bullet 03.07.99. Uafhængigt TV i fare
bullet 03.07.99. Mystik omkring journalists død
bullet 05.07.99. Kampagneleders hemmelige konti beslaglagt
bullet 05.07.99. Tjernobyl-værket formentlig lukket helt
bullet 06.07.99. Regeringen overlevede
bullet 07.07.99. Schrøder til Kyiv
bullet 07.07.99. Fire præsidentkandidater klar
bullet 08.07.99. 30 TB-dødsfald om dagen
bullet 09.07.99. Strid om fabrik
bullet 09.07.99. Varmeste sommer siden 1855
bullet 10.07.99  Parlamentet stopper privatisering
bullet 10.07.99. Kutjmas sidste økonomiske dekreter
bullet 20.07.99. Masseamnesti på uafhængighedsdagen
bullet 25.07.99. Privatisering af jord afvist
bullet 25.07.99. Borgmestervalg underkendt
bullet 25.07.99. Politisk kontrol med Nationalbanken
bullet 25.07.99. Faldende samhandel med Rusland
bullet 25.07.99. 800 ukrainske soldater til Kosovo
bullet 26.07.99. Foruroligende høstprognose
bullet 26.07.99. Fire TV-stationer lukket på Krim
bullet 26.07.99. Moroz godkendt
bullet 27.07.99. Højesteret suspenderer valgafgørelse
bullet 27.07.99. Mordkontrakt på kendt politiker ?
bullet 28.07.99. Strid i regeringen
bullet 28.07.99. 3 måneders lønefterslæb på Tjernobyl
bullet 29.07.99. Ny sensationel afsløring fra Omeltjenko
bullet 30.07.99. Russisk olieselskab redder Krim
 

3.7.99. Uafhængigt TV i fare

Den private ukrainske TV-kanal STB, som sender via sattelit, fik midlertidigt afbrudt sine udsendelser om aftenen den 2 juli. Afbrydelsen skete kl. 20.05 dansk tid. STB er den eneste ukrainske TV-kanal, der sender via sattelit og dermed når et publikum udenfor Ukraine. Den reklamebaserede station ejes af et aktieselskab. Den kombinerer nyheder, sport og aktualitetsstof med underhodning, film og musikprogrammer.
    I TV-stationens ugeprogram havde man annonceret programmet "Sektor Tini" (Skyggesektor) til at begynde netop på det tidspunkt, hvor Dansk-Ukrainsk Selskabs sattelitmodtager mistede signalet fra kanalen. I sidste øjeblik blev Skyggesektor åbenbart taget af plakaten, men der var kun gået tre minutter af erstatningsudsendelsen, før billedet forsvandt. Skyggesektor er et program, der udfra kritisk journalistik prøver at kaste lys over den ukrainske skyggeøkonomi. I sine seneste to udsendelser har programmet beskæfiget sig med de finans-politiske klaner (også kaldet oligarker) der efter uafhængige iagttageres mening har en afgørende betydning i Ukraines politiske og økonomiske liv og agerer bevidst udenom de folkevalgte og repræsentative institutioner, der ellers er de bærende elementer i et demokrati. Lige inden udfaldet havde STB sendt et program fra Ukraines parlament. En stor del af programmet handlede om de folkevalgtes forsøg på at forhindre en angiveligt ulovlig fyring af direktøren for den statsejede aluminiumsfabrik MGZ.  Den russiske monopol-virksomhed Trans World Group, der kontrolleres af den israelsk-russiske forretningsmand Lev Tjorny, menes at have presset den ukrainske regering til at erstatte den ukrainske direktør med en af deres mænd.
    STB har været udsat for vedvarende pression fra de kredse i det ukrainske samfund, der ikke bryder sig om, at en TV-station sætter deres økonomiske og politiske aktiviteter under lup. Flere af medarbejderne på stationen har været udsat for trusler. I februar blev en af stationens konsulenter myrdet. Fornylig blev en af dens ledende medarbejdere fundet død i sin lejlighed med en løkke om halsen. Ifølge politiet begik den 46-årige kvinde selvmord.
    For en måned siden brød STB de øvrige landsdækkende elektroniske mediers blokade af Ukraines Parlament (Radaen) og begyndte at sende en daglig blok af 45 minutters varighed fra Radaens samling. Straks efter oplevede stationen, at embedsmænd fra det ukrainske frekvenstilsyn, forlangte udsendelserne via sattelit stoppet angiveligt p.g.a. manglende licens. Ved nærmere tjek viste det sig, at TV-stationen havde alle sine licenser i orden. En del parlamentsmedlemmer blandede sig i det, der lignede et nyt forsøg på at intimidere den selvstændige TV-kanal.
    De statslige mediers informationsblokade af Parlamentet skyldes det forestående præsidentvalg den 31.oktober 1999. Den siddende præsident Leonid Kutjma genopstiller til en ny 5-årig periode. Hans konkurrenter, som alle sidder i Radaen, får ikke mulighed for at komme ud til vælgerne gennem det statslige TV og Radio. Præsidentens folk, der sidder på såvel de statslige som de private landsdækkende TV-kanaler, har afskåret præsidentens konkurrenter fra de elektroniske medier og sørget for at han har et monopol på de æterbårne medier. I denne situation benyttede STB sig af det opståede informationsvakuum og indgik en aftale med Radaen om at lave udsendelsen "Parlament".
Radaens medlemmer og de andre kandidater har dermed fået en mulighed for at komme ud til offentligheden med sit budskab.
    STBs sattelitudsendelser blev genoptaget fra morgenstunden den 3 juli, og det er uvist, om det blot var et teknisk uheld, der forårsagede den midlertidige afbrydelse, eller det var et led i et pres, der skal få den sidste uafhængige kanal til at makke ret. Men allerede i mandagens nyhedsudsendelser fra STB kunne man se, at præsident Kutjma fik meget mere opmærksomhed end tidligere, hvor han nærmest blev ignoreret.
 
