15.11.00. Ukraine kan få 250 mill. $ fra IMF allerede i år
15.11.00. Rygter om Jusjenkos afgang afvises
15.11.00. Energikollaps afværget i sidste øjeblik
14.11.00. Jujsenko fører tillidsbarometer for ukrainske politikere
14.11.00. Rusland truer Ukraine inden Jusjenko-besøg
14.11.00. Grænsefloder i og omkring Ukraine forurenet
14.11.00. Utæt vandledning skaber oversvømmelser i Odessa
14.11.00. Ukrainske kirker vil samles under Konstantinopel
13.11.00. Energikrise kan blive skærpet fra på onsdag
13.11.00. Rygter om Jusjenkos snarlige afgang
13.11.00. Prodi overtaler Ukraine omkring ny gasrute
10.11.00. Kutjma lover Prodi at lukke Tjornobyl senest 15.12.2000
10.11.00. Ukrainske politikere og politologer om USA-valg
10.11.00. Kutjma støtter begrænsninger af russisk presse i Ukraine
10.11.00. Forsvundet journalist offer for klanernes kamp?
09.11.00. Tymoshenko garanterer "en rolig vinter"
09.11.00. Ambassadør beroliger i anledning af Bush-sejr
09.11.00. Romano Prodi aflægger besøg i Kyiv
08.11.00. Spinkel mulighed for IMF-lån inden nytår
08.11.00. George Soros kritiserer ukrainsk reformfløj
08.11.00. Inflation på 17,1% i årets første 10 måneder
07.11.00. IMF-kilde: Ukraine bør stoppe tilnærmelse til Rusland
07.11.00. Bagvaskelse af regeringen hævdes at være bestilt af oligarker
07.11.00. Retssag om bombeattentat mod Vitrenko indledt
07.11.00. Putin vil også have en gasledning gennem Finland
07.11.00. Regeringen venter på penge fra Østbanken
06.11.00. Radaens formand antyder udskydning af Tjornobyl-lukning
06.11.00. Radaen ophæver fængslet deputerets immunitet
06.11.00. Kutjma beskærer regeringens kompetenceområde
06.11.00. Kutjma støtter regeringskritisk rapport
03.11.00. Martjuk overtager forhandlingerne med Polen
03.11.00. Statsbudget-2001 til 2. behandling
03.11.00. Jusjenko: mine modstandere står bag rapporten
03.11.00. Martjuk-rapport: regeringen har fusket med energital
03.11.00. Jusjenko nægter at privatisere gasrørledning
Grundet PC-opgradering var der ingen nyheder 01.- 02.11.00
16.10.00.-31.10.00 er i arkiv
 

03.11.00. Jusjenko nægter at privatisere gasrørledning

Ruslands planer om at opføre en gasrørledning til Europa udenom Ukraine fik under den russiske præsident Vladimir Putins besøg i Frankrig i denne uge en mere realistisk aftegning. Lederne af det russiske energimonopol "Gazprom" og det franske gasselskab "Gaz de France" underskrev tirsdag en aftale i Paris om byggeriet af en gasrørledning gennem Hviderusland, Polen og Slovakiet, oplyser UP. Samtidigt er den polske premierminister Jerzy Buzek ifølge den russiske internetavis SMI.ru ved at ændre sin hidtil afvisende holdning overfor projektet. Den ukrainske premierminister Viktor Jusjenkos reaktion er, at han i erkendelse af, at den "antiukrainske" gasrørledning nok vil blive opført under alle omstændigheder, afviser at privatisere det ukrainske gasrørledningsnet.
    Protokollen mellem det franske og russiske gasselskab blev underskrevet i den russiske ambassadørs embedsbolig i Paris. Ifølge UP, skriver Interfaks-Ukraijna, at Gazproms repræsentant udtalte, at det ikke var ventet, at aftalen ville blive underskrevet under præsident Putins besøg. Ifølge aftalen skal det franske selskab investere 1-2 mia. $ i projektet.
    Polens premierminister betegnede ifølge SMI.ru byggeriet af gasrørledningen udenom Ukraine som "en stor chance for vores land". "Polen vil ikke alene tjene penge som transitland, men vil også styrke sin strategiske betydning", - citeres Buzek for at sige. I selve Polen taler man nu i stigende grad om, at glemme om Ukraines interesser. Den tidligere polske udenrigsminister Bronislaw Geremek betegnede det som "et paradoks, at Polen opfører sig ærligt, mens Ukraine er uafklaret", oplyser Radio Libertys ukrainske afdeling, ifølge UP.
    Den borgerlige polske avis Gazeta Wyborcza skrev forleden, at "Ukraine har ingen anden udvej end at købe gas fra Rusland eller med Rusland som mellemled, og denne situation kan hverken Polen eller EU gøre noget ved". Samtidigt fremsatte avisen ifølge UP en noget overraskende version af, hvorfor det ikke er hele Gazproms gas, der når frem til Europa. "Det er ingen hemmelighed, at tyveriet af russisk gas i Ukraine ikke skyldes lokale firmaer, men ukrainsk-russiske selskaber", - anfører avisen. En højtstående embedsmand fra præsident Kutjmas inderkreds skal have fortalt avisen, at 2/3 af indtægten fra reeksporten af den stjålne russiske gas til Europa vender tilbage til Moskva på russiske embedsmænds konti. "Derfor har Rusland i årevis set gennem fingrene på ukrainernes frækhed", - mener Gazeta Wyborcza. Men efter Putins magtovertagelse er "boden blevet lukket". Og i dag har Rusland sat det som et af sine vigtigste mål at få kontrollen over den ukrainske gasrørledning. Ukraine har i det store og hele to muligheder: enten at privatisere gasrørledningen eller overdrage den i koncession. I det første tilfælde bliver 49% af aktierne i gastrnasportsytemet naturligvis solgt for altid, mens de i det andet tilfælde forbliver i Ukraines eje, men kontrollen med gastransportsystemet mistes i et par årtier. Under sine samtaler med Kutjma i Sotji støttede Putin netop privatiseringen - Rusland ønsker at have en aktiemajoritet på mindst 51%.
    En række førende ukrainske politikere samt det britisk-hollandske firma Shell Gas & Power støttede i onsdags premierminister Jusjenkos beslutning om at sige nej til privatiseringen af det ukrainske ledningsnet og i stedet at overdrage det i koncession. Shell Gas & Power mener, at koncessionen er mere fordelagtig for landet end en fuldstændig privatisering, oplyser Interfaks-Ukraijna ifølge UP. "Ukraine kunne overdrage sit gastransportsystem til en udenlandsk investor i form af en koncession. Herefter ville Ukraine fortsat være ejer af strategiske værdier og ville hermed sikre investeringer i systemet og samtidigt få regulære betalinger på grundlag af koncessionens årlige værdi", - erklærede Hans Vos, som er direktør i Shell Gas & Power med ansvar for erhvervsudvikling. Ifølge Hans Vos kunne Ukraine tiltrække vestlige investorer, hvis det delte gastransportsystemet op i tre dele: et system af international gastransport, et system af indenlandsk gastransport samt underjordiske gasreservoirs. Han understregede i den forbindelse, at Shell Gas & Power  kunne være interesseret i et system af international gastransport. Les Lestovetskyj, som er Shell Gas & Power's repræsentant i Ukraine, advarede den ukrainske regering mod at forhøje værdien af gastransportsystemet. "Med de tal vil I aldrig kunne tiltrække udenlandske investorer".
    En af tilhængerne af en privatisering af Ukraines gastransportsystem, Radaens viceformand Stepan Havrysh, har sat de ukrainske gasrørs værdi til $20-25 mia. Desuden kunne premierminister Jusjenko overraskende notere sig, at han havde fået støtte fra Bohdan Hubskyj, som er viceformand for Radaens udvalg for banker og bankvirksomhed og en af lederne af SDPU (o)-fraktionen. Hubskyj udgør sammen med Medvedtjuk, Surkis-brødrene, Shurskyj, Ljakh og Karpenko den såkaldte "Kyiv Seven". Desuden fik Jusjenkos forslag om koncession fremfor privatisering støtte fra chefen for det nationale sikkerheds-og forsvarsråds departement for den økonomiske sikkerheds strategiske sikring, Leonid Minin. Jusjenkos modstand mod privatiseringen af Ukraines gastransportsystem fik desuden opbakning fra den national-patriotiske forening "For Ukraine" og lederen af Arbejdspartiet Mykhajlo Syrota.
 

03.11.00. Martjuk-rapport: regeringen har fusket med energital

Sekretær for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, orienterede i onsdags præsident Leonid Kutjma om de konklusioner, som en specielt nedsat kommission under Martjuks ledelse der skulle finde ud af den reelle situation i brændsels-og energikomplekset, var nået frem til. Martjuk-rapportens konklusion kan blive en bombe under vicepremierminister Julia Tymoshenkos såkaldte reformer i energisektroren. Som omtalt i sidste måned, afveg de tal, som Tymoshenko opererede med, fra de tal, som skattevæsenet bl.a. delte rundt i parlamentet under Tymoshenkos seneste triumftale om hendes og regeringens successer i energisektoren. Det var baggrunden for, at Kutjma bad Martjuk om at nedsætte en kommission, der inden den 1. november skulle finde ud af, hvem der havde ret af de to - regeringen eller skattevæsenet.
    Onsdag aften var Martjuk gæst hos den private Tv-kanal STB, hvor han berettede om rapportens konkrete resultater.
    Martjuk indledte med at understrege, at den kommission, som han var formand for, ikke var en forgrening af sikkerhedsrådet, men et bredt udvalg med repræsentanter fra regeringen, parlamentet, rigsrevisionen og sikkerhedsrådet - i alt 15 højtstående embedsmænd, ministre og politikere, som alle har underskrevet rapportens konklusion. Kommissionen havde ifølge Martjuk ikke til opgave at efterforske et-eller-andet, men afklare, hvorvidt de informationer som landets ledelse og parlament gentagne gange havde modtaget, svarede til tingenes reelle tilstand.
    Rapportens konklusion er, at "De informationer, som regeringen har givet til præsidenten og Verkhovna Rada, ikke svarer til de reelle forhold i brændsels-og energikomplekset for så vidt angår vigtigte indikatorer". Med andre ord: de har været usande.
    Kommissionens medlemmer lod enhver tvivl komme de mistænkte til gode, sagde Martjuk. Rapporten beskæftiger sig med de grundlæggende aspekter i landets vigtige brændsels-og energikompleks (PEK); nemlig betalinger til statskassen, afregning mellem energimarkedets parter og gældsætning til staten. "Desværre viste alle disse parametre, at der er begået meget alvorlige fejl og fordrejninger, der måles ikke i procenter men i gange", - sagde Martjuk. - "Ukraines regering har for eksempel kun angivet det halve af omfanget af obligatoriske betalinger - herunder afdrag på gæld - fra PEK-virksomheder til statsbudgettet. Samtidigt har regeringen angivet den sum, som PEK-virksomhederne angiveligt havde indbetalt til statsbudgettet for energien, til at udgøre et beløb svarende til mængden af ikke-likvide clearinger (i alt 3,5 mia. Hryvna). De reelle betalinger til staten udgjorde 2,9 mia. Hryvna i stedet for 6,4 mia. Hryvna - et tal som opstod ved at regeringen talte clearinger med som likvide betalinger til statsbudgettet. Samtidigt angav regeringen det tal, som PEK-virksomhedernes gæld til statsbudgettet i alt udgør, til at være 4,7 mia. Hryvna mindre end i virkeligheden", - sagde sekretæren for sikkerhedsrådet.
    Et andet meget alvorligt apekt var ifølge Martjuk de såkaldte "natlige pengestrømme". De fandt sted på grundlag af regeringsbeslutninger. I løbet af en nat blev der for eksempel gennemført clearinger for 482 mill. Hryvna, som blev konteret som betaling med likvide midler til statsbudgettet. I et andet eksempel blev en clearing til 950 mill. Hryvna konteret som en likvid betaling til statsbudgettet.
    "Dette er ikke nogen tilfældighed, det er ikke noget med afvigende fortolkninger; men derimod bevidste handlinger", - sagde Martjuk. "Desuden er der eksempler på, at regeringen har taget pant i virksomheders betalinger til budgettet til 0,5 mia. Hryvna i form af future optioner, men med en diskonto (rabat) på 20%. Som følge heraf mistede de energiproducerende (statslige) selskaber over 100 mill. Hryvna".
    UP skriver, at nyhedsbureauet UNIAN oplyser, at en kilde tæt på det nationale sikkerheds-og forsvarsråd har sagt, at Martjuk arbejdede med to varianter af rapporten: en "moderat" og en "hård", hvor den sidstnævnte talte om "regeringens misbrug af energimarkedet", mens den førstnævnte kun talte om "forskellige beregningsprincipper". Det var altså den hårde udgave af rapporten, der blev offentliggjort.
    Adspurgt om, hvilke konsekevenser rapporten burde få for de implicerede, sagde Martjuk: "I princippet bør nogle stå til ansvar for den slags handlinger. Men at løse personspørgsmål er nok det nemmeste. Der er brug for hurtigst muligt at rette op på situationen".
    Martjuk oplyste, at kommissionen bl.a. benyttede sig af eksperter på stedet, som ved deres fysiske tilstedeværelse og ved at studere de relevante papirer undersøgte, om der rent faktisk var gas og kul i reservoirene. Det viste sig, at der i gaslagrene ikke var de 18,9 mia. kubikmeter gas, som regeringen oplyste, at der var, men derimod kun 13,4 mia. kubikmeter gas, hvoraf næsten 11 mia. kubikmeter tilhører det russiske selskab Gazprom og ikke Ukraine, mens over 2 mia. kubikmeter tilhørte ikke staten men private virksomheder. Ifølge Martjuk når man frem til, at kun de 330 mill. kubikmeter gas i de ukrainske gasreseroirs tilhører den ukrainske stat. For så vidt angår det oplagrede kul, så tilhører det næsten altsammen statens reservefond, dvs. at det kun er til anvendelse i en krigssituation. Elværkerne har kun omkring 300.000 tons kul til eget brug, som vel at mærke ikke kan brænde uden en nødvendig mængde gas.
    "Den slags er politik - forsøg på at udgive det ønskelige for at være det virkelige", - sagde Martjuk om regeringens talfiflerier.
 

