Parlamentsvalget i Ukraine i 2002

Parti eller valgforbund

Valgresultat 31.03.2002

okt. 2001

okt. 2001

okt. 2001

nov. 2001

nov. 2001

nov.-

dec. 2001

nov.-

dec. 2001

dec. 2001

dec. 2001

dec. 2001- jan. 2002

jan. 2002

jan. 2002

jan. 2002

jan. 2002

jan.-

feb. 2002

feb. 2002

feb. 2002

feb. 2002

feb. 2002

feb. 2002

feb. 2002

feb.-

marts 2002

marts 2002

marts 2002 

(uden  Donetsk- regionen)

marts 2002

marts 2002

Ukraines kommunistiske Parti (KPU)

19,98%

20%

15,6%

17,2%

22,1%

12,3%

16,1%

17%

14,6%

17,6%

13%

16,5%

20,3%

14%

19%

15,2%

13,3%

18%

13,7%

11,9%

14,5%

17,4%- 18,1%

16,8%

14%

15,6%

15,2%

20,4%

KPU (o) (pseudoparti, der

skulle trække stemmer fra KPU)

1,39%

Viktor Jusjtjenkos  "Vores

Ukraine" 

(national-liberal centrum-højre

koalition) - Rukh, UNR, "Reformer og orden",

Solidaritet, KUN, "Fremad Ukraine!" og Ukraines liberale Parti

23,57%

21%

19,7%

17,2%

14,9%

14,5%

17%

16%

14,4%

19,5%

16%

19,2%

15,1%

14,8%

19%

18,8%

19,7%

18%

16,3%

25,2%

20,1%

19,6%- 19,3%

23,9%

16,5%

24,1%

21,3%

25,3%

For et samlet Ukraine - 

"ZaJedU!"

 - præsident Leonid Kutjmas

blok

- "Arbejdets Ukraine", Det folkedemokratiske Parti (NDP),

Regionernes parti, Agrarpartiet og Industripartiet 

11,77%

9%

1,9%

4,9%

4,7%

4,2%

5%

(uden Kinakhs parti)

5%

6,1%

5,9%

3%

4,9%

6,2%

6,2%

4%

3,9%

4,4%

3,65%

6,2%

6,5%

4%-

4,7%

7%

5,1%

6,1%

8,5%

9,3%

SDPU (o) (socialdemokratisk Kutjma-loyalt

parti)

6,27%

4%

4,2%

5,8%

5,6%

5,1%

4,9%

7%

3,2%

4,2%

5%

5,6%

6,5%

4%

7,5%

5,3%

5,7%

8,5%

4,2%

6,6%

8%

9,5%-

9,1%

8%

5,3%

8,8%

7,8%

4,6%

SPU  (socialistisk anti-Kutjma

parti)

6,87%

5%

1,9%

2,5%

4,5%

2,5%

2,5%

3%

3,1%

2%

3,8%

3,4%

1,4%

3,5%

3,1%

2,4%

4,3%

2,9%

2,6%

3,4%

-3,4%

3,7%

4,1%

2,7%

2,7%

3,6%

De Grønne (pro-Kutjma)

1,29%

4%

5,5%

3,6%

4,1%

4,3%

5,4%

7%

6,1%

3,9%

7%

5%

3,8%

6,3%

6%

6%

5,6%

7%

5,1%

3,6%

4,2%

4,5%-

3,7%

5,5%

4,6%

6,2%

4,5%

3,8%

Kvinder for fremtiden (pro-Kutjma)

2,11%

5%

6,4%

7,3%

4,1%

5%

6,1%

4,5%

6,2%

6%

5,3%

5,6%

7%

4,4%

3,5%

5%

1,8%-

2,4%

4,1%

3,8%

4,5%

4,6%

1,7%

Julia Tymoshenkos blok (national og

  radikal

anti-Kutjma koalition) - "Fædrelandet",

URP/ "Sobor", UKRP, USDP, UNA samt rersterne af "Hromada"

7,26%

5%

2,6%

1,8%

2,8%

3%

3,3%

2%

3,3%

3,2%

2%

4,2%

3,3%

2,3%

3,5%

3,5%

2,5%

7,7%

3,6%

3,2%

2,7%

-2,3%

3,9%

8,1%

5%

4,6%

7,2%

Vitrenkos blok - PSPU med allierede

(venstrepopulistisk,

og antivestlig)

3,22%

1,2%

2,2%

1,6%

1,4%

2,5%

2%

2,3%

1,6%

2,9%

2,7%

3,2%

3,3%

1,5%-

1,2%

2,8%

2,5%

3,6%

2,9%

3,1%

DPU/Demokratisk union 

("Volkovs sociale fond")

0,88%

1,1%

1,3%

0,3%

0,8%

0,8%

1%

0,7%

1,3%

1%

0,7%

0,3%

0,8%

Jabluko

(anti-nationalister og skattenægtere)

1,15%

4,3%

1,4%

2,2%

3%

3,3%

2,9

3%

1,5%

4,9%

1,9%

1,5%

1%

3,5%

2,3%

1,7%

4%

1,1%

1,8%

1,2%

Bojkos Blok

(Narodnyj Rukh Ukrajiny - NRU) 

0,16%

1%

1,1%

0,2%

0%

0,7%

1%

Jednist (Enhed) Kyiv-borgmester

-

O. Omeltjenkos parti

1,05%

1%

2%

0,5%

1%

1,6%

1%

1%

0,7%

1,1%

0,8%

0,8%

% af adspurgte, som ikke havde besluttet

sig 

24%

27%

15,5%

24,9%

-27,2%

12,5%

7,4%

12,2%


Meningsmålinger op til parlamentsvalget i marts 2002. 4. Den

første oktober-meningsmåling er gennemført af firmaet

"Socis" i samarbejde med fonden "Demokratiske initiativer" i dagene 4-11

oktober 2001 efter samme fremgangsmåde som september-målingen.

5.

Den anden oktober-måling er gennemført af Ukraines center

for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov

i dagene 12-23 oktober 2001. 2000 personer over 18 år fra samtlige

regioner deltog i undersøgelsen. 6. Den tredje oktober-meningsmåling

er udført af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser

i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene 11-23 oktober 2001,

hvor 1996 respondenter deltog.

7. Den første november-måling

er gennemført af "Fond Svobody" i dagene 1-5 november 2001, hvor

et repræsentativt udsnit af den ukrainske befolkning - i alt 1200

vælgere over 18 år - blev adspurgt. 8. Den anden november-måling

er gennemført af Det ukrainske institut for sociale studier i samarbejde

med centret "Social monitoring". 9. Den første november-december

meningsmåling er foranstaltet af Ukraines center for økonomiske

og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 25 november

- 5 december 2001. 2000 personer over 18 år fra samtlige regioner

deltog i undersøgelsen. 10. Den anden november-december måling

kommer fra firmaet "Socis" i samarbejde med fonden "Demokratiske initiativer",

hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen blev adspurgt mellem

den 30. november og den 9. december.

11. Den første december

måling blev gennemført i dagene 13-21 december 2001 af Det

ukrainske institut for sociale studier i samarbejde med centret "Social

monitoring". 12. Den anden december måling er foranstaltet

af Kyivs internationale sociologiske institut (KMIS) i dagene 11-20 december

2001. 2013 personer i samtlige ukrainske regioner deltog i undersøgelsen.

13.

Firmaet "Socis" og Fonden for Demokratiske initiativer står bag den

meningsmåling som er gennemført i dagene 29.december - 7.januar,

hvor 1200 ukrainere over 18 år blev sprugt. 14. Den første

januar-måling er gennemført af Ukraines center for økonomiske

og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov i begyndelsen

af januar 2002. 2000 personer over 18 år fra samtlige regioner deltog

i undersøgelsen.

15. Den anden januar-måling er gennemført

i dagene 17-24 januar 2002 af "Fond Svobody", hvor 1200 ukrainere over

18 år fra samtlige regioner blev interviewet en face. 16.

Den tredje januar-måling er lavet af Det ukrainske institut for sociologiske

undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene

17-22 januar 2002.

17. Den fjerde januar-måling er foretaget

af Kievs internationale sociologiske institut (KMIS) i dagene 18-27 januar

2002, hvor 2273 personer over 18 år fra 110 forskellige beboede områder

i alle landets regioner deltog. 18. Januar-februar målingen

er foretaget af Ukraines center for økonomiske og politiske undersøgelser

opkaldt efter Razumkov i dagene 30. januar til 6. februar 2002. 2012 personer

over 18 år fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 19.

Februar målingen er foretaget af Det ukrainske institut for sociologiske

undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring" i dagene

7-9 februar 2002, hvor 2012 respondenter deltog. 20. Den anden februar

måling er udarbejdet af firmaet "Socis" i samarbejde med fonden "Demokratiske

initiativer" i dagene 1-7 februar, hvor 1200 personer over 18 år

deltog. 21. Den tredje februar måling er den til dato mest

repræsentative. Den er foretaget af Center for politisk analyse ved

det videnskabelige tidsskrift "Politytjna dumka". I dagene fra den 5-22

februar gennemførtes en rundspørge i 75 ukrainske valgkredse

(hver 3. valgkreds i en region) med 400 respondenter i hver af disse. Således

deltog i alt 30.000 personer i meningsmålingen. 22. Den fjerde

februar-meningsmåling er foretaget af Det ukrainske institut for

sociologiske undersøgelser i samarbejde med centret "Social monitoring"

i dagene 22-24 februar 2002, hvor 2013 personer blev adspurgt. 23.

Den femte februar-meningsmåling er gennemført af Ukraines

center for økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt

efter Razumkov i dagene den 19-27 februar 2002. 2033 personer over 18 år

fra samtlige regioner deltog i undersøgelsen. 24. Den sidste

måling i februar bygger på en parallel rundspørge 

foretaget den 22-26. februar af Centret for politiske og elektorale studier

"Socis" og Kyivs internationale institut for sociologi (KMIS). De to meningsmålingsinstitutter

benyttede sig af et identisk spørgeskema, men bibeholdt hver deres

spørgeteknik. 2200 vælgere deltog i undersøgelsen.

25.

Februar-marts målingen er gennemført af Ukraines center for

økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Razumkov

i dagene 28 februar - 6 marts 2002, hvor 2010 vælgere blev interviewet

personligt. For første gang brugte man et spørgeskema, hvor

partierne er opstillet i samme nummerorden som på stemmesedlen. 26.

Den første marts måling (1-11 marts) er gennemført

efter samme princip som den tredje febuar måling og er den til dato

mest repræsentative. Den er foretaget af Center for politisk analyse

ved det videnskabelige tidsskrift "Politytjna dumka" og består af

en rundspørge i 75 ukrainske valgkredse (hver 3. valgkreds i en

region) med 400 respondenter i hver af disse. I alt 30.000 personer var

omfattet af undersøgelsen. 27. Den anden marts måling

gennemført af Ukraines center for økonomiske og politiske

undersøgelser opkaldt efter Razumkov i dagene 7-13 marts, hvor 1852

vælgere blev interviewet i 23 regioner (resultaterne for Donetsk-regionen

blev ifølge Razumkov-centret stjålet i toget), Krim og Kyiv.

28.

Den tredje meningsmåling i valgmåneden marts er gennemført

af Det ukrainske institut for sociologiske undersøgelser (UISD)

i samarbejde med centret "Social monitoring". 2886 personer fra samtlige

regioner samt Krim og Kyiv deltog i undersøgelsen.


Efter den 14. marts er det ikke lovligt at offentliggøre meningsmålinger.

29.

Den sidste meningsmåling før skæringsdatoen den 14.

marts er foretaget af Institut for social og politisk psykologi under Ukraines

pædagogiske videnskabernes Akademi i løbet af den anden uge

af marts i samtlige regioner samt Krim og Kyiv. Et repræsentantivt

udsnit af den ukrainske befolkning - i alt 2036 vælgere - deltog.


Parlamentsvalg i Ukraine,

den 31.3.2002. Meningsmålinger oktober 2001 - marts 2002

Spærregrænsen er på 4%. Der er 450 pladser i etkammerparlamentet

Verkhovna Rada. Halvdelen af mandaterne vælges ved forholdstalsvalg

(ligesom i Danmark), mens den anden halvdel vælges i enkeltmandskredse

(ligesom i Storbritannien). En forholdsvist stor del af vælgerne

- omkring 25% - har ikke besluttet sig endnu eller vælger at holde

deres politiske præferancer for sig, når de bliver interviewet.


 



Den ukrainske befolknings holdning til NATOs udvidelse - 2003


43,6% af Ukraines borgere mener, at NATO er en aggressiv militærblok. Det viser

en meningsmåling, som blev foretaget i april 2003 af den sociologiske afdeling

af Ukraines center for økonomiske og politiske studier opkaldt efter Oleksandr

Razumkov.


    Ifølge Razumkov-centret havde dets melingsmålinger mellem

juni 2000 og juni 2002 vist, at andelen af respondenter, der anså NATO for at

være aggressiv militærblok, var mindsket fra 46,2% til 34,8%, samtidigt med,

at antallet af dem, som anså alliancen for at være en forsvarsunion, var

vokset fra 21,5% til 24,8%. Mens andelen af de respondenter, der anså NATO for

at være en fredsskabende organisation reelt ikke havde ændret sig (hhv. 16,5%

og 17,7%). Samtidigt var antallet af dem, som ikke kunne beslutte sig for, hvad

de mente om NATO, vokset fra 15,8% til 22,7%.


    I april 2003 nåede vurderingen af NATO ned i nærheden af

det negative niveau fra 2000 med 43,6%, der altså anså NATO for at være en

aggressiv militærblok, mens kun 18,1% anså alliancen for at være en

forsvarsunion og 12,5% - for at være en fredsskabende organisation. En fjerde

del af de adspurgte (25,7%) afstod fra at svare på spørgsmålet.


    Ifølge eksperterne fra Razumkov-centret er det åbenlyst, at

en væsentlig del af respondenterne, der i det store hele identificerer NATO med

alliancens leder - USA - og amerikanernes handlinger i Irak, i deres vurdering

af alliancen formentlig først og fremmest er underlagt en anti-krigsstemning,

uden samtidig at tage hensyn til, at holdningen til Irak-operationen ikke er

entydig blandt alliancens medlemslande.


    Ligeledes bør man tage hensyn til, at antallet af dem, som

ikke accepterer alliancens brug af militærmagt, forbliver højt i samfundet.

Lige nu er halvdelen af de adspurgte (50,5%) overbevist om, at NATO ikke har ret

til at blande sig i et suverænt lands anliggender, selv hvis det sker for at

løse humanitære problemer.


    Ifølge eksperterne ved Razumkov-centret har den forværrede

holdning til NATO i det ukrainske samfund snarere en forbigående karakter. Man

bør minde om, at


en tilsvarende opblussen af negative holdninger til Alliancen efter operationen

på Balkan ikke førte til en styrkelse af disse holdninger i samfundet på

mellemlang sigt. Derefter tabte "den jugoslaviske faktor" sin effekt,

og holdningen til NATO ændrede sig langsomt til det bedre.


    Undersøgelsen er blevet gennemført af Razumkov-centret

mellem den 2. og den 7. april 2003, hvor 2013 personer over 18 år i alle

Ukraines regioner deltog. Podrobnosti. UNIAN.



Den ukrainske befolknings holdning til NATOs udvidelse - 2001


Et flertal af den ukrainske befolkning (51,9%) mener ikke, at NATO er en

aggressiv militærblok. Det er resultatet af en landsdækkende

undersøgelse, som er blevet gennemført af meningsmålingsinstituttet

under Det ukrainske Center for økonomiske og politiske undersøgelser

opkaldt efter Oleksandr Razumkov i dagene fra den 14. til den 23. august

2001. 2007 personer over 18 år blev adspurt om deres holdning til

den nordatlantiske alliance. Sidste år mente 53,8% af de adspurgte,

at NATO ikke var nogen aggressiv militærblok, oplyser podrobnosti.


    Antallet af ukrainere, som anser NATO for at være

en forsvarsalliance er faldet markant fra 21,5% i 2000 til 17,6% i 2001.

Antallet af dem, som betragter NATO som en fredsbevarende organisation

er steget en smule fra 16,5% i 2000 til 17,3% i år.


    Antallet af adspurgte, som af forskellige grunde

anser NATOs udvidelsesproces for at være uønsket er steget

mærkbart fra 46,1% i 2000 til 50,2% i 2001.


    Indenfor den halvdel af de adspurgte, hos hvem NATOs

udvidelse fremkalder bekymring, er der sket en betydelig stigning i antallet

af dem, som mener, at Alliancens ekspansion mod Øst kan føre

til, at Ukraine bliver trukket ind i en konflikt mellem NATO og Rusland;

fra 19,5% sidste år til 26,2% i år. 15,5% af respondenterne

mener, at NATOs udvidelse er en ugunstig proces, som styrker Ukraines afhængighed

af de vestlige lande (i 2000 var tallet 19,6%).


    15% mener, at NATOs udvidelse er medfører

en for Ukraine gunstig styrkelse af det demokratiske sikkerhedssystem i

Europa (mod 21% i 2000). 8,5% anser NATOs udvidelse for at være en

ugunstig proces, der styrker en militærblok, som truer Ukraine (mod

7% i 2000). 7,8% anser NATOs udvidelse for at være en gunstig proces,

som vil hjælpe Ukraine med at befæste landets uafhængighed

af Rusland (mod 7,3% i 2000).


    Ifølge eksperter i Det ukrainske Center for

økonomiske og politiske undersøgelser opkaldt efter Oleksandr

Razumkov findes der en række årsager til de ukrainske borgeres

negative holdning til NATO. For det første øver de konservativt-nostalgiske

følelser hos en bestemt del af Ukraines befolkning og "arven" arven

fra sovjettidens anti-NATO propaganda en indflydelse på de negative

vurderinger af Alliancen. For det andet peger de på de russiske massemediers

indflydelse, der har stærke positioner i det ukrainske mediebillede

og for det tredje nævnes det forhold, at en stor del af borgerne

ganske enkelt ikke er orienteret om det konkrete samarbejde mellem Ukraine

og NATO, herunder indenfor rammerne af programmet "Parterskab for Fred".

Som en fjerde årsag nævnes befolkningens holdning til Alliancens

militæroperation på Balkan. Det drejer sig her først

og fremmest om, at 56,6% af respondenterne er overbevist om, at NATO overhovedet

ikke havde adkomst til at blande sig i Jugoslaviens interne anliggender.


    Ifølge fonden "Demokratiske initiativer"

anså kun 17,3% af Ukraines befolkning i januar 1997 NATO for at være

en aggressiv blok, oplyser podrobnosti.