 

3.7.99. Mystik omkring journalists død

Lederen af STBs analytiske afdeling Marjana Tjorna blev i sidste måned fundet død ved hængning i sin lejlighed i Kyiv. En anden ledende medarbejder ved samme TV-station blev myrdet den 23 februar i år. En uge efter det seneste dødsfald offentliggjorde avisen Kievskie Vedomosti, et brev som den afdøde kvindelige journalist angiveligt skulle have skrevet til TV-stationen STBs bestyrelsesformand. Ifølge ham har statsanklagerens kontor enten gjort sig skyld i offentliggørelse af efterforskningsmateriale, eller også har avisen Kievskie Vedomosti enten offentliggjort et falsum eller har krænket privatlivets fred. Lederen af kanalen Volodymyr Sivkovitj frygter, at der snart vil blive rejst en sigtelser mod ham på grundlag af brevet. Kort tid inden Tjornas død afslørede parlamentets anti-mafia komite, at der igennem et stykke tid har eksisteret en "kontrakt" på at likvidere Volodymyr Sivkovitj. Først skulle den være blevet bestilt via Moskva og siden via Kazakhstan. Af samme grund er Sivkovitj gået under jorden. Præsident Kutjma har sagt, at der er gået for meget politik i et tragisk dødsfald. Oppositionen kritiserer derimod statsanklageren og politiet for deres holdning til sagen og minder om, at man endnu ikke har opklaret mordene på et kendt parlamentsmedlem samt andre mord.
 
 

5.7.99. Kampagneleders hemmelige konti beslaglagt

I sidste måned nedsatte Ukraines parlament en undersøgelseskommission, der skulle undersøge højtstående embedsmænds hemmelige konti i udlandet. Foreløbig har man afsløret, at de belgiske myndigheder har beslaglagt Oleksandr Volkovs konti og værdier i landet. Man mener at der gennem hans bankkonti har været kanaliseret o. 15 mill. dollars. Selvom det er et småbeløb i f.eks. russisk sammenhæng, så er problemet det, at Volkov samtidigt med at han er parlamentsmedlem og en stor mediebaron, er kampagneleder for præsident Kutjma i dennes forsøg på at blive genvalgt i oktober. En anden af præsident Kutjmas tidligere rådgivere, den israelske statsborger Vadim Rabinovitj, har fået et indrejseforbud til Ukraine. Iagttagere udelukker ikke, at Kutjma på et tidspunkt også bliver nødt til at ofre Volkov for at redde sin kampagne.
 
 

5.7.99. Tjernobyl-værket formentlig lukket helt

Torsdag den 1 juli kort efter midnat blev Tjernobyl-værkets eneste fungerende
reaktor - nr. 3 - standset. Den skulle ifølge planen genåbnes den 9 november i år. Det er imidlertid langt fra sikkert, at den gør det, eftersom den ukrainske regering har lovet Vesten at lukke hele Tjernobyl-værket inden år 2000. Eksperter anser det for lidet sandsynligt, at man vil genstarte den 3 reaktor for derefter igen at lukke den kun 1½ måned efter. 1 og 2 reaktor blev lukket i løbet af 90erne, mens reaktor nr. 4 som bekendt var den, der eksploderede i verdens hidtil største atomkraft-udslip i 1986. En katastrofe, der gjorde Tjernobyl til det mest kendte ukrainske sted i verden. Den europæiske bank for genopbygning og udvikling har bevilget Ukraine knap 500 mill. kroner til at opføre et anlæg til opbevaring af atombrændsel ved Tjernobyl-værket. Anlægget planlægges at stå færdigt i år 2003.
    Ifølge den ukrainske regerings energiplan skal Ukraines energiforbrug år 2010 dækkes for 50% vedkommende af kul, for 40% vedkommende af A-kraft (næsten ligesom i dag), mens kun 10% skal dækkes af olie og naturgas. Det sidste ville medføre, at landets nuværende egenproduktion af olie og gas ville række .
 
 

6.7.99. Regeringen overlevede

Premierminister Pustovojtenko overlevede tirsdag venstrefløjens stormløb i Radaen. 182 folkedeputerede kunne stemme for et mistillidsvotum til regeringen, mens 136 stemte imod. Ifølge Ukraines forfatning skal hele regeringen gå af, hvis mindst 226 ud af Radaens 450 deputerede stemmer for et mistillidsvotum. Iagttagere mener, at Radaens formand Tkatjenko, som i de senere måneder har kritiseret regeringen temmelig skarpt, i sidste øjeblik indgik en "studehandel" med Pustovojtenko og sikrede dermed regeringens overlevelse. Det liberale parti "Reformer" stemte for mistilliden til regeringen udfra den holdning, at regeringen bevægede sig stadig længere til venstre. Venstrefløjen derimod påpegede, at regeringen førte en "folkefjendsk politik efter direktiv fra Den internationale Valutafond". De fleste iagttagere mener, at et regeringsskifte mindre end fire måneder før præsidentvalget ikke ville forbedre situationen i landet, eftersom den ny regering kunne risikere at skulle gå af lige efter valget. I Ukraine er det præsidenten og ikke parlamentet, der udpeger regeringen. Pustovojtenko har været premierminister siden juli 1997, da han afløste den nu korruptionssigtede Pavlo Lazarenko.
 
 

7.7.99. Schrøder til Kyiv

Den tyske forbundskansler Gerhard Schrøder kommer til Kyiv den 8. juli. Han skal bl.a. drøfte spørgsmålet om vestlig milliardstøtte til færdigbyggelsen af to atomkraftreaktorer på værkerne i Khmelnytsky og Rivne som erstatning for det lukkede Tjernobyl-værk. Selvom Østbanken reelt har accepteret at yde Ukraine lån til projektet, er den rød-grønne tyske regering imod at bruge pengene på atomværker og så hellere, at de blev brugt på nogle nye kraftvarmeværker. Ukraines 50 millioner borgere er imidlertid stærkt afhængige af den billige A-kraft især i vinterhalvåret. Præsident Kutjma har sagt, at hvis G7 ikke godkender lånet til Ukraine, vil Tjernobyls eneste reaktor køre videre, indtil Ukraine selv kan færdigbygge de to reaktorer i Khmelnytsky og Rivne. Ruslands regering har sagt, at man vil arbejde for at få den russiske Duma til at godkende et lån til Ukraines projekt i Khmelnytsky og Rivne i næste års russiske statsbudget.
 

7.7.99. Fire præsidentkandidater klar

Præsident Leonid Kutjma, kommunistlederen Petro Symonenko, socialdemokraten Jevhen Martjuk og parlamentsformanden Oleksandr Tkatjenko fra bondepartiet er sikre på at deltage i første runde af det ukrainske præsidentvalg den 31.oktober i år. For at blive inregistreret som præsidentkandidat skal man inden den 14. juli have afleveret mindst 1 million underskrifter, som skal være indsamlet af vælgerforsamlinger i samtlige landets regioner. Den centrale Valgkommission har i sidste uge godkendt Kutjmas og Symonenkos indgivede underskrifter og udleveret det officielle kandidat-bevis til de to opponenter. Martjuk forventes godkendt torsdag. Tkatjenko har afleveret hele 2 millioner underskrifter og det anses for usandsynligt at over 1 million af dem skulle blive afvist af Den centrale Valgkommission. Af de øvrige sandsynlige kandidater forventes socialistlederen Oleksandr Moroz og det splittede Rukhs to kandidater - Udovenko og Kostenko - inden længe at være klar med underskrifterne.
 
 

9.7.99. Strid om fabrik

Aktieselskabet Mykolajivs lejrjordsfabrik er en af Ukraines største industrivirksomheder og den største af sin art i det tidligere Sovjetunionen. Den fremstiller råstoffet til produktion af aluminium. Staten ejer 51% af aktierne. Striden om fabrikken har stået på siden 1995. Den 28. juni blev fabrikkens hidtige direktør, V. Mesjyn, fjernet og erstattet med M. Naboka, som menes at repræsentere den russiske aluminiumssektors interesser, der er kontrolleret af selskabet Trans World Group, som indtil fornylig også sad på al aluminiumsrelateret produktion i Kazakhstan. Efter at der i Kazakhstan blev rejst sigtelser mod Trans World Groups interesser, forlod Naboka Kazakhstan, hvor han i tre år havde været direktør på en af selskabets virksomheder. Naboka blev udnævnt af Den statslige Ejendomsfond, som på den ukrainske stats vegne administrerer aktiemajoriteten i Mykolajiv-virksomheden. Parlamentsudvalget til bekæmpelse af organiseret kriminalitet mener, at fyringen af V. Mesjyn er ulovlig, fordi den ikke er blevet godkendt af aktionærernes forsamling. Regeringen siger derimod, at den har ret til at foretage fyringen, fordi det i sin tid ikke var forsamlingen, men dén der som majoritetsaktionær udpegede Mesjyn til posten og begrunder i øvrigt fyringen med hans utilfredsstillende ledelse af virksomheden. "Jeg har aldrig oplevet magen til hensynsløs lobbyisme, som den Trans World Group har præsteret i denne sag", udtalte parlamentsmedlem Oleksandr Jemets. Hans kollega Inna Bohoslovska antydede ligefrem, at visse regeringsfolk blev købt af TGW til at fyre Mesjyn. Den 7 juli blev Mesjyn fjernet med magt af fra sit kontor af politiet. Medarbejderne på virksomhederne nedlagde i protest arbejdet. Parlamentet, som har forbudt privatiseringen af Mykolajiv-giganten, frygter et forsøg på en snigende privatisering a lá Rusland, hvor en bank køber staten ud ved at overtage aktierne i en underskudsgivende virksomhed. Denne bank kunne meget vel være forbundet med Trans World Group.
       Torsdag besatte arbejderne fabrikken i protest mod fyringen af Mesjyn. Den nye direktion blev henvist til Mykolajivs amtsborgmesters kontor. Industriministeren udnævnte sin stedfortræder som midlertidig bestyrer af virksomheden, men også han blev mødt med en total afvisning af arbejderne, som ejer 25% af aktierne. Den midlertidige leder af Mykolajiv-virksomheden sagde hårdt presset, at et kommende aktionærmøde vil beslutte, hvad der skal ske med ledelsen.
 
 

8.7.99. 30 TB-dødsfald om dagen

Tuberkulose er dagligt årsagen til 30 dødsfald i Ukraine, skriver avisen Den. Situationen er især alvorlig i Luhansk-regionen på grænsen til Rusland. Trehundrede personer er her døde på et halvt år. I minebyerne Altjevsk og Stakhanov er der tale om decideret epidemi med 100 sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere. I perioden 1990-98 voksede antallet af TB-tilfælde i Ukraine med 72% og med det dobbelte blandt børn. I dag har 640.000 ukrainere TB, heraf er 125.000 alvorligt syge.
 

9.7.99. Varmeste sommer siden 1855

Sommeren i Ukraine i år er meget tæt på at slå varmerekorden fra 1855. Den 7. juli var lufttemperaturen i Kyiv på 34º C. I Karpatobjergene i landets vestligste del er vejret derimod ustadigt med orkanagtig vindstyrke og nedbør på op mod 90 mm på bare tre timer. Det forventes at lavtrykket vil nå frem til Kyiv de nærmeste dage, hvorefter vejret vil stabilisere sig på omkring 25º C om dagen. Men det er også til at leve med!
 

 10.7.99 Parlamentet stopper privatisering

Med et flertal på 226 mandater afviste Radaen fredag præsident Kutjmas dekret om privatiseringen af Ukrainsk Telekom - et af landets mest givtige statsejede selskaber med en årlig omsætning i 1998 på ca. 700 mill. USD. Et salg af UkrTelekom i dag ville have indbragt staten over 1 mia USD. Eksperter mener imidlertid, at hvis man venter med privatiseringen et par år, ville man til den tid kunne få adskillige mia. USD for UkrTelekom. Regeringen havde håbet på, at privatiseringen ville have frigivet midler til udbetaling af en del af det, som staten skylder de mange millioner pensionister. Præsident Kutjma kaldte straks Radaens beslutning for "rent politisk". Parlamentsformand Tkatjenko fik endnu en skalp i sin evige kamp mod regeringens "markedsøkonomiske" tiltag. Denne gang lykkedes det ham at forene venstrefløjens konsekvente modstand mod al privatisering med dele af nationaldemokraternes skepsis overfor at sælge "national" ejendom til udenlandske interesser. En del af UkrTelekom marked er allerede i dag overtaget af de to joint- ventures UMC, som ejer det mobile telefonnet i Ukraine og det amerikansk-tysk- hollandske Utel, som udbyder telekommunikation til udlandet. UMC's årlige overskud menes at være på over 500 mill. USD. Både UMC og Utel har monopol-status i Ukraine med gunstige skattebetingelser. Det var formentlig præsidentens og regeringens plan at de to selskaber skulle have størstedelen af UkrTelekom.
 

10.7.99. Kutjmas sidste økonomiske dekreter

Den 28.6.99. udløb datoen for forfatningens overgangsbestemmelser, der gav præsidenten ret til i tre år fra den 28.6.96. at udstede økonomiske dekreter vedrørende spørgsmål der ikke var reguleret af gældende lovgivning. De sidste dage inden fristens udløb udstedte Kutjma over 40 økonomiske dekreter. Ifølge overgangsbestemmelserne kan parlamentet afvise dem med et simpelt flertal inden der er gået en måned. De fleste af præsident Kutjmas seneste dekreterer er blevet nedstemt. Det gælder f.eks.dekretet om fortsat privatisering af de regionale energiselskaber, hvor parlamentet har været utilfreds med privatiseringen af  foreløbig ni regionale energiselskaber.
Til gengæld var der ikke flertal imod præsidentens dekreter om oprettelsen af otte økonomiske frizoner, overvejende på Krim, som er det kendteste feriested i det tidligere Sovjetunionen. Dermed oprettes der nye økonomiske frizoner udover Krim regionerne Mykolajiv, Donetsk, Luhansk og Zaporizja.
Radaen holder fra nu af sommerferie indtil den første tirsdag i september.

20.7.99. Masseamnesti på uafhængighedsdagen

Ukraines parlament har vedtaget en lov om amnesti for 40.000 indsatte. Loven skal træde i kraft på den ukrainske uafhængighedsdag den 24 august i år. Amnestien gælder udelukkende fanger, der går ind under kategorien "allermest socialt udsatte". Det gælder f.eks. fanger, som har børn under 16 år eller handicappede børn eller forældre over 70 år eller handicappede forældre, krigsinvalider, ofre for Tjernobyl samt fanger der er smittet med TB eller alvorlige onkologiske sygdomme. Undtaget fra amnestien er dog fanger, der har begået en forbrydelse med brug af skydevåben eller er dømt for røveriske overfald, afpresning og voldtægt.
 

25.7.99. Privatisering af jord afvist

Præsidentens og regeringens ihærdige forsøg på at indføre et mere eller mindre europæisk-inspireret realkreditsystem i landbruget, det såkaldte hypoteksystem, led på ny en krank skæbne på Radaens sidste mødedag før sommerferien. Flertallet  i Radaen afviste præsidentens dekret, der ville have givet mulighed for at pantsætte landbrugsjord mod lån i banken. Radaen afviste også præsident Kutjmas dekret, der gav landmænd mulighed for at lægge deres små private jordlodder, som siden sovjetdagene har ligget i umiddelbar nærhed af deres hus, til de andele af den kollektive landbrugsjord, som landmænd ifølge en særlig lov fra 1996 har opnået en eksklusiv ret til at eje, forpagte og give i arv, men ikke sælge. Ifølge en repræsentant for partiet Rukh har over 300.000 landmænd henvendt sig til parlamentet for at få det til at godkende denne sammenlægningsmodel. En repræsentant for socialistpartiet, som støtter sig på de kollektive landbrugs - kolgospernes - formænd, sagde, at 10 millioner hektar ukrainsk landbrugsjord (ud af ca. 35 millioner hektar) allerede var udstykket efter andelsmodellen, og at det ikke havde forbedret krisen i landbruget. Ifølge Ukraines forfatning er landbrugsjord ikke et salgsobjekt, dvs. at landet er et af de få i Europa, der endnu ikke har anerkendt, at  landbrugsjord kan være i privat eje. Kutjmas dekret kunne have indført en privatiseringsproces af bagvejen. Men efter to afstemninger lykkedes det parlamentsformand Tkatjenko at overbevise de deputerede om at, det var klogest at afvise præsidentens dekret.
 

 25.7.99. Borgmestervalg underkendt

En politisk bombe af dimensioner eksploderede i fredags i en forstadsby til Kyiv, da en distriktsdomstol underkendte resultatet af borgmestervalget i Kyiv den 30 maj i år, hvor den siddende borgmester Oleksandr Omeltjenko besejrede sin nærmeste konkurrent, den stenrige Dynamo Kyiv-boss Hryhorij Surkis, med 76% mod 16% af stemmerne. Straks efter nederlaget kærede Surkis' advokater Kyivs valgkommissions anerkendelse af valgresultatet til en lokal domstol i Kyiv. Sagen blev flyttet til Vyshhorod, en lille by udenfor Kyiv, for at sikre sig, at dommerne ikke var vælgere under Kyiv-valget. Surkis' anke blev imødekommet delvis, idet hans krav om at udelukke Omeltjenko fra et evetuelt omvalg blev afvist. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at valgkampen ikke blev gennemført retfærdigt, idet Omeltjenko som den eneste af kandidaterne f.eks. havde adgang til at føre valgkamp i offentlige kontorer og bygninger. Således brugte han metroens højtalere til sin valgkamp, hvilket giver en betydelig fordel, idet Kyiv-metroen daglig bruges af millioner.
       Omeltjenkos stab er rasende. Det kom tydeligt til udtryk på en pressekonference dagen efter den famøse afgørelse. En af stabens medlemmer, parlamentsdeputeret Bondarenko, mere end antydede, at Surkis' folk havde købt dommerne, idet han mindede de forsamlede journalister om, at netop Dynamo Kyiv med Surkis i spidsen i 1995 tilbød en spansk dommer bestikkelse forud for en Champions League kamp. Surkis, der er Ukraines måske mest succesrige forretningsmand, har lige solgt stjerneangriberen Shevtjenko til Milan for 162 mill. kr. En anden af Omeltjenkos folk, Timofejev, pegede på, at den dommer, der traf afgørelsen om at underkende valget, stod i gæld til parlamentets næstformand Medvedtjuk - Surkis' højre hånd - fordi Medvedtjuk få dage forinden havde fået parlamentet til at stemme for at give selvsamme dommer en status som dommer på livstid.
         De fleste ukrainere undrer sig over, hvordan en så klar sejr kan drages i tvivl. Man mindes sidste års borgmestervalg i Odessa, hvor den siddende og meget populære borgmester Hurvits vandt en klar sejr, men hvor centralstyret fik annuleret valget ved en domstol i Kirovohrad, der ligger langt fra Odessa, og herefter fik installeret den ønskede borgmester, som blev valgt i et omvalg uden Hurvits' deltagelse. Nu har Odessa ikke det bedste ry i resten af Ukraine, og statistikken viser da også, at denne by har den højeste kriminalitet pr. indbygger i Ukraine. Derfor var der nok ikke den store sympati for Odessa udenfor selve byen. Denne gang er der tale om, at en domstol tilsidesætter en million hovedstadsvælgeres soleklare afgørelse til fordel for en nyrig forretningsmand og politiker. Omeltjenkos lejr kan regne med, og har allerede fået, en meget bred politisk opbakning både fra venstre og højre. Selv præsidenten har i sine udtalelser lagt afstand til distriktdomstolens afgørelse. Parlametsformanden har sagt, at borgmestervalget var lovligt og at Højesteret nok vil "sætte tingene på plads". Borgmester Omeltjenkos folk har nemlig appeleret distriktsdomstolens afgørelse både til statsanklageren og til Højesteret.
      Både folk fra venstre og højreoppositionen påpeger, at borgmestervalget i Kyiv er en generalprøve forud for præsidentvalget den 31. oktober. Partiet SDPU (o), hvor Surkis er en af topfigurerne, menes at have stor indflydelse på præsident Kutjma og regeringen samt på flere TV-kanaler og store aviser. Man mener, at SDPU (o) har sat sig for at bruge Kyiv-valget som en prøveballon overfor den siddende præsident, for at vise, hvordan man kan vende en umulig udgangsposition til en valgsejr. Iagttagere i Ukraine påpeger, at Kutjma nok har ladet SDPU (o) afprøve "ballonen" udfra den opfattelse, at han ikke havde noget at miste. Hvis Surkis havde vundet, havde Kutjma fået en meget loyal Kyiv-borgmester, hvilket bestemt ikke ville være nogen ulempe op til og ikke mindst under præsidentvalget, hvor Kyivs tre millioner indbyggere meget vel kan blive tungen på vægtskålen i den anden runde, der sandsynligvis vil finde sted den 14 november. Hvis Omeltjenko som forventet vandt, kunne Kutjma stiltiende lade SDPU (o) gå over til "plan B", som foreløbig har skaffet Surkis et omvalg, omend med den for ham lidt kedelige detalje, at sejrherren - modsat Odessa-omvalget sidste år - ikke er blevet udelukket fra omvalget. Et omvalg vil sandsynligvis blive holdt samme dag som præsidentvalgets første runde, og Omeltjenko vil nok være nødsaget til åbenlyst at støtte Kutjma under sin valgkamp for at sikre sig mod en ny annulering af valget, som han sandsynligvis igen vil vinde. På den anden side kan Kyiv-borgernes store forargelse over tilsidesættelsen af deres vilje netop føre til en modreaktion mod den siddende præsident, fordi Surkis opfattes som først og fremmest hans mand.
 

25.7.99. Politisk kontrol med Nationalbanken

I sidste uge udpegede parlamentet 7 medlemmer til den ukrainske nationalbanks Råd - et politisk organ, der kan nedlægge veto mod en hvilken som helst beslutning truffet af bankens bestyrelse. Noget overraskende indgik kommunistpartiet en aftale med centrum-højre, der sikrede dem to pladser mod at resten af pladserne blev besat af ikke-socialistiske partier. Præsident Kutjma skal ifølge lovgivningen også udpege 7 medlemmer af nationalbankens Råd. Loven om den politiske styring af Ukraines nationalbank blev til efter at det var kommet frem, at medlemmer af nationalbankens bestyrelse tilsyneladende havde placeret dele af vestlige kreditter på hemmelige konti i udlandet. Nationalbankens direktør, Viktor Jusjenko, regnes for at være en af de dygtigste økonomer i Ukraine. Det var indtil fornylig stort set lykkedes ham at fastholde den ukrainske møntenhed Hryvnas kurs overfor dollaren. Han har flere gange udtalt, at der er grænser for, hvor meget politisk styring fra Rådets side, bankens bestyrelse vil finde sig i.   Den ukrainske Hryvna har lige siden devalueringen efter krisen i Rusland i august 1998 ligget nogenlunde stabilt på ca. 4 Hryvna til 1 USD, indtil prisstigningerne på benzin fornylig satte skub i de inflationære forventninger i ukrainske økonomi. Ukraine er langtfra selvforsynende med benzin og dieselolie, og med høsten i fuld gang, kan man forvente en yderligere prisstigning oveni den fordobling af benzinprisen, der allerede har fundet sted.
 

25.7.99. Faldende samhandel med Rusland

Ukraines samhandel med Rusland faldt sidste år med 17% og i løbet af de fem første måneder af i år med hele 30% og udgør nu 12,5 mia. USD. Disse tal blev offentliggjort under den russiske premierminister Sergej Stepashins besøg i Kyiv i sidste uge. Mødet mellem Stepashin og den ukrainske premierminister Pustovojtenko endte bl.a. med en aftale om fælles toldinspektion ved den ukrainsk-russiske grænse og en aftale om overdragelsen af op mod 30 bygninger, som befinder sig i udlandet som arv fra Sovjetunionen, til den ukrainske stat. Ukraine gik med til at åbne en afdelingen under Moskvas Statsuniversitet på Krim. Der er stadigvæk uenighed om, hvor meget Ukraine skylder Rusland for gas. Ukraine vil kun gå med til at anerkende tallet 1 mia. USD, mens Stepashin talte om 1,8 mia. USD og formanden for det russiske Gasselskab "Gazprom"'s bestyrelse Rem Vjakhirev fornylig nævnte tallet 1,3 mia. USD. Noget af gælden vil blive betalt ved at Ukraine overdrager Rusland 40 moderne bombefly af typen "Black Jack" og "Bear" samt krydseren "Moskva". Det russiske olieselskab "Lukoil" har lovet Ukraine, at man vil sikre den nødvendige olieforsyning under høsten. Ukraine er stadig afhængig af Rusland m.h.t. olie-og gasforsyninger, selvom Azerbajdzhan og Georgien fornylig åbnede en ny olierute ud mod Sortehavet og Azerbajdzhan har lovet Ukraine at eksportere ca.  300.000. tons råolie for at sikre årets høst.
 

25.7.99. 800 ukrainske soldater til Kosovo

Ukraine vil i næste uge sende en fredsbevarende styrke bestående af 800 mand herunder et militærhospital til Kosovo. Styrken skal være underlagt NATOs kommando og må ikke inddrages i direkte livstruende opgaver. Ukrainernes tilstedeværelse vil formentlig øge trygheden hos de etniske serbere, som anser ukrainerne for at være en slags broderfolk p.g.a. det religiøse og sproglige slægtskab. Desuden var Ukraines parlament fra starten af fordømmende overfor det man betegnede som NATOs aggression mod den suveræne stat Jugoslavien under Kosovo-krigen i marts-juni i år.
 
 

26.7.99. Foruroligende høstprognose

Det ser ud til at årets kornhøst i Ukraine bliver endnu værre end sidste års høst. Pr. dags dato er der kun høstet 11 mill. tons korn og det vel at mærke fra de mest frugtbare dele af landet med den bedste jord, nemlig den sydlige og centrale del. Det gennemsnitlige høstudbytte blev her på 2,2 tons pr. hektar. I starten af året regnede eksperter med en høst på 35,5 mill. tons korn, men den hårde vinterfrost og den ekstremt varme sommer har i år virkeligt skadet afgrøderne som sjœldent før. Oven i det kommer så de stigende oliepriser, der har gjort det endnu sværere for Ukraine at sikre landbruget det nødvendige brændstof. Landbrugsministeriet forventer derfor, at årets kornhøst ikke kommer op over 20 mill. tons, heraf 14 mill. tons hvede. Ukraines interne behov for hvede ansættes til 7 mill. tons. I 1997 udgjorde landets kornhøst 35 mill. tons og året efter var den faldet til 28 mill. tons. I 1989 var der rekordhøst på over 50 mill. tons korn. Oppositionspolitikere siger, at Ukraine i år vil få en dårlig høst end under hungersnøden i 1933. Ukraine er nødt til at have en betydelig korneksport for at betale for olie og gas fra de tidligere Sovjetrepublikker.

26.7.99. Fire TV-stationer lukket på Krim

Mandag stoppede Ukraines Frekvensstyrelse - en statslig organisation der holder øje med TV og Radiostationers udnyttelse af sendefrekvenser - fire uafhængige TV-stationer på Krim. Den officielle begrundelse var, at den sendemast, de fire stationer brugte, ikke havde Frekvensstyrelses tilladelse til at sende. Den uafhængige TV-kanal STB har tidligere på året også været udsat for forsøg fra Frekvensstyrelsens side på at lukke denne TV-kanal. STBs tidligere chef Mykola Knjazhytsky siger til STB, at Frekvensstyrelsen overtræder sine beføjelser. Lukningen af en TV-station kan ifølge loven kun ske gennem Det nationale TV og Radio Råd og efter en domstolsafgørelse. Det nationale TV og Radio Råds arbejde er i øjeblikket suspenderet, fordi præsident Kutjma har nægtet at udnævne sin halvdel af Rådets medlemmer, mens Parlamentet allerede har udnævnt sine fire medlemmer. Grunden til at Kutjma ikke har udnævnte sine repræsentanter menes at være, at han frygter, at Rådet med de fire meget præsident-kritiske medlemmer fra Parlamentet vil arbejde for større objektivitet i de statslige elektroniske medier, der i øjeblikket udelukkende taler regeringen efter munden. Det hævdes fra oppositionel side, at Frekvensstyrelsen i en situation, hvor Radio-TV Rådet ikke kan arbejde fuldtalligt, er blevet regeringens og dermed Kutjmas forlængede arm i kampen mod de uafhængige TV- og Radiostationer, saom stadig er tilbage, og som kan true den ensidigt positive dækning af præsidenten op til præsidentvalget den 31 oktober i år. Tidligere har Frekvensstyrelsen lukket uafhængige TV-stationer i Dnipropetrovsk og Odessa. Op mod 80% af Ukraines TV-og radiostationer har ikke en licens fra Frekvensstyrelsen - hvilket heller ikke er nødvendigt ifølge loven. Den afgørende licens skal indhentes hos Det nationale Radio og TV-Råd. F.eks. har TV-stationen Tjernomorska - en af de lukkede - betalt 25.000 dollars for sin licens - en utroligt stor sum penge i Ukraine. Det påfaldende er i den sammenhæng, at Frekvensstyrelsen kun forfølger uafhængige stationer, mens de præsidenttro tilsyneladende får lov til at slippe for tiltale, uanset hvor mange uregelmæssigheder de har i deres arbejde. De lukkede stationer vil nu klage til domstolen over  afgørelsen.
 
 

26.7.99. Moroz godkendt

Socialistpartiets formand Oleksandr Moroz er som den femte præsidentkandidat blevet godkendt af den centrale valgkommission i Kyiv. For at blive godkendt skal en præsidentkandidat inden den 14 juli have indleveret mindst 1 million opstilleres underskrifter med mindst 30.000 stk. fra hver af Ukraines oblast'er (regioner). I øjeblikket er det præsident Kutjma, kommunistpartiets leder Symonenko, den socialdemokratiske nationalist Martjuk og parlamentsformanden Tkatjenko fra bondepartiet, der allerede er godkendt til at deltage i valget første runde den 31. oktober. Iagttagere giver Moroz gode chancer for at slå Kutjma, men kun hvis Moroz inden 2. valgrunde kan indgå en alliance med kommunistpartiet på den ene side og de moderate nationalister på den anden.
 

27.7.99. Højesteret suspenderer valgafgørelse

Højesteret har suspenderet distriktsdomstolens afgørelse i sagen omkring valget af Kyivs borgmester. Suspenderingen gælder indtil Højesteret har gennemgået alle materialerne fra Hryhorij Surkis' anke mod Kyivs nuværende borgmesters genvalg den 30 maj 1999. Surkis havde forinden meddelt, at han ikke vil deltage i et evt. omvalg. Denne overraskende meddelelse kom nok i en erkendelse af, at mangemillionæren Surkis ikke vil kune slå den nuværende borgmester Omeltjenko, der på trods af Surkis' påstand om hans udelukkelse fra et omvalg, fik lov til at genopstille, da domstolen i øvrigt annullerede valgresultatet.
 

27.7.99. Mordkontrakt på kendt politiker ?

Parlamentsmedlem Hryhorij Omeltjenko (Kyiv-borgmesterens navnebror) er kendt for at have taget initiativ til adskillige undersøgelsesudvalg i parlamentet, som har undersøgt højtstående embedsmænds og politikeres misbrug af deres stilling til fremme af egne interesser. Senest har hans undersøgelsesudvalg offentliggjort resultaterne af sin undersøgelse dels omkring den nuværende præsidents rådgiver, Oleksandr Volkovs hemmelige konti i Belgien og Schweiz, dels om den tidligere præsident Leonid Kravtjuks påståede ulovligheder omkring et skuffeselskab, hvor både hans søn og en række højtstående embedsmænd, herunder den daværende premier-minister Kutjma, var inddraget. Det er bare de seneste i en lang række sensationelle afsløringer fra den tidligere officer i Ukraines sikkerhedstjeneste, der blev parlamentsmedlem i 1994. Nu har Omeltjenkos udvalg informeret statsanklageren om, at de har sikre informationer om, at en borger bosat i Kyiv har bestilt et mord på Hryhorij Omeltjenko for den nette sum af 500.000 dollars. Informationerne skulle ifølge avisen Den stamme fra en afhoppet medarbejder i den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU. Ifølge ham skulle SBUs agenter være i gang med at undersøge Omeltjenkos daglige rutine. Det skulle ske i samarbejde med en stab i præsidentens administration, som ledes af Oleksandr Volkov, der er hovedpersonen i de seneste afsløringer, der er blevet bragt i parlamentets avis Holos Ukrajiny. Mordkontrakten skulle udføres af to grupper proffessionelle lejemordre i Moskva. Omeltjenkos kritikere hævder, at Omeltjenko er en lettere forstyrret person, der benytter sig af den store folkelige bitterhed mod de få nyrige ukrainere til at opnå politiske point på kollegers bekostning. På den anden side må enhver, der kender Omeltjenkos ihærdige arbejde og hans totale frygtløshed i sine afsløringer i TV og dagblade spørge sig selv, hvorfor skulle han ikke blive det næste offer i den lange række politisk-farvede mord i Ukraine i de senere år?
 
 

28.7.99. Strid i regeringen

Der opstod noget overraskende en tilsyneladende ret fundamental uenighed  mellem Ukraines premierminister Valerij Pustovojtenko og hans 1. vicepremierminister Volodymyr Kuratjenko på onsdagens regeringsmøde. Sidstnævnte foreslog, at man gik delvist tilbage til planøkonomiske principper både i den private og statslige sektor og reviderede de memoranda, Ukraine har indgået med Den internationale Valutafond og Verdensbanken, der som hovedforudsætning netop har, at landet holder sig på markedsreformernes vej. Desuden sagde Kuratjenko, at man burde gennemføre privatiseringen ikke for privatiseringens skyld, men på en hensigtsmæssig måde. Dermed lagde Kuratjenko sig nærmest på linje med venstrefløjen i Radaen (parlamentet). Premierminister Pustovojtenko fastslog, at Ukraine også fremover vil fastholde en klar reformkurs og blev heri støttet af den i mange kredse respekterede økonomiminister, Serhij Tyhypko. Striden mellem premierministeren og hans stedfortræder gik også på holdningen til , hvorvidt energiminister Platjkov skulle have en såkaldt næse. Her satte Kuratjenko sin ministerpost på spil ved at true med at gå, hvis Platjkov fik en næse. Resultatet blev, at flertallet af regeringens medlemmer stemte imod Pustovojtenkos forslag om en irettesættelse af energiminister Platjkov. Noget kunne tyde på, at præsident Kutjma vil trække regeringen mod venstre (mod planøkonomi) for bedre at tækkes de mange kommunistiske og socialistiske vælgere, som er yderst utilfredse med det, de opfatter som reformer på tværs af den brede befolknings interesser.
 

29.7.99. 3 måneders lønefterslæb på Tjornobyl

Ifølge Tjornobyl-værkets direktør, Vitalij Tolstonohov, har medarbejderne på atomkraftværket, i øjeblikket et lønefterslæb på tre måneder. To af medarbejderne fik ved en mindre ulykke tidligere på måneden en strålingsoverdosis, der svarede til to års tilladt bestråling og er derfor nu fritaget for videre opgaver på værket. Den tilladte grænsebestråling på atomkraft-værker i Ukraine var indtil fornylig 5 BER om året. Nu er grænseværdien nedsat til 2 BER om året, bl.a. fordi langt de fleste medarbejdere aldrig når over 2 BER om året. Den gennemsnitlige bestråling af ukrainske atomkraftværk- medarbejdere udgjorde sidste år "kun" 0,58 BER.
 
 

29.7.99. Ny sensationel afsløring fra Omeltjenko

Lederen af parlamentsfraktionen "anti-mafia" og tidligere officer i Ukraines sikkerhedstjeneste - SBU - Hryhorij Omeltjenko lod en politisk bombe eksplodere i parlamentet i onsdags. Midt under en pressekonference, hvor tre af præsidentkandidaterne deltog, viste Omeltjenko kopi af en tophemmelig rapport fra SBUs nuværende chef Leonid Derkatj til en af præsident Kutjmas kampagneledere om "situationen med massemedierne i Mykolajiv-regionen". Rapporten handlede om, hvilke dele af pressen og de elektroniske medier, der var loyale overfor præsidenten og derfor burde have støtte, og hvilke af dem, som ikke gjorde det, herunder navngivne journalisters eventuelle sympatier for den ene eller den anden modkandidat til Kutjma. Det slående ved denne afsløring er, at den viser, at sikkerhedstjenestens chef lader sig bruge som stik i rend dreng i forhold til den siddende præsidents kampagneleder. Dette er en praksis, som er yderst tvivlsom, selv i et overgangsdemokrati. De tilstedeværende oppositionspolitikere var naturligvis dybt forargede, herunder den tidligere SBU-chef, Jevhen Martjuk. Tilsyneladene har både Omeltjenko og Martjuk fortsat gode forbindelser til sine tidligere kolleger i SBU, siden de gang på gang kan "diske op" med den ene afsløring efter den anden. Således antydede Martjuk tidligere på måneden, at han var parat til at lægge diverse afsløringer ud på Internettet og dermed skade Ukraines i forvejen blakkede ry i Vesten, hvis ikke de regeringskontrollerede medier stoppede deres forsøg på at kompromittere præsident Kutjmas modstandere. Martjuk kontrollerer avisen "Den", som bl.a. udkommer i en engelsk version på Internettet. "Den" er en af de mest besøgte ukrainske web-sites.
 
 

30.7.99. Russisk olieselskab redder Krim

Ifølge premierministeren for den autonome republik Krim, Serhij Kunitsin, har det russiske olieselskab Lukoil reddet Krims høst i år ved i en kritisk situation at forsyne 84 landbrug med 3.000 tons dieselolie. Krim blev den første ukrainske region, der afslutter høsten, idet 96% af markerne er ryddet. Høstudbyttet blev i år på godt 900.000 tons korn - hvilket i år nok bliver lidt over gennemsnittet for en ukrainsk region. Som resten af Ukraine har Krim i år været plaget både af frostgrader i løbet af foråret og den ekstremt varme sommer. Lukoil, der kontrollerer Odessas olieraffinaderi i Ukrtaine, har tidligere lovet Ukraine at levere 300.000 tons benzin og diesel til brug for høsten.
    Ukraine og Azerbajdzan indgik tidligere på året en aftale om levering af 500.000 tons diselolie. De første 50.000 tons er allerede blevet leveret via den nye olierute fra Baku (Azerbajdzan) via Tbilisi og Poti (Georgien) til Odessa og Mykolajiv (Ukraine). Ukraines store problem har været sommerens uventede prisstigninger på olieprodukter, der har medført øget inflation i Ukraine.
                                            Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester