|
•Ukraine vs. Rusland –
historisk og aktuelt •Kiev grundlagt i 500-tallet
•Moskva grundlagt i 1100-tallet
•Ivan Nester Nielsen
•Cand. mag. i øststatskundskab og historie fra Københavns Universitet (1994). 48 år.
•Begyndte at interessere mig for Ukraine på universitetet.
•Taler flydende ukrainsk og russisk.
•Formand for Dansk-Ukrainsk Selskab siden 1996.
•Arbejdede i 12 år i Københavns Kommune med udsatte borgere. I dag selvstændig tolk og konsulent.
•Modtog i 2009 den ukrainske stats Meritorden af 2. grad af Ukraines præsident.
•Organiserede i 2009-10 opstillingen af Shevchenko-monumentet i København.
•Ukraine som indoeuropæisk nation
•Ukraines befolkning nedstammer primært fra anterne (Anty), som er primært er en symbiose af iranerne, skytherne, sarmaterne og gotherne, som befolkede området i perioden ca. 700 f. kr – 300 e. kr.
•Anterne > polanerne > ruthenerne > ukrainerne.
•Selvopfattelse som indoeuropæisk eller indoiransk vugge er med til at styrke landets europæiske identitet.
•Ukrainernes forfædre var altså indo-iranere, sarmater og gother.
•2. årh. før Kr.
•2. årh. efter Kr.
•Moskvas (Muscovys) forfædre var ugro-finner.
•Moskva (Muscovy) i 10-17 årh.
•Muscovys oprindelige befolkning udgøres af ugro-finske (uralske) folk. Fra det 10. årh. sker der en indvandring fra Ukraine og Don til Muscovy. Dette gør Muscovys befolkning mere europæisk (jf. næste kort).
•Muscovy udnytter sin status til som vasalstat for mongolerne at underlægge sig naboer og ekspandere østover.
•I det 17. århundrede udnytter Muscovy den polsk-ukrainske krig og ekspanderer nu mod Europa.
•Tilfældig valgt illustration af en ”ukrainsk” type (tv)
og en ”Muscovy” type (th). •Den genetiske afstand til ukrainerne ud fra Y-kromosom analyse (2007).
•Den genetiske afstand til ukrainerne ud fra mitokondrielDNA-analyse (2007). Det mitokondrielle DNA nedarves kun maternelt.
•Byen Kiev er 600 år
ældre end byen Moskva •Kiev grundlagt i 500-tallet
•Moskva grundlagt i 1100-tallet
•Vikingetiden år 700-1000: sejlruter fra Norden til Kiev og videre til Byzans
•Kiev og vikingetiden
•Kiev omtales som Ruthenien eller Kiev-Rus fra 882 e. kr.
•Ifølge Saxo havde danske vikinger handelssamkvem med Ruthenien (Skythien) fra starten af 8. århundrede.
•Saxo omtaler Ruthenien, Rusland, ruthenere og russere og danernes samkvem med dem. Han nævner ”ruthenske vikinger”. Navnet ”Skythien” forekommer som sagt også.
•Moskva grundlægges i 1147 og begynder først at omtale sig selv som Rusland tidligst i 1400-tallet.
•I Kiev-staten hersker det dynastiske arvefølgeprincip, hvor det ældste medlem af slægten står til at arve Kiev-tronen.
•Rurik/Rorik (af Hedeby)
•Danske sagnkonger
•Rurik-dynastiet og Kiev-staten
•Ifølge Nestor-krøniken
inviteres en skandinavisk fyrst Rurik til Novgorod efter 862. •Ifølge vestlige kilder bliver dansk-
slesvigske Rorik af Hedeby drevet ud af Frisland i 867. Rurik dør i 879. •I 882 sejler Ruriks søn Igors
flåde fra Novgorod sydpå og Erobrer Kiev. Kiev-staten grundlægges. •Rurik-dynastiets grundlæggere
•Rurik af Hedeby
•Igor søn af Rurik
•Kiev-staten (Ruthenien) 882-1240.
•Rurikerne: Volodymyr den Hellige
•Volodymyr og Mstislav (1113-1132)
•VolodymyrMonomakhos (sønner Mstislav, Yuriy m. fl.)
• Mstislav I (datter Ingeborg)
•YuriyDolgorukiy
•(1099 – 15 May 1157) was a Rurikid prince and founder of Moscow. He reigned as VelikiyKniaz (Grand Prince) of Kiev from September 1149 to April 1151 and then again from March 1155 to May 1157. Yuri played a key role in the transition of political power from Kiev to Suzdal following the death of his elder brother Mstislav the Great.
•AndreyBogoliubskiy raserer
Kyiv i 1169 •Kiev blev brændt ned næsten til grunden. Moskva/Suzdal hæren tog det hellige Gudmoder ikon med. Det blev det største relikvie i det russiske Imperium. Der havde været en tradition for, at fyrsterne skånede civilbefolkningen i andre ruthenske byer. Men AndreyBogolyubskiys fremfærd viste, at Moskva/Suzdal havde mistet følelsen af national solidaritet med Kiev-borgerne. Hvis der overhovedet havde været en sådan.
•Den gyldne Horde 1240-1480
•Ukraine under Litauen-Polen fra 1360
•16.- 17. årh. Polen og kosakkerne.
•BohdanKhmelnytskyi. Oprøret i 1648 og Pereyaslav aftalen i 1654
•Ivan Vygovskyi. Slaget ved Konotop 1659
•Ukrainsk-krimtatarsk styrke under hetman Ivan Vygovskyi tilføjer den moskovittiske hær et alvorligt nederlag. Moskva mister hele sit elitekavaleri.
•Kun intern splittelse i kosakkernes lejr forhindrer et totalt moskovittisk nederlag.
•Slaget ved Konotop blev første gang markeret officielt i Ukraine i 2009.
•Kosakstaten (Hetmanatet) 1648-1667
•Ivan Mazepa 1639-1709 (Poltava)
•Katarina II 1729-1796
•Polens delinger
•Ukrainsk nationalisme (Shevchenko)
•Nationalromantikken
•Romantikken - dominerende filosofisk retning fra starten af 1800-tallet. Opstår i Tyskland – Goethe, Herder, Grimm-brødrene, Hegel. (Danmark – Oehlenschläger, Grundtvig, Lehmann).
•Hvor oplysningstiden betonede fornuften, gør romantikken gældende, at følelsen er kernen i tilværelsen. Romantikken idealiserer almuens sprog og kultur. Nationalfølelsen som noget positivt.
•De tre faser i de nationale bevægelser: 1) Akademisk (Kharkiv-romantikerne), 2) sproglig og 3) politisk. I Ukraine står Taras Shevchenko for 3. fase.
•Shevchenkos digtning vækker nationalfølelsen og troen på Ukraine som en særskilt nation, der er undertrykt af andre nationer. Han bruger sproget polemisk og dermed politisk.
•Taras Shevchenko
•Vokser op syd for Kiev. Bliver ”opdaget” af godsejer. Flytter til Vilno i 1828. Bliver muligvis inspireret af Adam Mieckevicz.
•Flytter i 1831 til Sankt Petersborg og bliver i 1838 optaget på Kunstakademiet. Læser også historie.
•Begynder at digte. Gennembrudsdigtet er anti-Muscovy digtet ”Kataryna” fra 1838.
•Det ukrainske miljø i Sankt Petersborg er med til at forme ham. Begrebet ”Ukraine” udkrystalliseres.
•Kateryna som symbol på et Ukraine forført af moskovitterne.
•Khmelnytsktyi dekonstrueres, fordi han lukkede moskovitterne ind.
•Kritik af ”lillerussisk” elite
Дніпро, брат мій, висихає, 1843 Min broder Dnipro bliver tørlagt og forlader mig, Og mine kære gravhøje Bliver gravet op af moskovitten… Lad ham bare rode og grave, På jagt efter fremmed guld Alt imens vendekåberne Vokser op og hjælper Moskovitten med at herske, Og frarøve moderen hendes Sammenlappede skjorte. Kom så, I umennesker, og hjælp Med at mishandle moderen”. •Paradigmeskift
•Shevchenkos digtning baner vejen for et gennembrud for nationalismen som en af de dominerende ideologier i det 19. og det 20. århundredes Ukraine.
•”Ukraine” italesættes.
•Paradigmeskift fra provins til nation.
•Nationalfølelsen knyttes til begreberne ”Ukraine” og ”ukrainsk”.
•Den liberale nationale bevægelse
•Shevchenkos hårde skæbne afskrækkede hans efterfølgere fra separatisme og russofobi.
•Den dominerende linje i post-Shevchenko Ukraine blev den ukrainofile folkeoplysning.
•Målet er kulturel autonomi, demokrati. Elementer af panslavisme.
•Kompromissøgende i holdning til de russiske myndigheder.
•Liberal nationalisme 1861-1916
•MykhayloDragomanov
•Ivan Franko
•Den nationale bevidsthed skal opbygges gennem uddannelse og folkeoplysning.
•Fremskidtet skal sikres via evolution og ikke revolution.
•Folkeoplysning og uddannelse som vej til at opnå større velstand for almuen og større forståelse mellem klasserne.
•Fornuftsbetonet, rationel argumentation. Ingen grund til modsætningsforhold mellem klasser og nationer.
•Nederlag til den russiske bolsjevisme i 1917-20
•Brest-Litovsk freden anerkender i 1918 UNR.
•Men socialistiske og idealistisk-demokratiske tanker er fremherskende i den ukrainske elite.
•En del af eliten havde en vis sympati for en føderation med et socialistisk og demokratisk Rusland.
•Naivitet overfor de russiske bolsjevikkers intentioner.
•Lenins bolsjevisme var elitær og anti-demokratisk.
•Den udryddede den gamle elite og appellerede til folks ”instinkter”: fred, brød og jord her og nu.
•Vandt en vis genklang hos russere og jøder i ukrainske byer. Nedkæmpede UNR og oprettede UkrSSR i 1922.
•Den etniske sammensætning i de ukrainske byer
•Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:
•Kyiv 1919: 23%, 2001: 82%
•Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62%
•Odessa 1926: 17%, 2001: 61%
•Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72%
•Lviv 1931: 16%, 2001: 88%
•Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%
•Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%
•Kherson 1926: 36%, 2001: 75%
•Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%
•Ukrainsk sovjetrepublik oprettes
•UkrSSR 1922
•Hrushevskiy ”rehabiliterer” UkrSSR 1924-31.
•Ukraine deles. Moskva bliver hovedstad i 1918 – Kiev i 1934.
•Den integrale (militante) nationalisme
•Som reaktion på nederlaget i 1917-20 udvikles i 1920’erne og 30’erne i Vestukraine den integrale nationalisme.
•Hovedpersonen i den proces er publicisten Dmytro Dontsov. Fra 1922 til 1939 er han redaktør for Polens førende ukrainske tidsskrift ”Visnyk”.
•De polske myndigheder tolererer Dontsov og ”Visnyk”, fordi general Josef Pilsudski fra 1926 ser ukrainerne som en ”buffer” mod den russiske bolsjevisme.
•Dontsov: den liberale nationalisme har spillet fallit.
•Den ukrainske elite har været domineret af russofili, kosmopolitisme, troen på evolution og fremskridt i samarbejde med Rusland.
•Derfor tabte Ukraine i 1917-20.
•Ukraine har brug for en ny elite, der arbejder for en national revolution og et totalt brud med Rusland - politisk, kulturelt og mentalt.
•Kampen mellem nationerne er en naturlov.
•Dmytro Dontsov – grundlæggeren af den ukrainske nationsfilosofi.
•Hovedteserne i Dontsovs hovedværk ”Nationalisme” (1926)
•Ukraine er en del af den vestlige civilisation, som Rusland (Muscovy) er en trussel mod. Ukraine er frontlinjestat mod Rusland.
•Bolsjevismen er en rød russisk nationalisme kamufleret som proletariatets diktatur.
•Nationen er den vigtigste aktør i international politik, uanset hvilken klasse, der står i spidsen for den.
•Hovedteserne i Dontsovs nationsfilosofi
•Idealisering af Middelalderens og Korstidens dyder. (modsat oplysningstidens).
•Ophøjelse af følelser, vilje, affekt, handling, intuition, aggression, dogmatisme, tro og mystik.
•Politisk: eliten skal sætte nationen i trance og via revolution føre den til kontrol over sit territorium og give det i arv til sine efterkommere.
•Vold er legitimt middel.
•Organisationen af ukrainske nationalister (OUN)
•Bliver dannet i 1929. Ideologien er Dontsovsintegrale nationalisme. (OUN’s chefteoretiker er MykolaStsiborsky).
•Forkaster demokratiet som værende for blødsødent overfor Ukraines fjender. Liberale, demokratiske og socialistiske partier anses for at være kollaboratører.
•Legitimt at bruge vold og terror i kampen for Ukraines uafhængighed og en suveræn ukrainsk helstat, som er en absolut værdi
•Uafhængigheden er vigtigere end styreformen.
•Stepan Bandera 1909-1959
•Leder af OUNs revolutionære fløj fra 1940 til 1959.
•Inspireret af Dmytro Dontsov.
•Mens han sad i polsk fængsel i 1936-39, genlæste han Dontsovs værker og nåede frem til den konklusion, at OUN ikke var tilstrækkelig revolutionær.
•OUN skal først og fremmest sætte lid til egne kræfter, fordi ingen andre er interesseret i Ukraines uafhængighed. Derfor kunne en mulig alliance med Tyskland udelukkende være midlertidig.
•Sad i tysk fængsel i 1941-44. Myrdet af KGB i 1959.
•væbnet kamp
•Bandera-fraktionen opretter i slutningen af 1942 Ukraines oprørshær (UPA), som bliver OUN’s militære gren.
•I 1943-44 er UPA aktiv i etnisk udrensning af polakker i det vestlige Ukraine.
•UPA kæmper frem til 1952 mod sovjetiske sikkerhedstropper i Ukraine for en suveræn ukrainsk helstat.
•Efter nederlaget går nationalisterne ind i den ukrainske dissidentbevægelse.
•Ukraine under 2. verdenskrig
•Ukraines bødler: Hitler og Stalin
•Ukraines demografiske udvikling i det 20.århundrede
•Ukraine efter 1945 og 1954
•Partichefer 1938-1963
•Nationalisterne og dissidentbevægelsen
•I 60’erne oplever Ukraine en liberalisering af det politiske liv. Ukrainiseringen tager fart.
•Hovedstaden Kiev bliver fra sidst i 60erne dissidenternes højborg.
•Dissidenterne i Ukraine afviste at samarbejde med de alsovjetiske dissidentbevægelser af frygt for, at det nationale spørgsmål blev overskygget af menneskerettighedsspørgsmålet.
•Nationalisterne og dissidentbevægelsen
•1960-1970’erne - kritik af den russiske chauvinisme og russificering.
•PetroShelest – kommunistisk partichef bliver afsat i 1972, anklaget for separatisme og ukrainisering.
•Nationalistisk undergrundslitteratur cirkulerer ”Samvydav”. ”UkrayinskyiVisnyk” fra 1970, redaktør ViacheslavChornovil.
•Nationalkommunisme (Shelest)
1963-72 •Leonid Brezhnev, Sovjetunionens
leder 1964-82 •Leonid Brezhnev
•Født i Dniprodzerzhynsk i Ukraine
•Battles/warsWorldWar II
Vietnam War WarsawPact invasion of Czechoslovakia War of Attrition Sino-Soviet border conflict Sovietwar in Afghanistan •Dissidentbevægelsen (Chornovil)
1963-1991 •Neostalinisme (Shcherbytskyi)
1972-1989 •Chornobyl-ulykken i 1986
•Kommunismens sammenbrud og nation-building.
•Fra 1987 - nationalistisk litteratur cirkulerer frit i Ukraine. I 1989 danner dissidenterne partiet Rukh, hvis mål er et uafhængigt Ukraine.
•Ved det første frie parlamentsvalg i 1990 går samtlige ukrainske partier ind for uafhængigheden (bortset fra KPU).
•I 1991 stemmer 90% af vælgerne for uafhængighed.
•
Ukraines to første præsidenter 1991-2004 •1991-2001
•Med kommunismens sammenbrud opnår de ukrainske nationalister deres vigtigste mål – en uafhængig ukrainsk helstat.
•Dette giver dem et interessefællesskab (ikke at forveksle med værdifællesskab) med den postsovjetiske elite (primært fra Østukraine), der ser den uafhængige ukrainske enhedsstat som et business-projekt - kilde til personlig berigelse.
•Op gennem 90’erne samarbejder nationalisterne med præsidenterne Kravchuk og Kuchma om nation-building og privatisering. ”Helstatsalliancen”. Vesten støtter projektet. Putin som modspiller fra 2000.
•2001-2004
•I 2001 afsættes den nationalistiske premierminister Viktor Yushchenko, der som modtræk danner det nationalistiske parti ”Vort Ukraine” og vinder parlamentsvalget i 2002.
•Det politiske landkort ændres hen imod en opdeling i et nationalistisk Vest/Centrum og russisktalende Sydøst – ”Skillelinjen”.
•Nation-building og nationalisternes fremgang 1998-2002
•Parlamentsvalget i 1998
•Parlamentsvalget i 2002
•Den orange revolution 2004. Nationalisterne kommer til magten.
•
Yushchenko og Tymoshenko 2005-2010. Integral nationalisme kontra liberal nationalisme. •Konflikten Tymoshenko-Yushchenko
•I 1999 danner YuliyaTymoshenko Fædrelandspartiet.
•I 2000-01 kommer Tymoshenko kortvarigt i fængsel. Europarådet får hende løsladt.
•Tymoshenko modarbejder ”Helstatsalliancen” mellem Yushchenko og østukrainske oligarker.
•Interessefællesskab med Putin på trods af forskellige motiver.
•I april 2004 frafalder USA tiltalen mod Tymoshenko i Lazarenko-sagen. Muligvis presses hun dermed til ikke at opstille i 2004 og give plads til Yushchenko.
•Den orange Revolution i november 2004. Yushchenko og Tymoshenko kommer til magten.
•Yushchenko 2005-2010
•Som præsident intensiverer Yushchenkoukrainiseringen og afrussificeringen. Forsøg på at opnå NATO-medlemskab.
•Vælgervandringer. Tymoshenko vinder vælgere fra Yushchenko på en blanding af socialpopulisme og nationalisme.
•Ideologisk mistillid mellem den liberale nationalist Tymoshenko og integrale nationalist Yushchenko kulminerer i 2009, da Tymoshenko indgår gasaftale med Putin.
•SBU rejser på Yushchenkos foranledning sigtelse mod Tymoshenko.
•Yanukovychscome back i 2010.
•
Yanukovych 2010-2014 •Yanukovych bliver præsident i starten af 2010. Samarbejde mellem oligarker og Yushchenko sikrer, at Tymoshenko ikke vinder præsidentvalget.
•Yanukovychs Donetsk-klan har i løbet af 00’erne sat sig på magten i Regionernes Parti, men viser sig at være langt mere nationalistisk, end Rusland havde håbet på.
•RPs venstrefløj får dog nogle ”lunser”. Kharkiv-aftalerne. Historiebøgerne justeres. Russisk bliver ligestillet i Sydøstukraine. Non-blok status for Ukraine. (Ophævet i 2014.)
•Økonomisk nationalisme
•Yanukovychs ”Familie” får større og større politisk og økonomisk magt grundet forfatningsændring i 2010.
•Yanukovych fører en nationalistisk kurs i økonomien for at sikre oligarkerne og deres formuer mod russisk storkapital.
•Samarbejde mellem Yanukovych og Yushchenko om at forbedre landets image.
•I 2012 afvises formaliseret deltagelse i den russisk-ledede Toldunion. Ukraine forhandler med EU om frihandelszone EU og Ukraine tæt på aftale.
•YuliyaTymoshenko ryger i fængsel
•Russisk afpresning i 2013
•Hen over sommeren 2013 iværksætter Rusland en embargo overfor Ukraine for at forhindre en Associeringsaftale mellem EU og Ukraine. Vesten forholder sig noget passivt.
•EU insisterer på, at Yanukovychs styre opfylder 21 betingelser for en Associeringsaftale. Yanukovych når at opfylde 19 ud af 21 kriterier.
•Udsigt til statsbankerot tvinger Ukraines regering til den 21.11.13 at droppe en AA i Vilnius.
•YuliyaTymoshenkos fravær
•Fængslingen af YuliyaTymoshenko medfører, at højrefløjen i hendes national-liberale parti Fædrelandet under ledelse af ArseniyYatseniuk og AndriiParubii overtager magten i partiet og indleder et tæt samarbejde med det højrenationalistiske parti Svoboda under ledelse af Oleg Tiagnibok.
•Ved at fængsle Tymoshenko skabte Yanukovych således et for ham farligt samarbejde mellem Fædrelandet og Svoboda.
•Samarbejde mellem liberale nationalister og højrenationalister
•ArseniyYatseniuk, Fædrelandet
•Oleg Tiagnibok, Svoboda
•Euromaydan og Moskva-aftalen
•Yanukovych forregner sig og undervurderer oppositionen. Omfattende pro-Europa demonstrationer mod regeringen presser regeringen til at afvise Toldunion med Rusland.
•I december 2013 yder Putin et stort lån til Ukraine og reducerer gasprisen.
•Men begynder efter nytår at stille politiske krav til Yanukovych om at ”bringe orden i sit hus”.
•Legitimitetstab og revolution
•Ved at acceptere det russiske lån forlader Yanukovych den økonomiske nationalisme.
•Putins pres på Yanukovych opfattes som, at Yanukovych har afgivet suverænitet til Rusland. Yanukovych mister derfor legitimitet.
•I januar 2014 eskalerer urolighederne i Kyiv, da ”Right Sector” går til angreb på politiet og indtager flere regeringsbygninger.
•Oligarkerne ser deres snit til at komme ud af ”Familiens” jerngreb og trækker støtten til Yanukovych.
•Yanukovych afsættes i februar 2014 efter en revolution, som bliver accelereret af ”Right Sector”. Muligvis forbindelse til SBU.
•Maidan-revolutionen
•
Right Sector – Pravyi Sektor •DmytroYarosh - leder
•Right Sector’s opbygning
•Ruslands strategiske interesser i Ukraine.
•Forhindre Nato eller USA-kontrol med Sortehavsflåden
•Forhindre ukrainsk Nato-medlemskab
•Forhindre brugen af Ukraine som opmarchområde (vestlige militærbaser)
•Forhindre, at ukrainsk luftrum bliver kontrolleret af Nato eller USA.
•Forhindre Nato-missilskjold i Ukraine
•Krim og separatisme i Østukraine
•Ruslands ”forebyggende” annektering af Krim i marts 2014 transformerer det ukrainske politiske landskab.
•Uden Krims vælgere udgør Sydøstukraine kun 43% af befolkningen i landet. Dette gør det til en matematisk umulighed for Regionernes Parti at vinde et nationalt valg.
•Partiet slipper sine militser løs i Østukraine – Donetsk-klanens forsøg på at presse Kyiv-regeringen til en føderalisering, så Donetsk-klanen kan beholde et ”fyrstendømme” i Donbas (20% af UA’s BNP).
•Rusland hjælper separatisterne i Donbas pga. de overordnede strategiske interesser i Ukraine.
•Valget af PetroPoroshenko
•Poroshenkos valgsejr ved præsidentvalget den 25.05.14 er den klareste i Ukraines nyere historie og betyder en national samling omkring en provestlig kurs.
•Poroshenko er ideologisk tæt på Yushchenko, som er gudfar til to af hans børn.
•Ukraines militære fremgang efter valget af Poroshenko får russerne til at frygte de østukrainske separatisters nederlag.
•Præsidentvalget 2014
•PetroPoroshenko
•”Skillelinjen” og vælgervandringer
•Præsidentvalget i 2004
•Parlamentsvalget i 2006
•”Skillelinjen” og vælgervandringer
•Parlamentsvalget 2007
•Præsidentvalget 2010
•Parlamentsvalget 2014
•Frossen konflikt eller storkrig
•Udeblivelsen af ”det russiske forår” overbeviser formentlig Putin, at en regulær invasion af hele Ukraine er politisk for risikabel (Afghanistan-syndromet).
•Efter den ukrainske hærs fremgang under Poroshenko går Rusland i gang med at forsyne separatisterne med tunge våben og ødelægge den ukrainske grænsekontrol.
•I august 2014 går 6 russiske bataljon-taktiske grupper med ekstremt tunge våben ind i Østukraine. Minsk-aftalen i september 2014. Frossen konflikt indtil januar 2015
•Best case scenario: frossen konflikt. Mellemscenario: regional krig og worst case scenario: International krig om kontrollen med Østukraine.
•Konklusion
•De postsovjetiske eliter i Ukraine og Rusland har en interesse i at reproducere den konfliktfyldte fortid.
•Ukrainiseringen af Ukraine medførte over tid afrussificeringen af Ukraine og tabet af russisk indflydelse i landet.
•I 2013 går Putin fra integrationsforsøg til destabiliseringsforsøg.
•Maidan-revolutionen og tabet af Krim tipper balancen mellem Østukraine og Vestukraine til sidstes fordel.
•Konklusion
•Efter Maydan mister Donetsk-klanen medejerskabet til det ukrainske helstatsprojekt.
•Alliancen mellem helstatsnationalisterne i Kiev og Donetsk-klanen er i ruiner.
•Pga. ukrainisering og afrussificering har Rusland tabt politisk indflydelse i Ukraine.
•De national-liberale i Kiev kan have en interesse i, at Donbas og Krim de facto adskilles fra Ukraine, fordi det cementerer de national-liberales magt i Kiev.
•Rusland vil bruge Donbas som løftestang for at sikre Ruslands strategiske mål i Ukraine. Russisk frygt for vestlige baser i UA.
•Et mere homogent Ukraine
•Den vigtigste konsekvens af Maydan-revolutionen er, at Ukraine er blevet et stort set monoetnisk land (hvis man ser bort fra de ungarnske og rumænske mindretal i Transkarpatien og Bukovina).
•Tabet af Krim og de store byer i Donbas (Ukraines Ruhr-distrikt) betyder, at andelen af etniske russere nu udgør højst 5% af rest-Ukraines befolkning.
•Den politiske kamp står nu primært mellem de liberale og de integrale nationalister.
•Ukraine gør sig uafhængig af Rusland
•Eksport til EU stiger
•Ukraines gaskonsumption
•Nøglespillere i Østukraine i 2014
•Ukrainiseringen af de ukrainske storbyer
•Væksten i andelen af etniske ukrainere i de ukrainske storbyer i løbet af det 20. århundrede:
•Kyiv 1919: 23%, 2001: 82%
•Kharkiv 1926: 38%, 2001: 62%
•Odessa 1926: 17%, 2001: 61%
•Dnipropetrovsk 1926: 36%, 2001: 72%
•Lviv 1931: 16%, 2001: 88%
•Zaporizhya 1926: 47%, 2001: 70%
•Mykolayiv 1926 30%, 2001: 72%
•Kherson 1926: 36%, 2001: 75%
•Donetsk 1926: 26%, 2001: 46%
•Ukraine nøgletal
•BNP i 2013 ca. 182 mia. dollars. Forventet BNP i 2014 på 175 mia. dollars. ”Sort BNP” udgør ca. 40% af officielt BNP. Statsgælden udgør 40% af BNP. I 2010 sendte ukrainske gæstearbejdere 5 mia. USD hjem til Ukraine. 4 gange så mange USD som UAH i omløb. 45,6 millioner indbyggere (1.1.12).
•Donbass-området stod før krigen for 16% af Ukraines BNP og ¼ af landets eksport.
|
|