bullet 31.08.99. Fire centrister forener sig i valgkampen
    bullet 01.09.99. Bandeledere anholdt i Tjekkiet og Belarus
    bullet 01.09.99. Rock-koncerter til støtte for Kutjma
    bullet 01.09.99. Ung Rukh-aktivist tævet i Luhansk
    bullet 01.09.99. STB sagsøger skattepolitiet
    bullet 01.09.99. Lønefterslæb på 7 mia. Hryvna
    bullet 02.09.99. Amerikansk komité om Kutjma
    bullet 02.09.99. 15.400 flere døde i år
    bullet 02.09.99. Toldvæsenet tilbagesender valgmateriale
    bullet 02.09.99. Energiselskaber udbydes i starten af 2000
    bullet 02.09.99. Leder af center for forældreløse overfaldet
    bullet 03.09.99. Kendt journalist: Som under Brezhnev
    bullet 03.09.99. Officerer opfordrer Kutjma til at trække sig
    bullet 04.09.99. Kutjma forærede 16 charter-rejser
    bullet 04.09.99. Bagvaskelses-foldere beslaglagt
    bullet 05.09.99. 146 dødsdomme i 1998
    bullet 06.09.99. Vitrenko ville vinde i 2. runde
    bullet 07.09.99. Skattevæsenet vil sagsøge kritisk TV-kanal
    bullet 07.09.99. Vitrenko håber på Kutjma
    bullet 07.09.99. 100 millioner fra Verdensbanken
    bullet 07.09.99. Energiselskaber betaler mindre
    bullet 07.09.99. Industriproduktion steget med 0,5%
    bullet 08.09.99. Kutjma svarer på beskyldninger
    bullet 08.09.99. De territoriale valgkommissioner
    bullet 08.09.99. 16 mill. USD på Volkovs konti
    bullet 08.09.99. Mistillidsvotum muligt
    bullet 08.09.99. IMF bevilger 180 mill. USD
    bullet 09.09.99. Mafia-anklaget vinder retssag
    bullet 09.09.99. Sovjet-stjerne i pro-Kutjma koncert
    bullet 09.09.99. Lovændring skal forhindre valgsvindel
    bullet 09.09.99. Radaen nedstemmer Internet-kontrol
    bullet 10.09.99. 1000 udenlandske valgobservatører
    bullet 10.09.99. Mangler 4,5 mia. kubikmeter gas
    bullet 10.09.99. Tkatjenko stævner stats-TV
    bullet 10.09.99. Kutjma: sidste chance for uafhængighed
    bullet 12.09.99. Præsident-tro TV under pres
    bullet 12.09.99. Tjernobyl-reaktor genopstartes den 9 nov.
    bullet 13.09.99. Jalta-konference afsluttet
    bullet 13.09.99. 1 mia. USD gæld for naturgas
    bullet 14.09.99. Kutjma står til sejr
    bullet 14.09.99. Politiet forhindrer antisemitiske optøjer
    bullet 14.09.99. IMFs krav til Ukraine
    bullet 14.09.99. Erhvervsdrivende chikaneres politisk
    bullet 15.09.99. Klage til Europarådet over Kutjma
    bullet 15.09.99. Øget kontrol p.g.a. terror i Rusland
    bullet 15.09.99. Pro-Kutjma meningsmålinger svindel?
    bullet 16.09.99. Radaen nedstemmer kreditgarantier
    bullet 16.09.99. Nyt eksistensminimum
    bullet 17.09.99. Kan man leve for 25 Hryvna?
    bullet 17.09.99. Fortsat fald i BNP
    bullet 17.09.99. Ukraine og Kazakhstan underskriver aftale
    bullet 18.09.99. Lånehaj anholdt i Kharkiv
    bullet 18.09.99. Radaen forhøjer minimal pension
    bullet 18.09.99. Korruptionsanklager mod ny Kutjma-rådgiver
    bullet 20.09.99. Kvindeforbund støtter kommunistleder
    bullet 20.09.99. Uafhængig TV-kanal presset til Kutjma-reklamer
    bullet 20.09.99. Kyiv-avis: Ukraine har et kriminelt klan-styre
    bullet 21.09.99. Skattechef afviser partiskhed i valgkampen
    bullet 21.09.99. Kutjma vil forsone UPA og Den røde Hær
    bullet 21.09.99. 12 går sammen om parallel stemmeoptælling
    bullet 22.09.99. Præsidenten lover pension til tiden
    bullet 22.09.99. Lejemord i centrum af Kyiv slog fejl
    bullet 22.09.99. Præsidenten kontrollerer det meste
    bullet 22.09.99. Premierminister under mistanke
    bullet 22.09.99. 82% utilfredse med dækning af valgkamp
    bullet 23.09.99. Konflikt mellem Rada og regering skærpes
    bullet 23.09.99. Finansminister lover pensionsgæld indfriet
    bullet 23.09.99. Kostenkos Rukh forfølges af politiet
    bullet 23.09.99. Det splittede Rukh
    bullet 24.09.99. Antisemitiske undertoner fra Rukh-deputeret
    bullet 24.09.99. Ukraine anmoder FN om valgobservatører
    bullet 24.09.99. Statsgæld udgør 40% af BNP
    bullet 25.09.99. International komité kritiserer Kutjma
    bullet 25.09.99. Seks kandidater endeligt godkendt
    bullet 26.09.99. NGO: Dækning af kandidaterne i orden
    bullet 27.09.99. Ekspert: Reel arbejdsløshed på 30%
    bullet 28.09.99. Prøvevalg blandt studerende i dag
    bullet 28.09.99. Rabinovitj tilbage i Ukraine
    bullet 28.09.99. Fælleskandidat udpeges inden 10. oktober
    bullet 28.09.99. Forsøg på at fremkalde terror?
    bullet 29.09.99. Tkatjenko vinder sagsanlæg mod TV-chef
    bullet 29.09.99. Første guldproduktion i Ukraine
    bullet 29.09.99. Minearbejderstrejke fra 1. oktober
    bullet 29.09.99. Studerende vil sende Kutjma og Martjuk i 2.runde
    bullet 29.09.99. Kutjma vinder af de studerendes prøvevalg
    bullet 30.09.99. Pres på stemmeoptællere
    bullet 30.09.99. Russisk privatisering af Mykolajiv-fabrik

    31.08.99. Fire centrister forener sig i valgkampen

    Uafhængighedsdagen den 24 august varslede dårlige nyheder for Leonid Kutjma i hans forsøg på at få 5 år mere i den gamle centralkomite bygning på Bankova-street 11. Mens Kutjma og hans nærmeste venner i regeringen fejrede uafhængighedsdagen på Majdan i Kyiv, holdt fire såkaldte centrum-politikere, hvilket ifølge Kyiv Post i Ukraine betyder "not red but not free market either", nemlig Moroz, Martjuk, Tkatjenko og Olijnyk, topmøde i maleriske national-romantiske omgivelser i byen Kaniv syd for Kyiv og underskrev en højtidelig erklæring om, at de tre af dem vil trække sig inden 1. valgrunde den 31. oktober til fordel for den af dem, som til den tid vil have de bedste chancer for at nå videre i 2. valgrunde. Lige nu er det Moroz, der står bedst af de fire, hvis man skal tro de tvivlsomme meningsmålinger. Hvis man lægger deres stemmeprocenter sammen, så vil de fire allerede nu stå til 15%, hvilket er meget tæt på en anden plads efter Kutjma, som fører. Endnu vigtigere er, at de fire politikere forener temmeligt forskellige politiske synspunkter lige fra Martjuks "sociale" nationalisme, som bl.a. bliver støttet af den traditionelle nationale højrefløj i form af K.U.N. og gamle politiske fanger fra sovjettiden, over socialisten Moroz' traditionelle venstrepolitik til Tkatjenkos sovjetnostalgi og kollektivbrug. Spørgsmålet er nu bl.a., om de fire kan få den anti-præsidentielle del af Rukh med Kostenko i spidsen til at støtte sig. Hvis det sker, kan det godt se ud som om, at især Moroz vil have gode chancer for at komme i 2. valgrunde mod Kutjma. Her vil Moroz som moderat venstrekandidat kunne regne med de frafaldne kommuniststemmer, idet man må gå ud fra, at de hellere vil støtte en socialist end "klanernes" kandidat Kutjma. Afgørende for de fires blok vil i første omgang være to ting: 1)at bevise overfor vælgerne at Natali Vitrenko er Kutjmas forlængede arm, der vil trække sig hvis hun kommer i 2. valgrunde til fordel for Kutjma, og at en stemme på den progressive socialist vil være en stemme på Kutjma; 2)at få kommunisten Symonenko over i sin lejr, og hvis dette - sandsynligvis - ikke lykkes, at bevise overfor vælgerne, at Symonenko (foto) som venstreekstremistisk kandidat i virkeligheden hjælper Kutjma med at få fem år mere som præsident, fordi ingen - heller ikke Symonenko selv - for alvor kan tro på, at ukrainerne vil vælge ham som præsident i stedet for Kutjma. Så hellere Kutjma end den uforudsigelige Symonenko, der mest af alt ligner sin russiske kollega Zjuganov, som jo tabte til Jeltsin for tre år siden.
           Kutjmas valgstab ved udmærket godt, at Moroz er ved at manøvrere sig til at blive en rigtig farlig trussel. I en erkendelse af, at Symonenko nok er Kutjmas bedste allierede i denne situation, er Kutjmas stab og de mange statstyrede medier nærmest begyndt at køre en pro-kommunistisk valgkamp for at få Symonenkos stemmeprocent tilpas højt op, så der ikke kan være tvivl om, at han vil blive nr. 2 efter Kutjma i 1. valgrunde, og så han ikke får lyst til at trække sig til fordel for Moroz. Kutjma har sammenlignet de fire kandidater med kup-magerne i Moskva i august 1991. Samtidigt kører præsidentens marionet Natali Vitrenko en hetz imod Moroz som "forræder" af socialismen, fordi han har indgået en valgalliance med Martjuk, som støttes af nationalisterne i vest-Ukraine.
          Hvis Moroz, Martjuk, Tkatjenko og Olijnyk sammen med Kostenko ellers kan enes om en fælleskandidat inden den 31 oktober, kan vi meget vel få en situation, hvor denne fælleskandidat på valgaftenen vil ligge sig tæt op ad Symonenko og Vitrenko med Kutjma som nr. 1 under stemmeoptællingen, hvorefter det vil blive afgørende, hvordan stemmeoptællingen vil finde sted. Her er det klart, at magthaverne, dvs. Kutjmas folk vil forsøge at lave optællingen således, at enten Vitrenko eller Symonenko kommer til lige akkurat at få 2. pladsen. Her bliver det afgørende, at fælleskandidatens valgtilforordnede er placeret tilstrækkeligt mange steder til at hindre, at Kutjmas folk sammen med kommunisterne og de progressive socialister laver valgsvindel til fordel for Symonenko eller Vitrenko. Afgørende bliver også, hvorledes de vestlige valgobservatøtrer forholder sig.

            Mulig stemmefordeling efter afstemningen den 31. oktober:

     
    Leonid Kutjma  20-25%
    Petro Symonenko 15-20%
    Natali Vitrenko 15-20%
    Fælleskandidaten (Moroz) 15-20%
    Hennadij Udovenko 5-10%
    Resten 5-10%
    Mindst 30% af Ukraines vælgere har endnu ikke bestemt sig for, hvad de skal stemme.
     
     

    01.09.99. Bandeledere anholdt i Tjekkiet og Belarus

    To ledere af kriminelle grupperinger, der opererede i Odessa-regionen, er blevet anholdt i Tjekkiet og Belarus i samarbejde mellem afdelingen for bekæmpelse af organiseret kriminalitet under Ukraines indenrigsministerium og de tjekkiske og hviderussiske myndigheder, oplyser avisen Fakty. De anholdte sigtes for at have begået en række alvorlige forbrydelser herunder mord og kidnapning. Under en rensagning i Odessa fandt politiet et helt arsenal tilhørende en af de anholdtes bander, og som bl.a. rummede seks minekastere, to kalashnikovs, en maskinpistol af mærket "Scorpion" samt over tusind enheder ammunition. Af hensyn til den pågående efterforskning ønsker politiet ikke at oplyse yderligere detaljer.
     

    01.09.99. Rock-koncerter til støtte for Kutjma

    I løbet af september og oktober vil der over hele Ukraine blive afholdt gratis rock-koncerter for ungdommen, hvor førende russiske og ukrainske stjerner optræder. Tourneen hedder "vælg fremtiden", hvormed der åbenbart menes Leonid Kutjma - "den person, der kan garantere fremtiden", skriver avisen Fakty. Den skriver ikke noget om, hvem der finansierer denne grandiøse række af koncerter i alle de større ukrainske byer, men man kan formode, at pengene kan komme fra den såkaldte Sociale Fond, som ifølge præsidentkandidat Oleksandr Moroz administreres af Kutjmas skatmester Oleksandr Volkov og som menes at rumme over 1 mia. Hryvna, der skal bruges til at sikre Kutjma genvalg. Det bliver spændende at se, hvorvidt Kutjma også vil danse på scenen, ligesom Jeltsin gjorde det i 1996 i Volgograd, hvilket skabte vild jubel hos de berusede unge tilskuere og skabte nogle uforglemmelige scener med Jeltsin som den store show-man. Kutjma mangler Jeltsins karisma, så derfor må man næsten håbe for Kutjmas modstandere, at denne prøver at efterligne Jeltsins "dans på scenen", idet det givetvis vil få den modsatte effekt af den ønskede.
     

    01.09.99. Ung Rukh-aktivist tævet i Luhansk

    Den 18-årige Rukh-aktivist Petro Ermolenko fra Luhansk havde skrevet "Kostenko" på en bill-board reklame for Kutjma-partiet "Zlahoda", hvorefter to repræsenter for "Zlahoda" slog ham ned og gav ham en hjernerystelse, mens de belærte ham om, hvor godt et parti "Zlahoda" var og hvor god en præsident Kutjma var, skriver avisen Den. Ermolenkos drengestreg var et led i Rukhs generelle protest imod, at der ikke er blevet skabt lige muligheder for de forskellige præsidentkandidaters agitation, og at agitationen for præsident Kutjma efter deres mening finansieres for statens midler, mens politiet aktivt støtter "Zlahoda"-folkene. Ermolenko blev p.g.a. sin afvisning af Zlahoda-agitatorerne bl.a. truet med at blive smidt ud af det pædagogiske institut og blev nægtet en advokat, beretter Den. Som bekendt er partiet Rukh splittet i to dele med hver sin præsidentkandidat, Udovenko og Kostenko. Iagttagere er enige om, at Udovenkos Rukh støtter Kutjma, mens Kostenkos "Rukh-2" har valgt en oppositionel linje overfor det nuværende styre. "Zlahoda" som betyder enhed på ukrainsk, er en paraplyorganisation, som blev oprettet af premierminister Pustovojtenko som en slags borgerforum til støtte for præsident Kutjma.
     

    01.09.99. STB sagsøger skattepolitiet

    TV-stationen STB har overfor Voldgiftsdomstolen i Kyiv indgivet en begæring om, at "annulere ordren fra Radjansky-distriktets skattepoliti om at lukke STBs bankkonti", skriver avisen Den.
    Samtidigt har TV-stationen indgivet en klage til Radjansky-distriktets skatteinspektion og til Kyiv bys skatteadministration over den lokale skatteinspektør Serhij Zubrytsky, som var den, der udstedte ordren om at lukke stationens bankkonti, hvorved han efter STBs mening klart har overskredet sine beføjelser. Hvis klagen til skattemyndighederne bliver imødegået, vil STB ifølge Den frafalde stævningen til Voldgiftsretten.
     

    01.09.99. Lønefterslæb på 7 mia. Hryvna

    Ifølge Ukraines statslige komite for statistik (svarer til Danmarks Statistik) er summen af manglende lønudbetalinger i landet på et halvt år steget med 600 mill. Hryvna og er nu oppe på 7 mia. Hryvna (1,6 mia. USD). De hårdest ramte sektorer hvad angår manglende lønudbetalinger er byggeriet, industrien, landbruget og den videnskablige sektor. I samme periode er gennemsnitsindkomsten steget med 11% og udgør nu 160 Hryvna (36 USD) om måneden, oplyser den ukrainske statistik. Siden den ukrainske møntenhed Hryvna blev introduceret i efteråret 1996, er den faldet med det tredobbelte overfor dollaren. De alvorligste fald skete s.f.a. krisen i Rusland i august 1998 og senest under den ukrainske benzinkrise i sommer.
     

    02.09.99. Amerikansk komité om Kutjma

    For nylig placerede den New York baserede internationale Komité til beskyttelse af journalister Ukraines præsident Leonid Kutjma som nr. 6 blandt de 10 værste fjender af uafhængig journalistik i verden, der bl. a. tæller så kendte navne som Milosevich, Saddam Hussein, Gaddafi og et par afrikanske diktatorer. Selv den meget præsident-kritiske ukrainske avis Den undrede sig imidlertid over, hvorfor Hvideruslands enevældige præsident Lukashenko ikke var med i Top 10 over verdens største "journalist-elskere". Den's korrespondent bad komiteens europæiske koordinator Christine Lapichak dels at besvare spørgsmålet om Lukashenko overfor Kutjma, og dels at kommentere Kutjmas udtalelser om, at hendes komité var blevet købt af hans fjender i Ukraine. "Vores organisation er desværre ikke særlig kendt i Ukraine, siger Lapichak, selvom vi prøver at koncentrere vores aktivititeter netop om de lande, hvor det frie ord har det værst. I Ukraine er arbejdsforholdene for journalisterne og de ikke-statslige medier undergået den største forværring i alle SNG-lande, primært "takket være" jeres præsident. I Hviderusland er der på trods af præsident Lukashenkos anstrengelser for at kvæle de uafhængige medier opstået virkelig proffesionelle og uafhængige massemedier, hvor mange af journalisterne er kendt også udenfor Hvideruslands grænser. I Ukraine har forholdene frembragt en meget politiseret presse, hvilket forhindrer den i at udføre sin særlig vigtige funktion i samfundet. Det er en objektiv kendsgerning, som ingen beskyldninger eller benægtelser kan ændre ved", afslutter fru Lapichak fra Komiteen til beskyttelse af journalister.
     

    02.09.99. 15.400 flere døde i år

    I første halvdel af 1999 er 385,7 tusinde mennesker døde i Ukraine, hvilket er 15,4 tusinde flere end for den tilsvarende periode af 1998, oplyser avisen Fakty med henvisning til Ukraines statistiske komité. Derimod er antallet af dødsfald som skyldes ulykker, mord, selvmord og andre ydre påvirkninger faldet med 0,6% i forhold til 1998 og udgjorde 33,9 tusinde tilfælde. Der bliver begået relativt flere selvmord på landet end i byerne, idet der sker 35,4 selvmord pr. 100.000 indbyggere på landet mod 26,9 pr. 100.000 personer i byerne, ligesom skader og andre ydre påvirkninger oftere fører døden med sig på landet end i byerne. Derimod sker der flere dødsfald i byerne end på landet som følge af akut alkoholforgiftning og vold, oplyser Fakty.
    Avisen Den skriver med henvisning til Indenrigsministeriet, at der i år i Ukraine er blevet myrdet 3044 personer, herunder 76 børn, 7337 personer har begået selvmord, mens 4493 er døde s.f.a. "tilfældig alkoholforgiftning". Der i løbet af de første syv måneder af i år sket 12 mineulykker med i alt 190 døde.
     

    02.09.99. Toldvæsenet tilbagesender valgmateriale

    Ved en rutinekontrol den 29 august i Mostyska-tolden ved Lviv på grænsen til Polen opdagede de ukrainske toldere en Mercedes, der var fyldt med valgagitation til fordel for præsidentkandidaten Oleksandr Moroz. Tæt ved grænsen ventede byrådsmedlem i Lviv, V. Tsvok fra Kongressen af ukrainske nationalister, der støtter Moroz' allierede Jevhen Martjuk, på Mercedes'en. Tsvok forlangte ifølge avisen Fakty, at tolderne fritog valgmaterialerne fra diverse lovpligtige toldafgifter. Da han fik et afslag truede han tolderne med at "komme tilbage efter valget". Hele valgmaterialet blev herefter sendt tilbage til Polen, hvor myndighederne vurderede deres værdi til 10.300 USD. Materialerne blev formentlig fremstillet i Tjekkiet, skriver Fakty.
     

    02.09.99. Energiselskaber udbydes i starten af 2000

    Den statslige ejendomsfon i Ukraine (FDM) forventer i begyndelsen af næste år at åbne en "investeringskonkurrence" omkring salget af aktiemajoriteten i nogle af de 27 energiforsyningsselskaber (oblenergo). FDMs formand Oleksandr Bondar sagde på en pressekonference forleden, at FDM i øjeblikket ikke kan enes med energiministeriet om tidsrammet for privatiseringen, som baserer sig på et dekret, som præsident Kutjma udstedte efter hans forfatningsmæssige dekretbeføjelser var udløbet den 28.6.99. Man kan derfor forvente yderligere problemer omkring privatiseringen af oblenergo, når Radaen træder sammen efter sommerferien den 7. september. Ifølge dekretet skal FDM gennemføre en konkurrence med henblik på at finde de bedst egnede rådgivere, der skal bistå fonden med salget af aktiemajoriteterne i oblenergo. I løbet af efteråret regner FDM med at privatisere for 50 mill. Hr. (11 mill. USD).
     

    02.09.99. Leder af center for forældreløse overfaldet

    Ukendte gerningsmænd overfaldt tirsdag aften direktøren for Mariupils center for forældreløse børn - det hidtil eneste af slagsen i Ukraine - Ljudmyla Lazarenko, oplyser Fakty. Det grove overfald fandt sted, da kvinden var på vej hjem. Gerningsmændende slog hende i hovedet med noget tungt, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse, og frarøvede herefter hendes taske og halskæde. I dag er Ljudmyla Lazarenko allerede udskrevet, men kan endnu ikke genoptage sit arbejde i børnecenteret. Gerningsmændende er endnu ikke fundet. Mariupils børnecenter opstod på ruinerne af en nedlagt børnehave på initiativ af Ljudmyla Lazarenko og med præsident Kutjmas hustru, Ljudmyla Kutjma, som sponsor. Centeret finansieres desuden af en række virksomheder i Donetsk-regionen. Ljudmyla Kutjma sender tit børnene en gave, skriver Fakty.
     

    03.09.99. Kendt journalist: "Som under Brezhnev"

    Olena Froljak (foto) har arbejdet på nyhedsprogrammet "Vikna" i alle de fire år, det har eksisteret. De sidste to år har "Vikna", som ifølge avisen Vetjirnij Kyiv kan ses af 20 mill. seere, været en integreret del af TV-kanalen STB. "Vikna" har lige fra starten af sat de klassiske "vestlige" journalistiske dyder i højsædet - objektivitet, engagement og kritisk stillingtagen, herunder til magthaverne. Denne linje har imidlertid ikke de bedste vilkår i dagens Ukraine, som de seneste begivenheder omkring STB er et soleklart bevis på. Avisen Den har været et af de få massemedier i Ukraine, der har taget STBs parti i kampen for det frie ord og mod sovjetllignende forhold med censur og "snakken magthaverne efter munden", som i sin tid vel nok var hovedårsagen til det kommunistiske regimes sammenbrud. Den har bragt et interview med Olena Froljak, hermed nogle uddrag:
    - "Vikna" har en lang historie hvad angår at kæmpe for sendetid i Ukraine...
    - Ja, i januar 1997 blev vi smidt ud fra [statskanalen] UT-2. I juni 1997 var jeg med til at starte STB, hvor Vikna siden har været. Det var en god tid for os og vi opnåede hurtigt en solid markedsandel. Nu gentager historien sig imidlertid. Der er påny nogle der ønsker os væk fra æteren, men denne gang er det ikke administrative metoder, men mere udspekulerede beskyldninger for finansielle uregelmæssigheder.
    - Hvordan ser De på den nuværende situation omkring STB?
    - Som en af redaktørerne har jeg "medansvaret" for at vi nu bliver "mobbet". Men jeg har svært ved at se noget samfundsomstyrtende eller provokerende i vores udsendelser. Vi forsøger blot at opretholde et objektivt syn på det, der foregår og præsentere alle synspunkter. Vi bliver "kvalt" - ikke fordi vi er en oppositionskanal, men fordi vi giver alle synspunkter lov til at blive hørt. Men lige netop det er farligt i øjeblikket. Vi kunne godt tænke os at være mere skarpe og hårde, men det kan vi ikke tillade os i øjeblikket. De russiske TV-kanaler som ORT, NTV og RTR er langt mere frie i deres nyhedsdækning end vi er, for slet ikke at tale om i forhold til de statslige ukrainske TV-stationer. Det er meget svært for os at udholde de konstante kontrolbesøg fra skattemyndighedernes, de sanitære myndigheders og brandvæsenets side. Jeg glemmer aldrig hvordan den daværende chef for det nationale radio-og TV-selskab Zinovij Kulik for tre år siden  pålagde os at vise alle programmer til en censor, inden de kom i æteren. Det er uddholdeligt at arbejde i direkte udsendelser under en eller andens overvågning og kontrol. Det samme har vi i dag. I teorien har jeg som redaktør frie hænder og der er ikke noget direkte tryk mod mig. Men hele vores kanal er under et massivt pres. Vores magthavere mener, at alle journalister er fjender. Der er en masse fremragende journalister, der allerede har forlandt Ukraine. De nåede simpelthen til den konklusion, at der ikke var mere for dem at lave her. Vi andre er ikke rejst, fordi vi gerne vil bo og arbejde i vores land. Vi taler om, at Ukraine er et demokrati, men alt det, der sker tyder på, at det langt fra er sådan.
    - I den vanskelige situation for jeres TV-kanal er det ikke alle kolleger, der har udvist solidaritet. Hvem har trods alt støttet jer?
    - Den og Zerkalo Nedeli skriver hele tiden om vores problemer. Blandt TV-stationerne er det kun [mindre TV-kanaler] TET, JUTAR og Novy Kanal der har oplyst borgerne, om hvad der sker. Størstedelen af massemedierne har bare konstateret lukningen af STBs bankkonti uden at give nogen form for baggrundsorientering. Kun Den og JUTAR har udtalt sin klare holdning til den vilkårlighed, der finder sted. Alle er meget forsigtige, og jeg kan godt sætte mig ind i deres situation. Alle forstår, at man ikke kan sige det, som man tænker. Ligesom i Brezhnev-tiden (Brezhnev var Sovjetunionens hersker 1964-82, red.).
    - Hvilken vej er vores fjernsyn, pressen og landet på vej hen?
    - Det er svært at være optimistisk. Jeg er begyndt at tænke på at forlade landet. Mange af mine venner har forladt landet, men jeg var altid imod det som ægte patriot. Ikke desto mindre får jeg oftere og oftere denne tanke. Hvis der ikke sker en ændring efter valget, får vi en fuldstændig depression for de professionelle journalister, for samfundet og for hele landet.
     

    03.09.99. Officerer opfordrer Kutjma til at trække sig

    I sidste uge blev der stiftet en forening, der kalder sig "Militærfolk - vores præsident hedder Jevhen Martjuk", skriver avisen Vetjirnij Kyiv torsdag.  Foreningen består både af aktive og pensionerede officerer med afdelinger i samtlige af Ukraines 27 regioner. Hermed bryder officererne med "Forbundet af Ukraines officerer", hvis formand, general-løjtnant Ivan Bilas, støtter Kutjmas genvalg. I en erklæring henvendt til præsident Kutjma skriver den nye officersforening bl.a.: "I løbet af de 6 år, De har været premierminister og præsident, har ikke kun økonomien, kulturen og den sociale sfære, men også militæret oplevet en markant degradering. Militæret fører nu en ussel tiggertilværelse på baggrund af en omsiggribende "dedovsjyna", social og retslig vilkårlighed og de militære embedsmænds misbrug. De væbnede styrker er som et andet fideikommis blevet overdraget til det konservative generalkorps, som er ude af stand til at føre doktrinen om en genopbygning af de væbnede styrker ud i livet." Ukraine har hårdt brug for moderne typer våben og militærteknologi. Men er blevet totalt forsømt under Kutjma. Ifølge officersforeningen "kan man ikke tale om, at landets forsvarsberedskab overhovedet eksisterer, når dets hær sulter, dets bedste og mest avancerede våbentyper bliver solgt gennem private firmaer, mens det, der er tilbage, både er moralsk og fysisk forældet". På den baggrund opfordrer militærfolkene deres øverstbefalende, præsident Kutjma, til at "udvise politisk og moralsk integritet, mod og for Ukraines og dets hårdtprøvede folks skyld trække sin kandidatur til præsidentembedet tilbage, skriver Vetjirnij Kyiv. Efter officersforeningens mening "har den nuværende præsident ingen moralsk ret til at genopstille til et embede, sin uegnethed til hvilket han har demonstreret overfor alle". Kutjmas fortsættelse i præsidentembedet "truer med økonomiens totale kollaps, sociale uroligheder og som følge deraf den ukrainske stats endeligt", skriver Vetjirnij Kyiv.
    Samtidigt kom formanden for partiet Den kristelig-sociale union, Volodymyr Stretovitj ligeledes med en fordømmelse af det nuværende "klan-oligarkiske" regime og gav sin entydige støtte til Jevhen Martjuk, som "den eneste af præsidentkandidaterne, som er i stand til at føre vores land ad demokratiets og den sociale retfærdigheds vej og både forhindre en kommunistisk revanche og stoppe den stadig mere udbredte korruption og inkompetence i embedsapparatet.
     

    04.09.99. Kutjma forærede 16 charter-rejser

    I går var præsident Kutjma (foto) i den smukke sortehavsby Odessa, hvor han bl.a. deltog i den traditionelle begivenhed "Odessas bryllup", som fandt sted i den kendte operabygning. Her benyttede præsidenten lejligheden til at forære 16 unge nygifte par en cruise-rejse - en betydelig gave i det fattige land. Efter overrækkelsen lod Kutjma sig overtale til at optræde på scenen af den kendte sanger Josef Kobzon, der er russisk statsborger og tæt forbundet med den russiske magtelite. Kutjma foldede sig derefter ud og sang en kendt sovjetisk sang fra trediverne, som blev tilsyneladende modtaget med blandede følelser af de overraskede tilhørere, hvoraf de fleste ikke turde andet end at klappe. Det var det første forsøg under Kutjmas valgkamp på at efterligne Jeltsin, der for tre år siden lavede noget lignende med at optræde blandt folket på slap line. Men det er næppe noget, Leonid Kutjmas valgstrateger bør råde præsidenten til fremover. Kutjma er ikke Jeltsin og Ukraine er ikke Rusland.
     

    04.09.99. Bagvaskelses-foldere beslaglagt

    Den lokale afdeling af Den Sociale Fond, der støtter præsident Kutjmas genvalg, har fået et afslag på sit søgsmål mod repræsentanter for en række oppositionspartier, skriver avisen Den. Det hele startede med, at repræsentanten for partiet den socialdemokratiske Union i Kamjanets (Tjerkasy-regionen), O. Vetrov,  fandt en falsk brochure i sin postkasse, som tydeligvis var rettet imod de to præsidentkandidater Martjuk og Moroz. Mistanken samlede sig om den lokale afdeling af Den Sociale Fond. O.Vetrov ringede til repræsentanter for kommunistpartiet, socialistpartiet og kongressen af ukrainske nationalister samt politiet, hvorefter de fem personer aflagde den lokale afdeling af Den Sociale Fond et besøg. Straks efter ankomsten fandt de adskillige bundter med selvsamme folder, som Vetrov havde fået ind af brevkassen. Ved siden af dem lå der bunker af farvestrålende agitationsmateriale for Leonid Kutjma. Blandt de konfiskerede brochurer fandt man i alt 3.000 forfalskninger, skriver Den. På trods af en stor opstandelse i de Kutjma-tro lokale medier over den "ulovlige indtrængen" besluttede politiet sig for ikke at rejse sigtelser mod de fire indtrængende personer p.g.a. "fraværet af en lovovertrædelse". Ifølge Den er dette måske det første alvorlige slag for Kutjmas kampagne, som overalt nærmest tager for givet, at de udøvende organer er på deres side.
     

    05.09.99. 146 dødsdomme i 1998

    Sidste år blev der afsagt 146 dødsdomme i Ukraine, skriver avisen Vetjirnij Kyiv. På grund af et moratorium på eksekvering af dødsdomme fra marts 1997, er der siden da ikke blevet henrettet nogle i Ukraine, omend over 400 dødsdømte venter på eksekvering i de ukrainske fængsler. Eller rettere sagt - de venter på, at Ukraines parlament skal opfylde sine forpligtelser overfor Europarådet, som det blev medlem af i november 1995, og afskaffe dødsstraffen i den nye udgave af straffeloven. Den nye udgave af straffeloven er foreløbig kun vedtaget i 1.behandling. På grund af den spændte indenrigspolitiske situation i landet med den permanente magtkamp mellem præsidenten påden ene side og parlamentsformanden og hans venstreorienterede flertal på den anden side og især det forestående præsidentvalg den 31. oktober, er det svært at være optimistisk m.h.t., at Ukraine får vedtaget en ny straffelov inden årets udgang. Men selv den nye udgave af loven er allerede blevet kritiseret af menneskeretsgrupper for at være alt for konservativ.
     

    06.09.99. Vitrenko ville vinde i 2. runde

    Venstresocialisten Natalia Vitrenko, står ifølge en meningsmåling foretaget af Ukraines institut for opinionsundersøgelser i samarbejde med Centeret "Social monitoring" og Fonden for demokratiske initiativer, til at slå Leonid Kutjma, hvis det bliver de to kandidater, der når videre til 2.valgrunde den 14. november. Ifølge STB ser stemmefordelingen ud som det vist forneden. Det skal bemærkes, at kommunisten Symonenko, som ellers regnes for at være Kutjmas mest sandsynlige modstander i 2.runde, af en eller anden grund slet ikke blev nævnt i oversigten over den mulige stemmefordeling i 2.valgrunde:
     
    Kutjma 33,8 % Vitrenko 34,9 %
    Kutjma 34,9 % Moroz      29,5 %
    Kutjma 37,8 % Tkatjenko 18,2 % 
    Kutjma 34,4% Martjuk    19,2 %
    De resterende stemmer ville enten stemme imod begge eller vidste ikke, hvad de ville stemme. Denne meningsmåling giver dog reelt ikke nogen mening, når man ikke ved, hvordan kommunisten Symonenko ville klare sig overfor Kutjma - bedre eller dårligere end Moroz. Hvis det er fordi, at Symonenko ville klare sig endnu dårligere mod Kutjma end Tkatjenko, må det være et alvorligt signal til ham om, at opgive. Moroz har lige overstået en nyrestensoperation i Tyskland, hvor han fik fjernet nyresten uden et kirurgisk indgreb og må nu glæde sig over de relativt gode tal. Sociologen Valerij Khmelko mener, at kun en forenet venstrekandidat (uden Vitrenko, som reelt kører parløb med Kutjma, red.) kan overhale Vitrenko og dermed udfordre Kutjma i 2.valgrunde. Som også denne meningsmåling viser, er der mange, der endnu ikke har bestemt sig.
     

    07.09.99. Skattevæsenet vil sagsøge kritisk TV-kanal

    Skattevæsenet i Ukraine meddelte i pressemeddelelse fredag, at det overvejer at anlægge sag imod den uafhængige TV-kanal STB for skatteundragelse, skriver avisen Den. Skattepolitiet, som er en del af skattevæsenet som ledes af præsident Kutjmas ven Mykola Azarov, hævder, at det har fastslået, at STBs reklamer i løbet af juli 1999 udgjorde 8,1% af sendefladen og, at indtægterne heraf beløb sig til over 2,5 mill. Hryvna. Derfor burde TV-kanalen ifølge skattepolitiet have betalt næsten 1 mill. Hryvna heraf i skat, men har kun betalt 19.000 Hr. Den manglende betaling var så ifølge skattevæsenet årsagen til, at skattepolitiet lukkede STBs bankkonto i "Ukreksimbank". STB har sendt en pressemeddelelse ud, hvor det blankt afviser skattevæsenets konklusioner og endnu engang påpeger, at den egentlige årsag til blokaden fra skattemyndighedernes side er politisk. STB mener, at skattepolitiets beregningsmetode i forhold til, hvor mange reklamer der har været på TV-kanalen i juli måned, er fuldstændig forkert. Således har skattepolitiet medregnet kanalens egne interne reklameblokke og bare ganget denne hypotetiske reklametid med prisen for et minuts reklame, uden heller at tage hensyn til mængderabatter m.v. Desuden har skattepolitiet overset eller glemt, at STB fra juli af ikke længere er ejer af sin egen reklametid, eftersom den har overgivet rettighederne til reklamer til firmaet "STB-PLUS", som har sine egne takster. STBs chef, Dmytro Prykordonny, er derfor overbevist om, at skattepolitiets påstande vil få svært ved at holde i en fair og redelig retssag. Ifølge oppositionsavisen Den er den udøvende magts opgave tydelig: at kvæle en TV-station, som ikke vil følge de uskrevne regler. Især set i lyset af, at Radaen, som genåbner sin session i dag, planlægger at fornye den eksisterende aftale med STB om at sende fra Radaen - en aftale som alle andre TV-kanaler har veget bort fra. Det er netop disse udsendelser, præsidentens administration frygter allermest så tæt på valget, skriver Den.
     

    07.09.99. Vitrenko håber på Kutjma

    Lederen af det proggressive socialistparti, Natalia Vitrenko, mener i modsætning til de fleste, at alliancen mellem de fire centrum-politikere som er rettet imod Kutjma, kun forbedrer Kutjmas chancer for at blive genvalgt for en ny 5-års periode, skriver avisen Fakty. Vitrenko mener, at de fire politikere ved at forene sig har vist, at de er ligeglade med, hvem de vil være under, og det bryder folk sig ikke om. Ved at komme med en sådan udtalelse synes Vitrenko at bekræfte, hvad mange allerede ved; at hun bag sin revolutionære og kommunistiske retorik i realiteten kun udfylder én funktion i valget: At blive nr. 2 i 1.valgrunde og trække sig til fordel for Kutjma. Mange sammenligner hende med Zhyrinovsky i Rusland, hvis reelle funktion er altid at støtte magthaverne ved at trække stemmer fra oppositionen.
     

    07.09.99. 100 millioner fra Verdensbanken

    Verdensbanken har i dag bevilget 100 mill. USD til Ukraine som første rate af et lån på i alt 300 mill. USD til udvikling af banksektoren i Ukraine. I juli 1999 fik Ukraine den sidste rate på 100 mill. USD fra Verdensbanken som led i det andet lån til udviklingen af erhvervssektoren.
     

    07.09.99. Energiselskaber betaler mindre

    14 ukrainske regioner har i august overskredet den af energiministeriets fastsatte grænse for energiforbrug i forhold til deres betaling til staten. Staten har måttet anvende 700 mill. tons kul for at dække overforbruget. Kullet skulle efter planen have været brugt i kraftvarmeværker som reserver til vinteren. De største overskridelser af grænsen konstateredes i fire regioner, som hører til dem, hvor de regionale energidistributionsselskaber er blevet privatiseret. De privatiserede selskaber har betalt tre gange mindre for den modtagne energi end de statsejede energidistributorer. I august har kun 2 ud af de 300 mest energitunge virksomheder i Ukraine afregnet med energiministeriet for deres løbende energiforbrug. Indtægterne i energisektoren i Ukraine for august blev derfor halveret. Årsagen er den totale mangel på likvide midler.
     

    07.09.99. Industriproduktion steget med 0,5%

    Industriproduktionen i Ukraine er i løbet af de første 8 måneder af i år steget med 0,5%. I august steg industriproduktionen med 7,3% i forhold til august 1998 og med 5% i forhold til juli i år, oplyser Den statslige statistikkomité.
     

    08.09.99. Kutjma svarer på beskyldninger

    Præsidentkandidaten Jevhen Martjuk har krævet, at præsidentkandidat Leonid Kutjma kommer med en dementi af de udtalelser, han fremsatte angående "de fires" undertegnelse af "aftalen om fair valg", som senere mundede ud i en egentlig valgalliance mellem Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk. Ifølge avisen Fakty mente Martjuk, at præsidentens udtalelser om, at "de drenge må have en skrue løs" og "man bør dog i det mindste forvente et minimum af anstændighed" nedgjorde hans (Jevhen Martjuks) ære, værdighed og proffessionelle omdømme. Præsident Kutjma har i et brev til Martjuk forklaret essensen af sine udtalelser, som faldt under hans besøg i Krim, som avisen Fakty har bragt uddrag fra. "Min vurdering af "aftalen om fair valg" var dengang dikteret af konkrete omstændigheder og overvejelser, skriver Kutjma. Jeg er fast overbevist om, at de forpligtelser om at gennemføre en civiliseret valgkamp og et fair valg, som aftalens forfattere har påtaget sig, er udelukkende et demonstrativt skridt med nogle ret tvivlsomme undertoner. Det, som underskriverne udlægger som udtryk for deres politiske velvilje og principfasthed, er allerede en fast bestanddel af almene retsnormer og moral og behøver derfor ikke at blive slået fast i hverken skriftlige eller mundtlige aftaler. Selve denne aftale sætter i realiteten spørgsmålstegn både ved den eksisterende valglovgivning og anden lovgivning ved at forsøge at sætte nogle nye normer op i stedet for. Desuden lægger aftalen op til, at de kandidater, der ikke underskriver den, automatisk må anses for at være imod et fair valg. Således har denne aftale lige fra begyndelsen af været rettet imod det, den angiveligt skulle forsvare, nemlig et civiliseret og fair valg", mener Leonid Kutjma ifølge Fakty.
     

    08.09.99. De territoriale valgkommissioner

    De fire centrumkandidater Martjuk, Moroz, Olijnyk og Tkatjenko erklærede under starten på Radaens 4.session, at den udøvende magt, dvs. præsidentens repræsentanter, har udnyttet dels et smuthul i lovgivningen og dels sin kontrol med de fleste lokale medier, til at sætte sig på uforholdsmæssigt mange af formandsposterne i de 225 territoriale valgkommissioner, og nu vil forsøge af denne vej at forfalske valgresultaterne. Kutjma repræsentanter sidder på 80 af formændsposterne, mens "de fires" repræsentanter i alt sidder på 52 formændsposter, skriver avisen Den.
           Organisationen "vœlgerkomiteen", som arbejder for gennemsigtige og korrekte valg i Ukraine, meddelte imidlertid på en pressekonference i nyhedsbureauet UNIAN, at det ovennævnte ville være et noget forenklet billede af "styrkeforholdet" i de 225 territoriale valgkommissioner. Sagen er nemlig den, at hvis man i stedet for kun at regne på antallet af valgformænd, tager næstformænd og sekretærer med i optællingen af hver enkelt præsidentkandidats repræsentation i  formandsskabet for hver af de 225 territoriale valgkommissioner, ja så har de fire centrumfolk i alt fået valgt 218 repræsentanter (Martjuk - 52, Moroz - 57, Tkatjenko (foto) - 66 og Olijnyk - 43) mod Kutjmas i alt 130. Dvs. Kutjma er nærmest underrepræsenteret blandt næstformænd og sekretærer i forhold til hans store antal af valgformænd. "Vælgerkomiteen" er langt mere bekymret for den endnu manglende opbygning af de enkelte lokale valgdistrikter, hvor selve afstemningen og stemmeoptællingen og plomberingen skal foregå. Ifølge Ihor Popov fra "vælgerkomiteen" er antallet af borgere, der vil arbejde for den meget lille løn, de får som tilforodnede, alarmerende lavt. Det skulle jo nødig være politifolk, der stod for optællingen af stemmer.
     

    08.09.99. 16 mill. USD på Volkovs konti

    Præsident Kutjmas kampagneleder, folkedeputeret Oleksandr Volkov, har ifølge folkedeputeret Hryhorij Omeltjenko fra 1993 til 1996 fået et beløb på ca. 16 mill. USD og ca. 7 mill. belgiske franc indsat på sine konti i Belgien. Oplysningerne stammer fra en belgisk domstol, som længe har haft Volkov i kikkerten og siden 1997 har forsøgt at få de ukrainske myndigheder til at reagere på dens afsløringer af den højtstående politikers ret betydelige indeståender. Hryhorij Omeltjenko er kendt i Ukraine som mafia-bekæmper nummer ét og lever konstant med daglige trusler mod ham selv og hans nærmeste. Indtil 1998 var han formand for Radaens anti-mafia og anti-korruptionsudvalg og siden 1998 har han været leder af sin egen minifraktion "Anti-mafia". Han har sammen med kollegaen Anatolij Jermak været leder af et ad hoc udvalg i Radaen, som blev nedsat i juni for at undersøge højtstående politikeres og embedsmænds ulovlige indeståender i udlandet. I juli oplyste Omeltjenko, der tilsyneladende stadig har gode kontakter i sin tidligere arbejdsplads - den ukrainske sikkerhedstjeneste - at der var en mordkontrakt på 500.000 USD ude på ham. I går vedtog Radaen på opfordring af Omeltjenko en begæring til den øverste anklager Potebenko om at rejse sigtelse mod Volkov for overtrædelse af straffeloven med en deraffølgende modbegæring til Radaen om at ophæve dennes parlamentariske immunitet.
     

    08.09.99. Mistillidsvotum muligt

    Socialistpartiets fraktion i Radaen har taget initiativ til mistillidsafstemning om regeringens arbejde. Hvis den samler 226 stemmer, må regeringen gå af. Hovedårsagen er denne gang, at oppositionen - især den, hvis ledere er reelle præsidentkandidater - er stærkt utilfreds med, at Ukraines statlige Radio på trods af Radaens utallige resolutioner og opfordringer og senest en personlig samtale mellem Radaens formand og premier-ministeren fortsat nægter at sende fra Radaens samling, som genåbnede i går efter sommerferien. Desuden hævder Radaens formand Tkatjenko, at regeringen helt er holdt op med at føre økonomisk politik og nu udelukkende kører valgkamp for præsident Kutjma. Også kommunistpartiets "stærke mand" Moiseenko udtalte, at hvis ikke radioudsendelserne fra samlingen blev genoptaget, måtte regeringen gå af. Moiseenko menes at have en del at skulle have sagt på Kommunistpartiets interne gruppemøder, hvor den "bløde" formand Symonenko først lytter til bl.a. ham, inden han kommer med en meldning. Kommunistpartiet er afgørende - hvis de stemmer for, vil der være et flertal på de nødvendige 226 stemmer. Flere politikere tvivler dog på, at Radaens vil vælte regeringen så tæt på præsidentvalget, idet man så fra præsidentens side vil kunne beskylde Radaen for manglende konstruktivitet og et medansvar for krisens forværring.
     

    08.09.99. IMF bevilger 180 mill. USD

    IMF - Den internationale Valutafonds - direktionsråd besluttede i dag at bevilge Ukraine 180 mill. USD som led i det Extended Facility Fund, som Ukraine fik sidste efterår. Pengene udbetales i løbet af de resterende måneder af i år.
     

    09.09.99. Mafia-anklaget vinder retssag

    Retten i Budapest afsluttede igår behandlingen af den ukrainsk-fødte forretningsmand Simon Mohylevichs søgsmål mod den private ungarske TV-station "RTL-Klub", oplyser avisen Fakty.
    Den 53-årige Mohylevich er ukrainsk jøde fra Lviv. Senere flyttede han til Rusland, hvorfra han drog mod Ungarn. Her er han blevet beskyldt for at være leder af et af Østeuropas største forbrydersyndikater. Det er ihvertfald ifølge Fakty det amerikanske forbundspolitis FBIs opfattelse, som det deler med flere amerikanske medier. Mohylevichs navn dukkede senest op i forbindelse med den russiske mafias hvidvaskning af 10 mia. USD gennem korrupte russisk-fødte medarbejdere i nogle banker i New York. En affære, der trækker spor til den øverste top af den nuværende russiske politiske ledelse med Jeltsin i spidsen. Denne historie bragte TV-kanalen "RTL-Klub" et indlag om i sit program "Dossier" den 11 juli. Straks efter kom der et søgsmål fra Mohylevich, hvis størrelsesorden ikke er oplyst. FBI er i øjeblikket ved at undersøge de finansielle forhold omkring en fabrik til fremstilling af magneter, som ejes af Mohylevich, og som ifølge FBI og andre amerikanske specialenheder formentlig blot er et skalkeskjul for hans kriminelle aktiviteter, oplyser Fakty.
     

    09.09.99. Sovjet-stjerne i pro-Kutjma koncert

    Sofia Rotaru var sammen med Josif Kobzon to af de helt store popnavne i Sovjetunionen. De er nu begge bosat mest i Rusland, men har åbenbart besluttet sig for at hjælpe Leonid Kutjma - deres landsmand fra Dnipropetrovsk- egnen - til at blive genvalgt til fem nye år på præsidentposten i Ukraine. Det sker ved en lang række koncerter over hele landet under fællesbetegnelsen "vælg fremtiden". Man kan kun gisne om, hvor pengene til de mange koncerter kan komme fra, men en mulig kilde kan være det russiske gigant-firma Gazprom, hvis leder Viktor Tjernomyrdin allerede offentligt har udtalt sin støtte til Kutjma. Det er ikke umuligt, at der er faldet "et par millioner" af fra Gazprom til Den sociale Fond, som støtter Kutjmas genvalg i Ukraine ligesom Gazprom helt sikkert menes at ville "være med" i den russiske valgkamp.
             Den meget populære Sofia Rotaru samlede hele 30.000 tilskuere (gratister) på det centrale stadion i byen Vinnytsa, hvor hun på trods af vejrgudernes ubændige rasen med torden og regnvejr, gennemførte koncerten og fik fortalt tilskuerne et par gange, at de skulle stemme på Leonid Kutjma, oplyser avisen Fakty.
     

    09.09.99. Lovændring skal forhindre valgsvindel

    Radaen vedtog i går med 245 stemmer en lovændring, der ifølge dens ophavsmand, folkedeputeret Oleksandr Jeljashkevitj, som er formand for Udvalget for Kontrol med valgs afholdelse, forhindrer en af de vigtigste forfalskningsmetoder, som "kandidat nr. 1's valgstab ellers håber på". (Kandidat nr. 1 er den nuværende præsident Kutjma, red.) Det drejer sig ifølge avisen Den om, at hver enkelt medlem af et afstemningssteds valgbestyrelse skal have en kopi af resultatet af stemmeoptællingen, inden de optalte stemmer sendes videre til Den centrale valgkommission. Selv hvis der undervejs skulle ske forfalskninger, ville man kunne opdage det ved at sammenligne Den centrale valgkommissions tal med tallene i de lokale valgkommissioners optællingsresultat. Denne ændring kan sætte præsident Kutjma i en ret vanskelig situation: hvis han nedlægger veto mod denne lov, vil det være klart både for vælgerne og de udenlandske observatører, hvem der modstander af gennemsigtige valg, skriver Den. Ifølge Jeljashkevitj er hans udvalgs arbejde i overensstemmelse med Den ukrainske Forfatnings § 89. Derfor vil Kutjma som forfatningens garant nok tænke sig en ekstra gang om, inden han kærer loven til Forfatningsdomstolen efter en evt. overtrumfning af hans evt. veto. Den oplyser i øvrigt, at Radaens formand, præsidentkandidat Tkatjenko har meddelt, at de fire centrister, som har forenet sig om en fælles kandidat inden den 31. oktober, har til hensigt at oprette en alternativ valgcentral, som løbende vil modtage og fremvise optalte resultater fra de enkelte distrikter og kredse parallelt med Den centrale valgkommission. Ifølge Tkatjenko vil den alternative valgcentral væsentligt formindske mulighederne for valgsvindel. Hvis der viser sig at være uoverensstemmelse mellem de officielle valgresultater for en kreds og de oplysninger, som er modtaget i den alternative valgcentral, vil de lokale repræsentanter for de enkelte partiers kandidater forlange ny stemmetælling i den enkelte kreds eller distrikt, skriver avisen Den.
     

    09.09.99. Radaen nedstemmer Internet-kontrol

    Parlamentet nedstemte igår med 252 stemmer et lovforslag fra præsident Kutjma, som ifølge avisen Den ville have forpligtet bl.a. de ukrainske Internet-providere til ikke alene at skulle modtage en særlig tilladelse fra myndighederne til at oprette providere for Internetkunder, men hvad værre er, at betale mindst 2000 USD for at den ukrainske sikkerhedstjeneste kunne installere særligt aflytnings-eller kontroludstyr på hver enkelt server, for som det hedder i bemærkningerne til præsidentens lovforslag "at sikre statens ydre og indre sikkerhed". Ifølge jurister, som Den har snakket med, er det nedstemte lovforslag et uhørt forsøg på at føre Internettet og andre kommunikationsmidler ind under statens tætte kontrol og er dermed en grov krænkelse af menneskets ret til fortrolighed i brevveksling og kommunikation. Et lignende lovforslag i Rusland i 1996 stødte på dyb forargelse både i den russiske offentlighed og i verdensoffentligheden og blev derefter nedstemt af den russiske Duma- parlament.
     

    10.09.99. 1000 udenlandske valgobservatører

    Den centrale Valgkommissions formand Mykhajlo Rjabets holdt i går et åbent møde med sekretærerne i de territoriale valgkommissioner, som der er 225 af i Ukraine - svarende til antallet af enkeltmandskredse i parlamentet. Formanden oplyste, at der ville komme ca. 1000 udenlandske valgobservatører til præsidentvalget den 31. oktober. Den centrale Valgkommission dækker 90% af alle udgifter forbundet med trykning af det nødvendige valgmateriale - stemmesedler, valgkort m.v. og forsyner dem med stemmebokse. Sidste år blev der rejst tiltale for straffelovsovertrædelser mod 27 medarbejdere ved de territoriale valgkommissioner for misbrug af de tildelte midler. Den centrale valgkommission er ifølge Mykhajlo Rjabets positiv overfor de seneste tilføjelser til valgloven, som efter dens mening vil mindske mulighederne for at forfalske valgresultatet, selvom lovændringen betyder, at Den centrale valgkommission skal trykke næsten 1 mill. ekstra blanketter. Men man bør selvfølgelig ikke være ked af at bruge skatteborgernes penge på en demokratisk foranstaltning.
     

    10.09.99. Mangler 4,5 mia. kubikmeter gas

    Ukraine mangler 4,5 mia. kubikmeter gas i forhold til, hvad det normalt har op til vinteren. Hvis regeringen ikke kan få Naftogas Ukraine - landets statslige energiselskab - til at købe denne mængde gas, skal det være de private importører der skal sørge for at forsyne landet med den nødvendige mængde gas. Ifølge Naftogas' formand Ihor Bakaj er der ingen virksomme forhandlere tilbage på markedet, fordi staten er holdt op med at samarbejde med dem. Bakaj beklagede sig over, at hans selskab stadig var meget afhængig af energiministeriet, og var sikker på, at hans selskab, hvis det fik friere tøjler, ville kunne løse alle problemer med gas-og olie forsyningen i løbet af 3-5 år.
     

    10.09.99. Tkatjenko stævner stats-TV

    Parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko har som lovet tidligere indgivet et søgsmål for både retten og Den øverste Anklager mod ledelsen i Ukraines statslige TV-og Radioselskab, skriver avisen Fakty. Anledningen er, at det ukrainske fjernsyns Kanal 1 (UT-1) ikke bragte Tkatjenkos lykønskninger til det ukrainske folk i anledning af 8-året for uafhængigheden. Præsidenten for Ukraines statslige TV-og Radioselskab, den meget Kutjma-loyale Vadym Dolhanov, mener at for at Radaens formand skal kunne henvende sig til folket på den nationale TV-kanal skal der forelægge en parlamentsbeslutning. Ifølge lovgivningen kan det kun ske i særlige situationer, f.eks. undtagelsestilstand, oplyser Fakty. Tkatjenko har ifølge Dolhanov flere gange ringet Dolhanov op og truet ham med alskens ulykker efter den 31. oktober. I hver eneste tale, han holder, siger Tkatjenko, at der ikke er tvivl om, at Ukraine får en ny præsident efter valget den 31. oktober. Under Dolhanovs ledelse er den ukrainske kanal 1 begyndt at minde lidt om Brezhnev-tiden, hvad angår antallet af gange, landets første person - præsidenten - bliver omtalt. Oppositionen mener, at det er en overtrædelse af valglovens krav om, at alle kandidater skal have lige adgang til de statslige TV-og Radiokanaler.
     

    10.09.99. Kutjma: sidste chance for uafhængighed

     Under sit besøg på Krim, hvor han skal deltage i Jatla-konferencen "Samarbejde i Østersø-sortehavsregionen ind i det 21. århundrede med et integreret Europa uden skillelinjer", sagde præsident Kutjma til en forsamling studerende, at det denne gang (31. oktober, red.)var sidste chancer, hvis man fortsat skulle have et uafhængigt Ukraine. "Vi står nu overfor den sidste historiske chance for at leve i et selvstændigt land, selvom vi betaler en stor pris for det", sagde Kutjma ifølge avisen Fakty og tilføjede: "Vi skal leve i fred og venskab med vores naboer først og fremmest Rusland, gående udfra de ukrainske interesser". 14 landes regeringschefer og statsoverhoveder deltager i Jalta-konferencen.
     

    12.09.99. Præsident-tro TV under pres

    Skatteinspektionen i Kyivs Petjersk-distrikt blokerede i tosdags TV-selskabet Hravis-TV's bankkonto, skriver avisen Den. For mindre end en måned siden skete det samme for den regeringskritiske TV-station STB. Det overraskende denne gang er, at Hravis-TV altid har været loyalt overfor Ukraines nuværende præsident Leonid Kutjma. I 1994 blev TV-stationen endda lukket af den daværende præsident Leonid Kravtjuk inden 2. valgrunde af præsidentvalget, hvor Kravtjuk som bekendt tabte til Kutjma. Den ummidelbare årsag til blokeringen af bankkontoen i torsdags var, at Hravis-TV den dag nægtede at efterkomme skattemyndighedernes begæring om at stille nogle regnskabsdokumenter til rådighed for rutinemæssig kontrol af selskabets skatteafregninger - altså næsten samme fremgangsmåde som med STB. Forskellen var blot, at hvor STB rent fysisk ikke kunne indlevere de af skattevæsenet ønskede dokumenter, fordi de på det relevante tidspunkt befandt sig hos en af de øvrige instanser, som var blevet "pudset" på den uafhængige kanal STB, så optrådte Hravis-TV ikke uventet mere selvsikkert overfor skattemyndighederne og henviste til et præsidentielt dekret som det juridiske grundlag for at afvise skattemyndighedernes krav. Dette blev gentaget under et senere besøg, hvorefter skatteinspektionen træf beslutning om at blokere den præsident-tro private TV-kanals bankkonto. Ligesom STB allerede har gjort det, så vil Hravis-TV ifølge Den indgive en klage over skattemyndighedernes handlemåde til domstolen.
           Hravis-TV sender på to kanaler i Kyiv-området og udarbejder programmer til den nationale kanal 1 UT-1 samt til den private nationale kanal ICTV. Ifølge Den eksisterer der blandt iagttagere flere forklaringer på den "overraskende" forfølgelse af Hravis-TV. Ifølge den første version, vil konkurrenter til Hravis-TV og dets ejer - folkedeputeret Oleksandr Volkov -  udnytte hans svækkede renomé s.f.a. en parlamentarisk undersøgelseskommissions nylige afsløringer om hans hemmelige konti i Belgien til at erobre markedsandele fra Hravis-TV. En anden version er ifølge Den den, at aktionen imod Hravis-TV er magthavernes forsøg på at desavouere de udbredte beskyldninger om en politisk-motiveret administrativ forfølgelse af kanalen STB ved at vise, at altså også regerings-loyale TV-stationer kan blive ramt af skattemyndighedernes kontrolarbejde. Og man har så ment, at man bedst kunne "ofre" Hravis-TV til en sådan "afledningsmanøvre". En tredje version er ifølge Den, at foranstaltningerne overfor Hravis-TV ikke så meget er rettet mod dens ejer O. Volkov som mod en af ejerne af den landsdækkende TV-station ICTV - Ihor Bakaj. ICTV har et tæt samarbejde med Hravis. I forlængelse af den sidstnævnte version kunne en af de politiske lejre have en interesse i at få sit nyhedsprogram ind på ICTV's netværk i stedet for Hravis' nyhedservice. Man kan så kun gisne om, hvem af de nuværende politiske kombatanters lejre har mulighed for at "bestille" en sådan raid mod TV-stationen hos skattefolkene, skriver Den.
     

    12.09.99. Tjernobyl-reaktor genopstartes den 9 nov.

    Den eneste virksomme reaktor på det berømte og berygtede Tjernobyl-atomkræftværk nord for Kyiv bliver igen taget i brug fra den 9 november i år, oplyser avisen Den. Denne tredje reaktor har ellers været til reparation siden den 1 juli i år. I 1986 eksploderede reaktor 4 på Tjernobyl-værket og forårsagede den største atom-ulykke hidtil i verdenshistorien. Ukraine har forpligtet sig overfor G7 og EU til at lukke Tjernobyls sidste fungerende reaktor inden år 2000, mod at få penge til at færdigbygge to andre atom-reaktorer som en erstatning for Tjernobyls reaktorer 1,2 og 3. Reaktor 1 og 2 blev lukket af den ukrainske regering for nogle år siden. P.g.a. De Grønnes indflydelse på  regeringssamarbejdet i Tyskland, har den tyske regering foreløbigt nedlagt veto i G7 og EU mod at bevilge pengene til Ukraine; De Grønne er modstandere af atomkraft. Ukraine har dog allerede indgået en aftale med Rusland om at, Rusland vil hjælpe Ukraine med at færdigbygge de to erstatningsreaktorer, hvis ikke der kommer penge fra G7 og EU. Ex-direktør for Tjernobyl-værket Serhij Parashyn siger til Den, at tilslutningen af Tjernobyls reaktor nr. 3 til Ukraines energisystem kun vil bidrage med 4% ekstra til den samlede energiproduktion i Ukraine, som for næsten halvdelens vedkommende (også uden Tjernobyls reaktor 3) udgøres af atomkræftværker med mere moderne reaktortyper end det forulykkede Tjernobyl-værk.
     

    13.09.99. Jalta-konference afsluttet

    Søndag afsluttedes "den 2. Jalta-konference" (den 1. fandt sted i 1945, red.), som man har døbt denne begivenhed i Ukraine. På konferencen deltog statsoverhoveder, regeringschefer og deres stedfortrædere fra 14 lande omkring Østersøen og Sortehavet, herunder Danmark, Sverige, Norge og Finland. Præsident Kutjma fik udover møder med bl.a. Georgiens præsident Shevarnadze og Azerbajdzhans Alijev lejlighed til at hilse på sin ven, Polens præsident Aleksandr Kwasniewski, og benyttede endnu engang lejligheden til at påpege, at Ukraine er bekymret for, at de lande, der er omfattet af den næste EU-udvidelse (dvs. først og fremmest Polen og Ungarn, red.) vil være nødt til at tilslutte sig Schengen-aftalens krav om visumrestriktioner mod bl.a. Ukraine. Ukraine og Polen frygter, at dette vil føre til et drastisk fald i samhandelen mellem de to nationer og dermed bl.a. bremse den igangværende udsoningsproces mellem de to gamle fjender. Konferencens sluttede med et meget løst formuleret dokument om nødvendigheden af, at "styrke de økonomiske og handelsmæssige relationer mellem landene i Østersø-og Sortehavsregionen" samt at kræve et bedre samarbejde mellem landene om bekæmpelsen af illegal narkotika- og våbenhandel samt illegal menneskesmugling og terrorisme. Ukraines udenrigsminister, Borys Tarasjuk, blev af journalister spurgt om, hvorvidt den ukrainske regering er bekymret for, at den igangværende terrorbølge i Rusland vil ramme Ukraine. Hertil svarede Tarasjuk, at ingen lande er forsikret mod terrorhandlinger, og at terrorisme i alle dens afskygninger til enhver tid kan dukke op steder, hvor man allermindst forventer det. Men, påpegede Tarasjuk, lige siden vores uafhængighed har den ukrainske ledelse og alle de førende politiske partier i Ukraine været enige om, at de etniske og nationale spørgsmål skulle behandles med den allerstørste ansvarlighed og forsigtighed.
           Ukraine har lige siden uafhængigheden ført en nationalitetspolitik, der udgik fra den grundopfattelse, som betragter Ukraine som en nation i politisk forstand, modsat den mere højreorienterede etniske opfattelse af begrebet nation, som i Ukraine kun deles af det marginaliserede yderste højre. I Rusland er den etniske opfattelse af begrebet nation meget mere udbredt, hvor man ofte møder den sågar i kommunistpartiet, som jo ellers formelt set er et venstreorienteret parti ligesom f.eks. Slobodan Milosevics serbiske socialistparti.
           Den ukrainske nation har måske ikke et fælles sprog, men har til gengæld siden uafhængigheden 1991 været fri for krigstilstand, hvilket man desværre ikke kan sige om Ukraines russiske broderfolk, der udover skyderiet i Moskva i oktober 1993 har haft Tjetjenien, Dagestan samt adskillige småkrige i de gamle republikker, hvor russiske styrker har været involveret.
     

    13.09.99. 1 mia. USD gæld for naturgas

    Bestyrelsesformanden for det statslige olie-og gasselskab Naftogaz Ukrainy, Ihor Bakaj, sagde på en pressekonference i torsdags, at Ukraines gæld til Rusland og Turkmenistan for leveret naturgas udgjorde hhv. 690 mill. USD og 240 mill. USD. Derudover er der en gammel gæld fra 1993-94 på 270 mill. USD, oplyser avisen Vetjirnij Kyiv. Ihor Bakaj var sikker på, at Ukraine inden årets udgang ville få afregnet med Turkmenistan i form af fødevareleverancer fra Ukraine. Den noget større gæld til vil blive afregnet løbende. I øjeblikket føres der forhandlinger om værdiansættelse af krydseren "Moskva", som Ukraine leverede til Rusland som en modregningsydelse for gas-gælden samt af en række andre modydelser som f.eks. levering af fødevarer til det russiske forsvarsministerium samt af landbrugsudstyr til det russiske landbrugsministerium, oplyser Vetjirnij Kyiv. Ukraine har tidligere leveret 10 supermoderne transportfly af typen Antonov-70 til Rusland som led i modregning for den store gas-gæld.
     

    14.09.99. Kutjma står til sejr

    Ukrainsk fjernsyns og radios målbevidste informationsblokade af alle andre præsidentkandidater end Leonid Kutjma og hans venstreekstreme medhjælper Natalia Vitrenko ser, at dømme udfra meningsmålingerne, ud til at give et valgresultat den 31. oktober, som ville være yderst tilfredsstillende for præsidenten, idet han ville komme i 2. runde sammen sin bedste allierede i ukrainsk politik - Natalia Vitrenko. Ifølge den senest offentliggjorte meningsmåling, som er foretaget af alle Ukraines førende meningsmålinginstitutter, ville Leonid Kutjma i 1. valgrunde få mellem 29 og 34% af stemmerne, Natalia Vitrenko ville få mellem 21 og 25%, kommunisten Petro Symonenko ville få mellem 15 og 18%, mens socialisten Moroz ville kunne regne med mellem 8 og 12%. Moroz' allierede Jevhen Martjuk ville kunne regne med mellem 5 og 7%. Resten af kandidaterne ville ligge under 3%. 20 til 40% af vælgerne har imidlertid endnu ikke bestemt sig, hvad eller om de vil stemme. Som bekendt har Moroz, Martjuk, Tkatjenko og Olijnyk indgået en valgalliance om at opstille en fælles præsidentkandidat inden 1. valgrunde, som man vil pege på inden midten af oktober. Valgalliancen er opstået i en erkendelse af, at kun en fælles "centrumkandidat" - sandsynligvis Moroz - har en chance for at komme i 2. valgrunde med den sandsynligste vinder af 1. valgrunde - Leonid Kutjma. De seneste meningsmålinger viser imidlertid, at både kommunisten Symonenko og "centrumalliancen" har fået et meget alvorligt - og fælles - problem, nemlig Vitrenko. Meget tyder på, at hvis ikke kommunisterne og de fire centrumpolitikere når frem til én fælles kandidat inden midten af oktober,  ja så vil de bære Kutjma ind til 5 nye år i den gamle centralkomitébygning på Bankova-street. Årsagen til det er, ifølge en del kilder, at Kutjma har en underhåndsaftale med Vitrenko om, at hun trækker sig i 2. valgrunde og bliver udnævnt til posten som chef for Komiteen for Folkekontrol - et stalinistisk monster, der skal give Kutjmas nye præsidentperiode et skær af folkelighed. Teorien om alliancen mellem Kutjma og Vitrenko bliver nu sågar nævnt af den ellers forsigtige, når det gælder udfald mod Kutjma, kommunistleder Symonenko. Selve den omstændighed at kommunistpartiet nu bruger dette våben i deres valgagitation er et tegn på, at de også er ved at se skriften på væggen. Vitrenko har selvfølgelig afvist kommunistpartiets og andres teorier om hendes alliance med præsidenten og sagt, at hun har tænkt sig at gå til den bitre ende, og at det i øvrigt står skrevet i stjernerne, at en kvinde skal være Ukraines næste præsident (sic!).
     

    14.09.99. Politiet forhindrer antisemitiske optøjer

    Takket være det ukrainske politis elite-enheds "Berkuts" indgriben undgik man, at det jødiske nytår, som traditionelt bliver fejret ved, at tusinde af hassidis-pilgrimme kommer til byen Uman syd for Kyiv, udviklede sig til et sammenstød mellem jøderne og tilhængerne af den ukrainske nationalistorganisation UNA-UNSO, skriver avisen Fakty. UNA-UNSO havde planlagt en videnskabelig-teoretisk konference til at finde sted lørdag netop i Uman. Konferencen skulle handle om en ukrainsk bondeopstand i 1768. Bønderne var i modsætningsforhold til både den polske adel og de jødiske forpagtere af denne adels ejendomme i Ukraine. Myndighederne i Uman var orienteret om denne konference, og allerede den 9. september havde byretten i Uman efterkommet statsadvokatens begæring om at flytte tidspunktet for konferencen inklusive et gadeoptog, der efter planen skulle gå igennem et af de steder, hvor den jødiske højtid blev fejret. Da de ukrainske nationalister ankom til Umans banegård ventede derfor en gruppe elitetropper fra indenrigsministeriets specialstyrker i Kyiv, Tjerkasy og Vinnytsa på dem og anholdt fire af deltagerne for besiddelse af våben og narkotika, mens resten af gruppen blev sendt hjem. En repræsentant for UNA-UNSOs lokale afdeling i Tjerkasy siger til Fakty, at UNA-UNSO intet har mod jøder eller andre folkeslag, og at de af politiet konfiskerede våben og narkotika var plantet.
     

    14.09.99. IMFs krav til Ukraine

    IMF - Den internationale Valutafonds 1. vicedirektør Stanley Fisher havde følgende anbefalinger i forbindelse med IMFs seneste udbetalingsrate til Ukraine på i alt 184 USD kredit.
    Stanley Fisher påpegede det uholdbare i, at Ukraine bliver med med at køre med så mange sociale støtteordninger over skatten, fordi det giver en meget tung byrde i forhold til statsbudgettet. Desuden anbefalde Stanley Fisher, at Ukraine hurtigst muligt fik sat skub i reformerne af energi-og landbrugssektoren samt en administrativ reform. Et andet vigtigt skridt ville være at fremskynde privatiseringen, skriver avisen Den.
     

    14.09.99. Erhvervsdrivende chikaneres politisk

    Ifølge Den internationale forening af ukrainske erhvervsdrivende er 43 ukrainske virksomheder blevet lukket indenfor de sidste to måneder som følge af politisk motiveret chikane fra diverse myndigheders side, skriver avisen Den. Årsagen skulle ifølge Den være, at den udøvende magts repræsentanter målbevidst diskriminerer eller forfølger de firmaer, som enten ikke vil give penge til præsident Kutjmas valgkamp eller har givet penge til en af hans modkandidater (vel at mærke en af de seriøse modkandidater). Som eksempel omtaler avisen historien om fonden "Zahyst" i Odessa, som administreres af en pensioneret oberst i politiet. Fonden var kendt for sine mange støtteprojekter rettet mod bl.a. at afhjælpe den sociale nød blandt tidligere og nuværende politifolk og deres familier. Alt i alt må man sige, at en sådan type fond, hvor præsidenten selv er tidligere politimand med forbindelserne til "korpset" intakte,  under normale omstændigheder i Ukraine må være rimelig fredet for indblanding fra statsadvokatens og politiets side. Men ligeså snart at fondens præsident V. Kutsenko i juni i år offentligt markerede, at han støttede Jevhen Martjuks kandidatur til præsidentposten, begyndte chikanen mod ham og hans fond, skriver Den. Dagen efter blev hans bil påkørt. Efterfølgende begyndte den regionale afdeling af indenrigsministeriet (politiet) at gennemføre kontrolbesøg i fondens lokaler. Det der bl.a. interesserede dem var, hvilke stiftere fonden havde, og hvilke firmaer fonden selv havde stået bag. Efter 1½ måneds undersøgelser måtte politifolkene opgive. Herefter blev den såkaldte kontrolrevision sat på opgaven med at kontrollere alle dokumenter i fondens varetægt, formentlig i håb om at finde bare den mindste uregelmæssighed, der kunne bruges som undskyldning for strammere sanktioner. Oppositionsavisen Den er overbevist om, at havde Kutsenkos fond fra starten af støttet Kutjma og ikke Martjuk, så havde den overhovedet ikke haft nogle problemer med myndighederne. Det skal også påpeges at fonden "Zahyst" sikkert havde fået en langt værre behandling af myndighederne, hvis ikke det var fordi, den var kendt som en fond, der administreres af og virker til fordel for politifolk.
     

    15.09.99. Klage til Europarådet over Kutjma

    I går offentliggjorde de fire oppositionspolitikere Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk deres officielle henvendelse til Europarådets Parlamentariske Forsamlings (EPF) formand, hvor de anmoder om, at EPF sender nogle valgobservatører til Ukraine allerede i starten af oktober for at overvære valgkampens og selve valghandlingens forløb. De fire politikere påpeger i deres brev, at situationen i Ukraine er forværret sammenlignet med den rapport, som EPFs monitoring-gruppe for Ukraine afleverede i juni i år, og som bl.a. kritiserede det forhold, at der i Ukraine endnu ikke var sket en opdeling af magten, at den udøvende magt blandede sig for meget i både den dømmende og den udøvende magts arbejdsområde og at ytringsfriheden i Ukraine var truet. De fire oppositionspolitikere, som alle stiller op til præsidentvalget, påpeger endvidere, at de væsentligste overgreb fra den udøvende magts side i Ukraine i dag finder sted i form af, at præsident Kutjma har etableret en total kontrol med alle nationale TV-og radiostationer og har via regeringen gennemført et ulovligt stop for radioudsendelser fra parlamentet. "I løbet af valgkampen, skriver de fire politikere i deres brev, har den udøvende magt grebet til metoder som er uforenelige med Ukraines forfatning og lovgivning, samt alle de normer og regelsæt, som det demokratiske Europa bekender sig til". De gør også opmærksom på, at der i præsident Kutjmas valgstab arbejder personer, hvis forhold visse europæiske landes domstole allerede er ved at undersøge med henblik på at finde ud af, hvorvidt disse personer er involveret i korruption og storstilet hvidvaskning af penge. Netop disse personer finansierer Kutjmas valgkamp, understreger forfatterne til brevet til EPFs formand Lord Russel Johnston. Ukraines øverste anklager, fortsætter de, gør sig skyld i "modvirkning af retsforfølgelse af disse personer". På den baggrund foreslår de fire politikere, at en evt. delegation fra EPF ankommer til Ukraine allerede i begyndelsen af oktober, idet dette ville øge muligheden for, at den sidste del valgkampen forløber på lovlig og ærlig vis.
           På en pressekonference i mandags bekræftede Martjuk, Moroz, Tkatjenko og Olijnyk, at de alle helt indstillet på, at de tre af dem skal trække sig til fordel for én fælleskandidat inden 1. runde af præsidentvalget den 31. oktober. Præsident Kutjma sagde tirsdag, at han var sikker på, at de fire nok ikke vil kunne enes om en fælles kandidat, fordi "de hver især har meget høje tanker om sig selv".
     

    15.09.99. Øget kontrol p.g.a. terror i Rusland

    Atomkraftværker og opbevaringssteder for radioaktivt affald er blandt de objekter, der er kommet under skærpet bevogtning i Ukraine som svar på den seneste bølge af terrorhandlinger, som har rystet nabolandet Rusland. Præsident Kutjma har meget hurtigt underskrevet et såkaldt direktiv, som aktiverer politiet, sikkerhedspolitiet, grænsekorpset samt andre dele af det udøvende magtapparat i et forsøg på at sikre Ukraine mod evt. terrorister, som skulle trænge ind fra Rusland. Man må spørge sig selv, hvad de kaukasiske terrorister kan have af udeståender med Ukraine, med mindre man skal gå tilbage til skyther-tiden. Men det er klart, at p.g.a. af de tætte familiemæssige bånd, som mange ukrainere har til Rusland, har de seneste begivenheder i Moskva ikke bare gledet hen over hovedet på den ukrainske befolkning. At præsidenten så vil bruge det til at styrke sit eget greb om samfundet, er noget andet. Allerede i sin tid som premierminister for syv år siden udtalte Kutjma ifølge avisen Zerkalo Nedeli, at undtagelsestilstand er det eneste der kan redde Ukraine nu. Også nogle af hans senere udtalelser tyder på, at hans grundlæggende holdning er, at han vil kunne gøre meget mere godt for sit land, hvis han blev diktator a la Pinochet. Han klager konstant over, at han har for få beføjelser som præsident, og at parlamentet er skyld i krisen, fordi de hæmmer hans magtudfoldelse. Med beføjelser, som i dag kan få selv en Jeltsin eller en Chirac til at savle af misundelse, går Kutjma tilsyneladenede efter endnu mere. Manden, der egenhændigt kan udpege og fyre samtlige landets ministre og 24 guvernører, informerede via sin indenrigsminister befolkningen om, at man kunne forvente øget patruljering i gaden og øget kontrol ved grænseovergangene, og at man beklagede de derved evt. opståede besværligeheder. Indenrigsmiinister Kravtjenko sagde også, at hans folk allerede havde gennemført en række modforholdsregler med øget fokus opå borgere, der stammer fra det tidligere Sovjetunions "krigeriske områder", hvorved det ukrainske politi havde anholdt over 300 borgere af overvejende kaukasisk nationalitet, hvoraf en del var bandemedlemmer eller havde tidligere været straffet, skriver avisen Fakty.
     

    15.09.99. Pro-Kutjma meningsmålinger svindel?

    Avisen Vetjirnij Kyiv fortæller læserne om, hvilke resultater præsident Kutjma har opnået i de i alt seks år han har været premierminister og præsident i stakkels Ukraine:
    I løbet af Kutjmas seks år på toppen har Ukraine opnået et katastrofalt fald i BNP, et enestående fald i levestandarden for langt størstedelen af befolkningen og en lavineagtig tilvækst i såvel den udenlandske som den indenlandske gæld. Det var Kutjma der overdrog Rusland alle de teknisk-videnskabelige dokumenter forbundet med udviklingen, fremstillingen og den efterfølgende eksport af transportflyene af Antonov-klassen. Og hvis ikke det havde været for det "fæle kommunistiske" parlament - Radaen - så havde Kutjmas transnationale rådgivere, konsulenter og lobbyister for længst forvandlet Ukraine til en ren og skær kriminel stat af værste skuffe. Avisen hævder, at Leonid Kutjma slet ikke er ukrainsk patriot, men en pro-rusisk og pro-sovjetisk kommunistisk virksomhedsdirektør, der tilfældigt er havnet på posten som Ukraines præsident, måske først og fremmest takket være sin totale åbenhed overfor alle mulige input udefra, såvel vestlige som russiske. Historien, skriver Vetjirnij Kyiv, skal nok en dag afsløre, hvad der var årsagen til, at Kutjmas regeringstid fik så skæbnesvangre følger for Ukraine: om det bare var inkompetence, hensynsløs udnyttelse af embedet eller en nøje tilrettelagt plan over tilintetgørelsen af den ukrainske nation, eller måske en kombination af alle de tre forhold. Det allerede omtalte, fortsætter avisen, burde i hvert fald være nok til allerede i dag at stille borgeren Leonid Kutjma til ansvar for hans gerninger og en gang for alle at forbyde ham at beklæde ansvarlige embeder i Ukraine. Men det forstår Leonid Kutjma godt, skriver Vetjirnij Kyiv, og derfor forsøger han af al kraft at omdanne Ukraine til en politistat for at udrydde oppositionen og forhindre sit fald fra den magt, som er blevet en narkotisk besættelse for vores håbløse præsident, mener Vetjirnij Kyiv.
            Avisen fortsætter: Kutjma vil helst ikke vide noget om den reelle situation i landet. Dette hans behov for at leve i sin egen verden, hvor alt er godt eller nogenlunde, er der mange "valuta-ludere" indenfor mediernes og meningsmålingernes verden, der udnytter. I takt med at den folkelige utilfredshed med styret vokser, så vokser utroligt nok også Kutjmas opinionstal. Avisen beretter derefter om, hvordan præsidentkandidat og parlamentsformand Oleksandr Tkatjenkos valgstab afslørede, at en af de præsidenttro TV-kanaler "Inter" brugte falske meningsmålinger. "Inter" offentliggjorde hver uge en meningsmåling, som var beregnet udfra, hvor mange opringninger i løbet af ugen hver enkelt kandidat har fået på et dertil indrettet telefonnummer med telefonsvarer. Tkatjenkos stab bad 500 af sine tilhængere om at ringe ind på det angivne nummer og give deres stemme på Tkatjenko som præsident. Dagen efter en ny meningsmåling, der næsten ikke var andereledes end den forrige på trods af de 500 ekstra stemmer på Tkatjenko, ringede Tkatjenko til "Inter"s ledelse og bad om optagelser af telefonstemmerne, der dannede grundlag for målingen. Han fik imidlertid ikke noget svar. Til gengæld holdt "Inter" fra da af helt op med at bringe de ugentlige meningsmålinger, hvilket for Tkatjenko var et bevis på, at alle de forudgående meningsmålinger var forfalskede.
     

    16.09.99. Radaen nedstemmer kreditgarantier

    Formanden for Radaens budgetudvalg, Julia Tymoshenko (foto) vandt tirsdag en ny sejr over regeringen, idet Radaen efter hendes ønske nedstemte præsident Kutjmas veto mod en tidligere vedtaget lov, der pålagde regeringen at forøge statens udbetalinger til lærere, kulminearbejdere, forskere og en række andre grupper af offentligt ansatte, som er blevet hårdest ramt af manglende lønudbetalinger. 326 (der kræves 301 stemmer til at nedstemme et præsidentielt veto, red.) folkedeputerede stemte for at overtrumfe Kutjmas veto mod en lov, der endvidere forbyder regeringen at give nye statsgarantier til udenlandske lån og pålægger den at finde de nødvendige midler til de øgede bevillinger i næste års budget. Præsident Kutjmas pressetalsmand Martynenko sagde tirsdag, at præsidenten muligvis vil indklage Radaens afgørelse til Forfatningsdomstolen. Finansminister Ihor Mitjukov var også stærkt utilfreds med Radaens "overbudspolitik", som han kaldte det og mente, at denne beslutning måtte tages om.
             Onsdag kunne Radaen ikke samle det fornødne 2/3 flertal til at overtrumfe præsident Kutjmas veto mod en lov, der fornyede de lokale folkevalgte politikeres parlamentariske immunitet mod retsforfølgelse fra myndighedernes side med mindre der forelå en accept af en sådan fra det lokale folkevalgte organ, som den folkevalgte er medlem af. Ifølge vice-formand for parlamentet Martynjuk ville Radaen vende tilbage til behandlingen af præsidentens veto i næste uge. Radaen fornyede den parlamentariske immunitet for de lokale radaer bl.a. for at styrke deres position overfor de udøvende magtorganer i den forestående valgkamp.
     

    16.09.99. Nyt eksistensminimum

    Radaen vedtog i går med 236 stemmer for (ud af i alt 450 folkedeputerede) at forhøje den officielle eksistensminimumsgrænse til 90,7 Hryvna (20 USD) om måneden for så vidt angår 1. halvår af 1999 og 118,3 Hryvna (26 USD) for så vidt angår 2. halvår af 1999, skriver avisen Fakty. Det officielle eksistensminimum i Ukraine har hidtil været på 73,7 Hryvna (16 USD) om måneden.
          I direkte opposition til den af regeringen og Den internationale Valutafonds ønskede kurs har Radaen i går vedtaget en lov, der forbyder staten (regeringen) at forhøje tarifferne for el, gas, vand, og varmeforsyning samt kommunal transport for de borgere, som har tilgodehavender hos staten i form af løn, pension, stipendier m.v. Præsident Kutjma forventes at nedlægge veto mod denne lov. Den ukrainske regerings plan er, at alle borgere skal betale den fulde omkostningspris for de ovennævnte serviceydelser.
     

    17.09.99. Kan man leve for 25 Hryvna?

    Olena Hodovanets, studerende ved et af Kyivs højere læreanstalter, har i avisen Den regnet lidt på, hvordan hendes budget ser ud i forhold til de mest basale behov.
         Olena får som student på tredje år en månedlig SU på 17 Hryvna (under 4 USD) om måneden. Hvis hun fortsætter med at være en dygtig student, så har præsident Kutjma lovet, at hendes SU stiger til 25 Hryvna om måneden (5,5 USD) fra 1. oktober.
          Hvor meget kan en studerende som Olena så få for disse penge? 1 kilo kartofler koster 1 Hryvna, 1 kilo ris eller spaghetti koster i bedste fald mellem 3,2 og 3,5 Hryvna. 1 kilo løg koster 1 Hryvna, et kilo gulerødder koster 2 Hryvna, en fiskekonserves koster fra 2 til 5 Hryvna. For slet ikke at tale om det daglige brød, kød og frugter. Budgettet slår simpelthen ikke til. Dertil kommer de såkaldte daglige fornødenheder: 1 stk. sæbe - 3 Hryvna, en tube tandpasta koster 2 til 6 Hryvna, en deodorant koster 5,5 til 12 Hryvna, en flaske shampoo koster fra 4 Hryvna. Dertil komer trusseindlæg. "Så har jeg følgende "ret til at vælge": enten gå med ubørstede tænder eller snavset hår", skriver Olena. Det værste er, fortsætter hun, at lave en facit af, hvad disse fornødenheder koster. Hvis man lægger det hele sammen, kommer man snarere op på over 50 Hryvna end 25 Hryvna om måneden. Det er desuden ret begrænset, hvor længe man kan holde sig kørende på 1 kilo kartofler om måneden. Hvor underligt det end lyder, skriver Olena sarkastisk, så har jeg en gang imellem også lyst til at spise noget lækkert. Man kan også prøve at illustrere, hvor minimal SU'en er ved at overføre de 25 lovede Hryvna til f.eks. 16 flasker almindelige øl eller eller ligeså mange pakker cigaretter eller fire pakker nogenlunde solide kondomer.
          For 25 år siden, afslutter Olena, kunne min mor som studerende tillade sig at købe en guldring med rubin for sin SU, mens min far for sin SU havde råd til at gå med min mor på restaurant hver fredag. I dag har jeg også en guldring med rubin - min mors...
     

    17.09.99. Fortsat fald i BNP

    Ukraines statslige statistiske komité meddeler, at landets bruttonationalprodukt (BNP) i august faldt med 2,1% i forhold til måneden før, skriver avisen Den. For hele perioden fra januar til august i år faldt Ukraines BNP med 2,8% sammenlignet med samme periode sidste år. Ifølge det ukrainske økonomiministeriums prognoser vil faldet i det samlede BNP i 1999 udgøre 1% i forhold til sidste års BNP, mens uafhængige eksperter taler om et fald nærmere de 2%. I år 2000 regner regeringen med at opnå en årlig BNP-tilvækst (for første gang siden 1991, red.) på 2%.
          Hvis det lykkes at holde årets BNP-fald på under 2%, er der for første gang siden 1991 reel udsigt til enten en nul-vækst i eller en vækst på mellem 0 og 1% næste år. Ukraine er det eneste land i det tidligere Sovjetunion, der har haft et konstant årligt BNP-fald siden 1991.
     

    17.09.99. Ukraine og Kazakhstan underskriver aftale

    Ukraines præsident Leonid Kutjma og Kazakhstans præsident Nursultan Nazarbajev underskrev fredag en aftale om uddybningen af det økonomiske samarbejde i perioden 1999-2009 samt en række andre aftaler, skriver avisen Fakty. Det skete under Nazarbajevs to dage lange besøg i Kyiv. Oprindeligt var formålet med besøget at underskrive en aftale om levering af noget Kazakhstans store gasreserver til Ukraine, som mangler at få 5 mia. kubikmeter gas oplagret til den kolde vinter og desuden skylder de traditionelle gasleverandører - Rusland og Turkmenistan - op mod 1 mia. USD. Samhandelen mellem Ukraine og Kazakhstan er faldende i forhold til sidste år, hvor den var på 385 mill. USD. Hovedproblemet med eksporten af kazakisk gas til Ukraine var ifølge præsident Nazarbajev de høje afgifter for at lede gassen igennem Rusland. Alternativet - at sejle gassen via det Kaspiske Hav og via Kaukasus og Sortehavet er også for dyr. Allerede i dag kunne Kazakhstan levere 1,5 mill. tons råolie mod at få en aktieandel i de ukrainske olieraffinaderier i Lisitjansk og Kherson. For så vidt angår naturgassen, er perspektiverne i en import fra Kazakhstan meget vage. Ifølge Leonid Kutjma skyldes dette først og fremmest de høje transittariffer, Rusland i givet fald ville forlange.
     

    18.09.99. Lånehaj anholdt i Kharkiv

    30 huse, 60 lejligheder og næsten 70 køretøjer var den "beskedne" høst, som en storsvindler i Kharkiv sigtes for at have frataget sine ofre i en af de største bedragerisager i Ukraine inden for de sidste fem år, skriver avisen Fakty. Gruppens leder var allerede tidligere blevet dømt for voldtægt "af særlig pervers karakter", som avisen kalder det. Fra 1994 oprettede hans gruppe fem ulovlige pantlånerforretninger og et notarialkontor. Ifølge de foreløbige undersøgelser var gruppens omsætning i pantlånerforretningerne på op mod 500.000 USD, som de lånte hos lokale lyssky forretningsfolk. Med denne "startkapital" gik gruppen nu ind og ydede lån til private kunder mod pant i deres faste ejendom, lejligheder eller biler. Via stråmænd lykkedes det tilsyneladende gruppelederen, i overensstemmelse med den oprindelige plan, på ulovlig vis at overtage op mod 30 huse, 60 lejligheder og 70 køretøjer fra klienter med ondt i pengepungen. I øjeblikket arbejder statsadvokaten og politiet i Kharkiv på en teori, ifølge hvilken flere lokale folkevalgte politikere var indblandet i affæren, skriver Fakty.
     

    18.09.99. Radaen forhøjer minimal pension

    Parlamentet vedtog fredag en forhøjelse af den minimale folkepension til 55 Hryvna om måneden (12 USD) i stedet for de 24,9 Hryvna, som den hidtidige lov "om pension" gav landets pensionister, skriver Fakty. Forhøjelsen vil træde i kraft fra 1. oktober. Efter lovens vedtagelse  pensionsfondens formand med henvisning til premierminister Pustovojtenko, at lovens gennemførelse vil kræve en ekstra udgift på 9,7 mia. Hryvna om året (2 mia. USD). Dette beløb er ifølge premierministeren hverken forudset i statsbudgettet for 2000 eller i pensionsfondens budget. Desuden har de folkevalgte ifølge ham ikke anvist, hvor pengene skal komme fra til denne ekstraudgift, som iøvrigt svarer til 1/3 af hele det ukrainske statsbudgets indtægtsside i 2000. Pensionsfondens indtægter vil ifølge premierministeren i år blive på 13 mia. Hryvna, mens det dobbelte ville kræves for at kunne udbetale pensionen, hvorfor Pustovojtenko mente, at statens gæld til pensionisterne blot ville stige yderligere, oplyser Fakty.
     

    18.09.99. Korruptionsanklager mod ny Kutjma-rådgiver

    Endnu en af præsidents Kutjmas rådgivere konfronteres nu af Radaens anti-mafia komité med anklager om korruption og embedsmisbrug. Efter Oleksandr Volkov er turen nu kommet til et andet parlamentsmedlem - Viktor Pintjuk. Før sit valg til Radaen i 1998 var Viktor Pintjuk præsident for investeringsgruppen "Interpipe". Pintjuk har dog bevaret ejerskabet af 65% af selskabets aktier, oplyser avisen Den. Pintjuk er sammen med Volkov, RabinovitjSurkis og Bakaj tidligere på året blevet udpeget som de fem største "oligarker" i et samfundskritisk program på TV-stationen STB, som nu imidlertid er taget af programmet efter pres fra myndighedernes side.
          To medlemmer af Radaens såkaldte anti-mafia gruppe, (ledet af folkedeputeret H.Omeltjenko) Oleksandr Zhyr og Anatolij Jermak har, bakket op af et flertal Radens medlemmer i fredags, underskrevet en henvendelse til Ukraines øverste anklager M. Potebenjko. I deres henvendelse (forespørgsel) skriver de to folkedeputerede, at "det er nødvendigt at den øverste anklager undersøger 1) de foreliggende oplysninger om, at folkedeputeret og rådgiver for Ukraines præsident, Viktor Pintjuk, har åbnet bankkonti i udlandet og brugt dem til indsættelse af valutaindtægter, og 2) oplysninger der tyder på tyveri af statens ejendom af særlig alvorlig målestok, og at højtstående medarbejdere i private virksomheder har begået omfattende  skatteundragelse", skriver Den.
         De to folkedeputerede skriver endvidere i deres forespørgsel, at "det er kommet frem, at finansielle selskaber, som indgår i Pintjuks "Interpipe" - gruppe, har gennemført afregninger for levering af elektricitet og naturgas til visse selskaber i Dnipropetrovsk-, Sumy-, Luhansk- og Donetsk-regionerne... Valuta-indtægten fra "Interpipe"-gruppens import-eksport operationer blev ikke tilbageført til Ukraine". "Afregning for levering af naturgas til en lang række store virksomheder skete gennem selskabet "Itera-Energy" og senere "Itera-Ukraine".  Revisionsselskabet "Price-Waterhouse" har imidlertid konkluderet, at hvis "Interpipe"-gruppens indtægter fra samhandelen med "Itera" i 1996 udgjorde 150 mill. USD ifølge det officielle regnskab, så er disse tal sat for lavt, hvilket giver grundlag for at hævde, at dele af valutaindtægten er blevet anbragt udenfor Ukraine (i strid med lovgivningen, red.)". "Endvidere er der oplysninger om, at der i årene 1997-98 er blevet overført henholdsvis 18 og 20 mill. USD til Pintjuks - uden Nationalbankens fornødne tilladelse åbnede - konti i "The First of Boston" bank i USA. Pengene skulle ifølge de foreliggende oplysninger komme fra selskaberne "Trubotrade" og "Bipe"'s valutakonti. Begge selskaber indgår i Pintjuks "Interpipe"-gruppe. Heri er ikke medregnet  andre konti, som Pintjuk brugte i "The First of Boston", "The Bank of New York" og i banker, som er beliggende på Cypern og i Schweiz", citerer Den.
         Videre følger nogle oplysninger, der tyder på, at nogle holder hånden over Pintjuk. Ifølge Den afleverede Anatolij Jermak således den 11.2.99. en forespørgsel til øverste anklager Potebenjko, hvor han bad om "indenfor rammerne af Lazarenko-sagen at oplyse, hvem af dennes nærmeste omgivelser var ejere af to udenlandske konti i The First of Boston (konto nr. 320495517, hvor der i starten af 1999 stod 13,4 mill. USD og kontonr. 95200630, hvor der på samme tidspunkt var 8,4 mill. USD) samt tre konti i The Bank of New York (BONY)". Den øverste anklagers kontor svarede Jermak, at man ville informere ham i takt med videre undersøgelser i Lazarenko-sagen. Jermak har imidlertid endnu ikke (siden februar) fået noget svar på ovennævnte forespørgsel. I den seneste forespørgsel skriver Jermak og Zhyr imidlertid, at "troværdige kilders oplysninger peger på, at de to personlige konti i The First of Boston tilhører folkedeputeret Pintjuk, mens de tre konti i BONY tilhører "Interpipe-gruppen". Endvidere retter Jermak og Zhyr i deres seneste forespørgsel opmærksomheden mod den kendsgerning, at "Interpipe"-gruppens valutakonti er placeret i BONY, som ifølge amerikanske og andre massemedier mistænkes for at have hvidvasket milliarder af amerikanske dollars for den "russiske mafia". De to medlemmer af "anti-mafia"-gruppen i Radaen nævner endvidere, at "den 2.4.1997 sendte præsidentens assistent Volkov en selvunderskrevet faks til den belgiske "Kredietbank", hvor han bad om at overføre resten af sine off-shore firmaers valutaindeståender på 2,5 mill. USD netop til BONY."
         I sit brev til Radaens anti-mafia komité af 8.9.1999 oplyser øverste anklager Potebenjko, at der er rejst sigtelser mod visse folkedeputerede og embedsmænd i forbindelse med deres brug af bankkonti i udlandet. De to folkedeputerede Jermaks og Zhyrs seneste henvendelse til den øverste anklager kræver, at anklagerens kontor undersøger eksisterende oplysninger om Pintjuks udenlandske konti og lovligheden af, at han har fået overdraget aktier i nogle af de største statsejede selskaber i Ukraine. Og at der herefter " bliver truffet en beslutning i overensstemmelse med loven, således at de skyldige bliver stillet til ansvar uafhængigt af deres stillinger og personlige relationer til Ukraines præsident L. Kutjma.", skriver Den.
     

    20.09.99. Kvindeforbund støtter kommunistleder

    Det ukrainske kvindeforbund, som har eksisteret siden 1930erne, erklærede på sin kongres i går sin klare og utvetydige støtte til kommunistlederen Petro Symonenko ved præsidentvalget den 31. oktober. Kongressen fandt sted i den legendariske fabrik "Arsenal"'s sportshal. Langt støtrstedelen af de delegerede udgjordes af pensionister, som var kommet fra hele Ukraine. Selve kongreshalen var prydet med sovjetisk symbolik, russisk-sprogede plakater med Lenin-citater og var klinisk renset for den nationale blå-gule symbolik. Pionerer i røde tørklæder og huer bar Sovjetunionens fane ind og et kor af pionerer fortalte vittigheder om Symonenkos modstandere til præsidentvalget og sang den ikke-eksisterende stats hymne. Symonenko gentog i sin tale til forsamlingen det efterhånden hårdnakkede rygte om, at hvis Natalia Vitrenko kommer i 2.runde med præsident Kutjma, så vil hun trække sin kandidatur til fordel for ham. Hermed forsøger Symonenko at få de venstre-ekstreme vælgere over på sin side i håb om, at han så kommer i 2.runde, hvor Kutjma - at dømme udfra meningsmålingerne - er ret sikker på at komme. Når man ser denne forsamling af stakkels gamle mennesker, der lever i en drømmeverden, hvor kommunismen stadig er officiel ideologi og Lenin en halvgud, kan man ikke ungå at stille sig det spørgsmål: Tror Symonenko virkelig på, at disse vælgere er nok til at gøre ham til præsident? Eller spiller han bare med i et spil, hvis scenarium allerede er udarbejdet i præsidentens administration? Eller er han bare bange for at blive "ryddet af vejen" hvis han trækker sig for tidligt ud af valgkampen til fordel for en reel præsidentkandidat som f.eks. socialisten Moroz? Stort set alle politiske iagttagere i Ukraine er således enige om, at selvom Vitrenko og Symonenko har bedre opinionstal inden 1. valgrunde end socialisten Moroz, så har Moroz som den eneste en reel chance for at slå Kutjma i en 2. valgrunde.
     

    20.09.99. Uafhængig TV-kanal presset til Kutjma-reklame

    Den udvikling, som den landsdækkende private ukrainske TV-kanal STB - som har 20 mill. potentielle seere -  har gennemgået inden for de sidste 4 måneder, er en meget god illustration af, at Ukraine desværre endnu har en meget lang vej at gå for at opnå den tolerance fra myndighedernes side overfor pressefrihed og uafhængig journalistik, som man i Vesten tager for givet, og som Ukraine i og for sig har forpligtet sig til at overholde som en væsentlig del af sit medlemsskab af Europarådet fra 1995. Forskellen til Rusland er blot, at hvor det i Rusland først og fremmest er de såkaldte oligarker, der med deres milliarder af dollars har opkøbt hele den centrale presse og TV, ja så er det i Ukraine staten - rettere den udøvende statsmagt med præsidenten i spidsen - der optræder som "hovedoligarken", der tvinger ulydige TV-kanaler og aviser til enten at lukke eller hoppe med på den politiske linje, der støtter præsident Kutjmas genvalg.
         Jevhen Martjuks avis Den, den af den ukrainske diaspora støttede Vetjirnij Kyiv, parlamentsavisen Holos Ukrajiny, kolkhos-bøndernes avis Silske Zhyttja er foruden det vestligt-baserede engelsksprogede ugeblad Kyiv Post vel efterhånden de eneste centrale ukrainske bladhuse, der endnu kører en enten uafhængig eller klart Kutjma-kritisk linje. Det private aktieselskab International Media Center - STB som ejer TV-kanalen STB, den eneste ukrainske TV-kanal som sender via sattelit, har indtil fornyligt været i hård kamp mod diverse repræsentanter for den udøvende magt, der ad administrativ vej forsøgte at gøre livet så surt som muligt for TV-kanalen, stresse medarbejderne og skræmme potentielle reklamekunder væk. Denne nyhedstjeneste har tidligere berettet om denne ulige kamp, som bl.a. har kostet to af kanalens medarbejdere livet alene i år og altså er endt med bureaukratiets sejr over Ukraines eneste TV-kanal, der tillod sig at rette fjernsynsmediets skarpe projektørlys mod diverse skyggefænomener i landets politiske og økonomiske liv. Kanalens uafhængige og kritiske linje resulterede i yderst interessante programmer som "Skyggesektoren", "Parlament", "Retten til at vælge" og andre interessante programmer, som gjorde kanalen til en af de mest sete, ikke mindst blandt journalister og intellektuelle (de såkaldte meningsdannere). Alle disse programmer er nu taget af programfladen. Den afgørende vending kom for knapt en måned siden, da skatteinspektøren i distriktet, hvor STBs lokaler er beliggende, lukkede kanalens bankkonto med den begrundelse at der manglede dokumentation for nogle finansielle transaktioner, hvilket kunne give anledning til mistanke om skatteunddragelse.
         Siden da har STBs ledelse været nødt til bl.a. at reklamere for en koncert-tour, hvor flere af landets førende rock-stjerner er blevet betalt for at gennemføre gratis koncerter rundt om i hele Ukraine, hvor de åbenlyst opfordrer tilskuerne til at støtte Leonid Kutjma "fordi det er at vælge fremtiden". Kutjmas enorme billede er ved hver eneste koncert stillet op umiddelbart ved scenen fra begge sider, så ingen kan være i tvivl om, hvem det hele er til ære for.
         Også STBs nyhedsudsendelser er blevet meget mere "tamme", selvom de meget principfaste ledende journalister på nyhedsprogrammet "Vikna" - Olena Froljak og Oleksandr Radtjenko - stadig formaster sig til at vise klip fra nogle af de reelle oppositionskandidaters valgmøder og give dem TV-plads. Men det er markant, hvor meget mere TV-plads præsident Kutjma har opnået bare indenfor den sidste måneds tid på den formelt stadig uafhængige TV-kanal STB, som skattevæsenet nu har truet med en skattesag efter at det har lukket for kanalens mulighed for at betale regninger og lønninger. Vil du drive forretning i Ukraine, så har du bare at støtte Leonid Kutjma.
        Så sent som i søndags var der f.eks. planlagt til at starte en ny række udsendelser om præsidentvalget, der i STBs programoversigt var annonceret til at begynde kl. 17.00 dansk tid. I stedet viste man en engelsk kriminalfilm. Hvorfor blev programmet "Den 32. oktober" taget af programfladen? Formentlig fordi det ikke "overlevede" censuren, som indtil præsidentvalget er overstået, nok er en realitet i Ukraine - ihverfald i TV-mediet, som 68% af ukrainerne modtager deres daglige informationer fra.
     

    20.09.99. Kyiv-avis: Ukraine har et kriminelt klan-styre

    Avisen Vetjirnij Kyivs redaktør Vitalij Karpenko går i en leder i rette med "det folkefjendske regime", som "stinker af kriminalitet" og har "gjort flertallet af befolkningen til ludfattige". Lederen af dette regime er utvivlsomt den nuværende præsident, som godt nok på det seneste har talt om "at jeg må udskifte mit hold". Men redaktøren er ikke sikker på, at præsident Kutjma overhovedet længere kontrollerer sine omgivelser, som "i den grad har indspundet den ukrainske politiske ledelse i sit edderkoppespind og sendt så dybe metastaser i dens krop... at de snarere vil fjerne den fungerende præsident, end give ham mulighed for at udskifte dem." Vetjirnij Kyiv sætter sin lid til at de fire centrumpolitikere, som har forenet sine kræfter i valgkampen for at fjerne Kutjma fra magten, er den eneste chance Ukraine har i dag. "Det nuværende kriminellle klan-styre truer ganske enkelt Ukraines uafhængighed".
         Videre skriver Vitalij Karpenko:  "Den Moskva-styrede ukrainske TV-kanal "Inter" er allerede blevet grebet på fersk gerning m.h.t. at give seerne falske meningsmålinger om det ukrainske præsidentvalg. Vetjirnij Kyiv har lavet en meningsmåling blandt sine læsere, som blev bedt om at  bedømme de forskellige præsidentkandidater udfra tre kriterier: 1) popularitet, 2) foretagsomhed, 3) ærlighed. Idet vi forstår, skriver avisen, at en sådan meningsmåling er ret subjektiv, er det dog alligevel interessant at bringe den i lyset af de øvrige meningsmålinger, som bliver ved med at dukke op, fordi denne meningsmåling giver det stik modsatte resultat af de officielle:
     
    Jevhen Martjuk 30%
    Oleksandr Moroz 24,6%
    Jurij Kostenko 13,2%
    Petro Symonenko 7,4%
    Natalia Vitrenko 6,7%
    Leonid Kutjma 5,6%
    Vetjirnij Kyiv fortsætter: "Det er åbenlyst, at kutjmisterne kender befolkningens virkelige favoritter. Derfor bliver hele Kutjma-stabens krudt nu koncentreret mod hans vigtigste konkurrenter Jevhen Martjuk og Oleksandr Moroz. De bliver holdt ude fra de statslige massemedier, især de elektroniske, hvorimod Kutjmas kontrafej nærmest er på TV-skærmen konstant (som baggrundsbillede, red.) De TV-selskaber, som ikke vil synge med i pro-Kutjma koret (STB, "Hravis") udsættes for de såkaldte kontrollerende myndigheders chikane. Præsidenten blander sig indimellem i domstolenes arbejde og fremkommer med offentlige trusler mod dem. I strid med lovgivningen  tager højtstående embedsmænd - fra premierministeren til embedsmændende i de lokale statsadministrationer - del i valgkampen til fordel for den nuværende præsident (vel at mærke for skatteborgernes penge).  Sikkerhedspolitiet, indenrigsministeriet (politiet, red.) og statsadvokatens kontorer bliver ligeledes brugt til fordel for ham. Der bliver oprettet ulovlige paramilitære grupper med det formål at forfølge andre præsidentkandidater. Statsansatte, som er blevet mistænkt for den mindste brist i loyaliteten overfor L. Kutjma, bliver fyret. Ved hjælp af skattemyndighederne bliver de private firmaer og selskaber, hvis ledelse ikke støtter L. Kutjma, ruineret".
     

    21.09.99. Skattechef afviser partiskhed i valgkampen

    Chefen for Ukraines skattevæsen, Mykola Azarov, afviser ifølge avisen Fakty diverse beskyldninger fra bl.a. parlamentsmedlemmer, om at skattevæsenet støtter den nuværende præsident, og at skattemyndighederne bruges imod præsident Kutjmas konkurrenter i præsidentvalgkampen. "Valget er jo ikke et spørgsmål om liv eller død", sagde Azarov på en pressekonference til Fakty. "Men hvis der er nogle, der har unddraget sig skattebetaling, så må de stå til ansvar for det uanset politisk overbevisning". Derudover sagde Azarov, at han "har informationer om, at visse af præsidentkandidaternes valgkampe bliver finansieret fra udlandet, hvilket er i strid med gældende lovgivning". Skattechefen kom dog ikke konkret ind på, hvem der er under mistanke, men sagde blot, at alle disse problemer kan løses ad civiliseret vej.
     

    21.09.99. Kutjma vil forsone UPA og Den røde Hær

    Præsident Kutjma mener, at det nødvendigt at sætte et punktum for problemet omkring den manglende forsoning mellem de to stridende parter under den 2.verdenskrig - den ukrainske nationale frihedsarmé OUN-UPA på den ene side og den røde befrielseshær på den anden. Men, sagde præsidenten ifølge avisen Fakty, det er vigtigste er nu engang, at begge parter i den daværende krig i dag lever i et uafhængigt Ukraine. Radens flertal ikke vil anerkende OUN-UPA som part i en krigskonflikt, og som en hær der kæmpede for ukrainske interesser. Præsident Kutjma appelerede under en tale i Lviv i det vestlige Ukraine, hvor OUN-UPA stod stærkest, til at man ville følge Spaniens og Polens eksempler og bygge bro over to parter i en borgerkrig - nationalisterne og de røde.
         Præsidenten kom ifølge Fakty også lidt ind på andre emner. Han fortalte bl.a., at grunden til at han i 1996 udnævnte Pavlo Lazarenko til premierminister i stedet for Jevhen Martjuk var, at han kunne se "at Lazarenko havde mere forstand på økonomi end Martjuk". Lazarenko er den ukrainske politiker, der indtil videre har en tvivlsom rekord i ukrainsk politik, hvad angår størrelsen af den korruptionsanklage, der hænger over ham. Kutjma fortalte ifølge Fakty også, at Martjuk som premierminister indtil flere gange havde opfordret Kutjma til at gøre Lazarenko til vice-premierminister.
     

    21.09.99. 12 går sammen om parallel stemmeoptælling

    I går underskrev 9 præsidentkandidater en overenskomst om "fælles offentliggørelse af resultaterne af stemmeoptællingen ved præsidentvalget i Ukraine i 1999", skriver avisen Den. I første omgang har præsidentkandidaterne O.Baseljuk, M. Haber, Ju. Karmazin, Je. Martjuk, O. Moroz, V. Olijnyk, O. Rzhavsky og O. Tkatjenko skrevet sig på overenskomsten. Desuden oplyste formanden for Radaens midlertidige særlige udvalg for de folkedeputeredes kontrol med valget, Oleksandr Jeljashkevitj, at også kommunisternes leder og kandidat P. Symonenko (noget overraskende, red.) har underskrevet aftalen.
         Aftalen går ud på, at de kandidater, som har underskrevet den, forpligter sig til at indsamle og overdrage protokollerne eller kopier af protokollerne over de endeligt optalte valgresultater indsamlet af deres repræsentanter i de lokale valgkredse, deres betroede personer eller de officielle valgobservatører til dertil indrettede særlige computere for indsamling af information og til Radaens midlertidige særlige udvalg for de folkedeputeredes kontrol med valget. Overenskomstens underskrivere har også forpligtet sig til at gennemføre hele informationsindsamlings-, bearbejdnings- og overdragelsesprocessen åbent, samt omgående at offentliggøre løbende og endelige resultater af stemmeoptællingen i det centrale EDB-center, skriver Den. Det forventes, at præsidentkandidaterne V. Kononov, Ju. Kostenko og V. Onopenko også snart vil underskrive denne overenskomst, idet de ifølge O. Jeljashkevitj har "paraferet" aftalens tekst. Præsidentkandidaterne H. Udovenko og N. Vitrenko synes heller ikke at være direkte imod denne aftale, selvom de foreløbig ikke har sagt, om de vil tilslutte sig den. Præsidentkandidat og præsident Leonid Kutjmas holdning til aftalen kendes ikke, skriver Den.
     

    22.09.99. Præsidenten lover pension til tiden

    På en pressekonference under sit ophold i Lviv i Vest-ukraine, forsikrede præsident Kutjma om, at regeringen i løbet af de kommende måneder vil indfrie den gæld, den har overfor pensionistere i form af ubetalt pension, skriver avisen Fakty. Han sagde også, at ifølge hans oplysninger var der ikke nogen steder i landet, hvor der i dag skete forsinkelser i pensionsudbetalinger, mens statens samlede gæld overfor landets pensionister i løbet af de sidste to måneder var blevet reduceret med over 500 mill. Hryvna. Idet han mindede om, at pensionen pr. 1. september var steget, sagde præsidenten: "Ligeså snart vi får mulighed for at hæve folkepensionen, vil vi gøre det uden den mindste tøven", citerer Fakty.
     

    22.09.99. Lejemord i centrum af Kyiv slog fejl

    To maskerede lejemordere forsøgte mandag at likvidere den 29-årige forretningsmand K. udenfor opgangen på Instytutska 5 i hjertet af Kyiv, skriver avisen Fakty. Ifølge skadelidte selv, var han på vej ud af opgangen, da to unge mænd i sorte jakker og masker skød på ham med deres pistoler. K. fik fire skudsår, herunder et tværgående skudsår i hovedet, men overlevede. Senere på dagen opdagede politiets specialpatrulje "Berkut" tre karseklippede unge mænd, der svarede til det signalement, skadelidte K. havde givet politiet. Da de tre fik øje på politiet blev de synligt nervøse og hoppede ind i deres Ford, men blev straks herefter standset af en anden af "Berkuts" patruljevogne. De anholdte forsøgte bl.a. at bestikke politifolkene med 10.000 dollars for at lade dem slippe, men forgæves, skriver Fakty. Under ransagningen af deres bil fandt politifolkene to pistoler, en lyddæmper, patroner, masker, engangshandsker samt patronhylstre i en gennemhullet plastikpose. Det sidste kan skyldes, at lejemordere for ikke at efterlade spor på gerningsstedet skyder igennem en plastikpose, hvor de tomme hylstre så falder ned.
         Ifølge ubekræftede oplysninger fortalte skadelidte K., at han arbejdede som folkedeputeret Dmytro Tabatjnyks medhjælper, et forlydende sidstnævnte afviste kategorisk. (Dmytro Tabatjnyk var indtil 1996 leder af præsident Kutjmas administration, red.). En af teorierne bag attentatet er, at skadelidte K. var involveret i adskillige forretningsforetagender, og havde gæld til op over begge ører, skriver Fakty.
     

    22.09.99. Præsidenten kontrollerer det meste

    Som svar på beskyldningerne fra hans modstandere om, at han udøver pression mod pressen, sagde præsident Kutjma på sin pressekonference i Lviv forleden  at "simple beregninger viser, at anti-præsidentpressen i dag har et samlet oplag på over 4 mill.", citerer avisen Den. Samme avis kommenterer præsidentens udtalelser ved at henvise til resultaterne af en undersøgelse, som blev foretaget af meningsmålingsinstituttet "Ukrainian sociology service" og offentliggjort forleden: 90% af Ukraines informationsressourcer tilhører en enkelt præsidentkandidat - den nuværende præsident, mens resten af præsidentkandidaterne må deles om de tilbageblevne 10%, mener meningsmålingsinstituttet "Ukrainian sociology service" altså.
     

    22.09.99. Premierminister under mistanke

    Ukraines mafia-bekæmper nr. 1 folkedeputeret Hryhorij Omeltjenko ser ud til at have igangsat en ny lavine af sensationelle afsløringer om tvivlsomme transaktioner i de øverste magtens korridorer i Ukraine. I går var turen tilsyneladende kommet til den ellers pletfri premierminister Valerij Pustovojtenko, der har en rekordlang levetid blandt ukrainske premierministre (over 2 år). I den meget spændte atmosfære, der i går opstod i Radaen efter at det nationale TV-og Radioselskab påny nægtede at sende fra Radaens session, gik Omeltjenko, som lovet dagen i forvejen, op på talerstolen og konfronterede premierminister Pustovojtenko (som var tilstede under "regeringens dag i Radaen") med fotokopier af papirer, som ifølge Omeltjenko var intet mindre end et dokument, der inregistrerede et privat firma i USA under premierministerens navn. "Jeg beder Dem om at svare mig på, om det er rigtigt eller forkert", spurgte Omeltjenko premierministeren, mens han holdt dokumentets kopi op mod ham. "Jeg vil allerhelst gerne tro på, at dette er et falsum...Jeg vil allerhelst gerne tro på, at der ikke er blevet overført nogle penge til dette firmas konto, som det ellers fremgår af dette brev (som Omeltjenko tilsyneladende også havde en kopi af i den anden hånd, red.) som en af Deres assistenter har underskrevet. Pustovojtenkos svar var: "Jeg siger overalt, hvor jeg er, at jeg hverken har, har haft eller nogensinde vil have nogle som helst konti i udlandet.... Men...hvis de er der hos Omeltjenko, så vil jeg gerne lade ham arve disse konti, så han kan bruge dem til sin næste valgkamp som folkedeputeret til den næste samling". Desuden sagde premierministeren, at de af Omeltjenko foreviste dokumenter var et falsum, og at han kender dens virkelige bagmænd, samt at den ukrainske sikkerhedstjeneste har undersøgt den mulige eksistens af et sådant firma i USA og har rapporteret tilbage, at det ikke findes.
     

    22.09.99. 82% utilfredse med dækning af valgkamp

    82% af ukrainerne er ifølge en meningsmåling foretaget i august i år enten meget (53%) eller overvejende (29%) utilfredse med dækningen af præsidentvalgkampen. Kun 1% af de adspurgte var fuldt ud tilfredse med informationsniveauet, 7% var overvejende tilfredse, mens 19% var i tvivl. Det er fonden "Demokratiske initiativer" som i samarbejde med koalitionen "Friheden til at vælge" og en række af de førende ukrianske meningsmålingsinstitutter har gennemført en række meningsmålinger. Ifølge en anden opinionsundersøgelse er 55% af ukrainerne imod en afskaffelse af præsidentembedet i Ukraine (som ønsket af kommunisterne, red.) mens "kun" 23% støtter denne idé. Omvendt går et flertal på 52% ind for at opløse den nuværende Rada, mens hele 54% støtter ideen om, at ophæve de folkedeputeredes (Radaens medlemmer, red.) parlamentariske immunitet. De sidste to meningsmålinger vil utvivlsomt glæde præsident Leonid Kutjma og hans folk i de statslige TV-og Radiokanaler som i strid med lovgivningen og for skatteborgernes penge efterhånden i en årrække har ført en meget subjektiv pro-præsidentiel og regeringsvenlig linje og forsøgt at fremstille Radaen - det folkevalgte parlament - som stort set udelukkende en forbryderrede og snakkeklub. Dette billede af Radaen overfor billedet af den hårdtarbejdende og selvopofrende præsident Kutjma er tilsyneladende alligevel gået ind hos et lille flertal af befolkningen, siden de går ind for at opløse Radaens nuværende samling og afskaffe de folkevalgtes immunitet.
         Den mere besindige del af Kutjma så dog ud til at have fået overhånd på en pressekonference i dag i byen Konotop, hvor han understregede at han aldrig kunne drømme om at opløse parlamentet ad ikke-konstitutionel vej og "at sporene fra Rusland skræmte". Men, tilføjede præsidenten, han går ind for at afskaffe de folkevalgtes immunitet mod retsforfølgelse og kunne godt ønske sig videre forfatningsmæssige beføjelser  - evt. efter en folkeafstemning - til at opløse Radaen, hvis den f.eks. ikke kan oprette et dueligt flertal.
     

    23.09.99. Konflikt mellem Rada og regering skærpes

    For anden dag i træk måtte man aflyse "regeringens dag i Radaen" - altså en dag der er afsat til at regeringens ministre aflægger beretning til parlamentet om den økonomiske og sociale situation i landet, som det hedder. Hovedanstødsstenen blev ligesom i går den omstændighed, at hverken det statslige TV eller radio ville sende fra Radaen, så den ukrainske befolkning fik mulighed for at høre, hvad regeringen havde at sige til de folkevalgtes spørgsmål omkring situationen i landet, og hvad regeringen gør for at afhjælpe den nuværende socio-økonomiske krise i Ukraine.
    Foreløbig er regeringens beretning udsat til i dag, den 23. september.
         Parlamentsformand Tkatjenko var ellers villig til et kompromis - at lade Radaen høre regeringens beretning uden TV eller radio transmission og "nøjes" med at trykke hele stenogrammet i Radaens avis - Holos Ukrajiny. Hans forslag mødte - som han formentlig også selv havde forventet - en vild opstandelse hos et flertal af de folkevalgte. Selv Natalia Vitrenkos  PSPUs repræsentant Martjenko indtog en overraskende oppositionel holdning og erklærede, at ingen har ret til at bemægtige sig hele magten i landet, fordi folket var magtens eneste kilde - som der står i den ukrainske forfatning. De folkedeputeredes krigeriske indstilling smittede åbenbart også af på Tkatjenko, der endnu engang truede alle dem, som ifølge ham var skyld i, at udsendelserne fra Radaen er blevet stoppet, med at de vil blive stillet til ansvar efter valget. Bl.a. sagde han til politiets og militærets repræsentanter: "Vi vil revidere deres generalrang, som de har opnået i strid med loven, 168 titler i alt." Derefter vedtog Radaen efter Tkatjenkos forslag, at indstille til Den centrale Valgkomite at annullere præsident Kutjmas kandidatur "p.g.a. lovovertrædelser".
         Premierminister Pustovojtenko sagde i Radaen, at han ikke ville gå ind i sagen og udstede ordrer om, at Det statslige TV-og Radio skal sende fra Radaens samling. "Dertil findes der relevante organer, der må tage sig af den sag", sagde Pustovojtenko. Det nationale TV-og Radio selskabs (NTKU) præsident Vadym Dolhanov sagde i går, at parlamentets formand O. Tkatjenko nok skal få mulighed for at henvende sig til befolkningen i aftenudsendelsen fra den ukrainske statslige kanal 1 "UTN-Panorama", "eftersom der nu findes en resolution  herom fra Radaens side". Samtidigt sagde Dolhanov, at den direkte Radio og/eller TV-transmission fra Radaens samling ikke vil blive optaget, eftersom han ikke havde fået den nødvendige direktiv herom fra ledelsen af Den statslige Radio-og TV komité.
         Forud for denne "indrømmelse" fra præsident Kutjmas formentlig mest loyale journalist til præsidentens direkte modstander i valgkampen, O. Tkatjenko, er gået en månedlang strid mellem Dolhanov og Tkatjenko, som blussede op den 24. august, da den statslige kanal UTN-1 - NTKUs flagskib som den statslige embedsmand Dolhanov efter oppositionens mening i strid med loven har gjort til præsident Kutjmas private reklamekanal - med den sædvanlige pseudobegrundelse nægtede at bringe parlamentsformand (formelt nr. 2 embede i Ukraine) Tkatjenkos lykønskning til sine medborgere  i anledning af uafhængighedsdagen samme dag. Denne strid er foreløbig endt i et søgsmål fra Tkatjenko overfor Dolhanov, som i øjeblikket bliver behandlet i en distriktsdomstol i Kyiv. Den 17. september i år sendte Radaens presseudvalg et brev til V. Dolhanov, hvori Radaen mindede ham om vigtigheden af, at NTKU sender fra "regeringens dag i Radaen", oplyser chefen for Radaens presseudvalg til avisen Den. Den 20. september ankom en TV-gruppe fra UT-1 til Radaen, men blev nægtet adgang, fordi de ingen dokumenter havde med sig, der kunne legitimere deres adgang til Radaen. Ingen kan bare komme ind i landets højeste lovgivende forsamling uden nogen som helst form for legitimation - og det burde TV-folkene fra UT-1 have vidst, mener Radaens pressechef. Efter at have henvendt sig forgæves til Dolhanov  i spørgsmålet omkring O. Tkatjenkos adgang til at komme med en udtalelse i den centrale TV-kanal, som vel at mærke bliver finansieret af skatteyderne, vedtog Radaen den 22. september en resolution, der pålagde NTKU at give Tkatjenko TV-tid, hvilket Dolhanov i går accepterede.
          Den mest interessante udløber af de seneste dages opgør mellem Radaen og præsidenten/regeringen var, at Radaen med et klart flertal på 268 (ud af 389 inregistrerede i dagens møde) stemte for at pålægge Udvalget for Kontrol med overholdelsen af borgernes rettigheder under valgkampen med O. Jeljashkevitj i spidsen at anmode Den centrale Valgkommission om at annullere præsident Kutjmas kandidatur til præsidentposten som følge af lovovertrædelser i løbet af valgkampen. Jeljashkevitjs udvalg blev i den forbindelse pålagt, at overdrage Den centrale Valgkomission alle relevante materialer. Kun 12 af de folkedeputerede stemte imod denne resolution, skriver avisen Den.
     

    23.09.99. Finansminister lover pensionsgæld indfriet

    På en pressekonference onsdag sagde finansminister Ihor Mitjukov, at regeringen inden årets udgang ville indfrie al sin gæld i forhold til landets pensionister og halvere regeringens gæld i forhold til offentligt ansatte. Gælden er opstået p.g.a. manglende pensions-og lønudbetalinger, som er reglen snarere end undtagelsen i Ukraine. Ifølge Ihor Mitjukov udgør statens samlede gæld for så vidt angår ikke-udbetalte sociale pensioner over 7 mia. Hryvna (1,5 mia. USD). I Kyiv, Sevastopol og Dnipropetrovsk-regionen er al gæld i form af lønninger og pensioner indfriet, oplyste ministeren. Sin optimisme med hensyn til en 100%-indfrielse af al pensionsgæld inden året udgang byggede han på, at "man de seneste måneder har kunnet konstatere visse positive tegn i Ukraines økonomi, bl.a. er der kommet flere penge ind i statskassen end forventet i september". Regeringen har allerede brugt halvdelen af det Verdensbank-lån, som netop var målrettet mod at indfrie en del af den "sociale" gæld, uden at det øjensynligt har hjulpet.
         Den ukrainske statslige statistiske komite oplyste i dag, at priserne i detajlhandelen i første halvår af 1999 steg med 23% sammenlignet med 1. halvår af 1998. De største prisstigninger indenfor levnedsmidler er konstateret for tobaksvarer (84%), frugter (83%), the (75%), grøntsager (50%) samt kaffe, solsikkeolie og alkohol. Det overraskende er, at prisstigningerne er sket selv indenfor de varegrupper, hvor man har kunnet konstatere en produktionstilvækst i 1. halvår af 1999. Således steg produktionen af kød, øl og mineralvand med fra 6-16%, produktionen af konditorvarer, cognac, solsikkeolie og margarine steg med fra 9-35% og produktionen af kaffe og the var steget med hele 50 til 280%. Der er konstateret nedgang i produktionen af champagne og vin (50%), kødhalvfabrikata, stivelse og spiritus (19-27%) samt pølser, salt og konserves (8-13%).
     

    23.09.99. Kostenkos Rukh forfølges af politiet

    Avisen Vetjirnij Kyiv oplyser, at en aktivist fra Jurij Kostenkos stab, Ihor Sharypov, blev pågrebet af politiet på hovedbanegården i byen Donetsk, da han var ved at tage imod en forsendelse fra Kyiv med agitationsmateriale. Politiet beslaglagde materialet med den begrundelse, at "agitationsmateriale ifølge valgloven skal transporteres i særlige dertil indrettede postvogne." Udover løbesedler til fordel for Jurij Kostenko, var der også løbesedler for andre præsidentkandidater i den konfiskerede forsendelse fra Kyiv. Rukhs organisation i Donetsk mener, at politiet med sin handling forhindrer valgagitation og kræver derfor, at statsadvokaten rejser sigtelse mod politiet. I byen Zaporizja blev to aktivister, der satte plakater med Jurij Kostenko op, taget af en politi-patrulje. Politifolkene konfiskerede al valgmateriale og meddelte, at "agitation kun er tilladt 3 dage før valget". Dagen forinden i samme by gik 5 civilklædte personer hen til Kostenko-aktivisten Dmytro Koltunov, som var ved at klæbe plakater op. De overfaldt og slog ham, hvoefter de fratog ham plakaterne, hans tøj og penge. Politiet, som ankom til gerningsstedet, fandt ikke ud af noget som helst. Rukh mener, at disse handlinger er led i en kampagne, der er planlagt i én bestemt valgstab. Dette er bestemt ikke de første eksempler på chikane fra ordensmyndighedernes side overfor oppositionens valgaktivister overalt i Ukraine, skriver Vetrjirnij Kyiv.
     

    23.09.99. Det splittede Rukh

    Som allerede omtalt i denne nyhedstjeneste, er det ukrainske nationalistparti "Rukh" (ukr. for bevægelse) efter sin stifter Vjatjeslav Tjornovils tragiske død i marts i år splittet op i to temmelig uforsonlige partier. Den ene del af det splittede Rukh, også kaldet "Rukh-1" ledes af tidligere udenrigsminister Hennadij Udovenko. Det støttes bl.a. af tidligere vice-premierminister Viktor Pynzenyks liberale parti "Reformer". "Rukh-1" eller "Udovenkos Rukh" har valgt at indtage en lettere kritisk men grundlæggende pro-præsidentiel linje ikke mindst under præsidentvalgkampen. Det kom bl.a. tydeligt frem under de seneste dages strid mellem Radaens oppositionelle flertal og regeringen, hvor repræsentanter for Udovenkos Rukh var blandt de få, der forsøgte at støtte regeringen og skyde skylden over på oppositionen. I dag var det endda tæt på at komme til slagsmål i Radaen mellem Udovenko-manden S. Kendzior og oppositionens M. Brodsky. De fleste iagttagere mener, at præsidentkandidat Udovenko før eller siden vil stryge sin kandidatur til fordel for præsident Kutjma.
         Den anden del af Rukh - "Rukh-2" eller "Kostenkos Rukh" -  under ledelse af tidligere miljøminister Jurij Kostenko, har i modsætrning til Rukh-1 valgt at indtage en principielt oppositionel linje i forhold til regeringen og præsidenten. Kostenko støttes bl.a. af den kendte borgerretspolitiker, Serhij Holovatyj. Kostenko, som også er præsidentkandidat, har ganske vist ikke åbent sagt, at han vil tilslutte sig "de fires" (den moderate opposition, red.) aftale om en fælles centrumkandidat inden første valgrunde, men han er med i de fleste andre aftaler, som er udgået fra "de fire", ikke mindst den seneste overenskomst.
     

    24.09.99. Antisemitiske undertoner fra Rukh-deputeret

    Folkedeputeret Jaroslav Kendzior fra den regeringsvenlige Udovenkos Rukh-fraktion i Radaen fremkom under en heftig debat i går med en replik vendt mod folkedeputeret Mykhajlo Brodsky, der efter et flertal af hans kollegaers mening havde antisemitiske undertoner. Eftersom flere af Radaens deputerede tilhører Ukraines jødiske minoritet, fandt et flertal af Radaen Kendziors udtalelse så stødende, at Rukh-medlemmet fik et forbud mod at vise sig i Radaen i en uge. Dette medførte, at fraktionerne "Udovenkos Rukh" og "Reformer-Kongress" forlod Rada-salen i protest. Sidstnævnte fraktion mente, at Radaen også burde have fordømt Mykhajlo Brodskys spytten på Kendzior.
         Sagen startede med, at folkedeputeret Mykhajlo Brodsky fra fraktionen "Fædreland" erklærede, at så længe det statslige ukrainske TV og radio ikke sendte fra Radaens samling og regeringen iøvrigt var ligeglad med den manglende TV-transmission af dens planlagte beretning til Radaen, så ville han demonstrativt ved hver eneste møde i salen sætte sig i den stol, der særligt er reserveret præsidenten, indtil TV-eller radiotransmissionerne bliver genoptaget. Dette affødte følgende spørgsmål fra Jaroslav Kendzior: "Kunne man forestille sig, at en hvilket som helst politiker i Knesset - Israels parlament - bare satte sig i præsidentens eller premierministerens stol i Knessets mødesal?" Denne i og for sig irrelevante hentydning til den ukrainske statsborger Brodskys jødiske herkomst affødte ikke overraskende et raseriudbrud fra Brodskys side, som tilsyneladende forsøgte at komme i korporligt slagsmål med Kendzior, men blev stoppet af tililende kolleger. Ifølge avisen Fakty, der mærkeligt nok fortier Kendziors antisemitiske hentydning som denne selv efterfølgende genfortalte til kanalen STB, begyndte Brodsky at spytte på ham, da han ikke kunne komme til at slå ham.
          Dagens samling i Radaen fandt sted uden at regeringen var tilstede. Man blev enig om at udsætte regeringens beretning til den 12. oktober. NTKUs præsident Vadym Dolhanov lovede i dag, at det statlige ukrainske TV nok skal sende fra Radaen den 12. oktober.
     

    24.09.99. Ukraine anmoder FN om valgobservatører

    Ukraines udenrigsminister Borys Tarasjuk har officielt anmodet FN om at sende valgobservatører til Ukraine, skriver avisen Fakty. Den ukrainske udenrigsminister havde et møde med FNs generalsekretær Kofi Annan i New York. På mødet pointerede Kofi Annan Ukraines betydelige bidrag til styrkelsen af stabilitet og sikkerhed i verden, de ukrainske fredsbevarende styrkers deltagelse i fredsoperationer, samt den rettidige betaling af landets løbende medlemsbidrag uanset den vanskelige økonomiske situation. Kofi Annan lovede også at besøge Ukraine efter en invitation fra landets præsident, skriver Fakty.
     

    24.09.99. Statsgæld udgør 40% af BNP

    Ukraines statsgæld udgjorde ifølge landets finansministerium 12,7 mia. USD pr. 1.8.99, skriver avisen Den. I en redegørelse til Radaen skriver finansministeriet, at den indenlandske gæld udgør 3,2 mia. USD, heraf 2,5 mia. USD i form af indenlandske statsobligationer, og at udlandsgælden er på 9,5 mia. USD. Den største gældspost har Ukraine overfor Den internationale Valutafond - 31% af udlandsgælden. Gælden til Verdensbanken udgør 20% af udlandsgælden. Statens samlede gæld udgør i år 40% af Ukraines bruttonationalprodukt (summen af produktionen af varer og tjenesteydelser, red.) med en kurs på 4,1 Hryvna for 1 USD (i går var den officielle kurs 4,4 Hryvna for en dollar).
         I en kommentar til avisen Den udtaler vice-formanden for Radaens udvalg for kontrol med statens finanser, at finansministeriets tal er tydeligvis sat alt for lavt. Finanskontroludvalget har beregnet Ukraines statsgæld til i dag at ligge på 180 mia. Hryvna (41 mia. USD). Næstformand for finanskontroludvalget V. Melnytjuk påpeger, at finansministeriet år efter år "glemmer" at medregne; ikke-udbetalt løn til statsansatte og ikke-udbetalte sociale pensioner (2,7 mia. Hryvna), statslige institutioners gæld på 1,7 mia. Hryvna, samt de 132 mia. Hryvna (30 mia. USD), som landets sparere har mistet p.g.a. inflationen og som ifølge loven skal kompenseres af staten; med i opgørelsen over den indenlandske gæld.
     

    25.09.99. International komité kritiserer Kutjma

    Den internationale komité for beskyttelse af journalister har skrevet et åbent brev til Ukraines præsident L.Kutjma, som er blevet bragt i uddrag i avisen Den:
         "Den internationale komité for beskyttelse af journalister, er dybt bekymret over myndighedernes forfølgelse af STB, det uafhængige TV-selskab, der dækker 80% af Ukraines TV-seere. Efter at myndighederne havde fastfrosset STBs bankkonti, var stationen nødsaget til at stoppe planerne om en ny udsendelsesrække om det ukrainske parlament. Deres regerings angreb på STB er et led i en alvorlig tendens fra den ukrainske stats side til at ville skræmme oppositionen og de uafhængige massemedier.
         Den internationale komité for beskyttelse af journalister protesterer på det kraftigste mod deres regerings kampagne imod STB, som kan føre til TV-stationens lukning mindre end en måned før præsidentvalget. Vi opfordrer derfor Dem til at bruge deres beføjelser til at standse de statslige embedsmænds politisk motiverede misbrug af lovgivningen og det administrative regelsæt. Vi opfordrer Dem til at garantere STBs og alle ukrainske journalisters internationalt anerkendte ret til at arbejde uden statens indblanding". Brevet er underskrevet af Ann Cooper, der er executive director i Den internationale komité for beskyttelse af journalister, skriver Den.
     

    25.09.99. Seks kandidater endeligt godkendt

    Den ukrainske Højesterets såkaldte plenum stadfæstede fredag Højesterets én måned gamle afgørelse om, at underkende Den centrale Valgkommissions beslutning om at afvise seks præsidentkandidaters underskriftsblade og dermed deres ret til at stille op til valget. Højesterets plenum træder sammen, når enten Den øverste Anklager eller Højesterets egen præsident har kæret Højesterets afgørelse i en sag. Som det altså skete i sagen om de seks senest ankomne præsidentkandidater - Baseljuk, Haber, Karmazin, Kononov, Onopenko og Rzhavsky. Højesterets plenum begrundede sin afvisning af Den øverste Anklagers begæring om at annulere Højesterets underkendelse af Den centrale Valgkommissions afgørelse om at afvise de seks kandidater med, at Den centrale Valgkommission ikke havde givet de seks kandidater behørig tid eller mulighed for at rette op på de angivelige mangler i underskriftsbladenes personlige underskrifter, som der ifølge loven kræves 1 million gyldige af for at blive godkendt som præsidentkandidat.
         Hermed stiller følgende femten personer op til Ukraines præsidentvalg den 31.10.99. (i alfabetisk orden):
    bullet O. Baseljuk - slavisk union; med i "centrumalliancen"
    bullet M. Haber - med i "centrumalliancen"
    bullet Ju. Karmazin - mafiabekæmper; med i "centrumalliancen"
    bullet V. Kononov - de Grønne; med i "centrumalliancen"
    bullet Ju. Kostenko - venstre-Rukh; med i "centrumalliancen"
    bullet L. Kutjma - højre, nuv. præsident
    bullet Je. Martjuk - moderat nationalist; med i "centrumalliancen"
    bullet O. Moroz - socialist; med i "centrumalliancen"
    bullet V. Olijnyk - borgmester; med i "centrumalliancen"
    bullet V. Onopenko - socialdemokrat; med i "centrumalliancen"
    bullet O. Rzhavsky - familiepartiet; med i "centrumalliancen"
    bullet P. Symonenko - kommunist
    bullet O. Tkatjenko - bondepartiet; med i "centrumalliancen"
    bullet H. Udovenko - højre-Rukh
    bullet N. Vitrenko - "stalinistisk" socialist

    26.09.99. NGO: Dækning af kandidaterne i orden

    Den ukrainske komité "Lige muligheder" - en NGO der bl.a. støttes af US Agency for International Development og det britiske Westminster Foundation for Democracy, (tilknyttet De Konservative, red.) - har offentliggjort resultaterne af sin undersøgelse af de ukrainske massemediers dækning af den ukrainske præsidentvalgkamp, skriver avisen Fakty. Konklusionen er, at såvel de centrale som de regionale aviser og fjernsynskanaler stiller den tid til rådighed for kandidaterne, som er "næsten analog" med disses placering i det stillingsmæssige hierarki. En stor del af de indslag, der bringes om kandidaterne, herunder præsident Leonid Kutjma og parlamentsformand Oleksandr Tkatjenko, kan både tolkes som information om udøvelsen af deres embede og som et indslag om præsidentkandidaten.
         Komiteen "Lige muligheder" konkluderer endvidere ifølge Fakty, at det primært er nogle objektive faktorer, der influerer på sikringen af lige muligheder for kandidaterne til at bruge massemedierne i valgkampsagitationen. Således mener komiteen, at disse objektive forhold udgøres af kandidaternes forskellige "politiske vægt", deres forskellige placering i det stillingsmæssige hierarki, samt den allerede eksisterende opdeling af de ukrainske massemedier.
    I den forbindelse fremhæver komiteen i sin konklusion den mangelfulde og nogle gange decideret selvmodsigende lovgivning omkring præsidentvalget, som en væsentlig faktor, der har indflydelse på massemediernes dækning af valget. Som eksempel nævner projektets leder Oleksandr Tjekmyshev, at lovgivningen ganske vist forbyder statslige eller delvist statslige massemedier at favorisere den ene af kandidaterne, men beskæftiger sig ikke med en afgrænsning af spørgsmålet om, hvornår der er tale om at berette om en kandidats til embedet knyttede aktiviteter, og hvornår der er tale om at føre valgkamp for den pågældende. Ifølge Tjekmashev udgør valglovens afsnit omkring en præsidentkandidats personlige valgfond et af de svageste punkter i loven sammenlignet med andre lande, hvor netop denne del af lovgivningen er meget detaljeret i forhold til andre afsnit. Desuden er det en væsentlig mangel, at der ikke findes strafferetslige normer om ansvar for misbrug af massemedier, udtaler han til Fakty.
     

    27.09.99. Ekspert: Reel arbejdsløshed på 30%

    Ukraines arbejdsministerium oplyser ifølge avisen Den, at arbejdsløsheden i Ukraine udgør "kun" 4% af arbejdsstyrken. Dette tal er baseret på antallet af personer, der er inregistreret i Ukraines arbejdsformidling. Men det reelle tal for arbejdsløsheden er langt højere, oplyser Oleksandr Jaremenko, direktør for Ukraines Centrum for Sociale Studier, til Den. "Allerede i dag ligger den såkaldte skjulte arbejdsløshed på 6 til 8 gange højere end de officielle tal, eftersom man kun er officielt arbejdsløs, hvis man er blevet tilmeldt på et af arbejds- formidlingens centre", siger Jaremenko. Dem som er registreret som arbejdssøgende får  arbejdsløshedsunderstøttelse. Ifølge arbejdsformidlingen udgør den minimale sats 25 Hryvna om måneden (5,5 USD). I juli var det officielt beregnede eksistensminimum for mindrebemidlede på 80,88 Hryvna gennemsnitligt om måneden. Det er indlysende, at 25 Hryvna ikke er nok til at leve et nogenlunde normalt liv, og da slet ikke hvis man har familie.
         Arbejds-og socialminister Ivan Sakhan oplyste på en pressekonference den 37.7.99.
    (fejl genoptrykt med vilje i Den, red.), at 10,4 mill. personer, hvilket svarede til 44,8% af arbejdsstyrken, pr. 10.6.99. ikke havde fået deres løn til tiden.
     

    28.09.99. Prøvevalg blandt studerende i dag

    Mellem kl. 7 om morgenen og kl. 13 om eftermiddagen tirsdag den 28. september afholdes der et prøve-præsidentvalg på over 200 højere læreanstalter i Ukraine. Det er den såkaldte "Ukraines unge vælgeres komité", der står for prøveafsteminngen, der kan blive et vigtigt fingerpeg om, hvilke kandidater, der bliver tilbage i feltet inden første etape af præsidentvalget den 31. oktober. "Ukraines unge vælgeres komité" har trykt i alt en halv million stemmesedler, hvor den ene side er en kopi af de rigtige stemmesedler til det rigtige præsidentvalg. Ganske som i det egentlige præsidentvalg, finder stemmeoptællingen sted på 250 lokale og 27 territoriale valgkommissioner. Det første tal svarer til antallet af enkeltmandskredse. Det sidste tal svarer til antallet af regioner i Ukraine plus Den autonome Republik Krim og byerne Sevastopol og Kyiv, der er særlige administrative enheder. Resultaterne af de studerendes "præsidentvalg" vil blive offfentliggjort allerede i morgen aften i Kyiv. Dagen efter vil vinderen få overrakt diplomet "de studerendes præsident". Afstemningen skal foregå ved at ca. 200.000 studerende får udleveret en stemmeseddel inden deres første lektion. Selve afstemningen finder sted under det første frikvarter, hvor de studerende skal lægge deres stemmeseddel i dertil indrettede stemmeurner. Ifølge "Ukraines unge vælgeres komité" er hovedformålet med prøvevalget at overbevise den ukrainske ungdom om, at dens stemme kan blive afgørende i det rigtige præsidentvalg. "Ukraines unge vælgeres komité" har tidligere gjort det klart, at den vil opstille valgobservatører på flest mulige afstemningssteder under afstemningen den 31. oktober.
     

    28.09.99. Rabinovitj tilbage i Ukraine

    Den kendte forretningsmand Vadym Rabinovitj, der er israelsk statsborger med tidligere - og muligvis også nuværende - store forretningsinteresser i Ukraine, landede søndag i Boryspil international Airport i Kyiv. Ifølge hans talsmand er hovedformålet med Rabinovitjs besøg at deltage i det søgsmål, som han har anlagt mod socialistpartiets avis "Tovarysh" for æreskrænkende omtale, der skader hans forretningsmæssige interesser. Tidligere på året udstedte den ukrainske sikkerhedstjeneste et indrejseforbud på fem år mod Rabinovitj. Det er nu åbenbart blevet revideret i forbindelse med hans søgsmål mod socialistpartiet - et af præsident Kutjmas værste kritikere. I går havde Rabinovitj et tre timer langt møde med ledelsen i Ukraines sikkerhedstjenesten, hvis indhold dog bliver holdt hemmeligt.
     

    28.09.99. Fælleskandidat udpeges inden 10. oktober

    De fire centrumpolitikere, Jevhen Martjuk, Oleksandr Moroz, Volodymyr Olijnyk og Oleksandr Tkatjenko meddelte på en pressekonference i går, at de vil udpege den person, der skal repræsentere dem i første runde af præsidentvalget allerede inden den 10. oktober, hvor den hidtige frist var den 15. oktober. De fire poliotikere er først og fremmest gået sammen med det formål at få væltet Kutjma. Sidstnævte har via sine underlagte statslige massemedier på det seneste forsøgt at så tvivl om, hvorvidt der bliver udpeget en fælles kandidat blandt "de fire". Denne tvivl forsøgte de i går at mane til jorden. Vores taktik går ud på, sagde Tkatjenko, at forsøge at overbevise vælgerne om, at hver enkelt af os er den bedste kandidat. Dernæst vil vi , når tiden er inde, alligevel gå sammen om den, der efter en nøgtern vurdering har de største chancer for at vinde. Jevhen Martjuk sagde: "Når vi er blevet enige om vores kandidat, vil andre kandidater indse, at de ligesågodt kan tilslutte sig vores fløj, fremfor at ende med en langt mindre stemmeprocent den 31. oktober, end de måske lige nu har forventning om".
    Iagttagere er enige om, at den fælles kandidat skal findes blandt enten den moderate nationalist Martjuk eller den moderate socialist Moroz.
     

    28.09.99. Forsøg på at fremkalde terror?

    På det seneste er flere medlemmer af UNA-UNSO (ukrainske nationalister, red.) blevet kontaktet af repræsentanter for myndighederne med forslag om at organisere eksplosioner i Kyiv, fortalte en af UNA-UNSOs ledere, Anatolij Lupynis, forleden dag i Lviv, skriver avisen Den. Efter Lupynis' mening  er der ingen tvivl om, at myndighederne er interesserede i at bruge hans organisation, der har ry for at være ekstremister, til at skabe forudsætningerne for at indføre undtagelsestilstand i Ukraine. Avisen Den bemærker i den forbindelse, at de statslige TV-kanaler den seneste uge har kørt en kampagne, der skulle "bevidstgøre" borgerne om den konstant lurende fare for terror, og at de af samme grund bør hjælpe politiet og andre ordensmyndigheder med at finde mulige terrorister og andre forbrydere.
     

    29.09.99. Tkatjenko vinder sagsanlæg mod TV-chef

    En distriktsdomstol i Kyiv imødekom Radaens (parlamentets) formand Oleksandr Tkatjenkos søgsmål mod præsidenten for NTKU (Ukraines nationale TV-og Radio selskab), Vadym Dolhanov. Som førhen omtalt nedlagde Tkatjenko via sin advokat påstand om, at Vadym Dolhanov som statens embedsmand handlede retsstridigt, da han nægtede Radaens formand adgang til at overbringe en lykønskning til det ukrainske folk med uafhængighedsdagen over den statslige TV-kanal UT-1. Vadym Dolhanov mente, at den ukrainske lovgivning ikke pålægger at give Radaens formand ret til at henvende sig til folket, undtaget i ekstraordinære tilfælde, hvilket lykønskninger på festdage efter hans mening ikke var. Folkedommeren (gammel sovjetisk betegnelse for lokale domstoles retsformænd, red.) Z. Antoshyna imødekom altså Tkatjenkos søgsmål, og pålagde NTKU i den kommende udsendelse af programmet UTN-
    panorama at informere seerne om, at Oleksandr Tkatjenkos hilsen til det ukrainske folk på uafhængighedsdagen ikke kom i fjernsynet p.g.a. Vadym Dolhanovs fejldisposition. NTKU imidlertid kan appellere til byretten i Kyiv.
     

    29.09.99. Første guldproduktion i Ukraine

    En fabrik i den vestukrainske Transkarpato (Zakarpatja) region producerede i går landets første guldbarre af egen oprindelse. Guldbarren, der vejer 5 kilo og 721 gram, blev fremstillet af guld, som er blevet fundet i en af de lokale guldminer i den mineralrige Zakarpatja-region,der gennem historien har været på skiftende herskeres hænder, inden Stalins Røde Hær i 1945 gav det tilbage til den daværende ukrainske sovjetrepublik. I dag menes de største erhvervsinteresser i Zakarpatja at være repræsenteret af multimillionæren og Dynamo Kyiv-præsidenten Hryhorij Surkis og hans parti SDPU (o). Præsident Leonid Kutjma, som var tilstede under den første ukrainske guldbarres fremstilling, kaldte det "en fantastisk begivenhed", som efter hans mening ville blive "en enorm støtte til vores Hryvna (møntenhed, red.) og hele vores økonomi."
     

    29.09.99. Minearbejderstrejke fra 1. oktober

    Begge de største ukrainske minearbejderfagforbund har erklæret sig villige til at indlede en proteststrejke fra første oktober mod manglende udbetaling af lønninger. Ifølge formanden for Ukraines uafhængige minearbejderforbund, Volynets, vil aktionerne bestå i, at minearbejderne nægter at aflæsse kul. Dermed protesterer de mod kulindustriministeriets manglende evne til at betale dem løn til tiden. Minearbejderne har tidligere på året og sidste år gennemført både sultestrejker, selvafbrændinger og protestmarcher mod Kyiv uden at det har hjulpet væsentligt på statens evne til at betale dem deres løn. Oktober-strejken forventes at omfatte halvdelen af landets kulminer.
     

    29.09.99. Studerende vil sende Kutjma og Martjuk i 2. runde

    Hvis det kun var de ukrainske studerende, der stemte ved præsidentvalgets 1. runde den 31.10., så ville præsident Kutjma og hans udfordrer Jevhen Martjuk komme i 2. valgrunde. Det er resultatet af de foreløbige optællinger af prøve-præsidentvalget, der tirsdag blev gennemført på ca. 200 højere læreanstalter over hele Ukraine. Kun ca. halvdelen af de i alt 200.000 studerende, shvis uddannelsessteder var omfattet af prøvevalget, deltog i afstemningen. Foreløbigt har man kun de endelige resultater fra Kyiv og hovedstadsområdet. Her fik Leonid Kutjma næsten 30%, Jevhen Martjuk kom på andenpladsen med 15,5%, mens hans allierede Oleksandr Moroz fik tredjepladsen med 9,5%. Fjerdepladsen gik til Natalia Vitrenko. 13%  stemte blankt. Det bemærkelsesværdige er nok ikke så meget præsident Kutjmas høje stemmeprocent, der når det kommer til stykket afspejler den "hjernevask", der i øjeblikket foregår i de ca. 90% af massemedierne, som han mere eller mindre kontrollerer i Ukraine. Det interessante er - i hverfald hvis man går ud fra at Kyiv nogenlunde afspejler landet - at Kutjmas værste modstandere Moroz og Martjuk tilsammen har fået 25% af stemmerne, kun 5% mindre end Kutjma. Som bekendt har Moroz og Martjuk samt to andre centrumpolitikere indgået en alliance om at opstille én fælleskandidat inden den 10. oktober. Det forventes desuden, at flere af de nuværende "chanceløse" kandidater vil trække sig og opfordre deres vælgere til at støtte fælleskandidaten, der så godt som sikkert enten bliver Moroz eller Martjuk Hvis man lægger alle disse kandidaters løse stemmer til "de to M'er" kan det godt se ud som om, at Kutjma overfor Moroz el. Martjuk netop bliver finaleopgøret den 14 november i år.
         Studentervalget ser ud til at blive en ordentlig lussing til den yderste venstrefløj såvel som til Rukh, der ellers traditionelt betragter Kyiv som en højborg. Desuden kan man næppe komme uden om, at diverse meningsmålingsinstitutters prognoser om, at Martjuk kun står til højst 5% af stemmerne, virker søgte. Det eneste, der passer, er Kutjmas ca. 30%, hvorimod hverken Symonenko eller Vitrenko blot tilnærmelsesvist kommer op på de høje tal, som meningsmålingerne - der af den reelle opposition betegnes som bestillingsarbejde for Kutjma- har spået de to venstreradikale kandidater. Kutjma-valgmaskinens drøm er, at Kutjma kommer i 2. runde enten med Symonenko eller Vitrenko.

29.09.99. Kutjma vinder af de studerendes prøvevalg

Først ved middagstid onsdag kunne "De unge vælgeres komite" offentliggøre de endelige resultater af prøve-præsidentvalget på 200 af landets højere læreanstalter. Det noget overraskende resultat blev en jordskredssejr til den siddende præsident Kutjma, samt at det lykkedes den venstreradikale Natalia Vitrenko at opnå en andenplacering foran Jevhen Martjuk, som ellers efter optællingen i hovedstadsområdet så ud til at ville blive en sikker nr. 2.
Sådan fordelte stemmerne sig på de fem første kandidater efter den endelige optælling:
Leonid Kutjma 31,7%
Natalia Vitrenko 12,5%
Jevhen Martjuk  9,5%
Oleksandr Moroz 7,4%
Petro Symonenko  4,1%
111.150 studerende fra 23 af landets regioner deltog i afstemningen, som må betegnes som den hidtil mest troværdige meningsmåling inden det rigtige præsidentvalg. Selvom de studerendes præferancer nødvendigvis må adskille sig fra den øvrige befolknings - de studerende er sikkert i højere grad end andre blevet påvirket af de mange gratis rock-koncerter til fordel for Kutjma - så kan man udlede visse tendenser:
1. Kutjma får en stabil opbakning i hele landet på omkring de 30% og er sikker på deltagelse i anden valgrunde.
2. Kommunisten Symonenko ser med sine 4% ud til at være hægtet af og kan næppe regne med at komme i anden valgrunde, som Kutjma ellers håber på, at han gør.
3. Selvom Vitrenko blev nummer to, ser det ud til at det stemmetal, som "de fires" fælleskandiddat samlet set vil få, vil overstige "jernladyens" opbakning. Dermed ligner det en "finale" mellem Kutjma og enten Martjuk eller Moroz - stik imod det, man håber på i Kutjmas valgstab.
 

30.09.99. Pres på stemmeoptællere

Under optællingen af stemmerne efter studenternes prøvevalg, blev stemmeoptællerne flere gange ringet op af embedsmænd fra Præsidentens Administration og regeringen, som enten forlangte at få resultaterne at vide eller ligefrem krævede at korrigere resultaterne af afstemningen. Det fortalte medlemmerne af "De unge vælgeres komité" på en pressekonference efter offentliggørelsen af det endelige valgresultat, skriver avisen Den. De studerendes Valgkommission bemærkede i den forbindelse, at man på baggrund af det ovennævnte levende kan forestille sig, hvilket pres de "rigtige" valgkommissioner og optællingssteder kan blive udsat for under det egentlige præsidentvalg. F.eks. måtte man aflyse prøvevalget i Ivano-Frankivsk, fordi byadministrationen havde klaget over "De unge vælgeres komité" for at have sat informationsmateriale om valget op i byen. Regeringens og Præsidententadministrationens nervøsitet kan ifølge Den også hænge sammen med, at Jevhen Martjuk efter de første optællinger lå til at blive nr. 2 med hele 15% af stemmerne. Ifølge arrangørerne kan Kutjmas klare sejr i prøvevalget nok bl.a. tilskrives den omstændighed, at han forleden underskrev et dekret om at forhøje SU'en. Dertil kommer, at f.eks. Dnipropetrovsk-regionen, hvor Kutjma står allerstærkest overhovedet, fik hele 50.000 stemmesedler udleveret,  hvilket var 5 gange mere end regioner som Krim, Donetsk og Zhytomyr, der er nogenlunde ligeså store befolkningsmæssigt.
 

30.09.99. Russisk privatisering af Mykolajiv-fabrik

Den russiske koncern Sibir-alluminium har indgået aftale om køb af 33% af aktierne i det statsejede ukrainske selskab Mykolajiv lejrjordfabrik, oplyser Interfaks-Ukraine. Ifølge vicepræsidenten fir Sibir-alluminium har en af fabrikkens partnere opkøbt denne aktieandel og tilbudt hans koncern at overtage den. I øjeblikket er det de to russiske alluminiumsfabrikker i Krasnojarsk og Bratsk, der benytter sig af Mykolajiv-fabrikkens leverancer af lejrjord. Begge de russiske fabrikker tilhører koncernen Trans World Group, hvis tidligere leder i juni blev udnævnt af den ukrainske regering til posten som direktør for Mykolajiv-fabrikken, vel at mærke i strid med parlamentets beslutning og under store protester fra medarbejderne, som støttede den daværende direktør. En lokal domstol imødekom hans anke over den uretmæssige fyring, hvorefter regeringen blot suspenderede domstolens afgørelse. Herefter har repræsentanten for Trans World Groups interesser kunnet gennemføre sin plan om opkøb af 33% af aktierne i selskabet.                                                         Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester