31.05.02. Elites
not interested in healing divisions in society
31.05.02. Udenlandske
investeringer steg i 1. kvartal 2002 (eng.)
30.05.02. OSCE
konstaterer ejendommeligt afstemningsmønster
30.05.02. Det
russisk-amerikanske topmøde og Ukraines muligheder
30.05.02. Præsentation
af Lytvyn, Vasyljev og Zintjenko
29.05.02. Rusland-NATO
- Ukraine-NATO
29.05.02. Lytvyn
valgt til parlamentsformand med 226 stemmer
28.05.02. Oppositionen
prøver igen at få valgt sit præsidium
28.05.02. Ukraine
risikerer at sætte sig mellem to stole
27.05.02. Ukrainsk
NATO-medlemsskab har lange udsigter
24.05.02. Jeljashkevytj
vil anlægge sag mod Kutjma i USA
24.05.02. NATO
afventende overfor Ukraines tilnærmelse
24.05.02. Ukraines
mål er NATO-medlemsskab
24.05.02. Ukraine
og arven fra Periaslav-aftalen i 1654 (eng.)
23.05.02. Oppositionen
fortsætter forhandlinger i parlamentet
23.05.02. Melnitjenko
holdt stor pressebriefing i Washington
22.05.02. Den
21. maj ville Georgij Gongadze være fyldt 33
22.05.02. Krisen
i Ukraines udenrigspolitiske doktrin set fra Warszawa
22.05.02. Rusland
udviser stadig mangel på respekt for Ukraines suverænitet (eng.)
21.05.02. Verdensbanken
stiller "umulige" betingelser for nye lån
21.05.02. Alle
fraktioner forhandler om fælles program
21.05.02. "Vores
Ukraine" betinger sig demokratiske reformer
21.05.02. Valgsvindel
sikrede "Jedyna Ukrajina" storsejr i Donetsk-regionen (eng.)
20.05.02. Krigsmonument
i Lviv fortsat polsk-ukrainsk stridsæble
20.05.02. Usikkerhed
om nye IMF-kreditter i år
17.05.02. Prodi
og Kutjma holdt uformel arbejdsfrokost om EU-Ukraine forholdet
17.05.02. Kutjma
får et tiltrængt pusterum i "Koltjuga"-sagen
17.05.02. Tyskland
siger tak til Ukraine for tilbagelevering af Bach-arkiv
17.05.02. Ukraine
tilbagegiver stort nodesamling til Tyskland: Krigsbytte fra 2. verdenskrig
16.05.02. Lytvyn-Martynjuk-Zintjenko
sandsynligvis VRs ny ledelse
16.05.02. "JedU"-fraktionen
sætter alt ind på at få flertal med SDPU (o)
16.05.02. Arbejdets
Ukraine-leder forudser en opsplitning af "JedU"
16.05.02. Lytvyn
kom under beskydning lige fra starten
16.05.02. Oppositionen
fik vedtaget hemmelig afstemning
16.05.02. Oppositionen
fik vedtaget hemmelig afstemning
Ukraines parlament vedtog i går at afstemningen
om, hvem der skal være formand, 1. næstformand og næstformand
for parlamentet, skal være hemmelig. Et flertal på 231 folkedeputerede
ud af de 437 tilstedeværende stemte for resolutionen, som var blevet
fremlagt af fraktionerne "Vores Ukraine", KPU, Julia Tymoshenkos blok og
SPU.
Parlamentsledelsen skal vælges samlet. Fire
fraktioner; nemlig "Vores Ukraine", "JedU", KPU og SDPU (o) var fremkommet
hver med deres forslag, hvor det eneste gennemgående var, at kommunisten
Adam Martynjuk bliver 1. næstformand (naturligvis foreslog KPU ham
som formand). Hver af de fire fraktioner fik 15 minutter til at argumentere
for forslaget. Hver af formandskandidaterne; nemlig Lytvyn, Martynjuk og
Pljustj fik 10 minutter til at argumentere for sig selv. Der måtte
ikke uddeles materialer om kandidaterne. Der blev afsat tre minutter til
at diskutere de enkelte fraktioners kandidater. Hvis ikke en eneste af
formandskonstellationerne får det tilstrækkelige antal stemmer,
vil der blive holdt en ny afsteming lige efter, oplyser podrobnosti
med henvisning til UNIAN.
16.05.02. Lytvyn
kom under beskydning lige fra starten
Lederen af fraktionen "Jedyna Ukrajina" og Kutjmas tidligere stabschef,
Volodymyr Lytvyn, som hans egen fraktion samt SDPU (o) har foreslået
som ny parlamentsformand, ser det som sin primære opgave "under hensynstagen
til deputeretgruppers, fraktioners og [de] enkelte folkedeputeredes interesser
at omsætte disse interesse til en ukrainsk politik, som Verkhovna
Rada skal føre ud i livet", skriver
UP.
Til sin egen fraktions udspørger Serhij Shevtjuk
svarede Lytvyn, at har frem for alt agter at sætte alt ind på
at få samarbejdet mellem Verkhovna Rada, præsidenten og regeringen
sat på skinner. Som parlamentsformand ville han "udelukkende" lade
sig styre af forretningsordenen, så at hans arbejde blev "produktivt
til fordel for det ukrainske folks interesser", sagde formandskandidaten
i et svar til KPUs udspørger Alla Aleksandrovska. Eftersom spørgsmålet
var blevet stillet på russisk, svarede Lytvyn også på
russisk. Herefter begyndte repræsentanter for "Vores Ukraine" at
råbe "Hanba" (skændsel) og kræve, at han holdt sig til
statssproget.
Repræsentanten for Ukraines socialistparti
og medkoordinator af aktionen "Ukraine uden Kutjma" Jurij Lutsenko understregede
i sit spørgsmål, at lederne af parlamenterne i de andre lande
"ikke vil have noget at gøre" med en Lytvyn på denne post.
Han fremhævede desuden, at Lytvyn figurerede på "Melnitjenkos
bånd", der har dannet grundlag for oppositionens beskyldninger mod
landets ledelse for medvirken til en række forbrydelser. "Har Ukraine
virkelig fortjent sådan en formand?", spurgte Lutsenko.
I sit svar understregede Lytvyn, at han "var forberedt".
Han betonede, at han uanset oppositionens beskyldninger i sin egenskab
af formand for præsidentens administration i løbet af de senere
år i andre lande var blevet modtaget på "et niveau, som ikke
en eneste af Socialistpartiets repræsentanter er blevet modtaget
på".
Da han kom ind på "Gongadze-sagen" sagde den
tidligere leder af præsidentens administration, at da Lutsenko besøgte
hans kabinet "sagde han noget helt andet".
Repræsentanten for Tymoshenkos blok Stepan
Khmara såede tvivl om, hvorvidt Lytvyn havde "den moralske ret til
at være formand for parlamentet", og spurgte desuden, hvorfor fraktionen
"Jedyna Ukrajina" havde opstillet ham som kandidat til denne post.
Lytvyn understregede: "Vi har fornuftige mennesker
i vores fraktion, som ikke drøfter dumme spørgsmål".
Repræsentanten for "Vores Ukraine" Jaroslav
Kendzior tvivlede på, om "den politiske logik" var tilstede i præsidentstabens
handlinger, når man kan insistere på at få valgt en repræsentant
for "Jedyna Ukrajina" og ikke fraktionen "Vores Ukraine", som vandt valget.
Dertil svarede Lytvyn, at han anser Kendziors logik
for at være "absurd", eftersom "fraktionernes størrelse er
et vidnesbyrd om valgets resultat". "Jeg har gjort mere end nogen af jer
har", - sagde Lytvyn.
16.05.02. Arbejdets
Ukraine-leder forudser en opsplitning af "JedU"
En af lederne af blokken "Et samlet Ukraine" ("Jedyna Ukrajina") Serhij
Tihipko forudser, at "fraktionen "Jedyna Ukrajina" bliver splittet op på
5 mindre fraktioner. "Jeg vil tro, at det finder sted inden ferien", -
sagde Tihipko i et interview med UP.
Samtidig sagde han, at "indtil videre foreligger
der ikke nogen beslutning herom, men erfaringen viser, at selv tekniske
spørgsmål kan være vanskeligt at løse for en
[så stor] fraktion". Ifølge Tihipko "ligger det i luften".
Lederen af partiet "Arbejdets Ukraine" understregede,
at selvom blokken bliver splittet op på fem fraktioner, så
vil man ikke forlade princippet om enighed i beslutningerne og koordinationen
af politikken i parlamentet.
Tihipko selv går ind for ideen, og ifølge
ham er 35 deputerede allerede parat til at træde ind i en genopstået
"Arbejdets Ukraine"-fraktion. Han siger endvidere, at man allerede nu bør
gå i gang med forberedelserne til parlamentsvalget i 2006, som efter
hans opfattelse vil foregå udelukkende efter forholdstalsprincippet.
16.05.02. "JedU"-fraktionen
sætter alt ind på at få flertal med SDPU (o)
Folkedeputeret Kyryllo Polisjtjuk, som blev valgt i en Kyiv-enkeltmandskreds,
hvor han stillede op for "Vores Ukraine", skriftede i går over til
fraktionen "Jedyna Ukrajina", oplyser UP med henvisning til UNIAN.
"JedU" fik også lokket den uafhængige Viktor Horbatjov, som
blev valgt i en enkeltmandskreds i Mykolajiv over på sin side, oplyste
fungerende parlamentsformand Adam Martynjuk.
Herefter kan den Kutjma-loyale blok "Jedyna Ukrajina"
mønstre 178 mandater, "Vores Ukraine" er oppe på 118 mandater,
KPU har 64 mandater (fraregnet Oleh Panasovskyj genvalgt i 47. kreds for
KPU, men mangler indtil videre på partiets fraktionsliste, som i
øvrigt tæller Ukraines tidligere konsul i Danmark Ihor Aleksejev),
SDPU (o) - 31, Julia Tymoshenko har 23 og SPU har 22 deputeretpladser.
Styrets forsøg på at presse det maksimale
antal uafhængige og "Vores Ukraine" deputerede over på sin
side kan forklares med, at man ønsker at komme det alternative flertal
bestående af Jusjtjenko, Tymoshenko, KPU og SPU til livs. Lige nu
kan "oppositionen" eller det alternative flertal nemlig stadig mønstre
over 226 mandater; nemlig omkring 230, hvis man tæller 5-6 "die hard"
uafhængige deputerede med.
16.05.02. Lytvyn-Martynjuk-Zintjenko
sandsynligvis VRs ny ledelse
KPUs "pakkeløsning" med Martynjuk som formand, Musijaka (V.U.) som
1. næstformand og Tolotjko (Tymoshenko) som næstformand for
parlamentet samlede 172 stemmer, mens Vores Ukraines ledertrio med Pljusjtj
som formand, Martynjuk som 1. næstformand og Musijaka som næstformand
kun opnåede støtte hos 140 deputerede (V.U. + Julia).
Derfor ser "JedU"s og SDPU (o)s kandidatur til præsidiet:
Lytvyn - Martynjuk - Zintjenko ud til at kunne opnå mindst 209 stemmer.
Ukraine tilbagegiver
stort nodesamling til Tyskland: Krigsbytte fra 2. verdenskrig
Laura-klosterkatedralen i Kijev vil nu blive helt igennem restaureret -
for tyske penge. Det hænger sammen med afslutningen på et over
50 år gammelt sovjetisk-tysk mellemværende om krigsbytte fra
Anden Verdenskrigs tid. Nu i maj markeredes nemlig i Berlin den endelige
tilbagelevering af omkring en halv million nodeblade fra Berlins Sang Akademi,
som Den Røde Hær i 1945 bemægtigede sig som krigsbytte.
Noderne havnede i Kijev - der var bare ingen i Vesten, der vidste det i
meget lang tid.
Da det drejer sig omn 5500 enkelte musikværker,
vil det tage musikforskere adskillige år, før de mange, ganske
overvejende håndskrevne noder er gået helt igennem. Men så
meget véd man, at der er adskillige værker af Bach-sønnerne
Carl Philipp Emmanuel og Wilhelm Friedemann iblandt. Noderne var ligesom
talrige andre tyske kultur- og kunstgenstande bragt i sikkerhed i skove,
slotte, mineskakter, kældre mv. under Anden Verdenskrig. Denne samling
på et slot i Ullersdorf i Øvre Schlesien.
Under Den Kolde Krig fik det kommunistiske Østtyskland
(DDR) enkelte korbøger udleveret fra Sovjetunionen, og der begyndte
at versere rygter om, at det store nodearkiv befandt sig i Kijev. Først
efter at Jerntæppet gik op kort efter 1990 turde en pensioneret kvindelig
bibliotekar ved det nu
selvstændige Ukraines musikkonservatorium give nærmere
oplysninger til udlændinge om nodesamlingen.
Det endelige gennembrud for Tysklands bestræbelser
på at få nodeskatten tilbage kom dog først i 1999, da
musikprofessor Christoph Wolff sammen med at par andre tyske musikologer
fik lov til at se nodesamlingen - som en videre udvikling af det opklaringsarbejde,
forskere fra de russiske og ukrainske forskningsinstitutter ved det amerikanske
Harvard Universitet havde ivæksat for simpelthen at få overblik
over, hvad Sovjet besad af tysk krigsbytte.
I lang tid havde den ukrainske statssikkerhedstjeneste
- også længe efter at Ukraine var blevet selvstændigt
-afvist henvendelser, såvel fra forskere som fra officiel tysk side.
Man besvarede dem simpelthen ikke. Wolff, der ikke kunne støtte
sig på nogen inventarliste over noderne - den fandtes
nemlig ikke - besluttede sig til at gå forsigtig frem og i første
gang blot anmode om at få lov til at mikrofilme dem. Han selv deler
sin tid mellem et professorat ved Harvard Universitet i USA og lederskabet
af Bach Arkivet i Leipzig, hvor Johann Sebastian Bach i årene 1723-50
var leder af det
berømte - og stadig eksisterende - Thomanerkor.
Den ukrainske regering bekendtgjorde, at et politisk
samarbejde med Tyskland kunne iværksættes, hvorved også
værdifulde tyske bøger og grafikker, som var i Ukraines besiddelse,
kunne tilbageleveres. En modydelse blev mere end antydet. Men det var vigtigt,
at Tyskland ikke købte noderne tilbage. Det ville nemlig have signaleret
en accept af ukrainsk ejerskab.
Tyskland lod da forstå, at det ville give
Ukraine en økonomisk håndsrækning ved at bekoste restaureringen
af Laura-katedralen, der ligger i et kloster i Kijev. Tilbageleveringen
gennemførtes relativt hurtigt, således at alle noder
i december 2001 var bragt tilbage til Berlin - helt præcis til byens
statsbibliotek. Berliner Sang Forening har ikke selv kapacitet til at opbevare
de mange noder. Sagen fremmedes ved, at præsident Leonid Kutjma engagerede
sig personlig i sagen.
Hvad nodesamlingen helt præcis indeholder,
vil det som anført tage forskere adskillige år at indkredse.
