arkiv_1099

Den internationale Valutafond (IMF) har truet Ukraines regering med at tilbageholde udbetalingen af næste rate på 90 mill. USD af det Extended Facility Fund, som Ukraine fik bevilget for et år siden. Årsagen er, at IMF er utilfreds med, at Ukraine har indført en 23% eksporttold på solsikkefrø fra Ukraine. IMF er kategorisk imod ethvert tiltag, der er egnet til at begrænse et lands eksport, idet netop øget eksport er kilden til en forøgelse af dets valutabeholdning. Ifølge nationalbankdirektør Viktor Jusjenko skal Ukraine finde en alternativ løsning til eksporttolden og afskaffe sidstnævnte for at få den næste rate fra IMF.

01.10.99. 60% ved ikke hvad de vil stemme

Kun en måned før præsidentvalget ved 60% af de ukrainske vælgere endnu ikke hvem de vil stemme på eller om de overhovedet vil stemme. Det viser en meningsmåling, der er foretaget af Instituttet for politik. Kun 39,4% af de adspurgte havde besluttet sig for, hvem de vil stemme på den 31. oktober. 34,8% af de adspurgte var i tvivl om, hvem de ville stemme på, mens 25,8% ikke ville svare på spørgsmålet om, hvem de ville give deres stemme. De tvivlende vælgeres antal er større end tre måneder før valget i 1994, hvor kun 40% var uafklarede.

01.10.99. Valgsvindel ved prøvevalg

Lederen af Ukraines Studenterforbund, Serhij Maljovanets har ifølge avisen Vetjirnij Kyiv oplyst, at hans organisation konstaterede adskillige tilfælde af valgsvindel under det prøvepræsidentvalg, som forleden blev afholdt blandt 500.000 studerende i 24 ukrainske regioner samt Kyiv. 111.150 studerende deltog i afstemningen. Valgsvindlen blev ifølge ham foretaget til fordel for Kutjma, Vitrenko og Udovenko. "Ukraines Studenterforbund har afdelinger i hele Ukraine, hvilket gav os mulighed for at holde øje med det prøvevalg, som "De unge vælgeres Komité" havde iværksat", fortæller Maljovanets. "De unge vælgeres Komité" har ifølge Vetjirnij Kyiv selv konstateret en række alvorlige forhold under valget; f.eks. at de lokale myndigheder og rektorer ofte forsøgte at påvirke afstemningen. På et militærakademi stemte f.eks. over 400 af 450 kursister for Kutjma. Det er næppe udtryk for et selvstændigt valg. Det er også bemærkelsesværdigt, at efter at komiteen tirsdag eftermiddag havde offentliggjort resultaterne fra Kyiv, hvor Martjuk og Moroz tilsammen havde næsten ligeså mange stemmer som Kutjma, så skulle der gå et helt døgn inden man kunne få de endelige resultater fra resten af landet. Da de så kom, havde Vitrenko opnået en fantastisk slutspurt og overhalet både Moroz og Martjuk, mens Kutjma lå på samme stemmeprocent som i Kyiv. Sammenholdt med andre informationer, giver dette en mistanke om valgsvindel med henblik på at bringe Martjuks stemmeprocent så langt ned som muligt.
Ukraines Studenterforbund gennemførte, samme dag som prøvevalget fandt sted, sin egen meningsmåling blandt over 1100 studerende i Kyiv, Luhansk, Lviv, Odessa, Zaporizja og Kharkiv. Resultatet blev, at Kutjma fik 19,4%, Martjuk - 11,2%, Kostenko - 8%, Vitrenko - 7,5%, Moroz - 6,9%, Symonenko - 5,5%, Tkatjenko 3,9% og Udovenko - 2,8%, skriver Vetjirnij Kyiv.

01.10.99. Tjetjenske rebeller ind i Ukraine

Fra den 13 september, da præsident Kutjma efter de voldsomme begivenheder i nabolandet Rusland udstedte det særlige direktiv om øget beskyttelse af den offentlige orden, har de ukrianske myndigheder anholdt omkring 1000 personer, som forsøgte at krydse Ukraines grænse værende besiddelse af sprængstoffer eller våben, oplyste indenrigsminister Jurij Kravtjenko på en pressekonference i går i Kyiv i forbindelse med et møde for samtlige SNGs indenrigsministre og repræsentanter for de væbnede styrker. Ifølge den ukrainske indenrigsminister har ordensmyndighederne indenfor samme tidsrum konfiskeret 714 kilo sprængstoffer, 382 stk. forskellige våben og anholdt 120 medlemmer af i alt 32 diverse etnisk-baserede kriminelle grupperinger i Ukraine. 58 gange har borgere informeret politiet om, at de har opdaget sprængladninger. 16 af disse tips viste sig at være rigtige, skriver Fakty. Ifølge det ukrainske sikkerhedspoliti (SBU) har kamphandlingerne i Tjetjenien på det seneste medført en massiv flugt fra republikken. Mange tjetjenske guerillaer forlader området og forsøger at komme ind i Ukraine forklædt som flygtninge. Fakty oplyser, at der i Kyiv og omegn samt i det sydlige og østlige Ukraine findes en hel del tjetjenske diasporaorganisationer, hvoraf ikke alle er lige lovlydige. Årsagen til at tjetjenerne vælger Ukraine som tilflugtssted er, at dets naboskab med Rusland og Kaukasus gør det til en bekvem base for raids ind i Rusland. Især i den sydukrainske by Odessa har SBU på det seneste konstateret en jævn tilstrømning af tjetjenere, som får boliger stillet til rådighed af den tjetjenske diaspora.
Den tjetjenske mafias og andre kaukasiske kriminelle grupperingers forkærlighed for Odessa er af ældre dato og hænger ifølge Fakty sammen med, at Odessa er en havneby og et bekvemt knudepunkt for smugleri af narkotika og våben. Efter mordet på en vis Karabas - der var en slags godfather i Odessas kriminelle miljø - er der nu indledt en omfordeling af "indflydelsessfærer" i byen til fordel for den kaukasiske (herunder tjetjenske) organiserede kriminalitet. Mordet på Karabas er endnu ikke opklaret, men repræsentanter for politiet mener, at det netop var tjetjenerne, der bestilte mordet evt. ved hjælp af en af byens højtstående embedsmænd.

01.10.99. Bande tog høns, svin og kvæg som incasso

Politiet i byen Dobropolje i den østlige Donetsk-region har anholdt en bande pengeafpressere, der regerede i tre distrikter i området. De bevæbnede bandemedlemmer aflagde besøg hos lokale forretningsdrivende og "tilbød" beskyttelse. Når de skulle indfrie gæld greb de ofte til at fjerne høns, svin og køer, hvis der var tale om en landbrugsvirksomhed. Kort tid efter mordet på en 35-årig forretningsmand, blev banden anholdt sigtet for mordet. De ledende medlemmer af gruppen var to brødre K., der tilsammen havde siddet i fængsel i næsten 20 år, samt en en tidligere bokser P., skriver Fakty.

02.10.99. Kun 5% tror på et ærligt valg

Kun 5% af de adspurgte i en meningsmåling foretaget af Instituttet for Politik blandt 1200 ukrainere fra den 1 til den 12 september, tror på et ærligt valg, skriver avisen Den. 43,9% mener at valget vil blive groft forfalsket, 26,7% mener at det kun vil ske i mindre grad, mens 24% var i tvivl. Ifølge sociolog Serhij Makeev vidner disse tal om en mistillid til de nuværende magthavere. Ifølge instituttets direktør, Mykola Tomenko, har undersøgelser af de sandsynlige finalister i 2. runde af præsidentvalget (14. november) vist, at Kutjma kun anses for at kunne være sikker på at slå kommunisten Symonenko, hvilket iføge Den da også er forklaringen på, hvorfor hele Kutjmas valgapparat er rettet imod kandidaterne Martjuk og Moroz og nærmest beskytter kommunisten Symonenko.

02.10.99. Præsident-veto mod lov, der mindsker valgsvindel

Hvis ikke Radaen overtrumfer præsident Kutjmas veto mod en lovændring, der giver samtlige medlemmer af de territoriale og lokale valgdistrikters kommissioner krav på at få udleveret en kopi af protokollen af stemmeoptællingens resultat umiddelbart efter optællingen, så vil præsidentvalget blive en farce, mener Oleksandr Jeljashkevitj, der er formand for Udvalget for Kontrol med overholdelsen af borgernes rettigheder under valgkampen og er initiativtager til lovændringen, skriver avisen Den. Ifølge Jeljashkevitj er årsagen til præsident Kutjmas veto den, at han ellers ikke regner med at ville have en chance for at vinde i et fair valg, som der ville være langt større muligheder for, hvis lovændringen går igennem. Jeljashkevitj opfordrer derfor Den centrale Valgkommissions formand Mykhajlo Rjabets til at vise, at han personligt er interesseret i så retfærdigt et valg som muligt, møde op i Radaen og personligt forsøge at overtale de folkedeputerede til at overtrumfe præsidentens veto, hvortil der kræves 301 stemmer i Radaen. Jeljashkevitj oplyser til Den, at de lokale valgdistrikters (valgsteders) kommissioner allerede er blevet sammensat. Men det har Den centrale Valgkommision ikke oplyst noget om. Jeljashkevitjs komité i Radaen har fået informationer om sammensætningen af de lokale valgdistrikters kommissioner fra foreløbig 11 af Ukraines 27 regioner. Hvis man tager formandsposterne, så er fordelingen følgende: Leonid Kutjmas repræsentanter har 5.392 formandsposter i de lokale valgkommissioner, Oleksandr Tkatjenkos repræsentanter har fået 1.102 formandsposter, Petro Symonenkos - 1.077, Vitalij Kononovs - 1.040, Oleksandr Moroz' - 936, Jevhen Martjuks - 747, Henadij Udovenkos - 718, Vasyl Onopenkos - 477, Volodymyr Olijnyks - 324, Oleksandr Rzhavskys - 220, Jurij Kostenkos - 216, Natalia Vitrenkos - 152, Oleksandr Baseljuks - 110, Jurij Karmazins - 82 og endelig har Mykola Habers repræsentnater opnået 16 formandsposter i de lokale valgdistrikters kommissioner blandt de 12.856 valgsteder, Radaen har oplysninger fra.
Hvis alle medlemmerne af en lokal valgkommission havde krav på at modtage en kopi af resultatet af stemmeoptællingen umiddelbart efter den er afsluttet, så ville fordelen ved at sidde på størstedelen af formandsposterne med henblik på evt. at lave valgsvindel, selvsagt blive betydeligt mindre, idet chancen for at evt. valgsvindel bliver opdaget ville være meget større. Det er altså dette krav, præsident Kutjma ifølge et flertal i Radaen ikke ønsker indført i den ukrainske valglov. Oleksandr Jeljashkevitj regner med, at Radaen senest den 20 oktober vil overtrumfe præsidentens veto.

02.10.99. Kæmper ukrainere på tjetjensk side?

I forbindelse med kampene i Tjetjenien i det sydlige Rusland, har visse russiske medier hævdet, at man har fundet liget af en kvindelig ukrainsk snigskytte, der på lejesoldat basis kæmpede på de tjetjenske oprøreres side, i øvrigt på linje med medsøstre fra Baltikum. På en pressekonference i Kyiv i forbindelse med et møde for samtlige SNGs indenrigsministre og repræsentanter for de væbnede styrker oplyste den russiske indenrigsminister Vladimir Rushajlo, at han ikke har nogle informationer om, at ukrainske statsborgere kæmper på tjetjensk side. Hans ukrainske kollega Jurij Kravtjenko afviste forlydender om, at tjetjenske oprørere, der flygter fra deres republik forsøger at komme til Odessa, hvor den tjetjenske diaspora i Ukraine er igang med at opkøbe fast ejendom til dem, skriver avisen Fakty. Den georgiske indenrigsminister Takha Targamadze afviste russiske påstande om, at der fra Georgien strømmer våben ind til de tjetjenske oprørere. Ifølge den georgiske indenrigsminister kommer våbnene via de russiske styrker i den georgiske udbryderrepublik, Abkhazien.

02.10.99. Kulminearbejdere støtter Martjuk

Formanden for kulminearbejdernes strejkekomité i Donetsk-regionen, Mykhajlo Krylov, der samtidigt er formand for den regionale afdeling af den ene af Ukraines to kulminearbejderforbund, udtaler ifølge det oppositionelle Center for Journalistiske Undersøgelser, at hans regionale strejkekomités foretrukne kandidat til præsidentposten er socialdemokraten Jevhen Martjuk (foto). Adspurgt om, hvorvidt den østlige kulmineregion

Donbas alligevel ikke langt overvejende hører til "det røde bælte" og dermed vil foretrække en venstrefløjskandidat som f.eks. kommunisten Symonenko, svarer Krylov, at det delvist er rigtigt, men at han alligevel er overbevist om, at Donbas vil stemme Jevhen Martjuk. Sin støtte til Martjuk baserer kulminearbejdernes leder på de erfaringer, man havde fra Martjuks premierministerperiode i 1995-96, hvor man ifølge Krylov nåede frem til nogle rimelige aftaler med regeringen, hvad angår udbetalinger til kulminearbejderne. "Martjuk er den eneste af præsidentkandidaterne, der har styrken og overbevisningen til at overvinde klanerne og mafiaen, hvis gidsel præsident Kutjma nærmest er blevet", udtaler Krylov ifølge Center for Journalistiske Undersøgelser.
Et prøvevalg blandt over 100.000 studerende fornylig viste, at Jevhen Martjuk og hans nærmeste allierede Oleksandr Moroz tilsammen ligger til at komme i 2. runde af præsidentvalget mod præsident Leonid Kutjma, som sandsynligvis vil vinde første runde af valget. I Kyiv-området fik Martjuk alene en klar 2. plads efter Kutjma - en anden plads der, efterhånden som stemmerne fra provinsen blev talt op, imidlertid blev ændret til en tredjeplads. Det forventes, at Martjuk og Moroz inden den 10.oktober vil blive enige om, hvem af de to skal stille op som centrumooppositionens præsidentkandidat ved valget den 31. oktober.

03.10.99. Flygtninge foretrækker Ukraine

Der er i øjeblikket 3.500 personer i Ukraine, der har flygtningestatus, mod kun ca. 300 i Rusland og Hviderusland, oplyste vicechefen for Ukraines immigrations-og nationalitetsstyrelse, Jurij Belukha, ifølge avisen Fakty. Strømmen af flygtninge indledtes for alvor i begyndelsen af 90erne, da der opstod forskellige etniske konflikter i SNG-landenes randområder. Desuden er Ukraine det SNG-land, der har den mest attraktive beliggenhed i forhold til Vesteuropa og EU med grænser til Polen, Slovakiet og Ungarn. Udover SNG-flygtninge findes der også en del flygtninge fra Afrika og Asien. Langt de fleste af de asiatiske flygtninge kommer fra Afghanistan, men også lande som Iran, Irak, Sri Lanka og Bangladesh er repræsenteret, skriver Fakty. Antallet af uofficielle flygtninge mens at være mindst ti gange større.

04.10.99. Bombeattentat mod præsidentkandidat

En af de ledende præsidentkandidater, venstresocialisten Natalia Vitrenko, blev lørdag aften det første offer for et attentat i forbindelse med den igangværende præsidentvalgkamp. Efter et vælgermøde i byen Kryvyj Rih i Dnipropetrovsk-regionen i det sydlige Ukraine var Vitrenko og hendes næstkommanderende Valerij Martjenko på vej til valgbussen, da en kraftig granat af typen RGD-5 med en letal radius på op til 25 meter eksploderede og sårede dem begge samt 30 andre mennekser. Ingen blev dræbt, men en kvinde måtte have sit ben amputeret som følge af eksplosionen. Ifølge Valerij Martjenko var Natalia Vitrenko blevet ramt af granatsplinter i benene og i maveregionen uden at de tilsynelandende var trængt ind. Hendes tilstand meldes som stabil efter omstændighederne.
      Straks på gerningsstedet anholdt politiet to russiske borgere fra den sydrussiske Rostov-region. Ifølge det ukrainske indenrigsministeriums afdeling for kontakt med offentligheden mistænker myndighederne en af lederne af en af præsidentkandidat Oleksandr Moroz' lokale valgkontorer, Serhij Ivantjenko, for at stå bag. Han eftersøges nu af politiet. Ifølge indenrigsministeriet er en af de to anholdte i forbindelse med eksplosionen i Kryvyj Rih bror til Ivantjenko. Den anholdte skal have fortalt politiet, at han fik granaten af Ivantjenkos samleverske.
     Lederen af præsident Kutjmas administration, Jevhen Kushnarjov, sagde til ukrainske fjernsyn: "Det er en soleklar forbrydelse. Hvis det bliver bevist, at en af de øvrige kandidater er involveret, vil dette efter min opfattelse ikke kun betyde enden på hans deltagelse i valgkampen, men også på hans politiske liv". Præsidentkandidat Oleksandr Moroz, som indenrigsministeriet allerede forsøger at sætte i forbindelse med attentatet, sagde: "Jeg tror at en retfærdig... en retfærdig og juridisk korrekt efterforskning endnu vil vise, hvem der står bag dette, hvem der har betalt for det, og hvilket formål det har haft. Uanset hvad der hævdes omkring, at der er nogle familiemæssige forbindelser til en af mine medarbejdere, som jeg i øvrigt aldrig har udpeget og ikke kender, så er jeg overbevist om, at dette er en provokation". Præsidentkandidat Oleksandr Tkatjenko understregede, at attentatet mod Natalia Vitrenko endnu engang var en understregning af ordensmyndighedernes totale svigt overfor forbryderne og hvad angår selv præsidentkandidaters personlige sikkerhed for slet ikke at tale om almindelige borgeres. Moroz' og Tkatjenkos allierede Jevhen Martjuk sagde til fjernsynet: "Eksplosionen havde tydeligvis det til formål at skade flest mulige mennesker. Dem, der har planlagt og bestilt dette attentat, er ikke kun gået efter at neutralisere Natalia Vitrenko, men også efter at påvirke hendes omgivelser. Konklusionen er klar: det er en politisk handling".
      Selve den hurtighed hvormed politiet fik anholdt de to gerningsmænd - hvilket er yderst sjældent, hvis man har at gøre med proffessionelle mordere der er blevet betalt for at slette alle spor - og den hurtighed hvormed myndighederne fik inddraget Moroz' navn i sagen, kunne tyde på, at attentatet blev udført for at slå to fluer med et smæk: dræbe den uberegnelige protestpolitiker Vitrenko og ødelægge Moroz' videre chancer i præsidentvalget. Med både Moroz og Vitrenko ude af billedet ville kommunisten Symonenko have lettere ved at erobre hele venstrefløjens stemmer og komme i 2. runde mod præsident Kutjma, hvor sidstnævnte så med stor sikkerhed ville vinde, som det formentlig også allerede er aftalt mellem Kutjma og Symonenkos stab. Den ukendte faktor forbliver Jevhen Martjuk. Hvis Martjuk efter den seneste begivenhed træder ind på Moroz' plads og Natalia Vitrenko forhåbentlig snart kommer sig ovenpå attentatet for at deltage i valget og dermed fratage Symonenko de forventede stemmer, så er "ønskefinalen" den 14.november mellem Kutjma og Symonenko fortsat temmelig vag.

04.10.99. Eksperter: attentat skulle ikke dræbe

I en net-diskussion med Dansk-Ukrainsk Selskabs formand om, hvem der kunne have gavn af attentatet mod Vitrenko, udtaler en ukrainsk militærekspert ved navn Khymytj, at han er næsten 100% sikker på, at attentatet mod Natalia Vitrenko (se forrige artikel) var en veltilrettelagt provokation med henblik på at forhøje hendes opinionstal. Khymytj bygger sin formodning på, at den granat (RGD-5), som blev bragt til eksplosion, ikke er spor dødbringende, når den anvendes overfor en person, der er omringet af en kødrand af mennesker, som i Natalia Vitrenkos tilfælde. Granaten RGD-5 regnes for at være et offensivt våben, hvis væsentligste effekt er selve eksplosionsbølgen, mens granatens splintvirkning har en s.k. lav kinetisk energi, for at undgå at skade selve kasteren, der er nødt til at være i umiddelbar nærhed af offeret for overhovedet at kunne ramme målet.
En anden ukrainer, der er tekniker af uddannelse, giver Khymytj ret i, at granaten RGD-5 overhovedet ikke er "egnet" til mord. I kamp bliver disse granater anvendt til at bedøve fjenden med selve eksplosionsbølgen, påføre ham nogle skader, som alt i alt blot nedsætter hans kampevne og spreder panik. Et tydeligt bevis herpå er, at ingen af skaderne under Vitrenko-eksplosionen var livsfarlige. Han hæfter sig også ved den omstændighed, at granaten først blev kastet, da Vitrenko og Martjenko tilsynelandende allerede sad i bilen. Deres valgbus var således gennemhullet af granatsplinter. De blev begge kun lettere såret.

05.10.99. Ukrainske aviser om Vitrenko-attentatet

I artiklen "Hvem får noget ud af, at sætte Moroz i forbindelse med attentatet mod Natalia Viternko" (foto), skriver Vetjirnij Kyiv:

" De hurtige erklæringer fra viceindenrigsminister M.Kornijenko om, at man allerede har fundet den skyldige" kan ikke undgå at lede mig hen på den tanke, at denne "provokation" var planlagt udelukkende med det formål at kaste en skygge over på en af L.Kutjmas værste konkurrenter [O.Moroz]. Ikke mindst fordi, at den præsidenttro TV-kanal UTN og andre massemedier oplyste, at attentatets bagmænd er Oleksandr Moroz' repræsentant i det 33-valgdistrikt i Dnipropetrovsk-regionen, Serhij Ivantjenko. Det kan undre én, hvordan vore kolleger fra statsfjernsynet pludselig er blevet så velinformerede, når politiet (kun de kan være kilderne til denne viden) ellers afviser at kommentere noget som helst, idet de henviser til efterforskningen. Men UTN henviste ikke til nogen informationskilder. Man får derfor det indtryk, at journalisterne blev informeret af selve bagmændene. Det er også velkendt, at man ikke sender tilfældige personer ud på den slags gerninger. Statistikken viser, at langt de fleste bestilte mord ikke bliver afklaret. Her var sagen imidlertid klar fra start - politiet pågreb straks gerningsmændene, som tilsyneladende viste sig at være to russiske statsborgere. Fra dem går der en tråd til repræsentanten for en af Moroz' lokale valgledere, oplyste UTN".
Avisen Fakty skriver bl.a.:
" I indenrigsministeriets Dnipropetrovsk-afdeling fik Faktys korrespondent at vide, at politiet straks efter eksplosionen anholdt to mænd fra Rostov-regionen, Rusland. Den ene af dem, Vladimir Ivantjenko, var kommet til Kryvyj Rih den 30. september for at besøge sin bror, Serhij Ivantjenko, som er leder af Oleksandr Moroz' lokale valgstab i byen. Ifølge pålidelige kilder stillede Serhij Ivantjenko sidste gang op til borgmestervalget i Kryvyj Rih, men tabte. De to terrorister oplyste, at netop Serhij havde forsynet dem med de to granater og kørt dem hem til den bygning, hvor mødet med Natalia Vitrenko fandt sted. Oleksandr Moroz' pressetjeneste offentliggjorde en meddelelse om, at attentatet mod Natalia Vitrenko var "en provokation rettet mod O. Moroz". En af teorierne, der drøftes er desuden den, at de fire fra Kaniv er interesserede i at forhøje Vitrenkos opinionstal, for at overbevise Symonenko om, at han ingen chance har for at overhale hende, og derfor er nødsaget til at tilslutte sig de fires alliance mod til gengæld at få premierministerposten".
Avisen Den skriver:
" 18 politifolk bevogtede Natalia Vitrenko, og lige meget hjalp det. Præsidenten udtrykker sin medfølelse og ønsker Natalia Vitrenko alt det bedste, men ikke et ord fra hans side om, at de politifolk, som åbenbart ikke kunne garantere for sikkerheden, vil blive straffet. Det statslige talerør UTN oplyser, at der var 18 politifolk og 9 civile hjælpere "men hvem kunne have forudset det så tragiske videre hændelsesforløb", påstår kanalen.
Hvem gavner det? Det er klart, at det skader først og fremmest Oleksandr Moroz og hans tre allierede; Martjuk, Tkatjenko og Olijnyk som er den eneste reelle trussel mod Leonid Kutjma. Objektivt set er det gavnligt for Natalia Vitrenko - hun vil sandynligvis få endnu større tilslutning. Det gavner også Leonid Kutjma, idet denne begivenhed får de fleste til at glemme "sagerne" mod Volkov og Pintjuk, valutakontierne, tyveriet af statens budgetmidler, overtrædelse af forfatningen og landets love - i dag er det et helt andet tema, der er på alles læber. Så man kan sige, at de to RGD-5 granater i virkeligheden blev kastet imod alle andre andre reelle konkurrenter til præsident Kutjma end Natalia Vitrenko, som Kutjma selv drømmer om at møde i anden runde af præsidentvalget.

05.10.99. Minearbejderstrejke indledt

130 kulminer i Ukraine har fra 1. oktober stoppet leveringen af kul til el-kraftværkerne, oplyser Kulindustriens fagforbund. Strejken sker i protest mod de udeblevne lønninger, som minearbejderne efterhånden har lidt under i mindst tre år. Ukraines uafhængige minearbejderforbund har fra i går sluttet sig til protestaktionen. 107 minearbejdere har dannet en strejkevagt foran den regionale administrations bygning i byen Luhansk i det østlige kulminedistrikt Donbas. Ifølge ministeriet for kulindustri er 11 kulminer i Luhansk-regionen og 17 kulminer i Donetsk-regionen ramt af strejken.

05.10.99. Kutjmas personlige valgfond størst

Den centrale Valgkommission, der er den overordnede statslige instans, der skal afvikle præsidentvalget i overensstemmelse med lovgivningen, har offentliggjort de forskellige præsidentkandidaters personlige valgfonde, som de ifølge valgloven er forpligtet til at angive. Præsidentkandidat og præsident Leonid Kutjmas valgfond er på godt 1 mill. Hryvna (ca. 225.000 USD), præsidentkandidat og parlamentsformand Oleksandr Tkatjenkos valgfond udgør 553.500 Hryvna (123.000 USD), præsidentkandidat Oleksandt Moroz' valgfond er på 511.400 Hryvna (113.644 USD), præsidentkandidat Petro Symonenkos valgfond - 244.720 Hryvna (54.382 USD), præsidentkandidat Natalia Vitrenkos valgfond - 123.000 Hryvna (27.333 USD) og præsidentkandidat Jevhen Martjuks valgfond udgør 77.000 Hryvna (17.111 USD) oplyser Den centrale Valgkommission. Hvis man kigge på Kutjmas og Tkatjenkos dominans blandt repræsentanter i de lokale valgkommissioner, kan man formodentlig slutte, at nogle af pengene givetvis er gået til at betale disse lokale medarbejdere. Desuden er Kutjma klart dominerende, hvad angår politisk reklame i fjernsynet. Selv på den private og rimeligt uafhængige kanal STB, er Kutjma den eneste af kandidaterne, der har en reklameblok kørende som et fast reklameindslag. Desuden støttes Kutjma af fonden "Den sociale Fond".

06.10.99. Radaen vil efterforske Vitrenko-attentatet

Ukraines sikkerhedstjeneste frarådede Radaen, parlamentet, at drøfte attentatet mod præsidentkandidaten Natalia Vitrenko, mens hun stadig lå på sygehuset og ikke kunne være med. Sikkerhedstjenesten mente, at det var uetisk og uacceptabelt. Men Radaen gennemførte alligevel den planlagte høring med deltaglse af den øverste anklager og repræsentanter for indenrigsministeriet.
På gårsdagen møde i Radaen fremlagde øverste anklager Potebenjko myndighedernes oplysninger omkring attentatets gerningsmænd. Bagmanden er ifølge alle myndighederne Serhij Ivantjenko, som har arbejdet i Moroz' valgstab i den by, hvor attentatet fandt sted. Gerningsmændende var hans yngre bror Vladimir og deres ven Igor Samojlov - begge bosat i en naboregion i Rusland. Samojlov har en narkodombag sig. Ifølge Potebenjko har Samojlov sagt til politiet, at han udelukkende gennemførte attentatet, fordi han havde fået at vide, at han ville blive betalt for det. Flere folkedeputerede undrede sig over, at politiet lige efter attentatet ikke gennemførte en undersøgelse af, hvorvidt de anholdte havde været spiritus-eller narkopåvirkede. "Hvis efterforskningen viser Serhij Ivantjenkos indblanding i dette, skal jeg som den første kræve ham straffet efter fortjeneste. Men det eneste bevis vi har i øjeblikket er to narkomaner fra Rostov, der skyder al skylden på ham", sagde Oleksandr Moroz. Det eneste nye viceindenrigsminister Boroditj fremkom med var, at efterforskningen har vist, at det hverken var S. Ivankevitj's "elskerinde" eller ham selv, der havde givet gerningsmændende de to granater, men at de selv havde haft dem med fra Rusland.
Som konklusion på dagens høring nedsatte Radaen et ad hoc udvalg, der skal undersøge omstændighederne omkring attentatet på folkedeputeret og leder af partiet De progressive socialister, Natalia Vitenrko, der blev lettere såret ved attentatet. Hverken Vitrenko eller Martjenko var ikke i Radaen i dag. Natalia Vitrenkos fraktion bekendtgjorde noget overraskende, at de var imod nedsættelsen af et sådant udvalg, og at de under ingen omstændigheder vil deltage i udvalget. Ifølge lægerne er Vitrenkos og Martjenkos tilstand næsten i orden. Martjenko, som efter sigende er kommet sig ganske glimrende ovenpå de hudafskrabninger han fik under eksplosionen, kom af en eller anden grund heller ikke til TV-stationen STB's dobbeltinterview med ham og en repræsentant for Moroz' socialistparti om aftenen den 4. oktober. Han begrundede det med akut behov for at komme på sygehuset. Han kunne heller ikke sende en stedfortræder. Martjenko ville ikke engang give et telefonisk interview til TV-kanalen, som han ellers gjorde det umiddelbart efter attentatet, hvor han i øvrigt lød til at have det efter omstændighederne godt. Man kan ikke undgå at stille sig det spørgsmål: er der nogle der trækker i trådene bag kulisserne og bestemmer, hvad Martjenko og Vitrenko skal gøre og sige omkring attentatet? Som tidligere nævnt er oppositionen overbevist om, at denne bagmand skal søges i præsidentens administration.

06.10.99. Valgformand irettesætter statsfjernsyn

Formanden for den centrale valgkommission Mykhajlo Rjabets, der af oppositionen ofte er blevet anset for at være i lommen på præsident Kutjma, fremkom for første gang med en offentlig kritik af statsfjernsynets ulige behandling af præsidentkandidaterne. Selvom han ikke nævnte nogle konkrete navne, var er det klart, at Rjabets sigtede primært mod statskanalen UT-1's groteske favorisering af Leonid Kutjma. Valgkommissionens formand fandt det ikke rimeligt, at UT-1 straks efter kandidaternes præsentationsprogrammer sender en udsendelse, der kommenterer disse programmer, vel at mærke uden at den part, der bliver omtalt, er med i udsendelsen. Rjabets fandt det desuden utilladeligt og i strid med valgloven, at man i nyhedsudsendelserne bringer indslag om kandidaternes (reelt udelukkende Kutjmas, red.) valgkampagne, især når der er tale om statslige embedsmænds direkte deltagelse i valgagitation, skriver avisen Den.

06.10.99. Problem omkring stemmesedler

I lørdags begyndte Den ukrainske Nationalbanks pengetrykningsfabrik fremstillingen af de stemmesedler, som skal bruges ved 1. runde af præsidentvalget den 31. oktober, oplyser Den centrale Valgkommission ifølge avisen Den. Ifølge Valgkommissionens formand, Mykhajlo Rjabets, er stemmesedlerne forsynet med flere sikkerhedsniveauer, der skal forhindre valgsvindel. Bl.a. har man indført en tnummerering af stemmesedler, så de kun kan bruges ved det ene valgsted, der har fået det samme nummer. Der er næsten 32.800 valgsteder i Ukraine i forbindelse med præsidentvalget. Den centrale Valgkommission oplyser, at antallet af stemmesedler til det enkelte valgsted trykkes i overensstemmelse med det tal, der er kommet fra det konkrete valgsted. Der er kun trykt 3% ekstra stemmesedler for hvert valgsted, hvormed man forsøger at sikre valgurnerne mod "stemmesedler der kommer ind fra højre". Der er imidlertid et problem forbundet med trykningen af stemmesedlerne, skriver Den. Sagen er den, at nogle af de p.t. 15 kandidater helt sikkert vil trække sig inden valget, som det f.eks. vil være tilfældet med tre af de fire fra Kaniv samt muligvis også andre præsidentkandidater. Den centrale Valgkommission vil næppe have mulighed for at trykke stemmesedlerne om. Sekretær i Den centrale Valgkommission, Jaroslav Davydovitj, sige til Den: "Når der ikke er mulighed for at trykke stemmesedlerne om, så træffer Valgkommissionen beslutning om at rette stemmesedlerne, som forudset i lovgivningen: enten streges de kandidater der har forlandt valget ud med en kuglepen, eller også fremstilles der et særligt stempel". Spørgsmålet er, skriver Den, om Den centrale Valgkommission kan nå og vil løse dette problem på samtlige næsten 32.800 valgsteder? Erfaringen fra tidligere valg viser, at nogle valgkommissioner "glemte" at strege den kandidat ud, der havde trukket sig, med det resultat, at hans stemmer gik til spilde, mens magthavernes kandidat gik af med sejren.

06.10.99. Radaen får gennemført lovændring mod valgsvindel

Det lykkedes i går Radaen at opnå det flertal på 301 stemmer, der skal til for at overtrumfe præsidentens veto, og dermed får gennemført en vigtig ændring i valgloven, der formodes i væsentlig grad at mindske muligheden for valgsvindel, skriver avisen Den. Som tidligere omtalt, drejer det sig om, at hver enkelt medlem af et valgsteds valgkommission ifølge avisen Fakty skal have en kopi af resultatet af stemmeoptællingen, inden de optalte stemmer sendes videre til de territoriale valgkommission, som der er 225 af i hele Ukraine. Ifølge flere politikere er valgsvindelen tidligere netop sket undervejs mellem det enkelte valgsted og den territoriale (storkredsens) valgkommission. Med den nye lovændring sikrer man, at repræsentanter for kandidater, der er hinandens modstandere, får en kopi af det endelige stemmeresultat for det enkelte valgsted, inden dette resultat går til storkredsen. Så selv hvis der undervejs skulle ske forfalskninger, ville man kunne opdage det ved at sammenligne storkredsenes og Den centrale valgkommissions tal med tallene i de lokale valgkommissioners optællingsresultat. Præsident Kutjma nedlagde veto mod loven kort tid efter med den begrundelse, at en hvilken som helst ændring på et så sent tidspunkt ville destabilisere de lokale valgsteders arbejde. Lovændringen var blevet vedtage den 8 september, og der skulle altså næsten en måned til at overtrumfe Kutjmas veto. Til gengæld kunne Radaen i går ikke nedstemme præsidentens veto mod en lov, der genoprettede den parlamentariske immunitet for folkevalgte på alle niveauer samt Kutjmas veto mod en lov om særlig statis for parlamentariske undersøgelseskommissioner.

06.10.99. Præsidenten: valget bliver ikke aflyst

Præsident Kutjma sagde på en pressekonference i Mykolajiv, at attentatet mod Vitrenko blev udført for at få valget aflyst og indføre undtagelsestilstand (det kan kun han gøre, red.). Han understregede dog, at præsidentvalget vil blive afholdt indenfor de fastsatte frister, skriver avisen Fakty. Prœsidenten kaldte attentatet for en planlagt provokation. Adspurgt om, hvem der har mest gavn af denne terrorhandling, svarede Kutjma, at "det er ikke nødvendigt at gennemføre den store efterforskning", og at journalisterne selv kunne drage sin slutning om, hvem det gavner. Han understregede dog, at han nødigt vil drage forhastede konklusioner; det var anklagemyndighedens, politiets og sikkerhedspolitiets opgave, skriver Fakty. På et møde med lokale sovjetformænd i Mykolajiv-regionen sagde præsidenten, at Ukraine ikke er truet af nogen opvarmningskrise til vinter. Ifølge ham var der allerede blevet pumpet 16,5 mia. kubikmeter naturgas ind i de ukrainske gasbeholdere, mens Ukraines egen gasproduktion alene i år var steget med 1,5 mia. kubikmeter. Desuden var præsidenten overbevist om, at Rusland ikke vil stoppe med at transportere gas gennem Ukraines territorium, skriver Fakty.

06.10.99. Vitrenko veloplagt ovenpå bombeattentat

Ukrainsk politiks jernlady levede for alvor op til sit tilnavn, da hun mindre end fire døgn efter det allerede omtalte bombeattentat mod hende i Dnipropetrovsk-regionen, frisk og veloplagt holdt pressekonference sammen med sin tro følgesvend Valerij Martjenko, som også havde været offer ved attentatet. Uden nogle som helst ydre tegn på at have lidt skade langede Vitrenko ud mod samtlige præsidentkandidater og sagde, at de allesammen havde en interesse i at fjerne hende. Oleksandr Moroz, som Kutjmas valgstab forsøger at sætte i forbindelse med attentatet, dukkede imidlertid op flere gange i utvetydige vendinger under Vitrenkos og Martjenkos pressekonference. Vitrenko langede også ud efter journalister og nægtede flere af dem adgang til pressemødet, og antydede, at der nok skulle findes plads til dem som billig arbejdskraft ved uran-minerne i Zhovti Vody området i Ukraine, når hun bliver præsident. Hun mente desuden, at indenrigsminister Kravtjenko burde gå af som følge af attentatet. Repræsentanter for Vitrenko nægtede i strid med presseloven visse journalister at komme ind til Vitrenkos pressekonference, heriblandt landets to førende oppositionelle aviser Den og Vetjirnij Kyiv. Vitrenkos repræsentanter kunne ikke svare på, hvem der havde givet dem ordre om at udelukke bestemte journalister fra pressekonferencen.

07.10.99. Europarådet rystet over valgkampen i Ukraine

De to repræsentanter for Europarådets parlamentariske forsamling, Hanne Severinsen fra Danmark og Ture Kellan fra Estland har været på et tre-dages besøg i Ukraine som svar på en invitation fra det ukrainske parlament. De to politikere, der siden 1995 har været Europarådets observatører i forhold til Ukraines overholdelse af sine forpligtelser, afholdt møder med otte præsidentkandidater, lederen af sikkerhedstjenesten, den øverste anklager, flere journalister samt repræsentanter for præsidentens administration. På den afsluttende pressekonference udtrykte de dyb bekymring over den diskriminerende behandling oppositionen får i de statskontrollerede massemedier, der reelt kontrolleres udelukkede af én kandidat, nemlig den nuværende præsident Leonid Kutjma. Desuden foreslog Hanne Severinsen, at præsident Kutjma gennemførte et moratorium for alskens kontrolforanstaltninger overfor oppositionelle eller kritiske medier i form af skatteinspektioner og brandinspektioner, indtil den 31. oktober. En af lederne af den af myndighederne forfulgte private TV-station MMC-STB er ifølge Hanne Severinsen rejst til Moskva indtil valget er overstået af frygt for sit liv. To af STBs journalister er blevet myrdet tidligere på året, uden at gerningsmændende er fundet. Hvis ikke diskrimneringen af oppositionen standser, vil man formulere en skarp udtalelse i Europarådet omkring Ukraines muligheder for stadig at regnes for at være en demokratisk stat (og dermed være med i Europarådet).
Komiteen "Lige muligheder", der er en NGO der bl.a. finansieres af USAID og Westminster Foundation for Democracy, meddelte samme dag, at deres undersøgelse af fjernsynets dækning af kandidaterne i løbet af sidste uge, viste, at Leonid Kutjma fik omtale i det der svarer til 8 timer og 34 minutter, hvoraf kun 15 sekunder (!) var af negativ art. Derimod havde de fire oppositionskandidater Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk fået hele 1 time og 23 minutter overvejende negativ omtale ud af en samlet TV-dækning på lige knap 4 timer, skriver avisen Den.
Komiteen "Lige muligheder"s seneste konklusion er tankevækkende ikke mindst på baggrund af, at denne NGO så sent som for et par uger siden ifølge avisen Fakty havde offentliggjort den nærmest omvendte konklusion af den ovenomtalte.

07.10.99. Universitetslærer taget i bestikkelse i Lviv

En lærer ved polyteknisk læreanstalt i Lviv er blevet afsløret i at tage imod bestikkelse fra studerende, skriver avisen Fakty. Læreren skulle have 20-30 USD pr. studerende for en god eksamenskarakter. Politiets i Lvivs Frankivsk-distrikt oplyser, at sagen udelukkende kom frem, fordi læreren ville have mere end de 20-30 dollars pr. karakter, hvorfor eleverne ikke så nogen anden udvej end at anmelde ham til politiet, som nu vil rejse en sigtelse mod ham, skriver Fakty.

07.10.99. Inflationen på 10% siden årets start

Inflationen i Ukraine i september måned var på 1,4%. I juli i år var der tale om en deflation på 1%, men i august vendt e inflationen tilbage med 1% om måneden. I de første 9 måneder af 1999 udgjorde inflationen 10,1%, oplyser Statens statistiske komité ifølge avisen Den. Fødevarepriserne er steget med 10,8% siden årets start, mens priserne på andre fødevarer steg med 7% i samme periode.

07.10.99. Præsidenten underskriver mindstelønslov

Præsident Kutjma underskrev i går den lov, som Radaen med et stort flertal vedtog i sidste måned om at forhøje den officielle eksistensminimumsgrænse til 90,7 Hryvna (20 USD) om måneden for så vidt angår 1. halvår af 1999 og 118,3 Hryvna (26 USD) for så vidt angår 2. halvår af 1999. Det officielle eksistensminimum i Ukraine har hidtil været på 73,7 Hryvna (16 USD) om måneden.

08.10.99. Regeringen regner med 2% BNP-tilvækst i 2000

I det budgetforslag for år 2000, som finansminister Ihor Mitjukov i går fremlagde i Radaen, opererer regeringen med en BNP-tilvækst på 2% til næste år. Det vil i givet fald være første gang siden 1991, Ukraine får en tilvækst i sit bruttonationalprodukt. I år forventes et fald på ca. 2%. Både for 1998 og 1999 opererede Valerij Pustovojtenkos regering ligeledes med en vækst i BNP, hvilket imidlertid ikke at holde stik. Finansministeriets forventninger til inflationen ser i år ud til at være mere realistiske end de øvrige år, idet man forventer en årlig stigning på 18% i 2000. Af samme grund har man sat den gennemsnitlige dollarkurs overfor Hryvnaen i år 2000 til 5 Hr. for 1 USD. Budgetforslaget opererer desuden med en stigning af udgifterne til sundhed, uddannelse og social sikkerhed, som det blev pålagt i Radaens budgetresolution i juni i år. For første gang siden uafhængigheden skulle statsbudgettet ifølge regeringens plan give overskud; 0,5 mia. Hryvna. Regeringen forventer, at budgettets indtægter til næste år vil udgøre 27 mia. Hryvna (5,4 USD), mens udgiftssiden altså vil være 0,5 mia. Hr. mindre. Oleksandr Turtjynov fra Radaens budgetkomité kaldte regeringens budgetforslag for urealistisk. Ifølge hans komité's beregninger ville Hryvnaens kurs overfor dollaren være faldet til 5 til 1 allerede inden dette års udgang, hvilket får betydning for afdraget på landets udlandsgæld. Samtidigt mener Radaens budgetkomité, at BNP til næste år kun i bedste fald vil skrumpe ind med yderligere 1%, og man vil da slet ikke opleve den optimistiske stigning på 2%, som regeringen tager udgangspunkt i.
Uenigheden mellem finansminister Mitjukov og Radaens budgetkomité afspejler en grundlæggende ideologisk uenighed mellem regeringens liberalistiske kurs og Radaens socialistiske flertal. Regeringen ønsker i overensstemmelse med Verdensbankens og IMF's anbefalinger afskaffe de mange sociale subsidier, som efter regeringens mening udhuler budgettet. Omvendt nægter parlamentets flertal på 2/3 af medlemmerne at afskaffe subsidierne, så længe regeringen ikke har tilbagebetalt det, den skylder borgerne i manglende løn-, pension- og stipendier. Det har været Ukraines ulykke de sidste 5 år, at præsidenten og regeringen på den ene side og parlamentet på den anden side har trukket i hver sin retning, med det resultat, at reformene stort set er udeblevet med en økonomi i fortsat frit fald. Hvis præsident Kutjma bliver genvalgt, kan dette cirkus sagtens fortsætte i yderligere 5 år.

08.10.99. Uafhængig TV-station i Kharkiv chikaneres

Den uafhængige private TV-station "Symon" i Kharkiv i Østukraine har på det seneste oplevet en storm af besøg fra diverse myndigheders side: sikkerhedspolitiet, afdelingen for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, skatteinspektionen, skattepolitiet, brandinspektionen, den sanitær-epidemiske kontrol m.v. Den foreløbige kulminasion er, at stationens bankkonti er blevet blokeret af skattemyndighederne, skriver avisen Den. Stationens medarbejdere bliver næsten dagligt ringet op og truet. De har ifølge lederen af stationens nyhedsprogram, Zurab Alasanija, set telegrammer, der har krævet af de lokale myndigheder, at de omgående lukker TV-kanalen "Symon". De lokale myndigheder har gjort alt, hvad der står i deres magt "indenfor lovens rammer", men har intet fundet, der kan begrunde en egentlig lukning. Det sidste stykke tid er der kommet telegrammer med følgende indhold "Kanalen skal lukkes for enhver pris". Det hotel, hvor TV-kanalen har til huse er blevet gennemsøgt af stormtropper med ladte maskinpistoler. Alt sammen ifølge avisen Den fordi TV-kanalen og dens populære nyhedsudsendelse "Objektivt" har tilladt sig at udtale sig positivt om oppositionskandidaten Jevhen Martjuk og i øvrigt bringe nyheder, der ikke kun handler om, hvad præsident Kutjma og hans "geniale" regering nu har gjort af gode gerninger for Ukraine. Det er endda gået så vidt, som Zurab Alasanija fortæller, at hans fader og søster med tre børn, der ligesom han selv stammer fra Georgien, er blevet forlangt omgående deporteret til Georgien som "kaukasere", der kun har midlertidige pas i Ukraine, skriver avisen Den.

08.10.99. Falsk valgpropaganda peger mod Kutjma-stab

I går blev der ifølge avisen Den igen uddelt falske løbesedler på Kyivs gader og i metroen, hvor fire oppositionelle folkedeputerede med den kendte borgerretspolitiker og tidligere justitsminister Serhij Holovatyj i spidsen angiveligt gik til angreb på præsidentkandidat Jevhen Martjuk. I sidste uge blev de samme løbesedler smidt ind i folks brevkasser. Serhij Holovatyj havde følgende kommentar til Den: "Moroz og Martjuk er en del af de fire fra Kaniv og har de største chancer til at blive den samlede oppositions kandidat. Begge kandidater er desuden L. Kutjmas hovedkonkurrenter". Ifølge Holovatyj har hans sammenslutning "My", som støtter centrumoppositionen, mistanke ikke alene mod Kutjmas valgstab, men også substantielle beviser, der peger i retning af dem, der er parate til alt, for at Kutjma skal vinde. "Der er de samme mennesker, som kaster bomber ind i andre kandidater og udgyder blod i Ukraine. Det er krig. En krig erklæret af de kræfter, som ønsker at Kutjma skal have fem år mere på præsidentposten", sagde Holovatyj.

08.10.99. Ukraine og Uzbekistan underskriver rammeaftale

Uzbekistans præsident Islam Karimov og hans ukrainske kollega Leonid Kutjma underskrev i går en rammeaftale om de to landes økonomiske samarbejde i perioden 1999-2008, skriver avisen Fakty. Karimov konstaterede efter ankomsten til Kyiv, at samhandelen mellem de to lande på det seneste var blevet forøget. Uzbekistan vil fremover levere bomuld - sin traditionelt vigtigste eksportvare - mod at få leveret produkter fra den ukrainske nonferro-og jernindustri. Samhandlen mellem de to lande forventes således at ville stige med 20% i år.

09.10.99. Radaen beder Kongressen om bankkontioplysninger

Radaen vedtog i går, at rette henvendelse til USAs Kongres og bede det amerikanske parlament om at give Radaen de informationer, som det ligge inde med omkring højtstående ukrainske embedsmænds bankkonti i USA. Desuden ønsker Radaen at få en udskrift af afhøringen af den tidligere ukrainske premierminister Lazarenko, som fandt sted i forbindelse med Lazarenkos asylansøgning i USA tidligere på året. Et flertal i Radaen fratog ham hans parlametariske immunitet p.g.a. omfattende korruption og ulovlige pengeoverførsler. Problemet for andre af Leonid Kutjmas nuværende topmedarbejdere er, at den forbitrede Lazarenko, som næppe har noget at tabe, kan trække dem ned i sølet, hvis hans beretning til det amerikanske forbundspoliti kommer frem i den del af den ukrainske offentlighed, som endnu ikke er styret af præsident Kutjma og hans folk. Radaens resolution er således et led i den stadig mere tilspidsede ukrainske præsidentvalgkamp, hvor især præsident Kutjmas to kampagneledere Volkov og Pintjuk beskyldes for at bruge meget beskidte tricks for at svække Kutjmas hovedmodstandere, Moroz og Martjuk. Netop Volkov og Pintjuk mistænkes for at have anbragt millioner af dollars i off-shore konti, herunder i den berygtede Bank og New York, der har været hjemstedet for den russisike mafias pengevask. Folkedeputerede fra parlamentets anti-mafia gruppe har tidligere demonstreret kopier af dokumenter, der angiveligt påviser de omtalte embedsmænds pengetransaktioner til konti i bl.a. Bank of New York.

09.10.99. Omfattende korruption afsløret på Krim

I løbet af årets første 9 måneder har statsadvokaten i den autonome republik Krim i Ukraine afsløret 31 tilfælde af korruption blandt embedsmænd, skriver avisen Fakty. Blandt andre undersøger man i øjeblikket en sag omkring Krims socialminister, som mistænkes for at have brugt statens midler til at give sin søn et favorabelt lån på 200.000 Hr. (45.000 USD). Forleden har statsadvokaten for Krim rejst tiltale mod lederen af Krims regionale toldvæsens smugleri-afdeling, som havde forlangt 6000 USD (10 gange en årsløn for mange ukrainere, red.) af en direktør for et privat selskab mod til gengæld at vende det blinde øje til dennes overtrædelser af toldreglerne.

09.10.99. Pengeafpressere anholdt i Ivano-Frankivsk

Politiet i den vestukrainske by Ivano-Frankivsk har anholdt tre medlemmer af en formodet pengeafpresningsbande, som gennem 1998 og 1999 har truet og terroriseret de lokale vognmænd til at aflevere beskyttelsespenge, skriver avisen Fakty. Anholdelsen fandt sted umiddelbart efter, at de mistænkte havde afsluttet deres faste "runde" blandt de private hyrevognschauffører ved byens banegård. I deres lommer fandt politiet ca. 3.000 USD. Til sammenligning kan det oplyses, at det fornyligt forhøjede officielle ukrainske eksistensminimum også kaldet fattigdomsgrænse udgør p.t. 26 USD om måneden.

10.10.99. Falske løbesedler rettet mod Martjuk

Den 6-7 oktober blev der over hele Ukraine uddelt millioner af løbesedler med et indhold, der forsøger at sætte præsidentkandidat Jevhen Martjuk i forbindelse med international narkosmugling. Løbesedlen er angiveligt underskrevet af ledelsen af borgerretsbevægelsen "My", der netop støtter Martjuk. Lederne af bevægelsen "My" har i en pressemeddelse erklæret, at der er tale om en ren og skær provokation, som skal splitte lejren af Martjuk-tilhængere, der ser ud til at få mere og mere vind i sejlene, efterhånden som valgkampen skrider frem. Selve det forhold, at de falske løbesedler blev trygt i et oplag på flere millioner, udelukker at de skulle være ophavsmændene. Bagmændene skal snarere findes i en af de 5 valgstabe, der menes at arbejde for den nuværende præsident Kutjmas genvalg. Det er det påfaldende, hvor passive ordensmyndighederne har været overfor disse injurerende og æreskrænkende løbesedler, der i øvrigt forsøger at spille på antisemitismen ved at sætte et jødisk klingende navn ved siden af Martjuk. Løbesedlen er så primitiv i sit indhold, at enhver med bare en smule forstand på ukrainsk politik, og hvad præsidentvalget drejer sig om, vil kunne forstå, at den er lavet af en af Kutjmas valgstabe med det ene formål, at diskreditere Jevhen Martjuk, som i Kutjmas øjne er den værst tænkelige modstander i 2. runde af præsidentvalget. Selve løbesedlernes eksistens er et bevis på Martjuks popularitet og dermed hans farlighed for Kutjmas planer. Ingen kan være tvivl om, at en borgerretsgruppe som "My" ikke har ressourcer til at trykke, endsige destribuere, den mængde løbesedler over hele Ukraine.

11.10.99. Rygter om at Symonenko vil trække sig inden 1.runde

Ifølge avisen Kievskie Vedomosti har kilder indenfor præsidentkandidat Volodymyr Olijnyks (han er med i de fires alliance, red.) valgstab oplyst, at indflydelsesrige medlemmer af det ukrainske kommunistparti, KPU, er nået til følgende konklusion: partiet vil lide uoprettelig skade, hvis dets leder Petro Symonenko kommer i 2. valgrunde mod præsident Kutjma, skriver avisen Moskovsky Komsomolets-Ukrajina. Derfor er disse fremtrædende medlemmer af KPU gået i gang med få udvirket, at Symonenko tilslutter sig de fires alliance. Men det betyder på ingen måde, fortsætter MK-Ukrajina, at "de fire" bliver til "de fem". Ifølge kilden fra Olijnyks valgstab, er det meningen at Jevhen Martjuk og Volodymyr Olijnyk så skal forlade "de fire" med henblik på at konsolidere de øvrige centrum-højre præsidentkandidater omkring sig, alt imens Tkatjenko, Moroz og Symonenko kommer til at udgøre kernen i en ny "centrum-venstre" blok. Efterfølgende skulle planen være, at både centrum-højre og centrum-venstre opstiller hver deres præsidentkandidat, som begge vil have gode chancer for at komme i 2.runde af præsidentvalget, hvorved Kutjma taber allerede i 1.runde.
Indtil videre har ingen af de nuværende "fire fra Kaniv" bekræftet eksistensen af den ovennævnte plan. Ingen af deres repræsentanter har ønsket at kommentere en sådan udvikling. For så vidt angår fælleskandidaten fra centrum-højre, er avisen ikke et øjeblik i tvivl om, at det i givet fald vil blive den moderate nationalist og socialdemokrat, Jevhen Martjuk. Derimod skriver MK-Ukrajina, er det langt sværere at forudse, hvem af venstre-trioen: Moroz-Tkatjenko-Symonenko der vil blive "centrum-venstres" enhedskandidat. Én ting er klar: det bliver uden Natalia Vitrenko. Både MK-Ukraijina og bladet Ukrajina i mir segodnja ser ud til at være enige om, at Moroz som fælles centrum-venstrekandidat næppe vil være acceptabel for KPU og Symonenko, idet kun Tkatjenko vil være "rød nok". Med andre ord, hvis KPU skulle trække Symonenko ud inden 1.runde, så bliver det kun til fordel for Tkatjenko, der p.t. er med i de fires alliance, men ideologisk ligger meget tæt på KPU med tætte bånd til dets næstformænd Martynjuk og Moiseenko. Hvis KPUs Symonenko således trækker sig til fordel for bondepartiets Oleksandr Tkatjenko, har Oleksandr Moroz, ifølge bladet Ukrajina i mir segodnja, tre muligheder:
1. Martjuk trækker sig til fordel for Moroz,
2. Moroz trækker sig til fordel for Martjuk,
3. Moroz trækker sig til fordel for Tkatjenko-Symonenko.
I det sidste tilfælde vil Martjuk fortsætte alene og samle Olijnyk, Kostenko, Onopenko og Karmazin omkring sig med et slogan i retning af "Højres eneste håb".

11.10.99. Ukrainsk raket sender amerikansk sattelit op

I går morges lykkedes det omsider at få den første ukrainske rumraket opsendt under det fælles amerikansk-ukrainsk-russisk-norske projekt Sea-Launch. Projektet blev forsinket i et år grundet sidste års afsløring af russisk teknologispionage mod amerikanerne. Den ukrainsk fremstillede raket "Zenit 3SL" startede uden problemer fra den mobile luftbase Odyssey i Stillehavet udfor Californiens kyst. Med sig havde den ukrainske raket den amerikanske rumsattelit "Direct TV" fra selskabet "Hughs Space & Communication". Raketten Zenit 3SL er fremstillet på det berømte ukrainske konstruktionsbureau "Pivdenne" (eller rus: "Juzhnoe") samt fabrikken "Pivdenmash" (rus: "Juzhmash") i Dnipropetrovsk. Under den kolde krig var det netop dette industrikompleks, der udviklede og fremstillede de sovjetiske SS-20 mellemdistanceraketter, der pegede mod Vesteuropa. Ukrainerne har allerede fremstillet 6 raketter, der kan bruges til opsendelse af rumsattelitter og får ifølge kontrakten 15% af fortjenesten. I 1985 blev en vis hr. Kutjma i øvrigt direktør på fabrikken "Pivdenmash".

12.10.99. Oppositionen er endnu ikke klar med fælleskandidat

Den længe lovede udpegning af en fælleskandidat fra "de fires" alliance var blevet annonceret til at finde sted i dag. Under en pressekonference i Kyiv viste sagde de fire oppositionskandidater Moroz, Martjuk, Tkatjenko og Olijnyk, at man var blevet enig om en fælleskandidat, men at man ville vente med at annoncere hans navn. Der var flere årsager. Dels forventede de fire ifølge parlamentsformand Tkatjenko, at kommunistpartiets leder Symonenko i sidste øjeblik ville tilslutte sig alliancen, dels var der hensynet til den samordnede orientering af de forskellige kandidaters valgstabe, og endelig antydedes det, at en fælleskandidat automatisk ville blive udsat for en øget risiko for et attentat, hvorfor også dette hensyn talte for at trække tidspunktet så langt ud som muligt. Indtil videre har de fire lovet, at offentliggøre fælleskandidaten på onsdag eller på torsdag. Den sandsynligste fælleskandidat er fortsat Oleksandr Moroz. Det store uafklarede spørgsmål er: vil kommunisten Petro Symonenko i en erkendelse af, at han ikke har en jordisk chance mod Kutjma i 2. runde, trække sig til fordel for enten Moroz eller Tkatjenko?

12.10.99. Meningsmålinger spår Kutjma sejr i 2.runde

Ifølge en meningsmåling, som fonden "Demokratiske initiativer" gennemførte i september, så ville Leonid Kutjma kunne slå samtlige mulige kandidater i 2. runde. Hans stemmeprocent er vokset til 37% i en anden runde mod omkring 34% i august. Omvendt er Natalia Vitrenkos tilhængerskare i en anden runde for nedadgående. I august lå hun til at kunne slå Kutjma med en spinkel overvægt i 2. valgrunde. Således ville stemmerne fordele sig i 2. runde i tre af de sandsynligste konstellationer. Bemærk, at omtrent 35% af vælgerne endnu ikke har besluttet sig for, hvad de vil stemme:

Leonid Kutjma 37%	Natalia Vitrenko 28%
Leonid Kutjma 39%	Petro Symonenko 22%
Leonid Kutjma 37%	Oleksandr Moroz 25%

Oleksandr Moroz står stærkest i de centrale dele af Ukraine, hvor han ifølge meningsmålingen vil blive støttet af 40% af de adspurgte. Halvdelen af de vælgere, der sagde, at de ville stemme på Kutjma begrundede det med, at de så ham som det mindste onde. Leonid Kutjma bliver betragtet som den eneste garant for fortsatte markedsreformer, mens Natalia Vitrenko forventes at gennemføre en grundlæggende omstilling af økonomien til sovjettidens planøkonomi. Ifølge fonden
"Demokratiske initiativer" har attentatet mod Vitrenko ikke haft nogle afgørende indflydelse på hendes opinionstal.

12.10.99. Zaporizja A-kraftværk - Europas største

A-kraftværket i Zaporizja er Europas største producent af elektricitet, og har produceret 370 mia. kilowatt timer på 15 år. Det svarer til, at hele Ukraine i to år udelukkende blev forsynet med elektricitet fra Zaporizja-værket, skriver avisen Den. Zaporizja-værkets andel af Ukraines samlede el-produktion er steget fra 1,8% i 1985 til 20,1% i 1999. 10 millioner ukrainske borgere lever og arbejder i kraft af den el-forsyning, som bliver fremstillet på Zaporizja. Kraftværket beskæftiger i øjeblikket 15.537 medarbejdere. Forleden godkendte den ukrainske stats særlige modtagelseskommission, at indlede en række forsøg med henblik på installationen af et anlæg til opbevaring af brugt kernebrændsel på Zaporizja-værket.
Efter klage fra fem energiforsyningsselskaber besluttede Den øverste Voldgiftsret den 4.10.99, at afvise en regeringsbeslutning om, at energiforsyningsselskaberne var forpligtet til at betale en større del af den energi, de havde købt på engrosenergimarkedet, med likvide midler. Ifølge det ukrainske energiministerium har de syv (ud af 27) privatiserede regionale energiforsyningsselskaber kun betalt 4,1% af den modtagne elektricitet med likvide midler. Det tilsvarende tal for de regionale energiforsyningsselskaber, som stadig kontrolleres af staten, er 10,7%. Den manglende likviditet har for alvor ramt den ukrainske atomenergisektor. Den 12. oktober genoptages protestaktionerne, som samler medarbejdere fra hele Ukraines atomenergisektor. De protesterer, som så mange andre ukrainske lønmodtagere, mod den udeblevne løn, skriver Den.

13.10.99. Symonenko vil ikke trække sig til fordel for de fire

Under et vælgermøde i byen Rivne erklærede kommunistpartiets formand og præsidentkandidat Petro Symonenko, at han ikke kan tilslutte sig de fires alliance, når betingelsen er, at han trækker sig til fordel for en anden fælleskandidat. Dermed manede Petro Symonenko de rygter, der på det seneste har været i omløb i dele af ukrainske presse, om at hans parti måske vil vælge at pege på Tkatjenko eller Moroz, i jorden.
En anden af de præsidentkandidater, som gennem længere tid har været anset for at være en tilhænger af de fires alliance, Rukh-2 lederen Jurij Kostenko, meddelte i dag, at heller ikke han har nogen planer om at gå ind i alliancen med henblik på at trække sig til fordel for en af de fire centrumpolitikere.

13.10.99. Regeringens beretning i Radaen uden TV-transmission

Præsidenten for Ukraines Nationale TV-og Radioselskab, den Kutjma-tro Vadym Dolhanov, brød sit løfte til parlamentet om at transmittere fra regeringens beretning, der i sidste måned blev udsat til i går, netop på grund af de folkedeputeredes utilfredshed med den manglende TV-transmission. Radaens formand så sig derfor nødsaget til at lade regeringen med premierminister Pustovojtenko i spidsen aflægge beretning om det seneste halve års økonomiske politik uden TV-transmissionen, som havde givet befolkningen mulighed for at se de folkevalgte i arbejde. Der er tale om en uhørt diskrimination af landets højeste folkevalgte organ.
Radaen indledte mødet med at vedtage en resolution, der pålagde det statslige TV at give Oleksandr Moroz TV-tid til at give borgerne sin version af attentatet mod Natalia Vitrenko. Selv Vitrnkos fraktion - de proggressive socialister - stemte for.
Derefter gik man over til at høre, hvad regeringen havde at sige. Finansminister Ihor Mitjukov kunne oplyse, at det ukrainske statsbudget på det seneste er blevet forøget med flere midler. Det sidste halve år havde staten nedbragt sin gæld til borgerne i form af ikke-udbetalte sociale pensioner i alle regioner. I Dnipropetrovsk regionen og Kyiv var statens gæld til borgerne blevet indfriet helt, skriver avisen Den. Samtidigt afviste finansministeren rygter om, at regeringen vil lade seddelpressen køre for at tilbagebetale den resterende gæld lige inden præsidentvalget. Radaen vedtog med 230 stemmer, at bedømme regeringens beretning omkring indfrielsen af gæld tilgodehavender hos borgerne, som utilfredsstillende.

13.10.99. Radaen beder USAs Kongress om Lazarenkos afsløringer

Med 234 for (ud af 226 nødvendige, red.) vedtog Radaen i går en officiel henvendelse til USAs Kongress. I brevet påpeger initiativtagerne - de to folkedeputerede Hryhorij Omeltjenko og Anatolij Jermak - at såvel præsident Kutjmas personalepolitik som hans økonomiske politik har ført til, at Ukraine efter internationale eksperters vurdering har udvilket sig til et af de mest korrupte lande i verden, mens "en lille gruppe af korrupte embedsmænd har frastjålet landet dets naturressourcer", skiver oppositionsavisen Den. Det samlede beløb, som er blevet udført af Ukraine og anbragt på udenlandske bankkonti vurderes til at ligge på 20 mia. USD = 20.000.000.000 USD (mere end tre gange det ukrainske BNP, red.). På denne baggrund har et flertal i Radaen bedt USAs Kongress om at "give en objektiv vurdering af [ex-premierminister] Lazarenkos oplysninger og undersøge omstændighederne omkring, at også andre ukrainske ledere har åbnet valutakonti i amerikanske banker". Inden henvendelsen til USAs Kongress havde venstrefløjen i Radaen (minus selvsalgt Vitrenkos parti, red.) nedstemt ratificeringen af aftalen mellem Ukraine og USA om samarbejde i kriminalsager. Det skete for at undgå, at det amerikanske forbundspoliti udleverede Lazarenko til sine ukrainske kolleger. Radaen anså det nemlig for at være overvejende sandsynligt, at det ukrainske sikkerhedspoliti ville udslette Lazarenko for at fjerne et sandsynligt kronvidne i afsløringer omkring andre ukrainske lederes korruption, skriver Den. Nu kan Lazarenko i stedet "tale frit" i USA uden at befrygte en efterfølgende udlevering til Ukraine.
Den mest sensationelle del af Radaens henvendelse er ifølge Den, at Omeltjenko og Jermak skriver, at "P. Lazarenko har fortalt det amerikanske politi om, at præsident Leonid Kutjma, hans datter Olena Frantjuk, hans hustru Ljudmyla Kutjma, premierminister Valerij Pustovojtenko, chefen for det nationale sikkerhedsråd Volodymyr Horbulin, chefen for sikkerhedstjenesten Leonid Derkatj, præsidentens rådgiver Oleksandr Volkov, folkedeputeret Viktor Pintjuk og andre har begået ulovligheder".

14.10.99. Olieraffinaderi under kazakisk administration

7.10.99. har den ukrainske regering udpeget olieselskabet "Kaznafta" fra Kazakhstan til at være befuldmægtiget til på vegne af den ukrainske stat at administrere de 50% + 1 aktie i olieraffinaderiet "Khersonnaftopererobka" i Kherson, som tilhører staten. Regeringen har pålagt styrelsen for administration af de statslige korporative rettigheder at udarbejde betingelserne for overdragelsen, skriver avisen Den.

14.10.99. Smuglere ville bestikke politiet med 600 dollar

Færdselspolitiet i Sumy-regionen anholdt forleden fire turistbusser på vej fra Rusland mod Dnipropetrovsk propfyldt med ulovligt indført videoudstyr og cigaretter til en samlet værdi af anslået 1 mill. Hryvna (ca. 220.000 USD), skriver avisen Fakty. Varerne skulle formentlig først og fremmest afsættes i Dnipropetrovsk-området. Turistbussernes chauffører havde ingen behørig legitimation på sig og havde indsmuglet varerne. I et forsøg på at bestikke færdselbetjentene, tilbød de dem 600 USD, men forgæves.

14.10.99. Mafia-boss med interesser i Ukraine sigtet i USA

Den russiske forretningsmand Lev Tjorny's bankkonti og værdipapirer er blevet indefrosset i Schweiz, oplyser avisen Den bl.a. med henvisning til Washington Post.
Disse skridt blev gjort mulige, efter at det schweiziske politi-og anklagemyndighed begyndte efterforskningen af Lev Tjorny's mulige forbindelser til en anden kendt russisk forretningsmand, Boris Berezovsky og den amerikanske Bank of New York (også kaldet BONY, red.), som man mistænker for at have hvidvasket ulovlige russiske penge. Ifølge den italienske avis Corriere Della Sera er alluminiumsindustrien blevet hovedkanalen for pengevask, fortsætte Den. Ifølge den italienske avis går der rygter om, L. Tjorny har givet Berezovsky penge til dennes nylige opkøb af den hidtil uafhængige og ansete russiske avis Kommersant.
I Ukraine er Lev Tjorny mest kendt som en af ejerne af det multinationale selskab Trans World Group, som kontrollerer hovedparten af Rusland alluminiumsindustri og også ønsker at opnå kontrol over Mykolajivs Lejrjordfabrik. Mykolajiv Lejrjordfabriks nye direktør Mykola Naboka arbejdede i årene 1996-97 som manager på en fabrik i Kazakhstan, som dengang tilhørte Trans World Group. Naboka blev i strid med Radaens beslutning udnævnt til direktør for Mykolajiv-fabrikken den 25.6.99. kun to dage efter, at Ukraines premierminister Valerij Pustovojtenko havde et møde i Kyiv med en repræsentant for Trans World Group - Dmitrij Bosov - og ovenomtalte Boris Berezovsky. Trans World Group stod i januar-maj 1997 bag de russiske alluminiumsfabrikkers boykot af lejrjord fra Mykolajiv-fabrikken i Ukraine [fordi den samarbejdede med en alluminiumsfabrik i Tadzhykistan, red.]. Når man tænker på de ukrainske magthaveres begejstring for Berezovsky (en af de førende russiske oligarker, red.), er det ikke så vanskeligt at finde en forklaring på, hvorfor Trans World Group har det så nemt i Ukraine, kommenterer Den.

15.10.99. Afsløringer om svigersøn kan skade Kutjma

Den russiske avis Nezavisimaja Gazeta bragte den 24.09.99. en interessant artikel om valgkampen i Ukraine, som opsummerer de anklager, som oppositionen i Radaen har rettet mod Kutjmas nærmeste medarbejdere, herunder hans datter Olena Frantuks ægtefælle, folkedeputeret Viktor Pintjuk, anklager som denne nyhedstjeneste også har belyst. Nedenfor følger uddrag af artiklen:
    I 1994 støttede den russiske ledelse Kutjma, som blev Ukraines anden præsident. Også i år ser det officielle Rusland ud til at bakke op om Kutjma.
    Leonid Kutjma valgkampagne føres af fire forskellige valgstabe. Lederen af den vigtigste af dem er Oleksandr Volkov, præsident Kutjmas tidligere rådgiver, som nu er folkedeputeret og leder af pro-præsident fraktionen "Ukraines regioner" i Radaen. Denne fraktion består mestendels af de såkaldte "gas-deputerede". Ihor Bakaj, som aktivt støtter Volkov, sagde i et interview til Nezavisimaja Gazeta engang, at "alle rige mennesker i Ukraine har tjent deres formuer takket være den russiske gas, og at 35-40 af de folkedeputerede i Radaen sidder der udelukkende takket være den". Retten i den belgiske hovedstad Bruxelles har rejst sigtelse mod ovennævnte Oleksandr Volkov for hvidvask af penge. Volkovs og hans firmaers valutakonti med i alt 140 belgiske frank i Bruxelles er arresteret. I de materialer, som Radaens udvalg til efterforskning af ulovlige valutabeholdninger i udlandet har fremlagt, har Oleksandr Volkov formået at optjene millioner af dollars og bl.a. opkøbt to luksuslejligheder i Syd-Frankrig samt et privatfly af typen TU-134, som er inregistreret på De karibiske øer.
    Leonid Kutjmas valgstab nr. 2 ledes af Radaens vice-formand Viktor Medvedtjuk og folkedeputeret Hryhorij Surkis, som reelt ejer det berømte fodboldhold "Dynamo Kyiv". Ifølge ukrainske medier kontrollerer Surkis de fem (af i alt syv) privatiserede regionale energidistributionsselskaber i Ukraine. Der går desuden rygter om, at Surkis står for import af alkohol og cigaretter, som i lang tid blev købt igennem fodboldklubben "Dynamo Kyiv", hvis præsident han er. I hvertfald er Surkis' engagement i energibranchen et faktum. Den øverste anklagers kontor forsøgte at renationaliserede dele af de af Surkis privatiserede energiselskaber, men så stiftede Surkis en ekstraordinær valgkomite til støtte for Leonid Kutjmas genvalg, og slap foreløbig for Den øverste anklagers årvågne blik.
    Leonid Kutjmas valgstab nr. 3 ledes af den allerede omtalte folkedeputerede Viktor Pintjuk og folkedeputeret Andrij Derkatj, som er søn af chefen for Ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, Leonid Derkatj. Viktor Pintjuk er gift med Kutjmas datter Olena Frantjuk. Viktor Pintjuk var en temmelig ukendt bestyrelsesformand for en bank i Dnipropetrovsk (Kutjmas hjemstavn, red.) indtil han blev gift med Kutjmas datter. Herefter fik Pintjuk af regeringen overdraget administrationen af to gasselskaber "Interpipe" og "Trubotrast" samt en række af Ukraines største rørvalseværker og jernværker. Leonid Kutjma har flere gange sagt under vælgermøder, at han ikke har nogle bankkonti i udlandet, at "det er under alle omstændigheder er amoralsk", og at han var sikker på, at ingen nuværende medlemmer af den ukrainske regering havde konti i udlandet heller (se om premierministerens påståede konti, red.). Imidlertid har de to folkedeputerede Oleksandr Zhyr og Anatolij Jermak hævdet, at sådanne valutakonti findes, bl.a. indenfor Kutjmas egen "familie". På et møde i Radaen den 17.9.99. vedtog man en officiel forespørgsel til Ukraines øverste anklager "om undersøgelse af oplysninger om, at folkedeputeret og rådgiver for præsident Kutjma, Viktor Pintjuk, har åbnet bankkonti i udlandet og på ulovlig vis har anbragt valutaindtægter der.
    De to folkedeputerede, Zhyr og Jermak, hævder, at store valutasummer, som Kutjmas svigersøn Pintjuk havde fået for salget af sømløse stålrør til EU-lande for dumpingpriser, blev anbragt netop på hans konti i USA. EU-Kommissionen har fastslået, at tre ukrainske virksomheder som fremstiller rør, har dumpet priserne. Radaen er interesseret i at vide, hvorfra de hvidvaskede penge stammer fra. Til det formål har Radaen nedsat en særlig undersøgelseskomite, der skal efterforske eksistensen af ulovlige udenlandske konti hos højtstående statsansatte ukrainere. Kutjma har meddelt, at Radaens udvalg "ikke eksisterer for den udøvende magt".
    Leonid Kutjmas valgstab nr. 4 ledes af premierminister Valerij Pustovojtenko, som har grundlagt den såkaldte Zlahoda (Enighed). Det er en politisk organisation, som reelt kun eksisterer på papiret og i baghovedet på alle dem, der er afhængige af den nuværende præsidents nåde. Over 1 mia. USD er det lykkedes at rejse Zlahoda via en kampagne, som hed "Fra præsidentens hustru til Ukraines børn". Det har siden vist sig, at kun 5% af de penge reelt er gået til at hjælpe fattige ukrainske børn, 13% er gået til at aflønne kampagnens medarbejdere, mens hele 850 mill. USD gik til finansieringen af præsidentens støtteparti NDPs valgkamp op til parlamentsvalget i 1998. Kutjmas kone Ljudmyla blev involveret i en skandale under efterforskningen af bevillingen og anvendelsen af pengemidler til restaureringen af Kulturpaladset "Ukraine", som ligeledes blev finansieret gennem velgørenhedskampagnen "Fra præsidentens hustru til Ukraines børn".
    Valgforskere i Kyiv påpeger, at Kutjma under valgkampen også bliver diskrediteret af sin tidligere svigersøn Ihor Frantjuk og dennes fader Anatolij Frantjuk. I dag er de begge folkedeputerede i Radaen, valgt på Krim. Tidligere var de nøgleaktører for præsidenten både politisk og økonomisk. Anatolij Frantjuk var som mangeårig premierminister på Krim ikke bleg for at pleje venskabelige forbindelser med kriminelle ledere fra Jalta, Simferopol og Kertj. F.eks. var et forhenværende medlem af byrådet i Simferopol, Serhij Voronkov, venner med Kutjmas svigersøn Ihor Frantjuk. I dag afsoner denne Voronkov en dom på to års fængsel for opbevaring af raketammunition. Krim er den ukrainske region, hvor der er sket flest kontraktmord. Mange af disse mord sættes i forbindelse med Frantjuk'ernes forretningsvirksomhed. På et tidspunkt, hvor den ene altså var Kutjmas svigersøn. "Svigersønneposten" indehaves som nævnt i øjeblikket af Viktor Pintjuk med de formodede udenlandske millioner. Hvis Kutjma genvælges, bliver det spændende at se, hvem hans næste svigersøn bliver.

15.10.99. Stadig uklarhed omkring Symonenko og de fire

Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko, meddelte på en pressekonference i går, at der var opnået en betinget enighed om en fælles præsidentkandidat fra de fires alliance. Den foreløbige aftale går ud på, at Tkatjenko og Olijnyk er parate til at pege på socialisten Oleksandr Moroz som den præsidentkandidat, der skal udfordre Leonid Kutjma, mens socialdemokraten Jevhen Martjuk indtil videre fortsætter sin egen selvstændige valgkamp. Tkatjenko understregede, at ingen af de fire kandidater endnu havde givet definitivt afkald på deres status som præsidentkandidater, og at de fires alliance stadig var intakt. Dvs. at alle fire fortsat ville føre valgkamp for sig selv, men under ingen omstændigheder imod en af de andre fire. "Der er stadig mulighed for, at det bliver en anden", fortsatte Tkatjenko. "Om det bliver Tkatjenko, Olijnyk eller Moroz vil måske først vise sig omkring den 25-27. oktober. Grunden til det er, at vi vil i så lang tid som muligt vil prøve at beskytte den endelige kandidat mod den udøvende magt". Hermed henviste Tkatjenko bl.a. til forlydender om, at der ville finde et attentat sted mod Oleksandr Moroz under hans forestående valgturné i Dnipropetrovsk-regionen og tre naboregioner. En anden grund til den betingede udpegning af Moroz, var ifølge Tkatjenko, at man vil vente og se, hvordan vælgernes reaktion på Moroz ville blive.
    I et senere interview kom Tkatjenko med den noget overraskende meddelse, at kommunisternes leder og præsidentkandidat Petro Symonenko under et møde den 13.10. med de fire var tilbøjelig til at trække sig; men kun til fordel for Tkatjenko. "Petro Mykolajevitj [Symonenko] sagde, at både hans fraktion i Radaen og han selv personligt ser positivt på, at støtte min kandidatur til præsidentvalget", sagde Tkatjenko til TV-journalister. Dermed bekræftede Tkatjenko stort set de rygter, der i den senere tid har været i omløb om, at KPU måske er villige til at pege på Tkatjenko og trække deres egen Symonenko ud af valgkampen inden 31. oktober. Set i det perspektiv må det formodes, at Tkatjenko endnu ikke har opgivet tanken om, at blive venstrefløjens samlede kandidat, dvs. støttet af såvel Symonenkos KPU, Moroz' SPU, sit eget bondeparti, Volodymyr Olijnyks "byrådenes sammenslutning" samt et par andre af de "chanceløse" præsidentkandidater med venstre-sympatier. Dette er formentlig den egentlige årsag til, at han endnu ikke definitivt peger på Moroz.
    Analytikere hævder, at årsagen til Jevhen Martjuks enegang er, at hans potentielle vælgerskare når så langt ud på højrefløjen, at den under ingen omstændigehder ville kunne støtte socialisten Moroz. "I dag har vi set, at de fires alliance er omdannet til de tos alliance Moroz-Martjuk. Så den næste afgørelse må logisk set være, om det skal være Martjuk eller Moroz", sagde Martjuk til journalister. Han afviste enhver tanke om, at gå i en alliance med kommunisten Symonenko. "På mødet i går sagde Symonenko entydigt, at kommunistpartiets beslutning er sådan, at kun han og ingen andre kan være KPUs præsidentkandidat". Der er dog næppe tvivl om, at hvis KPUs fraktion i Radaen og Symonenko skulle beslutte sig for at støtte Tkatjenko, så vil de kunne få KPUs centralkomites kommende plenum overbevist om det rigtige heri. Så bliver spørgsmålet, som det også er blevet omtalt i tidligere artikler, om Moroz i så fald vil trække sig til fordel for Tkatjenko.
    Instituttet "Social monitoring" i Kyiv har undersøgt, hvem vælgerne ville stemme på i 2. valgrunde.

Leonid Kutjma	45%
Natalia Vitrenko	31%
Oleksandr Moroz	26%
Petro Symonenko	25%
Oleksandr Tkatjenko	21%

Blandt de fire venstrekandidater er Moroz den mest moderate, mens Symonenko og Vitrenko er de mest ekstreme. På den baggrund vil Tkatjenko, som en politiker der ligger i midten af Ukraines venstrefløj, umiddelbart være den venstrefløjskandidat, der bedst vil kunne samle de frafaldne venstrestemmer i en evt. 2. runde mod - sandsynligvis - Kutjma. Det vil nok være svært for Vitrenko direkte at gå ud og agitere for Kutjma, hvis hun ikke når i 2. valgrunde, i hvertfald vil hendes protestvælgere være tilbøjelige til enten at blive hjemme eller støtte Tkatjenko, som ideologisk ligger tættere på hende end på Kutjma. Aftalen om at gøre Vitrenko til chef for komiteen for Folkekontrol gjaldt jo kun, hvis Kutjma i en 2. runde var oppe mod hende. Meget vil forandre sig, når venstrefløjens vælgere efter den 31. oktober står overfor kun to kandidater, de kan vælge imellem.

15.10.99. Ulovligt forsøg på at overtage Mykolajiv-fabrik

Som omtalt forleden er den russiske forretningsmand Lev Tjorny's bankkonti og værdipapirer blevet indefrosset i Schweiz og Storbritannien. Lev Tjorny er leder af det multinationale selskab Trans World Group (TWG), der i juni i år fik sin repræsentant, Nikolaj Naboka, udpeget til direktør for Mykolajivs lejrjordsfabrik, der leverer råstoffet til fremstilling af alluminium. Det skete muligvis ved at TGW bestak nøglepersoner i den ukrainske regering, som administrerer statens aktiemajoritet i Mykolajiv-fabrikken. TGW kontrollerer den russiske alluminiumsbranche og er interesseret i at få magten over Mykolajivs lejrjordsfabrik, der er den største af slagsen i SNG-landene.
Radaens særlige udvalg til undersøgelse af forholdene på Mykolajiv lejrjordsfabrik med folkedeputeret Inna Bohoslovska i spidsen, fremlagde i går på en pressekonference sine konklusioner, der bl.a. hævder, at fabrikken siden Nikolaj Nabokas overtagelse er blevet bevidst drænet for værdier, hvorved en mere end tidobling af gælden har fundet sted. Ifølge Inna Bohoslovska, der har revideret virksomhedens regnskab, er dette ikke tilfældigt. En dræning af virksomhedens egenkapital med henblik på efterfølgende opkøb af aktiemajoriteten for en slik er ifølge hende den metode, som TGW har anvendt andre steder i verden, ikke mindst i Rusland.
Radaens særlige udvalg har nu rettet henvendelse til Ukraines sikkerhedspoliti og statsadvokaten om at rejse sigtelse mod Nikolaj Naboka for overtrædelse af Ukraines straffelov. Medarbejdere på fabrikken, der er i besiddelse af aktier, er således blevet truet med fyring af den nye ledelse med Nikolaj Nabola i spidsen, hvis de ikke solgte deres aktier til direktionen. Sikkerhedspolitiet har beslaglagt fortegnelsen over Mykolajiv-fabrikkens aktionærer for at forhindre en ulovlig overtagelse af en af landets mest profitable virksomheder. På et aktionærmøde den 5 november vil det vise sig, hvordan statens repræsentanter vil forholde sig til Naboka i lyset af de seneste begivenheder.

15.10.99. Tkatjenko - et overraskende men realistisk valg

Med de seneste meldinger fra formanden for Ukraines kommunistparti (KPU) omkring, at KPU stiller sig positivt overfor Radaens formand Tkatjenko som fælles venstrekandidat, kan der nemt komme en ny og uventet udvikling her i valgkampens slutfase. Gennem hele vagkampen har præsident Kutjmas valgtaktik nemlig været rettet mod at kompromittere de to objektivt set bedste kandidater fra oppositionen, Martjuk og Moroz, i vælgernes øjne. Avisen Pravda Ukrainy havde allerede den 8.10.99. en interessant analyse af den situation, der kan opstå, hvis Tkatjenko og ikke Moroz bliver udpeget som oppositionens fælleskandidat. Nedenfor følger en lettere omredigeret (af mig, I.N.) og forkortet udgave af denne artikel. Det skal understreges, at Tkatjenko selv foreløbig har peget på Moroz, men pointeret, at den endelige beslutning bliver truffet en uge før valgdagen, den 31. oktober:
     I lyset af den seneste udvikling kan Oleksandr Tkatjenko meget vel blive præsident Kutjmas hovedrival allerede i 1. runde af præsidentvalget.
    L. Kutjmas valgstab udstak allerede i foråret sin hovedvalgstrategi; nemlig at forhindre en samlet opposition til højre for Kutjma (dette mål er opnået); udpege hovedrivalerne til venstre og indlede en kamp imod dem og imod den eneste realistiske højrekandidat; Jevhen Martjuk, allerede inden valgkampen formelt er gået i gang. Moroz (socialistpartiet) og Symonenko (KPU) blev udset til at være hovedopponenterne på venstre fløj. Herefter fandt Kutjmas valgstab frem til en anden "venstre"politiker, som gik med til at optræde som rambuk overfor "det arbejdende folks forræddere" O. Moroz og P. Symonenko. Præsidentens valgstab har brugt oceaner af tid og penge på at promovere denne "principfaste kritiker", den proggressive socialist Natalia Vitrenko, i de statslige og andre kontrollerede massemedier. Vitrenko har imidlertid på intet tidspunkt angrebet O. Tkatjenko. Årsagen til det er den simple, at det har hun ikke fået besked på fra Bankova (den gade, hvor præsidentpaladset ligger, red.). Kan Kutjmas valgstrateger nå at omstille Vitrenkos skyts mod Tkratjenko, hvis han skulle gå hen og blive den samlede venstrekandidat? Kan de gøre det uden at Vitrenko mister troværdighed? Næppe. Hvis Vitrenko mindre end en måned op til valget lige pludselig udser fælleskandidat Tkatjenko til at være "det arbejdende folks hovedforrædder", så vil det blive for nemt at gennemskue hende, selv for hendes egne vælgere. Det betyder selvsagt ikke, at hun vil afstå fra det.
    Inden Tkatjenko meddelte, at han stiller op til præsidentvalget, var der ingen der sagde et ondt ord om ham i de Kutjma-kontrollerede massemedier. Og selv efter, at Tkatjenko er gået i kødet på netop Kutjma, er han ikke blevet udsat for tilnærmelsesvis ligeså meget snavs, som de øvrige "strategiske" modstandere har måttet døje med fra Kutjmas forskellige valgstabe. Selv i dag, hvor det efterhånden er ved at gå op for Kutjmas valghovedkvarter, at Tkatjenko sagtens kan blive en endog særdeles farlig trussel, er dets propagandamaskine endnu ikke for alvor omorienteret fra de i foråret udpegede strategiske "bombemål". Man skal også regne med, at der er flere forskellige valgstabe, der arbejder for Kutjma, som hver især gerne vil være den bedste i chefens øjne. Derfor kan man ikke forvente, at deres koordinering over imod én hovedfjende vil ske gnidningsfrit. Hvad kommer det til at betyde?
    Det vil primært betyde, at Kutjmas valgkampagne næppe vil kunne nå at tilsværte Tkatjenko ligeså meget som den har tilsværtet Martjuk og Moroz. Det skal indskydes, at P. Symonenko har været relativt fredet i den sammenhæng, fordi en del af Kutjmas strategi går ud på, at få Symonenko i 2. runde, hvor han anses for at være sikker taber mod Kutjma. Spørgsmålet er så, hvad Kutjmas mange forskellige valgstabe kan blive enige om at forsøge at bringe Tkatjenko i vanry med, sådan så, at den menige vælger hopper på den?
    Historien om de 70 mill. USD, som Tkatjenkos tidligere landbrugsassociation "Jord og mennesker" skylder den ukrainske stat er allerede blevet diskutteret stolpe op og stolpe ned både før og under valgkampen. Den historie forhindrede ikke Tkatjenko at være 1. vice-formand for Radaen og senere blive valgt til Radens formand, i øvrigt med Kutjmas billigelse, hvis ikke ligefrem aktive deltagelse. Det ville endvidere være nærmest latterligt at begynde at beskylde Tkatjenko for at være "kommunist" eller tilhænger af enhver form for "isme", idet hans omdømme og hele hans fremtoning signalerer, at han er pragmatiker med en praktisk indstilling til politik. Da Tkatjenko var landbrugsminister i 80erne var der en langt bedre fødevaresituation end i dag, hvilket han heller ikke forsømmer at minde folk om. Dertil kommer, at Tkatjenko som formelt nr. 2 i staten efter selve præsidenten for mange er indbegrebet af magt, hvilket automatisk kan give ham nogle ekstra procent. Det er alt andet lige sværere at forhindre ham i at komme i de statslige medier, selvom det tilsyneladende stort set er ved at lykkes for præsidenten for Ukraines nationale Tv-og Radioselskab, Vadym Dolhanov. Men her har Dolhanov måttet udkæmpe en hård kamp. Dolhanov har selv fortalt i sit temmelig dårlige Tv-program "Panorama", hvordan Tkatjenko har ringet ham op og skældt ham ud og truet ham. Derefter slæbte Tkatjenko ham i rettet og vandt en sag, der drejede sig om, at Dolhanov nægtede at sende Tkatjenkos hilsen til Ukraines folk på uafhængighedsdagen den 24. august i Ukraines TV-1. Spørgsmålet er, om alle i Kutjmas valgstab er ligeså modige og loyale overfor Kutjma som den etniske russer Dolhanov. Tkatjenko har et ry for at være en hård hund, der går langt, hvis han kan mærke, at der er en embedsmænd, der ikke respekterer ham som den formand for landets øverste lovgivende organ, han er.
    Af de ovennævnte grunde, ser det derfor for mig ud til, at Tkatjenko i øjeblikket er oppositionens bedste - og måske også eneste - kort overfor Kutjmas genvalg. Det forhold at han i meningsmålingerne er bagefter både Moroz, Symonenko, Vitrenko og Kutjma vil næppe få den store betydning, eftersom både kommunistpartiets og socialistpartiets vælgere hører til de mest disciplinerede og vil sandsynligvis overvejende følge de anvisninger, som de får udstukket omkring den 25-27 oktober, hvor det vil blive afgjort, om der kommer en samlet venstrekandidat.

16.10.99. Formand for valgkommissionen garanterer et fair valg

Fra og med i dag er det ifølge Ukraines lov om præsidentvalget forbudt at offentliggøre meningsmålinger op til det kommende valg, meddelte formanden for Den centrale Valgkommission (CVK), Mykhajlo Rjabets, i går på en pressekonference i Kyiv.
    Ifølge Mykhajlo Rjabets er CVK nu gået i gang med at udarbejde vagtplaner for sine medarbejdere, som i dagene 31.oktober og 1. og 2.november skal arbejde i døgndrift. Stemmesedlerne er allerede færdigtrykte, selvom alle forventer, at der kommer nogle væsentlige ændringer, eller rettere indsnævringer, af feltet af præsidentkandidater. Indtil videre er det vel kun præsident Leonid Kutjma og den proggressive socialist Natalia Vitrenko, der sikkert ikke trække sig inden 1. valgrunde. Alle de øvrige 13 kandidater er med i en eller anden form for reel eller potentiel alliancemodel. Så sent som indtil tre dage inden valget - dvs. inden udgangen af den 27. oktober 1999 - kan enhver kandidat ifølge valgloven meddele CVK, at han trækker sig ud af valget. Ifølge Mykhajlo Rjabets er CVK forberedt på en sådan situation. "Den centrale Valgkommission har på et møde fornyligt godkendt et særligt stempel med ordet "udgået", forklarede han til journalisterne. "Til det formål er der bevilget 6 Hryvna per hver [af 33.000] valgdistrikt". Hver eneste valgdistrikt skal således have mindst et stempel, så man kan påstemple alle de præsidentkandidater, som er udgået. Dette vil formentlig tage ret lang tid, eftersom det ikke er tilladt bare at overstrege de udgåede kandidaters navne. Det er indlysende, at de stemmesedler, hvor de udgåede kandidater ikke er blevet behørigt stemplet som "udgået", kan påberåbes som værende ugyldige.
    Ifølge avisen Fakty sagde Rjabets stedfortræder, Mykola Demjanenko på samme pressekonference, at CVK regner med at afslutte overdragelsen af de færdigtrykte stemmesedler til de territoriale (225 i alt, red.) valgkommissioner inden den 22.10.99. Herfra skal de så overdrages til hver af de 33.000 valgdistrikter eller afstemningssteder. I torsdags blev det første parti stemmesedler udleveret til udenrigsministeriets repræsentant. Udenrigsministeriet skal videresende dem til de 75 valgdistrikter, der er oprettet i Ukraines repræsentationer i udlandet, herunder på ambassaden i København. Demjanenko sagde endvidere, at antallet af stemmesedler, som bliver udleveret til det enkelte valgdistrikt, svarer til det antal registrerede vælgere, som de enkelte valgdistrikters bestyrelser (valgkommissioner) har indberettet til CVK med 3% ekstra stemmesedler. I forhold til de udenlandske valgdistrikter er der trykt 10% ekstra stemmesedler. Det ukrainske indenrigsministerium er forpligte til i døgndrift at bevogte stemmesedlerne, skriver Fakty.
    "Jeg garanterer en 100% objektiv stemmeoptælling efter valget", sagde Mykhajlo Rjabets. Natten til den 1.november vil CVK hver halve time informere om de foreløbige resultater af optællingen. Oplysningerne vil indgå til CVK i Kyiv pr. telefon, fax, modem m.v. fra de territoriale valgkommissioner. Man regner med at have de første sikre prognoser inden middag den 1. november.
    Så opstår følgende spørgsmål: Hvis de sidste kandidater som meddelt først trækker sig ud af valget den 27.10.99., kan samtlige 33.000 valgdistrikter så nå at påstemple deres navne som værende udgået på samtlige stemmesedler, hvis de kun har ét stempel tilstede?

16.10.99. Ukraine valgt til FNs sikkerhedsråd

Ukraine blev i går for første gang nogen sinde valgt til FNs sikkerhedsråd. Ukraine skal være medlem af Sikkerhedsrådet i årene 2000-2001. Ukraine har været medlem af FN fra 1945, fra 1991 som selvstændig nation. Ukraine fik stemmer fra i alt 158 lande i et skarpt opløb med Slovakiet. De to lande konkurrerede om Østeuropas faste plads i sikkerhedsrådet. Ukraines udenrigsminister Borys Tarasjuk sagde under samlingen, at Ukraine ser sin rolle som mægler i forskellige konflikter rundt om i verden, idet landet primært vil lægge vægt på de diplomatiske og politiske løsningsmidler, som FNs sikkerhedsråd råder over; altså med andre ord det præventive diplomati. Ukraine ville ifølge Tarasjuk endvidere arbejde for, at de humanitære aspekter i Sikkerhedsrådets arbejde fik en større vægt.

16.10.99. Anholdt for at klistre Martjuk-plakater op

Elizaveta Lomako og Svitlana Bizjukova, to aktivister fra Jevhen Martjuks valgkampagne i den 174. storkreds, byen Kharkiv, blev forleden anholdt af politiet i Khrakivs Lenin-distrikt, mens de var i færd med klistre plakater med deres kandidat, Jevhen Martjuk, op på gaden Poltavsky Shljakh. Episoden fandt sted lige inden præsident Kutjma skulle besøge Kharkiv. Samme aften anholdt en patrulje fra Nationalgarden længere nede ad gaden en anden Martjuk-tilhænger, Oleh Tsapka, oplyser avisen Den.

Aktivisterne blev bragt i varetægt i politihovedkvarteret, hvor de fik fornøjelsen af at tilbringe 3 timer sammen med diverse småkriminelle. Grundlaget for anholdelsen var ifølge politiet § 152 i Lov om Administrative Lovovertrædelser; nemlig overtrædelse af byens sundhedsnormer (sic!). De to anholdte unge damer fik at vide, at der på byens el-master kun må opsættes materialer, der udelukkende agiterer for Leonid Kutjma. De blev desuden tvunget til at underskrive en erklæring om ikke mere at føre valgkamp for Jevhen Martjuk (foto), oplyser Den.

16.10.99. Moroz' valgstab: målinger er bestillingsarbejde

Lederen af Oleksandr Moroz' (foto) valgkampagne, Josip Vinsky, kaldte ophavsmændende til de seneste meningsmålinger for "sociologiens snyltere", skriver nyhedstjenesten Vybory 99. Ifølge dem står præsident Kutjma til at få dobbelt så mange stemmer som sin nærmeste konkurrent. Vinsky siger, at Moroz' tilslutning i dag er på linje med Kutjmas, mens han har overhalet både Vitrenko og Symonenko. Denne konklusion når lederen af socialisternes valgkampagne ifølge Vybory 99 frem til dels på grundlag af hans valgstabs egne undersøgelser, dels på grundlag af informationer, som det er lykkedes at fremskaffe fra Leonid Kutjmas eget valghovedkvarter. Ifølge de angiveligt hemmelige meningsmålinger til internt brug, der er foretaget af Kutjmas stab, ser stemmefordelingen i 1. valgrunde således ud:

Leonid Kutjma	18,1%
Oleksandr Moroz	17,8%
Natalia Vitrenko	15,2%
Petro Symonenko	14,6%
Jevhen Martjuk	7,3%
Oleksandr Tkatjenko	4,8%

Blandt oppositionen hersker der den opfattelse, at de officielle meningsmålingsinstitutter med vilje bringer nogle præsidentvenlige tal for at gardere sig imod evt. forfølgelse fra myndighedernes side i form af skattepolitiets eller andre statsorganers besøg.

17.10.99. Valutafonden venter til efter valget

En delegation fra Den internationale Valutafond (IMF) under ledelse af Mohammad Shadman-Valavi var fredag på lynvisit i Kyiv, hvor de havde møde med premierminister Pustovojtenko, Sikkerhedsrådets formand Horbulin og Nationalbankdirektør Jusjenko. Budskabet fra IMF var, at Ukraine først kan regne med at få den næste udbetalingsrate efter valget, når en ny regering er kommet på plads. IMF er utilfreds med, at Ukraine har indført en 23% eksporttold på solsikkefrø. Det var tidligere på måneden den egentlige årsag til, at IMF tilbageholdt udbetalingen på Extended Facility lånet, som Ukraine fik bevilget for et års tid siden.

30.10.99. Internetafstemning: Martjuk fører stort

Den ukrainske NGO "Svoboda vyboru" (valgfrihed) har siden den 15.8.99. løbende gennemført prøveafstemninger blandt læserne af sin hjemmeside. Resultaterne er følgende:

Navn/periode	15.8 - 15.9.99	16.9 -27.9.99	28.9 - 30.10.99
Jevhen Martjuk, socialdemokrat	38%	41,9%	41%
Leonid Kutjma, præsident/højre	17,1%	17,3%	20,1%
Oleksandr Moroz, socialist	15,5%	13%	11,9%
Henadij Udovenko, Rukh 1	13,8%	9,4%	6,3%
Natalia Vitrenko, venstresocialist	6,3%	5,1%	5,2%
Jurij Kostenko, Rukh 2	4,9%	6,5%	8,2%
I alt stemmer	938	279	1190

Ingen af de øvrige kandidater har opnået over 2% af internetstemmerne.

18.10.99. Muligt for nr. 3 komme i 2. runde af valget

Ifølge loven om præsidentvalget i Ukraine, kan en præsidentkandidat, der efter den første afstemning den 31. oktober 1999 er kommet i den afsluttende 2. valgomgang, senest den 8. november 1999 meddele den centrale valgkommission, at han/hun trækker sin kandidatur til præsidentvalget, skriver den ansete ukrainske ugeavis Zerkalo Nedeli i sin seneste udgave. Herefter vil nr. 3 efter første valgomgang automatisk få retten til den plads, der er blevet ledig efter den udgåede kandidat. Hvis eksempelvis kommunistpartiets kandidat Petro Symonenko bliver nr. 2 efter den første valgrunde - hvilket at dømme udfra meningsmålingerne ikke er noget urealistisk bud - så kan han ved at trække sig ud af 2. valgomgang overlade sin plads til f.eks. Oleksandr Moroz. De fleste uafhængige iagttagere anser Moroz for at være mere "valgbar" end Symonenko. Moroz og Martjuk anses for at være stort set de eneste, der levnes en reel chance for at slå præsident Kutjma, der af de fleste betragtes som sandsynlig deltager i den 2. valgomgang. Denne model har imidlertid ét stort problem, nemlig den proggressive socialist Natalia Vitrenko, der efter de officielle meningsmålinger ligger til enten at blive nr. 2 eller 3 i første valgrunde. Uafhængige eksperter er ifølge Zerkalo Nedeli imidertid skeptiske såvel overfor de officielle (Kutjma og Vitrenko-venlige) meningsmålinger som overfor oppositionens egne prognoser.
Men hvad er de uafhængige eksperters vurdering af Natalia Vitrenkos chancer overfor Moroz? Ifølge Zerkalo Nedeli, forventer de, at Oleksandr Moroz' stemmeforøgelse på selve valgdagen - en stemmeforøgelse der altså kan give ham en plads i 2. valgrunde på bekostning af jernladyen Vitrenko - kan finde sted på grund af tre faktorer: 1) Natalia Vitrenko har flere tilhængere under valgkampen end der reelt vil stemme på hende. Årsagen til dette "svigt i stemmeboksen" er ikke så meget politisk bestemt som af det forhold, at vælgeren er uvillig til at stemme på en kvinde til et præsidentvalg; 2) Den ret desperate kampagne, der føres mod Oleksandr Moroz i de Kutjma-kontrollerede elektroniske medier, vil gavne Moroz, eftersom antireklame begynder at blive reklame, når den når en vis kritisk masse; 3) Endelig har 30-60% af vælgerne ifølge diverse undersøgelser endnu ikke beslutte sig for, hvad de vil stemme. Det kan dog først og fremmest ganve Moroz, hvis Martjuk trækker sig til fordel for ham til allersidst, hvilket intet dog tyder på.

18.10.99. 40 millioner stemmesedler skal ændres

Allerede i dag står det klart, skriver ugebladet Zerkalo Nedeli, at der i hver eneste af de næsten 40 millioner stemmesedler, der er trykt til det ukrainske præsidentvalg, udfor indtil flere af de nuværende 15 kandidatnavne skal påføres stemplet "udgået". Den centrale valgkommission (CVK) har oplyst til Zerkalo Nedeli, at sådanne stempler allerede er blevet fremstillet og nu bliver sendt rundt til de henved 33.000 afstemningssteder rundt om i landet. CVK regner med og forventer, at mindst 5 af de nuværende 15 kandidater vil trække sig ud af valget senest den 27. oktober 1999. Som allerede omtalt er valglovens deadline for at trække sig ud af 1. valgomgang, den 27. oktober 1999 inden midnat. Det betyder, at der venter de 33.000 valgdistrikter et enormt arbejde i de få dage mellem den 28 og 31 oktober, hvis stempet "udgået" skal stemples rigtigt i alle næsten 40 millioner af de fremstillede stemmesedler.

18.10.99. Kutjmas stab beskyldes for Goebbels-metoder

Ukraines republikanske Parti, som støtter præsidentkandidat Jevhen Martjuk, offentliggjorde fredag følgende pressemeddelelse, hvor man bl.a. sammenligner Kutjmas valgkampagne med Adolf Hitlers propaganda, som Josef Goebbels som bekendt var chef for:
    "Den 15 oktober fandt Kyivs borgere endnu en falsk løbeseddel i deres postkasser. Denne gang havde den formen af et brev tilsyneladende underskrevet af præsidentkandidat Jevhen Martjuk og dateret den 15 oktober. Indholdet var rettet mod at bringe Jevhen Martjuks person i vanry. Dette er den femte masseudgivelse af falske løbesedler, som den nuværende præsident Leonid Kutjmas valgstab beviseligt står bag.
    Den første falske løbeseddel havde angiveligt Ukraines kommunistparti (KPU) som afsender. De var rettet mod præsidentkandidaterne Moroz og Martjuk. KPUs ledelse har offentligt taget afstand fra enhver forbindelse til disse løbesedler.
    Ifølge oplysninger fra Moroz' og Martjuks valgstabe har bare én af de falske løbesedler, som blev trykt i et oplag på 20 millioner stk. og uddelt over hele Ukraine, kostet over 8 mill. Hryvna (1,7 mil. USD). Simple beregninger viser, at de penge nemt kunne række til at forsyne samtlige landets 1.klasser med gratis lærebøger.
    De næste to falske løbesedler havde tilsyneladende menneskerettighedsorganisationen "My" som afsender. De var igen rettet mod henholdsvis Martjuk og Moroz. Indholdet bestod af absolut løgnagtige påfund omkring de to præsidentkandidater. Ifølge oplysninger fra provinsen, gennemfører Kutjmas lokale valgstabe udsendelser af lignende løbesedler, bare med et andet indhold og i mindre oplag.
    Den løgnkampagne, som Leonid Kutjmas tilhængere forsøger at føre befolkningen bag lyset med, har ingen paraleller i verden i dag. I omfang kan den vel kun sammelignes med lignende propagandametoder, som blev iværksat i Tyskland under Adolf Hitlers ledelse. Den massive brug af sådanne metoder, der åbenlyst sigter mod at bedrage vælgeren, sætter spørgsmålstegn ved samtlige af den nuværende præsidents forsikringer, herunder hvorvidt Leonid Kutjma oprigtigt er indstillet på at overholde sit program, hvis han bliver genvalgt.

19.10.99. Officielle meningsmålinger: Kutjma og Vitrenko vinder

De statslige ukrainske institut for Sociale Studier og det private Sociologic Service har offentliggjort følgende prognose af den 1. valgrunde af Ukraines præsidentvalg, søndag den 31. oktober:

Leonid Kutjma, nuv. præsident - højre	29% (+/- 2,5%)
Natalia Vitrenko, PSPU	25% (+/- 2,5%)
Petro Symonenko, KPU	17% (+/- 2%)
Oleksandr Moroz, SPU	9% (+/- 1%)
Jevhen Martjuk, socialdemokratisk union	8% (+/- 2%)
Henadij Udovenko, moderat nationalist	4% (+/- 1%)
Oleksandr Tkatjenko, bondepartiet	4% (+/- 1%)

72 til 75% af de ukrainske vælgere forventes at deltage i valget. Omkring 3% af dem vil stemme på en anden kandidat end en af de syv ovennævnte, mens 3-5% af vælgerne forventes at stemme blankt eller imod alle, som der også er mulighed for på stemmesedlen.
Oppositionen betegner disse meningsmålinger som bestillingsarbejde, der er rettet mod at påvirke den offentlige opinion og den enkelte vælger. Tidligere års erfaringer viser, at meningsmålingerne i Ukraine rammer et godt stykke ved siden af. Det bliver spændende at se, hvorvidt de vil være mere præcise i år. Oppositionen frygter, at den høje stemmeprocent på præsident Leonid Kutjma er en rettesnor for, hvor stor en valgsvindel man kan forvente fra styrets side for at nå op på det officielt forudsete resultat.
Selvom oppositionen også har bragt meningsmålinger, der næppe har været udtryk for en nøgtern vælgerundersøgelse, er der, den ukrainske virkelighed i dag taget i betragtning, sandsynligvis en del hold i oppositionens kritik af målingernes troværdighed. Alle officielle meningsmålingsinstitutter og sågar statsansatte politologer er i deres stillinger afhængige af præsidentens udøvende magtapparat, og vil nødig risikere at blive fyret og måske få deres karriere spoleret ved at bringe meningsmålinger, der afviger fra det ønskede i præsidentens administration. Når Natalia Vitrenko således i den seneste måling får en placering som nr. 2, er det nok primært en afspejling af, at hun reelt er præsident Kutjmas eneste allierede, der til enhver tid vil kaste sine stemmer i hans vægtskål, som hendes af præsidentapparatet skabte og på papiret venstreorienterede protestparti hidtil har gjort det i Radaen. Omvendt er Petro Symonenko nu blevet "banket ned" på en 3. plads. Det sker efter, at han har påbegyndt sine fortrolige drøftelser med oppositionen om evt. at trække sig til fordel for Tkatjenko. Hermed har han i en vis forstand "svigtet" Kutjma-stabens forhåbninger om ham som en Vitrenko-lignende marionet.

19.10.99. Europarådets generalsekretær på besøg i Kyiv

Europarådets generalsekretær Walter Scwimmer og formanden for Europarådets ministerkomite Halder Asgrimsson ankom i går til Kyiv. Hovedformålet med besøget var at danne sig et billede af pressefriheden og ytringsfriheden i landet. Besøget er en direkte udløber af det besøg, som Europarådets Ukraine-rapportører; danskeren Hanne Severinsen MF (V) og esteren Tunne Kellam aflagde i starten af denne måned. Deres konklusioner var ikke særlig lovende for Ukraine. "Man kan ikke umiddelbart tale om et frit valg, da især mange journalister fra oppositionsaviserne følte sig truede", udtaler Hanne Severinsen bl.a. til Ritzau. "Flere har fået deres konti lukkede, så de ikke havde penge til at få udgivet deres blade. Ved talrige brand-, sikkerheds- og skatteinspektioner er der konstrueret en hel stribe årsager til at aviserne ikke kunne udkomme". Det ukrainske udenrigsministerium reagerede skarpt på de to parlamentarikeres besøg, og betegnede deres konklusioner som "forhastede". "Vores mål er at hjælpe Ukraine så godt vi kan på vejen til et frit samfund", understregede Halder Asgrimsson, der samtidigt er Islands udenrigsminister. Schwimmer og Asgrimsson mødtes i går med premierminister Valerij Pustovojtenko, præsident Leonid Kutjma, chefen for statskomiteen for information, justitsministeren, formanden for Radaen Oleksandr Tkatjenko, flere af præsidentkandidaterne, samt chefen for Skattevæsenet, Mykola Azarov, hvis etat beskyldes for at chikanere uafhængige medier.

19.10.99. Ukraine 1990-1999: økonomiske nøgletal

Bruttonationalproduktet i Ukraine - dvs. det officielle tal for den samlede værdi af producerede varer og tjenesteydelser i landet - er faldet 5,1 gange siden 1990. I 1990 udgjorde Ukraines BNP 157,9 mia. USD. I 1998 var det faldet til 40,8 mia. USD. Prognosen for 1999 taler om et BNP på 31 mia. USD, skriver avisen Vetjirnij Kyiv. Omregnet i pr. capita (indbygger) tal var Ukraines BNP i 1997 på 1040 USD, mens det i år formentlig bliver næsten halveret til 550 USD pr. capita. I vestlige industrilande ligger BNP pr. capita på mellem 25.000-42.000 USD. Handelsunderskuddet, som er forværret af krigen i Jugoslavien, kommer i år op på næsten 3 mia. USD. I 1994 var det på 1,2 mia. USD. Faldet i BNP svarer til den sorte sektors andel af økonomien, som anslås til 60%.
Direktøren for IMFs 2. europæiske departement og leder af IMFs mission i Ukraine, Mohammed Shadman-Valavi, sagde under et besøg i Ukraine i sidste uge, at Ukraine kunne regne med at få den næste udbetalingsrate på Extended Facility Fund lånet til december, uanset valgresultatet. Shadman-Valavi udtrykte på et møde med premierminister Pustovojtenko tilfredshed med den stabile situation i Ukraine og de fremskridt, som Ukraine har opnået i løsningen af sociale problemer og regeringens bestræbelser på at fortsætte de økonomiske reformer i landet.

19.10.99. Tjernobyl kører frem til sommeren 2000

En ukrainsk regeringskommission med 1. vicepremierminister med ansvar for energi Anatolij Kinakh i spidsen er efter et besøg på Tjornobyl-kræftværket nået frem til den konklusion, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fortsætte driften af A-kraftværkets eneste fungerende 3.reaktor til og med sommeren år 2000, skriver avisen Fakty. Tjornobyl-værkets ledelse informerede nyhedsbureauet UNIAN om, at der på værket findes atombrændsel nok til midten af næste år. Det er imidlertid udelukket at fortsætte driften efter år 2000 uden en rekonstruktion.
Selskabet "Enerhoatom" har ifølge Fakty kun betalt 64 mill. USD for de ukrainske A-kraftværkers indkøb af atombrændsel ud af en nødvendig sum på 204 mill. USD. I fredags slukkedes ifølge "Enerhoatom" Zaporizja-kraftværkets reaktor nr. 3 med henblik på reparation, som varer til den 12.1.2000. Således er 4 af kraftværkets reaktorer i øjeblikket under reparation. Reaktor nr. 4 mangler atombrændsel til at blive genopstartet.

19.10.99. Tkatjenko håber fortsat på KPUs støtte

De fire oppositionspolitikere Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk sagde på en pressekonference i går, at deres hovedformål er at forhindre præsident Kutjma i at komme i 2. valgrunde. Samtidigt bekræftede en af de fire - Radaens formand Tkatjenko - at der stadig pågik drøftelser med KPUs leder Symonenko omkring en fælleskandidat, på trods af, at Symonenko flere gange har afvist at trække sig til fordel for en af de fire. "Symonenko har sagt til mig, at han ikke har noget imod at satse på mig, men har endnu ikke lovet at trække sig ud af valgkampen", sagde Tkatjenko. Tkatjenkos parti holdt et plenarmøde, hvor de pålagde deres leder at fortsætte valgkampen selvstændigt med ret til at pege på en anden kandidat inden den 28 oktober.

19.10.99. Kommunistleder: dødsstraf bliver ikke afskaffet

På et møde i går med Europarådets generalsekretær Walter Scwimmer og formanden for Europarådets ministerkomite Halder Asgrimsson sagde 1.viceformand for Radaen (parlamentet), Adam Martynjuk, at dødsstraffen i Ukraine ikke ville blive afskaffet foreløbig. Martynjuk er samtidigt et fremtrædende medlem af kommunistpartiets centralkomite. Martynjuk begrundede det med, at den herskende stemning i det ukrainske samfund adskiller sig fra Europarådets krav, og at parlamentet "ikke kan ignorere folkets vilje". Ukraine forpligtede sig at afskaffe dødsstraffen i sin straffelov senest to år efter landets indtræden i Europarådets parlamentariske forsamling. Det er ikke sket endnu, selvom præsident Leonid Kutjma har nedlagt et moratorium på eksekvering af dødsstraffe. Alene sidste år blev der i Ukraine afsagt 146 dødsdomme, der imidlertid endnu ikke er fuldbyrdet p.g.a. moratoriet fra 1997.

19.10.99. Kutjma i TV: Ja, jeg har overtrådt forfatningen

Skal man tro oppositionsavisen Dens referat af et halvanden time langt TV-interview søndag aften med præsident Leonid Kutjma på den 2. nationale TV-kanal "1+1", så har præsidenten bl.a. sagt følgende: "...jeg har i høj grad overtrådt mine forfatningsmæssige beføjelser, idet jeg har udstedt en række dekreter i modstrid med forfatningens overgangsbestemmelser og landets love". Denne nyhedstjeneste har tidligere udtrykt forundring over, at præsidenten f.eks. i sommers fortsatte med at udstede økonomiske dekreter, efter at hans ret til det ifølge en overgangsbestemmelse i forfatningen var udløbet. Nu har Leonid Kutjma, godt nok i en presset situation, åbenbart selv indrømmet det.
TV-intervieweren, den Kutjma-loyale og efter manges opfattelse alt for servile journalist Vjatjeslav Pikhovshek, sagde hen under slutningen af udsendelsen, at "De (dvs. Kutjma) burde nok bryde loven lidt oftere for folkets skyld. Folket ville forstå Dem. Himlen ville ikke falde ned af den grund". Dertil svarede Leonid Kutjma ifølge Den: "Det må vi prøve på i fremtiden".

20.10.99. Kutjma: jeg er ikke interesseret i et unfair valg

På et møde tirsdag med Europarådets generalsekretær Walter Scwimmer og formanden for Europarådets ministerkomite Halder Asgrimsson sagde Ukraines præsident Leonid Kutjma, at
han er ikke er interesseret i et unfair valg, eftersom det ikke vil være muligt at gennemføre reformer uden et flertal af befolkningen bag sig, skriver avisen Fakty. Kutjma takkede Europarådet for dets støtte til de demokratiske forandringer i Ukraine, og forsikrede om, at hans land nok skal opfylde betingelserne for medlemsskabet af Europarådet. Han tilføjede, at de ukrainske myndigheder er parate til at sikre de bedste arbejdsbetingelser for Europarådets valgobservatører, og forventer objektivitet fra deres side. Som svar på spørgsmålet om massemediernes vanskelige arbejdsbetingelser under valgkampen op til præsidentvalget henledte præsidenten Europarådets opmærksomhed på de uacceptable metoder, som visse af hans politiske modstandere bruger massemedierne til, skriver præsidentavisen Fakty.
Europarådets repræsentanter udtalte en tro på et frugtbart samarbejde med Ukraine også fremover, og ønskede Leonid Kutjma held og lykke i hans arbejde. De understregede endvidere, at samarbejdet med Ukraine vil fortsætte uanset hvem der bliver landets næste præsident, så længe denne person respekterer Europarådets principper, Ukraines forfatning og menneskerettighederne.

20.10.99. 70.000 blinde skal stemme for første gang

For gang vil ca. 70.000 blinde ukrainske vælgere få mulighed for at deltage i et valg, skriver avisen Fakty. Serhij Rudyk, der er koordinator for NGO'ernes vælgersamarbejdsråd, fortæller til avisen, at dette er blevet gjort muligt takket være projektet "Hjælp til vælgere med stærkt nedsat syn" som bliver finansieret af Hollands ambassade i Kyiv og et FN- udviklingsprogram. De blinde skal ved det kommende præsidentvalg stemme i valgdistrikter, der er oprettet ved deres arbejdspladser. Der er fremstillet et tilsvarende antal stemmesedler i blindeskrift, hvor de enkelte kandidaters navne og en kort biografi er opsat. Disse stemmesedler bliver anbragt i selve stemmeboksen for at sikre hemmeligheden i afstemningen. "Vi ville vi også have det nationale fjernsyn til at indføre døvetolkning i forbindelse med alle valgprogrammer i fjernsynet", siger Serhij Rudyk til Fakty. "Men det var der desværre ikke sponsorer til. Der er ellers over 100.000 døvstumme i Ukraine".

20.10.99. Beskyldninger om forberedelse af valgsvindel

Præsidentkandidat Oleksandr Moroz oplyste på en pressekonference i går, at han har informationer om, at præsident Kutjmas forskellige valgstabe er i gang med at gå over fra politisk kamp til at forberede diverse metoder til falcifikation af valgresultat den 31. oktober. "Under beskyttelse af statsadministrationerne udarbejdes der forskellige metoder", sagde Moroz og nævnte som eksempel "køb af bl.a. landsbyernes rada-formænd (altså kommunalråd)", "opstilling af vagter, som tilbyder 10 Hryvna pr. stemme på Leonid Kutjma umiddelbart foran valgstederne, besøg hos syge og gamle, der ikke kan bevæge sig og gerne modtager "hjælp" til at stemme eller koncentration af disse mennesker i sygehuse på selve valgdagen", skriver avisen Vetjirnij Kyiv. Moroz oplyste endvidere, at hans stab har informationer om, at der er blevet trykt falske stemmesedler, som nu bliver bragt ud i regionerne. Eksempelvis er der informationer om, at der er sendt 50.000 falske stemmesedler til Tjernivtsy- regionen og op mod 400.000 falske stemmesedler til Donetsk-regionen. Ifølge Moroz er disse stemmesedler blevet trykt i indenrigsministeriets trykkerier rundt om i landet. Endvidere havde han troværdige oplysninger om, at Leonid Kutjmas valgstab har planer om på selve valgdagen at opstille en række "kriminelle typer" udenfor valgstederne, som angiveligt vil tilbyde vælgerne penge mod at stemme på Moroz eller Martjuk. På den måde regner Kutjmas stab med at kunne beskylde disse præsidentkandidater for valgsvindel og samtidigt frastøde vælgerne fra dem, skiver oppositionsavisen Vetjirnij Kyiv.
For så vidt angår de mulige resultater af første valgrunde, fastslog Moroz, at hvis Symonenko skulle komme i 2. valgrunde med Kutjma, vil han støtte førstnævnte. I det hele taget regner han med, at hans allierede under ingen omstændigheder vil støtte Kutjma i anden valgomgang, hvis det overhovedet skulle blive aktuelt.

20.10.99. Beskidte tricks i valgkampen?

Præsidentkandidat Jevhen Martjuk holdt ligesom sin allierede Moroz en pressekonference i går i Kyiv. Det officielle anledning var udgivelsen af Martjuks seneste bog. Som ventet kom det meste af pressekonferencen imidlertid til at dreje sig om de beskyldninger, som Martjuk rettede mod præsident Leonid Kutjmas valgstab og mod præsidenten personligt for det, Martjuk betegnede som en "beskidt valgkampagne" og "Goebbels-metoder". Martjuk opremsede ifølge avisen Den følgende eksempler herpå:
1) I byen Uman (i Tjerkasy-regionen, red.) blev der distribueret antisemitiske løbesedler, der åbenlyst opildnede til etnisk had. Jevhen Martjuks navn var indsat i teksten for at sætte ham i forbindelse med antisemitter og diskreditere ham i Uman, som traditionelt er et centrum for jødisk kultur. "Denne episode indledte bølgen af Goebbels-metoder", sagde Martjuk til de forsamlede journalister og drog paralleller til tiden kort før den tyske invation af Sovjetunionen i 1941, hvor der blev sendt diverse sabotagegrupper ind i Ukraine for gennem spredning af desinformation at sprede panik og forvirring i civilbefolkningen.
2) Opsætning af mødeindkaldelser med den samme oppositionskandidat, men med angivelse af forskellige tidspunkter og forskellige steder, som overhovedet ikke passede.
3) Udsendelse af et falsk oplag på 700.000 eksemplarer af den især på landet populære avis Silski Visti med kompromitterende materialer imod Jevhen Martjuk, Oleksandr Moroz og Oleksandr Tkatjenko. Alle ved at Silski Visti støtter Tkatjenko og ergo aldrig ville bringe så negativ omtale af Radaens formand og hans to allierede. Hvem andre end den udøvende magt, som kontrolleres af præsidenten, kan have så enorme summer og administrative beføjelser til sin rådighed, at de 1) kan få et helt avis med et oplag på 700.000 til at forsvinde; 2) erstatte den med 700.000 falske eksemplarer af avisen og 3) rundsende dette enorme oplag med postvæsenet for at vildlede befolkningen, spurgte Martjuk retorisk. "Det var netop den slags vildledningsoperationer, som dels blev gennemført af tyskerne op til angrebet på Sovjet dels er set anvendt i lande som Angola og Nicaragua op til et kup", skriver Den.
4) Falske løbesedler i et oplag på mindst 10 millioner distribueret i hele Ukraine. Løbesedlerne er angiveligt fra menneskeretsorganisationen "My" og er rettet mod medlemmer af "de fire". Alle ved imidlertid at "My" er en stærkt oppositionel bevægelse, som aldrig ville gribe til en kampagne til støtte for den siddende præsident. Dens medlemmer har officielt dementeret at have noget som helst med ovennævnte udgivelse at gøre. Desuden er de utænkeligt, at denne bevægelse skulle have penge til så mange løbesedler, skriver Den.
Præsident Kutjma har tidligere på et pressemøde advaret om, at hans modstandere snart vil offentliggøre materialer, om at hans datter er blevet anholdt i Bruxelles.

20.10.99. Rekordstort elforbrug i år

Ukraines energisystem vil køre uden afbrydelser op til præsidentvalget, sagde Ukraines energiminister Ivan Platjkov forleden. Elforbruget i Ukraine har i år været det størtste i en årrække - over 0,5 mia. Kw timer pr. døgn. Som følge af overbelastningen er Ukraines energisystem igen tæt på at blive frakoblet det russiske ditto, hvilket vil føre til, at strømfrekvensen vil falde fra 50 Mhz til 49 Mhz, som er en kritisk grænse. Fra i år skal betaling for atombrændsel fra Rusland for første gang ske med likvide midler. Desuden oplever man for første gang, at kun 6 ud af de 11 aktive atomreaktorer er klare til vinteren, oplyste energiminsteren.