18.11.99. Symonenko
truer med at gå til domstolene om valgsvindel
Som led i magtkampen i Radaen vedrørende en eventuel etablering
af et parlamentarisk flertal og dets eventuelle støtte til en nyudpeget
premierminister, har kommunistlederen Petro Symonenko truet med at offentliggøre
den dokumentation omkring valgsvindel i præsidentvalgets 2. runde,
som kommunistpartiets lokale repræsentanter har indsamlet. Desuden
truer Symonenko med at gå til Højesteret. Det er den eneste
mulighed for at forfølge sagen retsligt, eftersom den øverste
statsadvokat, Mykhajlo Potebenjko, i går (ikke overraskende for dem,
der kender hans uforbehodne støtte til Kutjma, men alligevel skuffende,
red.) udtalte, at han overhovedet ikke mente, at der var blevet begået
uregelmæssigheder under valgkampen fra præsident Kutjmas side.
Nogenlunde det samme har den centrale valgkommissions formand Mykhajlo
Rjabets udtalt, omend han i sagens natur har flere informationer om valget
end rigsadvokaten og derfor er nødt til at være lidt mere
nuanceret.
Oleksandr Jeljashkevytj, der er formand for Radaens
særlige ad hoc komite til kontrol med overholdelsen af borgernes
rettigheder ved Ukraines præsidentvalg, mener ifølge avisen
Vetjirnij
Kyiv, at "de personer, som gik med til at forfalske folkets stemmeafgivelse,
bør stilles til retsligt ansvar". Jeljashkevytj fremlagde oplysninger,
som vidner om svindel ved 1. valgomgang, som f.eks.: misforhold i antallet
af brugte stemmesedler og de stemmesedler, som forblev ubrugte; de territoriale
valgkommissioners (som der er 225 af, red.) oplysninger om antallet af
de til vælgerne udleverede stemmesedler var ofte i modstrid med det
faktiske antal af vælgere. Som et ret sigende eksempel nævner
Vetjirnij
Kyiv, at en af præsidentkandidaternes repræsentant på
et møde i den centrale valgkommission (CVK) fremviste en protokol
over stemmeafgivelsen med stempel påsat af en af de territoriale
valgkommissioner og oplyste, at CVK af en eller anden grund havde et dokument
med de modsatte tal. Et medlem af CVK indvendte, at "CVK tilfældigvis
havde modtaget to protokoller fra samme territoriale valgkommission, hvorfor
man havde returneret bege to. Men herefter kom der ganske vist en enkelt
protokol tilbage, som var anderledes end de to forrige og var kun underskrevet
af 15 ud af den teritoriale valgkommissions 22 medlemmer.
18.11.99 Eksempler
på valgfusk i 1. runde af præsidentvalget
Den social-patriotiske oppositionsavis, Vetjirnij Kyiv, er efterhånden
den eneste af de førende ukrainske internet-aviser, der gider at
beskæftige sig med den valgsvindel, der er oplysninger om ved det
ukrainske præsidentvalg. Den anden førende oppositionsavis,
Den,
er p.g.a. hensynet til sin mentor Jevhen Martjuk, der jo som bekendt fik
en toppost af
Leonid Kutjma efter 1. valgrunde, logisk nok nødt til at være
mere tilbageholden i sin kritik af valgresultatet og af Kutjma. Vetjirnij
Kyiv, der økonomisk støttes af den ukrainske diaspora
og derfor er mere uafhængig af ukrainsk indenrigspolitik, skriver
bl.a. i dagens udgave:
Efter 1. valgrunde indgik der en hel del klager
til den centrale valgkommission (CVK):
- På det psykiatriske hospital im. Jusjenka i byen Vinnytsa
blandede cheflægen sig i stemmeprocessen, de politifolk, som skulle
sikre selve valghandlingen, kastede stemmesedler i boksene, fjernede valgobservatører
udenfor valglokalet, førte agitation på selve valgdagen m.v.;
- seks medlemmer af en valgdistriktskommission i Dnipropetrovsk-regionen
sendte oplysninger til CVK om, at der blev indført ændringer
i stemmeafgivelsesprotokollen uden deres vidende;
- formanden for en af distriktsvalgkommissionerne i Ivano-Frankivsk-regionen
hjalp ældre mennesker med at stemme;
- I Odessa-regionen er der konstateret et
tilfælde, hvor vælgerfortegnelsen blev lavet "i hånden",
"gæstende" uden den nødvendige legitimation fik lov til at
stemme; i Odessas Kyiv-distriktsadministration (der er underordnet regionsguvernøren,
der igen er underordnet Kutjma...red.) blev der oprettet en såkaldt
central for overvågning af valget, hvortil formændende for
de enkelte valgdistrikter blev tilkaldt;
- Formanden for en af distriktsvalgkommissionerne i Poltava-regionen
ville ikke udlevere kopier af stemmeafgivelsesprotokollen til de øvrige
medlemmer af valgkommissionen;
- i et valgdistrikt i Kharkiv-regionen blev
stemmeafgivelsesprotokollen udfyldt med blyant;
- i et af distrikterne i Tjernihiv-regionen
blev stemmeafgivelsesprotokollenerne fra de enkelte valgdistrikter af en
eller anden grund sendt ind til distriktsadministrationen...
Dette er bare en del af de klager, som indgik til
CVK, skriver Vetjirnij Kyiv. Når man tæænker på,
at L. Kutjmas repræsentanter udgjorde det overvældende flertal
af formændende for de enkelte valgdistrikters bestyrelser, kan man
regne ud, at disse klager ikke kan være tilfældige.
Visse iagttagere af det ukrainske valg bemærkede
endvidere, at antallet af ugyldige stemmesedler ved 1. runde af præsidentvalget
var ret høj, og derfor usandfærdig: 3,9% af vælgerne
havde åbenbart ødelagt deres stemmesedler...eller blev de
måske ødelagt af nogle andre, der dermed frarøvede
visse kandidater en del stemmer, spørger avisen. Det forekommer
sandsynligt, så meget desto mere, som at der er konstateret en meget
stor forskel på de ugyldige stemmesedlers procenter i de enkelte
storkredse: nogle steder er der kun 2% andre steder hele 6%.
Selvom der kun var to kandidater at vælge
mellem i 2. runde, var antallet af ugyldige stemmesedler kun godt 2%.
18.11.99 Eksempler
på valgfusk i 1. og 2. runde af præsidentvalget (engelsk)
Nedenfor følger eksempler på uregelmæssige op til 2.
valgrunde i Vinnytsa-regionen. Vinnytsa blev Kutjmas dårligste region.
Man kan derfor kun gisne om, hvor meget svindel til fordel for Kutjma,
hans tilhængere kunne komme igennem med i de områder, hvor
Kutjma fik f.eks. 60, 70 eller 90% af stemmerne. Oplysningerne er modtaget
fra Johannes Wamberg Andersen, OSCE Vinnytsa.
The following information was obtained by the Vinnytsia mission on November
11. from Valery Lasarenko, local correspondent for Radio Freedom in Vinnytsia.
All information concerns Vinnytsia Oblast. The information is unconfirmed
by the mission, but is regarded trustworthy. Mr. Lasarenko claims to be
a trusted person in the community and so people would come to him with
their claims.
At Vul. Pyrogovo 76A, Vinnytsia city, apartment building for blind people.
The lodgers didn't vote because they didn't know that one has to write
an application in advance, asking the local authority to send out the team
with the mobile ballot box. They only learned about it on October 31.,
when they phone the polling station, but nobody showed up. So they could
not vote.
Vul. Vatutina 32/ 20 ph. 27 68 21, Vinnytsia city.
Yury Ivanovich Tsvirkun is a disabled person of the 2nd category. He
phoned the polling station October 31. asking the local authority to send
a team for him to vote. He lives at the distance of 500m from the
polling station and they arrived 30 min. before the voting closed. So he
did vote but for the same reason he couldn't vote at the elections
to Verhovna Rada in March 1998. He has a son of age who is addicted to
drugs and is detained at a local militia station. A militia man in charge
of the elections propaganda made him sign a document making sure he would
vote for Kuchma, and threatened that otherwise he would send him to forced
treatment in Peshchansky Rayon.
Stragegorod, Teplitsky Rayon. The principle of school is a sister of
the rayon state administration Galiy V.T. 54,9% of voices were given
to Moroz, that's why Galiy handed in a resignation letter. His sister had
done her best to make sure everyone voted for Kuchma: when old people
with bad eyesight were looking closer at the ballots the teachers themselves
put a X for Kuchma.
Mogilev-Podolsky. The head of local administration Brovko P.P. In 1994
and 1998 he was appointed mayor. he has been an active member of RUKH since
1997. At the elections to Verkhovna Rada in 1994 he was supported
by Chornovil. He is an anti communist. On November 7. at 22 p.m.. somebody
put 2 bombs under his car. He was lucky to have reared up the
car so he didn't get injured. He claims to have no personal enemies
and believes the attack to be connected to the elections. May be those
were the communists who organized the attack, he thinks, as Symonenko twice
came to the town and had a great success at the meetings with people. The
case was brought to court.
Pressure on students. Verified information that the students of the
Medical University in Vinnytsia City have been told by their dean Mr. Moroz
that he on his computer easily could find out who did vote and who did
not, "encouraging" the student to vote, otherwise "measures would be taken".
"It is up to you how you vote, but you should vote", as he said. Students
told the mission that they know how it was in the Soviet times when people
that didn't turn out to vote had mobile ballot team visiting them in their
homes and fear that the dean actually has the information available.
19.11.99. Situationen
efter valget muliggør et centrum-højre flertal i Radaen
Ukraines parlament skal i starten af næste måned godkende en
ny premierminister. Højre-fraktionen Rukh-Udovenko mener ifølge
avisen Fakty, at et centrum-højre flertal i Radaen kan sikre
Ukraine økonomiske og åndelige genfødsel. Efter Rukhs
opfattelse kræver de seneste ændringer i Ukraines politiske
liv, at Radaen også ændrer sin kurs. På den baggrund
opfordrer Rukh alle dem, som er villige til at bruge sin "patriotisme,
redelighed og professionalisme til den fælles opbygning af den ukrainske
stat." Rukh-Udovenko indgik i øvrigt i går en alliance med
fraktionen "Reformy-Kongres".
Kommunistlederen Symonenko har sagt,
at han er parat til at overlade hele ansvaret for den 
nuværende
misære til centrum-højre partierne og gå i opposition.
Konstellationen i Radaen muliggør nu et spinkelt centrum-højre
flertal til støtte for den nye regerings reformpolitik. Meget afhænger
bl.a. af budgetkomiteens formand Julia Tymoshenko (foto) og hendes fraktion
"Batkivsjyna", der er en slags tungen på vægtskålen i
Radaen, idet de muligvis kan få resterne af den præsident-fjendtlige
"Hromada"-fraktion i tale, idet Batkivsjyna er udsprunget af Hromada. Avisen
Den
vurderer, at Radaen på nuværende tidspunkt er parat til at
godkende en næsten hvilken som helst premierminister, som præsident
Kutjma udpeger.
Kilde: STB, Den, Fakty, Zerkalo Nedeli
Der er i alt 450 folkedeputerede i parlamentet. Seneste opdatering:
21.3.00.
19.11.99. Parlamentsformand
Tkatjenko kommer til Danmark 22-24.11.
Den ukrainske parlamentsformand, Oleksandr Tkatjenko (foto), 
kommer
til Danmark den 22. november. Han er inviteret af sin danske kollega, Folketingets
formand Ivar Hansen (V). Tkatjenko skal bl.a. mødes med Folketingets
præsidium, Folketingets internationale udvalg, Det udenrigspolitiske
Nævn, den danske delegation til Europarådet, statsminister
Poul Nyrup Rasmussen, udenrigsminister Niels Helveg Petersen, Folketingets
ombudsmand samt besøge slagteriet Steff Houlberg i Ringsted. Med
sig har hr. Tkatjenko en gruppe ukrainske folkedeputerede, som repræsenterer
diverse udvalg i Radaen, bl.a. budgetudvalget, udvalget for statsbygning
og lokalt selvstyre samt landbrugsudvalget. Besøget vil vare frem
til den 24. november.
19.11.99. Statsadministrationen
bør afpolitiseres
Den polsk-ukrainske presseklub har på sit seneste seminar i Kyiv
drøftet spørgsmålet om "magtapparatets afpolitisering:
Polens erfaring, Ukraines muligheder", skriver avisen Fakty. Volodymyr
Jatsuba, der er vicestabschef i Ukraines regering meddelte ifølge
Fakty,
at "der er ved at blive udarbejdet en særlig beslutning", som skal
styrke og stimulere "statsadministrationens medarbejdere fra det enkelte
distrikt op til regeringen og præsidentens administration". Ifølge
Jatsuba er lønniveauet for statsansatte i Ukraine reelt det laveste
blandt alle erhverv.
Vicestabschefen mener, at statsapparatet skal være
fuldstændig afpolitiseret. Samtidigt bemærkede han, at "ministre
er politiske personer", eftersom de er der i en valgperiode, "mens statsapparatet
fortsætter med at arbejde også efter regeringsomdannelsen".
Ifølge en lov, som Radaen har vedtaget, men
som præsidenten har nedlagt veto mod, er regeringsmedlemmer øverste
befuldmægtigede i Ukraines udøvende statsapparat med en særlig
status og regnes ikke for at være statslige embedsmænd, skriver
Fakty.
19.11.99. Vælgerkomite:
Valgsvindel var størst i Donetsk
Næstformand for organisationen "De ukrainske vælgeres komite",
Jevhen Radtjenko, bekræfter i et interview her til morgen til TV-stationen
STB, at valgsvindel har fundet sted under det ukrainske præsidentvalg.
Radjtenko kunne desuden oplyse, at Donetsk-regionen var det område,
hvor vælgerkomiteens observatører iagttog det største
antal uregelmæssigheder. "De ukrainske vælgeres komite" havde
sine observatører placeret ved 1.365 valgsteder ved 2. runde af
præsidentvalget i et repræsentativt udsnit af landet. "Vores
parralelle stemmeoptælling ligger indenfor 1% afvigelse fra det officielle
valgresultat", siger Radtjenko. "Vi har derfor ingen formodning om, at
selve stemmeoptællingen var forfalsket, selvom der er konstateret
en lang række andre overtrædelser af valgloven".
Som allerede omtalt, undrede
Dansk-Ukrainsk Selskab sig over, hvordan Symonenko var "i stand" til
kun at få 2,0% fremgang ved valget i Donetsk-regionen, en kommunistisk
højborg, mens han i alle andre regioner (bortset fra Vest-ukraine)
fik en fremgang, der mere eller mindre agspejlede, at størstedelen
af de to øvrige venstrekandidater, Moroz' og Vitrenkos, vælgere
havde stemt på kommunisten Symonenko i 2. runde, hvorved Symonenko
på landsplan gik fra 22 til 38%. Ved 1. valgrunde fik Symonenko 39%
i sin hjemstavn Donetsk, mens de øvrige venstrekandidater også
fik et pænt valg. På den baggrund strider det mod enhver logik,
at valgresultatet fra 2. runde i Donetsk, hvor Kutjma fik 53% mod Symonenkos
41%, skulle være opnået via et regulært stemningsskred
til fordel for Kutjma. En del oplysninger bekræfter nu denne tvivl.
1. Den centrale valgkommission, som ellers viger
udenom alle kontroversielle emner, oplyste i går, at der netop i
Donetsk konstateres tilfælde af masseuddeling af vodka til vælgerne
lige inden de skulle stemme. Selvom CVK ikke sagde direkte, hvem vodkauddelerne
opfrodrede folk til at stemme på, kan man ikke forestille sig andet
end, at de stadig mere berusede - og utvivlsomt lykkelige - vælgere
opfordredes til at stemme på Kutjma.
2. Vælgerkomiteens næstformand berettede,
at hans organisation iagttog følgende, som især var omfattende
i Donetsk-regionen: Valgobservatører og valgtilforordnede fra kommunistpartiet
(som der var mange af i Donetsk, red.) og i visse tilfælde sågar
valgtilforordnede for Kutjma blev jaget ud af valglokalet af politiet.
Herefter blev der lagt bundter af stemmesedler ned i stemmeurnerne.
3. Ifølge Jevhen Radtjenko var den væsentligste
lovovertrædelse i forbindelse med valget - at vælgerne blev
tvunget til at stemme. Dette er en overtrædelse af valglovens §
1, som taler om ret - og ikke pligt - til at stemme. Ledelsen af undervisningsinstitutioner
og kulminer (som der er mange af især i Donetsk-området, red.)
truede medarbejderne med fyring eller andre sanktioner, hvis de ikke gik
ud og stemte, eller hvis resultatet fra distriktet ikke var "tilfredsstillende".
Statsorganerne blandede sig direkte i valgprocessen, hvilke også
er i strid med loven. I Rivne iagttog en valgobservatør,
hvordan en politimand forsøgte at smide 26 stemmesedler ned i stemmeurnen.
I byen Ostrihs hospital for psykisk syge var der kun registreret 15 vælgere
ved valgets 1. runde. I 2. valgrunde var antallet af registrerede vælgere
pludselig steget til 200. Valgresultatet fra hospitalet viste imidlertid,
at hele 359 havde stemt. Dvs. at man i strid med valgloven havde indført
halvanden hundreder ekstra vælgere i fortegnelsen over vælgere
på hospitalet.
Vælgerkomiteen vil nu gå til den offentlige
anklager med de beviser på valgsvindel, som det er lykkedes komiteen
at registrere. Man overvejer desuden at gå til domstolene. Kommunistlederen
Symonenko har også overvejet at gå til domstolene.
20.11.99. Konflikt
mellem Kutjma og parlamentet genopblusset
Gårsdagens begivenheder i Radaen bekræftede endnu engang, at
ukrainsk politik er en meget foranderlig størrelse. Forleden dag
hed det sig, at nu havde Radaens ledelse holdt møde med præsident
Kutjma og gået med til at opfylde hans ønske om, at flytte
den højtidelige indsættelse af ham i embedet - efter hans
genvalg i søndags - til palads "Ukrajina" i stedet for at holde
det i parlamentet, som man tidligere har gjort det. De fleste iaggtagere
var enige om, at præsidenten og Radaens formand Tkatjenko havde indgået
en eller anden form for studehandel, der bl.a. indebar, at de præsidentvenlige
fraktioner i Radaen stoppede deres planer om, at vælge en ny formand
i stedet for Tkatjenko.
Mens præsident Kutjma imidlertid var i Istanbul
til OSCEs konference for stats-og regeringsledere, kom der som så
ofte før gang i den politiske proces i Radaen. Bedst som man troede,
at der nu var ved at være et centrum-højre flertal klart til
støtte for en ny regering, som Kutjma skal udpege i december, opstod
der splittelse i lejren af centrum-højre partier. Fraktionerne "Rukh"
og "Reformy - Kongres" foreslog, at man alligevel holder præsidentens
indsættelse i embedet i Radaen "i overensstemmelse med forfatningen
og traditionen". Oleksandr Jemets fra "Reformy-Kongress" sagde: "Vi har
nogle traditioner i vores stat, som man bør respektere. Derfor er
det svært at forstå, hvorfor man har valgt at afholde inaugurationen
i et palads, hvor der fortrinsvis optræder klovne fra Moskva..."
Den liberale Serhij Holovaty var mere principiel og hævdede, at der
findes klare regler i forfatningen for, at den højtidelige indsættelse
skal foregå i parlamentet. Præsident Kutjmas administration
hævder, at der ikke af forfatningen udtrykkelig fremgår, at
inaugurationen skal afholdes i Radaen, men blot, at den skal afholdes under
"en højtidelig samling i Radaen".
Den drevne taktiker som han er, selvom han fortsat
sidder løst i formandsposten og hans fraktion mister medlemmer,
var parlamentsformand Tkatjenko ikke sen til at gribe chancen for en genoptagelse
af den situative alliance mellem venstrefløjen og den ikke-oligarkiske
del af højrefløjen, som har tegnet Radaens politik de senere
år, og fik udnyttet stemningen til at få et flertal på
hele 285 folkedeputerede for at holde præsidentens indsættelseshøjtidelighed
i Radaen - som det skete første gang, Ukraine valgte sin præsident
i 1991. Leonid Kravtjuks (Ukraines første præsident) fraktion
SDPU (o) stemte da også for forslaget fra Rukh om at afholde højtideligheden
i Radaen. Det samme gjorde naturligvis den samlede venstrefløj og
resterne af Hromada, mens Julia Tymoshenkos "Batkivsjyna" denne gang støttede
præsidenten - formentlig fordi Tymoshenko fortsat håber på
en plads i regeringen.
Som sædvanlig, når det gælder
beslutninger, der går ham imod, blev præsident Kutjma vred
og sagde impulsivt i Istanbul: "Skal jeg aflægge ed til parlamentet?
Det er det ukrainske folk, jeg skal aflægge ed overfor." "Parlamentet
har endnu engang vist, at det ikke er rede til et konstruktivt samarbejde
med mig", sagde Kutjma. "Det tvinger mig til at tænke over andre
passende modforholdsregler, og de skal nok komme", truede Kutjma ifølge
avisen Den, uden dog at komme nærmere ind på, hvad han
mente med det. Kutjma har tidligere fremkommet med lignende halvt skjulte
trusler, uden dog at særlig mange har taget det alvorligt. Tanken
om Kutjma som en slags mini-diktator er nærmest latterlig. Diktatur
ligger ikke til den ukrainske folkesjæl, og Kutjma er nu engang på
godt og ondt en typisk ukrainer. Det, der tidligere har været på
tale, er at man fra præsidentens side ville forsøge at få
gennemført en folkeafstemning om at erstatte det nuværende
et-kammer parlament med et to-kammer system, som f.eks. i Rusland. Ved
det seneste præsidentvalg fik Kutjma selv efter en meget hård
og hjernevaskende valgkampagne fra hans side samt formodentlig en smule
kreativ afstemning hist og her især i Lviv og
Donetsk
samlet 15,8 mill. ud af i alt 37,8 mill. ukrainske vælgere bag sit
genvalg. Og det endda med en dybt ortodoks kommunist som modstander. Det
er næppe det bedste udgangspunkt for en folkeafstemning, der skal
gennemføre et system, der i modsætning til præsidentvalget
vil kunne samle både venstre og højreoppositionen bag et nej
til præsidentens forslag.
I næste uge skal de folkedeputerede ud og
arbejde i deres valgkredse, mens formand Tkatjenko aflægger et kort
besøg i Danmark. Uge 48 samles de folkedeputerede påny i Radaen
i Kyiv, hvor Leonid Kutjmas højtidelige embedsindsættelse
skal holdes den 30. november.
Desværre ligner de seneste begivenheder alt
for meget det politiske dødvande, der har præget Ukraine lige
siden Leonid Kutjma blev præsident i 1994 og indledte en reformpolitik,
der ikke støttes af det venstreorienterede flertal, som folket har
indvalgt i Radaen i 1994 og i 1998.
20.11.99. Ukraine risikerer
udelukkelse af OSCE
Præsidentvalget i Ukraine blev overvåget af ODIHR (Office for
Democratic Institutions and Human Rights), som arbejder under OSCE og er
støttet af Europarådets parlamentariske forsamling. OSCEs
repræsentanter har offentliggjort resultaterne af sine iagttagelser
efter såvel 1. og 2. valgrunde. I begge rapporter kritiseres forløbet
af valgkampen og valget skarpt. Det officielle Ukraine har nærmest
forsøgt at ignorere OSCEs konklusioner, som imidlertid har bekymret
europæiske politiske kredse så alvorligt, at man i det nye
år kan vente, at spørgsmålet om fratagelse af Ukraines
medlemsskab af OSCE, kan blive aktuelt, skriver avisen Den. Avisens
korrespondent mødtes forleden dag med formanden for OSCEs mission
i Ukraine, Simon Osborn, og lederen af medie-monitoring gruppen, Rostyslav
Kuzhel. Nedenfor følger
Dens interview med de to herrer:
Den: OSCEs valgobservatører har offentliggjort
sin foreløbige erklæring. Det demokratiske niveau i dette
års valg bliver kritiseret skarpt. Kunne De fortælle nærmere
om Deres iagttagelser og konklusioner?
Simon Osborn: Vores valgobservatører
har registreret utallige overtrædelser, ikke kun af Ukraines egen
lovgivning, men også af de internationale forpligtelser, som landet
har påtaget sig. Mere konkret, så var deltagelsen af alle statslige
embedsmænd i valgkampen udelukkende på en enkelt kandidats
side, ikke en tilfældighed. Vi mener, at det var en systematisk,
ovenfra koordineret og langvarig aktion, som er i strid med Ukraines valglov
og de internationale forpligtelser og rettigheder, som Ukraine har påtaget
sig. Repræsentanter for den udøvende magt brød systematisk
landets love. Politifolk gik fra lejlighed til lejlighed og agiterede for
én af kandidaterne, hvorved de udøvede pres mod borgerne.
Læger tvang deres patienter til at stemme på en bestemt måde.
Skolelærere samlede forældre i skolerne og førte agitation
for én af kandidaterne. Studerende blev i deres institutter tvunget
til at stemme under deres læreres overvågning. Og det er kun
det, der er dokumenteret. Der er også militærkaserner, fængsler,
lukkede institutioner, vi har informationer om overtrædelser også
der, men har ikke en dokumentation herfor. Alle lovovertrædere ved,
at de aldrig vil blive retsforfulgt, og hvis det skulle ske, så vil
de aldrig blive straffet. Valgloven i Ukraine virker ganske enkelt ikke,
og bliver ikke implementeret.
Vi har informationer fra et valgsted, hvor valgdeltagelsen
var på over 100%. Observatørerne undrede sig over det og sammenlignede
vælgerfortegnelsen i 1. og 2. valgrunde. Det viste sig at de afveg
fra hinanden. Derefter undersøgte man vælgernes underskrifter.
Det viste sig, at der i visse tilfælde stod forskellige underskrifter
udfor det samme navn i 1. og 2. valgrunde. Det samme mødte vi på
andre valgsteder. Enkelte af den slags eksempler er registreret i over
33.000 valgsteder (dvs. samtlige, red.).
Den: Hvad er Deres vurdering af graden af
objektivitet og demokrati i de ukrainske massemediers dækning af
valgkampen?
Simon Osborn: Hverken massemedierne centralt
eller de regionale så meget som forsøgte at overholde valgloven
og Den centrale Valgkommissions cirkulære om massemediers dækningn
af valget.
Rostyslav Kuzhel: Tag nu f.eks. antallet
af indslag om de enkelte præsidentkandidater i TV-kanalen UT-1's
nyhedsprogrammer. Vi er enige med med den opfattelse, som mange har meddelt
os, at programmer som "Accent" med Valerij Lapikura (Ukraines egen mini-Goebbels,
red.), "Dossier" og "Pytannja Dnja" ikke er tegn på demokrati. Men
i vores monitoring har vi endda fravalgt disse programmer samt film med
en politisk tendens og de utallige politiske reklamer, for at få
et klarere billede. UT-1 er en statslig TV-kanal. Det betyder, at den såvel
efter de ukrainske love som efter de europæiske skal give de enkelte
kandidater nogenlunde samme dækning. Det var der på ingen måde
tale om på UT-1. Kun én kandidat (Leonid Kutjma, red.) fik
udelukkende ros, mens alle de øvrige, hvis de overhovet blev nævnt,
blev stærkt kritiseret. En sådan holdning hos vel og mærke
en statslig TV-kanal, vinder om, at staten svigtede sikringen en af de
vigtigste menneskerettigheder- retten til fri information.
Tilsvarende monitoring er foretaget i forhold til
de private landsdækkende TV-kanaler: "1+1", "Inter" og STB. Selvom
disse selskaber er private, så har de journalister, som arbejder
der, og først og fremmest ledelsen på disse kanaler, også
overtrådt journalistikkens hovedprincip: de har ikke forsynet seerne
med en troværdig og alsidig information om samtlige kandidater.
Vores oversigt viser, at samtlige fire nationale
TV-kanaler under valgkampen op til 2. runde udelukkende roste én
kandidat (Kutjma, red.) og gav ikke engang nogen neutral information om
den anden (Symonenko, red.). Det vidner om et alt for lavt demokrati-niveau
i Ukraine. Tilsvarende tal har vi fået fra vores monitoring af ca.
20 regionale TV-selskaber. Det skal understreges, at hvis der iblandt dem
fandtes stationer, der forsøgte at holde sig til loven, dvs. blot
nogenlunde at give en afbalanceret dækning af alle præsidentkandidater,
blev de forfulgt.
Vi gennemførte også en monitoring af
en række af de mest populære og indflydelsesrige aviser. Her
er billedet mere varieret. Hvis f.eks. aviserne Urjadovyj Kurjer,
Fakty
og Segodnja overvejende skrev positivt om Kutjma (op mod 80% af
de politiske spalter), så skrev avisen Holos Ukrajiny mest
om Tkatjenko (25%) og Moroz (13%), mens avisen Den skrev om Martjuk
(25%). Under valgkampen op til 2. runde af præsidentvalget agiterede
aviserne Urjadovyj Kurjer, Fakty og Segodnja
for Kutjma
uden overhovedet at nævne Symonenko, mens Holos Ukrajiny gjorde
det modsatte. Den skrev negativt om begge kandidater. Først
til allersidst besluttede Den sig for at støtte Kutjma.
Vores monitoring har vist, at den generelle situation
i Ukraine omkring ytringsfrihed og friheden til at modtage information,
er meget vanskelig i øjeblikket, hvilket også vil blive drøftet
på OSCEs konference.
Den: Kan de overtrædelser, som de har
konstateret, efter Deres mening have haft en afgørende indflydelse
på valgets resultat?
Simon Osborn: Det er meget svært at
afgøre, hvor mange personer, der kom ind under dette pres og hvor
mange, der ikke har været presset, og hvorledes det har indvirket
på resultatet. Der var også overtrædelser fra andre kandidaters
side. Men, hvis de øvrige kandidaters repræsentanter overtrådte
loven, blev de øjeblikkeligt anholdt eller blev på anden vis
stoppet i deres aktiviteter - mens overtædelser fra Leonid Kutjmas
repræsentanters side blev tolereret i langt større målestok,
og uden at det på nogen måde blev forsøgt stoppet. Det
skal påpeges, at afstanden mellem vinderen og taberen er meget stor.
Derfor kan jeg ikke svare på, hvorvidt alle de af os registrerede
overtrædelser havde en fatal betydning for valgresultatet.
Den: Skete der nogle forbedringer under indtryk
af Deres kritik?
Simon Osborn: Vi besøgte mange højtstående
embedsmænd og fremlagde vores kritik, kom med forslag. Der var ingen
reaktion på vores erklæringer fra præsidentens eller
fra regeringens side. Ydermere var der et informationsbureau, der bragte
vores meddelelse om overtrædelserne systematiske karakter i form
af et fuldstændigt fejlcitat.
I øjeblikket studerer vi de klager, som er
indbragt til os og til Den centrale Valgkommission. Der er flere bind af
dem. Vi undersøger, om der er blevet fulgt op på disse klager
fra de udøvende og de dømmende myndigheders side.
Den: Er der det?
Simon Osborn: For det meste, nej. For det
meste blev klagerne sendt fra den territiriale valgkommission til Den centrale
Valgkommission. Herfra blev den sendt til politimyndighederne og statsadvokaturet.
Når klagerne havner hos de udøvende myndigheder, forsvinder
de bare. Det er meget svært at finde ud af, hvad der er sket med
dem.
I december vil jeg færdiggøre en udvidet
rapport om det ukrainske valg, som jeg vil fremlægge for andre lande,
der er OSCE-medlemmer. De må så selv finde ud af, hvordan de
vil reagere. USA har meddelt, at de fuldt ud støtter såvel
den første som den anden af vores rapporter om præsidentvalget.
De er fuldt ud enige i vores konklusioner.
Den: Er det muligt, at der bliver iværksat
visse sanktioner af f.eks. økonomisk eller politisk art overfor
Ukraine?
Simon Osborn: Det er snarere et spørgsmål
om graden af tillid til Ukraine som partner og landets internationale omdømme.
De stater, som har sendt observatører, kan tænkes at ændre
politik i forhold til Ukraine. Det mest ekstreme eksempel er, når
landet bliver ekskluderet fra det europæiske eller internationale
samfund og bliver boykottet. De kan nok forstå, at det ikke er særlig
positivt, når man mødes med landets ledelse, påpeger
nogle konkrete overtrædelser, endda flere gange, men alligevel bliver
man ignoreret, og overtrædelserne fortsætter uanfægtet.
Det er muligt, at Ukraine bliver frataget medlemsskabet af Europarådets
parlamentariske forsamling. Man skal dog tænke på, at en sådan
beslutning ikke alene vil blive truffet på grundlag af det overståede
valg. I min endelige rapport vil jeg give en række anbefalinger vedrørende
det videre arbejde i Ukraine. Jeg håber, at de vestlige regeringer,
når de har læst den, vil komme til Ukraine og spørge:
er der noget vi kan hjælpe jer med?
21.11.99. Ny
premierminister ventes en af de nærmeste dage
Navnet på den ny kandidat til premierministerposten vil blive offentliggjort
en af de nærmeste dage, oplyste 1. vicepremierminister med ansvar
for energi, Anatolij Kinakh lørdag. Han understregede, at det drejede
sig ikke om personer, men om et påtrængende behov for at transformere
resultatet af præsidentvalget over i noget konkret og proffessionelt
arbejde fra alle statsmagtens organer og fortsatte strukturreformer. Det
kan man ifølge Kinakh kun gennemføre ved en "holdindsats"
og en "konstruktiv approach" fra både den lovgivende og den udøvende
magts side. Disse ord faldt under mødet i den arbejdsgruppe, der
skal sikre "den euro-asiatiske oliekorridors" funktion. Ifølge Kinakh
er 1. prioriteten i øjeblikket, at sikre, at olierørledningen
fra den ukrainske by Odessa til den polske by Brody kan påbegynde
sit virke allerede fra år 2000. "Spørgsmålet om en omlægning
af energistrukturen i Ukraine er et spørgsmål om national
sikkerhed", sagde Kinakh og understregede, at energiforsyningssituationen
er blevet skærpet i forbindelse med "vanskelige politiske processer
i Rusland og p.g.a. de seneste dages strenge begrænsninger af import
af olie, olieprodukter og fortyndet gas til Ukraine". "Efter underskrivelsen
forleden dag i Istanbul af aftalen om opførelse af en olierørledning
fra Baku via Georgien til den tyrkiske havneby Ceyhan, er Ukraines strategiske
situation blevet forværret", pointerede Anatolij Kinakh. Anatolij
Kinakh, der er mangeårig præsident for det ukrainske industriforbund,
som Leonid Kutjma også tidligere var præsident for, er selv
blevet nævnt som en af de mulige kandidater til posten som ny regeringsleder.
22.11.99. Ukraines
befolkning nede på 49,8 millioner
Pr. 1.10.99 udgjorde Ukraines befolkning 49,8 millioner ifølge Ukraines
statistiske komite, skriver avisen Zerkalo Nedeli. 67,8% af den
ukrainske befolkning lever i byerne og 32,2% lever på landet. De
mest folkerige regioner er Donetsk (4,97 mill. indbyggere), Dnipropetrovsk
(3,72 mill. indbyggere) og Kharkiv (2,98 mill. indbyggere). Det er ligeledes
i disse regioner, at der er flest byboere. Den største landbefolkning
findes i Lviv-regionen (1,07 mill.). Pr. 1.10.99 boede der 2,63 mill. indbyggere
i hovedstaden Kyiv og 2,12 mill. indbyggere i Den autonome republik Krim.
Indbyggertallet i Kyiv og på Krim har reelt
ikke forandret sig siden årets start - faktisk er det steget med
ca. 100.000 begge steder. Derimod er der sket et yderligere fald i befolkningstallet
på landsplan. I startet af året levede der 50,1 mill. mennesker
i Ukraine, heraf 34,02 mill. i byerne og 16,09 mill. på landet. Pr.
1.1.98 levede der 50,3 mill. mennesker i Ukraine, heraf 34,11 mill. i byerne
og 16,16 mill. på landet, skriver Zerkalo Nedeli.
Siden 1991 er Ukraines indbyggertal faldet med 3,5
mill.
22.11.99. Førende
politolog om kommende regering
Ifølge prognoser fra "Institut for Politik" i Kyiv vil følgende
fraktioner
danne grundlag for et nye parlamentarisk flertal for den kommende regering:
NDP, SDPU (o), Regionernes genfødsel, Trudova Ukrajina, Batkivsjyna,
De Grønne, PSPU samt begge Rukh-fraktionerne, skriver nyhedsbrevet
Svoboda
Vyboru. Som ny formand for Radaen regner "Institut for Politik" med
en kompromiskandidat, nemlig Ivan Pljusj, som tidligere har været
formand for Radaen. Adam Martynjuk fra KPU vil ifølge politologerne
forblive 1. viceformand.
For så vidt angår den ny regerings sammensætning,
så mener instituttets leder, Mykola Tomenko, at Kutjmas holdning
i dette spørgsmål forbliver afgørende (Kutjma sagde
forleden, at han vil genudpege Pustovojtenko, red.). Mykola Tomenko mener,
at det bliver den nuværende viceformand for parlamentet, Viktor Medvedtjuk
fra SDPU (o), der bliver ny premierminister, mens den nuværende premierminister,
Valerij Pustovojtenko, snarere bliver stabschef i regeringen.
23.11.99. Vil Vesten have en ny
premierminister?
Ifølge Ukraines forfatning skal regeringen træde tilbage efter,
at landets nyvalgte præsident er blevet indsat i embedet, hvilket
finder sted den 30. november i parlamentet. Premierministeren udpeges af
præsidenten, men skal først godkendes af et simpelt flertal
i Radaen. Avisen Den mener, at der en sammenhæng mellem uklarheden
om, hvem der skal være den nye premierminister og det forhold, at
Ukraine endnu ikke har fået den næste rate på 184 mill.
USD af landets Extended Facility Fund kredit fra IMF. Denne rate var ellers
blevet godkendt af IMF i september, men tilbageholdt, dels fordi man ventede
på valgresultatet, dels fordi man var utilfreds med Ukraines økonomiske
resultater for så vidt angår budgettets overholdelse og Nationalbankens
valutabeholdning.
IMFs kredit til Ukraine er på 2,6 mia. USD
og skal løbe over tre år. Siden september 1998 har Ukraine
fået 965 mill. USD i tre forskellige rater. Spørgsmålet
er, hvad er det IMF og Vesten venter på, når de tilbageholder
den fjerde rate? Avisen Den mener, at de vestlige kreditorer venter
på et signal fra Ukraine om, at landet vil påbegynde nogle
strukturelle reformer i den ukrainske økonomi. Et af disse signaler
kan blive en ny premierminister, mener Den.
Forleden dag sagde 1. vicepremierminister, A. Kinakh,
at "spørgsmålet er ikke engang så meget hvem det bliver"
eftersom Ukraine i dag har ekstremt brug for at "transformere et væsentligt
politisk resultat over i konkrete professionelle og ansvarlige handlinger
fra de forskellige grene af statsmagten til fordel for landets videreudvikling
og strukturelle demokratiske og økonomiske reformer".
Udover Pustovojtenko, som præsident Kutjma
nu foreslår, er skattechef Azarov, viceformand for parlamentet Medvedtjuk
og sikkerhedschef Leonid Derkatj nævnt. Så selve drøftelsen
i Radaen af de nævnte kandidater betyder langt fra at de bliver godkendt
som premierministre. Det er muligt, at disse personer bare skal rydde pladsen
for professionelle økonomer som, ikke er afhængige af forskellige
oligarkiske lobbygrupper i parlamentet der kræver dividender for
deres andel i Kutjmas genvalg. I denne forbindelse nævnes vice-premierminster
Serhij Tyhypko og nationalbankdirektør Viktor Jusjenko.
Under alle omstændigheder vil selve kandidaten
til posten som premierminister være nok til at afsløre Leonid
Kutjmas økonomiske politik mener Den.
23.11.99. Ukraine mangler gas
til vinteren
Det lykkedes ikke for 1. vicepremierminister A. Kinakh under forhandlinger
i Bruxelles med direktøren for den russiske gigant Gazprom, Rem
Vjakhirev, at nå frem til en aftale om indkøb af russisk gas
til vinteren. Ifølge Kinakh regner regeringen med, at der vil blive
mangel på gas i Ukraine i novmeber og december på i alt 3,5
mia. kubikmeter gas, mens gasunderskuddet i første kvartal af 2000
beregnes til at ville udgøre 5 mia. kubikmeter gas. Han håbede
på, at premierminister Valerij Pustovojtenko eller præsident
Kutjma vil kunne nå en aftale med russerne under deres respektive
besøg i Moskva i slutningen af november og i starten af december.
En kilde i Ukraines statslige oliegasselskab oplyser, at Ukraine i øjeblikket
modtager endda mere gas fra Rusland end planlagt. Det sker i kraft af ikke
sanktionerede beslaglæggelser, hvorfor gasmangelen ikke kan mærkes.
24.11.99. Attentat mod Vinnytsas
borgmester
Vinnytsas borgmester Dmytro Dvorkis blev i går
morges kl. 8.00 udsat for at attentat, som kostede hans chauffør
livet, mens en livvagt blev alvorlig såret. Borgmesteren selv blev
såret af en maskinpisolsalve i brystet og i halsen. Han blev straks
opereret på det lokale sygehus og er udenfor livsfare. Angrebet fandt
sted midt under borgmesterens traditionelle morgenspadsertur på hjørnet
af gaderne Maksymovuitj og Vinnytske chausse. Det er endnu ikke afklaret,
hvem der deltog i attentatet og hvorfra attentatmændene skød.
Politiet i Vinnytsa arbejder med flere teorier om attentatmotivet og vil
ikke udelukke et økonomis eller kriminielt motiv.
Dmytro Dvorkis var indtil 1. november i år
udover at være borgmester også guvernør for Vinnytsa-regionen.
Han måtte imidlertid forlade sidstnævnte post efter præsidentvalgets
første runde, idet socialisten Moroz vandt i netop hans regionen.
Dvorkis har tidligere været medlem af det præsidentfjendtlige
parti Hromada, men har siden meldt sig ind i det præsidentvenlige
parti SDPU(o), som da også i starten af året fik Kutjma til
at gøre Dvorkis til guvernør i Vinnytsa.
Vinnytsa var den region i valgets 2. runde, hvor præsident Kutjma
fik det dårligste resultat.
Præsident Kutjma fyrede i går Jevhen Kartashov fra posten
som guvernør for Zaporizja-regionen og Mykola Kruglov fra posten
som guvernør for Mykolajiv-regionen. "Efter eget ønske" forlod
desuden fire lokale administrationschefer i Luhansk-regionen deres poster,
mens de lokale administrationschefer i Tjernihiv-regionen er fyret p.g.a.
"utilfredsstillende udførelse af deres pligter i embeds medfør".
I 2. runde af præsidentvalget vandt Petro Symonenko i alle de fire
regioner, der her er nævnt.
25.11.99. Pludseligt
frostvejr medfører kaos i flere regioner
Massivt nedbør kombineret med et pludseligt frostvejr er igen i
år tilsyneladende kommet bag på de ukrainske myndigheder, som
dog har den "undskyldning", at de det seneste halve år har været
optaget af at sikre præsident Kutjmas genvalg i stedet for befolkningens
daglige fornødenheder.
Store dele af syd-og østukraine, men
også dele af vest- og centralukraine er nu lammet p.g.a. kraftigt
nedbør med efterfølgende nattefrost, glatis og snestorm.
2.854 bebyggelser i 23 af Ukraines 25 regioner var i går uden strøm,
13 lufthavne var lukket og adskillige togafgange stoppet. Situationen er
værst i Dnipropetrovsk, Vinnytsa, Kharkiv og Zaporizja-regionerne,
hvor i alt næsten 300 bebyggelser er uden strømforsyning.
42 bebyggelser i Donetsk-regionen er således uden elektricitet. I
Kyiv og Mykolajiv-regionerne er det tilsvarende tal 45 bebyggelser, Tjerkasy-regionen
- 62, Luhansk-regionen - 93, Lviv-regionen - 139, Poltava-regionen - 195,
og endelig er præsidentens egen region Dnipropetrovsk den hårdest
ramte med 360 bebyggelser, efterladt uden strømforsyning. Glatis
på elledningerne har desuden tvunget jernbanedriften over på
kulfyrede lokomotiver. Godstogsdriften er helt stoppet. I Zaporizja-regionen
er der erklæret undtagelsestilstand p.g.a. uvejret. Et menneske er
blevet dræbt under et forsøg på egenhændigt at
forene et beskadiget ledningsnet. Hele Volnjansky-distriktet i denne region
er nu uden el. Mange af bebyggelserne i Zaporizja har mistet telefonforbindelsen.
Adskillige togafgange fra Zaporizja er blevet indstillet, flere motorveje
østpå er lukket p.g.a. træer, der er faldet ned på
vejene under snemassernes tryk. 134 trolleybusser og 190 sporvogne i byen
Zaporizja er indstillet p.g.a., at elledningerne er faldet ned. Adskillige
skoler og andre institutioner er nu uden varmefosyning. I Kyiv kunne man
i går kun køre 20 kilometer i timen. Regnen fra i forgårs
gik over i våd sne, hvorefter det satte ind med nattefrost - et almindeligt
fænomen i Ukraine i november. Ministeriet for ekstraordinære
situationer har nedsat en krisestab, der arbejder på at løse
problemet. Dets vigtigste problem er at forhindre, at A-kraftværker
og øvrige kraftværker bliver ramt af strømsvigt. Ministeriets
styrker har allerede genoptaget strømforsyningen i 71 af de ramte
bebyggelser. Allerede i dag skulle nedbøren imidlertid aftage, mens
temperaturen stadig vil ligge i nærheden af 8-10 minusgrader.
25.11.99. Tjornobyls
3. blok bliver tilsluttet el-nettet
A-kraftværket Tjornobyls 3. reaktor bliver tilsluttet det øvrige
ukrainske el-net en af de nærmeste dage, som reaktion på de
seneste dages strømsvigt i store dele af Ukraine. Dermed bliver
den eneste tilbageblevne atomreaktor på Tjornobyl en af de 10 af
i alt 15 ukrainske reaktorer, der for tiden er i drift.
Finlands ambassadør i Ukraine mindede i går
om, at EU forlanger, at Ukraine lukker Tjornobyl-værket helt inden
år 2000,
som Ukraine har forpligtet sig til for en række år siden. Ifølge
den finske ambassadør har EU allerede overført 200 mio. USD
til den såkaldte Tjornobyl-fond.
I går gik man fra ukrainsk side igang med
at styrke de bærende konstruktioner, der holder sakrofagen omkring
den i 1986 forulykkede 4. reaktor på Tjornobyl-værket tæt.
Ifølge eksperters vurdering kunne en forsinkelse af denne reparation
medføre brud på det 3.500 m2 store tag, hvilket kunne føre
til radioaktiv forurening af området, der jo som bekendt blev ramt
af verdens hidtil værste atomulykke 26.4.1986.
25.11.99. Kutjma
insisterer på inauguration udenfor parlamentet
På en pressekonference i går kunne præsident Kutjmas
talsmand, Volodymyr Martynenko, meddele, at inaugurationen af præsident
Kutjma i præsidentembedet alligevel finder sted i Palads Ukrajina
i Kyiv den 30. november 1999 og ikke i parlamentet Radaen, som et parlamentsflertal
ellers havde besluttet forleden
dag. Martynenko afviste, at dette ville være i modstrid med forfatningen,
der taler om "parlamentets højtidelige samling". Han var endvidere
overbevist om, at flertallet af de folkedeputerede nok skulle komme til
fornuft og stemme for at nedstemme den parlamentsbeslutning, der i fredags
samlede et flertal på 285 ud af 450 for at holde inaugurationen i
Radaen som det tidligere er sket. Martynenko var arrogant nok til at sige,
at han regnede med, at Radaens formand nok skulle være med til at
åbne inaugurationen i Palads Ukrajina, og at samtlige folkedeputerede
skam vil få en invitation til at deltage. Han kunne ikke give et
svar på, hvad man ville gøre, hvis de folkevalgte lige pludseligt
demonstrativt ville begynde at forlade inaugurationen. Han regnede dog
med, at "flertallet af de folkedeputerede ikke ville søge en konfrontation
med præsidenten allerede den første dag, han er i det nye
embede", "præsidenten håber på, at den sunde fornuft
får overtaget, og at han vil kunne gennemføre højtideligheden
sammen med hele Radaens formandsskab (dvs. inklusive formand Tkatjenko
og 1. næstformand kommunisten Martynjuk, red.) i Palads Ukrajina",
sagde Kutjmas talsmand.
25.11.99. Interview
om valgsvindel i Donetsk
Oleksandr Kushnir, der er formand for komiteen for statsbygning og lokalt
selvstyre i Ukraines parlament, var i Danmark den 22-24. november 1999
som medlem af den parlamentariske delegation med Radaens formand Oleksandr
Tkatjenko i spidsen, som besøgte det danske Folketing på invitation
fra Folketingets formand Ivar Hansen. Oleksandr Kushnir er medlem af kommunistpartiets
(KPU) Centralkomite og er tæt på KPUs formand Symonenko, der
selv er fra Donetsk, KPUs højborg. På valgdagen den 14. november
1999 var han Symonenkos overordnede koordinator for KPU i storkreds nr.
45 i Donetsk. Dansk-Ukrainsk Selskab har tidligere behandlet det noget
mystiske
valgresultat
i Donetsk-regionen, der efter en simpel vurdering må være fremkommet
v.h.a. uregelmæssigheder. Derfor bad Dansk-Ukrainsk Selskab et øjnevidne
kommentere disse formodninger. Som bekendt har samtlige ukrainske myndigheder
benægtet, at der overhovedet har fundet nogle som helst uregelmæssigheder
sted i forbindelse med 2. og afgørende valgrunde fra deres side.
Dette interview viser, at den ukrainske opposition har en anden opfattelse.
Dansk-Ukrainsk Selskab: Hvordan forklarer De,
at kommunisten Symonenko kun fik en tilvækst på 2% (41% i 2.
valgrunde mod 39% i 1. valgrunde) i en region, der er kendt for at være
en af de rødeste i Ukraine?
Oleksandr Kushnir: Jeg vil først fortælle
lidt om baggrunden. Valgloven om præsidentvalget blev udarbejdet
i et samspil mellem alle politiske partier i parlamentet. Hovedformålet
med valgloven fra alle partiers side var, at udarbejde en lov, der kunne
sikre lige rettigheder for alle præsident- kandidater under valgkampen
og en ærlig og fair optælling af stemmerne. Det vigtigste formål
var med andre ord, at den nye præsident blev legitimt valgt. Så
dem, der havde tabt, kunne vågne næste dag og anerkende, at
de havde tabt og ikke omvendt: at folk ville sige om og om igen: vi blev
snydt på ny. Præsident Kutjma nedlagde som bekendt veto mod
valgloven. Stort set alle de over 70 ændringer, han foreslog til
valgloven, drejede sig om at favorisere ham selv og begrænse
mulighederne for et fair valg. Dette blev selvsagt ikke godkendt af
Radaen, som nedstemte
præsidentens veto og stort set alle hans ændringsforslag.
Men vi var alt for store idealister, idet det
viste sig, at magthaverne simpelthen lod hånt om loven om præsidentvalget.
Det begyndte med
oprettelsen af de lokale og territoriale valgkommissioner og deres
godkendelse i distrikts-og
regionsrådene (de folkevalgte organer, red.). Ifølge valgloven
havde hvert parti lov til at opstille to personer til den enkelte valgstyrelse.
Loven fastlagde ikke, hvordan posterne som formand, næstformand og
sekretær skulle fordeles, men sagde blot at disse tre poster skulle
besættes af folk fra forskellige partier. Efter pres fra de lokale
statsadministrationer, der jo arbejdede for Kutjma, godkendte det ene råd
efter det andet en sammensætning af valgstyrelserne, hvor det overvejende
flertal af formænd, næstformænd og sekretærer enten
direkte var Kutjmas repræsentant eller kom fra et af Kutjmas støttepartier;
De Grønne, Rukh og andre partier hele spektret over. Således
blev KPU, som jo var den største konkurrent til Kutjma, allerede
fra begyndelsen af forfordelt. Det betød så, at vores medlemmer
i de enkelte valgstyrelser før 2. valgrunde stod stort set alene
overfor en samlet blok, der var imod vores præsidentkandidat.
Alligevel havde KPU en del folk tilbage ude på valgstederne
i bestyrelserne samt som observatører. Det som magthaverne så
gjorde for at sikre sig en forfalskning af afstemningen og optællingen
i 2.
valgrunde var, at de ca. en uge før den 14. november indledte
et moralsk og fysisk pres mod vores
medlemmer af valgstyrelserne. Det fandt f.eks. sted i distrikterne
Proletarsky og Budenivsky i
Donetsk - storkreds nr. 42 samt i min egen 45. storkreds i Donetsk,
hvor jeg arbejdede som Petro
Symonenkos repræsentant. Da jeg mødte på arbejdet
i KPUs valghovedkvarter for det 45. storkreds den 14. november, fortalte
den kvindelige formand mig, at hendes dør var blevet overhældt
med benzin og antændt kl. halv to om natten til den 14. november.
Formålet med denne handling var at skræmme hende, så
hun ikke mødte op på valgdagen. Som leder af valgkontoret
havde hun den 14. november ansvaret for at fordele KPUs observatører
og organisere KPUs lokale
valgstyrelsesmedlemmers arbejde og mange andre spørgsmål.
Hvis hun havde bukket under for
terroren og ikke var mødt på arbejdet kl. 6 om morgenen
efter en søvnløs nat, så risikerede vi, at
hele KPUs valgkoordination i storkreds nr. 45 på selve valgdagen
var gået galt fra starten af. Hun
overvandt dog chokket og mødte op på arbejdet som planlagt.
I storkreds nr. 41 i Donetsk var det
parlamentsmedlem for KPU, Ljubov Fedorenko, der var Petro Symonenkos
repræsentant. Hun selv
og hendes medarbejdere kom også under pres en uge før
valget. Visse af dem blev gennemtævet
rent korporligt, nogle blev forsøgt skræmt med trusler.
Hvordan blev de gennemtævet og af hvem?
Politiet har endnu ikke fastslået, hvem det
var. De blev gennembanket med knytnæveslag, men tunge genstande,
nogle af dem ligger stadig på sygehuset. Deres hjem blev overhældt
med maling, døre skåret op - dvs. alle former for intimidering.
Hvad angår Ljubov Fedorenko, så fik hun af sin chauffør
på selve valgdagen at vide, at han havde fået besked på
“at bryde sammen” efter kl. 12, så han ikke længere kunne køre
for hende. Hun fik så fat i en anden chauffør, som kørte
hende rundt på de forskellige valgsteder. Idet hun kom ud fra et
af valgstederne, var denne nye chauffør pludselig væk. Der
var nogle mænd, der var gået hen til ham og tvunget ham til
at køre væk. På samme valgsted blev Ljubov Fedorenko
krænket og ydmyget. Jeg tilbød hende derefter at tage hjem
i et par timer for at komme over det. Jeg bad desuden Petro Symonenko om
at ringe fra Kyiv for at trøste hende og støtte hende moralsk.
Alle vores henvendelser til politiet blev bare ignoreret. Formålet
med disse aktioner var at paralysere vores valgobservatører og medlemmer
af valgstyrelsernes arbejde.
Hvilke andre uregelmæssigheder fandt sted?
Sagen er den, at søndag den 14. november
blev erklæret for en arbejdsdag på stort set samtlige arbejdspladser
og institutioner i byen Donetsk. Derfor blev der oprettet valgsteder i
tilknytning til disse arbejdspladser - skoler, fabrikshaller m.v. Det medførte,
at alle de ansatte dér skulle møde på arbejdet med
streng ordre om, at de skulle stemme på deres arbejdsplads og derfor
skulle medtage en seddel om, at de var blevet overført fra et valglokale
i nærheden af deres bopæl til valglokalet på deres arbejdsplads.
Årsagen til det er indlysende: på en arbejdsplads, hvor man
kender alle medarbejderne, kan man langt bedre kontrollere, hvordan folk
har stemt. Hvis resultatet bliver negativt for den siddende præsident,
ved man, at det er fordi flertallet af de ansatte på lige netop har
stemt imod. Jo større procenten imod Kutjma des værre kunne
konsekvenserne blive for lige netop denne arbejdsplads.
Fik de ansatte så besked på, hvordan
de skulle stemme?
Efter første valgrunde begynde man på
de enkelte arbejdspladser en storstilet skræmmekampagne overfor medarbejderne.
De blev truet med at få lukket deres virksomhed, hvis de stemte mod
Kutjma, med at få inddraget bevillinger, investeringer o.s.v. Ofte
hed det sig: Nu er økonomien ved at komme på fode, og så
vil I ødelægge det hele. KPUs forsøg på i det
mindste at kontrollere dette lykkedes ikke. Det hang igen sammen med den
intimidering, som jeg allerede har talt om.
Det er værste er næsten - og det er
dokumenteret sort på hvidt efter pågribelsen af bestemte
personer - at der var blevet udstedt en ordre om, at der på hver
eneste afstemningssted i byen
Donetsk (sikkert også i hele Donetsk-regionen) skulle smides
300-400 stemmesedler ind i urnerne
udfyldt med et kryds for præsident Kutjma. Man havde på
hver eneste valgsted fået udleveret et antal stemmesedler, der svarer
til antallet af inregistrerede vælgere i det distrikt. Formanden
for valgstedets styrelse gik så hen og afleverede en 300-400 stemmesedler
til en eller anden person. Efter vores bestyrkede formodning var det politifolk,
der modtog disse stemmesedler. På de valgdistrikter, der var blevet
oprettet på de enkelte arbejdspladser, var det som regel direktøren
eller lederen, der modtog disse stemmesedler. Politimanden eller direktøren
havde nu til opgave at udfylde alle disse stemmesedler til fordel for Kutjma
og sørge for, at de blev smidt ned i urnerne. Vi havde selvsagt
vores observatører ved urnerne på de fleste distrikter. Men
politiet var der også, så den kunne holde øje med KPUs
folk. Når vores observatører så af en eller anden grund
var væk i et øjeblik, kom der folk hen til urnerne og kastede
store mængder af stemmesedler ned i urnerne. Da vi f.eks. dukkede
op på et valgsted, så fik vi forevist en urne, hvor selve sprækken
var revnet, åbenlyst p.a.., at der var nogle der havde proppet et
for stort antal stemmesedler ned på en gang. Vores observatører
pågreb denne gerningsmand og afleverede ham til politiet, som derefter
lod som om, han løb fra dem. Vi har masser af eksempler på,
at vores observatører har set stakkevis af stemmesedler bliver proppet
ned i stemmeurnen af én person, uden at denne blev anholdt af politiet,
som jo ellers var overalt.
Hvordan kunne det gennemføres? Det kræver
jo, at man ved hvilke vælgere, der ikke dukker op, så man kan
skrive under udfor deres navne og “få” en stemmeseddel udleveret?
Det var så valgbestyrelsens formand, der skulle
sørge for, at påføre et tilsvarende antal
underskrifter i selve vælgerfortegnelsen. Det skete typisk mod
slutningen af valgdagen - mellem kl.
19.00-20.00, hvor man havde det bedste overblik over, hvem der ikke
dukkede op for at stemme og hvis stemme man kunne “bruge”.
Der var således to opgaver, der skulle være
løst fra Kutjma-folkenes side: 1) at fjerne vores
observatører, for at sikre sig, at man kunne kaste disse 300-400
stemmesedler i ubemærkethed.
2) at fjerne vores medlemmer af selve valgstedets bestyrelse, så
de ikke så, at de øvrige medlemmer
satte falske underskrifter i vælgerfortegnelsen. Der er eksempler
på, at politiet simpelthen jog
vores medlemmer af valgstyrelsen ud af lokalet hen mod slutningen af
valgdagen.
Hvordan mener De denne svindel påvirkede
valgresultatet i Donetsk, og hvorfor skete det netop i det omfang i Donetsk?
Hvis valget i Donetsk havde været ligeså
relativt fair som i første runde, så havde Symonenko slået
Kutjma i Donetsk med 10-15% afstand, måske endda mere. Selv med den
massive propaganda, der havde kørt i alle massemedier. Uden de 300-400
ekstra falske stemmer på Kutjma på valgstederne, så havde
Symonenko alligevel vundet med en 2-3%.
Årsagen til, at netop Donetsk var blevet udset til
en nøgleregion er i og for sig åbenlys. Donetsk er kendt for
sin politisk aktive arbejderbefolkning. Det er minearbejdere, metalarbejdere
og maskinarbejdere. Hvis ikke Kutjma havde vundet i Donetsk, så havde
hans sejr kun baseret sig
på Vest-ukraine, som ikke er særlig populær i hele
Donbas-området.
En tidligere medarbejder i politiet sagde på en
pressekonference med Symonenko i Kyiv, at
Indenrigsministeriet med minister J. Kravtjenko i spidsen havde givet
ordre til samtlige politikredse
i hele landet om, at alle midler skulle tages i brug fra ordensmagtens
side, for at den nuværende præsident skulle få flertallet.
En politimand i Donetsk blev f.eks. fyret med øjeblikkelig virkning,
blot fordi det viste sig, at hans mor var tilforordnet fra KPU på
et af valgstederne.
26.11.99. Politichefer fyres i
"Symonenko"-regioner
Indenrigsminister, Jurij Kravtjenko, har fyret fire regionale politichefer
i Kirovohrad, Poltava, Kharkiv og Kherson. Regionale politichefer fra andre
regioner forventes også snarest at ville modtage en fyrreseddel,
skriver avisen Vetjirnij Kyiv. Indenrigsministeren afviste kategorisk,
at fyringerne havde noget at gøre med, at præsident Kutjma
havde tabt i netop de berørte regioner. Efter hans mening bliver
den slags rygter udbredt af dem, som ser en fordel i en destablisering
af situationen i landet.
Samtlige administrative fyringer siden valget har
- utvivlsom fuldstændig tilfældigt - interessant nok udelukkende
ramt ledere i regioner eller distrikter, hvor Kutjma tabte til Symonenko.
26.11.99. Verdensbanken
besøger Ukraine på tirsdag
Fungerende direktør for Verdensbanken for Hviderusland og Ukraine,
Lilie Chu, ankommer til Ukraine den kommende tirsdag, skriver avisen Den.
Frem til den 5. december skal der foregå drøftelser omkring
op mod 30 Verdensbank-proekter, som befinder sig i forberedelses-eller
startfasen, bl.a. reformen af den statslige administration, udviklingen
af den private sektor samt restrukturiseringen af den finansielle sektor
og kulindustrien.
Siden 1992 har Ukraine og Verdensbanken underskrevet
aftaler om lån og bevillinger fra banken svarende til i alt 3,041
mia. USD, hvoraf Ukraine allerede har modtaget 2,015 mia. USD. For så
vidt angår nye lån, så viser statistikken ifølge
Den,
at først følger efter, at forholdet til IMF
genoptages.
26.11.99. Basale fødevarer
stiger p.a. kulden
Som følge af det pludselige uvejr med strømsvigt i store
dele af Ukraine, er priserne på basale fødevarer steget i
store dele af landet. I hovedstaden Kyiv, som ellers har undgået
de værste ulykker, er priserne på pulvermælk steget fra
0,75-0,80 Hryvna i sommers til 1,50 Hryvna for en karton, skriver Vetjirnij
Kyiv. Prisen for almindeligt mælk er steget fra 0,60-0,70 Hryvna
i sommers til 1 Hryvna i dag. Pensionisterne, som fortrinsvis lever af
brød og mælk, står hver morgen i lange køer efter
den billigste mælk.
26.11.99. 22 regioner
lider fortsat under uvejret
Ifølge det ukrainske ministerium for ekstraordinære situationer
var 2051 beboede områder i 22 af Ukraines 25 regioner i går
fortsat uden strømforsyning som følge af massivt snefald,
glatis og glatføre. Over 7.000 transformatorstationer var ude af
drift, skriver avisen Fakty. Den værst ramte region var Dnipropetrovsk-regionen
med 476 beboede områder uden strøm, Zaporizja - 282, Lviv
- 89, Poltava - 199, Kharkiv - 58, Khmelnytsky - 110 og Tjerkasy - 57.
Omkring 20.000 medarbejdere har deltaget i redningsarbejdet ved hjælp
af ca. 7.000 tekniske enheder.
26.11.99. Pustovojtenko
fører fortsat forhandlinger om flertal
Ukraines premierminister Valerij Pustovojtenko mødtes i går
med ledere af 19 af de 24 partier, der støttede Leonid Kutjmas genvalg
til præsidentposten. Mødet var et led i det arbejde, Pustovojtenko
nu gennemfører i et forsøg på at samle et flertal bag
sig i Radaen som ny premierminister, idet præsident Kutjma har sagt,
at han foretrækker at Pustovojtenko bliver genudnævnt til posten.
Partierne erklærede, at de var interesseret i at samle et flertal
både i den nuværende og i den kommende parlamentssamling og
danne en koalitionsregering. Partierne blev desuden enige om, at arbejde
åbent og ikke kritisere hinanden offentligt. Premierminister Pustovojtenko
bad deltagerne om at hjælpe ham med at danne et flertal i Radaen.
Problemet er imidlertid, som han også selv erkendte, at de 19 partier
er for små. Kun hans eget NDP har en vis vægt
i Radaen - alliancepartneren SDPU (o) har overhalet NDP i størrelse
og kører nu sit eget løb, idet dette halvt parti halvt forretningsimperium
håber på, at få sin egen leder Vitkor Medvedtjuk udpeget
som premierminister. Valerij Pustovojtenko indrømmede da også,
at han førte ret hårde forhandlinger med forskellige partier
i parlamentet om at støtte ham som PM. "Det gælder jo ikke
bare at få et flertal til at vælge mig, som så igen falder
fra hinanden lige efter og fjerner mig efter en måned p.g.a. manglende
resultater.", sagde premierministeren. Som svar på spørgsmålet,
om det var lykkedes ham at opnå bare én parlamentsfraktions
100% støtte, sagde Pustovojtenko: "Nej".
27.11.99. Oleksandr
Volkov - valgets egentlige triumfator
Han ligner nærmest klassens tykke dreng. Med en tyrenakke og en kropsvægt,
der får Brian Nielsen til at ligne en letvægter, fremtræder
Oleksandr Volkov i disse dage som ukrainsk politiks mest solide bagmand
i mere end én forstand. Ifølge den britiske avis Financial
Times er der mange, der dårlig tør nævne hans navn
i Kyiv - andre gør det med bæven i stemmen. En amerikaner
ville om
Volkov sige: "he definitely calls the shots". Oleksandr Volkov (nr. 3 fra
venstre) er for anden gang i træk blevet hovedstrategen bag Leonid
Kutjmas triumfs i et ukrainsk præsidentvalg. De politiske frugter
af den seneste triumf har ikke ladet vente på sig ret længe.
1) I går meddelte Ukraines øverste anklager, at han har
afvist at rejse sigtelse mod Oleksandr Volkov for påståede valutamanipulationer;
en sag som de to parlamentsmedlemmer, Hryhorij Omeltjenko og Anatolij Jermak,
i årevis forgæves har søgt fremmet. Det amerikanske
forbundspoliti FBI
undersøger i øjeblikket ex-premierminister Pavlo Lazarenko
storstilede hvidvask af penge. FBI's næste "offer" i Ukraine kan
imidlertid blive Oleksandr Volkov.
2) Ligeledes i går meddelte Ukraines Højesteret, at kommunistlederen
Petro Symonenkos klage over valget den 14. november, ikke vil blive behandlet.
3) På en pressekonference i går kunne Volkov og en anden
deputeret fra fraktionen "Regionernes genfødsel" oplyse, at 232
folkedeputerede nu til Radaens sekretariat havde afleveret et forslag til
en resolution om, at den højtidelige genindsættelse af Leonid
Kutjma i præsidentembedet skal afholdes i Palads Ukrajina og ikke
i Radaen. I sidste uge havde 285 deputerede ellers støttet en resolution
om, at afvise Kutjmas ønske om, at holde inaugurationen i Palads
Ukrajina.
4) På samme møde udtalte Volkov, at hvis ikke Radaen inden
nytåret fik stablet et fast flertal bag regeringen på benene,
havde dette parlament efter hans mening ingen eksistensberettigelse.
Oleksandr Volkov har rigtig meget indflydelse. Han
har det med at få sin vilje. Derfor gør mange ukrainske politikere
klogt i at i det mindste lytte til, hvad manden siger.
Den ukrainske ugeavis Zerkalo Nedeli analyserer
Oleksandr Volkovs bidrag til Leonid Kutjmas genvalg på denne måde:
"Det var Volkov, der for to år siden overtalte
Kutjma til at meddele, at han agtede at genopstille til præsidentposten.
Dermed sendte Kutjma et signal til mange personer, som på det tidspunkt
var ved at gå over i Pavlo Lazarenkos lejr - den senere detroniserede
super-oligark, der nu afventer retsforfølgelse i USA. I september
sidste år oprettede Volkov en valgstab, som kort tid efter stiftede
fonden "Social beskyttelse", der tilbød politiske, økonomiske
og rådgivningsmæssige ydelser. Visse kilder hævder, at
der i dag arbejder titusindvis af mennesker i denne organisation. Fonden
har sine repræsentanter visse steder selv på landsbyniveau.
Det var fonden "Social beskyttelse", der sørgede for at indsamle
den million underskrifter, der krævedes for at stille Kutjma op til
præsidentvalget. Andre kandidater fik også tilbudt fondens
hjælp med underskrifterne. Oleksandr
Volkovs fond udviklede sig til centrum for informationer fra regionerne
og pengemænds bidrag til Kutjmas genvalg. Under de to valgrunder
var det primært Volkovs folk, der "støttede" medlemmerne af
de lokale valgkommissioner." Som bekendt var mange tilforodnede utilfredse
med honoraret for deres borgerlige ombud.
Fonden "Social beskyttelse" kan blive hønen,
der ligger guldæg. Den kan være med til at realisere politiske
mål i præsident Kutjmas kommende valgperiode - så som
at vinde folkeafstemninger og opbygge succesfulde politiske partier. Man
forventer, at der snart vil blive oprettet et nyt politisk parti - "Demokratisk
Union". Det eneste problem bliver at opretholde et så stort og dyrt
apparat igennem flere år. Derudover kan Oleksandr Volkov, på
trods af den øverste anklagers beskyttende hånd, næppe
slippe af med de beskyldninger, som p.g.a. de belgiske myndigheder og visse
folkedeputeredes ihærdige arbejde nok vil forfølge ham i det
meste af verden, så længe han er en politisk synlig person.
Oleksandr Volkov er ifølge Zerkalo Nedeli
den person i Ukraines elite, der har de tætteste kontakter til den
russiske super-oligark, Boris Berezovsky. Det menes at være Volkovs
fortjeneste, at det Berezovsky-relaterede Trans
World Group, har overtaget Ukraines største virksomhed, Mykolajiv
Lejrjordsfabrik.
Oleksandr Volkovs nærmeste planer med fonden
"Social beskyttelse" omfatter formentlig skabelsen af et holdingselskab
med aviserne "Segodnja", "Nezavisimost'", tidsskriftet "PiK" samt en række
regionale blade. I forvejen ejer Volkov de regionale TV-stationer "Hravis"
og "TV-Tabatjuk" og har en betydelig indflydelse på den anden landsdækkende
ukrainske TV-kanal "1+1", der er delvist amerikansk ejet.
Oleksandr Volkov har været Kutjmas vigtigste
rådgiver i over 5 år. Når Volkov bliver spurgt om, hvad
hans officielle stilling egentlig er, svarer han: "Jeg er Oleksandr Volkov".
27.11.99. Ny tvivl om,
hvorvidt Tjornobyl lukkes
En aftale mellem Ukraines regering og G7 landene fra 1995 pålægger
Ukraine at lukke Tjenobyl-værket inden år 2000. Til gengæld
ville G7 yde et milliardlån til Ukraine med henblik på at færdiggøre
to reaktorer i Rivne og Khmelnytsky (R2-K4) som erstatning for den 3. Tjornobyl-reaktor,
som er den eneste nu fungerende reaktor på det i 1986 forullykede
Tjornobyl-kraftværk. Nu går der imidlertid rygter om, at G7
har fået kolde fødder og alligevel ikke vil yde pengene til
de to ikke-færdigbyggede reaktorer. Den ummidelbare årsag til
det er, at Tysklands rød-grønne koalition nedlagde veto mod
financieringen p.g.a., at de to atomreaktorer var utidssvarene og ikke
opfyldte de europæiske sikkerhedsnormer. Omvendt har Ukraine gang
på gang vist, at man ikke er klar til at lukke Tjornobyls 3. reaktor.
Senest er den blevet genopstartet denne weekend som svar på uvejret,
som har skadet Ukraines elforsyning.
Medlemmer af Europaparlamentet, som besøgte
Ukraine i den forløbne uge påpegede, at en anden vigtig årsag
til de manglende lån til R2-K4 er, at ukrainske energisektors manglende
betalingsevne. "Vi er meget bekymrede for den situation, det ukrainske
energimarked er i", sagde MEP Jan Virsma bl.a. "Vi kan godt låne
jer penge, men I ukrainere skal betale for energien. Så længe
folk ikke betaler deres el-regninger, har vi et problem. Men jeg tror alligevel,
at vi vil finde en løsning på det, og at pengene vil komme.
At lukke denne reaktor (Tjornobyl 3, red.) er meget vigtigt", sagde Virsma.
540 mill. Euro er det beløb, man på
Tjornobyl-værket mener, det vil koste at lukke værket helt
over en 15-årig periode samt at finde arbejde til 3.000 arbejdsløse
Tjornobyl-folk. Allerede nu går der imidlertid rygter på Tjornobyl-værket
om, at den meget urentable 3.reaktor vil blive lukket allerede i efteråret
2000. Fra officielt ukrainsk hold er man derimod begyndt at snakke om,
at forlænge Tjornobyl 3's drift i en 10-årig periode. Det ville
kræve en 120-300 mill. USD ekstra. Til sammenligning ville en færdigbyggelse
af R2-K4 koste flere milliarder USD - penge som G7 altså endnu ikke
har villet bevilge p.g.a. tysk modstand.
28.11.99. 100-års kulderekord
i Kyiv
Den sydlige cyklon, som passerede Ukraine i tirsdags, var den mest enestående
af slagsen, i al den tid fænomenet har været iagttaget i Ukraine,
skriver avisen Fakty med henvisning til Ukraines ledende meteorologer.
"Meteorologer mindes ikke, at en natlig cyklon har dækket hele Ukraine.
Derudover medbragte denne cyklon en ny kulderekord: den 25. november blev
der i Kyiv registreret den allerlaveste gennemsnitlige døgntemperatur
i 100 år, nemlig - 13,8 ºC, hvilket er 13ºC under normen
for denne dag (den hidtige kulderekord var på - 13,2 ºC i 1921).
Også natten til den 26. november var den koldeste hidtil med - 17,6ºC
(- 15,1ºC i 1921)", siger Raisa Sosnovska fra meteorologisk institut
til Fakty.
Ifølge ministeriet for ekstraordinære
situationer var 1191 bebyggelser fredag morgen fortsat uden strømforsyning:
382 i Zaporizja-regionen, 355 i Dnipropetrovsk, 54 i Lviv, 53 i Vinnytsa,
46 i Poltava, 45 i Tjerkasy, 39 i Khmelnytsky og 31 i Kharkiv. Strømforsyningen
var fredag fuldt ud genetableret i regionerne Ivano-Frankivsk, Zakarpatja,
Zhytomir, Tjernihiv og Tjernivtsi, samt Krim, Kyiv og Sevastopol på
Krim.
29.11.99. Kutjmas
inauguration ved at være på plads
Præsident Kutjmas talsmand Oleksandr Martynenko meddelte fredag,
at der forelægger en foreløbig plan for den højtidelige
indsættelse af præsident Kutjma i hans næste embedsperiode
den 30. november, skriver avisen Fakty. Hoveddelen af indsættelsen
skal finde sted i Palads Ukrajina, men en del af festlighederne henlægges
til andre steder. Hvilke vides ikke endnu. Det bliver efter planen Radaens
formand Oleksandr Tkatjenko, der åbner højtidelighederne,
mens formanden for forfatningsdomstolen byder Kutjma op til at aflægge
eden. Desuden har præsidenten forberedt en tale til Ukraines folk,
skriver Fakty.
Efter inaugurationen er planen den, at statsoverhovedet
nedlægger blomster ved nationaldigteren Taras Sjevtjenkos og nationalhelten
Mykhajlo Hrushevsky's grave, hvorefter han drager videre til Sofia-katedralen.
Her bliver han modtaget af Det fællesukrainske råd for kirker
og religiøse sammenslutninger. De ukrainske kirkers repræsentanter
vil velsigne Leonid Kutjma i hans præsidentembede. Herefter skal
der nedlægges en krans ved den ukendte soldats grav. Herfra går
turen til Marijinsky-paladset, hvor der afholdes en officiel reception
for de udenlandske gæster. Om aftenen afholdes der i Palads Ukrajina
en festreception for alle indbudte ukrainske gæster, herunder deputerede
og regionernes repræsentanter, skriver Fakty.
30.11.99. Kutjma
indsættes i embedet i dag kl. 13.00 lokal tid
Ukraines genvalgte præsident, Leonid Kutjma, får sin vilje
og bliver højtideligt indsat i embedet i Palads Ukrajina og ikke
i parlamentet Radaen, som han blev det første gang i 1994 og hans
forgænger i embedet blev det i 1991. Præsident Kutjma, der
selv var parlamentsmedlem da han blev valgt første gang i 1994,
sagde i går efter et møde med Radaens formand, Oleksandr Tkatjenko,
at han "såmænd ikke har insisteret på, at inaugurationen
absolut skulle holdes i Palads Ukrajina fremfor parlamentet", men behovet
opstod simpelthen p.g.a. fare for pladsmangel i Radaen, da man havde inbudt
et stort antal gæster, og at et uventet stort antal desuden havde
meldt sig til at overvære indsættelsesceremonien.
"Den atmosfære, der skal være i Radaen
under en højtidelig samling, vil fuldt ud blive genskabt i Palads
Ukrajina. Selve scenariet for inaugurationen bliver i øjeblikket
afstemt med Radaens administration", sagde lederen af præsidentens
administration, Volodymyr Lytvyn i går. Radaens formand, Oleksandr
Tkatjenko, understregede efter et møde med præsident Kutjma,
at "det ikke er hensigtsmæssigt, at skulle lukke gæster fra
det nære og fjerne udland ude." Parlamentsformanden forsikrede på
et møde med Radaens fraktioner, at Radaen "nok skulle træffe
en velovervejet beslutning og opnå en forståelse med præsidenten".
Fredag den 19 november havde Radaens flertal nemlig vedtaget en resolution,
der pålagde præsidenten at aflægge eden i Radaen. Efter
en del tovtrækkeri ser det nu ud til, at Oleksandr Tkatjenkos egen
fraktion "Bondepartiet" er blevet enige om at følge præsident
Kutjmas anmodning om, at afholde ceremonien i Palads Ukraijna og bryde
med traditionen fra 1991 og 1994. I formiddag kan man derfor forvente,
at
et flertal i Radaen stemmer for en resolution, der godkender, at inaugurationen
afholdes i Palads Ukrajina.
30.11.99. IMF-besøg i
Ukraine den 1.december
Direktør for Den internationale valutafonds (IMF) 2. europæiske
afdeling, John Olding-Smi ankommer til Kyiv den 1.december. Han skal mødes
med vice-premierminister Serhij Tyhypko, finansminister Ihor Mitjukov,
sekretær for det nationale sikkerhedsråd Jevhen Martjuk, Radaens
budgetudvalgs formand Julia Tymoshenko og økonomiminister Vasyl
Rohovy. De endelige brikker skulle gerne falde på plads i mødet
mellem IMFs repræsentant og nationalbankdirektør Viktor Jusjenko,
præsident Leonid Kutjma og premierminister Valerij Pustovojtenko
(som træder tilbage i dag), skriver avisen Den. Pustovojtenko
sagde forleden: "Inden vi påbegynder forhandlingerne om restruktureringen
af Ukraines udlandsgæld, har regeringen brug for en fornyelse af
IMFs Extended Facility Fund program". Vice-premierminister Serhij Tyhypko
bragte klarhed over premerministerens ord og sagde, at hvis regeringen
får gennemført de ændringer, som den har lovet IMF,
så kan Ukraine få de nye kreditter allerede til januar 2000.
Det forventes at blive en sum på 300 mill. USD, skriver Den.
30.11.99. Øverste
anklager beskyldes for dobbelt-standard
Den 16.6.99. nedsatte parlamentet efter folkedeputeret H.Omeltjenkos initiativ
et ad hoc
udvalg, der skulle undersøge højtstående ukraineres
oprettelse af valutakonti i udlandet og deres anvendelse til at skjule
valutaindtægter.
Omeltjenko, som til daglig er leder af den lille fraktion "Antimafia",
præsenterede parlamentsmedlemmerne for materialer vedrørende
ex-rådgiver for Ukraines præsident, deputeret O.
Volkovs udenlandske forretningsvirksomheder (oprettelse af forretningsstrukturer,
valutakonti samt brug og anbringelse af valutaindtægter), skriver
Den.
Omeltjenko mener, at Ukraines øverste anklager
demonstrerer "dobbelt-standard og dobbeltmoral", når denne forleden
afviste at rejse sigtelse mod folkedeputeret Oleksandr Volkov for hans
påståede ulovlige oprettelser af valutakonti i udlandet. Omeltjenko
sagde bl.a. ifølge Den: "Desværre afhænger statsadvokatens
vilje til at rejse sigtelse ikke af spørgsmålet om skyld kontra
uskyld, men af spørgsmålet om, hvor højtstående
folk der er tale om og, hvor tæt de befinder sig på Ukraines
præsident Leonid Kutjma". Ifølge Omeltjenko er "O.Volkovs
handlinger identiske med Pavlo Lazarenkos, men i sidstnævntes tilfælde
anerkendtes det som lovovertrædelse, mens det i O. Volkovs tilfælde
ikke ansås for at være nogen forbrydelse".
Pavlo Lazarenko er ex-premierminister, ex-leder
af partiet Hromada og ukrainsk oligark, der er ved at blive sigtet i USA
for valutasvindel i 100 millioner dollar - klassen. Han var siden sin fyring
som premierminister i meget hård opposition til præsident Kutjma
og endte med at måtte forlade Ukraine i februar 1999, da over 300
parlamentsmedlemmer blev overtalt til at stemme for at fjerne hans parlamentariske
immunitet. Lazarenko ansås indtil sin flugt for at være den
største enkelte trussel mod Kutjmas genvalg.
30.11.99. Zaporizhstal på
vej op
Efter nogle års uafbrudt fald i produktionen, er metalgiganten "Zaporizhstal"
i Zaporizja i syd-Ukraine på vej op, skriver Den. Produktionen
i årets første 10 måneder er sammenlignet med den tilsvarende
periode i 1998 vokset med over 43%. produktionen af råjern er vokset
med 7,1%, stål - med 8,7% og færdigvalset stål med 6,8%.
I dag fremstiller "Zaporizhstal" 55% af den samlede ukrainske produktion
af varmvalset plademateriale og næsten 60% af det koldvalsede plademateriale,
samt hele den ukrainske produktion af varmt-og koldvalset plademateriale
af rustfrit og legeret stål, blik og krumme profiler.
Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og
Ivan Nester