15.06.00. Retssagen mod Lazarenko indledt i Californien
15.06.00. IMF ankommer til Kyiv. Nationalbanken sigtet for svindel
14.06.00. Bruger USA Lazarenko til politisk afpresning?
14.06.00. Regeringen forventer samme kornhøst som i fjor
13.06.00. Tilfældet Surkis - en oligark og hans imperium.
13.06.00. Gazprom vil føre gassen udenom Ukraine
09.06.00. Tymoshenko beholder sin post. Tjornobyl lukkes
09.06.00. Verdensbanken støtter Ukraines regering
08.06.00. Martjuk trækkes ind i oligarkers kamp mod regeringen
08.06.00. Udtalelse fra Lazarenkos advokater belaster Kutjma (eng.)
07.06.00. Kutjmas magtapparat mod det lokale selvstyre
07.06.00. Kutjma: vores dommere er til at købe
07.06.00. IMF kommer til Ukraine den 14. juni
06.06.00. Tjornobyl lukkes den 15. december
06.06.00. Polens og Ruslands syn på Ukraine
05.06.00. Kutjma giver ordre til at stoppe gas-tyveri
05.06.00. Clinton skal bane vejen for nye lån til Ukraine
05.06.00. Lazarenko-sagen indledes 24. juni
05.06.00. Ukraines fodboldlandshold som fly-gidsler i London
02.06.00. Kommunistiske symboler væk fra Radaens facade
02.06.00. Hovsa-missil lærestreg for militæret
02.06.00. De Grønne i Tyskland afviser atomkraft-kompensation
02.06.00. Ukraines regering: BNP vækst i 2000 på 1%
 

02.06.00. Kommunistiske symboler væk fra Radaens facade

Pr. 1. juni 2000 er Ukraines parlaments Verkhovna Radas facade prydet med staten Ukraines våben - treforken. De kommunistiske symboler - hammer og segl - som prydede bygningen siden dens opførsel i 1938, er hugget væk. Dermed er et væsentligt stalinistisk-leninistisk symbol fjernet fra en af staten Ukraines vigtigste institutioner - landets parlament. Venstrefløjen er fortvivlet og beskylder centrum-højre flertallet for vandalisme. Og selvom det måske kan diskuteres, hvorvidt der er tale om en overtrædelse af loven om fredede bygninger, så er udskiftningen af symboler på Radaens facade blot en tak for sidst til kommunisterne, som ikke var særligt fintfølende dengang de havde magten. Det tyder tusindvis af Lenin-statuer og kommunistiske gadenavne både i Rusland og Ukraine stadig på. For slet ikke at tale om de millioner af ofre, som den kommunistiske drøm kostede i Sovjetunionen og de titusinder af ødelagte kirker og klostre.
    Udover at Radaens ydre nu er kommet i overensstemmelse med det historisk retfærdige, at Ukraine er en selvstændig og suveræn stat, så er det mest positive ved udskiftningen af hammer-og segl, at præsident Leonid Kutjma nu ikke mere kan slippe afsted med at påstå, at det "kommunistiske" parlament forhindrer hans reformer. Den nye symbolik er et bevis på den kommunistiske ideologis nederlag selv i Europas sidste kommunistiske bastion. Kutjma vil altid blive husket for, at det var med ham som præsident, at den stalinistiske symbolik blev fjernet far landets grundlovgivende forsamling. Den ros skal han have. Men spørgsmålet er, om Leonid Kutjma også kan besejre sin egen indre stalinist. Hvad bliver mon Leonid Kutjmas næste fjendebillede? Et reformeret ikke-kommunistisk parlament?
 

02.06.00. Hovsa-missil lærestreg for militæret

Ukraines væbnede styrker skal reduceres med 25.000 mand. De udgør i øjeblikket ca. 400.000 mand. Nedskæringen i de væbnede styrker er indeholdt i programmet for udviklingen af Ukraines væbnede styrker inden 2005. Programmet blev vedtaget på et møde i det nationale sikkerheds-og forsvarsråd den 29. maj. Forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk præsenterede programmet for pressen i onsdags. 74 regimenter, 21 brigader og 12 divisioner skal omorganiseres. Inden udgangen af 2005 forventer man et afkortning af rekruttiden til ét år (mod de nuværende 2 år), og man planlægger en fuld overgang til professionel militærtjeneste på kontrakt inden 2015. Præsident Kutjma har lovet at financiere militærreformen "i fuldt omfang".
    Oleksandr Kuzmuk beklagede endnu engang den tragiske ulykke forrige måned i byen Brovary, hvor et missil ved en fejl slog ned i en beboelsesejendom og dræbte tre og lemlæstede fem personer. Men samtidigt forsøgte han at forsvare de væbnede styrkers ære. Årsagen til ulykken er blevet fastslået - ikke mindst takket være TV-optagelser fra stationen STB - de skyldige er blevet straffet. To generaler og en oberst i Ukraines luftforsvar er blevet fyret eller degraderet. Ministeren lovede, at sikkerheden ved missiløvelser vil blive forbedret, men mindede om, at det ikke er ham selv, der sender missiler afsted, for "det ville jeg ikke få tid til". Indtil videre vil missiler af den forulykkede sovjetisk-fremstillede type dog ikke blive opsendt.
 

02.06.00. De Grønne i Tyskland afviser atomkraft-kompensation

"Uden kompenserende kapacitet kan Tjornobyl A-kraftværket efter dets lukning blive farlig", konstaterede Verkhovna Radas formand Ivan Pljustj under sit besøg i Tyskland i onsdags. For nogle uger siden kom Ukraines præsident Kutjma under et møde med sin østrigske kollega Thomas Klestil til at sige, at den endegyldige dato for Tjornobyls lukning ville blive fastsat "inden udgangen af maj". I går 1. juni traf den ukrainske regering en principbeslutning om at Tjornobyls sidste 3. reaktor skal lukkes ned senest i midten af november 2000. Præsident Kutjma ventes inden længe officielt at meddele den endelige lukningsdato.
   Selv efter en lukning vil Tjornobyl A-kraftværket forbruge 1/3 af den energi, som den eneste tilbageblevne 3. reaktor i øjeblikket har kapacitet til at fremstille. Radans formand Pljustj mødte adskillige ledende politikere i Tyskland. Hans besøg i Tyskland ser ud til at have frembragt en ny diskussion i den tyske offentlighed omkring den financielle støtte til Ukraine. "Uden at have kompenseret disse kapaciteter på Tjornobyl-værket, som vi har standset, vil vi være henvist til at leve med en natlampe eller med et stearinlys" sagde Pljustj på en pressekonference. Regeringspartiet SDP er ikke imod at financiere færdiggørelsen af de to atomreaktorer, der står klar for 95% vedkommende i A-kraftværkerne i Rivne og Khmelnytskyj. Regeringspartiet De Grønne foreslår derimod alternative energikilder som kompensation. Ivan Pljustj fik dog støtte af Tysklands præsident og Forbundsdagens formand. Formanden for Berlins landdag betegnede De Grønnes politik som "forkert".
    "...og de er sådan set ikke imod at kompensere os, men de siger: vi sætter os ned ved [forhandlings]bordet, så at de kan kompensere os med energi...altså igen - med en færdigvare. Men det kan vi altså ikke gå med til og vi prøvede at overbevise dem om det", sagde Pljustj i flyet på vej hjem. Ukraines udenrigsminister Borys Tarasjuk vil i slutningen af denne uge være i Berlin, hvor han sandsynligvis igen vil rejse spørgsmålet under mødet med sin tyske kollega, Joshka Fischer fra De Grønne.

02.06.00. Ukraines regering: BNP vækst i 2000 på 1%

Ukraines finansministerium har udarbejdet de makroøkonomiske hovedtal for årene 2000-2001.
 
2000 2001
BNP (mia. Hryvna) 150,8 178,8
Reel stigning i BNP 1% 4%
Inflation 19% 14%
Årets gmsn. USD-kurs 5,78 Hr. (for 1 USD) 6,7

Regeringen håber på at sælge Ukrainsk Telekom i år. Radaen har endnu ikke vedtaget loven om privatiseringen af Ukrainsk Telekom.
 

05.06.00. Kutjma giver ordre til at stoppe gas-tyveri

Ukraines præsident Leonid Kutjma har beordret sin premierminister Viktor Jusjenko til "kategorisk at forbyde tyveriet af russisk gas" og "lade være med at give den til ikke-betalingsdygtige forbrugere". Alene i løbet af maj er der blevet forbrugt over 1 mia. kubikmeter gas i Ukraine, uden at russerne har fået betaling for den. Tyveriet af russisk gas er blevet en så omfattende forretning for visse kredse i Ukraine, at landets præsident har været nødt til at indrømme og påtale problemet officielt. Under den russiske præsident Vladimir Putins besøg i Kyiv i april sagde Kutjma bl.a. om gas-tyveriet, at "der kommer ikke rigtigt nogle penge ind i statskassen ud af det (dvs. gastyveriet)". Kutjma lovede dengang, at der "fra i morgen" ville blive sat en stopper for "det".
    Kutjmas ordre om at stoppe gas-tyveriet er formentlig blot en høflighedsgestus overfor Rusland. Hvis Kutjma virkelig havde villet gøre noget ved problemet med tyveriet af russisk gas i Ukraine, så havde han for det første ikke været præsident i Ukraine i dag, og for det andet var han sandsynligvis ikke gået til sin premierminister, men direkte til de oligarker, der kontrollerer transmissionen af russisk gas gennem Ukraine.

05.06.00. Clinton skal bane vejen for nye lån til Ukraine

Præsident Bill Clinton besøger i dag Ukraine for tredje gang i sin tid som USAs leder. Det er en væsentlig anerkendelse af Ukraines strategiske nøgleposition i forhold til Vesten. Ukraine er kun det fjerde land, som Clinton besøger under sin sidste Europa-turne. De tre øvrige er Portugal, som har EUs formandsskab, Tyskland samt Rusland - to af Europas ubestridt vigtigste stater. Der er ingen tvivl om, at Clinton kan forvente en meget varm og hjertelig velkomst i Kyiv, idet der stort set ikke er nogle stridspunkter mellem Ukraine og USA - en stærk kontrast til USAs mere kølige forhold til Rusland og EUs største land Tyskland, som begge er kritiske overfor USAs anti-atommissil forsvar. Der er ingen tvivl om, at Ukraines leder Kutjma nu får en enestående chance for at gøre et godt indtryk på Clinton, så USAs præsident kan forlade Europa med en følelse af, at han stadig har rigtige venner her.
    Clintons besøg er i sig selv en blåstempling af Kutjmas ikke altid lige demokratiske regime, selvom amerikanerne gang på gang påpeger, at de ser korruption og manglende økonomiske reformer som Ukraines hovedproblem. Og det er logisk set ganske rigtigt set udfra et vestligt synspunkt, eftersom Ukraine med den nuværende præsidents politik fortsat er alt for afhængig af de af Rusland kontrollerede energiressourcer. Clinton har i et interview med avisen Zerkalo Nedeli op til sit besøg bl.a. peget på en omstrukturering af den ukrainske energisektor som en væsentlig forudsætning for "stabilitet, uafhængighed, demokrati og integration i de europæiske strukturer" i Ukraine. Samtidigt har USAs ambassadør i Kyiv, Steven Pfeiffer, op til Clintons besøg gang på gang understreget, at korruptionen er et hovedproblem i Ukraine.
    Leonid Kutjmas væsentligste gevinst ved Clintons besøg kan dog på kortere sigt blive en genoptagelse af Den internationale Valutafonds finansieringsprogram, som blev indstillet i september sidste år eller evt en genoptagelse af en mere omfattende aktivitet i Ukraine fra Verdensbankens side.
 

