31.05.00. Direkte
flyrute Kyiv-København-Kyiv
31.05.00. Vækst i industriproduktion
i Ukraine
31.05.00. Kyiv skal gå over
til fjernvarme
30.05.00. Berømt kirke
genindviet i Kyiv
30.05.00. Tyskland dropper
ukrainsk-russisk transportfly
30.05.00. Politisk terror på Krim
29.05.00. Martjuk tilbage i fin form
29.05.00. Ukraine og NATO. Status
26.05.00. IMFs mission kommer
i midten af juni
26.05.00.
Jusjenko lovede minearbejderne 100 mill. inden mandag
25.05.00. Kutjma, oligarkerne og
olien
25.05.00. Russisk oliegigant
opkøber Odessas olieraffinaderi
24.05.00. Kutjma beskyldes
for at være "Godfather"
23.05.00.
Bundestag-delegation i Ukraine. Nazi-erstatning og Tjornobyl
23.05.00. Radaen afventer
Forfatningsdomstolens afgørelse
23.05.00. Le Pen
æresgæst ved ukrainske nazisters kongres
22.05.00. Kutjma
beskyldes for at bruge IMF-lån til spekulation
22.05.00. Ingen kollektivbrug
tilbage i Ukraine efter Kutjma-dekret
11-18.05.00 Besøg af ukrainsk delegation
inviteret af D.U.S.
15.05.00. Journalist-aktion
planlagt af SDPU (o)
12.05.00. Radaen
sender præsidentens forslag til forfatningsdomstolen
11.05.00. Ny IMF-mission
til Ukraine i midten af juni
10.05.00. Clinton besøger
Ukraine 6. juni
10.05.00. To Moldova-borgere
mistænkt for mord på 5 studerende
09.05.00. Jusjenko
forsvarer ukrainske interesser i USA
09.05.00. Will Kuchma become
the Big Brother?
08.05.00. Svært
for Ukraine at få flere lån fra IMF. Jusjenko til USA
05.05.00. Søgsmål
mod pressen for 20 mia. USD i 1999
04.05.00. Journalister
i protest for større pressefrihed
04.05.00. Kutjma
ude af top ti for pressefrihedens fjender
02.05.00. Kommunistisk
kæmpeoptog i Simferopol på Krim
01.05.00. Selvcensur
fremherskende i ukrainsk journalistik
01.05.00. Forsvarsminister
fyrer ansvarlige for ulykkesmissil
01.05.00. Kutjma: europæisk
integration hovedmotoren
01.05.00. Selvcensur
fremherskende i ukrainsk journalistik
Center for samfundsanalyser-og markedsføring SOCIS offentliggjorde
i fredags sammen med organisationen International Exchange and Research
Board Pro Media i Kyiv resultatet af en rundspørge foretaget blandt
ukrainske avisers chefredaktører. Undersøgelsens hovedformål
var at afklare, hvilken indflydelse juridiske søgsmål har
på ytringsfriheden i Ukraine.
Næsten 60% af de adspurgte ukrainske forlag
har ifølge undersøgelsen oplevet, at der er blevet rettet
søgsmål imod dem. Sigtelserne går typisk på "krænkelse
af ære og værdighed" og "indblanding i privatlivet". De mest
aktive sagsøgere mod pressen er officielle personer, der tegner
sig for 55%. Derefter følger private virksomheder og myndigheder.
Årsagen til søgsmålene er først og fremmest kritiske
publikationer og journalistisk efterforskning, dvs. "borende journalistik",
som tegner sig for 37% af de søgsmålsudløsende årsager.
Derefter følger den daglige dækning af kritiske forhold (28%)
samt kriminalstof (22%). Advokat og ekspert i pressefrihed, Natalia Petrova
fra IREX Pro Media, siger: "P.g.a. retssager, som er rettet mod at begrænse
såvel presse-som ytringsfriheden i det hele taget, mister ukrainerne
deres ret til at få objektive og fyldestgørende informationer
om begivenheder i deres land". Natalia Petrova deltager i øvrigt
snart i et seminar om pressefrihed i Danmark arrangeret af Dansk-Ukrainsk
Selskab med støtte fra Demokratifonden.
Selve muligheden for at få en retssag på
halsen medfører en væsentlig begrænsning af troværdig
omend udokumenteret information. Det gælder ifølge 21% af
de adspurgte redaktører bl.a. politiske begivenheder og politik
generelt. 18% peger på, at det gælder kriminalsager og ifølge
16% af redaktørerne medfører muligheden for at få en
retssag på halsen en væsentlig begrænsning af troværdig
omend udokumenteret information om officielle personers privatliv. Generelt
vidner resultatet af rundspørgen blandt ukrainske avisredaktører
om eksistensen af en enorm selvcensur i Ukraine.
Ukraine indtager 92. pladsen i det menneskelige udviklingsniveau ud
af 185 lande. Det er konklusionen i en rapport om udviklingen af mennekset
i Ukraine i 1999, som FNs udviklingsprogram har gennemført. Man
har for at måle det menneskelige udviklingsniveau målt kriminalitet,
miljøsikkerhed, den økonomiske udvikling, befolkningens sociale
beskyttelse, niveauet for borgernes rettigheder og friheder samt deres
deltagelse i demokratiske processer.
01.05.00. Forsvarsminister
fyrer ansvarlige for ulykkesmissil
Militæret kom i fredags med den endelige forklaring på, hvorfor
et missil den 20. april under en øvelse kom ud af kurs og ramte
ned i en boligblok i byen Brovary, hvorved 3 mennesker blev dræbt
og 5 kvæstet. Det var to gasgeneratorer i missilets bagparti, der
eksploderede kort efter start. Som følge af eksplosionen røg
missilets bagparti med styringsmekanismen af. Ukraines forsvarsminister
Oleksandr Kuzmuk fyrede og degraderede fredag de ansvarlige militærfolk,
som burde have inkalkuleret muligheden af et teknisk uheld i det forældede
missil. Det fremgik ikke af indslaget, hvem de fyrede og degraderede var
og hvilke poster de bestred.
01.05.00. Kutjma: europæisk
integration hovedmotoren
"Europæisk integration er hovedmotoren i de processer, der finder
sted i Centraleuropa", sagde præsident Leonid Kutjma fredag
på et rundbordsmøde ved det 7. uformelle møde for statsledere
for en række centraleuropæiske lande. "Noget andet er så,
at denne motor enten arbejder for fuld kraft eller er ved at komme igang",
sagde han. "Men det er ikke muligt for nogensomhelst at stoppe den enhedsmekanisme".
Gad vide hvem Kutjma hentydede til med "nogensomhelst". Kutjma udpegede
fire "hjørnesten", som de centraleuropæiske lande efter hans
mening skal bygge deres samarbejde på: 1. gensidig støtte,
2. solidaritet, 3. udveksling af erfaringer på veje til EU, samt
4. økonomiske og menneskelige faktorer. Det sidste rummer problemet
med den fri bevægelighed, bekæmpelse af naturkatastrofer, narkohandel,
illegal immigration og organiseret kriminalitet.
02.05.00. Kommunistisk
kæmpeoptog i Simferopol på Krim
Som hån mod enhver tale om europæisk integration, som præsident
Kutjma selv ynder at komme ind på når det er taktisk klogt,
så havde den af ham udnævnte og kontrollerede premierminister
på Krim Serhij Kunitsyn og hele det administrative apparat, samt
deres politiske støtter i partierne SDPU (o), NDP og lign. i bedste
forståelse med Krims kommunistiske partibos, Leonid Hratj, arrangeret
en kæmpe kommunistisk 1. maj demonstration i Krims hovedby Simferopol.
Og selvom demonstrationernes officielle slogans var rimelig moderate -
f.eks. kravet om, at russisk får status som det 2. officielle sprog
i Ukraine - så skal man utvivlsomt til Kina eller Cuba for at finde
et andet sted, hvor der på én gang var samlet så mange
totalitære kommunistiske symboler som i Simferopol den 1. maj 2000.
Kæmpestore Stalin og Lenin plakater side om side med hele det hedengange
Sovjetunionens forskellige republikflag, foruden en endeløs skov
af røde flag med hammer og segl og slogans rettet mod regeringen
i Kyiv, Vesten, NATO og USA. Hvis nogen før denne dag var i tvivl
om, hvorvidt Krim var en autonom republik, så blev denne tvivl fjernet.
Det for den øvede iagttager af Kutjmas politiske slingerkurs mellem
Vesten og Rusland efterhånden ikke særligt overraskende er
så, at Kutjma giver grønt lys for, at den af ham kontollerede
del af Krims politiske apparat: nemlig premierminister Kunitsyns regering
og deres politiske støtter fuldstændigt ukritisk går
med i en totalitær pro-kommunistisk demonstration sammen med deres
politiske hovedmodstandere. Det er typisk for Leonid Kutjmas såkaldte
dobbelt-strategi, hvor man på én gang forsøger at gøre
såvel Rusland som Vesten tilfreds uden at forpligte sig overfor nogen
af parterne og hele tiden signalere, at man hvert øjeblik det skulle
være kan finde på skifte side til fordel for den anden lejr.
Andre steder i Ukraine var 1. maj demonstrationerne mindre omfattende.
De største fandt traditionen tro sted i Kyiv, Kharkiv og Luhansk
og samlede nogle tusinde deltagere. I Kyiv sagde kommunistlederen Symonenko
noget om, at "arbejderne nok skal visse de nuværende magthavere,
hvem der egentlig har magten i Ukraine". Oligarkernes parti SDPU (o), der
jo er en slags socialdemokratisk parti selvom dets private fodboldklub
hedder Dynamo Kyiv, havde arrangeret gratis uddeling af boghvedegrød
og 100 gram vodka til alle forbipasserende. De stenrige SDPU (o) folk havde
tilsyneladende hyret gruppen af unge aktivister til at stable arrangementet
på benene. SDPU (o) hævder, at den slags 1. maj møder
går tilbage til de første 1. maj møder for over hundrede
år siden, da socialdemokraterne i Rusland endnu var et totalt ukendt
parti. Men et parti, hvis radikale kommunistiske gren efter 1917 så
sandelig skulle komme til at sætte sit helt specielle præg
på forrige århundrede.
04.05.00. Kutjma
ude af top ti for pressefrihedens fjender
Committe for Protection of Journalist's, som er en NGO med base i New York,
offentliggør hvert år den 3. maj, som er den internationale
pressefrihedsdag, en top ti over verdens største fjender af pressefriheden
blandt stats-og regeringschefer. Sidste år kom Ukraines præsident
Leonid Kutjma med på en flot 6. plads. I år måtte Kujtma
lide den tort at slippe for offentlig udhængning for resten i af
verden som pressefrihedens bedste ven. Hans fornemme 1999-placering er
blevet overtaget af hans gamle partikammerat fra tiden i forbryderorganisationen
Sovjetunionens kommunistiske parti - Kazakhstans præsident, Nursultan
Nazarbajev, som trods alt menes at have klaret sig bedre end Kutjma med
sine direkte afbrændinger af oppositionelle aviser. Her er de ti
bedste præsidenter i verden hvad angår pressefrihed i 2000.
1. Foday Sankoh, leader of the Revolutionary United Front, Sierra Leone.
2. Ayatollah Ali Khamenei, supreme leader of Iran.
3. Slobodan Milosevic, president of Yugoslavia.
4. Jiang Zemin, president of China.
5. Zine al-Abdine Ben Ali, president of Tunisia.
6. Nursultan Nazarbayev, president of Kazakhstan.
7. Fidel Castro, president of Cuba.
8. José Eduardo dos Santos, president of Angola.
9. Alberto K. Fujimori, president of Peru.
10. Mahathir Mohamad, prime minister of Malaysia.
04.05.00. Journalister
i protest for større pressefrihed
Den internationale pressefrihedsdag blev i Ukraines hovedstad Kyiv markeret
med barrikader og protestaktioner. "Vi vil forsvare ytringsfriheden", "En
fri presse i det fri Ukraine", "Nej til censur", "175 aviser i Ukraine
støtter os". Det var nogle af de slogans, som stod malet på
de bannere, som journalister fra hele Ukraine stillede op på en improviseret
barrikade midt på Kyivs solbeskinnede hovedstrøg, Khrestjatyk.
Den egentlige anledning til protestaktionen var et urimeligt stort søgsmål
mod den Lviv-baserede avis "Ekspres". Som en journalist fra bladet
påpegede, så blev det enorme søgsmål mod avisen
p.g.a. dens påstand om, at en melodi var et plagiat, anledning til
at ukrainske journalister måske for første gang i 10 år
offentlig erklærede, at de agter at insistere på, at få
normale arbejdsbetingelser. Næsten 30 journalister klistrede deres
munde til med tape i protest mod selvsencuren i Ukraine. Politiet ville
dog ikke lade journalisterne gå rundt på Khrestjatyk. En sur
oberst fra politiet var desuden utilfreds med, at nogle TV-journalister
havde deres mikrofoner for tæt på hans mund, mens han diskutterede
med de aktionerende. Meget normal adfærd for en sovjetisk embedsmand
i blå-gul forklædning.
Deltagerne i aktionen kræver, at der inføres
en række ændringer i lovgivningen om massemedier. De vil bl.a.
have indført en øvre grænse for størrelsen af
erstatninger for tort, fastsættelse af klare kriterier for fastsættelsen
af størrelsen af denne form for erstatning, samt indføre
strafferetligt ansvar for offentlige personer, som forhindrer journalister
i at udfylde deres profession. Den kendte politolog, Mykola Tomenko,
slog fra talerstolen fast, at den gennemsnitlige ukrainske borger i dag
ikke kender den reelle situation i sin stat, mens den gennemsnitlige journalist
ikke har mulighed for i fuldt omfang skrive det, som han mener om realiteterne
i landet. Journalisten Georgij Gongadze sammenlignede pressefriheden med
saltvand. "Vandet i havet er salt, fordi hvis det ikke er det, så
vil havet rådne og forsumpe. Pressen bør spille netop denne
rolle som havets salt, der gør vandet rent. Desværre hælder
man i dag kun sukker ud i samfundet, der som bekendt fører til at
vi lever i en sød og ulækker grød".
Journalisterne tror på, at de vil blive bakket
op af masserne, eftersom det først og fremmest er samfundet, der
er interesseret i en fri presse. Hvert år øges knægtelsen
af ytringsfriheden i Ukraine. Det sker i et land, som offentligt deklarerer,
at det er på vej imod det åbne samfund og Europa.
05.05.00. Søgsmål
mod pressen for 20 mia. USD i 1999
Journalisterne fortsatte torsdag deres to-dages protestaktioner i Kyiv.
I forgårs opførte de barrikader i Kyivs centrum med slogans
til støtte for en fri presse. I går tog de gasmasker på
for at signalere, at de er berøvet journalistens ilt - det frie
ord. Efter en march gennem hovedgaden gav de en pressekonference i UNIAN.
Deltagerne i aktionen rettede en appel til Ukraines parlament om at indføre
en lovgivning, som ville umuliggøre et pres på massemedierne.
Journalisterne påpegede, at der sidste år var blevet rejst
2.258 søgsmål mod massemedierne med en samlet erstatningssum
på over 90 mia. Hryvna, hvilket er tæt på det tredobbelte
af Ukraines statsbudgett for 1999.
De protesterende journalister har udarbejdet et
lovforslag til Verkhovna Rada. Det indeholder bl.a. forslag om en klar
begrænsning af erstatningssummen for tort, nemlig et loft over erstatninger
på maksimum 200 minimumsindtægter eller på et beløb,
der maksimalt svarer til den pågældende redaktions indtægter
for forudgående kvartal. Desuden foreslås det, at den person
som ved hjælp af tvang, afpresning eller magt har tvunget en journalist
til at offentliggøre eller skjule noget materiale, skal straffes
med en bøde fra 200 til 500 minimumsindtægter eller frihedsberøvelse
i op til tre år. "Vi kender talrige eksempler på, at forlag
er gået bankerot som følge af civile søgsmål",
sagde Journalistforbundets formand Ihor Lubtjenko. "Dette er en af magthavernes
bedste pressionsmidler overfor massemedierne og måden at lukke munden
på dem på". De aktionerende journalister overdrog deres lovforslag
til Verkhovna Radas ledelse. De anmoder om, at lovændringerne kan
blive vedtaget inden den 6. juni, som er Journalisternes dag i Ukraine.
Radaens vice-formand, Stepan Havrysh, gav dog ikke
det store håb om at der ville ske ændringer foreløbigt,
idet han mente, at ukrainerne i dag er heldige, at de lever i et samfund,
hvor man kan sige sin mening og modtage alle mulige informationer om magtorganernes
virke. Han kaldte journalisterne for "sociale partnere", "den 4. magt"
og mente, at situationen omkring pressen er følelsesmæssigt
overdrevet. Han ville dog gerne indrømme, at lovgivningen indenfor
informationsområdet kræver en finpudsning. Det gælder
især de civile søgsmål, der har en nærmest ubegrænset
erstatningssum. Han mente dog, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe
og afholdes en parlamentshøring, som skulle forberede en sådan
lovændring. Derfor kan det godt tage lang tid inden der sker ændringer
i journalisternes og det frie ords retsbeskyttelse i Ukraine.
08.05.00. Svært
for Ukraine at få flere lån fra IMF
En række artikler
i førende amerikanske og britiske aviser satte i starten af året
alvorligt spørgsmålstegn ved det retmæssige i det grundlag,
hvorpå Ukraine har modtaget lån fra Den
internationale Valutafond (IMF). Ukraines nationalbank har reageret
afvisende på de ret belastende anklager, som jo mere eller mindre
direkte rammer Ukraines nye premierminister Viktor Jusjenko, som var bankens
bestyrelsesformand i 1993-99. Efter krav fra IMF hyrede Ukraines nationalbank
det verdenskendte revisionsfirma Price, Waterhouse and Cooper's til at
undersøge, om der var hold i de vestlige beskyldninger. I fredags
offentliggjorde IMF så konklusionerne på rapporten fra Price,
Waterhouse and Coopers' undersøgelse af Ukraines nationalbank. Revisionen
har afsløret, at Ukraines nationalbank på ureglementeret vis
har forhøjet omfanget af sine guld-og valutareserver med det formål
at få en ny lånerate fra IMF indenfor fondens Extended Facility
Fund-låneprogram. Omfanget af det allerede anvendte lån, som
Kyiv altså efter revisionsrapporten har modtaget under falske forudsætninger,
anslås til at udgøre 200 mill. USD. Samtidigt har revisionen
slået fast, at der dog ikke var tale om, at IMFs penge er blevet
brugt til et ureglementeret formål.
IMFs direktionsråd skal snart træde
sammen i Washington for at tage stilling til, hvordan man skal straffe
Ukraine. Den sanktion, der sandsynligvis vil blive tale om er, at Ukraines
nationalbank vil blive bedt om at tilbagelevere en del af eller alle de
lån, som man tidligere har modtaget i den periode, hvor nationalbanken
har desinformeret IMF. Vice-direktøren for IMF Stanley Fisher sagde
til det britiske Financial Times fredag, at Ukraine efter det der
er kommet frem, vil få meget svært ved at få genoptaget
det økonomiske hjælpeprogram.
Ifølge visse kilder var det netop de skandaløse
artikler om Ukraines nationalbank i de førende vestlige finansaviser,
som fik Ukraines premierminister Jusjenko til at udsætte sin rejse
til USA i marts. Søndag den 7. maj skulle Jusjenko så efter
planen påny flyve til Washington. At der lige før dette besøg
kommer nye afsløringer i vestlige aviser, kan igen få en negativ
effekt på besøget. Den 9. maj er der planlagt et møde
mellem Viktor Jusjenko og USAs præsident Bill Clinton. Den tidligere
bestyrelsesformand i Ukraines nationalbank og nuværende premierminister
vil under sit USA-besøg 7-9. maj være tvunget til at afgive
forklaringer overfor IMFs ledelse vedrørende de forhøjelser
af størrelsen af Ukraines nationalbanks guld-og valutareserver.
Ukraines vice-premierminister, Jurij Jekhanurov,
er som resten af Ukraines regering dog overbevist om, at denne "svipser"
ikke vil få negative følger for Ukraine. "Hverken regeringen
eller nationalbanken har i dette tilfælde overtrådt retningslinjerne
fra IMF", sagde Jekhanurov fredag. "Der blev jo også gennemført
revision dengang. Den nyeste revision har så afsløret, at
forhøjelse af visse indikatorer. Jeg tror, at det nu er et fortolkningsspørgsmål".
Oplysningerne om Price, Waterhouse and Coopers'
konklusioner vedrørende den ukrainske nationalbanks virksomhed,
blev offentliggjort i Ukraine efter bankens beslutning. Der var tilsyneladende
ingen i banken, der så noget "kriminelt" i revisionskonklusionen,
idet man påpegede, at forhøjelsen af størrelsen af
sine valutareserver var en følge af "legale bankoperationers særegenhed".
Den ukrainske premierminister kommer under alle
omstændigheder på en hård opgave i Washington. Han skal
få IMF til at genoptage EFF-lånene på baggrund af ikke
alene finansskandalerne men også Ukraine manglende opfyldelse af
en række basale krav fra IMF.
09.05.00. Jusjenko
forsvarer ukrainske interesser i USA
Premierminister Viktor Jusjenko befinder sig i disse dage i USA, hvor han
bl.a. holder møder med den amerikanske regering og ledelsen i Den
internationale Valutafond, IMF. IMF har indstillet sit milliardstore lån
til Ukraine p.g.a. påstanden om, at Ukraines Nationalbank i årene
1997-98 på ureglementeret vis har forhøjet omfanget af sine
guld-og valutareserver med det formål at få en ny lånerate
fra IMF indenfor fondens Extended Facility Fund-låneprogram. Dengang
var det netop Viktor Jusjenko som var bestyrelsesformand i Ukraines Nationalbank
og den toneangivende ukrainske bankmand, der stod bag indførelsen
af den relativt stabile ukrainske møntenhed, Hryvnaen, som "kun"
er faldet overfor dollaren med en 400% siden 1996. Det er dog væsentlig
mindre end i nabolandene Rusland, Hviderusland og Moldova. I dag er Jusjenko
en lovende regeringschef i Ukraines første højre-konservative
regering siden 1919.
På mødet med IMF understregede Jusjenko,
at Ukraine overhovedet ikke havde nogle valutareserver i 1997. Sagen er
ifølge premierministeren den, at Ukraine og IMF under forhandlingerne
om det første låneprogram til Ukraine i 1997, var uenige om
værdifastsættelsen af forskellige balancepositioner. Som eksempel
nævnte han det forhold, at Ukraine medregnede støbeformene
til fremstillingen af guldmønterne for at være "møntguld"
of derfor regnede dem med til landets valutareserver. Ifølge revisionen
af Ukraines Nationalbank, som revisionsselskabet Price, Waterhouse
and Cooper's har foretaget, kan disse støbeformer ikke anses for
at tilhøre valutareserverne. Ifølge den ukrainske regeringschef
var denne overvurdering af Ukraines guld-og valutareserver "regulær
nok", eftersom "den type aktiver også var i Ukraine". Viktor Jusjenko
understregede, at Ukraine i landets relationer til IMF altid har opført
sig åbent.
09.05.00. Will Kuchma become
the Big Brother?
Fra: "Prava Ludyny", February 2000
OPINIONS ON THE COMING REFERENDUM
R. Romanov, Sevastopol
The only obstacle to becoming our president the Big Brother can be the
principal position of the West. The threat of a default due to the inability
of Ukraine to pay her internal and external debts in the current year enables
the West to take an unusually stern attitude to Ukraine. The question is
what Ukraine and the West are ready to sacrifice to guarantee 'the constructive
dialog'. The voting on the Chechen problem in the PACE showed that a compromise
is possible to reach in rather wide boundaries. Perhaps, Kuchma hopes to
reach a compromise too.
President Kuchma issued a decree on holding the all-Ukrainian referendum
on 16 April. The Central Election Committee has already recognized the
validity of more than three million signatures collected by 379 initiative
groups. The collection of the signatures was carried in the worse traditions
of an authoritarian state. The top administration sent down quotas, and
local bureaucrats lined up their subordinates, made them to subscribe ASAP
and reported on the 'people's will'. Workers of budget organizations were
forced to sign under the threat of sacking. In several days the needed
number of signatures — more than three million — was collected.
MPs responded by adopting, on 11 January, a new law 'On temporary moratorium
of holding all-Ukrainian and local referendums'. The law reads that referendums
must not be held because of the complicated social and economic state and
of the absence of the needed legal base.
'The main thing is the will of the people', said the President through
the mouthpiece of his press secretary, and disregarded the new law. Moreover,
the President declared that the referendum would be held by all means,
and its results will have the direct action.
At first, few people took the initiative of holding the referendum
seriously, considering that it was rather a means of pressure on the semi-red
Parliament. However, Leonid Kuchma decided that it was not worthwhile to
stop in midway. Rather important questions will be solved by this referendum:
on making amendments to the Constitution by way of holding a referendum,
on distrust to the present composition of the Supreme Rada, on the right
of disbanding the Rada by the President, on widening the list of reasons
for disbanding the Rada, on canceling the deputies' immunity. Thus, the
President decided how to amend the operating Constitution through the referendum.
Now this is the only way of changing the Constitution, since it is certainly
impossible, bearing in mind the present composition of the Parliament,
to change anything, since such a procedure demands two thirds of the nominal
composition of the Parliament. President's reasons and planned corrections
arise great doubts. One of the corrections is to create a two-chamber Parliament.
This model is typical for federal states, and in the unitary Ukraine it
seems senseless.
According to the President's plan, the upper chamber of the Supreme
Rada must consist of the regional leaders. There is a great difference
with the situation in Russia, where the regional leaders are elected by
the population, while in Ukraine they are appointed by the President. After
the first stage of the Presidential election, Leonid Kuchma dismissed three
governors (of the Vinnitsa, Poltava and Kirovograd oblasts), who appeared
unable to guarantee him the victory in their regions. Thus, if this point
is supported at the referendum, a part of the Parliament will be appointed
by the President. (The question of electing regional bosses by the population
does not enter the referendum.) Then we shall have in Ukraine a Constitutional
model by Lukashenko, which the majority of democratic states and interstate
unions refused to consider democratic. And what will be the attitude of
the same states and organizations to Kuchma?
Lord David Russel, the PACE chairman, is said to have directed a letter
to Leonid Kuchma with a request to suspend the all-Ukrainian referendum
until the Venice Commission prepares the conclusion on its agreement with
the principles of European democracy. Very soon the delegation of the monitoring
committee of the Council of Europe will come to Kyiv, and the members of
the Commission must make their conclusions concerning the Parliament opposition
and the referendum in Ukraine.
On 28 January the US embassy in Ukraine spread its declaration concerning
the referendum. It reads: 'While Ukraine is solving questions of forming
the structures of her democratic institutions, this process must be rightful
and must guarantee the equilibrium between different branches of power,
since this is very important for a democratic society'. 'Many questions
about holding the referendum remain rather fuzzy' for the USA.
A rather careful and vague reaction on the side of the Western countries
to the actions of Kuchma and oligarchs standing behind his back is well
explainable. An open support of Kuchma's antidemocratic activities on the
side of the Western distributors of democracy is impossible. On the other
hand, it is the first time when it is possible to isolate the left from
power in Ukraine. At last, the non-leftish majority of the Supreme Rada
of Ukraine is capable to take decisions without looking back at the left
revanchists. An illustration to this situation is the revocation of the
state holiday, of 7th November, the day of the bolshevik revolution in
Russia.
Nine years of imitation of reforms drove the country to the catastrophic
economic state. Now it is obvious for everybody. Only the will of the strong
administration to pass radical reforms is able to return somehow the minimal
trust of the world financial institutions. Yet, permanent compromises with
the left forces whittle all the efforts. But it is a delicate question
where lies the boundary between strong power and dictatorship. As the German
magazine 'Welt' writes: 'The logic of the Ukrainian President is such:
either the reforms will be realized by authoritarian methods, or there
will be no reforms at all.' Such a way of development is very dangerous,
especially so that the rightist opposition is very weak and the power is
corrupted.
Sympathizing with Kuchma's political struggle with the left opposition,
the majority of MPs, including those who support democratic principles,
are noticeably slip to the support of unlimited authoritarian power of
Leonid Kuchma and his oligarchic camarilla. The Ukrainian politologist
Mykhaylo Pogrebinsky comments on the current events rather coolly: 'Frankly
speaking, democracy in our country has not yet begun, so it will be an
exaggeration to say that it is ending'. Another well-known politologist
Mykola Tomenko thinks that the referendum will lead the society to a dead-end
when 'the President and the people will find the operating Constitution
illegitimate'. In his opinion, 'at the first stage of independence oligarchs
grabbed the people's money, and at the second stage the will of oligarchs
will become the will of the people'.
Meanwhile, in Lugansk the supporters of Ukrainian Rukh (the part split
from the Rukh of Ukrainian people) began to collect signatures for including
to the referendum one more question: making Leonid Kuchma the President
for life. If they succeeded and the question were answered positively,
Ukraine could become the second in Europe (after Belorus) state where MPs
are appointed by the President and Leonid Kuchma would become another lifelong
President after 'the great leader of all Turkmens' Turkmenbashi Saparmurad
Niyazov.