03.11.00. Jusjenko: mine modstandere står bag rapporten

Premierminister Viktor Jusjenko reagerede i går meget skarpt på gårsdagens beskyldninger om regeringens uærlighed, som blev fremsat af sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, på baggrund af ovenomtalte rapport. Martjuk optrådte i forgårs på flere af de landsdækkende ukrainske tv-stationer, hvor han informerede offentligheden om, at regeringen i sidste måned havde fremlagt usandfærdige og forskønnende oplysninger om situationen i landets brændsels-og energikompleks. I går lod Jusjenko for første gang åbent forstå, at han ikke vil sidde klæbet til sin taburet for enhver pris. Regeringschefen antydede for første gang, at han kunne finde på at gå af.
    "Landet har i dag brug for ro", - sagde Jusjenko. - "Jeg vil ikke støtte de kræfter, som gynger båden. Jeg vil ikke støtte dem. Hvis min mission ikke er effektiv, så lad en anden overtage, men jeg har en grænse, der går ved mine rent biologiske muligheder". Jevhen Martjuk sagde i går i et interview til Interfaks-Ukrajina, at Verkhovna Rada nu også må drage sine konklusioner omkring situationen i brændsels-og energikomplekset. "Hvis parlamentet ikke vil løse det problem, så vil det betyde, at lovgiverne påtager sig en stor del af ansvaret for tingenes tilstand i energisektoren til vinter", erklærede Martjuk.
 

03.11.00. Statsbudget-2001 til 2. behandling

Med 268 stemmer for vedtog Radaen i går statsbudgettet i 1. behandling efter en udsættelse på to uger. Premierminister Jusjenko anser budgettet for at være socialt orienteret og forudser en vækst i bruttonationalproduktet på 3-4% i 2001. For at blive til lov skal budgetforslaget endnu igennem 2. og 3. behandling.
    Den nuværende centrum-højre flertal tæller 285 deputerede. Af de fem flertalsfraktioner, som for to uger siden nægtede at stemme for regeringens budgetforslag, var der i går kun én tilbage; nemlig "Jabluko". Derfor regnede man med, at 270 deputerede ville stemme for. Det eneste der var lidt usikkerhed om var, om fraktioner som SDPU (o) og De Grønne ikke i sidste øjeblik ville ændre holdning. Men afstemningsresultatet - 268 for - lod ingen tvivl være tilbage: samtlige af flertallets fraktioner med undtagelse af "Jabluko" stemte denne gang for regeringens budgetforslag.
    Der var én der glimrede ved sit fravær - vicepremierminister med ansvar for brændsels-og energikomplekset, Julia Tymoshenko. Enten ønskede hun ikke at irritere sine modstandere en ekstra gang eller også var hun stadig for nedslået efter gårsdagens skandaløse beskyldninger fra Jevhen Martjuks side om forfalskningen af indikatorerne indenfor hendes ansvarsområde. Premierminister Viktor Jusjenko virkede heller ikke entydigt glad over regeringens sejr. Adspurgt af journalisterne om, hvorvidt der snart kommer udskiftninger i regeringen efter Martjuk-kommissionens rapport, svarede Jusjenko: "Jeg er uenig med kommissionens konklusioner. Jeg mener ikke, at de er objektive, derfor... er det stadig et åbent spørgsmål. Men...på den anden side, vil jeg ikke give lov til denne udplyndring af regeringen, som foregår i øjeblikket".
    Der går rygter om, at den såkalte matematiske konflikt mellem skattevæsenet og Julia Tymoshenko vil kulminere lige inden 2. behandlingen af statsbudget-2001, dvs. omkring den 15-16. november.
 

03.11.00. Martjuk overtager forhandlingerne med Polen

Jevhen Martjuk fløj i går til Polens hovedstad Warszawa. Ifølge den polske avis Gazeta Wyborcza kommer Martjuk med en vigtig nyhed for Polen; nemlig Ukraines samtykke til oprettelsen af et internationalt konsortium, som skal stå for byggeriet af olierørledningen fra Odessa ved Sortehavet til Brody i Lviv-regionen. Denne aftale vil få en vigtig betydning ikke mindst på baggrund af Ruslands og Vesteuropas planer om at opføre en ny gasrørledning udenom Ukraine, skriver en anden polsk avis - Rzecz Pospolita. Rzecz Pospolita skrev i går, at Martjuk efter et hemmeligt møde natten til onsdag i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd der vedrørte Ukraines energistrategi, ret sensantionelt ændrede sin hidtige holdning til byggeriet af olierørledningen Odessa - Brody. For nogle måneder siden udtalte Martjuk nemlig, at Ukraine gravede penge ned i jorden ved at opføre ovenomtalte olierørledning. Nu går Martjuk imidlertid ind for at afslutte det allerede fremskredne byggeri af olierørledningen med indragelse af vestlige selskaber.
    STBs korrespondent i Warszawa oplyste, at Martjuk på et møde med Polens præsident Aleksander Kwasniewski drøftede Ukraines strategi i forhold til forhandlingerne mellem EU og Rusland angående byggeriet af gasrørledningen fra Rusland til Vesteuropa og i forhold til byggeriet af olierørledningen Odessa - Brody - Gdansk. I Polen reagerede man meget positivt på premierminister Viktor Jusjenkos erklæring om, at Ukraine ikke vil sælge sit gastransportsystem til Rusland. Iagttagere ser denne erklæring som et udtryk for, at Ukraine er begyndt at føre en mere aktiv politik til forsvar for sine interesser på den europæiske arena. Polen har også reageret positivt på det ukrainske sikkerheds-og forsvarsråds beslutning om, at det skal være internationalt konsortium af private investorer, som skal administrere olierørledningen Odessa - Brody - Gdansk. Det har hele tiden været Warszawas ønske. Desuden er polakkerne positivt overraskede over, at Jevhen Martjuk har skiftet sin holdning til opførelsen af denne olierørledning og omsider indrømmet, at denne forbindelse er økonomisk rentabel. Polske eksperter er ikke i tvivl om, at Warszawa og Kyiv skal tage reelle skridt til forsvar for deres interesser, mens de internationale diskussioner om et nyt system for transporten af brændsel pågar. Samtalen mellem Kwasniewski og Martjuk er et sådant skridt, men der er brug for mange flere af disse skridt.
 

06.11.00. Kutjma støtter regeringskritisk rapport

Præsident Leonid Kutjma meddelte i fredags, at han ikke tvivler på, at de konklusioner som den særlige Martjuk-kommissionen har fremlagt, er objektive. Som tidligere omtalt fik kommissionen i opdrag at undersøge, hvorvidt de informationer som regeringen har givet om afregningen med virksomhederne i energisektoren, nu også var i overensstemmelse med de virkelige forhold. Konklusionen er, at regeringen i sidste måned gav urigtige og forvanskede oplysninger omkring situationen i landets kritiske brændsels-og energikompleks.
    "Det er jo ikke det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, det er en kommission, hvori der indgår som sagt alle repræsentanter for alle magtens grene", - sagde Kutjma. - "Jeg tror ikke, at der er nogle af dem som var interesseret i en eller anden politisk afregning i det plan. I dag har vi som aldrig før brug for sandheden. Men hvad er det, som vi har i virkeligheden? Det er vinteren, som kommer til at blive vores kontrollant. Jeg tror, at man skal kaste ønsket om fra alle sider at køre storpolitik væk, men i stedet finde kræfter og mod til at analysere til bunds spørgsmålet om, hvad har vi i virkeligheden og så hurtigt som muligt at træffe forholdsregler".
    Ukraines regering fremlagde samme dag en statistik, som skal bevise effektiviteten i regeringens arbejde som svar på kritikken fra de politiske modstandere. Premierminister Viktor Jusjenko sagde under et møde med pressen, at den uafhængige stats Ukraines økonomi endnu ikke har oplevet en sådan vækst (det kan dog ses på baggrund af, at væksten i nabolandet Rusland, som Ukraine har store handelsrelationer til, i år bliver den største i mindst 10 år, red.).
    Nogle dage efter skandalen omkring Martjuk-rapportens afsløringer håber journaliserne fortsat forgæves på et møde med den mand, som udløste skandalen, skattechefen Mykola Azarov. Hans hovedmostander, vicepremierminister Julia Tymoshenko brød omsider tavsheden i fredags, da hun i et interview i Tv-kanalen STB tilbageviste alle anklager mod hende og regeringen som politiske intriger.
    Jusjenko benyttede fredagens pressemøde til endnu engang at slå fast, at regeringens beregninger er de rigtige. For at understøtte sin påstand kom han med nye tal: industriproduktionen har en vækst i år på 11,6%; der er i løbet af årets første 9 måneder blevet tilført 4,6 mia. Hryvna ekstra finansielle midler til økonomien. Det er mere end de 3-4 forrige år. Blandt regeringens sejre var ifølge Jusjenko også indikatorerne i brændsels-og energikomplekset. "Brændsels-og energikomplekset er begyndt at rette sig op og har nu en væskt", - sagde han. - "Det er de tegn, som vidner om, at de første tre makroøkonomiske nøgleeffekter har virket". Det gav imidlertid regeringens mostandere anledning til at fortsætte diskussionen om det som de mener foregår i "en verden af interessante tal". Leonid Kravtjuk fra SDPU (o) sagde: "Jeg taler imidlertid om reelle ting. De reelle ting består i, at jeg f.eks for et år siden kunne få et kilo kød på Besarabka (et kendt marked i Kyiv, red.) for 8 Hryvna, mens et godt kilo kød i dag koster 20 Hryvna. Det gør det ikke i en verden af kendte tal".
 

06.11.00. Kutjma beskærer regeringens kompetenceområde

Ukraines præsident udstedte fredag i sidste uge et dekret, som udskiller den nationale kommission for reguleringen af energimarkedet fra regeringens kompetenceområde. Samtidigt giver dekretet kommissionen øgede beføjelser.
    Udover retten til at udstede licenser til transport af og handel med gas og elektricitet samt transit af olie har den nationale kommission for reguleringen af energimarkedet nu fået retten til at fastsætte tarifferne for transporten af energiressourcer, oplyser internetavisen UP. Derudover giver Kutjmas deket kommissionen beføjelser til at "styre projekter vedrørende opførelsen af nye transportkapaciteter, at deltage i forberedelsen af Ukraines internationale aftaler, samt stå for tilpasningen af ukrainsk lovgivning vedrørende naturlige monopoler til Den europæiske Unions lovgivning".
    Et af de spørgsmål, som kommissionen i dag har i sin kompetence, er byggeriet af nye transportsystemer. Ifølge det tyske pressebureau DPA er det ukrainske gastransportsystem det mest korrupte, skriver UP. "Hvert år mister Ukraine som følge heraf næsten en halv milliard $ i energisektoren", citeres DPA af UNIAN.
    Ifølge den russiske avis Vedomosti bliver kommissionen for reguleringen af energimarkedet fra nu af det vigtigste regulerende organ i Ukraines brænsdels-og energikompleks. Regeringen beholder ansvaret for "brændsels-og energikompleksets udenrigshandelsregulering, herunder fastsættelsen af eksport-import toldsatser". En af medarbejderne i præsident Kutjmas administration kommer til at stå i spidsen for kommissionen, skriver Vedomosti ifølge UP. "Leonid Kutjma har tilspidset den politiske situation i landet ved at fjerne en stor del af brændsels-og energikompleksets regulerende funktioner fra regeringen, men har samtidigt gjort det lettere for Rusland at forfægte landets interesser i det ukrainske brændsels-og energikompleks", - mener Vedomosti. "Regeringen har ikke kunnet nå til enighed med kommissionen, og der var hele tiden uenigheder mellem de to instanser. Rusland får fra nu af en større enighed, - citerer den russiske avis en kilde i kommissionen for at udtale.
    Moskva-avisen forbinder kompetenceudvidelse hos kommissionen for reguleringen af energimarkedet på bekostning af regeringen med skandalen omkring uenigheden omkring energisektorens nøgletal mellem vicepremierminister Julia Tymoshenko og Jevhen Martjuk. Ifølge tyske DPA har flertallet af de vestlige eksperter støttet regeringens udlægning i striden med Martjuk og det nationale sikkerheds-og forsvarsråd.
 