Men det står fast, at der ikke er noget af J.S. Bach - den del af
nodesamlingen solgte Berliner Sang Akademi nemlig allerede i 1800-tallet
til kongen af Preussen. En tiendedel af
noderne dækker musik af Carl Philipp Emanuel Bach og andre Bach-sønner
- men heriblandt er der 20 passioner og 50 cembalokoncerter, hvoraf to
tredjedele ikke er offentliggjort.
Der befinder sig endvidere 220 kantater af Bachs
samtidige Georg Philipp Telemann , 400 værker af brødrene
Carl Heinrich og Johann Gottlieb Graun m.m.m. Derudover bl.a. håndskrifter
af Mendelssohn Bartholdy og Goethe. Det er for tidligt at vurdere, hvor
meget af denne musik, der udgør såkaldte
unika, dvs. hidtil ukendte værker, men en ikke ringe del skønnes
at være af en sådan karakter.
17.05.02. Tyskland
siger tak til Ukraine for tilbagelevering af Bach-arkiv
Berlins Sangakademis arkiv, som i mange blev opbevaret i Ukraine, er omsider
vendt tilbage til Tyskland. Denne begivenhed menes at have en stor betydning
såvel i Tysklands musikliv som for de tysk-ukrainske relationer.
Det sagde den tyske udenrigsminister Joshka Fischer under den højtidelige
afleveringsceremoni for det såkaldte Bach-arkiv, som fandt sted den
15. maj 2002 i Berlins filharmoni, oplyser podrobnosti.
Ifølge Forbundsrepublikkens ambassade i Ukraine
takkede Joshka Fischer under afleveringsceremonien den ukrainske regering,
som "bekender sig til den fælles europæiske kultur", og takket
være dette modige skridt er blevet banebryder i den vanskelige og
ømtålelige sag det er at tilbagelevere kulturskatte, der er
blevet forflyttet som følge af en krig.
Ifølge den tyske udenrigsminister vil der
efter afleveringen af disse dokumenter "snart følge andre kulturskatte,
som vi stadig forhandler om". På det seneste er bevidstheden om,
at der også i Tyskland endnu findes kulturværdier, der er blevet
bragt hertil på ulovlig vis, vakt til live. Og derfor er der efter
Washington-konferencen i 1998 om Holocaust periodens formuer, og primært
dem som tilhørte jøder, allerede blevet returneret betydelige
kulturværdier, og flere er i vente, forsikrede Fischer.
Udover Forbundsudenrigsministeren blev der holdt
taler ved Forbundsregeringens ansvarlige for kultur og massemedier, Statsminister
Julian Nida-Rümelin, Ukraines ambassadør i Tyskland, Anatolij
Ponomarenko, samt direktør for Berlin-filharmonien, Franz Ksawer
Ohnesorg. Berlinfilharmonikerne spillede stykker fra den tilbagevendte
nodesamling.
Som bekendt afsluttedes i slutningen af november
2001 i Kyiv forhandlinger om tilbagetagelsen af arkivet, som udgør
en af Tysklands allermest værdifulde historiske samlinger. Det rummer
over 5000 værker herunder Bach-sønnernes værker, som
endnu ikke er blevet spillet. I 1943 blev arkivet overført fra Berlin
til Ullersdorf-slottet i Schlesien. Der blev det fundet af sovjetiske soldater,
som tog det med sig til Sovjetunionen. I slutningen af 90-erne konstaterede
man, at arkivet befinder sig i Kyiv. Inden hjemkomsten til Tyskland blev
værkerne overført til mikrofilm, således at de også
fremover vil kunne bruges i Ukraine til videnskabelige formål. Arkivet
vil blive overdraget til Berlins Statsbibliotek og undersøgt i samarbejde
med ukrainske videnskabsfolk, skriver UNIAN.
17.05.02. Kutjma
får et tiltrængt pusterum i "Koltjuga"-sagen
De forenede Staters udenrigsminister Colin Powell siger, at hans land ikke
er i besiddelse af beviser på, at ukrainske våben eller højteknologisk
udstyr er blevet solgt til Irak, skriver UP med henvisning til BBC.
Udtalelsen blev fremsat ombprd på flyet på
vej hjem fra NATO-udenrigsministermødet i Reykjavik.
Ifølge den amerikanske udenrigsminister blev
spørgsmålet kun lige berørt under hans møde
med den ukrainske minister Anatolij Zlenko, eftersom spørgsmålet
var blevet drøftet via de diplomatiske kanaler, og i sidste uge
havde begge udenrigsminstrene sendt et brev til hinanden i den anledning.
Ifølge Colin Powell opfattede den amerikanske
side hr. Zlenkos forsikringer om, at der ikke havde fundet nogen våbenforsyninger
til Irak sted, som udtryk for Ukraines forståelse af De forenede
Staters bekymring.
Hr. Powell oplyste endvidere, at han og Anatolij
Zlenko havde drøftet NATO-blokkens og Ukraines relationer. Han tilføjede,
at ukrainerne stræber mod at blive optaget i alliancen, men at der
kræves at de gør mere, end de lande som allerede afventer
en optagelse.
Hermed fik Leonid Kutjma et hårdt tiltrængt
pusterum midt i beskyldningerne, som hele den ukrainske medieverden efterhånden
taler åbent om.
Den 21. maj, når Kutjma og Polens præsident
Aleksander Kwaniewski sammen indvier den polske heltekirkegård i
Lviv (rejst til ære for polske soldater, der døde i den polsk-ukrainske
krig 1918-19) har Melnitjenko bebudet en pressekonference i Washington,
hvor Radio Liberys kontor i den amerikanske hovedstad danner rammen
om afsløringen af nye detaljer i Irak-sagen. 21. maj er i øvrigt
Georgij Gongadzes fødselsdag, oplyser korrespondent.net.
17.05.02. Prodi
og Kutjma holdt uformelt møde om EU-Ukraine forholdet
Onsdag aften holdt Ukraines præsident Leonid Kutjma et møde
i Bruxelles med formanden for Europakommissionen Romano Prodi, oplyste
præsidentens administration ifølge nyhedsbureauet Ukrinform.
I løbet af det to timer lange møde drøftede man det
fremtidige forhold mellem Ukraine og EU, skriver Ukraine.ru.
Romano Prodi sagde efterfølgende til journalisterne,
at "vores fælles mål er at opbygge et område, hvor de
fælles økonomiske og samfundsmæssige interesser vil
blive overholdt". Han oplyste endvidere, at de konkrete samarbejdsskridt
vil blive drøftet under det næste topmøde mellem Ukraine
og EU, som i København i juli.
Ukraines præsident sagde, at Ukraine først
vil søge om medlemsskab i Den europæiske Union, når
landet har nået europæiske standarder. Leonid Kutjma fremhævede
endvidere, at "hverken os eller EU ønsker, at der skal opstå
nye skillelinjer" i Europa.
Leonid Kutjma og Romano Prodi havde under mødet
en grundig drøftelse af Eurounionens forslag om at tilbyde Ukraine
status som EU-naboland.
Samme dag besøgte major Mykola Melnitjenko
den belgiske hovedstad, hvortil han var blevet indbudt af de internationale
journalist-organisationer. Under mødet med journalisterne, som er
akrediteret i Bruxelles, berettede major Melnitjenko om den korruption,
som Kutjma ifølge ham havde gjort sig skyldig i fra 1999. Han fortalte
også om mordet på Gongadze, andre journalister samt våbensalg.
Efter pressemødet i Bruxelles tog han videre til London, hvorfra
han fløj tilbage til USA, fortæller Radio Liberty.
Ukraines præsident Leonid Kutjma var forinden
også ankommet til Bruxelles for at deltage i et såkaldt frokostmøde,
som på ingen måde kan indskrives i diplomatiske formalia, mens
snarere minder om forretningsfolks mødeform.
Ukraines ambassadør ved EU Roman Shpek gjorde
alt for at bryde den udenrigspolitiske blokade eller vise, at Kutjma ikke
er isoleret fra den vestlige verden.
Hvad skete der efterføglende? En snes skuffede
journalister, som stod i centrum af Bruxelles på Grand Place i venten
på en eller anden erklæring fra hr. Kutjma eller fra Den europæiske
Kommissions formand Romano Prodi, som havde inviteret Kutjma. Ikke så
meget som én erklæring, intet program og intet varsel af journalisterne.
Da Radio Libertys korrespondent Slavko Volynskyj
bad præsidentens talskvinde Olena Hromnytska om at kommentere mødet,
fik han svaret: "Uden kommentarer".
20.05.02. Usikkerhed
om nye IMF-kreditter i år
Den internationale Valutafonds (IMF) mission er for tiden i Kyiv, hvor
man bliver til den 24. ds. Delegationen ledes af assistant director for
IMFs 2. europæiske department Emanuel Van Der Mensbrügge. Ifølge
en repræsenant for IMFs kontor i Kyiv, har missionen til hensigt
at drøfte forløbet af de økonomiske reformer i Ukraine
og udsigterne til en fornyelse af programmet Extended Facility Fund (EFF),
skriver UP.
Udover tempoet i de økonomiske reformer skal
missionen igen se på omfange af budgetunderskuddet og præcisere,
hvilke tiltage regeringen skal gøre for at få det ud af verden.
I regeringskredse udtrykkes det håb om, at Ukraine, hvis det viser
sig, at landet har opfyldt alle kravene, får en chance for at modtage
to rater på en gang, og at det allerede kan ske i juli. Spørgsmålet
om bevilling af penge vil også blive behandlet under missionens ophold.
Et af de vigtigste spørgsmål, som IMFs
eksperter vil stille den ukrainske regering, er problemet med momskompensation
til eksporterhvervene, forbedring af budgetdisciplinen og reformer i energisektoren.
Efter en gennemgang af "det ukrainske spørgsmål"
i januar besluttede IMF foreløbig at udsætte tildelingen af
den næste lånerate til Ukraine på omkring 370 mill. US$.
En del eksperter har til bladet "Kontekst" givet
udtryk for "at de tvivler meget på, at regeringens forhåbninger
bliver indfriet". "Hovedårsagen til udsættelsen af beslutningen
om at tildele Ukraine den næste lånerate er ikke af økonomisk
art", - sagde en af eksperterne, som ikke ønskede sit navn offentliggjort
i medierne, - selvom de økonomiske problemer også er en kilde
til stor bekymring hos fondens repræsentanter".
Problemet er ifølge eksperterne, at Fondens
repræsentanter ikke er sikre på, hvorvidt den nuværende
regering får lov til at blive siddende særlig længe.
"Fonden har brug for at være stensikker på, at den giver kreditter
til en regering, som vil være i stand til at bære ansvaret
for at tilbagebetale lånet i stedet for at bruge det til løbende
at "lukke hullerne i budgettet" eller nogle andre kortsigtede interesser",
- påpegede eksperten.
Økonom i Centret for anti-krise undersøgelser
Olekandr Hrinevytj siger ligeledes, at "IMF næppe i den nærmeste
fremtid vil vedtage at genoptage långivningen, eftersom den nuværende
regerings position er usikker". Mens spørgsmålet om at bevilge
lånet ifølge uafhængige eksperter "i bedste fald vil
blive afgjort til efteråret eller inden årets udgang".
Ukraine modtog den seneste lånerate på
375 mill. US$ i september sidste år. Regeringen og nationalbanken
har kalkuleret at modtage tre lånerater indenfor EFF-programmet i
løbet af 2002 til en samlet sum af 550 mill. $.
IMF bevilgede i september 1998 Ukraine en EFF-kredit
på i alt 2,6 mia. $, af hvilken Ukraine har modtaget 1,6 mia. $.
Programmet skal efter planen være afsluttet den 3. september i år.
20.05.02. Krigsmonument
i Lviv fortsat polsk-ukrainsk stridsæble
Polens præsident Aleksander Kwasniewski meddelte fredag, at han ikke
vil rejse til Lviv den 21. maj, hvor han sammen med Ukraines præsident
Leonid Kutjma skulle have foretaget en ceremoniel indvielse af et polsk
krigsmonument på Lytjakivskyj kirkegården. Det oplyste Det
polske presseagentur fredag ifølge
UNIAN. Ifølge PAP
erklærede Kwasniewski, at der ikke er grundlag for nogen højtidelig
indvielse af mindeanlægget.
Den 16. maj bekræftede de deputerede i Lvivs
byråd en resolution fra 2000 om den endegyldige indskrift på
polakkernes fællesgrav på Lytjakivskyj-kirkegården: "Til
de ukendte polske soldater, som døde for Polen". Ordet "heroisk"
og "uafhængighed", som den polske side havde insisteret på,
var strøget. Den polske side havde foreslået følgende
tekst: "Til de ukendte polske soldater, som døde en heltedød
for Polens uafhængighed".
Indvielsen af mindelunden på Lytjakivskyj-kirkegården
i Lviv med deltagelse af Ukraines og Polens præsidenter skulle efter
planen have fundet sted den 21. maj.
Under mødet den 27. april 2002 i Huta i Ivano-Frankivska
regionen meddelte Polens præsident Kwasniewski og Ukraines præsident
Kutjma officielt, at åbningen af mindesmærket skal finde sted
på 5-års dagen for underskrivelsen af Erklæringen om
forsoning mellem Ukraine og Polen - den 21. maj.
Den polske side har i næsten 8 år arbejdet
på at rekonstruere de polske militære fællesgrave på
Lytjakivskyj-kirkegården, skriver UP.
21.05.02. "Vores
Ukraine" betinger sig demokratiske reformer
Fraktionen "Vores Ukraine"s hovedbetingelse for at støtte Volodymyr
Lytvyn som formand for parlamentet er, at man får nagelfaste garantier
for, at der inden udgangen af den nye Verkhovna Radas 1. session bliver
dannet en koalitionsregering med Viktor Jusjtjenko i spidsen. D.v.s. inden
den 12. juli. Det udtalte en af "Vores Ukraines" mere eller mindre officielle
talsmænd, direktøren for Instituttet for politik, den liberale
deputerede Mykola Tomenko.
Ifølge ham skal "Vores Ukraine" for at kunne
støtte Lytvyn også have garantier for, at der inden den 12.
juli vil blive indføjet ændringsforslab til forfatningen,
som vil udvide regeringens og det lokale selvstyres beføjelser sideløbende
med en kraftig beskæring af Ukraines præsidents beføjelser,
oplyser UP.
21.05.02. Alle
fraktioner forhandler om fælles program
Den politiske del af Overenskomsten om fælles tiltag fremsat af "Vores
Ukraine" finder opbakning hos samtlige fraktioner, som Viktor Jusjtjenko
førte med mandag (dvs. alle pånær det forhadte SDPU
(o), red.). Det meddelte Jusjtjenko efter mødet med lederen af "Jedyna
Ukrajina" Volodymr Lytvyn, skriver UP.
"Dagen i dag har vist, at der ikke er nogen uoverensstemmelser
i den politiske del af dokumentet. Der er blot nuancer. Mandag mødtes
lederen af "Vores Ukraine" endvidere med lederne af Julia Tymoshenkos fraktion,
Socialistpartiet og Kommunistpartiet.
Samtidig med det fremhævede Jusjtjenko, at
"de fleste diskussioner under forhandlingerne havde drejet sig om den økonomiske
og sociale blok". "Vi vil forsøge at medregne disse forslag, men
det er vigtigt, at dokumentet ikke mister sin struktur og helhed", - sagde
Jusjtjenko. Han kunne også oplyse, at Roman Bezsmertnyj fra "Vores
Ukraine" var trådt ind i den arbejdsgruppe, som skal strikke Overenskomsten
sammen.
Fraktionslederen oplyste desuden, at man under formiddagsmøderne
var blevet enige om ikke at berøre spørgsmålet om navne
på kandidaterne til de ledende poster i parlamentet.
Da han blev bedt om at kommentere udsigterne til,
at "Jedyna Ukraine" og "Vores Ukraine" kunne nå til enighed, svarede
Jusjtjenko, at alene det forhold, at der pågår forhandlinger
er "en af formerne for tilnærmelse". Han kunne oplyse, at "Vores
Ukraine" er interesseret i "den samarbejdspartner, som gør hovedparten
af de forslag, som er formuleret i forslaget til en Overenskomst om fælles
tiltag, til grundlaget for sit arbejde"
Jusjtjenko ville ikke udelukke, at "Vores Ukraine"
ville kunne beslutte sig, hvilke forslag til de ledende poster i Radaen
man støtter, allerede ved 19-tiden mandag.
21.05.02. Verdensbanken
stiller "umulige" betingelser for nyt lån
Ukraines præsident Leonid Kutjma mødtes i går med Verdensbankens
præsident for den europæiske og centralasiatiske region, Johannes
Linn. Ukraine kan imødese næste lån på 250 millioner
US$ fra Verdensbanken, men dertil kræves, at landet opfylder 4 betingelser.
Disse krav forelagde Johannes Linn Ukraines premierminister Anatolij Kinakh
under deres møde senere på dagen, oplyser podrobnosti.
Det første vilkår er, at Ukraines statsbudget
for 2002 bliver opfyldt. De udenlandske kreditorer er først og fremmest
optaget af regeringens og statsskatteadministrationens konkrete handlinger
der skal begrænse væksten i underskuddet på statsfinanserne.
Den anden betingelse ligger indenfor privatiseringen.
Johannes Linn fremhævede, at regeringen har gjort "betydelige fremskridt"
indenfor privatiseringen af den første gruppe af regionale energiselskaber.
Nu skal den ukrainske regering ifølge ham tage det næste skridt
og gå i gang med at privatisere den næste gruppe af regionale
energiselskaber. De største vanskeligheder kan ventes hos Den statslige
ejendomsfond, idet ni ud af de regionale energiselskaber, som man planlægger
at afhænde i år, har oparbejdet en betydelig gæld.
Anatolij Kinakh indrømmede, at forberedelsen
til denne opgave, især hvad angår begrænsningen af gældsætningen
overfor energimarkedet, behøver nye tilgange. Fra nu af, understregede
premierministeren, agter regeringen at sikre en lige adgang til deltagelse
i privatiseringstenders såvel for udenlandske som for nationale investorer.
Allerede den 28. maj vil man under regeringsmødet gå i gang
med at udarbejde et nyt strategisk program for privatisering i 2003.
Endelig var der den sidste betingelse; nemlig oprettelsen
af et enhedsorgan for registrering af ejendomsret til løsøre
og fastejendom. Hvad angår personændringer i sammensætningen
af selve kommissionen, vil lederen for Verdensbankens repræsentation
i Ukraine, Gregory Edzheychak, blive overført til Washington. Mens
direktøren for bankens sektion for Ukraine, Hviderusland og Moldova,
Luca Barbonnez, og lederen af projektet for programsystemlånet, Marc
Davis, fortsat vil arbejde i Kyiv, skriver
UP.
RUSSIA CONTINUES
TO DISRESPECT UKRAINIAN SOVEREIGNTY
RADIO FREE EUROPE/RADIO LIBERTY, RFE/RL NEWSLINE Vol. 6, No. 86, Part
I, 9 May 2002
By Taras Kuzio
It took Russia five years after the demise of the USSR to sign an
all-encompassing interstate treaty with Ukraine in 1997, and then a
further
two for both chambers of the Russian parliament to ratify that treaty.
Three
years later, Russia's actions in a number of areas show that although
Ukraine's borders might no longer be in question, Moscow still finds
it
extremely difficult to recognize Ukraine as an equal and sovereign
state.
Former Russian Premier Viktor Chernomyrdin was appointed ambassador
to
Ukraine and "special presidential envoy for the development of
Russian-Ukrainian trade and economic ties" in May of last year. Since
then,
his actions show confusion as to whether he also has a third unofficial
position, that of regional governor. Chernomyrdin's appointment was
meant
to consolidate the Russian vector in Ukraine's "multivector" foreign
policy as
the primary one at a time when the West was becoming increasingly
disenchanted with Ukraine. During the 31 March elections, Chernomyrdin
openly interfered in favor of pro-presidential parties, helped fan
the flames of
an "antinationalist" campaign against pro-Western forces, and chided
Ukrainian Foreign Ministry State Secretary Oleksandr Chaly as "obtuse"
when he listed among Ukraine's goals joining the European Union, not
the
alternative Eurasian Economic Community.
Two factors, both of them related to Russian perceptions of national
identity,
form Chernomyrdin's gubernatorial style. First, Russia has looked upon
the
CIS since its creation in December 1991 as a loose commonwealth or
confederation guided and led by Russia. In Russia's view, other CIS
member
states only possess partial sovereignty as the "near abroad," a region
that is
no longer part of the USSR but, at the same time, is not as fully sovereign
as
the "far abroad." Chernomyrdin and other members of the Russian elite
are
hostile to the Our Ukraine election bloc's foreign policy objective
of
integration into the European Union and NATO because this is seen as
an
attempt at fully breaking from Russia. Hence, Russia's open support
for the
pan-Slavic and pro-Soviet Communist Party of Ukraine and for oligarchic
centrist parties that back a foreign policy strategy of "to Europe
with
Russia." Second, Russia still finds it difficult to accept Ukraine
(and Belarus)
as separate countries with independent statehood. Russian Foreign Minister
Igor Ivanov told "Rossiiskaya gazeta" in February that Ukraine and
Russia
are destined to be close "strategic partners" because of "our shared
linguistic,
religious, cultural, and historical legacy, our kindred mentality..."
A year ago,
Russian President Vladimir Putin tasked his Foreign Ministry to protect
the
rights of Russian speakers ("compatriots") in the CIS and organized
the first
congress of "compatriots" in Moscow last October. Russia has used this
concern for "compatriots" as a pretext for repeated complaints about
the
alleged infringement of their rights in education and the media in
Ukraine.
Although only the extreme left in Ukraine supports Ukraine's membership
of
the Russia-Belarus Union, Russia still holds out hope that this will
change. In
an interview in "Trud" in January, Chernomyrdin was asked if a union
of the
three eastern Slavic peoples was possible. His reply was indicative:
"When
Ukrainian society matures to this point it will opt for such a step."
According
to a March poll by the Russian Public Opinion Fund, almost 50 percent
of
Russian citizens would like Russia and Ukraine to unite, while another
35
percent believe Ukraine and Russia should remain independent but remove
border restrictions and have no visas or customs controls.
When Russia equates demarcation with erecting a "fence" between two
countries, it is referring to the kind of border demarcation that was
formerly
undertaken by the Soviet Union. In Russia's eyes, the only difference
between the former borders between the constituent republics of the
USSR
and the present frontiers between CIS states is that the latter can
be now
delimited on maps. But this is as far as Russia will go. Demarcation
should
only be applied -- as it was in the USSR -- to the "external frontiers"
of the
CIS. Chernomyrdin, whose views have been echoed by other Russian
officials, said that "demarcation is out of the question" because it
is being
imposed on Ukraine and Russia by the West.
To some extent this is true. Ukraine cannot make good on its rhetoric
in
favor of aspiring to become an associate and then full member of the
EU if it
has not demarcated its 2,000-kilometer-long eastern border with Russia
(the
2,600-kilometer western border was demarcated in the Soviet era). But
this
is not the only reason why Ukraine has unsuccessfully pushed for
demarcation. Ukraine's elites have always steadfastly defended their
sovereignty and territorial integrity, and to them borders are a symbol
of this
sovereignty.
To accept Russia's division of borders in the CIS into delimited "internal"
and
delimited-demarcated "external" ones would be to accept a status of
only
partial sovereignty. Some 30,000 migrants manage to enter Ukraine each
year because of its transparent border with Russia. The security of
the
Russian-Ukrainian border cannot be therefore resolved without demarcation,
according to National Security and Defense Council Secretary Yevhen
Marchuk. As is common with Russian officials who like to speak on behalf
of the CIS, Chernomyrdin claimed that the decision not to proceed with
demarcation was taken by "mutual agreement." This is not the case.
Ukrainian Foreign Ministry First Deputy State Secretary Volodymyr
Yelchenko responded by saying demarcation is an integral part of the
legalization of national borders. Nevertheless, three years after its
ratification
of the border treaty, Russia continues to rule out taking the next
logical step;
namely, border demarcation. Delimitation of the border is all but settled
except for the Azov Sea, which Russia wants to maintain as a common
lake.
In an article published last month in the journal "Nations and Nationalism,"
Vera Tolz outlined advances made in Russian post-Soviet historiography
on
Ukraine that she suggested reflect a Russian retreat from its traditional
imperial, "big brother" paternalistic attitude. Nevertheless, Tolz
concluded
that it will take decades to redefine Ukrainian-Russian relations "on
the basis
of Russia's full acceptance of an independent Ukraine as an equal partner
in
the international arena." This would be similar to the protracted process
of
Polish-Ukrainian reconciliation, which began after World War II but
eventually only bore fruit in the 1980s.
22.05.02. Krisen
i Ukraines udenrigspolitiske doktrin set fra Warszawa
Den kedelige historie med den polske militærkirkegård i Lviv
vil ikke få nogen afgørende betydning for den videre udvikling
af de polsk-ukrainske relationer. Men den har med al ønskelig tydelighed
vist, hvad de polske eliter i virkeligheden mener om Ukraine. Det, som
man hidtil har afholdt sig fra at sige højt i Polen, blev denne
gang sagt klart og tydeligt og det vel at mærke af indflydelsesrige
personer og kapaciteter, som har en ikke ubetydelig indflydelse på
formuleringen af den polske udenrigspolitik, fortæller Radio Libertys
korrespondent Hanna Stetsiv fra Warszawa.
I Warszawa er man skuffet over og beklager, at det
ikke lykkedes at indvie den polske militærkirkegård i Lviv
den 21. maj. Pressen, de kendte politologer og eksperter kommenterer denne
hændelse på baggrund af mere vidtrækkende ændringer,
som afventer Ukraine i den nærmeste fremtid. I Polen er man nu åbenlyst
begyndt at tale om uenighed i udenrigspolitikken mellem det ukrainske udenrigsministerium
og præsidenten. Hvad Leonid Kutjma angår, så er kommentarerne
endda dårligere end de var i starten af båndskandalen. Her
er, hvad avisen Trybuna skriver: "Da byrådsmedlemmerne i Lviv
lagde en krans på den polske østpolitiks grav, holdt præsident
Kutjma samtaler i Sotji med præsident Putin uden at bekymre sig om
præsident Kwasniewski skuffelse og beklagelse. Hvad mere er, så
kom der en melding fra Sotji om, at Ukraine allerede i den nærmeste
fremtid kan blive medlem af Den euroasiatiske økonomiske Union sammen
med Rusland med dets venner - Hviderusland, Kazakhstan, Kyrgyzstan og Tadzhikistan...
Og det vel at mærke efter så mange års ihærdig
polsk arbejde for de ukrainske interesser på den internationale arena,
efter mange og ofte meget kontroversielle gestus fra præsident Kwasniewskis
side...", - skriver altså den polske avis "Trybuna".
Man er i Warszawa begyndt at tale om krisen i Ukraines
udenrigspolitiske doktrin. De polske analytikere siger, at man fra Warszawa
lettere kan se, at Ukraine definitivt er faret vild i sine vektorer. Historien
med kirkegaarden for de polske "unge ørne" var med politologen prof.
Zdyslaw Najders ord startskuddet til åbenlyst at tale om Ukraines
desperate skred i politisk henseende. "Ukraines såkaldte europæiske
valg, - skrev Zdyslaw Najder den 20. maj i avisen "Rzeczpospolita" - og
har er en person med betydelig indflydelse på udformningen af Polens
udenrigspolitik - er intet andet end deklarationer som aldrig har medført
hverken systemændringer eller resultater i de økonomiske reformer.
Set fra Bruxelles virker Ukraine som Ruslands slørede vedhæng".
De polske eksperter antyder, at Polen bør
ændre sin politik overfor Ukraine. De foreslår, at man holder
op med at se på Ukraine som en nabo, der har en chance for en gang
at blive integreret i Den europæiske Union. Man kan ikke i en uendelighed
vente på, at Ukraine begynder at holde det, man har lovet. Man bør
tænke på, at hovedmålet for Eurounionens østpolitik,
som Polen bør have en indflydelse på, er sikkerhed. Og her
skriver prof. Najder: "Moldavien signalerer fremkomsten af større
regional spænding. Det kan ikke udelukkes, at den også kan
dukke op i det vestlige Ukraine..." Med andre ord skinner det mellem linjerne
utvetydigt igennem, at man bør styrke Eurounionens østlige
grænser, altså den nuværende ukrainsk-polske grænse.
Der er i dette standpunkt en principiel forskel i forhold til relationerne
til Ukraine. Indtil fornylig opfordrede de polske eliter til ikke at skubbe
Ukraine fra sig (Brzezinski gør det stadig, red.) med tværtimod
sætte alle kræfter ind på at hjælpe landet med
at integreres i den vestlige verden. Nu er det meget let få øje
på andre accentueringer. Det er prisen for et enkelt ord på
længst afdøde soldaters grav. Står de to ting mål
med hinanden? Det bør vi spørge os selv om og tænke
over begrebet "patriotisme"s væsen, foreslår Radio Libertys
korrespondet.
Den 21. maj
ville Georgij Gongadze være fyldt 33
af Olena Prytula, UPs redaktør og Gondazes efterfølger som
leder af internetavisen.
I dag har jeg en helt anderledes skarp fornemmelse af de dage, som jeg
tilbringer, fordi jeg råder over en så utilladelig luksus som
livet. Og så længe jeg lever, har jeg friheden til at gøre
alt det, som samvittigheden påbyder mig.
Tilbage har jeg mindet om den blide forårsvind
der strejfer min kind. Jeg har altid haft lyst til at stille mig med ansigtet
mod vinden og mærke dens strøm. Jeg er glad for solen, indimellem
sågar en dyster himmel og især torden og regnvejr.
Men en så lys fornemmelse af livet har jeg
ikke altid haft - den kom først efter den smertelige erkendelse
af, at HAN aldrig mere kommer til at se det. I begyndelsen fremkaldte det
tårer. Nu forstår jeg, hvor vigtigt det er bare at leve. Bare
at se på knopskydningen og se børn vokse op.
Georgij kommer aldrig mere til at se det. Han vil
altid være 31, selvom vi i dag markerer hans 33-års fødselsdag
- Jesus' alder. Den korsfæstede Georgij er endnu ikke begravet. Der
er nu gået over halvanden år.
Tiden har ingen betydning mere for ham. Han er vigtig
for os. Hvert eneste år vil vi blive ældre, og hans børn
vil vokse op. Når vi er 50 vil han fortsat være så forbandet
ung. Det er hans eneste fordel i forhold til os andre.
Til forskel fra ham har vi livet i behold, men indimellem
kan man spørge sig selv, om det er værd at leve det hundeliv,
som nogen af os lever? Den "luksus" kunne han ikke tillade sig. Georgij
havde mange ansigter, men han var aldrig gemen eller kujon.
Mindet om ham er ikke alt, hvad vi skylder at gøre
for ham, men bare en lille smule af det, som vi kan.
Tillykke med fødselsdagen, Georgij!
23.05.02. Melnitjenko
holdt stor pressebriefing i Washington
Den 21. maj holdt den afhoppede major Mykola Melnitjenko en detaljeret
briefing, hvor han bl.a. fortalte om illegal våbensalg til Irak,
hvor det primært er det nuværende ukrainske parlamentsmedlem
Leonid Derkatj, der er tidligere leder af Ukraines sikkerhedstjeneste,
der er hovedpersonen. Pressekonferencen i Washington var arrangeret af
Radio
Liberty. For første gang i et år kunne pressekonferencesalen
i Radio Libertys hovedkontor i USAs hovedstad knap nok rumme alle dem,
der ønskede at høre major Melnitjenkos vidneudsagn fra hovedpersonen
selv, skriver UP med henvisning til Radio Liberty.
"Denne operation foregik på følgende
måde: Derkatj har forbindelser til Irans og Iraks ledelse. De holder
kontakten vedlige gennem deres folk. Iraks ledelse er interesseret i at
modtage et raketsystem. Det fortæller de Derkatj via sine folk. Derkatj
går så i gang med at forberede operationen. Formålet
med denne specialoperation er at sælge våben, tjene penge,
"beskidte" penge, og kanalisere dem over i politik og samtidig forblive
straffri. Hvordan sørger man for at blive straffri? Og så
vælger han at fejlinformere CIA", - fortalte Mykola Melnitjenko.
Ifølge Melnitjenko fik Leonid Derkatj overbevist
CIAs agenter om, at netop han er den person, som bekæmper den organiserede
kriminalitet, og således blev han i foråret 2000 inviteret
til Iran og Irak for at sondere deres behov for militærteknologi.
Efterfølgende besøgte de mellemøstlige
udsendinge Jordan, hvor de fik demonstreret det pågældende
våben.
Georgij Gongadze og UP beskrev disse processer,
og derfor lovede Derkatj i utvetydigt barske vendinger Kutjma "at gøre
kål på Gongadze".
Mykola Melnitjenko citerede fra den pågældende
samtale.
Leonid Derkatj var også den person, som ifølge
Melnitjenko rapporterede til Kutjma om den vellykkede operation med salg
af lastvogne af mærket KRAZ - med andre ord: salget af "Koltjuga"-radarer
- til Irak.
Melnitjenko fortalte desuden, at han er blevet indkaldt
for at bistå med den efterforskning, der pågår på
USAs territorium. "Men jeg vil gerne sige, at der ikke er tale om en efterforskning
i Lazarenko-sagen. Og jeg er ikke blevet kaldt ind i Lazarenko-sagen. Jeg
har afgivet vidneforklaring i Grand Jury. Og jeg tror, at det inden længe
vil munde ud i noget konkret. Mere kan jeg ikke sige om efterforskningen
i San Fransisco. Men jeg er overbevist om, at denne efterforskning vil
være en hjælp i bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet.
Mykola Melnitjenko afviste desuden de generelle
udsagn om, hvem der er indblandet i det illegale våbensalg. "Jeg
vil gerne forsikre jer, at Ukraine som stat ikke har noget at gøre
med illegal våbensalg til noget som helst land. Det er de fremtrædende
topfolk, der var indblandet i våbenhandel", - understregede han..
Det er ifølge UP værd at fremhæve,
at Washington-briefingen havde deltagelse af den kendte amerikanske ekspert
i lyd-og videooptagelser Bruce Koenig, som har været ansat i det
amerikanske forbundspoliti FBI med teknologisk ekspertise som speciale.
Der dukker hele tiden spørgsmål op, som forsøger at
anfægte troværdigheden af Melnitjenkos optagelser i den ukrainske
præsidents kabinet.
Bruce Koenig gennemførte en rent teknisk
analyse af såvel udstyret som båndopagelsen. Han kunne ud fra
en rent teknisk vurdering forkaste som unøjagtige de konklusioner,
som firmaet "Kroll Associates" var nået frem til med hensyn til lydoptagelsesprocessen.
Ifølge ham efterlod den af hans firma "BEK TEK" gennemførte
analyse af de originale optagelser ingen tvivl om deres autenticitet og
fraværet af nogen som helst forsøg på at tilvirke og
manipulere stemmen.
"Vi har set det hele igennem ned til mindste detaljer;
hver eneste optagelsessegment, som vi fik stillet til rådighed -
hævder Koenig, - Vi har ikke hundreder af timer af optagelser; vi
analyserede alene dele, som vedrørte denne sag. Disse dele blev
udvalgt af majoren og andre mennesker, som er involveret i denne sag. Og
vores konklusion er, at der ikke er blevet pillet ved disse filer. Vi medtog
imidlertid en række bemærkninger i vores rapport for den størst
mulige præcisions skyld: kan man ændre en digitaloptagelse
på en sådan måde, at det er umuligt at opdage det? Og
svaret er, at "ja, det er muligt". Men en sådan mulighed er minimal.
De kan ikke modellere forskellige ord og gøre dem til sætninger.
Det er meget svært at påhæfte en optagelse, som er lavet
en anden dag eller et andet sted til vores fil på en sådan
måde, at det er umuligt at spore. Og det er noget vi tjekker efter.
Vi ser på de digitale filer for at finde ud af, om de på en
eller anden måde har været beskadiget... Og vi tror altså
ikke, at noget i den retning har fundet sted".
Efter anmodning fra ordstyreren holdt man i Washington
et minuts stilhed for at markere journalist Georgij Gongadzes fødselsdag.
Efterforskningen på grund af hans død er endnu ikke afsluttet
på trods af forsikringer fra den ukrainske topledelse.
Til forskel fra de forudgående møder
med "Kuchmagate" som tema var der en hel del amerikanske journalister til
stede på Melnitjenkos og Kupchinskys pressebriefing, som ganske vist
for det meste stillede indlysende spørgsmål. Men alene deres
fremmøde kl. 8.30 om morgenen til en begivenhed med Ukraine som
tema vidner om den voksende interesse for sagerne om mordet på Gongadze
og våbensalget til Irak. I den nærmeste fremtid kan man forvente
et interview med Melnitjenko på det offentlige radio og fjernsyn.
Det nye ved denne pressekonference ifølge
UPs
korrespondent på stedet var, at Melnitjenko fortalte meget indgående
om de tekniske detaljer, diktofonen og om sin beslutning for at optage
den ukrainske præsident. Ifølge ham var han selv tilstede
under nogle af Kutjmas samtaler og blev rystet, hvilket fik ham til at
lave optagelserne. "Beslutningen om at optage Kutjma traf jeg på
egen hånd. Målet var at gøre en ende på organiseret
kriminalitet. Der er ingen som beordrede mig til det, og der er ingen som
har givet mig penge for at optage Kutjma. Det er det svar jeg under ed
gav til Grand Jury ".
Melnitjenko fremsatte den teori, at mordet på
Georgij Gondadze var fremkaldt at dennes artikler om våbensalget.
Artiklerne gjorde Derkatj rasende. Som dokumentation for sine påstande
offentliggjorde Melnitjenko en del af en for det store publikum endnu ukendt
optagelse af Kutjmas møde med den tidligere leder af sikkerhedspolitiet
[Derkatj]. Majoren startede med at beklage det obskøne sprog i samtalerne,
og oversætteren havde flere gange svært ved at oversætte
nogle af de værste gloser i det omfattende russiske bandeordsregister.
Majoren gik ikke ind i detaljer omkring de øvrige
af de vidneudsagn, han havde aflagt til Grand Jurys, men sagde blot, at
"vi meget snart vil have et resultat". Ligeså generelle var hans
kommentarer til efterforskningen i San-Fransisco, som ifølge Melnitjenko
ikke er forbundet med Lazarenko-sagen.
Oleksandr Moroz' spådomme om en parlamentsformand
der ikke kan rejse til Vesten, kan i den nærmeste fremtid gå
i opfyldelse på for en for hr. Lytvyn "unaturlig" måde, som
det hedder i den ukrainske straffelov. Melnitjenko hævder, at netop
Lytvyn var den der rådede Kutjma til at "gøre kål på"
Gongadze ved hjælp af [daværende indenrigsminister] Kravtjenko,
ligesom han skulle "gøre kål på" organisationer som
Freedom House og Vælgerkomiteen.
Under briefingen betegnede Melnitjenko Lytvyn som
en af dem der har blod på hænderne: "Derkatj er tidligere leder
af Ukraines sikkerhedstjeneste og for nærværende folkedeputeret
i fraktionen "For et samlet Ukraine", det er den fraktion, som har samlet
allerflest personer der har overtrådt Ukraines love, som af al kraft
forsøger at beholde magten og bringe deres egne folk til magten
i Verkhovna Rada - folk, som har blod på deres hænder. Det
er folk som Lytvyn - lederen af fraktionen "For et samlet Ukraine" - Derkatj,
Kutjma og Kravtjenko". Tilbage står blot at vente på, at et
eller andet lille men meget fordringsfuldt europæisk land, som Lytvyn
i sin egenskab af parlamentsformand ankommer til for at deltage i et internationalt
forum for bekæmpelse af den organiserede kriminalitet, anholder ham
direkte i lufthavnen.
Og til sidst om våbensalget til Irak. Takket
være Roman Kupchinskys anstrengelser er de ofte spredte og sporadiske
detaljer omkring våbenleverancerne til Saddam Hussein begyndt at
antage mere klare konturer, som danner et billede af forløbet og
forbrydelsens banalitet. Hr. Kupchinsky hævder, at de ukrainsk-irakiske
relationer blev indledt tilbage i Sovjet-tiden, da Ukraine var en del af
det sovjetiske militær-industrielle kompleks. Tilnærmelsen
fandt sted i slutningen af 90'erne, da Saddam Hussein søgte efter
teknologi, der kunne bruges imod de amerikanske Stealth-fly.
Hr. Kupchinsky kom også ind på det israelske
selskab "LR Avionics Technologies Ltd", som angiveligt har været
mellemled for våbensalg til Etiopien. Interviewet med lederen af
selskabet hr. Michael Amsel blev offentliggjort den 17. maj i den ukrainske
avis "2000". I artiklen præsenterer hr. Amsel sit firma som et mønstereksempel
på redelighed og lovlighed, mens Kupchinsky hævder, at netop
dette firma var indblandet i de illegale våbensalg fra Rumænien
til Eritrea i 1999, hvor man brugte forfalskede certifikater.
23.05.02. Oppositionen
fortsætter forhandlinger i parlamentet
"Vores Ukraine", Det kommunistiske Parti, Det socialistiske Parti og Julia
Tymoshenkos blok har afstemt deres kandidater til de ledende poster i Verkhovna
Rada. Det meddelte SPUs leder Oleksandr Moroz, KPUs leder Petro Symonenko
og Julia Tymoshenko ifølge Ukrajinski Novyny, skriver korrespondent.
De fire partier er blevet enige om at fremlægge
to forslag til afstemning, hvor det ene indebærer en repræsentant
for KPU som parlamentsformand, mens det andet har "Vores Ukraine"s Ivan
Pljusjstj som parlamentsformand. Begge forslagene til valget af Radaens
præsidium skal fremlægges af lederne af samtlige de fire fraktioner.
Den 23. maj skal de fire efter planen holde et nyt møde.
Moroz oplyste til journalisterne, at et positivt
resultat af afstemningen vil afhænge af, om samtlige medlemmer af
"Vores Ukraine" vil stemme for de kandidater, som oppositionen har afstemt.
Hvis "Vores Ukraine" kan sikre en enig stemmeafgivning, vil alt være
i orden", - understregede Oleksandr Moroz.
Verkhovna Rada kunne i sidste uge ikke samle flertal
hverken for Volodymyr Lytvyn fra "Jedyna Ukrajina", Ivan Pljustj fra "Vores
Ukraine" eller Adam Martynjuk fra Kommunistpartiet som ny formand for parlamentet.
UKRAINE'S 'PERIASLAV COMPLEX.'
RFE/RL Poland, Belarus, Ukraine Report 7 May 2002, Volume 4, Number 18
By Dr.Taras Kuzio
On 13 March, President Leonid Kuchma issued a decree to commemorate
the 350th anniversary of the Periaslav Treaty of 8 January 1654 between
Ruthenia/Ukraine and Muscovy/Russia. Kuchma ends his second term in
office in October 2004, so the commemoration would therefore be one
of
his final acts before leaving office. It would follow two years of
"Ukraine
in Russia" and "Russia in Ukraine" celebrations in 2002 and 2003.
The decree appointed Volodymyr Lytvyn, the head of the presidential
administration and the For a United Ukraine election bloc, as the head
of
the organizing committee. Other members of the committee were drawn
from the government, Academy of Sciences, parliament, state
administration, and cultural sphere. The activities planned during
the
commemoration include academic conferences, roundtables, publication
of
books and brochures, cultural events, competitions for students, exhibitions,
and television and radio programs. The Ukrainian and Crimean
governments, and the State Committee on Information, Television, and
Radio were instructed to ensure that all of these events were financed
and
efficiently organized.
In the Soviet era the Periaslav Treaty was commemorated as the
"reunion" of two "brotherly peoples" who were united in the medieval
state
of Kyiv Rus and later torn apart by foreign intrigue but fated to be
always
in union. This was to buttress the argument of Soviet nationality policy
that
Russia was the "elder brother" and the sole inheritor of the Kyivan
legacy.
An association of equals with Ukrainians was therefore out of the question
as they were "younger brothers" and junior partners. As "union" was
the
natural state of affairs, the desire of post-Soviet Belarus to reunite
with
Russia is understood as normal while Ukrainian independence is confusing,
abnormal, and unlikely to last. A view still held by the majority of
Russian
citizens asserts that Ukraine was never an independent state and
Ukrainians are not a separate nation to Russians.
A small group of Russophiles in Ukraine has continued to promote such
a
historiography. Former Crimean President Yuriy Meshkov celebrated the
anniversary of the Periaslav Treaty in January 1994, the same month
he
was elected. This year the Russian Movement of Ukraine appealed to
President Kuchma to make 8 January "the day of Russian-Ukrainian
union." The Communist Party of Ukraine also continues to hold similar
views.
Only political forces that oppose Ukrainian statehood continue to subscribe
to this Russophile and Sovietophile historiography, which makes Kuchma's
decree on commemorating the Periaslav Treaty even more baffling. In
post-Soviet Ukraine, historiography is dominated by the statist school
that
discusses the Cossacks within the framework of national-liberation
terminology and refers to the 1648 uprising led by Hetman Bohdan
Khmelnytsky as a "Ukrainian national revolution."
Historiography in Russia, coupled with historiography of Russia in the
West, has not changed its views on the Periaslav Treaty. In contrast,
Ukrainian historiography has undergone a radical rewriting since the
late
Soviet era on such issues as the Periaslav Treaty. Just after being
elected
president and the holding of the referendum on independence on 1
December 1991, Leonid Kravchuk said the empire that had existed since
1654 had ended because of Ukraine's independence. "For me this is a
source of great personal pride," Kravchuk added. On the 400th
anniversary of Hetman Bohdan Khmelnytsky's birth in 1995, Kuchma
defined the Periaslav Treaty as giving birth to a new state, Ukraine,
which
was independent of the Polish-Lithuanian Commonwealth. In other words,
not submission to, or "reunion" with Russia as the treaty was traditionally
understood.
Post-Soviet Ukrainian historiography defines the Periaslav Treaty as
a
"confederal military alliance" undertaken with Muscovy as the lesser
of
two evils, a treaty between two states that were very different in
language, culture, and ethnicity. The treaty was not, therefore, unilateral
submission, as the tsars understood it, or "reunion" as it was defined
in the
USSR, but a contractual relationship of two equals between Ukraine
and
the Muscovite monarchy. Hetman Khmelnytsky demanded that the
Muscovite tsar take an oath to them, in the same manner as had Polish
kings, a step rejected by the tsar. Ukrainian historiography also now
stresses that the treaty provided for a great deal of autonomy. In
Ukrainian eyes, therefore, the treaty was similar to the 1707 treaty
between Scotland and England; the major difference being that England
respected the contractual arrangement of two equals and Muscovy/Russia
reneged on it.
Kuchma's decree is especially confusing because of the widely shared
view among the intelligentsia and the elite that the Periaslav Treaty
was a
disaster for Ukraine. In contrast, Russian/Soviet historiography lauded
the
Periaslav Treaty as Ukraine's salvation from Polish Catholic assimilation.
This viewpoint of the treaty as a disaster influences Ukraine's foreign
policy because of the fear that too close a relationship with Russia,
as in
the case of Belarus, would be again harmful to Ukraine. Yevhen Marchuk,
the secretary of the National Security and Defense Council, saw the
treaty
as a complete disaster that led to a decline in Ukraine's national
consciousness. The treaty led to the transfer of the jurisdiction of
the Kyiv
Orthodox Metropolitan to Moscow in 1686, a factor that has contemporary
relevance because the largest of Ukraine's three Orthodox Churches
is
still subordinated to the Moscow Patriarchate.
Over a century after the treaty, Ukraine's autonomy was completely
destroyed. In the 1830s its system of city self-government based on
the
Magdeburg law was abolished and the Ukrainian Catholic (Uniate) Church
was made illegal in central Ukraine. A few decades later any publication
in the Ukrainian language was banned, a step that was not applied to
any
other language in the tsarist empire.
Kravchuk, Marchuk, and the Ukrainian intelligentsia must be therefore
baffled as to what there is in the Periaslav Treaty to commemorate.
Its
commemoration is a sad reflection of the schizophrenia found in Kuchma
and some sections of the former Soviet Ukrainian elite, a disposition
that
negatively impacts their ability to decide, once and for all, whether
Ukraine
belongs to Europe, Eurasia, or straddles both as a "bridge." The Periaslav
Treaty removed Ukraine from the European family of nations, the
newspaper "Ukrayina moloda" argued, and its commemoration at the state
level "signifies that in the near future [Ukraine] will not return
to this
family." This is certainly true as long as the current elite remain
in power.
24.05.02. Ukraines mål er NATO-medlemsskab
Sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd,
Jevhen Martjuk, meddelte i går, at Ukraine har indledt en langsigtet
process, som skal munde ud i et medlemsskab af NATO. Denne beslutning blev
vedtaget på sikkerheds-og forsvarsrådets møde den 23.
maj, oplyser UNIAN ifølge podrobnosti.
På en briefing den 23. maj bemærkede
Martjuk, at det er nødvendigt at udarbedje en strategi, hvis endegyldige
mål i fremtiden bliver Ukraines tilslutning til det kollektive sikkerhedssystem
i Europa, som baserer sig på NATO. Martjuk sagde, at set i lyset
af ændringerne af udformningen af det kollektive sikkerhedssystem
i Europa er en fortsættelse af Ukraines alliancefri politik perspektivløs.
Disse planer vil blive forelagt NATOs generalsekretær
George Robertson, når han besøger Ukraine den 9. juli i forbindelse
med markeringen af 5-året for underskrivelsen af samarbejdsaftalen
mellem NATO og Ukraine.
Ukraines præsident Leonid Kutjma betegnede
sikkerheds-og forsvarsrådets resolutionsforslag om integrationsprocessen
i forhold til NATO for "skæbnesvanger", oplyste præsidentens
pressetalsmand Olena Hromnytska på en briefing torsdag.
Ifølge Kutjma findes der i dag ikke et eneste
land, som ikke forstår, at NATO er en struktur, som sikrer den europæiske
sikkerhed, og netop derfor tillægger Ukraine forholdet til alliancen
en stor betydning.
Under mødet i sikkerhedsrådet foreslog
Kutjma, at man i løbet af tiden op til det planlagte Ukraine-NATO
møde på statsoverhoved- og regeringslederniveau i Prag i november
udarbejder og afstemmer de mulige varianter af en ny samarbejdsform mellem
Ukraine og alliancen.
En af disse varianter kan efter præsidentens
opfattelse blive en overgang i de bilaterale forbindelser til "en kvalitativt
ny dialog, som tager sigte på at støtte Ukraines euroatlaniske
integration".
Samtidig med det forholder Ruslands ambassadør
i Ukraine, Viktor Tjernomyrdin, sig roligt til Ukraines planer om at indtræde
i NATO.
"Udbygningen af relationerne til NATO er det suveræne
Ukraines sag", - sagde Tjernomyrdin torsdag til Interfaks-Ukraijna.
"Tilnærmelsesprocessen mellem Ukraine og Den
nordatlantiske alliance fastlægges af de to partnere - Ukraine og
NATO", - understregede han ifølge UP.
24.05.02. NATO afventende
overfor Ukraines tilnærmelse
Blækket på det ukrainske sikkerheds-og forsvarsråds resolution
om Kyivs planer om at ansøge om NATO-medlemsskab var knap nok nået
at blive tørt, før nyheden om denne historiske begivenhed
var nået frem til alliancens hovedkvarter, skriver Radio Liberty.
NATOs officielle repræsentant Robert Psher
udtaler følgende overfor Radio Liberty om alliancens reaktion
i den anledning:
"Ja, vi kender Ukraines nationale sikkerheds-og
forsvarsråds beslutning. Det vidner om Ukraines holdning til hensigterne
om at ville udvikle en langsigtet sikkerheds-og forsvarspolitik. Men på
nuværende tidspunkt kan vi endnu ikke komme med officielle erklæringer,
eftersom NATO ikke er blevet officielt underrettet af hr. Martjuk og den
ukrainske regering om Ukraines ønske om at indgive en officiel ansøgning
om NATO-medlemsskab under alliancens topmøde i Prag. Men sikkerhedsrådets
beslutning synes logisk, eftersom Ukraine igennem 5 år har haft et
succesfuldt samarbejde med NATO indenfor rammerne af "Partnerskab for fred".
Eftersom karakteren af Euroatlanikkens sikkerhedsarkitekturs
ændrer sig, bør NATOs og Ukraines relationer også ændre
sig".
Adspurgt om NATO vil sige "hjertelig velkommen til
vores klub" til Ukraine svarede Robert Psher, at alliancen indtil videre
ikke er parat til at komme med en kommentar i den anledning.
Som bekendt vedtog USAs Senat den 18. maj at støtte
NATOs kommende udvidelse med ca. 7 nye medlemmer (Rumænien, Bulgarien,
Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen) og bevilge disse lande
55 mill. US$ i militærbistand.
24.05.02. Jeljashkevytj
vil anlægge sag mod Kutjma i USA
Radio Liberty undersøger under rubrikken "Kuchmagate" det
tidligere Hromada-deputerede Oleksandr Jeljashkevytjs muligheder for at
føre retssag mod den ukrainske præsident.
Hver eneste person, som har opholdstilladelse i
USA, må gerne rette henvendelse til domstolene med en hvilken som
helst anmodning, som kan blive juridisk underbygget. Men at retsforfølge
en udenlandsk leder på USAs territorium er af flere grunde en meget
vanskelig sag. Først og fremmest bør man tage hensyn til
en række internationale aftaler, som vanskeliggør udfoldelsen
af en sådan proces. For det første er der de territoriale
jurisdiktioners afgørelse og for det andet er der respekten for
andre staters og deres lederes suverænitet. Eksempelvis ville det
fremme søgsmålet betydeligt, hvis den udenlandske leder allerede
havde begået kriminelle handlinger på USAs område, fx
hvidvasket penge, som han havde stjålet fra sin egen befolkning.
En person som er bosiddende i USA kan imidlertid rette henvendelse til
en civil domstol fremfor en kriminalret, og vil altså kunne forlange
sagen fremmet indenfor rammerne af den internationale torturbestemmelse,
Man kan fx henvende sig til domstolen med henblik på at få
behandlet en sag om, at denne eller hin person er blevet gennemtævet
eller kommet til skade indenfor konteksten af torturbestemmelsen, og at
det er sket på den udenlandske leders ordre. Den tidligere premierminister
Pavlo Lazarenko har i et forsøg på at opnå politisk
asyl i USA og med henblik på at undgå at blive udleveret til
Schweiz ligeledes henholdt sig til denne internationale torturbestemmelse.
Ganske vist er chancerne for at bringe sagen til en afslutning heller ikke
særlig store i betragtning af den anklagedes territoriale fravær.
Det eneste umiddelbare aspekt, hvor sagsøgeren fx kan blive tilfredsstillet,
kan blive, at en sådan retssag kunne få politiske følger
for selve den udenlandske leder. Der er tale om indenrigspolitiske og internationale
følger.
27.05.02. Ukrainsk
NATO-medlemsskab har lange udsigter
NATOs generalsekretær, George Robertson, mener, at der hverken nu
eller under NATO-topmødet i Prag til november kan være tale
om en ukrainsk ansøgning om medlemsskab af Den nordatlantiske Alliance.
Ifølge NATOs chef, der besvarede spørgsmål
fra russiske journalister i Bruxelles, har sekretæren for Ukraines
nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, entydig sagt,
at hans land indtil videre ikke vil indgive nogen officiel ansøgning
om optagelse i alliancen. Det er et langsigtet mål, hvilket fuld
ud er i tråd med de diskussioner, som NATO allerede fører
indenfor rammerne af den politiske dialog med Ukraine. Spørgsmålet
om NATOs forhold til Ukraine er under udvikling og der tilbagestår
endnu mange diskussioner over det tema. Han afviste at gå ind i rollen
som "spåmand om fremtiden" og mindede i den forbindelse "de vidunderlige
ord", som han hørte i 2000 under sit første besæg i
Moskva, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin sagde: "skridt for
skridt". "For nærværende har NATOs nogle bestemte samarbejdsformer
med Rusland og Ukraine, og jeg vil gerne arbejde indenfor disse rammer.
Fremtiden skal nok komme til sin ret", - understregede NATOs generalsekretær
ifølge strana.ru.
Midt under STBs aftenudsendelse torsdag ringede
Jevhen Martjuk ind for at præcisere overfor den NATO-begejstrede
studievært Roman Skrypin, at man lige skulle spise brød til,
og at Ukraine stod bagerst i køen i betragtning til en evt. NATO-invitation.
Ukraines præsident, Leonid Kutjma, sagde fredag,
at Ukraines integrationsproces i forhold til NATO var langvarig og sammenvævet
med integrationen i Den europæiske Union, oplyser UP.
"Det hænger nøje sammen med integrationen
i EU - de to ting er hinandens forudsætninger", - sagde Kutjma til
nyhedsbureauet
Interfaks-Ukrajina på en pressekonference fredag
i Kherson. Præsidenten mener, at Ukraines ønske om at blive
integreret i NATO "er i overensstemmelse med alle ukrainernes interesse
og ikke kun ukrainernes", "fordi at det er umuligt at opbygge den europæiske
sikkerhed uden Ukraine".
Kutjma påpegede, at visse massemedier efter
det nationale sikkerhedsråd-og forsvarsråds beslutning af den
23. maj havde informerede om, at Ukraine næsten havde indgivet ansøgning
om et NATO-medlemsskab. "Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Det er en langvarig proces", - understregede præsidenten.
Han sagde, at det var Ukraines hensigt at blive
integreret i NATO - "det er ikke nogen nyhed", eftersom vi også tidligere
har erklæret, at vi gerne vil integreres i de euro-atlantiske strukturer,
men "livet fortsætter, og vi er nødt til at bestemme os og
kalde ting ved deres rette navn, herunder NATO".
Kutjma påpegede, at "der i verden ikke findes
en eneste politiker, som ikke forstår, at NATO er en militær-politisk
struktur, at er stabilitetens garant". "Ukraine kan ikke stå udenfor
disse processer", - sagde præsidenten.
Han fremhævede desuden, at man i første
omgang skal intensivere dialogen mellem Ukraine og NATO, og i anden omgang
skal man udarbejde et handlingsprogram for Ukraines indtræden i alliancen.
I dag er Ukraine ifølge Kutjma endnu ikke parat til at træde
ind i Den nordatlantiske Alliance. "Vi har brug for at blive modnet", -
sagde han.
Som en understregning af nødvendigheden af
Ukraines integration i NATO sagde præsidenten: "Vi kan se, at Rusland
i dag har en ny form for forbindelse med NATO, det er reelt en medlemsskab
- ikke et fuldt, men det er tæt på". Desuden et formålet
med Ukraines indtræden i NATO en styrkelse af stabiliteten på
kontinentet. "Mit ønske er, at vi aldrig skal føre krig",
- sagde Kutjma.
USAs udenrigsminister, Colin Powell, sagde under
sit besøg i Sct. Petersborg lørdag, at han godt kunne tænke
sig at få lidt mere at vide om Kyivs konkrete planer i den henseende.
Under alle omstændigheder, sagde udenrigsministeren, ligger den tid
hvor man kan indlede en officielt procedure for Ukraines indtræden
i NATO endnu temmelig fjernt, oplyser UP med henvisning til Deutsche
Welle.
28.05.02. Ukraine
risikerer at sætte sig mellem to stole
Den kanadiske politolog Taras Kuzio, som har arbejdet som leder af NATOs
informationskontor i Kyiv, mener, at den hensigtserklæring om Ukraines
indtræden i NATO, som sekretær for det nationale sikkerheds-og
forsvarsråd Jevhen Martjuk offentliggjorde i sidste uge lige efter
præsidentens erklæring om at ville træde ind i Det euroasiatiske
økonomiske samarbejde, vidner om, at Ukraines regime er autokratisk.
Kuzio siger til UP, at der opstår to
problemer i forlængelse af denne beslutning:
"For det første er spørgsmålet,
hvad skal man med en beslutning om på den ene side at arbejde henimod
en indtræden i NATO og på den anden side en træde ind
i Det euroasiatiske økonomiske samvirke, i første omgang
som associeret og senere som fuldgyldigt medlem? For de normale postkommunistiske
lande anses medlemsskabet i NATO for at være et afgørende
skridt på vej henimod EU. Men Ukraine kan ikke på én
gang tilslutte sig Det euroasiatiske økonomiske samarbejde og EU.
Og hvad skal man med en skisofren udenrigspolitik, som bevæger sig
mod vest i relation til NATO men mod øst i økonomisk og kulturel
forstand?
For det andet tyder selve beslutningen og det, at
Kutjma traf beslutningen om at træde ind i EurAsØS på
egen hånd, at de ukrainske borgere er fuldstændig overflødige
i hans øjne, når den slags beslutninger skal træffes.
Kutjma er overbevist om, at han kan ændre sin udenrigspolitik efter
forgodtbefindende uden at spørge nogen til råds. Demokrati
er noget helt andet, og den kendsgerning bekræfter endnu en gang,
at Ukraine er et autokrati", mener Taras Kuzio.
28.05.02. Oppositionen
prøver igen at få valgt sit præsidium
Lederne af de fire fraktioner besluttede i går efter lange forhandlinger
igen at opstille de to formandspakker, som parlamentet ikke kunne samle
flertal for i torsdags.
Lederen af fraktionen "Vores Ukraine", Viktor Jusjtjenko,
oplyste, at den første formandspakke vil blive fremlagt af KPU og
den anden af "Vores Ukraine". "V.U." foreslår igen pakken Bezsmertnyj
(V.U.) -Martynjuk (KPU) -Nikolajenko (SPU).
KPU foreslår Adam Martynjuk som formand, Roman
Bezsmertnyj som 1. viceformand og Julia Tymoshenko som viceformand. Det
forslag opnåede i sidste uge langt under de krævede 226 stemmer.
Siden har luften været tyk af gensidige beskyldninger mellem KPUs
leder Petro Symonenko og V.U.s Viktor Jusjtjenko om, at den anden var løbet
fra aftalen.
Jusjtjenko anser sin fraktions forslag for at være
det klart bedste bud på en vinderkombination. Ifølge Jusjtjenko
er 115-117 deputerede fra Vores Ukraine og 60 medlemmer af KPU parate til
at støtte pakken med Bezsmertnyj som formand, hvis V.U. kan levere
108 stemmer for pakken med Martynjuk som formand.
Ifølge Jusjtjenko blev disse to forslag allerede
fredag godkendt af Vores Ukraine, Socialistpartiet og Tymoshenkos blok,
mens kommunisternes leder ikke ville skrive under på aftalen med
den begrundelse, at han endnu ikke var kommet til bunds i det, som fandt
sted i torsdags. Ifølge Jusjtjenko havde han og Symonenko under
mødet mandag aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som
skal udarbejde en tosidig erklæring omkring aftalebruddet i torsdags.
Lederne besluttede at fremlægge denne erklring
før Verkhovna Rada træder sammen i dag tirsdag. "Det vil gøre
det muligt at få et gennembrud i forhandlingsprocessen", påpegede
Jusjtjenko. Ifølge ham har både "Vores Ukraine" og kommunisterne
"været lidt for hurtige på aftrækkeren med erklæringer
og følelseslade vurderinger" efter afstemningen om Martynjuk-pakken.
Ifølge Jusjtjnenko "bør man indrømme",
at det var følelserne, der ved den lejlighed "tog overhånd".
Han oplyste endvidere, at pakken fremsat af "V.U"s Serhij Terjokhin med
Bezsmertnyj-Vasyljev- Nikolajenko ikke var blevet afstemt med fraktionen
"Vores Ukraine" og derfor vil blive taget af bordet.
Jusjtjenko oplyste endvidere, at lederen af fraktionen
"Et samlet Ukraine", Volodymyr Lytvyn, ikke havde forelagt de andre fraktioner
formandspakken fra "Et samlet Ukraine", oplyser UP.
29.05.02. Lytvyn
valgt til parlamentsformand med 226 stemmer
Formandspakken med Volodymyr Lytvyn (Jedyna Ukrajina) som formand, Hennadij
Vasyljev (Jedyna Ukrajina) som 1. viceformand og Oleksandr Zintjenko (SDPU
(o) som viceformand kunne i går aftes opnå det nødvendige
minimale flertal på 226 deputerede, oplyste formanden for Verkhovna
Radas midlertidige regnskabsudvalg, Valerij Mishura. I alt var der blevet
udleveret 309 stemmesedler, men kun 226 deltog i afstemningen, oplyser
UP.
Lederen af fraktionen "Jedyna Ukrajina", Volodymyr
Lytvyn, får lederen af Regionernes Partis deputeretfraktion Hennadij
Vasyljev (valgt i en enkeltmandskreds i Donetsk) som 1. næstformand
for Verkhovna Rada, mens SDPU (o)s vice-formand Oleksandr Zintjenko nu
også kan smykke sig med titlen vice-formand for parlamentet.
Afstemningen gik i gang efter kl 17 i parlamentets
foye. Pakken Lytvyn-Vasyljev-Zintjenko var blevet fremlagt af "Jedyna Ukrajina"
og SDPU (o). "Vores Ukraine" boykottede afstemningen. KPU, SPU og Tymoshenkos
blok modtog alle deres stemmesedler, men tog heller ikke del i afstemningen.
En af lederne af "Jedyna Ukrajina" Serhij Tihipko
forudsagde under afstemningen, at Lytvyn-pakken ville samle 227 stemmer.
UP erfarede, at syv deputerede fra "Vores
Ukraine" havde fået udleveret stemmesedler til afstemningen om pakken
Lytvyn-Vasyljev-Zintjenko. Ifølge fraktionen "Vores Ukraine"s beslutning
skal de medlemmer, som deltager i afstemningen om en pakke med Lytvyn som
formand, automatisk ekskluderes fra fraktionen.
De syv deputerede fra "Vores Ukraine", som modtog
en stemmeseddel, var Volodymyr Sjtjerban, Ernest Halijev, Dmytro Sandler,
Oleksij Jaroslavskyj, Oleksandr Burjak, Serhij Bondartjuk og Taras Dovhyj.
I en kommentar til, hvorfor han deltog i afstemningen
stik imod fraktionens beslutning, sagde V. Sjtjerban, at han havde "sin
egen holdning", som han havde gjort Jusjtjenko bekendt med. Ifølge
Sumska-regionens tidligere guvernør burde "Vores Ukraine" have støttet
pakken med Lytvyn som formand, en deputeret fra Jusjtjenko-fraktionen som
1. næstformand og en næstformand fra SDPU (o).
"Jeg er jo ikke kommet her i parlamentet for at
kæmpe mod styret i to år. Hvis vores udgangspunkt har været,
at de alle er forkætrede kreaturer, så må De have mig
undskyldt. Skal vi nu også til at skyde dem", sagde han til journalister.
Ifølge UPs oplysninger afgav socialisterne
en enkelt stemme til støtte for Lytvyn, mens KPU afgav hele 10 stemmer.
Men KPUs leder Petro Symonenko erklærede, at hans fraktion ikke havde
deltaget i afstemningen om pakken Lytvyn-Vasyljev-Zintjenko. Ifølge
ham havde samtlige fraktionsmedlemmer indleveret deres stemmesedler til
ham.
29.05.02. Rusland-NATO - Ukraine-NATO
På pressekonferencen efter underskrivelsen af Rom-erklæringen
om oprettelsen af rådet NATO-Rusland ville journalisterne, herunder
Radio
Libertys Slavko Volynskyj, vide hvilken indflydelse aftalen ville få
på relationerne mellem Rusland og Ukraine og, hvordan Vladimir Putin
ser på de seneste udmeldinger fra den ukrainske ledelses side om
"klart at bestemme sig for en integration i NATO", svarede den russiske
leder:
"De senere år har relationerne mellem Ukraine
og Rusland været særdeles positive. Hvad angår NATOs
udvidelse som helhed, er Ruslands holdning uændret. Men det betyder
på ingen måde, at Ukraine skal forblive på sidelinjen
i forhold til de nuværende processer, som fremmer freden og sikkerheden
i Europa og på hele jordkloden. Ganske vist har vi ikke drøftet
spørgsmålet om Ukraine med vore kolleger i denne omgang".
Ukraine er en suveræn stat - fortsatte Putin
- som har ret til selv at vælge vejen til sin egen sikkerhed. Fx
ved at oprette en lignende struktur som den, der nu er oprettet mellem
Rusland og NATO. Og det spørgsmål bør Ukraine drøfte
med Alliancens ledelse. Hvad angår relationerne mellem Rusland og
Ukraine, påpegede den russiske leder, så "har jeg fornylig
mødt præsident Kutjma, og vi agter at udbygge vores forbindelser
på den bedste måde".
Repræsentanter for NATO kunne i øvrigt
oplyse, at Ukraines udenrigsminister, Anatolij Zlenko, onsdag ankommer
til Bruxelles for at deltage i mødet i kommissionen Ukraine-NATO.
Mødets hovedtema bliver forberedelsen af jubilæumsmødet
Ukraine-NATO, som finder sted den 9. juli i Kyiv.
30.05.02. Præsentation
af Lytvyn, Vasyljev og Zintjenko
Ukraines nye parlamentsformand:
LYTVYN, Volodymyr Mykhajlovytj. Dr. hist., korrespondentmedlem af Ukraines
nationale videnskabernes Akademi, medlem af APrNU, medlem af præsidiet
i VAK.
Født den 28. april 1956 i landsbyen Sloboda-Romanivska i Novgorod-Volynsky
distriktet i Zhytomyr-regionen. Etnisk ukrainer. Fader til to børn.
Uddannelse:
1978: Optaget på Kyivs nationale Taras Shevtjenko-universitets
historiske fakultet
1984: Kandidatafhandling "Ukraines kommunistiske Partis arbejde med
at fuldkommengøre undervisere i de samfundsvidenskabelige fag (1966-75)".
1995: Doktorafhandling: "Ukraines politiske arena: aktører og
udøvere (Ukraines samfundsvidenskabelige udvikling i anden halvdel
af 90-erne".
1998: Hædersbevisning som videnskabsmand
1999: Modtager af Ukraines statspremie indenfor videnskab og teknik
med omkring 200 publikationer.
Karriere:
1978-86: Rektorassistent, underviser, seniorunderviser, docent ved
Shevtjenko-universitetets historiske fakultet.
1986-89: Formand for styrelsen for URSRs videregående og mellemuddannelse
1989-91: Konsulterende lektor, assistent for KPUs Centralkomites sekretær
1991-94: Docent ved det historiske fakultet, doktorant ved Kyivs Shevtjenko-universitet.
Med Kutjma:
fra august 1994 ansat som Ukraines præsidents assistent;
november 1995-september 1996: vice-stabschef for præsidentens
administration;
september 1996-november 1999: Ukraines præsidents 1. assistent,
leder af gruppen af assistenter og referenter for Ukraines præsident;
november 1999-april 2002: stabschef for præsidentens administration.
I maj 2002 valgt til formand for den 4. Verkhovna Rada.
Kilde: Hvem er hvem i Ukraine.
1. viceformand for Verkhovna Rada - Hennadij VASYLJEV. Født i
1953, valgt i enkeltmandskreds nr. 61 i Donetsk-regionen, hvor han blev
bakket op af "ZaJedU!".
Vasyljev var også deputeret i forrige samling,
hvor han var medlem af komiteen til bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet, medlem af det midlertidige udvalg til efterforskningen af
Gongadze-sagen og efterforskningen af andre store forbrydelser. I 2000
blev han medlem af gruppen "Arbejdets Ukraine". Inden han i 1998 blev valgt
til parlamentet, arbejdede han som statsadvokat for Donetsk-regionen.
Viceformand for Verkhovna Rada - Oleksandr ZINTJENKO, født i
1957, valgt til parlamentet som nr. 3 på SDPU (o)s liste. Siden 1996
medlem af SDPU (o)s råd og politbureau, siden 1998 1. viceformand
for partiet. I det afgående parlament var han leder af SDPU (o)s
fraktion, formand for udvalget for ytringsfrihed og informationsfrihed.
Ærespræsident for TV-stationen Inter. Er uddannet som cand.scient
og er medlem af Ukraines nationale televisionsakademi. Har fået tildelt
ordenen "Hellige Fyrst Volodymyr af 4. grad".
30.05.02. Det
russisk-amerikanske topmøde og Ukraines muligheder
Radio Libertys ukrainske afdeling. Diirekte udsendelse fredag den
24. maj. Olha Burjak er i studiet i Prag og Viktor Minjajlo befinder sig
i Kyiv. Gæster i studiet: præsidenten for Ukraines atlantiske
Råd, Vadym Hretjaninov, og direktør for Razumkov-centrets
internationale programmer, Valerij Tjalyj.
USAs præsident Bush indledte i dag et tre-dages
besøg i Rusland. Det russisk-amerikanske topmøde anses for
at være et fingerpeg om de nye relationer mellem USA og Rusland og
et positivt grundlag for det langsigtede partnerskab mellem to mægtige
lande, der har en overordentlig stor betydning for Ukraine. Vi ved allerede,
at præsidenterne Bush og Putin har underskrevet en aftale om nedskæringer
i de strategiske offensive potentialer og Erklæringen om nye strategiske
relationer. Vores Moskva-korrespondent Vitalij Portnikov er med os. Vitalij,
lad os prøve at komme med en prognose for hvilke perspektiver erklæringen
om det strategiske forhold mellem USA og Rusland åbner for Ukraine?
Vitalij Portnikov, Radio Liberty, Moskva:
Vi har allerede været vidner til de første perspektiver. Her
tænker jeg på mødet i Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd,
som for første gang i mange år kom med en temmelig konkret
udmelding om det fremtidige forhold mellem Ukraine og Den nordatlantiske
Alliance. Nu, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at
det nye klima i de russisk-amerikanske relationer har muliggjort en ny
form for forhold mellem Rusland og NATO, ville det se ret mærkeligt
ud, hvis Rusland har noget at indvende mod udvidelsen af NATOs forbindelser
til en anden stat, fx Ukraine. Jeg har flere gange været nød
til at sige, at jeg anså det russiske diplomatis protester med hensyn
til udvidelsen af Den nordatlantiske Alliance for ikke alene at være
ulogiske, men også være rettet mod Ruslands egne interesser.
Ukraine har nu mulighed for at tage et ryk og være sig bevidst, at
Rusland ikke er USAs ligeværdige spiller på verdensarenaen,
og at Bushs og Putins forhandlinger har bevist det. Rusland er en stat,
som redder ansigt, men skal være med til at opbygge den nye sikkerhedsstruktur,
hvor USA kommer til at spille en ret vigtig rolle. Den russiske politiske
ledelse erkender sine muligheder og den dybe politiske og økonomiske
krise, som Den russiske Føderation nu befinder sig i 10 år
efter indledningen på sine reformer, og vil ikke foretage nogen uforsigtige
skridt. Det betyder for Ukraine en integration mod Vest og en klar erkendelse
af, at alene de vestlige civilisationsstandarder vil bevare den politiske
klasse, som i dag hersker i Ukraine og undgå at komme på anklagebænken
ved en eller anden international økonomisk domstol.
Olha Burjak, Radio Libertys Prag-studie:
Du mener, at tiden nu er inde for Ukraine til at udnytte det, at Rusland,
muligvis, ikke vil hindre Ukraines bestræbelser henimod NATO?
Vitalij Portnikov, Radio Liberty, Moskva:
Rusland har ikke en sådan mulighed, det kan kun gøre det deklarativt.
Det er nu tiden er inde for Ukraine til at rykke mod Vesten og for den
ukrainske politiske ledelse til at redde skinnet.
Viktor Minjajlo Radio Libertys Kyiv-studie:
Før den 11. september var der frygt for, at Ukraine er en "skillemønt"
mellem Vesten og Rusland. Men nu er situationen ved at ændre sig.
Hvor Moskva før i tiden reagerede med skinsyge på Kyivs tætte
relationer til Bruxelles, hvordan vil man så reagere i dag? Kan man
sige, at præsident Putin har sagt farvel til panslavismen som ideologi
og til drømmene om en genforening af Rusland, Hviderusland og Ukraine?
Valerij Tjalyj - direktør for Razumkov-centrets
internationale programmer: Jeg var glad for det hr. Portnikov sagde, fordi
han malede et rosenrødt billede. Hvis alle i Rusland tænkte
som hr. Portnikov, så ville det utvivlsomt være meget gavnligt
for os. Jeg tror ikke, at disse varme omfavnelser, som vi i øjeblikket
er vidner til, er så langvarige, og at det er den endegyldige afslutning
på alle problemer i relationerne mellem USA og Rusland. Der er mange
mennesker i Rusland, der er imod et sådant samarbejde. Putin overhaler
også en del bureaukrater indenom, herunder dem fra forskellige indflydelsesrige
styrelser. Selvfølgelig anvender Rusland for tiden det muliges politik,
herunder drøfter man spørgsmålet om den russiske rolle
i fremtiden. Reelt vil Rusland gerne spille den samme rolle i det tidligere
SNG som den rolle USA spiller på verdensplan. Det, som sker i øjeblikket,
er meget gavnligt for Ukraine, fordi det giver os en mulighed, fjerner
den negative holdning hos Rusland, som man havde til NATOs udvidelse. Denne
situation er gunstig for en udbygning af relationerne mellem Ukraine og
NATO. Men desværre har Ukraine i løbet af de 10 endnu ikke
været i stand til at fastlægge en selvstændig udenrigspolitisk
kurs og har været tvunget til at afvente en optøning i det
amerikansk-russiske forhold, før man kunne gå i gang med at
løse sine problemer i Den euroatlantiske integration.
Vadym Hretjaninov, Ukraines atlantiske Råd:
Jeg er enig i den betragtning. Vi kunne godt være kommet med den
erklæring noget tidligere, fordi vi vurderede situationen efter Blairs
erklæring, som lå til grund for "De 20", og man kunne godt
være kommet med den erklæring noget tidligere og ikke i kølvandet
på Rusland. Situationen i Europa og Den euroatlantiske Region udvikler
sig på en sådan måde, at modsætningerne mellem
NATOs europæiske og amerikanske del eksisterer og er meget markante.
På den ene side forsøger Europa og på den anden side
forsøger USA i kraft af forholdet til Rusland at styrke deres potentiale.
Og det bør man tage hensyn til. Når spørgsmålet
om Ukraine i NATO vil blive taget op en gang i den nærmeste fremtid,
vil Rusland allerede optræde som medlem af NATO. Alt i alt har vi
en situation, hvor vi skal arbejde, tænke og handle.
Olha Burjak, Radio Libertys Prag-studie:
Mine herrer, lad os se på spørgsmålet, om Rusland virkelig
er interesseret i, at Ukraine bliver en europæisk stat. På
trods af euforien omkring Amerikas og Ruslands tilnærmelse mener
mange amerikanske politologer, at Putin og hans nærmeste omgivelser
er aktivt i gang med at befæste den russiske indflydelse i Ukraine,
vel at mærke ved at satse på modstandere af Ukraines europæiske
integration i Ukraine. Set i det lys, er Rusland til syvende og sidst interesseret
i, at Ukraine skal blive en europæisk stat?
Vadym Hretjaninov, Ukraines atlantiske Råd:
Det afgørende her er NATOs holdning, som er interesseret i, at der
ikke skal være store forskelle i relationerne mellem Rusland og NATo
og Ukraine og NATO. Det er farligt. Jeg tror, at NATO vil komme Ukraine
imøde, fordi at Rusland trods alt ikke har det sidste ord i NATO
i dag.
Valerij Tjalyj: Rusland er selv interesseret i at
være en europæisk stat ligesom Ukraine. Hvad angår interessen
i et kommende ukrainsk medlemsskab i EU og NATO, så er det politiske
establishment i dagens Rusland ikke parat til en sådan udvikling.
Fornuftige mennesker i Rusland er interesseret i at tilnærme vore
standarder i økonomien til de europæiske, fordi at Putin står
for en pragmatisk linje, som er rettet mod en konsolidering af staten ved
at tage netop de økonomiske midler i brug. Han er interesseret i
at få en forudsigelig Ukraine-nabo, for at have mulighed for at kunne
få gælden tilbage og et økonomisk samarbejde. Hvad angår
de forskellige politiske kræfter, så kan vi se på Statsdumaens
SNG-komites medlemmer og deres reaktion. De var kategorisk imod denne erklæring
og pegede på en overtrædelse af Ukraines forfatning, hvilket
i mine øjne ikke passer. Der skal nok være modstand i Rusland,
og den vil øges, jo mere Ukraine nærmer sig Vesten.
Olha Burjak: Vitalij, under valgkampen i Ukraine
fremstillede de russiske kanaler, der er kontrolleret af Kreml ukrainske
reformatorer, der var orienteret mod Vest, fx Jusjtjenko, som farlige sammensvorne,
som arbejder mod russiske interesser. Man mener, at Kreml af al magt forsøger
at forhindre Jusjtjenko i at blive præsident. Betyder det ikke, at
Rusland fortsat nærer planer om at knytte Ukraine til sig?
Vitalij Portnikov, Radio Liberty, Moskva:
Jeg vil helst sondre mellem personlige og strategiske spørgsmål.
Når vi taler om Tv-kanaler som er kontrolleret af Kreml er spørgsmålet,
hvilken del af Kreml. Der findes ikke en enig Kreml-top. Visse politologiske
centre arbejdede for Jusjtjenkos opponenter, som står i ledtog med
visse grupperinger i præsidentens administration og kontrollerer
disse Tv-kanaler. Denne forbindelse ser ikke særlig statslig ud,
hvor gerne visse ukrainske politologer end ville have det. Jeg ville være
meget forsigtig i vurderingerne. Når vi taler om, at den russiske
præsidents stabschef, Voloshyn, arbejder på at styrke den russiske
indflydelse i Ukraine, så betyder det ikke den russiske indflydelse,
men den klans indflydelse, hvis interesser hr. Voloshyn repræsenterer
i præsidentens administration. Ruslands styres i dag reelt af en
række indflydelsesrige politisk- erhvervsmæssige grupperinger,
mens præsident Putin i sit virke optræder som en person, som
skal træffe nogle praktiske beslutninger med udgangspunkt i de reelle
muligheder.
De klaner, som Rusland styres af, er i det hele
taget ligeglade med udenrigspolitik, for den er i dag overhovedet ikke
forbundet med deres finansielle indtægtskilder.
Når vi ser på den reelle situation,
eksempelvis forholdet til USA, forholdet til Europa, så ser vi, at
Rusland i dag ganske enkelt ikke har nogen reel mulighed for at være
De forenede Staters opponent. Rusland er for tiden en mellemstor europæisk
stat hvad angår potentiale.
Alle Ruslands muligheder havde ingen betyding, såfremt
der fandtes en eller anden politisk vilje fra den ukrainske ledelses side,
fra det ukrainske politiske establishments side, hvis man fra ukrainsk
side, fra den politiske elites side, ikke havde været så afhængig
af russiske erhvervsgrupperinger i selve Ukraine. Det hænger sammen
med praktisk talt samtlige blokkes interesser, som i dag er repræsenteret
i det ukrainske parlament.
Jeg er meget bange for, at den reelle fare for vores
vestlige integration i dag ligger netop i denne permanente afhængighed
hos ukrainske politikere i alle lejre af den russiske kapital. Og det er
netop denne fare, man bør bekæmpe ved hjælp af en fuld
gennemsigtighed i disse kontakter, ved at være helt åben omkring
finansieringskilderne under valgkampen, ikke alene de propagandamæssige,
men først og fremmest de finansielle kilder. Det kunne have været
vigtigt, og det kan man gøre, når en reel euroatlantisk integrationsproces
for Ukraine bliver indledt.
Olha Burjak: Er det muligt for Ukraine at udnytte
Vladimir Putins omdømme i dets tilnærmelse til NATO og Den
europæiske Union? Hr. Tjalyj?
Valerij Tjalyj: Det er ikke helt korrekt at udnytte
Vladimir Putin. Hvad angår den opståede situation så
er den virkelig objektivt set gunstig for løsningen af vores problemer
med at bevæge os i den europæiske retning. Alt afhænger
alene af, hvor alvorligt ment det er.
Forresten så har vi endnu ikke set de dokumenter.
Lad os se, hvad der vil være indholdet i præsidentens dekret,
og hvad der vil blive udmøntet reelt og i praksis og i udenrigspolitikken,
i den nye militærdoktrin, hvilke reelle midler man fra statslig side
vil bruge på at omsætte disse erklæringer i handling.
Olha Burjak: Som vi allerede har talt om, så
har Ukraine omsider taget sig mod til at udnytte tilnærmelsen mellem
USA og Rusland til en kvalitativ ændring af sit forhold til NATO.
I går fremlagde Ukraines nationale sikkerheds-og
forsvarsråd en ny strategi for en tilnærmelse af Ukraine til
Den nordatlantiske Alliance. Sekretær for rådet, Jevhen Martjuk,
sagde, at Ukraines neutralitet og alliancefrihed, der som bekendt blev
proklameret af præsident Kravtjuk efter uafhængigheden, i dag
er uden perspektiv og sågar skadelig for Ukraine.
Jevhen Martjuk sagde bl.a.:
"Den videre henholden sig til den alliancefri politik, eller, som man
nogen gange har kaldt den - neutralitet - er udsigtsløs. Hvad mere
er, så kan den i visse tilfælde endda vise sig at være
skadelig".
Og derfor handlede det under dagens møde
om nødvendigheden af at udarbejde en strategi og godkende en sådan
strategi, hvis endegyldige mål skal være, at Ukraine i fremtiden
vil tilslutte sig det kollektive sikkerhedssystem i Europa, som i dag baserer
sig på NATO.
Chefredaktør for tidsskriftet "Politytjna
Dumka", Oleksandr Dergatjov forklarer det officielle Kyivs beslutning om
at tilnærme sig NATO således:
"Der er nu skabt forudsætninger for at fjerne
Ruslands kunstige indvendinger mod at udvide NATO til det postsovjetiske
område. Vi kan allerede nu se, at både Putin og Tjernomyrdin
er ret neutrale i deres kommentarer til muligheden af, at Ukraine tilnærmer
sig NATO.
Desuden er det blevet klart, at vi står i
stampe. Nu skal vi snart markere 5-året for Charteret om de særlige
relationer mellem Ukraine og NATO, men der er endnu blevet gjort for lidt
for virkelig at tilnærme standarderne, sikkerhedsbegrebet, tillidsniveauet
og sidst men ikke mindst de demokratiske reformer, som sikrer denne tillid
i de internationale relationer.
Det er til syvende og sidst nødvendigt for
at undgå at komme til at stå udenfor og totalt marginaliseret
i forhold til de fælleseuropæiske processer.
I november forventes det, at både Slovakiet,
Rumænien og desuden også de baltiske lande vil blive budt indenfor
i NATO. Sideløbende med det får vi en udvidelse af Den europæiske
Union, men Ukraine står udenfor denne proces. Jeg tror, at vi i dag
har en situation, som vil være uafklaret indtil november, når
topmødet i Den nordatlantiske Alliance og mødet på
højeste informationsniveau NATO-Ukraine vil finde sted.
Hvis Kutjma allerede er blevet inviteret til Prag,
så bør han tage afsted med nogle mere forståelige forslag
og opstille nogle perspektiver: Her er hvad vi har i dag, og her er, hvad
vi vil gøre".
Olha Burjak: Jeg vil gerne præcisere, at der
kun er planer om at invitere Ukraines præsident Leonid Kutjma til
topmødet i Prag, der er endnu ikke sendt nogen officiel invitation.
Viktor Minjajlo: Hr. Hretjaninov, i hvor høj
grad afhænger Ukraines bevægelse mod NATO af relationerne mellem
USA og Rusland, og hvorfor er det spørgsmål rejst netop nu?
Vadym Hretjaninov, Ukraines atlantiske Råd:
Jeg tror, at det alt i alt afhænger, men man bør handle på
en måde, så afhængigheden bliver mindre end vi taler
om.
Da Putin og Kutjma mødtes i Sotji gav Putin
et stiltiende grønt lys i den henseende. Fordi at Ukraine generelt
i dag med den beslutning om en fremtidig integration i NATO ikke passer
ind i andre politiske tiltag fra Ruslands side.
På den ene side er vi observatører
i Det euroasiatiske Samvirke. Det er tilsyneladende en god detalje at observere,
hvad der sker, men på den anden side er en observatørstatus
- et trin i integrationen. Vi har også en nabostatus i Den europæiske
Union. Hvordan hænger det sammen, og hvor er vi på vej hen?
Det siger noget om, at vi ikke længere står udenfor alliancer
eller er neutrale.
Hvordan kan man forklare en sådan holdning?
Når 1. vice-premierminister Oleh Dubyna lige er kommet hjem fra Iran,
hvor han indgik vidt forskellige aftaler, men dagen efter træffer
vi beslutning om, at vi er på vej ind i NATO, når vi ved, at
alle de førende stater i NATO er imod kontakter til Iran (og det
gentog Bush overfor Putin)?
Så derfor kan jeg ikke for nærværende
se nogen bevægelse i forhold til den europæiske integration
i retning af NATO. Jeg vil tro, at det bør man se på som noget
negativt i vores holdning.
Olha Burjak: Hr. Tjalyj, kan Ukraine efter Deres
opfattelse overhovedet berige NATO? Formanden for den russiske Statsdumas
udenrigskomite Dmitrij Rogozin mener, at Ukraines indtræden i NATO
vil blive startskuddet til en opløsning af NATO. Hvad er Deres holdning
til det?
Valerij Tjalyj, leder af Razumkov-centrets internationale
programmer: For det første vil jeg gerne føje lidt til det
forudgående spørgsmål. Jeg tror, at vi ofte overdriver
den eksterne indflydelse og da glemmer, at den interne situation og økonomiens
udvikling, muligheden for en demokratiske udvikling i mangt og meget har
en større betydning for muligheden for at forfægte sin position
end eksterne indflydelser. Og det bør man lægge mærke
til i denne fase.
Jeg vil tro, at præsident Kutjma har mulighed
for at gøre brug af den politiske vilje til, at de spørgsmål
som er blevet proklameret trods alt bliver omsat til et reelt indhold.
Hvad angår Rogozins erklæring, så
ved Rogozin måske i forvejen noget om, hvordan det altsammen vil
gå i opløsning? I det hele taget ved vi endnu ikke for tiden,
hvad der vil ske med NATO efter et stykke tid, når Ukraine vil være
parat til at omsætte det spørgsmål i noget praktisk.
De færreste lagde mærke til, at sekretæren
for det nationale sikkerheds-og forsvarsråd talte om det kollektive
sikkerhedssystem. Rusland opfatter forresten sig selv i 20-gruppen som
et medlem af et sådant system. Derfor er Ukraines erklæringer
fuldstændig logiske.
Jeg vil gerne se det i form af et dokument - er
det indtræden i NATO som en forsvarsunion, eller er det i virkeligheden
en fremtidig indtræden i det kollektive sikkerhedssystem på
basis af NATO? Det er som jeg ser det helt forskellige ting, derfor må
vi vente og se, hvordan begivenhederne vil udvikle sig.
Hvad angår NATOs opløsning, så
ved I, at der i øjeblikket pågår store diskussioner
i lyset af NATOs udvidelse om, hvorvidt NATO overhovedet vil eksistere,
og hvilke opgaver det vil få. Hvis den proces kommer tilstrækkelig
effektivt i gang, så vil NATO blive opløst før os.
Hvad angår Ukraine og vores bidrag. Netop
sikkerhedsspørgsmålene, de militære spørgsmål,
er efter min opfattelse en af de få sfærer, hvor vi virkelig
kan yde et reelt bidrag til det kollektive sikkerhedssystem eller til sikringen
af forsvarspolitiske beslutninger og problemer.
30.05.02. OSCE konstaterer
ejendommeligt afstemningsmønster
Den 28. maj offentliggjorde OSCEs internationale valgmission sin afsluttende
rapport om det ukrainske parlamentsvalg den 31. marts i år. Hovedkonklusionen
er, at "selvom der er mangler, så har det afholdte valg ført
Ukraine nærmere de internationale forpligtelser for gennemførelse
af demokratiske valg".
På trods de forholdsvis pæne ord kunne
rapporten dog ikke skjule en undren hos OSCE og Europarådet over
det særegne afstemningsmønster i de ukrainske enkeltmandskredse.
Som tidligere omtalt, så sendte OSCE og PACE en postelektoral delegation
til Ukraine for at undersøge det ejendommelige fænomen, at
et politisk parti, som havde opnået knap 12% af vælgernes opbakning,
kunne få den største fraktion i parlamentet. Missionen var
i Kiev i tre dage uden dog tilsyneladende at finde noget begribeligt svar
på dette paradoks.
I en særlig sektion af OSCEs udførlige
og detaljerede valgrapport, som er helliget valgresultatet, henleder observatørerne
opmærksomheden på det underlige fænomen; nemlig at politiske
partier, som overhalede alle andre ved forholdstalsvalget, kun fik et mere
end beskedent resultat ved valget i enkeltmandskredse.
Teoretisk set er det sådan, at de valgsystemer,
hvor vinderen er den kandidat som opnår det største antal
stemmer (valg i enkeltmandskredse), netop begunstiger de partier, som har
opnået et godt landsresultat. Hvad mere er, så får disse
politiske partier ofte en højere procent netop i enkeltmandskredse
end i den landsdækkende forholdstalskreds.
De europæiske observatører undrer sig
over, at det af en eller anden grund gik lige omvendt i Ukraine. Ved mange
valgsteder viste det sig, at borgerne ved forholdstalsvalget stemte for
de oppositionelle partier men for de propræsidentielle kandidater
ved valget i den pågældende enkeltmandskreds, eller evt. for
uafhængige, som senere alligevel sluttede sig til den pro-præsidentielle
blok - det skete bare inde i parlamentet.
Denne anomali (det er missionens ord) kan man aflæse
af følgende tal:
Ukraines kommunistiske Parti sejrede i 100 valgkredse, men partiets
kandidater vandt kun i 7 kredse. "Vores Ukraine" blev størst i 94
valgkredse, men vandt 42 kandidater i enkeltmandskredse. "For et samlet
Ukraine" sejrede kun i 18 valgredse, men hele 66 kandidater som var støttet
af "For et samlet Ukraine" blev erklæret som vindere i enkeltmandskredsene
(desuden er der de "uafhængige" kandidater, som senere sluttede sig
til "For et samlet Ukraine". Julia Tymoshenkos blok vandt kun en enkelt
valgkreds, men har ikke kunnet fremvise en eneste vinder i enkeltmandskredsene
(bortset fra Andrij Shkil). Socialisterne blev størst i 12 valgkredse,
men kun 3 af deres kandidater blev valgt i enkeltmandskredse. Og endelig
vandt SDPU (o) ikke en eneste valgkreds, men fik valgt hele 5 kandidater
i enkeltmandskredse.
Således opnåede "For et samlet Ukraine"
at få valgt 48 deputerede i de kredse, hvor det var nogle helt andre
politiske partier, der ellers opnåede flest stemmer ved forholdstalsvalget.
Desuden hæftede de internationale observatører,
der gennemgik resultaterne i enkeltmandskredsene, sig ved det usædvanlig
høje antal stemmesedler, der blev kendt ugyldige samt eksempler
på, hvordan vælgere stemte "mod alle". Gennemsnitligt var tallene
hhv. 5,6% og 7,4%. I visse kredse nåede antallet af personer, der
havde stemt "mod alle" op på en 17-22%. I næsten 1/4 af alle
valgkredse nåede antallet af proteststemmesedler op på 10%.
Ifølge missionen var denne tendens særlig markant i Donetsk,
Kiev, Krim og Kharkiv.
Et meget højt antal ugyldige stemmesedler
kunne desuden konstateres i Zakarpatska-regionen. I de otte valgkredse
nåede antallet af ugyldige stemmesedler op på 10%.
De internationale observatører indrømmer,
at der ikke tilkommer dem at diskutere netop valgresultatet - de skal nemlig
observere folkets viljesytring. Men mon det lykkedes dem begribe, hvordan
et valg finder sted på ukrainsk, spørger UP?
FOREIGN
DIRECT INVESTMENT IN UKRAINE UP 14. 3% IN Q1
Source: Interfax, May 21, 2002
Foreign direct investment reached $4.53 billion as of April 1 2002.
Foreign investment totaled $237.9 million in January-March, while $116.9
million was withdrawn.
Foreign direct investment amounted to $166.6 million in the first quarter
of 2001, while $50.3 million was withdrawn.
Monetary investments amounted to $129 million, or 54.2% of the total,
while movable assets and real estate accounted for 26.0%, or $61.9 million.
Foreign direct investment was received from 112 countries.
The largest investments were
$763.3 million from the United States (72.1% of the total),
$485 million from Cyprus (10.7%),
$426.3 million from Britain (9.4%),
$383.8 million from the Netherlands (8.5%),
$317.7 million from Russia (7.0%),
$277.8 million from the Virgin Isles (6.1%),
$251.3 million from Germany (5.5%),
$194.9 million from Switzerland (4.3%), and
$170.5 million from Korea (3.8%).
The most appealing sectors for investment included the food and processing
of agricultural products, which received $806.9 million (17.8% of the
total),
while
$673.4 million went into wholesale trade and mediation in trade (14.9%),
$375.4 million to the financial sector (8.3%);
$343.2 million to engineering (7.6%),
$319.4 million to transport (7.0%),
$248.3 million to metallurgy and metal processing (5.5%),
$200.1 million to chemicals and petrochemicals (4.4%), and
$190.8 million on real estate operations, leasing and legal entity
services.
Foreign investment went into 7,992 Ukrainian companies.
31.05.02. Elites
not interested in healing divisions in society
Kyiv Post, 17 May 2002
By TARAS KUZIO
As the parliamentary elections this March showed, nationalism remains
a
taboo subject in Ukraine. It is still difficult to hold a quiet, intelligent
debate
here about a phenomenon that has been an important factor in world
history
ever since nation-states started appearing in the late 18th century.
In the
Soviet era, intense ideological campaigns were regularly directed against
"Ukrainian bourgeois nationalism." The inclusion of the word "bourgeois"
in
this epithet was meant to suggest that Ukrainian nationalism was a
class
enemy in Marxist-Leninist terms, as well as being an obstacle to the
friendship between the "brotherly" Russian and Ukrainian peoples. In
reality,
the term "bourgeois" nationalism was applied indiscriminately to anybody
who
upheld national consciousness, including those who held on to the Ukrainian
language in the face of Russification.
As a result, the Soviet Gulag was filled with dissidents who opposed
the
Soviet campaign against Ukrainian culture, language and traditions.
Divisions
were deliberately fostered between western and eastern Ukrainians.
Western
Ukrainians were depicted as bloodthirsty "bourgeois nationalists" or,
even
worse, "Banderovtsi" (followers of Stepan Bandera, leader of the
Organization of Ukrainian Nationalists) in the pay of the West.
After a decade of independence, very little has changed. Ukraine's
post-Soviet elites have not sought to overcome regional divisions.
As the last
elections showed, they deliberately play them up when threatened by
serious
opposition forces. Meanwhile, they have not even begun to initiate
a
reconciliation between hostile groups such as veterans of the Soviet
army and
supporters of the OUN and the Ukrainian Insurgent Army (UPA), whose
quarrels go back to the Second World War and the immediate post-war
period. This really should not be so difficult. The Spanish Civil War
was also
brutal and yet the different sides have managed to overcome its bitterness
and move on. On the interstate level, Ukraine has notched up some notable
achievements since independence. Poland and Ukraine experienced centuries
of bitter conflict right through to the late 1940s. While there are
still
occasional glitches in the relationship between the two countries,
in general,
their reconciliation ranks as a European success story alongside the
example
of France and Germany post-1945.
Reconciliation between different groups within Ukraine itself appears
much
harder to achieve for some reason. This is mainly due to the lack of
resolve
and interest on the part of the elites. Ukraine's elites have not attempted
to
deal with these questions for two inter-connected reasons. Firstly,
regional
divisions allow Ukraine's elites to maintain their self-appointed role
as umpires
between the "nationalist west" and the "pro-Russian east." The former
Soviet
Ukrainian elites, who are today's oligarch centrists, promote their
"pragmatic"
policies as the only means open to Ukrainian society to maintain "zlahoda"
(accord) between different regions and groups. A favorite buzzword
among
the elites, "zlahoda" actually means support for stability and the
policies of
paternalistic elites who pretend to know what is best for the country
and its
citizens. Without this ingredient, it is argued, western and eastern
Ukraine
would soon be at each other's throats and Ukraine would disintegrate.
The country's ruling elites therefore have no interest in overcoming
regional
divisions or promoting reconciliation along Spanish lines. Such policies
would
squeeze out their base of support in eastern and southern Ukraine.
The
pro-presidential parties understandably feel threatened by Our Ukraine
and
other opposition groups with power bases in western and central Ukraine,
such as the Socialists and Yulia Tymoshenko's bloc. Their response
in the last
election was to launch an anti-nationalist campaign that bore all the
hallmarks
of the Soviet era, labelling Our Ukraine "nationalists" and accusing
it of being
financed by the United States.
Secondly, the former Soviet Ukrainian elite cannot undertake the step
of
reconciliation because this would mean dealing with the OUN and UPA
as a
part of Ukraine's history, alongside the Soviet war effort, and would
remove
them from the field of political debate. By keeping the issue open,
the OUN,
UPA and other military formations, such as the Galicia Division of
the
Waffen SS, can be wheeled out whenever the elites need them to discredit
their "nationalist" opponents. This is really nothing but a more-refined
version
of the Soviet era "anti-nationalist" policy.
The elites are also ideologically amorphous. They lost their faith in
communism back in Brezhnev's "era of stagnation" and were only too
happy
to ditch the Communist Party in August 1991. The slogans of Ukraine's
pro-presidential forces and oligarchs, such as "zlahoda," "pragmatic
centrism"
and "multi-vectorism," are all designed to mask their complete lack
of
ideology. Without any domestic or foreign policies, they instead promote
what
the Ukrainian sociologist Yevhen Holovakha calls a "momentocracy."
That is,
everybody lives for the moment and short term. In reality, nationalism
is not
the exclusive preserve of the "bourgeois," western Ukrainians or Ukrainian
speakers. It can operate through any ideology from extreme left to
right. The
Cuban, North Korean and Chinese regimes are at once communist and
nationalist. For Gennady Zyuganov, leader of Russia's Communists, the
"national idea" is more important than Marxism-Leninism. A more liberal
type
of civic nationalism is commonly able to exist within the constraints
of
Western nation-states.
After a decade of independence, it is clear that Ukraine still lacks
the sort of
nationalism/patriotism we find in the West and in developing countries
such as
South Korea. The former-Soviet elites who have run Ukraine since
independence cannot promote civic nationalism/patriotism and national
integration because their "centrism" is ideologically empty. Those
that prefer a
"momentocracy" see Ukraine as a milking cow to be squeezed dry. It
will be
up to the next generation of politicians, less tainted by Soviet cynicism,
to
offer the Ukrainian state the patriotic civic nationalism that is the
norm in
nation-states. Only when "momentocracy" is replaced by concrete domestic
and foreign policies will Ukraine see a reduction in the gap between
elites and
the population, national integration and the overcoming of historical
divisions.
By consigning the OUN and UPA to history, the Ukrainian state could
proceed to create a modern civic nationalism - one that allows people
to feel
pride in their country on the basis of the successes of domestic and
foreign
policies that worked in the national interest, rather than in the interest
of
offshore bank accounts and clans that act like an occupying medieval
army.
Dr. Taras Kuzio is a resident fellow at the Centre for Russian and East
European Studies, University of Toronto.