15.03.00. Minearbejdere kræver hårde straffe for dødsulykken
15.03.00. Ukraine står til at blive smidt ud af Europarådet
15.03.00. Ordensmyndighederne truer parlamentet med sager
15.03.00. Dræbt russisk journalist skulle starte koncern i Ukraine
14.03.00. Kold luft mellem førende fraktioner i Radaen
14.03.00. Ukrainsk satellit-raket styrter ned efter start
14.03.00. De fleste store mineulykker sket efter 1991
14.03.00. Varetægtsfængsling forlænget for 11 besættere
13.03.00. Flystyrt med ukrainske forbindelser ligner terror
13.03.00. Olie- og gaspriserne stiger
13.03.00. Ukraine og Kazakhstan forhandler om olie
13.03.00. Kommunistpartiets hovedkvarter forseglet
12.03.00. Mindst 80 dræbt i værste kulmineulykke siden 1991
10.03.00. "Ekstremister" besætter KPUs hovedkvarter
10.03.00. Kommunisterne mener at det hele er planlagt
10.03.00. Rukh afviser at stå bag besættelsen af KPUs bygning
09.03.00. Bliver Ukraine en buffer-zone?
09.03.00. Radaens formand vil tilpasse lovgivningen til EU og NATO
08.03.00. Ny gas-chikane mod Ukraine
08.03.00. EBRD-chef til Kyiv. Ukraines økonomi i vækst
08.03.00. Ukraines sex-symbol nr. 1 slås for reformer i energisektor
08.03.00. Nationalbanken: ingen fejl i valutaoperationer
07.03.00. Brødpriserne vokser overalt bortset fra Kyiv
07.03.00. Meget høje dødstal i ukrainsk industri
07.03.00. Staten har mistet 77 mio. USD på offshore-projekt
06.03.00. Regeringen vil indføre privat ejendomsret til jord
06.03.00. Verkhovna Rada vil give kompensation til indskydere
06.03.00. Over 600 brande i Donetsk på to måneder
03.03.00. Verkhovna Rada igen uenig med regeringen
03.03.00. Nedskæringer i bureaukratiet rammer de svageste
03.03.00. George Robertson: NATO og Ukraine er gode venner
03.03.00  Bronislaw Geremek: Ingen visumpligt for ukrainere til Polen
02.03.00. NATO og Ukraine i tættere samarbejde
02.03.00. Atomaffald i Ukraine
02.03.00. Privatiseringen halter bagefter
01.03.00. To oppositionelle fraktioner i Radaen opløst
01.03.00. Forfatningsdomstol indleder sag om folkeafstemning
01.03.00. Ny energiplan ventes til april
01.03.00. Ingen enighed mellem Ukraine og europæisk bank
 

01.03.00. To oppositionelle fraktioner i Radaen opløst

De to oppositionelle fraktioner i Verkhovna Rada, det kommunistisk orienterede "Bondepartiet" og centrumfraktionen "Hromada", blev i går opløst, fordi deres medlemsstal siden efteråret ikke har været oppe på de nødvendige 14 mandater, som ifølge Radaens reglement er et minimumskrav for en fraktion i Ukraines parlament. 5 deputerede fra Bondepartiet gik dog allerede samme dag sammen med 6 udbrydere fra højrefraktionen SDPU (o), 1 udbryder fra NDP, 1 fra "Batkivsjyna" og 1 fra De uafhængige om at danne en ny 14-mands fraktion under navnet "Solidarnist". Den tidligere parlamentsformand og stifter af Bondepartiet, Oleksandr Tkatjenko, har indtil videre ikke nogen kommentarer. Frontfigurerne i den nye "Solidarnist" fraktion bliver det tidligere medlem af SDPU (o), oligarken Petro Poroshenko, der ejer et af Ukraines største skibsværfter, og den tidligere leder af Bondepartiets fraktion i Radaen, Serhij Dovhan, der er ret kommunistisk i sine synspunkter. Et andet medlem af den nye parlamentsfraktion er desuden Oleksandr Stojan. Han er formand for Ukraines officielle fagforbund og har gennem længere tid nok følt sig utilpas i oligarkernes såkaldte socialdemokratiske parti SDPU (o).
    Meddelelsen om oprettelsen af en ny parlamentsgruppe, der består af folk med så forskellige ideologiske synspunkter, kom bag på de fleste, herunder ledelsen i Radaen og det nye flertal. "Solidarnist" betegner sig selv som en centrum-venstre fraktion, der går ind for uafhængigheden, støtte til den nationale vareproducent og social retfærdighed. Selvom Bondepartiet indtil i går var i klar opposition til de nuværende magthavere, er "Solidarnist" ifølge lederne orienteret mod et konstruktivt samarbejde "med alle magtens grene" og "først og fremmest præsidenten". Gruppens leder Petro Poroshenko afviste journalisternes forlydender om, at det er præsidenten selv, der har stået bag oprettelsen af gruppen. Deputerede fra flertallet lagde ikke skjul på, at man med oprettelsen af "Solidarnist" forsøger at trække en række venstrefløjsdeputerede over til flertallet. Det er ikke udelukket, at flertallet dermed forsøger at skabe det 2/3 flertal på 301 folkedeputerede, der ville give det mulighed for at vedtage enhver beslutning uden at tænke på mindretallet. Det kræver imidlertid, at de ca. 70 løsgængere bliver stabile flertalsstøtter.

01.03.00. Forfatningsdomstol indleder sag om folkeafstemning

Den ukrainske Forfatningsdomstol indledte i går behandlingen af søgsmålet angående den af præsident Kutjma dekreterede folkeafstemnings overensstemmelse med Ukraines forfatning. Forfatningsdomstolen har modtaget to søgsmål fra henholdsvis flertallet i Radaen, repræsenteret ved folkedeputeret Serhij Holovatyj og 108 folkedeputerede og fra mindretallet i Radaen, repræsenteret ved kommunisten Georgij Krjutjkov og 103 folkedeputerede. I går startede man med at behandle en anmodning fra de folkedeputerede om at flytte høringen vedrørende folkeafstemningen indtil Europa-rådets særlige juridiske kommissions konklusioner er blevet kendte.
    De to søgsmål fra flertallet og fra venstrefløjen er enige i et: nemlig at præsidentens dekret ikke er i overensstemmelse med forfatningen. Både Holovatyj og Krjutjkov indledte høringen med at anmode Forfatningsdomstolen med ikke at forhaste sig, men at vente bedømmelsen fra Venedig-kommissionen under Europarådet. Ifølge Serhij Holovatyj, som i øvrigt er medlem af selvsamme kommission, vil den beslutning som den mest autoritative ekspertorganisation i Europa når frem til, vil kunne tvinge ham selv og andre sagsøgere til at ændre deres opfattelse af folkeafstemningen. Venedig-kommissionen ventes klar med sin konklusion i starten af april. Pæsidentens repræsentanter mener, at denne konklusion ikke er værd at vente på, fordi man ikke er forpligtet af den.

01.03.00. Ny energiplan ventes til april

På trods af den ukrainske regerings (energiske) tiltag er betalingsvilligheden for elektricitet hos forbrugerne i stedet for at stige faldet yderligere, meddelte vicepremierminister Julia Tymoshenko i dag. I forhold til januar steg gælden 52%. De energifrembringende selskaber har ikke modtaget 44 millioner Hryvnas (8 mill. USD) for den energi, som de har genereret. Ifølge Tymoshenko har de regionale energiselskaber modtaget disse penge, men har ikke overført dem til de energifrembringende selskaber. Vicepremierministeren meddelte endvidere, at der i løbet af de nærmeste dage vil påbegynde omfattende kontrolbesøg på de virksomheder, som er bagud med regningen. Efter disse besøg kan der blive rejst konkursbegæringer. Hun konstaterede desuden, at regeringen i dag ikke er i stand til øve indflydelse på de regionale energiselskaber. Situationen vil ifølge Tymoshenko kun blive bedre, når elektricitetsmarkedet bliver reformeret, som regeringen har planer om at gøre inden april, hvis den ellers kan få Radaens tilslutning, hvor den stærke lobby af olie-og gasimportører nærmest driver landsskadelig virksomhed.
 

01.03.00. Ingen enighed mellem Ukraine og europæisk bank

Vicepremierminister Julia Tymoshenko mødtes i går også med en delegation fra Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD). Det er på fjerde år, at Ukraine fører forhandlinger med EBRD vedrørende lån til rekonstruktionen af sakrofaget "Ukryttia" omkring den forulykkede 4. reaktor på Tjornobyl-atomkraftværket (Tjornobyl-værket blev ramt af verdens hidtil største atomulykke i 1986).
    Sakrofaget omrkring den nedsmeltede 4. reaktor har en holdbarhed på 10 år. Siden ulykken i 1986 er der imidlertid gået allerede næsten 14 år. Der er ingen der lige præcist ved, hvad der egentlig foregår inde i sakrofaget og i hvor lang tid sakrofaget kan holde til processerne. Ukraine er ikke - som Sovjetunionen var det i 1986 - i stand til at mobilisere ressourcer til af egen kraft at opføre et nyt sakrofag. Man anslår prisen til at lægge på 70 mill. USD. I slutningen af marts skal der i atombyen Slavutytj afholdes en konference for donorer. Denne konference skal træffe den endelige beslutning om, hvorvidt Ukraine vil få de penge. Dagens møde mellem EBRD og Julia Tymoshenko blev af nogle regeringsfolk betegnet som zombie-agtigt. Både Ukraine og EBRD mener, at Tjornobyls eneste tilbageværende 3. reaktor skal lukkes hurtigst muligt. Ukraine har dog sin egen linje, som går på, at man inden denne reaktors lukning skal færdiggøre 2 kompensationsreaktorer på A-kraftværkerne i Khmelnytskyj og Rivne. Men de lån fra EBRD, som er blevet foreslået til dette formål, anses for at være ugunstige fra ukrainsk side. Ukrainske regeringsfolk tror, at halvdelen af midlerne bare vil blive i Europa, mens Ukraine alligevel skal afdrage på dem. Vicepræsidenten for EBRD Joachim Janke forlod de ukrainske regeringskontorer med et professionelt diplomatisk smil, idet han sagde, at han ikke ønskede at tale om problemer efter en i øvrigt behagelig samtale.
 

02.03.00. NATO og Ukraine i tættere samarbejde

Diplomater og militærpersoner fra 19 Nato-medlemslande var i går for første gang siden landets uafhængighed i 1991 samlet i Ukraine til et møde i den fælles kommission Ukraine-NATO. Efter mødet i det ukrainske udenrigsministerium mødtes Natos repræsentanter med regeringens og Verkhovna Radas ledelse. I sin henvendelse til deltagerne sagde præsident Kutjma, at Ukraine også fremover vil uddybe forbindelserne til Nato, som han betegnede som det vigtigste stabiliserende element i den fælleseuropæiske sikkerhed. Ukraine er det eneste af landene blandt Natos partnere, som sammen med Nato har etableret en fælles gruppe vedrørende en militærreform. Desuden er to ukrainske officerer blevet ansat ved Natos strategiske kommando i USA og Italien.
    Det er Natos hidtil største PR fremstød i Ukraine. Samarbejdet mellem Nato og Ukraine er blevet aktiviseret i løbet af de seneste to måneder, nogenlunde i takt med, at Ruslands nye ledelse er blevet hårdere i sine udtalelser overfor Ukraine. Generalsekretær George Robertson har i løbet af sin korte periode på posten allerede to gange besøgt Ukraine. For ikke så lang tid siden var Natos øverstbefalende i Europa, Wesley Clarke, også på besøg i Ukraine. Den højtstående Nato-delegation besøgte bl.a. Javoryvskyj militæranlægget på grænsen til Polen. Der er desuden blevet afholdt flere møder mellem militæreksperter fra ukrainsk side og Nato, som bl.a. har drøftet nedrustning og konventioner. Ukraines udenrigsminister Borys Tarasjuk meddelte i går, at Ukraine opfatter de seneste dages begivenheder som et klart politisk signal fra Natos side om, at man støtter en stærkere integration af Ukraine i de europæiske og atlantiske strukturer. Ifølge George Robertson er spørgsmålet om Ukraines fuldgyldige medlemsskab af Nato ikke på dagsordenen endnu. Denne beslutning bør det ukrainske folk efter hans mening selv træffe til sin tid, når det har overvejet samtlige pro et contra. Natos besøg skal bl.a. ses som et PR fremstød, der skal forbedre Natos image i den ukrainske befolkning. Natos delegation skal derfor i dag besøge forskellige regioner og holde en del møder med befolkningen, hvor man oplyser om, hvad Nato i virkeligheden står for.
Borys Tarasjuk sagde, at forestillingen om Nato som agressiv part næsten er væk i det ukrainske samfund. På trods af Ruslands klare utilfredshed meddeler Ukraine officielt, at det anser Nato for at være den stærkeste militær-politiske organisation i dag, som kan garantere fred, sikkerhed og stabilitet.
 

02.03.00. Atomaffald i Ukraine

Det ukrainske selskab "Enerhoatom" har udskudt at give licens til benyttelse af en container til brugt atombrændsel. De første tre af den slags containere står allerede klar i forbindelse med Zaporizja atomkraftværket - Europas formentlig største. Ifølge lederen af "Enerhoatom" Volodymyr Bronnikov giver disse containere et pusterum på 30-40 år i forhold til at tage stilling til, hvor man skal gøre af brugt atombrændsel i Ukraine. Indtil i dag har Ukraine været henvist til at transportere sit brugte atombrændsel til Krasnojarsk-regionen i Rusland. Det internationale princip er, at hvert land selv skal bortskaffe sit brugte atombrændsel.
 

02.03.00. Privatiseringen halter bagefter

Efter den privatiseringsplan, som er udarbejdet af regeringen og forventes vedtaget i Radaen i næste måned, skal privatiseringen af den ukrainske statsejendom alene i år indbringe 2,5 mia. Hryvna (ca. 500 mill. USD) i den slunkne statskasse. Eksperterne fra Radaens privatiseringsudvalg mener, at det er meget realistisk. Denne optimisme knytter de til privatiseringsprogrammet for i år, som efter deres skøn vil blive godkendt af Radaen i slutningen af marts eller begyndelsen af april. Imidlertid ser det ud til, at regeringen allerede i første kvartal af 2000 må sande, at privatiseringen ikke forløber efter planen, og det ikke vil lykkes staten at få 650 mill. Hryvna ind efter de første tre måneder på privatiseringen.
    De 2,5 mia. Hryvna regner man med at få ved at udbyde store aktiebeholdninger til konkurrerende investorer. Eksperterne i Radaens privatiseringsudvalg og andre steder håber stadig på, at de såkaldte strategiske investorer vil tage del i den ukrainske privatisering. Derfor forsikrer de om, at privatiseringsprocessen fra nu af vil være gennemsigtig og siger åbent, at der ikke (længere) vil blive brugt snavsede penge til privatiseringen af statens ejendom. Det er også det håb Oleksij Kostusev, der er formand for Radaens økonomiudvalg, har: "Som bekendt bliver offshore-selskaber for det første oprettet med det formål at skjule, hvem der er den virkelige ejer og for det andet for at undgå beskatning. Det er slut nu. Det er nu fastlagt, at vi vil få alle [de sandfærdige] data fra en opkøber [af statslig ejendom]".
    Langt størstedelen af de planlagte indtægter fra årets privatisering skal komme fra Ukrainsk Telekom. Men visse eksperter udtrykker imidlertid tvivl om, hvorvidt selskabet vil kunne afsættes. Lovforslaget herom skal vedtages i maj, og det fastlægger ikke engang, hvilken aktiebeholdning der står til privatisering. Den fremtidige ejers rettigheder og pligter er heller ikke reguleret i lovforslaget. Det svæver endvidere frit i luften, hvilken af Radaens udvalg der egentlig skal fremsætte lovforslaget. De 800 mill. Hryvna, som den ukrainske stat planlægger at få ud af privatiseringen af UkrTelekom, forbliver derfor et tal på et stykke papir. Spørgsmålet om, hvordan man skal dele og forvalte de penge, som man får fra privatiseringen, er også til diskussion. Formand for Radaens økonomiudvalg Oleksij Kostusev siger: "I lovforslaget til privatiseringsprogrammet opererede man med, at 90% [af de modtagne beløb] skulle gå i statsbudgettet, mens 10% dels skulle gå til selve gennemførelsen af privatiseringen - dvs. at Den statslige ejendomsfond skal fordele de penge - og udviklingen af erhvervslivet. Men nu er det sådan, at vi har besluttet at 93% [skal gå direkte i statskassen], dvs. at de kun får 7%. Hvordan fordeler man de 7%? 5% til [gennemførelsen af] privatiseringen og 2% til udvikling af erhvervslivet? Eller skal alle de 7% gå til Den statslige ejendomsfond [til selve gennemførelsen af privatiseringen], som de insisterer på?", spørger parlamentsmedlemmet.
    Sidste år indbragte den ukrainske privatisering 800 mill. Hryvna. I år han man altså sat sig op efter at få 2,5 mia. Hryvna, altså mere end det tredobbelte, ud af privatiseringen.
 

03.03.00. Verkhovna Rada igen uenig med regeringen

Radaen ratificerede i går hele 9 internationale aftaler. For så vidt angår indenrigspolitiske spørgsmål, så var det langtfra alle, der kunne samle flertal i et parlament, der ellers for ganske nyligt har fået etableret et tilsyneladende virkningsfuldt ikke-kommunistisk flertal. De folkedeputerede kunne f.eks. ikke nå til enighed om regeringens forslag om at afskaffe det 50% tilskud til husleje, gas, el, vand og varme for politifolk, anklagemyndigheden, militærfolk, brandfolk, skattefolk samt en række andre grupper af borgere.
    Slagordet "væk med skattefordele" under hvilket statsbudgettet for 2000 blev vedtaget, synes hos nogle af de folkedeputerede nu ikke mere at fremkalde nogen entusiasme. Nu hævder de, at regeringen søger efter pengene i de forkerte lommer. Nu er det lige pludselig Rukh og ikke kommunisterne, der alt mere optræder som den sociale sikkerheds apostle. Rukh og officersforbundet, hvis formand i øvrigt er medlem af Rukhs fraktion i Radaen, har udregnet militærpersoners mulige tab som følge af afskaffelse af diverse skattefordele. De har fået et svimlende tal på 100-200 Hryvna om måneden lige fra en general til en fendrik. Hvis man tæller afskaffelsen af gratis transport under ferie og gratis kurophold, så stiger dette tal yderligere med 200 Hryvna. Hvis regeringen ikke gå med til kompensere disse tab ved at give hver militærperson 4 måneders ekstra løn, truede vice-admiral Kozin med at klage til forfatningsdomstolen. Andre repræsentanter for parlamentets ikke-kommunistiske flertal overraskede også med et beslutsomt forsvar for det 50% tilskud til husleje, gas, el, vand, som også gælder for politifolk, anklagemyndigheden, militærfolk, brandfolk, skattefolk, dyrlæger og såmænd også journalister i landbrugsområder (!). Regeringens nye modstandere antydede, at regeringens manglende repræsentativitet var årsagen til, at den ikke kan se tingene i en større sammenhæng. Ifølge deputeret Serhij Terjokhin så opstod denne konflikt allerede dagen efter regeringsdannelsen, eftersom fraktionerne "Regionernes genfødsel" og SDPU (o) lige siden har følt, at de ikke har fået nok poster i regeringen og statskomiteerne.
    Vice-formand for Radaen, Stepan Havrysh, fra "Regionernes genfødsel" sagde, at Radaen forsøger at finde en konsensus med regeringen, men noterede sig, at regeringens ministre næsten aldrig var tilstede under Radaens møder.
    Vice-premierminister Julia Tymoshenko blev det sidste medlem af regeringen, der meddelte til Radaen, at hun nu giver afkald på sit mandat i Radaen i forbindelse med sin udnævnelse til en post i administrationen. Tidligere på ugen kom den samme meddelelse fra sekretæren for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd Jevhen Martjuk, miljøminister Ivan Zajets og formanden for statskomiteen for informationspolitik Ivan Dratj.
    Den 13 marts blive regeringens nye arbejdsprogram officielt fremlagt til behandling i Verkhovna Rada, meddelte 1. vice-premierminister Jurij Jekhanurov. Hvis Radaen godkender planen, vil Radaens flertal og regeringen for første gang nogensinde underskrive en samarbejdsaftale.
 

03.03.00. Nedskæringer i bureaukratiet rammer de svageste

Regeringen har regnet ud, at statsfinanserne kan spare over 70 mill. Hryvna (13 mill. USD) efter fyringen af over 20.000 statsansatte i den centrale og den regionale statsadministration. En række statskomiteer er allerede blevet afskaffet, herunder komiteen for beskyttelse af forbrugernes rettigheder og komiteen for nationaliteter og migration. Det tyder på, at det er de såkaldt bløde dele af statsadministrationen, der bliver hårdest ramt.
    I komiteen for nationaliteter og migration, som er blevet likvideret efter præsident Kutjmas dekret, er stemningen på lavpunktet. De første embedsmænd er allerede begyndt at tømme kontorerne, selvom ingen har forladt dem endnu. De fleste af dem regner med, at næsten halvdelen går direkte ud i arbejdsløsheden. Resten vil i bedste fald arbejde i forskellige afdelinger under kulturministeriet, justitsministeriet og indenrigsministeriet. Komiteen for nationaliteter og migration havde en stab på over 90 ansatte. Flertallet af de såkaldte menige funktionærer afviste at udtale sig til STBs mest modige og kritiske journalist Natalja Kovaljova. Kun udenfor telekameraet turde en af kontorcheferne fortælle, at en af medarbejderne som følge af nervøs stresse p.g.a. nedskæringen mistede bevidstheden. Nogle af de ansatte håber endnu på, at de muligvis vil få tilbudt ansættelse i de afdelinger, som vil opstå efter afskaffelsen af komiteen for nationaliteter og migration.
    20.000 statsansatte skal nedskæres som følge af den administrative reforms første fase. "Hovedrengøringen" skal være afsluttet inden april.
 

03.03.00. George Robertson: NATO og Ukraine er gode venner

Natos generalsekretær George Robertson åbnede i går en udstilling på Kyivs statsuniversitet "Videnskabsfolk forenes til fordel for fremskridt og fred". Andre medlemmer af den store Nato-delegation tog rundt i de ukrainske regioner og holdt foredrag for studerende på de højere læreanstalter i Odessa og Kharkiv. Om aftenen vendte de alle tilbage til Kyiv og fløj tilbage til Bruxelles.
    George Robertson gav i går et eksklusivt interview til STBs program "Vikna-Svit"s leder Jevhen Fedtjenko. Her er nogle uddrag:
    Vikna-Svit: Hr. Robertson. Dette er allerede Deres 2. besøg i Ukraine i løbet af to måneder. Vidner det om, at Ukraine og Natos samarbejde er noget særligt?
    George Robertson: Samarbejdet med Ukraine er meget vigtigt for Nato. Vi har så sandelig et særligt partnerskab med Ukraine. Vi er gode venner. Vi anerkender Ukraines uafhængighed som den strategiske nøglepartner ikke kun i den Euro-atlantiske region, men i hele verden. Mine to besøg er en bekræftelse på det.
    Vikna-Svit: De sagde i går, at spørgsmålet om Ukraines medlemsskab af Nato udelukkende skal besluttes af det ukrainske folk. Vil en sådan forsinkelse ikke medføre, at Nato taber Ukraine?
    George Robertson: Ja tror på, det ukrainske samfund som ethvert demokratisk samfund selv kan beslutte, hvilken vej det skal gå. Og dette samfundsmæssige valg kan føre Ukraine den ene eller den anden vej. I dag besøgte jeg den 155. specialskole. Der spurgte eleverne mig, om Ukraine er en buffer-nation eller en bro-nation. Det er et meget interssant spørgsmål. Jeg tror på, at Ukraine trods alt er en bro-nation mellem Vest og Øst.
 

03.03.00 Bronislaw Geremek: Ingen visumpligt for ukrainere til Polen

Ukraines måske vigtigste og bedste samarbejdspartner for tiden - Polen - aflagde i går besøg i Kyiv i skikkelse af den legendariske Solidarnosc-kæmpe fra 1980erne, Bronislaw Geremek, der nu er udenrigsminister i Polens borgerlige regering. Udenrigsminister Geremek erklærede, at Polen vil gøre alt hvad der står i dets magt for at visumpligten for ukrainske statsborgere til Polen bliver indført så sent som muligt eller slet ikke i forbindelse med Polens optagelse i EU. Den polske udenrigsminister udtrykte håb om, at Polen i sine forhandlinger med EU får overbevist EU om, at der skal gælder særlige relationer til Ukraine på det punkt.
 

06.03.00. Regeringen vil indføre privat ejendomsret til jord

Den ukrainske regerings førende ministre Jurij Jekhanurov og Serhij Tyhypko fremlagde fredag det nye regeringsprogram, som hedder "Reformer for velfærd". Ifølge Jekhanurov vil regeringen den 9. marts afholde et fællesmøde for regeringens forskellige komiteer. Programmet vil blive bearbejdet under hensynstagen til "de bemærkninger der kommer". "Reformer for velfærd" er et program, der vil sætte den lille gennemsnitlige ukrainer i centrum. Efter regeringens plan vil denne ukrainers indtægter om fem år blive forøget med 1/3. Pensioner vil  nå op på eksistensminimum. Stigningen i bruttonationalproduktet skal nå op på 5-6% om året. Programmet blev drøftet på et lukket møde. Dokumentet blev godkendt, men der var ingen af de journalister, der var blevet indbudt til pressemødet, der fik teksten til programmet at se. Pressen måtte nøjes med økonominister Serhij Tyhypkos kommentarer. Regeringsprogrammets såkaldte langsigtede mål er ifølge Tyhypko: "En mindskelse af fattigdommen og en forøgelse landets rigdom. Forbedring af nationaløkonomiens konkurrenceevne. Udvikling af landets menneskelige potentiale. En tilnærmelse af Ukraine til EU".
    Ukraine er altså på vej mod Europa. For at bevæge sig mod Europa skal landet afskaffe eksporttolden og indtræde i WTO. Privat ejendomsret til jord og realkredit (hypotek) er reformernes hjørnesten. Ifølge udkastet vil Ukraine blive levnedsmiddel eksportør. Derudover lover regeringen at støtte erhvervsmæssige initiativer. Hovedproblemet består i, at programmet "Reformer for velfærd" er en femårsplan. Fem år er langt mere, end regeringer i Ukraine får lov til at leve i. Ifølge Serhij Tyhypko er det nødvendigt for den nuværende regering at påtage sig "et maksimum af upopulære beslutninger, som vil føre til økonomisk vækst. Herefter skal selve livet nok sætte tingene på plads".
Regeringens handlingsplan blev betegnet som et "deklarativt dokument". Men allerede den 10. marts vil regeringen opstille en liste over konkrete tiltag til virkeliggørelsen af programmet og de nødvendige følgelove. Nu er det op til Verkhovna Rada at godkende regeringens program. Det regner man ikke med vil volde nogle problemer. Regeringen forudser, at parlamentarikerne allerede efter den 20. marts vil godkende selve udkastet.

I de kollektive landbrug rundt om i Ukraine er man allerede begyndt at virkeliggøre præsident Kutjmas dekret fra januar om afskaffelsen af kollektivbrugene. I tre landsbyer på Kyiv-egnen, som kanalen STB besøgte, var der kun 7 ud af 190 der stemte imod afskaffelsen af det kollektivbrug, som de fleste af dem har levet hele deres liv i. De erkender, at det er hårdt, ligesom det i sin tid var hårdt, da sovjetmagten afskaffede den private ejendomsret.  Fra nu af bliver dette kollektivbrug delt op i to dele. Den ene del bliver en privat virksomhed under ledelse af kolkhozens tidligere formand, den anden del bliver et Amba under ledelse af tre andre. De 1,5 mill. Hryvna, som salget af kollektivbruget netto vil indbringe vil den såkaldte likvideringskommission i løbet af en måned dele mellem 300 af de lokale bønder og 500 pensionister.
 

06.03.00. Verkhovna Rada vil give kompensation til indskydere

Ukraines parlament var fredag bl.a. optaget af at rette op på de negative virkninger af de såkaldte trusts, som efter visse beregninger har frarøvet mellem 3 og 5 millioner naive ukrainske borgere deres penge. Ifølge folkedeputeret Mykhajlo Pavlovskyj vil en kompensation af bare en del af borgernes tabte penge kræve, at man giver indskyderne ret til at sælge den ejendom og ejendele, der er blevet beslaglagt hos trusts'ene. De penge, der så kommer ud af det burde ifølge ham i første omgang tilfalde den del af indskyderne, der er krigs-eller arbejdsveteraner. Den endelige beslutning vil først blive truffet om 1½ uge, eftersom Radaen fra og med i dag arbejder i udvalgene og vil først genoptage forhandlingerne i mødesalen den 14. marts.
 

06.03.00. Over 600 brande i Donetsk på to måneder

Brandvæsenet i den østukrainske region Donetsk kunne i fredags meddele, at der i løbet af to måneder har været over 600 ildebrande i denne Ukraines folkerigeste region, der i befolkning er på størrelse med Danmark. 65 personer har mistet livet som følge af brandene. Det er overvejende fabriksbygninger og beboelsesejendomme det er gået ud over. I fredags opstod der en ny ildebrand i byen Slovjansk, som antændte en lejlighed i en bebolsesejendom på Shevtjenko-gaden. Hele fire personer omkom som følge af ulykken. Ifølge brandvæsenet var det "rygning i sengen" der var årsagen til branden.
    Tidligere har de samme myndigheder påpeget, at årsagerne til de hyppige brande var, at manglen på fyringsolie og gas tvinger folk til at lave bål inde i husene for at holde varmen.
 

07.03.00. Brødpriserne vokser overalt bortset fra Kyiv

Priserne stiger igen i Ukraine. De ukrainske industriprodukter i løbet af februar steget med 2%.  Siden årets begyndelse er ukrainskproducerede varer blevet mere end 5% dyrere. Brødpriserne stiger endnu kraftigere, med mere end 6% stigning siden årets start. I disse dage har den østukrainske by Kharkivs borgere for anden gang i år oplevet et prishop.
    Forhandlerne var de første der fik besked om prisstigningerne på brød. Kunderne skældte naturligvis forhandlerne ud. Forhandlerne vidste allerede for tre dage siden, at der ville komme et prishop. Visse af forretningerne fik under halvdelen af de brødprodukter, som de havde bestilt. Det er et godt tegn på, at der er en prisstigning på vej. Men hvor man førhen advarede forhandlerne minimum en dag før, så blev de denne gang ligesom detailhandlerne stillet overfor et fait accompli. Det er en række brødfabrikker har sat priserne op. Et lille franksbrød koster nu 0,82 Hryvna, mens et stort franskbrød koster 1,20 Hryvna. Brødet "ukrajinskyj" koster 1,44 Hryvna. Formanden for den regionale styrelse for udvikling af den forarbejdede industri Volodymyr Kalashnykov oplyste, at prisstigningerne på brød er en følge af prisstigningerne på korn (som igen er afhængige af priserne på benzin). De seneste dage er prisen på korn i Kharkiv regionen kommet op på 130-40 USD for 1 ton. Det vil ikke overraske, hvis der sker en yderligere prisstigning om en uge. Bagerne vil ikke afvise det. Flertallet af forbrugerne, især pensionisterne, betegner de nye prisstigninger som "uoverkommelige".
    Kharkiv har således oplevet en af de største prisstigninger på brød. Kyiv er en af de regioner, hvor prisen på de mest almindeligt forhandlede typer brød er den billigste. Det skyldes, at bystyret giver tilskud for at holde brødpriserne nede. I Odessa koster et stort franskbrød mere end det dobbelte end i Kyiv, mens et lille koster 0,20 Hryvna mere. Lidt lavere er priserne i Donetsk. I Lviv og på Krim er priserne på brød nogenlunde de samme, men højere end i Kyiv. Ifølge eksperter vil tendensen til prisstigninger på brød og brødprodukter blive opretholdt.
 

07.03.00. Meget høje dødstal i ukrainsk industri

I søndags blev en minearbejder dræbt i en mine i Donbas-området. Han fik et elektrisk stød under arbejdet i udgravningen. Hele sidste år blev hele 1389 personer dræbt i den ukrainske industri, hvilket svarer til tabstallene i en mindre krig. I løbet af januar og februar 2000 har 187 medarbejdere allerede mistet livet på deres arbejdsplads. Kulminesektoren ligger ikke overraskende i spidsen for denne triste statistikmed 38 døde i år. Dernæst kommer det landbrugsindustrielle kompleks med 35 døde. 18 personer er blevet dræbt i byggesektoren i år, i metalindustrien er 16 personer blevet dræbt.
 

07.03.00. Staten har mistet 77 mio. USD på offshore-projekt

Den ukrainske stat har mistet næsten 77 mio. USD som følge af projektet "Fish & Company". Disse tal er blevet offentliggjort af rigsrevisionen, som hører under parlamentet. Ifølge eksperter er det næsten umuligt at få pengene tilbage. Sagen er indbragt for rigsadvokaturet.
    Det hele startede i 1997, da Ukraines forhenværende regering tillod stiftelsen af et angiveligt statsligt selskab i udlandet på de britiske Virgin Islands. Stiftelsen af selskabet blev pålagt Statskomiteen for fiskeri "Derzhkomrybhosp", som i øjeblikket undergår reformer. Dengang blev "Derzhkomrybhosp" anført af en vis Mykola Shvydenko. Penge som var øremærket til færdigbyggelsen af fiskeflåden brugte det nyoprettede selskab "Fish & Company" til anskaffelse af to skibe med sikret rutefart. I dag er det uklart hvem disse skibe, der hver især er sat til 850 mill. USD, udfører fiskeri for. Udover skibene fik et offshore selskab et statsligt ukrainsk lån fra den ukrainske sparebank "Osjadbank" med finansministeriet som garantistiller. Lånet blev givet i USD, mens garantien blev givet i Hryvnas. Ifølge Jurij Karmazin, som er formand for Radaens komité til bekæmpelse af organiseret økonomiske kriminalitet og korruprion, vil staten aldrig kunne få det hele tilbage. Til gengæld bør man handle omgående, hvis staten skal minimere tabene.
    Den ukrainske rigsrevision har allerede afsløret talrige lovovertrædelser fra højtstående embedsmænds side. I øjeblikket er det som nævnt rigsadvokaturet, der ser på sagen. Oleksandr Rjabtjenko der er formand for Radaens privatiseringsudvalg har denne kommentar: "Det er en sag, hvor jeg tror, at man vil finde de skyldige. Men jeg tror at man vil finde de små fisk. Jeg tror næppe, at man vil finde nogle af lederne af denne operation. Der er en offshore-zone og absolut anonymitet. Ingen ved, hvem der står bag, ingen ved, hvem der bruger dem og hvem der bortskaffer disse penge". Statskomiteen for fiskeri "Derzhkomrybhosp" nægter at give nogen som helst kommentarer.
 

08.03.00. Ny gas-chikane mod Ukraine

Et nyt og svimlende beløb på 3,7 mia. USD blev nævnt som Ukraines gæld til Rusland for gasleverancer i gårsdagens udgave af Moskva-avisen "Kommersant". Det var vicelederen af en afdeling under den russiske regerings ministerium for SNG, Jegor Karejev, der fremkom med dette helt nye tal i et interview til avisen. Hvad mere var, så beskyldte han det officiell Kyiv for citat: "at Ukraine er blevet til en stor europæisk gaseksportør. Kun i løbet af 9 måneder af 1999 udgjorde Ukraines levering af stjålet gas til Ungarn og Polen næsten 1,5 mia. kubikmeter gas". Samtidigt mindede hr. Karejev om, at den eneste måde Ukraine kan komme af med gælden på er, at landet overdrager aktierne i nogle af landets største virksomheder og selskaber indenfor energisektoren, metalindustrien og maskinbyggeriet, til russisk ejerskab. Under det seneste møde mellem de russiske og de ukrainske regeringsfolk bekræftede premierminister Viktor Jusjenko, at gælden til Rusland for gas kun er 1,4 mia. USD.
 

08.03.00. EBRD-chef til Kyiv. Ukraines økonomi i vækst

Den europæiske bank for genopbygning og udviklings (EBRD) 1. vicepræsident, Charles Frank, ankommer til Kyiv den 22. marts. På mødet med premierminister Viktor Jusjenko skal man drøfte spørgsmålet om færdigopførelsen af de to atomreaktorer på Rivne og Khmelnytskyj atomkraftværkerne. Den ukrainske regering har allerede klargjort hele den tekniske dokumentation. Ifølge akademimedlem af Ukraines nationale videnskabernes akademi, Viktor Orkhtara, findes der i Ukraine ingen alternativer til udviklingen af atomenergi. "Hvis vores stat gerne vil gøre den hjemlige produktion konkurrencedygtig, så skal den udvilke atomenergisektoren", sagde Orkhtara. Akademimedlemmet fremlagde følgende fakta: Indenfor de nærmeste år vil der i verden blive opført 38 nye A-kraftværker, 7 af hvilke allerede er under opførelse i Taiwan, Japan, Sydkorea og Kina.

"Vores land er på vej mod en fasttømret tendens til en vækst i industriproduktionen, meddelte premierminister Viktor Jusjenko i går på et møde med ambassadører fra G7-landene or Rusland.
Sammenlignet med februar 1999 er industriproduktionen i Ukraine steget med næsten 10%. Premierminister Viktor Jusjenko var overbevist om, at tendensen til øget industriproduktion vil blive opretholdt. Jusjenko fortalte ikke uden stolthed, at indtægterne til statsbudgettet i februar i år oversteg udgifterne med mere end 700 mill. Hryvna. Væksten i BNP i januar 2000 lå på 3,5%. Det giver ifølge Jusjenko en større optimisme med hensyn til omlœgningen af Ukraines lån i udlandet. Nu afhænger det af IMFs direktionsmøde i april, hvorvidt Ukraine skal have bevilget en ny kreditlinje efter det tre-årige Extended Facility Program.

08.03.00. Ukraines sex-symbol nr. 1 slås for reformer i energisektor

Regeringen gjorde i går et nyt forsøg på at reformere den ukrainske energisektor. Vice-premierminister Julia Tymoshenko, som er ansvarlig for energisektoren, holdt i går et møde med den del af erhvervslivet, som handler med elektricitet. I øvrigt viste det sig i en internetafstemning i går, at Julia Tymoshenko er den, som har fået flest stemmer i spørgsmålet om, hvem der er den mest sexede kvinde i Ukraine, 21%.
    Eftersom 8. marts er en kvindedag i Ukraina efter gammel sovjetisk mønster, er der tradition for, at alle kvinder får blomster eller andre gaver af mænd. Julia Tymoshenko fik i går overrakt en stor buket blomster, selvom det kun var den 7. marts. Det gjorde dog ikke Tymoshenko mildere stemt før dagens møder. Vice-premierministeren bekendtgjorde et forntalt angreb på de regionale energiselskaber, som ikke betaler penge for den energi de får på til energimarkedet. Hun vil fjerne disse selskabers tilladelse til at sælge elektricitet. I stedet foreslås det, at det bliver private selskaber, der skal sælge elektricitet til befolkningen og offentlige instittutioner. Vice-premierministeren kom med et eksempel fra sit eget liv til at anspore forretningsfolkene. De private energiforhandlere er ganske vist bange for de mulige tab. Flertallet af dem ståler ikke nok på regeringen, og de har især en mistillid til forbrugernes betalingsevne. Men alt i alt er de private glade for regeringens initiativ på området. Regeringen har brug for en meget hurtig reform af energisektoren i Ukraine. Mens de nye projekter bliver udviklet er gælden for forbrugt elektricitet steget til over 5 mia. Hryvnas. Som følge heraf står elkraftværker uden brændsel. Det er kun takket være de massive strømafbrydelser, at de lykkes for Ukraine at forhindre et sammenbrud i energisystemet.
 

08.03.00. Nationalbanken: ingen fejl i valutaoperationer

Der er ikke fundet nogen fejl i Nationalbankens operationer med valuta-og guldreserverne i december 1997. Det meddelte i går Nationalbankens pressetjeneste med henvisning til de konklusioner, som revisionsselskabet Price, Waterhouse, Coopers er nået frem til. Den 28. januar i år beskyldte avisen Financial Times den ukrainske nationalbank for, at man ud af 613 mill. USD, som IMF havde bevilget, anbragte næsten 200 mill. USD på belgiske og schweiziske konti hos private. Det internationale revisionsselskab Price, Waterhouse, Coopers har under deres gennemgang ikke opdaget sådanne operationer med guldreserverne, som var af en sådan art og størrelse, at de stemte overens med de oplysninger, som bl.a. Financial Times kom med.
Det forventes, at mere detaljerede oplysninger vil følge efter revisionens afslutning i slutningen af marts i år.
 

09.03.00. Bliver Ukraine en buffer-zone?

Ukraine har officielt erklæret, at dets strategi er en integration i Europa. Som iagttagere af andre østeuropæiske landes erfaringer på det punkt rigtigt påpeger, så går vejen til medlemsskabet af den europæiske klub først og fremmest gennem sikkerheden, skriver ugeavisen Zerkalo Nedeli. Dvs. bl.a. gennem NATO. "Ukraine er parat til en udbyggelse af samarbejdet med NATO, som en hjørnesten i den fælleseuropæiske sikkerhedsstruktur", - lød præsident Kutjmas henvendelse til deltagerne i mødet i kommissionen Ukraine-NATO i Kyiv i dagene 2-3 marts 2000. Efter at have opnået et strategiske partnerskab og et særligt forhold til den nordatlantiske alliance er Ukraine af al kraft på vej mod NATOs paraply. Og hvis man tidligere kunne være i tvivl om, hvorvidt Rusland når det kom til stykket alligevel havde et tættere forhold til NATO, så kan man i dag roligt slå fast, at Ukraines forhold til alliancen er mere udbygget end Ruslands, skriver Zerkalo Nedeli. Et enkelt Putin-interview til en førende britisk avis kan næppe ændre på det.
    Selvom Ukraines medlemsskab af NATO overhovedet ikke anses for at være aktuelt, eftersom man i Europa ikke har brug for en dødvægt - som den ukrainske journalist så selvkritisk bemærker det om sit eget land - så kan landet blive stridens æble i en rigtig politisk batalje mellem øst og vest. På den ene side forstår man såvel i Europa som i Nordamerika, at genskabelsen af et nyt imperium i det tidligere Sovjetunionen er umuligt uden Ukraine. På den anden side befinder Ukraine sig ikke alene i den russisk strategiske interessesfære, men i zonen for total russisk indflydelse og kontrol.
    Sandsynligvis netop derfor er NATO blevet mere aktiv i sin politik med en forsigtig men konsekvent støtte til Ukraine. Visse NATO-ambassadører lod endda en bemærkning falde om betingelserne for Ukraines indtræden i NATO. En af de vigtigste betingelser er den hurtigst mulige reform af Ukraines væbnede styrker. I 1997 blev der nedsat et fælles udvalg, der skulle beskæftige sig med en reform af forsvaret i Ukraine. Ukraine bliver af NATO hele tiden skubbet i retning af europæiske standarder. NATO financierer løbende engelsk-kurser for ukrainske officerer, Ukraine og NATO fortsætter samarbejdet indenfor miljøbeskyttelse o.s.v. Bruxelles er heller ikke indifferent overfor Ukraines videnskabelige potentiale. For mange ukrainske videnskabsmænd er NATOs videnskabelige programmer blevet den næsten eneste videre forskningsmulighed. NATO har udsendt et tydeligt signal om, at alliancen forstår, hvor alvorligt et slag tabet af et "sikkert og stabilt" Ukraine kan blive for Europa.
    På den anden side står Rusland og Hviderusland, der ser ud til at udbygge deres samarbejde som det mest synlige russiske modtræk mod NATOs udvidelse mod øst. Under sit besøg i Kyiv for nylig, undgik Hvideruslands forsvarsminister at svare direkte på spørgsmålet om, hvorvidt Hviderusland på trods af landets status som A-våbenfrit kunne tænkes at stille eksisterende affyringsramper og underjordiske installationer til rådighed for Rusland i tilfælde af en alvorlig forværring af den geopolitiske situation i fremtiden, påpeger Zerkalo Nedeli. Ifølge Zerkalo Nedeli er det farligt for Ukraine så at sige at blive en lus mellem to negle, hvis spændingen mellem Rusland og NATO tager til.
    I dag kan man ikke komme ud af, at forholdet mellem Rusland og NATO generelt er blevet forværret. Dertil kommer en alvorlig forværring af de polsk-russiske bilaterale forbindelser på det seneste. Det skal ses på baggrund af, at Rusland altså har sin Sortehavsflåde udstationeret på Krim. I Ukraine lader man som om, at alt dette slet ikke vedrører Ukraine. Ifølge Zerkalo Nedeli er det "svært at være uenig med en ekspert fra det nationale institut for strategiske studier i Kyiv, som taler om, at vi er vidner til en genoptagelse af en geopolitisk konkurrence mellem Rusland og NATO. En følge heraf er, at Ukraine står overfor en reel trussel om at komme i en buffer-zone eller en "gråzone". Spørgsmålet er, hvor længe Ukraine kan blive ved med at manøvrere i en ring, som bliver presset sammen fra vest i form af NATO og fra øst i form af Rusland.
 

09.03.00. Radaens formand vil tilpasse lovgivningen til EU og NATO

Der er næppe nogen tvivl om, at Ukraine i sidste uge har demonstreret en unik og åbenbart typisk ukrainsk fleksibilitet i udenrigspolitikken, og har formentlig kunnet glæde en del af sine mange strategiske partnere, skriver Zerkalo Nedelis kommentator. Endnu før NATOs generalsekretær George Robertson havde forladt Kyiv, kunne Ukraines førhen temmeligt anti-vestlige parlament glæde ham med en ratificering af aftalerne om SOFA (Status of Forces Agreement) og om åben himmel. Ratificeringen af disse aftaler var noget man i Bruxelles har presset på for i lang tid. Den nye formand for Radaen Ivan Pljusj er helt klart mere NATO-venlig end hans pro-russiske forgænger. Ivan Pljusj sagde: "Hr. Robertsom skal nok få noget med sig hjem fra Kyiv, og vi er kommet væsentligt tættere på den nordatlantiske alliance". Han understregede, at Verkhovna Rada bør tilnærme lovgivningen til EU og NATO.
    Ratificeringen af SOFA, som fastlægger den retlige status for de NATO-styrker, som opererer i Ukraine som led i "Partnerskab for Fred" samarbejdet, har åbnet vejen for et tættere samarbejde med alliancen.
    For så vidt angår ratificeringen af den åbne himmel, så har den ikke alene vakt begejstring i Vesten, men også uddybet uoverensstemmelserne mellem Ukraine og Rusland i deres syn på kontrollen med konventionelle styrker. Rusland er nu reelt det eneste land, hvis parlament endnu ikke har ratificeret aftalen om kontollen over de konventionelle styrker i Europa. Ukraine har en klar fordel af aftalen om åben himmel, eftersom grænserne mod Vesten nu er åbne. Desuden får Ukraine mulighed for at forpagte sit overvågningsfly AN-30B til NATO-lande og tjene gode penge på det. Kun 9 NATO-lande har spionfly af AN-30B typen.
 

10.03.00. "Ekstremister" besætter KPUs hovedkvarter

På dagen for 186-året for den ukrainske nationadigters Taras Shevtjenkos fødsel besatte en gruppe "ekstreme" nationalistiske studerende (citationstegnene i "ekstreme" er mine, red.) det ukrainske kommunistpartis (KPUs) hovedkvarter i det centrale Kyiv-distrikt.
    Det var repræsentanter for den ikke-registrerede nationalistiske kreds "Samostijna Ukrajina", der kl. 11.30 torsdag brød ind i KPUs Centralkomites lokaler, overhældte dem med benzin, smadrede møblerne og genede alle de tilstedeværende ud. Øjnevidner hævdede, at de unge var temmelig aggressivt indstillede. Ifølge en kommunistisk funktionær overhældte de ham med benzin og forsøgte at sætte ild til ham, men det lykkedes ham imidlertid at skubbe en af de indtrængende ud på gaden og undslippe. Herefter brød fem personer ifølge øjnevidnet ind i bygningen med benzinkander og begyndte at overhælde hele bygningen med benzin. (I parantes bemærket er det godt klaret af en gruppe fattige studerende at have så meget benzin til rådighed. Benzin er i øjeblikket en stor mangelvare i Ukraine, red.). "Ekstremisterne" truede i løbet af dagen med at sætte bygningen og sig selv i flammer, ligeså snart politiet forsøgte at storme bygningen.
    Politiet var ankommet til gerningsstedet fem minutter efter aktionen. Politiets specialafdelinger spærrede hele kareen omkring KPUs Centralkomite af. Snigskytter blev anbragt rundt om bygningen. Brandfolk og sygepersonale var parate til, at det hvert øjeblik kunne udvikle sig til noget blodigt. De unge radikale råbte hele dagen igennem nationalistiske slogans gennem en medbragt megafon. Desuden erstattede de KPUs røde fane på flagstangen på bygningen med Ukraines blå-gule. Nationalisterne hovedkrav er, at KPU forbydes som parti, politiske reformer, at Ukraine forlader SNG samt en afkolonisering. De radikale studerende ville ikke snakke med andre end en gruppe højredeputerede fra Radaen. Kun Henadij Udovenko, Oleksandr Tjornovolenko og Oleksandr Bashuk fra Rukh lykkedes det at få "ekstremisterne" i tale. Samtalen varede over 2 timer. Ifølge Henadij Udovenko forlangte "ekstremisterne" først og fremmest et forbud mod KPU. Udovenkos Rukh har i øvrigt selv fremsat et sådant lovforslag i parlamentet (der vist nok er i strid med loven om politiske partier, red.). Ifølge Udovenko ville "ekstremisterne" ikke overgive sig men "var bange for provokationer" og "truede med selvafbrænding". Efter forhandlingerne med de national-radikale studerende mødtes Henadij Udovenko med formanden for præsidentens administration, Volodymyr Lytvyn. Rukh-lederen overdrog Lytvyn "Samostijna Ukrajina"s krav og bad ham om at gøre alt for at undgå magtanvendelse fra begge sider.
    Magthaverne regnede om eftermiddagen med at indgå en aftale med "ekstremisterne", så man undgik magtanvendelse med elitetropperne fra "Berkut" involveret. Viceindenrigsminister Kornijenko: "Vi forsøger ved hjælp af folkedeputerede fra Verkhovna Rada at nå frem til en afslutning på denne aktion, så at lokalerne bliver rømmet. Hvis ekstremisterne fortsætter deres handlinger, så kan det blive nødvendigt med magtanvendelse". Mellem 6 og 10 personer ansås for at være i bygningen. Politiet kendte ikke deres navne, selvom de ikke var formummede og stak deres ansigter ud af vinduet indtil flere gange i løbet af dagen. Myndighederne ville ikke betegne "Samostijna Ukrajina"s handlinger som terror, selvom statsadvokaten for Kyiv sagde, at der allerede var rejst sigtelse efter straffeloven.
    Ifølge "Samostijna Ukrajinas" advokat Oleksandr Bashuk, som altså er medlem af Rukh og som befandt sig i den besatte KPU-bygning noget af tiden, ville hans klienter ikke gribe til "yderligtgående midler", men blot forlangte en politisk dialog med magthaverne. Om aftenen havde repræsentanterne for "Samostijna Ukrajina" forhandlinger med rådgiveren for Ukraines premierminister, Volodymyr Tsybulko. Hans forsøgte at gøre aktionen til et politisk og ikke et kriminelt eller juridisk problem idet han sagde: "Det ser ud til at de er ved at besinde sig og at denne konflikt er ved at gå over i en eller anden dialog. Det er klart, statsadvokaten og politiet vil komme med deres konklusioner, og selvfølgeligt skal lov som altid være lov, men det at vi har fundet fælles punkter og fornuft, det er det største argument".
    Situationen var imidlertid sent i går aftes fortsat uafklaret. De unge "ekstremister" blev ved med at insistere på at få direkte adgang til TV-stationerne, juridisk bistand og garantier for deres personlige sikkerhed. "Indtil videre vil vi holde bygningen besat", sagde deres repræsentant. "Vi har ingen garantier. Vi har ingen advokat. Hvis vi skal gå ud herfra, så skal det være for at arbejde med regeringen og ikke for at sidde i isolationscellen, hvorfra det er umuligt at samarbejde med regeringen".
 

10.03.00. Kommunisterne mener at det hele er planlagt

Ifølge hustruen til 2. sekretæren i KPU Adam Martynjuk, Valentyna Martynjyk, befandt hendes mand sig under hele forløbet i stueetagen i KPU Centralkomites bygning. Det gjorde han i det mindste til kl. 18 om aftenen. Hustruen vidste i går aftes ikke, hvor Adam Martynjuk siden har befundet sig. En af kommunisterne havde følgende kommentar til begivenhederne: "Det hele er tydeligvis planlagt, og vi ved på forhånd, hvad det hele vil ende med. Reelt er der tale om, at det er den samme aktion, som massemedierne konstant kører mod kommunistpartiet: Forbud, forbud, forbud. Reelt er det regeringen og Verkhovna Radas flertal som har fremprovokeret dette. Der kom en advokat og han er indenfor nu. Advokaten vidste altså åbenbart, at der var en terrorhandling under opsejling. Hvis en advokat, en jurist, ikke oplyser om en sådan terrorbegivenhed, så betyder det, at han ikke er advokat men forbryder. Jeg er kommet hertil, men politiet lader mig ikke komme ind".
    "Samostijna Ukrajina"'s krav er blevet bakket op på højrefløjen i ukrainsk politik, omend de fleste tager afstand fra midlerne, som gruppen anvender. Viktor Omeljytj, som er formand for Verkhovna Radas udvalg for reglementet og som indtil fornylig har tilhørt den nu opløste fraktion "Hromada", sagde: "Selvfølgeligt er det et unormalt fænomen at gribe til den slags handlinger og en overtrædelse af vores lov og i det hele taget en kriminel handling, hvilket statsadvokaten for Kyiv Hajsynskyj da også har sagt, og vi også mener. Selv hvis man var helt eller delvist enig eller havde forståelse for disse krav, som de stiller, så kan man ikke gå med til de former, det sker under i dag".
    Selve aktionen er enestående i det nyere Ukraines historie. På baggrund af KPUs nederlag under præsidentvalget og siden under kampen om kontrollen med parlamentet, virker en sådan magtanvendelse mod det svækkede parti mærkelig. Hvad er det, der i virkeligheden har ansporet de unge "ekstremister" til den slags for ukrainske tilstande ekstraordinære handlinger? Det er langfra udelukket, mener STBs kommentator, at er står nogen bag aktionen. Men hvem? Ifølge Volodymyr Lanovyj, som er tidliger rådgiver for præsident Kutjma, kan man ikke udelukke, at dette er en provokation, og at den i virkeligheden tjener kommunisternes interesser.
    Dansk-Ukrainsk Selskabs kommentar: En del omstændigheder tyder på, at gruppen "Samostijna Ukrajina" ikke er en autonom størrelse uden nogen forbindelse til det officielle Ukraine, men tværtimod. Hvorfra havde den ikke-registrerede gruppe skaffet så meget benzin, så den kunne overhælde KPUs lokaler og sandsynligvis ødelægge vigtige materialer? Hvorfor bar ingen af aktivisterne masker, når de gjorde så meget ud af at få garantier for deres personlige sikkerhed? Det er påfaldende, hvor hurtigt repræsentanter for myndighederne og regeringen kom til stede. De er påfaldende, at en rådgiver til premierministeren udtaler i TV, at han har "fælles standpunkter" med en gruppe personer, der i princippet lige har begået en kriminel handling. Det er også påfaldende, at folkedeputerede og rådgiveren kunne komme ind i den besatte bygning for at forhandle med besætterne. I normale sammenhænge ville man ikke forhandle med folk, der ifølge ordensmagten selv havde begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale. Man forhandler ikke med den slags lovovertrædere, med mindre der er tale om en gidselsituation, og det var der på intet tidspunkt tale om her, idet "ekstremisterne" på intet tidspunkt truede med at dræbe nogen gidsler. Det eneste "ekstremisterne" tilsyneladende har truet med var at sætte ild til bygningen. Men hvis det var den eneste trussel, og lovovertræderne ikke dermed udsatte andre end sig selv for livsfare, så er der vel ikke noget, der skulle forhindre det toptrænede og topbevæbnede "Berkut"-politi i at storme en lille gruppe ubevæbnede besættere, som altså ikke havde gidsler. Hvorfor skete det ikke? Er aktionen blot endnu et forsøg på at intimidere landets største oppositionsparti inden folkeafstemningen den 16. april, som præsident Kutjma absolut vil vinde på alle punkter? Uanset hvad KPU har af blod på sine hænder og forbrydelser på sin samvittighed, der blegner i sammenligning med en normal europæisk målestok, må Ukraine jo også afgøre med sig selv, om det er en bananrepublik eller en retsstat. Et lovligt politisk parti har krav på langt mere beskyttelse fra myndighedernes side, end der tilsynelandende er blevet udvist i denne farceagtige aktion på Taras Shevtjenkos 186-års dag.
 

10.03.00. Rukh afviser at stå bag besættelsen af KPUs bygning

Nationalistpartiet Rukh, som var de eneste der i første omgang fik adgang til de unge besættere, afviser enhver forbindelse til "Samostijna Ukrajina"'s aktion, erklærede Rukhs pressesekretær, Petro Ponamartjuk, til STB. Ifølge ham, var der tale om "en modig handling af en gruppe patrioter, som har besluttet på denne radikale måde at fremskynde løsningen af problemer, som ikke har kunnet løses i 10 år" (underforstået et forbud mod KPU).
    Ifølge den seneste rapport i STBs sene nyhedsudsendelse i går aftes, var forhandlingerne med besætterne af KPUs hovedkvarter trådt ind i den afsluttende fase. Efter at deres repræsentant vendte tilbage fra regeringsbygningen (!) gik "ekstremisterne" med til at overgive sig, og det eneste de nu forlangte va garantier for deres personlige sikkerhed. Efter at de har forladt den besatte bygning, vil de blive fremstillet i Petjersks (det centrale Kyiv) politidistrikt. Ifølge rådgiveren for Ukraines premierminister, Volodymyr Tsybulko, garanterede repræsentanterne for ordensmagten, at alle retslige foranstaltninger overfor besætterne vil ske efter loven. Studenterne som holdt KPUs hovedkvarter besat opførte sig ret selvsikkert og forlangte, at massemedieren gav den bredest mulige dækning af deres krav. Politiet opførte sig derimod ikke særlig korrekt overfor pressen. En del af rapporterne blev skubbet væk fra bygningen, mens adgangen blev givet efter et uforståeligt princip. Der var i går aftes overvejende sandsynlighed for en forhandlingsløsning på problemet. En del folkedeputerede befandt sig i bygningen, hvor de førte forhandlinger med "ekstremisterne".
    "Ekstremisterne" fik altså afleveret deres krav til landets ledelse og forlangte i går aftes udelukkende garantier for deres personlige sikkerhed og at få mulighed for at arbejde sammen med regeringen.
 

12.03.00. Mindst 80 dræbt i værste kulmineulykke siden 1991

FRA CNN.com:
KIEV, Ukraine -- Officials in the eastern Ukrainian town of Krasnodon are assessing damage and organizing an investigation into a Saturday explosion that is being called the nation's worst coal mining disaster in decades. At least 80 people were killed at the mine, known as Barakova
(Luhansk-region), in a methane gas explosion Saturday during an evening shift change. At least seven people were injured, according to the Ukrainian Ministry of Emergency Situations. Nearly 200 minrs were able to escape the shaft following the blast, the ministry said.
    Authorities said they were searching for a few more miners still believed trapped in the shafts.
    The explosion, located about 664 meters (2,180 feet) underground, has prompted Ukrainian President Leonid Kuchma to postpone an upcoming visit to Poland, and Prime Minister Viktor Yushchenko to delay a trip to the United States. The government press office said Yushchenko
would instead head a committee to investigate the cause of the explosion.
    "Conditions on all Ukrainian mines are very far from what we can say are civilized," journalist Alexander Tkachenko told CNN International Saturday. Past disasters blamed on equipment and poor safety habits. The country reportedly has the world's highest coal industry death rate,
blamed largely on outdated and badly functioning equipment, as well a widespread neglect of safety rules. Ukraine's mine elevators are made of rickety wooden planks and rusty wheels, and struggle to haul workers up and down several times a day. A third of the ropes hauling the elevators need to be replaced. Ukraine's frequent and deadly coal mine accidents are often caused by methane, a colorless, odorless and highly explosive gas that seeps out of coal seams and can easily build up in poorly ventilated mine shafts.
    Krasnodon, about 530 miles east of Ukraine's capital, Kiev, has witnessed previous tragedies. In 1991, a methane explosion at the same mine injured 26 miners. No one was killed, Tkachenko said. A 1996 blast in a mine in the same region killed more than 70 people, he said. At least 274 miners were killed last year, down from about 36 in 1998. The death figure this year stood at 45 before Saturday's accident. Much of eastern Ukraine, once proud of its coal riches, has turned into a
wasteland of poverty and environmental destruction. Heaps of coal waste dot the landscape among crumbling mine administration buildings. Most of Ukraine's more than 400,000 coal workers do not receive their wages on time, which prompts sporadic strikes.
    The Associated Press and Reuters contributed to this report.
 

13.03.00. Kommunistpartiets hovedkvarter forseglet

De 11 aktivister fra bevægelsen "Samostijna Ukrajina", der den 9. marts havde besat KPUs hovedkvarter, overgav sig natten til fredag til politiet. Idet de forlod bygningen hilste flere af dem på folkedeputeret fra Kongressen af Ukrainske Nationalister, Mykhajlo Ratushnyj, som gav dem hånden. Ratushnyj stod lige ved siden af chefen for Kyivs politi, viceindenrigsminister Kornijenko. Gruppen bestod overvejende af studerende fra Kyivs eliteuniversiteter. De overgav sig mod at få garantier for deres personlige sikkerhed. De 11's advokat fik først lov til at komme ind til dem efter kl. 12 fredag morgen, og det lovede møde med regeringens repræsentant udeblev helt. Det ene medlem af gruppen har allerede meddelt, at hun vil sultestrejke i cellen. Politiet er i mellemtiden gået i gang med efterforskningen. Politiet har benyttet lejligheden til at forsegle kommunistpartiets hovedkvarter. To politifolk, der var posteret udenfor indgangen, var meget fåmælte og sagde kun, at "man var ved at inventarisere lokalerne".
 

13.03.00. Ukraine og Kazakhstan forhandler om olie

Ukraines og Kazakhstans regeringen mødtes fredag i Kazakhstans hovedstad Astana for at forhandle om olieleverancer til Ukraine. Lørdag blev der underskrevet en fælleserklæring om principperne for det kazakhstanske selskab "Kazakhoil"'s privatisering af det ukrainske olieraffinaderi i Kherson. Ifølge Ukraines vice-premierminister Julia Tymoshenko er det netop den kazakhstanske olie, der i høj grad vil afgøre, om forårets landbrugsarbejder i Ukraine vil lykkes. De er nemlig totalt afhængige af benzin og dieselolie til realistiske priser. Gennemførelsen af de for Ukraine livsvigtige landbrugsarbejder om foråret var ellers i fare for sammenbrud p.g.a. Ruslands urimelige betingelser for olieleverancer til Ukraine.
    I dag kommer nærved 1/3 af Ukraines importerede olie fra Kazakhstan. Den russiske konsulentgruppe "Alianz" er hovedmanageren i det ukrainsk-kazakhstanske proekt. "Alianz", hvis leder torsdag blev dræbt i en flyulykke på vej fra Moskva til Kyiv, har udarbejdet en plan, ifølge hvilken netop importen af olie fra Kazakhstan kan sikre, at det ukrainske olieraffinaderi i Kherson kan arbejde videre og undgå bankerot. Julia Tymoshenko siger: "En hvilken som helst olie, som bliver indført i Ukraine for at blive forædlet på vores raffinaderier, er et enormt plus for vores økonomi". I den ukrainske regering forklarer man det tætte samarbejde med kazakhstanerne med, at deres tilbud er mere fordelagtige i forhold til Ruslands. "Vi køber [olien] der, hvor det er muligt, hvor man gerne vil sælge olien til os. Hvis Rusland vil sælge olie til os, så vil vi selvsagt købe den dér. Men som de ved, så er Ruslands betingelser for at sælge olien til os i øjeblikket så økonomisk uacceptable, at prisen for olieprodukter i Ukraine vil blive alt for høj.", siger Tymoshenko og slår fast, "Kazakhstan tilbyder i øjeblikket mere acceptable vilkår".
    Repræsentanter for Kazakhstans udenrigsministerium meddelte lørdag, at de var utilfredse med handelsforbindelserne med Ukraine og først og fremmest med begrænsningerne i olieleveracerne, som udgør 90% af Kazakhstans eksport til Ukraine. Kazakhstan er endvidere interesseret i, at Ukraine forøger sin eksport til Kazakhstan. Det drejer sig primært om metalindustriens, maskinindustriens, militærindustriens og landbrugets produktion. Samhandelen mellem de to lande kan blive forøget efter at visse told- og tarifrestriktioner er blevet fjernet.
 

13.03.00. Olie- og gaspriserne stiger

Det statslige ukrainske olie-og gasselskab "Naftohaz Ukrajiny" har forelagt økonomiministeriet en ny pris på gas i Ukraine. Fra nu af vil 1000 kubikmeter gas koste befolkningen 258 Hryvna (ca. 47 USD). Det er 69 Hryvna dyrere end den seneste officielle pris, der er fra januar 2000.
    Engrospriserne på benzin i Ukraine vil stige med 20-25% i løbet af 1½ til 2 måneder, forudser olieforhandlerne. Ifølge dem er benzinmarkedet i øjeblikket mættet, fordi benzinen førhen blev indført af joint-ventures med udenlandske investeringer, der var fritaget for skat. Disse reserver af brændsel forventes at blive brugt op i starten af maj.
    Ifølge vice-premierminister for det agroindustrielle kompleks, Mykhajlo Hladij, regner man med, at en olietanker fra Grækenland anløber en ukrainsk havn om 3 dage. Sidst på ugen forventer man, at der kommer dieselbrændstof fra Azerbajdzhan. Det agroindustrielle kompleks' fagfolk hævdede fredag, at ukrainsk landbrug i år kun vil få 20-25% af det minimalt nødvendige midler til plantebeskyttelse. For så vidt angår mineralgødning, er landbruget kun forsynet med 12% af det nødvendige.
 

13.03.00. Flystyrt med ukrainske forbindelser ligner terror

I fredags ville man endnu ikke tale om en terrorhandling bag flystyrtet i Moskvas internationale lufthavn. Teorien om terror er endnu ikke den primære, erklærede Ruslands rigsadvokat efter den første gennemgang af vragresterne af det forulykkede passagerfly Jak-40, som styrtede ned torsdag i Moskvas Sheremetjevo-1 lufthavn, da det var lettet på vej mod Ukraines hovedstad Kyiv. Ikke en eneste af de involverede eksperter tør dog helt afvise teorien om, at der lå en terrorhandling bag. Lørdag blev den mest prominente person blandt de dræbte, præsidenten for holding-selskabet "Sovershenno Sekretno" Artem Borovyk, begravet på Nyjomfru-kirkegården i Moskva. Liget af den anden fremtrædende passager i flyet, lederen af "Alianz"-gruppen tjetjeneren Zia Bazhajev, blev lørdag fløjet til Tjetjenien, hvor han skal begraves på et familiegravsted.
    Lederen af Ukraines præsidents administration, Volodymyr Lytvyn, afviste fredag den påstand, som enken til den afdøde præsident for holding-selskabet "Sovershenno Sekretno" Artem Borovyk fremsatte, om at hendes mand var på vej til Kyiv til et møde med præsident Leonid Kutjmas repræsentanter. "Officielt var der ikke aftalt nogle møder med nogen af mine stedfortrædere. Det er alt, hvad jeg kan sige nu", sagde Volodymyr Lytvyn. Ukraines vice-premierminister Julia Tymoshenko nøjedes med at udtrykke sin medfølelse med de dræbte. Hun afviste imidlertid enhver snak om, at den ukrainske regering skulle have haft forbindelser med den dræbte leder af gruppen "Alianz", Zia Bazhajev, der samtidigt var manager for det ukrainske olieraffinaderi i Kherson: "Som regering havde vi ikke forbindelser med disse mennesker, og jeg kan i dag ikke sige, om det vil have en eller anden negativ effekt. Selvfølgelig har jeg medfølelse med de mennesker, som er blevet dræbt, men staten lever jo sit eget liv".
    Pressetalsmanden for den ukrainske premierminister, Natalia Zarudna, sagde imidlertid til Moskva-avisen "Vedomosti", at der torsdag var blevet planlagt møde mellem Zia Bazhajev og Ukraines premierminister Viktor Jusjenko. Mødet skulle bl.a. handle om investeringer og privatisering af den ukrainske energisektor. Zia Bazhajev udtalte sig allerede i februar i år positivt om at deltage i privatiseringen af dele energisektoren i Ukraine, netop for at så meget som muligt af de forædlede olieprodukter skulle blive i Ukraine md henblik på salg. "Alianz"-gruppen skulle sammen med det kazakhstanske selskab "Kazakhoil" skulle sikre Kherson-olieraffinaderiet i Ukraine forsyningen af 2,4 mill. tons olie i løbet af 2000.
    Visse kræfter i Rusland har givetvis ikke været interesserede i, at dette projekt skulle lykkes. Muligvis har dele af den ukrainske olielobby heller ikke været glade for en alt for stor konkurrent på det ukrainske marked for olieprodukter. Derfra til at slutte til, at der er tage om en terrorhandling, er dog endnu vanskeligt.
 

14.03.00. De fleste store mineulykker sket efter 1991

Med undtagelse af tragedien i Skotjinskyj-minen i Donetsk-regionen i august 1998 har alle de største mineulykker i Ukraine de sidste 20 år fundet sted i Luhansk-regionen. Her er en oversigt over de 7 værste mineulykker i Ukraine siden 1979.
1979        -    Molodohvardijska-minen, Luhansk    -    54 døde minearbejdere
1982        -    Hirske-minen, Luhansk    -    68 døde minearbejdere
1992        -    Sukhodolska-minen, Luhansk    -    52 døde minearbejdere
1994        -    Slovjanoserbska-minen, Luhansk    -    24 døde minearbejdere
april 1998    -    19. partikongres-minen, Luhansk    -    24 døde minearbejdere
august 1998    -    Skotjinskyj-minen, Donetsk    -    63 døde minearbejdere
marts 2000    -    Barakova-minen, Luhansk    -    mindst 81 døde minearbejdere

Som det fremgår, er antallet af mineulykker med mange dræbte blevet hyppigere efter 1991. I oversigten har jeg f.eks. ikke medtaget en lang række "mindre" ulykker, som "kun" har kostet op til 10 personer livet. Desværre har Ukraine - med undtagelse af de to ulykker i Sovjetperioden i 1979 og 1982 - siden 1991 udviklet sig til det land i verden, hvor man har verdens højeste dødstal pr. millioner tons fremstillet kul. I 1996 nåede det samlede antal dræbte i de ukrainske kulminer 340, 1997 - 283 personer og i 1998 - 360. I år er der med den seneste ulykke allerede over 100 dræbte minearbejdere i Ukraine.
    I modsætning til tidligere år, hvor der stadig var et vist pres mod regeringen fra oppositionen i parlamentet og oppositionelle medier, har Ukraines bevægelse mod autokrati det seneste år betydet, at styret nu kan tage langt mere afslappet på den hidtil værste mineulykke i landets historie uden at frygte for sit politiske liv. Energiminister Tulub tillod sig sågar at antyde, at det var arbejdernes egen skyld, at ulykken skete, mens premierminister Jusjenko mumlede et eller andet om, at der ikke skulle "flere penge" men "mere omstrukturering" i minesektoren.
 

14.03.00. Ukrainsk satellit-raket styrter ned efter start

Søndag gik det galt for den ukrainske bæreraket "Zenit" under dens start fra affyringsstedet i Stillehavet nær Jule-øerne. "Zenit" styrtede ned efter 4.000 km i flyveturens 8. minut af endnu ukendte årsager. Den satellit, som "Zenit" skulle sende op, kostede næsten 100 millioner USD.
Det var det 3. forsøg på at afsende en satellit fra en mobil sø-platform. Nogle minutter efter starten begyndte raketten at afvige fra sin bane. "Zenit"s 2.niveau fejlede med at virke i rette øjeblik kun i de 70-80 sekunder, da ulykken skete. Som følge af uheldet mistede man en satellit af typen ACO - en af de 12 satellitter, som ejes af det britiske selskab "ACO Global Communications"' mobilnet. Den samlede værdi af det system, som skulle være sat i gang, udgør allerede i år 2,5 mia. USD. Den planlagte start, som skulle afgå i maj, er blevet udsat, indtil man har fundet ud af, hvorfor ulykken skete. Ulykken skal undersøges af den internationale havarikommission på basis af de ukrainske virksomheder "KB Pivdenne" og produktionssammenslutningen "Pivdenmash" (præsident Kutjmas tidligere arbejdsplads, red.) fra Dnipropetrovsk. Alt i alt vurderer fagfolk "Zenit"-rakettens sikkerhed nu til at ligge på 75%. Det er ikke udelukket, at det bliver nogle andre end de ukrainske raketbærere "Dniprodon", "Delta" og "Atlas", som skal opsende satelliterne "Sea Lunch".
 

14.03.00. Kold luft mellem førende fraktioner i Radaen

Der er tilsyneladende kommet kold luft i forholdet mellem 1. viceformand for Ukraines parlament,  Viktor Medvedtjuk (allieret til en af Ukraines mægtigste oligarker, Dynamo Kyiv-ejeren Hryhorij Surkis og medformand for SDPU (o)) og præsident Kutjmas finansgeni og højre hånd, Oleksandr Volkov, der er leder af fraktionen "Regionernes genfødsel". Det sås tydeligt i ukrainsk TV i går, da den meget magtfulde Oleksandr Volkov, der formelt kun er menigt medlem af Radaen, demonstrativt nægtede at trykke hånd med Medvedtjuk, mens han omvendt gav såvel Rada-formand Pljusj som Radaens viceformand Havrysh hånden. Volkov stod ved siden af premierminister Jusjenko, der gav Medvedtjuk hånden, omend noget anstrengt. Årsagen til den kolde luft mellem Volkov og Medvedtjuk er bl.a., at Medvedtjuk har sagt, at han (og hans fraktion) nægter bare uden videre at stemme for det af regeringen fremlagte program "Reformer for velfærd". Stod det til Volkov - og det gør det hvis folkeafstemningen den 16. april giver det for ham ønskede resultat - skal parlamentet blot være et gummistempel for regeringen og præsidenten, som Volkov har en tilsyneladende ubegrænset indflydelse på. Viktor Medvedtjuk er en meget skarpsindig og respekteret jurist, der både har arbejdet med de to kommunister Tkatjenko og Martynjuk da disse var i Radaens ledelse, og nu arbejder sammen med den nye formand Pljusj. Det var takket være Medvedtjuks juridiske snilde, at magtskiftet i Radaen foregik på en formelt legal og rimelig civiliseret måde. Dermed er han en meget anderledes person end Volkov, der er brovtende, ligefrem og nærmest brutal i hele sin væremåde og politiske virke. Hvis man parrer Helmut Kohl med Djengis Khan, så får man Oleksandr Volkov.
    Regeringschefen Viktor Jusjenko fremlagde i går programmet "Reformer for velfærd" i Radaen og anmodede de folkedeputerede om at afslutte behandlingen af pakken inden ugens udgang. Programmet som kun fylder 27 A4-ark er mest en formålserklæring. De folkedeputerede studsede ikke så meget over selve dokumentet som over dets tillæg, som endnu ikke er blevet fremlagt i Radaen. Dette tillæg indeholder de første konkrete tiltag og består af hele 150 A4-ark. Muligvis er det netop tillægget, der indeholder bestemmelsen om en større gennemsigtighed i forholdet mellem de økonomiske hovedaktører og om ligestillingen mellem alle erhvervslivets aktører. Hovedanstødsstenen i det nye regeringsprogram kan blive kampen for privilegier og skattefordele. Det er her konflikten mellem Volkovs holding og Surkis'/Medvedtjuks holding kan være under opsejling. Det er et spørgsmål om, hvilken lobby der løber af med sejren i forhold til at få ændret programmet og ikke mindst dets tillæg til sin fordel.
    Grundet de åbenlyse konflikter blev programmet fremlagt på halvofficiel vis, således at en evt. afvisning af programmet ikke kan anses for at være en mistillid til regeringen. Et afvist halvofficielt fremlagt program kan man altid trække tilbage, bearbejde og fremlægge påny. Ifølge folkedeputeret Taras Stetskiv vil vedtagelsen af programmet betyde, at Ukraines vigtigste økonomiske grupperinger - klanerne - anerkender de nye spilleregler.
    1. viceformand Medvedtjuk fandt det i går nødvendigt ligefrem at holde en pressekonference i Radaen, hvor han bl.a. slog fast: "Jeg vil som minimum gøre alt for at forhindre, at Verkhovna Rada bare blåstempler alle regeringens forslag".
 

14.03.00. Varetægtsfængsling forlænget for 11 besættere

Efter at 72-timers fristen for varetægtsfængsling uden dom udløb i søndags, gav statsadvokaten for Podilsk-distriktet i Kyiv politiet lov til at hæfte de 11 medlemmer af gruppen "Samostijna Ukrajina", som den 9. marts angreb og besatte kommunistpartiets hovedkvarter. Statsadvokaten afviste en række begæringer om at løslade de hæftede mod at få deres erklæring om ikke-udrejse. En del af de anholdte er allerede blevet overflyttet til en af isolationscellerne i Kyiv. I dag kunne de mødes med deres advokater og afgav de første vidneudsagn. To af de studerende har allerede erklæret sultestrejke i protest mod den behandling, de får. Det ventes, at det officielle anklageskrift vil blive indgivet mod dem den 21-22 marts. I en Internet-afstemning på nyhedsbureauet UNIANs nyhedsside stillede 45% sig positivt til besættelsen af kommunistpartiets hovedkvarter, idet "kommunismen bør rives op med rode beslutsomt". 23% var imod aktionen. Ifølge kommunistformanden Symonenko var det "det officielle system" der var interesseret i denne aktion, "for at kunne opildne til politisk fjendskab". Han beskyldte regeringen for at være i ledtog med ekstremister. "De politiske kræfter, som ikke har fordømt denne terroristiske handling, er i dag at betegne som landsforrædere", sagde Symonenko. Ifølge Rukh var det kommisternes besættelse af Radaen, der var den udløsende årsag til "de unge patrioters" aktion. Rukh insisterer på, at de unge mennesker bliver løsladt, idet én af dem er mindreårig og en anden har en alvorlig sygdom.
 

15.03.00. Minearbejdere kræver hårde straffe for dødsulykken

53 minearbejdere blev i går begravet i bidende kulde i den øst-ukrainske by Krasnodon. I alt er der foreløbigt fundet 80 omkomne som følge af lørdagens eksplosion af metangas og kulstøv i Barakov-minen i Krasnodon.
    Efterforskningen af den hidtil værste kulmine-ulykke i landets historie kan føre til en konflikt mellem fagforeningerne og statsadministrationen. Ukraines uafhængige minearbejderforbund (NPGU) har rettet en skriftlig appel til præsident Kutjma. NPGUs ledere kræver, at alle de ansvarlige ledere af kulminen bliver straffet hårdt. Tragedien i Barakov-minen har tvunget regeringsmedlemmer til igen at tale om en omstrukturering af - dvs. lukning - af de urentable kulminer. Som eksempel tog man Den centrale Irmino-kulmine, hvor den legendariske stødarbejder Aleksej Stakhanov i 1935 satte rekord i kuludvinding. Samme år - altså i 1935 - spurgte Stalin kulminearbejderne: "Hvad skal der til for at forøge udvindingen af kul?" Arbejderne svarede: "Flere penge". Stakhanov-bevægelsens arvtagere lever stadig i den heroiske aura - at udvinde kul er mere et kald end et arbejde. Dette har så sandelig fået en ny betydning i det ludfattige Ukraine. Pengene har man glemt alt om. Den 75-årige Nikolaj Ivanovitj har arbejdet på Den centrale Irmino-kulmine i 45 år og bor i byen opkaldt efter Aleksej Stakhanov.
    Byen Stakhanov er i løbet af de sidste fem år langsomt ved at uddø. Ifølge Nikolaj Ivanovitj er hans by blevet en spøgelsesby ligesom lige efter krigen: ingen klubber, intet liv. Af de mange industriforetagender i byen Stakhanov arbejder kun jernstøberiet og skotøjsfabrikken. Ungdommen forlader den engang så berømte by.
    Premierminister Jusjenko sagde i går, at regeringen "radikalt ville ændre politikken overfor lukningen af de urentable kulminer". "Ethvert menneske, hvis skæbne bliver berørt af denne omstrukturering, skal have en absolut garanti for, at det ikke lider skade".
    Kulminernes bosser venter sammen med reformatorerne på de næste kreditter fra Verndensbanken til omstrukturiseringen af den ukrainske kulminesektor. Imens nærmer kulminearbejdernes kirkegårde sig med hastig fart selve minerne.
    Energi-og brændselsministeriet er tilbøjelig til at mene, at ulykken skyldes, at sikkerhedsreglerne blev overtrådt. Ministeriet er overrasket over, at ulykken fandt sted netop i denne kulmine, eftersom forholdene her var bedre end mange andre steder. Indenfor de sidste fem år var der således kun sket en dødsulykke i Barakov-minen. Ifølge energi-og brændselsministeriet sker 80% af ulykkerne i kulminerne ved, at det tekniske personale eller selve arbejderne overtræder sikkerhedsnormativerne. Den blandt oppositionspolitikere udbredte opfattelse af, at tragedien i kulminen skete p.g.a. det nedslidte produktionsapparat og den generelle depression i kulsektoren afviser man selvfølgeligt i energi-og brændselsministeriet og opfodrer kulminearbejderne til at forholde sig til sikkerhedskravene som til en religion.
 

15.03.00. Ukraine står til at blive smidt ud af Europarådet

Den liberale politiker Serhij Holovatyj offentliggjorde forleden dag Europarådets parlamentariske forsamlings beslutningsforslag om at fratage Ukraine medlemsskabet af rådet, hvis landet vælger at gennemføre folkeafstemningen den 16. april, som ifølge såvel Europarådet som den ukrainske opposition er forfatningsstridig, fordi de foreslåede forfatningsændringer ikke er blevet godkendt af 2/3 af parlamentet, som de skal ifølge forfatningen inden en folkeafstemningen. Mange andre politiske kræfter i Ukraine, der ellers støtter det nye regeringstro flertal i Radaen, er imod folkeafstemningen af politiske grunde. Præsident Kutjmas administration har allerede kastet sig over Holovatyj med beskyldninger om landsforræderi og anklaget Europarådet for at blande sig i Ukraines interne anliggender.
    17 bevægelser og 11 partier gennemfører den 18 marts en landsdækkende konference mod folkeafstemningen, der hvis den får det af præsident Kutjma ønskede resultat, vil føre til etableringen af noget der kommer meget tæt på enevælde i Ukraine - ikke mindst p.g.a. den ukrainske befolknings historisk betingede tilbøjelighed til passiv accept af magthavernes skalten og valten, troen på den gode "lillefar Zar" og det så godt som totale fravær af pressefrihed.
    Den ukrainske forfatningsdomstol mangler at tage stilling til, hvorvidt folkeafstemningen er blevet udskrevet i overensstemmelse med forfatningen. Hvis forfatningsdomstolen vælger at følge præsidenten, vil det efter manges opfattelse være et definitivt bevis på, at der ikke findes en uafhængig forfatningsdomstol i Ukraine.
 

15.03.00. Ordensmyndighederne truer parlamentet med sager

En række politiske bataljer i Radaen forventes i den kommende til at udspille sig omkring de lokale budgetter. Under Den internationale Valutafonds sidste besøg i Kyiv nåede fondes eksperter frem til den konklusion, at det ukrainske statsbudgets indtægtsside er blevet sat 1 mia. Hryvna for højt. Denne omstændighed, samt genoptagelsen af Extended Facility Fund-lånet til Ukraine er den ukrainske finansminister taget til Washington for at drøfte. Premierminister Viktor Jusjenko måtte udskyde rejsen p.g.a. tragedien i Krasnodon-kulminen.
    I går var det indenrigsministeriet, sikkerhedspolitiet og rigsadvokaten, der aflagde beretning i Radaen. Indenrigsminister Jurij Kravtjenko meddelte, at der i Ukraine iagttages en nedgang i kriminaliteten. Det blev ikke til nogen åben debat med ordensmagtens ledelse. Politiets overtrædelser af menige borgeres rettigheder blev aldrig ledetråden i høringen, som egentlig burde have handlet om, hvordan man forhindre, at ordensmagten overtræder sine beføjelser. Radaens nye ledelse sikrede, at "de besværlige" folkedeputerede ikke fik for meget taletid. Formanden for anti-korruptionsudvalget, Jurij Karmazin, nåede ganske kort at sige, at "domstolene for det meste dømmer de små tyveknægte, mens den korrumperede højtstående embedsmand er em yderst sjælden gæst på anklagebænken. Hvem kan huske bare 10 alvorlige retssager de seneste 5 år mod de virkelige organiserede kriminelle?" De folkedeputerede forsøgte at finde ud af, hvad der var sket med nogel af de mere odiøse sager, som f.eks. attentatet mod folkedeputeret Bortnyk, som endnu ikke er blevet afklaret. Desuden var der heller ikke noget nyt fra indenrigsministerens side i forhold til sagerne om mordene på de folkedeputerede Sjerban (1997), Hetman (1998) og Tjornovil (1999). Indenrigsminister Kravtjenko blev ved med at påstå, at Tjornovils død bare var en banal trafikulykke. Kravtjenko og sikkerhedstjenestens repræsentant gentog, at de meget snart vil være klar til at rejse sigtelser mod 7 folkedeputerede, men man ved endnu ikke deres navne. Den trussel har ordensmyndighederne efterhånden længe brugt for at intimidere parlamentet. Rigsadvokat Potebenjko undgik heller ikke sit ynglingsemne; nemlig at hans etat har beviser for, at den landflygtige ex-premierminister Pavlo Lazarenko har overført penge til "visse" folkedeputerede, og at de penge er blevet brugt. Ifølge en repræsentant for sikkerhedstjenesten "modtog rigsadvokaturet i går sager vedrørende 7 folkedeputerede, som har overtrådt korruptionsbekæmpelseslovgivningen. Når rigsadvokaturet giver os ret i vores forslag, så vil vi offentliggøre navnene".
    Torsdag skal Radaen stemme om, hvorvidt den kan godtage ordensmyndighedernes arbejde.
 

15.03.00. Dræbt russisk journalist skulle starte koncern i Ukraine

Den kendte russiske journalist Artem Borovik blev dræbt den 9 marts, da han var på vej fra Moskva til Kyiv i et Jakovlev-40 fly. Sammen med ham omkom den kendte russiske forretningsmand Zia Bazhajev, der også var på vej til Ukraine i forretningsøjemed. Ifølge en repræsentant for den mellemstatslige flykommission var flyet inden afgangen ikke blevet afiset. Derfor lettede flyet som delvist tiliset.
    Det første nummer af Artem Boroviks avis "Versii" efter hans død så dagens lys i går i Moskva. Årsagerne til den flyulykke, som kostede en af Ruslands kendteste journalister livet, er endnu ikke blevet afklaret. Holding-forlaget "Sovershenno sekretno", som Artem Borovik var leder af, fortsætter sin virksomhed. Ifølge Boroviks stedfortræder er det vigtigste for "Sovershenno sekretno"s medarbejdere at efterforske de egentlige årsager til ulykken. Man opererer dybest set med tre teorier, 1) Teknisk uheld forbundet enten med fejl ved selve flyet eller på banen, 2) Attentat mod Zia Bazhajev, 3) Attentat mod Artem Borovik. Ifølge "Sovershenno sekretno" er der grund til at antage, at det ikke bare var en teknisk fejl eller mangel. Det forhold, at Borovik netop var på vej til Kyiv, sætter de ikke specifikt i forbindelse med forbrydelsen. Planerne om at starte en ukrainsk udgave af "Sovershenno sekretno" arbejdes der fortsat med. Boroviks kollega siger: "Jeg kan sige med sikkerhed, at der har været mange trusler mod Artem Borovik. Jeg vil ikke nævne navne og efternavne, selvom vi kender dem. Det er personer, der sidste år var tæt på magthaverne i Kreml eller måske selv var en del af disse magthavere. De har givet instrukser til repræsentanter for den kriminelle underverden om at Artem Borovik skulle udslettes.

                                        Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester