Dansk-Ukrainsk Selskab

15.01.01. Myndighederne slår ned på anti-Kutjma protester
15.01.01. Kutjma forsøger at skræmme Radio Liberty
15.01.01. Politiske tendenser i et Ukraine efter båndskandalen
15.01.01. Båndskandalen styrker Jusjenko og Moroz
12.01.01. Tjornovil siger god for Melnitjenko og er rede til at vidne
12.01.01. "Reportere uden grænser" til møde med skattechef Azarov
12.01.01. Kommunisterne redder rigsadvokaten
12.01.01. Taras Tjornovil bekræfter Melnitjenkos vidnesbyrd
12.01.01. Europarådet lover at undersøge sagen til bunds
12.01.01. Krim-borgere gennet sammen til støtte for Kutjma
11.01.01. Kutjma indrømmer, at det DNA-undersøgte lig er Gongadze
11.01.01. Rigsadvokaten presset under pressekonference
11.01.01. Nyt interview med Melnitjenko i Radio Liberty
11.01.01. Rigsadvokat: 99,6% sikkert, at liget fra Tarastja er Gongadzes
10.01.01. Rigsadvokaturen forsøger at lukke munden på retsmediciner
10.01.01. "Spontane" demonstrationer til støtte for Kutjma planlagt i dag
10.01.01. Den kaspiske olie vil gå igennem Sortehavet
10.01.01. Ukraine er holdt op med at stjæle russisk gas
09.01.01. Montreal Gazette opfordrer Bush til at støtte Ukraine
09.01.01. Amerikansk menneskerettighedkomite bekymret
08.01.01. Kutjma "vil bygge et liv i skæret af Guds testamenter og moral"
08.01.01. Tymoshenko afviser sigtelserne som et falsum
08.01.01. Julia Tymoshenko sigtet efter straffeloven
08.01.01. Melnitjenko sigtet for bagvaskelse og dokumentfalsk
05.01.01. Tysk SNG-ekspert: Vesten vil ikke ofre Kutjma
04.01.01. Styrets informationspolitiske muligheder i en Internet-tid
03.01.01. Brzezinski: Ingen gråzone mellem Europa og Rusland
03.01.01. Hjemlige eksperter usikre på en DNA-analyse af Gongadze
03.01.01. Kutjma holder Gongadze-sagen "under skarpt opsyn"
02.01.01. George W. Bush opfordres til at satse på Ukraine
02.01.01. Aktion mod Kutjma i Lviv fortsætter efter Nytår
02.01.01. Kutjma modtog gave til værdi af 5 millioner dollars

02.01.01. Kutjma modtog gave til værdi af 5 millioner dollars

Den 34-årige Mykola Melnitjenko, tidligere officer i den ukrainske præsident Leonid Kutjmas livvagt, og i øjeblikket opholdende sig et sted i Schengen-området (formentlig Tyskland, red.) af frygt for repressalier fra de ukrainske myndigheder p.g.a. hans båndoptagelser fra Kutjmas arbejdsværelse og viden generelt, har i et interview til det amerikanske Radio Liberty's Ukraine-redaktion berettet visse detaljer omkring de såkaldte Kutjma-bånd. Studieværten sagde, at Melnitjenko selv var gået med til at ringe ind til studiet og deltage i en direkte radioudsendelse, - skriver internetavisen UP. Melnitjenko var ellers blevet inviteret til at komme til Liberty's østeuropæiske redaktion i Prag, men afslog af sikkerhedshensyn.
    Hermed følger det stenogram af interviewet, som blev lagt ud på UPs hjemmeside.
Liberty: Hvis De kunne begynde helt forfra, hvad havde De gjort anderledes? Hvad mener De, at De har gjort mindre rigtigt?
Melnitjenko: Jeg mener, at jeg burde være begyndt at handle meget tidligere, eftersom jeg ikke fik dokumenteret alle de forbrydelser, som i virkeligheden er blevet begået.
Liberty: Ved De, hvad der er sket med Deres umiddelbare overordnede, efter at De havde gjort dette?
Melnitjenko: Jeg ved ikke personligt, hvad der skete med dem. Men jeg tror, at vi er nødt til at stå det igennem for vores folks skyld, fordi de ikke ved, hvad der skete med andre mennesker, som overhovedet ikke var skyld i noget.
Liberty: De har allerede fortalt meget under mødet med de folkedeputerede, men har De noget nyt at tilføje?
Melnitjenko: Hvis ikke disse informationer var blevet offentliggjort, så kunne man om et halvt års tid have begravet demokratiet og menneskerettighederne i Ukraine og sat et stort kors på graven. Præsidentens omgivelser havde planer om ligeledes at udslette Højesteret og andre organer, som ikke føjede præsidentens ønsker og forfængeligheder.
Liberty: Hvad mener De med at udslette Højesteret? Skyde den sønder og sammen?
Melnitjenko: Verkhovna Rada skulle have vedtaget en lov efter præsidentens ønske om, at Højesteret...Forstår De, Højesteret generede præsidenten, fordi den ikke var underlagt ham. Retten varetog sine opgaver, som den skulle ifølge lovgivningen. Og præsidenten udstedte en befaling om, at der skulle vedtages en lov, som også ville have gjort det muligt for præsidenten at styre domstolene. Og han sagde endvidere, at man måtte smide Bojko, Højesterets præsident, ud...
Liberty: Hr. Melnitjenko, i dag lever De under så ekstreme forhold kun en dag ad gangen, men De skal jo også tænke på morgendagen. Sig mig, hvordan ser De Deres fremtid, både den nærmeste og den mere fjerntliggende?
Melnitjenko: Min nærmeste fremtid er, at jeg vender tilbage til Ukraine under alle omstændigheder... Jeg tror, at det vil ske i den nærmeste fremtid, selvom jeg er overbevist om, at ordensmyndighederne vil gøre alt for at jeg ikke skal nå frem i live. Og jeg er sikker på, at Ukraines folk overvinder det onde og komme ud af denne situation med æren i behold.
Liberty: Det er klart, at hele operationen med båndoptagelsen og Deres tvungne emigration ikke kunne være blevet gennemført af et enkelt menneske. Kan man mene, at der bag Dem, eller ved siden af Dem, står mennesker, som hjælper Dem?
Melnitjenko: Denne operation er blevet gennemført af flere mennesker. Jeg er blevet hjulpet af mennesker, som dog ikke har kendt til meningen med operationen - hvad den gik ud på, hvordan og hvorledes. Jeg blev hjulpet af venner, kammerater, som kendte mig. Men de vidste ikke, hvorfor, og med hvilket formål.
Liberty: De sagde, at De gennemførte optagelserne ved hjælp af en digital diktofon. Hvordan gjorde De det rent praktisk. Vi arbejder nemlig med lignende teknik og ved, at den kræver en konstant intervention, dvs. udskiftning af disketter, strømkilder o.s.v.: hvordan gjorde De det?
Melnitjenko: Jeg sagde til de folkedeputerede, at jeg havde en daglig adgang til præsidentens kabinet. Ja, jeg var overvåget, men tro mig, jeg fandt alligevel en måde at gennemføre det på.
Liberty: Det var en stor risiko. Var De ikke bange?
Melnitjenko: Jo da...Jeg var bange. Jeg var bange, men for hver dag, efterhånden som jeg aflyttede optagelserne, og hvad samtalerne i præsidentens kabinet handlede om, blev denne frygt, ved De, neddæmpet, og der var kun et eneste ønske, at samle disse materialer og vise, hvordan det foregår.
Liberty: I visse ukrainske kredse er der dukket en ny version op om, at Jevhen Martjuk står bag det hele. Kan De afvise det?
Melnitjenko: Jeg vil gerne sige til Dem, at Jevhen Kyrylovytj er en af , eller rettere hans struktur, er en af de mest anstændige, som er tilbage i Ukraine, jeg tænker på det nationale sikkerheds-og forsvarsråd.
Liberty: Folk vurderer Deres handling forskelligt. Nogle mener, at De er et modigt menneske, en helt, og at De kan tjene som et forbillede i princippet for mange mennesker. Andre mennesker, og de er mange, betragter Dem som forræder, ikke kun mod præsidenten, som De aflagde ed til. De mener, at De er forræder mod officersæren og ind imellem sågar forræder mod hele Ukraine, eftersom De har skabt en meget skandaløs situation, som ikke øger Ukraines anseelse. Hvad ville De sige til de mennesker?
Melnitjenko: Dem som betragter mig som forræder, er de mennesker, som har deltaget i forbrydelser. Jeg tænker på mange af lederne for ordensmyndighederne, guvernører og præsidentens omgivelser. Jeg forrådte, fordi jeg vidste, hvad vej folkets penge gik hen - det er milliarder af dollars. Jeg forrådte præsidentens interesser mens han hvidvaskede, mens han gav direktiver, hvilke sommerhuse der blev bygget til ham for 4 millioner, for 7 millioner, jeg forrådte interesser. Men folkets interesser, der arbejder på virksomheder, fabrikker, som præsidenten gav ordrer om at lukke udelukkende udfra politiske ambitioner. F.eks., så var der et olieraffinaderi i Kherson, det er "Interagro" et firma,...i Kharkiv. Ukraines præsident ringer, f.eks., til [skattechef] Azarov og siger kvæl dem, fordi de ikke arbejder for os, men arbejder for en anden. Og så bliver de kvalt, arbejdspladser blvier udslettet, skatter betales ikke...Hvem er det jeg forråder?
Liberty: SBU (sikkerhedstjenesten, red.) har dementeret oplysningerne om, at De var SBU-officer. De har ifølge dem ikke været ansat i SBU så meget som en dag. Afklar venligst for os, hvad slags officer De var eller er?
Melnitjenko: Jeg er major i SBUs reserve. Jeg arbejdede som major i sikkerhedstjenesten under styrelsen for Ukraines statslige sikkerhed (beskyttelse, red.). Jeg har ikke sagt, at jeg er SBU-officer. Jeg er major af reserven.
Liberty: Er der andre officerer som Dem? Eller er det kun Dem, der er parat til at ofre sin fremtid på en højere ides alter?
Melnitjenko: Ja, jeg er overbevist - denne slags officerer findes og ikke alene i SBU. Det er ikke tilfældigt, at præsidenten gav Derkatj (SBUs leder, red.) en ordre om, at fyre alle officerer, som...Selv officerer i militære delinger, som var underlagt kommandostrukturen, stemte ved præsidentvalget helt overvejende på Martjuk. Og så kommer præsidenten med en direkte ordrer tilsat bandeord om, at alle officerer skal fyres...Derkatj spørger - hvordan alle? Alle officerer skal fyres, siger han. Jeg tror, at man kan få præciseret denne information...
    Desuden så har SBUs officerer ikke stået bag så beskidte aktioner, som eksempelvis andre underlagte militære departementer. Derfor fik Ukraines præsident et chok, og han gav hele tiden ordrer om, at disse officerer skulle skiftes ud med nye. Så han kunne få oparbejdet en ny tjeneste på fem år og oplære dem, som han så kan bruge.
Liberty: De sagde, at De kan vende tilbage til Ukraine. I hvilken rolle og i hvilken egenskab ser De Dem selv, når De vender tilbage?
Melnitjenko: Jeg er ukrainsk statsborger og jeg bør vende tilbage og vil vende tilbage for at leve og arbejde i Ukraine. Og i hvilken egenskab - det må tiden vise.
Liberty: I de journalistiske kredse pågår der alle mulige samtaler om denne sag og i de private samtaler fremkommer en teori om, at det angiveligt er visse oligarker, der står bag denne sag, fordi de gerne vil bringe Leonid Kutjma i miskredit og overtage al magten ved hjælp af tilsyneladende lovlige midler. Der dukker sågar navne op, nemlig Surkis og Medvedtjuk. Hvad kan De sige i denne anledning?
Melnitjenko: Det er absurd. Det, at Surkis og Medvedtjuk skulle have beordret det - det er absurd. Eftersom hverken Surkis og Medvedtjuk er - så vidt jeg ved - interesserede i at Kutjma skal gå af.
Liberty: De siger, at der findes officerer som Dem i de ordenshåndhævende myndigheder. Hvis vi nu forestiller os, at hele denne affære løber ud i sandet, og det hele bliver bremset op. Hvilke handlinger kan De og Deres meningsfæller så gribe til?
Melnitjenko: Under alle omstændigheder vil demokratiet sejre, og uanset hvad vil Ukraines præsident ikke længere kunne udstede ordrer om at lukke, f.eks. [avisen] Silski Visti, tidsskrifterne Polityka i Kultura, Grani eller Zerkalo Nedeli. Og jeg tror ikke, at ministrene længere åbent vil kunne eksekvere præsidentens vilje. Så uanset hvad har demokratiet sejret i den henseende. Jeg er desuden overbevist om, at de penge, som er blevet stjålet, det kan jeg bevise, efterforske - hvor de er blevet stjålet, hvem der har modtaget hvad og hvorfor, jeg mener, at i det mindste en del af de penge bør føres tilbage til Ukraine.
Liberty: Vil det sige, at De er i besiddelse af oplysninger om, hvilke bankkonti visse ukrainske statsborgeres penge ligger?
Melnitjenko: Jeg vil ikke svare på det spørgsmål. Jeg kan kun svare, at jeg sidder inde med oplysninger om flere millioner penge, som ulovligt er blevet taget i diverse selskaber, og at Ukraines præsident ved om det. Og at det i øvrigt skete efter hans ordre.
Liberty: Er dette på nogen måde bevist?
Melnitjenko: Det findes på mikrokassetter, altså chips. Der er endvidere informationer om, at den ulovlige forretningsvirksomhed stadig pågår. Jeg kan fortælle Dem, at Kutjma er meget bange for, at kendsgerninger i forbindelse med [ex-premiermininster] Lazarenko skal dukke op.
Liberty: Hvad er det for kendsgerninger præcist, De ikke kan sige noget om?
Melnitjenko: Der er kendsgerninger. Og det kan rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko fortælle mere detaljeret om. Dengang Potebenjko og Kutjma havde en samtale om det, blev Potebenjko rædselsslagen ved tanken om, at Lazarenko ville blive udleveret til Ukraine. De kan spørge ham om det - der er en bestemt dag og et bestemt klokkeslet, hvor han snakkede om det. Det er der også dokumentation for. Der er også andre dokumentationer - om [premierminister] Jusjenko, om [Rukh-politikeren] Kostenko, om aflytning af Martjuk, alt det haves.
Liberty: Hvad er der om hr. Jusjenko? Kan De sige noget om det nu?
Melnitjenko: Det kan jeg også sige noget om. Præsidenten gav en ordre om (jeg citerer ordret) at udslette Jusjenko. Det blev sagt den 30. marts til en af guvernørerne. Herefter skulle de efter planen udarbejde en klage over Jusjenkos arbejde. Der var også en ordre til en række ministre om, at de skulle skrive en erklæring om, at de ikke længere kunne arbejde under disse betingelser.
Liberty: Mener De, at Jusjenko skulle udslettes på den måde, at man ville organisere et eller andet overfald på ham, fyre ham fra hans arbejde eller bogstavelig talt at udslette ham.
Melnitjenko: Jeg videregiver præsidentens ord, som jeg har dokumenteret, hvor han siger: "Jeg vil udslette Jusjenko".
Liberty: Sagde han det på russisk?
Melnitjenko: En gang på russisk. Anden gang sagde han "udslette" på ukrainsk.
Liberty: Hvorfor [valgte De] Moroz? Måske ville det have været bedre at [give båndene] til [kommunistlederen] Symonenko, [trotskisten Vitrenko] eller til andre parlamentsmedlemmer?
Melnitjenko: Jeg ved nok meget mere end Dem. Og jeg traf dette valg fuldt bevidst. Hvorfor? Jeg gentager. Kutjma har adskillige gange beordret en efterforskning af alle de strukturer, som har arbejdet sammen med Moroz. Moroz er et menneske, der er ren overfor loven. Han har hverken banker, privat ejendom, som Pustovojtenko eksempelvis har, som han selv har fortalt om - en kæmpevilla på en af øerne til mange millioner. Han er ren overfor loven. Og Kutjma har efterhånden 117 gange sagt til Derkatj og Azarov, at de skulle finde og udslette, men de kom tilbage og fortalte et eller andet, men de har ikke noget konkret på ham. Derfor var der ikke noget problem for mig i at finde den rette person, som man kunne betro disse materialer til.
Liberty: Efter sigende drikker præsidenten, kan De bekræfte dette?
Melnitjenko: Om han drikker eller ej, det spørgsmål vil jeg ikke svare på.
Liberty: Hvad kan De sige til [Kutjmas permanente repræsentant i Verkhovna Rada] hr. Bezsmertnyj, som påstår, at han har et godt kendskab til den divan, hvorunder diktofonen lå, og man ikke kan lægge noget ned under den og skjule det?
Melnitjenko: Hvis hr. Bezsmertnyj giver radioen lov til at bringe de samtaler, hvor han bruger bandeord, det var en af de samtaler, hvor han sagde, at man brude smide [tidligere parlamentsformand] Tkatjenko ud af parlamentet. Og diktofonen - den var der, hvor jeg sagde, under divanen.
Liberty: Hvordan kan det være, at rengøringsdamen ikke har kunnet finde den i al den tid?
Melnitjenko: Som jeg allerede har sagt det, så er jeg major i sikkerhedstjenesten. Tro mig, jeg har et niveau, der gør mig i stand til at gennemføre den slags forehavnder.
Liberty: ....Symonenko siger, at der var en anden officer, der henvendte sig til ham med det forslag og ikke Dem. Arbejdede De ikke alene?
Melnitjenko: Hvis jeg havde haft en makker, så havde vi ikke haft alt dette nu. Jeg handlede på egen hånd, der var ingen udover mig, der kunne have gennemført dette, og jeg ville ikke have kunnet lægge mig an på nogen i en så delikat sag.
Liberty: Dengang De søgte ind på dette arbejde, havde De da en forestilling om, at alt var rent? Det er jo magtens korridorer! De vidste jo godt, hvilke forskellige scenarier, som kunne forekomme der? Hvofor søgte De overhovedet derind for at arbejde?
Melnitjenko: Det er retorisk spørgsmål. Hvorfor søgte jeg derind, hvad fandt jeg ud af? Ved De, jeg har ekskorteret en forretningsmand til præsidenten, som bragte en gave til præsidenten på 5 millioner dollars. Jeg kan ikke sige denne forretningsmands navn. Jeg kan sige, at det har noget at gøre med Zhytomir. For at indfrie gælden for lønninger og pensioner kræves der 5 eller 6 millioner Hryvna, og præsidenten modtager så en gave på 5 millioner dollars - Skiferguld. Den samme forretningsmand siger så, at han har givet en gave på 3 millioner, men det er småting... Forstår De, måske eksisterer der hos temmelig mange såvel officerer som andre begreber som ret, ære og staten. Måske er det min opdragelse, men det har altid været hellige begreber for mig; begreber som staten, som du lever i, dens folk. Det folk vil i morgen få sine tilgodehavender i form af lønninger, pensioner tilbage, de oppositionelle massemedier, de virksomheder og fabrikker, som er i opposition til Kutjma vil ikke længere blive undertrykt, og de vil begynde at arbejde - og alt dette vil være gavnligt.
Liberty: De sagde, at hvis De kunne skrue tiden tilbage, så ville De have handlet tidligere. Mener De, at De kunne have kommet Dem, som eliminerede Gongadze, i forkøbet?
Melnitjenko: Om Gongadze er blevet elimineret eller myrdet, de informationer har jeg ikke. Men Gongadze-sagen var med til at fremskynde mine handlinger. Da jeg så hans kone, hans små børn, og hvis jeg havde vidst sandheden om, hvor Georgij var, hvad der var sket med ham, ville jeg have hjulpet. Jeg mener trods alt, at Georgij lever. De ville knække hans vilje og vise, at han skyldte mange penge, først og fremmest til dem, som han arbejdede for. Jeg har ikke beviser på, at han er i live, men har heller ikke beviser på, at han er udslettet. Jeg har beviser på, at præsident Kutjma "bestilte" ham, at Kutjma var meget bekymret for Gongadzes skæbne efter hans forsvinden. Det kan De få bekræftet af ham som...er studievært i [det ugentlige aktualitetsprogram] "7 dage"...Serjozha, Serjozha...Han blev kaldt hen til Kutjma i præsidentens administration og han skulle udarbejde en erklæring om, at - måske forenkler jeg lidt - "borgere, hvorfor gør i så stort et nummer ud af Georgij Gongadze, der forsvinder dagligt adskillige mennesker rundt om i Ukraine, og I snakker om Georgij"...nu husker jeg, [hans efternavn er] Storozhuk. Det kan han bekræfte. Han har modtaget en sådan ordre fra [Kutjmas kancellichef], Lytvyn.
Liberty: Hvor meget vægt lagde præsidenten på Georgij Gongadze?
Melnitjenko: Denne hændelse var dråben, der fik bægeret til at flyde over hos mig. Jeg vil ikke sige, at præsidenten tildelte Georgij meget stor vægt, men han gjorde opmærksom på det flere gange. De journalister, som roser præsidenten, 24 timer i døgnet, bliver automatisk nogle af hans ynglinge. Men jeg betragter ikke Kutjma som et modigt menneske, fordi han er meget bange for de journalister, som kritiserer ham. Hans ynglinge modtager finansiel støtte. Men dengang f.eks. avisen Den var hans modstander under [præsidentvalg] kampagnen - gav han gang på gang ordrer om at stoppe abonnementet. Det er frygteligt! Han bekæmper mennesker personligt. Ikke kun journalister, jeg kan komme med adskillige navne, som man efter Kutjmas direkte ordre fyrede fra hæren, sikkerhedspolitiet og advokaturen (Olha Kolinjko).
Liberty: Hvad er Deres ønsker for Nytåret?
Melnitjenko: Jeg ville gerne forinden henvende mig til Ukraines præsident og sige til ham - Leonid Danilovitj, lad være med at skade Ukraine og dets omdømme. Jo længere det trækker ud, jo værre er det for Ukraine. Jeg er parat, hvis De også er parat til det, at komme til Ukraine og optræde i en direkte Tv-udsendelse - lad os gennemføre en løgnedetektortest - og lad folket se på, hvem der taler sandt, og hvem der lyver. Jeg opfordrer Dem til at tænke på Ukraines folk, på familier, børn, som er blevet tilbage uden deres fædre, deri er der en skyld. Jeg siger ikke, at De har gjort det med vilje, men angr!
    Til mit folk og mine venner: jeg tror på, at de findes - at der er bedre tider på vej i Ukraine. Det er allerede ved at blive bedre!
    Ukraine er en stærk stat og folket er stærkt. Jeg er overbevist om, at vi nok skal komme værdigt ud af den nuværende situation.

02.01.01. Aktion mod Kutjma i Lviv fortsætter efter Nytår

Den teltlejr, som deltagerne i aktionen "Ukraine uden Kutjma" har opslået i centrum af den vestukrainske by Lviv, holder i øjeblikket nytårsferie, som i Ukraine traditinelt varer til den 13. januar, hvor det ortodokse nytår bliver fejret. I løbet af aktionens første 8 dage lykkedes det arrangørerne at indsamle 2.500 underskrifter på kravet om præsident Kutjmas afgang, skriver UP.
Af de 7 telte, der er blevet slået op på plænen foran Taras Shevtjenko-statuen, bliver foreløbigt kun et efterladt. Her vil medlem af nationalistorganisationen UNA-UNSO, Georgij Komenda fra Ternopil, fortsætte aktionen. Pr. 29.december havde han allerede sultestrejket i 4 dage med krav om præsident Kutjmas afgang. Hvis denne tilbagetræden ikke finder sted snarest, vil han dog begynde at drikke vand, men vil fortsætte selve sultestrejken indtil Kutjma er trådt tilbage.
    Ifølge en af lederne af UNA-UNSO, Andrij Shkil, vil aktionen nu antage en anden form en hidtil, idet hovedvægten nu vil blive lagt på Lviv-regionens distrikter, så periferien også kan blive gjort bekendt med aktionens krav. Aktionen i selve Lviv by vil blive genoptaget den 22. januar. Aktionens deltagere klagede til journalisterne over, at politiet havde sigtet dem for overtrædelse af reglerne om færden på offentlige græsarealer, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Torsdag i sidste uge demonstrerede nogle hundreder mennesker foran Lviv-guvernørens bygning. Demonstrationen fandt sted under såvel de moderate nationalisters blå-gule ukrainske faner, som under det yderliggående UNA-UNSOs faner. Lviv er traditinelt den ukrainske nationalismes højborg. Demonstrationen var et led i den landsdækkende aktion "Ukraine uden Kutjma". Udover en efterforskning af Georgij Gongadzes forsvinden, krævede demonstranterne, at sagen flyttes fra Bilozir til Lviv.
    Samme dag, den 28. december, holdt chefen for sikkerhedspolitiet i Lviv, Ivan Vojtovytj, en pressekonference, hvori han fortalte om detaljerne i forhøret af en kvinde, som påstod, at hun angiveligt havde set Gongadze i Lviv (hvor hans mor bor, red.) den 22. december. Det er indlysende, skriver UP, at sikkerhedstjenesten ikke fortalte noget nyt, idet de som sædvanligt henviste til efterforskningens hemmeligholdelse. Det eneste af interesse var informationen om, at oplysningen om at Gongadze var blevet set i Lviv, kom via et anonymt opkald. Og først nogle dage senere fandt SBU frem til vidnet, som blev afhørt. Vojtovytj sagde, at hun ikke lignede en psykisk ustabil person.
    Der er flere personer som kender Gongadze i Lviv end i Kyiv. Og af en eller anden grund er der ingen andre, der har fortalt om den mystiske fremmede, som lignede Gongadze.

02.01.01. George W. Bush opfordres til at satse på Ukraine

Den nye amerikanske Bush-administration bør revidere USAs politik i forhold til Ukraine. Sådan lyder opfordringen i en artikel offentliggjort i den indflydelsesrige konservative amerikanske avis, Washington Times, hvis synspunkter traditionelt er sammenfaldende med Det republikanske Partis.
    "Netop Ukraine er den afgørende stat i hele det postsovjetiske område. Derfor bør man straks ændre De forenede Staters politik overfor Ukraine", - skriver den kendte politolog og præsident for den private tænketank Center for Security Policy, Frank Geffni Jr, som er fast skribent i Washington Times, oplyser internetavisen UP.
    "USAs nyvalgte præsident George Bush skal hurtigt svare på en række livsvigtige udenrigspolitiske spørgsmål. Nogle af dem er åbenlyse, så som krigsfaren i Mellemøsten, den nye trussel fra Kina eller det akutte behov for at beskytte det amerikanske folk imod angreb fra ballistiske missiler. Men der er også andre, mindre iøjnefaldende spørgsmål, som måske netop derfor ikke er mindre aktuelle for USAs langsigtede interesser. Blandt disse er en af de allervigtigste stater i Euroasien - Ukraine, skriver Washington Times.
    Nedenstående er en oversættelse af den oversættelse, som UP fik fra Radio Liberty ukrainske redaktion:
    "Lige siden den kolde krigs afslutning har Washington for det meste kun lavet fejl i forhold til det frihedselskende Ukraine. En række amerikanske regeringer så Ukraines uafhængighed og suverænitet som et irritationsmoment i forhold til at opnå gode relationer til Kreml. Præsident George Bush den ældre udtrykte denne skæbnesvangre holdning i sin tale den 1. august 1991, som man siden har kaldt "Kylling a la Kiev"-talen - han opfordrede Ukraine til at forblive indenfor rammerne af det daværende USSR.
   Desværre har Clinton-Gore administrationen efter Sovjetunionens sammenbrud fortsat insisteret på en Moskva-centrisk tilgang til det tidligere Sovjetunionen. Den eneste gang USA i løbet af de 8 år har taget Ukraine alvorligt, var med det tvivlsomme formål for øje at berøve landet dets atomvåbenarsenal. På alle andre områder udviste USA midlest talt en "venlig disrespekt" for Ukraine og dets folk.
    Følgen heraf blev, at ukrainernes problemer bare voksede ligesom Kyivs afhængighed af den blanding af lokketoner og trusler, der kommer fra Moskva.
    Det er åbenlyst, at tiden nu er kommet til en ny tilgang til problemet: nødvendigheden af at styrke Ukraine som en modvægt til et Rusland, som under præsident Vladimir Putin udviser en stadig mere problematisk adfærd - overdrager Kina den nyeste våbenteknologi til en værdi af milliarder af dollars, som er umulig at anslå, forsøger alt mere at dominere sine naboer, har en fjendtlig indstilling overfor den fri presse og forfølger den uskyldige amerikanske statsborger, Edmund Pope, ved hjælp af opblæste sigtelser.
    Mere konkret, så skal USAs næste præsident straks gå i gang med at skabe et strategisk partnerskab med Ukraine, som har til formål at sikre De forenede Staters faste stillingtagen til fordel for Ukraines uafhængighed, suverænitet og økonomiske opblomstring.
    Hvis USAs ord bliver bakket op af handlinger - dvs. en politisk støtte, militært samarbejde, udvidede handelsmuligheder og fremme af amerikanske investeringer i Ukraine og af ukrainske ditto i Europa, - så vil dette signal få Rusland til at forstå, at det ikke længere frit kan gribe til skræmmekampagner, magtanvendelse eller andre fjendtlige handlinger overfor sin tidligere koloni.
    Men for at det nye amerikansk-ukrainske strategiske partnerskab skal kunne fungere, bør Kyiv omsider erklære sig villig til at gennemføre virkelig demokratiske politiske og markedsøkonomiske reformer; Ukraine bør indføre lovens overherredømme og overholde dette princip. Det er en uundværlig bestanddel ikke alene af de økonomiske friheder, men også af en reel økonomisk fremgang.
    De forenede Stater bør på sin side slå entydigt fast, at den ukrainske regering er nødt til at gennemføre en sandfærdig privatisering, indføre ejendomsretten og andre økonomiske reformer,
som er nødvendige for at begrænse den omsiggribende korruption, lette og begunstige erhvervslivet og sikre, at disse ændringer får en folkelig opbakning.
    Hvis den kommende amerikanske præsident sætter opnåelsen af et sådant strategisk partnerskab med Ukraine på første pladsen, så vil han samtidigt skabe en bastion mod den nye russiske revanchisme og Putins eller hans efterfølgeres bestræbelser på at vende de tabte territorier tilbage.
Desuden ville USAs præsident herved bidrage til at gennemføre de ændringer i Ukraine, som vil give landet mulighed for at blive en drivkraft i opblomstringen af den private og økonomiske muligheds rettigheder i Østeuropa og Centralasien.
    Hvis den amerikanske præsident på den anden side ikke vil være i stand til at gå i spidsen for et så fremsynet lederskab, så vil man ikke kunne undgå at stille sig følgende spørgsmål: "Hvem tabte Ukraine?", og han vil være nødt til at svare: "Det gjorde jeg". Derfor ville dette, de nuværende muligheder taget i betragtning, blive en skamfuld indrømmelse for såvel den ældre som den yngre Bush".

03.01.01. Kutjma holder Gongadze-sagen "under skarpt opsyn"

Ukraines præsident Leonid Kutjma meddelte i et interview i fredags til Radio Liberty's russiske afdeling, at han holder efterforskningen i sagen om journalisten Gongadzes forsvinden "under skarpt opsyn", men har dog ikke mulighed for at "lægge pres på efterforskerne", - skriver internetavisen UP. Kutjma bekræftede samtidigt, at han var parat til at medvirke til gennemførelsen af "hvilke som helst ekspertiser" af det lig, som blev fundet i Tarastja-distriktet [i starten af november].
    "Det er vigtigt, at eksperundersøgelserne bliver transparente, og at resultatet af dem bliver meddelt offentligheden via massemedierne", - referer Interfaks-Ukrajina Kutjmas udtalelser til Radio Liberty ifølge UP.
    UP, som er den internetavis, som den myrdede journalist Geogrij Gongadze var primus motor for, skriver i en kommentar, at præsidentens udtalelse til Radio Liberty blot var endnu et "fromt" ønske fra Kutjmas side, eftersom de igangværende ekspertiser er langt fra "transparente" for slet ikke at tale om informationen til offentligheden, især Geogrij Gongadzes nærmeste.
    UP minder læserne om, at Radio Liberty's ukrainske afdeling bragte et interview med major Melnitjenko (se nyhederne fra i går), hvor denne bekræftede, at han vidste, at Kutjma var ret optaget af Gongadzes eftersøgning. Netop derfor ville Melnitjenko ikke udelukke, at Georgij er i live.
    Leonid Kutjma har på det seneste for alvor taget fat på at imitere en hæsblæsende aktivitet indenfor ytringsfrihedens område. Det viste sig hurtigt, at hans dekret om "den videre støtte til massemedierne" ikke var nok. Han aflagde derfor en beretning til offentligheden om "aktuelle spørgsmål indenfor den fortsatte sikring af ytringsfriheden i Ukraine". En særlig kommission er blevet nedsat med henblik på at udarbejde et udkast til rapport under ledelse af ingen ringere end lederen af præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn. Kommissionen skal efter planen arbejde samtlige helligdage (i forbindelse med nytår og ortodoks jul, red.), eftersom dens deadline er sat til den 25. januar.

03.01.01. Hjemlige eksperter usikre på en DNA-analyse af Gongadze

De ukrainske eksperter er betænkelige ved at påtage sig ansvaret for undersøgelsen af det lig, som blev fundet i Tarastja. Indtil videre advarer de om, at de vil nægte at sætte deres underskrift på en "Gongadze-protokol", såfremt ekspertisen bliver foretaget på grundlag af en forældet apparatur.
Eksperterne har truffet denne beslutning forandlediget af mange faktorer, herunder den moralsk- politiske betydning, som undersøgelsen af Tarastja-liget har, fortæller den parlamentariske Gongadze-kommissions ekspert, Valerij Ivasjuk ifælge UP på en pressekonference, som blev holdt i Kyiv i fredags.
    Der findes i dag 21 installationer i Ukraine, som er i stand til at gennemføre en DNA-analyse. En af dem hører under indenrigsministeriet og anvendes udelukkende i forbindelse med kriminalistiske undersøgelser. De øvrige 20 udgaver af det såkaldte apparat 2-400 er manuelle analysatorer, som kræver, at ekspertisen bliver afsluttet manuelt, hvilket straks øger afhængigheden af den menneskelige faktor og andre forhold. En af disse apparater, som befinder sig i Zhovtnevyj (Oktober) distriktshospitalet i Kyiv, har allerede leveret 25 fejlagtigt positive resultater i relation til den såkaldte Botkin-syge af en enkelt årsag - forurening af luften og lokalet.
    Eftersom en ekspertise foretaget på et sådant apparat ikke giver mulighed for helt at udelukke den menneskelige og eksterne faktor - f.eks. noget så banalt som støv - er der ingen der vil påtage sig at påstå, at det opnåede resultat er i overensstemmelse med virkeligheden.
    Uagtet, at eksperterne har informeret såvel Sundhedsministeriet som Rigsadvokaturen om deres mistanke, har hverken den ene eller den anden etat reageret på eksperternes betænkeligheder. Måske har de heller ikke brug for præcision, skriver UP.
    Men der er en udvej. Ivasjuk oplyste, at ikke engang en DNA-analyse vil i lignende tilfælde kunne give en 100% sikkerhed for analysens resultat. Men det stykke papir med et udtørret prøve af Georgijs blod, som Ivasjuk har modtaget, vil kunne gøre det muligt at komme med et så præcist som muligt svar på følgende spørgsmål: hvis lig blev fundet i Tarastja.
    Den liberale oppositionspolitiker, Serhij Holovatyj, som ankom til pressekonferencen lige fra lufthavnen, berettede journalisterne om sin vellykkede tur - alle de materialer, som er nødvendige for en præcis DNA-analyse, er blevet bragt til Tyskland. De udenlandske eksperter har nu ifølge Holovatyj "det, som Potebenjko aldrig nogensinde har haft" - nemlig blod fra Georgij Gongadzes mor Lesja, prøver fra liget fundet i Tarastja og en udtørret prøve af Georgijs blod. Indtil videre vil man ikke afsløre, hvor DNA-analysen skal finde sted. Men resultatet af DNA-analysen vil blive kendt, muligvis endda tidligere end den tilsvarende analyse i Ukraine. Indtil videre har Holovatyj selv måttet lægge ud for gennemførelsen af DNA-analysen, men som han sagde til journalisterne, så "håber han på, at magthaverne vil dække hans omkostninger".
    Holovatyj benyttede lejligheden til at afsløre, hvilket land de mystiske udenlandske eksperter, som bistår rigsadvokaturen med at afdække hele sandheden i Gongadze-sagen, repræsenterer. "Ifølge mine oplysninger blev der indgået en aftale mellem Ukraines og Ruslands præsidenter om gennemførelsen af en analyse i det russiske indenrigsministeriums Centrale Buro, hvor alle de, som i dag arbejder med denne undersøgelse, er blevet uddannet". Ifølge selvsamme Holovatyj har det berømte videnskabelige forskningsinstitut for retsmedicinske undersøgelser i Sct. Petersborg, som i sin tid gennemførte analysen af resterne af Tsar-familien, afvist at deltage i nærværende undersøgelser, fordi "de lugtede lunten". Tilsyneladende blev Holovatyj ikke bedt om at præcisere, hvor hans oplysninger stammede fra.
    Ifølge visse oplysninger, skriver UP, vil rigsadvokaturen informere offentligheden om undersøgelsens forløb tidligst om to uger. Hvis man skal granske det, som de folkedeputerede sagde, kan man drage den slutning, at undersøgelsen af liget endnu ikke er blevet påbegyndt i selve Ukraine. Det må man ifølge UP konkludere bl.a. på baggrund af den omstændighed, at man i Ukraine fortsat diskuterer, hvilke apparater man skal gennemføre analyserne ved hjælp af.
    Ifølge Radaens ekspert Ivasjuk, så tager det højst en uge at fastslå tidspunktet for, hvornår døden indtraf, når man er i besiddelse af liget. Men selv denne oplysning mangler, bortset fra af den nu midlertidigt suspenderede vice-indenrigsminister M. Dzhyha lige efter at Gongadze-liget dukkede op havde sagt, at det "havde overvintret".
    Ligesom UP så tvivler Ivasjuk på, at "liget, som befinder sig i lighuset, og det lig, som blev fundet i Tarastja-distriktet - er identiske". Indtil videre siger han ikke, hvad der har sporet ham ind på denne tanke, men han hævder, at han har "tungtvejende grunde" dertil, skriver UP.

03.01.01. Brzezinski: Ingen gråzone mellem Europa og Rusland

Zbigniew Brzezinski er en af USAs kendeste geopolitiske eksperter. Han blev født i Warszawa for 72 år siden som søn af en diplomat. Han har været tilknyttet Harvard-universitetet sammen med de republikanske præsidenters udenrigspolitiske rådgiver, Henry Kissinger, som han aldrig har tilgivet dennes afspændingspolitik overfor Moskva i 70erne. Reagans politik overfor Sovjetunionen i 80erne synes at bekræfte, at Brzezinskis hårde linje var den rigtige. I 90erne har Brzezinski været en af de varmeste fortalere for amerikansk politisk støtte til Ukraine med det formål at styrke landets uafhængighed af Rusland. Hans tese er, at Rusland kun kan blive et europæisk land - modsat et imperium - hvis det berøves muligheden for at kontrollere Ukraine. Brzezinski har været udenrigspolitisk rådgiver for samtlige demokratiske præsidenter siden John F. Kennedy. Han må nu overlade pladsen til Ruslandseksperten Condoleeza Rice. Alligevel afviser han at tilslutte sig kritikken af den kommende amerikanske præsident George W. Bush. I et interview til det tyske ugeblad Der Spiegel fremlægger Brzezinski sit syn bl.a. på forholdet mellem USA, Europa og Rusland:
    "Jeg tror ikke, at Bush vil formindske USAs globale tilstedeværelse. Måske vil han mere nøje overveje, hvilke midler, der vil være passende for en given intervention. Den nye regering vil være meget forsigtig med at indsætte militæret under omstændigheder, hvor en militær løsning i virkeligheden ikke er påkrævet - altså under fredsbevarende operationer, støtte til opbygning af demokratiske organisationer i sammenbrudte stater og lignende opgaver".
    "Hvordan skal Bush omgås en andenrangs stormagt som Rusland?".
    "Den russiske elite må lidt efter lidt erkende, at der kun eksisterer et fornuftigt valg for Rusland; nemlig at blive en del af Europa, en del af et større euroatlantisk system. Vi må så skaffe forudsætningerne herfor. Selvom Rusland beslutter sig for noget andet, vil det også fremover være truet af konflikter ved dets sydlige grænse, hvor der lever 200 millioner muslimer. Og før eller siden vil det også blive udfordret af Kina med dets næsten 1,5 mia. store befolkning og den stadig fremvoksende økonomi.
    "Hvordan kan USA udøve indflydelse på en sådan proces?
    "Vi må udvide Europa, idet vi udvider EU og NATO. Der må ikke være nogen gråzone mellem Europa og Rusland, og vi må samtidigt indbyde Rusland til at tilslutte sig os, selvom et fuldt medlemskab ikke kommer i betragtning.
    "For tiden vil De ikke finde mange tilhængere i Europa af en sådan yderligere udvidelse mod øst.
    "Men det er i vores egen interesse at holde den mulighed åben. Hvad skulle vi ellers gøre? Bygge en mur langs Polens, Slovakiets og Ungarns østgrænse? Det er ikke nogen god ide. Det er heller ikke nogen god ide at sige til ukrainerne og russerne: I er ikke europæere. Det giver meget mere mening at sige: Hvis I vil opbygge et demokratisk og moderne samfund og virkeligt ønsker Europa, så er I også velkomne - forudsat, at I holder op med at myrde folk som tjetjenerne. I kan ikke bringe Jeres imperialistiske arv med til Europa.
    "Er Putin en leder, som vil kunne slå ind på en sådan kurs?".
    "Putin tilhører en overgangsgeneration. Han er et produkt af den sovjetiske fortid i et Rusland, som ikke længere er sovjetisk. Han er ligefrem en klassisk sovjetleder: Hans bedstefar har først været livvagt for Lenin og siden for Stalin, hans far var medlem af partiet og maskinarbejder. Først generationen efter Putin, post-KGB-generationen, vil blive mere europæisk. Men det vil de kun blive, hvis vi ikke blot indsmigrer dem og ser gennem fingerene på det, som f.eks. sker i Tjetjenien. Dermed trækker vi blot tidspunktet for den nødvendige omvæltning ud.
    "Vil det sige, at der igen skal føres en hård linje?
    "Vi er imidlertid også nødt til at korrigere egne fejl. Således var det en fejl, at vi forlangte af russerne, at de skulle indføre en fri markedsøkonomi, inden en forfatning og et nyt retssystem var faldet på plads. Dermed har vi desværre medvirket til at skabe et kleptokrati.

04.01.01. Styrets informationspolitiske muligheder i en Internet-tid

En af de tendenser i det ukrainske Tv, som ifølge en artikel skrevet af en af internetavisen UPs iagttagere Natalia Lapina vi vil se udvikle sig i løbet af det nye år, hænger sammen med udbredelsen af hidtil lidet kendte politiske teknikker i informationssamfundet. I industrisamfundet var det nok, hvis staten blot lukkede uønskede informationskilder og opdragede befolkningen i overensstemmelse med den eneste gældende ideologi. I dag er denne eneste gældende ideologi tvunget til at kæmpe om vælgernes gunst i en tidsalder med Internet, fraværet af et jerntæppe og magthavernes officielle (in casu Ukraine, red.) deklaration om "det europæiske valg".
    Det er forståeligt, hvorfor magthaverne netop nu for første gang blev tvunget til at gribe til en så omfattende brug af netop disse teknikker: til forskel fra det seneste præsidentvalg, hvor en indholdsrig informationsbase for den politiske konkurrence hverken var af nogen interesse for det ukrainske folk eller for udlandet, så har skandalen omkring båndoptagelserne nødvendiggjort, at netop disse teknikker går forrest i den politiske kamp. Da det først stod klart, at indholdet af eksempelvis de kendte audio-og videobånd ikke lod sig skjule, måtte man handle derefter. Hvis [Tv-stationen] ICTV ikke havde været den første til at offentliggøre indholdet af videobåndet med M.Melnitjenko, så ville andre (måske ikke landsdækkende) kanaler eller informationsbureauer have gjort det næste dag, eller man ville have mangfoldiggjort tusindvis af løbesedler m.v. Og så ville [kendt studievært] Lapikuras eller [de nationale nyheder] UTNs metoder ikke have været til megen nytte. I denne situation ville en etikettering og selektive subjektive kommentarer af det, som finder sted, ikke være nok til at bryde bølgen af information (eller desinformation - vi ved det nemlig ikke, før en ekspertise af båndoptagelsen har fundet sted), som baserer sig på faktuelt (eller tilsyneladende faktuelt) materiale. Således var der kun en eneste udvej [for styret]: at åbne alle sluserne for den kompromitterende information, der findes, for hurtigst muligt at banalisere den, få den til at fremstå absurd, fiktiv, træde i en direkte dialog med dem, som producerer denne information - for igen at "demonstrere" deres destruktivitet, løgn og naragtighed... Det var på denne baggrund, at ICTVs ekstraudsendelse "Faktiv dokladno" kl. 21.30 opstod.
    Artiklens forfatter betegner styrets nye teknik som "Den manipulerende dialog". Denne teknik
blev ikke skabt i forbindelse med den seneste skandale og ikke af ICTV, ja, ikke engang under det såkaldte "Gade-Tv", som under 1999-præsidentvalget og senere 2000-folkeafstemningen, udgjorde et forsøg på at søsætte denne teknik. Den første, som har forsøgt at indføre denne teknik i den ukrainske æter (eller gennem hvem, teknikken blev forsøgt indført) var efter forfatterens vurdering journalisten Vjatjeslav Pikhovshek fra den landsdækkende Tv-station "1+1". Det skete først og fremmest i hans direkte debatprogram "Epicentr". Den synlige kulmination på denne teknik blev udsendelsen "Valgnatten" på "1+1", som fremkaldte en stærkt negativ reaktion fra visse personer, og en begejstring hos andre. De sidstnævnte forklarede deres begejstring med, at der omsider, efter mange måneders "mundkurv" og fraværet af betydelige Tv-debatter, nu fandt et genuint politisk talk-show sted i "1+1" med deltagelse af forskellige politiske kræfter. Og hvis nogle af dem ikke viste sig at være i stand til at argumentere tilstrækkeligt overbevisende for deres sag, så var det deres problem, og ikke studieværternes. Visse Tv-kritikere hævdede imidlertid, at netop studieværterne gjorde alt muligt for at berøve nogle af deltagerne en passende lejlighed til at fremlægge deres synspunkter, mens andre fik værternes maksimale opbakning, som bl.a. bestod i, at man kamouflerede de åbenlyse svagheder i deres argumentation.
    Hvad går "Den manipulerende dialog"s teknik så ud på? Til forskel fra en rigtig diskussion er dens mål ikke at søge sandheden eller fremlægge forskellige synspunkter med henblik på at sikre vælgerne en anskuelig mulighed for at træffe et valg mellem konkurrerende kræfter til fordel for den, som bedst svarer til vælgerens ønsker, men derimod virkeliggørelsen af konkrete politiske og PR-mæssige opgaver. Der satses i den forbindelse ikke på reelle argumenter, men på formelle polemiske metoder, som gør det muligt selv at glide af på akavede spørgsmål og provokere opponenterne til handlinger, der skader dem selv.
   Forvanskninger af det sagte, fælder, betoning af underordnede ting samt fortielse af eller gliden uden om de vigtige spørgsmål o.s.v bliver brugt med henblik på at "myrde" opponenten ved at få ham til at fremstå i et utiltalende, klodset eller åbenlyst komisk lys. Tilsyneladende havde studieværterne på ICTVs nye program "Faktiv dokladno" - Dmytro Kulikov, Mykola Knjazhytskyj og Dmytro Kyseljov - foretaget nogle fuldstændig rigtige beregninger. Men det virkede ikke efter hensigten. Hvorfor? Hvorfor er der ingen, der har ladet sig føre bag lyset af den tilsyneladende "fulde ytringsfrihed", invitationen af repræsentanterne for forskellige politiske kræfter, herunder de som opponerer mod Tv-stationen, og mere eller mindre åbne information om begivenhederne? Hvorfor vokser disse udsendelsers seertal ikke? Og hvorfor udløste programmet "Faktiv dokladno" en så skarp og negativ vurdering fra [journalist]kollegers side?
    Ganske vist havde "Faktiv dokladno" en chance for at få succes. Frem til den 19. december 2000, dvs. inden at omend en temmelig begrænset så dog en folkemasse tilsluttede sig parlamentsmedlemmernes protester i anledning af de af Moroz offentliggjorte bånd, så lykkedes det ICTVs journalister at skabe et skin af objektiv information. Knjazhytskyj, Kulikov og Kyseljov var gode til at udnytte de rets-og ordenshåndhævende myndigheders lukkethed til at stille et spørgsmålstegn ved deres professionalisme. De borede i forskellige teorier om, hvem der havde gavn af "Ukrainegate" (det var således ICTV, der som de første nævnte Tymoshenkos og Lazarenkos navne i denne sammenhæng). Dmytro Kyseljov stillede et interessant spørgsmål om, hvorfor de rets-og ordenshåndhævende myndigheder ikke rejser en sigtelse for overtrædelse af straffeloven mod M. Melnitjenko og kræver hans udlevering til Ukraine. Interviewet med den russiske advokat Genrikh Padva var et meget effektivt skridt, idet denne anskuede skandalen med båndoptagelsen udfra et retsstatssynspunkt og talte om nødvendigheden af lade sig lede af høje moralsk-etiske kriterier ikke alene i vurderingen af statens, men også af oppositionens handlemåde...
    Den direkte transmission fra Majdan Nezalezhnosti den 18. december 2000 kunne bestemt have fremkaldt seernes respekt: dialogen med [anti-Kutjma] aktionens leder, Volodymyr Tjeremys, i en direkte udsendelse uden forvanskninger og "overfusninger" ligesom den association, som den velunderrettede Kyseljov gennemførte til Norge under McCartyismen. Kyseljov citerede den norske Konges ord, som dengang standsede den lokale strid, ved at sige om kommunisterne, at "de også var nordmænd"...
    Men tonen i ICTVs udsendelse ændrede sig grundlæggende den 19. december, da massedemonstrationerne fandt sted. Og dette blev efter iagttageren Natalia Lapinas opfattelse Kulikov-holdets vigtigste fejl: da de gik over til en aggressiv dækning, mistede studieværterne deres gennemslagskraft. I samtalerne med dem, som de kommende dage kom ind i studiet - det være sig L.Kravtjuk, politologen A. Dergatjov, folkedeputeret Serhij Holovatyj eller diverse journalister - var ICTVs folk ikke længere i stand til at skjule deres mål: nemlig at "myrde" samtalepartnerne eller at udnytte dem konkret som endnu et argument til fordel for deres egen position. Dernæst viste det sig, at ikke engang f.eks. Moskva-vikingen Dmytro Kyseljovs opreklamerede professionalisme var nok til at sætte en S. Holovatyj, som var i stand til at svare på studieværternes aggressivitet med såvel en tilstrækkelig juridisk, psykologisk som polemisk erfaring, samt rimelige argumenter, skakmat. Resultatet blev, at udsendelsen fik den modsatrettede effekt af den, som oprindeligt var udtænkt. Det man kan udlede er, at selv i det "provinsielle" Ukraine kan man ikke vinde det politiske slagsmål ved hjælp af den rå magt uden at have argumenterne (og viden) i orden.
    Hvorom alting er så vil man gerne tro på, at en så aktiv afvisning ikke mindst fra kollegernes side af denne form for påtaget "ytringsfrihed", vidner om, at et civilsamfunds bevidsthed begynder at spire frem i landet. Samfundet er ved at lære, hvordan man gennemskuer nye politiske teknologier og opbygger etiske kriterier (som vi har pligt til at kræve af dem, hvis profession det er at udøve indflydelse på tanken) og det er ved at udarbejde et nyt værdisystem - herunder i vurderingen af, hvad der er professionel journalistik. Man vil gerne tro på, at vi for alvor er slået ind på en uafvendelig proces, for så kan man kun takke ICTV-journalisterne for, at en virkeligt tydelig illustration af, "hvad der er godt, og hvad der er ondt", mener iagttageren...

05.01.01. Tysk SNG-ekspert: Vesten vil ikke ofre Kutjma

I Vesten forstår man udmærket godt, at Ukraine kun er et kvasi-demokrati. Men konfronteret med truslen om en kommunistisk revanche vil den civiliserede verden ikke lave en Lukashenko ud af Kutjma. Den ukrainske præsident vil overleve skandalen, selvom han vil miste sin indflydelse. Denne prognose kommer fra den førende tyske ekspert i postsovjetiske forhold, Oleksandr Rahr, ifølge UP.
    Den 19. januar skal Kutjma for første gang siden de kompromitterende båndoptagelsers offentliggørelse besøge et vestligt land. Ifølge de oplysninger, som Radio Liberty's ukrainske afdeling har modtaget fra diplomatiske kilder, skal Kutjma efter planen til Tyskland, hvor han bl.a. skal mødes med Xavier Solana, som for tiden er EUs koordinator i udenrigs-og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
    Liberty spurgte den tyske politolog Oleksandr Rahr, som er leder af det Berlin-baserede tyske udenrigspolitiske selskabs afdeling for Rusland og SNG, om hvilke følger den ukrainske landsfaders besøg ville få. Selvom Rahr personligt ikke er i tvivl om, at major Melnitjenkos båndoptagelser [af Kutjma] er sandfærdige, mener han ikke, at denne skandale vil få alvorlige følger for forholdet mellem Ukraine og Vesten.
    "Det er indlysende, at når Ukraines præsident besøger Tyskland eller et hvilket som helst andet land i januar, så vil han få stillet meget ubehagelige spørgsmål. Men derved bliver det. I Vesten forstår man udmærket, at Ukraine kun er et kvasi-demokrati. Leonid Kutjmas regime er måske alligevel det bedste, som Vesten kan håbe på den nuværende stade af Ukraines udvikling. I Vesten ser man, at kommunisterne endnu har en stor indflydelse i Ukraine, mens demokratiet er meget svagt. "Jeg tror, at Vestens politiske elite har indtaget en tolerant holdning overfor Ukraine", - siger Rahr. - "Det betyder ikke, at Ukraine ikke vil blive udsat for en øget kritik. Men denne skandale vil ikke blive så alvorlig, at den vil afbryde relationerne mellem Ukraine og Vesten".
    Hvad angår teorierne om, at skandalen eventuelt har udenlandske bagmænd, så tror Rahr ikke på, at det er Vesten der således prøver at indsætte Jusjenko som præsident. Der er snarere tale om, at "russiske efterretningstjenester på den måde kunne prøve på at bringe Kutjma i miskredit for at isolere ham fra Vesten og få ham til at læne sig op af Rusland".
    For så vidt angår Kutjmas udsigter, så er den tyske politolog ikke videre entusiastisk: "Jeg tror, at Kutjma vil overleve denne skandale, selvom han mister sin indflydelse. Jeg tror, at han vil blive siddende sin 2. periode ud. Kutjma vil ikke have et andet valg end at tænke på sin efterfølger med henblik på at overdrage magten i Ukraine i de næste fem år til personer, som udgør hans nære omgivelser". Derudover råder Oleksandr Rahr at vente og se, hvem der bliver "den store sejrherre i denne situation" - Viktor Jusjenko eller Surkis-Medvedtjuk klanen, skriver UP.

08.01.00. Melnitjenko sigtet for bagvaskelse og dokumentfalsk

Ukraines rigsadvokatur har valgt at rejse en sigtelse mod major Mykola Melnitjenko for overtrædelse af et par af den ukrainske straffelovs bestemmelser. Melnitjenko bliver dog ikke sigtet for højforræderi, fordi det ville have været en indrømmelse af, at han rent faktisk er den, som han siger han er, og således har haft adgang til at gennemføre båndoptagelser fra Leonid Kutjmas arbejdsværelse.
    Rigsadvokaturen har desuden udsendt en efterlysning på Melnitjenko. Vice-rigsadvokat Oleksij Bahanets har udstedt en arrestordre mod officeren og en ordre om at indsætte ham i isolationscelle, skriver internetavisen UP.
    Det fremgår ifølge UP ikke klart af meddelelsen fra rigsadvokaturens pressetjeneste, hvorvidt myndighederne har fundet ud af, hvor Melnitjenkos opholdssted er. Ifølge UPs egne informationer er repræsentanter for SBU (sikkerhedstjenesten), hvor Melnitjenko selv arbejdede, i besiddelse af troværdige informationer om, hvor den afhoppede officer skjuler sig fra den ukrainske ordenshåndhævere. Ifølge visse oplysninger har SBU-medarbejdere sågar været i forbindelse med Melnitjenko.
    Officeren bliver således sigtet for bagvaskelse (Straffelovens § 125 stk. 3) eftersom han har udbredt "klart usandfærdige oplysninger, som vanærer andre personer, og dertil knyttede sigtelser for at have begået statslige og andre alvorlige kriminelle handlinger".
    "Hr. Melnitjenko M.I., har ved en bevidst handling i midten af oktober 2000, der havde til formål at offentliggøre klart usandfærdige informationer, som vanærer andre personer, på et af efterforskningen ikke nærmere fastlagt sted overdraget folkedeputeret Moroz O.O. en lydbåndoptagelse, som sidstnævnte offentliggjorde den 28. november 2000 på en plenarforsamling i Ukraines Verkhovna Rada og siden på en pressekonference i parlamentsbygningen", - hedder det i rigsadvokaturens pressemeddelelse.
    "...I en fortsættelse af virkeliggørelsen af sit kriminelle forsæt kom Melnitjenko M.I. den 7. december i et af efterforskningen ikke nærmere fastlagt sted i nærvær af folkedeputerede Holovatyj S.P., Shyshkin V.I. og Zhyr O.O. med en erklæring, som blev optaget på videobånd, hvori han udbredte åbenlyst usande informationer om Ukraines præsident Leonid Kutjmas delagtighed i udstedelsen af ulovlige ordrer og deres efterfølgende eksekvering gennem statens højeste embedsmænd, vedrørende forfølgelsen af visse massemedier og folkedeputerede, vedrørende bortførelsen af journalisten Georgij Gongadze...", o.s.v.
    Den anden sigtelse mod Melnitjenko drejer sig om "dokumentfalsk med hensyn til et dokument, som udstedes af en statslig institution og giver rettigheder" (Straffelovens § 194 stk. 1). Denne forbrydelse bliver ikke nærmere forklaret i pressemeddelelsen.
    Vores rets-og ordenshåndhævende myndigheder, skriver UP i en kommentar, minder os hele tiden om uskyldighedsformodningen, når det drejer sig om statens overhoved. Men ingen har givet dem ret til, inden at resultaterne af undersøgelserne af lydbåndets autenticitet er blevet offentliggjort, at tale om bagvaskelse, "åbenlyst usandfærdig information" og "kriminelt forsæt" fra major Melnitjenkos side. Selv hvis det skulle vise sig at være sådan i virkeligheden, så har retten endnu ikke talt.

08.01.01. Julia Tymoshenko sigtet efter straffeloven

Ifølge nyhedsbureuaet Interfaks-Ukrajina oplyste vice-rigsadvokat Mykola Obikhod på sin traditionelle pressekonference fredag i Kyiv, at Ukraines rigsadvokatur nu sigter vice-premierminister Julia Tymoshenko for overtrædelse af straffelovens § 70 (smugleri) og § 172 (dokumentfalsk). Desuden er hun sigtet for skatteundragelse af særlig alvorlig grad, skriver UP.
    Den første sigtelse mod den reformivrige vice-premierminister med ansvar for energi er rejst for "dokumentfalsk og smugleri i 1996 af omkring 3 mia. kubikmeter russisk naturgas svarende til 445 mill. Hryvna gennem Ukraines toldgrænse, hvilket fandt sted på organiseret vis ved hjælp af forfalskede dokumenter", - sagde Obikhod.
    Ifølge vice-rigsadvokaten stod selskabet Ukraines Forenede Energisystemer (EESU), som Tymoshenko dengang var leder af, for en import af naturgas, der overfor de ukrainske toldmyndigheder på ulovlig vis blev udgivet for at være forsyninger fra det britiske selskab United Energy Ltd., hvorved det blev muligt for EESU at foretage en ulovlig overføring af et meget stort beløb i valuta til dette britiske selskabs konti i Ukraine tilsyneladende som betaling for naturgassen.
    Udover disse overførsler fra EESU modtog United Energy Ltd endvidere penge fra andre ukrainske forbrugere af russisk naturgas. Som eksempel nævnte Obikhod, at EESU i årene 1996-1997 officielt fik over 33 mia. kubikmeter gas fra det russiske energiselskab Gazprom, hvoraf EESU kun bogførte og fortoldede 31 mia. kubikmeter. Ifølge Obikhod blev langt størstedelen af det bogført som gas, der angiveligt var kommet fra det britiske selskab til en samlet sum af 2,5 mia. $. Ifølge den ukrainske vice-rigsadvokat blev resultatet af den omtalte operation, at den videre overførsel af penge fra landet blev holdt hemmelig for myndighederne. "[EESU] har ulovligt overført 700 mill. $ til United Energy Ltd.'s konti i udlandet under dække af, at det var betaling for naturgas". Derudover har EESU, uden at have det fornødne grundlag herfor, overført penge i udenlandsk valuta til selskabet Corland Enterprises Lmt., der var indregistreret i Douglas (GB). "Som følge af denne ulovlige transaktion blev der samlet set udført over 1,1 mia. $ fra Ukraine", - hævdede Obikhod, der også kunne afsløre, at efterforskningen havde kendskab til disse pengesummers videre skæbne, skriver UP.
    Den anden sigtelse mod Tymoshenko drejede sig om skatteunddragelse til en samlet sum af 149.000 $ (Straffelovens § 148 stk. 2). "Grundlaget for denne sigtelse er fundet af dokumenter og materialer, som peger i retning af, Julia Tymoshenko har modtaget en samlet indtægt på omkring 1 mill. $ fra selskabet Somoli Enterprises Ltd. på Cypern, som hun havde stiftet sammen med sin mand Oleksandr", - sagde Obikhod. Ifølge rigsadvokatens højre hånd blev pengene fra Cypern overført til banken Inkombank i Moskva: "Disse indtægter i løbet af 1997-99 holdt Julia Tymoshenko, også efter at hun var blevet folkedeputeret, hemmelige for de ukrainske skattemyndigheder, hvorved hun gjorde sig skyldig i skatteunddragelse".
    Rigsadvokaturen har desuden rejst yderligere sigtelser mod den fængslede Oleksandr Tymoshenko og Tymoshenkos tidligere kompagnon og premierminister, Pavlo Lazarenko. Sigtelsen mod Tymoshenko drejer sig om adskillige eksempler på bestikkelse af ex-premierministeren i 1996 til et samlet beløb af 75 mill. $. "Pengene blev overført fra offshore selskabet Somoli Enterprises Ltd's konti i en af de cypriotiske banker til Lazarenkos hemmelige konti som betaling for fremme af EESU's virksomhed", - oplyste vice-rigsadvokaten. Lazarenko er følgelig blevet sigtet for at have taget imod bestikkelsen.
    Hele affæren med Lazarenkos og hans partneres forretningsforbindelser bliver af rigsadvokaturen betegnet som "gassagen". Obikhod oplyste, at alle straffesagerne mod Julia Tymoshenko, lederne af EESU Oleksandr Tymoshenko og Valerij Falkovytj er blevet slået sammen med sagen mod Pavlo Lazarenko, der i øjeblikket befinder sig i et fængsel i San Francisco.
    I slutningen af 2000 modtog rigsadvokaturen en del af materialerne vedrørende Lazarenkos vigtigste bankkonti i Schweiz som led i en retshjælp fra alpelandets side. Forinden havde efterforskningen i Ukraine kun haft et "fragmentarisk kendskab til den modtagne information", oplyste han. "I dag har vi et fuldt billede af pengenes overførsel til Lazarenkos personlige konto - det er henved 250 mill. $, ligesom vi har et billede af, hvordan disse penge blev brugt af vice-premierministeren og hvem, som modtog hvad".
    Obikhod bragte imidlertid ikke klarhed over, hvorvidt Julia Tymoshenko ville blive arresteret. Adspurgt om, hvilke forholdregler der kunne tages i anvendelse overfor vice-premierministeren [for at hindre en unddragelse af retsforfølgelses el. lign.] påpegede han, at dette spørgsmål "hører under den kriminelle efterforskers kompetence", uden dog at ville nævne hans navn.
    Det er muligt, at sigtelsen i virkeligheden er et forsøg på at tvinge Julia Tymoshenkos parti "Batkivstjyna" til at forlade det nyetablerede "anti-Kutjma" flertal i Verkhovna Rada, hvor den af hende kontrollerede "Batkivstjyna"-fraktion som bekendt har fundet sammen med oppositionen i visse nøglesager som forfatningsændringer.
    Udover sigtelserne skal Tymoshenko snart mødes med repræsentanterne for den russiske militære anklagemyndighed, som efter planen ankommer til Kyiv i første halvdel af januar for at forhøre den ukrainske vice-premierminister i "generaloberst Georgij Olejnik-sagen", oplyser UP.
    UP bemærker, at det er første gang i Ukraines historie, at der er blevet rejst en sigtelse efter straffeloven mod en siddende vice-premierminister. Rygterne om, at "der foreligger en beslutning, men den er ikke underskrevet endnu" har allerede været i omløb i flere måneder efter rigsadvokat Potebenjkos pressekonference, hvor han adspurgt om der ville komme en straffesag mod Tymoshenko, svarede: "Det bliver sådan, som i tror".
    Udover meddelelsen om sigtelserne kom Obikhod endvidere med en politisk erklæring, som kan komme til at koste premierminister Jusjenko dyrt. Adspurgt af journalisterne om, hvorvidt premierministeren havde et kendskab til Tymoshenkos retsstridige handlinger, svarede vice-rigsadvokaten: "En person på denne post bør vide alt", - refererer UP.

08.01.01. Tymoshenko afviser sigtelserne som et falsum

Vice-premierminister med anvar for den ukrainske energisektor, Julia Tymoshenko, dementerede lørdag alle de sigtelser, som rigsadvokaturen er kommet med, og erklærede at hun ville arbejde i regeringen "så længe hun har kræfter til det", oplyser UP.
    Rigsadvokaturrens initiativ er ifølge Tymoshenko "udelukkende tiltænkt offentligheden". Rigsadvokatens mål er som før, at bringe vice-premierministeren i miskredit. "Samtlige af de sigtelser, som rigsadvokaturen har rejst imod mig, er intet andet end beskidte forfalskninger", - erklærede Tymoshenko på en pressekonference, som hun ekstraordinært havde indkaldt til på sit kontor i regeringsbygningen lørdag.
    Hun betegnede rigsadvokaturens tiltag som "politiske repressalier" bestilt at "de oligarkisk-kriminelt-politiske klaner, som de facto behersker Ukraine", citerer nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina hende for. "Krigen bliver mere og mere åbenlys", - mente Tymoshenko. - Klanerne, som nu fornemmer at de er i fare for at miste magten, er gået til angreb". Ifølge vice-premierministeren forfølger de herved to mål.
    Det første mål er, at fjerne Tymoshenko som minister og leder af brændsels- og energikomplekset, som gennemfører reformerne i kulsektoren, der sigter mod en legalisering af den lyssky kapital, og som har opnået resultater i reformeringen af brændsels- og energikomplekset.
    Det andet mål er - (og her kom hun formentlig tættere på sandheden, red.) - at fjerne Tymoshenko som leder af partiet "Batkivstjyna" - et parti, der har en "temmelig stærk fraktion [i parlamentet], som ikke er en marionetfraktion og har indtaget en uafhængig position i "bånd-skandalen". Fraktionen har desuden valgt at indtage en klar holdning, her kort inden, at parlamentet skal drøfte visse "alvorlige spørgsmål". "Batkivstjyna" går ind for implementering af forfatningsændringerne, en mistillid mod rets-og ordensmyndighedernes ministre, samt en uafhængig undersøgelse af de foreliggende materialer i Gongadze-sagen.
    Tymoshenko forsikrede de fremmødte om, at hun ingen planer havde om at træde tilbage og ville arbejde i regeringen, så længe hun havde kræfter til det. Muligheden for at forlade landet afviste hun med ordene om, at hun ikke har tænkt sig "at gemme sig".
    Adspurgt om indholdet af rigsadvokaturens sigtelser erklærede Tymoshenko bl.a., at sigtelserne for have bestukket Lazarenko "ikke er dokumenteret", skriver UP.
    Julia Tymoshenko afslørede desuden, at der er blevet nedsat en hemmelig krisestab, som skal redde Kutjma og neutralisere regeringen, oplyser UP. På et møde i krisestaben den 4. januar 2001 kl. 14.00 skulle rigsadvokat M. Potebenjko således have fået besked på at sigte Tymoshenko for en overtrædelse af straffeloven.
    UP henviser til Interfaks-Ukrajina, der viderebringer vice-premierministerens oplysninger om, at Potebenjko på ovenævnte møde skulle have lovet, at Tymoshenko vil være "bag træmmer" inden den 10. januar, hvor parlamentet skal drøfte rigsadvokatens information om efterforskningen i Gongadze-sagen.
    Ifølge Tymoshenko er formålet med krisestaben, at overvinde den politiske krise, som er blevet udløst af sagen om Georgij Gongadzes forsvinden, samt at bekæmpe regeringen. Vice- premierministeren er den første person i de øverste magtorganer, som har talt om eksistensen af et hemmeligt selskab som skal redde Kutjma.
    For så vidt angår selve regeringen, så bør den efter Tymoshenkos opfattelse ikke mærke følgerne af de sigtelser, som er rejst mod en af dens ledere. "Jeg har en drøm om, at Jusjenko-regeringen skulle forblive utilsølet af det negative, der finder sted nu. Viktor Andrijovytj [Jusjenko] er et klogt menneske, og han forstår udmærket godt, hvad der ligger bag alle disse straffesager, som rigsadvokaturen rejser".
    Tymoshenko har dog ikke haft drøftelser med regeringschefen, efter at det stod klart, at der er rejst en sigtelse imod hende. "Jeg kender ikke Viktor Andrijovytjs reaktion, eftersom jeg ikke har talt med ham, da han er ude og rejse", - sagde hun. Fredag aften meddelte premierministeren i det ukrainske TV-1, at han ville tilbringe dagene efter nytåret med familien i Tysovtsi i Karpaterne, hvor han havde tænkt sig at lære at stå på ski.
    I betragtning af, Jusjenko "igennem flere måneder har forsvaret sit hold med alle tilrådighedsstående midler", forbinder Tymoshenko sin fremtid med den nuværende regering, eftersom det er "det eneste hold, som kan give Ukraine et civiliseret ydre tilbage", - sagde hun.

08.01.01. Kutjma "vil bygge et liv i skæret af Guds testamenter og moral"

Ukraines præsident Leonid Kutjma håber på, at den ortodokse Jul (6-7 januar, red.) vil hjælpe ham med at rense sin samvittighed. "Den dybereliggende mening med den begivenhed, som vi bestræber os på at erkende i disse dage, giver genlyd i vores sjæle som opfordring til forsoning og skabende arbejde, samt renselse af ens egen samvittighed", - hedder det i den ukrainske præsidents lykønskning til Ukraines folk i anledning af den kristne højtid.
"Vi går ind i det nye millenium med optimisme og håb, beriget med erfaringerne fra uafhængigheden, erkendende nødvendigheden af et sikkert åndeligt støttepunkt for ethvert menneske, familie, nation, hele det ukrainske samfund og forståelsen af de skridt, der skal tages i den nærmeste fremtid...I denne ekstremt vanskelige tid i vores stats tilblivelsesproces vil vi bygge et nyt liv i lyset af Guds testamenter og moral", - hedder det bl.a. i præsidentens julehilsen.

Dansk-Ukrainsk Selskabs kommentar: Leonid Kutjma er et politisk geni. Han har formået at sætte et lighedstegn mellem sit styre, ja sin egen person, og Ukraines hele eksistens som stat. Dem, som er i opposition til Kutjma, bliver således automatisk rubriceret som værende i opposition til den ukrainske stat som sådan. I Stalin-tiden hed de "folkefjender". Kutjma har endnu ikke fundet på et dækkende udtryk. Måske hænger det sammen med, at det ville være svært at fastholde den officielle Kutjma-doktrin om "det europæiske valg" og "den europæiske integration", når man f.eks. betegner oppositionen som "statens fjender" eller lignende.
Her er hvad den ukrainsk-canadiske historiker Lubomir Prytuliak bl.a. skrev i en artikel om Kutjma den 16. maj 1999:
"If Kuchma wins the presidential elections this fall, Ukraine moves one big step closer to becoming another in the line of economically-stagnant dictatorships valued and supported by the United States for their predictability. What the United States may have planned for Ukraine is to turn Leonid Kuchma into the Hosni Mubarak of the Slavic world, and unless implementation of this plan is stopped now, it may progress to a stage where it becomes unstoppable".

09.01.01. Amerikansk menneskerettighedkomite bekymret

Det republikanske medlem af Kongressen, Christoffer Smith, der samtidigt er formand for USAs Helsinki-kommission - et uafhængigt organ under den amerikanske regering - opfordrer det officielle Kyiv til at undersøge Gongadze-sagen "omgående og alvorligt", skriver UP. Derudover anbefaler Helsinki-komiteen kraftigt, at Verkhovna Rada fortsætter med at undersøge beviserne, der vedrører officielle personers delagtighed i Gongadzes forsvinden.
    Smith, som er medlem af Repræsentanternes Hus for staten New Jersey, sagde i sin erklæring på vegne af den amerikanske Helsinki-kommission, at kommissionen er bekymret over den åbenlyse forfølgelse af de ukrainske massemedier. Ifølge USAs informationsbureau, ser amerikanerne med bekymring på "det ukrainske politis forsøg på at intimidere de massemedier, som forsøger at få fat i materialer om den ukrainske præsident Leonid Kutjmas og hans højtstående medhjælperes delagtighed i journalisten Geogrij Gongadzes forsvinden". Smith opfordrede den ukrainske regering til at "indlede en omgående, seriøs, åben og gennemsigtig efterforskning" af det lig, som anses for at være resterne af Gongadze.
    USAs Helsinki-kommission er officielt kendt som Kommissionen for sikkerhed og samarbejde i Europa. Den holder øje med, om Helsinki-slutaktens medlemsstater overholder det, de har vedtaget. Kommissionen består af 9 medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus og et medlem fra hhv. udenrigsministeriet, forsvarsministeriet og handelsministeriet.
    "En rettidig og retfædig afklaring af dette spørgsmål er i Ukraines højere interesse, så denne sag ikke kommer til at skade tilliden til regeringens evne til at varetage de vigtigste menneskrettigheder", - understregede formanden for Helsinki-komiteen.
    "Massemedierne bør have ret til at træde frem med meddelelser og kommentarer uden at frygte repressalier, også selvom disse meddelelser omfatter påstande om overtrædelser fra højtstående personers side eller kritik af regeringens reaktion på disse påstande, - sagde Smith. - Massemediernes frihed er et hovedelement i et hvilket som helst demokrati. Forsøg på at skræmme massemedierne p.g.a. offentliggørelse eller viderebringelse af kritik af regeringen er i strid med de internationale forpligtelser, som Ukraine har påtaget sig i forhold til massemedierne, herunder indenfor rammerne af OSCE.".
    Udover Gongadzes forsvinden rettede den amerikanske Helsinki-komites formand også opmærksomheden mod presset på Radio Liberty's ukrainske afdeling, skattemyndighedernes razzia mod det engelsksprogede ukrainske tidsskrift Eastern Economist's Kyiv-redaktion, en række ukrainske journalisters død i løbet af det seneste årti, samt gennembankningen af to journalister i løbet af 2000 efter offentliggørelsen af deres artikler vedrørende korruption på officielt plan. "Desværre fandt Gongadzes forsvinden sted på baggrund af stadig mere forværrede forhold for massemediernes arbejde".
    Samtidigt er Smith dog "opmuntret" af, at Verkhovna Rada har nedsat et særligt ad hoc udvalg til undersøgelsen af Gongadzes forsvinden. "Som formand for Helsinki-komissionen og et menneske, der i mange år har interesseret mig for Ukraine, er jeg dybt skuffet over, at den relativt succesfulde historie om respekten for menneskerettighederne generelt i Ukraine bliver overskygget af den situation, som er opstået omkring udviklingen af frie massemedier, - erklærer formanden for USAs Helsinki-kommission. - Jeg bevarer troen på, at de ukrainske magthavere vil bruge alle midler for at rette op på denne situation", - oplyser UP.

09.01.01. Montreal Gazette opfordrer Bush til at støtte Ukraine

Stedfortrædende redaktør ved den konservative amerikanske avis Washington Times, Jeffrey Thomas Kuhner, har et indlæg i gårsdagens udgave af den kanadiske avis Montreal Gazette. Artiklen findes i en ukrainsk oversættelse på UPs hjemmeside. Artiklen henter en del af sit indhold fra den amerikanske politolog Frank Geffni Jr's indlæg bragt i Washington Times for en uges tid siden. På de punkter, hvor Kuhner kommer med nye betragtninger og visioner, afslører han desværre en vis uvidenhed om ukrainske forhold og naivitet med hensyn til Ukraines muligheder for at agere en selvstændig politisk aktør. Måske netop derfor er hans artikel ret original og interessant.
    "Condoleezza Rice, den kommende amerikanske præsidents udenrigspolitiske rådgiver, har i en række udtalelser i løbet af de senere år, slået klart fast, at en kommende Bush-administrations hovedprioritering bliver udbygningen af et "strategisk partnerskab" med Ukraine, for at modvirke faren for russisk revanchisme i Moskvas behov for at samle de "tabte" territorier efter USSRs opløsning.
    Ukraine med dets 55 millioner (Ukraine har 48 millioner indbyggere, red.) store befolkning har en lang fælles grænse med Rusland og er central for den Euroasiatiske regions stabilitet og opblomstring, - skriver Jeffrey Thomas Kuhner. - Ikke desto mindre har samtlige amerikanske administrationer siden Sovjetunionens sammenbrud haft en forkert vurdering af Ukraines uafhængighed og suverænitet; nemlig som en provokation overfor de storrussiske nationalisters ambitioner, og har forsøgt at formilde Moskva på bekostning af etableringen af mere tætte bånd til Kyiv.
    Det mest åbenlyse eksempel på USAs fjendtlighed overfor Ukraine blev præsident George Bush's tale den 1. august 1991, der er kendt som "Chicken Kyiv Speach", hvor han advarede det ukrainske parlament mod "den selvmorderiske nationalisme" og opfordrede det til at forblive i Sovjetunionen, hvorved han ignorerede befolkningens lidelser under kommunismen og 7 millioner døde under Stalins hungersnød rettet mod de ukrainske bønder i 1933-34.(...)
    Bush-administrationen bør skabe en alliance med Ukraine af en eneste simpel grund: under ledelse af præsident Vladimir Putin demonstrerer Rusland en voksende antivestlig position, hvilket direkte truer USAs interesser og værdier. Moskva har startet en forbryderisk og grusom krig i Tjetjenien, i al hemmelighed overført milliarder af dollars til forbedringen af missilproduktionen, udviser en aggressiv adfærd overfor den fri presse og demonstrerer en voksende fjendtlighed overfor nabolandene.
    Washington bør gøre det klart for Moskva, at De forenede Stater definitivt bakker et uafhængigt og suverænt Ukraine op. Samtidigt må USA sige til Kyiv, at Ukraine bør gennemføre en virkeligt demokratisk politik og markedsreformer.
    Siden det blev uafhængigt i 1991 er Ukraine blevet trukket ned i en sump af korruption og massiv modstand mod omfattende økonomiske ændringer, en modstand som har rødder i den kommunistiske tid. Resultatet har været, at arbejdsløsheden er steget til 35%, mens udlandsgælden er vokset til de kritiske 13 mia. dollars. Selvom hammer og segl er forsvundet fra landets blå-gule flag (hammer og segl har aldrig været på landets blå-gule flag, red.), så fortsætter de neokommunistiske apparatjiks med at dominere Kyivs politiske og administrative klasse.
    Den kommende Bush-administration kan gøre meget for at fremme et demokratisk og opblomstrende Ukraine, lige fra at begunstige de amerikanske investeringer og forretninger i Ukraine til udviklingen af de handelsmæssige muligheder mellem de to lande og sponsoreringen af Ukraines indtræden i EU. Når alt kommer til alt er det imidlertid Ukraines ledelse, der skal gennemføre en reel privatisering, forsvaret for den individuelle frihed og pressefrihed, garantier af ejendomsretten samt retsstatens primat - alt det, som skaber et reelt konstitutionelt demokrati og gør markedsreformer mulige.
    Mange af de ukrainske nationalister, som er loyale overfor den tidligere præsident Leonid Kravtjuk, men som er skuffet over landets dybe fald ud i økonomisk kaos og international isolation, erklærer, at Ukraine har behov for en Franco eller en Pinochet, en autoritær højreleder, som vil bringe orden i sagerne og skabe en markedsøkonomi. Dette ville imidlertid være en forkert vej for Ukraine.
    I stedet for at havne i Putin-Ruslands favn, bør Ukraine forsøge på egen hånd at transformere sig selv til at være den europæiske civilisations østlige forpost, hvilket ville være livsvigtigt for en bastion mod genskabelsen af Det russiske Imperium.
    Et blomstrende og demokratisk Ukraine vil ikke alene befordre Den euroasiatiske Regions stabilitet, men også virke som en kraft, der fremmer Centralasiens og Østeuropas frihed og økonomiske opblomstring.
    Washington kan ikke gøre alt for at garantere Kyivs indtræden i den europæiske nationers fællesskab. Det er meget vigtigt, at ukrainerne selv beslutter sig for, hvad vej de vil bevæge sig - mod Vest eller mod Øst. Men Bush-administrationen kan gøre meget for at fremelske Ukraines demokratiske og stabile udvikling, og det allermest effektive skridt er, at medvirke til det strategiske partnerskab mellem Ukraine og USA", - hedder det i artiklen.

10.01.01. Ukraine er holdt op med at stjæle russisk gas

Den liberale britiske avis Financial Times skriver i en artikel forleden dag, at Ukraine i sidste måned langt om længe har accepteret de nye skrappe krav, som Rusland har stillet for transitten af russisk gas via ukrainsk territorium til gengæld for en omlægning af den ukrainske gasgæld. Samtidigt kritiserer avisen Rusland for alt for ofte at blande gasleverancer sammen med politik, oplyser UP.
    "En gasleverandørs pålidelighed, - hedder det videre i artiklen, - er noget forskellig fra en olieleverandørs, eftersom gasforsyninger sædvanligvis foregår via en etableret og dyr infrastruktur, hvor en hvilken som helst afbrydelse kan bringe forbrugerne i knibe.
    Rusland er en af verdens førende gaseksportører, idet landet sælger 1/4 af sine gasreserver til udlandet. Derfor bør Rusland ikke glemme sit ansvar. Moskva bør forstå, at selv en kort afbrydelse af gasforsyningen, som den Georgien oplevede i sidste uge, rejser en række spørgsmål i Vesteuropa, som i øjeblikket importerer 42% af sin gas fra Rusland, og vil importere endnu mere i fremtiden.
    I længere tid har Rusland truet andre tidligere medlemmer af Sovjetunionen - Ukraine og Moldova såvel som Georgien - med at standse for energiforsyningerne. Det er ikke så mærkeligt, idet Moskva endnu mens Sovjetunionen gik i opløsning advarede landene om, at de ikke længere vil kunne få deres brændstof ligeså billigt som i sovjettiden. Det er også forståeligt, at mange af de tidligere sovjetnaboer konstant har kæmpet med en gasgæld, mens Ukraine ganske enkelt stjæler en del af den gas, som går igennem dens territorium. I virkeligheden forsøger Rusland at få disse lande til at være mere bevidste om, at dagens energi er meget dyrere. Det virker som om, at Ukraine har forstået det. I sidste måned accepterede landet således de nye skrappe krav, som Rusland har stillet for transitten af russisk gas via ukrainsk territorium til gengæld for en omlægning af den ukrainske gasgæld.
    Men visse af den russiske energipolitiske aggressivitets motiver kan man godt sætte et spørgsmålstegn ved. Landet bruger tydeligvis energien som et middel til intimidering af Georgien, hvor Rusland samtidigt fremelsker separatisme og hele tiden udskyder tilbagetrækningen af de russiske tropper. Moskva er ikke begejstret ved tanken om, at en olierørledning fra oliekilderne ved Det kaspiske Hav (fra Azerbajdzhan eller Kazakhstan, red.) kommer til at gå udenom Rusland via georgisk territorium.
    Rusland misbruger ligeledes sin status som transitland. Turkmenistan har først kunnet genoptage sin gaseksport via det russiske gasrørledningssystem i sidste weekend, efter at landet fik overtalt Rusland til at sænke den betaling, som opkræves for at videresælge Turkmenistans gas til Vesten.
    Ingen af de ovennævnte begivenheder kan siges at være af fundamental betydning for sikkerheden af den russiske gasforsyning til Vesteuropa. For 20 år siden forsøgte Reagan-administrationen at sætte en stoppe for Vesteuropas planer om at blive forenet med Sibiriens gasforekomster. Men europæerne - med Margaret Thatcher i spidsen - modsatte sig det og fortsatte realiseringen af projektet. Siden har de russiske gasforsyninger, at dømme udfra den europæiske energikommissions seneste dokumenter, udvist "en eksemplarisk stabilitet".
    Dette omdømme bør Moskva prøve på at bevare. Det betyder, at man skal behandle sine kunder på behørig vis og fremfor alt, lade være med at blande gas og politik sammen", - skriver Financial Times.

10.01.01. Den kaspiske olie vil gå igennem Sortehavet

Ukraines præsident Kutjma henviste for et par måneder siden til olierørledningen Baku-Ceyhan som et eksempel på et energipolitisk projekt, der på trods af mange års snak endnu ikke er blevet til noget. Det var Kutjmas hovedargument for, at Ukraine ikke behøvede at bekymre særlig meget over Ruslands planer om at bygge en ny gasrørledning udenom Ukraine. Nedenstående artikel fortæller om baggrunden for, at Baku-Ceyhan projektet indtil videre er lagt i mølposen.

I november 2000 blev det sidste afsnit af olierørledningen mellem Tengiz-feltet i Kazakhstan og byen Novorossijsk ved den russiske Sortehavskyst bygget færdig. Efter planen vil den første olietanker lastet med en sending kaspisk olie afgå fra Novorossijsk den 30. juni i år. Ifølge en artikel i den russiske internetavis SMI.ru, betyder det, at Rusland har vundet over USA i tvekampen om at kontrollere olietransporten fra regionen ved Det kaspiske Hav. En del amerikanske selskaber kommer dog ikke desto mindre med i realiseringen af dette projekt som aktionærer i selskabet KTK - en forkortelse for Det kaspiske olierørledningskonsortium Tengiz-Novorossijsk.
    USAs udenrigsministerium havde igennem mange år arbejdet for at realisere planerne om at transportere den kaspiske olie fra den tidligere sovjetstat Azerbajdzhans hovedstad Baku til byen Ceyhan ved den tyrkiske Middelhavskyst. Eksperter var begyndt at vurdere Det kaspiske Hav til at have oliereserver på størrelse med Den persiske Bugt. Derfor besluttede USA sig for at gøre Azerbajdzhan med en langt overvejende muslimsk befolkning til en hovedallieret i Kaukasus. NATO-landet Tyrkiet fik til opgave at knytte den sprogligt og kulturelt beslægtede tidligere sovjetstat til sig. Azerbajdzhans præsident, Gejdar Alijev, støttede ideen, hvorefter amerikanske olieselskaber begyndte at lede efter olieforekomster ved Azerbajdzhans kontinentalsokkel ved Det kaspiske Hav. Planen tog sigte på at opføre en olierørledning bra Baku over nabolandet Georgiens hovedstad Tbilisi til Ceyhan. Til formålet oprettedes Azerbajdzhans internationale operationsselskab, AIOC. Det statlige azerbajdzhanske olieselskab ejer 50% af aktierne, mens resten er fordelt mellem selskaberne BP-25,41%, Unokal - 7,48%, Ramko - 1,55%, Delta Hess - 1,25%, Statoil - 6,37%, TPAO - 5,02% og Itochu - 2,92%. AIOC underskrev respektive aftaler med regeringerne i Azerbajdzhan, Tyrkiet og Georgien.
    Rusland tilbød en alternativ transitrute for den azerbajdzhanske olie ad den gamle olierørledning fra Baku til Novorossijsk; en olierørledning der bl.a. går gennem Tjetjeniens nu næsten totalt sønderskudte hovedstad, Groznyj. Amerikanerne erklærede imidlertid, at den russiske olierørlednings transitkapacitet var for lille til den store mængde olie, som Azerbajdzhan rådede over. Derfor ville Baku-Ceyhan ruten med en transitkapacitet på 50 mill. tons olie om året være at foretrække. Problemet viste sig imidlertid at være, at den mængde olie, som man fandt i Azerbajdzhans kontinentalsokkel, ikke viste sig at modsvare forhåbningerne.
    Direktør med ansvar for kontakten til offentligheden i selskabet BP-Russia, Peter Henshaw, sagde i et interview med SMI.ru's korrespondent: "I dag udgør den bekræftede mængde af olieforekomster i Azerbajdzhan 4-4,5 mia. tønder. For at Baku-Ceyhan ruten skal kunne betale sig, er kravet fundet af mindst 6-6,5 mia. tønder olie. D.v.s., at man i øjeblikket kun har fundet 2/3 af de nædvendige reserver. Det er muligt, at vi finder yderligere olie i Azerbajdzhan, men indtil videre har vi kun det, som vi har".
    Derfor erklærede olieselskabet BP's repræsentant, at AIOC's vigtigste opgave nu blev at søge efter "den kommercielle del af olierørledningsprojektet fra Baku til Tyrkiet". For uden det nødvendige økonomiske grundlag for projektet vil man ikke kunne tiltrække de nødvendige investeringer.
    Der har vist sig at være betydelige olieforekomster i den nordlige kaspiske region, som indgår i Ruslands og Kazakhstans indflydelsessfære. Vice-præsidenten for det russiske olieselskab Lukoil, Leonid Fedun, siger: "De største olieforekomster viste sig i overensstemmelse med vores forventninger at være i den russiske og den kazakiske del af Kaspium, og ikke i Azerbajdzhan. Der vil være noget mere olie i Kazakhstan og i Rusland end i Azerbajdzhan, man skal blot skaffe penge til at finde disse forekomster og klargøre dem". I 2001 forventes Tengiz-Novorossijsk ledningens transitkapacitet at udgøre 28 mill. tons olie årligt. Om nogle år regner man med, at kapaciteten vil blive øget til 67 mill tons.
     Konsortiet KTK blev grundlagt tilbage i 1992 af Kazakhstan, Oman og Rusland. Frem til 1995 eksisterede konsortiet stort set udelukkende på papiret, hvad der bragte det på randen af opløsning. En række multinationale olieselskaber trådte imidlertid til med et tilbud om at finansiere opførelsen af en olierørledning til gengæld for at få aktiemajoriteten i KTK. I dag ser ejerforholdene i KTK ud på følgende måde: Rusland ejer 24% af aktierne, Kazakhstan - 19%, Sultanatet Oman - 7%, Chevron Caspian Pipeline Consortium Company - 15%, LUKARCO B. V. - 12,5%, Rosneft - Shell Caspian Ventures Limited - 7,5%, Mobil Kaspian Pipeline Company - 7,5%, Agip International N. V. - 2%, BG Overseas Holding Limited - 2%, Kazakstan Pipeline Ventures LLC - 1,75%, Orix Caspian Pipeline LLC - 1,75%. Bag de mange forkortelser gemmer der sig kendte selskaber som Chevron, British Petrolium, Mobil, Shell, samt de russiske Lukoil og Rosneft.
    Tilhængerne af olierørledningen Baku-Ceyhan har imidlertid ikke tænkt sig at opgive projektet.
I øjeblikket er man ved at studere muligheden af at transportere olien fra Kazakhstan gennem Tyrkiet. Peter Henshaw fra BP siger: "Eftersom der er meget olie i Kazakhstan, kan den også gå igennem Baku-Ceyhan. I øjeblikket fører vi forhandlinger med Kazakhstans ledelse angående dette spørgsmål".
    Det ser imidlertid ud til, at den eksisterende kazakhiske olie kun skal gå igennem Tengiz-Novorossijsk ledningen, mens tilhængerne af Baku-Ceyhan skal finde nye olieforekomster i det centralasiatiske land. Denne konklusion baserer SMI.ru på en udtalelse fra vice-præsidenten for det statslige selskab "Kaztransoil", Kairgeldy Kabyldin: "Den kazakhiske olie vil blive sendt gennem KTK. Vi udvinder i dag omkring 30 mill. tons olie om året. De kommende år planlægger vi at sende 20 mill. tons åræligt gennem KTK. Frem til 2014 regner vi med at komme op på 50 mill. tons transit. Hvis vi finder yderligere mængder af olie, så vil vi se nærmere på alternative ruter til verdensmarkedet. Muligvis vil vi levere olien med tankere til Baku med henblik på videresending ad Baku-Ceyhan olierørledningen".
    Tyrkiets ledelse har erklæret, at åbningen af KTK-ruten vil føre til en alvorlig forøgelse af antallet af de olietankere, som sejler igennem Bosphorus-strædet. Dette vil efter den tyrkiske regerings opfattelse føre til en alvorlig forværring af miljøsituationen i regionen. Som bekendt kontrollerer Tyrkiet Bosphorus-strædet - udsejlingen af Sortehavet. KTK-konsortiets ledelse har dog meddelt, at alle de tankskibe, som skal sejle igennem Bosphorus-strædet fuldt ud vil leve op til alle miljøkrav.
    De store olieselskaber, der har deltaget i Baku-Ceyhan projektet, kan for tiden næppe mobilisere den store begejstring i forhold til realiseringen af det. BP vil dog ikke afvise at deltage i opførelsen af olierørledningen, om ikke andet så p.g.a. det britiske selskabs ønske om at få nogle af de investerede penge tilbage.

10.01.01. "Spontane" demonstrationer til støtte for Kutjma planlagt i dag

Onsdag planlægger de lokale myndigheder overalt i Ukraine at iværksætte folkelige manifestationer til støtte for Ukraines skandaleramte præsident Kutjma. Uafhængigt af resultaterne af undersøgelsen af det halshuggede lig, som blev fundet udenfor den lille by Tarastja syd for Kyiv i november, vil Kutjma være nødt til at forberede sig på alle mulige spørgsmål. Sådan planlægges de "spontante" manifestationer til fordel for Kutjma rundt om i landet ifølge internetavisen UP:
    Vinnytsa: Ifølge UPs oplysninger er det bl.a. de studerende ved Vinnytsa polytekniske læreanstalt, der bliver sendt ud på gaden. Dekanen på Vinnytsas tekniske universitet har udstedt en ordre om, at samtlige studerende skal møde onsdag kl. 9 ved universitetets bygning nr. 1, for "i samlet flok at bevæge sig hen til mødet til støtte for Kutjma". Ifølge de studerende advarede dekanen om, at dem som ikke kom "ville få alvorlige problemer, og at der ville blive gennemført samtaler med dem". Det antydedes bl.a., at de kunne tænkes at blive indkaldt til hæren. (Studerende bliver i Ukraine fritaget for militærtjeneste, red.).
    Kharkiv: GazetaSNG.ru oplyser ifølge UP om, at organiseringen af aktionen til støtte for Kutjma er et modtræk mod genoptagelsen af aktionen "Ukraine uden Kutjma", hvis deltagere indtil videre dog ikke vil gå i demonstration.
    Det er sammenslutningen "Zlahoda", der officielt står bag sympatiaktionen i Kharkiv, "Zlahoda" ledes af den tidligere premierminister, Valerij Pustovojtenko.
    Møderne arrangeres ved hjælp af den lokale statsadministration, som kontrolleres af den Kutjma-udnævnte guvernør. Ansatte i skoler, børnehaver, sygehuse og andre offentlige institutioner bliver ganske enkelt beordret til at møde op. De studerende på management-fakultetet ved Kharkivs akademi for byøkonomi fik besked på, at kun dem, som deltager i mødet, ville blive overført til næste semester.
    Sumy: Fra Sumy har UP modtaget et brev fra de ansatte på virksomheden "Sumsky Nasosenergomash" med titlen "SOS!". Her er, hvad der står i brevet:
    "Aktionen ukrainere for Kutjma
Måske har mange hørt om korruptionen og kriminaliteten i det hårdt plagede Ukraine, men det er kun Ukraines borgere, som kender noget til, i hvilket grad disse negative fænomener blomstrer i vores land. De ved det og de tier stille med det.
    De er tavse p.g.a. frygten for at miste deres arbejde (dem som har et) og i visse tilfælde livet.
Verdensopinionen mener, at den ved hvad der foregår, og hvad der sker omkring den forsvundne jouranlist Gongadze. Den tager fejl. I ved kun det, som I får lov til at vide.
    Onsdag kl. 10 (Kyiv-tid) finder der en manifestation sted i byen Sumy i nærheden af Frunze-fabrikken, der har det modsatte formål end den i Kyiv (Ukraine uden Kutjma).
    Medarbejderne på vores virksomhed er endnu engang stødt på grove overtrædelser af menneskerettighederne. Efter ledelsen pression repræsenteret ved direktør Sotnik N.I og under trusler om at miste arbejdet har de ansatte fået pålagt, at de skal komme til en manifestation til støtte for Kutjma. Hvor er demokratiet, den højt estimerede retsstat og forfatningen? Hvor længe vil denne vilkårlighed fortsætte?...
    Skal vores børn virkelig vokse op i den samme frygt som vores bedsteforældre? Vi ønsker ikke at være en flok får, som bare følger hyrdens fløjte!!!"
    Fabrikken "VAT Sumsky Nasosenergomash" er en af de største producenter af pumper i det tidligere Sovjetunionen med omkring 3.000 ansatte. Virksomheden er en af de tre store virksomheder i Sumy, som de senere år har været i stand til at holde skinnet på næsen. Udover den gælder det fabrikkerne "VAT NIIO" og im. Frunze.
    Lutsk: Skoleinspektør på skole nr. 26 Hnatjuk meddelte lærerne, at han havde modtaget en ordre "ovenfra" om at beordre lærerne til at møde onsdag kl. 10 om morgenen til et møde til støtte for Kutjma! Dem, som ikke dukkede op "ville få problemer". Hele skolen gik herefter glad i gang med at male bannere, hvorpå der stod "Kutjma er uskyldig" og fryde sig over, at de får fri i morgen, hedder det fra Lutsk.
    Dnipropetrovsk: Flertallet af "kutjmisterne" kommer - ikke overraskende - fra præsidentens gamle fabrik "Juzhmash" (Pivdenmash på ukrainsk) og konstruktionsbureauet KB Pivdenne. Ledelsen har pålagt, at hver afdeling på KB Pivdenne sender mindst 10 deltagere til mødet.
    Kherson: I denne by har alle de ældre damer, som har udfyldt en ansøgning om at få huslejetilskud, fået læst og påskrevet om nødvendigheden om at komme til den centrale plads på onsdag og være der i nogle timer. Til gengæld herfor blev de lovet støtte til at udfylde ansøgningerne, samt et par Hryvna'er.
    I Uzhhorod på grænsen til Ungarn er de studerende ved byens universitet blevet pålagt at møde op onsdag på pladsen ved dramateatret. De fik at vide, at dem som ikke dukkede op, ville få problemer med det videre uddannelsesforløb. Selvom det stod klart, at "problemerne" blev nævnt blot for at det skulle virke sandfærdigt. Sagen er den, at man i Uzhorod ikke engang bliver smidt ud p.g.a. manglende fremmøde til eksamen - eftersom der officielt er betaling for uddannelsen.
    I Luhansk nær grænsen til Rusland er der blevet udkommanderet 20.000 personer til manifestationen til fordel for Kutjma. Ifølge UPs kilder er en plakat fra det sidste præsidentvalg blevet hængt op på byens centrale plads, hvorpå der står: "Ukraines præsident og Luhansk: Sammen vil vi sejre!"
    Demonstrationen af folkets og Kutjmas enhed skal også finde sted i den politisk passive Ternopil-region. Onsdag er der planlagt en manifestation i Ternopil by, hvor hver eneste skole skal komme med 20 lærere. En "mundtlig ordre" fra Ternopils bystyres afdeling for uddannelse blev i går givet til samtlige skoleinspektører i byen, oplyser nyhedsbureauet UNIAN.
    I Odessa skal der efter planen både finde et "pro" og et "anti" Kutjma møde sted. Anti-Kutjma mødet var planlagt til tirsdag, men blev flyttet til onsdag som modvægt til pro-Kutjma mødet.
    Selve præsident Kutjma skal på onsdag være til stede ved åbningen af en ny højovn på en metalvirksomhed i byen Kryvyj Rih i sin egen Dnipropetrovsk-region.

10.01.01. Rigsadvokaturen forsøger at lukke munden på retsmediciner

Ukraines rigsadvokatur har gjort alt, hvad der står i dens magt for at forhindre, at retsmediciner Ihor Vorotyntsev, som var den første til at undersøge den afdøde journalists Georgij Gongadzes halshuggede lig i starten af november, mødte op i Verkhovna Rada på forespørgsel af det særlige ad hoc udvalg, som undersøger Gongadzes forsvinden. Mødet fandt sted i går, den 9. januar.
    Ifølge UPs oplysninger blev Vorotyntsev "på ikke påtrængende vis" rådet til at blive indlagt og pleje sine "dårlige nerver", så man kunne få en officielt begrundelse for, at han ikke kunne komme til det møde i parlamentsudvalget, som var blevet forkyndt for ham på behørig vis. Den 4. januar blev retsmedicineren indlagt på det lokale Tarastja-sygehus' neurologiske afdeling.
    Efter at have modtaget oplysningen om denne udvikling i sagen, tog medlemmer af undersøgelsesudvalget, Viktor Shyshkin og Serhij Holovatyj, ud til sygehuset i Tarastja, hvor de i nærvær af retsmediciner Vorotyntsevs advokat optog retsmedicinerens vidnesudsagn, hvori denne bekræftede, at der var blevet udøvet pression mod ham. Samtalen fandt sted på sygehuset.
    De folkedeputerede henleder opmærksomheden på, at rigsadvokaturen "på et tvivlsomt juridisk grundlag" har degraderet Vorotyntsev fra at være ekspert til blot at være vidne, gentagne gange har afhørt ham i Kyiv, har fået ham til at skrive under på en erklæring om, at han ikke ville videregive de informationer som han havde, og automatisk har udelukket ham fra listen over de eksperter, som har undersøgt liget.
    Ifølge de folkedeputerede har ordensmyndighederne i strid med et vidnes rettigheder og lovgivningen i øvrigt ransaget Vorotyntsevs arbejdsplads og bopæl og konfiskeret ejendele, samtlige materialer og dokumenter, som vedrører undersøgelser af liget.
    Disse handlinger fra rigsadvokaturens side sker ifølge de deputerede "for at få en ubegrundet udsættelse af ekspertisen og for at forhindre en åbenhed og objektivitet i resultaterne af ekspertisen af liget"
    Rigsadvokaturen er af en eller anden grund meget bange for, at den information, som retsmedicineren fra Tarastja er i besiddelse af, skal blive bragt videre til de deputerede og den brede offentlighed, og har derfor forsøgt at udslette de data, som Vorotyntsev er i besiddelse af.

11.01.01. Rigsadvokat: 99,6% sikkert, at liget fra Tarastja er Gongadzes

Det, som Dansk-Ukrainsk Selskab gennem længere tid har hævdet, blev i går i realiteten bekræftet af Ukraines rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko fra parlamentets talerstol. Han indrømmede, at de retsmedicinske eksperter har konkluderet, at det halshuggede lig, som blev fundet i Tarastja i november, med 99,6% (Dansk-Ukrainsk Selskab siger 99,9%, red.) sikkerhed tilhører den myrdede journalist Georgij Gongadze, oplyser internetavisen UP. Men efterfølgende kom rigsadvokaten med sin egen "meget vigtige" bemærkning: "Nøjagtigheden af den her omtalte sandsynlighed kan oversættes til, at der gennemsnitligt vil være 4 ud af 1000 tilfældigt udvalgte kvinder, hvis molekulært-genetiske karakteristika indenfor rammerne af de anvendte individualiserede systemer formelt kan betragtes som mulige mødre til den ukendte person, hvis DNA blev gjort til genstand for undersøgelsen". Det er værd at tilføje, oplyser UP, at dette citat var et af de nemmere for en lægmand at forstå. Hele den del af Potebenjko tale, som drejede sig om DNA-analysen af Gongadze, indeholdt en overordentlig mængde af specielle termer.
    Rigsadvokaten fortalte endvidere om andre undersøgelser. Ifølge konklusioner fra det retsmedicinske bureau under det ukrainske sundhedsministerium svarer liget fundet i Tarastja til en person af hankøn, 30 til 39 år gammel og mellem 177 og 184 cm høj. Der forekommer granatsplinter i højre overarm og højre håndled, som typisk ville hidrøre fra en eksplosionsskade, der har fundet sted mens den undersøgte var i live, hvor han er blevet ramt af metalstumper. Desuden er der på venstre lillefingernegls ledstykke set fra håndfladen afsløret et gammelt brud, som skyldes splinten fra en sprængladning, der siden er blevet udtaget.
    Ifølge rigsadvokaten giver ekspertiserne mulighed for at antage, at forrådnelsesprocesserne havde været i gang i 2 til 3 måneder, mens der var gået 1,5 måned fra Gongadzes forsvinden til liget blev fundet.
    Rigsadvokaten citerede hustruen Myroslava Gongadzes vidnesbryd, hvor hun i realiteten genkendte liget som værende hendes mands.
    Men alt dette var ikke nok til at overbevise Potebenjko om, at liget tilhører Georgij Gongadze, skriver UP i sin kommentar. Han mindede endnu engang om, at efterforskningen har "kategoriske vidnesbyrd" om, at Gongadze er i live. Han erklærede, at disse vidnesbyrd "endnu ikke er blevet dementeret af nogen". Potebenjko fortalte endnu engang historien om, at Georgij i september var blevet set i "en af de faciliteter, som Gongadze yndede at komme i". (Ifølge UP drejer det sig om baren "U Eryka", hvor han tilsyneladende blev set (den 17. september - dagen efter han forsvandt, red.), hvorom vice-indenrigsminister Mykola Dzhyha har berettet på sine pressekonferencer). Desuden mindede Potebenjko om andre vidner, som angiveligt skulle have set Georgij i Lviv i september og december 2000. Disse informationer blev heller ikke en nyhed for nogen, eftersom de aviser, som støtter præsidenten, meget aktivt offentliggjorde dem under decembers "båndskandale".

11.01.01. Nyt interview med Melnitjenko i Radio Liberty

11.01.01. Rigsadvokaten presset under pressekonference

"Hvis nogle tror, at jeg gerne vil...At vi arbejder for nogle...Vi arbejder for at, jeg gerne vil afsløre en forbrydelse. Og først efter at resultaterne af forbrydelsens afsløring er kendt, så vil det fremgå...Og det, som fremgår...".
    Vrøvl magen til dette, skriver internetavisen UP, prægede Mykhajlo Potebenjko, som i kraft af et underligt sammentræf af omstændigheder er landets rigsadvokat, under hele den pressekonference, som han holdt i Kyiv i går. Men hvad nytter det at tale om Potebenjko, når ikke engang landets præsident kan sætte to ord sammen?
    I løbet af praktisk talt hele pressekonferencen kom rigsadvokaten med forvirrende meldinger om, hvad han ville. Det ene øjeblik var han "mest af alt interesseret i, at Georgij var i live", det andet øjeblik sagde han, at "Gud forbyde, at Gongadze viser sig at være i live".
    Det, journalisterne trods alt kunne hitte rede i, (eftersom det ikke er noget, man kan få ordret bekræftet) var at rigsadvokaturen trods alt er tilbøjelig til at mene, at det lig, som blev fundet i Tarastja er identisk med Georgij Gongadze. Men, sagde rigsadvokaten "hvis Gongadze kommer og siger: jeg er i live, kan I da ikke se, hvilket ansvar, der så kommer til at hvile på mig?". Så vidt det lykkedes journalisterne at forstå, så vil rigsadvokaturen anse Georgij for at være i live, så længe den får meddelser om, at han er blevet set i live enten hist og her. Sideløbende vil man efterforske mordet på et hovedløst lig, skriver UP.
    Potebenjko besluttede sig for at fritage samtlige rets-og ordensudøvende myndigheder, samt retsmedicinen, idet han erklærede, at ingen fra disse myndigheder på noget som helst tidspunkt har sagt, at det lig, som blev fundet, 100% sikkert ikke var Gongadzes. UP mener dog at være i besiddelse af dokumentation for, at Potebenjko også lyver på dette punkt.
    Før det bliver fastslået, at et mord har fundet sted på Georgij Gongadze, og så længe folk har på fornemmelsen, at de har set Gongadze et eller andet sted, vil rigsadvokaturen "tage sine forholdsregler med henblik på at beskytte liget". Men man vil efter alt at dømme ikke aflevere det "for at undgå, at det havner i de forkerte hænder".
    Samtidigt forsikrede Potebenjko journalisterne om, at han blev oprørt over, at "de ikke har planer om at lade liget tørre ud i lighuset", og ligeså snart det bliver afklaret, at Georgij er omkommet, vil hans mor og hustru få en status af skadelidte.
    Potebenjko udviste ikke det mindste tegn på bekymring over, at Gongadzes moder har tænkt sig at sagsøge ham.
    I fuld overensstemmelse med den ukrainske anklagemyndigheds stil stillede Potebenjko sig kategorisk på præsidentens side. Han tror på præsidentens ord, men tror ikke på den ukendte major Melnitjenko. Når selveste præsidenten siger, at han ikke står bag Gongadzes forsvinden, hvordan kan man så tvivle på det? Derimod er det af majoren fremlagte bånd, uanset at de officielle ukrainske eksperter har konkluderet, at "det er umuligt at fastslå dens autenticitet", af rigsadvokaten "uden tvivl" blevet betegnet som "et falsum, en forfalskning og løgn". "I dag er det bevist af videnskaben og prøver, at alle disse bånd er forfalskede", - sagde han. Hermed er sagen lukket.
    Men den er ikke lukket for alle. Båndet vil nemlig blive undersøgt i udlandet. Mindst to internationale institutioner er allerede parat til at gennemføre en uafhængig undersøgelse af Moroz' bånd, skriver UP.

11.01.01. Kutjma indrømmer, at det DNA-undersøgte lig er Gongadze

Efter et kort besøg i Jugoslavien, hvor han nåede at udtale sig både til fordel for Jugoslaviens territoriale integritet (d.v.s. både Montenegro og Kosovo skal forblive i Jugoslavien, red.) og imod en videre anvendelse af uranberiget ammunition, tog Ukraines præsident Kutjma fra det politisk betændte Kyiv til sin egen region - Dnipropetrovsk.
    Her erklærede Kutjma, at ifølge den information, som han var i besiddelse af, har DNA- analyserne bekræftet, at det lig, som blev fundet i Tarastja-distriktet i Kyiv-regionen, tilhører journalisten Georgij Gongadze. Adspurgt af journalisterne under besøget i Kryvyj Rih i går oplyste præsidenten, at han om morgenen var blevet informeret om, at DNA-analysen har bekræftet med 99,6% sikkerhed, at det er Gongadze.
    Ifølge Kutjma blev DNA-analysen gennemført i Rusland, eftersom der i Ukraine ikke findes den slags muligheder. Præsidenten erklærede, at han ikke ved noget om, hvordan det går rigsadvokaten under dennes beretning om resultaterne af Gongadze-sagens efterforskning i Verkhovna Rada: "Jeg ved, at han skulle offentliggøre alle resultaterne af undersøgelsen, såvel de hjemlige som de udenlandske".
    Herom i de andre artikler.

12.01.01. Krim-borgere gennet sammen til støtte for Kutjma

Omkring 6.000 lærere, læger, statsansatte, studerende og andre indbyggere fra 11 distrikter på Krim-halvøen blev i onsdags kørt i busser ind til den autonome republiks hovedstad, Simferopol, hvor de skulle stå i silende regn "til støtte for præsidentens forfatningsmæssige orden", skriver journalist Lilia Budzhuruva i UP. Selve mødet varede ikke særlig længe - højst en 40 minutter - hvorefter de fleste deltagere benyttede lejligheden til at styrte ned til et marked, der ligger lige i nærheden, for at forsyne sig med de relativt billige produkter der.
    Politiet havde afspærret al trafik gennem den centrale Lenin-plads, hvilket kun gjorde det nemmere for "demonstranterne" at sive ned til markedet. Alligevel var man generelt utilfredse, skriver Krim-journalisten. Damer med våde og ødelagte paraplyer fortalte højlydt, at de ikke glæder sig over "demokratiets fest". For det første, var onsdagen den første regnfulde dag i længere tid, for det andet havde de ikke nok penge til indkøb, for det tredje var det for dem ikke bare en gratis tur til hovedstaden. De var bekymrede for, om de nu kunne nå frem til markedet og samtidigt undgå at blive registreret som fraværende, når chefen begyndte at råbe deres navne op. Så man kan roligt tale om respekten for borgernes forfatningssikrede ret til forsamlingsfrihed.
    Ideen var ellers meget optimistisk: Folkemasserne kommer lige pludseligt i tanker om, at de jo har en folkevalgt præsident, som de for alt i verden må forsvare og beskytte, og helt spontant vælter folk pludseligt ud på gaderne, hvor der helt tilfældigt står en altruistisk bus og endda en politibil med sirenen tændt, og som er parat til gratis at transportere og ekskortere folket til hovedstaden, så den folkelige vrede kan få sit afløb der. Då "sindsyge" folkevalgte politikere i parlamentet skal ikke tro, at de bare kan skalte og valte med forfatningen og deres ansvar efter samme. Medarbejdere fra Simferopols klinik nr. 2, fabrikken "Foton", sammenslutningerne "Krimgas" og "Krimteplokomunenergo", studerende og medarbejdere ved Krims lægevidenskabelige universitet, Krims skattevæsen, studerende ved Tavrias økologiske instituts politologiske fakultet m.v. blev alle sendt afsted for at støtte præsident Kutjma.
    Ifølge Lilia Budzhurova har såvel det kommunistiske parlament som regeringen på Krim i øjeblikket brug for al den positive opmærksomhed fra præsident Kutjmas side, som de kan opnå, idet deres evige indbyrdes kamp fortsætter ufortrødent. Derfor så man, at såvel Krims premierminister Kunitsin som hans modstander, parlamentets vice-formand kommunisten Kornilov, stod side om side ved Det ukrainske Teater i Simferopol.
    De kunne nok ikke helt undgå at bemærke folks utilfredshed med at være blevet stuvet sammen på pladsen. De kunne næppe høre råbene "Ned med Kutjma!" fra en gruppe studerende, der havde fået aflyst deres eksamen. Men de var til gengæld vidner til, hvordan en gruppe lokale organisatorer forsøgte at fange de borgere, der forsøgte at "sive" fra mødet. De kunne høre, at mængden kun en enkelt gang kunne få sig selv til at udråbe et taktfast "Hurra!"; nemlig da det fra teaterbalkonen blev meddelt, at mødet var slut. For slet ikke at tale om den totale apati, som "forfatningsordenens beskyttere" udviste overfor nationalsangen. Faktisk forlod de 6.000 deltagere pladsen, inden blæseorkesteret nåede at blive færdigt.
    Mødedeltagerne havde formentlig ikke nogen anelse om, at de inden mødets afslutning havde vedtaget en resolution, som bl.a. fordømte "de destruktive politiske kræfter" og "Lazarenkos støtter". Desuden opfordrede resolutionen Ukraines Verkhovna Rada til at opløse sig selv. Dertil kommer, at de retshåndhævende-og ordensudøvende myndigheder blev opfordret til at "være parat til at forsvare Ukraines forfatningsmæssige orden og Ukraines statslige uafhængighed".
    Hvis et dokument med en tilsvarende ordlyd var kommet i hænde på nervøst anlagt borger, som ikke går til møder, kunne denne ifølge Krim-journalisten Budzhurova godt have konkluderet, at der i landet, som var blevet angrebet af en troløs besættelsesmagt, var indledt en borgerkrig, og at det nu var op til ham at indskrive sig som frivillig i borgerværnet.

12.01.01. Europarådet lover at undersøge sagen til bunds

Europarådet har lovet at hjælpe med at gennemføre en uafhængig ekspertise af de lydbånd, som angiveligt er optagelser af præsident Leonid Kutjmas diverse samtaler i årene 1999-2000. "Og hvis det viser sig, at båndene er autentiske, så får vi et Watergate i Ukraine", - mener Ukraine-rapporteur for Europarådets parlamentariske forslamling, Hanne Severinsen, ifølge internetavisen UP.
    Medlemmerne af PACE's monitoring komite, der i disse dage er i Ukraine, har lovet at ville sørge for en ekspertise som svar på Lavrynovytj-udvalgets henvendelse. Europarådet har til hensigt at finde en institution, som vil kunne gennemføre en undersøgelse, men vel at mærke af den originale båndoptagelse, meddeler Interfaks-Ukrajina fra det møde, som PACE's delegation har holdt med ukrainske journalister i Verkhovna Rada.
    Lavrynovytj-udvalgets sekretær, Serhij Holovatyj, har ifølge de ukrainske nyhedsbureauer meddelt, at han har tænkt sig at forlade Ukraine i den nærmeste fremtid. "Jeg kan ikke mere leve i dette land, min tålmodighed er opbrugt", - erklærede Holovatyj. Som det fremgår af Holovatyjs ordvalg, er det presset mod efterforskningen samt manglen på en objektiv belysning af skandalen i massemedierne, der blev den sidste dråbe. Hvis han gør alvor af sin trussel, så bliver han den første politiske emigrant i det uafhængige Ukraines historie.
    Til UP siger Holovatyj, at han blot ikke vil udelukke emigration, hvis den nuværende "for et normalt menneske uudholdelige" situation fortsætter.
    Fru Severinsen, som indgår i den PACE-delegationen, der er i Ukraine for at se på situationen omkring pressefriheden, siger, at Europarådet er bekymret over den situation, som er opstået omkring Gongadze-sagen, samt problemerne med ytringsfriheden i Ukraine. Efterforskningen af sagen omkring den forsvundne journalist Georgij Gongadze har taget "unaturlig lang tid", mener hun. Og problemet med ytringsfriheden er i det hele taget et hovedproblem i Ukraine.
    Ifølge Severinsen vil PACEs monitoring komite udarbejde en rapport til Ministerrådet under Europarådet og PACE på baggrund af besøget i Ukraine. Delegationen lover desuden, at den "vil holde øje med sagen" i hvertfald frem til sommer. Men selve den kendsgerning, at Gongadze-sagen er blevet drøftet i massemedierne anser Severinsen for at være en positiv impuls, som giver "håb om en bedre fremtid".

12.01.01. Taras Tjornovil bekræfter Melnitjenkos vidnesbyrd

Folkedeputeret Taras Tjornovil, søn af den karismatiske - nu afdøde - nationalistleder Vjatjeslav Tjornovil, bekræftede i går i Verkhovna Rada, at major Melnitjenko talte sandt, da han forleden dag i et interview med Radio Liberty sagde, at han var i besiddelse af båndoptagelser af Taras Tjornovils samtale med præsident Kutjma. Tjornovil sagde, at han var parat til at bekræfte samtalens autenticitet, oplyser internetavisen ProUA.com.

12.01.01. Kommunisterne redder rigsadvokaten

Gongadze-sagen får ingen følger for den ukrainske rigsadvokat Mykhajlo Potebenjkos karriere, skriver UP. I det mindste ikke foreløbigt. Han forbliver på posten som rigsadvokat, idet parlamentet ikke alene viste sig ude af stand til at vedtage en mistillidsdagsorden mod ham, men heller ikke kunne vedtage den "bløde" dagsorden, der betegnede hans og advokaturens arbejde som "ikke tilfredsstillende".
    Det sidste forslag, hvor Potebenjkos information omkring efterforskningen af Gongadze-sagen "tages til efterretning", kunne samle 215 stemmer "for" og 2 "imod". Der var 331 deputerede indregistreret på det tidspunkt.
    Resolutionen kunne ikke engang opnå det nødvendige flertal på 226 stemmer efter at de deputerede, hos hvilke "kortene ikke havde virket" ved den første afstemning, havde overtalt salen til at stemme en gang til. Under talerne henviste de deputerede til, at det var absolut nødvendigt at vedtage resolutionen i anledning af rigsadvokatens beretning netop torsdag, oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge UP.
    Det interessante ifølge UP er, at socialisternes forslag forinden om, at deres resolution skulle på til afstemning, fik et flertal på 227 stemmer. Ifølge dette forslag skulle rigsadvokatens beretning vedrørende situationen omkring de retshåndhævende og ordensudøvende myndigheder, der står for efterforskningen, og deres overholdelse af loven, høres til februar.
    Alt i alt var 6 forslag, der vedrørte Potebenjkos fremtid, til afstemning. Ikke et eneste af dem blev vedtaget. Det er værd at hæfte sig ved, at parlamentets største fraktion - kommunisterne - ifølge Interfaks-Ukrajina ikke deltog i afstemningen om de forslag, som drejede sig om at udtrykke en mistillid til Potebenjko. UP havde allerede forleden dag forudset, at kommunisterne har indgået en eller anden studehandel med rigsadvokaten.
    Således er ingen af af lederne af de de retshåndhævende og ordensudøvende myndigheder, som var nævnt i båndskandalen - Potebenjko, bødlen Kravtjenko, Derkatj, Azarov, ja ikke engang toldvæsenets relativt undværlige chef Solovtsov - blevet fyret som følge af skandalen. Som om den slet ikke havde fundet sted.

12.01.01. "Repportere uden grænser" til møde med skattechef Azarov

Ukraines skattechef Mykola Azarov vil gerne være en partner for pressen. Derfor vil Ukraines skattevæsen ifølge ham offentliggøre en oversigt over de medievirksomheder, som skattevæsenet vil aflægge besøg hos i 2001, skriver UP. Det fortalte Azarov under et møde med lederne af ogranisationen "Reportere uden grænser", som i øjeblikket befinder sig i Ukraine for bl.a. at undersøge problemet omkring skattemyndighedernes forfølgelse af uafhængige massemedier.
    Udover de offentliggjorte lister lovede Azarov, at repræsentanter for samfunds- og fagorganisationer kan deltage i kontrollen med, hvorvidt skatteinspektørerne handler i overensstemmelse med lovgivningen under en massemedierelateret konflikt. Ifølge nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina udtrykte "Reportere uden grænser" sig rede til at gøre brug af denne mulighed. Azarov lovede på sin side, at organisationens henvendelser ville blive "nøje overvejet".
    "Det er vanskeligt at overvurdere betydningen af beskyttelsen af folks ret til at udtrykke sig frit i pressen", - sagde Azarov til "Reportere uden grænser". Denne tese er ifølge skattechefen ikke bare deklarativ, men "er også med til at sikre kontrollen med, at massemedierne overholder skatteloven, uafhængigt af indholdet". Men i den internationale journalistorganisations hovedkvarter har man nogle andre data - det er derfor, at de aflagde besøg hos skattechef Azarov.
    Ifølge Azarov har de ukrainske skattemyndigheder i løbet af de to seneste år gennemført 843 kontrolforanstaltninger i massemedievirksomheder. Der er 6030 virksomheder af slagsen registreret i Ukraine. Det svarer til 6% kontrollerede. Af en eller anden grund blev der af de 843 konstateret overtrædelser af skattelovgivningen i 706 tilfælde. Det er klart, skriver UP sarkastisk, lige netop i disse år har smuglere, lyssky magnater og korrupte personer startet en hel masse aviser.
    Parterne nåede frem til en aftale om "vedvarende arbejdsmæssige kontakter i relation til beskyttelsen af ytringsfriheden".
    Skattechef Azarov er i øvrigt en af dem, som major Melnitjenko nævner som en af de vigtigste eksekutorer af præsident Kutjmas politiske repressalier mod uafhængige og kritiske massemedier. Men Azarov afviser beskyldningerne og hævder, at hans 60.000 underordnede vil bevidne, at skattevæsenet kun handler udfra de ædleste hensigter. Det er endda flere personer end det lykkedes styret af stuve sammen i den allerstørste manifestation til fordel for Kutjma forleden - i Kharkiv i det østlige Ukraine på grænsen til Rusland.

12.01.01. Tjornovil siger god for Melnitjenko og er rede til at vidne

"Jeg kan fuldt ud bekræfte, at den samtale med Ukraines præsident, som major Melnitjenko henviste til, har fundet sted", - siger folkedeputeret fra Rukh Taras Tjornovil, der er den første, som har genkendt sin stemme på majorens lydbånd, som denne afspillede i Radio Liberty forleden.
    Tjornovil tilføjede, at majoren også kunne huske visse nuancer i samtalen; nemlig, at den bl.a. drejede sig om foreningen af de to Rukh-partier, samt foreningen af alle højrekræfter i parlamentet, såvel som i resten af samfundet. "Disse aspekter var tilstede i samtalen", - erklærede Tjornovil i sit interviewet med Radio Liberty i går.
    Han tilføjede desuden, at han er "absolut beredt på" at støtte en hvilken som helst ekspertise med indragelsen af båndet og optagelsen af sin stemme. Under Tjornovils tale i Verkhovna Rada erklærede han, at han gerne ville være et officielt vidne i "båndsagen". Ifølge Oleksandr Moroz, som bliver citeret af Interfaks-Ukrajina, har optagelserne fra Kutjmas kabinet stået på igennem 300 timer. D.v.s., at for at afspille og navnlig aflytte samtlige samtaler med Kutjmas deltagelse, må man som minimum bruge 12 døgn.
    Ganske vist sagde socialistlederen noget andet ifølge nyhedsbureauet UNIAN; nemlig, at der skal bruges 200 til 300 timers optagelser for at fastlægge optagelsernes autenticitet, oplyser UP.
    Det er endnu ikke klart, hvad Moroz mente. Men det er ubestridt, at Melnitjenko kun har offentliggjort en del af sine båndoptagelser.

15.01.01. Båndskandalen styrker Jusjenko og Moroz

Gongadze-sagen og båndskandalen har styrket de retskafne og svækket de kriminelle typer i Ukraines politiske elite.
    De to sager har haft en ret så klar effekt på den politiske styrkefordeling i Ukraine, selvom den mest indflydelsesrige politiker i landet fortsat hedder Leonid Kutjma, skriver UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina. De politiske eksperter, som hver eneste måned udfærdiger en politisk top 50 over landets mest indflydelsesrige personer, påpeger dog i deres seneste analyse, at premierminister Viktor Jusjenko hastigt nærmer sig præsidenten.
    Tredjepladsen, som et helt år har været i den nuværende 1.viceformand for Verkhovna Rada, Viktor Medvedtjuks, besiddelse, er i december blevet overtaget af socialistlederen Oleksandr Moroz (op fra 5. pladsen i november). Medvedtjuk blev derfor "kun" landets 4. mest indflydelsesrige politiker i sidste måned.
    Noget overraskende har den nu korruptionssigtede vice-premierminister Julia Tymoshenko indtaget en 5. plads i december. Men det kan hænge sammen med, at rigsadvokaturens sigtelse mod Tymoshenko for en række straffelovsforseelser først blev rejst efter, at politologerne var gået igang med deres vurderinger for december måned.
    Lederen af præsident Kutjmas administration, Volodymyr Lytvyn, er i december gået ned fra en 4. til en 7. plads, og er udover Moroz og Tymoshenko blevet overhalet af formanden for Radaen, Ivan Pljustj.
    Lederne af de retshåndhævende- og ordensudøvende ministerier (SBUs leder Leonid Derkatj, rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko, indenrigsminister Jurij Kravtjenko og skattechef Mykola Azarov) der indtil videre har overlevet båndskandalen, hvor de allesammen ellers figurerer som Kutjmas håndlangere, har ligeledes indtil videre formået at fastholde deres positioner i top 10.
    Et karakteristisk træk ved december-målingen er, at de folkedeputerede, som er mest beskæftiget med og involveret i med båndskandalen, ligeledes har kunnet konstatere en betydelig vækst på den politiske indflydelses barometer. Serhij Holovatyj, som forleden dag truede med at emigrere, og som inden båndskandalen ikke engang var med i top 50 over landets mest indflydelsesrige politikere, "hittede" direkte ind på en 18. plads i december. Også folkedeputeret Oleksandr Lavrynovytj, som er leder af det parlamentariske ad hoc udvalg til undersøgelse af Gongadze-sagen, fortsætter med at bevæge sig op ad det politiske barometer.
    Kommunistlederen Petro Symonenko har styrket sine positioner. Dette hænger ifølge lederen af Kyivs center for politiske studier og konfliktologi Mykhajlo Pohrebynskyj sammen med, at kommunisterne som parlamentets største fraktion påny har overtaget "aktiemajoriteten" under afstemningerne i parlamentet, efter at båndskandalen definitivt har splittet det centrum-højreflertal, som udkrystaliserede sig i Radaen i januar sidste år. Det er ifølge politologen indlysende, at hvis dette flertals stabile arbejde ikke bliver genoptaget, så vil Symonenkos indflydelse fortsætte med at vokse.

15.01.01. Politiske tendenser i et Ukraine efter båndskandalen

Skandalen med major Melnitjenkos båndoptagelser er for længst vokset over i stort politisk spil, hvor man kan vinde uden at spille, og tabe i sidste træk, skriver avisen Den lørdag. Det er klart, at sagen nu ikke længere drejer sig om, hvorvidt samtalerne i præsidentens arbejdsværelse var autentiske og om major Melnitjenkos virkelige rolle, men om en kamp mellem de forskellige magtgrene, eller snarere, mellem bestemte grupper indenfor bestemte magtgrene, og hvad der er nok så væsentligt; om en splittelse indenfor magthaverne - noget som sikkert også har været et midlertidigt mål for dem, som foranstaltede den største politiske skandale i det uafhængige Ukraines historie. Den har bedt Kharkiv-politologen Vadym Karasjov om at svare på spørgsmålet om, båndskandalen er årsagen til den nuværende tilstand i magtapparatet:

"Den politiske krise i slutningen af 2000 er blevet en lakmusprøve på en væsentlig omgruppering af de politiske kræfter og ændringer i de strukturelle konflikter og ubalancer i en ny fase af ukrainsk politik. Det vigtigste konfliktpotentiale, som hidtil lå i parlamentets højre-venstre dimension, er blevet konserveret over i helt eller delvist skjulte konflikter indenfor [centrum-højre] parlamentsfletallet og omdannet til en konflikt og en ubalance mellem det nuværende politiske regimes regeringsplatform og præsidentplatform.
    Det, at konflikten er blevet institutionaliseret som "præsident mod premierminister", fører Ukraine tættere på den model, som alle postkommunistiske samfund i Østeuropa har gennemlevet. Denne model kendetegnes ved tilstedeværelsen af en såkaldt dual legitimitet (eller en dobbelt udøvende magt).
    Den konflikt, som eksisterer indenfor den udøvende magt, gik inden udgangen af 2000 over i et mere åbent stade. Selve premierministeren udviser ingen tegn på konfrontationssøgning. Men alligevel iagttages der en overgang af visse dele af det politiske lederskabs ressourcer fra præsidenten som det politiske regimes hovedinstitut til premierministeren. De ydre skandale-politiske faktorer og begivenheder stimulerer hele tiden den halvvejs skjulte form for omfordeling af magten og nedbrydelsen af den vante ligevægt. Disse former kommer til udtryk som "reformatorernes" kamp mod "oligarkerne", konflikten mellem partierne og "de partiløse magthavere", den retsudøvende- og ordenshåndhævende og offentligt-politiske sektorer indenfor magtapparatet, samt den præsidentielle og den premierministerielle gren af magtens design.
    Nødvendigheden af en institutionel reform og den faktiske start på 2002-valgkampen åbner op for legitimeringen og den offentlige fremtræden af en ny type konflikter, som bliver overført til den partimæssige konkurrence om vælgerne. Her tænker jeg først og fremmest på dannelsen af en regering på basis af et parlamentarisk flertal, som hænger sammen med det forfatningsmæssige flertals legaliseringsproblem. I virkeligheden vil dannelsen af en regering byggende på et parlamentarisk flertal betyde skabelsen af en politisk balance i magtstrukturerne. Hvis man bevæger sig væk fra problemet omkring netop flertallet og dets parlamentariske dimension, så kan en lignende form iagttages som en variant af en form for pakt mellem eliterne; et træk der kendetegner de postkommunistiske transformationer. Eliternes pakt betyder, at eliterne søger efter focus-løsninger, der skal skabe en insitutionel politisk ligevægt og fastlægge et minimum af politisk stabilitet. I denne henseende begynder Ukraine at adskille sig fra Rusland, eftersom vi i Rusland iagttager en variant af en pålagt transformation eller en transformation fra oven; nemlig fra den udøvende magt. Derfor vil dannelsen eller en konstitutionel legitimering af parlamentsflertallet indebære en overgangsmodel efter regler, som allerede blev fastlagt under aftalen om dannelsen af det parlamentariske flertal i begyndelsen af 2000. I dag iagttager vi den anden udgave af denne proces. Selvfølgelig er der mange spørgsmål omkring problemet med en koalitionsregering - en regering der bygger på parlamentsflertallet. Denne problematiks aktualisering vidner om det politiske regimes transformation til i højere grad parlamentarisk logik fremfor en traditionel præsidentiel-parlamentarisk logik, der er kendetegnende for den post-sovjetiske overgansperiode.
    Det andet problem er indledningen på 2002 valgets cyklus og struktureringen af den elektorale konkurrences felt. De forskellige varianter forbundet med den nuværende regerings skæbne og de politiske kræfters udvikling taget i betragtning kan man tale om, at der parallelt med udformningen af det elektorale felt vil ske en reorganisering af det politiske spil og konkurrencen ved valget. For det første vil Jusjenko-faktoren forblive stabil og vil stimulere en reorganisering af de national- demokratiske kræfter og af højreblokken generelt, uanset hvilket af de mulige scenarier der i øvrigt bliver virkeliggjort. I virkeligheden kan man tale om dannelsen af en ny højreblok, eller af en såkaldt panukrainsk blok, ikke alene op til 2002-parlamentsvalget, men også i et længere tidsperspektiv. For det andet vil der finde ændringer sted indenfor de centristiske partiers spektrum. Den nuværende krisesituation har vist, at de centristiske partier i høj grad har spillet en stabiliserende rolle. Dette vil tilskynde til partidannelsesprocessen blandt de såkaldte oligarkiske sammenslutninger. Og muligvis vil dette føre til et øget krav om at finde en leder, der vil være i stand til at stille sig i spidsen for denne del af partierne og deres vælgerkorps ved det næste valg.
    Det væsentligste spændingsmoment op til valget i 2002 bliver relationerne mellem disse to sektorer i det nye politiske landskab. Det er desuden ikke alene konkurrencen om præsidentkandidaten i 2004, men også om forskellige modeller for det politiske regimes udvikling samt for den politiske arv fra 1990-erne og starten af det 21. århundrede, der kommer til at stå mellem "Det ny Højre" og det centristiske partifoster. Således udgør netop det aktuelle centrum-højre flertal [i Verkhovna Rada] den scene, hvorpå inkubationen og fremvæksten af det politiske spektrums nye konfiguration samt den evolutionære ukrainske politiks udviklingstendenser, vil udspille sig.", skriver politologen Vadym Karasjov i Den.

15.01.01. Kutjma forsøger at skræmme Radio Liberty

"Intimideringen af Radio Liberty's medarbejdere får os ikke til at tie om den politiske skandale i Ukraine", - sagde præsidenten for de amerikanske regeringsstøttede radiostationer "Radio Free Europe/Radio Liberty" Thomas Dine forleden dag i Washington, skriver UP.
    Thomas Dine fordømte ifølge Radio Liberty forsøgene på intimidering og trusler mod de to radiostationer fra de ukrainske myndigheders side.
    "De seneste dage har personer, som præsenterede sig som officerer i den ukrainske kontraspionage, henvendt sig til medarbejderne i vores ukrainske afdeling og fremsat trusler om repressioner mod dem, samt dem som genudsender vores programmer i Ukraine, såfremt tonen i belysningen af begivenheden i ukrainsk politik ikke ændrede sig", - erklærede Dine.
    "Mange regeringer i de regioner, hvor vi sender, har i løbet af de seneste 50 år forsøgt at tvinge eller skræmme os til tavshed. Vi har aldrig været bange for det og vil heller ikke være bange for det nu, intet vil forhindre os i at viderebringe præcise og troværdige informationer, som støtter udviklingen af et frit samfund".
    Dine erklærede, at disse forsøg på undertrykkelse især giver anledning til bekymring i lyset af den politiske skandale, som hænger sammen med en ukrainsk journalists død i efteråret og mistankerne om, at præsident Kutjma eller hans medarbejdere på den ene eller den anden må kan have noget med disse begivenheder at gøre.

15.01.01. Myndighederne slår ned på anti-Kutjma protester

Initiativtagerne til protestaktionen "Ukraine uden Kutjma" udkæmper i disse dage en ulige kamp for deres demonstrationsfrihed, skriver UP. I lørdags opstillede deltagerne i den landsdækkende aktion "Ukraine uden Kutjma" således et telt i byen Tjernihiv, som er hovedstaden i præsident Kutjmas fødeegn. Lige inden starten på aktionen modtog politiet i byen en meddelelse om, at der var blevet anbragt en bombe i nærheden af det handelscenter, hvor teltet efter planen skulle opstilles.
    Da de aktionerende ankom til handelscentret, var politiet, brandvæsenet og andre kommunale myndigheder, der angiveligt ledte efter bomben, kommet tilstede. Desuagtet begyndte de aktionerende (repræsentanter for socialstpartiet og den ultranationalistiske organisation UNA-NSO)
at opstille deres telte. I samme øjeblik begyndte politiet af evakuere menneskene fra det tætpakkede handelscentrum og det omkringliggende område.
    Bombeeftersøgningen varede i tre timer uden at det lykkedes myndighederne at finde noget som helst. Teltet, som de aktionerende nåede at opstille, forsvandt imidlertid. Så opstillede de aktionerende et nyt telt. Ved siden af teltet placerede de det blå-gule ukrainske nationalflag, oplyser Interfaks-Ukrajina.
    I Zaporuzja i det syd-østlige Ukraine forsøgte repræsentanter for en række partier, som deltager i aktionen "Ukraine uden Kutjma" at opstille en teltlejr. Under henvisning til byrådsbeslutning, der afslog at give tilladelse hertil, forhindrede politiet de demonstrerende at opstille teltene, oplyser Tv-stationen Novyj Kanal. Det medførte noget, der nærmest lignede en "dansen rundt om juletræet", som fandt sted omkring juletræet på byens centrale plads. Begge parter henviste til forfatningens § 39, som fastlægger den civile protests former og metoder. Da de ikke kunne få lov til at opstille deres telte, satte de demonstrerende - som for det meste var unge studerende - sig på asfalten og bekendtgjorde deres krav.
    I Vinnytsa syd-vest for Kyiv var det domstolen der blandede sig og forbød at opstille en teltlejr i byens centrum med henvisning til, at den forstyrrede transporten og de forbigående, oplyste Tv-stationen 1+1. Fem telte vil dog efter al sandsynlighed alligevel blive opstillet, men på et andet sted - som er det tredje siden aktionens start i Vinnytsa.
    I Dnipropetrovsk nedlagde en lokal ret ifølge nyhedsbureauet UNIAN forbud mod opstillingen af telte tilhørende aktionen "Ukraine uden Kutjma". Politiet holder hele tiden vagt ved det sted, hvor aktionen efter planen skulle finde sted, og busser fyldt med politifolk holder vagt ved byens eksekutivkomite, mens der på pladsen foran den regionale statsadministrations bygning er opstillet gravkøer og lastbiler med sand. Disse tiltag er efter de lokale aktionerendes overbevisning sket for at forhindre manifestationer. Ikke desto mindre ville de aktionerende forsøge at opstille en teltlejr i centrum af Dnipropetrovsk søndag.

Det alvorligste sammenstød mellem myndighederne og de aktionerende fandt sted i Kharkiv natten mellem torsdag og fredag, hvor et halvt hundrede politifolk fra indenrigsministeriets specialenhed "Berkut" ryddede en anti-Kutjma teltlejr i byens centrum. Tre medlmmer af organisationen UNA-UNSO blev anholdt og kørt væk i en ukendt retning - senere viste det sig, at de befandt sig på en politistation. To demonstranter måtte indlægges.
    Ifølge øjnevidner omringede politfolk bevæbnede med gummiknepler kl 23.55 torsdag teltlejren, som bestod af tre telte, opstillet den 11. januar. De skubbede nogle af de aktionerende ud fra teltlejren og fjernede teltlejren og med den et flag tilhørende den regionale afdeling af socialistpartiet og et ukrainsk flag. Derefter pågreb de tre medlemmer af UNA-UNSO og trak dem væk til en park, som befinder sig i nærheden af Svoboda-pladsen.
    Som den socialistiske folkedeputerede Volodymyr Mukhin fortalte til UNIAN, har deltagerne i aktionen berettet, at hårdhændede metoder blev taget i brug overfor dem. Ifølge ham forsøgte en af specialenhedens biler at køre hen over lederen af socialistpartiets regionale afdeling, Andrij Bilohrysjenko. En assistent ved navn Oleksandr Holovash blev hårdt såret ført til sygehuset.
    Politichefen i byen Kharkiv, Konstantin Maslij, udstedte en personlig ordre om at rydde anti-Kutjma teltlejren i Kharkiv, vel at mærke inden, at den lokale ret havde taget stilling til myndighedernes begæring herom. Politichefen betegnede aktionen som "bølleoptøjer".
    Byens borgmester Pylyptjuk havde ellers dagen forinden lovet, at teltlejren ikke ville blive fjernet, "før retten havde taget stilling til sagen". Det skulle rettet have gjort fredag i sidste uge. Fredag blev politichef Maskij adspurgt, hvorfor politiet ikke ventede på rettens beslutning. Han svarede, at antallet af telte var vokset fra et til tre i løbet af torsdagen og kunne vokse yderligere inden fredag, oplyser UP med henvisning til Interfaks-Ukrajina.
    Ifølge politiet blev teltlejren "Ukraine uden Kutjma" fjernet for at sikre aktionsdeltagerne mod eventuelle repressalier fra andre borgeres side. Det sagde lederen af det lokale politis center for kontakten med offentligheden, Ihor Zarzhytskyj, til UNIAN. Efter hans opfattelse handlede politiet i overensstemmelse med loven. Politiet mente åbenbart, at der var overhængende "fare" for, at nogle af de 50.000 borgere, der dagen forinden var blevet gennet sammen i en støtteaktion til fordel for Kutjma midt i Kharkiv, ville tage sagen i egen hånd og straffe de demonstrerende oppositionelle. Ifølge hr. Zarzhytskyj havde aktionen "Ukraine uden Kutjma" ikke statsadministrationens tilladelse til at demonstrere og opstille en teltlejr.
    Den lokale domstol i Dzerzhynskyj-distriktet skulle have trådt sammen i fredags for at tage stilling til et evt. forbud mod teltlejren. Retsmødet blev imidlertid udskudt til på mandag.
    Men det er i øvrigt politiet, der træffer beslutninger af betydning på domstolenes vegne, skriver UP.
    Folkene bag aktionen "Ukraine uden Kutjma" vil forsøge at rejse en sigtelse for overtrædelse af straffeloven mod de personer, som "gav ordre til eller deltog i" overfaldet på Svoboda-pladsen, meddelte deputeret Mukhin i et interview til Interfaks-Ukrajina.