, des mere hjælp vil Vesten kunne yde", påpegede han. Ifølge den amerikanske ambassadør har den politiske situation i Ukraine i de sidste tre måneder haft en kraftig indflydelse på Ukraines forhold til IMF, EBRD, Verdensbanken, USA og andre af verdens lande. Herunder, tilføjede han, "dannes der sideløbende det indtryk, at Ukraine bevæger sig ind i Ruslands åbne favn".
    "Således befinder Ukraine sig i en situation, hvor landet bliver revet itu mellem Vest og Øst".
    Som en lille plaster på såret for Leonid Kutjma har den amerikanske borger og ex-præsident Bill Clinton skrevet et brev, hvori han giver udtryk for, at han er overbevist om, at forbindelserne mellem De forenede Stater og Ukraine vil blive styrket og tilfreds med, at han havde mulighed for at deltage i styrkelsen af den gensidige respekt og samarbejdet mellem de to lande, oplyser UP.
 

09.04.01. Ukrainske katolikker takker Kutjma for invitation af Paven

Den 6. april tog Ukraines præsident Leonid Kutjma imod lederne af nogle af Ukraines største kirkesamfund.
    Præsidentens pressetjeneste meddeler, at Kutjmas samtalepartnere ved denne lejlighed var Den ukrainske græsk-katolske kirkes ærkebiskop Ljubomyr kardinal Huzar og Den romersk-katolske Kirkes Lviv-metropolit Marjan kardinal Javorskyj, oplyser Vesti online med henvisning til nyhedsserveren LIGA.
    Kirkelederne udtrykte deres taknemmelighed over, at det ukrainske statsoverhoved havde inviteret Pave Johannes Paul II til Ukraine, et besøg, som finder sted i juni i år. Parterne drøftede endvidere spørgsmål, der er forbundet med forberedelsen af Pavens besøg og en række andre problemer, som er opstået i de to trossamfunds daglige virke. Under mødet blev en stor del af opmærksomheden koncentreret omkring den nuværende politiske situation i staten. Parterne nåede til enstemmighed for så vidt angår en konklusion med hensyn til det uacceptable i magtanvendelse som middel til at løse de problemer, som har hobet sig op i samfundets politiske liv, og til en betingelsesløs bevarelse af det, der i løbet af uafhængighedsårene er opnået indenfor Ukraines statsbygning og demokratiske udvikling.
 

09.04.01. Ukrainske politikere rystet over kritik fra Europarådet

"Den vanære, som Ukraine blev udsat for på mødet i monitoring-komiteen under Europarådets parlamentariske forsamling, er endnu ikke overgået noget andet land". Sådan indledte medlem af den ukrainske delegation i PACE Serhij Holovatyj sit indlæg på mødet i Forum for national frelse i lørdags. Han fortalte ifølge UP, at behandlingen af det ukrainske spørgsmål var ekstraordinær. Fra kl. 9.30 til kl. 14.00 talte medlemmerne af monitoring komiteen meget emotionelt og skarpt om Ukraine.
    Holovatyj præciserede senere overfor journalisterne, at formuleringen blev den skarpeste af alle mulige. "Jeg gennemlæste den ukrainske udgave, hvor der tales om at suspendere den ukrainske delegations mandat. Nej. Det, der er vedtaget, er en anbefaling om at indlede en udelukkelsesprocedure for så vidt angår Ukraines medlemsskab af Europarådet! Det er frygteligt!", - erklærede Holovatyj følelsesladet. Han henledte opmærksomheden på, at det ikke var antallet af lovpakker, som Verkhovna Rada ikke har kunnet vedtage, der influerede på beslutningen. Det interesserer dem ikke. Det er ikke dem, men os, der har brug for et demokratisk retsvæsen og love", - sagde oppositionspolitikeren.
    Det afgørende for monitoring-komiteens beslutning var Kutjmas udemokratiske valg, den såkaldte folkeafstemning, korruptionen, forholdene for de borgerlige rettigheder, mordene på journalister, politikere og Gongadze-sagen. "Det er Kutjma og hans ministre, der har ansvaret for det", - citerede Holovatyj udvalgsmedlemmerne.
    "Jeg var også demoraliseret og havde ikke ventet en sådan afgørelse. Bagefter blev der sagt til dem: I skubber os i retning af Rusland. De svarede: det er jeres problem. Ansvaret for monitoring-komiteens beslutning ligger udelukkende hos Kutjmas politik siden 1994", - var den holdning Holovatyj indtil flere gange gentog i sit indlæg og på den efterfølgende pressekonference.
    "Denne stat kan ikke være en del af vores familie. Der findes ingen mere odiøs skikkelse i Europa efter Milosevic end Kutjma", - havde medlemmer af komiteen angiveligt sagt til Holovatyj. Men ikke desto mindre forstår Holovatyj, at denne beslutning ikke alene vil få indflydelse på Kutjma, men også på hele folket. Holovatyj, som af den ukrainske præsident flere gange er blevet beslyldt for at bagvaske Ukraine i Europa, håber på, at monitoring-komiteens formulering vil blive ændret under PACE-sessionen i slutningen af denne måned.
    Udelukkelsesproceduren kan være følgende: komiteens anbefalinger bliver behandlet af den parlamentariske forsamling, som bevarer formuleringen uændret og indstiller til Ministerkomiteen at vedtage en sådan beslutning. Den endegyldige beslutning vil blive truffet i juni 2001.
    Mens Holovatyj berettede om de dystre udsigter for Ukraine, fremsatte den ukrainske præsidents administration sin egen udlægning. Præsident Kutjma havde sendt et brev til de ukrainske parlamentsmedlemmer og opfordret dem til at sætte skub i behandlingen af de lovforslag, som indgår i de forpligtelser, som Ukraine påtog sig, da det i sin tid blev medlem af Europarådet (i 1995, red.). Således håber præsidenten at forbedre synet på Ukraine. PACEs Ukraine-ordfører Hanne Severinsen har imidlertid fornyligt udtalt, at lovene og lovsamlingerne bekymrede hende mindst af alt lige for tiden. Det drejer sig om noget helt andet.
    Den ukrainske udenrigsminister, Anatolij Zlenko, var hurtigt ude med en reaktion på monitoring komiteens indstilling, som efter hans opfattelse havde en emotionel karakter, oplyser UP.
 

10.04.01. 5.000 demonstrerede for Jusjenko i Lviv

En uge før regeringen skal aflægge beretning i parlamentet begyndte de oppositionelle og kvasi-oppositionelle partier deres støtteaktioner til fordel for premierminister Viktor Jusjenko. Aktionen startede ude i regionerne. I den vestukrainske by Lviv mødte omkring 5.000 mennesker i søndags op for at bakke op om premierministeren. I den østlige industriby Dnipropetrovsk var tallet imidlertid kun 100 personer, skriver UP.
    I Lviv samlede den store menneskemængde sig under Shevtjenko-monumentet. Følgende partier far repræsenteret: UNR, Det social-nationale Parti, "Fædrelandet", "Reformer og Orden", "Sobor" og Ukraines republikanske Parti. Efter mødet begav demonstranterne sig til Hrushevskyj- monumentet (Hrushevskyj var Ukraines første præsident i 1918, red.) og derfra til Ivan Frankos mindesmærke (Franko er den største ukrainske digter efter Shevtjenko, red.), idet mængden råbte "Ja til Jusjenko!".
    Folkedeputeret Oleksandr Hudyma (UNR), der er formand for Radaens energiudvalg, opfordrede Lvivs indbyggere til den 17. april at komme til Kyiv for at støtte Jusjenko under dennes beretning i parlamentet. Deputeret Taras Stetskiv (Reformer-Kongres) sagde i sin tale, at der i Ukraine i dag er en "sammensværgelse af oligarker", som har "en hemmelig plan".
    I Dnipropetrovsk kunne det ringe fremmøde forklares med det regnfulde og overskyede vejr, selvom aktionen under sloganet "Vi vil forsvare Jusjenkos regering mod oligarkerne og kommunisterne" fortsatte i et par timer. Sideløbende blev der samlet underskrifter ind til støtte for premierministeren. Demonstranterne bar plakater med tekster som: "Jusjenko har bevist, at der i Ukraine findes penge til lønninger og pensioner", "Nej til Jusjenkos afgang", "Potebenjko gå af", "Præsidenten, oligarkerne og kommunisterne forhindrer os i at leve".
    Mødet vedtog en resolution med krav om Kutjmas afgang, rigsadvokaturens "gennemførelse af en efterforskning af SDPU (o)s virksomhed i Transkarpatien", samt efterforskning af folkedeputeret Viktor Pintjuks virksomhed, som har "monopoliseret og russificeret kanalen ICTV og 11 andre kanaler i byen Dnipropetrovsk".
    I Kharkiv tæt ved grænsen til Rusland holdt en mindre flok på 50 personer et oppositionelt møde, som var arrangeret af de regionale komiteer af partierne "Sobor", "Fædrelandet", Det liberal- demokratiske Parti, Det socialistiske Parti og UNA-UNSO. Mødet krævede udskiftninger i landets ledelse og udtalte sin støtte til Julia Tymoshenkos handlinger.
    UNA-UNSO aktivisterne uddelte under mødet løbesedler med opfordring til indbyggerne om at informere dem om politiets retsstridige handlinger. UNA-UNSO har nemlig indledt en landsdækkende aktion rettet mod politiets lovovertrædelser og krænkelser af borgernes rettigheder. "Lad os hjælpe den nye indenrigsminister Smirnov med at rense landet fra den stinkende møgbunke, som han har fået i arv", - hed det i løbesedlen. Ifølge UNAs aktivister ville borgernes underskrevne henvendelser blive overgivet til domstolen, mens de anonyme ville blive overgivet til de rette organer "med henblik på en reaktion". "Politiet indsamler informationer om os, og derfor vil vi indsamle informationer om politiet", sagde de ifølge UP.
 

10.04.01. En folkeafstemning mod Kutjma har ringe udsigter

Det ukrainske parlaments vice-formand, juristen Viktor Medvedtjuk, er af den opfattelse, at beslutningen om at indlede proceduren til afholdelsen af en folkeafstemning om et ekstraordinært ophør af præsident Kutjmas beføjelser "er en rent politisk aktion". Denne udtalelse fremsatte formanden for partiet SDPU (o) på sin traditionelle pressekonference i går, oplyser UP. Medvedtjuk fortalte, at nyheden om denne beslutning havde han fået via massemedierne. Efter Medvedtjuks mening er "en sådan formulering af spørgsmålet udtryk for juridisk analfabetisme".
    Det skal dog påpegedes, at en vigtig del af oppositionen; nemlig borgerkomiteen "For sandhed!" med de to unge politikere Taras Stetskiv og Taras Tjornovil i spidsen ikke er enige med Julia Tymoshenko og Oleksandr Moroz om, at en folkeafstemning har højeste prioritet lige nu. Efter Tjornovils mening bør man fortsætte demonstrationerne for at knække befolkningens frygt, og så først dernæst at arbejde mod en folkeafstemning.
    Medvedtjuk sagde på pressekonferencen, at proceduren omkring en folkeafstemning efter folkets initiativ er reguleret af den lov, som Verkhovna Rada vedtog i marts, og som Kutjma endnu ikke har underskrevet. Han bemærkede desuden, at det med udgangspunkt i denne lov og forfatningsdomstolens beslutning kan gøres gældende, at "der ikke kan blive tale om nogen folkeafstemning", såfremt dens genstand er at udtrykke mistillid til præsidenten eller Verkhovna Rada.
    Medvedtjuk betegnede desuden den beslutning, som PACEs monitoring komite havde vedtaget om at indlede en udelukkelsesprocedure med hensyn til Ukraines medlemsskab af Europarådet, som "radikal". Ifølge vice-formanden bærer denne beslutning "intet positivt i sig for Ukraine".
    Ifølge Medvedtjuks oplysninger var det Ungarns og Rumæniens repræsentanter, der var de ivrigste til at få vedtaget monitoring-komiteens beslutning i den nuværende udgave. Den endelige afgørelse blev vetaget efter forslag fra en af dem, påpegede han.
    Samtidigt fremhævede Medvedtjuk, at komiteen også havde drøftet to andre beslutningsvarianter. Således havde komiteens formand foreslået, at man ikke skulle vedtage proceduren i forhold til Ukraine, mens Ukraine-ordføreren, Hanne Severinsen, foreslog at indlede proceduren med hensyn til at fratage Ukraines parlamentariske delegation dens stemme i PACE, såfremt der ikke ville kunne spores væsentlige fremskridt i opfyldelsen af landets forpligtelser overfor Europarådet inden juni-sessionens åbning, skriver UP.
    Medvedtjuk informerede desuden de forsamlede journalister om, at han forrige torsdag havde underskrevet et brev til PACEs præsident Lord Russel-Johnston om, at Verkhovna Rada endeligt har vedtaget Straffeloven og loven om politiske partier, samt loven om retssystemet efter anden behandling.
 

10.04.01. Politologer: Jusjenko overlever den 17. april

Viktor Jusjenkos regering overlever høringen i parlamentet den 17. april, men vil blive svækket. Den politiske aftale mellem regeringen og flertallet i parlamentet bliver ikke underskrevet. Kutjma vil sige noget i retning af: "Jusjenkos regering er den værste af alle, men vi er tvunget til at støtte den".
    Det er den udvikling, som en af Ukraines førende politologer og direktør for Institut for Politik i Kyiv, Mykola Tomenko, anser for at være den mest sandsynlige. Ifølge Tomenko er selve præsidenten ikke interesseret i, at den politiske aftale bliver indgået, for i modsat fald vil "premierministeren stå i en mere uafhængig position og svække præsidenten". Derfor blev ideen om en koalitionsregering droppet, og derfor blev vice-formand Medvedtjuk "i høj grad taberen i kampen" mod Jusjenko-regeringen.
    Samtidigt leverede Tomenko sin originale version af årsagerne til, at visse af de præsident-tro fraktioner ikke har underskrevet aftalen med regeringen: aftalen ville have givet Jusjenko et års ekstra immunitet, hvilket ville være "uacceptabelt" for dem, eftersom disse fraktioner ikke helt udelukker, at Kutjma træder tilbage før tiden, og i så fald vil hans embede jo blive overtaget af premierministeren i en tre måneders overgangsperiode.
    Ifølge Tomenko vil Verkhovna Rada dømme regeringens arbejde til at have været utilfredsstillende, men vil ikke stemme for en mistillidsdagsorden. I mellemtiden vil der blive foreslået nogle udskiftninger i regeringen. Uden en politisk aftale vil Jusjenko befinde sig i "en uafhængig position med lidet indflydelse - en slags situationens gidsel". Alt dette fandt genklang i en metafor fra Tomenkos side - den vægtlod, som Kutjmas hånd bliver lagt på, vil være bestemmende for, hvad vej tingene vil gå.
    Men Jusjenko-regeringens skæbne afhænger "udelukkende af den nuværende præsident", og hverken det ukrainske samfund eller de politiske partier har nogen som helst indflydelse i den henseende.
    "Hvis den nuværende premierminister træder tilbage, vil den politiske krise i Ukraine blive samfunds-politisk", - som han formulerer det. "Det vidner meningsmålingerne bl.a. om. Halvdelen af ukrainerne støtter ikke Kutjma, mens ligeså mange støtter aktionen "Ukraine uden Kutjma" og Jusjenko selv".
    Ideen med en omregistrering af flertallet betragter Tomenko som et heldigt træk fra Volkovs analytikeres side, som langt om længe har fundet støtte hos Kutjma. "Indtil da havde Volkov haft en lang række uheld, men nu er hans hold af analytikere ved at generobre de tabte positioner". Det forhold, at nogle af de mest ihærdige Kutjma-modstandere blev de første underskrivere af enomregistrering af flertallet, undrer ikke Tomenko. "Parlamentsflertallet blev skabt sammen med en konkret premierminister, og det ville have været mærkeligt, hvis dem, som støttede ham allermest, slog hånden af ham. Og det som står der omkring støtten til Kutjmas reformkurs, de demokratiske forvandlinger og ytringsfriheden - det støtter de også altsammen. Noget andet er om det bliver opfyldt".
    Ifølge politologen forbliver lederen af "Arbejdets Ukraine" Serhij Tihipko "den mest indflydelsesrige og farligste politiker for præsidenten", i hvertfald til september i år. Den nuværende krise har demonstreret, at Kutjma "ikke har nogen rigtige venner, men til gengæld uforsonlige fjender og udelukkende sine egne interesser", gengiver UP Mykola Tomenkos ord.
    Redaktøren for tidsskriftet Politytjna Dumka, Volodymyr Polokhalo, er af den opfattelse, at præsident Kutjma indtil videre er den, der kan øve mest indflydelse på premierministerens skæbne, fordi han har brug for premierministeren som en garant for sin egen politiske overlevelse. Således er der opstået en uventet symbiose af præsidentens og regeringslederens interesser. Og denne situationsbestemte symbiose er efter Polokhalos opfattelse i øjeblikket stærkere end Kutjmas alliance med oligarkerne.
 

10.04.01. Danmarks dronning giver 800.000 $ til miljø i Ukraine

Den danske Dronning har bevilget 800.000 $ til Avdejevskij kokskemiske fabrik i Donetsk-regionen i Østukraine med henblik på anskaffelse af et specielt rensningsanlæg mod giftigudslip, som skal støtte gennemførelsen af Donbas-regionens økologiske program. Virksomhedens vice-direktør Hryhorij Pliner oplyser, at fabrikken har indkøbt rensningsanlægget i Danmark, og at det delvist er blevet finansieret af Den danske Dronnings bevilling. Fabrikken planlægger at reducere udslippet af svovldioksid med 10.500 tons om året, oplyser Vesti online med henvisning til nyhedsserveren LIGA.
 

11.04.01. Oppositionen kræver sandhed og rigsretssag mod præsidenten

Oppositionen mod præsident Kutjma gennemførte i går den største manifestation siden den 9. marts. Vinterens krav om rigsadvokat Potebenjkos afgang blev udskiftet med kravet om en rigsretssag mod præsident Kutjma. Ifølge politiet var der omkring 3.000 mennesker på gaden. Oppositionen talte om et tal, der var to-tre gange højere. Politiet har - ligesom i andre lande - for vane at sætte antallet af demonstrationsdeltagere for lavt. En markant undtagelse var, da politifolkene for en tre uger siden selv gik på gaden for at demonstrere for bedre arbejdsvilkår. Her skønnede iagttagere, at antallet af fremmødte var omkring 5.000, mens politiets skøn var omkring 20.000 personer.
    "Politiet siger altid 200 eller 300 personer. Min umiddelbare vurdering er, at der er et sted omkring 7.000", sagde medkoordinator for aktionen "Ukraine uden Kutjma" Jurij Lutsenko. Andre talte om 10.000 deltagere. At dømme udfra STBs optagelser var stemningen blandt demonstranterne optimistisk, frigjort og positiv, hvilket dog også kan tilskrives det gode vejr. Demonstranterne sang og råbte bl.a. "Ned med Kutjma!" og "Impeachment!" (rigsretssag/højforræderisag).
    Oppositionen har ændret sloganet "Ukraine uden Kutjma", og optræder nu under det officielle slogan "Ukraine uden Kutjma og oligarkerne!", hvorved de indirekte tilkendegiver deres støtte til den siddende premierminister Viktor Jusjenko. Flertallet af demonstranterne var studerende, i spidsen for kolonnen gik de folkedeputerede Oleksandr Turtjynov, Taras Tjornovil, Mykhajlo Pavlovskyj samt andre deputerede, foruden den anden medkoordinator for aktionen "Ukraine uden Kutjma", Volodymyr Tjemerys. Jurij Lutsenko dirigerede mængden med sin megafon.
    Repræsentanter for partiet "Fædrelandet" havde ekviperet sig i specialjakker og bar et kæmpe banner i partiets farver blå, gul og carmoisin. Da mængden de gik forbi regeringsbygningen på Instytutska-gaden, opfordrede "Fædrelandets" parlamentariske leder, Oleksandr Turtjynov, til at støtte Jusjenko. Adspurgt om, hvorvidt hans fraktion ville træde ud af flertallet, foreslog han at danne et nyt flertal, "som vil beskæftige sig med de socio-økonomiske reformer". "Kutjma og oligarker, fingrene væk fra Jusjenko", - råbte Turtjynov i megafonen.
    Trafikken langs demonstrationsoptoget blev kun standset i den ene side. Forrest i optoget bar studerende fra Kyivs universitet et stort banner med påskriften "For sandheden". De var omkranset af cyklister med blå-gule ukrainske flag. Deltagerne bar i øvrigt bannere med følgende tekster: "Styret frygter sandheden og de unge", "Guitarist, du er færdig" (Kutjma spiller guitar i sin fritid, red.). Følgende partier udover "Fædrelandet" var repræsenteret med faner: "Sobor", SPU og UNR. Desuden deltog en enkelt fane fra UNA-UNSO - partiet, hvis aktivister ofrede sig i gadekampene mod politiet den 9. marts, og hvis leder fortsat sidder fængslet.
    Oppositionens afsluttende møde fandt sted på Sofiapladsen ved statuen af Bohdan Khmelnytskyj, oplyser UP.
    "Ukraine uden Kutjma og oligarker" vedtog en resolution, der forlanger Leonid Kutjmas tilbagetræden fra posten som præsident, "udskiftning af hele magtsystemet", "en omgående afskedigelse" af lederen af skattevæsenet Mykola Azarov, sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Jevhen Martjuk og rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko "med forbud mod, at de bestrider et statsligt embede fremover".
    Oppositionen kræver endvidere "en gennemsigtig, objektiv, udtømmende og omgående efterforskning af den uafhængige journalist Georgij Gongadzes forsvinden", samt efterforskning af omstændighederne omkring Vjatjeslav Tjornovils død.
    Resolutionen indeholdt endvidere et krav om "en udskiftning af hele Rigsadvokaturens kollegium" og en afskedigelse af "desinformatoren Dolhanov" (præsidenten for Ukraines statslige Tv-selskab). Resolutionen krævede desuden "frigivelse af alle politiske fanger" herunder lederen af UNA-UNSO, Andrij Shkil, samt deltagerne i aktionerne den 9. marts i Kyiv.
    Mødedeltagerne forlangte også et "ophør af provokationerne mod" Julia Tymoshenko, samt 1 times daglig adgang til den centrale Tv-kanal, oplyser korrespondent.net og Interfaks-Ukrajina.
    Ifølge lederne af aktionerne vil den næste gadeaktion finde sted den 19. april.
 

11.04.01. Havrysh: Ukraine vil opfylde alle forpligtelser inden juni-session

Ukraine vil opfylde alle forpligtelser inden juni-sessionen i Europarådets parlamentariske forsamling (PACE), erklærede vice-formand for Ukraines parlament, Stepan Havrysh fra fraktionen "Demokratisk Union", i går under mødet med en delegation fra Europaparlamentet bestående af medlemmer af det parlamentariske samarbejdsudvalg "Ukraine - Den europæiske Union".
    Ifølge vice-formanden har Verkhovna Rada taget en række betydelige skridt henimod opfyldelsen af Ukraines forpligtelser overfor Europarådet. "Størstedelen af de ukrainske forpligtelser har det ukrainske parlament opfyldt", - tilføjede Stepan Havrysh.
    Han oplyste herunder, at det ukrainske parlament i torsdags vedtog en ny straffelov, en lov om politiske partier, mens lovforslaget om retssystemet blev vedtaget i anden behandling.
    Stepan Havrysh informerede gæsterne om, at arbejdet med civilloven reelt er afsluttet, og at en civilretsplejelov og en strafferetsplejelov er blevet udarbejdet i en ny udgave.
    Havrysh gav udtryk for, at han var overbevist om, at Verkhovna Rada også fremover vil gennemføre en løbende forbedring og tilpasning af lovgivningen med henblik på at indføje de europæiske juridiske standarder og demokratinormer i den hjemlige lovgivning. Derfor, fremhævede Stepan Havrysh, "var vi til en vis grad overraskede over" den beslutning, som PACEs monitoring-komite traf om at anbefale Europarådets ministerkomite at indlede proceduren for et ophør af Ukraines beføjelser i denne organisation. Efter hans opfattelse er komiteens holdning "noget forudindtaget" og svarer ikke helt til den reelle situation omkring de ukrainske forpligtelsers opfyldelse.
    Stepan Havrysh benyttede lejligheden til at erklære, at Ukraine bevæger sig konsekvent i retning af gennemførelsen af det europæiske samvirkes demokratiske standarder. Herunder gav han udtryk for at et håb om, at det besøg, som Europaparlamentets delegation nu afholder, ville fremme forståelsen af den reelle situation i Ukraine fra det europæiske samvirkes side.
      Han udtrykte desuden et ønske om, at Europaparlamentet ville støtte Ukraine i implementeringen af de europæiske retsnormer i ukrainsk lovgivning.
    Medformand for Europaparlamentets samarbejdsudvalg "Ukraine-EU", Jan Marinus Virsma, erklærede, at Den europæiske Union betragter Ukraine som en særlig partner "i  lyset af en EU-udvidelse".
    Han oplyste endvidere, at de europæiske parlamentarikere nøje holder øje med begivenhederne i Ukraine og med interesse følger med i virkeliggørelsen af strategien "Ukraine-EU". Han tilføjede, at Europaparlamentet agter at tilskynde denne proces.
    Derudover fremhævede han de positive ændringer i økonomien, og erklærede, at Ukraine arbejder på en tilpasning af dets egen lovgivning til den europæiske lovgivning.
    Han fortalte endvidere om de europæiske parlamentarikeres ønske om at arbejde for at virkeliggøre aftalen om partnerskab og samarbejde mellem EU og Ukraine.
    Stepan Havrysh fremhævede på sin side, at det ukrainske styre i dag for første gang i løbet af uafhængighedsårene "fører en bred dialog" med samfundet, som ikke alene omhandler styrets perspektiver, men også "Ukraines veje mod morgendagen".
    I sin omtale af sagen omkring den forsvundne journalist Georgij Gongadze understregede Stepan Havrysh, at sagens efterforskning er en "prøve" i borgerlig modenhed såvel for Verkhovna Rada som for hele samfundet. Han erklærede endvidere, at Verkhovna Rada gør alt for at sikre, at efterforskningen bliver gennemsigtig, professionel og åben, oplyser Vesti online med henvisning til PODROBNOSTI.
    Vice-formanden for det ukrainske parlament fremhævede desuden, at der i Ukraine findes et tilpas højt niveau for borgernes frihedsrettigheder og gav udtryk for sin overbevisning om, at det civile samfunds politiske reform-og tilblivelsesproces vil forløbe stabilt.
    Som Vesti online tidligere har oplyst, at blev PACE monitoring-komites beslutning af den 5. april om at anbefale, at Ukraines medlemskab i Europarådet bliver stillet i bero, blev truffet efter, at PACEs Ukraine-ordfører Hanne Severinsen havde aflagt et besøg i Ukraine.
    Socialistpartiets leder Oleksandr Moroz lod europarlamentarikerne vente i 40 minutter, inden han dukkede op for at besvare deres spørgsmål om ytringsfriheden, forholdet mellem parlamentet, præsidenten og regeringen, samt Ukraines udenrigspolitiske kurs. Moroz bekræftede ligesom Havrysh Ukraines europæiske valg, men tilføjede, at en eksklusion af Ukraine fra Europarådet ville isolere Ukraine og ville sikkert også få negative konsekvenser for Europa.
 

11.04.01. Kutjma lægger hele ansvaret over på parlamentet

Ukraines præsident Leonid Kutjma langede under et besøg i Odessa i går ud efter såvel sit eget parlament som Europarådets parlamentariske forsamling (PACE). Kutjma går ind for en stabilitet i regeringens arbejde, men tvivler på eksistensen af et flertal i det ukrainske parlament. Ifølge præsidenten er hele ansvaret nu placeret i parlamentet, som den 17. april skal tage stilling til regeringens beretning. Desuden mener præsidenten, at de folkedeputerede, som arbejder i Verkhovna Rada, ikke er politikere, men farisæere.
    "Ikke et eneste så at sige civiliseret parlament ville have tilladt sig det, som vores har...Og I ved også udmærket, hvem der har gjort det...Det er netop dem, som i dag råber om hjælp...Man bør i det mindste have en smule elementær samvittighed tilbage. Men det har de ikke. Jeg kan i hvertfald ikke få øje på, at den skulle være der... Men i dag hedder det: i dag vil jeg spise frokost i parlamentet, og efter frokosten vil jeg gå over til fronten til national frelse; sig mig venligst: er det politik? Det er farisæisme og hykleri. Jeg vil i hvertfald ikke mere være med i det spil", sagde Kutjma ifølge STB.
    Monitoring-komiteens beslutning om at indstille til Europarådets ministerkomite at udelukke Ukraine fra Europarådet fik også et par borgerlige ord med på vejen. Kutjma vurderede denne beslutning som "et psykologisk pres mod Ukraine, hvis endegyldige mål er at fjerne den folkevalgte præsident fra magten". Efter Kutjmas opfattelse har PACEs ordfører Hanne Severinsen, som besøgte Ukraine 28-30. marts undervurderet præsidenten, eftersom han udfra hendes logik skulle have indflydelse både på domstolene i Schweiz og i USA - det land, hvor den tidligere ukrainske premierminister Pavlo Lazarenko blev anholdt - samt i Tyskland, hvor den folkedeputeret Viktor Zherdytskyj i øjeblikket er frihedsberøvet, - skriver Vesti online. Kutjma mener, at det primært er Serhij Holovatyj, der har påvirket monitoring-komiteen til at få vedtaget den strenge resolution, og at anholdelsen af Zherdytskyj også kunne være sket med politisk afpresning for øje.
 

11.04.01. Afhuggede hoveder fundet i Kyiv-regionen

En beboer i landsbyen Dubrovka i Kyiv-regionen gjorde forleden dag et makabert fund i en mark udenfor landsbyen, hvilket han straks underrettede politiet om. Det hold af efterforskere, der ankom til stedet, undersøgte et område i nærheden af den gennempløjede mark og opdagede endnu tre afhuggede menneskehoveder og fire arme, oplyser korrespondent.net.
    De fundne rester var blevet nedgravet i en lav dybde. Et af de fundne hoveder tilhører en kvinde. Tirsdag oplyste Kyivs regionale politi til nyhedsbureauet RIA Novosti, at kriminalpolitiets eksperter og efterforskere i øjeblikket var i gang med undersøgelser på stedet.
    Der er indtil videre ingen officielle versioner omkring den pågældende hændelse. Efterforskerne formoder, at der har været tale om udryddelsen af en hel familie.
    Politiet har henvendt sig til lokalbefolkningen og bedt om oplysninger vedrørende eventuelle længerevarende eller pludselige forsvindinger blandt naboer eller bekendte.
 

11.04.01. Dansk-Ukrainsk Selskabs formand besøger Kyiv

Formanden for Dansk-Ukrainsk Selskab og redaktør af denne nyhedsside, Ivan Nester, besøger Ukraines hovedstad Kyiv i dagene 11-18. april. Derfor holder nyhederne en pause frem til den 20. april. Ivan Nester flyver med Ukraine International Airlines med afgang kl. 20.00 fra København og ankomst kl. 23.25 i Kyiv. I Kyiv vil han kunne træffes på telefonnummer 444-80-25.
 
 

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester