Dansk-Ukrainsk Selskab

Meget tyder på, at Jusjtjenkos modstandere har udnyttet hans svaghed og demokratiske sindelag til at underminere hans magt som præsident. Konflikten omkring præsident Jusjtjenkos opløsning af Ukraines parlament og udskrivelse af nyvalg bunder i en magtkamp, som har et indenrigspolitisk og et udenrigspolitisk aspekt.

Det indenrigspolitiske drejer sig ikke som i 90’erne om spørgsmålet om Ukraines uafhængighed, eftersom dette ikke længere bliver anfægtet af nogle af de politiske nøglespillere i Ukraine. I dag drejer det indenrigspolitiske sig om at få kontrollen med regeringens administrative ressourcer, statskassen og udformningen af finansloven.

Den udenrigspolitiske uenighed mellem præsident Jusjtjenko og regeringen er mere ideologisk betinget, idet præsident Jusjtjenko og hans parti er svorne tilhængere af Ukraines hurtigst mulige medlemskab af NATO, mens præsidenten modstandere betragter et NATO-medlemskab som en alvorlig trussel mod deres positioner i det ukrainske samfund.

De tre klaner: Donetsk-klanen, der kontrollerer regeringen og flertallet i det parlament, som præsident Jusjtjenko lige har opløst, Julia Tymoshenko-klanen, der er i opposition til Donetsk-klanen og Jusjtjenko-klanen, der er præsident Jusjtjenkos såvel politiske som økonomiske bagland.

Den indenrigspolitiske konflikt drejer sig primært om de tre klaners kamp om adgang til statens ressourcer og navnlig kontrol med skattevæsnet, finansministeriet og anklagemyndigheden.

Kontrollen med regeringen og navnlig skattevæsnet, finansministeriet og anklagemyndigheden er afgørende for, at en klan kan berige sig og styrke sin magt på bekostning af de andre klaner. Siden august 2006 har Donetsk-klanen siddet tungt på regeringen og dermed de vigtigste ressource- og kontrolinstanser. Meget tyder på, at Donetsk-klanen har brugt sin magtposition til at presse parlamentsmedlemmer fra Jusjtjenko og Tymoshenkos parti til at skifte side i parlamentet. Før Jusjtjenko opløste parlamentet, var der en klar tendens i retning af en forøgelse af Donetsk-klanens fraktion på bekostning af Jusjtjenkos og Tymoshenkos fraktioner. Hvis tendensen var fortsat, kunne Donetsk-klanen inden der var gået et år have fået kontrollen med de 300 deputerede, som skal til for at overtrumfe præsidentens veto og starte en rigsretssag mod præsidenten. Denne vandring fra den ene fraktion til den anden er i strid med reglen om det bundne mandag, som forpligter parlamentsmedlemmer til at blive i det parti, som vælgerne har valgt ham ind for.

Pga. regeringens offensiv og koalitionens lobbyarbejde i parlamentet var de to andre klaner, altså Julia Tymoshenko-klanen og Jusjtjenko-klanen, var ved at miste politisk og dermed økonomisk magt. Derfor har Tymoshenko-klanen og Jusjtjenko-klanen nu fået en fælles interesse i at fjerne Donetsk-klanens kontrol med regeringen, parlamentet og statskassen, den måde de statslige midler bliver allokeret via finansministeriet, samt den måde skattevæsnet, skattepolitiet og anklagemyndigheder bliver brugt til at favorisere Donetsk-klanen og dens politiske allierede.

Det udenrigspolitiske handler næsten udelukkende om, at præsident Jusjtjenko og Donetsk-klanen har en diametralt modsat syn på Ukraines forhold til NATO. Jusjtjenko er fast besluttet på at bruge al den magt han måtte have tilbage på at sikre et ukrainsk medlemskab af NATO, også selvom et flertal af befolkningen er imod, og at der ikke er udsigt til, at der bliver et flertal for NATO før end om 50 år.

Jusjtjenko mener ikke, at den manglende folkelige opbakning kan bruges som undskyldning for ikke at arbejde for at tilnærme Ukraine NATO, som landet rent faktisk har haft et tæt samarbejde med i ti år. Donetsk-klanen og dens allierede på venstrefløjen i ukrainsk politik bruger netop den manglende folkelige opbakning til NATO som hovedargument for, at Ukraine ikke er klar til et NATO-medlemskab. Meget tyder på, at Donetsk-klanen frygter, at en tilnærmelse endsige et medlemskab af NATO vil svække de økonomiske og politiske bånd til Rusland, som Donetsk-klanens økonomiske interesser stadig i høj grad er bundet op på. Desuden menes Donetsk-klanen at frygte, at et NATO-medlemskab – evt. efterfulgt af et EU-medlemskab – vil skade deres økonomiske interesser, fordi de vestlige standarder vil gøre ukrainsk økonomi mere transparent og mindre oligopolagtig og give nye aktører mulighed for at komme ind på det ukrainske marked. De frygter ganske enkelt, at et NATO-medlemskab vil indebære en åbning af den ukrainske økonomi, som vil true Donetsk-klanens dominerende position i såvel ukrainsk politik som erhvervsliv.

Jusjtjenko får meget svært ved at gøre Ukraine medlem af NATO på legal vis, fordi et NATO-medlemskab ikke vil kunne samle det nødvendige flertal i befolkningen. På dette punkt står Jusjtjenkos parti temmelig alene med sin positive holdning til NATO, idet Julia Tymoshenkos parti også er imod et NATO-medlemskab, så længe der ikke er et flertal for dette i den ukrainske befolkning.

16.04.07. Yushchenko radicalizes as political crisis deepens

On Monday, April 2, President Viktor Yushchenko issued a decree disbanding parliament and plunging Ukraine into a political crisis (see EDM, April 4). Elections are set for May 27 -- before the Constitutional Court will rule on the legality of the decree.

Yushchenko is a highly cautious and moderate politician who had previously ruled out disbanding parliament. Until mid-March only the Yulia Tymoshenko Bloc supported a call for early elections, which were officially not due until March 2011. In the two weeks prior to the decree, Yushchenko, the presidential secretariat, Our Ukraine, and former interior minister Yuriy Lutsenko, who heads the Self-Defense NGO, shifted to the Tymoshenko Bloc’s position.

There are at least five reasons for the shift:

First, a sense of deja vu surrounding Anatoliy Kinakh’s appointment as minister of economics (EDM, March 27), which has echoes of events in 2002, when the pro-presidential majority bribed Liberals and Trade Unionists to defect from Our Ukraine. This gave Yushchenko his strongest legal argument that the ongoing “buying” of deputies was altering the outcome of the 2006 elections. Since April 2004 it has been illegal for deputies to change factions.

Second, last month police raided Lutsenko’s apartment and arrested members of Self-Defense. Again this felt familiar, as weapons and explosives were reportedly planted to incriminate them as alleged “terrorists.” In October 2004 the police planted explosives in the offices of Pora, a youth-oriented NGO, and accused them of being “terrorists” (EDM, September 30, 2004).

Third, the cancellation of the popular “Toloka” television program on State Channel 1 brought back memories of media censorship.

Fourth, the March 28 contract killing of Maksym Kurochkin, head of the pro-Yanukovych “Russian Club” during the 2004 elections. His high-profile political and business ties to the regime of former president Leonid Kuchma complimented Kurochkin’s links to organized crime.

Finally, there is also a personal factor. Yushchenko’s decision to disband parliament came after repeated provocations against him from the Anti-Crisis coalition and government.

On numerous occasions the coalition and government has repeatedly and unnecessarily embarrassed the president. These included the unconstitutional dismissal of Foreign Minister Borys Tarasyuk, refusal to accept the president’s choice for his replacement, the law on the cabinet of ministers, the refusal to join the president’s constitutional commission to improve the hastily adopted reforms, attempts at removing governors, and not implementing the August 2006 “Universal Agreement.”

Threats to change the constitution to make Russian a second state language and the refusal to vote in favor of the law on the 1933 artificial famine damaged relations with Yushchenko further. These are emotional and non-negotiable issues for national democrats.

The current political crisis is, in part, a product of the unfinished nature of the Orange Revolution. Yanukovych and his allies were never punished for election fraud in 2004, even though the Supreme Court ruled on December 3, 2004, that those involved in mass fraud should be criminally charged.

The unwillingness on the part of the Yanukovych camp to accept guilt for election fraud, coupled with Yushchenko’s lack of political will to prosecute, has led to the current impasse. The coalition and government have returned many odious officials from the Kuchma regime, ignoring how this would be perceived in the Orange camp.

Professor Olexiy Haran of the Kyiv Mohyla Academy told EDM, “All the events after the signing of the Universal [Agreement] showed that the Party of Regions [was] not ready to find a compromise and wanted to monopolize power in the country and to return Ukraine to the Kuchma era.”

In a significant return to past practices, on April 3 parliament voted to reinstate the 2004 Central Election Commission (CEC), which was involved in election fraud. Former CEC chairman Serhiy Kivalov is a Party of Regions deputy who refuses to accept any implication in election fraud.

The 2004 CEC had been reformed as part of the December 8, 2004, compromise that resulted in a repeat of the second round of the elections and constitutional reforms that reassigned many presidential powers to parliament.

The Security Service threatened to prosecute anybody attempting to change the CEC put in place after December 8, 2004. The parliamentary decision also radicalized the CEC, moving it from a middle-of-the-road position to agreeing to organize early elections in May.

