30.11.01. Radaen vedtager Civilretskodeks
29.11.01. USAs ambassade vil støtte uafhængige internetmedier
29.11.01. USAs ambassadør minder Ukraine om Gongadze-sagen
28.11.01. Successful privatization in Ukraine?
28.11.01. Kinakh på vej ind i "For et samlet Ukraine"
27.11.01. Polens ønsker i forhold til Ukraine
26.11.01. Ofrene for hungersnød og udrensninger mindet
26.11.01. Konstruktionen af præsident-koalitionen
23.11.01. Undersøgelse af polakkernes syn på Ukraine
22.11.01. Ukraine påmindet om Gongadze og Aleksandrov
20.11.01. Inflydelsesbarometeret: 1. Kutjma, 2. Kinakh, 3.Medvedtjuk
20.11.01. Den anden lektion: "Vesten skal nok hjælpe os!"
19.11.01. Analyse af Rukh-partiernes krise (eng.)
16.11.01. Budget til 2. behandling. Copyrightlov nedstemt.
16.11.01. Fonden for Effektiv Politik og det ukrainske valg (eng.)
16.11.01. En kort præsentation af den nye jordlov (eng.)
 
 

16.11.01. En kort præsentation af den nye jordlov (eng.)

                       The Land Code passed by Parliament on October 25, 2001 is, by most
                       accounts, an imperfect law. It is, however, a good starting point from
                       which to build a legal framework capable of turning the Ukrainian
                       agricultural sector into a contemporary, competitive, and potentially
                       highly profitable component of the economy. Most revealing of this is
                       that moderate Land Code opponents (chiefly members of the Socialist
                       Party and Batkivshchyna /Fatherland/ factions) did not out right dismiss
                       provisions in the bill that grant free alienation and full-fledged ownership
                       of agricultural land by Ukrainian citizens. Cloaking their ideological
                       opposition in a procedural blanket, suggests they will serve as the "bad
                       cops" aiding "good cops" drafting follow-on legislation. In this way, the
                       "moderate opponents" will shape the debate constructively. Perhaps in
                       this fashion real parliamentary discussions, backed by legal action will
                       take root in the legislature as opposed to the to political vandalism and
                       kitchen commando tactics of the CPU.

                       Two of the Code's strong points are: 1) it defines the concept of private
                       agricultural land ownership and, 2) sends a clear signal that serious
                       domestic and or foreign investments into the Ukrainian agricultural
                       sector, are now matters of how and when. On the other hand, there are
                       a number of significant imperfections in the Land Code. Among them is a
                       ban on the sale of agricultural land until 2005, which many observers
                       believe will limit the availability of credit as banks stay away from illiquid
                       holdings despite the mortgage-available property. Likewise, the
                       100-hectare limit on plots of agricultural land that may be owned by any
                       one legal entity may actually delay the structural re-organization of rural
                       Ukraine that is so desperately needed if the Ukrainian village is to
                       recover from its present state of decay and depopulation. In fairness, this
                       delay is meant to prevent the emergence of overly powerful, and often de
                       facto foreign-owned entities on the land market.

                       Many provisions in the Code need extensive legislative follow-up. This is
                       particularly true for legislation expanding the availability of credit to
                       agri-businesses, including the potential establishment of a state-owned or
                       operated land bank, as well as laws and regulations ensuring that small
                       landowners' property rights are fully protected. No less important are the
                       public education campaigns that need to be conducted in the coming
                       months and years to accelerate the Ukrainian people's growing readiness
                       to literally take charge of their lives through informed private land
                       ownership and management.

                       RCC will provide an in-depth look at the Land Code following its
                       signature and enactment by President Leonid Kuchma.
 

                       About RCC Political Review

                       RCC Political Review is a new information product devoted to reporting and
                       analyzing political developments in Ukraine. It is currently distributed
                       free-of-charge in electronic format as an e-mail message and A-4 format Word
                       document. The RCC Political Review is produced on a weekly basis. Materials
                       published in RCC Political Review may only be reproduced with the consent of the
                       Editorial Board. Upon reproduction, citing and crediting RCC is mandatory.

                       To find out more about RCC's research, analysis, writing and reporting services,
                       please contact our new Ukraine office.

                       To find out how you can put RCC's experience, know-how and resources to work
                       for you.

                       RCC's new Ukraine office
                       25/40 Ivana Franka, Suite 20
                       Kyiv, Ukraine, 01030

                       + 380 (44) 223-63-63
                       mail - info@rccpr.com

                       The Editorial Board - Stephen Bandera, Yarema Bachynsky, Mark Suprun,
                       Lubomyr Kwasnycia, and Basil Danchuk, produces the RCC Political Review.

                       Copyright 2001 RCC Political Review
                       Volume 1, Issue 3 (3) November 7, 2001
 
 

16.11.01. Feature: How to use the Political Internet during the elections:

                Russian experience, Ukrainian realities

                       In developed democracies, campaign managers use the Internet to raise
                       money, recruit party members, promote candidates, parties and
                       messages, mobilize volunteers, save on communications costs, and
                       conduct research. Web sites and email have proven to be valuable
                       campaign assets during elections in Great Britain, Canada, Australia,
                       Japan and the United States, for example. In those countries, more than
                       half of the population is on-line, making direct interaction with potential
                       voters a reality.

                       Ukraine's use of the Internet pales in comparison. Currently, liberal
                       estimates put the number of Internet users at 2 million. In a nation of 49
                       million, the numbers are nowhere near those of developed democracies.
                       Indeed, the same holds true for Russia. With a general population of
                       roughly 145 million, Internet penetration estimates hover below 10
                       million in the Russian Federation. Nevertheless, Russian campaign
                       managers and their Ukrainian counterparts will ensure that the web plays
                       an important role in the run-up to the March 31, 2002 elections. A free
                       round table devoted to the use of the Internet during elections was held
                       at the Hotel Kyiv on November 6, as part of the ongoing First Tuesday
                       Kyiv series of new economy seminars.

                       The presentations and subsequent discussions provided a sneak peek at
                       some of the Internet strategies and techniques being prepared by parties
                       with money at their disposal. The speakers, two from Russian outfits and
                       the Yabluko and Social Democratic (united) parties were careful not to
                       give away too much information. For the Ukrainian parties, the seminar
                       provided a forum for some shameless self-promotion. But the devil was
                       in the details provided by Maryna Lytvynovych, chairperson of the Fund
                       for Effective Politics (FEP) and Ivan Davydov, director of the
                       International Institute for the Study of Mass Communications.

                       Lytvynovych, whose organization was established by Russian president
                       Vladimir Putin's image-maker Gleb Pavlovsky, spoke about the Internet
                       campaign techniques FEP has used in the past. FEP operates more than
                       40 websites in Russia, including the prolific strana.ru group of sites.
                       More importantly, FEP has some 20 traditional media outlets (radio,
                       television, newspapers, etc.) on call, according to Lytvynovych. That is
                       the key to using the Internet in countries where traditional media outlets
                       are still the primary source of information for voters. Websites can spring
                       up like mushrooms after a rainfall and disappear just as fast. These sites
                       contain any information imaginable. Traditional outlets - newspapers,
                       radio and television shows - can then cite the site, and present it as a
                       reliable, independent source.

                       Disinformation campaigns are leftovers from Soviet times. Davydov
                       recalled the USSR's last great disinformation effort. The official Soviet
                       press, referring to an Indian newspaper, reported that the bio-warfare
                       department of the Pentagon bred AIDS. The "average Ivan," with no
                       access to the Indian press or knowledge of Hindi, had no way of
                       verifying the information, and accepted it at face value. Similarly, the
                       majority of Russian and Ukrainian voters who do not have access to the
                       Internet have little choice but to believe that talking head on television
                       reporting on the latest scandalous misadventures of candidate X.
                       Ukrainian journalists are among those gifted with access to the Internet,
                       and will consequently deliver news from the Internet to the
                       web-challenged population.

                       FEP employed a variant of this technique on behalf of Vladimir Putin in
                       the 2000 presidential elections.

                       In the Putin scenario, the problem that required solving was that he was a
                       hands-down winner even before the elections started. This was risky,
                       Lytvynovych explained, because there was a high probability that voter
                       turnout would be low for an election with no alternatives. So FEP
                       needed to identify and promote one. The virtual enemy became a
                       little-known site that recorded a meager 10 hits a day. The simple site
                       urged voters to check off "none of the above" on the electoral ballot.
                       FEP vigorously promoted the site in the Russian media via news reports.
                       Accordingly, the number of visitors rose, and the media continued to
                       report about the site. A thematically similar site appeared in Ukraine
                       prior to the 1999 presidential elections.

                       Another technique used by FEP in the past is developing an imitation site
                       to combat a particular candidate. The pseudo-official site is registered
                       with an ostensibly authentic name. It appears and navigates just like the
                       candidate's genuine site. The difference lies in the content that is critical
                       of the candidate and his record in office. The site features unflattering
                       caricatures, and compromising photos with deflating captions.

                       Lytvynovych refutes charges that these techniques can be described by
                       the popular term "black PR." She defines "black PR" as publication of
                       compromising information obtained by illegal means, be it wiretaps, theft,
                       hidden cameras, etc. Everything else is creativity.

                       Ukrainian politicians and media outlets have displayed similar creative
                       savvy in the recent past. Observers can expect to see more during the
                       elections. For example, the words of "an anonymous source from the
                       security service" will be presented as hard news, while offering white lies
                       and innuendo in its place. The newspaper Den used this tactic to
                       discredit former Prime Minister Victor Yushchenko and his family earlier
                       this year, just before his ouster.

                       Polling results from questionable sources will also be used to boost
                       popularity ratings. There have already been at least two cases of
                       manipulation of poll results since October 2001. Alternative vote counts
                       and exit polls on Election Day may also be used to undermine the validity
                       of the official results presented by the Central Electoral Committee.
                       Falsified poll results can be distributed at light speed via the Internet,
                       followed by allegations of falsification on the part of the CEC. During the
                       campaign, unscientific phone-in and Internet polls will also be presented
                       as accurate measures of voter preference.

                       Another way to use the Internet, as a disinformation tool is the "guest
                       book" found on many sites according to Davydov. Here visitors can post
                       messages, opinions and rumors that have little or no basis in reality. A
                       malicious news outlet can then refer to the site's URL as the source of
                       the information. Use of a similar marketing method propelled the Blair
                       Witch Project myth in the United States to become one of the largest
                       grossing motion pictures of all time.

                       The seminar did address more positive and constructive uses of the
                       Internet as a means of party consolidation for the elections, as well as
                       party and on-line community building beyond March 2002. The
                       paperless web is recognized as a cost-effective way to communicate
                       with and coordinate party members and sympathizers. One of FEP's
                       success stories is the recruitment of 6,000 new members for the Soyuz
                       Pravykh Syl via Sergey Kiriyenko's website during the 1999 elections to
                       the Russian Duma.

                       Oleh Medvediev, PR guru for Mykhailo Brodsky and the Yabluko
                       party, claims to have a long-term, post-elections strategy in place for the
                       party's site. SDPU (o) will soon launch a new version of their party's
                       website, adding the English and Ukrainian languages. The site will focus
                       on SDPU (o) leader Victor Medvedchuk, presumably to popularize the
                       deputy chairman of Parliament with a view towards the presidential
                       elections in 2004.

                       SDPU (o) and FEP did not deny that they would be working together
                       during these elections. Both spokespeople were quick to point out
                       however, that FEP will cultivate "different relations with different forces"
                       in Ukraine. FEP has done work for President Leonid Kuchma, and has
                       propagated the theory that U.S. elements were behind the murder of
                       journalist Heorhiy Gongadze and the ensuing political crisis. Lytvynovych
                      also announced that 2002 will be the "Year of Ukraine" in Russia, and
                       anticipates that the Internet will play an important role in promoting the
                       365-day Russian tribute to Ukraine. FEP will also officially open its
                       Ukraine.ru Kyiv office in the near future.

                       Noticeably absent during the seminar was talk of using new technologies
                       as the backend for targeted communication efforts, such as direct mail
                       and telephone pool campaigns - standard fare in election campaigns, and
                       easily deployable in Ukraine.

                       Obviously, the campaign strategists would be providing their clients with
                       a disservice if they revealed all of their innovative plans. Straightforward
                       falsification of elections results will be very difficult during these elections,
                       because most of the stakeholders will have networks of faithful involved
                       in observing and counting the ballots. In this campaign, violations will
                       occur before Election Day - primarily through the media. Kuchma has
                       already publicly stated that these elections will be particularly dirty. That
                       may not amount to official support on his part, but it is a signal that this
                       will be a "no holds barred" campaign. Even despite the low penetration
                       rates, the Internet will still play a leading role.
 

16.11.01. Budget til 2. behandling. Copyrightlov nedstemt.

Ukraines parlament kunne i går ikke samle flertal for lovforslaget "Om særlige regler for produktion, eksport og import af laserdisketter (CD'er)" på trods af regeringens opfordring, som bygger på premierminister Kinakhs løfte afgivet tidligere på måneden i USA. I alt 140 deputerede primært fra partierne SDPU (o), Jabluko, SPU, UNR, Reformer-Kongres og Fædrelandet stemte for lovforslaget, mens resten af partierne enten stemte imod eller undlod at stemme. Det gælder især KPU og de fraktioner, som udgør valgforbundet "For et samlet Ukraine" (A.U., NDP og Regionerne). Det sidste tyder på, at præsidentens administration ikke har gjort noget for at presse sine loyale fraktioner til at bakke op om copyright-loven.
    USA overvejer nu muligheden af at indføre økonomiske sanktioner overfor Ukraine, hvis spørgsmålet om produktionen af de såkaldte "pirat-CD'er" ikke bliver lovgivningsmæssigt reguleret.
    Kun 140 ud af i alt 414 tilstedeværende deputerede gik ind for lovforslaget under dets 2. behandling. Lovforslaget blev herefter taget af bordet af fungerende parlamentsformand Viktor Medvedtjuk, som ellers havde stemt "for".
    Den 20. september vedtog Radaen lovforslaget "Om særlige regler for produktion, eksport og import af laserdisketter", som forudsætter licens indenfor denne sfære, i 1. behandling. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om statsautorisation af produktion af disketter og eksport af disketter, udstyr, råvarer og afstøbninger til fremstilling af disketter.
    Statsautorisationen bevilges af et organ, der er bemyndiget af Ukraines regering. Ifølge premierminister Anatolij Kinakh vil de ukrainske virksomheder lide et tab på minimum 400 mill. US$ om året, såfremt USA indfører handelssanktioner i forhold til ukrainske eksportører p.g.a. Kyivs manglende overholdelse af ophavsretslovgivningen.
    De forenede Stater anser Ukraine for at være en af de vigtiste producenter af "pirat" CD'er i verden, hvis udbredelse påfører de amerikanske selskaber alvorlige økonomiske tab.
    Parlamentet vedtog i går den såkaldte familiekodeks - dvs. en lovsamling, der regulerer familiens retsstilling og ægteskabets retsvirkninger.
    Parlamentet godkendte desuden budgetudvalgets finanslovsforslag, som nu er sendt i 2. behandling. De præsidenttro partier og regeringen er utilfredse med finanslovens nuværende variant og vil forsøge at få afsat udvalgsformanden Oleksandr Turtjynov fra "Fædrelandet".
 

19.11.01. Analyse af Rukh-partiernes krise (eng.)

RCC POLITICAL REVIEW, Volume 1, Issue 4 (4) November 15, 2001

Rukh, the mildly nationalistic, anti-Communist political alternative, has been a mainstay of independent Ukraine's politics since it was founded in September, 1989. Similar to the role played by Solidarnosc in Poland, Rukh was instrumental in creating a grassroots movement that eventually
ended formal Soviet rule in Ukraine. But Rukh's twelve year history as a major political force might come to an end on March 31, 2002, when Ukrainians go to the polls to elect their fourth parliament since independence.

Rukh seems poised to lose its stature and influence not to a competing political party, but to changes underway in Ukrainian politics. In previous elections, voters chose between dozens of parties that presented different ideas and platforms for the country's social, economic, and foreign policy development.

In comparison, the trend for the 2002 parliamentary contest is personalities over parties. And Rukh simply does not have a single leader within its ranks, who can compete with the big names in these elections, which currently include Victor Yushchenko, Volodymyr Lytvyn, Yuliya Tymoshenko, Victor Medvedchuk and Serhiy Tyhypko (all likely presidential candidates in 2004).

This development, coupled with the continued saga of infighting that has plagued the party, do not bode well for Rukh's future.

The first signs that all was not well in Rukh came a month before Vyacheslav Chornovil's car slammed into the side of a peculiarly-positioned trailer on a dark road outside of Kyiv on March
25, 1999. Earlier that year, the Rukh party and parliamentary faction split, purportedly because of the late Chornovil's absolutist style of leadership, and over the choice for Rukh candidate in the 1999
presidential elections.

Chornovil's untimely death (some claim murder) failed to heal the split in Rukh that had emerged between the younger, Kyiv elite (led by Yuri Kostenko), and the older, grassroots structure in the regions (led by Hennadi Udovenko, Chornovil's choice for presidential candidate).

Strategists in both Rukh camps came to appreciate the factor of unity only after humiliating defeats in the last presidential election. In the 1998 parliamentary elections, Rukh was supported by 2.5 million voters. In 1999, two candidates from two different Rukhs vied for electoral support. Combined, Kostenko and Udovenko received just over 890,000 votes. That represented a loss of over 1.5 million Rukh votes in just a year and a half.

Rukh unity finally arrived in the persona of Victor Yushchenko - former Prime Minister and Central Bank Governor, who consistently records the highest popularity ratings of any Ukrainian politician since independence. The two Rukhs stood together in their support for Yushchenko when parliament delivered a no-confidence vote to his government in April, 2001. In June 2001, the two Rukhs announced that they will join forces for 2002, and began working with the Reforms & Order party to secure a place under the Yushchenko sun, in an electoral bloc called Nasha Ukrayina.

Although the Nasha Ukrayina name may still change, the bloc will be associated primarily with Yushchenko. Most members of the newly-reunited Rukh are willing to give up their well-known, though somewhat blemished, political brand name in favor of a spot on the Yushchenko electoral list. They will also support Yushchenko in 2004, if he decides to run in the presidential elections.

True to form, not all Rukh members welcome the move. A small group of Rukh activists are determined to see the Rukh name appear on the ballot on March 31, 2002.

This group is led by Bohdan Boyko, who established Rukh for Unity in November, 2000. Boyko is joined by Serhiy Konyev, from Rukh's Dnipropetrovsk branch, Heorhiy Filipchuk, former Chernivtsi governor and Rukh Press director Dmytro Ponamarchuk, the sole survivor of the car crash that killed Chornovil. They are joined by some lesser known right wing parties.

By their own accounts, these dissidents are motivated by their disdain for Yushchenko. They are also wary about giving up the Rukh political brand that they have worked so hard to establish for over a decade.

These sentiments stem from what they perceive as an ideological sacrifice of their core conservative principles. They see the Yushchenko vehicle driving Rukh too far to the center of the political spectrum, thus transforming the Rukh brand from "national conservative" to "liberal democrat." The pro-Yushchenko Rukh elements have compromised and combined the two terms, calling themselves "national democrats."

Nevertheless, the anti-Yushchenko "third" Rukh force is playing right into the hands of the oligarchs, as they are unlikely to cross the 4% qualifying barrier for a share of seats in parliament. Their chances are further diminished by the appearance of the Yuliya Tymoshenko Bloc on the right side of the political spectrum.

Rukh for Unity has enjoyed widespread media coverage (bordering on promotion) mostly in outlets influenced by the oligarchs. They have the most to gain in discrediting Rukh while at the same time seeing Rukh appear on the electoral ballot. The oligarch parties are also interested in sowing the seeds of discord in the Yushchenko camp, and splitting the Yushchenko vote.

One oligarch party in particular, the Social Democratic Party (united), will rely heavily on Rukh's electorate in the upcoming elections, particularly in the traditional Rukh stronghold of Western Ukraine. By propagating Rukh's image as a weakened political force, plagued by infighting, SDPU(o) hopes to attract disillusioned voters. Kostenko andUdovenko are successfully being drawn into this trap, which is being widely covered by the media.

The oligarchs are also interested in seeing the Rukh brand name appear on the ballot, because that choice will take votes away from Yushchenko's bloc, and increase their share of seats for parties that score 4% or better. Anti-Yushchenko Rukh candidates will also split the vote in single-mandate constituencies, allowing candidates from other parties to win these "first past the post" races.

It is unclear whether the third Rukh force is genuinely concerned about the "plight of the right", or whether more sinister allegations are true. In the end, however, Rukh for Unity will do a disservice to the legacy of Rukh and Vyacheslav Chornovil. Rather than joining Yushchenko and attempting to influence the policy and platform of a stronger bloc, the third Rukh is bent on creating confusion in the right wing of Ukrainian politics.

With no strong leader and the dissolution of the pro-Yushchenko element in Nasha Ukrayina, the Rukh risks being relegated to the history books, a fate that has befallen Solidarnosc in Poland. After suffering absolute defeat in Poland's recent parliamentary elections, Solidarnosc can barely muster the collective will to return to its trade union roots. Rukh does not even have a trade union history to fall back upon.

A vacuum will appear in the right wing of Ukrainian politics with Rukh's de facto demise after these elections. Pro-Yushchenko forces may fill that vacuum temporarily. As the Yushchenko group strives to appeal to a wider circle of voters, however, and moves towards the centre in its politics, a larger door will open for a different right-wing leader in the presidential elections.

Paying close attention to this trend is dissident oligarch Yuliya Tymoshenko, who is quietly drumming up support for 2004.
 

20.11.01. Den anden lektion: "Vesten skal nok hjælpe os!"


Uddrag af SDPU (o)-lederen Viktor Medvedtjuks bog "I søgen efter nye grænser".

"Vesten med dets uudtømmelige rigdomme og muligheder har efterhånden i lang tid været og er fortsat en af hovedaktørerne i vores ideologiske og politiske mytologi. Vesten føler med os, Vesten vil hjælpe os med at opbygge en god og godartet kapitalisme, det vil give alt, hvad der kræves for at modernisere økonomien, det vil åbne vore døre til verdensmarkederne og slippe os ind til familien af velstående og florissante europæiske folk.
    Nu er ædrueligheden ved at melde sig, og Vesten er igen for mange ved at blive symbolet på den hjerteløse, hensynsløse og troløse pragmatisme. Men bør man egentlig bebrejde det Vesten, der altid er tro mod sig selv, som aldrig har haft venner, men altid har haft strategiske interesser i alle ender af verden. Det er ikke Vesten man bør klandre, men vor egen barnligt naive og umodne geopoliske tænkning. Som det hedder i en sang: "Hvis jeg har opfundet dig, så skal du blive som jeg vil have det". Man bør afstå fra at opfinde, så vil skuffelserne også være mindre.
    Hvorfor fortørnes over Vesten, USA, Den internationale Valutafond, når de stræber efter at svække deres konkurrenter og kontrollere verdensøkonomien? Vi bliver påny set på som "verdenskapitalismens svage led", som et stadig mere tilgængeligt marked for billig arbejdskraft og et omfattende marked for afsætning af vestlige produkter - kort sagt: som det internationale systems periferi. IMF giver ikke kreditter for at opbygge en kommende konkurrent.
    Disse kreditter gives sammen med en pakke af tiltag, hvis gennemførelse varsler ny ustabilitet. Måske er det først nu, at vores politikere - en bitter erfaring rigere - begynder at erkende vanskeligheden i forholdet til det europæiske samvirke, hvis politik i forhold til Ukraine præsident Leonid Kutjma på mødet i Budapest betegnede som "diskriminerende". Ukraine kunne godt tænke sig at få en status som associeret medlem af EU, men bliver indtil videre ikke engang budt ind i entreen. Hvad mere er, så lukker særlige forbudsregler det europæiske marked for de mest konkurrencedygtige ukrainske brancher og varer. EU kræver lukning af Tjornobyl atomkraftværket og overlader det til Ukraine selv at løse det globale problem.
    I dag er det aldeles indlysende, at den eneste måde man kan blive en synlig og indflydelsesrig størrelse i vores "vidunderlige og rasende verden" på er at mobilisere alle kræfter og ressourcer til fordel for den hurtigst mulige opretning af nationaløkonomien; ikke importere varer, men derimod indføre kapital og moderne teknologi og derved tilskynde til produktivitet på verdensniveau. Det er ikke uden grund, at denne faktor tidligere blev kaldt for "det allervigtigste og det mest afgørende vilkår". Denne opgave bør klares gennem den multilaterale udenrigspolitiske kurs, den alsidige orientering mod markeder der er perspektiv i med en obligatorisk udnyttelse af det post-sovjetiske økonomiske rum og en genopretning af de afbrudte gensidigt fordelagtige forbindelser. Desuden bør relationerne til det fjerne udland opbygges meget afmålt, meget fornuftigt uden at man samtidig fjerner sig fra det nære udland.
    Det er på tide at forlade neoliberalismens yderligheder og gå tilbage til den sunde fornuft. Man må ikke gøre IMF, George Soros, Milton Friedman, Jeffrie Sachs eller Zbigniew Brzezinski til afguder. Man må gå tilbage til Keynes, som det skete i en for USA kritisk tid under Roosevelt, som uden frygt for at blive beskyldt for, at hans tiltag var socialistiske i deres væsen, indførte en hård statslig regulering af blandingsøkonomien og dermed reddede den amerikanske kapitalisme. Vores nuværende vestlige "lærere" har glemt historiens lektie og tager selv det mindste forsøg på den slags regulering i de post-sovjetiske lande til indtægt for en tilbagevenden til kommunismen. Når vi forsøger på at finde måder, hvorpå man kan mindske den sociale spænding, beskylder Vesten i form af sine finansfolk og økonomer os for hengivenhed overfor traditionelle sovjetiske principper for statslig paternalisme. Her vil det være på sin plads at minde om, at alle de sociale landvindinger, som arbejderne i den udviklede kapitalismens lande har opnået, ikke skyldes fyrsters og oligarkers filantropi, men de historiske lektioner, som kapitalismen udledte af den russiske revolutions barske og frygtelige erfaring.
    Det kategoriske imperativ og vores specifikke ukrainske tids påbud er en omlægning af den økonomiske politik, en flytning af tyngdepunktet fra finansielle valutamanipulationer, fra opdyrkningen af hjemlige oligarker til skabelsen af retlige og økonomiske forudsætninger for den industrielle vækst, udvikling af erhvervslivet, omdannelsen af skattepolitikken fra summen af undertrykkende forholdsregler til en slagkraftig stimulator for det økonomiske fremskidt.
    "Occidenten er Occidenten. Orienten er Orienten, og de vil aldrig mødes". Den engelske forfatter Rydiard Kipling var ikke langt fra sandheden med disse ord. Der er alt for meget, som adskiller disse to globale regioner - historisk, politisk og økonomisk. Det er meget vanskeligt at forestille sig sådanne reformer, som på kortest mulig tid kan forvandle lande, som har forladt kommunismen, til et blomstrende vestligt supermarked. Vi har brug for vestlig teknologi, vestlig know-how, et ligeværdigt samarbejde med det, men lad os samtidig være realistiske: vi i de tidligere sovjetrepublikker, som befinder sig i en dyb systemkrise, har indtil videre ikke styrke til at opbygge en kapitalisme af vestligt tilsnit med dens utrolige kapitalkoncentration, ekstremt høje produktionsniveau og produktivivtet, samt en enestående konkurrencedygtighed. En romance med Vesten er kun mulig i en eneste og meget hård udgave: indlemmelse i kapitalismens økonomi som kapitalanbringelsessfære og råstofleverandør."
 

20.11.01. Inflydelsesbarometeret: 1. Kutjma, 2. Kinakh, 3.Medvedtjuk

Det er femte måned i træk, at præsidenten, premierministeren og 1. vice-formanden for parlamentet er de tre mest indflydelsesrige ukrainske politikere på det indflydelsesbarometer, som politologen Mykhajlo Pohrebynskyj udarbejder hver måned på baggrund af en rundspørge blandt 50 udvalgte eksperter og fagfolk, og som bringes af internetavisen UP.
    Det nye i oktober måned er, at lederen af præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn, der nu også er blevet chef for valgforbundet "For et samlet Ukraine" (bedre kendt under forkortelsen TUNDRA) har forvist lederes af valgforbundet "Vores Ukraine" og tidligere premierminister Viktor Jusjenko til en femte plads og selv overtaget fjerdepladsen.
    I en kommentar til oktober-måneds afstemning siger Pohrebynskyj, at det kun er de fem øverste politikere, der samlet har fået over 5 points; nemlig Kutjma (7,86), Kinakh (6,48), Medvedtjuk (6,18), Lytvyn (5,22) og Jusjenko (5,11).
    Alle andre politikere indenfor top ti har fået lidt færre point end den samme gruppe fik i september. Det har dog ikke forhindret skattechef Azarov i at gå fra en 8. til en 6. plads (4,74), og Kyiv-borgmesteren Omeltjenko i at bevæge sig fra en 10. plads til en delt 8-9. plads (4,55).
    Julia Tymoshenkos indflydelse vurderes som værende mindre end i september, og hun er faldet fra 6. pladsen ned til en delt 8-9. plads.
    Noget overraskende er sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, igen kommet ind i top ti. I september var han kun nummer 12. Denne plads er nu overtaget af lederen af kommunistpartiet, Symonenko, som overhovedet ikke har været fremme i offentligheden i oktober bortset fra det mislykkede forslag om at erklære den amerikanske ambassadør for persona non grata.
    Ifølge Pohrebynskyj kan Martjuks stigning hænge sammen med, at han har været meget fremme i medierne i oktober i forbindelse med sit arbejde i den fælles havarikommission, som skulle undersøge årsagerne til det russiske flystyrt den 4. oktober.
    Efter udnævnelsen til formand for partiet "Demokratisk Union" har Martjuks forgænger på posten som sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Volodymyr Horbulin foretaget et dramatisk spring fra en 31. plads i september til en sikker 15. plads i oktober, mens Hornulins forgænger - den detroniserede formand og srifter af "Demokratisk Union Oleksandr Volkov - er røget ned på en 26. plads.
    Formanden for Jusjenkos valgstab Petro Poroshenko er steget fra en 35. plads til en 24. plads, mens hans makker i "Vores Ukraine" og blokkens koordinator Roman Bezsmertnyj, der også er præsidentens repræsentant i parlamentet, for første gang i år er kommet ind i top-30 med en placering som nr. 29.
    Af andre kendte politikere kan nævnes Hryhorij Surkis (nr. 11), Viktor Pintjuk (nr. 13), Oleh Dubyna (nr. 16), Oleksandr Moroz (nr. 17) og Serhij Tihipko (nr. 22).
 

22.11.01. Ukraine påmindet om Gongadze og Aleksandrov

Sagene omkring de ukrainske journalister Georgij Gongadze og Ihor Aleksandrov fortsætter med at være et varmt emne på den internationale arena, samtidig med, at interessen for dem i Ukraine på det seneste er aftaget. Det sagde USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, på et møde onsdag med lærere og elever på Ukraines diplomatiske akademi under udenrigsministeriet i Kyiv.
    Pasqual oplyste, at disse spørgsmål blev stillet Ukraines premierminister Anatolij Kinakh under dennes nylige besøg i USA. Ambassadøren roste Kinakhs udtalelser om, at arbejdet med at løse disse problemer i Ukraine fortsætter.
    I sin tale til de kommende diplomater delagtiggjorde Pasqual forsamlingen i sit syn på Ukraines ti år lange uafhængighedsproces. For at give en objektiv vurdering af Ukraines resultater på vejen mod skabelsen af en demokratisk stat, bør man efter hans mening sammenligne den nuværende situation med den, som staten befandt sig i i starten af processen.
    Ambassadøren fremhævede tre fundamentale transformationer i Ukraines udvikling som stat: fra imperiets udkant til en uafhængig stat; fra en struktur i et tidligere autoritært imperium til en stat, som opbygger sine demokratiske institutioner, samt fra kommandoøkonomi til markedsøkonomi. Pasqual konstaterede, at Ukraine har ødelagt det gamle system og er ved at opbygge et nyt.
    "Men her er det ikke nok bare at vedtage love - det er nødvendigt at skabe hele institutioner og lære folk at agere under nye vilkår", - forklarede den amerikanske diplomat.
    Pasqual tilføjede, at der i løbet af 10 år har været forviklinger i relationerne mellem USA og Ukraine, herunder p.g.a. den amerikanske finansielle støtte.
    "Ja, man har spurgt i Ukraine, hvorfor USA ikke giver mere støtte. I Vesten har man på sin side vurderet hjælpens omgang som meget stor, men Ukraine ved ikke selv, hvordan man kan finde en effektiv anvendelse til den", - fremhævede diplomaten. "Resultatet blev skuffelse såvel i Ukraine som i Vesten, - tilføjede han.", skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.

23.11.01. Undersøgelse af polakkernes syn på Ukraine

Det polske institut for samfundsforskning har gennemført nogle ret interessante undersøgelser af det moderne Ukraines placering i dagens polakkers bevidsthed, og omvendt - hvad ukrainerne tænker om Polen, skriver Olena Prytula fra UP.
    Til forskel fra 1980-erne er polakkerne i dag langt fra ligeså ivrige til at besøge Ukraine. Kun 11% af de adspurgte i ovennævnte undersøgelse har været i Ukraine, mens hver tredje polak til gengæld lærer Ukraine at kende via kontakten med ukrainerne som ankommer til Polen, enten for at arbejde illegalt eller for at handle.
    Konturerne af Ukraine som stat er ikke klart aftegnet i det polske samfund. Polakkerne ved ikke, hvordan parlamentarismen, markedsøkonomien eller retssystemet fungerer i Ukraine. Til gengæld hersker der blandt polakkerne en forvisning om, at korruptionsniveauet og den organiserede kriminalitet er meget høje i Ukraine.
    Ukrainerne opfattes af det polske samfund som et af folkene fra den østeuropæiske kreds af nationer, ligesom russere og hviderussere, som polakkerne har allermindst tilovers for.
    Polakkerne har også en stærk følelse af afsondrethed og distance i forhold til ukrainerne. Indbyggerne i Polens nord-østlige del har de mest negative holdninger til ukrainerne, mens polakkerne i den nord-vestlige del af landet har færrest fordomme om ukrainerne.
    Det stereotype billede af ukraineren i polakkens bevidsthed er ikke særlig markant, men rummer to klare træk - hang til alkohol og gæstfrihed.
    På trods af et generelt negativt billede af Ukraine i polakkernes bevidsthed, tillægger en relativt stor del af Polens borgere - nemlig hele 16% ifølge Det polske institut for samfundsforskning - Ukraine en stor betydning i Europa. Kun 13% af de adspurgte gav udtryk for, at Ukraine ikke har nogen som helst betydning i regionen.
    Men undersøgelsen af den offentlige mening afslører også et temmelig paradoksalt fænomen. Uanset flertallet af polakkernes generelt negative holdning til Ukraine og ukrainerne, er de ikke desto mindre overbevist om, at Polen ikke alene ikke bør indstille det politiske og økonomiske samarbejde med Ukraine, men tilmed bør yde den al mulig hjælp og støtte på den internationale arena.
    Resultatet af rundspørgen om indførelsen af visumpligt for ukrainerne er også overraskende. Det har hidtil været ment - og det er der skrevet temmelig meget om - at hovedparten af de polske erhvervsfolk er imod det, fordi det ikke kan svare sig for polakkerne at lukke grænsen til ukrainerne, som er gode aftagere af polske varer. Men opinionsundersøgelsen tegner et andet billede.
    Det polske samfund går i sin helhed ind for ideen om at indføre visumpligt for ukrainerne. Hvis man derimod ser på andre tal, så svarer kun 17% adspurgt om, hvor Europas grænser går, at de slutter på grænsen mellem Polen og Ukraine.
    Det polske institut for samfundsforsknings opinionsundersøgelse bekræfter med andre ord det, som vi vidste i forvejen, at billedet af Ukraine i den polske bevidsthed ikke er blevet mere positivt, selvom de gamle stereotyper er forsvundet og stadig færre polakker mindes den fælles histories mørke stunder.
    Den ny tid har formet et nyt billede af Ukraine som en korrupt stat, der er dårligt organiseret og har en høj kriminalitet, men samtidig også er en stat, der har betydning for det fælleseuropæiske klima, skriver UP med henvisning til Radio Liberty.
 

24.11.01. Konstruktionen af præsident-koalitionen

Dannelsen af en koalition til støtte for den siddende præsident bliver den vigtigste intrige i det forestående parlamentsvalg, mener politologen Volodymyr Polokhalo ifølge en artikel i UP.
    Polokhalo, som nu er leder af Center for analyse og konsultationer, sagde på en pressekonference i Kyiv i fredags, at "indragelsen" af [Volodymyr] Lytvyn i valgblokken "For et samlet Ukraine" var en myte og intet andet. "Det var et strategisk mål, og det består i dannelsen af en koalition for præsidetnen", som bliver præsidetens flertal i parlamentet.
    Ifølge Polokhalo kan valgsystemet som en konstruktion deles op i fire bestanddele. Blokken "For et samlet Ukraine" er det første og vigtigste element.
    "Det er den vigtigste formation, skelettet og den vigtigste og forreste blok", sagde politologen. Denne bloks opgave er "at påtvinge alle andre deltagere en overdragelse af præsidentmagten. Engang imellem bliver deltagere tvunget ind i et spil efter de af præsidenten fastsatte regler".
    Den anden bestanddel er Jusjenkos blok "Vores Ukraine", som skal "spille rolle som lillebror", hvis opgave er at "mindske brugen af den administrative ressource i enkeltmandskredsene" og indsnævringen af det potentielle vælgerkorps fra 20% til 11-12%.
    SDPU (o) er det tredje element i konstruktionen, selvom partiet godt kan være en selvstændig deltager "uden støtte fra adminresurs". Socialdemokraterne vil ifølge Polokhalo dele pladserne i parlamentet med "Vores Ukraine".
    Og endelig findes som det fjerde komponent i form af "tilbygningen Horbulin-Kinakh- Omeltjenko". "Det er muligt, at det bliver en samlet blok, men det er også muligt, at de stiller op i enkeltmandskredse", - påpegede Polokhalo. Kononovs "De Grønne" hører ifølge ham også til det fjerde led.
    Ifølge Polokhalo får blokken "For et samlet Ukraine" minimum 150 pladser i parlamentet, "heraf mindst 100 valgt på partilister". "Vores Ukraine får 45-50 pladser", den tredje komponent - SDPU (o) får en 40-50 pladser, mens Kononovs "De Grønne" står til at få 35-40 pladser. "Utvivlsomt" vil partier som KPU, "Julia Tymoshenkos blok" og "Moroz' blok" også komme ind i parlamentet.
    Ifølge politologen bør man fremhæve "det udemokratiske indeks", som "bliver afgørende ved det kommende valg, og bliver et reelt motiv for udformningen af det parlamentariske flertal. Man bør fremhævem, at der ikke er tale om den potentielle vælgeropbakning, men det administrative potentiale af den administrative politisering i enkeltmandskredsene, som på kardinal vis vil ændre Verkhovna Radas konfiguration", - sagde politologen.
    Ifølge Polokhalo kan man måle "adminresursens indeks" på følgende måde: Hvis "For et samlet Ukraine" får 20 deputerede valgt på partilisten og yderligere 100 deputerede i enkeltmandskredse, så vil indekset være lig med fem. Hvis Jusjenkos blok opnår 40 deputerede (et tænkt eksempel), og 10 deputerede i enkeltmandskredse - så vil indekset være lig med 0,25. Det er kun nogle få politiske partier, som kan klare sig uden "adminresursens indeks" i kraft af deres politiske programmer.
    Ifølge Polokhalo har vælgerkorpset allerede klart besluttet sig for de to politiske partier, som har en tilpas stabil tilslutning i vælgerkorpset; nemlig Det kommunistiske Parti og "Julia Tymoshenkos blok". Den tredje faktor, som alene går krav på vælgerkorpsets stabile interesse, er Moroz' SPU. Ifølge Polokhalo har Natalia Vitrenko ingen chancer for at komme ind i parlamentet.
    Ifølge en meningsmåling, som Center for sociale- og marketingsanalyse "SOCIS" har gennemført, "ville stemmerne fordele sig på følgende vis, såfremt valget blev afholdt i næste uge": KPU - 16,4%, Jusjenkos blok - 16,1%, De Grønne - 5,7%, SDPU (o) - 4,3%, "Julia Tymoshenkos blok" (som indtil sidste måned hed Forum for National Frelse" - 4,2%. Det tidligere TUNDRA (Nu: "For et samlet Ukraine") står til at få kun 3,3% og Moroz' socialister 3%. Natalia Vitrenkos progressive socialister ville opnå 2,6%, "Jabluko" - 2,4% og Omeltjenkos parti "Jednist" - 1,1%.
    Antallet af vælgere, som "ikke vil deltage i valget" forbliver højt med 7,4%. Derimod har sociologer i Dnipropetrovsk fundet ud af, at over 50% af vælgerne kan skelne mellem partier som KPU, SPU, PSPU, "Fædrelandet", De Grønne og Rukh udfra, hvad de står for.
    Tallene fra fonden "Demokratiske initiativer" adskiller sig på visse principielle punkter fra den sidstnævnte undersøgelse, i det hele 21% pegede på "Jusjenkos blok", da fonden spurgte dem om, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen. Her kommer kommunisterne først på andenpladsen med 16%, mens De Grønne stabilt ligger på 6%. 5% af vælgerne ville have stemt på SDPU (o) og "For et samlet Ukraine", mens "Julia Tymoshenkos blok" og Venstreblokken ville have fået hver 3%. Omeltjenkos parti ville have opnået 2%.
    Ifølge samme undersøgelse har befolkningen mistet tillid til Kutjma, idet hans mistillidsindeks er steget fra 29% til 39%. Jusjenko fastholder den højeste tilslutning med 29% af befolkningens tillid. Efter ham kommer Petro Symonenko og Anatolij Kinakh, idet KPUs leder og premierministeren har 14% af befolkningens tillid. PSPU-lederen Natalia Vitrenko nyder tillid hos 11% af vælgerne. Kononov og Moroz har hver 8% bag sig, mens Tymoshenko, Udovenko og Kostenko får hver 7% af vælgernes gunst. Medvedtjuk og Pustovojtenko opnår kun tilslutning fra 5%.
    Firmaet "Image Control" har også gennemført nogle interessante meningsmålinger, hvor man stillede hele 20.000 personer det samme spørgsmål: Hvis der var valg i den nærmeste fremtid, hvilket parti eller blok ville De have stemt på".
    Resultatet, der er offentliggjort i avisen "Demokratisk union" viser, at kommunisterne fører med 19,1% skarpt forfulgt af Jusjenkos blok med 18,5%. Blokken "Jednist", hvor Demokratisk Union i øvrigt indgår, står noget overraskende til 9,9%, mens blokken "For et samlet Ukraine" står til 8,5%. De Grønne ville have modtaget 5,7 % af stemmerne, SDPU (o) ville få 5,2%, mens Fronten for national Frelse ville opnå 5,2%.
    Ifølge Iryna Bekeshkina, der er videnskabelig ekspert i fonden "Demokratiske initiativer", "fremkalder disse data en vis mistillid, tvivl, eftersom de adskiller sig markant fra de øvrige undersøgelser, som gennemføres af andre firmaer, men kun på e punkt; nemlig at Demokratisk Union får så mange stemmer. Ifølge Bekeshkina er det sikkert også dette parti, der har finansieret meningsmålingen, skriver UP.
 

26.11.01. Ofrene for hungersnød og udrensninger mindet

I lørdags mindedes det ukrainske folk ofrene for hungersnød og politisk undertrykkelse. Ved siden af mindesmærket for ofrene for hungersnøden i 1932-33 blev der afholdt en civil sørgegudstjeneste  med deltagelse af lederen af partiet Rukh, Hennadij Udovenko, formanden for blokken "Vores Ukraine", ex-premierminister Viktor Jusjnenko, en række andre ledere af partier og samfundsbevægelser og parlamentsmedlemmer.
    Dagen før mindedagen for ofrene for hungersnød og politisk forfølgelse opfordrede Associationen for udforskning af hungersnøden i Ukraine landets borgere til at ære de omkomnes minde ved gudstjenester, sørgelektioner i skolerne, sorte bånd på nationalflagene, samt ved at bringe orden i en række grave og mindekors i landsbyer og byer, oplyser RIA-Novosti ifølge korrespondent.net.
    I 1998 udstedte Ukraines præsident Leonid Kutjma et dekret, der gjorde den sidste lørdag i november til Mindedagen for ofrene for hungersnøden (holodomor, red.) og politisk undertrykkelse.
    Ifølge nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina har Ukraine i løbet af det 20. århundrede oplevet tre hungersnødskatasrofter: 1921-1923, 1932-33, 1946-47, hvor den i 1932-33 var langt den mest omfattende og grusomme. Ifølge historikere omkom der ifølge forskellige beregninger mellem 7 og 10 millioner mennesker som følge af hungersnøden i Ukraine i 1932-33, som blev fremtvunget og fremprovokeret af sovjetstyrets administrative foranstaltninger.
    Dette betyder, at disse tragiske begivenheder kostede Ukraine mellem 10 og 25% af dets befolkning; 25.000 mennesker mistede livet dagligt, 1.000 - i timen og 17 - i minuttet, da hungersnøden var på sit højeste.
 

27.11.01. Polens ønsker i forhold til Ukraine

Artikel om forholdet mellem de to nabolande bragt i den polske regeringsavis Rzeczpospolita den 12. november 2001. Artiklen "Asymmetrien i de polsk-ukrainske relationer" er skrevet af professor Zdyslaw Najder ved Opolski universitetet.

"Ifølge den fremherskende opfattelse hos begge staters ledelse har de polsk-ukrainske relationer aldrig været så gunstige som nu. Personligt mener jeg, at de nok var endnu bedre for en 500 år siden. Men de er utvivlsomt blevet væsentligt forbedret set i lyset af det 20. århundredes triste facit. I praksis er der endnu langt til, at de polsk-ukrainske relationer når op på det niveau, som de polsk-tyske eller de polsk-danske relationer befinder sig på.
    Hvis vi stræber mod en fortsat forbedring af de polsk-ukrainske relationer, så er det værd at dvæle lidt ved den asymmetri, som gang på gang kommer til udtryk i disse relationer. Det første udtryk for denne asymmetri: Polen befinder sig på nuværende tidspunkt i en meget mere favorabel position end Ukraine. Vi har i dag en i alle henseender sammentømret stat, en stabil demokratisk samfundsorden, en langt højere levestandard, gennemførte markedsreformer, en lovgivning der er bragt i overensstemmelse med de europæiske krav, en uafbrudt økonomisk vækst gennem de sidste ni år, samt grænser hvis dragning ingen sætter spørgsmålstegn ved; dertil kommer, at vi er medlemmer af Den nordatlantiske Alliance, og inden længe bliver vi også medlemmer af Den europæiske Union. Ukraine befandt sig også i en betydelig dårligere situation end os for ti år siden, da landet opnåede sin selvstændighed.
    Det andet udtryk for asymmetrien er, at Polen er i langt højere grad interesseret i at have forbindelser til Ukraine end omvendt. Vores fremtid er knyttet til Ukraines fremtid; det er sjældent man hører ukrainere sige, at deres lands skæbne afhænger af Polens skæbne. Og det er ikke tilfældigt: for uanset hvilken styreform vi har i Polen, uanset hvilke internationale fora Polen end måtte være medlem af - så vil Ukraines vest-grænse forblive sikker; der udgår ingen trusler fra den kant. For os indebærer Ukraines uafhængighed derimod afslutningen på den fare, som udgår fra øst og som skyldes Ruslands imperialistiske ambitioner. (I den forbindelse har Zbigniew Brzezinski engang skrevet, at Ukraines uafhængighed er sågar vigtigere for Polen end medlemsskabet af NATO).
    De ukrainske perspektiver er aldeles forskellige. Ukrainerne mener, at de ikke har nogen grund til at bekymre sig på Polens vegne, eftersom Polen - sådan som de ser det - har lidt at skulle have sagt i forhold til deres lands skæbne. Men der er også en tredje - og den formentlig dybeste og mest iøjnefaldende asymmetri i vore relationer: nemlig at den polske kultur er langt tættere knyttet til Ukraine, end den ukrainske er til Polen. Vores åndelige bånd til de ukrainske (engang "russiske") landområder er langt stærkere end ukrainernes bånd til det moderne Polens landområder. De polske hjerter bankede, banker og vil altid banke lidt hurtigere ved lyden af ordet "Lviv" og stednavne som "Khotin", "Kamenets Podolskyj", "Kremenets" og "Berdytjev". Polsk litteratur har siden det 16. århundrede været fyldt med ukrainske motiver; der fandtes "ukrainske skoler" i det 19. og 20. århundredes polske digtning.
    Hvis man ser på hele vores litteratur, så viser billederne af de blodige stridigheder, som er skildret i Henryk Sinkiewiczs "Trilogi" sig at være i det mindste atypiske: Den nu glemte Teodor Tomasz Jez, som dog havde en kæmpe indflydelse i forrige århundrede, og som S. Zeromski betegnede som det polske demokratis "grand old man", er mere karakteristisk. Uden den åndelige rigdom, som er frugten af vore folks hundrederårige sameksistens på Ukraines jord, ville polsk kultur have været fattigere. Den videnskabelige litteratur, som berører denne tematik, er meget udbredt i Polen og har været det i årtier. Man kan sige, at vi er "dømt" til at nære sympati for Ukraine.
    Hos ukrainerne er det hele lige omvendt. Ukraine har utvivlsomt problemer med sin kulturelle identitet; det som er fælles for os er alene kendetegnende for Vestukraine. De ukrainske hjerter begynder ikke at banke hurtigere, når de hører navnene på vore byer. Der er betydelig længere mellem de polske motiver i ukrainsk litteratur, og de omhandler som regel væbnede sammenstød mellem os. Man kan levende forestille sig en polak, som nynner ukrainske melodier eller synger om "længslen efter Ukraine" eller om "fader kosakhøvding"; ukraineren nynner derimod ikke polske sange.
    Derfor kan ukrainerne være sikre på, at Polen altid vil støtte deres uafhængighed og stræbe mod at styrke det gode naboskab. Det vil blive virkeliggjort såvel udfra den politiske og praktiske som den kulturelle og åndelige synsvinkel, som ikke vil forandre sig sålænge polakkerne bevarer deres nationale kulturs arvefølge.
    Desværre kan polakkerne ikke være sikre på den ukrainske "gensidighed". De venter på venskabelige gestus ikke alene i form af politiske deklarationer, men først og fremmest indenfor kultursfæren, d.v.s. der, hvor disse gestus ikke vil føre materielle omkostninger med sig. De venter hverken støtte på den politiske arena eller indenfor arbejdsmarkedssfæren med adgang til arbejdsmarkedet eller penge til beskyttelsen af mindesmærker over vores fælles fortid. Vi venter på en velvilje overfor de initiativer, som vi er interesseret i. På trods af de officielle erklæringer "ovenfra" - venter vi ofte forgæves. Det gælder den ulyksagelige Lytjakovskyj militærkirkegård (det bør påpeges, at samtlige de begravede amerikanere og franskmænd samt flertallet af polakkerne døde i kampen mod bolsjevikkerne og ikke ukrainerne), J. Slovatskyjs museum i Kremenets og D. Konrads museum i Berdytjev. Endnu en paradoksal asymmetri.
    Indbyggerne i Vestukraine - de territorier, som i et historisk og kulturelt perspektiv er allermest knyttet til Polen (og via denne også med Central-og Østeuropa), - forholder sig tit og ofte med større mistro overfor polakkerne end indbyggerne i andre regioner. Østukraines befolkning er ikke kendetegnet af sådanne komplekser, men har til gengæld betydeligt mindre tilfælles med polakkerne.
    I naturen sætter asymmetrier skub i hastige strømninger; i mellemfolkelige relationer kan asymmetrier også virke forfriskende. Således revitaliserer de ukrainere, der legalt eller illegalt får arbejde i Polen, helt automatisk kontakterne mellem vore folk. Men uligheden kan også føre til spændinger i stedet for at fremelske en forbedring af vores forhold, og ligefrem skade det. Man bør sørge for, at den slags asymmetrier ikke finder sted i samfundet.
    Selvom ukrainerne afhænger af os i mindre grad, end vi afhænhger af dem, bør de forstå, at de ikke har nogen anden vej til Europa end via Polen. Hvis de træffer et "europæisk" valg, så bør de ligesom polakkerne i forhold til tyskerne, tage udgangspunkt i geografi, geopolitik og den åndeligt-kulturelle arv, som vil sikre dem en velvillig holdning fra polakkernes side.
    Min tilpas store erfaring viser, at mange af dem - også selvom de deklarerer deres proeuropæiske sindelag - kun nødigt drager den slags slutninger. I løbet af to konferencer - den ene i Lviv og den anden i Warszawa - svarede de ukrainske diplomater på mine venskabelige udtalelser om Polens væsentlige betydning for dem med, at "støtten fra Slovakiets og Ungarns side ikke er mindre vigtig", samt om forbindelserne til Tjekkiet, som de "aldrig har haft konflikter med"! Det fremkaldte på sin side ironiske smil hos de franskmænd og hollændere, der var tilstede.
    I den officielle bog i anledning af Ukraines 10-årige uafhængighed er der praktisk talt ikke et ord om Polen (selvom man på regeringsniveau gerne benytter lejlighed til at nævne, at Polen var den første stat, som anerkendte Ukraines selvstændighed. Tit forekommer det, at de ikke ønsker at stå bare i den mindste taknemmelighedsgæld til os.
    En anden asymmetri kommer til udtryk i form af trafikken henover grænsen. For hver 20 ukrainere, der krydser grænsen til Polen, er der kun en polak, der ønsker at rejse østpå. Her nærmer vi os spørgsmålet, som alleroftest bliver berørt i vores indbyrdes forhold: udsigten til indførelse af visumpligt. Polen har forpligtet sig til at indføre visumpligt ved forhandlingerne om en indtræden i Den europæiske Union.
    Der er den kendte sentimentale myte om, at grænsen for øjeblikket er "åben", men at Polen vil "lukke" den. Et enkelt blik på denne grænse er nok til at forsikre sig om, at selvom den ikke bliver bevogtet tilstrækkelig skarpt, så kan den bestemt ikke kaldes for "åben". Man bør se den forestående indførelse af visumpligt som en nødvendig regulering af en bestående tilstand. Og jo senere Polen indfører visumpligten (i stedet for den for tiden gældende ordning med, at man kan krydse statsgrænsen i kraft af en invitation eller vaucher), jo længere vil kontrollen tage ved vore vestlige og sydlige grænser, mens enhver uklarhed og udsættelse af det spørgsmål truer med at forsinke vor indtræden i Den europæiske Union.
    Sådanne udsættelser vil være i strid med såvel Polens som Ukraines politiske og økonomiske interesser. Det er jo klart, at Polen som medlem af EU væsentligt vil forøge sine muligheder for at øve indflydelse på de omkringliggende lande - og in casu på EUs østpolitik. Og det er klart, at netop Polen er det af medlemmerne af Den europæiske Union, som p.g.a. de allerede anførte kulturelle og geopolitiske grunde vil være Ukraines allermest sikre allierede. Vores fortid er bundet sammen for altid, omend asymmetrisk.
    Denne forbindelse kan man drage nytte af, eller man kan forskertse den ligeså letsindigt. Hvorvidt ukrainerne vil være i stand til at udnytte de polske sympatiers og den polske politiske beregnings potentiale afhænger af dem selv. Polens fremtid og Ukraines fremtid er mere afhængige af hinanden end vore østlige brødre i dag er tilbøjelige til at mene."
 

27.11.01. Kinakh på vej ind i "For et samlet Ukraine"

Erhvervs-og industripartiet, som Ukraines premierminister Anatolij Kinakh er formand for, vil efter at dømme træde ind i valgforbundet "For et samlet Ukraine".
    Det oplyste lederen af valgalliancens stab Ivan Kyrylenko på et møde i Kharkiv med aktivister fra de partier, som indgår i koalitionen. Ifølge ham skulle en sådan aftale allerede være indgået tirsdag formiddag, men han kom ikke med nærmere detaljer. Han sagde heller ikke noget om, hvordan dette eventuelt ville influere på de deltagende partiers kvoter på valgforbundets liste.
    Ifølge stabschefen har alliancen allerede fordelt hele opstillingslisten i grupper a fire personer, som hver repræsenterer de partier, som var med til at stifte den. Hovedparten af Kyrylenkos tale drejede sig om nødvendigheden af at skabe et flertal i det nye parlament.
    Ifølge ham ønsker "For et samlet Ukraine" at komme i den nye Verkhovna Rada "med en kerne, som ville give alliancen en moralsk ret til at udforme dette flertal". Pressen fik ikke noget at vide om, hvilken procent "For et samlet Ukraine" regner med at få. Ifølge ministeren vil 50% af vælgerne stemme for midterpartierne, 25% vil stemme på oppositionen til venstre og 25% vil stemme på oppositionen til højre, som ifølge Kyrylenko omfattede de partier, som indgår i Jusjenkos blok. Den nye landbrugsminister antydede, at Jusjenkos blok ikke var nogen særlig velegnet partner omkring dannelsen af det nye flertal, selvom han ikke sagde det åbent.
    Ordet folkeafstemning blev ikke nævnt, men Kyrylenko sagde, at hans blok i Verkhovna Rada vil slå til lyd for de forfatningsændringer som præsidenten foreslår, herunder det lovfæstede flertal, oplyser UP.
 

28.11.01. Successful privatization in Ukraine?

From : Stefan Lemieszewski <stefanl@direct.ca>
    Tyumen Oil is controlled by the conglomerate Alfa Group which is controlled by the businessmen and mafia oligarchs and drug traffickers Pyotr Aven and Mikhail Friedman of the semibankirshchina Davos Pact infamy. Alfa Group recently bought the commodities business from Clinton-pardoned
Mossad-asset Marc Rich and does business in Ukraine (for example Alfa Capital owns ten percent of the electric generators in Ukraine). Alfa Group also does business with Halliburton (Dick
Cheney's former employer).
    Before becoming a business partner with Marc Rich, Mikhail Friedman was originally from Lviv, Ukraine.
    The Independent (18Nov01) provides an example of the "smash and grab" business technique (taught at the HBS?) employed by Tyumen. One wonders whether Alfa's corporate "private army"
will be touted as further examples of successful "privatizations" in Eastern Europe?
The Independent (UK) November 18, 2001
 

29.11.01. USAs ambassadør minder Ukraine om Gongadze-sagen

Situationen omkring båndene, efterforskningen af Georgij Gongadzes forsvinden og ytringsfriheden befinder sig i det store hele i dag på samme niveau som for et år siden, mener USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual, som holdt en pressekonference i Kyiv i går på et-årsdagen for Oleksandr Moroz' offentliggørelse af Melnitjenkos båndoptagelser (den 28.11.2000.).
    "Båndskandalen har sat focus på spørgsmål som, hvorvidt lovens overhøjhed er mulig i Ukraine, hvorvidt man kan stole på de rets-og ordenshåndhævende myndigheder og hvorvidt ytringsfriheden vil eksistere", sagde Pasqual.
    I mange henseender har præsident Kutjma og premierminister Kinakh ifølge ambassadøren svaret på disse spørgsmål i deres taler ved forskellige lejligheder. De har begge, understregede han, talt om skuffelser i forsøgene på at opnå resultater i efterforskningen af Gongadze-sagen.
    "Denne skuffelse og utilfredshed har en alvorlig afsmittende effekt på det internationale samfunds holdning til Ukraine. Selvom heftigheden ved visse af begivenhedernes aspekter har stilnet noget af i Ukraine, er de stadig alvorlige set udfra landets internationale image", tilføjede ambassadøren.
    Det internationale samfund, sagde Pasqal, ville gerne give Ukraine muligheden for at bevise, at landet er i stand til at løse problemerne. I den forbindelse retter verden søgelyset mod det forestående parlamentsvalg.
    "Afholdelsen af gennemskuelige og retfærdige valg bliver en vigtig mulighed for at bevise, at Ukraine kan bevæge sig mod Europa i kraft af en styrkelse af demokratiet."
    Han dementerede kategorisk teorien om, at de amerikanske hemmelige tjenester stod bag båndskandalen. "Hvad angår disse rygter, så er svaret meget simpelt - nej. USA er interesseret i et stærkt Ukraine med en udviklet økonomi", erklærede ambassadøren, idet han understregede, at USA især ikke er interesseret i en destabilisering, oplyser UP.
 

29.11.01. USAs ambassade vil støtte uafhængige internetmedier

USAs ambassadør i Ukraine Carlos Pasqual og koordinator af den amerikanske støtte til europæiske og asiatiske lande, ambassadør William Taylor, har annonceret en ny konkurrence om tildeling af i alt 200.000 US$ til udviklingen af brugen af de regionale medier og internet, oplyser korrespondent.net.
    Efter afholdelsen af den landsdækkende ukrainske konkurrence er det planen, at man vil yde støtte i form af op mod 25 tilskud til, at uafhængige ikke-statslige medier fra forskellige regioner kan tilkobles internettet og til en forbedring af de eksisterende nyheds-og informationswebsites.
    Tilskuddene skal dække IT-udstyr herunder software, forbindelseslinjer og oplæring, oplyser USAs ambassades pressetjeneste.
    Internet-konkurrencen afholdes indenfor rammerne af USAs ambassades fond til udvikling af massemedierne indenfor rammerne af samarbejdet med programmet "PROMEDIA" under Det internationale råd til udforskning og udveksling (IREX). Fonden til udvikling af massemedier, som blev annonceret i foråret, har som formål at bistå i læsningen af en række uløselige problemer indenfor Ukraines medie-sfære, herunder udvidelsen af brugen af internettet som et nyheds-og informationsmiddel.
    Information om konkurrencen inklusive deltagelseskriterierne, vejledning og ansøgningsskema er at finde på USAs ambassades og IREX Promedias hjemmesider. Ansøgningsfristen er den 31. januar 2002.
 

30.11.01. Radaen vedtager Civilretskodeks

Ukraines parlament Verkhovna Rada vedtog i går i sin helhed lovforslaget om Ukraines
Civilretskodeks (Civil code) efter at have godkendt kodeksets sidste to bøger; nemlig nr. 4: "Intellektuel ejendomsret" og nr. 5: "Aftaleret".
    273 deputerede stemte for den 4. bog, mens 91 stemte imod ud af 418 registrerede i salen. Den 5. bog kunne mønstre opbakning fra 276 parlamentarikere med 94 imod ud af 422 registrerede. Alt i alt stemte 277 deputerede for samtlige 6 bøger i Civilretskodekset, mens 89 stemte imod.
    Civilretskodeksets 4. bog - "Intellektuel ejendomsret" - fastlægger bl.a. reglerne for copyright og tilstødende rettigheder; retten til opfindelse, nyttig model og industrimønster; retten til videnskabelige opdagelser; retten til det integrale mikroskemas topografi; retten til et rationaliseringsforslag; retten til plantesorter og dyrearter; retten til kommerciel (firma-) benævnelse; retten til varemærke (mærke til varer og tjenester); retten til georgrafisk instruktion; retten til konfidentiel information (forretningshemmelighed)
    Til den intellektuelle ejendomsrets subjekt henregner bogen skaberen af et objekt til den intelektuelle ejendomsret (forfatteren eller opfinderen) - en fysisk person, samt andre personer, som ejer personlige ikke-ejendoms- og/eller ejendomsrettigheder til den intellektuelle ejendoms objekter. Bogen fastlægger desuden en liste over objekter, som ikke er genstand for copyright.
    Dokumentet opererer med, at copyright-beskyttelsen er gældende i 70 år efter forfatterens død. Ejendomsrettigheder beskyttes i 50 år:
    Civilretskodeksets 5. bog "Aftaleret" indeholder bl.a. bestemmelser om udskiftning af en kreditor eller en skyldner i forpligtelsen. Bogen fastlægger blandt andre punkter, hvornår den sum, som udbetales til underhold af en fysisk person, bliver hævet, såfremt den lovpligtige skattefri bundgrænse hæves.
    Dokumentet fastlægger de retsvirkninger, som følger af skyldnerens overtrædelse af en garantisikret forpligtelse.
    Parlamentet godkendte desuden en lov ifølge hvilken Civilretskodekset træder i kraft fra den 1. januar 2003. 272 stemte for dens vedtagelse, mens 77 stemte imod ud af 418 registrerede parlamentarikere.
    De deputerede vedtog desuden Ukraines Økonomiske kodeks (erhvervskodeks). 317 stemte for og kun 9 stemte imod ud af 421 registrerede. Økonomisk kodeks træder i kraft fra 1. januar 2003.
    Det økonomiske kodeks fastlægger den økonomiske virksomheds retslige fundament og regulerer de økonomiske relationer som opstår under organiseringen og gennemførelsen af en sådan virksomhed mellem de økonomiske subjekter, samt mellem disse subjekter og andre involverede aktører i den pågældende sfære.
    Nu mangler kun præsidentens underskrift.
    I løbet af den syvende session og den indeværende ottende session (af 14. samling) har parlamentet således vedtaget Toldloven, Jordloven, Civilretskodeks, Økonomisk kodeks, Straffeloven og Familieloven, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Parlamentet manglede i går kun to stemmer i at vedtage det af regeringens fremsatte lovforslag "Om statslig regulering af produktion, eksport og importloven disketter til lasersystemer (CD)" i sin helhed. Derfor nøjedes man med at godkende det og lade det gå til 2. behandling.

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester