Den ukrainske kirkes historie



Den ukrainske kirkes historie (2022)


af Ivan Nester


I dagens Ukraine er der tre nationale/
landsdækkende ortodokse kirker:


Hvordan opstod denne deling, og hvad betyder den i dag ?

Den ortodokse kirke i Ukraine (PCU-Konstantinopel-patriarkatet)

Den ukrainske græsk-katolske kirke (UGKC-Vatikanets kirke).

Den ukrainske ortodokse kirke (UPC-Moskva-patriarkatet)

Historisk tilbageblik

Kristningen af Ukraine

1. forsøg: 860 e. kr. – fyrst Askold af Kijev. (Kanoniseret af UPC i 2013).

2. forsøg: 959 e. kr.
Fyrstinde Olga. Hun forsøgte at indføre Kristendommen i Kijev i 959 e. kr.


3. forsøg: 988 e. kr. – fyrst Volodymyr (Vladimir) indfører kristendommen i Kijev-riget og opretter Kijev-metropolitsædet under Konstantinopel-patriarken.

1054: Den kristne kirke bliver delt I en romersk og en ortodoks/ byzantisk del.

Kijev-metropolitten og den geopolitiske situation.

1169: Kijev-massakren.

Suzdal anmoder Konstantinopel om at kanonisere metropolitten i Suzdal (nuv. Rusland). Det bliver afvist.

1237: Mongolerne brænder Kijev ned til grunden og dræber Kijevs metropolit Josef.

I 1300 flytter Kijev-metropolitten til Vladimir (200 km øst for Moskva).

I 1325 overfører Kijevs metropolit Petro sin residens til Moskva.

1439-59: Kijev-metropoliet genetableres i en union mellem den katolske og den ortodokse kirke med paven i Rom som patriark.

1448: I Moskva proklameres et selvstændigt metropolitsæde. Det anerkendes ikke af Konstantinopel.

1453: Osmannerne erobrer Konstantinopel, men tolererer den ortodokse patriark.

1459-1596: Kijev-metropolitten vender tilbage under Konstantinopel-patriarken.

1569: Lublin-unionen.

I 1588 etableres Moskva-patriarkatet som ”det 3. Rom”.

I 1596 etableres Brest-unionen mellem den romersk-katolske kirke (uniatkirken) og Kijev-metropoliet, som hermed igen anerkender paven i Rom som overhoved.    Flertallet af de ortodokse biskopper (5 ud af 7) og Kijev-metropolitten er for unionen med katolikkerne. (Unionen underkendes dog af Konstantinopels repræsentant i Polen.)

Den græsk-katolske kirkes maksimale udbredelse i det 16.-19. århundrede.

Den polske konge Sigismund III Wasa (1587-1632) støtter uniatkirken med et dekret, hvilket medfører konflikt om kirkebygninger. F. eks. nægtede Kijev-huleklostret at overdrage sine bygninger til uniatkirken.

I starten af det 17. årh. er kosakkerne er en vigtig faktor i Polens krige. (jf. fx. Khotyn-slaget i 1620), men ønsker en genetablering af det ortodokse Kijev-metropoli under Konstantinopel.

I 1620 genetablerer kosakleder Hetman Sagaydachnyi (helgenkåret af PCU) den ortodokse kirkes Kijev-patriarkat under Konstantinopel.

Kosakopstanden i 1648-54 fører til oprettelsen af Hetmanatet (det blå område). Området deles i 1686 mellem Polen og Moskovien/Rusland.

I 1686 overdrager patriarken i Konstantinopel sit Kijev-metropolium til Moskva-kirkens patriark, som dermed får retten til at udpege metropolitten i Kijev.
I 2018 annullerer patriark Bartholomæus I denne beslutning. 

Kijev-metropoliets områder i 1686 angivet med grønt. Hvad med de øvrige områder ?

Den græsk-katolske kirkes maksimale udbredelse i det 16.-19. århundrede.

Hviderusland:
I starten af 1700-tallet bliver alle de hviderussiske stifter og Tjernihiv-stiftet i det nordlige Ukraine lagt ind under Moskva-kirken. Kharkiv-stiftet bliver lagt ind under Belgorod i Rusland.

Den hellige Synode - Russisk statskirke:
Kijev-kirken og Moskva-kirken. I løbet af det 18. århundrede annekterer Rusland stadig større områder. Alle ortodokse trossamfund her  kommer under direkte administration af Den hellige Synode i Sankt Petersborg.

Efter det russiske imperiums opløsning i 1917 etableres den ukrainske autokefale kirke med egen metropolit. Den blev ikke anerkendt af Konstantinopel. 

Fra 1920 indleder sovjetmagten en total likvidering af alle kirker og religiøse samfund i Sovjetunionen, inklusive dem i Sovjetukraine.

Efter Ukraines deling i 1921 mellem Polen og Sovjet-Rusland havner Volynien og Galicien i Polen. 

De ortodokse i Volynien og Galicien havde “altid” hørt under Kijev-metropolitten. I 1924 udsteder Konstantinopel-patriarken Grirorius 7. en Tomos om etableringen af Den polske ortodokse kirke. Samtidig annullerede han 1686-beslutningen.
I 1939 blev området annekteret af Sovjetunionen.

“Stalins Tomos”:
I 1943 genopretter Stalin den russisk-ortodokse Kirke med Moskva-patriarken som overhoved. I 1945 bliver alle kirker i Ukraine underlagt den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarken. Det gælder også uniatkirken.

Perioden: 1988-2020. Den ukrainske ortodokse kirke (MP) mod Ukraines ortodokse kirke (KP)

https://www.youtube.com/watch?v=ipVlr79z1RQ

1990: Den russisk-ortodokse kirke etablerer en ukrainsk gren – Den ukrainske ortodokse Kirke (MP).
1992 oprettes UPC (KP). Bliver opløst i december 2018 og er heller aldrig blevet anerkendt af noget ortodoks kirkesamfund. 

Video om Tomos 2019

https://www.youtube.com/watch?v=vQd30zlsF48&t=234s

I 1992 forblev størstedelen af UPC under med Moskva-patriarkatet Volodymyr Sabodan som metropolit.

  1. november 2018 - Poroshenko underskriver en aftale med Patriark Bartolomæus 1 i Istanbul om en ny national ukrainsk kirke under Konstantinopel.
  2. januar 2019 - Ukraines ortodokse kirke (PCU) modtager Tomos – bliver anerkendt som af patriarken i Konstantinopel, Bartolomæus. Alle medlemmer af Konstantinopel- (Istanbul) patriarkatets synode har underskrevet Tomos. Ukraines ortodokse kirke (PCU) er en sammenlægning af de to ikke-kanoniserede kirker - Ukraines autokefale ortodokse kirke og Ukraines ortodokse kirke, Kijev-patriarkatet. PCU er den 15. kanoniske ortodokse kirke i verden.

Lederen af Ukraines ortodokse kirke, Metropolit (storærkebiskop) Epiphanius

Lederen af Den ukrainske ortodokse kirke, Metropolit (storærkebiskop) Onufriy

Lederen af Ukrainian Greek Catholic Church, Storærkebiskop, Sviatoslav

Patriark Filaret, lederen af UPC (KP) som i 2019 fusionerede med Ukraines ortodokse kirke (PCU). I dag er UPC (KP) officielt ophørt med at eksistere. Personlig konflikt mellem Filaret og Epiphanius.

Verdens femten ligeberettigede ortodokse kirker.

En ortodoks kirkes struktur:

  • Sogn, ledes af en præst
  • Bispesæde (eparkier/eksarkier), ledes af en biskop (vladyka)
  • Metropolium (ærkebispesæde), ledes af en ærkebiskop (metropolit)
  • Patriarkat, ledes af en patriark.

Der er to typer gejstlige i den ortodokse kirke:

  • En ”fader” som bærer et kors
  • En ”vladyka” som altid bærer et lille ikon. (foto)