Om Ukraine
• Areal: 603,7 tusinde km2
• Indbyggertal: 45,6 millioner (1.1.12). 68.7% af befolkningen bor i byerne, mens 31.3% bor på landet. Til sammenligning levede i 1926 kun 18,5% af Ukraines befolkning i byerne. 3 millioner ukrainske statsborgere arbejder som sæsonarbejdere i Vesten og Rusland. De sender penge hjem til deres familier og bidrager hermed til en betydelig styrkelse af købekraften i landet. I 2012 sendte ukrainske gæstearbejdere således 7,5 mia. dollars hjem til familierne i Ukraine. Ifølge den ukrainske Nationalbanks beregninger, baseret på andre metoder end måling af pengeoverførsler, udgør de ukrainske gæstearbejderes bidrag til ukrainsk økonomi årligt op mod 23 mia. $.
• Statsform: Republik. Ukraine erklærede sig selvstændig og suveræn stat den 24.8.1991, hvilket blev bekræftet af over 90% ved en folkeafstemning 1.12.1991. En uge senere blev Sovjetunionen opløst af Ruslands, Ukraines og Hvideruslands præsidenter - de lande som havde stiftet unionen i 1922. Netop pga. det klare folkeafstemningsresultat havde Ukraines præsident, Leonid Kravtjuk, som den eneste af de tre præsidenter et klart folkeligt mandat til at opløse Sovjetunionen, jf. Lukashenkos magtovertagelse i Hvideruslands og den russiske præsident Boris Jeltsins legitimitetsproblemer op gennem 90'erne og hans efterfølger Vladimir Putins forsøg på at reanimere en form for Neo-Sovjet. Disse bestræbelser led et afgørende tilbageslag under Den orange Revolution i 2004 og Maidan-revolutionen i 2014.
• Moderne ukrainsk nationalisme
• De ukrainsk-russiske relationers historie
• Ukraines kamp for uafhængighed
• Den ukrainske revolution i det 17. århundrede
• Politik og nationale værdier i Ukraine
• Taras Shevchenkos liv og værker
• Danmark og Kiev-Ruthenien i vikingetiden
• Historie: Byen Kiev (Kyiv) blev grundlagt i 482 e. kr. og er således en af de ældste nuværende hovedstæder i Verden. Til sammenligning blev den første danske rigshovedstad Lejre grundlagt omkring 500 e. kr. Byen Kiev dannede fra 882 rammen om den første statsdannelse i det østslaviske område. Kiev-staten var ligesom Novgorod regeret af efterkommere af skandinaviske vikinger, Rurik-dynastiet. Rurik stammede muligvis fra Hedeby. De første 100 år efter Rurik-dynastiets magtovertagelse i 882 var Kiev således styret af det fyrstehus, som blev grundlagt af den muligvis danske vikingehøvding Rurik. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Rurik-dynastiet således endda er lidt ældre end det danske Jellinge-dynasti (Gorm og Thyra). I 988 antog Kievs vikingefyrste Volodymyr den Hellige kristendommen (omtrent samtidig med Danmark og Skandinavien). Hans søn Jaroslav den Vise gjorde Kiev til en europæisk stormagt. Efter en opblomstringsperiode gik Kiev-staten til grunde i 1200-tallet pga. sin udsatte geografiske beliggenhed. Ukraine kom senere ind under først litauisk og siden polsk overherredømme, som blev brudt efter en blodig borgerkrig i 1648-54, hvor Polen havde allieret sig med osmannerne. Hetman (høvding) Bohdan Khmenlytskyj søgte beskyttelse hos Moskva-rigets zar, der tilhørte den ortodokse tro ligesom flertallet af Ukraines befolkning. Det udnyttede Moskva til at etablere et nyt overherredømme i Ukraine. Efter slaget ved Poltava i 1709, hvor hetman Ivan Mazepa begik det skæbnesvangre fejltrin at overvurdere svenskerkongen Karl XII militære styrke, beseglede Moskva-riget (Det russiske Imperium) sit overherredømme i Ukraine. Den ukrainske elite tilpassede sig mere eller mindre modstræbende dette. Til gengæld erobredes i løbet af 1700-tallet store landområder fra osmannerne. I 1800-tallet opstod en national-romantisk bølge med digteren og politikeren Taras Shevchenko i spidsen, hvis betydning for ukrainsk national identitet - som noget ikke-russisk - var og er uden sidestykke. Man kan sige, at Shevchenko var en anti-tese til den russiske dominans i Ukraine og medførte et paradigmeskift i ukrainsk national bevidsthed. Han italesætter ganske enkelt "Ukraine" som nationsbegreb og grundlægger det moderne ukrainske litteratursprog ved at sætte bøndernes "lillerussiske" dialekt i en poetisk og national-romantisk ramme. Hans mytologi er en vigtig bestanddel af ukrainsk national identitet. Uafhængighedsperioden i 1918-21 blev fulgt af en ny ordning under Moskva, denne gang i form af en kommunistisk sovjetrepublik. I det vestlige Ukraine under Polen udvikles 1922-39 en mere militant ide om den ukrainske nations uafhængighed som et absolut mål - dvs. hvor den ukrainske nations uafhængighed er vigtigere end fx styreformen i den kommende uafhængige ukrainske stat. Op mod 15 millioner ukrainere mistede livet i 30'erne politisk motiverede katastrofer, samt under 2. verdenskrig. I 1945 annekteredes ukrainske landområder fra Polen, Ungarn og Rumænien, mens Rusland i 1954 afstod Krim til Ukraine. Landets uafhængighed etableredes og befæstedes afgørende efter Sovjetunionens sammenbrud 1991.
• Internationalt samarbejde: Ukraine er medlem af FN, Europarådet, OSCE, SNG, WTO, Partnerskab for Fred (samarbejde med NATO) samt en række regionale samarbejdsorganisationer som GUAM (et samarbejde mellem Georgien, Ukraine, Azerbajdzhan og Moldova). Ukraine og EU har færdigforhandlet en Associeringsaftale og en Frihandelszoneaftale. Den mangler dog at blive underskrevet. Ukraines hovedproblem er den lave folkelige tilslutning til et NATO-medlemskab. Den manglende konsensus i Ukraine om et NATO-medlemskab skyldes dels frygten for Ruslands reaktion, dels den russiske påvirkning gennem medierne og russisk økonomisk pression. I 2010 besluttede Ukraine at være "udenfor blokkene". Efter Maidan-revolutionen i 2014 annullerede det nye parlament beslutningen, hvorefter præsidenten bekendtgjorde, at man regner med at ansøge NATO om optagelse i ca. 2020, når alle kriterierne er opfyldt og en folkeafstemning som forventet har vist flertal for NATO-medlemskab.
• Sprog: ukrainsk og russisk. Den russisktalende del af befolkningen udgør ca. 45%; men flertallet er ukrainsktalende. Efter Krims annektering og Det østlige Donbas' de facto løsrivelse udgør de etniske ukrainere op mod 90% af befolkningen i landet, mens ca. 60% er ukrainsk-talende.
• Religion: Ukrainsk-ortodokse og russisk-ortodokse (ca. 80% af alle troende), græsk-katolske, romersk-katolske, muslimer og jøder. Derudover findes over et halvt hundrede andre officielt anerkendte trossamfund.
• Hovedstad: Kyiv (Kiev)
• Største byer: Kyiv (2,6 mill. indbyggere), Kharkiv (1,5 mill.), Dnipropetrovsk (1,2 mill.), Donetsk (1 mill.), Odessa (1 mill.).
• Administrativ inddeling: 25 oblast’er (regioner), 2 byer med regional status (Kyiv og Sevastopol) og 1 autonom republik (Krim).
• Økonomisk struktur: Industri og landbrug dominerer. Det tidligere Sovjetunionens største koncentration af højteknologisk våbenproduktion findes i det østlige Ukraine. F.eks. blev de berygtede SS-20 missiler fremstillet i Dnipropetrovsk. Ukraines største eksportsektorer er den kemiske industri, våbenindustrien samt metal- og maskinindustrien. Ukraines eksport udgør ca. 50% af Ukraines BNP. Ukraines største import ligger indenfor olie og gas. Derfor er ukrainsk økonomi meget følsom overfor politisk motiverede handelsblokader. Samhandelen med EU øges år for år, mens samhandlen med Rusland og SNG falder år for år. Alligevel er Rusland stadig Ukraines største eksportmarked (ca. 30% af Ukraines samlede eksport), og det var netop den russiske trussel om en embargo, der i 2013 fik Ukraine til at udsætte Associering- og Frihandelsaftalen med EU. Ukraines økonomiske vækst var i 2004 den højeste i Europa, men oplevede et drastisk fald i 2008-09. Ukraines BNP er nu på samme niveau som før finanskrisen i 2008-09 og udgør i 2012 ca. 135 mia. euro. BNP i 2013 var på ca. 182 mia. dollars. Forventet BNP i 2014 på 175 mia. dollars. Statsgælden udgør 40% af BNP. I 2010 sendte ukrainske gæstearbejdere 5 mia. USD hjem til Ukraine. 4 gange så mange USD som UAH i omløb. 45,6 millioner indbyggere (1.1.12). "Sort BNP" menes at udgøre ca. 45% af det officielle BNP. Hvilket vil sige, at landets reelle BNP ligger på ca. 250 mia. euro. Ukraines statsgæld udgør pr. 01.12.13. 137 mia. USD, hvilket var 77% af det officielle BNP på 177 mia. USD. Efter Maidan-revolutionen i 2014 har Ukraine droslet ned på de økonomiske forbindelser til Rusland. Dog menes ca. 20% af Ukraines eksport at gå til Rusland. IMF, WB, USA og EU har i 2014 ydet Ukraine omfattende lån for at forhindre landets statsbankerot og har reelt overtaget styringen af Ukraines økonomi. Vestlige lån ses som mere legitime og mindre politisk følsomme af den ukrainske regering end russiske lån. I 2015 forventes Ukraine at modtage mindst 25 mia. USD i vestlige lån og donationer.
• Energipolitik: Ukraine er ved at gøre sig mere uafhængig af russiske gasleverancer. Ukraine menes at producere ca. 1/3 af sit gasbehov, 1/4 kommer fra Tyskland via Polen, mens resten stadig leveres af det russiske monopol Gazprom. Fra 2018 regner Ukraine med at kunne importere 4,5 mia. m3 flydende gas (LNG). Desuden har Ukraine reserver af skifergas i undergrunden svarende til 7 trillioner (7.000.000.000.000.000.000) kubikmeter skifergas. Udvindingen af skifergas påbegyndes omkring 2017, men de første mange år vil Ukraine dog ikke få del i indtægterne, da de udenlandske energiselskaber har fået indført en klausul om, at de skal have deres investeringer i den ukrainske undergrund dækket, inden der kan udbetales udbytte til den ukrainske stat. Alt i alt forventes afhængigheden af russisk gas at falde indenfor de næste 5-10 år, hvilket vil styrke Ukraines energipolitiske uafhængighed.
• Det ukrainske flag:
• Ukraines statsvåben:
• Interaktivt kort over Ukraine:
--- <<< Kortet kan ses ved at klikke her
Nyheder---Om Selskabet---Om Ukraine---Aktiviteter---Medlemskab---Artikler---Home
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab
Designed by Anton Matveev