06.11.00. Radaen ophæver fængslet deputerets immunitet

Med 268 stemmer for vedtog Ukraines parlament torsdag i sidste uge at ophæve folkedeputeret Viktor Zherdytskyjs parlamentariske immunitet. Zherdytskyj blev i sidste måned arresteret af det tyske politi i Hannover sigtet for at have stukket de 86 mill. D-mark, som den tyske forbundsregering i starten af 90erne havde uddelt til nazi-regimets ukrainske slavearbejdere, i egen lomme.
    Det var karakteristisk for denne afstemning, at højrefløjens deputerede i høj grad afholdt sig fra at stemme, mens centrum- og venstrefløjen næsten alle stemte for at ophæve den parlamentariske immunitet for Zherdytskyj, hvis navn er blevet sat i forbindelse med den nuværende premierminister Viktor Jusjenko og tidligere vicepremierminister - reformøkonom, Viktor Pinzennyk.
    Ifølge avisen Fakty afholdt deputerede fra følgende fraktioner sig fra at deltage i afstemningen om at fratage Zherdytskyj hans immunitet: 9 fra Kostenkos Rukh, 3 fra NRU, 7 fra NDP, 12 fra Tymoshenkos "Batkivstjyna" (herunder Turtjynov), 13 fra "Regionernes genfødsel" (herunder Bakaj, dog ikke Volkov), 10 fra Pinzennyks "Reformer-Kongres", 1 fra SDPU (o), 1 fra "Trudova Ukrajina" og 5 fra "Solidarnist".
    Følgende stemte imod fratagelsen af immuniteten: mafia-bekæmperen Matvijenko fra gruppen "Sobor", den fraktionsløse Shyshkin samt Tjobit fra "Batkivstjyna".
    Desuden stemte 2 deputerede fra Moroz' SPU, samt 1 deputeret fra hver af fraktionerne "Trudova Ukrajina", "Batkivstjyna", "Regionernes genfødsel" og "Reformer-Kongres" hverken for eller imod.
    Viktor Zherdytskyj blev således den tredje ukrainske parlamentariker i den nuværende samling, der mistede sin parlamentariske immunitet. Selve resultatet af afstemningen om Zherdytskyj lader Fakty drage følgende slutninger: Da rigsadvokatens begæring blev diskuteret i salen, var kun 341 folkedeputerede inregistreret, hvoraf kun 268 stemte for at ophæve Zherdytskyjs immunitet. Næsten 70 folkedeputerede havde således efter Faktys opfattelse glemt deres valgkampmotto. Under valgkampen i 1998 svor hvert eneste af de nuværende parlamentsmedlemmer af al kraft at ville forsvare folkets interesser og gøre alt for at de ubemidlede landsmænd, det være sig pensionister, veteraner, invalider - alle skulle få det bedre. Desuden lovede hver eneste af dem at bekæmpe korruptionen og dem, som hensynsløst udplyndrede det ukrainske folk og fratog de gamle og børnene deres sidste kopeks.
    Men selv en meget overbevisende dokumentation fra rigsadvokat Mykhajlo Potebenjkos side, som fremlagde de beviser, man havde modtaget vedrørende svindelen med de millioner af D-mark som var øremærket til gamle veteraner fra Hitlers arbejdslejre, var ikke nok til at minde 73 folkedeputerede om deres garantier under valgkampen. Hver femte parlamentariker ville således ikke give sit samtykke til at stille en mand, som er mistænkt for at have udplyndret de mest ulykkelige mennesker i Ukraine, til ansvar for en straffelovsovertrædelse, skriver Fakty.
    Ifølge den ukrainske rigsadvokat skal de tyske myndigheder i overensstemmelse med en overenskomst mellem de to lande nu udlevere Viktor Zherdytskyj til retsforfølgelse i Ukraine. Men det er yderst tvivlsomt, at det vil ske.
    Uanset alvoren i sagen brød de deputerede sammen i latter, da formand Ivan Pljustj bemærkede, at "vi er ikke i cirkus". Det, der især gav anledning til morskab var, da en af lederne af fraktionen "Jabluko" og en af Zherdytskyjs hovedmostandere Mykhajlo Brodsky sagde, at "der selv blandt tyve ikke er nogen som stjæler fra kirkekassen", eftersom, at "det dør man af". Derefter opfordrede han alle de folkedeputerede til at angre og fortalte om sit eget eksempel: hans egen anger førte nemlig i sin tid til, at indskyderne i banken "Dandy" fik de penge tilbage, som den da konkursramte Brodsky skyldte dem. Herefter bad Brodsky enhver af de forsamlede, som "ikke har gjort noget sådant, som man kan blive straffet i vores land for" til at kaste en sten efter ham. Enten var der ikke nogle sten i salen, skriver Fakty, eller også havde Brodsky bare ret, for der kom altså ikke nogen sten flyvende imod ham.
    Medlem af socialistfraktionen Shekhovtsov foreslog at vedtage en lov om, at hvert eneste ukrainsk parlamentsmedlem er forpligtet til mindst en gang om året at tage til udlandet, underforstået så man i udlandet kan stille vedkommende til ansvar for lovovertrædelsen.
    Det er bemærkelsesværdigt, at det materiale som rigsadvokaten fremlagde i Radaen, kun omtalte tyveri af 4 mill. D-mark i modsætning til de 86 mill., som figurerer i sagen i Hannover. Materialet fra rigsadvokaten understreger, at der i sagen er beviser på, at Viktor Zherdytskyj og stifteren af selskabet "Horda Ltd" Ihor Didenko (der indtil i sommers var leder af energiselskabet "Naftohaz Ukrajiny", red.) har stjålet 4 millioner D-mark fra banken "Hradobank".
    Medlem af Rukh-fraktionen Valerij Asadtjev sagde, at rigsadvokaten kun havde medtaget en enkelt episode fra "Hradobanks" virksomhed, som på ingen måde havde noget at gøre med østarbejdernes penge. Deputeret fra Zherdytskyjs egen fraktion "Reformer-Kongres" Taras Stetskiv var overbevist om, at rigsadvokaten ikke ønsker, at Zherdytskyj skulle optræde fra Radaens talerstol, eftersom han i så fald ville berette om alle de 86 millioner, og om hvor målrettet en af Ukraines bedste banker - "Hradobank" - blev elimineret. Medlem af fraktionen SDPU (o), Ihor Pylyptjuk bemærkede, at mange af talerne forsvarede Zherdytskyj kun fordi, at de i virkeligheden frygtede for sig selv.
 

06.11.00. Radaens formand antyder udskydning af Tjornobyl-lukning

Verkhovna Radas formand, Ivan Pljustj, vil tage initiativ til en ændring af præsident Kutjmas beslutning om at lukke Tjornobyl-kraftværket, hvis Den europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) ikke vil bevilge penge til byggeriet af kompenserende kernekraftskapacitet efter det i 1986 forulykkede atomkraftværks lukning senest den 15. december. Den meddelelse kom Radaens formand med i fredags under mødet med USAs nye ambassadør i Ukraine, Carlos Pasquale. Pljustj spurgte bl.a.: "Hvad skal vi gøre: opfordre folket til at købe stearinlys og petroliumslamper, eller give afkalde på vore forpligtelser og udnytte Tjornobyl-kraftværkets reaktorer også i den kommende vinter?" USAs ambassadør mindede om, at EBRDs direktørråd har bekendtgjort, hvornår det træffer sin beslutning; nemlig den 15. december, men at der er visse stater, som ikke går ind for kernekraft, hvorfor spørgsmålet bliver forhalet.
    En mulig løsning på problemet ventedes fredag under EBRD-præsident Jean Lemiers besøg i Kyiv. Han sagde efter møderne med den ukrainske ledelse: "Jeg vil gerne sige, at de drøftelser, som jeg har haft med præsidenten, Verkhovna Radas formand og regeringen fandt sted i en meget konstruktiv atmosfære. Og det er ikke en eller anden diplomatisk formulering - jeg er ikke diplomat. Når jeg taler om positive tendenser, så betyder det, at vi er kommet videre i retning af at træffe en beslutning. I dag forbereder vi vores egne beslutninger til os selv og til andre instanser. Denne beslutning vil blive truffet om nogle uger".
 

07.11.00. Regeringen venter på penge fra Østbanken

Premierminister Viktor Jusjenko er tilfreds med sine forhandlinger med Den europæiske
bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) i sidste uge, skriver internetavisen Pro.ua.
Han vurderer, at forhandlingerne med EBRDs præsident Jean Lemier var "lovende for
Ukraine". "Vi har sammenlignelige vurderinger af effektiviteten i projektet
Rivne-Khmelnitskij (færdigbyggelsen af to atomreaktorer). Hvad angår dem økonomiske
del, så blev samtlige procedurerelaterede dokumenter gennemgået", - udtalte Jusjenko
i fredags. Forhandlingerne med Lemier viste EBRDs parathed til at hjælpe Ukraine med
de organisatoriske spørgsmål i forbindelse med projektet. "Det, at vi i dag befinder os i
en formaliseret dialog - tro mig, det er en væsentlig sejr", - mente Jusjenko.
    Han betegnede IMFs position det som et "vigtigt komponent" i "Rivne-Khmelnitskyj"
projektet. Forhandlingerne mellem premierministeren og lederen af IMFs europæiske
kontor, John Olding-Smi fandt sted den 3. november om aftenen. Den 4. november
havde Olding-Smi forhandlinger med præsident Leonid Kutjma og Radaens formand
Ivan Pljustj.
    Jusjenko nævnte tre hovedspørgsmål i forhandlingerne med Valutafonden. Det første
og vigtigste er budgettet og privatiseringen: hvorvidt indtægterne fra privatiseringen vil
blive dækket ad inflationær eller ikke-inflationær vej. Det andet spørgsmål er "budgettets
underskud efter international og national målestok". Det tredje spørgsmål er
"proceduren for normaliseringen og restruktureringen af banken "Ukrajina".
Premierministeren sagde til journalisterne, at regeringen havde klare svar på alle tre
spørgsmål: "Jeg er overbevist om, at forhandlingerne med IMF vil ende positivt og at
IMF vil give os et tilsvarende positivt signal, så man på mødet i EBRDs direktion
opfattede det signal og det var nok til at træffe en principiel beslutning".
    Premierministeren regner også med, at realiseringen af reformerne i energisektoren
og præsentationen af de 7 regionale energiselskaber, som skal sælges i 2001 i Europa,
vil være medvirkende til, at EBRD træffer en positiv beslutning om at bevilge Ukraine et
lån.
    Det forventes, at EBRDs direktion i december i år vil tage stilling til, hvorvidt Uikraine
skal have et lån på 200 mill. $ til færdigopførelsen af de to atomreaktorer i Rivne og
Khmelnitskyj. De to reaktorblokke er allerede næsten færdige for 80% vedkommende,
men der kræves 1,4 mia. Hryvna (250 mill. $) ekstra. Det forventes, at EU og Rusland
skal deltage i finansieringen af byggeriet, skriver Pro.ua.
 

07.11.00. Putin vil også have en gasledning gennem Finland

Den russiske præsident Vladimir Putins besøg i Paris i sidste uge resulterede i en ny overraskelse for Ukraine, idet der kom en ny aktør på banen i spillet om de russiske gasforsyninger til EU; nemlig Finland, skriver UP. For at kunne fordoble den russiske eksport er det ikke nok med en gasrørledning via Polen, viser det sig. Putin understregede behovet for opførelsen af minimum to rørledninger, oplyser det russiske RosBiznesKonsulting ifølge UP. Ifølge Putin er Finland parat til at lade en gasrørledning opføre på mere favorable vilkår end Polen, oplyser UNIAN ifølge UP.
    Således antydede Putin overfor Warszawa, at Rusland godt kan klare sig uden Polens deltagelse i projektet. Samtidigt har den russiske præsident også en gulerod til polakkerne. Ifølge ukrainsk fjernsyn har Putin stillet polakkerne i udsigt, at de vil modtage 1 mia. $ årligt alene for transitten af den russiske gas.
    Til gengæld for den russiske gas lovede EU at forøge sine investeringer i den russiske energisektor. Men dette emne blev der dog ikke gået i dybden med på topmødet i Paris. "Det blev blot besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, om skal beskæftige sig med dette problem. Fra russisk side bliver den ledet af vicepremierminister Viktor Khristenko og fra EUs side af franskmanden Francois Lamuro", - oplyser den russiske avis Vedomosti ifølge UP. Præsident Putin meddelte efter topmødet, at det endnu er for tidligt at tale om noget konkret, i "arbejdet vil blive udført på ekspertniveau, hvert eneste skridt i denne sfære skal være grundigt forberedt".
     Putins begrundelse for, at opføre en række nye gasrørledninger udenom Ukraine er fortsat, at det ukrainske gasrørsystem angiveligt ikke vil kunne klare en forøgelse af eksporten af russisk gas til Europa. Det bestrides af den ukrainske regering, som mener, at landets gastransitkapacitet kan blive forøget med op til det dobbelte via nogle relativt ubetydelige investeringer i byggeriet af nogle ekstra tværgående rørledninger.
 

07.11.00. Retssag om bombeattentat mod Vitrenko indledt

Regionalretten i Dnipropetrovsk indledte i går retssagen mod Serhij Ivantjenko og hans medtiltalte i sagen om det attentat, der sidste år blev begået mod præsidentkandidat og formand for partiet "De proggressive socialister", Natalia Vitrenko. Efter et valgmøde i Kryvyj Rih i Dnipropetrovsk- regionen, den 2. oktober 1999, kastede en uidentificeret person en hjemmlavet sprængladning ind i den menneskemængde, som omgav Vitrenko og næstformanden for hendes parti, Vladimir Martjenko. Som følge af attentat blev de to folkedeputerede kun lettere såret, mens en række af de fremmødte blev ramt og fik varige mén. Samme dag - faktisk lige efter - anholdt politiet en række deltagere i valgmødet og beskyldte Serhij Ivantjenko - en lokal befuldmægtiget for socialistpartiets præsidentkandidat Oleksandr Moroz - for at stå bag attentatet. Ivantjenko flygtede til Rusland, men blev anholdt kort inden nytår og sendt tilbage til Ukraine. Oleksandr Moroz har hele tiden hævdet, at attentatet var planlagt af myndighederne for at skade hans muligheder for at komme videre til 2. runde af præsidentvalget.
 

07.11.00. Bagvaskelse af regeringen hævdes at være bestilt af oligarker

Forsøgene på at bringe især den reformivrige vicepremierminister med ansvar for energisektoren Julia Tymoshenko i miskredit bygger på materialer, som er bestilt af visse ukrainske borgere hos de russiske retshåndhævelsesmyndigheder, oplyste det ukrainske nyhedbureau UNIAN i går med henvisning til en unavngiven kilde i Den russiske Føderations rigsadvokats embede. UNIANs kilde nægtede ligeledes at nævne efternavnet på den eller dem, som havde bestilt de kompromiterende materialer i Rusland. Men ifølge kilden skulle grundlaget for dette samarbejde være det interessefællesskab, som de ukrainske oligarker har fået med det russiske erhvervsliv og de nye russiske magthavere i deres modstand mod den nuværende national-demokratiske ukrainske regering med Viktor Jusjenko i spidsen. Visse russiske selskaber forsøger af al kraft at styrke deres positioner på det ukrainske energimarked. Begge parter har brug for at bringe Jusjenko-regeringen i miskredit for siden at opnå dens falds.
    De ukrainske rekvirenter af de kompromiterende materialer - som den ukrainske rigsadvokats embede bl.a. har brugt til at anholde Tymoshenkos mand og til at sætte Jusjenko i forbindelse med Zherditskyj-sagen - ønsker ifølge UNIANs russiske kilde at genoprette de lyssky operationer med udførsel af pengestrømme fra det ukrainske brændsels-og energikompleks, som Julia Tymoshenkos reformer angiveligt har sat en stopper for. De russiske kapital-og industriinteresser har brug for at fjerne den "provestlige" Jusjenko-regering fra den politiske og administrative indflydelse på spørgsmålet om privatiseringen af det ukrainske gastransportsystem (og privatiseringen i det hele taget, red.). Ifølge kilden burde den russiske rigsadvokats embede demonstrere en interesse for den ukrainske vicepremierministers handlinger uafhængigt af graden af hendes skyld i forhold til den gæld, som det af hende i 1995-97 ledede selskab "Ukraines Forenede Energisystemer" angiveligt har oparbejdet overfor Ruslands forsvarsministerium.
 

07.11.00. IMF-kilde: Ukraine bør stoppe tilnærmelse til Rusland

Den 8. november genoptages forhandlingerne mellem Ukraine og Den internationale Valutafonds (IMF) mission vedrørende en eventuel genoptagelse af IMFs lån til Ukraine - måske allerede inden udgangen af i år. De konkrete frister vil afhænge af Ukraines ledelse, hævder IMFs officielle repræsentant i Ukraine, Andy Heskia. IMF insisterer på, at den ukrainske regerings finansielt-økonomiske program for 2001 skal basere sig på "et værdig tillidsniveau", samt at statsbudgettet-2001 ikke får et underskud, der er større end maksimalt 3% af det planlagte bruttonatinalprodukt. Desuden skal statsbudgettets indtægtsside hvile på en realistisk vurdering af det pengebeløb, som kommer ind via privatiseringen af til næste år, samt denne privatiserings gennemsigtighed.
    Samtidigt sagde en kilde tæt på internationale finansinstitutioner til nyhedsburreauet UNIAN, at Kyivs anerkendelse af den 1,5 mia. $ store gæld til det russiske energimonopol Gazprom som værende statens gæld vil få en negativ effekt på samarbejdet mellem Kyiv og IMF. En sådan drastisk forøgelse af statens gældsposter bringer Ukraine i selskab med en række lande, som anses for at have en uacceptabelt høj statslig gældsætning.
    Desuden er en fortsat provestlig kurs fra Ukraines side også vigtig for IMF. Det er ifølge ovennævnte kilde ganske sandsynligt, at de vestlige partnere vil være bekymrede over de nye betoninger i de ukrainsk-russiske relationer. Kilden er desuden overbevist om, at Ukraine ikke vil få flere IMF-lån at se.
 

08.11.00. Inflation på 17,1% i årets første 10 måneder

Ukraines statslige statistiske komite oplyser, at producentprisindekset i Ukraine udgjorde 117,1% i årets første 10 måneder, skriver internetavisen Pro.ua. Indekset for oktober er 101,3%, De største prisstigninger fandt i løbet af oktober sted i fødevareindustrien (2,6%). Priserne i brændstofsindustrien i den sorte metalindustri samt glas,- porcelæn- og fajanceindustrien steg i denne måned med mellem 2.3 og 1,4%.
    Siden årets start er de største prisstigninger (63,5%) konstateret indenfor mølle-og grynindustrien og blandingsfoderindustrien. Prisstigningerne indenfor brændstofindustrien, fødevareindustrien, samt den lette og den oliekemiske industri (eksklusive den kemisk-farmaceutiske) udgjorde mellem 30 og 18,7%.
    Et prisfald er blevet konstateret indenfor nonferroindustrien og elektriciteten; nemlig henholdvis 2,7 og 0,5% siden årets start.
 

08.11.00. George Soros kritiserer ukrainsk reformfløj

En af verdens kendteste finansmænd og grundlæggeren af Open Society Institute, amerikaneren George Soros, besøgte i starten af denne uge Ukraine. Hans seneste besøg i Ukraine forløb knapt så åbent, skriver internetavisen Pro.ua. Nærmest i al hemmelighed besøgte George Soros således mandag præsidenten og premierministeren, som han havde samtaler med "under fire øjne". Det blev kun George Soros' møde med de ukrainske parlamentarikere, der var åbent for pressen.
    Et år siden - lige efter 2. runde af præsidentvalget, som gav Leonid Kutjma sejren, skrev George Soros en artikel i avisen Washington Post, hvor han hævdede, at en enkelt sejr over kommunisterne ikke var nok for den ukrainske præsident, der var brug for ændringer, dvs. reformer. Dengang var hr. Soros meget skeptisk indstillet overfor mulighederne herfor. I dag hævder han, at reformerne allerede er gået i gang, men at han fortsat er bekymret. "Ja, jeg var meget skeptisk, og så meget desto mere glæder jeg mig i dag over det fremskridt, som Ukraine har opnået i løbet af et år. Og alligevel er jeg fortsat bekymret over reformernes skæbne i Ukraine, såvel som over Ukraines skæbne. Det er meget vigtigt, at reformernes succes bliver opnået takket være en konsolidering af samfundet. Uden det - er alle anstrengelser forgæves".
    Selvom den officielle anledning til George Soros' besøg er 10-års jubilæet for fonden "Genfødsel", troede kun få af dem som kender til finansmandens virke, at det var velgørenhed, som var temaet under de langvarige samtaler med Kutjma og Jusjenko. Mødet med parlamentsmedlemmerne åbnede til en vis grad en del af hemmelighederne fra møderne hos præsidenten og i regeringsbygningen. Det viste sig, at Soros ikke havde fået svar på alle sine spørgsmål: "For at hvilke som helst reformer skal lykkes, er det nødvendigt med et flertal. Det er lykkedes præsident Kutjma at påvirke oprettelsen af et sådant flertal. Men medlemmerne af dette flertal, eller en stor del af dem, har nogle ganske bestemte og meget specifikke interesser. Og når reformerne begynder at true disse interesser, så begynder man at gøre modstand mod reformerne, indenfor flertallet. Så vidt jeg forstår, gælder det i særlig grad energisektoren, hvor der i øjeblikket pågår et veritabelt slag. Så er det jeg spørger: hvordan kan man overvinde denne situation, når det ikke længere er venstre, men højre, der blokerer for reformerne?", - spurgte Soros.
    De folkedeputerede kunne sikkert heller ikke give noget svar på dette spørgsmål fra den verdenskendte spekulant, der er søn af ungarnske jøder. De ukrainske parlamentarikere spurgte Soros om, hvordan han vurderede Ukraines muligheder for at blive medlem af EU. Soros opfordrede ukrainerne til at anlægge en realistisk betragtning her. Han mente selv, at EU i øjeblikket hverken har en reel mekanisme for optagelse af nye medlemmer eller pengene hertil: "I virkeligheden er EU en sammenslutning af medlemslande, som beholder deres uafhængighed og suverænitet bortset fra fællesmarkedet (er dette mon udtryk for amerikansk ønsketænkning?, red.), hvor de har truffet beslutning om at afgive suverænitet. Netop derfor er markedet den eneste reelle arbejdende struktur i EU. Derudover ser jeg ikke helt demokratiske processer i den måde EU bliver administreret på, eftersom EU-kommissionen kun regererer på regeringernes vegne, mens hver regering primært udgår fra statslige interesser, som ikke falder sammen hos de forskellige lande. Selvfølgelig er der også Europaparlamentet, men det har indtil videre ikke reel indflydelse. Derfor er spørgsmålet om EUs udvidelse efter min mening meget problematisk", - mente George Soros ifælge Pro.ua.
    Som mangeårig modstander af Den internationale Valutafond og Verdensbanken opfatter George Soros dog ikke de nuværende modstandere af globaliseringen som sine allierede: "Dem som i dag laver voldelige manifestationer imod WTO, Verdensbanken og IMF forstår ikke, at de kan komme til at slagte hønen, der lægger guldæg. De strukturer handler jo i de staters interesse, som producerer de egentlige værdier på denne klode. Men jeg mener, at hvis de rige lande, og det gælder især USA, ikke har nok visdom og evne til at forudse udviklingen og sørge for en dividende for hele kloden, så vil den globale kapitalisme, som vi er vidner til, blive knust, - ikke økonomisk men politisk. Man må ikke forvente, at reformerne i de underudviklede lande skal initieres af personer, som hele livet har levet i et ufrit og fattigt land. Netop det forsøger jeg at overbevise de rige landes ledelse, især USAs ledelse om, eftersom jeg mener, at de har kræfterne og mulighederne for at gøre det".
    Det er fortsat uvist, skriver Pro.ua, hvad George Soros forsøgte at overbevise den ukrainske ledelse om. Men, man bør nok ikke glemme, at besøget fra chefen for et af verdens mest kendte investeringsselskaber fandt sted lige netop på tærsklen til den mest omfattende privatisering i Ukraines uafhængige historie, samt midt under diskussionen om de fremtidige energistrømme i Euroasien, hvor man i de vestlige nyhedsburreauer er begyndt at omtale Ukraine i forbindelse med andet end Tjornobyl.
 

08.11.00. Spinkel mulighed for IMF-lån inden nytår

Ukraine har fortsat en teoretisk mulighed for en genoplivning af det låneprogram, som Den internationale Valutafond suspenderede i september 1999. I dag ankommer nemlig en IMF-delegation fra Washington til Kyiv. Problemet er, at Ukraine heller ikke denne gang har opfyldt alle de krav, som fonden havde fremsat, skriver internetavisen UP. Det er IMFs permanente repræsentant i Ukraine, Henry Geskier, der i går oplyste  at IMF-missionen vil drøfte "det ukrainske spørgsmål" den 8 november.
    Således har fonden valgt ikke at opfylde Leonid Kutjmas ønske om at missionen indledte sit arbejde på årsdagen for den socialistiske oktoberrevolution den 7. november. Ifølge Interfaks-Ukrajina "bevares muligheden for en genoptagelse af lånene inden udgangen af i år", hvis forhandlingerne ender positivt denne gang. Således bekræftede IMF vicepremierminister Jurij Jekhanurovs prognose i søndags. "De konkrete frister afhænger imidlertid af den ukrainske ledelse", - beroligede Henry Geskier regeringen og nationalbanken.
    Det besøg, som direktøren for IMFs 2. europæiske kontor, som Ukraine sorterer under, John Olding-Smi, afholdt bragte ikke noget nyt. Derudover den, at der er konstateret "tilpas meget fremskridt til, at man vil sende en mission til Kyiv". Resultaterne af de forudgående besøg, som fandt sted 2-3 gange i kvartalet, har dog været ligesålangt fra at give Ukraine nye penge, som afstanden mellem Washington og Kyiv. Også denne gang siger IMF til Ukraine, at statsbudgettet skal være "troværdigt i fondens øjne med et maksimum underskud på 3% af BNP i IMFs definition". I det lovforslag, som regeringen har fremlagt og som nu skal til 2. behandling, udgør afstanden mellem indtægter og udgifter efter fondens metoder 5% - fordi Ukraine har medregnet alle indtægter fra privatiseringen til statens provenue. Derfor understreges det i IMFs Kyiv-kontor, at "privatiseringsprocessen skal være gennemsigtig og basere sig på realistiske prognoser". Endnu et problem er fondens øjne de "væsentlige" vanskeligheder i banksektoren. IMF foreslår reelt, at man lader banken "Ukrajina" gå bankerot. Dette ord "bankerot" er man fortsat rædselsslagen for i Ukraine, skriver UP.
 

09.11.00. Romano Prodi aflægger besøg i Kyiv

Det besøg, som EU-kommissionens formand italieneren Romano Prodi i dag indleder i Ukraine, vil næppe føre bar gode nyheder med sig, skriver internetavisen UP. EU vil nemlig holde sig på afstand af konflikten omkring opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine. Desuden gav Prodi et råd til Ukraine for fremtiden - at betale rettidigt for den gas, man har købt. Polen ser også ud til at ændre sin oprindeligt negative holdning til det "antiukrainske" projekt.
    "EU har ikke tænkt sig at være Ukraines protege i relationerne med det tidligere Sovjetunionens stater", - sagde Romano Prodi ifølge et polsk nyhedsbureau, oplyser UP. "For så vidt angår spørgsmålet om det kommende byggeri af gasrørledninger fra Rusland til EU-landene udenom Ukraine, så mener Prodi, at det er gasselskabernes egen sag". Disse ord blev refereret af UNIAN med henvisning til det polske nyhedsbureau, der havde rettet henvendelse til EU-kommissionen i anledning af Prodis Ukraine-besøg. Prodi mindede desuden om, at det økonommiske samarbejde mellem EU og Ukraine og mellem Kyiv og Moskva "bør basere sig på ansvarlighed - hvis du køber et eller andet, så betaler du for det", - refererer UNIAN "eurokratens" ord, som UP kalder Prodi. Samtidigt oplyser det føromtalte polske nyhedsbureau, at EU-kommissionens præsident har tænkt sig at bruge sin tur til Kyiv til at udtale sin støtte til de reformer, som Jusjenko-regeringen gennemfører, og sin personlige støtte til regeringschefen.
    Hvad der ikke gør sagen om den "antiukrainske" gasrørledning lettere for Ukraine, er at landets hidtil varmeste støtte Polen tilsyneladende har fundet en formulering - en salomonisk løsning om man vil - som på en gang tillader opførelsen af en gasrørledning udenom Ukraine og bevarelsen af gode relationer til naboen. Ifølge det amerikanske Radio Liberty giver Warszawa efter den nye formulering sit samtykke til de europæiske selskabers og Ruslands forslag [om at bygge en gasrørledning via Polen til Slovakiet], men på den betingelse at den nye gasrørledning kun skal bruges til at levere supplerende mængder af naturgas. Dvs. at hovedstrømmen fortsat skal leveres gennem det ukrainske gastransportnet. Den polske vicepremierminister Janusz Stejnhof påper, at den nye forgrening af gasrørledningen "ikke bør ødelægge det eksisterende status-quo i forhold til en hvilken som helst nabo". Ifølge ham bør man allerede "uden tøven" indlede forhandlinger om forøgelsen af gasleverencerne til Europa. Under sit besøg i Kyiv i sidste uge sagde Stejnhof desuden i et Tv-interview, at det vigtige er ikke hvad vej gasrørledningen går, men hvem der bliver medlemmer af byggekonsortiet. Det kan han sagtens sige; Polen er åbenbart blevet lokket af den ene mia. $, som Rusland har stillet det i udsigt for gastransitten, skriver UP.
 

09.11.00. Ambassadør beroliger i anledning af Bush-sejr

Republikaneren George W. Bush's sensationelle og gyseragtige valgsejr i det amerikanske præsidentvalg forleden er ikke blevet modtaget med udelt begejstring i et Ukraine, hvis ledelse trods alt ville have foretrukket den mere intellektuelle vicepræsident Al Gore, der omgiver sig selv med et hav af østeuropaeksperter og hvis regering i de forgangne 8 år har gjort Ukraine til en af USAs primære allierede og bistandsmodtagere i det gamle Østeuropa.
    Derfor rykkede USAs ambassadør i Kyiv, Carlos Pasquale, da også hurtigt ud med en forsikring om, at en Bush-sejr på ingen måde ville give anledning til, at USA holdning til Ukraine ville ændre sig, skriver internetavisen Pro.ua. Ambassadøren sagde i en kommentar i går, at hans lands position overfor Ukraine ikke ville undergå kardinale ændringer. Det kunne han bl.a. garantere på baggrund af de møder, han personligt har holdt med såvel George W. Bush som Al Gore.
    Ukraines præsident Leonid Kutjma har desværre i modsæting til sin russiske kollega Vladimir Putin (som ifølge Pro.ua håbede på en Bush-sejr for at få skovlen under den såkaldte "Familie" i Rusland) ikke udarbejdet en prioriteringsliste over den ukrainske politik i tilfælde af Bush Juniors sejr, men nøjedes blot med at sige - i øvrigt ligesom den amerikanske Kyiv-ambassadør - at det ikke fik nogen betydning for Ukraine.
    Hvis Kutjma nu havde beholdt sin tidligere udenrigsminister, den ret kompetente og i Vesten respekterede Borys Tarasjuk, i det mindste som rådgiver i udenrigspolitiske spørgsmål, ville denne sikkert have fortalt Kutjma noget andet. F.eks. at George W. Bush i en af Tv-duellerne med Gore direkte har sagt, at "vi ikke skal have noget nationsbygningskorps derude", at Bush kun har været udenfor Amerika 3 gange (!) i sit liv og i en anden Tv-duel med Al Gore har udtalt, at "vi må samarbejde med Rusland i den del af Europa, hvor Rusland har noget at skulle have sagt (og med "den del af Europa" mente Bush såmænd Østeuropa, red.). Desuden anses George W. Bush's planer om at opbygge et nationalt missilforsvarssystem (NMD) for at være egnet til at splitte den vestlige alliance og måske endda selve NATO, eftersom lande som Frankrig, Storbritannien og Tyskland har udtalt en klar afstandtagen fra planerne.
    Men Kutjma har tilsyneladende valgt at ignorere disse forhold og vente og se, hvilket da også kan være meget fornuftigt i den vanskelige geopolitiske situation, som Ukraine befinder sig i p.t. Det burde dog måske være et foruroligende tegn for Ukraine, at to af de ledende russiske kommunister var blandt de første til at lykønske Bush med en valgsejr, der i øvrigt viste sig at være for tidligt dømt.
 

09.11.00. Tymoshenko garanterer "en rolig vinter"

Efter gårsdagens regeringsmøde meddelte vice-premierminister Julia Tymoshenko pressen, at landets brændstofsreserver i fuldt omfang sikrer landets varmeforsyning.Julia Tymoshenko
Ifølge Tymoshenko vil kulreserverne på de respektive lagre komme op på 4 mill tons. "Det vidner om, at vinteren hos os bliver rolig og sikret med brændsels-og energiressourcer", - var Tymoshenkos uundgåelige konklusion, skriver Pro.ua. På gasfronten er forholdene ikke mindre fremragende: ifølge energiselskabet "Naftohaz"'s oplysninger findes der 19,3 mia. kubikmeter gas i dertil indrettede gaslagre i Ukraine. "Det er nok til at vi kan have en stabil forsyning med naturgas", - er Julia Tymoshenko overbevist om. - Situationen er normaliseret, men afhænger af, hvordan forbrugerne vil betale for gassen".
    For så vidt angår dieselolie, så findes der p.t. op til 176.000 tons heraf på lager, hvilket efter Tymoshenkos vurdering overstiger behovet i vinterperioden, eftersom man ifølge de forudgående vintre har brugt omkring 150.000 tons dieselolie.
    Også atomreaktorerne er fuldt forsynede. Og der er ingen problemer overhovedet med betalingerne for atombrændsel, som bliver leveret fra atomkraftværkerne i Rusland.
    Endelig kunne vice-premierministeren oplyse, at statens opkrævninger af leveret elektricitet i oktober måned udgjorde 80% af de udskrevne regninger, refererer Pro.ua fra fru Tymoshenkos pressemøde.
 

10.11.00. Forsvundet journalist offer for klanernes kamp?

Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver ifølge Radio Liberty, at "mens der er mange personer i Vesten, som kender til de betydelige vanskeligheder, som den oppositionelle presse i Rusland oplever, så er situationen i Ukraine endnu værre", oplyser UP. Den tyske avis' korrespondent mener, at "den oppositionelle presse i Ukraine ingen chancer har i dag". Det drejer sig ikke kun om forsvindingen af internetavisen Ukrajinska Pravdas (forkortet UP) redaktør Georgij Gongadze, men om den uafhængige ukrainske presse i det hele taget.
    Artiklen i Frankfurter Allgemeine Zeitung refererer en vurdering, som en lokal journalist kommer med. Efter hans mening er "Ukraine næsten det eneste land, hvor aviserne ikke kan tillade sig at fremsætte beskyldninger mod præsidenten". Og tilfældet Gongadze "har skræmt mange ukrainske journalister", skriver FAZ.
    Den tyske avis mener desuden, at "ikke alt er klart" i relationerne mellem sikkerhedspolitiet (SBU) og det ukrainske indenrigsministerium, eftersom det er velkendt, at de ukrainske magtstrukturer overvågede Gongadze, ligesom mange andre ukrainske journalister. Muligvis blev han offer for kampen mellem forskellige klaner i Ukraine. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Gongadze kort inden sin forsvinden bragte en artikel om sikkerhedstjenestens og indenrigsministeriets chefer som "de nye oligarker".
    I artiklen bringer FAZ en række materialer fra nogle europæiske institutioner, herunder Europarådets parlamentariske forsamling, hvis repræsentanter også taler om chikane mod den uafhængige presse og trusler mod journalister i Kyiv. Udover detaljerne i den oppositionelle presses vanskelige liv og dens finansielle vanskeligheder, problemer med mangel på papir, presset fra skattevæsenet og ordensmyndighederne, retter den tyske avis læsernes opmærksomhed på den negative og ofte fjendtlige indstilling overfor pressen, fra såvel parlamentsmedlemmers som en række fremtrædende regeringsmedlemmers side, skriver UP.
 

10.11.00. Kutjma støtter begrænsninger af russisk presse i Ukraine

Præsident Kutjma udtalte i går sin støtte til den statslige komite for informationspolitik og dens formand, den nationalistiske forfatter Ivan Dratj, i komiteens bestræbelser på at begrænse den russiske presse, som udkommer i Ukraine med tillægsbetegnelsen "i Ukraine". Men nu vil Kutjma imidlertid overlade dette spørgsmål til Jevhen Martjuk og hans nationale sikkerheds-og forsvarsråd, skriver UP, som ikke mener, at Martjuk vil være den rette at overlade denne sag til.
    "Ukraine er det eneste land, hvor en hvilken som helst russisk avis kan bringe negative informationer om det land, hvor den udkommer. Er det måske noget, som er med til at opdrage mennesker?", - sagde en bekymret præsident under mødet med ukrainske forfattere og bogudgivere. Ifølge Kutjma eksisterer der en lignende situation i Tv-og radio, fordi at "udenlandske selskaber ofte arbejder uden at have en licens hertil".
Denne situation betegnede præsidenten som "en negativ tendens" og krævede at "træffe omgående forholdsregler som skal bringe orden i sagerne i Ukraines informationsflade", oplyser Interfaks-Ukraine ifølge UP. "Hvorfor tillader vi det og ser  skamfuldt gennem fingrene på det?" - rasede præsidenten mod embedsmændenes passivitet og manglende mod.
    Efter disse ord befalede Kutjma at drøfte situationen i informationssfæren på et af møderne i i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, der som bekendt har Martjuk som formand. Så Martjuk kommer ikke til at kede sig, skriver UP sarkastisk.
 

10.11.00. Ukrainske politikere og politologer om USA-valg

Fra officielt ukrainsk hold håber man, at "den nye amerikanske regering vil fortsætte kursen mod en udbygning af det strategiske partnerskab med Ukraine". Det var præsident Kutjmas pressesekretær, Oleksandr Martynenko, der i går gav udtryk for denne, vel det nærmeste man kan komme på en officiel ukrainsk holdning til valget i USA. Uanset udfaldet af fintællingen i Florida er de ukrainske politikere enige om en ting - for Ukraine er både Gore og Bush gode, skriver UP.
    "I Kyiv har vi holdt meget tæt øje med valgkampen i USA, eftersom Ukraines forhold til USA er af overordentlig betydning for Ukraines integration i det europæiske fællesskab og verdensfællesskabet", - tilføjede Martynenko, da det i går morges endnu så ud til at Bush ville vinde. Da det lidt senere viste sig, at stemmetællingen i Florida måtte gå om, var han nødt til at komme med en forklaring under det direkte program "Kyiv-New York på radio "Promin", som i korte træk gik ud på, at Ukraine var lige tilfreds med, om det blev Bush eller Gore der blev USAs 43. præsident.
    Martynenko mener logisk nok, at USA "under en hvilken som helst præsident" vil være interesseret i eksistensen af et stærkt og uafhængigt Ukraine. "Uagtet visse øjeblikke af misforståelse", så har USA en udarbejdet strategi for så vidt angår Ukraine. Samtidigt understregede Martynenko, at de ukrainsk-amerikanske relationer i høj grad "afhænger af os selv".
    Kutjmas pressesekretær kom med endnu et bevis på, hvorfor det er uden betydning for Ukraine, hvem der vinder i USA - eftersom "ingen vil kunne løse de problemer for os, som hænger sammen med de økonomiske omkalfatringer", oplyser Interfaks Ukrajina ifølge UP.
    Politologen Evhen Kameskyj mente, at flertallet af menneskene i Ukraine "forbinder ændringerne i Ukraines økonomi med resultaterne af valget i USA". Kamenskyj udtrykte det, som man har talt om længe; nemlig at der i det ukrainske samfund hersker den opfattelse, at USA "i realiteten har glemt Ukraine, efter at landet gav afkald på sine atomvåben". Han mindede om, at Washington viste "mere interesse for Ukraine" inden 1994.
    Politologen Oleksandr Dergatjov, som er redaktør for tidsskriftet "Politytjna dumka" var enig i, at Ukraine "i stadig mindre grad tiltrækker sig USAs opmærksomhed", men han var samtidigt overbevist om, at "det er en objektiv proces". Den nuværende situation hænger sammen med, at Ukraine "har et ubetydeligt partnerskabspotentiale og en uafklaret strategi", mente politologen. Efter Dergatjovs opfattelse er "forudsigelighed" det eneste, som USA venter på fra ukrainsk side. Hans prognose gik ud på, at man i tilfælde af George Bush's sejr ved valget, vil kunne iagttage "en stigning i den amerikanske regerings krav til Ukraine". Men ifølge politologen var det ikke så dårligt endda, eftersom det ville fremme reformprocessen i Ukraine.
    Lederen af Ukraines socialistparti, Oleksandr Moroz, som blev interviewet onsdag morgen, da alt endnu tegnede til en Bush-sejr, sagde, at Bush's sejr ville betyde, at der "ville komme mere pragmatisme, rationalisme og gensidig ansvarlighed" i forholdet mellem de to lande. "George Bush's sejr - det er meget godt for Ukraine. Man bør træde ind på en eller anden pragmatisk, reel base og vurdere sig selv. Det er absolut nødvendigt at bekræfte sine hensigter med konkrete skridt, og ikke tale bekæmpelse af korruption, men i stedet forhindre korruptionens opblomstring, skabe et gunstigt investeringsklima og påtage sig væsentlige forpligtelser i den forbindelse", - sagde Moroz. "Om det bliver Gore eller Bush, som vinder, har ingen betydning, men en Bush-sejr vil give Ukraine en ny impuls, konkluderede Moroz.
    Præsidenten for Det ukrainske center for økonomiske og politiske studier opkaldt efter Oleksandr Razumkov, Anatolij Hrytsenko, der selv har studeret i USA, henledte opmærksomheden på, at så længe de store amerikanske selskaber venter på, at der skabes et gunstigt investeringsklima, "så kommer den russiske kapital til Ukraine, og amerikanerne risikerer at komme for sent".
    "Derfor er vi nødt til at tilbagelægge vores del af vejen - skabe et gunstigt investeringsklima, idet vestligt kapital engang imellem leverer risikovillige investeringer på et marked, der vil give fortjenester i fremtiden", - påpegede han. Ifølge Hrytsenko er relationerne mellem Ukraine og USA i dag "mere vigtige end de var i 1991".
    "Hvis USA og andre vestlige lande indtager en passiv og afventende rolle inden valgene i 2002 og 2004 i Ukraine, så kan man ikke udelukke, at Ukraine for en rum tid vil blive en korrupt stat af latinamerikansk tilsnit med uudviklede demokratiske mekanismer", - sagde Hrytsenko ifølge UP.
 

10.11.00. Kutjma lover Prodi at lukke Tjornobyl senest 15.12.2000

Kort tid inden afrejsen til Ukraine gav EU-kommissionens formand Romano Prodi bl.a. udtryk for, at han var uenig med den ukrainske ledelse i, at man skal dække det energiunderskud, som opstår når Tjornobyl lukker, ved at indkøbe brændstof for 100 mill. $. Uenigheden mellem Ukraine og EU drejer sig her om ca. 20 mill. $. Prodi mener, at en mindre sum penge vil være nok.
    Romano Prodis besøg i Ukraine påkalder sig opmærksomhed såvel i som udenfor Ukraine. Det skyldes, at man under mødet mellem Prodi og den ukrainske ledelse vil drøfte spørgsmål af stor betydning såvel for Ukraine som for EU.
    Blandt andet vil forhandlingerne om EUs finansiering af færdigopførelsen af de to atomreaktorer i Rivne og Khmelnytskyj, som skal være en kompensation for det energitab, som lukningen af Tjornobyls reaktor 3 have en betydning for, hvorvidt datoen for lukningen af Tjornobyl-værket forbliver uændret.
    Allerede kort efter sin ankomst til Kyiv kom Romano Prodi med en erklæring, som gav håb om, at forhandlingerne i Kyiv ville ende med et positivt resultat for Ukraine. "Ja, vi har tænkt os at finansiere færdigopførelsen i Rivne og Khmelnytskyj, eftersom det er en del af dette projekt. Og vi giver fuld støtte til dette projekt, eftersom det er et meget vigtigt og nødvendigt projekt, såvel for Ukraine som for hele den europæiske offentlige mening, altså for os begge", - sagde Prodi i lufthavnen. EU-kommissionens formand lovede at offentliggøre detaljerne og de konkrete summer bag realiseringen af projektet efter mødet med præsident Kutjma. De to ledere vil også drøfte spørgsmålet om transporten af energiressourcer gennem Ukraine såvel som de økonomiske og politiske reformer i Ukraine, samt spørgsmålet om det videre samarbejde.
    Under mødet med Romano Prodi i Kyiv i går bekræftede Leonid Kutjma endnu engang, at Tjornobyl-kraftværket vil blive lukket den 15. december som det oprindeligt blev meddelt under præsident Bill Clintons besøg i Ukraine i starten af september. Kutjma kom også med en vurdering af den igangværende diskussion mellem vicepremierminister Julia Tymoshenko og sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, og deres forskellige vurderinger af den finansielle situation i den sårbare brændsels-og energisektor i Ukraine: "Hvad angår Martjuk-kommissionens arbejde...så ved de, at når man tager i betragtning....at alt dette har antaget alt for stor politisk betoning...alt for stor, så har jeg givet mulighed for at falde lidt til ro og først og fremmest at koncentrere sine kræfter omkring at sikre, at der er lys i lejlighederne, varme. Det vil være mit hovedsvar. Og alt det andet der, skal vi nok nå tage os af...hvis det bliver nødvendigt".
 

13.11.00. Prodi overtaler Ukraine omkring ny gasrute

EU-kommissionens formand, Romano Prodi, fik dæmpet den ukrainske nervøsitet i anledning af planerne om opførelse af en gasrørledning udenom Ukraine. Under forhandlingerne lovede han, at EU ikke vil mindske gastransporten gennem Ukraine, mens Kyiv på sin side indrømmede, at Ukraines gastransportsystem alligevel ikke er tilstrækkeligt til en fordobling af gasleverancerne til Europa, skriver UP i en opsummering af kommissionsformandens besøg i Ukraine i slutningen af sidste uge.
    Der blev omsider opnået et kompromis mellem EUs øverste embedsmand og Ukraines ledelse. Præsident Kutjma så glad ud, da han kom ud til den afsluttende pressekonference med Romano Prodi. Kutjma var i godt humør og klappede ligefrem ad sin kollega, skriver UP. "Ukraine har forståelse for beslutningen om at sprede gasforsyningslinjerne, fordi at det hænger sammen med en forøgelse af gasforsyningen til Europa", - citeres Kutjma for. Således anerkendte Kyiv for første gang officielt den gasrørledning, som mange i Ukraine ikke uden grund er bekymrede for.
    Som svar på denne venlighed nævnte Prodi kompromisets pris: "Selv hvis man regner private selskabers deltagelse i projektet med, så vil EU alligevel gøre alt for at Ukraine skal tage del i forøgelsen af transporten af gas til Europa". Kutjma henviste straks til præsident Putins ord, som lovede, at omfanget af gastransitten til Europa ikke vil blive mindre. Men den ukrainske præsident gav også nogle kommentarer på vej til dem, som står bag planlægningen af en gasrørledning udenom Ukraine: "Nogle kan godt lide at køre et politisk spil, men den sunde fornuft vil alligevel diktere sine betingelser". Og at dømme udfra hans ord, kan Ukraine uden at anstrenge sig, forøge transitten af gas fra [de nuværende] 119 [millioner kubikmeter om året] til 170-190 millioner kubikmeter om året.
    Dertil kommer, at Prodi gik med til, at det nuværende ukrainske gastransportsystem bør udnyttes i sin fulde kapacitet: "Jeg sagde til jeres præsident, at den direkte rørledning er bedre end den som går udenom". Kulminationen på Prodis komplimenter blev: EU er parat til at regne Ukraine med til de lande, som har en afgørende betydning for beslutningerne omkring forøgelsen af energileverancerne til Europa.
    For at virkeliggøre drømmen om en fuldbyrdet deltagelse i fordelingen af gassen til Europa skal man ganske vist først sikre, at gassen kan gå igennem Ukraine uden afbrydelser. EU-kommissionens formand rådede at opstille nogle "klare og langsigtede regler", for at finde ud af, "hvilken variant der passer Ukraine bedst - en privatisering eller en koncession [af gasrørledningsnettet]". "Kyiv bør når alt kommer til alt tiltrække så mange investorer som muligt til gastransportsystemet", - var Prodis råd. Han lovede at hjælpe, eftersom han "hver dag får henvendelser fra personer, der ønsker at investere i Ukraine". "Men de er bange, fordi de allerede har en erfaring med at arbejde her", - sagde Prodi diplomatisk.
    Efter forhandlingerne i Kyiv, hvor det efter UPs mening lykkedes Prodi at knække den sidste der gjorde modstand mod det nye gasprojekt, kan der omsider komme en ny formel for gasforsyningen til Europa. Ifølge Prodi talte han inden afrejsen til Ukraine med den polske premierminister, som havde været solidarisk med Kyiv [i modstanden mod en gasrørledning udenom Ukraine men gennem Polen]. Men det er man åbenbart ikke mere og alle er tilsyneladende tilfredse, skriver UP.
    Men hvis det, som man har talt om, bliver ført ud i livet, så er Ukraine det land, som skal være allermest tilfreds. Kompromiset kan i virkeligheden falde ud til Kyivs fordel - det er nemlig kun Rusland der taler om byggeriet af en gasrørledning udenom Ukraine, som en fuldbyrdet kendsgerning. "Indtil videre er der hverken fastlagt nogen rute, det mulige omfang af gasgennestrømningen eller hvor meget projektet omtrent vil koste", - fortalte repræsentanten for EU-kommissionens direktion for internationale forbindelser, Fausti Bensarza.
    "Det eneste, som man har i øjeblikket - det er at der efter topmødet "Rusland-EU" er oprettet en arbejdsgruppe", - oplyste Ukraines repræsentant ved EU, Roman Shpek til UP. "EUs plan forudsætter en mindskelse af afhængigheden af OPEC-landene og landene i Den persiske Golf for så vidt angår hydrokarbonatressourcer. Det er naturligt, at man ser på muligheden for indkøb af gas i Rusland, såvel som i Turkmenistan, Kazakhstan og Azerbajdzhan. Private selskaber vil blive inddraget i projektet, og de skal udarbejde investeringsprojekterne".
    Ifølge selvsamme Roman Shpek blev Putin og Prodi under topmødet i Paris slet ikke enige om en gasrørledning udenom Ukraine, som den russiske presse skrev, men om at udnytte den eksisterende. (I givet fald har den danske presse skrevet af efter den russiske, hvilket ellers sjældent ses, red.)
    I betragtning af, at de storstilede planer om at gå udenom Ukraine foreløbigt kun er [det russiske energimonopol] "Gasprom"s drøm, så vil Ruslands naturgas fortsat kun blive leveret til Europa ad det ukrainske gasrørledningsnet i mange år fremover. Og det er et åbent spørgsmål, om de vestlige selskaber vil være ligeså gavmilde i handling som de har været i ord, skriver den ukrainske internetavis UP.
 

13.11.00. Rygter om Jusjenkos snarlige afgang

Premierminister Viktor Jusjenko vil blive afskediget i næste uge, skrev den russiske avis Nezavisimaja Gazeta (NG) i lørdags ifølge UP. Ifølge NG bliver Martjuk-kommissionens konklusioner det formelle motiv for afskedigelsen. Regeringens afgang vil ifølge en velunderrettet kilde i Ukraines præsidentadministration finde sted straks efter, at det officielle resultat af valget i USA er kendt, men på betingelse af, at George W. Bush bliver USAs næste præsident. UP hæfter sig ved, at samme russiske avis i sin tid forudsagde udenrigsminister Borys Tarasjuks afgang. Men denne gang vil UP ikke uden videre købe "anden".
    "I næste uge kommer der en regeringskrise i Ukraine. En velunderrettet kilde i Ukraines præsidentadministration oplyser overfor NG, at Jujsenko-regeringens afgang er uundgåelig". Ifølge kilden "er præsidenten blevet træt af "reformregeringens" eksperimenter", - oplyser den troværdige, omend ikke særligt objektive når det gælder belysningen af Ukraine, Moskva-avis. I øvrigt  et generelt træk ved de russiske medier.
    Blandt de mulige kandidater til posten som ny premierminister nævner NG følgende: Viktor Medvedtjuk, Jevhen Martjuk, Mykola Azarov og Anatolij Kinakh. Ifølge den velunderrettede kilde er det mest sandsynligt, at netop Mykola Azarov - den nuværende skattechef - bliver udpeget til ny premierminister, eftersom hans politik "støttes 100% af Leonid Kutjma uden at tilhøre nogen politisk gruppering".
    UP, som hele tiden har bakket Jusjenkos regering op, har følgende kommentar:
Som andre af NGs artikler om Ukraine er den seneste værd at analysere. Det er dog ingen hemmelighed for enhver, der forstår sig bare en smule på politik, at det engang så ansete russiske blad i dag halter i sin objektivitet. Desuden er det velkendt, at den russiske finansfyrste Berezovskij er avisens ejer, og det er uklart hvilke interesser, udover hans personlige venskab med Kutjma som han støttede under præsidentvalget i 99, han i dag kan have i Ukraine. Ofte reflekterer hans avis vidt forskellige holdninger og synspunkter.
    For så vidt angår Jusjenkos afsked, så er premierminister i dag den stort set eneste garanti for, at Ukraine fortsat kan håbe på vestlige kreditter, påpeger UP. IMFs mission har langt om længe lagt vejen forbi Kyiv. Og kun en komplet idiot ville da sende "en reformregering" ud i kulden i den situation. EU skal i den nærmeste fremtid tage stilling til bevillingen af 25 mill. euro til dækning af Ukraines energimangel. Efter at have genoptaget kreditgivningen til Ukraine vil IMF automatisk sende et signal til EBRD om, at Østbanken som EBRD også kaldes, ligeledes kan give Ukraine nye lån til færdigbyggelsen af de to atomreaktorer i Rivne og Khmelnytskyj som erstatning for den sidste Tjornobyl-reaktor, der skal lukkes ned den 15. december. Ingen af de ovennævnte fire potentielle premierministre ville være bedre til at nå til enighed med de vestlige finansinstitutioner end netop Jusjenko, skriver UP.
    Et andet vægtigt argument til fordel for den nuværende regerings overlevelse er iføgle internetavisen det, at man ganske enkelt ikke fyrer en regering så tæt på vinteren og fyringssæsonen. Og så er der det argument, at Jusjenko den 17. november skal til Moskva for at føre forhandlinger med sin russiske kollega Kasjanov omkring de aftaler, som de to landes præsidenter opnåede i Sotji i sidste måned. Dertil kommer, at præsident Kutjma i torsdags sagde, at har efter Martjuk- kommissionens rapport vil give alle lov til at trække været en omgang og holde en pause og bare sørge for, at alle boligerne har det lyst og varmt til vinter.
    Med hensyn til, at George W. Bush's valg skulle blive afgørende, påpeger UP, at selvom Bush skulle gå hen og blive præsident, så træder han først til den 20. januar, mens det indtil videre er Clinton, der sidder i det ovale værelse. Og denne Clinton kunne jo godt finde ud af ikke at underskrive loven om den årlige hjælp til Ukraine, der kun overgås af USAs hjælp til Israel og Egypten (og nu også Columbia, red.). Desuden vil en hvilken som helst amerikansk præsident være nødt til at støtte Jusjenko i betragtning af den erfaring man har haft med hans amerikanske kones arbejde som vice-præsident for Den amerikansk-ukrainske fond. Man kan ganske enkelt ikke få en mere pro-amerikansk og pro-vestlig regeringsleder i Ukraine.
    Endeligt mener UP, at alle de fire nævnte Jusjenko-afløsere allerede har været nævnt som mulige prermierministre efter Kutjmas valgsejr i 1999. Det er således meget usandsynligt, at Medvedtjuk fra SDPU (o) vil bytte sin drøm om at blive noget stort indenfor Socialistisk Internationale ud med uriasposten som premierminister. Desuden sidder han sikkert i sadlen som 1. viceformand for Radaen, hvor han efter mange iagttageres mening har større indflydelse end den godmodige formand, Ivan Pljustj. Medvedtjuk vil ikke "kaste lys på sig" som premierminister, hvorved han risikere at svække sine muligheder for at stille op til præsidentposten i 2004. Det samme gælder Martjuk, som i 2004 næppe vil lade sine tilhængere fra 1999 være i fred, hvis han da ikke påny slår pjalterne sammen med oligarkerne i SDPU (o). Formanden for industriforbundet Anatolij Kinakh har lige siden Lazarenkos afskedigelse fra posten i 1997 været nævnt som mulig premierminister, men han menes ikke at have gjort nogen særligt fremragende figur som kortvarig vice-premierminister i regeringen lige før Jusjenko.
    UPs kommentator kan dog allermindst forestille sig en mand som den geologuddannede skattechef Mykola Azarov i premierministerstolen. Azarovs skattevæsen er - med undtagelse af de store oligarker som er fredede - erhvervslivets fjende nr. 1. Nationalisterne kan ikke lide ham, fordi han kun taler russisk. USA og Vesten vil næppe heller være begejstrede for ham og hans russiskhed. Men selv UP må imidlertid indrømme, at Azarov har en stor fordel - netop han trådte frem som opponent til Tymoshenkos kreative talmagi i energisektoren og frembragte Martjuk- kommissionen, der som bekendt kom med en sønderlemmende kritik af Tymoshenkos og Jusjenkos energireformer og blev støttet af såvel Kutjma som Medvedtjuk.
    UPs konklusion er, at al logik og sund fornuft taler for, at Jusjenko bare skal "slappe af" og blive ved med at "have nerver af stål" - idet der intet er der kan true ham foreløbigt. Der er kun det lille "men",  at man ikke altid bruger den samme logik på Bankova-gaden (hvor rpræsidentens administration i Kyiv ligger, red.).
 

13.11.00. Energikrise kan blive skærpet fra på onsdag

Den 15. november kan der opstå et energikollaps i Ukraine, skriver UP. Det russiske gasforsyningsselskab "Itera", der er datterselskab af gasmonopolet "Gazprom", truer med helt at stoppe leverancerne af gas til de ukrainske kraftvarmeværker fra på onsdag, såfremt Ukraine ikke har betalt sine regninger inden den 14. november, dvs. i morgen. Truslen er fremsat i intet mindre end en officiel henvendelse fra "Itera"s præsident, Igor Makarov, til Ukraines præsident, Leonid Kutjma. Brevet er dateret den 11. november og er blevet offentliggjort af Interfaks-Ukrajina, oplyser UP.
    Ifølge Makarov havde "Itera" til hensigt at standse gasforsyningen til de af Ukraines energigenererende selskaber, som samarbejder med kraftvarmeværkerne, fra starten af november. Årsagen var manglende betaling for den leverede gas. Men premierminister Viktor Jusjenko fik overbevist russerne om, at hele gælden ville blive tilbagebetalt inden den 8. november 2000. Herefter genoptog "Itera" energiforsyningen i fuldt omfang. Men pr. 10. november havde den lovede gældsindfrielse imidlertid ikke fundet sted, hvorfor Makarov åbenbart besluttede sig til at sende et brev direkte til Kutjma, hvori det hedder: "Vi er nødt til at informere Dem om, at "Itera" fra den 15. november vil standse gasleverancerne til Ukraines energigenererende selskaber fuldstændigt, såfremt Ukraine ikke senest den 14. november i fuldt omfang har afregnet for "Itera"s gasleverancer til Ukraine.
    De ukrainske kraftvarmeværkers samlede gæld udgør i øjeblikket 61,5 mill. $, skriver UP.
    Men der er gode muligheder for, at Ukraine kan nå at afregne. Ifølge brændsels-og energiminister Serhij Jermilov udgjorde de ukrainske forbrugeres samlede gæld til "Itera" 220 mill. $, men var pr. 8 november blevet nedbragt til 170 mill. $.  Der går rygter om, at det skete takket være, at den amerikanske regering på et møde den 2. og 3. november bevilgede et hastelån til Ukraine på 170 mill. $. Hvis der er noget hold i rygtet, kan det undre, hvor resten af pengene bliver af. Men de kan jo være på vej.
    Udover den ikke særligt rare nyhed har Makarovs brev til Kutjma kastet lys over en anden historie. Det drejer sig om, at sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, i en fjernsynsudsendelse i forrige uge, der handlede om hans kommissions konklusioner omkring regeringens indsats i energisektoren, havde oplyst, at "Itera" ville stoppe gasforsyningerne til Ukraine fra den 1. november. Kort tid efter blev denne oplysning dementeret af selve "Itera". Men man må udlede af "Itera" præsidentens brev til Kutjma, at Martjuk i første omgang var lidt for hurtigt ude, fordi Jusjenko i sidste øjeblik gik ind i sagen og fik overtalt "Itera" til ikke at standse gasforsyningen.
 

14.11.00. Ukrainske kirker vil samles under Konstantinopel

Den 8. november mødtes seks patriarker i den ortodokse kirkes hovedby Konstantinopel (Istambul). De seks herrer repræsenterede Den ukrainske autokefale ortodokse kirke og Ukraines ortodokse kirke af Kyiv-patriarkatet. De underskrev Overenskomsten om oprettelsen af en Sammensat Kommssion, som skal arbejde med de organisatoriske spørgsmål forbundet med dannelsen af en ukrainsk ortodoks enhedskirke, oplyser internetavisen Pro.ua.
    Dokumentet, som er underskrevet af begge kirkers episkopper og mitropolitter, taler om at "ophøre med de gensidige beskyldninger", at standse den proces som går ud på at menigheder og præster skifter loyalitet mellem de to kirker og at indføre et moratorium omkring kanoniske handlinger (indsættelser og afskedigelser af præster og lign.)
    Ifølge overenskomsten skal alle Kommissionens handlinger, især når der er tale om dissens, afstemmes med Konstantinopel. Efter afslutningen på sit arbejde skal Kommissionen efter planen fremlægge sine konklusioner for Det økumeniske Patriarkat, hvorefter Konstantinopel skal tage stilling til de kanoniske spørgsmål og situationen hos begge kirkers biskopper og præster, med andre ord: hvorvidt de forskellige statutter for præsterne er i overnesstemmelse med de kirkelige dogmer (lovligheden eller ikke lovligheden af den kirkelige indsættelse i et embede) samt den kommende kirkes hierarki.
    Alle de ukrainske ortodokse kirkers ledere har gang på gang erklæret, det var nødvendigt at oprette en enhedskirke i Ukraine, men ingen konkrete skridt har indtil videre fundet sted. Det skyldes primært, at Den ortodokse Kirke af Moskva-patriarkatet har lyst lederen af Kyiv-patriarkatets ortodokse kirke i band. Ifølge en meningsmåling gennemførst af firmaet "Socis", der samarbejder med Gallup, foretrækker det store flertal af troende ukrainske borgere, at alle de ortodokse kirker i landet frivilligt slutter sig sammen i en enhedskirke, som er uafhængig af Moskva-patriarkatet, skriver Pro.ua med henvisning til nyhedsbureauet UNIAN.
 

14.11.00. Utæt vandledning skaber oversvømmelser i Odessa

Den ukrainske sortehavsby Odessa (Odesa) er ramt af oversvømmelser. I modsætning til dem, der finder sted i resten af Europa, er de ikke naturskabte. I løbet af de seneste 10 dage har vandrørene i Lenin-distriktet i Odessa sprunget læk tre gange, hvorved distriktets gader og gårdarealer blev omdannet til mindre søer. Vandskaden menes at være opstået på det gadehjørne, hvor to store vandledninger krydser hinanden ("8. marts" og "Lokomotivna" -gaderne). Ledningerne befinder sig nogle meter fra selve husene. Vandrørene er over 30 år gamle. Derfor kan fagfolk ikke komme med nogle garantier imod, at hele distriktet ikke til sidst bliver lavet om til et "Odessas svar på Venedig". De materielle skader, som lækagen har afstedkommet i løbet af de 10 dage med de akutte flytninger af beboerne, vurderes i øjeblikket af en særlig kommission.
    "Vi har oplysninger om, hvilke byggematerialer og hvilke brændselsmaterialer folk har brug for for at sikre en normal tilværelse i de huse, som har været udsat for oversvømmelser", - siger viceborgmester i Odessa, Viktor Prokoptjuk. Men borgerne i det oversvømmelsesudsatte distrikt tror ikke særlig meget på magthaverne, idet de gør gældende, at myndighederne burde have flyttet dem for år tilbage.
    "Det hele drysser og vælter ned over hovedet på os. Jeg har et lille barn, som hele tiden skal bo i fugt og skidt. Sådan har vi efterhånden levet i nogle år", - siger en kvinde fra distriktet. En anden siger: "Vi tror ikke længere på nogen. Vi har været i retten og ikke fået noget ud af det. Alle myndighederne er imod os. Lige nu har de ganske vist hjulpet os, men de giver os ikke noget håb". "Vi vil gå rettens vej og vi vil køre sagen til det sidste...vi har ikke andre muligheder, vi vil ende med at lægge os på togskinnerne", - siger en tredje kvinde.
    Beboerne i Lenin-distriktet er først og fremmest interesseret i at vide, om de får nogle nye lejligheder, eller om de igen skal nøjes med pengegodtgørelser, for hvilken man kun kan få de allermest nødvendige ting, nemlig gummistøvler. Gummistøvlerne gør i det mindste, at man under den næste oversvømmelser ikke behøver at gå rundt i sin egen lejlighed med våde fødder.
 

14.11.00. Grænsefloder i og omkring Ukraine forurenet

Vandets kvalitet i floden Den vestlige Bugs nedslagsområde er kritisk. Den konklusion er ukrainske og udenlandske eksperter er nået frem til efter en toårig overvågning. Kloakvand og spildevand er hovedårsagen til forureningen. Byen Lviv står for det meste af forureningen. Vandets iltindhold formindskes og samtidigt forøges mængden af skadelige stoffer. Det er EU, der har finansieret denne to-årig periode overvågning af Den vestlige Bug. Projektet har kostet 2 mill. euro. Undersøgelserne fandt sted sideløbende i Ukraine, Polen og Hviderusland. Det er sandsynligt, at det ikke er tilfældigt, at Ukraine er havnet i denne liste, eftersom landet er hovedforurener af Den vestlige Bugs vande, der er nær ved den eneste kilde til Warszawas vandforsyning.
    P.g.a. rumænske kulminers udledninger af giftigt spildevand i grænsefloden Tysa er Ukraine i år  havnet i forureningsofrets situation. Fagfolk hævder, at giftstofferne har hobet sig op bundaflejringer og kan allerede til foråret blive til en sekundær forureningskilde i floden.
 

14.11.00. Rusland truer Ukraine inden Jusjenko-besøg

I ly af det indenrigspolitiske kaos, som det amerikanske præsidentvalg for en stund har kastet verdens eneste supermagt ud i, begynder Rusland tilsyneladende at køre kanonerne i stilling overfor  Ukraine. Ved at slå på Ukraines afhængighed af gas kan Rusland måske tvinge Ukraine til at lade Tjornobyl køre videre, så Ukraines internationale omdømme svækkes yderligere. Ukraines præsident Kutjma har lovet både Bill Clinton og Romano Prodi, at man senest vil lukke Tjornobyl den 15. december i år.
    I går meddelte den russiske vice-premierminister Viktor Hristenko, der ironisk nok er etnisk ukrainer, at Rusland er parat til at sagsøge Ukraine ved den internationale voldgiftsdomstol, når Ukraine igen begynder at stjæle gas. Det drejer sig om den russiske gas, som bliver eksporteret til Europa via det meget omfattende ukrainske gastransportnet, som videreekspederer 95% af den russiske gaseksport til Europa. Hvor det tidligere var det russiske energimonopol "Gazprom", der stod bag lignende trusler, er det nu den russiske regering, der tager ansvaret for truslerne.
    "Den usanktionerede aftapning af den russiske gas" er et af hovedproblemerne i de energipolitiske relationer mellem Rusland og Ukraine", - siger Viktor Hrystenko. Moskva vil løse dette problem gennem domstolene og få de internationale organisationer med, herunder energicharteret. Det bliver et af hovedemnerne under de forhandlinger, som finder sted den 16.-17. november i Moskva under den ukrainske premierminister Viktor Jusjenkos besøg. Et andet tema, der vil blive behandlet, er sikringen af transitten af den turkmenske gas til Ukraine gennem Rusland.
    Russerne er af den opfattelse, at Ukraines gasregnskab skal dækkes enten i form af leverancer af gas fra Turkmenistan eller fra Rusland. "For os, Rusland, er formuleringen "eller" uacceptabel, mens formuleringen "og" er utilladelig", - bliver Hristenko citeret for. "Det er en af betingelserne for de mulige leverancer af russisk gas til Ukraine i 2001. En anden betingelse er, at en reeksport af russisk gas også er utilladelig (Rusland beskylder Ukraine for at reeksportere russisk gas til Polen og Ungarn, red.)".
    Rusland insisterer på, at Ukraine kun må bruge den russiske gas til interne formål. Desuden sagde Hristenko, at den russiske og ukrainske premierminister skal drøfte spørgsmålet om russisk deltagelse i Ukraines gastransitsystem. Indtil videre er det uklart, hvori denne deltagelse skal bestå - enten på grundlag af en koncessionsaftale med en aktiemajoritet til "Gazprom" eller på grundlag af privatisering.
 

14.11.00. Jujsenko fører tillidsbarometer for ukrainske politikere

Ukraines premierminister Viktor Jusjenko er den mest tillidsvækkende politiker i Ukraine, hvis man skal tro en meningsmåling fra sidste måned. Dog er antallet af dem, som ikke har tillid til Jusjenko, næsten ligeså stor, omend mistilliden til ham er mindre end til andre politikere:
 
Navn Har tillid til  Har ikke tillid til
Viktor Jusjenko (premierminister) 33% 31%
Petro Symonenko (kommunistpartiets leder) 17,7% 55,5%
Oleksandr Moroz (socialistpartiets leder) 13,6% 57,2%
Julia Tymoshenko (vice-premierminister) 12,2% 56,4%
Viktor Medvedtjuk (næstformand i parlamentet) 10,7% 45,7%
Jevhen Martjuk (sekretær for det nationale sikkerhedsråd) 9,6% 52,4%
Ivan Pljustj (parlamentsformand) 9% 52%
Natalia Vitrenko (leder af trotskistisk parti PSPU) 9% 65%
Kilde: STB
 

15.11.00. Energikollaps afværget i sidste øjeblik

Efter gårsdagens forhandlinger mellem Ukraines premierminister Viktor Jusjenko og præsidenten for det russiske selskab "Itera", der står for gasleverancerne til Ukraine, er det lykkedes at forhindre et totalt stop for russiske gasforsyninger, oplyser internetavisen UP. "Itera" vil fortsat levere gas til Ukraines kraft-varmeværker, men kun i det omfang som der falder betaling. På sin side har Ukraine lovet at tilbagebetale den sum, som det ukrainske brændsels-og energikompleks angiveligt skylder russerne. Den reelle udgang på sagen er ifølge UP, at det er lykkedes russerne at presse Kyiv til at indfrie gammel gæld.
    De ukrainske forbrugeres samlede gæld til "Itera" udgjorde i slutningen af den forgangne uge omkring 100 mill. $, sagde den ukrainske premierministers pressesekretær, Natalia Zarudna, til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina, uden dog at komme med andre detaljer. Det vides med sikkerhed, at den samlede gæld pr. 8. november udgjorde omkring 170 mill. $. I betragtning af denne gælds struktur, vil Ukraine tilsyneladende betale brændsels-og energikompleksets gæld, som i slutningen af den forgangne uge var på 61,5 mill. $, skriver UP.
    Zarudna oplyste endvidere med reference til det statslige energiselskab "Naftohaz Ukrajiny"s formand, Kopylov, at der siden maj i år ikke har fundet usanktioneret aftapning af den russiske gas sted. "Naftohaz Ukrajiny" har gennemført en særlig overvågning af dette problem efter henstilling fra Ukraines brændsels- og energiministerium, oplyser UNIAN ifølge UP. "Man kan ikke medregne den gas, som "Itera" har leveret til Ukraine, men som ikke er blevet betalt, til den gas, som er blevet aftappet uden [russisk] sanktion", - understregede talskvinden Zarudna under henvisning til "Naftohaz Ukrajiny"s position.
    Ifølge internetavisen Pro.ua, så kan Ukraine næppe undvære "Itera" som gasleverandør. Ifølge Ukraines brændsels- og energiministerium er Ukraines årlige behov for gasforsyning 78-79 mia. kubikmeter gas. Ukraine udvinder af egen kraft omkring 18 mia. kubikmeter gas. 30 mia. kubikmeter gas udgøres af det russiske energiselskab "Gazprom"s betaling for den russiske gastransit gennem Ukraine på vej til Vesteuropa. De resterende 30 mia. kubikmeter gas bliver så leveret af netop "Itera".
    Hvis "Itera" nægter at levere gas til Ukraine, så vil "Gazprom" næppe bare uden videre fordoble gasleverancerne til nabolandet i betragtning af, at Ukraine skylder det russiske gasmonopol omkring 2 mia. $ for gas.
    Så er der naturligvis Turkmenistan, som Ukraine allerede har underskrevet en kontakt med vedrørende leverancen af 30 mia. kubikmeter gas i 2001. Efter underskrivelsen af aftalen i hovedstaden Ashkhabad begyndte de ukrainske embedsmænd at tale om, at man nu helt kunne holde op med at føre forhandlinger med "Gazprom", eftersom den turkmenske gas til fulde ville erstatte "Gazproms" gas i 2001. Men det vil næppe ske, mener Pro.ua. For det første tyder den seneste udvikling på, at den turkmenske gas skal erstatte "Itera"s andel. For det andet kan den turkmenske gas risikere slet ikke at nå frem til Ukraine. Og det er ikke engang så meget p.g.a. de traditionelle udeblevne betalinger fra ukrainsk hold. Sagen er, at Ukraine køber den turkmenske gas på grænsen mellem Turkmenistan og Uzbekistan. Men Ukraine har ikke forhandlet med Rusland om transitpriserne, selvom den turkmenske gas nødvendigvis må gå igennem russisk territorium.
    En kilde i "Naftohaz Ukrajiny" oplyser til Pro.ua, at der pr. 11. november endnu ikke var kommet noget som helst turkmensk gas til Ukraine. "Itera" kan dog ikke bare fra den ene dag til den anden standse gasforsyningerne til Ukraine. Der går mindst en måned p.g.a. en masse teknikaliteter. Så "Itera"s gas befinder sig fortsat i de ukrainske gasrørledninger, og Ukraine vil ifølge Pro.ua være henvist til at stjæle den for at overleve vinteren.
    Ukrainske eksperter er af den opfattelse, at Ukraine teoretisk godt kan undvære "Itera"s gas, hvis vinteren vel at mærke bliver mild. Men hvis vinteren bliver kold, som den trods alt plejer at blive på de breddegrader, så vil fraværet af gassen bl.a. medføre, at kraftvarmeværkerne ikke vil kunne bruge kul som fyringsmiddel, fordi der åbenbart kræves en vis mængde gas, før kullet kan brænde.
 

15.11.00. Rygter om Jusjenkos afgang afvises

Mindre end to dage efter at en artikel i den russiske avis Nezavisimaja Gazeta forudsagde premierminister Viktor Jusjenkos snarlige afgang, dementerede hans pressetalskvinde, Natalia Zarudna rygterne om sin chefs tilbagetræden, oplyser UP.
    I et interview til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina meddelte Zarudna, at Jusjenko mandag morgen som sædvanligt tog afsted på arbejde og "gennemførte samtlige planlagte møder og foranstaltninger". Mandag eftermiddag tog Jusjenko ud til Kyvis lufthavn i Boryspil for at møde præsident Kutjma, som vendte tilbage fra et weekendophold på Krim. Også Verkhovna Radas formand, Ivan Pljustj, kom i mandags med sin kommentar til artiklen i den russiske avis. Ifølge Pljustj, så har han "ikke en eneste gang" hørt præsidenten sige, at han havde til hensigt at udskifte premierminister Jusjenko. Derfor konkluderede parlamentsformanden, at påstandene om en hurtig udskiftning af regeringsledelsen intet havde på sig. Pljustj henledte i den forbindelse især opmærksomheden på "det frugtbare samarbejde mellem præsidenten, regeringen og Verkhovna Rada", som "netop præsident Leonid Kutjma har taget initiativ til".
    Ivan Pljustj benyttede i øvrigt lejligheden til at erklære, at Radaen indtil videre ikke var klar til at høre regeringens beretning om situationen i brændsels-og energikomplekset og om brændsels-og energikompleksets klargøring til efterårs-og vinterhalvåret. Derfor foreslog Pljustj at flytte behandlingen af dette spørgsmål, hvis regeringen skulle bede om det.
    "Denne sektor er meget vigtig, - sagde Radaens formand. - Det ville være "svært at drøfte en sådan bekendtgørelse løsrevet fra regeringens beretning for så vidt angår de første 9 af årets måneder", - tilføjede han og foreslog at vedtage en fælles beslutning i begge spørgsmål.
    Præsident Kutjma undlod at afskedige ministre efter Martjuk-kommissionens ret entydige rapport. Kutjma menes at sætte sine forhåbninger til regeringens kommende beretning. Kutjma sagde i øvrigt, at begge spørgsmål vil blive drøftet samlet den 16. november.
    I går meddelte Radaen, at regeringens beretning om dens arbejde i de første 9 måneder af i år ikke kan blive aflagt i parlamentet før end tidligst om to uger, hvilket skyldes, at de folkedeputerede efter planen skal arbejde i deres respektive valgkredse i de næste to uger.
 

15.11.00. Ukraine kan få 250 mill. $ fra IMF allerede i år

Nu taler også medlemmer af Den internationale Valutafonds igangværende mission i Ukraine i optimistiske vendinger om muligheden for en genoptagelse af långivningen til Ukraine. Den sum penge, som Ukraine kan forvente at modtage allerede inden nytår, ligger i størrelsesordenen
1/4 mia. $. IMF suspenderede det såkaldte Extended Facility Fund program til Ukraine i september sidste år.
    "Ja, der er klare fremskridt", - sagde IMF-missionens leder Julian Berengaut til ukrainske journalister i går. - "Alle spørgsmål, der vedrører missionens kompetenceområde, er blevet løst. Ligeså snart vi når frem til den endelige godkendelse, vil vi overdrage det pågældende dokument til IMFs direktørråd. Hvis alt går glat, så vil långivningen blive genoptaget", - slog Berengaut fast.
    "Vi har opnået nogle alvorlige fremskridt, og derfor ser jeg ingen problemer i dag i afslutningen på missionens arbejde", - sagde Ukraines 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov, som leder den ukrainske delegation under forhandlingerne med IMF. - "Vi er altså ved at lægge sidste hånd på en afstemt tekst. Indtil videre taler vi om dette år, og det er 250 mill... Nu skal vi afgøre og tage endegyldig stilling til, altså faktisk inden udgangen af i dag. Hvad budgettet angår, så har vi allerede...hele koordinationen er på plads. Der er en række spørgsmål, som er opstået, og som vi nu skal have løst", - var Jekhanurovs ord.
 
 


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester