31.05.00. Direkte flyrute Kyiv-København-Kyiv
31.05.00. Vækst i industriproduktion i Ukraine
31.05.00. Kyiv skal gå over til fjernvarme
30.05.00. Berømt kirke genindviet i Kyiv
30.05.00. Tyskland dropper ukrainsk-russisk transportfly
30.05.00. Politisk terror på Krim
29.05.00. Martjuk tilbage i fin form
29.05.00. Ukraine og NATO. Status
26.05.00. IMFs mission kommer i midten af juni
26.05.00. Jusjenko lovede minearbejderne 100 mill. inden mandag
25.05.00. Kutjma, oligarkerne og olien
25.05.00. Russisk oliegigant opkøber Odessas olieraffinaderi
24.05.00. Kutjma beskyldes for at være "Godfather"
23.05.00. Bundestag-delegation i Ukraine. Nazi-erstatning og Tjornobyl
23.05.00. Radaen afventer Forfatningsdomstolens afgørelse
23.05.00. Le Pen æresgæst ved ukrainske nazisters kongres
22.05.00. Kutjma beskyldes for at bruge IMF-lån til spekulation
22.05.00. Ingen kollektivbrug tilbage i Ukraine efter Kutjma-dekret
11-18.05.00 Besøg af ukrainsk delegation inviteret af D.U.S.
15.05.00. Journalist-aktion planlagt af SDPU (o)
12.05.00. Radaen sender præsidentens forslag til forfatningsdomstolen
11.05.00. Ny IMF-mission til Ukraine i midten af juni
10.05.00. Clinton besøger Ukraine 6. juni
10.05.00. To Moldova-borgere mistænkt for mord på 5 studerende
09.05.00. Jusjenko forsvarer ukrainske interesser i USA
09.05.00. Will Kuchma become the Big Brother?
08.05.00. Svært for Ukraine at få flere lån fra IMF. Jusjenko til USA
05.05.00. Søgsmål mod pressen for 20 mia. USD i 1999
04.05.00. Journalister i protest for større pressefrihed
04.05.00. Kutjma ude af top ti for pressefrihedens fjender
02.05.00. Kommunistisk kæmpeoptog i Simferopol på Krim
01.05.00. Selvcensur fremherskende i ukrainsk journalistik
01.05.00. Forsvarsminister fyrer ansvarlige for ulykkesmissil
01.05.00. Kutjma: europæisk integration hovedmotoren

01.05.00. Selvcensur fremherskende i ukrainsk journalistik

Center for samfundsanalyser-og markedsføring SOCIS offentliggjorde i fredags sammen med organisationen International Exchange and Research Board Pro Media i Kyiv resultatet af en rundspørge foretaget blandt ukrainske avisers chefredaktører. Undersøgelsens hovedformål var at afklare, hvilken indflydelse juridiske søgsmål har på ytringsfriheden i Ukraine.
    Næsten 60% af de adspurgte ukrainske forlag har ifølge undersøgelsen oplevet, at der er blevet rettet søgsmål imod dem. Sigtelserne går typisk på "krænkelse af ære og værdighed" og "indblanding i privatlivet". De mest aktive sagsøgere mod pressen er officielle personer, der tegner sig for 55%. Derefter følger private virksomheder og myndigheder. Årsagen til søgsmålene er først og fremmest kritiske publikationer og journalistisk efterforskning, dvs. "borende journalistik", som tegner sig for 37% af de søgsmålsudløsende årsager. Derefter følger den daglige dækning af kritiske forhold (28%) samt kriminalstof (22%). Advokat og ekspert i pressefrihed, Natalia Petrova fra IREX Pro Media, siger: "P.g.a. retssager, som er rettet mod at begrænse såvel presse-som ytringsfriheden i det hele taget, mister ukrainerne deres ret til at få objektive og fyldestgørende informationer om begivenheder i deres land". Natalia Petrova deltager i øvrigt snart i et seminar om pressefrihed i Danmark arrangeret af Dansk-Ukrainsk Selskab med støtte fra Demokratifonden.
    Selve muligheden for at få en retssag på halsen medfører en væsentlig begrænsning af troværdig omend udokumenteret information. Det gælder ifølge 21% af de adspurgte redaktører bl.a. politiske begivenheder og politik generelt. 18% peger på, at det gælder kriminalsager og ifølge 16% af redaktørerne medfører muligheden for at få en retssag på halsen en væsentlig begrænsning af troværdig omend udokumenteret information om officielle personers privatliv. Generelt vidner resultatet af rundspørgen blandt ukrainske avisredaktører om eksistensen af en enorm selvcensur i Ukraine.

Ukraine indtager 92. pladsen i det menneskelige udviklingsniveau ud af 185 lande. Det er konklusionen i en rapport om udviklingen af mennekset i Ukraine i 1999, som FNs udviklingsprogram har gennemført. Man har for at måle det menneskelige udviklingsniveau målt kriminalitet, miljøsikkerhed, den økonomiske udvikling, befolkningens sociale beskyttelse, niveauet for borgernes rettigheder og friheder samt deres deltagelse i demokratiske processer.
 

01.05.00. Forsvarsminister fyrer ansvarlige for ulykkesmissil

Militæret kom i fredags med den endelige forklaring på, hvorfor et missil den 20. april under en øvelse kom ud af kurs og ramte ned i en boligblok i byen Brovary, hvorved 3 mennesker blev dræbt og 5 kvæstet. Det var to gasgeneratorer i missilets bagparti, der eksploderede kort efter start. Som følge af eksplosionen røg missilets bagparti med styringsmekanismen af. Ukraines forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk fyrede og degraderede fredag de ansvarlige militærfolk, som burde have inkalkuleret muligheden af et teknisk uheld i det forældede missil. Det fremgik ikke af indslaget, hvem de fyrede og degraderede var og hvilke poster de bestred.
 

01.05.00. Kutjma: europæisk integration hovedmotoren

"Europæisk integration er hovedmotoren i de processer, der finder sted i Centraleuropa", sagde  præsident Leonid Kutjma fredag på et rundbordsmøde ved det 7. uformelle møde for statsledere for en række centraleuropæiske lande. "Noget andet er så, at denne motor enten arbejder for fuld kraft eller er ved at komme igang", sagde han. "Men det er ikke muligt for nogensomhelst at stoppe den enhedsmekanisme". Gad vide hvem Kutjma hentydede til med "nogensomhelst". Kutjma udpegede fire "hjørnesten", som de centraleuropæiske lande efter hans mening skal bygge deres samarbejde på: 1. gensidig støtte, 2. solidaritet, 3. udveksling af erfaringer på veje til EU, samt 4. økonomiske og menneskelige faktorer. Det sidste rummer problemet med den fri bevægelighed, bekæmpelse af naturkatastrofer, narkohandel, illegal immigration og organiseret kriminalitet.
 

02.05.00. Kommunistisk kæmpeoptog i Simferopol på Krim

Som hån mod enhver tale om europæisk integration, som præsident Kutjma selv ynder at komme ind på når det er taktisk klogt, så havde den af ham udnævnte og kontrollerede premierminister på Krim Serhij Kunitsyn og hele det administrative apparat, samt deres politiske støtter i partierne SDPU (o), NDP og lign. i bedste forståelse med Krims kommunistiske partibos, Leonid Hratj, arrangeret en kæmpe kommunistisk 1. maj demonstration i Krims hovedby Simferopol. Og selvom demonstrationernes officielle slogans var rimelig moderate - f.eks. kravet om, at russisk får status som det 2. officielle sprog i Ukraine - så skal man utvivlsomt til Kina eller Cuba for at finde et andet sted, hvor der på én gang var samlet så mange totalitære kommunistiske symboler som i Simferopol den 1. maj 2000. Kæmpestore Stalin og Lenin plakater side om side med hele det hedengange Sovjetunionens forskellige republikflag, foruden en endeløs skov af røde flag med hammer og segl og slogans rettet mod regeringen i Kyiv, Vesten, NATO og USA. Hvis nogen før denne dag var i tvivl om, hvorvidt Krim var en autonom republik, så blev denne tvivl fjernet. Det for den øvede iagttager af Kutjmas politiske slingerkurs mellem Vesten og Rusland efterhånden ikke særligt overraskende er så, at Kutjma giver grønt lys for, at den af ham kontollerede del af Krims politiske apparat: nemlig premierminister Kunitsyns regering og deres politiske støtter fuldstændigt ukritisk går med i en totalitær pro-kommunistisk demonstration sammen med deres politiske hovedmodstandere. Det er typisk for Leonid Kutjmas såkaldte dobbelt-strategi, hvor man på én gang forsøger at gøre såvel Rusland som Vesten tilfreds uden at forpligte sig overfor nogen af parterne og hele tiden signalere, at man hvert øjeblik det skulle være kan finde på skifte side til fordel for den anden lejr.

Andre steder i Ukraine var 1. maj demonstrationerne mindre omfattende. De største fandt traditionen tro sted i Kyiv, Kharkiv og Luhansk og samlede nogle tusinde deltagere. I Kyiv sagde kommunistlederen Symonenko noget om, at "arbejderne nok skal visse de nuværende magthavere, hvem der egentlig har magten i Ukraine". Oligarkernes parti SDPU (o), der jo er en slags socialdemokratisk parti selvom dets private fodboldklub hedder Dynamo Kyiv, havde arrangeret gratis uddeling af boghvedegrød og 100 gram vodka til alle forbipasserende. De stenrige SDPU (o) folk havde tilsyneladende hyret gruppen af unge aktivister til at stable arrangementet på benene. SDPU (o) hævder, at den slags 1. maj møder går tilbage til de første 1. maj møder for over hundrede år siden, da socialdemokraterne i Rusland endnu var et totalt ukendt parti. Men et parti, hvis radikale kommunistiske gren efter 1917 så sandelig skulle komme til at sætte sit helt specielle præg på forrige århundrede.
 

04.05.00. Kutjma ude af top ti for pressefrihedens fjender

Committe for Protection of Journalist's, som er en NGO med base i New York, offentliggør hvert år den 3. maj, som er den internationale pressefrihedsdag, en top ti over verdens største fjender af pressefriheden blandt stats-og regeringschefer. Sidste år kom Ukraines præsident Leonid Kutjma med på en flot 6. plads. I år måtte Kujtma lide den tort at slippe for offentlig udhængning for resten i af verden som pressefrihedens bedste ven. Hans fornemme 1999-placering er blevet overtaget af hans gamle partikammerat fra tiden i forbryderorganisationen Sovjetunionens kommunistiske parti - Kazakhstans præsident, Nursultan Nazarbajev, som trods alt menes at have klaret sig bedre end Kutjma med sine direkte afbrændinger af oppositionelle aviser. Her er de ti bedste præsidenter i verden hvad angår pressefrihed i 2000.

1. Foday Sankoh, leader of the Revolutionary United Front, Sierra Leone.
2. Ayatollah Ali Khamenei, supreme leader of Iran.
3. Slobodan Milosevic, president of Yugoslavia.
4. Jiang Zemin, president of China.
5. Zine al-Abdine Ben Ali, president of Tunisia.
6. Nursultan Nazarbayev, president of Kazakhstan.
7. Fidel Castro, president of Cuba.
8. José Eduardo dos Santos, president of Angola.
9. Alberto K. Fujimori, president of Peru.
10. Mahathir Mohamad, prime minister of Malaysia.
 

04.05.00. Journalister i protest for større pressefrihed

Den internationale pressefrihedsdag blev i Ukraines hovedstad Kyiv markeret med barrikader og protestaktioner. "Vi vil forsvare ytringsfriheden", "En fri presse i det fri Ukraine", "Nej til censur", "175 aviser i Ukraine støtter os". Det var nogle af de slogans, som stod malet på de bannere, som journalister fra hele Ukraine stillede op på en improviseret barrikade midt på Kyivs solbeskinnede hovedstrøg, Khrestjatyk. Den egentlige anledning til protestaktionen var et urimeligt stort søgsmål
mod den Lviv-baserede avis "Ekspres". Som en journalist fra bladet påpegede, så blev det enorme søgsmål mod avisen p.g.a. dens påstand om, at en melodi var et plagiat, anledning til at ukrainske journalister måske for første gang i 10 år offentlig erklærede, at de agter at insistere på, at få normale arbejdsbetingelser. Næsten 30 journalister klistrede deres munde til med tape i protest mod selvsencuren i Ukraine. Politiet ville dog ikke lade journalisterne gå rundt på Khrestjatyk. En sur oberst fra politiet var desuden utilfreds med, at nogle TV-journalister havde deres mikrofoner for tæt på hans mund, mens han diskutterede med de aktionerende. Meget normal adfærd for en sovjetisk embedsmand i blå-gul forklædning.
    Deltagerne i aktionen kræver, at der inføres en række ændringer i lovgivningen om massemedier. De vil bl.a. have indført en øvre grænse for størrelsen af erstatninger for tort, fastsættelse af klare kriterier for fastsættelsen af størrelsen af denne form for erstatning, samt indføre strafferetligt ansvar for offentlige personer, som forhindrer journalister i at udfylde deres profession.  Den kendte politolog, Mykola Tomenko, slog fra talerstolen fast, at den gennemsnitlige ukrainske borger i dag ikke kender den reelle situation i sin stat, mens den gennemsnitlige journalist ikke har mulighed for i fuldt omfang skrive det, som han mener om realiteterne i landet. Journalisten Georgij Gongadze sammenlignede pressefriheden med saltvand. "Vandet i havet er salt, fordi hvis det ikke er det, så vil havet rådne og forsumpe. Pressen bør spille netop denne rolle som havets salt, der gør vandet rent. Desværre hælder man i dag kun sukker ud i samfundet, der som bekendt fører til at vi lever i en sød og ulækker grød".
    Journalisterne tror på, at de vil blive bakket op af masserne, eftersom det først og fremmest er samfundet, der er interesseret i en fri presse. Hvert år øges knægtelsen af ytringsfriheden i Ukraine. Det sker i et land, som offentligt deklarerer, at det er på vej imod det åbne samfund og Europa.
 

05.05.00. Søgsmål mod pressen for 20 mia. USD i 1999

Journalisterne fortsatte torsdag deres to-dages protestaktioner i Kyiv. I forgårs opførte de barrikader i Kyivs centrum med slogans til støtte for en fri presse. I går tog de gasmasker på for at signalere, at de er berøvet journalistens ilt - det frie ord. Efter en march gennem hovedgaden gav de en pressekonference i UNIAN. Deltagerne i aktionen rettede en appel til Ukraines parlament om at indføre en lovgivning, som ville umuliggøre et pres på massemedierne. Journalisterne påpegede, at der sidste år var blevet rejst 2.258 søgsmål mod massemedierne med en samlet erstatningssum på over 90 mia. Hryvna, hvilket er tæt på det tredobbelte af Ukraines statsbudgett for 1999.
    De protesterende journalister har udarbejdet et lovforslag til Verkhovna Rada. Det indeholder bl.a. forslag om en klar begrænsning af erstatningssummen for tort, nemlig et loft over erstatninger på maksimum 200 minimumsindtægter eller på et beløb, der maksimalt svarer til den pågældende redaktions indtægter for forudgående kvartal. Desuden foreslås det, at den person som ved hjælp af tvang, afpresning eller magt har tvunget en journalist til at offentliggøre eller skjule noget materiale, skal straffes med en bøde fra 200 til 500 minimumsindtægter eller frihedsberøvelse i op til tre år. "Vi kender talrige eksempler på, at forlag er gået bankerot som følge af civile søgsmål", sagde Journalistforbundets formand Ihor Lubtjenko. "Dette er en af magthavernes bedste pressionsmidler overfor massemedierne og måden at lukke munden på dem på". De aktionerende journalister overdrog deres lovforslag til Verkhovna Radas ledelse. De anmoder om, at lovændringerne kan blive vedtaget inden den 6. juni, som er Journalisternes dag i Ukraine.
    Radaens vice-formand, Stepan Havrysh, gav dog ikke det store håb om at der ville ske ændringer foreløbigt, idet han mente, at ukrainerne i dag er heldige, at de lever i et samfund, hvor man kan sige sin mening og modtage alle mulige informationer om magtorganernes virke. Han kaldte journalisterne for "sociale partnere", "den 4. magt" og mente, at situationen omkring pressen er følelsesmæssigt overdrevet. Han ville dog gerne indrømme, at lovgivningen indenfor informationsområdet kræver en finpudsning. Det gælder især de civile søgsmål, der har en nærmest ubegrænset erstatningssum. Han mente dog, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe og afholdes en parlamentshøring, som skulle forberede en sådan lovændring. Derfor kan det godt tage lang tid inden der sker ændringer i journalisternes og det frie ords retsbeskyttelse i Ukraine.
 

08.05.00. Svært for Ukraine at få flere lån fra IMF

En række artikler i førende amerikanske og britiske aviser satte i starten af året alvorligt spørgsmålstegn ved det retmæssige i det grundlag, hvorpå Ukraine har modtaget lån fra Den internationale Valutafond (IMF). Ukraines nationalbank har reageret afvisende på de ret belastende anklager, som jo mere eller mindre direkte rammer Ukraines nye premierminister Viktor Jusjenko, som var bankens bestyrelsesformand i 1993-99. Efter krav fra IMF hyrede Ukraines nationalbank det verdenskendte revisionsfirma Price, Waterhouse and Cooper's til at undersøge, om der var hold i de vestlige beskyldninger. I fredags offentliggjorde IMF så konklusionerne på rapporten fra Price, Waterhouse and Coopers' undersøgelse af Ukraines nationalbank. Revisionen har afsløret, at Ukraines nationalbank på ureglementeret vis har forhøjet omfanget af sine guld-og valutareserver med det formål at få en ny lånerate fra IMF indenfor fondens Extended Facility Fund-låneprogram. Omfanget af det allerede anvendte lån, som Kyiv altså efter revisionsrapporten har modtaget under falske forudsætninger, anslås til at udgøre 200 mill. USD. Samtidigt har revisionen slået fast, at der dog ikke var tale om, at IMFs penge er blevet brugt til et ureglementeret formål.
    IMFs direktionsråd skal snart træde sammen i Washington for at tage stilling til, hvordan man skal straffe Ukraine. Den sanktion, der sandsynligvis vil blive tale om er, at Ukraines nationalbank vil blive bedt om at tilbagelevere en del af eller alle de lån, som man tidligere har modtaget i den periode, hvor nationalbanken har desinformeret IMF. Vice-direktøren for IMF Stanley Fisher sagde til det britiske Financial Times fredag, at Ukraine efter det der er kommet frem, vil få meget svært ved at få genoptaget det økonomiske hjælpeprogram.
    Ifølge visse kilder var det netop de skandaløse artikler om Ukraines nationalbank i de førende vestlige finansaviser, som fik Ukraines premierminister Jusjenko til at udsætte sin rejse til USA i marts. Søndag den 7. maj skulle Jusjenko så efter planen påny flyve til Washington. At der lige før dette besøg kommer nye afsløringer i vestlige aviser, kan igen få en negativ effekt på besøget. Den 9. maj er der planlagt et møde mellem Viktor Jusjenko og USAs præsident Bill Clinton. Den tidligere  bestyrelsesformand i Ukraines nationalbank og nuværende premierminister vil under sit USA-besøg 7-9. maj være tvunget til at afgive forklaringer overfor IMFs ledelse vedrørende de forhøjelser af størrelsen af Ukraines nationalbanks guld-og valutareserver.
    Ukraines vice-premierminister, Jurij Jekhanurov, er som resten af Ukraines regering dog overbevist om, at denne "svipser" ikke vil få negative følger for Ukraine. "Hverken regeringen eller nationalbanken har i dette tilfælde overtrådt retningslinjerne fra IMF", sagde Jekhanurov fredag. "Der blev jo også gennemført revision dengang. Den nyeste revision har så afsløret, at forhøjelse af visse indikatorer. Jeg tror, at det nu er et fortolkningsspørgsmål".
    Oplysningerne om Price, Waterhouse and Coopers' konklusioner vedrørende den ukrainske nationalbanks virksomhed, blev offentliggjort i Ukraine efter bankens beslutning. Der var tilsyneladende ingen i banken, der så noget "kriminelt" i revisionskonklusionen, idet man påpegede, at forhøjelsen af størrelsen af sine valutareserver var en følge af "legale bankoperationers særegenhed".
    Den ukrainske premierminister kommer under alle omstændigheder på en hård opgave i Washington. Han skal få IMF til at genoptage EFF-lånene på baggrund af ikke alene finansskandalerne men også Ukraine manglende opfyldelse af en række basale krav fra IMF.

09.05.00. Jusjenko forsvarer ukrainske interesser i USA

Premierminister Viktor Jusjenko befinder sig i disse dage i USA, hvor han bl.a. holder møder med den amerikanske regering og ledelsen i Den internationale Valutafond, IMF. IMF har indstillet sit milliardstore lån til Ukraine p.g.a. påstanden om, at Ukraines Nationalbank i årene 1997-98 på ureglementeret vis har forhøjet omfanget af sine guld-og valutareserver med det formål at få en ny lånerate fra IMF indenfor fondens Extended Facility Fund-låneprogram. Dengang var det netop Viktor Jusjenko som var bestyrelsesformand i Ukraines Nationalbank og den toneangivende ukrainske bankmand, der stod bag indførelsen af den relativt stabile ukrainske møntenhed, Hryvnaen, som "kun" er faldet overfor dollaren med en 400% siden 1996. Det er dog væsentlig mindre end i nabolandene Rusland, Hviderusland og Moldova. I dag er Jusjenko en lovende regeringschef i Ukraines første højre-konservative regering siden 1919.
    På mødet med IMF understregede Jusjenko, at Ukraine overhovedet ikke havde nogle valutareserver i 1997. Sagen er ifølge premierministeren den, at Ukraine og IMF under forhandlingerne om det første låneprogram til Ukraine i 1997, var uenige om værdifastsættelsen af forskellige balancepositioner. Som eksempel nævnte han det forhold, at Ukraine medregnede støbeformene til fremstillingen af guldmønterne for at være "møntguld" of derfor regnede dem med til landets valutareserver. Ifølge revisionen af Ukraines Nationalbank, som revisionsselskabet Price, Waterhouse and Cooper's har foretaget, kan disse støbeformer ikke anses for at tilhøre valutareserverne. Ifølge den ukrainske regeringschef var denne overvurdering af Ukraines guld-og valutareserver "regulær nok", eftersom "den type aktiver også var i Ukraine". Viktor Jusjenko understregede, at Ukraine i landets relationer til IMF altid har opført sig åbent.
 

09.05.00. Will Kuchma become the Big Brother?

Fra: "Prava Ludyny", February 2000
OPINIONS ON THE COMING REFERENDUM

R. Romanov, Sevastopol

The only obstacle to becoming our president the Big Brother can be the principal position of the West. The threat of a default due to the inability of Ukraine to pay her internal and external debts in the current year enables the West to take an unusually stern attitude to Ukraine. The question is what Ukraine and the West are ready to sacrifice to guarantee 'the constructive dialog'. The voting on the Chechen problem in the PACE showed that a compromise is possible to reach in rather wide boundaries. Perhaps, Kuchma hopes to reach a compromise too.
President Kuchma issued a decree on holding the all-Ukrainian referendum on 16 April. The Central Election Committee has already recognized the validity of more than three million signatures collected by 379 initiative groups. The collection of the signatures was carried in the worse traditions of an authoritarian state. The top administration sent down quotas, and local bureaucrats lined up their subordinates, made them to subscribe ASAP and reported on the 'people's will'. Workers of budget organizations were forced to sign under the threat of sacking. In several days the needed number of signatures — more than three million — was collected.
MPs responded by adopting, on 11 January, a new law 'On temporary moratorium of holding all-Ukrainian and local referendums'. The law reads that referendums must not be held because of the complicated social and economic state and of the absence of the needed legal base.
'The main thing is the will of the people', said the President through the mouthpiece of his press secretary, and disregarded the new law. Moreover, the President declared that the referendum would be held by all means, and its results will have the direct action.
At first, few people took the initiative of holding the referendum seriously, considering that it was rather a means of pressure on the semi-red Parliament. However, Leonid Kuchma decided that it was not worthwhile to stop in midway. Rather important questions will be solved by this referendum: on making amendments to the Constitution by way of holding a referendum, on distrust to the present composition of the Supreme Rada, on the right of disbanding the Rada by the President, on widening the list of reasons for disbanding the Rada, on canceling the deputies' immunity. Thus, the President decided how to amend the operating Constitution through the referendum. Now this is the only way of changing the Constitution, since it is certainly impossible, bearing in mind the present composition of the Parliament, to change anything, since such a procedure demands two thirds of the nominal composition of the Parliament. President's reasons and planned corrections arise great doubts. One of the corrections is to create a two-chamber Parliament. This model is typical for federal states, and in the unitary Ukraine it seems senseless.
According to the President's plan, the upper chamber of the Supreme Rada must consist of the regional leaders. There is a great difference with the situation in Russia, where the regional leaders are elected by the population, while in Ukraine they are appointed by the President. After the first stage of the Presidential election, Leonid Kuchma dismissed three governors (of the Vinnitsa, Poltava and Kirovograd oblasts), who appeared unable to guarantee him the victory in their regions. Thus, if this point is supported at the referendum, a part of the Parliament will be appointed by the President. (The question of electing regional bosses by the population does not enter the referendum.) Then we shall have in Ukraine a Constitutional model by Lukashenko, which the majority of democratic states and interstate unions refused to consider democratic. And what will be the attitude of the same states and organizations to Kuchma?
Lord David Russel, the PACE chairman, is said to have directed a letter to Leonid Kuchma with a request to suspend the all-Ukrainian referendum until the Venice Commission prepares the conclusion on its agreement with the principles of European democracy. Very soon the delegation of the monitoring committee of the Council of Europe will come to Kyiv, and the members of the Commission must make their conclusions concerning the Parliament opposition and the referendum in Ukraine.
On 28 January the US embassy in Ukraine spread its declaration concerning the referendum. It reads: 'While Ukraine is solving questions of forming the structures of her democratic institutions, this process must be rightful and must guarantee the equilibrium between different branches of power, since this is very important for a democratic society'. 'Many questions about holding the referendum remain rather fuzzy' for the USA.
A rather careful and vague reaction on the side of the Western countries to the actions of Kuchma and oligarchs standing behind his back is well explainable. An open support of Kuchma's antidemocratic activities on the side of the Western distributors of democracy is impossible. On the other hand, it is the first time when it is possible to isolate the left from power in Ukraine. At last, the non-leftish majority of the Supreme Rada of Ukraine is capable to take decisions without looking back at the left revanchists. An illustration to this situation is the revocation of the state holiday, of 7th November, the day of the bolshevik revolution in Russia.
Nine years of imitation of reforms drove the country to the catastrophic economic state. Now it is obvious for everybody. Only the will of the strong administration to pass radical reforms is able to return somehow the minimal trust of the world financial institutions. Yet, permanent compromises with the left forces whittle all the efforts. But it is a delicate question where lies the boundary between strong power and dictatorship. As the German magazine 'Welt' writes: 'The logic of the Ukrainian President is such: either the reforms will be realized by authoritarian methods, or there will be no reforms at all.' Such a way of development is very dangerous, especially so that the rightist opposition is very weak and the power is corrupted.
Sympathizing with Kuchma's political struggle with the left opposition, the majority of MPs, including those who support democratic principles, are noticeably slip to the support of unlimited authoritarian power of Leonid Kuchma and his oligarchic camarilla. The Ukrainian politologist Mykhaylo Pogrebinsky comments on the current events rather coolly: 'Frankly speaking, democracy in our country has not yet begun, so it will be an exaggeration to say that it is ending'. Another well-known politologist Mykola Tomenko thinks that the referendum will lead the society to a dead-end when 'the President and the people will find the operating Constitution illegitimate'. In his opinion, 'at the first stage of independence oligarchs grabbed the people's money, and at the second stage the will of oligarchs will become the will of the people'.
Meanwhile, in Lugansk the supporters of Ukrainian Rukh (the part split from the Rukh of Ukrainian people) began to collect signatures for including to the referendum one more question: making Leonid Kuchma the President for life. If they succeeded and the question were answered positively, Ukraine could become the second in Europe (after Belorus) state where MPs are appointed by the President and Leonid Kuchma would become another lifelong President after 'the great leader of all Turkmens' Turkmenbashi Saparmurad Niyazov.
 

10.05.00. Clinton besøger Ukraine 6. juni

I går sluttede den ukrainske premierminister Viktor Jusjenkos to-dages visit til USA. Et af hovedmålene med besøget var Jusjenkos forhandlinger med ledelsen i Verdensbanken og Den internationale Valutafond (IMF) som på det seneste har neddrosslet støtten til Ukraine p.g.a manglende reformer. IMFs mission til Ukraine anerkendte, at Ukraine har taget vigtige skridt i retning fremad, idet landet har gennemført reformer i visse dele af økonomien, fortalte Ukraines finansminister Ihor Mitjukov til pressen efter IMFs møde med den ukrainske delegation i Washington. IMFs mission fremhævede især fremskridtene i landbruget. Der kom også en positiv vurdering af den nuværende regerings ophævelse af de forrige regeringers beslutninger om barter og pengeløse clearinger indenfor energisektoren. Der er imidlertid fortsat et problem i Ukraines forhold til IMF; nemlig gabet mellem statsbudgettet indtægts- og udgiftsside. IMFs mission og Ukraines regering aftalte på den baggrund til maj at udarbejde en række tiltag, som skal eliminere dette gab. Ihor Mitjukov håber på, at IMFs mission allerede ankommer til Ukraine i anden halvdel af maj.
    På mødet mellem USAs udenrigsminister Madeleine Albright og Viktor Jusjenko erklærede Madeleine Albright, at USA vil føre en "konstruktiv politik" i forhold til Ukraines relationer til IMF. Det gælder bl.a. genoptagelsen af IMFs Extended Facility Fund program i Ukraine, altså genoptagelsen af lånet. USAs udenrigsminister var tilfreds med, at den første samlede revision af Ukraines Nationalbanks arbejde viste, at Ukraine ikke som påstået har anvendt IMFs lån i politisk eller personligt øjemed. Også den seneste vækst i den ukrainske industriproduktion gav ifølge Albright grundlag for optimisme i forholdet mellem Ukraine og IMF. Hun var imidlertid bekymret over de manglende fremskidt indenfor privatiseringen, landbruget (altså det modsatte af IMFs vurdering), energisektoren og overtrædelser af copyright-reglerne i Ukraine. Madeleine Albright mindede desuden om gabet mellem det ukrainske statsbudgets indtægts- og udgiftsside. For så vidt angår præsident Bill Clintons besøg i Ukraine meddelte Albright, at Clinton vil fremsætte en række forslag omkring støtten til små-og mellemstore virkomheder. Clintons besøg i Ukraine er planlagt til at finde sted den 6. juni.
    Madeleine Albright lovede, at hun under mødet med den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, ville drøfte problemet omkring lukningen af Tjornobyl atomkraftværket. Hendes forslag under det kommende topmøde mellem USA og EU til juni går ud på at genoptage spørgsmålet om at bevilge penge til Ukraines lukning af det i 1986 forulykkede atomkraftværk.
 

10.05.00. To Moldova-borgere mistænkt for mord på 5 studerende

Ifølge Interfaks mistænker ukrainsk politi i øjeblikket to Moldova-borgere for mordet på 5 kursister på Odessas statslige marineakademi den 6. maj. De to unge moldovanere forsøgte forleden at komme ind på Odessas statslige marineakademis kollegium i beruset tilstand. Politiet er igang med en eftersøgning af de mistænkte. Det eneste overlevende vidne til massemordet i Odessa, en 2-års kursist, ligger med syv knivsår på intensivafdelingen i Odessas hospital. Hans tilstand betegnes af lægerne som fortsat kritisk. Den 6. maj fandt man de 5 kursisters kroppe i Odessas statslige marineakademis kollegium. Alle de døde bar tydelige tegn på en voldelig død. Begivenheden har chokeret Odessa, der ellers topper Ukraines kriminalitets-og rovmordsstatistik sammen med Krim.
 

11.05.00. Ny IMF-mission til Ukraine i midten af juni

En aftale om at Den internationale Valutafonds (IMF) Ukraine-mission besøger landet i midten af juni blev det mest konkrete og umiddelbare resultat af premierminister Viktor Jusjenkos to-dages besøg til USA. Jusjenko vendte i går hjem til Kyiv.
    Økonomiske reformer i Ukraine og genoptagelsen af de vestlige lån var hovedemnerne under forhandlingerne i Washington. Næsten samtlige repræsentanter for den amerikanske regering og de ledende finansfolk, som Ukraines premierminister og finansminister mødte, anbefalede enstemmigt at Ukraine især koncentrerer sig om at reformere energisektoren, landbrugssektoren og sætter skub i privatiseringen. USAs præsident Bill Clinton sagde på mødet med Jusjenko, at den nye ukrainske regerings reformforsøg havde gjort et dybt indtryk på ham. USA nærer store forhåbninger til Jusjenko-regeringen og er parate til at glemme Ukraines nationalbanks ureglementerede forhøjelser af Ukraines valutareserver. Revisionen af Ukraines nationalbanks virke i 1997-98 påviste, at banken gennem diverse ikke ulovlige men ureglementerede bankoperationer har forhøjet sin valutareserve med henblik på at få bevilget lån fra IMF. Siden revisionen blev offentliggjort har IMF og Verdensbanken suspenderet kreditgivningen til Ukraine.
    Det var alligevel en optimistisk ukrainsk delegation, der kom tilbage fra Washington. Kilder i regeringen hævder, at det lykkedes at opnå en principiel enighed både med IMF og Verdensbanken. Men i overensstemmelse med traditionen var det først og fremmest problemet med korruptionen i Ukraine der optog amerikanerne mest. Ifølge Viktor Jusjenko blev emnet "ukrainsk korruption" omtalt såvel i Det hvide Hus som i IMF og Verdensbanken. Premierministeren demonstrerede overfor amerikanerne sin beslutsomhed som reformator og forsikrede dem om, at Ukraines statsfinanser vil være fuldstændig gennemsigtige og kontrollerede. Den ukrainske regering har således forbudt, at staten afregner med andet likvide midler, og regeringen vil fortsat forlange, at skatter udelukkende opkræves i likvide midler. Det er netop den måde regeringen håber at komme korruptionen og skyggeøkonomien til livs på. Men alt i alt vandt Jusjenko altså amerikanernes tillid, som tror på ham og hans modige reformtiltag. IMF er dog endnu ikke rede til at genoptage långivningen. Historien med Ukraines manipulationer omkring forhøjelsen af valutareserverne spøger stadig og har åbenbart virkelig skadet Ukraines omdømme. Kyiv gør alt for at forsikre IMFs ledelse om, at dette blot var en beklagelig fejl og ikke en bevidst planlagt manipulation. Hvis IMF vælger at tro Ukraine, vil den næste lånerate fra IMF komme tidligst i juni i år. IMFs penge er livsnødvendige for Ukraine, eftersom landet i 2000 skal betale udlandet næsten 3 mia. USD tilbage på gamle lån. Hvis skandalen omkring den ukrainske nationalbanks valutareserver ikke stilner af, så skal Ukraine oven i det også tilbagelevere modtagne IMF-lån allerede i år.
 

12.05.00. Radaen sender præsidentens forslag til forfatningsdomstolen

Ukraines parlament Verkhovna Rada drøftede i går det ret formelle spørgsmål, om at sende præsident Kutjmas lovforslag som han fremkom med på grundlag af folkeafstemningens resultater, til landets forfatningsdomstol. Radaen vil i den nuværende fase ikke behandle lovforslagets indhold. Men det er dog indlysende, at alle stadierne som er forbundet med forfatningsændringerne, vil have en betydning.
    Hvert eneste skridt som på vej mod forfatningsændringerne fik en hård fødsel i går. Det drejer sig jo om den ukrainske stat skal være en præsidentiel eller parlamentarisk republik. Præsidentens lovforslag vil væsentligt indskrænke den parlamentariske del af den ukrainske magtkonstruktion. Et alternativt lovforslag fremsat af socialistlederen Oleksandr Moroz formåede at samle 152 underskrifter og blev i går morges lagt på speakeren Ivan Plustjs bord. Ivan Pljustj og begge hans vice-speakere, som næppe er parate til at begå parlamentarisk harakiri, støttede ikke desto mindre den løsning, at det kun er præsidentens lovforslag, der blev sendt til forfatningsdomstolen. Denne plan mislykkedes imidlertid. Efter en ophedet debat blev man enige om at fremsende både Kutjmas og Moroz' lovforslag til forfatningsdomstolen. Hele 304 folkedeputerede stemte for denne løsning. Ifølge analytikere er dette en god rettesnor for vedtagelsen af ændringer til forfatningen. Ifølge deputeret Serhij Holovatyj kan man sige, at der "er indledt en ny etape i forfatningsprocessen i Ukraine, indenfor hvilken vi fastsætte følgende ramme: at vende Ukraine med ansigtet mod Europa.
 

15.05.00. Journalist-aktion planlagt af SDPU (o)

Den tidligere omtalte journalistaktion i Ukraine, der fandt sted lige op til offentliggørelsen af Commitee for Protections of Journalists' årsrapport, var ifølge pålidelige kilder blandt Ukraines førende journalister og presseretseksperter en nøje planlagt aktion, sandsynligvis foranstaltet af partiet SDPU (o). SDPU (o) kontrolleres af en gruppe såkaldte oligarker - nyrige ukrainere, der  overvejende har tjent deres startkapital på import og salg af dyr russisk olie og gas i Ukraine. Det drejer sig først og fremmest om mangemillionæren og ejeren af den berømte fodboldklub "Dynamo Kyiv", Hryhorij Surkis og hans højre hånd, 1.vice-formanden for Verkhovna Rada, advokaten Viktor Medvedtjuk. SDPU (o)-koncernen er Ukraines p.t. stærkeste finans-politiske konglomerat, der har en meget indflydelsesrig fraktion i parlamentet og ejer flere indflydelsesrige lokale aviser som "Kievskie Vedomosti" i Kyiv og "Vysokyj Zamok" og Ekspres" i Lviv, for blot at nævne nogle.
    Journalist-aktionen startede i Lviv, hvor Viktor Medvedtjuks bror er chef for den lokale skatteinspektion. Medvedtjuks bror har tilsyneladende en konflikt kørende med Lvivs lokale guvernør, der er udnævnt af præsident Kutjma. De SDPU (o) kontrollerede aviser i Lviv har angiveligt i den seneste tid kørt en kampagne mod guvernøren, hvilket fik guvernørens folk til at sagsøge avisen "Ekspres" i Lviv for "bagvaskelse". Journalist-aktionen havde dels til formål at sætte focus på den angiveligt manglende pressefrihed i Lviv og samtidigt stoppe guvernørens søgsmål. Efter en uges sultestrejke kom der tilsynelande en ordre oppefra til guvernørens om at stoppe søgsmålet. En sådan ordre kan formentlig kun gives af præsident Leonid Kutjma, der er guvernørens direkte arbejdsgiver.
    Ifølge en af teorierne har Kutjma formentlig indgået en aftale med Surkis og Medvedtjuk om, at stoppe søgsmålet, hvis de så til gengæld gennem journalister på deres aviser sørger for at lave lidt ravage i gaderne i Lviv og Kyiv lige umiddelbart inden, at Commitee for Protections of Journalists (CPJ) skulle offentliggøre deres årlige rapport og top-ti over verdens største fjender af den uafhængige journalistik. I 1999 havnede præsident Kutjma som bekendt på en 6. plads i CPJ's top-ti. Det har formentlig været magtpåliggende for Kutjma og hans administration at undgå at blive hængt ud som én af verdens 10 værste fjender af den fri presse blandt statsledere for andet år i træk. Derfor havde Kutjmas apparat en oplagt interesse i at vise omverdenen, at ukrainske journalister har mulighed for at protestere og rent faktisk for at få deres krav gennemført, som de jo fik i Lviv, da søgsmålet mod avisen "Ekspres" blev opgivet. Hvis dette var det egentlige formål med aktionen, så må man sige, at den lykkedes, eftersom Kutjma denne gang undgik at komme i den sorte top-ti.
    Kutjmas ulyst til påny at komme i CPJ's top-ti kan, muligvis også i lyset af den generelle dårlige omtale af Ukraine i førende anglo-saksiske massemedier på det seneste, også være forklaringen på, at Kutjma ifølge de samme pålidelige oplysninger fra førende journalister og presseretseksperter (der er i Danmark inviteret af Dansk-Ukrainsk Selskab med støtte fra Demokratifonden) noget overraskende i sidste måned efter alt at dømme gav en instruks til sine embedsmænd om at stoppe forsøgene på at lukke Ukraines sidste reelle landsdækkende oppositionsavis, den venstreorienterede landbrugsavis Silski Visti.
    Silski Visti kan ifølge en fremtrædende ukrainsk journalist, der i øvrigt lige har måttet forlade en stilling på Ukraines statslige kanal 1 p.g.a. sin modstand mod Kutjmas folkeafstemning, betegnes som den eneste tilbageværende landsdækkende oppositionsavis. For et par uger siden bragte Silski Visti en artikel af folkedeputeret Dmytro Tjobit, hvor han beskyldte Radaens 1. vice-formand Viktor Medvedtjuk for at have svindlet med underskrifter under parlamentsflertallets møder i "Det ukrainske Hus" i januar og februar. Det nye ikke-kommunistiske flertal i Radaen havde nemlig flyttet en række af sine møder til "Det ukrainske Hus" som et resultat af, at Radaens daværende kommunistiske formand og næstformand nægtede at træde tilbage, da der kort ind i det nye år blev skabt et flertal imod dem.
    Viktor Medvedtjuk overvejer i øjeblikket et sagsanlæg mod deputeret Tjobit. Viktor Medvedtjuk har formentlig ved at bestikke en lokal dommer allerede fået retten i det Kyiv-distrikt, hvor avisen Silski Visti ligger, til at slå fast, at de afsløringer som avisen bragte, ikke baserede sig på sandfærdige oplysninger.
 

22.05.00. Kutjma beskyldes for at bruge IMF-lån til spekulation

Nedenstående er et uddrag af en artikel i ugeavisen Grani i Kyiv. Grani er en af Ukraines sidste oppositionelle aviser. Den arbejder halvvejs under jorden og udbredes nærmest i det skjulte bl.a. v.h.a. socialistpartiets netværk. Socialistpartiet er i øvrigt det eneste reelle oppositionsparti i Ukraine. Avisens journalister får officielt ikke løn, og avisen kan som antydet ikke distribueres gennem Ukraines postvæsen. Avisen har dog samlet flere af landets kendteste oppositionelle journalister, der som et fælles træk har et mere eller mindre udtalt had til den nuværende præsident Leonid Kutjma, som på den ene eller den anden måde har gjort livet surt for mange af dem. Som formand for Dansk-Ukrainsk Selskab havde jeg lejlighed til at mødes med den ene af disse journalister - Tetjana Korobova (tidligere Kievskie Vedomosti og Den) - under et demokratikursus, som vi afholdt den 11-18 maj med støtte fra Demokratifonden. Grani har i løbet af sin korte eksistens opnået en popularitet, der vel bedst kan sammenlignes med "Samizdat"-publikationerne i det gamle Sovjetunionen, fordi den som den eneste avis i dagens Ukraine retter søgelyset i sine artikler og kommentarer direkte mod præsident Kutjma og hans magtfulde bagland. "Samizdat"- parallelen er dog i sig selv tankevækkende. Det er et indirekte symptom på, at Ukraine er ved at nærme sig totalitære tilstande.

Grani 3-9.4.00. Georgij Gongadze "Kutjma + Demokrati = Kleptokrati?"
I sidste uge bragte den britiske avis Financial Times påny en artikel om begivenhedsforløbet omkring skandalen mellem Den internationale Valutafond (IMF) og Ukraines Nationalbank (NBU). Denne artikel handlede om, at USA ville eftersøge de personer, som kunne have tjent på valutaoperationerne med IMFs midler. Den information, som den amerikanske medie-koncern NBC har offentliggjort på sin hjemmeside, kan blive værdifuld i den forbindelse.

"Kleptokrati" (når magten er i hænderne på tyveknægte)
Artiklen på NBC's hjemmeside hedder "USA beskyldes for at ignorere oplysningerne om Ukraines misbrug af IMFs midler". Den starter med at omtale FBI-agent Joel Bartou's oplysninger om, at han "havde informeret regeringsfolk i USA om, at Ukraines præsident har gennemført valutaoperationer, men at Washington undlod at reagere".
    En anden af FBIs topagenter, som dog ikke ønskede sit navn blive nævnt, oplyste at detaljerne i beskyldningerne var blevet holdt hemmelige for medarbejderne i FBI og CIA, og at Clinton- administrationen angiveligt har hemmeligtstemplet informationerne udfra politiske motiver.
    "Bartou, hvis speciale har været afsløringer af organiseret kriminalitet i det forhenværende Sovjetunionen, afdækkede resterne af det angiveligt fungerende [hvidvasknings]skema efter at have arbejdet med forhenværende premierminister Pavlo Lazarenko. Han meddelte, at han havde fundet beviser for, at Ukraines præsident Leonid Kutjma manipulerede med IMFs midler på det ukrainske obligationsmarked, overførte de opnåede gevinster til bankkonti i udlandet for herefter at anvende disse penge til at styrke sin magt i Ukraine". (Lignende beskyldninger blev i løbet af 1999 fremsat mod Jeltsin og hans omgivelser, red.)
    "Jimmy Leach, formand for bankudvalget i Repræsentanternes Hus, startede høringer om hvidvask af penge og effektiviteten af de internationale lån til landene i det tidligere Sovjetunionen. Overfor medie-koncernen NBC udtrykte Leach en dyb bekymring over Bartou's beskyldninger og erklærede, at han ville indkalde ham til afhøring. "Den nuværende opfattelse af Ukraine vil jeg kalde kleptokrati", - sagde Leach, - "endda noget værre end det i Rusland. Disse lande stjæler fra deres egen befolkning og destabiliserer dermed det internationale system. Hvidvask af penge er kriminelt i sig selv, men den måde disse penge indsamles på er sandsynligvis en endnu større forbrydelse".

Hvordan arbejdede pengene
"Joel Bartou oplyste, at NBU i slutningen af 1997 modtog et lån fra IMF på 613 mill. USD, som blev fordelt på en række rater. Det var Viktor Jusjenko, Ukraines nuværende premierminister, der var formand for NBU's bestyrelse på det tidspunkt. Jusjenko besluttede at overføre disse midler til en bank af klassen AAA - Credit Swiss First Boston på Cypern. En aktiv rolle i oprettelsen af denne filial var ifølge Joel Bartou's informationer tiltænkt Viktor Jusjenkos bror. På trods af den åbenlyse interessekonflikt, var overførslen af pengene til Credit Swiss en lovlig transaktion, som siden skaffede en 6% gevinst til den ukrainske regering.
    Beviserne i sagen vidner ifølge FBI-agent Bartou om, at Credit Swiss overførte pengene til firmaerne Cypronavus Co. og Cymenko. Ifølge Bartou vidner den kendsgerning at denne overførsel ikke er registreret i Credit Swiss' bogholderi om, at der eksisterede en hemmelig aftale mellem banken og Ukraines regering. Dvs. at pengene på papiret aldrig forlod banken Credit Swiss".
    Viktor Jusjenko afviser selv kategorisk, at han personligt har haft noget som helst at gøre med de sandsynlige pengeoverførsler til Cypern. I et interview i avisen Fakty sagde Ukraines premierminister, at forhenværende vice-formand for NBU Volodymyr Bondar udfra "panukrainske" motiver og uden at inddrage Jusjenko havde gennemført visse operationer med ukrainske statslige indenlandske obligationer, forkortet OVDP. Derudover rettede Jusjenko selv henvendelse til aktørerne på værdipapirmarkedet med anmodning om at information vedrørende sandsynlige manipulationer med OVDP skulle stiles direkte til IMF.

Enorme gevinster fra statsobligationer
FBI-agenten Joel Bartou:
"Derefter købte firmaerne Cypronavus Co. og Cymenko den ukrainske regerings obligationer. Det var obligationer som skulle medvirke til at tiltrække udenlandske investeringer og som kun udenlandske selskaber må købe. Disse obligationer blev indløst med en gevinst på mellem 55-65 %." Ifølge Bartou har han beviser på, at de midler som man tjente på disse transaktioner, senere havnede på udenlandske bankkonti, som [Ukraines præsident] Kutjma kontrollerer.
    Regeringsobligationer giver så høje gevinster, fordi de regnes for at være meget risikofyldte. Desuden havde Ukraine allerede meddelt betalingsstandsning for så vidt angår nogle af dem. Men de statsobligationer, som Kutjmas stråmænd købte til ham, havde en garanti fra de selvsamme personer, som har magten til at regulere deres virksomhed.
    "Når man er sikker på, at disse statsobligationer nok skal blive indløst under alle omstændigheder, er det ikke længere en risikabel operation. Man indskyder penge i nogle statsobligationer for derefter at sikre en garanteret indløsning af disse obligationer, uanset hvad der sker".
    "De procentuelle gevinster var så store, at Kutjma på 9 måneder formåede at tjene mellem 100 og 200 millioner USD med undgangspunkt i et 500 millioner USD stort lån fra IMF, som så blev brugt til at købe ukrainske statsobligationer for, meddelte Joel Bartou"
    Bartou påpegede, at en almindelig standard-revision ikke kan afsløre den slags transaktioner p.g.a. det svært gennemskuelige i afledningsmanøvrerne. Netop derfor kan man ikke sige, at IMFs penge er stjålet, eftersom de i det mindste på papiret aldrig har forladt den bank, som de blev sat ind i. Men der blev gennemført ulovlige operationer med de penge".
    "Vi betegner det som "falskmønternes system" oplyste Bartou. "Det er et klassisk russisk hvidvaskningstrick. Det er det, som mange revisorer ikke forstår. De leder efter spor på et stykke papir, men det er netop det, man ikke bør gøre. Det er åbenlyst, at selv når IMF-penge bliver kontrolleret, så benytter revisionsselskaberne sig af oplysninger fra den ukrainske regering, som er forfalskede eller ændrede."
    Bartou oplyste endvidere, at den eneste måde, man kan afsløre disse svært gennemskuelige skemaer, er at finde de personer, som købte de ukrainske regeringsobligationer.

Spekulationspenge sikrede Kutjmas genvalg
Ifølge FBI-agenten havde han fulgt disse obligationskøb og fundet ud af, at gevinsterne blev strøget af selskaber, som kontrolleres af Oleksandr Volkov - præsident Kutjmas chefrådgiver og leder af hans præsidentvalgkamp sidste år. Internationale observatører fra OSCE oplyste efter valget, at Kutjma havde manipuleret og monopoliseret de statslige massemedier under valgkampen. "Under genvalget af præsident Kutjma", - sagde Bartou, - "brugte han penge fra sine udenlandske konti til at købe TV-og radiostationer samt aviser (som han skabte et monopol ud af). Disse TV-kanaler og radiostationer bragte herefter udelukkende Kutjmas reklameindslag og bragte ikke andre kandidaters reklameindslag. Jeg er overbevist om, at der findes beviser på, at penge som blev brugt til at opkøbe TV-og radiostationerne samt aviserne kom fra de ovenomtalte operationer. Det tyder på, at operationerne med IMF-pengene førte til en begrænsning af demokratiet under præsident Kutjmas valgkamp" konstaterer Bartou.
    Disse oplysninger har været med til at forpeste klimaet mellem Ukraines regering og de vestlige financielle institutioner. Meget tyder på, at de sidstnævnte ikke længere tror på hverken den ukrainske regerings ord eller underskrifter. Der skal konkrete resultater på bordet. Det bliver nu op til præsident Bill Clinton og IMFs næste Ukraine-mission, der ankommer til Kyiv i næste måned, at vurdere om Ukraine har opnået de konkrete økonomiske resultater som er en forudsætning for en genoptagelse af lånene. De politiske resultater, som præsident Kutjma har opnået i år, kan USA ikke være helt utilfreds med, eftersom Kutjma har neutraliseret kommunisterne og skabt forudsætningerne for indførelsen af et højre-nationalt diktatur, der politisk og militært er uafhængigt af Rusland. Det eneste, der afholder Kutjma fra at gennemføre det, er formentlig hans frygt for at blive alt for afhængig af Vesten og miste muligheden for at spille Vesten og Rusland ud mod hinanden og dermed give dem skylden for Ukraines ulykker og selv slippe for ansvaret. Desuden vil en fuldstændig eleminering af oppositionen og parlamentet rette hele søgelyset mod Kutjma og dermed begrænse hans mulighed for at skyde skylden for reformernes fejlslag på oppositionen og Radaen. Derudover kan Kutjma stadig håbe på at det lykkes ham at udbygge den splittelse, som hans semi-diktatoriske regime allerede har skabt ikke bare i forholdet mellem USA og Europa, men såmænd også internt mellem regeringerne i Europa og parlamentarikerne i Europarådet og Europa-parlamentet.
 

22.05.00. Ingen kollektivbrug tilbage i Ukraine efter Kutjma-dekret

Ukraines vice-premierminister med ansvar for det agro-industrielle kompleks, Mykhajlo Hladij, oplyste i fredags, at der kun er 3 kollektivbrug tilbage i Ukraine. Dvs. at der på papiret næsten ikke findes noget tilbage af det kollektivsystem, som den sovjetiske diktator Josif Stalin indførte i Ukraine i årene 1929-33. Et projekt der kostede måske op mod 10 millioner ukrainske bønder livet. En tragedie, som er beskrevet i denne artikel.
    Af de 3 tilbageblevne "kolkhozer" findes de to i Poltava-regionen og den ene i Kirovohrad- regionen. I overensstemmelse med præsident Kutjmas dekret vedrørende reform af landbruget er 10.700 tidligere kollektivbrug omdannet til 12.800 såkaldte "formationer af privat type". Ca. halvdelen af dem har truffet beslutning om at arbejde i "selskaber", 1/4 foretrak at arbejde i såkaldte "landbrugsselskaber", 1/5 finder det åbenbart mere effektivt at arbejde privat forpagtning, mens kun 7% har besluttet sig for at arbejde inden for det for ukrainerne traditionelle familiebrug. Landbrugsminister Ivan Kyrylenko kom med følgende eksempel på kolkhozernes ineffektive drift de sidste 9 år: en betydelig nedgang for korn,- sukkerroer,- og solsikkehøsten, et 30-foldigt fald i kartoffelhøsten og et endnu større fald i grøntsagshøsten. Den langt overvejende del af kvæg og fuglebestanden er blevet nedslagtet.
    I de otte år siden Ukraines statslige uafhængighed har de ukrainske bønder overvejende produceret på deres egne jordlodder. Så psykologisk har de allerede arbejdet indenfor markeds-bazarens realiteter i et stykke tid. Ifølge landbrugsministeren gav de 16% private jordlodder sidste år over 60% af landbrugsvareproduktionen. Ifølge regeringens prognoser  forventer man en høst på 15 mill. tons korn fraregnet korn til foder.
    Det største problem for det ukrainske landbrug er de høje priser på benzin og dieselolie. Dette marked kontrolleres af kredse, der står præsident Kutjma meget nær. Markedet for olieprodukter i Ukraine er et oligopol, hvor en lille kreds af ejere aftaler priserne. Attentatet mod den tjetjenske oliemillionær, Zia Bazhajev, i marts skyldtes formentlig, at han truede de ukrainske olieimportørers interesser. De ukrainske olieimportørers russiske partnere er i sagens natur heller ikke interesserede i, at det ukrainske marked bliver alt for pluralistisk.
 

23.05.00. Bundestag-delegation i Ukraine. Nazi-erstatning og Tjornobyl

En Bundestag-delegation besøgte i går Ukraine og havde møder i Verkhovna Rada. De ukrainske folkedeputerede ville gerne høre om forholdet mellem regeringsflertallet i Forbundsdagen og det oppositionelle mindretal. De tyske gæster var mere interesseret i at få et tidspunkt for den endegyldige lukning af Tjornobyl-atomkraftværket, som Ukraine har lovet at lukke i løbet af 2000. Naturligvis berørte parterne også den tyske erstatning til ukrainske slavearbejdere under 2. verdenskrig. Forbundsdagen udtrykte stolthed over, at man nu 55 år efter afslutningen af 2. verdenskrig har udarbejdet et lovforslag om erstatninger til fanger i Nazi-Tysklands kz-lejre og ostarbeitere. Ganske vist er der stadig en diskussion om, hvem der skal indbetale til erstatningsfonden og hvor meget. Ifølge delegationslederen Krista Lüft så har den tyske forbundsregering lovet at bidrage med 5 mia., hvilket regeringen uden tvivl vil opfylde. Spørgsmålet er så, hvornår de private firmaer, som også skal bidrage med 5 mia., opfylder deres del af forpligtelsen.
    Verkhovna Radas formand, Ivan Pljusj, lagde hårdt ud med at sige, at den tyske holdning til at yde energikapacitet som erstatning for et lukket Tjornobyl, var "kølig". Tyskland, som er en af hoveddonorerne i forhold til lukningen af Tjornobyl, har ganske rigtigt endnu ikke opnået en konsensus internt for så vidt angår Tjornobyl. Tyskerne er i gang med at afveje samtlige "pro et contra" og er indtil videre kun blevet enige om at give penge til en styrkelse af sakrofagen, hvor de endda erklærer, at Tyskland bør blive en primus motor i projektet. Det er spørgsmålet om at give Ukraine penge til at færdigbygge to nye atomreaktorer som erstatning for Tjornobyl eller til en modernisering af 30 kraftvarmereaktorer, der skiller vandene i Tyskland. Tyskland har selv planer om at sige farvel til atomkraft i løbet af 30 år.
    Radaens formand Ivan Pljusj skal på officielt besøg i Tyskland den 29. maj, hvor forhandlingerne omkring Tjornobyl forventes at fortsætte. Foreløbigt er det eneste positive man kan sige om besøget det, at Ivan Pljusj definitivt har gjort op med sin kommunistiske forgænger Oleksandr Tkatjenkos ensidige orientering mod øst og det gamle Sovjetunionen. Pljusj har ingen berøringsangst overfor Ukraines vesteuropæiske naboer.
 

23.05.00. Radaen afventer Forfatningsdomstolens afgørelse

Vedtagelsen af den meget vigtige nye skattelov, som skal være selve grundlaget for Ukraines statsbudget for 2001, lader vente på sig. Regeringens lovforslag til skattelov er endnu ikke blevet sendt til Radaen. Den såkaldte budgetresolution, som parlamentet skal vedtage inden den 15. juni, risikere at blive foruden de nye skatteregler. Hvis det sker, så kan man forvente en ny budgetkrise i Ukraine.
    Sommerferien står for døren. Radaens vice-formand, Stepan Havrysh, fra fraktionen "Regionernes genfødsel" sagde i går på en pressekonference: "Vi kan endnu ikke bare tilnærmelsesvist forudsige, indenfor hvilke frister vi kan nå frem til behandlingen af et hvilket som helst lovforslag indenfor skatte-lovpakken". Ifølge Havrysh skal man i den nærmeste fremtid overhovedet ikke vente nogle politiske slagsmål omkring de forfatningsændringer, som blev vedtaget ved folkeafstemningen den 16. april. Det hele skal besluttes af Forfatningsdomstolen, som i øjeblikket er ved at tage stilling til såvel Radaens som præsidentens forslag til forfatningsændringer. "De forslag, som blev vedtaget ved folkeafstemningen, omdanner under ingen omstændigheder Ukraine til en præsidentrepublik", - sagde Havrysh. "De styrker utvivlsomt parlamentets ansvar og man kan tale om, at de styrker præsidentens indflydelse på stabiliteten i lovgivningsarbejdet". Ifølge Radaens vice-formand bør man forholde sig "yderst forsigtigt til enhver forfatningsændring". Det vigtigste er "ikke at gå for vidt" og "bevare balancen mellem magtens grene".
 

23.05.00. Le Pen æresgæst ved ukrainske nazisters kongres

Ukraines social-naitonale parti (reelt national-socialister, som blot er nødt til at ændre navnet) holdt i går sin 6. kongres i Lviv. Partiets logo er en variant af hagekorset ligesom i øvrigt hos deres russiske pendant RNE. Lederen af det franske Front National Jean-Marie Le Pen var æresgæst og taler ved kongressen. Le Pen er personlig ven med den russiske ultra-nationalist Vladimir Zhyrinovsky. Det social-nationale parti håber at få deres kandidat valgt til parlamentet i Kyiv ved et suppleringsvalg i 115. valgkreds Lviv den 25. juni. Jean-Marie Le Pen kunne fortælle sine ukrainske beundrere om, at amerikansk kommunisme (!?) og immigranter fra 3. verdens lande var ved at overtage Europa. Det lykkedes Le Pen at få de flegmatiske ukrainere op ad stolene med sin emotionelle tale til stående klapsalver. Le Pen foreslog de ukrainske meningsfæller at gå over til et kendt men noget ændret slagord: "nationalister i alle lande foren eder". Le Pen afsluttede med at citere Ukraines nationaldigter Sjevtjenko: "kæmp og I vil sejre". Le Pen var sent mandag aften gæst på den ukrainske TV-kanal STB i Kyiv.
 

24.05.00. Kutjma beskyldes for at være "Godfather"

Artikel i avisen Grani, 15-22 maj 2000. Interview med folkedeputeret og mafiabekæmper nr. 1 Hryhorij Omeltjenko.

Hanna Tymtjenko: H. Omeltjenko: "I dag er Leonid Kutjma årsagen til alle vores ulykker"

- At dømme udfra udenlandske massemediers dækning var temaet korruption i Ukraine det sprørgsmål der oftest blev rejst under premierminister Viktor Jusjenkos seneste besøg i USA. Amerikanerne krævede omgående bekæmpelse af den omfattende korruption i vores land. Hvad er Deres vurdering af korruptionens omfang i Ukraine og udsigterne til at bekæmpe den?
H. Omeltjenko: Realiteterne har tvunget Leonid Kutjma - hvad enten han ville det eller ej - til at indrømme, at "alle sfærer af samfundslivet reelt er blevet kriminaliseret og mørklagt" i løbet af hans fem år som statsoverhoved. Disse ord tilhører præsidenten personligt. Han udtalte dem den 14. december 1999 på et udvidet møde i koordinationsrådet til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Ved samme lejlighed sagde Kutjma, at korruptionen reelt har bredt sig til alle sektioner af staten og på alle administrative niveauer. Man kunne stoppe her. Men jeg vil gerne minde læserne om, at jeg siden 1995 som formand for den 13. Radas udvalg til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet gang på gang har rejst disse spørgsmål, herunder overfor præsidenten personligt, bl.a. under de udvidede møder i koordinationsrådet til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Dengang viftede Kutjma, hans rådgivere, administrationschefer og ex-premierministre mig væk som en irriterende flue. Det kom så vidt som til at præsidenten i en tale indrømmede, at Ukraine ifølge internationale eksperter var et af de mest korrumperede lande i verden. Jeg vil gerne understrege, at det er vi blevet under Leonid Kutjmas tid som statsoverhoved. Derfor er hovedårsagen til det nuværende korruptionsniveau netop Kutjma og den personalepolitik, den økonomiske politik og den indenrigs- og udenrigspolitik, som han fører som statsoverhoved for Ukraine.
- Hvad med hans omgivelser. Dem kan man vel ikke kalde professionelle. De arbejder vel snarere ud fra et kald.
H. O.: Jeg ser sådan på det: Gårdmænd og viceværter er stort set de eneste personer, som præsident Kutjma ikke udnævner i Ukraine i dag. Resten af personalepolitikken i staten hører i følge forfatningen under præsidentens kompetence. Kun premierminsteren udnævner han efter Radaens godkendelse. Samtidigt med det træffer han egenhændigt afgørelser vedrørende samtlige ministre, formænd for statskomiteer, formænd for de regionale statsadministrationer samt ledere af magtorganerne (f.eks. sikkerhedstjenesten). Derfor må det være præsidenten, der som den eneste bærer et personligt ansvar for disse personers arbejde og følgerne heraf. I slutningen af 1995 kom jeg med en nærmest fornærmende kritik af Leonid Kutjmas personalepolitik og sagde, at præsidenten i sin ansættelsespolitik ikke tager hensyn til integritet, professionalisme og patriotisme, men om det er hans bysbarn, gudfar, svoger samt underdanighed, spytslikkeri og især tilstedeværelsen af kompromitterende materiale, især hvis der er tale om strafbare handlinger. Ved at udpege den slags personer til høje embeder holder præsidenten dem fast i en stor rusten krog der sidder i ribbenet, og derfor vil de gøre alt, som han forlanger...
Hvad angår vurderingen både i udlandet og herhjemme af omfanget af korruptionen i Ukraine, så minder præsidentens erkendelse af problemet om hugormen, der aldrig vil bide sit hoved eller hale af. En hugorm piller bare sit skind af. Staten er under L. Kutjmas ledelse blevet så korrupt, at man må   spørge sig selv om, hvorvidt denne stat er i stand til at bekæmpe sig selv. Hvis staten har en mafias karakteristika, så opstår det næste spørgsmål: kan mafiaen bekæmpe sig selv? Nej, den kan kun bekæmpe en anden mafia. Kutjma selv siger i alle sine taler, at staten reelt er delt op i forskellige klaners indflydelsessfærer.
- Hvofor etablerer mafiaen så ikke en intern orden?
H. O.: Mafiaen har etableret sin egen hårde interne orden med udgangspunkt i sine korporative, financielle og politiske interesser. Mafiaens opgave er for enhver pris at beholde den politiske magt, hvilket den da også beviste under præsidentvalget sidste år. En anden opgave [for mafiaen] består i ved hjælp af den såkaldte folkeafstemning efter folkeligt initiativ at styrke denne politiske magt ved at gøre den så absolut og så koncentreret i én persons hænder, at den overgår selv fascistiske magthavere som Pinochet, Hitler og Mussolini. De beføjelser, som præsidenten ville opnå gennem en landsomfattende svindel med hensyn til forfatningsændringer, fremkalder følgende konklusion: Det magtapparat, som præsidenten står i spidsten for, ønsker ved hjælp af umiddelbart legitime metoder som en folkeafstemning at opnå en absolut magt for at sikre, at statsoverhovedet bliver en "Godfather" som træffer alle beslutningerne indenfor mafiaen. Kun hans omgivelser kan i så fald få lov til at kysse ringen på Godfather's venstre hånd, mens den som forsøger at overtage denne ring og sætte den på sin hånd vil blive udslettet ikke kun økonomisk men også personligt. Et eksempel er Pavlo Lazarenko.
- Men Pavlo Lazarenko er jo fortid og bliver omtalt af magthaverne som et eksempel på deres bekæmpelse af korruption. Måske er det på tide at nævne nogle nye navne?
H. O.: Jeg er uenig. Pavlo Lazarenko er ikke årsag til, men en følge af den personalepolitik, som Leonid Kutjma har skabt.
- Der hvor jeg vil hen er: Pavlo Lazarenko befinder sig af naturlige årsager udenfor Ukraines grænser. Andre faktorer er tilstede i Ukraine. De har gang på gang rejst spørgsmålet om Vadym Pintjuk og Oleksadr Volkov. Hryhorij Surkis har præsidenten endda selv nærmest officielt udnævnt til landets 1.oligark. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at spørge Dem om, hvorvidt Ukraines chef-oligark Surkis virkeligt er så ren? Hvis ja, er det så et unikt eksempel på "rent oligarki"?
H. O.: Det er en overfladisk betragtning. Jeg er jurist og har arbejdet i justitsvæsenet siden 1986. Derfor ser jeg på ondets rod. De mest korrumperede personer, oligarkerne, de største forbrydere og mest bestikkeligt embedsmænd - hvis de bare sørger for at bukke for præsidenten, snakke ham efter munden, være spytslikkere og forsikre ham om deres underdanighed er der ingen der vil kramme et hår på deres hoved med Leonid Kutjma ved roret.
- Det siger vi så. Men Deres opgave og "Antimafia"-gruppens, som De er formand for i Radaen, opgave er jo at bekæmpe disse fænomener. I det mindste i parlamentet...
H. O.: Som folkedeputeret har jeg de samme beføjelser som en Ivan Pljusj, en Viktor Medvedtjuk, en Petro Symonenko og en Oleksandr Moroz. Det er: henvendelse, forespørgsel, initiativ til at nedsætte et undersøgelsesudvalg bestående af folkedeputerede, udvalgets beretning eller rapport og en beslutning, som Radaen træffer som følge heraf. Mere er der ikke. De udarbejdede materialer bliver så sendt til Den øverste Anklager, hvor de får ikke en politisk men juridisk vurdering. Derefter er det garanten for forfatningen - nemlig Ukraines præsident - der beslutter, om der skal straffes eller ej. I januar 2000 har vi afleveret et materiale underskrevet af fire medlemmer af vores undersøgelses- udvalg til sekretæren for Rådet for den nationale sikkerhed og forsvar, Jevhen Martjuk og Den øverste Anklager, Mykhajlo Potebenjko. Det indeholdt et forslag om nødvendigheden af at rejste tiltale mod Leonid Kutjma, Leonid Kravtjuk, Jukhim Zvjahilsky og Anatolij Lobov for konkret tyveri af statens valutabeholdning for mange millioner USD. Hidtil er der ikke kommet noget svar.
Engang sagde jeg til Øverste anklager Mykhajlo Potebenjko: "Kan De ikke skrive på et rent stykke papir, personligt og ikke via Deres vice-anklager, at De afviser at rejse en straffesag mod Leonid Kravtjuk, Leonid Kutjma og Valerij Pustovojtenko og send mig en officiel erklæring om, at De afviser at rejse tiltale mod disse personer". M. Potebenjko svarede mig: "Inden alt for længe vil du så kunne sætte mig i fængsel på det grundlag med henvisning til en manglende opfyldelse af mine embedspligter", dvs. på grundlag af grov forsømmelse. M. Potebenjko underskriver aldrig svarene på mine og Oleksandr Jermaks henvendelser vedrørende højtstående personer; det gør hans vice-anklagere. Men som jurist forstår han udmærket, at han gemmer sig bag andres ryg. Men den tid kommer, når Kutjma, Kravtjuk, Pustovojtenko, Potebenjko, Vorsinov og andre vil blive afhørt af ærlige Øverste anklagere. Og de folkedeputerede vil bekræfte, hvordan deres forgængere dækkede over det hele. Hvis man går ud fra retfærdighedens og lovens princip, så skal Leonid Kutjma, Leonid Kravtjuk, Jukhim Zvjahilsky, Anatolij Lobov, Valerij Pustovojtenko, Anatolij Khorishko og Valerij Shmarov alle på anklagebænken sammen med Pavlo Lazarenko. Det bliver sagen om den statslige mafia i Ukraine.
- Hvad er Deres vurdering af det midlertidige undersøgelsesudvalg i Radaen vedrørende Oleksandr Tkatjenkos virke under hans periode som formand for Radaen? En beretning, som Jaroslav Kendzior blev afbrudt midt i p.g.a. flertallet i Radaen?
H. O.: Det er en stor skændsel mod Ukraine. Jeg skammede mig over at høre Jaroslav Kendziors beretning [vedrørende Tkatjenkos virke]. Hvad med at nævne i stedet, at der reelt er blevet stjålet 100 millioner Hryvna til at opføre en bygning på Desjatynna-gaden 10 (præsidentens residens i Kyivs centrum), hvor Kutjma har en lejlighed som han har privatiseret, uden at Øverste anklager er kommet med en retlig vurdering af tyveriet. Til gengæld smider den Pavlo Lazarenko ud af dennes lejlighed i samme bygning. Og her skal man sidde og høre om nogle få tusinde Hryvna. Jeg mangler ord til at beskrive min ophidselse over deputeret Kendzior.
- Hvad mener De der reelt kan gøres for at genetablere et minimum af orden i staten?
H. O.: Hvis vi ønsker reelle fremskridt, så er det absolut nødvendigt ad forfatningens vej at udskifte den nuværende præsident. Det er den eneste udvej, hvis vi stræber mod at tage det første skridt mod skabelsen af en retsstat i Ukraine. Vi bør arbejde hårdt på at gennemføre retfærdige nyvalg til præsidentposten i Ukraine. Det behøver ikke nødvendigvis at være rigsretssag. Det der er er brug for er, at f.eks. minearbejderne ikke kun fremsætter økonomiske slogans, når de strejker, men også fremsætter politiske slogans. Hvis der bare én gang kom ligeså mange mennesker til at protestere foran præsidentens administration som til en fodboldkamp mellem Dynamo Kyiv og Barcelona eller Real Madrid og krævede hans afgang, så ville vi have nyvalg til præsidentposten inden 6 måneder.
 

25.05.00. Kutjma, oligarkerne og olien

Artikel i avisen Grani, 15-21 maj 2000. Lettere bearbejdet af Ivan Nester, D.U.S. nyheder. Jurij Kurgan, Odesa (Odessa): Vil Kutjma overlade "Pivdennyj"-olieterminalen til oligarkerne?

Azerbajdzhans udenrigsminister, Velajat Gulijev, gentog i sidste uge påny Azerbajdzhans planer om at transportere mindst 9-10 millioner tons olie årligt ad ruten Supsa (Georgien) - Odesa (Ukraine) - Brody (Lviv-regionen) til Central-og Østeuropa. "Den euroasiatiske oliekorridor bliver livets åre!" erklærede Gulijev den 17. maj på vej fra Kyiv til Warszawa. Denne erklæring ser ud til at have fremkaldt bekymring ikke alene hos visse oliemagnater men også i "Naftohaz Ukrainy" - Ukraines statslige olieselskab. Straks efter sendte "Naftohaz Ukrainy" nemlig to vice-direktører til Krim og Odessa for øjeblikkeligt at finde ud af status på de olieterminaler, der er under opførelse der, herunder ikke mindst olieterminalen "Pivdennyj (den sydlige) i Odessa, byggeriet af hvilken blev genoptaget i marts i år. Få dage forinden havde præsident Kutjma udstedt et dekret rettet mod olieterminal-byggeriet (i øvrigt udarbejdet af sekretæren for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd, Jevhen Martjuk), som han stilede til premierminister Viktor Jusjenko "til øjeblikkelig udførsel!". Kutjmas dokument betød reelt: at opførslen af olieterminalen med en kapacitet af 9 millioner tons og olierørledningen "Odesa-Brody" skulle indstilles omgående - indtil der oprettes et konsortium af udenlandske selskaber der har udvist interesse i at opføre en ukrainsk olierørledning. Hvorfor lige pludselig dette besøg fra Azerbajdzhan og azerbajdzhanernes invitation af Kutjma til Baku?
    Det er ikke første gang en ukrainsk premierminister får besked på at stoppe financieringen af byggeriet. De forudgående direktiver om, at der skulle "bygges uden for megen hast!" bekræftede blot, at de personer, som skal varetage statens interesser har svært ved at definere disse! Alt sammen efterlader det det indtryk, at den ukrainske energipolitik er og forbliver irrationel. Indimellem tager man sig til hovedet: kan et lands ledere overhovedet handle sådan? For et år siden erklærede daværende premierminister Pustovojtenko i fuldt alvor, at Odesa-olieterminalen allerede stod klar til at omskibe 10 millioner tons olie fra Azerbajdzhan om året, transportere den videre til forarbejdning på Lysytjansk olieraffinaderi i Luhansk-regionen. Pustovojtenko var dog nødt til lige at præcisere overfor de måbende journalister, at det ikke drejede sig om olieterminalen i "Pivdennyj-havnen, men om den nyligt ombyggede oliehavn i Odessa. Men tilbage stod spørgsmålet: hvordan i al verden vil man transportere råolien fra Odessa til Lysytjansk? Sagen er, at den eksisterende olierørledning bliver brugt til transport af russisk olie den stik modsatte vej; nemlig til Odessa-havnen og derfra videre til udlandet. Ifølge eksperter er det kun teoretisk muligt at vende oliestrømmen, hvis man enten ændrer trafikken i Prydniprovskyj olierørledningssystemet eller vender oliestrømmen i ledningen mellem Lysytjansk og Tikhoretsk 180 º (Krasnodar-regionen, Rusland), hvorved man så ville stoppe den russiske olie til Novorossijsk (ved Sortehavet, Rusland)...
    Først lidt interessant baggrundsinformation: Dagen efter Leonid Kutjmas sejr ved det ukrainske præsidentvalg i juli 1994 ankom der to biler med politiets elitetropper (ZMOP) ledet af vice-chefen for Odessa regionale statsadministration til "Pivdennyj"-olieterminalens byggeplads ved Odessa og meddelte truende de tilstedeværende, at de straks skulle standse arbejdet og aldrig komme der igen!.. Visse iagttagere forbinder dette eksempel på embedsmænds vilkårlighed med en sensationel artikel i den russiske avis "Komsomolskaja Pravda" - oplysninger Kutjma aldrig har dementeret - om, at Rusland op til det ukrainske præsidentvalg i 1994 gennem firmaet "Balkar Trading" havde afsat en kvote på 2,5 millioner tons olie til en værdi af 100 mill. USD. Folkedeputeret Serhij Drahomaretsky (blev dræbt i 1996 eller 1997, red.) hævdede, at det blev gjort efter et direktiv fra daværende russiske premierminister Viktor Tjernomyrdins apparat... Det tyder på, at byggeriet af olieterminal-komplekset "Pivdennyj" (med en planlagt kapacitet på 40 milliioner tons råolie om året) i en Sortehavs-region, som er en særlig interessesfære for de russiske giganter "Lukoil", "Transneft", "Gazprom", "ONEKSIM"-gruppen samt andre energiimperier, var og er i klar modstrid mod med de magtfulde russiske oligarkers interesser. Deres planer omfatter på det seneste ikke alene den ukrainske men også den rumænske del af Sortehavskysten. Netop i årene efter 1994 investerede olieeksportørerne op mod 86 mill. USD til en udbygning og rekonstruktion af Odessas oliehavn.
    En af Kutjmas udtalelser siger sådan set alt om de ukrainske myndigheders reelle holdning til opførelsen af en terminal og olierørledning, der ville gøre nationen mindre afhængig af kun ét olieeksporterende land: "Min indstilling i dag er: at byggeriet skal ikke standses, men i betragtning af  vores økonomiske vanskeligheder skal det hele ikke gå for stærkt...". Hvordan skulle garantens ("garant" bruges sarkastisk om Kutjma med henvisning til, at han er Forfatingens garant, med en samtidig antydning af, at han også er garant for andre/andet, red.) underordnede opfatte dette signal? Daværende vice-premierminister A. Holubtjenko udstedte ganske enkelt et direktiv om at standse financieringen af olieterminalen og byggeriet af den 667-kilometer lange ledning fra Odesa til Brody. En så "patriotisk" handling gik selv præsidenten for nabolandet Polen, Aleksander Kwasniewski, for nær. Polen er en potentiel partner i realiseringen af projektet, og Kwasniewski ventede Kutjma i Warszawa. Det kostede Holubtjenko posten som vice-premierminister. Men næsten samtidigt med det afskaffede regeringen embedet som Odessa-projektets kurator. Herefter var der ingen der interesserede sig for projektet på ukrainsk regeringsniveau.
    Det eneste firma, der fortsatte byggeriet af olierørledningen "Odessa-Brody" var det statslige olietransport-selskab "Druzhba" under ledelse af L. Bunjak. I skrivende stund har man allerede opført over 475 kilometer olierørledning med 1220 milimeter i diameter. Polen har sat sin økonomiminister Janusz Stejpoff til at kurere projektet, og han som har samlet en række specialiserede virksomheder omkring selskabet "Golden Gate", som skal realisere byggeriet af den polske del af projektet; nemlig strækningen fra Brody til Polotsk.
    Først 5 år senere, da Viktor Jusjenko blev regeringschef, vendte en række af den ukrainske regerings byggestyrelser (over 200 personer og moderne teknologi) tilbage til olieterminal-projektet.
    De første tankskibe med den kaspiske olie forlader Supsa havn med kurs mod Sortehavets og Middelhavets oliehavne senest i juli 2001. Den som til den tid ikke har opbygget en olieterminalskapacitet vil komme bagud. Dette efterslæb bliver efter alt at dømme umuligt at indhente p.g.a. de særlige omstændigheder omkring olietransport. Når ukrainerne at opføre olieterminalens hav-og kystafsnit, som efter planen skal omskibe råolie fra tankskibe med en dødvægt på 80-100.000 tons? For at kunne nå det skal der inden juli 2000 udføres arbejde for mindst 40 mill. Hryvna og inden årets udgang - for mindst 323 mill. Hryvna. Hidtil har man kun præsteret at udføre arbejder for 1 mill. Hryvna om måneden. Formanden for A/S "Ukrnaftoterm" Arkadij Perepelytsa vurderer, at der i løbet af de sidste 6 år kun er blevet udført 10% af de projekterede arbejder under byggeriet af olieterminalen i Adzhalitskij limanen. Til sammenligning er 80% af byggeriet af olierørledningen "Odesa-Brody" færdigopført takket være det statslige A/S "Hovedolierørledningerne "Druzhba". Hvis olieterminalen og rørledningen tages i drift i juli 2001 (værdien af færdiggørelsen anslås til 200 mill. USD) vil det udvide den nuværende olierørledning "Druzhba"s transportmuligheder i afsnittet "Brody-statsgrænsen" med op til 34 mill. tons olie om året. Det vil sidenhen gøre det muligt at forøge olietransporten til Syd-og centraleuropa.
    Alt dette forudsætter imidlertid, at man på Bankova-gaden (præsidentens administration) i det mindste fra nu af holder op med at varetage oligarkernes interesser og blokere Jusjenko-regeringens bestræbelser på at færdiggøre olieterminalen i Odessa. Men det kræver, at præsidenten først erkender og derefter finder en vilje til at forfægte statens virkelige interesser...
 

25.05.00. Russisk oliegigant opkøber Odessas olieraffinaderi

Som et lysende eksempel på, hvilke interesser Leonid Kutjmas inkonsekvente og energipolitik egentlig fremmer, så har det russiske olieselskab "Lukoil" i går underskrevet en kontrakt med firmaet "Syntyz oil" om erhvervelsen af samtlige firmaets aktier i Odessas olieraffinaderi. Hermed bliver "Lukoil" den eneste aktionær i Odessas olieraffinaderi. Det russiske selskab ejer således nu næsten 90% af aktierne i Odessas olieraffinaderi. Det betyder, at "Lukoil" fra nu af vil kontrollere al olieforsyning og salg af olieprodukter. "Vi er overbevist om" - sagde "Lukoil"'s præsident Vagiz Aligperov - "at Odessa-raffinaderiet vil arbejde stabilt fra juni og vil være fuldt belæsset med råolie til forarbejdning. Vi håber på, at vores specialister sammen med Odessa-specialisterne vil kunne opføre det økonomiske skema, som vil sikre såvel fabrikken som selskabet et overskud fra driften". Ny direktør for Odessas olieraffinaderi bliver Volodymyr Hafner, som i 13 år var leder af et raffinaderi i Kazakhstan. Den hiditge direktør Volodymyr Melnyk bliver vice-præsident i "Lukoil-Ukraijna".
    Mængden af olien som skal leveres til raffinaderiet afhænger af efterspørgslen og af den ukrainske skattelovgivning. I dag er det langt mere fordelagtigt at importere olieprodukter til Ukraine end forarbejde råolien på ukrainske olieraffinaderier. Det bestyrker formodningen om, at salget af Odessas olieraffinaderi til "Lukoil" er et led i den ukrainske regerings afdrag på den enorme gasgæld, som Ukraine har opbygget i forhold til Rusland ikke mindst p.g.a. omfattende tyveri fra de russiske gasrørledninger, der går gennem ukrainsk territorium. Det er et led i Ruslands geopolitiske ekspansion i Ukraine.
 
 

26.05.00. IMFs mission kommer i midten af juni

Onsdag mødtes præsident Kutjma og ledende ministre med chefen for Den internationale
Valutafonds 2. europæiske afdeling, John Olding-Smi, i Kyiv. IMF-delegationen har ikke de
samme beføjelser som en IMF-mission, der kan træffe afgørelser om at indstille til direktionen om
at godkende kreditter til et land. IMF-delegationens opgave er at forberede den kommende
IMF-missions besøg i Ukraine, som forventes at finde sted i midten af næste måned og skal tage
stilling til en genoptagelse af IMFs långivning til Ukraine.
    Repræsentanterne for IMF sagde under mødet med præsident Kutjma, at de kun var
tilfredse med Ukraines opfyldelse af 3 af de 8 krav, som IMF har fremsat som betingelse for en
mulig fornyelse af kreditten. IMF udtrykte tilfredshed med, at det godkendte privatiserings-
program fastsætter, at privatiseringen kun kan finde sted for rede penge, med deltagelse af rådgivere og - hvad der er endnu væsentligere - uden belastende forpligtelser for investor. IMF var også tilfreds med den administrative reform og udviklingen af landbrugssektoren. Regeringens upopulære fjernelser af tilskud og skattebegunstigelser vil også have en positiv effekt på muligheden for fornyet kredit fra IMF. Samtidigt bør den ukrainske regering snarest løse følgende problemer: overholdelsen af statsfinanserne og indførelsen af 100% egenbetaling for den såkaldte kommunale service, dvs. el-gas-vand-varme samt offentlig transport. Derudover understregede Olding-Smi, at de reformer, som er indledt i den ukrainske energisektor, skal videreføres. Den nuværende oligopol-situation er fuldstændigt uacceptabel for IMF. Kun 7 af de 27 ukrainske regionale energiselskaber er således blevet privatiseret.
    Den ukrainske regering forsøgte ifølge vice-premierminister Jekhanurov at overtale IMF til
at stryge 2 krav, som det ifølge regeringen endnu er umuligt at gennemføre i Ukraine; nemlig
kravene om 1) at oprette nye økonomiske frizoner, og 2) fjerne den nuværende eksportafgift på
solsikkefrø. At dømme på Jekhanurov var disse ukrainske forsøg forgæves.
    John Olding-Smi udtalte efter møderne onsdag, at IMFs mission forventes at ankomme til Kyiv i
midten af juni. Muligvis vil IMFs Extended Facility Fund program overfor Ukraine blive
genoptaget efter missionens besøg.
    Præsident Kutjma var meget smilende under mødet med IMFs repræsentanter, mens de
sidstnævnte var mere stive i betrækket. Kutjmas dårlige samvittighed syntes at lyse ud af ham. Den hænger efter al sandsynlighed sammen med de afslørende artikler i førende anglo-saksiske aviser, som har beskyldt Leonid Kutjma for personligt at være ansvarlig for, at en halv milliard USD af IMFs lån blev anvendt til ulovlig spekulation med ukrainske statsobligationer, der indbragte ham og hans finansforbindelser en nettogevinst på mellem 100 og 200 millioner USD. Spørgsmålet er, om IMF vil forlange en indrømmelse af de stedfundne manipulationer fra Kutjmas side, eller om man vil stille sig tilfreds med Kutjmas kategoriske afvisning af, at noget lignende skulle have fundet sted.
    Torsdag erklærede premierminister Jusjenkos økonomiske rådgiver Valerij Lytvytskyj, at det ikke lykkedes at fjerne uenigheden under møderne mellem IMF og den ukrainske regering. "Ukraine kan godt overleve uden IMFs kreditter", - sagde Lytvytskyj. "Men det vil i givet fald kræve, at man ofrer de sociale udgifter, lønninger og pensioner. Desuden vil vi skulle vænne os til inflationen som en form for skat på de gevinster, som hele tiden øges", - fortsatte han. "Ukraine uden IMF-kreditter vil føre en tiggertilværelse. Hvis vi imidlertid får en ny IMF-kredit, så kan vi gå over i en økonomisk vækst".
Ifølge Lytvytskyj vil IMFs mission først komme, "når Ukraine vil være klar til at modtage den". "Ukraine skal i løbet af de næste tre uger nå frem til en balance i statsbudgettet 2000, som er en af betingelserne fra IMF". Alt tyder på, at IMF kører en meget hård linje i forhandlingerne med Ukraine. IMFs mission skal tage stilling til, om landet har opfyldt betingelserne for at få genoptaget den långivning, der blev suspenderet i efteråret 1999.
 

26.05.00. Jusjenko lovede minearbejderne 100 mill. inden mandag

Et plenum i kulminearbejderforbundet opfordrede i går sine medlemmer til at stoppe afskibningen af kul fra den 29. maj. Plenumets deltagere var utilfredse med forslaget om at fastfryse det nuværende lønefterslæb og til gengæld at begynde at udbetale fuld løn fra og med juni. Ifølge kulmine- arbejderforbundet vil arbejdernes lønefterslæb inden årets udgang kunne nå op på 3 mia. Hryvna - godt ½ mia. USD. Visse kulminer skylder medarbejderne løn tilbage fra 1996.
    Premierminister Jusjenko og vice-premierminister Tymoshenko mødte frem på fagforbundets plenum og havde et forklaringsproblem: hvor bliver pengene af? De to ministre gav de regionale energiselskaber (oblenergo) skylden. Det er oblenergo der distribuerer elektriciteten rundt til forbrugerne. I løbet af de første 20 dage af maj er der - ifølge Jusjenko og Tymoshenko - produceret elekticitet for 90 mill. Hryvna. Forbrugerne har betalt 65 mill. Hryvna for deres el-forbrug, mens oblenergo kun har viderebragt 9 mill. Hryvna til kul-olie og gassektorens ansatte. Hovedproblemet er, at det af Julia Tymoshenko udarbejdede program for en reform af Ukraines brændsels-og energisektor endnu hverken er blevet vedtaget af Verkhovna Rada eller offentliggjort. Det bliver blokeret af en uhellig alliance af kommunister og de oligarkiske fraktioner, hvor de sidste står præsident Kutjma meget nær og hvis økonomiske interesser i Ukraines energisektor har en afgørende betydning for landets indenrigs-og udenrigspolitik. Mødet mellem Jusjenko og minearbejderne resulterede i et løfte fra premierministeren om at give arbejderne 100 mill. Hryvna inden mandag (som afdrag på det enorme lønefterslæb).
 

29.05.00. Martjuk tilbage i fin form

Sekretæren for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd, Jevhen Martjuk, er kommet sig over den skade, han pådrog sig i en bilulykke. Martjuk var fredag gæst i den direkte udsendelse "Midnat" på TV-kanalen STB. Værten Serhij Kutsyj blev i øvrigt "plantet" i efteråret for at holde øje med "anti-Kutjma" tilbøjligheder på kanalen. Jevhen Martjuk er den i Ukraine, der er tættest på en vestlig politikertype; han udstråler dynamik, selvsikkerhed, intelligens, pondus og selvbeherskelse. Det er paradoksalt, at disse egenskaber i sovjettiden netop havde de bedste vækstbetingelser i den frygtede sikkerhedstjeneste KGB, hvor Martjuk gjorde karriere i 60'erne. I Sovjetunionens dage var det KGBs personalepolitik at støvsuge landet for de bedst egnede emner til at udføre det beskidte agentarbejde såvel hjemme som i udlandet. Derfor kan KGB-uddannede personer som den russiske præsident Vladimir Putin og Martjuk bl.a. også flere vestlige sprog - et særsyn blandt politikere i ex-Sovjet.
    Ukraines præsident Leonid Kutjma virker som en person med mindreværdskomplekser. Derfor hader han - og det har han selv givet udtryk for - når ministre og andre regeringsfolk "glimter" for meget i medierne. Visse iagttagere hævder, at det skyldes, at Kutjma ganske enkelt ikke fatter, at det er et grundvilkår for enhver politiker i et demokrati i dag at have en medieprofil. Det sandsynligste er dog, at den intrigante Kutjma ikke kan lide, at hans underordnede tager rampelyset fra ham. Siden Jevhen Martjuk blev fyret som premierminister i 1996 og indtil november 1999, hvor Kutjma fik brug for ham inden præsidentvalgets 2. omgang, kørte de Kutjma-kontrollerede massemedier en massiv kampagne mod "KGB- generalen". Bortset fra den landsforviste oligark Pavlo Lazarenko og den ressourcesvage socialist Oleksandr Moroz, så var Jevhen Martjuk den eneste kandidat, der havde en reel mulighed for at besejre Leonid Kutjma i præsidentvalget. Et år inden præsidentvalget var Martjuk nærmest blevet gjort til en "ikke-person" i det statslige ukrainske TV. Under præsidentvalget udstedte Kutjma en ordre om, at Martjuks navn slet ikke måtte nævnes på valgmøder.
    Efter bilulykken den 19. februar i år gik der en hel måned, inden Kutjma besøgte Martjuk på sygehuset den 21. marts. Begivenheden blev stort set fortiet af statsmedierne, men fik en del omtale i avisen Kievskie Vedomosti, som ejes af oligarken og lederen af fodboldklubben Dynamo Kyiv, Hryhorij Surkis. Surkis og Martjuk gik til valg sammen i marts 1998. Martjuk havde håbet på, at Surkis og hans pengestærke parti SDPU (o) ville støtte ham til præsidentvalget i oktober 1999. Surkis og SDPU (o) valgte imidlertid at støtte Kutjma, formentlig af frygt for at lide samme skæbne som Lazarenko, der har måttet søge politisk asyl i USA, fordi han formastede sig til at gå i opposition til Kutjma. Lazarenko-eksemplet gør, at ingen ukrainsk oligark tør udfordre Leonid Kutjma politisk. Kutjma vil til enhver tid kunne pudse sine statslige massemedier, skatte-og toldvæsenet, indenrigsministeriet eller sikkerhedspolitiet på dem og knuse enhver.
    Hvorfor får Jevhen Martjuk nu mulighed for at optræde - de facto profilere sig - i en direkte TV-udsendelse med en studievært, der er indsat af præsident Kutjmas administration? Det var jo netop premierminister Martjuks "forsøg på at skabe en uafhængig politisk profil" der førte til hans fald i maj 1996. Det hævdes, at Kutjma bl.a. blev stødt over, at det amerikanske blad Newsweek optog et helsidesinterview med Martjuk i april 1996. Siden er ingen ukrainere udover Kutjma blevet interviewet i Newsweek.
    Noget tyder på, at den gamle alliance mellem Martjuk og tandemet Surkis-Medvedtjuk er ved at blive genoprettet. Den oppositionelle avis Grani skrev i en artikel for et par måneder siden, at "politiske indercirkler" i Ukraine nævner indenrigsminister Jurij Kravtjenko og Jevhen Martjuk som de to potentielle efterfølgere for præsident Kutjma (hvis periode først udløber om 4½ år). Den udløsende faktor bag den ovenomtalte alliance og Martjuks "rehabilitering" i offentligheden skulle dog primært være den kampagne, som indenrigsminister Jurij Kravtjenko støttet af lederen af præsidentens administration Lytvyn og med skattechef Azarov på sidelinjen, ser ud til at have iværksat overfor stærke pengemænd der tjener millioner uden at bekymre sig om at betale skat; nemlig oligarkerne. Det er sådan set også regeringens linje. Jusjenko-regeringen og Tymoshenko vil gerne begrænse de ukontrollable pengestrømme i den ukrainske energisektor. Oligarker som Surkis og Volkov skal ifølge denne teori have allieret sig med "korruptionsbekæmperen" Martjuk med henblik på at dæmme op for Kravtjenko. At man i de politiske indercirkler overhovedet er begyndt at tale om Kutjmas efterfølgere skyldes vedvarende omend tvivlsomme rygter om Kutjmas svækkede helbred.
    Martjuk rejser i dag mandag til Moskva for at føre forhandlinger med sin russiske kollega Sergej Ivanov vedrørende "en lang række ukrainsk-russiske problemer". Dvs. først og fremmest olie-og gasforsyningerne. Som sekretær for Ukraines nationale sikkerheds-og forsvarsråd har Jevhen Martjuk ansvar for en del af udenrigspolitikken. Han er Ukraines repræsentant i den fælles ukrainsk-amerikanske "Kuchma-Gore" komite, komiteen for samarbejde mellem Ukraine og NATO, den ukrainsk-polske præsidentkomite og har ansvaret for samarbejdet med Rusland. Med andre ord sidder Martjuk med ved bordet under forhandlingerne med USA, NATO, Polen og Rusland - Ukraines vigtigste samarbejdspartnere.
 

29.05.00. Ukraine og NATO. Status

Et NATO-medlemsskab kunne spore Ukraine ind på en vestlig og demokratisk udvikling, som man har set det med andre “fortidsbelastede” lande. Et NATO-medlemsskab kunne derfor også blive en nøgle til Ukraines integration i EU. Kort sagt: medlemsskab af NATO ville nok snarere gavne den menige ukrainer. Men meget tyder dog på, at Ukraine - også - i forhold til NATO fører det dobbeltspil, der nærmest er blevet præsident Leonid Kutjmas varemærke. Noget tyder desuden på, at Kutjma har en carte blanche fra såvel Rusland som NATO til en politik, der gavner de få "oligarker" og fastholder resten af Ukraines befolkning i dyb fattigdom.

I sidste uge besøgte formanden for NATOs militærkomite Guido Venturioni Kyiv. På trods af den
noget kortfattede attitude under den afsluttende pressekonference, er der ifølge avisen Zerkalo
Nedeli’s iagttager Valentin Badrak (UNIAN) ingen tvivl om, at NATO fortsat billiger Ukraines
forsigtige skridt imod Europa og er villig til at se gennem fingrene med hensyn til de ret klare signaler fra ukrainske ledere om, at Ukraine ikke ser medlemsskab af NATO som et mål. Som tidligere omtalt har NATOs generalsekretær George Robertson allerede besøgt Kyiv to gange i år, og NATOs nu forhenværende øverstbefalende i Europa, Wesley Clark, én gang. Desuden afholdt den bilaterale komite Ukraine-NATO sit møde i Kyiv med deltagelse af NATO-ambassadører fra 19 medlemslande.
    Der er efter ukrainsk målestok opnået ikke ubetydelige fremskidt i samarbejdet med NATO. I år har Ukraine omsider ratificeret SOFA-aftalerne, som handler om retsstatus for de styrker, der deltager i øvelser på ukrainsk territorium, samt aftalen om oprettelsen af den ukrainsk-polske fredsbevarende bataljon. Årets ukrainske statsbudget var det første, hvor der blev afsat midler til landets deltagelse i programmet “Partnerskab for fred”. Desuden har Javorivskyj militære øvelsesterræn på grænsen til Polen i år opnået status af et internationalt center for uddannelse af fredsbevarende styrker.
    Disse resultater har fået NATO til så småt at begynde at antyde overfor Kyiv, at tiden nu
måske også var inde til en militærreform. Sidste år blev programmet for samarbejde mellem
Ukraine og NATO kun opfyldt for 64% vedkommende, selvom man i den ukrainske generalstab
hævder, at Ukraine har opfyldt denne plan for 95% vedkommende, og at kun 5 fælles
arrangementer blev forpurret p.g.a. ukrainske forhold. Det ene af disse fem “kiksere” fandt sted, da
ukrainske skibe på vej til en flådeøvelse med NATO af hidtil uafklarede årsager pludselig vendte rundt og sejlede tilbage. Men selv i den slags situationer er NATO som nævnt villig til at udvise en del forståelse overfor Ukraines noget tvetydige linje.
    Ifølge forsvarsminister Oleksandr Kuzmuk har Ukraine opfyldt 12 ud af 23 mål for samordning af Ukraines væbnede styrker med NATOs. Ukraine er tæt på at have opfyldt de krav, der stilles til et medlem af programmet “Planning and Review Process”. Derfor kunne landet, hvis det ville, allerede nu ansøge om at blive optaget i programmet “Membership Action Plan”, som eksempelvis Rumænien og Bulgarien. Hvorfor tager Ukraine ikke det næste logiske skridt? Svaret ligger ifølge Zerkalo Nedeli i den næsten totale energiafhængighed af Rusland og tilstedeværelsen af en russisk militærbase på Krim.
    Ovennævnte afspejles i følgende udtalelser: Ifølge Zerkalo Nedeli gentog Leonid Kutjma
kort efter sit besøg i Georgien, at “spørgsmålet om Ukraines indtræden i NATO er ikke aktuelt i
dag, mens enhver tale om ukrainsk medlemsskab af NATO ikke alene er ufrugtbar, men skader
Ukraines politiske image”. Men for ikke at støde Vesten helt fra sig, så slog Kutjma fast, at “Ukraine er interesseret i en uddybning af samarbejde med NATO i alle sfærer”. Kutjmas forsvarsminister
Kuzmuk anså det også for nødvendigt at gentage sin chef under et besøg i Rusland fornyligt, hvor han ifølge Zerkalo Nedeli understregede, at “alle tilkendegivelser vedrørende Ukraines forhold til
NATO fra de såkaldte “politikere” er udelukkende deres personlige mening”. Med “såkaldte
politikere” hentydede Kuzmuk formentlig til de pro-vestlige embedsmænd i det ukrainske
udenrigsministerium. Der er altså internt i den ukrainske regering uenighed om holdningen til NATO. Eller også er der tale om en "arbejdsdeling", hvor hvert ministerium trækker i sin retning.
    Et par tidligere Warszawa-pagt lande har taget initiativ til en “interesseklub”, som skal
koordinere produktion, reparation og modernisering af landenes sovjetiskfremstillede våben,
eftersom landene endnu ikke har råd til at indkøbe NATOs standardvåben. De seks i klubben bliver
Bulgarien, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Slovakiet og Rumænien. Rusland, Hviderusland og Ukraine er
ikke med i planerne, selvom Ukraines industrikapacitet sagtens kunne tilbyde de østeuropæiske
lande kvalificeret hjælp til deres sovjetisk-producerede våbensystemer. Selvom de 6
østeuropæiske lande ikke har fundet det relevant at invitere Ukraine med, så er det værd at nævne,
at admiral Guido Venturioni under sit besøg påpegede, at Ukraine har gode muligheder for et
industrielt samarbejde med NATO, hvilket Bruxelles da også vil søge at fremme.
    Ifølge Zerkalo Nedeli’s iagttager er det svært at udlede, hvad der er vigtigst for Vesten: Et
uafhængigt Ukraine uden hvilken et nyt (russisk) imperium ikke er muligt, eller Georgien og
Azerbajdzhan med deres oliereserver. I hverfald er der meget der tyder på, at de to sidstnævnte
lande er nemmere at have med at gøre for NATO end det uforudsigelige Ukraine. I slutningen af sidste måned blev Georgien, Azerbajdzhan og Tyrkiet enige om byggeriet af en olierørledning fra Baku til Ceyhan til en værdi af omkring 2,4 mia. USD. USA har været koordinator på projektet, som efter planen skal føre 1 million tønder olie dagligt ad den 1730 kilometer lange ledning fra Baku via Georgien til Ceyhan i Tyrkiet. Aftalen blev underskrevet i Washington.
    Georgien og Azerbajdzhan har begge erklæret, at de gerne ser sig selv som medlemmer af
NATO. Georgien er utilfreds med den fortsatte tilstedeværelse af russiske baser i landet og
Ruslands støtte til separatiserne i Abkhazien. Azerbajdzhan er utilfreds med, at det russisk-støttede
Armenien fortsat holder 1/4 af Azerbajdzhans territorium besat. Tyrkiet har for længst taget det
sprogligt og religiøst nært beslægtede Azerbajdzhan under sine vinger som kommende
NATO-partner. Georgien er også ved at komme med. Præsident Shevarnadze har erklæret, at
Georgien “vil banke på NATOs dør i 2005”. Rusland har et par gange forgæves forsøgt at likvidere
Shevarnadze, som var udenrigsminister under Gorbatjov og dermed var med til at afvikle det
imperium, som hans landsmand Stalin (Dzhugashvili) skabte. USA vil til næste år yde 20 mill.
USD som hjælp til etableringen af en troværdig statsgrænse i Georgien og nogle mill. USD som
hjælp til de væbnede styrker. Tyrkiet vil til næste år hjælpe Georgien med at få tilpasset landets hær
til NATO-standarder.
    NATOs tålmodighed med afstanden mellem Ukraines erklæringer og handlinger er ifølge Zerkalo Nedeli ikke ubegrænset. Der er i hverfald en meget stor forskel på den bevægelse henimod NATO, som Ukraine har foretaget, og det som man har set hos alle andre tidligere øst-lande, specielt de baltiske lande.
    Som det er blevet belyst i forudgående artikler på denne nyhedsside, så er
energiafhængigheden af Rusland ikke et vilkår, men en vigtig del af Kutjmas strategi. Den var årsagen til at han kom til magten i 1994, og den er årsagen til at han stadig sidder der. Et NATO-medlemsskab kunne skade de ukrainske oligarkers forretninger, der er baseret på russisk olie og gas. Meget tyder nemlig på, at de førende oligarker, der støttede Kutjmas genvalg, er særdeles afhængige af, at Rusland fortsat sender sin gas til Europa via Ukraine og er eneste olieeksporterende land. Oligarkerne sidder på distributionen af russisk olie. Det ville blive sværere, hvis der var flere lande, Ukraine importerede olie fra. Hvis Rusland for alvor vil stramme skruen overfor Ukraine, så kan det føre den russiske gas gennem Hviderusland og stoppe forsyningerne til Ukraine. Det ville betyde, at Ukraines oligarker ikke længere kan stjæle den russiske gas og reeksportere den til Østeuropa med store fortjenester. Uden den russiske gas og olie ville Ukraine - dvs. reelt en meget lille gruppe mennesker tæt på Kutjma - miste flere milliarder USD årligt. Rusland er tilsyneladende indstillet på at lade Ukraine stjæle sin gas i ny og næ mod at få adgang til at privatisere ukrainske nøgleindustrier og udbygge den militære tilstedeværelse via Sortehavsflåden.
 

30.05.00. Berømt kirke genindviet i Kyiv

Mykhajlivskyj klosterkomplekset i centrum af Kyiv - også kaldet "den med de gyldne kupler" - afholdt i går sin første gudstjeneste siden 1922. De ukrainske myndigheder begyndte i 1997 at genopføre den kirke og klosterkompleks, som blev ødelagt af de kommunistiske magthavere i 1934-36. Pengene kom fra diasporaen, ukrainske borgere, erhvervslivet og staten. Den genopførte kirke kommer til at høre under den ukrainske ortodokse kirke af Kyiv-patriarkatet, som er den næststørste trosretning efter Moskva-patriarkatet, der var altdominerende under sovjettiden og anses for at være pro-russisk. Den første gudstjeneste siden 1922 blev ganske vist kun afholdt i den centrale del af kirken, fordi den indvendige udsmykning af den højre og venstre del af kirken først bliver færdige mod årets slutning. Kirkens endelige indvielse forventes at finde sted inden næste jul, som hos de ortodokse falder i januar 2001. Kirken er dog allerede anvendelig til gudstjenester. Efter den traditionelle velsignelse af byggeriet var det præsidenten, premierministeren, parlaments- formanden og Kyivs borgmester, der fik lov til at anbringe de første lys foran alteret. De berømte ukrainske boksebrødre - Klytjko - var også med ved ceremonien, eftersom de har financieret forgyldningen af skulpturen af ærkeenglen Mikhail, som er placeret ved indgangen til klosterkomplekset. Bare den første dag efter indvielsesceremonien havde over 100.000 mennesker besøgt Mykhajlivskyj-komplekset.
    Også Ukraines parlament Verkhovna Radas facade undergår i øjeblikket en fornyelse. De gamle kommunistiske symboler fra 1930erne er ved at blive fjernet og erstattet med de ukrainske statsvåben. Dette er det mest synlige bevis på, at det kommunistiske dominans i Radaen er brudt og, at Ukraine nu kan fremtræde som en mere normal stat, hvor ukrainerne selv må tage ansvaret for deres liv i stedet for at skele til deres blodige kommunistiske fortid.

30.05.00. Tyskland dropper ukrainsk-russisk transportfly

Tyskland har afvist at købe det ukrainsk-russiske transportfly AN-70 som indtil fornyligt har været inde i overvejelserne som et muligt nyt militærtransportfly til det tyske Forbundsværn. Tysklands forsvarsminister har udtalt sig til fordel for den europæiske model A 400 M fra Airbus Industries. Tyskland har dermed fulgt Storbrittaniens eksempel og valgt A 400 M, som hidtil har kostet 80 mill. USD. AN-70 står i 50 mill. USD.

30.05.00. Politisk terror på Krim

Natten til den 27. maj i år blev Krim-tatarernes politiske leder, Mustafa Dzhemiljovs, beboelsesejendom i byen Bakhtjysaraj udsat for et angreb. Politiet på Krim har endnu ikke fundet gerningsmanden, men har en hypotese om, at angrebet skyldes "bølleoptøjer". I modsætning til politiet på Krim mener visse politikere tæt på Mustafa Dzhemiljov, at angrebet er en politisk motiveret provokation. "Jeg tror, at det er et forsøg på at provokere Krim-tatarerne til at begå uforholdsmæssige modreaktioner overfor parlamentet, som Hratj så kan bruge til at slå ned på oppositionen", sagde folkedeputeret Refat Tjubarov, der tilhører det Krim-tatarske mindretal og tilhører partiet Rukh. Netop Leonid Hratj, den magtfulde kommunistiske formand for Krims Verkhovna Rada, anses af Krim-tatarerne for at være skyldig i den politiske krise på halvøen. Styrkelsen af kommunisternes magt i den autonome republik Krim betegner Krim-tatarernes ledere for at være faretruende ikke alene for Krim, men for Ukraine som helhed. Ifølge Medzhlis (tatarernes politiske råd) var Serhij Kunitsyns regering, som kommunisterne nu forsøger at vælte, den sidste hindring for etableringen af Leonid Hratj som Krims enehersker. Hvis Krims Verkhovna Rada ikke tilbagekalder sit mistillidsvotum mod Serhij Kunitsyns regering, så forventer Krim-tatarerne, at præsident Leonid Kutjma aktivt går ind i sagen. Ifølge Tjubarov bør Kutjma indtage en hård position til støtte for Krims premierminister. Ellers vil tatarerne "næppe forstå ham". Den eneste løsning på striden mellem Radaen og regeringen er ifølge Medzhlis en opløsning af Krims Rada. "Vi vil prøve at finde alle mulige måder indenfor gældende lovgivning for at tvinge magthaverne til at opløse denne Verkhovna Rada", slog Tjubarov fast.
 

31.05.00. Direkte flyrute Kyiv-København-Kyiv

Den 29. maj startede den første direkte flyrute mellem Danmarks og Ukraines hovedstæder siden 1995, da SAS ophørte med at beflyve Kyiv-Boryspil. Det er det statsejede ukrainske flyselskab "Mizhnarodni avialiniji Ukrajiny" (Ukraine International Airlines) der står for flyvningen, som foregår i et Boeing fly to gange om ugen - mandag og fredag. De var uklart, om det Boeing-737 fly, der indviede ruten i mandags, også vil blive brugt. Sandsynligvis vil det være andre Boeing-fly, men af samme standard, der vil blive sat ind. Et aktieminoritet i UIA ejes af Swissair og Austrian airlines, der formentlig står for catering. UIA kalder sig "the best "little" airline in Europe". I øjeblikket flyver UIA til 12 destinationer i Europa, med København-Kastrup som den 13nde. Købehavn er den første destination i Skandinavien. Det skyldes ifølge UIA's præsident Vitalij Potiomskyj, at København betragtes som et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa, især efter Øresundsbroens åbning, og at Københavns Lufthavn er anerkendt som den bedste i verden. Man kan altså nu flyve fra Købehavn om mandagen eller fredagen til Kyiv og vende hjem igen fredag eller mandag. Flyveturen tager under to timer, dog skal man påregne, at Kyiv-lufthavnen ligger et godt stykke udenfor selve byen Kyiv. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse i Ukraines ambassade.
 

31.05.00. Vækst i industriproduktion i Ukraine

Sammenlignet med sidste år ser Ukraines økonomi ud til omsider at være på rette vej efter næsten 10 års nedgang, oplyste præsident Leonid Kutjma på det ukrainske industriforbunds kongres i går. "Industriproduktionen er [i de første 4 måneder af 2000] vokset med 10,4%, herunder er fødevareproduktionen steget med 29,3%. Det er en dynamik, der uden overdrivelse er uden fortilfælde", - sagde præsidenten til de forsamlede. "Et sådant væksttempo har vi ikke alene ikke haft siden uafhængigheden, men selv i de sidste 20 år af Ukraines tid i [Sovjet]unionen". Kutjma mente dog ikke, at den nuværende regering kunne påtage sig æren for væksten. Alle "magtens grene" har det seneste år en del i æren for den økonomiske vækst, mente præsidenten.
    Det kunne egentlig være interessant at få uddybet, hvordan domstolene - som jo er "magtens 3. gren" - kan have en del af æren for økonomisk vækst. Men der var selvfølgelig ingen der stillede den slags unødvendige og irriterende spørgsmål til den i forvejen hårdt arbejdende præsident, der har andet at se til end at bekymre sig om logisk sammenhæng i taler, som andre skriver til ham.
"Det er ærgeligt, at Ukraines nationalbank har skabt kunstige hindringer for gennemførelsen af Den internationale Valutafonds program vedrørende udvidet financiering til støtte for en reform af Ukraines økonomi", slog præsidenten fast. Det er rigtigt, at Ukraines nationalbank har værer udsat for nogle alvorlige beskyldninger i ledende vestlige aviser i løbet af januar-marts i år. Men med til historien hører, at skandalen desværre for Ukraine også kom til at involvere præsident Leonid Kutjma. En artikel i Financial Times mere end antydede, at Kutjma må have været vidende om, at ulovlig spekulation med IMFs midler havde fundet sted fra ukrainsk side.
    Industrifolkene og regeringens repræsentanter sad pænt og tog imod præsidentens kritik af dem og gav selvsagt Leonid Kutjma ganske ret i, at det er dem der har ansvaret for, at alt endnu ikke går som det skal.

31.05.00. Kyiv skal gå over til fjernvarme

Det regionale energiselskab Kyiv-enerho i Kyiv fyldte i går 70 år. Kyiv-enerho benyttede lejligheden til at advare Kyiv-borgerne om, at man vil gå igang med forebyggende arbejder. Kyiv-enerho minder om, at det kun er krigsveteraner, deltagere i kamphandlinger, politisk forfulgte, familiemedlemmer til afdøde i kamphandlinger og borgere der er kommet til skade s.f.a. Tjornobyl-katastrofen i 1986 der får tilskud til deres elforbrug.
    I løbet af de næste to år skal hele Kyiv gå over til fjernvarme. Centralevarme anses for at være økonomisk urentabelt i Kyiv-enerho. Kyiv-enerhos leder Ivan Platjkov er overbevist om, at der bliver stadig færre, der vil opstille fyrrum i hver eneste bygning. Ivan Platjkov henviste til København, hvor man for fem år siden nåede frem til at gå over til fjernvarme, altså et centraliseret system. Verdensbanken afviste først at give Ukraine et lån, men gik senere alligevel med til at give midler til at ombygge Kyivs kraftvarmeværk blok 6 med en kapacitet på 300 megawatt, som delvist skal være en erstatning for Tjornobyls 3. reaktor (som ukrainerne selv har lovet at lukke ned i år). Kyiv-enerho har udskiftet de første 50 kilometer ud af i alt flere tusinde kilometer rør. De nye rør har større holdbarhed og ekstrabeskyttelse mod tæring.
 
 


Copyright (c) Dansk-Ukrainsk Selskab og Ivan Nester