05.06.00. Lazarenko-sagen indledes 24. juni

USAs føderale "Grand Jury" har sigtet Ukraines tidligere premierminister Pavlo Lazarenko for hvidvaskning af penge. En nævningedomstol i San-Francisco har tiltalt Lazarenko for adskillige hvidvaskningsoperationer til en samlet sum af 114 mill. USD samt 23 tilfælde af udførsel af ulovlig erhvervet ejendom. Hvis han kendes skyldig, står Lazarenko til at få op til 250 års fængsel og en bøde på 0,5 mill. USD eller tilbagebetalingen af det dobbelte af summen af de hvidvaskede penge. Schweiz har efter anmodning fra USA siden september sidste år indefrosset knap 20 bankkonti, som menes at være relateret til Pavlo Lazarenkos finanstransaktioner.
    Mens han var vice-premierminister, premierminister og senere formand for partiet "Hromada" i årene 1995-99 nåede Lazarenko at blive en af Ukraines rigeste mænd. Hans familie lever fortsat i Californien i en ejendom, som førhen tilhørte Hollywood-stjernen Eddie Murhpy. Lazarenko købte ejendommen i sin tid for 7 mill. USD.
    Lazarenkos retsstatus i USA er fra nu af ikke længere "politisk asylansøger", men "mistænkt i en straffesag". USA "Grand Jury" har nemlig udfærdiget et anklageskrift mod Pavlo Lazarenko for hvidvaskning af 114 mill. USD, som han angiveligt havde erhvervet på ulovlig vis og overført til udelandske bankkonti. Det amerikanske politi kan bevise, at Ukraines ex-premierminister modtog bestikkelse for at give virksomheder og private muligheden for at lave forretninger i Ukraine. USA er dermed det fjerde land efter Schweiz, Ukraine og Antigua, som har rejst tiltale mod Lazarenko. Lazarenkos advokat forsikrer, at dette ikke er andet end "politiske insinuationer" og, at hendes klient ikke har overført nogle penge til USA. Lazarenko selv mener, at hele sagen er præsident Kutjmas politiske vendetta mod ham. Kvalificerede indenrigspolitiske iagttagere i Ukraine påpeger, at Lazarenko uden tvivl var den største trussel mod Kutjmas genvalg sidste år, inden han altså måtte flygte for at undgå en hurtig dom og fængsling i  Ukraine. Siden er Lazarenko ført som vidne i en Kongres-undersøgelse af påstået ukrainsk svindel med Den internationale Valutafonds midler.
    Imens er man i USA i gang med at gøre de formelle ting klar til det første retsmøde den 24. juni. Retsmødet skal tage stilling til, hvorvidt Lazarenko skal udleveres til Schweiz. Ukraines rigsadvokatur er overbevist om, at chancerne for at få udleveret Lazarenko og hans penge til Ukraine er blevet større. Amerikanerne har allerede forpligtet Ukraines ex-premierminister til at tilbagelevere 21 mill. USD til USAs justitsmyndigheder.
    Ukraine har indledt en straffesag mod Lazarenko, hvor han står tiltalt for at have organiseret drabet på folkedeputeret Sjerban og to andre højtstående ukrainske embedsmænd, hvis efternavne Ukraines rigsadvokatur ikke nævnte til journalisterne på en pressekonference i fredags. Lazarenkos advokat afviser, at hendes klient skulle være indblandet i de omtalte mord eller i nogle andre bestilte mord. Ifølge vice-rigsadvokat Mykola Obykhod har "folk fra [Lazarenkos] omgangskreds overført enorme pengesummer i valuta fra deres bankkonti til lejemorderbandelederens private konto." I øjeblikket er de ukrainske myndigheder ved at afhøre medlemmerne af denne bande, som har 20 kendte mord på sin samvittighed.
    Retten i San Francisco havde allerede rejst tiltale mod Pavlo Lazarenko den 18. maj, men meddelte det først officielt den 1. juni. På en pressekonference i Kyiv sagde USAs ambassadør i Ukraine, Steven Pfeifer, at korruptionen var den vigtigste hindring for opbygningen af en markedsøkonomi i Ukraine. Dvs. at selvom den måske mest korrupte person i Ukraines historie sidder i et amerikansk fængsel, så er problemet med korruption i Ukraine ifølge USAs ambassadør ikke blevet løst.
 

05.06.00. Ukraines fodboldlandshold som fly-gidsler i London

Myndighederne i Londons internationale lufthavn tilbageholdt onsdag aften tre ukrainske fly tilhørende det statslige luftfartselskab Ukraine Airlines. Det ene af flyene skulle transportere det ukrainske fodboldlandshold, som forinden havde deltaget i en træningskamp mod Englands fodboldlandshold. De to andre fly rummede ukrainske tilhængere og pressefolk. Årsagen til tilbageholdelsen var angiveligt Ukraine Airlines' 2 mill. USD store gæld til Londons lufthavn i form af ubetalte lufthavnsafgifter. Samtlige ukrainere vendte dog hjem allerede torsdag aften. Et af flyene tilhørende Ukraine Airlines befinder sig dog stadig i lufthavnen i London tilbageholdt af myndighederne. Det er dog yderst tvivlsomt, hvorvidt det sovjetisk fremstillede fly vil kunne indbringe den ønskede sum, hvis englænderne sælger det.
    En repræsentant for Ukraine Airlines mener, at den store gæld bl.a. skyldes, at de vestlige lufthavne diskriminerer de sovjetisk fremstillede fly ved at pålægge dem større lufthavnsskatter end Boeing og Airbus flyene. Flyselskabet "Ukraine International Airlines" har ligesom det russiske Aeroflot allerede taget konsekvensen heraf og udskriftet deres flypark med Boeing fly.
 

06.06.00. Tjornobyl lukkes den 15. december

Det vigtigste formål med præsident Bill Clintons 6 timer lange besøg i Kyiv var tilsyneladende at få et løfte fra den ukrainske ledelse om, at den vil lukke atomkræftværket Tjornobyl i år. Dette løfte fik Clinton fra præsident Leonid Kutjma, der erklærde efter mødet med sin amerikanske kollega, at Tjornobyl atomkraftværket vil blive lukket inden den 15. december 2000. "Jeg vil hermed gerne meddele", sagde Kutjma, "at Tjornobyl atomkraftværket vil blive taget ud af drift den 15. december i år. Denne beslutning er vedtaget på baggrund af ekspertvurderinger og i overensstemmelse med Ukraines internationale forpligtelser. Man kan ikke sige, at denne beslutning var let for os. Men det er logisk fortsættelse af den ukrainske stats anstrengelser for at mindske den atomare fare i verden". Præsident Clinton lovede til gengæld at presse G7-landene til at give Ukraine en kompensation i forbindelse med lukningen af Tjornobyl kraftværket, Clinton nævnte en kompensation på 78 mill. USD. "Jeg er stolt og rørt over at være her på den internationale miljødag under præsident Kutjmas historiske erklæring om, at Tjornobyl atomkraftværkets sidste reaktor vil blive slukket og hele atomkraftværket vil blive lukket for altid den 15. december.", sagde Clinton. Udover Tjornobyl drøftede parterne undgåelse af dobbeltbeskatning, samarbejde i luften og i rummet.
    Kyiv håber nu altså på, at USA vil hjælpe Ukraine med at rejse penge til at finansiere lukningen af Tjornobyl. Den ukrainske regering vil desuden bede amerikanerne om at hjælp i forhandlingerne med Den internationale Valutafond, så at fonden genoptager kreditgivningen til Ukraine.

06.06.00. Polens og Ruslands syn på Ukraine

Organisationen “Ukrainian Center for Economic and Politicial Studies” i Kyiv udgiver et blad, National security and defence, som udkommer 10-12 gange årligt på engelsk og ukrainsk. Nummer 3/2000 beskæftiger sig udelukkende med Ukraines internationale omdømme, et spørgsmål som bl.a. er relevant i forhold til et eventuelt NATO eller EU-medlemsskab. Det er værd at studere de konklusioner, som National security and defence bringer omkring den vurdering, som eksperter i Ukraines to vigtigste nabolande Polen og Rusland giver Ukraine. Det er påfaldende, at den gennemgående polske vurdering af Ukraine er noget mere positiv end den russiske. Det tyder på, at det meget russisk-prægede og russificerede Ukraine langsomt bevæger sig væk fra den russiske indflydelsessfære.

Polen. Det polske syn på Ukraine er til en vis grad bestemt af Polens egne interesser og politiske prioriteringer - dvs. medlemsskab af NATO, forventet medlemsskab af EU og et anspændt forhold til Rusland. Et flertal på 61% af repræsentanterne for Polens statslige, videnskabelige og erhvervsmæssige establishment har en alt i alt positiv vurdering af Ukraines internationale omdømme. 54% af de adspurgte mener, at dette har er i en “dynamisk udformningsproces”. Det sidste kan betragtes som en forhåndsbilligelse af Ukraines kurs mod større europæisk integration - en kurs som Polen støtter officielt. Polen er objektivt interesseret i, at Ukraine (som en nabostat) bliver stabil,
demokratisk og økonomisk udviklet. Et flertal på 60% af de polske eksperter er imidlertid fortsat alvorligt i tvivl om, hvorvidt Ukraine vil være konsekvent i udformningen og realiseringen af den europæiske vektor i sin udenrigspolitik.
Rusland. Et flertal af repræsentanterne for Ruslands statslige, videnskabelige og erhvervsmæssige establishment giver en negativ vurdering af Ukraines internationale image. Man kan ud fra rundspørgen konkludere, at den russiske vurdering af Ukraine er følgende: en europæisk stat uden videre indflydelse, som selv er under Vestens indflydelse og er i færd med at definere sin plads i verden. 42% af de adspurgte hælder endog til en endnu hårdere bedømmelse - Ukraine er en “3.verdens stat” stat uden indflydelse med en uafklaret udenrigspolitik. Kun 7% er overbeviste om, at Ukraine er en indflydelsesrig europæisk stat.

Polen. De polske eksperter giver en positiv vurdering af Ukraines forhold til Polen, Tyskland, Tjekkiet, Rusland, Ungarn, Hviderusland, Canada, USA og Frankrig. Blandt de internationale organisationer påpeger de en positiv dynamik i Ukraines forhold til FN, EU, NATO og OSCE. Kun 39% af de polske eksperter vurderede Ukraines forhold til SNG som positivt.
Rusland. Blandt de faktorer der indvirker negativt på det internationale omdømme nævner de russiske eksperter Ukraines lave økonomiske udvikling og de økonomiske reformers langsommelighed, den ukrainske befolknings lave levestandard, magtstrukturernes korrupthed, en høj kriminalitet, begrænsningen af massemediernes uafhængighed, samt den ukrainske udenrigspolitiske kurs manglende konsekvens.
Polen. Det er interessant, at kun 40% af de polske eksperter vurderer begrænsningen af massemediernes uafhængighed i Ukraine som en faktor der indvirker negativt på landets internationale omdømme. Det tilsvarende tal for de russiske eksperter er over 50%. Polen må jo ellers generelt opfattes som et land med en noget længere tradition for pressefrihed end Rusland. Men på dette punkt synes polakkerne at nedtone problemet med pressefriheden i Ukraine for ikke at svække Kutjma. De polske eksperter vurderer Ukraines position på den internationale arena som  svag. Allerværst ser den ifølge dem ud til at være markedet for højteknologi, informationsressourcer, kreditter og investeringer, transportservice og industriproduktion. Således har eksperterne på den ene side en som helhed positiv vurdering af Ukraine som politisk aktør, men på den anden side er deres bedømmelse af Ukraines position i verdensøkonomien klart negativ.
Rusland. Ukraine bliver endnu ikke taget alvorligt af de russisk eksperter som en aktør i verdensøkonomien. Respondenterne understreger Ukraines svage position på de internationale markeder for kreditter og investering, energiressoucer, industriproduktion, informationsteknologi og videnskabeligt personale.

Polen. For så vidt angår bedømmelsen af den indenrigspolitiske situation er det fremherskende bekymring og skepsis. Blandt de vigtigste negative faktorer nævner 85% af eksperterne det høje korruptionsniveau i de ukrainske magtstrukturer, økonomiens dårlige udviklingsgrad - 84%, den lave levestandard - 68%. De polske eksperters komparative vurderinger af den indenrigspolitiske situation i de to lande giver et ret trist generelt billede af Ukraine: Som Polens fattige nabo, som oven i det har en enorm mængde uløste interne problemer.
Rusland. De russiske eksperter vurderer den økonomiske og social-politiske situation i Ukraine kritisk og overvejende negativt. Hvis man går ud fra rundspørgen, så vurderes Ukraine på de fleste parametre at være i en betydeligt værre forfatning end Rusland. Den fremherskende opfattelse i Rusland er den, at ukrainernes levestandard er langt under russernes.

Polen. Det noget modsætningsfyldte billede af Ukraine, som de polske eksperter tegner, påvirker også deres vurdering af Ukraines rolle i verden. Flertallet (65%) karakteriserer Ukraine som en europæisk stat uden videre indflydelse, som er i færd med at definere sin plads i verden. Samtidigt er 55% af eksperterne enige i at betragte Ukraine som en “buffer-zone”, 53% hælder til den opfattelse, at Ukraine er et land under Ruslands indflydelse.
Rusland. De politiske deklarationer om det strategiske partnerskab mellem Ukraine og Rusland bør fyldes ud med et konkret indhold, der er forståeligt for almindelige mennesker. I dag mener kun 24% af de adspurgte russiske eksperter, at den fremherskende holdning til ukrainerne i Rusland er, at de er ligemænd. 45% påpeger en ligegyldighed overfor ukrainerne, mens 11% mener, at den dominerende opfattelse af ukainske borgere er, at det er “2.rangs mennesker”.

Polen. Efter de polske eksperters opfattelse afhænger en forbedring af Ukraines internationale omdømme af, hvor effektivt de ukrainske myndigheder agerer indenfor følgende retninger: en fremskyndelse af de økonomiske reformer, en styrkelse af kampen mod korruption og kriminalitet, samt en mere effektiv ukrainsk udenrigspolitik.
Rusland. Efter de russiske eksperters opfattelse afhænger en forbedring af Ukraines internationale omdømme af, hvor effektivt de ukrainske myndigheder agerer indenfor følgende retninger: en styrkelse af kampen mod korruption og kriminalitet, en fremskyndelse af de økonomiske reformer, sikring af menneskerettigheder og ytringsfrihed, samt en mere effektiv udenrigspolitik.

Polen. Den ukrainske ledelses aktive Polens-politik afspejler sig i de polske vurderinger af de nuværende bilaterlale relationer mellem de to lande. Således bedømmer 82% af de adspurgte dynamikken i det ukrainsk-polske samarbejde positivt. Et flertal af de polske eksperter (57%) betoner de polske massemediers velvillige indstilling overfor Ukraine.
Rusland. Det overvældende flertal af de russiske eksperter bedømmer de ukrainsk-russiske relationer på deres nuværende stade som negative. Kun 9% af de adspurgte anser det officielle Kyivs politik som værende åben, nabovenlig (i forhold til Rusland) og venskablig. Et flertal af eksperterne understreger den ukrainske udenrigspolitik pro-vestlige orientering og dens markante afstandstagen fra Rusland. Blandt de faktorer, som vanskeliggør relationerne mellem de to stater nævnes først og fremmest uddybningen af Ukraines samarbejde med NATO, problemerne
omkring Ruslands Sortehavsflåde og byen Sevastopol, kontrollen ved statsgrænsen mellem Ukraine og Rusland, den russisktalende befolknings situation i Ukraine, samt Ukraines gæld for den russiske gas. Kun 9% af de russiske respondenter mente at have bemærket et fremskridt i Ukraines forhold til SNG, mens 91% gav en negativ vurdering af dette forhold.
 

07.06.00. Kutjmas magtapparat mod det lokale selvstyre

Borgmestervalget i byen Vasylkiv udenfor Kyiv den 28. maj i år demonstrerer de muligheder for at opnå et ønsket valgresultat, som prœsident Kutjmas administrative apparat har. I februar fjernede prœsident Kutjma byens borgmester V. Popovytj. Hermed overtrådte prœsidenten ganske vist landets forfatning, men borgmesteren havde begået en endnu større lovovertrædelse; nemlig glemt at sikre prœsident Kutjma sejren i prœsidentvalgets 2. runde i november i byen Vasylkiv, skriver oppositionsavisen Grani i Kyiv. Den dybereliggende baggrund lå i en konflikt mellem den folkevalgte borgmester Popovytj og regionens guvernør - den af Kutjma udpegede A. Zasukha. Borgmesteren forhindrede angiveligt nogle af Zasukhas familiemedlemmer i at privatisere jord og fast ejendom i byen. Zasukhas kone, der er parlamentsmedlem valgt i Kyiv-regionen, gik ind i sagen.
    Det som er sket i byen Vasylkiv er ikke et enkeltstående tilfælde, men en generel tendens i forholdet mellem det ukrainske centrale udøvende apparat og det lokale selvstyre mener artiklens forfatter. Den politiske realitet nr. 1 i Ukraine er, at præsident Kutjma reagerer meget følsomt på et hvilket som helst tegn på illoyalitet hos sine undersåtter. Denne sygelige mistœnksomhed og jalousi hos prœsidenten udnyttes bl.a. af lokale kriminelle ledere. I de tilfœlde, hvor de folkevalgte borgmestre eller andre offentligt ansatte hindrer guvernørerne eller lederne af distriktsadministrationerne i at virkeliggøre deres kriminelle planer, går de til prœsidentens administration og klager over, at den og den statsansatte ikke udviser en tilstrœkkelig “trofasthed” overfor prœsidenten, hvorved de nemt kan få fjernet en uønsket offentligt person.
    Borgmester Popovytj blev altså afsat og nyvalg blev udskrevet. Prœsidentens mœnd havde dog ikke taget højde for, at den afsatte borgmester ikke opgav med det samme, men besluttede sig
for at deltage i nyvalget. Der skulle hele tre forsøg til, før borgerne i byen fik presset igennem, at deres afsatte borgmester skulle indregistreres af den lokale valgkommission. Guvernøren, som ellers
var klar til at rapportere til Kutjma om, at alt var i orden, var derfor nødsaget til at opstille det tunge skyts, nemlig sin vice-guvernør, V. Lykhatjov som modkandidat. Derudover tog guvernøen de administrative pressionsmidler i brug. Det betød bl.a., at byens politi fik tilført forstœrkninger på 100 specialtrœnede styrker fra hovedstaden, mens alskens inspektioner ivœrksatte kontrol-og revisionsbesøg hos alle dem, som enten åbent støttede Popovytj eller endnu ikke havde
tilkendegivet, hvem de støttede.
    Som en reaktion imod statsapparatets åbenlyse pression blev V. Popovytj stadig mere populœr i befolkningen, og borgmestervalget blev nu til et opgør mellem demokrati og diktatur. Reprœsentanter for ellers oppositionelle partier - Rukh, Socialistpartiet, PSPU og “Sobor” - kom den afsatte borgmester og hans borgere til undsœtning. Da valgdagen så kom, var der på hvert eneste valgsted blevet opstillet mellem 5 og 10 politibetjente, som styrede hele valghandlingen. De enten hindrede eller ligefrem brutalt fjernede valgobservatørerne fra valgstedet, herunder parlamentsmedlemmer og reprœsentanter for massemedierne. Fire valgobservatører blev standset før de ankom til
byen Vasylkiv. Færdselspolitiet stoppede deres bil på landevejen Kyiv-Vasylkiv med den begrundelse, at de havde overtrådt fœrdselsreglerne. Fœrdselsbetjentene tilkaldte forstœrkninger, der tilbageholdt valgobservatørerne i 5 til 7 døgn “for at modvirke politiets arbejde".
    Den information, som Ukraines vœlgerkomite (KVU) har indsamlet synes at vœre meget illustrativ. Denne gang blev der ikke brugt “døde sjœle”, stemmesedler blev ikke skiftet ud eller købt. Magthaverne anser åbenbart den slags småsvindel for overflødig. Nu gœlder det
bare om at kunne tælle rigtigt.
 
Valgsted nr. Stemmer for Lykhatjov (vice-guvernør) Stemmer for Popovytj (afsat borgmester) Information om valgobservatørers arbejdsbetingelser på valgstedet
1 399 485 Observatørerne fik adgang til overvåg- ningen. Udenlandske valgobservatører var tilstede
2 555 399 Observatørerne blev gennet væk fra optæl- lingsbordene med trusler om magtanvendelse
3  823 358 Politiet fjernede med magt parlaments- medlem Vitalij Shevtjenko fra valgstedet; observatørerne blev gennet væk fra optæl- lingsbordene i en afstand på 3-5 meter. Stemmeudvalget talte stemmerne op og lagde de optalte stemmesedler med bunden i vejret. Protokollen over optællingen blev ikke sat op i lokalet
4 133 433 Observatørerne fik adgang til at overvære stemmeoptællingen
5 760 254 Observatørerne blev forhindret i at overvære stemmeoptællingen
6 600 931 Observatørerne blev forhindret i at overvære stemmeoptællingen. Forsøg på valgsvindel fandt sted - ca. 200 stemme- sedler for Popovytj blev forsøgt talt op som stemmer afgivet for Lykhatjov. Et af med- lemmerne af det lokale stemmeudvalg forhindrede valgsvindelen.
7 568 533 Observatørerne blev forhindret i at overvære stemmeoptællingen. Et af med- lemmerne af det lokale stemmeudvalg påpegede adskillige gange overfor sine kolleger, at en overtrædelse af optæl- lingsproceduren havde fundet sted. Ingen reagerede på henstillingen.
8 168 163 Observatørerne fik adgang til at overvære stemmeoptællingen
9 387 532 Parlamentsmedlemmerne Martjenko og Vitrenko var tilstede. Observatørerne fik adgang til at overvære stemmeoptællingen
10 905 90 Observatørerne blev afskærmet fra stemme- udvalget i en afstand af 6-7 meter med et bånd. En af observatørerne brugte en kik- kert til at konstatere en overtrædelse af sorteringsproceduren, hvorefter han påtalte det overfor stemmeudvalget. Herefter for- bød politiet ham under trusler om magtan- vendelse at bruge kikkerten. Fra nu af lagde stemmeudvalget de optale stedler med bunden i vejret.
11 355 27 Observatørerne blev anholdt
12 1398 185 Observatørerne blev holdt væk fra optæl- lingsbordet i en afstand af 3,5 meter, hvilket umuliggjorde en overvågning af optæl- lingen. Stemmeudvalget vedtog en bes- lutning om det "uhensigtsmæssige" i at par- lamentsmedlem V. Asadtjev var tilstede under stemmeoptællingen
13 606 497 Stemmesedler for Popovytj var blevet lagt i bunken af stemmesedler for Lykhatjov. Formand for stemmeudvalget nægtede at fintælle stemmerne.
14 140 2 Observatørerne blev helt udelukket fra valg- stedet, som befandt sig på et sygehus, med den begrundelse, at de ikke havde "sanitære pas".
15 177 1183 Observatørerne fik adgang til at overvære stemmeoptællingen
16 201 248 Observatørerne fik adgang til at overvære stemmeoptællingen
I alt 8175 6320

52% stemte for magthavernes kandidat. Det skete på baggrund af en massiv indsats af det administrative apparats pressions-og skræmmemidler. Som det fremgår af tabellen, synes der at være en klar kongruens mellem omfanget af tilladt valgobservation og overvægt af stemmer til den afsatte borgmester, som altså efter al sandsynlighed reelt fik et flertal af stemmerne. Specialt er valgsted nr. 14 - sygehuset - interessant: kun 1,4% stemte på den kandidat, der ellers fik 45% på de øvrige 15 valgsteder.
 

07.06.00. Kutjma: vores dommere er til at købe

"Man må spørge Lazarenko selv om, hvorfor han kommer med de erklæringer", sagde præsident Kutjma i går i Kyiv under et møde for repræsentanter for de regionale massemedier. "Han kan sige hvad som helst". "Han kunne sige, at han gav 90% til præsidenten...det kunne han også finde på at sige. Det tror jeg dog ikke på, for så havde han for længst sagt det...jeg ved jo lidt mere...for der er virkeligt nogle efternavne...andre så at sige mindre vigtige efternavne, men de er der. Og at de efter alle de amerikanske love...skal svare på alle spørgsmål - det er også helt klart". Kutjma sagde, at "alle ved" om den tætte forbindelse mellem Pavlo Lazarenko og Julia Tymoshenko. Tymoshenko og Lazarenko ved om ikke alt så næsten alt om hinanden, mente præsidenten. Hvis den førstnævntes fremtid er spøgelsesagtig, så er den sidstnævntes fremtid fuldt ud afklaret. "Hvad angår, hvilket fængsel han skal sidde i, så mener jeg, at han burde sidde i et ukrainsk fængsel. Derfor tror jeg, at Lazarenko ærger sig i dag og siger: bare jeg var blevet i Ukraine, for han havde vel allerede opkøbt halvdelen, alle mulige og dommerne og... (her var præsidenten så vidt jeg kunne høre lige ved at sige et meget uartigt russisk ord, nemlig ordet "tæve"), jamen det er jo rigtigt nok. Er der måske nogle der vil påstå, at vi alt i alt har en normal dømmende magt? Gu har vi ej. For...Lazarenko har jo store penge. For hvis han ikke havde haft dem, så havde han for længst været hos os... Det er min personlige opfattelse, så hvis der er nogen der er uenige... Hvem pokker i Amerika har brug for en mand uden penge, herregud".
 

07.06.00. IMF kommer til Ukraine den 14. juni

Den internationale Valutafond, IMFs, mission ankommer til Kyiv den 14 juni. IMFs eksperter under ledelse af fondens nyudnævnte leder i Ukraine, Julian Beregaut, skal være i Ukraine i to uger. IMFs mission skal tage stilling til en evt. genoptagelse af IMFs kreditter til Ukraine, som blev suspenderet i september sidste år. Ukraine skulle ifølge det 3-årige Extended Facility Fund-program fra 1998 modtage i alt over 2,5 mia. USD. Beslutningen om, hvorvidt man vil genoptage kreditgivningen til Ukraine, vil IMF træffe efter afslutningen af revisionen af den ukrainske nationalbanks virksomhed. Den internationale revision af NBU forventes afsluttet senest inden udgangen af juni. Under præsident Clintons besøg i Ukraine anmodede den ukrainske regering den amerikanske præsident om at bidrage til, at IMF skifter holdning til Ukraine og genoptager långivningen.
    Den amerikanske Ukraine-ambassadør Steven Pfeifer vurderede Clintons besøg i Ukraine i mandags som overordentlig positivt. Ifølge det ukrainske udenrigsministerium er selve det at besøget fandt sted et vigtigt signal, der bekræfter den strategiske alliance mellem USA og Ukraine.
    Under sit besøg i Rusland udtalte Bill Clinton sig ret utvetydigt om de russiske journalisters arbejdsbetingelser. Han optrådte således uden aftale med Kreml i et talkshow på den uafhængige TV-station NTV og i radioen Moskvas Ekko. I Ukraine, hvor medierne er mindre frie end i Rusland, sagde Clinton imidlertid ingen ting hverken om pressefrihed eller korruption. I en tale på Mykhajlivsky Square i Kyiv skamroste Clinton den ukrainske præsident Kutjma og hans reformregering og sagde, at USA havde brug for et demokratisk og velstående Ukraine. Det er man i Ukraines udenrigsministerium tilbøjelig til at vurdere som et positivt tegn, selvom det er muligt, at Clinton ganske enkelt ikke havde tid til at mødes med den ukrainske presse, udover det korte møde efter forhandlingerne med den ukrainske ledelse og festtalen i Kyivs centrum.
 

08.06.00. Martjuk trækkes ind i oligarkers kamp mod regeringen

Rusland har lige indført en 30% forbrugsafgift på gas, hvorefter prisen på gas for de ukrainske forbrugere vil stige 1½ gang. Ukraine mangler i øjeblikket 5 mia. kubikmeter gas. Situationen anses for at være nærmest katastrofal, hvilket i og for sig ikke er noget nyt i forhold til vinterens mørklægningen af de fleste ukrainske regioner. Vice-premierminister med ansvar for energisektoren, Julia Tymoshenko, sagde i går, at hvis hendes reformer af energisektoren får lov til at fortsætte, så vil Ukraine kunne komme ud af den vanskelige situation. Der tales nu åbent om en konflikt mellem vice-premierminister Tymoshenko og sekretæren for Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk. Det statskontrollerede ukrainske TV taler nu om, at "energikonflikten" har varet i et halvt år.
    I dag forventes det, at præsident Kutjma på et regeringsmøde om energikrisen, vil kaste sit lod i den ene eller den andens vægtskål, med mindre han vælger et kompromis. Regeringen var i går samlet for at gøre Ukraines energisektor klar til vinteren. Efter intense diskussioner pålagde premierminister Jusjenko de to opponenter Tymoshenko og brændsels-og energiminister Tulub om at fortælle journalisterne om problemet. Tymoshenko gik beredvilligt ud til journalisterne, mens Tulub aldrig dukkede op. Tymoshenko fortalte om regeringens succes med at sikre landet med atombrændselsreserver og om nye sammenbrud i gasforsyningen. Hun dementerede oplysninger i britiske Financial Times fra i forgårs om, at hun skulle have været en nøglefigur i Pavlo Lazarenkos hvidvaskning af millioner af dollars. Det var det samme præsident Kutjma antydede forleden. Jfr. næste artikel f.s.v. angår Kutjma.
    Jevhen Martjuk har offentligt beskyldt regeringen for at være skyld i reformernes sammenbrud og for ikke at være i stand til at kontrollere den uhæmmede vækst i Ukraines gæld til Rusland for den russiske gas, som Ukraine alene i maj måned angiveligt har taget 1 mia. kubikmeter af uden at betale russerne en eneste kopek. Disse udfald fra sekretæren for Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd sker på baggrund af en promovering af Martjuk i medierne, som man ikke har set magen til siden hans tid som premierminister i 1995-96. Grunden til, at præsident Kutjma, som gennem fire år gjorde alt for at udelukke Martjuk fra de elektroniske medier, nu åbenbart har sagt god for et sådant PR-fremstød, skal ifølge ukrainske iagttagere søges i, at de magtfulde finansbaroner - oligarker - tæt på Kutjma ønsker at bruge Martjuk i deres opgør med Julia Tymoshenkos energireformer og måske også Viktor Jusjenko som premierminister og hans "højre-nationale" regering. Ifølge Julia Tymoshenko har Jevhen Martjuk ikke besvaret en eneste af hendes henvendelser om et personligt møde med ham for at koordinere indsatsen i energisektoren, som Martjuk også er kurator for. Nu håber Tymoshenko på præsident Kutjmas støtte. Hun har brug for et carte blanche til at slukke for elektriciteten til de dårlige betalere, forbyde alle ikke-likvide afregninger og indføre hårde sanktioner overfor de privatiserede regionale energiselskaber.
    Det ser imidlertid ud til, at Kutjma i øjeblikket hælder mere til Martjuk. Anderledes kan man ikke forklare den overraskende promovoring af en politiker, som Kutjma ellers har gjort alt for at "myrde" i årene 1996-99, indtil han fik brug for Martjuks 8% før 2. runde af præsidentvalget. Oppositionsavisen Grani's iagttager Tetjana Korobova, som har arbejdet på Martjuks avis "Den", mener at Kutjma og oligarkerne Surkis og Volkov nu ser sig nødsaget til at bruge Martjuk i opgøret med den i Vesten populære Jusjenko og hans reformregering, som den amerikanske præsident Clinton roste under sit besøg forleden. Alliancen mellem Martjuk og den stenrige Dynamo Kyiv-boss Hryhorij Surkis (som lige har solgt en ny spiller til en engelsk klub for et svimlende beløb), går i øvrigt tilbage til parlamentsvalget for to år siden. Deres veje skiltes, da Surkis valgte at satse på det sikre; nemlig Kutjma ved præsidentvalget i fjor. Martjuk er populær i den ukrainske diaspora og har et relativt godt ry i Vesten. Det kan man næppe sige om oligarkerne Surkis, Volkov og Medvedtjuk. Skal Kutjma skaffe sig af med Tymoshenko og evt. Jusjenko uden at skade sit image i Vesten alt for meget, skal det derfor ske v.h.a. Martjuk. Det var også det, præsidenten antydede på en pressekonference med regionale medier i tirsdags, da han sagde, at han "nødigt ville bruge det nationale sikkerhedsråd" til at skifte ud i regeringen, men det lå i luften, at det "kunn jeg blive nødt til".
    Da Martjuks blev udnævnt af Kutjma i november sidste år, var der mange der spåede ham en kort levetid på posten som sekretær for Det nationale sikkerheds-og forsvarsråd. Mange iagttager drog paraleller med den skæbne, som overgik general Aleksandr Lebed i Rusland. Før 2. valgrunde i 1996 udnævnte præsident Jeltsin general Lebed til den tilsvarende post for at vinde præsidentvalget. Efter tre måneder fyrede han ham p.g.a. samarbejdsvanskeligheder. Martjuk har indtil videre gjort den slags paraleller til skamme. Men det er måske forskellen på en KGB-uddannet (Martjuk) og en militæruddannet (Lebed). Eller også er forskellen, at Martjuk har en længere erfaring i politik end Lebed havde dengang.
    Det som kan undre er, at Kutjmas omgivelser indleder en sådan anti-regeringskampagne lige før Den internationale Valutafonds besøg i Kyiv. Man skulle da mene, at Viktor Jusjenko - trods alle skandaleskriverier i den anglo-saxiske presse - fortsat vil være den bedste til at skaffe en fornyelse af de livsvigtige IMF-kreditter til landet. Ville det så ikke være at grave sin egen grav, at svække tiltroen udadtil på, at han bliver siddende som PM? Men måske er den igangværende "statsautoriserede" konflikt simpelthen en proces, som er svær at kontrollere for Kutjma, fordi oligarkernes interesser for alvor står på spil og han ikke rigtigt har mulighed for at sætte dem på plads.

08.06.00. Udtalelse fra Lazarenkos advokater belaster Kutjma

LEAD ATTORNEY: MICHAEL HANDWERKER
ROSS, SUCHOFF, HANKIN, MAIDENBAUM, HANDWERKER NEW YORK, N.Y.

New York - On the eve of President Clinton's trip to Ukraine to meet with President Leonid Kuchma, the former Prime Minister of Ukraine, Pavel Lazarenko, held in detention in California, has coincidentally been indicted by the US Department of Justice for money laundering.

Lazarenko has been under investigation for the last two years by the FBI and the IRS, the spokes- person for the US Attorney's office said. He stated that they will be working with Swiss authorities in order to negotiate for precedence. A request to delay extradition will be issued in order to allow the US to proceed with its hearings and legal motions.

The money laundering indictment stems from the political twisting of the facts surrounding enterprises that President Kuchma also participated in.

Mr. Lazarenko's US Defense Team has the substantiating documents showing bank accounts and copies of the wire transfers verifying these participating distributions to President Kuchma.

President Kuchma and Pavel Lazarenko were close friends, political and business partners until Mr. Lazarenko decided to run for President of Ukraine. At that point they became bitter rivals. The
Current Washington administration has always supported Kuchma's regime.

Beginning in 1990 after the disintegration of the Soviet Union, Lazarenko owned numerous commercial enterprises in complete compliance and within the laws existing in Ukraine. Kuchma knew about Lazarenko's successful commercial enterprises when he as president appointed Lazarenko to be the First Vice Prime Minister in 1995, and promoted him to Prime Minister in 1996.

President Kuchma, from 1995 through 1998, received regular distributions from the commercial enterprises controlled by Pavel Lazarenko. So these subsequent official appointments bestowed on
Lazarenko by President Kuchma underline the fact that the commercial activities of Lazarenko were completely accepted, condoned, and in fact, participated in by President Kuchma.

Mr. Lazarenko's arraignment is expected to take place at 9:30 on Tuesday June 13th, 2000 before the Hon. Martin J. Jenkins, United States District Judge, Northern District of California. Mr. Lazarenko will plead not guilty and he is looking forward to aggressively challenging these charges in a court of law.
 

09.06.00. Tymoshenko beholder sin post. Tjornobyl lukkes

De ukrainske iagttageres forventning om ministerfyringer indenfor regeringens energisektor holdt ikke stik. Præsident Leonid Kutjma har åbebart ikke tænkt sig at gennemføre ministerrokader i Jusjenko-kabinettet. Det ville nok også være et dårligt signal at sende til Vesten, som støtter Jusjenkos reformministre. Kutjma kom dog med en hård kritik af situationen i brændsels-og energisektoren og opfordrede de stridende regeringsmedlemmer til at stå sammen om at løsne op for den ukrainske energisektors gordiske knude. Denne knude bliver strammet hårdere og hårdere. Selv med 30 º C varme kører Ukraines energisystem på pumperne. Såvel den interne som den eksterne gældssætning vokser. Bare i løbet af de første 5 måneder af i år har Ukraine oparbejdet en gæld til det russiske gasselskab "Gazprom" på 700 mill. USD for naturgas.
    "Jeg kan efterhånden ikke se den russiske ledelse i øjnene" sagde præsident Kutjma til de forsamlede ministre, embedsmænd og organisationsledere. "Og så siger I: Rusland generer os... Lad os så stoppe med at genere Rusland med vores kæmpestore gæld!".
    Tjornobyl atomkraftværket vil blive lukket under alle omstændigheder, eftersom en nyrenovering af den sidste tilbageværende reaktor ville koste næsten 160 mill. USD. Landets ledelse mener i den situation, at det er bedre at bruge pengene til at færdigopføre de to reaktorer i Rivne og Khmelnytskyj atomkraftværkerne. Regeringen lovede præsidenten, at de nok skulle redde landets energi "for enhver pris".
    Hovedproblemet synes dog stadig at være det mere og mere uforsonlige fjendskab mellem den reformivrige vice-premieriminister med ansvar for energi Julia Tymoshenko og den magtfulde energilobby, der repræsenteres af bl.a. brændsels-og energiminister, Serhij Tulub. Han anses for at have fælles interesser med de ledende oligarker, som kontrollerer den regionale energidistribution. Ethvert forsøg på at indgå kompromis mellem de to fløje er hidtil strandet. Alt imens landets energireserver i øjeblikket er de mindste nogensinde. Situationen i en række regioner er den, at der simpelthen er lukket for gasforsyningen.
 

09.06.00. Verdensbanken støtter Ukraines regering

Verdensbankens ledelse støtter den ukrainske regerings politik og vil gerne støtte den fremover, erklærede Verdensbankens vice-præsident Johannes Linn efter et møde med ledelsen af den ukrainske regering. Verdensbanken vil hurtigst muligt igang med et "frugtbart samarbedje" med Ukraine. Johannes Linn og Viktor Jusjenko ser helt ens på den ukrainske regerings mission; nemlig kampen mod fattigdommen og skabelse af betingelserne for økonomisk vækst. "Vi er glade for at understrege", sagde Linn, "at regeringens vigtigste mål er kampen mod fattigdommen i alle dens udtryksformero og reformer indenfor landbruget og energisektoren og at de stemmer ovenens med målet med vores støtte".
    Verdensbankens hjælpepakke til Ukraine falder derfor sammen med den ukrainske regerings handlingsplan, som imidlertid har visse vanskeligheder ved at blive vedtaget i Radaen. Derfor er Verdensbanken endnu tilbageholdende med at sætte tal på de beløb, Ukraine kan få i år. I øjeblikket udarbejdes der nye projekter, bl.a. i kulindustrien, hvor der ifølge Linn er sket betydelige fremskridt i restrukturiseringen. Verdensbankens vice-præsident undlod dog ikke at antyde, at reformtempoet var alt for langsomt. En af Verdensbankens betingelser for fortsat samarbejde er, at Radaen letter ratificeringsproceduren vedrørende aftaler indgået mellem banken og Ukraines regering.
 

13.06.00. Tilfældet Surkis - en oligark og hans imperium.

I april omtalte Ukraines præsident L. Kutjma i et interview med BBC forretningsmanden og
politikeren Hryhorij Surkis som “en oligark, der reinvesterer sine penge”. En “oligark” er i SNG
blevet et begreb synonymt med en magtfuld finanspolitisk magnat. Det tilsvarende engelske ord er
“tycoon”. Internetavisen Ukrajinska Pravda bragte forleden en artikel om Surkis og hans imperium. En sådan artikel kunne næppe blive trykt i en ukrainsk avis p.g.a. Surkis-imperiets enorme indflydelse på alle niveauer i det ukrainske samfund. Hryhorij Surkis og hans venner i partiet SDPU (o) kontrollerer aktiemajoriteten i en lang række medier og virksomheder. Alt dette er sket bl.a. takket være tætte “connections” med såvel Ukraines tidligere som nuværende præsident. Efter sigende kalder Surkis sidstnævnte for “far”. Præsident Leonid Kutjma har udnævnt Surkis til ridder af Ukraines fortjenstorden. For er par år siden blev Surkis udnævnt til “Man of the Year” i kategorien “Businessman”. Året efter blev han udnævnt til “Årets mæcen”. Selvom mange af oplysningerne i nedenstående artikel skal tages med forbehold, så er det en interessant “case” om, hvordan en ukrainsk oligarks forretningsimperium er opstået, og hvad hans planer er for den nærmeste fremtid.
 

Surkis & Co.

Hryhorij Rakhmiljovytj Surkis blev født i 1949 og voksede op i Odessa. Faderen hed Rakhmil  Surkis og moderen hed Rima, født Gorinstein. (I 1996 ændrede Surkis sit patronym fra det jødisk-klingende “Rakhmiljovytj” til det slaviske “Mykhajlovytj”). I 1972 blev han uddannet fra
Kyivs teknologiske institut med et diplom som ingeniør og blev efter et par år leder af logistikafdelingen i Kyivs byråds bygge-og anlægsstyrelse. I 1991 lykkedes det Surkis at privatisere det byggeudvalg, som han på det tidspunkt var formand for. Det skete formentlig ved hjælp af Surkis’ daværende protektor, formanden for Kyivs byråds eksekutivkomite, Valentyn Zhurskyj.
    Surkis’ ukrainske forretningsimperium blev født i starten af 1990erne. Takket være noget familie i USA brugte han nogle udenlandske selskaber til at grundlægge koncernen “Den nationale investeringsfond “Det 21. århundrede’s Ometa”. Koncernen bestod umiddelbart af selskaberne “Ometa-trust”, “Ometa-invest” og “Ometa-privat”. Blandt “Ometa”s stiftere figurerer det internationale advokatfirma “BIM”. Blandt “BIM”s stiftere finder man advokatfirmaet “Ben-Israel & Co.” Haifa, Israel, samt d’herrer Viktor Medvedtjuk, Hryhorij Surkis, Ihor Surkis (lillebror), Valentyn Zhurskyj, Jurij Karpenko, Bohdan Hubskyj og Jurij Ljakh. Disse syv personer udgør “The
Brilliant Seven”, som Hryhorij Surkis åbent omtaler sig selv og sine kumpaner.
    I 1992 indtog Surkis & Co. markedet for olieprodukter, hvor det dengang var umuligt at få adgang uden magthavernes og kriminelles beskyttelse. I de dage kunne man få et lån i banken for 5-7% pro anno. Surkis & Co. begyndte at importere olie, som man derefter forarbejdede på de ukrainske virksomheder og solgte for det tredobbelte på hjemmemarkedet. Gevinsten blev reinvesteret i forretningen.
    Indefor Surkis & Co. eksisterede der en klar arbejdsdeling: Hryhorij Surkis stod for indgåelse af aftaler, Zhurskyj sikrede via gamle forbindelser aftalernes gennemførelse, Medvedtjuk stod for den juridiske side af aftalerne, Ihor Surkis sørgede for “beskyttelse” herunder fra de kriminelle bandelederes side. Ljakh skaffede lån o.s.v. I slutningen af 1992 startede de syv et nyt projekt, da de udstedte værdipapirer “Det 21. århundredes Ometa” til en samlet sum af 235 mill. USD i de daværende priser. I februar 1993 begyndte salget af kuponerne. Ifølge de ukrainske aviser havde godt 12.000 naive borgere i midten af 1993 ladet sig lokke til at give “Fond-7” næsten en halv milliard af de daværende ukrainske rubler. I marts 1994 fik aktionærerne ganske vist udbetalt nogle gevinster som lokkemiddel. Men i starten af 1995 blev det så pludseligt meddelt, at der ikke ville blive udbetalt gevinster for 1994. Indskyderne styrtede ned for at sælge deres værdiløse kuponer, men blev afvist. Først i slutningen af 1996 begyndte Ometa at købe dem tilbage. De “heldige” kunne få op til 2 kopek for en aktie. Sagen blev langsomt dysset ned.
 

“Slavutytj”

I starten af 1994 stiftede “Det 21. århundredes Ometa” den finans-industrielle koncern “Slavutytj”
som et lukket aktieselskab. Udover “The Brilliant Seven” indgik det udenlandske selskab “Newport
Management” med adresse på Virgin Islands i “Slavutyjt”s ledelse. “Slavutyjt”s ejere havde efter
sigende meget gode forbindelser til Ukraines daværende præsident Leonid Kravtjuk. Hryhorij
Surkis var økonomisk rådgiver for præsidenten og fik installeret direkte telefon til
regeringskontorerne.
    Koncernen “Slavutytj” videreførte den mangesidige forretningsvirksomhed, som “Ometa” havde indledt. “Slavutytj” specialiserede sig i energiressourcer, forarbejdning af olieprodukter, handlede med korn, sukker, metal o.s.v.  I et interview til avisen Antena fortalte Jurij Buzduhan, leder af Ukraines socialdemokratiske parti, at Surkis & Co. f.eks. i 1998 købte benzin fra olieraffinaderierne for 0,3-0,4 Hryvna pr. liter og solgte den til kollektivbrugene for 1,2 Hryvna. Under høsten steg prisen til 2,4 Hryvna pr. liter. Landmændene betalte for benzinen med sukker og andre varer, som så blev udført til Rusland som clearing for køb af olie og olieprodukter, som igen blev solgt til de ukrainske bønder. Dette barter-skema skulle efter sigende indbringe en gevinst på op til 800%.
    Surkis & Co's forretning gik altså strygende. Der blev stiftet nye selskaber som “Nafta”, “Agro” og “Ukraines gaskompleks”, der som navnene antyder, skulle stå for hver sin sektor af økonomien. Samtidigt stiftedes FK Dynamo Kyiv A/S, som Hryhorij Surkis blev bestyrelsesformand for. Han var den første til at udnytte den berømte fodboldklub - Ukraines nationale stolthed allerede i Sovjettiden - til fordel for såvel sin forretning som politisk.
    Omtrent samtidigt stiftede Surkis det amerikansk-ukrainske joint-venture “Atlantik”, som
hans lillebror Ihor blev sat til at administrere. Ihor Surkis havde et ry for at stå sig godt med de
kriminelle “bosser”. Det var Ihor der bl.a. ordnede den toldfri indførsel og salg af et meget stort
parti spiritus-og tobaksvarer gennem “Atlantik”, som havde fået godkendt told-og afgiftsfrihed
“oppefra”.
    Under præsidentvalget 1994 støttede Hryhorij Surkis den siddende præsident Leonid
Kravtjuk, som imidlertid tabte. Den nye præsident Leonid Kutjma, der blev valgt på
anti-korruptionsslogans, indledte i begyndelsen nogle undersøgelser af Surkis & Co.’s
forretningsimperium. Skyerne trak sig sammen og Surkis fik nu brug for at finde sig en ny politisk
beskyttelse.
    I 1996 trådte Hryhorij Surkis ind i SDPU (o) og var efter sigende meget gavmild i sine tilskud til partiet. SDPU (o) blev efterhånden omdannet til et politisk instrument for Surkis & Co., som alle bliver medlemmer. Inden længe lykkedes det Surkis at genetablere præsidentens tillid. De
kontrolinspektioner, der allerede var blevet indledt overfor “Slavutytj”s handels-og finanstransaktioner, blev efterhånden indstillet. Det samme skete med sikkerhedstjenestens,
skattevæsenets og statsadvokatens interesse for “Slavutytj”.
 

Energimarkedet overtages

I anden halvdel af 1990erne begyndte Surkis & Co. - nu også kaldet “Kyiv-klanen” at satse på det
ukrainske energimarked. Det skulle senere vise sig, at de venskabelige forbindelser mellem
Hryhorij Surkis og premierminister Valerij Pustovojtenko skulle komme til at spille en vigtig rolle.
(Pustovojtenko afløste i juli 1997 Pavlo Lazarenko, der menes at have ramt Surkis & Co. på et ømt punkt - de enorme gevinster ved den told-og afgiftsfri indførsel af spiritus-og tobaksvarer. Hvorvidt det var årsagen til hans fald skal ikke diskuteres her, red.) Hvorom alt er så havde Surkis og Pustovojtenko en fælles interesse - fodbold. Surkis havde i 1970erne spillet på Dynamo Kyivs reservehold, mens Pustovojtenko var en nær ven af Dynamo Kyivs og landsholdets mangeårige træner, Valerij Lobanovskyj. I efteråret 1998 besluttede Ukraines regering at overdrage 25% af statens aktier i de regionale energidistributions- selskaber (oblenerho) i Kirovohrad, Ternopil og Kherson til “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”, som kontrolleres af Surkis & Co. Pustovojtenko ignorerede advarslerne om, at “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S” kørte med et meget lavt overskud.
    I begyndelsen af 1999 kontrollerede Surkis & Co. næsten samtlige energivirksomheder i
Vest-ukraine, samt i Tjernihiv og Sumska regionerne. Ifølge de ukrainske aviser kontrollerer Surkis
& Co. 58% af aktierne i Sumy-oblenerho, 59% ar aktierne i Prykarpato-oblenerho, 51% af aktierne i Tjernihiv-oblenerho, samt aktiemajoriteten i de regionale energidistributionsselskaber i Kherson, Poltava, Lviv, Ternopil og Kirovohrad. De resterende oblenerho er endnu ikke udbudt til
privatisering. Den ukrainske presse har ligeledes skrevet, at statsbudgettet ikke fik en øre ud af
disse privatiseringer, fordi der blev clearet med engrosmarkedet. De forpligtelser, som de nye ejere
påtog sig med hensyn til at modernisere de forældede oblenerho, har man for længst glemt alt om.
Det viser sig nu, at privatiseringen af oblenerho har betydet et kraftigt fald i forbrugernes betaling
for den modtagne med likvide midler. De nye ejere foretrækker diverse byttehandler som afregning
med energiproducenterne, dvs. staten. Det var således almen praksis under under privatiseringen af
de ovenomtalte energidistributionsselskaber, at statens aktier blev givet til mellemhandlere som
ikke havde nogen baggrund for at arbejde i energisektoren, men hvis vigtigste opgave bestod i, at
de bagefter skulle overdrage alle ejerrettighederne til selskaber, som kontrolleredes af Surkis & Co.
    De klare lovovertrædelser under privatiseringen af oblenerho kunne ikke undgå at blive
bemærket af Ukraines sikkerhedstjeneste og retsvæsenet. Ukraines rigsadvokat henvendte sig sidste år til domstolene med henblik på at annullere aftalerne om køb-salg af samtlige privatiserede
energidistributionsselskaber.
    I mellemtiden er Surkis & Co. gået i gang med at planlægge overtagelsen af de mest givtige
regionale energidistributionsselskaber i Ukraine; nemlig Kyiv, Zaporizhja og Dnipropetrovsk
oblenerho. Samtidigt er Surkis & Co. vældigt interesseret i at købe Zaporizhja atomkraftværket,
som producerer 1/4 af Ukraines elektricitet. Ifølge artiklens kilder så har Surkis & Co. allerede
aktiemajoriteten i et flertal af Ukraines havne, herunder de største: Kherson, Mykolajiv og Odessa.
Surkis & Co. er i gang med en aktiv lobbyvirksomhed til fordel for oprettelsen af økonomiske
“frizoner” i det sydlige Ukraine. Planen er sandsynligvis at bruge de økonomiske frizoner til at
etablere et monopol på havnene og olieterminalerne i området. (Den internationale Valutafond har forlangt en stopper for oprettelsen af flere økonomiske frizoner i Ukraine. Den ukrainske regering stritter imod, selvom det betyder et nej til IMFs næste lån, red.)
    Surkis & Co. fik for et par år siden overtalt præsident Kutjma til at udstede et dekret om oprettelsen af en økonomisk frizone i Transkarpato-regionen. Ifølge de lokale miljøorganisationer har et datterselskab under “Slavutytj”-koncernen “Centret for udviklingen af Transkarpatien A/S” nu i en årrække stået for ubegrænset masseophugning og eksport af værdifulde træsorter, hvilket har øget faren for en økologisk katastrofe i regionen. De seneste par år er Transkarpato-regionen blevet
hærget af oversvømmelser med adskillige døde og masseødelæggelser.
    Ifølge ukrainske aviser kontrollerer Surkis & Co. flertallet af olieraffinaderierne og en stor
del af fødevareindustrien og cellulose-og papirindsustrien. Surkis & Co. har nærmest etableret et
monopol på produktionen af kartonemballage, hvorfor de har et effektivt pressionsmiddel overfor
producenterne af spiritus og fødevarer. De prisstigninger på brød, som fornyligt fandt sted i
Ukraine, forbinder man direkte med den masseeksport af ukrainsk korn, som Surkis & Co. har stået for.
   Surkis & Co. kontrollerer via “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S” Zaporizhja jernlegeringsfabrik (hvor “Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S” administrerer statens aktiepost i virksomheden), industrikomplekset “Dniprospetsstal”, samt en række skibsværfter. Surkis & Co. har også planer om at opkøbe en række meget overskudsgivende industrivirksomheder som f.eks. Sumske objednanja im. Frunze, Kharkiv NPO “Turboatom” og industrikomplekset Zaporizhja alluminium.
    Ifølge medarbejdere i Kyivs bystyre forsøgte Surkis sågar at privatisere et nationalt klenodie
- museumsnationalparken “Sofia-katedralen” - blot fordi “Slavutyjt” og en række andre selskaber i
imperiet Surkis & Co. var beliggende på dens område. Havde Surkis vundet borgmestervalget i
Kyiv sidste år, var dette sikkert også sket. (På trods af kontrollen med store informationskilder som fjernsyn, radio og aviser lykkedes det ikke Surkis at vælte Kyivs nuværende borgmester Omeltjenko af pinden. Surkis fik under 17% af stemmerne. Og selvom man formentlig skal tage højde for en del valgsvindel til fordel for Omeltjenko, er der ingen tvivl om, at Kyivs indbyggere sagde klart “nej” til en oligark som borgmester, red.)
 

“Dynamo-klanens” imperium

Eksperter vurderer, at “Dynamo-klanen” eller “Kyiv-klanen” er en af de tre vigtigste
finanspolitiske klaner, som styrer Ukraine i dag. “Kyiv-klanen”s struktur er følgende:
organisationens kerne eller “hjernen” udgøres af “The Brilliant Seven”, altså Surkis & Co, hvis
medlemmer er stiftere, ejere eller medejere af flertallet af “Kyiv-klanens” kommercielle
virksomheder og andre strukturer. De finansielle transaktioner går igennem og koordineres via
“Ukrajinskyj Kredytnyj Bank A/S”. Pyramidens grundpiller er de kommercielle virksomheder “Det
21. århundredes Ometa”, koncernen “Slavutytj”, JV “Atlantik” m.v. Advokatfirmaet “BIM” står for
den juridiske backup. Den vigtigste lobbyorganisation består af "Den nationale sammenslutning af
børser", hvis præsident, EDB-ekspert og cand.scient. Bohdan Hubskyj også er generaldirektør for
“Slavutytj”-koncernen. Forretningskoordinationen i forhold til det agro-industrielle kompleks sker
gennem Ukraines Agrare Børs.
    Det vigtigste politiske talerør er de nye ukrainske oligarkers eget parti SDPU (o), der har
Viktor Medvedtjuk som formand. Medvedtjuk er samtidigt 1. viceformand for Verkhovna Rada,
hvor SDPU (o) udgør den næststørste fraktion. Fraktionens formand er SDPU (o)s næstformand
og formand for det indflydelsesrige udvalg for ytrings-og informationsfrihed i Radaen, Oleksandr
Zintjenko. Zintjenko er samtidigt leder af den 3. landsdækkende ukrainske TV-kanal “Inter”.
Surkis & Co. har aktiemajoriteten i “Inter”, som dermed udgør grundpillen i Surkis & Co’s
informations-og PR-virksomhed, hvori der også indgår de populære Kyiv-aviser Kievskie
Vedomosti, Fakty og Zakon i biznes, samt en række FM-radiostationer og en flere andre
medier.
    Efter sigende har Surkis & Co. nu planer om at overtage Ukraines to statslige landsdækkende TV stationer, UT-1 og UT-2. Surkis’ hjertebarn FK Dynamo Kyiv har til formål at samle millioner af ukrainske fodboldfans omkring Surkis & Co. og forme et image i offentligheden af Surkis & Co. som ukrainsk fodbolds velgørere.
    Iagttagere anser privatiseringen af statsmagten i Ukraine for at være “Kyiv-klanens” langsigtede mål. Det siges, at Surkis & Co. er begyndt at sprede rygter om, at Ukraines præsident muligvis snart vil overdrage sine beføjelser til en stedfortræder, som skulle være Viktor Medvedtjuk. Det var ellers netop SDPU (o), som var det første politiske parti i Ukraine, der i 1999 opstillede Leonid Kutjma som deres præsidentkandidat til en ny femårig periode på posten. SDPU(o) gav en massiv støtte til Kutjmas valgkamp og dannede en særskilt valgstab til støtte for Kutjma. Der går ikke desto mindre rygter om, at SDPU (o) i al hemmelighed forbereder en diskrediteringskampagne mod landets øverste politiske ledelse. (Denne kampagne er sådan set allerede iværksat i de SDPU (o) kontrollerede medier. Den er imidlertid ikke rettet mod præsident Kutjma, men mod premierminister Jusjenko og dennes stedfortræder Julia Tymoshenko, red.)
    Surkis & Co. arbejder ifølge en artikel på den russiske skandale-website compromat.ru i
kulisserne på at udskifte den nuværende rigsadvokat Mykhajlo Potebenjko med hans stedfortræder Mykola Obikhod. Ifølge “pålidelige” kilder har Obikhod i et stykke tid sikret Surkis & Co’s forretningsimperium indenfor energisektoren. “Smutteren” sidste år med rigsadvokatens begæring om at lade privatiseringerne af oblenerho gå om har Obikhod formentlig været med til at feje ind under gulvtæppet. Udover at sikre Surkis & Co. mod administrative og retslige foranstaltninger arbejder Obikhod også på at etablere alvorlige juridiske problemer for konkurrenterne, som oftest udgøres af selskaber med russisk kapital involveret. Derfor er Surkis & Co. interesserede i at få Obikhod udpeget til rigsadvokat i stedet for Potebenjko, der er demonstrativt loyal overfor præsident Kutjma, men ikke stod i vejen for begæringen om at annullere Surkis & Co.’s privatiseringer i energisektoren.
 

Nyhedernes konklusion:

Skal man tro oplysningerne i artiklen, så er Surkis & Co. ved at etablere et monopol indenfor flere sfærer af den ukrainske nationaløkonomi. En monopolisering, ja selv en oligopolisering, er bl.a. i modstrid mod de principper, som IMF og Verdensbanken arbejder udfra. Derfor kan man forvente, at den ukrainske regering bliver mødt med krav om, at stække Surkis & Co.’s monopol, når nu IMFs mission ankommer til Ukraine i denne uge. I øjeblikket forsøger dele af den ukrainske regering med Viktor Jusjenko i spidsen at begrænse Surkis & Co’s indflydelse. Derfor er de medier, der kontrolleres af Surkis & Co, så småt begyndt en kampagne mod Viktor Jusjenko. De har længe været i gang med at kompromittere 1. vicepremierminister Julia Tymoshenko. Viktor Jusjenkos styrke i modsætning til en mand som Lazarenko er, at han udover en vis opbakning i befolkningen også støttes i Vesten. Derfor tør Leonid Kutjma endnu ikke at fyre Jusjenko og Tymoshenko, selvom Surkis & Co. og Oleksandr Volkov gentagne gange har insisteret på det.
    Surkis & Co. har også den fordel i modsætning til andre ukrainske oligarker, at de ikke er blevet hængt ud i de førende vestlige aviser som svindlere. Enten har man ikke noget på dem, eller også har de været dygtige til at undgå negativ omtale.

Som det ser ud i dag er premierministeren (i kraft af hans støtte til Tymoshenko), de vestlige finansinstitutioner og de russiske kapitalinteresser de eneste reelle trusler mod en videre ekspansion af imperiet Surkis & Co. indenfor Ukraine. En ukendt faktor er også oligarken Oleksandr Volkov, som har et indrejseforbud til USA, men gode forbindelser til Rusland. Modsat Surkis har Volkov altid været Kutjmas mand. Hvor længe vil Volkovs alliance med Dynamo-klanen vare?
 

13.06.00. Gazprom vil føre gassen udenom Ukraine

Det ser ud til at den russisk gasgigant "Gazprom" er blevet træt af det, som selv Ukraines præsident nu har indrømmet er Ukraines tyverier af russisk naturgas. Ukraine har officielt vedkendt sig at have stjålet russisk gas i 1999 for en sun af 1,4 mia. USD. I sidste uge erkendte præsident Kutjma, at Ukraine bare i løbet af de første 5 måneder af 2000 ulovligt havde tappet 13 mia. kubikmeter russisk gas til en samlet værdi af 700 mill. USD.
    I forgårs meddelte "Gazproms" bestyrelsesformand, Rem Vjakhirev, at hans selskab er gået i gang med at opføre en gasrørledning, der vil gå udenom Ukraine. Denne beslutning blev vedtaget på baggrund af flere års advarsler mod Ukraine. Ifølge Rem Vjakhirev vil to tyske, et italiensk og polsk selskaber indgå i konsortiet, der skal stå for byggeriet.
    Beslutningen kan, hvis den vel at mærke bliver gennemført, betyde at Ukraine tvinges til et mere rationelt energiforbrug. Derimod vil de oligarker miste de milliarder, som de lige nu tjener på geneksport af stjålent russisk gas.
 

14.06.00. Bruger USA Lazarenko til politisk afpresning?

Artikel i ugeavisen Grani, 12.6.00. (Olha Ansimova). Redigeret og forkortet af Ivan Nester

Den føderale anklagers kontor i Californien har tiltalt Ukraines ex-premierminister og leder af
oppositionspartiet “Hromada” Pavlo Lazarenko i forbindelse med hvidvaskning af penge i USA.
Ifølge de foreløbige oplysninger lyder anklageskriftet på 32 forhold til en samlet sum af 114 mill.
ulovligt erhvervede USD. Lazarenko risikerer over 300 års fængsel. Via sine advokater nægter
Lazarenko sig fortsat skyldig i alle forhold. USAs regering håber formentlig på, at man med en dom
kan annullere udvisningen af Lazarenko til Schweiz.
    Det ser imidlertid ud til, at Lazarenko-sagen er blevet til en brik i det geopolitiske spil. Alt
tyder på, at Lazarenko-sagen vil blive - og bliver det allerede - brugt i USAs valgkamp.
Spørgsmålet for os er, hvilke følger vil sagen få for Ukraine. Vil den blive brugt til at rette et slag
mod korruptionen i de øverste magtorganer? Eller vil Lazarenkos hemmeligheder blive brugt af
USAs regering til at presse indrømmelser ud af Kyiv, som vil kunne bruges i Al Gores præsidentvalgkamp?
    Lazarenko ved “for meget” om det system af bedrageri og underslæb der hersker i statsapparatet og er klar til at tale om det. Noget af sin viden offentliggjorde Lazarenko allerede kort tid inden sin uhindrede udrejse fra Ukraine i februar 1999. Avisen Kievskie Vedomosti offentliggjorde i slutningen af 1998 et interview med ex-premierministeren. Det blev oplyst i starten af artiklen, at interviewet fandt sted på Lazarenkos eget initiativ og er blevet forkortet. Kort tid efter bliver det samme interview, men i uforkortet udgave, offentliggjort i parlamentsavisen Holos Ukrajiny. Forløbet tyder på, at “Hromada”-bossen havde et ønske om at offentliggjorde noget vigtigt.
    En analyse af de to artikler giver følgende billede. Lazarenko kommer med en på det
tidspunkt sensationel erklæring om, som ikke alene vidner om korruption i Ukraine, men om
tilstedeværelsen af en mafia, som befinder sig i alle statens strukturer. Ex-premierministeren siger
sort på hvidt, at der eksisterer en “organisation af kriminelle syndikater” og at han “...kender de personer i præsidentens administration og i regeringen, som hele deres liv har været forbundet med sorte penge og den kriminelle underverden, og som de nuværende generaler indenfor retshåndhævelsen anser for en ære at drikke vodka sammen med”. For ikke at disse ord skulle virke som rent bluf, så angav Lazarenko nummeret på en hemmelig bankkonto i Bern, som ifølge ham forbandt “de tre øverste nuværende personer i staten” med de kriminelle bosser. Desuden omtaler han detaljerne omkring privatiseringen af olieraffinaderiet i Krementjuh, regeringens deltagelse i salget af Sortehavsflådens torpedobåde og krigsskibe som metalskrot o.s.v.
    Spørgsmålet er, hvorfor Lazarenko anså det for vigtigt at offentliggøre alt dette? Svaret findes måske i den medfølgende erklæring om, at “...der ifølge troværdige oplysninger, som jeg har
modtaget, er ved at blive udarbejdet en plan over min fysiske eliminering”. Til fordel for den påstand taler selve logikken i Lazarenkos relationer til det kriminelle magtsystem, som han selv indrømmer det. Lazarenko var en del af systemet. Men da han åbenbart overtrådte de uskrevne love og efter sigende nægtede at dele indtægterne, så kom han i unåde og derefter i opposition. Han var blevet et farligt vidne. Han var tydeligvis nervøs dengang: “...magthaverne kan let tørre et af dem bestilt lejemord af på den kriminelle underverden”.
    Denne frygt kan forklare ex-premierministerens næste træk. I artiklen advarer han: “Der er
ingen, der længere kan gøre mig til syndebuk eller et “sidste vidne”. Han begrunder det med at være i besiddelse af “dybt belastende afsløringer” og henviser til, at han har overdraget nogle af disse til
parlamentets særlige undersøgelsesudvalg. Således gjorde Lazarenko det klart, at han ikke længere
er oppositionens eneste ejer af “paladshemmeligheder”. Dermed reddede han måske livet.
    Det var i mellemtiden blevet farligt at have Lazarenko i Ukraine. På det tidspunkt (årsskiftet 98/99) var han en af kandidaterne til det kommende præsidentvalg. Hans pengetank kunne blive en alvorlig konkurrent i valgkampen. Det er sandsynligvis også forklaringen på, at ex-premierministeren kunne forlade Ukraine uden forhindringer, uagtet at Rigsadvokaten havde rejst tiltale for en overtrædelse af straffeloven mod ham. Til fordel for denne forklaring taler også flere politikeres offentlige påstande om, at Lazarenko lige inden afrejsen fra Kyiv mødtes med Leonid Kutjma.
    Tilhængerne af præsident Kutjma i Verkhovna Rada har i dag opnået et flertal for at
nedlægge 22 særlige undersøgelsesudvalg. Inden da havde Kutjma nedlagt veto mod en lov, som gav særlige undersøgelsesudvalg omfattende juridiske beføjelser. Dermed har man stort set annulleret de sidste statslige mekanismer, som kunne have arbejdet videre med Lazarenko-sagens afsløringer i Ukraine. Der er ingen tvivl om, at retshåndhævelsens organer, som jo er underlagt præsidenten, vil udnævne Lazarenko til hovedårsagen til alle Ukraines ulykker, mens det  kriminelle system til dræning af statens værdier forbliver uantastet. Det kan heller ikke udelukkes, at Lazarenko-sagen vil blive brugt til at sværte ledende oppositionspolitikere til på grundlag af, at de blot én gang er set stående ved siden af Lazarenko.
 

USA nationale interesser

Den vigtige faktor er USA, som har Lazarenko i sin varetægt, og kender man amerikanerne ret
næppe vil lade ham slippe ud foreløbigt. Der er vist ingen tvivl om, at Lazarenko har været yderst
samarbejdsvillig overfor de amerikanske føderale efterforskere. De materialer, som er blevet
offentliggjort i den vestlige presse, som tidligere FBI-agent og nu privatdetektiv J. Bartou har
indsamlet under sit arbejde med den ukrainske ex-premierminister, kunne tyde i den retning. Disse
og andre oplysninger gjorde det muligt for Kongres-udvalgsformand Jim Leach at komme med en
veldokumenteret beretning om præsident Kutjmas rolle i de kriminelle finansielle transaktioner og
betegne Ukraines nuværende regime som et “kleptokrati”.
    Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget information man vil tillade Lazarenko at komme med
i retten i San Francisco. Uanset hvad vi kan mene om det amerikanske demokrati, så har de
nationale amerikanske interesser altid forenet de to partier, demokraterne og republikanerne. USAs
nationale interesser dikterer i dette tilfælde, at Lazarenko gøres til Ukraines største korrupte
politiker, mens de belastende oplysninger om de ledende klaner med Kutjma i spidsen holdes
hemmelige som et afpresningsmiddel mod den ukrainske præsident. Det er en politik, som USAs
nationale sikkerhedsråd og CIA med den for amerikanerne typiske bramfrihed for nogle år siden
offentliggjorde som en væsentlig strategi i informationssamfundets æra, hvor kunsten består i at tilbageholde informationer. F.eks. blev luftfotos med oplysningerne om serbernes massakre i Srebrenica i juli 1995 bevidst holdt tilbage til offentliggørelse på et politisk gunstigere tidspunkt.
    Der har siden præsident Kutjmas besøg i USA i februar gået rygter i Ukraine om, at USAs
præsident på et møde “under fire øjne” overrakte Kutjma en liste over personer, hvis indflydelse i
Ukraine USA mener det er nødvendigt at svække. Ifølge rygterne var Hryhorij Surkis med på listen,
ligesom Oleksandr Volkov. De to er imidlertid Ukraines førende oligarker og præsident Kutjmas
finanspolitiske støtter. Siden har præsident Kutjma tilsyneladende styrket Hryhorij Surkis’
indflydelse ved at betegne ham som en legal oligark i et interview til BBC. Omvendt har Kutjma på
det seneste tvunget guvernøren i Transkarpato-regionen og hans underordnede til at forlade
Surkis-partiet SDPU (o), som ellers næsten havde overtaget det gamle kommunistpartis rolle i
regionen.
    Noget kunne tyde på, at USA nu er gået over til at afpresse præsident Kutjma. Under
præsident Bill Clintons kortvarige besøg i Kyiv den 5. juni erklærede Ukraines præsident for hele
verden, at Ukraine nu med garanti ville lukke Tjornobyl-kraftværket den 15. december i år. Det
gjorde Kutjma vel at mærke uden at have nogen som helst garantier for, at Ukraine nu også får de
nødvendige penge til færdigopførelsen af kompensationsreaktorerne i Rivne og Khmelnytskyj. En
klar sejr for præsident Bill Clinton og dermed for præsidentkandidat Al Gore.
    Det kan ikke udelukkes, at USA også fremsatte andre krav under besøget i Kyiv. Det er næppe tilfældigt, at strømmen af informationer om “USA mod Lazarenko”-sagen blev sat i gang lige inden Clintons besøg i Kyiv. Det kan heller ikke udelukkes, at de USA-dominerede IMF og Verdensbanken enten allerede har eller også vil fremsætte hemmelige krav under forhandlingerne
med Kutjma og regeringen. Som bekendt, så ønsker USA at opnå kontrollen med de gasrørledninger, som går igennem Ukraine og privatisere de mest attraktive ukrainske virksomheder uden investeringsforpligtelser. Hvis USA lykkes med dette projekt så er vejen banet for en langsom overtagelse af den geopolitiske kontrol med det strategisk vigtige Ukraine og dermed en indskrænkning af Ruslands dominans.
    Hvis USA virkeligt havde været opsat på at sætte en stopper for korruptionen i Ukraine, så
ville man først og fremmest have tvunget Kutjma til at gøre statsapparatet mere transparent. Det
ville i praksis sige at indføre en parlamentarisk eller præsidentiel republikmodel, hvor præsidenten
personligt påtager sig rollen som regeringschef. Men så længe der er korruption i Ukraine, har USA en “klemme” på landets ledelse. Denne tilstand stemmer overens med USAs nationale interesser i regionen.
    Hvis det er planen med "Lazarenkos hemmeligheder", så er det meget sandsynligt, at vi snart
vil se, at præsident Kutjma udover at varetage de hjemlige oligarkers interesser også vil varetage de
amerikanske forretningsfolks interesser.
 

14.06.00. Regeringen forventer samme kornhøst som i fjor

Den ukrainske landbrugsminister, Ivan Kyrylenko, sagde i går i parlamentet, at hans ministerium forventer, at årets kornhøst bliver på 24,5 mill. tons korn, dvs. ligesom sidste år. Med et temmelig stort flertal vedtog Radaen i går en lov som genopretter skattefritagelse for importører af dieselolie. Regeringen overbeviste de folkedeputerede om, at en forsinkelse af denne lov kunne føre til, at landmændene i Syd-Ukraine p.g.a. varmen ikke ville nå at indsamle høsten. Dermed har den magtfulde lobby af olieimportører i Ukraines parlament igen vundet en vigtig sejr i kampen for privilegier og skattebegunstigelser.
 

15.06.00. Retssagen mod Lazarenko indledt i Californien

I går startede sagen mod den tidligere ukrainske premierminister Pavlo Lazarenko i Californien i USA. Dommeren Elisabeth Laport læste op af anklageskriftet og gjorde Lazarenko bekendt med hans rettigheder. Den 26. juni genoptages sagen med en række høringer. Lazarenko fik ordet under det første retsmøde og benyttede lejligheden til at afvise beskyldningerne om, at han skulle have hvidvasket 114 mill. USD. Han betegnede anklagerne mod ham som hans fjenders, herunder Ukraines præsident Leonid Kutjmas, forsøg på at tvinge oppositionen til tavshed.
    De internationale telegrambureauer mindede om, at den anklagede ex-premierministers advokater fornylig har offentliggjort en erklæring, hvori de hævder, at Kutjma havde modtaget “løbende bidrag fra kommercielle virksomheder, som Lazarenko kontrollerede”.
    Pavlo Lazarenkos advokater kom med en erklæring om, at deres klient afviser Ukraines rigsadvokats anklage om, at Lazarenko var med i organisationen af mordet på folkedeputeret
Jevhen Sjtjerban. Nyhedsbureauet Interfaks-Ukrajina citerede i går uddrag fra advokaternes
pressemeddelelse, hvori de hævder, at den ukrainske rigsadvokats anklager vedrørende Lazarenkos
deltagelse i organisationen af mordet på Jevhen Sjtjerban “er et resultat af den politiske kampagne
med henblik på en bagvaskelse af Lazarenko”.
    Ukraines regering har gentaget begæringen overfor USA om at få Lazarenko udleveret til
Ukraine. Ifølge hans advokater “er disse begæringer fremkaldt af de ukrainske lederes og præsident
Kutjmas frygt for Lazarenkos vidnesbyrd”. “De seneste sigtelser fra statsadvokaten er endnu et led i
forsøgene på at få Lazarenko udleveret til Ukraine”, hedder det i advokaternes pressemeddelelse.
    Hvis Lazarenko bliver tvunget til at vende hjem, frygter han for sit liv, påpeges det i meddelelsen. Hans forsvarer minder om mordforsøget på Lazarenko i juli 1996. De hævder, at “som det også tidligere er blevet fastsat, var det personer fra præsident Kutjmas nærmeste omgangskreds, der organiserede attentatet. Lige efter attentatet døde en af bagmændene, mens en anden fortsat er en af præsident Kutjmas nærmeste tilhængere”.
 

15.06.00. IMF ankommer til Kyiv. Nationalbanken sigtet for svindel

I går ankom Den internationale Valutafonds (IMF) mission til Ukraine. Resultatet af missionens arbejde vil blive afgørende for, om fonden vil genoptage den "Extended Facility Fund" kredit på 2,6 mia. USD, som blev suspenderet i september 1999. Inden suspensionen nåede Ukraine at få udbetalt 965 mill. USD i 1998-99. IMF stoppede programmet p.g.a. den ukrainske regerings manglende opfyldelse af fondens krav til reform af økonomien. Efter premierminister Viktor Jusjenkos visit til USA i maj meddelte han, at IMF ville genoptage finansieringen af Ukraine til juli.
    Umiddelbart inden IMF-missionens ankomst til Kyiv har statsadvokaten i Kyiv, A. Hajsynskyj, rejst en sigtelse mod Ukraines Nationalbank (NBU) og en række unavngivne medarbejdere i NBU for embedsmisbrug. Medarbejderne beskyldes for at have misbrugt NBUs valutareserver og for "i særlig stort omfang" at have "stjålet statens ejendom".
    Til grund for statsadvokatens beslutning lå de konklusioner, som Verkhovna Radas særlige undersøgelsesudvalg vedrørende NBUs virksomhed var kommet frem til. Den 17 maj i år sendte den såkaldte Suslov-kommission - opkaldt efter dens formand folkedeputeret og medlem af SDPU (o) Viktor Suslov - materialet til Kyivs statsadvokat. Den 1. juni i år nedlagde Verkhovna Rada samtlige særlige undersøgelsesudvalg, som var i gang med at undersøge påståede kriminelle forbindelser i statsapparatet.
    Som tidligere omtalt bekræftede den første del af revisionselskabet PriceWaterhouseCopper's revision af NBU påstande i vestlige aviser som Financial Times om, at NBU kunstigt havde forhøjet sine valutareservers størrelse for lettere at få lån fra IMF.
    Premierminister Viktor Jusjenko, som var NBUs formand på det tidspunkt da de påståede ulovligheder fandt sted, er overbevist om, at der er tale om et politisk træk, der har til formål at skade regeringens muligheder for at indgå aftaler med IMF, Verdensbanken og EU. Der er næppe nogen tvivl om, at en sigtelse for overtrædelse af straffeloven mod NBU også kan ramme Jusjenko.
    De sigtelser mod NBU, der er offentliggjort, synes at have en vis konsekvens. Hver gang Ukraines regering under Jusjenkos ledelse har indledt forhandlinger med IMF, så er der fremkommet forskellige materialer enten i pressen eller, som nu, en sigtelse fra statsadvokaten.
    Kyivs statsadvokatur afviste i går at kommentere sagen.
    Kyivs statsadvokat A. Hajsynskyj menes at stå partiet SDPU (o) og dens ledelse med Surkis og Medvedtjuk i spidsen nær. Der er rygter om, at SDPU (o) gerne så Hajsynskyj som ny rigsadvokat. Samtidigt er der en del, der tyder på, at SDPU (o)s medieimperium nu vil gå over til mere direkte  angreb på premierminister Viktor Jusjenko. Det primære formål hermed skulle være at skaffe sig af med den reformivrige 1. premierminister med ansvar for energisektoren, Julia Tymoshenko.
 
 


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester