28.02.02. PACE
vil se nærmere på de ukrainske massemedier
28.02.02. Al
administrativ ressource sat ind til fordel for "ZaJEdU!"
28.02.02. Bud
på omridserne af et valgresultat
27.02.02. Krim
igen på randen af politisk storkonflikt
27.02.02. NATO
kræver stop for våbensalg til Makedonien
27.02.02. Radio
Liberty om Vestens ændrede syn på Ukraine
26.02.02. Den
danske forsvarsmininster i Ukraine
26.02.02. Byret
udelukker Krims-parlamentsformand fra valgdeltagelse
26.02.02. Europarådsmission
besøger Ukraine
25.02.02. USA
om Melnitjenko og valget
25.02.02. Stemmesedlen:
KPU og "Vores Ukraine" har skudt papegøjen
23.02.02. Den
danske regering slår hånden af Ukraine
23.02.02. Ukraine
Debates the Role of Civil Society (eng.)
22.02.02. Javier
Solana på besøg i Kyiv
22.02.02. Danmark
lukker sin ambassade i Ukraine
22.02.02. SDPU
(o) kritiserer lukning af Internet-redaktion
21.02.02. Mindst
én dobbeltgænger i 47 enkeltmandskredse
21.02.02. "1+1"
giver mulighed for åbne Tv-debatter
21.02.02. Autenticitet
af båndoptagelser bekræftet på ny
20.02.02. Kutjma
mener, at et ærligt valg er en umulighed
20.02.02. Ukraines
indenrigsministerium afviser beskyldninger
20.02.02. Den
danske ambassade i Kyiv truet af lukning
19.02.02. Omeltjenko
overtaler Kutjma til at tilbagekalde dekret
19.02.02. Kharkiv
Group for Human Rights Protection. Informative bulletin 1/2002 (orig.)
19.02.02. Nyt
kvindeparti står til at komme ind i parlamentet (eng.)
19.02.02. Ukraine
og Danmark markerer 10-året for diplomatiske forbindelser
18.02.02. Madeleine
Albright tog bestik af valgkampen
18.02.02. Medvedtjuk
kritiserer Senatets resolution
Arkiv
- 1999-2002
18.02.02. Medvedtjuk
kritiserer Senatets resolution
SDPU (o) er gået i gang med at indbringe konstaterede eksempler på
embedsmisbrug fra magthavernes side under valgkampen for domstolene. "I
fire byer er vi gået til domstolene som svar på retsstridige
handlinger fra repræsentanter for lokale magthaveres side", - oplyse
socialdemokraternes leder Viktor Medvedtjuk lørdag efter mødet
med formanden for USAs nationale demokratiske institut, Madeleine Albright.
Medvedtjuk oplyste, at han havde informeret Albright
om muligheden for at imødegå den administrative ressource
gennem appel til valgkommissioner og domstole.
Søndag offentliggjorde SDPU (o)s pressetjeneste
Medvedtjuks kommentar vedrørende det amerikanske Senats resolutionsforslag
omkring parlamentsvalget i Ukraine.
"Nuvel, vores valglov er ikke ideel, og den situation,
hvor magthavernes repræsentanter lokalt kun støtter et bestemt
valgforbund, er unormal. Men USA kan i øvrigt heller ikke brøste
sig af, at alt er i skønneste orden. For ganske nyligt var vi vidner
til forløbet af valghandlingen i staten Florida. På trods
af utallige optællinger og omtællinger har man endnu ikke vished
for, at optællingen var rigtig".
Ifølge Medvedtjuk "er det klart for alle
også i USA, at det forældede valgmandssystem er uretfærdigt".
"Det er klart for enhver, at staternes ret til at trykke hver sin stemmeseddel
giver de enkelte guvernører mulighed for at øve indflydelse
på resultatet af valget. Men i USA ser man meget konservativt på
sine love og har ingen hast med at ændre dem".
"Hvad giver på den baggrund USAs Senat ret
til sådan en resolution? Fire millioner dollars til monitoring og
150 millioner til udvikling af parlamentarismen?", - undrer SDPU (o)-lederen
sig.
"Vi går selvfølgelig ind for internationale
observatører, gennemskuelige valg og er imod pression mod massemedierne.
Vi hilser det selvfølgelig velkommen, at USA er interesseret i styrkelsen
af demokratiet i vores land og fortsat betragter Ukraine som en vigtig
partner. Men efter min mening har dem, som står bag resolutionen,
mistet fornemmelsen for rimelighed og takt", - erklærede Medvedtjuk
ifølge UP.
18.02.02. Madeleine
Albright tog bestik af valgkampen
Formanden for Det nationale demokratiske Institut, den tidligere amerikanske
udenrigsminister Madeleine Albright siger, at det eneste formål med
hendes besøg var at komme med en vurdering af valgkampen og valgkampsspektret
i Ukraine.
Albright er glad for, at hun besøgte Ukraine
halvanden måned før valget, fordi det giver mulighed for at
"rette op på visse ting". "Jeg kan få øje på visse
problemer og fænomener, som bekymrer mig", - sagde Albright på
en pressekonference søndag, skriver UP.
"Jeg havde en åben diskussion med de ukrainske
ledere, - svarede Albright adspurgt om den ukrainske ledelses reaktion
på hendes påpegninger. - I min tid ved magten viste jeg mig
selv som en åben politiker, og har ikke aflagt mig dette træk.
Jeg tror, at De bør spørge præsident Kutjma om hans
reaktion".
På spørgsmålet om der er deltagere
i valgprocessen som overtræder valglovgivningen oftere end andre,
svarede Albright: "Det er ret indlysende, hvilke partier, der har adgang
til den administrative ressource".
"Jeg kan ikke tale på den amerikanske regerings
vegne, men de amerikanske organisationer holder et vågent øje
med valget i Ukraine og dets resultater vil vise, hvad Ukraine er for et
land", - tilføjede hun.
"Jeg betragter mig som en ven af Ukraine, som er
interesseret i ærlige og gennemsigtige valg. Den demokratiske evolution
i Ukraine er ikke alene vigtig for dets borgere, men for hele regionen.
Jeg mener, at det for Ukraine er meget vigtigt at være en del af
Europa", - tilføjede hun.
"De kommentarer, som jeg fremkommer med i Ukraine,
sker i en god mening med et ønske om, at Ukraine bliver et demokratisk
og åbent land og indtræder i verdens og Europas fællesskab
af demokratiske lande".
Med hensyn til efterforksningen af mordene på
de ukrainske journalister Georgij Gongadze og Ihor Aleksandrov understregede
Albright, at "det fulde efterforskning" af den slags sager "er en fordel
for ethvert land og ethvert lands borgere". "Som tidligere statslig embedsmand
og almindelig borger vil jeg gerne sige, at pressefrihed, massemediernes
alsidighed og pluralismen i de meninger, der blive fremsat i dem, er en
absolut substantiel og vigtig faktor i et demokrati. Det er vigtigt, at
folk forstår pressens og massemediernes rolle, eftersom massemedierne
er demokratiets hjørnesten", - tilføjede hun.
Albright fremlagde en rapport over det arbejde,
som Det nationale demokratiske Instituts mission havde udført med
anbefalinger til regeringsstrukturerne. Ifølge hende vil dokumentet
tilgå repræsentanterne for Ukraines magthavere.
19.02.02. Ukraine
og Danmark markerer 10-året for diplomatiske forbindelser
Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) blev den 14. februar rammen om et
"rundt bord" i anledning af 10-året for etableringen af de diplomatiske
relationer mellem Ukraine og Kongerige Danmark, oplyste det ukrainske udenrigsministerium
i mandags til nyhedsbureauet Ukrinform.
Arrangementet havde deltagelse af medlemmer af Dansk-Ukrainsk
Selskab, repræsentanter for parlamentet, udenrigsministeriet og landets
videnskabelige kredse. Ukraines ambassadør i Danmark, Oleksandr
Sliptjenko, lagde i sit indlæg vægt på det irreversible
i Ukraines europæiske valg og udtrykte håb om, at samarbejdet
mellem EU og Ukraine bliver uddybet under Danmarks forestående formandsskab
i Den europæiske Union, hvilket vil bidrage til en mere aktiv integration
af den ukrainske stat i det europæiske fællesskab.
Formand for Danmarks delegation til Europarådets
parlamentariske forsamling, Hanne Severinsen, vice-direktør i udenrigsministeriets
departement Uffe Balslev og formanden for Dansk-Ukrainsk Selskab, Ivan
Nester, fremhævede den positive udvikling i det ukrainsk-danske samarbejde,
Ukraines fremskridt på vej mod demokratiske forandringer og markedsreformer.
Man lagde især vægt på det forestående parlamentsvalgs
betydning for sikringen af skabelsen af et civilt samfund i Ukraine og
styrkelsen af dets konstruktive deltagelse i de europæiske institutioners
arbejde.
Ifølge nyhedsbureauet Ukrinform fik
mødedeltagerne, som i øvrigt udviste en stor interesse for
de reformer som finder sted i Ukraine, udleveret en kopi af Ukraines præsident
Leonid Kutjmas tale på mødet med medlemmer af det diplomatiske
korps i Kyiv, hvor han understregede realiseringen af Ukraines udenrigspolitiske
mål - opnåelse af et assosieret medlemsskab af Den europæiske
Union, oplyser Ukraine.ru.
RFE/RL Poland, Belarus, and Ukraine Report Vol. 4, No. 6, 12 February
2002 A Survey of Developments in Poland, Belarus, and Ukraine by the Regional
Specialists of RFE/RL's Newsline Team
GENDER ISSUES IN ELECTION CAMPAIGN
by Taras Kuzio
In the late Soviet era, fixed quotas ensured that one-half of seats in
local
councils and a third of the seats in Ukraine's Supreme Soviet were
allocated to women of the Ukrainian SSR. In Ukraine's three parliaments
elected in 1990, 1994, and 1998, women's representation initially declined
and then slightly increased from 2.9 to 4.6 to its current 8 percent, but
it
still lags far behind that of the Soviet era. Nevertheless, women's issues
continue to remain marginal to the concerns of mainstream politicians in
Ukraine.
In the March 1998 parliamentary elections, only one party -- the
All-Ukrainian Party Women's Initiative (VPZhI) -- campaigned on a
gender platform. Its result of 0.58 percent of the vote placed it 22nd
on the
list of 30 blocs and parties competing in that ballot.
In contrast, Women for the Future (ZhzM), one of two election groups in
the current election campaign with a gender platform, has scored far more
impressive results in opinion polls, which have averaged between 6-7
percent. These figures ensure that the group will easily pass the 4 percent
voting barrier to qualify for the distribution of 225 seats contested under
a
proportional system. According to a January poll by the Ukrainian Institute
for Social Studies, 10 percent of women and 2 percent of men will vote
for
Women for the Future.
Within Ukraine's 130 registered political parties, five are devoted to
women's issues. The VPZhI, registered in October 1997, is the oldest of
these. It is also the only party based outside Kyiv, in Kharkiv. Three
others
are also small parties -- the Women's Party of Ukraine (registered in
March 1997), the Women's People Party United (September 1998), and
the Solidarity with Women Party (December 1999).
Women for the Future's rise to third place in popularity among the 35
election blocs and parties has been meteoric. Its registration on 30 March
of last year was suspiciously only a day before the deadline for parties
to
be registered to ensure they could compete in the 31 March parliamentary
elections. Within less than a year, Women for the Future has managed to
allegedly attract 320,000 members within 500 branches, an impressive
figure when compared to the Communist Party's 140,000 members.
Women for the Future is led by individuals with ties to the former Soviet
Ukrainian nomenklatura and to Leonid Kuchma when he was prime
minister in 1992-93. According to Professor Alexandra Hrycak, a Western
expert on gender in Ukraine, the ideology of Women for the Future is
Soviet and not in tune with gender issues and the women's rights
movement in the West. Women for the Future does not oppose the
Soviet-era stereotype of women's role in politics being confined to areas
such as maternal and child-welfare issues. Valentyna Dovzhenko, the
head of Women for the Future, also heads the All-Ukrainian Voluntary
Fund of Hope and Good (VDFND). She is also the former head of the
now-defunct Ministry of Family and Youth Affairs, which was established
in 1997. She is currently the head of the parliamentary Committee on
Family and Youth. The head of the controlling committee of VDFND and
the president of another NGO, the National Fund for the Social Defense
of
Mothers and Children, is Lyudmyla Kuchma. The VDFND was
established by the Soviet-era Union of Ukrainian Women led by Maria
Orlyk, a leading member of Women for the Future.
The answer to the question of why the Women for the Future party has
managed to become so popular so quickly is access to "administrative
resources." "Administrative resources" or closeness to centers of power,
such as the executive, ensure high popularity and victory in Ukraine's
elections. Independent and thereby genuine women's parties, such as the
four women's parties other than the ZhzM, stand little chance in elections
when Women for the Future has executive support and -- more
importantly -- the backing of the country's first lady, Lyudmyla Kuchma.
The only other registered gender party for the elections, the Women's
Party of Ukraine, has no access to these resources and has been unable
to
attract any popularity.
Women for the Future was created especially to ensure that another
pro-presidential faction would exist in the next parliament. It will therefore
play the same role as the Greens in the 1998 elections, who were able to
win 5.43 percent of the vote by targeting floating voters, the undecided,
and those disillusioned with party politics. In this sense, Women for the
Future campaigns on a platform of hostility to the very idea of the
worthiness of party politics. The platform of Women for the Future and
its
traditional campaigning style appeals to women aged between 30-40 and
centers on such issues as women's rights, health (e.g. breast cancer),
and
domestic violence. Women for the Future's closeness to Ukraine's first
lady has also drawn comparisons to the Yugoslavian United Party of the
Left led by Slobodan Milosevic's wife, Mira Markovich. Women for the
Future has been defined as an "albino" by the weekly "Zerkalo
Nedeli/Dzerkalo Tyzhnya" because it is devoid of any ideological platform.
The party's popularity has not grown because of advertising or rousing
speeches in defense of women's rights. On the contrary, its members have
instead traveled around Ukraine distributing material assistance at schools,
military bases, and factories. In Sumy and Kharkiv oblasts, foodstuffs
have
been distributed free of charge. In all rayons in Chernivtsi Oblast, "Photos
for Mother" actions were undertaken in each school, kindergarten, library,
and cultural clubs -- free photos were made of children standing next to
Women for the Future party symbols. Afterward, presents were
distributed free of charge to poor and needy families. Dovzhenko has
denied that this is tantamount to drawing on "administrative resources"
or
that there was anything immoral in doing this.
According to the Committee of Voters of Ukraine, a third of the
distribution of free assistance by election blocs in Ukraine is undertaken
by
Women for the Future. Grandiose concerts by Ukrainian and Russian pop
stars in towns and villages throughout Ukraine organized by the party cost
some $100,000, according to "Zerkalo Nedeli/Dzerkalo Tyzhnya." Yet, the
party is vague about the sources of the funds to finance the high cost
of
running such a brash campaign by Ukraine's newest women's party.
Women for the Future is likely to enter the next Ukrainian parliament.
But,
this is not likely to advance women's rights, in the sense understood by
women's movements in the West, because of the Soviet ideological
influence on the party. Instead, Ukraine will obtain another pro-presidential
faction in parliament that differs little from other oligarchic factions
led by
the opposite gender.
(This report was written by Taras Kuzio, a research associate at the
Center for Russian and East European Studies, University of Toronto.)
Postscript:
The authorities would only like one (party of power) women's party to be
allowed in the elections. The Central Election Commission annulled its
previous decision to register the Women of Ukraine (Zhinky Ukrayiny)
party. The commission's decision followed a ruling by a Kyiv court that
the
resolutions of the party's congress that proposed party-list candidates
for
the election were illegal. In addition, the court said the party has not
paid
an election security deposit of some $48,000. This followed the refusal
to
register Larysa Skoryk's Women for the Future of Children party which
will now enter the elections as the All Ukrainian Party of Inter-Ethnic
Understanding.
19.02.02. Omeltjenko
overtaler Kutjma til at tilbagekalde dekret
Mandag aften kunne nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina meddele, at
Kyivs borgmester var på vej til et møde med Ukraines præsident.
Lidt senere kunne nyhedsbureauet oplyse, at man havde nyheden fra selveste
borgmesteren. Ifølge Omeltjenko agtede han på det kommende
møde med præsidenten og en række ministre at tale om
"de sociale spørgsmål, samt nøgletallene for Kyivs
planlagte sociale udvikling for 1. kvartal af indeværende år",
skriver UP.
Omeltjenko betegnede det kommende møde som
"et arbejdsmøde" og tilføjede, at han gerne ville drøfte
spørgsmålet om "stemningen i kollektiverne omkring valget".
Han nævnte ikke et eneste ord om dekretet eller antydede, at Kutjma
ville trække sin beslutning fra sidste uge tilbage.
Henad midnat kunne Interfaks-Ukrajina så
oplyse, at nu havde præsident Kutjma ophævet sit dekret om
den midlertidige afskedigelse af Omeltjenko fra posten som formand for
Kyivs statsadministration. Ifølge UP har Omeltjenko formentlig
fået overtalt formanden for præsidentens administration, Volodymyr
Lytvyn, til at gå i forbøn for ham hos præsidenten.
Via en rundspørge hos de journalister, som
stod og ventede foran præsidentens administration, lykkedes det UP
at afklare, at borgmesteren forlod administrationsbygningen kl. 18.20 uden
at tale med pressen.
Ingen havde tilsyneladende bidt mærke i de
ord, som borgmesteren fremsatte under et tidligere besøg hos præsidenten;
nemlig, at han havde talt med Lyvyn om, at vi vil samarbejde om at skabe
et flertal i parlamentet og danne en regering. Og allerede dengang sagde
han med sikkerhed, at Kutjma ville trække sit dekret tilbage.
Det var også det, der skete med virkning fra
tirsdag morgen. Fra og med tirsdag beklæder Oleksandr Omeltjenko
igen posten ikke alene som hovedstadens borgmester, men også som
leder af hovedstadens statsadministration. Dekretet af den 11. februar
er hermed sat ud af kraft.
Ifølge fungerende leder af afdelingen for
information og kontakt med offentligheden under præsidentens administration
Andrij Tjyrva påpeges det i dekretet, at det er udstedt "i forbindelse
med Omeltjenkos anmodning om at blive tilbagekaldt fra orlov", som han
tog "mens valgkampsagitationen stod på".
Forløbet omkring denne sag tyder på,
at præsident Kutjma så småt er ved at indstille sig på,
at han på et tidspunkt skal overdrage sine beføjelser til
en afløser, som meget kan blive formanden for præsidentens
administration, Volodymyr Lytvyn, der i sagen om borgmester Omeltjenko
indtog en afventende position.
20.02.02. Den
danske ambassade i Kyiv truet af lukning
10 danske ambassader og generalkonsulater skal nedlægges som led
i en spareplan i
Udenrigsministeriet, erfarer Ritzau ifølge DR-nyheder.
I morgen vil Udenrigsministeriets ledelse orientere medarbejderne i
ministeriet om lukningerne på et
samarbejdsudvalgsmøde, hvor "repræsentationsnedlæggelser"
er eneste punkt på dagsordenen ud over "eventuelt".
På listen over nedlæggelser står ambassaderne i de
afrikanske lande Zimbabwe, Eritrea og Malawi, som regeringen har slettet
som programsamarbejdslande.
Desuden skal de danske ambassader i Argentina, Australien, Filippinerne,
Saudi-Arabien og Ukraine angiveligt også lukkes. Den danske repræsentation
skal efter de ventede lukninger varetages af danske ambassader i nærliggende
lande.
Ud over de otte ambassader ventes generalkonsulaterne i Los Angeles
og i Düsseldorf at blive
nedlagt.
20.02.02. Ukraines
indenrigsministerium afviser beskyldninger
Det ukrainske indenrigsministeriums center for kontakten til offentligheden
afviste i går kategorisk beskyldninger om, at ministeriet skulle
have "modarbejdet valgforbundet "Vores Ukraine"s virksomhed aktivt".
"Som det allerede flere gange er blevet slået
fast, så består politiets bundne opgave i forbindelse med valgkampen
i at sikre den offentlige ro og orden samt vælgernes og kandidaternes
sikkerhed. Lederne af de forskellige afdelinger og underafdelinger i politiet
er blevet pålagt at føre personlig tilsyn med informationer
om enhver form for lovovertrædelser overfor de folkedeputerede, kandidaterne,
deres assistenter og familiemedlemmer samt at sikre en tilbundsgående
undersøgelse af dem og beslutningernes lovmæssighed", hedder
det i pressemeddelelsen fra indenrigsministeriets center for kontakten
til offentligheden.
"Til det formål er der i Ukraines indenrigsministerium
og dets underafdelinger lokalt blevet oprettet hovedkvarterer, hvori der
indgår kommissioner som består af yderst kvalificerede fagpersoner.
Informationen om registrerede lovovertrædelser og resultaterne af
ordensmyndighedernes reaktion på dem bliver omgående viderebragt
til massemedierne".
Det ukrainske indenrigsministeriums center for kontakten
til offentligheden udtaler, at indenrigsministeriet "står udenfor
politik og vil ikke lade sig trække ind i den politiske kamp".
20.02.02. Kutjma
mener, at et ærligt valg er en umulighed
Præsident Leonid Kutjma sagde forleden, at valget til Verkhovna Rada
ikke kan gennemføres med en 100% overensstemmelse med europæiske
standarder p.a. demokratiets lave udviklingsstade i landet, skriver "Vores
Ukraine"s nyhedstjenste med henvisning til korrespondent.net.
"Hvis I ser, hvad der udspiller sig på vores
politiske scene, kan man så med 100% sikkerhed forvente et valg som
i europæiske lande?, - erklærede Kutjma i en kommentar til
den bekymring, som en delegation af udenlandske eksperter med den tidligere
amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright i spidsen gav udtryk for
under deres nylige besøg.
Kutjma erkendte, at der i Ukraine forekommer eksempler
på, at myndighederne gør brug af deres magt i valgkampen.
Samtidig med det gav præsidenten udtryk for
den opfattelse, at udnyttelsen af den administrative ressource også
finder sted i andre lande, herunder europæiske, hvor partiledere
indtager de ledende positioner i landet.
Kutjma opfordrede til ikke at overdrive den administrative
ressources indflydelse, idet han påpegede, at vælgerne kun
vil støtte de ledere, som har vist sig fra deres gode side og som
de har tillid til.
21.02.02. Autenticitet
af båndoptagelser bekræftet på ny
Formanden for det ukrainske parlaments ad hoc udvalg til undersøgelse
af journalisten Georgij Gongadzes forsvinden, Oleksandr Zhyr, sagde i går,
at den amerikanske ekspertise (som er gennemført af et anerkendt
FBI-tilknyttet firma, red.) har bekræftet autenticiteten af endnu
et udsnit af "Melnitjenko-båndene", som vedrører overfaldet
på folkedeputeret Serhij Holovatyjs assistent, Oleksij Podhornyj,
oplyser Interfaks-Ukrajina ifølge korrespondent.net.
Zhyr mindede om, at den amerikanske ekspert Bruce
Koenig allerede har bekræftet autenticiteten af udsnit af båndoptagelser,
som angiveligt er blevet udført i præsident Leonid Kutjmas
kabinet og som indeholder en samtale om et attentat mod deputeret Oleksandr
Jeljashkevytj.
Ifølge Zhyr er resultatet af ekspertisen
modtaget via email. Det hævdes i rapporten, at der i disse udsnit
af optagelserne "ligesom i de forudgående ikke er foretaget nogen
ændringer eller sammen- klipninger".
På grundlag af disse dokumenter vil de skadelidte
ifølge Zhyr sagsøge de personer, hvis stemmer man kan høre
på båndene, oplyser korrespondent.net.
21.02.02. "1+1" giver mulighed
for åbne Tv-debatter
Tv-stationen "1+1" (ukrainsk Tv2, red.) vil fra den 5. marts give de forskellige
politiske partier og valgforbund som stiller op til parlamentsvalget mulighed
for at mødes i direkte debatudsendelser, skriver UP med henvisning
til Interfaks-Ukrajina.
I den pressemeddelelse, som Interfaks-Ukrajina
modtog onsdag, inviterer kanalen kun de partier, som ifølge meningsmålingsinstitutterne
"har den bedste mulighed for at komme ind i parlamentet". "Vi er dog sikre
på, at de partier som vi har indbudt, vil afspejle alle de vigtigste
politiske kræfter i landet", fremhæver "1+1".
"Vi går udfra, at en virkelig forståelse
af de holdninger, som deltagerne i den politiske proces står for,
kan præsenteres via en åben og skarpest mulig konfliktladet
diskussion mellem repræsentanterne for de politiske kræfter,
som befinder sig i et reelt konkurrenceforhold til hinanden", - hedder
det i pressemeddelelsen.
Ifølge "1+1"'s medarbejderkollektiv er eksempler
herpå diskussioner mellem Ukraines kommunistiske Parti og blokken
"For et samlet Ukraine!"; Ukraines forenede socialdemokratiske Parti (SDPU
o) og blokken "Vores Ukraine"; blokken "Natalia Vitrenko" og blokken "Julia
Tymoshenko"; Ukraines socialistiske Parti og blokken "Jednist" samt blokken
"Ukraines demokratiske Parti" - partiet "Demokratisk Union" og Det kommunistiske
Parti af arbejdere og bønder. (Sidstnævnte to partier har
ifølge meningsmålingerne dog ingen jordisk chance for at komme
ind i modsætning til De Grønne og Kvinder for Fremtiden, red.)
Det påpeges i pressemeddelsen, at man tidligere
har haft planer om at inddrage Ukraines grønne Parti og den alukrainske
politiske sammenslutning "Kvinder for Fremtiden", men de afslog at deltage
efter at have set det foreløbige program. Derfor agter "1+1" at
udskifte dem med to andre deltagere.
Debatterne finder sted i prime time direkte fra
kl. 22.00 til 22.45 tirsdage og torsdage. Kanalen har rundsendt informationer
om debatreglementet til alle de ovennævnte partier og blokke og afventer
svar senest den 28. februar. Det endelige program for debatterne bliver
offentliggjort efter den officielle bekræftelse fra partier og blokke.
Hver eneste debatdeltager ska stille med sin spidskandidat,
en eller flere kandidater fra listens top 5 samt en støttegruppe
på indtil 20 personer.
21.02.02. Mindst en dobbeltgænger
i 47 enkeltmandskredse
Der er blevet opstillet i alt 123 dobbeltgængere (navnebrødre)
til det ukrainske parlamentsvalg fordelt på 47 enkeltmandskredse,
oplyste formanden for den centrale valgkommission Mykhajlo Riabets på
en pressekonference i onsdags, skriver podrobnosti.
I Zakarpatska-regionen er der blevet opstillet navnebrødre
i samtlige enkeltmandskredse pånær en. Det allerstørste
antal dobbeltgængere finder man i 13. kreds i Vinnytsa-regionen,
hvor der er registreret fire med efternavnet Melnyk.
I 9 enkeltmandskredse finder man tre personer med
samme efterhavn, der kæmper alle om retten til at sidde i Ukraines
parlament fra samme valgkreds. Det er 3 gange Fedorenko i 41. kreds i Donetsk-regionen,
3 gange Petrenko i 64. kreds i Zhytomyr-regionen, 3 gange Fita i 71. kreds
i Zakarpatska-regionen, 3 gange Petrenko (heraf to med fornavnet Mykola)
i 98. kreds i Kyiv-regionen, 3 gange Stetskiv i 119. kreds i Lviv-regionen,
3 gange Hudyma i 119. kreds i Lviv-regionen, 3 gange Suprunenko i 146.
kreds i Poltava-regionen og 3 gange Ostapenko i 195. kreds i Tjerkasy-regionen.
I 27 af enkeltmandskredsene er der opstillet to navnebrødre.
Mykhajlo Riabets var overbevist om, at den metode
som valgkommissionen havde valgt til at skelne navnebrødrene fra
hinanden på stemmesedlerne - numre foran efternavnet - ville gøre
det muligt for vælgerne at skelne dem fra hinanden. Han mente ikke,
at et kontrafej på stemmesedlerne i enkeltmandskredsene ville ikke
være muligt hverken ved dette eller ved kommende valg.
Samtidig mindede Riabets om, at Den centrale Valgkommission
under lovarbejdet havde foreslået parlamentet at tillade en kandidat
brugen af et pseudonym, men dette forslag blev afvist.
Der er på nuværende tidspunkt opstillet
4055 kandidater i enkeltmandskredse og 3461 kandidater ved forholdstalsvalget.
Dertil kommer, at CVK har registreret 31 bemyndigede
repræsentanter for politiske partier og blokke ved CVK, 124 bemyndigede
ved forholdstalsvalget samt 3795 repræsentanter i enkeltmandskredse,
oplyser podrobnosti.
22.02.02. SDPU (o) kritiserer
lukning af Internet-redaktion
Formanden for SDPU (o)s fraktion i Verkhovna Rada og parlamentets udvalg
for ytringsfrihed og informationsfrihed, Oleksandr Zintjenko, kommenterede
forleden dag hændelsen omkring redaktionen af den kritiske Internet-avis
obkom.net.
"Det, som i dag fandt sted i Internet-avisen Obkom.nets
redaktion, vil helt sikkert ikke undgå at blive behandlet i parlamentets
udvalg for ytringsfrihed og informationsfrihed. Jeg kan som leder af dette
organ ikke være andet end bekymret for skatteinspektørernes
handlinger overfor denne net-avis, som i en valgkampssituation retfærdigvis
må betegnes som et forsøg på at begrænse ytringsfriheden.
Ukrainske journalister har en lovmæssig ret til at komme med kritiske
bemærkninger og vurderinger af enhver politiker, også selvom
de beklæder de højeste embeder. Og det kan ikke give en anledning
til en afstraffelse af dem", - fremhævede Zintjenko.
Ifølge udvalgsformanden har "Obkom" også
hele tiden - ofte ubegrundet - kritiseret de forenede socialdemokrater.
"Men for partiet og dets ledere har det på ingen måde tjent
som anledning til at udøve nogen former for administrativ pression
mod redaktionen af denne net-avis. Vi finder den slags metoder ganske enkelt
uacceptable. Vi forstår hele det ansvar, som ligger på vort
partis skuldre, og er bevidste om, at der ikke er noget demokrati uden
en fri presse, og især i en valgkamp", - understregede lederen af
SDPU (o)s fraktion.
Zintjenko opfordrede repræsentanterne for
det ukrainske styre til at være mere påpasselige i relation
til pressen, idet handlinger som dem skattevæsnet begik den 19. februar,
kun forværrer Ukraines image, "som på det seneste i forvejen
er blevet udsat for upartisk kritik fra verdenssamfundets side af forholdene
for de ukrainske massemedier".
Ifølge Internet-avisen "Obozrevatel" fortalte
den tidligere leder af den ukrainske net-avis "Obkom.net" Oleksij Mironov
sine kolleger den 19. februar, at skattepolitiet var i gang med en undersøgelse
i "Obkom"s kontorer.
Skattevæsnet beslaglagde computerudstyr og
andet teknisk udstyr og nægter at aflevere det til redaktionen. Produktionen
af nyheder på "Obkom.net" er gået i stå, selvom hjemmesiden
stadig er tilgængelig.
22.02.02. Danmark lukker
sin ambassade i Ukraine
Regeringen lukker ti danske ambassader og generalkonsulater. Det bekræfter
udenrigsminister Per Stig
Møller efter et møde i Udenrigspolitik Nævn.
Lukningerne vil give 50 mio. kr. i salg af ejendomme,
mens 120 ansatte fyres eller forlader Udenrigsministeriet ved naturlig
afgang.
Ambassaderne i Eritrea, Malawi og Zimbabwe, Ukraine,
Argentina og Australien samt Filippinerne
lukkes.
Desuden lukker repræsentationskontoret i Bhutan
og to generalkonsulater i Los Angeles og Düsseldorf, oplyser DR-Nyheder.
22.02.02. Javier Solana på
besøg i Kyiv
Generalsekretær for Den europæiske Unions råd og Højkommissær
for den fælles udenrigspolitik, Javier Solana, sagde efter sit møde
med Ukraines præsident Leonid Kutjma, at alle og enhver i Ukraine
lige fra regeringsorganerne over valgkomiteerne, partierne til borgerne
bør arbejde for at gøre valget frit og gennemskueligt.
Ifølge nyhedstjenesten
Obozrevatel
takkede Javier Solana Ukraines præsident for den fælles indsats
i en række sfærer. "Vi havde et meget godt møde i Jalta
i september 2001 under det meget vigtige topmøde mellem Den europæiske
Union og Ukraine. Vi forventer et nyt topmøde, som skal afholdes
i juli 2002. Fra september til juli arbejder vi meget produktivt på
at udbygge relationerne mellem EU og Ukraine. Det er vores mål og
vores ønske", - sagde Javier Solana til journalisterne. EUs officielle
repræsentant sagde, at han var overbevist om, at "vi fra nu af og
frem til juli vil fortsætte vores samarbejde indenfor den økonomiske,
energimæssige og politiske sfære, hvor der er en meget bred
vifte af spørgsmål".
"Fra nu af og frem til topmødet, som finder
sted i juli, gennemgår Ukraine en meget vigtig proces - et parlamentsvalg",
- understregede EUs højkommissær for udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.
"I demokratiske lande er valgprocessen en glædelig proces, fordi
det er øjeblik, hvor folket giver sin mening til kende", - sagde
Solana og udtrykte sin tro på, at "Ukraines folk ved dette valg vil
udtrykke sin mening frit".
"Enhver bør bidrage til at gøre valget
frit og gennemskueligt; det gælder både regeringsorganer, komiteer,
partier og selvfølgelig - borgerne. Jeg håber virkelig, at
Ukraine efter valget vil bevæge sig fremad og vil være politisk
stabilt. Dette skridt på vej mod den politiske stabilitet vil være
medvirkende til gennemførelsen af økonomiske reformer og
en uddybning af samarbejdet med Den europæiske Union. Dette er vores
ønske, og jeg er sikker på, at det er ønske hos alle
Ukraines borgere", - understregede Javier Solana.
Ukrines præsident påpegede, at det forestående
valg er Ukraines fremtid. Med hans ord vil valget tjene som et bevis på,
"at vi virkelig er rede til at blive en europæisk stat". Leonid Kutjma
sagde, at han havde forsikret Javier Solana om, at han som præsident
først og fremmest er interesseret i, at valget bliver gennemskueligt
og ærligt. Ifølge Kutjma er der til det formål vedtaget
en demokratisk valglov, sikret en lige adgang til massemedierne for alle
deltagere i valgprocessen, og at der er et ønske fra flertallet
af de politiske kræfter om at handle på en måde, så
at valget bliver demokratisk. Kutjma mindede om, at ukrainsk valglovgivning
ikke adskiller sig fra europæisk og sagde at "valget bliver ligeså
demokratisk som vi selv og de kræfter, der deltager i det, er".
Kutjma understregede, at Ukraine har inviteret en
bred vifte af observatører til valget, eftersom "kun de kan" - "selvfølgelig
hvis de ønsker" - komme med en objektiv analyse af valget.
23.02.02. Ukraine
Debates the Role of Civil Society (eng.)
RFE/RL NewsLine 15 February 2002
By Taras Kuzio
On 16-17 February Ukraine will hold a forum of Civic Organizations entitled
"Society Before the Elections." The aims of the forum are to assist in
the holding of free and fair parliamentary and local elections on 31March
through civic control over the election process, prevention of the
use of "administrative resources," equal access to the media, and high
voter turnout. Two-thirds of Ukrainians do not believe that the authorities
will ensure a free and fair election and half do not believe Ukraine is
a democracy. Three-quarters of election irregularities last month were
undertaken by the pro-Kuchma For a United Ukraine (ZYU), the Voter's Committee
of Ukraine reported.
The forum will also debate the role, function, and expansion of the
activity of civic organizations and civil society within Ukraine. It will
be attended by 300 civic groups from throughout Ukraine, foundations, political
parties, and election blocs.
The number of civic groups in post-Soviet Ukraine has grown each year,
with 1999-2000 recording the largest expansion. Young people and students
participated in the "Ukraine without Kuchma" movement and the "For Truth"
civic group that grew out of "Kuchmagate." Many of the young leaders of
both of these groups were well-known activists from the 1990-91 student
movement, such as Oles Doniy, who is now a member of the radical anti-Kuchma
Yulia Tymoshenko election bloc. In the last decade, civil society in Ukraine
has become more professional and efficient in its activity, but civic groups
remain fragmented.
Two laws were adopted "on Civic Associations" in 1992, which underwent
changes in 1993, 1997, and 1998, and a law "on Charity and Charitable Organizations"
in 1997. By 2000 the Kyiv-based Innovation and Documentation Center (IDC)
recorded 28,000 civic groups in Ukraine, of which 23,065 were civic organizations
and the remainder charitable foundations.
During 1991-96, Democratic Initiatives found that public faith in civic
organizations had declined from 30 to 13 percent. Only 7.8 percent of Ukrainians
were members of the 28,000 civic groups, compared to 4.6 percent who were
members of the country's 130 political parties, according to a 1999 IDC
poll. Two-thirds of Ukrainians have never participated in civic activities,
primarily due to a lack of time, distrust or lack of information about
them, that poll established.
A major problem facing civic groups is financial. Only a third of civic
groups actually collect membership dues, another third have no funds, and
the remainder survive on less than $2,000 a year. The major source of financing
remains Western, particularly U.S. foundations. Social Democratic Party
of Ukraine-United (SDPU-O) leader Viktor Medvedchuk recently complained
that as a result, American influence over Ukraine's civil society is "unrivalled."
Volodymyr Lytvyn's article "Civil Society: Myths and Realities" in the
mass pro-Kuchma "Fakty i Komentarii" newspaper on 19 January provided the
backdrop to the February forum. Lytvyn is head of the presidential administration
and the ZYU election bloc. Lytvyn's article plagiarized an article by Thomas
Carothers entitled "Civil Society" that appeared in the Winter 1999-2000
issue of "Foreign Policy," a journal published by the Washington-based
Carnegie Endowment for International Peace. The intellectual reputation
of Lytvyn, a professor of history and member of the National Academy of
Sciences, was severely damaged by this revelation of plagiarism. Hryhorii
Nemirya, chairman of the Board of the Renaissance (Soros) Foundation, said,
"Except for microscopic fragments, it's essentially the same article."
Lytvyn was forced to admit that he had "re-written" Carothers' article,
but refused to apologize or accept responsibility for his act of academic
dishonesty. Subsequently, other Ukrainian academics and scholars have come
forward to list a history of plagiarism by Lytvyn stretching back to 1990.
A refusal to respect intellectual property by such a high-ranking official
and the unwillingness to deal with CD music and computer piracy, a factor
that led to U.S. sanctions being imposed on Ukraine last month, is
symptomatic of a deeper psychological problem facing post-Soviet Ukraine.
The issue of plagiarism was made worse, Carothers believes, by the manner
in which Lytvyn's article was used to undermine civil society, the very
opposite of what Carothers had intended. Lytvyn's (and Kuchma's) fear of
civil society is influenced by the growth of civic activism and public
awareness since "Kuchmagate" and during the current election campaign.
The authorities feel threatened by the growth of civic activism in support
of democratization and against corruption at a time when between 50 and
57 percent of Ukrainians believe that political and economic reforms respectively
are moving too slowly, according to a December 2001 International Foundations
for Electoral Systems poll.
Anatoliy Grytsenko, president of the Ukrainian Center for Economic and
Political Studies, gave the sharpest rebuttal to Lytvyn. Reading between
the lines, Grytsenko understands Lytvyn's views as saying defense of citizens'
rights lies not within the realm of civil society but through a "strong
state and president." "The authorities would like citizens to remain silent,
to not react to provocations against civil society, to not destabilize
the situation or create a threat to national security," Grytsenko concluded.
Lytvyn's views on civil society represent the ideology of ZYU, the election
bloc that is the official face of the "party of power" which a presidential
decree on January 28 openly ordered state officials to back. Its views
on civil society, business, and politics are influenced by the Soviet legacy
which has evolved in the post-Soviet era into supporting a corporatist
model for the state that plays a guiding and controlling role within society.
The state sees civic activism and the mobilization of citizens as a threat
to its capture and perceived ownership, of the state. Citizens are only
meant to display activism during elections, as in a delegative democracy,
when they need to be guided as to whom to vote for.
The ruling ideology of Ukraine's post-Soviet elites and the ZYU has
therefore been "zlahoda" (concord), civic stability and social peace. "Stability"
is therefore the "fundamental idea" upon which ZYU is campaigning. To them,
civil society and citizens are not something to negotiate with, respect,
or admit responsibility for one's actions to. State policies have therefore
served to dampen the growth of civil society and reduce feelings of efficacy,
something the forum of civic groups starting tomorrow is striving to change.
Taras Kuzio is a research associate at the Center for Russian and
East European Studies, University of Toronto.
23.02.02. Den danske
regering slår hånden af Ukraine
Denne udtalelse vil blive fremlagt på den ordinære generalforsamling
i Dansk-Ukrainsk Selskab den 28.2.2002.
Regeringens beslutning om at nedlægge den danske ambassade i Ukraine
virker egennyttig og
kortsigtet. Den nye danske regering synes generelt at være alt
for villig til at give Danmarks internationale anseelse og omdømme
i pant for Dansk Folkepartis parlamentariske støtte. Det er skuffende,
at de to regeringspartier, som rummer adskillige internationalt orienterede
politikere, vil lægge navn til DFs nyisolationisme. I et år,
hvor Danmark fra juli er formandsland i EU, sender ambassadelukningen i
Ukraines hovedstad Kiev et signal om, at Ukraine kan sejle sin egen sø,
og sår tvivl om EUs kommende formandsland overhovedet ser Ukraine
som et fremtidigt medlem af EU.
Regeringens begrundelse for at nedlægge ambassaden
i Kiev er, at handelssamkvemmet med
dette land ikke har levet op til de forventninger om et vækstmarked,
som man havde ved
oprettelsen af ambassaden i 1992. Desuden er man i forlængelse
heraf af den opfattelse, at de danske
interesser kan passes af ambassaden i et naboland.
Regeringen ser stort på den kendsgerning,
at Ukraine i 2001 efter mange års produktionsfald
med en stigning i BNP på 9% oplevede Europas højeste vækstrater.
Også i år forventer den
ukrainske regering, at væksten i BNP vil fortsætte med
næsten uformindsket styrke.
Investeringsbanken JP Morgan international betegnede fornylig i en
rapport Ukraine som det mest
investeringsattraktive land i 2001 med en profit return på 57%
af de udenlandske investeringer. Det
er i den sammenhæng værd at bemærke, at Argentina,
som regeringen hvad økonomisk og
handelsmæssig udsigtsløshed angår har slået
i hartkorn med Ukraine som argument for også at
skrotte den danske ambassade i Buenos Aires, er placeret i bunden af
selvsamme barometer med en
profit return på - 66% i 2001. Regeringens økonomiske
bevæggrunde for at nedlægge den danske
ambassade i Kiev synes derfor ikke at holde vand i den nuværende
situation.
Går man over til at se på, hvilke af
Ukraines nabolande med en dansk repræsentation det vil
være mest praktisk at henlægge Kiev-ambassadens opgaver
til, er der fire lande der reelt kan komme
på tale, idet hovedstæderne i Polen, Rusland, Ungarn og
Rumænien i fugleflugtsrute ligger omtrent
lige langt fra Kiev. Da Ukraine har visumfrihed ved indrejse til Polen
og Rusland, men ikke ved
indrejse til Ungarn og Rumænien, synes kredsen af mulige erstatningsambassader
reelt at blive
reduceret til et spørgsmål om Polen eller Rusland. Som
bekendt har den polske regering fornylig
meddelt, at man agter at indføre visumpligt for ukrainske statsborgere
fra juli 2003, hviket sker som
led i opfyldelsen af EUs optagelseskriterier. Derimod ser det ikke
ud til, at Rusland og Ukraine vil
indføre visumpligt overfor hinanden lige med det samme. De danske
interesser i Ukraine vil således
formentlig skulle varetages af ambassaden i Moskva, hvilket har den
praktiske fordel, at der sjældent
vil opstå sporgvanskeligheder, idet de ukrainske borgere, som
af den ene eller den anden grund skal
have et visum til Danmark, behersker russisk. Bagsiden af medaljen
er imidlertid, at Danmark ved at
overføre udenrigstjenestens Ukraine-relaterede funktioner til
Rusland bærer ved til at skubbe
Ukraine yderligere ind under den russiske indflydelsessfære og
væk fra Vesten på trods af den
ukrainske regerings gentagne forsikringer og oprigtige ønske
om at integrere sig i Europa og
hurtigst muligt at opnå et associeret medlemsskab af EU.
25.02.02. Stemmesedlen:
KPU og "Vores Ukraine" har skudt papegøjen
Fredag gennemførte Den centrale Valgkommission en lodtrækning
om, hvilken placering de opstillede partier og valgforbund skal have på
stemmesedlen ved valget til Ukraines Verkhovna Rada den 31. marts i år.
De to favoritter KPU og "Vores Ukraine" var heldige med at få udtrukket
hhv. nr. 1 og nr. 2. Der forlyder ikke noget om seeding. UP vurderer,
at topplaceringen mindsker chancerne for at mindre "klonede" partier som
KP (o), KPRF og Bojkos Rukh hugger stemmer fra valgets to favoritter
Stemmesedlen får følgende rangorden:
1. Ukraines kommunistiske Parti (KPU, red.)
2. Viktor Jusjtjenkos blok "Vores Ukraine"
3. Blokken "Ukraines demokratiske Parti - partiet "Demokratisk Union"
4. Den alukrainske sammenslutning af kristne
5. Natalia Vitrenkos blok
6. Ukraines grønne Parti (De Grønne, red.)
7. Blokken "Mod alle"
8. Det kommunistiske parti af arbejdere og bønder
9. Partiet "Ny kraft"
10. Julia Tymoshenkos blok
11. Ukraines parti for rehabilitering af alvorligt syge
12. Det fornyede kommunistiske Parti
13. Ukraines socialistiske Parti (SPU, red.)
14. Valgforbundet "For et samlet Ukraine!" ("ZaJEdU!", red.)
15. Blokken "Enhed"
16. Det alukrainske arbejderparti
17. Ukraines fornyede liberale Parti
18. Blokken Det ukrainske parti og Det alukrainske Parti for gensidig
mellemnational forståelse "Ny verden"
19. Partiet den alukrainske venstre-sammenslutning "Retfærdighed"
20. Blokken "Vintergenerationens Hold"
21. Folkepartiet af indskydere og for social sikkerhed
22. Ukraines bondeparti
23. Ukraines forenede socialdemokratiske Parti (SDPU (o), red.)
24. Blokken "Ukraines folkebevægelse" (Bojkos Rukh, red.)
25. Ukraines nationale forsamling (UNA, red.)
26. Blokken "ZUBR" (For Ukraine, Hviderusland og Rusland)
27. Ukraines søparti
28. Det ukrainske politiske parti "Den kristne bevægelse"
29. Ukraines socialdemokratiske parti
30. Den russiske blok
31. Den alukrainske politiske sammenslutning "Kvinder for fremtiden"
32. Partiet "Jabluko"
33. Partiet "Ukraines nye Generation"
25.02.02. USA om Melnitjenko og
valget
Da der ikke findes nogen udleveringsaftale mellem USA og Ukraine vil ex-premierminister
Pavlo Lazarenko og ex-major Mykola Melnitjenko, som i øjeblikket
befinder sig på amerikansk område, ikke kunne udleveres til
de ukrainske myndigheder efter disses begæring. Det meddelte den
tidligere amerikanske ambassadør i Ukraine og nuværende assistant
deputy state secretary Steven Pifer på en pressekonference i Kyiv
den 23. februar, oplyser Ukraine.ru.
USAs ambassadør i Ukraine, Carlos Pasqual,
tilføjede, at der ikke findes nogen udleveringsbestemmelse i den
ukrainsk-amerikanske regeringsaftale om retshjælp. Pasqual fremhævede,
at en anden årsag til, at USA ikke udleverer personer til andre lande,
er de amerikanske myndigheders tvivl om, hvorvidt de pågældende
landes rets-og fængselsvæsen fungerer tilfredsstillende.
Ifølge Pasqual er man godt klar over i USA,
at Ukraine ikke har nogen lov om fri retspleje, at præsident har
nedlagt veto mod den nye civilretslige lovpakke samt at den ukrainske ombudsmand,
Nina Karpatjova, åbent taler om brud på menneskerettigheder
og dårlige forhold for indsatte i de ukrainske fængsler. I
de tilfælde, fremhævede ambassadøren, er det svært
at tale om udlevering af nogen som helst fra USA til Ukraine.
Steven Pifer sagde på samme pressekonference, at den nuværende
valgkamp i Ukraine demonstrerer en masse positive momenter, hvilket skaber
håb om, at landet får en god bedømmelse fra OSCE-observatørernes
side og vil tvinge Den europæiske Union til at se på Ukraine
som et land, som stræber mod demokrati og reformer, oplyser podrobnosti.
Steven Pifer tilbragte to dage i Ukraine. Han mødtes
med repræsentanter for præsidentens administration, medlemmer
af regeringen og lederne af den alukrainske monitoringkomite.
"Jeg ser alvorlige bestræbelser fra NGO-aktivisternes
side i forhold til at udbrede informationer om valget. Der er koordinerede
handlinger som går ud på at overvåge, hvordan valgkampen
foregår, hvordan partierne fører den og hvordan valgkampen
bliver belyst i massemedierne. Det er altsammen på et kvalitativt
nyt niveau sammenlignet med de valg, som fandt sted, mens arbejdede her".
Steven Pifer fremhævede især den kendsgerning,
at de statslige strukturer i dag reagerer meget mere effektivt på
meddelelser om alvorlige overtrædelser i løbet af valgkampen
end før i tiden. Men det er langt fra alt, diplomaten er tilfreds
med. I går talte han om misbruget af den administrative ressource
og den ulige adgang for partier og blokke til massemedierne.
Pifer understregede, at de amerikanske valgobservatører,
såfremt de kommer til det ukrainske valg, vil agere indenfor rammerne
af OSCEs mandat og vil ikke anfægte denne organisations konklusioner.
26.02.02. Europarådsmission
besøger Ukraine
Tirsdag den 26. februar ankommer Europarådets mission til Kyiv for
tage bestik af valgkampen. Delegationen vil være i Kyiv frem til
den 2. marts og vil efterfølgende udarbejde en rapport, meddeler
Interfaks-Ukrajina
ifølge korrespondent.net. Det er PACEs to Ukraine-Rapporteurs
Hanne Severinsen MF (V) og Renata Wolvend fra Luxembourg, der står
i spidsen for delegationen. Onsdag den 27.2 skal delegationen efter planen
mødes med formanden for OSCE i Ukraine Michel Wigant, pressen og
Europarådsmedlemslandenes ambassadører. Torsdag den 28.2 skal
delegationen efter planen mødes med næstformanden for Verkhovna
Rada, Stepan Havrysh, formanden for Den centrale Valgkommission Mykhajlo
Riabets, den ukrainske delegation til PACE og parlamentets fraktioner.
Fredag skal delegationen efter planen mødes med præsident
Leonid Kutjma, udenrigsminister Anatolij Zlenko og medlemmer af den centrale
valgkommission.
26.02.02. Byret
udelukker Krims-parlamentsformand fra valgdeltagelse
Retten i Simferopols centrale distrikt afsagde i går en kendelse,
ifølge hvilken registreringen af Krims parlamentsformand Leonid
Hratj som kandidat til valget til Krims Verkhovna Rada kendtes ulovlig
og pålagde valgkommissionen at annulere den. Leonid Hratj står
i spidsen "Leonid Hratjs Krim-blok" og er 1. sekretær i Krims republikanske
afdeling af KPU, oplyser UP. Mandag mistede Leonid Hratj således
rettet til at stille op til Krims parlament. Hratj var opstillet i Simferopols
25. kreds.
Det var en betroet medarbejder til kandidat til
Krims Verkhovna Rada Tetjana Krasikova - der også er præsident
for Tv-selskabet "Tjornomorska" - som havde appeleret en beslutning truffet
af Simferopols kredskommission om at registrere Hratj som kandidat til
parlamentet. Krasikova stiller op i samme kreds som Hratj.
Retten fandt, at Hratj havde overtrådt valgloven.
Dels havde han ikke indleveret registreringspapirerne til kredskommissionen
i egen person, men gennem en person, der ikke havde fuldmagt til det. Dels
havde Hratj ikke givet kredskommissionen en erklæring lydende på,
at han gav afkald på sine beføjelser som formand så
længe valgkampen var i gang, som Krims valglov ellers kræver
det; men blev ved med at udfylde sine pligter som statslig tjenestemand.
Men det afgørende var, at Hratj i den af
ham indgivne selvangivelse ikke havde oplyst indtægter fra salget
af en lejlighed og desuden havde oplyst sit boligareal til at være
mere end 200 km2 mindre.
Retten fandt, at kredskommissionen havde "overtrådt
principperne for en fri og ligeberettiget opstilling af kandidater til
deputerede, åbenheden og lige muligheder for alle kandidater i gennemførelsen
af valgkampen og hele valgprocessen". Rettens kendelse er endegyldig og
kan ikke appeleres.
Retsmødet foregik under stor ståhej,
idet omkring 500 kommunister havde taget opstilling udenfor retsbygningen
og med slagord som "Hænderne væk fra Hratj!", "Dommer! Folkets
vrede er frygtelig!", "Kutjma! Beskyt Hratj!". Demonstranterne overfaldt
journalister og havde nær knust "Novyj Kanals" videokamera.
I en tale til forsamlingen sagde Hratjs næstkommanderende
og Krims vice-premierminister Lentun Bezazijev, at kommunisterne efter
en sådan afgørelse i retten ikke har noget andet valg end
at gå til folket for at få gennemført en folkeafstemning
om Krims tilslutning til Rusland. Han mente, at "det ikke kan være
de lokale politiske gadedrenge, men Kyiv der står bag". Ifølge
iagttagere vil kommunisterne gå videre. Der bliver snarest tale om
at tage det tunge skyts i brug - det russiske kort.
Hratj selv har nu kun sin placering som nr. 14 på
KPUs liste til valget til Ukraines Verkhovna Rada tilbage, og han vil selvfølgelig
ikke affinde sig med den tilstand. Han har altid betragtet Krim som sit
vigtigste brohoved, idet han forstår, at han indtil videre er en
ukendt politiker i resten af Ukraine. Hratj har virkelig noget at miste,
hvis han berøves den plads, der ville have sikret ham en fortsættelse
som parlamentsformand. En post, som giver ham mulighed for at regulere
spørgsmålet om ejendomsretten, og som han har brug til at
love russisk kapital adgang til at opkøbe Krims ferie-og kursteds
komplekser.
Fornylig sagde Krims premierminister Valerij Horbatov
efter et besøg i Moskva til journalister, at han i Ruslands hovedstad
til fulde havde fået bekræftet, at Leonid Hratj havde lovet
at "afregne" med Krims ejendomme til gengæld for støtte.
Rettens beslutning var ikke alene et chok for Hratj,
men også for journalisterne, som ikke havde ventet et sådant
mod fra retsformand Oleksandr Opanasiuks side. Nu venter de på, at
dommeren vil komme under pres, mens Krim vil opleve en bølge af
protestmøder arrangeret af kommunisterne.
26.02.02. Den danske
forsvarsmininster i Ukraine
Det ukrainske forsvarsministerium var i går vært ved den danske
forsvarsminister Svend Aage Jensbys (V) besøg. De to parter drøftede
et tættere partnerskab mellem Ukraine og NATO-landet Danmark. På
mødet mellem forsvarsminister Volodymyr Shkidtjenko og hans danske
kollega Svend Aage Jensby kom parterne ind på perspektiverne i udviklingen
af det militære samarbejde og reformerne i de væbnede styrker,
oplyser podrobnosti.
Forsvarsministeriet i Kyiv dementerede i går
oplysninger om, at Ukraine er i gang med at forberede en ansøgning
om NATO-medlemsskab. Det statslige program for samarbejdet mellem Ukraine
og NATO for 2001-2004 opererer, ligesom i øvrigt andre officielle
dokumenter, ikke med Kyivs indtræden ind i Den nord-atlantiske Alliance.
Konstantin Khyvrenko, leder af forsvarsministeriets
pressetjeneste, siger ifølge podrobnosti: "Statens prioriteringer,
herunder på det militær-politiske område, bliver fastlagt
af statens ledelse, herunder dens udenrigstjeneste. Og visse massemediers
kommentarer om, at forsvarsministeriet angiveligt skal have forberedt og
foreslået at indgive en ansøgning om medlemsskab af NATO,
har intet som helst på sig og vidner kun om, at de massemedier, som
har bragt denne information til torvs, er inkompetente."
27.02.02. Radio
Liberty om Vestens ændrede syn på Ukraine
De besøg, som vice-udenrigsminister Paula Dobryansky og ex-udenrigsminister
og nuværende leder af Det nationale demokratiske institut (NDI) Madeleine
Albright fornylig aflagde i Ukraine, afspejler på linje med NDIs
beretning om Albrights besøg og kongressens to resolutioner her
på det seneste USAs bekymring for Ukraines politiske kurs, mener
den USA-baserede Radio Free Europe/Radio Liberty's europæiske
afdeling, skriver korrespondent.net.
Konsulent ved den amerikanske Helsinki-komission
for sikkerhed og samarbejde i Europa Orest Deichakyvsky har udtalt, at
: "Alle disse dokumenter tyder på, at USA har en stærk interesse
i det kommende valg, fordi de vil være vigtige fingerpeg om Ukraine
bevæger sig fremad i sin demokratiske udvikling og integration i
Europa".
Der er fire hovedgrunde til USAs nuværende
bekymring for Ukraine. For det første antager USAs og Ruslands ledere,
at Ukraines uafhængighed nu er garanteret, og "den hviderussiske
variant" bliver kun støttet af det yderste venstre (der i så
fald omfatter KPU, red.). En rapport, som Det polske center for østlige
studier fremlagde i januar konkluderer, at der i Ukraine næppe vil
dukke "seriøse politiske grupper op", der vil kræve en union
med Rusland.
Ukraines ledelse er således ikke længere
i stand til at øve afpresning mod Vesten med henvisning til truslen
om "russisk imperialisme". Følgelig har Vesten en lang række
redskaber til sin rådighed i styringen af Ukraine; nemlig kritik
af landets indenrigspolitik, når denne politik ikke er forenelig
med de tidligere deklarerede mål om "en tilbagevenden til Europa".
Samtidig efterlades de ukrainske ledere med et formindsket manøvrerum
til taktiske forsøg på at spille Vesten og Rusland ud mod
hinanden med henblik på at opnå det maksimale ud af begge parter,
som de gang på gang var i stand til i 1990-erne.
Den amerikanske kritik af Ukraines inderigspolitik
betyder ikke, som den ukrainske ledelse fejlagtig tror, at USA ikke længere
anser Ukraine for at være en strategisk vigtig partner. Ikke desto
mindre forbliver det amerikansk-ukrainske "strategiske partnerskab" for
det meste på papiret og har en større betydning for Ukraine
end for De forenede Stater. I 2000 udgjorde eksporten fra Ukraine 5,8%
og importen 2,5% af den samlede amerikanske udenrigshandel.
For det andet ændrede Vesten fra sidst i 90erne
sin vurdering af menneskerettighedernes og pressefrihedens vilkår
og korruptionens omfang i Ukraine i negativ retning. Hovedanstødsstenen
har været afstanden mellem den officielle retorik og den faktiske
politik i retning af de gode gamle sovjetdage. Denne opfattelse er blevet
så befæstet, at de amerikanske politikere "uden for referat"
indimellem omtaler Ukraine som "Kuchmastan". Kyivs center for fred, omstilling
af våbenproduktion og udenrigspolitik nåede i januar til den
konklusion, at USAs nye administration "ikke længere tror på
de ukrainske topfolks garantier og forsikringer om deres hengivenheder
overfor de europæiske værdier og europæisk integration".
Den amerikanske bistand i år til Ukraine har
en passus ifølge hvilken udenrigsministeriet skal fremlægge
en rapport for Kongressen om myrdede journalister, herunder den uopklarede
sag om den myrdede journalist Georgij Gongadze. Det ukrainske parlamentsudvalg
under ledelse af Oleksandr Zhyr, der er medlem af valgforbundet "Vores
Ukraine", har forelagt det første parti af optagelser fra '"Kutjmagate"
for FBI. Eksperterne konkluderede, at de optagelser, som de havde undersøgt,
ikke havde været genstand for sammenklipninger, hvilket undergravede
en af de ukrainske myndigheders vigtigste forklaringer i deres forsøg
på at rense Kutjma for anklagerne.
FBI-eksperterne foreslog at stille som vidner, hvis
en retssag påbegyndes, og deres rapporter om optagelserne vil kunne
bruges som troværdigt bevismateriale ved amerikanske og vesteuropæiske
domstole. Den ukrainske parlamentariske kommission foreslår nu at
fremlægge de bevismaterialer, som er optaget på bånd
til det internationale samfunds bedømmelse, idet det er lidet sandsynligt,
at der i Ukraine vil blive holdt en retssag, som vil basere sig på
de skandaløse bånd.
International ret står over ukrainsk lovgivning,
det gælder også FNs Konvention mod tortur, som 118 stater har
underskrevet. De ukrainske ledere, som ifølge optagelserne har gjort
sig skyldige i ugerninger, kan i teorien blive anholdt i ethvert af disse
lande.
For det tredje befinder Ukraine sig udenfor de geopolitiske
forskydninger, som berører Central-og østeuropa. Ukraine
er ikke med i gruppen af 10 lande, som står på spring til at
komme ind i NATO under alliancens november-topmøde i Prag. Fem af
disse lande (De tre baltiske, Slovakiet og Slovenien) vil sandsynligvis
allerede komme ind i NATO i år, mens Rumænien og Bulgarien
er mulige kandidater. Makedonien, Albanien og Kroatien menes ikke at have
nogen chancer for at komme ind. Den 6. februar afviste den amerikanske
udenrigsminister Colin Powell at sige noget om, hvor mange kandidater man
vil tilbyde medlemsskab, men han sagde: "Jeg tror, at der vil ske en ret
betydelig forøgelse af deltagerne i alliancen".
Hvis Slovakiet og Rumænien skulle have været
optaget i NATO i år, så havde Ukraine fået en fælles
grænse med fire medlemmer af alliancen.
Ukraine har indsnævret sine udenrigspolitiske
målsætninger til et medlemsskab af EU som associeret medlem
i 2004 og fuldgyldigt medlem i 2001, men heller ikke disse mål er
realistiske, fordi Ukraine hverken kommer ind i den "første" eller
"anden" ansøgergruppe til kommende medlemsskab af EU.
Polen har fornylig præsenteret EU for en rapport
på 92 sider, som drejer sig om styrkelsen af den østlige grænse
med Ukraine, lige fra indførelsen af visumpligten næste år,
oprettelsen af yderligere grænsetropper til installering af moderne
udstyr. I 2001 besøgte 15 millioner ukrainere, russere og hviderussere
Polen. Fra 2004 vil Polens østgrænse blive EUs ydre grænse,
hvilket de facto stiller Ukraine udenfor "Europa".
For det fjerde udtalte præsident Kutjma sig
under sit besøg den 11-13 februar i Tjumen-regionen - som er Ruslands
vigtigste centrum for produktion af olie-og gas - sig flere gange kritisk
om Ruslands planer om at føre gasrørledningen udenom Ukraine,
fordi det ville betyde, at Ukraine mister kontrollen med den russiske energieksport.
I sidste måned fik de vesteuropæiske forbrugere af russisk
gas aftvunget Polen en fjernelse af landets hidtige indvendinger mod den
nye gasrørledning, som kommer til at løbe gennem Hviderusland,
Polen og Slovakiet.
Disse fire faktorer udgør Kutjmas fundamentale
dilemma. Han kan undgå en retsforfølgelse og opnå immunitet,
hvis han opnår støtte i et velvilligt parlament, som er valgt
ved hjælp af "ikke helt frie" valg; noget som vil betyde, Ukraine
godt kan skyde en hvid pind efter en tilbagevenden til Europa. Eller han
kan afholde frie valg, som vil genoprette Vestens tillid til Ukraine, men
som vil bringe hans planer om en fredelig afgang fra magten efter embedsperiodens
udløb i 2004, i fare og indskrænke hans mulighed for at rejse
til Vesten, såvel nu som i fremtiden.
27.02.02. NATO kræver
stop for våbensalg til Makedonien
Hvis Ukraine ikke snart reagerer på NATOs "anmodninger" om at indstille
våbenleverancerne til Makedonien er en skandale omkring det ukrainske
våbensalg til Skopje en reel mulighed. Alliancen ser nu spørgsmålet
om NATOs samarbejde med Ukraine i sammenhæng med et stop for denne
transport af våben. Det officielle Kyiv ser ud til at reagere efter
det klassiske skema for en samtale mellem to døve; nemlig med afvisninger
af, at våbenleverancer til Makedonien overhovedet finder sted samt
forsikringer om, at NATO slet ikke tager dette emne op, skriver Forum.
Også i går dementerede Ukraines udenrigsministerium
således forlydender i en række massemedier om, at spørgsmålet
om Ukraines deltagelse i NATOs Prag-topmøde i november i år
og den fortsatte udvikling af relationerne mellem Ukraine og NATO afhang
af, om der bliver sat en stopper for det militær-teknologiske samarbejde
mellem Ukraine og Makedonien. "Spørgsmålet om et militær-teknologisk
samarbejde mellem Ukraine og Makedonien er ikke på dagsordenen i
forholdet mellem Ukraine og NATO. De seneste våbenleverancer til
Makedonien fra Ukraine blev gennemført sidste år, og der er
ikke nogen nye leverancer af ukrainske våben til dette land og heller
ingen planer herom", - meddelte det ukrainske udenrigsministeriums officielle
talsmand, Ihor Dolhov, i går. Han fremhævede, at man ikke kan
gøre spørgsmålet om Ukraines våbenleverancer
til Makedonien til et vilkår for et fortsat samarbejde mellem Ukraine
og NATO, idet Makedonien ikke er omfattet af nogen våbenembargo,
sanktioner eller nogen andre begræsninger, som FN indfører
overfor visse lande. Han mindede om, at vice-statssekretær i Ukraines
udenrigsministerium Ihor Khartjenko under sit besøg i Bruxelles
den den 5. februar slog fast, at der ikke finder våbenleverancer
til Makedonien sted. Og at der ikke er planer om det.
I mellemtiden har det ret så Ukraine-venlige
Polen i sidste uge erklæret, at man skam er interessereet i en uddybning
af forholdet mellem Ukraine og NATO i sikkerhedssfæren, men at man
som NATO-medlem anser ukrainske våbenleverancer til Makedonien for
at være en stor hindring herfor. Det meddelte den polske NATO-attache
i et interview med "Deutsche Welle". Han sagde, at man i alliancens hovedkvarter
så med stor alvor på, at Ukraine leverer våben til Makedonien.
Med hans ord, så havde NATO under flere møder med ukrainske
repræsentanter forklaret, at man tilstræber, at Kyiv skal ophøre
med at levere våben til Skopje. Ifølge diplomaten ønsker
visse af alliancens stater slet ikke at udvikle samarbejdet med Ukraine,
så længe landet ikke har afvist at sælge våben
til dette Balkan-land. Hidtil har NATOs hovedkvarter ikke kunnet modtage
en klar redegørelse fra Kyiv om detaljerne i det militære
samarbejde med Makedonien - hvilke typer våben det drejer sig om,
og hvor længe våbensalget skal vare. Diplomaten fremhævede,
at de ukrainske repræsentater havde forsikret alliancen om, at de
gamle våbenkontrakter med Skopje var udløbet, og at der ganske
enkelt ikke findes nye. Men som den polske repræsentant ved NATO
understregede, så bliver der ved med at ankomme våben til Makedonien.
Ifølge ham tilstræber Polen som NATO-medlem også, at
Ukraine ikke skal levere våben til Skopje. Som diplomaten understregede,
så er Waszawa jo interesseret i at udvikle relationerne mellem Kyiv
og NATO.
I mellemtiden havde EU-rådets generalsekretær
og udenrigspolitiske koordinator Javier Solana ifølge nyhedsbureauet
"Defence-express" under sit sidste besøg i Kyiv efter alt at dømme
overbevist præsident Kutjma om at stoppe våbenleverancerne
til Makedonien. En officiel erklæring herom ventes snart. Der vil
i hvertfald være flere anledninger hertil i løbet af den kommende
uge. Det er muligt, at Ukraines "afkald" vil blive offentliggjort under
premierminister Anatolij Kinakhs i NATOs hovedkvarter den 1. marts. Under
Kinakhs besøg i Bruxelles skal Ukraine og Den nord-atlantiske Alliance
drøfte det fremtidige "kvalitative" samarbejde. Man skal efter planen
bl.a. drøfte samarbejdet indenfor den europæiske sikkerhedssfære
og problemet med terrorisme-bekæmpelsen, oplyste Ihor Dolhov på
gårsdagens pressekonference i det ukrainske udenrigsministerium.
Ifølge Dolhov havde Ukraines udenrigsminister
Anatolij Zlenko den 25. februar en telefonsamtale med NATOs generalsekretær
George Robertson. Under samtalen kom parterne bl.a. ind på spørgsmålet
om Ukraines samarbejde med NATO indenfor fredsoperationerne på Balkan
samt, hvordan man kan uddybe samarbejdet mellem Ukraine og Alliancen. Zlenko
og Robertson kom ind på spørgsmålet om forberedelsen
til NATO-topmødet i Prag i november i år samt foranstaltningerne
op til markeringen af fem-året for underskrivelsen af Charter om
særskilt samarbejde mellem Ukraine og NATO. Desuden oplyste Dolhov,
at der den 3-4. marts vil blive holdt en "Ukraine-NATO" konference i Berlin,
hvor emne vil være en opsummering af resultaterne af samarbejdet
mellem Ukraine og Alliancen samt fastlæggelse af det fremtidige samarbejde.
Fra ukrainsk side forventer man, at udenrigsministeren, forsvarsministeren,
sekretæren for Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd samt
folkedeputerede Ihor Ostash og Borys Andrejsiuk deltager. Det forventes
endvidere, at NATOs generalsekretær, George Robertson, og EUs udenrigspolitiske
koordinator, Javier Solana, deltager, oplyser Forum.
27.02.02. Krim igen
på randen af politisk storkonflikt
Sent tirsdag besluttede Krims valgkommission på et lukket møde
at fratage en række kandidater til Krims Verkhovna Rada deres registrering
som opstillede til valget. Ifølge UP havde valgkommissionen
modtaget klager med anmodning om at fjerne omkring 30 personer fra registreringen.
Blandt dem, som valgkommissionen har strøget
fra listen er lederen af "Kunitsyns Hold", Krims tidligere premierminister
Serhij Kunitsyn, formanden for Ministerrådets (regeringens, red.)
juridiske afdeling Larysa Opanasiuk (der er hustru til den dommer i Simferopols
centrale distriktsdomstol, som forleden dag underkendte Leonid Hratj som
opstillingsberettiget), medlemmer af komiteen "Den gennemskuelige magt"
Serhij Velizhanskyj, Tetjana Krasykova (præsidenten for Tv-stationen
"Tjornomorska") og Andrij Sentjenko, der er direktør for den statslige
Tv-og radiostation "Krim" Valerij Nyzovyj, vice-kulturminister Jurij Zyrjanov,
direktøren for Kertjs handelshavn Andrij Manutjarov, formand for
Bilogorodska distriktsstatsadministration Mykhajlo Sheveljov, formand for
Lenin- distriktsstatsadministrationen Volodymyr Tsyhanskyj, hans stedfortræder
Ilmi Umerov, Dzhankojs borgmester Valentyn Synytskyj, Krims vice-premierminister
Oleksandr Rjabkov, Krims kursteds- og turismeminister Oleksandr Tarjanyk,
tidligere minister på Krim Oleh Gavryn, viceminister i Krims ministerråd
Olha Udovina, formand for parlamentets kommission for mandat- og deputeretetik
samt massemedierne Jevhen Maksymenko, direktør for fodboldklubben
"Tavrija" Ruvim Aronov, formand for Krims kontrol-revisionsstyrelse og
tidligere assistent for Serhij Kunitsyn, Tetjana Zvereva, formand for partiet
"Union"s politiske råd Volodymyr Klytjnykov og andre.
Disse personer har alle det tilfælles, at
de er modstandere til Leonid Hratjs Krim-blok ved valget.
Hovedargumentet for beslutningen var enten, at kandidaternes
underskrift på registreringspapirerne manglede troværdighed,
eller at de ikke havde fralagt sig deres embedsførelse under valgkampen.
Ifølge iagttagere er der tale om intet andet
end den af Leonid Hratj kontrollerede Krims valgkommission hævn.
De forudsiger, at den klart ulovlige handling tage
sigte på at skabe en situation, hvor valget på Krim kan blive
kendt ugyldige. I medfør af § 24 i Ukraines lov om "Valget
af deputerede til Krims Verkhovna Rada", har valgkommissionen på
nuværende stade af valgkampen ret til at fjerne kandidater fra valglisten.
Denne ret tilhører alene kredsvalgkommissionerne,
som "omstøder beslutninger om at registrere en kandidat til deputeret
efter rettens afgørelse, såfremt kandidaten har overtrådt
nærværende lov", skriver
UP.
28.02.02. Bud på omridserne
af et valgresultat
Et gennemsnit af meningsmålingerne siden oktober peger i retning
af følgende stemmefordeling ved valget af de 225 deputerede, som
vælges ved forholdstalsvalg. Som vi senere skal se, tegner der sig
et andet billede af valget i de 225 enkeltmandskredse.
"Vores Ukraine"
17,3% (gennemsnit
af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
KPU
16,4% (gennemsnit
af 18 meningsmålinger siden oktober 2001
"Kvinder for fremtiden"
5,6% (gennemsnit
af 13 meningsmålinger siden november 2001)
SDPU (o)
5,3% (gennemsnit
af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
De Grønne
5,3% (gennemsnit
af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
"ZaJEdU!"
4,8% (gennemsnit
af 18 meningsmålinger siden oktober 2001)
Julia Tymoshenkos blok
3,3% (gennemsnit af 17
meningsmålinger siden oktober 2001)
SPU
3% (gennemsnit
af 16 meningsmålinger siden oktober 2001)
"Jabluko"
2,6% (gennemsnit
af 13 meningsmålinger siden november 2001)
Natalia Vitrenkos blok
2% (gennemsnit
af 10 meningsmålinger siden oktober 2001)
DPU/Dem. Union
ca. 1%
"Jednist"
ca. 1%
NRU (Bojko)
ca. 1%
KOP (Vinterholdet)
ca. 0,5%
Ny generation
ca. 0,5%
Bondepartiet
ca. 0,5%
UNA
ca. 0,5%
Andre
ca. 5%
25-30% har endnu ikke besluttet sig.
De ovenstående tal giver følgende fordeling af de 225 forholdstalsvalgte
deputerede:
Vores Ukraine
- 67
KPU
- 64
Kvinder for fremtiden
- 33
SDPU (o)
- 21
De Grønne
- 21
ZaJEdU!
- 19
I alt er 33 partier og blokke opstillet på landsplan. Der kæmpes
om 225 deputeretpladser ved forholdstalsvalg med en spærregrænse
på 4%. 225 deputerede bliver valgt i enkeltmandskredse, hvor vinderen
er den kandidat, der opnår flest stemmer i kredsen.
Hvis Julia Tymoshenko og SPU eller evt. "Jabluko"
eller DPU/Dem. Union skulle komme over spærregrænsen vil mandatfordelingen
i sagens natur blive en anden, jvf. tabellen nedenfor.
Det springende punkt bliver således udfaldet
af valget i de 225 enkeltmandskredse. Langt de fleste steder gør
den udøvende magt ihærdige forsøg på at overbevise
vælgerne om at støtte en kandidat fra den præsident-venlige
fløj, dvs. Kvinder for fremtiden, ZaJEdU!, SDPU (o), De Grønne,
Jednist og DPU/Dem. Union. Man må formode, at denne blok vil løbe
af med sejren i enkeltmandskredse og i kraft af pres på vælgerne,
delvise desinformationskampagne og valgsfusk på selve valgdagen vil
hive mindst 150 af de 225 mandater i land. Kutjma vil i givet fald have
et rent Kutjma- flertal af præsident-tro partier, og sammen med den
moderate opposition i Vores Ukraine eller i KPU vil han kunne samle flertal
for forfatningsændringer, som der kræves 301 stemmer til, som
vil kunne forlænge hans embedsperiode med 5 år til 2009. Det
eneste, der kan nå at ændre billedet, er hvis de radikale oppositionspartier
Julia Tymoshenkos blok og SPU kommer over spærregrænsen på
4% og opnår repræsentation i parlamentet. De vil kunne mobilisere
en så stærk modstand mod præsidenten, at han vil få
svært ved at gennemføre ændringerne. Netop derfor kan
man forvente, at valgsvindelen vil blive sat ind for at forhindre Tymoshenkos
blok og SPU i at komme over spærregrænsen. Allerede nu gøres
der alt for så vidt muligt at afskære dem fra at føre
valgkamp via massemedierne. Ligesom der gøres ihærdige forsøg
på at forhindre, at de mest oppositionelle kandidater for Vores Ukraine
bliver valgt i enkeltmandskredse.
Mit bud på mandatfordelingen i parlamentet
tager højde for, at mange adspurgte i meningsmålingerne ikke
tør indrømme, at de har tænkt sig at stemme på
Tymoshenko, SPU eller KPU, fordi det er ugleset af magthaverne og for KPUs
vedkommende er det ganske enkelt ikke in at stemme på KPU, hvilket
kan sammenlignes med Socialdemokratiets position herhjemme. Jeg antager,
at KPU står til flere stemmer end i de fleste meningsmålinger,
at SPU med Moroz i spidsen vil kunne klare spærregrænsen, mens
Tymoshenko muligvis ikke gør det. Hvis valget derfor forløber
nogenlunde fair og med så lidt valgsvindel som muligt, tror vi vil
kunne få et parlament med følgende mandatfordeling.
Mit
bud på fordelingen af de 225 forholdstalsmandater er sat i parentes: