31.03.04. Bush er begejstret for Ukraines bidrag i Irak og Afghanistan
31.03.04. Soros starter personlig kampagne mod Medvedtjuk
31.03.04. Soros giver Medvedtjuk skylden for en ugæstfri velkomst
31.03.04. IMF godkender nyt program for Ukraine pga. en sund økonomi
31.03.04. Soros tilfreds med besøget på Krim
30.03.04. Soros tilfreds med besøg i Ukraine
30.03.04. Styret beskyldes for omfattende uregelmæssigheder ved borgmestervalg
30.03.04. Lytvyn regner med, at alle oppositionens kandidater stiller op
29.03.04. Leder i The Wall Street Journal: A Chestnut Revolution
29.03.04. George Soros på besøg i Ukraine
29.03.04. Kommunisterne skriver åbent brev til vestlige ledere
27.03.04. Forholdet til USA vil blive forbedret efter et demokratisk valg
26.03.04. Forholdstalsvalgloven vedtaget lige før midnat. Hadsk stemning.
26.03.04. USA vil ikke støtte en bestemt kandidat ved præsidentvalget
26.03.04. Parlamentet afkorter fristen for 2. behandlingen af valgloven
26.03.04. USA's viceudenrigsminister ankommer til Ukraine
25.03.04. Parlamentet vedtog afstemning på alle ugens dage
25.03.04. Public Radio vil blive sendt fra en ny FM-station
25.03.04. Tjernomyrdin afdæmpet i reaktion på NATO-styrkers adgang til Ukraine
25.03.04. Rukh kræver en opklaring af "mordet på Tjornovil"
25.03.04. USA vil spille det anti-russiske kort i retssagen mod Lazarenko
25.03.04. Europarådet vil se på problemer med ytringsfrihed
24.03.04. Over 1000 ændringsforslag skal til afstemning i parlamentet
24.03.04. Kutjma har ikke tænkt sig at gå før tiden
24.03.04. Janukovytj som regeringens fælleskandidat haler ind på Jusjtjenko
23.03.04. Parlamentet skal stemme om forholdstalsvalg på torsdag
23.03.04. Ukraine foreslår Europarådet at oprette kontor
23.03.04. Lytvyn: forfatningsændringernes vedtagelse skal følge proceduren nøje
22.03.04. 60% af ukrainerne går ind for medlemskab af EU
22.03.04. Lytvyn udskyder Kina-rejse pga. parlamentsarbejdet
22.03.04. Ukraines tropper i Irak skal have lønforhøjelse og være krigsførende
22.03.04. Rusland oprørt over, at Ukraine har givet NATO grønt lys
20.03.04. U.S. assistance to Ukraine in 2003: fact sheet
19.03.04. Britisk ambassadør chokeret over suppleringsvalg i Donetsk
19.03.04. Præsidentvalget skal afholdes den 31. oktober 2004
19.03.04. Forfatningsdomstolen siger god for forfatningsændringsforslag nr. 4105
18.03.04. NATO får mulighed for hurtig adgang til Ukraines territorium
18.03.04. Jusjtjenko fører klart i seneste meningsmåling
17.03.04. Retssagen mod Lazarenko indledt i San Francisco
17.03.04. Janukovytjs regering godkendt i Verkhovna Rada
17.03.04. Severinsen udtrykker bekymring for forfølgelse af medier
17.03.04. Jusjtjenko står til at slå en hvilken som helst modstander i 2. valgrunde
16.03.04. Domstol går imod valgkommissionen i omstridt by
16.03.04. OSCE-delegation på besøg i Ukraine
Den 14. marts ankom en delegation fra OSCE's parlamentariske forsamling med
dens vice-præsident Tone Tingsgard i spidsen til Ukraine, oplyser "Vores
Ukraines" pressetjeneste med henvisning til folkedeputeret og
vice-præsident for OSCE's parlamentariske forsamling Ihor Ostash. "Mandag
morgen holdt de møde med formanden for det ukrainske parlament Volodymyr Lytvyn.
Senere på dagen vil OSCE's repræsentanter også mødes med medlemmer af den
ukrainske delegation ved OSCE's parlamentariske forsamling, næstformand for Den
centrale Valgkommission hr. Davydovytj samt vice-udenrigsminister hr. Shamshur.
Desuden er det planen, at man i løbet af dagen skal have et møde med
repræsentanterne for det diplomatiske korps, som vil orientere delegationen om
begivenhederne i Ukraine set ud fra deres synspunkt. På tirsdag vil
OSCE-delegationen mødes med repræsentanterne for andre NGO'er", oplyste
Ihor Ostash.
Han fremhævede, at hovedformålet med delegationens ankomst er at blive
orienteret om det arbejde, som OSCE's projektkoordinator udfører i Ukraine,
samt om den politiske situation i Ukraine inden præsidentvalget. OSCE's
repræsentanter interesserer sig også for spørgsmål som forfatningsreformen i
Ukraine og situationen med ytringsfriheden.
"Beslutningen om at sende OSCE-observatører til præsidentvalget er allerede truffet. Selvom Ukraines præsident har bekræftet, at han vil invitere OSCE til at observere valgkampen og afholdelsen af valget af Ukraines præsident, har Ukraine endnu ikke officielt inviteret nogle observatører", påpegede Ihor Ostash. Mandag morgen holdt OSCE-delegationen et møde med lederen af blokken "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko. Folkedeputeret Ihor Ostash var tilstede under mødet. UP.
Byretten i Mukatjevo har pålagt at indregistrere repræsentanten for "Vores Ukraine" Viktor Baloha som kandidat ved borgmestervalget i byen. Pressetjenesten i "Vores Ukraines" regionale stab oplyser, at retten slog fast, at Mukatjevos territoriale valgkommission uden grunde havde afvist ham at stille op til posten som borgmester. En lignende kendelse er afsagt efter en klage fra Zoltan Lendjel. Som følge af et søgsmål fra en anden kandidat fra "Vores Ukraine" - Vasyl Petjovka - besluttede retten at pålægge Mukatjevos territoriale valgkommission at træffe en begrundet afgørelse om afvisningen af hans ansøgning om opstilling. Desuden annullerede retten indregistreringen af Ernst Nuser, som støttes af SDPU (o), som borgmesterkandidat. Endnu en kandidat til borgmesterposten, Vasyl Burnadz, havde også klaget til retten over den territoriale valgkommissions afgørelse. Ifølge sagsøgeren har Ernst Nuser ikke ret til at stille op til omvalget, eftersom han og hans befuldmægtigede under valgkampen i juni 2003 samt derefter begik handlinger, som medførte, at valget blev annulleret. Retten endte med at give Vasyl Burnadz medhold i hans klage. Samme kendelse forbyder Mukatjevos territoriale valgkommission at registrere Ernst Nuser som kandidat til posten som Mukatjevos borgmester ved omvalget, som finder sted den 18. april 2004. Alle afgørelser truffet af byretten i Mukatjevo er endegyldige og kan ikke kæres, understreger "Vores Ukraines" regionale stabs pressetjeneste. UP.
Jusjtjenko har de størte chancer for at vinde uanset, hvem af hans modstandere han kommer op mod i 2. valgrunde af præsidentvalget. Det viser en meningsmåling fra den 4. til den 10. marts 2004 gennemført af Razumkov-centret blandt 2012 respondenter i alle Ukraines regioner.
Hvis Jusjtjenko og Janukovytj kommer i 2. valgrunde, så vil Jusjtjenko opnå 34,3% af stemmerne, mens Janukovytj vil måtte nøjes med 24,4%. Samtidig vil 18,6% af vælgerne stemme imod dem begge, mens 9,7% vil blive hjemme på sofaen. 13% af de adspurgte kunne ikke besvare spørgsmålet.
Hvis Jusjtjenko kommer i 2. valgrunde med Moroz, så er
35,5% af de adspurgte parat til at sætte kryds ved lederen af "Vores
Ukraine", mens 17,9% vil stemme på socialisten. 22,8% vil stemme imod dem
begge, 10,6% bliver hjemme, mens 13,2% af de adspurgte ikke kunne svare. Hvis
Jusjtjenko i 2. runde skal konkurrere med Symonenko, - selv hvis Moroz, som han
har sagt for nylig, støtter Symonenko og opfordrer folk til at stemme på ham -
så vil antallet af de potentielle vælgere hos lederen af "Vores
Ukraine" forblive stabilt oppe på 34,7%. 23,4% af de adspurgte ville da
stemme på Symonenko, hvis Jusjtjenko var hans modkandidat. 19,8% af de
adspurgte ville stemme mod dem begge, 10% ville blive hjemme, mens 12,1% af de
adspurgte ikke kunne bestemme sig.
Hvis Jusjtjenko af en eller anden grund ikke skulle komme i 2. valgrunde, ville
en 2. valgrunde mellem Janukovytj og Moroz ende med, at den nuværende
premierminister ville kunne opnå 27,6% af stemmerne, mens Moroz ville få 22,1%.
I givet fald ville antallet af vælgere, der ville stemme "mod begge"
være rekordhøjt; nemlig 23,3%. 10,8% af de adspurgte sagde, at de ville blive
hjemme, mens 16,2% kunne ikke svare, hvem de ville stemme på.
Samtidig er det netop Janukovytj, der efter de adspurgtes mening har de største chancer for at blive den samlede kandidat fra Den brede demokratiske koalition, som blev stiftet den 18. februar. Denne opfattelse deles af 61% af de adspurgte. Den nuværende præsident - Kutjma - er nr. 2 med 10,2%. Dernæst følger stabschef Viktor Medvedtjuk med 4,8%, transportminister Kirpa med 3%, nationalbankdirektør Tihipko med 2,6%, formanden for Verkhovna Rada Lytvyn med 2,4%, tidligere premierminister Kinakh med 1,8%, samt tidligere præsidentkandidat, sekretær for det nationale sikkerhedsråd og nuværende forsvarsminister Martjuk med 1,8%. UP.
Rapportør for Ukraine ved PACE's monitoreringskomite Hanne Severinsen udtrykker "en alvorlig bekymring" i anledning af "massive overgreb" mod uafhængige og oppositionelle ukrainske medier op til præsidentvalget. Det udtaler Severinsen i en kommentar til UP. Efter Severinsens opfattelse "fremkalder de seneste hændelser nogle alvorlige bekymringer for, hvorvidt styret i Ukraine vil være i stand til at forberede et frit og gennemskueligt præsidentvalg, hvor det mest elementære vilkår er at skabe et miljø, der vil gøre det muligt for journalister at varetage deres pligter frit og uden pression og frygt". Blandt de eksempler, som har fremkaldt Severinsen bekymring, nævnte hun lukningen af avisen "Silski Visti", suspenderingen af radio "Liberty"'s og radio "Kontinents" udsendelser samt Jurij Tjetjiks død i en bilulykke.
De delegerede fra PACE beklager endvidere, at Ukraines folkedeputerede ikke havde nok vilje til på plenarmødet den 4. marts at vedtage et resolutionsforslag om moratorium mod enhver form for kontrol af massemedier under valgkampen. Ifølge Severinsen har hun og den anden Ukraine-rapportør Renate Wohlwend opfordret PACE's præsident, Peter Schieder til at rette henvendelse til Verkhovna Rada og den ukrainske ledelse "og opfordre dem til at standse den kampagne mod de uafhængige massemedier, som der er blevet iværksat". Severinsen siger, at sådanne tiltag "er i direkte modstrid med bestemmelsen" i den sidste PACE-resolution nr. 1364 (2004) samt "Ukraines erklærede ønske om at blive demokratiseret og opnå de fælles europæiske standarder".
Som bekendt indførte præsident Leonid Kutjma i går aften et moratorium mod kontrollen med massemedier inden valget. UP.
I går eftermiddags vedtog Verkhovna Rada med 294 stemmer "for" et moratorium for kontrollen med massemedierne i løbet af 2004. Udover de oppositionelle partier stemte 42 deputerede fra "Ukraines Regioner" for moratoriet. Fraktionen PPPU-Arbejdets Ukraine var den eneste fraktion uden en eneste stemme for resolutionsforslaget. I forslaget opfordrer Radaen regeringen til at "tage forholdsregler i retning af at standse kontrollen med massemedierne fra diverse myndigheders side". Formanden for udvalget for ytrings-og informationsfrihed, Mykola Tomenko, siger, at bestemmelsen handler om de kontrollerende organer, som er underlagt regeringen - sundhedsmyndighederne, brandvæsenet og kontrolrevisionsstyrelsen. Det andet punkt i resolutionen indeholder en "anbefaling" til skattevæsnet om at "ophæve køreplanen for kontrollen af massemedierne i 2004". UP.
Ukraines Verkhovna Rada godkendte i går den ukrainske regerings program for 2004 med titlen "Konsekvens. Effektivitet. Ansvarlighed". 239 folkedeputerede af i alt 428 indregistrerede stemte for resolutionen, mens 38 stemte imod. Ét enkelt medlem af fraktionen "Vores Ukraine" støttede dokumentet, mens Kommunistpartiet, Socialistpartiet og Julia Tymoshenkos blok ikke deltog i afstemningen. Samtidig siger medlem af fraktionen "Vores Ukraine" Pavlo Ihnatenko, som stemte for regeringsprogrammet for 2004, at han agter at trække sin stemme tilbage. Han siger, at hans deltagelse i afstemninger var "100% tilfældig". Parlamentets resolution har også godkendt opfyldelsen af regeringsprogrammet for 2003 "Åbenhed. Handlekraft. Resultater".
Parlamentet kunne ikke samle flertal for et resolutionsforslag om det uacceptable i at godkende regeringsprogrammet for 2003 som opfyldt. Dette forslag fik støtte fra 109 folkedeputerede. Flertallets fraktioner samt KPU og SPU deltog ikke i denne afstemning. 91 deputerede fra "Vores Ukraine" samt en række deputerede fra BJuT og andre stemte for resolutionsforslaget.
I sit afsluttende indlæg inden afstemningen understregede premierminister Viktor Janukovytj, at regeringens medlemmer under drøftelsen i parlamentet havde lyttet opmærksomt til alle de bemærkninger, der var kommet fra de deputerede. Han tilføjede, at der havde lydt mange konstruktive forslag, som ville blive studeret nøje. "Vi vil helt bestemt have en gensidig udveksling", understregede premierministeren. Henvendt til de deputerede fremhævede han, at de har mulighed for "at tage endnu et skridt" for at forbedre situationen i Ukraine sammen med regeringen. Desuden fremhævede han, at de prioriteringer, som var nedfældet i regeringsprogrammet for sidst år er blevet opfyldt af regeringen. Samtidig med det er befolkningens levestandard ifølge ham fortsat utilfredsstillende.
Han bad ukrainerne om at undskylde, at regeringen ikke havde gjort alt det den burde have gjort for mange år siden for at højne borgernes levestandard. "Livskvaliteten - det er det vigtigste, som vi mangler at få gjort, så at det ukrainske folk i den nærmeste fremtid vil begynde at leve meget bedre", sagde premierministeren.
I henhold til forfatningen kan Ukraines parlament ikke afsætte en regering i et år efter, at dens program er blevet godkendt af parlamentet. Interfaks-Ukrajina. UP.
I San Francisco er der indledt høringer i sagen om Ukraines tidligere premierminister Pavlo Lazarenko. Han beskyldes blandt andet for at have hvidvasket 114 millioner dollars via amerikanske banker, oplyser BBC's ukrainske pressetjeneste.
Anklagemyndighedens tiltaleskrift består af 53 punkter, og påstanden er, at Lazarenko brugte sin politiske magt til at etablere et netværk af internationale bankkonti med henblik på at hvidvaske de penge, som han havde tjent på ulovlig vis. Blandt pengekilderne, påpeger nyhedsbureauet AP, nævntes nogle konstruktioner til ulovlig udnyttelse af gassektoren, landbrugssektoren, boligbyggerisektoren samt andre brancher. Ifølge nyhedsbureauet besluttede dommeren, at statsadvokaterne for at kunne løfte bevisbyrden om hvidvaskning i De forenede Stater, skal påvise, at Lazarenko virkelig havde modtaget disse penge i kraft af en overtrædelse af ukrainske love.
Samtidig siger Lazarenkos advokater, at deres klient havde etableret sin enorme opsparing på fuldstændig legal vis. Således sagde advokat Doran Weinberg ifølge nyhedsbureauet "Reuters" til jury-medlemmerne, at det i den situation som var opstået i 1990-erne, var helt legalt at opnå profitter ved hjælp af de metoder, som Lazarenko benyttede sig af. Blandt disse nævnte juristen blandt andet køb af virksomheder ved hjælp af billige privatiseringscertifikater, salg af varer erhvervet til statsfastsatte priser på det fri marked, samt opnåelse af langfristede lån til små renter i en tid med meget høj inflation. Ifølge repræsentanterne for den tidligere ukrainske premierminister agtede han at bruge pengene til at fjerne præsident Kutjma fra magten.
Under retssagen vil et af hovedvidnerne blive Lazarenkos tidligere forretningspartner Petro Kyrytjenko, som er gået med til at gå til bekendelse efter aftale med de amerikanske myndigheder. Forsvaret insisterer på forhånd på, at disse forklaringer ikke vil være upartiske, netop fordi, at det er en del af aftalen om at erklære sig skyldig. En anden af Lazarenkos advokater - David Horowitz - oplyste i et interview inden processens begyndelse, at et af forsvarets beviser bliver de lydbånd, som den tidligere medarbejder ved præsident Leonid Kutjmas livvagt - Mykola Melnitjenko - har indspillet. Selv sagde Pavlo Lazarenko i et interview med nyhedsbureauet "Reuters", at han er "fuldstændig" sikker på, at han vil blive renset. Han sagde blandt andet: "Ikke kun fordi jeg gerne vil tro på det, men også fordi, at jeg har læst alle materialerne fra start til slut, og jeg er fuldstændig overbevist om, at jeg ikke er skyldig". Hvis Pavlo Lazarenko kendes skyldig, kan han risikere at få 20 års fængsel, eller mere.
AP oplyser, at man under retssagen vil høre vidneforklaringer blandt andet på russisk, ukrainsk, makedonsk, græsk, fransk og hollandsk. AP bringer også Lazarenkos egne ord, som siger, at han havde optjent sin kapital på en legal måde i en situation med en næsten ureguleret fri markedsøkonomi i Ukraine. Statsadvokaten påstår derimod, at Lazarenko selv var den eneste lovløse. Lazarenko var kun politiker i betydningen "at rage til sig", sagde statsadvokat Martha Borsh. "Han overførte pengene for at skjule dem fra Kutjmas regime", anførte advokat Weinberg. UP.
23,5% af ukrainerne er parat til at stemme på Viktor Jusjtjenko ved præsidentvalget i 2004, 12,7% vil stemme på Petro Symonenko, mens 11,2% vil støtte Viktor Janukovytj. Det viser en meningsmåling fra Det nationale institut for strategiske studier, som blev offentliggjort i går. Ifølge meningsmålingen står Oleksandr Moroz til 7,3% af stemmerne, Julia Tymoshenko til 3,4%, Viktor Medvedtjuk til 2,9%, Natalia Vitrenko til 2,8%, Serhij Tihipko - 2,6%, Anatolij Kinakh - 0,6% og Jevhen Martjuk - 0,5%. 7,8% af de adspurgte vil stemme på andre kandidater, 3% vil stemme mod alle, mens 21,7% af de adspurgte ikke ved, om de overhovedet vil stemme.
Meningsmålingen blev gennemført af meningsmålingstjenesten ved Det nationale institut for strategiske studier i dagene fra den 9. til den 23. februar 2004 i samtlige af Ukraines regioner, Krim, Kiev og Sevastopol. I alt deltog 1.800 respondenter, der er et repræsentativt udsnit af befolkning ud fra kriterier som køn, alder og boligtype.
Det nationale institut for strategiske studier bliver ledet af præsidentens rådgiver Anatolij Haltjynskyj. UNIAN. UP.
Verkhovna Rada har givet NATO's militær ret til en hurtig adgang til landets territorium. 237 folkedeputerede stemte for ratificeringen af Memorandum mellem Ukraines regering, NATO's Øverstbefalendes generalstab i Atlanten og NATO's Øverstbefalendes generalstab i Europa om Ukraines sikring af støtte til alliancens operationer. 61 stemte imod ud af de 421 deputerede, som var indregistreret i salen. Kommunisterne og en række socialister stemte imod, mens fraktionerne BJuT og til dels "Vores Ukraine" ikke deltog i afstemningen.
Memorandumet fastsætter det juridiske grundlag for Ukraines støtte til gennemførelsen af militære eller fredsskabende NATO-operationer indenfor rammerne af aftalen "Partnerskab for fred". Dokumentet indebærer, at Ukraine skal stille teknisk, medicinsk og anden hjælp til rådighed for NATO's militær under gennemførelsen af militære operationer og øvelser. Hvilken type og hvilke midler Ukraine skal bidrage med vil blive bestemt i en særskilt aftale mellem Ukraine og NATO. Memorandumet bestemmer, at en sådan hjælp skal ydes på betalingsbasis. De økonomiske operationer i den forbindelse bliver fritaget for skatter og afgifter.
Dokumentet giver NATO's militær ret til en hurtig adgang til Ukraines territorium, hvis det er nødvendigt for at realisere alliancens fælles politik. Det fremhæves i dokumentet, at NATO's militærudstyr (fly, helikoptere, kampvogne og skibe) om nødvendigt vil kunne gå igennem Ukraines territorium på grundlag af en fælles tilladelse. Loven skal underskrives af Ukraines præsident. Podrobnosti. Interfaks-Ukrajina.
Ukraines forfatningsdomstol har bestemt, at forfatningsændringsforslag nr. 4105, som blev foreløbigt godkendt af parlamentet den 24. december 2003 samt de ændringer, som blev vedtaget den 3. februar 2004, er i overensstemmelse med § 157 og § 158 i forfatningen. Forfatningsdomstolen offentliggjorde sin beslutning i går. 13 dommere stemte for beslutningen, mens 4 stemte imod.
Lovforslaget opererer med en omfordeling af beføjelserne mellem parlamentet og præsidenten med henblik på at udforme en parlamentarisk-præsidentiel styreform, valg af Ukraines præsident ved en direkte valghandling, en koalitionsregering valgt af parlamentets flertal, forlængelse af parlamentets valgperiode til fem år og indførelse af et imperativt mandat. I forfatningsdomstolens konklusion fremhæves det, at en række bemærkninger fra forfatningsdomstolen, som var blevet fremført i dens konklusion af den 5. november, er blevet accepteret af Verkhovna Rada.
Samtidig er der i selve lovforslagets tekst visse ting der ikke stemmer med den gældende forfatning. Men fjernelsen af den slags uoverensstemmelser, da disse ikke afskaffer og ikke begrænser borgernes friheder og rettigheder og ikke er rettet mod afskaffelsen af Ukraines uafhængighed eller overtrædelsen af dets territoriale integritet, ligger udenfor forfatningsdomstolens beføjelser.
Lovforslaget opererer blandt andet med, at parlamentets og præsidentens valgperiode skal forlænges til 5 år, statsoverhovedets ekstraordinære ophør af Verkhovna Radas valgperiode, forøgelsen af regeringens ansvar overfor det nyvalgte parlament, fastlæggelse af dannelsen af en koalition i parlamentet som får ret til at danne regering, normen om det imperative mandat, samt regeringens ret til at udnævne og afskedige lederne af de lokale statsadministrationer.
I overgangsbestemmelserne er det fastsat, at disse ændringer skal træde i kraft fire måneder efter parlamentets vedtagelse af dem. Samtidig fastsætter overgangsbestemmelserne, at der skal afholdes direkte præsidentvalg i Ukraine den sidste søndag i oktober 2004. Præsidenten vil blive valgt for fem år. Ukraines parlament vil blive valgt i 2006 efter forholdstalsprincippet og med en valgperiode på fem år.
De vigtigste forfatningsændringer er rettet mod en svækkelse af præsidentmagten og en styrkelse af regeringens rolle og parlamentets ansvar for regeringens virke. Forfatningsændringslovforslag nr. 4105 blev foreløbigt godkendt af parlamentet den 24. december. Den 3. februar vedtog parlamentet nogle ændringer, idet man blandt andet afskaffede normen om, at præsidenten skal vælges i parlamentet og begrænsningen i dommernes valgperiode. De endelige ændringer kan blive vedtaget på den indeværende session under forudsætning af et kvalificeret flertal i Verkhovna Rada stemmer for (300 stemmer). Præsidentvalget finder sted i oktober 2004. Intefaks-Ukrajina. UP.
Parlamentet Verkhovna Rada vedtog i går en resolution som afholdelse af præsidentvalget den 31. oktober 2004. 429 deputerede stemte for resolutionen. Ivan Pljusjtj fra "Vores Ukraine" fremlagde resolutionsforslaget og påpegede, at resolutionen om afholdelsen af valg ifølge lovgivningen skal vedtages senest 180 dage inden valgdagen. Pljusjtj sagde, at han havde fremsat forslaget i god tid for at gøre en ende på "et virvar af ideer i samfundet og parlamentet om, hvorvidt der bliver valg og under hvilken form". Medlem af "Vores Ukraine" Borys Bespalyj sagde, at det "klart fremgår af en af forfatningsdomstolens beslutninger, at Verkhovna Rada skal vedtage en resolution om afholdelsen af præsidentvalget". UP.
Storbritanniens ambassadør i Ukraine, Robert Brinkey, mener, at suppleringsvalget i 61. kreds i Donetsk-regionen den 7. marts er foregået under massive uregelmæssigheder. Den centrale Valgkommissions pressetjeneste oplyser, at ambassadøren kom med udtalelsen på sit møde med formanden for CVK Serhij Kivalov torsdag. "Jeg er chokeret over, hvordan valget i Donetsk fandt sted. Efter min opfattelse foregik der en manipulation af vælgerne, de internationale observatørers rolle og deltagelse blev ignoreret og der forekom også tilfælde af nedkastning af stemmesedler i stemmeurnerne", - sagde Brinkley. Procenten af dem, som stemte på hr. Vasyljev (Oleksandr Vasyljev sejrede ved valget i kredsen) er forbavsende, men efter min opfattelse foregik der et pres mod vælgerne" tilføjede han.
Kivalov klagede på sin side over, at Brinkley havde fået det indtryk af valget i Donetsk-regionen og tilføjede, at det nuværende CVK ikke havde stået for forberedelsen af valget. "For kommissionen er det meget vigtigt netop nu grundigt at analysere alle de negative sider, for at undgå lignende situationer", understregede han. Ifølge Kivalov forstår medlemmerne af Den centrale Valgkommission deres ansvar i forhold til forberedelsen af afholdelsen af præsidentvalgkampen.
"Sammenlignet med den forrige lov er den nugældende lov mere progressiv og civiliseret. Personligt er jeg imponeret over afkortelsen af valgkampen (fra 180 til 120 dage) og indførelsen af en pengekaution", sagde CVK's formand i en kommentar til det nye lovforslag om valg af præsidenten, som parlamentet skal til at behandle.
Brinkley understregede, at det internationale samfund vil holde nøje øje med forberedelsen af og afholdelsen af præsidentvalget i Ukraine. Især vil man holde øje med, hvordan valgprocessens deltagere vil tage hensyn til de internationale observatørers kommentarer til præsidentvalget i 1999 og parlamentsvalget i 2002 for at forhindre lovovertrædelser denne gang. Interfaks-Ukrajina. UP.
The
Ukraine List (UKL) #231
compiled by Dominique Arel
29 February 2004
Fact Sheet
Bureau of European and Eurasian Affairs
Washington, DC
February 17, 2004
U.S.
Assistance to Ukraine
Fiscal Year 2003
U.S. programs in Ukraine in FY03 emphasized democratic reform, especially in preparation for the presidential elections in October 2004. Economic and security assistance focused on fostering Ukraine s integration into the structures of the Euro-Atlantic community, which are predicated on an adherence to the basic norms of a middle class weighted market economy, a civilian controlled military, and an active and vibrant civil society.
The $188.5 million budgeted by all U.S. Government agencies for assistance programs in Ukraine in fiscal year 2003 is allocated roughly as follows:
Democracy Programs | $54.7 million |
Economic & Social Reform | $48.0 million |
Security & Law Enforcement | $71.5 million |
Humanitarian Assistance | $ 2.0 million |
Cross Sectoral Initiatives | $12.3 million |
Democracy programs in Ukraine focus on supporting local government reform, independent media, civil society, political party and parliamentary development, electoral reform, and the rule of law. Local government reform programs will focus on developing the capacity of associations to provide training to administrators and lobby for national legislation for local self-governance as well as on providing training to municipal professionals on strategic planning, management of services, and citizen participation in decision-making. Assistance for independent media will focus on 30 print and broadcast outlets, providing business, financial management, and marketing training. Civil society programs will work to strengthen the advocacy work of NGOs, support think tanks to encourage public dialogue on government policies, and develop community level anti-corruption coalitions. Political party and parliamentary development programs will focus on fostering responsiveness and accountability, increasing the participation of youth and women in public affairs, and improving governance. Rule of law programs will support advocacy centers and student legal clinics, improve legal education, and strengthen judicial associations.
Small grant-making programs administered by the Eurasia Foundation, National Endowment for Democracy, and U.S. Embassy in Kiev support the work of indigenous NGOs to foster civil society, private enterprise development, local government accountability, independent media, access to information, and other initiatives to promote democracy in Ukraine.
Training and exchange programs continue to be an assistance priority, reaching out to the next generation of Ukrainian leaders and giving them first-hand experience with the day-to-day functioning of a market-based, democratic system. Since 1993, the U.S. has funded the travel of over 19,000 Ukrainian citizens to the United States on academic and professional exchange programs in fields such as management, social service provision, and NGO development. FY 2003 funding will provide programs focusing on the education of young people such as the Future Leaders Exchange (FLEX) program, which will bring some 410 students from Ukraine to live with U.S. host families and attend U.S. high schools. Access to information is promoted through programs like the Internet Access and Training program that supports 37 public access facilities in 32 cities throughout Ukraine.
Market reform programs include accounting, commercial law, customs modernization, fiscal, banking, and land reform technical assistance, including a strong focus on land titling. To help small and medium enterprises (SMEs), the U.S. Government, through the U.S. Agency for International Development (USAID), provides training, assistance and consulting to promote private sector business development. The assistance program is also provides support to EBRD partner banks and microfinance institutions as well as training for small and medium-sized business entrepreneurs. The U.S. Government has provided technical assistance to the Ministry of Finance and the Tax Administration to help reform tax policy and administration; this assistance will phase out, since the Government of Ukraine adopted a new, simplified tax code.
USTDA will finance two projects in FY2003, the first associated with the expansion and modernization of the Gostomel airport, the second involving the development of a regional air traffic control system.
In FY 2003, the U.S. government has allocated approximately $66 million in security and law enforcement assistance to Ukraine. Nearly half of the funding is provided by the Departments of State and Energy, and executed largely by the latter to enhance nuclear reactor safety and protect against the misuse of nuclear material. One third of the funding, or $20 million, is available for the Department of Defense to continue strategic weapons destruction activities and related infrastructure dismantlement, and to initiate dismantlement of biological weapons and infrastructure and redirect the activities of former scientists. This latter effort, to redirect former weapons scientists to peaceful and commercially viable endeavors, is supported with over $8 million in additional funding through the Science Centers and other programs.
Two million dollars in Export Control and Related Border Security Assistance (EXBS) is being spent to help Ukraine establish an effective national export control and border security system.
International Military Education and Training (IMET) provides training to improve the interoperability of Ukrainian military personnel with their counterparts in U.S. and NATO security structures. Foreign Military Financing (FMF) funds support procurement of equipment and services to enhance Ukrainian forces ability to operate more effectively alongside U.S. and NATO partners in real world peacekeeping operations and exercise activities. In FY 2003, Ukraine became eligible to receive Excess Defense Articles (EDA) on a grant basis under Section 516 of the Foreign Assistance Act (FAA).
U.S. assistance funds continued to support cooperative efforts between U.S. government law enforcement agencies and Ukrainian Government and local government officials to combat crime. The USG assistance program focused on four areas of law enforcement reform: combating money laundering, improving the protection of intellectual property rights, improving border security, and combating trafficking in persons.
At the end of FY 2003, there were approximately 200 Peace Corps Volunteers in Ukraine, working with Ukrainians on development of small-and-medium sized enterprises, health care and teaching.
Current humanitarian assistance programs in Ukraine consist of the provision of commodities through the Department of State humanitarian transport program.
Additionally, the Department of State executes a humanitarian program in Crimea to assist Formerly Displaced Persons (FDPs), mainly Crimean Tartars, and a medical humanitarian program in the Donetsk Region to assist the ethnic Greek population. These two specific programs, executed by International Relief and Development (IRD) and the World Council of Hellenes (SAE) respectively, are managed through Department of State grants and are designed to assist the most needy populations groups in these regions of Ukraine. The Crimean project provides needed humanitarian items such as medical supplies, food, clothing and shelter, as well as access to water in areas of Crimean populated by Crimean Tartars through the construction and/or renovation of wells. The medical project in the Donetsk region, in addition to providing medicines, medical equipment and medical supplies to the most needy population in the area, operates a modern medical clinic for the treatment of the vulnerable population.
I Moskva er man bekymret over Kievs nylige beslutning om at stille Ukraines territorium til rådighed for gennemførelsen af NATO-operationer uden forudgående samtykke fra russisk side.
"Det at man fra ukrainsk side er parat til at bruge sit territorium til enhver form for NATO-operation uden forudgående samtykke fra russisk side svarer ikke til ånden i artikel 6 i Den store Aftale, som blandt andet forudsætter, at ingen af parterne vil tillade, at dens territorium bliver udnyttet til skade for den anden part", meddelte en kilde i det russiske udenrigsministerium i lørdags. "Der er særlig grund til foruroligelse over det forhold, at Ukraine i Memorandumet erklærer sin støtte til enhver form for NATO-operation, herunder uden FN's Sikkerhedsråds samtykke", sagde nyhedsbureauets kilde.
"Vi håber på, at man i Kiev vil tage hensyn til denne bekymring i opbygningen af sine relationer til NATO", fremhævede kilden. Rusland og Ukraine er bundet af bilaterale forpligtelser, herunder militærpolitiske, som blandt andet er fastlagt i Aftalen om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Den russiske Føderation og Ukraine af den 31. maj 1997, sagde nyhedsbureauets kilde.
Den 17. marts ratificerede Ukraines parlament et memorandum om gensidig forståelse mellem Ukraines regering og NATO's Øverstbefalendes generalstab i Atlanten og NATO's Øverstbefalendes generalstab i Europa om Ukraines sikring af støtte til alliancens operationer. Som det fremgår af memorandumet forpligter man sig fra ukrainsk side til muligheden af at give NATO-styrkerne en hurtig adgang til Ukraines territorium med henblik på at gennemføre forskellige operationer, herunder luftoperationer og flådeoperationer. I den forbindelse forpligter man sig fra ukrainsk side til at yde støtte til de styrker, som deltager i NATO's operationer med brug af alle til rådighed stående midler. Interfaks-Ukrajina. UP.
Ukraines præsident Leonid Kutjma har pålagt regeringen at bevilge et tillæg til den månedsløn, som de ukrainske fredsbevarende styrker i Irak får. Det fremgår af Kutjmas forordning, som han underskrev med henblik på en yderligere forbedring af de ukrainske fredsbevarende styrkers virksomhed og sikringen af Ukraines interesser i Republikken Irak, oplyste præsidentens pressetjeneste lørdag.
Præsidenten har pålagt vice-premierminister Andrij Kljujev at aktivere arbejdet i den tværministerielle gruppe til sikring af Ukraines interesser i Republikken Irak og træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at løse spørgsmålet om de ukrainske virksomheders, institutioners og organisationers deltagelse i efterkrigsgenopbygningen af transportinfrastrukturen og olieindustrien samt leverancerne af stålprodukter. Desuden nævner forordningen, at man arbejder på spørgsmålet om at levere til Irak en fabrik til reparation af panserværnskøretøjer inklusive organiseringen af oplæringen af relevante irakiske specialister.
Ifølge dokumentet skal det ukrainske forsvarsministeriums fortsætte arbejdet med en forbedring af de ukrainske fredsbevarende styrkers organisatorisk-mandskabsmæssige strukturer og sikringen af deres bevarelse indenfor de ukrainske væbnede styrkers delinger. Desuden er regeringen blevet pålagt til inden den 1. april at bearbejde spørgsmålet om forhøjelsen af det månedlige honorar i fremmed valuta for de ukrainske fredsbevarende styrkers opfyldelse af deres tjenestepligter under hensyn til FN's relevante standarder.
Desuden skal Ukraines regering fremskynde udførelsen af Ukraines præsidents direktiv af den 21. januar 2004 nr. 452/2255-01 angående foranstaltninger med henblik på at lade de ukrainske militærpersoner, som befinder sig i Republikken Irak, opnå en status som parter i en militærkonflikt.
Som bekendt begyndte i sidste uge på baggrund af terrorangrebene i Irak en diskussion om tilbagetrækningen af de ukrainske fredsbevarende styrker fra Irak. I parlamentet er der blevet indregistreret en række resolutioner med dette forslag. UP.
Parlamentsformand Volodymyr Lytvyn har udsat sit officielle besøg til Den kinesiske Folkerepublik i dagene 21.-25. marts, fordi parlamentet i næste uge skal behandle en række meget vigtige spørgsmål. Det sagde han på en pressekonference under et besøg i Volyn-regionen i fredags. Adspurgt mindede Lytvyn om, at parlamentet havde besluttet, at man i næste uge vil arbejde i sessionssalen. Ifølge ham er de spørgsmål, som skal behandles, så vigtige, at han endda har været nødt til at udsætte sit officielle besøg til Kina den 21.-25. marts "på trods af planlagte møder på allerhøjeste plan med landets ledelse og folkerepræsentanternes forsamling".
"I næste uge forventes vedtagelsen af vanskelige beslutninger, som kan polarisere parlamentet", sagde Lytvyn. På den anden side er han sikker på, at parlamentet vil arbejde "i nøje overensstemmelse med Forretningsordenen". "Jeg tror, at der ikke vil være nogen blokering af parlamentet, fordi man ikke kan træde ind i samme flod to gange", sagde parlamentsformanden.
"Det drejer sig ikke om et forhindringsløb, men om
at vedtage vigtige beslutninger, herunder at arbejde med lovforslag, som skal
medvirke til at styrke statsbudgettet, så meget desto mere, at de sociale
problemer, herunder lønninger og pensioner, forbliver presserende, på trods af
de økonomiske fremskridt, som vi har stiftet bekendtskab med under rejsen til
Volyn'", fremhævede formanden for Verkhovna Rada. Under sin arbejdsrejse
blev Lytvyn præsenteret for Zaborolska landsbyråds arbejde (Lutsk-distriktet)
og besøgte den private landbrugsvirksomhed "Rat'" (landsbyen Ratniv i
Lutsk-distriktet), som fremstiller mælkeproduktion og beskæftiger sig med avl
af racedyr. I byen Berestetjko (Horokhivskyj-distriktet) besøgte lederen af det
ukrainske parlament distriktshospital nr. 2. Under mødet med byens borgere
behandlede Lytvyn en række spørgsmål, som omhandler socialsfæren. Som
tidligere oplyst deltog Lytvyn i Lutsk i et møde med lederne af det lokale
selvstyre i regionen og de deputerede. Mødet gjorde status efter det arbejde,
som landsbyrådene og byrådene havde gennemført i 2003 opgaverne for 2004.
Torsdag oplyste flertallets politiske koordinator Stepan Havrysh, at
forfatningsændringernes godkendelse i deres helhed "teoretisk" vil
kunne finde sted på torsdag den 25. marts. UP.
Ifølge en meningsmåling går 59,6% af ukrainerne ind for, at Ukraine træder ind i Det europæiske Samvirke. Ca. hver femte (18,6%) er imod, mens 21,8% ikke har bestemt sig. Meningsmålingen er gennemført af Razumkov-centrets meningsmålingstjeneste.
Resultaterne af de meningsmålinger, som tager pulsen på de ukrainske borgeres udenrigspolitiske prioriteringer har nu i to år vidnet om, at der er et konstant flertal for landets indtræden i Den europæiske Union. Gennemsnitligt går omkring 60% ind for Ukraines indtræden, mens mellem 13-19% er imod. Direktør for Razumkov-centrets internationale programmer, Valerij Tjalyj, fremhæver, at "et stabilt flertal af tilhængerne af Ukraines indtræden i EU vidner om, at der i samfundet er et ret stabilt potentiale for støtte til tiltag, som er rettet mod en udbygning af samarbejdet med det udvidede Europa", mens ideen om Ukraines europæiske integration er konsoliderende for hele landet og alle alderskategorier.
Samtidig siger eksperten, at den ret høje støtte til eurointegrationen kan ændre sig, hvis spørgsmålet om Ukraines indtræden i EU går over i den praktiske fase og landets befolkning stifter bekendtskab med ikke alene de positive men også de problematiske aspekter.
Ifølge meningsmålingen findes den største støtte til eurointegrationen i de vestlige regioner, hvor 69,5% af de adspurgte går ind for en indtræden i EU, mens kun 13,3% er imod. I de centrale regioner udgør forholdet 64,7% mod 13,8%. I Østukraine bliver Ukraines indtræden i EU bakket op af 54,7%, men det er også her den største modstand er - 26,4%. Blandt Sydukraines indbyggere går 48,8% ind for en indtræden i EU, mens 18,5% går imod. Samtidig kunne næsten en tredjedel af respondenterne 32,7% ikke bestemme sig.
Aldersgruppen 18-29 år er de mest positive i forhold til Ukraines indtræden i Den europæiske Union med 70,4%, mens kun hver tiende (10,4%) går imod. Skepsisen overfor EU vokser tilsyneladende med alderen. I aldersgruppen 30-39 år udgør forholdet mellem tilhængere og modstandere af et EU-medlemskab 64,1% и 17,4%; i aldersgruppen 40-49 år er tallene 61,9% mod 17,6%; i aldersgruppen 50-59 år det 59,1% mod 22,5%; mens det i aldersgruppen over 60 år 47,3% mod 25,2%.
Meningsmålingen blev gennemført i dagene fra den 4. til den 10. marts 2004 года. 2012 respondenter over 18 år fra alle Ukraines regioner deltog. Fejlmargenen er sat til max. 2,3%. Strana.Ru. Korrespondent.net
Formanden for Ukraines parlament Volodymyr Lytvyn forudser, at parlamentet vil kunne vedtage forfatningsændringerne i begyndelsen af april. Det sagde han i et interview med journalister mandag, idet han fremhævede, at en sådan beslutning vil kunne blive truffet, hvis man begynder nogle konsekvente tiltag, hvis parlamentet "vil bevæge sig skridt for skridt og vedtage de beslutninger, som er nedfældet i den politiske overenskomst". Desuden oplyser han, at lovforslaget om valget af folkedeputerede vil komme til 2. behandling på torsdag den 25. marts.
Ifølge Lytvyn skal forfatningsudvalget færdigbehandle
dette lovforslag inden torsdag, og desuden skal parlamentets juridiske og
videnskabelige ekspertiseafdeling gennemse det. Ifølge Lytvyn vil
lovforslaget onsdag blive delt rundt til de deputerede, så de kan sætte sig
ind i det, og på torsdag vil det så komme til afstemning i 2. behandling, og
det kan ikke udelukkes, at det også vil komme til afstemning i sin helhed som
en lov.
Adspurgt af journalister om, hvorfor man havde truffet denne beslutning, sagde
Lytvyn: "Der er noget der hedder simpel logik - de folkedeputerede bør
sætte sig ind dokumentet". "Jeg tror ikke, at man i dag kan pålægge
Verkhovna Rada at opføre sig på en bestemt måde, fordi dette ville føre til
opstandelse i parlamentet", fremhævede formanden. "Jeg tør godt
lægge hovedet på blokken og forudse, at der er nogen, der i dag har et ønske
om at skabe tumult i parlamentet og få temperaturen op til kogepunktet for
derefter i gangen at foreslå nogen andre at stemme for ændringerne
(forfatningsændringerne) som helhed", understregede Lytvyn.
Ifølge parlamentsformanden bør alt ske i henhold til forretningsordenen og aftalerne mellem fraktionerne og grupperne. Ifølge Lytvyn har repræsentanterne for "Vores Ukraine" og BJuT også udtalt sig for nødvendigheden af at stifte bekendtskab med lovforslaget om valg af folkedeputerede. Efter formandens opfattelse vil der ikke være nogen anledning til at blokere Verkhovna Radas arbejde, hvis alt er foregået i overensstemmelse med forretningsordenen. Interfaks-Ukrajina. UP.
Ukraines ombudsmand, Nina Karpatjova, foreslår oprettelsen af et uafhængigt Europarådets Koordinationscenter, gennem hvilket man ville kunne etablere samarbejde med diverse institutioner i EU. Hun fremsatte forslaget den 18. marts under mødet med en delegation fra Europarådets sekretariat med direktør med ansvar for strategisk planlægning, Jean-Louis Loran i spidsen, oplyser ombudsmandens pressetjeneste. Nina Karpatjova er overbevist om, at tilstedeværelsen af en uafhængig koordinationsstruktur i Ukraine vil medvirke til et styrket samarbejde med Europarådet.
Jean-Louis Loran støttede forslaget fra den ukrainske ombudsmand, idet han understregede, at Europarådet er parat til at åbne sit kontor i Ukraine, mens repræsentanten for Europarådets generalsekretær kunne fungere som ambassadør. Imidlertid udtrykte han det forbehold, at det ville være problematisk at realisere dette initiativ i et år med præsidentvalg i Ukraine, selvom det ville sætte skub i udviklingen af samarbejdet.
Parterne drøftede perspektiverne i et videre samarbejde og blev enige om, at det i den nuværende fase af Ukraines bevægelse i retning af demokrati og lovens overhøjhed er vigtigt at lade være med at hemmeligstemple de rapporter, som Ukraine fremlægger i Europarådets komiteer. En sådan beslutning ville kunne blive et skridt i retning af en højnelse af Ukraines borgeres juridiske dannelse. Så meget desto mere, at Europarådet vil gøre næste år til uddannelsesår indenfor menneskerettighedssfæren, og desuden planlægger man at gennemføre et stort oplysningsarbejde.
Hr. Loran sagde også, at Europarådet var villig til at medvirke til at yde juridisk ekspertbistand i forhold til at fastlægge den ukrainske ombudsmands processuelle status, herunder i forhold til ændringsforslag til Civilretsplejeloven og Strafferetsplejeloven.
I dag er ombudsmandens deltagelse i retssager efter Karpatjovas opfattelse ikke klart nedfældet og forbliver op til dommeren. Som et frisk eksempel nævnte hun, at dommerne i Kievs appelret havde givet en repræsentant for ombudsmanden afslag på at deltage i retssagen parlamentsavisen "Holos Ukrajiny" mod A/S "TNK-Ukrajina-Invest". Sidstnævnte havde stævnet avisens redaktion og en journalist med krav om erstatning på i alt næsten 0,5 mill. UAH, hvilket kan føre til avisens bankerot.
Adspurgt informerede Nina Karpatjova Europarådets eksperter om massemediernes stilling i Ukraine, idet hun blandt andet understregede, at situationen omkring lukningen af radio "Kontinent" efter hendes opfattelse burde ses i to plan; nemlig et økonomisk og et politisk. Selvom radioen vitterligt har økonomiske problemer, kan man ikke betegne det som en tilfældighed, at man netop nu er begyndt at løse problemet ved at slukke for senderen, inden præsidentvalget.
Lukningen forleden dag af det uafhængige Tv-og radioselskab "Mukatjeve (M-Studio)" hænger ifølge hende også sammen med det forestående borgmestervalg i Mukatjevo. Ombudsmanden havde deltaget som valgobservatør ved det forrige valg i denne by i Transkarpatien, og havde siden hen personligt fulgt udviklingen dér. Nina Karpatjova informerede også Europarådets repræsentanter om sit samarbejde med myndighederne. Som et positivt eksempel herpå nævnte hun, at Ukraines Verkhovna Rada havde vedtaget en resolution, mens Ukraines regerings havde truffet en beslutning på baggrund af en særlig rapport fra den ukrainske ombudsmand, som tager sigte på en forbedring af lovgivningen vedrørende beskyttelsen af de ukrainske gæstearbejderes rettigheder.
Nina Karpatjova fortalte Europarådets repræsentanter, at der på hendes initiativ i tilknytning til ombudsmandsinstitutionen er blevet oprettet et nationalt koordinationsråd for beskyttelse af ytringsfriheden og massemedierne, som vil bestå af eksperter fra regionerne.
Parterne blev enige om at fortsætte samarbejdet indenfor menneskerettighedsbeskyttelse. UP.
Ifølge nyhedsudsendelsen Podrobnosti på den landsdækkende Tv-kanal Inter vil Ukraines parlament torsdag den 25. marts stemme om lovforslaget om valg af folkedeputerede efter forholdstalsprincippet som en af betingelserne for gennemførelsen af den politiske aftale, som er blevet underskrevet mellem flertalsfraktionerne, KPU og SPU. Det er kommunisternes og socialisternes ufravigelige krav til at deltage i forfatningsreformen, at loven om forholdstalsvalg til parlamentet bliver vedtaget (og underskrevet af præsidenten, red.). Desuden skal lovforslagene om valgene til de øvrige rådgivende niveauer vedtages, inden de vil stemme for resten af forfatningsændringerne.
Hvis oppositionen opstiller en fælles præsidentkandidat, vil en tredjedel af de ukrainske borgere være parat til at stemme for lederen af blokken "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko, men hvis parlamentsflertallet opstiller en fælles kandidat er kun en fjerdedel af befolkningen parat til at stemme for lederen af "Vores Ukraine". Det er resultatet af en meningsmåling gennemført af Det ukrainske meningsmålingsinstitut (UISD) og Centret "Social monitorering" i dagene 6-12. marts i år, som blev offentliggjort på en pressekonference i Kiev tirsdag af direktøren for centret "Social monitorering", Iryna Balakireva, oplyser Interfaks-Ukrajina.
Ifølge meningsmålingen vil 30,4% af de ukrainske borgere være parat til at stemme på Jusjtjenko, hvis han bliver opstillet som oppositionens (blokken "Vores Ukraine", BJuT og Socialistpartiet) fælleskandidat. 10% af de adspurgte ville stemme mod alle. Bliver Jusjtjenko opstillet som oppositionens eneste kandidat, vil 13,8% stemme for lederen af Regionernes Parti, premierminister Viktor Janukovytj, mens 11,9% vil stemme på lederen af Kommunistpartiet Petro Symonenko, 3% vil støtte Nationalbankdirektør, Serhij Tihipko. 2,5% vil stemme på lederen af SDPU (o) og stabschef Viktor Medvedtjuk, 2,1% vil støtte lederen af Industri- og erhvervslederpartiet Anatolij Kinakh og 1,8% vil stemme på transportminister Georgij Kyrpa.
Bliver Janukovytj opstillet som parlamentsflertallets og de propræsidentielle kræfters samlede kandidat, vil 17,7% af de adspurgte stemme på ham. 24,5% vil stemme på Jusjtjenko, 10,2% vil stemme på Symonenko, 6,9% vil stemme på lederen af Socialistpartiet Oleksandr Moroz, 6,4% vil støtte lederen af Julia Tymoshenkos blok og 2,9% vil sætte kryds ved lederen af Det progressive Socialistparti Natalia Vitrenko. 11% ville stemme mod alle.
Bestyrelsesformand i UISD Oleksandr Jaremenko siger, at Jusjtjenko, Janukovytj og Symonenko forbliver "den stærkeste trio blandt vælgerne". Hvis præsidentvalget således fandt sted i næste uge, så ville 24% af de adspurgte være parat til at stemme på Jusjtjenko, 14,5% på Janukovytj og 11% på Symonenko. Hvis den nuværende præsident Leonid Kutjma stillede op til en tredje valgperiode, så ville kun 3% af de ukrainske borgere være parat til at stemme på ham.
Meningsmålingen blev gennemført i dagene 6-12 marts i år med deltagelse af over 2000 personer over 18 år, der udgør et repræsentativt udsnit af Ukraines befolkning.
Jaremenko oplyste endvidere, at UISD og Det ukrainske
center for politisk management ved det kommende præsidentvalg vil gennemføre
en exit-poll. "Vi betragter en exil-poll for at være en meget vigtig
begivenhed, både som en samfundsmæssig kontrol og for at sammenligne
resultaterne af forskellige meningsmålinger", siger han. Ifølge
sociologen er de to organisationer lige nu ved at indsamle penge til at
gennemføre en exit-poll, idet de lægger vægt på at finansieringen
udelukkende skal komme fra "det ukrainske civilsamfunds tredje sektor",
uden internationale organisationers midler og regeringsmidler.
Næsten halvdelen af de ukrainske borgere vurderer den nuværende regerings
arbejde snarere positivt end negativt. Således viser meningsmålingen, at 14%
af respondenterne har en positiv vurdering af den nuværende
Janukovytj-regerings virke, mens 32% er snarere positive end negative i deres
vurdering. 16% af de adspurgte er absolut utilfredse med regeringens arbejde,
mens 22% er snarere negative end positive i deres vurdering. Ifølge Balakireva
er lederne på forskellige niveauer (61%) og de studerende (50%) de mest
positive i vurderingen af regeringens arbejde. UP.
Ukraines præsident Leonid Kutjma går ind for vedtagelsen af loven om valg af folkedeputerede efter forholdstalsvalgprincippet samt lovene om valg til de lokale selvstyreorganer, oplyser præsidentens permanente repræsentant i parlamentet, Oleksandr Zadorozhnij. Denne holdning videregav Kutjma Zadorozhnij i tirsdags i en kommentar til udgangen på mødet mellem lederne af parlamentets fraktioner og grupper og parlamentsformand Volodymyr Lytvyn, oplyser Interfaks-Ukrajina. Ifølge Zadorozhnij tilkendegav Kutjma under mødet klart sin holdning til behandlingen af de lovforslag, som er indeholdt i den politiske overenskomst.
Adspurgt om han ikke mente, at et sådant hastværk i spørgsmålet om den politiske reform kunne tyde på, at der skal afholdes et ekstraordinært præsidentvalg, sagde Zadorozhnij: "Jeg mener, at der hverken er nogle lovgivningsmæssige eller andre årsager til det". På spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten har planer om at opløse den nuværende Verkhovna Rada og gennemføre et ekstraordinært parlamentsvalg, svarede Zadorozhnij: "Jeg kender ikke noget til sådanne planer".
Som bekendt har visse oppositionspolitikere sagt, at årsagen til påskyndelsen af den politiske reform kunne være Kutjmas mulige planer om at gå før tiden, således at præsidentvalget bliver afholdt i juli-august 2004. I så fald ville det blive nemmere at forfalske valgresultatet pga. feriesæsonen og mange midlertidigt bortrejste vælgerne. UP.
Onsdag forventes Verkhovna Rada at vedtage en beslutning om at gøre onsdag og fredag i denne uge til afstemningsdage og om fortsættelsen af arbejdet om torsdagen og fredagen, indtil man har behandlet samtlige emner, om afholdelsen af plenarmøder den 30 og 31. marts, samt om forslag om indførelsen af et parlamentspoliti.
Præsidentens repræsentant Oleksandr Zadorozhnij sagde i går på en pressebriefing, at lederne af fraktioner og grupper og parlamentsformanden havde vedtaget at behandle lovforslaget om valg til det lokale selvstyres organer om fredagen. Lovforslaget om valg af folkedeputerede efter forholdstalsvalgprincippet skal til behandling på torsdag. Ifølge Zadorozhnij er der blevet fremsat 972 ændringsforslag til dette dokument, og der er brug for 15 timer til deres drøftelse. Zadorozhnij håber på, at forslagene om ændringer i forretningsordenen vil få støtte i parlamentet, idet lederne af 9 fraktioner har udtalt sig til fordel for dem.
Lederen af Socialistpartiet Oleksandr Moroz fremhævede, at hans fraktion ikke vil støtte de ovennævnte forslag. Samtidig fremhævede han, at det overvejende flertal af fraktionslederne støttede dem. Fraktionen "Vores Ukraine" ville ifølge lederen af Ukrainsk folkeparti Jurij Kostenko heller ikke støtte forslagene. Ifølge ham begrænser et af dem de deputeredes ret til at blive orienteret om og fremsætte forslag til behandlede lovforslag. "Fraktionen udtrykker en kategorisk uenighed med de foreslåede resolutionsforslag", sagde Kostenko. Adspurgt om, hvorvidt "Vores Ukraines" deputerede ville blokere parlamentets arbejde, sagde Kostenko, at fraktionens videre handlinger ville blive fastlagt på et møde. "Vi forstår, at der foregår en særlig provokation af oppositionen til ureglementerede handlinger, fordi der ikke er nok stemmer til at gennemføre forfatningsændringen, og derfor forsøger flertallet med hænder, fødder og alt mulig andet, at gennemføre forfatningsændringerne", sagde Kostenko.
Verkhovna Radas formand Volodymyr Lytvyn ville derimod ikke udelukke, at forfatningsreformen kunne blive gennemført inden udgangen af marts. På spørgsmålet om forfatningsreformen kan blive gennemført inden udgangen af marts, sagde Lytvyn: "Alt er muligt i vort lig". Hvad angår parlamentets arbejde onsdag og afstemningen om en række resolutionsforslag, som vedrører parlamentets arbejde i denne uge, samt forslagene om at gennemføre plenarmøder i parlamentet den 30-31. marts, understregede Lytvyn, at det vigtigste for ham i dag er "at bevare ligevægten i parlamentet, og bevare til syvende og sidst parlamentet". "Der er et utroligt pres, hver enkelt kræver et eller andet, hver enkelt tolker forretningsordenen efter eget forgodtbefindende", sagde formanden og tilføjede, at det vigtigste er, at alt skal ske indenfor rammerne af forretningsordenen. Adspurgt af journalisterne om, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre yderligere to plenarmøder den 30 og 31. marts, sagde Lytvyn, at der er blevet indregistreret over 1000 lovforslag i parlamentet, og hvis parlamentet vil støtte forslaget om to yderligere afstemningsdage, så vil han være parat til at sætte alle lovforslagene ud til behandling. Samtidig understregede formanden, at "hele øvelsen går ud på" at sætte forfatningsændringslovforslaget ud til behandling. "Det er realiteter, som vi bør tale om", sagde Lytvyn og tilføjede, at man samtidig af en eller anden grund undgår behandlingen af et resolutionsforslag, som vil regulere afstemningsproceduren omkring lovforslaget vedrørende den politiske reform. "Først er det nødvendigt at blive enig om reglerne, og siden gå i gang med at træffe beslutningerne", mener Lytvyn. Hvad angår forlængelsen af torsdagens plenarmøde frem til afslutningen af behandlingen af lovforslaget om valg af folkedeputerede efter forholdstalsprincippet, understregede formanden, at hvis den folkedeputerede, som har foreslået ændringsforslaget til det pågældende lovforslag, vil insistere på sin ændring, så vil han sætte den til afstemning. "Jeg kan arbejde 20 timer i døgnet. Det vigtigste er, at de folkedeputerede holder ud. Jeg har jo en meget mere behagelig og bekvem plads end de folkedeputerede", sagde Lytvyn. UP.
Situationen omkring ytringsfriheden i Ukraine vil blive drøftet på i et møde i april i Europarådets parlamentariske forsamlings monitoreringskomite. Det siger deputeret ved PACE og Ukraine-rapporteur Hanne Severinsen til Deutsche Welle. Ifølge den deputerede vil et af møderne for Europarådets parlamentarikere finde sted i Istanbul i begyndelsen af april, og her vil lederne og andre repræsentanter for PACE drøfte problemet med ytringsfriheden i Ukraine. Parlamentsmedlem Severinsen mener, at de seneste begivenheder omkring massemedierne i Ukraine, herunder lukningen af radio "Kontinent" vidner om eksistensen af censur.
Severinsen har sendt et brev til præsidenten for Europarådets parlamentariske forsamling, Peter Schieder, hvori hun anmoder ham om at skrive et brev til det ukrainske statsoverhoved Kutjma og bede ham om at være med til at forbedre situationen omkring de uafhængige massemedier i Ukraine. Den danske deputerede siger, at hun vil sætte alle kræfter ind på at forhindre Vesten i at svække relationerne til Ukraine, som det i sin tid skete med Belarus: "Jeg vil gøre alt der er muligt for at forhindre denne situation". "Det vil være en tragedie, hvis det når så vidt. Vi bør forhindre det, og derfor siger vi, at der bør findes en eller anden måde at genåbne radio "Kontinent" på. Det er særlig vigtigt i et år med præsidentvalg", sagde Severinsen. UP.
Den 29. marts skal Pavlo Lazarenkos tidligere medarbejder og anklagemyndighedens kronvidne Petro Kyrytjenko vidne i sagen "USA mod Pavlo Lazarenko". Det oplyser radio "Libertys" særlige korrespondent indenfor straffesager og korruption, Roman Kuptjynskyj. Den 22. marts afgav ifølge ham en bankmand fra firmaet "Credit Swiss" fra Geneve, Andrej Volkovitj, vidneforklaring i Lazarenko-retssagen . Forklaringen blev optaget på video.
Ifølge Kuptjynskyj forklarede Volkovitj, hvorledes Lazarenko besøgte "Credit Swiss" sammen med Petro Kyrytjenko for at bestille en bankoverførsel af 85 millioner $ til en offshore bank på Kanaløerne." "Det var i sommeren 1998. Lazarenkos forsvarer spurgte Volkovitj, om lederne af "Credit Swiss" kendte til disse operationer og om de gjorde forsøg på at undersøge kilderne til de fonde, som befandt sig på Lazarenkos og Kyrytjenkos konti. Hertil svarede Volkovitj: "Selve formanden for banken "Credit Swiss" kendte til disse operationer, og var sikker på, at alt var gået lovligt til, og at pengene var lovlige", fremhæver Kuptjynskyj.
"Det er et meget vigtigt spørgsmål, fordi der på samme tidspunkt blev kanaliseret forskellige andre penge via de schweiziske konti. Som eksempel kan nævnes Pavel Borodin, der på det tidspunkt var Kremls administrator, og hele skandalen omkring de 30 millioner , som blev hvidvasket via de schweiziske banker", siger Kuptjynskyj. "For ikke så lang tid siden, det var sidste år, blev Josip Kobzons konti arresteret i de schweiziske banker. Kobzon er medlem af den russiske Duma og en sanger med meget tætte kontakter til den ukrainske og russiske politiske elite" siger korrespondenten og tilføjer, at anklagemyndigheden samme dag havde indkaldt formanden for det amerikanske selskab "Pacific modern homes", hr. Thomas Dyer som vidne . Dyer fortalte, hvordan Petro Kyrytjenko henvendte sig til ham og foreslog at sælge 6 feriehuse i Ukraine. Anklagemyndigheden fremviste en kopi af en original faktura fra firmaet "Pacific modern homes" for salget af feriehusene.
"Ved siden af den originale faktura fremviste man en falsk regning lydende på nogle 100.000 $ mere end den originale faktura, samt et brev til Kievs toldvæsen med anmodning om, at toldvæsnet i Kiev kun bruger den anden (den forfalskede) regning. Brevet var ligeledes forfalsket med en forfalsket underskrift fra direktøren for firmaet "Pacific modern homes", fremhæver "Libertys" korrespondent.
I relation til den schweiziske bankmands vidneudsagn, betoner Kuptynskyj, at denne også fortalte om Hryhoryshyns (en russisk forretningsmand med aktiviteter i Ukraine, red.) forretningskontakter med Pavlo Lazarenko. "Det var under Volkovytjs vidneforklaring. Han blev spurgt om hans kontakter til Lazarenko og Kyrytjenko, og om han havde forsøgt få nye klienter til banken via dem. Han svarede "ja", og blandt disse klienter nævnte han Hryhoryshyn", sagde korrespondenten. "Og for anden gang under sine forklaringer nævnte han, hvordan han og Volkovitj rejste til Ukraine med en bankmand fra Rusland ved navn Maltsev. Maltsev arbejdede for "Credit Swiss-Boston" i Moskva. Maltsev, Volkovitj, Hryhoryshyn og Kyrytjenko tog til Dnipropetrovsk for at drøfte forretninger, men det blev ikke sagt konkret, hvilke forretninger det drejede sig om", tilføjer han. Ifølge korrespondenten svarede Volkovitj på spørgsmålet om, hvordan Hryhoryshyn præsenterede sig selv, at denne hele tiden præsenterede sig selv som Lazarenkos forretningspartner. Han tilføjede navnene på andre kendte ukrainske eller russiske politikere og forretningsfolk, det blev indtil videre ikke omtalt under retssagen.
Samtidig minder "Libertys" Moskva-korrespondent Vitalij Portnikov, at den unge forretningsmand havde begyndt sine forretninger i Dnipropetrovsk ved hjælp af Pavlo Lazarenko, som dengang var en de mest magtfulde ukrainske politikere og oligarker. "Netop takket være Lazarenkos hjælp fik Hryhoryshyn etableret kontrollen med virksomheden "Dniprospetsstal", som er en af de vigtigste i ukrainsk økonomi", påpeger eksperten. Ifølge ham etablerede Hryhoryshyn efter Lazarenkos fald fra magten nye partnerskabsrelationer med den nuværende stabschef for Kutjma Viktor Medvedtjuk og Medvedtjuks vigtigste partner i forretningsliv og politik, Hryhorij Surkis. Det understregede ukrainske og russiske massemedier. Netop kampen om formuen mellem på den ene side Hryhoryshyn og på den anden side Medvedtjuk og Surkis blev ifølge iagttagere årsagen til den mærkelige anholdelse af en af Ukraines rigeste forretningsmænd for narko, minder Portnikov om.
"Men efter løsladelsen lykkedes det Hryhoryshyn at
etablere rimelig gode forbindelser med en anden ukrainsk oligark, folkedeputeret
Viktor Pintjuk. Iagttagere mener, at netop denne kontakt for en tid reddede
Kostiantyn Hryhoryshyns forretninger. Men kun for en tid", anfører.
"I dag er der i de ukrainske massemedier igen dukket oplysninger op om,
at
Kostiantyn Hryhoryshyn fortsætter kampen mod forretningskredse, der er tæt på
Viktor Medvedtjuk og Hryhorij Surkis, og at Viktor Pintjuk i dag ikke længere
er så interesseret i sin forretningspartner, som det var tilfældet for bare
nogle få måneder siden", fremhæver Portnikov. "Derfor trækker nye
tunge skyer sig sammen om den russiske borger Kostiantyn Hryhoryshyns
forretninger i Ukraine. Man mener, at sagen er afgjort, mens den formue, som
Kostiantyn Hryhoryshyn i sin tid fik kontrollen med med Pavlo Lazarenkos hjælp,
vil blive fordelt mellem spillets nye aktører", føjer han til. UP.
Det nuværende styre skjuler sandheden om de virkelige omstændigheder omkring Vjatjeslav Tjornovils død. Det sagdde lederen af partiet Rukh, Borys Tarasyuk, på en pressekonference i anledning af 5-års dagen for Tjornovils død, oplyser nyhedsbureauet INFA. Rukhs nuværende ledelse hævder, at Tjornovils død den 25. marts 1999 var "et overlagt og målrettet politisk mord". Det beviser ifølge Tarasyuk resultatet af den undersøgelse af omstændighederne omkring Tjornovils død, som en partikommission under ledelse af en tidligere medarbejder i Ukraines indenrigsministerium Mykola Stepanenko har gennemført. Ifølge den tidligere politimand vil Tjornovil-sagen blive opklaret næste år, når der kommer et nyt styre i Ukraine.
Rukh har henvendt sig til internationale organisationer som "Journalister uden grænser", "Den internationale Pen-Klub" og "Amnesty International"s repræsentation i Ukraine og bedt dem om at støtte partiets krav om en genoptagelse af efterforskningen af mordet på Tjornovil og sikre den fulde opklaring af alle omstændighederne omkring denne forbrydelse. Den 25. marts danner Lærernes Hus midt i Kiev rammen om en mindeaften i anledning af 5-året for Rukh-lederens død, som er arrangeret af Rukh og Vjatjeslav Tjornovils internationale velgørenhedsfond. Obozrevatel.
Ukraines beslutning om at sikre NATO-tropper en hurtig adgang til sit territorium er den ukrainske stats interne anliggende, siger den russiske ambassadør Viktor Tjernomyrdin.
"Det er Ukraines anliggende", sagde han onsdag Kiev, oplyser Interfaks-Ukrajina. "Vi forstår godt, hvad NATO ønsker, men det at Ukraine træffer en sådan beslutning, det er Ukraines anliggende", sagde ambassadøren. "Det kan jeg ikke kommentere, fordi det er en suveræn stats anliggende", opsummerede Tjernomyrdin. Onsdag uddelte Ruslands ambassadør i Ukraine Tjernomyrdin Den russiske Føderations jubilæumsmedaljer til Den store Fædrelandskrigs veteraner i Kiev-regionen samt de internationale soldater, der var med i Afghanistan.
Som tidligere oplyst besluttede Ukraines Verkhovna Rada den 17. marts at give NATO's væbnede styrker mulighed for at få hurtig adgang til landets territorium. Parlamentet ratificerede et memorandum om en gensidig forståelse mellem Ukraines regering og NATO's Øverstbefalendes generalstab i Atlanten og NATO's Øverstbefalendes generalstab i Europa om Ukraines sikring af støtte til alliancens operationer. Ratificeringsloven skal underskrives af Ukraines præsident. UP.
Public Radio (Hromadske Radio) vil fra den 29. marts udkomme på frekvensen 98 FM, hvor den nye sender Radio "Kyiv" skal arbejde på. Det oplyste Public Radio i en pressemeddelelse onsdag. I pressemeddelelsen fremhæves det, at en ny sender - Radio "Kyiv", der ser det som sit hovedformål at informere "om Kiev-borgernes problemer og interesser" vil begynde at arbejde i den ukrainske hovedstad den 29. marts.
Fra på mandag vil der på 98 FM også blive sendt informationsprogrammer og nyheder, som vil blive udarbejdet i samarbejde mellem Public Radio og Radio Kyiv. Partnerne vil arbejde på et morgen, dag- og afteninformationsprogram, timenyheder og diskussions talkshows med studieværter som Serhij Rakhmanin, Mykola Veresen', Kost' Bondarenko og Ihor Slisarenko. Projektet starter med et seks timer langt radio talkshow, som vil præsentere programtemaerne og det koncept, som Radio Kyivs kollektiv har udarbejdet. I løbet af radio talkshowet vil der være informationsprogrammer og nyhedsudsendelser, og derudover vil gæster og lyttere diskutere den nye senders koncept, problemer med det lokale selvstyre, problemer omkring udbygningen af Kiev og byens kommunale tjenester, kulturlivets problemer samt udviklingen af hovedstadens små- og mellemstore virksomheder.
Alle dele af radio talkshowet vil bestå af direkte diskussioner blandt gæsterne og lytternes telefonopkald. Blandt deltagerne i studiet vil være kendte samfundsborgere og politikere, eksperter og analytikere, repræsentanter for videnskabelige, kulturelle og internationale eliter, samt repræsentanter for det lokale styre og forretningslivet.
Kievs borgmester, Oleksandr Omeltjenko, skal stå for indvielsen af radio talkshowet, hedder det i pressemeddelelsen.
Volodymyr Lytvyn mener, at ændringerne i Verkhovna Radas forretningsorden er en tilbagevenden til en praksis, der anvendes overalt i verden, oplyser nyhedsbureauet INFAs korrespondent. På en pressebriefing fremhævede Lytvyn, at det er international praksis, at en afstemning om et hvilket som helst lovforslag skal finde sted lige efter dets behandling. "Dvs., at vi undgår at sylte vedtagelsen af en beslutning", sagde han. I den forbindelse understregede Lytvyn, at den beslutning, der er truffet i dag, delvist afskaffer de beslutninger, som blev gennemført under "fløjlsrevolutionen".
Desuden betyder ændringerne, at formanden for Verkhovna Rada fremover vil udforme en køreplan for dagens møder i henhold til sessionens dagsorden. "Hvis det sker, så vil vi undgå de konstante tovtrækkerier... hvor man appellerer til mig om, at jeg skal overholde forretningsordenen, og hvor jeg skal fungere som et samråd, sagde han. Obozrevatel.
Torsdag ankom USA's viceudenrigsminister Richard Armitage til Ukraine. Han skal mødes med Ukraines præsident Leonid Kutjma, premierminister Viktor Janukovytj, udenrigsminister Kostiantyn Hrysjtjenko og lederne samt lederne af de oppositionelle fraktioner. I løbet af forhandlingerne vil man drøfte forberedelsen til præsidentvalget, problemer med pressefriheden, Ukraines deltagelse i stabiliseringsstyrkerne i Irak, samt Ukraines forhold til NATO og Ukraines internationale økonomiske integration og medlemskab af WTO. Richard
Armitage anses for at være en af de største udenrigspolitiske specialister i USA. Han er specialist indenfor forsvar og sikkerhed. Efter terroristernes angreb på USA fik Armitage til opgave at koordinere de diplomatiske aktioner, som skulle imødegå den internationale terrorisme. USA's senat godkendte Richard Armitage's kandidatur til posten som vice-udenrigsminister den 23. marts 2001. Forinden var han fra 1993 præsident i advokatfirmaet "Armitage Associates". Før det beklædte han høje embeder i udenrigsministeriet, forsvarsministeriet og Kongressen.
Richard Armitage blev født i 1945. Han er uddannet på Flådens forsvarsakademi i USA, og deltog igennem fire år i krigen i Vietnam. Han har militære udmærkelser. I 1973 blev han udnævnt til posten som USA's militærattache i Saigon. Efter afslutningen af krigen gjorde han tjeneste i udenrigsministeriet og USA's forsvarsministerium. Fra juni 1983 til maj 1989 var Armitage vice-forsvarsminister for international sikkerhed. Han repræsenterede forsvarsministeriet i Stillehavsregionen, inklusive forholdet mellem USA og Japan og USA og Kina. Desuden spillede han en nøglerolle i sikkerhedsstrategien i Mellemøsten. I årene 1989 til 1992 arbejdede han på nøgleposter i diplomatiet som præsidentens særlige repræsentant ved forhandlingerne om militærbaser på Filipinnerne og som særlig udsending i forhold til vandforsyningsproblemer i Mellemøsten. Han har af USA's præsident fået en række vigtige hverv, blandt andet var han ambassadør for særlige anliggender i Mellemøsten under krigen mod Irak i 1991. Efter afslutningen af operationen "Ørkenstorm" blev han udpeget til at være koordinator af programmer (som ambassadør) for teknisk og humanitær bistand til de nye uafhængige stater i det tidligere USSR. På denne post arbejdede Richard Armitage, indtil han forlod administrationen i 1993. Obozrevatel.
Parlamentet har afkortet fristen for behandlingen af ændringsforslagene til lovforslaget om valg af folkedeputerede. Torsdag vedtog Verkhovna Rada en beslutning om en 2. behandling af lovforslaget om valg af folkedeputerede i løbet af plenarmødet. Nyhedsbureauet INFA's korrespondent oplyser, at 266 folkedeputerede stemte for dette resolutionsforslag. Dokumentet medfører, at man har reduceret den frist, som parlamentsmedlemmerne har for at sætte sig ind i de ændringsforslag, som er blevet fremsat før 2. behandlingen (der er fremsat i alt ca. 1000 ændringsforslag).
Resolutionsforslaget fremkaldte stor opstandelse i sessionssalen, idet fraktionerne "Vores Ukraine" og BJuT var stærkt imod vedtagelsen af dette dokument. Således fremhævede medlem af fraktionen "VU", Ivan Zajets, at det pågældende dokument indebar et brud på parlamentets forretningsorden, ifølge hvilken fristen for de deputeredes behandling af de ændringsforslag, som er indgået til det pågældende lovforslags 2. behandling, udløber den 7. april. Zajets understregede, at hvis det pågældende lovforslag blev vedtaget, så ville oppositionen "være nødt til at forsvare demokratiet i parlamentet". Medlem af fraktionen BJuT Oleksandr Turtjynov sagde på sin side, at resolutionsforslaget fratog de folkedeputerede deres beføjelser fremover og fuldbyrdede den kendsgerning, at parlamentsmedlemmerne ikke kan fremsætte ændringsforslag til ethvert lovforslag. Han understregede, at denne resolution "nedbryder forretningsordenen og Ukraines love og forfatning". BJuT's fraktion insisterer på, at alle ændringsforslagene til lovforslaget om valg af folkedeputerede, som er blevet klargjort til 2. behandlingen, bliver sat til afstemning", sagde han. Løsgængeren Vasyl Havryljuk (som lige har forladt fraktionen "Folkemagt" i protest mod Bohdan Hubskyjs støtte til forholdstalsvalgloven, red.) opfordrede ligeledes til ikke at støtte resolutionsforslaget, eftersom det pågældende dokument "er en hån mod de folkedeputerede".
Samtidig kunne Verkhovna Rada ikke samle flertal for resolutionen "Om det uacceptable i VR's resoltionsforslag "Om 2. behandlingen af lovforslag om valg af Ukraines folkedeputerede", fremsat af medlem af fraktionen "Vores Ukraine" Jurij Karmazin. Kun 134 folkedeputerede støttede vedtagelsen af denne resolution. Meningen med resolutionsforslaget var at afvise som uacceptabelt det resolutionsforslag, som var fremsat af folkedeputerede Rajisa Bohatyrjova, Mykola Hapotjka, Mykhajlo Hladij, Bohdan Hubskyj, Leonid Kravtjuk, Ihor Sharov, Nestor Shuftrytj og Serhij Shevtjuk om 2. behandlingen af lovforslaget om valg af folkedeputerede.
Det forkastede resolutionsforslag fremhæver, at formålet med dets vedtagelse er at forhindre en indskrænkning af de folkedeputeredes rettigheder. Herunder retten til at fremsætte et lovforslag i parlamentet, deltage i debatter, stille spørgsmål til taleren, mødelederen, begrunde sine forslag i et indlæg og om afstemningsmotiver, samt at give sin mening til kende i forhold til hvert enkelt spørgsmål. Desuden fremhæver dokumentet det uacceptable i forslaget om at begrænse fristerne for indgivelse af forslag til lovforslaget, eftersom et sådant forslag også er en krænkelse af de folkedeputeredes rettigheder.
I går eftermiddags vedtog parlamentet, at det vil fortsætte sit arbejde den 25. marts indtil afslutningen af behandlingen af lovforslaget om valg af folkedeputerede efter forholdstalsprincippet. 243 deputerede ud af de 408 indregistrerede i salen stemte for beslutningen. 25 stemte imod. Der er i alt fremsat 925 ændringsforslag til lovforslaget. Kl. 13.45 var man i gang med at behandle det 83. ændringsforslag. Podrobnosti. UNIAN. Obozrevatel.
Kommentar: "Vores Ukraine" og USA forsøger at forhindre vedtagelsen af lovforslag om valg til Ukraines Verkhovna Rada efter forholdstalsvalgprincippet, fordi de frygter, at et valg efter forholdstalsvalgprincippet i 2006 vil øge venstrefløjens og navnlig kommunistpartiets repræsentation i Verkhovna Rada, idet næsten alle de kommunistiske deputerede sidste gang blev valgt på opstillingsliste. Kun syv blev valgt i enkeltmandskredse, på trods af, at kommunistpartiet blev det største parti i 100 valgkredse (ud af 225 kredse). Richard Armitage's besøg i Ukraine skal nok ses i samme lys. Det er det første højtstående amerikanske regeringsbesøg i Ukraines hovedstad siden 2001. Kort tid efter hans besøg forventes besøg af den kendte politolog Zbigniew Brzezinski og den kendte finansmand George Soros. Det vil være deres første besøg i Ukraine i over 5 år. USA frygter som bekendt ukrainske kommunister højere end islamiske terrorister.
USA's regering vil ikke støtte en eneste konkret kandidat som Ukraines præsident. USA går ind for gennemførelsen af frie valg og det ukrainske folks mulighed for en demokratisk viljesytring. Det sagde USA's viceudenrigsminister Elisabeth Jones under mødet med med formanden for Ukraines parlament, Volodymyr Lytvyn. "USA holder meget nøje øje med, hvordan forberedelsen af valget i oktober finder sted i Ukraine, og håber på en videre udvikling af demokratiet i Ukraine" fremhævede Jones. "USA's regering støtter ikke nogen konkret kandidat, USA går ind for gennemførelsen af frie valg og det ukrainske folks mulighed for en demokratisk viljesytring", tilføjede hun.
"Ukraines Verkhovna Rada er en af garanterne for valgets gennemskuelighed", fremhævede Lytvyn. Han informerede Jones om det øverste lovgivende organs arbejde med loven om valg af folkedeputerede samt andre lovforslag, som er indeholdt i den politiske aftale, som er grundlaget for gennemførelsen af forfatningsreformen. "Man bør se den politiske reform, som samfundet åbenlyst allerede er modent til, som en proces der skal styrke demokratiet i Ukraine og ikke begrænse det", understregede Lytvyn.
Under mødet påskønnede Jones Ukraines parlaments beslutning om de ukrainske fredsbevarende troppers deltagelse i genskabelsen af stabiliteten i Irak og fremlagde USA's syn på en række processer, som finder sted i dette land, samt udtrykte en forhåbning om, at Ukraines og NATO's samarbejde i dette aspekt vil blive øget. "Vi regner med, sagde Jones, at Ukraine og ukrainske selskaber vil deltage i genopbygningen af Irak og er parate til at medvirke til deres effektive deltagelse i tenderen". Lytvyn bekræftede Ukraines parathed til at deltage i genopbygningen af Irak og de ukrainske virksomheders interesse heri.
Jones sagde også, at USA "støtter Ukraines mål og forhåbninger i forhold til integrationen og de transatlantiske strukturer, og er blandt andet overbevist om, at Ukraine i den nærmeste fremtid vil træde ind i WTO".
Ifølge Lytvyn er eurointegrationsprocessen en prioriteret retning for Ukraine.
Man drøftede også spørgsmålet om at tildele Ukraine status som et land med markedsøkonomi. Jones forsikrede Lytvyn i en støtte fra USA's side i denne proces.
Lederen af det ukrainske parlament udtrykte sin overbevisning om, at Ukraines Verkhovna Rada i den nærmeste fremtid vil vedtage den eneste beslutning, som mangler, og som vedrører lovgivningen indenfor den intellektuelle ophavsrets marked. UP.
Verkhovna Rada har vedtaget loven om valg efter forholdstalsprincippet med en spærregrænse på 3%. 255 deputerede stemte på loven på et plenarmøde, som varede til en halv time før midnat lokal tid.
Lederen af SPU Oleksandr Moroz sagde, at "det
er en lov, som vi har kæmpet for i 8 år" og den lever op til det
memorandum, som blev underskrevet af "Vores Ukraine", BJuT,
SPU og KPU.
Moroz henvendte sig til de tilstedeværende deputerede og radiolyttere:
"I har fået mange negative informationer fra dem, som ikke
ønskede at vedtage loven. Men motiverne har ikke noget med lovens
indhold at gøre".
KPU's leder Petro Symonenko sagde, at "folk har hørt løgnagtige og beskidte informationer om Kommunistpartiet" under dette plenarmøde i Verkhovna Rada". "Vi er blevet anklaget af dem, som i 12 år har handlet med det ukrainske folks interesser", sagde Symonenko og tilføjede, at "oligarkerne blev skabt og baserede sig på Rukhs og de nuværende nashisters politik".
Ivan Zajets fra "Vores Ukraine", som var den hårdeste kritiker af kommunisterne under behandlingen af lovforslaget, sagde, at "vi har set hele det kommunistiske rænkespil". "De har omfavnet oligarkerne, og overfor folket vil de græde krokodilletårer". Zajets sagde, at KPU "har åbnet vejen til et statskup", men han "ved ikke, hvor mange millioner de har været til fals for".
Loven opererer ikke med samfundsorganisationers deltagelse i overvågningen af valget. Selvom lovens fremlægger Oleksandr Moroz havde foreslået at lade denne bestemmelser optage, blev det afvist. UP.
Efter præsidenten forventede underskrift træder loven i kraft fra
den 1. oktober 2005.
"Vores Ukraines" parlamentsmedlemmer blokerede under
behandlingen af forholdstalsvalgloven Verkhovna Radas talerstol. Det
skete efter, at oppositionen ikke kunne samle flertal for sit forslag om
en pause i afstemningerne om de mange ændringsforslag. De fleste
ændringsforslag var blevet stillet af deputeret Roman Zvarytj
(formentlig med USA's ambassades aktive medvirken, red.) og Ivan Zajets
fra "Vores Ukraine".
Den fungerende mødeleder - 1. viceparlamentsformand Adam Martynjuk sagde herefter, at forslaget ikke havde samlet flertal, og at man derfor ville gå videre med behandlingen af lovforslaget om valg af folkedeputerede i stedet for at holde pause. Denne beslutning var klart utilfredsstillende for repræsentanterne for "Vores Ukraine", og de gik nu op til talerstolen og parlamentets præsidium.
Herefter opstod der en håndgemæng ved præsidiet mellem repræsentanten for fraktionen "Vores Ukraine" Volodymyr Bondarenko og medlem af KPU Petro Tsybenko. Bondarenko forsøgte blandt andet at rive mikrofonen ud af 1. viceparlamentsformandens bord, men KPU's repræsentanter forsøgte at forhindre ham i det. Obozrevatel.
USA's første viceudenrigsminister Richard Armitage siger, at forholdet mellem Ukraine og USA vil blive forbedret efter valget af Ukraines præsident, såfremt valget har været demokratisk.
"Bevæger Ukraine sig frem til valget i oktober 2004 på en åben måde og uden intimideringer af massemedierne, så vil vi vende tilbage til det niveau i relationerne, som vi forestillede os, da Ukraine blev selvstændigt", sagde Armitage på en pressekonference i Kiev torsdag aften. Armitage fremhævede, at vi på det seneste "ikke har haft nogen dialog med præsidenten på højt niveau". "En af årsagerne til det var, at vi havde et reelt spørgsmål omkring Ukraines bevægelse i en demokratisk retning. Nu nærmer vi os det tidspunkt, hvor dette spørgsmål vil stå sin prøve; nemlig ved præsidentvalget i oktober", tilføjede han. "Jeg tror, at vi den 31. oktober vil få vished for, hvor demokratisk valget har været, og vender tilbage til et højt dialogniveau", sagde Armitage.
På spørgsmålet om, hvorvidt den politiske reform havde været på dagsordenen under mødet med Kutjma, svarede 1. viceudenrigsminister, at de ikke havde berørt konkrete lovforslag. "Enhver stat har ret til at ændre forfatningen forsigtigt og velovervejet, men jeg tror ikke, at det er velovervejet at gøre det op til et valg", tilføjede han. På spørgsmålet om, hvorvidt der kan forekomme sanktioner mod de nuværende leder, såfremt valget har været udemokratisk, svarede Armitage, at det tema ikke havde været rejst. "Ingen er i tvivl om, at vores relationer ikke vil være forudsigelige og stabile, hvis Ukraine ikke demonstrerer et åbent og demokratisk valg", tilføjede han. Adspurgt om han kendte til artiklen om "Kastanjerevolutionen" i Wall Street Journal svarede Armitage, at det gjorde han ikke. "Jeg bliver også kritiseret i Wall Street Journal. Jeg læser ikke den avis", påpegede han.
I Kiev mødtes Armitage med præsident Kutjma, premierminister Janukovytj samt, som han selv sagde det, med Jusjtjenko og dennes kolleger. "Vores Ukraines" pressetjeneste oplyste, at sidstnævnte møde udover Jusjtjenko også havde deltagelse af Julia Tymoshenko, Petro Poroshenko og Roman Zvarytj. Planen var, at Oleksandr Moroz også skulle have deltaget, men han kunne ikke komme pga. sin fremlæggelse af valgloven i parlamentet, som trak ud indtil midnat. UP.
Petro Symonenko og 48 andre deputerede fra KPU's fraktion i parlamentet har skrevet åbne breve til USA's præsident og statsoverhovederne for Eurounionens lande. Ifølge en meddelelse fra KPU's pressetjeneste anmoder kommunisterne de vestlige ledere om at give Ukraine en liste over de ukrainske statsborgere, der er i besiddelse af bankkonti i USA's og EU's kreditinstitutioner, som er af tvivlsom herkomst set ud fra et legalt synspunkt. "Den tidligere amerikanske udenrigsminister, fru Madeleine Albright har med sit nylige besøg i Ukraine og artiklen "Hvordan vi kan hjælpe Ukraine med at stemme" rejst spørgsmålet om lovligheden af den ukrainske ledelses udenlandske bankkonti og udtrykt bekymring for, at det planlagte præsidentvalg i Ukraine kan finde sted på uærlig vis", hedder det i brevet.
"Som ukrainske statsborgere og Ukraines folkedeputerede er vi bekymrede for, at de ukrainske midler af kriminel og tvivlsom herkomst, som i dag befinder sig i visse landes - EU-medlemslandes og USA's - banker, vil kunne få en negativ indvirkning på gennemskueligheden, ærligheden og demokratiet af det ukrainske præsidentvalg, som skal finde sted den 31. oktober 2004", hedder det i brevet.
Desuden anmoder kommunisterne om at medvirke til "tilbageføre de penge, som på illegal vis er blevet udført fra den ukrainske stats jurisdiktion og i øjeblikket befinder sig udenfor dens grænser". "Efter vores mening vil dette have en betydelig effekt på forbedringen af den økonomiske situation i vores land", påpeges det i brevet.
Desuden udtrykker de deputerede et håb om, at USA's og Den europæiske Unions politik i forhold til det suveræne Ukraine i en periode præget af "en valgkamp i vores stat, vil bygge på en respekt for det ukrainske folks forfatningssikrede ret til at vælge sin præsident selvstændigt". UP.
After Georgia's bloodless "rose revolution" in December, we can only hope Kiev will host the chestnut (in full bloom each spring in the leafy capital) variety. Ukraine offers the best chance to build on the Georgian success in popular democracy -- as long as the West and the democratic opposition play their cards right.
The reversal of the slide toward authoritarianism in the former Soviet Union must be atop the West's agenda for the region. Only legitimate government and lasting institutions ensure stability, not political systems built around individuals or clans. Russia shares with most of its neighbors a distaste for political pluralism and a vibrant. It turns out the Forbes collection Faberge eggs just bought by a Russian tycoon, raising memories of czarist opulence, are coming home in time for President Vladimir Putin's coronation at next month's presidential polls.
Down south, Ukrainian President Leonid Kuchma can only look with envy toward Moscow. In office a decade, Mr. Kuchma seems to want nothing more than to hand over his job to a trusted friend in October's presidential elections. Barring that, Mr. Kuchma and his cronies are ramming constitutional changes to protect their business and political interests. But Ukraine possesses two things that Russia and most other countries in this region lack: A genuinely popular opposition leader and a generally pro-Western, pro-reform electorate. Viktor Yushchenko, the former prime minister and opposition leader, would probably win any direct, free election, if held today. With approval ratings in the single digits, Mr. Kuchma would almost definitely lose. Everyone agrees on these facts. Which explains the recent shenanigans in the Ukrainian parliament, or Rada.
Late last year, Mr. Kuchma's allies in parliament proposed a constitutional amendment to weaken the future president's power -- just in case their man didn't win. And, just, just in case, they voted to call yet another presidential election in 2006. Only this time the parliament, where the Kuchma camp by a quirk of electoral law has greater leverage, would pick the president, not the Ukrainian people. This clause was withdrawn last week after a massive outcry in Ukraine and the West.
Bidding for further insurance, Mr. Kuchma got a Constitutional Court not renowned for its independence to rule to let him run for a third term this year -- even if the constitution explicitly forbids this. Considering his paltry popularity, this must be the long-shot option. In this crucial political year, there are plenty of reasons why the Georgian model might not fit in Ukraine, starting with the media. While Georgia's independent television turned popular opinion against sitting President Eduard Shevardnadze after the rigged elections there, Ukraine's media is mostly muzzled. According to the Ukrainian Press Academy, a Kiev NGO, television news devoted 20% of its airtime to opposing points of view last October, and 10% in December, during the showdown over the constitution.
But Mr. Kuchma need not be run out from office like Mr. Shevardnadze or Slobodan Milosevic. The Ukrainian opposition and the U.S. and the EU must give him the proper incentives to hold free elections and stop tinkering with the rules. The fractious opposition can help him by showing it can call the people into the streets. Mr. Yushchenko might then be in a position to strike deals with Mr. Kuchma.
Judging by past form, the more likely scenario is that the Kuchma camp will try to intimidate opponents and if need be, steal the vote. While the opposition at home must do better at stirring up protest, the West could more effectively pressure Kiev. The Council of Europe helpfully embarrassed Mr. Kuchma by condemning his constitutional amendment. That now faces a tight vote in parliament. The EU today lacks enough carrots or sticks to make a real difference in Ukraine; tying a realistic prospect of membership more clearly to domestic reform would help. After all, Ukraine will soon be the EU's eastern neighbor.
Wielding more leverage, Washington has spent over $2 billion to prop up a free and independent Ukraine. Since Mr. Kuchma doesn't seem to get the "free" part, the U.S. might profitably devote more of those resources toward supporting democratic opponents who do -- just like it did in Serbia and Georgia. The autocrats of Belarus, the Caucasus and Central Asia will be watching closely events in Kiev in the coming months. So should everyone else.
Formanden for Verkhovna Rada Volodymyr Lytvyn siger, at oppositionen vil stille en tre-fire kandidater op til præsidentvalget, og at de regeringsloyale kræfter vil stille endnu flere kandidater op, og han betegner det som "den største illusion", at tro, at en af parterne vil stille med en samlet kandidat.
Lytvyns bemærkninger faldt i et interview med avisen "Biznes". Han fremhæver, at det i dag ikke så meget er præsidentvalget i 2004, der er vigtigt for mange politikere, som parlamentsvalget i 2006. Adspurgt om, hvor realistisk det er, at såvel flertallet som oppositionen vil stille en samlet kandidat op til valget, siger Lytvyn: "Det er den største illusion, som begge parter har". "Jeg tør godt antage, at vi få en tre-fire kandidater fra oppositionen og endnu flere fra de præsidentloyale kræfter", siger han.
"Det er klart, at der her er tale om en ret
overordnet opdeling og en overordnet differentiering af de politiske kræfter i
dem, som er ved magten og dem, som befinder sig i opposition", tilføjede
han og siger samtidig, at "der med undtagelse af kommunisterne og
socialisterne ikke er en opposition i Ukraine i dette ords alment anerkendte og
klassiske betydning".
Samtidig ville Lytvyn ikke udelukke, at de regeringsloyale kræfter, "som
presses til at stille en samlet kandidat op, i sidste ende vil blive nødt til
at stille en sådan skikkelse op". "Det vil være en personlighed, som
anses for at være neutral", sagde han.
Efter parlamentsformandens opfattelse vil følgende politikere fra oppositionen bl.a. stille op til præsidentvalget; lederen af blokken "Vores Ukraine" Viktor Jusjtjenko, lederen af Det socialistiske Parti Oleksandr Moroz, lederen af BJuT Julia Tymoshenko og lederen af kommunisterne Petro Symonenko. Den nuværende premierminister Viktor Janukovytj vil blive opstillet af de præsidentloyale kræfter "da han i øjeblikket har de bedste chancer for en sejr i forhold til Jusjtjenkos udsigter til vælgertilslutning". "Det kan heller ikke udelukkes, at vi blandt kandidaterne vil se både Jevhen Martjuk, Anatolij Kinakh og Serhij Tihipko", siger Lytvyn og tilføjer, at han kunne fortsætte denne liste, eftersom "nogen vil handle efter så at sige olympiske principper: det vigtigste er ikke at vinde, men at deltage".
Da han blev spurgt om, han overvejer at stille op til præsidentvalget, svarede Lytvyn, at han ikke ønskede at besvare spørgsmålet. "Denne problemstilling eksisterer ikke for mig", sagde han.
Borgmestervalget i byen Romny i Sumy-regionen den 28. marts 2004 var præget af grove uregelmæssigheder i alle valgkampens faser og administrativ indblanding i valgkampen fra distriktsmyndighedernes og de regionale myndigheders side. Det er konklusionen fra Ukraines vælgerkomite, som gennemførte en omfattende monitorering af valgkampen og observationer af stemmeoptællingen på selve afstemningsdagen indenfor rammerne af koalitionen "Nyt valg 2004". Den væsentligste overtrædelse af princippet om et frit og fair valg var ifølge KVU det forhold, at borgmesterkandidat Oleksij Bilovol blev strøget fra stemmesedlen. KVU mener, at den begrundelse, som Zaritjnyj-distriktsretten brugte til at pålægge den territoriale valgkommission at ophæve beslutningen om registreringen af Bilovol, ikke var tungtvejende og kunne ikke have influeret valgresultatet. Efter KVU's opfattelse "har fjernelsen af kandidater fra stemmesedlen og registreringen ved valg til forskellige magtorganer og i forskellige regioner antaget en faretruende tendens, som omdanner valgprocesserne i Ukraine til en farce og fratager mange vælgere retten til viljesytring".
Den samme store mængde uregelmæssigheder nævnes i en pressemeddelelse fra organisationerne "Valgfrihed", NGO-organisationen "FRI" samt tidsskriftet "Menneskerettighedsforkæmperen", som også observerede borgmestervalget i Romny.
Observatørerne anfører, at de valgdistrikter, hvor massemedierne var tilstede under borgmestervalget i Romny den 28. marts 2004, fremviste tal, som afveg fuldstændig fra de distrikter, hvor der ikke blev gennemført nogen officiel monitorering. Disse tal afviger for mange indikatorers vedkommende med mere end 100%. Således viser observatørernes oplysninger, at der på et enkelt valgdistrikt/afstemningssted havde deltaget 42% af vælgerne (604 ud af 1410 mulige). 43% (259) af vælgerne stemte mod alle, 39% (234) stemte for Kalashnyk, 5% (33) for Sokolov, mens 13% (77) af stemmesedlerne blev kendt ugyldige.
Men ifølge den territoriale valgkommission havde 57% (22092) af de i alt 38669 vælgere, som var opført på vælgerlisterne, deltaget i valget, og af dem havde 45,6% (10271) stemt på Kalashnyk og 18% (3971) havde stemt på Sokolov). 23,6% (5214) af vælgerne stemte mod alle, mens 11,9% (2619) af stemmesedlerne blev kendt ugyldige. Desuden blev der på selve valgdagen ført agitation for kandidaten Kalashnyk i en lang række institutioner.
Kalashnyk havde deltaget i valget til Romnys distriktsråd af folkedeputerede i valgdistrikt landsbyen Sulymivka den 11. januar 2004, på et tidspunkt, hvor han allerede var leder af distriktsadministrationen og fungerende borgmester, og i et valg, som fandt sted efter udskrivelsen af borgmestervalget i byen Romny. Som det fremgår af meddelelsen havde 579 personer dengang deltaget i afstemningen, hvoraf 571 havde stemt for og 8 imod. Der var ingen ugyldige stemmesedler". Man havde altså en valgdeltagelse på 95%, hvoraf 99% havde stemt på lederen af Romnys distriktsadministration Kalashnyk. "Således, konkluderes det i pressemeddelelsen, gennemførte Kalashnyk (ved at opstille til distriktsrådet i Romny) en generalprøve på borgmestervalget den 28. marts, som han stillede op til som leder af statsadministrationen, fungerende borgmester og desuden som deputeret ved distriktsrådet fra landsbyen Sulymivka".
Blandt andre overtrædelser nævner observatørerne udleveringen af mere end én stemmeseddel, afstemning uden forevisning af pas, brud på den fremgangsmåde der gælder for resultatoptællingen, samt manglende offentliggørelse af valgresultatet i form af et opslag af protokol. Observatørerne var "særlig foruroligede" over overtrædelsen af fristerne for informeringen af befolkningen og deltagerne i valget om valgkampens forløb, overtrædelsen af massemediernes rettigheder, den manglende afholdelse af et møde i den territoriale valgkommission på valgdagen, udformningen af distriktets valgkommission uden inddragelse af valgprocessens deltagere, samt, at valgprocessens deltagere blev frataget muligheden for at gå til domstolene med henblik på at forsvare deres rettigheder, fordi retten var blevet overført til en anden administrativ-territorial enhed, m.v.
Blandt andet påpeges det i pressemeddelelsen at distriktsvalgkommissionerne ved borgmestervalget var blevet udformet endnu før afslutningen af modtagelsen af ansøgninger indsendt af politiske partier og samfundsorganisationer om registreringen af dem som deltagere i valgprocessen.
Som bekendt vandt formanden for Romnys distriktsstatsadministration og fungerende borgmester i byen Romny, Mykola Koleshnyk, borgmestervalget i byen Romny i Sumy-regionen den 28. marts 2004 med 46% af stemmerne. 18% af vælgerne stemte på Kalashnyks eneste modstander, som var vice-formand for Sumys regionale statsadministration, Mykola Sokolov.
Som UP tidligere har oplyst besluttede retten dagen før valget at stryge medlem af SPU Oleksij Bilovol, der blev støttet af oppositionen, fra stemmesedlen og registreringen. UP.
Den internationale finansmand og samfundsaktivist George Soros er overrasket over den modtagelse, som det ukrainske styre har givet ham. "Det forekommer mig, at myndighederne ikke tager særlig hjerteligt imod under besøget i Ukraine. Jeg er meget overrasket over det, men jeg er ikke kommet for at besøge myndighederne, og derfor kan jeg godt undvære deres hjertelige velkomst", sagde Soros til journalister efter sin ankomst til Simferopol, hvor han i lufthavnen kun blev mødt af lederne af den internationale "Revival" fond.
Soros sagde, at han var sikker på, at det var præsidentens administration, der stod bag sabotagen mod hans besøg. "Jeg forstår det således, at det udgår fra en konkret kilde, nemlig præsidentens administration", sagde Soros. Han sagde, at han var parat til at holde møderne på Krim under åben himmel. "Jeg er dog lidt bange for regnen", tilføjede Soros. Desuden fremhævede han, at han gerne ville besøge Livadijskij-paladset som turist. "Men jeg har på fornemmelsen, at den opførsel, som myndighederne har lagt for dagen, ikke ligefrem er nogen god reklame for den turisme, som Krim har så hårdt brug for", sagde han.
Som bekendt fik Soros mandag af
Livadijskij-paladsets administration afslag på at holde møder i
paladset pga. civilforsvarets øvelser. Samtidig sagde Soros, at han
ikke var vred på Ukraine for denne modtagelse. Ifølge ham vil hans
finansieringsfond i Ukraine ikke blive ændret, og vil til næste år
udgøre 5 mill. $. Adspurgt om en kommentar til, at visse politikere har
sagt, at Soros er kommet for at lave en revolution ligesom i Georgien,
sagde han: "Jeg vil gerne forsikre om, at jeg ikke har nogen
hensigt om at blande mig i Ukraines indre anliggender". "Men
fondens officielle holdning er, at man går ind for afholdelsen af
retfærdige, fair og åbne valg. Fonden støtter arbejdet på at sikre
gennemførelsen af sådanne valg, ligesom ved det sidste valg".
Som bekendt har massemedier, der kontrolleres af formanden for
præsidentens administration Medvedtjuk, nu i mere end to uger ført en
kampagne, hvis mål er at skabe en negativ opfattelse af Soros i
befolkningen. UP-Simferopol.
Tirsdag blev rundbordskonferencen "Tolerance og menneskerettigheder: NGO'ers og donorers fremtidige arbejde" med deltagelse af den kendte amerikanske finansmand og filantrop George Soros som planlagt afholdt i Livadia-paladset.
Direktøren for programmet "Integrationen af det ukrainske samfund, krim-tatarerne, armenierne, grækerne og tyskerne, som ofre for deportationer", Oleg Smirnov, oplyser, at Ukraines præsident Leonid Kutjma natten til tirsdag gav en befaling om at stille Livadia-paladset til rådighed. Mandag havde direktøren for Livadia-paladset nogle timer inden Soros' ankomst til Krim oplyst, at medarbejdere ved Civilforsvarsministeriet havde lukket paladset indtil den 1. april i forbindelse med de øvelser, som ministeriet var i gang med. Arrangørerne af rundbordskonferencen blev tvunget til at lede efter andre lokaler. Der blev blandt andet talt om et af Jaltas hoteller.
Ifølge Smirnov deltager over 100 repræsentanter for forskellige samfundsorganisationer, repræsentanter for Krims myndigheder og internationale organisationer i rundbordskonferencen. Efter rundbordskonferencen ankommer Soros som forventet til Simferopol, hvor han vil holde en række møder i Krim-tatarernes bibliotek opkaldt efter Ismajil Gasprinskij. Inden han flyver tilbage til Kiev om tirsdagen, vil Soros i lufthavnen holde en pressebriefing for journalister. Smirnov mindede om, at Tavrias nationale universitet i Simferopol i sidste uge afviste at stille lokaler til rådighed for afholdelsen af "Revival" fondens aktiviteter, selvom universitetet er en af de største modtagere af fondens donationer på Krim. Ifølge Smirnov har universitetet i løbet af en årrække modtaget ca. 600.000 $ til gennemførelsen af forskning, udvidelse af biblioteket, indkøb af moderne udstyr, samt forskeres udenlandsrejser. Der arbejder ca. 20 såkaldte "Soros"-professorer og docenter i universitetet.
Siden fonden "Revival" begyndte sit arbejde på Krim i 1993, har den givet ca. 5 mill. $ til forskellige projekter i autonomien, fremhævede Smirnov.
I den forbindelse er de møder med NGO'er som var planlagt til at finde sted i universitetet, blevet flyttet til Livadia-paladset. UP.
Den internationale Valutafond (IMF) har godkendt programmet "forebyggende" stand by til Ukraine for de næste 12. måneder (til den 28. marts 2005) i størrelsesordenen SDR411 mill (ca. 605 mill. $). Beslutningen blev taget af fondens direktion i mandags. Ifølge Forum sagde den fungerende administrerende direktør for IMF Anna Krüger efter mødet om Ukraine: "Ukraine har opnået en omfattende og varig genopbygning af økonomien og har tæmmet inflationen efter finanskrisen i 1998-1999. Den genetablerede sikkerhed med hensyn til den makroøkonomiske stabilitet har medvirket til en genskabelse af pengeøkonomien, balance i betalingerne, en styrkelse af de internationale reserver og en betydelig forbedring af økonomien generelt. De sidste tal vidner om, at de økonomiske aktiviteter fortsætter med at forblive stærke i år". "Ukraine handler rigtigt for at konsolidere disse fremgange. Den fulde udmøntning af regeringens forsigtige finanspolitik og den videre gennemførelse af strukturreformer, som tager sigte på at fortsætte væksten, vil medvirke til denne vækst samt begrænse inflationen, stabilisere gældssituationen og markedssikkerheden", tilføjede A. Krüger.
Efter afslutningen af det fireårige program for den udvidede finansiering i størrelsesordenen SDR1,92 млрд. (september 2002) regnede Kiev med en genoptagelse af samarbejdet med IMF efter det nye program "forebyggende" stand by. Betingelserne i det nye program adskiller sig fra det klassiske stand-by ved, at pengene kun bliver givet til låneren, hvis vedkommende har brug for dem. Genoptagelsen af samarbejdet mellem Ukraine og IMF indenfor programmet "forebyggende" stand by vil gøre det muligt for landet at tiltrække midler fra Verdensbanken og Den europæiske bank for Genopbygning og Udvikling, samt finansressourcer fra andre internationale organisationer. I dag er Ukraines gæld til IMF på SDR1,2 млрд. ($1,77 mia.). Versii.
Den kendte finansmand George Soros mener, at Viktor Medvedtjuk er årsagen til den ugæstfri velkomst han har fået i Ukraine. Det sagde han under en pressekonference i Livadia-paladset i Krim i tirsdags. Soros sagde, at han ikke bærer nag til nogen. Efter hans mening blev hans værste anelser med hensyn til dårligt vejr på Krim gjort til skamme. "I dag har vi solskinsvejr og vi gennemfører vores arrangement i Livadia-paladset alligevel", sagde Soros.
"Den lille misforståelse, som skete under mit besøg, og den ugæstfrihed, som blev demonstreret, tror jeg, udgår fra én eneste kilde. Det er hr. Medvedtjuk. Men jeg har set, at han ikke længere har så meget magt og at han ikke er almægtig", fremhævede finansmanden. Soros ville ikke svare direkte på spørgsmålet om, hvad han vil snakke med præsident Kutjma om i Kiev. Efter hans mening kan han ikke komme med nogle kommentarer, og "skulle nødig blive en del af den politiske proces i Ukraine". Den kendte finansmand understregede to gange, at han havde "meget oprigtige" relationer med Kutjma og at de havde noget at snakke om.
Som bekendt blev rundbordskonferencen med George Soros' deltagelse alligevel afholdt i Livadia-paladset om tirsdagen. Det blev oplyst, at der natten til tirsdag var kommet en befaling fra Kiev om at lukke paladset op. Paladset var ellers blevet lukket om mandagen efter civilforsvarets øvelser med henblik på brandinspektionens arbejde indtil den 1. april. UP.
Den internationale finansmand og samfundsborger George Soros er fortørnet over forsøgene fra de kanaler, som Medvedtjuk kontrollerer, på at sætte kæde hans ankomst sammen med et slagsmål i en bar i Simferopol med deltagelse af Krim-tatarer. Det sagde Soros på en pressekonference i Simferopol.
"Jeg vil gerne minde om dette ubehagelige optrin, som fandt sted lige inden mit besøg [slagsmålet i en bar i Simferopol] og om "1+1"'s ubehagelige og beklagelige forsøg på at kæde dette optrin sammen med min ankomst til Krim. Jeg ved ikke, hvad hr. Medvedtjuk har imod mig personligt, men disse forsøg er gået for vidt", sagde Soros.
Som bekendt foranstaltede Krim-tatarerne den 23. marts i protest mod overfaldet på en af deres stammefrænde et opgør i en bar, hvor der befandt sig skinheads. Efter en række arrestationer indledte tatarerne en række protester på Krim.
De seneste uger har de af Medvedtjuk kontrollerede Tv-stationer - UT-1, "1+1" og "Inter" - kørt en kampagne mod Soros. UP. Simferopol.
De forenede Staters præsident har udtrykt "en begejstring for den modige og uforanderlige rolle, som Ukraine spiller i befrielsen af Iraks og Afghanistans folk". Det skrevr Bush i et brev til Ukraines præsident Leonid Kutjma, oplyser Interfaks-Ukrajina. Brevet blev overbragt statens overhoved af USA's 1. viceudenrigsminister Richard Armitage under dennes besøg i Kiev den 25. marts, oplyser den ukrainske præsidents pressetjeneste tirsdag.
"Som ledere, understreger Bush i sit brev, var vi kaldet til at håndhæve den universelle sandhed om det menneskelige livs skæbne og dets naturlige ret til at leve i frihed. For at verden og friheden skal blomstre, bør vi have mod til at udfordre dem, som gerne vil undertvinge os ved hjælp af terror og frygt".
USA's præsident understregede den internationale rolle, som antiterrorkoalitionen spiller i "at give Iraks og Afghanistans folk muligheden for selv at afgøre deres skæbne". Takket være koalitionspartnernes beslutsomhed i "at bekæmpe terror og undertrykkelser", er den verden vi lever i, blevet mere sikker, mener han. Efter terrorhandlingen i Madrid genlød Ukraines politiske liv af opfordringer med en negativ vurdering af de ukrainske fredsbevarende styrkers tilstedeværelse i Irak. UP.