10.05.00. Clinton besøger
Ukraine 6. juni
I går sluttede den ukrainske premierminister Viktor Jusjenkos to-dages
visit til USA. Et af hovedmålene med besøget var Jusjenkos
forhandlinger med ledelsen i Verdensbanken og Den internationale Valutafond
(IMF) som på det seneste har neddrosslet støtten til Ukraine
p.g.a manglende reformer. IMFs mission til Ukraine anerkendte, at Ukraine
har taget vigtige skridt i retning fremad, idet landet har gennemført
reformer i visse dele af økonomien, fortalte Ukraines finansminister
Ihor Mitjukov til pressen efter IMFs møde med den ukrainske delegation
i Washington. IMFs mission fremhævede især fremskridtene i
landbruget. Der kom også en positiv vurdering af den nuværende
regerings ophævelse af de forrige regeringers beslutninger om barter
og pengeløse clearinger indenfor energisektoren. Der er imidlertid
fortsat et problem i Ukraines forhold til IMF; nemlig gabet mellem statsbudgettet
indtægts- og udgiftsside. IMFs mission og Ukraines regering aftalte
på den baggrund til maj at udarbejde en række tiltag, som skal
eliminere dette gab. Ihor Mitjukov håber på, at IMFs mission
allerede ankommer til Ukraine i anden halvdel af maj.
På mødet mellem USAs udenrigsminister
Madeleine Albright og Viktor Jusjenko erklærede Madeleine Albright,
at USA vil føre en "konstruktiv politik" i forhold til Ukraines
relationer til IMF. Det gælder bl.a. genoptagelsen af IMFs Extended
Facility Fund program i Ukraine, altså genoptagelsen af lånet.
USAs udenrigsminister var tilfreds med, at den første samlede revision
af Ukraines Nationalbanks arbejde viste, at Ukraine ikke som påstået
har anvendt IMFs lån i politisk eller personligt øjemed. Også
den seneste vækst i den ukrainske industriproduktion gav ifølge
Albright grundlag for optimisme i forholdet mellem Ukraine og IMF. Hun
var imidlertid bekymret over de manglende fremskidt indenfor privatiseringen,
landbruget (altså det modsatte af IMFs vurdering), energisektoren
og overtrædelser af copyright-reglerne i Ukraine. Madeleine Albright
mindede desuden om gabet mellem det ukrainske statsbudgets indtægts-
og udgiftsside. For så vidt angår præsident Bill Clintons
besøg i Ukraine meddelte Albright, at Clinton vil fremsætte
en række forslag omkring støtten til små-og mellemstore
virkomheder. Clintons besøg i Ukraine er planlagt til at finde sted
den 6. juni.
Madeleine Albright lovede, at hun under mødet
med den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, ville drøfte problemet
omkring lukningen af Tjornobyl atomkraftværket. Hendes forslag under
det kommende topmøde mellem USA og EU til juni går ud på
at genoptage spørgsmålet om at bevilge penge til Ukraines
lukning af det i 1986 forulykkede atomkraftværk.
10.05.00. To
Moldova-borgere mistænkt for mord på 5 studerende
Ifølge Interfaks mistænker ukrainsk politi i øjeblikket
to Moldova-borgere for mordet på 5 kursister på Odessas statslige
marineakademi den 6. maj. De to unge moldovanere forsøgte forleden
at komme ind på Odessas statslige marineakademis kollegium i beruset
tilstand. Politiet er igang med en eftersøgning af de mistænkte.
Det eneste overlevende vidne til massemordet i Odessa, en 2-års kursist,
ligger med syv knivsår på intensivafdelingen i Odessas hospital.
Hans tilstand betegnes af lægerne som fortsat kritisk. Den 6. maj
fandt man de 5 kursisters kroppe i Odessas statslige marineakademis kollegium.
Alle de døde bar tydelige tegn på en voldelig død.
Begivenheden har chokeret Odessa, der ellers topper Ukraines kriminalitets-og
rovmordsstatistik sammen med Krim.
11.05.00. Ny
IMF-mission til Ukraine i midten af juni
En aftale om at Den internationale Valutafonds (IMF) Ukraine-mission besøger
landet i midten af juni blev det mest konkrete og umiddelbare resultat
af premierminister Viktor Jusjenkos to-dages besøg til USA. Jusjenko
vendte i går hjem til Kyiv.
Økonomiske reformer i Ukraine og genoptagelsen
af de vestlige lån var hovedemnerne under forhandlingerne i Washington.
Næsten samtlige repræsentanter for den amerikanske regering
og de ledende finansfolk, som Ukraines premierminister og finansminister
mødte, anbefalede enstemmigt at Ukraine især koncentrerer
sig om at reformere energisektoren, landbrugssektoren og sætter skub
i privatiseringen. USAs præsident Bill Clinton sagde på mødet
med Jusjenko, at den nye ukrainske regerings reformforsøg havde
gjort et dybt indtryk på ham. USA nærer store forhåbninger
til Jusjenko-regeringen og er parate til at glemme Ukraines nationalbanks
ureglementerede forhøjelser af Ukraines valutareserver. Revisionen
af Ukraines nationalbanks virke i 1997-98 påviste, at banken gennem
diverse ikke ulovlige men ureglementerede bankoperationer har forhøjet
sin valutareserve med henblik på at få bevilget lån fra
IMF. Siden revisionen blev offentliggjort har IMF og Verdensbanken suspenderet
kreditgivningen til Ukraine.
Det var alligevel en optimistisk ukrainsk delegation,
der kom tilbage fra Washington. Kilder i regeringen hævder, at det
lykkedes at opnå en principiel enighed både med IMF og Verdensbanken.
Men i overensstemmelse med traditionen var det først og fremmest
problemet med korruptionen i Ukraine der optog amerikanerne mest. Ifølge
Viktor Jusjenko blev emnet "ukrainsk korruption" omtalt såvel i Det
hvide Hus som i IMF og Verdensbanken. Premierministeren demonstrerede overfor
amerikanerne sin beslutsomhed som reformator og forsikrede dem om, at Ukraines
statsfinanser vil være fuldstændig gennemsigtige og kontrollerede.
Den ukrainske regering har således forbudt, at staten afregner med
andet likvide midler, og regeringen vil fortsat forlange, at skatter udelukkende
opkræves i likvide midler. Det er netop den måde regeringen
håber at komme korruptionen og skyggeøkonomien til livs på.
Men alt i alt vandt Jusjenko altså amerikanernes tillid, som tror
på ham og hans modige reformtiltag. IMF er dog endnu ikke rede til
at genoptage långivningen. Historien med Ukraines manipulationer
omkring forhøjelsen af valutareserverne spøger stadig og
har åbenbart virkelig skadet Ukraines omdømme. Kyiv gør
alt for at forsikre IMFs ledelse om, at dette blot var en beklagelig fejl
og ikke en bevidst planlagt manipulation. Hvis IMF vælger at tro
Ukraine, vil den næste lånerate fra IMF komme tidligst i juni
i år. IMFs penge er livsnødvendige for Ukraine, eftersom landet
i 2000 skal betale udlandet næsten 3 mia. USD tilbage på gamle
lån. Hvis skandalen omkring den ukrainske nationalbanks valutareserver
ikke stilner af, så skal Ukraine oven i det også tilbagelevere
modtagne IMF-lån allerede i år.
12.05.00. Radaen
sender præsidentens forslag til forfatningsdomstolen
Ukraines parlament Verkhovna Rada drøftede i går det ret formelle
spørgsmål, om at sende præsident Kutjmas lovforslag
som han fremkom med på grundlag af folkeafstemningens resultater,
til landets forfatningsdomstol. Radaen vil i den nuværende fase ikke
behandle lovforslagets indhold. Men det er dog indlysende, at alle stadierne
som er forbundet med forfatningsændringerne, vil have en betydning.
Hvert eneste skridt som på vej mod forfatningsændringerne
fik en hård fødsel i går. Det drejer sig jo om den ukrainske
stat skal være en præsidentiel eller parlamentarisk republik.
Præsidentens lovforslag vil væsentligt indskrænke den
parlamentariske del af den ukrainske magtkonstruktion. Et alternativt lovforslag
fremsat af socialistlederen Oleksandr Moroz formåede at samle 152
underskrifter og blev i går morges lagt på speakeren Ivan Plustjs
bord. Ivan Pljustj og begge hans vice-speakere, som næppe er parate
til at begå parlamentarisk harakiri, støttede ikke desto mindre
den løsning, at det kun er præsidentens lovforslag, der blev
sendt til forfatningsdomstolen. Denne plan mislykkedes imidlertid. Efter
en ophedet debat blev man enige om at fremsende både Kutjmas og Moroz'
lovforslag til forfatningsdomstolen. Hele 304 folkedeputerede stemte for
denne løsning. Ifølge analytikere er dette en god rettesnor
for vedtagelsen af ændringer til forfatningen. Ifølge deputeret
Serhij Holovatyj kan man sige, at der "er indledt en ny etape i forfatningsprocessen
i Ukraine, indenfor hvilken vi fastsætte følgende ramme: at
vende Ukraine med ansigtet mod Europa.
15.05.00. Journalist-aktion
planlagt af SDPU (o)
Den tidligere omtalte journalistaktion
i Ukraine, der fandt sted lige op til offentliggørelsen af Commitee
for Protections of Journalists' årsrapport,
var ifølge pålidelige kilder blandt Ukraines førende
journalister og presseretseksperter en nøje planlagt aktion, sandsynligvis
foranstaltet af partiet SDPU (o). SDPU (o) kontrolleres af en gruppe såkaldte
oligarker - nyrige ukrainere, der overvejende har tjent deres startkapital
på import og salg af dyr russisk olie og gas i Ukraine. Det drejer
sig først og fremmest om mangemillionæren og ejeren af den
berømte fodboldklub "Dynamo Kyiv", Hryhorij Surkis og hans højre
hånd, 1.vice-formanden for Verkhovna Rada, advokaten Viktor Medvedtjuk.
SDPU (o)-koncernen er Ukraines p.t. stærkeste finans-politiske konglomerat,
der har en meget indflydelsesrig fraktion i parlamentet og ejer flere indflydelsesrige
lokale aviser som "Kievskie Vedomosti" i Kyiv og "Vysokyj Zamok" og Ekspres"
i Lviv, for blot at nævne nogle.
Journalist-aktionen startede i Lviv, hvor Viktor
Medvedtjuks bror er chef for den lokale skatteinspektion. Medvedtjuks bror
har tilsyneladende en konflikt kørende med Lvivs lokale guvernør,
der er udnævnt af præsident Kutjma. De SDPU (o) kontrollerede
aviser i Lviv har angiveligt i den seneste tid kørt en kampagne
mod guvernøren, hvilket fik guvernørens folk til at sagsøge
avisen "Ekspres" i Lviv for "bagvaskelse". Journalist-aktionen havde dels
til formål at sætte focus på den angiveligt manglende
pressefrihed i Lviv og samtidigt stoppe guvernørens søgsmål.
Efter en uges sultestrejke kom der tilsynelande en ordre oppefra til guvernørens
om at stoppe søgsmålet. En sådan ordre kan formentlig
kun gives af præsident Leonid Kutjma, der er guvernørens direkte
arbejdsgiver.
Ifølge en af teorierne har Kutjma formentlig
indgået en aftale med Surkis og Medvedtjuk om, at stoppe søgsmålet,
hvis de så til gengæld gennem journalister på deres aviser
sørger for at lave lidt ravage i gaderne i Lviv og Kyiv lige umiddelbart
inden, at Commitee for Protections of Journalists (CPJ) skulle offentliggøre
deres årlige rapport og top-ti over verdens største fjender
af den uafhængige journalistik. I 1999 havnede præsident Kutjma
som bekendt på en 6. plads i CPJ's top-ti. Det har formentlig været
magtpåliggende for Kutjma og hans administration at undgå at
blive hængt ud som én af verdens 10 værste fjender af
den fri presse blandt statsledere for andet år i træk.
Derfor havde Kutjmas apparat en oplagt interesse i at vise omverdenen,
at ukrainske journalister har mulighed for at protestere og rent faktisk
for at få deres krav gennemført, som de jo fik i Lviv, da
søgsmålet mod avisen "Ekspres" blev opgivet. Hvis dette var
det egentlige formål med aktionen, så må man sige, at
den lykkedes, eftersom Kutjma denne gang undgik
at komme i den sorte top-ti.
Kutjmas ulyst til påny at komme i CPJ's top-ti
kan, muligvis også i lyset af den generelle dårlige omtale
af Ukraine i førende anglo-saksiske massemedier på det seneste,
også være forklaringen på, at Kutjma ifølge de
samme pålidelige oplysninger fra førende journalister og presseretseksperter
(der er i Danmark inviteret af Dansk-Ukrainsk Selskab med støtte
fra Demokratifonden) noget overraskende i sidste måned efter alt
at dømme gav en instruks til sine embedsmænd om at stoppe
forsøgene på at lukke Ukraines sidste reelle landsdækkende
oppositionsavis, den venstreorienterede landbrugsavis Silski
Visti.
Silski Visti kan ifølge en fremtrædende
ukrainsk journalist, der i øvrigt lige har måttet forlade
en stilling på Ukraines statslige kanal 1 p.g.a. sin modstand mod
Kutjmas folkeafstemning, betegnes som den eneste tilbageværende landsdækkende
oppositionsavis. For et par uger siden bragte Silski Visti en artikel
af folkedeputeret Dmytro Tjobit, hvor han beskyldte Radaens 1. vice-formand
Viktor Medvedtjuk for at have svindlet med underskrifter under parlamentsflertallets
møder i "Det
ukrainske Hus" i januar og februar. Det nye ikke-kommunistiske flertal
i Radaen havde nemlig flyttet en række af sine møder til "Det
ukrainske Hus" som et resultat af, at Radaens daværende kommunistiske
formand og næstformand nægtede at træde tilbage, da der
kort ind i det nye år blev skabt et flertal imod dem.
Viktor Medvedtjuk overvejer i øjeblikket
et sagsanlæg mod deputeret Tjobit. Viktor Medvedtjuk har formentlig
ved at bestikke en lokal dommer allerede fået retten i det Kyiv-distrikt,
hvor avisen Silski Visti ligger, til at slå fast, at de afsløringer
som avisen bragte, ikke baserede sig på sandfærdige oplysninger.
22.05.00. Kutjma
beskyldes for at bruge IMF-lån til spekulation
Nedenstående er et uddrag af en artikel i ugeavisen Grani
i Kyiv. Grani er en af Ukraines sidste oppositionelle aviser. Den
arbejder halvvejs under jorden og udbredes nærmest i det skjulte
bl.a. v.h.a. socialistpartiets netværk. Socialistpartiet er i øvrigt
det eneste reelle oppositionsparti i Ukraine. Avisens journalister får
officielt ikke løn, og avisen kan som antydet ikke distribueres
gennem Ukraines postvæsen. Avisen har dog samlet flere af landets
kendteste oppositionelle journalister, der som et fælles træk
har et mere eller mindre udtalt had til den nuværende præsident
Leonid Kutjma, som på den ene eller den anden måde har gjort
livet surt for mange af dem. Som formand for Dansk-Ukrainsk Selskab havde
jeg lejlighed til at mødes med den ene af disse journalister - Tetjana
Korobova (tidligere Kievskie Vedomosti og Den) - under et
demokratikursus, som vi afholdt den 11-18 maj med støtte fra Demokratifonden.
Grani
har i løbet af sin korte eksistens opnået en popularitet,
der vel bedst kan sammenlignes med "Samizdat"-publikationerne i det gamle
Sovjetunionen, fordi den som den eneste avis i dagens Ukraine retter søgelyset
i sine artikler og kommentarer direkte mod præsident Kutjma og hans
magtfulde bagland. "Samizdat"- parallelen er dog i sig selv tankevækkende.
Det er et indirekte symptom på, at Ukraine er ved at nærme
sig totalitære tilstande.
Grani 3-9.4.00.
Georgij Gongadze "Kutjma + Demokrati = Kleptokrati?"
I sidste
uge bragte den britiske avis Financial Times påny en artikel
om begivenhedsforløbet omkring skandalen mellem Den internationale
Valutafond (IMF) og Ukraines Nationalbank (NBU). Denne artikel handlede
om, at USA ville eftersøge de personer, som kunne have tjent på
valutaoperationerne med IMFs midler. Den information, som den amerikanske
medie-koncern NBC har offentliggjort på sin hjemmeside, kan blive
værdifuld i den forbindelse.
"Kleptokrati" (når magten er i hænderne på
tyveknægte)
Artiklen på NBC's hjemmeside hedder "USA beskyldes for at ignorere
oplysningerne om Ukraines misbrug af IMFs midler". Den starter med at omtale
FBI-agent Joel Bartou's oplysninger om, at han "havde informeret regeringsfolk
i USA om, at Ukraines præsident har gennemført valutaoperationer,
men at Washington undlod at reagere".
En anden af FBIs topagenter, som dog ikke ønskede
sit navn blive nævnt, oplyste at detaljerne i beskyldningerne var
blevet holdt hemmelige for medarbejderne i FBI og CIA, og at Clinton- administrationen
angiveligt har hemmeligtstemplet informationerne udfra politiske motiver.
"Bartou, hvis speciale har været afsløringer
af organiseret kriminalitet i det forhenværende Sovjetunionen, afdækkede
resterne af det angiveligt fungerende [hvidvasknings]skema efter at have
arbejdet med forhenværende premierminister Pavlo Lazarenko.
Han meddelte, at han havde fundet beviser for, at Ukraines præsident Leonid
Kutjma manipulerede med IMFs midler på det ukrainske obligationsmarked,
overførte de opnåede gevinster til bankkonti i udlandet for
herefter at anvende disse penge til at styrke sin magt i Ukraine". (Lignende
beskyldninger blev i løbet af 1999 fremsat mod Jeltsin og hans omgivelser,
red.)
"Jimmy Leach, formand for bankudvalget i Repræsentanternes
Hus, startede høringer om hvidvask af penge og effektiviteten af
de internationale lån til landene i det tidligere Sovjetunionen.
Overfor medie-koncernen NBC udtrykte Leach en dyb bekymring over Bartou's
beskyldninger og erklærede, at han ville indkalde ham til afhøring.
"Den nuværende opfattelse af Ukraine vil jeg kalde kleptokrati",
- sagde Leach, - "endda noget værre end det i Rusland. Disse lande
stjæler fra deres egen befolkning og destabiliserer dermed det internationale
system. Hvidvask af penge er kriminelt i sig selv, men den måde disse
penge indsamles på er sandsynligvis en endnu større forbrydelse".
Hvordan arbejdede pengene
"Joel Bartou oplyste, at NBU i slutningen af 1997 modtog et lån
fra IMF på 613 mill. USD, som blev fordelt på en række
rater. Det var Viktor Jusjenko, Ukraines nuværende premierminister,
der var formand for NBU's bestyrelse på det tidspunkt. Jusjenko besluttede
at overføre disse midler til en bank af klassen AAA - Credit Swiss
First Boston på Cypern. En aktiv rolle i oprettelsen af denne filial
var ifølge Joel Bartou's informationer tiltænkt Viktor Jusjenkos
bror. På trods af den åbenlyse interessekonflikt, var overførslen
af pengene til Credit Swiss en lovlig transaktion, som siden skaffede en
6% gevinst til den ukrainske regering.
Beviserne i sagen vidner ifølge FBI-agent
Bartou om, at Credit Swiss overførte pengene til firmaerne Cypronavus
Co. og Cymenko. Ifølge Bartou vidner den kendsgerning at denne overførsel
ikke er registreret i Credit Swiss' bogholderi om, at der eksisterede en
hemmelig aftale mellem banken og Ukraines regering. Dvs. at pengene på
papiret aldrig forlod banken Credit Swiss".
Viktor Jusjenko afviser selv kategorisk, at han
personligt har haft noget som helst at gøre med de sandsynlige pengeoverførsler
til Cypern. I et interview i avisen Fakty sagde Ukraines premierminister,
at forhenværende vice-formand for NBU Volodymyr Bondar udfra "panukrainske"
motiver og uden at inddrage Jusjenko havde gennemført visse operationer
med ukrainske statslige indenlandske obligationer, forkortet OVDP. Derudover
rettede Jusjenko selv henvendelse til aktørerne på værdipapirmarkedet
med anmodning om at information vedrørende sandsynlige manipulationer
med OVDP skulle stiles direkte til IMF.
Enorme gevinster fra statsobligationer
FBI-agenten Joel Bartou:
"Derefter købte firmaerne Cypronavus Co. og Cymenko den ukrainske
regerings obligationer. Det var obligationer som skulle medvirke til at
tiltrække udenlandske investeringer og som kun udenlandske selskaber
må købe. Disse obligationer blev indløst med en gevinst
på mellem 55-65 %." Ifølge Bartou har han beviser på,
at de midler som man tjente på disse transaktioner, senere havnede
på udenlandske bankkonti, som [Ukraines præsident] Kutjma kontrollerer.
Regeringsobligationer giver så høje
gevinster, fordi de regnes for at være meget risikofyldte. Desuden
havde Ukraine allerede meddelt betalingsstandsning for så vidt angår
nogle af dem. Men de statsobligationer, som Kutjmas stråmænd
købte til ham, havde en garanti fra de selvsamme personer, som har
magten til at regulere deres virksomhed.
"Når man er sikker på, at disse statsobligationer
nok skal blive indløst under alle omstændigheder, er det ikke
længere en risikabel operation. Man indskyder penge i nogle statsobligationer
for derefter at sikre en garanteret indløsning af disse obligationer,
uanset hvad der sker".
"De procentuelle gevinster var så store, at
Kutjma på 9 måneder formåede at tjene mellem 100 og 200
millioner USD med undgangspunkt i et 500 millioner USD stort lån
fra IMF, som så blev brugt til at købe ukrainske statsobligationer
for, meddelte Joel Bartou"
Bartou påpegede, at en almindelig standard-revision
ikke kan afsløre den slags transaktioner p.g.a. det svært
gennemskuelige i afledningsmanøvrerne. Netop derfor kan man ikke
sige, at IMFs penge er stjålet, eftersom de i det mindste på
papiret aldrig har forladt den bank, som de blev sat ind i. Men der blev
gennemført ulovlige operationer med de penge".
"Vi betegner det som "falskmønternes system"
oplyste Bartou. "Det er et klassisk russisk hvidvaskningstrick. Det er
det, som mange revisorer ikke forstår. De leder efter spor på
et stykke papir, men det er netop det, man ikke bør gøre.
Det er åbenlyst, at selv når IMF-penge bliver kontrolleret,
så benytter revisionsselskaberne sig af oplysninger fra den ukrainske
regering, som er forfalskede eller ændrede."
Bartou oplyste endvidere, at den eneste måde,
man kan afsløre disse svært gennemskuelige skemaer, er at
finde de personer, som købte de ukrainske regeringsobligationer.
Spekulationspenge
sikrede Kutjmas genvalg
Ifølge FBI-agenten havde han fulgt disse obligationskøb
og fundet ud af, at gevinsterne blev strøget af selskaber, som kontrolleres
af Oleksandr
Volkov - præsident Kutjmas chefrådgiver og leder af hans
præsidentvalgkamp sidste år. Internationale observatører
fra OSCE oplyste efter valget, at Kutjma havde manipuleret og monopoliseret
de statslige massemedier under valgkampen. "Under genvalget af præsident
Kutjma", - sagde Bartou, - "brugte han penge fra sine udenlandske konti
til at købe TV-og radiostationer samt aviser (som han skabte et
monopol ud af). Disse TV-kanaler og radiostationer bragte herefter udelukkende
Kutjmas reklameindslag og bragte ikke andre kandidaters reklameindslag.
Jeg er overbevist om, at der findes beviser på, at penge som blev
brugt til at opkøbe TV-og radiostationerne samt aviserne kom fra
de ovenomtalte operationer. Det tyder på, at operationerne med IMF-pengene
førte til en begrænsning af demokratiet under præsident
Kutjmas valgkamp" konstaterer Bartou.
Disse oplysninger har været med til at forpeste
klimaet mellem Ukraines regering og de vestlige financielle institutioner.
Meget tyder på, at de sidstnævnte ikke længere tror på
hverken den ukrainske regerings ord eller underskrifter. Der skal konkrete
resultater på bordet. Det bliver nu op til præsident Bill Clinton
og IMFs næste Ukraine-mission, der ankommer til Kyiv i næste
måned, at vurdere om Ukraine har opnået de konkrete økonomiske
resultater som er en forudsætning for en genoptagelse af lånene.
De politiske resultater, som præsident Kutjma har opnået i
år, kan USA ikke være helt utilfreds med, eftersom Kutjma har
neutraliseret kommunisterne og skabt forudsætningerne for indførelsen
af et højre-nationalt diktatur, der politisk og militært er
uafhængigt af Rusland. Det eneste, der afholder Kutjma fra at gennemføre
det, er formentlig hans frygt for at blive alt for afhængig af Vesten
og miste muligheden for at spille Vesten og Rusland ud mod hinanden og
dermed give dem skylden for Ukraines ulykker og selv slippe for ansvaret.
Desuden vil en fuldstændig eleminering af oppositionen og parlamentet
rette hele søgelyset mod Kutjma og dermed begrænse hans mulighed
for at skyde skylden for reformernes fejlslag på oppositionen og
Radaen. Derudover kan Kutjma stadig håbe på at det lykkes ham
at udbygge den splittelse, som hans semi-diktatoriske regime allerede har
skabt ikke bare i forholdet mellem USA og Europa, men såmænd
også internt mellem regeringerne i Europa og parlamentarikerne i
Europarådet og Europa-parlamentet.
22.05.00. Ingen kollektivbrug
tilbage i Ukraine efter Kutjma-dekret
Ukraines vice-premierminister med ansvar for det agro-industrielle kompleks,
Mykhajlo Hladij, oplyste i fredags, at der kun er 3 kollektivbrug tilbage
i Ukraine. Dvs. at der på papiret næsten ikke findes noget
tilbage af det kollektivsystem, som den sovjetiske diktator Josif Stalin
indførte i Ukraine i årene 1929-33. Et projekt der kostede
måske op mod 10 millioner ukrainske bønder livet. En tragedie,
som er beskrevet i denne artikel.
Af de 3 tilbageblevne "kolkhozer" findes de to i
Poltava-regionen og den ene i Kirovohrad- regionen. I overensstemmelse
med præsident Kutjmas dekret vedrørende reform af landbruget
er 10.700 tidligere kollektivbrug omdannet til 12.800 såkaldte "formationer
af privat type". Ca. halvdelen af dem har truffet beslutning om at arbejde
i "selskaber", 1/4 foretrak at arbejde i såkaldte "landbrugsselskaber",
1/5 finder det åbenbart mere effektivt at arbejde privat forpagtning,
mens kun 7% har besluttet sig for at arbejde inden for det for ukrainerne
traditionelle familiebrug. Landbrugsminister Ivan Kyrylenko kom med følgende
eksempel på kolkhozernes ineffektive drift de sidste 9 år:
en betydelig nedgang for korn,- sukkerroer,- og solsikkehøsten,
et 30-foldigt fald i kartoffelhøsten og et endnu større fald
i grøntsagshøsten. Den langt overvejende del af kvæg
og fuglebestanden er blevet nedslagtet.
I de otte år siden Ukraines statslige uafhængighed
har de ukrainske bønder overvejende produceret på deres egne
jordlodder. Så psykologisk har de allerede arbejdet indenfor markeds-bazarens
realiteter i et stykke tid. Ifølge landbrugsministeren gav de 16%
private jordlodder sidste år over 60% af landbrugsvareproduktionen.
Ifølge regeringens prognoser forventer man en høst
på 15 mill. tons korn fraregnet korn til foder.
Det største problem for det ukrainske landbrug
er de høje priser på benzin og dieselolie. Dette marked kontrolleres
af kredse, der står præsident Kutjma meget nær. Markedet
for olieprodukter i Ukraine er et oligopol, hvor en lille kreds af ejere
aftaler priserne. Attentatet mod den tjetjenske oliemillionær, Zia
Bazhajev, i marts skyldtes formentlig, at han truede de ukrainske olieimportørers
interesser. De ukrainske olieimportørers russiske partnere er
i sagens natur heller ikke interesserede i, at det ukrainske marked bliver
alt for pluralistisk.
23.05.00. Bundestag-delegation
i Ukraine. Nazi-erstatning og Tjornobyl
En Bundestag-delegation besøgte i går Ukraine og havde møder
i Verkhovna Rada. De ukrainske folkedeputerede ville gerne høre
om forholdet mellem regeringsflertallet i Forbundsdagen og det oppositionelle
mindretal. De tyske gæster var mere interesseret i at få et
tidspunkt for den endegyldige lukning af Tjornobyl-atomkraftværket,
som Ukraine har lovet at lukke i løbet af 2000. Naturligvis berørte
parterne også den tyske erstatning til ukrainske slavearbejdere under
2. verdenskrig. Forbundsdagen udtrykte stolthed over, at man nu 55 år
efter afslutningen af 2. verdenskrig har udarbejdet et lovforslag om erstatninger
til fanger i Nazi-Tysklands kz-lejre og ostarbeitere. Ganske vist er der
stadig en diskussion om, hvem der skal indbetale til erstatningsfonden
og hvor meget. Ifølge delegationslederen Krista Lüft så
har den tyske forbundsregering lovet at bidrage med 5 mia., hvilket regeringen
uden tvivl vil opfylde. Spørgsmålet er så, hvornår
de private firmaer, som også skal bidrage med 5 mia., opfylder deres
del af forpligtelsen.
Verkhovna Radas formand, Ivan Pljusj, lagde hårdt
ud med at sige, at den tyske holdning til at yde energikapacitet som erstatning
for et lukket Tjornobyl, var "kølig". Tyskland, som er en af hoveddonorerne
i forhold til lukningen af Tjornobyl, har ganske rigtigt endnu ikke opnået
en konsensus internt for så vidt angår Tjornobyl. Tyskerne
er i gang med at afveje samtlige "pro et contra" og er indtil videre kun
blevet enige om at give penge til en styrkelse af sakrofagen, hvor de endda
erklærer, at Tyskland bør blive en primus motor i projektet.
Det er spørgsmålet om at give Ukraine penge til at færdigbygge
to nye atomreaktorer som erstatning for Tjornobyl eller til en modernisering
af 30 kraftvarmereaktorer, der skiller vandene i Tyskland. Tyskland har
selv planer om at sige farvel til atomkraft i løbet af 30 år.
Radaens formand Ivan Pljusj skal på officielt
besøg i Tyskland den 29. maj, hvor forhandlingerne omkring Tjornobyl
forventes at fortsætte. Foreløbigt er det eneste positive
man kan sige om besøget det, at Ivan Pljusj definitivt har gjort
op med sin kommunistiske forgænger Oleksandr Tkatjenkos ensidige
orientering mod øst og det gamle Sovjetunionen. Pljusj har ingen
berøringsangst overfor Ukraines vesteuropæiske naboer.
23.05.00. Radaen
afventer Forfatningsdomstolens afgørelse
Vedtagelsen af den meget vigtige nye skattelov, som skal være selve
grundlaget for Ukraines statsbudget for 2001, lader vente på sig.
Regeringens lovforslag til skattelov er endnu ikke blevet sendt til Radaen.
Den såkaldte budgetresolution, som parlamentet skal vedtage inden
den 15. juni, risikere at blive foruden de nye skatteregler. Hvis det sker,
så kan man forvente en ny budgetkrise i Ukraine.
Sommerferien står for døren. Radaens
vice-formand, Stepan Havrysh, fra fraktionen "Regionernes genfødsel"
sagde i går på en pressekonference: "Vi kan endnu ikke bare
tilnærmelsesvist forudsige, indenfor hvilke frister vi kan nå
frem til behandlingen af et hvilket som helst lovforslag indenfor skatte-lovpakken".
Ifølge Havrysh skal man i den nærmeste fremtid overhovedet
ikke vente nogle politiske slagsmål omkring de forfatningsændringer,
som blev vedtaget ved folkeafstemningen den 16. april. Det hele skal besluttes
af Forfatningsdomstolen, som i øjeblikket er ved at tage stilling
til såvel Radaens som præsidentens forslag til forfatningsændringer.
"De forslag, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, omdanner under ingen
omstændigheder Ukraine til en præsidentrepublik", - sagde Havrysh.
"De styrker utvivlsomt parlamentets ansvar og man kan tale om, at de styrker
præsidentens indflydelse på stabiliteten i lovgivningsarbejdet".
Ifølge Radaens vice-formand bør man forholde sig "yderst
forsigtigt til enhver forfatningsændring". Det vigtigste er "ikke
at gå for vidt" og "bevare balancen mellem magtens grene".
23.05.00. Le
Pen æresgæst ved ukrainske nazisters kongres
Ukraines social-naitonale parti (reelt national-socialister, som blot er
nødt til at ændre navnet) holdt i går sin 6. kongres
i Lviv. Partiets logo er en variant af hagekorset ligesom i øvrigt
hos deres russiske pendant RNE. Lederen af det franske Front National Jean-Marie
Le Pen var æresgæst og taler ved kongressen. Le Pen er personlig
ven med den russiske ultra-nationalist Vladimir Zhyrinovsky. Det social-nationale
parti håber at få deres kandidat valgt til parlamentet i Kyiv
ved et suppleringsvalg
i 115. valgkreds Lviv den 25. juni. Jean-Marie Le Pen kunne fortælle
sine ukrainske beundrere om, at amerikansk kommunisme (!?) og immigranter
fra 3. verdens lande var ved at overtage Europa. Det lykkedes Le Pen at
få de flegmatiske ukrainere op ad stolene med sin emotionelle tale
til stående klapsalver. Le Pen foreslog de ukrainske meningsfæller
at gå over til et kendt men noget ændret slagord: "nationalister
i alle lande foren eder". Le Pen afsluttede med at citere Ukraines nationaldigter
Sjevtjenko: "kæmp og I vil sejre". Le Pen var sent mandag aften gæst
på den ukrainske TV-kanal STB i Kyiv.
24.05.00. Kutjma beskyldes
for at være "Godfather"
Artikel i avisen Grani,
15-22 maj 2000. Interview med folkedeputeret og mafiabekæmper nr.
1 Hryhorij Omeltjenko.
Hanna Tymtjenko: H. Omeltjenko: "I dag er Leonid Kutjma
årsagen til alle vores ulykker"
- At dømme udfra udenlandske massemediers dækning var
temaet korruption i Ukraine det sprørgsmål der oftest blev
rejst under premierminister Viktor Jusjenkos seneste besøg i USA.
Amerikanerne krævede omgående bekæmpelse af den omfattende
korruption i vores land. Hvad er Deres vurdering af korruptionens omfang
i Ukraine og udsigterne til at bekæmpe den?
H. Omeltjenko: Realiteterne har tvunget Leonid Kutjma - hvad
enten han ville det eller ej - til at indrømme, at "alle sfærer
af samfundslivet reelt er blevet kriminaliseret og mørklagt" i løbet
af hans fem år som statsoverhoved. Disse ord tilhører præsidenten
personligt. Han udtalte dem den 14. december 1999 på et udvidet møde
i koordinationsrådet til bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet. Ved samme lejlighed sagde Kutjma, at korruptionen reelt har
bredt sig til alle sektioner af staten og på alle administrative
niveauer. Man kunne stoppe her. Men jeg vil gerne minde læserne om,
at jeg siden 1995 som formand for den 13. Radas udvalg til bekæmpelse
af korruption og organiseret kriminalitet gang på gang har rejst
disse spørgsmål, herunder overfor præsidenten personligt,
bl.a. under de udvidede møder i koordinationsrådet til bekæmpelse
af korruption og organiseret kriminalitet. Dengang viftede Kutjma, hans
rådgivere, administrationschefer og ex-premierministre mig væk
som en irriterende flue. Det kom så vidt som til at præsidenten
i en tale indrømmede, at Ukraine ifølge internationale eksperter
var et af de mest korrumperede lande i verden. Jeg vil gerne understrege,
at det er vi blevet under Leonid Kutjmas tid som statsoverhoved. Derfor
er hovedårsagen til det nuværende korruptionsniveau netop Kutjma
og den personalepolitik, den økonomiske politik og den indenrigs-
og udenrigspolitik, som han fører som statsoverhoved for Ukraine.
- Hvad med hans omgivelser. Dem kan man vel ikke kalde professionelle.
De arbejder vel snarere ud fra et kald.
H. O.: Jeg ser sådan på det: Gårdmænd
og viceværter er stort set de eneste personer, som præsident
Kutjma ikke udnævner i Ukraine i dag. Resten af personalepolitikken
i staten hører i følge forfatningen under præsidentens
kompetence. Kun premierminsteren udnævner han efter Radaens godkendelse.
Samtidigt med det træffer han egenhændigt afgørelser
vedrørende samtlige ministre, formænd for statskomiteer, formænd
for de regionale statsadministrationer samt ledere af magtorganerne (f.eks.
sikkerhedstjenesten). Derfor må det være præsidenten,
der som den eneste bærer et personligt ansvar for disse personers
arbejde og følgerne heraf. I slutningen af 1995 kom jeg med en nærmest
fornærmende kritik af Leonid Kutjmas personalepolitik og sagde, at
præsidenten i sin ansættelsespolitik ikke tager hensyn til
integritet, professionalisme og patriotisme, men om det er hans bysbarn,
gudfar, svoger samt underdanighed, spytslikkeri og især tilstedeværelsen
af kompromitterende materiale, især hvis der er tale om strafbare
handlinger. Ved at udpege den slags personer til høje embeder holder
præsidenten dem fast i en stor rusten krog der sidder i ribbenet,
og derfor vil de gøre alt, som han forlanger...
Hvad angår vurderingen både i udlandet og herhjemme af
omfanget af korruptionen i Ukraine, så minder præsidentens
erkendelse af problemet om hugormen, der aldrig vil bide sit hoved eller
hale af. En hugorm piller bare sit skind af. Staten er under L. Kutjmas
ledelse blevet så korrupt, at man må spørge
sig selv om, hvorvidt denne stat er i stand til at bekæmpe sig selv.
Hvis staten har en mafias karakteristika, så opstår det næste
spørgsmål: kan mafiaen bekæmpe sig selv? Nej, den kan
kun bekæmpe en anden mafia. Kutjma selv siger i alle sine taler,
at staten reelt er delt op i forskellige klaners indflydelsessfærer.
- Hvofor etablerer mafiaen så ikke en intern orden?
H. O.: Mafiaen har etableret sin egen hårde interne orden
med udgangspunkt i sine korporative, financielle og politiske interesser.
Mafiaens opgave er for enhver pris at beholde den politiske magt, hvilket
den da også beviste under præsidentvalget sidste år.
En anden opgave [for mafiaen] består i ved hjælp af den såkaldte
folkeafstemning efter folkeligt initiativ at styrke denne politiske magt
ved at gøre den så absolut og så koncentreret i én
persons hænder, at den overgår selv fascistiske magthavere
som Pinochet, Hitler og Mussolini. De beføjelser, som præsidenten
ville opnå gennem en landsomfattende svindel med hensyn til forfatningsændringer,
fremkalder følgende konklusion: Det magtapparat, som præsidenten
står i spidsten for, ønsker ved hjælp af umiddelbart
legitime metoder som en folkeafstemning at opnå en absolut magt for
at sikre, at statsoverhovedet bliver en "Godfather" som træffer alle
beslutningerne indenfor mafiaen. Kun hans omgivelser kan i så fald
få lov til at kysse ringen på Godfather's venstre hånd,
mens den som forsøger at overtage denne ring og sætte den
på sin hånd vil blive udslettet ikke kun økonomisk men
også personligt. Et eksempel er Pavlo Lazarenko.
- Men Pavlo Lazarenko er jo fortid og bliver omtalt af magthaverne
som et eksempel på deres bekæmpelse af korruption. Måske
er det på tide at nævne nogle nye navne?
H. O.: Jeg er uenig. Pavlo Lazarenko er ikke årsag til,
men en følge af den personalepolitik, som Leonid Kutjma har skabt.
- Der hvor jeg vil hen er: Pavlo Lazarenko befinder sig af naturlige
årsager udenfor Ukraines grænser. Andre faktorer er tilstede
i Ukraine. De har gang på gang rejst spørgsmålet om
Vadym Pintjuk og Oleksadr Volkov. Hryhorij Surkis har præsidenten
endda selv nærmest officielt udnævnt til landets 1.oligark.
Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at spørge Dem om, hvorvidt
Ukraines chef-oligark Surkis virkeligt er så ren? Hvis ja, er det
så et unikt eksempel på "rent oligarki"?
H. O.: Det er en overfladisk betragtning. Jeg er jurist og har
arbejdet i justitsvæsenet siden 1986. Derfor ser jeg på ondets
rod. De mest korrumperede personer, oligarkerne, de største forbrydere
og mest bestikkeligt embedsmænd - hvis de bare sørger for
at bukke for præsidenten, snakke ham efter munden, være spytslikkere
og forsikre ham om deres underdanighed er der ingen der vil kramme et hår
på deres hoved med Leonid Kutjma ved roret.
- Det siger vi så. Men Deres opgave og "Antimafia"-gruppens,
som De er formand for i Radaen, opgave er jo at bekæmpe disse fænomener.
I det mindste i parlamentet...
H. O.: Som folkedeputeret har jeg de samme beføjelser
som en Ivan Pljusj, en Viktor Medvedtjuk, en Petro Symonenko og en Oleksandr
Moroz. Det er: henvendelse, forespørgsel, initiativ til at nedsætte
et undersøgelsesudvalg bestående af folkedeputerede, udvalgets
beretning eller rapport og en beslutning, som Radaen træffer som
følge heraf. Mere er der ikke. De udarbejdede materialer bliver
så sendt til Den øverste Anklager, hvor de får ikke
en politisk men juridisk vurdering. Derefter er det garanten for forfatningen
- nemlig Ukraines præsident - der beslutter, om der skal straffes
eller ej. I januar 2000 har vi afleveret et materiale underskrevet af fire
medlemmer af vores undersøgelses- udvalg til sekretæren for
Rådet for den nationale sikkerhed og forsvar, Jevhen Martjuk og Den
øverste Anklager, Mykhajlo Potebenjko. Det indeholdt et forslag
om nødvendigheden af at rejste tiltale mod Leonid Kutjma, Leonid
Kravtjuk, Jukhim Zvjahilsky og Anatolij Lobov for konkret tyveri af statens
valutabeholdning for mange millioner USD. Hidtil er der ikke kommet noget
svar.
Engang sagde jeg til Øverste anklager Mykhajlo Potebenjko: "Kan
De ikke skrive på et rent stykke papir, personligt og ikke via Deres
vice-anklager, at De afviser at rejse en straffesag mod Leonid Kravtjuk,
Leonid Kutjma og Valerij Pustovojtenko og send mig en officiel erklæring
om, at De afviser at rejse tiltale mod disse personer". M. Potebenjko svarede
mig: "Inden alt for længe vil du så kunne sætte mig i
fængsel på det grundlag med henvisning til en manglende opfyldelse
af mine embedspligter", dvs. på grundlag af grov forsømmelse.
M. Potebenjko underskriver aldrig svarene på mine og Oleksandr Jermaks
henvendelser vedrørende højtstående personer; det gør
hans vice-anklagere. Men som jurist forstår han udmærket, at
han gemmer sig bag andres ryg. Men den tid kommer, når Kutjma, Kravtjuk,
Pustovojtenko, Potebenjko, Vorsinov og andre vil blive afhørt af
ærlige Øverste anklagere. Og de folkedeputerede vil bekræfte,
hvordan deres forgængere dækkede over det hele. Hvis man går
ud fra retfærdighedens og lovens princip, så skal Leonid Kutjma,
Leonid Kravtjuk, Jukhim Zvjahilsky, Anatolij Lobov, Valerij Pustovojtenko,
Anatolij Khorishko og Valerij Shmarov alle på anklagebænken
sammen med Pavlo Lazarenko. Det bliver sagen om den statslige mafia i Ukraine.
- Hvad er Deres vurdering af det midlertidige undersøgelsesudvalg
i Radaen vedrørende Oleksandr Tkatjenkos virke under hans periode
som formand for Radaen? En beretning, som Jaroslav Kendzior blev afbrudt
midt i p.g.a. flertallet i Radaen?
H. O.: Det er en stor skændsel mod Ukraine. Jeg skammede
mig over at høre Jaroslav Kendziors beretning [vedrørende
Tkatjenkos virke]. Hvad med at nævne i stedet, at der reelt er blevet
stjålet 100 millioner Hryvna til at opføre en bygning på
Desjatynna-gaden 10 (præsidentens residens i Kyivs centrum), hvor
Kutjma har en lejlighed som han har privatiseret, uden at Øverste
anklager er kommet med en retlig vurdering af tyveriet. Til gengæld
smider den Pavlo Lazarenko ud af dennes lejlighed i samme bygning. Og her
skal man sidde og høre om nogle få tusinde Hryvna. Jeg mangler
ord til at beskrive min ophidselse over deputeret Kendzior.
- Hvad mener De der reelt kan gøres for at genetablere et
minimum af orden i staten?
H. O.: Hvis vi ønsker reelle fremskridt, så er det absolut
nødvendigt ad forfatningens vej at udskifte den nuværende
præsident. Det er den eneste udvej, hvis vi stræber mod at
tage det første skridt mod skabelsen af en retsstat i Ukraine. Vi
bør arbejde hårdt på at gennemføre retfærdige
nyvalg til præsidentposten i Ukraine. Det behøver ikke nødvendigvis
at være rigsretssag. Det der er er brug for er, at f.eks. minearbejderne
ikke kun fremsætter økonomiske slogans, når de strejker,
men også fremsætter politiske slogans. Hvis der bare én
gang kom ligeså mange mennesker til at protestere foran præsidentens
administration som til en fodboldkamp mellem Dynamo Kyiv og Barcelona eller
Real Madrid og krævede hans afgang, så ville vi have nyvalg
til præsidentposten inden 6 måneder.
25.05.00. Kutjma, oligarkerne
og olien
Artikel i avisen Grani,
15-21 maj 2000. Lettere bearbejdet af Ivan Nester, D.U.S. nyheder.
Jurij Kurgan, Odesa (Odessa): Vil Kutjma overlade "Pivdennyj"-olieterminalen
til oligarkerne?
Azerbajdzhans udenrigsminister, Velajat Gulijev, gentog i sidste uge
påny Azerbajdzhans planer om at transportere mindst 9-10 millioner
tons olie årligt ad ruten Supsa (Georgien) - Odesa (Ukraine) - Brody
(Lviv-regionen) til Central-og Østeuropa.
"Den euroasiatiske oliekorridor bliver livets åre!" erklærede
Gulijev den 17. maj på vej fra Kyiv til Warszawa. Denne erklæring
ser ud til at have fremkaldt bekymring ikke alene hos visse oliemagnater
men også i "Naftohaz Ukrainy" - Ukraines statslige olieselskab. Straks
efter sendte "Naftohaz Ukrainy" nemlig to vice-direktører til Krim
og Odessa for øjeblikkeligt at finde ud af status på de olieterminaler,
der er under opførelse der, herunder ikke mindst olieterminalen
"Pivdennyj (den sydlige) i Odessa, byggeriet af hvilken blev genoptaget
i marts i år. Få dage forinden havde præsident Kutjma
udstedt et dekret rettet mod olieterminal-byggeriet (i øvrigt udarbejdet
af sekretæren for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd,
Jevhen Martjuk), som han stilede til premierminister Viktor Jusjenko "til
øjeblikkelig udførsel!". Kutjmas dokument betød reelt:
at opførslen af olieterminalen med en kapacitet af 9 millioner tons
og olierørledningen "Odesa-Brody" skulle indstilles omgående
- indtil der oprettes et konsortium af udenlandske selskaber der har udvist
interesse i at opføre en ukrainsk olierørledning. Hvorfor
lige pludselig dette besøg fra Azerbajdzhan og azerbajdzhanernes
invitation af Kutjma til Baku?
Det er ikke første gang en ukrainsk premierminister
får besked på at stoppe financieringen af byggeriet. De forudgående
direktiver om, at der skulle "bygges uden for megen hast!" bekræftede
blot, at de personer, som skal varetage statens interesser har svært
ved at definere disse! Alt sammen efterlader det det indtryk, at den ukrainske
energipolitik er og forbliver irrationel. Indimellem tager man sig til
hovedet: kan et lands ledere overhovedet handle sådan? For et år
siden erklærede daværende premierminister Pustovojtenko i fuldt
alvor, at Odesa-olieterminalen allerede stod klar til at omskibe 10 millioner
tons olie fra Azerbajdzhan om året, transportere den videre til forarbejdning
på Lysytjansk olieraffinaderi i Luhansk-regionen.
Pustovojtenko var dog nødt til lige at præcisere overfor de
måbende journalister, at det ikke drejede sig om olieterminalen i
"Pivdennyj-havnen, men om den nyligt ombyggede oliehavn i Odessa. Men tilbage
stod spørgsmålet: hvordan i al verden vil man transportere
råolien fra Odessa til Lysytjansk? Sagen er, at den eksisterende
olierørledning bliver brugt til transport af russisk olie den stik
modsatte vej; nemlig til Odessa-havnen og derfra videre til udlandet. Ifølge
eksperter er det kun teoretisk muligt at vende oliestrømmen, hvis
man enten ændrer trafikken i Prydniprovskyj olierørledningssystemet
eller vender oliestrømmen i ledningen mellem Lysytjansk og Tikhoretsk
180 º (Krasnodar-regionen, Rusland), hvorved man så ville stoppe
den russiske olie til Novorossijsk (ved Sortehavet, Rusland)...
Først lidt interessant baggrundsinformation:
Dagen efter Leonid Kutjmas sejr ved det ukrainske præsidentvalg i
juli 1994 ankom der to biler med politiets elitetropper (ZMOP) ledet af
vice-chefen for Odessa regionale statsadministration til "Pivdennyj"-olieterminalens
byggeplads ved Odessa og meddelte truende de tilstedeværende, at
de straks skulle standse arbejdet og aldrig komme der igen!.. Visse iagttagere
forbinder dette eksempel på embedsmænds vilkårlighed
med en sensationel artikel i den russiske avis "Komsomolskaja Pravda" -
oplysninger Kutjma aldrig har dementeret - om, at Rusland op til det ukrainske
præsidentvalg i 1994 gennem firmaet "Balkar Trading" havde afsat
en kvote på 2,5 millioner tons olie til en værdi af 100 mill.
USD. Folkedeputeret Serhij Drahomaretsky (blev dræbt i 1996 eller
1997, red.) hævdede, at det blev gjort efter et direktiv fra daværende
russiske premierminister Viktor Tjernomyrdins apparat... Det tyder på,
at byggeriet af olieterminal-komplekset "Pivdennyj" (med en planlagt kapacitet
på 40 milliioner tons råolie om året) i en Sortehavs-region,
som er en særlig interessesfære for de russiske giganter "Lukoil",
"Transneft", "Gazprom", "ONEKSIM"-gruppen samt andre energiimperier, var
og er i klar modstrid mod med de magtfulde russiske oligarkers interesser.
Deres planer omfatter på det seneste ikke alene den ukrainske men
også den rumænske del af Sortehavskysten. Netop i årene
efter 1994 investerede olieeksportørerne op mod 86 mill. USD til
en udbygning og rekonstruktion af Odessas oliehavn.
En af Kutjmas udtalelser siger sådan set alt
om de ukrainske myndigheders reelle holdning til opførelsen af en
terminal og olierørledning, der ville gøre nationen mindre
afhængig af kun ét olieeksporterende land: "Min indstilling
i dag er: at byggeriet skal ikke standses, men i betragtning af vores
økonomiske vanskeligheder skal det hele ikke gå for stærkt...".
Hvordan skulle garantens ("garant" bruges sarkastisk om Kutjma med henvisning
til, at han er Forfatingens garant, med en samtidig antydning af, at han
også er garant for andre/andet, red.) underordnede opfatte dette
signal? Daværende vice-premierminister A. Holubtjenko udstedte ganske
enkelt et direktiv om at standse financieringen af olieterminalen og byggeriet
af den 667-kilometer lange ledning fra Odesa til Brody. En så "patriotisk"
handling gik selv præsidenten for nabolandet Polen, Aleksander Kwasniewski,
for nær. Polen er en potentiel partner i realiseringen af projektet,
og Kwasniewski ventede Kutjma i Warszawa. Det kostede Holubtjenko posten
som vice-premierminister. Men næsten samtidigt med det afskaffede
regeringen embedet som Odessa-projektets kurator. Herefter var der ingen
der interesserede sig for projektet på ukrainsk regeringsniveau.
Det eneste firma, der fortsatte byggeriet af olierørledningen
"Odessa-Brody" var det statslige olietransport-selskab "Druzhba" under
ledelse af L. Bunjak. I skrivende stund har man allerede opført
over 475 kilometer olierørledning med 1220 milimeter i diameter.
Polen har sat sin økonomiminister Janusz Stejpoff til at kurere
projektet, og han som har samlet en række specialiserede virksomheder
omkring selskabet "Golden Gate", som skal realisere byggeriet af den polske
del af projektet; nemlig strækningen fra Brody til Polotsk.
Først 5 år senere, da Viktor Jusjenko
blev regeringschef, vendte en række af den ukrainske regerings byggestyrelser
(over 200 personer og moderne teknologi) tilbage til olieterminal-projektet.
De første tankskibe med den kaspiske olie
forlader Supsa havn med kurs mod Sortehavets og Middelhavets oliehavne
senest i juli 2001. Den som til den tid ikke har opbygget en olieterminalskapacitet
vil komme bagud. Dette efterslæb bliver efter alt at dømme
umuligt at indhente p.g.a. de særlige omstændigheder omkring
olietransport. Når ukrainerne at opføre olieterminalens hav-og
kystafsnit, som efter planen skal omskibe råolie fra tankskibe med
en dødvægt på 80-100.000 tons? For at kunne nå
det skal der inden juli 2000 udføres arbejde for mindst 40 mill.
Hryvna og inden årets udgang - for mindst 323 mill. Hryvna. Hidtil
har man kun præsteret at udføre arbejder for 1 mill. Hryvna
om måneden. Formanden for A/S "Ukrnaftoterm" Arkadij Perepelytsa
vurderer, at der i løbet af de sidste 6 år kun er blevet udført
10% af de projekterede arbejder under byggeriet af olieterminalen i Adzhalitskij
limanen. Til sammenligning er 80% af byggeriet af olierørledningen
"Odesa-Brody" færdigopført takket være det statslige
A/S "Hovedolierørledningerne "Druzhba". Hvis olieterminalen og rørledningen
tages i drift i juli 2001 (værdien af færdiggørelsen
anslås til 200 mill. USD) vil det udvide den nuværende olierørledning
"Druzhba"s transportmuligheder i afsnittet "Brody-statsgrænsen" med
op til 34 mill. tons olie om året. Det vil sidenhen gøre det
muligt at forøge olietransporten til Syd-og centraleuropa.
Alt dette forudsætter imidlertid, at man på
Bankova-gaden (præsidentens administration) i det mindste fra nu
af holder op med at varetage oligarkernes interesser og blokere Jusjenko-regeringens
bestræbelser på at færdiggøre olieterminalen i
Odessa. Men det kræver, at præsidenten først erkender
og derefter finder en vilje til at forfægte statens virkelige interesser...
25.05.00. Russisk
oliegigant opkøber Odessas olieraffinaderi
Som et lysende eksempel på, hvilke interesser Leonid Kutjmas inkonsekvente
og energipolitik egentlig fremmer, så har det russiske olieselskab
"Lukoil" i går underskrevet en kontrakt med firmaet "Syntyz oil"
om erhvervelsen af samtlige firmaets aktier i Odessas olieraffinaderi.
Hermed bliver "Lukoil" den eneste aktionær i Odessas olieraffinaderi.
Det russiske selskab ejer således nu næsten 90% af aktierne
i Odessas olieraffinaderi. Det betyder, at "Lukoil" fra nu af vil kontrollere
al olieforsyning og salg af olieprodukter. "Vi er overbevist om" - sagde
"Lukoil"'s præsident Vagiz Aligperov - "at Odessa-raffinaderiet vil
arbejde stabilt fra juni og vil være fuldt belæsset med råolie
til forarbejdning. Vi håber på, at vores specialister sammen
med Odessa-specialisterne vil kunne opføre det økonomiske
skema, som vil sikre såvel fabrikken som selskabet et overskud fra
driften". Ny direktør for Odessas olieraffinaderi bliver Volodymyr
Hafner, som i 13 år var leder af et raffinaderi i Kazakhstan. Den
hiditge direktør Volodymyr Melnyk bliver vice-præsident i
"Lukoil-Ukraijna".
Mængden af olien som skal leveres til raffinaderiet
afhænger af efterspørgslen og af den ukrainske skattelovgivning.
I dag er det langt mere fordelagtigt at importere olieprodukter til Ukraine
end forarbejde råolien på ukrainske olieraffinaderier. Det
bestyrker formodningen om, at salget af Odessas olieraffinaderi til "Lukoil"
er et led i den ukrainske regerings afdrag på den enorme gasgæld,
som Ukraine har opbygget i forhold til Rusland ikke mindst p.g.a. omfattende
tyveri fra de russiske gasrørledninger, der går gennem ukrainsk
territorium. Det er et led i Ruslands geopolitiske ekspansion i Ukraine.
26.05.00. IMFs mission
kommer i midten af juni
Onsdag mødtes præsident Kutjma og ledende ministre med chefen
for Den internationale
Valutafonds 2. europæiske afdeling, John Olding-Smi, i Kyiv.
IMF-delegationen har ikke de
samme beføjelser som en IMF-mission, der kan træffe afgørelser
om at indstille til direktionen om
at godkende kreditter til et land. IMF-delegationens opgave er at forberede
den kommende
IMF-missions besøg i Ukraine, som forventes at finde sted i
midten af næste måned og skal tage
stilling til en genoptagelse af IMFs långivning til Ukraine.
Repræsentanterne for IMF sagde under mødet
med præsident Kutjma, at de kun var
tilfredse med Ukraines opfyldelse af 3 af de 8 krav, som IMF har fremsat
som betingelse for en
mulig fornyelse af kreditten. IMF udtrykte tilfredshed med, at det
godkendte privatiserings-
program fastsætter, at privatiseringen kun kan finde sted for
rede penge, med deltagelse af rådgivere og - hvad der er endnu væsentligere
- uden belastende forpligtelser for investor. IMF var også tilfreds
med den administrative reform og udviklingen af landbrugssektoren. Regeringens
upopulære fjernelser af tilskud og skattebegunstigelser vil også
have en positiv effekt på muligheden for fornyet kredit fra IMF.
Samtidigt bør den ukrainske regering snarest løse følgende
problemer: overholdelsen af statsfinanserne og indførelsen af 100%
egenbetaling for den såkaldte kommunale service, dvs. el-gas-vand-varme
samt offentlig transport. Derudover understregede Olding-Smi, at de reformer,
som er indledt i den ukrainske energisektor, skal videreføres. Den
nuværende oligopol-situation er fuldstændigt uacceptabel for
IMF. Kun 7 af de 27 ukrainske regionale energiselskaber er således
blevet privatiseret.
Den ukrainske regering forsøgte ifølge
vice-premierminister Jekhanurov at overtale IMF til
at stryge 2 krav, som det ifølge regeringen endnu er umuligt
at gennemføre i Ukraine; nemlig
kravene om 1) at oprette nye økonomiske frizoner, og 2) fjerne
den nuværende eksportafgift på
solsikkefrø. At dømme på Jekhanurov var disse ukrainske
forsøg forgæves.
John Olding-Smi udtalte efter møderne onsdag,
at IMFs mission forventes at ankomme til Kyiv i
midten af juni. Muligvis vil IMFs Extended Facility Fund program overfor
Ukraine blive
genoptaget efter missionens besøg.
Præsident Kutjma var meget smilende under
mødet med IMFs repræsentanter, mens de
sidstnævnte var mere stive i betrækket. Kutjmas dårlige
samvittighed syntes at lyse ud af ham. Den hænger efter al sandsynlighed
sammen med de afslørende
artikler i førende anglo-saksiske aviser, som har beskyldt Leonid
Kutjma for personligt at være ansvarlig for, at en halv milliard
USD af IMFs lån blev anvendt til ulovlig spekulation med ukrainske
statsobligationer, der indbragte ham og hans finansforbindelser en nettogevinst
på mellem 100 og 200 millioner USD. Spørgsmålet er,
om IMF vil forlange en indrømmelse af de stedfundne manipulationer
fra Kutjmas side, eller om man vil stille sig tilfreds med Kutjmas kategoriske
afvisning af, at noget lignende skulle have fundet sted.
Torsdag erklærede premierminister Jusjenkos
økonomiske rådgiver Valerij Lytvytskyj, at det ikke lykkedes
at fjerne uenigheden under møderne mellem IMF og den ukrainske regering.
"Ukraine kan godt overleve uden IMFs kreditter", - sagde Lytvytskyj. "Men
det vil i givet fald kræve, at man ofrer de sociale udgifter, lønninger
og pensioner. Desuden vil vi skulle vænne os til inflationen som
en form for skat på de gevinster, som hele tiden øges", -
fortsatte han. "Ukraine uden IMF-kreditter vil føre en tiggertilværelse.
Hvis vi imidlertid får en ny IMF-kredit, så kan vi gå
over i en økonomisk vækst".
Ifølge Lytvytskyj vil IMFs mission først komme, "når
Ukraine vil være klar til at modtage den". "Ukraine skal i løbet
af de næste tre uger nå frem til en balance i statsbudgettet
2000, som er en af betingelserne fra IMF". Alt tyder på, at IMF kører
en meget hård linje i forhandlingerne med Ukraine. IMFs mission skal
tage stilling til, om landet har opfyldt betingelserne for at få
genoptaget den långivning, der blev suspenderet i efteråret
1999.
26.05.00. Jusjenko
lovede minearbejderne 100 mill. inden mandag
Et plenum i kulminearbejderforbundet opfordrede i går sine medlemmer
til at stoppe afskibningen af kul fra den 29. maj. Plenumets deltagere
var utilfredse med forslaget om at fastfryse det nuværende lønefterslæb
og til gengæld at begynde at udbetale fuld løn fra og med
juni. Ifølge kulmine- arbejderforbundet vil arbejdernes lønefterslæb
inden årets udgang kunne nå op på 3 mia. Hryvna - godt
½ mia. USD. Visse kulminer skylder medarbejderne løn tilbage
fra 1996.
Premierminister Jusjenko og vice-premierminister
Tymoshenko mødte frem på fagforbundets plenum og havde et
forklaringsproblem: hvor bliver pengene af? De to ministre gav de regionale
energiselskaber (oblenergo) skylden. Det er oblenergo der distribuerer
elektriciteten rundt til forbrugerne. I løbet af de første
20 dage af maj er der - ifølge Jusjenko og Tymoshenko - produceret
elekticitet for 90 mill. Hryvna. Forbrugerne har betalt 65 mill. Hryvna
for deres el-forbrug, mens oblenergo kun har viderebragt 9 mill. Hryvna
til kul-olie og gassektorens ansatte. Hovedproblemet er, at det af Julia
Tymoshenko udarbejdede program for en reform af Ukraines brændsels-og
energisektor endnu hverken er blevet vedtaget af Verkhovna Rada eller offentliggjort.
Det bliver blokeret af en uhellig alliance af kommunister og de oligarkiske
fraktioner, hvor de sidste står præsident Kutjma meget nær
og hvis økonomiske interesser i Ukraines energisektor har en afgørende
betydning for landets indenrigs-og udenrigspolitik. Mødet mellem
Jusjenko og minearbejderne resulterede i et løfte fra premierministeren
om at give arbejderne 100 mill. Hryvna inden mandag (som afdrag på
det enorme lønefterslæb).
29.05.00. Martjuk tilbage i fin
form
Sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd,
Jevhen Martjuk, er kommet sig over den skade, han pådrog sig i en
bilulykke.
Martjuk var fredag gæst i den direkte udsendelse "Midnat" på
TV-kanalen STB. Værten Serhij Kutsyj blev i øvrigt "plantet"
i efteråret for at holde øje med "anti-Kutjma" tilbøjligheder
på kanalen. Jevhen Martjuk er den i Ukraine, der er tættest
på en vestlig politikertype; han udstråler dynamik, selvsikkerhed,
intelligens, pondus og selvbeherskelse. Det er paradoksalt, at disse egenskaber
i sovjettiden netop havde de bedste vækstbetingelser i den frygtede
sikkerhedstjeneste KGB, hvor Martjuk gjorde karriere i 60'erne. I Sovjetunionens
dage var det KGBs personalepolitik at støvsuge landet for de bedst
egnede emner til at udføre det beskidte agentarbejde såvel
hjemme som i udlandet. Derfor kan KGB-uddannede personer som den russiske
præsident Vladimir Putin og Martjuk bl.a. også flere vestlige
sprog - et særsyn blandt politikere i ex-Sovjet.
Ukraines præsident Leonid Kutjma virker som
en person med mindreværdskomplekser. Derfor hader han - og det har
han selv givet udtryk for - når ministre og andre regeringsfolk "glimter"
for meget i medierne. Visse iagttagere hævder, at det skyldes, at
Kutjma ganske enkelt ikke fatter, at det er et grundvilkår for enhver
politiker i et demokrati i dag at have en medieprofil. Det sandsynligste
er dog, at den intrigante Kutjma ikke kan lide, at hans underordnede tager
rampelyset fra ham. Siden Jevhen Martjuk blev fyret som premierminister
i 1996 og indtil november
1999, hvor Kutjma fik brug for ham inden præsidentvalgets 2.
omgang, kørte de Kutjma-kontrollerede massemedier en massiv kampagne
mod "KGB- generalen". Bortset fra den landsforviste oligark Pavlo Lazarenko
og den ressourcesvage socialist Oleksandr Moroz, så var Jevhen Martjuk
den eneste kandidat, der havde en reel mulighed for at besejre Leonid Kutjma
i præsidentvalget. Et år inden præsidentvalget var Martjuk
nærmest blevet gjort til en "ikke-person" i det statslige ukrainske
TV. Under præsidentvalget udstedte Kutjma en ordre om, at Martjuks
navn slet ikke måtte nævnes på valgmøder.
Efter bilulykken den 19. februar i år gik
der en hel måned, inden Kutjma besøgte Martjuk på sygehuset
den 21. marts. Begivenheden blev stort set fortiet af statsmedierne, men
fik en del omtale i avisen Kievskie Vedomosti, som ejes af oligarken
og lederen af fodboldklubben Dynamo Kyiv, Hryhorij Surkis. Surkis og Martjuk
gik til valg sammen i marts 1998. Martjuk havde håbet på, at
Surkis og hans pengestærke parti SDPU (o) ville støtte ham
til præsidentvalget i oktober 1999. Surkis og SDPU (o) valgte imidlertid
at støtte Kutjma, formentlig af frygt for at lide samme skæbne
som Lazarenko, der har måttet søge politisk asyl i USA, fordi
han formastede sig til at gå i opposition til Kutjma. Lazarenko-eksemplet
gør, at ingen ukrainsk oligark tør udfordre Leonid Kutjma
politisk. Kutjma vil til enhver tid kunne pudse sine statslige massemedier,
skatte-og toldvæsenet, indenrigsministeriet eller sikkerhedspolitiet
på dem og knuse enhver.
Hvorfor får Jevhen Martjuk nu mulighed for
at optræde - de facto profilere sig - i en direkte TV-udsendelse
med en studievært, der er indsat af præsident Kutjmas administration?
Det var jo netop premierminister Martjuks "forsøg på at skabe
en uafhængig politisk profil" der førte til hans fald i maj
1996. Det hævdes, at Kutjma bl.a. blev stødt over, at det
amerikanske blad Newsweek optog et helsidesinterview med Martjuk
i april 1996. Siden er ingen ukrainere udover Kutjma blevet interviewet
i Newsweek.
Noget tyder på, at den gamle alliance mellem
Martjuk og tandemet Surkis-Medvedtjuk er ved at blive genoprettet. Den
oppositionelle avis Grani skrev i en artikel for et par måneder
siden, at "politiske indercirkler" i Ukraine nævner indenrigsminister
Jurij Kravtjenko og Jevhen Martjuk som de to potentielle efterfølgere
for præsident Kutjma (hvis periode først udløber om
4½ år). Den udløsende faktor bag den ovenomtalte alliance
og Martjuks "rehabilitering" i offentligheden skulle dog primært
være den kampagne, som indenrigsminister Jurij Kravtjenko støttet
af lederen af præsidentens administration Lytvyn og med skattechef
Azarov på sidelinjen, ser ud til at have iværksat overfor stærke
pengemænd der tjener millioner uden at bekymre sig om at betale skat;
nemlig oligarkerne. Det er sådan set også regeringens linje.
Jusjenko-regeringen og Tymoshenko vil gerne begrænse de ukontrollable
pengestrømme i den ukrainske energisektor. Oligarker som Surkis
og Volkov skal ifølge denne teori have allieret sig med "korruptionsbekæmperen"
Martjuk med henblik på at dæmme op for Kravtjenko. At man i
de politiske indercirkler overhovedet er begyndt at tale om Kutjmas efterfølgere
skyldes vedvarende omend tvivlsomme rygter om Kutjmas svækkede helbred.
Martjuk rejser i dag mandag til Moskva for at føre
forhandlinger med sin russiske kollega Sergej Ivanov vedrørende
"en lang række ukrainsk-russiske problemer". Dvs. først og
fremmest olie-og gasforsyningerne. Som sekretær for Ukraines nationale
sikkerheds-og forsvarsråd har Jevhen Martjuk ansvar for en del af
udenrigspolitikken. Han er Ukraines repræsentant i den fælles
ukrainsk-amerikanske "Kuchma-Gore" komite, komiteen for samarbejde mellem
Ukraine og NATO, den ukrainsk-polske præsidentkomite og har ansvaret
for samarbejdet med Rusland. Med andre ord sidder Martjuk med ved bordet
under forhandlingerne med USA, NATO, Polen og Rusland - Ukraines vigtigste
samarbejdspartnere.
29.05.00. Ukraine og NATO. Status
Et NATO-medlemsskab kunne spore Ukraine ind på en vestlig og demokratisk
udvikling, som man har set det med andre “fortidsbelastede” lande. Et NATO-medlemsskab
kunne derfor også blive en nøgle til Ukraines integration
i EU. Kort sagt: medlemsskab af NATO ville nok snarere gavne den menige
ukrainer. Men meget tyder dog på, at Ukraine - også - i forhold
til NATO fører det dobbeltspil, der nærmest er blevet præsident
Leonid Kutjmas varemærke. Noget tyder desuden på, at Kutjma
har en carte blanche fra såvel Rusland som NATO til en politik, der
gavner de få "oligarker" og fastholder resten af Ukraines befolkning
i dyb fattigdom.
I sidste uge besøgte formanden for NATOs militærkomite
Guido Venturioni Kyiv. På trods af den
noget kortfattede attitude under den afsluttende pressekonference,
er der ifølge avisen Zerkalo
Nedeli’s iagttager Valentin Badrak (UNIAN) ingen tvivl om, at
NATO fortsat billiger Ukraines
forsigtige skridt imod Europa og er villig til at se gennem fingrene
med hensyn til de ret klare signaler fra ukrainske ledere om, at Ukraine
ikke ser medlemsskab af NATO som et mål. Som tidligere omtalt har
NATOs generalsekretær George Robertson allerede besøgt Kyiv
to gange i år, og NATOs nu forhenværende øverstbefalende
i Europa, Wesley Clark, én gang. Desuden afholdt den bilaterale
komite Ukraine-NATO sit møde i Kyiv med deltagelse af NATO-ambassadører
fra 19 medlemslande.
Der er efter ukrainsk målestok opnået
ikke ubetydelige fremskidt i samarbejdet med NATO. I år har Ukraine
omsider ratificeret SOFA-aftalerne, som handler om retsstatus for de styrker,
der deltager i øvelser på ukrainsk territorium, samt aftalen
om oprettelsen af den ukrainsk-polske fredsbevarende bataljon. Årets
ukrainske statsbudget var det første, hvor der blev afsat midler
til landets deltagelse i programmet “Partnerskab for fred”. Desuden har
Javorivskyj militære øvelsesterræn på grænsen
til Polen i år opnået status af et internationalt center for
uddannelse af fredsbevarende styrker.
Disse resultater har fået NATO til så
småt at begynde at antyde overfor Kyiv, at tiden nu
måske også var inde til en militærreform. Sidste
år blev programmet for samarbejde mellem
Ukraine og NATO kun opfyldt for 64% vedkommende, selvom man i den ukrainske
generalstab
hævder, at Ukraine har opfyldt denne plan for 95% vedkommende,
og at kun 5 fælles
arrangementer blev forpurret p.g.a. ukrainske forhold. Det ene af disse
fem “kiksere” fandt sted, da
ukrainske skibe på vej til en flådeøvelse med NATO
af hidtil uafklarede årsager pludselig vendte rundt og sejlede tilbage.
Men selv i den slags situationer er NATO som nævnt villig til at
udvise en del forståelse overfor Ukraines noget tvetydige linje.
Ifølge forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk
har Ukraine opfyldt 12 ud af 23 mål for samordning af Ukraines væbnede
styrker med NATOs. Ukraine er tæt på at have opfyldt de krav,
der stilles til et medlem af programmet “Planning and Review Process”.
Derfor kunne landet, hvis det ville, allerede nu ansøge om at blive
optaget i programmet “Membership Action Plan”, som eksempelvis Rumænien
og Bulgarien. Hvorfor tager Ukraine ikke det næste logiske skridt?
Svaret ligger ifølge Zerkalo Nedeli i den næsten totale
energiafhængighed af Rusland og tilstedeværelsen af en russisk
militærbase på Krim.
Ovennævnte afspejles i følgende udtalelser:
Ifølge Zerkalo Nedeli gentog Leonid Kutjma
kort efter sit besøg i Georgien, at “spørgsmålet
om Ukraines indtræden i NATO er ikke aktuelt i
dag, mens enhver tale om ukrainsk medlemsskab af NATO ikke alene er
ufrugtbar, men skader
Ukraines politiske image”. Men for ikke at støde Vesten helt
fra sig, så slog Kutjma fast, at “Ukraine er interesseret i en uddybning
af samarbejde med NATO i alle sfærer”. Kutjmas forsvarsminister
Kuzmuk anså det også for nødvendigt at gentage sin
chef under et besøg i Rusland fornyligt, hvor han ifølge
Zerkalo
Nedeli understregede, at “alle tilkendegivelser vedrørende Ukraines
forhold til
NATO fra de såkaldte “politikere” er udelukkende deres personlige
mening”. Med “såkaldte
politikere” hentydede Kuzmuk formentlig til de pro-vestlige embedsmænd
i det ukrainske
udenrigsministerium. Der er altså internt i den ukrainske regering
uenighed om holdningen til NATO. Eller også er der tale om en "arbejdsdeling",
hvor hvert ministerium trækker i sin retning.
Et par tidligere Warszawa-pagt lande har taget initiativ
til en “interesseklub”, som skal
koordinere produktion, reparation og modernisering af landenes sovjetiskfremstillede
våben,
eftersom landene endnu ikke har råd til at indkøbe NATOs
standardvåben. De seks i klubben bliver
Bulgarien, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Slovakiet og Rumænien. Rusland,
Hviderusland og Ukraine er
ikke med i planerne, selvom Ukraines industrikapacitet sagtens kunne
tilbyde de østeuropæiske
lande kvalificeret hjælp til deres sovjetisk-producerede våbensystemer.
Selvom de 6
østeuropæiske lande ikke har fundet det relevant at invitere
Ukraine med, så er det værd at nævne,
at admiral Guido Venturioni under sit besøg påpegede,
at Ukraine har gode muligheder for et
industrielt samarbejde med NATO, hvilket Bruxelles da også vil
søge at fremme.
Ifølge Zerkalo Nedeli’s iagttager
er det svært at udlede, hvad der er vigtigst for Vesten: Et
uafhængigt Ukraine uden hvilken et nyt (russisk) imperium ikke
er muligt, eller Georgien og
Azerbajdzhan med deres oliereserver. I hverfald er der meget der tyder
på, at de to sidstnævnte
lande er nemmere at have med at gøre for NATO end det uforudsigelige
Ukraine. I slutningen af sidste måned blev Georgien, Azerbajdzhan
og Tyrkiet enige om byggeriet af en olierørledning fra Baku til
Ceyhan til en værdi af omkring 2,4 mia. USD. USA har været
koordinator på projektet, som efter planen skal føre 1 million
tønder olie dagligt ad den 1730 kilometer lange ledning fra Baku
via Georgien til Ceyhan i Tyrkiet. Aftalen blev underskrevet i Washington.
Georgien og Azerbajdzhan har begge erklæret,
at de gerne ser sig selv som medlemmer af
NATO. Georgien er utilfreds med den fortsatte tilstedeværelse
af russiske baser i landet og
Ruslands støtte til separatiserne i Abkhazien. Azerbajdzhan
er utilfreds med, at det russisk-støttede
Armenien fortsat holder 1/4 af Azerbajdzhans territorium besat. Tyrkiet
har for længst taget det
sprogligt og religiøst nært beslægtede Azerbajdzhan
under sine vinger som kommende
NATO-partner. Georgien er også ved at komme med. Præsident
Shevarnadze har erklæret, at
Georgien “vil banke på NATOs dør i 2005”. Rusland har
et par gange forgæves forsøgt at likvidere
Shevarnadze, som var udenrigsminister under Gorbatjov og dermed var
med til at afvikle det
imperium, som hans landsmand Stalin (Dzhugashvili) skabte. USA vil
til næste år yde 20 mill.
USD som hjælp til etableringen af en troværdig statsgrænse
i Georgien og nogle mill. USD som
hjælp til de væbnede styrker. Tyrkiet vil til næste
år hjælpe Georgien med at få tilpasset landets hær
til NATO-standarder.
NATOs tålmodighed med afstanden mellem Ukraines
erklæringer og handlinger er ifølge Zerkalo Nedeli
ikke ubegrænset. Der er i hverfald en meget stor forskel på
den bevægelse henimod NATO, som Ukraine har foretaget, og det som
man har set hos alle andre tidligere øst-lande, specielt de baltiske
lande.
Som det er blevet belyst i forudgående
artikler på denne nyhedsside, så er
energiafhængigheden af Rusland ikke et vilkår, men en
vigtig del af Kutjmas strategi. Den var årsagen til at han kom til
magten i 1994, og den er årsagen til at han stadig sidder der. Et
NATO-medlemsskab kunne skade de ukrainske oligarkers forretninger, der
er baseret på russisk olie og gas. Meget tyder nemlig på, at
de førende oligarker, der støttede Kutjmas genvalg, er særdeles
afhængige af, at Rusland fortsat sender sin gas til Europa via Ukraine
og er eneste olieeksporterende land. Oligarkerne sidder på distributionen
af russisk olie. Det ville blive sværere, hvis der var flere lande,
Ukraine importerede olie fra. Hvis Rusland for alvor vil stramme skruen
overfor Ukraine, så kan det føre den russiske gas gennem Hviderusland
og stoppe forsyningerne til Ukraine. Det ville betyde, at Ukraines oligarker
ikke længere kan stjæle den russiske gas og reeksportere den
til Østeuropa med store fortjenester. Uden den russiske gas og olie
ville Ukraine - dvs. reelt en meget lille gruppe mennesker tæt på
Kutjma - miste flere milliarder USD årligt. Rusland er tilsyneladende
indstillet på at lade Ukraine stjæle sin gas i ny og næ
mod at få adgang til at privatisere ukrainske nøgleindustrier
og udbygge den militære tilstedeværelse via Sortehavsflåden.
30.05.00. Berømt kirke
genindviet i Kyiv
Mykhajlivskyj klosterkomplekset i centrum af Kyiv - også kaldet "den
med de gyldne kupler" - afholdt i går sin første gudstjeneste
siden 1922. De ukrainske myndigheder begyndte i 1997 at genopføre
den kirke og klosterkompleks, som blev ødelagt af de kommunistiske
magthavere i 1934-36. Pengene kom fra diasporaen, ukrainske borgere, erhvervslivet
og staten. Den genopførte kirke kommer til at høre under
den ukrainske ortodokse kirke af Kyiv-patriarkatet, som er den næststørste
trosretning efter Moskva-patriarkatet, der var altdominerende under sovjettiden
og anses for at være pro-russisk. Den første gudstjeneste
siden 1922 blev ganske vist kun afholdt i den centrale del af kirken, fordi
den indvendige udsmykning af den højre og venstre del af kirken
først bliver færdige mod årets slutning. Kirkens endelige
indvielse forventes at finde sted inden næste jul, som hos de ortodokse
falder i januar 2001. Kirken er dog allerede anvendelig til gudstjenester.
Efter den traditionelle velsignelse af byggeriet var det præsidenten,
premierministeren, parlaments- formanden og Kyivs borgmester, der fik lov
til at anbringe de første lys foran alteret. De berømte ukrainske
boksebrødre - Klytjko - var også med ved ceremonien, eftersom
de har financieret forgyldningen af skulpturen af ærkeenglen Mikhail,
som er placeret ved indgangen til klosterkomplekset. Bare den første
dag efter indvielsesceremonien havde over 100.000 mennesker besøgt
Mykhajlivskyj-komplekset.
Også Ukraines parlament Verkhovna Radas facade
undergår i øjeblikket en fornyelse. De gamle kommunistiske
symboler fra 1930erne er ved at blive fjernet og erstattet med de ukrainske
statsvåben. Dette er det mest synlige bevis på, at det kommunistiske
dominans i Radaen er brudt og, at Ukraine nu kan fremtræde som en
mere normal stat, hvor ukrainerne selv må tage ansvaret for deres
liv i stedet for at skele til deres blodige kommunistiske fortid.
30.05.00. Tyskland
dropper ukrainsk-russisk transportfly
Tyskland har afvist at købe det ukrainsk-russiske transportfly AN-70
som indtil fornyligt har været inde i overvejelserne som et muligt
nyt militærtransportfly til det tyske Forbundsværn. Tysklands
forsvarsminister har udtalt sig til fordel for den europæiske model
A 400 M fra Airbus Industries. Tyskland har dermed fulgt Storbrittaniens
eksempel og valgt A 400 M, som hidtil har kostet 80 mill. USD. AN-70 står
i 50 mill. USD.
30.05.00. Politisk terror på
Krim
Natten til den 27. maj i år blev Krim-tatarernes politiske leder,
Mustafa Dzhemiljovs, beboelsesejendom i byen Bakhtjysaraj udsat for et
angreb. Politiet på Krim har endnu ikke fundet gerningsmanden, men
har en hypotese om, at angrebet skyldes "bølleoptøjer". I
modsætning til politiet på Krim mener visse politikere tæt
på Mustafa Dzhemiljov, at angrebet er en politisk motiveret provokation.
"Jeg tror, at det er et forsøg på at provokere Krim-tatarerne
til at begå uforholdsmæssige modreaktioner overfor parlamentet,
som Hratj så kan bruge til at slå ned på oppositionen",
sagde folkedeputeret Refat Tjubarov, der tilhører det Krim-tatarske
mindretal og tilhører partiet Rukh. Netop Leonid Hratj, den magtfulde
kommunistiske formand for Krims Verkhovna Rada, anses af Krim-tatarerne
for at være skyldig i den politiske krise på halvøen.
Styrkelsen af kommunisternes magt i den autonome republik Krim betegner
Krim-tatarernes ledere for at være faretruende ikke alene for Krim,
men for Ukraine som helhed. Ifølge Medzhlis (tatarernes politiske
råd) var Serhij Kunitsyns regering, som kommunisterne nu forsøger
at vælte, den sidste hindring for etableringen af Leonid Hratj som
Krims enehersker. Hvis Krims Verkhovna Rada ikke tilbagekalder sit mistillidsvotum
mod Serhij Kunitsyns regering, så forventer Krim-tatarerne, at præsident
Leonid Kutjma aktivt går ind i sagen. Ifølge Tjubarov bør
Kutjma indtage en hård position til støtte for Krims premierminister.
Ellers vil tatarerne "næppe forstå ham". Den eneste løsning
på striden mellem Radaen og regeringen er ifølge Medzhlis
en opløsning af Krims Rada. "Vi vil prøve at finde alle mulige
måder indenfor gældende lovgivning for at tvinge magthaverne
til at opløse denne Verkhovna Rada", slog Tjubarov fast.
31.05.00. Direkte flyrute Kyiv-København-Kyiv
Den 29. maj startede den første direkte flyrute mellem Danmarks
og Ukraines hovedstæder siden 1995, da SAS ophørte med at
beflyve Kyiv-Boryspil. Det er det statsejede ukrainske flyselskab "Mizhnarodni
avialiniji Ukrajiny" (Ukraine International Airlines) der står for
flyvningen, som foregår i et Boeing fly to gange om ugen - mandag
og fredag. De var uklart, om det Boeing-737 fly, der indviede ruten i mandags,
også vil blive brugt. Sandsynligvis vil det være andre Boeing-fly,
men af samme standard, der vil blive sat ind. Et aktieminoritet i UIA ejes
af Swissair og Austrian airlines, der formentlig står for catering.
UIA kalder sig "the best "little" airline in Europe". I øjeblikket
flyver UIA til 12 destinationer i Europa, med København-Kastrup
som den 13nde. Købehavn er den første destination i Skandinavien.
Det skyldes ifølge UIA's præsident Vitalij Potiomskyj, at
København betragtes som et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa, især
efter Øresundsbroens åbning, og at Københavns Lufthavn
er anerkendt som den bedste i verden. Man kan altså nu flyve fra
Købehavn om mandagen eller fredagen til Kyiv og vende hjem igen
fredag eller mandag. Flyveturen tager under to timer, dog skal man påregne,
at Kyiv-lufthavnen ligger et godt stykke udenfor selve byen Kyiv. Nærmere
oplysninger fås ved henvendelse i Ukraines ambassade.
31.05.00. Vækst i
industriproduktion i Ukraine
Sammenlignet med sidste år ser Ukraines økonomi ud til omsider
at være på rette vej efter næsten 10 års nedgang,
oplyste præsident Leonid Kutjma på det ukrainske industriforbunds
kongres i går. "Industriproduktionen er [i de første 4 måneder
af 2000] vokset med 10,4%, herunder er fødevareproduktionen steget
med 29,3%. Det er en dynamik, der uden overdrivelse er uden fortilfælde",
- sagde præsidenten til de forsamlede. "Et sådant væksttempo
har vi ikke alene ikke haft siden uafhængigheden, men selv i de sidste
20 år af Ukraines tid i [Sovjet]unionen". Kutjma mente dog ikke,
at den nuværende regering kunne påtage sig æren for væksten.
Alle "magtens grene" har det seneste år en del i æren for den
økonomiske vækst, mente præsidenten.
Det kunne egentlig være interessant at få
uddybet, hvordan domstolene - som jo er "magtens 3. gren" - kan have en
del af æren for økonomisk vækst. Men der var selvfølgelig
ingen der stillede den slags unødvendige og irriterende spørgsmål
til den i forvejen hårdt arbejdende præsident, der har andet
at se til end at bekymre sig om logisk sammenhæng i taler, som andre
skriver til ham.
"Det er ærgeligt, at Ukraines nationalbank har skabt kunstige
hindringer for gennemførelsen af Den internationale Valutafonds
program vedrørende udvidet financiering til støtte for en
reform af Ukraines økonomi", slog præsidenten fast. Det er
rigtigt, at Ukraines nationalbank har værer udsat for nogle alvorlige
beskyldninger
i ledende vestlige aviser i løbet af januar-marts
i år. Men med til historien hører, at skandalen desværre
for Ukraine også kom til at involvere præsident Leonid Kutjma.
En artikel i Financial Times mere end antydede,
at Kutjma må have været vidende om, at ulovlig spekulation
med IMFs midler havde fundet sted fra ukrainsk side.
Industrifolkene og regeringens repræsentanter
sad pænt og tog imod præsidentens kritik af dem og gav selvsagt
Leonid Kutjma ganske ret i, at det er dem der har ansvaret for, at alt
endnu ikke går som det skal.
31.05.00. Kyiv skal gå over
til fjernvarme
Det regionale energiselskab Kyiv-enerho i Kyiv fyldte i går 70 år.
Kyiv-enerho benyttede lejligheden til at advare Kyiv-borgerne om, at man
vil gå igang med forebyggende arbejder. Kyiv-enerho minder om, at
det kun er krigsveteraner, deltagere i kamphandlinger, politisk forfulgte,
familiemedlemmer til afdøde i kamphandlinger og borgere der er kommet
til skade s.f.a. Tjornobyl-katastrofen i 1986 der får tilskud til
deres elforbrug.
I løbet af de næste to år skal
hele Kyiv gå over til fjernvarme. Centralevarme anses for at være
økonomisk urentabelt i Kyiv-enerho. Kyiv-enerhos leder Ivan Platjkov
er overbevist om, at der bliver stadig færre, der vil opstille fyrrum
i hver eneste bygning. Ivan Platjkov henviste til København, hvor
man for fem år siden nåede frem til at gå over til fjernvarme,
altså et centraliseret system. Verdensbanken afviste først
at give Ukraine et lån, men gik senere alligevel med til at give
midler til at ombygge Kyivs kraftvarmeværk blok 6 med en kapacitet
på 300 megawatt, som delvist skal være en erstatning for Tjornobyls
3. reaktor (som ukrainerne selv har lovet at lukke ned i år). Kyiv-enerho
har udskiftet de første 50 kilometer ud af i alt flere tusinde kilometer
rør. De nye rør har større holdbarhed og ekstrabeskyttelse
mod tæring.