15.12.00. Båndoptagelserne af Kutjma fandt sted gennem et år
15.12.00. Indenrigsministeren kræves afskediget
15.12.00. Kutjma gav ordre til at forfalske præsidentvalg og folkeafstemning
14.12.00. Gongadze-sagen drøftes i Europarådet og EU
14.12.00. Kutjma nægter at afskedige "magtministre"
14.12.00. Politisk skandale på Krim
14.12.00. Sag om folkedeputerets død kræves genoptaget
13.12.00. Kaotisk dag i parlamentet
13.12.00. Der Spiegel om Kutjma-Gongadze sagen
13.12.00. Officeren, som optog Kutjma på bånd, afgiver forklaring
12.12.00. Ukraine modtager EBRD-lån til foråret
12.12.00. Drama omkring båndoptagelser af præsidenten
12.12.00. Rigsadvokat løj i Gongadze-sagen
11.12.00. Wall Street Journal om Kutjma-Gongadze sagen
11.12.00. IMF forlænger Jusjenko-regeringens levetid med et lån
11.12.00. Forfatningsændringer kom ikke med på dagsordenen
08.12.00. Over 15.000 i Odessa-regionen ramt af AIDS
08.12.00. Tjornobyl genopstartes på trods af EBRD-godkendelse
08.12.00. EBRDs direktionsråd godkender atomkraftlån på 250 mill. euro
08.12.00. Radaen ratificerer kreditaftale med EBRD
08.12.00. Klart flertal i Radaen for finansloven-2001
07.12.00. Tjornobyl-værket gik ned af sig selv
07.12.00. Europarådet skal analysere Moroz-båndene
07.12.00. New York Times skriver om Gongadze-sagen
06.12.00. IMF tager stilling til Ukraine-lån den 19. december
06.12.00. Kutjma beklager verdenssamfundets "Tjornobyl-logik"
06.12.00. Spændingen stiger inden Tjornobyl-lukning
06.12.00. Uddrag af de optagede samtaler-3
06.12.00. "Moroz-båndene": kamp mellem Kutjma og Jusjenko?
05.12.00. Radaens formand bekræfter Tjornobyl-lukning
05.12.00. 10 dage til at Tjornobyl-værket bliver lukket ned
05.12.00. Kommunisterne fik tilbudt "Moroz-båndene" først
05.12.00. Nye russiske rygter om Jusjenkos afgang
04.12.00. Medvedtjuk redegør for Moroz-sagen
04.12.00. Uddrag af de optagede samtaler-2
04.12.00. OSCE anmodes om lave en stemmeanalyse
04.12.00. Kutjma giver udenlandske agenter skylden
04.12.00. Langvarige forhandlinger i Minsk
01.12.00. Europaparlamentets Ukraine-gruppe fordømmer
01.12.00. Radaens flertal tvivler på Moroz' afsløring
01.12.00. Moroz tiltalt efter straffeloven
01.12.00. Uddrag af de optagede samtaler-1
 
 

01.12.00. 1. uddrag af de optagede samtaler

Hermed følger et uddrag af de båndoptagelser af præsident Leonid Kutjmas angivelige samtaler med sine underordnede, som dannede grundlag for Oleksandr Moroz' anklager om den ukrainske ledelses delagtighed i bortførelsen af den i september sporløst forsvundne ukrainske journalist Georgij Gongadze. Stenogrammet blev første gang offentliggjort i Internetavisen, Ukrajinska Pravda, forleden.
    Episode 1. Kutjma taler med Lytvyn - lederen af præsidentens administration. Kutjma indleder.
- God dag.
- God dag.
- Du skal komme med ham der på Ukrajinska Pravda" og... så skal vi beslutte, hvad vi skal gøre med ham. Han er gået for vidt.
- Vi har startet en sag.
- Hvad?
- En sag er startet... (utydeligt).
- Godt.
- (utydeligt).
- Jeg har ikke nødvendigvis brug for en sag...Ukrajinska Pravda, det er for langt ude, blja (en variant af "bljad" - et russisk bandeord, red.), de er gået for vidt. Det svin, blja. Georgier, georgier, blin (en anden variant af "bljad", red.), Gongadze eller hvad er det nu han hedder?
- Gongadze
- Han må jo blive finansieret af en eller anden...
- Han samarbejder jo aktivt med ham Moroz, med Grani. I lørdags.....jeg ham med Matvijenko.
- I retten kan der være en folkedeputeret, nogle jurister burde gå til retten.
- De mener til statsadvokaturen, ikke?
- Nej, lad [indenrigsminister] Kravtjenko....(utydeligt)
- (utydeligt)
- Det er simpelthen, blja....der må være en grænse, suka-blja.... Han skal deporteres, bljad, til Georgien og smides ud der na khuj (et russisk bandeord, red.). Kør ham til Georgien, lad tjetjenerne kidnappe ham...

    Episode 2. Kutjma taler med Kravtjenko. Kutjma indleder
- Før jeg glemmer det, der er en vis Gongadze...
- Jeg har vist hørt det efternavn.
- Han er simpelthen et svin, blja, af værste skuffe
- Gongadze. Han figurerer vist allerede et sted hos os...
- Hvad ?
- Han figurerer vist allerede et sted hos os. Vi leder.
- Nu skal du høre, det som han hele tiden skriver i en eller anden Ukrajinska Pravda og fører sig frem på Internettet, forstår du. Hvem mon, der finansierer ham, der må være en eller anden
- (utydeligt)
- Det vigtigste er, at vi skal have ham, som man siger, stoppet på plads. Volodja siger, at tjetjenerne bør kidnappe ham og bortføre ham til Tjetjenien na khuj og bede om løsepenge.
- Vi kan ordne det her...Det er jo seriøse (griner) folk...
- Så kør ham til Georgien og slut.
- Altså, for det første, skal vi give en opgave, eller ikke opgave, vedrørende ham lederen af distriktsafdelingen...ham, husker De ham, som i Tjernihiv-regionen sagde: "Lad præsidenten betale jer".
- Ja-ja.
- Hans stedfortræder er allerede sluppet. Der er rejst en straffesag mod ham. Altså efter § 165, som er administrative overtrædelser, og så 185. Så jeg tror, at han er et eller andet sted. I denne uge vil han
- Ja-ja. Det er i orden.
- Vi skal nok vise, hvad man kan sige til hvem.

Fortsættelse følger.
 

01.12.00. Moroz tiltalt efter straffeloven

Retten i Kyivs centrale Petjersk-distrikt har rejst tiltale mod deputeret og formand for socialistpartiet Oleksandr Moroz for overtrædelse af den ukrainske straffelovs bagvaskelsesbestemmelse. Det meddelte formanden for distriktsretten, Mykola Zamkovenko, i går eftermiddags, skriver UP.
    Retten behandlede torsdag en henvendelse fra hr. Volodymyr Lytvyn, lederen af præsident Leonid Kutjmas administration, foranlediget af Moroz' beskyldninger mod ham for at have medvirket til journalisten Georgij Gongadzes forsvinden (se nærmere omtale i sidste måneds nyheder, red.).
    Med henvisning til Tv-stationen Novyj Kanal oplyser UP, at dommer Zamkovenko har rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens bagvaskelsesbestemmelse. Ifølge Tv-stationen er strafferammen for en overtrædelse af straffelovens § 125 stk. 3 fem års fængsel.
 

01.12.00. Radaens flertal tvivler på Moroz' afsløring

11 folkedeputerede, der repræsenterer 9 af de 11 fraktioner, som udgør dens nuværende parlamentsflertal, krævede i går, at parlamentsformand Ivan Pljustj straks nedsatte et midlertidigt ad hoc udvalg med henblik på at undersøge "Oleksandr Moroz' erklæring angående "de såkaldte "bagmænd" i sagen om journalisten Georgij Gongadzes forsvinden", skriver UP.
    I deres henvendelse til parlamentets formand undgik de 11 underskrivere at nævne navnene på præsident Kutjma, administrationschef Lytvyn og indenrigsminister Kravtjenko, som Moroz beskyldte for at stå bag Gongadzes bortførelse.
    Derudover har de 11 deputerede besluttet at rette henvendelse til Ukraines rigsadvokat, Mykhajlo Potebenjko, med anmodning om at "sikre en detaljeret undersøgelse" af erklæringen og "personligt at støtte ad hoc udvalgets arbejde, som er blevet nedsat i Verkhovna Rada for at opklare alle omstændigheder i denne sag.
    "Eftersom A. Moroz har sagt til journalisterne, at han ville overdrage det båndoptagne materiale, som, han havde modtaget fra SBU-officeren, til den parlamentariske kommission, forlanger vi ligeledes, at han offentliggør navnet på den person, som overgav ham båndene med de påståede optagelser af Ukraines præsidents, V. Lytvyns og indenrigsminister Ju. Kravtjenkos samtaler, som ifølge A. Moroz vidner om, at "Ukraines præsident havde bestilt Gongadzes forsvinden". Idet vi garanterer ham hans personlige sikkerhed foreslår vi desuden, at denne "officer" træder frem på parlamentets talerstol og fremlægger sine "afsløringer". Vi er overbeviste om, at "den sensationelle" erklæring fra socialisternes leder er en åbenlys provokation med henblik på at forøge sin popularitet, hvis virkelige omfang Ukraines folk allerede har demonstreret ved sidste års præsidentvalg.
    Ved at træde frem i et tilsyneladende forsvar for journalisten, har A. Moroz tvunget os alle til at overveje: blev "Gongadze-sagen" ikke skabt kunstigt netop med henblik på at udløse en PR-bombe (for slet ikke at tale om det alvorlige slag mod Ukraines internationale omdømme)?!
    Vi anmoder Dem om personligt at yde bistand og tage del i ad hoc udvalgets arbejde med henblik på at opklare sandheden i denne sag", - citerer Interfaks-Ukrajina "de 11"s appel til landets rigsadvokat, skriver UP.
    Følgende folkedeputerede har underskrevet henvendelsen: præsidentens permanente repræsentant i Verkhovna Rada, Roman Bezsmertnyj (NDP), Igor Sharov (Trudova Ukrajina), Oleksandr Zintjenko (SDPU (o), Vitalij Kononov (De Grønne), Igor Gavrilov (De Grønne), Oleksandr Volkov (Regionernes Genfødsel), Hennadij Udovenko (Narodnyj Rukh), Jurij Kostenko (UNR), Petro Poroshenko (Solidarnist), Viktor Suslov (Jabluko) samt parlamentsflertallets koordinator Oleksandr Karpov fra NDP.
    Ivan Pljustj selv har indtil videre afholdt sig fra at kommentere Moroz' afsløringer. "På den ene side har man jo en optagelse, men på den anden side er der SBUs erklæring om, at sådanne optagelser er umulige at lave. Derfor afholder jeg mig fra at kommentere dette spørgsmål for ikke at skade undersøgelseskommissionens arbejde", - sagde Radaens formand, da han besvarede den norske udenrigsminister Thorbjørn Jaglands spørgsmål.
 

01.12.00. Europaparlamentets Ukraine-gruppe fordømmer

Den internationale journalistorganisation "Journalister uden grænser" og lederen af Europaparlamentets gruppe vedrørende relationerne til Ukraine, Jan Marius Virsma, har fremsat nogle fordømmende erklæringer mod de ukrainske magthavere.
    Jan Marius Virsma, et medlem af Europaparlamentet, der som sagt er formand for Europaparlamentets Ukraine-gruppe, insisterer på "gennemførelsen af en udtømmende og uafhængig undersøgelse af journalist Gongadzes bortførelse og mulige død", oplyser UP.
    Disse udtalelser bliver fremsat i et brev til formanden for Ukraines parlament, Ivan Pljustj. Brevet er blevet udfærdiget efter offentliggørelsen af det som hævdes at være autentiske båndoptagelser af præsident Leonid Kutjmas samtaler og hvor der bl.a. bliver talt om, at Gongadze bør kidnappes.
    "Hvis det er rigtigt, så er denne information endnu mere chokerende end den kendte Watergate-affære", - hedder det i brev til Verkhovna Rada. - "Den ukrainske ledelses mulige medvirken til den ukrainske journalists forsvinden og andre voldelige overbreb mod ytringsfriheden i Ukraine er under al kritik. Den slags handlinger kan udgøre en alvorlig trussel mod relationerne mellem Den europæiske Union og Ukraine", - hedder det i europarlamentarikerens brev, som bliver citeret af Interfaks-Ukrajina.
    Virsma insisterer desuden på, at "der ikke må gribes til forholdsregler mod de personer, som har offentliggjort denne information".
    Den internationale organisation "Journalister uden grænser" har sendt et brev til præsident Kutjma, hvori de udtrykker bekymring over forløbet af efterforskningen af sagen om journalisten Gongadzes forsvinden. "Nu pålægger der Dem et ansvar for, at denne frygtelige hændelse bliver belyst", - skriver organisationens generalsekretær, Robert Menar. Brevet blev sendt til Kutjma efter fundet af et hovedløst lig udenfor byen Terestja syd for Kyiv i starten af november. Det hedder bl.a. i brevet, at "inden han forsvandt, havde Georgij Gongadze igennem nogle uger været udsat for pres fra ordensmyndighedernes side".
    "Journalister uden grænser" har desuden meddelt, at også andre ukrainske journalister modtager trusler fra magthavernes side. Det gælder Oleg Jeltsov, chefredaktøren for avisen Svoboda Oleg Ljashko og chefredaktøren for tidsskriftet Rakurs Mykola Severina. Det hedder i brevet, at "denne voldelige praksis overfor journalisterne i Ukraine er uforenelig med Ukraines bestræbelser på at blive en del af verdenssamfundet og det europæiske fællesskab", skriver UP.
 

04.12.00. Langvarige forhandlinger i Minsk

Forhandlingerne mellem Ukraines og Ruslands præsidenter, Kutjma og Putin, som fandt sted i forbindelse med SNG-topmødet i Minsk, varede i fem timer og sluttede natten til fredag, skriver internetavisen ProUA. Ifølge den russiske premierminister M. Kasjanov lykkedes det parterne at nå frem til en aftale om reguleringen af spørgsmålet om Ukraines gæld overfor Rusland for de russiske naturgasleverancer.
    Med henvisning til avisen RBK oplyser ProUA, at Rusland nu vil give Ukraine ti års henstand i forhold til at betale gælden til markedets mindste rente. Efter omlægningen pålægger gælden Ukraines økonomiske objekter som det hedder, men dens tilbagebetaling garanteres af den ukrainske regering. Ukraine går med til, at Rusland kan bruge en del af gældsafdraget i forbindelse med privatiseringen af ukrainsk statsejendom, herunder gasnettet. Rusland vil fortsat levere gas til Ukraine i det nødvendige omfang, hvilket efter de foreløbige aftaler udgør omkring 80 mia. kubikmeter gas om året. Omfanget af Ukraines gæld for den allerede leverede gas vil blive nærmere aftalt ved kommende forhandlinger.
    Man kan antage, at aftalerne i Minsk blev den første følge af skandalen omkring journalisten Gongadzes forsvinden og de berømte båndoptagelser, vurderer ProUA. Ukraine, der i så lang tid har modsat sig salget af sin gasrørledning, har efter avisens mening fuldstændigt opgivet sine positioner. Nu er russerne fritaget for at skulle grave flere milliarder $ ned i de hviderussiske sumpe, mens ukrainerne nok bedre kan forstå, hvad Leonid Kutjma mente, da han i Istambul talte om et forræderi mod de nationale interesser.
    Ifølge UP opnåede Ukraine dog den meget vigtige indrømmelse, at den ukrainske gæld vil blive betragtet som en gæld hos virksomhederne, altså ikke statens gæld. Til gengæld skal staten garantere, at gælden bliver indfriet. Og det plejer at være ensbetydende med, at staten alligevel kommer til at hænge på den.
    I 2001 vil Ukraines gaforsyning bestå af 18 mia. kubikmeter gas udvundet i Ukraine, 30 mia. kubikmeter turkmensk gas, som Rusland i Minsk endnu engang lovede at slippe igennem sit territorium uden forhindringer, og 30 mia. kubikmeter gas fra det russiske selskab Gazprom. Den sidstnævnte gas bliver leveret som betaling for transitten af russisk gas til Europa via det ukrainske gasrørsystem. Erfaringen viser imidlertid, at de smukke aftaler kun er levedygtige i årets første måneder, påpeger UP.
    Ukraines premierminister V. Jusjenko sagde, at de mekanismer, som blev vedtaget under møderne i Minsk, umuliggjorde tyveri af gas. Et led i det bliver en teknisk kredit til Ukraine strækkende sig over to måneder på 1 mia. kubikmeter gas om måneden. Hvis ikke Kyiv har tilbagebetalt den kredit i løbet af to måneder, overtager den ukrainske stat gældsforpligtelsen. Ifølge Jusjenko er der også blevet etableret en række andre skemaer, som vil udløse hårde straffe for tyveri af gas.
    Den russiske premierminister Kasjanov bekræftede, at Ukraine ikke har stjålet gas siden 1. maj 2000. Den russiske avis Vedomosti skriver imidlertid, at Ukraine i november har genoptaget den ulovlige aftapning af russisk transitgas.
    Minsk-forhandlingerne løste dog ikke de to grundliggende problemer i forholdet mellem Ukraine og Rusland; nemlig dels størrelsen af den ukrainske gæld, dels spørgsmålet om russisk privatisering af statslig ukrainsk ejendom som led i afdraget på Ukraines gæld, herunder gasrørledningen. Selvom der fredag morgen var tegn på, at en sådan aftale var opnået, så udelukkede 1. vicepremierminister Jurij Jekhanurov ved ankomsten til Kyiv senere på dagen denne mulighed, skriver UP.
    Alt i alt må man sige, at det evige gasproblem mellem de to lande fortsat eksisterer uden tegn på nogen løsning. Der står ganske enkelt for meget på spil for Ukraine og faren for at blive endnu mere afhængig af Rusland er for overhængende.
 

04.12.00. Kutjma giver udenlandske agenter skylden

Ukraines præsident Leonid Kutjma afviste i fredags samtlige anklager mod sin person for at have været involveret i journalisten Georgij Gongadzes forsvinden og erklærede, at "fremmede efterretningstjenester" var involveret i denne skandale, skriver UP.
    Spørgsmålet om den georgisk-fødte Gongadze opstod i forbindelse med Kutjmas møde med sin georgiske kollega Eduard Shevarnadze under SNG-topmødet i Minsk. "Det er en provokation, muligvis med deltagelse af fremmede efterretningstjenester. Hvilke efterretningstjenester, det skal vi finde ud af", - sagde Kutjma. Shevarnadze tilføjede: "eller gætte sig til". De kom dog ikke nærmere ind på, hvad de mente.
    "Som min kammerat sagde (Kutjma havde sin administrationschef Volodymyr Lytvyn i tankerne): "Vi har haft mere vanskelige tider, men ikke mere nedrige", - citeres Ukraines leder af nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina ifølge UP.
    Alt i alt vurderer Kutjma Oleksandr Moroz' erklæring om hans delagtighed i Gongadzes forsvinden som en provokation rettet mod ham. Den omstændighed, at han ikke sagde noget om, hvorvidt disse samtaler mellem ham og Kravtjenko virkeligt fandt sted, lede os hen til den logiske slutning, at "Moroz-båndet" er ægte, konkluderer UP.
    Ukraines parlament har i mellemtiden allerede vedtaget, at optage spørgsmålet om et særligt møde i Verkhovna Rada omkring undersøgelsen af journalist Gongadzes forsvinden på denne uges forretningsorden. De folkedeputerede ønsker at indbyde præsidenten, indenrigsministeren og rigsadvokaten samt lederen af landets sikkerhedstjeneste til mødet.
 

04.12.00. OSCE anmodes om lave en stemmeanalyse

Identiteten af det hovedløse lig, som blev fundet i en skov 120 km syd for Kyiv, og som journalisten Gongadzes kollega frygter er identisk med ham, er endnu ikke blevet fastslået, selvom de ukrainske myndigheder har udvist stor nidkærhed med at få det fjernet fra det lokale lighus i Tarastji, hvor en lokal retsmediciner "ved en fejltagelse og under pres" var kommet til at udstede en dødsattest lydende på Georgij Gongadzes navn. Såvel retsmedicinerne som anklagemyndigheden er tavs i sagen, hvilket selvsagt undrer Gongadzes kollega på den populære internetavis UP.
    Kollegerne undrer sig f.eks. over, hvorfor ingen indtil nu har rettet henvendelse til Gongadzes moder med henblik på at optage prøve til en DNA-analyse af liget. Anklagemyndigheden bliver ved med at sige, at "man vil gøre alt for at gennemføre en objektiv efterforskning".
    Ingen har set noget til de personlige ting, som blev fundet på liget. Statsadvokaturen hævder, at disse personlige udsmykninger er blevet sendt til nærmere undersægelse, og at en identifikation endnu ikke er mulig, så længe undersøgelsen står på. Den 2. december var det en måned siden, liget blev fundet og en halv måned siden, journlisterne fandt liget. Mange mennesker har sagt til kollegerne, at armbåndet, fingerringen og amuletten havde en stærk lighed med de ting, Georgij bar. Retsmedicinerens tegning bestyrkede deres formodning yderligere. Derfor forklarer kollegerne ordensmyndighedernes tilsyneladende syltning af sagen med, at myndighederne selv ved, at liget er identisk med den forsvundne journalist.
    Verhovna Radas udvalg til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, som allerede har udarbejdet en tekst til en henvendelse til OSCEs parlamentariske forsamling, Spencer Oliver, med anmodning om at hjælpe udvalget med at gennemføre en uafhængig stemmeanalyse af "Moroz-båndene" og af liget, som blev fundet i Tarastji den 2. november, skriver UP.
    Udvalgets formand, Jurij Karmazin, oplyser at medlemmerne i onsdags havde drøftet spørgsmålet om Moroz' påståede afsløringer og havde gennemgået en "foreløbig undersøgelse af båndet". "Vi fjernede støjen og andre forstyrrende elementer fra lydsiden, gennemførte herefter en preliminær analyse og besluttde, at vi ikke har andre muligheder end at anmode OSCE om en professionel undersægelse både af båndet og af liget. Vi ville ikke henvende os til et enkelt land som f.eks. Rusland eller USA. Vi mente, at OSCE jo består af mange lande og bedre kan afgøre, hvor undersøgelserne skal  finde sted", - sagde Karmazin.
    Karmazin understregede, at denne beslutning var enstemmig, selvom udvalget består af repræsentanter for fraktioner fra hele spektret, refererer UP Interfaks-Ukrajinas interview med den uafhængige politiker.
 

04.12.00. 2. uddrag af de optagede samtaler

Hermed følger et uddrag af de båndoptagelser af præsident Leonid Kutjmas angivelige samtaler med sine underordnede, som dannede grundlag for Oleksandr Moroz' anklager om den ukrainske ledelses delagtighed i bortførelsen af den i september sporløst forsvundne journalist Georgij Gongadze. Stenogrammet blev første gang offentliggjort i Internetavisen, Ukrajinska Pravda.
    Episode 3. Kutjma taler med indenrigsminister Kravtjenko. Kutjma indleder.

- Der er desuden det ved Gongadze, at han samarbejder med Moroz, han har jo skrevet for Moroz i hans Grani siden i sommers, som bliver finansieret af Brodsky.
- Ja, han er godt nok det største svin. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis de har forbindelser til socialisterne der... Vi skal nok ordne ham. Jeg tror, at det er....OK.
- Brodsky, det er jo Medvedtjuk og Surkis? Gennem Surkis.
- Ganske vist har de forbindelse til hinanden, det er jo...
- Nej, nej, de er jo venner nu, 100%! Jeg kan jo huske spillet omkring Kievskie Vedomosti Surkis, jeg skal nok give den bljad (russisk bandeord, red.), jødesmovs, bljad...godt. Jeg har lige læst nogle af de hersens samtaler mellem dem.
- Ja, og det er ham selv, der bygger dem op. Dengang havde de sådan en metode. Og den har de endnu. De skaber et problem, og så er det ligesom om, at de går personen i møde og hjælper, men bagefter bliver personen afhængig. Og det er på den måde at de...Det er et stort spektakel på det grundlag, nok et etnisk grundlag, som de gennemførte. Og det lykkedes. Men det er lidt af en sag...Det er nok det...

Episode 4. Kutjma og Lytvyn taler med Kravtjenko. Kutjma indleder.
- Jeg vil gerne bede dem om følgende formel. Altså for at bruge, så jeg ikke glemmer. Ham Gongadze.
- Men jeg, vi arbejder på ham. Altså...
- Jeg siger jo, kør ham væk, smid ham ud. Overlad ham til tjetjenerne. (Utydeligt) og så løsepenge.
- Vi vil tænke det igennem. Vi vil gøre på den måde, så at.
- Altså kør ham væk, afklæd ham, blja, efterlad ham uden bukser på, og lad ham sidde. Jeg ville have gjort det enkelt blja...
- Jeg fik en rapport i dag. Vi gør det sådan lidt, vi har brug for at opklare lidt, vi skal nok gøre det. Jeg har et superhold nu, det er nogle ørne, de gør alt det, man beder dem om. Situationen er altså sådan.
Lytvyn blander sig i samtalen: - Der er noget jeg ikke har forstået, holder De noget tilbage omrking Gongadze?
- Ærlig talt. Jeg skulle lige til at afrapportere. Vi har haft et lille tilbageslag.
- Han har et team der, med en eller anden i spidsen, hvis efternavn jeg fik at vide, blja.
- Altså, han har skrevet en klage til rigsadvokaten. Derfor tror jeg, at...
- Hvem har?
- Han. Her fik jeg et lille tilbageslag. Nu analyserer jeg så, hvorfor jeg fik det tilbageslag. Jeg afrapporterer hermed. Jeg gik til næstkommanderende for uro-enheden i Kyiv by Opanasenko. Jeg troede, at Opanasenko ville være os...og at gruppen var blevet lukket. Men Opanasenko begyndte at interessere sig for, hvad det var for biler og skrev til Potebenjko, altså en klage.
- Hvem? Opanasenko?
- Nej, Gongadze. Heri omtaler han nummerplader, som er blevet slettet for et år siden. Så jeg ændrer lidt taktikken her, fordi at...Jeg vil gerne fjerne denne Opanasenko. En tvivl begyndte at nage mig, da jeg fik at vide i Kirgisien, at Opanasenko interesserer sig for nummerplader, så sagde jeg: vent, så det...Da jeg så kommer tilbage, ligger der en klage. Så...jeg skal nok gøre ham. Jeg skal nok gøre det, Leonid Danilovitj. Det er bare, at jeg det ligesom ikke skal lykkes nogen steder. Han vil jo klage. Han skriver her, at det ligesom kan være en forudgribelse af mine handlinger. Sådan der.
- Du skulle se, hvilket snavs de sender til Rusland via Internettet. Eller til Internettet via Rusland. Forstået.
- Jeg slipper ikke Gongadze. Det er bare, at nu har jeg også et problem...Jeg har nogle mandskaber der...der er kontakter...Jeg har sendt ydre overvågning derhen. Jeg vil gerne finde ud af hans kontakter. Hvad det er...
- Har I Gongadzes team? Jeg fik vist nogle efternavne der. De skriver det møj. De er tre personer.
- Jeg har dem. Jeg har dem alle. Men jeg vil begynde med ham. Det er fordi, jeg vil lige se, hvordan rigsadvokaturen reagerer. De numre der findes ikke, hvad ved jeg. Han skriver her, at...det måske.
- Hvad har rigsadvokaturen med Gongadze at gøre?
- Det er deres henvendelse. Det er jo officielt.
- Og hvad så.
- Det er jo en officiel henvendelse. Jeg vil se, hvordan de også vil.
- Hvorfor skal hvert eneste møgsvin skrive til rigsadvokaten?
- Leonid Danilovitj...
- Få ham væk, ned til distriktets statsadvokat
- Jeg ved jo ikke, hvad statsadvokaten vil sige. Det er jo statsadvokaten...Den, som har pengene...(begge griner). Jeg ønsker Dem alt godt.
- Tak.

Fortsættelse følger.
 

04.12.00. Medvedtjuk redegør for Moroz-sagen

Oleksandr Moroz havde ikke ret til fra Verkhovna Radas talerstol at beskylde navngivne topfolk i statsapparatet for meddelagtighed i journalisten Gongadzes forsvinden, erklærer Radaens 1. viceformand Viktor Medvedtjuk. UP undrer sig over, at Medvedtjuk ikke sagde noget om, hvorvidt Moroz havde ret til at offentliggøre den kompromiterende båndoptagelse.
    Medvedtjuk mener, at der er tegn på forbrydelse i Moroz' handlinger. Det hænger ifølge den tidligere forsvarsadvokat sammen med, at Moroz ved sin meddelagtighedspåstand reelt "har sat sig i en dommers sted", meddeler UNIAN ifølge UP. Ifølge Medvedtjuk burde Moroz i stedet have rettet henvendelse til de folkedeputerede med henblik på at "sikre den nødvendige parlamentariske kontrol" og overlade beviserne til undersøgelsesudvalget eller efterforskningens organer.
    Medvedtjuk bekræfter desuden oplysningerne om, at der er blevet rejst tiltale for en straffelovsovertrædelse, men ganske vist ikke imod Moroz. 1. viceformanden for Ukraines parlament understreger, at tiltalen var rejst på baggrund af tilstedeværelsen af en erklæring og "en mulig bagvaskelse" i socialistlederens handlinger. Ifølge SDPU (o) bossen har distriktsretten i Petjersk nu tilstillet sagens materialer rigsadvokaten med henblik på en efterforskning. Hvis rigsadvokaturen finder de eksisterende materialer tilstrækkelige til at rejse en tiltale mod Moroz for overtrædelse af straffeloven, så er det kun Verkhovna Rada, der kan give sin tilladelse til, at Moroz bliver retsforfulgt, meddeler UNIAN.
    Medvedtjuk anser desuden en henvendelse til vestlige eksperter med henblik på at undersøge liget fundet i Tarastji og båndoptagelsen for at være overflødig. Han mener, at den slags ekspertise også gennemføres i Ukraine og er "lette ekspertiser, som ikke kræver ekstra viden eller superhjælpemidler".
 

05.12.00. Nye russiske rygter om Jusjenkos afgang

De russiske aviser fortsætter skriverierne angående den vestvendte ukrainske premierminister Viktor Jusjenkos snarlige afgang. Det forrige rygte i Nezavisimaja Gazeta gik bl.a. på, at han ville blive fyret, hvis George W. Bush vandt præsidentvalget - eller det igangværende juridisk-politiske Jusjenko og Azarovslagsmål - i USA.
    Det seneste rygte har internetavisen UP hentet i tidsskriftet Ekspert. Hvis Viktor Jusjenko bliver afskediget, skriver en af bladets eksperter, så vil han blive afløst af den nuværende skattechef Mykola Azarov. Denne bliver bakket op i Moskva, skriver Ekspert ifølge UP. Og bladet fortsætter:
    "Sandsynligheden for premierministerens afgang er ganske stor. Ifølge rygterne er navnet på hans afløser allerede kendt. Det kan blive en person, som stammer fra den største russiske region i Ukraine - Donbass - den nuværende skattechef Mykola Azarov", - hedder det i det russiske økonomiske tidsskrift.
    "Hans loyalitet overfor præsidenten er ubestridt. Som en person med en meget høj intelektuel kapacitet er han samtidigt en urokkelig autoritet i Kutjmas øjne. Takket være sin placering i administrationsapparatet har Azarov lige dårlige relationer til alle ukrainske klaner, hvilket vil garantere, at regeringen bliver lige uafhængig af forskellige lobbygrupper", - skriver tidsskriftet.
    Ekspert har fået oplyst, at Azarovs kandidatur støttes i de russiske regerings-og præsidentstrukturer, som arbejder "i den ukrainske retning".
    Det eneste problem ifølge tidsskriftet er, at Azarov reelt overhovedet ikke kan ukrainsk. Men kredse indenfor den ukrainske politiske journalistik spreder rygter om, at skattechefen for tiden arbejder hårdt med at løse det problem.
    Ekspert påpeger dog, at regeringens afgang for tiden ikke ville være fordelagtig for Kutjma. Vesten gør nemlig klar til at yde lån til Ukraine som tegn på støtte til netop Jusjenko, mens pro-Jusjenko fraktionerne i Radaen kontrollerer den femtedel af stemmerne, uden hvilke landets præsident ikke vil kunne ændre forfatningen.
    Moskva-avisen Vremja Novostej peger ifølge UP ligeledes på problemet med en eventuel opløsning af parlamentsflertallet i kølvandet på en Jusjenko-afsked. Avisen bragte i går en længere artikel om Jusjenkos baggrund og karriere og mindede bl.a. om, at Jusjenko tilbage i 1997 fik 6. pladsen i tidsskriftet Global Finance's liste over verdens førende national-og centralbankchefer.
    "Som tilhænger af et effektivt og gennemsigtigt banksystem passer Jusjenko ikke rigtigt ind i den klanmodel, som er blevet etableret i Ukraine. I den henseende er hans politik klart nemmere at forstå for et Rusland, som er træt af det økonomiske og administative kaos i nabostaten". Som argument for, at den russiske ledelse i virkeligheden foretrækker Jusjenko, fremfører Vremja Novostej, at "den russiske præsident under weekendens forhandlinger i Minsk i realiteten bakkede op om den udgave af et gasmemorandum, som var foreslået af den ukrainske premierminister, i modsætning til præsident Kutjmas udgave, der går ud på at genoprette "de gode gamle" tuskhandel-skemaer. Det viser noget om, hvem Putin ville foretrække at have med at gøre", - mener den russiske avis.
 

05.12.00. Kommunisterne fik tilbudt "Moroz-båndene" først

Den efterhånden berømte båndoptagelse, som de seneste dage har været på alles læber i og omkring den politiske elite i Ukraine, skulle efter den oprindelige plan have været afsløret af det kommunistiske partis formand, Petro Symonenko, skriver internetavisen ProUA.
    ProUA henviser til oplysninger, som folkedeputeret Oleksandr Holub fra KPU kom frem med i lørdags under et besøg i Lviv-regionen, hvor han er valgt. Ifølge Holub dukkede nogle "tidligere medarbejdere i sikkerhedstjenesten" op i kommunistpartiets hovedkvarter den 10. november og medbragte ovenomtalte bånd. Adspurgt om, hvorvidt de havde nogle vandtætte beviser på, at det virkeligt var Kravtjenkos, Lytvyns og Kutjmas stemmer, man hørte på båndet, sagde de, at det havde de og lovede at hente dem. Siden den dag har Symonenko ikke set noget til dem. Derfor troede kommunistlederen ikke på de forhenværende sikkerhedsagenters altruistiske hensigter, sagde Holub ifølge ProUA. De ville ikke have penge for båndet. Deres eneste betingelse var, at indholdet af de hemmeligt optagede samtaler straks blev offentliggjort. Som bekendt skete det nogle uger senere gennem en anden oppositionspolitiker - Moroz.
    Som en af de mulige forklaringer på, at Oleksandr Moroz "købte" båndene, nævnte Holub den omstændighed, at Moroz havde fået nys om, at et muligt attentat mod ham fra Kutjmas omgivelser var under forberedelse. Derfor var offentliggørelsen af båndet paradoksalt nok en slags selvforsvar. En anden teori er den, at eftersom båndet i første omgang blev tilbudt Symonenko og derefter Moroz, så er det muligt, at dette var et led i en provokation mod venstrepartierne forud for parlamentsvalget (det næste ordinære kommer i 2002, red.). En tredje mulighed er, at det er et PR-mæssigt fremstød for socialisterne.
    Følgende taler i følge ham til fordel for, at båndet ikke er ægte: på båndoptagelsen taler Kutjma og Kravtjenko ukrainsk (eller rettere et ukrainsk-russisk blandingssprog, red.), selvom de altid taler russisk ved uoficielle lejligheder (hvad med, når de er på arbejde?, red.). Desuden er den familiære tone slående. I virkeligheden går selv højtstående personer på listesko overfor Kutjma, selv i telefonen. På den anden side så Oleksandr Holub ikke noget overraskende i det udbredte brug af bandeord fra Kutjmas side, omend han syntes, at det var frygteligt. Og ingen har endnu sagt: "Det er umuligt! - SÅDAN kan præsidenten ikke tale!" - alle har i realiteten affundet sig med det kulturelle niveau hos landets leder. Præsidenten selv har overhovedet ikke dementeret beskyldningerne.
    Hver eneste dag vokser det af Moroz skabte påstyr over i en farce, som ikke engang så store Kutjma-hadere som kommunisterne vil deltage i, kommenterer ProUA.
 

05.12.00. 10 dage til at Tjornobyl-værket bliver lukket ned

Det i 1986 forulykkede atomkraftværk Tjornobyl i det nordlige Ukraine vil blive lukket for bestandigt om 10 dage. Den 15. december vil den eneste tilbageblevne fungerende reaktor 3 på værket blive lukket ned, hvilket sker i overenstemmelse med Ukraines internationale forpligtelser. I løbet af det sidste døgn den 14. december vil man langsomt begynde at nedsætte reaktorens produktion. Udover den mangel på elektricitet, som opstår i hele Ukraine efter den 15. december, fører Tjornobyls lukning også et ikke ubetydeligt socialt problem med sig. Det drejer sig om de 3.500 - 4.000 medarbejdere, som står tilbage uden job i Ukraine.
    Dagen før at parlamentet skal have en høring om Tjornobyl-problemerne, tog en gruppe folkedeputerede i går den relativt korte tur mod nord fra Kyiv til Tjornobyl. De fik blandt andet at vide, at mange af de højtkvalificerede specialister allerede har fået tilbudt ansættelse i lande som Rusland, Iran og Kina. Til næste år vil arbejdsløsheden i medarbejderbyen Slavutytj udgøre mere end 1/5 af medarbejderne på A-kraftværket og dermed af byens indbyggetal. Det kræver mellem 50.000 og 300.000 $ at uddanne en specialist, som kan arbejde på en atomreaktor. Hovedproblemet med manglen på finansiering er at beholde personalet, som ville kunne få beskæftigelse på nogle af de nye ukrainske atomreaktorer, som er under opførelse.
    For så vidt angår det kritiske spørgsmål om omdannelsen af den betonsakrofag, som omkranser og indeslutter den i 1986 nedsmeltede reaktor 4, så skal det internationale projekt SIP efter planen gennemføre de nødvendige forbedringer i løbet af 2001-07. Derudover er der hårdt brug for at bygge et nyt atomaffaldsdepot. Atomkraftværket vil nemlig fortsat blive anset for at være et farligt objekt, indtil man har fået tømt reaktorerne for alt brugt atombrændsel. Det gamle depot, som efter planen skulle have en levedygtighed på 100 år, har efter eksperters vurdering i virkeligheden en kapacitet, der kun svarer til det halve, dvs. 50 år. Ifølge visse beregninger kan der højst opbevares atomaffald der i 15 år. De 2000 tons af allerede brugt atombrændsel, som har hobet sig op i affaldsdepotet, udgør ifølge Ukraines Grønne Parti en affaldsmængde, der er 30 gange større end nedsmeltningen i 1986 forårsagede.
    Oprindeligt skulle Tjornobyl-kraftværket have bestået af 8 atomreaktorer. På tidspunktet for ulykken den 26. april 1986 var kun halvdelen af dem taget i brug, mens de resterende fire fortsat var under opførelse, hvilket imidlertid blev indstillet. I dag er den 4. og nedsmeltede reaktor som nævnt overdækket af et betonsakrofag, som ifølge specialisters vurdering i dag holder op mod 200 radioaktivt brændsel indespærret. Den 3. reaktor er fortsat i drift frem til den 15. december. Den 2. reaktor blev standset efter en brænd i maskinsalen i oktober 1991. Der findes ikke noget atombrændsel inde i den reaktor i dag. Den 1. atomreaktors drift blev indstillet i november 1996, men man har ikke tømt den for brændsel.
 

05.12.00. Radaens formand bekræfter Tjornobyl-lukning

Ukrainsk Tv spurgte i går Radaens formand Ivan Pljustj om, hvorvidt dagens høring i Ukraines parlament vil kunne resultere i en revision af den endelige dato for Tjornobyl-værkets lukning. Pljustj har nemlig tidligere antydet noget i den retning. Men på gårsdagens pressekonference sagde han:
    "Der kan ikke være nogen anden beslutning end en lukning af Tjornobyl-kraftværket den 15. december. Den høring, som vi skal have i morgen, kan ikke få nogen indflydelse på det hverken til den ene eller den anden side, eftersom de ikke er parlamentet, der har truffet beslutningen. Jeg tror, at morgendagens høring finder sted for at forklare såvel det ukrainske folk som det nære og det fjerne udland, at den tragedie, som Ukaine er blevet efterladt med alene, ikke er Ukraines skyld, men dets ulykke. Og derfor er det ikke bare de 3.500 eller 4.000 efter den 15. december, som vi skal tænke på, hvor vi skal beskæftige dem, og hvad vi skal lave. Man skal ikke alene efter den 15. december tænke på, hvor vi skal kompensere for denne reaktors kapacitet. Ikke alene skal vi færdigopføre de to reaktorer [i Khmelnitskij og Rivne]. Men vi skal også tænke på en lang række spørgsmål om, hvad vi fremover skal gøre med Tjornobyl".
 

06.12.00. Moroz-båndene: kamp mellem Kutjma og Jusjenko?

Moskva-avisen Nezavisimaja Gazeta (NG) fremlagde i går sin version af skandalen omkring socialistlederen Oleksandr Moroz' offentliggørelse af nogle bånd, der belaster præsident Kutjma og hans nærmeste medarbejdere.
    Ifølge NG er skandalen en udløber af kampen mellem præsident Kutjma og premierminister Jusjenko, som bliver støttet af henholdsvis Rusland og USA. I løbet af denne uge vil en række af de europæiske landes ledere og parlamenter udbede sig forklaringer fra det officielle Kyivs side, skriver UP under henvisning til NG-artiklen.
    Skandalen med sigtelser af i realiteten strafferetlig karakter forklarer NGs kilder med "de vestlige landes særlige holdning i forhold til striden mellem Leonid Kutjma og regeringschef Viktor Jusjenko". Avisen "er i besiddelse af informationer om, at en række ledere fra de europæiske lande i denne uge vil udbede sig en forklaring fra det officielle Kyivs side".
    "Sagen om det ulyksagelige bånd med optagelser af stemmer, som tilsyneladende tilhører landets politiske ledelse, vil ikke begrænse sig til at være Ukraines interne sag. Den mest omtalte teori om baggrunden for, at så tungt et "kopromat" (russisk slang for dybt belastende afsløringer, red.) er blevet slynget ud midt i det hele er, at der er tale om en udløber af en kamp mellem USA og Rusland om Ukraine - "en vital interessezone for dem begge". Ifølge en unavngiven "fremtrædende ukrainsk politiker" har "Washington organiseret hele denne skandale med et eneste formål - at forhindre Leonid Kutjma i at fjerne Viktor Jusjenkos regering".
    NG fortsætter spekulationerne og skriver, at Putin under SNG-topmødet i Minsk netop gik med til en gasaftale, der var meget rimelig overfor Ukraine, for at undgå at miste Ukraine som en interessezone. "Det blev klart, at Moskva "købte" den geopolitiske forklaring på den interne ukrainske krise", citerer UP uddrag fra artiklen.
 

06.12.00. Uddrag af de optagede samtaler-3

Uddrag af de båndoptagelser af præsident Leonid Kutjmas angivelige samtaler med sine underordnede, som dannede grundlag for Oleksandr Moroz' anklager om den ukrainske ledelses delagtighed i bortførelsen af den i september sporløst forsvundne journalist Georgij Gongadze. Stenogrammet blev første gang offentliggjort i Internetavisen Ukrajinska Pravda.
    Episode 5. Kutjma taler med indenrigsminister Kravtjenko. Kravtjenko indleder.
- Nå, Leonid Danilovitj, hvad så, er der noget nyt...
- Hvad med Gongadze?
- Nøjagtig ligesom sidst...(utydeligt). Vi har i dag....gennemset dér.
- Holder de øje med Holovatyj?
- Ja, det gør de. Har fundet to af hans forbindelser. Vi holder øje med ham. Jeg vil gerne klaske ham på....de her. Jeg vil gerne klaske ham i noget frækt. Jeg planter den allerbedste bljad hos ham. Derefter...tager jeg de her. Jeg tror - at han vil sidde fast (utydeligt). Det er bare, at ét er at se det, men for at det også skal... Alt det, som er beordret, alt det fungerer. Jeg tror, at Gongadze i løbet af et par dage. Det vil blive holdt, som det lykkes for en vis instruktør... Jeg har set, at hans materialer allerede er blevet fjernet fra Internettet. Der er en vis Jelisejev...det er "Svoboda", Ljashko.
- Jeg har Ljashko (utydeligt) ham vil vi (klapper to gange i hænderne).
- Det lort vil der allerede blive (utydeligt)...Omeltjenko...de mødtes...Kontrollen af, hvor de er.

Episode 6. Kutjma taler med administrationschef Lytvyn. Kutjma indleder.
- Jeg har som man siger...lovet Dem at tage hårdere fat om Kravtjenko
- (utydeligt) Georgiens ambassade er kommet med en officiel erklæring, de har haft gang i en anonym opringning, som ambassaden fik, om at man skal lede i Moskva-distriktet og at Volkov, Kravtjenko og Kysil står for den sag. Man kan jo ikke stille politikken...undergrave...for at undergrave...det er jo også uacceptabelt...
- Vi skal have ambassadøren tilkaldt.
- Jeg vil også...aflevere en eller anden note eller advarsel eller gennemføre en samtale.
- Man skal ringe...og bede ham gå ad helvede til, den ambassadør blin (telefonisk)
- Koval, du skal fjernes. Har du snakket med Georgiens ambassade?
Koval svarer: Vi vil nu finde ud af det
- Og kald ham hid, blja, lad ham komme med en dementi, ellers vil jeg ringe til Shevarnadze, for at han skal blive hjemkaldt na kher (russisk bandeord, red.)
- Godt
- Og sig, at jeg ringer til Shevarnadze, så han bliver fjernet na kher.
- Godt, godt, jeg vil straks tilkalde ham.

Episode 7. Kutjma taler formodentlig med sikkerhedspolitiets chef, Derkatj. Man hører kun Kutjmas stemme.
- Nu skal du høre, jeg har lige fået aviserne, bljad, alle de, bljad, som bliver udgivet. Ham Grisha Omeltjenko bliver ved med at udgive en avis i Kremetjug. (Pause) Hvad er det du "pizdish" (russisk bandeord, red.) for. Nej siger jeg, her den 15. september har han udgivet en avis. (Pause). Det er det jeg siger til dig, den 15. september har han udgivet en frisk avis. Det er "Svoboda" blja der udgives, så kom du ikke med det der...Du skulle tag og se nogle vittighedstegninger. (Pause) Nå ja, inviter du bare Julja. K....din mor, inviter du Julja og spørg: "Kære, hvad er det du sutjka, blja, laver? Vil du have blja, at vi skal gøre dig blja eller hvad". Og sig: "Hvad finansierer du Omeltjenko for, hvad laver du det for". Kender du ikke jeres arbejdsmetoder, som det bliver gjort overalt i verden. Hvis de overhovedet ikke er nikhuja (russisk bandeord, red.) bange for dig. K...din mor, hvad er der med dig. Hvad er du bange for? At tænke sig ikke at frygte vores [sikkerheds]tjeneste...Jeg har udnævnt dig. Derfor har du bare at gøre det.
 

06.12.00. Spændingen stiger inden Tjornobyl-lukning

Under Tjornobyl-høringen i Verkhovna Rada i går var det ikke kun venstrefløjen men også højrefløjen, som gav udtryk for, at lukningen af atomkraftværket var alt for "politiseret" og forhastet samt en trussel mod Ukraines energisystem. Parlamentets ledelse mener imidlertid ikke, at situationen er katastrofal. Formand Ivan Pljustj sagde:
    "Den 3.[og sidste fungerende] Tjornobyl-reaktor stod for 5% af den samlede [elektricitets] generering. Vi har i dag mulighed for at øge genereringen med 15% på betingelse af, at de bliver forsynet med brændstof. Derfor: hvis der er brændstof, så vil vi ikke miste noget denne vinter".
    Hvorvidt Ukraine rent faktisk får lån til indkøb af det brændstof, som Pljustj henviste til, afhænger af, om de folkedeputerede i morgen 7. december vil ratificere Ukraines aftale med Den europæiske genopbygnings-og udviklingsbank (EBRD). En ratificering vil nemlig være et signal til EBRD, som den selvsamme dag vil kunne træffe en endelig beslutning om at bevilge Ukraine et lån på 100 mill. $. "Jeg vil gerne forklare, hvorfor mange repræsentanter for andre landes parlamenter er her i dag sammen med mig", - sagde EBRDs vicepræsident i Kyiv i går. - "De ønsker alle at vise med deres tilstedeværelse, at det internationale samarbejde med Ukraine kun vil blive øget efter Tjornobyl- værkets lukning".
    Gårsdagens høring i Radaen mundede ud i en anbefaling til regeringen om at udarbejde love, som skal sikre Tjornobyl-medarbejderne efter værkets lukning og finde de nødvendige midler i næste års statsfinanser. Men på trods af den klare uenighed om, hvad Tjornobyl-værkets lukning er, med synspunkter lige fra et forræderi mod de nationale interesser til et stort skridt henimod en kernefri verden, så ser lukningen nu ud til at være uafvendelig.
 

06.12.00. Kutjma beklager verdenssamfundets "Tjornobyl-logik"

"Engang imellem er det svært at forstå verdenssamfundets logik, når det forsinker opfyldelsen af de forpligtelser, som det har påtaget sig med hensyn til lukningen af Tjornobyl-værket", - sagde præsident Leonid Kutjma under en Tjornobyl-høring i går og understregede, at Ukraine den 15. december vil sætte et punktum for opfyldelsen af sine forpligtelser. Vesten lover på sin side "kun" ikke at efterlade Ukraine alene med Tjornobyl.
    3.200.000 millioner mennesker er blevet ramt som følge af Tjornobyl-katastrofen i april 1986. Kun takket være rent held - nemlig en gunstig vindretning - ramte den forurenede luft ikke millionbyen Kyiv, der befinder sig næsten ligeså tæt på det skæbnesvangre værk som København på Barsebæk. 8% af Ukraines territorium er blevet kontamineret. 110.000 indbyggere er blevet evakueret. 200 bebyggelser er blevet efterladt som mennesketomme spøgelsesbyer.
    Lige siden man i 1995 underskrev et Tjornobyl-memorandum mellem Ukraine, G7-landene og EU har udlandet lovet ikke at efterlade Ukraine helt alene med efterfølgerne af den atomare katastrofe. Men Leonid Kutjma mindede i går ikke desto mindre om, at opfyldelsen af disse forpligtelser har været temmelig vag. "Vi kan ikke være tilfredse med forholdene omkring sikringen af byggeriet af de kompenserende kapaciteter på Rivne og Khmelnitskij atomkraftværkerne", - beklagede præsidenten. - "P.g.a. de alt for langvarige undersøgelser af den økonomiske og miljømæssige hensigtsmæssighed i en gennemførelse af dette projekt, og desuden EBRDs alt for besværlige procedurer for bevilling af kreditter, henstår disse reaktorer fortsat som uafsluttede. Bankens beslutning omkring bevillingen af kreditter er endnu ikke truffet", - sukkede Kutjma.
    Efter den ceremonielle "trykken på den sidste knap" den 15. december, vil Ukraine som nævnt miste 5% af landets elektricitetsgenererende kapacitet. Uden en kompensation for dette tab vil Ukraine ifølge Kutjma næppe kunne sikre, at landets forenede energisystem vil kunne arbejde stabilt. Ganske vist har EU-kommissionen lovet Ukraine en gave på 25 mill. euro til dækning af brændstofsmangelen efter lukningen af Tjornobyl. Men det vil kun række til 3 måneder. EBRD vil åbne en filial i byen Slavutytj, som huser samtlige medarbejdere på Tjornobyl-værket og deres familier. EBRD vil herefter overføre 200.000 $ til støtte for små-og mellemstore virksomheder. Bankens repræsentanter siger, at man om to dage vil bevilge et lån til færdigopførelsen af de to atomreaktorer på Rivne og Khmelnitskij værkerne. Men Tyskland vil kun støtte opførelsen af alternative el-kraftværker. Tyskerne er bange for atomkraftværker.
 

06.12.00. IMF tager stilling til Ukraine-lån den 19. december

Spørgsmålet om en genoptagelse af Den internationale Valutafonds långivning til Ukraine er sat på dagsordenen til det møde i direktørernes råd i IMF, som finder sted den 19. december. IMFs 4. mission til Ukraine anbefalede en sådan procedure efter at den i går afsluttede sit arbejde i denne omgang.
 

07.12.00. New York Times skriver om Gongadze-sagen

Ukraines præsident Leonid Kutjma oplever for tiden en af de største prøvelser i sin politiske karriere, skriver New York Times' Moskva-korrespondent, Patrick Taylor ifølge UP.
    For det første er Kutjma stødt ind i et så monumentalt problem som lukningen af den sidste reaktor på Tjornobyl-kraftværket, som i 1986 var ude for en brand i en reaktor, hvilket medførte en atomar katastrofe. Lukningen af atomkraftværket kan føre til et fald i produktionen af elektricitet til millioner af ukainere, som i forvejen har lidt under storme og isslag [i november-december].
    Dertil kommer, skriver den amerikanske avis, at Den internationale Valutafond endnu mangler at tage stilling til, hvorvidt Ukraine er kreditværdig, efter at det i vinters kom frem, at landets centralbank havde forhøjet omfanget af sin valutabeholdning.
    Ruslands præsident Vladimir Putin har valgt denne sæson til at tvinge Ukraine til at acceptere en bestemt mekanisme for afviklingen af en gæld på 1,5 mia. $ for gas. Efter en kort "honningmoon" med den nye reform-premierminister Viktor Jusjenko, er Kutjma ophørt med at støtte ham, eftersom reformerne har vist sig at beskære indflydelsen og indtægterne hos nogle af Kutjmas tilhængere og regionale bosser.
    Endeligt skete der i sidste uge det, at lederen af det oppositionelle socialistparti Oleksandr Moroz offentliggjorde en båndoptagelse, der angiveligt består af en række samtaler mellem Kutjma og to af hans højtstående assistenter, som udspyder forbandelser og trusler mod "skidtsprederen" Georgij Gongadze. Båndet indeholder ligefrem samtaler om, at "det ville være godt, hvis tjetjenerne bortførte ham, kørte ham til Tjetjenien og bad om en løsesum".
    De båndoptagelser, som Moroz offentliggjorde, indeholder bl.a. nogle sætninger om, hvilke forholdsregler der skal tages i anvendelse imod Gongadze. "Jeg siger dig, kør ham væk, smid ham ud", siger en stemme der ligner Kutjmas, "overlad ham til tjetjenerne".
    Stemmerne tilhørende præsidenten, indenrigsminister Jurij Kravtjenko og lederen af præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn lod Moroz unavngivne stemmeeksperter undersøge med henblik på identifikation.
    Avisen hævder, at aflytning med henblik på indsamling af kompromitterende oplysninger mod politiske modstandere er vidt udbredt i Rusland, Ukraine og andre tidligere sovjetrepublikker, skriver UP.
 

07.12.00. Europarådet skal analysere Moroz-båndene

Socialistlederen Oleksandr Moroz har flere båndoptagelser indeholdende præsidentens og hans nærmeste omgivelsers stemmer, skriver UP. Moroz siger, at han er i besiddelser af flere uddrag af båndoptagelser, altså udover dem, som han offentliggjorde i sidste uge. Det har Moroz fortalt formanden for Verkhovna Radas udvalg for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet og korruption Jurij Karmazin. Karmazin viderebragte i går indholdet af en samtale, han havde haft med Moroz, oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge UP.
    Karmazin oplyste endvidere, at han i torsdags egenhændigt overdrog båndoptagelsen af det belastende materiale til Europarådets med henblik på en ekspertise. En anden kopi har ukrainske specialister ifølge ham fået. De præliminære resultater vil foreligge allerede i næste uge.
 

07.12.00. Tjornobyl-værket gik ned af sig selv

I går kl. 11.04 lokal tid blev sikkerhedssystemet på Tjornobyl-værkets eneste fungerende 3. atomreaktor udløst, hvorefter reaktoren blev slukket. Nu er det op til den statslige ukrainske administration for kernekraftsregulering at træffe beslutningen om, hvorvidt værket skal genopstartes. Den eneste fungerende atomreaktor på Tjornobyl-værket skulle efter planen være lukket ned for bestandigt den 15. december sammen med resterne af det atomkraftværk, som i 1986 eksploderede og sendte en radioaktiv sky ud over store dele af Østeuropa.
    Tjornobyl-værkets informationschef, Stanislaw Shekstelo, sagde i går: "Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, om vi skal reparere skaden eller ej. Det er en politisk sag, derfor må de træffe afgørelsen".
    Vagthavende på atomkraftværket Boris Baranov sagde til ukrainsk fjernsyn: "Reaktoren vil forblive slukket, hvis vi ikke får lov til at genopstarte den. Men jeg regner med, at vi får lov. Vi er nu nødt til at optø og udbedre lækagen og hvis vi så får grønt lys, vil vi igen sætte reaktoren i gang. Når der opstår tegn på lækager af denne art, skal reaktoren standses omgående. Der findes sådan en organisation for Ukraines kernekraftsregulering. Hvis denne organisation giver os tilladelse, så vil vi påny genopstarte reaktoren".
    Af de 180 tons atombrændsel som befandt sig i reaktor 4 på tidspunktet for eksplosionen i april 1986, ved myndighederne kun med sikkerhed, hvor de 140 tons befinder sig. Resten af det giftige affald dukker uventet op på forskellige steder. Således fandt man forleden et 20 cm tykt lag atombrændsel på taget af den betonsakrofag, der omslutter den nedsmeltede reaktor 4. Dette stykke atombrændsel havde en stråling på 200 røngten i timen, hvilket skal ses i lyset af, at den normalt tilladte grænseværdi er på 15 mikrorøngten i timen. Det giftige materiale blev fundet under kontrollen af ventilationsrøret, hvor der for to år siden blev foretaget en reparation. Det er endnu uvist, hvor mange sådanne rester, der endnu kan være nede i røret.
    Den europæiske bank for genopbygning og udvikling holder et direktionsmøde i London i dag, som forventes at beslutte, at Ukraine skal have bevilget et lån på 250 mill. $ til færdiggørelsen af to atomreaktorer, som skal erstatte det tab af elektricitet, som Tjornobyls lukning medfører.
    Miljøorganisationer har protesteret imod denne bevilling og en østrigsk rapport har fornylig påpeget, at de to nye atomreaktorer på ingen måde vil leve op til de sikkerhedskrav, som EU stiller til sine egne og ansøgerlandenes atomkraftværker.
 

08.12.00. Klart flertal i Radaen for finansloven-2001

For første gang siden Ukraines uafhængighed i 1991 blev finansloven for det kommende år vedtaget i første halvdel af december. Sidste år blev den vedtaget nytårsaften, mens man alle de forrige år skulle på den anden side af nytåret.
    Det historiske øjeblik oprandt kl. 13.10 lokal tid, da 249 folkedeputerede fra fraktionerne tilhørende det i januar 2000 etablerede centrum-højreflertal stemte for næste års budget. Kun 126 deputerede fra kommunisterne og fraktionen Jabluko stemte imod. Det er nærliggende at se en direkte sammenhæng mellem den relative hurtighed, hvormed budgettet blev vedtaget i år i forhold til de forudgående år, og dannelsen af et præsidenttro parlamentarisk flertal, som ganske vist på mange punkter er uenig med regeringen, men ikke så meget at så den politiske proces går i baglås.
    Det startede ellers ildevarslende, da 3.behandlingen af budgettet gik i gang i går morges. KPU og SPU krævede, at 3.behandlingen blev udskudt i endnu en uge, eftersom det seneste lovforslag først var blevet udleveret om morgenen, hvorfor de ikke havde nået at sætte sig ind i det.
    Efter en kort pause med den sædvanlige tumult omkring talerstolen gik budgetdrøftelserne imidlertid videre for fuld kraft. I løbet af den uge, som er gået siden de meget store lærer-og lægedemonstrationer under 2. behandlingen af budgettet, som krævede en forøgelse af bevillingerne, viste det sig, at dette godt kunne blive imødekommet. Omend det skete på bekostning af beskæringen af visse ledende institutioner. Det får de studerende, de handicapede, ansatte i sundhedssektoren, kulminearbejdere også glæde af. Dem der fik mest ud af revisionen var dog uddannelsesfolkene, idet de fik forøget deres post på statsbudgettet med 400 mill. Hryvna. Dermed må man sige, at der denne gang ikke var tale om forgæves demonstrationer.
    Det lykkedes sågar at opnå et kompromis angående den post, som fastlægger listen over skattebegunstigelser. Hvis regeringen havde besluttet at imødekomme alle behov for skattebegunstigelser, så skulle den have ladet seddelpressen sende ekstra 16 mia. Hryvna i omløb. Men i år bliver der alligevel bliver flere skattefordele i forhold til sidste år, forsikrede premierminister Jusjenko.
    Medlemmerne af flertallet var dog tæt på at ryge i totterne på hinanden p.g.a. fordelingsnøglen for de penge, som regionerne får del i. Højrefraktioner som Rukh, UNR og Reformer-Kongres insisterede på, at de lokale budgetter skulle udformes af de lokale magtinstanser. Men en meget stærk regional lobby i parlamentet fik bibeholdt den gamle ordning, hvor det ifølge modstanderne af ordningen kun er guvernørerne, der suverænt omfordeler regionens andel af budgetkagen efter eget forgodtbefindende.
    Denne splittelse gik dog ikke udover flertallets principielle sammenhold, og man kom frem til et kompromis. På den ene side udsatte man den meget omtalte budgetreform til bedre tider, på den anden side vil guvernørerne skulle omfordele de penge, som de har modtaget fra centrum, efter nogle regler, som regeringen i Kyiv fastsætter.
 

08.12.00. Radaen ratificerer kreditaftale med EBRD

Ukraines parlament ratificerede i går en kreditaftale mellem Ukraine og Den europæiske bank for genopbygning- og udvikling om 100 mill. euro til indkøb af brændsel til de ukrainske kraftvarmeværker som en kompesation for lukningen af Tjornobyl-værket. Ukraine skal imidlertid allerede have tilbagebetalt pengene til næste år. Blandt EBRDs betingelser for at give denne kredit kan nævnes privatisering af syv regionale energiselskaber, en kreditgaranti fra regeringens side, samt at banken får mulighed for at kontrollere, hvad pengene bruges til.
 

08.12.00. EBRDs direktionsråd godkender atomkraftlån på 250 mill. euro

Direktionsrådet i Den europæiske bank for genopbygning- og udvikling (EBRD) godkendte i går et forslag til finansieringen af færdiggørelsen af to atomreaktorer på de ukrainske atomkraftværker i Rivne og Khmelnitskij til en samlet sum af 250 mill. euro. Ukraines egne foreløbige beregninger viser, at der kræves mindst 1,5 mia. $.
    En talskvinde for EBRD meddelte i går i London, at direktionsrådet havde truffet beslutning med et flertal af stemmerne på næsten 64%, mens kun 8% stemte imod. Inden mødet vidste man, at Holland ville stemme imod. Under afstemningen talte også lande som Østrig, Ungarn og Norge imod lånet. Beslutningen om at yde Ukraine lånet betegnedes i går som "kontroversielt" i Storbritannien. De to ny reaktorer skal være en kompenserende generende kapacitet i betragtning af, at man samtidigt med dette er ved at lukke det ulyksagelige Tjornobyl-atomkraftværk.
    Talskvinden for EBRD understregede, at det største lån til Ukraine i bankens historie følges af nogle hårde betingelser; bl.a. et krav til atomenergiselskabet "Enerhoatom" om at gennemføre nogle sikkerhedsforanstaltninger og oprette et uafhængigt atomenergiorgan i Ukraine.

Den internationale Valutafond (IMF) kræver at Ukraine mindsker sine udgifter i forbindelse med likvideringen af følgerne af atomkraftulykken på Tjornobyl-værket i april 1986. Den ukrainske regering har for at komme dette krav i møde udarbejdet et koncept, som opererer med en væsentlig formindskning af de såkaldte Tjornobyl-zoner. Det skulle gerne give en besparelse på 1,5 mia. Hryvna, idet de såkaldte zone 3 og 4 nu anses for at være blevet tilpas økologisk rene.
 

08.12.00. Tjornobyl genopstartes på trods af EBRD-godkendelse

I går kl. 4.50 lokal tid begyndte medarbejderne på Tjornobyl atomkraftværket at genopstarte den 3. reaktor, som ellers blev nødlukket onsdag middag efter en lækage havde sendt dampskyer ud i luften omkring værket. Myndighederne gav værket lov til at genopstarte atomreaktoren til "det minimale kontrollerbare niveau". Reaktoren vil blive tilsluttet Ukraines øvrige energisystem ikke før den 9. december, blot for at standse reaktoren for bestandig den 15. december over middag. Man kan spørge sig selv, hvad formålet med at genopstarte værket for at holde det kørende i blot en uge er. Især set i lyset af, at EBRD som forventet bevilgede de lovede 250 mill. euro til færdiggørrelsen af kompenserende reaktorer på to atomkraftværker i det centrale og det vestlige Ukraine.
    I går kom det frem, at visse russiske eksperter, som man ellers ikke hører meget om i debatten omkring Tjornobyl-værket, skulle have udtalt, at lukningen af Tjornobyl-værket var uhensigtsmæssig, så meget desto mere, at Ukraine ville afkræve Rusland ekstra leverancer af organisk brændsel. De bekymrede russiske eksperter var overbeviste om, at alle Tjornobyls tre overlevede reaktorer (reaktor 4 nedsmeltede efter en eksplosion i 1986, red.) teknisk set ville kunne benyttes frem til 2011 efter en modernisering og udskiftning af udstyret. Der krævedes ifølge dem 100-120 mill. $ til moderniseringen af 3. reaktor på Tjornobyl og endnu mere til reaktor 1 og 2. Men disse penge ville ifølge den unavngivne russiske ekspert hurtigt blive tjent hjem, eftersom atomreaktoren på et år producerer elektricitet til 50 mill. $.
    Rusland er allerede i gang med at modernisere af atomreaktorer på kraftværker af Tjornobyl-typen. Mens atomkraftværket i Leningrad er under kontrol af den internationale atomenergikommission. USA er begyndt at udstede 60-års licenser til benyttelsen af landets atomreaktorer. I England arbejder atomreaktorerne mere end et halvt århundrede. Tjornobyl-kraftværkets reaktorer, som har 20 år på bagen, har altså en vis reserve, hævdes det.
 

08.12.00. Over 15.000 i Odessa-regionen ramt af AIDS

Odessa har Europas 7. største antal AIDS-ramte, skriver internetavisen ProUA. Tallene stammer fra Odessa-regionens sanitær-epidemiologiske tjenestes afdeling for særligt farlige sygdomme. Flertallet af de smittede er narkomaner og homo-eller biseksuelle. Ifølge epidemiologilæge fra den sanitær-epidemiologiske tjenestes afdeling for særligt farlige sygdomme, Valentyna Lysetska, er AIDS nu også begyndt at brede sig blandt dem, som på ingen måde har været anset for at udgøre en risikogruppe. Det er bemærkelsesværdigt, at over 75% af de HIV-smittede eller AIDS-ramte er mænd i alderen fra 20 til 39 år, hvilket er allermest alarmerende, fordi de vil kunne smitte mellem 2 og 10 personer hver især. I den forbindelse kan det virkelige antal HIV-inficerede udgøre omtrent mellem 150.000 og 200.000 mennesker i Odessa-regionen. Ifølge officielle tal steg antallet af AIDS-ramte i 2000 med 5-6% sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. Siden årets start er over 500 personer døde af AIDS i Odessa regionen, hvilket har bragt den kosmopolitiske by ved Sortehavet på 1. pladsen i Ukraine i denne triste statistik.
    Men uanset den klare epidemitrussel i Odesa og lægernes utallige opfordringer til borgerne om at lade sig teste, ser folk ikke ud til at have travlt med det. "Det er forståeligt, for i tilfælde af et [HIV]positivt resultat kan hele personens liv blive ødelagt. Men man er jo nødt til at gøre det før eller siden", - siger viruslæge Svetlana Tjernjavska.
    Ifølge hende har man konstateret alle de mest almindelige former for smitte i byen - dvs. gennem kanyler, kønslig omgang, blodtransfusion og fra moder til barn. Der er i dag 16 HIV-smittede børn, hvoraf den enes tilstand er yderst alvorlig. Sidste år var der 20 børn. Og selv om en del af dem har "vokset sig ud" af sygdommen, så vil antallet af smittede børn ifølge specialisternes fremskrivninger vokse i takt med væksten i antallet af HIV-inficerede voksne, skriver ProUA.
 

11.12.00. Forfatningsændringer kom ikke med på dagsordenen

Internetavisen UP ser det som de første tegn på præsident Leonid Kutjmas svækkelse, at det sent torsdag i sidste uge mislykkedes de præsidenttro fraktioner i Radaen at samle et flertal for at sætte de af præsidenten fremlagte lovforslag til forfatningsændringer på dagsordenen. Lovforslagene bygger på resultatet af folkeafstemningen i april, som gav et massivt flertal for at beskære parlamentets magt. Parlamentet har sidenhen gjort alt for at sylte implementeringen, omend alle flertallets fraktioner officielt ikke har turdet andet end at støtte den.
    Ifølge UP stemte flertallet af fraktionerne UNR (Kostenkos Rukh), "Reformy-Kongres" og den såkaldte centrum-venstre fraktion "Solidarnist" sammen med oppositionen (KPU og SPU) imod at Kutjmas lovforslag om ændringer til lov om den folkedeputeredes status blev sat på dagsordenen i løbet af indeværende session, som slutter i januar. 197 folkedeputerede stemte "for" reglen om, at en folkedeputeret kan arresteres efter Højesterets "motiverede afgørelse", samt reglen om, at det udelukkende er rigsadvokaten, som kan rejse en tiltale for overtrædelse af straffeloven imod de folkedeputerede. Der kræves 226 for at opnå et simpelt flertal.
    Lovforslaget om proceduren for en ekstraordinær opløsning af Verkhovna Radas samling fik støtte fra 206 deputerede. Det var igen KPU, SPU, flertallet af UNR, "Reformy-Kongres" og "Solidarnist", der stemte "imod".
    Den såkaldte forfatningskommission med lederen af præsidentens administration Volodymyr Lytvyn i spidsen har efter sigende været længe om at udarbejde disse lovforslag. Præsident Kutjma underskrev lovforslagene i begyndelsen af november og sendte dem til parlamentet. Samtidigt med det truede han med at "træffe forholdsregler", hvis ikke de folkedeputerede stemte for hans lovforslag, uden dog at præcisere, hvad disse forholdsregler nærmere gik ud på.
    Folkeafstemningen i april støttede følgende af præsidentens forslag:
Verkhovna Rada kan blive opløst inden valgperiodens udløb, hvis den ikke har etableret et parlamentarisk flertal i løbet af en måned, eller hvis den ikke har godkendt statsbudgettet i løbet af 92 dage efter at det er blevet fremlagt i parlamentet.
    Derudover kan parlamentet efter en eksisterende regel i forfatningen af 1996 blive opløst, hvis det ikke har kunnet indlede samlingen i løbet af 30 dage.
    En del af præsidentens lovforslag bestod af en detaljeret udarbejdet procedure for udformningen af et parlamentarisk flertal på grundlag af en overensstemmelse mellem og samling af de folkedeputeredes politiske positioner, som skal munde ud i et permanent flertal, som skal virke gennem hele valgperioden.
    De folkedeputerede, som indgår i parlamentsflertallet, skal nærmest aflægge ed og underskrive aftaler, hvor hovedprincipperne for flertallets virke og proceduren for dets udformning, er nedfældet.
    Parlamentsflertallets virke afsluttes, hvis antallet af de folkedeputerede, som indgår i den, bliver mindre end halvdelen af Verkhovna Radas forfatningsmæssige flertal på 226 mandater.
    Denne del af lovforslaget menes at være skræddersyet til, at præsidentens administration til enhver tid kan få det flertal, som passer præsidenten. Og hvis ikke der kan dannes et sådant flertal, kan man altid forhindre, at der bliver dannet et flertal imod ham. Muligheden herfor øges, hvis de folkedeputeredes immunitet m.v. bliver beskåret.
 

11.12.00. IMF forlænger Jusjenko-regeringens levetid med et lån

Den internationale Valutafond genoptager den 19. december långivningen til Ukraine og forlænger dermed Jusjenko-regeringens levetid, skriver UP. Da parlamentet i torsdags vedtog statsbudgettet for næste år, ophævede det samtidigt de sidste forhindringer for fondens lån.
    Næste års budget er uden underskud med en udgiftsside põ 52 mia. Hryvna (godt 9 mia. USD), hvilket er et par mia. mere end sidste års budget. Budgettet opererer med en 25% lønforhøelse til de offentligt ansatte (reelt en indeksregulering) og et afdrag på statens gæld til lønudbetalinger på 577,4 mill. Hryvna.
    Ligeledes i torsdags godkendte Verkhovna Rada loven "Om banker og bankvirksomhed". Sammen med statsfinanserne var denne lovs vedtagelse IMFs hovedbetingelse for at genoptage den långivning efter Extended Facility Fund-programmet, som blev suspenderet i september 1999.
    IMFs direktionsråd træder sammen den 19.december, og dets godkendelse af Ukraine-lånet anses for at være en formalitet. Når pengene bliver bevilget, vil de blive overført til Ukraines nationalbank lige inden Nytår, hvorved regeringen får en kærkommen julegave.
    Hlib Vyshlinsky, som er vicedirektør i IMFs internationale center for perspektivanalyser, siger til UP, at man med "99% sikkerhed kan sige, at direktionsrådet vil vedtage en fornyelse af lånene".
    Direktionsrådet har fået tilstillet alle de ukrainske dokumenter, som bekræfter, at landet har levet op til IMFs temmelig skrappe krav. Hvis IMF-missionen havde haft indvendinger mod Ukraine, så havde missionen ikke sendt et officielt brev fra premierministeren, nationalbankchefen og finansministeren, mener Vyshlinsky.
    Nu, hvor alle dokumenter allerede er i Washington og alle de præliminære betingelser er opfyldt, findes der intet til hinder for en genoptagelse af kreditprogrammet EFF. Ukraine har klaret sig nogenlunde uden IMFs penge i 15 måneder, skriver UP.
 

11.12.00. Wall Street Journal om Kutjma-Gongadze sagen

Præsidenten for den amerikanske menneskerettighedsorganisation Freedom House, Andrian Karatnitsky, som personligt har mødt den forsvundne ukrainske journalist Georgij Gongadze, mener, at det dramatiske begivenhedsforløb omkring hans mulige død er med til at skubbe Ukraine ud i en afgrund af uorden, true dens præsident og undergrave hele landets korruptionssystem. Det er den amerikanske avis Wall Street Journal som bringer menneskerettighedsforkæmperens kommentar, oplyser den amerikanske Radio Liberty ifølge UP.
    I et interview med Radio Liberty i sidste uge sagde Andrian Karatnitsky, at såfremt autenticiteten af båndoptagelserne af samtalerne mellem landets øverste ledelse bliver bekræftet, vil det være det sværeste øjeblik i den uafhængige ukrainske stats historie.
    I løbet af de seneste 6 år har Ukraine været centrum for USAs udenrigspolitik indenfor det postsovjetiske område. På trods af de forudgående ukrainske regeringers antireformatoriske kurs, så forblev Ukraine det amerikanske diplomatis vigtigste prioritet p.g.a. frygten for, at den russiske indflydelse i landet blev forstærket, hvis Vesten ignorerede Ukraine, skriver Karatnitsky i den indflydelsesrige New York-avis.
    "Jeg mødte Georgij Gongadze første gang for mindre end et år siden i New York", - erindrer Karatnitsky. Den 31-årige journalist med de udtryksfulde øjne forbavsede amerikaneren med sine snarere revolutionære end journalistiske synspunkter. Hans ide bestod i, at organisere en website i Internettet, som skulle informere samfundet om Ukraines rigeste, mest korrupte og mest magtfulde personer. En del af hans skarpe journalistiske undersøgelser handlede om præsident Kutjma, lederne af sikkerhedstjenesterne og de kendteste oligarker. I dag, skriver Karatnitsky, kan vi antage, at hans Internetprojekt og journalistiske virke netop blev årsagen til hans død.
    For det første så benægter magthaverne kategorisk, at det fundne lig tilhører Gongadze, på trods af, at hans kolleger genkendte Gongadzes smykker. Desuden var aret på den afdødes krop identisk med det, som journalisten pådrog sig under sit arbejde under en krig i Kaukasus. Mere end en måned efter, at liget blev fundet, er der ikke blevet gennemført én eneste DNA-test (selvom Gongadzes mor flere gange har tilbudt sin hjælp, red.). Det hovedløse lig, som er temmelig nedbrudt, efterlader få muligheder for at opklare denne sag.
    For det andet er Andrian Karatnitsky bekymret over den båndoptagelse, som han har hørt, og hvor man efter hans overbevisning hører en stemme, hvis rytme, stil og intonation ligner den ukrainske præsidents stemme. Båndoptagelsen bekræfter imidlertid ikke, at hr. Kutjma skal have bestilt et mord på Gongadze. Hvis dette virkelig er præsidentens stemme, man hører, så virker det som om, at han mest var interesseret i at jage en skræk ind i journalisten en gang for alle end i hans død.
    Gennem mange år har præsident Kutjma, som den provestlige leder han er, gjort et godt indtryk i Washington. Det seneste år har han holdt fast i en premierminister, som gennemfører nogle meget nødvendige reformer. Men de offentliggjorte optagelser med ukvemsord, grov humor og antisemitiske undertoner afslører en leder, som er en fjende af pressen og hælder mod metoder som intimidation og opfordrer desuden direkte til bortførelse.
    Ifølge Karatnitsky kan optagelserne godt danne grundlag for en rigsretssag, som man kunne indlede efter forfatningens artikel om landsforædderi eller en anden forbrydelse. Den amerikanske menneskerettighedsaktivist blev især forbavset over Leonid Kutjmas optræden i Tv den 6. december, hvor han ikke klart sagde, at båndoptagelserne er et falsum. I stedet for sagde præsidenten, at de var en provokation, som er udfærdiget af udenlandske efterretningstjenester med henblik på at sprede kaos i Ukraine.
    Wall Street Journals artikel henviser også til den hollandske avis Volkskrant, som har foretaget en analyse af båndene og nåede frem til den konklusion, at det drejer sig om indspilninger af reelle og ikke computer-konstruerede stemmer og samtaler. Men det lykkedes imidlertid ikke for avisen at bevise, at stemmerne tilhører de nævnte personer.
    Hvor paradoksalt det end kan lyde, så opstod den nye politiske krise i Ukraine netop som økonomien er ved at rette sig op, privatiseringsprocessen er blevet mere gennemsigtig og oligarkerne har mistet milliarder af dollars. Den amerikanske iagttager er af den formodning, at hvis Leonid Kutjma skulle træde tilbage, så vil premierminister Viktor Jusjenko sandsynligvis overtage hans plads og under alle omstændigheder sandsynligvis vinde det næste præsidentvalg. Men reformatoren Jusjenko har en del fjender, herunder iblandt oligarkerne, som kontrollerer de ukrainske massemedier og åbenlyst blokerer hans magtovertagelse. Hvis undersøgelsen af "Kutjmagate" bliver transparent, vil den enten rehabilitere præsidenten eller føre til en rigsretssag imod ham. Under alle omstændigheder vil den betyde et nederlag for den ukrainske korrumperede magtelite, hvad enten det drejer sig om folk i nærheden af præsidenten eller repræsentanterne for de grupperinger, som forsæger at skaffe sig af med Kutjma ved at kompromittere ham.
    Uanset hvordan dommen bliver, opsummerer Karatnitsky sin analyse, så vil en retfærdig undersøgelse med deltagelse af vestlige eksperter være det bedste signal for Vesten om, at Ukraine er i stand til at fornye vejen til opbyggelsen af en demokratisk retsstat. Det vil også betyde, at alt ståhejet omkring Gongadzes mulige død ikke har været forgæves.
 

12.12.00. Rigsadvokat løj i Gongadze-sagen

[Ukraine rigsadvokat] Potebenjko lyver igen skrev internetavisen Ukrajinska Pravda forleden. Anledningen til den bramfri overskrift var, at den forsvundne journalist Georgij Gongadzes moder angiveligt blev meget overrasket, da hun i Tv så rigsadvokatens traditionelle fredagspressekonference, hvor han informerede offentligheden om "forskellige omstændigheder, som stod i vejen for udvælgelsen af materiale med henblik på en [DNA-] undersøgelse [af liget, som menes at være Gongadzes lig], herunder moderens "akutte sygdom". "I dag har hun givet udtrykt for, at hun gerne vil gennemføre denne undersøgelse, og vi har udstyret et fly, som på mandag (dvs. i går, red.) vil blive sendt ud til hende.
    "Det er løgn og bedrag af værste skuffe. Jeg har på intet tidspunkt været så syg, at jeg har været ude af stand til at aflevere en blodprøve [med henblik på en DNA-analyse]. Så meget desto mere, at jeg insisterer på det, eftersom jeg gerne vil vide sandheden", - sagde Gongadzes mor til UP.
    Med til historien hører, at moderen, Lesja Gongadze, allerede den 27. november gav en skriftlig tilladelse til gennemførelsen af en sådan undersøgelse, idet hun underskrev det dertil krævede dokument, oplyser UP. At der lige pludseligt skulle lette et fly fra Kyiv mod Lviv - hvor hun bor - med henblik på at tage blodprøven, fik hun for første gang at vide via Tv. Lejsa Gongadze har desuden ingen planer om at lade "folk fra Kyiv" tage blodprøver, eftersom hun ganske enkelt ikke stoler på de mennesker, som kommer fra Kyiv, og vil derfor kun lade de lokale læger i Lviv foretage de nødvendige blodprøver.
    Lesja Gongadze agter at sagsøge rigsadvokaten for undladelser. "Hvis han havde foretaget sig noget dengang (i juli i år, red.) som reaktion på Georgijs åbne brev til ham, så var dette måske ikke sket", - sagde hun med sorg i stemmen.
    Hun er parat til at sagsøge rigsadvokaten og køre sagen helt op til Den europæiske menneskerettighedsdomstol. "Potebenjko skal betale en moralsk og materiel pris for det, som skete med Georgij p.g.a. ham", - mener moderen til den forsvundne journalist.
    Senere i løbet af fredagen blev moderens erklæring om, at rigsadvokat Potebenjko midlest talt havde fordrejet fakta, overraskende bragt i de fleste Tv-kanaler.
    Den åbenbart fejlinformerede Potebenjko måtte forklare sig selv og undskylde. I søndags ringede han personligt til Gongadzes moder i Lviv for at undskylde og afklare alle omstændighederne fra førstehåndskilden. Senere blev rigsadvokatens officielle undskyldning offentliggjort i den direkte Tv- udsendelse "Epicentr". Her er det statsadvokaten for Kyiv, Babenko, der får skylden for misæren. Det er hans afdeling, som fører sagen om det lig, som blev fundet i Tarastji. En ubestikkelig efterforsker hos Kyivs statsadvokat hemmeligholder fortsat de ting, som blev fundet i den intermistiske grav og på selve liget, skriver UP.
    "Jeg undskylder hermed overfor Aleksandra Gongadze for den manglende korrekthed, hvorom jeg hermed informerer Ukraines borgere", - citerer Interfaks-Ukrajina rigsadvokaten.
    "Den beklagelige ukorrekthed" i hans ord skyldtes "unøjagtige informationer, som statsadvokaten Kyiv-regionen, Volodymyr Babenko, har lagt frem", som vil blive sigtet for "en alvorlig disciplinær forseelse i tjenesten" for disse urigtige oplysninger.
    "I virkeligheden viste det sig, at A. Gongadze, da hun blev adspurgt om hun kunne bidrage med noget materiale til en undersøgelse, sagde: "Jeg er syg i øjeblikket, jeg har en muskelspændingskrise og ondt i hjertet. Jeg kan ikke komme til Kyiv, men hvis det bliver nødvendigt, så vil jeg komme og give blod med henblik på en test", - præciserede rigsadvokaten.
    Som det fremgår af de oplysninger, som statsadvokaten for Kyiv fremlagde, da han informerede rigsadvokaten, lagde han ikke så meget vægt på det præcise indhold af det, som Georgijs moder sagde, "men gik udfra essensen og det umulige i, at kvinden kunne komme til Kyiv". "Jeg anser en sådan fejl uacceptabel, eftersom oplysningen senere blev brugt af mig i den bedste hensigt som troværdig information", - understreges det i erklæringen.
    Rigsadvokaten lovede, at han ville "træffe alle de nødvendige forholdsregler for at sikre en objektiv og hurtig efterforskning af sagen om Gongadzes forsvinden", og vil ikke tillade, at Ukraines statsanklagermyndighed bliver trukket "ind i et politisk spil".
    I går fløj en gruppe fra rigsadvokaturen så til Lviv for at lave blod- og vævsprøver med henblik på en komparativ DNA-test. Gongadzes moder mistror i den grad myndighederne, at hun agter at invitere en bekendt, der selv er sygeplejerske, til at overvære denne procedure og tage en blodprøve med sin egen sprøjte, skriver UP.
 

12.12.00. Drama omkring båndoptagelser af præsidenten

I går blev journalisterne i Kyiv indbudt til oppositionspolitikeren Oleksandr Moroz' pressekonference, hvor man lovede at fremvise en sensationel videooptagelse med sikkerhedsofficer Mykola Melnitjenko, som var den, der gav Moroz båndoptagelser af præsident Kutjmas samtaler med sine nærmeste underordnede. Moroz dukkede imidlertid ikke op på presskonferencen. I stedet for var det parlamentsmedlemmerne Serhij Holovatyj og Oleksandr Zhyr, som overraskende mødte op. De havde ikke det lovede videobånd med. I dagens løb havde Holovatyj lovet Tv-stationen STBs nyhedsprogram "Vikna", at de kunne få en kopi af videooptagelsen. "Vikna" var parat til at gå ind på samtlige betingelser, som den tidligere justitsminister fremsatte; nemlig at han personligt ville komme med båndet, og at båndet kun bliver vist i Tv under hans tilstedeværelse. Holovatyj ændrede imidlertid planen, hvilket "Vikna" blev noget "mobsede" over.
    På pressekonferencen bekræftede Holovatyj, at han virkeligt havde det omtalte videobånd på sig. "Men vi arbejder ikke for journalisterne, vi opfylder parlamentets opgave, og derfor anser jeg det for at være parlamentets opgave, et spørgsmål om det ære". "Viknas" journalist stillede imidlertid spørgsmålstegn ved, hvorvidt det gavner parlamentets ære, at en deputeret ændrer sin holdning flere gange i løbet af dagen og narrer en journalist i al offentlighed. I sin iver for at tækkes magthaverne har denne journalist tilsyneladende glemt, at hele sagen startede med bortførelsen af en af deres kolleger, Gongadze, som båndoptagelser sætter landets ledelse i forbindelse med.
    Indtil videre er det Verkhovna Radas ad hoc udvalg vedrørende Gongadzes forsvinden, der har det afgørende ord at skulle have sagt i forhold til videobåndet. I morges skulle udvalgets medlemmer gennemse videooptagelsen og gør den klar til offentliggørelse i forbindelse med en høring i Radaen. Hvis det såkaldte Lavrynovytj-udvalg beslutter sig for ikke at offentliggøre denne information, så vil de tre folkedeputerede Holovatyj, Shishkin og Zhyr offentliggøre videooptagelsen udenom parlamentet. Hvorom alting er, så vil man i morgen onsdag endegyldigt få at vide, hvem der aflyttede Leonid Kutjma, hvor længe og med hvilket formål.
    Et af de vigtigste beviser på båndets autenticitet menes at være den hændelse, som fandt sted i Kyivs lufthavn - Boryspil fredag den 8. december. Ifølge de folkedeputerede blev de brutalt gennemsøgt af tolderne, hvilket er en overtrædelse af deres parlamentariske immunitet. I den forbindelse beskadigede tolderne videobåndet. "De tog fejl, da de troede, at vi ville gå igennem hovedindgangen, hvor de ventede på os, det var der de havde forberedt deres bagholdsangreb. Så ville ingen have set, hvad der skete", - sagde deputeret Shishkin.
    Ukraines toldvæsen har deres egen version af, hvad der skete i fredags. Ifølge toldvæsenets chef Jurij Solovkov fik de onsdag i sidste uge en information fra Ukraines sikkerhedstjeneste SBU om, at man fredag kl. 8.00 forventede, at et stort parti smuglervarer ville ankomme med rute nr. 615. Sumglervarerne skulle komme fra Afrika og andre europæiske lande og bestå af et stort parti uslebne diamanter, og ifølge SBUs oplysninger skulle disse diamanter være monteret ind i video- eller audiokasetter. I løbet af de seneste tre dage har rigsadvokaturen afhørt alle de toldere, som arbejdede på den pågældende vagt. Ifølge deres vidnesudsagn, blev samtlige passagerer tjekket under aktionen. Tolderne skrev endda en klage til rigsadvokaten over det, de betegnede som de folkedeputeredes brutale opførsel.
    En af sagens nulevende hovedpersoner, præsident Leonid Kutjma, har beordret rigsadvokaten at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse af den episode, som fandt sted i Boryspil i fredags, meddelte Kutjmas talsmand Oleksandr Martynenko i går.
    Verkhovna Rada drøftede også Boryspil-episoden under gårsdagens møde for udvalgs-og fraktionsledere. En af deltagerne i Boryspil-episoden, Serhij Holovatyj, oplyste, at han sammen med sin kollega Viktor Shishkin lige havde indsendt klager til Højesterets formand og rigsadvokaten over det, han betegnede som Boryspil-toldernes retsstridige handlinger. Da Radaens 1. viceformand, Viktor Medvedtjuk, blev gjort bekendt med episoden den 9. december, henvendte han sig også til rigsadvokaten med henblik på at få en forklaring. Han oplyste, at der i går fandt en tjenstemæssig undersøgelse sted i Boryspil-lufthavnen, som blev overvåget af vice-rigsadvokat Vinokurov. Hvis undersøgelsen bekræfter, at der har været tale om, at folkedeputeredes personlige bagage er blevet gransket, så vil der være tale om en overtrædelse af § 27 i loven om den folkedeputeredes status, hvorfor de skyldige skal stilles til ansvar, mente Medvedtjuk.
    Den sensationelle videooptagelse er endnu ikke blevet offentliggjort. Det vil blive gjort på et åbent møde i Radaen, hvor pressen også er tilstede. På torsdag skal parlamentet tage stilling til, hvornår et sådant møde evt. skal finde sted. Indtil videre må journalisterne nøjes med at tale med dem, som allerede har set båndet, som f.eks. folkedeputeret Borys Bezpalyj: "Videokasetten ser således ud: medlem af ad hoc udvalget Oleksandr Zhyr optager det hele på video, mens SBU-officer og sikkerhedsvagt major Mykola Melnitjenko taler. Ved hans højre og venstre side sidder medlemmer af ad hoc udvalget henholdsvis Viktor Shishkin og Serhij Holovatyj, hvilket bekræfter optagelsen som noget der virkeligt har fundet sted. De stiller spørgsmål, og samtalen varer 24 minutter". Bezpalyj siger, at det fremgår af båndet, at Kutjmas samtaler blev optaget på en digital båndoptager, som befandt sig et sted i Kutjmas arbejdskabinet, hvor sikkerhedsvagten selv havde installeret den.
 

12.12.00. Ukraine modtager EBRD-lån til foråret

Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) vil som forventet låne Ukraine 250 mill. euro til finansieringen af færdiggørrelsen af de to atomreaktorer på atomkraftværkerne Rivne og Khmelnitskij i det vestlige Ukraine. Lånet vil formelt træde i kraft i foråret 2001, meddelte direktøren for en af EBRDs afdelinger Johan Vasten den ukrainske premierminister i Kyiv i går. Ukraine skal opfylde fire betingelser; nemlig 1) at standse Tjornobyl-værkets sidste - tredje - reaktor, 2) at aflægge beretning vedrørende situationen omkring atomsikkerheden overfor de internationale kontrolorganer og bevise, at arbejdet vil blive udført under hensynstagen til sikkerhedskravene, 3) at de øvrige kreditorer bekræfter deres beslutning om også at skyde penge ind i færdiggørelsen af R2K4, samt 4) at EBRD bør være overbevist om, at Ukraine formår at tilbagebetale lånet. Det vil ske, hvis Den internationale Valutafond genoptager långivningen til Ukraine.
 

13.12.00. Officeren, som optog Kutjma på bånd, afgiver forklaring

Den ukrainske Tv-station ICTV, som kontrolleres af præsident Leonid Kutjmas svigersøn
Viktor Pintjuk, har offentliggjort en afkodet videooptagelse af vidnesudsagnet fra den officer i den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU, som optog præsidentens samtaler. Det viste sig, at den digitale diktofon, som optog de belastende samtaler, befandt sig bag ved en sofa i præsidentens arbejdsværelse. Hidtil har Kutjma afvist optagelserne som en provokation foranstaltet af udenlandske sikkerhedstjenester med det formål at skabe kaos i Ukraine. Nedestående synes imidlertid at dementere påstanden om, at der var fremmede efterretningstjenester på spil.
    Internetavisen Ukrajinska Pravda bragte i går et stenogram af det videointerview med den officer, som optog samtalerne i præsident Kutjmas arbejdsværelse. Hermed en dansk oversættelse.

"Vi, medlemmer af Verkhovna Radas ad hoc udvalg, - skriver de folkedeputerede Viktor Shishkin, Serhij Holovatyj og Oleksandr Zhyr - har i overenstemmelse med Verkhovna Radas resolution af den 1.9.2000 gennemført en videooptagelse i et lokale (af hensyn til sikkerheden bliver lokalets placering ikke anført, red.) i henhold til betingelserne i en række paragraffer i Ukraines straffeproceslov, og fik således Melnitjenkos forklaring.
- Hvad er deres efternavn, navn og patronym?
- Jeg er officer af reserven i SBU (sikkerhedstjenesten, red.), Melnitjenko, Mykola Ivanovytj, født den 18.10.1966 i Vasylkiv-distriktet i Kyiv-regionen.
- Hvad er Deres sidste stilling?
- Min personlige stilling er major i SBU med en midlertidig tjenestegørelse i afdelingen til beskyttelse af Ukraines præsident.
- Hvad er Deres tidligere arbejdsplads?
- Afdelingen til beskyttelse af Ukraines præsident.
- Havde de adgang til de lokaler, hvor Ukraines præsident befandt sig?
- Ja, det havde jeg.
- I kraft af hvilke pligter havde de denne adgang og - til hvilke lokaler?
- Under udførelsen af tjenestemæssige pligter og uden videre til samtlige lokaler, hvor Ukraines præsident opholdt sig.
- Hvornår og under hvilke forhold gennemførtes den indspilning, som de overdrog folkedeputeret Oleksandr Moroz?
- Optagelsen, eller rettere dokumentationen af Ukraines præsident, begyndte jeg at gennemføre efter, at jeg under min tjenestegørelse blev vidne til, at Ukraines præsident Leonid Kutjma udstedte en kriminel ordre, og først efter at jeg erfarede, at denne ordre var blevet udført, begyndte jeg dokumentationen af de efterfølgende begivenheder.
- Indenfor hvilket tidsrum blev optagelserne gennemført?
- Optagelserne af den ukrainske præsidents samtaler i hans arbejdsværelse fandt sted i løbet af længere tid, og tro mig, der er nok materialer til bevise, at Ukraines præsident ikke virkede til gavn for Ukraines befolkning, ligesom hans omgivelser [heller ikke gjorde].
- Hvordan blev optagelsen gennemført teknisk? Hvilken anordning blev brugt til optagelsen af informationen?
- En digital diktofon.
- Hvor præcist og på hvilken måde blev anordningen placeret og anbragt?
- Den digitale diktofon befandt sig under sofaen i Ukraines præsidents arbejdsværelse. Lige når man går ind i præsidentens arbejdsværelse, er der til venstre en blød hjørnesofa, og under sofaen var det, at diktofonen så blev anbragt.
- Befinder anordningen sig på samme sted i dag?
- I dag findes den der ikke mere.
- Hvor befinder denne anordning sig?
- Et sikkert sted.
- Har De kontrol over den?
- Ja.
- Kunne De stille den til rådighed for gennemførelsen af en uafhængig ekspertundersøgelse?
- Jeg er parat til at stille den til rådighed for gennemførelsen af en uafhængig ekspertundersøgelse, men der kan ikke finde en uafhængig ekspertundersøgelse sted i Ukraine.
- Er optagelsen blevet spillet over?
- De materialer, som jeg overlod deputeret Moroz, indeholder brudstykker af de optagelser, som jeg er i besiddelse af. Jeg gav ham ikke hele samtalen mellem Kutjma og Kravtjenko, men kun brudstykker, de som handlede om Gongadze-sagen, dennes forsvinden og Kutjmas bestilling heraf. så han blev...
- Hvad ansporede Dem til at gennemføre disse samtlaler?
- Efter at jeg fandt ud af, hvem der regerer os, hvilke ordrer der bliver udstedt og udført, så kunne jeg som en officer der har aflagt ed for at tjene Ukraine, ikke andet end dokumentere og stille det til rådighed, så hele befolkningen fik at vide, hvem der styrer os i dag. Jeg gjorde det for at afslutte disse kriminelle handlinger.
- Hvad var ledetråden i Deres handlinger?
- Efter at jeg blev bekendt med den kriminelle ordre og efter at denne kriminelle ordre var blevet ført ud i livet, tvang disse forhold mig til at begynde at dokumentere disse optagelser.
- Præciser, hvilken information, angående hvilke personer og hvilke ordrer der findes i disse båndoptagelser?
- Ukraines præsident Kutjma udstedte ordrer til skattechef Azarov, indenrigsminister Kravtjenko og chefen for SBU Derkatj. Disse ordrer tog sigte på at udrydde de massemedier, som var oppositionelle overfor Kutjma og udenfor regimets kontrol. Det drejer sig om aviserne Silski Visti, Tovarystj, Grani, Vetjirni Visti, Zerkalo Nedeli og Svoboda. Han gav også ordrer til at radiostationerne BBC og Liberty skulle kvæles. Det gjalt også en række virksomheder, banker og fonde.
    Han udstedte også ordrer om at anvende retsinstanserne og den udøvende magts organer med henblik på at standse modstanden fra de folkedeputerede, som forsøgte at ændre et eller andet og kæmpe. Det drejer sig om folkedeputerede som Balashov, Holovatyj, Kostenko, Tymoshenko, Tkatjenko, Moroz, Martjuk, Ljudmila Suprun, Jermak, Terjokhin, Omeltjenko, samt andre navne, som jeg ikke kan huske lige her og nu, men som han udstedte ordre om skulle kvæles. Det kan altsammen dokumenteres.
- Er der dokumentation for hans ordrer vedrørende aflytning af folkedeputerede?
- Ja, det er der. Ukraines præsident har i egen person udstedt ordrer til sikkerhedspolitiets chef, Leonid Derkatj om aflytning af alle og enhver, nærmere - Moroz, Medvedtjuk, Tymoshenko og andre. Lige fra starten af udstedte Kutjma ordrer til både Derkatj og Kravtjenko og Azarov af følgende indhold: ingen nåde for dem, som arbejder imod os. Der var også en ordre om, at kvæle og udrydde dem.
- Hvorfor netop Gongadze?
- Det ved jeg ikke. Kutjma ringede til administrationens chef Lytvyn og gav ham en ordre til at lægge planer for, hvad der skulle ske med Gongadze. 2-3 minutter senere kom Lytvyn ind til præsidenten på dennes arbejdsværelse, hvor de drøftede sagen. Kutjma sagde "måske er der en domstol til ham"?, så sagde Lytvyn - "nej, lad Kravtjenko tage sig af ham med andre metoder".
- Vær venlig at præcisere formålet med at optage disse samtaler?
- Formålet var at sætte en stopper for dette regimes kriminelle aktiviteter, for at give folket mulighed for at blive renset for dette snavs og den åbenlyse løgn, som bliver bragt dagligt.
- Hvilken måde valgte De at virkeliggøre dette mål med?
- Måden, som jeg valgte - en dokumentation af samtalerne og efterfølgende finde frem til en person, som kunne offentliggøre dem.
- Hvem overlod De disse materialer til?
- Jeg overlod materialerne til folkedeputeret Oleksandr Moroz
- Hvornår gav De ham disse optagelser?
- I midten af oktober.
- Da De overdrog ham disse materialer, drøftede De så under hvilke former de kunne blive brugt på af Oleksandr Moroz, og hvilket formål der var med at bruge dem?
- Ja, under mødet med Moroz stillede jeg den betingelse, at de absolut skulle offentliggøres, så hele offentligheden kunne få at vide om deres eksistens og om præsidentens virkelige ansigt.
- Har De tilbudt disse materialer til andre end Moroz, eller havde De til hensigt at tilbyde andre personer at offentliggøre dem?
- Jeg var meget længe i syv sind om, hvem jeg skulle overlade dem til. Efter at jeg havde indsamlet materialerne, blev jeg overbevist om, at der ikke findes andre end Moroz, som jeg ville kunne stole på. Jeg har ikke henvendt mig til andre end Moroz.
- Det er kommet frem i Ukraine, at disse materialer tilsyneladende først blev tilbudt en anden folkedeputeret (Symonenko, red.) eller andre politiske kræfter, men at denne kontakt angiveligt blev afbrudt, hvorefter materialerne ligesom havnede hos Moroz. Er det rigtigt, at De først prøvede at overdrage materialerne til nogle andre?
- Nej
- Er De om nødvendigt parat til at komme med et vidnesbyrd i en ukrainsk domstol?
- Ja, jeg vil gerne vende hjem til Ukraine og komme med forklaringer angående det, som fandt sted. Jeg ønsker ikke at blive udenfor Ukraine - jeg er ukrainer, og har gjort alt for Ukraine og dets folk. Hvorfor skal jeg skjule mig? Jeg vil gerne vende tilbage.
- Vil der ikke være fare for Deres liv eller helbred, hvis De vender tilbage til Ukraine? Hvordan ser De på det?
- Forstår De, jeg har en familie, et barn, jeg ser morgendagen. Min datter vil vokse op og sige. Vi ved ikke, om Kutjma og hans omgivelser bliver tilbage. Men tro mig, efter at jeg har lært ham at kende, holdt jeg op med at være bange for, hvad der vil ske med mig og hvordan. Man bør sætte en stopper for det, derfor tager jeg dette skridt helt bevidst.
- De er i besiddelse af andre materialer udover dem, som De overdrog Moroz, og som De ville kunne stille til rådighed med henblik på videre offentliggørelse i Ukraine som bevis for det, som De er overbevist om og som De taler om?
- Ja, jeg har materialer, som jeg gerne vil stille til rådighed, og som jeg har stillet til rådighed for jer, og som bekræfter de ord, som jeg har sagt, og som det er umulige at dementere. De bekræfter alt det, som jeg har sagt; til fulde.
- Hvordan og under hvilke former vil det finde sted?
- Det bliver digitalt. Jeg vil stille de materialer til rådighed, som beviser Ukraines præsidents kriminelle handlinger.
- Hvordan vurderer De Deres handlinger i lyset af den ed, som De aflagde som militærperson?
- Jeg aflagde ed om troskab mod Ukraine og Ukraines folk. Jeg har ikke brudt min ed. Jeg har ikke aflagt ed til Kutjma om, at jeg vil udføre hans kriminelle odrer. Min samvittighed er ren i den henseende.
    Samtalen blev optaget den 7. december 2000".
 

13.12.00. Der Spiegel om Kutjma-Gongadze sagen

"Mord bringer præsidenten i uføre", hedder en artikel i den seneste udgave af det ansete tyske ugeblad Der Spiegel, som udkom i mandags.
"Et hovedløst lig og en båndoptagelse kan godt snart komme til at koste Ukraines præsident Leonid Kutjma hans embede. Den autoritært herskende præsident er mistænkt for medvirken til, at en journalist, der var kritisk overfor regimet, er forsvundet. Den 31-årige Georgij Gongadze er grundlægger af og chefredaktør for Internetavisen "Ukrajinska Pravda" (ukrainsk sandhed), der har webadressen: pravda.com.ua. Avisen stillede skarpt på korruption og nepotisme i de herskende kredse. Fra den 16. september og indtil starten af november, hvor et svært forkommet lig blev fundet i Kyiv-[regionen], var Gongadze sporløst forsvundet. Den socialistiske oppositionsleder, Oleksandr Moroz, har med støtte i brudstykker af samtaler, som en officer i sikkerhedstjenesten har optaget på bånd, bl.a. anklaget præsident Kutjma for at have beordret at bortføre og myrde Gongadze. I løbet af den 22 minutter lange båndoptagelse af i alt 11 telefonsamtaler snakker tre mænd om, hvad der skal ske med journalisten. Ifølge Moroz er de tre mænd Kutjma, indenrigsminster Kravtjenko og Vladimir Litvin, leder af præsidentens forvaltning. P.g.a. den mangelfulde lydkvalitet (den engelske oversættelse kan findes på web-adressen kpnews.com) kunne optagelsernes ægthed endnu ikke blive fastslået. Men sprogets melodi, stil og intonation skulle efter sigende i forbløffende grad ligne Kutjmas. På intet tidspunkt er der tale om en direkte opfordring om mord på journalisten. Der tales om, at journalisten skulle føres til udlandet og "overlades til tjetjenerne". I fredags blev de tre politikere for første gang afhørt af rigsadvokaten. Kutjma har afvist anklagerne og anlagt sag mod Moroz. En DNA-analyse skal i løbet af denne uge afklare, om liget er identlisk med Gongadze".
 

13.12.00. Kaotisk dag i parlamentet

Efter at Ukraines parlament i går eftermiddags fik forevist videooptagelsen med major Mykola Melnitjenkos forklaringer, gik man påny i gang med at udspørge fire ledere af ordensmyndigheder; nemlig toldvæsenets chef Solovkov, rigsadvokat Potebenjko, sikkerhedspolitiets chef Derkatj og indenrigsminister Kravtjenko. Som ventet kom der ikke noget nyt eller interessant i forhold til formiddagens debat, hvor rigsadvokaten indrømmede, at toldvæsenet havde overtrådt reglerne for parlamentarisk immunitet, da det den 8. december i Kyivs lufthavn kontrollerede de tre folkedeputeredes - Holovatyjs, Shishkins og Zhyrs - bagager, skriver internetsavisen ProUA.
    Lederen af SBU, Derkatj den ældre, insisterede på manglende viden om, hvad der foregår i landet. Denne uvidenhed grænsede sig til en fuldstændig uduelighed. Men noget tyder på, at Leonid Derkatj frivilligt har påtaget sig rollen som lidt af en nar, der ikke alene er præsident Kutjmas personlige gulvmåtte og, hvis man skal tro Moroz-båndene (eller rettere Melnitjenko-båndene),  skydeskive for broderparten af dennes eder og forbandelser, men også skal udfylde rollen som prygelknabe for Radaens udspørgere. F.eks. vidste Derkatj ikke, hvad det var for fire diplomatiske kurerer, som fulgte de tre folkedeputerede Holovatyj, Shishkin og Zhyr fra Wien til Boryspil (Kyivs lufthavn, red.), og han vidste heller ikke noget om, hvor de blev af. Han kendte heller ikke noget til, at der i det ukrainske indenrigsministerielle system findes en særlig "7.undersektion", som holder øje med oppositionspolitikerne, ligesom han også var uvidende om konflikten mellem Verkhovna Radas menneskerettighedsombudsmand, Nina Karpatjova, og indenrigsminister Kravtjenko. Han vidste ikke noget om, hvilken person der i lufthavnen gennemså det videobånd, som blev beslaglagt hos de folkedeputerede. Han kender heller ikke Mykola Melnitjenko, eftersom denne ikke havde været ansat i SBUs system, men blot beskyttede o.s.v.
    Mem et af Derkatjs svar var ifølge ProUA i stand til at overskygge alt andet. Efter at have meddelt, at hans sikkerhedstjeneste dagligt sendte indtil flere forskellige sager "til orientering" herunder til tolderne, indrømmede SBUs chef trods alt, at Ukraines folkedeputerede inden den 8. december 2000 ikke en eneste gang var blevet gennemsøgt i lufthavne.
    Deputeret Omeljtenko advarede endnu engang SBU-lederen om, at han overfor ham ville handle i overenstemmelse med "yderste nødstilfælde" og rådede ham til at træde tilbage, eftersom - citat - "De har blod på Deres hænder". A. Derkatj svarede: "Jeg har ikke blod på mine hænder", hvormed han udløste salens latter og hånlige tilråb. I slutningen af spørgetiden råbte deputeret Brodsky til Derkatj: "Der bliver ikke noget kors til Dem!" - "Jo der bliver", svarede Derkatj. "De har alle disse år pint og plaget os; De, Potebenjko og Solovkov. Men der kommer en dommens dag. Gud vil dømme Jer hårdt. Der bliver ikke noget kors til Dem!" - "Jo, der bliver", - insisterede Derkatj, - "og jeg elsker også Dem".
    Herefter blev den langt mere kantede og frygtindgydende indenrigsminister Kravtjenko kaldt op på talerstolen. "Kravtjenko, Jurij Fedorovytj, født 1951", - præsenterede han sig, som om nogen kunne være i tvivl. Han gik endnu længere end Derkatj i sin "nihilisme", skriver ProUA. Ikke alene afviste landets øverste politimand samtlige af de anklager, som blev forelagt ham, men han gik endda så langt som til ikke at ville indrømme, at det var hans stemme, som man hørte på det bånd, som Moroz fremlagde. "Lad dem gennemføre en ekspertundersøgelse og lad dem konkludere, hvis stemme det er", - svarede ministeren. Det efterfølgende forsøg fra de deputeredes side på at finde ud af, hvorvidt Kravtjenko var i stand til at genkende sin stemme, stødte på samme svar - kun en ekspertundersøgelse vil kunne afgøre det.
    Det interessante er, skriver ProUA i sin reportage fra Radaen, at selvsamme minister i et interview lørdag den 9. december til regeringsavisen Urjadovyj Kurjer besvarede omtrent det samme spørgsmål på følgende måde: "Jeg har dagligt med negativ information at gøre, rapporterer over telefonen og snakker med mine medarbejdere. Derfor kan jeg ikke udelukke, at nogle på en eller anden måde har kunne opfange et udvalg af sætninger, henvisninger o.s.v. Men der findes ord på båndet, som jeg aldrig nogensinde i mit liv har brugt. Derfor mener jeg, at ekspertundersøgelsen skal give et svar på det stillede spørgsmål".
    Det vides ikke, hvordan dette spørgsmål blev formuleret i Urjadovyj Kurjers redaktion, måske blev der spurgt om indenrigsministerens generelle holdning til båndoptagelsen, som Moroz fremlagde.
Men at besvare de folkedeputeredes meget direkte spørgsmål med at skyde det hen til en kommende ekspertundersægelse, er latterligt. Hvorfor svarede Kravtjenko ikke med: "Jeg har ikke brugt sådanne ord?" Hvorfor sagde han ikke bare "nej?" Allermest kynisk lød dog Kravtjenkos forsikring om, at han aldrig nogensinde havde fået nogen ordrer med hensyn til fjernelsen af Gongadze.

Efter en lang række pauser lykkedes det ikke at få et flertal for nogen af de resolutioner, som der ellers tegnede sig et flertal for i løbet af eftermiddagen. Der blev således ikke flertal for en anbefaling til præsident Kutjma om at afskedige toldvæsenets chef Solovkov, SBUs chef Derkarj eller indenrigsminister Kravtjenko. Herefter gik de folkevalgte til at stemme om diverse resolutioner, som der hen imod aftenen havde hobet sig hele 10 stykker op af. Ifølge ProUA lykkedes det til sidste parlamentsformand Ivan Pljustj og PSPUs næstkommanderende Volodymyr Martjenko i fællesskab at forhindre mødet i at fortsætte. Martjenko begyndte at forlange, at resolutionen skulle rumme følgende krav: at rejse en tiltale for overtrædelse af straffeloven mod den nuværende leder af sikkerhedsrådet Jevhen Martjuk, samt de folkedeputerede Moroz og Omeltjenko p.g.a. af deres påståede hemmeligholdelse af forberedelsen af attentatet mod Natalia Vitrenko i Kryvyj Rih i oktober 1999.
    Martjenkos træk lykkedes - der opstod en tumult foran talerstolen og Pljustj sagde, at mødet hermed var hævet. Som sagt var det episoden i Kyivs lufthavn den 8. december, som var udgangspunktet for dagens drøftelser i parlamentet. I dag skal de folkedeputerede tage stilling til den rapport, som ad hoc udvalget til undersøgelse af Gongadze-sagen vil fremlægge. Desuden er der fremlagt et forslag om at udtrykke mistillid til formand Ivan Pljustj.
    Gårsdagens debat understregede dog, at det på trods af de kompromitterende "Moroz-bånd" og det seneste videobånd med major Melnitjenkos forklaring tilsyneladende er lykkedes præsident Kutjma at fastholde et flertal af de deputerede på sin side, selvom et flertal forleden dag afviste at gennemføre to af de forfatningsændringer, som var foreslået af ham. Men der er sikkert meget mere i vente.
 

14.12.00. Sag om folkedeputerets død kræves genoptaget

Partiet Rukhs øverste politiske råd kræver, at efterforskningen i sagen vedrørende Rukhs tidligere leder Vjatjeslav Tjornovils død genoptages, skriver internetavisen ProUA. Tjornovil omkom ved en trafikulykke den 25. marts 1999 syd for Kyiv, da den bil, han kørte i, ikke nåede at bremse op foran en lastbil, der havde stillet sig tværs henover en mørk landevej angiveligt i et forsøg på at vende om.
    Rukhs nuværende leder, tidligere udenrigsminister Hennadij Udovenko, forlangte i går fra Verkhovna Radas talerstol, at parlamentet genoptog efterforskningen af omstændighederne omkring folkedeputeret Vjatjeslav Tjornovils død.
    Hovedbudskabet i erklæringen fra Rukhs øverste politiske råd er, at de nye materialer, som er kommet frem vedrørende den fremtrædende ukrainske politikers død, giver grund til at antage, at den egentlige årsag til hans død hverken er blevet eller kunne være blevet fastslået. Der tænkes nærmere på det videobånd, som Jevhen Martjuk (mens han endnu var præsidentkandidat sidste år) foreviste den nuværende borgmester i byen Tjerkasy Volodymyr Olijnyk, hvilket kom frem for et par dage siden.
    Hennadij Udovenko og Rukhs øverste politiske råd kræver svar på følgende spørgsmål. Hvorfor kommer eksistensen af et sådant materiale først frem nu, selvom den nuværende sekretær for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Martjuk, ligesom de to deputerede Omeltjenko og Jermak, har haft kendskab til det i lang tid? Hvorfor har efterforskningsorganerne kun efterforsket en enkelt teori - nemlig en banal trafikulykke? Hvorfor har sikkerhedstjenesten ikke gennemført en selvstændig efterforskning?
    Rukh kræver at man ophæver beslutningen om at afslutte straffesagen vedrørende Vjatjeslav Tjornovils død, konfiskere videobåndet hos Martjuk og nedsætte særlige ad hoc undersøgelsesudvalg med henblik på at efterforske hændelsen, skriver ProUA.
 

14.12.00. Politisk skandale på Krim

Den politiske skandale omkring den lokale kommunistiske parlamentsformand på Krim, Leonid Gratjs, mulige involvering i korruption fortsætter. I mandags erklærede en række Krim-journalister, at de bliver truet og forhindret i at udøve deres professionelle forpligtelser, skriver ProUA med henvisning til den amerikanske Radio Liberty.
    Krims Tv viste i sidste uge Leonid Gratjs hus, som endnu var under opførelse, og som han åbenbart har råd til for sin løn som statslig tjenestemand. Det skal ses i lyset af skandalen omkring rekonstruktionen af Lenin-pladsen i Simferopol. Det eneste Gratj, som er involveret i begge skandaler, kunne svare var, at som en rigtig mand har han opfostret en søn, plantet en have og opfører nu et hus. Lilia Budzhurova, som stod for den journalistiske efterforskning vedrørende opførelsen og rekonstruktionen af pladsen, erklærede i et interview til Radio Liberty, at der ikke var nogen, som satte spørgsmålstegn ved Gratjs seksuelle orientering, ligesom hans ret til at opføre et hus. Men som tjenestemand og politiker skal han gøre det ærligt og åbent.
    Men det ser ud til, at Krims leder indtil videre ikke er parat til det. I går rettede en gruppe journalister henvendelse til statsadvokaten for Den autonome republik Krim, Oleksandr Dobroreza, og anmodede om "forholdsregler i forbindelse med grove krænkelser af deres forfatningsmæssige og professionelle tjenstepligter". Forleden genneførte journalisterne en videooptagelse på Aksakova-gaden i Simferopol, hvor Leonid Gratjs hus er under opførelse. Under optagelserne kom der to personer ud af huset, som præsenterede sig som repræsentanter for Krims Øverste Sovjet og beslaglagde videobåndene med magt. Ifølge journalisterne forhindrede de dem i at arbejde og truede den fysisk. Som det endvidere hedder i erklæringen, så er den slags hændelser i Krim på det seneste blevet stadig oftere forekommende. Truslerne kommer nu fra den autonome republiks førstepersoner, oplyser Radio Liberty.
 

14.12.00. Kutjma nægter at afskedige "magtministre"

Repræsentanterne for det ukrainske parlaments centrum-højre fraktioner forsøgte på et tre timer langt møde med præsident Kutjma i går at overbevise om at afskedige de såkaldte magtministre; nemlig indenrigsministeren, toldvæsenets chef og lederen af sikkerhedspolitiet. Anledningen er de belastende båndoptagelser og videointerviews, der har udløst lidt af en politisk bombe i Kyiv. Men alt sammen var forgæves. En af mødedeltagerne sagde til Internetavisen UP, at Præsident Kutjma var "temmelig afbalanceret, rolig og gav næsten indtrykket af, at han var parat til et eller andet kompromis, men senere viste det sig, at han ikke havde til hensigt at opgive sine magtministre".
    "Han kunne ikke gå ind på parlamentsflertallets forslag, Det eneste, som han ville gå med til, var at "styrke ledelsen i SBU, indenrigsministeriet og toldvæsenet efter statsadvokatens konklusioner". Kutjma mener, at man i øjeblikket ikke kan stemme for at afskedige lederne af magtministerierne", - sagde mædedeltagerne - en folkedeputeret fra en flertalsfraktion, som ønskede at forblive anonym.
    I den situation, der er opstået, anses en resolution, der anbefaler præsidenten at afskedige lederen af toldvæsenet Solovkov og lederen af SBU Derkatj, for at have de bedste chancer for at komme igennem parlamentet. Hvis dette forslag ikke bliver vedtaget, så vil parlamentsformand Pljustj lægge samtlige resolutionsforslag ud til afstemning, dvs. over 10 forslag.
    Nogle af resolutionerne opererer med en anbefaling til at afskedige samtlige ledere af rets-og sikkerhedsorganerne, samt et mistillidsvotum til rigsadvokat Potebenjko.
 

14.12.00. Gongadze-sagen drøftes i Europarådet og EU

Gongadze-sagen har fremkaldt bekymrede miner i Paris og Bruxelles, hvor Europarådets parlamentariske forsamling og EU har udtrykt nervøsitet for ytringsfriheden i Ukraine, skriver UP.
    EU, som Ukraine gerne vil optages i, holder et vågent øje med udviklingen omkring journalistens forsvinden. Det oplyste EU-kommissionens rådgiver i udenrigsanliggender, Gunnar Wigand, til BBC ukrainske afdeling. "EU-kommissionen tilslutter sig fuldt ud den bekymring, som i dag er blevet udtrykt af Europarådet. Vi har holdt øje med denne sag meget nøje. I øjeblikket forsøger EU at rejse spørgsmålet via de diplomatiske kanaler, - erklærede han.
    Europarådets parlamentariske forsamling drøftede ligeledes spørgsmålet om ytringsfriheden på et møde i går. Efterforskningen af sagen om Gongadzes forsvinden bliver en prøvelse for Ukraine. Det besluttede europarlamentarikerne på et møde i komiteen for uddannelse og kultur under Europarådets parlamentariske forsamling, som fandt sted i den franske hovedstad i onsdags.
    "Vi er meget bekymrede over den regulære aggression, forfølgelse og mord på journalisterne i Ukraine. Dem, som organiserer den slags forbrydelser, skal findes og stilles til ansvar med det samme. Der kan ikke være tale om pressefrihed i en atmosfære af terror og frygt", - erklærede formanden for underudvalget for massemedier, Titti Isokhookana-Asunmaa. Selv siger hun, at hun i den kommende uge vil besøge Kyiv og drøfte situationen omkring ytringsfriheden med de lokale journalister.
    Under mødet i komiteen oplæste man en erklæring fra redaktørerne for ti regionale ukrainske aviser, som ikke fik lov til at trykke informationer vedrørende "Gongadze-sagen". De europæiske parlamentarikere udtrykte desuden håb om, at denne sags efterforskning bliver gennemført effektivt, og at dens resultater bliver kendt i nær fremtid, og at "alt vil ske i overensstemmelse med loven og de demokratiske principper", - refererer Interfaks-Ukrajina.
    Europarådet tilbød sin hjælp til at få den ukrainske lovgivning bragt i overensstemmelse med de europæiske standarder. Ganske vist sagde formanden for Verkhovna Radas udvalg for ytrings-og informationsfrihed, Oleksandr Zintjenko, som repræsenterede Ukraine i Paris, at der ikke længere fandtes "hemmelige temaer" for de ukrainske journalister.
    "De kan lytte til Moroz' optagelse i Ukraine via Internettet. For blot to år siden havde en så bred diskussion været umulig", - erklærede Zintjenko, som dog glemte at præcisere, at det i øjeblikket er under 2% af Ukraines befolkning, der har adgang til Internettet.
    "Vores demokrati er kun 9 år gammelt, men vi har tilbagelagt en lang vej", - sagde Zintjenko, selvom han indrømmede, at Gongadze-sagen ville blive "en prøvelse på ytringsfriheden" for Ukraine". "Ukraine vil ikke gå Hvideruslands vej, det ville være forfærdeligt", - sagde parlamentsmedlemmet ifølge UP.
 

15.12.00. Kutjma gav ordre til at forfalske præsidentvalg

I går havde Ukraines parlament lejlighed til at studere det andet interview med tidligere sikkerhedsofficer i præsident Leonid Kutjmas livvagt, Mykola Melnitjenko, hvor sidstnævnte bl.a. påstår, at det var Kutjma, der udstedte ordren om at der skulle begås et attentat mod præsidentkandidat Natalia Vitrenko. Et attentat, som fandt sted den 4.10.99. midt under valgkampen op til præsidentvalget senere på måneden. Melnitjenko hævdede desuden, at det var præsident Kutjma, som beordrede en bortførelse af journalisten Gongadze.
    Ifølge Melnitjenko havde Kutjmas ordre om at udføre et attentat mod præsidentkandidat Natalia Vitrenko til formål politisk at uskadeliggøre socialistpartiets leder, Oleksandr Moroz, refererer nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina ifølge UP fra torsdagens videoforevisning i parlamentsbygningen. I det andet interview fortæller den forhenværende livvagt, at han under sin tjeneste tilfældigvis blev bekendt med denne ordre, og at rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko "førte præsident Kutjmas ulovlige ordrer ud i livet". Det var angiveligt den udløsende årsag til, at sikkerhedsvagten begyndte en indsamling af informationer, som "dokumenterer Leonid Danilovitj Kutjmas kriminelle handlinger".
    Desuden fortalte Melnitjenko, at Kutjma med Potebenjko, [indenrigsminister] Kravtjenko og [skattechef] Azarov som vidner gav ordre til [sikkerhedspolitiets chef] Derkatj, at den hovedmistænkte i Vitrenko-attentatet Serhij Ivantjenkos forklaringer til politiet skulle "pege i retning af Moroz".
    På samme videobånd siger Melnitjenko, at Georgij Gongadze blev bortført af en specialdeling under indenrigsministeriet. Ex-livvagten erklærede, at den ordre, som Kutjma udstedte til Kravtjenko gik på, at "en specialdeling under indenrigsministeriet skulle bortføre Ukrajinska Pravdas redaktør p.g.a. hans kritiske artikler om Kutjma og dennes omgivelser".
    Endvidere, skriver Ukrajinska Pravda med henvisning til Interfaks-Ukrajina, erklærede Mykola Melnitjenko, at resultaterne af præsidentvalget 1999 og folkeafstemningen 2000 vedrærende forfatningsændringer, skulle falsificeres efter ordre fra Kutjma.
    Rigsadvokat Potebenjko, som var til stede i Verkhovna Rada under hele videoforevisningen, sagde med det samme, at videobåndene med Melnitjenkos samtale med de folkedeputerede var "et falsum". "Jeg siger kategorisk - de er et falsum", - var rigsadvokatens reaktion.
    Hans svar fremkaldte en bølge af protester i salen.
 

15.12.00. Indenrigsministeren kræves afskediget

Efter en hel dags forhandlinger vedtog et lille flertal på 235 folkedeputerede i Verkhovna Rada at anbefale præsident Kutjma at afskedige en af hovedpersonerne i skandalen omkring journalisten Gongadzes forsvinden og den tidligere sikkerhedsofficer Melnitjenkos vidnesbyrd. 1 stemte imod, 28 afholdt sig fra at stemme. Som sædvanligt undlod de mest præsidentloyale fraktioner "Trudova Ukrajina", "Regionernes genfødsel", SDPU (o), NDP og De Grønne at deltage i afstemningen.
    Rigsadvokat Potebenjko slap rimelig billigt, idet han blev pålagt at aflægge en beretning i parlamentet om rigsadvokaturens kontrol med de såkaldte magtministeriers handlinger. Resolutionens hovedindhold er, at rigsadvokaturen blev pålagt at gennemføre en objektiv international ekspertundersøgelse af de materialer, som er dukket op i Gongadze-sagen, skriver UP.
    Fraktionerne "Trudova Ukrajina" og NDP for forsøgte at redde situationen og krævede en halv times pause angiveligt for at gennemføre konsultationer fraktionerne imellem. I første omgang samlede resolutionen kun 225 stemmer, og da formanden Ivan Pljustj forsøgte at gå over til drøftelsen af andre spørgsmål, besatte kommunisterne og socialisterne tribunen.
    Pålægget til rigsadvokat Potebenjko blev til sidst vedtaget med det minimale flertal på 226 stemmer med 3 - imod og 53 der afholdt sig fra at stemme. Det var igen præcist de samme fraktioner, nemlig "Trudova Ukrajina", "Regionernes genfødsel", SDPU (o), NDP og De Grønne.
    Formanden for Verkhovna Rada Ivan Pljustj indtod i går en temmelig forsigtig position i konflikten. Hele hans opførsel under konflikten tyder på, at præsidentens administration har fuld kontrol med ham. Det er længe siden, man har set ham så punktlig og tro mod forretningsordenen, skriver UP. I det igangværende opgør afholder formand Pljustj sig fra at indtage en pro-eller antipræsidentiel position. Han bliver ved med at understrege, at "informationerne er utilstrækkelige til, at man kan komme med nogen som helst konklusioner i Gongadze-sagen, ligesom i forhold til anklagerne imod præsidenten".
    "Mit hovedprincip i øjeblikket er - ikke at stå i vejen. Det som sker i dag i parlamentet er indholdsløst, omend det har en form", - mener formanden, og minder om, at vi endnu ikke kender resultaterne af ekspertundersøgelsen af båndet og liget, som blev fundet uden for byen Tarastja et par hundreder kilometer syd for Kyiv.
 

15.12.00. Båndoptagelserne af Kutjma fandt sted gennem et år

Gårsdagens debat i det ukrainske parlament var præget af, at repræsentanterne for det flertal af fraktioner, der er bundloyale overfor Kutjma og aldrig kunne drømme om at indlede en rigsretssag imod ham, ikke var særligt ivrige til at forsvare Kutjma og dennes nærmeste assistenter, der i går "tog skraldet" for deres patron.
    Internetavisen UP bragte i går nogle citater fra nogle af de mere prominente deltagere i debatten:
Serhij Holovatyj: "Rigsadvokaturen vil aldrig bekræfte, at liget i Tarastji er Gongadze. Fordi at Gongadzes begravelse vil blive en begravelse af Kutjmas præsidentskab. De vil aldrig tillade en sådan begravelse!"
Oleksandr Tjarodejev: Vi har en udvej: "At give præsidenten mulighed for at træde tilbage og lad ham være fornærmet der. Det er han god til. Minister Kravtjenko bør tage sin SS-uniform på og hænge sig på lokummet!"
Hryhorij Omeltjenko: "Hr. Kutjma, angr foran det ukrainske folk, stil Dem på knæ og gå af!"
Oleksandr Moroz: "En gyselig ende er bedre end en gyser uden ende. Alle de tilstedeværende ved, at alt dette er sandt... Det ville være rigtigt at oprette en fond til beskyttelse af journalister opkaldt efter Gongadze, når nu efterforskningen er overstået. Og Bankova-gaden (den gade, hvor præsidentens administration befinder sig) skal omdøbes til Gongadze-gaden.
Roman Bezsmertnyj: "Liget blev fuldstændigt vilkårligt flyttet rundt i Tarastji af en af Moroz' hjælpere".
Oleksandr Jeljashkevytj: "Der er ingen udover Bezsmertnyj, som har udtalt sig til fordel for præsidenten. Hvorfor er flertallet tavse? Er I bange for at indrømme det svineri, som I har taget del i? At dømme udfra båndet, fandt optagelserne sted gennem et helt år, og man kan levende forestille sig, hvilke samtaler der blev ført i dette kabinet..."
Oleksandr Zhyr: "Desværre findes der et helt fonotek af optagelser i præsident Kutjmas kabinet, og vi bør gøre alt for at disse optagelser ikke bliver offentliggjort, eftersom det vil være en dom over Ukraines folk".
Zorislava Romovska: "Vi har alle hørt, hvordan Kutjma sagde - det var Viktor Volodymyrovytj (Medvedtjuk) der forberedte spørgsmålene til folkeafstemningen, derfor bør vi vende tilbage til spørgsmålet om den ukrainske folkeafstemning og forfatningsændringer".
    Folkedeputeret Oleksandr Volkov sagde i går, at han var "1 million % sikker på, at Kutjma var uskyldig", og at det lig som blev fundet i Tarastji ikke havde smykker på til at begynde med.
 
 

Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester