28.07.04.
Olierørledning
skal transportere russisk olie
27.07.04.
Janukovytj:
Ukraine ikke klar til NATO-medlemskab
26.07.04.
Ukraines
militærdoktrin: integration uden medlemskabsperspektiv
25.07.04.
USA's
Senat kræver et demokratisk, transparent og frit valg (eng.)
25.07.04.
Reformerede
kommunister støtter Moroz
21.07.04.
Ukraine
kravler op ad kreditværdighedens rangstige
21.07.04.
Jane's:
Ukraine udsætter NATO-medlemskab til 2009-14
19.07.04.
Steven Pifer forflyttet fra Ukraine som ansvarsområde
17.07.04.
Takket
være USA er ukrainerne fattigere end deres naboer
14.07.04.
Symonenko
bliver forhindret i at føre agitation i Donetsk
14.07.04.
Umuligt
at transportere olie til Europa i mindst tre år
13.07.04.
USA's ambassadør advarer mod russisk
olie
13.07.04.
USA
roser Kutjma for ikke at genopstille
12.07.04.
SDPU (o)'s kongres støtter Janukovytj som
præsidentkandidat
08.07.04.
Janukovytj-støtter
stævner internetavisen Ukrajinska Pravda
08.07.04.
Kravtjuk:
SDPU (o) støtter Janukovytj som præsident
06.07.04.
Fru Kutjmas venindes organisation støtter Janukovytj
06.07.04.
Det liberale parti vil ikke støtte Jusjtjenko
06.07.04.
Jusjtjenkos kampagneleder lover at omstøde privatiseringer
05.07.04.
De
første 7 præsidentkandidater er blevet opstillet
05.07.04.
Moroz
ligger afstand til Jusjtjenkos bagland
05.07.04.
Janukovytj
officielt opstillet som kandidat ved præsidentvalget
03.07.04.
USA:
Et frit valg vil sikre Kutjma et godt eftermæle
01.07.04.
Tidligere
indenrigsminister risikerer at blive likvideret
01.07.04.
Istanbul: Kutjmas
endelige rehabilitering
Her
er det billede præsident Leonid Kutjma har ønsket sig så
brændende i over tre år. Kutjma og Bush trykker hænder under NATO-topmødet i
Istanbul. Billedet kan betyde, at Kutjma vil genopstille til
præsidentposten.
Serhij Lesjtjenko, UP, Istanbul
Istanbul var stedet for Kutjma afskedsrehabilitering. Samtidig var
det stedet for Vestens sidste begæring til ham om værdigt at forlade
præsidentposten i oktober i år efter at have garanteret en ærlig
magtoverdragelse.
Under receptionen mandag aften hos den tyrkiske premierminister
Erdogan snakkede Kutjma i en 7-10 minutter med den amerikanske præsident
Bush. Efter sigende talte de om økonomi, Irak og præsidentvalget.
Den næste morgen havde Kutjma en omtrent ligeså lang samtale med den
britiske premierminister Blair. Under mødet i Rådet for det
nordatlantiske partnerskab sad disse mænd ved siden af hinanden takket
være den "engelske" bordplan. Udadtil gik det hele perfekt
for Kutjma i Istanbul. Ganske vist var han næppe tilfreds med det, han
hørte.
Efter det ydmygende NATO-topmøde i Prag i
november 2002 forsøgte eurooptimisterne at være fortrøstningsfulde:
nu må vi må bare bide tænderne sammen, for under det næste møde i
Istanbul vil Ukraine overgå til medlemskabsplanen for kommende
NATO-medlemmer. Men for hver dag vi kom nærmere den tyrkiske hovedstad,
blev denne drøm alt mere urealistisk. Sideløbende begyndte det
at stå klart, at man i Istanbul ville give Ukraine det gule kort for
landets vedvarende udslettelse af demokratiet. NATO's ledere udskød den
politiske beslutning i forhold til Ukraine til efter afholdelsen af præsidentvalget.
Ikke desto mindre gik de med til at gennemføre mødet i Ukraine-NATO
kommissionen på stats-og regeringsoverhoved niveau. I Kiev blev dette
opfattet som en forladelse af Kutjmas synder. I Bruxelles opfattede man
det som et forsøg på at redde Ukraine fra at glide ned i den
hviderussiske afgrund.
Så kom hovedbegivenheden under NATO-topmødets
anden dag: mødet i kommissionen Ukraine-NATO. Kun kameramænd og
fotografer havde lov til i de første minutter at være tilstede her
uden en særlig tilladelse. Der var ingen journalister. Men de massive
topmøder adskiller sig netop fra de almindelige topmøder ved, at der
hersker en lettere kaotisk atmosfære. Desuden var de tyrkiske
sikkerhedsvagter ikke særlig gode til engelsk...
Derfor kom de fire ukrainske journalister, som var
ankommet til topmødet uafhængigt af Kutjma, til at befinde sig dér,
hvor de ikke burde være - i den mødesal, hvor kommissionen
Ukraine-NATO skulle holde møde.
Kutjmas pressesekretær Olena Hromnytska kom
senere og var noget chokeret. Det viste sig, at kun to kameramænd af de
dusinvis repræsentanter, som var ankommet med Kutjma, havde fået lov
til at tage nogle sekvenser i starten af mødet Ukraine-NATO. Og lige
pludselig fik de så øje på fire - ikke operatører, men netop
journalister - og vel at mærke uden navneskilte! Således blev vi på nært
hold vidner til, hvordan man laver verdenspolitik. Kutjma ankom efter
Bush. Fra de bagerste rækker gik han med det samme over til sin plads
forenden af det kvadratiske bord, uden at gå hen til nogle eller hilse
på nogen. Han satte sig ned med det samme. Senere kom den anden
dirigent under mødet i kommissionen Ukraine-NATO; nemlig generalsekretær
for Alliancen Jaap de Hoop Scheffer. Da han så Kutjma berørte han
dennes skulder let med sin håndflade. Hvilket åbenbart betød en
uforpligtende hilsen. Som svar på det løftede Kutjma armen i vejret og
begyndte at smile lykkeligt. Her trådte Kutjmas manglende
engelskkundskaber tydeligt frem, fordi alle disse bevægelser foregik i
tavshed.
Bagefter drejede Kutjma hovedet til venstre og fik
øje på, at selveste George Bush den yngre sad to personer fra ham. Så
foretog Kutjma uden at rejse sig sin traditionelle gestus "hilsen
med en dyb respekt" - med den ene hånd på brystet. Hoop Scheffer
bankede tre gange med hammeren som tegn på, at mødet i kommissionen
Ukraine og NATO er i gang.
Lige pludselig skete det, der forårsagede, at mødet
i stedet for 75 minutter kom til at vare lidt over en time. Ukendte
sabotører havde enten ødelagt eller slukket for det synkrone oversættersystem.
De Hoop Scheffer indledte mødet, men blev straks afbrudt af en af præsidenterne.
Så startede en diskussion om, hvorvidt man kunne undvære mikrofonerne.
I desperation løftede kansler Schröder høretelefonerne i vejret for
at signalere, at de ikke virkede! Pausen fortsatte, og fra tid til anden
trykkede de Hoop Scheffer knappen på mikrofonen, men der blev slukket
for teknikken. Under hele forløbet sad Kutjma tavs med høretelefoner på.
Der gik yderligere fem minutter, indtil nogle
snarrådige tyrkere kom med nye høretelefoner. Hoop Scheffer og Kutjma
indledte mødet med en række fraser. Den ukrainske præsident talte på
sit modersmål. Bush hørte tilsyneladende ikke, hvad han sagde, da Bush
ikke havde høretelefoner på og så vidt vides ikke taler ukrainsk. Også
Hollands premierminister Balkenende sad uden høretelefoner på.
Journalisterne og kameramændene nåede aldrig at finde ud af, hvorvidt
der kom høretelefoner på, fordi de straks efter blev stillet udenfor døren.
Efter mødet viste det sig, at Kutjma havde taget
ordet endnu engang, og at Bush denne gang helt sikkert havde hørt ham,
fordi han også sagde noget. I sit andet og længerevarende indlæg
besluttede Kutjma tilsyneladende at efterlade et stærkt indtryk. Som
bekendt havde de vestlige ledere valgt undertrykkelsen af demokratiet
som et hovedtema under samtalen med den ukrainske præsident i Istanbul.
Det viste sig, at de alle sammen havde taget fejl. Kutjma sagde nemlig:
"Ukraine er også kendetegnet ved en stabil
politisk situation, civil konsensus og mellemetnisk tolerance... De uafhængige
massemediers arbejde kommer til at spille en vigtig rolle under
valgkampen. I løbet af uafhængighedens år er der i Ukraine blevet
skabt alle retlige forudsætninger for de frie massemediers uafhængige
virke".
Desuden tilføjede Kutjma sin egen formulering:
"Fra NATO's medlemslandes og institutionernes side er der stor opmærksomhed
omkring den indenrigspolitiske udvikling i Ukraine, herunder præsidentvalgets
afholdelse. Som I ved, indbyder vi internationale observatører,
herunder fra NATO, til at overvære valget. Jeg vil gerne forsikre om,
at alle de nødvendige betingelser vil blive skabt for deres
arbejde", sagde Kutjma.
"Fra deres side forventer vi kun én ting;
nemlig en objektiv vurdering af begivenhederne i Ukraine og, at I
viderebringer denne information til verdenssamfundet", tilføjede
han. Taget i betragtning af Vesten konstante pres på grund af den
demokratiske degradering, besluttede Kutjma at slå angrebene tilbage.
Ganske vist kan man spørge, hvad han mente med "de internationale
observatører fra NATO" - Alliancens luftvåben og infanteri?
Hvor Kutjmas indlæg er blevet offentliggjort i
sin helhed, er det meget lidt man kender til Bush's indlæg under mødet.
Ifølge UP sagde Bush omtrent følgende: det er ikke så vigtigt, hvem
der vinder Ukraines præsidentvalg, det vigtigste er, at valget er
demokratisk - fordi det vil have en indflydelse på de andre
NATO-lederes holdning til denne person.
Den polske præsident Kwasniewski fik efter
sigende de andre deltagere i kommissionsmødet til at grine, da han
sagde, at Ukraines nye leder bliver en af de premierministre, som Kutjma
har udpeget. Med andre ord: kontinuiteten er sikret. I alt tog 12
stats-og regeringsoverhoveder ordet under mødet i kommissionen "Ukraine-NATO".
Vi kender ikke dem alle, men blandt deltagerne i diskussionen var den
lettiske præsident Vike-Freiberga, lederne af Norge, Bulgarien,
Tyrkiet, Slovakiet samt de allerede omtalte Bush og Kwasniewski.
Den slovakiske premierminister Mikolash Dzurinda
fortalte UP, hvad der var blevet talt om under mødet. "Vi
opfordrede Ukraine til at fortsætte ad reformernes vej - de økonomiske,
politiske og militære reformers vej. Alle ved, at NATO ikke kun er en
militærorganisation, men også en union, som var og er baseret på fælles
værdier. Vi tror på, at Ukraine vil kunne vise, at det er i stand til
at efterleve disse værdier i Ukraine".
Dzurinda ved ikke, hvornår Ukraine kan blive
medlem af NATO: "Det afhænger af Ukraines vilje og evne. Vi har
vor egen erfaring. Ingen kan gøre de ting, som Ukraine kan gøre. Vi
kan hjælpe, vi vil gerne hjælpe, men beslutningen er Ukraines".
Den polske præsident Aleksander Kwasniewski er
tilfreds med mødet Ukraine-NATO: "Sammenlignet med Prag lykkedes
det meget bedre". "Der var et meget vigtigt spørgsmål - at
de demokratiske standarder ville blive efterlevet under præsidentvalget.
Præsident Kutjma lovede, at alle disse standarder vilel blive
overholdt, og at der ville være observatører fra forskellige lande.
Jeg tror, at alt vil være i orden, hvad det spørgsmål angår",
sagde han til UP.
Kwasniewski er imidlertid mere optimistisk
indstillet i forhold til Ukraines chancer for at komme ind i NATO end
Dzurinda. "Efter valget vil man kunne tilslutte sig Handlingsplanen
for medlemskab af NATO. I sit indhold er planen allerede klar. Efter det
møde i Warszawa, som fandt sted mellem NATO oh Ukraine, vil det ikke være
svært at udarbejde denne plan".
Det er især vigtigt at fremhæve, at hverken Frankrigs præsident
Chirac eller Tysklands kansler Schröder kom med indlæg under mødet.
Det forhindrede ganske vist ikke Chirac i på den efterfølgende
pressekonference at sige om mødet: "Vi understregede Ukraines
meget store betydning. NATO har et meget stort ønske om, at demokratiet
i Ukraine bliver styrket, især inden præsidentvalget. Vi understregede
pressefrihedens vigtighed på dette tidspunkt". Tysklands
udenrigsminister Joshka Fischer indrømmede ikke, at hans chef havde været
tavs. "På mødet i kommissionen Ukraine-NATO var der en meget god
diskussion, og hver eneste af deltagerne ved det runde bord havde en
forventning om et ærligt og gennemskueligt præsidentvalg i Ukraine.
Jeg tror, at det var hovedbudskabet til hr. Kutjma", sagde Fischer
i en kommentar til "Ukrajinska Pravda".
Den alt i alt skeptiske holdning fra Frankrigs og
Tysklands side er en af de hypotetiske hindringer for Ukraines
integration i NATO. "Visse NATO-lande bakker meget kraftigt op om
Ukraines integration - Polen, USA, Norge og Holland. Men der er visse
lande, som er tavse. Og det er svært at begribe, hvad de mener om
Ukraines integration", sagde Kwasniewski på tirsdagens
pressekonference. På spørgsmålet om, hvilke stater der er tale om,
kom præsidenten med en klar hentydning: "De er Europas
drivkraft".
Men man behøver ikke at være bange for disse
hindringer, når først de interne ukrainske hindringer er ryddet af
vejen.
..."Drivkraften" bag Ukraines problemer i NATO, Viktor
Medvedtjuk, gik under Kutjmas og generalsekretær Hoop Scheffers
pressekonference flere gange igennem flokken af journalister.
"Viktor Volodymyrovytj, det er alt sammen
på grund af Dem", sagde jeg til ham, da NATO-chefen endnu engang
fremhævede vigtigheden af et ærligt præsidentvalg.
"Hold op med at sige den slags! Er der måske
ikke ytringsfrihed hos os? Se dig omkring: Der er både
"Landbotidende", "Unge Ukraine",
"Kammeraten" og "Aftentidende" (de førende
ukrainske oppositionsaviser, red.). Tænk på hvilket oplag de
har!"
"Men der er jo også censuren i
fjernsynet, Viktor Volodymyrovytj. De vil gå over i historien som dens
grundlægger!", rød det ud af mig.
"Det, som du betegner som censur, er stats
politik", sagde Medvedtjuk. Og han gentog sit løfte om et
interview med "Ukrajinska Pravda".
Ukrajinska Pravda-journalistens rejse til NATO-topmødet i
Istanbul blev arrangeret med støtte fra den amerikanske
Kievs-ambassades program for støtten til massemedierne. Nærværende
materiale afspejler på ingen måde den amerikanske diplomatiske repræsentations
holdning. UP.
Den tidligere indenrigsminister Jurij Kravtjenkos liv er i fare,
siger formanden for Verkhovna Radas ad hoc udvalg til efterforskningen
af mordene på journalisterne Georgij Gongadze og Ihor Aleksandrov,
folkedeputeret Hryhorij Omeltjenko, oplyser Public Radio med
henvisning til Ukrainske Nyheder.
Ifølge ham hænger truslen mod Kravtjenkos liv sammen med, at han er et
af hovedvidnerne i sagen om Gongadze. "Der kan være en reel
trussel mod Kravtjenkos liv... Der er risiko for, at han bliver ryddet
fysisk af vejen", sagde Omeltjenko og tilføjede, at Kravtjenkos
arrestation eller anholdelse kan mindske risikoen for hans død.
Tidligere har Hryhorij Omeltjenko bedt
rigsadvokaturen om at rejse tiltale efter straffeloven mod præsident
Leonid Kutjma, formanden for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyn,
ex-indenrigsminister Jurij Kravtjenko og ex-sikkerhedschef og
parlamentsmedlem Leonid Derkatj for medvirken til bortførelsen af
Gongadze. UP.
Under sit møde i Istanbul med præsident Kutjma opfordrede USA's
præsident George Bush til at afholde et ærligt præsidentvalg.
Det oplyste USA's assisterende vice-udenrigsminister Steven Pifer under
en videokonference med journalister fra Kiev.
"Så vidt jeg ved, så havde præsident Bush
et ret kort møde med præsident Kutjma, som led i en række andre
møder. Under mødet understregede Bush nødvendigheden af et ærligt
præsidentvalg", sagde Pifer.
På spørgsmålet om man havde drøftet muligheden
for Kutjmas opstilling til en tredje embedsperiode, sagde Pifer:
"Præsident Kutjma har i snart et år gentaget på møder med os,
at han ikke agter at stille op til en tredje periode. Det er en rigtig
beslutning".
Desuden sagde Pifer, at afholdelsen af et ærligt
valg vil give Kutjma muligheden for at "sikre sig et godt
eftermæle". Under videokonferencen sagde Pifer også, at
afholdelsen af et ærligt valg vil være en chance for at
"demonstrere Ukraines bevægelse hen imod NATO".
"Præsident Kutjma fik tilsendt en invitation
til at komme til NATO-topmødet i Istanbul for at få at vide fra
præsident Bush og andre lederes mund, hvor stor en opmærksomhed
NATO-landene tillægger afholdelsen af et ærligt valg i Ukraine. Alle
NATO's ledere talte om det. Denne holdning blev formuleret
entydigt", fremhævede USA's assisterende vice-udenrigsminister.
Pifer afviste den påstand, at invitationen af
Kutjma til Istanbul var en amnesti. Det kan der ikke være tale om. Vi
ville gerne understrege vore håb og bekymringer i forbindelse med
valget", sagde han. Desuden fremhævede Pifer, at USA vil
samarbejde med en hvilken som helst sejrherre. Han sagde, at der i
forbindelse med præsidentvalget ville være et ret stort antal
udenlandske observatører.
USA's assisterende vice-udenrigsminister betegnede
som positive de ord, som udenrigsminister Hrysjtjenko sagde under mødet
med udenrigsminister Colin Powell om, at Ukraine er parat til at
"invitere ligeså mange observatører fra FN, OSCE og de
europæiske strukturer, som disse har lyst til at sende".
"Hvis der kommer til at være 30.000
valgsteder over hele Ukraine, så vil vores observatører ikke kunne
dække dem alle. Men vi sætter vores lid til de ukrainske observatører
og observatørerne fra de internationale strukturer og fremmede
stater", tilføjede Pifer. UP.
Regionernes Parti har på sin kongres enstemmigt valgt at stille
Ukraines premierminister Viktor Janukovytj op som præsidentkandidat.
620 af kongressens delegerede stemte for beslutningen. Kongressen blev
afholdt i går i Kulturhuset "Dniprospetsstal" i Zaporizhja.
Også repræsentanten for partiet SDPU (o) Leonid Kravtjuk og lederen af
"Arbejdets Ukraine" Serhij Tihipko bakkede op om opstillingen
af Janukovytj. Præsident Kutjma havde sendt kongressens deltagere et
lykønskningstelegram.
Endvidere vedtog de deputerede en henvendelse til
det ukrainske folk og de politiske partier og organisationer, hvori de
opfordrede dem til at støtte Janukovytj som præsidentkandidat. I
brevet blev det fremhævet, at det i dagens Ukraine er vigtigt at bevare
alle de positive ændringer. Derfor opfordrer Regionernes Parti samtlige
partier og organisationer til at "bevare en korrekthed og tolerance
under hele valgprocessen".
"Valget bør ikke omdannes til en politisk
borgerkrig. Derfor bør bevarelsen af den politiske stabilitet og en
maksimal konsolidering af samfundet blive ledetråden i
valgkampen", hedder det i appellen.
Under sin tale på kongressen fremlagde Janukovytj
de vigtigste punkter i sit program vedrørende den økonomiske
udvikling, men kom ikke ind på den politiske reform. På sin
pressekonference efter kongressen påpegede Janukovytj, at "forvisningen
(om en sejr) giver et enormt ønske om at gøre livet i Ukraine bedre,
samt en vilje til at føre dette ønske ud i livet". "Hvis jeg
ikke havde været overbevist om sejren, havde ikke jeg ikke stillet
op", tilføjede han.
Janukovytj bekræftede, at Serhij Tihipko er
blevet leder af hans stab og hans betroede person. Samtidig ville han
ikke sige, hvor staben vil få sit hovedkvarter. "Det er staben der
afgør", sagde Janukovytj, idet han tilføjede, at der er nogle
steder, som man er ved at undersøge med henblik på at finde et
hovedkvarter. UP.
På Socialistpartiets 11. kongres betegnede
Oleksandr Moroz præsidentkandidat Viktor Jusjtjenkos bagland som det
svage led i dennes kampagne. Moroz understregede, at selv hvis det
lykkes Jusjtjenko at vinde valget, så vil "klanerne" komme
til magten. Moroz kom ikke ind på, hvorvidt han vil støtte lederen af
"Vores Ukraine", såfremt denne kommer i 2. valgrunde.
Forinden havde han sagt, at SPU helt sikkert ikke ville støtte styrets
repræsentant eller den, som styret støttede, og omvendt ville støtte
styrets konkurrent.
På en pressekonference sagde Moroz, at han var
overbevist om, at han ville komme i anden valgrunde. Som sin
hovedkonkurrent ved valget betegnede han den administrative ressource og
folks ligegyldighed. Desuden gav Moroz en
kommentar til fremkomsten af løbesedler, der angiveligt på hans vegne,
betegnede lederen af "Vores Ukraine" som forræder. Moroz
bekræftede folkedeputeret Bulbas ord om, at denne løbeseddel var
fordelagtig for "Vores Ukraine". "Jeg kan bekræfte, at
deputeret Bulba har fremsat sådanne udtalelser, men det vil vi se
nærmere på".
Moroz gav udtryk for den antagelse, at løbesedlen var blevet
fremstillet "for at fremkalde en sympati i samfundet for gode
mennesker, som er blevet krænket". UP.
På første dagen for opstillingen af de kandidater, som skal kæmpe
om posten som Ukraines præsident, er i alt syv personer blevet
foreslået.
Blandt dem er den nuværende premierminister Viktor
Janukovytj og lederen af blokken "Vores Ukraine" Viktor
Jusjtjenko. Desuden har tre venstreorienterede partier erklæret, at de
har stillet hver sin kandidat op. Således har kommunisterne opstillet
Petro Symonenko, socialisterne - Oleksandr Moroz, mens de delegerede på
Det progressive Socialistiske partis kongres har opstillet Natalia
Vitrenko.
De to sidste, som foreløbig er blevet opstillet, er
lederen af Den landsdækkende ukrainske politiske sammenslutning
"En samlet familie", Oleksandr Rzhavskyj, samt formanden for
Det slaviske parti, Oleksandr Bazyljuk.
Opstillingen af kandidaterne har som regel fundet sted
på partiernes kongresser. Kun lederen af blokken "Vores
Ukraine" har meddelt, at han har opstillet sig selv. Den
"tidligste" kongres fandt sted natten mellem lørdag og
søndag og blev afholdt af partiet "En samlet familie".
Partiets leder var den første, der indgav sine dokumenter til Den
centrale Valgkommission. Herefter modtog valgkommissionen dokumenterne
fra Oleksandr Bazyljuk og Viktor Jusjtjenko. Podrobnosti,
Interfaks-Ukrajina.
Staten vil på vegne af den nye præsident og det kommende styre helt
bestemt sagsøge visse privatiserede virksomheder.
Det meddelte lederen af Viktor Jusjtjenkos kampagnestab, parlamentets
næstformand Oleksandr Zintjenko under det "folkemøde", som i
søndags opstillede Jusjtjenko.
Ifølge Zintjenko vil disse søgsmål betyde, at
de mennesker, som mener, at de har vundet spillet, finde ud af, at de
har taget alvorligt fejl. Efter Zintjenkos overbevisning har styret i
dag til hensigt at "færdigprivatisere alt det, som endnu står
tilbage", blandt andre "Odesas havnefabrik" og "Ukrtelekom".
Zintjenko forsikrede om, at "Vores Ukraines" kampagne var af
generel karakter, og han forsikrede om, at den ville blive utraditionel
og fri for "sort PR". "Lad de andre om det", sagde
Zintjenko. Kampagnelederen betonede, at blokkens aktivister vil gøre
sit til at "hver eneste ukrainske familie får sandheden at vide".
"Vi stiller kun et spørgsmål: Hvad har de hørt om Jusjtjenkos
fra ham selv?", påpegede Zintjenko.
Media-Center-Kandidat. UP.
Lederen af Ukraines liberale Parti, Volodymyr Sjtjerban har
foreslået partiet at støtte premierminister Viktor Janukovytj som
præsidentkandidat. Det sagde han under sin tale på LPU's 9. kongres.
Sjtjerban foreslog de politiske partier,
samfundsorganisationer og fagforeninger, som støtter Janukovytj, om at
etablere en bred koalition af demokratiske kræfter, som "vil være
i stand til at sikre Janukovytjs sejr i en ærlig kamp". Sjtjerban
oplyste om, at LPU ønsker at træde ud af blokken "Vores
Ukraine", idet han begrundede det med, at "vi vil gerne se en
selvstændig politisk kræft, men det har vi ikke med Jusjtjenko".
Ifølge Sjtjerban går LPU ind for at gennemføre
en politisk reform i Ukraine, herunder afholdelsen af forholdstalsvalg,
mens "Vores Ukraine" stod for blokeringen af parlamentets
arbejde, da disse spørgsmål blev behandlet.
Ikke alle de delegerede på kongressen kunne dog
tilslutte sig LPU's udtræden af blokken "Vores Ukraine".
Volodymyr Sjtjerban opfordrede samtlige de delegerede til "ikke at
kæntre situationen", så alle forblev enige og man undgik en
spaltning. "For når præsidentvalget er overstået, får vi brug
for enhed", sagde Sjtjerban. Samtidig ville han ikke udelukke
muligheden af bilaterale relationer med politikerne fra "Vores
Ukraine".
Samtidig erklærede 1. næstformand i Ukraines
liberale Parti, Mykola Zhulinskyj, at han ikke vil støtte Viktor
Janukovytj som præsidentkandidat, og at han ikke vil forlade blokken
"Vores Ukraine". "Hvis kongressen vedtager at støtte
Viktor Janukovytj som præsidentkandidat og træde ud af blokken
"Vores Ukraine", så nedlægger jeg mit hverv som LPU's 1.
næstformand og træder ud af partiet", sagde Mykola Zhulinskyj.
Zhulinskyj sagde, at han ikke er overbevist om, at
"Janukovytj vil forfægte de liberale værdier, når han har kunnet
tillade det, som skete i Mukatjevo". Zhulinskyj betonede dog, at
det var hans personlige holdning, at han ville forblive i blokken
"Vores Ukraine", og derfor ikke ville opfordre partifællerne
til det, fordi han "ikke ønsker splittelse. Media-Center-Kandidat.
UP.
Den landsdækkende ukrainske sammenslutning "Kvinder for
fremtiden" støtter premierminister Viktor Janukovytj som kandidat
til posten som Ukraines præsident. UNIAN's
korrespondent meddeler, at organisationens kongres, som blev afholdt i
går i Kiev, enstemmigt vedtog at støtte Janukovytj. Lederen af
"Kvinder for fremtiden", Valentyna Dovzhenko, sagde i sin tale
til kongressen, at organisationens hovedbestyrelse havde besluttet at
støtte præsidentkandidaten "ikke ud fra dennes
hensigtserklæringer, men hans holds reelle resultater".
Ifølge hende har "Kvinder for
fremtiden" grundigt undersøgt Janukovytjs indsats, rådført sig
med andre kvindeorganisationer og gennemført en meningsmåling. Ifølge
hende "vil folk gerne se deres præsident som en viljestærk og
kompetent person, som har erfaring med administrativt arbejde, stiller
krav til sig selv og omgivelserne og er konsekvent i sine handlinger. Ud
fra disse parametre er Janukovytj kommet ind på førstepladsen blandt
de forskellige kandidater", betonede Dovzhenko.
Desuden sagde hun, at Janukovytjs udtalelser og
hans program er sammenfaldende med "Kvinder for fremtiden"s
holdninger og erklærede mål, herunder i forhold til den politiske
reform og reformen af det lokale selvstyre.
"Jeg er sikker på, at vi som en politisk
kræft, der har næsten 90% af kvinderne, og som folk, der ikke er
ligeglade, er ansvarlige og vise, vil træffe den rigtige beslutning og
satse på en person, som med hele sit liv og sit virke har vist, at det
vigtigste for ham er mennesker og at det vigtigste for ham er den
konkrete sag", betonede Dovzhenko, da hun foreslog at støtte
Janukovytj som kandidat.
Som bekendt er Valentyna Dovzhenko nær veninde
med præsidentens hustru, Ljudmyla Kutjma, og i øvrigt er minister i
Janukovytjs regering. UP.
SDPU (o) vil støtte Viktor Janukovytj som præsidentkandidat ved
det forestående præsidentvalg. Det udtaler
lederen af de forenede socialdemokraters fraktion Leonid Kravtjuk i et
interview med Public Radio. Ifølge ex-præsidenten vil partiet
ikke opstille sin egen kandidat, eftersom tiden endnu ikke er kommet
til en egentlig SDPU (o) kandidat.
"De politiske partiers styrkeforhold og
hele situationen er af en sådan art, at vi ikke ser nogle reelle
muligheder for at stille vores egen kandidat op med henblik på at
vinde. Vi er imod at stille nogen op for opstillingens egen
skyld", siger Kravtjuk.
Lederen af SDPU (o)s fraktion siger, at han ikke
forstår mange af de politiske partier, som for anden og tredje gang
stiller deres politiker op som præsidentkandidat, selvom de på
forhånd ved, at resultatet bliver negativt.
SDPU (o)s kongres finder sted på lørdag i
Kharkiv. Som bekendt har Den centrale valgkommission allerede
registreret Viktor Jusjtjenko, Oleksandr Moroz, Oleksandr Rzhavskyj og
Viktor Janukovytj som præsidentkandidater. Torsdag planlægger CVK at
behandle ansøgningerne fra Petro Symonenko og Natalia Vitrenko. Af de
nuværende præsidentkandidater deltog Rzhavskyj, Symonenko, Vitrenko
og Moroz i det forrige præsidentvalg. UP.
Donetsks regionale afdeling af "Ukraines
regioners ungdomsforbund" har indgivet et søgsmål til Kievs
Handelsdomstol mod internetavisen "Ukrajinska Pravda (UP) for
ærekrænkende udsagn, oplyser forbundets hovedkvarter i Donetsk.
Med henvisning til monitoreringskomiteen
"Den studerende vælger frit!" offentliggjorde hjemmesiden
"Kastanjerevolutionen" den 29. juni 2004 en artikel om, at
man i Donetsks nationale universitet var ved at indsamle en gruppe
studerende, som skulle deltage i provokationer mod Viktor Jusjtjenkos
tilhængere i forbindelse med dennes opstillingsmøde i Kiev. Den 30.
juni viderebragte UP denne artikel på sin hjemmeside.
Donetsks regionale afdeling af "Ukraines
regioners ungdomsforbund" har henvendt sig repræsentanterne for
hjemmesiden "Kastanjerevolutionen" og "Ukrajinska
Pravda" med anmodning om at offentliggøre en dementi af denne
"bevidst forfalskede information og komme med en undskyldning
overfor Donetsk regionale organisation af "Ukraines regioners
ungdomsforbund", fordi Donetsk regionale organisation af
"Ukraines regioners ungdomsforbund" overhovedet ikke har
foretaget sig noget som helst i retning af de handlinger, som de er
blevet beskyldt for.
Mens repræsentanterne for
"Kastanjerevolutionen" afviste at føre forhandlinger,
valgte "UP"'s medarbejdere at bringe dementien, "som
imidlertid ikke har stillet os tilfredse".
"Derfor har Donetsk regionale organisation
af "Ukraines regioners ungdomsforbund"
besluttet at indgive et søgsmål til Kievs Handelsdomstol med krav om
beskyttelse af vores organisations ære og værdighed", meddeler
Donetsk regionale organisation af "Ukraines regioners
ungdomsforbund" . Interfaks-Ukrajina. UP.
SDPU (o) har opstillet Viktor Janukovytj som kandidat til posten som
Ukraines præsident. Taget i betragtning af, at medlem af partiets
politbureau Leonid Kravtjuk var den første til at foreslå Viktor
Janukovytj, er det ikke så underligt. Men efter at SDPU (o)
overraskende havde besluttet at udskyde kongressens afholdelse i en uge,
begyndte der i de politiske kredse at gå rygter om, at der kunne være
tale om et forsøg på at dumpe Janukovytj "i daglige tale
"Don") og stille Kutjma op til en 3. periode.
Men Kharkiv resulterede ikke i en Kutjma-3. I sin
tale på kongressen betonede Medvedtjuk, at kongressen bør løse den
vigtige opgave, som har en ikke mindre værdi end den politiske reform;
nemlig præsidentvalget i 2004.l
"I dag bliver det vigtigste politiske
spørgsmål for os formuleret meget enkelt: enten går de ind for
demokratiet eller også går de imod den politiske reform. Alt andet er
af det onde. Det drejer sig først og fremmest om at afslutte
realiseringen af forfatningsændringsforslagene. Vores parti var blandt
initiativtagerne til reformen, og for os er det en æressag at gøre alt
hvad der står i vores magt til at indføre en
parlamentarisk-præsidentiel styreform i Ukraine", sagde Medvedtjuk.
Samtidig betegnede det som en ikke mindre vigtig
opgave at forhindre, at "systemfjendtlige højrekræfter", der
tæller radikale nationalister og tilhængere af roserevolutioner,
kommer til magten.
SDPU (o)s leder betonede, at magten bør forblive
på centrumpartiernes hænder, og at Janukovytj er den eneste fra
centrum, som kan vinde. I den forbindelse henviste Medvedtjuk til
meningsmålingerne for april 2004, som viser, at 16-17% af vælgerne
støtter Janukovytj, men Jusjtjenko bliver støttet af 20–23%.
Dernæst tilføjede Medvetjuk, at flertallet af befolkningen
angiveligt tror på, at Janukovytj vinder valget, og at ukrainernes
håb om et bedre liv netop knytter sig til denne forventning.
Medvedtjuk begrundede sin støtte til Janukovytj
med, at denne går ind for den politiske reform og støtter de samme
grundlæggende synspunkter, som SDPU (o): at Ukraine ikke skal dukke
nakken overfor en ydmygende vestlig kritik, men søge efter et
ligeværdigt forhold. Dertil kræves, at vores stat har en
"karakterfast leder", der kan modstå pression fra enhver
kant. For at denne "karakterfaste leder" kommer til magten
lovede Medvedtjuk at mobilisere hele sit partis ressourcer, idet han
tilføjede, at valgkampen i 2004 for SDPU (o) bliver "et eksamen
i politisk modenhed".
"Teoretisk er vi temmelig velforberedte,
men i dag står vi ikke overfor en teoretisk, men en praktisk opgave.
Vi skal støtte en helt igennem handlingens og ikke ordenes
mand", skar Medvedtjuk igennem.
Samtidig fremhævede han, at hvis magten kommer
i hænderne på en politiker, der manipulerer med de menneskelige
følelser, så kan det ikke alene kaste landet flere år tilbage, men
også føre til en konflikt i samfundet.
Æresgæst Georgji Kyrpa lovede at være en
værdig arvtager for SDPU (o) og udvikle partiets principper. Desuden
fortalte han, at han havde arbejdet i tre regeringer - Jusjtjenkos,
Janukovytjs og... hvad var det nu den tredje hed (Kinakhs). Og kun hos
Janukovytj er der en systematik, mens Jusjtjenkos regering var
kendetegnet ved en total usikkerhed.
Videre gik diverse socialdemokrater op på på
talerstolen: maskinarbejdere og maskinmestre, USSR's helte,
landsbyoverhoveder m.v. Alle talte om, hvor gode socialdemokraterne
var, hvor meget oppositionen provokerede dem, at man burde støtte
Janukovytj, og lovede at give ham alle deres stemmer:
maskinarbejdernes, veteranernes og kollektivbøndernes stemmer m.v.
SDPU (o) delegerede fra Mukatjevo - en vis fru
Iliotio - sagde at man burde udbrede erfaringen fra Mukatjevo. Ifølge
hende er Mukatjevo det mest skandaløse eksempel på, hvordan
"Vores Ukraine" gennemfører valgkampe og valghandlinger.
Den stakkels kvinde havde aldrig set så mange parlamentsmedlemmer, og
hun troede nok, at hun var kommet til parlamentet, eller til den anden
transkarpatiske oversvømmelse, som denne gang bestod af deputerede.
"Men Jusjtjenko led et alvorligt nederlag,
Man kan ikke voldtage befolkningen i den grad, heller ikke selvom man
er messias. De fortæller mig, at Amerika ikke er enig i
valgresultatet. Jeg svarer, at jeg heller ikke er enig med
valgresultaterne i Amerika. Og hvad så? Det vigtigste ifølge den
flammende taler fra Mukatjevo var "at kunne parere stødet".
Endnu bedre der det "at kunne sende modstanderen til
tælling", som SDPU (o) er i stand til. Og "Vores
Ukraine" vil være længe om at komme sig over det slag".
"Vores Ukraine" er et klassisk eksempel. De har scoret et
selvmål, og forinden blev der scoret på straffespark mod
dem".
Efter en række andre indlæg, gik man over til
at stemme om Janukovytj som kandidat. 500 stemmer "for" mod
ingen "imod". Janukovytj er dermed SDPU (o)s officielle
præsidentkandidat. UP.
USA's ambassadør John Herbst anser SNG-landenes
præsidenters kritik af OSCE's virke som et eksempel på sovjetisk
tankegang.
Under en udsendelse på radio "Liberty" kommenterede
Herbst erklæringen fra lederne af ni af SNG-landene som "et
forsøg på at få de gamle sovjettider tilbage".
Som bekendt underskrev præsident Kutjma og
andre SNG-ledere under et uformelt møde i Moskva en erklæring, hvori
de beskyldte OSCE for at bevæge sig væk fra hovedprincipperne over
mod en monitorering af valget uden at tage hensyn til staternes
specifikke forhold og ved at bruge dobbelte standarder. I sin
kommentar sagde Herbst, at "OSCE spiller en fremtrædende rolle i
styrkelsen af demokratiet". "Ligesom dens forgænger under
den kolde krig spillede en sådan rolle, spiller OSCE i dag en sådan
rolle", betonede han.
I en kommentar til det kommende valg af Ukraines
præsident sagde Herbst, at "USA er overbevist om og tror meget
på, at det vil blive retfærdigt og ligeberettiget. "Præsident
Kutjma har allerede siddet ved magten i 10 år, og i disse år er der
sket en betydelig konsolidering af den ukrainske uafhængighed og
territoriale integritet, samt en økonomisk udvikling. I dag er det
meget vigtigt, at denne arv bliver kronet med organiseringen af et
virkeligt åbent og ærligt valg", betonede han.
"Præsident Kutjma har inviteret
internationale observatører, og det er meget vigtigt, så at alle
ukrainerne koncentrerer sig om at overholde de regler, som regulerer
valg, og så at der ikke er nogle forhindringer på deres vej",
sagde USA's ambassadør.
I en kommentar til valget i Mukatjevo sagde
Herbst: "Det var selvfølgelig en skændsel". "Det
ukrainske folk har virkelig grund til at være skuffet over det, som
skete. Men der kom også en meget alvorlig reaktion på disse
begivenheder. Som De ved førte de til, at den person, som var blevet
valgt under meget mystiske omstændigheder, for at sige det mildt,
besluttede sig for ikke at blive på denne post".
"Jeg føler, at Mukatjevo har demonstreret,
at når det ukrainske samfund begynder at koncentrere sig, når det
europæiske fællesskab begynder at koncentrere sig om nogle problemer
i valghandlingen, så kan det naturligvis ikke andet end give et
resultat", påpegede ambassadøren.
Herbst sagde også, at "præsident Kutjma
har vist tegn på at være en virkelig statsmand, da han sagde, at han
ikke vil stræbe mod at stille op til en 3. periode".
Under interviewet med "Liberty" sagde
Herbst, at det i forhold til vestlige standarder ikke er nødvendigt,
at Janukovytj træder tilbage fra posten som premierminister under
præsidentvalget. "Jeg tror, at det er en meget udbredt praksis i
demokratiske samfund, at de personer, som lige nu indtager et bestemt
embede, men stiller op til et endnu større embede, at sådanne
mennesker fortsætter med sin embedsudøvelse i forbindelse med
rundrejsen i landet eller under mødet med personerne. Heri ser jeg
ikke noget mærkeligt eller ekstraordinært set ud fra en traditionel
demokratiforståelse", sagde ambassadøren.
På spørgsmålet om USA's holdning til
efterforskningen af Gongadze-sagen sagde Herbst, at han er uenig i, at
USA's holdning er blevet blødgjort. "Det, som skete med Gongadze,
var virkeligt forfærdeligt, Og der er mange spørgsmål omkring det,
som skete, som ikke har fundet noget svar, og efterforskningen er
heller ikke afsluttet. Men vi vil meget gerne have, at denne
efterforskning bliver ført til enden. Men indtil videre ser vi ikke
noget særlige fremskridt", tilføjede USA's ambassadør.
USA's ambassadør John Herbst siger, at
ibrugtagningen af olieledningen "Odesa-Brody" i sydgående
retning til transport af russisk olie vil få en negativ betydning for
forholdet mellem Ukraine og Vesten.
"Hvis der virkelig er blevet truffet en
beslutning om at ændre olieledningens retning, kan det ikke andet end
få en betydning for ukrainernes velstand og tilrettelæggelsen af
relationerne mellem Ukraine og de vestlige lande", - siger Herbst
i et interview med radio "Liberty". Ifølge ham vil
reversudnyttelsen "ikke alene få en betydning for Ukraines
energipolitiske uafhængighed, men også for dens forretningsmæssige
relationer med de vestlige partnere".
Som bekendt fjernede regeringen i sidste uge
ordene om, at "Odesa-Brody" kun skal bruges i vestgående
retning, fra sin resolution, mens selskabet "Ukrtransnafta"
fik tilladelse til at indgå en aftale med det russiske selskab TNK om
en transport af olien fra Brody til Odesa, altså i sydgående retning.
Samtidig udtaler Herbst: "indtil videre har
jeg ikke helt forstået det". "Jeg tror, at flertallet af
ukrainerne heller ikke helt har forstået, hvad der lige nu sker med
olierørledningen "Odesa-Brody". Herbst siger, at det ikke
giver nogen mening for Ukraine at bruge ledningen i sydgående
retning. "Der er ingen tegn på, at olien vil flyde gennem
Ukraine, hvis "Odesa-Brody" bliver brugt i modsatte retning.
Hvis retningen bliver ændret, så vil den olie, som i dag løber
gennem olieledningen ved Dnepr eller ad jernbanevejen, flyde fra Brody
til Odesa".
"Og selvfølgelig indeholder de rapporter,
som vi læser, og de informationer om beslutningen om at ændre
retningen, ikke nogen som helst detaljer i denne aftale, som der er
tale om. Men premierminister Janukovytj er interesseret i landets
opblomstring, og han forstår den strategiske betydning af, at den
kaspiske olie flyder vestpå", betonede Herbst.
"Det ville være meget trist, hvis der blev
truffet en beslutning, som strider mod de nationale interesser",
tilføjede ambassadøren.
Samtidig udtrykte Den europæiske Kommission sin
bekymring for den indflydelse, som beslutningen om en reversudnyttelse
kunne få for en mere permanent udnyttelse af "Odesa-Brody".
Desuden fremhævedes den øgede risiko for miljøet i
Sortehavsregionen og Bosporusstrædet, samt energisikkerheden for de
ressourcer, som leveres fra Ukraine til Centraleuropa, påpeger Interfaks-Ukrajina.
Samtidig med det siger det russisk-britiske
selskab TNK-BP, at man planlægger årligt at transportere 1,3 - 1,4
mill. tons olie gennem "Odesa-Brody" i sydgående retning.
Selskabets leder Leonid Gorodetskyj oplyser, at en række russiske
selskaber, som tidligere foreslået, ville stå for transporten af 9
mill. tons olie om året, og at denne mængde olie ville blive delt
imellem dem proportionelt. TNK-BP's andel vil være på ca. 15%. UP.
Udover TNK-BP har LUKOIL,YUKOS, "Sibneft"
og "Slavneft" ifølge Gorodetskij udtrykt interesse i at
transportere deres olie ad "Odesa-Brody" i sydgående
retning.
Beslutningen om at anvende olieledningen "Odesa-Brody" i
en sydgående retning er et midlertidigt skridt,
oplyser den ukrainske regerings pressetjeneste.
Ifølge pressetjenesten "er man stadigvæk i gang med at skabe de
kommercielle og organisatoriske forudsætninger for at transportere
den lette kaspiske olie til Europa via "Odesa-Brody"
ledningen. Således har selskabet "Ukrtransnafta" undersøgt
forslag fra "NK KazMunajGas", "SOMPetrol", det
ukrainsk-kazakiske selskab "Trans-Jug", selskabet "Lotos",
PKN "Orlen" og selskabet "Chevron/Texaco" om at
levere olie med lille svovlindhold.
Desuden, hævder regeringen, er nødvendigheden
af en beslutning om en sydgående anvendelse af olieledningen betinget
af, at det i de nærmeste tre år vil være umuligt at anvende
olieledningen "Odesa-Brody" i retning af Brody. Regeringen
anfører følgende årsager:
- indtil videre foreligger der ikke nogen
olierørledning, som vil kunne føre olien ud på de nordeuropæiske
markeder (Polen, Tyskland), og tidsfristerne for planlægningen og
byggeriet af disse udgør mindst tre år (omkostningerne ved byggeriet
skønnes at beløbe sig til 500 mill. euro, og for overhovedet at
tiltrække de fornødne investeringer er det nødvendigt, at de
potentielle brugere af olierørledningens ydelser forpligter sig,
hvilket de endnu ikke har gjort);
- det er heller ikke teknisk muligt at
transportere lette sorter af olien af det eksisterende europæiske
olieledningsnet (minimumsinvesteringen er på 45 mill. euro);
- Den kaspiske region har en utilstrækkelig ressourcebase. Det vil
sige, at den olieudvinding, som er planlagt for de næste tre år,
allerede er blevet fordelt på de vigtigste aftagerretninger, og
"Odesa-Brody" er ikke iblandt disse;
- det er nødvendigt at tilbagebetale de 884
mill. UAH, som statslige virksomheder har investeret til byggeriet af
olierørledningen Odesa-Brody og havneterminalen "Pivdennyj",
der reelt har stået stille i over to år.
Som det påpeges i pressemeddelelsen "er
TNK-BP's forslag om at anvende olierørledningen "Odesa-Brody"
til at transportere russisk olie betydeligt bedre ud fra en økonomisk
betragtning end andre selskabers forslag, som opererer med transport
af kaspisk olie i retning af Tjekkiet og Polen".
Accepten af ovennævnte forslag gør det muligt
for Ukraine at få et udbytte på 91,8 mill. US$. "Som bekendt
opererer forslaget fra selskabet TNK-BP en anvendelse af
olierørledningen til transport af den russiske olie "Yurals"
i et omfang af 9 mill. tons årligt. Desuden giver selskabet en
kreditstøtte ved købet af de 425.000 tons teknologisk olie, der skal
bruges til at udfylde olierørledningen Odesa-Brody", minder
regeringens pressetjeneste om.
På trods af det bekræfter Ukraine sin
interesse i udviklingen af Den euro-asiatiske olietransportkorridor,
nærmere: færdigopførelsen af olierørledningen Brody-Plock",
fremhæves det i regeringens pressemeddelelse.
Efter ukrainsk opfattelse er "det forhold,
at man reelt allerede har afsluttet forberedelsen til underskrivelsen
af en stiftelsesaftale mellem selskabet "Ukrtransnafta" og
PERN "Przyjazn" om etableringen af et ukrainsk-polsk
joint-venture "Sarmatia" en bekræftelse på konsekvensen
fra ukrainsk side i forhold realiseringen af projektet Den
euroasiatiske olietransportkorridor".
Den 5. juli 2004 tog regeringen, som tidligere oplyst, bestemmelsen om
at anvende "Odesa-Brody" i den europæiske retning ud af sin
præliminære resolution. UP.
Lederen af Det kommunistiske parti og præsidentkandidat Petro
Symonenko siger, at myndighederne i Donetsk forhindrer ham i at mødes
med vælgerne. Udtalelsen kom i Mariupol i Donetsk-regionen, hvor
Symonenko er på besøg, oplyser "Public Radio" med
henvisning til Ukrajinski Novyny. "Jeg kan se grupper, som
arbejder helt bevidst", påpegede Symonenko. Ifølge ham lukkede
man i landsbyen Telmanovo en klub, hvor han havde planlagt at holde
møder med folk. Formanden for kommunisterne konstaterede også, at
politiet og Telmanovos statsadministration ikke havde tildelt ham en
øget bevogtning under vælgermøderne.
Ifølge Symonenko besluttede byen Jenakievos
statsadministration at gennemføre møder for virksomhedsmedarbejdere
med henblik på at forbyde dem at deltage i møderne med
kommunisternes leder. Oprindelig skulle mødet have været afholdt i
kulturpaladset. Symonenko påpeger, at hvis Jenakievos administration
nægter ham at mødes med vælgerne i det lokale, som var planlagt,
så vil han tale med folk på åben gade. "Det går udmærket,
når vi holder møderne på åben gade", forsikrede KPU's leder.
Symonenko ankom til Donetsk-regionen for at
mødes med vælgerne i dagene 13-15. juli. Om tirsdagen besøgte denne
præsidentkandidat Mariupol. Onsdag-torsdag skal han besøge Donetsk,
Horlivka, Jenakijevo, Kramatorsk, Konstantinovka, samt landsbyerne
Telmanovo og Starobesheve.
I det seneste års tid er Ukraine rykket op
fra en 75. til en 70. plads på FN's udviklingsprograms (UNDP) årlige
liste over, hvilke lande det er bedst at bo i. Ukraines placering er
dog dårligere end de to nabolandes - Ruslands og Belarus', oplyser Radio
Liberty.
UNDP's fungerende permanente repræsentant i
Ukraine, Manoge Basnet, præsenterede i går de ukrainske journalister
for resultatet af undersøgelsen, idet han understregede, at et af de
vigtigste temaer i årets beretning har været at undersøge, hvordan
det i hele verden forholder sig med respekt for en racemæssig og
etnisk forskelligartethed samt det religiøse tilhørsforhold hos
personer, der bor ved siden af hinanden. Som et eksempel nævnte
Manoge Basnet FN's succesfulde udviklingsprogram på Krim: "De
etniske konflikter, som tidligere har været potentielt sprængfarlige
i Krim, er i dag formentlig fortid", sagde han.
"Disse problemer er allerede overvundet.
Selvfølgelig bør man også fremover arbejde i denne retning og
undersøge, hvordan man bedst kan integrere det krim-tatarske folk
uden at russere og ukrainere får det dårligere. Man bør naturligvis
blive enige om, hvilket sprog man vil bruge i skolerne - krim-tatarsk,
ukrainsk eller russisk", sagde Basnet. "Disse problemer
findes også på Krim i dag. Men vi tror, at løsningen af disse
problemer ikke bør finde sted militært, som det skete i Kosovo og
selv i Tjetjenien", tilføjede han.
Hvert eneste år udarbejder FN et indeks over
den menneskelige udvikling i de forskellige lande. De vigtigste
parametre er middellevetiden, uddannelsesniveauet samt BNP pr.
indbygger i forhold til en købekraft målt i US$.
Ukraine er fra en 45. plads i 1994 (det år,
hvor USA iværksatte den første store hjælpepakke i forhold til
Ukraine, red.) over en 102. plads i 1998 kravlet tilbage på en 70.
plads i år blandt i alt 177 lande. Allerbedst er det at leve i Norge,
Sverige, Canada og Belgien. USA er på 8. pladsen, Polen på 37.
pladsen, Rusland nr. 57 og Belarus nr. 62 - 8 placeringer over
Ukraine. UP.
De seneste dage har budt på personalerokader i USA's
udenrigsministerium, som gør det til en vittighed at tale om, at USA
arbejder for en sejr til Jusjtjenko. Myterne bliver nedbrudt af omrokeringerne i udenrigstjenesten i Washington. Hele det hold,
som har beskæftiget sig med Ukraine, er i realiteten blevet
udskiftet, skriver UP.
Således har Steven Pifer - den mest højtstående embedsmænd, der
har beskæftiget sig med Ukraine, taget sin afsked. Som USA's
tidligere ambassadør i Ukraine overlevede han præsidentvalget i 1999
og havde et meget indgående kendskab til de lokale realiteter. De
senere år arbejdede han som assistent for vice-udenrigsministeren
for europæiske og euroasiatiske anliggender og besøgte Kiev flere
gange. Faktisk var det netop ham som stod for udarbejdelsen af
Ukraine-politikken i forhold til Colin Powells stedfortræder
Elisabeth Jones.
Pifers stilling blev den 6. juli overtaget af John Tafft, som indtil
for nylig har arbejdet som USA's ambassadør i Litauen, oplyser
nyhedsbureauet ArtUkraine. I sin nye stilling bliver Tafft kurator for
udenrigsministeriets europæiske bureaus forskellige afdelinger, som
har ansvaret for relationerne til Ukraine, Rusland, Moldova og Belarus.
Desuden skal han koordinere kontorerne for de politiske og regionale
relationer indenfor ikke-spredning af atomvåben, hjælp indenfor
eksportkontrol m.v.
Ukraines nye kurator har aldrig tidligere beskæftiget sig med landet.
Måske hvis man lige ser bort fra årene fra 1989 til 1992, hvor han
arbejdede som vice-direktør i USA's udenrigsministeriums USSR-kontor.
Til gengæld har Tafft arbejdet som USA's stedfortrædende ambassadør
i Moskva i årene 1996 til 1999. Han har været karrierediplomat siden
1972 med speciale i europæiske forhold. Tafft har også været
rådgiver i internationale spørgsmål (næstkommanderende) ved det
nationale militære college i Washington.
"De baltere, som bor i Washington, taler meget positivt om
Taffts arbejde i Litauen. Han fik med succes løst en række svære
problemer og hjalp Litauen med at træffe de rigtige beslutninger i
vanskelige situationer", påpeger "Action Ukraine Report".
Årsagerne til Pifers afgang kan være forskellige. Visse
eksperter, som UP har adspurgt, fandt det underligt, at den
forholdsvis unge Pifer ikke bare forlader embedet, men går på pension
og ikke længere vil arbejde i udenrigsministeriet. "Mirror
Weekly" kommer med en række teorier om, hvorfor Pifer forlod
stillingen. Ifølge et af rygterne kunne han ikke enes med ledelsen,
mens et andet rygte taler om, at han blev forbigået i forbindelse med
en ambassadørstilling, som han længe havde ønsket sig. Samtidig
anser UP's amerikanske kilder det for usandsynligt for amerikansk
bureaukrati, at en karrierediplomat, og da slet ikke den flegmatiske
Pifer, "smækker med døren".
Udover Pifer vil også den tidligere direktør for Ukraine, Moldova og
Belarus i det europæiske og euroasiatiske kontor, Mark Taplin,
forlade sin post ved sommerens udgang. Forinden havde Taplin arbejdet
i ambassaden i Kiev og havde en glimrende forståelse af forholdene i
Ukraine. Han vil blive erstattet af Karen Stewart, som har arbejdet
som USA's viceambassadør i Belarus. Taplin gør klar til at
fortsætte karrieren i Rumænien - en stat, som for nylig blev medlem
af NATO.
Udskiftningerne af Pifer og Taplin er imidlertid ikke de eneste
rokader i det amerikanske udenrigsministeriums "ukrainske
sektor". Ifølge "Action Ukraine Report" udløb i
sidste uge embedsperioden for July Nutter, som var vice-direktør med
ansvar for Ukraine i Ukraine, Moldova og Belarus-kontoret. Hun
erstattes af Markus Mi
cheli, som indtil for nylig har arbejdet
i Moskva-ambassaden, selvom hans tidligere mission også indbefattede
en tur i Ukraine.
Peter Higgins - Ukraine-sektorens økonomisk
ansvarlige og dr. Paul Carter, som er Ukraine-sektorens politisk
ansvarlige, vil fortsætte med at arbejde i deres stillinger i
Ukraine, Moldova og Belarus kontoret.
Desuden har en anden af udenrigsministeriets
top-eksperter indenfor Ukraine; nemlig den forrige ambassadør i Kiev,
Carlos Pasqual, fået en ny stilling. Han har forladt stillingen som
koordinator for USA's hjælp i bureauet for Europa og Euroasien og
overgået til en topstilling i udenrigsministeriet, som har noget at
gøre med de såkaldte postconflict states, oplyser "Action
Ukraine Report". Til Pasquals afløser er udnævnt hans hidtidige
stedfortræder, Tom Adams.
En sådan revolution lige inden det afgørende
præsidentvalg i Ukraine virker i det mindste overraskende. Men UP's
kilder opfordrer til ikke at drage nogle forhastede konklusioner på
baggrund af omrokeringerne, eftersom der er tale om, at diplomaternes normerede
ansættelsesperiode er udløbet. Det bureaukratiske apparat er
ligeglad med, at en stat med 50 millioner indbyggere på den anden
side af oceanet får sin skæbne beseglet.
Radio Liberty henviser ligeledes til USA's
udenrigsministerium, som hævder, at omrokeringerne ikke vidner om
mindskelsen af vigtigheden af Ukraine for USA. Ifølge en
repræsentant for udenrigsministeriets pressetjeneste vil den
amerikanske ambassade i Kiev spille en afgørende rolle i reaktionerne
på begivenhederne i Ukraine inden og under præsidentvalget i Ukraine.
Men selvom man tager det i betragtning, er det
åbenlyst, at der vil opstå problemer omkring kommunikationen mellem
de amerikanske diplomater i den ukrainske hovedstad og Washington. Det
er mennesker, som har specialiseret sig indenfor Rusland og Belarus,
der nu skal til at arbejde med Ukraine. Lige nu er mange af dem på
ferie, og det vil tage dem flere måneder at sætte sig ind i sagerne
i Ukraine. Og det vil være godt, hvis de når det inden
præsidentvalget og ikke efter det. UP.
Det britiske tidsskrift "Jane's Intelligence Digest"
oplyser, at NATO, Den europæiske Union og OSCE er bekymret over
muligheden af, at resultatet af præsidentvalget i Ukraine vil føre
til en international krise. Det oplyser "Voice of America"s
ukrainske tjeneste.
Selvom den nuværende præsident Kutjma har
lovet at afholde et ærligt og gennemskueligt valg, mindskes antallet
af dem, som fortsat tror på disse forsikringer, skriver tidsskriftet.
"De statskontrollerede massemedier lovsynger Kutjmas yngling,
premierminister Viktor Janukovytj, oppositionen har næsten ingen
adgang til de statslige eller private Tv-kanaler og lider derudover
under de miskrediteringskampagner, som er rettet mod den", hedder
det i artiklen.
Den europæiske Union, NATO og USA har advaret
Kutjma om, hvilke følger det kan få for Ukraine, at valget ikke
bliver frit og ærligt. Sådanne trusler, påpeges det i artiklen, vil
imidlertid kun blive effektive, hvis Kutjma er åben i sit ønske om
at slutte Ukraine til Eurounionen og NATO, da Ukraine fortsat oplever
de værste tider, hvad demokratisk udvikling angår.
Desuden bliver det understreget i artiklen, at de internationale
organisationers advarsler kan blive ignoreret som følge af to andre
årsager.
Den første årsag er, at Kutjma har fået et
tillidsvotum af Bush's regering for at sende det største ikke-NATO
kontingent til Irak. Den anden årsag er det tomme i truslerne fra Den
europæiske Union, eftersom denne ikke har stillet Ukraine medlemskab
i udsigt. Derfor kan Bruxelles på ingen måde tvinge Ukraine til at
spille efter reglerne, påpeges det i artiklen. Kutjma og hans
allierede frygter kun to mulige scenarier, hvis valget ikke bliver
anerkendt som frit og retfærdigt.
Det første "skrækscenarium" er, at
USA annullerer visa til alle højtstående embedsmænd, som de
allerede har gjort det i forhold til Belarus og
Transdniestr-republikken, og indleder undersøgelser af de ukrainske
oligarkers bankkonti i udlandet, som fx på De britiske Virgin Islands
- som er Ukraines 5. største udenlandske investor.
Det andet "skrækscenarium", som
vækker Kutjmas bekymring består i, at OSCE og Europarådet
underkender resultatet af præsidentvalget. En sådan underkendelse
kan også føre til annulleringer af visa og Ukraines internationale
isolation.
Hvis Vesten derfor virkelig ønsker, at Kutjma
skal overholde sine ord om, at han vil afholde et retfærdigt og frit
valg, bør begge disse trusler bliver fremsat entydigt og klart. For
Kutjma vil næppe tillade afholdelsen af et frit valg, med mindre der
bliver lagt et hårdt pres på ham.
Jane's International Digest skriver endvidere,
at Kutjma og hans allierede ikke anser et medlemskab af NATO for at
være en tvingende nødvendighed, som kræver afholdelsen af virkelige
demokratiske reformer og frie valg. Administrationen planlægger at
udsætte forsøgene på at træde ind i NATO til 2009-2013.
Dette er nødvendigt for at sikre nok tid til, at Janukovytj i
overgangsfasen efter Kutjma tilbagetræden kan styrke Ukraines
førende oligarkers dominans, påpeger det britiske tidsskrift. UP.
Kreditværdighedsinstitutionen Standard & Poors har forhøjet
Ukraines langsigtede kreditværdighed fra "B" til B+".
Den kortsigtede kreditværdighed forbliver uændret, mens rating
prognosen er forblevet stabil, oplyser radio Liberty
onsdag.
Standard & Poor’s begrunder opjusteringen
af den langsigtede ukrainske suveræne kreditværdighed med landets
ydre likviditetsindikator, det niveau den vedtagne statsgæld er på,
en stærk økonomisk vækst samt et godt potentiale for den videre
udvikling.
Landet har en aftale med IMF, Nationalbanken har
akkumuleret 9 mia. dollars i valutareserver, og nødvendigheden af
ydre finansiering er derfor mindsket. Alle disse faktorer, samt den
relativt flerstrengede økonomi, har ført til, at landets
kreditværdighed er blevet bedre, siger analytiker fra Standard &
Poor’s Luc Marshan til radio Liberty.
Reelt betyder vurderingen, at regeringen i år
ikke bør få problemer med at udbetale sin udenlandske gæld.
På længere sigt - og det er kendetegnende for
den investeringsrating sammenlignet med den kategori, som Ukraine
befinder sig i for øjeblikket - skal landet endnu tilbagelægge
et stykke vej for at indhente Kazakhstan, påpeger analytikeren.
"For at komme fra kategori "B"
til øverste trin, og Ukraine befinder sig endnu på et meget lavt
niveau, har landet brug for strukturelle økonomiske og politiske
ændringer. For at få en langsigtet vækst har man brug for politiske
institutioner, som kan understøtte den. Ellers vil denne vækst kunne
vare en to-tre år, hvorefter der vil komme en ny krise", siger
Marshan.
Han tilføjer, at Ukraine "ikke engang er
nået op på Kazakhstans niveau, som har kreditværdigheden ""ВВВ-",
og Ukraine har endnu ikke den gennemsigtighed i økonomien, som
Kazakhstan allerede kan fremvise, og hvad der er endnu vigtigere - så
er der i dette land en konsensus om nødvendigheden af reformer og om
disses retning".
Marshan betoner, at Ukraine fortsætter med at
være alt for afhængig af det russiske marked og af fraværet
af en bevidsthed blandt eliterne om den nationale interesse: "Til
Rusland sælger I levnedsmidler, metal, mange forbrugsvarer, og
desuden videresælger I visse russiske energiressourcer".
"Rusland oplever i øjeblikket en fremgang,
og det er en del af forklaringen på jeres økonomiske succes, men
Rusland selv er alt for afhængig af oliepriserne, og der har vi det
ømme punkt ikke alene i den russiske, men også i den ukrainske
økonomi", forklarer han.
"Men uanset det, så har ukrainsk økonomi
en større spredning end den russiske. Men der er fortsat nogle
strukturelle problemer og de vigtigste af dem hænger sammen med
regeringens manglende politiske evne til at føre en konsekvent
reformpolitik", mener Marshan.
Hvad den ukrainske statistiks pålidelighed
angår, som visse russiske analytikere var begyndt at sætte
spørgsmålstegn ved, mener analytikeren fra Standard & Poor's, at
den hverken er dårligere eller bedre end statistikken i de lande, som
befinder sig i kategorien "В". UP.
Ukraines kommunistiske parti (det fornyede) vil støtte Det
socialistiske Partis leder, Oleksandr Moroz ved det ukrainske
præsidentvalg den 31. oktober. Beslutningen herom
blev truffet af 235 delegerede på KPU (o)'s 6. kongres, som blev
afholdt i går i Kiev.
Partileder Mykhajlo Savenko understregede i sin
tale til kongressen, at "netop Moroz vil kunne vinde den 2.
valgrunde, hvis de vestreorienterede stemmer på ham". Kongressen
vedtog også en henvendelse til Ukraines kommunister og det ukrainske
folk. KPU (det fornyede) opfordrer landets kommunister til at forene
sig omkring ideen om at vinde valget og støtte Moroz som kandidat.
"Hvis vi i 1. valgrunde arbejder for Petro
Symonenko (KPU's leder) og han kommer i 2. valgrunde, så vil han i 2.
valgrunde gentage sit resultat fra 1999 med 37%, muligvis mindre. Og
det betyder, at vi ved at stemme på Symonenko bare får Viktor
Janukovytj - Kutjma den 3", - påpeges det i henvendelsen.
"I dag kan vi se en fælles kandidat til
præsidentposten, der har en folkelig opbakning - Oleksandr
Moroz, som i 2. valgrunde kan besejre såvel Janukovytj som Jusjtjenko",
argumenterer de fornyede kommunister. I kongressens appel til det
ukrainske folk bliver det blandt andet understreget, at grundlaget for
en effektiv udvikling af Ukraine bør blive "folkets kontrol med
alle produktionssfærerne, landets sociale liv, og kontrollen med
styret".
"Ved siden af markedsøkonomien bør der
udvikle sig en planøkonomi, som vil gøre det muligt at undgå
energi- og fødevarekriser samt andre kriser", hedder det i
dokumentet, hvor det blandt andet understreges, at middelklassen bør
være pejlemærket for borgernes sociale liv.
Desuden går KPU (o) ind for etableringen af et
sikkert sygesikringssystem, der er tilgængelig for alle, idet der
også understreges, at lønnen, såvel som pensionen, ikke bør være
under eksistensminimum.
Partiet påpeger endvidere, at Ukraine bør stå
udenfor forskellige blokke, og at afsendelsen af soldater til Irak
strider mod folkets vilje. Som det påpeges i henvendelsen afspejler
netop Moroz' program i flertallet af dets punkter holdningerne i KPU (o)s
manifest og tager sigte på at løse de ovennævnte problemer, og
derfor har kongressen besluttet at støtte ham som kandidat ved
præsidentvalget.
KPU (det fornyede) blev indregistreret i
foråret 2000. Interfaks-Ukrajina. UP.
URGING THE GOVERNMENT OF UKRAINE TO ENSURE A DEMOCRATIC,
TRANSPARENT, AND FAIR ELECTION PROCESS FOR THE PRESIDENTIAL ELECTION
ON OCTOBER 31, 2004 -- (Senate - July 22, 2004)
Mr. FRIST. A concurrent resolution (S. Con. Res. 106)
urging the Government of Ukraine to ensure a democratic, transparent,
and fair election process for the presidential election on October 31,
2004.
There being no objection, the Senate proceeded to
consider the concurrent resolution.
Mr. CAMPBELL. Mr. President, I rise to urge
passage of S. Con. Res. 106, a bipartisan resolution calling upon the
Government of Ukraine to ensure a democratic, transparent and fair
election process for the presidential elections scheduled to be held
in late October. This resolution, by encouraging fair, open and
transparent elections, is a concrete expression of the commitment of
the U.S. Congress to the Ukrainian people.
The resolution underscores that an election
process and the establishment of a genuinely democratic political
system consistent with Ukraine's freely undertaken OSCE commitments is
a prerequisite for Ukraine's full integration into the Western
community of nations as an equal member, including into NATO. The
October elections will be vital in determining Ukraine's course for
years to come. They present the Ukrainian authorities with a real
opportunity to demonstrate their commitment to OSCE principles and
values.
As cochairman of the Helsinki Commission, I would
point out that Ukrainian President Leonid Kuchma recently cosigned a
Declaration with Russia and leaders of several other independent
former Soviet states criticizing the OSCE for focusing too much
attention on human rights and democratization. While disappointing,
this diatribe is not surprising given the fact that under President
Kuchma's leadership, Ukraine's record in such as media freedoms,
elections, the rule of law and corruption has moved in the wrong
direction. It is up to the OSCE states, including Ukraine, to
implement their freely undertaken OSCE commitments and to take
corrective measures if necessary--something I hope the Ukrainian
authorities will be mindful of in the run-up to the elections.
Ukraine's pre-election environment has already
been decidedly problematic and of great concern to the United States
and the international community. The pending resolution, S. Con. Res.
106, focuses squarely on key problem areas, including increasing
control and manipulation of the media and attempts by national
authorities to limit access to international broadcasting, including
Radio Liberty. Among other concerns are the serious obstacles to free
assembly and a free and fair political campaign as well as substantial
irregularities in several recent elections, most notably, the mayoral
election held in April in the western Ukrainian city of Mukacheve.
This election was marred by intimidation, violence, fraud and
manipulation of the vote count, electoral disruptions and
irregularities.
According to the most recent report of the
nonpartisan Ukrainian nongovernmental Committee of Voters of Ukraine:
There was no improvement in the political
environment in June compared to April and May. Instead, CVU observed
an increase in the number of cases of government pressure on the
opposition designed to impede their activities. Potential candidates
did not enjoy equal access to the media....... The level of criminal
interference in the pre-election process remains very high, thus
threatening free elections.
[Page: S8795] GPO's PDF
S. Con Res. 106 outlines those measures the
Ukrainian authorities need to take--consistent with their own laws and
international agreements--for a free, fair, open and transparent
election process. The Ukrainian authorities at all levels, including
the executive, legislative and judicial branches, need to ensure an
election process that enables all of the candidates to compete on a
level playing field. This includes the various ministries and agencies
involved directly or indirectly in the elections process, as well as
Ukraine's courts.
Ukraine's October presidential elections should
be a watershed for the future direction of that country of great
potential. Ukrainian authorities need to radically improve the
election environment if there is to be hope for these elections to
meet OSCE standards. By doing so, they will go a long way in restoring
the trust of the citizens of Ukraine and strengthening Ukraine's
independence and democracy.
Mr. FRIST. Mr. President, I ask unanimous consent
that the resolution be agreed to, the preamble be agreed to, the
motion to reconsider be laid upon the table, and that any statements
relating to the resolution be printed in the RECORD.
The PRESIDING OFFICER. Without objection, it is
so ordered.
The concurrent resolution (S. Con. Res. 106) was
agreed to.
The preamble was agreed to.
The concurrent resolution, with its preamble,
reads as follows:
S. Con. Res. 106
Whereas the establishment of a democratic,
transparent, and fair election process for the 2004 presidential
election in Ukraine and of a genuinely democratic political system are
prerequisites for that country's full integration into the Western
community of nations as an equal member, including into organizations
such as the North Atlantic Treaty Organization (NATO);
Whereas the Government of Ukraine has accepted
numerous specific commitments governing the conduct of elections as a
participating State of the Organization for Security and Cooperation
in Europe (OSCE), including provisions of the Copenhagen Document;
Whereas the election on October 31, 2004, of
Ukraine's next president will provide an unambiguous test of the
extent of the Ukrainian authorities' commitment to implement these
standards and build a democratic society based on free elections and
the rule of law;
Whereas this election takes place against the
backdrop of previous elections that did not fully meet international
standards and of disturbing trends in the current pre-election
environment;
Whereas it is the duty of government and public
authorities at all levels to act in a manner consistent with all laws
and regulations governing election procedures and to ensure free and
fair elections throughout the entire country, including preventing
activities aimed at undermining the free exercise of political rights;
Whereas a genuinely free and fair election
requires a period of political campaigning conducted in an environment
in which neither administrative action nor violence, intimidation, or
detention hinder the parties, political associations, and the
candidates from presenting their views and qualifications to the
citizenry, including organizing supporters, conducting public meetings
and events throughout the country, and enjoying unimpeded access to
television, radio, print, and Internet media on a non-discriminatory
basis;
Whereas a genuinely free and fair election
requires that citizens be guaranteed the right and effective
opportunity to exercise their civil and political rights, including
the right to vote and the right to seek and acquire information upon
which to make an informed vote, free from intimidation, undue
influence, attempts at vote buying, threats of political retribution,
or other forms of coercion by national or local authorities or others;
Whereas a genuinely free and fair election
requires government and public authorities to ensure that candidates
and political parties enjoy equal treatment before the law and that
government resources are not employed to the advantage of individual
candidates or political parties;
Whereas a genuinely free and fair election
requires the full transparency of laws and regulations governing
elections, multiparty representation on election commissions, and
unobstructed access by candidates, political parties, and domestic and
international observers to all election procedures, including voting
and vote-counting in all areas of the country;
Whereas increasing control and manipulation of
the media by national and local officials and others acting at their
behest raise grave concerns regarding the commitment of the Ukrainian
authorities to free and fair elections;
Whereas efforts by the national authorities to
limit access to international broadcasting, including Radio Liberty
and the Voice of America, represent an unacceptable infringement on
the right of the Ukrainian people to independent information;
Whereas efforts by national and local officials
and others acting at their behest to impose obstacles to free assembly,
free speech, and a free and fair political campaign have taken place
in Donetsk, Sumy, and elsewhere in Ukraine without condemnation or
remedial action by the Ukrainian Government;
Whereas numerous substantial irregularities have
taken place in recent Ukrainian parliamentary by-elections in the
Donetsk region and in mayoral elections in Mukacheve, Romny, and
Krasniy Luch; and
Whereas the intimidation and violence during the
April 18, 2004, mayoral election in Mukacheve, Ukraine, represent a
deliberate attack on the democratic process: Now, therefore, be it
Resolved by the Senate (the House of
Representatives concurring), That Congress--
(1) acknowledges and welcomes the strong
relationship formed between the United States and Ukraine since the
restoration of Ukraine's independence in 1991;
(2) recognizes that a precondition for the full
integration of Ukraine into the Western community of nations,
including as an equal member in institutions such as the North
Atlantic Treaty Organization (NATO), is its establishment of a
genuinely democratic political system;
(3) expresses its strong and continuing support
for the efforts of the Ukrainian people to establish a full democracy,
the rule of law, and respect for human rights in Ukraine;
(4) urges the Government of Ukraine to guarantee
freedom of association and assembly, including the right of candidates,
members of political parties, and others to freely assemble, to
organize and conduct public events, and to exercise these and other
rights free from intimidation or harassment by local or national
officials or others acting at their behest;
(5) urges the Government of Ukraine to meet its
Organization for Security and Cooperation in Europe (OSCE) commitments
on democratic elections and to address issues previously identified by
the Office of Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) of the
OSCE in its final reports on the 2002 parliamentary elections and the
1999 presidential elections, such as illegal interference by public
authorities in the campaign and a high degree of bias in the media;
(6) urges the Ukrainian authorities to ensure--
(A) the full transparency of election procedures
before, during, and after the 2004 presidential elections;
(B) free access for Ukrainian and international
election observers;
(C) multiparty representation on all election
commissions;
(D) unimpeded access by all parties and
candidates to print, radio, television, and Internet media on a
non-discriminatory basis;
(E) freedom of candidates, members of opposition
parties, and independent media organizations from intimidation or
harassment by government officials at all levels via selective tax
audits and other regulatory procedures, and in the case of media,
license revocations and libel suits, among other measures;
(F) a transparent process for complaint and
appeals through electoral commissions and within the court system that
provides timely and effective remedies; and
(G) vigorous prosecution of any individual or
organization responsible for violations of election laws or
regulations, including the application of appropriate administrative
or criminal penalties;
(7) further calls upon the Government of Ukraine
to guarantee election monitors from the ODIHR, other participating
States of the OSCE, Ukrainian political parties, candidates'
representatives, nongovernmental organizations, and other private
institutions and organizations, both foreign and domestic,
unobstructed access to all aspects of the election process, including
unimpeded access to public campaign events, candidates, news media,
voting, and post-election tabulation of results and processing of
election challenges and complaints; and
(8) pledges its enduring support and assistance
to the Ukrainian people's establishment of a fully free and open
democratic system, their creation of a prosperous free market economy,
their establishment of a secure independence and freedom from coercion,
and their country's assumption of its rightful place as a full and
equal member of the Western community of democracies.
Omtalen af forberedelsen af landet til et fuldgyldigt medlemskab i
NATO og Den europæiske Union er blevet udelukket fra Ukraines
militære doktrin. Dette fremgår af Ukraines
præsidents Leonid Kutjmas dekret af den 15. juli, som stadfæster Det
nationale sikkerheds-og forsvarsråds beslutning af den 6. juli 2004.
Det nationale sikkerheds- og forsvarsråds beslutning bærer titlen
"Om en fortsat udvikling af forholdet til NATO på baggrund af
resultatet af topmødet i kommissionen Ukraine-NATO den 29. juni 2004,
som fandt sted i Istanbul.
Ifølge de ændringer, som er indføjet i
doktrinen, er betingelsen for Ukraines militære sikkerhed "en
styrkelse af tilliden mellem staterne, en konsekvent mindskelse af
truslen om anvendelse af militærmagt, samt gennemførelsen af den
euroatlantiske integrations politik".
Desuden påpeges det, at "Ukraine har som
formål at styrke den nationale sikkerheds ydre garantier, modsætte
sig en opdukken af nye trusler mod stabiliteten i Central- og
Østeuropa".
"I den nuværende militær-politiske
situation kræver Ukraines nationale sikkerhedsinteresser en
væsentlig udbygning af relationerne til NATO og EU som garanterne for
sikkerheden og stabiliteten i Europa. "Aktiviseringen af Ukraines
euroatlantiske integration, herunder i form af en dyb reform af
statens forsvarssfære i henhold til de europæiske standarder, hører
til de vigtigste prioriteringer såvel i udenrigs- som
indenrigspolitikken", hedder det i doktrinen.
Tidligere rummede doktrinen blandt andet
følgende tese: "Idet NATO og EU er garanterne for sikkerheden og
stabiliteten i Europa, gør Ukraine sig parat til et fuldbyrdet
medlemskab af disse organisationer".
I medfør af dekretet af den 15. juli er
regeringen blevet pålagt indenfor en måned at komme med en vurdering
af den tilstand, som udmøntningen af Målplanen Ukraine-NATO for 2004
befinder sig i, og træffe forholdsregler med henblik på styrkelsen
af den personlige ansvar hos lederne af Ukraines udøvende magts
centrale organer for, at Ukraine opnår de mål, som denne Plan har
fastsat.
Regeringen skal sammen med Ukraines nationale
center for den euroatlantiske integration få gang i det PR-mæssige
arbejde omhandlende de mål og opgaver, som Ukraines euroatlantiske
integrations politik står overfor; organisere Ukraines centrale
udøvende magts organers forberedelse af forslag til prioriterede
tiltag med henblik på disses inddragelse i udkastet til en Målplan
Ukraine-NATO for 2005, udarbejde dette udkast, sikre at det bliver
afstemt med NATO og inden fire måneder at forelægge det for
Det statslige råd for Ukraines europæiske og euroatlantiske
integration.
Desuden er det nødvendigt at afstemme med NATO,
under hvilke former og på hvilke betingelser Ukraine skal deltage i
operationen "Aktive foranstaltninger" i Middelhavet, samt
fremlægge de relevante forslag herom; få afklaret med NATO
betingelserne for realiseringen af projektet omkring genbrug af
ammunition, lette håndvåben og skydevåben med inddragelse af midler
fra "Partnerskab for fred" - programmets trust fund;
færdiggøre forhandlingerne med NATO om, under
hvilke former og på hvilke betingelser Ukraine skal deltage i
Prag-forpligtelserne, samt at sikre, at de i denne sfære
indgåede aftaler bliver overholdt. Der bør i finansloven for 2005
afsættes midler til udmøntningen af de forskellige tiltag i
Målplanen Ukraine-NATO 2005. Interfaks-Ukrajina. UP.
Ukraines premierminister Viktor Janukovytj
mener, at Ukraine indtil videre ikke er parat til at træde ind i NATO.
"Efter min mening giver Ukraines reelle økonomiske udvikling,
udviklingen af det civile samfund, samt af Den nordatlantiske
alliances kriterium hverken Ukraine eller NATO mulighed for at tale om
en reel tidsfrist for en indtræden", siger Janukovytj.
Dette blev diskuteret under topmødet i Istanbul i slutningen af juni,
fremhæver premierministeren, idet han samtidig understreger, at det
ikke betyder, at Ukraine afviser at samarbejde med NATO. Ifølge
Janukovytj er Ukraine blandt andet parat til at samarbejde med
Alliancen indenfor genanvendelse af ammunition, skydevåben samt
gennemførelsen af anti-terroristiske operationer.
Udtalelsen kom under Janukovytjs indlæg ved Den
anden kongres for officererne i Ukraines væbnede styrker i Kiev. Som
oplyst blev omtalen af forberedelsen af landet til et fuldgyldigt
medlemskab af NATO og EU fjernet fra Ukraines militære doktrin efter
et præsidentielt dekret af den 15. juli.
Samtidig sagde Ukraines forsvarsminister Oleh
Shamshur, at ændringerne i den ukrainske militærdoktrin hænger
sammen med Eurounionens og NATO's manglende beredvillighed til at
fastlægge tidsfrister for Ukraines indtræden i disse organisationer.
"Så denne udelukkelse (af omtalen af
fremtidigt medlemskab, red.) hænger sammen med, at hverken NATO eller
Eurounioen på nuværende tidspunkt er parat til at komme med et klart
signal vedrørende tidsfristerne (for Ukraines indtræden i disse
organisationer)", sagde Shamshur på en briefing i
udenrigsministeriet i tirsdags.
Ifølge Shamshur blev korrektiverne og
præciseringerne i Militærdoktrinen indført i henhold til de
realiteter i Ukraines nuværende relationer med NATO og EU, som er
fastsat i erklæringerne fra deltagerne i topmødet i Istanbul og i
topmødet Ukraine-EU i Haag.
Blandt andet mindede Shamshur om, at NATO's
generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer har bekræftet, at det i den
nuværende fase ikke kan blive tale om en konkret dato for Ukraines
indtræden i alliancen. Den ukrainske vice-udenrigsminister
fremhævede, at den euroatlantiske integration er et mål for Ukraine.
"Vi kan ikke se nogen grundlag for at
hævde, at der har fundet en revision sted af Ukraines europæiske og
euroatlantiske kurs. Eftersom det endelige mål for den europæiske og
den euroatlantiske integrations politik ikke er blevet revideret, ikke
er ved at blive revideret og sikkert heller ikke vil blive det.
Nøgleordet "den euroatlantiske integration" er tilstede (i
militærdoktrinen)", sagde Shamshur.
Samtidig understregede han, at man her først og
fremmest bør være opmærksom på det samarbejdsniveau der er mellem
Ukraine og Eurounionen og NATO, og at dette niveau hele tiden stiger. Interfaks-Ukrajina.
UP.
Selskabet "Ukrtransnafta" og det russiske selskab TNK-BP
har underskrevet en kontrakt på transitten af 9 mill. tons olie i
sydgående retning i de næste tre år. Lederen af
"Ukrtransnaftas" internationale afdeling, Leonid Nester,
oplyste i går, at man også havde underskrevet fire følgeaftaler,
som gør det muligt for selskabet få et lån i størrelsesordenen op
til 180 mill. $ til indkøb af 245.000 tons teknologisk olie og sikre
de finansielle risikogarantier.
Ifølge ham opererer kontrakten med 100%
forudbetaling for transit af olie og strafsanktioner i tilfælde af en
afvisning af at transportere de mængder, som er indeholdt i
kontrakten.
I henhold til de underskrevne dokumenter bliver
det muligt for "Ukrtransnafta" at ændre retningen for
transporten af olien gennem Odesa-Brody, forudsat at den anden part er
blevet underrettet herom senest tre måneder inden, samt at
tilbagebetale lånet (til indkøb af teknologisk olie) inden
betalingsfristens udløb uden nogen som helst yderligere udgifter.
Som Nester imidlertid påpegede, har "Ukrtransnafta" brug
for at få et økonomisk mere attraktivt forslag for at kunne træffe
en sådan beslutning - et forslag, som bygger på reelle mængder,
hvilket praktisk talt er umuligt i de nuværende omstændighederne. I
forhold til den europæiske benyttelse af Odesa-Brody præciserede
han, at omfanget af olie i dag ikke kan være større end 4 mill. tons
om året, fordi jernbane-estakaden i Brody simpelthen ikke er i stand
til at omlaste en større mængde. Den minimale mængde af olie, som
vil kunne sikre en rentabel drift af olieledningen, udgør 6 mill.
tons om året.
Desuden er der problemer i forhold til det
slovakiske selskab "Transperol". Selskabet siger, at en
ombygning til en værdi af 40-60 mill. $ er nødvendig for at få en
varig transit af olie af forskellige sorter, og at selskabet kun er
parat til at gennemføre ombygningen, såfremt der foreligger
vandtætte garantier fra olieleverandørernes side, som der imidlertid
ikke er nogen af. Desuden fremhævede Nester, at man om tre år, når
kontrakten med TNK-BP udløber, kan genforhandle dens forudsætninger.
Blandt andet kan Ukraine træffe beslutning om en direkte transit af
olien, hvis markedets konjunktur ændrer sig, og en direkte transit
bliver mere fordelagtig.
Påfyldningen af teknologisk olie i
olieledningen "Odesa-Brody" kan være afsluttet i september,
mens transitten af den russiske olie vil være påbegyndt senest i
starten af oktober 2004. I den forbindelse har TNK-BP i et brev
krævet en bekræftelse af havnen "Pivdennyjs" tekniske
muligheder for inden fjerde kvartal at modtage 25 tankskibe med en
lasteevne på 80.000 tons stk, og "Ukrtransnafta" har
modtaget en sådan bekræftelse.
Som bekendt havde Ukraine i første omgang
besluttet udelukkende at anvende Odesa-Broda i en nord-vestgående -
europæisk - retning. Men i sommers blev denne beslutning korrigeret,
og nu vil olierørledningen arbejde for Ruslands interesser. Som
forventet vil omfanget af transit af olie gennem Ukraine ikke bliver
større, eftersom den olie, som skal løbe igennem "Odesa-Brody",
vil blive hentet fra olieledningen "Druzhba" og
jernbanetransporten. UP.