The decision to reinstate the discredited CEC opens up a Pandora’s box that could unravel the December 2004 compromise. Constitutional reforms could also be deemed illegitimate.

U.S. Judge Bohdan Futey, an expert on Ukrainian law, told EDM, “The reforms are illegitimate and unconstitutional. The Rada and the Cabinet are abusing the reforms, as their aim is to curtail the powers of the presidency and to change the constitution.” According to Futey, deputies’ changing affiliations is unconstitutional, but Yushchenko’s decree is not.

An alternative solution to the crisis, supported by Western governments and the EU, is to seek a compromise. Yanukovych has proposed a “zero option” whereby the coalition would step back by canceling the law on the cabinet of ministers, prohibiting deputies from changing factions, and not attempting to create a constitutional majority. In return, the president would cancel his decree.

Reaching a compromise is difficult, however, due to the Yushchenko team’s lack of trust in Yanukovych, following repeated examples of bad faith. Yushchenko is also reluctant to cancel his decree, as this would transform him into a lame-duck president.

If Ukraine holds elections next month, the results will be similar to those a year ago, except the Socialists will not enter parliament. The choice will again be an Orange or Grand coalition. The Anti-Crisis coalition is dead and buried.

(Ukrayinska pravda, April 2-4; president.gov.ua, New York Times, April 4; The Observer, April 1)

16.04.07. Is compromise possible between Yushchenko and ruling coalition?

Ukrainian President Viktor Yushchenko has rejected calls for a truce from Prime Minister Viktor Yanukovych and ignored the pacifying overtures made by Yanukovych’s allies in parliament last week. Yushchenko insists that his April 2 decree to dissolve parliament was in line with the constitution and that an early election to parliament will take place on May 27 despite the parliamentary majority’s disapproval. It is not clear, however, how and with what money the election will be conducted. The ruling coalition is boycotting it, and the Finance Ministry says there is no money for it in the state coffers.

The parliamentary majority’s initial reaction to Yushchenko’s decree was highly emotional. The coalition of Yanukovych’s Party of Regions (PRU), the Socialists, and the Communists, protesting Yushchenko’s legally doubtful decree, made a series of controversial statements ranging from accusations of power usurpation and calls for Yushchenko’s impeachment to instructions to the Prosecutor-General’s Office to open a criminal case into the “abuse of office” by Yushchenko, to threats of criminal responsibility against those state officials who complied with Yushchenko’s “criminal orders.” Parliament also took a highly controversial decision to restore Serhy Kivalov, who had been blamed for trying to rig the 2004 presidential elections in Yanukovych’s favor, as chairman of the Central Electoral Commission.

Yushchenko, however, did not bend to pressure, so the coalition changed its tactics and started to send pacifying signals. On April 4 parliament changed the wording of its April 2 statement against the dissolution, removing from it the accusation against Yushchenko of “masterminding a coup.” Speaking on the same day, Yanukovych offered Yushchenko a “zero option.” He said that his allies would accept most of Yushchenko’s earlier demands, such as amendments to the law on the Cabinet and making some of the provisions of the Yushchenko-drafted National Unity Declaration of August 2006 law, in exchange for the withdrawal of the April 2 decree.

Yanukovych made more compromise offers at his press conference on April 5. He ruled out impeachment for Yushchenko and said that he had asked Austrian Federal Chancellor Alfred Gusenbauer to mediate efforts to settle the Ukrainian crisis. Yanukovych remained firm, however, on the point of early elections. He said that his allies would recognize them only if the Constitutional Court finds that Yushchenko’s decree was legitimate.

On April 6 the pro-Yanukovych coalition showed yet more readiness to surrender to Yushchenko’s demands. A parliamentary session, which no supporters of Yushchenko attended, passed (237-23) Yushchenko’s plan to conduct exercises involving foreign troops in Ukraine in 2007, which it had rejected two days earlier. The coalition also expelled from its ranks the defectors from Yushchenko’s Our Ukraine (NU) and the Yulia Tymoshenko Bloc (BYT). Yushchenko had quoted the defections as the legal foundation for his decision to dissolve parliament (see EDM, April 3).

Yushchenko, however, firmly rejected the coalition’s overtures. Addressing the nation on Easter Eve, April 7, he said that it was his duty to “cleanse the temple of the Pharisees and merchants” with his decree on parliament’s dissolution. “My decision is constitutional and legitimate,” he said. “There will be no turning back.”

Yushchenko’s determination outraged the coalition. At an emergency session on April 9, parliament approved statements accusing Yushchenko of “blackmailing” the Constitutional Court, and the Security Service of “spying” on judges and coalition leaders, calling Yushchenko’s April 2 Decree illegal, and urging early presidential elections and a referendum to rule out NATO membership.

Yushchenko’s snap parliamentary election plan, meanwhile, faces serious difficulties. The coalition parties and their allies outside parliament are boycotting it. As a result, local electoral commissions are being formed without their participation. Finance Minister Mykola Azarov, who is one of the PRU’s founders, has said that no money will be provided for organizing the election because no funds for this had been earmarked in this year’s budget. Only parliament may amend the budget, but Yushchenko does not recognize parliament’s legitimacy after his dissolution decree. All this means that the election will hardly be properly organized, and significant irregularities should not be ruled out.

The results of the most recent opinion polls conducted by two respectable Kyiv-based pollsters show that the ruling coalition has nothing to fear if the Constitutional Court upholds Yushchenko on parliament dissolution and early elections. The current coalition, hostile to Yushchenko, would likely be preserved in the next parliament, so Yanukovych should be able to stay on as prime minister. His PRU would get 35.3%, according to the Sofia pollster, and 33.5%, according to the Razumkov Center. BYT should be second (25.1% according to Sofia and 24.9% according to Razumkov), followed by NU (Sofia’s 5.4% and Razumkov’s 9.6%), and the Communists (Sofia’s 4.7% and Razumkov’s 5%). The Socialists may fail to clear the 3% barrier (Sofia gives them 2.8%, and Razumkov 2.1%), but they will be competing for the last seats in parliament against the radically anti-Western Vitrenko Bloc (1.6% from Sofia, and 2.5% from Razumkov), which is another likely ally of the PRU.

(Channel 5, April 2-9; UNIAN, April 4, 6; Ukrayinska pravda, April 4; Interfax-Ukraine, April 6)

17.04.07. Forfatningsdomstolen forventer at være færdig til den 27. april

Ukraines forfatningsdomstol har i dag vedtaget at arbejde uafbrudt frem til den 27. april. 11 dommere stemte for, mens 6 stemte imod. Ifølge vedtagelsen har forfatningsdomstolen ret til at fortsætte behandlingen af sagen, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Under drøftelsen opstod der en livlig diskussion dommerne imellem, fordi en del af dommerne mente, at hvis man vedtog at arbejde uafbrudt frem til den 27. april, så ville en sådan beslutning ikke være ensbetydende med en bestemt rækkefølge for behandlingen af de indkomne sager, som den præsenterende dommer havde insisteret på, men derimod en rækkefølge for afholdelsen af møderne, hvilket ifølge visse dommere er i strid med forfatningsdomstolens arbejdsreglement. UP.

17.04.07. Forfatningsdomstolen fortsætter hastebehandling i morgen

Kl. 9.30 onsdag vil Ukraines forfatningsdomstol fortsætte behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt præsident Jusjtjenkos dekret om opløsningen af parlamentet og efterfølgende udskrivelse af nyvalg er i strid med forfatningen.

I løbet af tirsdagens retsmøde gik forfatningsdomstolen over til at gennemgå sagens materialer og afhørte blandt andet en af medunderskriverne på klagen over præsidentens dekret, nemlig repræsentanten for Regionernes parti, Jurij Miroshnytjenko. Flere dommere valgte at stille uddybende spørgsmål.

Der blev blandt andet spurgt om, hvordan præsidenten ifølge Miroshnytjenko burde have handlet, såfremt der efter hans opfattelse er ved at opstå en trussel mod forfatningen eller landets territoriale helhed. Hertil svarede Miroshnytjenko, at præsidenten havde ret til at underskrive et dekret om opløsningen af parlamentet, men først efter at have indberettet de handlinger, som efter hans mening truede forfatningen eller landets territoriale helhed, for forfatningsdomstolen.

Formanden for forfatningsdomstolen, Ivan Dombrovskyj, spurgte hvordan præsidenten burde have klaget over parlamentets passivitet i forhold til hastebehandlingen af de af ham fremlagte lovforslag og om hvorvidt han "i så fald burde have henvendt sig til forfatningsdomstolen, Paven, den russiske patriark, den ukrainske patriark eller en anden", kunne Miroshnytjenko ikke svare, idet han påpegede, at han ikke ønsker at gå ind i "en meningsløs diskussion".

Samtidig svarede Miroshnytjenko i næsten 6 timer ret afbalanceret og velunderbygget på alle andre dommeres spørgsmål.

I løbet af de 8 måneder den nuværende ukrainske forfatningsdomstol har eksisteret, har den ikke truffet en eneste afgørelse. UP.

22.04.07. Jusjtjenko parat til politisk kompromis med Janukovytj

Præsident Viktor Jusjtjenko ville ikke komme med en konkret dato for, hvornår han vil suspendere sit dekret om udskrivelsen af nyvalg, men lover, at det i givet fald vil ske i løbet af kort tid. Meddelelsen kom på en pressekonference i Kiev i fredags.

"Når jeg taler om at suspendere mit dekret, så er det meningen, at det skal ske indenfor en kontekst af politiske aftaler af en vis varighed, som kræves for at få parterne tilbage til parlamentssalen og gennemføre 10-12 lovændringer...", sagde præsidenten.

"Hvis der er tale om, at et sådant kompromis ligger klart og indebærer, at der samtidig sker lovændringer, så det ordnes i løbet af 1-2 dage, som er meget kort tid", tilføjede han.

Forinden havde præsidenten opstillet følgende betingelser for at suspendere sit dekret; nemlig at der vedtages ændringer i valgloven, i loven om det bundne mandat, i loven om oppositionen, samt ændringer i loven om regeringen samt ophøjelsen af det nationale kompromis (også kaldet Universal) til lov.

Premierminister Janukovytj har sagt, at han er parat til at komme med indrømmelser på de af præsidenten skitserede punkter. UP.

23.04.07. Yanukovich: I support a pro-Western course

By Simon Bell in Kiev, Sunday Telegraph

Last Updated: 11:55pm BST 21/04/2007

The pro-Moscow leader who was prevented from becoming president of Ukraine by the "Orange Revolution" is attempting to reinvent himself as a Western-leaning conciliator who defends democracy.

Viktor Yanukovich, who has been the country's prime minister since last August, has declared that he supports "gradual integration" with the West.

"Ukraine is not Russia," he said last week, in what many will see as a U-turn from his position three years ago when Viktor Yushchenko leapfrogged over him to become president after his supporters forced a rerun of the disputed vote.

Talking exclusively to The Sunday Telegraph as Ukrainians faced political chaos over President Yushchenko's attempt to dissolve parliament and force new elections, Mr Yanukovich seemed keen to show that his strength now goes hand in hand with a spirit of conciliation.

In 2004, when Ukraine's future seemed to hang in the balance between Western democracy and Russian vassal state, he twice received President Vladimir Putin in Kiev to show that he believed Ukraine's interests lay with Russia, across its eastern border. His tactic failed, as Ukrainians demonstrated their wish to lessen Russia's influence and elected Mr Yushchenko president instead. Now Mr Yanukovich - who is of Russian stock, from the industrialised east of Ukraine - seems to have learned from this mistake.

"I support a pro-Western course, which means building a democratic, wealthy and socially healthy society," he said. "The difference between my position and that of my opponents is that they are trying to go Western as soon as possible.

"Their leaders even talk about turning Ukraine into the key element of a cordon sanitaire against Russia. Is Europe interested in such a confrontation? I'm sure it isn't. I support gradual integration into the West."

In the aftermath of the Orange Revolution, many of Mr Yushchenko's supporters have become disillusioned with the factional in-fighting between him and Yulia Timoshenko, his ambitious erstwhile ally who became his first prime minister.

In parliamentary elections last year, Mr Yanukovich's Party of the Regions topped the poll and, after the previously pro-Yushchenko Socialists switched sides, he assembled a big enough coalition of MPs to take over as prime minister, a powerful move that prompted Mr Yushchenko to call for fresh elections on May 27.

Mr Yanukovich, a former weightlifter and one-time racing driver, is challenging the attempt to dissolve parliament once more as "unconstitutional", and believes he can rally Ukrainians behind him.

Speaking in the soft baritone that accompanies his deceptively mild manner, he said: "The Ukrainian people have an old democratic tradition. They have repeatedly proved that they can realise their civic potential."

He has appealed to the country's supreme court to strike down Mr Yushchenko's order, and MPs have refused to leave the country's parliamentary buildings or begin election campaigning until the court has ruled. The white and blue flags of his supporters have taken over Independence Square, which was filled with Mr Yushchenko's orange during the 2004 revolution.

Mr Yanukovich speaks with a permanent frown, as if choosing his words carefully. He was talking in the cabinet ministers' residence in Kiev's Grushevsky Street, a stark building from the Stalin era, which made his conciliatory words about the West - and Ukraine's heated national debate over whether it should join Nato, which Moscow vehemently opposes - seem all the more surprising.

"Under my prime ministerial tenure, Ukraine-Nato relations have been based on a deepening cooperation with the alliance," he said. "Our North Atlantic partners constantly point to the significant contributions our state makes to world security, in peacekeeping operations and so on. Nevertheless, it is too early to talk about joining the alliance. Only 20 per cent of the population supports this idea."

Extraordinarily, Mr Yanukovich even had praise for the Orange Revolution. "I would call 2004 the year our society became purified," he says. "We laid the foundation of a new political model, a parliamentary-presidential one. But the old system is putting up a fight, it doesn't want to give up, and it looks for ways to stay in power."

He described as "unacceptable" President Yushchenko's order to dissolve parliament, adding: "I think that international mediators would prevent the political conflict from escalating to where violent methods might be sought to resolve it."

26.04.07. Jusjtjenko udsætter valget til den 24. juni

Præsident Viktor Jusjtjenko har underskrevet et dekret om at udsætte parlamentsvalget i Ukraine til den 24. juni 2007. Dette blev meddelt onsdag i en fjernsynstransmitteret tale til nationen.

Præsidenten understregede, at han tog den centrale valgkommissions manglende mulighed for at afholde valget på den oprindeligt fastsatte dato den 27. maj til efterretning og mindede om, at landets øverste administrative domstol har afsagt en kendelse om, at der har været fejl i forhold til fristerne og reglementet for oprettelsen af de lokale valgkommissioner.

Desuden mindede Jusjtjenko de ukrainske borgere om regeringens afvisning af at finansiere valget: "Jeg vil gerne gentage - der vil blive afholdt parlamentsvalg i Ukraine. Det er den eneste måde at få det ukrainske politiske liv til at forstå, at det har ansvaret for enhver af jer. For netop I er magthaverne og den reelle magt. I er landets reelle herskere. I er magtens kilde og det er jer, der udformer magten", understregede han på landsdækkende Tv.

"Jeg står urokkeligt fast på, at valget skal organiseres i henhold til reglerne... Men samtidig med det kan vi konstatere, at der er gået en måned siden, at der i parlamentet fandt en omformatering af koalitionen sted i strid med forfatningen. Fra nu af kan Ukraines præsident til fulde gøre brug af sin ret til at opløse parlamentet på grundlaf af forfatningens § 90", understregede præsidenten.

"Valget skal nok finde sted. Det vil blive afholdt på en ærlig, rolig og demokratisk måde, som det hør og bør sig for et europæisk land. For at sikre, at valget afholdes i overensstemmelse med disse principper og for at sikre en demokratisk løsning på problemerne i landet, samt i medfør af forfatningens § 5 underskriver jeg hermed et dekret om afholdelse af ekstraordinært valg til parlamentet den 24. juni 2007", sagde præsidenten. UP.

02.05.07. Jusjtjenko fyrer to forfatningsdommere

Præsident Viktor Jusjtjenko har fyret to dommere fra deres arbejde som dommere ved den forfatningsdomstol, som i øjeblikket er i gang med at tage stilling til, hvorvidt hans dekret om opløsningen af parlamentet og udskrivelsen af nyvalg er i overensstemmelse med forfatningen.

Det drejer sig om næstformanden for forfatningsdomstolen, Valerij Pshenytjnyj, og dommer Susanna Stanik. Begrundelsen for at afskedige de to dommere angives til at være "brud på edsaflæggelsen."

Dommer Pshenytjnyj blev udpeget til forfatningsdomstolen af den daværende præsident Leonid Kutjma i januar 2003, mens dommer Susanna Stanyk blev udnævnt året efter, ligeledes af Kutjma. Begge disse dommere er kendt for at indtage en kritisk holdning til præsident Jutjsjenkos dekret om opløsningen af parlamentet, og det var forventeligt, at deres afgørelse næppe ville gå præsident Jusjtjenkos vej.

Netop fordi disse to dommere i sin tid blev udnævnt af præsidenten, har den nuværende præsident ret til at udskifte dem med mere loyale folk. UP.

03.05.07. Fyrede dommere klager til den øverste anklager

Den ukrainske øverste anklagemyndighed - generalprokuraturaen - skal tage stilling til lovligheden af præsident Jusjtjenkos afskedigelse af de to dommere fra forfatningsdomstolen. Det oplyser den nyudnævnte rigsadvokat Svjatoslav Piskun.

Ifølge Piskun, som i sidste uge blev udnævnt af Jusjtjenko, modtog rigsadvokaturen onsdag morgen klagerne fra de fyrede dommere, der betegner fyringerne af dem som retsstridige og anmoder anklagemyndigheden om at gå ind i sagen.

Ifølge Piskun er man for øjeblikket i gang med en grundig undersøgelse af dokumenterne.

"De henvendelser, som borgere kommer med, bliver behandlet af anklagemyndigheden. Hvis det ikke havde noget med borgerrettigheder at gøre, så var vi ikke gået ind i at behandle et præsidentielt dekret. Men hvis der er tale om, at borgeres rettigheder er blevet krænket , så har de ret til at henvende sig", påpeger rigsadvokaten.

"Undersøgelsen af disse anmeldelser vil være genstand for anklagemyndighedens reaktion, og de vil få at vide, hvad vores beslutning er", oplyste Piskun. UP.

04.05.07. Jusjtjenko og Janukovytj indgår politisk aftale om nyvalg

Ukraines præsident Viktor Jusjtjenko meddelte i går, at han har opnået en aftale med premierminister Viktor Janukovytj om afholdelsen af nyvalg til parlamentet.

"Den vigtigste del af vores aftale er, at vi i dag er blevet principielt enige om, at vi gennemfører nyvalg, og at vi vil gennemføre de fornødne tiltag herunder lovændringer for at sikre, at valget bliver frit og demokratisk", sagde Jusjtjenko til pressen efter mødet med Janukovytj.

Præsidenten meddelte, at parterne er blevet enige om allerede i dag at nedsætte en arbejdsgruppe, som i løbet af to dage skal være klar med dokumenter, som kan bruges i den fortsatte proces hen imod et nyvalg.

Ukraines premierminister Viktor Janukovytj sagde, at det var lykkedes ham og Ukraines præsident at nå til enighed om at afholde nyvalg til parlamentet "på et lovligt og retmæssigt grundlag".

"Vi nåede til den eneste rimelige konklusion, nemlig, at der ikke findes andre veje ud af krisen end at afholde demokratiske og frie valg", sagde Janukovytj til sine tilhængere om fredagen:

"Lige nu samler vi en arbejdsgruppe, som får til opgave at forberede valget, så vi kan finde en dato og finde ud af hvilke love der skal vedtages for at sikre, at der kan afholdes et frit og demokratisk valg. Herefter kan vi afholde det nyvalg, som sker for at sikre roen og stabiliteten i landet", understregede Janukovytj.

Ifølge iagttagere er den sandsynlige dato for nyvalget den 8. juli. Ifølge den ukrainske valglov skal der gå mindst 60 dage fra valgets officielle udskrivelse, som forventes at finde sted tirsdag den 8. maj, og til dets afholdelse. UP, 5. kanal.

14.05.07. Jusjtjenko udskifter den nationale sikkerhedsrådgiver

Præsident Jusjtjenko har udpeget den erfarne politiker Ivan Pljusjtj til ny sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd. Under præsident Kutjma var Pljusjtj parlamentsformand og en af de prominente politiske skikkelser, der søgte at forene Kutjma-fløjen med den national-demokratiske fløj, der i dag er bedre kendt som Jusjtjenkos parti "Vores Ukraine" samt mindre småpartier.

Ivan Pljusjtj har ventet på dette øjeblik i to et halvt år. Han havde som en af ukrainsk politiks veteraner al mulig grund til at føle sig forbigået, da hans lærling blev Ukraines præsident uden at han selv fik den prominente post, som rettelig tilkom ham. Pljusjtj trak sig tilbage og nåede ikke at sige ja til at blive guvernør for Kiev-regionen, som mange havde spået ham efter den orange revolution i 2004.

Pljusjtj selv mener, at han var en af garanterne for, at den orange revolution endte fredeligt. Han og Jusjtjenko førte separate drøftelser med Kutjma, da oprøret var på sit højeste.

I dag er Pljusjtj igen i centrum af den politiske kampplads. Som følge af en konflikt mellem den afgående sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd, mangemillionæren Vitalij Hayduk, og Jusjtjenkos økonomisk-industrielle bagland blev Pljusjtj udnævnt til ny sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd.

Omrokeringen i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd (forkortet RNBO) fandt sted i lørdags og lignede en sensation. Men rent faktisk kunne Vitalij Hayduk, der er medejer af industriforetagendet "Donbas' industrielle union" (der blandt andet eksporterer stål til Danmark, red.), meget vel have forladt RNBO allerede i vinters. Ifølge internetavisen UP's kilder var Hayduk allerede i juleferien fremme med truslen om at forlade sin post.

På det tidspunkt besøgte Hayduk Karpato-bjergene, hvor Jusjtjenko og hans sekretariatschef Baloha holdt ferie, og krævede angiveligt et stop for det scenarium, som gik ud på at tilbageerobre præsidentens magt ved hjælp af en destabilisering af den politiske situation - et scenarium, som på det tidspunkt var begyndt at blive virkeliggjort i form af en boykot af parlamentets arbejde fra "Vores Ukraines" og Tymoshenko-blokkens side, og som fortsatte med dekreterne om opløsningen af Verkhovna Rada.

Det var præsidentens sekretariatschef Viktor Baloha, der angiveligt var hovedmanden bag dette scenarium. Ifølge UP's kilder havde Baloha allerede på dette tidspunkt udset sig Ivan Pljusjtj som en af præsidentens allierede. Kort tid efter blev den tidligere parlamentsformand udnævnt til formand for det nyoprettede borgerforum ved Ukraines præsident.

Hayduk viste sig ikke at være parat til at ofre sine privatøkonomiske interesser til gengæld for at forbedre Jusjtjenkos meningsmålinger.

I dag, hvor præsidentens beslutninger og dekreter fortsat bliver ignoreret, er Jusjtjenkos bagland gået i gang med at bruge det nationale sikkerheds- og forsvarsråd til at svække premierminister Viktor Janukovytjs i deres øjne alt for stærke position.

Som en af lederne af Regionernes parti fortæller UP var der et forslag om, at det nationale sikkerheds- og forsvarsråd skulle beslutte at straffe regeringen for at ignorere præsidentens dekreter og overdrage en del af regeringens funktioner til det nationale sikkerheds- og forsvarsråd.

For et par uger siden blev denne plan fordømt af konfliktmæglerne USAs og Tysklands ambassadører, hvorefter planen blev stoppet. Julia Tymoshenko fortsætter derimod med at kræve, at planen bliver iværksat.

Desuden har Tymoshenko øget sit pres på præsidenten med et krav om at være beslutsom og afholde valg den 24. juni uden Regionernes parti.

Der er nogle, som sætter deres lid til at sandsynligheden for at netop dette scenarium bliver til virkelighed vil blive øget med Ivan Pljusjtjs overtagelse af posten som sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd.

Den udadtil meget rolige Pljusjtj er kendt som tilhænger af radikale og nærmest hasarderede tiltag, hvilket en episode fra den orange revolution tyder på. Sammen med en anden af Jusjtjenkos nærmeste rådgivere - Mykhajlo Doroshenko - nåede Pljusjtj frem til, at man kunne knække Kutjmas og dennes sekretariatschef Medvedtjuks modstand ved at lade en gruppe kampvogne fra hærens øvelsescenter udenfor Kiev troppe op foran præsidentpaladset iført orange faner.

Men Pljusjtjs nuværende udnævnelse har sandsynligvis et andet formål. Nemlig det samme som der lå bag udnævnelsen af Piskun til rigsadvokat; at fjerne de set med præsidentens øjne upålidelige folk fra nøgleposter. Først røg den Donetsk-nære rigsadvokat Medvedko, og nu er turen kommet til den Donetsk-baserede mangemillionær Hayduk. Alene omrokeringerne i sig selv vidner om Jusjtjenkos styrke i forhold til at ville bremse Janukovytjs fremdrift.

Af de nuværende politiske ledere er Pljusjtj måske den, der bedst kender mekanismerne i det nationale sikkerheds- og forsvarsråd, fordi han som parlamentsformand i to omgange har været med til adskillige møder i rådet.

Ved at udpege Pljusjtj til denne vigtige placering har Jusjtjenko opnået en række nye resultater.

For det første har præsidentpaladset nu fået en forhandler med en stor autoritet, som ingen af koalitionens repræsentanter tør at udvise manglende respekt for. Mange af Jusjtjenkos modstandere var ledere i undergrundsøkonomien eller gangstere dengang Pljusjtj tilbage i 1991 var med i "Novoogarevo-processen", som blev det sidste forsøg på at genskabe Sovjetunionen inden det fejlslagne kup i august samme år.

For det andet betyder Pljusjtjs overtagelse af den magtfulde post som sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd, at ideen om en bred koalition efter valget har triumferet. Det er velkendt, at en af Pljusjtjs politiske kæpheste er at forene de største politiske partier i en koalition på trods af deres ideologiske meningsforskelle og modsatrettede verdenssyn.

Tilbage i 2002 foreslog Pljusjtj efter parlamentsvalget det år, at blokken "Vores Ukraine", "For et samlet Ukraine" og SDPU (o) dannede en stor koalition. I dag er han erklæret tilhænger af ideen om en union mellem "Vores Ukraine", Regionernes parti og Tymoshenkos blok.

For det tredje har Jusjtjenko med udnævnelsen af Pljusjtj sikret sig mod, at der bliver smedet rænker bag hans ryg.

I sin tid på posten som sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd støttede Hayduk Janukovytj-fløjens og direktør Volodymyr Radtjenkos ide om en omdannelse af det statslige ukrainske våbeneksportfirma "Ukrspetseksport". Det var nær endt med, at "Ukrspetseksport" var kommet ud af præsidentens indflydelsessfære.

Desuden lagde Hayduk ikke skjul på sine planer om at fjerne olie-gasselskabet "RosUkrEnergo" fra markedet. Jusjtjenko har tilsyneladende aldrig rigtig forstået faren ved dette selskab. (Der går forlydender om, at Jusjtjenkos bror er involveret i ejerskabet af "RosUkrEnergo", red.)

Udnævnelsen af den nye sekretær for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd tyder på, at den nuværende politiske konfrontation i Ukraine har ændret format.

Før i tiden var de vigtigste industriøkonomiske interessegrupperinger og ressourcer på Jusjtjenkos fløj "Donbas' industrielle union" med Hayduk i spidsen og gruppen "Privat", der havde sekretariatschef Viktor Baloha som en slags politisk frontfigur. Netop disse to personer havde en rådgivende stemme i forbindelse med vedtagelsen af strategiske beslutninger, og dem måtte man tage med på råd i forbindelse med udformningen af opstillingslister eller koalitionens sammensætning.

I dag, hvor Ihor Kolomojskijs hovedkonkurrent Vitalij Hayduk er fjernet, bliver mangemillionæren Kolomojskij Jusjtjenkos økonomiske bagmand og sponsor for dennes politiske projekter. Hans politiske og økonomiske modpol er i dag Ukraines rigeste mand og bagmand for Donetsk-klanen, ejeren af fodboldklubben Shakhtar Donetsk, Rinat Akhmetov. UP.

24.05.07. Ringe udsigt til snarlig løsning på den politiske krise i Ukraine

Den politiske krise i Ukraine drejer sig ikke kun om, at parterne ikke kan blive enige om, en dato for et nyvalg til parlamentet.

Det drejer sig også om selve det forfatningsmæssige grundlag for et nyvalg. Koalitionen mellem det regeringsbærende Regionernes parti, Socialisterne og kommunisterne fortsætter med at insistere på at vedtage nogle forfatningsændringer der fastslår parlamentsmedlemmernes ret til selv at bestemme, hvorvidt parlamentet skal opløses.

Men udover at trække tiden ud, vil en sådan procedure kræve, at den forfatningsdomstol, hvis autoritet begge de stridende parter har været med til at undergrave (og som præsident Jusjtjenko på det seneste direkte har betegnet som havende mangel på legitimitet, red.) skal foretage en ekspertgennemgang af lovforslaget om forfatningsændringer.

Oppositionen med præsident Jusjtjenko og tidligere premierminister Julia Tymoshenko i spidsen fortsætter med at insistere på, at nyvalget skal finde sted på grundlag af præsidentens dekret herom. Som bekendt skal der ifølge præsidentens seneste dekret afholdes nyvalg den 24. juni i år.

Koalitionen har sat sine kræfter ind på at få dette dekret kendt ugyldigt. Forfatningsdomstolen er gået i gang med at behandle præsident Jusjtjenkos dekret om udskrivelse af parlamentsvalg til afholdelse den 24. juni.

Ifølge UP's kilder tyder meget på, at forfatningsdomstolens afgørelse ikke vil falde ud til præsidentens fordel.

På den anden side er der grund til at nære tvivl om, hvorvidt forfatningsdomstolen vil være parat til at komme med en definitiv afgørelse i sagen. I tirsdags forlod en del af dommerne således retssalen midt i en høring. Disse dommere er blevet udpeget til forfatningsdomstolen af dommerkongressen. Deres fravær gjorde domstolen beslutningsudygtig og umuliggjorde domstolens arbejdet.

Repræsentanter for oppositionen har valgt at tolke denne episode som tegn på begyndende opløsningstendenser: den af Janukovytj-fløjen valgte hårde linje i forfatningsdomstolen har ikke alene fået en del af de tvivlende dommere til at vakle, men har ligefrem skræmt dem væk.

Det afhørende for disse dommere har været den måde, som forfatningsdomstolens formand Ivan Dombrovskyj blev gået på, og den måde de af præsidenten ellers afskedigede dommere Stanik, Pshenytjnyj og Ivasjtjenko blev genindsat i deres embeder på.

I sidste uge skete der en afgørende vending i magtkampen omkring forfatningsdomstolen, fordi det lykkedes koalitionen og Janukovytj at få overtaget takket være den lidet gennemskuelige afgørelse truffet af retten i byen Luhansks Kamjanobrodskyj-distrikt, som efter at have behandlet et søgsmål fra parlamentsmedlem Oleksandr Jefremov, suspenderede præsident Jusjtjenkos dekreter om afskedigelsen af forfatningsdomstolsdommerne Stanik, Pshenytjnyj og Ivasjtjenko.

Præsidentens rådgiver Mykola Poludjonnyj offentliggjorde senere detaljerne i denne sag: Jefremovs søgsmål var blevet indleveret til distriktsretten på en diskette sammen med et udkast til rettens afgørelse, og for at træffe afgørelsen i sagen blev den relevante dommer kaldt hjem fra sin ferie i Tjekkiet.

"Søgsmålets tekst og afgørelsen i sagen var blevet udarbejdet af Regionernes partis egne juridiske eksperter i Kiev. Dommeren skrev bare under på afgørelsen og forsynede den med domstolens stempel. En hvilken som helst teknisk undersøgelse vil kunne bekræfte, at såvel søgsmålet som rettens afgørelse var blevet udskrevet fra den samme printer, som befinder sig i dommer Parynovs kabinet", hævder Poludjonnyj, som henviser til en demonstration mod "enden på retssystemet", som fandt sted i Luhansk som protest mod distriktsrettens afgørelse.

Desuden hævder præsidentens tilhængere, at parlamentsmedlemmet Jefremov overhovedet ikke havde nogen adkomst til at indgive søgsmålet, idet han ikke er bosiddende i byen Luhansks Kamjanobrodskyj-distrikt:

"Tre eksemplarer af rettens afgørelse blev natten den 16. maj overdraget til Jefremov. Om morgenen den 17. maj tog han flyet Luhansk-Kiev og bragte den pågældende afgørelse til Kiev, og ved 11-tiden forelagde de af præsidenten afskedigede dommere denne afgørelse for formanden for forfatningsdomstolen Dombrovskyj, hvorefter han indgav sin afsked som formand for forfatningsdomstolen".

Jefremov selv sagde i en kommentar til internetavisen UP, at hans forældre, som boede i Kamjanobrodskyj-distriktet, døde for tre måneder siden, og at han har overtaget deres hus. Jefremov tilføjede, at han selv havde underskrevet søgsmålet og overdraget det til sine assistenter, og derfor ikke kan forstå, hvorfor det blev udskrevet fra dommerens printer.

Desuden afviste Jefremov påstanden om, at han den 17. maj selv havde bragt domstolens afgørelse til Kiev. "Denne dag befandt jeg mig fra morgenstunden i Moskva til fejringen af sammenslutningen af Den russiske ortodokse kirke i Den russiske Føderation med den russiske ortodokse kirke i udlandet".

I en forsøg på at trække tiden ud blev dommer Parynov og retsformanden sygemeldte, og flere dage i træk kunne retten i Kamjanobrodskyj-distriktet ikke overdrage sagens materialer til Donetsk, hvortil præsidentens sekretariat havde anket rettens afgørelse.

Langt om længe lykkedes det at overdrage sagens akter til den administrative appeldomstol i Donetsk. Her har præsidentens sekretariat gode samarbejdserfaringer, idet denne domstol har ophævet et lignende søgsmål fra parlamentsmedlem Zajets, der ligeledes havde krævet at suspendere præsident Jusjtjenkos dekreter vedrørende afskedigelsen af de tre forfatningsdommere.

Således kan vi snart havne i den situation, at dommerne Stanik, Pshenytjnyj og Ivasjtjenko igen får frataget deres status som dommere ved forfatningsdomstolen, mens forfatningsdomstolen igen vil mangle beslutningsdygtighed grundet en række dommeres fravær. UP.

25.05.07. Den politiske krise i Ukraine spidser til

Omkring 50 politisoldater fra det ukrainske indenrigsministerium erobrede torsdag aften 3. salen i rigsadvokaturens bygning, hvor rigsadvokat Svjatoslav Piskuns kabinet befinder sig.

Tidligere på dagen havde præsident Jusjtjenko afskediget Svjatoslav Piskun fra posten som rigsadvokat med den begrundelse, at han endnu ikke havde givet afkald på sit mandat som parlamentsmedlem i det parlament, præsidenten selv opløste tilbage i april.

Ifølge UP's korrespondent begyndte en deling fra indenrigsministeriet ved 19.30 tiden at bevæge sig op ad trapperne til 3. sal i bygningen. På 2. sal blev de standset af en gruppe vagter fra præsidentens personlige vagtkorps, hvilket udløste et slagsmål mellem de to grupper. Efter slagsmålet lykkedes det politisoldaterne at trænge ind på 3. sal.

Ifølge vagterne fra præsidentens personlige vagtkorps, som havde holdt rigsadvokaturen besat indtil da, lykkedes det indenrigsministeriets tropper at erobre 3. sal. Ifølge vagtkorpsets folk blev der ikke forevist noget dokument, som gav politisoldaterne lov til at forsvare rigsadvokaturen. Endvidere fortalte vagterne, at de blev gennembanket af politisoldaterne.

Parlamentsmedlemmer fra såvel koalitionen som oppositionen var tilstede i rigsadvokaturens bygning.

Lederen af præsidentens personlige vagtkorps, Valerij Heletej, meddelte, at indenrigsministeriets specialstyrker er i gang med en indtagelse af Ukraines øverste anklagemyndighed - generalprokuraturaen.

Medlem af parlamentet for Regionernes parti Volodymyr Syvkovytj oplyste, at de specialstyrker som stod for erobringen af 3. sal kommer fra indenrigsministeriets "Titan"-styrke. Han foreviste desuden et brev fra rigsadvokaturen til lederen af præsidentens personlige vagtkorps, Heletej, hvoraf det fremgår, at rigsadvokaturen takker nej til at blive beskyttet af præsidentens personlige vagtkorps.

Tidligere på dagen sørgede specialstyrkerne for, at forfatningsdomstolen, som præsidenten i forgårs betegnede som illegitim, kunne genoptage sit arbejde. I forbindelse med, at præsidenten i en henvendelse til nationen satte spørgsmålstegn ved forfatningsdomstolens politiske legitimitet, meddelte han, at han har bedt rigsadvokaturen om at komme med en juridisk vurdering af forfatningsdomstolens arbejde. Dagen efter udskiftede præsidenten rigsadvokaten i et træk, der af iagttagere ses som et forsøg på at skabe en mere loyal øverste anklagemyndighed og opnå den fornødne underkendelse af forfatningsdomstolens arbejde.

Meget tyder på, at den politiske krise i Ukraine er ved at gå fra at være en rent politisk konflikt mellem præsidenten og regering til at gå over i en direkte konfrontation og styrkeprøve mellem forskellige dele af statsapparatet der er loyale overfor henholdsvis præsidenten og regeringen - en tilstand der har potentiale til at udvikle sig til en borgerkrig. UP, "5. kanal".

26.05.07. Jusjtjenko forsøger at få kontrollen med specialstyrkerne

Ukraines indenrigsminister Vasyl Tsushko oplyste på et regeringsmøde fredag, at han fortsat kontrollerer landets interne sikkerhedsstyrker.

"Efter [præsidentens] dekret har jeg sendt telegrammer ud lokalt om, at samtlige afdelinger af de interne sikkerhedsstyrker skal afstå fra at rette sig efter ulovlige dekreter og forordninger", sagde Tsushko.

Ifølge Tsushko består indenrigsministeriets interne sikkerhedsstyrker af "18-19-årige knægte, børn, hvis opgave er at gøre deres pligt og opfylde deres forpligtelser overfor forfatningen og Ukraines folk".

Tsushko understregede, at han vil gøre alt for at forhindre, at de interne sikkerhedsstyrker udsættes for fare.

"Jeg har ikke udsendt nogle dekreter om, at de interne sikkerhedsstyrker skal forlade deres barakker og gøre klar til kamp. Ikke én soldat har forladt barakkerne", tilføjede han.

Ministeren oplyste, at han har haft en telefonsamtale med lederen af de interne sikkerhedsstyrker, Oleksandr Kikhtenko.

"Han forsikrede mig om, at de interne sikkerhedsstyrker udelukkende vil handle indenfor lovens rammer. Chefen forstår sit ansvar", understregede Tsushko.

Ministeren oplyste, at man i øjeblikket er ved at udfærdige et dekret om, at alle indenrigsministeriets specialstyrker og ansatte kun skal rette sig efter indenrigsministerens ordrer.

Tsushko understregede, at situationen i indenrigsministeriet er under kontrol. "Vi vil ikke træde udenfor lovens rammer", forsikrede han premierminister Viktor Janukovytj.

Tidligere på dagen havde præsident Viktor Jusjtjenko udstedt et dekret, som underlægger indenrigsministeriets interne sikkerhedsstyrker præsidenten.

Ukraines indenrigsministerium udsendte siden en appel til præsidenten om at annullere dette dekret. UP.

27.05.07. Håndgemæng mellem færdselspolitiet og uropolitiet

Ved en af indfaldsvejene til Kiev opstod der håndgemæng mellem betjente fra færdselspolitiet og uropolitiet. Det meddeler Tv-stationen 5. kanal med henvisning til kilder i indenrigsministeriet. Uropolitiet sorterede indtil i går under indenrigsministeriet, da præsident Jusjtjenko med et dekret underlagde sig kontrollen med landets uropoliti.

I Rivne-regionen ved landsbyen Zelenyj Haj anholdt færdselspolitiets betjente 150 urobetjente fra Lviv-regionen, der var på vej til Kiev. En lignende situation opstod i Poltava-regionen mellem betjente fra færdselspolitiet og urobetjente fra Dnipropetrovsk-regionen, da disse forsøgte at komme til Kiev. Den officielle forklaring på uropolitiets overførsel til Kiev er sikringen af ro og orden under markeringen af Kievs dag den 27. maj.

Indenrigsministeriet forklarede færdselspolitiets handlinger med, at uropolitiet ikke havde aftalt transporten med indenrigsministeriets ledelse.

I Odesa, Dnipropetrovsk og Mykolajiv regionerne standsede betjente fra færdselspolitiet ligeledes kolonner med busser fyldt med urobetjente på vej til Kiev. Det oplyser kilder i indenrigsministeriet til nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina.

Uropolitiet vil ikke deltage i nogen former for magtanvendelse som løsning på den igangværende politiske krise, oplyser lederen af uropolitiet, general-løjtnant Oleksandr Kikhtenko. "Uropolitiet retter sig efter loven om uropolitiet i Ukraine, hvor der ikke står noget om magtanvendelse, og det forventer vi heller ikke sker", sagde Kikhtenko ifølge nyhedsbureauet UNIAN.

Han understregede, at uropolitiets opgave er at opretholde den offentlige orden på hele Ukraines territorium. Det indebærer blandt andet, at man i dag fortsætter med at samarbejde med indenrigsministeriet og hjælper ordenspolitiet med at sikre ro i gaderne. Her deltager ca. 2000 urobetjente. Med hensyn til situationen i Kiev sagde Kikhtenko, at uropolitiet har til opgave at sikre ro og orden under den årlige Kiev-dag, som finder sted den sidste søndag i maj.

Uropolitiets chef tilføjede, at flere parlamentsmedlemmer i dag havde lejlighed til at se, hvad uropolitiet laver, idet de folkevalgte besøgte uropolitiets hovedkvarter og uddannelsescenter lidt udenfor Kiev, hvor de såkaldte spetsnaz styrker gennemførte en øvelse.

Oleksandr Kikhtenko betegnede det som nonsens, at den øverste anklager Svjatoslav Piskun (som præsident Jusjtjenko lige har afskediget, red.) fremsætter trusler mod ham om at anholde ham, hvis han udfører præsidentens dekreter. "Hvis man kan arrestere en person for at udføre præsidentens dekreter, så er det det rene nonsens. Præsidenten er statens overhoved og den øverstkommanderende. Og jeg er som chef for uropolitiet forpligtet til at udføre præsidentens dekreter", sagde Kikhtenko, idet han understregede, at uropolitiet ikke vil udføre en eneste kriminel ordre.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil rette sig efter indenrigsministerens ordrer, mindede Kikhtenko om, at uropolitiet med præsidentens dekret er taget ud af indenrigsministeriets kontrol. "Dette er præsidentens beslutning, og jeg kan ikke anfægte den", tilføjede han.

3500 urobetjentes vej til Kiev er blevet blokeret på indfaldsvejene til hovedstaden. De uropolitibetjente, som er blevet sendt til Kiev fra provinsen med henblik på at sikre den offentlige orden, bliver forhindret i at komme frem, oplyser næstkommanderende i uropolitiet Mykola Mishakin til Tv-stationen "5. kanal".

Ifølge ham befinder betjentene sig i øjeblikket "der hvor de er blevet anholdt og hvor deres videre transport er blevet spærret". I visse regioner er det betjente fra færdselspolitiet, som blokerer urobetjentenes vej, mens det i andre regioner er repræsentanter for Regionernes parti.

Mishakin fremhæver, at uropolitiet i sine handlinger udelukkende vil arbejde indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning.

"Uropolitiet vil udføre de opgaver, som det står overfor uden at anvende magt. Det vil udføre sine opgave indenfor lovens rammer og på et forfatningsmæssigt grundlag", sagde han. Podrobnosti.

27.05.07. Politisk aftale om nyvalg til parlamentet den 30. september

Ukraines præsident Viktor Jusjtjenko, premierminister Viktor Janukovytj og parlamentsformand Oleksandr Moroz har aftalt, at der skal afholdes parlamentsvalg i Ukraine den 30. september 2007.

Det oplyste præsident Viktor Jusjtjenko natten til søndag, efter natlige forhandlinger.

"Vi har en værdig nyhed på denne helligdag - den politiske krise i Ukraine er afsluttet. Vi har fundet en vej ud af krisen. Efter meget lange og svære forhandlinger har vi fundet et kompromis", påpegede Jusjtjenko og meddelte, at aftalerne blandt andet betyder, at præsidenten skal udstede et dekret om afholdelse af nyvalg til parlamentet den 30. september 2007.

Forinden skal Ukraines parlament vedtage tre lovpakker, som skal danne det juridiske grundlag for, at landet kan komme ud af krisen.

Ifølge præsidenten skal parlamentet vedtage de pågældende love den 29-30 maj.

Herefter vil partierne "Vores Ukraine" og BJuT afholde kongresser, hvor de vil forny deres respektive kandidatlister.

Parlamentsformand Oleksandr Moroz påpegede, at et ekstraordinært parlamentsvalg "ikke er den bedste løsning for landet, men er en vej ud af den situation, som objektivt er ved at opstå". Moroz oplyste, at parterne er nået til enighed om at fremskynde behandlingen af lovforslag om ændring af finansloven, og at man har aftalt en ikke-indblanding i politiets og domstolenes arbejde. UP.

31.05.07. Yushchenko Learns to Play the Political Power Game

In the past two weeks, Yushchenko and his democratic allies have shown that they can create the upper hand over the Party of Regions -- applying the rules or axioms of power.

One key axiom of power is “Never put too much trust in your friends and learn how to use your enemies. Be wary of your friends –they will betray you more quickly, for they are easily aroused to envy. But hire a former enemy and he will be more loyal than a friend, because he has more to prove.” So goes the logic. Yushchenko has learned this lesson after a year of infighting within his inner circle. Now he has hired a professional manager -- Victor Baloha to run the Presidential Secretariat. His shrewdest strategic move was to appoint Svyatoslav Piskun as the Prosecutor General for a third time, using a legal trick to re-install him. A local court in Kyiv had suddenly ruled on April 26 that Piskun must be re-appointed. The President quickly accepted the ruling, avoiding the need to go to Parliament for endorsement. Publicly, even Piskun seemed surprised. But this clever move reflects that Yushchenko and Piskun may have coordinated a secret deal. “We made many mistakes and many of our actions and steps were not quite lawful but taken to benefit certain political forces. I believe such things are in the past now and the Office will strictly adhere to the Constitution and laws.” said Piskun. He reassured the President that his Office will “play the first violin” in coordinating Ukraine’s law enforcement bodies. This was also signaled by Yushchenko on the weekend when he addressed Yanukovych supporters in European Square in Kyiv.

Do not be surprised to see charges against Moroz - the House Speaker and Yanukovych for defying the first presidential decree and against other long-standing political refugees such as the ex-Governor of Sumy Oblast, Vladimir Shcherban, and ex-Head of the State Department on Presidential Affairs, Igor Bakay. Whether they will stick in court is a different matter. But laying charges may be good enough to discredit the Prime Minister and the Speaker in the eyes of loyal Party of Regions and Socialist voters before or during the next election.

The next axiom of power is mastering the art of timing. Here the logic flows as follows: Never seem to be in a hurry - betrays a lack of control over yourself and over time. Yushchenko’s announcement of his second decree came when both Moroz and Yanukovych were traveling abroad, catching them both off guard, and allowing for widespread uninterrupted coverage on the evening news before the Party of Regions had time to react.

Another axiom of power is creating opportunity windows for yourself. Under what circumstances will a political situation develop to your advantage? Again Yushchenko can turn to the Russians who are one of the best players at designing political situations that suit their needs and ends.

Remember in 1999, when Boris Yeltsin was toppled and an ex-FSB Director, Vladimir Putin became Russia’s new President? Putin gained immediate power and control right after 300 Russians were killed in mysterious Moscow apartment bombings, which the FSB blamed on Chechen “terrorists.” In his book Blowing Up Russia, former FSB Agent Alexander Litvinenko, who was recently deliberately poisoned and died in London, detailed how the bombings were a “false red flag operation” orchestrated to provoke a new war in Chechnya. The Yushchenko team needs to go on the offence, designing positive and legal opportunity windows for the democrats and to keep the opposition off-guard and off balance. I suspect these may be in the works for the upcoming elections.

One more axiom of power is to be regal in your own fashion. Act like a king to be treated like one. In the long run, appearing vulgar and common will make people disrespect you. That is how many people are viewing Yanukovych despite his American PR polish. I’m astonished that after all that has happened to Yushchenko (falsified elections, dioxin poisoning and a lack of a prosecution and broken promises), the public civility with which he treats Yanukovych is amazing. This shows the President’s true strength of character – a sign of a real political gentleman.

Finally, an axiom of power that Yushchenko must be aware of is “Strike the Shepherd and the sheep will scatter.” The weakest link in his plan is Yulia Tymoshenko. The Russians and the Party of Regions are fully cognoscente of this. Tymoshenko is a thorn in the side of more than one business clan in Ukraine and the Russian government in general. Unsuccessful attempts on her life were made during the last Presidential election and her removal from the political picture is the biggest threat to Yushchenko’s coalition plans in the next election.

Wolodymyr Derzko is an Associate of CERES, Munk Centre, University of Toronto and an expert on strategic thinking, planning and foresight.

06.06.07. Enighed om valgdato men uenighed om opløsning af parlamentet

Premerminister Viktor Janukovytj anser det nuværende parlament Radaen for at være legitimit, selvom præsident Viktor Jusjtjenko lige har udstedt et dekret om en opløsning af parlamentet og udskrivelse af valg til den 30. september.

"Verkhovna Rada er legitim, så længe der ikke foreligger en endelig beslutning eller afklaring fra forfatningsdomstolen", sagde Janukovytj til pressen i dag.

På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil rette sig efter præsidentens dekret om finansieringen af valget, svarede Janukovytj: "Det vil vi naturligvis, som det står i loven". Han undgik at svare på spørgsmålet om, hvorvidt Jusjtjenkos tredje dekret om en opløsning af parlamentet vil blive anket til forfatningsdomstolen.

"For øvrigt har vi ikke anket et eneste af de dekreter. Det er et spørgsmål som Verkhovna Rada tager sig af, og det er en forfatningsmæssig proces", sagde Janukovytj.

På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil træde tilbage under valgkampen, sagde Janukovytj: "Alt skal foregå i henhold til lovgivningen".

Samtidig påpegede premierministeren, at underskrivelsen af aftalen om et ekstraordinært parlamentsvalg den 30. september vidner om, at præsidenten er ved at opfylde sin del af aftalen fra den 27. maj, oplyser nyhedsbureauet UNIAN.

Samtidig mener Janukovytj, at dekretet også burde have indeholdt en ikrafttrædelsesdato: "Det bør nok være et punkt i dekretet om, at dekretet træder i kraft den og den dato".

"Han (præsidenten) har faktisk opfyldt alle aftalerne i erklæringen. Men med hensyn til de juridiske tolkninger, så er det et anliggender for præsidenten og hans sekretariat", tilføjede premierministeren. UP.

16.06.07. Founding fathers of Kyiv: robbers, tsars and exiles

In the beginning of 12th century, Nestor the Chronicler wrote the most known version of the origin of the city of Kyiv in his “Povist Vremennykh Liet” (Tale of Bygone Years). Nestor wrote: “Kyi lived on a hill, which is the present-day Borychiv Descent. Shchek lived atop the hill today known as Shchekavytsya and Khoryv lived on a third hill called Khorevytsya. The two brothers built a city and named it Kyiv after their oldest brother.”

Practically every resident of Kyiv, many Ukrainians and foreigners have heard this tale about three brothers – the founders of one of the most prominent cities in the Slavic world – and their sister Lybid, to whom Nestor alluded in his chronicles but did not specify where exactly she lived). This legend has been published in many Kyiv guidebooks and even in a special textbook for the 7th grade in Ukrainian elementary schools.

Interestingly enough, the history of the founding of their native city was not common knowledge to the residents of ancient Kyiv. They say that in olden days Kyi was not a prince, rather just an ordinary hunter that hunted in the forests around Kyiv. According to another version, Kyi hid in the forests because he was “a Novgorod robber” that attacked the city from the surrounding forests.

In other chronicles, Kyi was a ferryman that took travelers across the Dnipro River from the Left Bank to the city center, where they would sell their goods. The fact that there actually was a ferriage on the territory of the district of present-day Podil on the banks of the Dnipro River makes this version quite plausible. The famous French writer and philosopher of the 18th century Francois Marie Arouet (better known as Voltaire) came up with the most original idea that Kyi was a “Greek ruler”.

But there are more radical hypotheses on the history of the appearance of Kyiv, according to which there was no such person named Kyi at all. The word for a wand in the ancient Slavic language was “kyi”. As legend has it, in ancient times there was a master that beat his subordinates with a wand. Besides the fact that these vassals were obliged to work for him, the master confiscated all their property – from cows to eggs.

The local villagers put up with the master’s derision and insolence for a number of years and then decided to revolt. In response to such insubordination, the master mustered up a huge army. Many residents of surrounding villages that the master owned also rebelled in support of the first rioters. Everyone from old men, women and even children was prepared to fight back with spades, sickles and maces. Although the master steadfastly defended himself, the insurrectionists chased him through the mountains and across rivers.

When the rebels finally arrive in the place where Kyiv stands today, they realized that they had killed all the enemies. In celebration of their victory the rebels threw their cues into one big pile, which turned out to be so high that they decided to build a city on the mound. It was named Kyiv because was built out of maces or Kyis.

According to another version, the origin of the name Kyiv is the old Kyyanka River, which once existed near Zamkova Hora. A century ago a historian Orlov wrote in his monograph The Origin of Names: “The name Kyiv comes from the Kyyanka River, which flowed into Hlybochytsya. In this case, it is not some kind of exception as it relates to the origin of the city’s name and the mythical Kyi has absolutely nothing to do with it.”

Besides that, the word “kyiv” can be found in other languages not as a proper name, rather a general one. For example, in the Hungarian language this word means “cheerful”. It is known that the Ugri tribes were indeed on the territory of Ukrainian lands and a memorial near Askold’s Tomb in Kyiv is a reminder of this historic fact. We can presume that ancient pilgrims saw cheerful people and started calling the territory of the present capital of Ukraine – “kyiv”. Eventually, this name was made into a proper name and spread from Hungary to other countries in Europe.

Another fact is that Kyiv was more than once attacked by Tatars. In the Tatar language a friend of a groom is called a “kyiv-bashi”. That is why we cannot rule out that there was some love story with an engagement and a marriage. Respectfully, the native land of friends of the groom (or maybe his native land) was from that time on called Kyiv… Whatever the case may be, this is mere conjecture.

Nobody can say for sure whether or not Kyi truly existed. Nevertheless, it would be premature to deny those tales in which he is a real person. For instance, the Volga Bulgarians (ancestors of the Kazan Tatars) had a legend that a governor named Shambat ruled a large city on the Dnipro River. One day he invaded the city of Vardon, which was inhabited by a nomadic people called Avars. He captured the city and settled down there. Tsar Kubar, a descendant of Attila the Hun, asked Shambat to return to his place of residence above the Dnipro River. The latter refused. The tsar officially declared Kyi a traitor, which meant that he was “cut off”. Having learned about the tsar’s curse and fearing a new wave of misfortunes, the residents of Vardon forced the governor who was given the nickname Kyi to return home. Some years later the poor sucker died in his native home. From that time on this place was called Kyiv.

Nestor the Chronicler also mentions in his legend that Kyi founded a small town on the Danube River. Kyi wanted to settle down there, but the local residents protested and forced him to return to Kyiv, where he eventually died.

These two tales are very much alike, which confirms their authenticity. These tales prove that the present-day capital of Ukraine had a different name before it was named Kyiv. There is no concrete answer to this question. The Byzantines remember it as Sambatas, the Greeks called it Sar and the Bulgarians – Bashta. In spite of the broad differences in these names, they mean the same thing. “Bashtu” is translated from Bulgarian as “head” and the word “Sar” also means “head” in a number of languages. Sambatas is clearly a slightly modified version of the word “Sar-batas”, which means the city of Sar.

If this version is correct, then the former name of Kyiv meant “head” (perhaps in the sense of the main city), thus proving that the city existed for centuries and long before the rule of Kyi. Otherwise, it would not have gained political authority and be called different names in historic chronicles and on a map created by the famous ancient Greek geographical scholar and astronomer Claudius Ptolemaeus (better known by the name Ptolemy). It is most likely that Kyi was not the founder of the city, but simply its ruler. He was likely not the best ruler, escaping to the Danube River and never returned to his native city. Whatever the case, the modern capital of Ukraine was named after this person.

Today, there are many questions concerning the relatives of Kyi. The majority of scholars believe that they are invented figures. For example, the famous Ukrainian historian Mykola Kostomarov wrote in his “Legends about Forefathers”: “Shchek, Khoryv and Lybid are legendary people that probably did not exist as we know nothing about them except their names.”

Meanwhile, academician Borys Rybakov was also skeptical on this issue considering that Shchek, Khoryv and Lybid were literary characters. He wrote: “The brothers and their sister Lybid were invented to explain the origin of the names of two hills in Kyiv – Shchekovytsya and Khorevytsya – and the Lybid River.”

The tales about three brothers named Chekh, Lyakh and Rus, who built a city or divided up three kingdoms among one another, were quite popular in many Slavic countries. Three brothers are traditionally the main heroes of Slavic folk fairy tales. Evidently, Shchek and Khoryv were just “added” to Kyi in order to maintain this tradition.

The brothers’ sister Lybid was more fortunate since there was an ancient legend preserved about her. The legend holds that Lybid was a prince’s daughter, not the sister of three brothers. It also says that she was as beautiful as the May sun and young knights and princes came from all countries of the world to ask for her hand in marriage. However, the princess did not want to hear a word about some wedding. The knights and princes tried to seduce the princess with their wealth, bravery and power. Though many of them died for her, it was all in vain. Then the candidates consulted among one another, sat on their horses and parted ways for evermore. No more fiancées came to her ever again.

Some years later the prince died, another ruler inherited his luxurious palace and Lybid was forced to leave the castle. She built a small house on a hill near Kyiv and lived there alone. Naturally, such a solitary life was boring for her. She cried for days and nights and here tears formed with time what today is known as the Lybid River. From that time on the hill on which she lived was called Divych Hora.

Unlike her brothers, Lybid is a negative figure. And this was no accident as people remembered her as an unfaithful wife. In real life she had a husband. According to the chronicles, Lybid was married to Ermanaric, King of the Goths, who was the owner of Nyzhne Prydniprovya. This is why Nestor the Chronicler does not inform about her place of residence – she left Kyiv!). The The king accused her of unfaithfulness and cruelly punished her. The indignant brothers of Lybid waged a war against the king, whom they mortally wounded.

As strange as it may seem, though all four of these figures are considered the founders of Kyiv, the majority of Kyiv toponyms are dedicated to Lybid. There was once a river with the same name and the present-day Lybidska Metro Station not far from it. There are streets in Kyiv named Lybidska and Volodymyro-Lybidska. In ancient Kyiv there were also such streets as Naberezhno-Lybidska (now it is a part of Horkoho St.), Novolybidska St. (today – Volgogradska on Solomyanka) and Lybidskiy Lane (today Panasa Lubchenka St.).

Khoryv St. and Khoryv Lane in Podil and Mt. Khorevytsya are dedicated to Khoryv. Shchekavytska St., which begins from Shchekavytsya Hill, is named after Shchek. Finally, there are no streets or avenues named after Kyi. But is there really such a need? After all, the nation’s capital is named after this legendary figure!

25.06.07. Melnitjenko planlægger nye afsløringer

Den tidligere livvagt for Ukraines ex-præsident Leonid Kutjma, Mykola Melnitjenko, som i 2000 blev verdenskendt for de hemmelige optagelser på en skjult diktafon af præsident Kutjma, er nu parat til at offentliggøre nogle optagelser med den nuværende præsident Viktor Jusjtjenko (der var premierminister på det tidspunkt var premierminister) og den nuværende premierminister Viktor Janukovytj (der på det tidspunkt var guvernør i Donetsk).

"Både Baloha (Jusjtjenkos nuværende sekretariatschef), nationalbankdirektør Jusjtjenko og premierminster Jusjtjenko er på optagelserne", sagde Melnitjenko.

"Jeg vil foreslå, at vi nedsætter en ekspertkommission eller gruppe, en række mennesker, som kan lytte til båndene, hvorefter vi kan udgive en særskilt brochure eller bog om det", foreslog han, da intervieweren foreslog ham at offentliggøre resten af båndene.

"Men personlige forhold eller noget der vedrører statshemmeligheder vil jeg helst ikke have bliver genstand for spekulationer og løs snak", tilføjede han.

Samtidig påpegede Melnitjenko, at han ikke mener, at der i optagelserne er noget "som kan kompromittere Jusjtjenko særlig stærkt".

"Hvis Viktor Jusjtjenko eller samfundet meget gerne vil have, at vi viser det sande ansigt, og Viktor Jusjtjenko ikke vil være imod det, så kan jeg da godt være lydhør overfor det", - sagde den tidligere major.

"Jeg tror, at vi kan gøre det både i forhold til Jusjtjenko, Viktor Janukovytj, men også andre politikere", foreslog han.

Ifølge Melnitjenko bør udvælgelsen af det materiale, som skal offentliggøres, ske "kollegialt". "Den bør foretages af en eller anden arbejdsgruppe, så ikke alene 5. kanal, men også de andre Tv-kanaler og deres journalister kan være med, der bør også være en advokat, som kan sortere de ting fra, som man ikke kan offentliggøre. Jeg er parat til det - lad os gøre det, sagde Melnitjenko. UP.

25.06.07. Indenrigsminister fik tilbudt 3 millioner dollars i bestikkelse

Lederen af partiet "Folkeligt selvforsvar", Jurij Lutsenko, fortæller i et interview med tidsskriftet "Kontakty", at han i sin tid som indenrigsminister blev tilbudt 3 millioner dollars for at udnævne en bestemt person til en stilling i Donetsk-regionen, oplyser Ukrajinski Novyny.

Ifølge lederen af "Folkeligt selvforsvar" var det langtfra den eneste gang i hans tid som indenrigsminister (2005-2007), at der var nogen som forsøgte at få ham til at udpege bestemte personer til bestemte poster indenfor indenrigsministeriet.

"Det prøvede de på, netop fordi jeg, efter jeg var trådt til, havde udskiftet 95% af lederne indenfor indenrigsministeriet inklusive lederne af distriktspolitiet.

Jeg ansatte ikke tilfældige folk på de ledige poster. Derimod blev de nye ledere udpeget blandt de tidligere souschefer, og de arbejdede gratis", fortæller Lutsenko til bladet.

Ifølge den tidligere minister har han altid sat stor pris på sine stedfortræderes - Petro Koljadas og Hennadij Moskals - mening.

"Selvom der var én gang, hvor jeg var tæt på at begå en fejltagelse omkring udnævnelsen af en ung general i Donetsk-regionen. Han indgød tillid, og jeg var allerede parat til at underskrive et dekret om hans udnævnelse, men så kom der et tilbud fra miljøet til mig om 3 millioner dollars i bestikkelse for denne beslutning", fortæller Lutsenko.

"I dag ville jeg have taget pengene bare for at bevise, hvilke summer vi har med at gøre, men dengang blev jeg nødt til at udpege en anden person", tilføjer han. UP.

11.04.07. Magtkampen i Ukraine